21.4.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 101/1

(1)

Efter indledningen af en antidumpingprocedure i oktober 2004 (2) indførte Kommissionen ved forordning (EF) nr. 628/2005 (3) en midlertidig antidumpingtold i form af en værditold på importen af opdrættede laks med oprindelse i Norge.

(2)

Den 1. juli 2005 ændrede Kommissionen ved forordning (EF) nr. 1010/2005 (4) formen på den midlertidige told til en minimumsimportpris.

(3)

Rådet indførte ved forordning (EF) nr. 85/2006 (5) en endelig antidumpingtold på importen af opdrættede laks med oprindelse i Norge (i det følgende benævnt »den oprindelige undersøgelse« og »forordningen om endelig told«). Den endelige told blev indført i form af en minimumsimportpris.

(4)

Ved forordning (EF) nr. 685/2008 (6) ophævede Rådet de antidumpingforanstaltninger, der var blevet indført ved forordningen om endelig told, efter en interimsundersøgelse, der udelukkende vedrørte en undersøgelse af aspekter af dumpingen med det formål at evaluere behovet for fortsættelse, afskaffelse eller ændring af de gældende foranstaltninger.

(5)

På Kommissionens eget initiativ blev der indledt en delvis interimsundersøgelse, efter at forvaltningsdomstolen i Tallinn anmodede EF-Domstolen om en præjudiciel afgørelse i spørgsmålet om, hvorvidt frosset rygben (ben med fiskekød) af laks (i det følgende benævnt »lakserygben«) henhører under én af de Taric-koder, der er nævnt i artikel 1 i forordningen om endelig told. I henhold til artikel 1 i forordningen om endelig told træffes der foranstaltninger på forskellige niveauer afhængigt af den pågældende vares fremtrædelsesform. En af fremtrædelsesformerne er »anden (herunder renset, uden hoved), fersk, kølet eller frosset«.

(6)

Det blev derfor anset for passende at undersøge, om frosset lakserygben henhører under definitionen af den pågældende vare og især under fremtrædelsesformen »anden (herunder renset, uden hoved), fersk, kølet eller frosset«, med den mulighed, at konklusionen kunne få tilbagevirkende kraft fra den dato, hvor de relevante antidumpingforanstaltninger blev indført.

(7)

Efter at have hørt det rådgivende udvalg offentliggjorde Kommissionen ved en meddelelse (i det følgende benævnt »indledningsmeddelelsen«) i Den Europæiske Unions Tidende  (7) indledningen af en delvis interimsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne vedrørende opdrættede laks med oprindelse i Norge i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3, der udelukkende vedrører en undersøgelse af varedækningen.

(8)

Kommissionen underrettede officielt de norske myndigheder, den norske producentsammenslutning, de kendte importører i Fællesskabet, de kendte brugere i Fællesskabet, producentsammenslutninger i Fællesskabet og andre kendte producenter i Fællesskabet om indledningen af undersøgelsen. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen.

(9)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til alle parter, som den vidste var berørt, og til alle andre virksomheder, som gav sig til kende inden for de frister, der var fastsat i indledningsmeddelelsen.

(10)

Grundet den delvise interimsundersøgelses omfang blev der ikke fastsat en undersøgelsesperiode i forbindelse hermed. De oplysninger, som blev modtaget gennem spørgeskemaerne, vedrørte perioden 2005 til 2007 (i det følgende benævnt »den betragtede periode«). Der blev anmodet om oplysninger vedrørende indkøbs- og salgsmængder samt værdi for den betragtede periode. Desuden blev de interesserede parter anmodet om at kommentere eventuelle forskelle eller ligheder mellem lakserygben og opdrættet laks med hensyn til deres fysiske, kemiske og/eller biologiske egenskaber, endelige anvendelsesformål, udskiftelighed og indbyrdes konkurrence.

(11)

To importører i Fællesskabet og den norske producentsammenslutning samarbejdede i forbindelse med denne undersøgelse og indsendte de anmodede grundlæggende oplysninger.

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på en præcisering af anvendelsesområdet for de eksisterende antidumpingforanstaltninger, og aflagde kontrolbesøg hos følgende importører:

Der blev også aflagt besøg hos følgende forarbejdningsvirksomhed af lakserygben:

(12)

Alle interesserede parter fik oplysninger om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke disse konklusioner blev draget. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 20, stk. 5, blev parterne indrømmet en frist til at fremsætte bemærkninger efter denne fremlæggelse af oplysninger. Der blev taget stilling til de mundtlige og skriftlige bemærkninger fra parterne, og hvor det var relevant, er konklusionerne blevet ændret i overensstemmelse hermed.

(13)

Den vare, der er genstand for undersøgelsen, er den samme som i den oprindelige undersøgelse, dvs. opdrættede (ikke vilde) laks, også som filet, fersk, kølet eller frosset, med oprindelse i Norge (i det følgende benævnt »den pågældende vare«). Denne definition dækker ikke andre lignende opdrættede fiskeprodukter såsom stor fjeldørred, biomasse (levende laks), vildlaks og yderligere forarbejdede typer såsom røget laks.

(14)

Varen tariferes for øjeblikket under KN-kode ex 0302 12 00, ex 0303 11 00, ex 0303 19 00, ex 0303 22 00, ex 0304 19 13 og ex 0304 29 13 svarende til forskellige fremtrædelsesformer af varen (ferske eller kølede hele fisk, ferske eller kølede fileter, frosne hele fisk og frosne fileter).

