1.

Væksten i BNP faldt mærkbart til 1,3 % i 2008. Det skyldtes faldende udenlandsk efterspørgsel og dæmpet indenlandsk efterspørgsel væsentligst på grund af høj inflation og følgerne af finanskrisen. Den økonomiske situation forventes at blive yderligere stærkt svækket i 2009. Inflationen i 2008 skønnes at have været på omkring 4,5 %, hvilket er næsten en fordobling i forhold til 2007 og væsentligst skyldes højere indenlandske energipriser. Faldende energipriser på verdensmarkedet forventes at føre til faldende inflation i 2009. Kommissionen regner med et underskud på de offentlige finanser på ca. 0,9 % af BNP for 2008. Bruttogælden forventes at udgøre omkring 88 % af BNP i 2008. Det traditionelle overskud på de løbende poster udviklede sig i 2008 til et underskud, som forventes at vokse i 2009.

2.

Stigningen i beskæftigelsen var positiv i 2008, og arbejdsløsheden faldt til 6,9 %. Udsigterne for 2009 er imidlertid meget mindre positive og peger på stigende arbejdsløshed. De sektorer, der er mest påvirket af krisen, er bil- og stålindustrien og den finansielle sektor.

3.

Som reaktion på finanskrisen og som led i den koordinerede EU-indsats har Belgien vedtaget finansielle støtteforanstaltninger for at stabilisere banksektoren, hvilket også skulle forbedre adgangen til finansiering og dermed støtte økonomien generelt og bidrage til makroøkonomisk stabilitet. I lyset af den økonomiske nedtur har Belgien endvidere for nylig bebudet foranstaltninger, herunder finansiel støtte til SMV'er.

4.

Kommissionen vil med udgangspunkt i principperne i genopretningsplanen, som Det Europæiske Råd har vedtaget, vurdere de foranstaltninger, Belgien har truffet som reaktion på den økonomiske nedtur. Hvad angår de offentlige finanser, vil Kommissionen og Rådet vurdere, om det ajourførte stabilitetsprogram er i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten. Foruden en hurtig gennemførelse af de foranstaltninger, der anbefales i punkt 7, bør omstillingen til en lavemissionsøkonomi lettes og økonomiens langsigtede vækstpotentiale fremmes.

5.

Belgien har fortsat gennemførelsen af sit nationale reformprogram. Der er bebudet foranstaltninger for yderligere at nedsætte skatten på arbejde i form af en forhøjelse af de skattefrie indkomster for arbejdstagere med lave eller gennemsnitlige indkomster, men det er stadig nødvendigt med yderligere foranstaltninger. Der kræves en yderligere indsats for at forbedre arbejdsmarkedssituationen, navnlig for ældre arbejdstagere og for dårligt stillede grupper, sikre holdbare offentlige finanser på lang sigt, styrke konkurrencen på gas- og elektricitetsmarkederne og forbedre F&U-indsatsen.

6.

Belgien er en eksportorienteret økonomi, og det er derfor særlig vigtigt at bevare konkurrenceevnen. I den forbindelse er det afgørende, at enhedslønomkostningerne følger udviklingen hos de vigtigste handelspartnere. Omkostningskonkurrenceevnen blev imidlertid forringet i 2008. Det vil være gavnligt med en styrket konkurrence på gas- og elektricitetsmarkederne. Det er vigtigt fortsat at investere i F&U og uddannelse for at fremme produktivitetsvæksten og styrke konkurrenceevnen. Lav arbejdsmarkedsdeltagelse, øgede aldersrelaterede udgifter og en stor offentlig gæld udgør en risiko for de offentlige finansers langsigtede holdbarhed, hvilket understreger behovet for at øge overskuddet på primærsaldoen og føre en vækst- og beskæftigelsesfremmende politik. En samlet tilgang til gennemførelsen af strukturreformer kunne sikre bedre resultater i Belgien. Gennemførelsen af den energi- og klimapakke, som Det Europæiske Råd har vedtaget, vil kræve stor bevågenhed.

7.

På baggrund af Kommissionens vurdering af de fremskridt, der er gjort, anbefaler Rådet, at Belgien fortsætter gennemførelsen af strukturreformerne. Det anbefales navnlig, at Belgien:

1.

Takket være en stærk indenlandsk efterspørgsel steg væksten i BNP i Bulgarien til 7 % i de første ni måneder af 2008, hvorved BNP pr. capita nåede op på ca. 40 % af EU-gennemsnittet. Væksten forventes at aftage mærkbart i 2009 som følge af den hurtige forværring af de ydre forhold og strammere udlånsbetingelser. Den årlige gennemsnitlige inflation nåede et rekordniveau på 12 % i 2008, der blev udløst af udefra kommende stigninger i råvarepriserne, forstærket af den indenlandske efterspørgsel og næret af de store lønstigninger, som langt oversteg væksten i produktiviteten. Inflationen er på vej nedad, men forventes fortsat at ligge over EU-gennemsnittet. Bulgarien har fortsat en stærk budgetstilling med et budgetoverskud på over 3 % af BNP i 2008, hvilket skyldes både en gunstig vækstsammensætning og en bedre skatteopkrævning. Den stærke indenlandske efterspørgsel navnlig på investeringsområdet, som har udløst en stor import af investeringsgoder, har imidlertid medvirket til at forværre underskuddet på de løbende poster. Det nuværende underskud på de løbende poster er stort og udgør knap 25 % af BNP.

2.

Beskæftigelsen steg med over 3 % i 2008, men denne vækstrate vil aftage i de kommende to år. Arbejdsløsheden faldt til 6 % i 2008, men forventes at stige noget i 2009. Den nylige forværring af erhvervsklimaet og den faldende efterspørgsel i flere sektorer, navnlig fremstillings- og byggesektoren, forventes at medføre et fald i beskæftigelsen i disse og tilknyttede økonomiske sektorer.

3.

Bulgarien har ført en stabilitetsorienteret makroøkonomisk politik og finanspolitik og har for nylig annonceret foranstaltninger, bl.a. til fremme af konkurrencen i energi- og detailsektorerne.

4.

Kommissionen vil med udgangspunkt i principperne i genopretningsplanen, som Det Europæiske Råd har vedtaget, vurdere de foranstaltninger, Bulgarien har truffet som reaktion på den økonomiske nedtur. Hvad angår de offentlige finanser, har Kommissionen og Rådet vurderet, om det ajourførte konvergensprogram er i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten. I den forbindelse bør Bulgarien fastholde en stram finanspolitik og hurtigst muligt rette op på de makroøkonomiske ubalancer. Foruden en hurtig gennemførelse af de foranstaltninger, der anbefales i punkt 7, bør omstillingen til en lavemissionsøkonomi lettes og økonomiens langsigtede vækstpotentiale fremmes.

5.

Bulgarien har fortsat gennemførelsen af sit nationale reformprogram. Fremskridtene har været beskedne, selv om foranstaltningerne i løbet af andet halvår er blevet fremskyndet som følge af målrettede regeringsbeslutninger. Bulgarien fortsatte med at føre en forsigtig finanspolitik, selv om effektiviteten af de offentlige udgifter fortsat kan forbedres. Der er også truffet positive foranstaltninger for at styrke undervisningens organisation og kvalitet, men det er nødvendigt med yderligere moderniseringer for at forbedre forvaltningen og resultaterne. Der skal gøres en større indsats for at effektivisere den offentlige forvaltning, og den bebudede uafhængige funktionelle analyse må foretages rettidigt, så gennemførelsen af reformer kan forbedres væsentligt. Der skal også stadig gøres meget for at begrænse bureaukratiet, investere mere i at højne kvalifikationsniveauet og reformere det offentlige F&U-system.

6.

På baggrund af den globale finansielle og økonomiske krise er det mere end nogen sinde vigtigt, at Bulgarien takler sine makroøkonomiske svagheder (høj inflation og et stort underskud på de løbende poster) ved at fastholde en stram finanspolitik og fremskynde strukturreformerne for at styrke konkurrenceevnen. Gennemførelsestempoet skal sættes op, hvis Bulgarien skal omdanne sin økonomi fra en økonomi, der væsentligst er baseret på omkostningsfordele, til en mere produktiv og videnintensiv økonomi. I den nuværende økonomiske og monetære situation er disse reformer også vigtige for den bulgarske økonomis konkurrenceevne. Den faktiske gennemførelse af de krævede reformer er i høj grad afhængig af, at Bulgarien er i stand til så hurtigt som muligt at effektivisere landets offentlige forvaltning. Gennemførelsen af den energi- og klimapakke, som Det Europæiske Råd har vedtaget, vil kræve stor bevågenhed.

7.

På baggrund af Kommissionens vurdering af de fremskridt, der er gjort, anbefaler Rådet, at Bulgarien fortsætter gennemførelsen af strukturreformerne. Det anbefales navnlig, at Bulgarien:

1.

Væksten i BNP forventes at ligge på omkring 4 % i 2008 og falde yderligere i løbet af 2009 ifølge Kommissionen. Den gennemsnitlige inflation, som blev på 6,3 % for hele året, forventes nu at falde på grund af den aftagende virkning af tidligere skattestigninger og lavere energipriser. Budgetunderskuddet har i flere år været faldende og var på 1,2 % af BNP i 2008. Underskuddet på de løbende poster var på ca. 1 % af BNP i 2008, og der er et betydeligt overskud på handelsbalancen.

2.

Beskæftigelsesfrekvensen er siden 2005 steget med 1,8 procentpoint og var på 66,6 % i 2008. Arbejdsløsheden faldt til 4,3 % i tredje kvartal af 2008 og nåede derved det laveste niveau i 12 år. De nuværende prognoser tyder på et beskedent fald i beskæftigelsesvæksten og en stigende arbejdsløshed. I lyset af den faldende efterspørgsel på eksportmarkederne forventes arbejdsløsheden navnlig at berøre arbejdstagere i bilindustrien og andre eksportorienterede industrier.

3.

Kommissionen vil med udgangspunkt i principperne i genopretningsplanen, som Det Europæiske Råd har vedtaget, vurdere de foranstaltninger, Tjekkiet har truffet som reaktion på den økonomiske nedtur. Hvad angår de offentlige finanser, har Kommissionen og Rådet vurderet, om det ajourførte konvergensprogram er i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten. Foruden en hurtig gennemførelse af de foranstaltninger, der anbefales i punkt 6, bør omstillingen til en lavemissionsøkonomi lettes og økonomiens langsigtede vækstpotentiale fremmes.

4.

Tjekkiet har fortsat gennemførelsen af sit nationale reformprogram. Der er gennemført en række reformer for at forbedre de offentlige finansers langsigtede holdbarhed, mindske de administrative byrder, øge F&U-investeringerne, reformere uddannelsessystemet, sikre en aktiv aldring og udvikle en flexicuritytilgang til arbejdsmarkedsreformer. Der skal gøres en yderligere indsats for at forbedre adgangen til finansiering, øge F&U-investeringerne yderligere, styrke håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder og integrere dårligt stillede grupper på arbejdsmarkedet.

5.

Tjekkiet har en hurtigt aldrende befolkning, hvilket vil få stor betydning for pensions- og sundhedssystemerne. De største strukturelle udfordringer er således at sikre de offentlige finansers langsigtede holdbarhed og at fremme overgangen til en videnbaseret økonomi. Hvis disse strukturelle udfordringer takles, vil det forbedre vækstpotentialet, skabe arbejdspladser og gøre økonomien mere modstandsdygtig over for eksterne chok. Alt dette kræver yderligere reformer inden for F&U, innovation, almen og faglig uddannelse, en mere integreret flexicuritytilgang til arbejdsmarkedsreformer og en yderligere forbedring af vilkårene for iværksættervirksomhed. Gennemførelsen af den energi- og klimapakke, som Det Europæiske Råd har vedtaget, vil kræve stor bevågenhed.

6.

På baggrund af Kommissionens vurdering af de fremskridt, der er gjort, anbefaler Rådet, at Tjekkiet fortsætter gennemførelsen af strukturreformerne. Det anbefales navnlig, at Tjekkiet:

1.

Væksten i BNP faldt mærkbart i 2008. De faldende huspriser har dæmpet den indenlandske efterspørgsel, bremset det private forbrug og aktiviteterne i byggesektoren. Strammere finansieringsvilkår forventes at få huspriserne til at falde hurtigere, således at virkningen af den globale afmatning på økonomien forstærkes. Som følge af højere energi- og fødevarepriser var inflationen på gennemsnitlig 3,6 % i 2008, men den er begyndt at falde. Det er muligt, at overskuddet på de offentlige finanser vil overstige 3 % af BNP i 2008, men der forventes en væsentlig forværring, så det kommer næsten i balance i 2009. Danmark forventes at få et mindre overskud på de løbende poster i 2008 og 2009.

2.

Beskæftigelsen har været stigende i 2008, men forventes at falde i 2009. Tilsvarende steg arbejdsløsheden i de sidste måneder af 2008 og forventes at stige yderligere i 2009. Selv om det forventes at lette presset på arbejdsmarkedet på kort sigt, er det stadig vigtigt at takle manglen på arbejdskraft og yderligere fremme en omstilling af arbejdsmarkedet. Udfordringen på mellemlang sigt på beskæftigelsesområdet er at øge den samlede arbejdsstyrke og arbejdsstyrkens kvalifikationer, og på kort sigt bør en skattereform understøtte bestræbelserne i den henseende.

3.

Som reaktion på finanskrisen og som led i den koordinerede EU-indsats har Danmark vedtaget finansielle støtteforanstaltninger for at stabilisere banksektoren, hvilket også skulle forbedre adgangen til finansiering og dermed støtte økonomien generelt og bidrage til makroøkonomisk stabilitet. Desuden er den overordnede finanspolitik ekspansiv med ca. 1 % af BNP, iberegnet skattenedsættelser og øgede udgifter fra 2009.

4.

Kommissionen vil med udgangspunkt i principperne i genopretningsplanen, som Det Europæiske Råd har vedtaget, vurdere de foranstaltninger, Danmark har truffet som reaktion på den økonomiske nedtur. Hvad angår de offentlige finanser, har Kommissionen og Rådet vurderet, om det ajourførte konvergensprogram er i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten.

5.

Danmark har fortsat gennemførelsen af sit nationale reformprogram. Der er gjort yderligere fremskridt inden for rammerne af de allerede iværksatte reformplaner, navnlig for at øge arbejdskraftudbuddet og nedsætte marginalskatten fra 2009. Yderligere reformplaner på skatte- og arbejdsmarkedsområdet er under udarbejdelse i lyset af den aldrende befolkning.

6.

