ISSN 1725-2520

Den Europæiske Unions

Tidende

L 67

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

52. årgang
12. marts 2009


Indhold

 

I   Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk

Side

 

 

FORORDNINGER

 

*

Rådets forordning (EF) nr. 188/2009 af 9. marts 2009 om afslutning af den delvise interimsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af håndbetjente palletrucks og væsentlige dele dertil med oprindelse i Folkerepublikken Kina

1

 

*

Rådets forordning (EF) nr. 189/2009 af 9. marts 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 1425/2006 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse sække og poser af plast med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Thailand og om afslutning af proceduren vedrørende importen af visse sække og poser af plast med oprindelse i Malaysia

5

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 190/2009 af 11. marts 2009 om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

7

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 191/2009 af 11. marts 2009 om fastsættelse af en tildelingskoefficient for udstedelse af importlicenser, der blev ansøgt om fra den 2. til den 6. marts 2009, for sukkerprodukter i forbindelse med toldkontingenter og præferenceaftaler

9

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 192/2009 af 11. marts 2009 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 177/2008 om fastlæggelse af en fælles ramme for virksomhedsregistre til statistiske formål for så vidt angår udveksling af fortrolige oplysninger mellem Kommissionen (Eurostat) og medlemsstaterne ( 1 )

14

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 193/2009 af 11. marts 2009 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af biodiesel med oprindelse i Amerikas Forenede Stater

22

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 194/2009 af 11. marts 2009 om indførelse af en midlertidig udligningstold på importen af biodiesel med oprindelse i Amerikas Forenede Stater

50

 

 

II   Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk

 

 

AFGØRELSER OG BESLUTNINGER

 

 

Kommissionen

 

 

2009/180/EF

 

*

Kommissionens beslutning af 11. marts 2009 om offentliggørelse, med forbehold, af standard EN 12312-9:2005 Lufthavnsudstyr — Specifikke krav — Del 9: Container-/palletudstyr i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/37/EF (meddelt under nummer K(2009) 1551)  ( 1 )

85

 

 

III   Retsakter vedtaget i henhold til traktaten om Den Europæiske Union

 

 

RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN

 

*

Rådets fælles aktion 2009/181/FUSP af 11. marts 2009 om udnævnelse af Den Europæiske Unions særlige repræsentant i Bosnien-Hercegovina

88

 

 

IV   Øvrige retsakter

 

 

DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE SAMARBEJDSOMRÅDE

 

 

Det Stående Udvalg for EFTA-staterne

 

*

Afgørelse truffet af EFTA-staternes Stående Udvalg nr. 5/2008/SU af 4. december 2008 om ændring af afgørelse nr. 5/2004/SU og nr. 1/2007/SU truffet af Det Stående Udvalg om fastsættelse af princippet om udgiftsdeling i forbindelse med EØS' finansielle mekanisme

93

 

 

Berigtigelser

 

*

Berigtigelse til Rådets direktiv 96/96/EF af 20. december 1996 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om teknisk kontrol med motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil (EFT L 46 af 17.2.1997)

95

 


 

(1)   EØS-relevant tekst

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


I Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk

FORORDNINGER

12.3.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 67/1


RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 188/2009

af 9. marts 2009

om afslutning af den delvise interimsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af håndbetjente palletrucks og væsentlige dele dertil med oprindelse i Folkerepublikken Kina

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1) (i det følgende benævnt »grundforordningen«), særlig artikel 11, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Kommissionen forelagt efter høring af det rådgivende udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

A.   PROCEDURE

1.   Gældende foranstaltninger

(1)

Efter en undersøgelse (i det følgende benævnt »den oprindelige undersøgelse«) indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 1174/2005 (2) en endelig antidumpingtold på importen af håndbetjente palletrucks og væsentlige dele dertil (i det følgende benævnt »HPT«) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (i det følgende benævnt »Kina«). I forbindelse med den oprindelige undersøgelse blev perioden fra 1. april 2003 til 31. marts 2004 anvendt som undersøgelsesperiode.

(2)

Rådet klarlagde ved forordning (EF) nr. 684/2008 (3) den oprindelige undersøgelses varedækning.

2.   Anmodning om fornyet undersøgelse

(3)

Denne delvise interimsundersøgelse blev indledt på grundlag af en anmodning og oplysninger indgivet af Yale (Hangzhou) Industrial Products Co. Ltd (i det følgende benævnt »Yale«), en eksportør fra Kina. Oplysningerne viste, at de omstændigheder, som ligger til grund for foranstaltningerne over for Yale, har ændret sig, og at disse ændringer er af varig karakter. Yale forelagde navnlig umiddelbare beviser for, at virksomheden opfylder kriterierne for markedsøkonomisk behandling, og at en sammenligning af den normale værdi baseret på virksomhedens egne omkostninger og priserne ved eksport til Fællesskabet ville medføre en dumpingmargen, som er betydeligt lavere end niveauet for de nuværende foranstaltninger. Det forekom derfor ikke at være nødvendigt at opretholde foranstaltningerne på det nuværende niveau, som blev fastsat på grundlag af den tidligere konstaterede dumping, for at afhjælpe dumpingen.

3.   Fornyet undersøgelse

(4)

Kommissionen fastslog efter høring af det rådgivende udvalg, at der forelå tilstrækkelige umiddelbare beviser til at berettige indledningen af en delvis interimsundersøgelse, og offentliggjorde en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (4) om indledning af en delvis interimsundersøgelse i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 3, begrænset til en undersøgelse af dumpingaspektet for så vidt angår Yale.

(5)

Undersøgelsen af dumping omfattede perioden fra 1. oktober 2006 til 30. september 2007 (i det følgende benævnt »den nye undersøgelsesperiode«).

(6)

Kommissionen underrettede officielt Yale samt repræsentanterne for Kina (i det følgende benævnt »det pågældende land«) og EF-erhvervsgrenen som defineret i forbindelse med den oprindelige undersøgelse om indledningen af undersøgelsen. De interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. Alle berørte parter, som anmodede om det og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(7)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til Yale, til de producenter i EF-erhvervsgrenen, som den vidste var berørt af sagen, til kendte producenter af HPT i Canada, som blev valgt som referenceland i forbindelse med den oprindelige undersøgelse, og til kendte producenter af HPT i Indien og Malaysia, som i forbindelse med den oprindelige undersøgelse blev nævnt som mulige alternative referencelande. Kommissionen sendte også et ansøgningsskema vedrørende markedsøkonomisk behandling til Yale.

(8)

Yale og en producent i EF-erhvervsgrenen fremsendte besvarelser af spørgeskemaerne samt bemærkninger og oplysninger.

(9)

Kommissionen indhentede og kontrollerede alle oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på markedsøkonomisk behandling og fastlæggelse af dumping, analyserede oplysningerne og aflagde kontrolbesøg hos følgende virksomheder:

Yale (Hangzhou) Industrial Products Co. Ltd, Hangzhou, Kina

Yale Industrial Products GmbH, Velbert, Tyskland.

B.   DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE

1.   Den pågældende vare

(10)

Definitionen af den pågældende vare er den samme som den, der blev benyttet i den oprindelige undersøgelse, som klarlagt ved forordning (EF) nr. 684/2008. Den pågældende vare er håndbetjente palletrucks, ikke-selvkørende, der anvendes til håndtering af materiale, som normalt er anbragt på paller, samt væsentlige dele dertil, dvs. chassis og hydraulisk anordning, med oprindelse i Kina, henhørende under KN-kode ex 8427 90 00 og ex 8431 20 00. I forbindelse med den i betragtning 1 omhandlede forordning om indførelse af den endelige antidumpingtold er håndbetjente palletrucks trucks på hjul med gaffelarme til at løfte og manøvrere paller, beregnet til at blive skubbet, trukket og styret manuelt på et glat, jævnt og hårdt underlag af en gående operatør, som anvender en bevægelig styrestang. Håndbetjente palletrucks er kun beregnet til at løfte materiale tilstrækkeligt til, at det kan transporteres, og det sker ved pumpebevægelser med styrestangen, og de har ikke andre yderligere funktioner eller anvendelser som f.eks. i) at transportere og at løfte materiale, således at det kan anbringes på et højere niveau, at anbringe materiale på lager (højtløftere), ii) at stable paller oven på hinanden (stablere), iii) at løfte materiale op til en arbejdsplatform (sakseløftere) eller iv) at løfte og veje materiale (truck med vejefunktion).

2.   Samme vare

(11)

Denne undersøgelse har vist, at HPT fremstillet i Kina af Yale og solgt på det kinesiske marked har samme grundliggende fysiske egenskaber og anvendelsesformål som dem, der eksporteres til Fællesskabet. De anses derfor for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

C.   RESULTATER AF UNDERSØGELSEN

1.   Markedsøkonomisk behandling

(12)

I henhold til i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), skal den normale værdi i antidumpingundersøgelser vedrørende import fra Kina fastsættes i overensstemmelse med samme artikels stk. 1 til 6 for de eksporterende producenter, der findes at opfylde kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), nemlig hvis sådanne eksporterende producenter har påvist, at de fremstiller og sælger samme vare på markedsøkonomiske vilkår. Til orientering er disse kriterier kort beskrevet herunder:

1)

Virksomhedernes beslutninger og udgifter afspejler markedsvilkårene uden nogen væsentlig statslig indgriben, og udgifterne skal afspejle markedsværdierne.

2)

Virksomheder skal have ét klart sæt regnskaber, som revideres uafhængigt i henhold til internationale regnskabsstandarder (i det følgende benævnt »IAS«) og anvendes til alle formål.

3)

Ingen væsentlige fordrejninger må være overført fra det tidligere ikke-markedsøkonomiske system.

4)

Retligt sikre og stabile forhold garanteres ved love om konkurs og ejerforhold.

5)

Valutaomregninger finder sted til markedskurs.

(13)

Yale anmodede om markedsøkonomisk behandling i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), og besvarede ansøgningsskemaet herom for eksporterende producenter inden for de fastsatte frister.

(14)

Kommissionen indhentede alle oplysninger, som den fandt nødvendige, og efterprøvede oplysningerne i ansøgningen om markedsøkonomisk behandling hos den pågældende virksomhed.

(15)

Yale påviste ikke, at virksomheden opfylder alle kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c). Virksomheden opfyldte ikke kriterium 1 og 2.

(16)

Hvad angår kriterium 1, blev det ved kontrolbesøget konstateret, at virksomhedens vedtægter omfattede udtrykkelige restriktioner for hjemmemarkedssalget, dvs. at virksomheden var forpligtet til at sælge hele sin produktion på oversøiske markeder. Yale hævdede, at disse restriktioner reelt aldrig havde spillet nogen rolle, da virksomheden havde et begrænset salg på hjemmemarkedet i UP. Ikke desto mindre kunne virksomheden ikke forelægge konkrete beviser for, at den rent faktisk eller retligt ikke var underlagt de førnævnte restriktioner i vedtægterne. Desuden blev der ved kontrolbesøget fundet beviser for statslig indgriben i virksomhedens beslutninger vedrørende eksportsalg. Det blev afsløret, at Yale siden 2002 havde nydt godt af en nedsættelse af indkomstskatten på 50 %. Denne skattelettelse har hjemmel i de relevante gennemførelsesbestemmelser i skattelovgivningen for virksomheder, som der er investeret udenlandsk kapital i, af udenlandske virksomheder. Reglerne bestemmer, at eksportorienterede virksomheder, som der er investeret udenlandsk kapital i — som f.eks. Yale — og hvis eksportsalg udgør mindst 70 % af det årlige salg, er berettiget til en skattelempelse på 50 % efter udløb af perioden med nedsættelse af virksomhedens indkomstskat. Det fremgår af ovenstående, at Yale ikke udelukkende træffer forretningsbeslutninger vedrørende eksportsalg på grundlag af markedssignaler, som afspejler udbud og efterspørgsel. Der er en betydelig statslig indgriben i virksomhedens forretningsbeslutninger i form af tildeling af visse skattefordele på den udtrykkelige betingelse, at den træffer bestemte forretningsbeslutninger med hensyn til hjemmemarkeds- og eksportsalg. Under hensyntagen til ovenstående blev det derfor konkluderet, at virksomheden ikke har påvist, at den opfylder kriterium 1.

(17)

Med hensyn til kriterium 2 blev det ved kontrolbesøget konstateret, at grundlæggende internationale standarder for regnskabsføring var blevet tilsidesat (f.eks. periodiseringsprincippet, principper for valutaomregning, mangel på pålidelig fremstilling af den finansielle situation og brug af regnskaber, som kun var udarbejdet med henblik på undersøgelsen) både i regnskaberne og i revisionsleddet, hvilket rejste tvivl om pålideligheden af virksomhedens regnskaber. Det blev derfor konkluderet, at virksomheden ikke havde påvist, at den opfyldte kriterium 2.

(18)

Yale og EF-erhvervsgrenen fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til ovennævnte undersøgelsesresultater. Yale fremsatte ikke specifikke bemærkninger til ovennævnte undersøgelsesresultater, hvorimod en af producenterne i EF-erhvervsgrenen fremsatte en række generelle bemærkninger.

(19)

På denne baggrund blev det konkluderet, at Yale ikke har dokumenteret, at alle kravene i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), er opfyldt, og virksomheden kunne dermed ikke indrømmes markedsøkonomisk behandling.

2.   Individuel behandling

(20)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), fastsættes der eventuelt en landsdækkende told for lande henhørende under nævnte artikel undtagen i tilfælde, hvor virksomheder kan påvise, at de opfylder alle kriterierne i grundforordningens artikel 9, stk. 5, og således kan indrømmes individuel behandling.

(21)

Yale anmodede også om individuel behandling i tilfælde af, at der ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling.

(22)

Det blev på grundlag af de foreliggende oplysninger konstateret, at virksomheden ikke opfyldte kriterierne for individuel behandling, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 5. Som omhandlet i betragtning 16 blev det ved kontrolbesøget navnlig afsløret, at virksomheden ikke frit kunne fastsætte sine eksportmængder og salgsvilkår. Som beskrevet ovenfor var virksomhedens beslutninger med hensyn til hjemmemarkeds- og eksportsalg påvirket af statslige salgsrestriktioner fastsat i virksomhedens vedtægter. Det blev derfor konkluderet, at virksomheden ikke kunne indrømmes individuel behandling.

3.   Dumpingmargin i undersøgelsesperioden

(23)

Som beskrevet i betragtning 18 og 22 blev Yale hverken indrømmet markedsøkonomisk behandling eller individuel behandling. Yales situation er således uændret set i forhold til den oprindelige undersøgelse. I den forbindelse mindes der om, at denne undersøgelse som omhandlet i betragtning 4 er begrænset til en undersøgelse af dumpingaspektet for så vidt angår Yale. Da der ikke indrømmes hverken markedsøkonomisk behandling eller individuel behandling, kan der således ikke fastsættes en ny — højere eller lavere — dumpingmargen for Yale i forbindelse med denne undersøgelse. Sluttelig skal det bemærkes, at i forbindelse med den oprindelige undersøgelse var Yale en kendt eksporterende producent i Kina, som Kommissionen officielt underrettede på tidspunktet for indledning af den oprindelige undersøgelse, men som ikke var samarbejdsvillig. I forbindelse med den oprindelige undersøgelse var fem eksporterende producenter samarbejdsvillige, og en af dem blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, mens fire blev indrømmet individuel behandling. Yales dumpingmargen var den samme som den landsdækkende dumpingmargen for alle eksportører, som ikke samarbejdede i forbindelse med den oprindelige undersøgelse.

D.   AFSLUTNING AF DEN FORNYEDE UNDERSØGELSE

(24)

Som konsekvens af undersøgelsesresultaterne bør undersøgelsen afsluttes, uden at der ændres på den toldsats, der anvendes over for Yale, som fortsat bør være den endelige antidumpingtoldsats, som blev fastsat som et resultat af den oprindelige undersøgelse, dvs. 46,7 %.

E.   OFFENTLIGGØRELSE

(25)

De interesserede parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, som ligger til grund for at afslutte den fornyede undersøgelse og opretholde de gældende antidumpingforanstaltninger på importen af HPT fremstillet af Yale.

(26)

Alle berørte parter fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger. De modtagne bemærkninger var ikke af en sådan art, at de kunne ændre ved ovennævnte konklusioner.

(27)

Efter offentliggørelsen hævdede Yale, at virksomheden burde indrømmes individuel behandling. Virksomhedens argumenter var dog ikke tilstrækkeligt underbyggede og kunne ikke rokke ved resultaterne af undersøgelsen, jf. betragtning 16 og 22. Ved et brev til Kommissionen af 22. januar 2009 trak Yale desuden sin anmodning om en delvis interimsundersøgelse tilbage.

(28)

Denne undersøgelse bør derfor afsluttes, uden at der foretages ændringer i forordning (EF) nr. 1174/2005 —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Den delvise interimsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af håndbetjente palletrucks og væsentlige dele dertil med oprindelse i Folkerepublikken Kina, som blev indledt i medfør af artikel 11, stk. 3, i forordning (EF) nr. 384/96, afsluttes uden ændring af de gældende antidumpingforanstaltninger.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 9. marts 2009.

På Rådets vegne

P. NEČAS

Formand


(1)  EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1.

(2)  EUT L 189 af 21.7.2005, s. 1.

(3)  EUT L 192 af 19.7.2008, s. 1.

(4)  EUT C 308 af 19.12.2007, s. 15.


12.3.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 67/5


RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 189/2009

af 9. marts 2009

om ændring af forordning (EF) nr. 1425/2006 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse sække og poser af plast med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Thailand og om afslutning af proceduren vedrørende importen af visse sække og poser af plast med oprindelse i Malaysia

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 384/1996 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1) (»grundforordningen«),

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1425/2006 (2), særlig artikel 2,

under henvisning til forslag forelagt af Kommissionen efter høring af det rådgivende udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

A.   TIDLIGERE PROCEDURE

(1)

Rådet indførte ved forordning (EF) nr. 1425/2006 en endelig antidumpingtold på importen til Fællesskabet af visse sække og poser af plast henhørende under KN-kode ex 3923 21 00 (TARIC-kode 3923210020), ex 3923 29 10 (TARIC-kode 3923291020) og ex 3923 29 90 (TARIC-kode 3923299020) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«) og Thailand. I betragtning af det store antal samarbejdende eksporterende producenter i den undersøgelse, der lå til grund for indførelsen af antidumpingtolden (herefter benævnt »den oprindelige undersøgelse«), blev der udtaget en stikprøve af kinesiske og thailandske eksporterende producenter, og der blev fastsat individuelle toldsatser på mellem 4,8 % og 14,3 % for de virksomheder, som indgik i stikprøverne, mens andre samarbejdende virksomheder, som ikke indgik i stikprøven, blev pålagt en toldsats på 8,4 % for Kina og 7,9 % for Thailand. Der blev fastsat en toldsats på 28,8 % for Kina og 14,3 % for Thailand for virksomheder, der enten ikke gav sig til kende, eller som ikke samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen.

(2)

Det er fastsat i artikel 2 i forordning (EF) nr. 1425/2006, at hvis en ny eksporterende producent i Kina eller Thailand over for Kommissionen fremlægger tilstrækkelig dokumentation for, at:

den pågældende virksomhed ikke eksporterede de i artikel 1, stk. 1, i nævnte forordning omhandlede varer til Fællesskabet i undersøgelsesperioden (1. april 2004 til 31. marts 2005) (herefter benævnt »undersøgelsesperioden«) (det første kriterium),

producenten ikke er forretningsmæssigt forbundet med nogen af de eksportører eller producenter i Kina eller Thailand, som er genstand for de ved nævnte forordning indførte antidumpingforanstaltninger (det andet kriterium), og

virksomheden faktisk har eksporteret de pågældende varer til Fællesskabet efter den undersøgelsesperiode, der ligger til grund for foranstaltningerne, eller har indgået en uigenkaldelig kontraktmæssig forpligtelse til at eksportere en væsentlig mængde til Fællesskabet (det tredje kriterium),

kan artikel 1 i nævnte forordning ændres ved at tildele den nye eksporterende producent den toldsats, der gælder for de samarbejdende virksomheder, der ikke indgik i stikprøven, dvs. 8,4 % for kinesiske virksomheder og 7,9 % for thailandske virksomheder.

B.   ANMODNINGER OM STATUS SOM NY EKSPORTERENDE PRODUCENT

(3)

Syv virksomheder (fem kinesiske og to thailandske) har ansøgt om indrømmelse af samme behandling som de samarbejdende virksomheder i den oprindelige undersøgelse, der ikke var omfattet af stikprøven (herefter benævnt »behandling som ny eksporterende producent«).

(4)

Der blev foretaget en undersøgelse med henblik på at fastslå, om de syv ansøgere opfylder kriterierne for at blive indrømmet behandling som nye eksporterende producenter, jf. artikel 2 i forordning (EF) nr. 1425/2006.

(5)

Der blev udsendt et ansøgningsskema til alle syv ansøgere, som desuden blev anmodet om at fremlægge dokumentation for, at de opfylder ovennævnte tre kriterier.

(6)

To kinesiske virksomheder, der anmodede om behandling som ny eksporterende producent, fremlagde ikke de nødvendige oplysninger. Det var derfor ikke muligt at kontrollere, om disse virksomheder opfyldte kriterierne i artikel 2 i forordning (EF) nr. 1425/2006, og deres anmodninger måtte afvises.

(7)

En thailandsk virksomhed fremlagde vildledende oplysninger, og dens anmodning måtte derfor afvises.

(8)

En thailandsk virksomhed eksporterede den pågældende vare til Fællesskabet i undersøgelsesperioden. Den opfyldte derfor ikke det første kriterium, og anmodningen måtte derfor afvises.

(9)

De sidste tre eksporterende producenter fra Kina fremlagde dokumentation, der ansås som fyldestgørende med henblik på at vise, at de opfylder kriterierne i artikel 2 i forordning (EF) nr. 1425/2006, hvormed de kan tildeles den toldsats for de samarbejdende virksomheder, der ikke indgik i stikprøven (dvs. 8,4 % for kinesiske selskaber), og de tilføjes derfor til listen over eksporterende producenter i bilag I til forordning (EF) nr. 1425/2006.

(10)

Ansøgerne og EF-erhvervsgrenen blev underrettet om resultaterne af undersøgelsen og fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger.

(11)

Alle argumenter og indlæg fra de interesserede parter er blevet undersøgt og taget i betragtning, når det var berettiget —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Følgende virksomheder føjes til listen over producenter i Folkerepublikken Kina i bilag I til forordning (EF) nr. 1425/2006:

Virksomhed

By

Huiyang Kanlun Polyethylene Manufacture Factory

Huizhou

Bao Xiang Plastic Bag Manufacturing (Shenzhen) Co., Ltd.

Shenzhen

Quanzhou Polywin Packaging Co. Ltd.

Nanan

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 9. marts 2009.

På Rådets vegne

P. NEČAS

Formand


(1)  EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1.

(2)  EUT L 270 af 29.9.2006, s. 4.


12.3.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 67/7


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 190/2009

af 11. marts 2009

om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1580/2007 af 21. december 2007 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96, (EF) nr. 2201/96 og (EF) nr. 1182/2007 vedrørende frugt og grøntsager (2), og

ud fra følgende betragtninger:

Ved forordning (EF) nr. 1580/2007 fastsættes der, på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden, kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XV til nævnte forordning —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier som omhandlet i artikel 138 i forordning (EF) nr. 1580/2007 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 12. marts 2009.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 11. marts 2009.

På Kommissionens vegne

Jean-Luc DEMARTY

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 350 af 31.12.2007, s. 1.


BILAG

Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

(EUR/100 kg)

KN-kode

Tredjelandskode (1)

Fast importværdi

0702 00 00

JO

78,3

MA

64,4

TN

134,4

TR

101,2

ZZ

94,6

0707 00 05

EG

147,3

JO

166,9

MA

93,4

MK

133,4

TR

147,6

ZZ

137,7

0709 90 70

JO

249,0

MA

58,8

TR

90,4

ZZ

132,7

0709 90 80

EG

74,5

ZZ

74,5

0805 10 20

EG

42,0

IL

52,8

MA

45,2

TN

56,6

TR

62,9

ZZ

51,9

0805 50 10

EG

51,3

MA

61,0

TR

46,2

ZZ

52,8

0808 10 80

AR

103,2

CA

86,3

CL

100,5

CN

85,4

MK

22,7

US

119,3

UY

68,9

ZZ

83,8

0808 20 50

AR

81,0

CL

144,0

CN

46,0

US

105,7

ZA

97,6

ZZ

94,9


(1)  Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1833/2006 (EUT L 354 af 14.12.2006, s. 19). Koden »ZZ« = »anden oprindelse«.


12.3.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 67/9


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 191/2009

af 11. marts 2009

om fastsættelse af en tildelingskoefficient for udstedelse af importlicenser, der blev ansøgt om fra den 2. til den 6. marts 2009, for sukkerprodukter i forbindelse med toldkontingenter og præferenceaftaler

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 950/2006 af 28. juni 2006 om gennemførelsesbestemmelser for produktionsåret 2006/07, 2007/08 og 2008/09 for import og raffinering af sukkerprodukter i forbindelse med visse toldkontingenter og præferenceaftaler (2), særlig artikel 5, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I perioden fra den 2. til den 6. marts 2009 blev der indgivet importlicensansøgninger til myndighederne i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 950/2006 og/eller Rådets forordning (EF) nr. 508/2007 af 7. maj 2007 om åbning af toldkontingenter for import til Bulgarien og Rumænien af rårørsukker til raffinering i produktionsårene 2006/07, 2007/08 og 2008/09 (3) for en samlet mængde, der svarer til eller overstiger den disponible mængde for løbenummer 09.4341 (2008-2009).

(2)

Kommissionen bør derfor fastsætte en tildelingskoefficient, så der kan udstedes licenser i forhold til den disponible mængde, og/eller den bør underrette medlemsstaterne, når grænsen er nået —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

For de importlicensansøgninger, der blev indgivet fra den 2. til den 6. marts 2009 i henhold til artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 950/2006 og/eller artikel 3 i forordning (EF) nr. 508/2007, udstedes der licenser inden for de mængder, der er anført i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 11. marts 2009.

På Kommissionens vegne

Jean-Luc DEMARTY

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 178 af 1.7.2006, s. 1.

(3)  EUT L 122 af 11.5.2007, s. 1.


BILAG

Præferencesukker AVS-Indien

Kapitel IV i forordning (EF) nr. 950/2006

Produktionsåret 2008/09

Løbenummer

Land

%, der skal udstedes licens for af de mængder, der blev ansøgt om i ugen 2.3.2009-6.3.2009

Grænse

09.4331

Barbados

100

 

09.4332

Belize

0

Nået

09.4333

Côte d’Ivoire

100

 

09.4334

Republikken Congo

100

 

09.4335

Fidji

100

 

09.4336

Guyana

100

 

09.4337

Indien

0

Nået

09.4338

Jamaica

100

 

09.4339

Kenya

100

 

09.4340

Madagaskar

100

 

09.4341

Malawi

53,3492

Nået

09.4342

Mauritius

100

 

09.4343

Mozambique

0

Nået

09.4344

Saint Christopher og Nevis

 

09.4345

Surinam

 

09.4346

Swaziland

0

Nået

09.4347

Tanzania

100

 

09.4348

Trinidad og Tobago

100

 

09.4349

Uganda

 

09.4350

Zambia

100

 

09.4351

Zimbabwe

0

Nået


Præferencesukker AVS-Indien

Kapitel IV i forordning (EF) nr. 950/2006

Produktionsåret juli-september 2009

Løbenummer

Land

%, der skal udstedes licens for af de mængder, der blev ansøgt om i ugen 2.3.2009-6.3.2009

Grænse

09.4331

Barbados

 

09.4332

Belize

100

 

09.4333

Côte d’Ivoire

 

09.4334

Republikken Congo

 

09.4335

Fidji

 

09.4336

Guyana

 

09.4337

Indien

0

Nået

09.4338

Jamaica

 

09.4339

Kenya

 

09.4340

Madagaskar

 

09.4341

Malawi

 

09.4342

Mauritius

 

09.4343

Mozambique

100

 

09.4344

Saint Christopher og Nevis

 

09.4345

Surinam

 

09.4346

Swaziland

100

 

09.4347

Tanzania

 

09.4348

Trinidad og Tobago

 

09.4349

Uganda

 

09.4350

Zambia

 

09.4351

Zimbabwe

0

Nået


Supplerende sukker

Kapitel V i forordning (EF) nr. 950/2006

Produktionsåret 2008/09

Løbenummer

Land

%, der skal udstedes licens for af de mængder, der blev ansøgt om i ugen 2.3.2009-6.3.2009

Grænse

09.4315

Indien

 

09.4316

Lande, der har undertegnet AVS-protokollen

 


CXL-indrømmelsessukker

Kapitel VI i forordning (EF) nr. 950/2006

Produktionsåret 2008/09

Løbenummer

Land

%, der skal udstedes licens for af de mængder, der blev ansøgt om i ugen 2.3.2009-6.3.2009

Grænse

09.4317

Australien

0

Nået

09.4318

Brasilien

0

Nået

09.4319

Cuba

0

Nået

09.4320

Andre tredjelande

0

Nået


Balkan-sukker

Kapitel VII i forordning (EF) nr. 950/2006

Produktionsåret 2008/09

Løbenummer

Land

%, der skal udstedes licens for af de mængder, der blev ansøgt om i ugen 2.3.2009-6.3.2009

Grænse

09.4324

Albanien

100

 

09.4325

Bosnien-Hercegovina

0

Nået

09.4326

Serbien og Kosovo (1)

100

 

09.4327

Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien

100

 

09.4328

Kroatien

100

 


Sukker — undtagelsesvis import og import til industrien

Kapitel VIII i forordning (EF) nr. 950/2006

Produktionsåret 2008/09

Løbenummer

Type

%, der skal udstedes licens for af de mængder, der blev ansøgt om i ugen 2.3.2009-6.3.2009

Grænse

09.4380

Undtagelsesvis

 

09.4390

Industrien

100

 


Supplerende ØPA-sukker

Kapitel VIIIa i forordning (EF) nr. 950/2006

Produktionsåret 2008/09

Løbenummer

Land

%, der skal udstedes licens for af de mængder, der blev ansøgt om i ugen 2.3.2009-6.3.2009

Grænse

09.4431

Comorerne, Madagaskar, Mauritius, Seychellerne, Zambia, Zimbabwe

100

 

09.4432

Burundi, Kenya, Rwanda, Tanzania, Uganda

100

 

09.4433

Swaziland

100

 

09.4434

Mozambique

0

Nået

09.4435

Antigua og Barbuda, Bahamas, Barbados, Belize, Dominica, Den Dominikanske Republik, Grenada, Guyana, Haiti, Jamaica, Saint Christopher og Nevis, Saint Lucia, Saint Vincent og The Grenadines, Surinam, Trinidad & Tobago

0

Nået

09.4436

Den Dominikanske Republik

0

Nået

09.4437

Fiji, Papua-Ny Guinea

100

 


Import af sukker i forbindelse med de midlertidige toldkontingenter for Bulgarien og Rumænien

Artikel 1 i forordning (EF) nr. 508/2007

Produktionsåret 2008/09

Løbenummer

Type

%, der skal udstedes licens for af de mængder, der blev ansøgt om i ugen 2.3.2009-6.3.2009

Grænse

09.4365

Bulgarien

0

Nået

09.4366

Rumænien

100

 


(1)  Som fastlagt ved FN's Sikkerhedsråds resolution 1244 af 10. juni 1999.


12.3.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 67/14


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 192/2009

af 11. marts 2009

om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 177/2008 om fastlæggelse af en fælles ramme for virksomhedsregistre til statistiske formål for så vidt angår udveksling af fortrolige oplysninger mellem Kommissionen (Eurostat) og medlemsstaterne

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 177/2008 af 20. februar 2008 om fastlæggelse af en fælles ramme for virksomhedsregistre til statistiske formål og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 2186/93 (1), særlig artikel 11, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved forordning (EF) nr. 177/2008 fastlægges en ny fælles ramme for virksomhedsregistre udelukkende til statistiske formål for at sikre en harmoniseret udvikling af virksomhedsregistre.

(2)

I henhold til artikel 11 i forordning (EF) nr. 177/2008 er det nødvendigt at fastlægge formatet, sikkerheds- og fortrolighedsforanstaltningerne samt proceduren for indberetning af data om individuelle enheder til Kommissionen (Eurostat) og for fremsendelse af data om multinationale grupper af foretagender til de relevante nationale myndigheder.

(3)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for det Statistiske Program, der er nedsat ved Rådets afgørelse 89/382/EØF, Euratom (2) —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Format

Kommissionen (Eurostat) og de relevante nationale myndigheder fremsender de data, som er omhandlet i artikel 11 i forordning (EF) nr. 177/2008, i det format, som er fastlagt i del A i bilaget til nærværende forordning.

I forbindelse med alle dataleverancer leverer Kommissionen (Eurostat) og de relevante nationale myndigheder de nødvendige metadata i elektronisk form i overensstemmelse med det europæiske statistiske systems standarder og i henhold til den struktur, som er fastlagt i den seneste udgave af Eurostats håndbog med vejledende retningslinjer for virksomhedsregistre, som kan rekvireres hos Kommissionen (Eurostat).

Artikel 2

Fortrolighedsforanstaltninger

1.   Data, som Kommissionen (Eurostat) har modtaget fra de relevante nationale myndigheder eller fra andre kilder, lagres i et fællesskabsregister over multinationale grupper af foretagender og tilknyttede enheder (herefter benævnt »EuroGroups-registret«).

2.   Når de relevante nationale myndigheder i overensstemmelse med artikel 11, stk. 1, i forordning (EF) nr. 177/2008 fremsender data til Kommissionen (Eurostat), mærker de data, som i henhold til national lovgivning er fortrolige.

3.   For at sikre et sammenhængende sæt data sender Kommissionen (Eurostat) udelukkende til statistiske formål de relevante nationale myndigheder i medlemsstaterne, undtagen myndighederne i det indberettende land, de data, som er omhandlet i bilagets del B, herunder data forsynet med fortrolighedsetiketter, vedrørende multinationale grupper af foretagender og dertil knyttede enheder, når mindst en enhed i gruppen er beliggende inden for den pågældende medlemsstats område.

Artikel 3

Sikkerhedsforanstaltninger

Kommissionen (Eurostat) og de relevante nationale myndigheder lagrer de data, som de nationale myndigheder i overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, har mærket som fortrolige, på et sikkert område, hvortil der er begrænset og kontrolleret adgang. De relevante nationale myndigheder skal på forlangende oplyse Kommissionen (Eurostat) om de sikkerhedsforanstaltninger, der er truffet i den pågældende medlemsstat. Kommissionen (Eurostat) videregiver disse oplysninger til de øvrige medlemsstater. Kommissionen (Eurostat) oplyser tilsvarende de nationale myndigheder om sine sikkerhedsforanstaltninger.

Dataene sendes i krypteret form via det sikre medium, som Kommissionen (Eurostat) benytter til udveksling af fortrolige data.

Artikel 4

Procedure for fremsendelse af data

1.   Udvekslingen af data og metadata i henhold til denne forordning sker i elektronisk form mellem de relevante nationale myndigheder og Kommissionen (Eurostat). Ved fremsendelsen af data anvendes en af Kommissionen (Eurostat) fastlagt udvekslingsstandard. Data sendes elektronisk og uploades til Kommissionens (Eurostats) centrale dataportal.

2.   Medlemsstaterne anvender de af Kommissionen (Eurostat) fastsatte dataudvekslingsstandarder og retningslinjer i overensstemmelse med kravene i nærværende forordning.

Artikel 5

Ikrafttrædelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 11. marts 2009.

På Kommissionens vegne

Joaquín ALMUNIA

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 61 af 5.3.2008, s. 6.

(2)  EFT L 181 af 28.6.1989, s. 47.


BILAG

A.   DATAENES STRUKTUR OG FORMAT VED FREMSENDELSEN

1.   Indledning

Det er vigtigt, at datasættenes struktur er standardiseret, hvis databehandlingen skal være effektiv. Standardisering er nødvendig, for at dataene kan være i overensstemmelse med de dataudvekslingsstandarder, der er fastsat af Kommissionen (Eurostat).

Dataene sendes som et datasæt.

Ved fremsendelse af fortrolige data anføres den faktiske værdi i værdifeltet, og i overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, forsynes dataene med en etikette, der angiver, at dataene er fortrolige.

Pengebeløb angives i tusind nationale valutaenheder (i euro for lande i euroområdet). Lande, som er ved at indføre euroen, skal fra det år, hvor de går over til euroen, angive pengebeløb i euro og ikke i national valuta.

2.   Datasætidentifikator

Alle datasæt, som Kommissionen (Eurostat) og de nationale myndigheder fremsender, identificeres efter den navngivningskonvention, som er fastlagt i den detaljerede dokumentation og vejledning om udvekslingsstandarder, som Kommissionen (Eurostat) stiller til rådighed.

3.   Datasæt, datastruktur og definition af felter

Dette afsnit vedrører indholdet af de datasæt, som Kommissionen (Eurostat) og de nationale myndigheder fremsender. De tekniske betegnelser, strukturen, felterne, koderne og attributterne, som skal anvendes i datasættene, fremgår af den seneste udgave af Eurostats håndbog med vejledende retningslinjer for virksomhedsregistre, der er omtalt i artikel 7 i forordning (EF) nr. 177/2008.

Behandlingen af data i EuroGroups-registret er en cyklisk proces, som Kommissionen (Eurostat) indleder centralt. Ved afslutningen af hver cyklus foreligger et populationsgrundlag, som står til rådighed for statistikproducenterne i medlemsstaterne.

Ved begyndelsen af hver cyklus sender Kommissionen (Eurostat) datasæt med metadata, f.eks. NACE-nomenklaturen, til de relevante nationale statistiske myndigheder for at sikre, at alle medlemsstater råder over og anvender samme metadata.

3.1.   Første udveksling af data

Den første udveksling af data finder sted, efter at bearbejdningen af nye data om retlige enheder, som private leverandører af grundlæggende registerdata har leveret, er blevet påbegyndt. Er der mere end én dataleverandør, samordnes data om samme retlige enheder. Kommissionen (Eurostat) sender de nationale statistiske myndigheder følgende datasæt med oplysninger om resultaterne af denne samordning og oplysninger om de retlige enheder. De nationale statistiske myndigheder korrigerer og kompletterer disse datasæt og forsyner dem med fortrolighedsetiketter, hvorefter de returneres.

