7.2.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 38/1

7.2.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 38/3

(1)

Den 25. marts 2008 modtog Kommissionen en klage vedrørende importen af varmtvalsede stænger i uregelmæssigt oprullede ringe, af jern, ulegeret stål eller legeret stål undtagen rustfrit stål (i det følgende benævnt »valsetråd«) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (i det følgende benævnt »Kina«), Republikken Moldova (i det følgende benævnt »Moldova«) og Tyrkiet.

(2)

Klagen blev indgivet af Eurofer (i det følgende benævnt »klageren«) i henhold til grundforordningens artikel 5 på vegne af producenter, der tegner sig for størstedelen, i dette tilfælde over 25 %, af den samlede produktion i Fællesskabet af valsetråd.

(3)

Klagen indeholdt umiddelbare beviser for, at der fandt dumping sted, og at der forvoldtes væsentlig skade på grund af dumpingimporten, hvilket blev anset for at være tilstrækkeligt til at berettige indledningen af en procedure.

(4)

Proceduren blev indledt den 8. maj 2008 ved offentliggørelsen af en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (2) (i det følgende benævnt »indledningsmeddelelsen«).

(5)

Kommissionen underrettede officielt de eksporterende producenter i Kina, Moldova og Tyrkiet, de importører, forhandlere, brugere og sammenslutninger, som den vidste var berørt af sagen, myndighederne i Kina, Moldova og Tyrkiet samt de klagende EF-producenter og andre EF-producenter, som den vidste var berørt af sagen, om indledningen af proceduren. De berørte parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den frist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen. Alle parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(6)

For at give de eksporterende producenter, der måtte ønske det, mulighed for at anmode om markedsøkonomisk behandling eller individuel behandling, sendte Kommissionen ansøgningsskemaer herom til de eksporterende kinesiske og moldoviske producenter, som den vidste var berørt af sagen, og til myndighederne i Kina og Moldova. To eksporterende producenter fra Kina, som begge bestod af grupper af forretningsmæssigt forbundne virksomheder, og en fra Moldova anmodede om markedsøkonomisk behandling, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, eller individuel behandling, hvis det af undersøgelsen fremgik, at de ikke opfylder betingelserne for markedsøkonomisk behandling.

(7)

I betragtning af det åbenbare store antal eksporterende producenter i Kina og Tyrkiet samt importører og producenter i Fællesskabet anførte Kommissionen i indledningsmeddelelsen, at der kunne anvendes stikprøver i forbindelse med denne undersøgelse for at fastsætte dumping og skade, jf. grundforordningens artikel 17.

(8)

For at gøre det muligt for Kommissionen at fastslå, om det var nødvendigt at anvende stikprøver, og i givet fald at udtage en stikprøve, blev alle kinesiske og tyrkiske eksporterende producenter, EF-importører og EF-producenter anmodet om at give sig til kende over for Kommissionen og som angivet i indledningsmeddelelsen fremlægge grundlæggende oplysninger om deres aktiviteter vedrørende den pågældende vare.

(9)

I betragtning af det begrænsede antal eksportører, der besvarede stikprøvespørgeskemaet, blev det besluttet, at det ikke var nødvendigt at anvende stikprøver af de kinesiske og tyrkiske eksporterende producenter eller af EF-producenter og importører i Fællesskabet.

(10)

Der blev sendt spørgeskemaer til alle virksomheder i Kina og Tyrkiet, som besvarede stikprøveskemaet, til den ene moldoviske eksporterende producent, til alle EF-producenter, -brugere og -importører, som besvarede stikprøvespørgeskemaet, og til alle andre parter, som den vidste var berørt. Der blev modtaget besvarelser fra to koncerner bestående af eksporterende producenter i Kina, en eksporterende producent i Moldova, seks eksporterende producenter i Tyrkiet, 20 EF-producenter, en importør og otte brugere i Fællesskabet.

(11)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på en fastlæggelse af dumping, deraf følgende skade og Fællesskabets interesser, og aflagde kontrolbesøg hos følgende virksomheder:

(12)

Da det var nødvendigt at fastsætte en normal værdi for de eksporterende producenter i Kina og Moldova, der eventuelt ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, blev der aflagt kontrolbesøg hos følgende virksomhed med henblik på at fastsætte den normale værdi på grundlag af oplysninger fra et referenceland, i dette tilfælde Brasilien:

(13)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra den 1. april 2007 til den 31. marts 2008 (i det følgende benævnt »undersøgelsesperioden« eller »UP«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. januar 2004 til udgangen af undersøgelsesperioden (i det følgende benævnt »den betragtede periode«).

(14)

Den pågældende vare er varmtvalsede stænger i uregelmæssigt oprullede ringe, af jern, ulegeret stål eller legeret stål undtagen rustfrit stål med oprindelse i Kina, Moldova og Tyrkiet (i det følgende benævnt »den pågældende vare« eller »valsetråd«), normalt tariferet under KN-kode 7213 10 00, 7213 20 00, 7213 91 10, 7213 91 20, 7213 91 41, 7213 91 49, 7213 91 70, 7213 91 90, 7213 99 10, 7213 99 90, 7227 10 00, 7227 20 00, 7227 90 10, 7227 90 50 og 7227 90 95. Den pågældende vare omfatter ikke valsetråd af rustfrit stål.

(15)

For at fremstille valsetråd valses stålbarrer, der er fremstillet i en elektrisk lysbueovn eller på et støberi med højovn. Barrernes tværsnit mindskes gradvist ved hjælp af en række valser, og tråden oprulles derefter i ringe. Ved processen i en elektrisk lysbueovn anvendes der metalskrot, mens der ved processen i højovnen anvendes metalskrot og jernmalm.

(16)

Valsetråd anvendes til svejset trådnet i bygge- og anlægssektoren (for- og efterspændte tråde og strenge, der anvendes til armering af beton) og har mange andre anvendelsesformål alt efter trådens beskaffenhed, herunder i dækindustrien (forstærkning af dæk), fremstilling af møtrikker og bolte, trådhegn, indkøbsvogne, stålcord, elektroder, kabler, sengefjedre, ophængningsfjedre og svejsetråd.

(17)

Undersøgelsen viste, at valsetråd, der produceres og sælges af EF-erhvervsgrenen i Fællesskabet, valsetråd, der produceres og sælges på hjemmemarkedet i referencelandet Brasilien, og valsetråd, der produceres i Kina, Moldova og Tyrkiet og sælges til Fællesskabet og på hjemmemarkedet i Tyrkiet, stort set har samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål.

(18)

Det konkluderes derfor, at førnævnte typer valsetråd anses for at være identiske, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(19)

En af de kinesiske eksporterende producenter indsendte et stikprøveskema, en ansøgning om markedsøkonomisk behandling og et antidumpingspørgeskema inden for fristen, men reagerede ikke på Kommissionens mangelskrivelse, heller ikke efter at have modtaget en rykker.

(20)

Virksomheden blev informeret om den planlagte anvendelse af grundforordningens artikel 18 og fik mulighed for at fremsætte bemærkninger.

(21)

Virksomheden hævdede, at Kommissionen havde givet den for korte frister til, at den kunne indsende fyldestgørende oplysninger og samarbejde. Da virksomheden ikke havde oplyst Kommissionen om noget tidspres inden for de fastsatte frister, blev det anset, at der ikke forelå udslagsgivende argumenter eller beviser, som kunne ændre beslutningen om at anvende grundforordningens artikel 18.

(22)

Virksomheden gjorde indsigelser over for høringskonsulenten. Efter at virksomhedens argumenter og høringskonsulentens bemærkninger var blevet hørt, blev det bekræftet, at virksomheden ikke rettidigt gjorde opmærksom på noget tidspres og følgelig ikke samarbejdede med fornøden omhu i forbindelse med processen.

(23)

Det blev derfor fundet passende at afvise denne virksomheds oplysninger og at træffe afgørelser på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger.

(24)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), skal den normale værdi i antidumpingundersøgelser vedrørende import fra Kina og Moldova fastsættes i overensstemmelse med samme artikels stk. 1-6 for de producenter, der opfylder kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c).

(25)

Til orientering er kriterierne for at opnå markedsøkonomisk behandling kort beskrevet herunder:

(26)

Efter indledningen af proceduren anmodede to kinesiske og en moldovisk eksporterende producent om markedsøkonomisk behandling i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), og udfyldte rettidigt den pågældende ansøgningsformular.

(27)

Det var nødvendigt at anvende grundforordningens artikel 18 i forbindelse med en eksporterende producent fra Kina (jf. betragtning 19-23), og producentens anmodning om markedsøkonomisk behandling blev derfor afvist.

(28)

Hvad angår den resterende kinesiske eksporterende producent, kunne virksomheden ikke dokumentere, at den opfylder det andet og tredje kriterium ovenfor. Hvad angår det andet kriterium, blev det konstateret, at en række af virksomhedens regnskabspolitikker ikke var i overensstemmelse med internationale standarder for regnskabsføring. Det blev konstateret, at disse problemer var systemiske og ikke blev afspejlet i revisionsberetningen. Hvad angår det tredje kriterium, blev det konstateret, at virksomheden ikke betalte afdrag på hovedstolen på visse lån lang tid efter den frist, der oprindeligt var fastsat i lånekontrakterne. Det blev også konstateret, at virksomheden var begunstiget af betydelige indkomstskattenedsættelser i UP.

(29)

Det konkluderedes derfor, at den kinesiske eksporterende producent ikke kunne dokumentere, at han opfyldte betingelserne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c).

(30)

Efter offentliggørelsen af analysen vedrørende markedsøkonomisk behandling indsendte den kinesiske eksporterende producent et svar, hvoraf det fremgik, at virksomheden var enig i, at den ikke opfyldte det andet kriterium, men var uenig i den negative konklusion vedrørende det tredje kriterium. Virksomheden hævdede navnlig, at de manglende afdrag på lånets hovedstol ikke udgjorde en fordrejning, der er blevet videreført fra det tidligere ikke-markedsøkonomiske system, men skyldtes virksomhedens høje kreditvurdering. Efter en nøje undersøgelse blev det konstateret, at de pågældende lån ikke var omfattet af nogen kontrakt i UP, og at virksomheden derfor ikke var under nogen retlig forpligtelse til hverken at betale renter eller afdrage på lånets hovedstol. Sådanne lån fordrejer i høj grad virksomhedens finansielle situation og udgør i realiteten en eftergivelse af gæld. Desuden er manglende afdrag på lånets hovedstol ikke i overensstemmelse med markedsøkonomiske principper. Dette argument blev derfor afvist.

(31)

Det blev desuden hævdet, at indkomstskattenedsættelsen ikke var et subsidie og derfor ikke kunne behandles som en fordrejning, der er blevet videreført fra det ikke-markedsøkonomiske system. Dette argument blev afvist, da indkomstskattenedsættelsen er betinget af anvendelse af udstyr indkøbt på hjemmemarkedet frem for importeret udstyr og derfor udgør et specifikt subsidie.