Danmarks vækstpotentiale er stærkt afhængigt af et større udbud af arbejdskraft og af større produktivitet og et bedre afkast af investeringer i menneskelig kapital, forskning og innovation. Den demografiske aldring er begyndt at påvirke udbuddet af arbejdskraft, og det understreger behovet for reformer, der fremmer beskæftigelsesfrekvensen og antal præsterede arbejdstimer. Det er en yderligere udfordring at fremme konkurrencen for at nedbringe de forholdsvis høje forbrugerpriser i Danmark. Gennemførelsen af den energi- og klimapakke, som Det Europæiske Råd har vedtaget, vil kræve stor bevågenhed.

1.

Væksten i BNP i Tyskland faldt fra 2,5 % i 2007 til 1,3 % i 2008, da den globale nedtur forårsagede et drastisk fald i eksportvæksten. Endvidere må det forventes, at strammere finansieringsvilkår og forværrede økonomiske udsigter vil nedbringe investeringerne. Det forventes derfor, at den økonomiske aktivitet vil aftage mærkbart i 2009. På baggrund af de stigende råvarepriser i første halvdel af 2008 toppede inflationen på 3,2 % og forventes at falde i 2009. Budgettet var næsten i balance i 2008, men der forventes ifølge Kommissionen et underskud på næsten 3 % i 2009. En betydeligt bedre priskonkurrenceevne i de senere år har bidraget til et overskud på de løbende poster på over 7 % af BNP i 2008.

2.

I 2008 steg beskæftigelsen med 1,3 %, men den økonomiske afmatning forventes at påvirke arbejdsmarkedet i form af stigende arbejdsløshed i 2009. På grund af faldet i arbejdsstyrken og som følge af demografiske ændringer vil virksomhederne formodentlig prøve at beholde deres uddannede arbejdskraft, og afskedigelser må derfor forventes væsentligst at berøre lavtuddannede arbejdstagere og midlertidigt ansatte.

3.

Som reaktion på finanskrisen og som led i den koordinerede EU-indsats har Tyskland vedtaget finansielle støtteforanstaltninger for at stabilisere banksektoren, hvilket også skulle forbedre adgangen til finansiering og dermed støtte økonomien generelt og bidrage til makroøkonomisk stabilitet. I lyset af den økonomiske nedtur har Tyskland desuden for nylig vedtaget en række foranstaltninger, herunder investeringer i uddannelse og anden infrastruktur, sikring af erhvervslivets kreditmuligheder, nedsættelse af skatter og socialsikringsbidrag og foranstaltninger til at forebygge afskedigelser og opgradere kvalifikationer.

4.

Kommissionen vil med udgangspunkt i principperne i genopretningsplanen, som Det Europæiske Råd har vedtaget, vurdere de foranstaltninger, Tyskland har truffet som reaktion på den økonomiske nedtur. Hvad angår de offentlige finanser, har Kommissionen og Rådet vurderet, om det ajourførte stabilitetsprogram er i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten. Foruden en hurtig gennemførelse af de foranstaltninger, der anbefales i punkt 7, bør omstillingen til en lavemissionsøkonomi lettes og økonomiens langsigtede vækstpotentiale fremmes.

5.

Tyskland har fortsat gennemførelsen af sit nationale reformprogram. Der er truffet en række positive foranstaltninger for at udvikle et vidensamfund, fremme økoinnovation og reformere arbejdsmarkedet. Der er gjort gode fremskridt med det mellemsigtede budgetmål, og kvaliteten af de offentlige finanser er god. Der kræves yderligere foranstaltninger for at fremme konkurrencen inden for tjenesteydelser, forbedre erhvervsklimaet og nedbringe den strukturelle arbejdsløshed.

6.

En større produktivitetsstigning og tackling af den høje arbejdsløshed blandt lavt uddannede, navnlig i den østlige del af landet, vil bidrage til at bevare Tysklands stærke økonomiske resultater i fremtiden. I den henseende er forbedringer i F&U og innovation nyttige. Imidlertid vil en effektivisering af markederne for tjenesteydelser, herunder liberale tjenesteydelser og tjenesteydelser i energi- og jernbanesektoren, og et bedre erhvervsklima yderligere øge den tyske økonomis vækstpotentiale. Gennemførelsen af den energi- og klimapakke, som Det Europæiske Råd har vedtaget, vil kræve stor bevågenhed.

7.

På baggrund af Kommissionens vurdering af de fremskridt, der er gjort, anbefaler Rådet, at Tyskland fortsætter gennemførelsen af strukturreformerne. Det anbefales navnlig, at Tyskland:

1.

Efter en vækst i BNP på 6,3 % i 2007 faldt den økonomiske aktivitet i 2008. Der forventes en yderligere afmatning i 2009. Denne udvikling skyldes et faldende privatforbrug og faldende investeringer i en situation, hvor der har været høj inflation og strammere udlånsbetingelser. Inflationen er aftagende i takt med lavere lønstigninger og lavere internationale råvarepriser. De offentlige finanser er mærkbart forringet, og på trods af betydelige udgiftsnedskæringer var der underskud på de offentlige finanser i 2008 efter et overskud på 2,7 % af BNP i 2007. Underskuddet på de løbende poster faldt markant til 10 % af BNP i 2008 og forventes ifølge Kommissionen at falde yderligere.

2.

Den økonomiske afmatning påvirker arbejdsmarkedet med en hurtigt stigende arbejdsløshed. Kommissionens nuværende prognoser viser en stigende arbejdsløshed i 2009 fra omkring 5 % i 2008. Bygge-, bolig- og detailsektoren forventes at blive hårdest ramt. Der forventes et betydeligt fald i lønstigningerne og eventuelt faldende lønninger i både den private og den offentlige sektor. Arbejdsmarkedssituationen er navnlig vanskelig for ældre arbejdstagere og unge mennesker.

3.

Som reaktion på den økonomiske nedtur har Estland for nylig annonceret foranstaltninger, herunder investeringer i infrastruktur og til at forbedre uddannelse.

4.

Kommissionen vil med udgangspunkt i principperne i genopretningsplanen, som Det Europæiske Råd har vedtaget, vurdere de foranstaltninger, Estland har truffet som reaktion på den økonomiske nedtur. Hvad angår de offentlige finanser, har Kommissionen og Rådet vurderet, om det ajourførte konvergensprogram er i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten. I den forbindelse bør Estland fortsætte den finanspolitiske konsolidering. Foruden en hurtig gennemførelse af de foranstaltninger, der anbefales i punkt 7, bør omstillingen til en lavemissionsøkonomi lettes og økonomiens langsigtede vækstpotentiale fremmes.

5.

Estland har fortsat gennemførelsen af sit nationale reformprogram. Der er truffet en række foranstaltninger for at forbedre F&U og innovationsindsatsen, styrke konkurrencen og fremme livslang læring. Den politiske reaktion var mere blandet, hvad angår finanspolitikken og strukturreformer med det formål at fremme tilpasningen af arbejdsmarkedet (navnlig aktive arbejdsmarkedspolitikker), der kunne bidrage til at dæmme op for inflation og lønglidning. Da strukturfondene spiller en afgørende rolle for finansieringen af foranstaltningerne i det nationale reformprogram, er det vigtigt at styrke den administrative kapacitet til gennemførelse af programmerne.

6.

Eksport af varer og tjenesteydelser er en vigtig komponent i landets samlede økonomiske resultater. Det er strengt nødvendigt med strukturreformer for at støtte den krævede reallokering af ressourcer til sektorer, der bygger på efterspørgslen fra udlandet, og sektorer med højere værditilvækst. Det er nødvendigt med fortsatte investeringer i F&U, innovation og uddannelse for at opveje den faldende omkostningskonkurrenceevne i arbejdsintensive sektorer og sikre vækst i produktivitet og output på mellemlang og lang sigt. Den forringede situation på arbejdsmarkedet vil kræve større fokus på aktive arbejdsmarkedspolitikker og livslang læring for at opfylde nye arbejdsmarkedsbehov. Et andet vigtigt aspekt for at genoprette konkurrenceevnen er at sikre, at lønudviklingen i højere grad følger produktivitetsudviklingen. Det er nødvendigt at følge gennemførelsen af arbejdsmarkedsreformpakken nøje for at nedbringe stivhederne på arbejdsmarkedet. For at forbedre den makroøkonomiske stabilitet er det nødvendigt med en fast og stabilitetsorienteret finanspolitik, en konsekvent gennemført konkurrencepolitik og bedre energieffektivitet. Gennemførelsen af den energi- og klimapakke, som Det Europæiske Råd har vedtaget, vil kræve stor bevågenhed.

7.

På baggrund af Kommissionens vurdering af de fremskridt, der er gjort, anbefaler Rådet, at Estland fortsætter gennemførelsen af strukturreformerne. Det anbefales navnlig, at Estland:

1.

På grund af forværringen på boligmarkedet, der blev forstærket af finanskrisen, anslås BNP at være faldet med 2 % i 2008 (sammenlignet med en stigning på 6 % i 2007). Endvidere er Irland meget udsat på grund af de lavere vækstprognoser hos landets væsentligste handelspartnere, og realvæksten i BNP forventes at falde yderligere i 2009. Inflationen, der nåede op på næsten 4 % medio 2008, blev kraftigt afdæmpet hen imod slutningen af 2008 og forventes ifølge Kommissionen at aftage yderligere i 2009. Situationen for de offentlige finanser er forværret på grund af markant lavere skatteindtægter sammenholdt med korrektionen på ejendomsmarkedet og den generelle recession. Budgetunderskuddet var på 6 % af BNP i 2008 i modsætning til de seneste moderate overskud, og der er stor risiko for, at dette underskud bliver meget større fremover. Balancen over for udlandet er svækket i de senere år på grund af en ringere omkostningskonkurrenceevne, og Kommissionen forventer et underskud på de løbende poster (på ca. 6 % af BNP) i 2008 og et noget mindre underskud i 2009.

2.

De nuværende arbejdsmarkedsprognoser tyder på et fald i antallet af beskæftigede i 2008 og et yderligere fald i 2009. Arbejdsløsheden anslås at være steget til 6,5 % i 2008 og forventes at stige yderligere i 2009. Det gennemsnitlige antal af arbejdsløse, der modtog understøttelse, steg med 40 % i 2008 i forhold til 2007. Arbejdstagere fra byggesektoren, navnlig unge mænd, er mest berørt af den stigende arbejdsløshed.

3.

Som reaktion på finanskrisen og som led i den koordinerede EU-strategi har Irland vedtaget finansielle støtteforanstaltninger for at stabilisere banksektoren, hvilket også skulle lette adgangen til finansiering og derved støtte økonomien generelt og bidrage til makroøkonomisk stabilitet. I lyset af den økonomiske nedtur har Irland endvidere for nylig vedtaget foranstaltninger, herunder støtte til boligsektoren og indkomststøtte til de mest udsatte grupper.

4.

Kommissionen vil med udgangspunkt i principperne i genopretningsplanen, som Det Europæiske Råd har vedtaget, vurdere de foranstaltninger, Irland har truffet som reaktion på den økonomiske nedtur. Hvad angår de offentlige finanser, har Kommissionen og Rådet vurderet, om det ajourførte stabilitetsprogram er i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten. Foruden en hurtig gennemførelse af de foranstaltninger, der anbefales i punkt 7, bør omstillingen til en lavemissionsøkonomi lettes og økonomiens langsigtede vækstpotentiale fremmes.

5.

Irland har fortsat gennemførelsen af sit nationale reformprogram. Der er truffet foranstaltninger for at øge pasningsmulighederne for børn og forbedre kvalifikationsniveauet. Arbejdet med at fremlægge rammerne for en mere langsigtet pensionspolitik er blevet indledt, men der skal gøres en yderligere indsats. Udviklingen på boligmarkedet har forværret de offentlige finanser og væksten i BNP mere end forventet.

6.

De hovedudfordringer, Irland på nuværende tidspunkt står over for, skyldes efterdønningerne af det boomende boligmarked og finanskrisen. Den irske økonomi er imidlertid også blevet mere sårbar, da konkurrenceevnen gradvis er blevet udhulet. Det haster nu med at afbalancere væksten og genopbygge konkurrenceevnen ved foranstaltninger, der øger produktiviteten, og ved en hensigtsmæssig lønpolitik. På mellemlang sigt er det nødvendigt yderligere at reformere pensionssystemet for at sikre bæredygtighed. Da budgetsituationen også er mærkbart forringet, bør det være en prioritet at genskabe de offentlige finansers holdbarhed. Sammen med en omhyggelig prioritering af de offentlige udgifter og fremme af reformer, der styrker en højere vækst i produktiviteten ved at udvikle og forbedre den fysiske og menneskelige kapital, vil dette give den irske økonomi mulighed for at tilpasse sig og gradvis vende tilbage til en holdbar vækst på mellemlang sigt. I den forbindelse er det nødvendigt med øget konkurrence, også i detailsektoren. Gennemførelsen af den energi- og klimapakke, som Det Europæiske Råd har vedtaget, vil kræve stor bevågenhed.

7.

På baggrund af Kommissionens vurdering af de fremskridt, der er gjort, anbefaler Rådet, at Irland fortsætter gennemførelsen af strukturreformerne. Det anbefales navnlig, at Irland:

1.

Væksten i BNP aftog noget i 2008 og faldt til lige under 3 %, først og fremmest på grund af en svækket udenlandsk efterspørgsel. Væksten forventes ifølge Kommissionen at aftage yderligere i 2009 på grund af nedturen på boligmarkedet og færre investeringer. Inflationen steg til over 4 % i 2008 på grund af stigende energi- og fødevarepriser, men forventes at aftage i 2009. Budgetunderskuddet var på 3,4 % af BNP i 2008 på grund af faldende indtægter og i mindre grad budgetoverskridelser. Bruttogælden forventes at ligge på omkring 94 % af BNP i 2008. De løbende poster udviser et rekordunderskud på 13,4 % af BNP i 2008. Det forventes ifølge Kommissionen at falde i 2009.

2.

Beskæftigelsen steg i 2008, selv om væksten i beskæftigelsen var langsommere end året før. Der forventes en negativ vækst i 2009. Arbejdsløsheden skønnes at stige til 9 % i 2009. Finanskrisen forventes navnlig at påvirke SMV'er på grund af stramme lånevilkår. Følgerne mærkes allerede inden for byggeriet og i søtransportsektoren.

3.

Som reaktion på finanskrisen og som led i den koordinerede EU-strategi har Grækenland vedtaget finansielle støtteforanstaltninger for at stabilisere banksektoren, hvilket også skulle lette adgangen til finansiering og derved støtte økonomien generelt og bidrage til makroøkonomisk stabilitet. I lyset af den økonomiske nedtur har Grækenland endvidere for nylig bebudet målrettede foranstaltninger, herunder støtte til SMV'er og økonomisk sårbare samfundsgrupper.

4.

