I Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk

4.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

L 35/1

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 78/2009

af 14. januar 2009

om typegodkendelse af motorkøretøjer med henblik på beskyttelse af fodgængere og andre bløde trafikanter og om ændring af direktiv 2007/46/EF og ophævelse af direktiv 2003/102/EF og direktiv 2005/66/EF

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 95,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter proceduren i traktatens artikel 251 (2),

og ud fra følgende betragtninger:

(1)

Det indre marked omfatter et område uden indre grænser, hvor den fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital skal sikres. Derfor er der indført et EF-typegodkendelsessystem for motorkøretøjer. De tekniske krav i forbindelse med typegodkendelse af motorkøretøjer, hvad angår beskyttelse af fodgængere, bør harmoniseres med henblik på at undgå, at der i medlemsstaterne indføres forskellige krav, og med henblik på at sikre, at det indre marked fungerer efter hensigten.

(2)

Denne forordning er en af de særlige retsakter, som vedrører Fællesskabets typegodkendelsesprocedure i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007 om etablering af en ramme for godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder beregnet til sådanne køretøjer (rammedirektiv) (3). Med henblik på at nå de i denne forordnings betragtning 1 omhandlede mål bør bilag I, III, IV, VI og XI til direktiv 2007/46/EF ændres.

(3)

Erfaringerne viser, at lovgivning vedrørende motorkøretøjer ofte har et meget detaljeret teknisk indhold. Det er derfor hensigtsmæssigt at vedtage en forordning i stedet for et direktiv for at undgå afvigelser i gennemførelsesforanstaltningerne og en unødvendig grad af lovgivning i medlemsstaterne, eftersom der ikke vil være behov for gennemførelse i national lovgivning. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/102/EF af 17. november 2003 om beskyttelse af fodgængere og andre bløde trafikanter forud for og ved kollision med et motorkøretøj (4) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/66/EF af 26. oktober 2005 om anvendelsen af systemer til frontal beskyttelse på motorkøretøjer (5), som indeholder krav om montering og anvendelse af systemer til frontal beskyttelse på motorkøretøjer og således fastsætter et beskyttelsesniveau for fodgængere, bør derfor erstattes af denne forordning. Dette indebærer, at medlemsstaterne ophæver gennemførelseslovgivningen i forbindelse med de ophævede direktiver.

(4)

Kravene i den anden fase af gennemførelsen af direktiv 2003/102/EF har vist sig ikke at være gennemførlige. I denne forbindelse skal Kommissionen i henhold til artikel 5 i det pågældende direktiv fremlægge de nødvendige forslag for at løse problemer med disse kravs gennemførlighed og eventuelt gøre brug af aktive sikkerhedssystemer, samtidig med at det sikres, at sikkerhedsniveauet for de bløde trafikanter ikke forringes.

(5)

En undersøgelse, som Kommissionen har ladet gennemføre, viser, at beskyttelse af fodgængere kan forbedres betydeligt ved at kræve en kombination af passive og aktive foranstaltninger, som giver et højere beskyttelsesniveau end de tidligere bestemmelser. Især viser undersøgelsen, at det aktive sikkerhedssystem »bremseassistent«, kombineret med ændringer af kravene til passiv sikkerhed i betydelig grad vil øge beskyttelsesniveauet for fodgængere. Det er derfor hensigtsmæssigt at indføre bestemmelser om obligatorisk montering af bremseassistentsystemer i motorkøretøjer. Dette bør dog ikke erstatte, men snarere supplere passive sikkerhedssystemer, der sikrer et højt sikkerhedsniveau.

(6)

Køretøjer udstyret med kollisionsforebyggende systemer kan fritages fra visse krav i denne forordning, hvis de er i stand til at forebygge kollisioner med fodgængere snarere end blot at reducere virkningerne af sådanne kollisioner. Kommissionen kan efter en vurdering af, om anvendelsen af denne form for teknologi effektivt kan forebygge kollisioner med fodgængere og andre bløde trafikanter, forelægge forslag til ændring af denne forordning for at tage hensyn til anvendelsen af kollisionsforebyggende systemer.

(7)

Med det stigende antal tunge køretøjer i byområderne er det hensigtsmæssigt, at bestemmelser om beskyttelse af fodgængere ikke udelukkende finder anvendelse på køretøjer med en totalmasse på højst 2 500 kg, men også, efter en begrænset overgangsperiode, på køretøjer i klasse M1 og N1, der overstiger denne grænse.

