30.4.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 109/1

30.4.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 109/3

(1)

Artikel 139, stk. 2, i forordning (EF) nr. 40/94 fastsætter, at størrelsen på de gebyrer, som skal betales til Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (i det følgende benævnt »Harmoniseringskontoret«), skal fastsættes på en sådan måde, at provenuet heraf i princippet sikrer, at Harmoniseringskontorets budget balancerer.

(2)

Harmoniseringskontoret skaber væsentlige kontantreserver. Der forventes en yderligere stigning i Harmoniseringskontorets indtægter og dermed et budgetmæssigt overskud for Harmoniseringskontoret. Det gælder især ansøgnings- og registreringsgebyrer for EF-varemærker.

(3)

En reduktion af gebyrerne ville derfor være én af foranstaltningerne for at sikre, at budgettet balancerer, samtidig med at man fremmer brugernes adgang til EF-varemærkesystemet.

(4)

Med henblik på at begrænse den administrative byrde for både brugerne og Harmoniseringskontoret bør gebyrstrukturen forenkles ved at fastsætte registreringsgebyret for EF-varemærker til nul. Således vil det kun være nødvendigt at betale ansøgningsgebyret, og behandlingstiden i forbindelse med registrering kan reduceres betydeligt, hvis der ikke skal betales registreringsgebyr inden registreringen af et EF-varemærke.

(5)

I forbindelse med internationale registreringer, hvor Det Europæiske Fællesskab er designeret, indebærer fastsættelsen af registreringsgebyret for et EF-varemærke til nul, at det beløb, der skal tilbagebetales, jf. artikel 149, stk. 4, eller artikel 151, stk. 4, i forordning (EF) nr. 40/94, også skal fastsættes til nul.

(6)

Reduktionen af gebyrer bør sikre en ordentlig balance mellem Fællesskabet og de nationale varemærkesystemer under hensyntagen til den fremtidige udvikling i relationerne mellem Harmoniseringskontoret og medlemsstaters myndigheder for industriel ejendomsret, herunder betalingen for de tjenester, som medlemsstaternes kontorer yder.

(7)

Kommissionens forordning (EF) nr. 2869/95 af 13. december 1995 om de gebyrer, der skal betales til Harmoniseringskontoret for det indre marked (varemærker og mønstre) (2) og Kommissionens forordning (EF) nr. 2868/95 af 13. december 1995 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 40/94 om EF-varemærker (3) bør derfor ændres i overensstemmelse med det ovenfor anførte.

(8)

Det er nødvendigt med en overgangsordning af hensyn til retssikkerheden, samtidig med at man sørger for den størst mulige fordel for både brugerne og Harmoniseringskontoret.

(9)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget vedrørende Gebyrer, Gennemførelsesbestemmelser og Sagsbehandling for Appelkamrene ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) —

1)

Tabellen i artikel 2 ændres som følger:

2)

Artikel 11, stk. 3, litra a) og b), affattes således:

3)

Artikel 13 affattes således:

»Artikel 13

Tilbagebetaling af gebyrer som følge af afslag på beskyttelse

1.   Vedrører afslaget alle eller kun nogle af de varer og tjenesteydelser, som er angivet i designeringen af Det Europæiske Fællesskab, tilbagebetales der i henhold til artikel 149, stk. 4, eller artikel 151, stk. 4, i forordning (EF) nr. 40/94, følgende beløb:

2.   Tilbagebetaling sker, når der er givet meddelelse til Det Internationale Bureau i overensstemmelse med regel 113, stk. 2, litra b) og c), eller regel 115, stk. 5, litra b) og c), og regel 115, stk. 6, i forordning (EF) nr. 2868/95.

3.   Tilbagebetaling sker til indehaveren af den internationale registrering eller dennes repræsentant.«

1)

Regel 13a, stk. 3, litra c), udgår.

2)

Regel 23 affattes således:

»Regel 23

Registrering af varemærket

30.4.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 109/6

(1)

Kommissionen har modtaget en anmodning om en fornyet undersøgelse (ny eksportør), jf. grundforordningens artikel 11, stk. 4. Anmodningen blev indgivet af Greenwood Houseware (Zuhai) Ltd (i det følgende benævnt »ansøgeren«), som er en eksporterende producent i Folkerepublikken Kina (i det følgende benævnt »det pågældende land«).

