ISSN 1725-2520

doi:10.3000/17252520.L_2009.109.dan

Den Europæiske Unions

Tidende

L 109

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

52. årgang
30. april 2009


Indhold

 

I   Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk

Side

 

 

FORORDNINGER

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 354/2009 af 29. april 2009 om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

1

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 355/2009 af 31. marts 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 2869/95 om de gebyrer, der skal betales til Harmoniseringskontoret for det indre marked (varemærker og mønstre) og forordning (EF) nr. 2868/95 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 40/94 om EF-varemærker

3

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 356/2009 af 29. april 2009 om indledning af en fornyet undersøgelse af Rådets forordning (EF) nr. 452/2007 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af strygebrætter med oprindelse i bl.a. Folkerepublikken Kina, for så vidt angår en ny eksportør, om ophævelse af tolden for så vidt angår importen fra en eksportør i dette land og om at gøre denne import til genstand for registrering

6

 

 

DIREKTIVER

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/35/EF af 23. april 2009 om stoffer, der må tilsættes lægemidler med henblik på farvning af disse (omarbejdning) ( 1 )

10

 

*

Kommissionens direktiv 2009/46/EF af 24. april 2009 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/87/EF om fastsættelse af tekniske forskrifter for fartøjer på indre vandveje ( 1 )

14

 

 

AFGØRELSER OG BESLUTNINGER VEDTAGET AF EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET I HENHOLD TIL DEN FÆLLES BESLUTNINGSPROCEDURE

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 357/2009/EF af 22. april 2009 om en fremgangsmåde til forudgående undersøgelse og forhandling om visse administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser, som medlemsstaterne påtænker at udstede på transportområdet (kodificeret udgave)

37

 

 

II   Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk

 

 

AFGØRELSER OG BESLUTNINGER

 

 

Rådet

 

 

2009/352/EF

 

*

Rådets afgørelse af 23. april 2009 om beskikkelse af et tysk medlem af Regionsudvalget

40

 

 

2009/353/EF

 

*

Rådets afgørelse af 27. april 2009 om fastlæggelse af Fællesskabets holdning i Komitéen for Fødevarehjælp for så vidt angår videreførelsen af konventionen om fødevarehjælp af 1999

41

 

 

Kommissionen

 

 

2009/354/EF

 

*

Kommissionens beslutning af 30. marts 2009 om forlængelse af Fællesskabets begrænsede anerkendelse af det hellenske skibsregister (HRS) (meddelt under nummer K(2009) 2130)

42

 

 

2009/355/EF

 

*

Kommissionens beslutning af 28. april 2009 om tilladelse til omsætning af lycopenoleoresin fra tomater som en ny levnedsmiddelingrediens i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97 (meddelt under nummer K(2009) 3036)

47

 

 

III   Retsakter vedtaget i henhold til traktaten om Den Europæiske Union

 

 

RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN

 

 

2009/356/FUSP

 

*

Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités afgørelse Atalanta/2/2009 af 21. april 2009 om accept af bidrag fra tredjelande til Den Europæiske Unions militæroperation med henblik på at bidrage til at afskrække fra, forebygge og bekæmpe piratvirksomhed og væbnede røverier ud for Somalias kyster (Atalanta)

52

 


 

(1)   EØS-relevant tekst

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


I Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk

FORORDNINGER

30.4.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 109/1


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 354/2009

af 29. april 2009

om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1580/2007 af 21. december 2007 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96, (EF) nr. 2201/96 og (EF) nr. 1182/2007 vedrørende frugt og grøntsager (2), og

ud fra følgende betragtning:

Ved forordning (EF) nr. 1580/2007 fastsættes der, på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden, kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XV til nævnte forordning —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier som omhandlet i artikel 138 i forordning (EF) nr. 1580/2007 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 30. april 2009.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 29. april 2009.

På Kommissionens vegne

Jean-Luc DEMARTY

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 350 af 31.12.2007, s. 1.


BILAG

Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

(EUR/100 kg)

KN-kode

Tredjelandskode (1)

Fast importværdi

0702 00 00

JO

88,9

MA

78,2

TN

139,0

TR

114,1

ZZ

105,1

0707 00 05

JO

155,5

MA

37,3

TR

141,5

ZZ

111,4

0709 90 70

JO

216,7

TR

92,4

ZZ

154,6

0805 10 20

EG

44,5

IL

58,0

MA

46,7

TN

64,9

TR

69,2

US

51,9

ZZ

55,9

0805 50 10

TR

49,3

ZA

56,7

ZZ

53,0

0808 10 80

AR

83,6

BR

70,7

CA

113,8

CL

84,8

CN

112,7

MK

33,9

NZ

114,7

US

128,2

UY

63,7

ZA

78,3

ZZ

88,4

0808 20 50

AR

76,9

CL

81,4

CN

36,6

NZ

141,0

ZA

84,4

ZZ

84,1


(1)  Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1833/2006 (EUT L 354 af 14.12.2006, s. 19). Koden »ZZ« = »anden oprindelse«.


30.4.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 109/3


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 355/2009

af 31. marts 2009

om ændring af forordning (EF) nr. 2869/95 om de gebyrer, der skal betales til Harmoniseringskontoret for det indre marked (varemærker og mønstre) og forordning (EF) nr. 2868/95 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 40/94 om EF-varemærker

KOMMISSIONEN FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20. december 1993 om EF-varemærker (1), særlig artikel 139 og 157, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Artikel 139, stk. 2, i forordning (EF) nr. 40/94 fastsætter, at størrelsen på de gebyrer, som skal betales til Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (i det følgende benævnt »Harmoniseringskontoret«), skal fastsættes på en sådan måde, at provenuet heraf i princippet sikrer, at Harmoniseringskontorets budget balancerer.

(2)

Harmoniseringskontoret skaber væsentlige kontantreserver. Der forventes en yderligere stigning i Harmoniseringskontorets indtægter og dermed et budgetmæssigt overskud for Harmoniseringskontoret. Det gælder især ansøgnings- og registreringsgebyrer for EF-varemærker.

(3)

En reduktion af gebyrerne ville derfor være én af foranstaltningerne for at sikre, at budgettet balancerer, samtidig med at man fremmer brugernes adgang til EF-varemærkesystemet.

(4)

Med henblik på at begrænse den administrative byrde for både brugerne og Harmoniseringskontoret bør gebyrstrukturen forenkles ved at fastsætte registreringsgebyret for EF-varemærker til nul. Således vil det kun være nødvendigt at betale ansøgningsgebyret, og behandlingstiden i forbindelse med registrering kan reduceres betydeligt, hvis der ikke skal betales registreringsgebyr inden registreringen af et EF-varemærke.

(5)

I forbindelse med internationale registreringer, hvor Det Europæiske Fællesskab er designeret, indebærer fastsættelsen af registreringsgebyret for et EF-varemærke til nul, at det beløb, der skal tilbagebetales, jf. artikel 149, stk. 4, eller artikel 151, stk. 4, i forordning (EF) nr. 40/94, også skal fastsættes til nul.

(6)

Reduktionen af gebyrer bør sikre en ordentlig balance mellem Fællesskabet og de nationale varemærkesystemer under hensyntagen til den fremtidige udvikling i relationerne mellem Harmoniseringskontoret og medlemsstaters myndigheder for industriel ejendomsret, herunder betalingen for de tjenester, som medlemsstaternes kontorer yder.

(7)

Kommissionens forordning (EF) nr. 2869/95 af 13. december 1995 om de gebyrer, der skal betales til Harmoniseringskontoret for det indre marked (varemærker og mønstre) (2) og Kommissionens forordning (EF) nr. 2868/95 af 13. december 1995 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 40/94 om EF-varemærker (3) bør derfor ændres i overensstemmelse med det ovenfor anførte.

(8)

Det er nødvendigt med en overgangsordning af hensyn til retssikkerheden, samtidig med at man sørger for den størst mulige fordel for både brugerne og Harmoniseringskontoret.

(9)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget vedrørende Gebyrer, Gennemførelsesbestemmelser og Sagsbehandling for Appelkamrene ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Forordning (EF) nr. 2869/95 ændres som følger:

1)

Tabellen i artikel 2 ændres som følger:

a)

Punkt 1 affattes således:

»1.

Et grundgebyr for ansøgning om et individuelt varemærke [artikel 26, stk. 2, regel 4, litra a)]

1 050«

b)

Punkt 1b affattes således:

»1b.

Et grundgebyr for elektronisk ansøgning om et individuelt varemærke [artikel 26, stk. 2, regel 4, litra a)]

900«

c)

Punkt 3 affattes således:

»3.

Et grundgebyr for ansøgning om et fællesmærke [artikel 26, stk. 2, og artikel 64, stk. 3, regel 4, litra a) og regel 42]

1 800«

d)

Punkt 7-11 affattes således:

»7.

Et grundgebyr for registrering af et individuelt mærke [artikel 45]

0

8.

Et gebyr for hver vare- eller tjenesteydelsesklasse ud over tre (for et individuelt varemærke) [artikel 45]

0

9.

Et grundgebyr for registrering af et fællesmærke [artikel 45 og artikel 64, stk. 3]

0

10.

Et gebyr for hver vare- eller tjenesteydelsesklasse ud over tre for et fællesmærke [artikel 45 og artikel 64, stk. 3]

0

11.

Et tillægsgebyr ved for sen indbetaling af registreringsgebyret (artikel 157, stk. 2, nr. 2).

0«.

2)

Artikel 11, stk. 3, litra a) og b), affattes således:

»a)

for et individuelt mærke: 870 EUR i givet fald med tillæg af 150 EUR for hver vare- eller tjenesteydelsesklasse ud over tre

b)

for et fællesmærke som omhandlet i regel 121, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2868/95: 1 620 EUR i givet fald med tillæg af 300 EUR for hver vare- eller tjenesteydelsesklasse ud over tre.«

3)

Artikel 13 affattes således:

»Artikel 13

Tilbagebetaling af gebyrer som følge af afslag på beskyttelse

1.   Vedrører afslaget alle eller kun nogle af de varer og tjenesteydelser, som er angivet i designeringen af Det Europæiske Fællesskab, tilbagebetales der i henhold til artikel 149, stk. 4, eller artikel 151, stk. 4, i forordning (EF) nr. 40/94, følgende beløb:

a)

for et individuelt mærke: et beløb, der svarer til gebyret i punkt 7 i tabellen i artikel 2, med tillæg af et beløb, der svarer til gebyret i punkt 8 i nævnte tabel for hver vare- eller tjenesteydelsesklasse i den internationale registrering ud over tre

b)

for et fællesmærke: et beløb, der svarer til gebyret i punkt 9 i tabellen i artikel 2, med tillæg af et beløb, der svarer til gebyret i punkt 10 i nævnte tabel for hver vare- eller tjenesteydelsesklasse i den internationale registrering ud over tre.

2.   Tilbagebetaling sker, når der er givet meddelelse til Det Internationale Bureau i overensstemmelse med regel 113, stk. 2, litra b) og c), eller regel 115, stk. 5, litra b) og c), og regel 115, stk. 6, i forordning (EF) nr. 2868/95.

3.   Tilbagebetaling sker til indehaveren af den internationale registrering eller dennes repræsentant.«

Artikel 2

I artikel 1 i forordning (EF) nr. 2868/95 foretages følgende ændringer:

1)

Regel 13a, stk. 3, litra c), udgår.

2)

Regel 23 affattes således:

»Regel 23

Registrering af varemærket

1.

Er der ikke gjort indsigelse, eller er en eventuel indsigelse blevet tilbagetrukket, forkastet eller lignende, indføres det varemærke, der søges registreret, med de i regel 84, stk. 2, nævnte oplysninger i EF-varemærkeregistret.

2.

Registreringen bekendtgøres i EF-varemærketidende.«

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

En ansøgning om et EF-varemærke, i forbindelse med hvilket der er afsendt en meddelelse i henhold til regel 23, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2868/95 i den inden ikrafttrædelsesdatoen for nærværende forordning gældende udformning, er fortsat underlagt forordning (EF) nr. 2868/95 og forordning (EF) nr. 2869/95 i de udformninger, der var gældende inden ikrafttrædelsesdatoen for nærværende forordning.

En international ansøgning eller begæring om territorial udstrækning, hvor Det Europæiske Fællesskab er designeret, og som er blevet indgivet inden den dag, hvor de beløb, der er nævnt i artikel 11, stk. 3, litra a) og b), i forordning (EF) nr. 2869/95 i den udformning, som er blevet ændret ved denne forordning, får virkning, jf. artikel 8, stk. 7, litra b), i Madridprotokollen, skal fortsat være underlagt artikel 13 i forordning (EF) nr. 2869/95 i den udformning, der var gældende inden ikrafttrædelsesdatoen for nærværende forordning.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 31. marts 2009.

På Kommissionens vegne

Charlie McCREEVY

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 11 af 14.1.1994, s. 1.

(2)  EFT L 303 af 15.12.1995, s. 33.

(3)  EFT L 303 af 15.12.1995, s. 1.


30.4.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 109/6


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 356/2009

af 29. april 2009

om indledning af en fornyet undersøgelse af Rådets forordning (EF) nr. 452/2007 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af strygebrætter med oprindelse i bl.a. Folkerepublikken Kina, for så vidt angår en ny eksportør, om ophævelse af tolden for så vidt angår importen fra en eksportør i dette land og om at gøre denne import til genstand for registrering

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1) (i det følgende benævnt »grundforordningen«), særlig artikel 11, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

A.   ANMODNING OM FORNYET UNDERSØGELSE

(1)

Kommissionen har modtaget en anmodning om en fornyet undersøgelse (ny eksportør), jf. grundforordningens artikel 11, stk. 4. Anmodningen blev indgivet af Greenwood Houseware (Zuhai) Ltd (i det følgende benævnt »ansøgeren«), som er en eksporterende producent i Folkerepublikken Kina (i det følgende benævnt »det pågældende land«).