(8)	For at forbedre beskyttelsen af fodgængere på det tidligst mulige stadium, bør fabrikanter, som ønsker at ansøge om typegodkendelse i henhold til nye krav, endnu før disse er blevet obligatoriske, kunne gøre dette, såfremt de nødvendige gennemførelsesforanstaltninger allerede er trådt i kraft.

(9)	De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (6).

(10)

Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelser til på baggrund af overvågningsresultaterne at vedtage tekniske bestemmelser for anvendelse af prøvningskravene og gennemførelsesforanstaltninger. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning, herunder ved at supplere den med nye ikke-væsentlige bestemmelser, skal foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.

(11)	For at sikre en gnidningsløs overgang fra bestemmelserne i direktiv 2003/102/EF og 2005/66/EF til denne forordning bør anvendelsen af forordningen udskydes til efter en vis periode efter dens ikrafttræden.

(12)

Målet for denne forordning, nemlig gennemførelsen af det indre marked ved indførelse af fælles tekniske krav vedrørende fodgængerbeskyttelse, kan ikke i tilstrækkelig grad nås af medlemsstaterne og kan derfor på grund af omfanget af den påkrævede indsats bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

KAPITEL I

INDHOLD, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

Artikel 1

Genstand

I denne forordning fastlægges krav til konstruktion af og funktioner for motorkøretøjer og systemer til frontal beskyttelse for at reducere antallet af kvæstelser og disses omfang hos fodgængere og andre bløde trafikanter, der rammes af køretøjers front, og for at forebygge sådanne kollisioner.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1. Denne forordning finder anvendelse på:

a)	motorkøretøjer i klasse M1, som defineret i artikel 3, stk. 11, i direktiv 2007/46/EF og i bilag II, del A, punkt 1, til nævnte direktiv, med forbehold af nærværende artikels stk. 2

b)	motorkøretøjer i klasse N1, som defineret i artikel 3, stk. 11, i direktiv 2007/46/EF og i bilag II, del A, punkt 2, til nævnte direktiv, med forbehold af nærværende artikels stk. 2.

c)	systemer til frontal beskyttelse, som er monteret som originaludstyr på de køretøjer, der henvises til i litra a) eller b), eller som leveres som separate tekniske enheder til montering på sådanne køretøjer.

2. Punkt 2 og 3 i bilag I til denne forordning finder ikke anvendelse på:

a)	køretøjer i klasse N1 og

b)	køretøjer i klasse M1 afledt af klasse N1 med en totalmasse på over 2 500 kg,

hvis førerens position, »R-punktet«, enten befinder sig foran forakslen eller højst 1 100 mm i længderetningen bag forakslens tværgående midterlinje.

Artikel 3

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)	»A-stolpe«: den forreste og yderste tagstøtte, som går fra chassiset til køretøjets tag

»bremseassistentsystem«: en funktion i bremsesystemet, der ud fra førerens særlige bremsekrav kan afgøre, om der er tale om en nødopbremsning og under sådanne omstændigheder:

a)	hjælpe køretøjets fører ved at sikre de bedst mulige bremseforhold eller

b)	være tilstrækkeligt til at igangsætte det blokeringsfri bremsesystem

3)	»kofanger«: den forreste, underste, yderste struktur på køretøjet, som er bestemt til at beskytte køretøjet, når det involveres i en frontalkollision ved lav fart med et andet køretøj; det omfatter ikke et eventuelt system til frontal beskyttelse

»system til frontal beskyttelse«: en eller flere separate strukturer, som et safarigitter eller en supplerende kofanger, som ud over den oprindelige standardkofanger skal beskytte køretøjets ydre overflade mod skader i tilfælde af kollision med et objekt. Særskilte strukturer med en højeste masse under 0,5 kg, der kun er beregnet til at beskytte køretøjets lygter, hører ikke ind under denne definition

5)	»totalmasse«: maksimal teknisk tilladt totalmasse som oplyst af fabrikanten i henhold til punkt 2.8 i bilag I til direktiv 2007/46/EF

6)	»køretøjer i klasse N1 afledt af klasse M1«: køretøjer i klasse N1, som med hensyn til partiet foran A-stolperne har samme generelle struktur og form som et forinden eksisterende køretøj tilhørende klasse M1

7)	»køretøjer i klasse M1 afledt af klasse N1«: køretøjer i klasse M1, som med hensyn til partiet foran A-stolperne har samme generelle struktur og form som et tidligere eksisterende køretøj tilhørende klasse N1.

KAPITEL II

FABRIKANTENS FORPLIGTELSER

Artikel 4

Tekniske krav

1. I overensstemmelse med artikel 9 sikrer fabrikanterne, at køretøjer, der markedsføres, er udstyret med et typegodkendt bremseassistentsystem, som er i overensstemmelse med kravene i punkt 4 i bilag I, og at sådanne køretøjer overholder kravene i punkt 2 eller 3 i bilag I.

