I Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk

6.6.2009

Den Europæiske Unions Tidende

L 141/3

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/32/EF

af 23. april 2009

om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ekstraktionsmidler anvendt ved fremstilling af fødevarer og fødevareingredienser

(omarbejdning)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 95,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter proceduren i traktatens artikel 251 (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådets direktiv 88/344/EØF af 13. juni 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ekstraktionsmidler anvendt ved fremstilling af levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser (3) er flere gange blevet ændret væsentligt (4). Da der skal foretages yderligere ændringer, bør direktivet af hensyn til klarheden omarbejdes.

(2)	Forskelle mellem de nationale lovgivninger vedrørende ekstraktionsmidler hæmmer fødevarers fri omsætning og kan skabe ulige konkurrencevilkår og således direkte indvirke på det indre markeds funktion.

(3)	Med henblik på at opnå fri omsætning af fødevarer er det derfor nødvendigt indbyrdes at tilnærme lovgivningerne.

(4)	Enhver lovgivning om ekstraktionsmidler til anvendelse i fødevarer skal i første række tage hensyn til kravene om beskyttelse af menneskers sundhed, men også til økonomiske og tekniske behov inden for de grænser, der sættes af sundhedsbeskyttelsen.

(5)	En sådan indbyrdes tilnærmelse bør indebære, at der udarbejdes en enkelt liste over ekstraktionsmidler til fremstilling af fødevarer eller fødevareingredienser. Der bør ligeledes opstilles generelle renhedskriterier.

(6)	Ved anvendelsen af et ekstraktionsmiddel under god produktionspraksis bør alle eller størsteparten af opløsningsmiddelresterne fjernes fra fødevaren eller fødevareingrediensen.

(7)	Under sådanne betingelser kan der dog være utilsigtede, men teknisk uundgåelige restmængder eller omdannelsesprodukter til stede i den færdige fødevare eller den færdige fødevareingrediens.

(8)	For de stoffer, der er angivet i bilag I, del I, og som ud fra et forbrugersikkerhedsmæssigt synspunkt er acceptable, hvis de anvendes under god produktionspraksis, er det ikke nødvendigt at fastsætte specifikke grænser, selv om dette ud fra en almindelig betragtning ville være nyttigt.

(9)	Af hensyn til beskyttelsen af folkesundheden bør der fastsættes betingelser for anvendelsen af andre ekstraktionsmidler, der er angivet i bilag I, del II og III, samt for maksimale restmængder tilladt i fødevarer og fødevareingredienser.

(10)	Der bør opstilles specifikke renhedskriterier for ekstraktionsmidler samt analysemetoder og prøveudtagningsprocedure for ekstraktionsmidler i og på fødevarer.

(11)

Viser det sig på grundlag af nye oplysninger, at anvendelsen af et ekstraktionsmiddel, der er omfattet af dette direktiv, kan frembyde fare for sundheden, bør medlemsstaterne kunne suspendere eller begrænse anvendelsen eller reducere de fastsatte grænser, indtil der træffes afgørelse på fællesskabsplan.

(12)	De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (5).

(13)

Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelse til at ændre listen over ekstraktionsmidler, som må anvendes ved behandling af råstoffer, fødevarer, fødevarebestanddele og fødevareingredienser, og specifikationen af deres anvendelsesformål og maksimale restmængder og at vedtage specifikke renhedskriterier for ekstraktionsmidler og de nødvendige analysemetoder til kontrol med overholdelse af de generelle og specifikke renhedskriterier samt prøveudtagningsprocedurer for og metoder til analyse af ekstraktionsmidler i og på fødevarer. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, herunder ved at supplere det med nye ikke-væsentlige bestemmelser, skal foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.

(14)

Af effektivitetshensyn bør de frister, som normalt gælder i forbindelse med forskriftsproceduren med kontrol, afkortes for så vidt angår vedtagelse af ændringer af listen over ekstraktionsmidler, som må anvendes ved behandling af råstoffer, fødevarer, fødevarebestanddele og fødevareingredienser, og specifikationen af deres anvendelsesformål og maksimale restmængder og vedtagelse af specifikke renhedskriterier for ekstraktionsmidler.

(15)

Når de frister, der normalt gælder i forbindelse med forskriftsproceduren med kontrol, i særligt hastende tilfælde, særligt når der er fare for menneskers sundhed, ikke kan overholdes, bør Kommissionen have mulighed for at bringe hasteproceduren i artikel 5a, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF i anvendelse til vedtagelse af ændringer af listen over ekstraktionsmidler, som må anvendes ved behandling af råstoffer, fødevarer, fødevarebestanddele og fødevareingredienser, og specifikationen af deres anvendelsesformål og maksimale restmængder og til vedtagelse af specifikke renhedskriterier for ekstraktionsmidler, samt til vedtagelse af ændringer af dette direktiv, når det konstateres, at anvendelsen i fødevarer af et i bilag I anført stof eller at tilstedeværelsen af en eller flere af de i artikel 3 nævnte bestanddele af et sådant stof kan udgøre en fare for menneskers sundhed, selv om bestemmelserne i dette direktiv er overholdt.

(16)	De nye bestemmelser, der indføres ved dette direktiv, vedrører kun udvalgsprocedurerne. Der er derfor ikke behov for, at medlemsstaterne gennemfører dem.

(17)	Dette direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag II, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret af direktiverne —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

1. Dette direktiv gælder for ekstraktionsmidler, der anvendes ved eller er bestemt til anvendelse ved fremstilling af fødevarer og fødevareingredienser.

Det gælder ikke for ekstraktionsmidler, der anvendes ved fremstilling af tilsætningsstoffer til fødevarer, vitaminer og andre næringsstoffer, medmindre disse tilsætningsstoffer til fødevarer, vitaminer og andre næringsstoffer er opført på en af oversigterne i bilag I.

Medlemsstaterne påser imidlertid, at anvendelsen af tilsætningsstoffer til fødevarer, vitaminer og andre næringsstoffer ikke medfører, at der i fødevarerne forekommer rester af ekstraktionsmidler med et for den menneskelige sundhed farligt indhold.

Dette direktiv berører ikke bestemmelser vedtaget inden for rammerne af mere specifikke fællesskabsregler.

2. I dette direktiv forstås ved:

a)	»opløsningsmiddel«: ethvert stof, der kan opløse fødevarer eller enhver bestanddel, der indgår i en fødevare, herunder ethvert forurenende stof, der findes i eller på den pågældende fødevare

»ekstraktionsmiddel«: et opløsningsmiddel, der anvendes i en ekstraktionsproces under forarbejdning af råstoffer, af fødevarer eller af bestanddele af eller ingredienser i sådanne produkter, og som fjernes, men som kan resultere i en utilsigtet, men teknisk uundgåelig forekomst af rester af stofferne eller deres omdannelsesprodukter i fødevaren eller fødevareingrediensen.

Artikel 2

1. Medlemsstaterne tillader, at de i bilag I anførte stoffer og materialer anvendes som ekstraktionsmidler til fremstilling af fødevarer og fødevareingredienser under de omstændigheder og i påkommende tilfælde inden for de grænser for restindhold, der er specificeret i nævnte bilag.

Medlemsstaterne kan ikke forbyde, begrænse eller hindre markedsføring af fødevarer eller fødevareingredienser af grunde, der vedrører de anvendte ekstraktionsmidler eller rester heraf, såfremt de opfylder bestemmelserne i dette direktiv.

2. Medlemsstaterne forbyder anvendelse af andre stoffer og materialer som ekstraktionsmidler end dem, der er anført i bilaget, og må hverken udvide anvendelsesformålene eller grænseværdierne for de tilladte restmængder ud over, hvad der er anført i bilag I.

3. Vand, hvortil kan være tilsat stoffer, der regulerer surhedsgraden, og andre stoffer i fødevarer, som har opløsende egenskaber, kan anvendes som ekstraktionsmidler ved fremstilling af fødevarer eller fødevareingredienser.

Artikel 3

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til sikring af, at de stoffer og materialer, der er opført som ekstraktionsmidler i bilag I, opfylder følgende generelle og specifikke renhedskriterier:

a)	De må ikke indeholde toksikologisk farlige mængder af noget grundstof eller stof.

b)	De må højst indeholde 1 mg arsen eller 1 mg bly pr. kg, jf. dog de undtagelser, der eventuelt følger af de specifikke renhedskriterier, som er fastsat i henhold til artikel 4, litra d).

c)	De opfylder de specifikke renhedskriterier, som er fastsat i henhold til artikel 4, litra d).

Artikel 4

Kommissionen fastsætter følgende:

a)	de ændringer af bilag I, der er nødvendige som følge af den videnskabelige og tekniske udvikling på området for anvendelse af opløsningsmidler, deres anvendelsesformål og maksimale restmængder

b)	de nødvendige analysemetoder til kontrol med overholdelse af de i artikel 3 omhandlede generelle og specifikke renhedskriterier

c)	prøveudtagningsproceduren og metoderne til kvalitativ og kvantitativ analyse af de i bilag I anførte ekstraktionsmidler, anvendt i fødevarer og fødevareingredienser

d)	om nødvendigt de specifikke renhedskriterier for de ekstraktionsmidler, der er anført i bilag I, navnlig de maksimale tilladte restmængder af kviksølv og cadmium i ekstraktionsmidlerne.

Foranstaltningerne i litra b) og c), i første afsnit, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, herunder ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 6, stk. 2.

Foranstaltningerne i stk. 1, litra a) og d), der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, herunder ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 6, stk. 3.

Efter omstændighederne vedtages foranstaltningerne i stk. 1, litra a) og d), efter hasteproceduren i artikel 6, stk. 4.

Artikel 5

1. Såfremt en medlemsstat ud fra nye oplysninger eller en revurdering af de oplysninger, der forelå, da dette direktiv blev vedtaget, har begrundet formodning for at antage, at anvendelsen i fødevarer af et i bilag I anført stof eller at tilstedeværelsen af en eller flere af de i artikel 3 nævnte bestanddele af et sådant stof kan udgøre en fare for menneskers sundhed, selv om bestemmelserne i dette direktiv er overholdt, kan den på sit område midlertidigt suspendere eller begrænse anvendelsen af de pågældende bestemmelser. Den underretter straks de øvrige medlemsstater og Kommissionen herom, idet den begrunder sin afgørelse.

2. Kommissionen undersøger hurtigst muligt den pågældende medlemsstats begrundelse og konsulterer den i artikel 6, stk. 1, nævnte komité, hvorefter den omgående afgiver udtalelse og træffer passende foranstaltninger, der kan erstatte de i stk. 1 i nærværende artikel omhandlede foranstaltninger.

3. Finder Kommissionen, at det er nødvendigt at ændre dette direktiv for at afhjælpe de i stk. 1 nævnte vanskeligheder og sikre beskyttelsen af menneskers sundhed, vedtager den sådanne ændringer.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, vedtages efter hasteproceduren i artikel 6, stk. 4.

I så fald kan medlemsstater, som har vedtaget beskyttelsesforanstaltninger, opretholde disse, indtil de nævnte ændringer træder i kraft på dens område.

Artikel 6

1. Kommissionen bistås af Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed nedsat ved artikel 58 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (6).

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, artikel 5a, stk. 5, litra b), og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Perioderne i artikel 5a, stk. 3, litra c), og artikel 5a, stk. 4, litra b) og e), i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til henholdsvis to måneder, en måned og to måneder.

4. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1, 2, 4 og 6, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Artikel 7

1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til sikring af, at de i bilag I opførte stoffer, som i deres egenskab af ekstraktionsmiddel er beregnet til anvendelse i fødevarer, kun kan markedsføres, såfremt deres emballage, beholdere og etiketter indeholder følgende oplysninger, der skal være synlige, let læselige og uudslettelige:

a)	salgsbetegnelse anført i overensstemmelse med bilag I

b)	klar angivelse af, at produktet er af en kvalitet, der gør det egnet til anvendelse som ekstraktionsmiddel ved fremstilling af fødevarer og fødevareingredienser

c)	en angivelse, hvorved varepartiet kan identificeres

d)	navn eller firmanavn og adresse på fabrikanten eller pakkevirksomheden eller på en forhandler, der er etableret inden for Fællesskabet

e)	nettomængden, udtrykt i volumenenheder

f)	om nødvendigt særlige opbevarings- eller anvendelsesforskrifter.

2. Uanset stk. 1 kan det tillades, at oplysningerne i stk. 1, litra c), d), e) og f), kun findes i de handelsdokumenter for partiet, der skal fremlægges samtidig med eller før leveringen.

3. Denne artikel hindrer ikke anvendelsen af mere præcise eller mere vidtgående fællesskabsbestemmelser vedrørende mål og vægt eller vedrørende klassificering samt emballering og mærkning af farlige stoffer og blandinger.

4. Medlemsstaterne må ikke fastsætte krav, der er mere detaljerede end dem, der er indeholdt i denne artikel, for så vidt angår måden, hvorpå de fastsatte oplysninger skal fremstå.

Hver medlemsstat sørger imidlertid for, at salg af ekstraktionsmidler inden for dens eget område forbydes, såfremt de i denne artikel omhandlede oplysninger ikke er anført på et sprog, som let forstås af køberne, medmindre der er truffet andre foranstaltninger til at sikre, at køberne informeres. Denne bestemmelse forhindrer ikke, at de nævnte oplysninger angives på flere sprog.

Artikel 8

1. Dette direktiv gælder også for ekstraktionsmidler anvendt ved eller bestemt til anvendelse ved fremstilling af fødevarer eller fødevareingredienser, som indføres i Fællesskabet.

2. Dette direktiv gælder ikke for ekstraktionsmidler eller fødevarer, der er bestemt til udførsel fra Fællesskabet.

Artikel 9

Direktiv 88/344/EØF, som ændret ved de retsakter, der er nævnt i bilag II, del A, ophæves, uden at dette berører medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag II, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret af direktiverne.

Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til nærværende direktiv og skal læses efter sammenligningstabellen i bilag III.

Artikel 10

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 11

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Strasbourg, den 23. april 2009.

På Europa-Parlamentets vegne

H.-G. PÖTTERING

Formand

På Rådets vegne

P. NEČAS

Formand

(1) EUT C 224 af 30.8.2008, s. 87.

(2) Europa-Parlamentets udtalelse af 23.9.2008 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 23.3.2009.

(3) EFT L 157 af 24.6.1988, s. 28.

(4) Jf. bilag II, del A.

(5) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

(6) EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1.

