2.7.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 172/1

2.7.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 172/3

(1)

Kommissionen har modtaget en anmodning om en fornyet undersøgelse (ny eksportør), jf. grundforordningens artikel 11, stk. 4. Anmodningen blev indgivet af Henan Prosper Skins & Leather Enterprise Co., Ltd (ansøgeren), som er en eksporterende producent i Folkerepublikken Kina (det pågældende land).

(2)

Den vare, der er omfattet af den fornyede undersøgelse, er semsgarvet læder (vaskeskind), også i tilskårne stykker, herunder semsgarvet »crust« læder (vaskeskind), med oprindelse i Folkerepublikken Kina (den pågældende vare), som i øjeblikket tariferes under KN-kode 4114 10 10 og 4114 10 90.

(3)

De foranstaltninger, der i øjeblikket er i kraft, er en endelig antidumpingtold indført ved Rådets forordning (EF) nr. 1338/2006 (2), i henhold til hvilken import til Fællesskabet af den pågældende vare med oprindelse i Folkerepublikken Kina og fremstillet af ansøgeren pålægges en endelig antidumpingtold på 58,9 %.

(4)

Ansøgeren hævder, at virksomheden opererer på markedsøkonomiske vilkår, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), og ansøger alternativt om individuel behandling i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 5. Ansøgeren hævder desuden ikke at have eksporteret den pågældende vare til Fællesskabet i den undersøgelsesperiode, der lå til grund for antidumpingforanstaltningerne, dvs. i perioden fra den 1. april 2004 til den 31. marts 2005 (den oprindelige undersøgelsesperiode), og ikke at være forretningsmæssigt forbundet med nogen af de eksporterende producenter af varen, som er omfattet af ovenstående antidumpingforanstaltninger.

(5)

Ansøgeren hævder desuden først at have eksporteret den pågældende vare til Fællesskabet efter udløbet af den oprindelige undersøgelsesperiode.

(6)

De producenter i Fællesskabet, som vides berørt af sagen, er blevet underrettet om ovennævnte ansøgning og har fået lejlighed til at fremsætte bemærkninger.

(7)

Efter at have undersøgt de foreliggende oplysninger konkluderer Kommissionen, at der er tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en fornyet undersøgelse (ny eksportør), jf. grundforordningens artikel 11, stk. 4. Efter modtagelse af ansøgningen, jf. betragtning 13, vil det blive afgjort, om ansøgeren driver virksomhed på markedsøkonomiske vilkår, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), eller alternativt, om ansøgeren opfylder betingelserne for at blive indrømmet en individuel told, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 5. I så fald fastsættes ansøgerens individuelle dumpingmargen og, hvis der konstateres dumping, den told, som skal gælde for importen af den pågældende vare fra denne virksomhed til Fællesskabet.

(8)

Hvis det konstateres, at ansøgeren opfylder betingelserne for fastsættelse af en individuel told, kan det blive nødvendigt at ændre den toldsats, der for øjeblikket gælder for importen af den pågældende vare fra alle andre eksporterende producenter, dvs. den told, der i øjeblikket er anført i artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1338/2006, og som gælder for »alle virksomheder« i Folkerepublikken Kina.

(9)

Kommissionen fremsender et spørgeskema til ansøgeren for at indhente de oplysninger, som den anser for nødvendige for sin undersøgelse.

(10)

Alle interesserede parter opfordres til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og fremlægge dokumentation herfor.

(11)

Kommissionen kan desuden høre interesserede parter, hvis de fremsætter skriftlig anmodning herom og påviser, at der er særlige grunde til, at de bør høres.

(12)

Det skal bemærkes, at de fleste proceduremæssige rettigheder, der er fastsat i grundforordningen, kun kan respekteres, hvis parterne giver sig til kende inden for den frist, der er fastsat i nærværende forordning.

