(1)

I bilag 37 til Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 (2) er det fastsat, at et identifikationsnummer for den pågældende person i visse tilfælde skal anføres i toldangivelsen. Hvilken type identifikationsnummer, der skal anvendes, fastlægges dog af medlemsstaterne, som forlanger, at den pågældende person skal registreres i deres nationale systemer. Erhvervsdrivende og andre personer, der ønsker at importere varer, flytte varer i en forsendelsesprocedure, eksportere varer eller ansøge om en tilladelse til at benytte toldforenklinger eller toldprocedurer i forskellige medlemsstater, skal derfor registreres og tildeles et forskelligt identifikationsnummer i hver af disse medlemsstater.

(2)

De foranstaltninger, der med henblik på at øge sikkerheden blev indført ved forordning (EØF) nr. 2913/92, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 648/2005 (3), omfatter risikoanalyse og elektronisk udveksling af risikorelaterede oplysninger mellem toldmyndighederne og mellem toldmyndigheder og Kommissionen inden for rammerne af en fælles risikoforvaltning, meddelelse til toldmyndighederne af oplysninger før ankomst og før afgang om alle varer, der føres ind i eller ud af Fællesskabets toldområde, og tildeling af status som autoriseret økonomisk operatør til pålidelige erhvervsdrivende, der opfylder visse betingelser. For at gøre af disse foranstaltninger mere effektive bør de pågældende personer kunne identificeres ved hjælp af et fælles identifikationsnummer, der er unikt for hver af disse personer.

(3)

Der bør derfor fastsættes bestemmelser om et registrerings- og identifikationsnummer for erhvervsdrivende (EORI-nummer), der skal tildeles hver erhvervsdrivende og i givet fald andre personer, og som tjener som fælles reference i deres forbindelser med toldmyndighederne i hele Fællesskabet og for udveksling af oplysninger mellem toldmyndighederne og mellem toldmyndigheder og andre myndigheder. Til det formål bør der kun benyttes ét nummer for en givet person.

(4)

I henhold til visse bestemmelser i forordning (EØF) nr. 2454/93 kan det kræves, at andre personer end erhvervsdrivende anvender et EORI-nummer i deres forbindelser med toldmyndighederne. Medlemsstaterne må derfor kunne registrere sådanne personer.

(5)

For at begrænse behovet for større ændringer af eksisterende nationale registreringssystemer og retsforskrifter og for at lette integreringen af det centrale system og de nationale systemer bør det fastsættes, at erhvervsdrivende og i givet fald andre personer skal ansøge om og medlemsstaterne skal tildele dem et EORI-nummer.

(6)

I betragtning af den forskelligartede karakter af de myndigheder, der inddrages i registreringen af erhvervsdrivende og andre personer i medlemsstaterne, bør hver medlemsstat udpege den eller de myndigheder, som tildeler EORI-numre og registrerer de pågældende erhvervsdrivende og andre personer.

(7)

For at reducere den administrative byrde for erhvervsdrivende og andre personer bør de gennem registrering i en given medlemsstat kunne få tildelt et EORI-nummer, som er gyldigt i andre medlemsstater. Med henblik på at forenkle behandlingen af oplysninger og fremme forbindelserne med toldmyndigheder bør de erhvervsdrivende og andre personer, når de har fået tildelt dette nummer, være forpligtet til at anvende dette unikke nummer i alle meddelelser til toldmyndighederne, hvor et datanavn er påkrævet.

(8)

Med henblik på at forenkle administrationen og sikre toldmyndighederne let og sikker adgang til oplysningerne bør der udvikles et centralt elektronisk system til lagring og udveksling af oplysninger om registrering af erhvervsdrivende og andre personer og om EORI-numrene.

(9)

For at udvikle et centralt elektronisk system og sikre, at det fungerer smidigt og sikkert, bør medlemsstaterne og Kommissionen indgå et snævert samarbejde.

(10)

Oplysninger i det centrale system bør kun kunne udveksles mellem toldmyndigheder og andre nationale myndigheder i det omfang, at deres adgang til sådanne oplysninger er nødvendig for at kunne opfylde retlige forpligtelser i forbindelse med flytning af de af en toldprocedure omfattede varer.

