(1)

Kommissionen indførte ved forordning (EF) nr. 1130/2008 af 14. november 2008 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af visse stearin-, paraffin- og vokslys samt lignende varer med oprindelse i Folkerepublikken Kina (2) (herefter benævnt »forordningen om midlertidig told«) en midlertidig antidumpingtold på importen af visse stearin-, paraffin- og vokslys samt lignende varer med oprindelse i Folkerepublikken Kina (herefter benævnt »Kina«).

(2)

Efter fremlæggelse af de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for beslutningen om at indføre midlertidige antidumpingforanstaltninger (herefter benævnt »fremlæggelse af de foreløbige konklusioner«), indgav adskillige interesserede parter skriftlige redegørelser for at tilkendegive deres synspunkter vedrørende de foreløbige konklusioner. Parter, der anmodede herom, fik lejlighed til at blive hørt. Kommissionen fortsatte med at indhente og efterprøve alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at træffe endelig afgørelse i sagen.

(3)

Kommissionen fortsatte sin undersøgelse vedrørende Fællesskabets interesser og foretog yderligere analyser af oplysningerne fra importører, detailhandlere og handelssammenslutninger i Fællesskabet efter indførelsen af midlertidige antidumpingforanstaltninger.

(4)

Der blev taget stilling til de mundtlige og skriftlige bemærkninger fra parterne, og de foreløbige undersøgelseskonklusioner blev, hvor det var relevant, ændret i overensstemmelse hermed. Der blev i den forbindelse aflagt kontrolbesøg hos følgende virksomheder:

Ikke-forretningsmæssigt forbundne EF-importører:

Der blev desuden aflagt kontrolbesøg hos de virksomheder, der er nævnt i betragtning 31.

(5)

Alle parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for, at det påtænktes at anbefale, at der indføres en endelig antidumpingtold på importen af visse stearin-, paraffin- og vokslys samt lignende varer med oprindelse i Kina, og at der foretages en endelig opkrævning af de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig told. De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til de offentliggjorte oplysninger.

(6)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra 1. januar 2007 til 31. december 2007 (herefter benævnt »undersøgelsesperioden« eller »UP«). Hvad angår de relevante tendenser for skadesvurderingen, undersøgte Kommissionen oplysninger for perioden fra 2004 til udgangen af UP (herefter benævnt »den betragtede periode«).

(7)

En række interesserede parter påstod, at valget af 2007 som UP var uhensigtsmæssigt, idet visse begivenheder, såsom ændret eksportstøtte og arbejdsmarkedspolitik i Kina, svingninger i valutakurserne i 2007 og 2008, spillede en rolle i skadesanalysen.

(8)

Det skal bemærkes, at UP, jf. grundforordningens artikel 6, stk. 1, skal omfatte en periode, som ligger umiddelbart forud for indledningen af proceduren. Det skal nævnes, at denne undersøgelse blev indledt den 16. februar 2008. Hvad angår undersøgelsen af tendenser af relevans for skadesvurderingen, omfatter denne normalt tre eller fire år forud for indledningen og afsluttes i tråd med dumpingundersøgelsesperioden. Denne påstand blev derfor afvist.

(9)

En interesseret part anfægtede den procentangivelse, der er nævnt i betragtning 2 i forordningen om midlertidig told, som angiver klagernes andel af den samlede EF-produktion.

(10)

Efter behandling af påstanden skal det bemærkes, at procentangivelsen på 60 % i betragtning 2 i forordningen om midlertidig told refererer til den samlede støtte til undersøgelsen, herunder de klagende og de EF-producenter, der støttede klagen og indvilligede i at samarbejde i forbindelse med undersøgelsen, og ikke til den procentdel af EF-produktionen, der udgjordes af klagerne alene. Dette bekræftes i betragtning 92 i forordningen om midlertidig told. Procentangivelsen i betragtning 2 i forordningen om midlertidig told ændres derfor til »34 %«.

(11)

Den pågældende vare blev foreløbigt defineret som visse stearin-, paraffin- og vokslys samt lignende varer, undtagen gravlys og andre udelys, som eksporteres til Fællesskabet, med oprindelse i Kina (herefter benævnt »stearinlys« eller »den pågældende vare«).

(12)

Med henblik på indførelsen af de midlertidige foranstaltninger blev det konkluderet, at alle typer stearinlys, som indgår i definitionen af den pågældende vare, har de samme grundlæggende kemiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål og i vidt omfang er ombyttelige, selv om de kan afvige i størrelse, form, farve og andre egenskaber såsom f.eks. duft.

(13)

Bemærkninger fra interesserede parter berettigede ikke på daværende tidspunkt, at visse typer stearinlys, navnlig de såkaldt »fancy« eller »dekorative« stearinlys, skulle udelukkes fra undersøgelsen. Der blev ikke fremsat bemærkninger vedrørende egenskaber, der kunne have gjort det muligt klart at adskille de forskellige typer stearinlys, der burde medtages i eller udelukkes fra undersøgelsen. Undersøgelsen pegede desuden ikke som påstået på særlige problemer med dumping og skade i de undersøgte virksomheder i stikprøven, der varierede væsentligt afhængigt af stearinlysenes type. Det blev derfor midlertidigt konkluderet, at alle stearinlystyper i denne undersøgelse tilhørte den samme varegruppe og skulle indgå i undersøgelsen.

(14)

Efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger blev det igen påstået, at eksporterende producenter i Kina i vidt omfang producerede håndlavede eller dekorative stearinlys med supplerende raffinerede teknikker. Det blev gentaget, at disse typer er arbejdsintensive, og at de produceres i begrænsede mængder af EF-producenter. Det blev endvidere gentaget, at forbrugernes opfattelse af dekorative stearinlys var anderledes end deres opfattelse af klassiske og standardtyper af stearinlys. Det blev eksempelvis påstået, at dekorative typer modsat klassiske stearinlys ikke er beregnet til at brændes eller anvendes til at frembringe varme, men er beregnet som dekorationsgenstande i uændret stand længst muligt.

(15)

Det blev desuden påstået, at det ville være relativt let at adskille dekorative stearinlys fra andre typer stearinlys, såsom fyrfadslys og kertelys, idet dekorative stearinlys mindst har en af følgende egenskaber: i) er flerfarvede og har flere lag ii) har særlige former iii) har udskårne overflader med dekorationer og iv) har supplerende dekorationer i andre materialer end voks/paraffin.

(16)

Andre interesserede parter påstod, at »fødselsdagslys« ikke produceres i Fællesskabet, men næsten udelukkende i Kina, og derfor burde udelukkes fra denne procedure.

(17)

Det blev desuden påstået, at de såkaldte fyrfadslys kunne erstatte stearinlys med henblik på at producere lys, men at andre typer stearinlys ikke kan erstatte fyrfadslys med henblik på at producere varme. Disse to varetyper er altså ikke helt ombyttelige, sådan som det er tilfældet for gravlys og andre udelys, som ikke indgår i den pågældende vare, og andre typer stearinlys, herunder fyrfadslys. Det blev derfor påstået, at fyrfadslys også burde udelukkes fra proceduren.

(18)

Hvad angår påstanden om dekorative stearinlys, er de adskillende egenskaber, der fremføres af parterne, meget generelle og vil ikke gøre det muligt at foretage en tydelig sondring mellem de typer stearinlys, der skal medtages i undersøgelsen, og dem, der skal udelukkes og ikke være omfattet af foranstaltningerne. Mange standardtyper stearinlys har flere farver, og de kan have særlige former eller flere ekstra dekorationer, for eksempel til forskellige højtider i løbet af året. Desuden ville det ud fra de oplysninger, som parterne havde fremlagt, og som blev indsamlet i forbindelse med undersøgelsen, navnlig om varetypernes og varekontrolnumrenes definition, ikke altid være muligt at foretage en klar opdeling mellem de forskellige typer stearinlys på grundlag af ovennævnte egenskaber. Det skal først bemærkes, at visse typer stearinlys ikke automatisk udelukkes fra definitionen af den pågældende vare, blot fordi denne type angiveligt ikke fremstilles af EF-producenterne. Dernæst kan det ikke udelukkes, at visse typer stearinlys ikke produceres af EF-producenterne som følge af skadevoldende dumping. For så vidt angår de såkaldte fødselsdagslys, fremlagde parterne ingen dokumentation for, at denne type stearinlys faktisk ikke produceres i Fællesskabet, og de uddybede heller ikke årsagerne til, at disse stearinlys ikke produceres i Fællesskabet. Desuden er der ingen tydelig forskel mellem fødselsdagslys og andre typer stearinlys, som kunne medføre en eventuel udelukkelse af disse varetyper, som det er tilfældet for dekorative stearinlys. Disse bemærkninger vedrørte også de såkaldte håndlavede stearinlys. Det skal bemærkes, at påstanden om, at der ikke produceres håndlavede stearinlys i Fællesskabet, ikke er korrekt, jf. betragtning 26.

(19)

Vedrørende påstanden om anvendelsen af visse typer stearinlys, navnlig til at producere lys og/eller varme, skal det erindres, at det i betragtning 26 i forordningen om midlertidig told nævnes, at visse typer er ombyttelige, og at stearinlys overvejende anvendes til indendørs dekoration og ikke med det hovedformål at producere varme. Parterne fremlagde ingen oplysninger, der kunne bestride denne påstand. Hvad angår påstandene vedrørende gravlys og udelys, skal det bekræftes, at disse varer kan adskilles fra andre typer stearinlys på baggrund af de tekniske og kemiske kriterier, jf. betragtning 17 i forordningen om midlertidig told.

(20)

Kort sagt blev det konkluderet, at parternes påstande ikke var tilstrækkeligt specifikke og ikke omfattede dokumentation som bevis for, at den pågældende vare ikke var korrekt defineret i den midlertidige forordning. Det skal erindres, at samtlige typer stearinlys, der udgør den pågældende vare, har de samme grundlæggende kemiske og tekniske egenskaber. Det blev desuden konstateret, at stearinlysene i denne procedure havde de samme eller lignende anvendelsesformål og i vidt omfang er ombyttelige. De produceres af stearinlysproducenter i Kina og eksporteres via de samme salgskanaler og er derfor omfattet af den samme vare.

(21)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende definitionen af den pågældende vare, bekræftes betragtning 15 til 23 i forordningen om midlertidig told hermed.

(22)

En række parter anfægtede konklusionerne i betragtning 28 i forordningen om midlertidig told, hvor de kriterier, der anvendes til fastlæggelsen af begrebet »samme vare«, overvejende er baseret på de tekniske og kemiske egenskaber samt varens slutanvendelse eller funktioner. Andre faktorer som form, duft, farve eller andre aspekter fremført af den interesserede part blev ikke anset for relevante i forbindelse med definition af den samme vare. Eventuelle forskelle i størrelse har nemlig ingen betydning for definitionen af den pågældende vare og den samme vare, navnlig da der ikke klart kan skelnes mellem varetyper, der tilhører den samme vare, med hensyn til de vigtigste tekniske og kemiske egenskaber, slutanvendelse og brugernes opfattelse af varen.

(23)

Det skal i den forbindelse understreges, at parterne ikke anfægtede det forhold, at alle typer stearinlys har de samme grundlæggende kemiske og tekniske egenskaber, eller at alle typer stearinlys produceres af det samme råmateriale, hovedsagelig voks, eller at de produceres af de samme producenter og sælges via de samme salgskanaler til eksport eller til lignende kunder på EF-markedet.

