7.7.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 176/1

7.7.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 176/3

(1)

I henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1043/2005 af 30. juni 2005 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 3448/93 for så vidt angår eksportrestitutionsordningen for visse landbrugsprodukter, der udføres i form af varer, der ikke er omfattet af bilag I til traktaten, og kriterierne for fastsættelse af restitutionsbeløbet (2) er restitutionslicenser, som der ansøges om i henhold til artikel 33, litra a), eller artikel 38a senest den 7. november, gyldige indtil udløbet af den tiende måned efter den måned, i hvilken ansøgningen om restitutionslicens blev indgivet.

(2)

Ved udstedelsen af en restitutionslicens forpligtes indehaveren i henhold til forordning (EF) nr. 1043/2005 desuden til at anmode om restitutioner til et beløb svarende til det beløb, for hvilket licensen er udstedt, for udførsler, der finder sted i restitutionslicensens gyldighedsperiode.

(3)

Hvis forpligtelsen til at ansøge om restitution ikke er blevet opfyldt, fortabes den del af sikkerheden, der svarer til forskellen mellem 95 % af det beløb, der er angivet i restitutionslicensen, og det beløb, der faktisk er blevet ansøgt om. På grund af konsekvenserne af den økonomiske og finansielle krise på tredjelandenes markeder i regnskabsperioden 2009 har gyldighedsperioden på ti måneder for visse restitutionslicenser, der er udstedt for varer, der ikke er omfattet af bilag I til traktaten, og som er udstedt med henblik på anvendelse fra den 1. oktober 2008, været præget af stor risiko og usikkerhed for de erhvervsdrivende. Denne øgede usikkerhed berører næsten alle udførsler, der er omfattet af restitutionslicenser til anvendelse fra den 1. oktober 2008. Sammenlignet med basisfødevarer er de fleste varer, der ikke er omfattet af bilag I til traktaten, og for hvilke der ydes eksportrestitutioner, ikke vigtige varer og er særlig følsomme over for fald i forbruget i importlandene.

(4)

Virkningen af den finansielle og økonomiske krise blev tydelig fra udgangen af september 2008. Som følge af krisen står eksportører af varer, der er omfattet af restitutionslicenser, der er udstedt med henblik på anvendelse fra den 1. oktober 2008 med en gyldighedsperiode på ti måneder, og som skal dække udførsler indtil udgangen af juli 2009, nu over for en situation, hvor ikke alle de restitutionslicenser, der er udstedt med henblik på anvendelse fra den 1. oktober 2008, kan udnyttes fuldt ud.

(5)

For at begrænse konsekvenserne af den negative udvikling for eksportørerne er det nødvendigt at bestemme, at uanset artikel 39, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1043/2005 og artikel 40, stk. 3, i Kommissionens forordning (EF) nr. 376/2008 om fælles gennemførelsesbestemmelser for ordningen med import- og eksportlicenser og forudfastsættelsesattester for landbrugsprodukter (3) bør gyldigheden af restitutionslicenser, som der er ansøgt om i henhold til artikel 33, litra a), eller artikel 38a i forordning (EF) nr. 1043/2005 mellem den 8. juli og 26. september 2008 med henblik på anvendelse fra den 1. oktober 2008, forlænges indtil den 30. september 2009.

(6)

Bestemmelserne i artikel 40, stk. 3, i forordning (EF) nr. 376/2008 bør ikke finde anvendelse i det foreliggende tilfælde, da forlængelsen af gyldighedsperioden for de pågældende restitutionslicenser ikke skyldes force majeure. Det er derfor nødvendigt med en udtrykkelig fravigelse af artikel 23, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1043/2005, for at artikel 40, stk. 3, i forordning (EF) nr. 376/2008 ikke skal finde anvendelse på det foreliggende tilfælde.

(7)

Nogle restitutionslicenser med en gyldighedsperiode på ti måneder, som der er ansøgt om mellem den 8. juli og den 7. november 2008 i henhold til artikel 33, litra a), eller artikel 38a i forordning (EF) nr. 1043/2005, kan allerede være blevet tilbageleveret til den udstedende myndighed i henhold til artikel 45, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1043/2005, når nærværende forordning træder i kraft. For at sikre, at alle indehavere af disse restitutionslicenser behandles ens, bør der gives mulighed for, at den udstedende myndighed kan genudstede de tilbageleverede licenser eller partiallicenser og lade de hertil knyttede sikkerheder stille på ny.

(8)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Horisontale Spørgsmål i forbindelse med Handel med Forarbejdede Landbrugsprodukter uden for Traktatens Bilag I —

7.7.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 176/5

(1)

I henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1043/2005 af 30. juni 2005 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 3448/93 for så vidt angår eksportrestitutionsordningen for visse landbrugsprodukter, der udføres i form af varer, der ikke er omfattet af bilag I til traktaten og kriterierne for fastsættelse af restitutionsbeløbet (2) er restitutionslicenser, som der er ansøgt om i overensstemmelse med artikel 33, litra a), eller artikel 38a senest den 7. november, gyldige indtil udløbet af den tiende måned efter den måned, hvori ansøgningen om restitutionslicens blev indgivet.

(2)

Gyldighedsperioden på ti måneder for licenser, som der er ansøgt om før den 7. november, blev fastsat for at få ordningen med restitutioner i den særlige situation med fremrykket suspension af eksportrestitutionerne for sukker efter reformen af den fælles markedsordning for sukker til at fungere bedre. Bestemmelsen om fastsættelse af en gyldighedsperiode på ti måneder bør derfor kun gælde for regnskabsperioden 2009 og omfatte de licenser, der er ansøgt om senest den 7. november 2008. Den pågældende bestemmelse er derfor ikke længere nødvendig og bør derfor slettes.

(3)

Da Kommissionens forordning (EF) nr. 585/2009 af 6. juli 2009 om særforanstaltninger vedrørende restitutionslicenser for eksportrestitutioner for visse landbrugsprodukter, der udføres i form af varer, som ikke er omfattet af bilag I til traktaten (3), kun gælder for restitutionslicenser, der er ansøgt om mellem den 8. juli og den 7. november 2008 i henhold til artikel 33, litra a), eller artikel 38a i forordning (EF) nr. 1043/2005, er det hensigtsmæssigt at specificere, at de ændringer, der indføres ved nærværende forordning, ikke berører bestemmelserne i forordning (EF) nr. 585/2009.