BILAG I

EKSTRAKTIONSMIDLER, SOM MÅ ANVENDES VED BEHANDLING AF RÅSTOFFER, FØDEVARER, FØDEVAREBESTANDDELE OG FØDEVAREINGREDIENSER

DEL I

Ekstraktionsmidler, der skal anvendes under overholdelse af god fremstillingspraksis til alle formål (1)

Navn:

Propan

Butan

Ethylacetat

Ethanol

Carbondioxid

Acetone (2)

Dinitrogenoxid

DEL II

Ekstraktionsmidler med specificeret anvendelsesformål

Navn	Anvendelsesformål (sammenfattende beskrivelse af ekstraktionen)	Maksimal restmængde i ekstraheret fødevare eller fødevareingrediens
Hexan (3)	Fremstilling eller fraktionering af fedtstoffer og olier samt fremstilling af kakaosmør	1 mg/kg i fedtstof, olie eller kakaosmør
	Tilberedning af fedtfri proteinprodukter og fedtfrit mel	10 mg/kg i fødevaren, der indeholder det fedtfri proteinprodukt og det fedtfri mel
	Tilberedning af fedtfri proteinprodukter og fedtfrit mel	30 mg/kg i det fedtfri sojaprodukt, der sælges til den endelige forbruger
	Tilberedning af fedtfri cerealie-kim	5 mg/kg i fedtfri cerealie-kim
Methylacetat	Fjernelse af koffein eller fjernelse af irriterende stoffer og bitterstoffer fra kaffe og te	20 mg/kg i kaffe eller te
Methylacetat	Fremstilling af sukker fra melasse	1 mg/kg i sukkeret
Methylethylketon (4)	Fraktionering af fedtstoffer og olier	5 mg/kg i fedtstof eller olie
Methylethylketon (4)	Fjernelse af koffein eller fjernelse af irriterende stoffer og bitterstoffer fra kaffe og te	20 mg/kg i kaffe eller te
Dichlormethan	Fjernelse af koffein eller fjernelse af irriterende stoffer og bitterstoffer fra kaffe og te	2 mg/kg i brændt kaffe og 5 mg/kg i te
Methanol	Samtlige anvendelsesformål	10 mg/kg
2-Propanol	Samtlige anvendelsesformål	10 mg/kg

DEL III

Ekstraktionsmidler med specificeret anvendelsesformål

Navn	Maksimal restmængde i fødevaren, der skyldes anvendelse af ekstraktionsmidler i tilberedningen af aromastoffer fra naturligt aromagivende produkter
Diethylether	2 mg/kg
Hexan (5)	1 mg/kg
Cyclohexan	1 mg/kg
Methylacetat	1 mg/kg
1-Butanol	1 mg/kg
2-Butanol	1 mg/kg
Methylethylketon (5)	1 mg/kg
Dichlormethan	0,02 mg/kg
1-Propanol	1 mg/kg
1,1,1,2-tetrafluorethan	0,02 mg/kg

(1) Et ekstraktionsmiddel anses for at være anvendt under overholdelse af god fremstillingspraksis, såfremt brugen af det kun medfører forekomst af restmængder eller afledningsprodukter i teknisk uundgåelige mængder, der ikke frembyder risici for menneskets sundhed.

(2) Anvendelse af acetone ved raffinering af olie af presserester af oliven forbydes.

(3) Hexan er en handelsvare, der hovedsagelig består af acykliske mættede carbonhydrider, som indeholder kulstofatomer, og som destillerer mellem 64 °C og 70 °C. Kombineret anvendelse af hexan og methylethylketon er forbudt.

(4) Indholdet af n-hexan i dette ekstraktionsmiddel må ikke overskride 50 mg/kg. Kombineret anvendelse af hexan og methylethylketon er forbudt.

(5) Kombineret anvendelse af hexan og methylethylketon er forbudt.

BILAG II

DEL A

Ophævet direktiv med oversigt over ændringer

(jf. artikel 9)

Rådets direktiv 88/344/EØF (EFT L 157 af 24.6.1988, s. 28)
Rådets direktiv 92/115/EØF (EFT L 409 af 31.12.1992, s. 31)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/52/EF (EFT L 331 af 21.12.1994, s. 10)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/60/EF (EFT L 331 af 3.12.1997, s. 7)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1)	Kun punkt 9) i bilag III

DEL B

Frister for gennemførelse i national ret

(jf. artikel 9)

Direktiv

Seneste gennemførelsesdato

88/344/EØF

13. juni 1991

92/115/EØF

a)	1. juli 1993

b)	1. januar 1994 (1)

94/52/EF

7. december 1995

97/60/EF

a)	27. oktober 1998

b)	27. april 1999 (2)

(1) I overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, i direktiv 92/115/EØF:

»Medlemsstaterne ændrer deres love og administrative bestemmelser med henblik på:

—	at tillade handel med varer, som opfylder kravene i dette direktiv, senest den 1. juli 1993

—	at forbyde handel med produkter, som ikke opfylder kravene i dette direktiv, med virkning fra 1. januar 1994.«

(2) I overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, i direktiv 97/60/EF:

»Medlemsstaterne ændrer deres administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser med henblik på:

—	at tillade markedsføring af produkter, som opfylder bestemmelserne i direktiv 88/344/EØF, som ændret ved dette direktiv, senest den 27. oktober 1998

—

at forbyde markedsføring af produkter, som ikke opfylder bestemmelserne i direktiv 88/344/EØF, som ændret ved dette direktiv, fra den 27. april 1999. Produkter, der ikke svarer til direktiv 88/344/EØF, som ændret ved dette direktiv, men som er i handelen eller er mærket inden denne dato, må dog sælges, så længe lager haves.«

BILAG III

Sammenligningstabel

Direktiv 88/344/EØF	Nærværende direktiv
Artikel 1, stk. 1	Artikel 1, stk. 1
Artikel 1, stk. 3	Artikel 1, stk. 2
Artikel 2, stk. 1	Artikel 2, stk. 1
Artikel 2, stk. 2	Artikel 2, stk. 2
Artikel 2, stk. 3	—
Artikel 2, stk. 4	Artikel 2, stk. 3
Artikel 3	Artikel 3
Artikel 4	Artikel 4
Artikel 5	Artikel 5
Artikel 6, stk. 1	Artikel 6, stk. 1
Artikel 6, stk. 2	—
Artikel 6, stk. 3	—
—	Artikel 6, stk. 2
—	Artikel 6, stk. 3
—	Artikel 6, stk. 4
Artikel 7	Artikel 7
Artikel 8	Artikel 8
Artikel 9	—
—	Artikel 9
—	Artikel 10
Artikel 10	Artikel 11
Bilag	Bilag I
—	Bilag II
—	Bilag III

6.6.2009

Den Europæiske Unions Tidende

L 141/12

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/40/EF

af 6. maj 2009

om teknisk kontrol med motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil

(omarbejdning)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 71,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter høring af Regionsudvalget,

efter proceduren i traktatens artikel 251 (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådets direktiv 96/96/EF af 20. december 1996 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om teknisk kontrol med motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil (3) er flere gange blevet ændret væsentligt (4). Da der skal foretages yderligere ændringer, bør direktivet af hensyn til klarheden omarbejdes.

(2)	I forbindelse med den fælles transportpolitik bør vejtrafikken inden for Fællesskabets område finde sted under de bedst mulige vilkår såvel vedrørende sikkerheden som konkurrenceforholdene mellem de forskellige medlemsstaters transportører.

(3)	Den voksende vejtrafik og de derved forøgede farer og skadevirkninger stiller alle medlemsstater over for sikkerhedsproblemer af lignende art og alvor.

(4)	Kontrollen med ibrugtagne køretøjer bør være relativt enkel, hurtig og billig.

(5)	Der bør derfor i særdirektiver fastsættes EF-minimumsstandarder og -metoder for kontrol på de i dette direktiv anførte punkter.

(6)

Det er nødvendigt, at der foretages en hurtig tilpasning til den tekniske udvikling af de standarder og metoder, der fastsættes i særdirektiverne, og for at lette gennemførelsen af de nødvendige foranstaltninger i så henseende må der indføres en procedure med et nært samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen i et udvalg for tilpasning til den tekniske udvikling af direktivet om teknisk kontrol med motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil.

(7)	For bremsesystemers vedkommende er det vanskeligt at fastsætte værdier for indstillingen af lufttryk, luftpumpernes ydeevne mv. på grund af de forskellige former for testudstyr og -metoder, der anvendes i Fællesskabet.

(8)	Alle, der har med teknisk kontrol at gøre, erkender, at kontrolmetoden, især med hensyn til om køretøjet kontrolleres, når det er lastet, delvis lastet eller tomt, indvirker på, i hvor høj grad kontrolpersonalet har tillid til pålideligheden af bremsesystemet.

(9)

Forskrifter for bremsevirkningens referenceværdier med forskellig last for det enkelte motorkøretøj bør bidrage til at genoprette denne tillid. Dette direktiv bør tillade kontrol efter denne fremgangsmåde som et alternativ til kontrol af overholdelse af minimumsværdierne for bremsevirkningen for hver kategori af motorkøretøjer.

(10)

Hvad angår bremsesystemer, bør dette direktiv hovedsagelig omfatte motorkøretøjer, der er typegodkendt efter bestemmelserne i Rådets direktiv 71/320/EØF af 26. juli 1971 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om bremseapparater for visse kategorier af motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer dertil (5), skønt det erkendes, at visse typer motorkøretøjer er blevet godkendt på grundlag af nationale standarder, som kan være forskellige fra kravene i det pågældende direktiv.

(11)	Medlemsstaterne kan udvide bremsekontrollen til køretøjer eller kontrolpunkter, der ikke er omfattet af dette direktiv.

(12)	Medlemsstaterne kan fastsætte strengere bestemmelser for bremsekontrollen eller øge kontrolhyppigheden.

(13)	Formålet med dette direktiv er ved hjælp af regelmæssig kontrol af motorkøretøjers udstødning at holde denne nede på et lavt niveau i hele den periode, hvor køretøjerne er i brug, samt at sikre, at kraftigt forurenende køretøjer tages ud af drift, indtil de igen fungerer korrekt.

(14)	En forkert indstilling af motoren og en utilstrækkelig vedligeholdelse heraf skader både motoren og det omgivende miljø som følge af øget brændstofforbrug og forurening. Miljøvenlige transportformer bør fremmes.

(15)	For motorer med kompressionstænding (dieselmotorer) anses målingen af udstødningens røgtæthed for at være en tilstrækkelig præcis indikator for køretøjets vedligeholdelsesstand med hensyn til emissioner.

(16)	For motorer med styret tænding (benzinmotorer) anses målingen af køretøjets CO-emissioner fra udstødningsrøret, der foretages ved tomgangshastighed, for at være en tilstrækkeligt præcis indikator for køretøjets vedligeholdelsesstand med hensyn til emission.

(17)	Det må antages, at procenten af køretøjer, der nægtes godkendelse ved kontrollen som følge af fejl ved udstødningen, vil blive høj, såfremt køretøjerne ikke bliver rutinemæssigt vedligeholdt.

(18)

For de benzindrevne køretøjers vedkommende, hvor en typegodkendelse forudsætter, at de er udstyret med avancerede emissionskontrolsystemer såsom trevejskatalysator, der styres af en lambdasonde, bør standarderne for den periodiske kontrol med køretøjernes emission være strengere end for traditionelle køretøjer.

(19)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/69/EF af 13. oktober 1998 om foranstaltninger mod luftforurening forårsaget af emissioner fra motorkøretøjer (6) bestemmer, at der fra 2000 skal indføres egendiagnosesystemer (OBD) til benzindrevne køretøjer og lette erhvervskøretøjer med henblik på at overvåge funktionen af køretøjets emissionsbegrænsende system under drift. OBD har ligeledes været krævet for nye dieselkøretøjer siden 2003.

(20)

Medlemsstaterne kan om nødvendigt udelukke visse kategorier af motorkøretøjer, der anses for at være af historisk betydning, fra direktivets anvendelsesområde. De kan også fastlægge deres egne standarder for kontrol af disse motorkøretøjer. Denne mulighed bør ikke medføre, at der anvendes standarder, der er strengere end dem, som motorkøretøjet oprindeligt skulle opfylde.

(21)

Der findes enkle diagnosesystemer, som kontrolorganisationer kan anvende til kontrol af størstedelen af de monterede hastighedsbegrænsende anordninger. Til køretøjer, som ikke kan kontrolleres med disse almindelige diagnoseværktøjer, må myndighederne enten anvende udstyr fra den oprindelige køretøjsproducent eller sørge for en procedure vedrørende godkendelse af prøvningscertifikater fra køretøjsproducenten eller dennes forhandlerorganisation.

(22)

Jævnlig kontrol af den hastighedsbegrænsende anordnings korrekte funktion bør blive lettere for alle køretøjer, som udstyres med det nye registreringsudstyr (digital fartskriver) i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 2135/98 af 24. september 1998 om ændring af forordning (EØF) nr. 3821/85 om kontrolapparatet inden for vejtransport og direktiv 88/599/EØF vedrørende gennemførelse af forordning (EØF) nr. 3820/85 og (EØF) nr. 3821/85 (7). Siden 2003 er udstyret blevet monteret i nye køretøjer.

(23)	Der stilles samme tekniske krav til hyrevogne og ambulancer som til personbiler. Kontrolpunkterne kan være de samme, hvorimod der er forskel i kontrolhyppigheden.

(24)	Medlemsstaterne skal inden for deres eget kompetenceområde overvåge kvaliteten af og fremgangsmåden for den tekniske kontrol med motorkøretøjer.

(25)	Kommissionen bør nøje kontrollere den praktiske gennemførelse af dette direktiv.

(26)

Målene for den påtænkte handling, nemlig at harmonisere reglerne for teknisk kontrol, at forhindre konkurrencefordrejning mellem transportvirksomhederne, og at garantere, at køretøjerne er færdselssikkerhedsmæssigt tilfredsstillende justeret og vedligeholdt, kan ikke opfyldes af medlemsstaterne hver for sig og kan derfor på grund af handlingens omfang bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går direktivet ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(27)	De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (8).

(28)

Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelser til at fastsætte visse minimumsstandarder og -metoder for kontrol og til at tilpasse dem til den tekniske udvikling. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det med nye ikke-væsentlige bestemmelser, skal foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.

(29)	Nærværende direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag III, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret af direktiverne —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

KAPITEL I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

1. I hver medlemsstat skal motordrevne køretøjer, der er registreret i denne medlemsstat, samt påhængsvogne og sættevogne til disse køretøjer underkastes en periodisk teknisk kontrol i overensstemmelse med dette direktiv.

2. De køretøjskategorier, der skal afprøves, den tekniske kontrols hyppighed og de obligatoriske kontrolpunkter er anført i bilag I og II.

Artikel 2

Den tekniske kontrol i henhold til dette direktiv skal udøves af medlemsstaten, af offentlige særligt udpegede organisationer, eller af de organer eller virksomheder, der er udpeget af staten, herunder også behørigt autoriserede private organer, som virker under dens direkte tilsyn. Medlemsstaterne skal sikre, at kontrollen er objektiv og af høj kvalitet; dette gælder især, når der er tale om tekniske kontrolcentre, der samtidig virker som autoværksteder.

Artikel 3

1. Medlemsstaterne træffer sådanne foranstaltninger, som de finder nødvendige, for at det kan godtgøres, at et køretøj er blevet godkendt ved en teknisk kontrol, der mindst svarer til bestemmelserne i dette direktiv.

Disse foranstaltninger skal meddeles de andre medlemsstater og Kommissionen.