(32)

Den moldoviske producent kunne ikke dokumentere, at han levede op til nogen af kriterierne for markedsøkonomisk behandling. Hvad angår beslutningstagningen og omkostninger (det første kriterium), blev det konstateret, at selskabets topledelse havde centrale poster i administrationen for Transdnestrien i Moldova (den transdnestriske moldoviske republik, som er en udbryderrepublik, der ikke er anerkendt på internationalt plan (i det følgende benævnt »TMR«)), og at der var betydelige fordrejninger med hensyn til omkostningerne. Hvad angår det andet kriterium, blev det konstateret, at selskabet ikke havde ét klart sæt regnskaber, som revideres uafhængigt, og der blev fundet alvorlige mangler med hensyn til nøjagtighed og konsekvens i regnskaberne, hvilket medfører, at regnskaberne er upålidelige. Hvad angår det tredje kriterium, blev der konstateret fordrejninger, der blev videreført fra det ikke-markedsøkonomiske system, og som påvirkede omkostningerne. Det mest iøjnefaldende var, at selskabets privatiseringsproces blev foretaget til en pris, der lå under markedsværdien. Det blev også opdaget, at selskabet hyppigt deltog i byttehandler. Hvad angår det fjerde kriterium vedrørende retssikkerhed og stabile forhold, blev det konstateret, at selskabet i de fleste tilfælde ikke lever op til kravene i den moldoviske lovgivning. Sluttelig blev det også konstateret, at selskabet bl.a. anvender en valuta, som ikke er internationalt anerkendt, og hvis vekselkurs ikke fastsættes frit på baggrund af udbud og efterspørgsel (det femte kriterium).

(33)

Det konkluderedes derfor, at den moldoviske eksporterende producent ikke kunne dokumentere, at han opfyldte betingelserne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c).

(34)

Den moldoviske eksporterende producent gjorde indsigelse mod denne afgørelse. Producenten hævdede generelt, at Fællesskabet ved at anvende grundforordningens artikel 2, stk. 7, på Moldova overtræder sine WTO-forpligtelser over for Moldova.

(35)

Som reaktion på dette argument bør det erindres, at det i noten til artikel VI i GATT-aftalen anerkendes, at i tilfælde af import fra visse lande, hvor det kan være vanskeligt at træffe afgørelse om prissammenligneligheden med henblik at fastlægge, om dumping finder sted, kan WTO-medlemmerne beslutte, at en sammenligning med hjemmemarkedspriserne i et sådant land ikke altid er hensigtsmæssig. Det menes, at der findes sådanne vanskeligheder for Moldovas vedkommende. Under sådanne omstændigheder vil normalværdien blive fastsat i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 7. Desuden bemærkes det, at Moldova specifikt er opført i listen i artikel 2, stk. 7, litra a), over lande uden markedsøkonomi, som denne bestemmelse finder anvendelse på.

(36)

Det hævdedes også, at de obligatoriske frister, der er fastsat i grundforordningen, ikke blev overholdt. Ansøgerne hævdede, at beslutningen om at afvise markedsøkonomisk behandling burde annulleres, fordi Kommissionen ikke traf beslutning vedrørende markedsøkonomisk behandling inden for den periode på tre måneder, der er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c).

(37)

Det er korrekt, at Kommissionen ikke traf beslutning vedrørende markedsøkonomisk behandling inden for en periode på tre måneder efter indledning af undersøgelsen. Dette er dog ikke et grundlag for annullering af afgørelsen om at afvise markedsøkonomisk behandling. Grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), bestemmer ganske vist, at der skal træffes afgørelse vedrørende markedsøkonomisk behandling senest tre måneder efter iværksættelse af undersøgelsen, men det bestemmes ikke, at overskridelse af perioden på tre måneder har specifikke konsekvenser. Navnlig bestemmes det ikke, at i) eksportøren automatisk indrømmes markedsøkonomisk behandling, eller at ii) institutionerne ikke længere kan indføre foranstaltninger over for eksportøren, såfremt Kommissionen ikke træffer afgørelse om, hvorvidt en eksportørs anmodning om markedsøkonomisk behandling skal imødekommes, inden for perioden på tre måneder. Det følger således, at det faktum, at Kommissionen ikke overholdt fristen på tre måneder, ikke i sig selv medfører, at afgørelsen om at afvise markedsøkonomisk behandling bliver ugyldig.

(38)

Den moldoviske eksporterende producent hævder endvidere at have været genstand for forskelsbehandling set i forhold til behandlingen af ukrainske og russiske eksporterende producenter i forbindelse med tidligere procedurer, og at politiske årsager ligger til grund for Kommissionens vurdering. Desuden hævder producenten, at der er en række fejl, der skyldes manglende beviser eller utilstrækkeligt begrundede konklusioner, og at princippet om god administration således ikke overholdes. Selskabet redegør ikke for de specifikke årsager til, at princippet ikke skulle være overholdt.

(39)

Hvad angår påstanden om forskelsbehandling af Moldova set i forhold til vurderingerne vedrørende markedsøkonomisk behandling i forbindelse med tidligere sager mod Ukraine og Rusland, skal det anføres, at vurderingerne vedrørende markedsøkonomisk behandling foretages individuelt. De afgørelser, der tidligere er blevet truffet vedrørende disse lande, anvendes ikke automatisk i forbindelse med den nuværende procedure. Det skal også påpeges, at hverken Ukraine eller Rusland på nuværende tidspunkt er opført som lande uden markedsøkonomi i grundforordningens artikel 2, stk. 7, og deres nuværende situation kan derfor ikke sammenlignes med Republikken Moldovas situation. På baggrund af ovenstående afvises påstanden om forskelsbehandling mellem Moldova og andre lande, som tidligere ikke havde markedsøkonomi.

(40)

Det moldoviske selskab gjorde indsigelse mod Kommissionens analyse af overholdelsen af de fem kriterier for markedsøkonomisk behandling.

(41)

Hvad angår det første kriterium, hævder selskabet, at der ikke er tale om statslig indgriben, da »stat« i forbindelse med proceduren ikke kan henvise til myndighederne i TMR, som ikke er anerkendt som en stat. For så vidt angår dette kriterium, anses det dog, at henvisningen til stat bør forstås som de myndigheder, der i praksis kontrollerer regionen — hvad enten de er anerkendte eller ej — og som har beføjelser til at gribe ind i selskabets beslutningsproces. Dette argument blev derfor afvist.

(42)

Selskabet er heller ikke enig i vurderingen af det andet kriterium og hævder, at det kun har ét sæt regnskaber, som revideres uafhængigt i henhold til internationale regnskabsstandarder.

(43)

Det blev dog konstateret, at selskabet havde ét sæt regnskaber, som blev udarbejdet i henhold til de såkaldte TMR-regnskabsstandarder, som ikke indeholder bestemmelser om uerholdelige fordringer, og som ikke blev revideret. Selskabet havde et andet sæt regnskaber, som blev konsolideret med andre forretningsmæssigt forbundne virksomheders regnskaber, og som angiveligt blev revideret i henhold til internationale standarder for regnskabsføring. Dette andet sæt regnskaber var blevet forsynet med en erklæring med forbehold fra revisorerne, som udtrykte forbehold over for selskabets værdiansættelse af aktiverne i 2003 og 2005. De nøjagtige årsager til disse forbehold kunne ikke klarlægges i tilstrækkelig grad i forbindelse med undersøgelsen. Selskabet hævdede senere, at revisorernes forbehold ikke var af væsentlig karakter, men forelagde ikke dokumentation herfor.

(44)

Ovenfor anførte argumenter, som selskabet fremsatte vedrørende det andet kriterium, måtte derfor afvises.

(45)

Hvad angår det tredje kriterium, hævdede selskabet, at dets privatiseringsproces var irrelevant i forbindelse med udpegningen af fordrejninger, som er blevet videreført fra det ikke-markedsøkonomiske system, da selskabet efterfølgende blev videresolgt på forretningsmæssige betingelser og til en rimelig markedsværdi. Dette kunne dog ikke dokumenteres, da videresalget af de virksomheder, der havde aktier i MMZ, kunne have omfattet andre aktiver, og der ikke blev forelagt nogen behørigt dokumenteret evaluering af disse operationer.

(46)

Med hensyn til byttehandel hævdede selskabet også, at omfanget af den byttehandel, der var blevet konstateret i forbindelse med undersøgelsen, ikke var væsentligt, for så vidt angår dette kriterium. Væsentlighedsniveauet i forbindelse med en sådan byttehandel anses dog ikke for at være et gyldigt kriterium, da den reelle værdi af de varer, der indgår i byttehandlen, kun kendes af de parter, der deltager i byttehandlen. Det relevante argument er derfor, at selskabet regelmæssigt anvendte en sådan praksis, som er typisk for ikke-markedsøkonomier. Selskabets argument måtte derfor afvises.

(47)

Hvad angår et lån fra en forretningsmæssigt forbundet virksomhed, hævdede det moldoviske selskab, at hele lånet var blevet indfriet, selv om selskabet — på trods af en anmodning herom — ikke kunne forelægge dokumentation for tilbagebetalingen ved kontrolbesøget. Selskabet forelagde efterfølgende kopier af dokumenter, som angiveligt dokumenterer tilbagebetalingen, men redegjorde ikke for årsagen til, at der ikke havde været adgang til disse ved kontrolbesøget. Der kan ikke ændres ved, at der ikke var adgang til denne dokumentation ved kontrolbesøgene, og at denne type dokumentation ikke kan efterprøves i denne fase af proceduren. Selskabets argument måtte derfor afvises.

(48)

Hvad angår det fjerde kriterium, hævdede selskabet, at den midlertidige registrering i Moldova og eksport via de moldoviske toldmyndigheder burde sikre, at det overholder de relevante retsregler i Moldova. Det hævdede desuden, at revisionen af regnskaberne viste, at den gældende lovgivning ville være tilstrækkelig til at sikre retssikkerhed og stabile forhold. Det bør dog bemærkes, at hverken midlertidig registrering af et selskab i Moldova eller revision er betinget af anvendelse af de relevante retsregler i Moldova, og at det nuværende ejerskab af selskabet ikke er retligt anerkendt i Moldova. Disse påstande blev derfor afvist.

(49)

Hvad angår det femte kriterium, hævdede selskabet, at vekselkursen for TMR-rubler fastsættes på grundlag af markedskursen, der for sin del fastsættes på grundlag af frit salg og køb af valutaerne. Da valutaen i TMR ikke anerkendes eller handles internationalt, kan den dog ikke have en markedsværdi, men kun en værdi, som fastsættes administrativt af de såkaldte myndigheder i TMR. Dette argument blev derfor afvist.

(50)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), fastsættes der eventuelt en landsdækkende told for lande henhørende under nævnte artikel undtagen i tilfælde, hvor virksomheder kan påvise, at de opfylder alle kriterierne for individuel behandling i grundforordningens artikel 9, stk. 5.

(51)

De kinesiske og moldoviske eksporterende producenter, der ikke opfyldte kriterierne for markedsøkonomisk behandling (jf. betragtning 28-33), havde også alle ønsket individuel behandling, hvis de ikke kunne indrømmes markedsøkonomisk behandling.