B.   VARE

(2)

Den vare, der er genstand for undersøgelsen, er strygebrætter, også fritstående, også med suge- og/eller varme- og/eller blæsefunktion, herunder ærmebrætter, og væsentlige dele heraf, f.eks. ben, bræt og strygejernsholder, med oprindelse i Folkerepublikken Kina (i det følgende benævnt »den pågældende vare«), som i øjeblikket tariferes under KN-kode ex 3924 90 90, ex 4421 90 98, ex 7323 93 90, ex 7323 99 91, ex 7323 99 99, ex 8516 79 70 og ex 8516 90 00.

C.   GÆLDENDE FORANSTALTNINGER

(3)

De i øjeblikket gældende foranstaltninger består i en endelig antidumpingtold indført ved Rådets forordning (EF) nr. 452/2007 (2), ifølge hvilken importen til Fællesskabet af den pågældende vare med oprindelse i Folkerepublikken Kina, herunder den pågældende vare fremstillet af ansøgeren, er genstand for en endelig antidumpingtold på 38,1 %, dog med undtagelse af en række specifikt nævnte virksomheder, som pålægges individuelle toldsatser.

D.   BEGRUNDELSE FOR DEN FORNYEDE UNDERSØGELSE

(4)

Ansøgeren hævder, at virksomheden opererer på markedsøkonomiske vilkår, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), og ansøger alternativt om individuel behandling i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 5. Ansøgeren hævder desuden, at han ikke eksporterede den pågældende vare til Fællesskabet i den undersøgelsesperiode, der lå til grund for antidumpingforanstaltningerne, dvs. i perioden fra den 1. januar 2005 til den 31. december 2005 (i det følgende benævnt »den oprindelige undersøgelsesperiode«), og at virksomheden ikke er forretningsmæssigt forbundet med nogen af de eksporterende producenter af varen, som er omfattet af ovenstående antidumpingforanstaltninger.

(5)

Ansøgeren hævder desuden først at have eksporteret den pågældende vare til Fællesskabet efter udløbet af den oprindelige undersøgelsesperiode.

E.   PROCEDURE

(6)

EF-producenter, som vides at være berørt af sagen, er blevet underrettet om ovennævnte ansøgning og har fået lejlighed til at fremsætte bemærkninger. Der er ikke modtaget nogen bemærkninger.

(7)

Efter at have undersøgt de foreliggende oplysninger konkluderer Kommissionen, at der er tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en fornyet undersøgelse vedrørende en ny eksportør, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 4. Efter modtagelse af ansøgningen, jf. betragtning 8, litra c), vil det blive afgjort, om ansøgeren driver virksomhed på markedsøkonomiske vilkår, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), eller alternativt om ansøgeren opfylder betingelserne for at blive indrømmet en individuel told, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 5. I så fald beregnes ansøgerens individuelle dumpingmargen og, hvis der konstateres dumping, den told, som skal gælde for importen af den pågældende vare fra denne virksomhed til Fællesskabet.

(8)

Hvis det konstateres, at ansøgeren opfylder betingelserne for fastsættelse af en individuel told, kan det blive nødvendigt at ændre den told, der for øjeblikket gælder for importen af den pågældende vare fra virksomheder, der ikke er udtrykkeligt nævnt i artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 452/2007.

a)

Spørgeskemaer

Kommissionen fremsender et spørgeskema til ansøgeren for at indhente de oplysninger, som den anser for nødvendige for sin undersøgelse.

b)

Indhentning af oplysninger og afholdelse af høringer

Alle interesserede parter opfordres til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og fremlægge dokumentation herfor.

Kommissionen kan desuden høre interesserede parter, hvis de fremsætter skriftlig anmodning herom og påviser, at der er særlige årsager til, at de bør høres.

Det skal bemærkes, at de fleste proceduremæssige rettigheder, der er fastsat i grundforordningen, kun kan respekteres, hvis parterne giver sig til kende inden for den frist, der er fastsat i nærværende forordning.

c)

Markedsøkonomisk behandling/individuel behandling

Hvis ansøgeren fremlægger tilstrækkelige beviser for, at virksomheden opererer på markedsøkonomiske vilkår, dvs. at den opfylder kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), vil den normale værdi blive fastsat i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b). Med henblik herpå skal der fremsættes et behørigt underbygget krav inden for den frist, der er angivet i nærværende forordnings artikel 4, stk. 3. Kommissionen vil sende en formular herom til ansøgeren og til myndighederne i Folkerepublikken Kina. Ansøgeren kan desuden anvende denne formular til at anmode om individuel behandling, dvs. at virksomheden opfylder kriterierne i grundforordningens artikel 9, stk. 5.

Valg af land med markedsøkonomi

Hvis ansøgeren ikke indrømmes markedsøkonomisk behandling, men opfylder betingelserne for en individuel toldsats i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 5, vil der blive anvendt et egnet land med markedsøkonomi til fastsættelse af den normale værdi med hensyn til Folkerepublikken Kina, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a). Kommissionen påtænker igen at anvende Tyrkiet til dette formål, som det var tilfældet ved undersøgelsen, som førte til indførelsen af de gældende foranstaltninger over for importen af den pågældende vare fra Folkerepublikken Kina. Interesserede parter opfordres til at fremsætte bemærkninger om hensigtsmæssigheden af dette valg inden for den frist, der er fastsat i denne forordnings artikel 4, stk. 2.

Endvidere kan Kommissionen, hvis ansøgeren indrømmes markedsøkonomisk behandling, om nødvendigt også anvende resultater vedrørende den normale værdi, der er fastsat i et egnet land med markedsøkonomi, til f.eks. at erstatte upålidelige omkostnings- eller prisoplysninger i Folkerepublikken Kina, som er nødvendige for at fastsætte den normale værdi, hvis de fornødne pålidelige oplysninger ikke foreligger i Folkerepublikken Kina. Kommissionen påtænker også at anvende Tyrkiet til dette formål.

F.   OPHÆVELSE AF GÆLDENDE TOLD OG REGISTRERING AF IMPORTEN

(9)

I henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 4, bør den gældende antidumpingtold ophæves, for så vidt angår importen af den pågældende vare, som fremstilles og sælges af ansøgeren med henblik på eksport til Fællesskabet. Samtidig skal denne import gøres til genstand for registrering i overensstemmelse med grundforordningens artikel 14, stk. 5, for at sikre, at der kan opkræves antidumpingtold med tilbagevirkende kraft fra datoen for indledningen af denne fornyede undersøgelse, hvis den fører til en konklusion om, at ansøgeren sælger varer til dumpingpriser. Størrelsen af ansøgerens eventuelle fremtidige afgiftstilsvar kan ikke vurderes på dette tidspunkt i proceduren.

G.   FRISTER

(10)

Af hensyn til en forsvarlig forvaltning bør der fastsættes en frist, inden for hvilken:

a)

interesserede parter kan give sig til kende for Kommissionen, fremsætte deres synspunkter skriftligt og indgive svar på spørgeskemaet, jf. betragtning 8, litra a), i denne forordning, eller andre oplysninger, der skal tages hensyn til i undersøgelsen

b)

interesserede parter kan fremsætte skriftlig anmodning om at blive hørt af Kommissionen.

H.   MANGLENDE SAMARBEJDSVILJE

(11)

Hvis en af de interesserede parter nægter at give adgang til de nødvendige oplysninger, undlader at meddele dem inden for de fastsatte frister eller på anden måde lægger væsentlige hindringer i vejen for undersøgelsen, kan der træffes afgørelser, positive eller negative, på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18.

(12)

Konstateres det, at en interesseret part har indgivet urigtige eller vildledende oplysninger, ses der bort fra disse oplysninger, og der kan i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18 gøres brug af de foreliggende faktiske oplysninger. Hvis en interesseret part helt eller delvis undlader at samarbejde, og resultatet af undersøgelsen derfor baseres på de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, kan resultatet blive mindre gunstigt for denne part, end hvis den pågældende havde udvist samarbejdsvilje.

I.   BEHANDLING AF PERSONOPLYSNINGER

(13)

Det skal bemærkes, at personoplysninger, som indsamles i forbindelse med denne undersøgelse, vil blive behandlet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (3).

J.   HØRINGSKONSULENT

(14)

Det skal endvidere bemærkes, at hvis der opstår vanskeligheder i forbindelse med parternes udøvelse af retten til at forsvare sig, kan de anmode høringskonsulenten fra Generaldirektoratet for Handel om at gribe ind. Høringskonsulenten optræder som formidler mellem de interesserede parter og Kommissionens tjenestegrene og kan om nødvendigt mægle i proceduremæssige spørgsmål, der vedrører beskyttelse af parternes interesser i forbindelse med denne undersøgelse, navnlig hvad angår spørgsmål om aktindsigt, fortrolige oplysninger, forlængelse af frister og behandling af skriftlige og/eller mundtlige henvendelser. Yderligere oplysninger og kontaktoplysninger findes på høringskonsulentens websider på webstedet for Generaldirektoratet for Handel (http://ec.europa.eu/trade).

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Der indledes hermed en fornyet undersøgelse af Rådets forordning (EF) nr. 452/2007 i henhold til artikel 11, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 384/96 med henblik på at fastslå, om og i hvilket omfang importen af strygebrætter, også fritstående, også med suge- og/eller varme- og/eller blæsefunktion, herunder ærmebrætter, og væsentlige dele heraf, f.eks. ben, bræt og strygejernsholder, henhørende under KN-kode ex 3924 90 90, ex 4421 90 98, ex 7323 93 90, ex 7323 99 91, ex 7323 99 99, ex 8516 79 70 og ex 8516 90 00 (Taric-kode 3924909010, 4421909810, 7323939010, 7323999110, 7323999910, 8516797010 og 8516900051) og med oprindelse i Folkerepublikken Kina, som fremstilles og sælges til eksport til Fællesskabet af Greenwood Houseware (Zuhai) Ltd (Taric-tillægskode A953), skal være omfattet af den antidumpingtold, der er indført ved Rådets forordning (EF) nr. 452/2007.

Artikel 2

Den antidumpingtold, der blev indført ved forordning (EF) nr. 452/2007, ophæves for så vidt angår importen af den i artikel 1 omhandlede vare.

Artikel 3

I medfør af artikel 14, stk. 5, i forordning (EF) nr. 384/96 pålægges det toldmyndighederne at tage de fornødne skridt til at registrere den import, der er omhandlet i artikel 1. Registreringen ophører ni måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden.

Artikel 4

1.   Medmindre andet er angivet, skal interesserede parter give sig til kende over for Kommissionen, fremsætte deres synspunkter skriftligt og indgive svar på det spørgeskema, der er nævnt i betragtning 8, litra a), i denne forordning, eller fremlægge alle andre oplysninger senest 40 dage efter denne forordnings ikrafttræden, hvis der skal tages hensyn til deres bemærkninger i forbindelse med undersøgelsen. Interesserede parter kan også skriftligt anmode om at blive hørt af Kommissionen inden for samme frist på 40 dage.

2.   Parter, der berøres af undersøgelsen, og som måtte ønske at fremsætte bemærkninger om hensigtsmæssigheden af, at Tyrkiet anvendes som tredjeland med markedsøkonomi til at fastsætte den normale værdi for Folkerepublikken Kina, skal fremsætte deres bemærkninger senest 10 dage efter datoen for denne forordnings ikrafttræden.

3.   Behørigt underbyggede krav om markedsøkonomisk behandling og/eller individuel behandling skal være Kommissionen i hænde senest 21 dage efter datoen for denne forordnings ikrafttræden.

4.   Alle henvendelser og anmodninger fra interesserede parter skal indgives skriftligt (ikke i elektronisk form, medmindre andet er angivet) med angivelse af den pågældendes navn, adresse, e-mailadresse og telefon- og faxnummer. Alle skriftlige bemærkninger, herunder de oplysninger, der forlanges i denne forordning, spørgeskemabesvarelser og korrespondance fra interesserede parter, som afgives i fortrolighed, mærkes »Limited«  (4) og ledsages, jf. artikel 19, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 384/96, af en ikke-fortrolig udgave, som mærkes »For inspection by interested parties«.

Oplysninger om sagen og/eller anmodninger om at blive hørt indsendes til følgende adresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Handel

Direktorat H

Kontor: N105 4/92

1049 Bruxelles

BELGIEN

Fax +32 2 295 65 05

Artikel 5

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 29. april 2009.

På Kommissionens vegne

Catherine ASHTON

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1.

(2)  EUT L 109 af 26.4.2007, s. 12.

(3)  EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.

(4)  Dette betyder, at dokumentet kun er til intern brug. Det er beskyttet i henhold til artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 (EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43). Det er et fortroligt dokument i henhold til artikel 19 i Rådets forordning (EF) nr. 384/96 (EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1) og artikel 6 i WTO-aftalen om gennemførelse af artikel VI i GATT 1994 (antidumpingaftalen).


DIREKTIVER

30.4.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 109/10


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/35/EF

af 23. april 2009

om stoffer, der må tilsættes lægemidler med henblik på farvning af disse

(omarbejdning)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 95,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter proceduren i traktatens artikel 251 (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådets direktiv 78/25/EØF af 12. december 1977 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om stoffer, der må tilsættes lægemidler med henblik på farvning af disse (3) er blevet ændret væsentligt ved flere lejligheder (4). Da der skal foretages yderligere ændringer, bør direktivet af klarhedshensyn omarbejdes.