2. Hver medlemsstat tillægger det bevis, der i en anden medlemsstat udstedes for, at et motordrevet køretøj, der er registreret i sidstnævnte stat, samt dets påhængsvogn eller sættevogn, er blevet godkendt ved en teknisk kontrol, der mindst svarer til bestemmelserne i dette direktiv, samme gyldighed, som hvis den selv havde udstedt dette bevis.

3. Medlemsstaterne anvender de relevante procedurer for — så vidt som det er praktisk muligt — at sikre, at bremsevirkningen i motorkøretøjer, der er indregistreret inden for deres område, opfylder kravene i dette direktiv.

KAPITEL II

UNDTAGELSER

Artikel 4

1. Medlemsstaterne kan udelukke forsvarets, politiets og brandvæsenets køretøjer fra dette direktivs anvendelsesområde.

2. Medlemsstaterne kan efter høring af Kommissionen udelukke visse køretøjer, som anvendes under særlige forhold, samt køretøjer, som ikke eller næsten ikke benytter det offentlige vejnet, herunder køretøjer, der anses for at være af historisk betydning, og som er bygget før den 1. januar 1960, eller som midlertidigt er ude af drift, fra dette direktivs anvendelsesområde eller anvende særlige bestemmelser for dem.

3. Medlemsstaterne kan efter samråd med Kommissionen fastsætte deres egne standarder for kontrol af køretøjer, der anses for at have historisk betydning.

Artikel 5

Uanset bestemmelserne i bilag I og II kan medlemsstaterne:

a)	fremskynde datoen for den første obligatoriske tekniske kontrol, samt eventuelt kræve, at køretøjet underkastes en kontrol forud for dets registrering

b)	afkorte intervallet mellem to på hinanden følgende obligatoriske kontroleftersyn

c)	gøre den tekniske kontrol af frivilligt udstyr obligatorisk

d)	forhøje antallet af kontrolpunkter

e)	udvide den periodiske kontrol til også at omfatte andre kategorier af køretøjer

f)	foreskrive yderligere særlig kontrol

fastsætte strengere minimumsstandarder for bremsevirkninger end dem, der er fastsat i bilag II, for køretøjer, der er indregistreret på deres område, og inkludere kontrol af køretøjer med større last, for så vidt som disse standarder ikke er strengere end standarderne for motorkøretøjets oprindelige typegodkendelse.

KAPITEL III

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 6

1. Kommissionen vedtager de særdirektiver, der er nødvendige med henblik på fastsættelsen af minimumsstandarder og -metoder for kontrol af de i bilag II anførte punkter, samt de ændringer, der er nødvendige med henblik på at tilpasse disse standarder og metoder til den tekniske udvikling.

2. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 7, stk. 2.

Artikel 7

1. Kommissionen bistås af et udvalg for tilpasning til den tekniske udvikling af direktivet om teknisk kontrol af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil.

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Artikel 8

Kommissionen foretager senest tre år efter indførelsen af regelmæssig kontrol med hastighedsbegrænsende anordninger og på basis af de til den tid indhøstede erfaringer, en undersøgelse af, om den indførte kontrol er tilstrækkelig til at afsløre hastighedsbegrænsende anordninger, som er defekte, eller som der er foretaget indgreb i, eller om de gældende regler bør ændres.

Artikel 9

Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 10

Direktiv 96/96/EF, som ændret ved de retsakter, der er nævnt i bilag III, del A, ophæves, uden at dette berører medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag III, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret af direktiverne.

Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til nærværende direktiv og skal læses efter sammenligningstabellen i bilag IV.

Artikel 11

Direktivet træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 12

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Strasbourg, den 6. maj 2009.

På Europa-Parlamentets vegne

H.-G. PÖTTERING

Formand

På Rådets vegne

J. KOHOUT

Formand

(1) EUT C 224 af 30.8.2008, s. 66.

(2) Europa-Parlamentets udtalelse af 23.9.2008 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 30.3.2009.

(3) EFT L 46 af 17.2.1997, s. 1.

(4) Jf. bilag III, del A.

(5) EFT L 202 af 6.9.1971, s. 37.

(6) EFT L 350 af 28.12.1998, s. 1.

(7) EFT L 274 af 9.10.1998, s. 1.

(8) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

BILAG I

KØRETØJSKATEGORIER OG TIDSINTERVALLER FOR KONTROL

Køretøjskategori

Tidsintervaller for kontrol

1.	Motorkøretøjer til personbefordring med mere end otte siddepladser foruden førerens

Et år efter første ibrugtagning, derefter årligt

2.	Motorkøretøjer til godstransport med en tilladt totalvægt på over 3 500 kg

Et år efter første ibrugtagning, derefter årligt

3.	Påhængsvogne og sættevogne med en tilladt totalvægt på over 3 500 kg

Et år efter første ibrugtagning, derefter årligt

4.	Hyrevogne, ambulancer

Et år efter første ibrugtagning, derefter årligt

5.	Motorkøretøjer med mindst fire hjul, der normalt anvendes til vejgodstransport, med en tilladt totalvægt på højst 3 500 kg; med undtagelse af landbrugstraktorer og arbejdsredskaber

Fire år efter første ibrugtagning, derefter hvert andet år

6.	Motorkøretøjer med mindst fire hjul, der anvendes til personbefordring med højst otte siddepladser foruden førerens

Fire år efter første ibrugtagning, derefter hvert andet år

BILAG II

OBLIGATORISKE KONTROLPUNKTER

Kontrollen skal mindst foretages på de i nedenstående skema anførte punkter, forudsat at disse vedrører udstyr, som i den pågældende medlemsstat er obligatorisk for det køretøj, der kontrolleres.

Den i dette bilag omhandlede kontrol kan foretages uden afmontering af køretøjets dele.

Såfremt køretøjet udviser mangler på nedennævnte kontrolpunkter, vedtager medlemsstaternes kompetente myndigheder en procedure for fastsættelse af de betingelser, på hvilke køretøjet kan køre, indtil det opfylder kravene i forbindelse med en ny teknisk kontrol.

KØRETØJER I KATEGORI 1, 2, 3, 4, 5 OG 6

1. Bremseapparat

Kontrollen af køretøjets bremseapparat skal foretages på følgende punkter. De værdier, der opnås ved kontrol af bremseapparatet, skal, så vidt det er praktisk gennemførligt, svare til de tekniske forskrifter, der er fastsat i direktiv 71/320/EØF.

Punkter, der skal kontrolleres

Årsager til, at køretøjet ikke kan godkendes

1.1.	Mekanisk tilstand og virkemåde

1.1.1.

Fodbremsepedalaksel

—

for stram

—	slidt leje

—	for stort slid/slør

1.1.2.

Pedalens tilstand og betjeningsanordningens vandring

—	for stor eller for lille uudnyttet vandring

—	betjeningsanordningen returnerer ikke korrekt

—	skridsikker belægning på bremsepedal mangler, sidder løst eller er slidt

1.1.3.

Vakuumpumpe eller kompressor og beholdere

—	for lang tid til opnåelse af arbejdstryk

—	utilstrækkeligt lufttryk/vakuum til at aktivere bremsen mindst to gange, efter at alarmanordningen har givet signal (eller manometerviseren er uden for det sikre område)

—	lækager, der bevirker et mærkbart trykfald, eller hørlig luftudsivning

1.1.4.

Alarmanordning for utilstrækkeligt tryk, alarmanordningens manometer

—	alarmanordning eller manometer defekt

1.1.5.

Håndaktiveret bremseventil

—	revnet, beskadiget eller slidt betjeningsanordning

—	bremseventil defekt

—	betjeningsanordning utilstrækkeligt fastgjort på ventilspindel eller utilstrækkeligt fastgjort ventil

—	løse tilslutninger eller utæthed i systemet

—	utilfredsstillende funktion

1.1.6.

Parkeringsbremse, betjeningsarm, parkeringsbremsetandkrans

—	parkeringsbremsetandkrans spærrer ikke tilstrækkeligt

—	for stort slid på betjeningsarmens aksel eller spærreanordningen

—	for stor vandring for betjeningsarmen, tegn på forkert justering

1.1.7.

Ventiler (bremseventiler, styreventiler, regulatorer mv.)

—	beskadiget, for stor luftudsivning

—	for stort olieforbrug i kompressoren

—	utilstrækkelig fastgørelse

—	udsivning af bremsevæske

1.1.8.

Koblinger til påhængsvogn

—	afspærringshaner eller selvlukkende ventiler defekte

—	utilstrækkelig fastgørelse

—	for store utætheder

1.1.9.

Energilager eller trykluftbeholder

—	beskadiget, tæret, utæt

—	aftapningsanordning virker ikke

—	utilstrækkelig eller ukorrekt fastgørelse

1.1.10.

Servobremseaggregat, hovedcylinder (hydraulisk system)

—	servoforstærker defekt

—	hovedcylinderen defekt eller utæt

—	hovedcylinderen utilstrækkeligt fastgjort

—	utilstrækkelig mængde bremsevæske

—	dæksel på hovedcylinder mangler

—	kontrollampe for bremsevæsken lyser eller er defekt

—	advarselsanordning for bremsevæskeniveau defekt

1.1.11.

Bremserør

—	fare for svigt eller brud

—	utætheder i rør eller tilslutninger

—	beskadiget eller stærkt tæret

—	forkert monteret

1.1.12.

Bremseslanger

—	fare for svigt eller brud

—	beskadigede, slidte, for korte eller snoede

—	utætheder i slanger eller tilslutninger

—	spiles ud under tryk

—

porøs

1.1.13.

Bremsebelægninger (bakker — klodser)

—

nedslidte

—	tilsmudsede (olie, fedt osv.)

1.1.14.

Bremsetromler, bremseskiver

—	stærkt slidte eller ridsede, revnede, utilstrækkeligt fastgjorte eller med brud

—	tilsmudsede (olie, fedt, osv.)

—	ankerpladen utilstrækkeligt fastgjort

1.1.15.

Bremsekabler, stænger, arme, forbindelsesled

—	kabler beskadigede eller med knuder

—	stærkt slidte eller tærede

—	løse forbindelsesled mellem kabler eller stænger

—	defekte kabelstyr

—	bremsesystemets frie bevægelse begrænset

—	unormal bevægelse af arme/stænger/forbindelsesled som følge af dårlig justering eller stærkt slid

1.1.16.

Bremsecylindre (herunder fjederbremser og hydrauliske cylindre)

—	revnede eller beskadigede

—

utætte

—	utilstrækkeligt fastgjorte

—	stærkt tærede

—	for stor vandring for cylinderen

—	støvbeskyttelsesmanchet mangler eller er stærkt beskadiget

1.1.17.

Automatisk ventil for lastafhængig bremsekraftregulering

—	defekt forbindelse

—	forkert justering

—	sat sig fast, virker ikke

—

mangler

1.1.18.

Automatiske justeringsanordninger

—	sat sig fast eller unormal bevægelse som tegn på stærkt slid eller forkert justering

—

defekt

1.1.19.

Retarder (hvis monteret eller krævet)

—	løs forbindelse eller montering

—

defekt

1.2.	Driftsbremse — præstationer og virkning

1.2.1.

Præstationer (gradvis forøgelse til maksimumsvirkning)

—	utilstrækkelig bremsevirkning på et eller flere hjul

—	bremsevirkning på et hjul er mindre end 70 % af den højeste registrerede bremsevirkning på et andet hjul på samme aksel. Ved bremseprøve på vej vil køretøjet afvige stærkt fra sin kurs under opbremsningen

—	bremsevirkningen ikke gradvis (hug)

—	funktionstid unormalt lang på hvert hjul

—	store udsving i bremsevirkningen forårsaget af deformerede skiver eller ovale tromler

1.2.2.

Bremsevirkning

—

bremsekoefficienten i forhold til den højeste tilladte masse eller, når det drejer sig om sættevogne, til summen af det tilladte akseltryk, der, hvor det er muligt, er mindre end følgende:

minimumsbremsevirkning

—	kategori 1: 50 %(1) (1)

—	kategori 2: 43 % (2)

—	kategori 3: 40 % (3)

—	kategori 4: 50 %

—	kategori 5: 45 % (4)

—	kategori 6: 50 %

—	eller en bremsevirkning, der er mindre end de af fabrikanten eventuelt fastlagte referenceværdier for motorkøretøjets aksel (5)

1.3.	Nødbremse — præstationer og virkning (hvis der anvendes separate systemer)

1.3.1.

Præstationer

—	bremsen virker ikke på den ene side

—	bremsevirkning på et hjul er mindre end 70 % af den højeste registrerede bremsevirkning på et andet hjul på samme aksel

—	bremsevirkningen ikke gradvis (hug)

—	påhængsvogns automatiske bremsesystem virker ikke

1.3.2.

Bremsevirkning

—	for alle køretøjskategorier, bremsekoefficienten er mindre end 50 % (6) af bremsevirkningen fastlagt i punkt 1.2.2 i forhold til den højeste tilladte masse eller, når det drejer sig om sættevogne, til summen af det tilladte akseltryk

1.4.	Parkeringsbremse — præstationer og virkning

1.4.1.

Præstationer

—	bremsen virker ikke på den ene side

1.4.2.

Bremsevirkning

—	for alle køretøjskategorier, bremsekoefficienten er mindre end 16 % i forhold til den højeste tilladte masse eller for motorkøretøjer mindre end 12 % i forhold til vogntogets tilladte totalmasse, idet den største værdi lægges til grund

1.5.	Retarders eller motorbremsens ydeevne

—	bremsevirkningen ikke gradvis

—

defekt

1.6.	Blokeringsfri bremser

—	advarselsanordningen for blokeringsfri bremsning defekt

—

defekt

KØRETØJER I KATEGORI 1, 2 OG 3

KØRETØJER I KATEGORI 4, 5 OG 6

2.	Styreapparat og rat

2.	Styreapparat

2.1.	Mekanisk tilstand

2.1.	Mekanisk tilstand

2.2.

Rat

2.2.	Slør i styreapparatet

2.3.	Slør i styreapparatet

2.3.	Fastgørelsen af styreapparatet

2.4.

Hjullejer

Udsyn

3.1.

Synsfelt

3.1.

Synsfelt

3.2.	Rudernes tilstand

3.2.	Rudernes tilstand

3.3.	Førerspejle

3.3.	Førerspejle

3.4.	Forrudevisker

3.4.	Forrudevisker

3.5.	Rudevasker

3.5.	Rudevasker

4.	Lygter, lyssignaler, refleksanordninger og elektrisk udstyr

Lysudstyr

4.1.	Lygter til fjern- og nærlys

4.1.	Lygter til fjern- og nærlys

4.1.1.

Tilstand og virkemåde

4.1.1.

Tilstand og virkemåde

4.1.2.

Indstilling

4.1.2.

Indstilling

4.1.3.

Afbrydere

4.1.3.

Afbrydere

4.1.4.

Visuel virkningsgrad

4.2.	Positions- og markeringslygter

4.2.	Tilstand og virkemåde, lygteglassenes tilstand, farve og visuel virkningsgrad i forbindelse med:

4.2.1.

Tilstand og virkemåde

4.2.1.

Positions- og baglygter

4.2.2.

Farve og visuel virkningsgrad

4.2.2.

Stoplygter

4.2.3.