Kommissionen vil med udgangspunkt i principperne i genopretningsplanen, som Det Europæiske Råd har vedtaget, vurdere de foranstaltninger, Grækenland har truffet som reaktion på den økonomiske nedtur. Hvad angår de offentlige finanser, har Kommissionen og Rådet vurderet, om det ajourførte stabilitetsprogram er i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten. Foruden en hurtig gennemførelse af de foranstaltninger, der anbefales i punkt 7, bør omstillingen til en lavemissionsøkonomi lettes og økonomiens langsigtede vækstpotentiale fremmes.

5.

Grækenland har fortsat gennemførelsen af sit nationale reformprogram. Der er truffet en række foranstaltninger for at reformere pensionssystemet. Budgetoverskridelserne i 2007 understregede behovet for at fortsætte den budgetkonsolidering, der startede i 2004. Grækenland har sat et velkomment politisk fokus på en reform af den offentlige forvaltning, og udfaldet afhænger nu af den konkrete gennemførelse. Der kræves yderligere bestræbelser, navnlig hvad angår aktive arbejdsmarkedspolitikker og foranstaltninger for at tackle sort arbejde, for at Grækenland kan tage fat på udfordringerne på arbejdsmarkedet. Gennemførelsen af reformer inden for almen og faglig uddannelse skal fremskyndes.

6.

Den ugunstige internationale situation gør det nødvendigt at styrke indsatsen for at rette op på den græske økonomis makroøkonomiske ubalancer og strukturelle svagheder. For at fremme konkurrenceevnen og vækstpotentialet er det helt afgørende med en strukturreform. Grækenland skal navnlig fokusere på gennemførelsen af politikker, der tager sigte på at fremme investeringer i menneskelig kapital, F&U og innovation, forbedre erhvervsklimaet, herunder gennem oprettelse af one-stop-shops, effektivisere den offentlige forvaltning og arbejde for bæredygtige makroøkonomiske rammer. Et andet vigtigt aspekt for at genoprette konkurrenceevnen er at sikre, at lønudviklingen i højere grad følger produktivitetsudviklingen. Gennemførelsen af den energi- og klimapakke, som Det Europæiske Råd har vedtaget, vil kræve stor bevågenhed.

7.

På baggrund af Kommissionens vurdering af de fremskridt, der er gjort, anbefaler Rådet, at Grækenland fortsætter gennemførelsen af strukturreformerne. Det anbefales navnlig, at Grækenland:

1.

Væksten i Spaniens BNP i faste priser faldt væsentligt i 2008 til ca. 1,2 %. Denne tendens vil sandsynligvis fortsætte i 2009. Udviklingen påvirkes af den faldende aktivitet inden for boligbyggeriet, og situationen er blevet forværret af den globale finanskrise og stramningen af kreditvilkårene, hvilket har ført til et voldsomt fald i den indenlandske efterspørgsel. Inflationen steg til 4,1 % i 2008, men den forventes at dæmpes væsentligt. I 2008 blev der registreret et underskud på det offentlige budget på 3,4 % af BNP, hvilket udgør en forværring på over fem procentpoint i forhold til 2007. Underskuddet på betalingsbalancens løbende poster nåede op på næsten 9,5 % af BNP i 2008, men forventes dog ifølge Kommissionen at blive mere beskedent i 2009.

2.

Beskæftigelsen faldt i 2008, og det vil den fortsætte med at gøre i 2009, selv om beskæftigelsesfrekvensen, navnlig blandt kvinderne, fortsat er høj. Det førte til en arbejdsløshed på over 11 % i 2008, og den forventes at stige væsentligt til over 16 % i 2009. Det er indvandrerne, de unge og de lavt uddannede, særlig mænd mellem 25 og 54 år, der er mest berørt heraf, og boligbyggeriet og bilindustrien er udsat for særlige risici.

3.

Som reaktion på finanskrisen og som led i den koordinerede EU-indsats har Spanien vedtaget finansielle støtteforanstaltninger for at stabilisere banksektoren, hvilket også skulle forbedre adgangen til finansiering og dermed støtte økonomien generelt og bidrage til makroøkonomisk stabilitet. Som reaktion på den økonomiske afmatning har Spanien endvidere for nylig bebudet foranstaltninger, herunder investeringer i offentlige arbejder, lempelse af SMV'ers finansieringsmuligheder og støtte til arbejdsløse.

4.

Kommissionen vil med udgangspunkt i principperne i genopretningsplanen, som Det Europæiske Råd har vedtaget, vurdere de foranstaltninger, Spanien har truffet som reaktion på den økonomiske nedtur. Hvad angår de offentlige finanser, har Kommissionen og Rådet vurderet, om det ajourførte stabilitetsprogram er i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten. Foruden en hurtig gennemførelse af de foranstaltninger, der anbefales i punkt 7, bør omstillingen til en lavemissionsøkonomi lettes og økonomiens langsigtede vækstpotentiale fremmes.

5.

Spanien har fortsat gennemførelsen af sit nationale reformprogram. Der er sket fremskridt som følge af dagsordenen for bedre lovgivning, hvad angår bedre adgang til børnepasning samt løsning af problemerne med at forbedre den måde, hvorpå energisektoren fungerer, navnlig hvad angår sammenkoblingen med nabolande.

6.

Den væsentligste udfordring på mellemlang sigt er fortsat at gennemføre strukturreformer for at fastholde den potentielle vækst, korrigere det store underskud på betalingsbalancens løbende poster og lette omstruktureringen af boligsektoren. Det væsentligste element i den henseende er at forbedre konkurrenceevnen. Med henblik herpå omfatter vigtige prioriteter styrkelse af innovationen, styrkelse af konkurrencen, navnlig inden for tjenesteydelser, forbedring af reguleringen af lejeboligmarkedet og højnelse af kvaliteten af den menneskelige kapital ved hjælp af livslang læring og gennemførelse af uddannelsesreformen. Et andet vigtigt aspekt med hensyn til forbedring af konkurrenceevnen er i forbindelse med dialogen mellem arbejdsmarkedets parter at sikre, at lønudviklingen er tættere knyttet til udviklingen i produktiviteten på virksomhedsniveau. Fortsat omlægning af de offentlige udgifter i en retning, hvor produktiviteten øges, f.eks. F&U og innovation, vil kunne være med til at opretholde beskæftigelsen og den økonomiske aktivitet. En øget konkurrence i sektoren for tjenesteydelser vil kunne være med til at holde inflationen nede og øge eksportens omkostningskonkurrenceevne. Gennemførelsen af den energi- og klimapakke, som Det Europæiske Råd har vedtaget, vil kræve stor bevågenhed.

7.

På baggrund af Kommissionens vurdering af de fremskridt, der er gjort, henstiller Rådet, at Spanien fortsætter gennemførelsen af strukturreformer. Det anbefales navnlig, at Spanien:

1.

Væksten i Frankrigs BNP er faldet betydeligt i 2008 til ca. 0,7 %, hvilket hovedsagelig skyldes en svag indenlandsk efterspørgsel. Væksten i kapitalinvesteringerne og investeringerne i boligbyggeriet er standset som følge af de dårligere økonomiske udsigter og stramningen af kreditvilkårene. Det forventes, at den svage vækst vil fortsætte i 2009. Inflationen steg i 2008 til 3,2 %, men vil falde i 2009. Underskuddet på de offentlige finanser var i 2008 på 3,2 % af BNP. Den globale opbremsning i økonomien påvirker eksporten, hvilket vil bidrage til en forventet forøgelse af underskuddet på betalingsbalancens løbende poster til ca. 3,8 % af BNP i 2008, og det forventes ifølge Kommissionen, at denne situation fortsætter.

2.

Væksten i beskæftigelsen stagnerede næsten i 2008 og forventes at blive negativ i 2009. Arbejdsløsheden blev liggende på ca. 8 % i 2008, men forventes at stige i 2009. Den nuværende økonomiske opbremsning er begyndt i væsentlig grad at påvirke arbejdsmarkedet, og der mistes arbejdspladser i industrisektoren, navnlig inden for bilindustrien.

3.

Som reaktion på finanskrisen og som led i den koordinerede EU-indsats har Frankrig vedtaget finansielle støtteforanstaltninger for at stabilisere banksektoren, hvilket også skulle forbedre adgangen til finansiering og dermed støtte økonomien generelt og bidrage til makroøkonomisk stabilitet. Som reaktion på den økonomiske afmatning har Frankrig endvidere for nylig annonceret foranstaltninger, herunder investeringer i infrastruktur, energieffektivitet og -produktion samt støtte til små og mellemstore virksomheder og bygge- og anlægssektoren.

4.

Kommissionen vil med udgangspunkt i principperne i genopretningsplanen, som Det Europæiske Råd har vedtaget, vurdere de foranstaltninger, Frankrig har truffet som reaktion på den økonomiske nedtur. Hvad angår de offentlige finanser, har Kommissionen og Rådet vurderet, om det ajourførte stabilitetsprogram er i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten. Foruden en hurtig gennemførelse af de foranstaltninger, der anbefales i punkt 7, bør omstillingen til en lavemissionsøkonomi lettes og økonomiens langsigtede vækstpotentiale fremmes.

5.

Frankrig har fortsat gennemførelsen af sit nationale reformprogram. Som en del af et omfattende reformprogram er der truffet adskillige foranstaltninger, navnlig på områderne støtte til SMV'er, brug af informations- og kommunikationsteknologi, øget F&U, miljøstrategier, reform af detailsektoren og arbejdsmarkedsreformer, bedre dialog mellem arbejdsmarkedets parter og planlægning af finanspolitikken på mellemlang sigt. Det er nødvendigt med en yderligere indsats for at forbedre budgetkonsolideringen på mellemlang sigt, konkurrencen i energi- og jernbanegodssektoren og inden for lovregulerede erhverv, yderligere at modernisere arbejdsmarkedslovgivningen og øge mulighederne for erhvervsuddannelse.

6.

Frankrigs største udfordringer på mellemlang sigt vil være at fortsætte moderniseringen af sit arbejdsmarked for at forbedre den måde, det fungerer på, og løse problemerne med segmentering på arbejdsmarkedet samt fortsat at forbedre de overordnede konkurrenceregler i sektoren for tjenesteydelser og følge udviklingen i detailsektoren. Samtidig med at der tages fat på disse udfordringer, er det nødvendigt strengt at holde det udgiftsmål, staten har sat sig, nemlig en nulvækst i statens udgifter. Gennemførelsen af den energi- og klimapakke, som Det Europæiske Råd har vedtaget, vil kræve stor bevågenhed.

7.

På baggrund af Kommissionens vurdering af de fremskridt, der er gjort, henstiller Rådet til Frankrig, at landet fortsætter gennemførelsen af strukturreformer. Det anbefales navnlig, at Frankrig:

1.

I 2008 faldt den økonomiske aktivitet i Italien med ca. 0,6 %. Høj inflation, negative formuevirkninger og større usikkerhed har medført en opbremsning i privatforbruget, samtidig med at faldende efterspørgsel og strammere finansieringsvilkår har ført til lavere investeringer. Den dårligere omkostningskonkurrenceevne og afmatningen i den globale efterspørgsel påvirker også eksporten. Det forventes ifølge Kommissionen, at BNP vil falde med yderligere 2 % i 2009. Inflationen nåede et højdepunkt i tredje kvartal af 2008 og forventes at falde. Budgetunderskuddet stiger igen, efter at det faldt til 1,6 % af BNP i 2007. Bruttogælden forventes at være steget til over 105 % af BNP i 2008 og stige yderligere i 2009 og 2010. Underskuddet på betalingsbalancens løbende poster forventes ifølge Kommissionen at blive på over 2 % af BNP i 2008, men ret behersket i 2009 og 2010.

2.

Selv om væksten i beskæftigelsen skønnes at have været en anelse positiv i 2008, forventes den at blive negativ i 2009. Da arbejdsstyrken vokser hurtigere end beskæftigelsen, steg arbejdsløsheden i 2008 for første gang i ti år, og denne negative tendens forventes at fortsætte i 2009. De lavt uddannede og arbejdstagere med atypiske arbejdskontrakter er blandt de grupper, krisen højst sandsynlig vil påvirke.

3.

Som reaktion på finanskrisen og som led i den koordinerede EU-indsats har Italien vedtaget finansielle støtteforanstaltninger for at stabilisere banksektoren, hvilket også skulle forbedre adgangen til finansiering og dermed støtte økonomien generelt og bidrage til makroøkonomisk stabilitet. Som reaktion på den økonomiske nedtur har Italien vedtaget en række foranstaltninger for at opretholde privatforbruget, navnlig ved at støtte lavindkomsthusholdningerne, og investeringerne.

4.

Kommissionen vil med udgangspunkt i principperne i genopretningsplanen, som Det Europæiske Råd har vedtaget, vurdere de foranstaltninger, Italien har truffet som reaktion på den økonomiske nedtur. Hvad angår de offentlige finanser, har Kommissionen og Rådet vurderet, om det ajourførte stabilitetsprogram er i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten. Foruden en hurtig gennemførelse af de foranstaltninger, der anbefales i punkt 7, bør omstillingen til en lavemissionsøkonomi lettes og økonomiens langsigtede vækstpotentiale fremmes.

5.

Italien har fortsat gennemførelsen af sit nationale reformprogram. Fremskridtene er mest synlige på området finanspolitisk justering. Der er blevet truffet visse foranstaltninger for at forbedre erhvervsklimaet, navnlig ved at afskaffe en række overflødige love og gøre den offentlige forvaltning mere effektiv. Der er opstillet et mål om at nedskære de administrative byrder på erhvervslivet med 25 % senest i 2012, og et projekt, der skal måle byrderne, er ved at blive færdiggjort. De indledende skridt hen imod en flexicuritytilgang er taget, men det er fortsat uklart, hvilken virkning de nye foranstaltninger vil få på uddannelses- og forskningsområdet. Der kræves en supplerende indsats for yderligere at øge konkurrencen.

6.

Italiens økonomi har i flere år været hæmmet af svag vækst i produktiviteten og en offentlig gæld, der vedvarende lå over BNP, selv om virksomhedernes og husholdningernes gæld er forholdsvis lav. Den offentlige gæld tynger den finanspolitiske holdbarhed. De vigtigste strategier for at tage fat på produktivitetsproblemet omfatter vidtrækkende strukturreformer, bl.a. opstramning af konkurrencereglerne, yderligere forbedring af erhvervsklimaet ved at nedbringe bureaukratiet på alle forvaltningstrin, forbedring af den måde, arbejdsmarkedet fungerer på, og fremme af F&U. Der bør være større opmærksomhed omkring uddannelsen af den menneskelige kapital, og det uudnyttede potentiale på arbejdsmarkedet bør udnyttes bedre, navnlig i Syditalien. Et andet vigtigt aspekt for at genskabe konkurrenceevnen er at sikre, at lønudviklingen afstemmes efter udviklingen i produktiviteten via en yderligere decentralisering af mekanismen til fastsættelse af lønninger. For at bygge videre på de budgetreformer, der blev iværksat i juli 2008, er det vigtigt på mellemlang sigt vedvarende at holde de offentlige finanser på et holdbart niveau for derved at skabe gunstigere betingelser for investeringer og skabe plads til øgede udgifter til menneskelig kapital og infrastruktur. Gennemførelsen af den energi- og klimapakke, som Det Europæiske Råd har vedtaget, vil kræve stor bevågenhed.