Datasæt med resultaterne af samordningen

Indhold

Identifikationsnummer (1.1)

Navn (1.2a)

Momsregistreringsnummer eller, hvis dette ikke er muligt, andet administrativt identifikationsnummer (1.3)


Datasæt med oplysninger om de retlige enheder

Indhold

Identifikationsnummer (1.1)

Navn (1.2a)

Fuldstændig adresse inkl. postnummer (1.2b)

Valgfrit: Telefon- og telefaxnummer, e-post-adresse og oplysninger, der gør det muligt at indsamle data elektronisk (1.2c)

Momsregistreringsnummer eller, hvis dette ikke er muligt, andet administrativt identifikationsnummer (1.3)

Oprettelsesdato for juridiske personer eller dato for administrativ godkendelse som erhvervsdrivende for fysiske personer (1.4)

Dato, fra hvilken den retlige enhed ophørte med at være en del af et foretagende (som specificeret i 3.3) (1.5)

Retlig form (1.6)

Reference til registret over erhvervsdrivende i EF-samhandelen og til toldregistre eller registret over erhvervsdrivende i handelen med tredjelande (1.7a)

Valgfrit: Reference til balancedata, til betalingsbalanceregistret eller til registret over udenlandske direkte investeringer samt til landbrugsregistret (1.7b)

Identifikationsnummer for den trunkerede gruppe af foretagender, hvortil enheden hører (1.8)

3.2.   Integrering af datakilder fra forskellige medlemsstater

Det næste skridt i bearbejdningen af data er integreringen af data fra forskellige medlemsstater, der sker centralt i Kommissionen (Eurostat). Disse data omhandler kontrol og ejerskabsforhold vedrørende de retlige enheder og den statistiske enhed foretagendet, som defineres af medlemsstaterne og kan bestå af en eller flere retlige enheder. Kommissionen (Eurostat) fremsender resultaterne af denne integrering af data til de nationale statistiske myndigheder, som returnerer datasættene med de korrigerede og kompletterede oplysninger, herunder også data forsynet med fortrolighedsetiketter.

Datasæt med oplysninger om kontrol og ejerskabsforhold vedrørende enhederne

Indhold

Identifikationsnumre for de residente retlige enheder, som kontrolleres af den retlige enhed (1.11a)

Identifikationsnummer for den residente retlige enhed, som kontrollerer den retlige enhed (1.11b)

Registreringslande for de ikke residente retlige enheder, som kontrolleres af den retlige enhed (1.12a)

Identifikationsnumre eller navne og adresser for de ikke residente retlige enheder, som kontrolleres af den retlige enhed (1.12a)

Betinget: Momsnumre for de ikke residente retlige enheder, som kontrolleres af den retlige enhed (1.12b)

Registreringsland for den ikke residente retlige enhed, som kontrollerer den retlige enhed (1.13a)

Identifikationsnummer eller navn og adresse for den ikke residente retlige enhed, som kontrollerer den retlige enhed (1.13a)

Betinget: Momsnummer for den ikke residente retlige enhed, som kontrollerer den retlige enhed (1.13b)

Betinget: Identifikationsnumre for og andele (%) i residente retlige enheder, der ejes af den retlige enhed (1.14a)

Betinget: Identifikationsnumre for og andele (%), som indehaves af residente retlige enheder, der ejer den retlige enhed (1.14b)

Betinget: Betinget:

Identifikationsnumre eller navne og adresser for og andele (%) i de ikke residente retlige enheder, som ejes af den retlige enhed (1.15)

Momsnumre for de ikke residente retlige enheder, som ejes af den retlige enhed (1.15)

Betinget: Registreringslande for de ikke residente retlige enheder, som ejer den retlige enhed (1.16)

Identifikationsnumre eller navne og adresser for og andele (%), som indehaves af de ikke residente retlige enheder, der ejer den retlige enhed (1.16)

Momsnumre for de ikke residente retlige enheder, der ejer den retlige enhed (1.16)


Datasæt med oplysninger om trunkerede grupper af foretagender

Indhold

Identity number (3.1)

Navn (3.2a)

Valgfrit: Postadresse, e-post-adresse, webadresse (3.2b)

Identifikationsnummer/numre for den/de retlige enhed(er), som foretagendet består af (3.3)

Dato for påbegyndelse af aktiviteterne (3.4)

Dato for aktiviteternes endelige ophør (3.5)

Hovedaktiviteten på 4-cifret niveau i NACE (3.6)

Betinget: Eventuelle biaktiviteter på 4-cifret niveau i NACE (3.7)

Antal beskæftigede (3.8)

Antal ansatte (3.9a)

Valgfrit: Antal ansatte i fuldtidsækvivalenter (3.9b)

Omsætning (3.10a og valgfrit: 3.10b)

Institutionel sektor og delsektor i henhold til det europæiske nationalregnskabssystem (3.11)

Identifikationsnummer for den trunkerede gruppe af foretagender (4.1), hvortil enheden hører (3.12)

3.3.   Sammenstilling af data om trunkerede og globale grupper af foretagender

Næste etape er sammenstilling af data om trunkerede grupper af foretagender og globale grupper af foretagender. Kommissionen (Eurostat) fremsender resultaterne af denne sammenstilling af data til de nationale statistiske myndigheder, som returnerer datasættene med de korrigerede og kompletterede oplysninger, herunder også data forsynet med fortrolighedsetiketter.

Som afslutning på cyklussen fremsender Kommissionen (Eurostat) resultaterne af den endelige sammenstilling af de trunkerede og globale data om grupper af foretagender til de nationale statistiske myndigheder. Kommissionen (Eurostat) fremsender kun de data, der er omhandlet i dette bilags del B til de nationale statistiske myndigheder, undtagen til det statistiske kontor i det indberettende land.

Datasæt med oplysninger om globale grupper af foretagender

Indhold

Identifikationsnummer for den globale gruppe (4.11)

Den globale gruppes navn (4.12a)

Valgfrit: Det globale hovedsædes registreringsland, postadresse, e-post-adresse og webadresse (4.12b)

Identifikationsnummer for hovedforetagendet i den globale gruppe, hvis hovedforetagendet er resident (4.13a)

Registreringsland for hovedforetagendet i den globale gruppe, hvis hovedforetagendet er ikke resident (4.13a)

Valgfrit: Identifikationsnummer eller navn og adresse for hovedforetagendet i den globale gruppe, hvis hovedforetagendet er ikke resident

Valgfrit: Antal beskæftigede globalt (4.14)

Valgfrit: Konsolideret global omsætning (4.15)

Valgfrit: Det globale beslutningscenters hjemstedsland (4.16)

Valgfrit: Lande, hvor foretagender eller lokale enheder er beliggende (4.17)


Datasæt med oplysninger om trunkerede grupper af foretagender

Indhold

Identifikationsnummer for den trunkerede gruppe (4.1)

Den trunkerede gruppes navn (4.2a)

Valgfrit: Det trunkerede hovedsædes postadresse, e-post-adresse og webadresse (4.2b)

Betinget: Identifikationsnummer for hovedforetagendet i den trunkerede gruppe (4.3)

Gruppe af foretagender efter type (4.4)

Dato for etablering af den trunkerede gruppe (4.5)

Dato for den trunkerede gruppes ophør (4.6)

Den trunkerede gruppes hovedaktivitet på 2-cifret niveau i NACE (4.7)

Valgfrit: Den trunkerede gruppes biaktiviteter på 2-cifret niveau i NACE (4.8)

Antal beskæftigede i den trunkerede gruppe (4.9)

Valgfrit: Konsolideret omsætning (4.10)

Dato for sammenslutning med den trunkerede gruppe (af retlige enheder) (1.9)

Dato for udskillelse fra den trunkerede gruppe (af retlige enheder) (1.10)

B.   DATA, SOM SKAL FREMSENDES I HENHOLD TIL ARTIKEL 2, STK. 3

Udelukkende til statistiske formål sender Kommissionen (Eurostat) til de relevante nationale myndigheder i medlemsstaterne, undtagen til myndighederne i det indberettende land, følgende data, herunder fortrolighedsetiketter, vedrørende multinationale grupper af foretagender og dertil knyttede enheder, når mindst én enhed i gruppen er beliggende inden for den pågældende medlemsstats område.

1.   

RETLIG ENHED

IDENTIFIKATIONSKENDETEGN

1.1.

 

Identifikationsnummer

1.2a.

 

Navn

1.2b.

 

Fuldstændig adresse (inkl. postnummer)

1.2c.

Valgfrit

Telefon- og telefaxnummer, e-post-adresse og oplysninger, der gør det muligt at indsamle data elektronisk

1.3.

 

Momsregistreringsnummer eller, hvis dette ikke er muligt, andet administrativt identifikationsnummer

DEMOGRAFISKE KENDETEGN

1.4.

 

Oprettelsesdato for juridiske personer eller dato for administrativ godkendelse som erhvervsdrivende for fysiske personer

1.5.

 

Dato, fra hvilken den retlige enhed ophørte med at være en del af et foretagende (som specificeret i 3.3)

ØKONOMISKE KENDETEGN/STRATIFIKATIONSKENDETEGN

1.6.

 

Retlig form

RELATIONER TIL ANDRE REGISTRE

1.7a.

 

Reference til registret over erhvervsdrivende i EF-samhandelen oprettet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 638/2004 (1) og reference til toldregistre eller registret over erhvervsdrivende i handelen med tredjelande

RELATION TIL GRUPPE AF FORETAGENDER

1.8.

 

Identifikationsnummer for den trunkerede gruppe af foretagender (4.1), hvortil enheden hører

1.9.

 

Dato for sammenslutning med den trunkerede gruppe

1.10.

 

Dato for udskillelse fra den trunkerede gruppe

KONTROL OVER ENHEDER

1.11a.

 

Identifikationsnummer/numre for den eller de residente retlige enhed(er), som kontrolleres af den retlige enhed

1.11b.

 

Identifikationsnummer for den residente retlige enhed, som kontrollerer den retlige enhed

1.12a.

 

Registreringsland(e) og identifikationsnummer/numre eller navn(e) og adresse(r) for den/de ikke residente retlige enhed(er), som kontrolleres af den retlige enhed

1.12b.

Betinget

Momsnummer/numre for den/de ikke residente retlige enhed(er), som kontrolleres af den retlige enhed

1.13a.

 

Registreringsland og identifikationsnummer eller navn og adresse for den ikke residente retlige enhed, som kontrollerer den retlige enhed

1.13b.

Betinget

Momsnummer for den ikke residente retlige enhed, som kontrollerer den retlige enhed

EJERSKABSFORHOLD

1.14a.

Betinget

a)

Identifikationsnummer/numre for og

b)

andele (%) i den/de residente retlige enhed(er), der ejes af den retlige enhed

1.14b.

Betinget

a)

Identifikationsnummer/numre for og

b)

andele (%), som indehaves af den/de residente retlige enhed(er), der ejer den retlige enhed

1.15.

Betinget

a)

Registreringsland(e) for og

b)

identifikationsnummer/numre eller navn(e), adresse(r) og momsnummer/numre for og

c)

andele (%) i den/de ikke residente retlige enhed(er), der ejes af den retlige enhed

1.16.

Betinget

a)

Registreringsland(e) for og

b)

identifikationsnummer/numre eller navn(e), adresse(r) og momsnummer/numre for og

c)

andele (%), som indehaves af den/de ikke residente retlige enhed(er), der ejer den retlige enhed

3.   

FORETAGENDET

IDENTIFIKATIONSKENDETEGN

3.1.

 

Identifikationsnummer

3.2a.

 

Navn

3.2b.

Valgfrit

Postadresse, e-post-adresse, webadresse

3.3.

 

Identifikationsnummer/numre for den/de retlige enhed(er), som foretagendet består af

DEMOGRAFISKE KENDETEGN

3.4.

 

Dato for påbegyndelse af aktiviteterne

3.5.

 

Dato for aktiviteternes endelige ophør

ØKONOMISKE KENDETEGN/STRATIFIKATIONSKENDETEGN

3.6.

 

Hovedaktiviteten på 4-cifret niveau i NACE

3.8.

 

Antal beskæftigede

3.11.

 

Institutionel sektor og delsektor i henhold til det europæiske nationalregnskabssystem

RELATION TIL GRUPPE AF FORETAGENDER

3.12.

 

Identifikationsnummer for den trunkerede gruppe af foretagender (4.1), hvortil foretagendet hører

4.   

GRUPPEN AF FORETAGENDER

IDENTIFIKATIONSKENDETEGN

4.1.

 

Identifikationsnummer for den trunkerede gruppe

4.2a.

 

Den trunkerede gruppes navn

4.2b.

Valgfrit

Det trunkerede hovedsædes postadresse, e-post-adresse og webadresse

4.3.

Delvist betinget

Identifikationsnummer for hovedforetagendet i den trunkerede gruppe (svarer til identifikationsnummeret for den retlige enhed, som er hovedforetagendet i den residente gruppe).

Betinget hvis den kontrollerende enhed er en fysisk person, som ikke er erhvervsdrivende; registreringen kan kun foretages, hvis disse oplysninger findes i de administrative kilder

4.4.

 

Gruppe af foretagender efter type:

2)

indenlandsk kontrolleret trunkeret gruppe

3)

udenlandsk kontrolleret trunkeret gruppe

DEMOGRAFISKE KENDETEGN

4.5.

 

Dato for etablering af den trunkerede gruppe

4.6.

 

Dato for den trunkerede gruppes ophør

ØKONOMISKE KENDETEGN/STRATIFIKATIONSKENDETEGN

4.7.

 

Den trunkerede gruppes hovedaktivitet på 2-cifret niveau i NACE

4.9.

 

Antal beskæftigede i den trunkerede gruppe

IDENTIFIKATIONSKENDETEGN

4.11.

 

Identifikationsnummer for den globale gruppe

4.12a.

 

Den globale gruppes navn

4.12b.

Valgfrit

Det globale hovedsædes registreringsland, postadresse, e-post-adresse og webadresse

4.13a.

 

Identifikationsnummer for hovedforetagendet i den globale gruppe, hvis hovedforetagendet er resident (svarer til identifikationsnummeret for den retlige enhed, som er hovedforetagendet i gruppen).

Hvis hovedforetagendet i den globale gruppe er ikke resident, dets registreringsland

4.13b.

Valgfrit

Identifikationsnummer eller navn og adresse for hovedforetagendet i den globale gruppe, hvis hovedforetagendet er ikke resident

ØKONOMISKE KENDETEGN/STRATIFIKATIONSKENDETEGN

4.14.

Valgfrit

Antal beskæftigede globalt

4.16.

Valgfrit

Det globale beslutningscenters hjemstedsland

4.17.

Valgfrit

Lande, hvor foretagender eller lokale enheder er beliggende


(1)  EUT L 102 af 7.4.2004, s. 1.


12.3.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 67/22


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 193/2009

af 11. marts 2009

om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af biodiesel med oprindelse i Amerikas Forenede Stater

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1) (i det følgende benævnt »grundforordningen«), særlig artikel 7,

efter høring af det rådgivende udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

1.   PROCEDURE

(1)

Kommissionen offentliggjorde den 13. juni 2008 en meddelelse (i det følgende benævnt »indledningsmeddelelsen«) i Den Europæiske Unions Tidende  (2) om indledning af en antidumpingprocedure (i det følgende benævnt »AD-undersøgelsen« eller »undersøgelsen«) vedrørende importen til Fællesskabet af biodiesel med oprindelse i Amerikas Forenede Stater (i det følgende benævnt »USA« eller »det pågældende land«).

(2)

Samme dag offentliggjorde Kommissionen en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (3) om indledning af en antisubsidieprocedure vedrørende importen til Fællesskabet af biodiesel med oprindelse i USA og indledte en separat undersøgelse (i det følgende benævnt »AS-proceduren«).

(3)

AD-undersøgelsen blev indledt på grundlag af en klage indgivet den 29. april 2008 af European Biodiesel Board (i det følgende benævnt »klageren«) på vegne af producenter, der tegner sig for en væsentlig del, i dette tilfælde over 25 %, af den samlede EF-produktion af biodiesel. Klagen indeholdt umiddelbare beviser for, at der fandt dumping sted af den pågældende vare og forvoldtes væsentlig skade som følge heraf, hvilket ansås for tilstrækkeligt til at begrunde indledningen af AD-undersøgelsen.

(4)

Kommissionen underrettede officielt eksporterende producenter i USA, de importører, leverandører, brugere og sammenslutninger, som den vidste var berørt af sagen, myndighederne i USA samt de klagende EF-producenter og andre EF-producenter, som den vidste var berørt af sagen, om indledningen af proceduren. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den frist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen. Alle interesserede parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

1.1.   Stikprøver af eksporterende producenter i USA

(5)

På baggrund af det store antal eksporterende producenter i USA blev stikprøver nævnt som en mulighed i indledningsmeddelelsen for at fastsætte dumpingens omfang, jf. grundforordningens artikel 17, stk. 1.

(6)

For at gøre det muligt for Kommissionen at afgøre, om det ville være nødvendigt at udtage en stikprøve og i givet fald gøre dette, blev eksporterende producenter i USA anmodet om at give sig til kende senest 15 dage efter indledningen af undersøgelsen og afgive basisoplysninger om deres eksport- og hjemmemarkedssalg og deres nøjagtige aktiviteter i forbindelse med produktion, blanding og salg af biodiesel samt oplyse navnene på alle med dem forretningsmæssigt forbundne virksomheder, der var involveret i produktion, blanding og salg af den pågældende vare i undersøgelsesperioden 1. april 2007 til 31. marts 2008 (i det følgende benævnt »UP«), og redegøre for disse virksomheders aktiviteter, jf. betragtning 15.

(7)

Myndighederne i USA og National Biodiesel Board (sammenslutningen af biodieselproducenter i USA) blev også hørt med henblik på at udtage en repræsentativ stikprøve.

1.1.1.   Forhåndsudvælgelse af samarbejdsvillige eksporterende producenter i USA

(8)

I alt 54 eksporterende producenter eller grupper af eksporterende producenter gav sig til kende og forelagde de ønskede oplysninger inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. Ud af disse meddelte 29 virksomheder, at de havde eksporteret biodiesel til Fællesskabet i løbet af UP, og udtrykte ønske om at indgå i stikprøven, mens 25 virksomheder, hvoraf to anmodede om ikke at være omfattet af proceduren, meddelte, at de ikke havde nogen eksport til Fællesskabet i UP. Derfor blev 52 eksporterende producenter eller grupper af eksporterende producenter betragtet som samarbejdsvillige i forbindelse med denne undersøgelse.

(9)

Eksporterende producenter, der ikke gav sig til kende inden for ovennævnte frist eller ikke afgav de ønskede oplysninger rettidigt, blev betragtet som ikke-samarbejdsvillige i forbindelse med undersøgelsen. Sammenligningen imellem USA’s eksportstatistikker og den eksportmængde til Fællesskabet af den pågældende vare, som ovennævnte samarbejdende virksomheder indberettede for UP, tyder på, at USA’s eksporterende producenters samarbejdsniveau var højt, jf. betragtning 57.

1.1.2.   Udvælgelse af stikprøven af samarbejdsvillige eksporterende producenter i USA

(10)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, baseredes udvælgelsen af en stikprøve på den største repræsentative eksportmængde af den pågældende vare til Fællesskabet, som med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. På grundlag af oplysningerne fra de eksporterende producenter udvalgte Kommissionen en stikprøve på seks eksporterende producenter eller grupper af eksporterende producenter med den største eksportmængde til Fællesskabet. Ud fra stikprøveoplysningerne tegnede de udvalgte virksomheder eller grupper sig for 73 % af den samlede eksportmængde til Fællesskabet af den pågældende vare i UP, som de samarbejdende eksporterende producenter indberettede, jf. betragtning 8. En sådan stikprøve anses derfor for at medvirke til at begrænse undersøgelsen til et antal eksporterende producenter, som med rimelighed kunne undersøges inden for det tidsrum, der var til rådighed, samtidig med at der sikredes en høj grad af repræsentativitet. Alle berørte eksporterende producenter, USA’s producentsammenslutning og myndighederne i USA blev hørt, og de rejste ingen indvendinger mod udtagelsen af stikprøven.

1.2.   Stikprøve af EF-producenter

(11)

En stikprøve af EF-producenter blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udvalgt efter høring af klageren på grundlag af den største repræsentative produktions- og salgsmængde i Fællesskabet, jf. betragtning 63. Denne udvælgelse gav også mulighed for en vis geografisk spredning af producenterne i Fællesskabet. Følgelig blev der udvalgt 11 EF-producenter til stikprøven. Kommissionen sendte spørgeskemaer til de 11 udvalgte virksomheder. En af de producenter, der oprindeligt var blevet taget i betragtning til stikprøven, måtte dog udelukkes, da han ikke indgav en anvendelig besvarelse af spørgeskemaet. Der blev således modtaget ti fuldstændige besvarelser fra de øvrige virksomheder inden for den fastsatte frist. Disse ti producenter, som blev udvalgt til stikprøven, blev betragtet som repræsentative for alle EF-producenterne.

1.3.   Parter, som er berørt af proceduren

(12)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til alle parter, som, den vidste, var berørt, og til alle andre virksomheder, der gav sig til kende inden for de frister, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. Der blev derfor udsendt spørgeskemaer til de 6 eksporterende producenter eller grupper af producenter i USA, som indgik i stikprøven, de 11 EF-producenter i stikprøven, 18 brugere og 90 råmaterialeleverandører.

(13)

Der blev modtaget besvarelser af spørgeskemaet fra de 6 eksporterende producenter eller grupper af producenter i USA, som indgik i stikprøven, de 10 EF-producenter i stikprøven, 1 bruger og 6 råmaterialeleverandører.

(14)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for en midlertidig fastsættelse af dumping, deraf følgende skade og Fællesskabets interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende virksomheder:

a)

Producenter i Fællesskabet:

Biopetrol Industries AG, Schwarzheide, Tyskland

Diester Group

Diester Industries SAS, Paris, Frankrig

Mannheim Bio Fuel GmbH, Mannheim, Tyskland

Natural Energy West GmbH, Neuss, Tyskland

Novaol Austria GmbH, Bruck an der Leitha, Østrig

Novaol Srl, Milano, Italien

Ecomotion group

Ecomotion GmbH, Sternberg, Tyskland

Daka Biodiesel a.m.b.a, Løsning, Danmark

GATE Global Alternative Energy Germany GmbH, Wittenberg og Halle, Tyskland

Neochim SA, Feluy, Belgien

b)

Eksporterende producenter i USA:

Peter Cremer North America LP, Cincinnati, Ohio

Cargill Inc., Wayzata, Minnesota

Imperium Renewables Inc., Seattle, Washington

Archer Daniels Midland Company, Decatur, Illinois

World Energy Alternatives LLC, Boston, Massachusetts

Green Earth Fuels of Houston LLC, Texas

c)

Forretningsmæssigt forbundne importører i Fællesskabet:

Cremer Energy GmbH, Hamburg, Tyskland

Cargill NV, Gent, Belgien

ADM Europoort BV, Rotterdam, Nederlandene

ADM Hamburg AG, Hamburg, Tyskland

ADM International, Rolle, Schweiz.

1.4.   Undersøgelsesperiode

(15)

Dumping- og skadesundersøgelsen omfattede perioden fra 1. april 2007 til 31. marts 2008 (i det følgende benævnt »UP«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af spørgsmålet om skade omfattede perioden fra januar 2004 til udgangen af UP (i det følgende benævnt »den betragtede periode«).

2.   DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE

(16)

I indledningsmeddelelsen er den vare, der påstås importeret til dumpingpriser, defineret som fedtsyremonoalkylestere og/eller paraffinske gasolier fremstillet ved syntese og/eller hydrolyse, af ikke-fossil oprindelse (almindeligt kendt som »biodiesel«), både i ren form og i blandinger, hovedsageligt, men ikke udelukkende anvendt som vedvarende brændstof med oprindelse i USA (i det følgende benævnt »den pågældende vare«), normalt angivet under KN-kode 3824 90 91, ex 3824 90 97, ex 2710 19 41, ex 1516 20 98, ex 1518 00 91 og ex 1518 00 99.

(17)

I henhold til US Internal Revenue Code (4) (US. CODE), Title 26, Section 40A, point (d), defineres biodiesel som monoalkylestere af langkædede fedtsyrer på basis af vegetabilsk eller animalsk materiale, som opfylder a) de registreringskrav for brændstoffer og tilsætningsstoffer hertil, der er fastsat af Environmental Protection Agency under section 211 i Clean Air Act (42 U.S.C 7545), og b) de krav, der er fastsat af American Society of Testing and Materials (ASTM) D6751.

(18)

På grundlag af markedsoplysninger og offentligt tilgængelige oplysninger (5) betragtes alle typer biodiesel og biodieselblandinger (en blanding af biodiesel og mineralsk diesel, jf. forklaringen i betragtning 20), der produceres og sælges i USA, som biodieselbrændstoffer og er omfattet af en lovgivningspakke vedrørende energieffektivitet og alternative brændstoffer fremstillet ved hjælp af vedvarende energi.

(19)

Undersøgelsen viste, at biodiesel produceret i USA hovedsageligt er fedtsyremethylestere (i det følgende benævnt »FAME«) udvundet af en lang række forskellige vegetabilske olier, der fungerer som råmaterialer ved fremstillingen af biodiesel (6). »Ester« bruges om trans-esterificering af vegetabilske olier, dvs. blanding af olien med alkohol. »Methyl« betyder methanol, som er den hyppigst anvendte alkohol i processen, om end ethanol også kan anvendes i produktionsprocessen, hvorved der så produceres »fedtsyreethylestere«. Trans-esterificeringen er en relativt simpel kemisk proces, men den forudsætter de højeste industristandarder for at sikre biodiesel af høj kvalitet.

(20)

Undersøgelsen bekræftede, at de amerikanske producenter normalt blander biodieselen med mineralsk diesel for at producere forskellige blandinger (i det følgende benævnt »biodieselblandinger«), som så sælges til forskellige typer kunder på markedet. Det fremgik også, at biodiesel blev solgt i ren form til uafhængige virksomheder, som købte eller importerede den med henblik på blanding med mineralsk diesel. Det er relativt simpelt at blande biodiesel med mineralsk diesel, og det kan f.eks. gøres gennem blanding i tanke på produktionsstedet, før blandingen påfyldes en tankvogn, gennem blanding i tankvognen, hvor der påfyldes den ønskede mængde af henholdsvis biodiesel og mineralsk diesel, eller gennem blanding i tilløbskanalen, hvor de to komponenter påfyldes tankvognen samtidigt.

(21)

For at muliggøre en klar skelnen mellem de forskellige typer biodieselblandinger findes der et internationalt anerkendt system, som kaldes »B-faktoren« og viser den nøjagtige mængde biodiesel i enhver biodieselblanding: f.eks. vil en blanding, der indeholder »X« % biodiesel være mærket B»X«, mens ren biodiesel betegnes som B100, hvilket betyder, at der er tale om 100 % biodiesel. I USA var det almindeligt, at blandinger bestående af 99 % (7) biodiesel og 1 % mineralsk diesel (B99) blev solgt på markedet. I modsætning til mineralsk diesel bør ren biodiesel bruges relativt hurtigt og kan ikke lagres i mere end tre til fire måneder, da det ellers oxyderer og ikke kan anvendes. Når biodiesel blandes med mineralsk diesel, opnår brændstoffet længere holdbarhed. Den ene procent mineralsk diesel i B99 er tilstrækkeligt toksisk til at udskyde dannelsen af skimmel i biodieselen.

(22)

Undersøgelsen viste, at mens ren biodiesel og blandinger med et højt indhold af biodiesel (8) normalt er beregnet til salg på markedet i USA med henblik på yderligere blanding, produceres blandingerne med et lavt indhold af biodiesel (9) normalt med henblik på at blive brugt på markedet i USA. Der sondres således mellem markedet for blandinger med et højt indhold af biodiesel og markedet for blandinger med et lavt indhold af biodiesel i USA.

(23)

Klagen indeholdt umiddelbare beviser for, at biodiesel og visse blandinger, der produceres og sælges i USA og eksporteres til Fællesskabet, påvirker den økonomiske situation for de klagende biodieselproducenter i Fællesskabet. I overensstemmelse med kendetegnene for de relevante producenter i USA og hjemmemarkedet var det hensigten, at definitionen af den pågældende vare også skulle dække biodiesel, der indgår i de relevante biodieselblandinger. Definitionen af den pågældende vare, jf. indledningsmeddelelsen og betragtning 16, bør præciseres for at udpege de varer, som det var hensigten at dække med undersøgelsen.

(24)

Undersøgelsen viste, at de fleste biodieselblandinger, der blev solgt med henblik på direkte forbrug i USA, er B20 (dvs. blandinger med 20 % biodiesel – jf. betragtning 21), som lever op til kravene i Energy Policy Act of 1992 (EPAct) (10), B6, B5 og B2. Det fremgår af de offentligt tilgængelige oplysninger, at disse blandinger kan anvendes til alle dieselmotorer principielt uden ændringer og med opretholdelse af bilproducenternes garanti. Når der anvendes blandinger med et lavt indhold af biodiesel (mellem 2 og 20 % biodiesel), svarer blandingens egenskaber til mineralsk diesels egenskaber. Når et biodieselbrændstof med en mærkning, der er højere end B20, anvendes i en motor, kan der i nogle tilfælde konstateres en vis forringelse af motorstyrken, drejningsmomentet og brændstoføkonomien, og bilproducentens garanti bortfalder normalt i tilfælde af skader på motoren.

(25)

Undersøgelsen har vist, at ren biodiesel og blandinger med et højt indhold af biodiesel normalt ikke anvendes til direkte forbrug i USA. Det er generelt meningen, at ren biodiesel skal blandes, før den sælges på markedet. Blandingerne bruges i sidste ende i transportsektoren som brændstof til dieselmotorer i køretøjer som f.eks. biler, lastbiler, busser samt tog. Biodiesel kan også anvendes som brændsel til opvarmning i fyr til husholdningsbrug og erhvervsmæssig eller industriel anvendelse og som brændstof til elgeneratorer. Der er ved at blive gennemført forsøg med anvendelse af biodieselblandinger i luftfartøjer.

(26)

Den vare, der er omfattet af undersøgelsen, bør således defineres som fedtsyremonoalkylestere og/eller paraffinske gasolier fremstillet ved syntese og/eller hydrolyse, af ikke-fossil oprindelse, almindeligt kendt som »biodiesel«, både i ren form og i blandinger, som er højere end B20. Med andre ord omfatter den pågældende vare ren biodiesel (B100) med oprindelse i USA og alle blandinger over B20, dvs. blandinger, der indeholder mere end 20 % biodiesel med oprindelse i USA (i det følgende benævnt »den pågældende vare«). Det anses, at denne grænse gør det muligt at foretage en klar sondring mellem de forskellige blandingstyper, som findes på markedet i USA.

(27)

Det er blevet konstateret, at alle typer biodiesel og biodieselen i de blandinger, der er omfattet af denne undersøgelse, på trods af eventuelle forskelle med hensyn til de råmaterialer, som anvendes ved produktionen, eller produktionsprocessen har samme eller meget ensartede fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og anvendes til samme formål. Eventuelle forskelle med hensyn til den pågældende vare ændrer ikke dens grundlæggende definition, dens egenskaber eller forskellige parters opfattelse af den.

(28)

Den pågældende vare henhører under KN-kode ex 3824 90 91, ex 3824 90 97, ex 2710 19 41, ex 1516 20 98, ex 1518 00 91 og ex 1518 00 99.

2.1.   Samme vare

(29)

Det blev konstateret, at de varer, der produceres og sælges på hjemmemarkedet i USA, og som er omfattet af denne undersøgelse, har samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål som de varer, der eksporteres fra dette land til markedet i Fællesskabet. Ligeledes har varer fremstillet af EF-producenter og solgt på markedet i Fællesskabet samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål som de varer, der eksporteres til Fællesskabet fra det pågældende land.

(30)

Det er blevet hævdet, at visse brugere, navnlig i Tyskland, anvender ren biodiesel (B100) som et billigere alternativ til mineralsk diesel eller de sædvanlige blandinger, der anvendes til direkte forbrug på markedet i Fællesskabet. Undersøgelsen af denne påstand viste, at størstedelen af EF-producenternes salg på markedet i Fællesskabet var til virksomheder, som blandede biodiesel med mineralsk diesel. Visse bilflådeejeres brug af B100 er snarere en undtagelse på fællesskabsplan. Biodiesel er en vare, som supplerer snarere end erstatter mineralsk diesel på markedet i Fællesskabet.

(31)

Dette ændrer ikke ved, at de forskellige typer af den pågældende vare produceret i USA og eksporteret til Fællesskabet og varer produceret og solgt i Fællesskabet af EF-biodieselproducenterne er indbyrdes ombyttelige. Der er ingen betydelige forskelle med hensyn til anvendelsesformålene og opfattelsen af varen blandt erhvervsdrivende og brugere på markedet, som kan ændre definitionen af samme vare.

(32)

En af de interesserede parter hævdede, at den pågældende vare, navnlig ren biodiesel, har andre fysiske og kemiske egenskaber end biodiesel, som er fremstillet i Fællesskabet. Mens EF-produktionen af biodiesel er baseret på rapsfrøolie, anvender producenterne i USA udelukkende sojabønneolie. Derfor hævdedes det, at disse to varetyper ikke var indbyrdes ombyttelige og ikke konkurrerede direkte med hinanden på markedet i Fællesskabet. Den interesserede part pegede navnlig på, at koldflydningsegenskaberne og jodtallene skulle være forskellige.

(33)

Kommissionen undersøgte denne påstand og fastslog følgende:

a)

Den pågældende vare og samme vare fra EF-erhvervsgrenen har meget ensartede grundlæggende egenskaber og sælges via ensartede eller identiske salgskanaler til ensartede kundetyper på markedet i Fællesskabet.

b)

Den pågældende vare og samme vare fra EF-erhvervsgrenen har samme eller meget ensartede anvendelsesformål (jf. betragtning 25).

c)

Hvad angår koldflydningsegenskaberne bør det præciseres, at der er tale om koldfilterpunktet, som er den temperatur, hvorved et brændstof forårsager tilstopning af et brændstoffilter på grund af brændstofkomponenter, som er begyndt at krystallisere eller danne gel. Undersøgelsen viste, at koldfilterpunktet for samme vare fra Fællesskabet er lavere end koldfilterpunktet for biodiesel, der er eksporteret fra USA. Der er dog tale om en mindre forskel, som der let kan kompenseres for ved enten at blande forskellige typer biodiesel eller anvende tilsætningsstoffer i ren biodiesel, navnlig om vinteren. I praksis spiller forskellen med hensyn til koldfilterpunktet ingen rolle i de fleste blandinger, der sælges på markedet i Fællesskabet.

d)

Hvad angår jodtallet, som er et udtryk for brændstoffets stabilitet over for oxidation, blev det konstateret, at der i et vist omfang er sammenfald mellem tallene for henholdsvis rapsfrøolie og sojabønneolie: tallene er på mellem 94 og 120 for rapsolie og 117 og 143 for sojabønneolie. Mens det vigtigste råmateriale i Fællesskabet ganske vist er rapsfrø, skal det bemærkes, at producenterne i både Fællesskabet og USA anvender en lang række forskellige råmaterialer til produktion af biodiesel. Ofte blandes en række forskellige biodieseltyper for at opnå en mere homogen vare.

(34)

Da »tilsvarende« varer ikke behøver at være fuldstændig identiske, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4, er mindre variationer mellem de forskellige varetyper ikke tilstrækkelige til at ændre den overordnede konklusion om, at den pågældende vare og samme vare fra EF-erhvervsgrenen er tilsvarende varer.

(35)

Der blev således ikke konstateret forskelle mellem de forskellige typer af den pågældende vare og samme vare produceret af EF-erhvervsgrenen og solgt på markedet i Fællesskabet, som fører til den konklusion, at biodiesel produceret og solgt af EF-producenter på markedet i Fællesskabet ikke er samme vare med samme eller næsten tilsvarende grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber som de typer af den pågældende vare, der produceres i USA og eksporteres til Fællesskabet. Det konkluderes derfor foreløbigt, at alle typer biodiesel anses for at være identiske, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

3.   DUMPING

3.1.   Indledende bemærkning

(36)

I løbet af undersøgelsen blev det konstateret, at myndighederne i USA gav den virksomhed, der blander biodiesel, en afgiftsfritagelse på 1 USD pr. gallon ren biodiesel i en blanding af biodiesel og mineralsk diesel.

(37)

Alle eksporterende producenter i stikprøven hævdede, at der burde foretages en justering af deres eksport- og hjemmemarkedssalg af blandet biodiesel med henblik på at fastsætte deres dumpingmargen enten ved at justere deres salgspris og lægge afgiftsfritagelsen til eller ved at trække den afgiftsfritagelse, som virksomheden, der blander biodiesel, opnår fra produktionsomkostningerne i forbindelse med det pågældende salg.

(38)

Det bør bemærkes, at i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 1, og artikel 24, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 2026/97 af 6. oktober 1997 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (11), kan ingen vare pålægges både antidumping- og udligningstold med det formål at afhjælpe én og samme situation opstået som følge af dumping eller eksportsubsidiering. AS-proceduren viste imidlertid, at den afgiftsfritagelse, som virksomhederne, der blander biodiesel, opnår, udgør subsidier både til eksport og til hjemmemarkedssalg nøjagtig på samme måde og for samme beløb og derfor ikke udgør eksportsubsidier. Det konkluderedes derfor foreløbigt, at kravet om en justering ikke kunne efterkommes.

3.2.   Normal værdi

(39)

For så vidt angår fastsættelse af normal værdi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2, fastslog Kommissionen først, om hjemmemarkedssalget af den pågældende vare til uafhængige kunder var repræsentativt, dvs. om den samlede mængde af dette salg udgjorde mindst 5 % af det samlede eksportsalg til Fællesskabet i UP.

(40)

I forbindelse med en af de eksporterende producenter i stikprøven konstateredes det, at vedkommende ikke havde et repræsentativt hjemmemarkedssalg af den pågældende vare. For denne eksporterende producent blev den normale værdi beregnet i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 3.

3.2.1.   Samarbejdsvillige eksporterende producenter i stikprøven med et samlet repræsentativt hjemmemarkedssalg

(41)

For de eksporterende producenter i stikprøven med et samlet repræsentativt hjemmemarkedssalg udpegede Kommissionen efterfølgende de varetyper, som solgtes på hjemmemarkedet af den eksporterende producent, og som var identiske eller direkte sammenlignelige med de typer, der solgtes med henblik på eksport til Fællesskabet.

(42)

Hjemmemarkedssalget af en bestemt varetype blev anset for tilstrækkeligt repræsentativt, når salget af den pågældende type på hjemmemarkedet til uafhængige kunder i UP udgjorde mindst 5 % af det samlede salg af den sammenlignelige varetype, der solgtes med henblik på eksport til Fællesskabet.

(43)

Kommissionen undersøgte så, om de pågældende virksomheders salg på hjemmemarkedet kunne anses for at have fundet sted i normal handel i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 4. Dette blev gjort ved at fastsætte andelen af fortjenstgivende salg for hver varetype til uafhængige kunder på hjemmemarkedet i undersøgelsesperioden.

(44)

I tilfælde, hvor salgsmængden af en varetype, der blev solgt til en nettosalgspris svarende til eller højere end de beregnede produktionsomkostninger, udgjorde over 80 % af den samlede salgsmængde af den pågældende type, og hvor den vejede gennemsnitspris for den pågældende type var lig med eller højere end produktionsomkostningerne, blev den normale værdi fastsat på grundlag af den faktiske pris på hjemmemarkedet. Prisen blev beregnet som et vejet gennemsnit af priserne på alt salg på hjemmemarkedet af den pågældende type i UP, uanset om der var tale om fortjenstgivende salg eller ej.

(45)

I tilfælde, hvor mængden af fortjenstgivende salg af en varetype udgjorde 80 % eller mindre af den samlede salgsmængde af den pågældende type, eller hvor den vejede gennemsnitspris på den pågældende type lå under produktionsomkostningerne, blev den normale værdi baseret på den faktiske pris på hjemmemarkedet beregnet som et vejet gennemsnit af det fortjenstgivende salg af udelukkende den varetype.