(2)

Den vare, der er genstand for undersøgelsen, er strygebrætter, også fritstående, også med suge- og/eller varme- og/eller blæsefunktion, herunder ærmebrætter, og væsentlige dele heraf, f.eks. ben, bræt og strygejernsholder, med oprindelse i Folkerepublikken Kina (i det følgende benævnt »den pågældende vare«), som i øjeblikket tariferes under KN-kode ex 3924 90 90, ex 4421 90 98, ex 7323 93 90, ex 7323 99 91, ex 7323 99 99, ex 8516 79 70 og ex 8516 90 00.

(3)

De i øjeblikket gældende foranstaltninger består i en endelig antidumpingtold indført ved Rådets forordning (EF) nr. 452/2007 (2), ifølge hvilken importen til Fællesskabet af den pågældende vare med oprindelse i Folkerepublikken Kina, herunder den pågældende vare fremstillet af ansøgeren, er genstand for en endelig antidumpingtold på 38,1 %, dog med undtagelse af en række specifikt nævnte virksomheder, som pålægges individuelle toldsatser.

(4)

Ansøgeren hævder, at virksomheden opererer på markedsøkonomiske vilkår, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), og ansøger alternativt om individuel behandling i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 5. Ansøgeren hævder desuden, at han ikke eksporterede den pågældende vare til Fællesskabet i den undersøgelsesperiode, der lå til grund for antidumpingforanstaltningerne, dvs. i perioden fra den 1. januar 2005 til den 31. december 2005 (i det følgende benævnt »den oprindelige undersøgelsesperiode«), og at virksomheden ikke er forretningsmæssigt forbundet med nogen af de eksporterende producenter af varen, som er omfattet af ovenstående antidumpingforanstaltninger.

(5)

Ansøgeren hævder desuden først at have eksporteret den pågældende vare til Fællesskabet efter udløbet af den oprindelige undersøgelsesperiode.

(6)

EF-producenter, som vides at være berørt af sagen, er blevet underrettet om ovennævnte ansøgning og har fået lejlighed til at fremsætte bemærkninger. Der er ikke modtaget nogen bemærkninger.

(7)

Efter at have undersøgt de foreliggende oplysninger konkluderer Kommissionen, at der er tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en fornyet undersøgelse vedrørende en ny eksportør, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 4. Efter modtagelse af ansøgningen, jf. betragtning 8, litra c), vil det blive afgjort, om ansøgeren driver virksomhed på markedsøkonomiske vilkår, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), eller alternativt om ansøgeren opfylder betingelserne for at blive indrømmet en individuel told, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 5. I så fald beregnes ansøgerens individuelle dumpingmargen og, hvis der konstateres dumping, den told, som skal gælde for importen af den pågældende vare fra denne virksomhed til Fællesskabet.

(8)

Hvis det konstateres, at ansøgeren opfylder betingelserne for fastsættelse af en individuel told, kan det blive nødvendigt at ændre den told, der for øjeblikket gælder for importen af den pågældende vare fra virksomheder, der ikke er udtrykkeligt nævnt i artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 452/2007.

Valg af land med markedsøkonomi

Hvis ansøgeren ikke indrømmes markedsøkonomisk behandling, men opfylder betingelserne for en individuel toldsats i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 5, vil der blive anvendt et egnet land med markedsøkonomi til fastsættelse af den normale værdi med hensyn til Folkerepublikken Kina, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a). Kommissionen påtænker igen at anvende Tyrkiet til dette formål, som det var tilfældet ved undersøgelsen, som førte til indførelsen af de gældende foranstaltninger over for importen af den pågældende vare fra Folkerepublikken Kina. Interesserede parter opfordres til at fremsætte bemærkninger om hensigtsmæssigheden af dette valg inden for den frist, der er fastsat i denne forordnings artikel 4, stk. 2.

Endvidere kan Kommissionen, hvis ansøgeren indrømmes markedsøkonomisk behandling, om nødvendigt også anvende resultater vedrørende den normale værdi, der er fastsat i et egnet land med markedsøkonomi, til f.eks. at erstatte upålidelige omkostnings- eller prisoplysninger i Folkerepublikken Kina, som er nødvendige for at fastsætte den normale værdi, hvis de fornødne pålidelige oplysninger ikke foreligger i Folkerepublikken Kina. Kommissionen påtænker også at anvende Tyrkiet til dette formål.