(15)

For at kunne evaluere, om lakserygben bør henhøre under varedækningen i artikel 1 i forordningen om endelig told, blev det undersøgt, om lakserygben og opdrættet laks har de samme grundlæggende fysiske og/eller biologiske egenskaber og endeligt anvendelsesformål. I denne sammenhæng blev det også undersøgt, om lakserygben og anden opdrættet laks kan erstatte hinanden, og om de er i indbyrdes konkurrence i Fællesskabet.

(16)

Lakserygben, som sædvanligvis vejer ca. 10 % af hele fisken, er et biprodukt, der stammer fra laksefileteringsprocessen. Efter at fisken er renset, og hovedet er fjernet, fås fileterne ved at dele laksen i mindst tre separate dele: to fileter og et rygben, hvor der stadig sidder lidt kød. Der kan opnås en højere grad af afpudsning ved at udføre yderligere opgaver, som f.eks. fjernelse af rygfinner, kraveben, nerveben, buglapper og skind.

(17)

Artikel 1 i forordningen om endelig told henviser til forskellige fremtrædelsesformer for opdrættede laks, herunder hel fisk, hel fisk, renset, med hoved, og fileter i forskellige fremtrædelsesformer (stykvægt, med eller uden skind).

(18)

Det er en kendsgerning, at lakserygben ikke henhører under de fremtrædelsesformer, der henviser til hel fisk, renset med eller uden hoved eller andre fremtrædelsesformer, der henviser til fileter, og som er anført i artikel 1 i forordningen om endelig told. For så vidt angår disse fremtrædelsesformer, er det klart, at man utvetydigt og nemt kan skelne lakserygben, da varen, som nævnt nedenfor, klart har forskellige fysiske egenskaber.

(19)

Det skal altså undersøges, om lakserygben henhører under kategorien »Anden« i artikel 1 i forordningen om endelig told, som omfatter laks, der er renset og uden hoved (fersk, kølet eller frosset), men som ikke udelukkende er forbeholdt denne fremtrædelsesform.

(20)

I den forbindelse var det opfattelsen, at forordningen om endelig told kun skelnede mellem to varetyper, dvs. fileteret og ikke-fileteret laks, og at sidstnævnte henviste til hel laks. Det fremgår af den oprindelige undersøgelse, hvor der kun blev indsamlet oplysninger om hel fisk og fileter, men ikke om andre dele af fisken. Som følge heraf blev den gældende minimumsimportpris beregnet udelukkende på dette grundlag. Det ser derfor ud til, at undersøgelsen på det tidspunkt ikke sigtede mod rygben, selv om lakserygben ikke udtrykkeligt blev udelukket.

(21)

Som anført ovenfor er der stadig kød på rygbenet, og dette kød er også beregnet til direkte konsum. Imidlertid er rygben, jf. navnet, hovedsageligt karakteriseret ved benet, hvorimod opdrættet laks, også som filet, hovedsageligt er karakteriseret ved kødet. Faktisk udgør lakserygben ca. 10 % af hele laksens vægt, og kødet på rygbenet udgør mellem 25 % og 40 % af rygbenets vægt. Kødet på rygbenet udgør således kun 2,5 % til 4 % af hele fiskens vægt, mens laksekød fra en hel fisk udgør mere end 65 % af hele fiskens vægt.

(22)

Derfor blev det konkluderet, at lakserygben og opdrættet laks, som defineret i forordningen om endelig told, ikke har de samme grundlæggende fysiske egenskaber.

(23)

Undersøgelsen afslørede yderligere, at opdrættet laks, som defineret i forordningen om endelig told, har en række anvendelsesformål i den højere prisklasse. Sådanne varer markedsføres faktisk i en fremtrædelsesform som renset med eller uden hoved, som filet eller steak, eller fileteres inden forarbejdningen som røget eller marineret laks. Sådanne varer sælges normalt i supermarkeder, eller de forarbejdes yderligere og sælges i restauranter eller specialforretninger. I betragtning af deres prisniveau annonceres de som varer i den højere prisklasse og kan anses for at være en slags luksusvarer.

(24)

Lakserygben anses meget ofte for at være affald og kasseres i fileteringsprocessen. Når lakserygben ikke kasseres i pakkeprocessen, hvor fileteringen finder sted, sælges varen for det meste i den billige ende og anvendes hovedsageligt i dyrefoder, men også som ingredienser i supper, hamburgere og patéer. Kun i begrænset omfang forarbejdes lakserygben også som røgvarer og sælges som sådan til direkte konsum (uden først at fjerne kødet). Det røgede kød på lakserygbenet vil imidlertid have endnu mindre vægt.

(25)

De indsamlede oplysninger viste, at lakserygben prisfastsættes betydeligt lavere end opdrættet laks. Mens opdrættet laks aldrig er blevet importeret til under 2,88 EUR/kg i perioden januar 2006 til juli 2008, blev lakserygben importeret til gennemsnitligt 0,50 EUR/kg i den samme periode. Det bør også bemærkes, at prisudviklingen for lakserygben var flad, hvorimod prisen på opdrættet laks i ovennævnte periode varierede betydeligt.

(26)

I betragtning af ovenstående konkluderes det, at begge varer ikke har de samme grundlæggende endelige anvendelsesformål og sigter mod forskellige markeder. Mens opdrættet laks er en vare i den højere prisklasse, er lakserygben et laksebiprodukt beregnet til den billigere ende af markedet og anvendes hovedsageligt som ingredienser i dyrefoder eller i levnedsmiddelforarbejdningsindustrien.

(27)

Det fremgår af ovenstående, at opdrættet laks og lakserygben ikke har de samme grundlæggende endelige anvendelsesformål og ikke kan erstatte hinanden.