(4)

Forordning (EF) nr. 1043/2005 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Horisontale Spørgsmål i forbindelse med Handel med Forarbejdede Landbrugsprodukter uden for Traktatens Bilag I —

1)

Første afsnit affattes således:

»Med forbehold af bestemmelserne i andet afsnit er restitutionslicenserne gyldige indtil udløbet af den femte måned efter den måned, hvori der er ansøgt om licens, eller indtil regnskabsperiodens udløb, hvis denne udløber forinden.«

2)

Andet afsnit udgår.

7.7.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 176/7

(1)

Den 1. juni 2006 anmeldte Polen over for Kommissionen en omstruktureringsstøtte til fordel for Odlewnia Żeliwa »Śrem« (i det følgende benævnt »Odlewnia Śrem«), hovedsagelig vedrørende afvikling i rater af offentligretlige forpligtelser. Det konstateredes, at nogle af støtteforanstaltningerne var bevilget efter Polens tiltrædelse uden Kommissionens godkendelse. Denne støtte blev derfor betegnet som ulovlig.

(2)

Ved brev af 6. december 2006 underrettede Kommissionen Polen om sin beslutning om at indlede proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, vedrørende ovennævnte støtte.

(3)

Kommissionens beslutning om at indlede proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende. Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger til den omhandlede støtte.

(4)

Den 31. januar 2007 forelagde Polen sine bemærkninger vedrørende Kommissionens beslutning om at indlede undersøgelsen. Der er ikke indkommet bemærkninger fra tredjepart.

(5)

Den 15. april 2008 anmodede Kommissionen Polen om at fremsende yderligere oplysninger vedrørende støtten.

(6)

I sit svar af 30. april 2008 underrettede Polen Kommissionen om, at den planlagte statsstøtte var trukket tilbage. Kommissionen kunne imidlertid ikke betragte dette som en tilbagetrækning af støtte i henhold til artikel 8 i Rådets forordning (EF) nr. 659/99 (1), da den tidligere gennemførte betalingshenstand allerede længe havde haft reel betydning for støttemodtageren og havde givet dennes virksomhed en klar fordel i forhold til andre virksomheder, som indfrier deres forpligtelser rettidigt.

(7)

Odlewnia Śrem startede sin produktionsvirksomhed i 1968. Virksomheden producerer hovedsagelig støbejern til skibsbygningsindustrien. I 1999 påbegyndtes en privatisering af virksomheden. På dette tidspunkt solgte den polske statskasse 85 % af aktierne til CENTROZAP (44,9 %), BANK PEKAO (25,1 %) og de ansatte (15 %). En af grundene til, at støttemodtagerens situation forværredes, var den svære finansielle situation, der gjorde sig gældende for hovedaktionæren CENTROZAP, der på et tidspunkt var indehaver af 71,4 % af Odlewnia Śrems aktier. For tiden ejes Odlewnia Śrem af PIOMA-ODLEWNIA, som er indehaver af 85,1 % af aktierne. Ifølge de polske myndigheder har Odlewnia Śrem en markedsandel på 6-8 % af det polske støbejernsmarked. Virksomheden har hjemsted i en region, der er berettiget til regionalstøtte i henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra a).

(8)

Omstruktureringen af Odlewnia Śrem påbegyndtes i 2003. I 2004 blev den første omstruktureringsplan udarbejdet, og den blev godkendt af formanden for det industrielle udviklingsagentur (ARP — Agencja Rozwoju Przemysłu).

(9)

Ifølge de oplysninger, de polske myndigheder har fremlagt, ønskede Odlewnia Śrem at udnytte mulighederne i den ændrede lov af 30. oktober 2002 om statsstøtte til virksomheder af særlig betydning for arbejdsmarkedet, som udvidede mulighederne for afskrivning af offentligretlig gæld (kapitel 5a), men som også indførte yderligere krav til virksomheden, såsom aftale om overdragelse af ejerskabet af en del af virksomhedens aktiver til en uafhængig »operatør«. »Operatøren« skulle være et selskab, der var fuldstændigt ejet af ARP eller staten. Operatørens indtægter fra salget af disse aktiver skulle dække mindst en del af de offentligretlige forpligtelser hos den virksomhed, der var under omstrukturering, og de resterende forpligtelser skulle afskrives, når omstruktureringen var fuldendt. Fristen for gennemførelsen af omstruktureringen i henhold til kapitel 5a i loven af 30. oktober 2002 udløb den 19. marts 2006, uden at operatøren havde gennemført salget af aktiverne. Dette til trods erklærede formanden for ARP i sin beslutning af 27. juni 2006, at omstruktureringen var gennemført, da Odlewnia Śrem havde genvundet sin rentabilitet, og alt hvad der behøvedes for fuldendelsen af omstruktureringen kun var Kommissionens godkendelse af, af virksomheden afviklede sine offentligretlige forpligtelser i rater. Efter den utilfredsstillende gennemførelse af proceduren i henhold til kapitel 5a kontaktede virksomheden sine fem offentligretlige kreditorer med henblik på henstand med betalingerne på baggrund af skattelovgivningens mere generelt anvendte bestemmelser, hvilket var mindre fordelagtigt for virksomheden end løsningen i henhold til kapitel 5a.

(10)

Ifølge de polske myndigheder beløber omstruktureringsomkostningerne sig til 43,6 mio. PLN. Omkostningerne ved den finansielle omstrukturering beløber sig til ca. 75 % af de samlede omstruktureringsomkostninger. Det resterende beløb vedrører hovedsagelig udgifter til modernisering af virksomhedens infrastruktur.