7.

På baggrund af Kommissionens vurdering af de fremskridt, der er gjort, henstiller Rådet til Italien, at landet fortsætter gennemførelsen af strukturreformer. Det anbefales navnlig, at Italien:

1.

Væksten i BNP i faste priser faldt kun lidt til 3,6 % i 2008, da den indenlandske efterspørgsel og navnlig privatforbruget fortsat steg støt. Det forventes ifølge Kommissionen, at væksten vil aftage yderligere til omkring 1 % i 2009, hovedsagelig som følge af den virkning, den lavere økonomiske aktivitet hos Cyperns vigtigste handelspartnere vil få for turismen og den udenlandske efterspørgsel efter boliger. Stigende gæld i husholdningerne og usikre rammebetingelser vil sandsynligvis også dæmpe privatforbruget. Inflationen i 2008 var på 4,4 %, hvilket var dobbelt så meget som i 2007. Det skyldes hovedsagelig de højere priser for importeret olie og de højere fødevarepriser. Det forventes ifølge Kommissionen at falde til 2 % i 2009. Overskuddet på det offentlige budget forventes blive på 1 % af BNP i 2008. Nominelle lønstigninger har påvirket den cypriotiske økonomis konkurrenceevne. En lavere udenlandsk efterspørgsel, lavere indtægter fra turisme, væsentligt højere olie- og råstofpriser og nominelle lønstigninger har påvirket den cypriotiske økonomis konkurrenceevne og øget underskuddet på betalingsbalancens løbende poster til over 13 % af BNP i 2008. Det forventes at falde til 12 % i 2009. Konkurrenceevnen skal genvindes gennem foranstaltninger, der skal styrke produktivitetsstigningen og en hensigtsmæssig udvikling af enhedslønomkostningerne.

2.

De nuværende skøn over arbejdsmarkedet viser, at væksten i beskæftigelsen var på ca. 2 % i 2008, idet arbejdsløsheden fortsat lå på ca. 4 %. Det forventes, at væksten i beskæftigelsen vil aftage i 2009, så arbejdsløsheden stiger til ca. 5 %. Den nuværende udvikling på arbejdsmarkedet tyder på, at turist- og bygge- og anlægssektoren sammen med den i vid udstrækning lavt uddannede udenlandske arbejdsstyrke, der er beskæftiget i disse sektorer, sandsynligvis vil blive mest påvirket af krisen.

3.

Som reaktion på den økonomiske nedtur annoncerede Cypern for nylig en række foranstaltninger, bl.a. støtte til lavindkomsthusholdningerne og billige boliglån. Der blev også bebudet foranstaltninger til støtte for bygge- og anlægssektoren og turistsektoren, herunder skridt til at fremskynde procedurerne for at gøre det lettere at gennemføre infrastrukturprojekter.

4.

Kommissionen vil med udgangspunkt i principperne i genopretningsplanen, som Det Europæiske Råd har vedtaget, vurdere de foranstaltninger, Cypern har truffet som reaktion på den økonomiske nedtur. Hvad angår de offentlige finanser, har Kommissionen og Rådet vurderet, om det ajourførte stabilitetsprogram er i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten. Foruden en hurtig gennemførelse af de foranstaltninger, der anbefales i punkt 7, bør omstillingen til en lavemissionsøkonomi lettes og økonomiens langsigtede vækstpotentiale fremmes.

5.

Cypern har fortsat gennemførelsen af sit nationale reformprogram. Det er de mikroøkonomiske tiltag med henblik på at udvikle informationssamfundet og skabe betingelserne for en bæredygtig vækst, der sammen med omfattende strategier for social inklusion har bidraget til Cyperns gode resultater i 2008. Repræsentanternes Hus har fået forelagt foranstaltninger til godkendelse, som skal at hjælpe med at sikre den langsigtede finanspolitiske holdbarhed, navnlig på pensionsområdet. Derudover er der behov for yderligere foranstaltninger for at reformere sundhedsvæsenet. Yderligere foranstaltninger bliver fremmet i Cypern for at skabe mere innovation frem for F&U, fordi økonomien er lagt an på tjenesteydelser, og fordi de fleste virksomheder er meget små. Strategien for livslang læring er ved at blive gennemført, men der bør træffes yderligere foranstaltninger for at reformere den erhvervsfaglige sekundærundervisning og lærlingesystemet. På det mikroøkonomiske område har visse nye foranstaltninger kunnet afhjælpe den utilstrækkelige konkurrence inden for de liberale erhverv.

6.

I Cyperns økonomi er der en høj grad af specialisering inden for handel, hvilket sammen med landets åbenhed øger dets risiko for at blive udsat for udefra kommende chok. Den igangværende overgang til en mere diversificeret økonomi, der bygger på innovation, er vigtig for at øge kapaciteten til at modstå konkurrence fra lavomkostningsøkonomier. Der kræves en indsats for at øge arbejdsstyrkens produktivitet via investeringer i viden, ny teknologi, kvalifikationer, erhvervsklimaet og innovation. En vigtig politisk udfordring bliver at forbedre landets konkurrenceevne. I lyset af den relativt høje ubalance over for udlandet vil det være vigtigt at sætte kraftigere ind med strukturreformer, der øger produktiviteten mere, og afstemme lønningerne efter produktiviteten. Gennemførelsen af den energi- og klimapakke, som Det Europæiske Råd har vedtaget, vil kræve stor bevågenhed.

7.

På baggrund af Kommissionens vurdering af de fremskridt, der er gjort, henstiller Rådet til Cypern, at landet fortsætter gennemførelsen af strukturreformer. Det anbefales navnlig, at Cypern:

1.

Væksten i Letlands BNP faldt ifølge Kommissionen drastisk i 2008 fra over 10 % i 2007 helt ned til forventet ca. 2 %. Den svage økonomiske situation og finanskrisen har strammet lånemulighederne, hvilket har fået privatforbruget til at falde og skabt afmatning på boligmarkedet. Navnlig investeringerne er blevet påvirket, og de forventes at være faldet med ca. 9 % i 2008. Det forventes, at BNP fortsat vil falde væsentligt et stykke tid endnu. Inflationen steg til 15,3 % i 2008, men vil falde i 2009. Den dybe recession vil få negative virkninger for balancen på det offentliges budget, hvor der ifølge Kommissionen forventes et underskud på ca. 3,5 % af BNP i 2008. Faldende indenlandsk efterspørgsel har bidraget til en afvikling af den store ubalance over for udlandet. Importen faldt betydeligt i 2008, hvilket har været med til at indsnævre underskuddet på betalingsbalancens løbende poster til ca. 15 % af BNP.

2.

Beskæftigelsen vil falde væsentligt i 2009. Arbejdsløsheden stiger nu og forventes at stige væsentligt fra ca. 6,5 % i 2008. Hidtil er det hovedsagelig lavt uddannede arbejdstagere i bygge- og anlægssektoren og detailsektoren, der er blevet hårdest ramt, men også andre grupper vil i stadig større grad blive ramt. En lang række dårligt stillede grupper og unge vil sandsynligvis blive ramt, hvilket vil bremse de forbedringer i beskæftigelsen blandt disse grupper, landet har oplevet de senere år.

3.

Som reaktion på finanskrisen og i tilknytning til den internationale finansielle bistand, der blev opnået enighed om i december 2008, har Letland vedtaget finansielle støtteforanstaltninger for at stabilisere banksektoren, hvilket også skulle forbedre adgangen til finansiering og dermed støtte økonomien generelt og bidrage til makroøkonomisk stabilitet. Det blev i løbet af 2008 klart, at Letland står over for en udtalt og langvarig konjunkturnedgang. Presset på de lettiske kapital- og finansmarkeder og landets banksystem fik myndighederne til at acceptere det presserende behov for international finansiel bistand. I den forbindelse vedtog det lettiske parlament den 12. december 2008 et program for økonomisk stabilisering og fornyet vækst, der skal være med til at opretholde den indenlandske og udenlandske tillid til finanssystemet, direkte og indirekte bidrage til at standse og vende den forværrede omkostningskonkurrenceevne og det højere inflationspres ved at mindske lønomkostningerne i den offentlige sektor som det centrale element i en langt strammere finanspolitisk kurs og styrke økonomiens vækstpotentiale ved hjælp af en række strukturreformer.

4.

Kommissionen vil med udgangspunkt i principperne i genopretningsplanen, som Det Europæiske Råd har vedtaget, vurdere de foranstaltninger, Letland har truffet som reaktion på den økonomiske nedtur. Hvad angår de offentlige finanser, har Kommissionen og Rådet vurderet, om det ajourførte konvergensprogram er i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten. Letland bør respektere de mål for de offentlige finanser, der er fastsat i landets program for økonomisk stabilisering, hurtigst muligt tage fat på problemet med den makroøkonomiske ubalance og fuldt ud gennemføre sit aftalememorandum vedrørende betalingsbalancen. Foruden en hurtig gennemførelse af de foranstaltninger, der anbefales i punkt 7, bør omstillingen til en lavemissionsøkonomi lettes og økonomiens langsigtede vækstpotentiale fremmes.

5.

Letland har fortsat gennemførelsen af sit nationale reformprogram. Staten strammede op på de planlagte udgifter og foreslog foranstaltninger til at begrænse lønvæksten i den offentlige sektor. Der er truffet foranstaltninger til at forbedre resultaterne på F&U-området. For at øge arbejdsudbuddet på mellemlang sigt er der truffet en række bemærkelsesværdige foranstaltninger, men der er brug for flere for at udvikle strategien for livslang læring. De retlige rammer er blevet yderligere forbedret. Der er sket visse fremskridt med hensyn til at forbedre adgangen til børnepasning.

6.

Den umiddelbare udfordring for Letlands økonomiske politik er at sikre makrofinansiel stabilitet, da der er risiko for en udtalt og langvarig konjunkturnedgang. På mellemlang sigt skal investeringer i F&U, innovation og uddannelse med henblik på at øge produktiviteten være med til at lette overgangen fra sektorer, der bygger på indenlandsk efterspørgsel, til sektorer, der bygger på eksportvarer. Der er et presserende behov for strukturreformer for at fremme fleksibiliteten på arbejdsmarkedet og støtte overgangen, hovedsagelig via en mere effektiv aktivering og uddannelse. Strategien for de offentlige lønninger bør udsende det rette signal til den private sektor om løntilbageholdenhed med henblik på at dæmme op for inflationen og opretholde eksportens omkostningskonkurrenceevne. En rettidig og målbevidst gennemførelse af strukturfondsprogrammerne vil have en positiv virkning, hvad angår en styrkelse af økonomiens udbudspotentiale, støtte beskæftigelsen og sikre erhvervslivets adgang til finansiering. Det er vigtigt at opretholde den administrative kapacitet til at gennemføre programmerne. Gennemførelsen af den energi- og klimapakke, som Det Europæiske Råd har vedtaget, vil kræve stor bevågenhed.

7.

På baggrund af Kommissionens vurdering af de fremskridt, der er gjort, henstiller Rådet til Letland, at landet fortsætter gennemførelsen af strukturreformer. Det anbefales navnlig, at Letland:

1.

BNP forventes ifølge Kommissionen at være steget med 3,4 % i 2008, hvilket er meget mindre end i 2007 (8,9 %). Som følge af korrektionen på boligmarkedet faldt investeringerne. Strammere kreditbetingelser, svindende realindkomst og svigtende tillid hos erhvervslivet og forbrugerne forventes at føre til et fald i den indenlandske efterspørgsel i 2009. Inflationen toppede med 11,1 % i 2008 som følge af høje råstofpriser og indenlandsk lønpres. Som følge af den forværrede globale økonomiske situation og øgede udgifter steg underskuddet på statsbudgettet. Det forventes ifølge Kommissionen at ligge tæt på 3 % af BNP i 2008 og også i 2009, da der er vedtaget en række besparelsesforanstaltninger. Betydelige lønstigninger kan have undermineret konkurrenceevnen over for udlandet, hvilket sammen med den svage efterspørgsel fra udlandet forventes at dæmpe væksten i eksporten i 2009. Det forventes imidlertid, at de nominelle lønstigninger tager af i de kommende år. Desuden vil den afdæmpede indenlandske efterspørgsel sandsynligvis dæmpe væksten i importen, hvilket vil mindske underskuddet på betalingsbalancens løbende poster fra de forventede 12,6 % af BNP i 2008. Endvidere er det nødvendigt at forberede sig på, hvordan den aftalte lukning af Ignalinakernekraftværket i 2010 vil indvirke på det potentielle BNP og de indenlandske energipriser.

2.

De nuværende tal for arbejdsmarkedet tyder på, at væksten i beskæftigelsen i 2008 blev negativ, og arbejdsløsheden forventes at stige til over 5 %. Der finder allerede i stadig højere grad storstilede afskedigelser af arbejdstagere sted, hvilket navnlig rammer de lavt uddannede, dårligt kvalificerede unge, personer på landet og ældre arbejdstagere. De regionale forskelle i arbejdsløsheden kan blive mere udtalte.

3.

Den 9. december 2008 vedtog den nyvalgte regering et statsligt kriseprogram, hvori der bebudes en række finanspolitiske foranstaltninger for at løse problemet med landets makroøkonomiske ubalancer og mindske underskuddet på det offentliges budget generelt fra 2009.

4.

Kommissionen vil med udgangspunkt i principperne i genopretningsplanen, som Det Europæiske Råd har vedtaget, vurdere de foranstaltninger, Litauen har truffet som reaktion på den økonomiske nedtur. Hvad angår de offentlige finanser, har Kommissionen og Rådet vurderet, om det ajourførte konvergensprogram er i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten. Litauen bør i den forbindelse respektere de mål for de offentlige finanser, der er fastsat i dets kriseprogram. Foruden en hurtig gennemførelse af de foranstaltninger, der anbefales i punkt 7, bør omstillingen til en lavemissionsøkonomi lettes og økonomiens langsigtede vækstpotentiale fremmes.

5.