(52)

På grundlag af de foreliggende oplysninger konstateredes det, at den eksporterende producent fra Kina opfyldte alle kravene for individuel behandling, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 5.

(53)

Hvad angår den eneste moldoviske eksporterende producent, blev det konstateret, at han ikke opfyldte betingelserne for at blive indrømmet individuel behandling, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 5, da han ikke kunne dokumentere, at eksportpriserne, -mængderne og -betingelserne blev fastsat uden statslig indgriben, at valutakursomregninger skete til markedskursen, eller at den statslige indgriben ikke tillod omgåelse af foranstaltningerne, såfremt individuelle eksportører fik forskellige toldsatser.

(54)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 2, undersøgte Kommissionen først for hver eksporterende producent, om hjemmemarkedssalget af den pågældende vare til uafhængige kunder var repræsentativt, dvs. om dette salg udgjorde mindst 5 % af det tilsvarende samlede eksportsalg til Fællesskabet.

(55)

Kommissionen udpegede efterfølgende de varetyper, som solgtes på hjemmemarkedet af virksomheder med et samlet repræsentativt hjemmemarkedssalg, og som var identiske eller direkte sammenlignelige med de typer, der solgtes med henblik på eksport til Fællesskabet. Hjemmemarkedssalget af en bestemt varetype blev anset for tilstrækkeligt repræsentativt, når salget af den pågældende type på hjemmemarkedet til uafhængige kunder i undersøgelsesperioden udgjorde mindst 5 % af det samlede salg af den sammenlignelige varetype, der solgtes med henblik på eksport til Fællesskabet.

(56)

Kommissionen undersøgte efterfølgende, om de enkelte virksomheders hjemmemarkedssalg af hver enkelt varetype i repræsentative mængder i hvert enkelt eksportland kunne anses for at have fundet sted i normal handel, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4. Dette blev gjort ved for hver eksporteret varetype at fastsætte, hvor stor en andel af salget på hjemmemarkedet til uafhængige kunder, der var fortjenstgivende i undersøgelsesperioden.

(57)

I tilfælde, hvor salgsmængden af en varetype, der blev solgt til en nettosalgspris svarende til eller højere end de beregnede produktionsomkostninger, udgjorde over 80 % af den samlede salgsmængde af den pågældende type, og hvor den vejede gennemsnitspris for den pågældende type var lig med eller højere end produktionsomkostningerne, blev den normale værdi fastlagt på grundlag af den faktiske pris på hjemmemarkedet. Prisen blev beregnet som et vejet gennemsnit af priserne på alt salg på hjemmemarkedet af den pågældende type i undersøgelsesperioden, uanset om der var tale om fortjenstgivende salg eller ej.

(58)

I tilfælde, hvor mængden af fortjenstgivende salg af en varetype udgjorde 80 % eller mindre af den samlede salgsmængde af den pågældende type, eller hvor den vejede gennemsnitspris på den pågældende type lå under produktionsomkostningerne, blev den normale værdi baseret på den faktiske pris på hjemmemarkedet beregnet som det vejede gennemsnit af det fortjenstgivende hjemmemarkedssalg af alene den varetype.

(59)

Hvis hjemmemarkedsprisen for en bestemt type, der blev solgt af en eksporterende producent, ikke kunne anvendes til at fastsætte den normale værdi, måtte der anvendes en anden metode. Kommissionen fastsatte således den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 3.

(60)

Den normale værdi blev beregnet ved til hver eksportørs produktionsomkostninger for de eksporterede typer, efter eventuel justering, at lægge en rimelig margen til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (i det følgende benævnt »SA&G«) samt fortjeneste.

(61)

I alle tilfælde blev SA&G-omkostninger og fortjeneste fastsat i overensstemmelse med metoderne i grundforordningens artikel 2, stk. 6. Kommissionen undersøgte i den forbindelse, om de påløbne SA&G-omkostninger og den fortjeneste, som hver af de pågældende eksporterende producenter havde opnået på hjemmemarkedet, kunne betragtes som pålidelige data.

(62)

Det salg af samme vare, som de fem undersøgte tyrkiske eksporterende producenter havde, var repræsentativt. Den normale værdi blev i vid udstrækning fastsat på grundlag af de priser, der var betalt eller skulle betales i normal handel af uafhængige kunder i Tyrkiet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 1.

(63)

For de varetyper, hvis hjemmemarkedssalg ikke var tilstrækkeligt eller ikke fandt sted i normal handel, blev den normale værdi beregnet i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 3. SA&G-omkostninger og fortjeneste blev fastsat på grundlag af faktiske oplysninger vedrørende den af undersøgelsen omfattede eksporterende producents produktion og salg i normal handel af samme vare, jf. indledningen til grundforordningens artikel 2, stk. 6.

(64)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), skal den normale værdi for eksporterende producenter i lande med overgangsøkonomier, der ikke kan indrømmes markedsøkonomisk behandling, fastsættes på grundlag af prisen eller den beregnede værdi i et tredjeland med markedsøkonomi (i det følgende benævnt »referenceland«). Da ingen af de eksporterende producenter i Kina og Moldova blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, måtte den normale værdi for disse virksomheder fastsættes på grundlag af oplysninger fra et referenceland.

(65)

I indledningsmeddelelsen blev Brasilien foreslået som et passende referenceland med henblik på at fastsætte den normale værdi for Kina og Moldova. Kommissionen opfordrede alle interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til dette forslag.

(66)

På trods af at der blev rettet henvendelse til en række producenter i andre tredjelande, indvilgede kun en brasiliansk producent i at samarbejde.

(67)

En række berørte parter fremsatte bemærkninger om, at Brasilien ikke var et hensigtsmæssigt valg og foreslog Tyrkiet som referenceland. Klageren fremsatte yderligere argumenter for valget af Brasilien. Kommissionen analyserede og undersøgte disse argumenter.

(68)

En af de berørte parter hævdede, at produktionsmetoderne i Moldova og Brasilien var forskellige og foreslog derfor Tyrkiet som et mere passende referenceland for Moldova. Samme berørte part hævdede desuden, at niveauet for den økonomiske udvikling i henholdsvis Moldova og Brasilien er forskelligt. Det blev dog konstateret, at Brasilien og Kina har stort set samme eller tilsvarende produktionsmetoder. Forskellen mellem produktionsmetoderne i henholdsvis Brasilien og Moldova vedrører kun forbehandlingsprocessen, som ikke medfører betydelige omkostningsforskelle. Niveauet for den økonomiske udvikling betragtes ikke som sådan som et kriterium for udvælgelse af et referenceland.

(69)

Det blev også hævdet, at den samarbejdsvillige brasilianske producent var forretningsmæssigt forbundet med klageren, hvilket skulle indebære, at det er uhensigtsmæssigt at vælge Brasilien som referenceland. Dette argument blev ikke accepteret. Hvis priser og omkostninger ikke er fordrejede, anses der ikke for at være grund til at udelukke oplysninger fra samarbejdsvillige virksomheder, der er forretningsmæssigt forbundet med klageren, når normale værdier fastsættes på grundlag af hjemmemarkedssalget i et referenceland.

(70)

En af de berørte parter hævdede, at pågældende samme vare var prissat for højt på hjemmemarkedet i Brasilien. En anden af de berørte parter hævdede, at konkurrencen på hjemmemarkedet var fordrejet, fordi producenterne på hjemmemarkedet er vertikalt integreret, og to af dem angiveligt har en markedsandel på over 60 % tilsammen.

(71)

Undersøgelsen bekræftede, at hjemmemarkedspriserne i Brasilien og den fortjenstmargen, som den samarbejdsvillige brasilianske producent opnåede, var ret høje. Dette kunne tyde på, at der er utilstrækkelig konkurrence på det brasilianske marked, fordi der kun er tre producenter af samme vare, hvoraf to, som bekræftet af undersøgelsen, tegner sig for næsten 90 % af markedet.

(72)

Undersøgelsen viste endvidere, at der er ca. 12 producenter i Tyrkiet, hvilket sammen med import fra forskellige kilder sikrer et konkurrencepræget hjemmemarked.

(73)

Under alle omstændigheder og for at undgå virkningen af de høje priser på det brasilianske hjemmemarked, samt fordi efterprøvede oplysninger fra fem tyrkiske producenter er til rådighed, blev det anset for mere passende at anvende Tyrkiet frem for Brasilien som referenceland.

(74)

I lyset af ovenstående konkluderes det, at valget af Tyrkiet som referenceland kan betragtes som mere passende end valget af Brasilien i forbindelse med denne procedure, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a).

(75)

I alle tilfælde, hvor den pågældende vare blev eksporteret til uafhængige kunder i Fællesskabet, blev eksportprisen fastsat i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 8, dvs. på grundlag af de eksportpriser, der faktisk var betalt eller skulle betales.

(76)

En eksporterende producent foretog en del eksport via en forretningsmæssigt forbundet importør i Fællesskabet. I dette tilfælde blev eksportprisen beregnet i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 9, på grundlag af den pris, hvortil de indførte varer første gang videresolgtes til en uafhængig køber, justeret for alle omkostninger mellem import og videresalg samt en rimelig margen for SA&G og fortjeneste. Den forretningsmæssigt forbundne importørs egne omkostninger til SA&G blev anvendt, og fortjenstmargenen blev beregnet på grundlag af de oplysninger, der blev indsendt af samarbejdsvillige ikke-forretningsmæssigt forbundne importører.

(77)

Sammenligningen mellem den normale værdi og eksportprisen blev foretaget ved hjælp af prisen ab fabrik.

(78)

For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10.

(79)

For alle undersøgte samarbejdsvillige eksporterende producenter blev der derfor indrømmet justeringer for forskelle i omkostninger til transport, fragt og forsikring, bankgebyrer, emballering, kreditter og provision, når dette var relevant og berettiget.

(80)

For den eneste eksporterende producent, der blev indrømmet individuel behandling, blev dumpingmargenen fastsat ved at sammenligne hans eksportpriser ab fabrik, opdelt efter PCN (Product Code Number), med referencelandets normale værdi.

(81)

For alle ikke-samarbejdsvillige eksportører blev restdumpingmargenen, på baggrund af den lave samarbejdsvilje, fastsat til niveauet for den højeste dumpingmargen, der var blevet fastsat for en repræsentativ mængde eksporteret af den samarbejdsvillige eksporterende producent.

(82)

De foreløbige vejede gennemsnitlige dumpingmargener udtrykt som en procentdel af cif-prisen, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet er følgende:

(83)

Beregningen af dumpingmargenen for den moldoviske producent blev foretaget ved at sammenligne producentens efterprøvede eksportpriser med referencelandets hjemmemarkedspris. Da den moldoviske producent eksporterer til EU via en forretningsmæssigt forbundet forhandler, er beregningen af dumpingmargenen baseret på en beregnet eksportpris ved salg til en uafhængig kunde i EU, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 9.

(84)

Dumpingmargenen er således beregnet til 16,1 %.

(85)

Da det blev konstateret, at samarbejdsviljen var høj, dvs. importen fra den samarbejdsvillige moldoviske producent udgjorde ca. 85 % af den samlede import, blev der fastsat en landsdækkende dumpingmargen på grundlag af de efterprøvede oplysninger fra MMZ, dvs. på samme niveau som for den samarbejdsvillige eksporterende producent.

