4.7.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 175/1

4.7.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 175/3

(1)

Alle farmakologisk virksomme stoffer, som inden for Fællesskabet anvendes i veterinærlægemidler til behandling af dyr bestemt til fødevareproduktion, skal vurderes i overensstemmelse med forordning (EØF) nr. 2377/90.

(2)

Stoffet gamithromycin er opført i bilag III til forordning (EØF) nr. 2377/90 for kvæg, for så vidt angår fedt, lever og nyre, dog ikke for dyr, hvis mælk anvendes til konsum. De midlertidige maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer, der er fastsat for dette stof i nævnte bilag, udløber den 1. juli 2009. Yderligere data er blevet forelagt og vurderet, og på grundlag heraf anbefaler Udvalget for Veterinærlægemidler, at de midlertidige maksimalgrænseværdier for gamithromycin fastsættes som definitive, og at disse derfor opføres i bilag I til forordning (EØF) nr. 2377/90 for kvæg, for så vidt angår fedt, lever og nyre, dog ikke for dyr, hvis mælk anvendes til konsum.

(3)

Forordning (EØF) nr. 2377/90 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(4)

Fristen for, hvornår denne forordning finder anvendelse, bør være tilstrækkelig lang til, at medlemsstaterne får mulighed for at foretage de nødvendige tilpasninger i de eksisterende markedsføringstilladelser for de pågældende veterinærlægemidler, der er udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for veterinærlægemidler (2).

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Veterinærlægemidler —

4.7.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 175/5

(1)

Alle farmakologisk virksomme stoffer, som inden for Fællesskabet anvendes i veterinærlægemidler til behandling af dyr bestemt til fødevareproduktion, skal vurderes i overensstemmelse med forordning (EØF) nr. 2377/90.

(2)

Stoffet diclofenac er opført i bilag I til forordning (EØF) nr. 2377/90 for kvæg, for så vidt angår muskel, fedt, lever og nyre, dog ikke for dyr, hvis mælk anvendes til konsum. Udvalget for Veterinærlægemidler er blevet anmodet om at overveje, om de nuværende bestemmelser vedrørende diclofenac for så vidt angår kvæg i nævnte bilag bør udvides, således at de også omfatter maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer i mælk. Efter gennemgang af anmodningen er det fundet hensigtsmæssigt at ændre de eksisterende bestemmelser for diclofenac i bilag I for så vidt angår kvæg, således at de også omfatter de fastsatte maksimalgrænseværdier for mælk.

(3)

Forordning (EØF) nr. 2377/90 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(4)

Fristen for, hvornår denne forordning finder anvendelse, bør være tilstrækkelig lang til, at medlemsstaterne får mulighed for at foretage de nødvendige tilpasninger i de eksisterende markedsføringstilladelser for de pågældende veterinærlægemidler, der er udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for veterinærlægemidler (2).

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Veterinærlægemidler —

4.7.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 175/7

(1)

I henhold til artikel 6, stk. 2, og artikel 17, stk. 2, i forordning (EF) nr. 510/2006 er Italiens ansøgning om registrering af betegnelsen »Aceto Balsamico di Modena« blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (2).

(2)

Tyskland, Grækenland og Frankrig har i henhold til artikel 7, stk. 1, i forordning (EF) nr. 510/2006 gjort indsigelse mod registreringen. Det blev skønnet, at indsigelserne kunne tages i betragtning på grundlag af nævnte forordnings artikel 7, stk. 3, første afsnit, litra a) til d).

(3)

Tysklands indsigelse var navnlig baseret på frygten for, at registrering af den beskyttede geografiske betegnelse »Aceto Balsamico di Modena« kunne true eksistensen af produkter, der retmæssigt har været markedsført i mindst fem år og afsættes under betegnelserne Balsamessig/Aceto balsamico, samt på den påståede generiske karakter af sidstnævnte betegnelser. Tyskland pegede også på den manglende klarhed om produktionsetaperne, der skal finde sted i oprindelsesområdet.

(4)

Frankrigs indsigelse vedrørte navnlig det forhold, at »Aceto Balsamico di Modena« ikke har noget selvstændigt ry, der er forskellig fra »Aceto balsamico tradizionale di Modena«'s ry, der allerede er blevet registreret som beskyttet oprindelsesbetegnelse ved Rådets forordning (EF) nr. 813/2000 (3). Efter Frankrigs opfattelse vil forbrugeren kunne blive vildledt med hensyn til produktets art og oprindelse.

(5)

Grækenland pegede på den store produktion af balsamisk eddike på græsk område, der blandt andet afsættes med udtrykkene »balsamico« eller »balsamon«, og på de ugunstige virkninger, som registreringen af betegnelsen »Aceto Balsamico di Modena« kunne få for afsætningen af de græske produkter, der også har været markedsført i mindst fem år. Grækenland hævder også, at udtrykkene »aceto balsamico«, »balsamic« mv. er generiske.