Litauen har fortsat gennemførelsen af sit nationale reformprogram. Der er blevet gennemført en række foranstaltninger for at forbedre unges beskæftigelsesmuligheder og tilbyde iværksætteruddannelser. Der kræves en større indsats for at tage fat på problemerne på de vigtigste politiske områder for derved at forbedre den makrofinansielle stabilitet og mindske inflationen. Der vil desuden være behov for yderligere støtte for at fremme udenlandske direkte investeringer, forbedre resultaterne inden for F&U samt innovation og lovgivningsrammerne, øge mulighederne for børnepasning og forbedre sundheden og sikkerheden.

6.

Den høje økonomiske vækst og udvandring har strammet situationen på arbejdsmarkedet og sat gang i stigningen i udgifterne til arbejdskraft, hvilket har påvirket Litauens konkurrenceevne i negativ retning. Den nuværende økonomiske afmatning vil dog føre til stigende arbejdsløshed, og det vil derfor blive af vital betydning, at der føres en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Den mest pressende udfordring er imidlertid fortsat at mindske de omfattende makroøkonomiske ubalancer. For at dæmme op for inflationen og standse forværringen af konkurrenceevnen er det nødvendigt, at lønudviklingen afstemmes bedre med produktiviteten. Der er allerede blevet iværksat visse foranstaltninger, som skal begrænse lønstigningerne i den offentlige sektor, i overensstemmelse med den overordnede sparepolitik på udgiftssiden. Erhvervsklimaet bør forbedres, og den administrative kapacitet bør styrkes. For at skabe øget produktivitet er der desuden behov for at forbedre arbejdstagernes kvalifikationer og skabe øgede resultater på innovationsområdet, bl.a. ved at tiltrække udenlandske direkte investeringer. Gennemførelsen af den energi- og klimapakke, som Det Europæiske Råd har vedtaget, vil kræve stor bevågenhed.

7.

På baggrund af Kommissionens vurdering af de fremskridt, der er gjort, henstiller Rådet til Litauen, at landet fortsætter gennemførelsen af strukturreformer. Det anbefales navnlig, at Litauen:

1.

Væksten i BNP faldt i 2008 til ca. 1 %, hvilket er meget mindre end i 2007 (5,2 %), da opbremsningen i den internationale økonomi begyndte at slå igennem. Det forventes, at væksten i BNP vil fortsætte med at falde i 2009. Denne udvikling skyldes den lave udenlandske efterspørgsel og de lave private investeringer. Inflationen steg til over 4 % i 2008 som følge af de stigende energi- og fødevarepriser, men forventes at dæmpes i 2009. Den økonomiske afmatning vil sandsynligvis have mindsket budgetoverskuddet til 3 % af BNP i 2008. Luxembourg forventes ifølge Kommissionen at udvise et overskud på betalingsbalancens løbende poster på over 8 % af BNP i 2008, som sandsynligvis vil falde lidt i 2009.

2.

Beskæftigelsen steg fortsat i 2008, og arbejdsløsheden forblev på 4,1 %. Situationen i 2009 forventes at blive mindre positiv, idet væksten i beskæftigelsen vil aftage og arbejdsløsheden stige. Luxembourg vil stå over for udfordringer, der skyldes den nuværende krise, som sandsynligvis vil påvirke finans-, transport- og stålsektoren samt virksomheder i tilknytning til bilindustrien.

3.

Som reaktion på finanskrisen og som led i den koordinerede EU-indsats har Luxembourg vedtaget finansielle støtteforanstaltninger for at stabilisere banksektoren, hvilket også skulle forbedre adgangen til finansiering og dermed støtte økonomien generelt og bidrage til makroøkonomisk stabilitet. Som reaktion på den økonomiske nedtur har Luxembourg desuden for nylig bebudet en række foranstaltninger, bl.a. lavere erhvervsskatter og støtte til lavindkomsthusholdninger.

4.

Kommissionen vil med udgangspunkt i principperne i genopretningsplanen, som Det Europæiske Råd har vedtaget, vurdere de foranstaltninger, Luxembourg har truffet som reaktion på den økonomiske nedtur. Hvad angår de offentlige finanser, har Kommissionen og Rådet vurderet, om det ajourførte stabilitetsprogram er i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten.

5.

Luxembourg har fortsat gennemførelsen af sit nationale reformprogram. Luxembourg har gjort visse fremskridt med hensyn til at øge beskæftigelsesfrekvensen blandt ældre arbejdstagere, mindske antallet af unge, der forlader skolen tidligt, og fjerne kunstige barrierer i uddannelsessystemet samt gøre erhvervsklimaet mere attraktivt. Der er behov for yderligere foranstaltninger for at løse disse bagved liggende problemer.

6.

Da finanssektoren står for mere end en fjerdedel af landets BNP, kan den nuværende finanskrise ramme landet meget hårdt. Derudover vil de forholdsmæssigt hurtige stigninger i enhedslønomkostningerne sandsynligvis påvirke konkurrenceevnen negativt. Denne forværring vil sandsynligvis fortsætte de kommende år, fordi produktiviteten forventes at falde i 2008 og 2009. I et længere perspektiv er der behov for en reform af pensionssystemet for sikre dets holdbarhed på lang sigt. Beskæftigelsesfrekvensen blandt den fastboende befolkning vil fortsat være lavt sammenlignet med gennemsnittet på europæisk plan. Især blandt ældre arbejdstagere vil den være lav. Luxembourg har også brug for at gøre sit erhvervsklima endnu mere attraktivt. Gennemførelsen af den energi- og klimapakke, som Det Europæiske Råd har vedtaget, vil kræve stor bevågenhed.

1.

Efter at væksten i BNP var faldet drastisk til 1,1 % i 2007 (hovedsagelig som følge af det finanspolitiske justeringsprogram, der blev iværksat i midten af 2006), faldt den til 0,9 % i 2008 trods den betydelige landbrugsproduktion. Når der ses fremad, forventes der en hård økonomisk nedtur som følge af den hurtige forværring af de ydre forhold. Finanskrisen har i særlig grad haft negativ indvirkning på Ungarns finans- og valutamarkeder, hvilket har ført til en midlertidig fastfrysning af markedet for statsobligationer, et brat fald på aktiemarkedet og store valutakursfald. Inflationen var på over 6 % i 2008, men der er konstateret en nedadgående tendens siden midten af 2007, og inflationen forventes fortsat at falde. Trods afmatningen forventes budgetunderskuddet ifølge Kommissionen at blive reduceret til 3,3 % af BNP i 2008, og myndighederne har planlagt yderligere justeringer. Underskuddet på betalingsbalancens løbende poster steg noget til ca. 7 % af BNP i 2008.

2.

Beskæftigelsen faldt i 2008 med ca. 1 %, og denne tendens vil fortsætte i 2009. Arbejdsløsheden forventes fortsat at stige fra ca. 7,7 % i 2008. Afhængigt af omfanget af den økonomiske afmatning begrænses arbejdsløsheden måske ikke til lavt uddannede og dårligt stillede grupper og geografiske områder.

3.

I forbindelse med at Fællesskabet ydede et betalingsbalancelån for at støtte Ungarns reaktion på turbulensen på finansmarkedet, undertegnede myndighederne den 19. november 2008 et aftalememorandum, hvori de økonomisk-politiske betingelser, der er knyttet til udbetalingen, fastsættes, navnlig finanspolitisk konsolidering og reformen af den finanspolitiske styring.

4.

Kommissionen vil med udgangspunkt i principperne i genopretningsplanen, som Det Europæiske Råd har vedtaget, vurdere de foranstaltninger, Ungarn har truffet som reaktion på den økonomiske nedtur. Hvad angår de offentlige finanser, har Kommissionen og Rådet vurderet, om det ajourførte konvergensprogram er i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten. Ungarn bør i den forbindelse fuldt ud gennemføre sit aftalememorandum vedrørende betalingsbalancen. Foruden en hurtig gennemførelse af de foranstaltninger, der anbefales i punkt 7, bør omstillingen til en lavemissionsøkonomi lettes og økonomiens langsigtede vækstpotentiale fremmes.

5.

Ungarn har fortsat gennemførelsen af sit nationale reformprogram. Finanspolitikken vil sandsynligvis igen medføre et konsolideringsniveau i 2008, der er bedre end det fastsatte mål. Der er behov for en yderligere indsats, hvad angår struktur- og arbejdsmarkedsreformer. Strukturfondene spiller en nøglerolle i forbindelse med det nationale reformprogram, og gennemførelsen heraf går i vid udstrækning efter planen. Efter turbulensen på finansmarkedet vedtog de ungarske myndigheder en række foranstaltninger for at styrke markedstilliden, bl.a. en fremskyndet formindskelse af underskuddet, øget finanspolitisk styring og styrkelse af reguleringen og tilsynet med finanssektoren.

6.

Den politiske udfordring for Ungarn består i at afbøde den negative virkning af finanskrisen, samtidig med at landet opretholder den finanspolitiske stabilitet og skaber troværdighed omkring den økonomiske politik. Med henblik herpå bør det forhindres, at konkurrenceevnen over for udlandet forværres yderligere ved at sikre, at lønstigninger afpasses efter produktiviteten. På mellemlang sigt er det altafgørende, at der gøres en indsats for at forbedre den makroøkonomiske og finanspolitiske stabilitet. Det kræver øget effektivitet i den offentlige sektor og i sundhedssektoren og forbedring af den måde, arbejdsmarkedet fungerer på, og navnlig, at reformen af de sociale beskyttelsessystemer fortsættes, så det kan betale sig at arbejde. Selv om der er gjort fremskridt siden midten af 2006, kan der foretages yderligere effektivitetsbesparelser i den offentlige sektor. Den samlede beskæftigelsesfrekvens i Ungarn (57,3 %) var den tredjelaveste i EU i 2007. Den var navnlig lav blandt unge og ældre og andre dårligt stillede grupper. Uddannelsessystemets lydhørhed over for arbejdsmarkedets behov skal udvikles yderligere for effektivt at mindske problemet med misforholdet mellem de udbudte og efterspurgte kvalifikationer. Gennemførelsen af den energi- og klimapakke, som Det Europæiske Råd har vedtaget, vil kræve stor bevågenhed.

7.

På baggrund af Kommissionens vurdering af de fremskridt, der er gjort, henstiller Rådet til Ungarn, at landet fortsætter gennemførelsen af strukturreformer. Det anbefales navnlig, at Ungarn:

1.

BNP forventes ifølge Kommissionen at være steget med 2,1 % i 2008 mod 3,9 % i 2007. Væksten i BNP forventes at blive svagere i 2009. Inflationen steg til 5,7 % i oktober 2008 som følge af høje internationale fødevare- og oliepriser. Denne tendens blev muligvis forstærket yderligere af den svage indenlandske konkurrence og den høje afhængighed af energiimport. Landets budgetstilling blev forværret i 2008, hvor budgetunderskuddet steg til 3,5 % af BNP. En svagere global efterspørgsel har ført til en forøgelse af underskuddet på betalingsbalancens løbende poster.

2.

Væksten i beskæftigelsen faldt i 2008, og det vil fortsætte i 2009, efterhånden som den økonomiske aktivitet bliver lavere. Beskæftigelsesfrekvensen for kvinder steg lidt i 2007, men er med 36,9 % fortsat den laveste i EU. Beskæftigelsesfrekvensen blandt ældre arbejdstagere faldt ligefrem (til 28,3 %) i 2007. Arbejdsløsheden vil sandsynligvis stige fra 6,5 % i 2008, hvilket hovedsagelig vil påvirke lavt uddannede arbejdstagere i fremstillings- og turistsektoren, selv om andre sektorer muligvis også i stadig større grad risikerer at blive ramt.

3.

Malta bebudede for nylig en række foranstaltninger, bl.a. øgede investeringer i infrastruktur, miljø og turisme og lavere beskatning af husholdningerne, som reaktion på den økonomiske recession.

4.

Kommissionen vil med udgangspunkt i principperne i genopretningsplanen, som Det Europæiske Råd har vedtaget, vurdere de foranstaltninger, Malta har truffet som reaktion på den økonomiske nedtur. Hvad angår de offentlige finanser, har Kommissionen og Rådet vurderet, om det ajourførte stabilitetsprogram er i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten. Foruden en hurtig gennemførelse af de foranstaltninger, der anbefales i punkt 7, bør omstillingen til en lavemissionsøkonomi lettes og økonomiens langsigtede vækstpotentiale fremmes.

5.

Malta har fortsat gennemførelsen af sit nationale reformprogram. Der er gjort fremskridt med hensyn til at løse problemerne vedrørende konkurrence og reform af arbejdsmarkedet. De positive initiativer i 2008 omfatter bl.a. vigtige skridt i retning af en privatisering af skibsværfterne, indførelse af en integreret flexicuritytilgang og fastsættelse af et mål for mindskelsen af de administrative byrder. Der er behov for yderligere foranstaltninger for at forbedre sundhedssystemets holdbarhed, erhvervsklimaet og diversificeringen af energikilderne. Der er sket færre fremskridt, hvad angår fortsættelsen af budgetkonsolideringen i 2008.

6.

Malta er meget afhængig af importeret energi, naturressourcer, produktionsinput og forbrugsvarer. Grundlaget for Maltas økonomiske udvikling er landets menneskelige ressourcer, hvor der er behov for omfattende forbedringer med hensyn til livslang læring blandt lavt uddannede og yderligere mindskelse af antallet af unge, der forlader skolen tidligt. Da økonomien er lille, er konkurrencespørgsmålet i særlig grad relevant og kræver forbedringer af erhvervsklimaet. For at sikre en mere effektiv anvendelse af de offentlige finanser kræves der yderligere reformer af sundhedssystemet. Selv om Malta har diversificeret sit økonomiske grundlag, er der behov for yderligere fremskridt for at løse problemet med den nuværende store afhængighed af turisme og elektronikfremstilling. Den udfordring, som det vil være at sikre landets konkurrenceevne, kræver yderligere strukturreformer, der vil øge produktiviteten, og lønstigninger, der er afstemt efter produktivitetsstigningerne. Gennemførelsen af den energi- og klimapakke, som Det Europæiske Råd har vedtaget, vil kræve stor bevågenhed.

7.

På baggrund af Kommissionens vurdering af de fremskridt, der er gjort, henstiller Rådet til Malta, at landet fortsætter gennemførelsen af strukturreformer. Det anbefales navnlig, at Malta:

1.

Væksten i BNP i faste priser i Nederlandene er faldet fra 3,5 % i 2007 til 1,9 % i 2008. Det forventes, at væksten falder i 2009 som følge af den globale nedtur, færre investeringer og et væsentligt fald i privatforbruget. Inflationen steg i 2008 til 2,2 % som følge af de indtrufne stigninger i fødevare- og energipriserne. Budgetoverskuddet steg i 2008 til 1,1 % af BNP. Kommissionen forventer imidlertid, at overskuddet udvikler sig til et budgetunderskud på 1,4 % af BNP i 2009 og 2,7 % i 2010. Trods den globale nedtur forventes Nederlandene at have et overskud på betalingsbalancens løbende poster på over 8 % af BNP i 2008, og det vil sandsynligvis falde til 6,5 % af BNP i 2009.