(28)

Ovennævnte undersøgelse viser, at lakserygben og opdrættet laks, som defineret i forordningen om endelig told, ikke besidder de samme grundlæggende fysiske egenskaber og ikke har de samme grundlæggende endelige anvendelsesformål. Den ene type lader sig ikke erstatte af den anden, og de er ikke i indbyrdes konkurrence på Fællesskabets marked. På den baggrund konkluderes det, at lakserygben og opdrættet laks, som defineret i artikel 1 i forordningen om endelig told, er to forskellige varer. Da lakserygben ikke var omfattet af den oprindelige undersøgelses anvendelsesområde, burde antidumpingtolden ikke have været anvendt på importen af lakserygben.

(29)

På grundlag af ovenstående bør foranstaltningernes anvendelsesområde præciseres med tilbagevirkende kraft ved en ændring af forordningen om endelig told.

(30)

Da nærværende interimsundersøgelse er begrænset til en præcisering af varedækningen, og lakserygben ikke var omfattet af den oprindelige undersøgelse og den heraf følgende antidumpingforanstaltning, anses det for passende, at resultaterne anvendes fra den dato, hvor forordningen om endelig told trådte i kraft, herunder på import, som har været omfattet af midlertidig told.

(31)

Derfor bør der indrømmes godtgørelse af eller fritagelse for den midlertidige told, som er blevet opkrævet, og den endelige antidumpingtold, der er betalt i henhold til forordning (EF) nr. 85/2006 på importen af lakserygben til Fællesskabet. Anmodninger om godtgørelse eller fritagelse indgives til de nationale toldmyndigheder i overensstemmelse med gældende nationale toldbestemmelser —

21.4.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 101/5

21.4.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 101/7

(1)

De repræsentative priser og tillægsimporttolden for hvidt sukker, råsukker og visse sirupper for produktionsåret 2008/09 er fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 945/2008 (3). Disse repræsentative priser og denne tillægstold er senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 306/2009 (4).

(2)

De oplysninger, som Kommissionen for tiden råder over, medfører, at de pågældende priser og beløb skal ændres efter bestemmelserne og reglerne i forordning (EF) nr. 951/2006 —

21.4.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 101/9

(1)

Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer.

(2)

Ved artikel 25 i forordning (EF) nr. 1831/2003 fastsættes overgangsforanstaltninger for ansøgninger om godkendelse af fodertilsætningsstoffer, som er indgivet i henhold til direktiv 70/524/EØF inden anvendelsesdatoen for nævnte forordning.

(3)

Ansøgningerne om godkendelse af de tilsætningsstoffer, der er opført i bilagene til nærværende forordning, blev indgivet inden anvendelsesdatoen for forordning (EF) nr. 1831/2003.

(4)

Indledende bemærkninger til disse ansøgninger, jf. artikel 4, stk. 4, i direktiv 70/524/EØF, blev fremsendt til Kommissionen inden anvendelsesdatoen for forordning (EF) nr. 1831/2003. Disse ansøgninger skal derfor fortsat behandles i overensstemmelse med artikel 4 i direktiv 70/524/EØF.

(5)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 358/2005 (3) blev der givet foreløbig tilladelse til at anvende enzympræparatet af endo-1,4-beta-xylanase produceret af Bacillus subtilis (LMG S-15136) til æglæggende høner. Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1259/2004 (4) blev tilsætningsstoffet tilladt anvendt uden tidsbegrænsning til slagtekyllinger, ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1206/2005 (5) til (fravænnede) smågrise, ved Kommissionens forordning (EF) nr. 516/2007 (6) til slagtesvin og slagtekalkuner og ved Kommissionens forordning (EF) nr. 242/2007 (7) i ti år til ænder. Der er fremlagt nye oplysninger til støtte for en ansøgning om tidsubegrænset godkendelse af det pågældende enzympræparat til æglæggende høner. Vurderingen viser, at betingelserne for en sådan godkendelse i henhold til artikel 3a i direktiv 70/524/EØF er opfyldt. Anvendelse af dette enzympræparat, jf. bilag I, bør derfor godkendes uden tidsbegrænsning.

(6)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1436/98 (8) blev der givet foreløbig tilladelse til at anvende enzympræparatet af endo-1,4-beta-xylanase produceret af Trichoderma longibrachiatum (IMI SD 135) til æglæggende høner, slagtesvin og fravænnede smågrise. Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2148/2004 (9) blev tilsætningsstoffet tilladt anvendt uden tidsbegrænsning til slagtekyllinger og ved Kommissionens forordning (EF) nr. 828/2007 (10) til slagtekalkuner. Der er fremlagt nye oplysninger til støtte for en ansøgning om tidsubegrænset godkendelse af det pågældende enzympræparat til æglæggende høner og fravænnede smågrise. Vurderingen viser, at betingelserne for en sådan godkendelse i henhold til artikel 3a i direktiv 70/524/EØF er opfyldt. Anvendelse af dette enzympræparat, jf. bilag II, bør derfor godkendes uden tidsbegrænsning.