(86)

Den landsdækkende dumpingmargen for Moldova fastsættes således til 16,1 %.

(87)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12, blev dumpingmargenerne fastsat på grundlag af en sammenligning af det vejede gennemsnit af den normale værdi og det vejede gennemsnit af eksportpriserne pr. varetype som fastlagt ovenfor.

(88)

De foreløbige dumpingmargener fastsættes til følgende:

(89)

Alle til rådighed værende oplysninger vedrørende EF-producenterne, herunder oplysninger anført i klagen og oplysninger indsamlet fra EF-producenterne før og efter undersøgelsens indledning, blev anvendt til at fastsætte Fællesskabets samlede produktion.

(90)

På dette grundlag blev EF-produktionen skønnet til at ligge på ca. 24,9 mio. tons i UP. Denne mængde omfatter produktionen for alle EF-producenter, som gav sig til kende, og den anslåede produktion for de producenter, som forblev tavse i forbindelse med proceduren (i det følgende benævnt »tavse producenter«). De tavse producenter tegner sig for ca. 30 % af den samlede EF-produktion. Ingen af de kendte EF-producenter var neutrale eller modsatte sig indledningen af undersøgelsen.

(91)

Kommissionen sendte de tavse producenter spørgeskemaer for at få mere nøjagtige oplysninger, navnlig vedrørende deres salgsmængde og priser. Kommissionen modtog ingen besvarelser fra disse producenter. Da der ikke forelå andre oplysninger, blev de oplysninger, der var anført vedrørende de tavse producenter i klagen, således anvendt ved fastsættelsen af EF-produktionen og –forbruget.

(92)

Produktionsmængden for de EF-producenter, som støttede klagen, var på 11,1 mio. tons i UP og udgjorde således ca. 45 % af den samlede anslåede EF-produktion, mens øvrige producenter, som støttede klagen, men ikke ønskede at samarbejde, tegnede sig for 25 %.

(93)

Som nævnt i betragtning 92 viste undersøgelsen, at de EF-producenter, som støttede klagen og indvilgede i at samarbejde i forbindelse med undersøgelsen, tegnede sig for ca. 45 % af den samlede EF-produktion i UP. Disse producenter anses derfor for at udgøre EF-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4.

(94)

På baggrund af det store antal producenter, som støttede klagen og indvilgede i at samarbejde i forbindelse med undersøgelsen, blev det planlagt at anvende stikprøver ved undersøgelsen vedrørende skade. Der blev modtaget 20 besvarelser af de stikprøveskemaer, som blev sendt til de kendte EF-producenter. Da disse 20 samarbejdsvillige producenter bestod af fire koncerner og to uafhængige producenter, blev det besluttet at undlade at anvende stikprøver.

(95)

På baggrund af det store antal forretningsmæssigt forbundne virksomheder, der indgik i to af de fire koncerner, blev det besluttet, at oplysningerne fra de 11 individuelle virksomheder, som var blevet udvalgt på grundlag af deres produktionsmængde og geografiske spredning, skulle modtage kontrolbesøg i den indledende fase. For de resterende virksomheder blev der foretaget en skrivebordsanalyse af de oplysninger, som de havde anført i deres besvarelser af stikprøveskemaerne.

(96)

Forbruget i Fællesskabet blev fastsat på grundlag af den samlede import ifølge Eurostat og EF-erhvervsgrenens og andre EF-producenters samlede salg på markedet i Fællesskabet, herunder de tavse producenters anslåede salg.

(97)

Som nævnt i betragtning 91 blev der rettet henvendelse til de tavse producenter, og de blev bedt om at forelægge oplysninger, navnlig om deres produktion og salg af valsetråd i den betragtede periode. Da de ikke ønskede at samarbejde, og da der ikke forelå andre oplysninger om deres salg på markedet i Fællesskabet, blev oplysningerne i klagen dog anvendt i stedet.

Tabel 1

(98)

Det samlede forbrug i Fællesskabet steg med 6 % i løbet af den undersøgte periode. Stigningen begyndte i 2006 efter et midlertidigt fald på 5 % i 2005. Derefter fortsatte forbruget med at stige indtil 2007, hvorefter det faldt lidt i løbet af UP. Faldet i forbruget i 2005 skyldtes en ringere efterspørgsel i bygge- og anlægssektoren.

(99)

For at foretage en vurdering af kumuleringen af import fra de lande, der er genstand for denne undersøgelse, blev den individuelle situation for hvert enkelt land undersøgt på baggrund af de betingelser, der er fastsat i grundforordningens artikel 3, stk. 4.

(100)

Hvad angår importen fra Kina og Moldova, blev det konstateret, at deres importmængde var over den i grundforordningens artikel 5, stk. 7, omhandlede bagatelgrænse, og at importmængden fra disse lande ikke var ubetydelig. Desuden fulgte importmængderne fra de to lande samme tendens i den betragtede periode, og de nåede deres højdepunkt i 2007, hvorefter de faldt lidt. Undersøgelsen viste også, at konkurrencevilkårene for de relevante erhvervsdrivende var ensartede, navnlig i UP. Det blev navnlig konstateret, at EF-erhvervsgrenens priser blev underbudt i forbindelse med importen fra disse to lande. Betingelserne for kumulering blev således anset for at være opfyldt.

(101)

Hvad angår importen fra Tyrkiet, viste undersøgelsen, at de samarbejdsvillige eksporterende producenter praktisk talt tegnede sig for hele den tyrkiske import af den pågældende vare til Fællesskabet i UP. Som følge heraf blev analysen af denne import baseret på oplysninger fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter. På dette grundlag blev det konstateret, at i lighed med importen fra Kina og Moldova var importmængden fra Tyrkiet over den i grundforordningens artikel 5, stk. 7, omhandlede bagatelgrænse, og at importmængden fra disse lande ikke var ubetydelig. I modsætning til de to andre lande blev det dog konstateret, at konkurrencevilkårene for de relevante erhvervsdrivende i Tyrkiet ikke var ensartede, navnlig for så vidt angår deres prisadfærd. Disse eksportører underbød rent faktisk hverken EF-erhvervsgrenens priser eller solgte deres varer på markedet i Fællesskabet til priser, der lå under den ikke-skadevoldende pris, der var blevet fastsat for EF-erhvervsgrenen i UP. Betingelserne for kumulering af importen fra Tyrkiet med importen fra Kina og Moldova blev således anset for ikke at være opfyldt.

(102)

På grundlag af ovenstående var den foreløbige konklusion, at importen fra Tyrkiet ikke burde kumuleres med importen fra Kina og Moldova.

(103)

Importen fra Kina og Moldova (i det følgende benævnt »de pågældende lande«) udviklede sig som følger i den betragtede periode:

Tabel 2

(104)

Dumpingimporten fra de pågældende lande steg markant fra ca. 0,3 mio. tons i 2004 til 1,4 mio. tons i 2007, dvs. næsten en femdobling. Denne import nåede sit højdepunkt i 2007, hvorefter den viste tendens til et let fald i tråd med udviklingen i forbruget i Fællesskabet.

(105)

Selv om gennemsnitspriserne for dumpingimporten fra de pågældende lande steg med 12 % i den betragtede periode, blev det konstateret, at EF-erhvervsgrenens priser blev underbudt, navnlig i UP. Som følge heraf voksede Kinas markedsandel markant fra 1,4 % i 2004 til 6,3 % i UP.

(106)

For at kunne undersøge prisunderbuddet blev de vejede gennemsnitlige priser for hver varetype, som EF-erhvervsgrenen solgte til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder på markedet i Fællesskabet, justeret til ab fabrik, sammenlignet med de tilsvarende vejede gennemsnitlige priser for import fra de pågældende lande ved salg til den første uafhængige kunde, fastsat på cif-basis med en passende justering for omkostninger efter importen.

(107)

Samarbejdsviljen blandt de kinesiske eksportører var meget begrænset. Kun en producent, som tegnede sig for 5 % af den samlede eksportmængde til Fællesskabet fra Kina, samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. Der blev konstateret en gennemsnitlig prisunderbudsmargen på 4,5 % for denne producent på grundlag af sammenlignelige varetyper.

(108)

For alle øvrige producenter i Kina blev prisunderbuddet fastsat på grundlag af den gennemsnitlige eksportpris ifølge Eurostat og EF-erhvervsgrenens gennemsnitspris. På dette grundlag blev der konstateret en gennemsnitlig prisunderbudsmargen på 7,6 %.

(109)

Den eneste moldoviske producent, MMZ, tegnede sig for 85 % af den samlede import til Fællesskabet fra Moldova i UP. Underbudsmargenen for Moldova blev derfor fastsat på grundlag af en sammenligning af den samarbejdsvillige producents gennemsnitlige eksportpris og EF-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspris for sammenlignelige varetyper. På dette grundlag blev der konstateret en gennemsnitlig prisunderbudsmargen på 0,1 %.

(110)

Resultaterne ovenfor bør ses i lyset af, at den pågældende vare er en råvare, som handles på et gennemsigtigt marked, hvor alle de erhvervsdrivende har kendskab til de priser, der tilbydes. Desuden oplevede markedet i Fællesskabet stigninger i råvarepriserne, hvilket førte til yderligere pres på salgspriserne, navnlig i UP.

(111)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af dumpingimportens virkninger for EF-erhvervsgrenen en vurdering af alle økonomiske indikatorer, der havde indflydelse på EF-erhvervsgrenens situation fra 2004 til undersøgelsesperiodens afslutning.

(112)

Som det fremgår af tabellen ovenfor, faldt EF-erhvervsgrenens produktion med 3 % i den betragtede periode, selv om forbruget i Fællesskabet steg i samme periode. Det fald på 9 % i produktionen, der kunne konstateres mellem 2004 og 2005, blev udlignet det følgende år, hvor forbruget i Fællesskabet steg med mere end 9 %.

(113)

EF-erhvervsgrenen øgede sin produktionskapacitet til ca. 15 mio. tons i UP på baggrund af de positive forventninger på markedet i Fællesskabet. På baggrund af stagnerende salg og faldende produktionsmængder faldt udnyttelsen af den kapacitet, der var til rådighed, dog fra 81 % i 2004 til 74 % i UP.

(114)

Som nævnt i betragtning 94 består EF-erhvervsgrenen bl.a. af fire koncerner, som omfatter en lang række forretningsmæssigt forbundne virksomheder. Undersøgelsen viste, at der blev foretaget overførsler af den pågældende vare mellem de forretningsmæssigt forbundne virksomheder. De salgstal, der er blevet taget i betragtning i tabellen nedenfor, vedrører den mængde, der er blevet solgt til den første uafhængige kunde på markedet i Fællesskabet.

Tabel 4

(115)

Mens forbruget i Fællesskabet steg med 6 % i den betragtede periode, forblev EF-erhvervsgrenens salg af den pågældende vare til uafhængige kunder på markedet i Fællesskabet stabilt. Det betyder, at EF-erhvervsgrenen ikke kunne drage fordel af det øgede forbrug på grund af konkurrencen fra dumpingimport. EF-erhvervsgrenens markedsandel faldt følgelig med 6 % mellem 2004 og UP.