Retningsviserblinklygter

4.2.4.

Baklygter

4.2.5.

Tågelygter

4.2.6.

Bagnummerpladelygte

4.2.7.

Refleksanordninger

4.2.8.

Havariblink

4.3.	Stoplygter

4.3.1.

Tilstand og virkemåde

4.3.2.

Farve og visuel virkningsgrad

4.4.	Retningsviserblinklygter

4.4.1.

Tilstand og virkemåde

4.4.2.

Farve og visuel virkningsgrad

4.4.3.

Kontakter

4.4.4.

Blinkfrekvens

4.5.	Tågelygter for og bag

4.5.1.

Anbringelse

4.5.2.

Tilstand og virkemåde

4.5.3.

Farve og virkningsgrad

4.6.

Baklygter

4.6.1.

Tilstand og virkemåde

4.6.2.

Farve og visuel virkningsgrad

4.7.	Bagnummerpladelygte

4.8.	Refleksanordninger

—	tilstand og farve

4.9.	Signallamper

4.10.

Elektriske forbindelser mellem det trækkende køretøj og påhængsvogn eller sættevogn

4.11.

Elektriske kabler

5.	Aksler, hjul, dæk, affjedring

5.	Aksler, hjul, dæk, affjedring

5.1.

Aksler

5.1.

Aksler

5.2.	Hjul og dæk

5.2.	Hjul og dæk

5.3.	Affjedring

5.3.	Affjedring

6.	Chassis og dele fastgjort til chassis

6.	Chassis og dele fastgjort til chassis

6.1.	Chassis eller ramme og dertil fastgjorte dele

6.1.	Chassis eller ramme og dertil fastgjorte dele

6.1.1.

Almindelig tilstand

6.1.1.

Almindelig tilstand

6.1.2.

Udstødning og lyddæmper

6.1.2.

Udstødning og lyddæmper

6.1.3.

Brændstofbeholder og -ledninger

6.1.3.

Brændstofbeholder og -ledninger

6.1.4.

Bagkofangers geometriske kendetegn og tilstand, lastbiler

6.1.4.

Reservehjulets fastgørelsesanordning

6.1.5.

Reservehjulets fastgørelsesanordning

6.1.5.

Sammenkoblingsanordningens sikkerhed (hvis en sådan forefindes)

6.1.6.

Sammenkoblingsanordning på trækkende køretøjer, påhængsvogne og sættevogne

6.2.	Kabine og karrosseri

6.2.	Karrosseri

6.2.1.

Almindelig tilstand

6.2.1.

Tilstand

6.2.2.

Fastgørelse

6.2.2.

Døre og låse

6.2.3.

Døre og låse

6.2.4.

Gulv

6.2.5.

Førersæde

6.2.6.

Trinbræt

7.	Forskelligt udstyr

7.	Forskelligt udstyr

7.1.	Sikkerhedsseler

7.1.	Fastgøring af førersædet

7.2.	Ildslukker

7.2.	Fastgøring af batteriet

7.3.	Låse- og tyverisikringsanordninger

7.3.	Lydsignalapparat

7.4.	Advarselstrekant

7.4.	Advarselstrekant

7.5.	Forbindskasse

7.5.	Sikkerhedsseler

7.5.1.

Monteringssikkerhed

7.5.2.

Selernes tilstand

7.5.3.

Virkemåde

7.6.	Stopklods(er) til hjul

7.7.	Lydsignalapparat

7.8.	Speedometer

7.9.

Fartskriver (tilstedeværelse og forsegling)

—	kontrol af, at fartskrivers installationsplade er gyldig (hvis fartskriver er påbudt ifølge forordning (EØF) nr. 3821/85 (7)

—	i tvivlstilfælde kontrol af, at dækkenes omkreds eller dimensioner stemmer overens med oplysningerne på fartskriverens installationsplade

—	kontrol af, at fartskriverens forsegling er ubrudt og eventuel anden beskyttelse mod ulovlige indgreb er ubeskadiget, hvis dette er praktisk muligt

7.10.

Hastighedsbegrænsende anordning

—	kontrol af, at der forefindes hastighedsbegrænsende anordning, hvis den er påbudt ved direktiv 92/6/EØF (8)

—	kontrol af, at den hastighedsbegrænsende anordnings installationsplade er gyldig

—	kontrol af, at den hastighedsbegrænsende anordnings forsegling er ubrudt og eventuel anden beskyttelse mod ulovlige indgreb er ubeskadiget, hvis dette er praktisk muligt

—	kontrol af, at den hastighedsbegrænsende anordning forhindrer køretøjer, der er omhandlet i artikel 2 og 3 i direktiv 92/6/EØF, i at overskride de foreskrevne værdier, hvis dette er praktisk muligt

Gener

8.1.

Støj

8.1.

Støj

KØRETØJER I KATEGORI 1, 2, 3, 4, 5 OG 6

8.2. Udstødning

8.2.1. Motorkøretøjer, der er udstyret med benzindrevet motor med styret tænding

Hvis udstødningen ikke kontrolleres af et avanceret emissionskontrolsystem, såsom en trevejskatalysator med lambdasonde:

1.	Visuel inspektion af udstødningssystemet med henblik på kontrol af, at det er komplet, i tilfredsstillende stand og uden utætheder.

Visuel inspektion af et eventuelt emissionskontrolsystem, monteret af fabrikanten, med henblik på kontrol af, at det er komplet, i tilfredsstillende stand og uden utætheder.

Når motoren under hensyntagen til fabrikantens anvisninger er blevet driftsvarm, måles udstødningens indhold af kulilte (CO) med motoren i tomgangshastighed (ubelastet).

Udstødningsgassens maksimalt tilladte CO-indhold skal svare til det, der er angivet af motorkøretøjsfabrikanten. Hvis oplysningerne herom ikke foreligger, eller hvis medlemsstaternes kompetente myndigheder beslutter ikke at anvende disse oplysninger som referenceværdi, må udstødningens indhold af CO ikke overstige følgende:

i)	for køretøjer, der er registreret eller taget i brug første gang mellem den dato, hvor medlemsstaterne krævede, at køretøjerne skulle være i overensstemmelse med direktiv 70/220/EØF (9), og den 1. oktober 1986: 4,5 volumenprocent

ii)	for køretøjer, der er registreret eller taget i brug første gang efter den 1. oktober 1986: 3,5 volumenprocent.

Hvis udstødningen kontrolleres af et avanceret emissionskontrolsystem, såsom en trevejskatalysator med lambdasonde:

1.	Visuel inspektion af udstødningssystemet med henblik på kontrol af, at det er komplet, i tilfredsstillende stand og uden utætheder.

2.	Visuel inspektion af et eventuelt emissionskontrolsystem, monteret af fabrikanten, med henblik på kontrol af, at det er komplet, i tilfredsstillende stand og uden utætheder.

Bestemmelse af effektiviteten af køretøjets emissionskontrolsystem ved måling af lambdaværdien og CO-indholdet af udstødningsgassen i overensstemmelse med punkt 4 eller i overensstemmelse med de af fabrikantens valgte og godkendte fremgangsmåder på tidspunktet for typegodkendelsen. Motoren bør forinden gøres driftsvarm i henhold til motorkøretøjsfabrikantens anvisninger for hver enkelt kontrol.

Emissioner fra udstødningsrøret — grænseværdier

Udstødningsgassens maksimalt tilladte CO-indhold skal svare til det, der er angivet af motorkøretøjsfabrikanten.

Hvis oplysningerne herom ikke foreligger, må udstødningens indhold af CO ikke overstige følgende:

Måling ved tomgangshastighed:

Udstødningsgassens maksimalt tilladte CO-indhold må ikke overstige 0,5 volumenprocent, og for køretøjer, der er typegodkendt i henhold til grænseværdierne i linje A eller B i tabellen i punkt 5.3.1.4 i bilag I til direktiv 70/220/EØF, må CO-indholdet ikke overstige 0,3 volumenprocent. Hvis overholdelse af direktiv 70/220/EØF ikke er mulig, gælder ovenstående for køretøjer, der er registreret eller taget i brug første gang efter den 1. juli 2002

ii)

Måling ved et højere tomgangsomdrejningstal med ubelastet motor, idet motorens omdrejningstal mindst skal andrage 2 000 min-1:

CO-indhold: må ikke overstige 0,3 volumenprocent, og for køretøjer, der er typegodkendt i henhold til grænseværdierne i linje A eller B i tabellen i punkt 5.3.1.4 i bilag I til direktiv 70/220/EØF, må CO-indholdet ikke overstige 0,2 volumenprocent. Hvis indplacering i direktiv 70/220/EØF ikke er mulig, gælder ovenstående for køretøjer, der er registreret eller taget i brug første gang efter den 1. juli 2002.

Lambda: 1 ± 0,03 eller i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger

iii)

For motorkøretøjer, som er udstyret med egendiagnosesystemer i overensstemmelse med direktiv 70/220/EØF, kan medlemsstaterne som et alternativ til den kontrol, der er anført i nr. i), fastslå, om emissionssystemet fungerer korrekt ved at aflæse egendiagnosesystemets relevante værdier, samtidig med at det kontrolleres, at egendiagnosesystemet fungerer korrekt.

8.2.2. Motorkøretøjer, der er udstyret med kompressionstændingsmotor (dieselmotor)

a)	Udstødningsgassens røgtæthed måles ved fri acceleration (ubelastet fra tomgang til tophastighed) i frigear med tilsluttet kobling.

Klargøring af køretøjet:

1.	Køretøjet kan kontrolleres uden klargøring, selv om det af sikkerhedsgrunde bør påses, at motoren er varm og i forsvarlig mekanisk stand.

Bortset fra det i punkt d)5 angivne tilfælde kan et køretøj ikke kasseres, medmindre det er blevet klargjort efter følgende forskrifter:

Motoren skal være helt varm, f.eks. skal motoroliens temperatur målt ved hjælp af en sonde i målepindsrøret være mindst 80 °C eller normal driftstemperatur, hvis den er lavere, eller motorblokkens temperatur skal målt ved infrarødt strålingsniveau være på mindst en tilsvarende temperatur. Hvis denne måling ikke er mulig på grund af køretøjets konstruktion, kan motorens normale driftstemperatur konstateres ved hjælp af andre metoder, f.eks. ved, at motorventilatoren sætter i gang.

ii)	Udstødningssystemet renses ved mindst tre frie accelerationscyklusser eller ved en tilsvarende metode.

Kontrolprocedure:

1.	Visuel inspektion af et eventuelt emissionskontrolsystem, monteret af fabrikanten, med henblik på kontrol af, at det er komplet, i tilfredsstillende stand og uden utætheder.

2.	Motoren og eventuel turbolader sættes i tomgang, før hver enkelt fri accelerationscyklus påbegyndes. For dieselmotorer til tunge køretøjer betyder det, at der ventes mindst 10 sekunder, efter at gaspedalen er sluppet.

3.	De enkelte frie accelerationscyklusser påbegyndes ved, at gaspedalen hurtigt (dvs. på under 1 sekund) og i én bevægelse, men uden voldsomhed, trædes helt i bund for at opnå maksimal indsprøjtning fra indsprøjtningspumpen.

Under hver fri accelerationscyklus skal motoren nå tophastigheden eller, hvis køretøjet har automatisk gear, den hastighed, producenten har angivet, eller, hvis disse oplysninger ikke foreligger, totredjedele af tophastigheden, før gaspedalen slippes. Dette kan kontrolleres ved f.eks. at overvåge motorhastigheden eller ved at lade tilstrækkelig tid gå, fra gaspedalen trædes ned, til den slippes; det vil for køretøjer i kategori 1 og 2 i bilag I sige mindst 2 sekunder.

Grænseværdier:

1.	Røgtæthedsniveauet må ikke overstige det niveau, der er angivet på skiltet i overensstemmelse med direktiv 72/306/EØF (10).

Hvis disse oplysninger ikke foreligger, eller hvis medlemsstaternes kompetente myndigheder beslutter sig til ikke at anvende denne referenceværdi, må røgtæthedsniveauet ikke overstige det, der er angivet af fabrikanten, og heller ikke følgende grænseværdier for den maksimale absorptionskoefficient må overskrides:

Maksimal absorptionskoefficient:

—	indsugningsdieselmotorer: 2,5 m-1

—	turboladede dieselmotorer: 3,0 m-1

—

der gælder en grænseværdi på 1,5 m-1 for nedenstående køretøjer, som er typegodkendt i henhold til grænseværdierne i:

a)	linje B i tabellen i punkt 5.3.1.4 i bilag I til direktiv 70/220/EØF (lette dieselkøretøjer — Euro 4)

b)	linje B1 i tabellerne i punkt 6.2.1 i bilag I til direktiv 88/77/EØF (11) (tunge dieselkøretøjer — Euro 4)

c)	linje B2 i tabellerne i punkt 6.2.1 i bilag I til direktiv 88/77/EØF (tunge dieselkøretøjer — Euro 5)

d)	linje C i tabellerne i punkt 6.2.1 i bilag I til direktiv 88/77/EØF (tunge køretøjer — EEV)

eller grænseværdier i senere ændringer af direktiv 70/220/EØF, eller grænseværdier i senere ændringer af direktiv 88/77/EØF, eller tilsvarende værdier, hvis der anvendes en anden form for udstyr end det, der anvendes ved EF-typegodkendelsen.

Hvis overholdelse af punkt 5.3.1.4 i bilag I til direktiv 70/220/EØF eller af punkt 6.2.1 i bilag I til direktiv 88/77/EØF ikke er mulig, gælder ovenstående for køretøjer, der er registreret eller taget i brug første gang efter den 1. juli 2008.

3.	Køretøjer, der er registreret eller taget i brug første gang inden den 1. januar 1980, er fritaget for at opfylde disse krav.

Et køretøj må kun kasseres, hvis det aritmetiske gennemsnit af mindst tre frie accelerationscyklusser ligger over grænseværdien. Dette kan beregnes ved at se bort fra målinger, der afviger betydeligt fra det målte gennemsnit, eller resultatet af andre statistiske beregninger, som tager hensyn til målingernes spredning. Medlemsstaterne kan begrænse det maksimale antal kontrolcyklusser.

For at undgå unødvendig kontrol kan medlemsstaterne som undtagelse fra punkt 8.2.2, litra d), punkt 4, kassere køretøjer, hvis målte værdier ligger betydeligt over grænseværdien efter mindre end tre frie accelerationscyklusser eller efter den rensningscyklus (eller tilsvarende metode), der angives i punkt 8.2.2, litra b), punkt 2, nr. ii). For på samme måde at undgå unødvendig kontrol kan medlemsstaterne som undtagelse fra punkt 8.2.2, litra d), punkt 4, godkende køretøjer, hvis målte værdier ligger betydeligt under grænseværdien efter mindre end tre frie accelerationscyklusser eller efter den rensningscyklus (eller tilsvarende metode), der angives i punkt 8.2.2, litra b), punkt 2, nr. ii).

8.2.3. Kontroludstyr

Kontrollen med motorkøretøjers emissioner kræver anvendelse af kontroludstyr, der gør det muligt at foretage en nøjagtig kontrol af, om køretøjerne overholder de foreskrevne eller af fabrikanten angivne grænseværdier.