(7)

Ved forordning (EF) nr. 2148/2004 blev der givet foreløbig tilladelse til at anvende enzympræparatet af endo-1,3(4)-beta-glucanase og endo-1,4-beta-xylanase produceret af Penicillium funiculosum (IMI SD 101) til smågrise (fravænnede) og slagteænder. Ved forordning (EF) nr. 1259/2004 blev tilsætningsstoffet tilladt anvendt uden tidsbegrænsning til slagtekyllinger, ved Kommissionens forordning (EF) nr. 943/2005 (11) til æglæggende høner og slagtekalkuner og ved forordning (EF) nr. 1206/2005 til slagtesvin. Der er fremlagt nye oplysninger til støtte for en ansøgning om tidsubegrænset godkendelse af det pågældende enzympræparat til slagteænder og fravænnede smågrise. Vurderingen viser, at betingelserne for en sådan godkendelse i henhold til artikel 3a i direktiv 70/524/EØF er opfyldt. Anvendelse af dette enzympræparat, jf. bilag III, bør derfor godkendes uden tidsbegrænsning.

(8)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

21.4.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 101/14

(1)

I henhold til artikel 6, stk. 2, første afsnit, og artikel 17, stk. 2, i forordning (EF) nr. 510/2006 er Polens ansøgning om registrering af betegnelsen »Wielkopolsky ser smażony« og Ungarns ansøgning om registrering af betegnelsen »Budapesti téliszalámi« offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (2).

(2)

Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 7 i forordning (EF) nr. 510/2006, bør disse betegnelser registreres —

21.4.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 101/16

(1)

I henhold til artikel 9, stk. 1, første afsnit, og artikel 17, stk. 2, i forordning (EF) nr. 510/2006 har Kommissionen gennemgået Spaniens ansøgning om godkendelse af en ændring af varespecifikationen for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Jamón de Teruel«, der er registreret i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1107/96 (2).

(2)

Da det ikke drejer sig om en mindre ændring, jf. artikel 9 i forordning (EF) nr. 510/2006, offentliggjorde Kommissionen i henhold til nævnte forordnings artikel 6, stk. 2, første afsnit, ændringsansøgningen i Den Europæiske Unions Tidende  (3). Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 7 i forordning (EF) nr. 510/2006, bør ændringen godkendes —

21.4.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 101/18

(1)

Ved beslutning 90/424/EØF er der fastsat procedurer for Fællesskabets finansielle tilskud til særlige veterinærforanstaltninger, navnlig med hensyn til informationspolitikken vedrørende dyresundhed, dyrevelfærd og fødevaresikkerhed, tekniske og videnskabelige foranstaltninger og kontrol.

(2)

I henhold til artikel 16 i beslutning 90/424/EØF skal Fællesskabet bidrage finansielt til at etablere en informationspolitik vedrørende dyresundhed, dyrevelfærd og fødevaresikkerhed for animalske produkter, herunder gennemførelse af de undersøgelser, der er nødvendige for at kunne udarbejde og udvikle retsforskrifter vedrørende dyrevelfærd.

(3)

Fællesskabet bør derfor i 2009 yde tilskud til undersøgelser, konsekvensanalyser, evalueringer og oplysningstiltag vedrørende fødevaresikkerhed, dyresundhed og -velfærd samt zooteknik. Der bør fastsættes et loft over tilskuddet til foranstaltningerne.

(4)

Der bør foretages en gennemførlighedsundersøgelse vedrørende den generelle revision af EF-lovgivningen om husdyrs velfærd og indarbejdelsen af indikatorer for husdyrs velfærd i lovgivningen. Desuden bør der gennemføres en konsekvensanalyse af dyrevelfærden under transport og slagtning af opdrættede fisk. Disse undersøgelser udføres til støtte for de foranstaltninger, der er omhandlet i EF-handlingsplanen for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd 2006–2010.

(5)

I EF-handlingsplanen for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd 2006-2010 (2) fastsættes det navnlig, at der skal foretages en evaluering af resultaterne og sikres en opfølgning efter 2010. Det er derfor nødvendigt med en samlet evaluering af EF-politikken vedrørende dyrevelfærd inden 2010.

(6)

I Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om en ny dyresundhedsstrategi for Den Europæiske Union (2007-2013) — »Det er bedre at forebygge end at helbrede« (3) fastsættes det, at der skal udarbejdes et nyt generelt EU-regelsæt for dyresundhed og fastlægges harmoniserede EU-rammer for kriterierne for fordeling af ansvar og udgifter. Der bør derfor foretages en undersøgelse til støtte for konsekvensanalysen vedrørende det generelle EU-regelsæt for dyresundhed og en gennemførlighedsundersøgelse vedrørende revisionen af beslutning 90/424/EØF.

(7)

For alle undersøgelser undtagen gennemførlighedsundersøgelsen vedrørende revisionen af beslutning 90/424/EØF indgås der særkontrakter i henhold til en rammekontrakt udarbejdet af Generaldirektoratet for Sundhed og Forbrugere om tjenesteydelser i relation til evaluering og konsekvensanalyse m.m., parti 3 (fødevarekæden) (for hvilken der blev offentliggjort et udbud i 2004). Særkontrakterne underskrives af Kommissionen og den udvalgte kontrahent, jf. rammekontrakten. I 2009 offentliggøres der en indkaldelse af bud med henblik på gennemførlighedsundersøgelsen vedrørende revisionen af beslutning 90/424/EØF.

(8)

Det bestemmes i artikel 37a, stk. 1, litra b), i beslutning 90/424/EØF, at der kan ydes tilskud fra Fællesskabet til datamatisering af veterinærprocedurerne vedrørende hosting, forvaltning og vedligeholdelse af integrerede edb-veterinærsystemer, herunder grænseflader med nationale databaser, hvor det er relevant. Der bør derfor ydes et finansielt tilskud fra Fællesskabet til hosting, forvaltning og vedligeholdelse af det integrerede veterinærinformationssystem Traces (Trade Control and Expert System), der blev etableret ved Kommissionens beslutning 2003/24/EF af 30. december 2002 om udvikling af et integreret veterinærinformationssystem (4), for at sikre, at systemet er tilgængeligt og sikkert og bliver ajourført.