(11)

Omstruktureringsplanen fokuserer først og fremmest på modernisering af produktionsanlæg og investeringer, der sigter på at forbedre kvaliteten af virksomhedens forvaltning (f.eks. indførelse af computer-programmet SAP R/3 som SREM’s vigtigste edb-redskab)

(12)

For det andet består en stor del af omstruktureringen af finansiel omstrukturering, dvs. hovedsagelig betalinger i rater og afskrivning af offentligretlig gæld. Desuden blev der som del af en kreditoraftale indgået med kreditorerne den 17. maj 2005 aftalt en delvis afskrivning af de civilretlige forpligtelser på 1,4 mio. PLN.

(13)

For det tredje reducerede virksomheden antallet af ansatte fra 1 776 i 2002 til 1 457 i 2005 og har ikke planer om yderligere omstrukturering på personaleområdet. Polen hævdede imidlertid, at den midlertidige ophævelse af anvendelsen af bestemmelserne i den kollektive virksomhedsaftale (ZUZP — Zakładowy Układ Zbiorowy Pracy) udgjorde en reducering af beskæftigelsesomkostningerne, da virksomheden midlertidigt var fritaget for indbetalinger til virksomhedernes socialbidragsfond (Zakładowy Fundusz Świadczeń Socjalnych).

(14)

Omstruktureringen af aktiver bestod i leasing af aktiver, der ikke var direkte forbundet med produktionen, såsom et hotel (Ośrodek Wypoczynkowy i Ostrowieczno) og andre faciliteter, for i alt 0,4 mio. PLN. Desuden planlægges der salg af yderligere aktiver for ca. 2,6 mio. EUR, men dette er endnu ikke gennemført.

(15)

Før Kommissionen indledte proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, var den blevet underrettet om, at virksomheden havde forsøgt at finde en ny investor siden 2003, og de polske myndigheder havde understreget betydningen af en privatisering for virksomhedens langsigtede rentabilitet. Polen har underrettet Kommissionen om, at dette mål er nået, eftersom 85,1 % af Odlewnia Śrems aktier er solgt til det private selskab PIOMA-ODLEWNIA.

(16)

Odlewnia Śrem har reduceret sin produktionskapacitet fra 57 000 ton til 55 000 ton støbejern om året og forventer ikke yderligere reduceringer af produktionskapaciteten, idet dette ifølge virksomheden vil bringe dens rentabilitet i fare. Polen har foreslået to alternative kompenserende modydelser. For det første har virksomheden reduceret sin produktion af støbejern til industrielle fittings med 50 % (fra ca. 11 000 ton til 5 500 ton). For det andet oplyser Polen, at virksomheden indstiller sin produktion af støbejern til vindkraftværker.

(17)

Kommissionen besluttede at indlede den formelle undersøgelsesprocedure, fordi den var i tvivl om, hvorvidt omstruktureringsstøtten var forenelig med fællesmarkedet. Denne tvivl var baseret på fire forhold.

(18)

For det første betvivlede Kommissionen, at Odlewnia Śrem kunne betegnes som kriseramt virksomhed ud fra Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder (2) (i det følgende benævnt »rammebestemmelserne fra 2004«), og om Odlewnia Śrem i denne forbindelse kunne komme i betragtning til omstruktureringsstøtte, da virksomheden i 2005 kunne notere en nettofortjeneste på 3,9 mio. PLN.

(19)

For det andet betvivlede Kommissionen, at omstruktureringsplanen kunne genoprette støttemodtagerens langsigtede rentabilitet, da den tilsyneladende var koncentreret om gældsafvikling og dækning af driftsomkostninger, og virksomheden udfoldede store bestræbelser på at finde en privat investor.

(20)

For det tredje var Kommissionen i tvivl om, hvorvidt støtten var begrænset til et minimum, og om støttemodtagerens eget bidrag var betydeligt og så højt som muligt, især da de polske myndigheder ikke havde fremlagt konkrete privatiseringsplaner, i henhold til hvilke egetbidraget ville have været betydeligt større.

(21)

Endelig nærede Kommissionen tvivl med hensyn til de kompenserende modydelser, da Polen ikke havde påvist, at den i betragtning 16 nævnte reduktion af produktionen reelt udgjorde kompenserende modydelser og ikke kun var resultatet af ydre faktorer såsom faldende efterspørgsel eller manglende evne til at konkurrere på de for virksomheden relevante markeder.

(22)

Kommissionen har alene modtaget bemærkninger fra Polen.

(23)

De polske myndigheder har underrettet Kommissionen om visse ændringer af den støtte, der er tildelt efter tiltrædelsen, som på nuværende tidspunkt skulle beløbe sig til 24,2 mio. PLN. I nedenstående tabel er omstruktureringsstøtten (allerede tildelt støtte og planlagt støtte) til Odlewnia Śrem sammenfattet, således som den fremgår af de oplysninger, de polske myndigheder har fremsendt i forbindelse med deres bemærkninger til indledningen af undersøgelsesproceduren.

(24)

Den samlede støtte andrager nominelt 43,6 mio. PLN. Foranstaltningerne omfatter en statsgaranti, et lån på favorable vilkår, direkte tilskud og henstand med betaling af og/eller afskrivning af offentligretlig gæld. I nedenstående tabel præsenteres detaljerne vedrørende statsstøtten (støtteelementer i henhold til de polske myndigheders oplysninger).

(25)

For det første hævdede de polske myndigheder med hensyn til virksomhedens rentabilitet, at omstruktureringsstøtten havde været en succes, da det var lykkedes Odlewnia Śrem at finde en privat strategisk investor, der kunne tilføre virksomheden den fornødne kapital og gøre det muligt for den at genvinde sin troværdighed på markedet.

(26)

Desuden understregede Polen, at virksomheden havde diversificeret sin produktion og nu koncentrerede sig om mere avancerede produkter med større merværdi. Omlægningen af produktionen til støbejern med en vægt på over 300 kg viste sig at være en god disposition, da en række konkurrenter indstillede produktionen inden for dette markedssegment og dermed gjorde det muligt for Odlewnia Śrem at påbegynde aktiviteter i segmentet.

(27)

De polske myndigheder bekræftede, at virksomheden ikke længere havde likviditetsproblemer, og at alle dens løbende forpligtelser blev indfriet til tiden.