(9)

I henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 4, bør den gældende antidumpingtold ophæves, for så vidt angår importen af den pågældende vare, som fremstilles og sælges af ansøgeren med henblik på eksport til Fællesskabet. Samtidig skal denne import gøres til genstand for registrering i overensstemmelse med grundforordningens artikel 14, stk. 5, for at sikre, at der kan opkræves antidumpingtold med tilbagevirkende kraft fra datoen for indledningen af denne fornyede undersøgelse, hvis den fører til en konklusion om, at ansøgeren sælger varer til dumpingpriser. Størrelsen af ansøgerens eventuelle fremtidige afgiftstilsvar kan ikke vurderes på dette tidspunkt i proceduren.

(10)

Af hensyn til en forsvarlig forvaltning bør der fastsættes en frist, inden for hvilken:

(11)

Hvis en af de interesserede parter nægter at give adgang til de nødvendige oplysninger, undlader at meddele dem inden for de fastsatte frister eller på anden måde lægger væsentlige hindringer i vejen for undersøgelsen, kan der træffes afgørelser, positive eller negative, på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18.

(12)

Konstateres det, at en interesseret part har indgivet urigtige eller vildledende oplysninger, ses der bort fra disse oplysninger, og der kan i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18 gøres brug af de foreliggende faktiske oplysninger. Hvis en interesseret part helt eller delvis undlader at samarbejde, og resultatet af undersøgelsen derfor baseres på de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, kan resultatet blive mindre gunstigt for denne part, end hvis den pågældende havde udvist samarbejdsvilje.

(13)

Det skal bemærkes, at personoplysninger, som indsamles i forbindelse med denne undersøgelse, vil blive behandlet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (3).

(14)

Det skal endvidere bemærkes, at hvis der opstår vanskeligheder i forbindelse med parternes udøvelse af retten til at forsvare sig, kan de anmode høringskonsulenten fra Generaldirektoratet for Handel om at gribe ind. Høringskonsulenten optræder som formidler mellem de interesserede parter og Kommissionens tjenestegrene og kan om nødvendigt mægle i proceduremæssige spørgsmål, der vedrører beskyttelse af parternes interesser i forbindelse med denne undersøgelse, navnlig hvad angår spørgsmål om aktindsigt, fortrolige oplysninger, forlængelse af frister og behandling af skriftlige og/eller mundtlige henvendelser. Yderligere oplysninger og kontaktoplysninger findes på høringskonsulentens websider på webstedet for Generaldirektoratet for Handel (http://ec.europa.eu/trade).

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Handel

Direktorat H

Kontor: N105 4/92

1049 Bruxelles

BELGIEN

Fax +32 2 295 65 05

30.4.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 109/10

(1)

Rådets direktiv 78/25/EØF af 12. december 1977 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om stoffer, der må tilsættes lægemidler med henblik på farvning af disse (3) er blevet ændret væsentligt ved flere lejligheder (4). Da der skal foretages yderligere ændringer, bør direktivet af klarhedshensyn omarbejdes.

(2)

Al lovgivning om lægemidler bør som vigtigste målsætning have beskyttelsen af folkesundheden. Dette mål bør dog nås ved anvendelse af midler, der ikke hindrer medicinalindustriens udvikling eller handelen med lægemidler inden for Fællesskabet.

(3)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/36/EF af 30. juni 1994 om farvestoffer til brug i levnedsmidler (5) fastlagde én enkelt liste over stoffer, som må anvendes til farvning af fødevarer, men der er fortsat forskelle mellem medlemsstaternes lovgivninger om farvning af lægemidler.

(4)

Disse forskelle er en hindring for handelen inden for Fællesskabet med lægemidler og med stoffer, som må tilsættes lægemidler med henblik på farvning af disse. Sådanne forskelle har derfor en direkte indvirkning på det indre markeds funktion.

(5)

Erfaringen har vist, at der ikke af sundhedsmæssige årsager er nogen grund til, at farvestoffer, som er tilladt anvendt i fødevarer, ikke også skulle være tilladte ved fremstillingen af lægemidler. Bilag I til direktiv 94/36/EF samt bilaget til Kommissionens direktiv 95/45/EF af 26. juli 1995 om specifikke renhedskriterier for farvestoffer til brug i levnedsmidler (6) bør derfor også gælde for lægemidler.

