(1)

For visse produkter, for hvilke der blev åbnet et autonomt toldkontingent ved forordning (EF) nr. 2505/96 (1), er den i forordningen fastsatte kontingentmængde udtrykt i en anden måleenhed end vægten i tons eller kilogram eller værdien. Hvis der for sådanne produkter ikke er anført en supplerende måleenhed i den kombinerede nomenklatur i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (2), kan der herske usikkerhed om den anvendte måleenhed. Af hensyn til klarheden og med henblik på en bedre kontingentforvaltning bør det derfor fastsættes, at den nøjagtige mængde af importprodukterne, hvis importøren ønsker adgang til det pågældende autonome toldkontingent, skal være anført i »Rubrik 41: Supplerende enheder« i angivelsen for overgang til fri omsætning, idet den måleenhed for toldkontingentet, der er anført for disse produkter i bilag I til forordning (EF) nr. 2505/96, anvendes.

(2)

Efterspørgslen i Fællesskabet efter de produkter, som forordning (EF) nr. 2505/96 gælder for, bør opfyldes på de mest fordelagtige vilkår. Med henblik herpå bør der med virkning fra den 1. juli 2009 åbnes tre nye fællesskabstoldkontingenter med nultold for passende mængder, så det undgås, at markederne for de pågældende produkter forstyrres.

(3)

Kontingentmængden for det autonome fællesskabstoldkontingent med løbenummer 09.2767 er ikke stor nok til at dække industrivirksomhedernes behov i EF. Kontingentmængden bør derfor forhøjes.

(4)

For det autonome fællesskabstoldkontingent med løbenummer 09.2806 bør varebeskrivelsen ændres.

(5)

Forordning (EF) nr. 2505/96 bør derfor ændres.

(6)

Under hensyn til nærværende forordnings økonomiske betydning bør der henvises til sagens hastende karakter som anført i punkt I, nr. 3, i protokollen om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

(7)

Da toldkontingenterne skal anvendes fra den 1. juli 2009, bør forordningen anvendes fra samme dato og straks træde i kraft —

1)

Som artikel 1a indsættes:

2)

Bilag I ændres således:

(1)

Det er i Fællesskabets interesse helt eller delvis at suspendere den fælles toldtarifs autonome toldsatser for en række nye produkter, som ikke er anført i bilaget til Rådets forordning (EF) nr. 1255/96 (1).

(2)

KN- og Taric-koderne 0304 29 61 10, 0304 99 99 31, 3902 90 90 97, 3903 90 90 85, 7410 21 00 70, 7606 12 91 20 og 7606 12 93 20 for fem produkter, der for tiden er opført i bilaget til forordning (EF) nr. 1255/96, bør udgå, da det ikke længere er i Fællesskabets interesse at opretholde suspensionen af den fælles toldtarifs autonome toldsatser for disse produkter.

(3)

Det er nødvendigt at ændre beskrivelsen af 32 suspensioner i bilaget til forordning (EF) nr. 1255/96 for at tage hensyn til den tekniske produktudvikling og den økonomiske udvikling på markedet. Disse suspensioner bør udgå af listen i dette bilag og genindsættes som nye suspensioner med nye beskrivelser. Af hensyn til klarheden bør de ændrede suspensioner markeres med en asterisk i den første kolonne af bilag I og i bilag II til nærværende forordning.

(4)

Erfaringerne viser, at der bør fastsættes en udløbsdato for suspensionerne i bilaget til forordning (EF) 1255/96 for at sikre, at der tages hensyn til den teknologiske og økonomiske udvikling. Det bør ikke udelukke, at visse foranstaltninger bringes til ophør før tiden eller videreføres efter denne periode, hvis der fremføres en økonomisk begrundelse herfor i overensstemmelse med principperne i Kommissionens meddelelse fra 1998 om autonome toldsuspensioner og toldkontingenter (2).

(5)

Forordning (EF) nr. 1255/96 bør derfor ændres tilsvarende.

(6)

Eftersom suspensionerne i denne forordning skal gælde fra den 1. juli 2009, bør forordningen anvendes fra samme dato og straks træde i kraft. Hvad produkter med KN- og Taric-kode 9001 90 00 60 angår, bør den nye beskrivelse anvendes med virkning fra den 1. januar 2009 —

1)

De produkter, der er anført i bilag I til denne forordning, indsættes.

2)

De produkter, hvis KN- og Taric-koder er anført i bilag II til denne forordning, udgår.

(1)

I overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, og i henhold til artikel 17, stk. 2, i forordning (EF) nr. 510/2006 er Det Forenede Kongeriges ansøgning om registrering af betegnelsen »Melton Mowbray Pork Pie« blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (2).