(46)

For varetyper, der ikke blev solgt i repræsentative mængder på hjemmemarkedet eller i normal handel, blev den normale værdi beregnet i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 3. I den forbindelse blev salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (i det følgende benævnt »SA&G-omkostninger«) og en rimelig fortjenstmargen lagt til eksportørens egne gennemsnitlige fremstillingsomkostninger pr. varetype i UP. I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6, var procentdelen for SA&G-omkostninger og fortjenstmargenen baseret på de vejede gennemsnitlige SA&G- omkostninger og fortjenstmargenen ved salg i normal handel af den pågældende eksporterende producents samme vare.

3.2.2.   Samarbejdsvillige eksporterende producenter i stikprøven uden et samlet repræsentativt hjemmemarkedssalg

(47)

For den samarbejdende eksporterende producent uden repræsentativt hjemmemarkedssalg blev den normale værdi beregnet i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 3, ved til virksomhedens egne fremstillingsomkostninger for den pågældende vare at lægge SA&G-omkostninger og en rimelig fortjenstmargen. I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6, litra a), var procentdelen for SA&G og fortjenstmargenen baseret på de vejede gennemsnitlige SA&G og den vejede gennemsnitlige fortjenstmargen, der er fastsat for andre eksporterende producenter, som er omfattet af undersøgelsen, for så vidt angår deres produktion og salg af samme vare på hjemmemarked.

(48)

For så vidt angår denne virksomhed, blev der foretaget en justering for at tage hensyn til dens opstartfase, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 5. Der blev foretaget en justering af dens generalomkostninger for at tage hensyn til den lave kapacitetsudnyttelse af produktionsanlæggene i opstartfasen.

3.3.   Eksportpris

(49)

Eksportsalgspriserne blev fastsat på grundlag af de priser, der faktisk blev betalt eller skulle betales for den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(50)

Hvis eksportsalget til Fællesskabet skete gennem forretningsmæssigt forbundne handelsvirksomheder beliggende i eller uden for Fællesskabet, blev eksportpriserne fastsat på grundlag af videresalgspriserne til de første uafhængige kunder i Fællesskabet, justeret for alle omkostninger, der påløber mellem import og videresalg, og fortjeneste, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 9.

3.4.   Sammenligning

(51)

Sammenligningen mellem den normale værdi og eksportprisen blev foretaget ved hjælp af prisen ab fabrik.

(52)

For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, via justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirker priser og prisernes sammenlignelighed.

(53)

På den baggrund blev der foretaget justeringer for omkostninger til transport, søtransport og forsikring, håndtering og lastning samt dermed forbundne omkostninger, kreditter og provisioner, når dette var relevant og berettiget.

3.5.   Dumpingmargener

3.5.1.   For de samarbejdsvillige eksporterende producenter i stikprøven

(54)

For de virksomheder, der indgik i stikprøven, blev den vejede gennemsnitlige normale værdi af hver type af den pågældende vare, som eksporteredes til Fællesskabet, sammenlignet med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(55)

På det grundlag udgør de foreløbige vejede gennemsnitlige dumpingmargener følgende i procent af cif-prisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet:

Virksomhed

Foreløbig dumpingmargen

Archer Daniels Midland Company

3,4 %

Cargill Inc.

10,4 %

Green Earth Fuels of Houston LLC

73,4 %

Imperium Renewables Inc.

29,5 %

Peter Cremer North America LP

57,3 %

World Energy Alternatives LLC

51,7 %

3.5.2.   For alle andre samarbejdsvillige eksporterende producenter

(56)

Den vejede gennemsnitlige dumpingmargen for de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, blev beregnet i henhold til bestemmelserne i grundforordningens artikel 9, stk. 6. Denne margen blev beregnet på grundlag af de margener, der var opstillet for de eksporterende producenter i stikprøven. På det grundlag blev den beregnede dumpingmargen for de samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven, foreløbigt fastsat til 33,7 % af cif-prisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet.

3.5.3.   For de ikke-samarbejdsvillige eksporterende producenter

(57)

For alle andre amerikanske eksportørers vedkommende fastslog Kommissionen først graden af samarbejde. De samlede eksportmængder, som var angivet i de samarbejdsvillige eksporterende producenters besvarelser af stikprøvespørgeskemaet, blev sammenlignet med den samlede import fra USA ifølge amerikanske eksportstatistikker. Der kunne konstateres en samarbejdsprocent på 81. På grundlag heraf blev graden af samarbejde anset for at være høj. Det blev derfor anset for passende at fastsætte dumpingmargenen for de ikke-samarbejdsvillige eksporterende producenter på et niveau svarende til niveauet for den samarbejdsvillige eksporterende producent i stikprøven med den højeste individuelle dumpingmargen og skadestærskel for at sikre foranstaltningernes effektivitet.

(58)

På det grundlag blev dumpingniveauet for hele landet foreløbigt fastsat til 57,3 % af cif-prisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet.

4.   EF-ERHVERVSGRENEN

4.1.   Produktion og situation i Fællesskabet

(59)

Alle til rådighed værende oplysninger, herunder oplysninger anført i klagen og oplysninger indsamlet fra EF-producenterne før og efter undersøgelsens indledning, blev anvendt til at fastsætte Fællesskabets samlede produktion og støtten i forbindelse med undersøgelsen.

(60)

På grundlag af disse oplysninger blev det konstateret, at EF-produktionen var på ca. 5 400 000 tons i UP. Det blev konstateret, at tre virksomheder, som tilhører samme koncern, er forretningsmæssigt forbundet med eksporterende producenter i USA, og at koncernen som sådan importerer betydelige mængder af den pågældende vare fra sine forretningsmæssigt forbundne eksportører i USA. Der blev derfor set bort fra disse virksomheder som en del af EF-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4. Den produktionsmængde, som dannede grundlag for fastlæggelsen af situationen, var følgelig på mellem 4 200 000 og 4 600 000 tons.

(61)

Det blev konstateret, at de virksomheder, som støttede klagen og var samarbejdsvillige i forbindelse med undersøgelsen, tegnede sig for over 60 % af EF-produktionen af biodiesel i UP, jf. betragtning 60. Det anses, at den i betragtning 63 omhandlede virksomhed, som ikke samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, ikke støttede klagen. Det konkluderes, at klagen og undersøgelsen støttes af størstedelen af EF-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4.

4.2.   Stikprøver

(62)

På grund af det store antal EF-producenter blev det besluttet at anvende stikprøver for at afgøre, om der foreligger væsentlig skade. Der blev sendt stikprøveskemaer til alle potentielle producenter af samme vare i Fællesskabet. Indledningsvis indsendte mere end 40 virksomheder stikprøveskemaer med anvendelige oplysninger og indvilgede i at samarbejde i forbindelse med proceduren. Det tre virksomheder, der er omhandlet i betragtning 60, blev ikke taget i betragtning til stikprøveundersøgelsen af de årsager, der er nævnt i betragtningen.

(63)

Blandt de resterende virksomheder blev der udtaget en stikprøve bestående af 11 virksomheder på grundlag af den største repræsentative produktions- og salgsmængde i Fællesskabet, jf. betragtning 11. En af de producenter, der oprindeligt var blevet taget i betragtning til stikprøven, måtte udelukkes, da han ikke samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. De resterende 10 virksomheder i stikprøven anses for at være repræsentative for hele EF-produktionen.

(64)

Når der i det følgende henvises til »EF-erhvervsgrenen« eller »EF-producenter i stikprøven«, er der tale om disse 10 producenter i stikprøven.

5.   SKADE

(65)

Som nævnt i betragtning 15 omfattede undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af spørgsmålet om skade perioden fra januar 2004 til udgangen af UP. Undersøgelsen viste imidlertid, at EF-erhvervsgrenen i praksis påbegyndte produktionen i 2004. Det blev således anset for mere passende at foretage en analyse på grundlag af tendenserne for perioden 2005 til UP (i det følgende benævnt den »analyserede periode«). De indsamlede oplysninger vedrørende 2004 fremlægges ikke desto mindre i den følgende vurdering.

5.1.   Forbrug i Fællesskabet

Tabel 1

Forbrug i Fællesskabet

2004

2005

2006

2007

UP

Tons

1 936 034

3 204 504

4 968 838

6 644 042

6 608 659

Indeks: 2005 = 100

60

100

155

207

206

(66)

Forbruget i Fællesskabet blev fastsat på grundlag af alle EF-producenters samlede produktion på markedet i Fællesskabet, som det fremgår af betragtning 60, minus deres eksport og plus import fra det land, der er omfattet af denne undersøgelse, og import fra andre tredjelande.

(67)

Hvad angår importmængderne fra USA er følgende informationskilder til rådighed:

Eurostats data for de forskellige KN-koder, som varen tariferes under

USA's eksportstatistikker

andre fortrolige statistiske oplysninger om import, som de interesserede parter har forelagt.

(68)

Analysen af disse oplysninger viste dog, at Eurostats data ikke kunne anvendes til vurdering af forbruget, da der indtil ultimo 2007 ikke fandtes en separat KN-kode for tariferingen af de forskellige typer af den pågældende vare. Importen af den pågældende vare var tariferet under en række forskellige koder, som også omfattede importoplysninger om andre varer. Det blev således anset for at være mere passende at anvende amerikanske eksportstatistikker til fastsættelse af pålidelige import- og forbrugstal samt importtendenser. I forbindelse med anvendelsen af denne informationskilde blev der taget hensyn til forsendelsestiden, når varerne sendes fra USA til Fællesskabet, og eksportstatistikkerne blev således justeret med en måned for at tage hensyn til denne tidsforskydning.

(69)

Hvad angår importen fra andre lande og EF-producenternes eksport, blev der i forbindelse med undersøgelsen anvendt oplysninger, der var anført i klagen, på grund af ovennævnte begrænsning med hensyn til brugen af Eurostats data.

(70)

På grundlag af ovenstående blev det konstateret, at forbruget af biodiesel i Fællesskabet voksede med 107 % mellem 2005 og 2007 for derefter at udvise et beskedent fald på et procentpoint i UP. Overordnet set blev forbruget mere end fordoblet i den analyserede periode.

(71)

Den stigende efterspørgsel skyldtes hovedsageligt de foranstaltninger til fremme af brug af biobrænstoffer, som medlemsstaterne traf efter vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/30/EF af 8. maj 2003 om fremme af anvendelsen af biobrændstoffer og andre fornyelige brændstoffer til transport (12) og Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (13).

5.2.   Importmængde fra det pågældende land og markedsandel

Tabel 2

Import fra USA

2004

2005

2006

2007

UP

Tons

2 634

11 504

50 838

730 922

1 137 152

Indeks: 2005 = 100

23

100

442

6 354

9 885

Markedsandel

0,1 %

0,4 %

1,0 %

11,0 %

17,2 %

Indeks: 2005 = 100

25

100

250

2 750

4 300

Kilde: USA's eksportstatistikker.

(72)

Importmængderne fra USA voksede betydeligt, nemlig fra ca. 11 500 tons i 2005 til ca. 1 137 000 tons i UP.

(73)

I den analyserede periode voksede markedsandelen i Fællesskabet for dumpingimport fra USA fra 0,4 % i 2005 til 17,2 % i UP. Der har således været en betydeligt voksende dumpingimport både i absolutte tal og set i forhold til EF-forbruget i den periode.

(74)

Begrebet »splash and dash« bruges i biodieselbranchen om et mønster, hvor biodiesel, som angiveligt er af udenlandsk oprindelse, sendes til Fællesskabet med transit i USA, hvor det i praksis blot blandes med en dråbe (0,01 % af den endelige blanding) almindelig diesel, for at virksomheden, der fremstiller blandingen, kan opnå et subsidie i USA.

(75)

En række parter i USA har hævdet, at »splash and dash« forklarer den kraftigt voksende import fra USA til markedet i Fællesskabet, da dette mønster angiveligt lå bag 40 % af importen fra USA i UP. Disse parter har også hævdet, at de mængder, som er berørt af »splash and dash«, ikke bør være omfattet af skadesanalysen, men derimod bør behandles som import fra tredjelande, fordi denne undersøgelse vedrører biodiesel med oprindelse i USA.

(76)

På den anden side hævdede klageren, at en eventuel import af »splash and dash« højst vil repræsentere 10 % af eksportmængderne fra USA og således være ubetydelig og ikke ændre de resultater, hvoraf det fremgår, at store mængder dumpingimport fra USA blev solgt på markedet i Fællesskabet, navnlig i UP.

(77)

Undersøgelsen har vist, at de amerikanske eksportstatistikker ikke gør det muligt at sondre mellem biodiesel, som er blevet eksporteret under anvendelse af »splash and dash«-processen, og andre typer eksport fra USA, som er registreret i afsnittet om eksport i statistikkerne. Det blev konstateret, at kun meget beskedne mængder var registreret i afsnittet om genudførsel. Myndighederne i USA oplyste også, at de varer, der er anført i afsnittet om eksport, er varer, der anses for at have oprindelse i USA.

(78)

Desuden anførte størstedelen af de undersøgte amerikanske virksomheder, at det for de varer, der blev eksporteret til Fællesskabet eller solgt på hjemmemarkedet, var umuligt at sondre mellem varer produceret eller indkøbt i USA og varer eksporteret under anvendelse af »splash and dash«-processen.

(79)

For så vidt angår de undersøgte virksomheder i USA, blev det også konstateret, at al eksport af biodiesel blev registreret som biodiesel med oprindelse i USA både ved de amerikanske eksportørers eksport og ved de forretningsmæssigt forbundne EF-importørers import.

(80)

På grundlag af ovenstående og navnlig under hensyntagen til, at eventuel »splash and dash«-eksport blev registreret som værende af amerikansk oprindelse og anset for at have oprindelse i USA af myndighederne i USA, blev det konkluderet, at der ikke var grund til at behandle disse varer som varer, der ikke er importeret fra USA.

5.3.   Priser på dumpingimporten og prisunderbud

5.3.1.   Salgspris pr. enhed

Tabel 3

 

2004

2005

2006

2007

UP

Pris i EUR pr. ton

463

575

600

596

616

Indeks: 2005 = 100

81

100

104

104

107

Kilde: Eksportstatistikker fra USA og besvarelser af spørgeskemaerne fra de amerikanske eksportører i stikprøven.

(81)

Eksportstatistikkerne fra USA blev også anvendt til fastsættelse af pristendensen for dumpingimport med oprindelse i USA, navnlig for 2007 og UP. For at afspejle prisniveauet ved Fællesskabets grænse blev de gennemsnitlige eksportpriser justeret med de relevante fragt- og forsikringsomkostninger. Det bør bemærkes, at for begyndelsen af den analyserede periode, dvs. 2004, 2005 og 2006 var eksportstatistikkerne ikke fuldt ud pålidelige med hensyn til salgsværdier, da det blev konstateret, at de beregnede gennemsnitlige eksportpriser var uforholdsmæssigt høje sammenlignet med de priser, som de samarbejdsvillige eksporterende producenter har indberettet. Under disse omstændigheder blev de gennemsnitlige amerikanske eksportpriser for disse år baseret på de besvarelser af spørgeskemaet, som de amerikanske eksporterende producenter i stikprøven havde indsendt.

(82)

Gennemsnitspriserne på import fra USA svingede i den betragtede periode og udviste sammenlagt en stigning på 7 % mellem 2005 og UP.

5.3.2.   Prisunderbud

(83)

For at kunne undersøge prisunderbuddet blev de vejede gennemsnitlige salgspriser, som EF-producenterne i stikprøven opkrævede af ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder på markedet i Fællesskabet, justeret til ab fabrik, sammenlignet med de tilsvarende vejede gennemsnitlige priser for importen fra USA, der var fastsat på cif-basis for de amerikanske eksporterende producenter i stikprøven. Der blev foretaget justeringer for told, omkostninger efter importen og forskelle med hensyn til de råmaterialer (jf. næste betragtning), der blev anvendt til produktionen af biodiesel, hvor det var relevant.

(84)

Undersøgelsen viste, at den pågældende vare kunne inddeles i forskellige typer, navnlig på grundlag af de råmaterialer der var blevet anvendt i produktionsprocessen. Mens det vigtigste råmateriale i Fællesskabet er rapsfrø, bruger producenterne i USA andre råmaterialer som f.eks. sojabønner, rapsolie, palmeolie osv. Da vegetabilske råmaterialer udgør langt størstedelen af de råmaterialer, der indgår i produktionen af den pågældende vare, blev det vurderet, at en justering for forskellene med hensyn til råmaterialerne burde indrømmes. Denne justering blev beregnet således, at den svarede til markedsværdien af forskellen mellem de relevante typer af den pågældende vare og den type varer, der produceres ved hjælp af rapsfrø. EF-erhvervsgrenens vejede gennemsnitlige salgspriser og den vejede gennemsnitlige pris for den pågældende import blev således sammenlignet med udgangspunkt i samme råmateriale, dvs. rapsfrø.

(85)

Ved anvendelse af denne metode blev det konstateret, at forskellen mellem priserne i henholdsvis USA og Fællesskabet, udtrykt i procent af EF-erhvervsgrenens vejede gennemsnitspris (ab fabrik), dvs. prisunderbudsmargenen, lå på mellem 18,9 og 33,0 %.

5.4.   EF-erhvervsgrenens økonomiske situation

(86)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af dumpingimportens virkninger for EF-erhvervsgrenen en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der er fastsat for EF-erhvervsgrenen i den analyserede periode.

5.4.1.   Produktionskapacitet, produktion og kapacitetsudnyttelse

Tabel 4

 

2004

2005

2006

2007

UP

Produktionskapacitet

(tons)

529 000

920 000

1 306 572

2 189 910

2 520 508

Indeks: 2005 = 100

58

100

142

238

274

Produktion (tons)

475 710

813 657

1 214 054

1 832 649

2 016 573

Indeks: 2005 = 100

58

100

149

225

248

Kapacitetsudnyttelse

90 %

88 %

93 %

84 %

80 %

Indeks: 2005 = 100

102

100

106

95

91

Kilde: Besvarelser af spørgeskemaer fra EF-producenterne i stikprøven.

(87)

I tråd med det øgede forbrug voksede produktionskapaciteten for EF-producenterne i stikprøven løbende i den analyserede periode. Den voksede med 42 % mellem 2005 og 2006, med 68 % i 2007 og med yderligere 15 % mellem 2007 og UP. Der var således tale om en samlet stigning på 174 % i den analyserede periode. Stigningen i produktionskapaciteten var en følge af nye investeringer, der blev foretaget på grundlag af en forventning om en stigning i efterspørgslen.

(88)

Væksten i EF-erhvervsgrenens produktionskapacitet skal rent faktisk ses på baggrund af, at Fællesskabet har fastsat som mål, at forbruget af biobrændstoffer og fornyelige brændstoffer skal udgøre 5,75 %, beregnet på grundlag af energiindhold, af al benzin og diesel til transportformål, der markedsføres i Fællesskabet, senest den 31. december 2010, jf. direktiv 2003/30/EF. Desuden godkendte Det Europæiske Råd i marts 2007 et bindende mindstemål på 10 % for andelen af biobrændstoffer i Fællesskabets samlede forbrug af benzin og diesel til transport, der skal nås af alle medlemsstater senest i 2020 (14). Dette mål vil indebære, at Fællesskabets forbrug af biobrændstoffer skal stige til ca. 33 mio. tons olieækvivalenter senest på det tidspunkt. Hele Fællesskabets produktionskapacitet blev anslået til at være på kun 6 mio. tons i 2006. På baggrund af ovenstående er det forståeligt, at EF-producenterne investerede i yderligere kapacitet i forventning om en stigning i efterspørgslen.

(89)

EF-erhvervsgrenens produktion af samme vare voksede også støt og udviste sammenlagt en stigning på 148 % i den analyserede periode.

(90)

Som følge af den relativt set langsommere stigning i produktionsmængderne set i forhold til stigningen i produktionskapaciteten faldt EF-erhvervsgrenens kapacitetsudnyttelse med 9 % i løbet af den analyserede periode.

5.4.2.   Salgsmængde, markedsandel og gennemsnitlige enhedspriser i Fællesskabet

Tabel 5

 

2004

2005

2006

2007

UP

Salgsmængder

(tons)

476 552

810 168

1 194 594

1 792 502

1 972 184

Indeks: 2005 = 100

59

100

147

221

243

Markedsandel

24,6 %

25,3 %

24,0 %

27,0 %

29,8 %

Indeks: 2005 = 100

97

100

95

107

118

Gennemsnitlige priser

(EUR pr. ton)

655

759

900

892

933

Indeks: 2005 = 100

86

100

119

118

123

Kilde: Besvarelser af spørgeskemaer fra EF-producenterne i stikprøven.

(91)

I tråd med udviklingen i forbruget voksede EF-erhvervsgrenens salg på markedet i Fællesskabet støt, og der kunne konstateres en samlet stigning på 143 % i den analyserede periode. I samme periode forøgede EF-erhvervsgrenen også sin markedsandel med 4,5 procentpoint.

(92)

EF-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser på markedet i Fællesskabet steg med 23 % i den analyserede periode. Prisstigningen var nødvendig på baggrund af stigningen i omkostningerne til råmaterialer og andre input.

5.4.3.   Vækst

(93)

EF-erhvervsgrenens vækst afspejles i dens mængdeindikatorer, herunder f.eks. produktion, salg og i særdeleshed markedsandel. På trods af en kraftig stigning i forbruget på markedet i Fællesskabet i den analyserede periode var væksten i markedsandelen for EF-producenterne i stikprøven relativt beskeden. Dette gjorde sig navnlig gældende mellem 2006 og UP, hvor EF-producenterne i stikprøven opnåede en forøgelse af markedsandelen på beskedne 5,8 procentpoint. I samme periode blev markedsandelen for dumpingimport forøget med over 16 procentpoint. EF-erhvervsgrenen kunne ikke udnytte væksten på markedet fuldt ud, hvilket overordnet set havde negative virkninger for dens økonomiske situation. En række skadesindikatorer som f.eks. produktion, udnyttelse af produktionskapaciteten, produktivitet, salg, investeringspolitik og investeringsafkast blev påvirket i betydelig grad.

5.4.4.   Lagre

Tabel 6

 

2004

2005

2006

2007

UP

Lagre

(tons)

11 195

14 663

34 123

55 410

58 566

Indeks: 2005 = 100

76

100

233

378

399

Kilde: Besvarelser af spørgeskemaer fra EF-producenterne i stikprøven.

(94)

I den analyserede periode blev lagrene af biodiesel forøget med ca. 200 %. Denne forøgelse af lagrene skete over hele den analyserede periode og fulgte væksten i EF-erhvervsgrenens produktionsmængder i løbet af samme periode, men var dog mere udtalt. Da biodiesel ikke kan oplagres i mere end seks måneder (den gennemsnitlige oplagringsperiode er kun på ca. tre måneder), er det imidlertid opfattelsen, at oplysninger vedrørende lagrene kun er af begrænset værdi for vurderingen af EF-erhvervsgrenens økonomiske situation.

5.4.5.   Rentabilitet, investeringer, investeringsafkast, likviditet og evne til at rejse kapital

Tabel 7

 

2004

2005

2006

2007

UP

Rentabilitet

9,3 %

18,3 %

18,0 %

5,7 %

5,7 %

Indeks: 2005 = 100

51

100

98

31

31

Investeringer (1 000 EUR)

19 497

70 885

237 115

140 014

131 358

Indeks: 2005 = 100

28

100

335

198

185

Investeringsafkast

92 %

114 %

108 %

23 %

23 %

Indeks: 2005 = 100

81

100

95

20

20

Likviditet (1 000 EUR)

24 113

131 211

213 560

167 042

180 602

Indeks: 2005 = 100

18

100

163

127

138

Kilde: Besvarelser af spørgeskemaer fra EF-producenterne i stikprøven.

(95)

Rentabiliteten for EF-producenterne i stikprøven blev beregnet som nettooverskuddet før skat ved salg af samme vare på markedet i Fællesskabet og udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg. I den analyserede periode faldt rentabiliteten for EF-producenterne i stikprøven fra 18,3 % i 2005 til 5,7 % i UP. Der er således tale om et fald på 12,6 procentpoint i den analyserede periode.

(96)

EF-producenterne i stikprøven øgede deres investeringer i produktion af biodiesel med 235 % mellem 2005 og 2006. Denne stigning hang sammen med, at produktionskapaciteten blev udvidet i forventning om en stigning i efterspørgslen i Fællesskabet. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at investeringer i de fleste tilfælde planlægges, mindst to år før et biodieselanlæg bliver fuldt funktionsdygtigt. De samme producenter fortsatte med at investere i 2007 og i UP, men dog i langt mindre omfang. Denne periode falder sammen med den kraftige stigning i dumpingimport til markedet i Fællesskabet.

(97)

EF-producenterne i stikprøven havde et afkast af deres investeringer, udtrykt som resultatet før skat i procent af den bogførte gennemsnitlige primo- og ultimonettoværdi af aktiver, der benyttes til produktion af biodiesel, som fulgte den negative tendens for rentabiliteten. Det faktiske fald var dog mere dramatisk, da det var på 91 procentpoint i den analyserede periode. Det anses således, at forringelsen af investeringsafkastet er et tydeligt tegn på forværrelsen af EF-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(98)

Tendensen for likviditeten, som er et udtryk for erhvervsgrenens evne til selvfinansiering af sine aktiviteter, viste en stigning på 38 % i den analyserede periode. På trods af faldet i rentabiliteten i samme periode viser denne indikator en positiv tendens, hvilket hovedsageligt skyldes en stigning i afskrivningsomkostningerne, som indgår ved fastsættelsen af likviditeten. En anden årsag var, at faldet i fortjenesten i absolutte tal ikke var så udtalt som faldet i omsætningen i den betragtede periode. Mellem 2006 og UP viste likviditeten dog et fald på 15 %, hvilket er udtryk for en forværring i sidste del af den analyserede periode, hvor der var større mængder dumpingimport på markedet i Fællesskabet.

5.4.6.   Beskæftigelse, produktivitet og lønninger

Tabel 8

 

2004

2005

2006

2007

UP

Beskæftigelse – fuldtidsækvivalenter (FTÆ)

61

182

278

462

506

Indeks: 2005 = 100

34

100

153

254

278

Produktivitet (tons pr. FTÆ)

7 798

4 470

4 367

3 967

3 985

Indeks: 2005 = 100

174

100

98

89

89

Lønninger EUR pr. FTÆ

62 374

59 395

54 290

55 433

55 555

Indeks: 2005 = 100

105

100

91

93

94

Source: Besvarelser af spørgeskemaer fra EF-producenterne i stikprøven.

(99)

I tråd med stigningen i produktions- og salgsmængderne voksede beskæftigelsen i EF-erhvervsgrenen med 178 % i den analyserede periode. Det skal bemærkes, at biodieselindustrien er en kapitalintensiv industri, som ikke kræver en stor arbejdsstyrke i produktionsprocessen.

(100)

Gennemsnitslønningerne faldt med 6 % i løbet af den analyserede periode. Dette skyldes, at EF-erhvervsgrenen krævede færre kvalifikationer af de nye medarbejdere, som den ansatte for at udvide produktionen mod den analyserede periodes afslutning.

(101)

Produktiviteten faldt med 11 % mellem 2005 og UP.

5.4.7.   Den faktiske dumpingmargens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping

(102)

Dumpingmargenerne for eksporterende producenter i USA fremgår af afsnittet om dumping ovenfor og ligger væsentligt over ubetydelighedsgrænsen. I betragtning af dumpingimportens størrelse og priser kan virkningerne af de faktiske dumpingmargener endvidere ikke anses for at være ubetydelige.

5.4.8.   EF-producenter, som ikke er omfattet af stikprøven

(103)

Analysen af oplysninger vedrørende markedet i Fællesskabet viste, at EF-producenterne med undtagelse af dem i stikprøven og de i betragtning 60 omhandlede mistede betydelige markedsandele i den analyserede periode, for så vidt angår salg af biodiesel, som de selv har produceret, på markedet i Fællesskabet. Disse producenters tab af markedsandele i den analyserede periode skønnes at være på over 20 procentpoint.

(104)

Det fremgik af klagerens oplysninger, at mange af disse virksomheder enten indstillede eller begrænsede deres aktiviteter vedrørende biodiesel og ikke var i stand til at samarbejde i tilstrækkeligt omfang i forbindelse med undersøgelsen.

(105)

Desuden anførte en række virksomheder, som indsendte oplysninger inden for rammerne af stikprøveudtagningen, at de måtte indskrænke produktionen og antallet af medarbejdere på grund af den billige import fra USA. Der blev modtaget tilsvarende bemærkninger fra andre producenter, som var rede til at påbegynde produktionen, men måtte udskyde deres indtrængen på markedet på grund af den kraftige stigning i billig import fra USA, navnlig i UP.

(106)

Ovennævnte oplysninger vedrørende de producenter, der ikke indgår i stikprøven, styrker konklusionerne vedrørende den skade, som EF-producenterne i stikprøven har lidt.

5.5.   Konklusion om skade

(107)

Undersøgelsen viste, at på baggrund af stigende efterspørgsel blev situationen for EF-producenterne i stikprøven forbedret, for så vidt angår mændeindikatorer som f.eks. produktion (+ 150 %), produktionskapacitet (+ 174 %) og salgsmængde (+ 143 %), i løbet af den analyserede periode. EF-producenterne i stikprøven øgede også deres markedsandel fra 25,3 % i 2005 til 29,8 % i UP svarende til en beskeden stigning på 4,5 procentpoint. Beskæftigelsen og investeringerne steg også på baggrund af den øgede efterspørgsel efter biodiesel på markedet i Fællesskabet i denne periode. Produktionsmængden fulgte dog ikke væksten på markedet, hvilket medførte, at udnyttelsen af produktionskapaciteten faldt med 9 %, og at produktiviteten faldt med 11 % i løbet af den analyserede periode.

(108)

De vigtigste indikatorer vedrørende den finansielle situation for EF-producenterne i stikprøven udviklede sig i negativ retning i den analyserede periode. Rentabiliteten faldt fra ca. 18 % i 2005 og 2006 til under 6 % i UP. Uanset deres evne til selvfinansiering af deres aktiviteter, navnlig på grund af forbedringen af likviditeten, udviste investeringsafkastet et dramatisk fald på 80 % i UP.

(109)

Undersøgelsen viste også, at EF-producenterne i stikprøven oplevede en markant stigning i deres omkostninger mellem 2005 og 2007 (+ 36 %) og mellem 2005 og UP (+ 42 %) på grund af stigninger i råmaterialepriserne (hovedsagelig rapsfrø- og sojabønneolie), som tegner sig for næsten 80 % af de samlede omkostninger ved produktion af biodiesel. Disse omkostningsstigninger kunne ikke i fuldt omfang overvæltes på kunderne på markedet i Fællesskabet.

(110)

På baggrund af ovenstående kan det konkluderes, at EF-erhvervsgrenen som helhed har lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

6.   ÅRSAGSSAMMENHÆNG

6.1.   Indledning

(111)

I henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 6 og 7, undersøgtes det, om dumpingimporten med oprindelse i USA havde forvoldt EF-erhvervsgrenen skade i et omfang, der kan betegnes som væsentligt. Andre kendte faktorer end dumpingimporten, der samtidig kunne have tilføjet EF-erhvervsgrenen skade, blev også undersøgt for at sikre, at en eventuel skade forårsaget af disse andre faktorer ikke blev tilskrevet dumpingimporten.

6.2.   Dumpingimportens virkning

(112)

Undersøgelsen viste, at billig dumpingimport fra USA steg betragteligt udtrykt i mængde — den hundrededobledes faktisk — i den analyserede periode. Dette medførte en betydelig stigning i markedsandelen på 16,8 procentpoint for denne import, fra 0,4 % i 2005 til 17,2 % i UP For at anskueliggøre, at denne kraftige stigning i dumpingimporten fra USA havde betydelige virkninger for Fællesskabet, skal det bemærkes, at stigningen i markedsandelen på 16,8 procentpoint blev opnået inden for en periode på 15 måneder.

(113)

Samtidig var EF-erhvervsgrenen på trods af den betydelige stigning i forbruget kun i stand til at vinde ca. 4,5 procentpoint af markedsandelen på sit kernemarked i løbet af den analyserede periode. Undersøgelsen viste, at dette udelukkende skete på bekostning af andre EF-producenter, som indstillede eller indskrænkede produktionen i den analyserede periode.

(114)

Gennemsnitspriserne for dumpingimporten steg med 7 % mellem 2005 og UP, men var betydeligt lavere end EF-erhvervsgrenens priser i samme periode. Priserne på dumpingimporten underbød således EF-erhvervsgrenens priser i betydeligt omfang, og den gennemsnitlige underbudsmargen var på 25 % i UP.

(115)

Presset fra den kraftige stigning i billig dumpingimport på markedet i Fællesskabet gav ikke EF-erhvervsgrenen mulighed for at fastsætte sine salgspriser i overensstemmelse med markedsvilkårene og omkostningsstigningerne. I UP var gennemsnitspriserne for de råmaterialer, som EF-erhvervsgrenen anvender til produktion af biodiesel, rent faktisk 25 % højere end i 2006. EF-erhvervsgrenen var kun i stand til at overvælte en prisstigning på 4 % på sine kunder, mens dens samlede omkostninger steg med 20 % i løbet af samme periode. Det er bemærkelsesværdigt, at prisen på det vigtigste råmateriale, der anvendes af producenterne i USA — sojabønneolie — også steg markant i samme periode. Som det fremgår af betragtning 109, blev disse omkostningsstigninger dog ikke afspejlet i priserne på dumpingimporten.

(116)

For yderligere at påvise årsagssammenhængen mellem den kraftige stigning i billig dumpingimport fra USA og den skade, som EF-erhvervsgrenen led, blev situationen på markedet i Fællesskabet i perioden 2005 til 2006, hvor der ikke fandtes dumpingimport på markedet, sammenlignet med den situation, der var fremherskende på markedet mellem 2006 og UP, hvor den kraftige stigning i billig dumpingimport fandt sted.

(117)

I perioden fra 2005 til 2006, hvor der ikke fandtes dumpingimport på markedet i Fællesskabet, steg forbruget med ca. 1,8 mio. tons. Alle producenterne i Fællesskabet kunne udarbejde deres forretningsplaner med udsigt til et hurtigt voksende og sundt marked. I den periode steg priserne med 19 %, og EF-erhvervsgrenen opnåede en fortjeneste på hele 18,3 %. I 2007 og i løbet af UP ændrede situationen sig dramatisk. Billig dumpingimport fra USA begyndte at trænge ind på markedet. Skønt markedet fortsatte med at ekspandere med 1,6 mio. tons, var størstedelen af denne mængde (over 1 mio. tons) dumpingimport fra USA. EF-erhvervsgrenen vandt kun en beskeden markedsandel, og de væsentligste omkostninger forbundet med produktionen udviste en markant stigning på ca. 25 %, mens de gennemsnitlige salgspriser kun steg med ca. 4 % i samme periode. Dens overordnede økonomiske og finansielle situation forværredes derfor i UP, idet fortjenesten blev væsentligt formindsket og nåede ned på under 6 % af omsætningen.

(118)

På baggrund af ovenstående kan det foreløbigt konkluderes, at den billige dumpingimport fra USA, som i høj grad underbød EF-erhvervsgrenens priser i UP, og som også steg markant mængdemæssigt, har spillet en afgørende rolle for den væsentlige skade, EF-erhvervsgrenen har lidt, hvilket navnlig afspejles i forværringen af dens finansielle situation i løbet af UP.

6.3.   Indvirkning af andre faktorer

6.3.1.   Import fra andre tredjelande

Tabel 9

Andre tredjelande

2004

2005

2006

2007

UP

Samlet import

(tons)

0

30 000

55 000

144 596

147 812

Indeks

0

100

183

482

493

Markedsandel

0 %

0,9 %

1,1 %

2,2 %

2,2 %

Indeks: 2005 = 100

0

100

122

244

244

Kilde: Oplysninger fra klageren.

(119)

Af de i betragtning 69 omhandlede grunde kunne der ikke foretages en præcis vurdering af importmængderne fra tredjelande i forbindelse med undersøgelsen. Oplysningerne i tabellen ovenfor er således baseret på skøn fra klageren.

(120)

Importen fra tredjelande, der ikke er berørt af denne undersøgelse, steg fra ca. 30 000 tons i 2005 til 147 812 tons i UP. Dette medførte en moderat stigning i markedsandelen på 1,3 procentpoint i samme periode. Derfor konkluderedes det foreløbigt, at importen fra andre tredjelande kun i ubetydeligt omfang kan have bidraget til den skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen.

6.3.2.   Udvikling i efterspørgslen

(121)

På baggrund af den markante stigning i efterspørgslen i den betragtede periode og den analyserede periode kan den betydelige skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen i UP, ikke tilskrives det ubetydelige fald i efterspørgslen (– 0,5 %), som kunne konstateres på markedet i Fællesskabet mellem 2007 og UP.

6.3.3.   Politiske beslutninger

(122)

En af de interesserede parter hævdede, at genindførslen af energiskat på biodiesel i Tyskland (15), har haft en negativ indvirkning på den økonomiske situation for de EF-producenter, der leverer til Tyskland.

(123)

Undersøgelsen afslørede, at i Tyskland har ren biodiesel rent faktisk været omfattet af et skatteincitament siden 1999, som dog blev reduceret pr. 1. august 2006. Den 1. januar 2007 blev der imidlertid indført et obligatorisk krav om blanding (16), som indebar, at biodieselkvoten blev fastsat til 4,4 %, beregnet på grundlag af energiindholdet i al bensin og diesel, der blev bragt i omsætning på det tyske marked til transportformål. Erhvervsdrivende, som ikke opfylder kvoten, skal betale en bøde på 0,60 EUR pr. liter biodiesel, der mangler for at opfylde kvoten. Dette obligatoriske krav om blanding synes i vidt omfang at have kompenseret for den påståede nedgang i salget og at have udlignet formindskelsen af incitamenterne. Undersøgelsen har rent faktisk vist, at salgsmængden for de EF-producenter i stikprøven, som leverer til det tyske marked, steg med 68 % mellem 2006 og UP.

(124)

På grundlag af ovenstående konkluderes det, at de beslutninger, som myndighederne i Fællesskabet har truffet, ikke kan bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimport og den væsentlige skade, som EF-erhvervsgrenen er blevet forvold.

6.3.4.   EF-producenternes uudnyttede produktionskapacitet

(125)

En af de interesserede parter hævdede, at mange virksomheder i Fællesskabet, tilskyndet af politiske foranstaltninger til fremme af biodieselproduktion, besluttede sig for at investere i udvidelse af eksisterende produktionskapacitet og nye anlæg. Den pågældende part hævdede, at biodieselproduktionskapaciteten i Fællesskabet var på hele 11,5 mio. tons i UP. Den pågældende part hævdede endvidere, at udviklingen i forbruget ikke levede op til forventningerne, hvorfor en betydelig del af produktionskapaciteten forblev uudnyttet og ville være forblevet uudnyttet selv uden import fra USA. Som følge heraf havde de relativt faste omkostninger negative virkninger for EF-producenternes rentabilitet, investeringsafkast og likviditet.

(126)

I den sammenhæng skal det bemærkes, at der i forbindelse med undersøgelsen blev fokuseret på EF-producenternes situation. Selv om det er en kendsgerning, at EF-erhvervsgrenens produktionskapacitet steg (+ 189 %) relativt mere end efterspørgslen (+ 106 %), er det bemærkelsesværdigt, at de vigtigste omkostningsfaktorer i forbindelse med biodieselproduktion er de variable omkostninger. Som omhandlet i betragtning 109 udgør omkostningerne til råmaterialer til produktion af biodiesel rent faktisk 80 % af de samlede omkostninger. Yderligere undersøgelser af denne påstand viste, at faste omkostningers andel af omkostningerne til produktion og salg af biodiesel kun udgjorde 6 % af de samlede omkostninger. De virkninger, som øgede faste omkostninger angiveligt har som følge af uudnyttet kapacitet, kan således ikke forklare den betydelige forværring af EF-erhvervsgrenens finansielle situation i UP.