(6)

Når et farvestof forbydes anvendt i fødevarer og lægemidler for at beskytte folkesundheden, bør der dog i videst muligt omfang undgås forstyrrelser af teknologisk og økonomisk art. Med henblik herpå bør der fastlægges en procedure, hvorved der indføres et snævert samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen i Udvalget for Tilpasning til den Tekniske Udvikling af Direktiverne om Fjernelse af Tekniske Handelshindringer for stoffer, der må tilsættes lægemidler med henblik på farvning af disse.

(7)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (7).

(8)

Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelse til at ændre den begrænsede anvendelsesperiode for lægemidler. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det med nye ikke-væsentlige bestemmelser, skal foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.

(9)

De nye bestemmelser, der indføres ved dette direktiv, vedrører kun udvalgsproceduren. Det er derfor ikke nødvendigt at gennemføre disse bestemmelser i national ret.

(10)

Dette direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag I, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret af direktiverne —

30.4.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 109/14

(1)

Siden vedtagelsen af direktiv 2006/87/EF i december 2006 er der vedtaget ændringer i inspektionsforordningen for fartøjer på Rhinen i henhold til artikel 22 i den reviderede konvention om sejlads på Rhinen. Det er derfor nødvendigt at ændre direktiv 2006/87/EF i overensstemmelse hermed.

(2)

Det bør sikres, at fællesskabets fartøjscertifikat og det fartøjscertifikat, der udstedes i overensstemmelse med inspektionsforordningen for fartøjer på Rhinen, udstedes på grundlag af tekniske krav, som garanterer et tilsvarende sikkerhedsniveau.

(3)

Der bør være bestemmelser, som svarer til bestemmelserne i inspektionsforordningen for fartøjer på Rhinen, for så vidt angår montering og inspektion af ibrugtagne motorer, som er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/68/EF af 16. december 1997 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger mod emission af forurenende luftarter og partikler fra forbrændingsmotorer til montering i mobile ikke-vejgående maskiner (2).

(4)

For at undgå konkurrenceforvridning og forskellige sikkerhedsniveauer bør ændringerne i direktiv 2006/87/EF gennemføres hurtigst muligt.

(5)

Foranstaltningerne i dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelsen fra det udvalg, som er omhandlet i artikel 7 i Rådets direktiv 91/672/EØF af 16. december 1991 om gensidig anerkendelse af nationale bådførercertifikater for transport af varer og personer ad indre vandveje (3) —

30.4.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 109/37

(1)

Rådets beslutning af 21. marts 1962 om indførelse af en fremgangsmåde til forudgående undersøgelse og forhandling om visse administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser, som medlemsstaterne påtænker at udstede på transportområdet (3) er blevet ændret væsentligt (4). Beslutningen bør af klarheds- og rationaliseringshensyn kodificeres.

(2)

Med henblik på virkeliggørelse af traktatens mål inden for rammerne af en fælles transportpolitik bør der fastholdes en fremgangsmåde til forudgående undersøgelse og forhandling om visse bestemmelser, som medlemsstaterne påtænker at udstede på transportområdet.

(3)

En sådan fremgangsmåde er en hensigtsmæssig foranstaltning med henblik på at lette et snævert samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen til virkeliggørelse af traktatens mål og i fremtiden undgå, at medlemsstaternes transportpolitik udvikler sig i forskellige retninger.

(4)

En sådan fremgangsmåde har desuden til formål at lette den gradvise gennemførelse af en fælles transportpolitik —

30.4.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 109/40

(1)

Rådet vedtog den 24. januar 2006 afgørelse 2006/116/EF om beskikkelse af medlemmerne af og suppleanterne til Regionsudvalget for perioden 26. januar 2006 til 25. januar 2010 (1).

(2)

Der er blevet en plads ledig som medlem af Regionsudvalget, efter at Volker HOFFs mandat er udløbet —

30.4.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 109/41

(1)

Konventionen om fødevarehjælp af 1999 (i det følgende benævnt »konventionen«) blev indgået på vegne af Det Europæiske Fællesskab ved Rådets afgørelse 2000/421/EF (1) og videreført ved afgørelser truffet af Komitéen for Fødevarehjælp i juni 2003, juni 2005, juni 2007 og juni 2008, så den forbliver i kraft indtil den 30. juni 2009.