(6)

Ved brev af 4. marts 2008 opfordrede Kommissionen de berørte medlemsstater til efter deres egne procedurer at nå frem til en aftale.

(7)

Da Frankrig, Tyskland, Grækenland og Italien ikke kunne nå til enighed inden fristens udløb, skal Kommissionen træffe beslutning efter proceduren i artikel 15, stk. 2, i forordning (EF) nr. 510/2006.

(8)

Kommissionen har anmodet Den Videnskabelige Komité for Oprindelsesbetegnelser, Geografiske Betegnelser og Specificitetsattester, der blev oprettet ved Kommissionens beslutning 93/53/EØF (4), om en udtalelse om, hvorvidt betingelserne for registrering er opfyldt. Komitéen afgav enstemmig udtalelse den 6. marts 2006, hvori den fandt, at betegnelsen »Aceto Balsamico di Modena« har en uomtvistet berømmelse på både det nationale og det internationale marked, som det fremgår af den hyppige anvendelse af denne eddike i talrige madopskrifter i mange medlemsstater og den hyppige optræden på internettet, i pressen og i medierne. »Aceto Balsamico di Modena« opfylder således betingelserne for den specifikke berømmelse for det produkt, der svarer til denne betegnelse. Komitéen bemærkede, at disse produkter sammen har været markedsført i over 100 år. Komitéen konstaterede også, at »Aceto Balsamico di Modena« og »Aceto balsamico tradizionale di Modena« er forskellige produkter med hensyn til egenskaber, sædvanlige forbrugere, anvendelse, distribution, præsentation og priser, og det er således muligt at sikre en rimelig behandling af de pågældende producenter og ikke at vildlede forbrugerne. Kommissionen er helt enig i disse betragtninger.

(9)

Med henblik på at skærpe sondringen mellem disse produkter blev det præciseret, at de numeriske kvalifikationer indgik i det generelle forbud mod at anvende andre kvalifikationer end dem, der udtrykkeligt er fastsat i varespecifikationen. I varespecifikationen for betegnelsen »Aceto Balsamico di Modena« er der i øvrigt foretaget mindre tilpasninger, der skal fjerne eventuelle tvetydigheder.

(10)

Det har vist sig, at Tysklands og Grækenlands indsigelse angående den generiske karakter af den betegnelse, der er foreslået til registrering, ikke vedrører betegnelsen som helhed, dvs. »Aceto Balsamico di Modena«, men kun visse elementer af betegnelsen, nemlig udtrykkene »aceto«, »balsamico« og »aceto balsamico« eller oversættelser heraf. Beskyttelsen gives imidlertid til den sammensatte betegnelse »Aceto Balsamico di Modena«. De enkelte ikke-geografiske udtryk i den sammensatte betegnelse og oversættelser heraf kan, selv når de sammenstilles, anvendes i EF under overholdelse af principperne og reglerne for EF's retspraksis.

(11)

I lyset af ovenstående bør betegnelsen »Aceto Balsamico di Modena« derfor optages i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser.

(12)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Beskyttede Geografiske Betegnelser og Beskyttede Oprindelsesbetegnelser —

4.7.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 175/12

(1)

I konklusionerne fra samlingen i Rådet (økonomi og finans) den 28. november 2006 blev det besluttet at opstille en strategi mod skattesvig på EU-plan, især skattesvig inden for indirekte beskatning, for at supplere medlemsstaternes egen indsats.

(2)

Visse foranstaltninger, som er blevet drøftet i denne forbindelse, kræver en ændring af direktiv 2006/112/EF (3).

(3)

Indførslen af varer er fritaget for merværdiafgift (moms), hvis den efterfølges af levering eller overførsel af de pågældende varer til en afgiftspligtig person i en anden medlemsstat. Betingelserne for indrømmelse af fritagelsen fastsættes af medlemsstaterne. Erfaringen har imidlertid vist, at forskelle i anvendelsen udnyttes af handlende til at undgå betaling af moms på varer, som indføres på denne måde.

(4)

For at undgå en sådan udnyttelse er det nødvendigt for bestemte transaktioner nærmere at definere et sæt minimumsbetingelser på fællesskabsniveau for anvendelse af denne fritagelse.

(5)

Målene for dette direktiv, nemlig at imødegå momssvig, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne selv og kan derfor bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(6)

I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning (4) tilskyndes medlemsstaterne til, både i egen og Fællesskabets interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dette direktiv og gennemførelsesforanstaltningerne.