(24)

De interesserede parters vigtigste påstande var baseret på, at de typer stearinlys, der produceres i Kina og eksporteres til Fællesskabet, ikke er mage til de typer, der fremstilles i Fællesskabet af EF-producenterne. Alle disse påstande blev omhyggeligt undersøgt, men indeholdt ingen nye væsentlige elementer i forhold til de påstande, der blev fremsat og behandlet i den foreløbige fase.

(25)

Den påstand, der er fremsat i betragtning 14, vedrørende definitionen af den pågældende vare, blev ligeledes fremsat i forbindelse med den samme vare. Det blev påstået, at de eksporterende producenter i Kina i vidt omfang producerer håndlavede eller arbejdsintensive dekorationslys med supplerende raffinerede teknikker og i forskellige former, som ikke produceres eller produceres i begrænsede mængder af EF-producenterne. Det blev samtidig påstået, at disse typer stearinlys ikke er mage til de stearinlys, der fremstilles af EF-producenterne.

(26)

Undersøgelsen har vist, at denne påstand ikke er korrekt. Mens de producenter, der indgår i definitionen af EF-erhvervsgrenen, måske koncentrerer sig om markedssegmentet for standardstearinlys, antyder de foreliggende oplysninger, at der findes en lang række producenter i Fællesskabet, som producerer dekorationslys, herunder håndlavede og arbejdsintensive stearinlys, i visse medlemsstater såsom Estland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Italien, Polen og Slovenien.

(27)

På baggrund af de interesserede parters påstande og dokumentationen herfor samt alle andre tilgængelige oplysninger på dette tidspunkt i undersøgelsen konkluderes det, at den pågældende vare og de stearinlys, der produceres og sælges af de eksporterende producenter på deres hjemmemarked og af EF-producenterne i Fællesskabet, som også blev anvendt som referenceland i forbindelse med fastsættelsen af den normale værdi for Kina, kan betragtes som værende den samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4. Disse varer har i alt væsentligt de samme grundlæggende tekniske og kemiske egenskaber og de samme lignende grundlæggende anvendelser.

(28)

Da der ikke er fremsat bemærkninger vedrørende stikprøven af EF-producenter, importører og eksporterende producenter i Kina, der kunne ændre de foreløbige undersøgelseskonklusioner, bekræftes betragtning 31 til 40 i forordningen om midlertidig told hermed.

(29)

Som det fremgår af betragtning 41 til 43 i forordningen om midlertidig told, kunne anmodningen om individuel undersøgelse (herefter benævnt »IU«), jf. grundforordningens artikel 17, stk. 3, fra en eksporterende producent ikke accepteres i den foreløbige fase, da den ville have hindret en rettidig afslutning af undersøgelsen i den pågældende fase.

(30)

Under de givne omstændigheder blev det betragtet som værende administrativt muligt at efterkomme denne ene begrundede anmodning efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger.

(31)

Der blev derfor aflagt et kontrolbesøg hos følgende virksomhed i Kina:

Der blev desuden aflagt kontrolbesøg hos virksomhedens forretningsmæssigt forbundne EF-importører:

(32)

Efter fremlæggelsen af de foreløbige undersøgelseskonklusioner anfægtede den virksomhed, på hvilken grundforordningens artikel 18 fandt anvendelse, Kommissionens konklusioner. Den genfremsatte i alt væsentligt de påstande, som var blevet fremsat tidligere i forløbet uden at fremlægge dokumenterede oplysninger, der kunne berettige ændringer i de midlertidige konklusioner.

(33)

På grundlag af ovenstående bekræftes betragtning 44 til 47 i forordningen om midlertidig told hermed.

(34)

Efter fremlæggelse af de foreløbige konklusioner bestred fem kinesiske eksporterende producenter, der ikke blev indrømmet MB, de foreløbige undersøgelseskonklusioner.

(35)

For den eksportør, der ikke kunne godtgøre, at denne opfyldte kriterium 1 og 3 i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), blev det påstået, at kriterium 1 i bestemmelsen var opfyldt, da et omfattende støttebeløb fra staten, således at små og mellemstore virksomheder eksempelvis kunne opføre et teknologicenter, også ville findes i markedsøkonomiske lande. Eksportøren påstod desuden, at en virksomhed, som i en anden antidumpingsag havde modtaget statsstøtte, ikke var blevet frataget sin MB-status.

(36)

Hvad angår den første påstand, skal det bemærkes, at EU-institutionerne gennemfører MB-vurderingen på grundlag af grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), og ikke på grundlag af generelle sammenligninger af markedsvilkårene for virksomheder i Kina og virksomheder, der opererer i markedsøkonomiske lande. Påstanden blev derfor afvist. Vedrørende den anden påstand skal det understreges, at undersøgelsen af hver antidumpingsag gennemføres særskilt, og at konklusionerne drages på grundlag af omstændighederne i de enkelte sager. Desuden afslørede arten og hyppigheden af samt den økonomiske baggrund for statsstøtten i dette tilfælde, at kriterium 1 i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), ikke var opfyldt. Påstanden måtte derfor afvises.

(37)

Den samme eksportør påstod, at det af samtlige relevante dokumenter i forbindelse med kriterium 3 i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), skulle fremgå, at den pris, der blev betalt for brugsrettigheder til jord, skulle være et resultat af frie forhandlinger med de lokale myndigheder, og at prisen derfor skulle være baseret på markedsværdierne.

(38)

Det skal i den forbindelse bemærkes, at de relevante dokumenter, som lå til grund for købsprisen for brugsrettigheder til jord, er fra 1997 og gav den pågældende eksportør mulighed for at opnå disse rettigheder for en ikke-defineret periode og til en pris, der blev fastsat på daværende tidspunkt. Idet der ikke tages hensyn til eventuelle prisstigninger i perioden mellem 1997 og datoen for den faktiske overførsel af brugsrettighederne til jord, og da der ikke foreligger en grundvurderingsrapport, kunne den pågældende eksportør ikke forklare, på hvilket grundlag overførselsprisen for brugsrettigheden til jord var blevet fastlagt.

(39)

Ud fra det ovenstående konkluderes det for den pågældende eksportør, at hverken kriterium 1 eller 3 i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), er opfyldt, og derfor bekræftes konklusionerne fra den foreløbige fase.

(40)

En eksportør, som ikke opfyldte kriterium 2 i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), påstod, at dette kriterium var opfyldt, idet støttebeløbene til to medlemmer af ledelsen ikke skulle betragtes som »lån« i modsætning til konklusionen i den foreløbige fase (betragtning 53 i forordningen om midlertidig told). Eksportøren påstod, at disse støttebeløb snarere skulle betragtes som reservemidler.

(41)

Det skal i den forbindelse bemærkes, at reservemidler er en form for konto på en virksomheds balance, som er forbeholdt langsigtede kapitalinvesteringsprojekter eller andre større og forventede udgifter, som vil påløbe i fremtiden. Når disse reservemidler er registreret på virksomhedens balance, kan de udelukkende anvendes til de kapitaludgifter, som de oprindeligt var afsat til, med undtagelse af uforudsete omstændigheder.

(42)

Det fremgår klart af referatet fra bestyrelsesmødet, at dette ikke var tiltænkt. Desuden er disse indtægter blevet opført under kontoen »andre tilgodehavender«, som normalt anvendes til kortfristede lån og forskud til ejere og medarbejdere.

(43)

Det kan derfor konkluderes, at de økonomiske midler, som to enkeltpersoner fik stillet til rådighed, ikke var beregnet til kapitalreserve, men til reservefond uden egentligt juridisk grundlag, navnlig uden en kontrakt med datoer for tilbagebetaling eller påløbne renter. En sådan transaktion skal under alle omstændigheder betragtes som et finansielt instrument, jf. international regnskabsstandard (»IAS«) 32. Fremlæggelsen af disse transaktioner foregik desuden ikke i overensstemmelse med IAS 24, da virksomhedens regnskaber ikke indeholdt oplysninger om i) transaktionernes beløbsmæssige størrelse, ii) betingelserne for disse, herunder om de er pantsikrede samt iii) arten af det vederlag, der skal ydes som indfrielse, og eventuelle afgivne eller modtagne garantier.

(44)

Ud fra det ovenstående konkluderes det, at den pågældende eksportør ikke opfyldte kriterium 2 i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), og derfor bekræftes konklusionerne fra den foreløbige fase hermed.

(45)

Den anden eksportør, der ikke opfyldte kravene under kriterium 2 i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), anfægtede ikke, at der var fejl i regnskaberne, men mente, at nogle var af mindre betydning, og at andre fra foregående år ikke havde betydning for klarheden i virksomhedens regnskaber.

(46)

Det skal i den forbindelse bemærkes, at fejlene blev fundet i tilfældigt udvalgte regnskabsdokumenter og ikke var blevet påtalt af revisorerne i revisionsrapporten, hvilket rejser alvorlig tvivl om, hvorvidt regnskaberne er blevet revideret i overensstemmelse med IAS. Desuden skaber de tidligere års fejlagtige bogføring af anlægsaktiver stadig fordrejninger i virksomhedens omkostningsstruktur og kan derfor ikke betragtes som værende i overensstemmelse med IAS 1 og 38.

(47)

Derfor bekræftes konklusionen fra den foreløbige fase, hvori det blev slået fast, at den pågældende eksportør ikke opfyldte kriterium 2 i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), hermed.

(48)

Den samarbejdende eksportør, hvis anmodning om MB ikke blev efterkommet, da virksomheden ikke kunne bevise, at den opfyldte kriterium 1 i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), fremlagde en skriftlig bekræftelse fra de lokale kinesiske myndigheder, hvoraf det ifølge eksportøren fremgik, at virksomheden ikke var underlagt restriktioner i forbindelse med købs- og salgsaktiviteter.

(49)

Da denne bekræftelse dog er i modstrid med den pågældende eksporterende producents vedtægter, og da de fremlagte beviser ikke længere kunne efterprøves, afvises anmodningen om MB også i den endelige fase.

(50)

Den samarbejdende eksportør, som ikke opfyldte kriterium 1 til 3 i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), påstod vedrørende kriterium 1 i bestemmelsen, at købs- og salgsrestriktionerne i virksomhedens vedtægter ikke blev fulgt i praksis. Virksomheden anfægtede ikke konklusionerne vedrørende kriterium 2 i bestemmelsen, men påstod, at virksomhedens regnskabsfejl skyldtes ukorrekt praksis i regnskabsafdelingen og/eller instrukser fra de lokale skattemyndigheder. Vedrørende kriterium 3 i bestemmelsen fremlagde virksomheden en række forklaringer angående den statslige rabat, der blev betragtet som en urimelig evaluering af brugsrettigheder til jord, men fremlagde dog ingen dokumentation for, at den opfyldte betingelserne for denne rabat.

(51)

Hvad angår kriterium 1 i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), skal det bemærkes, at det i den kinesiske virksomhedslovgivning hedder, at virksomhedernes vedtægter er bindende for virksomheden, aktionærerne, direktørerne, de tilsynsførende og den øverste ledelse, og virksomhedens bemærkninger blev derfor afvist. Virksomhedens bemærkninger kunne desuden, hvad angår kriterium 2 og 3 i bestemmelsen, ikke berettige en ændring af de relevante foreløbige konklusioner. Derfor bekræftes betragtning 54 i forordningen om midlertidig told hermed.

(52)

Hvad angår betragtning 57 i forordningen om midlertidig told, skal det bemærkes, at der efter en gennemgang af de oplysninger, der indkom efter fremlæggelsen af konklusionerne vedrørende MB, ikke foretages ændringer i tildelingen af MB.

(53)

Den virksomhed, der var blevet indrømmet en IU, godtgjorde, at den opfyldte kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c, og kunne derfor indrømmes MB.