(9)

Det bestemmes i artikel 37, stk. 1, i beslutning 90/424/EØF, at der kan ydes finansiel støtte fra Fællesskabet til indførelse af systemer for identifikation af dyrene og for underretning om sygdomme som led i reglerne om veterinærkontrol i samhandelen i Fællesskabet med levende dyr med henblik på gennemførelsen af det indre marked. Der bør derfor ydes et finansielt tilskud fra Fællesskabet til ajourføring og nødvendige tekniske forbedringer af systemet for anmeldelse af dyresygdomme (ADNS), der er baseret på Κοmmissionens beslutning 2005/176/EF af 1. marts 2005 om fastsættelse af kodeformen og koderne for anmeldelse af dyresygdomme i henhold til Rådets direktiv 82/894/EØF (5).

(10)

I meddelelsen om en ny dyresundhedsstrategi for EU (2007-2013) erkendes betydningen af dialog mellem borgerne, civilsamfundsorganisationerne og fællesskabsinstitutionerne (særlig Kommissionen). Der er derfor behov for en effektiv kommunikationsstrategi for at fremme dyresundhedsspørgsmålene og principperne fra dyresundhedsstrategien over for de berørte parter og organisationer og samfundet som helhed.

(11)

I henhold til artikel 19 i beslutning 90/424/EØF kan Fællesskabet iværksætte eller bistå medlemsstaterne eller internationale organisationer ved iværksættelsen af de tekniske og videnskabelige foranstaltninger, der er nødvendige for at udvikle Fællesskabets veterinærbestemmelser og for at udvikle undervisning og uddannelse på veterinærområdet.

(12)

Verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE) er den mellemstatslige organisation, der er ansvarlig for at forbedre dyresundheden på verdensplan. OIE anerkendes af Verdenshandelsorganisationen (WTO) som en referenceorganisation, der fastsætter standarder for international handel med dyr og animalske produkter.

(13)

OIE planlægger at afholde en international konference om mund- og klovesyge. Konferencen understøtter de foranstaltninger, der er omhandlet i meddelelsen om en ny dyresundhedsstrategi for EU (2007-2013). Fællesskabet bør derfor bidrage til dette initiativ for at opnå større beskyttelse mod sygdommen. Fællesskabet bør derfor støtte dette OIE-initiativ.

(14)

OIE indtager reelt en monopolstilling inden for sit ansvarsområde, jf. artikel 168, stk. 1, litra c), i Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (6); derfor er det ikke nødvendigt at offentliggøre en indkaldelse af forslag med henblik på, at Fællesskabet bidrager til tilrettelæggelse og afholdelse af en international konference om mund- og klovesyge.

(15)

Nærværende afgørelse er en finansieringsafgørelse som omhandlet i artikel 75 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (7) og artikel 90 i forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002.

(16)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

a)

600 000 EUR til hosting

b)

450 000 EUR til anskaffelse af logistik, der er nødvendig for at yde hjælp til brugerne

c)

400 000 EUR til indkøb af vedligeholdelsestjenesteydelser, der er nødvendige for at bringe systemet i overensstemmelse med den retlige og tekniske udvikling

d)

380 000 EUR til nødvendig databehandlingsudvikling

e)

300 000 EUR til udvikling af en grænseflade mellem de nationale databaser for kvægidentifikation

f)

120 000 EUR til indkøb af it-licenser.

—

1 400 000 EUR til publikationer og formidling af oplysninger og strategien for dyresundhed

—

150 000 EUR til publikationer og formidling af oplysninger og strategien for dyrevelfærd.

21.4.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 101/22

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 683/2008 af 9. juli 2008 om den videre gennemførelse af de europæiske satellitbaserede navigationsprogrammer (Egnos og Galileo) (1) har medført en gennemgribende ændring af, hvordan disse to programmer styres og finansieres.

(2)

I henhold til artikel 13, stk. 1, i forordning (EF) nr. 683/2008 forvalter Kommissionen alle spørgsmål vedrørende systemernes sikkerhed under behørig hensyntagen til behovet for tilsyn med og integration af sikkerhedskrav i de samlede programmer. I henhold til samme artikels stk. 2 vedtager Kommissionen gennemførelsesforanstaltninger, som fastlægger de vigtigste tekniske krav vedrørende kontrol med adgang til og håndtering af teknologier til sikring af systemerne. I henhold til samme artikels stk. 3 sikrer Kommissionen, at de nødvendige skridt til at efterkomme de i stk. 2 nævnte foranstaltninger tages, og at eventuelle yderligere krav vedrørende systemernes sikkerhed opfyldes under fuld hensyntagen til ekspertrådgivning.

(3)

Ved artikel 23 i forordning (EF) nr. 683/2008 ophæves artikel 7 i Rådets forordning (EF) nr. 876/2002 af 21. maj 2002 om oprettelse af fællesforetagendet Galileo (2) med virkning fra den 25. juli 2009. Ved nævnte artikel 7 blev der oprettet et sikkerhedsorgan til behandling af sikkerhedsspørgsmål i forbindelse med Galileo-systemet.

(4)

Kommissionen har behov for bistand fra medlemsstaternes eksperter til at varetage de opgaver, den har fået pålagt ved de nævnte bestemmelser i artikel 13 i forordning (EF) nr. 683/2008, og til fra den 25. juli 2009 at fuldføre de opgaver, der hidtil er blevet varetaget af det sikkerhedsorgan, der blev oprettet ved artikel 7 i forordning (EF) nr. 876/2002.