(13)

Hvis ansøgeren fremlægger tilstrækkelige beviser for, at virksomheden opererer på markedsøkonomiske vilkår, dvs. at den opfylder kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), vil den normale værdi blive fastsat i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b). Med henblik herpå skal der fremsættes et behørigt underbygget krav inden for den frist, der er angivet i nærværende forordnings artikel 4, stk. 3. Kommissionen vil sende en formular herom til ansøgeren og til myndighederne i Folkerepublikken Kina. Ansøgeren kan desuden anvende denne formular til at anmode om individuel behandling, dvs. at virksomheden opfylder kriterierne i grundforordningens artikel 9, stk. 5.

(14)

Hvis ansøgeren ikke indrømmes markedsøkonomisk status, men opfylder betingelserne for en individuel toldsats i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 5, vil der blive anvendt et egnet land med markedsøkonomi til fastsættelse af den normale værdi med hensyn til Folkerepublikken Kina, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a). Kommissionen foreslår at anvende Amerikas Forenede Stater (USA) til dette formål, som det også var tilfældet ved undersøgelsen, som førte til indførelse af foranstaltninger over for importen af den pågældende vare fra Folkerepublikken Kina. Interesserede parter opfordres til at fremsætte bemærkninger om hensigtsmæssigheden af dette valg inden for den frist, der er fastsat i denne forordnings artikel 4, stk. 2.

(15)

Endvidere kan Kommissionen, hvis ansøgeren indrømmes markedsøkonomisk behandling, om nødvendigt også anvende resultater vedrørende den normale værdi, der er fastsat i et egnet land med markedsøkonomi, til f.eks. at erstatte upålidelige omkostnings- eller prisoplysninger i Folkerepublikken Kina, som er nødvendige for at fastsætte den normale værdi, hvis de fornødne pålidelige oplysninger ikke foreligger i Folkerepublikken Kina. Kommissionen foreslår også at benytte USA til dette formål.

(16)

I henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 4, bør den gældende antidumpingtold ophæves, for så vidt angår importen af den pågældende vare, som fremstilles og sælges af ansøgeren med henblik på eksport til Fællesskabet. Samtidig skal denne import gøres til genstand for registrering i overensstemmelse med grundforordningens artikel 14, stk. 5, for at sikre, at der kan opkræves antidumpingtold med tilbagevirkende kraft fra datoen for indledningen af denne fornyede undersøgelse, hvis den fører til en konklusion om, at ansøgeren sælger varer til dumpingpriser. Størrelsen af ansøgerens eventuelle fremtidige afgiftstilsvar kan ikke vurderes på dette tidspunkt i proceduren.

(17)

Af hensyn til en forsvarlig forvaltning bør der fastsættes en frist, inden for hvilken:

(18)

Hvis en af de interesserede parter nægter at give adgang til de nødvendige oplysninger eller undlader at meddele dem inden for de fastsatte frister eller på anden måde lægger væsentlige hindringer i vejen for undersøgelsen, kan der træffes afgørelser, positive eller negative, på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18.

(19)

Konstateres det, at en interesseret part har indgivet urigtige eller vildledende oplysninger, ses der bort fra disse oplysninger, og der kan i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18 gøres brug af de foreliggende faktiske oplysninger. Hvis en interesseret part ikke samarbejder eller kun delvis samarbejder, og der gøres brug af de foreliggende faktiske oplysninger, kan resultatet blive mindre gunstigt for denne part, end hvis den havde udvist samarbejdsvilje.

(20)

Det skal bemærkes, at personoplysninger, som indsamles i forbindelse med denne undersøgelse, vil blive behandlet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 18. december 2000 (EF) nr. 45/2001 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (3).

(21)

Det skal endvidere bemærkes, at hvis der opstår vanskeligheder i forbindelse med parternes udøvelse af retten til at forsvare sig, kan de anmode høringskonsulenten fra Generaldirektoratet for Handel om at gribe ind. Høringskonsulenten optræder som formidler mellem de interesserede parter og Kommissionens tjenestegrene og kan om nødvendigt mægle i proceduremæssige spørgsmål, der vedrører beskyttelse af parternes interesser i forbindelse med denne procedure, navnlig hvad angår spørgsmål om aktindsigt, fortrolige oplysninger, forlængelse af frister og behandling af skriftlige og/eller mundtlige henvendelser. Yderligere oplysninger og kontaktoplysninger findes på høringskonsulentens websider på webstedet for Generaldirektoratet for Handel (http://ec.europa.eu/trade) —

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Handel

Direktorat H

Kontor N105 4/92

1049 Bruxelles

BELGIEN

Fax (32 2) 295 65 05

2.7.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 172/7

(1)

Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 indeholder en liste over de personer, grupper og enheder, der ifølge forordningen er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer.