(28)

For det andet hævdede de polske myndigheder, at Odlewnia Śrem kunne betragtes som »kriseramt virksomhed« i henhold til rammebestemmelserne fra 2004 og derfor kunne komme i betragtning til omstruktureringsstøtte. De polske myndigheder bekræftede, at omstruktureringsperioden begyndte i 2003, hvor virksomheden tydeligvis befandt sig i en svær situation. Den omstændighed, at Odlewnia Śrem i 2005 havde en nettofortjenester på 3,9 mio. PLN, bør tolkes som et tegn på, at virksomheden havde opnået rentabilitet i forbindelse med omstruktureringsprocessen.

(29)

For det tredje forelagde Polen yderligere oplysninger vedrørende virksomhedens eget bidrag til de samlede omstruktureringsomkostninger.

(30)

Ifølge de polske myndigheder var støttemodtagerens egetbidrag betydeligt. Omkostningerne ved omstruktureringen beløber sig til 43,6 mio. PLN, mens de finansieringskilder for omstruktureringen, som kan komme i betragtning som egetbidrag til omstruktureringen, anslås til 23,7 mio. PLN. Det drejer sig bl.a. om: kapital tilført af den private investor (16 mio. PLN), indtægter fra allerede gennemført salg eller udlejning af aktiver (0,4 mio. PLN) og midlertidig ophævelse af anvendelsen af den kollektive virksomhedsaftale (7,3 mio. PLN). Sidstnævnte udgjorde ifølge de polske myndigheder en reducering af beskæftigelsesomkostningerne, da virksomheden midlertidigt er fritaget for betaling af bidrag til virksomhedernes socialbidragsfond. Denne fond blev oprettet frivilligt af Odlewnia Śrem og virksomhedens fagforeninger og er ikke obligatorisk i henhold til loven. Der er derfor ikke tale om anvendelse af offentlige midler. Det er blevet forklaret, at beslutningen blev taget med fagforeningernes samtykke, idet disse indvilligede i at ofre en del af lønmodtagerydelserne med henblik på at støtte omstruktureringen. Foranstaltningen kan betragtes som egetbidrag.

(31)

Polen fremførte desuden atter det synspunkt, at følgende også udgjorde egetbidrag til omstruktureringsomkostningerne:

(32)

Endelig forsvarede de polske myndigheder sig i forbindelse med kravet om begrænsning af konkurrenceforvridning med henvisning til virksomhedens reduktion af produktionen af støbejern til industrielle fittings med 50 % (fra ca. 11 000 ton til 5 500 ton). Den omstændighed, at virksomheden har indstillet sin produktion af støbejern til vindkraftværker, bør også betragtes som en legitim kompenserende modydelse.

(33)

Polen finder, at behovet for begge produkttyper i de seneste år er steget, og at denne tendens kan forventes at fortsætte. Polen har også understreget, at Odlewnia Śrem har den tekniske kapacitet til at producere lige så meget, som virksomheden producerede før omstruktureringen, men har forpligtet sig til at begrænse sin produktion af støbejern til industrielle fittings og til at indstille produktionen af støbejern til vindkraftværker fuldstændigt. Ifølge de polske myndigheder kan også disse foranstaltninger betragtes som kompenserende modydelser.

(34)

Kommissionen måtte verificere, om Odlewnia Śrems færdigvarer tilhørte stålsektoren, idet Kommissionen i henhold til sin meddelelse om støtte til redning og omstrukturering og støtte til lukning i stålindustrien (3) finder, at »støtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder i stålindustrien, som defineret i bilag B til de multisektorale rammebestemmelser, ikke er forenelig med fællesmarkedet.«

(35)

I bilag B til de multisektorale rammebestemmelser for regionalstøtte til store investeringsprojekter (4) (de multisektorale rammebestemmelser), som var gældende, da støtten blev tildelt, refereres der til den kombinerede nomenklaturs (KN) (5) kode for produkter, der betragtes som stålprodukter. Disse varer er opført i to kapitler i KN: kapitel 72 (»Jern og stål«) og kapitel 73 (Varer af jern og stål).

(36)

I henhold til bilag B til de multisektorale rammebetingelser betragtes følgende jern- og stålartikler som stål:

(37)

Ifølge de oplysninger, de polske myndigheder har fremlagt, producerer Odlewnia Śrem ikke nogen af disse produkter. Desuden producerer virksomheden ikke nogen af de produkter, der er opført i kapitel 72, »Jern og stål«, men anvender disse produkter — f.eks. råjern — som råvarer i sin egen produktion.

(38)

Odlewniaproducerer specialiserede, avancerede færdigvarer, som henhører under KN-position 7325, »Andre støbte varer af jern og stål«, og relevante underpositioner såsom 7325 10»af støbejern, hårdstøbt« og 7325 99 10»af støbejern, smedbart«.

(39)

I henhold til bilag B til de multisektorale rammebetingelser klassificeres disse jern- og stålartikler ikke som stål.

(40)

Sammenfattende kan det siges, at omstruktureringsstøtten til Odlewnia Śrem ikke a priori er forbudt, og at foreneligheden af denne støtte med fællesmarkedet må vurderes af Kommissionen ud fra de gældende rammebestemmelser fra 2004.

(41)

Da en del af de begivenheder, der er relevante for denne sag, fandt sted før Polens tiltrædelse af Den Europæiske Union den 1. maj 2004, må Kommissionen først fastslå, om den har kompetence til at træffe afgørelse om de pågældende støtteforanstaltninger.

(42)

Støtteforanstaltninger, som er gennemført inden datoen for tiltrædelsen og ikke finder anvendelse efter denne dato, undersøges ikke af Kommissionen, hverken i henhold til »overgangsordningen«, jf. bilag IV, punkt 3, i tiltrædelsestraktaten, eller i henhold til den i artikel 88 i EF-traktaten omhandlede procedure. Hverken tiltrædelsestraktaten eller EF-traktaten kræver, at Kommissionen undersøger disse foranstaltninger eller bemyndiger den hertil.