(2)

Det er både i Fællesskabets og medlemsstaternes interesse, at konventionen videreføres for endnu en periode på et år. Efter konventionens artikel XXV, litra b), forudsætter videreførelsen, at konventionen om kornhandel af 1995 (2) forbliver i kraft i samme periode. Konventionen om kornhandel af 1995 forbliver i kraft indtil den 30. juni 2009, og der vil på Det Internationale Kornråds møde i juni 2009 blive truffet beslutning om, hvorvidt konventionen skal videreføres. Kommissionen, der repræsenterer Fællesskabet i Komitéen for Fødevarehjælp, bør derfor bemyndiges til at stemme for en sådan videreførelse —

30.4.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 109/42

(1)

Den begrænsede anerkendelse i henhold til artikel 4, stk. 2, i direktiv 94/57/EF er en anerkendelse, som udstedes til organisationer kendt som klassifikationsselskaber, der opfylder alle kravene bortset fra dem, der er nævnt i punkt 2 og 3 i afsnit A »Generelle minimumskrav« i bilaget hertil, men som har begrænset gyldighedsperiode og omfang, således at de berørte organisationer kan høste yderligere erfaringer.

(2)

Når der træffes afgørelse om forlængelse af en sådan anerkendelse, skal der ifølge artikel 4, stk. 3, i direktiv 94/57/EF ikke tages hensyn til kravene i punkt 2 og 3 i bilagets afsnit A, men derimod til resultaterne af organisationens arbejde med hensyn til sikkerhed og forureningsbeskyttelse, jf. artikel 9, stk. 2, i dette direktiv. Enhver afgørelse om forlængelse af en tidsbegrænset anerkendelse skal angive eventuelle betingelser for forlængelsen.

(3)

Ved beslutning 98/295/EF (2) af 22. april 1998 anerkendte Kommissionen efter de græske myndigheders anmodning det hellenske skibsregister for et tidsrum på tre år; virkningerne af denne anerkendelse var begrænset til Grækenland. Efter udløbet af dette tidsrum vedtog Kommissionen efter de græske myndigheders anmodning beslutning 2001/890/EF (3), hvorved den udstedte en ny begrænset anerkendelse, der gjaldt i yderligere tre år, og hvis virkninger var begrænset til Grækenland. På anmodning af de cypriotiske og græske myndigheder vedtog Kommissionen ved beslutning 2005/623/EF (4) den 3. august 2005 for tredje gang at forlænge anerkendelsen af den pågældende organisation med tre år; virkningerne var begrænset til Cypern og Grækenland. Efter de maltesiske myndigheders anmodning blev anerkendelsen efterfølgende ved Kommissionens beslutning 2006/382/EF (5) af 22. maj 2006 udvidet til at omfatte Malta i samme tidsrum.

(4)

Den begrænsede anerkendelse af det hellenske skibsregister udløb den 3. august 2008.

(5)

Kommissionen har taget det hellenske skibsregister op til vurdering i henhold til artikel 11, stk. 3, i direktiv 94/57/EF. Vurderingen var baseret på resultaterne af fire kontrolinspektioner, som eksperter fra Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur (i det følgende benævnt »EMSA«) foretog i 2006 og 2007 i overensstemmelse med artikel 2, litra b), nr. iii), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1406/2002 (6). De cypriotiske, græske og maltesiske myndigheder blev opfordret til at medvirke i kontrollen og deltog derfor i en inspektion af organisationens hovedkontor i september 2006.

(6)

Vurderingen afslørede, efter at organisationens bemærkninger var taget til efterretning, en lang række punkter, hvor kriterierne i direktiv 94/57/EF ikke var overholdt, hvilket havde alvorlige konsekvenser for organisationens overordnede systemer og kontrolmekanismer. Konklusionerne blev fremlagt for de tre berørte myndigheder, som ikke kommenterede dem, og for organisationen.

(7)

Efter fremlæggelsen af disse konklusioner blev der iværksat en korrigerende handlingsplan for det hellenske skibsregister.

(8)

Organisationen er på de græske myndigheders opfordring blevet vurderet på ny med udgangspunkt i to kontrolinspektioner, som EMSA foretog fra den 12. til den 20. november 2008.