2. I overensstemmelse med artikel 10 sikrer fabrikanterne, at systemer til frontal beskyttelse, som er monteret som originaludstyr på markedsførte køretøjer eller leveres som separate tekniske enheder, opfylder kravene i punkt 5 og 6 i bilag I.

3. Fabrikanterne giver de godkendende myndigheder de relevante oplysninger om specifikationer og prøvningsbetingelser for køretøjet og systemet til frontal beskyttelse. Oplysningerne skal omfatte de oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere, at enhver aktiv sikkerhedsanordning monteret i køretøjet fungerer.

4. For så vidt angår systemer til frontal beskyttelse, der skal leveres som separate tekniske enheder, giver fabrikanterne de godkendende myndigheder de relevante oplysninger om specifikationer og prøvningsbetingelser for systemet til frontal beskyttelse.

5. Systemer til frontal beskyttelse leveret som separate tekniske enheder må ikke distribueres, udbydes til salg eller sælges, uden at de er ledsaget af en liste over de køretøjstyper, systemet er godkendt til, samt en klart formuleret monteringsvejledning. Monteringsvejledningen skal omfatte specifikke monteringsanvisninger, herunder fastgørelsesanvisninger for de køretøjer, enheden er godkendt til, og gøre det muligt at montere de godkendte komponenter på det pågældende køretøj på en måde, der er i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i punkt 6 i bilag I.

6. Kommissionen vedtager gennemførelsesforanstaltninger, der fastsætter de tekniske bestemmelser for anvendelse af kravene i bilag I. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning, herunder ved at supplere den, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 40, stk. 2, i direktiv 2007/46/EF.

Artikel 5

Ansøgning om EF-typegodkendelse

1. Fabrikanten tilsender den godkendende myndighed et oplysningsskema i henhold til modellen i del 1 i bilag II, når han ansøger om EF-typegodkendelse for en type køretøj for så vidt angår fodgængerbeskyttelse.

Fabrikanten indleverer et køretøj, som er repræsentativt for den køretøjstype, som søges godkendt, til den tekniske tjeneste, som forestår godkendelsesprøvningen.

2. Fabrikanten tilsender de godkendende myndigheder oplysningsskemaet i henhold til modellen i del 2 i bilag II, når han ansøger om EF-typegodkendelse for en køretøjstype for så vidt angår montering på køretøjet af et system til frontal beskyttelse.

Fabrikanten indleverer et køretøj, udstyret med et system til frontal beskyttelse, som er repræsentativt for den køretøjstype, som søges godkendt, til den tekniske tjeneste, som forestår godkendelsesprøvningen. På anmodning fra den pågældende tekniske tjeneste indleveres desuden specifikke komponenter eller prøver på anvendte materialer.

3. Fabrikanten tilsender de godkendende myndigheder et oplysningsskema i henhold til modellen i del 3 i bilag II, når han ansøger om EF-typegodkendelse for et system til frontal beskyttelse som separat teknisk enhed.

Fabrikanten indleverer et prøveeksemplar af den type system til frontal beskyttelse, som søges godkendt, til den tekniske tjeneste, som forestår godkendelsesprøvningen. Den tekniske tjeneste kan rekvirere yderligere prøver, hvis den skønner det nødvendigt. Prøverne skal på tydelig og uudslettelig måde være mærket med ansøgerens navn og typebetegnelsen. Fabrikanten træffer foranstaltninger med hensyn til den efterfølgende obligatoriske påførsel af EF-typegodkendelsesmærket.

KAPITEL III

FORPLIGTELSER FOR MEDLEMSSTATERNES MYNDIGHEDER

Artikel 6

Meddelelse af EF-typegodkendelse

1. Hvis de relevante krav er opfyldt, meddeler den godkendende myndighed EF-typegodkendelse og udsteder et godkendelsesnummer i overensstemmelse med nummereringssystemet i bilag VII til direktiv 2007/46/EF.

2. I punkt 3 under det pågældende godkendelsesnummer anvendes et af følgende bogstaver:

Ved godkendelse af køretøjer for så vidt angår beskyttelse af fodgængere:

—	»A«, hvis køretøjet opfylder kravene i punkt 2 i bilag I

—	»B«, hvis køretøjet opfylder kravene i punkt 3 i bilag I.