(2)

Sanktionskomitéen under FN’s Sikkerhedsråd besluttede den 18. juni 2009 at ændre listen over de fysiske og juridiske personer, grupper og enheder, over for hvem indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer skal gælde, ved at tilføje en fysisk person til listen som følge af oplysninger om hans tilknytning til Al-Quaida. Sanktionskomitéen har fremlagt en redegørelse for årsagerne til denne beslutning.

(3)

Bilag I bør ændres tilsvarende.

(4)

For at sikre, at de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er effektive, bør denne forordning træde i kraft øjeblikkeligt.

(5)

Kommissionen vil meddele den pågældende fysiske person, hvad der ligger til grund for denne forordning, give ham mulighed for at fremsætte bemærkninger hertil og revidere denne forordning i lyset af bemærkningerne og eventuelle yderligere oplysninger —

2.7.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 172/9

(1)

Efter artikel 61, stk. 1, litra d), i forordning (EF) nr. 1234/2007 kan sukker, der i løbet af et produktionsår er produceret ud over den kvote, der er omhandlet i samme forordnings artikel 56, kun eksporteres inden for det af Kommissionen fastsatte kvantitative loft.

(2)

Kommissionens forordning (EF) nr. 924/2008 af 19. september 2008 om fastsættelse af det kvantitative loft for eksport af sukker og isoglucose, der er fremstillet ud over kvoten, indtil udgangen af produktionsåret 2008/09 (3), har fastsat de pågældende kvantitative lofter.

(3)

De mængder sukker, for hvilke der er indgivet ansøgninger om eksportlicenser, overstiger den mængde, som er fastsat i forordning (EF) nr. 924/2008. Der bør derfor fastsættes en godkendelsesprocentsats for de mængder, der blev ansøgt om den 22., 23., 24., 25. og 26. juni 2009. Alle eksportlicensansøgninger for sukker, der blev indgivet efter den 29. juni 2009, bør derfor afvises, og indgivelsen af eksportlicensansøgninger bør suspenderes —

2.7.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 172/10

(1)

Importtolden for korn, som gælder fra den 1. juli 2009 blev fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 570/2009 (3).

(2)

Da den beregnede gennemsnitlige importtold afviger fra den fastsatte toldsats med 5 EUR/t, bør der foretages en tilsvarende justering af den importtold, der blev fastsat ved forordning (EF) nr. 570/2009.

(3)

Forordning (EF) nr. 570/2009 bør ændres i overensstemmelse hermed —

2.7.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 172/13

(1)

I perioden fra den 22. til den 26. juni 2009 blev der indgivet importlicensansøgninger til myndighederne i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 950/2006 og/eller Rådets forordning (EF) nr. 508/2007 af 7. maj 2007 om åbning af toldkontingenter for import til Bulgarien og Rumænien af rårørsukker til raffinering i produktionsårene 2006/07, 2007/08 og 2008/09 (3) for en samlet mængde, der svarer til eller overstiger den disponible mængde for løbenummer 09.4331 og 09.4337 (2008-2009) og 09.4341 (juli-september 2009).

(2)

Kommissionen bør derfor fastsætte en tildelingskoefficient, så der kan udstedes licenser i forhold til den disponible mængde, og/eller den bør underrette medlemsstaterne, når grænsen er nået —

2.7.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 172/18

(1)

I henhold til artikel 2, litra b), i traktaten skal der indføres ensartede sikkerhedsnormer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed.

(2)

Traktatens artikel 30 fastsætter, at der i Fællesskabet skal indføres grundlæggende normer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de farer, som er forbundet med ioniserende stråling.