(11)

Offentliggørelse af EORI-numre og begrænsede registreringsoplysninger om erhvervsdrivende og andre personer er et værktøj, hvormed andre parter kan kontrollere sådanne data. EORI-numre og nogle begrænsede registreringsoplysninger bør derfor offentliggøres. Under hensyntagen til konsekvenserne af offentliggørelse bør en sådan dog kun finde sted, hvis den erhvervsdrivende eller en anden person frit har givet sin udtrykkelige og skriftlige godkendelse af offentliggørelsen.

(12)

Bestemmelserne om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med medlemsstaternes behandling af personoplysninger findes i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (4), og bestemmelserne om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med Kommissionens behandling af personoplysninger findes i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabs-institutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (5).

(13)

Efter artikel 28 i direktiv 95/46/EF bør de nationale tilsynsmyndigheder overvåge den retmæssige karakter af medlemsstaternes behandling af personoplysninger, og efter artikel 46 i forordning (EF) nr. 45/2001 bør den europæiske tilsynsførende for databeskyttelse overvåge fællesskabsinstitutionernes og -organernes behandling af personoplysninger med henblik på disse institutioners og organers begrænsede opgaver i forbindelse med disse oplysninger, og nævnte myndigheder bør inden for rammerne af deres respektive beføjelser indgå et aktivt samarbejde og sikre et koordineret tilsyn med den behandling, der udføres i henhold til denne forordning.

(14)

I lyset af de indhøstede erfaringer siden vedtagelsen af Kommissionens forordning (EF) nr. 1875/2006 (6) om ændring af forordning (EØF) nr. 2454/93 er det nødvendigt at tilpasse og tydeliggøre visse enkeltheder om de meddelelser, der skal gives toldmyndighederne før varers ankomst og afgang, hvor det drejer sig om varer, der føres ind i eller ud af Fællesskabets toldområde.

(15)

Der er især behov for mere detaljerede regler om udvekslingen af oplysninger mellem den ansvarlige for transportmidlet og indgangstoldstedet i de tilfælde, hvor et transportmiddel ankommer til en anden havn eller lufthavn end den, der er anført i den summariske indgangsangivelse.

(16)

Det bør desuden nærmere fastlægges, i hvilke tilfælde og hvordan den ansvarlige for transportmidlet skal underrette indgangstoldstedet om transportmidlets ankomst.

(17)

Det er nødvendigt at fastsætte mere detaljerede regler om, hvem der er ansvarlig for at give oplysninger om ikke-fællesskabsvarer, der befinder sig på midlertidigt toldoplag ved ankomsten i Fællesskabets toldområde. Oplysningerne bør i videst muligt omfang kunne udledes af de data, der i forvejen er til rådighed for toldmyndighederne.

(18)

Der er peget på flere tilfælde, hvor der ikke er behov for en angivelse før varers ankomst eller afgang, især hvor det drejer sig om varer, der forsendes til eller fra bore- eller produktionsplatforme, samt våben og militært udstyr, der transporteres af, eller på vegne af, en medlemsstats militære myndigheder. For at begrænse den administrative byrde for de erhvervsdrivende bør vareforsendelser, hvis kapitalværdi ikke overstiger 22 EUR, desuden undtages fra kravet om angivelse før ankomst eller afgang. I sådanne undtagelsestilfælde bør der foretages en risikoanalyse ved varernes ankomst eller afgang på grundlag af den summariske angivelse til midlertidig oplagring eller toldangivelsen for de pågældende varer.

(19)

Det er desuden nødvendigt nærmere at fastlægge, hvordan de angivelser før ankomst, for hvilke udgangstoldstedet ikke til udførselstoldstedet har fremsendt en bekræftelse af varernes udpassage, skal behandles, og at fastsætte en forespørgsels- og informationsprocedure mellem udførsels- og udgangstoldstedet. Det bør endvidere være muligt for udførselstoldstedet at afslutte udførselstransaktioner, for hvilke det ikke fra udgangstoldstedet har modtaget en bekræftelse af varernes udpassage, enten på grundlag af dokumentation fra eksportøren eller klarereren eller efter udløbet en nærmere fastsat frist.