(2)

Al lovgivning om lægemidler bør som vigtigste målsætning have beskyttelsen af folkesundheden. Dette mål bør dog nås ved anvendelse af midler, der ikke hindrer medicinalindustriens udvikling eller handelen med lægemidler inden for Fællesskabet.

(3)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/36/EF af 30. juni 1994 om farvestoffer til brug i levnedsmidler (5) fastlagde én enkelt liste over stoffer, som må anvendes til farvning af fødevarer, men der er fortsat forskelle mellem medlemsstaternes lovgivninger om farvning af lægemidler.

(4)

Disse forskelle er en hindring for handelen inden for Fællesskabet med lægemidler og med stoffer, som må tilsættes lægemidler med henblik på farvning af disse. Sådanne forskelle har derfor en direkte indvirkning på det indre markeds funktion.

(5)

Erfaringen har vist, at der ikke af sundhedsmæssige årsager er nogen grund til, at farvestoffer, som er tilladt anvendt i fødevarer, ikke også skulle være tilladte ved fremstillingen af lægemidler. Bilag I til direktiv 94/36/EF samt bilaget til Kommissionens direktiv 95/45/EF af 26. juli 1995 om specifikke renhedskriterier for farvestoffer til brug i levnedsmidler (6) bør derfor også gælde for lægemidler.

(6)

Når et farvestof forbydes anvendt i fødevarer og lægemidler for at beskytte folkesundheden, bør der dog i videst muligt omfang undgås forstyrrelser af teknologisk og økonomisk art. Med henblik herpå bør der fastlægges en procedure, hvorved der indføres et snævert samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen i Udvalget for Tilpasning til den Tekniske Udvikling af Direktiverne om Fjernelse af Tekniske Handelshindringer for stoffer, der må tilsættes lægemidler med henblik på farvning af disse.

(7)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (7).

(8)

Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelse til at ændre den begrænsede anvendelsesperiode for lægemidler. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det med nye ikke-væsentlige bestemmelser, skal foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.

(9)

De nye bestemmelser, der indføres ved dette direktiv, vedrører kun udvalgsproceduren. Det er derfor ikke nødvendigt at gennemføre disse bestemmelser i national ret.

(10)

Dette direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag I, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret af direktiverne —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Til farvning af lægemidler til mennesker og dyr som defineret i artikel 1 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for veterinærlægemidler (8) og i artikel 1 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler (9), tillader medlemsstaterne kun de farvestoffer, som er omhandlet i bilag I til direktiv 94/36/EF.

Artikel 2

Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de stoffer, som er omhandlet i bilag I til direktiv 94/36/EF, opfylder de generelle specifikationer for aluminiumlakker af farvestoffer og de specifikke renhedskriterier, som er fastsat i bilaget til direktiv 95/45/EF.

Artikel 3

De nødvendige analysemetoder til kontrol af de almindelige og specifikke renhedskriterier, som vedtaget i Kommissionens første direktiv 81/712/EØF af 28. juli 1981 om fastsættelse af fællesskabsanalysemetoder til kontrol af renhedskriterier for visse tilsætningsstoffer til levnedsmidler (10), finder ligeledes anvendelse i forbindelse med dette direktiv.

Artikel 4

Når et farvestof slettes i bilag I til direktiv 94/36/EF, medens markedsføringen af fødevarer indeholdende dette stof fortsat tillades i en begrænset periode, finder denne bestemmelse ligeledes anvendelse på lægemidler.

Denne begrænsede anvendelsesperiode kan dog for lægemidlers vedkommende ændres af Kommissionen.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5, stk. 2.

Artikel 5

1.   Kommissionen bistås af et udvalg.

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Artikel 6

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 7

Direktiv 78/25/EØF, som ændret ved de retsakter, der er nævnt i bilag I, del A, ophæves, uden at dette berører medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag I, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret af direktiverne.

Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til nærværende direktiv og læses efter sammenligningstabellen i bilag II.

Artikel 8

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 9

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Strasbourg, den 23. april 2009.

På Europa-Parlamentets vegne

H.-G. PÖTTERING

Formand

På Rådets vegne

P. NEČAS

Formand


(1)  EUT C 162 af 25.6.2008, s. 41.

(2)  Europa-Parlamentets udtalelse af 23.9.2008 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 23.3.2009.

(3)  EFT L 11 af 14.1.1978, s. 18.

(4)  Se bilag I, del A.

(5)  EFT L 237 af 10.9.1994, s. 13. Direktiv ophævet med fremadrettet virkning ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 af 16.12.2008 om fødevaretilsætningsstoffer (EUT L 354 af 31.12.2008, s. 16.).

(6)  EFT L 226 af 22.9.1995, s. 1. Direktiv ophævet med fremadrettet virkning ved forordning (EF) nr. 1333/2008.

(7)  EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

(8)  EFT L 311 af 28.11.2001, s. 1.

(9)  EFT L 311 af 28.11.2001, s. 67.

(10)  EFT L 257 af 10.9.1981, s. 1. Direktiv ophævet med fremadrettet virkning ved forordning (EF) nr. 1333/2008.


BILAG I

DEL A

Ophævet direktiv med oversigt over ændringer

(jf. artikel 7)

Rådets direktiv 78/25/EØF

(EFT L 11 af 14.1.1978, s. 18)

 

Tiltrædelsesakten af 1979, bilag I, afdeling X, punkt D

(EFT L 291 af 19.11.1979, s. 108)

 

Rådets direktiv 81/464/EØF

(EFT L 183 af 4.7.1981, s. 33)

 

Tiltrædelsesakten af 1985, bilag I, afdeling IX, punkt C

(EFT L 302 af 15.11.1985, s. 217)

 

Rådets forordning (EF) nr. 807/2003

(EUT L 122 af 16.5.2003, s. 36)

Udelukkende bilag III, nr. 25

DEL B

Liste over frister for gennemførelse i national ret

(jf. artikel 7)

Direktiv

Gennemførelsesfrist

78/25/EØF

15. juni 1979 (1)

81/464/EØF

30. september 1981


(1)  I medfør af artikel 7, stk. 2, i direktiv 78/25/EØF: »Medlemsstaterne kan dog, indtil udløbet af en periode på fire år fra dette direktivs meddelelse, på sit område tillade markedsføring af lægemidler, som indeholder farvestoffer, der ikke opfylder forskrifterne i dette direktiv, såfremt disse var blevet tilladt inden vedtagelsen af dette direktiv.«


BILAG II

Sammenligningstabel

Direktiv 78/25/EØF

Nærværende direktiv

Artikel 1, første afsnit

Artikel 1

Artikel 1, andet afsnit

Artikel 2 og 3

Artikel 2 og 3

Artikel 4, første punktum

Artikel 4, første afsnit

Artikel 4, andet punktum, første del

Artikel 4, andet afsnit

Artikel 4, andet punktum, anden del

Artikel 4, tredje afsnit

Artikel 5, stk.1, og artikel 6, stk. 1 og 2

Artikel 5

Artikel 6, stk. 3

Artikel 7, stk. 1, 2 og 3

Artikel 7, stk. 4

Artikel 6

Artikel 7

Artikel 8

Artikel 8

Artikel 9

Bilag I

Bilag II


30.4.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 109/14


KOMMISSIONENS DIREKTIV 2009/46/EF

af 24. april 2009

om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/87/EF om fastsættelse af tekniske forskrifter for fartøjer på indre vandveje

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/87/EF af 12. december 2006 om fastsættelse af tekniske forskrifter for fartøjer på indre vandveje og om ophævelse af Rådets direktiv 82/714/EØF (1), særlig artikel 20, stk. 1, første afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Siden vedtagelsen af direktiv 2006/87/EF i december 2006 er der vedtaget ændringer i inspektionsforordningen for fartøjer på Rhinen i henhold til artikel 22 i den reviderede konvention om sejlads på Rhinen. Det er derfor nødvendigt at ændre direktiv 2006/87/EF i overensstemmelse hermed.

(2)

Det bør sikres, at fællesskabets fartøjscertifikat og det fartøjscertifikat, der udstedes i overensstemmelse med inspektionsforordningen for fartøjer på Rhinen, udstedes på grundlag af tekniske krav, som garanterer et tilsvarende sikkerhedsniveau.

(3)

Der bør være bestemmelser, som svarer til bestemmelserne i inspektionsforordningen for fartøjer på Rhinen, for så vidt angår montering og inspektion af ibrugtagne motorer, som er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/68/EF af 16. december 1997 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger mod emission af forurenende luftarter og partikler fra forbrændingsmotorer til montering i mobile ikke-vejgående maskiner (2).

(4)

For at undgå konkurrenceforvridning og forskellige sikkerhedsniveauer bør ændringerne i direktiv 2006/87/EF gennemføres hurtigst muligt.

(5)

Foranstaltningerne i dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelsen fra det udvalg, som er omhandlet i artikel 7 i Rådets direktiv 91/672/EØF af 16. december 1991 om gensidig anerkendelse af nationale bådførercertifikater for transport af varer og personer ad indre vandveje (3) —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

I bilag I til direktiv 2006/87/EF ændres punktet om Den Italienske Republik i kapitel 3 til:

»Den Italienske Republik

Alle sejlbare indre vandveje.«

Artikel 2

Bilag II til direktiv 2006/87/EF ændres som angivet i bilag I til nærværende direktiv.

Artikel 3

Bilag V til direktiv 2006/87/EF ændres som angivet i bilag II til nærværende direktiv.

Artikel 4

Medlemsstater, der har indre vandveje som omhandlet i artikel 1, stk. 1, i direktiv 2006/87/EF, sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 30. juni 2009. De underretter straks Kommissionen herom.

Disse bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. Medlemsstaterne bestemmer, hvordan denne henvisning skal foretages.

Artikel 5

Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 6

Dette direktiv er rettet til de medlemsstater, der har indre vandveje som omhandlet i artikel 1, stk. 1, i direktiv 2006/87/EF.

Udfærdiget i Bruxelles, den 24. april 2009.

På Kommissionens vegne

Antonio TAJANI

Næstformand


(1)  EUT L 389 af 30.12.2006, s. 1.

(2)  EFT L 59 af 27.2.1998, s. 1.

(3)  EFT L 373 af 31.12.1991, s. 29.


BILAG I

1)

I indholdsfortegnelsen foretages følgende ændringer:

a)

Titlen på kapitel 8a affattes således:

b)

følgende artikler vedrørende kapitel 8a indsættes efter titlen på kapitel 8a:

»Artikel 8a.01 —

Definitioner

Artikel 8a.02 —

Generelle bestemmelser

Artikel 8a.03 —

Anerkendte typegodkendelser

Artikel 8a.04 —

Monteringsinspektion og mellem- og særinspektion

Artikel 8a.05 —

Tekniske tjenester«

c)

Titlen på artikel 10.03a affattes således:

 

»Faste brandslukningsanlæg til beskyttelse af beboelsesrum, styrehuse og passagerområder«

d)

Titlen på artikel 10.03b affattes således:

 

»Faste brandslukningsanlæg til beskyttelse af maskinrum, kedelrum og pumperum«

e)

Efter artikel 24.07 indsættes følgende titel:

»Artikel 24.08 —

Overgangsbestemmelser vedrørende artikel 2.18«

f)

Efter artikel 24a.04 indsættes følgende titel:

»Artikel 24a.05 —

Overgangsbestemmelser vedrørende artikel 2.18«

g)

Efter tillæg II tilføjes følgende tillæg:

»TILLÆG III

MODEL TIL FÆLLES EUROPÆISK FARTØJSIDENTIFIKATIONSNUMMER

TILLÆG IV

OPLYSNINGER TIL IDENTIFIKATION AF ET FARTØJ

TILLÆG V

MOTORPARAMETERPROTOKOL«

2)

I artikel 1.01 foretages følgende ændringer:

a)

nr. 52 affattes således:

»52.   »mønstringsområder«: områder på fartøjet, der er særligt beskyttede, og hvor personer samles i tilfælde af fare«

b)

nr. 76 affattes således:

»76.   »dybgang (T)«: den lodrette afstand i m mellem skrogets laveste punkt, ikke medregnet kølen og andre fastgjorte anordninger, og den dybeste lastevandlinje«

c)

Efter nr. 76 indsættes som nr. 76a:

»76a.   »dybgang overalt (TOA)«: den lodrette afstand i m mellem skrogets laveste punkt, herunder medregnet kølen og andre fastgjorte anordninger, og den dybeste lastevandlinje«

d)

Efter nr. 97 indsættes som nr. 97a og 97b:

»97a.   »navigationslys«: lysmanifestationer fra navigationslys til identifikation af fartøjer«

»97b.   »lyssignaler«: lysmanifestationer, der supplerer visuelle signaler eller lydsignaler«

3)

Artikel 2.07, stk. 1, affattes således:

»1.

Den flydende strukturs ejer eller dennes repræsentant skal meddele enhver ændring af navn eller ejerforhold, en ny måling eller ændring af indregistreringen eller hjemstedshavnen til den kompetente myndighed og fremsende fællesskabscertifikatet til myndigheden med henblik på rettelse.«

4)

I artikel 7.04 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 3 affattes således:

»3.