(3)

Rådets direktiv 96/29/Euratom af 13. maj 1996 om grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de farer, som er forbundet med ioniserende stråling (3), fastsætter grundlæggende sikkerhedsstandarder. Det pågældende direktivs bestemmelser er blevet suppleret med mere specifik lovgivning.

(4)

I overensstemmelse med retspraksis (4) ved De Europæiske Fællesskabers Domstol (i det følgende benævnt »Domstolen«) har Fællesskabet delt kompetence med medlemsstaterne for så vidt angår områder, der er omfattet af konventionen om nuklear sikkerhed (5).

(5)

I overensstemmelse med Domstolens retspraksis udgør bestemmelserne i traktatens kapitel 3 om sundhed og sikkerhed et sammenhængende hele, der giver Kommissionen beføjelser af ret betragteligt omfang til at beskytte befolkningen og miljøet mod risici for radioaktiv kontaminering.

(6)

I overensstemmelse med Domstolens retspraksis betyder den omstændighed, at Fællesskabet i medfør af traktatens artikel 2, litra b), har til opgave at indføre ensartede sikkerhedsnormer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed ikke, at en medlemsstat, når de nævnte normer er fastsat, ikke må indføre strengere beskyttelsesnormer.

(7)

Rådets beslutning 87/600/Euratom af 14. december 1987 om en fællesskabsordning for hurtig udveksling af information i tilfælde af strålingsfare (6) opstillede rammerne for anmeldelse af strålingsfare og udsendelse af oplysninger, som medlemsstaterne har brug for til at beskytte befolkningen i tilfælde af strålingsfare. Rådets direktiv 89/618/Euratom af 27. november 1989 om oplysning af befolkningen om, hvorledes den skal forholde sig, samt om sundhedsmæssige foranstaltninger i tilfælde af strålingsfare (7) pålagde medlemsstaterne at underrette befolkningen i tilfælde af strålingsfare.

(8)

Medlemsstaternes nationale ansvar for deres egne nukleare anlægs nukleare sikkerhed er det grundlæggende princip bag nuklear sikkerhedsregulering på internationalt plan, jf. konventionen om nuklear sikkerhed. Dette princip om nationalt ansvar og princippet om, at det primære ansvar for et nukleart anlægs nukleare sikkerhed påhviler tilladelsesindehaveren under kontrol af den kompetente nationale tilsynsmyndighed, bør fremmes, og de kompetente tilsynsmyndigheders rolle og uafhængighed bør styrkes med dette direktiv.

(9)

Hver medlemsstat kan fastlægge sit eget energimix i overensstemmelse med relevante nationale politikker.

(10)

Når de passende nationale rammebestemmelser udarbejdes i henhold til dette direktiv, vil der blive taget hensyn til nationale omstændigheder.

(11)

Medlemsstaterne har allerede truffet foranstaltninger, hvormed de kan nå en høj grad af nuklear sikkerhed i Fællesskabet.

(12)

Dette direktiv vedrører navnlig nukleare anlægs nukleare sikkerhed, men det er også vigtigt at sørge for en sikker håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald, bl.a. i lagerfaciliteter og på deponeringsanlæg.

(13)

Medlemsstaterne bør, hvor det er hensigtsmæssigt, evaluere de relevante grundlæggende sikkerhedsprincipper, der er fastsat af Den Internationale Atomenergiorganisation (8), og som bør udgøre en samling af bedste praksis, som medlemsstaterne bør tage hensyn til, når de gennemfører dette direktiv.

(14)

Det er nyttigt at videreføre den proces, hvorefter de nationale sikkerhedsmyndigheder i medlemsstater, der har atomkraftværker på deres område, har samarbejdet inden for rammerne af De Vesteuropæiske Nukleare Tilsynsmyndigheders Sammenslutning (WENRA) og har fastlagt mange sikkerhedsreferenceniveauer for kraftreaktorer.