Ved godkendelse af et køretøj for så vidt angår montering på køretøjet af et system til frontal beskyttelse eller ved godkendelse af et system til frontal beskyttelse, der skal leveres som en separat teknisk enhed:

—	»A«, hvis systemet til frontal beskyttelse opfylder kravene i punkt 5 i bilag I, hvad angår anvendelsen af punkt 5.1.1.1, 5.1.2.1, 5.2 og 5.3 i samme bilag

—	»B«, hvis systemet til frontal beskyttelse opfylder kravene i punkt 5 i bilag I, hvad angår anvendelsen af punkt 5.1.1.2, 5.1.2.1, 5.2 og 5.3 i samme bilag

—	»X«, hvis systemet til frontal beskyttelse opfylder kravene i punkt 5 i bilag I, hvad angår anvendelsen af punkt 5.1.1.3, 5.1.2.2, 5.2 og 5.3 i samme bilag.

3. En godkendende myndighed må ikke tildele samme nummer til en anden køretøjstype eller type af system til frontal beskyttelse.

4. Ved anvendelse af stk. 1 udsteder den typegodkendende myndighed en EF-typegodkendelsesattest, som er i overensstemmelse med:

a)	den model, som er angivet i del 1 i bilag III, for en køretøjstype, for så vidt angår beskyttelse af fodgængere

b)	den model, som er angivet i del 2 i bilag III, for en køretøjstype, for så vidt angår montering på køretøjet af et system til frontal beskyttelse

c)	den model, som er angivet i del 3 i bilag III, for en type system til frontal beskyttelse, der skal leveres som separat teknisk enhed.

Artikel 7

EF-typegodkendelsesmærke

Ethvert system til frontal beskyttelse, der er godkendt i overensstemmelse med denne forordning i henhold til typegodkendelsen af en køretøjstype for så vidt angår montering på køretøjet af et system til frontal beskyttelse eller typegodkendelsen af systemer til frontal beskyttelse, der skal leveres som separate tekniske enheder skal opfylde kravene i denne forordning og tildeles og derefter forsynes med et godkendelsesmærke, der er fastsat i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag IV.

Artikel 8

Ændring af typen og ændringer af godkendelser

Enhver ændring af køretøjet foran A-stolperne eller af systemet til frontal beskyttelse, som enten berører køretøjets struktur, hoveddimensioner, de materialer køretøjets ydre flader består af, fastgørelsesmetoder eller komponenternes (ydre eller indre) placering i forhold til hinanden, og som kan have en mærkbar indvirkning på resultaterne af prøvningerne, betragtes som en ændring i henhold til artikel 13 i direktiv 2007/46/EF og kræver derfor, at der indsendes en ny ansøgning om typegodkendelse.

Artikel 9

Tidsplan for anvendelse på køretøjer

1. Med virkning fra den i artikel 16, stk. 2, angivne dato skal de nationale myndigheder af grunde, der vedrører fodgængerbeskyttelse, nægte at meddele EF-typegodkendelse eller national typegodkendelse for følgende nye køretøjstyper:

a)	klasse M1, som ikke overholder de tekniske bestemmelser i punkt 4 i bilag I

b)	klasse M1 med en totalmasse på højst 2 500 kg, som ikke overholder de tekniske bestemmelser i punkt 2 eller 3 i bilag I

c)	klasse N1 afledt af M1 og med en totalmasse på højst 2 500 kg, som ikke overholder de tekniske bestemmelser i punkt 2 og 4 eller i punkt 3 og 4 i bilag I.

2. Med virkning fra den 24. februar 2011 skal de nationale myndigheder af grunde, der vedrører fodgængerbeskyttelse, anse typeattester for ikke længere at være gyldige for så vidt angår artikel 26 i direktiv 2007/46/EF og forbyde registrering, salg og ibrugtagning af følgende nye køretøjer, der ikke overholder de tekniske bestemmelser i punkt 4 i bilag I til denne forordning:

a)	køretøjer i klasse M1

b)	køretøjer i klasse N1 afledt af klasse M1 og med en totalmasse på højst 2 500 kg.

3. Med virkning fra den 24. februar 2013 skal de nationale myndigheder af grunde, der vedrører fodgængerbeskyttelse, nægte at meddele EF-typegodkendelse eller national typegodkendelse for følgende nye køretøjstyper:

a)	klasse M1 med en totalmasse på højst 2 500 kg, som ikke overholder de tekniske bestemmelser i punkt 3 i bilag I

b)	klasse N1 afledt af M1 og med en totalmasse på højst 2 500 kg, som ikke overholder de tekniske bestemmelser i punkt 3 i bilag I.