Retningen af trækkraftens påvirkning af fartøjet samt skruens eller hovedmaskinens rotationshastighed skal være angivet.«

b)

Stk. 9, andet afsnit, affattes således:

»Forskrifterne i stk. 1-8 finder med de fornødne ændringer anvendelse under hensyn til de særlige egenskaber og arrangementer, der er valgt til ovennævnte aktive styre- og fremdrivningsanordninger. Analogt med stk. 2 betjenes hvert anlæg med et håndtag, der bevæges i en lodret cirkelbue omtrent parallelt med anlæggets drivtryk. Håndtagets stilling skal tydeligt vise retningen af drivtrykket på fartøjet.

Betjenes rorpropeller- og Voith-Schneider-propellersystemer ikke med håndtag, kan inspektionsorganet tillade undtagelser fra kravene i stk. 2. Undtagelserne skal anføres i fællesskabscertifikatet i tekstboks 52.«

5)

Efter kapitel 8 indsættes som kapitel 8a:

»KAPITEL 8a

EMISSION AF FORURENENDE LUFTARTER OG PARTIKLER FRA DIESELMOTORER

Artikel 8a.01

Definitioner

I dette kapitel forstås ved:

1.

»motor«: en motor, der arbejder efter kompressionstændingsprincippet (dieselmotor)

1a.

»fremdriftsmotor«: en motor til fremdrift af et fartøj på indre vandveje som defineret i artikel 2 i direktiv 97/68/EF (1);

1b.

»hjælpemotor«: en motor, som anvendes til andre formål end fremdriften af et fartøj

1c.

»ombytningsmotor«: en brugt, efterset motor, som erstatter en motor i drift, og som har samme udformning (rækkemotor, V-motor) som den erstattede motor og samme antal cylindre, og hvis effekt og hastighed ikke afviger mere end 10 % fra den erstattede motors effekt og hastighed

2.

»typegodkendelse«: den procedure, jf. artikel 2, andet led, i direktiv 97/68/EF, hvorefter en medlemsstat attesterer, at en type motor eller en motorfamilie opfylder de relevante tekniske krav for så vidt angår emission af forurenende luftarter og partikler

3.

»monteringsinspektion«: proceduren, hvorefter den kompetente myndighed kontrollerer, at en motor monteret i et fartøj stadig opfylder de tekniske krav i dette kapitel, selv om den siden udstedelsen af typegodkendelsen måtte være blevet ændret eller tilpasset for så vidt angår emissionsniveauet for forurenende luftarter og partikler

4.

»melleminspektion«: proceduren, hvorefter den kompetente myndighed kontrollerer, at en motor monteret i et fartøj stadig opfylder de tekniske krav i dette kapitel, selv om den siden monteringsinspektionen måtte være blevet ændret eller tilpasset for så vidt angår emissionsniveauet for forurenende luftarter og partikler

5.

»særinspektion«: proceduren, hvorefter den kompetente myndighed kontrollerer, at et fartøjs motor stadig opfylder de tekniske krav i dette kapitel efter hver væsentlig ændring for så vidt angår emissionsniveauet for forurenende luftarter og partikler

6.

(Uden indhold)

7.

»motorfamilie«: en af fabrikanten opstillet gruppe af motorer, der som følge af deres konstruktion må forventes at svare til hinanden med hensyn til udledning af forurenende luftarter og partikler fra udstødningen som defineret i artikel 2, fjerde led, i direktiv 97/68/EF med senere ændringer, og som opfylder kravene i henhold til reglerne i artikel 8a.03

8.

(Uden indhold)

9.

(Uden indhold)

10.

(Uden indhold)

11.

»fabrikant«: den person eller organisation, jf. artikel 2 i direktiv 97/68/EF med senere ændringer, som over for de godkendende myndigheder er ansvarlig for typegodkendelsesprocessen i enhver henseende og for produktionens overensstemmelse. Det kræves ikke, at den pågældende person eller organisation er direkte involveret i alle stadier af motorens produktion

12.

(Uden indhold)

13.

(Uden indhold)

14.

(Uden indhold)

15.

(Uden indhold)

16.

»motorparameterprotokol«: det dokument i henhold til tillæg V, hvori alle parametre for motoren og ændringer heraf samt komponenter og motorindstillinger, som har indflydelse på emissionsniveauet for forurenende luftarter og partikler, behørigt registreres

17.

“motorfabrikantens instruktioner om inspektion af komponenter og motorparametre af betydning for udledningen af udstødningsgasser”: dokument, der udarbejdes med henblik på gennemførelse af monterings-, mellem- eller særinspektion.

Artikel 8a.02

Generelle bestemmelser

1.

Uden at det berører kravene i direktiv 97/68/EF, gælder bestemmelserne i dette kapitel for alle motorer med en nominel effekt på mere end 19 kW, der er monteret i fartøjer på indre vandveje eller i maskineri ombord på sådanne fartøjer.

2.

Motorerne skal opfylde kravene i direktiv 97/68/EF.

3.

Overholdelsen af de aktuelle grænseværdier for udledning af udstødningsgasser fastslås på grundlag af en typegodkendelse i henhold til artikel 8a.03.

4.

Monteringsinspektion:

a)

Efter montering af motoren ombord, men før den tages i brug, gennemføres en monteringsinspektion. Denne inspektion, som enten er en del af den første inspektion af fartøjet eller en særinspektion på grund af monteringen af den pågældende motor, skal føre frem til, at motoren enten registreres i det fællesskabscertifikat, som udstedes for første gang, eller at det bestående fællesskabscertifikat ændres

b)

Inspektionsorganet kan afstå fra en monteringsinspektion i henhold til litra a), hvis en motor med en nominel effekt PN på mindre end 130 kW erstattes af en motor, som er omfattet af den samme typegodkendelse. Det er en forudsætning herfor, at fartøjets ejer eller hans bemyndigede repræsentant underretter inspektionsorganet om ombytningen af motoren og fremsender en kopi af typegodkendelsesdokumentet med nøjere oplysning om identifikationsnummeret på den nymonterede motor. Inspektionsorganet foretager de relevante ændringer i fællesskabscertifikatets tekstboks 52.

5.

Melleminspektioner af motoren udføres i forbindelse med de periodiske inspektioner i henhold til artikel 2.09.

6.

Efter en væsentlig ændring af en motor skal der altid gennemføres en særinspektion, hvis ændringen kan påvirke udledningen af forurenende luftarter og partikler fra motoren.

6a.

Resultaterne af inspektioner i henhold til artikel 8a.02, stk. 4 til 6, registreres i motorparameterprotokollen.

7.

Inspektionsorganet skal i fællesskabscertifikatets tekstboks 52 anføre typegodkendelsesnumrene og identifikationsnumrene for alle motorer, der er monteret ombord på fartøjet, og som er underlagt kravene i dette kapitel. For motorer omfattet af artikel 9, stk. 4, litra a), i direktiv 97/68/EF er det tilstrækkeligt at anføre identifikationsnummeret.

8.

Den kompetente myndighed kan overdrage udførelsen af opgaver i henhold til dette kapitel til en teknisk tjeneste.

Artikel 8a.03

Anerkendte typegodkendelser

1.

Følgende typegodkendelser anerkendes, forudsat at motorens anvendelse er omfattet af den relevante typegodkendelse:

a)

typegodkendelser i henhold til direktiv 97/68/EF

b)

typegodkendelser, som i henhold til direktiv 97/68/EF (2) anerkendes som ækvivalente.

2.

For alle typegodkendte motorer skal mindst følgende dokumenter eller kopier heraf forefindes om bord:

a)

typegodkendelsesdokumentet

b)

motorfabrikantens instruktioner om inspektion af komponenter og motorparametre af betydning for udledningen af forurenende luftarter og partikler

c)

motorparameterprotokollen.

Artikel 8a.04

Monteringsinspektion og mellem- og særinspektion

1.

På tidspunktet for monteringsinspektionen i henhold til artikel 8a.02, stk. 4, og ved melleminspektioner i henhold til artikel 8a.02, stk. 5, og særinspektioner i henhold til artikel 8a.02, stk. 6, foretager den kompetente myndighed en inspektion af motorens aktuelle tilstand for så vidt angår de komponenter, justeringer og parametre, der er anført i instruktionerne i henhold til artikel 8a.01, stk. 17.

Konstaterer myndigheden, at motoren ikke er i overensstemmelse med den godkende motortype eller motorfamilie, kan den:

a)

kræve

aa)

at der træffes foranstaltninger til at genetablere motorens overensstemmelse

bb)

at der foretages passende ændringer i typegodkendelsesdokumentet, eller

b)

forlange en måling af de faktiske emissioner.

Hvis motorens overensstemmelse ikke genetableres, eller hvis der ikke sker passende ændring af typegodkendelsesdokumentet, eller hvis målingerne påviser manglende overholdelse af emissionsgrænseværdierne, afviser den kompetente myndighed at udstede et fællesskabscertifikat eller tilbagekalder et allerede udstedt fællesskabscertifikat.

2.

For motorer med systemer til efterbehandling af udstødningsgasser, kontrolleres det i forbindelse med monterings-, mellem- eller særinspektion, at disse systemer fungerer korrekt.

3.

De i stk. 1 omhandlede inspektioner gennemføres på grundlag af motorfabrikantens instruktioner om inspektion af motorkomponenter og parametre af betydning for udledningen af forurenende luftarter og partikler. Instruktionerne udarbejdes af fabrikanten og godkendes af en kompetent myndighed og skal anføre udstødningsrelevante komponenter, justeringer heraf og parametre, på grundlag af hvilke en vedvarende overholdelse af grænseværdierne for udledning af udstødningsgasser kan antages. Instruktionerne skal mindst omfatte følgende:

a)

motortype og i givet fald motorfamilie med en angivelse af nominel effekt og hastighed

b)

en liste over komponenter og motorparametre af betydning for udledningen af udstødningsgasser

c)

entydige kendetegn, som identificerer de tilladte komponenter af betydning for udledningen af udstødningsgasser (f.eks. identifikationsnumre angivet på komponenterne)

d)

motorparametre af betydning for udledningen af udstødningsgasser, f.eks. indstillingsintervaller for indsprøjtningstidspunkt, tilladt kølevandstemperatur, maksimalt udstødningsgasmodtryk osv.

For motorer med systemer til efterbehandling af udstødningsgasser skal instruktionerne også omfatte procedurer til kontrol af, at systemet til efterbehandling af udstødningsgasser fungerer effektivt.

4.

Montering af motorer i fartøjer skal være i overensstemmelse med de begrænsninger, der er angivet i typegodkendelsen. Herudover må undertrykket ved indsugningen og udstødningsgasmodtrykket ikke overstige de værdier, der er anført for den godkendte motor.

5.

Hvis de motorer, som monteres ombord, tilhører en motorfamilie, må der ikke foretages nogen justeringer eller ændringer, som kan påvirke udledningen af udstødningsgasser og partikler i negativ retning, eller som ligger uden for det foreslåede justeringsinterval.

6.

Hvis det er nødvendigt at foretage justeringer eller ændringer af motoren efter typegodkendelsen, skal disse registreres korrekt i motorparameterprotokollen.

7.

Hvis monteringsinspektionen eller melleminspektioner viser, at motorer monteret ombord med hensyn til deres parametre, komponenter og indstillelige egenskaber overholder specifikationerne i instruktionerne i henhold til artikel 8a.01, stk. 17, kan det antages, at udledningen af udstødningsgasser og partikler fra motorerne ligeledes overholder de grundliggende grænseværdier.

8.

Har en motor opnået typegodkendelse, kan den kompetente myndighed efter eget skøn reducere omfanget af monteringsinspektionen eller melleminspektionen i henhold til disse bestemmelser. Der skal gennemføres en fuld inspektion af mindst én cylinder eller én motor i en motorfamilie, og inspektionsomfanget må kun reduceres, hvis der er grund til at antage, at alle andre cylindre eller motorer opfører sig lige som den kontrollerede cylinder eller motor.

Artikel 8a.05

Tekniske tjenester

1.

Tekniske tjenester skal opfylde den europæiske standard om generelle krav til prøvnings- og kalibreringslaboratoriers kompetence (EN ISO/IEC 17025:2000), under behørig hensyntagen til følgende forhold:

a)

Motorfabrikanter kan ikke godkendes som tekniske tjenester.

b)

I forbindelse med dette kapitel kan en teknisk tjeneste med den kompetente myndigheds tilladelse anvende faciliteter uden for sine egne prøvningslaboratorier.

c)

Hvis den kompetente myndighed anmoder om det, skal tekniske tjenester påvise, at de er godkendt til at udføre den type aktiviteter, der er omhandlet i dette stykke, i Fællesskabet.

d)

Tekniske tjenester i tredjelande kan kun udpeges som en anerkendt teknisk tjeneste inden for rammerne af bilaterale eller multilaterale aftaler mellem Fællesskabet og det pågældende tredjeland.

2.

Medlemsstaterne underretter Kommissionen om navne og adresser på de tekniske tjenester, som sammen med deres kompetente myndighed er ansvarlige for anvendelsen af dette kapitel. Kommissionen stiller disse oplysninger til rådighed for medlemsstaterne.