(15)

Efter Rådets opfordring til at nedsætte en EU-gruppe på højt plan som anført i konklusionerne af 8. maj 2007 om nuklear sikkerhed og sikker håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald blev European Nuclear Safety Regulators Group (ENSREG) nedsat ved Kommissionens afgørelse 2007/530/Euratom af 17. juli 2007 om nedsættelse af en europæisk gruppe på højt plan om nuklear sikkerhed og affaldshåndtering (9) for at bidrage til gennemførelsen af Fællesskabets mål på området nuklear sikkerhed.

(16)

Det er nyttigt at fastsætte en ensartet struktur for medlemsstaternes rapporter til Kommissionen om gennemførelsen af dette direktiv. I betragtning af medlemmernes brede erfaring kan ENSREG yde et værdifuldt bidrag i den sammenhæng og derved lette nationale tilsynsmyndigheders konsultationer og samarbejde.

(17)

ENSREG vedtog på sit femte møde den 15. oktober 2008 ti principper, der skal anvendes i forbindelse med udarbejdelsen af et direktiv om nuklear sikkerhed, som det blev anført i gruppens protokol af 20. november 2008.

(18)

På grundlag af fremskridt med hensyn til nuklear teknologi, indhøstede driftserfaringer, viden fra sikkerhedsforskning og forbedringer i tilsynsrammerne kan der være potentiale til yderligere forbedring af sikkerheden. I forbindelse med overholdelse af pligten til at opretholde og udvikle sikkerheden bør medlemsstaterne tage hensyn til disse faktorer, når de udvider deres atomkraftprogrammer eller beslutter at anvende atomkraft for første gang.

(19)

Etablering af en stærk sikkerhedskultur i et nukleart anlæg er et af de grundlæggende sikkerhedsforvaltningsprincipper, der er nødvendige for en sikker drift.

(20)

Opretholdelse og yderligere udvikling af ekspertise og kvalifikationer i forbindelse med nuklear sikkerhed bør bl.a. bygge på en proces, der er baseret på at lære af tidligere driftserfaringer og på at gøre brug af udviklingen inden for metodik og videnskab, hvor det er relevant.

(21)

Der er tidligere blevet foretaget selvevalueringer i medlemsstaterne i tæt sammenhæng med internationale peer-evalueringer i IAEA's regi, såsom internationale ekspertgrupper eller integrerede missioner. Disse selvevalueringer og disse missioner — der er blevet udsendt efter indbydelse fra medlemsstaterne — har fundet sted på et frivilligt grundlag i en ånd af åbenhed og gennemsigtighed. Selvevalueringer og ledsagende peerevalueringer af den lovgivningsmæssige, organisatoriske og tilsynsmæssige infrastruktur bør tage sigte på at styrke og øge medlemsstaternes nationale tilsynsrammer, samtidig med at deres beføjelser til at sikre nuklear sikkerhed på nukleare anlæg på deres område anerkendes. Selvevalueringer fulgt af internationale peerevalueringer er hverken inspektion eller audit, men en gensidig læringsmekanisme, der accepterer forskellige tilgange til en kompetent tilsynsmyndigheds organisation og praksis og samtidig ser på de tilsynsmæssige, tekniske og politikrelaterede spørgsmål i en medlemsstat, der bidrager til at sikre en stærk nuklear sikkerhedsordning. Internationale peerevalueringer bør betragtes som en mulighed for at udveksle professionelle erfaringer og dele indhøstede erfaringer og god praksis i en åben og samarbejdspræget ånd gennem fagfællerådgivning snarere end kontrol eller bedømmelse. I erkendelse af, at der er behov for fleksibilitet og hensigtsmæssighed for så vidt angår de forskellige eksisterende systemer i medlemsstaterne, bør en medlemsstat have frihed til at afgøre, hvilke dele af dens system der skal underkastes den specifikke foreslåede peerevaluering med det formål hele tiden at forbedre den nukleare sikkerhed.