(43)

Derimod udgør støtteforanstaltninger gennemført efter datoen for tiltrædelsen ny støtte, som falder ind under Kommissionens kompetence i henhold til den procedure, der er fastsat i EF-traktatens artikel 88. For at kunne bedømme tidspunktet for gennemførelsen af en bestemt støtteforanstaltning er det relevante kriterium den retligt bindende retsakt, hvorved den kompetente nationale myndighed påtager sig at bevilge støtten (6).

(44)

Individuel støtte finder ikke anvendelse efter tiltrædelsen, hvis statens finansielle engagement heri var bekendt på den dato, hvor støtten blev bevilget.

(45)

På basis af de oplysninger, Polen har fremlagt, var Kommissionen i stand til at identificere de foranstaltninger, der var bevilget før tiltrædelsen, og som ikke er gældende efter tiltrædelsen. De er anført i første del af tabel 1 og beløber sig til 19,4 mio. PLN. For de resterende støtteforanstaltningers vedkommende blev det fastslået, at de ikke blev bevilget før tiltrædelsen. Derfor konkluderedes det som beskrevet i betragtning 23, at foranstaltninger til en værdi af 24,2 mio. PLN blev bevilget efter tiltrædelsen af EU.

(46)

I henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 1, er enhver støtte ydet af en medlemsstat eller ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som forvrider eller truer med at forvride konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med fællesmarkedet i det omfang, den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.

(47)

Anmeldte garantier, lån, tilskud, afskrivning, henstand og arrangementer vedrørende indfrielse i rater af offentligretlige forpligtelser indebærer anvendelse af statsmidler. Desuden giver de virksomhederne en fordel ved at reducere deres omkostninger. Som kriseramt virksomhed ville Odlewnia Śrem ikke have kunnet opnå en sådan finansiering på lignende vilkår på markedet. Denne fordel forvrider dermed konkurrencen.

(48)

Staten var villig til at give afkald på indtægter fra skatter og forfaldne miljøafgifter og ved at yde tilskud og garantier at give den støttemodtagende virksomhed en fordel i forhold til konkurrenterne. Der var ikke dokumentation for, at de polske myndigheder skulle have disponeret som markedsøkonomisk kreditor, og eksistensen af statsstøtte anerkendtes af de polske myndigheder i forbindelse med anmeldelsen af støtten.

(49)

Støttemodtageren har aktiviteter på markedet for støbejern og eksporterer sine produkter til andre af EU's medlemsstater. Kriteriet vedrørende påvirkning af samhandelen mellem medlemsstaterne er derfor opfyldt.

(50)

Derfor blev støtte, der ikke var tildelt før tiltrædelsen, og som udgør ny støtte, betragtet som støtte i henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 1. Dette betvivles ikke af de polske myndigheder.

(51)

Undtagelserne i EF-traktatens artikel 87, stk. 2, finder ikke anvendelse på nærværende sag. Hvad angår undtagelserne i henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 3, er den eneste undtagelse, der kan anvendes, i betragtning af, at støttens primære formål er at genoprette virksomhedens langsigtede rentabilitet, den i EF-traktatens artikel 87, stk. 3, omhandlede, hvorefter statsstøtte kan godkendes med henblik på at fremme udviklingen af visse erhvervsgrene, når den ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse.

(52)

Kommissionen vurderede de foranstaltninger, der udgør ny støtte, og hele omstruktureringsplanen i overensstemmelse med de gældende rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af virksomheder. De for tiden gældende rammebestemmelser fra 2004 trådte i kraft den 10. oktober 2004.

(53)

Som nævnt i Kommissionens beslutning om at indlede den officielle undersøgelse er det for at kunne vurdere den nye omstruktureringsstøttes forenelighed med fællesmarkedet nødvendigt at foretage en helhedsvurdering af omstruktureringen. Alle støtteforanstaltninger — og ikke kun ny støtte — bør tages i betragtning med henblik på at fastslå, om planen vil føre til genoprettelse af rentabiliteten, og om støtten er begrænset til et minimum, og med henblik på vælge passende kompenserende modydelser.

(54)

Da Odlewnia Śrem i 2005 havde noteret en nettofortjeneste på 3,9 mio. PLN, betvivlede Kommissionen, at virksomheden kunne betegnes som kriseramt ud fra Fællesskabets rammebestemmelser fra 2004 for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder og dermed komme i betragtning til omstruktureringsstøtte. Denne tvivl skyldtes først og fremmest de manglende oplysninger vedrørende begyndelsen af omstruktureringsperioden. Dette betød, at Kommissionen ikke var i stand til at fastslå præcist, hvilket tidspunkt vurderingen af Odlewnia Śrems støtteberettigelse skulle referere til. Polen har gjort det klart, at omstruktureringsperioden begyndte i 2003, og at Odlewnia Śrem's nettofortjeneste i 2005 derfor skulle betragtes som et tegn på genoprettet rentabilitet i forbindelse med omstruktureringen

(55)

Kommissionen har forvisset sig om, at virksomheden i begyndelsen af omstruktureringsperioden var kriseramt i henhold til punkt 9 ff. i rammebestemmelserne fra 2004 og derfor er berettiget til omstruktureringsstøtte.

(56)

Rammebestemmelserne fra 2004 påpeger, at »omstruktureringsplanen, der skal strække sig over en så kort periode som muligt, skal inden for en rimelig tidshorisont og på grundlag af realistiske forventninger om de fremtidige betingelser for driften genoprette virksomhedens langsigtede rentabilitet. […] Forbedringen af rentabiliteten skal først og fremmest opnås gennem de interne foranstaltninger, der er indeholdt i omstruktureringsplanen […]«.

(57)

Det første grundlæggende problem for Odlewnia Śrem var virksomhedens store gæld. Kommissionen bemærker, at den finansielle omstrukturering er gennemført.

(58)

Virksomheden har ikke længere likviditetsproblemer, og alle dens løbende forpligtelser indfries til tiden.