(9)

Den fornyede vurdering af organisationen har kun vist en beskeden forbedring, og Kommissionen har derfor kun haft mulighed for at trække et af de kritikpunkter, den tidligere havde rejst, tilbage. Der er stadig alvorlige mangler, bl.a. med hensyn til kvaliteten og opretholdelsen af organisationens regler, organisationens ordninger for uddannelse og overvågning af skibsinspektører, overholdelse af lovgivningen og kravene i organisationens egne regler og procedurer, optagelse af nye skibe i organisationens register, anvendelse af deltidsbeskæftigede skibsinspektører og foranstaltninger, der er truffet, efter at havnestatens kontrolmyndigheder har tilbageholdt skibe på grund af problemer med de certifikater, organisationen har udstedt for disse skibe. Den fornyede vurdering af det hellenske skibsregister har ikke givet Kommissionen grund til at antage, at organisationen allerede har identificeret og taget fat på de grundlæggende årsager til de mangler, der blev påvist ved den foregående vurdering, og som eventuelt er dukket op igen, og at de har vurderet og forsøgt at afhjælpe den sikkerhedsrisiko, som den registrerede flåde udsættes for som følge af disse mangler.

(10)

Hvis det hellenske skibsregister ikke anerkendes af Fællesskabet, betyder det, at medlemsstaterne ikke må bemyndige det til at udføre skibssyn og certificeringsopgaver i henhold til artikel 3, stk. 2, i direktiv 94/57/EF med henblik på at efterkomme internationale konventioner, og at skibe, der er klassificeret af det hellenske skibsregister, ikke længere opfylder kravene i dette direktivs artikel 14, stk. 1. Medlemsstaterne må heller ikke bemyndige det hellenske skibsregister til at foretage syn i henhold til artikel 10, stk. 5, i Rådets direktiv 98/18/EF af 17. marts 1998 om sikkerhedsregler og -standarder for passagerskibe (7), og skibe, der er klassificeret af HRS, opfylder ikke længere kravene i dette direktivs artikel 6, stk. 1, litra a).

(11)

De græske myndigheder har gjort opmærksom på, at den offentlige passagertransport til søs i Grækenland først og fremmest varetages af skibe med klassecertifikater udstedt af det hellenske skibsregister, og at denne organisation hidtil har synet disse skibe på de græske myndigheders vegne. Hvis det hellenske skibsregister ikke længere anerkendes, vil de certifikater, som det hellenske skibsregister har udstedt, miste deres gyldighed, og den berørte flåde vil være nødt til at lade sig klassificere hos andre anerkendte organisationer, samtidig med at skibssynet i henhold til direktiv 98/18/EF overgår til disse organisationer eller til de græske myndigheder selv. De græske myndigheder har påpeget, at denne proces er meget kompliceret og vil kunne involvere et meget stort antal skibe, og at den derfor ikke kan forceres, men vil strække sig over mange måneder, hvor de pågældende skibe ikke vil blive inspiceret og måske vil skulle tages ud af drift. Det kan medføre, at der sker et sammenbrud i en vigtig offentlig tjeneste og opstår en øjeblikkelig og alvorlig trussel mod den berørte flådes sikkerhed og økonomiske levedygtighed.

(12)

For at forhindre, at det sker, er det nødvendigt at anerkende det hellenske skibsregister på ny, samtidig med at der fastsættes en række fornuftige strukturelle og driftsmæssige betingelser for at sikre, at organisationen kan fortsætte med at klassificere og syne den flåde, der varetager den indenlandske passagertransport i Grækenland, under sikre forhold og i fuld overensstemmelse med kravene i direktiv 94/57/EF. Anerkendelsen bør meddeles for en begrænset periode, således at den berørte flåde og de græske myndigheder kan træffe de forberedelser, der er nødvendige i tilfælde af, at det ikke anses for muligt at forlænge organisationens anerkendelse efter udløbet af denne periode.

(13)

Det er nødvendigt at sikre, at de risici, der opstår som følge af de pågældende mangler, identificeres og imødegås på en passende måde, f.eks. ved fornyet inspektion af de pågældende skibe. Opmærksomheden bør rettes mod skibe, der sejler i international fart under græsk flag, og som i henhold til artikel 3 i direktiv 94/57/EF kan omfattes af forlængelsen af organisationens anerkendelse.