(7)

Direktiv 2006/112/EF bør ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Artikel 22 affattes således:

»Artikel 22

Det forhold, at de væbnede styrker i en stat, der er part i den nordatlantiske traktat, til eget brug eller til brug for det civile personale, der ledsager dem, benytter varer, som de ikke har erhvervet inden for rammerne af de normale afgiftsordninger på en medlemsstats interne marked, sidestilles med erhvervelse af varer inden for Fællesskabet mod vederlag, når indførslen af de pågældende varer ikke kan omfattes af den i artikel 143, stk. 1, litra h), omhandlede fritagelse.«

2)

Artikel 140, litra b), affattes således:

3)

Artikel 143 ændres som følger:

4.7.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 175/14

(1)

Fællesforetagendet Clean Sky’s bestyrelse har godkendt og forelagt et udkast til ændring, hvorved artikel 23, stk. 4, i bilag I til forordning (EF) nr. 71/2008, omformuleres for at åbne mulighed for, at adgangsrettigheder ifølge tilskudsaftalen ikke alene kan defineres til forskningsformål, men også til kommercielle formål.

(2)

Selv om denne ændring, der ikke får indflydelse på de centrale dele af vedtægterne for fællesforetagendet Clean Sky, er berettiget efter artikel 15 i forordning (EF) nr. 71/2008, bør fællesforetagendet Clean Sky's politik vedrørende intellektuelle rettigheder bygge på principperne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1906/2006 (2), for så vidt adgangsrettigheder også gælder kommerciel udnyttelse, og bør ikke alene fremme skabelse, men også udnyttelse af viden (jf. 29. betragtning og artikel 23, stk. 2, i bilag I til forordning (EF) nr. 71/2008) —

Clean Sky Joint Undertaking

c/o Liam Breslin

European Commission — DG RTD

Clean Sky Joint Undertaking Interim Executive Director

CDMA 04/166

BE-1049 Bruxelles

4.7.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 175/16

(1)

Ifølge artikel 16, stk. 2, første afsnit, i direktiv 98/8/EF (i det følgende benævnt »direktivet«) skal Kommissionen påbegynde et tiårs arbejdsprogram for systematisk undersøgelse af alle aktive stoffer, som allerede var på markedet den 14. maj 2000 (i det følgende benævnt »undersøgelsesprogrammet«).

(2)

Malathion (EF-nr. 204-497-7; CAS-nr. 121-75-5) er identificeret som tilgængeligt på markedet før den 14. maj 2000 som aktivt stof i biocidholdige produkter med andre anvendelsesformål end dem, der er anført i direktivets artikel 2, stk. 2, litra c) og d).

(3)

Da der ikke inden udløbet af fristen i bilag V, del B, i Kommissionens forordning (EF) nr. 2032/2003 (2) var indgivet noget fuldstændigt dossier om optagelse af malathion i bilag I, IA eller IB til direktivet, blev det ved Kommissionen beslutning 2007/565/EF (3) besluttet, at malathion ikke optages i bilag I, IA eller IB til direktivet. Ifølge artikel 4, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1451/2007 (4) må biocidholdige produkter, der indeholder malathion, ikke længere være i omsætning.

(4)

Direktivets artikel 15, stk. 1, bestemmer, på hvilke vilkår medlemsstaterne midlertidigt kan tillade markedsføring af biocidholdige produkter, der ikke opfylder direktivets bestemmelser, i op til 120 dage. En sådan midlertidig tilladelse kan kun meddeles til begrænset og kontrolleret anvendelse, hvis det skønnes nødvendigt på grund af en uforudset fare, som ikke kan bekæmpes på anden vis. I så fald giver den pågældende medlemsstat straks de øvrige medlemsstater og Kommissionen meddelelse om foranstaltningen og årsagerne hertil. En midlertidig foranstaltning kan forlænges ved en beslutning, der vedtages efter forvaltningsproceduren i direktivets artikel 28, stk. 2.

(5)

Frankrig har underrettet Kommissionen og de øvrige medlemsstater om sin beslutning af 27. februar 2009 om midlertidigt at tillade omsætning af biocidholdige produkter, der indeholder malathion, under produkttype 18 som defineret i bilag V til direktiv 98/8/EF (insekticider, acaricider og produkter til bekæmpelse af andre leddyr). Der blev meddelt tilladelse for en periode på 120 dage fra den 3. marts 2009 og kun til smittebærerbekæmpelse, som udføres af det offentlige i departementet Fransk Guyana. Ifølge Frankrigs oplysninger var midlertidig tilladelse af biocidholdige produkter med malathion påkrævet som følge af den denguefeberepidemi, der var under hurtig udvikling i Fransk Guyana. De lokale myndigheder havde ikke rådighed over andre effektive insekticider til en bredt dækkende indsats mod voksne myg.

(6)

Den 28. april 2009 anmodede Frankrig Kommissionen om at beslutte, at foranstaltningen kan videreføres eller gentages i overensstemmelse med artikel 15, stk. 1, i direktiv 98/8/EF. Anmodningens grundlag var en risiko for, at der, når den oprindelige tilladelse udløb den 1. juli 2009, stadig ikke ville være noget egnet alternativt produkt til rådighed til bekæmpelse af smittebærende myg i Fransk Guyana.