8.2.4. Hvis en køretøjstype ved EF-typegodkendelse ikke har kunnet overholde de grænseværdier, der er fastsat i dette direktiv, kan medlemsstaterne fastsætte forhøjede grænseværdier for denne køretøjstype på grundlag af bevismateriale fra fabrikanten. De underretter straks Kommissionen herom, som derefter underretter de øvrige medlemsstater.

KØRETØJER I KATEGORI 1, 2 OG 3

KØRETØJER I KATEGORI 4, 5 OG 6

8.3.	Radiostøjdæmpning

9.	Yderligere kontrolpunkter for køretøjer til offentlig personbefordring

9.1.	Nødudgang(e) (herunder hamre til knusning af ruder), (eller) nødudgangsskilt(e)

9.2.	Opvarmningsanlæg

9.3.	Luftforsyning

9.4.	Arrangement af siddepladser

9.5.	Indvendig belysning

10.	Identifikation af køretøjet

10.	Identifikation af køretøjet

10.1.

Nummerplade

10.1.

Nummerplade

10.2.

Stelnummer

10.2.

Stelnummer

(1) 48 % for kategori 1-køretøjer, som ikke har ABS monteret, eller som er typegodkendt inden den 1.10.1991 (datoen for forbud mod første ibrugtagning uden europæisk komponenttypegodkendelse) (direktiv 71/320/EØF).

(2) 45 % for køretøjer, der er registreret efter 1988 eller fra datoen for anvendelsen af direktiv 71/320/EØF, i medlemsstaternes nationale lovgivning, afhængigt af hvilken dato, der er den seneste.

(3) 43 % for sættevogne og kærrer, der er registreret efter 1988 eller fra datoen for anvendelsen af direktiv 71/320/EØF, i medlemsstaternes nationale lovgivning, afhængigt af hvilken dato, der er den seneste.

(4) 50 % for kategori 5-motorkøretøjer, der er registreret efter 1988 eller fra datoen for anvendelsen af direktiv 71/320/EØF, i medlemsstaternes nationale lovgivning, afhængigt af hvilken dato, der er den seneste.

(5) Referenceværdien for køretøjets aksel er den bremsevirkning (udtrykt i newton), der er nødvendig for at opnå den foreskrevne minimumsbremsekraft ved den særlige vægt, motorkøretøjet har på kontroltidspunktet.

(6) For kategori 2 og 5-motorkøretøjer vil minimumsvirkningen for nødbremser være 2,2 m/s2 (eftersom bremsevirkningen for nødbremser ikke blev berørt i direktiv 71/320/EØF).

(7) Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 af 20. december 1985 om kontrolapparatet inden for vejtransport (EFT L 370 af 31.12.1985, s. 8).

(8) Rådets direktiv 92/6/EØF af 10. februar 1992 om montering og anvendelse af hastighedsbegrænsende anordninger i visse klasser af motorkøretøjer i Fællesskabet (EFT L 57 af 2.3.1992, s. 27).

(9) Rådets direktiv 70/220/EØF af 20. marts 1970 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger mod luftforurening forårsaget af emissioner fra motorkøretøjer (EFT L 76 af 6.4.1970, s. 1).

(10) Rådets direktiv 72/306/EØF af 2. august 1972 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger mod emissionen af forurenende stoffer fra dieselmotorer til fremdrift af køretøjer (EFT L 190 af 20.8.1972, s. 1).

(11) Rådets direktiv 88/77/EØF af 3. december 1987 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om foranstaltninger mod emission af forurenende luftarter fra motorer med kompressionstænding til fremdrift af køretøjer og emission af forurenende luftarter fra køretøjsmotorer med styret tænding, som benytter naturgas eller autogas (LPG) som brændstof (EFT L 36 af 9.2.1988, s. 33).

BILAG III

DEL A

Ophævet direktiv med oversigt over ændringer

(jf. artikel 10)

Rådets direktiv 96/96/EF (EFT L 46 af 17.2.1997, s. 1)
Kommissionens direktiv 1999/52/EF (EFT L 142 af 5.6.1999, s. 26)
Kommissionens direktiv 2001/9/EF (EFT L 48 af 17.2.2001, s. 18)
Kommissionens direktiv 2001/11/EF (EFT L 48 af 17.2.2001, s. 20)
Kommissionens direktiv 2003/27/EF (EUT L 90 af 8.4.2003, s. 41)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1)	Udelukkende bilag III, punkt 68

DEL B

Frister for gennemførelse i national ret

(jf. artikel 10)

Direktiv	Gennemførelsesfrist
96/96/EF	9. marts 1998
1999/52/EF	30. september 2000
2001/9/EF	9. marts 2002
2001/11/EF	9. marts 2003
2003/27/EF	1. januar 2004

BILAG IV

SAMMENLIGNINGSTABEL

Direktiv 96/96/EF	Nærværende direktiv
Artikel 1-4	Artikel 1-4
Artikel 5, indledende tekst	Artikel 5, indledende tekst
Artikel 5, første til syvende led	Artikel 5, litra a)-g)
Artikel 6	—
Artikel 7	Artikel 6, stk. 1
—	Artikel 6, stk. 2
Artikel 8, stk. 1	Artikel 7, stk. 1
Artikel 8, stk. 2, første afsnit	Artikel 7, stk. 2
Artikel 8, stk. 2, andet afsnit	—
Artikel 8, stk. 3	—
Artikel 9, stk. 1	—
Artikel 9, stk. 2	Artikel 8
Artikel 10	—
Artikel 11, stk. 1	—
Artikel 11, stk. 2	Artikel 9
Artikel 11, stk. 3	—
—	Artikel 10
Artikel 12	Artikel 11
Artikel 13	Artikel 12
Bilag I og II	Bilag I og II
Bilag III og IV	—
—	Bilag III
—	Bilag IV

6.6.2009

Den Europæiske Unions Tidende

L 141/29

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/42/EF

af 6. maj 2009

om statistisk registrering af godstransport og passagerbefordring ad søvejen

(omarbejdning)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 285, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

efter proceduren i traktatens artikel 251 (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Rådets direktiv 95/64/EF af 8. december 1995 om statistisk registrering af godstransport og passagerbefordring ad søvejen (2) er blevet ændret væsentligt ved flere lejligheder (3). Da der skal foretages yderligere ændringer, bør direktivet af hensyn til klarheden omarbejdes.

(2)

Med henblik på udførelsen af de opgaver, der er pålagt den inden for rammerne af den fælles søtransportpolitik, bør Kommissionen (Eurostat) have adgang til sammenlignelige, pålidelige, synkroniserede og regelmæssige statistikker om omfanget og udviklingen af godstransport og passagerbefordring ad søvejen til og fra Fællesskabet, medlemsstaterne imellem og i medlemsstaterne.

(3)	Ligeledes er det vigtigt for medlemsstaterne og virksomhederne, at de har et godt kendskab til søtransportmarkedet.

(4)	Der kan oprettes et integreret system, som kan producere pålidelige, kompatible og ajourførte oplysninger ved at indsamle statistiske fællesskabsdata på et sammenligneligt eller harmoniseret grundlag.

(5)	Data vedrørende godstransport og passagerbefordring ad søvejen bør gøres sammenlignelige mellem medlemsstaterne indbyrdes og mellem de forskellige transportformer.

(6)

I overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet er udarbejdelsen af fælles statistiske normer, som gør det muligt at producere harmoniserede oplysninger, en opgave, som kun kan udføres effektivt på fællesskabsplan. Indsamlingen af oplysninger i de enkelte medlemsstater forestås af de organer og institutioner, der er ansvarlige for udarbejdelsen af de officielle statistikker.

(7)	De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af nærværende direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (4).

(8)

Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelse til at vedtage visse detaljerede regler til gennemførelse af dette direktiv. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, herunder ved at supplere det med nye ikke-væsentlige bestemmelser, skal foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.

(9)	De nye bestemmelser, der indføres ved dette direktiv, vedrører kun udvalgsproceduren. Det er derfor ikke nødvendigt, at de gennemføres af medlemsstaterne.

(10)	Dette direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til fristerne for gennemførelse af direktivet i bilag IX, del B, i national ret —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Indsamling af statistiske data

Medlemsstaterne indsamler statistiske data vedrørende godstransport og passagerbefordring med søgående skibe, der anløber havne på deres område.

Artikel 2

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

a) »Godstransport og passagerbefordring ad søvejen«: transport af gods og befordring af passagerer med skibe på rejser, der helt eller delvis foregår til søs.

Dette direktivs anvendelsesområde omfatter ligeledes gods, der

Bunkring og proviantering af skibe er ikke omfattet af dette direktivs anvendelsesområde.

b) »Søgående skib«: ethvert skib med undtagelse af skibe, der udelukkende sejler i indre farvande eller i smult vande, i områder, hvor havnebestemmelser finder anvendelse, eller i områder, som grænser umiddelbart op hertil.

Fiskerfartøjer og skibe til forarbejdning af fisk, samt boreskibe, bugserbåde, sandpumpere, havforskningsskibe, krigsskibe og skibe, som udelukkende anvendes til ikke-kommercielle formål, omfattes ikke af dette direktivs anvendelsesområde

c) »havn«: lokalitet udstyret med anlæg, hvor handelsskibe kan fortøjes og losse eller laste gods samt ud- eller indskibe passagerer

d) »søtransportoperatørens nationalitet«: nationaliteten i det land, hvor det faktiske hjemsted for transportoperatørens kommercielle virksomhed er beliggende

e) »søtransportoperatør«: enhver person, som indgår, eller på hvis vegne der indgås en kontrakt om transport af gods eller befordring af passagerer ad søvejen med en befragter eller en passager.

Artikel 3

Karakteristika ved dataindsamlingen

1. Medlemsstaterne indsamler data, der vedrører følgende områder:

a)	oplysninger om gods og passagerer

b)	oplysninger om skibet.

Skibe med en bruttotonnage på mindre end 100 kan udelukkes fra dataindsamlingen.

2. De omhandlede karakteristika ved dataindsamlingen, dvs. de statistiske variabler for hvert område, nomenklaturer for deres klassificering samt observationshyppigheden, fremgår af bilag I-VIII.

3. Indsamlingen af oplysninger baseres så vidt muligt på eksisterende kilder for derved at begrænse den byrde, der påhviler respondenterne.

4. Kommissionen tilpasser dataindsamlingens karakteristika og indholdet af bilag I-VIII til den økonomiske og tekniske udvikling, for så vidt en sådan tilpasning ikke medfører nogen væsentlig forøgelse af udgifterne for medlemsstaterne og/eller af den byrde, der påhviler respondenterne.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 10, stk. 3.

Artikel 4

Havne

1. Med henblik på dette direktiv udarbejder Kommissionen en liste over havne med kode- og registernumre efter lande og havkystzoner.

Denne foranstaltning, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 10, stk. 3.

2. På den i stk. 1 nævnte liste udvælger hver medlemsstat de havne, hvor der årligt behandles mere end en million tons gods eller registreres flere end 200 000 passagerbevægelser.

Detaljerede oplysninger leveres for hver udvalgt havn i overensstemmelse med bilag VIII for de områder (gods, passagerer), hvor havnen opfylder udvælgelseskriteriet, og eventuelt summariske data for det andet område.

3. For de havne på listen, der ikke er udvalgte, leveres summariske data i overensstemmelse med bilag VIII, datasæt A3.

Artikel 5

Statistikkernes præcision

De metoder, der anvendes ved indsamling af data, skal være således udviklede, at fællesskabsstatistikker om søtransport udviser den præcision, der er nødvendig for de statistiske datasæt i bilag VIII.

Kommissionen udarbejder præcisionsnormerne.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 10, stk. 3.

Artikel 6

Behandling af resultaterne fra dataindsamlingen

Medlemsstaterne behandler de i henhold til artikel 3 indsamlede statistiske oplysninger således, at der fremkommer sammenlignelige statistikker, som opfylder den i artikel 5 omhandlede præcisionsnorm.

Artikel 7

Fremsendelse af resultaterne fra dataindsamlingen

1. Medlemsstaterne sender Kommissionen (Eurostat) resultaterne fra den i artikel 3 nævnte fra dataindsamling, inklusive de data, medlemsstaterne har erklæret fortrolige i medfør af national lovgivning eller national praksis vedrørende statistisk fortroligt materiale, i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 af 11. marts 2009 om europæiske statistikker (5).

2. Resultaterne fremsendes i overensstemmelse med de statistiske datasæts struktur, der er defineret i bilag VIII. De tekniske detaljer vedrørende fremsendelsen af resultaterne fastsættes efter forvaltningsproceduren i artikel 10, stk. 2.

3. Fremsendelsen af resultaterne finder sted inden for en frist på fem måneder at regne fra slutningen af observationsperioden for de oplysninger, der fremsendes kvartalsvis, og otte måneder for de oplysninger, der fremsendes årligt.

Første fremsendelse dækker første kvartal i året 1997.

Artikel 8

Rapporter

Medlemsstaterne sender Kommissionen (Eurostat) alle relevante oplysninger om de metoder, der er anvendt ved udarbejdelsen af data. Endvidere meddeler medlemsstaterne, hvor det er relevant, Kommissionen væsentlige ændringer i de anvendte indsamlingsmetoder.

Artikel 9

Formidling af statistiske data

Kommissionen (Eurostat) udsender relevante statistiske data med samme hyppighed som gælder for fremsendelsen af resultaterne.

Bestemmelserne om Kommissionens (Eurostats) offentliggørelse eller formidling af statistiske data vedtages efter forvaltningsproceduren i artikel 10, stk. 2.

Artikel 10

Udvalgsprocedure

1. Kommissionen bistås af Udvalget for Det Europæiske Statistiske System, der er nedsat ved forordning (EF) nr. 223/2009.

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Perioden i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.

3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Artikel 11

Meddelelse af nationale retsforskrifter

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 12

Ophævelse

Direktiv 95/64/EF, som ændret ved de retsakter, der er nævnt i bilag IX, del A, ophæves, uden at dette berører medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til fristerne for gennemførelse af direktivet i bilag IX, del B, i national ret.

Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til nærværende direktiv og læses efter sammenligningstabellen i bilag X.

Artikel 13

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 14

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Strasbourg, den 6. maj 2009.

På Europa-Parlamentets vegne

H.-G. PÖTTERING

Formand

På Rådets vegne

J. KOHOUT

Formand

(1) Europa-Parlamentets udtalelse af 21.10.2008 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 23.4.2009.

(2) EFT L 320 af 30.12.1995, s. 25.

(3) Jf. bilag IX, del A.

(4) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

(5) EUT L 87 af 31.3.2009, s. 164.