6)

Titlen på artikel 10.03a affattes således:

 

»Faste brandslukningsanlæg til beskyttelse af beboelsesrum, styrehuse og passagerområder«

7)

Titlen til artikel 10.03b affattes således:

 

»Faste brandslukningsanlæg til beskyttelse af maskinrum, kedelrum og pumperum«

8)

Artikel 15.06, stk. 5, litra a), affattes således:

»a)

De skal have en fri bredde på mindst 0,80 m. Hvis de fører til rum, der anvendes af mere end 80 passagerer, skal de opfylde bestemmelserne i stk. 3, litra d) og e), for så vidt angår bredden af udgange, der fører til forbindelsesgange.«

9)

I artikel 15.06, stk. 8, foretages følgende ændringer:

a)

Litra e) affattes således:

»e)

Hvis der findes faste sæder eller bænke i et rum, der er afsat til mønstringsområde, behøver der ikke tages hensyn til det tilsvarende antal personer ved beregningen af mønstringsområdets samlede areal i henhold til litra a). Antallet af personer, for hvilke der tages hensyn til faste sæder eller bænke i et givet rum, må dog ikke overstige antallet af personer, som har adgang til mønstringsområdet i dette rum.«

b)

Litra f) affattes således:

»f)

Der skal være let adgang til redningsmidlerne fra evakueringsområderne.«

c)

Litra g) affattes således:

»g)

Det skal være muligt at evakuere personer sikkert fra disse evakueringsområder, uanset hvilken side af fartøjet der anvendes.«

d)

Litra h) affattes således:

»h)

Mønstringsområderne skal være placeret over nedsænkningslinjen.«

e)

Litra i) affattes således:

»i)

Mønstrings- og evakueringsområderne skal være markeret i sikkerhedsplanen og være angivet ved skiltning om bord på fartøjet.«

f)

Litra j) affattes således:

»j)

Bestemmelserne i litra d) og e) anvendes også på glat dæk, der er afsat til mønstringsområde.«

g)

Litra l) affattes således:

»l)

Det samlede areal i henhold til litra a) skal dog i alle tilfælde, hvor det reduceres i henhold til litra e), j) og k), være tilstrækkeligt til mindst 50 % af det højst tilladte antal passagerer.«

10)

Artikel 15.08, stk. 6, affattes således:

»6.

Der skal om bord være et permanent installeret lænsepumpesystem.«

11)

I tabellen i artikel 24.02, stk. 2, foretages følgende ændringer:

a)

Punktet vedrørende artikel 7.02, stk. 5, bliver til punktet vedrørende artikel 7.02, stk. 6.

b)

Følgende punkter indsættes efter punktet vedrørende artikel 7.04, stk. 2:

»stk. 3

Display

Hvis der ikke er et styrehus indrettet til radarnavigation ved én person: NRC, senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010

stk. 9,tredje punktum

Betjening med håndtag

NRC, senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010

fjerde punktum

Tydelig visning af retningen af drivtrykket

NRC, senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010«

c)

Punktet vedrørende artikel 8.02, stk. 4, affattes således:

»stk. 4

Eftersyn af rørforbindelser

NRC, senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2025«

d)

Følgende punkter indsættes efter punktet vedrørende artikel 8.02, stk. 4:

»stk. 5

Dobbeltvægget rørsystem

NRC, senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2025

stk. 6

Isolering af motordele

NRC, senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet«

e)

Punktet vedrørende artikel 8.05, stk. 9, første punktum, bliver til punktet vedrørende artikel 8.05, stk. 9, andet punktum.

f)

Følgende punkter indsættes efter punktet vedrørende kapitel 8.05, stk. 13:

»8.06

Tanke til smøreolie, deres rør og andet tilbehør

NRC, senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045

8.07

Tanke til olie til kraftoverføringssystemer, kontrol- og aktiveringssystemer og varmesystemer, deres rør og andet tilbehør

NRC, senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045«

g)

Punktet vedrørende kapitel 8a affattes således:

 

»KAPITEL 8a

 

8a.02, stk. 2 og stk. 3

Overholdelse af kravene/grænseværdierne for udstødningsgasser

Forskrifterne finder ikke anvendelse på:

a)

motorer, der er monteret før den 1.1.2003

b)

ombytningsmotorer, som indtil den 31.12.2011 monteres om bord på fartøjer, som var i drift den 1.1.2002

For motorer monteret

a)

i fartøjer mellem den 1.1.2003 og den 1.7.2007 gælder emissionsgrænseværdierne i bilag XIV til direktiv 97/68/EF

b)

i fartøjer eller ombordværende maskineri efter den 30.6.2007 gælder emissionsgrænseværdierne i bilag XV til direktiv 97/687EF

Kravene til motorkategori:

aa)

V for fremdriftsmotorer og for hjælpemotorer på mere end 560 kW og

bb)

D, E, F, G, H, I, J, K for hjælpemotorer i direktiv 97/68/EF finder tilsvarende anvendelse«

h)

Punktet vedrørende artikel 9.15, stk. 9, bliver til punktet vedrørende artikel 9.15, stk. 10.

i)

Følgende punkt indsættes efter titlen »KAPITEL 15«:

»15.01, stk. 1, litra c)

Artikel 8.08, stk. 2, andet punktum, finder ikke anvendelse

NRC, senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2007«

j)

Punktet vedrørende artikel 15.01, stk. 1, litra d), affattes således:

»d)

Artikel 9.14, stk. 3, andet punktum, finder ikke anvendelse for nominelle driftsspændinger over 50 V

NRC, senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010«

12)

I tabellen i artikel 24.06, stk. 5, foretages følgende ændringer:

a)

Følgende punkter indsættes efter punktet vedrørende artikel 7.02, stk. 2:

»7.04, stk. 3

Display

Hvis der ikke er et styrehus indrettet til radarnavigation ved én person: NRC, senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010

1.4.2007

stk. 9, tredje punktum

Betjening med håndtag

NRC, senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010

1.4.2007

fjerde punktum

Forbud mod at vise stråleretningen

NRC, senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2010

1.4.2007«

b)

Punktet vedrørende artikel 8.02, stk. 4, affattes således:

»8.02, stk. 4

Eftersyn af rørforbindelser

NRC, senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 2025

1.4.2007«

c)

Følgende punkter indsættes efter punktet vedrørende artikel 8.02, stk. 4:

»stk. 5

Dobbeltvægget rørsystem

NRC, senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2025

1.4.2007

stk. 6

Isolering af motordele

NRC, senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2026

1.4.2003«

d)

Punktet vedrørende artikel 8.05, stk. 9, første punktum, bliver til punktet vedrørende artikel 8.05, stk. 9, andet punktum.

e)

Følgende punkter indsættes efter punktet vedrørende artikel 8.05, stk. 13:

»8.06

Tanke til smøreolie, deres rør og andet tilbehør

NRC, senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045

1.4.2007

8.07

Tanke til olie til kraftoverføringssystemer, kontrol- og aktiveringssystemer og varmesystemer, deres rør og andet tilbehør

NRC, senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2045

1.4.2007«

f)

Punktet vedrørende kapitel 8a affattes således:

 

»KAPITEL 8a

 

 

 

 

Forskrifterne finder ikke anvendelse på:

a)

motorer, der er monteret før den 1.1.2003

b)

ombytningsmotorer, som indtil den 31.12.2011 monteres om bord på fartøjer, som var i drift den 1.1.2002

1.1.2002

8a.02, stk. 2 og stk. 3

Overholdelse af kravene/grænseværdierne for udstødningsgasser

For motorer, der var monteret

a)

i fartøjer mellem den 1.1.2003 og den 1.7.2007 gælder emissionsgrænseværdierne i bilag XIV til direktiv 97/68/EF

b)

i fartøjer eller ombordværende maskineri efter den 30.6.2007 gælder emissionsgrænseværdierne i bilag XV til direktiv 97/68/EF

Kravene til motorkategori:

aa)

V for fremdriftsmotorer og for hjælpemotorer på mere end 560 kW, og

bb)

D, E, F, G, H, I, J, K for hjælpemotorer i direktiv 97/68/EF

finder tilsvarende anvendelse«

1.7.2007

g)

Punktet vedrørende artikel 15.01, stk. 1, litra c), affattes således:

»15.01, stk. 1, litra c)

Artikel 8.08, stk. 2, andet punktum, finder ikke anvendelse

NRC, senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet

1.1.2006«

13)

Følgende artikel indsættes som artikel 24.08 efter artikel 24.07:

»Artikel 24.08

Overgangsbestemmelser vedrørende artikel 2.18

Ved udstedelsen af et fællesskabscertifikat til fartøjer, som efter den 31. marts 2007 havde et gyldigt fartøjscertifikat i henhold til inspektionsforordningen for fartøjer på Rhinen, anvendes det allerede tildelte fælles europæiske fartøjsidentifikationsnummer, og suppleres i givet flad med et foranstillet ciffer »0«.«

14)

I tabellen i artikel 24a.02, stk. 2, foretages følgende ændringer:

a)

Punktet vedrørende artikel 7.02, stk. 5, bliver til punktet vedrørende artikel 7.02, stk. 6.

b)

Følgende punkter indsættes efter punktet vedrørende artikel 7.04, stk. 2:

»stk. 3

Display

Hvis der ikke er et styrehus indrettet til radarnavigation ved én person: NRC, senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 30.12.2024

stk. 9, tredje punktum

Betjening med håndtag

NRC, senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 30.12.2024

fjerde punktum

Forbud mod at vise stråleretningen

NRC, senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 30.12.2024«

c)

Punktet vedrørende artikel 8.02, stk. 1, der lyder:

»stk. 4

Beskyttelse af maskindele

NRC, senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet«

erstattes af følgende punkter:

»stk. 4

Eftersyn af rørforbindelser

NRC, senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 30.12.2024

stk. 5

Dobbeltvægget rørsystem

NRC, senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 30.12.2024

stk. 6

Isolering af motordele

NRC, senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet«

d)

Punktet vedrørende artikel 8.05, stk. 7, affattes således:

»stk. 7, første afsnit

Hurtigtlukkende ventil, der kan betjenes fra dækket, også når de pågældende rum er lukket.

NRC, senest ved udstedelse eller fornyelse af fællesskabscertifikatet efter den 1.1.2029«

e)

Punktet vedrørende artikel 8.05, stk. 9, første punktum, bliver til punktet vedrørende artikel 8.05, stk. 9, andet punktum.

f)

Følgende punkt vedrørende kapitel 8a indsættes efter punktet vedrørende artikel 8.10, stk. 3:

 

»KAPITEL 8a

 

 

 

Forskrifterne finder ikke anvendelse på:

a)

fremdriftsmotorer og hjælpemotorer med en nominel effekt på mere end 560 kW i følgende kategorier, jf. tillæg I, afsnit 4.1.2.4, i direktiv 97/68/EF, som monteres i fartøjer eller i ombordværende maskineri:

aa)

V1:1 til V1:3 indtil den 31. december 2006

bb)

V1:4 og V2:1 til V2:5 indtil den 31. december 2008

b)

hjælpemotorer med en nominel effekt på op til 560 kW og variabel hastighed i følgende kategorier, jf. artikel 9, stk. 4a, i direktiv 97/68/EF, som monteres i fartøjer eller i ombordværende maskineri:

aa)

H indtil den 31. december 2005

bb)

I og K indtil den 31. december 2006

cc)

J indtil den 31. december 2007

c)

hjælpemotorer med en nominel effekt på op til 560 kW og konstant hastighed i følgende kategorier, jf. artikel 9, stk. 4a, i direktiv 97/68/EF som monteres i fartøjer eller i ombordværende maskineri:

aa)

D, E, F og G indtil den 31. december 2006 (3)

bb)

H, I og K indtil den 31. december 2010

cc)

J indtil den 31. december 2011

d)

motorer, som overholder grænseværdierne i XIV til direktiv 97/68/EF, og som indtil 30. juni 2007 monteres i fartøjer eller i ombordværende maskineri

e)

ombytningsmotorer, som indtil den 31. december of 2011 monteres i fartøjer eller i ombordværende maskineri for at erstatte en motor, for hvilken forskrifterne ikke gælder, jf. litra a) til d).

De i litra a) til d) nævnte datoer udsættes i to år for så vidt angår motorer med en fabrikationsdato, der ligger tidligere end de nævnte datoer.

15)

Følgende artikel indsættes som artikel 24a.05 efter artikel 24a.04:

»Artikel 24a.05

Overgangsbestemmelser vedrørende artikel 2.18

Artikel 24.08 finder anvendelse med de fornødne ændringer.«

16)

I tillæg II affattes administrativ retningslinje nr. 23 således:

»Administrativ retningslinje nr. 23

Motoranvendelser omfattet af den relevante typegodkendelse

(artikel 8a.03, stk. 1, i bilag II)

1.   Indledning

I henhold til artikel 8a.03, stk. 1, anerkendes typegodkendelser udstedt i henhold til direktiv 97/68/EF og typegodkendelser, som i henhold til direktiv 97/68/EF anerkendes som ækvivalente, hvis motoranvendelsen er omfattet af den relevante typegodkendelse.

Motorer om bord på fartøjer til sejlads på indre vandveje kan have flere anvendelser.

I afsnit 2 i denne administrative retningslinje forklares, hvornår motoranvendelser kan anses for at være omfattet af den relevante typegodkendelse. I afsnit 3 afklares, hvordan motorer behandles, som i forbindelse med aktiviteterne om bord har mere end en anvendelse.

2.   Relevant typegodkendelse

Motoranvendelser anses for at være omfattet af den relevante typegodkendelse, hvis anvendelsen er fastlagt på grundlag af nedenstående tabel. Motorkategori, grænseværditrin og testcyklus er anført i overensstemmelse med betegnelsen i typegodkendelsesnumrene.