(116)

EF-erhvervsgrenen mistede markedsandele på trods af indsatsen for at skifte over til varekvaliteter i den højere ende af skalaen, jf. betragtning 117.

(117)

EF-erhvervsgrenens gennemsnitlige priser, ab fabrik, ved salg til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder på markedet i Fællesskabet steg med 14 % i den betragtede periode. Undersøgelsen viste, at denne stigning i salgspriserne delvist skyldtes skiftet til varer i den højere ende af skalaen, hvor der ikke forekom dumping, men også skyldtes øgede produktionsomkostninger. Det bør dog bemærkes, at standardvarer tegnede sig for ca. 80 % af EF-erhvervsgrenens salg i UP og således forblev erhvervsgrenens vigtigste varer.

Tabel 5

(118)

Det blev rent faktisk konstateret, at EF-erhvervsgrenens gennemsnitlige produktionsomkostninger steg med 25 % mellem 2004 og UP, hvilket hovedsageligt skyldtes stigningen i prisen på skrot, som er det vigtigste råmateriale, der indgår i produktionen af valsetråd. Prisen på skrot steg med 34 % i samme periode, og den prisstigning, der fremgår af tabellen ovenfor, kunne kun dække en del af stigningen i råmaterialeprisen.

(119)

Lagre udgjorde ca. 5 % af produktionsmængden i UP. EF-erhvervsgrenen formindskede sine lagre med 10 % i den betragtede periode, navnlig mellem 2007 og UP. Dette fald i lagrene kan dog tyde på, at der fremtidigt forventes et lavere aktivitetsniveau. I den forbindelse bør det dog bemærkes, at ca. 20 % af EF-erhvervsgrenens produktion er bestemt til bunden anvendelse i videreforarbejdningen af varer i efterfølgende produktionsled. Den bundne anvendelses andel har været stabil i hele den betragtede periode.

Tabel 6

(120)

I metalforarbejdningsindustrien er det almindeligvis vanskeligt at mindske medarbejderstaben, uden at det går ud over produktionen. Beskæftigelsen forblev således relativt stabil med en beskeden stigning i UP.

(121)

På trods af stigningen i arbejdskraftomkostningerne viste undersøgelsen, at EF-erhvervsgrenen gjorde en indsats for at rationalisere produktionen og mindske produktionsomkostningerne for at absorbere den betydelige stigning i råmaterialepriserne, jf. betragtning 118. Som følge heraf var stigningen i de gennemsnitlige produktionsomkostninger langt mindre markant end stigningen i skrotprisen.

(122)

På trods af det stigende forbrug i Fællesskabet i den betragtede periode var EF-erhvervsgrenen ikke i stand til øge sin produktivitet, som man ellers kunne have forventet. Produktiviteten faldt rent faktisk parallelt med faldet i produktionsmængden, jf. tabel 3 ovenfor.

(123)

EF-erhvervsgrenens rentabilitet blev beregnet som nettooverskuddet før skat ved salg af samme vare og udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg. I den betragtede periode faldt EF-erhvervsgrenens rentabilitet fra 14,2 % i 2004 til 6,7 % i UP. Det store fald i rentabiliteten i 2005 kan måske hænge sammen med nedgangen i sektoren og indtraf samtidig med faldet i forbruget. I 2006 blev EF-erhvervsgrenens rentabilitet lidt bedre, men den begyndte at blive forringet igen i 2007 og blev yderligere forringet i UP.

(124)

EF-erhvervsgrenens salgspriser steg i den betragtede periode. På grund af dumpingimporten til lave priser kunne den dog ikke overvælte de øgede råmaterialeomkostninger på kunderne og udnytte den vækst på markedet, som fandt sted i disse år.

(125)

Tendensen for likviditeten, som er erhvervsgrenens evne til at selvfinansiere sine aktiviteter, afspejler i stort omfang udviklingen i rentabiliteten. Selv om likviditeten forblev positiv i den betragtede periode, var den på et meget lavt niveau set i forhold til især 2004. Det samme kan siges om investeringsafkastet, som viste en tilsvarende negativ udvikling i den betragtede periode.

(126)

På trods af de forringede finansielle resultater fortsatte EF-erhvervsgrenen med at investere i den betragtede periode. Dette tyder på, at erhvervsgrenen ikke er rede til at opgive produktionen, men betragter sektoren som levedygtig. Investeringernes omfang viser, at sektoren har evnen til at rejse den nødvendige kapital. Denne evne blev dog mere begrænset, da likviditeten blev væsentligt forringet i den betragtede periode.

(127)

EF-erhvervsgrenens salgsmængde på markedet i Fællesskabet stagnerede mellem 2004 og UP og forhindrede således EF-erhvervsgrenen i at udnytte stigningen i forbruget på markedet i Fællesskabet på 6 % mellem 2004 og UP. Som følge heraf faldt markedsandelen med 2 procentpoint i samme periode.

(128)

Dumpingmargenerne for Kina, Moldova og Tyrkiet fremgår af afsnittet om dumping ovenfor og ligger klart over bagatelgrænsen. I betragtning af dumpingimportens størrelse og priser kan virkningerne af de faktiske dumpingmargener ikke anses for at være ubetydelige.

(129)

Visse skadesindikatorer som f.eks. salgspriser (+ 14 %), produktionskapacitet (+ 6 %) og investeringer (+ 35 %) viser en positiv tendens i den betragtede periode.

(130)

Andre skadesindikatorer som f.eks. produktion (– 3 %), kapacitetsudnyttelse (– 9 %), markedsandel (– 6 %) og produktivitet (– 5 %) blev ringere, hvorimod salgsmængden til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder på markedet i Fællesskabet stagnerede på trods af det stigende forbrug i den betragtede periode. Desuden blev skadesindikatorerne vedrørende EF-erhvervsgrenens finansielle resultater som f.eks. likviditet (– 47 %), investeringsafkast (– 32 %) og rentabilitet (– 7,5 procentpoint) påvirket i alvorlig grad. Dette betyder, at EF-erhvervsgrenens evne til at rejse kapital også blev undermineret.

(131)

Undersøgelsen viste også, at EF-erhvervsgrenens produktionsomkostninger steg markant i den betragtede periode, hvilket hovedsageligt skyldtes den store stigning i prisen på skrot (+ 34 %), som er det vigtigste råmateriale, der indgår i produktionen af valsetråd. Men på baggrund af de kinesiske og moldoviske eksportørers prisunderbud i UP kunne EF-erhvervsgrenen ikke øge sine salgspriser i tråd med stigningen i råmaterialepriserne.

(132)

Selv om EF-erhvervsgrenen forblev rentabel i UP ved at fokusere på markedssegmenter i den højere ende af skalaen, hvor priserne er højere, kan det på baggrund af ovenstående konstateres, at dens finansielle situation blev forringet væsentligt. I lyset af ovenstående blev det konkluderet, at EF-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(133)

I henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 6 og 7, blev det undersøgt, om dumpingimporten af den pågældende vare med oprindelse i Kina og Moldova har forvoldt EF-erhvervsgrenen skade i et omfang, der kan betegnes som væsentligt. Andre kendte faktorer end dumpingimporten, der samtidig kunne have tilføjet EF-erhvervsgrenen skade, blev også undersøgt for at sikre, at en eventuel skade forårsaget af disse andre faktorer ikke blev tilskrevet dumpingimporten.

(134)

Undersøgelsen viste, at dumpingimporten fra Kina og Moldova steg betragteligt, næsten en femdobling, i den betragtede periode, idet den steg med 1,1 mio. tons mellem 2004 og UP. Denne stigning var særlig markant mellem 2006 og UP. Markedsandelen for dumpingimport fra de pågældende lande i Fællesskabet steg fra 1,4 % i 2004 til 6,3 % i UP. I praksis svarede dette til hele stigningen i forbruget i Fællesskabet i den betragtede periode.

(135)

Selv om EF-erhvervsgrenens salgsmængde på markedet i Fællesskabet forblev relativt stabil, gik dens markedsandel i samme periode tilbage fra 35,3 % til 33,3 %, hvilket svarer til to procentpoint.

(136)

Selv om priserne på dumpingimport steg med 12 % i den betragtede periode i tråd med stigningen i råmaterialepriserne, blev de priser, som EF-erhvervsgrenen krævede på markedet i Fællesskabet stadig underbudt. EF-erhvervsgrenen blev således forhindret i at øge sine priser for at dække hele stigningen i råmaterialepriserne. EF-erhvervsgrenens rentabilitet fra salg på EF-markedet faldt således fra 14,2 % i 2004 til 6,7 % i UP.

(137)

Undersøgelsen viste også, at markedet for valsetråd er et gennemsigtigt marked, hvor alle de erhvervsdrivende har et godt kendskab til de priser, som de forskellige leverandører tilbyder. Tilstedeværelsen af stigende mængder dumpingimport til lave priser fra de pågældende lande havde overordnet set negative virkninger for markedet, idet priserne blev trykket, jf. betragtning 138.

(138)

Det fortsatte pres, som udøves af dumpingimport til lave priser fra de pågældende lande på markedet i Fællesskabet, anses for ikke at have givet EF-erhvervsgrenen mulighed for at tilpasse sine salgspriser på grundlag af de øgede omkostninger til råmaterialer, navnlig i UP, hvor skrotprisen nåede sit højdepunkt. Dette forklarede tabet af markedsandele, salgsprisernes lave niveau og faldet i EF-erhvervsgrenens rentabilitet. Den foreløbige konklusion var derfor, at væksten i dumpingimport til lave priser fra Kina og Moldova havde betydelige negative virkninger for EF-erhvervsgrenens økonomiske situation, navnlig i UP.

(139)

Som nævnt i betragtning 98 steg forbruget af valsetråd i Fællesskabet med i alt 6 % i løbet af den betragtede periode. Konklusionen er derfor, at udviklingen i forbruget ikke er en faktor, som kan have bidraget til den skade, EF-erhvervsgrenen har lidt.

(140)

Priserne på råmaterialerne, hovedsagelig stålskrot eller i visse tilfælde jernmalm, er steget betragteligt i løbet af den betragtede periode. Det er blevet hævdet, at de øgede råmaterialepriser bidrog til forværringen af EF-erhvervsgrenens økonomiske situation i den betragtede periode og navnlig i UP, hvor råmaterialepriserne nåede deres højdepunkt.

(141)

Det er også blevet hævdet, at stigningen i prisen på elektricitet, som er en af de vigtigste komponenter af betydning for produktionsomkostningerne for valsetråd, var en af årsagerne til den skade, som EF-erhvervsgrenen led i UP.