BILAG I

VARIABLER OG DEFINITIONER

1. Statistiske variabler

a) Oplysninger vedrørende gods og passagerer

—	godsets bruttovægt i tons

—	fragttype ifølge den i bilag II anførte nomenklatur

—	varegruppe ifølge den i bilag III anførte nomenklatur

—	indberettende havn

—	ind- eller udgående sejlretning

—	for indgående gods: indskibningshavn (dvs. den havn, hvor ladningen er taget om bord på det skib, hvormed den er ankommet til den indberettende havn), hvortil benyttes de individuelle EØS-havne, der er beskrevet i listen over havne og, uden for EØS, de havkystzoner, der er beskrevet i bilag IV

—	for udgående gods: udskibningshavn (dvs. den havn, hvor ladningen er udlosset fra det skib, hvormed den har forladt den indberettende havn), hvortil benyttes de individuelle EØS-havne, der er beskrevet i listen over havne og, uden for EØS, de havkystzoner, der er beskrevet i bilag IV

—	antal passagerer, der har påbegyndt eller afsluttet en overfart/sørejse, samt af krydstogtspassagerer på turistbesøg.

For gods befordret i container eller ro-ro-enheder noteres endvidere følgende karakteristika:

—	samlet antal containere (lastede og tomme)

—	antal tomme containere

—	samlet antal mobile enheder (ro-ro-enheder) (lastede og tomme)

—	antal tomme mobile enheder (ro-ro-enheder).

b) Oplysninger vedrørende skibe

—	antal skibe

—	skibenes tons dødvægt (deadweight) eller bruttotonnage

—	skibenes registreringsland eller -område ifølge den i bilag V anførte nomenklatur

—	skibstype ifølge den i bilag VI anførte nomenklatur

—	skibenes størrelsesklasse ifølge den i bilag VII anførte nomenklatur.

2. Definitioner

»Transportcontainer«: transportenhed:

1)	i holdbar udførelse og følgelig solid nok til at tåle mangeartede anvendelser

2)	konstrueret således, at det er lettere at transportere gods med et eller flere transportmidler uden omladning

3)	udstyret med anordninger, der forenkler håndteringen og specielt overførslen fra et transportmiddel til et andet

4)	konstrueret således, at den kan fyldes og tømmes

5)	med en længde på mindst 20 fod.

»Ro-ro-enhed«: køretøj til godstransport, såsom lastbil, påhængskøretøj eller sættevogn, der kan køres eller trækkes om bord på et skib. Påhængskøretøjer, der tilhører havne eller skibe, er omfattet af denne definition. Nomenklaturerne skal følge henstilling EØF-FN nr. 21 »Codes for types of cargo, packages, and packaging materials« (Koder til transportmidler).

c)	»Containergods«: godscontainere eller tomme containere, der ind- eller udskibes fra det skib, som fragter dem ad søvejen.

d)	»Ro-ro-gods«: containergods og andet gods på køretøjer, der kører om bord på eller fra borde fra det skib, der fragter dem ad søvejen.

e)	»Godsets bruttovægt«: vægten af godset inklusive emballage, men eksklusive containernes og ro-ro-enhedernes taravægt.

»Dødvægt (DWT)«: forskellen i tons mellem et skibs deplacement ved sommerfribord i vand med en vægtfylde på 1,025 og skibets egenvægt, dvs. dets deplacement i tons uden brændstof, smøreolie, last, vandballast, ferskvand og drikkevand i tanke, proviant samt passagerer, besætningsmedlemmer og deres ejendele.

g)	»Bruttotonnage«: mål for et skibs samlede størrelse fastlagt i overensstemmelse med den internationale konvention af 1969 om måling af skibe.

h)	»Krydstogtspassager«: skibspassager, der foretager en sørejse med et krydstogtsskib. Omfatter ikke passagerer på skibe, der foretager endagssejladser.

»Krydstogtsskib«: passagerskib, der har til formål at give passagererne en fuldstændig turistoplevelse. Alle passagerer har kabiner, og skibet er udstyret med underholdningsfaciliteter. Omfatter ikke skibe, der fungerer som almindelige færger, selv om nogle af passagererne betragter sejladsen som et krydstogt. Omfatter heller ikke skibe, der transporterer gods, og som kun kan medtage nogle få passagerer med egne kabiner, eller skibe, der udelukkende er beregnet til endagssejladser.

j)	»Krydstogtspassagers turistbesøg« kortvarigt besøg, som en krydstogtspassager, der bevarer sin kabine om bord, aflægger på en turistattraktion i tilknytning til en havn.

BILAG II

KLASSIFICERING AF FRAGTTYPE

Kategori (1)	1-cifret kode	2-cifret kode	Beskrivelse	Tonnage	Antal
Flydende styrtgods	1	1X	Styrtgods, flydende (ikke fragtenhed)	X
		11	Flydende gas	X
		12	Råolie	X
		13	Olieprodukter	X
		19	Andet flydende styrtgods	X
Fast styrtgods	2	2X	Styrtgods, fast (ikke fragtenhed)	X
		21	Malm	X
		22	Kul	X
		23	Landbrugsprodukter (f.eks. korn, soja, tapioka)	X
		29	Andet tørt styrtgods	X
Containere	3	3X	Gods i store containere	X (2)	X
		31	Fragtenheder på 20 fod	X (2)	X
		32	Fragtenheder på 40 fod	X (2)	X
		33	Fragtenheder på > 20 fod og > 40 fod	X (2)	X
		34	Fragtenheder på > 40 fod	X (2)	X
Ro-ro (selvfremdrevne)	5	5X	Mobile selvfremdrevne enheder	X	X
		51	Motorkøretøjer til godstransport med anhængere	X (2)	X
		52	Personbiler og motorcykler med påhængsvogne og campingvogne		X (3)
		53	Busser		X (3)
		54	Motorkøretøjer som handelsvare (herunder køretøjer i import/eksport)	X	X (3)
		56	Levende dyr	X	X (3)
		59	Andre mobile selvfremdrevne enheder	X	X
Ro-ro (ikke selvfremdrevne)	6	6X	Mobile ikke selvfremdrevne enheder	X	X
		61	Uledsagede sættevogne og påhængsvogne	X (2)	X
		62	Uledsagede campingvogne og andre landbrugs- og industrikøretøjer til transport ad landevejen		X (3)
		63	Jernbanevogne, specielle havn-havn-vogne og pramme til godstransport befordret med skibe	X (2)	X
		69	Andre mobile ikke selvfremdrevne enheder	X	X
Andet stykgods (inklusive små containere)	9	9X	Anden fragt — ikke klassificeret andetsteds	X
		91	Skovprodukter	X
		92	Jern- og stålprodukter	X
		99	Andet stykgods	X

(1) Disse kategorier er kompatible med henstilling nr. 21 fra FN's Økonomiske Kommission for Europa.

(2) Den registrerede mængde er godsets bruttovægt inklusive emballage, men eksklusive vægten af containere og ro-ro-enheder.

(3) Udelukkende samlet antal enheder.

BILAG III

NST 2007

Hovedgruppe	Beskrivelse
01	Produkter fra landbrug, jagt og skovbrug; fisk og fiskeprodukter
02	Stenkul og brunkul; råolie og naturgas
03	Metalmalm og produkter af anden råstofudvinding; tørv; uran og thorium
04	Fødevarer, drikkevarer og tobaksprodukter
05	Tekstiler og beklædningsartikler; læder og lædervarer
06	Træ og varer af træ og kork (undtagen møbler); varer af strå og flettematerialer; papirmasse, papir og papirvarer; trykt materiale og indspillede medier
07	Koks og raffinerede mineralolieprodukter
08	Kemiske produkter og kemofibre; gummi- og plastprodukter; nukleart brændsel
09	Andre ikke-metalholdige mineralske produkter
10	Metal: færdige metalprodukter, undtagen maskiner og udstyr
11	Maskiner og udstyr i.a.n.; kontormaskiner og computere; elektriske maskiner og apparater i.a.n.; telemateriel; medicinske instrumenter, præcisionsinstrumenter og optiske instrumenter; ure
12	Transportmidler
13	Møbler; andre færdigvarer i.a.n.
14	Sekundære råmaterialer; kommunalt affald og andet affald
15	Breve, pakker
16	Udstyr og materiel til godstransport
17	Gods, der flyttes i forbindelse med privat flytning og kontorflytning; bagage, der transporteres adskilt fra passagerer; motorkøretøjer, der flyttes med henblik på reparation; andet gods, der ikke er bestemt til markedet i.a.n.
18	Samlegods: en blanding af forskellige typer gods, som transporteres samlet
19	Uidentificerbart gods: gods, som af en hvilken som helst grund ikke kan identificeres og derfor ikke kan henføres under gruppe 01-16
20	Andet gods i.a.n.

BILAG IV

HAVKYSTZONER

Som nomenklatur skal anvendes den gældende geonomenklatur (den statistiske lande- og områdefortegnelse for Fællesskabets udenrigshandel og for samhandelen mellem dets medlemsstater, opstillet i henhold til artikel 9 i Rådets forordning (EF) nr. 1172/95 af 22. maj 1995 om statistikker over Fællesskabets og dets medlemsstaters udveksling af goder med tredjelande (1)) for det år, dataene vedrører.

Koden består af fire tegn: ISO alfa-2-standardkoden for hvert land fra koden i ovennævnte nomenklatur efterfulgt af 2 nuller (f.eks. kode GR00 for Grækenland) undtagen for de lande, som er opdelt i flere havkystzoner. Disse er kendetegnet ved et fjerde tegn, som ikke må være nul (fra 1 til 7), som angivet nedenfor:

Kode	Havkystzoner
FR01	Frankrig: Atlanterhavet/Nordsøen
FR02	Frankrig: Middelhavet
FR03	De franske oversøiske departementer: Fransk Guyana
FR04	De franske oversøiske departementer: Martinique og Guadeloupe
FR05	De franske oversøiske departementer: Réunion
DE01	Tyskland: Nordsøen
DE02	Tyskland: Østersøen
DE03	Tyskland: Indland
GB01	Det Forenede Kongerige
GB02	Øen Man
GB03	De Britiske Kanaløer
ES01	Spanien: Atlanterhavet (Nord)
ES02	Spanien: Middelhavet og Atlanterhavet (Syd), herunder Balearerne og De Kanariske Øer
SE01	Sverige: Østersøen
SE02	Sverige: Nordsøen
TR01	Tyrkiet: Sortehavet
TR02	Tyrkiet: Middelhavet
RU01	Rusland: Sortehavet
RU02	Rusland: Østersøen
RU03	Rusland: Asien
MA01	Marokko: Middelhavet
MA02	Marokko: Vestafrika
EG01	Egypten: Middelhavet
EG02	Egypten: Det Røde Hav
IL01	Israel: Middelhavet
IL02	Israel: Det Røde Hav
SA01	Saudi Arabien: Det Røde Hav
SA02	Saudi Arabien: Persiske Golf
US01	Amerikas Forenede Stater: Nordatlanten
US02	Amerikas Forenede Stater: Sydatlanten
US03	Amerikas Forenede Stater: Golfen
US04	Amerikas Forenede Stater: Sydlige Stillehav
US05	Amerikas Forenede Stater: Nordlige Stillehav
US06	Amerikas Forenede Stater: De Store Søer
US07	Puerto Rico
CA01	Canada: Atlanterhavet
CA02	Canada: De Store Søer og øvre St. Lawrence
CA03	Canada: Vestkysten
CO01	Colombia: Nordkysten
CO02	Colombia: Vestkysten
	Med supplerende koder
ZZ01	Offshoreanlæg
ZZ02	Aggregater og i.a.n.

(1) EFT L 118 af 25.5.1995, s. 10.

BILAG V

SKIBETS REGISTRERINGSNATIONALITET

Koden består af fire tegn: ISO alfa-2-standardkoden for hvert land fra koden i ovennævnte nomenklatur efterfulgt af 2 nuller (f.eks. kode GR00 for Grækenland) undtagen for de lande, som har flere registre, hvilket er angivet med et fjerde tegn (ikke nul) som vist nedenfor.

FR01	Frankrig
FR02	Fransk Antarktis (herunder Kerguelen-øerne)
IT01	Italien — primært register
IT02	Italien — internationalt register
GB01	Det Forenede Kongerige
GB02	Øen Man
GB03	De Britiske Kanaløer
GB04	Gibraltar
DK01	Danmark
DK02	Danmark (DIS)
PT01	Portugal
PT02	Portugal (MAR)
ES01	Spanien
ES02	Spanien (Rebeca)
NO01	Norge
NO02	Norge (NIS)
US01	Amerikas Forenede Stater
US02	Puerto Rico

BILAG VI

NOMENKLATUR FOR SKIBSTYPE (ICST-COM)

	Type	Indbefattede kategorier for hver skibstype
10	Flydende styrtegods	Olietankskibe Kemikalietankskibe Gastankskibe Tanklægtere Andre tankskibe
20	Tørt styrtegods	Bulk/olie carrier Bulk carrier
31	Containere	Containerskibe
32	Specialskibe	Lægtermoderskibe Kemikalieskibe Skibe til transport af bestrålet brændsel Kreaturbåde Skibe til transport af køretøjer Andre specialskibe
33	Stykgodsskibe, uspecificerede varer	Køleskibe Bilfærger Ro-ro-containerskibe Ro-ro-skibe til anden fragt »Stykgods-«/passagerskibe »Stykgods-«/containerskibe »Stykgods-«skibe med et enkelt dæk »Stykgods-«skibe med flere dæk
34	Pramme/lægtere til tørlast	Pram med dæk Selvlossepram LASH-pram (Sea-bee-type) Åben tørlastpram Lukket tørlastpram Andre tørlastpramme, ikke andetsteds defineret
35	Passagerer	Passagerskibe (undtagen krydstogtskibe)
36	Krydstogtspassagerer	Krydstogtsskibe
41	Fiskeri	Fiskerfartøjer (1) Skibe til forarbejdning af fisk (1)
42	Offshoreanlæg	Boreskibe (1) Forsyning af platforme (1)
43	Bugserfartøjer	Bugserbåde (trækkende) (1) Andre bugserbåde (1)
49	Diverse	Havforskningsskibe (1) Sandpumpere (1) Andre skibe og både, ikke andetsteds defineret (1)
XX	Ukendt	Ukendt skibstype

(1) Ikke omfattet af dette direktiv.

BILAG VII

SKIBENES STØRRELSESKLASSE

i tons dødvægt (DWT) eller i bruttotonnage (BT)

Denne nomenklatur vedrører udelukkende skibe med en bruttotonnage på 100 eller derover.

Gruppe	Nederste grænse		Øverste grænse
Gruppe	DWT	BT	DWT	BT
01	—	100	indtil 499	indtil 499
02	500	500	999	999
03	1 000	1 000	1 999	1 999
04	2 000	2 000	2 999	2 999
05	3 000	3 000	3 999	3 999
06	4 000	4 000	4 999	4 999
07	5 000	5 000	5 999	5 999
08	6 000	6 000	6 999	6 999
09	7 000	7 000	7 999	7 999
10	8 000	8 000	8 999	8 999
11	9 000	9 000	9 999	9 999
12	10 000	10 000	19 999	19 999
13	20 000	20 000	29 999	29 999
14	30 000	30 000	39 999	39 999
15	40 000	40 000	49 999	49 999
16	50 000	50 000	79 999	79 999
17	80 000	80 000	99 999	99 999
18	100 000	100 000	149 999	149 999
19	150 000	150 000	199 999	199 999
20	200 000	200 000	249 999	249 999
21	250 000	250 000	299 999	299 999
22	≥300 000	≥300 000	—	—
NB: Såfremt skibe med bruttotonnage under 100 skulle blive medtaget i medfør af direktivet, vil de få tildelt gruppekoden »99«.