(5)

Ved vedtagelsen af forordning (EF) nr. 683/2008 erklærede Kommissionen endvidere, at den agtede at nedsætte en ekspertgruppe bestående af repræsentanter for medlemsstaterne med henblik på at gennemføre de pågældende bestemmelser i nævnte forordnings artikel 13, stk. 1, og at undersøge spørgsmål vedrørende systemernes sikkerhed.

(6)

Det fremgår desuden af erklæringen, at Kommissionen vil sikre, at ekspertgruppen består af en repræsentant for hver medlemsstat og en repræsentant for Kommissionen, at den ledes af Kommissionens repræsentant, og at den selv vedtager sin forretningsorden, hvori det bl.a. fremgår, at udtalelser vedtages ved konsensus, og at eksperterne kan rejse et hvilket som helst relevant spørgsmål i forbindelse med systemernes sikkerhed.

(7)

Stadig ifølge erklæringen vil Kommissionen under udøvelsen af sine beføjelser i fuldt omfang tage hensyn til ekspertgruppens udtalelser og høre gruppen bl.a. inden fastsættelsen af de vigtigste krav i forbindelse med systemernes sikkerhed, jf. artikel 13 i forordning (EF) nr. 683/2008.

(8)

Herudover gav Kommissionen i samme erklæring udtryk for, at repræsentanterne for Tilsynsmyndigheden for den Europæiske GNSS, Den Europæiske Rumorganisation og generalsekretæren/den højtstående repræsentant bør inddrages som observatører i ekspertgruppens arbejde på de vilkår, der fastsættes i gruppens forretningsorden, og at aftaler, der indgås af Det Europæiske Fællesskab, kan åbne mulighed for, at repræsentanter for tredjelande kan deltage i ekspertgruppens arbejde på de vilkår, der fastsættes i gruppens forretningsorden.

(9)

Der bør derfor nedsættes en ekspertgruppe kaldet »Sikkerhedsorganet for de Europæiske GNSS-Systemer«, hvis oprettelse, hverv, sammensætning og arbejdsmåde er i overensstemmelse med de elementer, der fremgår af nævnte erklæring fra Kommissionen og ligeledes overholder de horisontale rammebestemmelser for Kommissionens ekspertgrupper, jf. Kommissionens meddelelse C(2005) 2817.

(10)

Endvidere bør der gives mulighed for, at tredjelande kan deltage i den pågældende ekspertgruppes arbejde. Da Norge og Schweiz, der er medlemmer af Den Europæiske Rumorganisation, deltager i de europæiske GNSS-programmer og er meget involveret i sikkerhedsspørgsmål i forbindelse med programmerne, er det navnlig vigtigt, at de får mulighed for at blive tilknyttet ekspertgruppens arbejde i en periode på foreløbig tre år, som kan forlænges ved en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og hvert af disse to tredjelande —

21.4.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 101/25

(1)

For at sikre at medlemsstaterne benytter en fælles fremgangsmåde ved beregning af den finansielle sikkerhed som omhandlet i artikel 14 i direktiv 2006/21/EF, bør der fastlægges et fælles minimumsgrundlag for beregning af sikkerhedsstillelsen, navnlig hvad angår de oplysninger, der skal tages i betragtning, og metoden for beregning af sikkerhedsstillelsen.

(2)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, som blev nedsat ved artikel 23, stk. 2, i direktiv 2006/21/EF —

a)

affaldsanlæggets forventede miljøpåvirkninger samt virkninger på menneskers sundhed

b)

definitionen af rehabiliteringen af affaldsområdet, herunder dets efterfølgende anvendelsesformål

c)

gældende miljøbestemmelser og miljømålsætninger, herunder affaldsanlæggets fysiske stabilitet, minimumskrav til jordbunds- og vandkvalitet og maksimalsatser for frigørelse af forurenende stoffer

d)

de tekniske foranstaltninger, der er nødvendige for at opfylde miljømålsætningerne, særlig foranstaltninger til sikring af affaldsanlæggets stabilitet og begrænsning af miljøskader

e)

de foranstaltninger, der er nødvendige for at opfylde målsætningerne under og efter lukningen, herunder rehabilitering af landområdet, behandling og overvågning efter lukningen, hvis det kræves, og eventuelt foranstaltninger til genoprettelse af biodiversiteten

f)

den forventede tidshorisont for virkninger og de nødvendige forebyggende foranstaltninger

g)

en vurdering af de nødvendige udgifter til rehabilitering af landområdet, lukning og foranstaltninger efter lukning, herunder eventuel overvågning og behandling af forurenende stoffer.

21.4.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 101/26

(1)

Kommissionen har ved afgørelse 2005/56/EF (2) oprettet Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur (i det følgende benævnt »organet«) og givet det til opgave at forvalte Fællesskabets indsats inden for områderne undervisning, audiovisuelle medier og kultur.

(2)

Kommissionen har efterfølgende ændret organets mandat gentagne gange, således at det også omfatter forvaltning af nye projekter og programmer.

(3)

Da der skal foretages yderligere ændringer, bør afgørelse 2005/56/EF af klarhedshensyn erstattes med nærværende afgørelse.

(4)

Forordning (EF) nr. 58/2003 tillægger Kommissionen beføjelser til at beslutte at oprette forvaltningsorganer i overensstemmelse med de generelle vedtægter, der er fastlagt i denne forordning, og til at uddelegere visse opgaver i forbindelse med forvaltningen af et eller flere EF-programmer til disse forvaltningsorganer.