(59)

I sin beslutning om indledning af den officielle undersøgelse rejste Kommissionen tvivl om, hvorvidt omstruktureringen hovedsagelig var af finansiel karakter og de industrielle omstruktureringsaspekter ikke tilstrækkeligt tilgodeset. I deres bemærkninger til beslutningen om at indlede den officielle undersøgelse har de polske myndigheder fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at modernisering af virksomhedens anlæg og omlægning af produktionen er tilgodeset i tilstrækkelig grad.

(60)

I sin beslutning om indledning af den officielle undersøgelse ytrede Kommissionen tvivl med hensyn til mulighederne for at finde en privat investor. Det lykkedes dog at få overtalt en privat virksomhed til at investere i Odlewnia Śrem, som dermed øgede sin troværdighed på markedet.

(61)

De fleste indikatorer for finansiel analyse tyder på, at virksomheden befinder sig i en bedre situation efter omstruktureringen, da dens likviditet, solvens og rentabilitet er blevet forbedret.

(62)

På denne baggrund kan Kommissionen fastslå, at dens tvivl om, hvorvidt planen vil kunne føre til en genopretning af virksomhedens rentabilitet, hermed er bortvejet.

(63)

Kommissionen nærede tvivl om, hvorvidt den anmeldte støtte ikke bevirker urimelig forvridning af konkurrencen. Polen måtte bevise, at virksomhedens 50 % reduktion af produktionen af støbejern til industrielle fittings og indstillingen af produktionen af støbejern til vindkraftværker var reelle kompenserende modydelser og ikke blot tiltag, som skyldtes eksterne faktorer såsom faldende efterspørgsel og manglende konkurrenceevne, og som derfor var nødvendige for genoprettelsen af rentabiliteten.

(64)

Som Polen har påvist, har begge produkttyper et indtjeningspotentiale. Polen har også påvist, at Odlewnia Śrem har teknisk kapacitet til at producere lige så meget, som virksomheden producerede før omstruktureringen. Polen forpligter sig til at begrænse sin produktion af støbejern til industrielle fittings med 50 % og til helt at indstille sin produktion af støbejern til vindkraftværker. Kommissionen er derfor af den opfattelse, at disse foranstaltninger kan betragtes som kompenserende modydelser og ikke blot som dispositioner, der er nødvendige for genoprettelse af Odlewnia Śrems rentabilitet.

(65)

De polske myndigheder har forelagt en række detaljerede oplysninger om de beløb, der kan betragtes som støttemodtagerens egne bidrag til dækning af omkostningerne ved omstruktureringen.

(66)

Kommissionen er ikke forpligtet til at tage stilling til, om de i betragtning 31 anførte elementer kan betragtes som egetbidrag til omstruktureringen, men finder dog, at de i betragtning 30 anførte elementer kan betragtes som egetbidrag.

(67)

Sammenfattende kan det siges om finansieringskilderne for omstruktureringen, at 23,7 mio. PLN kan betragtes som bidrag til omstruktureringen fra støttemodtagerens eget midler eller fra eksterne kilder, som ikke udgør statsstøtte. De samlede omstruktureringsomkostninger, herunder omkostningerne fra før tiltrædelsen, var på 43,6 mio. PLN. Odlewnia Śrems eget bidrag udgør derfor 54 % af de samlede omstruktureringsomkostninger.

(68)

I rammebestemmelserne fra 2004 fastsættes egetbidragets mindste andel af omkostningerne ved omstruktureringen til 50 %. Kommissionen konkluderer derfor, at egetbidraget er betragteligt, og at støtten på baggrund af ovenstående oplysninger er begrænset til et minimum.

(69)

Støttemodtageren har endvidere hjemsted i Stalowa Wola, som er beliggende i en region, der er berettiget til regionalstøtte i henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra a). Denne omstændighed betragtes entydigt som en supplerende faktor til fordel for støttens forenelighed med fællesmarkedet (jf. punkt 56 i retningslinjerne fra 2004).

(70)

Kommissionen finder, at Polen har gennemført den forelagte støtteordning på ulovlig vis, dvs. i modstrid med EF-traktatens artikel 88, stk. 3. Kommissionen finder imidlertid, at statsstøtten er i overensstemmelse med fællesmarkedet —

7.7.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 176/17

(1)

Det er nødvendigt at have et velfungerende indre marked, hvis man vil skabe beskæftigelse og vækst samt opnå økonomisk stabilitet. Jo mere effektivt det indre marked er, jo mere vil det forbedre erhvervslivets betingelser og således incitere virksomhederne til at investere og skabe arbejdspladser, og jo mere vil det øge forbrugernes tillid og efterspørgsel. Det er i økonomiske nedgangstider således af afgørende betydning at have et velfungerende indre marked, hvis man vil bringe den europæiske økonomi på fode igen.

(2)

En forudsætning for at have et velfungerende indre marked er at sikre en korrekt gennemførelse, anvendelse, håndhævelse, kontrol og ikke mindst harmonisering af de fællesskabsregler, der vedrører det indre marked (i det følgende benævnt »regler for det indre marked«).

(3)

Der blev i forbindelse med de høringer og analyser, som fandt sted med henblik på udarbejdelsen af Kommissionens meddelelse »Et indre marked for Europa i det 21. århundrede« (1) (i det følgende benævnt »evaluering af det indre marked«), afdækket en række mangler, der viser, at det indre marked endnu ikke fungerer optimalt. Der skal fortsat gøres en stor indsats på mange områder og inden for mange sektorer. Borgere og virksomheder har ofte svært ved at udnytte de mange muligheder, som det indre marked tilbyder, fordi de gældende regler ikke anvendes og håndhæves korrekt.

(4)

Kommissionen foreslog derfor i sin evaluering af det indre marked en række konkrete foranstaltninger for at sikre, at borgere og virksomheder fortsat kan drage fordel af de økonomiske fordele, som det indre marked giver (2).