Motoranvendelse

Retsgrundlag

Motorkategori

Grænseværditrin

Test

Krav

Cyklus ISO 8178

Fremdriftsmotorer med propelegenskaber

I

Direktiv 97/68/EF

V

III A

C (4)

E3

RVIR

I, II (5)

E3

Hovedfremdriftsmotor med konstant hastighed (herunder anlæg med dieselelektrisk fremdrift og indstillelig propel)

II

Direktiv 97/68/EF

V

III A

C (4)

E2

RVIR

I, II (5)

E2

Hjælpemotorer med

konstant hastighed

III

Direktiv 97/68/EF

D, E, F,G

II

B

D2

H, I, J, K

III A

V (6)

RVIR

I, II (5)

D2

variabel hastighed og belastning

IV

Direktiv 97/68/EF

D,E,F,G

II

A

C 1

H, I, J, K

III A

V (6)

L, M, N, P

IIIB

Q, R

IV

RVIR

I, II (5)

C1

3.   Særlige motoranvendelser

3.1.

Motorer, som i forbindelse med aktiviteterne om bord skal kunne bruges til mere end én anvendelse, behandles således:

a)

hjælpemotorer, som driver enheder eller maskineri, der i henhold til tabellen i afsnit 2 skal henføres under anvendelse III eller IV, skal være typegodkendt til alle respektive anvendelser i denne tabel.

b)

hovedfremdriftsmotorer, som driver yderligere enheder og maskineri, behøver kun at være typegodkendt til den relevante type hovedfremdrift, jf. tabellen i afsnit 2, hvis motorens hovedanvendelse er fremdrift af fartøjet. Hvis den tid, der går med hjælpeanvendelsen, udgør mere end 30 %, skal motoren ud over at være typegodkendt til fremdrift som hovedanvendelse også være typegodkendt til hjælpeanvendelsen.

3.2.

Motorer, som driver bovpropeller, uanset om det sker direkte eller via en generator, kan, hvis der er tale om:

a)

variabel motorhastighed og belastning, henføres til anvendelse I eller IV, jf. tabellen i afsnit 2

b)

konstant motorhastighed, henføres til anvendelse II eller III, jf. tabellen i afsnit 2.

3.3.

Motorerne skal være monteret med den effekt, der er godkendt i medfør af typegodkendelsen og angivet på motoren ved hjælp af typeidentifikationsnummeret. Hvis sådanne motorer driver enheder eller maskineri med et lavere effektforbrug, må effekten kun reduceres med motoreksterne foranstaltninger med henblik på at nå det effektniveau, der er nødvendigt for anvendelsen.«

17)

Som tillæg V indsættes:

»Tillæg V

Motorparameterprotokol

Image

Image

Image

Image


(1)  EFT L 59 af 27.2.1998, s. 1.

(2)  Alternative typegodkendelser, som anerkendes i henhold til direktiv 97/68/EF, er opført i bilag XII, artikel 2, til direktiv 97/68/EF.«

(3)  I overensstemmelse med bilag I, afsnit, 1, punkt A, nr. ii), i direktiv 2004/26/EF om ændring af direktiv 97/68/EF gælder grænserne for disse motorer med konstant hastighed først fra denne dato«

(4)  Anvendelsen »fartøjsfremdrift med propelegenskaber« eller »fartøjsfremdrift med konstant hastighed« bør anføres i typegodkendelsesdokumentet.

(5)  Trin II-grænseværdierne, der er fastsat i inspektionsforordningen for fartøjer på Rhinen (RVIR), gælder fra den 1.7.2007.

(6)  Gælder kun for motorer med en nominel effekt på mere end 560 kW.


BILAG II

Bilag V, del 1, ændres således:

1)

Det tredje stykke under bemærkninger på side 1 affattes således:

»Den flydende strukturs ejer eller dennes repræsentant skal gøre den kompetente myndighed opmærksom på enhver ændring af navn eller ejerforhold, en ny måling eller ændring af indregistreringen eller hjemstedshavnen og fremsende fællesskabscertifikatet til myndigheden med henblik på rettelse.«

2)

I modellens tekstboks 12 affattes den indledende bemærkning således:

»Certifikatets nummer (1), det europæiske fartøjsidentifikationsnummer (2), registreringsnummer (3) og målenummer (4) er med tilsvarende tegn påført følgende steder på den flydende struktur.«

3)

I modellens tekstboks 15 affattes punkt 2 således:

»2)   Sammenkobling

Sammenkoblingstype: …

Antal sammenkoblingstrosser: …

Brudstyrke ved langskibs sammenkobling: … kN

Antal kabelvindinger: …

Længde af hver sammenkoblingstrosse: … m

Brudstyrke pr. sammenkoblingstrosse: … kN

Antal kabelvindinger:«

4)

Modellens tekstboks 19 affattes således:

(..) (..)

(..) (..)

(..)

(..)

»19.

Dybgang overalt

m

19b

Dybgang T

(..)

5)

Modellens tekstboks 35 affattes således:

»35)   Lænseanlæg

Antal lænsepumper …,

hvoraf maskindrevne …

Mindste pumpekapacitet

første lænsepumpe … l/min

anden lænsepumpe … l/min«

6)

Modellens tekstboks 42 affattes således:

»42)   Andet udstyr

fangline

landgangsbro,

jf. artikel 10, stk. 2, litra d) (*)

jf. artikel 15.06, stk. 12 (*)

Længde … m

talekommunikationssystem

tovejsforbindelse, med omskiftning (*)

tovejsforbindelse, simultan/telefon (*)

intern radiotelefonforbindelse (*)

bådshage

forbindskasse

kikkert

opslag om redning ved mand-over-bord

radiotelefonianlæg installation

fartøj-til-fartøj net

net for sejladsoplysninger

fartøj til havnemyndighed

brandsikre beholdere

kraner

jf. artikel 11.12, stk. 9 (*)

andre kraner med nyttelast på højst 2 000 kg «

landgangstrappe/-lejder (*)

 

 

7)

Modellens tekstboks 43 affattes således:

»43)   Brandbekæmpelsesudstyr

Antal transportable ildslukkere … brandpumper … brandhaner …

Faste brandslukningsanlæg i beboelse osv.

Nej/Antal … (*)

Faste brandslukningsanlæg i motorrum osv.

Nej/Antal … (*)

Maskindrevet lænsepumpe fungerer som en brandpumpe … Ja/Nej (*)«

8)

Modellens tekstboks 44 affattes således:

»44)   Redningsmidler

Antal redningskranse … heraf med lys … med line … (*)

En redningsvest for hver person, der sædvanligvis befinder sig om bord/i overensstemmelse med EN 395:1998, EN 396:1998, EN ISO 12402-3:2006 eller EN ISO 12402-4:2006 (*)

En båd med et sæt årer, en fortøjningsline og en øse/i overensstemmelse med EN 1914:1997 (*)

Platform eller installation i overensstemmelse med artikel 15.15, stk. 5, eller stk. 6 (*)

Antal, type og placering af udstyr, således at personer kan flyttes sikkert til grundt vand, til bredden eller til et andet fartøj i overensstemmelse med artikel 15.09, stk. 3.…

Antal individuelle redningsmidler til fartøjets personale …,

heraf i overensstemmelse med artikel 10.05, stk. 2 … (*)

Antal individuelle redningsmidler til passagerer … (*)

Kollektive redningsmidler, der med hensyn til antal svarer til … individuelle redningsmidler (*)

To sæt røgdykkerapparater, to sæt i overensstemmelse med artikel 15.12, stk. 10, litra b), antal … røgmasker (*)

Beredskabsplan og sikkerhedsplan opslået/vist følgende steder: …

…«

9)

I modellens tekstboks 52 affattes den sidste række således:

»Fortsættes …på … side (*)

Slut på fællesskabscertifikat (*)«


AFGØRELSER OG BESLUTNINGER VEDTAGET AF EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET I HENHOLD TIL DEN FÆLLES BESLUTNINGSPROCEDURE

30.4.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 109/37


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS BESLUTNING Nr. 357/2009/EF

af 22. april 2009

om en fremgangsmåde til forudgående undersøgelse og forhandling om visse administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser, som medlemsstaterne påtænker at udstede på transportområdet

(kodificeret udgave)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 71, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter høring af Regionsudvalget,

efter proceduren i traktatens artikel 251 (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådets beslutning af 21. marts 1962 om indførelse af en fremgangsmåde til forudgående undersøgelse og forhandling om visse administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser, som medlemsstaterne påtænker at udstede på transportområdet (3) er blevet ændret væsentligt (4). Beslutningen bør af klarheds- og rationaliseringshensyn kodificeres.

(2)

Med henblik på virkeliggørelse af traktatens mål inden for rammerne af en fælles transportpolitik bør der fastholdes en fremgangsmåde til forudgående undersøgelse og forhandling om visse bestemmelser, som medlemsstaterne påtænker at udstede på transportområdet.

(3)

En sådan fremgangsmåde er en hensigtsmæssig foranstaltning med henblik på at lette et snævert samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen til virkeliggørelse af traktatens mål og i fremtiden undgå, at medlemsstaternes transportpolitik udvikler sig i forskellige retninger.

(4)

En sådan fremgangsmåde har desuden til formål at lette den gradvise gennemførelse af en fælles transportpolitik —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Såfremt en medlemsstat påtænker at udstede administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser, der i væsentlig grad vil kunne berøre gennemførelsen af den fælles transportpolitik på jernbane-, landevejs- og vandvejstransportens område, meddeler den i god tid Kommissionen dette skriftligt og underretter samtidig de øvrige medlemsstater herom.

Artikel 2

1.   Kommissionen retter inden to måneder efter modtagelsen af den i artikel 1 nævnte meddelelse en udtalelse eller en henstilling til medlemsstaten; den giver samtidig de øvrige medlemsstater underretning herom.

2.   Hver medlemsstat kan over for Kommissionen fremsætte sine bemærkninger vedrørende de pågældende bestemmelser; den meddeler dem samtidig til de øvrige medlemsstater.

3.   Såfremt en medlemsstat anmoder derom, eller Kommissionen anser det for formålstjenligt, foranstalter denne en forhandling med alle medlemsstaterne om de pågældende bestemmelser. Denne forhandling kan i det i stk. 4 omhandlede tilfælde finde sted efterfølgende inden for to måneder.

4.   Kommissionen kan nedsætte den i stk. 1 fastsatte frist på anmodning af medlemsstaten eller med dens samtykke forlænge den. Fristen skal nedsættes til 15 dage, hvis medlemsstaten erklærer, at de bestemmelser, den påtænker at udstede, er af hastende karakter. Nedsættes eller forlænges fristen, underretter Kommissionen medlemsstaterne herom.

5.   Medlemsstaten sætter først de pågældende bestemmelser i kraft, efter at den i stk. 1 eller stk. 4 fastsatte frist er udløbet, eller efter at Kommissionen har afgivet sin udtalelse eller henstilling, undtagen i yderst hastende tilfælde, der kræver medlemsstatens øjeblikkelige indgriben. I dette tilfælde underretter medlemsstaten straks Kommissionen derom, og den i nærværende artikel fastsatte fremgangsmåde gennemføres efterfølgende inden for en frist på to måneder fra underretningens modtagelse.

Artikel 3

Rådets beslutning af 21. marts 1962 om indførelse af en fremgangsmåde til forudgående undersøgelse og forhandling om visse administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser, som medlemsstaterne påtænker at udstede på transportområdet, som ændret ved den i bilag I nævnte retsakt, ophæves.

Henvisninger til den ophævede beslutning gælder som henvisninger til nærværende beslutning og læses efter sammenligningstabellen i bilag II.

Artikel 4

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Strasbourg, den 22. april 2009.

På Europa-Parlamentets vegne

H.-G. PÖTTERING

Formand

På Rådets vegne

P. NEČAS

Formand


(1)  EUT C 324 af 30.12.2006, s. 36.

(2)  Europa-Parlamentets udtalelse af 14.12.2006 (EUT C 317 E af 23.12.2006, s. 598) og Rådets afgørelse af 23.3.2009.

(3)  EFT 23 af 3.4.1962, s. 720/62. Den danske specialudgave serie I, kapitel 1959-1962, s. 90.

(4)  Se bilag I.


BILAG I

Ophævet beslutning med ændringer

(jf. artikel 3)

Rådets beslutning af 21. marts 1962 om indførelse af en fremgangsmåde til forudgående undersøgelse og forhandling om visse administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser, som medlemsstaterne påtænker at udstede på transportområdet

(EFT 23 af 3.4.1962, s. 720/62)

Beslutning 73/402/EØF

(EFT L 347 af 17.12.1973, s. 48)


BILAG II

Sammenligningstabel

Rådets beslutning af 21. marts 1962 om indførelse af en fremgangsmåde til forudgående undersøgelse og forhandling om visse administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser, som medlemsstaterne påtænker at udstede på transportområdet

Nærværende beslutning

Artikel 1 og 2

Artikel 1 og 2

Artikel 3

Artikel 3

Artikel 4

Bilag I

Bilag II


II Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk

AFGØRELSER OG BESLUTNINGER

Rådet

30.4.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 109/40


RÅDETS AFGØRELSE

af 23. april 2009

om beskikkelse af et tysk medlem af Regionsudvalget

(2009/352/EF)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 263,

under henvisning til indstilling fra den tyske regering, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådet vedtog den 24. januar 2006 afgørelse 2006/116/EF om beskikkelse af medlemmerne af og suppleanterne til Regionsudvalget for perioden 26. januar 2006 til 25. januar 2010 (1).

(2)

Der er blevet en plads ledig som medlem af Regionsudvalget, efter at Volker HOFFs mandat er udløbet —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Til Regionsudvalget beskikkes som medlem for den resterende del af mandatperioden, dvs. indtil den 25. januar 2010:

Nicola BEER, Staatssekretärin für Europa, Hessisches Ministerium der Justiz, für Integration und Europa.