4. Med virkning fra den 31. december 2012 skal de nationale myndigheder af grunde, der vedrører fodgængerbeskyttelse, anse typeattester for ikke længere at være gyldige for så vidt angår artikel 26 i direktiv 2007/46/EF, og forbyde registrering, salg og ibrugtagning af følgende nye køretøjer, hvis de ikke overholder de tekniske bestemmelser i punkt 2 eller 3 i bilag I til denne forordning:

a)	køretøjer i klasse M1 med en totalmasse på højst 2 500 kg

b)	køretøjer i klasse N1 afledt af klasse M1 og med en totalmasse på højst 2 500 kg.

5. Med virkning fra den 24. februar 2015 skal de nationale myndigheder af grunde, der vedrører fodgængerbeskyttelse, nægte at meddele EF-typegodkendelse eller national typegodkendelse for følgende nye køretøjstyper:

a)	klasse M1 med en totalmasse på over 2 500 kg, som ikke overholder de tekniske bestemmelser i punkt 3 i bilag I

b)	klasse N1, som ikke overholder de tekniske bestemmelser i punkt 3 og 4 i bilag I.

6. Med virkning fra den 24. august 2015 skal de nationale myndigheder af grunde, der vedrører fodgængerbeskyttelse, anse typeattester for ikke længere at være gyldige for så vidt angår artikel 26 i direktiv 2007/46/EF og forbyde registrering, salg og ibrugtagning af nye køretøjer i klasse N1, som ikke overholder de tekniske bestemmelser i punkt 4 i bilag I til denne forordning.

7. Med virkning fra den 24. februar 2018 skal de nationale myndigheder af grunde, der vedrører fodgængerbeskyttelse, anse typeattester for ikke længere at være gyldige for så vidt angår artikel 26 i direktiv 2007/46/EF og forbyde registrering, salg og ibrugtagning af følgende nye køretøjer:

a)	køretøjer i klasse M1 med en totalmasse på højst 2 500 kg, som ikke overholder de tekniske bestemmelser i punkt 3 i bilag I til denne forordning

b)	køretøjer i klasse N1 afledt af M1 og med en totalmasse på højst 2 500 kg, som ikke overholder de tekniske bestemmelser i punkt 3 i bilag I til denne forordning.

8. Med virkning fra den 24. august 2019 skal de nationale myndigheder af grunde, der vedrører fodgængerbeskyttelse, anse typeattester for ikke længere at være gyldige for så vidt angår artikel 26 i direktiv 2007/46/EF og forbyde registrering, salg og ibrugtagning af følgende nye køretøjer:

a)	køretøjer i klasse M1 med en totalmasse på over 2 500 kg, som ikke overholder de tekniske bestemmelser i punkt 3 i bilag I til denne forordning

b)	køretøjer i klasse N1, som ikke overholder de tekniske bestemmelser i punkt 3 i bilag I til denne forordning.

9. Uden at dette foregriber denne artikels stk. 1-8 og med forbehold af ikrafttrædelsen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til artikel 4, stk. 6, må de nationale myndigheder, hvis en fabrikant anmoder herom, ikke af grunde, der vedrører fodgængerbeskyttelse, nægte at meddele EF-typegodkendelse eller national typegodkendelse for et nyt køretøj eller forbyde registrering, salg eller ibrugtagning heraf, hvis det pågældende køretøj opfylder de tekniske bestemmelser i punkt 3 eller 4 i bilag I.

Artikel 10

Anvendelse på systemer til frontal beskyttelse

1. De nationale myndigheder skal nægte at meddele EF-typegodkendelse eller national typegodkendelse for en ny køretøjstype for så vidt angår montering af et system til frontal beskyttelse eller EF-typegodkendelse for separate tekniske enheder i en ny type system til frontal beskyttelse, som ikke overholder kravene i punkt 5 og 6 i bilag I.

2. De nationale myndigheder skal af grunde, der vedrører fodgængerbeskyttelse, anse typeattester for ikke længere at være gyldige for så vidt angår artikel 26 i direktiv 2007/46/EF og forbyde registrering, salg og ibrugtagning af nye køretøjer, som ikke overholder kravene i punkt 5 og 6 i bilag I til denne forordning.

3. Kravene i punkt 5 og 6 i bilag I til denne forordning finder anvendelse på systemer til frontal beskyttelse, der leveres som separate tekniske enheder i henhold til artikel 28 i direktiv 2007/46/EF.

Artikel 11

Kollisionsforebyggende systemer

1. På grundlag af en vurdering forelagt af Kommissionen kan køretøjer udstyret med kollisionsforebyggende systemer fritages fra prøvningskravene i punkt 2 og 3 i bilag I for at opnå EF-typegodkendelse eller national typegodkendelse for en køretøjstype for så vidt angår fodgængerbeskyttelse eller for at blive solgt, registreret eller taget i brug.