(142)

Undersøgelsen bekræftede, at EF-erhvervsgrenens produktionsomkostninger til valsetråd steg med 25 % i den betragtede periode. På et marked med effektive handelsvilkår, dvs. uden skadevoldende dumping, kan det dog forventes, at priserne justeres regelmæssigt for at afspejle situationen med hensyn til de forskellige elementer i produktionsomkostningerne. Det skete ikke i dette tilfælde. Selv om EF-erhvervsgrenen øgede sine salgspriser, var det ikke tilstrækkeligt til at forhindre et betydeligt fald i rentabiliteten. Følgelig var det snarere de kinesiske og moldoviske eksportørers prisunderbud, som trykkede priserne på markedet i Fællesskabet og forhindrede EF-erhvervsgrenen i at overvælte stigningerne i råmaterialepriserne på deres kunder.

(143)

Generelt fører en større produktionsmængde til stordriftsfordele for den pågældende producent. EF-erhvervsgrenen er fortrinsvis vertikalt integreret, og produktionen til det bundne marked anvendes til fremstilling af varer med en merværdi i efterfølgende produktionsled. I forbindelse med undersøgelsen blev der ikke konstateret produktionsproblemer, der hænger sammen med disse varer i følgende produktionsled. Som omhandlet i betragtning 119 forblev den bundne anvendelse rent faktisk stabil i den betragtede periode.

(144)

På dette grundlag blev det anset, at EF-erhvervsgrenens produktion til bunden anvendelse ikke bidrog til forværringen af dens finansielle situation, navnlig ikke i løbet af UP.

(145)

Det er blevet hævdet, at EF-erhvervsgrenen ikke lider skade, fordi den har skiftet sin produktion og sit salg på markedet i Fællesskabet til varer i den højere ende af skalaen og derfor vil være beskyttet mod dumpingimport, som hovedsageligt består af standardvarerne på markedet for valsetråd.

(146)

Ovennævnte udsagn er dog i modstrid med resultaterne af undersøgelsen. Selv om EF-erhvervsgrenen som anført i betragtning 117 i et vist omfang gik over til varer i den højere ende af skalaen, navnlig i UP, blev det konstateret, at 80 % af dens salg bestod af standardvarer, og at den således var udsat for direkte konkurrence fra dumpingimport til lave priser fra de pågældende lande.

(147)

Det blev derfor vurderet, at skiftet til varer i den højere ende af skalaen gav EF-erhvervsgrenen mulighed for at begrænse faldet i rentabiliteten i den betragtede periode og navnlig i UP.

(148)

En af parterne hævdede, at EF-erhvervsgrenen havde en betydelig import af valsetråd fra de pågældende lande, og at enhver skade, som erhvervsgrenen måtte have lidt, således burde betragtes som selvforskyldt.

(149)

Undersøgelsen af denne påstand viste, at EF-erhvervsgrenens import af den pågældende vare var meget beskeden og udgjorde mindre end 1 % af dens produktion i UP. En eventuel skade forårsaget af denne import ville således være ubetydelig.

(150)

Selv om analysen af skade og årsagssammenhæng fokuserede på EF-erhvervsgrenens situation på markedet i Fællesskabet, blev dens eksportresultater undersøgt som en anden faktor, der eventuelt kan forklare den konstaterede skade. Analysen viste, at EF-erhvervsgrenens eksportsalg til ikke-forretningsmæssigt forbundne parter forblev relativt beskedent (ca. 7 %) i den betragtede periode. Desuden udviste eksportsalgets andel en faldende tendens i den betragtede periode. Faldet i eksportsalget — fra ca. 900 000 tons i 2004 til ca. 500 000 tons i UP — kan forklares med faldet i produktionen i samme periode. Eksportprisen var dog højere end den pris, som EF-erhvervsgrenen krævede af sine kunder på markedet i Fællesskabet. Det blev således konkluderet, at faldet i eksportmængden ikke kan forklare omfanget af den skade, som EF-erhvervsgrenen led, herunder navnlig det betydelige fald i rentabiliteten i UP.

(151)

Udviklingen i importen fra tredjelande, både for så vidt angår mængder og priser, mellem 2004 og UP fremgår af følgende:

Tabel 9

(152)

De vigtigste andre tredjelande, som eksporterer valsetråd til Fællesskabet, er Schweiz, Ukraine og Brasilien. Som det fremgår af tabellen ovenfor, faldt importen fra andre tredjelande, både hvad angår mængde og markedsandel, i den betragtede periode, og disse landes priser var relativt høje i UP.

(153)

På grundlag af ovenstående konkluderedes det foreløbigt, at importen med oprindelse i Tyrkiet og andre tredjelande ikke bidrog til den væsentlige skade, der er påført EF-erhvervsgrenen.

(154)

Analysen af oplysningerne vedrørende markedet i Fællesskabet tydede på, at alle andre EF-producenter ikke vandt, men tabte markedsandele i den betragtede periode. I forbindelse med undersøgelsen blev der ikke konstateret særlige problemer vedrørende konkurrencen mellem EF-producenterne eller handelsfordrejende virkninger, som kan forklare den væsentlige skade, der blev konstateret for EF-erhvervsgrenen.

(155)

På grundlag af ovenstående konkluderedes det foreløbigt, at de producenter, der ikke indgik i definitionen af EF-erhvervsgrenen, ikke bidrog til den skade, der er påført EF-erhvervsgrenen.

(156)

Ovennævnte analyse viste, at der mellem 2004 og UP havde været en betragtelig stigning i markedsandele og dumpingimport til lave priser med oprindelse i Kina og Moldova. Desuden blev det konstateret, at denne import blev foretaget til priser, der var genstand for betydelig dumping og lå under de priser, som EF-erhvervsgrenen krævede for tilsvarende varer på markedet i Fællesskabet.

(157)

Denne stigning i mængde og markedsandel for dumpingimport til lave priser fra Kina og Moldova faldt sammen med en generel stigning i efterspørgslen i Fællesskabet, men også med den negative udvikling i EF-erhvervsgrenens markedsandel og en forringelse af de vigtigste indikatorer vedrørende dens økonomiske situation i UP. EF-erhvervsgrenens rentabilitet blev rent faktisk mere end halveret mellem 2004 og UP.

(158)

En undersøgelse af de andre kendte faktorer, som kunne have skadet EF-erhvervsgrenen, viste, at ingen af disse kunne have haft betydelige negative virkninger for erhvervsgrenen, navnlig ikke i UP.

(159)

På baggrund af ovenstående analyse, hvor der blev behørigt sondret mellem virkningerne af alle de kendte faktorer, der har betydning for EF-erhvervsgrenens situation, og de skadevoldende virkninger af dumpingimporten, konkluderes det foreløbigt, at importen fra Kina og Moldova har forvoldt EF-erhvervsgrenen væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 6.

(160)

Som det fremgår af tabellen ovenfor, steg importmængderne fra Tyrkiet med 4 %, hvilket er lidt mindre end stigningen i forbruget i den betragtede periode. I modsætning til importen fra Kina og Moldova nåede importen fra Tyrkiet sit højdepunkt i 2006, hvorefter den viste en faldende tendens. Markedsandelen nåede også sit højdepunkt i 2006, hvorefter den faldt og nåede niveauet for 2004 i UP.

(161)

De gennemsnitlige importpriser steg med 15 % i den betragtede periode. Som beskrevet i afsnit 2.1 blev det konstateret, at den tyrkiske import ikke underbød EF-erhvervsgrenens priser på markedet i Fællesskabet i UP. Desuden blev der ikke konstateret målprisunderbud i forbindelse med denne import.

(162)

På dette grundlag blev det konkluderet, at import fra Tyrkiet ikke har bidraget til den skade, som EF-erhvervsgrenen er blevet påført.

(163)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 21 blev det undersøgt, om der til trods for de foreløbige konklusioner om skadevoldende dumping var tvingende årsager til at konkludere, at det ikke var i Fællesskabets interesse at indføre foreløbige antidumpingforanstaltninger i dette tilfælde. Fællesskabets interesser blev analyseret på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EF-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser.

(164)

EF-erhvervsgrenen består af en lang række producenter fordelt over hele Fællesskabet, som giver direkte beskæftigelse til over 4 000 arbejdstagere i forbindelse med fremstillingen af den pågældende vare.

(165)

EF-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade som følge af dumpingimporten fra Kina og Moldova. Der mindes om, at de fleste skadesindikatorer viste en negativ tendens i den betragtede periode. Navnlig skadesindikatorerne vedrørende EF-erhvervsgrenens finansielle resultater som f.eks. likviditet, investeringsafkast og rentabilitet blev påvirket i alvorlig grad. Uden foranstaltninger synes en yderligere forringelse af EF-erhvervsgrenens økonomiske situation at være meget sandsynlig.

(166)

Det forventes, at indførelsen af midlertidig antidumpingtold vil genoprette effektive handelsvilkår på markedet i Fællesskabet, og at prisen på valsetråd vil afspejle omkostningerne til de forskellige komponenter og markedsvilkårene. Undersøgelsen viste, at en prisstigning på 3 % eller en stigning i salgsmængden ville være tilstrækkeligt til at give denne erhvervsgren mulighed for at genoprette sin finansielle situation hurtigt. Det kan forventes, at indførelsen af midlertidige foranstaltninger vil sætte EF-erhvervsgrenen i stand til at genvinde i det mindste en del af den markedsandel, der blev tabt i den betragtede periode, med yderligere positive virkninger for dens økonomiske situation og rentabilitet.

(167)

Det blev derfor konkluderet, at indførelsen af midlertidige antidumpingforanstaltninger over for importen med oprindelse i Kina og Moldova vil være i EF-erhvervsgrenens interesse.

(168)

Der blev sendt spørgeskemaer til alle ni importører. Fire importører gjorde udtrykkeligt opmærksom på, at de ikke ønskede at samarbejde, mens fire andre importører ikke reagerede. Dette tyder på, at importørerne ikke vil blive påvirket i nævneværdig grad, hvis der indføres foranstaltninger. Kun en enkelt importør samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen ved at besvare spørgeskemaet og acceptere et kontrolbesøg. Ifølge de oplysninger, som importøren forelagde, køber han hovedsageligt valsetråd i Tyrkiet. Indføres der foranstaltninger over for importen af valsetråd fra Kina og Moldova, vil importøren derfor ikke blive påvirket.

(169)

På grundlag af de til rådighed værende oplysninger blev det derfor konkluderet, at indførelsen af midlertidige antidumpingforanstaltninger ikke ville have nævneværdige virkninger for importørerne.

(170)

Der blev sendt spørgeskemaer til 28 brugere. Kun otte brugere, som tegnede sig for 15 % af importen af valsetråd fra de pågældende lande i UP, samarbejdede imidlertid i forbindelse med undersøgelsen. Disse brugere, som er hjemmehørende i Italien, Spanien, Polen og Belgien og tegner sig for bare 1 % af forbruget i Fællesskabet, er aktive inden for forskellige industrisektorer, hovedsageligt i bilindustrien, bygge- og anlægssektoren og maskinindustrien.