(5)

Oprettelsen af et forvaltningsorgan skal gøre det muligt for Kommissionen at koncentrere sig om sine vigtigste aktiviteter og funktioner, som ikke kan eksternaliseres, uden af den grund at miste styringen af, kontrollen med og det endelige ansvar for de foranstaltninger, som forvaltes af forvaltningsorganerne.

(6)

Forvaltningen af visse centraliserede dele af en række programmer inden for områderne undervisning, audiovisuelle medier og kultur vedrører gennemførelsen af tekniske projekter, som ikke indebærer, at der skal træffes politiske beslutninger, og kræver stor teknisk og finansiel ekspertise igennem hele projektforløbet.

(7)

Der kan i forbindelse med gennemførelsen af dette program uddelegeres opgaver til et forvaltningsorgan, idet der foretages en klar adskillelse dels af projektets programlægning og vedtagelsen af finansieringsafgørelser, som Kommissionen bør stå for, dels af projekternes gennemførelse, som bør overlades til forvaltningsorganet.

(8)

Oprettelsen af forvaltningsorganet ændrer hverken ved Rådets uddelegering til Kommissionen af forvaltningen af visse aktionsforløb under de forskellige programmer eller uddelegeringen til nationale organer af forvaltningen af visse programmer.

(9)

En cost-benefit-analyse har i denne henseende vist, at det mest hensigtsmæssige valg i forhold til andre mulige løsninger vil være at lade et forvaltningsorgan forvalte visse centraliserede dele af programmerne inden for områderne undervisning og kultur, både ud fra et finansielt og et ikke-finansielt synspunkt.

(10)

Programmet, der skal øge kvaliteten af de videregående uddannelser og fremme den mellemfolkelige forståelse gennem samarbejde med tredjelande (Erasmus Mundus), er omfattet af organets nuværende mandat; det udløb den 31. december 2008 og blev erstattet, for perioden fra 1. januar 2009 til 31. december 2013, af handlingsprogrammet Erasmus Mundus 2009-2013, der skal højne kvaliteten af de videregående uddannelser og fremme den mellemfolkelige forståelse gennem samarbejde med tredjelande (i det følgende benævnt »programmet Erasmus Mundus II«).

(11)

Ifølge en ekstern undersøgelse, som blev iværksat af Kommissionen og afsluttet i februar 2009, er organet den bedste løsning, når det drejer sig om forvaltning af programmet Erasmus Mundus II. Denne undersøgelse anbefaler således at udvide organets mandat til også at omfatte forvaltningen af dette program.

(12)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1653/2004 (3) er der fastlagt en standardfinansforordning for de forvaltningsorganer, som er blevet oprettet i medfør af forordning (EF) nr. 58/2003.

(13)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningsorganudvalget.

(14)

Afgørelse 2005/56/EF bør ophæves —

1)

de projekter inden for videregående uddannelser, som kan finansieres i henhold til bestemmelserne om økonomisk bistand til visse lande i Øst- og Centraleuropa (PHARE), godkendt ved Rådets forordning (EØF) nr. 3906/89 (4)

2)

programmet til fremme af udvikling og distribution af europæiske audiovisuelle produktioner (Media II — Udvikling og distribution) (1996-2000), godkendt ved Rådets afgørelse 95/563/EF (5)

3)

uddannelsesprogrammet for branchefolk inden for den europæiske audiovisuelle programindustri (Media II — Uddannelse) (1996-2000), godkendt ved Rådets afgørelse 95/564/EF (6)

4)

anden fase af Fællesskabets handlingsprogram for almen uddannelse, Socrates (2000-2006), godkendt ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 253/2000/EF (7)

5)

anden fase af Fællesskabets handlingsprogram for erhvervsuddannelse, Leonardo da Vinci (2000-2006), godkendt ved Rådets afgørelse 1999/382/EF (8)

6)

EF-handlingsprogrammet for unge (2000-2006), godkendt ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1031/2000/EF (9)

7)

Kultur 2000-programmet (2000-2006), godkendt ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 508/2000/EF (10)

8)

projekter inden for videregående uddannelser, som kan finansieres via bestemmelserne for bistand til partnerstater i Østeuropa og Centralasien (2000-2006), som omhandlet i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 99/2000 (11)

9)

projekter inden for videregående uddannelser, som kan finansieres via bestemmelserne for bistand til Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kroatien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Montenegro, Serbien og Kosovo (UNSCR 1244) (2000-2006), godkendt inden for rammerne af Rådets forordning (EF) nr. 2666/2000 (12)

10)

projekter inden for videregående uddannelser, som kan finansieres via bestemmelserne for finansielle og tekniske ledsageforanstaltninger (Meda) i forbindelse med reformen af de økonomiske og sociale strukturer inden for rammerne af Euro-Middelhavs-partnerskabet, godkendt ved Rådets forordning (EF) nr. 2698/2000 (13)

11)

tredje fase af programmet for tværeuropæisk samarbejde inden for de videregående uddannelser (Tempus III) (2000-2006), godkendt ved Rådets afgørelse 1999/311/EF (14)

12)

projekter, som kan finansieres via bestemmelserne i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Amerikas Forenede Stater om forlængelse af samarbejdsprogrammet inden for højere uddannelse og erhvervsuddannelse (2001-2005), godkendt ved Rådets afgørelse 2001/196/EF (15)

13)

projekter, som kan finansieres via bestemmelserne i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Canadas regering om forlængelse af samarbejdsprogrammet inden for højere uddannelse og erhvervsuddannelse (2001-2005), godkendt ved Rådets afgørelse 2001/197/EF (16)