(54)

En interesseret part hævdede, at konkurrencebegrænsende praksis og statslig indgriben vil kunne tilskynde til omgåelse af foranstaltningerne, hvorfor ingen af de kinesiske producenter skulle indrømmes IB.

(55)

Det skal i den forbindelse bemærkes, at denne part ikke fremlagde dokumentation for sin påstand. For at minimere risikoen for omgåelse som følge af den betydelige forskel i toldsatser, konkluderes det dog, at det i dette tilfælde er nødvendigt med særlige foranstaltninger for at sikre en korrekt anvendelse af antidumpingtolden, (jf. betragtning 149 og 150).

(56)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger i forbindelse med IB, bekræftes betragtning 58 til 60 i forordningen om midlertidig told hermed.

(57)

For den virksomhed i Kina, der blev indrømmet en IU, og som efterfølgende blev indrømmet MB (herefter benævnt »IU-virksomheden«), blev det dog konstateret, at den ikke havde et hjemmemarkedssalg. Den normale værdi blev derfor beregnet i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 3, ved at anvende den samme metode som for samarbejdende eksportører uden repræsentativt hjemmemarkedssalg, jf. betragtning 67 til 69 i forordningen om midlertidig told.

(58)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger til den normale værdi for eksportører med MB, bekræftes betragtning 61 til 69 i forordningen om midlertidig told hermed.

(59)

En række parter anfægtede valget af EF-erhvervsgrenen som referenceland, hovedsagelig fordi der er forskelle, for så vidt angår arbejdsmarkedet og dermed arbejdskraftomkostningerne. Som det fremgår af betragtning 70 til 76 i forordningen om midlertidig told, blev der gjort en stor indsats for at opnå samarbejde fra et referenceland. På grund af manglende samarbejde blev det konstateret, at de disponible data for EF-erhvervsgrenen kunne anvendes med henblik på at fastsætte den normale værdi i et land med markedsøkonomi. Påstanden om forskelle, for så vidt angår arbejdsmarkedet, er ikke relevant i forbindelse med data i referencelandet. De pågældende parters påstande og bemærkninger blev desuden fremsat uden dokumentation eller konkrete alternative forslag til valget af referenceland. Der blev derfor set bort fra disse bemærkninger, og de foreløbige konklusioner bekræftes hermed.

(60)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende referencelandet, bekræftes betragtning 70 til 76 i forordningen om midlertidig told hermed.

(61)

Da IU-virksomhedens eksportsalg til Fællesskabet gik gennem virksomheder i Fællesskabet, blev eksportpriserne fastsat på grundlag af priserne ved disse forretningsmæssigt forbundne forhandleres første videresalg til uafhængige kunder i Fællesskabet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 9.

(62)

Da der ikke er fremsat bemærkninger vedrørende eksportprisen, der kunne ændre de foreløbige undersøgelseskonklusioner, bekræftes betragtning 77 og 78 i forordningen om midlertidig told hermed.

(63)

For IU-virksomheden blev der foretaget de justeringer, som er beskrevet i betragtning 81 til 83 i forordningen om midlertidig told, med henblik på at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10.

(64)

En eksporterende producent anmodede om en justering for valutaomregning af eksportpriserne, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra j). Virksomheden kvantificerede denne justering som nettovalutakurstab (forskellen mellem valutakursgevinster og –tab) i UP for eksportsalget af den pågældende vare til Fællesskabet. Eksportøren kunne dog ikke dokumentere, at der var vedvarende bevægelser i vekselkurserne i UP, og påstanden måtte derfor afvises.

(65)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende sammenligningen, der kunne ændre de foreløbige undersøgelseskonklusioner, bekræftes betragtning 79 til 83 i forordningen om midlertidig told hermed.

(66)

Efter fremlæggelsen af de foreløbige konklusioner påstod visse eksporterende producenter, som var blevet indrømmet IB, at alle deres eksporttransaktioner skulle have været anvendt til at fastsætte deres dumpingmargen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11.

(67)

På baggrund af disse bemærkninger og med henblik på at beregne normale værdier for hovedparten af de typer, der eksporteres fra Kina, navnlig da der anvendtes data fra referencelandet, blev det fundet hensigtsmæssigt at tilpasse de kriterier, der blev anvendt til at identificere de forskellige varetyper, tilsvarende. Dumpingberegningerne blev derfor revideret på grundlag af de tilpassede kriterier.

(68)

En eksporterende producent blev indrømmet en supplerende justering for fysiske egenskaber baseret på markedsværdien af differencen mellem råmaterialerne, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra a).

(69)

For de virksomheder, der blev indrømmet IB, blev den vejede gennemsnitlige normale værdi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12, efterfølgende sammenlignet med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare, som identificeret ovenfor.

(70)

På dette grundlag udgør de endelige dumpingmargener følgende i procent af cif-prisen (omkostninger, forsikring og fragt), Fællesskabets grænse, ufortoldet:

(71)

I betragtning af ændringerne i dumpingmargenerne for virksomhederne i stikprøven blev der foretaget en ny beregning af den vejede gennemsnitlige dumpingmargen for samarbejdende eksportører, der ikke indgik i stikprøven, i henhold til metoden i betragtning 86 i forordningen om midlertidig told, og som angivet ovenfor blev margenen fastlagt til 31,8 % af cif-prisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet.

(72)

Grundlaget for beregningen af den landsdækkende dumpingmargen blev fastlagt i betragtning 87 og 88 i forordningen om midlertidig told og faldt fra 66,1 % til 62,9 % som følge af den nye metode, jf. betragtning 67.

(73)

En part satte spørgsmålstegn ved retsgrundlaget for at tildele ikke-samarbejdende eksportører en højere dumpingmargen end samarbejdende eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven. Det skal i den forbindelse understreges, at metoden i betragtning 87 i forordningen om midlertidig told, som er baseret på de tilgængelige oplysninger, blev anvendt i medfør af grundforordningens artikel 18.

(74)

På dette grundlag blev dumpingniveauet for hele landet endeligt fastsat til 62,9 % af cif-prisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet.

(75)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger eller fremlagt nye konklusioner vedrørende EF-produktionen, bekræftes konklusionerne i betragtning 90 og 91 i forordningen om midlertidig told hermed.

(76)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende definitionen af EF-erhvervsgrenen, der kunne ændre de foreløbige undersøgelseskonklusioner, bekræftes betragtning 92 i forordningen om midlertidig told hermed.

(77)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende forbruget i Fællesskabet, jf. ovenstående tabel, bekræftes betragtning 93 og 94 i forordningen om midlertidig told hermed.

(78)

Af tabellen herunder fremgår den samlede import til EF-markedet fra kinesiske eksporterende producenter i den betragtede periode.

Tabel

(79)

Når der anvendes stikprøver til at fastslå dumping, er det, jf. betragtning 97 i forordningen om midlertidig told, Kommissionens praksis at foretage yderligere undersøgelser af, hvorvidt der er bevis for, at samtlige virksomheder, der ikke indgår i stikprøven, faktisk dumpede deres varer på EF-markedet i UP.

(80)

På grundlag af de endelige konklusioner om dumping og det forhold, at yderligere to virksomheder blev anset for ikke at have dumpet deres varer på EF-markedet, måtte den samlede mængde og prisen for dumpingimporten vurderes på ny. I den henseende blev der foretaget en ny undersøgelse af de eksportpriser, der anvendtes af de samarbejdende eksporterende producenter, som ikke indgik i stikprøven, og de eksportpriser, der anvendtes af de ikke-samarbejdende eksportører, på grundlag af Eurostats data, spørgeskemabesvarelserne fra de eksporterende producenter i Kina, der indgik i stikprøven, og besvarelserne fra alle de samarbejdende virksomheder i Kina.

(81)

Med den metode, der blev anvendt i den foreløbige fase, blev det konstateret, at niveauet af ikke-dumpede eksportpriser kunne fastlægges ved at lægge den gennemsnitlige dumpingmargen, der var fastlagt på grundlag af de eksporterende producenter i stikprøven, til de gennemsnitlige eksportpriser, der anvendes af de eksporterende producenter i stikprøven, hos hvem man havde konstateret dumping. Eksportpriserne for de eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, blev derefter sammenlignet med de ikke-dumpede eksportpriser.

(82)

Prissammenligningen viste, at både i) de samarbejdende eksporterende producenter, som ikke indgik i stikprøven, og ii) de eksporterende producenter, der ikke samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, havde gennemsnitlige eksportpriser, der i alle tilfælde lå under de gennemsnitlige ikke-dumpede priser, der var blevet konstateret for de eksporterende producenter, der indgik i stikprøven. Dette var tilstrækkelig indikation for, at importen fra samtlige virksomheder uden for stikprøven, både samarbejdende og ikke-samarbejdende, kunne betragtes som dumpingimport.

(83)

Det blev konstateret, at tre eksporterende producenter fra Kina, hvoraf to indgik i stikprøven, og en blev indrømmet en IU, ikke dumpede deres varer på EF-markedet, jf. betragtning 80. Eksporten fra disse virksomheder blev derfor udelukket fra analysen af udviklingen i dumpingimporten på EF-markedet.

(84)

Af tabellen herunder fremgår den samlede import af stearinlys med oprindelse i Kina, som faktisk blev indført eller anset for at være indført til dumpingpriser på EF-markedet i den betragtede periode.

Tabel

(85)

Generelt steg dumpingimporten fra Kina betydeligt fra 137 754 tons i 2004 til 181 043 tons i UP, dvs. med 31 % eller mere end 43 000 tons i den betragtede periode. Stigningen i den dertil svarende markedsandel (+ 4,4 procentpoint) var mindre markant på grund af stigningen i forbruget i Fællesskabet. Desuden mistede dumpingimporten praktisk taget ikke markedsandel til trods for en generel afmatning i forbruget i perioden mellem 2005 og 2006.

(86)

Gennemsnitsprisen for dumpingimporten fra Kina viste en stigning på 10 % i den betragtede periode, men indikerede i høj grad, at varerne importeredes til betydeligt dumpede priser, nemlig over 40 % i gennemsnit, i UP. Gennemsnitsprisen for dumpingimporten faldt med over 3 % mellem 2006 og UP og underbød, jf. nedenfor, EF-erhvervsgrenens priser i den periode.

(87)

Overordnet set gælder bemærkningerne i betragtning 97 til 105 i forordningen om midlertidig told stadig og bekræftes hermed.

(88)

Metoden til fastlæggelse af prisunderbud, jf. betragtning 106 i forordningen om midlertidig told, bekræftes. Efter en række kontrolbesøg hos ikke-forretningsmæssigt forbundne importører efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger blev justeringen for omkostninger efter importen revideret på grundlag af de efterprøvede data, der blev indhentet hos disse importører.

(89)

Efter fremlæggelsen af de foreløbige konklusioner rejste en række eksportører, som var blevet indrømmet IB, og EF-erhvervsgrenen tvivl om den lave sammenlignelighed i prissammenligningen. Som det var tilfældet ved dumpingberegningen, ønskede parterne et højere sammenlignelighedsniveau. Det blev derfor fundet hensigtsmæssigt at anvende den samme metode til at øge sammenligneligheden som ved dumpingberegningen, jf. betragtning 67. Beregningen af underbud blev derfor justeret tilsvarende.

(90)

Desuden nævnte visse parter, at der var skrivefejl i de midlertidige beregninger. Disse fejl blev rettet, hvor det var påkrævet.

(91)

Ud fra det ovenstående var den gennemsnitlige underbudsmargen i UP, udtrykt i procent af EF-erhvervsgrenens vejede gennemsnitlige priser ab fabrik, på 15,7 %.