(5)

De foranstaltninger, der træffes af henholdsvis medlemsstater og Kommissionen, bør supplere hinanden. Det har afgørende betydning at have en koordineret og indbyrdes afstemt tilgang — i et samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne — med en fælles målsætning om at forbedre gennemførelsen, anvendelsen og håndhævelsen af reglerne for det indre marked for at sikre, at det fungerer på tilfredsstillende vis. Denne partnerskabstilgang, der skal anvendes i forbindelse med denne henstilling, er mere vidtrækkende end det samarbejde, der allerede er etableret på en række områder inden for det indre marked. Den kræver, at der etableres og fastholdes et tættere samarbejde i og mellem medlemsstaterne samt mellem medlemsstaterne og Kommissionen på alle de områder, der er relevante for det indre marked. Det forudsætter også, at medlemsstaterne påtager sig et fælles ansvar og således en mere proaktiv rolle i forvaltningen af det indre marked.

(6)

Der blev i evalueringen af det indre marked, og især i forbindelse med de efterfølgende drøftelser med medlemsstaterne, peget på en række indsatsområder, der anses som altafgørende for at opnå et velfungerende indre marked, herunder at sikre en koordineret indsats for alle spørgsmål vedrørende det indre marked, at forbedre samarbejdet i og mellem medlemsstaterne samt med Kommissionen, at forbedre gennemførelsen af reglerne for det indre marked, at overvåge markeder og sektorer for at finde frem til potentielle problemer i det indre marked, at forbedre anvendelsen af reglerne for det indre marked, at styrke håndhævelsen af reglerne for det indre marked og fremme problemløsning, at fremme den løbende evaluering af nationale lovgivninger samt at informere borgere og virksomheder om deres rettigheder i det indre marked.

(7)

Henstillingen bygger i høj grad på de løsninger, der allerede finder anvendelse og har vist sig at fungere i praksis i visse medlemsstater. De enkelte medlemsstater kan selv vælge, hvilken praksis der er bedst egnet til at sikre gennemførelsen af denne henstilling under hensyntagen til, hvad der vil være mest effektivt ud fra de særlige forhold, der gør sig gældende for den enkelte medlemsstat, eftersom de procedurer og den praksis, der er effektive i én medlemsstat, ikke nødvendigvis er lige så effektive i en anden.

(8)

Undersøgelser viser, at medlemsstaterne bør forbedre den interne koordination af de spørgsmål, der vedrører det indre marked, eftersom de relevante kompetencer ofte er fordelt mellem forskellige forvaltningsorganer (3). Da anvendelsen af reglerne for det indre marked inddrager en bred vifte af nationale, regionale og lokale forvaltningsorganer i hver medlemsstat, bør man fremme et effektivt samarbejde mellem disse. Medlemsstaterne bør derfor etablere og styrke en koordinationsfunktion for det indre marked inden for deres nationale forvaltning, idet denne funktion kan variere afhængigt af den pågældende administrative struktur og praksis. De ansvarlige forvaltningsorganer bør have det overordnede ansvar for at planlægge, overvåge og evaluere gennemførelsen af denne henstilling.

(9)

Et tæt samarbejde på tværs af grænserne mellem forvaltningsorganer med ansvar for det indre marked giver mulighed for at opbygge gensidig tillid og er af afgørende betydning for en korrekt anvendelse af reglerne for det indre marked. Medlemsstaterne bør træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de grænseoverskridende netværk eller elektroniske informationssystemer, som Kommissionen har etableret (f.eks. informationssystemet for det indre marked (IMI), fællesskabssystemet for hurtig udveksling af oplysninger (RAPEX) (4), RASFF (5) eller forbrugerbeskyttelsesnetværket (CPC)), fungerer ved at indføre passende ordninger, herunder tildeling af ressourcer.

(10)

Det fremgår af resultattavlerne for det indre marked, at der fortsat er behov for en mere rettidig og bedre gennemførelse af direktiverne af betydning for det indre marked. Selv om Kommissionens henstilling af 12. juli 2004 om gennemførelsen i national ret af direktiver af betydning for det indre marked (6) (i det følgende benævnt »Kommissionens 2004-henstilling«) i vid udstrækning er blevet gennemført, og selv om dette har resulteret i en betydelig forbedring af gennemførelsesgraden, er der fortsat visse elementer i nævnte henstilling, der kan anvendes mere effektivt. Nærværende henstilling henviser til en række foranstaltninger, der fortsat anses for nødvendige, og bygger videre på andre foranstaltninger fra Kommissionens 2004-henstilling, der forbliver en reference for de nationale forvaltningsorganer, der beskæftiger sig med gennemførelsen af det indre marked. Nærværende henstilling bygger også videre på Kommissionens meddelelse »Et resultatorienteret Europa — Anvendelse af fællesskabsretten« (7) og Kommissionens meddelelse »Gennemgang af Lamfalussy-processen — Styrkelse af den tilsynsmæssige konvergens« (8).

(11)

Der er behov for markedsovervågning for at finde frem til de sektorer, hvor markedet ikke fungerer hensigtsmæssigt for forbrugere og virksomheder, og for at fokusere på politikkerne for det indre marked på disse områder. Det bør derfor blive et integrerende element i udarbejdelsen og overvågningen af politikker for det indre marked (f.eks. på basis af resultattavlen for forbrugermarkederne). Samarbejdet mellem Kommissionen og de nationale forvaltningsorganer med hensyn til markedsovervågning og dataindsamling vil fremme kvaliteten af data og analyser til brug på nationalt niveau og fællesskabsniveau og gøre det nemmere at blive enige om spørgsmål vedrørende det indre marked. Medlemsstaterne opfordres til at deltage i Kommissionens markedsovervågningsarbejde og til på nationalt niveau at udføre lignende aktiviteter, der tilpasses de nationale forhold.

(12)

En række nationale undersøgelser har understreget betydningen af uddannelse med henblik på at hjælpe embedsmænd, herunder dommere, på nationalt, regionalt og lokalt administrativt niveau med en korrekt gennemførelse, anvendelse og håndhævelse af reglerne for det indre marked. Det er i denne forbindelse vigtigt at sikre, at der altid tages hensyn til disse regler og til virkningen på Fællesskabets eksterne konkurrenceevne generelt, når den nationale lovgivning udarbejdes. Betydningen af uddannelse blev yderligere bekræftet i en nyere undersøgelse og i en beslutning fra Europa-Parlamentet om de nationale dommeres rolle, i Europa-Parlamentets beslutning af 2005 om konkurrencepolitikken (9), samt i en resolution, som Rådet for nylig har vedtaget (10). Embedsmænd bør ligeledes modtage vejledning om fællesskabsretten generelt og om reglerne for det indre marked i særdeleshed.