2. Kommissionen forelægger en sådan vurdering, eventuelt ledsaget af forslag om ændring af denne forordning, for Europa-Parlamentet og Rådet.

Alle foreslåede foranstaltninger skal sikre beskyttelsesniveauer, der med hensyn til reel effektivitet mindst svarer til beskyttelsesniveauerne i punkt 2 og 3 i bilag I.

Artikel 12

Overvågning

1. Hvert år, og senest den 28. februar i året efter indsamlingen af oplysningerne, meddeler de nationale myndigheder Kommissionen resultaterne af den overvågning, der er beskrevet i punkt 2.2, 2.4 og 3.2 i bilag I.

Kravet om at meddele disse resultater ophører med at gælde fra den 24. februar 2014.

2. Kommissionen kan på grundlag af resultaterne af den overvågning, der er gennemført i henhold til punkt 2.2, 2.4 og 3.2 i bilag I, vedtage de nødvendige gennemførelsesforanstaltninger.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning bl.a. ved at supplere den, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 40, stk. 2, i direktiv 2007/46/EF.

3. Kommissionen, der handler på grundlag af relevante oplysninger fra de godkendende myndigheder og interesserede parter og på grundlag af uafhængige undersøgelser, overvåger den tekniske udvikling vedrørende øgede krav til passiv sikkerhed, bremseassistentsystemer og andre aktive sikkerhedsteknologier, som kan forbedre sikkerheden for bløde trafikanter.

4. Senest den 24. februar 2014 vurderer Kommissionen gennemførligheden og anvendelsen af sådanne øgede krav til passiv sikkerhed. Den vurderer, hvorvidt denne forordning fungerer efter hensigten for så vidt angår anvendelsen og virkningen af bremseassistentsystemet og andre aktive sikkerhedsteknologier.

5. Kommissionen forelægger en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, som i nødvendigt omfang vil være ledsaget af forslag vedrørende emnet.

Artikel 13

Sanktioner

1. Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner i tilfælde af fabrikanters overtrædelse af bestemmelserne i denne forordning og træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de iværksættes. Disse sanktioner skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne anmelder disse bestemmelser til Kommissionen senest den 24. august 2010 og giver den omgående besked om enhver ændring af dem.

2. De overtrædelser, for hvilke der gælder sanktioner, omfatter:

a)	afgivelse af falske erklæringer i forbindelse med godkendelsesprocedurer eller procedurer, der fører til tilbagekaldelse

b)	forfalskning af prøvningsresultater med henblik på typegodkendelse

c)	tilbageholdelse af data eller tekniske specifikationer, der kunne føre til tilbagekaldelse eller inddragelse af typegodkendelsen

d)	nægtelse af adgang til oplysninger.

KAPITEL IV

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 14

Ændringer af direktiv 2007/46/EF

Direktiv 2007/46/EF ændres som angivet i bilag V til denne forordning.

Artikel 15

Ophævelse

Direktiv 2003/102/EF og direktiv 2005/66/EF ophæves med virkning fra den dato, som er angivet i denne forordnings artikel 16, stk. 2.

Henvisninger til de ophævede direktiver betragtes som henvisninger til denne forordning.

Artikel 16

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter dens offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse fra den 24. november 2009, bortset fra artikel 4, stk. 6, og artikel 9, stk. 9, som finder anvendelse fra ikrafttrædelsesdatoen, og artikel 9, stk. 2-8, som finder anvendelse fra de deri fastsatte datoer.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Strasbourg, den 14. januar 2009.

På Europa-Parlamentets vegne

H.-G. PÖTTERING

Formand

På Rådets vegne

A. VONDRA

Formand

(1) EUT C 211 af 19.8.2008, s. 9.

(2) Europa-Parlamentets udtalelse af 18.6.2008 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 16.12.2008.

(3) EUT L 263 af 9.10.2007, s. 1.

(4) EUT L 321 af 6.12.2003, s. 15.

(5) EUT L 309 af 25.11.2005, s. 37.