(92)

Som nævnt i betragtning 130 til 134 i forordningen om midlertidig told blev det konkluderet, at EF-erhvervsgrenen havde lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(93)

Den foreløbige analyse viste nemlig, at EF-erhvervsgrenens resultater forbedredes, hvad angår visse mængdeindikatorer, men at samtlige indikatorer for EF-erhvervsgrenens økonomiske situation forværredes drastisk i den betragtede periode. På trods af EF-erhvervsgrenens evne til at rejse kapital til investeringer blev investeringsafkastet negativt i UP, og likviditeten faldt markant i den betragtede periode. De gennemsnitlige salgspriser faldt med 9 % i den betragtede periode, og EF-erhvervsgrenen led tab i UP. Andre skadesindikatorer for EF-erhvervsgrenen viste desuden også en negativ udvikling i den betragtede periode, og EF-erhvervsgrenen var ikke i stand til at udnytte stigningen i efterspørgslen på 13 %, da den kun var i stand til at øge salget med 3 %.

(94)

Hvad angår EF-erhvervsgrenens lagerbeholdninger, påstod en interesseret part, at de øgede ultimolagre og den konstaterede skade skyldtes overproduktion, som angiveligt også førte til, at EF-erhvervsgrenen indgav en klage.

(95)

Selv om lagerbeholdningerne voksede i absolutte tal i UP, forblev de procentvis relativt stabile på omkring 25 % af EF-erhvervsgrenens produktionsmængde, jf. betragtning 119 i forordningen om midlertidig told. Lagerbeholdningerne blev desuden ikke betragtet som en relevant skadesfaktor i den analyse, der førte til den konklusion, at EF-erhvervsgrenen led væsentlig skade. Den pågældende part fremlagde desuden ingen dokumentation for sin påstand og fremsatte ingen bemærkninger til de kendsgerninger og betragtninger, der førte til den konklusion, at EF-erhvervsgrenen led væsentlig skade, jf. betragtning 130 til 134 i forordningen om midlertidig told. På grundlag af det ovenstående blev påstanden blev således afvist.

(96)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger til de foreløbige konklusioner vedrørende EF-erhvervsgrenens situation, bekræftes betragtning 109 til 129 i forordningen om midlertidig told hermed.

(97)

Det bekræftes endvidere, at EF-erhvervsgrenen led væsentlig skade, jf. konklusionen i betragtning 130 til 134 i forordningen om midlertidig told.

(98)

Da det blev konkluderet, at yderligere to eksporterende producenter fra Kina ikke dumpede deres varer på EF-markedet, blev det på ny vurderet, om konklusionerne i betragtning 136 til 142 i forordningen om midlertidig told stadig er gældende.

(99)

Den nye vurdering bekræftede, at stearinlys, som eksporteredes fra Kina til EF-markedet, solgtes til betydeligt dumpede priser i UP. Som nævnt i betragtning 71, blev det konstateret, at de samarbejdende eksporterende producenter fra Kina solgte den pågældende vare med en gennemsnitlig dumpingmargen på 31,8 %. Det bekræftes endvidere, at henved 55 % af de kinesiske eksportører ikke samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. Jf. betragtning 82, blev der i undersøgelsen fundet tilstrækkelig indikation for, at disse eksporterende producenter også dumpede deres varer på EF-markedet.

(100)

Dumpingimportens omfang steg med 31 % på EF-markedet i løbet af den betragtede periode. Stigningen skete til væsentligt dumpede priser, der underbød EF-erhvervsgrenens priser med 15,7 % i UP. Derfor voksede markedsandelen for de eksporterende producenter, der faktisk dumpede eller blev anset for at dumpe deres varer, fra ca. 27 % til ca. 31,4 %, dvs. en stigning på 4,4 procentpoint i løbet af den betragtede periode.

(101)

På grundlag af ovenstående kendsgerninger og betragtninger ændrer det forhold, at yderligere to eksporterende producenter ikke dumpede deres varer på EF-markedet, ikke ved analysen i betragtning 136 til 142 i forordningen om midlertidig told.

(102)

Det bekræftes derfor, at den stigende lavprisdumpingimport fra Kina har haft en betydelig negativ indvirkning på EF-erhvervsgrenens økonomiske situation i løbet af UP.

(103)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger til udviklingen i efterspørgslen på EF-markedet, EF-erhvervsgrenens import af stearinlys, importen fra andre tredjelande og andre EF-stearinlysproducenters resultater, bekræftes betragtning 143 til 151 i forordningen om midlertidig told hermed.

(104)

En part påstod, at EF-erhvervsgrenen ikke kunne følge med ekspansionen på EF-markedet, da denne havde øget sit eksportsalg i UP.

(105)

På grundlag af Eurostats data og spørgeskemabesvarelserne fra de EF-producenter, der indgik i stikprøven, steg EF-producenternes samlede eksport af stearinlys uden for EF med 10 % eller ca. 5 000 tons mellem 2006 og UP. Det blev foreløbigt konkluderet, at disse forholdsvis gode eksportresultater var særdeles gavnlige for EF-erhvervsgrenen i UP.

(106)

Med henblik på en grundig undersøgelse af påstanden skal EF-erhvervsgrenens lagerbeholdninger, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelsesgrad undersøges nærmere. EF-erhvervsgrenens lagerbeholdninger udgjorde, jf. betragtning 118 i forordningen om midlertidig told, gennemsnitligt ca. 25 % af produktionen og nåede op på 56 000 tons i UP. Lagrene forøgedes endda med ca. 2 400 tons mellem 2006 og UP. Desuden var EF-erhvervsgrenens produktionskapacitet, jf. tabel 3 i forordningen om midlertidig told, konstant stigende i den betragtede periode, og EF-erhvervsgrenens kapacitetsudnyttelsesgrad var på 76 % i UP og 82 % i 2005. EF-erhvervsgrenen kunne således have produceret og solgt en større del af sine varer på EF-markedet.

(107)

På baggrund af ovenstående kendsgerninger og betragtninger afvises påstanden om, at EF-erhvervsgrenens øgede eksportsalg skulle kunne forklare, at erhvervsgrenen ikke kunne følge med ekspansionen i forbruget. Følgelig bekræftes konklusionen i betragtning 153 i forordningen om midlertidig told, nemlig at EF-erhvervsgrenens eksportresultater ikke bidrog til den væsentlige skade.

(108)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger til EF-erhvervsgrenens import af stearinlys og udflytning af produktionen, bekræftes betragtning 154 til 160 i forordningen om midlertidig told hermed.

(109)

En part gentog sin bekymring om eksistensen af et kartel bestående af visse EF-producenter af paraffinvoks, jf. Generaldirektoratet for Konkurrences konklusioner efter en undersøgelse, der indledtes i starten af 2005. Den pågældende part fremlagde dog ingen nye elementer, der kunne anfægte den foreløbige konklusion om, at kartellet ikke havde nogen indvirkning på den skade, som påførtes EF-erhvervsgrenen.

(110)

Det skal erindres, at det på baggrund af de foreliggende oplysninger blev konkluderet, at kartellets eventuelle indvirkning på EF-erhvervsgrenens økonomiske situation i UP, dvs. i 2007, var ubetydelig. Selv om priserne for paraffinvoks steg i Fællesskabet i UP, blev der ikke konstateret væsentlige prisforskelle i de tilfælde, hvor EF-producenterne indkøbte identiske paraffintyper fra kartelmedlemmer eller andre leverandører. Det blev endvidere konstateret, at EF-producenternes indkøbspriser lå på linje med de priser, der blev konstateret hos de samarbejdende producenter i Kina. Endelig blev der i UP ikke konstateret forskelle, der kunne antyde en vedvarende effektivitet i prisaftalerne i perioden 2004-2005.

(111)

På baggrund af ovenstående og da der ikke blev fremsat andre bemærkninger eller fremlagt nye konklusioner, bekræftes betragtning 161 til 169 i forordningen om midlertidig told hermed.

(112)

På baggrund af ovenstående og da der ikke blev fremsat andre bemærkninger, bekræftes betragtning 170 til 173 i forordningen om midlertidig told hermed.

(113)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende EF-erhvervsgrenens interesser, bekræftes betragtning 175 til 178 i forordningen om midlertidig told hermed.

(114)

Kommissionen udsendte, jf. betragtning 179 i forordningen om midlertidig told, 32 spørgeskemaer med henblik på at vurdere de foreslåede foranstaltningers mulige indvirkning på detailhandleres og importørers virksomhed, hvoraf seks blev besvaret og kun to besvarelser blev betragtet som relevante med henblik på analysen af Fællesskabets interesser. Disse to besvarelser blev indsendt af importører af stearinlys.

(115)

Det skal erindres, at EF-markedet består af større detailhandlere, som hovedsagelig importerer stearinlys direkte fra Kina og efterfølgende sælger dem videre til forbrugerne, og af importører, som generelt sælger til andre mellemmænd i distributionskæden, navnlig detailforhandlere eller grossister, inden varen når ud til den endelige forbruger. Analysen af EF-markedet viste, at forbrugerpriserne i distributionskæden generelt fastsættes af de større detailhandlere. Der fremkom dog ikke nogen relevante oplysninger i forbindelse med undersøgelsen, som kunne lægges til grund for en nøjagtig vurdering af antidumpingforanstaltningernes mulige indvirkning på deres virksomhed.

(116)

En række parter påstod, at der er to separate detailmarkeder for stearinlys i Fællesskabet, og at EF-producenterne dominerede leverancen til den dyrere del af markedet, mens den billigere del af markedet forsynes med importerede stearinlys fra Kina. De påstod, at den billigere del af markedet ville forsvinde med indførelsen af antidumpingtolden, da detailhandlerne ville vælge at fjerne stearinlys fra deres varesortiment.

(117)

Det skal først bemærkes, at undersøgelseskonklusionerne ikke understøttede ovenstående påstand om, at der angiveligt findes to separate detailmarkeder i Fællesskabet, eller at dette aspekt kunne have været en relevant faktor i forbindelse med analysen af Fællesskabets interesser. Selv om der skulle findes en billigere del af markedet, konkluderes det for det andet, at detailhandlere, i modsætning til de pågældende parters påstand, selv med indførelsen af antidumpingforanstaltningerne stadig har mulighed for at foretage i det mindste en del af deres indkøb af stearinlys uden at blive omfattet af antidumpingtolden. Der findes ganske rigtigt flere forsyningskilder på EF-markedet, og samtidig er visse kinesiske eksporterende producenter enten ikke underlagt antidumpingtold eller er underlagt en antidumpingtold, hvis form og størrelse sandsynligvis kan sikre, at importen fra Kina stadig er konkurrencedygtig, men til ikke-skadevoldende priser. I betragtning af niveauet for de margener, som detailhandlerne af den pågældende vare havde opnået på grundlag af de foreliggende oplysninger, syntes påstanden ikke at være berettiget og blev derfor afvist.

(118)

Efter fremlæggelsen af de foreløbige konklusioner anfægtede en række større detailhandlere og andre parter den metode, der var anvendt til at anslå detailhandlernes bruttofortjenestemargener på den pågældende vare, og dermed konklusionen i betragtning 185 i forordningen om midlertidig told, nemlig at antidumpingtolden i betragtning af de høje bruttomargener ville have en begrænset indvirkning, om nogen, på detailhandlere.

(119)

Efter behandling af påstanden skal det bemærkes, at ordlyden i den pågældende betragtning i forordningen om midlertidig told bør ændres. Ordet »bruttofortjenstmargener« i første punktum af betragtning 185 i forordningen om midlertidig told bør nemlig ændres til »avance«. Denne ændring i ordlyden ændrer dog ikke konklusionerne om foranstaltningernes mulige indvirkning på detailhandlerne. Resultatet af beregningerne i forordningen om midlertidig told er stadig gældende.