BILAG VIII

DE STATISTISKE DATASÆTS STRUKTUR

I de datasæt, der er specificeret i dette bilag, defineres hyppigheden af de statistikker om søtransport, som Fællesskabet ønsker. Hvert sæt definerer en krydsfordeling over et begrænset antal dimensioner på forskellige niveauer af nomenklaturerne med aggregering i alle andre dimensioner, og for hvilken statistikker af god kvalitet er nødvendige.

Betingelserne for indsamlingen af datasæt B1 fastlægges af Rådet på forslag af Kommissionen under hensyn til resultaterne af den pilotundersøgelse, der er gennemført i henhold til artikel 10.

SUMMARISKE OG DETALJEREDE STATISTIKKER

—	De datasæt, der for de udvalgte havne skal fremsendes for varer og passagerer, er A1, A2, B1, C1, D1, E1, F1 og/eller F2.

—	De datasæt, der for de udvalgte havne skal fremsendes for varer, men ikke for passagerer, er A1, A2, A3, B1, C1, E1, F1 og/eller F2.

—	De datasæt, der for de udvalgte havne skal fremsendes for passagerer, men ikke for varer, er A3, D1, F1 og/eller F2.

—	De datasæt, der skal fremsendes for udvalgte og ikke-udvalgte havne (for varer eller for passagerer), er A3.

Datasæt A1	:	Søtransporter i de største europæiske havne efter havn, fragttype og relation
Hyppighed	:	Kvartalsvis

	Variabler	Koder	Nomenklatur
Dimensioner	Datasæt	2 alfanumeriske tegn	A1
	Referenceår	4 alfanumeriske tegn	(f.eks. 1997)
	Referencekvartal	1 alfanumerisk tegn	(1, 2, 3, 4)
	Indberettende havn	5 alfanumeriske tegn	Udvalgte EØS-havne i havnelisten
	Retning	1 alfanumerisk tegn	Ind-/udgående (1, 2)
	Laste-/lossehavn	5 alfanumeriske tegn	EØS-havne i havnelisten
	Relation	4 alfanumeriske tegn	Havkystzoner, bilag IV
	Fragttype	1 alfanumerisk tegn	Fragttype, bilag II
Data: Godsets bruttovægt i tons.

Datasæt A2	:	Søtransporter, der ikke befordres i containere eller mobile enheder, i de største europæiske havne efter havn, fragttype og relation
Hyppighed	:	Kvartalsvis

	Variabler	Koder	Nomenklatur
Dimensioner	Datasæt	2 alfanumeriske tegn	A2
	Referenceår	4 alfanumeriske tegn	(f.eks. 1997)
	Referencekvartal	1 alfanumerisk tegn	(1, 2, 3, 4)
	Indberettende havn	5 alfanumeriske tegn	Udvalgte EØS-havne i havnelisten
	Retning	1 alfanumerisk tegn	Ind-/udgående (1, 2)
	Ind-/udgående (1, 2)	5 alfanumeriske tegn	EØS-havne i havnelisten
	Relation	4 alfanumeriske tegn	Havkystzoner, bilag IV
	Fragttype	2 alfanumeriske tegn	Fragttype, bilag II (eksklusive containere og ro-ro-enheder) (underkategori 1X, 11, 12, 13, 19, 2X, 21, 22, 23, 29, 9X, 91, 92 og 99)
Data: Godsets bruttovægt i tons.

Datasæt A3	:	Data vedrørende både udvalgte havne og havne, for hvilke detaljerede statistikker ikke kræves (jf. artikel 4, stk. 3)
Hyppighed	:	Årlig

Variabler

Koder

Nomenklatur

Dimensioner

Datasæt

2 alfanumeriske tegn

Referenceår

4 alfanumeriske tegn

(f.eks. 1997)

Referencekvartal

1 alfanumerisk tegn

(0)

Indberettende havn

5 alfanumeriske tegn

Alle havne i havnelisten

Retning

1 alfanumerisk tegn

Ind-/udgående (1, 2)

Data:

Godsets bruttovægt i tons.

Antal passagerer (undtagen krydstogtspassagerer).

Antal krydstogtspassagerer, som påbegynder og afslutter et krydstogt.

Antal krydstogtspassagerer på turistbesøg: retning: kun indgående (1) — (frivillig).

Datasæt B1	:	Søtransporter i de største europæiske havne efter havn, fragttype, vare og relation
Hyppighed	:	Årligt

	Variabler	Koder	Nomenklatur
Dimensioner	Datasæt	2 alfanumeriske tegn	B1
	Referenceår	4 alfanumeriske tegn	(f.eks. 1997)
	Referencekvartal	1 alfanumerisk tegn	(0)
	Indberettende havn	5 alfanumeriske tegn	Udvalgte EØS-havne i havnelisten
	Retning	1 alfanumerisk tegn	Ind-/udgående (1, 2)
	Ind-/udgående (1, 2)	5 alfanumeriske tegn	EØS-havne i havnelisten
	Relation	4 alfanumeriske tegn	Havkystzoner, bilag IV
	Fragttype	1 alfanumerisk tegn	Fragttype, bilag II
	Vare	2 alfanumeriske tegn	Varenomenklatur, bilag III
Data: Godsets bruttovægt i tons.

Datasæt C1	:	Søtransporter, i containere eller ro-ro-enheder, i de største europæiske havne efter havn, fragttype, relation og lasteforhold
Hyppighed	:	Kvartalsvis

Variabler

Koder

Nomenklatur

Dimensioner

Datasæt

2 alfanumeriske tegn

Referenceår

4 alfanumeriske tegn

(f.eks. 1997)

Referencekvartal

1 alfanumerisk tegn

(1, 2, 3, 4)

Indberettende havn

5 alfanumeriske tegn

Udvalgte EØS-havne i havnelisten

Retning

1 alfanumerisk tegn

Ind-/udgående (1, 2)

5 alfanumeriske tegn

EØS-havne i havnelisten

Relation

4 alfanumeriske tegn

Havkystzoner, bilag IV

Fragttype

2 alfanumeriske tegn

Fragttype, bilag II (kun container og ro-ro-enheder) (underkategori 3X, 31, 32, 33, 34, 5X, 51, 52, 53, 54, 56, 59, 6X, 61, 62, 63 og 69)

Data:

Godsets bruttovægt i tons (fragttype: underkategori 3X, 31, 32, 33, 34, 5X, 51, 54, 56, 59, 6X, 61, 62, 63 og 69).

Antal enheder (fragttype: underkategori 3X, 31, 32, 33, 34, 5X, 51, 52, 53, 54, 56, 59, 6X, 61, 62, 63 og 69).

Antal tomme enheder (fragttype: underkategori 3X, 31, 32, 33, 34, 5X, 51, 59, 6X, 61, 63 og 69).

Datasæt D1	:	Passagerbefordring i de største europæiske havne efter relation
Hyppighed	:	Kvartalsvis

	Variabler	Koder	Nomenklatur
Dimensioner	Datasæt	2 alfanumeriske tegn	D1
	Referenceår	4 alfanumeriske tegn	(f.eks. 1997)
	Referencekvartal	1 alfanumerisk tegn	(1, 2, 3, 4)
	Indberettende havn	5 alfanumeriske tegn	Udvalgte EØS-havne i havnelisten
	Retning	1 alfanumerisk tegn	Ind-/udgående (1, 2)
	Ind-/udgående (1, 2)	5 alfanumeriske tegn	EØS-havne i havnelisten
	Relation	4 alfanumeriske tegn	Havkystzoner, bilag IV
	Skibets registreringsnationalitet	4 alfanumeriske tegn	Skibets registrerings-nationalitet, bilag V
Data: Antal passagerer, ekskl. krydstogtspassagerer, som påbegynder og afslutter et krydstogt og krydstogtspassagerer på turistbesøg.

Datasæt E1	:	Søtransporter i de største europæiske havne efter havn, fragttype, relation og skibets registreringsnationalitet
Hyppighed	:	Årligt

	Variabler	Koder	Nomenklatur
Dimensioner	Datasæt	2 alfanumeriske tegn	E1
	Referenceår	4 alfanumeriske tegn	(f.eks. 1997)
	Referencekvartal	1 alfanumerisk tegn	(0)
	Indberettende havn	5 alfanumeriske tegn	Udvalgte EØS-havne i havnelisten
	Retning	1 alfanumerisk tegn	Ind-/udgående (1, 2)
	Ind-/udgående (1, 2)	5 alfanumeriske tegn	EØS-havne i havnelisten
	Relation	4 alfanumeriske tegn	Havkystzoner, bilag IV
	Fragttype	1 alfanumerisk tegn	Fragttype, bilag II
	Skibets registreringsnationalitet	4 alfanumeriske tegn	Skibets registrerings-nationalitet, bilag V
Data: Godsets bruttovægt i tons.

Datasæt F1	:	Europæisk havnetrafik i de største europæiske havne, efter havn, skibstype og -størrelse for skibe, der ind- eller udskiber fragt, landsætter eller tager passagerer om bord (herunder krydstogtspassagerer på turistbesøg)
Hyppighed	:	Kvartalsvis

Variabler

Koder

Nomenklatur

Dimensioner

Datasæt

2 alfanumeriske tegn

Referenceår

4 alfanumeriske tegn

(f.eks. 1997)

Referencekvartal

1 alfanumerisk tegn

(1, 2, 3, 4)

Indberettende havn

5 alfanumeriske tegn

Udvalgte EØS-havne i havnelisten

Retning

1 alfanumerisk tegn

Ind-/udgående (1, 2)

Skibstype

2 alfanumeriske tegn

Skibstype, bilag VI

Skibsstørrelse DWT

2 alfanumeriske tegn

Dødvægtsklasse (deadweight), bilag VII

Data:

Antal skibe.

Skibenes bruttotonnage.

Datasæt F2	:	Europæisk havnetrafik i de største europæiske havne, efter havn, skibstype og -størrelse for skibe, der ind- eller udskiber fragt, landsætter eller tager passagerer om bord (herunder krydstogtspassagerer på turistbesøg)
Hyppighed	:	Kvartalsvis

Variabler

Koder

Nomenklatur

Dimensioner

Datasæt

2 alfanumeriske tegn

Referenceår

4 alfanumeriske tegn

(f.eks. 1997)

Referencekvartal

1 alfanumerisk tegn

(1, 2, 3, 4)

Indberettende havn

5 alfanumeriske tegn

Udvalgte EØS-havne i havnelisten

Retning

1 alfanumerisk tegn

Ind-/udgående (1, 2)

Skibstype

2 alfanumeriske tegn

Skibstype, bilag VI

Skibsstørrelse (BT)

2 alfanumeriske tegn

Bruttotonnageklasse, bilag VII

Data:

Antal skibe.

Skibenes bruttotonnage.

BILAG IX

DEL A

Ophævet direktiv med oversigt over ændringer

(jf. artikel 12)

Rådets direktiv 95/64/EF (EFT L 320 af 30.12.1995, s. 25)
Kommissionens beslutning 98/385/EF (EFT L 174 af 18.6.1998, s. 1)	Kun artikel 3
Kommissionens beslutning 2000/363/EF (EFT L 132 af 5.6.2000, s. 1)	Kun artikel 1
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1)	Kun punkt 20 i bilag II
Kommissionens beslutning 2005/366/EF (EUT L 123 af 17.5.2005, s. 1)	Kun artikel 1
Kommissionens forordning (EF) nr. 1304/2007 (EUT L 290 af 8.11.2007, s. 14)	Kun artikel 1

DEL B

Liste over frister for gennemførelse i national ret

(jf. artikel 12)

Direktiv	Gennemførelsesfrist
95/64/EF	31. december 1996

BILAG X

SAMMENLIGNINGSTABEL

Direktiv 95/64/EF	Nærværende direktiv
Artikel 1	Artikel 1
Artikel 2, nr. 1), første afsnit	Artikel 2, litra a), første afsnit
Artikel 2, nr. 1), andet afsnit, litra a) og b)	Artikel 2, litra a), andet afsnit, nr. i) og ii)
Artikel 2, nr. 1), tredje afsnit	Artikel 2, litra a), tredje afsnit
Artikel 2, nr. 2)-5)	Artikel 2, litra b)-e)
Artikel 3	Artikel 3
Artikel 4, stk. 1	Artikel 4, stk. 1
Artikel 4, stk. 2, første afsnit	Artikel 4, stk. 2, første afsnit
Artikel 4, stk. 2, andet afsnit	—
Artikel 4, stk. 2, tredje afsnit	Artikel 4, stk. 2, andet afsnit
Artikel 4, stk. 3	Artikel 4, stk. 3
Artikel 5, 6 og 7	Artikel 5, 6 og 7
Artikel 8, stk. 1	Artikel 8
Artikel 8, stk. 2	—
Artikel 9	Artikel 9
Artikel 10	—
Artikel 11	—
Artikel 12	—
Artikel 13, stk. 1 og 2	Artikel 10, stk. 1 og 2
—	Artikel 10, stk. 3
Artikel 13, stk. 3	—
Artikel 14, stk. 1	—
Artikel 14, stk. 2	Artikel 11
—	Artikel 12
Artikel 15	Artikel 13
Artikel 16	Artikel 14
Bilag I-VIII	Bilag I-VIII
—	Bilag IX
—	Bilag X

II Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk

6.6.2009

Den Europæiske Unions Tidende

L 141/48

KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 29. maj 2009

om indrømmelse af en undtagelse, Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland har anmodet om for England, Skotland og Wales i henhold til Rådets direktiv 91/676/EØF om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget

(meddelt under nummer K(2009) 3853)

(Kun den engelske udgave er autentisk)

(2009/431/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget (1), særlig bilag III, punkt 2, tredje afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Hvis den mængde husdyrgødning, som en medlemsstat har til hensigt at tilføre pr. hektar om året, adskiller sig fra den mængde, der er anført i bilag III, punkt 2, andet afsnit, første punktum, og i litra a) i samme til direktiv 91/676/EØF, skal den pågældende mængde fastsættes således, at den ikke hindrer opfyldelsen af de formål, der er angivet i samme direktivs artikel 1, og der skal ligge objektive kriterier til grund herfor, f.eks. — som i det foreliggende tilfælde — lang vækstsæson og afgrøder, der optager meget kvælstof.

(2)	Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland anmodede den 14. januar 2009 Kommissionen om en undtagelse for England, Skotland og Wales i henhold til bilag III, punkt 2, tredje afsnit, til direktiv 91/676/EØF.

(3)

Anmodningen vedrører Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands hensigt om i England, Skotland og Wales at tillade tilførsel af op til 250 kg kvælstof pr. hektar årligt fra husdyrgødning på græsjordsbedrifter. Undtagelsen kan komme til at berøre omkring 1 950 bedrifter i England, Skotland og Wales svarende til 1,3 % af alle bedrifter, 1,5 % af landbrugsarealet og 21 % af alle malkekøer.