(22)

I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning (10) tilskyndes medlemsstaterne til både i egen og Fællesskabets interesse at udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dette direktiv og gennemførelsesforanstaltningerne —

a)

at indføre EF-rammebestemmelser med henblik på at bevare og fremme den løbende forbedring af den nukleare sikkerhed og forskrifterne herom

b)

at sikre, at medlemsstaterne indfører passende nationale ordninger for et højt nukleart sikkerhedsniveau til beskyttelse af arbejdstagerne og befolkningen mod de farer, som er forbundet med ioniserende stråling fra nukleare anlæg.

a)

berigelsesanlæg, anlæg til fremstilling af nukleart brændsel, atomkraftværker, oparbejdningsanlæg, forskningsreaktorfaciliteter, lagerfaciliteter til brugt brændsel, og

b)

lagerfaciliteter til radioaktivt affald, der befinder sig på samme sted og er direkte knyttet til nukleare anlæg som nævnt i litra a)

a)

vedtagelsen af nationale nukleare sikkerhedskrav. Fastlæggelsen af, hvordan de vedtages, og via hvilket instrument de anvendes, hører ind under medlemsstaternes kompetence

b)

fastlæggelsen af et system for udstedelse af tilladelser og forbud mod at drive nukleare anlæg uden tilladelse

c)

fastlæggelsen af et system for tilsyn med nuklear sikkerhed, og

d)

håndhævelsesforanstaltninger, herunder suspension af driften og ændring eller inddragelse af en tilladelse.

a)

kræve, at tilladelsesindehaveren overholder de nationale nukleare sikkerhedskrav og betingelserne i den pågældende tilladelse

b)

kræve bevis for, at disse krav og betingelser, herunder kravene i artikel 6, stk. 2-5, overholdes

c)

verificere overholdelsen gennem tilsynsmæssige vurderinger og inspektioner, og

d)

udføre håndhævelsesforanstaltninger, herunder suspension af driften af et nukleart anlæg i overensstemmelse med betingelserne i de i artikel 4, stk. 1, nævnte nationale rammebestemmelser.

2.7.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 172/23

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 451/2000 (2) og (EF) nr. 1490/2002 (3) er der fastsat nærmere bestemmelser for iværksættelsen af tredje fase af det arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 8, stk. 2, i direktiv 91/414/EØF, ligesom der er opstillet en liste over aktivstoffer, som skal vurderes med henblik på eventuel optagelse i bilag I til direktiv 91/414/EØF. Listen omfatter chlorsulfuron, cyromazin, dimethachlor, etofenprox, lufenuron, penconazol, triallat og triflusulfuron.

(2)

Disse aktivstoffers virkninger på menneskers sundhed og miljøet er blevet vurderet i henhold til forordning (EF) nr. 451/2000 og (EF) nr. 1490/2002 for en række anvendelsesformål, som anmelderne har foreslået. Ved disse forordninger udpeges endvidere de rapporterende medlemsstater, som skal forelægge Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) deres vurderingsrapporter og henstillinger, jf. artikel 10, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1490/2002. For chlorsulfuron og cyromazin var den rapporterende medlemsstat Grækenland, og alle relevante oplysninger blev forelagt hhv. den 27. juli 2007 og den 31. august 2007. For dimethachlor og penconazol var den rapporterende medlemsstat Tyskland, og alle relevante oplysninger blev forelagt hhv. den 2. maj 2007 og den 19. juni 2007. For etofenprox var den rapporterende medlemsstat Italien, og alle relevante oplysninger blev forelagt den 15. juli 2005. For lufenuron var den rapporterende medlemsstat Portugal, og alle relevante oplysninger blev forelagt den 20. september 2006. For triallat var den rapporterende medlemsstat Det Forenede Kongerige, og alle relevante oplysninger blev forelagt den 6. august 2007. For triflusulfuron var den rapporterende medlemsstat Frankrig, og alle relevante oplysninger blev forelagt den 26. juli 2007.