(127)

Desuden er det bemærkelsesværdigt, at kapacitetsudnyttelsesgraden for EF-producenterne i stikprøven var på 80 % i UP, jf. tabel 4. For så vidt angår EF-producenterne i stikprøven, var der således ikke dokumentation for den påståede overkapacitet i Fællesskabet.

(128)

På grundlag af ovenstående konkluderes det, at eventuelle negative virkninger, som den uudnyttede produktionskapacitet måtte have haft for EF-erhvervsgrenen, ikke kunne bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimport og den skade, som EF-erhvervsgrenen er blevet forvoldt.

6.3.5.   Øget efterspørgsel efter råmaterialer og stigende priser

(129)

En af de interesserede parter hævdede, at den øgede efterspørgsel efter rapsfrø og rapsfrøolie medførte højere råmaterialepriser i Fællesskabet. EF-producenterne anvender rapsfrøolie som det vigtigste råmateriale, hvilket kan forklare, hvorfor de har lidt større skade end andre producenter, som anvender andre vegetabilske olier som f.eks. sojabønneolie eller palmeolie til biodieselproduktionen.

(130)

For det første skal det bemærkes, at undersøgelsen viste, at EF-producenterne i stikprøven ikke udelukkende anvendte rapsfrøolie til deres biodieselproduktion, men også andre vegetabilske olier (sojabønne-, palme- og solsikkekerneolie) og af og til animalsk fedt.

(131)

Desuden anerkendes det rent faktisk i betragtning 109, at EF-erhvervsgrenen oplevede en markant stigning i råmaterialepriserne i løbet af den analyserede periode. Denne udvikling skal dog ses på baggrund af en generel stigning i priserne på landbrugsprodukter på verdensplan, og det skal i den forbindelse bemærkes, at prisstigningen på sojabønneolie (det vigtigste råmateriale for producenterne i det pågældende land) var mere udtalt i samme periode. Råmaterialeprisstigningerne havde således virkninger for alle biodieseltyper.

(132)

På et marked med effektive konkurrencevilkår bør det kunne forventes, at producenterne kan overvælte omkostningsstigningerne på kunderne på markedet. Undersøgelsen viste dog, at det var presset fra den kraftige stigning i billig dumpingimport på markedet i Fællesskabet, som ikke gav EF-producenterne mulighed for at fastsætte deres salgspriser i overensstemmelse med markedsvilkårene og omkostningsstigningerne. Som nævnt var der også markante prisstigninger på det vigtigste råmateriale, som producenterne i USA anvender, dvs. sojabønneolie, i den analyserede periode. Disse omkostningsstigninger i USA blev dog ikke afspejlet i priserne på dumpingimporten til markedet i Fællesskabet.

(133)

På denne baggrund kan råmaterialeprisstigningerne ikke bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den skade, EF-erhvervsgrenen er blevet forvoldt.

6.3.6.   Prisudviklingen for mineralsk diesel

(134)

En af de interesserede parter hævdede, at stigningen i biodieselpriserne, som var mere markant end stigningen i priserne på mineralsk diesel, navnlig i Tyskland, har medført et fald i salget for de producenter, der leverer til markedet i Tyskland, fordi der er en stærk sammenhæng mellem priserne på henholdsvis mineralsk diesel og biodiesel.

(135)

Det skal først bemærkes, at den pågældende part ikke forelagde dokumentation for denne påstand. I modstrid med denne parts påstand afslørede undersøgelsen desuden, at EF-erhvervsgrenen havde øget sit salg og sin markedsandel i løbet af den analyserede periode. Da der noteres samme råoliepriser i hele verden, skulle salget af den pågældende vare endvidere have været påvirket i samme omfang som salget af biodiesel produceret i Fællesskabet.

(136)

På baggrund af ovenstående måtte dette argument afvises.

6.3.7.   Betydningen af biodieselanlæggenes placering i Fællesskabet

(137)

En af de interesserede parter hævdede, at en biodieselproducents geografiske placering er af stor betydning for konkurrenceevnen og bruger Tyskland som eksempel for at vise, at biodieselproducenter med anlæg inde i landet skal afholde større transportomkostninger, da alle de store kunder, navnlig raffinaderier og deres blandingsanlæg, er placeret på kysten.

(138)

Undersøgelsen viste, at kun et beskedent antal af EF-erhvervsgrenens producenter havde deres anlæg inde i landet. Desuden blev det for en række af disse producenters vedkommende konstateret, at raffinaderierne også befandt sig inde i landet tæt på de pågældende producenter. For andre producenters vedkommende viste undersøgelsen, at eventuelle ulemper for biodieselproducenter inde i landet med hensyn til at være langt fra kunderne (virksomheder, der blander diesel, og raffinaderier) blev udlignet af fordelene ved at være tæt på knusemøllerne og/eller råmaterialeleverandørerne.

(139)

På grundlag af ovenstående blev påstanden om, at anlæggets placering inde i landet forvolder EF-erhvervsgrenen væsentlig skade, afvist.

6.3.8.   Producenter, der er forretningsmæssigt forbundet med eksportørerne i USA

(140)

Det bør bemærkes, at der er blevet taget hensyn til virkningerne af de tre i betragtning 60 omhandlede virksomheders import fra USA i forbindelse med den i betragtning 112 til 118 omhandlede analyse af virkningerne af dumpingimport fra USA. Hvad angår salget af den biodiesel, de selv har produceret, afslørede undersøgelsen ikke, at deres prisfastsættelse eller adfærd adskilte sig fra prisfastsættelsen eller adfærden for EF-producenterne i stikprøven, navnlig ikke i UP.

6.4.   Konklusion om årsagssammenhæng

(141)

Ovennævnte analyse har vist, at der mellem 2005 og UP var en betragtelig stigning i mængde og markedsandele for den billige dumpingimport med oprindelse i USA. Det blev samtidig konstateret, at EF-erhvervsgrenens priser blev underbudt i betydeligt omfang i UP i forbindelse med denne import.

(142)

De forskellige resultater af undersøgelsen og analysen, hvor perioden 2005-2006 sammenlignes med perioden 2007 til UP, viste, at der var et klart tidsmæssigt sammenfald mellem den kraftige stigning i billig import fra USA og den væsentlige forværring af EF-erhvervsgrenens økonomiske situation, navnlig i UP.

(143)

På baggrund af ovenstående analyse, hvor der blev behørigt skelnet mellem alle de kendte faktorer, der har betydning for EF-erhvervsgrenens situation, og de skadevoldende virkninger af dumpingimport, konkluderedes det foreløbigt, at dumpingimporten fra USA har forvoldt EF-erhvervsgrenen væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 6.

7.   FÆLLESSKABETS INTERESSER

7.1.   Indledende bemærkning

(144)

Kommissionen undersøgte i overensstemmelse med grundforordningens artikel 21, om der til trods for konklusionerne om skadevoldende dumping er tvingende årsager til at konkludere, at det ikke er i Fællesskabets interesse at indføre foranstaltninger i dette tilfælde. Fællesskabets interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EF-erhvervsgrenens, importørernes, råmaterialeleverandørernes og brugernes interesser.

7.2.   EF-erhvervsgrenens interesser

7.2.1.   Virkningerne for EF-erhvervsgrenen af, at der træffes henholdsvis ikke træffes foranstaltninger

(145)

EF-erhvervsgrenen led som nævnt væsentlig skade på grund af dumpingimporten med oprindelse i USA. Hvis der ikke træffes foranstaltninger, vil det højst sandsynligt medføre, at den negative tendens for EF-erhvervsgrenens finansielle situation opretholdes. EF-erhvervsgrenens situation blev i særdeleshed påvirket af et fald i rentabiliteten på 12,6 procentpoint mellem 2005 og UP som følge af utilstrækkelige prisstigninger. På baggrund af den negative tendens for rentabiliteten er det rent faktisk højst sandsynligt, at EF-erhvervsgrenens finansielle situation vil blive yderligere forværret, hvis der ikke indføres foranstaltninger. Dette kan i sidste ende føre til produktionsnedskæringer og yderligere lukning af produktionsanlæg og derfor true beskæftigelsen og investeringerne i Fællesskabet.

(146)

Ved indførelse af foranstaltninger antages det at være muligt at genskabe loyal konkurrence på markedet. Det bør bemærkes, at den negative tendens for EF-erhvervsgrenens rentabilitet skyldes, at den har vanskeligt ved at konkurrere med lavprisdumpingimporten med oprindelse i USA. Indføres der antidumpingforanstaltninger, vil EF-erhvervsgrenen sandsynligvis være i stand til at opretholde rentabiliteten på det niveau, som anses for nødvendigt for denne kapitalintensive industri.

(147)

Det kan konkluderes, at foranstaltninger forventes at være effektive med hensyn til at give EF-erhvervsgrenen mulighed for at overvinde virkningerne af den skadevoldende dumping, der er afdækket ved denne undersøgelse.

7.3.   Ikke-forretningsmæssigt forbundne EF-importørers og -forhandleres interesser

(148)

Der blev ved indledningen rettet henvendelse til ca. 25 ikke-forretningsmæssigt forbundne importører/forhandlere i Fællesskabet. Disse parter udviste dog ikke samarbejdsvilje.

(149)

Under disse omstændigheder var det indledningsvis umuligt at foretage en præcis vurdering af foranstaltningernes mulige virkninger for importørerne.

7.4.   Brugernes interesser

(150)

Der blev rettet henvendelse til alle kendte brugervirksomheder, der beskæftiger sig med produktion og distribution af mineralsk diesel samt den obligatoriske blanding af mineralsk diesel og biodiesel, og disse virksomheder modtog også et spørgeskema ved indledningen af undersøgelsen.

(151)

Kun en brugervirksomhed ønskede at samarbejde. Denne bruger fremsendte en besvarelse af spørgeskemaet, hvoraf det fremgik, at brugeren går ind for at stoppe indstrømningen af billig import fra USA, fordi denne import fordrejer konkurrencesituationen i Fællesskabet, hvilket forvolder virksomheder, der producerer og sælger diesel, skade, da visse virksomheder på markedet, som ikke afstår fra at købe denne billige vare, opnår en konkurrencemæssig fordel i forhold til de virksomheder, som afstår fra at købe denne vare. Denne bruger hævdede også, at foranstaltningerne vil gøre det muligt at genoptage esterproduktionen på anlæggene navnlig i Tyskland og/eller at fortsætte gennemførelsen af projekter, der går ud på at etablere nye esterificeringsanlæg i Fællesskabet. Da den europæiske ester traditionelt fremstilles af rapsfrø (et råmateriale, som er af bedre kvalitet end den palmeolie eller sojabønneolie, der anvendes til produktionen af B99), ville en stigning i antallet af producenter i Europa således medføre flere varer af bedre kvalitet, hvilket så igen ville medføre et fald i esterpriserne og i sidste ende være til fordel for forbrugerne.

(152)

En brugersammenslutning, som repræsenterer rederiernes interesser i en af medlemsstaterne, hævdede, at indførelsen af foranstaltninger ville være til skade for sammenslutningens medlemmer. Den hævdede, at diesel tegner sig for 20-25 % af transportsektorens omkostninger, og at dieselprisen er af afgørende betydning for tusinder af virksomheders overlevelse på grund af denne sektors ringe rentabilitet (0-5 %). Disse påstande kunne dog ikke efterprøves, da der ikke blev modtaget besvarelser af brugerspørgeskemaet fra de individuelle medlemmer af den pågældende sammenslutning.

(153)

Under disse omstændigheder blev det foreløbigt konkluderet, at på baggrund af de givne oplysninger synes virkningerne af antidumpingforanstaltninger at være blandede, og der kan således ikke konkluderes noget endeligt om, hvorvidt der er tvingende årsager til at undlade at vedtage foranstaltninger af hensyn til brugernes interesser i dette særlige tilfælde.

7.5.   Råmaterialeleverandørernes interesser

(154)

Seks leverandører besvarede spørgeskemaet. Fire støttede indførelsen af antidumpingforanstaltninger, idet de hævdede, at EF-erhvervsgrenens overlevelse på lang sigt ville være truet, hvis der ikke indføres antidumpingforanstaltninger. Skulle der ikke blive indført foranstaltninger, vil det have klare negative virkninger for deres situation.

(155)

To andre, som var forretningsmæssigt forbundne med eksporterende biodieselproducenter i USA, hævdede, at virkningerne af eventuelle foranstaltninger ville være ubetydelige, da de blot ville medføre en ændring af handelsstrømmene (et skifte til import fra lande, der ikke er omfattet af foranstaltningerne).

(156)

På grundlag af ovenstående kunne det konkluderes, at indførelsen af foranstaltninger generelt ville have positive virkninger for råmaterialeleverandørernes situation.

7.6.   Konkurrence og handelsforvridende virkninger

(157)

En af de interesserede parter hævdede, at der ikke er overensstemmelse mellem den nuværende procedure og politiske beslutninger på internationalt plan og fællesskabsplan om at fremme produktionen og salget af biobrændstoffer for at beskytte miljøet og mindske afhængigheden af mineralske brændstoffer.

(158)

I den forbindelse skal det bemærkes, at der i henhold til grundforordningens artikel 21 skal tages særligt hensyn til behovet for at bringe den fordrejning af handelen, som skyldes skadevoldende dumping, til ophør og genskabe en situation med effektiv konkurrence. På denne baggrund kan der ikke tages hensyn til generelle overvejelser om miljøbeskyttelse og udbuddet af mineralsk diesel i forbindelse med analysen, og sådanne overvejelser kan heller ikke retfærdiggøre illoyal handelspraksis.

(159)

For så vidt angår situationen på markedet i Fællesskabet efter indførelse af antidumpingforanstaltninger, vil de berørte eksporterende producenter i USA — i betragtning af deres stærke markedsposition — sandsynligvis blive ved med at sælge deres varer, dog ikke til dumpingpriser. Det er også sandsynligt, at der stadig vil være et tilstrækkeligt antal store konkurrenter på markedet i Fællesskabet, nemlig de EF-producenter, som midlertidigt standsede produktionen, og andre, som ikke har været i stand til at påbegynde deres produktionsaktiviteter på grund af dumpingimporten. Det bør i denne forbindelse bemærkes, at salget for de EF-producenter, der ikke er repræsenteret i denne undersøgelse, i begyndelsen af den analyserede periode tegnede sig for mindst 30 % af markedet i Fællesskabet, og at denne andel faldt markant på grund af dumpingimporten fra USA. Brugerne ville derfor sandsynligvis fortsat kunne vælge mellem forskellige leverandører af biodiesel. Det ville til gengæld sætte EF-erhvervsgrenens fremtid på spil, hvis der ikke blev indført foranstaltninger. Dens forsvinden ville medføre langt mindre konkurrence på markedet i Fællesskabet.

7.7.   Konklusion vedrørende Fællesskabets interesser

(160)

Det vil klart være i EF-erhvervsgrenens interesse at indføre foranstaltninger mod importen af biodiesel med oprindelse i USA. Det vil gøre det muligt for EF-erhvervsgrenen at vokse og overvinde følgerne af den skade, som dumpingimporten har forvoldt. Hvis der derimod ikke indføres foranstaltninger, er det sandsynligt, at EF-erhvervsgrenens økonomiske situation fortsat vil blive forværret, og at flere erhvervsdrivende må indstille deres aktiviteter. Mens der ikke kunne drages klare konklusioner om brugerne og importørerne, forventedes det desuden, at indførelsen af foranstaltninger ville være i råmaterialeleverandørernes interesse.

(161)

På baggrund af ovenstående konkluderedes det foreløbigt, at der ikke var nogen tvingende grunde til ikke at indføre antidumpingtold af hensyn til Fællesskabets interesser i det foreliggende tilfælde.

8.   FORSLAG TIL MIDLERTIDIGE ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER

8.1.   Skadestærskel

(162)

På baggrund af konklusionerne om dumping, skade, årsagssammenhæng og Fællesskabets interesser bør der indføres midlertidige antidumpingforanstaltninger for at hindre, at der forvoldes EF-erhvervsgrenen yderligere skade ved dumpingimport.

(163)

Antidumpingforanstaltningerne bør være af et omfang, der er tilstrækkeligt til at afhjælpe den skade, som dumpingimporten har forvoldt EF-erhvervsgrenen, uden at overstige de konstaterede dumpingmargener. Ved beregningen af den told, som er nødvendig for at afhjælpe virkningerne af skadevoldende dumping, blev det fastslået, at enhver foranstaltning bør give EF-erhvervsgrenen mulighed for at opnå en fortjeneste før skat, som med rimelighed kunne forventes under normale konkurrencevilkår, dvs. i en situation uden dumpingimport.

(164)

På baggrund af EF-erhvervsgrenens resultater i første del af den betragtede periode (2004, 2005 og 2006) og med henblik på at tilvejebringe rimelige garantier for denne nyetablerede erhversgrens langsigtede produktionsinvesteringer kunne en fortjenstmargen på 15 % af omsætningen betragtes som en passende fortjeneste, som EF-erhvervsgrenen kunne have forventet at opnå, hvis der ikke havde fundet skadevoldende dumping sted.

(165)

Den nødvendige prisforhøjelse blev derefter fastsat på grundlag af en sammenligning mellem den vejede gennemsnitlige importpris som fastsat med henblik på beregningen af underbud og den ikke-skadevoldende pris for samme vare, som EF-erhvervsgrenen solgte på markedet i Fællesskabet. Den ikke-skadevoldende pris er blevet fastsat ved at justere de salgspriser, der blev krævet af EF-producenterne i stikprøven, med den faktiske fortjeneste eller det faktiske tab i UP og lægge ovennævnte fortjenstmargen til. Alle forskelle, der fulgte af denne sammenligning, blev derefter udtrykt i procent af den samlede cif-importværdi.

8.2.   Midlertidige foranstaltninger

(166)

På baggrund af ovenstående bør der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, indføres en midlertidig antidumpingtold på importen med oprindelse i USA svarende til enten dumpingmargenen eller skadestærsklen, afhængigt af hvad der er lavest, i henhold til reglen om den lavest mulige told.

(167)

I den parallelle AS-procedure indføres der også udligningstold på import af biodiesel med oprindelse i USA. De subsidier, der konstateredes i denne parallelle procedure, er ikke eksportsubsidier og anses derfor ikke for at have påvirket eksportprisen og den dertil svarende dumpingmargen. I betragtning af, at den undersøgte eksport er fælles for begge procedurer, kan antidumpingtolden derfor pålægges sammen med udligningstolden i det omfang, at begge slags told tilsammen ikke overstiger skadestærsklen.

(168)

Antidumpingtolden blev således fastlagt ved at sammenligne skadestærsklerne, dumpingmargenerne og udligningstoldsatserne. Antidumpingtolden bør derfor være følgende:

Virksomhed

Skadestærskel

Dumpingmargen

Udligningstoldsats

Antidumpingtoldsats

Archer Daniels Midland Company

54,6 %

3,4 %

35,1 %

3,4 %

Cargill Inc.

58,9 %

10,4 %

34,5 %

10,4 %

Green Earth Fuels of Houston LLC

39,8 %

73,4 %

39,0 %

0,8 %

Imperium Renewables Inc.

41,6 %

29,5 %

29,1 %

12,5 %

Peter Cremer North America LP

69,9 %

57,3 %

41,0 %

28,9 %

World Energy Alternatives LLC

41,7 %

51,7 %

37,6 %

4,1 %

Samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven

51,4 %

33,7 %

36,0 %

15,4 %

(169)

Da antidumpingtolden vil finde anvendelse på blandinger, der indeholder mere end 20 vægtprocent biodiesel, anses det med henblik på medlemsstaternes toldmyndigheders effektive gennemførelse af foranstaltningerne for passende at fastsætte tolden som faste beløb på grundlag af biodieselindholdet.

(170)

Antidumpingtoldsatserne for individuelle virksomheder i denne forordning blev fastsat ud fra resultaterne af denne undersøgelse. De afspejler således den situation, der konstateredes i forbindelse med undersøgelsen vedrørende ovennævnte virksomheder. Disse toldsatser finder (i modsætning til den landsdækkende told for »alle andre virksomheder«) udelukkende anvendelse på import af varer med oprindelse i det pågældende land og fremstillet af virksomhederne og således af de nævnte specifikke retlige enheder. Importerede varer, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning med navn og adresse, herunder forretningsmæssigt forbundne enheder til de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af disse satser, men er omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«.

9.   OFFENTLIGGØRELSE

(171)

Ovennævnte foreløbige resultater vil blive fremlagt for alle interesserede parter, og disse vil blive opfordret til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt mundtligt. Deres bemærkninger vil blive analyseret og taget i betragtning, når der er grundlag for dette, før der træffes endelig afgørelse. De foreløbige resultater kan tages op til yderligere overvejelse i lyset af de endelige resultater —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1.   Der indføres en midlertidig antidumpingtold på importen af fedtsyremonoalkylestere og/eller paraffinske gasolier fremstillet ved syntese og/eller hydrolyse, af ikke-fossil oprindelse, almindeligt kendt som »biodiesel«, både i ren form og i blandinger indeholdende mere end 20 vægtprocent fedtsyremonoalkylestere og/eller paraffinske gasolier fremstillet ved syntese og/eller hydrolyse, af ikke-fossil oprindelse, henhørende under KN-kode ex 1516 20 98 (Taric-kode 1516209820), ex 1518 00 91 (Taric-kode 1518009120), ex 1518 00 99 (Taric-kode 1518009920), ex 2710 19 41 (Taric-kode 2710194120), 3824 90 91 og ex 3824 90 97 (Taric-kode 3824909787) og med oprindelse i Amerikas Forenede Stater.

2.   Den midlertidige antidumpingtold for de i stk. 1 omhandlede varer fremstillet af følgende virksomheder fastsættes til:

Virksomhed

Antidumpingtold, EUR pr. ton netto

Taric-tillægskode

Archer Daniels Midland Company, Decatur

23,6

A933

Cargill Inc., Wayzata

60,5

A934

Green Earth Fuels of Houston LLC, Houston

70,6

A935

Imperium Renewables Inc., Seattle

76,5

A936

Peter Cremer North America LP, Cincinnati

208,2

A937

World Energy Alternatives LLC, Boston

82,7

A939

Virksomheder, der er anført i bilaget

122,9

Jf. bilaget

Alle andre virksomheder

182,4

A999

Antidumpingtolden på blandinger fastsættes på grundlag af vægtprocenten af det samlede indhold af fedtsyremonoalkylestere og paraffinske gasolier fremstillet ved syntese og/eller hydrolyse, af ikke-fossil oprindelse, i blandingen (biodieselindholdet).

3.   Overgang til fri omsætning i Fællesskabet af den vare, der er omhandlet i stk. 1, er betinget af, at der stilles en sikkerhed svarende til den midlertidige told.

4.   Gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.

Artikel 2

1.   Interesserede parter kan anmode om fremlæggelse af de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der ligger til grund for vedtagelsen af denne forordning, fremføre deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt mundtligt af Kommissionen inden for 16 dage fra datoen for denne forordnings ikrafttræden, jf. dog artikel 20 i Rådets forordning (EF) nr. 384/96.

2.   De interesserede parter kan i henhold til artikel 21, stk. 4, i forordning (EF) nr. 384/96 fremsætte bemærkninger til anvendelsen af denne forordning inden for en frist på en måned fra datoen for dens ikrafttræden.

Artikel 3

Artikel 1 i denne forordning finder højst anvendelse i seks måneder.

Denne forordning træder i kraft på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 11. marts 2009.

På Kommissionens vegne

Catherine ASHTON

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1.

(2)  EUT C 147 af 13.6.2008, s. 5.

(3)  EUT C 147 af 13.6.2008, s. 10.

(4)  USA's regering fremsendte hele Internal Revenue Code i en ajourført udgave, der afspejler al skattelovgivning frem til 15. december 2006 (december 2006-udgaven), som er relevant for den nuværende UP.

(5)  F.eks. a) en vejledning i behandling og brug af biodiesel offentliggjort af NREL (National renewable energy laboratory) i september 2008, b) en analyse af olie udvundet af biomasse offentliggjort af NREL i juni 2004, c) nyheder, oplysninger og specifikationer vedrørende biodiesel offentliggjort af ASTM, d) nyheder og oplysninger om biodiesel offentliggjort af NBB og e) faktablade offentliggjort af US Department of energy under »Clean cities«-foranstaltningerne osv.

(6)  Jomfruolier, herunder estere udvundet af forskellige landbrugsråmaterialer som f.eks. majs, sojabønner, solsikkekerner, bomuldsfrø, raps, crambe, rapsfrø, saflor, hørfrø, risklid, sennepsfrø osv. eller animalske fedtstoffer.

(7)  99,9 % rent faktisk, da det er tilstrækkeligt at tilføje 0,1 % mineralsk diesel for at opnå de fordele, der kan opnås af producenter af blandinger i USA.

(8)  Dvs. blandinger fra B99 og ned til B50.

(9)  Dvs. blandinger fra B2 og op til B20.

(10)  Jf. Energy Policy Act of 1992.

(11)  EFT L 288 af 21.10.1997, s. 1.

(12)  EUT L 123 af 17.5.2003, s. 42.

(13)  EUT L 283 af 31.10.2003, s. 51.

(14)  Efter denne godkendelse er Parlamentet og Rådet i december 2008 nået til enighed om et direktiv om fremme af brug af energi fra vedvarende energikilder med en målsætning om, at 10 % af energien til transport skal komme fra vedvarende energi i 2020 — det forventes, at der hovedsageligt vil blive brugt biobrændstoffer til opfyldelse af målsætningen.

(15)  Ved »Energiesteuergesetz«, som trådte i kraft den 1. august 2006, blev der indført en afgift på 0,09 EUR pr. liter B100.

(16)  »Biokraftstoffquotengesetz« BGBl. 2006, part I Nr.62 of 21.12.2006, s. 3180, som gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/30/EF og Rådets direktiv 2003/96/EF.


BILAG

Samarbejdsvillige eksporterende producenter i USA, der ikke indgår i stikprøven

Virksomhedens navn

By

Taric-tillægskode

AG Processing Inc.

Omaha

A942

Alabama Clean Fuels Coalition Inc.

Birmingham

A940

Central Iowa Energy, LLC

Newton

A940

Chesapeake Custom Chemical Corp.

Ridgeway

A940

Delta BioFuels, Inc.

Natchez

A940

East Fork Biodiesel, LLC

Algona

A940

Ecogy Biofuels, LLC

Tulsa

A940

ED & F Man Biofuels Inc.

New Orleans

A940

Freedom Biofuels, Inc.

Madison

A940

Fuel Bio

Elizabeth

A940

FUMPA Bio Fuels

Redwood Falls

A940

Galveston Bay Biodiesel, LP (BioSelect Fuels)

Houston

A940

Geo Green Fuels, LLC

Houston

A940

Griffin Industries, Inc.

Cold Spring

A940

Huish Detergents, Inc.

Salt Lake City

A940

Incobrasa Industries, Ltd.

Gilman

A940

Independence Renewable Energy Corp.

Perdue Hill

A940

Innovation Fuels, Inc.

Newark

A940

Iowa Renewable Energy, LLC

Washington

A940

Johann Haltermann Ltd.

Houston

A940

Lake Erie Biofuels, LLC

Erie

A940

Louis Dreyfus Agricultural Industries, LLC

Wilton

A940

Memphis Biofuels, LLC

Memphis

A942

Middletown Biofuels, LLC

Blairsville

A940

Musket Corporation

Oklahoma City

A940

Nova Biofuels Clinton County, LLC

Clinton

A940

Organic Fuels, Ltd

Houston

A940

Owensboro Grain Company LLC

Owensboro

A940

Peach State Labs, Inc.

Rome

A940

Philadelphia Fry-O-Diesel Inc.

Philadelphia

A940

RBF Port Neches LLC

Houston

A940

REG Ralston, LLC

Ralston

A940

Riksch BioFuels LLC

Crawfordsville

A940

Sanimax Energy Inc.

DeForest

A940

Scott Petroleum

Itta Bena

A942

Soy Solutions

Milford

A940

SoyMor Biodiesel, LLC

Albert Lea

A940

Trafigura AG

Stamford

A940

U.S. Biofuels, Inc.

Rome

A940

United Oil Company

Pittsbourgh

A940

Vinmar Overseas, Ltd

Houston

A938

Vitol Inc.

Houston

A940

Western Dubque Biodiesel, LLC

Farley

A940

Western Iowa Energy, LLC

Wall Lake

A940

Western Petroleum Company

Eden Prairie

A940


12.3.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 67/50


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 194/2009

af 11. marts 2009

om indførelse af en midlertidig udligningstold på importen af biodiesel med oprindelse i Amerikas Forenede Stater

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2026/97 af 6. oktober 1997 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1) (i det følgende benævnt »grundforordningen«), særlig artikel 12,

efter høring af det rådgivende udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

1.   PROCEDURE

(1)

Kommissionen offentliggjorde den 13. juni 2008 en meddelelse (i det følgende benævnt »indledningsmeddelelsen«) i Den Europæiske Unions Tidende  (2) om indledning af en antisubsidieprocedure (i det følgende benævnt »AS-undersøgelsen« eller »undersøgelsen«) vedrørende importen til Fællesskabet af biodiesel med oprindelse i Amerikas Forenede Stater (i det følgende benævnt »USA« eller »det pågældende land«).

(2)

Samme dag offentliggjorde Kommissionen en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (3) om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen til Fællesskabet af biodiesel med oprindelse i USA og indledte en separat undersøgelse (i det følgende benævnt »AD-proceduren«).

(3)

AS-undersøgelsen blev indledt på grundlag af en klage indgivet den 29. april 2008 af European Biodiesel Board (i det følgende benævnt »klageren«) på vegne af producenter, der tegner sig for en væsentlig del, i dette tilfælde over 25 %, af den samlede produktion af biodiesel i Fællesskabet. Klagen indeholdt umiddelbare beviser for, at der fandt subsidiering sted af den pågældende vare og forvoldtes væsentlig skade som følge heraf, hvilket ansås for tilstrækkeligt til at begrunde indledningen af AS-undersøgelsen.

(4)

Før indledningen af proceduren og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 10, stk. 9, underrettede Kommissionen USA’s regering om, at den havde modtaget en behørigt dokumenteret klage, hvori det blev påstået, at subsidieret import af biodiesel med oprindelse i USA forvolder EF-erhvervsgrenen væsentlig skade. USA’s regering blev indkaldt til konsultationer med henblik på at kaste lys over situationen med hensyn til indholdet af klagen og nå til en gensidigt acceptabel løsning. USA’s regering accepterede tilbuddet om konsultationer, og der blev derefter gennemført konsultationer den 2. juni 2008. Det var ikke muligt at nå frem til en gensidigt acceptabel løsning i forbindelse med konsultationerne. Der blev dog taget behørigt hensyn til de amerikanske myndigheders bemærkninger om, at det for visse statslige programmer i klagen ikke i alle tilfælde klart fremgik af oplysningerne i klagen, at producenterne/eksportørerne af biodiesel i USA opnåede udligningsberettigede fordele. Efter en undersøgelse af de foreliggende oplysninger blev det besluttet at udelukke følgende statslige ordninger fra undersøgelsen, selv om de er opført i indledningsmeddelelsen: Florida renewable energy technology grants program (Floridas program for tilskud til teknologi inden for vedvarende energi), Texan new technology research and development program (Texas’ program for forskning og udvikling inden for ny teknologi), Washington state energy freedom program (second part) (delstaten Washingtons program for frit energivalg (anden del)), Alabama alternative fuels and research development fund (Alabamas fond for alternative brændstoffer og forskningsudvikling), North Dakota biodiesel sales equipment tax credit (North Dakotas skattefradrag i forbindelse med biodieselsalgsanlæg) og Nebraska alternative fuel vehicle and refuelling infrastructure loans (Nebraskas låneordning for køretøjer, som anvender alternative brændstoffer, og infrastrukturer til påfyldning).

(5)

Kommissionen underrettede officielt de eksportører/producenter i USA, de importører, leverandører, brugere og sammenslutninger, som den vidste var berørt af sagen, myndighederne i USA samt de klagende EF-producenter og andre EF-producenter, som den vidste var berørt af sagen, om indledningen af proceduren. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den frist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen. Alle interesserede parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

1.1.   Stikprøve af eksportører i USA

(6)

På baggrund af det store antal eksportører/producenter i USA blev stikprøver nævnt som en mulighed i indledningsmeddelelsen for at fastsætte subsidieringens omfang, jf. grundforordningens artikel 27.

(7)

For at gøre det muligt for Kommissionen at afgøre, om det ville være nødvendigt at udtage en stikprøve og i givet fald gøre dette, blev eksportører/producenter i USA anmodet om at give sig til kende senest 15 dage efter indledningen af undersøgelsen og afgive basisoplysninger om deres eksport- og hjemmemarkedssalg og deres nøjagtige aktiviteter i forbindelse med produktion, blanding og salg af biodiesel samt oplyse navnene på alle med dem forretningsmæssigt forbundne virksomheder, der var involveret i produktion, blanding og salg af den pågældende vare i perioden 1. april 2007 til 31. marts 2008 (i det følgende benævnt »UP«), og redegøre for disse virksomheders aktiviteter, jf. betragtning 17.

(8)

Mere end 50 virksomheder gav sig til kende i forbindelse med stikprøveudtagningen og forelagde de ønskede oplysninger inden for en frist på 15 dage. Disse virksomheder tegnede sig for mere end 80 % af den samlede import af biodiesel fra USA til Fællesskabet.

(9)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 27, stk. 1, litra b), baseredes udvælgelsen af en stikprøve på den største repræsentative eksportmængde af den pågældende vare til Fællesskabet, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 27, stk. 2, blev de virksomheder, der ønskede at indgå i stikprøven, sammenslutningen af biodieselproducenter i USA (National Biodiesel Board) samt USA’s regering konsulteret i forbindelse med den foreslåede stikprøve. På grundlag af de bemærkninger, der blev modtaget fra de interesserede parter, blev syv virksomheder indledningsvis udvalgt til at indgå i stikprøven. Der er dog blevet truffet foreløbig beslutning om, at en af de virksomheder, der oprindeligt blev udvalgt til at indgå i stikprøven, bør udelukkes fra den for at sikre ensartethed med den stikprøve, der er udvalgt i forbindelse med AD-proceduren vedrørende import af biodiesel fra USA. Det skal bemærkes, at den pågældende virksomhed kun forhandler biodiesel i modsætning til de andre virksomheder i stikprøven, som producerer biodiesel. Denne virksomhed indrømmes dog en individuel undersøgelse, jf. grundforordningens artikel 27, stk. 3, og vil få fastsat en individuel antisubsidietold. De seks virksomheder, der udgør stikprøven, tegnede sig for 50 % af den samlede eksportmængde fra USA i UP ifølge amerikanske eksportstatistikker og for 73 % af importen fra de virksomheder, der gav sig til kende, jf. betragtning 8.

(10)

Ti samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven, anmodede om beregning af individuelle margener med henblik på anvendelse af grundforordningens artikel 27, stk. 3, og artikel 15, stk. 3. Der blev sendt spørgeskemaer til de pågældende virksomheder. Kun en virksomhed besvarede spørgeskemaet inden for fristen. Ansøgningen blev dog efterfølgende trukket tilbage.

1.2.   Stikprøve af EF-producenter

(11)

En stikprøve af EF-producenter blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 27 udvalgt efter høring af klageren på grundlag af den største repræsentative produktions- og salgsmængde i Fællesskabet, jf. betragtning 164. Denne udvælgelse gav også mulighed for en vis geografisk spredning af producenterne i Fællesskabet. Følgelig blev der udvalgt 11 EF-producenter til stikprøven. Kommissionen sendte spørgeskemaer til de 11 udvalgte virksomheder. En af de producenter, der oprindeligt var blevet taget i betragtning til stikprøven, måtte dog udelukkes, da han ikke indgav en anvendelig besvarelse af spørgeskemaet. Der blev således modtaget ti fuldstændige besvarelser fra de øvrige virksomheder inden for den fastsatte frist. Disse ti producenter, som blev udvalgt til stikprøven, blev betragtet som repræsentative for alle EF-producenterne.

1.3.   Parter, som er berørt af proceduren

(12)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til alle parter, som, den vidste, var berørt, og til alle andre virksomheder, der gav sig til kende inden for de frister, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. Der blev således sendt spørgeskemaer til myndighederne i USA, til de syv virksomheder, der oprindeligt blev udvalgt til stikprøven af amerikanske virksomheder, til de 10 virksomheder, der er omhandlet i betragtning 10, til de 11 EF-producenter, der indgik i stikprøven, til 18 brugere samt til 90 råvareleverandører.

(13)

Der blev modtaget besvarelser af spørgeskemaet fra myndighederne i USA, fra de syv virksomheder, som oprindeligt blev udvalgt til stikprøven af amerikanske virksomheder, samt fra en virksomhed, der anmodede om den i betragtning 10 omhandlede individuelle undersøgelse, ti EF-producenter, der indgik i stikprøven, en bruger og seks råvareleverandører.

(14)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for en midlertidig fastsættelse af subsidiering, deraf følgende skade og Fællesskabets interesser.

(15)

Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende myndigheder i USA:

 

Føderale myndigheder i Amerikas Forenede Stater:

Department of the Treasury (det amerikanske finansministerium) (i det følgende benævnt »DOT«)

Department of Agriculture (det amerikanske landbrugsministerium) (i det følgende benævnt »USDA«)

Office of the United States Trade Representative (USA’s handelsrepræsentants kontor)

 

Delstatsmyndigheder:

Illinois State Authorities, Springfield

Missouri State Authorities, Jefferson City

North Dakota State Authorities, Bismarck

Texas Comptroller of Public Accounts, Austin

Texas Department of Agriculture, Austin

Washington State Authorities, Olympia

(16)

Der blev også aflagt kontrolbesøg hos følgende virksomheder::

a)

Producenter i Fællesskabet:

Biopetrol Industries AG, Schwarzheide, Tyskland

Diester Group

Diester Industries SAS, Paris, Frankrig

Mannheim Bio Fuel GmbH, Mannheim, Tyskland

Natural Energy West GmbH, Neuss, Tyskland

Novaol Austria GmbH, Bruck an der Leitha, Østrig

Novaol Srl, Milano, Italien

Ecomotion group

Ecomotion GmbH, Sternberg, Tyskland

Daka Biodiesel a.m.b.a, Løsning, Danmark

GATE Global Alternative Energy Germany GmbH, Wittenberg og Halle, Tyskland

Neochim SA, Feluy, Belgien

b)

Eksporterende producenter i USA:

Archer Daniels Midland Company, Decatur, Illinois

Cargill Inc, Wayzata, Minnesota

Green Earth Fuels of Houston LLC, Houston, Texas

Imperium Renewables Inc., Seattle, Washington

Peter Cremer North America LP, Cincinnati, Ohio

Vinmar Overseas Limited, Houston, Texas

World Energy Alternatives LLC, Boston, Massachusetts

c)

Forretningsmæssigt forbundne importører i Fællesskabet:

Cremer Energy GmbH, Hamburg, Tyskland

Cargill NV, Gent, Belgien

ADM Europoort BV, Rotterdam, Nederlandene

ADM Hamburg AG, Hamburg, Tyskland

ADM International, Rolle, Schweiz.