2.

Væksten i beskæftigelsen, der var på næsten 2 %, fortsatte i 2008, men forventes at blive negativ i 2009. Som følge heraf faldt arbejdsløsheden i 2008, men den forventes at stige i 2009. Arbejdsgiverne har hidtil været tøvende med at afskedige medarbejdere, da de frygter, at de ikke vil være i stand til at finde kvalificeret personale, når økonomien igen kommer på fode. Det er sandsynligvis industrisektoren og den finansielle sektor, der vil blive påvirket mest.

3.

Som reaktion på finanskrisen og som led i den koordinerede EU-indsats har Nederlandene vedtaget finansielle støtteforanstaltninger for at stabilisere banksektoren, hvilket også skulle forbedre adgangen til finansiering og dermed støtte økonomien generelt og bidrage til makroøkonomisk stabilitet. Som reaktion på den økonomiske recession har Nederlandene desuden for nylig bebudet en række foranstaltninger, bl.a. lavere selskabsskatter for SMV'er, lavere socialsikringsbidrag for arbejdstagerne og arbejdstidsnedsættelser, lige som det har truffet supplerende foranstaltninger til at give såvel SMV'er som større virksomheder bedre adgang til finansiering.

4.

Kommissionen vil med udgangspunkt i principperne i genopretningsplanen, som Det Europæiske Råd har vedtaget, vurdere de foranstaltninger, Nederlandene har truffet som reaktion på den økonomiske nedtur. Hvad angår de offentlige finanser, har Kommissionen og Rådet vurderet, om det ajourførte stabilitetsprogram er i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten. Foruden en hurtig gennemførelse af de foranstaltninger, der anbefales i punkt 7, bør omstillingen til en lavemissionsøkonomi lettes og økonomiens langsigtede vækstpotentiale fremmes.

5.

Nederlandene har fortsat gennemførelsen af sit nationale reformprogram. Der er blevet truffet foranstaltninger for at øge udbuddet af arbejdskraft, men det er nødvendigt at gøre mere for at øge det samlede antal præsterede arbejdstimer. Selv om udgifterne til F&U er stagneret, er der gjort fremskridt med at skabe sammenhæng i policy mixet ved at indføre nye forvaltningsstrukturer og etablere en sammenhængende strategi for F&U og innovation samt strømline policy mixet på innovationsområdet.

6.

Ved at øge det samlede antal præsterede arbejdstimer og forbedre resultaterne på F&U- og innovationsområdet vil de gode økonomiske resultater kunne bevares fremover. Udfordringen består i at omsætte den langsigtede strategi på F&U- og innovationsområdet i et sæt sammenhængende og effektive politiske foranstaltninger for at stimulere navnlig udgifterne til F&U i den private sektor. I lyset af befolkningens aldring og den deraf følgende mindskelse af udbuddet af arbejdskraft vil det være nødvendigt at sikre de offentlige finansers holdbarhed. Gennemførelsen af den energi- og klimapakke, som Det Europæiske Råd har vedtaget, vil kræve stor bevågenhed.

7.

På baggrund af Kommissionens vurdering af de fremskridt, der er gjort, henstiller Rådet til Nederlandene, at landet fortsætter gennemførelsen af strukturreformer. Det anbefales navnlig, at Nederlandene:

1.

Væksten i BNP aftog i 2008, idet den faldt fra 3,1 % i 2007 til 1,7 %. Væksten forventes at falde med over 1 % som følge af faldende eksport og en nedgang i investeringerne. Den samlede inflation nåede næsten op på 4 % i midten af 2008, men er nu hastigt aftagende. Østrig havde ifølge Kommissionen et lille budgetunderskud på 0,6 % af BNP i 2008, som ser ud til at blive udvidet markant i 2009. Med et forventet overskud på de løbende poster på over 3 % af BNP 2008, som ifølge prognoserne vil ligge tæt på dette niveau i 2009 og 2010, er balancen over for udlandet sund.

2.

Beskæftigelsen steg med 1,6 % i 2008, men forventes at blive mindre i 2009, og der forventes en ny stigning i arbejdsløsheden efter næsten tre års fald. De grupper på arbejdsmarkedet, som traditionelt har begrænsede beskæftigelsesudsigter, navnlig ældre arbejdstagere og lavt kvalificerede, er dem, der sandsynligvis vil blive hårdest ramt. Antallet af lærepladser og stillinger til midlertidigt ansatte kvalificerede arbejdere i industrien er blevet skåret ned først. I øjeblikket er det bilindustrien, der er den værst ramte del af økonomien.

3.

Som reaktion på finanskrisen og som led i en koordineret EU-strategi har Østrig vedtaget finansielle støtteforanstaltninger for at stabilisere banksektoren, hvilket også skulle forbedre adgangen til finansiering og dermed støtte økonomien generelt og bidrage til makroøkonomisk stabilitet. Desuden bebudede Østrig for nylig som reaktion på den økonomiske nedtur en række foranstaltninger, der omfatter lavere beskatning og yderligere finansiel støtte til husholdningerne, lettere adgang til finansiering for SMV'er samt fremskyndelse af investeringerne i infrastruktur, energieffektivitet og F&U.

4.

Kommissionen vil med udgangspunkt i principperne i genopretningsplanen, som Det Europæiske Råd har vedtaget, vurdere de foranstaltninger, Østrig har truffet som reaktion på den økonomiske nedtur. Hvad angår de offentlige finanser, vil Kommissionen og Rådet vurdere, om det ajourførte stabilitetsprogram er i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten. Foruden en hurtig gennemførelse af de foranstaltninger, der anbefales i punkt 7, bør omstillingen til en lavemissionsøkonomi lettes og økonomiens langsigtede vækstpotentiale fremmes.

5.

Østrig har fortsat gennemførelsen af sit nationale reformprogram. Der er gjort bestræbelser på at øge beskæftigelsen blandt ældre arbejdstagere, skabe bedre uddannelsesresultater hos dårligt stillede unge, få løst problemet med kønsopdeling på arbejdsmarkedet og få skabt bedre muligheder for iværksætteruddannelse. Der er behov for yderligere foranstaltninger til at styrke den finanspolitiske konsolidering på mellemlang sigt og at øge konkurrencen.

6.

Østrig vigtigste udfordring på mellemlang sigt er at ændre sig til en mere videnintensiv økonomi. Østrig har øget udgifterne til F&U betydeligt. Der bør lægges større vægt ikke alene på øgede udgifter til forskning, men også på uddannelse af den menneskelige kapital. En konsekvent løntilbageholdenhed har øget Østrigs globale konkurrencemæssige stilling og har ført til jobskabelse for en voksende arbejdsstyrke. Det vil være en udfordring for Østrig at sikre en bedre udnyttelse af arbejdskraftressourcerne, navnlig ældre arbejdstagere, og at forbedre integration, uddannelse og jobtræning af dårligt stillede grupper. Hvis man vil sikre holdbarheden i det sociale velfærdssystem, kræver det reformer og en varig finanspolitisk konsolidering, som skal forliges med øgede offentlige udgifter på områder, der er af vigtig betydning for væksten på mellemlang sigt. Gennemførelsen af den energi- og klimapakke, som Det Europæiske Råd har vedtaget, vil kræve stor bevågenhed.

7.

På baggrund af Kommissionens vurdering af de fremskridt, der er gjort, anbefaler Rådet, at Østrig fortsætter gennemførelsen af strukturreformerne. Det anbefales navnlig, at Østrig:

1.

Væksten i Polens BNP faldt ifølge Kommissionen til 5 % i 2008 efter at være steget med 6,7 % i 2007. Denne kraftige vækst er hovedsagelig blevet drevet frem af det private forbrug og et højt investeringsniveau. Væksten i BNP vil tage yderligere af i 2009 som følge af en lavere eksport og et fald i investeringerne. Inflationen toppede med ca. 4,25 % i 2008, men skulle falde i 2009. Budgetunderskuddet forventes at være øget en smule til 2,5 % af BNP i 2008, og ifølge Kommissionens fremskrivninger vil det blive yderligere forringet med omkring 1 procentpoint i 2009. Underskuddet på de løbende poster på 5,6 % af BNP i 2008 forventes at blive liggende på dette niveau i 2009.

2.

Beskæftigelsen steg med 3 % i 2008, og arbejdsløsheden faldt yderligere til 7,4 %. Imidlertid vil væksten i beskæftigelsen aftage betydeligt i løbet af 2009, mens arbejdsløsheden forventes at stige til 8,4 %. De aktuelle udviklingstendenser på arbejdsmarkedet viser, at eksportorienterede sektorer, fremstillingsindustrien, byggeriet og transporterhvervet er dem, der er påvirket mest af nedgangen i den økonomiske aktivitet. Der vil blive lagt mere pres på for at øge aktiviteten på arbejdsmarkedet og forbedre arbejdstagernes mobilitet på tværs af sektorer og industrier, hvilket også vil hjælpe med til at genoprette økonomiens omkostningskonkurrenceevne efter en periode med hurtig vækst i beskæftigelse og lønninger.

3.

Polen bebudede for nylig foranstaltninger, der omfatter støtte til SMV'er og husholdninger med lave indkomster som reaktion på den økonomiske nedtur, men koncentrerer fortsat indsatsen om at skære ned på udgifterne og sikre holdbarheden i de offentlige finanser.

4.

Kommissionen vil med udgangspunkt i principperne i genopretningsplanen, som Det Europæiske Råd har vedtaget, vurdere de foranstaltninger, Polen har truffet som reaktion på den økonomiske nedtur. Hvad angår de offentlige finanser, har Kommissionen og Rådet vurderet, om det ajourførte konvergensprogram er i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten. Foruden en hurtig gennemførelse af de foranstaltninger, der anbefales i punkt 7, bør omstillingen til en lavemissionsøkonomi lettes og økonomiens langsigtede vækstpotentiale fremmes.

5.

Polen har fortsat gennemførelsen af sit nationale reformprogram. Der er truffet en række foranstaltninger til at forbedre konkurrencen i netværksindustrier, styrke de aktive arbejdsmarkedspolitikker, forbedre de juridiske forhold for iværksættere og skabe en forbindelse mellem uddannelse/erhvervsuddannelse og arbejdsmarkedet. Der er behov for en yderligere indsats for at styrke kontrollen med udgifterne, skabe bedre F&U-resultater, tage de sociale sikringsordninger op til fornyet vurdering og få flere til at deltage i livslang læring.

6.

Polens økonomiske resultater er begrænset af en række indbyrdes forbundne strukturproblemer, lav arbejdskraftproduktivitet og lav udnyttelse af arbejdsstyrken. Hvis man fik afsluttet reformen af socialsikringssystemerne og sikrede en stigning i antallet af ældre arbejdstagere på arbejdsmarkedet, kunne man samtidig styrke udbuddet af arbejdskraft og forbedre holdbarheden i de offentlige finanser på lang sigt. Det ville have en positiv indvirkning på vækst og beskæftigelse, hvis man yderligere forbedrede erhvervsklimaet, udbyggede infrastrukturen og forbedrede kvaliteten af den menneskelige kapital. Gennemførelsen af den energi- og klimapakke, som Det Europæiske Råd har vedtaget, vil kræve stor bevågenhed.

7.

På baggrund af Kommissionens vurdering af de fremskridt, der er gjort, anbefaler Rådet, at Polen fortsætter gennemførelsen af strukturreformerne. Det anbefales især, at Polen:

1.

Ifølge Kommissionen faldt væksten i Portugals BNP til 0,2 % i 2008 fra næsten 2 % i 2007. Denne afmatning skyldtes vigende investeringer og dårligere eksportresultater sammen med faldet i efterspørgslen i udlandet. I 2009 forventes den indenlandske efterspørgsel at blive svækket yderligere, hvilket vil føre til en endnu langsommere vækst. Inflationen steg til 2,7 % i 2008, men den holdt sig under gennemsnittet i euroområdet og er for nedadgående som følge af den seneste tids faldende tendens i verdensmarkedspriserne og en træg efterspørgsel. Portugal har forsat de seneste års kontraktive politik, og landets budgetunderskud lå på lige over 2 % af BNP i 2008. Underskuddet på de løbende poster er steget til 11,8 % af BNP i 2008 som følge af en langsommere vækst i eksporten og høje råvarepriser. Underskuddet på de løbende poster vil formodentlig blive forbedret i 2009.

2.

Beskæftigelsen i Portugal steg en smule i 2007, og beskæftigelsesfrekvensen blev stabiliseret på omkring 68 %. Arbejdsløsheden nåede et højdepunkt på 8,1 % i 2007, men faldt en anelse i 2008. Den svage udenlandske efterspørgsel er så småt begyndt at påvirke beskæftigelsen i den store eksportorienterede sektor. Efterhånden som økonomien gennemgår yderligere ændringer, vil den strukturelle arbejdsløshed fortsætte med at stige, hvilket især vil påvirke de lavtuddannede og ugunstigt stillede grupper.

3.

Som reaktion på finanskrisen og som led i en koordineret EU-strategi har Portugal vedtaget finansielle støtteforanstaltninger for at stabilisere banksektoren, hvilket også skulle forbedre adgangen til finansiering og dermed støtte økonomien generelt og bidrage til makroøkonomisk stabilitet. Derudover har Portugal for nylig som reaktion på den økonomiske nedgang og i forbindelse med genopretningsplanen godkendt et nyt budgetprogram til finansiering af et samlet initiativ (investerings- og beskæftigelsesinitiativ) for at styrke målrettet offentlig investering og støtte privat investering og beskæftigelse. Dette er et supplement til tidligere afgørelser om at reducere virksomhedsbeskatningen og øge den økonomiske støtte til lavindkomstfamilier.

4.

Kommissionen vil med udgangspunkt i principperne i genopretningsplanen, som Det Europæiske Råd har godkendt, vurdere de foranstaltninger, Portugal har truffet som reaktion på den økonomiske nedtur. Hvad angår de offentlige finanser, har Kommissionen og Rådet vurderet, om det ajourførte stabilitetsprogram er i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten. Foruden en hurtig gennemførelse af de foranstaltninger, der anbefales i punkt 7, bør omstillingen til en lavemissionsøkonomi lettes og økonomiens langsigtede vækstpotentiale fremmes.

5.