(3)

Medlemsstaterne og EFSA har underkastet vurderingsrapporterne et peer review, og de blev forelagt for Kommissionen den 26. november 2008 i form af EFSA's videnskabelige rapport om chlorsulfuron, den 17. september 2008 i form af EFSA's videnskabelige rapporter om cyromazin og dimethachlor, den 19. december 2008 i form af EFSA's videnskabelige rapport om etofenprox, den 30. september 2008 i form af EFSA's videnskabelige rapporter om lufenuron og triflusulfuron, den 25. september 2008 i form af EFSA's videnskabelige rapport om penconazol og den 26. september 2008 i form af EFSA's videnskabelige rapport om triallat (4). Disse rapporter er blevet behandlet af medlemsstaterne og Kommissionen i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, og behandlingen blev afsluttet den 26. februar 2009 med Kommissionens reviderede vurderingsrapporter om chlorsulfuron, cyromazin, dimethachlor, lufenuron, penconazol, triallat og triflusulfuron og den 13. marts 2009 med Kommissionens reviderede vurderingsrapport om etofenprox.

(4)

Det fremgår af diverse undersøgelser, at plantebeskyttelsesmidler, der indeholder chlorsulfuron, cyromazin, dimethachlor, etofenprox, lufenuron, penconazol, triallat og triflusulfuron, kan forventes generelt at opfylde kravene i artikel 5, stk. 1, litra a) og b), i direktiv 91/414/EØF, især med hensyn til de anvendelsesformål, der er undersøgt og udførligt beskrevet i Kommissionens reviderede vurderingsrapporter. Chlorsulfuron, cyromazin, dimethachlor, etofenprox, lufenuron, penconazol, triallat og triflusulfuron bør derfor optages i bilag I for at sikre, at godkendelse af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder de pågældende aktivstoffer, i alle medlemsstater finder sted i overensstemmelse med direktivet.

(5)

Uanset denne konklusion bør der indhentes yderligere oplysninger om visse specifikke forhold. I henhold til artikel 6, stk. 1, i direktiv 91/414/EØF kan der fastsættes betingelser for optagelsen af et stof i bilag I. Det bør derfor for lufenuron, dimethachlor og chlorsulfuron kræves, at anmelderne fremlægger yderligere oplysninger om den kemiske specifikation for aktivstofferne som fremstillet. Det bør endvidere for cyromazin og penconazol kræves, at anmelderne fremlægger yderligere oplysninger om skæbne og opførsel for så vidt angår jordmetabolitten NOA 435343 (for cyromazin) og U1 (for penconazol) samt om risikoen for vandorganismer. Desuden bør det for triallat kræves, at anmelderen fremlægger yderligere oplysninger om den primære plantemetabolisme, skæbne og opførsel for så vidt angår jordmetabolitten diisopropylamin, mulighederne for biomagnificering i akvatiske fødekæder, risikoen for fiskeædende pattedyr og risikoen på langt sigt for regnorme. Derudover bør det for etofenprox kræves, at anmelderen fremlægger yderligere oplysninger om risikoen for vandorganismer, herunder risikoen for sedimentboende organismer, yderligere undersøgelser vedrørende eventuelle hormonforstyrrelser hos vandorganismer (fuld livscyklusundersøgelse for fisk) og biomagnificeringen. Endelig bør det for dimethachlor, chlorsulfuron og triflusulfuron kræves, at anmelderne fremlægger yderligere oplysninger om metabolitternes toksikologiske relevans i tilfælde af, at stoffet bliver klassificeret som kræftfremkaldende i kategori 3.

(6)

Før et aktivstof optages i bilag I, bør medlemsstaterne og de berørte parter have en rimelig frist til at forberede sig, så de kan opfylde de nye krav, optagelsen medfører.

(7)

Uden at det berører de forpligtelser, der i henhold til direktiv 91/414/EØF følger af, at et aktivstof optages i bilag I, bør medlemsstaterne have en frist på seks måneder efter optagelsen til at tage eksisterende godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder chlorsulfuron, cyromazin, dimethachlor, etofenprox, lufenuron, penconazol, triallat og triflusulfuron, op til fornyet overvejelse for at sikre, at kravene i direktiv 91/414/EØF, navnlig i artikel 13, og de relevante betingelser i bilag I er opfyldt. Medlemsstaterne bør, alt efter hvad der er relevant, ændre, erstatte eller tilbagekalde eksisterende godkendelser i henhold til direktiv 91/414/EØF. Uanset ovenstående frist bør der afsættes en længere periode til indgivelse og vurdering af det fuldstændige dossier, jf. bilag III, for hvert plantebeskyttelsesmiddel og for hvert enkelt påtænkt anvendelsesformål i overensstemmelse med de ensartede principper i direktiv 91/414/EØF.