(20)

Ved forordning (EF) nr. 1875/2006 indførtes der i forordning (EØF) nr. 2454/93 en række foranstaltninger med hensyn til de data, der skal indsamles til summariske indgangs- og udgangsangivelser. En vis teknisk udvikling på it-området, der har været nødvendig for at gennemføre disse foranstaltninger, har vist, at der er behov for nogle tilpasninger af de data, der er anført i bilag 30A til forordning (EØF) nr. 2454/93.

(21)

For bedre at kunne afgrænse tilfælde, hvor forenklede datasæt, der er forbundet med transportmåden, kan benyttes for visse kategorier af angivelser, bør »transportmåde« være et obligatorisk dataelement.

(22)

Den bedste metode til entydig identifikation af transportmidlet er brugen af IMO-skibsidentifikationsnummeret og det enkelte europæiske fartøjsidentifikationsnummer (ENI). Disse data bør derfor anføres i stedet for fartøjets navn.

(23)

Da transportøren skal informeres, når den summariske indgangsangivelse indgives af en anden person, er det nødvendigt at oplyse om transportørens transport-dokumentnummer.

(24)

Som følge af de mulige udsving i forbindelse med internationale transporter er det nødvendigt at give mulighed for at indgive omdirigeringsanmodninger. Der bør med henblik herpå indsættes en ny tabel for omdirigeringsanmodninger.

(25)

Som følge af kravet om at anføre EORI-nummer er der ikke længere behov for at brugekodenumre til identifikation af parter, og med hensyn til postforsendelser bør henvisninger til postangivelser erstattes af henvisninger til data, der forelægges af posttjenester.

(26)

Som følge af tilpasningen af dataelementer bør de tilsvarende forklarende bemærkninger også tilpasses.

(27)

Forordning (EØF) nr. 2454/93 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(28)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget —

1)

I artikel 1 indsættes som nr. 16 og 17:

»16)   EORI nummer (Economic Operators Registration and Identification number — nummer til registrering og identifikation af erhvervsdrivende): et fælles nummer i Det Europæiske Fællesskab, som en medlemsstats toldmyndigheder eller den eller de af en medlemsstat udpegede myndigheder tildeler erhvervsdrivende og andre personer efter reglerne i kapitel 6

17)   summarisk indgangsangivelse: den i toldkodeksens artikel 36a omhandlede summariske angivelse, der skal indgives for varer, der føres ind i Fællesskabets toldområde, medmindre andet er fastsat i denne forordning«.

2)

I del I, afsnit I, indsættes følgende kapitel 6:

3)

Artikel 181b affattes således:

4)

I artikel 181c, stk. 1, foretages følgende ændringer:

5)

I artikel 183 foretages følgende ændringer:

6)

Artikel 183b affattes således:

7)

Artikel 183d affattes således:

8)

Artikel 184a, stk. 1, litra b), affattes således:

9)

I artikel 184d foretages følgende ændringer:

10)

Artikel 184e, stk. 2 og 3, affattes således:

»Når en risiko konstateres, træffer toldstedet i den første indgangshavn eller indgangslufthavn prohibitive foranstaltninger i tilfælde, hvor forsendelsen anses for at udgøre en trussel af så alvorlig karakter, at omgående indgriben er påkrævet, og videresender under alle omstændigheder resultaterne af risikoanalysen til de efterfølgende havne eller lufthavne.

I de efterfølgende havne eller lufthavne i Fællesskabets toldområde finder artikel 186 anvendelse på varer, der frembydes for toldmyndighederne i den pågældende havn eller lufthavn.«

11)

Artikel 184f udgår.

12)

I del I, afsnit VI, kapitel 1, indsættes følgende som afdeling 5:

13)

Artikel 186 affattes således:

14)

Artikel 189 affattes således:

15)

Artikel 251, stk. 2, litra b), affattes således:

16)

I artikel 592a foretages følgende ændringer:

17)

Artikel 592b, stk. 1, litra a), nr. ii), affattes således:

18)

Artikel 592g affattes således:

19)

I artikel 792a, stk. 1, udgår tredje punktum.