(4)

Lovgivningen til gennemførelse af direktiv 91/676/EØF, herunder udpegelse af sårbare zoner og opstilling af handlingsprogrammet i England (Regulations 2008 nr. 2349), Skotland (Regulations 2008 nr. 298) og Wales (Regulations 2008 nr. 3143), er blevet vedtaget og anvendes sammen med denne beslutning.

(5)	De udpegede sårbare zoner, som handlingsprogrammerne omfatter, dækker 68 % af Englands samlede område, 14 % af Skotlands samlede område og 4 % af Wales’ samlede område.

(6)

De forelagte vandkvalitetsdata viser, at for grundvandet i England har 83 % af grundvandsområderne gennemsnitlige nitratkoncentrationer på under 50 mg/l nitrat og 58 % koncentrationer på under 25 mg/l nitrat. For Skotland og Wales har over 90 % af grundvandsområderne gennemsnitlige nitratkoncentrationer på under 50 mg/l nitrat, og over 70 % har koncentrationer på under 25 mg/l. For overfladevand i England har over 50 % af overvågningsstederne gennemsnitlige nitratkoncentrationer på under 25 mg/l, og højst 9 % har over 50 mg/l nitrat. For Skotland og Wales har over 90 % af overvågningsstederne gennemsnitlige nitratkoncentrationer på under 25 mg/l, og ingen af stederne har over 50 mg/l.

(7)

Malkekøer, kødkvæg og får er de væsentligste græssende husdyr i England, Skotland og Wales, og antallet heraf har været faldende i perioden 1995-2007 (13 % færre kvæg og 22 % færre får og lam). Omkring 48 % af den samlede produktion af husdyrgødning håndteres som fast gødning med indhold af halmstrøelse, 52 % af al husdyrgødning håndteres som gylle.

(8)

Anvendelsen af kemiske gødningsstoffer er i de sidste 20 år faldet med 42 % for kvælstofs vedkommende og 49 % for phosphor. Anvendelsen af kemisk kvælstof på græsningsarealer til malkekøer er faldet med 37 % siden 1999 og udgjorde i 2007 128 kg N/ha. OECD’s nationale kvælstof- og phosphorbalancer viser for perioden 1985 og 2002 et fald i kvælstofbalancen fra 46 til 22 kg N/ha og i phosphorbalancen fra 15 til 12 kg P/ha.

(9)	Græsningsarealer dækker 69 % af de samlede landbrugsarealer i England, Skotland og Wales, hvoraf 46 % er ekstensive og 54 % forvaltede græsningsarealer. 31 % af de samlede landbrugsarealer er agerjord.

(10)

Det fremgår af den dokumentation, der er forelagt i anmodningen, at den foreslåede mængde på 250 kg kvælstof pr. hektar om året fra husdyrgødning fra græssende husdyr på græsjordsbedrifter er begrundet ud fra objektive kriterier som f.eks. højt nedbørsoverskud, lange vækstsæsoner og høje udbytter af græs, der optager meget kvælstof.

(11)	Efter at have undersøgt anmodningen finder Kommissionen, at den foreslåede mængde på 250 kg pr. hektar ikke vil være til hinder for, at målene i direktiv 91/676/EØF kan nås, forudsat at visse betingelser opfyldes.

(12)	Denne beslutning bør finde anvendelse i forbindelse med de igangværende handlingsprogrammer for England, Skotland og Wales for perioden 2009 til 2012.

(13)	De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Nitratkomitéen, der er nedsat ved artikel 9 i direktiv 91/676/EØF —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Den undtagelse, som Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland har anmodet om for England, Skotland og Wales med henblik på at tillade en højere mængde husdyrgødning end den, der er anført i punkt 2, andet afsnit, første punktum, og i litra a) i samme i bilag III til direktiv 91/676/EØF, indrømmes på de betingelser, der er fastlagt i denne beslutning.

Artikel 2

Definitioner

I denne beslutning forstås ved:

a) »græsjordsbedrifter«: bedrifter, hvor mindst 80 % af det areal, der kan tilføres husdyrgødning, er græsjorder

b) »græssende husdyr«: kvæg (med undtagelse af fedekalve), får, hjorte, geder og heste

c) »græs«: permanente græsarealer eller græsarealer i omdrift (græsarealer i omdrift henligger som regel under fire år).

Artikel 3

Anvendelsesområde

Denne beslutning gælder på individuel basis for græsjordsbedrifter og på betingelserne i artikel 4, 5 og 6.

Artikel 4

Årlig tilladelse og forpligtelse

1. Landbrugere, som ønsker en undtagelse, indgiver hvert år en ansøgning til de kompetente myndigheder.

2. Sammen med den årlige ansøgning, der er omhandlet i stk. 1, forpligter de sig skriftligt til at opfylde betingelserne i artikel 5 og 6.

3. De kompetente myndigheder sikrer, at alle ansøgninger om en undtagelse underlægges administrativ kontrol. Hvor kontrollen viser, at betingelserne i artikel 5 og 6 ikke er opfyldt, informeres landbrugeren herom. I så fald afvises ansøgningen.

Artikel 5

Tilførsel af husdyrgødning og andre gødningsstoffer

1. Mængden af husdyrgødning fra græssende husdyr, der tilføres jorden årligt på græsjordsbedrifter, herunder fra dyrene selv, må ikke overstige en mængde husdyrgødning, der indeholder 250 kg kvælstof pr. hektar, med forbehold af betingelserne i stk. 2-7.

2. Den samlede kvælstoftilførsel må ikke være større end den pågældende afgrødes forventede næringsstofbehov under hensyntagen til næringsstoftilførslen fra jorden.

3. Der udarbejdes en gødningsplan for hver bedrift, som beskriver sædskifteplaner for landbrugsjorden og den påtænkte tilførsel af husdyrgødning samt kvælstof- og phosphatgødning. Planen skal foreligge på bedriften senest den 1. marts.

Gødningsplanen skal omfatte følgende:

a)	antallet af husdyr og en beskrivelse af opstaldnings- og oplagringssystemer, herunder oplagringskapaciteten (volumen)

b)	en beregning af kvælstof- og phosphormængden i bedriftens husdyrgødning (minus tab ved opstaldning og oplagring)

c)	sædskifteplan og areal for hver afgrøde, herunder en skitse, som viser de enkelte markers beliggenhed

d)	afgrødernes forventede kvælstof- og phosphorbehov

e)	mængde og type husdyrgødning, som ikke anvendes på bedriften, eller som modtages på bedriften

f)	resultaterne af eventuelle jordbundsanalyser, der viser jordens kvælstof- og phosphorstatus

g)	tilførsel af kvælstof og phosphor fra husdyrgødning for hver mark

h)	tilførsel af kvælstof og phosphor i kemisk eller anden gødningsform for hver mark.

Planerne revideres senest syv dage efter enhver ændring i landbrugsdriften for at sikre overensstemmelse mellem planerne og den faktiske landbrugsdrift.

4. Hver bedrift fører gødningsregnskaber, hvori der indgår oplysninger om håndtering af kvælstof- og phosphortilførsler. De fremsendes til den kompetente myndighed for hvert kalenderår.

5. Hver græsjordsbedrift, der er omfattet af en undtagelse, accepterer, at den i artikel 4, stk. 1, omhandlede ansøgning samt gødningsplanen og -regnskaberne eventuelt kontrolleres.

6. Der skal foreligge resultater af kvælstof- og phosphoranalyse af jorden for hver bedrift, der omfattes af undtagelsen. Der foretages prøveudtagning og analyse mindst en gang hvert fjerde år for hvert af bedriftens ensartede områder af hensyn til sædskifteplaner og jordegenskaber. Der foretages mindst én analyse for hver fem hektar landbrugsjord.

7. Husdyrgødning må ikke udbringes om efteråret før græsdyrkning.

Artikel 6

Arealforvaltning

Der dyrkes græs på mindst 80 % af bedriftens areal, hvor der kan tilføres husdyrgødning. Landbrugere, der er omfattet af en individuel undtagelse, iværksætter følgende foranstaltninger:

a)	Græsarealer i omdrift eller sandede jorder pløjes om foråret.

b)	Pløjet græs på alle jordtyper følges umiddelbart af en afgrøde med stort kvælstofbehov.

c)	I sædskiftet indgår ikke bælgplanter eller andre kvælstoffikserende planter. Dette gælder dog ikke kløver i græsmarker med under 50 % kløver eller andre bælgplanter, der er udlagt med græs.

Artikel 7

Øvrige foranstaltninger

Denne undtagelse gælder uden at indskrænke gennemførelsen af foranstaltninger, der er nødvendige for at efterkomme Fællesskabets øvrige lovgivning om beskyttelse af folkesundheden, dyresundheden og miljøet.

Artikel 8

Overvågning

1. De kompetente myndigheder udarbejder for hvert distrikt (District) et kort, som opdateres hvert år, og som viser den procentuelle andel af græsjordsbedrifter, husdyr og landbrugsarealer, der er omfattet af individuelle undtagelser. Disse kort forelægges hvert år Kommissionen som bilag til den rapport, der er omhandlet i denne beslutnings artikel 10.

2. De bedrifter, der er omfattet af handlingsprogrammet og undtagelsen, overvåges på bedriftsplan og i afvandingsområder med landbrugsovervågning. Referenceafvandingsområderne for overvågningen skal være repræsentative for de forskellige jordbundstyper, dyrkningsintensitet og gødningspraksis.

3. Der skal gennem undersøgelser og næringsstofanalyser som omhandlet i artikel 5 i denne beslutning tilvejebringes oplysninger om lokal arealanvendelse, sædskifte og landbrugsmetoder på bedrifter, som er omfattet af individuelle undtagelser. Disse data kan anvendes til modelberegninger af omfanget af nitratudvaskning og phosphortab fra marker, hvor der tilføres op til 250 kg kvælstof pr. hektar årligt i form af gødning fra græssende husdyr.

4. Overvågningen af højtliggende grundvand, jordfugtighed, drænvand og vandløb i bedrifter på lokaliteter i afvandingsområder med landbrugsovervågning skal tilvejebringe data om nitrat- og phosphorkoncentrationen i det vand, der bevæger sig fra rodzonen til grundvandet og overfladevandet.

5. Der foretages skærpet overvågning af vand i afvandingsområder med landbrug i nærheden af de mest sårbare vandområder.

6. Ved undtagelsesperiodens udløb gennemføres der en undersøgelse med henblik på at tilvejebringe detaljerede videnskabelige oplysninger om de intensive græsarealer med det formål at forbedre næringsstofforvaltningen. Undersøgelsen skal fokusere på tab af næringsstoffer, inkl. nitratudvaskning, denitrifikationstab og phosphattab, i intensive mælkeproduktionssystemer i repræsentative områder.

Artikel 9

Kontrol

1. De kompetente nationale myndigheder fører administrativ kontrol med alle bedrifter, der er omfattet af en individuel undtagelse, for at kunne vurdere overholdelsen af grænsen på 250 kg kvælstof pr. hektar årligt fra gødning fra græssende husdyr, af gødningsnormerne for kvælstof og af betingelserne for arealanvendelsen.

2. Der etableres et markinspektionsprogram ud fra risikoanalyser, resultaterne af tidligere års kontrolbesøg og resultaterne af almene stikprøvekontroller ifølge lovgivning til gennemførelse af direktiv 91/676/EØF. Markinspektionerne skal omfatte mindst 3 % af de bedrifter, der er omfattet af en individuel undtagelse, hvor overholdelsen af bestemmelserne i artikel 5 og 6 kontrolleres.

Artikel 10

Rapportering

1. Den kompetente myndighed fremsender hvert år overvågningsresultaterne til Kommissionen sammen med en kortfattet rapport om udviklingen i vandkvaliteten og vurderingspraksis. Rapporten skal indeholde oplysninger om, hvordan vurderingen af overholdelsen af undtagelsesbetingelserne gennemføres ved hjælp af kontrol på bedrifterne, samt oplysninger om bedrifter, der ikke overholder betingelserne, baseret på resultaterne af den administrative kontrol og markinspektioner.

Rapporten indsendes første gang senest i juni 2010 og derefter hvert år inden udgangen af juni.

2. Kommissionen tager disse resultater i betragtning i forbindelse med en eventuel ny anmodning om undtagelse.

Artikel 11

Anvendelse

Denne beslutning anvendes inden for rammerne af gennemførelsesbestemmelserne for handlingsprogrammet i England (Regulations 2008 nr. 2349), Skotland (Regulations 2008 nr. 298) og Wales (Regulations 2008 nr. 3143). Den udløber den 31. december 2012.

Artikel 12

Denne beslutning er rettet til Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.

Udfærdiget i Bruxelles, den 29. maj 2009.

På Kommissionens vegne

Stavros DIMAS

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 375 af 31.12.1991, s. 1.

		ISSN 1725-2520 doi:10.3000/17252520.L_2009.141.dan
Den Europæiske Unions Tidende		L 141

Dansk udgave	Retsforskrifter	52. årgang 6. juni 2009

Indhold		I Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk	Side
		FORORDNINGER
		Kommissionens forordning (EF) nr. 468/2009 af 5. juni 2009 om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager	1
		DIREKTIVER
	*	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/32/EF af 23. april 2009 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ekstraktionsmidler anvendt ved fremstilling af fødevarer og fødevareingredienser (omarbejdning) ( 1 )	3
	*	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/40/EF af 6. maj 2009 om teknisk kontrol med motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil (omarbejdning) ( 1 )	12
	*	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/42/EF af 6. maj 2009 om statistisk registrering af godstransport og passagerbefordring ad søvejen (omarbejdning) ( 1 )	29

(EUR/100 kg)
KN-kode	Tredjelandskode (1)	Fast importværdi
0702 00 00	MA	32,7
	MK	43,9
	TR	55,6
	ZZ	44,1
0707 00 05	MK	24,8
	TR	98,6
	ZZ	61,7
0709 90 70	TR	113,3
0709 90 70	ZZ	113,3
0805 50 10	AR	70,4
	TR	60,0
	ZA	64,1
	ZZ	64,8
0808 10 80	AR	114,0
	BR	74,1
	CA	69,7
	CL	88,3
	CN	85,0
	NA	101,9
	NZ	103,9
	US	124,3
	ZA	73,4
	ZZ	92,7
0809 10 00	TN	169,2
	TR	209,1
	ZZ	189,2
0809 20 95	US	453,6
0809 20 95	ZZ	453,6

	II Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk
	AFGØRELSER OG BESLUTNINGER
	Kommissionen
	2009/431/EF
*	Kommissionens beslutning af 29. maj 2009 om indrømmelse af en undtagelse, Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland har anmodet om for England, Skotland og Wales i henhold til Rådets direktiv 91/676/EØF om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget (meddelt under nummer K(2009) 3853)	48

		Berigtigelser
	*	Berigtigelse til Kommissionens forordning (EF) nr. 1276/2008 af 17. december 2008 om overvågning i form af fysisk kontrol i forbindelse med eksport af landbrugsprodukter, der giver ret til udbetaling af restitutioner eller andre beløb (EUT L 339 af 18.12.2008)	52