1.4.   Undersøgelsesperiode

(17)

Undersøgelsen af subsidiering og skade omfattede perioden fra 1. april 2007 til 31. marts 2008 (i det følgende benævnt »undersøgelsesperioden« eller »UP«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af spørgsmålet om skade omfattede perioden fra januar 2004 til udgangen af UP (i det følgende benævnt »den betragtede periode«).

2.   DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE

2.1.   Den pågældende vare

(18)

I indledningsmeddelelsen er den vare, hvortil det påstås, at der ydes subsidier, defineret som fedtsyremonoalkylestere og/eller paraffinske gasolier fremstillet ved syntese og/eller hydrolyse, af ikke-fossil oprindelse (almindeligt kendt som »biodiesel«), både i ren form og i blandinger, hovedsageligt, men ikke udelukkende anvendt som vedvarende brændstof med oprindelse i USA (i det følgende benævnt »den pågældende vare«), normalt angivet under KN-kode 3824 90 91, ex 3824 90 97, ex 2710 19 41, ex 1516 20 98, ex 1518 00 91 og ex 1518 00 99.

(19)

I henhold til US Internal Revenue Code (4) (US. CODE), Title 26, Section 40A, point (d), defineres biodiesel som monoalkylestere af langkædede fedtsyrer på basis af vegetabilsk eller animalsk materiale, som opfylder a) de registreringskrav for brændstoffer og tilsætningsstoffer hertil, der er fastsat af Environmental Protection Agency under section 211 i Clean Air Act (42 U.S.C 7545) og b) de krav, der er fastsat af American Society of Testing and Materials D6751.

(20)

På grundlag af markedsoplysninger og offentligt tilgængelige oplysninger (5) betragtes alle typer biodiesel og biodieselblandinger (en blanding af biodiesel og mineralsk diesel, jf. forklaringen i betragtning 22, som produceres og sælges i USA, som biodieselbrændstoffer og er omfattet af en lovgivningspakke vedrørende energieffektivitet, vedvarende energi og alternative brændstoffer.

(21)

Undersøgelsen viste, at biodiesel produceret i USA hovedsageligt er fedtsyremethylestere (i det følgende benævnt »FAME«) udvundet af en lang række forskellige vegetabilske olier, der fungerer som råvarer ved fremstillingen af biodiesel (6). »Ester« bruges om trans-esterificering af vegetabilske olier, dvs. blanding af olien med alkohol. »Methyl« betyder methanol, som er den hyppigst anvendte alkohol i processen, om end ethanol også kan anvendes i produktionsprocessen, hvorved der så produceres »fedtsyreethylestere«. Trans-esterificeringen er en relativt simpel kemisk proces, men den forudsætter de højeste industristandarder for at sikre biodiesel af høj kvalitet.

(22)

Undersøgelsen bekræftede, at de amerikanske producenter normalt blander biodieselen med mineralsk diesel for at producere forskellige blandinger (i det følgende benævnt »biodieselblandinger«), som så sælges til forskellige typer kunder på markedet. Det fremgik også, at biodiesel blev solgt i ren form til uafhængige virksomheder, som købte eller importerede den med henblik på blanding med mineralsk diesel. Det er relativt simpelt at blande biodiesel med mineralsk diesel, og det kan f.eks. gøres gennem blanding i tanke på produktionsstedet, før blandingen påfyldes en tankvogn, gennem blanding i tankvognen, hvor der påfyldes den ønskede mængde af henholdsvis biodiesel og mineralsk diesel, eller gennem blanding i tilløbskanalen, hvor de to komponenter påfyldes tankvognen samtidigt.

(23)

For at muliggøre en klar skelnen mellem de forskellige typer biodieselblandinger findes der et internationalt anerkendt system, som kaldes »B-faktoren« og viser den nøjagtige mængde biodiesel i enhver biodieselblanding: f.eks. vil en blanding, der indeholder »X« % biodiesel være mærket B »X«, mens ren biodiesel betegnes som B100, hvilket betyder, at der er tale om 100 % biodiesel. I USA var det almindeligt, at blandinger bestående af 99 % (7) biodiesel og 1 % mineralsk diesel (B99) blev solgt på markedet. I modsætning til mineralsk diesel bør ren biodiesel bruges relativt hurtigt og kan ikke lagres i mere end tre til fire måneder, da det ellers oxyderer og ikke kan anvendes. Når biodiesel blandes med mineralsk diesel, opnår brændstoffet længere holdbarhed. Den ene procent mineralsk diesel i B99 er tilstrækkeligt toksisk til at udskyde dannelsen af skimmel i biodieselen.

(24)

Undersøgelsen viste, at mens ren biodiesel og blandinger med et højt indhold af biodiesel (8) normalt er beregnet til salg på markedet i USA med henblik på yderligere blanding, produceres blandingerne med et lavt indhold af biodiesel (9) normalt med henblik på at blive brugt på markedet i USA. Der sondres således mellem markedet for blandinger med et højt indhold af biodiesel og markedet for blandinger med et lavt indhold af biodiesel i USA.

(25)

Klagen indeholdt umiddelbare beviser for, at biodiesel og visse blandinger, der produceres og sælges i USA og eksporteres til Fællesskabet, påvirker den økonomiske situation for de klagende biodieselproducenter i Fællesskabet. I overensstemmelse med kendetegnene for de relevante producenter i USA og hjemmemarkedet var det hensigten, at definitionen af den pågældende vare også skulle dække biodiesel, der indgår i de relevante biodieselblandinger. Definitionen af den pågældende vare, jf. indledningsmeddelelsen og betragtning 18, bør præciseres for at udpege de varer, som det var hensigten at dække med undersøgelsen.

(26)

Undersøgelsen viste, at de fleste biodieselblandinger, der blev solgt med henblik på direkte forbrug i USA, er B20 (dvs. blandinger med 20 % biodiesel — jf. betragtning 22), som lever op til kravene i Energy Policy Act of 1992 (EPAct) (10), B6, B5 og B2. Det fremgår af de offentligt tilgængelige oplysninger, at disse blandinger kan anvendes til alle dieselmotorer principielt uden ændringer og under opretholdelse af bilproducenternes garanti. Når der anvendes blandinger med et lavt indhold af biodiesel (mellem 2 og 20 % biodiesel), svarer blandingens egenskaber til mineralsk diesels egenskaber. Når et biodieselbrændstof med en mærkning, der er højere end B20, anvendes i en motor, kan der i nogle tilfælde konstateres en vis forringelse af motorkraften, drejningsmomentet og brændstoføkonomien, og bilproducentens garanti bortfalder normalt i tilfælde af skader på motoren.

(27)

Undersøgelsen har vist, at ren biodiesel og blandinger med et højt indhold af biodiesel normalt ikke anvendes til direkte forbrug i USA. Det er generelt meningen, at ren biodiesel skal blandes, før den sælges på markedet. Disse blandinger bruges i sidste ende i transportsektoren som brændstof til dieselmotorer i køretøjer som f.eks. biler, lastbiler, busser samt tog. Biodiesel kan også anvendes som brændsel til opvarmning i fyr til husholdningsbrug og erhvervsmæssig eller industriel anvendelse og som brændstof til elgeneratorer. Der bliver for nærværende gennemført prøver for at undersøge muligheden for at anvende biodieselblandinger i luftfartøjer.

(28)

Den vare, der er omfattet af undersøgelsen, bør således defineres som fedtsyremonoalkylestere og/eller paraffinske gasolier fremstillet ved syntese og/eller hydrolyse, af ikke-fossil oprindelse, almindeligt kendt som »biodiesel«, både i ren form og i blandinger, som er højere end B20. Med andre ord omfatter den pågældende vare ren biodiesel (B100) med oprindelse i USA og alle blandinger over B20, dvs. blandinger, der indeholder mere end 20 % biodiesel med oprindelse i USA (i det følgende benævnt »den pågældende vare«). Det anses, at denne grænse gør det muligt at foretage en klar sondring mellem de forskellige blandingstyper, som findes på markedet i USA.

(29)

Det er blevet konstateret, at alle typer biodiesel og biodieselen i de blandinger, der er omfattet af denne undersøgelse, på trods af eventuelle forskelle med hensyn til de råmaterialer, der anvendes ved produktionen, eller produktionsprocessen har samme eller meget ensartede fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og anvendes til samme formål. Eventuelle forskelle med hensyn til den pågældende vare ændrer ikke dens grundlæggende definition, dens egenskaber eller forskellige parters opfattelse af den.

(30)

Den pågældende vare henhører under KN-kode ex 3824 90 91, ex 3824 90 97, ex 2710 19 41, ex 1516 20 98, ex 1518 00 91 og ex 1518 00 99.

2.2.   Samme vare

(31)

Det blev konstateret, at de varer, der produceres og sælges på hjemmemarkedet i USA, og som er omfattet af denne undersøgelse, har samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål som de varer, der eksporteres fra dette land til markedet i Fællesskabet. Ligeledes har varer fremstillet af EF-erhvervsgrenen og solgt på markedet i Fællesskabet samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål som de varer, der eksporteres til Fællesskabet fra det pågældende land.

(32)

Det er blevet hævdet, at visse brugere, navnlig i Tyskland, anvender ren biodiesel (B100) som et billigere alternativ til mineralsk diesel eller de sædvanlige blandinger, der anvendes til direkte forbrug på markedet i Fællesskabet. Undersøgelsen af denne påstand viste, at størstedelen af EF-producenternes salg på markedet i Fællesskabet var til virksomheder, som blandede biodiesel med mineralsk diesel. Visse bilflådeejeres brug af B100 er snarere en undtagelse på fællesskabsplan. Biodiesel er en vare, som supplerer snarere end erstatter mineralsk diesel på markedet i Fællesskabet.

(33)

Dette ændrer ikke ved, at de forskellige typer af den pågældende vare produceret i USA og eksporteret til Fællesskabet og varer produceret og solgt i Fællesskabet af biodieselproducenterne i Fællesskabet er indbyrdes ombyttelige. Der er ingen betydelige forskelle med hensyn til anvendelsesformålene og opfattelsen af varen blandt erhvervsdrivende og brugere på markedet, som kan ændre definitionen af samme vare.

(34)

En af de interesserede parter hævdede, at den pågældende vare, navnlig ren biodiesel, har andre fysiske og kemiske egenskaber end biodiesel, som er fremstillet i Fællesskabet. Mens EF-produktionen af biodiesel er baseret på rapsfrøolie, anvender producenterne i USA udelukkende sojabønneolie. Disse to varetyper skulle derfor ikke være indbyrdes ombyttelige og ikke konkurrere direkte med hinanden på markedet i Fællesskabet. Den interesserede part pegede navnlig på, at koldflydningsegenskaberne og jodtallene skulle være forskellige.

(35)

Kommissionen undersøgte denne påstand og fastslog følgende:

a)

Den pågældende vare og samme vare fra EF-erhvervsgrenen har meget ensartede grundlæggende egenskaber og sælges via ensartede eller identiske salgskanaler til ensartede kundetyper på markedet i Fællesskabet,

b)

Den pågældende vare og samme vare fra EF-erhvervsgrenen havde samme eller meget ensartede anvendelsesformål (jf. betragtning 27),

c)

Hvad angår koldflydningsegenskaberne bør det præciseres, at der er tale om koldfilterpunktet, som er den temperatur, hvorved et brændstof forårsager tilstopning af et brændstoffilter på grund af brændstofkomponenter, som er begyndt at krystallisere eller danne gel. Undersøgelsen viste, at koldfilterpunktet for samme vare fra Fællesskabet er lavere end koldfilterpunktet for biodiesel, der er eksporteret fra USA. Der er dog tale om en mindre forskel, som der let kan kompenseres for ved enten at blande forskellige typer biodiesel eller at anvende tilsætningsstoffer i ren biodiesel, navnlig om vinteren. I praksis spiller forskellen med hensyn til koldfilterpunktet ingen rolle i de fleste blandinger, der sælges på markedet i Fællesskabet.

d)

Hvad angår jodtallet, som er et udtryk for brændstoffets stabilitet over for oxidation, blev det konstateret, at der i et vist omfang er sammenfald mellem tallene for henholdsvis rapsfrøolie og sojabønneolie: tallene er på mellem 94 og 120 for rapsolien og 117 og 143 for sojabønneolie. Mens den vigtigste råvare i Fællesskabet ganske vist er rapsfrø, skal det bemærkes, at producenterne i både Fællesskabet og USA anvender en lang række forskellige råvarer til produktion af biodiesel. Ofte blandes en række forskellige biodieseltyper for at opnå en mere homogen vare.

(36)

Da »tilsvarende« varer ikke behøver at være fuldstændigt identiske, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 5, er mindre variationer mellem de forskellige varetyper ikke tilstrækkelige til at ændre den overordnede konklusion om, at den pågældende vare og samme vare fra EF-erhvervsgrenen er tilsvarende varer.

(37)

Der blev således ikke konstateret forskelle mellem de forskellige typer af den pågældende vare og samme vare produceret af EF-erhvervsgrenen og solgt på markedet i Fællesskabet, som fører til den konklusion, at biodiesel produceret og solgt på markedet i Fællesskabet ikke er samme vare, som har samme eller næsten tilsvarende grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber som de typer af den pågældende vare, der produceres i USA og eksporteres til Fællesskabet. Det konkluderes derfor foreløbigt, at alle typer biodiesel anses for at være identiske, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 5.

3.   SUBSIDIERING

3.1.   Indledning

(38)

På grundlag af de oplysninger, der var indeholdt i klagen, og besvarelserne af Kommissionens spørgeskema, undersøgte Kommissionen følgende føderale ordninger, som angiveligt indebærer, at der ydes subsidier:

Føderale ordninger

a)

Fritagelse for punktafgift/indkomstskat

b)

Small Agri-biodiesel Producer Income tax credit (fritagelse for indkomstskat for små agro-biodieselproducenter)

c)

The U.S. Department of Agriculture Bioenergy Program (det amerikanske landbrugsministeriums program for bioenergi).

(39)

På grundlag af de oplysninger, der var indeholdt i klagen, og besvarelserne af Kommissionens spørgeskema, undersøgte Kommissionen også følgende statslige ordninger, som angiveligt indebærer, at der ydes subsidier:

Statslige ordninger

a)

Illinois

Illinois biodiesel tax exemption (afgiftsfritagelse for biodiesel i Illinois)

b)

Missouri

Missouri qualified biodiesel producer incentive fund (bonusfonden for kvalificerede biodieselproducenter i Missouri)

c)

North Dakota

i)

North Dakota biofuels partnership in assisting community expansion loan program (låneordningen for biobrændstofpartnerskaber i forbindelse med egnsudviklingsbistand i North Dakota)

ii)

North Dakota biodiesel production equipment tax credit (skattefradrag i forbindelse med biodieselproduktionsanlæg i North Dakota)

iii)

North Dakota biodiesel income tax credit (indkomstskattelettelser i forbindelse med biodiesel i North Dakota)

iv)

North Dakota biodiesel equipment tax exemption (fritagelse for afgifter i forbindelse med biodieselanlæg i North Dakota)

d)

Texas

i)

Texas ethanol and biodiesel blend tax exemption (fritagelse for afgifter på ethanol- og biodieselblandinger i Texas)

ii)

Texas fuel ethanol and biodiesel production incentive program (programmet for fremme af ethanol- og biodieselproduktion i Texas)

e)

Washington

i)

Washington State energy freedom program (programmet for frit energivalg i Washington)

ii)

Washington State biofuels production tax exemption (fritagelse for afgifter i forbindelse med produktion af biobrændstoffer i Washington)

iii)

Washington state biofuels retail tax exemption (fritagelse for afgifter på biobrændstoffer i detailleddet i Washington)

iv)

Washington State biofuels tax deduction (fradrag for afgifter på biobrændstoffer i Washington).

(40)

Hvad angår de øvrige i pkt. 3 i indledningsmeddelelsen omhandlede statslige ordninger, blev en række af dem udelukket fra undersøgelsen efter konsultationer med USA’s regering før indledningen af undersøgelsen, jf. betragtning 4. Hvad angår de øvrige statslige ordninger, anførte virksomhederne i stikprøven og den i betragtning 9 omhandlede virksomhed, som er blevet indrømmet en individuel undersøgelse, at de ikke havde opnået fordele under disse ordninger i UP, og der blev ikke fundet beviser for det modsatte. Der blev derfor truffet foreløbig beslutning om, at der ikke var grund til at undersøge disse ordninger yderligere i forbindelse med denne undersøgelse.

3.2.   Fritagelse for punktafgift/indkomstskat

a)   Retsgrundlag

(41)

Title 26, Section 40A i US Code (U.S.C.) er retsgrundlaget for en ordning for afgifts- og skattefritagelse for virksomheder, der blander biodiesel, detailhandlere og slutbrugere. Det indeholder bestemmelser om følgende fritagelser i forbindelse med biodiesel:

i)

the biodiesel mixture credit (fritagelser i forbindelse med biodieselblandinger)

ii)

the biodiesel credit (fritagelser i forbindelse med biodiesel)

iii)

the small agri-biodiesel producer credit (fritagelser for små agro-biodieselproducenter).

(42)

Fritagelsen for indkomstskat for små agro-biodieselproducenter gælder kun for små producenter af agri-biodiesel. Denne ordning behandles i betragtning 64-72.

(43)

Section 202(a) i Energy and Improvement and Extension Act 2008 bestemmer, at de i betragtning 41 omhandlede afgifts- og skattefritagelser kan gives indtil den 31. december 2009.

b)   Støtteberettigelse

(44)

Virksomheder skal producere en blanding af biodiesel og dieselbrændstof, som sælges eller anvendes som brændstof for at være berettiget til den under i) i betragtning 41 omhandlede fritagelse i forbindelse med biodieselblandinger. Virksomheder, der ønsker at blive tilgodeset under ordningen, skal fremvise et certifikat fra producenten eller importøren af biodieselen med en beskrivelse af varen og en angivelse af andelen af henholdsvis biodiesel og agro-biodiesel i varen. Fritagelsen kan enten bestå i en punktafgiftsfritagelse, eller i at virksomheden kan gøre krav på den resterende fritagelse som en refusionsberettiget indkomstskattefritagelse, hvis virksomhedens skyldige punktafgifter er mindre end den samlede punktafgiftsfritagelse. En refusionsberettiget indkomstskattefritagelse er en fritagelse for betaling af indkomstskat eller direkte udbetaling af et beløb. Det er refusionsberettiget, fordi den overskydende fritagelse kan udbetales til skatteyderen som et kontantbeløb, hvis fritagelsen er større end dennes skyldige skat.

(45)

Den under ii) i betragtning 41 omhandlede fritagelse i forbindelse med biodiesel er en ikke-refusionsberettiget indkomstskattefritagelse for detailhandlere eller slutbrugere af ren biodiesel. Fritagelsen i forbindelse med ren biodiesel er kun til rådighed for personer, som hælder den rene biodiesel på et køretøjs brændstofbeholder eller bruger den som brændstof. Det bør bemærkes, at biodieselproducenter, som producerer deres egen biodiesel, også er berettigede til denne fritagelse. For at gøre krav på fritagelsen skal biodieselproducenten altså fungere enten som detailhandler (biodieselen påfyldes slutbrugerens brændstofbeholder) eller slutbruger (biodieselen påfyldes f.eks. producentens egne køretøjer).

c)   Praktisk gennemførelse

(46)

Med hensyn til fritagelsen i forbindelse med biodiesel, for så vidt angår ublandet (ren) biodiesel, kan detailhandleren (eller en biodieselproducent, der fungerer som detailhandler) eller en slutbruger af ren diesel gøre krav på 1,00 USD pr. gallon for ublandet (ren) agro-biodiesel eller 0,50 USD pr. gallon for andre typer ublandet (ren) biodiesel som en ikke-refusionsberettiget generel indkomstskattefritagelse for virksomheder. En ikke-refusionsberettiget generel indkomstskattefritagelse for virksomheder indebærer, at virksomheden fritages for indkomstskat. Den er ikke-refusionsberettiget, fordi den overskydende fritagelse ikke kan udbetales direkte til virksomheden som et kontantbeløb, hvis virksomhedens fritagelse er større end den skyldige skat.

(47)

Undersøgelsen viste, at ingen af virksomhederne i stikprøven eller den i betragtning 9 omhandlede virksomhed, som blev indrømmet en individuel undersøgelse, udnyttede fritagelsen i forbindelse med biodiesel, for så vidt angår ublandet (ren) biodiesel. Følgelig vurderes denne del af ordningen (fritagelse i forbindelse med biodiesel) ikke yderligere inden for rammerne af denne undersøgelse.

(48)

Alle de undersøgte virksomheder fik skattefritagelser under ordningen for fritagelser i forbindelse med biodieselblandinger for biodieselblandinger, som blev solgt som brændstof.

(49)

Når biodiesel blandes med mineralsk dieselbrændstof kan der gøres krav på en punktafgiftsfritagelse for biodieselblandinger eller en indkomstskattefritagelse. Den fritagelse, som var gældende i undersøgelsesperioden, var på 1,00 USD pr. gallon ublandet agro-biodiesel (11) eller 0,50 USD (12) pr. gallon af andre ublandede typer biodiesel, der anvendes i brændstofblandinger. Den endelige skattefritagelse for det blandede brændstof afhænger således af den andel biodiesel, som det indeholder. Mindstekravet, som også er den mest almindelige praksis, er at blande 0,1 % mineralsk diesel med 99,9 % biodiesel (dette blandingsprodukt kaldes B99 i USA), da dette sikrer, at den maksimale skattefritagelse kan opnås. Andelen af biodiesel i en blandet vare er bestemmende for skattefritagelsen (f.eks. vil 100 gallons B99 indeholde 99,9 gallons biodiesel og være berettiget til en skattefritagelse på 99,90 USD). Det er simpelt at ændre biodiesel fra en ren vare (B100) til en blandet vare (B99). Det indebærer, at ren biodiesel tilsættes 0,1 % mineralsk diesel, og medfører ingen betydelige ændringer af den pågældende vare. Det er selve blandingsprocessen, der udløser berettigelse til fritagelsen.

(50)

Biodieselproducenterne kan gøre krav på fordelen, når de selv foretager blandingen. Producenten skal blande den rene biodiesel med mineralsk dieselbrændstof. Hvad angår berettigelse til fordelene, er der ingen forskelle mellem blandet biodiesel, der er beregnet til henholdsvis salg på hjemmemarkedet og eksportsalg.

(51)

Virksomheder, som ikke producerer, men køber ren biodiesel, der senere indgår i biodieselblandinger, er også berettiget til skattefritagelsen. Sådanne virksomheder skal opnå et certifikat fra biodieselproducenten (eller eventuelle mellemhandlere), hvori denne bekræfter, at han ikke har opnået nogen skattefritagelse. Dette certifikat kan overdrages og berettiger indehaveren til en skattefritagelse på 1 USD pr. gallon ren biodiesel.

(52)

Fordelen kan enten opnås som en fritagelse for punktafgift eller indkomstskat eller direkte udbetaling af et kontantbeløb. Uanset om fordelen gives som en punktafgiftsfritagelse, en indkomstskattefritagelse, en udbetaling af et kontantbeløb til skatteyderen eller en kombination af førnævnte, beløber fritagelsen sig til 1 USD pr. gallon.

(53)

I undersøgelsesperioden fik de fleste virksomheder direkte udbetalinger på grundlag af den mængde biodiesel, de havde blandet, mens andre fik en skattenedsættelse (i den forstand at fritagelsen i forbindelse med biodieselblandinger blev anvendt til delvis udligning af skyldige punktafgifter eller skyldig indkomstskat) og en direkte udbetaling. Den skyldige skat var beskeden set i forhold til størrelsen af den fritagelse i forbindelse med biodieselblandinger, som de pågældende virksomheder gjorde krav på; følgelig blev størstedelen af fordelen givet som en direkte udbetaling, og en mindre del blev givet som en skattenedsættelse.

(54)

U.S.C. bestemmer, at fritagelsen i forbindelse med biodieselblandinger ikke gives, medmindre virksomheden, der blander biodiesel og mineralsk diesel, er i besiddelse af et certifikat (»Certificate for Biodiesel«) fra biodieselproducenter, hvori producenten bl.a. anfører den mængde biodiesel, som certifikatet vedrører, og hvorvidt der er tale om agro-biodiesel eller biodiesel af en anden type. Hvis en virksomhed, der producerer biodiesel, efterfølgende blander biodieselen med mineralsk diesel og gør krav på punktafgifts- eller skattefritagelsen, skal den pågældende virksomhed forelægge nævnte »Certificate for Biodiesel« samt den krævede dokumentation for at opnå fritagelsen. En person, som modtager et »Certificate for Biodiesel« og efterfølgende sælger biodieselen uden at producere en biodieselblanding, skal aflevere dette »Certificate for Biodiesel« til køberen og desuden forelægge en biodieselforhandlers erklæring (statement of biodiesel reseller). Med andre ord kan den virksomhed, som producerer blandingen og gør krav på fritagelsen for punktafgifter og skat, få dette »Certificate for Biodiesel« enten direkte fra biodieselproducenten eller indirekte fra biodieselforhandleren. Dette certifikat, som kan overdrages, giver indehaveren ret til en skattefritagelse på 1 USD pr. gallon for det antal gallons biodiesel, som ansøgeren bruger ved produktionen af enhver form for biodieselblanding.

(55)

Undersøgelsen viste, at der var en klar prisforskel mellem ren biodiesel (B100) og blandet biodiesel (B99). Selv om den eneste forskel mellem de to varetyper består i, at der tilsættes 0,1 % mineralsk diesel for at opnå B99, var B100 ca. 1 USD dyrere pr. gallon end B99. Det viste sig, at biodieselmarkedet i USA er meget gennemsigtigt. De virksomheder, der opererer på biodieselmarkedet i USA, ved, at de virksomheder, der blander biodiesel, får en afgiftsfritagelse på 1 USD pr. gallon. Fakturaerne for salg af B100 på hjemmemarkedet viste for en række af virksomhederne i stikprøven varens pris samt den afgiftsfritagelse, som virksomheden, der blander biodiesel, opnåede, dvs. afgiftsfritagelsen blev i realiteten solgt til de virksomheder, der købte B100. På dette grundlag konstateres det, at al biodiesel subsidieres gennem afgiftsfritagelsen.

d)   Konklusion

(56)

Fritagelserne i forbindelse med biodieselblandinger skal betragtes som et skatteincitament, uanset om der er tale om udbetaling af et kontantbeløb eller modregning af skyldige afgifter eller skyldig skat.

(57)

Denne ordning betragtes som et subsidie i den betydning, der er anvendt i grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. i) og nr. ii), da ordningen indebærer, at USA’s regering giver et finansielt bidrag i form af direkte tilskud (udbetaling af kontantbeløb) og statsindtægter, som er betalbare, men ikke opkræves (modregning af skatter og afgifter). Incitamenterne giver de pågældende virksomheder en fordel.

(58)

Ordningen er forbeholdt virksomheder i biodieselindustrien og betragtes derfor som specifik, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 2, litra a), og er således udligningsberettiget.

e)   Beregning af subsidiebeløbet

(59)

Fritagelsen i forbindelse med biodieselblandinger blev givet på grundlag af den mængde biodiesel, der blev anvendt i en blanding, dvs. 1 USD pr. gallon, da alle de pågældende virksomheder anvendte agro-biodiesel. Beregningsgrundlaget for fordelens størrelse i UP er 1 USD pr. gallon ren biodiesel, som blev solgt i UP, uanset om der var tale om ren biodiesel (B100) eller biodiesel i blandinger. For at fastsætte fordelens størrelse blev der taget hensyn til, at blandingen blev tilsat mineralsk diesel, ved beregningen af subsidiebeløbet.

(60)

En af de biodieselproducenter, som indgik i stikprøven, modtog indirekte fordele under denne ordning, da producenten anvendte et factoringsystem til at få udbetalt de beløb, han havde ret til som følge af fritagelserne i forbindelse med biodiesel. Selve blandingen var udliciteret til en ikke-forretningsmæssigt forbundet virksomhed, som gjorde krav på fritagelsen og derefter udbetalte et kontantbeløb til den pågældende virksomhed efter fradrag af et factoringgebyr.

(61)

Subsidiebeløbet er blevet fordelt over det samlede salg af den pågældende vare i UP.

(62)

Handlede varer er blevet udelukket fra ovennævnte beregning.

(63)

De udligningsberettigede subsidier, der er opnået under denne ordning, ligger på mellem 28,4 % og 41,1 %, udtrykt i værdi, for de undersøgte virksomheder.

3.3.   Small Agri-biodiesel Producer Income tax credit (fritagelse for indkomstskat for små agro-biodieselproducenter)

a)   Retsgrundlag

(64)

Title 26, U.S.C., Section 40A indeholder også bestemmelser om fritagelse for indkomstskat for små agro-biodieselproducenter.

b)   Støtteberettigelse

(65)

Denne ordning gælder kun for små producenter af ren agro-biodiesel. Virksomheder, der blander eller forhandler, og som køber, men ikke producerer biodiesel, er ikke berettiget til fritagelsen. En lille producent er en virksomhed, hvis produktionskapacitet ikke overstiger 60 mio. gallons agro-biodiesel om året. En lille agro-biodieselproducent kan gøre krav på en ikke-refusionsberettiget generel indkomstskattefritagelse for virksomheder på 0,10 USD pr. gallon agro-biodiesel, der produceres. Producentens fritagelsesberettigede produktion af agro-biodiesel må ikke overstige 15 mio. gallons pr. skatteår. Hvis en producent skal kunne gøre krav på fritagelsen, skal agro-biodieselen anvendes som brændstof, sælges med henblik på anvendelse som brændstof eller anvendes i en blanding af biodiesel og dieselbrændstof, der anvendes som brændstof eller sælges med henblik på anvendelse som brændstof.

c)   Praktisk gennemførelse

(66)

Ansøgninger om ikke-refusionsberettiget generel indkomstskattefritagelse for virksomheder indsendes en gang om året i forbindelse med, at ansøgeren indsender sin selskabsindkomstskatteangivelse. Fritagelsen pr. gallon biodiesel, der er produceret af ansøgeren i det pågældende skatteår, dog højst 15 mio. gallons, modregnes ansøgerens skyldige selskabsindkomstskat. Hvis beløbet for fritagelsen overstiger ansøgerens skyldige skat, kan det overskydende beløb overføres til efterfølgende skatteår.

(67)

En af virksomhederne i stikprøven udnyttede denne ordning i undersøgelsesperioden. Virksomheden anvendte fritagelsen til at nedbringe sin skyldige skat.

d)   Konklusion

(68)

Denne ordning betragtes som et subsidie i den betydning, der er anvendt i grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii), da ordningen indebærer, at USA’s regering giver et finansielt bidrag i form af statsindtægter, som er betalbare, men ikke opkræves. Incitamentet giver de pågældende virksomheder en fordel.

(69)

Ordningen er forbeholdt virksomheder, der producerer biodiesel, og betragtes derfor som specifik, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 2, litra a), og er således udligningsberettiget.

e)   Beregning af subsidiebeløbet

(70)

Subsidiebeløbet blev beregnet på grundlag af beløbet for indkomstskattefritagelsen i det skatteår, der sluttede i undersøgelsesperioden.

(71)

Subsidiebeløbet er efterfølgende blevet fordelt over det samlede salg af den pågældende vare i UP.

(72)

Den pågældende virksomhed opnåede subsidier på 0,4 % under denne ordning i undersøgelsesperioden.

3.4.   The US Department of Agriculture Bioenergy Program (det amerikanske landbrugsministeriums bioenergiprogram)

a)   Retsgrundlag

(73)

Det amerikanske landbrugsministeriums (USDA’s) bioenergiprogram blev oprindeligt bevilget og finansieret under USDA’s Commodity Credit Corporation, som er en afdeling under det amerikanske landbrugsministerium (i det følgende benævnt »CCC«), med hjemmel i Section 5 i CCC Charter Act, kodificeret i U.S. Code (Title 15, Chapter 15, Subchapter II, Section 714c(e)). Denne lovbestemmelse fastsætter de formål, der er omfattet af CCC’s generelle beføjelser i henhold til lovgivningen. Ordningen er specifikt baseret på section 5(e) i loven, som giver CCC beføjelser til at:

»Øge det indenlandske forbrug af landbrugsråvarer (bortset fra tobak) gennem udvidelse eller bidrag til udvidelse af indenlandske markeder eller gennem udvikling eller bidrag til udvikling af nye og flere markeder, markedsføringsmuligheder og anvendelsesformål for sådanne råvarer.«

(74)

CCC udstedte en sidste regel, som fastsatte bestemmelser for ordningen, som blev kodificeret i Code of Federal Regulations som 7 C.F.R. § 1424.

(75)

I overensstemmelse med de oprindelige planer anvendte CCC kun Section 5(e)-finansiering indtil skatteåret 2002 (13). I 2002 gav den amerikanske kongres dog specifik tilladelse til ordningen og finansierede den til og med skatteåret 2006.

(76)

Denne ordning blev anvendt fra den 1. december 2000 til juni 2006. Den blev forvaltet af USDA’s kontor for landbrugsbedrifter (Farm Service Agency) (i det følgende benævnt »FSA«).

b)   Støtteberettigelse

(77)

I den periode, hvor programmet blev anvendt, kunne alle kommercielle bioenergiproducenter deltage. Det blev krævet, at producenterne skulle forelægge dokumentation for deres produktion samt dokumentation for køb og anvendelse af landbrugsråvarerne i forbindelse med denne produktion. Navnlig blev det krævet, at biodieselproducenterne skulle producere og sælge biodiesel på det kommercielle marked.

(78)

I lovbestemmelsen var »biodiesel« defineret som en monoalkylester, der lever op til den relevante standard, der er fastlagt af American Society for Testing and Materials. For at være støtteberettiget skulle producenten leve op til visse krav vedrørende regnskaber og forelægge de krævede oplysninger samt give CCC tilladelse til at efterprøve disse oplysninger. Den relevante lovgivning fastsatte bestemmelser for de procedurer, der skulle følges ved deltagelse i programmet, betalingsanmodninger og de rapporteringsprocedurer, som modtagerne skulle følge for at være berettiget til at modtage betalinger.

(79)

Lovgivningen fra 2002 fastsatte, at følgende råvarer, som kunne anvendes til produktion af bioenergi (enten biodiesel eller ethanol af brændstofkvalitet), var støtteberettigede:

hvede, majs, sorghum, byg, havre, ris, sojabønner, solsikkekerner, rapsfrøolie, raps, saflor, hørfrø, sennepsfrø, crambe, sesamfrø og bomuldsfrø

en celluloseholdig råvare som poppel eller rishirse

fedtstoffer, olier, fedt (herunder også genanvendt fedt) udvundet af landbrugsprodukter og

andre animalske biprodukter end fedtstoffer, olier og fedt, som er beregnet til produktion af bioenergi.

(80)

Ifølge myndighederne i USA anvendte de fleste biodieselproducenter, som opnåede fordele under denne ordning, sojabønner.

(81)

Alle kommercielle biodieselproducenter var støtteberettigede, hvis de fulgte ovennævnte ansøgnings- og rapporteringsprocedurer. Regeringen havde kun beføjelser til at sikre, at kriterierne for støtteberettigelse var opfyldt.

c)   Praktisk gennemførelse

(82)

Biodieselproducenterne kunne i hvert skatteår melde sig til ordningen ved at indsende de relevante skemaer. Efter tilmeldingen indsendte biodieselproducenterne hvert kvartal betalingsanmodninger. Biodieselproducenterne skulle forelægge dokumentation for deres nettokøb af støtteberettigede råvarer og nettoproduktion af biodiesel i de relevante perioder.

(83)

Under ordningen blev der udbetalt støtte til biodieselproducenter på grundlag af en kombination af deres basisproduktion og forøgelsen af deres biodieselproduktion i den relevante periode i det foregående skatteår. I skatteåret 2006 modtog virksomhederne udelukkende støtte på grundlag af forøgelsen af deres biodieselproduktion. Med udgangspunkt i hver enkelt støttemodtagers biodieselproduktion og forøgelse af biodieselproduktionen under anvendelse af støtteberettigede landbrugsråvarer beregnede USDA støttebeløbet i overensstemmelse med bestemmelserne i lovgivningen.

(84)

Da ordningen blev bragt til ophør i juni 2006, har ingen af virksomhederne i stikprøven eller den i betragtning 9 omhandlede virksomhed, der er blevet indrømmet en individuel undersøgelse, modtaget støtte under denne ordning i undersøgelsesperioden. Mens ordningen blev anvendt, modtog tre af virksomhederne i stikprøven støtte (perioden 2002-2006). En af virksomhederne modtog betalinger direkte fra FSA. En anden virksomhed modtog indirekte betalinger under denne ordning, da en virksomhed, som opnåede fordele under ordningen, overførte en del af de beløb, den modtog, til en virksomhed i stikprøven som følge af en aftale om udbyttedeling inden for rammerne af en række afgiftsaftaler mellem de to virksomheder. En tredje virksomhed modtog kun et beskedent beløb i skatteåret 2006.

d)   Konklusion

(85)

Det blev konstateret, at der under denne ordning blev givet fordele til visse biodieselproducenter over en årrække på grundlag af deres biodieselproduktion, og der var klart tale om et finansielt bidrag fra USA’s regering i form af tilskud, som specifikt var for biodieselindustrien. Subsidierne anses dog for at være tilbagevendende og for at blive udbetalt hvert enkelt år; følgelig blev der ikke opnået fordele i undersøgelsesperioden.

(86)

Det blev også konstateret, at ordningen blev genindført i skatteåret 2009 (oktober 2008 til september 2009). Da undersøgelsesperioden løber fra april 2007 til marts 2008, er der dog ikke grund til at udligne eventuelle fordele, som genindførelsen måtte indebære.

Fire af de statslige ordninger, der blev undersøgt, blev hverken udnyttet af virksomhederne i stikprøven eller den virksomhed, som blev indrømmet en individuel undersøgelse. Under disse omstændigheder er disse ordninger ikke blevet analyseret yderligere. Der er tale om følgende ordninger: North Dakota biodiesel equipment tax exemption, Washington State energy freedom program, Washington state biofuels retail tax exemption og Washington State biofuels tax deduction.

3.5.   Illinois biodiesel tax exemption (afgiftsfritagelse for biodiesel i Illinois)

(87)

I staten Illinois består »omsætningsafgift« af to separate afgifter, som supplerer hinanden. En detailhandler, der sælger materielle varer (14), skal betale Retailers’ Occupation Tax (detailhandlerafgift) (i det følgende benævnt »ROT«), og en person, der køber sådanne varer, skal betale Use Tax (brugerafgift).

(88)

Retsgrundlaget for ROT er 35 Illinois Compiled Statutes (i det følgende benævnt »ILCS«), Chapter 120, Section 2, mens retsgrundlaget for Use Tax er 35 ILCS, Chapter 105, Section 3-45. I henhold til førstnævnte bestemmelser pålægges personer, der sælger materielle varer i detailleddet, en afgift. Af sidstnævnte bestemmelser fremgår det, at detailhandlere skal opkræve en afgift af brugerne ved at lægge afgiften til den materielle vares salgspris, når varen sælges med henblik på anvendelse.