(120)

De pågældende parter fremlagde desuden ingen dokumentation for deres påstand eller fremkom med beviser, der kunne have foranlediget en mere nøjagtig beregning af fortjenstmargenen, før der træffes endelig afgørelse om Fællesskabets interesser. Desuden foreslog parterne ingen alternativ metode til vurdering af toldens indvirkning på detailhandlerne. På grundlag af det ovenstående bekræftes beregningerne i betragtning 185 i forordningen om midlertidig told hermed.

(121)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger, bekræftes betragtning 183 til 187 i forordningen om midlertidig told hermed.

(122)

Hvad angår foranstaltningernes virkninger for importører, der som forklaret i betragtning 115, hovedsagelig leverer stearinlys bl.a. importeret fra Kina til detailhandlere og grossister, viste undersøgelsen, at stearinlysene ofte indkøbes eller importeres og dernæst pakkes med andre relaterede genstande såsom glas- og keramiklysestager. Undersøgelsen viste, at stearinlysene også kan sælges til relativt lave priser for at stimulere salget af andre varer med relation til stearinlys, som der opnås en højere fortjeneste på. Under disse omstændigheder har det været vanskeligt at vurdere foranstaltningernes indvirkning udelukkende for aktiviteter i forbindelse med stearinlys.

(123)

Det blev dog på grundlag af efterprøvede data fra de to samarbejdende importører konkluderet, at disse virksomheders samlede bruttofortjenstmargener udelukkende på den pågældende vare ikke var lave (væsentligt over 25 %). Fortjenstmargenen for en varekategori, der omfatter alle varer i relation til stearinlys, ville være endnu højere. Det blev desuden konkluderet, at enhver prisstigning, eller i hvert fald en del af en mulig prisstigning i forbindelse med indførelsen af antidumpingforanstaltningerne på stearinlys, kunne væltes over på distributionskæden. Det blev således konkluderet, at eventuelle virkninger af antidumpingforanstaltningerne sandsynligvis ikke er væsentlige for den samlede stearinlysaktivitet.

(124)

En yderligere analyse af de data, som importørernes indgav, bekræftede, at den pågældende vare i gennemsnit udgør 3,4 % af deres samlede omsætning. For den ene af de to importører var denne andel en anelse højere, og det kan derfor ikke udelukkes, at indførelsen af foranstaltningerne kan få en negativ indvirkning på denne importør. I betragtning af de interesser, der er på spil, blev det dog konkluderet, at antidumpingtoldens gennemsnitlige indvirkning på importørernes samlede aktiviteter ikke kan betragtes som betydelig.

(125)

På grundlag af ovenstående bekræftes konklusionen i betragtning 182 i forordningen om midlertidig told hermed.

(126)

Påstanden i betragtning 116 om, at der findes to separate detailmarkeder, og at den billigere del af markedet som følge af indførelsen af antidumpingforanstaltningerne kunne forsvinde, vedrørte også indvirkningen på forbrugerne, da forbrugernes valg af stearinlys af en lavere kvalitet ville blive begrænset.

(127)

Denne påstand var dog ikke begrundet. I betragtning af detailmarkedets struktur, detailhandlernes margener og antidumpingtoldens form og størrelse blev det konkluderet, at det med rimelighed kan forventes, at der ikke er risiko for, at den billigere del af markedet forsvinder, da importørerne og detailhandlerne vil være i stand til at absorbere tolden uden at vælte den over på forbrugerne.

(128)

Det skal endvidere erindres, at formålet med antidumpingforanstaltningerne, jf. betragtning 131, er at genindføre effektive handelsbetingelser på EF-markedet til fordel for alle aktører, herunder forbrugere. Intet i ovenstående kendsgerninger og betragtninger samt de foreliggende oplysninger i denne procedure peger mod en væsentlig indvirkning på forbrugerne.

(129)

Da der ikke er modtaget reaktioner fra forbrugersammenslutningerne efter indførelsen af den midlertidige antidumpingtold, bekræftes konklusionen i betragtning 191 i forordningen om midlertidig told, nemlig at antidumpingtolden ikke vil få væsentlig indvirkning på forbrugerne, hermed.

(130)

På baggrund af tallene i forordningen om midlertidig told påstod en part, at EF-produktionen alene ikke ville være tilstrækkelig til at efterkomme efterspørgslen efter stearinlys i Fællesskabet. Der vil således være brug for stearinlys importeret fra Kina for at efterkomme efterspørgslen i Fællesskabet, og foranstaltningerne vil angiveligt forhindre importen af disse stearinlys til markedet.

(131)

Mens den samlede EF-produktion alene sandsynligvis ikke vil være tilstrækkelig til at efterkomme efterspørgslen efter stearinlys på EF-markedet, skal det erindres, at der importeres stearinlys fra andre tredjelande, og at visse eksporterende producenter i Kina ikke er underlagt foranstaltningerne. Det skal desuden understreges, at hensigten med indførelsen af antidumpingforanstaltningerne er at genindføre effektive handelsbetingelser og ikke at lukke markedet for importerede varer. Udbuddet af stearinlys fra de aktører, der på nuværende tidspunkt er på EF-markedet, vil derfor fortsætte og burde være tilstrækkeligt til at efterkomme efterspørgslen på et marked, hvor de negative virkninger af den skadevoldende dumping er forsvundet. Påstanden blev derfor fundet uberettiget.

(132)

På baggrund af ovenstående og da der ikke blev fremsat andre bemærkninger, bekræftes betragtning 194 og 195 i forordningen om midlertidig told hermed.

(133)

På baggrund af ovenstående konkluderes det, at der ikke er nogen tvingende grunde til ikke at indføre en antidumpingtold i det foreliggende tilfælde.

(134)

På baggrund af konklusionerne om dumping, skade, årsagssammenhæng og Fællesskabets interesser bør der indføres endelige antidumpingforanstaltninger for at hindre, at der forvoldes EF-erhvervsgrenen yderligere skade ved dumpingimport.

(135)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger efter fremlæggelsen af de foreløbige resultater, blev metoden i betragtning 199 i forordningen om midlertidig told anvendt til at beregne de ikke-skadevoldende priser. Tilpasningerne i betragtning 89 og 90 er desuden blevet anvendt ved beregningen af skadestærsklerne, som er blevet justeret tilsvarende.

(136)

På baggrund af ovenstående og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 4, bør der indføres en endelig antidumpingtold på et niveau, der er tilstrækkeligt til at afhjælpe den skade, der er forårsaget af dumpingimporten, men som ikke overstiger den konstaterede dumpingmargen.

(137)

Ud fra bemærkningerne fra en række interesserede parter efter fremlæggelsen af de foreløbige konklusioner og i betragtning af de i denne forordning beskrevne tilpasninger er en række margener blevet ændret.

(138)

De fastlagte dumpingmargener og skadestærskler er som følger:

(139)

Da stearinlys, jf. betragtning 203 i forordningen om midlertidig told, ofte importeres i sæt sammen med søjler, lysestager eller andre genstande, blev det anset for hensigtsmæssigt at fastsætte tolden som faste beløb på grundlag af stearinlysenes indhold af brændstof, inkl. vægen.

(140)

En række parter påstod, at foranstaltningerne skulle baseres på en værditold, da en foranstaltning baseret på brændstoffets vægt i stearinlysene ville være byrdefuld for importørerne og forårsage alvorlig forvirring og fordrejninger på markedet.

(141)

Det skal i den forbindelse erindres, at sæt indeholdende stearinlys efter import klassificeres som stearinlys. Dermed ville en eventuel værditold blive anvendt på værdien for hele sættet. Det blev i den forbindelse fundet mere hensigtsmæssigt at fastsætte tolden som faste beløb på grundlag af stearinlysenes indhold af brændstof for at undgå uretmæssig anvendelse af antidumpingtold på importerede varer, der på nuværende tidspunkt klassificeres som stearinlys, men hvor stearinlys kun udgør en lille del af vægten eller værdien af den importerede vare. Påstanden blev derfor afvist.

(142)

Antidumpingtolden for individuelle virksomheder i denne forordning blev fastsat ud fra konklusionerne af denne undersøgelse. De afspejler således den situation, der konstateredes i forbindelse med undersøgelsen vedrørende ovennævnte virksomheder. Disse toldsatser finder (i modsætning til den landsdækkende told for »alle andre virksomheder«) udelukkende anvendelse på import af varer med oprindelse i det pågældende land og fremstillet af virksomhederne og således af de nævnte specifikke retlige enheder. Importerede varer, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning med navn og adresse, herunder forretningsmæssigt forbundne enheder til de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af disse satser, men er omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«.

(143)

Alle anmodninger om anvendelse af en individuel toldsats for virksomheder (f.eks. efter ændring af den pågældende enheds navn eller oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) indgives omgående til Kommissionen (3) med alle relevante oplysninger, især om ændringer i virksomhedens aktiviteter i forbindelse med produktion, hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til f.eks. den pågældende navneændring eller den pågældende ændring i produktions- og salgsenheder. Forordningen vil i givet fald blive ændret i overensstemmelse hermed gennem en ajourføring af listen over de virksomheder, der er omfattet af individuelle toldsatser.

(144)

Alle parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for, at det påtænktes at anbefale, at der indføres en endelig antidumpingtold. De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til de offentliggjorte oplysninger. Der blev taget behørigt hensyn til parternes bemærkninger, og hvor det var relevant, blev konklusionerne ændret i overensstemmelse hermed.

(145)

For at sikre lige behandling af nye eksporterende producenter og de samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven, og som er nævnt i bilag I, bør der fastsættes bestemmelse om, at den vejede gennemsnitlige told, der indføres for sidstnævnte virksomheder, også skal gælde for nye eksportører, som ellers ville være berettiget til en genoptagelse af undersøgelsen i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 4, da denne bestemmelse ikke gælder, hvis der anvendes stikprøver.

(146)

Efter fremlæggelsen af de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for, at det påtænktes at anbefale, at der indføres en endelig antidumpingtold, afgav en eksporterende producent fra Kina, der ikke indgik i stikprøven, et pristilsagn i overensstemmelse med grundforordningens artikel 8, stk. 1.

(147)

Det skal i den forbindelse bemærkes, at den pågældende vare er kendetegnet ved et stort antal varetyper med varierende egenskaber og udtalte prisforskelle. Den eksporterende producent opgav kun en mindsteimportpris (»MIP«) for alle varer på et niveau, der ikke ville have kunnet fjerne risikoen for skadevoldende dumping. Det bør desuden også bemærkes, at det betydelige antal forskellige varetyper i praksis gjorde det umuligt at fastsætte relevante mindstepriser for hver varetype, som på korrekt vis ville have kunnet kontrolleres af Kommissionen, også hvis de eksporterende producenter havde opgivet forskellige MIP for hver varetype. Det blev derfor konkluderet, at pristilsagnet skulle afvises, da det var umuligt at gennemføre i praksis.

(148)

På grund af størrelsen af de konstaterede dumpingmargener og den skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen, anses det for nødvendigt, at de beløb, der er stillet som sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold, indført ved forordningen om midlertidig told, opkræves endeligt med et beløb svarende til den endelige told. Hvis den endelige told er lavere end den midlertidige told, bør beløb, for hvilke der midlertidigt er stillet sikkerhed ud over den endelige told, frigives. I tilfælde, hvor den endelige told er højere end den midlertidige told, opkræves kun de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed på niveauet for den midlertidige told, endeligt.