Portugal har fortsat gennemførelsen af sit nationale reformprogram. Der er taget en række vigtige skridt, der skal føre til en holdbar nedbringelse af statsunderskuddet, til en reform af den offentlige administration og en forbedring af de offentlige finansers holdbarhed. Der er truffet foranstaltninger for at nå det offentlige F&U-mål, og der er taget skridt til at øge de private investeringer og til at råde bod på mangler i innovationssystemet. Uddannelsessystemet er blevet mere effektivt, og der er opnået en aftale med arbejdsmarkedets parter om at revidere reglerne på arbejdsmarkedet, og denne aftale er allerede godkendt af parlamentet. Der er fortsat behov for at omlægge de offentlige udgifter, så de anvendes til formål, der i højere grad er til støtte for en potentiel vækst, og for at overvåge resultaterne og gøre konkurrencen på energimarkederne mere effektiv.

6.

Som et resultat af en betydelig mindskelse af budgetunderskuddet og fremskridt med den finanspolitiske konsolidering og reformen af den offentlige administration er de offentlige finanser blevet sundere. Erhvervsklimaet er forbedret, og det samme gælder for uddannelsessektoren. Ikke desto mindre står Portugal stadig over for en række betydelige udfordringer, hvis der skal sikres en øget vækst i produktiviteten og en bedre balance i forhold til udlandet. På denne baggrund ville Portugal have fordel af fortsat at gennemføre og overvåge en mere integreret politisk tilgang, der er baseret på synergier mellem politikkerne og forbedrer kvaliteten af de offentlige udgifter, forbedrer markedernes funktion, øger effektiviteten i uddannelsessystemerne og styrker konkurrenceevnen. Et andet vigtigt aspekt af en genoprettelse af konkurrenceevnen er at sikre, at lønudviklingen bringes mere på linje med udviklingen i produktiviteten. Gennemførelsen af den energi- og klimapakke, som Det Europæiske Råd har vedtaget, vil kræve stor bevågenhed. De foranstaltninger, der er gennemført i de seneste år vedrørende vedvarende energi, og dem, der allerede er truffet afgørelse om i forbindelse med investerings- og beskæftigelsesinitiativet, er vigtige skridt fremad.

7.

På baggrund af Kommissionens vurdering af de fremskridt, der er gjort, anbefaler Rådet, at Portugal fortsætter gennemførelsen af strukturreformerne. Det anbefales navnlig, at Portugal:

1.

Væksten i Rumæniens BNP steg brat til skønsmæssigt 7,8 % i 2008, hovedsagelig drevet frem af et rekordagtigt opsving i det private forbrug og investeringerne. Det er imidlertid sandsynligt, at væksten vil falde betydeligt i 2009 på grund af de væsentligt strammere lånevilkår, et fald i forbruger- og investortilliden og en svagere udenlandsk efterspørgsel. Inflationen er nået op på næsten 8 % i 2008, men Kommissionen forventer, at den falder i 2009. Statsunderskuddet nåede op på skønsmæssigt 5,2 % af BNP i 2008 og formodes ved uændret politik at stige yderligere i 2009. Trods et aftagende pres som følge af en svagere indenlandsk efterspørgsel forventer Kommissionen, at underskuddet på de løbende poster fortsat ligger på et højt niveau, nemlig næsten 13 % af BNP i 2008, og holder sig på et tocifret tal i 2009.

2.

Beskæftigelsesfrekvensen forventes at blive liggende på under 60 % i 2009, og der regnes med en mindre stigning i arbejdsløsheden. Arbejdsløsheden blandt unge, som er over 20 %, er blandt de højeste i EU. Den globale nedtur forventes at føre til højere arbejdsløshed, især i nogle økonomiske sektorer, herunder dem, der har været præget af mangel på arbejdskraft (bilindustrien, tekstilindustrien, den petrokemiske industri og byggesektoren). Dette vil især påvirke lavtuddannede og unge.

3.

Kommissionen vil med udgangspunkt i principperne i genopretningsplanen, som Det Europæiske Råd har godkendt, vurdere de foranstaltninger, Rumænien har truffet for at sikre en finanspolitisk konsolidering og som reaktion på den økonomiske nedtur. Hvad angår de offentlige finanser, vil Kommissionen og Rådet vurdere, om det ajourførte stabilitetsprogram er i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten. I denne forbindelse bør Rumænien forstærke sin indsats med henblik på finanspolitisk konsolidering og hurtigst muligt få rettet op på de makroøkonomiske ubalancer. Foruden en hurtig gennemførelse af de foranstaltninger, der anbefales i punkt 6, bør omstillingen til en lavemissionsøkonomi lettes og økonomiens langsigtede vækstpotentiale fremmes.

4.

Rumænien har fortsat gennemførelsen af sit nationale reformprogram, selv om fremskridtene har været beskedne. Rumænien har fortsat ført en slap finanspolitik, hvilket har bidraget til den makroøkonomiske og budgetmæssige ubalance. Landet har gennemført flere foranstaltninger for at forbedre kvaliteten på uddannelsesområdet, men der skal gøres mere. Rumænien har også fortsat med gennemførelsen af sin F&U-strategi. Der er behov for flere bestræbelser for at forbedre effektiviteten i den offentlige administration. Der er stadig store muligheder for at gøre fremskridt med bekæmpelsen af bureaukratiet og for at investere mere i kompetencer.

5.

I den nuværende økonomiske kontekst bør Rumæniens første prioritering være at finde en løsning på de makroøkonomiske og budgetmæssige ubalancer, som udgør en risiko for holdbarheden i landets vækst på mellemlang og lang sigt. Samtidig bør Rumænien, i og med at landets omkostningsfordele gradvis forsvinder, fremskynde strukturreformerne for at ændre økonomien fra en økonomi baseret på omkostningsfordele til en økonomi baseret på produktivitet, innovation og viden og således udnytte nye vækstkilder. En effektiv gennemførelse af de krævede reformer afhænger i højeste grad af Rumæniens evne til hurtigt at få forbedret effektiviteten i den offentlige administration. Gennemførelsen af den energi- og klimapakke, som Det Europæiske Råd har vedtaget, vil kræve stor bevågenhed.

6.

På baggrund af Kommissionens vurdering af de fremskridt, der er gjort, anbefaler Rådet, at Rumænien fortsætter gennemførelsen af strukturreformerne. Det anbefales især, at Rumænien:

1.

Ifølge Kommissionen faldt væksten i Sloveniens BNP til 4 % i 2008 fra 6,8 % i 2007, og den forventes at falde yderligere i 2009. Inflationen fik et markant opsving op i 2007 som følge af stigende energi- og fødevarepriser og et kraftigt efterspørgselspres, men faldt fra sit høje niveau på 6,5 % til 1,8 % ved udgangen af 2008. Underskuddet på de løbende poster forventes at ligge på 6 % af BNP i 2008. Kommissionen forventer kun en mindre bedring i 2009. De offentlige finanser, som udviste et overskud i 2007, forventes at udvise et underskud i 2008.

2.

I takt med den økonomiske aktivitet begyndte væksten i beskæftigelsen at miste sin fremdrift i anden halvdel af 2008 efter en stærk dynamik og forventes at blive svækket yderligere i 2009. Arbejdsløsheden skønnes at være faldet til 4,5 % i 2008 og forventes at stige i 2009. Ifølge de aktuelle indikationer vil arbejdsløsheden stige i de eksportorienterede og arbejdsintensive serviceerhverv, hvilket først og fremmest vil påvirke arbejdstagere på tidsbegrænsede kontrakter (hovedsagelig de unge og udenlandske arbejdstagere) og de lavtuddannede.

3.

Som reaktion på finanskrisen og som led i en koordineret EU-strategi har Slovenien vedtaget finansielle støtteforanstaltninger for at stabilisere banksektoren, hvilket også skulle forbedre adgangen til finansiering og dermed støtte økonomien generelt og bidrage til makroøkonomisk stabilitet. Desuden vedtog regeringen som reaktion på den økonomiske nedtur finanspolitiske stimuleringsforanstaltninger i december 2008.

4.

Kommissionen vil med udgangspunkt i principperne i genopretningsplanen, som Det Europæiske Råd har godkendt, vurdere de foranstaltninger, Slovenien har truffet som reaktion på den økonomiske nedtur. Hvad angår de offentlige finanser, vil Kommissionen og Rådet vurdere, om det ajourførte stabilitetsprogram er i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten. Foruden en hurtig gennemførelse af de foranstaltninger, der anbefales i punkt 7, bør omstillingen til en lavemissionsøkonomi lettes og økonomiens langsigtede vækstpotentiale fremmes.

5.

Slovenien har fortsat gennemførelsen af sit nationale reformprogram. Der er truffet bemærkelsesværdige foranstaltninger for at styrke forbindelsen mellem uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. Der er behov for yderligere foranstaltninger for at forbedre den finanspolitiske holdbarhed på lang sigt, yderligere at udvikle flexicuritysystemet, forbedre præstationerne på F&U-området og konkurrencen, ligesom der skal gennemføres yderligere foranstaltninger med henblik på energieffektivitet. Der har også været nogle fremskridt med hensyn til mobilisering af det erhvervsmæssige potentiale.

6.

Slovenien står over for en række udfordringer med hensyn til pensionsreform og ældres erhvervsaktivitet, hvis der skal rådes bod på de budgetmæssige virkninger af en aldrende befolkning. En fjernelse af de strukturelle stivheder på arbejdsmarkedet og produktmarkedet ville hjælpe med til at absorbere de landespecifikke rystelser og styrke Sloveniens tilpasningskapacitet inden for euroområdet. Det er også vigtigt, at der dæmmes op for lønvækst ud over produktivitetsforbedringer, hvis der skal sikres en holdbar vækst og konkurrenceevne. Gennemførelsen af den energi- og klimapakke, som Det Europæiske Råd har vedtaget, vil kræve stor bevågenhed.

7.

På baggrund af Kommissionens vurdering af de fremskridt, der er gjort, anbefaler Rådet, at Slovenien fortsætter gennemførelsen af strukturreformerne. Det anbefales navnlig, at Slovenien:

1.

Ifølge Kommissionen faldt væksten i Slovakiets BNP til 7,1 % i 2008 efter at have ligget på 10,4 % i 2007, hovedsagelig som resultat af et fald i efterspørgslen fra udlandet. Væksten har været støttet af en stigende indenlandsk efterspørgsel, herunder et stort offentligt og privat forbrug, og af omfattende investeringer i byggesektoren. I 2009 vil den slovakiske økonomi opleve en langsommere vækst. Inflationen steg til 4 % i 2008, men vil aftage i 2009. Kommissionen forventer, at budgetunderskuddet vil være øget til 2,2 % af BNP i 2008. Underskuddet på de løbende poster skønnes at ligge på 6 % af BNP i 2008 og forventes at blive liggende på dette niveau i 2009.

2.

Beskæftigelsen steg med 2,3 % i 2008, men forventes at aftage i 2009. Arbejdsløsheden vil formodentlig fortsat ligge på et højt niveau, over 10 %, i 2009. De eksportorienterede virksomheder, især bilindustrien, og beskæftigede med atypiske kontrakter vil formodentlig være dem, der rammes hårdest af nedturen.

3.

Slovakiet vedtog for nylig foranstaltninger som reaktion på den økonomiske nedtur, herunder støtte til SMV'er.

4.

Kommissionen vil med udgangspunkt i principperne i genopretningsplanen, som Det Europæiske Råd har godkendt, vurdere de foranstaltninger, Slovakiet har truffet som reaktion på den økonomiske nedtur. Hvad angår de offentlige finanser, vil Kommissionen og Rådet vurdere, om det ajourførte stabilitetsprogram er i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten. Foruden en hurtig gennemførelse af de foranstaltninger, der anbefales i punkt 7, bør omstillingen til en lavemissionsøkonomi lettes og økonomiens langsigtede vækstpotentiale fremmes.

5.

Slovakiet har fortsat gennemførelsen af sit nationale reformprogram. Der er taget skridt til at forbedre erhvervsklimaet og til at reformere uddannelsessystemet. Der er behov for yderligere foranstaltninger til at forbedre iværksættervirksomhed, at forbedre konkurrencen inden for energileverancer, at opstille en strategi for aktivering af ældre og forbedre på beskæftigelsen blandt unge.

6.

Slovakiets vigtigste udfordringer på mellemlang sigt er at fortsætte med at mindske arbejdsløsheden, navnlig langtidsarbejdsløsheden, at forbedre kvaliteten i uddannelsessystemet, at skabe bedre muligheder for beskæftigelse af visse grupper og gradvis mindske de regionale forskelle i både indkomst og beskæftigelse. Med hensyn til F&U og innovation vil det være vigtigt at øge kvaliteten i produktionen og inddragelsen af den private sektor. I betragtning af den nylige optagelse i euroområdet skal Slovakiet også fokusere mere på den finanspolitiske disciplin for at sikre makroøkonomisk stabilitet og forbedre økonomiens tilpasningskapacitet. Gennemførelsen af den energi- og klimapakke, som Det Europæiske Råd har vedtaget, vil kræve stor bevågenhed.

7.

På baggrund af Kommissionens vurdering af de fremskridt, der er gjort, anbefaler Rådet, at Slovakiet fortsætter gennemførelsen af strukturreformerne. Det anbefales navnlig, at Slovakiet:

1.

Væksten i Finlands BNP faldt til 1,5 % i 2008, hvilket kunne tilskrives en svagere efterspørgsel fra udlandet og faldende investeringer. Den økonomiske aktivitet forventes at falde yderligere i 2009. Inflationen nåede i en stejlt opadgående kurve op på 3,9 % i 2008, hvilket var en afspejling af de globale prisstigninger på fødevarer og brændstoffer og forholdsvis høje lønstigninger. Imidlertid skulle faldet i de globale råvarepriser føre til en markant nedadgående tendens i 2009. Det ser alligevel ud til, at Finlands budgetoverskud nåede op på 4,5 % af BNP i 2008. Det nuværende overskud på de løbende poster på 4,2 % af BNP forventes at falde en smule.

2.

Beskæftigelsen steg i 2008, men dog langsommere end i 2007. Denne stigning forventes at vende i 2009. Den seneste tids stærke pres på arbejdsmarkedet forventes at dæmpe den økonomiske nedgangs umiddelbare indvirkning på arbejdsløsheden, som forventes at stige i eksporterhvervene og blandt ældre arbejdstagere og de unge.

3.

Som reaktion på finanskrisen og som led i en koordineret EU-strategi har Finland vedtaget finansielle støtteforanstaltninger for at stabilisere banksektoren, hvilket også skulle forbedre adgangen til finansiering og dermed støtte økonomien generelt og bidrage til makroøkonomisk stabilitet. Desuden har Finland som reaktion på den økonomiske nedtur for nylig bebudet foranstaltninger, der omfatter finansiel støtte til SMV'er og foranstaltninger til fremme af byggeriet.

4.

Kommissionen vil med udgangspunkt i principperne i genopretningsplanen, som Det Europæiske Råd har godkendt, vurdere de foranstaltninger, Finland har truffet som reaktion på den økonomiske nedtur. Hvad angår de offentlige finanser, har Kommissionen og Rådet vurderet, om det ajourførte stabilitetsprogram er i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten.