(89)

ROT udgjorde i UP 6,25 % af bruttoindtægterne fra det forretningsmæssige salg af materielle varer plus eventuelle lokale skatter i de forskellige counties i Illinois (35 ILCS, Chapter 120, Section 2-10).

(90)

Use Tax udgjorde i UP 6,25 % af enten salgsprisen eller eventuelt en rimelig markedsværdi af materielle varer plus eventuelle lokale skatter i de forskellige counties i Illinois (35 ILCS, Chapter 105, Section 3-10).

(91)

I praksis ville en virksomhed, som opkrævede Use Tax af sit salg, betale denne skat til skatteministeriet i Illinois (Illinois Department of Revenue) som ROT.

a)   Retsgrundlag

(92)

Hvad angår ROT på biodiesel og biodieselblandinger, bestemmer 35 ILCS, Chapter 120, Section 2-10, følgende vedrørende indtægterne fra det salg, der er foretaget fra og med den 1. juli 2003 og til og med den 31. december 2013:

i)

for blandinger med mindst 1 % og højst 10 % biodiesel er kun 80 % af indtægterne afgiftspligtige, og

ii)

100 % biodiesel og biodieselblandinger indeholdende over 10 % og højst 99 % biodiesel er ikke pålagt ROT.

(93)

Hvad angår Use Tax på biodiesel og biodieselblandinger, gælder samme delvise/fuldstændige fritagelser som for ROT (35 ILCS, Chapter 105, Section 3-10).

(94)

Ovennævnte lovgivning indeholder også bestemmelser om fritagelse for ROT og Use Tax for indtægterne fra salg af andre varer.

b)   Støtteberettigelse

(95)

Alle detailhandlere, der sælger biodieselbrændstof, eller købere af biodieselbrændstof er berettigede til de i betragtning 92 og 93 omhandlede fritagelser.

c)   Praktisk gennemførelse

(96)

Af de i betragtning 92 og 93 omhandlede bestemmelser om fritagelse fremgår det også, at der ikke opkræves Use Tax af salg af biodiesel/biodieselblandinger i detailleddet. Da salg af biodiesel/biodieselblandinger i detailleddet er fritaget for Use Tax, skal virksomheder, der sælger biodiesel/biodieselblandinger (herunder producenter og virksomheder, der producerer blandinger) til detailhandlere ikke betale ROT af deres salg af biodiesel/biodieselblandinger.

d)   Konklusioner

(97)

Det er klart, at fritagelsen for Use Tax og ROT udløses af detailsalg af biodiesel/biodieselblandinger. Det er således forbrugerne af varen, som nyder godt af fritagelserne. Under disse omstændigheder kan der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 1, stk. 1, ikke indføres udligningstold med henblik på at udligne dette subsidie, da det ikke direkte eller indirekte blev ydet til fremstilling, produktion, udførsel eller transport af den pågældende vare.

(98)

En af de samarbejdsvillige virksomheder i stikprøven opkrævede ikke Use Tax på sit salg af biodiesel/biodieselblandinger til detailhandlere og betalte følgelig ikke ROT af dette salg. På baggrund af konklusionerne i betragtning 97 anses det dog ikke, at virksomheden har opnået udligningsberettigede fordele.

3.6.   Missouri qualified biodiesel producer incentive fund (bonusfonden for kvalificerede biodieselproducenter i Missouri)

a)   Retsgrundlag

(99)

»Missouri Qualified Biodiesel Producer Incentive Fund« (i det følgende benævnt »fonden«) blev i 2002 oprettet under Missouri State Law (i det følgende benævnt »RSMo«) (Chapter 142, Section 142.031). Formålet med fonden er at give økonomiske subsidier til kvalificerede biodieselproducenter i Missouri.

(100)

Hvert skatteår (som løber fra den 1. juli til den 30. juni det følgende år) stiller landbrugsministeriet i Missouri (Missouri Department of Agriculture) de beløb, som i henhold til Missouris lovgivning er blevet afsat til fonden, og som Missouris guvernør har stadfæstet, til rådighed for kvalificerede biodieselproducenter i Missouri (i det følgende benævnt »KBPM’er«).

b)   Støtteberettigelse

(101)

Fra og med UP’s begyndelse (1. april 2007) var en KBPM en virksomhed, som producerede biodiesel og

i)

var registreret hos United States Environmental Protection Agency (det amerikanske miljøbeskyttelsesministerium) (i det følgende benævnt »USEPA«)

og

ii)

hvoraf mindst 51 % var ejet af landbrugsproducenter, som var borgere i Missouri, og som var aktivt involveret i kommerciel landbrugsproduktion

eller

iii)

hvor mindst 80 % af de råvarer, som blev anvendt, havde oprindelse i Missouri. Råvarer er et landbrugsprodukt fra Missouri, jf. section 348.400 i RSMo. Denne definition omfatter bl.a. landbrugsprodukter og vegetabilske produkter i naturlig eller forarbejdet tilstand, som er blevet produceret eller forarbejdet eller på anden måde har fået tilført en merværdi i Missouri.

(102)

Disse kriterier for støtteberettigelse blev ændret med virkning fra den 28. august 2007, idet nr. iii) blev erstattet med følgende, og der blev tilføjet yderligere en betingelse (nr. iv) nedenfor):

iii)

hvor mindst 80 % af de råvarer, som blev anvendt, havde oprindelse i Missouri. Råvarer er landbrugs-, havebrugs-, vinavls- og akvakulturprodukter samt vegetabilske og animalske produkter og skovbrugs- eller fjerkræprodukter i naturlig eller forarbejdet tilstand.

iv)

levede op til alle følgende krav:

var blevet registreret hos Missouri Department of Agriculture senest den 1. september 2007

havde påbegyndt etableringen af virksomheden før den 1. november 2007 og

havde påbegyndt produktionen af biodiesel før den 1. marts 2009.

c)   Praktisk gennemførelse

(103)

En KBPM skulle bl.a. have en licens for at opnå et tilskud fra fonden. Der udstedes en licens til en KBPM, hvis den opfylder ovennævnte kriterier og forelægger supplerende oplysninger for Missouri Department of Agriculture (i det følgende benævnt »MDA«), herunder virksomhedens USEPA-nummer, Federal Employer Identification Number (arbejdsgiverens ID-nr.) osv. Licensen er gyldig fra den dato, hvor MDA har modtaget og godkendt de ønskede oplysninger, og udløber, når den pågældende MBPK har fået tilskud i 60 måneder eller ikke længere lever op til betingelserne for støtteberettigelse.

(104)

Når der er blevet udstedt en licens, kan en KBPM ansøge om et bonustilskud for producenter ved at anmode om et ansøgningsskema vedrørende månedlige tilskud hos MDA, Qualified Biodiesel Producer Incentive Fund. For at opnå et bonustilskud for en bestemt måned skal en MBPK udfylde det relevante ansøgningsskema.

(105)

KBPM’en skal indsende det udfyldte ansøgningsskema til MDA senest den 15. i måneden efter den måned, for hvilken der søges om tilskud. Ansøgninger, der indsendes efter fristens udløb, afvises automatisk.

(106)

Hvert månedligt tilskuds størrelse beregnes ved først at bestemme antallet af gallons kvalificeret biodiesel, der er fremstillet af landbrugsprodukter fra Missouri i den foregående måned i skatteåret, behørigt bekræftet af MDA. Dette tal ganges så med den fritagelse pr. gallon, som er fastsat i Section 142.031, RSMo (state law) og Title 2 of the Code of State Regulations (i det følgende benævnt »CSR«) 110-2.010. Hver KBPM er i hvert skatteår berettiget til et samlet tilskud svarende til 0,30 USD pr. gallon for de første 15 mio. gallons kvalificeret biodiesel fremstillet af landbrugsprodukter fra Missouri i skatteåret samt 0,10 USD pr. gallon for de næste 15 mio. gallons kvalificeret biodiesel fremstillet af landbrugsprodukter fra Missouri i skatteåret. Producerer en KBPM over 30 mio. gallons i et skatteår, vil den mængde, der overstiger 30 mio. gallons, ikke indgå i beregningen af tilskuddet.

(107)

Hvis de midler, der er til rådighed, er utilstrækkelige til at betale alle KBPM’er det maksimale månedlige tilskud i henhold til lovgivningen, vil midlerne blive fordelt således, at hver enkelt KBPM modtager en andel af midlerne, der svarer til dens andel af den støtteberettigede biodieselproduktion for alle KBPM’er i den pågældende måned.

(108)

MDA tilstræber at udbetale alle tilskuddene for en bestemt måned senest 30 dage efter modtagelse og godkendelse af det relevante ansøgningsskema.

d)   Konklusioner

(109)

Denne ordning betragtes som et subsidie i den betydning, der er anvendt i grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. i), da ordningen indebærer, at staten Missouri (15) giver et finansielt bidrag i form af direkte tilskud. Tilskuddene giver de pågældende virksomheder en fordel.

(110)

Ordningen er forbeholdt biodieselproducenter og betragtes derfor som specifik, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 2, litra a), og er således udligningsberettiget.

e)   Beregning af subsidiebeløbet

(111)

En af de samarbejdsvillige eksportører i stikprøven opnåede fordele under denne ordning i UP. Tilskudsbeløbet i UP er blevet fordelt over det samlede salg af den pågældende vare i UP. De udligningsberettigede subsidier, der er opnået under denne ordning, er på 3,8 %, udtrykt i værdi, for denne virksomhed.

3.7.   North Dakota biofuels partnership in assisting community expansion (PACE) loan program (låneordningen for biobrændstofpartnerskaber i forbindelse med egnsudviklingsbistand i North Dakota)

(112)

Forgængeren for PACE-ordningen for biobrændstoffer, som blev anvendt fra juli 2007, var Biodiesel partnership in assisting community expansion loan scheme (låneordningen for biodieselpartnerskaber i forbindelse med egnsudviklingsbistand) (i det følgende benævnt »PACE-ordningen for biodiesel«), som blev anvendt fra juli 2005 til juni 2007.

a)   Retsgrundlag

(113)

PACE-ordningen for Biodiesel blev oprettet, da de lovgivende myndigheder i North Dakota vedtog North Dakota Century Code (i det følgende benævnt »N.D.C.C.«) 6-09.17 »Biodiesel Partnership in Assisting Community Expansion« i 2005. Under denne lovgivning blev biodiesel partnership in assisting community expansion fund (i det følgende benævnt »fonden«) oprettet.

(114)

Efter vedtagelsen af Senate Bill No. 2180 blev ovennævnte North Dakota Century Code 6-09.17 ændret i 2007, og PACE-ordningen for biodiesel blev ændret med virkning fra juli 2007 og omdøbt til PACE-ordningen for biobrændstoffer.

b)   Støtteberettigelse

(115)

Under PACE-ordningen for biodiesel var et biodieselproduktionsanlæg berettiget til støtte fra fonden.

(116)

Et biodieselproduktionsanlæg blev defineret som et selskab, aktieselskab, partnerskab, en enkeltperson eller en sammenslutning, der beskæftiger sig med produktion af dieselbrændstof, der indeholder mindst fem procent biodiesel, som lever op til de specifikationer, der er vedtaget af American society for testing and materials.

(117)

Støtten havde form af en nedsættelse af renten på de lån, som de største kommercielle finansielle institutioner gav i samarbejde med Bank of North Dakota. Denne bank er en statslig institution i North Dakota. Lånemodtagerne kunne opnå en rentenedsættelse på 5 % set i forhold til den normale udlånsrente. Et individuelt biodieselproduktionsanlæg kunne være berettiget til en rentenedsættelse på i alt 400 000 USD pr. lån.

(118)

PACE-ordningen for biobrændstoffer blev oprettet for at sænke renten på lån til biodiesel- og ethanolproduktionsanlæg, husdyrbrug, detailhandlere, der sælger biobrændstoffer, og anlæg til forarbejdning af korn. Biodieselproduktionsanlæg, som opfylder de relevante kriterier, er støtteberettigede under denne ordning.

c)   Praktisk gennemførelse

(119)

Midlerne i fonden anvendes til at mindske lånerens rente på lån optaget hos en lokal långiver og Bank of North Dakota (i det følgende benævnt »BND«), som er en offentlig institution, der ejes af staten North Dakota. Lånet forvaltes af et lokalt långivende finansieringsinstitut — bank, sparekasse, spare- og låneforening eller landbrugskreditinstitut — som vil anmode om BND’s deltagelse. Det lokale långivende finansieringsinstitut kan enten være en offentlig eller en privat institution. Långiveren og BND fastsætter sammen med låntageren vilkårene for lånet, herunder renten. Hovedlångiveren anmoder derefter om, at fonden bliver anvendt til nedsættelse af renten. I praksis står hovedlångiveren (typisk en privat bank) for at ansøge hos BND.

(120)

Virksomhederne tilbagebetaler lånet til den nedsatte rentesats til hovedlångiveren. BND betaler (af fondens midler) derefter hovedlångiveren differencen mellem det beløb, der normalt ville skulle betales, hvis den almindelige rentesats var blevet anvendt, og det reducerede beløb, som virksomheden har betalt.

(121)

Både PACE-ordningen for biodiesel og PACE-ordningen for biobrændstoffer er blevet indført som beskrevet i de foregående to betragtninger.

d)   Konklusioner

(122)

I forbindelse med PACE-ordningen for biodiesel og PACE-ordningen for biobrændstoffer er der tale om et finansielt bidrag fra North Dakotas statslige myndigheder, da myndighederne indbetaler midler til en finansieringsmekanisme (biodiesel partnership in assisting community expansion fund eller biofuels partnership in assisting community expansion fund). Ovennævnte fond anvendes til finansiering af en del af de renter, som virksomhederne skal betale på deres lån. For begge ordningers vedkommende er støtteberettigelsen begrænset til bl.a. biodieselproducenter. Under disse omstændigheder er begge ordninger specifikke, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 2, litra a). Virksomheder, der udnytter denne ordning, opnår en fordel i form af en nedsættelse af deres rentebetalinger.

e)   Beregning af subsidiebeløbet

(123)

En virksomhed opnåede fordele under PACE-ordningen for biodiesel i UP. Virksomhedens fordel blev dog anset for at være ubetydelig, da den var på under 0,1 %.

3.8.   North Dakota biodiesel production equipment tax credit (skattefradrag i forbindelse med biodieselproduktionsanlæg i North Dakota)

a)   Retsgrundlag

(124)

Retsgrundlaget for North Dakotas virksomhedsbeskatning er North Dakota Constitution Article X, §3, og N.D.C.C. §57-38-30. Fritagelsen for skatter og afgifter under denne ordning, der anvendes på udstyr, som tilpasses til brug af biodiesel, er baseret på N.D.C.C. §57-38-30.6.

b)   Støtteberettigelse

(125)

Skatteyderen skal være et selskab, som er indkomstskattepligtig i North Dakota.

c)   Praktisk gennemførelse

(126)

Indkomstskattefritagelsen modregnes den skyldige skat med 10 % pr. år i fem år af de direkte omkostninger, som skatteyderen har afholdt efter den 31. december 2002. Omkostninger er skatteyderens direkte omkostninger til tilpasninger eller tilføjelse af nyt udstyr i et eksisterende anlæg eller tilpasning af et nyt anlæg i North Dakota med henblik på produktion eller blanding af dieselbrændstof, der indeholder mindst 2 % biodieselbrændstof.

d)   Konklusioner

(127)

Denne ordning er forbeholdt skatteydere, som foretager tilpasninger eller tilføjer nyt udstyr i et eksisterende anlæg eller tilpasser et nyt anlæg i North Dakota med henblik på produktion eller blanding af dieselbrændstof, der indeholder mindst 2 % biodieselbrændstof. Ordningen er således specifik, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 2, litra a). Denne ordning anses for at være et subsidie, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. i), da statsindtægter, der ellers er betalbare (selskabsindkomstskat), ikke opkræves, eller der gives afkald herpå. Nedsættelsen af den skyldige skat indebærer en fordel for virksomheden.

e)   Beregning af subsidiebeløbet

(128)

En virksomhed udnyttede denne ordning i UP. Virksomhedens fordel blev dog anset for at være ubetydelig, da den var på under 0,1 %.

3.9.   North Dakota biodiesel income tax credit (indkomstskattelettelser i forbindelse med biodiesel i North Dakota)

a)   Retsgrundlag

(129)

Fritagelsen for skatter og afgifter for biodieselbrændstof er baseret på N.D.C.C. §57-38-01.22.

b)   Støtteberettigelse

(130)

Skatteyderen skal være indkomstskattepligtig i North Dakota og være i besiddelse af en gyldig licens, der er udstedt af State Tax Commissioner’s Office (North Dakotas skattekommissærs kontor) og viser, at virksomheden er en brændstofleverandør, som blander biodiesel i henhold til N.D.C.C. §57-43.2-05(1).

c)   Praktisk gennemførelse

(131)

En skatteyder er berettiget til en skattefritagelse på 0,05 USD pr. gallon blandet biodieselbrændstof, forudsat at blandingen indeholder mindst 5 % biodiesel (B5).

d)   Konklusioner

(132)

Denne ordning anses for at være et subsidie, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. i), da statsindtægter, der ellers er betalbare (selskabsindkomstskat), ikke opkræves, eller der gives afkald herpå. Nedsættelsen af den skyldige skat indebærer en fordel for virksomheden.

e)   Beregning af subsidiebeløbet

(133)

En virksomhed udnyttede denne ordning i UP. Virksomhedens fordel blev dog anset for at være ubetydelig, da den var på under 0,1 %.

3.10.   Texas ethanol and biodiesel blend tax exemption (fritagelse for afgifter på ethanol- og biodieselblandinger i Texas)

(134)

I henhold til lovgivningen i Texas er motorbrændstoffer, herunder dieselbrændstof, pålagt en statslig punktafgift. Den statslige punktafgift skal i henhold til lovgivningen lægges til salgsprisen, hver gang varen sælges, således at afgiften i sidste ende betales af den person, der (for)bruger brændstoffet. Biodiesel behandles som et separat produkt i henhold til lovgivningen i Texas. Biodiesel er ikke pålagt afgifter. Dette betyder, at biodieselproducenterne ikke skal opkræve afgift hos køberen på vegne af State Taxing Authority (skattemyndighederne i Texas). Det blev konkluderet, at biodieselproducenterne ikke opnår nogen fordel under Texas ethanol and biodiesel blend tax exemption, og at eventuelle fordele, ved at en bestemt vare ikke er pålagt afgifter i henhold til lovgivningen i Texas, tilfalder alle borgerne i staten og hermed den endelige forbruger. Under disse omstændigheder anses denne ordning ikke for at være udligningsberettiget.

3.11.   Texas fuel ethanol and biodiesel production incentive program (programmet for fremme af ethanol- og biodieselproduktion i Texas)

a)   Retsgrundlag

(135)

Chapter 16 of Texan Agriculture Code (kapitel 16 i landbrugslovgivningen for Texas), Rules for Fuel Ethanol and Biodiesel incentive Program (bestemmelserne for programmet for fremme af brændstofethanol- og biodieselproduktion) og Guidelines for Fuel Ethanol and Biodiesel Incentive Program (retningslinjerne for programmet for fremme af brændstofethanol- og biodieselproduktion).

b)   Støtteberettigelse

(136)

Under programmet blev der givet tilskud til støtteberettigede virksomheder, der producerer ethanol og biodiesel. Producenter, der anmodede om et tilskud, skulle indsende en ansøgning, hvoraf det fremgår, at:

1)

planten er egnet til produktion af brændstofethanol eller biodiesel,

2)

producenten har foretaget betydelige investeringer i anlægget og

3)

anlægget er fast etableret i Texas.

c)   Praktisk gennemførelse

(137)

Under ordningen var en producent, som betalte et gebyr på 0,032 USD pr. gallon biodiesel produceret på det registrerede anlæg, berettiget til at modtage 0,20 USD pr. gallon biodiesel produceret på hvert enkelt registreret anlæg, i en periode på 10 år efter produktionen på det pågældende anlæg blev påbegyndt.

(138)

Et registreret anlæg skulle indsende månedlige produktionsrapporter og en kvartalsrapport med en statsautoriseret revisors påtegning Anlægget skulle også betale et gebyr på 0,032 USD pr. gallon, når kvartalsrapporten blev indsendt. Dette gebyr blev ganget med 5,25, således at anlægget fik udbetalt 0,20 USD pr. gallon i støtte. Der kunne gives støtte til en produktion på maksimalt 18 mio. gallons pr. anlæg om året.

(139)

Ordningen trådte i kraft i september 2003, men de første beløb kom ikke til udbetaling før juni 2006, da der først blev bevilget midler til ordningen i skatteåret, der løb fra september 2005 til august 2006. Ordningen er ikke blevet anvendt siden den 31. august 2007, hvor de lovgivende myndigheder i Texas stoppede finansieringen af ordningen fra og med den toårige bevillingsperiode 2008-2009 (september 2007 til august 2009). Juridisk set findes ordningen stadig i Texas. Det blev desuden konstateret, at en af de pågældende virksomheder opnåede fordele under denne ordning i undersøgelsesperioden.

d)   Konklusion

(140)

Denne ordning betragtes som et subsidie i den betydning, der er anvendt i grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. i), da ordningen indebærer, at staten Texas giver et finansielt bidrag i form af direkte tilskud. Tilskuddene giver de pågældende virksomheder en fordel, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2. Ordningen er forbeholdt bl.a. biodieselproducenter og betragtes derfor som specifik, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 2, litra a), og er således udligningsberettiget.

e)   Beregning af subsidiebeløbet

(141)

En virksomhed udnyttede denne ordning i UP. Subsidiebeløbet blev beregnet på grundlag af de beløb, der blev modtaget i undersøgelsesperioden. Gebyrer, som var nødvendige for at opnå subsidiet, blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 1, litra a), fratrukket de udbetalte beløb, og resultatet heraf var subsidiebeløbet.

(142)

Subsidiebeløbet er efterfølgende blevet fordelt over virksomhedens samlede salg af biodiesel i UP.

(143)

Den pågældende virksomhed opnåede subsidier på 0,3 % under denne ordning i undersøgelsesperioden.

3.12.   Washington State biofuels production tax exemption (fritagelse for afgifter i forbindelse med produktion af biobrændstoffer i Washington)

(144)

Staten Washington giver nedsættelse af Business and Occupation tax (erhvervsskat) (i det følgende benævnt »B&O tax«) og fritagelse for ejendomsskatten og skatten på brug af eller råderet over offentlig ejendom.

(145)

Staten Washington har ikke en ordning for selskabsindkomstskat. Virksomhederne skal i stedet for betale B&O tax, som er pålagt fremstillingsvirksomhed. Den normale skattesats for fremstillingsvirksomhed er på 0,484 %, med mindre andet fremgår af staten Washingtons lovgivning.

(146)

Satsen for ejendomsskatten fastsættes på grundlag af en lang række overlappende bestemmelser og varierer mellem de forskellige skattekredse i staten Washington. Gennemsnittet for staten er dog på 1,2 % af en rimelig markedsværdi.

(147)

Skatten på brug af eller råderet over offentlig ejendom opkræves i stedet for ejendomsskat, når en ejendom, som ikke er pålagt skat, f.eks. offentlige havneanlæg, anvendes af en virksomhed, som ikke er fritaget for at betale skat, herunder f.eks. en virksomhed, som drives med gevinst for øje. Skattesatsen er på 12,84 % af lejen i henhold til kontrakten.

a)   Retsgrundlag

(148)

I henhold til Revised Code of Washington (den reviderede lovgivning for staten Washington) (i det følgende benævnt »RCW«)) Chapter 82.04.260(1)(e), er B&O tax-satsen blevet sat ned fra 0,484 % til 0,138 % for producenter af rene biobrændstoffer, herunder biodiesel. Denne nedsatte sats anvendes indtil den 1. juli 2009.

(149)

Hvad angår fritagelserne for ejendomsskat og skat på brug af eller råderet over offentlig ejendom, bestemmer RCW Chapter 84.36.635 og RCW Chapter 82.29A.135, at kvalificeret fast ejendom og løsøre er fritaget for ejendomsskat og skat på brug af eller råderet over offentlig ejendom.

b)   Støtteberettigelse

(150)

De tre ovennævnte typer skattenedsættelser/skattefritagelser finder alle anvendelse på biobrændstofproducenter. Nedsættelserne/fritagelserne er til rådighed i hele staten uden andre begrænsninger end kravet om støtteberettigelse.

(151)

Med hensyn til berettigelse til nedsættelse af B&O tax er biodieselproducenterne støtteberettigede som nævnt ovenfor.

(152)

Hvad angår fritagelserne for ejendomsskat og skat på brug af eller råderet over offentlig ejendom, er kvalificeret fast ejendom og løsøre som nævnt ovenfor fritaget for disse typer skat. Kvalificeret fast ejendom og løsøre skal primært anvendes til produktion af rene biobrændstoffer. Kvalificeret fast ejendom og løsøre omfatter bygninger, maskiner og udstyr, andet løsøre samt arealer, der anvendes i forbindelse med produktionen af biobrændstoffer, men ikke arealer, der anvendes til afgrøder. Der skal være tale om nye bygninger og udstyr, som ikke fandtes før juli 2003.

c)   Praktisk gennemførelse

(153)

For at nyde godt af den nedsatte B&O tax-sats, der gælder for biodieselproducenter, skal støtteberettigede virksomheder ganske enkelt indberette værdien af salget af sådanne varer på den relevante selvangivelse.

(154)

Der skal ansøges om fritagelse for ejendomsskat og skat på brug af eller råderet over offentlig ejendom inden den 1. november hvert år. Der ansøges om fritagelse for ejendomsskat hos den lokale vurderingsmyndighed. Der ansøges om fritagelse for skat på brug af eller råderet over offentlig ejendom hos Department of Revenue (skatteministeriet).

d)   Konklusioner

(155)

Denne ordning betragtes som et subsidie i den betydning, der er anvendt i grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. i), da ordningen indebærer, at staten Washington ikke opkræver eller giver afkald på statsindtægter, der ellers er betalbare (B&O tax). Nedsættelsen af den skyldige skat indebærer en fordel for de virksomheder, der udnytter ordningen. Den nedsatte B&O tax-sats, der anvendes over for biobrændstofproducenter, er specifik, da den er forbeholdt producenter af biobrændstoffer, herunder biodiesel, og visse andre specifikke aktiviteter, og den anses derfor for at være udligningsberettiget.

(156)

Ingen af virksomhederne i stikprøven opnåede fordele under ordningen for fritagelse for ejendomsskat. Under disse omstændigheder drages der ikke konklusioner om denne skattefritagelse. En virksomhed opnåede fordele under ordningen for fritagelse for skat på brug af eller råderet over offentlig ejendom, men fordelen var på mindre end 0,1 % og blev derfor anset for at være ubetydelig. Under disse omstændigheder drages der ikke konklusioner om denne skattefritagelse.

e)   Beregning af subsidiebeløbet

(157)

En virksomhed opnåede fordele under ordningen for nedsat B&O tax i UP. Subsidiebeløbet blev beregnet ved at sætte den nedsatte B&O tax-sats i forhold til omsætningen fra salg af biodiesel produceret af den pågældende virksomhed i UP. Subsidiet var på 0,7 %, udtrykt som procentdel af det samlede salg af biodiesel i UP.

3.13.   Udligningsberettigede subsidiebeløb

(158)

I overensstemmelse med grundforordningen ligger det udligningsberettigede subsidiebeløb for de undersøgte virksomheder på mellem 29,1 % og 41,1 %, udtrykt i værdi.

(%)

ORDNING

VIRKSOMHED

Biodiesel Mixture Credit

Small Agri-biodiesel ProducerIncome tax credit

Missouri qualified biodiesel producer incentive fund

Texas fuel ethanol and biodiesel production incentive program

Washington State biofuels production tax exemption

I alt

Archer Daniels Midland Company

31,3

 

3,8

 

 

35,1

Cargill Inc.

34,1

0,4

 

 

 

34,5

Green Earth Fuels of Houston LLC

38,7

 

 

0,3

 

39,0

Imperium Renewables Inc.

28,4

 

 

 

0,7

29,1

Peter Cremer North America LP

41,0

 

 

 

 

41,0

Vinmar Overseas Limited

41,1

 

 

 

 

41,1

World Energy Alternatives LLC

37,6

 

 

 

 

37,6

(159)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 15, stk. 3, udgør subsidiemargenen for de samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven, 36,0 %, hvilket beregnedes på grundlag af den vejede gennemsnitlige subsidiemargen for de samarbejdsvillige virksomheder i stikprøven.

(160)

For alle andre amerikanske eksportørers vedkommende bestemte Kommissionen først graden af samarbejde. De samlede eksportmængder, som var angivet i de samarbejdende eksporterende producenters besvarelser af stikprøvespørgeskemaet, blev sammenlignet med den samlede import fra USA ifølge amerikanske importstatistikker. Der kunne konstateres en samarbejdsprocent på 81. På grundlag heraf blev samarbejdsniveauet anset for at være højt. Det blev derfor anset for passende at fastsætte subsidieniveauet for de ikke-samarbejdsvillige eksporterende producenter til et niveau svarende til det højeste subsidieniveau, der blev konstateret for de samarbejdsvillige eksporterende producenter i stikprøven, for at sikre foranstaltningernes effektivitet.

4.   EF-ERHVERVSGRENEN

4.1.   Produktion og situation i Fællesskabet

(161)

Alle til rådighed værende oplysninger, herunder oplysninger anført i klagen og oplysninger indsamlet fra EF-producenterne før og efter undersøgelsens indledning, blev anvendt til at fastsætte Fællesskabets samlede produktion og støtten i forbindelse med undersøgelsen.

(162)

På grundlag af disse oplysninger blev det konstateret, at EF-produktionen var på ca. 5 400 000 tons i UP. Det blev konstateret, at tre virksomheder, som tilhører samme koncern, er forretningsmæssigt forbundet med eksporterende producenter i USA, og at koncernen som sådan importerer betydelige mængder af den pågældende vare fra sine forretningsmæssigt forbundne eksportører i USA. Der blev derfor set bort fra disse virksomheder som en del af EF-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 1, og artikel 10, stk. 8. Den produktionsmængde, som dannede grundlag for fastlæggelsen af situationen, var følgelig på mellem 4 200 000 og 4 600 000 tons.

(163)

Det blev konstateret, at de virksomheder, som støttede klagen og var samarbejdsvillige i forbindelse med undersøgelsen, tegnede sig for ca. 60 % af EF-produktionen af biodiesel i UP, jf. betragtning 162. Det blev konstateret, at den i betragtning 165 omhandlede virksomhed, som ikke samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, ikke støttede klagen. Det konkluderes, at klagen og undersøgelsen støttes af størstedelen af EF-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 1, og artikel 10, stk. 8.

4.2.   Stikprøver

(164)

På grund af det store antal EF-producenter blev det besluttet at anvende stikprøver for at afgøre, om der foreligger væsentlig skade. Der blev sendt stikprøveskemaer til alle potentielle producenter af samme vare i Fællesskabet. Indledningsvis indsendte mere end 40 virksomheder stikprøveskemaer med anvendelige oplysninger og indvilligede i at samarbejde i forbindelse med proceduren. Det tre virksomheder, der er omhandlet i betragtning 162, blev ikke taget i betragtning til stikprøveundersøgelsen af de årsager, der er nævnt i betragtningen.

(165)

Blandt de resterende virksomheder blev der udtaget en stikprøve bestående af 11 virksomheder på grundlag af den største repræsentative produktions- og salgsmængde i Fællesskabet, jf. betragtning 11. En af de producenter, der oprindeligt var blevet taget i betragtning til stikprøven, måtte udelukkes, da han ikke samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. De resterende 10 virksomheder i stikprøven anses for at være repræsentative for hele EF-produktionen.

(166)

Når der i det følgende henvises til »EF-erhvervsgrenen« eller »EF-producenter i stikprøven«, er der tale om disse ti producenter i stikprøven.

5.   SKADE

(167)

Som nævnt i betragtning 17 omfattede undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af spørgsmålet om skade perioden fra januar 2004 til udgangen af UP. Undersøgelsen viste dog, at EF-erhvervsgrenen i praksis påbegyndte produktionen i 2004. Det blev således anset for mere passende at foretage en analyse på grundlag af tendenserne for perioden 2005 til UP (i det følgende benævnt den »analyserede periode«). De indsamlede oplysninger vedrørende 2004 fremlægges ikke desto mindre i den følgende vurdering.

5.1.   Forbrug i Fællesskabet

Tabel 1

Forbrug i Fællesskabet

2004

2005

2006

2007

UP

Tons

1 936 034

3 204 504

4 968 838

6 644 042

6 608 659

Indeks: 2005 = 100

60

100

155

207

206

(168)

Forbruget i Fællesskabet blev fastsat på grundlag af alle EF-producenters samlede produktion på markedet i Fællesskabet, som det fremgår af betragtning 162, minus deres eksport og plus import fra det land, der er omfattet af denne undersøgelse, og import fra andre tredjelande.

(169)

Hvad angår importmængderne fra USA er følgende informationskilder til rådighed:

Eurostats data for de forskellige KN-koder, som varen tariferes under

USA’s eksportstatistikker

andre fortrolige statistiske oplysninger om import, som de interesserede parter har forelagt.

(170)

Analysen af disse oplysninger viste dog, at Eurostats data ikke kunne anvendes til vurdering af forbruget, da der indtil ultimo 2007 ikke fandtes en separat KN-kode for tariferingen af de forskellige typer af den pågældende vare. Importen af den pågældende vare var tariferet under en række forskellige koder, som også omfattede oplysninger om andre varer. Det blev således anset for at være mere passende at anvende amerikanske eksportstatistikker til fastsættelse af pålidelige import- og forbrugstal samt importtendenser. I forbindelse med anvendelsen af denne informationskilde blev der taget hensyn til forsendelsestiden, når varerne sendes fra USA til Fællesskabet, og eksportstatistikkerne blev således justeret med en måned for at tage hensyn til denne tidsforskydning.

(171)

Hvad angår importen fra andre lande og EF-producenternes eksport, blev der i forbindelse med undersøgelsen anvendt oplysninger, der var anført i klagen, på grund af ovennævnte begrænsning med hensyn til brugen af Eurostats data.

(172)

På grundlag af ovenstående blev det konstateret, at forbruget af biodiesel i Fællesskabet steg med 107 % mellem 2005 og 2007 for derefter at udvise et beskedent fald på et procentpoint i UP. Overordnet set blev forbruget mere end fordoblet i den analyserede periode.

(173)

Stigningen i efterspørgslen skyldtes hovedsageligt de foranstaltninger til fremme af brug af biobrændstoffer, som medlemsstaterne traf efter vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/30/EF af 8. maj 2003 om fremme af anvendelsen af biobrændstoffer og andre fornyelige brændstoffer til transport (16) og Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (17).

5.2.   Importens mængde fra det pågældende land og markedsandel

Tabel 2

Import fra USA

2004

2005

2006

2007

UP

Tons

2 634

11 504

50 838

730 922

1 137 152

Indeks: 2005 = 100

23

100

442

6 354

9 885

Markedsandel

0,1 %

0,4 %

1,0 %

11,0 %

17,2 %

Indeks: 2005 = 100

25

100

250

2 750

4 300

Kilde: USA’s eksportstatistikker.

(174)

Importmængderne fra USA steg betydeligt, nemlig fra ca. 11 500 tons i 2005 til ca. 1 137 000 tons i UP.

(175)

I den analyserede periode blev markedsandelen i Fællesskabet for subsidieret import fra USA løbende udvidet fra 0,4 % i 2005 til 17,2 % i UP. Der har således været en betydelig stigning i subsidieret import både i absolutte tal og set i forhold til forbruget i Fællesskabet i denne periode.

(176)

Begrebet »splash and dash« bruges i biodieselbranchen om et mønster, hvor biodiesel, som angiveligt er af udenlandsk oprindelse, sendes til Fællesskabet med transit i USA, hvor det i praksis blot blandes med en dråbe (0,01 % af den endelige blanding) almindelig diesel, for at virksomheden, der fremstiller blandingen, kan opnå et subsidie i USA.

(177)

En række parter i USA har hævdet, at »splash and dash« forklarer den kraftige stigning i importen fra USA til markedet i Fællesskabet, da dette mønster angiveligt lå bag 40 % af importen fra USA i UP. Disse parter har også hævdet, at de mængder, som er berørt af »splash and dash«, ikke bør være omfattet af skadesanalysen, men derimod bør behandles som import fra tredjelande, fordi denne undersøgelse vedrører biodiesel med oprindelse i USA.

(178)

På den anden side hævdede klageren, at en eventuel import af »splash and dash« højst vil repræsentere 10 % af eksportmængderne fra USA og således være ubetydelig og ikke ændre de resultater, hvoraf det fremgår, at store mængder subsidieret import fra USA blev solgt på markedet i Fællesskabet, navnlig i UP.

(179)

Undersøgelsen har vist, at de amerikanske eksportstatistikker ikke gør det muligt at sondre mellem biodiesel, som er blevet eksporteret under anvendelse af »splash and dash«-processen, og andre typer eksport, som er registreret i afsnittet om eksport i statistikkerne. Det blev konstateret, at kun meget beskedne mængder var registreret i afsnittet om genudførsel. Myndighederne i USA oplyste også, at de varer, der er anført i afsnittet om eksport, er varer, der anses for at have oprindelse i USA.

(180)

Desuden anførte størstedelen af de undersøgte amerikanske virksomheder, at det for de varer, der blev eksporteret til Fællesskabet eller solgt på hjemmemarkedet, var umuligt at sondre mellem varer produceret eller indkøbt i USA og varer eksporteret under anvendelse af »splash and dash«-processen.

(181)

For så vidt angår de undersøgte virksomheder i USA, blev det også konstateret, at al eksport af biodiesel blev registreret som biodiesel med oprindelse i USA både ved de amerikanske eksportørers eksport og ved de forretningsmæssigt forbundne EF-importørers import.

(182)

På grundlag af ovenstående og navnlig under hensyntagen til, at eventuel »splash and dash«-eksport blev registreret som værende af amerikansk oprindelse og anset for at have oprindelse i USA af myndighederne i USA, blev det konkluderet, at der ikke var grund til at behandle disse varer som varer, der ikke er importeret fra USA.

5.3.   Priser på den subsidierede import og prisunderbud

5.3.1.   Salgspris pr. enhed

Tabel 3

 

2004

2005

2006

2007

UP

Pris i EUR pr. ton

463

575

600

596

616

Indeks: 2005 = 100

81

100

104

104

107

Kilde: Eksportstatistikker fra USA og besvarelser af spørgeskemaerne fra de amerikanske eksportører i stikprøven.

(183)

Eksportstatistikkerne fra USA blev også anvendt til fastsættelse af pristendensen for subsidieret import med oprindelse i USA, navnlig for 2007 og UP. For at afspejle prisniveauet ved Fællesskabets grænse blev de gennemsnitlige eksportpriser justeret med de relevante fragt- og forsikringsomkostninger. Det bør bemærkes, at for begyndelsen af den analyserede periode, dvs. 2004, 2005 og 2006 var eksportstatistikkerne ikke fuldt ud pålidelige med hensyn til salgsværdier, da det blev konstateret, at de beregnede gennemsnitlige eksportpriser var uforholdsmæssigt høje sammenlignet med de priser, som de samarbejdsvillige eksporterende producenter har indberettet. Under disse omstændigheder var de gennemsnitlige amerikanske eksportpriser for disse år baseret på de besvarelser af spørgeskemaet, som de amerikanske eksporterende producenter i stikprøven havde indsendt.