(171)

Tre af de samarbejdsvillige brugere (som er medlem af en sammenslutning) er aktive inden for bygge- og anlægssektoren. I UP tegnede de sig tilsammen for 12 % af al import af valsetråd fra Kina og Moldova. I samme periode købte de størstedelen af deres valsetråd (58 %) i de pågældende to lande, mens resten blev købt enten i andre tredjelande eller af EF-erhvervsgrenen. Desuden blev det konstateret, at udgifterne til valsetråd udgør en betydelig del af deres produktionsomkostninger. Det kan derfor ikke udelukkes, at indførelsen af foranstaltninger kunne få negative virkninger for disse brugere. I betragtning af muligheden for at købe forsyninger i andre tredjelande, som ikke er pålagt foranstaltninger, og i Fællesskabet burde disse virkninger blive begrænsede.

(172)

Den i betragtning 171 omhandlede brugersammenslutning, hvis medlemmer er aktive i bygge- og anlægssektoren og i visse tilfælde i direkte konkurrence med nogle af de vertikalt integrerede EF-producenter, hævdede, at indførelsen af foranstaltninger ville medføre forsyningsknaphed i denne bestemte sektor. Det menes dog, at der på baggrund af den nuværende uudnyttede kapacitet i Fællesskabet samt muligheden for at benytte alternative forsyningskilder i andre tredjelande, herunder Tyrkiet, ikke skulle være risiko for forsyningsknaphed på markedet i Fællesskabet. Desuden burde de eksporterende producenter i Kina og Moldova være i stand til fortsat at sælge den pågældende vare på markedet i Fællesskabet, om end til ikke-skadevoldende priser.

(173)

En af de otte samarbejdsvillige brugere importerede ikke valsetråd fra de pågældende lande i UP. Indførelsen af foranstaltninger burde derfor ikke have negative virkninger for denne virksomhed.

(174)

De resterende fire brugere i Fællesskabet tegnede sig for 3 % af den samlede import af valsetråd fra de pågældende lande og er hovedsageligt aktive i bil- og maskinindustrien. Disse brugere købte størstedelen af deres valsetråd af leverandører i Fællesskabet og andre tredjelande, og det blev konstateret, at andelen af import fra de pågældende lande set i forhold til deres samlede import var meget lav (5 %) i UP. Derfor anses indførelsen af foranstaltninger ikke for at ville få en væsentlig indvirkning på disse virksomheders finansielle situation.

(175)

Under disse omstændigheder blev det på baggrund af de oplysninger, der er til rådighed, foreløbigt konkluderet, at eventuelle virkninger af antidumpingforanstaltningerne sandsynligvis ikke vil blive væsentlige for brugerne af den pågældende vare.

(176)

I lyset af ovenstående blev det på baggrund af de til rådighed værende oplysninger om Fællesskabets interesser foreløbigt konkluderet, at der overordnet set ikke er nogen tvingende grunde til ikke at indføre midlertidige foranstaltninger over for importen af valsetråd med oprindelse i Kina og Moldova.

(177)

I betragtning af konklusionerne om dumping, deraf følgende skade, årsagssammenhæng og Fællesskabets interesser bør der indføres midlertidige foranstaltninger for at hindre, at dumpingimporten fra Kina og Moldova forårsager yderligere skade for EF-erhvervsgrenen.

(178)

Kommissionen har fastsat toldsatsen under hensyntagen til de fastlagte dumpingmargener og den told, der kræves for at bringe den skadevoldende situation, som EF-erhvervsgrenen har befundet sig i, til ophør.

(179)

Ved beregningen af den told, som er nødvendig for at afhjælpe virkningerne af skadevoldende dumping, blev det fastslået, at enhver foranstaltning bør give EF-erhvervsgrenen mulighed for at dække produktionsomkostningerne og samlet opnå en fortjeneste før skat på salget af samme vare i Fællesskabet, som det med rimelighed kan forventes for en erhvervsgren af denne type i sektoren under normale konkurrencevilkår, dvs. en situation uden dumpingimport. Den fortjenstmargen før skat, der blev anvendt ved beregningen, var på 9,9 % og var blevet fastsat på grundlag af den fortjeneste, som EF-erhvervsgrenen opnåede i årene forud for, at dumpingimporten nåede sit højdepunkt, dvs. 2004 til 2006. På dette grundlag blev der beregnet en ikke-skadevoldende pris for EF-erhvervsgrenen på samme vare.

(180)

Den nødvendige prisforhøjelse blev derefter fastsat på grundlag af en sammenligning mellem den vejede gennemsnitlige importpris som fastsat med henblik på beregningen af underbud og den ikke-skadevoldende pris for de varer, som EF-erhvervsgrenen solgte på EF-markedet. Forskelle som følge af denne sammenligning blev derefter udtrykt i procent af den samlede cif-importværdi.

(181)

I forbindelse med fastsættelsen af niveauet for restskadestærsklen for alle andre eksporterende producenter i Kina skal det erindres, at graden af samarbejdsvilje var lav. Margenen for ikke-samarbejdsvillige parter blev derfor fastsat på grundlag af den højeste margen, der var konstateret for en repræsentativ mængde solgt af den samarbejdsvillige eksportør på markedet i Fællesskabet.

(182)

Samarbejdsviljen var høj for Moldova. Følgelig blev de oplysninger, der var til rådighed, og som var blevet efterprøvet i forbindelse med undersøgelsen, anvendt til beregning af den landsdækkende skadestærskel for landet. Margenen er baseret på den gennemsnitspris, der var konstateret i Moldova for visse transaktioner i løbet af UP.

(183)

På baggrund af ovenstående bør der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, indføres en midlertidig antidumpingtold på importen med oprindelse i Kina og Moldova svarende til enten dumpingmargenen eller skadestærsklen, afhængigt af hvad der er lavest, i henhold til reglen om den lavest mulige told. I dette tilfælde bør alle toldsatser derfor fastsættes på samme niveau som de konstaterede skadestærskler.

(184)

Der indføres ikke midlertidig antidumpingtold på import med oprindelse i Tyrkiet.

(185)

De individuelle antidumpingtoldsatser, der er anført i denne forordning, blev fastsat på grundlag af resultaterne af den undersøgelse, der er blevet gennemført. De afspejler således den situation, der konstateredes i forbindelse med undersøgelsen vedrørende ovennævnte virksomheder. Disse toldsatser finder (i modsætning til den landsdækkende told for »alle andre virksomheder«) udelukkende anvendelse på import af varer med oprindelse i det pågældende land og fremstillet af virksomhederne og således af de nævnte specifikke retlige enheder. Importvarer, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning, herunder forretningsmæssigt forbundne enheder til de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af disse satser, men er omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«.

(186)

Alle anmodninger om anvendelse af disse individuelle antidumpingtoldsatser (f.eks. efter ændring af den pågældende virksomheds navn eller efter oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) fremsendes straks til Kommissionen sammen med alle relevante oplysninger, især om ændringer af virksomhedens aktiviteter i forbindelse med fremstilling og hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til f.eks. den pågældende navneændring eller ændring vedrørende produktions- og salgsenheder. Efter konsultation af det rådgivende udvalg ændrer Kommissionen om nødvendigt forordningen i overensstemmelse hermed ved at ajourføre listen over virksomheder, som er omfattet af individuelle toldsatser.

(187)

Der foreslås følgende antidumpingtold:

(188)

God administrativ praksis byder, at der fastsættes en periode, inden for hvilken de interesserede parter, der gav sig til kende inden for den frist, der er fastsat i meddelelsen om indledningen af undersøgelsen, kan fremføre deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt. Desuden bør det fremføres, at de konklusioner, der ligger til grund for indførelse af antidumpingtold i denne forordning, er foreløbige og kan tages op til fornyet overvejelse med henblik på indførelse af en endelig foranstaltning —

7.2.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 38/25

(1)

Ifølge det punkt 2.1f) i del A i protokollen om mærkning af vin (2), som der henvises til i artikel 8, stk. 2, i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Amerikas Forenede Stater om handel med vin (3), samt punkt 2 i tillæg I til nævnte protokol skal EF tillade brugen af udtrykkene »chateau«, »classic«, »clos«, »cream«, »crusted/crusting«, »fine«, »late bottled vintage«, »noble«, »ruby«, »superior«, »sur lie«, »tawny«, »vintage« og »vintage character« for vin med oprindelse i USA, hvis udtrykkene på importtidspunktet er blevet godkendt til brug på etiketter for amerikansk vin i USA på et COLA (Certificate of Label Approval).

(2)

I henhold til punkt 5 i tillæg I til protokollen om mærkning af vin gælder tilladelsen til den 10. marts 2009, og den videreføres automatisk for yderligere perioder på to år, medmindre en part i aftalen skriftligt meddeler den anden part, at perioden ikke bør videreføres.

(3)

Ved brev af 8. september 2008 meddelte Kommissionen USA, at perioden ikke bør videreføres efter den 10. marts 2009.

(4)

Der bør vedtages overgangsbestemmelser, så lagre af amerikansk vin, der blev importeret før den 10. marts 2009, og som ikke længere opfylder gældende mærkningsregler, fordi nævnte tilladelse ikke er blevet videreført, kan opbruges.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

7.2.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 38/26

(1)

Kategorierne vine med beskyttede oprindelsesbetegnelser og vine med beskyttede geografiske betegnelser er med virkning fra den 1. august 2009 blevet fastlagt nærmere ved artikel 34 i forordning (EF) nr. 479/2008.

(2)

Ifølge artikel 10, stk. 2, i forordning (EF) nr. 479/2008 gælder de oplysnings- og salgsfremmende foranstaltninger, der ydes støtte til i henhold til nævnte artikel, for vine med beskyttede oprindelsesbetegnelser eller beskyttede geografiske betegnelser med angivelse af druesorten.

(3)

I artikel 65, stk. 1, litra c), nr. vi) og xiii), i forordning (EF) nr. 479/2008 er der fastsat bestemmelser om anerkendelse af brancheorganisationer, der meddeler oplysninger om særlige kendetegn ved vine med beskyttede oprindelsesbetegnelser eller beskyttede geografiske betegnelser, og om udnyttelse, beskyttelse og fremme af kvalitetsmærker og beskyttede oprindelsesbetegnelser eller beskyttede geografiske betegnelser.

(4)

I overensstemmelse med artikel 92, stk. 5, litra b), nr. i), i forordning (EF) nr. 479/2008 kan medlemsstaterne fastsætte, at genplantningsrettigheder helt eller delvis kan overføres til en anden bedrift i samme medlemsstat, hvis arealerne på den anden bedrift er bestemt til produktion af vine med beskyttede oprindelsesbetegnelser eller beskyttede geografiske betegnelser.

(5)

I punkt 1 og 3 i bilag IV til forordning (EF) nr. 479/2008 er der fastsat bestemmelser om definition af henholdsvis vine og hedvine. Disse definitioner indeholder særlige bestemmelser, der henviser til vine med beskyttede oprindelsesbetegnelser eller beskyttede geografiske betegnelser.

(6)

I punkt 7 i bilag IV til forordning (EF) nr. 479/2008 er der fastsat bestemmelser om definition af mousserende vine tilsat kulsyre. Denne definition henviser til vine uden beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser.

(7)

I overensstemmelse med artikel 129, stk. 2, litra e), i forordning (EF) nr. 479/2008 anvendes definitionerne af vine med beskyttede oprindelsesbetegnelser eller beskyttede geografiske betegnelser først fra den 1. august 2009. I den foregående ordning, der blev fastsat ved Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 (2), var de tilsvarende kategorier kvalitetsvine fra bestemte dyrkningsområder og vine med geografiske betegnelser.