Artikel 2

Denne afgørelse har virkning fra dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. april 2009.

På Rådets vegne

P. GANDALOVIČ

Formand


(1)  EUT L 56 af 25.2.2006, s. 75.


30.4.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 109/41


RÅDETS AFGØRELSE

af 27. april 2009

om fastlæggelse af Fællesskabets holdning i Komitéen for Fødevarehjælp for så vidt angår videreførelsen af konventionen om fødevarehjælp af 1999

(2009/353/EF)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 181 sammenholdt med artikel 300, stk. 2, andet afsnit,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Konventionen om fødevarehjælp af 1999 (i det følgende benævnt »konventionen«) blev indgået på vegne af Det Europæiske Fællesskab ved Rådets afgørelse 2000/421/EF (1) og videreført ved afgørelser truffet af Komitéen for Fødevarehjælp i juni 2003, juni 2005, juni 2007 og juni 2008, så den forbliver i kraft indtil den 30. juni 2009.

(2)

Det er både i Fællesskabets og medlemsstaternes interesse, at konventionen videreføres for endnu en periode på et år. Efter konventionens artikel XXV, litra b), forudsætter videreførelsen, at konventionen om kornhandel af 1995 (2) forbliver i kraft i samme periode. Konventionen om kornhandel af 1995 forbliver i kraft indtil den 30. juni 2009, og der vil på Det Internationale Kornråds møde i juni 2009 blive truffet beslutning om, hvorvidt konventionen skal videreføres. Kommissionen, der repræsenterer Fællesskabet i Komitéen for Fødevarehjælp, bør derfor bemyndiges til at stemme for en sådan videreførelse —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Eneste artikel

Fællesskabets holdning i Komitéen for Fødevarehjælp vil være at stemme for videreførelsen af konventionen om fødevarehjælp af 1999 for en periode på et år på betingelse af, at konventionen om kornhandel af 1995 forbliver i kraft i samme periode, dvs. indtil den 30. juni 2010.

Kommissionen bemyndiges til at udtrykke denne holdning i Komitéen for Fødevarehjælp.

Udfærdiget i Luxembourg, den 27. april 2009.

På Rådets vegne

A. VONDRA

Formand


(1)  EFT L 163 af 4.7.2000, s. 37.

(2)  EFT L 21 af 27.1.1996, s. 49.


Kommissionen

30.4.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 109/42


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 30. marts 2009

om forlængelse af Fællesskabets begrænsede anerkendelse af det hellenske skibsregister (HRS)

(meddelt under nummer K(2009) 2130)

(Kun den græske udgave er autentisk)

(2009/354/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 94/57/EF af 22. november 1994 om fælles regler og standarder for organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe, og for søfartsmyndighedernes aktiviteter i forbindelse dermed (1), særlig artikel 4, stk. 3,

under henvisning til brev af 6. juni 2008, hvori de græske myndigheder har anmodet om en forlængelse af den begrænsede anerkendelse af det hellenske skibsregister (HRS) i henhold til artikel 4, stk. 3, i direktiv 94/57/EF,

under henvisning til breve af 28. januar og 12. februar 2009, hvori de græske myndigheder har bekræftet ovennævnte anmodning, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den begrænsede anerkendelse i henhold til artikel 4, stk. 2, i direktiv 94/57/EF er en anerkendelse, som udstedes til organisationer kendt som klassifikationsselskaber, der opfylder alle kravene bortset fra dem, der er nævnt i punkt 2 og 3 i afsnit A »Generelle minimumskrav« i bilaget hertil, men som har begrænset gyldighedsperiode og omfang, således at de berørte organisationer kan høste yderligere erfaringer.

(2)

Når der træffes afgørelse om forlængelse af en sådan anerkendelse, skal der ifølge artikel 4, stk. 3, i direktiv 94/57/EF ikke tages hensyn til kravene i punkt 2 og 3 i bilagets afsnit A, men derimod til resultaterne af organisationens arbejde med hensyn til sikkerhed og forureningsbeskyttelse, jf. artikel 9, stk. 2, i dette direktiv. Enhver afgørelse om forlængelse af en tidsbegrænset anerkendelse skal angive eventuelle betingelser for forlængelsen.

(3)

Ved beslutning 98/295/EF (2) af 22. april 1998 anerkendte Kommissionen efter de græske myndigheders anmodning det hellenske skibsregister for et tidsrum på tre år; virkningerne af denne anerkendelse var begrænset til Grækenland. Efter udløbet af dette tidsrum vedtog Kommissionen efter de græske myndigheders anmodning beslutning 2001/890/EF (3), hvorved den udstedte en ny begrænset anerkendelse, der gjaldt i yderligere tre år, og hvis virkninger var begrænset til Grækenland. På anmodning af de cypriotiske og græske myndigheder vedtog Kommissionen ved beslutning 2005/623/EF (4) den 3. august 2005 for tredje gang at forlænge anerkendelsen af den pågældende organisation med tre år; virkningerne var begrænset til Cypern og Grækenland. Efter de maltesiske myndigheders anmodning blev anerkendelsen efterfølgende ved Kommissionens beslutning 2006/382/EF (5) af 22. maj 2006 udvidet til at omfatte Malta i samme tidsrum.

(4)

Den begrænsede anerkendelse af det hellenske skibsregister udløb den 3. august 2008.

(5)

Kommissionen har taget det hellenske skibsregister op til vurdering i henhold til artikel 11, stk. 3, i direktiv 94/57/EF. Vurderingen var baseret på resultaterne af fire kontrolinspektioner, som eksperter fra Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur (i det følgende benævnt »EMSA«) foretog i 2006 og 2007 i overensstemmelse med artikel 2, litra b), nr. iii), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1406/2002 (6). De cypriotiske, græske og maltesiske myndigheder blev opfordret til at medvirke i kontrollen og deltog derfor i en inspektion af organisationens hovedkontor i september 2006.

(6)

Vurderingen afslørede, efter at organisationens bemærkninger var taget til efterretning, en lang række punkter, hvor kriterierne i direktiv 94/57/EF ikke var overholdt, hvilket havde alvorlige konsekvenser for organisationens overordnede systemer og kontrolmekanismer. Konklusionerne blev fremlagt for de tre berørte myndigheder, som ikke kommenterede dem, og for organisationen.

(7)

Efter fremlæggelsen af disse konklusioner blev der iværksat en korrigerende handlingsplan for det hellenske skibsregister.

(8)

Organisationen er på de græske myndigheders opfordring blevet vurderet på ny med udgangspunkt i to kontrolinspektioner, som EMSA foretog fra den 12. til den 20. november 2008.

(9)

Den fornyede vurdering af organisationen har kun vist en beskeden forbedring, og Kommissionen har derfor kun haft mulighed for at trække et af de kritikpunkter, den tidligere havde rejst, tilbage. Der er stadig alvorlige mangler, bl.a. med hensyn til kvaliteten og opretholdelsen af organisationens regler, organisationens ordninger for uddannelse og overvågning af skibsinspektører, overholdelse af lovgivningen og kravene i organisationens egne regler og procedurer, optagelse af nye skibe i organisationens register, anvendelse af deltidsbeskæftigede skibsinspektører og foranstaltninger, der er truffet, efter at havnestatens kontrolmyndigheder har tilbageholdt skibe på grund af problemer med de certifikater, organisationen har udstedt for disse skibe. Den fornyede vurdering af det hellenske skibsregister har ikke givet Kommissionen grund til at antage, at organisationen allerede har identificeret og taget fat på de grundlæggende årsager til de mangler, der blev påvist ved den foregående vurdering, og som eventuelt er dukket op igen, og at de har vurderet og forsøgt at afhjælpe den sikkerhedsrisiko, som den registrerede flåde udsættes for som følge af disse mangler.

(10)

Hvis det hellenske skibsregister ikke anerkendes af Fællesskabet, betyder det, at medlemsstaterne ikke må bemyndige det til at udføre skibssyn og certificeringsopgaver i henhold til artikel 3, stk. 2, i direktiv 94/57/EF med henblik på at efterkomme internationale konventioner, og at skibe, der er klassificeret af det hellenske skibsregister, ikke længere opfylder kravene i dette direktivs artikel 14, stk. 1. Medlemsstaterne må heller ikke bemyndige det hellenske skibsregister til at foretage syn i henhold til artikel 10, stk. 5, i Rådets direktiv 98/18/EF af 17. marts 1998 om sikkerhedsregler og -standarder for passagerskibe (7), og skibe, der er klassificeret af HRS, opfylder ikke længere kravene i dette direktivs artikel 6, stk. 1, litra a).

(11)

De græske myndigheder har gjort opmærksom på, at den offentlige passagertransport til søs i Grækenland først og fremmest varetages af skibe med klassecertifikater udstedt af det hellenske skibsregister, og at denne organisation hidtil har synet disse skibe på de græske myndigheders vegne. Hvis det hellenske skibsregister ikke længere anerkendes, vil de certifikater, som det hellenske skibsregister har udstedt, miste deres gyldighed, og den berørte flåde vil være nødt til at lade sig klassificere hos andre anerkendte organisationer, samtidig med at skibssynet i henhold til direktiv 98/18/EF overgår til disse organisationer eller til de græske myndigheder selv. De græske myndigheder har påpeget, at denne proces er meget kompliceret og vil kunne involvere et meget stort antal skibe, og at den derfor ikke kan forceres, men vil strække sig over mange måneder, hvor de pågældende skibe ikke vil blive inspiceret og måske vil skulle tages ud af drift. Det kan medføre, at der sker et sammenbrud i en vigtig offentlig tjeneste og opstår en øjeblikkelig og alvorlig trussel mod den berørte flådes sikkerhed og økonomiske levedygtighed.

(12)

For at forhindre, at det sker, er det nødvendigt at anerkende det hellenske skibsregister på ny, samtidig med at der fastsættes en række fornuftige strukturelle og driftsmæssige betingelser for at sikre, at organisationen kan fortsætte med at klassificere og syne den flåde, der varetager den indenlandske passagertransport i Grækenland, under sikre forhold og i fuld overensstemmelse med kravene i direktiv 94/57/EF. Anerkendelsen bør meddeles for en begrænset periode, således at den berørte flåde og de græske myndigheder kan træffe de forberedelser, der er nødvendige i tilfælde af, at det ikke anses for muligt at forlænge organisationens anerkendelse efter udløbet af denne periode.

(13)

Det er nødvendigt at sikre, at de risici, der opstår som følge af de pågældende mangler, identificeres og imødegås på en passende måde, f.eks. ved fornyet inspektion af de pågældende skibe. Opmærksomheden bør rettes mod skibe, der sejler i international fart under græsk flag, og som i henhold til artikel 3 i direktiv 94/57/EF kan omfattes af forlængelsen af organisationens anerkendelse.

(14)

De græske myndigheder har forpligtet sig til at foretage flere uanmeldte inspektioner og føre strengere kontrol med skibe, som sejler i indenrigsfart i Grækenland under græsk flag, og som er klassificeret og certificeret af det hellenske skibsregister, samt til at udføre disse inspektioner med omhu. Alle de pågældende skibe bør inspiceres mindst hver tredje måned, medmindre de ligger stille.

(15)

Ifølge de seneste data, der er offentliggjort i henhold til Paris-aftalememorandummet om havnestatskontrol, og som vedrører de inspektioner, aftaleparterne foretog i 2007, resulterede 1,88 % af samtlige inspektioner i tilbageholdelse af skibe på grund af problemer med certifikater, der var udstedt af det hellenske skibsregister, mod 0,35 % i gennemsnit for alle anerkendte organisationer.

(16)

De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra det i medfør af artikel 7 i direktiv 94/57/EF nedsatte USS-udvalg —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Fællesskabets anerkendelse af det hellenske skibsregister forlænges for et tidsrum på 17 måneder fra vedtagelsen af denne beslutning, forudsat at betingelserne i bilaget er opfyldt.

Artikel 2

Virkningerne af denne beslutning er begrænset til Grækenland.

Artikel 3

Denne beslutning er rettet til Den Hellenske Republik.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. marts 2009.

På Kommissionens vegne

Antonio TAJANI

Næstformand


(1)  EFT L 319 af 12.12.1994, s. 20.

(2)  EFT L 131 af 5.5.1998, s. 34.

(3)  EFT L 329 af 14.12.2001, s. 72.

(4)  EUT L 219 af 24.8.2005, s. 43.

(5)  EUT L 151 af 6.6.2006, s. 31.

(6)  EFT L 208 af 5.8.2002, s. 1.

(7)  EFT L 144 af 15.5.1998, s. 1.


BILAG

Den begrænsede anerkendelse af det hellenske skibsregister er underlagt følgende betingelser:

1.

Organisationen foretager de nødvendige korrigerende og forebyggende handlinger med henblik på at afhjælpe alle de mangler, der påpeges i Kommissionens vurderinger.

2.

Organisationen gennemfører med bistand fra tilstrækkeligt kvalificerede eksterne eksperter en undersøgelse, som dækker de fem år, der går umiddelbart forud for denne beslutnings ikrafttræden, og omfatter hele organisationen, med henblik på:

a)

at afdække de grundlæggende årsager til og omfanget af de mangler, der påpeges i Kommissionens vurderinger

b)

at vurdere, hvilke risici der er opstået som følge af de nævnte mangler, og navnlig i hvilket omfang sikkerheden er bragt i fare for de pågældende skibe

c)

at iværksætte en særlig handlingsplan inden den 1. oktober 2009 for at imødegå de risici, der er nævnt i punkt 2, litra b), f.eks. ved fornyet skibsinspektion, som supplement til de korrigerende handlinger, der er nævnt i punkt 1.