(184)

Gennemsnitspriserne på import fra USA svingede i den betragtede periode og udviste sammenlagt en stigning på 7 % mellem 2005 og UP.

5.3.2.   Prisunderbud

(185)

For at kunne undersøge prisunderbuddet blev de vejede gennemsnitlige salgspriser, som EF-erhvervsgrenen opkrævede af ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder på markedet i Fællesskabet, justeret til ab fabrik, sammenlignet med de tilsvarende vejede gennemsnitlige priser for importen fra USA, der var fastsat på cif-basis for de amerikanske eksporterende producenter i stikprøven. Der blev foretaget justeringer for told, omkostninger efter importen og forskelle med hensyn til de råvarer (jf. betragtning 186), der blev anvendt til produktionen af biodiesel, hvor det var relevant.

(186)

Undersøgelsen viste, at den pågældende vare kunne inddeles i forskellige typer, navnlig på grundlag af de råvarer der var blevet anvendt i produktionsprocessen. Mens den vigtigste råvare i Fællesskabet er rapsfrø, bruger producenterne i USA andre råvarer som f.eks. sojabønner, rapsolie, palmeolie osv. Da vegetabilske råvarer udgør langt størstedelen af de råvarer, der indgår i produktionen af den pågældende vare, blev det vurderet, at en justering for forskellene med hensyn til råvarerne burde indrømmes. Denne justering blev beregnet således, at den svarede til markedsværdien af forskellen mellem de relevante typer af den pågældende vare og den type varer, der produceres ved hjælp af rapsfrø. EF-erhvervsgrenens vejede gennemsnitlige salgspriser og den vejede gennemsnitlige pris for den pågældende import blev således sammenlignet med udgangspunkt i samme råvare, dvs. rapsfrø.

(187)

Ved anvendelse af denne metode blev det konstateret, at forskellen mellem priserne i henholdsvis USA og Fællesskabet, udtrykt i procent af EF-erhvervsgrenens vejede gennemsnitspris (ab fabrik), dvs. prisunderbudsmargenen, lå på mellem 18,9 og 33,0 %.

5.4.   EF-erhvervsgrenens økonomiske situation

(188)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 8, stk. 5, omfattede undersøgelsen af dumpingimportens virkninger for EF-erhvervsgrenen en vurdering af alle de økonomiske faktorer, der er fastsat for EF-erhvervsgrenen i den analyserede periode.

5.4.1.   Produktionskapacitet, produktion og kapacitetsudnyttelse

Tabel 4

 

2004

2005

2006

2007

UP

Produktionskapacitet

(tons)

529 000

920 000

1 306 572

2 189 910

2 520 508

Indeks: 2005 = 100

58

100

142

238

274

Produktion

(tons)

475 710

813 657

1 214 054

1 832 649

2 016 573

Indeks: 2005 = 100

58

100

149

225

248

Kapacitetsudnyttelse

90 %

88 %

93 %

84 %

80 %

Indeks: 2005 = 100

102

100

106

95

91

Kilde: Besvarelser af spørgeskemaer fra EF-producenterne i stikprøven.

(189)

I tråd med det øgede forbrug steg produktionskapaciteten for EF-producenterne i stikprøven løbende i den analyserede periode. Den steg med 42 % mellem 2005 og 2006, med 68 % i 2007 og med yderligere 15 % mellem 2007 og undersøgelsesperioden. Der var således tale om en samlet stigning på 174 % i den analyserede periode. Stigningen i produktionskapaciteten var en følge af nye investeringer, der blev foretaget på grundlag af en forventning om en stigning i efterspørgslen.

(190)

Væksten i EF-erhvervsgrenens produktionskapacitet skal rent faktisk ses på baggrund af, at Fællesskabet har fastsat som mål, at forbruget af biobrændstoffer og fornyelige brændstoffer skal udgøre 5,75 %, beregnet på grundlag af energiindhold, af al benzin og diesel, der markedsføres i Fællesskabet senest den 31. december 2010, jf. direktiv 2003/30/EF. Desuden godkendte Det Europæiske Råd i marts 2007 et bindende mindstemål på 10 % for andelen af biobrændstoffer i Fællesskabets samlede forbrug af benzin og diesel til transportformål, der skal nås senest i 2020 (18). Dette mål vil indebære, at Fællesskabets forbrug af biobrændstoffer skal stige til ca. 33 mio. tons olieækvivalenter senest på det tidspunkt. Hele Fællesskabets produktionskapacitet blev anslået til at være på kun 6 mio. tons i 2006. På baggrund af ovenstående er det forståeligt, at EF-producenterne investerede i yderligere kapacitet i forventning om en stigning i efterspørgslen.

(191)

EF-erhvervsgrenens produktion af samme vare steg også støt og udviste sammenlagt en stigning på 148 % i den analyserede periode.

(192)

Som følge af den relativt set langsommere stigning i produktionsmængderne set i forhold til stigningen i produktionskapaciteten faldt EF-erhvervsgrenens kapacitetsudnyttelse med 9 % i løbet af den analyserede periode.

5.4.2.   Salgsmængde, markedsandel og gennemsnitlige enhedspriser i Fællesskabet

Tabel 5

 

2004

2005

2006

2007

UP

Salgsmængde

(tons)

476 552

810 168

1 194 594

1 792 502

1 972 184

Indeks 2005 = 100

59

100

147

221

243

Markedsandel

24,6 %

25,3 %

24,0 %

27,0 %

29,8 %

Indeks 2005 = 100

97

100

95

107

118

Gennemsnitlige priser

(EUR/ton)

655

759

900

892

933

Indeks 2005 = 100

86

100

119

118

123

Kilde: Besvarelser af spørgeskemaer fra EF-producenterne i stikprøven.

(193)

I tråd med udviklingen i forbruget steg EF-erhvervsgrenens salg på markedet i Fællesskabet støt, og der kunne konstateres en samlet stigning på 143 % i den analyserede periode. I samme periode forøgede EF-erhvervsgrenen også sin markedsandel med 4,5 procentpoint.

(194)

EF-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser på markedet i Fællesskabet steg med 23 % i den analyserede periode. Prisstigningen var nødvendig på baggrund af stigningen i omkostningerne til råmaterialer og andre input.

5.4.3.   Vækst

(195)

EF-erhvervsgrenens vækst afspejles i mængdeindikatorerne, herunder f.eks. produktion, salg og i særdeleshed markedsandel. På trods af en kraftig stigning i forbruget på markedet i Fællesskabet i den analyserede periode var væksten i markedsandelen for EF-producenterne i stikprøven relativt beskeden. Dette gjorde sig navnlig gældende mellem 2006 og UP, hvor EF-producenterne opnåede en forøgelse af markedsandelen på beskedne 5,8 procentpoint. I samme periode blev markedsandelen for subsidieret import forøget med over 16 procentpoint. EF-erhvervsgrenen kunne ikke fuldt ud udnytte væksten på markedet, hvilket overordnet set havde negative virkninger for dens økonomiske situation. En række skadesindikatorer som f.eks. produktion, udnyttelse af produktionskapaciteten, produktivitet, salg, investeringspolitik og investeringsafkast blev påvirket i betydelig grad.

5.4.4.   Lagre

Tabel 6

 

2004

2005

2006

2007

UP

Lagre

(tons)

11 195

14 663

34 123

55 410

58 566

Indeks: 2005 = 100

76

100

233

378

399

Kilde:: Besvarelser af spørgeskemaer fra EF-producenterne i stikprøven.

(196)

I den analyserede periode blev lagrene af biodiesel forøget med ca. 200 %. Denne forøgelse af lagrene skete over hele den analyserede periode og fulgte væksten i EF-erhvervsgrenens produktionsmængder i løbet af samme periode, men var dog mere udtalt. Da biodiesel ikke kan oplagres i mere end seks måneder (den gennemsnitlige oplagringsperiode er kun på ca. tre måneder), er det dog opfattelsen, at oplysninger vedrørende lagrene kun er af begrænset værdi for vurderingen af EF-erhvervsgrenens økonomiske situation.

5.4.5.   Rentabilitet, investeringer, investeringsafkast, likviditet og evne til at rejse kapital

Tabel 7

 

2004

2005

2006

2007

UP

Rentabilitet

9,3 %

18,3 %

18,0 %

5,7 %

5,7 %

Indeks: 2005 = 100

51

100

98

31

31

Investeringer (1 000 EUR)

19 497

70 885

237 115

140 014

131 358

Indeks: 2005 = 100

28

100

335

198

185

Investeringsafkast

92 %

114 %

108 %

23 %

23 %

Indeks: 2005 = 100

80

100

95

20

20

Likviditet (1 000 EUR)

24 113

131 211

213 560

167 042

180 602

Indeks: 2005 = 100

18

100

163

127

138

Kilde: Besvarelser af spørgeskemaer fra EF-producenterne i stikprøven.

(197)

Rentabiliteten for EF-producenterne i stikprøven blev beregnet som nettooverskuddet før skat ved salg af samme vare på markedet i Fællesskabet og udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg. I den analyserede periode faldt rentabiliteten for EF-producenterne i stikprøven fra 18,3 % i 2005 til 5,7 % i UP. Der er således tale om et fald på 12,6 procentpoint i den analyserede periode.

(198)

EF-producenterne i stikprøven øgede deres investeringer i produktion af biodiesel med 235 % mellem 2005 og 2006. Denne stigning hang sammen med, at produktionskapaciteten blev udvidet i forventning om en stigning i efterspørgslen i Fællesskabet. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at investeringer i de fleste tilfælde planlægges, mindst to år før et biodieselanlæg bliver fuldt funktionsdygtigt. De samme producenter fortsatte med at investere i 2007 og i UP, men dog i langt mindre omfang. Denne periode falder sammen med den kraftige stigning i subsidieret import til markedet i Fællesskabet.

(199)

EF-erhvervsgrenens producenter i stikprøven havde et afkast af deres investeringer, udtrykt som resultatet før skat i procent af den bogførte gennemsnitlige primo- og ultimonettoværdi af aktiver, der benyttes til produktion af biodiesel, der fulgte den negative tendens for rentabiliteten. Det faktiske fald var dog mere dramatisk, da det var på 91 procentpoint i den analyserede periode. Det anses således, at forringelsen af investeringsafkastet er et tydeligt tegn på forværrelsen af EF-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(200)

Tendensen for likviditeten, som er et udtryk for erhvervsgrenens evne til selvfinansiering af sine aktiviteter, viste en stigning på 38 % i den analyserede periode. På trods af faldet i rentabiliteten i samme periode viser denne indikator en positiv tendens, hvilket hovedsageligt skyldes en stigning i afskrivningsomkostningerne, som indgår ved fastsættelsen af likviditeten. En anden årsag var, at faldet i fortjenesten i absolutte tal ikke var så udtalt som faldet i omsætningen i den betragtede periode. Mellem 2006 og UP viste likviditeten dog et fald på 15 %, hvilket er udtryk for en forværring i sidste del af perioden, hvor der var større mængder subsidieret import på markedet i Fællesskabet.

5.4.6.   Beskæftigelse, produktivitet og lønninger

Tabel 8

 

2004

2005

2006

2007

UP

Beskæftigelse — fuldtidsækvivalenter (FTÆ)

61

182

278

462

506

Indeks: 2005 = 100

34

100

153

254

278

Produktivitet

(tons pr. FTÆ)

7 798

4 470

4 367

3 967

3 985

Indeks: 2005 = 100

174

100

98

89

89

Løn EUR pr. FTÆ

62 374

59 395

54 290

55 433

55 555

Indeks: 2005 = 100

105

100

91

93

94

Kilde: Besvarelser af spørgeskemaer fra EF-producenterne i stikprøven.

(201)

I tråd med stigningen i produktions- og salgsmængderne steg beskæftigelsen i EF-erhvervsgrenen med 178 % i den analyserede periode. Det skal bemærkes, at biodieselindustrien er en kapitalintensiv industri, som ikke kræver en stor arbejdsstyrke i produktionsprocessen.

(202)

Gennemsnitslønningerne faldt med 6 % i løbet af den analyserede periode. Dette skyldes, at EF-erhvervsgrenen krævede færre kvalifikationer af de nye medarbejdere, som den ansatte for at udvide produktionen mod den analyserede periodes afslutning.

(203)

Produktiviteten faldt med 11 % mellem 2005 og undersøgelsesperioden.

5.4.7.   Den faktiske subsidiemargens størrelse og genrejsning efter tidligere subsidiering

(204)

Subsidiemargenerne for eksporterende producenter i USA fremgår af afsnittet om subsidiering ovenfor og ligger væsentligt over ubetydelighedsgrænsen. I betragtning af den subsidierede imports størrelse og priser kan virkningerne af den faktiske subsidiemargen endvidere ikke anses for at være ubetydelige.

5.4.8.   EF-producenter, som ikke er omfattet af stikprøven

(205)

Analysen af oplysninger vedrørende markedet i Fællesskabet viste, at EF-producenterne med undtagelse af dem i stikprøven og de i betragtning 162 omhandlede mistede betydelige markedsandele i den analyserede periode, for så vidt angår salg af biodiesel, som de selv har produceret, på markedet i Fællesskabet. Disse producenters tab af markedsandele i den analyserede periode skønnes at have været på over 20 procentpoint.

(206)

Det fremgik af klagerens oplysninger, at mange af disse virksomheder enten indstillede eller begrænsede deres aktiviteter vedrørende biodiesel og ikke var i stand til at samarbejde i tilstrækkeligt omfang i forbindelse med undersøgelsen.

(207)

Desuden anførte en række virksomheder, som indsendte oplysninger inden for rammerne af stikprøveudtagningen, at de måtte indskrænke produktionen og antallet af medarbejdere på grund af den billige import fra USA. Der blev modtaget tilsvarende bemærkninger fra andre producenter, som var rede til påbegynde produktionen, men måtte udskyde deres indtrængen på markedet på grund af den kraftige stigning i billig import fra USA, navnlig i UP.

(208)

Ovennævnte oplysninger vedrørende de producenter, der ikke indgår i stikprøven, styrker konklusionerne vedrørende den skade, som EF-producenterne i stikprøven har lidt.

5.5.   Konklusion om skade

(209)

Undersøgelsen viste, at på baggrund af stigende efterspørgsel blev situationen for EF-producenterne i stikprøven forbedret, for så vidt angår mængdeindikatorer som f.eks. produktion (+ 150 %), produktionskapacitet (+ 174 %) og salgsmængde (+ 143 %), i løbet af den analyserede periode. EF-producenterne i stikprøven øgede også deres markedsandel fra 25,3 % i 2005 til 29,8 % i UP svarende til en beskeden stigning på 4,5 procentpoint. Beskæftigelsen og investeringerne steg også på baggrund af den stigende efterspørgsel efter biodiesel på markedet i Fællesskabet i denne periode. Produktionsmængden fulgte dog ikke væksten på markedet, hvilket medførte, at udnyttelsen af produktionskapaciteten faldt med 9 %, og at produktiviteten faldt med 11 % i løbet af den analyserede periode.

(210)

De vigtigste indikatorer vedrørende den finansielle situation for EF-producenterne i stikprøven udviklede sig i negativ retning i den analyserede periode. Rentabiliteten faldt fra ca. 18 % i 2005 og 2006 til under 6 % i UP. Uanset deres evne til selvfinansiering af deres aktiviteter, navnlig på grund af forbedringen af likviditeten, udviste investeringsafkastet et dramatisk fald på 80 % i UP.

(211)

Undersøgelsen viste også, at EF-producenterne i stikprøven oplevede en markant stigning i deres omkostninger mellem 2005 og 2007 (+ 36 %) og mellem 2005 og UP (+ 42 %) på grund af stigninger i råvarepriserne (hovedsagelig rapsfrø og sojabønneolie), som tegner sig for næsten 80 % af de samlede omkostninger ved produktion af biodiesel. Disse omkostningsstigninger kunne ikke i fuldt omfang overvæltes på kunderne på markedet i Fællesskabet.

(212)

På baggrund af ovenstående kan det konkluderes, at EF-erhvervsgrenen som helhed har lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 8, stk. 5.

6.   ÅRSAGSSAMMENHÆNG

6.1.   Indledning

(213)

I henhold til grundforordningens artikel 8, stk. 6 og 7, undersøgtes det, om den subsidierede import med oprindelse i USA havde forvoldt EF-erhvervsgrenen skade i et omfang, der kan betegnes som væsentligt. Andre kendte faktorer end den subsidierede import, der samtidig kunne have tilføjet EF-erhvervsgrenen skade, blev også undersøgt for at sikre, at en eventuel skade forårsaget af disse andre faktorer ikke blev tilskrevet den subsidierede import.

6.2.   Virkningerne af den subsidierede import

(214)

Undersøgelsen viste, at billig subsidieret import fra USA steg betragteligt udtrykt i mængde, dvs. en hundrededobling, i den analyserede periode. Dette medførte en betydelig stigning i markedsandelen på 16,8 procentpoint for denne import, fra 0,4 % i 2005 til 17,2 % i UP. For at anskueliggøre, at denne kraftige stigning i subsidieret import fra USA havde betydelige virkninger for Fællesskabet, skal det bemærkes, at stigningen i markedsandelen på 16,8 % blev opnået inden for en periode på 15 måneder.

(215)

Samtidig var EF-erhvervsgrenen på trods af den betydelige stigning i forbruget kun i stand til at vinde ca. 4,5 procentpoint af markedsandelen på sit kernemarked i løbet af den analyserede periode. Undersøgelsen viste, at dette udelukkende skete på bekostning af andre EF-producenter, som indstillede eller indskrænkede produktionen i den analyserede periode.

(216)

Gennemsnitspriserne for den subsidierede import steg med 7 % mellem 2005 og undersøgelsesperioden, men var betydeligt lavere end EF-erhvervsgrenens priser i samme periode. Priserne på subsidieret import underbød således EF-erhvervsgrenens priser i betydeligt omfang, og den gennemsnitlige underbudsmargen var på 25 % i UP.

(217)

Presset fra den kraftige stigning i billig subsidieret import på markedet i Fællesskabet gav ikke EF-erhvervsgrenen mulighed for at fastsætte sine salgspriser i overensstemmelse med markedsvilkårene og omkostningsstigningerne. I UP var gennemsnitspriserne for de råvarer, som EF-erhvervsgrenen anvender til produktion af biodiesel, rent faktisk 25 % højere end i 2006. EF-erhvervsgrenen var kun i stand til at overvælte en prisstigning på 4 % på sine kunder, mens dens samlede omkostninger steg med 20 % i løbet af samme periode. Det er bemærkelsesværdigt, at prisen på den vigtigste råvare, der anvendes af producenterne i USA — sojabønneolie — også steg markant i samme periode. Som det fremgår af betragtning 211, blev disse omkostningsstigninger dog ikke afspejlet i priserne på den subsidierede import.

(218)

For yderligere at påvise årsagssammenhængen mellem den kraftige stigning i billig subsidieret import fra USA og den skade, som EF-erhvervsgrenen led, blev situationen på markedet i Fællesskabet i perioden 2005 til 2006, hvor der ikke fandtes subsidieret import på markedet, sammenlignet med den situation, der var fremherskende på markedet mellem 2006 og UP, hvor den kraftige stigning i billig subsidieret import fandt sted.

(219)

I perioden fra 2005 til 2006, hvor der ikke fandtes subsidieret import på markedet i Fællesskabet, steg forbruget med ca. 1,8 mio. tons. Alle producenterne i Fællesskabet kunne udarbejde deres forretningsplaner med udsigt til et hurtigt voksende og sundt marked. I den periode steg priserne med 19 %, og EF-erhvervsgrenen opnåede en fortjeneste på hele 18,3 %. I 2007 og i løbet af UP ændrede situationen sig dramatisk. Billig subsidieret import fra USA begyndte at trænge ind på markedet. Markedet blev løbende udvidet — med 1,6 mio. tons — men størstedelen af denne mængde (over 1 mio. tons) bestod dog af subsidieret import fra USA. EF-erhvervsgrenen vandt kun en beskeden markedsandel, og de væsentligste omkostninger forbundet med produktionen udviste en markant stigning på ca. 25 %, mens de gennemsnitlige salgspriser kun steg med ca. 4 % i samme periode. Dens overordnede økonomiske og finansielle situation forværredes i UP, idet fortjenesten blev væsentligt formindsket og nåede ned på under 6 % af omsætningen.

(220)

På baggrund af ovenstående kan det foreløbigt konkluderes, at den billige subsidierede import fra USA, som i høj grad underbød EF-erhvervsgrenens priser i undersøgelsesperioden, og som også steg markant mængdemæssigt, har spillet en afgørende rolle for den væsentlige skade, EF-erhvervsgrenen har lidt, hvilket navnlig afspejles i forværringen af dens finansielle situation i løbet af UP.

6.3.   Indvirkning af andre faktorer

6.3.1.   Import fra andre tredjelande

Tabel 9

Andre tredjelande

2004

2005

2006

2007

UP

Samlet import

(tons)

0

30 000

55 000

144 596

147 812

Indeks

0

100

183

482

493

Markedsandel

0 %

0,9 %

1,1 %

2,2 %

2,2 %

Indeks 2005 = 100

0

100

122

244

244

Kilde: Oplysninger fra klageren

(221)

Af de i betragtning 171 omhandlede grunde kunne der ikke foretages en præcis vurdering af importmængderne fra tredjelande i forbindelse med undersøgelsen. Oplysningerne i tabellen ovenfor er således baseret på skøn, som klageren har forelagt.

(222)

Importen fra tredjelande, der ikke er berørt af denne undersøgelse, steg fra ca. 30 000 tons i 2005 til 147 812 tons i UP. Dette medførte en moderat stigning i markedsandelen på 1,3 procentpoint i samme periode. Derfor konkluderedes det foreløbigt, at importen fra andre tredjelande kun i ubetydeligt omfang kan have bidraget til den skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen.

6.3.2.   Udvikling i efterspørgslen

(223)

På baggrund af den markante stigning i efterspørgslen i den betragtede periode og den analyserede periode kan den betydelige skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen i UP, ikke tilskrives det ubetydelige fald i efterspørgslen (– 0,5 %), der kunne konstateres på markedet i Fællesskabet mellem 2007 og UP.

6.3.3.   Politiske beslutninger

(224)

En af de interesserede parter hævdede, at genindførslen af energiskat på biodiesel i Tyskland (19), har haft negative virkninger for de EF-producenter, der leverer til Tyskland.

(225)

Undersøgelsen afslørede, at i Tyskland har ren biodiesel rent faktisk været omfattet af et skatteincitament siden 1999, som dog blev reduceret pr. 1. august 2006. Den 1. januar 2007 blev der indført et obligatorisk krav om blanding (20), som indebar, at biodieselkvoten blev fastsat til 4,4 %, beregnet på grundlag af energiindholdet i al benzin og diesel, der blev bragt i omsætning på det tyske marked til transportformål. Erhvervsdrivende, som ikke opfylder kvoten, skal betale en bøde på 0,60 EUR pr. liter biodiesel, der mangler for at opfylde kvoten. Dette obligatoriske krav om blanding synes i stort omfang at have kompenseret for den påståede nedgang i salget og at have udlignet formindskelsen af incitamenterne. Undersøgelsen har rent faktisk vist, at salgsmængden for de EF-producenter i stikprøven, som leverer til det tyske marked, steg med 68 % mellem 2006 og UP.

(226)

På grundlag af ovenstående konkluderes det, at de beslutninger, som myndighederne i Fællesskabet har truffet, ikke kan bryde årsagssammenhængen mellem subsidieret import og den væsentlige skade, som EF-erhvervsgrenen er blevet forvoldt.

6.3.4.   EF-producenternes uudnyttede produktionskapacitet

(227)

En af de interesserede parter hævdede, at mange virksomheder i Fællesskabet, tilskyndet af politiske foranstaltninger til fremme af biodieselproduktion, besluttede sig for at investere i udvidelse af eksisterende produktionskapacitet og nye anlæg. Den pågældende part hævdede, at biodieselproduktionskapaciteten i Fællesskabet var på hele 11,5 mio. tons i UP. Den pågældende part hævdede endvidere, at udviklingen i forbruget ikke levede op til forventningerne, hvorfor en betydelig del af produktionskapaciteten forblev uudnyttet og ville være forblevet uudnyttet selv uden import fra USA. Som følge heraf havde de relativt faste omkostninger negative virkninger for EF-producenternes rentabilitet, investeringsafkast og likviditet.

(228)

I den forbindelse skal det bemærkes, at der i forbindelse med undersøgelsen blev fokuseret på EF-producenternes situation. Selv om det er en kendsgerning, at EF-erhvervsgrenens produktionskapacitet steg (+ 189 %) relativt mere end efterspørgslen (+ 106 %), er det bemærkelsesværdigt, at de vigtigste omkostningsfaktorer i forbindelse med biodieselproduktion er de variable omkostninger. Som omhandlet i betragtning 211 udgør omkostningerne til råmaterialer til produktion af biodiesel rent faktisk 80 % af de samlede omkostninger. Yderligere undersøgelser af denne påstand viste, at faste omkostningers andel af omkostningerne til produktion og salg af biodiesel kun udgjorde 6 % af de samlede omkostninger. De virkninger, som øgede faste omkostninger angiveligt har som følge af uudnyttet kapacitet, kan således ikke forklare den betydelige forværring af EF-erhvervsgrenens finansielle situation i UP.

(229)

Desuden er det bemærkelsesværdigt, at kapacitetsudnyttelsesgraden for EF-producenterne i stikprøven var på 80 % i UP. For så vidt angår EF-producenterne i stikprøven, var der således ikke dokumentation for den påståede overkapacitet i Fællesskabet.

(230)

På grundlag af ovenstående konkluderes det, at eventuelle negative virkninger, som den uudnyttede produktionskapacitet måtte have haft for EF-erhvervsgrenen, ikke kunne bryde årsagssammenhængen mellem subsidieret import og den skade, som EF-erhvervsgrenen er blevet forvoldt.

6.3.5.   Øget efterspørgsel efter råvarer og stigende priser

(231)

En af de interesserede parter hævdede, at den øgede efterspørgsel efter rapsfrø og rapsfrøolie medførte højere råmaterialepriser i Fællesskabet. EF-producenterne anvender rapsfrøolie som det vigtigste råmateriale, hvilket kan forklare, hvorfor de har lidt større skade end andre producenter, som anvender andre vegetabilske olier som f.eks. sojabønneolie eller palmeolie til biodieselproduktionen.

(232)

For det første skal det bemærkes, at undersøgelsen viste, at EF-producenterne i stikprøven ikke udelukkende anvendte rapsfrøolie til deres biodieselproduktion, men også anvendte andre vegetabilske olier (sojabønne-, palme- og solsikkekerneolie) og i visse tilfælde animalsk fedt.

(233)

Desuden anerkendes det rent faktisk i betragtning 211, at EF-erhvervsgrenen oplevede en markant stigning i råmaterialepriserne i løbet af den analyserede periode. Denne udvikling skal dog ses på baggrund af en generel stigning i priserne på landbrugsprodukter på verdensplan, og det skal i den forbindelse bemærkes, at prisstigningen på sojabønneolie (det vigtigste råmateriale for producenterne i det pågældende land) var mere udtalt i samme periode. Råmaterialeprisstigningerne havde således virkninger for alle biodieseltyper.

(234)

På et marked med effektive konkurrencevilkår bør det kunne forventes, at producenterne kan overvælte omkostningsstigningerne på kunderne på markedet. Undersøgelsen viste dog, at det var presset fra den kraftige stigning i billig subsidieret import på markedet i Fællesskabet, som afholdt EF-producenterne fra at fastsætte deres salgspriser i overensstemmelse med markedsvilkårene og omkostningsstigningerne. Som nævnt var der også markante prisstigninger på den vigtigste råvare, som producenterne i USA anvender, dvs. sojabønneolie, i den analyserede periode. Disse omkostningsstigninger i USA blev dog ikke afspejlet i priserne på den subsidierede import til markedet i Fællesskabet.

(235)

På denne baggrund kan råmaterialeprisstigningerne således ikke bryde årsagssammenhængen mellem den subsidierede import og den skade, EF-erhvervsgrenen er blevet forvoldt.

6.3.6.   Prisudviklingen for mineralsk diesel

(236)

En af de interesserede parter hævdede, at stigningen i biodieselpriserne, som var mere markant end stigningen i priserne på mineralsk diesel, navnlig i Tyskland, har medført et fald i salget for de producenter, der leverer til markedet i Tyskland, fordi der er en stærk sammenhæng mellem priserne på henholdsvis mineralsk diesel og biodiesel.

(237)

Det skal først bemærkes, at den pågældende part ikke forelagde dokumentation for denne påstand. I modstrid med denne parts påstand afslørede undersøgelsen desuden, at EF-erhvervsgrenen havde øget sit salg og sin markedsandel i løbet af den analyserede periode. Da der noteres samme råoliepriser i hele verden, skulle salget af den pågældende vare have været påvirket i samme omfang som salget af biodiesel produceret i Fællesskabet.

(238)

På baggrund af ovenstående måtte dette argument afvises.

6.3.7.   Betydningen af biodieselanlæggenes placering i Fællesskabet

(239)

En af de interesserede parter hævdede, at en biodieselproducents geografiske placering er af stor betydning for konkurrenceevnen og bruger Tyskland som eksempel for at vise, at biodieselproducenter med anlæg inde i landet skal afholde større transportomkostninger, da alle de store kunder, navnlig raffinaderier og deres blandingsanlæg, er placeret på kysten.

(240)

Undersøgelsen viste, at kun et beskedent antal producenter i EF-erhvervsgrenen havde deres anlæg inde i landet. Desuden blev det for en række af disse producenters vedkommende konstateret, at raffinaderierne også befandt sig inde i landet tæt på de pågældende producenter. For andre producenters vedkommende viste undersøgelsen, at eventuelle ulemper for biodieselproducenter inde i landet med hensyn til at være langt fra kunderne (virksomheder, der blander diesel, og raffinaderier) blev udlignet af fordelene ved at være tæt på producenternes knusemøller og/eller råmaterialeleverandørerne.

(241)

På grundlag af ovenstående blev påstanden om, at anlæggets placering inde i landet forvolder EF-erhvervsgrenen væsentlig skade, afvist.

6.3.8.   Producenter, der er forretningsmæssigt forbundet med eksportørerne i USA

(242)

Det bør bemærkes, at der er blevet taget hensyn til virkningerne af de tre i betragtning 162 omhandlede virksomheders import fra USA i forbindelse med den i betragtning 214 til 220 omhandlede analyse af virkningerne af subsidieret import fra USA. Hvad angår salget af den biodiesel, de selv har produceret, afslørede undersøgelsen ikke, at deres prisfastsættelse eller adfærd adskilte sig fra prisfastsættelsen eller adfærden for EF-producenterne i stikprøven, navnlig ikke i UP.

6.4.   Konklusion om årsagssammenhæng

(243)

Ovennævnte analyse har vist, at der mellem 2005 og UP var en betragtelig stigning i mængde og markedsandele for den billige subsidierede import med oprindelse i USA. Det blev samtidig konstateret, at EF-erhvervsgrenens priser blev underbudt i betydeligt omfang i UP i forbindelse med denne import.

(244)

De forskellige resultater af undersøgelsen og analysen, hvor perioden 2005-2006 sammenlignes med perioden 2007 til UP, viste, at der var et klart tidsmæssigt sammenfald mellem den kraftige stigning i billig import fra USA og den væsentlige forværring af EF-erhvervsgrenens økonomiske situation, navnlig i UP.

(245)

På baggrund af ovenstående analyse, hvor der blev behørigt skelnet mellem alle de kendte faktorer, der har betydning for EF-erhvervsgrenens situation, og de skadevoldende virkninger af subsidieret import, konkluderedes det foreløbigt, at den subsidierede import fra USA har forvoldt EF-erhvervsgrenen væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 8, stk. 6.

7.   FÆLLESSKABETS INTERESSER

7.1.   Indledende bemærkning

(246)

Kommissionen undersøgte i overensstemmelse med grundforordningens artikel 31, om der til trods for konklusionerne om skadevoldende subsidiering er tvingende årsager til at konkludere, at det ikke er i Fællesskabets interesse at indføre foranstaltninger i dette tilfælde. Fællesskabets interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EF-erhvervsgrenens, importørernes, råvareleverandørernes og brugernes interesser.

7.2.   EF-erhvervsgrenens interesser

7.2.1.   Virkningerne for EF-erhvervsgrenen af, at der træffes henholdsvis ikke træffes foranstaltninger

(247)

EF-erhvervsgrenen led som nævnt væsentlig skade på grund af den subsidierede import med oprindelse i USA. Hvis der ikke træffes foranstaltninger, vil det højst sandsynligt medføre, at den negative tendens for EF-erhvervsgrenens finansielle situation opretholdes. EF-erhvervsgrenens situation blev i særdeleshed påvirket af et fald i rentabiliteten på 12,6 procentpoint mellem 2005 og UP som følge af utilstrækkelige prisstigninger. På baggrund af den negative tendens for rentabiliteten er det rent faktisk højst sandsynligt, at EF-erhvervsgrenens finansielle situation vil blive yderligere forværret, hvis der ikke indføres foranstaltninger. Dette kan i sidste ende føre til produktionsnedskæringer og yderligere lukning af produktionsanlæg og derfor true beskæftigelsen og investeringerne i Fællesskabet.

(248)

Ved indførelse af foranstaltninger antages det at være muligt at genskabe loyale konkurrencevilkår på markedet. Det bør bemærkes, at den negative tendens for EF-erhvervsgrenens rentabilitet skyldes, at den har vanskeligt ved at konkurrere med den subsidierede lavprisimport med oprindelse i USA. Indføres der antisubsidieringsforanstaltninger, vil EF-erhvervsgrenen sandsynligvis være i stand til at opretholde rentabiliteten på det niveau, som anses for nødvendigt for denne kapitalintensive industri.

(249)

Det kan konkluderes, at foranstaltninger forventes at være effektive med hensyn til at give EF-erhvervsgrenen mulighed for at overvinde virkningerne af den skadevoldende subsidiering, der er afdækket ved denne undersøgelse.

7.3.   Ikke-forretningsmæssigt forbundne EF-importørers og -forhandleres interesser

(250)

Der blev ved indledningen rettet henvendelse til ca. 25 ikke-forretningsmæssigt forbundne importører/forhandlere i Fællesskabet. Disse parter udviste dog ikke samarbejdsvilje.

(251)

Under disse omstændigheder var det indledningsvis umuligt at foretage en præcis vurdering af foranstaltningernes eventuelle virkninger for importørerne.

7.4.   Brugernes interesser

(252)

Der blev rettet henvendelse til alle kendte brugervirksomheder, der beskæftiger sig med produktion og distribution af mineralsk diesel samt den obligatoriske blanding af mineralsk diesel og biodiesel, og disse virksomheder modtog også et spørgeskema ved indledningen af undersøgelsen.

(253)

Kun en brugervirksomhed ønskede at samarbejde. Denne bruger fremsendte en besvarelse af spørgeskemaet, hvoraf det fremgik, at brugeren går ind for at stoppe indstrømningen af billig import fra USA, fordi denne import fordrejer konkurrencesituationen i Fællesskabet, hvilket forvolder virksomheder, der producerer og sælger diesel, skade, da visse virksomheder på markedet, som ikke afstår fra at købe denne billige vare, opnår en konkurrencemæssig fordel i forhold til de virksomheder, som afstår fra at købe denne vare. Denne bruger hævdede også, at foranstaltningerne vil gøre det muligt at genoptage esterproduktionen på anlæggene navnlig i Tyskland og/eller at fortsætte gennemførelsen af projekter, der går ud på at etablere nye esterificeringsanlæg i Fællesskabet. Da den europæiske ester traditionelt fremstilles af rapsfrø (et råmateriale, som er af bedre kvalitet end den palmeolie eller sojabønneolie, der anvendes til produktionen af B99), ville en stigning i antallet af producenter i Europa således medføre flere varer af bedre kvalitet, hvilket så igen ville medføre et fald i esterpriserne og i sidste ende være til fordel for forbrugerne.

(254)

En brugersammenslutning, som repræsenterer rederiernes interesser i en af medlemsstaterne, hævdede, at indførelsen af foranstaltninger ville være til skade for sammenslutningens medlemmer. Den hævdede, at diesel tegner sig for 20-25 % af transportsektorens omkostninger, og at dieselprisen er af afgørende betydning for tusinder af virksomheders overlevelse på grund af denne sektors ringe rentabilitet (0-5 %). Disse påstande kunne dog ikke efterprøves, da der ikke blev modtaget besvarelser af brugerspørgeskemaet fra de individuelle medlemmer af den pågældende sammenslutning.

(255)

Under disse omstændigheder blev det foreløbigt konkluderet, at på baggrund af de givne oplysninger synes virkningerne af udligningsforanstaltninger at være blandede, og der kan således ikke konkluderes noget endeligt om, hvorvidt der er tvingende årsager til at undlade at vedtage foranstaltninger af hensyn til brugernes interesser i dette særlige tilfælde.

7.5.   Råvareleverandørernes interesser

(256)

Seks leverandører besvarede spørgeskemaet. Fire støttede indførelsen af antisubsidieforanstaltninger, idet de hævdede, at EF-erhvervsgrenens overlevelse på lang sigt ville være truet, hvis der ikke indføres antisubsidieforanstaltninger. Skulle der ikke blive indført foranstaltninger, vil det have klare negative virkninger for deres situation.

(257)

To andre, som var forretningsmæssigt forbundne med eksporterende biodieselproducenter i USA, hævdede, at virkningerne af eventuelle foranstaltninger ville være ubetydelige, da de blot ville medføre en ændring af handelsstrømmene (et skifte til import fra lande, der ikke er omfattet af foranstaltningerne).

(258)

På grundlag af ovenstående kunne det konkluderes, at indførelsen af foranstaltninger generelt ville have positive virkninger for råmaterialeleverandørernes situation.

7.6.   Konkurrence og handelsforvridende virkninger

(259)

En af de interesserede parter hævdede, at der ikke er overensstemmelse mellem den nuværende procedure og politiske beslutninger på internationalt plan og fællesskabsplan om at fremme produktionen og salget af biobrændstoffer for at beskytte miljøet og mindske afhængigheden af mineralske brændstoffer.

(260)

I den forbindelse skal det bemærkes, at der i henhold til grundforordningens artikel 31 skal tages særligt hensyn til behovet for at bringe den fordrejning af handelen, som skyldes skadevoldende subsidiering, til ophør og at genskabe en situation med effektiv konkurrence. På denne baggrund kan der ikke tages hensyn til generelle overvejelser om miljøbeskyttelse og udbuddet af mineralsk diesel i forbindelse med analysen, og sådanne overvejelser kan heller ikke retfærdiggøre illoyal handelspraksis.

(261)

For så vidt angår situationen på fællesskabsmarkedet efter indførelse af antisubsidieringsforanstaltninger, vil de berørte eksporterende producenter i USA — i betragtning af deres stærke markedsposition — sandsynligvis blive ved med at sælge deres varer, dog ikke til subsidierede priser. Det er også sandsynligt, at der stadig vil være et tilstrækkeligt antal store konkurrenter på markedet i Fællesskabet, nemlig de EF-producenter, som midlertidigt standsede produktionen, og andre, som ikke har været i stand til at påbegynde deres produktionsaktiviteter på grund af den subsidierede import. Det bør i denne forbindelse bemærkes, at salget for de EF-producenter, der ikke er repræsenteret i denne undersøgelse, i begyndelsen af den analyserede periode tegnede sig for mindst 30 % af markedet i Fællesskabet, og at denne andel faldt markant på grund af den subsidierede import fra USA. Brugerne ville derfor sandsynligvis fortsat kunne vælge mellem forskellige leverandører af biodiesel. Det ville til gengæld sætte EF-erhvervsgrenens fremtid på spil, hvis der ikke blev indført foranstaltninger. Dens forsvinden ville betyde langt mindre konkurrence på markedet i Fællesskabet.