(149)

For at minimere risikoen for omgåelse som følge af den betydelige forskel i toldsatser, konkluderes det, at det i dette tilfælde er nødvendigt med særlige foranstaltninger for at sikre en korrekt anvendelse af antidumpingtolden. En af disse særlige foranstaltninger er, at der for medlemsstaternes toldmyndigheder skal fremlægges en gyldig handelsfaktura, som skal opfylde de krav, der er fastsat i bilag II. Import, der ikke er ledsaget af en sådan faktura, er omfattet af den restdumpingtold, som gælder for alle andre eksporterende producenter.

(150)

Hvis der er en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra en af de virksomheder, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, efter indførelsen af de pågældende foranstaltninger, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 1. Under sådanne omstændigheder og forudsat, at betingelserne er opfyldt, kan der indledes en omgåelsesundersøgelse. Ved denne undersøgelse kan det bl.a. overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og pålægge en landsdækkende told.

(151)

Det blev skønnet nødvendigt af foretage ændringer i navnene på virksomhederne i bilaget til forordningen om midlertidig told som følge af de modtagne bemærkninger og relevante oplysninger fra de pågældende virksomheder. Disse ændringer er således medtaget i listen over virksomheder i bilag I —

(1)

Ved brev af 15. januar 2007 (2) anmeldte Danmark over for Kommissionen en ændring af den ordning, hvorefter rederier i Danmark fritages for at betale indkomstskat for deres søfolk (den såkaldte »DIS-ordning«). DIS-ordningen blev godkendt ved Kommissionens beslutning af 13. november 2002 (3).

(2)

Den anmeldte ændring er registreret under nr. N 43/07. Ved brev af 27. marts 2007 (4) fremsendte Danmark yderligere oplysninger, som Kommissionen havde anmodet om i brev af 20. marts 2007 (5).

(3)

Ved brev af 10. juli 2007 (6) underrettede Kommissionen Danmark om sin beslutning om at indlede en formel undersøgelsesprocedure (i det følgende benævnt »Kommissionens beslutning om at indlede en formel undersøgelsesprocedure«) i medfør af artikel 4, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (7) (i det følgende benævnt »procedureforordningen om statsstøtte«). Danmark fremsatte sine bemærkninger ved brev af 5. september 2007 (8).

(4)

Kommissionens beslutning om at indlede en formel undersøgelsesprocedure blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (9). Med denne beslutning opfordrede Kommissionen interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger til de pågældende foranstaltninger.

(5)

Kommissionen modtog bemærkninger fra følgende interesserede parter: European Dredgers’ Association, European Community Ship-owners Association, Chamber of British Shipping, Norges Rederiforbund, Armateurs de France, Alcatel-Lucent og Danmarks Rederiforening. Kommissionen videresendte bemærkningerne til de danske myndigheder og gav dem lejlighed til at tage stilling til dem. Danmark fremsendte sine kommentarer ved brev af 9. januar 2008 (10).

(6)

De anmeldte foranstaltninger er allerede beskrevet i Kommissionens beslutning om at indlede en formel undersøgelsesprocedure.

(7)

Hovedformålet med de anmeldte foranstaltninger (lovforslag L 110 (2006-07), § 11) er at udvide den såkaldte DIS-ordning, så den også omfatter mandskabet ombord på kabelskibe og sandsugere.

(8)

Hvad kabelskibe angår, har deres aktiviteter indtil nu ikke været støtteberettigede under DIS-ordningen, selv om det efter dansk lovgivning var muligt at registrere kabelskibe i Dansk Internationalt Skibsregister (i det følgende benævnt »DIS-registeret«).

(9)

Danmark ønsker fra nu af at inddrage kabelskibe fuldt ud i DIS-ordningen.

(10)

Hvad sandsugere angår, er det i bekendtgørelse af 27. maj 2005 om gennemførelse af DIS-ordningen (i det følgende benævnt »bekendtgørelsen«) specificeret, hvad der udgør søtransport for sandsugere med henblik på at fastlægge regler for sandsugningsaktiviteters støtteberettigelse. I henhold til bekendtgørelsens § 13 regnes følgende sandsugningsaktiviteter for at være søtransport:

(11)

Efter gældende dansk ret kan sandsugere ikke registreres i DIS-registeret. Sandsugere kan derfor ikke opfylde de grundlæggende betingelser for at anvende DIS-ordningen. Eftersom sandsugere desuden i et vist omfang anvendes til f.eks. konstruktionsarbejder i søterritoriet, har det været vanskeligt for Danmark at inkludere sandsugere i den generelle nettolønsordning. I stedet har Danmark besluttet at beskatte personer, som arbejder ombord på disse fartøjer i henhold til de almindelige beskatningsregler og derefter refundere skatten til rederierne, når betingelserne herfor er opfyldt.

(12)

Det vil sige, at sandsugning indirekte er omfattet af DIS-ordningen og nyder de samme fordele, som gælder for rederier, hvis skibe er registreret i DIS-registret.

(13)

DIS-ordningen er beskrevet i Kommissionens beslutning af 10. juli 2007 (11) om at indlede en formel undersøgelsesprocedure.

(14)

Den gældende ordning består i, at rederne fritages for at betale socialsikringsbidrag og indkomstskat for deres søfolk, som arbejder ombord på skibe, der er registreret i DIS-registeret, når skibene anvendes til kommerciel transport af passagerer eller gods.

(15)

Kommissionen henviser til, at DIS-registeret blev indført ved lov nr. 408 af 1. juli 1988 og trådte i kraft den 23. august 1988. Det blev indført for at standse udflagningen fra det danske register til tredjelande.

(16)

Det er en betingelse, at der tages hensyn til skattefritagelsen ved fastsættelsen af lønnen. Skattefordelen tilfalder således rederiet og ikke den enkelte søfarende.

(17)

DIS-ordningen blev ikke desto mindre godkendt af Kommissionen den 13. november 2002.

(18)

Danmark anvender i øjeblikket én anden støtteordning inden for søtransport, nemlig tonnageskatteordningen (12).

(19)

Ordningen har et samlet budget på ca. 600 mio. DKK.

(20)

I Kommissionens beslutning om at indlede en formel undersøgelsesprocedure anførte Kommissionen, at det burde undersøges, hvilke potentielle økonomiske virkninger den påtænkte udvidelse ville have på den berørte sektor. Den berørte sektor er udlægning og reparation af tele- eller el-kabler på havbunden.

(21)

Kommissionen anså det for umuligt at inddele en given sørejse i dele, hvoraf nogle er omfattet af begrebet søtransport, medens andre ikke er det. Kommissionen var snarere af den opfattelse, at det — som for alle andre maritime aktiviteter — var nødvendigt at foretage en samlet vurdering og derefter konkludere, om en given sørejse fuldt ud er omfattet af definitionen på søtransport.

(22)

På dette grundlag gav Kommissionen i sin beslutning om at indlede en formel undersøgelsesprocedure udtryk for det synspunkt, at udlægning af kabler i havet ikke kan siges at være en kombination af søtransport og udlægning af kabler i havet.

(23)

Kabelskibe foretager normalt ikke transport af kabeltromler fra havn til havn eller fra en havn til et offshoreanlæg, hvilket er definitionen på søtransport i Rådets forordning (EØF) nr. 4055/86 af 22. december 1986 om anvendelse af princippet om fri udveksling af tjenesteydelser på søtransportområdet (13) og i Rådets forordning (EØF) nr. 3577/92 af 7. december 1992 om anvendelse af princippet om fri udveksling af tjenesteydelser inden for søtransport i medlemsstaterne (cabotagesejlads) (14). Kabelskibe udlægger i stedet på en klients anmodning kabler fra et punkt på en kyst til et andet punkt på en anden kyst. Kabelskibe synes derfor ikke at levere nogen direkte søtransporttjenester som omhandlet i disse forordninger, det vil sige befordring af passagerer og gods med skib mellem en havn i en medlemsstat og en havn eller et offshoreanlæg i en anden medlemsstat. Selv om sådanne fartøjer til tider kan befordre gods til søs, som fastsat i forordningerne, synes denne aktivitet at være underordnet fartøjets hovedaktivitet, som er kabeludlægning.

(24)

Herudover bemærkede Kommissionen, at der endnu ikke var belæg for at antage, at kabellægningsvirksomheder, der er etableret i Fællesskabet, var underlagt de samme konkurrencemæssige begrænsninger som søtransportvirksomheder på verdensmarkedet. Ifølge Kommissionen er det ikke klart, om Fællesskabets kabellægningsvirksomheder på grund af konkurrenter, der sejler under bekvemmelighedsflag, befinder sig i samme konkurrencesituation som søtransportsektoren.

(25)

Kommissionen var således i sin beslutning om at indlede en formel undersøgelsesprocedure i tvivl om, hvorvidt kabellægning kan anses for at udgøre søtransport og derfor måske ikke er berettiget til statsstøtte i overensstemmelse med EU-retningslinjer for statsstøtte til søtransportsektoren (i det følgende »retningslinjerne«) (15).

(26)

I Kommissionens beslutning om at indlede en formel undersøgelsesprocedure hedder det, at Kommissionen er stærkt i tvivl om, hvorvidt alle sandsugningsaktiviteter, der er omfattet af ordningen, udgør søtransport i henhold til retningslinjerne. Kommissionen var således af den opfattelse, at ikke alle disse sandsugningsaktiviteter nødvendigvis er berettigede til statsstøtte til søtransport.

(27)

Med hensyn til kabelskibe understreger de danske myndigheder, at Kommissionen i et brev af 11. august 2006 (16) over for Danmark havde tilkendegivet, at kabelskibe ville kunne omfattes af statsstøtteforanstaltningerne, hvis kravet om 50 % søtransport er opfyldt.

(28)

Ifølge de danske myndigheder erklærede Kommissionen, at kabellægning kunne sidestilles med søtransport for den del af aktiviteterne, der omfatter transport af kabeltromler fra afskibningshavnen til det sted på det åbne hav, hvor kabellægningen skal påbegyndes, idet andelen af søtransportaktiviteter i forhold til de samlede aktiviteter skulle beregnes ud fra den afstand, skibet tilbagelægger uden kabellægning.

(29)

Desuden understreger de danske myndigheder, at de ikke har forstået, hvorfor Kommissionen i sit brev af 10. juli 2007 mener, at kabellægning ikke kan være en kombination af søtransport og andre aktiviteter, og fastholder, at denne opfattelse er i strid med Kommissionens brev af 11. august 2006.

(30)

Ifølge Danmark er det efter retningslinjerne for sandsugeres vedkommende muligt at opdele de samlede aktiviteter i søtransport og andet. De danske myndigheder finder det uforståeligt, at en tilsvarende opdeling ikke skulle kunne foretages for kabelskibe.

(31)

Danmark fremhæver, at Domstolens dom af 11. januar 2007 i sag C-251/04, som Kommissionen omtaler i sin beslutning om at indlede undersøgelsesproceduren, ikke ændrer ved grundlaget for den forsikring, Kommissionen havde givet Danmark ved brev af 11. august 2006. Ifølge de danske myndigheder afklarede Domstolen spørgsmålet om, hvorvidt slæbebåde var omfattet af forordning (EØF) nr. 3577/92, idet den konkluderede, at de ikke var omfattet af forordningen. Efter de danske myndigheders opfattelse har den pågældende dom ingen relevans for anvendelsen af retningslinjerne på kabelskibe.

(32)

De danske myndigheder henviser til, at retningslinjerne ikke alene gælder for søtransport som defineret i forordning (EØF) nr. 4055/86 og forordning (EØF) nr. 3577/92, men »… også i bestemte tilfælde for bugsering og opmudrings/sandsugningsaktiviteter«.