20)

Artikel 792b affattes således:

21)

Efter artikel 796d indsættes følgende som artikel 796da:

22)

Artikel 796e affattes således:

23)

I artikel 842a foretages følgende ændringer:

24)

Artikel 842d, stk. 1, andet afsnit, affattes således:

»Artikel 592b, stk. 2 og 3, og artikel 592c finder tilsvarende anvendelse.«

25)

Følgende indsættes som artikel 842f:

26)

Bilag 30A ændres som anført i bilag I til denne forordning.

27)

Bilag 37 ændres som anført i bilag II til denne forordning.

28)

Bilag 38 ændres som anført i bilag III til denne forordning.

29)

Som bilag 38d indsættes teksten i bilag IV til denne forordning.

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1580/2007 af 21. december 2007 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96, (EF) nr. 2201/96 og (EF) nr. 1182/2007 vedrørende frugt og grøntsager (2) er der fastsat tilsyn med importen af de i bilag XVII anførte produkter. Tilsynet sker efter de bestemmelser, der er fastsat i artikel 308d i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (3).

(2)

I forbindelse med anvendelsen af artikel 5, stk. 4, i den landbrugsaftale (4), der er indgået som led i de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden, bør der på grundlag af de seneste disponible oplysninger for 2006, 2007 og 2008 foretages ændringer af de mængder, som udløser tillægstold for agurker og kirsebær undtagen surkirsebær.

(3)

Forordning (EF) nr. 1580/2007 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(4)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

(1)

Situationen på markedet for svinekød i Irland og Nordirland har været særlig kritisk, efter at der for nylig blev fundet et højt indhold af dioxiner og polychlorerede biphenyler (PCB) i svinekød med oprindelse i Irland. Myndighederne har truffet forskellige foranstaltninger til at rette op på situationen.

(2)

En række svine- og kvægbedrifter i Irland fik leveret forurenet foder. Det forurenede foder udgør en meget stor del af svinenes foder, hvilket har ført til et højt dioxinindhold i kød, der stammer fra svin fra de ramte bedrifter. Da det er vanskeligt at spore svinekødet tilbage til de svinebedrifter, de stammer fra, og i lyset af det høje dioxinindhold, der er fundet i det pågældende svinekød, besluttede de irske myndigheder som en sikkerhedsforanstaltning at trække alt svinekød og alle svinekødsprodukter tilbage fra markedet.

(3)

I betragtning af de usædvanlige omstændigheder og de praktiske vanskeligheder, som svinekødsmarkedet i Irland og Nordirland er udsat for, vedtog Kommissionen forordning (EF) nr. 1278/2008 af 17. december 2008 om undtagelsesforanstaltninger til støtte for markedet for svinekød i form af støtte til privat oplagring i Irland (2) og forordning (EF) nr. 1329/2008 af 22. december 2008 om undtagelsesforanstaltninger til støtte for markedet for svinekød i form af støtte til privat oplagring i en del af Det Forenede Kongerige (3).

(4)

Det Europæiske Råd opfordrede på sit møde den 11. og 12. december 2008 Kommissionen til at støtte landmændene og slagterierne i Irland ved hjælp af medfinansierede foranstaltninger for at få de pågældende dyr og produkter trukket tilbage fra markedet.

(5)

På den baggrund er der i Kommissionens forordning (EF) nr. 94/2009 af 30. januar 2009 om en midlertidig ekstraordinær foranstaltning til støtte for svinekøds- og oksekødsmarkedet i form af en bortskaffelsesordning i Irland (4) fastsat bestemmelser om en bortskaffelsesordning for svin og kvæg fra bedrifter, som har anvendt forurenet foder, og for svinekødsprodukter, der er blokeret på slagterier eller oplagret på disse slagteriers ansvar i Irland.