(6) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

LISTE OVER BILAG

Bilag I Tekniske bestemmelser for prøvning af køretøjer og systemer til frontal beskyttelse

Bilag II Modeller af oplysningsskemaer, som fabrikanten skal indsende

Del 1	Oplysningsskema vedrørende EF-typegodkendelse af et køretøj for så vidt angår fodgængerbeskyttelse
Del 2	Oplysningsskema vedrørende EF-typegodkendelse af en køretøjstype for så vidt angår montering på køretøjet af et system til frontal beskyttelse
Del 3	Oplysningsskema vedrørende EF-typegodkendelse af systemer til frontal beskyttelse, der skal leveres som separate tekniske enheder

Bilag III Model af EF-typegodkendelsesattester

Del 1	EF-typegodkendelsesattest vedrørende typegodkendelse af et køretøj for så vidt angår fodgængerbeskyttelse
Del 2	EF-typegodkendelse vedrørende typegodkendelse af et køretøj for så vidt angår montering på køretøjet af et system til frontal beskyttelse
Del 3	EF-typegodkendelsesattest vedrørende typegodkendelse af systemer til frontal beskyttelse, der skal leveres som separat teknisk enhed

Bilag IV EF-typegodkendelsesmærke

Tillæg

Eksempel på EF-typegodkendelsesmærke

Bilag V Ændringer af direktiv 2007/46/EF

BILAG I

Tekniske bestemmelser for prøvning af køretøjer og systemer til frontal beskyttelse

I dette bilag forstås ved:

1.1. »hjelmforkant«: den forreste del af den øverste, yderste struktur bestående af motorhjelm og skærme, forlygterandens over- og sidedel og eventuelt andet påmonteret udstyr

1.2. »motorhjelmforkantens referencelinje«: det geometriske spor af berøringspunkter mellem en 1 000 mm lang lineal og hjelmens frontflade, når linealen holdes parallelt med køretøjets langsgående vertikalplan og med en hældning bagud på 50° med underkanten 600 mm over jorden føres tværs hen langs hjelmforkanten og i berøring med denne. For køretøjer, på hvilke hjelmoversiden hælder omkring 50°, således at linealen rører i en sammenhængende række punkter frem for i et enkelt punkt, fastlægges referencelinjen med linealen hældende bagud i en vinkel på 40°. For køretøjer, hvis form er sådan, at linealens underste ende kommer i berøring først, anses denne berøring for at være hjelmforkantens referencelinje i den pågældende sideværts position. For køretøjer, hvis form er sådan, at linealens øverste ende kommer i berøring først, anses det geometriske spor med 1 000 mm indhyllingsafstand som hjelmforkantens referencelinje i den pågældende sideværts position. Kofangerens overkant vil i denne forordning også blive betragtet som hjelmforkant, hvis den kommer i berøring med linealen under denne procedure

1.3. » 1 000 mm indhyllingsafstand«: det geometriske spor, som afsættes på forreste øvre yderside af enden af et 1 000 mm langt fleksibelt bånd, når dette holdes i køretøjets langsgående vertikalplan og føres tværs hen over forsiden af hjelm, kofanger og frontalbeskyttelsessystemet. Under hele proceduren holdes båndet stramt, mens den ene ende rører jordreferenceniveauet lodret under kofangerens forside, og den anden ende rører den forreste øvre yderside. Køretøjet er anbragt i sin normale kørestilling

1.4. »hjelmoverside«: den ydre struktur, som omfatter den øvre overflade af alle udvendige strukturer bortset fra vindspejl, A-stolper og strukturerne bagud for disse. Den indbefatter således, men er ikke begrænset til, hjelm, skærme, forbræt, viskeraksel og vindspejlsrammens nederste del

1.5. »forreste øvre overflade«: den ydre struktur, som omfatter den øvre overflade af alle udvendige strukturer bortset fra forrude, A-stolper og strukturen bagud for disse

1.6. »jordreferenceniveau«: det vandrette plan, som er parallelt med jordplanet og repræsenterer jordniveau for et køretøj, som bringes til stilstand på en plan overflade med håndbremsen trukket an og køretøjet i sin normale kørestilling

1.7. »normal kørestilling«: køretøjets stilling, når dette er i køreklar stand og holder på jorden med dækkene oppumpet til det foreskrevne tryk, forhjulene i ligeud-stilling og alle de til køretøjets drift nødvendige væskebeholdninger fuldt optanket, med alt det af køretøjets fabrikant foreskrevne tilbehør, med en masse på 75 kg placeret på førersædet og en masse på 75 kg på forsædepassagerens sæde, og med hjulophænget indstillet som foreskrevet af fabrikanten til en kørehastighed på 40 km/h eller 35 km/h ved normale kørebetingelser (sidstnævnte særligt for køretøjer med aktiv affjedring eller automatisk niveauregulering)

1.8. »forrude«: køretøjets forreste glasparti, som opfylder alle de relevante krav i bilag I til Rådets direktiv 77/649/EØF af 27. september 1977 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning vedrørende førerens synsfelt i motordrevne køretøjer (1)