5.

Finland har fortsat gennemførelsen af sit nationale reformprogram. Der er gjort en indsats inden for rammerne af de tidligere lancerede reformplaner, især med hensyn til gennemførelsen af loven om konkurrencebegrænsninger og gennemførelsen af tjenesteydelsesdirektivet. Imidlertid mangler der stadig at blive gennemført en forbedring af håndhævelsen af konkurrencelovgivningen. Der er en række reformer i gang for at fjerne flaskehalsene på arbejdsmarkedet, men der skal ske en styrkelse af gennemførelsen af foranstaltningerne for at råde bod på den vedvarende mangel på overensstemmelse mellem udbudte og efterspurgte kvalifikationer. Desuden arbejdes der på en revision af systemet for sociale ydelser, og der er lanceret en ny klima- og energistrategi for at sikre en mere bæredygtig økonomisk udvikling.

6.

Finlands eksportorienterede økonomi har præsteret markante resultater i løbet af de seneste år. Imidlertid hæmmes den økonomiske vækst og konkurrenceevnen af mangel på arbejdskraft, som vil blive et stigende problem på mellemlang sigt på grund af en hurtigt aldrende befolkning. I betragtning af det allerede høje beskæftigelsesniveau vil de vigtigste udfordringer være at få endnu flere ud på arbejdsmarkedet og mindske strukturarbejdsløsheden, der skyldes manglende overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel af kvalifikationer på arbejdsmarkedet og i regional og branchemæssig sammenhæng. Vedtagelse og gennemførelse af den nye innovationsstrategi kunne også bidrage til at sikre bæredygtig vækst på lang sigt. Da den finske økonomi er meget energiintensiv, vil væksten i økonomien og dens produktivitetspotentiale have fordel af forbedringer i energieffektiviteten. Gennemførelsen af den energi- og klimapakke, som Det Europæiske Råd har vedtaget, vil kræve stor bevågenhed.

1.

Væksten i Sveriges BNP faldt fra 2,5 % i 2007 til omkring 0,5 % i 2008 som et resultat af en træg efterspørgsel fra udlandet, et hurtigt fald i tilliden hos erhvervslivet og forbrugerne, faldende kurser på fondsbørserne og en afkøling af ejendomsmarkedet. Der forventes en yderligere afmatning i 2009. I 2008 lå inflationen på 3,3 %, men forventes at aftage i 2009. Sverige havde et budgetoverskud på 2,3 % i 2008. Sverige havde fortsat et betydeligt overskud på de løbende poster (6,2 % af BNP) i 2008.

2.

Efterhånden som økonomien vokser langsommere, bliver væksten i beskæftigelsen også langsommere. Arbejdsløsheden ser ud til at ville stige betragteligt fra sit nuværende niveau på omkring 6 %. De sektorer, der vil være mest berørt af krisen, vil formodentlig være fremstillingsindustrien og byggeriet samt private tjenesteydelser og detailhandelen.

3.

Som reaktion på finanskrisen og som led i en koordineret EU-strategi har Sverige vedtaget finansielle støtteforanstaltninger for at stabilisere banksektoren, hvilket også skulle forbedre adgangen til finansiering og dermed støtte økonomien generelt og bidrage til makroøkonomisk stabilitet. Desuden bebudede Sverige som reaktion på den økonomiske nedtur for nylig en række foranstaltninger, der omfatter støtte til bilindustrien og byggeriet samt udskudt beskatning for erhvervslivet og tilskud til tjenesteydelser i hjemmet.

4.

Kommissionen vil med udgangspunkt i principperne i genopretningsplanen, som Det Europæiske Råd har godkendt, vurdere de foranstaltninger, Sverige har truffet som reaktion på den økonomiske nedtur. Hvad angår de offentlige finanser, har Kommissionen og Rådet vurderet, om det ajourførte stabilitetsprogram er i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten.

5.

Sverige har fortsat gennemførelsen af sit nationale reformprogram. Som reaktion på behovet for at fokusere på konkurrence har regeringen bestilt en indgående undersøgelse af årsagerne til den manglende konkurrence. Som led i en indsats for at øge arbejdsudbuddet er der bebudet foranstaltninger med henblik på yderligere skattelettelser og lempelser i arbejdsgiverbidragene og på at øge produktiviteten og beskæftigelsesevnen.

6.

Selv om den svenske økonomi er robust, og der sker fremskridt med de økonomiske reformer, kunne der gøres yderligere fremskridt med hensyn til at øge konkurrencen og øge beskæftigelsesfrekvensen hos særlige grupper. Øget konkurrence kunne øge produktiviteten og væksten og indsnævre prisforskellen mellem Sverige og resten af EU. Det kunne også bidrage til at øge væksten og yderligere forbedre holdbarheden i de offentlige finanser, hvis langtidsarbejdsløse, personer, der vender tilbage fra sygeorlov, unge og personer med indvandrerbaggrund i højere grad integreres på arbejdsmarkedet. Gennemførelsen af den energi- og klimapakke, som Det Europæiske Råd har vedtaget, vil kræve stor bevågenhed.

1.

Der har været en betydelig opbremsning i den britiske økonomi, som er faldet fra en vækst på 3 % i 2007 til 0,7 % i 2008, og som forventes at skrumpe yderligere ind i 2009. Nedgangen afspejler den nuværende finanskrises indvirkning og et brat fald på ejendomsmarkedet, som har ført til en markant svækkelse af den indenlandske efterspørgsel med fald i det private forbrug og investeringerne. Inflationen nåede op på næsten 4 % i 2008, men forventes at falde til et meget lavt niveau i 2009. De offentlige finanser forværres hurtigt under indflydelse af nedturen og en diskretionær lempelse af finanspolitikken. Statsunderskuddet forventes at stige til 5,7 % af BNP i finansåret 2008/09 og blive udvidet yderligere i det næste finansår. Siden midten af 2007 er pundets værdi faldet kraftigt. Kommissionen forventer, at underskuddet på de løbende poster, omkring 2,3 % af BNP i 2008, bliver betydeligt større i 2009.

2.

Ifølge Kommissionens beregning steg beskæftigelsesfrekvensen moderat i 2008, men forventes at falde, efterhånden som økonomien skrumper ind i 2009. Arbejdsløsheden steg til omkring 6 % i 2008 og ser ud til at ville stige yderligere i 2009. De sektorer, der i første omgang var mest påvirket af jobtabene, var finansielle tjenesteydelser og byggeriet, men virkningerne på beskæftigelsen er mere omfattende og arbejdskraftefterspørgslen falder generelt. Arbejdsløsheden har hidtil især ramt mændene og visse regioner, mens virkningen på tværs af aldersgrupperne har været forholdsvis ligeligt fordelt.

3.

Som reaktion på finanskrisen og som led i en koordineret EU-strategi har Det Forenede Kongerige vedtaget finansielle støtteforanstaltninger for at stabilisere banksektoren, hvilket også skulle forbedre adgangen til finansiering og dermed støtte økonomien generelt og bidrage til makroøkonomisk stabilitet. Desuden bebudede Det Forenede Kongerige for nylig som reaktion på den økonomiske nedtur foranstaltninger, der omfatter en midlertidig nedsættelse af momsen, fremrykning af 3 mia. GBP i offentlige investeringer, forøgelse af de personlige indkomstskattefradrag, fremrykning af planlagte forhøjelser af børnetilskud og skattelettelser for børnefamilier, støtte til pensionister, finansiel støtte til SMV'er, støtte til lån til bilsektoren og forøgelse af uddannelsesmuligheder og anden støtte til arbejdsløse og en fremrykning af investeringerne.

4.

Kommissionen vil med udgangspunkt i principperne i genopretningsplanen, som Det Europæiske Råd har vedtaget, vurdere de foranstaltninger, Det Forenede Kongerige har truffet som reaktion på den økonomiske nedtur. Hvad angår de offentlige finanser, har Kommissionen og Rådet vurderet, om det ajourførte stabilitetsprogram er i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten. Foruden en hurtig gennemførelse af de foranstaltninger, der anbefales i punkt 7, bør omstillingen til en lavemissionsøkonomi lettes og økonomiens langsigtede vækstpotentiale fremmes.

5.

Det Forenede Kongerige har fortsat gennemførelsen af sit nationale reformprogram. Der er truffet en række foranstaltninger for at øge kvalifikationsniveauet og yderligere forbedre beskæftigelsesudsigterne for de mest ugunstigt stillede. Der er bebudet kortfristede foranstaltninger for at støtte enkeltpersoner og arbejdsgivere, der udvikler deres kompetencer under den økonomiske nedtur. Desuden har der været gode fremskridt med gennemførelsen F&U- og innovationspolitikken. Selv om der er truffet foranstaltninger for at øge udbuddet på ejendomsmarkedet på mellemlang sigt, er det vanskeligt at bedømme, om disse vil være effektive i betragtning af de aktuelle markedsvilkår.

6.

På grund af de britiske husholdningers høje gældsbyrde, finanssektorens betydning for økonomien og den store igangværende tilpasning på ejendomsmarkedet, er Det Forenede Kongerige særlig udsat for den drastiske forværring af forholdene på de globale finansmarkeder. Vækstpotentialet vil formodentlig have lidt skade på grund af finanskrisen. Strukturreformerne har gødet jorden for den seneste tids forbedring i produktiviteten, men Det Forenede Kongerige står stadig over for en udfordring med hensyn til produktiviteten. Fortsatte reformbestræbelser, herunder gennemførelse af politikker, der skal forbedre kompetencerne, F&U og innovation, kombineret med bestræbelserne på at realisere en holdbar forbedring af Det Forenede Kongeriges finanspolitiske stilling på mellemlang sigt, vil være et centralt element i en forbedring af vækstpotentialet og styrke den britiske økonomis modstandsdygtighed over for fremtidige chokbølger. Gennemførelsen af den energi- og klimapakke, som Det Europæiske Råd har vedtaget, vil kræve stor bevågenhed.

7.

På baggrund af Kommissionens vurdering af de fremskridt, der er gjort, anbefaler Rådet, at Det Forenede Kongerige fortsætter gennemførelsen af strukturreformerne. Det anbefales navnlig, at Det Forenede Kongerige:

1.

Den globale finanskrise har påvirket euroområdet hårdt, og der er nu en recession på vej. Der må forventes strammere vilkår på finansmarkederne i længere tid end forventet. Tilliden hos husholdninger og virksomheder er faldet betydeligt, og efterhånden som krisen spreder sig til flere områder, opstår der negative virkninger for eurolandenes eksport. Der indtraf et voldsomt fald i inflationen i anden halvdel af 2008, og det forventes, at den fortsætter med at falde til omkring 1 % i løbet af 2009. Der er blevet gjort fremskridt med konsolideringen af de offentlige finanser inden for de seneste par år. Ikke desto mindre er der nu udsigt til en stigning i budgetunderskuddene og gælden som en afspejling af den økonomiske nedtur, de stimulerende foranstaltninger inden for genopretningsplanen og indvirkningen på de offentlige finanser af støtteforanstaltningerne for finanssektoren.

2.

Udviklingen på arbejdsmarkederne modstod med relativt god succes den økonomiske nedtur indtil for nylig, herunder som følge af tidligere gennemførte arbejdsmarkedsreformer, men vil blive påvirket af en negativ tendens i den nærmeste fremtid med udsigt til en væsentlig stigning i arbejdsløsheden. Mens nogle lande påvirkes hårdere end andre, er der ikke noget euroland, der forventes at komme gennem krisen uden skrammer.

3.

Som reaktion på finanskrisen og som led i en fælles og koordineret EU-tilgang har mange eurolande vedtaget finansielle støtteforanstaltninger for at stabilisere deres banksektorer, hvilket skulle forbedre adgangen til finansiering og dermed støtte økonomien generelt og bidrage til makroøkonomisk stabilitet. En konsekvent gennemførelse af de nationale pakker skulle kunne bidrage til at bevare den finansielle stabilitet, genoprette den normale funktion på kreditmarkederne og understøtte kreditmulighederne for virksomhederne og husholdningerne, idet der bevares lige vilkår på det indre marked. I betragtning af, at chokbølgerne har ramt hele euroområdet, de betydelige risici, der er knyttet til en kraftigere nedgang i den økonomiske aktivitet, og den hastigt faldende inflation, er den makroøkonomiske politik desuden blev lempet. I forbindelse med genopretningsplanen har mange eurolande bebudet eller vedtaget foranstaltninger for at støtte efterspørgslen, opbygge tillid og afbøde krisens virkning.

4.

Kommissionen og Rådet vil fortsat med udgangspunkt i principperne i genopretningsplanen, som Det Europæiske Råd har godkendt, vurdere de foranstaltninger, eurolandene har truffet som reaktion på den økonomiske nedtur. Foruden en hurtig gennemførelse af de foranstaltninger, der anbefales i punkt 7, bør omstillingen til en lavemissionsøkonomi lettes og foranstaltninger, som øger økonomiens langsigtede vækstpotentiale, fremmes.

5.

Eurolandene har fortsat gennemførelsen af reformer, som er i overensstemmelse med euroområdets anbefalinger, og euroområdets dimension afspejles, omend i forskellig grad, i de overordnede reformstrategier som er bebudet i landenes nationale reformprogrammer. Den skrøbelige økonomiske situation understreger behovet for at gå i gang med at finde en løsning på de resterende struktursvagheder, også på produkt- og arbejdsmarkederne, hvilket er essentielt for tilpasningen i en monetær union.

6.

Eurolandenes vækstpotentiale afhænger i afgørende grad af en hurtigere gennemførelse af reformer, der skal lette tilpasningerne på arbejdsmarkedet og forbedre konkurrencen inden for servicesektorerne. Desuden bør der i forbindelse med udviklingen i arbejdsomkostningerne, især i økonomier med store ubalancer over for udlandet, tages hensyn til konkurrenceevnen inden for euroområdet.

7.

På baggrund af Kommissionens vurdering af de fremskridt, der er gjort, anbefaler Rådet, at landene i euroområdet fremskynder gennemførelsen af strukturreformerne. Det anbefales navnlig, at eurolandene:

8.

For at maksimere de politiske synergier, som er stærkere i en monetær union, og forstærke det politiske ejerskab til reformer bør eurolandene fortsat styrke den politiske koordinering inden for rammerne af Eurogruppen. Målet er hurtigt og effektivt at øge effektiviteten af de finanspolitiske foranstaltninger, gennemføre den aftalte overvågning af udviklingen i konkurrenceevnen og iværksætte de nødvendige reformer og at indtage koordinerede holdninger i internationale fora. Med henblik herpå bør eksisterende aftaler om ekstern repræsentation af euroområdet gennemføres fuldt ud.