(2)

Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 7 i forordning (EF) nr. 510/2006, bør denne betegnelse registreres.

(3)

Ifølge artikel 13, stk. 3, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 510/2006 kan der dog fastsættes en overgangsperiode for virksomheder, der er etableret i den medlemsstat, hvor det geografiske område er beliggende, såfremt de pågældende virksomheder lovligt har markedsført sådanne produkter med vedvarende anvendelse af de pågældende betegnelser i mindst de seneste fem år forud for datoen for den i artikel 6, stk. 2, i nævnte forordning omhandlede offentliggørelse og har påpeget dette i forbindelse med den nationale indsigelsesprocedure, der er omhandlet i artikel 5, stk. 5, i nævnte forordning.

(4)

Ved brev indgået den 6. april 2009 har myndighederne i Det Forenede Kongerige over for Kommissionen bekræftet, at virksomhederne Pork Farms Ltd, Stobarts Ltd og Kerry Foods Ltd, der er etableret i nævnte medlemsstat, opfylder betingelserne i artikel 13, stk. 3, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 510/2006.

(5)

De pågældende virksomheder kan på disse betingelser fortsat anvende den registrerede betegnelse »Melton Mowbray Pork Pie« i en overgangsperiode på fem år efter nærværende forordnings ikrafttræden —

(1)

I henhold til artikel 8, stk. 2, første afsnit, og artikel 19, stk. 3, i forordning (EF) nr. 509/2006 er den polske ansøgning om registrering af betegnelsen »Pierekaczewnik« blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (2).

(2)

Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser i henhold til artikel 9 i forordning (EF) nr. 509/2006, bør betegnelsen registreres.

(3)

Der er ikke blevet ansøgt om beskyttelse efter artikel 13, stk. 2, i forordning (EF) nr. 509/2006 —

(1)

Det Europæiske Råd nåede på sit møde den 14. og 15. december 2006 til enighed om, at samarbejdet mellem medlemsstaterne om bekæmpelse af ulovlig indvandring bør styrkes, og specielt om, at foranstaltninger til bekæmpelse af ulovlig beskæftigelse bør intensiveres i medlemsstaterne og på EU-plan.

(2)

En vigtig pull-faktor for ulovlig indvandring til EU er muligheden for at få arbejde i EU uden at have den nødvendige retlige status. Indsatsen mod ulovlig indvandring og ulovligt ophold bør derfor omfatte foranstaltninger, som modvirker denne pull-faktor.

(3)

Det vigtigste element i disse foranstaltninger bør være et generelt forbud mod at beskæftige tredjelandsstatsborgere, som ikke har ret til at opholde sig i EU, ledsaget af sanktioner over for arbejdsgivere, der overtræder forbuddet.

(4)

Da dette direktiv indeholder minimumsstandarder, bør det stå medlemsstaterne frit for at vedtage eller opretholde strengere sanktioner og foranstaltninger og at pålægge arbejdsgivere strengere forpligtelser.

(5)

Dette direktiv bør ikke finde anvendelse på tredjelandsstatsborgere, der har lovligt ophold i en medlemsstat, uanset om de har tilladelse til at arbejde på dens område. Dette direktiv bør heller ikke finde anvendelse på personer, der har ret til fri bevægelighed i henhold til fællesskabsretten, som defineret i artikel 2, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 af 15. marts 2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) (4). Endvidere bør dette direktiv ikke finde anvendelse på tredjelandsstatsborgere, der befinder sig i en situation, som er omfattet af fællesskabsretten, såsom dem, der er lovligt beskæftiget i én medlemsstat, og som er udstationeret af en tjenesteleverandør i en anden medlemsstat i forbindelse med levering af tjenesteydelser. Dette direktiv bør ikke berøre national ret om forbud mod beskæftigelse af tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold, som arbejder i strid med deres opholdsstatus.

(6)

Visse begreber bør defineres specifikt med henblik på anvendelsen af dette direktiv, og disse definitioner bør kun anvendes i forbindelse med dette direktiv.

(7)

Definitionen af beskæftigelse bør omfatte de konstituerende elementer, nemlig aktiviteter, der er eller burde være lønnede, og som udføres for arbejdsgiveren eller under dennes ledelse og/eller opsyn uanset retsforholdet.

(8)

Definitionen af arbejdsgiver kan omfatte en sammenslutning af personer, der kan indgå retshandler uden at have status af juridisk person.

(9)

For at forhindre beskæftigelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold bør det kræves, at arbejdsgiverne, inden de ansætter en tredjelandsstatsborger, også i de tilfælde, hvor tredjelandsstatsborgeren ansættes med henblik på udstationering i en anden medlemsstat i forbindelse med levering af tjenesteydelser, kontrollerer, at den pågældende har en gyldig opholdstilladelse eller anden tilladelse til ophold i den medlemsstat, hvor vedkommende ansættes, der viser, at tredjelandsstatsborgeren opholder sig lovligt på den pågældende medlemsstats område.

(10)

For især at gøre det muligt for medlemsstaterne at kontrollere, om der forekommer forfalskede dokumenter, bør arbejdsgivere også pålægges at underrette de kompetente myndigheder om, at de beskæftiger en tredjelandsstatsborger. For at minimere de administrative byrder bør medlemsstaterne kunne bestemme, at en sådan underretning skal ske som led i andre underretningsordninger. Medlemsstaterne bør kunne beslutte at anvende en forenklet underretningsprocedure for arbejdsgivere, der er fysiske personer, såfremt beskæftigelsen er i privat øjemed.

(11)

Arbejdsgivere, som har opfyldt forpligtelserne i dette direktiv, bør ikke gøres ansvarlige for, at de har beskæftiget tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, specielt hvis den kompetente myndighed senere konstaterer, at det dokument, som en ansat har fremlagt, faktisk var forfalsket eller var blevet misbrugt, medmindre arbejdsgiveren vidste, at dokumentet var forfalsket.

(12)

For at gøre det lettere for arbejdsgiverne at overholde deres forpligtelser bør medlemsstaterne bestræbe sig på at behandle ansøgninger om fornyelse af opholdstilladelser rettidigt.

(13)

For at håndhæve det generelle forbud og forebygge overtrædelser bør medlemsstaterne indføre passende sanktioner. Sanktionerne bør omfatte finansielle sanktioner og bidrag til omkostningerne ved tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, og der bør samtidig være mulighed for at anvende nedsatte finansielle sanktioner for arbejdsgivere, der er fysiske personer, såfremt beskæftigelsen er i privat øjemed.

(14)

Arbejdsgiveren bør under alle omstændigheder pålægges at betale eventuelt udestående løn til tredjelandsstatsborgerne for det arbejde, de har udført, og eventuelle udestående skatter og bidrag til sociale sikringsordninger. Hvis lønniveauet ikke kan fastslås, bør det antages at være mindst den løn, der er fastlagt i gældende lovgivning om mindsteløn, i kollektive overenskomster eller i overensstemmelse med etableret praksis i de relevante brancher. Arbejdsgiveren bør endvidere i relevant omfang pålægges at betale eventuelle omkostninger ved at sende udestående løn til det land, som den ulovligt beskæftigede tredjelandsstatsborger er rejst eller er blevet sendt tilbage til. I tilfælde, hvor en arbejdsgiver ikke foretager efterbetaling, bør medlemsstaterne ikke være forpligtet til at indtræde i arbejdsgiverens forpligtelser.

(15)

En ulovligt beskæftiget tredjelandsstatsborger bør ikke kunne opnå ret til indrejse, ophold eller adgang til arbejdsmarkedet gennem det ulovlige ansættelsesforhold eller gennem betaling eller efterbetaling af løn, bidrag til sociale sikringsordninger, skatter eller afgifter foretaget af arbejdsgiveren eller en juridisk enhed, der skal betale i stedet for arbejdsgiveren.

(16)

Medlemsstaterne bør sikre, at der indgives eller kan indgives krav, og at der er indført ordninger, som sikrer, at den udestående løn, som inddrives, kan udbetales til de tredjelandsstatsborgere, som har krav på den. Medlemsstaterne bør ikke være forpligtet til at inddrage deres missioner eller repræsentationer i tredjelande i disse ordninger. Medlemsstaterne bør som led i indførelsen af effektive mekanismer til fremme af klageadgangen, og såfremt der ikke allerede findes bestemmelser herom i national lovgivning, overveje muligheden for og merværdien af at sætte en kompetent myndighed i stand til at anlægge søgsmål mod en arbejdsgiver med henblik på inddrivelse af udestående løn.

(17)

Medlemsstaterne bør desuden indføre en bestemmelse om, at der formodes at foreligge et ansættelsesforhold med en varighed på mindst tre måneder, således at bevisbyrden pålægges arbejdsgiveren med hensyn til mindst en vis periode. Arbejdstageren bør bl.a. også have mulighed for at forelægge beviser for eksistensen og varigheden af ansættelsesforholdet.

(18)

Medlemsstaterne bør give mulighed for yderligere sanktioner over for arbejdsgivere, bl.a. udelukkelse fra retten til visse eller alle offentlige ydelser, tilskud eller støtte, herunder landbrugsstøtte, udelukkelse fra deltagelse i procedurer i forbindelse med offentlige indkøb og inddrivelse af visse eller alle offentlige ydelser, tilskud eller støtte, herunder EU-midler forvaltet af medlemsstaterne, som allerede er udbetalt. Medlemsstaterne bør kunne beslutte ikke at anvende sådanne yderligere sanktioner på arbejdsgivere, der er fysiske personer, såfremt beskæftigelsen er i privat øjemed.

(19)

Dette direktiv og særlig artikel 7, 10 og 12 bør ikke berøre Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (5).

(20)

I lyset af den udbredte anvendelse af underleverancer i visse berørte sektorer er det nødvendigt at sikre, at i det mindste den kontrahent, som arbejdsgiveren er direkte underkontrahent til, hæfter for betaling af finansielle sanktioner sammen med eller i stedet for arbejdsgiveren. I specifikke tilfælde kan andre kontrahenter være ansvarlige for betaling af finansielle sanktioner sammen med eller i stedet for en arbejdsgiver, der beskæftiger tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold. Efterbetalinger, der skal være dækket af dette direktivs bestemmelser om ansvar, bør også omfatte bidrag til nationale feriefonde og sociale fonde, der er reguleret ved lovbestemmelser eller kollektive aftaler.

(21)

Erfaringen har vist, at de eksisterende sanktionssystemer ikke har været tilstrækkelige til at opnå fuldstændig overholdelse af forbuddene mod beskæftigelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold. En af grundene er, at administrative sanktioner alene sandsynligvis ikke er nok til at afskrække visse skrupelløse arbejdsgivere. Overholdelsen kan og bør styrkes ved anvendelse af strafferetlige sanktioner.

(22)

For at sikre, at man opnår den fulde virkning af det generelle forbud, er der derfor et særligt behov for mere afskrækkende sanktioner i alvorlige tilfælde, såsom konsekvent gentagne overtrædelser, ulovlig beskæftigelse af et betydeligt antal tredjelandsstatsborgere, særligt udnyttende arbejdsforhold, tilfælde hvor arbejdsgiveren ved, at arbejdstageren er offer for menneskehandel, og ulovlig beskæftigelse af en mindreårig. Dette direktiv pålægger medlemsstaterne en forpligtelse til at indføre strafferetlige sanktioner i deres nationale lovgivning for sådanne alvorlige lovovertrædelser. Dette direktiv skaber ingen forpligtelser med hensyn til anvendelsen af sådanne sanktioner eller andre tilgængelige retshåndhævelsesordninger i konkrete sager.

(23)

I alle tilfælde, som anses for at være alvorlige efter dette direktiv, bør overtrædelsen betragtes om en strafbar handling i hele Fællesskabet, når den begås forsætligt. Dette direktivs bestemmelser angående strafbare handlinger bør ikke berøre anvendelsen af Rådets rammeafgørelse 2002/629/RIA af 19. juli 2002 om bekæmpelse af menneskehandel (6).

(24)

Den strafbare handling bør kunne straffes med strafferetlige sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning. Forpligtelsen i dette direktiv til at sikre strafferetlige sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning, berører ikke strafferettens interne opbygning i medlemsstaterne.

(25)

Juridiske personer kan også gøres ansvarlige for de strafbare handlinger, der er omhandlet i dette direktiv, eftersom mange arbejdsgivere er juridiske personer. Dette direktivs bestemmelser medfører ikke en forpligtelse for medlemsstaterne til at indføre et strafferetligt ansvar for juridiske personer.

(26)

For at lette håndhævelsen af dette direktiv bør der findes effektive klageordninger, som gør det muligt for de pågældende tredjelandsstatsborgere at indgive klager direkte eller gennem udpegede tredjemænd, såsom fagforeninger eller andre sammenslutninger. De udpegede tredjemænd bør, når de yder bistand til indgivelse af klager, beskyttes mod mulige sanktioner i henhold til regler, der forbyder hjælp til ulovligt ophold.

(27)

Som supplement til klageordningerne bør medlemsstaterne kunne udstede opholdstilladelser af begrænset varighed, der er knyttet til varigheden af de relevante nationale procedurer, til tredjelandsstatsborgere, som har været udsat for særligt udnyttende arbejdsforhold eller været ulovligt beskæftigede mindreårige, og som samarbejder under en straffesag mod arbejdsgiveren. Sådanne tilladelser bør udstedes efter retningslinjer svarende til dem, der gælder for tredjelandsstatsborgere, som er omfattet af betingelserne i Rådets direktiv 2004/81/EF af 29. april 2004 om udstedelse af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere, der har været ofre for menneskehandel, eller som er indrejst som led i ulovlig indvandring, og som samarbejder med de kompetente myndigheder (7).

(28)

For at sikre et tilfredsstillende håndhævelsesniveau for dette direktiv og i videst muligt omfang mindske forskelle i håndhævelsesniveauet i medlemsstaterne bør medlemsstaterne sikre, at der foretages effektive og tilstrækkelige inspektioner på deres område, og give Kommissionen oplysninger om de inspektioner, de udfører.

(29)

Medlemsstaterne bør tilskyndes til hvert år at fastsætte et nationalt mål for antallet af inspektioner i de aktivitetssektorer, hvor koncentrationen af beskæftigede tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold er størst på deres område.

(30)

For at øge effektiviteten af de inspektioner, der foretages med henblik på gennemførelsen af dette direktiv, bør medlemsstaterne sikre, at den nationale lovgivning giver de kompetente myndigheder tilstrækkelige beføjelser til at foretage inspektionerne, at oplysninger om ulovlig beskæftigelse, herunder resultaterne af tidligere inspektioner, indsamles og behandles med henblik på en effektiv gennemførelse af dette direktiv, og at der er tilstrækkeligt personale med de nødvendige færdigheder og kvalifikationer til effektivt at foretage inspektionerne.

(31)

Medlemsstaterne bør sikre, at inspektioner, der foretages med henblik på gennemførelsen af dette direktiv, hverken kvantitativt eller kvalitativt påvirker de inspektioner, der foretages med henblik på at vurdere ansættelses- og arbejdsvilkår.

(32)

Med hensyn til udstationerede arbejdstagere, som er tredjelandsstatsborgere, kan medlemsstaternes inspektionsmyndigheder benytte sig af samarbejde og udveksling af oplysninger som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (8) for at kontrollere, at de berørte tredjelandsstatsborgere er lovligt beskæftigede i oprindelsesmedlemsstaten.

(33)

Dette direktiv bør ses som et supplement til foranstaltninger med sigte på at imødegå sort arbejde og udnyttelse.

(34)

I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning (9) tilskyndes medlemsstaterne til både i egen og Fællesskabets interesse at udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dette direktiv og gennemførelsesforanstaltningerne.

(35)

Enhver behandling af personoplysninger, der foretages som led i gennemførelsen af dette direktiv, bør ske i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (10).

(36)

Målet for dette direktiv, nemlig at modvirke ulovlig indvandring ved at gøre en indsats for at reducere beskæftigelsens virkning som pull-faktor, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af direktivets omfang og virkninger bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(37)

I dette direktiv overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som bl.a. anerkendes i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Det skal særlig anvendes under overholdelse af friheden til at drive egen virksomhed, lighed for loven og princippet om ikke-forskelsbehandling, retten til adgang til effektive retsmidler og en retfærdig rettergang samt legalitetsprincippet og princippet om proportionalitet mellem lovovertrædelse og straf, jf. chartrets artikel 16, 20, 21, 47 og 49.

(38)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, og med forbehold af artikel 4 i samme protokol deltager disse medlemsstater ikke i vedtagelsen af dette direktiv, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i disse medlemsstater.

(39)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af dette direktiv, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark —

(1)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for veterinærlægemidler (3), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler (4) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 af 31. marts 2004 om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse og overvågning af human- og veterinærmedicinske lægemidler og om oprettelse af et europæisk lægemiddelagentur (5) er der fastsat harmoniserede bestemmelser om godkendelse og overvågning af lægemidler i Fællesskabet.

(2)

Der kan i henhold til nævnte bestemmelser gives markedsføringstilladelser i overensstemmelse med harmoniserede fællesskabsprocedurer. Betingelserne i markedsføringstilladelserne kan efterfølgende ændres, hvis f.eks. produktionsprocessen eller producentens adresse er ændret.

(3)

Kommissionen er i medfør af artikel 39 i direktiv 2001/82/EF og artikel 35 i direktiv 2001/83/EF tillagt beføjelse til at vedtage en gennemførelsesforordning om efterfølgende ændringer af markedsføringstilladelser, som er udstedt i henhold til bestemmelserne i henholdsvis afsnit III, kapitel 4, i direktiv 2001/82/EF og afsnit III, kapitel 4, i direktiv 2001/83/EF. Kommissionen vedtog derfor forordning (EF) nr. 1084/2003 af 3. juni 2003 om behandling af ændringer af betingelserne i markedsføringstilladelser for humanmedicinske lægemidler og veterinærlægemidler, som er udstedt af medlemsstaternes kompetente myndigheder (6).

(4)

De fleste humanmedicinske lægemidler og veterinærlægemidler, der for øjeblikket findes på markedet, er imidlertid blevet godkendt ved rent nationale procedurer, og falder dermed uden for anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 1084/2003. Ændringer af markedsføringstilladelser, der er udstedt i henhold til rent nationale procedurer, er således omfattet af nationale bestemmelser.

(5)

Derfor er der ganske vist harmoniserede bestemmelser i Fællesskabet om udstedelse af alle markedsføringstilladelser for lægemidler, men dette gælder ikke for ændringer af betingelserne i markedsføringstilladelser.

(6)

Af hensyn til folkesundheden og retlig ensartethed, og for at mindske den administrative byrde og styrke forudsigeligheden for erhvervslivet bør ændringer af alle typer markedsføringstilladelser være omfattet af harmoniserede bestemmelser.

(7)

Kommissionen bør ved vedtagelsen af bestemmelser om ændringer navnlig være opmærksom på at forenkle de administrative procedurer. Ved vedtagelsen af disse bestemmelser bør Kommissionen derfor sørge for, at der er mulighed for at indgive en enkelt ansøgning for en eller flere identiske ændringer af betingelserne i flere markedsføringstilladelser.

(8)

I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning (7) tilskyndes medlemsstaterne til, både i egen og Fællesskabets interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dette direktiv og gennemførelsesforanstaltningerne.

(9)

Direktiv 2001/82/EF og 2001/83/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Følgende artikel indsættes:

2)

Artikel 39, stk. 1, andet og tredje afsnit, udgår.

1)

Følgende artikel indsættes:

2)

Artikel 35, stk. 1, andet og tredje afsnit, udgår.

(1)

Det europæiske retlige netværk mellem medlemsstaterne på det civil- og handelsretlige område (netværket) blev oprettet ved Rådets beslutning 2001/470/EF (3), eftersom etableringen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed havde skabt behov for at forbedre, forenkle og fremskynde et effektivt retligt samarbejde mellem medlemsstaterne og sikre en effektiv adgang til domstolene for personer, der involveres i grænseoverskridende tvister. Beslutningen fandt anvendelse fra den 1. december 2002.

(2)

Haagprogrammet om styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed i Den Europæiske Union, som blev vedtaget af Det Europæiske Råd den 4.-5. november 2004 (4) indeholdt en opfordring til at gøre en yderligere indsats for at lette adgang til domstolene og fremme det civilretlige samarbejde. Der blev navnlig lagt vægt på en effektiv gennemførelse af de retsakter, Europa-Parlamentet og Rådet har vedtaget på det civilretlige område, og på fremme af samarbejdet mellem de juridiske erhverv med henblik på udarbejdelse af bedste praksis.

(3)

I henhold til artikel 19 i beslutning 2001/470/EF fremlagde Kommissionen den 16. maj 2006 en rapport om netværkets funktion. Det fremgik af rapportens konklusioner, at de mål, der blev opstillet i 2001 generelt var nået, men at netværkets potentiale endnu var langt fra at være fuldt udviklet.

(4)

For at sikre opnåelsen af målene i Haagprogrammet om at fremme det retlige samarbejde og lette adgang til domstolene og for at kunne håndtere de stadig større opgaver, som netværket forventes at stå over for i de kommende år, bør netværket have en retlig ramme, der er bedre egnet til at øge dets handlemuligheder.

(5)

Det er vigtigt at skabe bedre arbejdsbetingelser for netværket i medlemsstaterne gennem nationale kontaktpunkter og dermed styrke kontaktpunkternes rolle både internt i netværket og over for dommere og juridiske erhverv.

(6)

For at nå dette mål bør medlemsstaterne vurdere de ressourcer, de skal stille til rådighed for kontaktpunkterne, så de kan udføre deres opgaver fuldt ud. Den interne fordeling af kompetencer i medlemsstaterne med hensyn til finansiering af de aktiviteter, som de nationale medlemmer af netværket foretager, bør ikke berøres af denne beslutning.

(7)

For at nå dette mål er det endvidere nødvendigt, at der er et kontaktpunkt eller kontaktpunkter i hver medlemsstat, der kan udføre de opgaver, der er tildelt dem. Er der mere end et kontaktpunkt, bør medlemsstaten sikre en effektiv koordination mellem dem.

(8)

Når en anden medlemsstats ret finder anvendelse i henhold til en fællesskabsretsakt eller et internationalt instrument, bør netværkets kontaktpunkter fremover medvirke til at informere de retslige og udenretslige myndigheder i medlemsstaterne om indholdet af den fremmede ret.

(9)

Kontaktpunkternes behandling af anmodninger om retligt samarbejde bør ske i et tempo, der er foreneligt med de generelle mål i beslutningen.

(10)

Ved beregningen af de frister, der er fastsat i denne beslutning, bør Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971 om fastsættelse af regler om tidsfrister, datoer og tidspunkter (5) finde anvendelse.

(11)

Formålet med det elektroniske register er at levere oplysninger med henblik på at vurdere netværkets ydeevne og den praktiske anvendelse af fællesskabsinstrumenterne. Det bør derfor ikke omfatte alle de oplysninger, der er udvekslet mellem kontaktpunkterne.

(12)

Faglige sammenslutninger, der repræsenterer retsvæsenets aktører, især advokater, »solicitors«, »barristers«, notarer og fogeder, som er direkte involveret i anvendelsen af fællesskabsretsakter og internationale instrumenter på det civilretlige område, kan blive medlemmer af netværket via deres nationale organisationer for sammen med kontaktpunkterne at bidrage til nogle af netværkets specifikke opgaver og aktiviteter.

(13)

For yderligere at udvikle netværkets opgaver for så vidt angår domstolsadgang, bør kontaktpunkterne i medlemsstaterne bidrage til generel information af offentligheden ved brug af de mest hensigtsmæssige teknologiske midler og i det mindste ved på medlemsstatens justitsministeriums websted at sørge for et link til netværkets websted og til de myndigheder, der er ansvarlige for den konkrete anvendelse af disse instrumenter. Denne beslutning bør ikke fortolkes, som om den pålægger medlemsstaterne en forpligtelse til at give offentligheden direkte adgang til kontaktpunkterne.

(14)

I forbindelse med gennemførelsen af denne beslutning bør der tages hensyn til den gradvise indførelse af det europæiske system »e-justice«, der især har til formål at lette det retlige samarbejde og fremme domstolsadgang.

(15)

For at forbedre den gensidige tillid mellem dommere i Den Europæiske Union og synergien mellem de implicerede europæiske netværk bør netværket til stadighed opretholde forbindelserne med de øvrige europæiske netværker, der har samme målsætninger, navnlig retsinstansers og dommeres netværker.

(16)

For at bidrage til fremme af det internationale retlige samarbejde bør netværket udvikle kontakter med andre netværker for retligt samarbejde i verden og med internationale organisationer, der fremmer det internationale retlige samarbejde.

(17)

For løbende at følge med i de fremskridt, der gøres i forbindelse med opnåelsen af målene i beslutning 2001/470/EF som ændret ved denne beslutning, bør Kommissionen forelægge Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Sociale og Økonomiske Udvalg rapporter om netværkets aktiviteter.

(18)

Rådets beslutning 2001/470/EF bør ændres i overensstemmelse hermed.

(19)

Målet for denne beslutning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af dens omfang og virkninger bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne beslutning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(20)

I medfør af artikel 3 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, har Det Forenede Kongerige og Irland meddelt, at de ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af denne beslutning.

(21)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne beslutning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark —

1)

I artikel 2 foretages følgende ændringer:

2)

I artikel 3 foretages følgende ændringer:

3)

Artikel 5, stk. 2, affattes således:

4)

Følgende artikel indsættes:

5)

I artikel 6, stk. 2, indsættes følgende afsnit:

»Med henblik herpå sikrer hver medlemsstat i overensstemmelse med de procedurer, som den skal fastlægge, at netværkets kontaktpunkt(er) og de kompetente myndigheder råder over tilstrækkelige midler til at mødes regelmæssigt.«

6)

Artikel 7, stk. 1, affattes således:

»For at lette netværkets virke i praksis påser de enkelte medlemsstater, at kontaktpunkterne har et tilstrækkeligt kendskab til et andet af Den Europæiske Unions institutioners officielle sprog end deres eget, da de skal kunne kommunikere med kontaktpunkterne i andre medlemsstater.«

7)

Artikel 8 affattes således:

8)

Artikel 9 affattes således:

9)

Følgende artikel indsættes:

10)

Følgende artikel indsættes i slutningen af afsnit II:

11)

Afsnit III, overskriften, affattes således:

»AFSNIT III

DISPONIBLE OPLYSNINGER I NETVÆRKET OG INFORMERING AF OFFENTLIGHEDEN «

12)

I artikel 13, stk. 1, tilføjes følgende litra:

13)

Følgende artikel indsættes:

14)

Artikel 17, stk. 4, litra b), affattes således:

15)

I artikel 18, punkt 4, udgår ordet »gradvis«.

16)

Artikel 19 affattes således:

17)

Artikel 20 affattes således:

(1)

Artikel 8 i afgørelse af 8. april 1965, truffet af repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer vedrørende den foreløbige placering af visse af Fællesskabernes institutioner og tjenester (1), omhandler oprettelsen i Luxembourg af et Kontor for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer (i det følgende benævnt »kontoret«). Denne bestemmelse er senest gennemført ved afgørelse 2000/459/EF, EKSF, Euratom (2).

(2)

Kontoret er omfattet af de gældende regler og bestemmelser for De Europæiske Fællesskabers tjenestemænd og øvrige ansatte. Der bør tages hensyn til de nylige ændringer heraf.

(3)

Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (3) (i det følgende benævnt »finansforordningen«) indeholder særlige bestemmelser vedrørende driften af kontoret.

(4)

Publikationsvirksomheden har gennemgået en betydelig teknologisk udvikling, hvortil der bør tages hensyn i forbindelse med kontorets drift.

(5)

Af klarhedshensyn bør afgørelse 2000/459/EF, EKSF, Euratom ophæves og erstattes af nærværende afgørelse —

(1)

For at lette lån af egne midler til de fattigste AVS-lande, som er omfattet af initiativet for stærkt gældstyngede fattige land (HIPC) og andre internationalt anerkendte gældsbæredygtighedsordninger, foreslår Den Europæiske Investeringsbank (EIB) at ændre bilag II til AVS-EF-partnerskabsaftalen.

(2)

Politiksammenhæng mellem EIB's lån af egne midler og HIPC-initiativet forudsætter større fleksibilitet for at opfylde internationalt anerkendte gældsbæredygtighedsbetingelser eller tilsvarende HIPC-betingelser, navnlig med hensyn til rentegodtgørelse.

(3)

En sådan bestemmelse findes allerede for de midler, som EIB forvalter i forbindelse med investeringsfaciliteten, jf. artikel 2 i bilag II til AVS-EF-partnerskabsaftalen.

(4)

Formålet med de nye stykker i artikel 1 i bilag II til AVS-EF-partnerskabsaftalen er at anvende ensartede regler for EIB's egne midler og investeringsfaciliteten.

(5)

Formålet med den nye ordlyd i artikel 1, 2 og 4, i bilag II til AVS-EF-partnerskabsaftalen er at tilpasse bestemmelserne vedrørende EIB's egne midler og bestemmelserne vedrørende investeringsfaciliteten i HIPC-regi.

(6)

Bilag II til AVS-EF-partnerskabsaftalen bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

I artikel 1 nummereres første stykke og følgende indsættes som stykke 2, 3, og 4:

2)

Artikel 2, stk. 7, affattes således:

3)

Artikel 4, stk. 2, affattes således:

(1)

Adfærdskodeksen for europæiske statistikker (1), der henvender sig til medlemsstaternes og Fællesskabets statistikmyndigheder, indeholder 15 principper om de institutionelle rammer, de statistiske fremgangsmåder og statistikprodukterne.

(2)

Princip 15 i adfærdskodeksen for europæiske statistikker drejer sig om europæiske statistikkers tilgængelighed og klarhed, og det understreges heri, at metadata bør dokumenteres efter standardiserede metadatasystemer.

(3)

Referencemetadata er en integrerende del af alle statistikmyndigheders metadatasystem.

(4)

Med vedtagelsen af adfærdskodeksen for europæiske statistikker har medlemsstaternes og Fællesskabets statistikmyndigheder forpligtet sig til at producere statistikker af høj kvalitet, hvilket også kræver en mere gennemsigtig og harmoniseret rapportering om datakvaliteten.

(5)

Som led i SDMX-initiativet om fælles tekniske og statistiske standarder for udveksling og deling af data og metadata, der blev lanceret af Den Internationale Betalingsbank, Den Europæiske Centralbank, Fællesskabets statistikmyndighed (Eurostat), Den Internationale Valutafond, Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling, De Forenede Nationer og Verdensbanken, er der blevet udarbejdet indholdsorienterede retningslinjer for SDMX til støtte for indførelsen og implementeringen af harmoniserede metadata i det europæiske statistiske system.

(6)

Der kan opnås betydelige effektivitetsforbedringer, hvis referencemetadata udarbejdes på grundlag af en harmoniseret liste over statistiske begreber inden for det europæiske statistiske system, og hvis medlemsstaternes og Fællesskabets statistikmyndigheder samtidig får mulighed for om nødvendigt at indføre flere statistiske begreber inden for bestemte statistikområder.

(7)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 af 11. marts 2009 om europæiske statistikker (2) er referencerammen for denne henstilling,