3.

Organisationen sørger med bistand fra tilstrækkeligt kvalificerede eksterne eksperter for, at organisationens regler og procedurer bringes i fuld overensstemmelse med kravene i artikel 15, stk. 2 og 5, i direktiv 94/57/EF og med krav A.4, B.6 a) og B.7 a) i bilaget til dette direktiv.

4.

Organisationen bistås af tilstrækkeligt kvalificerede eksterne eksperter i forbindelse med uddannelsen af skibsinspektører. Fra den 1. juli 2009 udstedes skibsinspektørernes kvalifikationsbeviser udelukkende af disse eksterne eksperter i form af certifikater, der attesterer, at den pågældende skibsinspektør har gennemgået den nødvendige uddannelse med tilfredsstillende resultat.

5.

Organisationens øverste ledelse skal inden den 1. august 2009 gennemføre et særligt lederkursus, der afholdes af tilstrækkeligt kvalificerede eksterne eksperter.

6.

De i punkt 2-5 nævnte eksperter engageres til opgaven efter forudgående udtrykkelig aftale med de græske myndigheder og efter høring af Kommissionen, der bistås af EMSA.

7.

Alle skibsinspektører, der ikke har hjemsted i Grækenland, skal efteruddannes, og deres kvalifikationer skal attesteres på ny i overensstemmelse med punkt 4 i dette bilag. Skibsinspektører, der har hjemsted uden for Grækenland og endnu ikke er attesteret på ny i overensstemmelse med punkt 4, må ikke foretage klassesyn eller lovbestemte syn, medmindre de ledsages af en skibsinspektør, der har hjemsted i Grækenland, eller af en fuldtidsbeskæftiget skibsinspektør fra en anden anerkendt organisation.

8.

Organisationen må ikke klassificere nye skibe i det tidsrum, der er fastsat i artikel 1 i denne beslutning, jf. dog punkt 9 i dette bilag.

9.

Den periode, hvor skibe må handle med midlertidige certifikater, begrænses den 1. oktober 2009 til højst tre måneder.

10.

Organisationens tjeklister over myndighedsopgaver skal enten godkendes af de græske myndigheder eller tilvejebringes af en anden anerkendt organisation.

11.

Senest den 1. juli 2009 erstattes organisationens tjeklister over klassesyn af nye tjeklister, der udarbejdes og ajourføres med bistand fra de i punkt 3 nævnte eksperter.

12.

Senest den 1. maj 2009 introduceres organisationens nye ledelsesinformationssystem, der skal varetage følgende funktioner:

a)

levere nøjagtige og fuldt opdaterede oplysninger om skibsinspektørers uddannelse og kvalifikationer forud for tildeling af opgaver

b)

levere nøjagtige og fuldt opdaterede oplysninger om status for skibssyn

c)

kontrollere alle synsrapporter, før de relevante data indlæses i systemet, og

d)

advare organisationens ledelse, hvis det tager for lang tid at fremlægge synsresultaterne.

13.

Når denne beslutning er trådt i kraft, fremsender organisationen hver anden måned en rapport om de fremskridt, der er gjort med hensyn til at opfylde betingelserne i punkt 1-5 og punkt 7-12, til de græske myndigheder og Kommissionen.

14.

Organisationen træffer de nødvendige foranstaltninger for at forbedre sin effektivitet i væsentlig grad.

15.

Kommissionen vurderer med bistand fra EMSA løbende, om betingelserne i punkt 1-14 i dette bilag opfyldes, og om de anførte frister overholdes. Kommissionen vil i hele det tidsrum, der er fastsat i artikel 1 i denne beslutning, tilbagekalde anerkendelsen i henhold til artikel 9 i direktiv 94/57/EF i tilfælde af manglende opfyldelse af disse betingelser eller manglende overholdelse af de relevante frister.


30.4.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 109/47


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 28. april 2009

om tilladelse til omsætning af lycopenoleoresin fra tomater som en ny levnedsmiddelingrediens i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97

(meddelt under nummer K(2009) 3036)

(Kun den engelske udgave er autentisk)

(2009/355/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97 af 27. januar 1997 om nye levnedsmidler og nye levnedsmiddelingredienser (1), særlig artikel 7, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Virksomheden Ottaway & Associates Ltd. indgav den 7. september 2004 på vegne af virksomheden LycoRed en ansøgning til de kompetente myndigheder i Det Forenede Kongerige om tilladelse til at bringe lycopenoleoresin fra tomater i omsætning som en ny levnedsmiddelingrediens; Det Forenede Kongeriges kompetente fødevarevurderingsorgan afgav den 30. juni 2005 den første vurderingsrapport, hvori det konkluderedes, at det er acceptabelt at anvende lycopenoleoresin fra tomater i de af anmelderen foreslåede fødevarer.

(2)

Kommissionen fremsendte denne første vurderingsrapport til alle medlemsstaterne den 9. august 2005.

(3)

Inden for det i artikel 6, stk. 4, i forordning (EF) nr. 258/97 fastsatte tidsrum på 60 dage blev der fremsat begrundede indsigelser mod markedsføring af produktet i henhold til denne bestemmelse; Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) blev derfor hørt den 13. september 2006 og afgav sin udtalelse den 24. april 2008.

(4)

EFSA konkluderede i udtalelsen, at det er sikkert at anvende lycopen som fødevareingrediens til det foreslåede anvendelsesformål; EFSA konkluderede dog samtidig, at mens gennemsnitsbrugerens indtag af lycopen fortsat vil ligge under det acceptable daglige indtag (ADI), vil ADI kunne overskrides hos visse brugere.

(5)

I mellemtiden nåede EFSA, som svar på andre ansøgninger vedrørende andre anvendelser af lycopen som ny levnedsmiddelingrediens, frem til den samme konklusion; det må derfor være hensigtsmæssigt at opstille en liste over fødevarer, hvortil det er acceptabelt at tilsætte lycopen.

(6)

Det må af samme grund være hensigtsmæssigt at indsamle data om indtaget i nogle år, efter at godkendelsen er givet, så denne kan revurderes på baggrund af eventuelle nye oplysninger vedrørende sikkerheden ved lycopen og indtaget heraf. Der bør især lægges vægt på indsamling af data om lycopenindholdet i morgenmadscerealier. Dette krav gælder imidlertid i henhold til nærværende beslutning anvendelsen af lycopen som ny levnedsmiddelingrediens og ikke brugen af lycopen som farvestof i fødevarer, idet sidstnævnte anvendelse falder ind under anvendelsesområdet for Rådets direktiv 89/107/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om tilsætningsstoffer, som må anvendes i levnedsmidler (2).

(7)

På grundlag af den videnskabelige vurdering er det godtgjort, at lycopenoleoresin fra tomater opfylder kriterierne i artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 258/97.

(8)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Lycopenoleoresin fra tomater (i det følgende benævnt »produktet«), jf. bilag I, kan bringes i omsætning i Fællesskabet som en ny levnedsmiddelingrediens i de fødevarer, der er opført i bilag II.

Artikel 2

Den nye levnedsmiddelingrediens, der godkendes ved denne beslutning, betegnes »lycopenoleoresin fra tomater« på mærkningen af den fødevare, der indeholder den.

Artikel 3

Virksomheden LycoRed udarbejder et overvågningsprogram, som skal gennemføres sideløbende med markedsføringen af produktet. Med dette program skal der blandt andet tilvejebringes oplysninger om mængden af lycopen, der anvendes i fødevarer, jf. bilag III.

De indsamlede data gøres tilgængelige for Kommissionen og medlemsstaterne i overensstemmelse med tidsplanen i bilag III.

Senest i 2014 tages anvendelsen af lycopenoleoresin fra tomater som ingrediens i fødevarer op til fornyet vurdering på grundlag af de nye oplysninger, der måtte foreligge, og en rapport fra EFSA.

Artikel 4

Denne beslutning er rettet til LycoRed Ltd., Hebron Rd., Industrial Zone, Beer Sheva 84102, Israel.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. april 2009.

På Kommissionens vegne

Androulla VASSILIOU

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 43 af 14.2.1997, s. 1.

(2)  EFT L 40 af 11.2.1989, s. 27.


BILAG I

Specifikationer for lycopenoleoresin fra tomater

BESKRIVELSE

Lycopenoleoresin fra tomater fremstilles ved solventekstraktion af modne tomater (Lycopersicon esculentum) og efterfølgende fjernelse af opløsningsmidlet. Der er tale om en rød til mørkebrun, tyktflydende, klar væske.

SAMMENSÆTNING

Lycopen i alt

5-15 %

Heraf trans-lycopen

90-95 %

Carotenoider i alt (beregnet som lycopen)

6,5-16,5 %

Andre carotenoider

1,75 %

(phytoen/phytofluen/β-caroten)

(0,5-0,75/0,4-0,65/0,2-0,35 %)

Tocopheroler i alt

1,5-3,0 %

Uforsæbelige bestanddele

13-20 %

Fedtsyrer i alt

60-75 %

Vand (Karl Fischer)

Højst 0,5 %


BILAG II

Liste over fødevarer, som må tilsættes lycopenoleoresin fra tomater

Fødevarekategori

Maksimumsindhold af lycopen

Frugt/grøntsagssaftbaserede drikkevarer (herunder koncentrater)

2,5 mg/100 g

Drikkevarer til indtagelse i forbindelse med stærkt krævende muskelarbejde, især for sportsfolk

2,5 mg/100 g

Fødevarer til anvendelse i energifattige diæter med henblik på vægttab

8 mg pr. måltidserstatning

Morgenmadscerealier

5 mg/100 g

Fedtstoffer og dressinger

10 mg/100 g

Supper, bortset fra tomatsupper

1 mg/100 g

Brød (herunder knækbrød)

3 mg/100 g

Diætpræparater til særlige medicinske formål

I overensstemmelse med de særlige ernæringsmæssige krav


BILAG III

Overvågning af lycopenoleoresin fra tomater efter lanceringen

OPLYSNINGER, DER SKAL INDSAMLES

Mængden af lycopenoleoresin fra tomater, udtrykt som lycopen, som LycoRed leverer til sine kunder til fremstilling af endelige fødevareprodukter bestemt til omsætning i Den Europæiske Union.

Resultaterne af databasesøgninger på lancerede fødevarer tilsat lycopen, herunder tilsætningsniveauer og portionsstørrelser pr. fødevare, der er bragt i omsætning, for hver enkelt medlemsstat.

INDBERETNING AF RESULTATER

Ovennævnte oplysninger indberettes hvert år til Europa-Kommissionen for årene 2009-2012. Oplysningerne indberettes første gang den 31. oktober 2010 for referenceperioden 1. juli 2009 til 30. juni 2010 og derefter med samme referenceperiode for de følgende to år.

SUPPLERENDE OPLYSNINGER

Hvor det er relevant, fremlægger LycoRed de samme oplysninger for indtaget af lycopen anvendt som farvestof i fødevarer eller ingrediens i kosttilskud, i det omfang disse oplysninger er tilgængelige for virksomheden.

LycoRed fremlægger eventuelle nye videnskabelige oplysninger med henblik på revurdering af de sikre maksimumsgrænser for indtaget af lycopen.

VURDERING AF INDTAGET AF LYCOPEN

LycoRed foretager på grundlag af ovennævnte indsamlede og indberettede oplysninger en opdateret vurdering af indtaget.

REVURDERING

Kommissionen hører EFSA i 2013 med henblik på at revurdere de oplysninger, der er fremlagt af branchen.


III Retsakter vedtaget i henhold til traktaten om Den Europæiske Union

RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN

30.4.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 109/52


DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉS AFGØRELSE ATALANTA/2/2009

af 21. april 2009

om accept af bidrag fra tredjelande til Den Europæiske Unions militæroperation med henblik på at bidrage til at afskrække fra, forebygge og bekæmpe piratvirksomhed og væbnede røverier ud for Somalias kyster (Atalanta)

(2009/356/FUSP)

DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉ HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 25, stk. 3,

under henvisning til Rådets fælles aktion 2008/851/FUSP af 10. november 2008 om Den Europæiske Unions militæroperation med henblik på at bidrage til at afskrække fra, forebygge og bekæmpe piratvirksomhed og væbnede røverier ud for Somalias kyster (1) (Atalanta), særlig artikel 10, stk. 2, om tredjelandes deltagelse, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den øverstbefalende for EU-operationen afholdt styrkeopbygnings- og bemandingskonferencer den 17. november og 16. december 2008 og den 19. marts 2009.

(2)

I forlængelse af henstillingerne fra EU-operationens øverstbefalende og EU's Militærkomité (EUMC) om bidrag fra Norge bør Norges bidrag accepteres.

(3)

I medfør af artikel 6 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Danmark ikke i udarbejdelsen og gennemførelsen af Den Europæiske Unions afgørelser og aktioner, som har indvirkning på forsvarsområdet —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Bidrag fra tredjelande

På baggrund af styrkeopbygnings- og bemandingskonferencerne accepteres bidraget fra Norge til EU's militæroperation med henblik på at bidrage til at afskrække fra, forebygge og bekæmpe piratvirksomhed og væbnede røverier ud for Somalias kyster (Atalanta).

Artikel 2

Ikrafttræden

Denne afgørelse har virkning fra dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 21. april 2009.

På Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités vegne

I. ŠRÁMEK

Formand


(1)  EUT L 301 af 12.11.2008, s. 33.