(33)

I henhold til retningslinjerne er det et krav, at mindst 50 % af samtlige aktiviteter udgør søtransport, som for sandsugeres vedkommende ifølge de danske myndigheder er defineret i retningslinjerne som »… transport på havet af opgravede materialer …«. Ifølge de danske myndigheder bør retningslinjerne fortolkes således, at transport på havet af opgravede materialer skal anses for søtransport.

(34)

Danmark sætter også spørgsmålstegn ved Kommissionens initiativ til ensidigt at udvide undersøgelsesproceduren til områder, som ikke er omfattet af den anmeldelse, der er genstand for den undersøgelse, Kommissionen synes at være i færd med at gennemføre (17). Ifølge de danske myndigheder indeholder kapitel II i procedureforordningen om statsstøtte ingen bestemmelser om anmeldt støtte, der giver Kommissionen mulighed for at indlemme allerede eksisterende statsstøtteforanstaltninger i undersøgelsen. Ønsker Kommissionen at undersøge allerede eksisterende støtteordninger, bør dette efter Danmarksopfattelse ske efter bestemmelserne i forordningens kapitel V om proceduren vedrørende eksisterende støtteordninger.

(35)

Danmark bemærker, at det den 21. januar 2005 anmeldte ændringerne af DIS-ordningen i form af to lovforslag, som regeringen havde fremsat i Folketinget den 12. januar 2005 (forslag til lov om beskatning af søfolk og forslag til lov om ændring af tonnageskatteloven). Ifølge de danske myndigheder kunne de to lovforslag anses for godkendt af Kommissionen af følgende to grunde:

(36)

Danmark gør derfor gældende, at loven om beskatning af søfolk i dens affattelse fra foråret 2005 er en godkendt statsstøtteforanstaltning i henhold til fællesskabsretten.

(37)

Danmark konkluderer derfor, at den iværksatte undersøgelsesprocedure kun kan omfatte den angiveligt eneste anmeldte foranstaltning, nemlig den mulige inddragelse af søfolk om bord på kabelskibe under DIS-ordningen.

(38)

Med hensyn til sandsugere anfører den danske regering, at den vedtog loven om ændring af loven om beskatning af søfolk den 13. december 2006. Denne ændring af loven om beskatning af søfolk blev anmeldt den 15. januar 2007.

(39)

Efter de danske myndigheders opfattelse skal transport på havet af opgravede materialer betragtes som søtransport som omhandlet i retningslinjerne. Sandsugere er derfor omfattet af retningslinjerne uanset indholdet af forordning (EØF) nr. 4055/86 og (EØF) nr. 3577/92, hvis sandsugere udfører søtransport (ifølge Danmark defineret som »transport på havet af opgravede materialer«) i mindst 50 % af deres driftstid.

(40)

De danske myndigheder tilføjer, at virksomhed i såkaldt begrænset fart ikke er omfattet af de danske statsstøtteordninger. Ved »begrænset fart« forstås bl.a. virksomhed i havne og fjorde. Udgravnings- eller opmudringsarbejder i og omkring havne eller i fjorde falder således altid uden for DIS-ordningen. Det samme gælder i tilfælde, hvor et skib ligger stationært.

(41)

De danske myndigheder forklarer, at udgravnings- og opmudringsarbejder i praksis ofte(st) foretages med såkaldte spandkædegravere, som ikke har egne fremdrivningsmidler, og som også af denne grund falder uden for DIS-ordningen. Skibe med egne fremdrivningsmidler kan omfattes af ordningen. Imidlertid er skibe beskæftiget med entreprenørmæssig virksomhed til søs også udelukket fra DIS-ordningen. Ved entreprenørmæssig virksomhed forstås bygning og reparation af havne, moler, broer, olieinstallationer, vindmølleparker og andre havanlæg.

(42)

Ifølge EUDA har Kommissionen indført en langt strengere statsstøtteordning for sandsugningsaktiviteter end under EF-retningslinjer for statsstøtte til søtransportsektoren (18). EUDA, der støtter målet om at bevare en flåde af sandsugere i Fællesskabet, giver udtryk for følgende opfattelse:

(43)

ECSA mener, at Kommissionen er meget teoretisk i sin tilgang og ikke tager hensyn til retningslinjernes målsætninger og indhold.

(44)

Ifølge ECSA er det allerede en forudsætning i retningslinjerne, at en væsentlig del af sandsugningsaktiviteterne består af søtransport. ECSA mener, at sandsugere og kabelskibe transporterer hhv. opgravede materialer og kabler fra punkt A til B. I denne sammenhæng er læsnings- og losningsstedet irrelevant efter ECSA’s mening.

(45)

ECSA understreger, at det er helt i overensstemmelse med retningslinjernes målsætninger, at retningslinjerne omfatter sandsugeres og kabelskibes transportaktiviteter, da disse specialiserede skibe også opererer på et globalt marked præget af hård konkurrence og på et globalt arbejdsmarked.

(46)

Chamber of British Shipping understreger, at det i retningslinjerne erkendes, at sandsugeres støtteberettigede og ikke-støtteberettigede aktiviteter udmærket kan udføres af det samme skib og derfor må differentieres. Chamber of British Shipping udtrykker derfor betænkelighed ved erklæringen, hvorefter »Kommissionen anser det for umuligt at inddele en given aktivitet i dele, hvoraf nogle er omfattet af begrebet søtransport, medens andre ikke er det«.

(47)

Ifølge Chamber of British Shipping er det ikke nødvendigt at sondre mellem på den ene side gods- eller passagertransport, der foregår til eller fra et sted, som optræder på en liste over havne og anlæg, og på den anden side den samme transport til andre nærmere bestemte steder på havet. Chamber of British Shipping frygter, at der er ved at blive indført en ny betingelse, som vedrører formålet med en given transport af gods eller passagerer. Det fastholder, at kundens motiv ikke har betydning for, om en given transportoperation er støtteberettiget eller ej. Chamber of British Shipping gør det klart, at det specifikke bestemmelsessted for det transporterede materiale oftest fastsættes af kunden i overensstemmelse med dennes fremtidige miljø- eller andre licenser.

(48)

Med hensyn til beskrivelsen af et kabelskibs normale drift i meddelelsen offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende kan Chamber of British Shipping ikke tilslutte sig Kommissionens foreløbige vurdering: Ifølge denne laster kabelskibe deres kundes kabellast i havneanlæg og transporterer den til en række andre steder, som kan omfatte andre havne, hvor den leveres, efterhånden som den lægges på eller nedspules i havbunden.

(49)

Ifølge Norges Rederiforbund bør Kommissionen fortolke begrebet »søtransport« fleksibelt, da kabellægnings- og sandsugningsvirksomheder har den samme internationale mobilitet og er underlagt de samme globale konkurrencekræfter som konventionel »søtransport«.

(50)

Efter Norges Rederiforbunds opfattelse er transport og nedlægning af et kabel fra punkt A til punkt B en samtidig og integreret operation, hvor kablet gradvis »losses« på havbunden.

(51)

Norges Rederiforbund bemærker tillige, at transport med sigte på bortskaffelse af slam fra en sand/slamsugningsoperation må betragtes som transport, selv om sandsugnings-og/eller lossestedet hverken er en havn eller et havanlæg.

(52)

Ifølge Armateurs de France er søtransport ikke defineret ens i forordning (EØF) nr. 4055/86 og (EØF) nr. 3577/92, som der henvises til i retningslinjerne. Definitionen på søtransport i relation til statsstøtte behøver derfor ikke at være den samme som definitionen i forordningerne. Armateurs de France mener, at definitionen i forordning (EØF) nr. 3577/92 ikke desto mindre skal forstås som værende ikke-udtømmende. Ifølge Armateurs de France udelukker retningslinjerne således ikke kabellægning og sandsugning.

(53)

Armateurs de France mener ikke, at Domstolens dom af 11. januar 2007 i sag C-251/04 er relevant for de pågældende aktiviteter, da den ikke vedrører kabellægning eller sandsugning. Armateurs de France understreger, at disse aktiviteter ikke er tjenesteydelser, »der er relateret til, forbundet med eller underordnet leveringen af tjenesteydelser inden for søtransport«, som omhandlet i dommen, men snarere udgør transport på havet af varer til eller fra havanlæg.

(54)

Armateurs de France fastholder, at hvis retningslinjerne skulle fortolkes derhen, at kun ren søtransport kan modtage støtte til søtransport, ville en sådan fortolkning i teorien betyde, at også skibe, der rejser tomme tilbage efter at have transporteret varer, falder uden for retningslinjerne. Da retningslinjerne allerede omfatter bugserings- og sandsugningsskibe, hvis over 50 % af en slæbebåds faktiske virksomhed i et givet år udgør søtransport, burde dette begreb ifølge Armateurs de France udvides til at dække alle servicefartøjer såsom sandsugere og kabelskibe.

(55)

Alcatel-Lucent understreger kabelskibenes betydning på det maritime arbejdsmarked i betragtning af de krav til avanceret teknisk viden, der gør sig gældende på dette område. Ifølge Alcatel-Lucent beskæftiger kabelskibene de bedst kvalificerede arbejdstagere på det maritime arbejdsmarked. Udvidelsen af DIS-ordningen til kabelskibe opfylder derfor målet for statsstøtte til søtransport som defineret i retningslinjerne, da det vil bevare kvalitetsarbejdspladser i Europa for europæiske arbejdstagere i søfartssektoren. Som følge af krisen på telemarkedet er flåden af EF-flagede telekabelskibe dalet fra 80 til 35 skibe, som konkurrerer med skibe under bekvemmelighedsflag.

(56)

Markedet er globalt. Det nåede op på 100 000 km pr. år, da internetboblen var på sit højeste, og dalede dernæst til 20 000 km pr. år mellem 2003 og 2006 og nærmer sig nu 50 000-70 000 km pr. år.

(57)

I betragtning af, at kabelforbindelser kan strække sig fra den ene side af havet til den anden, og at de største kabelskibe kun kan rumme ca. 3 000 km kabeltromler, mener Alcatel-Lucent, at kabelskibenes hovedvirksomhed består i at transportere kabeltromler fra kabeltromlefabrikken til det sted på havet, hvor kablet skal tilsluttes, og hvorfra det vil blive nedlagt på havbunden. Ifølge Alcatel falder et kabelskib ind under søtransport som følge af den stadige losning langs rejseruten. Kabelnedlægning skal derfor betragtes som fragttransport.

(58)

Ifølge Alcatel-Lucent opstiller forordning (EØF) nr. 4055/86 og (EØF) nr. 3577/92 ikke strenge grænser for arten af bestemmelsessteder på havet (mellem to havne eller mellem en havn og et havanlæg). Efter Alcatel-Lucents opfattelse bør et givet sted på havet også anses for at være et bestemmelsessted, som falder ind under retningslinjerne. Endvidere bør det tages i betragtning, at kabellægning efter nedlægning af den første meter på havbunden bliver til et offshoreanlæg, hvorved den efterfølgende kabellægning blot er transport til dette anlæg.

(59)

Ifølge Alcatel-Lucent giver Domstolens dom af 11. januar 2007 i sag C-251/04 indirekte mulighed for at udvide definitionen på søtransport, så længe den er omfattet af retningslinjernes målsætninger. Alcatel-Lucent er af den opfattelse, at retningslinjernes hovedformål er at bevare skibene under EF-flag og opretholde en konkurrencedygtig flåde på verdensmarkederne. Selv om kabellægning anses for at være levering af en tjeneste (forbundet med eller underordnet leveringen af tjenesteydelser inden for søtransport), finder retningslinjerne anvendelse på kabellægning, eftersom kabellægning også opfylder retningslinjernes målsætninger.

(60)

Alcatel-Lucent er endelig af den opfattelse, at det af hensyn til miljøaspekterne er vigtigt at bevare en stor flåde af kabelskibe under EF-flaget.