(6)

Ydermere besluttede Kommissionen den 23. december 2008 ikke at gøre indsigelse mod en statsstøtteordning med særlige foranstaltninger vedrørende kødprodukter af animalsk oprindelse fra svin efter dioxinforurening i Irland (5) (herefter benævnt »statsstøtteordning N 643/2008«). Ifølge ordningen kan der på visse betingelser ydes erstatning for svinekød, der trækkes tilbage fra andre medlemsstater.

(7)

En betydelig del af de svin, der slagtes i Nordirland, stammer fra Irland. På den baggrund har foderforureningen i Irland klart også konsekvenser for svinekødsmarkedet i Nordirland. Der kan dog kun ydes erstatning efter statsstøtteordningen N 643/2008 for svinekød fra svin, der er slagtet i Irland, så kød fra svin slagtet i Nordirland er udelukket fra erstatning efter nævnte ordning.

(8)

Oksekødsektoren i Nordirland blev også berørt af foderforureningen i Irland. Ifølge Det Forenede Kongeriges myndigheder er det navnlig fastslået, at forurenet foder er blevet leveret til nogle kvægbedrifter i Nordirland. Som følge heraf er nogle kreaturer fortsat blokeret på bedrifter i Nordirland, hvor prøver fra andre kreaturer har testet positivt for et højt indhold af dioxiner og polychlorerede biphenyler (PCB). Endvidere stammede en vis mængde oksekød fra dyr, der blev slagtet i Nordirland senest den 6. december 2008, og som er oplagret i Det Forenede Kongerige, fra besætninger, hvor prøver fra andre kreaturer i disse besætninger har testet positive for et højt indhold af dioxiner og polychlorerede biphenyler (PCB).

(9)

For kvægbedrifter i Nordirland har foderforureningen og anvendelsen af kontrol, der forbyder, at det pågældende kvæg indgår i fødevarekæden for at afhjælpe potentielle risici for den offentlige sundhed, medført en situation, hvor bedrifternes fortsatte overlevelse er i alvorlig fare. Dyrevelfærdsproblemer består fortsat, fordi de pågældende kreaturer er blevet særdeles tunge. Nogle af de berørte landmænd har også store finansielle problemer med at opretholde deres kreditter for foder.

(10)

Det Forenede Kongerige har derfor anmodet Kommissionen om at iværksætte yderligere ekstraordinære foranstaltninger til støtte for markedet for svine- og oksekød i Nordirland.

(11)

Ifølge del II, kapitel II, afdeling I, i forordning (EF) nr. 1234/2007 kan der indføres ekstraordinære støtteforanstaltninger. Ifølge artikel 44 kan Kommissionen således vedtage ekstraordinære markedsstøtteforanstaltninger i tilfælde af dyresygdomme, og ifølge artikel 45 kan den vedtage ekstraordinære markedsstøtteforanstaltninger for fjerkrækød- og ægsektoren for at tage hensyn til alvorlige markedsforstyrrelser, der er direkte knyttet til forbrugernes manglende tillid som følge af risici for folke- eller dyresundhed. For at løse de praktiske problemer, der er opstået som følge af de aktuelle forhold på svinekøds- og oksekødsmarkedet i Nordirland, bør der indføres en midlertidig ekstraordinær markedsstøtteforanstaltning svarende til dem, der er omhandlet i afdeling I i forordning (EF) nr. 1234/2007, og dem, der er vedtaget for Irland ved forordning (EF) nr. 94/2009.

(12)

Den ekstraordinære markedsstøtteforanstaltning bør bestå i en ordning for bortskaffelse af visse kreaturer, der er blokeret på bedrifter i Nordirland, hvor prøver fra andet kvæg har testet positive for et højt indhold af dioxiner og polychlorerede biphenyler (PCB). Der bør også fastsættes en ordning for bortskaffelse af oksekøds- og svinekødsprodukter, der er blokeret på slagterier i Det Forenede Kongerige, eller som er under deres ansvar og kontrol, og med hensyn til hvilke det er usikkert, i hvilket omfang de stammer fra kvæg eller svin fra bedrifter, som har anvendt forurenet foder.