(8)

For at medlemsstaterne kan anvende artikel 10, stk. 2, artikel 65, stk. 1, litra c), nr. vi) og xiii), artikel 92, stk. 5, litra b), nr. i), og punkt 1, 3 og 7 i bilag IV til forordning (EF) nr. 479/2008 fra den 1. august 2008, bør der vedtages midlertidige gennemførelsesbestemmelser for så vidt angår definitionen af vine med beskyttede oprindelsesbetegnelser eller beskyttede geografiske betegnelser. Da disse artikler er blevet anvendt siden den 1. august 2008, bør denne forordning anvendes fra samme dato.

(9)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

7.2.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 38/28

(1)

Kommissionen har i henhold til artikel 9, stk. 1, første afsnit, og artikel 17, stk. 2, i forordning (EF) nr. 510/2006 gennemgået Frankrigs ansøgning om godkendelse af en ændring af dele af varespecifikationen for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Bleu des Causses«, der blev registreret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1107/96 (2).

(2)

Formålet med ansøgningen er at ændre varespecifikationen og præcisere betingelserne for anvendelse af behandlinger og tilsætningsstoffer for mælken og i forbindelse med fremstillingen af »Bleu des Causses«. Disse fremgangsmåder sikrer, at betegnelsens væsentlige kendetegn bibeholdes.

(3)

Kommissionen har gennemgået den pågældende ændring og konkluderet, at den er begrundet. Da der er tale om en ændring af mindre omfang, jf. artikel 9 i forordning (EF) nr. 510/2006, kan Kommissionen godkende den uden at følge den procedure, der er fastsat i samme forordnings artikel 5, 6 og 7.

(4)

I henhold til artikel 18, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1898/2006 (3) og artikel 17, stk. 2, i forordning (EF) nr. 510/2006 bør der offentliggøres et resumé af varespecifikationen —

7.2.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 38/33

(1)

Regnskaberne for Den Europæiske Centralbank (ECB) og for Eurosystemets nationale centralbanker bør revideres af uafhængige eksterne revisorer, der indstilles af ECB’s Styrelsesråd og godkendes af Rådet.

(2)

Mandatet for den nuværende eksterne revisor for Banque centrale du Luxembourg udløber efter revisionen af regnskaberne for regnskabsåret 2008. Det er derfor nødvendigt at udnævne en ekstern revisor fra regnskabsåret 2009.

(3)

ECB's Styrelsesråd har henstillet, at KPMG AUDIT Sarl udnævnes til ekstern revisor for Banque centrale du Luxembourg for regnskabsårene 2009-2013.

(4)

ECB's Styrelsesråds henstilling bør følges, og afgørelse 1999/70/EF bør ændres i overensstemmelse hermed —

7.2.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 38/34

(1)

Ved en meddelelse offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (2) (i det følgende benævnt »indledningsmeddelelsen«) indledte Kommissionen den 14. december 2007 en antidumpingprocedure vedrørende import til Fællesskabet af visse varmdyppede metalbelagte fladvalsede produkter af jern eller stål, dvs.:

med oprindelse i Folkerepublikken Kina (i det følgende benævnt »den pågældende vare«)

(2)

Antidumpingproceduren blev indledt på grundlag af en klage indgivet den 30. oktober 2007 af Eurofer (i det følgende benævnt »klageren«) på vegne af producenter, der tegner sig for en betydelig del, i dette tilfælde over 25 %, af den samlede produktion i Fællesskabet af visse varmdyppede metalbelagte fladvalsede produkter af jern eller stål.

(3)

Kommissionen underrettede officielt de eksporterende producenter i Folkerepublikken Kina (i det følgende benævnt »Kina«) og deres sammenslutninger, importører og brugere, som den vidste, var berørt af sagen, de pågældende eksportlandes repræsentanter, producenter i potentielle referencelande og alle kendte EF-producenter om indledningen af proceduren. De berørte parter fik lejlighed til at fremsætte deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den frist, der er angivet i indledningsmeddelelsen.

(4)

På baggrund af det store antal kinesiske eksporterende producenter samt EF-producenter og -importører blev stikprøver i indledningsmeddelelsen nævnt som en mulighed for at fastsætte dumpingens omfang, jf. grundforordningens artikel 17.

(5)

For at give de kinesiske eksporterende producenter, der måtte ønske det, mulighed for at anmode om markedsøkonomisk behandling og/eller individuel behandling, sendte Kommissionen ansøgningsskemaer herom til de eksporterende producenter, som den vidste, var berørt af sagen, samt til de kinesiske myndigheder.

(6)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til alle parter, som den vidste, var berørt, og modtog besvarelser fra syv kinesiske eksporterende producenter i stikprøven, seks EF-producenter, tre importører, syv brugere i Fællesskabet og en brasiliansk producent (Brasilien var referenceland). Syv brugersammenslutninger i Fællesskabet gav også deres synspunkter til kende skriftligt. Alle parter, der anmodede herom inden for den fastsatte frist og godtgjorde, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(7)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på en markedsøkonomisk behandling og for fastlæggelse af dumpingen, den opståede skade og de berørte fællesskabsinteresser. Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende virksomheder:

(8)

Da det var nødvendigt at fastsætte en normal værdi for eksporterende producenter i Kina, som måske ikke ville blive indrømmet markedsøkonomisk status, blev der aflagt kontrolbesøg hos følgende virksomhed med henblik på fastsættelse af en normal værdi på grundlag af oplysningerne fra et referenceland, i dette tilfælde Brasilien:

(9)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra 1. december 2006 til 30. november 2007 (i det følgende benævnt »undersøgelsesperioden« eller »UP«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra 1. januar 2004 til udgangen af undersøgelsesperioden (i det følgende benævnt »den betragtede periode«).

(10)

Den 15. september 2008 fremlagde Kommissionen en midtvejsrapport for de berørte parter med de foreløbige resultater vedrørende denne undersøgelse, dvs. at den foreløbige konklusion på undersøgelsen var, at der forekom dumping, men at der ikke var tale om væsentlig skade, og det blev understreget, at der var behov for yderligere undersøgelser vedrørende den eventuelle risiko for skade. På grundlag af de foreløbige resultater blev det anset for passende at undlade at indføre en midlertidig antidumpingtold og i stedet fortsætte undersøgelsen. Alle parter fik lejlighed til at fremlægge relevant dokumentation og fremsætte bemærkninger til de foreløbige resultater. Parter, der anmodede om det, fik også lejlighed til at blive hørt. Kommissionen fortsatte med at indhente og efterprøve alle oplysninger, som den anså for nødvendige for at træffe endelig afgørelse i sagen.

(11)

Ved brev af 11. december 2008 til Kommissionen trak klageren officielt sin klage tilbage. Ifølge klageren skyldtes tilbagetrækningen den seneste uro på markedet. Set i lyset af disse forhold ønsker klageren ikke at forfølge sagen på grundlag af en mængderelateret trussel om skade, som var baseret på en analyse af historiske data, som ikke længere fuldt ud afspejler de nuværende markedsforhold. Ifølge klageren foretrækker han under disse forhold at reagere på eventuel illoyal skadevoldende handelspraksis med en ny sag i stedet for denne sag, som ikke fuldt ud kan løse alle de problemer, som EF-erhvervsgrenen nu står over for.

(12)

Klageren hævdede også, at på baggrund af de seneste ændringer af den kinesiske eksportfremmeplan vil den kinesiske eksport igen stige kraftigt. På baggrund af ovennævnte trussel anmodede klageren Kommissionen om aktivt at overvåge importen af den pågældende vare og at være rede til at indlede en ny procedure med kort varsel. Sluttelig understregede klageren, at det ville være i Kinas interesse at overvåge den fremtidige eksport af den pågældende vare for at sikre, at de kinesiske eksportører har en ansvarlig adfærd på det internationale stålmarked.

(13)

Det bør bemærkes, at den nuværende situation med hensyn til den pågældende vare både i EF og Kina er kendetegnet ved hidtil ukendte ændringer af de grundlæggende økonomiske overvejelser. Mens det under disse forhold er vanskeligt at opstille begrundede hypoteser om markedsudviklingen på kort og mellemlang sigt, ser det også ud til, at den økonomiske situation er meget omskiftelig, og at fremtidig skadevoldende dumping ikke helt kan udelukkes. Det anses derfor for passende at overvåge importen til EF af den pågældende vare med oprindelse i Kina i den nærmeste fremtid. Overvågningsperioden bør ikke overstige 24 måneder fra offentliggørelsen af afslutningen af denne procedure. Kommissionen udelukker ikke indledning af en ny procedure vedrørende samme vare, hvis og når der foreligger dokumentation, der tyder på skadevoldende dumping, i overensstemmelse med kravene i de relevante bestemmelser i grundforordningens artikel 5.

(14)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 1, kan en procedure afsluttes, hvis klagen trækkes tilbage, medmindre en sådan afslutning ikke er i Fællesskabets interesse.

(15)

I den forbindelse bemærkes det, at ovenstående analyse af den nuværende situation med hensyn til den pågældende vare og en eventuel ny undersøgelse senere ikke sætter spørgsmålstegn ved klagerens tilbagetrækning. Kommissionen fandt derfor, at proceduren burde afsluttes, da undersøgelsen ikke har vist, at en sådan afslutning ikke vil være i Fællesskabets interesse. De interesserede parter underrettedes herom og fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger. Der blev imidlertid ikke modtaget nogen bemærkninger, der kunne ændre denne afgørelse.

(16)

Kommissionen konkluderer derfor, at antidumpingproceduren vedrørende importen til Fællesskabet af visse varmdyppede metalbelagte fladvalsede produkter af jern eller stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina bør afsluttes uden indførelse af antidumpingforanstaltninger —

—

fladvalsede produkter af jern eller legeret stål, belagt eller overtrukket med zink og/eller aluminium (undtagen produkter, der er elektrolytisk belagt eller overtrukket med zink), normalt angivet under KN-kode 7210 41 00, 7210 49 00, 7210 61 00, 7210 69 00, 7212 30 00, 7212 50 61 og 7212 50 69

—

fladvalsede produkter af legeret stål, af bredde 600 mm og derover, belagt eller overtrukket med zink og/eller aluminium (undtagen produkter af rustfrit stål og silicium-elektrisk stål samt produkter, der kun er varmvalsede eller koldvalsede, og produkter, der er elektrolytisk belagt eller overtrukket med zink), normalt angivet under KN-kode 7225 92 00 og ex 7225 99 00, og

—

fladvalsede produkter af legeret stål, af bredde under 600 mm, belagt eller overtrukket med zink og/eller aluminium (undtagen produkter af rustfrit stål, silicium-elektrisk stål og hurtigstål samt produkter, der kun er varmvalsede eller koldvalsede, og produkter, der er elektrolytisk belagt eller overtrukket med zink), normalt angivet under KN-kode 7226 99 30 og ex 7226 99 70

7.2.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 38/s3