(14)

De græske myndigheder har forpligtet sig til at foretage flere uanmeldte inspektioner og føre strengere kontrol med skibe, som sejler i indenrigsfart i Grækenland under græsk flag, og som er klassificeret og certificeret af det hellenske skibsregister, samt til at udføre disse inspektioner med omhu. Alle de pågældende skibe bør inspiceres mindst hver tredje måned, medmindre de ligger stille.

(15)

Ifølge de seneste data, der er offentliggjort i henhold til Paris-aftalememorandummet om havnestatskontrol, og som vedrører de inspektioner, aftaleparterne foretog i 2007, resulterede 1,88 % af samtlige inspektioner i tilbageholdelse af skibe på grund af problemer med certifikater, der var udstedt af det hellenske skibsregister, mod 0,35 % i gennemsnit for alle anerkendte organisationer.

(16)

De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra det i medfør af artikel 7 i direktiv 94/57/EF nedsatte USS-udvalg —

30.4.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 109/47

(1)

Virksomheden Ottaway & Associates Ltd. indgav den 7. september 2004 på vegne af virksomheden LycoRed en ansøgning til de kompetente myndigheder i Det Forenede Kongerige om tilladelse til at bringe lycopenoleoresin fra tomater i omsætning som en ny levnedsmiddelingrediens; Det Forenede Kongeriges kompetente fødevarevurderingsorgan afgav den 30. juni 2005 den første vurderingsrapport, hvori det konkluderedes, at det er acceptabelt at anvende lycopenoleoresin fra tomater i de af anmelderen foreslåede fødevarer.

(2)

Kommissionen fremsendte denne første vurderingsrapport til alle medlemsstaterne den 9. august 2005.

(3)

Inden for det i artikel 6, stk. 4, i forordning (EF) nr. 258/97 fastsatte tidsrum på 60 dage blev der fremsat begrundede indsigelser mod markedsføring af produktet i henhold til denne bestemmelse; Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) blev derfor hørt den 13. september 2006 og afgav sin udtalelse den 24. april 2008.

(4)

EFSA konkluderede i udtalelsen, at det er sikkert at anvende lycopen som fødevareingrediens til det foreslåede anvendelsesformål; EFSA konkluderede dog samtidig, at mens gennemsnitsbrugerens indtag af lycopen fortsat vil ligge under det acceptable daglige indtag (ADI), vil ADI kunne overskrides hos visse brugere.

(5)

I mellemtiden nåede EFSA, som svar på andre ansøgninger vedrørende andre anvendelser af lycopen som ny levnedsmiddelingrediens, frem til den samme konklusion; det må derfor være hensigtsmæssigt at opstille en liste over fødevarer, hvortil det er acceptabelt at tilsætte lycopen.

(6)

Det må af samme grund være hensigtsmæssigt at indsamle data om indtaget i nogle år, efter at godkendelsen er givet, så denne kan revurderes på baggrund af eventuelle nye oplysninger vedrørende sikkerheden ved lycopen og indtaget heraf. Der bør især lægges vægt på indsamling af data om lycopenindholdet i morgenmadscerealier. Dette krav gælder imidlertid i henhold til nærværende beslutning anvendelsen af lycopen som ny levnedsmiddelingrediens og ikke brugen af lycopen som farvestof i fødevarer, idet sidstnævnte anvendelse falder ind under anvendelsesområdet for Rådets direktiv 89/107/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om tilsætningsstoffer, som må anvendes i levnedsmidler (2).

(7)

På grundlag af den videnskabelige vurdering er det godtgjort, at lycopenoleoresin fra tomater opfylder kriterierne i artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 258/97.

(8)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

30.4.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 109/52

(1)

Den øverstbefalende for EU-operationen afholdt styrkeopbygnings- og bemandingskonferencer den 17. november og 16. december 2008 og den 19. marts 2009.

(2)

I forlængelse af henstillingerne fra EU-operationens øverstbefalende og EU's Militærkomité (EUMC) om bidrag fra Norge bør Norges bidrag accepteres.

(3)

I medfør af artikel 6 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Danmark ikke i udarbejdelsen og gennemførelsen af Den Europæiske Unions afgørelser og aktioner, som har indvirkning på forsvarsområdet —