(7)

På baggrund af, at der er en større denguefeberepidemi i Frankrigs oversøiske departement Fransk Guyana, at der i øjeblikket ikke er andre insekticider til rådighed end malathion i departementet, og at der ikke med sikkerhed er nogen alternativer til rådighed, når Frankrigs midlertidige tilladelse udløber, bør Frankrig have tilladelse til at videreføre den midlertidige tilladelse, indtil der er alternative insekticider til rådighed, dog ikke længere end til den 1. november 2009.

(8)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Biocidholdige Produkter —

a)

sådanne biocidholdige produkter må kun anvendes under de offentlige myndigheders kontrol

b)

sådanne biocidholdige produkter må kun anvendes, indtil der er egnede alternative biocidholdige produkter, som opfylder bestemmelserne i direktiv 98/8/EF, til rådighed i departementet Fransk Guyana.

4.7.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 175/18

(1)

I medfør af artikel 18.1 i ESCB-statutten kan de nationale centralbanker i de medlemsstater, der har indført euroen, og Den Europæiske Centralbank (ECB) (i det følgende tilsammen benævnt »Eurosystemets centralbanker«) deltage i de finansielle markeder ved bl.a. at købe og sælge pengemarkedsinstrumenter.

(2)

Styrelsesrådet besluttede den 7. maj 2009 og efterfølgende den 4. juni 2009, at der i lyset af de aktuelle usædvanlige forhold i markedet skulle igangsættes et program (herefter »programmet om køb af særligt dækkede obligationer « eller »programmet«), hvorefter de nationale centralbanker og undtagelsesvis ECB i direkte forbindelse med deres modparter i henhold til deres tildelte andel kan købe belånbare særligt dækkede obligationer. Eurosystemets centralbanker agter at indføre programmet om køb af særligt dækkede obligationer gradvis, under hensyntagen til markedsforholdene og Eurosystemets pengepolitiske behov. Formålet med disse køb er at bidrage til: a) at fremme en fortsat nedgang i pengemarkedsrenterne, b) at lette finansieringsvilkårene for kreditinstitutter og virksomheder, c) at tilskynde kreditinstitutter til at opretholde og udvide deres långivning til kunder og d) at forbedre markedslikviditeten på vigtige segmenter af markedet for private gældsinstrumenter.

(3)

Som led i den fælles pengepolitik bør Eurosystemet centralbankers køb af belånbare dækkede obligationer under programmet indføres på samordnet måde, i overensstemmelse med bestemmelserne i denne afgørelse —

1)

De skal enten være i) dækkede obligationer i overensstemmelse med kriterierne i artikel 22, stk. 4, i direktivet om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (2) (i det følgende benævnt »investeringsinstitut-konforme dækkede obligationer«) eller ii) strukturerede dækkede obligationer, som en af Eurosystemets centralbanker efter eget skøn anser for at yde en sikkerhed, der svarer til investeringsinstitut-konforme dækkede obligationer.

2)

Hver udstedelse af særligt dækkede obligationer skal som hovedregel være af en minimumstørrelse på 500 mio. EUR. I særlige tilfælde kan en af Eurosystemets centralbanker beslutte at købe særligt dækkede obligationer i forbindelse med en udstedelsesstørrelse under 500 mio. EUR, såfremt udstedelsen ikke er mindre end 100 mio. EUR, hvis den pågældende centralbank i Eurosystemet efter eget skøn finder, at de særlige markedsforhold eller hensyn til risikostyring gør et sådant køb nødvendigt.

3)

En udstedelse af særligt dækkede obligationer skal som hovedregel mindst have en rating på »AA« eller tilsvarende, afgivet af mindst et af de større ratingbureauer.

4)

Såfremt udstederen af de dækkede obligationer er en enhed (undtagen et kreditinstitut), der har hjemsted inden for euroområdet, gælder som betingelser, at i) sådanne enheder kun udsteder særligt dækkede obligationer og ii) at de særligt dækkede obligationer er garanteret af et kreditinstitut, der har hjemsted inden for euroområdet, på en måde, som er tilfredsstillende for den relevante nationale centralbank i Eurosystemet, eller har en sikkerhed af tilsvarende art, der lever op til de krav, som den pågældende centralbank i Eurosystemet stiller.

5)

De særligt dækkede obligationer skal være udstedt i henhold til gældende lovgivning for særligt dækkede obligationer i en medlemsstat inden for euroområdet. For strukturerede særligt dækkede obligationer skal lovgivningen for dokumentationsgrundlaget for de særligt dækkede obligationer være loven i en medlemsstat i euroområdet.