(8)

Erfaringerne fra tidligere optagelser i bilag I til direktiv 91/414/EØF af aktivstoffer, som er vurderet inden for rammerne af Kommissionens forordning (EØF) nr. 3600/92 (5), har vist, at der kan opstå vanskeligheder med fortolkningen af de pligter, som indehavere af eksisterende godkendelser har med hensyn til adgang til data. For at undgå yderligere vanskeligheder synes det derfor nødvendigt at præcisere medlemsstaternes pligter, især pligten til at kontrollere, at indehaveren af en godkendelse kan påvise, at han har adgang til et dossier, der opfylder kravene i bilag II til direktivet. Denne præcisering pålægger imidlertid ikke medlemsstaterne eller indehavere af godkendelser nye forpligtelser i forhold til de hidtil vedtagne direktiver om ændring af bilag I.

(9)

Direktiv 91/414/EØF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(10)

Foranstaltningerne i dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

a)

hvis det drejer sig om et middel, der indeholder chlorsulfuron, cyromazin, dimethachlor, etofenprox, lufenuron, penconazol, triallat og triflusulfuron som eneste aktivstof, om nødvendigt ændre godkendelsen eller trække den tilbage senest den 30. juni 2014, eller

b)

hvis det drejer sig om et middel, der indeholder chlorsulfuron, cyromazin, dimethachlor, etofenprox, lufenuron, penconazol, triallat og triflusulfuron som ét af flere aktivstoffer, om nødvendigt ændre godkendelsen eller trække den tilbage senest den 30. juni 2014 eller senest den dato, der er fastsat for en sådan ændring eller tilbagetrækning i det eller de pågældende direktiver, hvorved det eller de pågældende stoffer blev optaget i bilag I til direktiv 91/414/EØF, alt efter hvilket der er det seneste tidspunkt.

2.7.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 172/34

2.7.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 172/35

(1)

Den Europæiske Centralbank (ECB) har fra og med den 1. januar 1999 eneret til at godkende omfanget af udstedelse af mønter for de medlemsstater, som har indført euroen (herefter benævnt de »deltagende medlemsstater«).

(2)

Oesterreichische Nationalbank anmodede den 26. maj 2009 ECB om at godkende en forøgelse på 160 millioner EUR i omfanget af euromønter, som Østrig må udstede i 2009 —

2.7.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 172/36

(1)

Rådet vedtog den 12. juni 2007 fælles aktion 2007/406/FUSP (1) om Den Europæiske Unions rådgivnings- og bistandsmission vedrørende reform af sikkerhedssektoren i Den Demokratiske Republik Congo (EUSEC RD Congo), der trådte i stedet for den mission, der tidligere var indført ved fælles aktion 2005/355/FUSP (2).

(2)

Den 26. juni 2008 vedtog Rådet fælles aktion 2008/491/FUSP (3) om ændring og forlængelse af fælles aktion 2007/406/FUSP indtil den 30. juni 2009.

(3)

Efter konsultationer med de congolesiske myndigheder og andre berørte parter forekommer det nødvendigt at forlænge missionen med endnu en periode, og den 12. maj 2009 henstillede Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité, at missionen forlænges med yderligere tre måneder.

(4)

Fælles aktion 2007/406/FUSP bør ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Artikel 9, stk. 1, andet afsnit, affattes således:

»Det finansielle referencebeløb til dækning af udgifterne i forbindelse med missionen for perioden 1. juli 2008 til 30. september 2009 udgør 8 450 000 EUR.«

2)

Artikel 16, stk. 2, affattes således:

»Den anvendes indtil den 30. september 2009.«