(13)

En effektiv håndhævelse af reglerne for det indre marked og passende foranstaltninger til at løse de problemer, som borgere og virksomheder støder på, er af afgørende betydning for at hjælpe disse med bedre at drage fordel af deres traktatsikrede friheder. Ved at videreføre det samarbejde, der allerede finder sted inden for problemløsning, særlig i kraft af SOLVIT (11), bør medlemsstaterne med støtte fra Kommissionen forsøge at gøre de gældende ordninger til problemløsning endnu mere effektive — enten ved de nationale domstole eller gennem ikke-retlige mekanismer — for at sikre en effektiv klageadgang. Det er vigtigt at se nærmere på de omstændigheder, der er årsag til eventuelle problemer.

(14)

Det er vigtigt løbende at overvåge og evaluere den nationale lovgivning, da det giver mulighed for at kontrollere, hvor effektivt reglerne for det indre marked anvendes i praksis, og for at afdække eventuelle bestemmelser, der forhindrer borgere eller virksomheder i fuldt ud at udnytte disse regler. Dette arbejde bør foretages på mere systematisk vis i alle medlemsstater.

(15)

Det fremgår af nye Eurobarometer-undersøgelser (12) og henvendelser til Kommissionens informations- og problemløsningstjenester, at det er nødvendigt at give mere information til borgere og virksomheder om deres rettigheder i det indre marked for at give dem mulighed for at udøve disse rettigheder i praksis. Borgere og virksomheder bør desuden have mulighed for at få hjælp til at udøve disse rettigheder. Til dette formål bør medlemsstaterne med støtte fra Kommissionen og i givet fald i samarbejde med de berørte parter levere praktiske oplysninger og rådgivning om spørgsmål, der vedrører fysiske eller juridiske personer, som ønsker at opholde sig, studere, arbejde, oprette virksomheder eller levere varer eller tjenesteydelser i en anden medlemsstat.

(16)

Bilaget til denne henstilling indeholder en række foranstaltninger, som medlemsstaterne bør træffe for at gennemføre denne henstilling, idet der henvises til praksis i visse medlemsstater, som disse foranstaltninger er baseret på. Selv om visse foranstaltninger i opstartsfasen kan medføre omkostninger, anses de for at føre til besparelser, f.eks. ved at strømline den nationale administrative praksis, og de burde på længere sigt føre til et mere velfungerende indre marked og således være til fordel for både forbrugere og virksomheder.

(17)

De fremskridt, der gøres med gennemførelsen af denne henstilling, bør overvåges i tæt samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne, herunder på basis af drøftelser inden for rammerne af Det Rådgivende Udvalg for det Indre Marked (IMAC) på grundlag af en række benchmarks og indikatorer. For at give Kommissionen mulighed for at foretage en vurdering af virkningerne af denne henstilling fire år efter dens offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende, bør medlemsstaterne indgive rapporter til Kommissionen tre år efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende om de foranstaltninger, der er truffet for at gennemføre denne henstilling,

1)

at etablere og styrke en koordinationsfunktion for det indre marked, at fremme en effektiv koordinering i og mellem forvaltningsorganer med ansvar for det indre marked på nationalt, regionalt eller lokalt plan, og at fungere som referencepunkt for det indre marked inden for den offentlige forvaltning,

2)

at fremme en aktiv koordinering mellem forvaltningsorganer med ansvar for det indre marked i de forskellige medlemsstater og med Kommissionen gennem tildeling af tilstrækkelige ressourcer,

3)

at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at forbedre gennemførelsen af direktiver af betydning for det indre marked,

4)

at støtte Kommissionens arbejde med hensyn til markedsovervågning og dataindsamling ved aktivt at bidrage til dette arbejde på fællesskabsniveau og i givet fald ved at udføre lignende arbejde på nationalt plan,

5)

at sikre, at nationale forvaltningsorganer og embedsmænd har en tilstrækkelig viden om fællesskabsretten generelt og om reglerne for det indre marked i særdeleshed, således at de er i stand til på effektiv vis at anvende reglerne for det indre marked og i givet fald tage hensyn til disse regler ved udarbejdelsen og indførelsen af nye nationale bestemmelser,

6)

at fremme og opfordre til en hurtig og effektiv løsning af eventuelle problemer, som borgere eller virksomheder støder på ved udøvelsen af deres rettigheder i det indre marked, ved generelt at træffe foranstaltninger til at forbedre håndhævelsen af reglerne for det indre marked, og ved i særdeleshed at sikre, at det nationale retsvæsen har en tilstrækkelig viden om fællesskabsretten, herunder reglerne for det indre marked, samt ved at give tilstrækkelig støtte til problemløsningsmekanismer,

7)

at foretage løbende kontrol og evaluering af national lovgivning for at sikre, at den er i fuld overensstemmelse med reglerne for det indre marked, og i denne forbindelse kontrollere enhver anvendelse af undtagelser eller fritagelser i henhold til de eksisterende regler for det indre marked,

8)

at fremme leveringen af praktiske oplysninger om det indre marked til borgere og virksomheder,

9)

at gennemgå de foranstaltninger og eksempler på praksis, der er angivet i bilaget, og under hensyntagen til deres nationale institutionelle traditioner at anvende de eksempler på praksis, der vil eller kan forventes at føre til en forbedring af det indre marked, og som er bedst egnet til at gennemføre denne henstilling,

10)

at samarbejde med Kommissionen og andre medlemsstater med henblik på at overvåge denne henstillings gennemførelse, løbende at informere Kommissionen om de foranstaltninger, der træffes til denne henstillings gennemførelse, og fremlægge en endelig rapport til Kommissionen tre år efter denne henstillings offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende.