13.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 150/1

13.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 150/3

(1)

I artikel 1 i Kommissionens forordning (EF) nr. 639/2003 (2) henvises der til, at eksportrestitutioner kun kan udbetales, hvis fællesskabslovgivningen vedrørende beskyttelse af dyr under transport overholdes.

(2)

I fortsættelse af EF-Domstolens domme af 17. januar 2008 i de forenede sager C-37/06 og C-58/06 og af 13. marts 2008 i sag C-96/06 bør der ske en præcisering af forbindelsen mellem forordning (EF) nr. 639/2003 og Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter og om ændring af direktiv 64/432/EØF og 93/119/EF og forordning (EF) nr. 1255/97 (3).

(3)

Der bør ske en præcisering af dyrevelfærdsreglerne i forordning (EF) nr. 1/2005, som er rettet til aktørerne, og hvori det fastsættes, at såfremt disse regler overtrædes, fortabes restitutionen i relation til den pågældende overtrædelse. I den sammenhæng tager artikel 2 og 3 samt artikel 4-9 i forordning (EF) nr. 1/2005 og de deri nævnte bilag sigte på at præcisere de bestemmelser, der er rettet til aktørerne, og som har direkte forbindelse med målsætningen om beskyttelse af dyr, mens de øvrige bestemmelser i den forordning angår administrative regler.

(4)

I artikel 168 i forordning (EF) nr. 1234/2007 og i forordning (EF) nr. 639/2003 fastsættes det, at udbetaling af eksportrestitutioner er betinget af, at dyrevelfærdsreglerne overholdes. Det bør derfor præciseres, at en overtrædelse af disse dyrevelfærdsbestemmelser ikke medfører en reduktion, men fortabelse af eksportrestitutionen i forhold til det antal dyr, for hvilke velfærdskravene ikke er overholdt, dog med forbehold af tilfælde af force majeure, som er anerkendt i henhold til Domstolens retspraksis. Det følger ligeledes af disse bestemmelser samt af dyrevelfærdsreglerne i artikel 2 og 3 samt artikel 4-9 i forordning (EF) nr. 1/2005 og de deri nævnte bilag, at restitutionen fortabes for de dyr, for hvilke disse velfærdsregler ikke er overholdt, uanset dyrenes konkrete fysiske tilstand.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

1)

Artikel 1, stk. 1, affattes således:

»Efter artikel 168 i forordning (EF) nr. 1234/2007 udbetales der kun eksportrestitutioner for levende hornkvæg henhørende under KN-kode 0102 (i det følgende benævnt »dyr«), hvis bestemmelserne i artikel 2 og 3 samt artikel 4-9 i Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 (4) og de deri nævnte bilag samt bestemmelserne i nærværende forordning overholdes under dyrenes transport til det første aflæsningssted i det endelige bestemmelsestredjeland.

2)

Artikel 5, stk. 1, første afsnit, affattes således:

»Det samlede beløb for eksportrestitutionen pr. dyr beregnet i overensstemmelse med andet afsnit udbetales ikke for:

13.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 150/5

(1)

Ifølge artikel 2 i Kommissionens direktiv 2008/126/EF af 19. december 2008 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/87/EF om fastsættelse af tekniske forskrifter for fartøjer på indre vandveje (2) skal medlemsstaterne gennemføre direktiv 2008/126/EF i national ret med virkning fra den 30. december 2008.

(2)

Af tekniske grunde blev direktiv 2008/126/EF ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende inden denne dato. Direktiv 2008/126/EF bør derfor berigtiges, hvad angår gennemførelsesdatoen.

(3)

For at undgå konkurrenceforvridning og forskelle i sikkerhedsniveauet bør ændringerne i direktiv 2006/87/EF gennemføres hurtigst muligt. Medlemsstaterne bør have en rimelig frist til at gennemføre direktiv 2008/126/EF, efter at det blev offentliggjort den 31. januar 2009.

(4)

Bestemmelserne i dette direktiv stemmer overens med udtalelsen fra det udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 7 i Rådets direktiv 91/672/EØF af 16. december 1991 om gensidig anerkendelse af nationale bådførercertifikater for transport af varer og personer ad indre vandveje (3) —

13.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 150/6

(1)

Kapital- og finansmarkederne i Rumænien er for nylig kommet under pres som følge af den globale økonomiske nedgang og de voksende betænkeligheder ved den rumænske økonomis tilstand i betragtning af landets store underskud over for udlandet og det hastigt stigende offentlige underskud. Presset på valutakursen er også taget til, hvilket medfører en betydelig risiko for stabiliteten inden for banksektoren generelt.

(2)

Som reaktion herpå har regeringen og den rumænske centralbank udviklet en omfattende strategi med henblik på at forankre de makroøkonomiske politikker og dæmpe spændingerne på det finansielle marked, og de har skitseret denne strategi i en hensigtserklæring, som Kommissionen modtog den 27. april 2009. En af hjørnestenene i det økonomiske program består i at reducere underskuddet på de offentlige finanser fra 5,4 % af BNP i 2008 til 5,1 % af BNP i 2009 og til under 3 % af BNP i 2011. Med henblik på at sikre en varig nedbringelse af budgetunderskuddet vil der blive taget skridt til at forbedre budgetstrategien og budgetprocedurerne. Dette økonomiske program og især de finanspolitiske mål vil blive afspejlet i regeringens budget og i konvergensprogrammet.

(3)

Rådet gennemgår med regelmæssige mellemrum Rumæniens økonomiske politikker, navnlig i forbindelse med den årlige analyse af opdateringen af landets konvergensprogram og gennemførelsen af det nationale reformprogram og i forbindelse med den regelmæssige gennemgang af fremskridtene i Rumænien i forbindelse med konvergensrapporten og den årlige statusrapport.

(4)

Den eksterne finansiering forventes at forblive under stærkt pres, eftersom det vedholdende, om end faldende, underskud på de løbende poster sammen med behovet for at forlænge store kortfristede og længerefristede lån denomineret i udenlandsk valuta næppe vil blive helt opvejet af udenlandske direkte investeringer og andre indstrømninger til finans- og kapitalposterne i 2009-2011. Det eksterne finansieringsbehov skønnes at udgøre omkring 20 mia. EUR i tidsrummet frem til første kvartal af 2011. Ydes den gensidige bistand, antages de udenlandske bankers refinansieringsrate af deres eksponering mod Rumænien at være 100 % i overensstemmelse med kravet til de største udenlandske banker om at bibeholde deres eksponering mod Rumænien (som det er bekræftet i deres fælles erklæring af 26. marts 2009), hvorimod refinansieringsraten for selskabers eksterne gæld til moderselskaber og rumænske bankers eksterne gæld antages at være 50 % i 2009. For 2010 og 2011 antages refinansieringsraten for de samlede forfaldne udenlandske forpligtelser at blive 100 % i tråd med den forventede stabilisering af finansmarkederne og fornyet vækst på Rumæniens vigtigste eksportmarkeder. Ud over et tilstrækkeligt højt mål for reserverne af udenlandsk valuta (over 100 % af den kortfristede eksterne gæld i restløbetiden) er der anlagt forsigtige skøn over anden kapitaludstrømning, f.eks. udtræk af valutaudlændinges indskud, fald i handelskreditter og udstrømning af porteføljeinvesteringer, med henblik på at skabe en yderligere sikkerhedsmargen i beregningerne.

(5)

De rumænske myndigheder har anmodet om betydelig finansiel bistand fra EU og andre internationale finansielle institutioner med henblik på at understøtte betalingsbalancestabiliteten og bringe valutareserverne op på et niveau, som opfylder forsigtighedsprincippet.

(6)

Den rumænske betalingsbalance er udsat for en alvorlig trussel, som berettiger, at Fællesskabet hurtigt yder gensidig bistand. I betragtning af sagens hastende karakter er det endvidere absolut nødvendigt at fravige den periode på seks uger, der er nævnt i del I, punkt 3, i protokollen om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union, der er knyttet til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaterne om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber —

13.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 150/8

(1)

Ved beslutning 2009/458/EF (2) besluttede Rådet at yde gensidig bistand til Rumænien.

(2)

Til trods for den ventede forbedring i betalingsbalancens løbende poster anslås Rumæniens behov for ekstern finansiering frem til første kvartal af 2011 af Kommissionen, Den Internationale Valutafond (IMF) og de rumænske myndigheder at være på 20 mia. EUR i marts 2009, idet den senere tids udvikling på de finansielle markeder kan få en væsentlig negativ virkning på kapital- og finansposterne.

(3)

Det er hensigtsmæssigt at yde fællesskabsbistand til Rumænien på op til 5 mia. EUR under mekanismen for mellemfristet betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne, som blev oprettet ved forordning (EF) nr. 332/2002. Denne bistand bør stilles til rådighed i sammenhæng med et lån fra Den Internationale Valutafond på 11,443 mia. SDR (ca. 12,95 mia. EUR) i henhold til et standby-arrangement, som forventes godkendt den 6. maj 2009. Verdensbanken har også indvilliget i at yde et lån til Rumænien på 1 mia. EUR, og Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) vil yde yderligere støtte på i alt 1 mia. EUR.

(4)

Fællesskabets bistand bør forvaltes af Kommissionen. De særlige økonomisk-politiske vilkår, der aftales med Rumæniens myndigheder efter høring af EFC, bør nedfældes i et aftalememorandum. De nærmere finansielle vilkår bør fastsættes af Kommissionen i låneaftalen.

(5)

Kommissionen bør via kontrolbesøg og jævnlig rapportering fra de rumænske myndigheder regelmæssigt kontrollere, om de økonomisk-politiske vilkår, der er knyttet til bistanden, er opfyldt.

(6)

Under gennemførelsen af programmet vil Kommissionen give yderligere politisk rådgivning og teknisk bistand på specifikke områder.

(7)

Revisionsretten har ret til at foretage enhver finansiel kontrol og revision, den finder påkrævet i forbindelse med forvaltningen af denne bistand, jf. dog artikel 27 i protokollen om statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank. Kommissionen, herunder Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), har ret til at udsende sine egne embedsmænd eller behørigt befuldmægtigede repræsentanter til at foretage enhver teknisk og finansiel kontrol og revision, som den finder påkrævet i forbindelse med forvaltningen af mellemfristet finansiel bistand fra Fællesskabet.

(8)

Uafhængigt af bistandsprogrammets varighed og ramme vil Kommissionen også med anvendelse af de eksisterende relevante procedurer, herunder samarbejds- og kontrolmekanismen, fortsat overvåge fremskridtene på de områder, der bidrager til gennemsigtige og effektive offentlige udgifter, navnlig inden for retsvæsenet og gennemførelsen af strukturfondene, for at gøre det lettere for Rumænien at styrke virkningen af fællesskabsbistanden.

(9)

Bistanden bør gives med sigte på at støtte betalingsbalancestabiliteten i Rumænien og dermed bidrage til en vellykket gennemførelse af regeringens økonomipolitiske program —

a)

Der vedtages et klart fastlagt mellemfristet finanspolitisk program med det formål at reducere det offentlige underskud til ikke over traktatens referenceværdi på 3 % af BNP i 2011.

b)

Der vedtages og gennemføres et ændret budget for 2009 (senest i andet kvartal af 2009) med henblik på at nå et offentligt underskud på højst 5,1 % af BNP efter ENS 95.

c)

Den offentlige sektors lønudgifter nominelt set nedbringes sammenholdt med resultatet for 2008 ved, at der gives afkald på de lønstigninger i den offentlige sektor (på i alt 5 % i nominelle termer), som er planlagt til 2009 (eller ved at indføre tilsvarende yderligere nedskæringer i beskæftigelsen) og ved at nedskære antallet af ansatte i den offentlige sektor, herunder ved kun at erstatte én ud af hver syvende ansat, der fratræder.

d)

Der foretages yderligere nedskæringer i udgifterne til varer og tjenesteydelser og i tilskuddene til offentlige virksomheder.

e)

Budgetstyringen forbedres ved, at der vedtages og gennemføres en bindende mellemfristet finanspolitisk ramme, der sættes grænser for budgetrevisioner i årets løb, herunder finanspolitiske regler, og der nedsættes et finanspolitisk råd, som skal yde uvildig ekspertrådgivning.

f)

Det offentliges lønsystem reformeres ved bl.a. at ensrette og forenkle lønskalaerne og omlægge bonussystemet.

g)

Pensionssystemets centrale parametre reformeres i retning af, at pensioner indekseres efter udviklingen i forbrugerpriser snarere end lønudviklingen, pensionsalderen forhøjes gradvis ud over de allerede aftalte planer, især for kvinder, og pensionsbidrag indfases fra grupper af offentligt ansatte, der pt. er undtaget fra sådanne bidrag.

h)

Bank- og konkurslovene ændres, så de er i stand til rettidigt og effektivt at reagere over for kriseramte banker. Det vil være en central målsætning med ændringerne at styrke beføjelserne for bobestyrere af banker, som er placeret under særlig bobehandling. Foruden løsningsstrategier for banker bør Rumæniens centralbanks afhjælpende beføjelser styrkes med bestemmelser, der giver den mulighed for at anmode om, at indehavere af store aktieposter øger deres aktiekapital og støtter banken finansielt. Finanstilsynet vil blive styrket i overensstemmelse med den relevante EU-lovgivning. Der vil desuden blive indført mere detaljerede rapporteringskrav, for så vidt angår likviditet. Derudover bør procedurerne for aktivering af indskudsgarantier ændres med henblik på at forenkle og afkorte fristen for udbetalinger. Ifølge den ændrede lovgivning vil indskudsgarantien efter Rumæniens centralbanks godkendelse blive aktiveret inden for 20-dagesperioden. Endelig har Rumæniens centralbank påtaget sig at udvide rækken af aktiver, der kan accepteres som sikkerhedsstillelse, med henblik på at garantere, at likviditetsforsyningen er tilstrækkelig. I betragtning af de særlig omstændigheder bør det lovmæssigt fastsatte minimumsniveau for nøgletallet for kapitalgrundlaget forhøjes fra 8 % til 10 % på et passende tidspunkt.

i)

Strukturreformer på de områder, der berøres i de landespecifikke henstillinger, der er afgivet i forbindelse med Lissabonstrategien. Disse vil omfatte foranstaltninger med henblik på at forbedre den offentlige forvaltnings omkostningseffektivitet og effektivitet, forbedre kvaliteten med hensyn til anvendelsen af de offentlige midler, en fornuftig anvendelse og øget absorption af EU-midler, nedbringe den administrative, fiskale og retlige byrde på erhvervslivet og bekæmpe sort arbejde for derigennem at udvide beskatningsgrundlaget.

13.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 150/11

(1)

I overensstemmelse med direktiv 2004/49/EF bør der gradvist indføres fælles sikkerhedsmål og fælles sikkerhedsmetoder for at sikre, at et højt sikkerhedsniveau fastholdes samt forbedres, når og hvor det er nødvendigt og praktisk muligt.

(2)

I henhold til artikel 6, stk. 1, i direktiv 2004/49/EF bør Europa-Kommissionen vedtage fælles sikkerhedsmetoder. Disse skal blandt andet, og i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, i direktiv 2004/49/EF, beskrive, hvordan sikkerhedsniveauet og opnåelsen af fælles sikkerhedsmål vurderes.

(3)

For at sikre, at det nuværende sikkerhedsniveau ved jernbanesystemet ikke reduceres i nogen medlemsstat, bør den første serie af fælles sikkerhedsmål indføres. Den skal baseres på en gennemgang af eksisterende mål og sikkerhedsniveauer for jernbanesystemet i medlemsstaterne.

(4)

Desuden er en harmonisering i form af risikoacceptkriterier af sikkerhedsniveauet for alle nationale jernbanesystemer nødvendig for at opretholde det nuværende sikkerhedsniveau for jernbanesystemet. Overholdelsen af sikkerhedsniveauet bør overvåges i de forskellige medlemsstater.

(5)

For i overensstemmelse med artikel 7, stk. 3, i direktiv 2004/49/EF at etablere den første serie af fælles sikkerhedsmål er det nødvendigt kvantitativt at identificere det nuværende sikkerhedsniveau for jernbanesystemerne i medlemsstaterne ved hjælp af nationale referenceværdier, der skal beregnes og anvendes af Det Europæiske Jernbaneagentur (»agenturet«) og Kommissionen. Disse nationale referenceværdier bør kun beregnes i 2009, med henblik på at udvikle den første serie af fælles sikkerhedsmål, samt i 2011 med henblik på at udvikle det andet sæt af fælles sikkerhedsmål.

(6)

For at sikre sammenhæng i de nationale referenceværdier og for at undgå unødig byrde bør letbanesystemer, funktionelt separate netværk, privatejede jernbaneinfrastrukturer, der udelukkende benyttes af ejeren samt veteran-, museums- og turistjernbaner være undtaget fra denne beslutning.

(7)

På grund af den mangel på harmoniserede og pålidelige data om sikkerhedsniveauet i de forskellige dele af jernbanesystemet, der er omhandlet i artikel 7, stk. 4, i direktiv 2004/49/EF, er det blevet konstateret, at udviklingen af den første serie af fælles sikkerhedsmål, udtrykt i risikoacceptkriterier for bestemte kategorier af personer og for samfundet som helhed, i øjeblikket kun er mulig for jernbanesystemet i sin helhed og ikke for de enkelte dele.

(8)

Efter den gradvise harmonisering af de nationale statistiske data om ulykker og konsekvenser, i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 91/2003 af 16. december 2002 om statistik over jernbanetransport (2) og direktiv 2004/49/EF, bør udviklingen af fælles metoder til overvågning og målsætning af sikkerhedsniveauet for jernbanesystemet i medlemsstaterne tage hensyn til den statistiske usikkerhed og behovet for rationelt at kunne tage stilling til, om en medlemsstats sikkerhedsniveau er opretholdt.

(9)

For at muliggøre en retfærdig og gennemsigtig sammenligning af jernbanesikkerhedsniveauet blandt medlemsstaterne bør de udføre deres egne vurderinger på grundlag af en fælles tilgang til fastlæggelse af sikkerhedsmål for jernbanesystemet og for påvisning af overensstemmelse med dem.

(10)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, som blev nedsat ved artikel 27, stk. 1, i direktiv 2004/49/EF —

a)

metroer, sporvogne og andre letbanesystemer

b)

net, som funktionsmæssigt er adskilt fra resten af jernbanesystemet, og som kun anvendes til personbefordring i lokal-, by- og forstadsområder, samt jernbanevirksomheder, der udelukkende opererer på disse net

c)

privatejet jernbaneinfrastruktur, der udelukkende er anlagt til brug for infrastrukturejeren til dennes egne godsoperationer

d)

veterankøretøjer, der kører på nationale net, når de opfylder de nationale sikkerhedsrelaterede love og administrative forskrifter, således at sikkerheden i forbindelse med kørslen med disse køretøjer er sikret

e)

veteran-, museums- og turistjernbaner, der opererer på eget net, herunder værksteder, køretøjer og personale.

a)

i tilfælde af »eventuel forringelse af sikkerhedsniveauet«: den eller de berørte medlemsstat(er) skal sende Kommissionen en rapport, der redegør for de sandsynlige årsager til de opnåede resultater

b)

i tilfælde af »sandsynlig forringelse af sikkerhedsniveauet«: den eller de berørte medlemsstat(er) skal sende Kommissionen en rapport, der redegør for de sandsynlige årsager til de opnåede resultater og, hvis det er relevant, en sikkerhedsforbedringsplan.

13.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 150/20

(1)

I henhold til artikel 65 i forordning (EF) nr. 726/2004 skal Det Europæiske Lægemiddelagenturs (i det følgende benævnt »agenturet«) bestyrelse omfatte to repræsentanter for Kommissionen.

(2)

Den nuværende mandatperiode for Kommissionens repræsentant og dennes suppleant fra Generaldirektoratet for Erhvervspolitik udløber den 2. juni 2009, og det er derfor nødvendigt at udpege et medlem af agenturets bestyrelse fra Generaldirektoratet for Erhvervspolitik samt en suppleant, der erstatter det fraværende medlem og stemmer på dettes vegne —

a)

Generaldirektøren for Generaldirektoratet for Erhvervspolitik.

b)

Direktøren for det direktorat, der har ansvaret for lægemiddelgodkendelser på grundlag af Generaldirektoratet for Erhvervspolitiks arbejdsprogram.

13.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 150/21

(1)

Kommissionen vedtog den 28. maj 2009 beslutning 2009/420/EF om ændring af beslutning 2006/133/EF om et krav til medlemsstaterne om midlertidigt at træffe supplerende foranstaltninger mod spredning af Bursaphelenchus xylophilus (Steiner et Buhrer) Nickle et al. (fyrretræsnematoden) for så vidt angår andre områder i Portugal end dem, hvor den vides ikke at forekomme (2). Ved beslutning 2009/420/EF blev det i Kommissionens beslutning 2006/133/EF (3) fastsat, at emballeringsmateriale af modtageligt træ, der ikke har oprindelse i de afgrænsede områder, fra den 16. juni 2009 skal underkastes en af de godkendte behandlinger, der er omhandlet i bilag I til FAO's internationale standard for plantesundhedsforanstaltninger nr. 15, og skal mærkes i overensstemmelse med bilag II til den pågældende standard, inden det flyttes fra de afgrænsede områder til andre områder i medlemsstaterne eller i tredjelande og fra en del af det afgrænsede område, hvor fyrretræsnematoden vides at forekomme, til den del af det afgrænsede område, der er udpeget som stødpudezone.

(2)

Træemballeringsmateriale er nødvendig til transport af mange varer af alle slags. Hidtil har der dog ikke været fastsat generelle regler for produktion og anvendelse af emballeringsmateriale af modtageligt træ, der er behandlet og mærket i overensstemmelse med bilag I og II til FAO's internationale standard for plantesundhedsforanstaltninger nr. 15. Der kan tilsyneladende ikke i løbet af kort tid tilvejebringes en tilstrækkelig mængde træemballeringsmateriale, der opfylder kravene i FAO's internationale standard for plantesundhedsforanstaltninger nr. 15, til, at erhvervsdrivende, der handler med varer fra Portugal og sender dem til andre medlemsstater eller tredjelande, kan få dækket behovet.

(3)

For at undgå risikoen for urimelige forstyrrelser i handelen er det nødvendigt at indrømme en undtagelse for så vidt angår datoen for anvendelse af bestemmelserne i beslutning 2006/133/EF, som ændret ved beslutning 2009/420/EF, der omhandler forpligtelsen til at behandle og mærke emballeringsmateriale af modtageligt træ, der ikke har oprindelse i de afgrænsede områder, inden det flyttes fra de afgrænsede områder i Portugal til andre områder, i overensstemmelse med bilag I og II til FAO's internationale standard for plantesundhedsforanstaltninger nr. 15.

(4)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Plantesundhed —