(61)

Ifølge Danmarks Rederiforening er kabellægning en aktivitet »i sig selv« og ikke en tjenesteydelse som f.eks. bugsering, som i Domstolens dom af 11. januar 2007 i sag C-251/04 ansås for ikke at være omfattet af forordning (EØF) nr. 4055/86 og (EØF) nr. 3577/92. Endvidere mener Danmarks Rederiforening, at det er vigtigere at tage hensyn til retningslinjernes målsætninger. Danmarks Rederiforening henviser derfor til, at den europæiske kabellægningsindustri giver arbejde til mange søfolk i Europa. Desuden kan kabellægning bidrage til fastsættelsen af sikkerhedsregler og -standarder samt til registrering af disse skibe i Fællesskabets registre.

(62)

Danmarks Rederiforening er af den opfattelse, at kabellægning er underlagt de samme konkurrencemæssige begrænsninger, som finder anvendelse på Fællesskabets søtransportvirksomheder på verdensmarkedet. Kabelskibenes opgave består også i at sejle mellem kontinenterne.

(63)

Endvidere mener Danmarks Rederiforening, at de danske regler om sandsugning er omfattet af retningslinjerne, henset til at de har næsten samme ordlyd. Ifølge Danmarks Rederiforening er udgravning ikke omfattet af den pågældende danske lovgivning. Desuden er sandsugning kun støtteberettiget, hvis kravet om, at mindst 50 % af de pågældende aktiviteter udgør søtransport, er opfyldt.

(64)

De danske myndigheder gentager i deres kommentarer til bemærkningerne fra de interesserede parter deres tidligere argumenter og understreger, at alle de interesserede parter har støttet deres synspunkt, hvorefter retningslinjerne omfatter kabellægning.

(65)

For det første bemærker Kommissionen, at kabellægning, ligesom søtransport, kræver kvalificerede søfolk med tilsvarende kvalifikationer som søfolk, der arbejder på traditionelle søtransportskibe. Den bemærker endvidere, at søfolk ombord på kabelskibe er underlagt de samme arbejds- og socialretlige betingelser som andre søfolk.

(66)

For det andet erkender Kommissionen, at kabelskibe er søgående skibe, og at de skal underkastes samme tekniske og sikkerhedsmæssige kontrolforanstaltninger som søtransportskibe.

(67)

For det tredje medgiver Kommissionen, at der er fare for, at kabellægningsvirksomheder flytter deres landbaserede aktiviteter uden for Fællesskabet for at finde mildere skatteklimaer og derefter genflage deres skibe under bekvemmelighedsflag. I denne sammenhæng erkender Kommissionen, at kabellægning af natur er et globalt marked.

(68)

Kommissionen bemærker endvidere, at udvidelsen af DIS-ordningen til at omfatte kabellægningsaktiviteter til søs vil kunne bidrage til at bevare EF-beskæftigelse på søgående kabelskibe, der kontrolleres af danske interesser.

(69)

Fællesskabets kabellægningsindustri står over for de samme udfordringer med hensyn til global konkurrence og udflytning af landbaserede aktiviteter som Fællesskabets søtransport. På samme måde er Fællesskabets kabellægningsaktiviteter underlagt de samme lovgivningsmæssige rammer, hvad angår arbejdsmæssige, tekniske og sikkerhedsmæssige betingelser, som Fællesskabets søtransport. Endelig er der ligesom inden for søtransport behov for kvalificerede og uddannede søfolk.

(70)

Det er disse forhold, der ligger til grund for retningslinjerne. I punkt 2.2, første afsnit, i retningslinjerne anføres således som de vigtigste målsætninger forbedring af sikkerheden til søs, fremme af indflagning eller genflagning i medlemsstaternes registre, medvirken til at underbygge det maritime kompleks i medlemsstaterne, bevarelse og forbedring af den maritime knowhow og fremme af beskæftigelsen blandt europæiske søfolk. Dette gælder navnlig statsstøtte i form af mindskelse af arbejdsrelaterede omkostninger (punkt 3.2 i retningslinjerne), der betragtes som »sociale foranstaltninger til forbedring af konkurrenceevnen« (jf. overskriften i punkt 3 i retningslinjerne).

(71)

Selv om Kommissionen stadig fastholder, at kabellægning ikke er omfattet af definitionen på søtransport som fastsat i forordning (EØF) nr. 4055/86 og (EØF) nr. 3577/92 og derfor heller ikke er omfattet af retningslinjerne, er det dens opfattelse, at kabellægning bør sidestilles med søtransport med henblik på anvendelse af punkt 3.2 i retningslinjerne, og at kabellægning derfor også bør omfattes af dette punkt i retningslinjerne.

(72)

Kommissionen konkluderer således, at udvidelsen af DIS-ordningen til også at omfatte kabelskibe bør godkendes ved at anvende punkt 3.2 i retningslinjerne analogt på de pågældende skibe, og at denne udvidelse er forenelig med fællesmarkedet.

(73)

Kommissionen afviser de danske myndigheders argument, hvorefter den skulle have misbrugt sine beføjelser, da den indledte undersøgelsesproceduren for DIS-ordningen for så vidt angår bestemmelserne vedrørende sandsugning. Anmeldelsen var vedlagt bekendtgørelse af 27. maj 2005: Kommissionen mener, at den havde pligt til også at undersøge bekendtgørelsen for at kunne afgøre, om den udgjorde en ændring af DIS-ordningen som godkendt af Kommissionen i dennes beslutning af 12. december 2002 i sag NN 116/98 og af de foranstaltninger, Danmark havde meddelt Kommissionen i 2005 med henblik på at tilpasse DIS-ordningen til retningslinjerne.

(74)

Endvidere afviser Kommissionen påstanden om, at de to lovforslag var godkendt ved Kommissionens brev af 18. maj 2005. Dette brev gjorde det klart, at en medlemsstats godkendelse af passende foranstaltninger som foreslået af Kommissionen på grundlag af retningslinjerne ikke i proceduremæssig forstand bør betragtes som en anmeldelse af en ny støtteforanstaltning eller af en ændring af en eksisterende støtteforanstaltning. I sit svar gjorde Kommissionen det også klart, at de foranstaltninger, de danske myndigheder havde forelagt, kun bestod i en gennemførelse af de passende foranstaltninger, der er foreslået i retningslinjerne, og at det ikke var nødvendigt at anmelde dem i henhold til EF-traktatens artikel 88, stk. 3.

(75)

Desuden afviger bekendtgørelsen, som var vedlagt anmeldelsen, væsentligt fra det lovforslag, der blev fremsendt ved brev af 21. januar 2008, idet omfanget af støtteberettigede sandsugningsaktiviteter går betydeligt videre end fastsat i det lovforslag, der blev fremsendt ved nævnte brev. Ved indledningen af sin undersøgelse betragtede Kommissionen ikke bestemmelserne i bekendtgørelsen som en ny støtteforanstaltning (og ulovlig støtteforanstaltning, eftersom bekendtgørelsens bestemmelser allerede var trådt i kraft), men som misbrug af en eksisterende støtteforanstaltning, jf. artikel 16 i procedureforordningen om statsstøtte. Det relevante kapitel i forordningen er derfor ikke kapitel V om proceduren vedrørende eksisterende støtteordninger, som antaget af de danske myndigheder i deres bemærkninger, men kapitel IV om proceduren vedrørende misbrug af støtte.

(76)

Kommissionen var derfor fuldt berettiget til at indlede undersøgelsesproceduren i forhold til bekendtgørelsen.

(77)

Punkt 3.2, femte afsnit, i retningslinjerne opstiller betingelserne for ydelse af statsstøtte til sandsugningsaktiviteter i form af nedsættelse af arbejdsrelaterede omkostninger. Betingelserne, hvorefter søfolk skal være fællesskabssøfolk, der arbejder ombord på søgående skibe som omhandlet i retningslinjernes punkt 3.2, tredje afsnit, og sandsugningsfartøjerne skal være registreret i en medlemsstat, er de samme betingelser som i DIS-ordningen.

(78)

Desuden har de danske myndigheder i deres bemærkninger til Kommissionens beslutning om at indlede en formel undersøgelsesprocedure gjort det klart, at kun sandsugere med egen fremdrift kan omfattes af DIS-ordningen, og at bl.a. sandsugningsaktiviteter udført i og omkring havne og fjorde er udelukket fra DIS-ordningen.

(79)

Med hensyn til kravet om, at sandsugere skal udføre søtransport i mindst 50 % af deres driftstid, bemærker Kommissionen, at »søtransport« i forbindelse med sandsugning er defineret i punkt 3.1, 16. afsnit, i retningslinjerne som »transport på havet af opgravede materialer«, og at det ikke omfatter »opgravning eller opmudring som sådan«. I denne forbindelse bemærker Kommissionen, at opgravning eller sandsugning som sådan er udelukket fra definitionen på støtteberettigede sandsugningsaktiviteter som beskrevet i bekendtgørelsen af 27. maj 2005. Kommissionen anser endvidere »sejlads mellem indvindingsplads og det sted, hvor de indvundne materialer skal losses«, og »sejlads mellem indvindingspladser« for transport af opgravede materialer. Kommissionen medgiver også, at skibe inden for søtransport ikke altid sejler i læsset stand som følge af skævheder på visse handelsruter. Det er derfor logisk ved analogi at betragte »sejlads mellem havn og indvindingsplads« og »sejlads mellem lossested og havn« som søtransport. Tilsvarende er »losning« en integrerende del af søtransport. Endelig bemærkes, at når sandsugere yder assistance på havet på foranledning af offentlig myndighed, er den tid, de direkte og udelukkende bruger på at yde den assistance, til gavn for søtransporten.

(80)

Kommissionen konkluderer derfor, at sandsugningsaktiviteter som defineret i bekendtgørelsen kan omfattes af DIS-ordningen, dog ikke når det drejer sig om aktiviteter, der svarer til »sejlads på indvindingspladser«, som ikke kan skelnes fra opgravning eller sandsugning som sådan.

(81)

Kommissionens godkendelse af størstedelen af de aktiviteter, som de danske myndigheder i bekendtgørelse af 27. maj 2005 har defineret som værende omfattet af DIS-ordningen, bygger desuden på følgende forhold.

(82)

Sandsugning kræver kvalificerede søfolk, som er underlagt samme arbejds- og socialretlige betingelser som andre søfolk.

(83)

Sandsugere er søgående skibe, og de skal underkastes den samme tekniske og sikkerhedsmæssige kontrol som søtransportskibe.

(84)

Endelig er der fare for, at sandsugningsvirksomheder flytter deres landbaserede aktiviteter uden for Fællesskabet, hvor de kan finde mindre tyngende skatteklimaer og socialsikringsordninger, og at de derefter genflager deres skibe under bekvemmelighedsflag.

(85)

Kommissionen mener således, at DIS-ordningen kan finde anvendelse på sandsugning på havet som defineret i bekendtgørelsen, dog ikke på sejlads på indvindingspladser.

(86)

Kommissionen godkender i sin seneste praksis ikke længere tidsubegrænsede statsstøtteordninger — eller ændringer hertil — og stiller derfor nu krav om, at ordningerne anmeldes for en varighed på højst ti år.

(87)

I overensstemmelse med denne praksis bør Kommissionen i denne beslutning fastsætte en tidsfrist for den anmeldte foranstaltning. Kommissionen bør følgelig træffe bestemmelse om, at de danske myndigheder senest ti år efter datoen for meddelelsen af denne beslutning på ny skal anmelde ændringen til DIS-ordningen, jf. EF-traktatens artikel 88, stk. 3 —