14)

program til fremme af udvikling, distribution og markedsføring af europæiske audiovisuelle produktioner (Media Plus — Udvikling, distribution og markedsføring) (2001-2006), godkendt ved Rådets afgørelse 2000/821/EF (17)

15)

uddannelsesprogram for branchefolk inden for den europæiske audiovisuelle programindustri (Media — Uddannelse) (2001-2006), godkendt ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 163/2001/EF (18)

16)

flerårigt program for effektiv integrering af informations- og kommunikationsteknologi (ikt) i uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne i Europa (eLearning-programmet) (2004-2006), godkendt ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 2318/2003/EF (19)

17)

EF-handlingsprogram til fremme af aktivt medborgerskab i Europa (2004-2006), godkendt ved Rådets afgørelse 2004/100/EF (20)

18)

EF-handlingsprogram til fremme af organer, der er aktive på europæisk plan på ungdomsområdet (2004-2006), godkendt ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 790/2004/EF (21)

19)

EF-handlingsprogram til fremme af organer, der er aktive på europæisk plan på uddannelsesområdet, og støtte til enkeltforanstaltninger på uddannelses- og erhvervsuddannelsesområdet (2004-2006), godkendt ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 791/2004/EF (22)

20)

EF-handlingsprogram til fremme af organer, der er aktive på europæisk plan på kulturområdet (2004-2006), godkendt ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 792/2004/EF (23)

21)

program, der skal øge kvaliteten af de videregående uddannelser og fremme den mellemfolkelige forståelse gennem samarbejde med tredjelande (Erasmus Mundus) (2004-2008), godkendt ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 2317/2003/EF (24)

22)

projekter, som kan finansieres via bestemmelserne i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Amerikas Forenede Stater om forlængelse af samarbejdsprogrammet inden for højere uddannelse og erhvervsuddannelse (2006-2013), godkendt ved Rådets afgørelse 2006/910/EF (25)

23)

projekter, som kan finansieres via bestemmelserne i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Canadas regering om oprettelse af et samarbejdsprogram inden for højere uddannelse, erhvervsuddannelse og ungdomsanliggender (2006-2013), godkendt ved Rådets afgørelse 2006/964/EF (26)

24)

handlingsprogrammet for livslang læring (2007-2013), godkendt ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1720/2006/EF (27)

25)

kulturprogrammet (2007-2013), godkendt ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1855/2006/EF (28)

26)

programmet Borgernes Europa, som sigter mod at fremme aktivt medborgerskab i Europa (2007-2013), godkendt ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1904/2006/EF (29)

27)

programmet Aktive Unge (2007-2013), godkendt ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1719/2006/EF (30)

28)

programmet for støtte til den europæiske av-sektor (Media 2007) (2007-2013), godkendt ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1718/2006/EF (31)

29)

programmet Erasmus Mundus II (2009-2013), der skal øge kvaliteten af de videregående uddannelser og fremme den mellemfolkelige forståelse gennem samarbejde med tredjelande, godkendt ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1298/2008/EF (32)

30)

projekter inden for området videregående uddannelser, som kan finansieres via bestemmelserne for bistand til økonomisk samarbejde med udviklingslandene i Asien, godkendt i forbindelse med Rådets forordning (EØF) nr. 443/92 (33)

31)

projekter inden for højere uddannelse og ungdomsanliggender, som kan finansieres via bestemmelserne i instrumentet til førtiltrædelsesbistand (Ipa), oprettet ved Rådets forordning (EF) nr. 1085/2006 (34)

32)

projekter inden for området videregående uddannelser, som kan finansieres via bestemmelserne i det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument, oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1638/2006 (35)

33)

projekter inden for området videregående uddannelser, som kan finansieres via instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde, oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1905/2006 (36)

34)

projekter inden for højere uddannelse og ungdomsanliggender, som kan finansieres via instrumentet til finansiering af samarbejdet med industrialiserede og andre højindkomstlande og -territorier, oprettet ved Rådets forordning (EF) nr. 1934/2006 (37)

35)

projekter inden for videregående uddannelser, som kan finansieres med midler fra Den Europæiske Udviklingsfond i henhold til partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000 (Rådets afgørelse 2003/159/EF (38)) som ændret ved aftalen undertegnet i Luxembourg den 25. juni 2005 (Rådets afgørelse 2005/599/EF (39)).

a)

styring af projekternes samlede forløb som led i gennemførelsen af de EF-programmer, som organet skal forvalte, på grundlag af det årlige arbejdsprogram, der gælder som finansieringsafgørelse i forbindelse med kontrakter og tilskud inden for områderne undervisning, audiovisuelle medier og kultur og er vedtaget af Kommissionen, eller på grundlag af specifikke finansieringsafgørelser, der vedtages af Kommissionen, og udøvelse af den dertil nødvendige kontrol baseret på relevante beslutninger, der er truffet i henhold til de af Kommissionen uddelegerede beføjelser

b)

vedtagelse af budgetgennemførelsesakter for indtægter og udgifter og gennemførelse, på grundlag af Kommissionens uddelegering, af nogle eller alle operationer, der er nødvendige for EF-programmernes gennemførelse, bl.a. de operationer, der er knyttet til tildelingen af kontrakter og tilskud

c)

indsamling, analyse og fremsendelse til Kommissionen af alle de oplysninger, der er nødvendige for at målrette gennemførelsen af EF-programmerne

d)

gennemførelsen på europæisk plan af informationsnettet om uddannelse i Det Europæiske Fællesskab (»Eurydice«), der indsamler, analyserer og udsender informationer og producerer analyser og publikationer.