(13)

Den ekstraordinære markedsstøtteforanstaltning bør derfor afhjælpe de stigende dyresundheds- og velfærdsrisici og samtidig udelukke muligheden for, at produkter fra dyr, der kan være stærkt forurenede, kommer til at indgå i fødevare- eller foderkæden. Foranstaltningen skal også forhindre, at markedet for okse- og svinekød i Nordirland kommer i en klart forringet konkurrenceposition i forhold til Irland på grund af de støtteregler, der er fastsat i bortskaffelsesordningen efter forordning (EF) nr. 94/2009 og i statsstøtteordningen N 643/2008.

(14)

Den ekstraordinære markedsstøtteforanstaltning bør delvis finansieres af EF. EF's bidrag til erstatningen bør udtrykkes som maksimale gennemsnitsbeløb pr. dyr eller ton okse- eller svinekød for en begrænset mængde af de pågældende produkter, mens myndighederne bør fastsætte erstatningens og dermed medfinansieringens størrelse baseret på dyrenes og produkternes markedsværdi, som der ydes erstatning for inden for bestemte grænser.

(15)

Myndighederne bør gennemføre al den kontrol og de overvågningsforanstaltninger, der kræves, for at den ekstraordinære foranstaltning i denne forordning kan blive anvendt korrekt, og de bør underrette Kommissionen herom.

(16)

Da myndighederne af dyrevelfærds-, folkesundheds- og markedsforsyningsårsager blev nødt til at påbegynde bortskaffelsen af dyrene og de pågældende produkter allerede den 14. februar 2009, som er datoen for Det Forenede Kongeriges anmodning, bør denne forordning anvendes fra samme dato.

(17)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

(1)

Efter offentliggørelsen af en videnskabelig undersøgelse i 2001 med titlen »Use of permanent hair dyes and bladder cancer risk« konkluderede Den Videnskabelige Komité for Kosmetiske Produkter og Andre Forbrugsvarer end Levnedsmidler, nu Den Videnskabelige Komité for Forbrugsvarer (i det følgende benævnt »komitéen«) (2), at de potentielle risici gav anledning til bekymring. Komitéen anbefalede, at Kommissionen tog yderligere skridt til at kontrollere anvendelsen af stoffer, der anvendes i hårfarvningsmidler.

(2)

Komitéen anbefalede endvidere en overordnet strategi for vurdering af sikkerheden af stoffer, der anvendes i hårfarvningsmidler, herunder krav om undersøgelse af sådanne stoffers potentielle genotoksicitet/mutagene egenskaber.

(3)

Som følge af udtalelserne fra komitéen aftalte Kommissionen sammen med medlemsstaterne og de berørte parter en overordnet strategi til regulering af stoffer, der anvendes i hårfarvningsmidler, ifølge hvilken industrien skal forelægge dokumentation omfattende videnskabelige oplysninger om stoffer, der anvendes i hårfarvningsmidler, som skal evalueres af komitéen.

(4)

Komitéen er nu ved at evaluere de stoffer, for hvilke der er forelagt ajourført sikkerhedsdokumentation. Komitéen har allerede afgivet endelige udtalelser om 17 stoffer, der anvendes i hårfarvningsmidler. Derfor kan den endelige regulering vedrørende disse stoffer, der anvendes i hårfarvningsmidler, finde sted på grundlag af evalueringerne.

(5)

Direktiv 76/768/EØF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(6)

Foranstaltningerne i dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Kosmetiske Produkter —

(1)

Den Europæiske Union har oprettet Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (fonden) for at vise solidaritet med befolkningen i katastroferamte regioner.

(2)

Den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 giver mulighed for at anvende fonden inden for et årligt loft på 1 mia. EUR.

(3)

Forordning (EF) nr. 2012/2002 indeholder de bestemmelser, hvorefter fonden kan anvendes.

(4)

Rumænien har fremsat anmodning om anvendelse af fonden i forbindelse med en katastrofe forårsaget af oversvømmelser. Kommissionen finder, at anmodningen opfylder betingelserne i artikel 2 i forordning (EF) nr. 2012/2002, og den foreslår derfor, at de tilsvarende bevillinger godkendes —