7.7.   Konklusion vedrørende Fællesskabets interesser

(262)

Det vil klart være i EF-erhvervsgrenens interesse at indføre foranstaltninger mod importen af biodiesel med oprindelse i USA. Det vil gøre det muligt for EF-erhvervsgrenen at vokse og overvinde følgerne af den skade, som den subsidierede import har forvoldt. Hvis der derimod ikke indføres foranstaltninger, er det sandsynligt, at EF-erhvervsgrenens økonomiske situation fortsat vil blive forværret, og at flere erhvervsdrivende må indstille deres aktiviteter. Mens der ikke kunne drages klare konklusioner om brugerne og importørerne, forventedes det desuden, at indførelsen af foranstaltninger ville være i råmaterialeleverandørernes interesse.

(263)

På baggrund af ovenstående konkluderedes det foreløbigt, at der ikke var nogen tvingende grunde til ikke at indføre udligningstold af hensyn til Fællesskabets interesser i det foreliggende tilfælde.

8.   FORSLAG TIL MIDLERTIDIGE ANTISUBSIDIEFORANSTALTNINGER

8.1.   Skadestærskel

(264)

På baggrund af konklusionerne om subsidiering, skade, årsagssammenhæng og Fællesskabets interesser bør der indføres midlertidige antisubsidieforanstaltninger for at hindre, at der forvoldes EF-erhvervsgrenen yderligere skade ved subsidieret import.

(265)

Eventuelle udligningsforanstaltninger bør være af tilstrækkeligt omfang til at afhjælpe den skade, som den subsidierede import har forvoldt EF-erhvervsgrenen, uden at overstige de konstaterede subsidiemargener. Ved beregningen af størrelsen af den told, som er nødvendig for at afhjælpe virkningerne af den skadevoldende subsidiering, fandtes det, at enhver foranstaltning burde gøre det muligt for EF-erhvervsgrenen at opnå en fortjeneste før skat, som med rimelighed kunne forventes under normale konkurrencevilkår, dvs. en situation uden subsidieret import.

(266)

På baggrund af EF-erhvervsgrenens resultater i første del af den betragtede periode (2004, 2005 og 2006) og med henblik på at tilvejebringe rimelige garantier for denne nyetablerede industris langsigtede produktionsinvesteringer kunne en fortjenstmargen på 15 % af omsætningen betragtes som en passende fortjeneste, som EF-erhvervsgrenen kunne have forventet at opnå, hvis der ikke havde fundet skadevoldende subsidiering sted.

(267)

Den nødvendige prisforhøjelse blev derefter fastsat på grundlag af en sammenligning mellem den vejede gennemsnitlige importpris som fastsat med henblik på beregningen af underbud og den ikke-skadevoldende pris for samme vare, som EF-erhvervsgrenen solgte på markedet i Fællesskabet. Den ikke-skadevoldende pris er blevet fastsat ved at justere de salgspriser, der blev krævet af EF-producenterne i stikprøven, med det faktiske tab eller den faktiske fortjeneste i undersøgelsesperioden og ved at lægge ovennævnte fortjenstmargen til. Alle forskelle, der fulgte af denne sammenligning, blev derefter udtrykt i procent af den samlede cif-importværdi.

(268)

Den i betragtning 9 omhandlede virksomhed, som blev indrømmet individuel behandling, forelagde ikke anvendelige oplysninger om sit eksportsalg til Fællesskabet og sin forretningsmæssigt forbundne importørs videresalg i Fællesskabet. Virksomheden blev anmodet om at forelægge visse oplysninger for at afhjælpe manglerne i virksomhedens besvarelse af spørgeskemaet. Kommissionen underrettede også virksomheden om, at såfremt de ønskede oplysninger ikke blev forelagt, kunne der ses bort fra de mangelfulde oplysninger i spørgeskemaet, da de gav anledning til urimelige vanskeligheder i arbejdet med at nå frem til nøjagtige resultater for denne virksomhed, jf. grundforordningens artikel 28.

(269)

Virksomheden blev underrettet om konsekvenserne af, at den kun delvist samarbejdede, og fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger. Der blev dog ikke modtaget noget svar inden for den fastsatte frist.

(270)

Følgelig blev skadestærskelen for denne virksomhed foreløbigt fastsat til samme niveau som den højeste dumpingmargen, der var blevet konstateret for virksomhederne i stikprøven.

8.2.   Midlertidige foranstaltninger

(271)

På baggrund af ovenstående bør der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 12, stk. 1, indføres en midlertidig udligningstold svarende til niveauet for den konstaterede subsidiemargen eller skadestærskelen, afhængig af hvad der er lavest, i henhold til reglen om den lavest mulige told.

(272)

Udligningstolden blev således fastlagt ved at sammenligne skadestærsklerne og subsidiemargenerne. Udligningstolden bør derfor være følgende:

Virksomhed

Skadestærskel

Subsidiemargen

Udligningstoldsats

Archer Daniels Midland Company

54,6 %

35,1 %

35,1 %

Cargill Inc.

58,9 %

34,5 %

34,5 %

Green Earth Fuels of Houston LLC

39,8 %

39,0 %

39,0 %

Imperium Renewables Inc.

41,6 %

29,1 %

29,1 %

Peter Cremer North America LP

69,9 %

41,0 %

41,0 %

Vinmar Overseas Limited

69,9 %

41,1 %

41,1 %

World Energy Alternatives LLC

41,7 %

37,6 %

37,6 %

Samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven

51,4 %

36,0 %

36,0 %

(273)

Da udligningstolden vil finde anvendelse på blandinger, der indeholder mere end 20 vægtprocent biodiesel, anses det med henblik på medlemsstaternes toldmyndigheders effektive gennemførelse af foranstaltningerne for passende at fastsætte tolden som faste beløb på grundlag af biodieselindholdet.

(274)

De individuelle udligningstoldsatser i denne forordning er fastlagt på grundlag af resultaterne af denne undersøgelse. De afspejler således den situation, der konstateredes i forbindelse med undersøgelsen vedrørende ovennævnte virksomheder. Disse toldsatser finder (i modsætning til den landsdækkende told for »alle andre virksomheder«) udelukkende anvendelse på import af varer med oprindelse i det pågældende land og fremstillet af virksomhederne og således af de nævnte specifikke retlige enheder. Importerede varer, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning med navn og adresse, herunder forretningsmæssigt forbundne enheder til de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af disse satser, men er omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«.

9.   OFFENTLIGGØRELSE

(275)

Ovennævnte foreløbige resultater vil blive fremlagt for alle interesserede parter, og disse vil blive opfordret til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt mundtligt. Deres bemærkninger vil blive analyseret og taget i betragtning, når der er grundlag for dette, før der træffes endelig afgørelse. De foreløbige resultater kan tages op til yderligere overvejelse i lyset af de endelige resultater —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1.   Der indføres en midlertidig udligningstold på importen af fedtsyremonoalkylestere og/eller paraffinske gasolier fremstillet ved syntese og/eller hydrolyse, af ikke-fossil oprindelse, almindeligt kendt som »biodiesel«, både i ren form og i blandinger indeholdende mere end 20 vægtprocent fedtsyremonoalkylestere og/eller paraffinske gasolier fremstillet ved syntese og/eller hydrolyse, af ikke-fossil oprindelse, henhørende under KN-kode ex 1516 20 98 (Taric-kode 1516209820), ex 1518 00 91 (Taric-kode 1518009120), ex 1518 00 99 (Taric-kode 1518009920), ex 2710 19 41 (Taric-kode 2710194120), 3824 90 91 og ex 3824 90 97 (Taric-kode 3824909787) og med oprindelse i Amerikas Forenede Stater.

2.   Den midlertidige udligningstold for de i stk. 1 omhandlede varer fremstillet af følgende virksomheder fastsættes til:

Virksomhed

Udligningstoldsats

EUR pr. ton netto

Taric-tillægskode

Archer Daniels Midland Company, Decatur

237,0

A933

Cargill Inc., Wayzata

213,8

A934

Green Earth Fuels of Houston LLC, Houston

213,4

A935

Imperium Renewables Inc., Seattle

216,8

A936

Peter Cremer North America LP, Cincinnati

211,2

A937

Vinmar Overseas Limited, Houston

211,2

A938

World Energy Alternatives LLC, Boston

211,2

A939

Virksomheder, der er anført i bilaget

219,4

jf. bilaget

Alle andre virksomheder

237,0

A999

Udligningstolden på blandinger fastsættes på grundlag af vægtprocenten af det samlede indhold af fedtsyremonoalkylestere og paraffinske gasolier fremstillet ved syntese og/eller hydrolyse, af ikke-fossil oprindelse, i blandingen (biodieselindholdet).

3.   Overgang til fri omsætning i Fællesskabet af den vare, der er omhandlet i stk. 1, er betinget af, at der stilles en sikkerhed svarende til den midlertidige told.

4.   Gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.

Artikel 2

1.   Interesserede parter kan anmode om fremlæggelse af de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der ligger til grund for vedtagelsen af denne forordning, fremføre deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt mundtligt af Kommissionen inden for 16 dage fra datoen for denne forordnings ikrafttræden, jf. dog artikel 30 i forordning (EF) nr. 2026/97.

2.   I medfør af artikel 31, stk. 4, i forordning (EF) nr. 2026/97 kan de interesserede parter inden for en frist på en måned fra nærværende forordnings ikrafttræden fremsætte bemærkninger til anvendelsen heraf.

Artikel 3

Artikel 1 i denne forordning anvendes i en periode på fire måneder.

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 11. marts 2009.

På Kommissionens vegne

Catherine ASHTON

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 288 af 21.10.1997, s. 1.

(2)  EUT C 147 af 13.6.2008, s. 10.

(3)  EUT C 147 af 13.6.2008, s. 5.

(4)  USA’s regering forelagde den komplette skattelov (Internal Revenue Code) med ajourføringer af al skattelovgivning, som er vedtaget indtil den 15. december 2006 (version december 2006) og af relevans for denne UP.

(5)  F.eks. a) en vejledning i behandling og brug af biodiesel offentliggjort af NREL (National renewable energy laboratory) i september 2008, b) en analyse af olie udvundet af biomasse offentliggjort af NREL i juni 2004, c) nyheder, oplysninger og specifikationer vedrørende biodiesel offentliggjort af American Society of Testing Material (ASTM), d) nyheder og oplysninger om biodiesel offentliggjort af NBB og e) faktablade offentliggjort af US Department of energy under »Clean cities«-foranstaltningerne osv.

(6)  Jomfruolier, herunder estere udvundet af forskellige landbrugsråvarer som f.eks. majs, sojabønner, solsikkekerner, bomuldsfrø, raps, crambe, rapsfrø, saflor, hørfrø, risklid, sennepsfrø osv. eller animalske fedtstoffer.

(7)  99,9 % rent faktisk, da det er tilstrækkeligt at tilføje 0,1 % mineralsk diesel for at opnå de fordele, der kan opnås af producenter af blandinger i USA.

(8)  Dvs. blandinger fra B99 og ned til B50.

(9)  Dvs. blandinger fra B2 og op til B20.

(10)  Jf. Energy Policy Act of 1992.

(11)  I U.S.C. anvendes ordet agro-biodiesel om biodiesel, der udelukkende er udvundet af vegetabilske jomfruolier, herunder estere af majs, sojabønner, solsikkekerner, bomuldsfrø, raps, crambe, rapsfrø, saflor, hørfrø, risklid og sennepsfrø, samt animalske fedtstoffer. Undersøgelsen viste, at over 98 % af den biodiesel, der blev eksporteret fra USA til Fællesskabet i UP, var agro-biodiesel.

(12)  Ved Energy Improvement and Extension Act of 2008 (som trådte i kraft den 1. januar 2009) er fritagelsen blevet forhøjet fra 0,50 USD til 1,00 USD pr. gallon.

(13)  For så vidt angår bioenergiprogrammet, løber skatteåret fra den 1. oktober til den 30. september det følgende år.

(14)  »Materielle varer« er ikke defineret i lovgivningen for Illinois, men omfatter normalt alle fysiske genstande.

(15)  Ordet »staten« fortolkes i denne forordning i overensstemmelse grundforordningens artikel 1, stk. 3, andet afsnit, som bestemmer, at »ved »staten« forstås i denne forordning en regering eller et hvilket som helst offentligt organ inden for oprindelses- eller eksportlandets område«.

(16)  EUT L 123 af 17.3.2003, s. 42.

(17)  EUT L 283 af 31.10.2003, s. 51.

(18)  Efter denne godkendelse er Parlamentet og Rådet i december 2008 nået til enighed om et direktiv om fremme af brug af energi fra vedvarende energikilder med en målsætning om, at 10 % af energien til transport skal komme fra vedvarende energi i 2020 — det forventes, at der hovedsageligt vil blive brugt biobrændstoffer til opfyldelse af målsætningen.

(19)  Ved »Energiesteuergesetz«, som trådte i kraft den 1. august 2006, blev der indført en afgift på 0,09 EUR pr. liter B100.

(20)  »Biokraftstoffquotengesetz« BGBl. 2006, part I Nr.62 of 21.12.2006, s. 3180, som gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/30/EF og Rådets direktiv 2003/96/EF.


BILAG

Samarbejdsvillige eksporterende producenter i USA, der ikke indgår i stikprøven

Virksomhedens navn

By

Taric-tillægskode

AC & S Inc.

Nitro

A941

Alabama Clean Fuels Coalition Inc.

Birmingham

A940

Amereco

Phoenix

A941

Bio Pur Inc.

Bethlehem

A941

Central Iowa Energy LLC

Newton

A940

Chesapeake Custom Chemical Corp.

Ridgeway

A940

Delta BioFuels Inc.

Natchez

A940

East Fork Biodiesel LLC

Algona

A940

Ecogy Biofuels LLC

Tulsa

A940

ED&F Man Biofuels Inc.

New Orleans

A940

Freedom Biofuels Inc.

Madison

A940

Freedom Fuels LLC

Mason City

A941

Fuel Bio

Elizabeth

A940

FUMPA Bio Fuels

Redwood Falls

A940

Galveston Bay Biodiesel LP (BioSelect Fuels)

Houston

A940

GeoGreen Fuels LLC

Houston

A940

Griffin Industries Inc.

Cold Spring

A940

Huish Detergents Inc.

Salt Lake City

A940

Incobrasa Industries Ltd.

Gilman

A940

Independence Renewable Energy Corp.

Perdue Hill

A940

Innovation Fuels Inc.

Newark

A940

Integrity Biofuels

Morristown

A941

Iowa Renewable Energy LLC

Washington

A940

Johann Haltermann Ltd.

Houston

A940

Lake Erie Biofuels LLC

Erie

A940

Louis Dreyfus Agricultural Industries LLC

Wilton

A940

Middletown Biofuels LLC

Blairsville

A940

Musket Corporation

Oklahoma City

A940

Natural Biodiesel Plant LLC

Hayti

A941

Nova Biofuels Clinton County LLC

Clinton

A940

Organic Fuels Ltd.

Houston

A940

Owensboro Grain Company LLC

Owensboro

A940

Pacific Biodiesel Inc.

Kahului

A941

Peach State Labs Inc.

Rome

A940

Philadelphia Fry-O-Diesel

Philadelphia

A940

Piedmont Biofuels Industrial LLC

Pittsboro

A941

Prairie Pride

Deerfield

A941

RBF Port Neches LLC

Houston

A940

REG Ralston LLC

Ralston

A940

Riksch BioFuels LLC

Crawfordsville

A940

Sanimax Energy Inc.

DeForest

A940

Southeast BioDiesel LLC

Charlotte

A941

Soy Solutions

Milford

A940

SoyMor Biodiesel LLC

Albert Lea

A940

Stepan Company

Northfield

A941

Trafigura AG

Stamford

A940

U.S. Biofuels Inc.

Rome

A940

United Oil Company

Pittsburgh

A940

Vitol Inc.

Houston

A940

Western Dubque Biodiesel LLC

Farley

A940

Western Iowa Energy LLC

Wall Lake

A940

Western Petroleum Company

Eden Prairie

A940

Yokaya Biofuels Inc.

Ukiah

A941


II Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk

AFGØRELSER OG BESLUTNINGER

Kommissionen

12.3.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 67/85


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 11. marts 2009

om offentliggørelse, med forbehold, af standard EN 12312-9:2005 »Lufthavnsudstyr — Specifikke krav — Del 9: Container-/palletudstyr« i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/37/EF

(meddelt under nummer K(2009) 1551)

(EØS-relevant tekst)

(2009/180/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/37/EF af 22. juni 1998 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om maskiner (1), særlig artikel 6, stk. 1,

under henvisning til udtalelse fra det stående udvalg, der er nedsat ved artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Når en national standard, der gennemfører en harmoniseret standard, hvis reference er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, omfatter et eller flere af de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav, der er anført i bilag I til direktiv 98/37/EF, forudsættes maskiner, der er fremstillet i overensstemmelse med denne standard, at være i overensstemmelse med de relevante væsentlige krav.

(2)

I medfør af artikel 6, stk. 1, i direktiv 98/37/EF har Frankrig fremsat formel indsigelse med hensyn til standard EN 12312-9:2005 »Lufthavnsudstyr — Specifikke krav — Del 9: Container-/palletudstyr« vedtaget af Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN) den 21. marts 2005, hvis reference er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (3).

(3)

En af de største risici i forbindelse med container- og palletudstyr i lufthavne er risikoen for fald fra hævet arbejdsposition og andre positioner, som operatørerne har adgang til, når de betjener lastdøre og håndterer laster. Foranstaltningerne til beskyttelse mod denne risiko skal være effektive, samtidig med at de tager hensyn til luftfartøjets form og ikke beskadiger luftfartøjet.

(4)

Kommissionen har efter at have undersøgt standard EN 12312-9:2005 fastslået, at den ikke er i overensstemmelse med de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav i punkt 1.5.15 i bilag I til direktiv 98/37/EF om risiko for at falde samt de væsentlige sundhedskrav i bilagets punkt 1.1.2, litra b), om principper for integrering af sikkerheden. Navnlig standardens punkt 5.6 »Crushing, shearing and falling« indeholder ikke specifikationer for valg, konstruktion, placering og fremstilling af de anordninger, der skal beskytte mod fald fra container- og palletudstyr, men henviser kun til de generelle specifikationer i EN 1915-1:2001 »Lufthavnsudstyr — Generelle krav — Del 1: Generelle sikkerhedskrav«, som beskriver de forskellige beskyttelsesanordninger, der kan anvendes.

(5)

Af hensyn til sikkerheden og retssikkerheden bør offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende af referencen for standarden EN 12312-9:2005 derfor være ledsaget af en passende advarsel.

(6)

Medlemsstaterne bør ved offentliggørelsen af referencen for nationale standarder til gennemførelse af standard EN 12312-9:2005 indsætte en lignende advarsel —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Referencen for standard EN 12312-9:2005 »Lufthavnsudstyr — Specifikke krav — Del 9: container-/palletudstyr« offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende som angivet i bilaget.

Artikel 2

Når medlemsstaterne i medfør af artikel 5, stk. 2, i direktiv 98/37/EF offentliggør referencen for den nationale standard til gennemførelse af den harmoniserede standard EN 12312-9:2005, offentliggør de samtidig hermed en advarsel, som er identisk med den i bilaget til nærværende beslutning fastlagte.

Artikel 3

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 11. marts 2009.

På Kommissionens vegne

Günter VERHEUGEN

Næstformand


(1)  EFT L 207 af 23.7.1998, s. 1.

(2)  EFT L 204 af 21.7.1998, s. 37.

(3)  EUT C 336 af 31.12.2005, s. 12.


BILAG

Offentliggørelse af titler og referencer for europæiske harmoniserede standarder i henhold til direktiv 98/37/EF

ESO (1)

Den harmoniserede standards reference og titel

(og referencedokument)

Første offentliggørelse i EUT

Reference for erstattet standard

Formodning om overensstemmelse med den erstattede standard ophører den (dato)

Anm. 1

CEN

EN 12312-9:2005

Lufthavnsudstyr — Specifikke krav — Del 9: Container-/palletudstyr

31.12.2005

 

Advarsel:

Denne offentliggørelse vedrører ikke punkt 5.6 i standarden, idet anvendelsen heraf ikke medfører formodning om overensstemmelse med de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav i punkt 1.5.15 i bilag I til direktiv 98/37/EF samt kravet i punkt 1.1.2, litra b), i nævnte bilag.

Anm. 1

Formodning om overensstemmelse vil normalt ophøre på den tilbagetrækningsdato, der fastsættes af det europæiske standardiseringsorgan, men brugerne af disse standarder gøres opmærksomme på, at den i særlige tilfælde kan ophøre på et andet tidspunkt.

Bemærk:

Oplysninger om, hvorvidt standarder er disponible, kan fås enten hos de europæiske standardiseringsorganer eller hos de nationale standardiseringsorganer; en liste over disse er vedlagt som bilag til 98/34/EF.

Offentliggørelsen af referencerne i Den Europæiske Unions Tidende betyder ikke, at standarderne findes på alle fællesskabssprog.

Yderligere oplysninger om harmoniserede standarder kan findes på internetadressen:

http://europa.eu.int/comm/enterprise/newapproach/standardization/harmstds/


(1)  ESO: europæisk standardiseringsorgan:

CEN: rue de Stassart/de Stassartstraat 36, 1050 Bruxelles/Brussel, Belgique/België, tél./tel. + 3225500811; fax + 3225500819 (http://www.cen.eu).


III Retsakter vedtaget i henhold til traktaten om Den Europæiske Union

RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN

12.3.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 67/88


RÅDETS FÆLLES AKTION 2009/181/FUSP

af 11. marts 2009

om udnævnelse af Den Europæiske Unions særlige repræsentant i Bosnien-Hercegovina

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 14, artikel 18, stk. 5, og artikel 23, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådet vedtog den 18. juni 2007 afgørelse 2007/427/FUSP (1) om udnævnelse af Miroslav LAJČÁK til Den Europæiske Unions særlige repræsentant (EUSR) i Bosnien-Hercegovina.

(2)

Rådet vedtog den 18. februar 2008 fælles aktion 2008/130/FUSP (2) om forlængelse af EUSR's mandat indtil den 28. februar 2009.

(3)

På grundlag af en gennemgang af fælles aktion 2008/130/FUSP bør EUSR's mandat forlænges med yderligere 12 måneder.

(4)

Ved skrivelse af 26. januar 2009 indgav Miroslav LAJČÁK sin opsigelse. Der bør derfor udnævnes en ny EUSR for perioden fra den 1. marts 2009 til den 28. februar 2010.

(5)

Generalsekretæren/den højtstående repræsentant (GS/HR) har anbefalet, at Valentin INZKO udnævnes til ny EUSR i Bosnien-Hercegovina.

(6)

EUSR's mandat bør gennemføres i koordinering med Kommissionen for at sikre sammenhæng med andre relevante aktiviteter, der ligger inden for Fællesskabets kompetence.

(7)

EUSR skal gennemføre sit mandat under forhold, som muligvis vil blive forværret og vil kunne skade målene for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, jf. traktatens artikel 11 —

VEDTAGET FØLGENDE FÆLLES AKTION:

Artikel 1

Den Europæiske Unions særlige repræsentant

Valentin INZKO udnævnes til Den Europæiske Unions særlige repræsentant (EUSR) i Bosnien-Hercegovina (BiH) for perioden fra den 1. marts 2009 til den 28. februar 2010.

Artikel 2

Politikmål

Mandatet for EUSR bygger på Den Europæiske Unions (EU) politikmål i BiH. Disse mål drejer sig især om fortsat at gøre fremskridt med gennemførelsen af den generelle rammeaftale for fred i BiH i overensstemmelse med den høje repræsentants kontors gennemførelsesplan samt med stabiliserings- og associeringsprocessen med det formål at skabe et stabilt, levedygtigt, fredeligt og multietnisk BiH, der samarbejder fredeligt med sine naboer, og som uigenkaldeligt er på rette kurs mod EU-medlemskab.

Artikel 3

Mandat

For at nå EU's politikmål i BiH har EUSR mandat til:

a)

at tilbyde råd og mægling fra EU i den politiske proces

b)

at fremme EU's overordnede politiske koordinering og medvirke til at styrke den interne EU-koordinering og sammenhængen i indsatsen i BiH, bl.a. gennem briefing af EU's missionschefer og deltagelse i eller repræsentation på deres regelmæssige møder, ved at lede en koordineringsgruppe, der består af samtlige EU-aktører på stedet, med henblik på at koordinere EU-aktionens gennemførelsesaspekter og ved at vejlede dem om forbindelserne med BiH's myndigheder

c)

at fremme EU's overordnede koordinering af EU's indsats og udstikke lokale politiske retningslinjer herfor i forbindelse med bekæmpelse af organiseret kriminalitet, uden at dette berører den ledende rolle, Den Europæiske Unions Politimission (EUPM) skal spille i koordineringen af de politimæssige aspekter af denne indsats, og Altheas (EUFOR) militære kommandokæde

d)

at give den øverstbefalende for EUFOR politiske retningslinjer om militære spørgsmål med en lokal politisk dimension, navnlig vedrørende følsomme operationer, forbindelserne med lokale myndigheder og forbindelserne med de lokale medier, uden at dette berører den militære kommandokæde

e)

at konsultere den øverstbefalende for EUFOR, inden der tages politiske skridt, som vil kunne påvirke sikkerhedssituationen

f)

at sikre overensstemmelse og sammenhæng i EU-aktionen i forhold til offentligheden; talsmanden for EUSR skal være EU's hovedkontaktpunkt for BiH's medier i spørgsmål vedrørende den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik/den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik (FUSP/ESFP)

g)

at have overblik over alle aktiviteter på retssikkerhedsområdet og i den forbindelse rådgive generalsekretæren/den højtstående repræsentant (GS/HR) og Kommissionen i fornødent omfang

h)

at rådgive EUPM's missionschef om lokale politiske forhold; EUSR og den øverstbefalende for den civile operation konsulterer hinanden i fornødent omfang

i)

som led i det internationale samfunds og de bosnisk-hercegovinske myndigheders bredere tilgang til retssikkerheden og på baggrund af EUPM's tilrådighedsstillelse af teknisk politikompetence og bistand i den forbindelse at støtte forberedelsen og gennemførelsen af en omstrukturering af politiet

j)

at støtte en styrket og mere effektiv grænseflade mellem strafferetssystemet og politiet i BiH i nær kontakt med EUPM

k)

at konsultere chefen for EUPM, inden der tages politiske skridt, som vil kunne påvirke den politimæssige situation og sikkerhedssituationen

l)

for så vidt angår aktiviteter under traktatens afsnit VI, herunder Europol, og dertil knyttede EU-aktiviteter at give GS/HR og Kommissionen vejledning i fornødent omfang og deltage i den nødvendige lokale koordinering

m)

med henblik på sammenhæng og mulige synergier fortsat at blive konsulteret om prioriteter for instrumentet for førtiltrædelsesbistand

n)

at støtte planlægningen af et udvidet kontor for den særlige repræsentant i forbindelse med lukningen af den høje repræsentants kontor (OHR), herunder rådgivning om de aspekter af overgangen, der vedrører offentlig information, i tæt koordinering med Kommissionen

o)

at bidrage til udviklingen og konsolideringen af respekten for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i BiH i overensstemmelse med EU's menneskerettighedspolitik og EU's retningslinjer om menneskerettigheder

p)

at tage spørgsmålet om fuldt samarbejde med Det Internationale Krigsforbrydertribunal vedrørende det Tidligere Jugoslavien (ICTY) op med de relevante bosnisk-hercegovinske myndigheder

q)

at rådgive politisk og mægle i forfatningsreformprocessen

r)

at medvirke til at sikre, at alle EU-instrumenter i operationsområdet handler sammenhængende med henblik på EU's politikmål, uden at dette berører de gældende kommandokæder.

Artikel 4

Gennemførelse af mandatet

1.   EUSR har ansvaret for gennemførelsen af mandatet og handler med referat til GS/HR og under dennes operative ledelse.

2.   Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) opretholder privilegerede forbindelser med EUSR og skal være det primære kontaktpunkt for forbindelserne med Rådet. PSC giver EUSR strategisk vejledning og politiske retningslinjer i forbindelse med mandatet.

Artikel 5

Den højtstående repræsentant

EUSR's rolle griber ikke på nogen måde ind i mandatet for den højtstående repræsentant i BiH, herunder dennes koordinerende rolle med hensyn til alle civile organisationers og agenturers aktiviteter som fastsat i den generelle rammeaftale for fred i BiH og Fredsimplementeringsrådets senere konklusioner og erklæringer.

Artikel 6

Finansiering

1.   Det finansielle referencegrundlag til dækning af udgifterne i forbindelse med den særlige repræsentants mandat i perioden fra den 1. marts 2009 til den 28. februar 2010 udgør 3 200 000 EUR.

2.   De udgifter, der finansieres med det i stk. 1 nævnte beløb, kan dækkes fra den 1. marts 2009. Udgifterne forvaltes efter de procedurer og regler, der gælder for De Europæiske Fællesskabers almindelige budget.

3.   Forvaltningen af udgifterne omfattes af en kontrakt mellem EUSR og Kommissionen. EUSR står til regnskab for alle udgifter over for Kommissionen.

Artikel 7

Sammensætning af medarbejderstaben

1.   EUSR er inden for rammerne af sit mandat og de dertil afsatte finansielle midler ansvarlig for udpegelsen af sine medarbejdere i samråd med formandskabet, der bistås af generalsekretæren/den højtstående repræsentant, og i fuldt samarbejde med Kommissionen. Staben skal omfatte medarbejdere med den ekspertise i specifikke politiske spørgsmål, som mandatet kræver. EUSR holder GS/HR, formandskabet og Kommissionen underrettet om sammensætningen af medarbejderstaben.

2.   Medlemsstaterne og EU's institutioner kan foreslå udstationering af medarbejdere til at arbejde sammen med EUSR. Løn til personale, der udstationeres af en medlemsstat eller af en EU-institution for at bistå EUSR, afholdes af den pågældende medlemsstat eller den pågældende institution. Eksperter, der udstationeres af medlemsstaterne ved Generalsekretariatet for Rådet, kan også udstationeres til EUSR. Internationale kontraktansatte skal være statsborgere i en EU-medlemsstat.

3.   Alt udstationeret personale forbliver under den udsendende medlemsstats eller EU-institutions administrative myndighed og udfører sine opgaver og handler i EUSR's mandats interesse.

Artikel 8

Privilegier og immuniteter for EUSR og dennes medarbejderstab

De privilegier, immuniteter og yderligere garantier, der er nødvendige, for at EUSR og dennes medarbejdere kan opfylde og afvikle mandatet uhindret, aftales om nødvendigt med værtsparten/parterne. Medlemsstaterne og Kommissionen yder den fornødne støtte med henblik herpå.

Artikel 9

Klassificerede EU-oplysningers sikkerhed

EUSR og dennes medarbejdere overholder de sikkerhedsprincipper og minimumsstandarder, der er fastsat i Rådets afgørelse 2001/264/EF af 19. marts 2001 om vedtagelse af Rådets sikkerhedsforskrifter (3), navnlig ved behandlingen af EU-klassificerede oplysninger.

Artikel 10

Adgang til oplysninger og logistisk støtte

1.   Medlemsstaterne, Kommissionen og Generalsekretariatet for Rådet sikrer, at EUSR får adgang til alle relevante oplysninger.

2.   Alt efter tilfældet yder formandskabet, Kommissionen og/eller medlemsstaterne logistisk støtte i regionen.

Artikel 11

Sikkerhed

EUSR skal i overensstemmelse med EU's sikkerhedspolitik for personale, der er udstationeret uden for EU som led i operationer i medfør af afsnit V i traktaten, i overensstemmelse med sit mandat og på baggrund af sikkerhedssituationen i sit geografiske ansvarsområde træffe alle med rimelighed gennemførlige forholdsregler med hensyn til sikkerheden for det personale, der står under hans eller hendes direkte myndighed, navnlig ved at:

a)

udarbejde en missionsspecifik sikkerhedsplan på grundlag af retningslinjer fra Generalsekretariatet for Rådet, der omfatter missionsspecifikke materielle, organisatoriske og proceduremæssige sikkerhedsforanstaltninger vedrørende styringen af sikre personalebevægelser til og inden for missionsområdet, samt styring af sikkerhedshændelser og herunder en beredskabs- og evakueringsplan for missionen

b)

sørge for, at alt personale, der er udstationeret uden for EU, er dækket af en højrisikoforsikring, der er tilpasset forholdene i missionsområdet

c)

sørge for, at alle hans medarbejdere, der skal udstationeres uden for EU, herunder lokalt ansat personale, har modtaget relevant sikkerhedsuddannelse før eller ved ankomsten til missionsområdet på grundlag af de risiko-ratings, som Generalsekretariatet for Rådet har opstillet for missionsområdet

d)

sørge for, at alle vedtagne henstillinger, som fremsættes efter regelmæssige sikkerhedsvurderinger, gennemføres, og afgive skriftlige rapporter om deres gennemførelse og om andre sikkerhedsspørgsmål som led i midtvejsrapporterne og rapporterne om gennemførelse af mandatet til GS/HR, Rådet og Kommissionen.

Artikel 12

Rapportering

EUSR aflægger regelmæssigt mundtlig og skriftlig rapport til GS/HR og PSC. EUSR aflægger også efter behov rapport til arbejdsgrupperne. Der udsendes regelmæssigt skriftlige rapporter gennem Coreunettet. EUSR kan efter henstilling fra GS/HR eller PSC aflægge rapport til Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser).

Artikel 13

Koordinering

1.   EUSR's aktiviteter koordineres med formandskabets og Kommissionens aktiviteter samt, hvor det er hensigtsmæssigt, med de aktiviteter, der udføres af andre særlige repræsentanter, som er aktive i regionen. EUSR sørger for regelmæssig briefing af medlemsstaternes missioner og Kommissionens delegationer.

Under arbejdet på stedet holdes der tæt kontakt til formandskabet, Kommissionen og medlemsstaternes missionschefer. De gør deres bedste for at bistå EUSR i gennemførelsen af dennes mandat. EUSR holder også forbindelse med andre internationale og regionale aktører på stedet.

2.   Til støtte for EU's krisestyringsoperationer forbedrer EUSR sammen med andre EU-aktører på stedet formidlingen og udvekslingen af oplysninger blandt disse EU-aktører med henblik på at opnå en høj grad af fælles forståelse og vurdering af situationen.

Artikel 14

Revision

Gennemførelsen af denne fælles aktion og dens sammenhæng med andre bidrag fra EU til regionen skal løbende tages op til revision. EUSR forelægger en fremskridtsrapport inden udgangen af juni 2009 og en samlet rapport om gennemførelsen af mandatet medio november 2009 for GS/HR, Rådet og Kommissionen. Disse rapporter skal danne grundlag for evalueringen af denne fælles aktion i de relevante arbejdsgrupper og i PSC. GS/HR fremsætter inden for de overordnede prioriteter for udsendelse henstillinger til PSC med henblik på, at Rådet træffer afgørelse om forlængelse, ændring eller afslutning af mandatet.

Artikel 15

Ikrafttræden

Denne fælles aktion træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Artikel 16

Offentliggørelse

Denne fælles aktion offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 11. marts 2009.

På Rådets vegne

K. SCHWARZENBERG

Formand


(1)  EUT L 159 af 20.6.2007, s. 63.

(2)  EUT L 43 af 19.2.2008, s. 22.

(3)  EFT L 101 af 11.4.2001, s. 1.


IV Øvrige retsakter

DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE SAMARBEJDSOMRÅDE

Det Stående Udvalg for EFTA-staterne

12.3.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 67/93


AFGØRELSE TRUFFET AF EFTA-STATERNES STÅENDE UDVALG

Nr. 5/2008/SU

af 4. december 2008

om ændring af afgørelse nr. 5/2004/SU og nr. 1/2007/SU truffet af Det Stående Udvalg om fastsættelse af princippet om udgiftsdeling i forbindelse med EØS' finansielle mekanisme

EFTA-STATERNES STÅENDE UDVALG HAR —

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, som ændret ved protokollen om tilpasning af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, i det følgende benævnt »EØS-aftalen«,

under henvisning til protokol 38a om EØS' finansieringsmekanisme, der er indføjet i EØS-aftalen ved aftalen om Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks deltagelse i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og ændret ved aftalen om Republikken Bulgariens og Rumæniens deltagelse i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde,

under henvisning til afgørelse nr. 5/2004/SU truffet af EFTA-staternes Stående Udvalg den 23. september 2004 om fastsættelse af princippet om udgiftsdeling i forbindelse med EØS' finansielle mekanisme,

under henvisning til, at Liechtenstein nu selv kan levere officielle data om sit bruttonationalprodukt (BNP), dog med en forsinkelse på normalt to år,

under henvisning til henstillingerne af 24. april 2008 fra lederne af de nationale statistiske institutter —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Artikel 1 i afgørelse nr. 1/2007/SU truffet af Det Stående Udvalg om ændring af afgørelse nr. 5/2004/SU truffet af Det Stående Udvalg om fastsættelse af princippet om udgiftsdeling i forbindelse med EØS' finansielle mekanisme, affattes således:

»Punkt 6 og 7 i bilaget til afgørelse nr. 5/2004/SU truffet af Det Stående Udvalg om fastsættelse af princippet om udgiftsdeling i forbindelse med EØS' finansielle mekanisme udgår og erstattes af følgende:

»6.

De BNP-oplysninger, som danner grundlag for beregningen af bidragene for et givet år t, skal meddeles senest den 1. februar i samme år og vedrøre året t-2. Hvis BNP-oplysninger for året t-2 ikke foreligger, bruges der for Liechtensteins vedkommende en proxyvariabel baseret på de senest tilgængelige BNP-oplysninger (t-4) justeret med vækstraten for det schweiziske BNP for t-3 og t-2. Denne metode skal revurderes inden for tre år.« «

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft omgående og finder anvendelse på den femte/sidste tranche (2008-2009).

Artikel 3

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.

Udfærdiget i Bruxelles, den 4. december 2008.

På Det Stående Udvalgs vegne

S.D. Prinz Nikolaus von LIECHTENSTEIN

Formand

Generalsekretær

Kåre BRYN


Berigtigelser

12.3.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 67/95


Berigtigelse til Rådets direktiv 96/96/EF af 20. december 1996 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om teknisk kontrol med motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil

( De Europæiske Fællesskabers Tidende L 46 af 17. februar 1997 )

Side 4, artikel 5, syvende led:

I stedet for:

»—

kræve højere minimumsbremsevirkninger og inkludere kontrol med større last end dem, der er fastsat i bilag II, for de køretøjer, der er registreret inden for deres område, forudsat at sådanne krav ikke overstiger kravene i motorkøretøjets oprindelige typegodkendelse.«

læses:

»—

fastsætte strengere minimumsnormer for bremsevirkninger end dem, der er fastsat i bilag II, for køretøjer, der er indregistreret på deres område, og inkludere kontrol af køretøjer med større last, for så vidt som disse normer ikke er strengere end normerne for motorkøretøjets oprindelige typegodkendelse.«