1.9. »belastningsindeks for hoved (HPC)«: en beregning over et foreskrevet tidsrum ud fra den maksimale resulterende acceleration registreret under anslaget. Indekset beregnes ud fra resultanten af de registrerede accelerometerværdier som maksimum (afhængigt af t1 og t2) af ligningen:

I denne formel er »a« den resulterende acceleration (i »g«-enheder), og t1 og t2 er de to tidspunkter (i sekunder) under anslaget, som bestemmer begyndelsen og afslutningen af den registrering, for hvilken HPC-værdien er maksimum. Ved beregning af maksimumsværdien ses bort fra de værdier af HPC, for hvilke tidsintervallet (t1 – t2) er større end 15 ms

1.10. »krumningsradius«: radius i den cirkelbue, som svarer nærmest til den pågældende komponents afrundede form.

Følgende prøvninger skal udføres på køretøjer:

2.1. Benattrap mod kofanger:

En af følgende prøvninger skal udføres:

Underbenattrap mod kofanger:

Denne prøvning udføres med en anslagshastighed på 40 km/h. Den maksimale dynamiske knæbøjningsvinkel må ikke overstige 21,0°, den maksimale forskydningsdeformation af knæet må ikke overstige 6,0 mm, og accelerationen, målt ved skinnebenets øvre ende, må ikke overstige 200 g.

b)	Lårattrap mod kofanger: Denne prøvning udføres med en anslagshastighed på 40 km/h. Den øjeblikkelige sum af anslagskræfterne må ikke være over 7,5 kN, og attrappen må ikke påføres et bøjende moment på over 510 Nm.

2.2. Lårattrap mod hjelmforkant:

Denne prøvning udføres med en anslagshastighed på indtil 40 km/h. Den øjeblikkelige sum af anslagskræfterne bør ikke overstige en målværdi på 5,0 kN, og det bøjningsmoment, der påføres slaglegemet, skal registreres og relateres til målværdien 300 Nm.

Denne prøvning udføres kun til overvågningsformål, og resultaterne registreres fuldt ud.

2.3. Barnehovedattrap/lille voksenhovedattrap mod hjelmoverside:

Denne prøvning udføres med en anslagshastighed på 35 km/h under anvendelse af en attrap, der vejer 3,5 kg. Belastningsindekset for hoved (HPC) må ikke overstige 1 000 for to tredjedele af prøvningsområdet på hjelmen og 2 000 for den resterende tredjedel af prøvningsområdet på hjelmen.

2.4. Voksenhovedattrap mod forrude:

Denne prøvning udføres med en anslagshastighed på 35 km/h under anvendelse af en attrap, der vejer 4,8 kg. HPC skal registreres og relateres til referenceværdien 1 000.

Denne prøvning udføres kun til overvågningsformål, og resultaterne registreres fuldt ud.

Følgende prøvninger skal udføres på køretøjer:

3.1. Benattrap mod kofanger:

En af følgende prøvninger skal udføres:

Underbenattrap mod kofanger:

Denne prøvning udføres med en anslagshastighed på 40 km/h. Den maksimale dynamiske knæbøjningsvinkel må ikke overstige 19,0°, den maksimale forskydningsdeformation af knæet må ikke overstige 6,0 mm, og accelerationen, målt ved skinnebenets øvre ende, må ikke overstige 170 g.

Desuden kan fabrikanten udpege prøvningsbredder på kofangeren på indtil i alt 264 mm, hvor accelerationen, målt ved skinnebenets øvre ende, ikke må overstige 250 g.

b)	Lårattrap mod kofanger: Denne prøvning udføres med en anslagshastighed på 40 km/h. Den øjeblikkelige sum af anslagskræfterne må ikke være over 7,5 kN, og attrappen må ikke påføres et bøjende moment på over 510 Nm.

3.2. Lårattrap mod hjelmforkant:

Prøven udføres med en anslagshastighed på indtil 40 km/h. Den øjeblikkelige sum af anslagskræfterne skal sammenlignes med et muligt maksimum på 5,0 kN, og det bøjningsmoment, der påføres slaglegemet, skal sammenlignes med et muligt maksimum på 300 Nm.

Denne prøvning udføres kun til overvågningsformål, og resultaterne registreres fuldt ud.

3.3. Barnehovedattrap/lille voksenhovedattrap mod hjelmoverside:

Denne prøvning udføres med en anslagshastighed på 35 km/h under anvendelse af en attrap, der vejer 3,5 kg. HPC skal opfylde kravene i punkt 3.5.

3.4. Voksenattraphoved mod hjelmoverside:

Prøvningen udføres med en anslagshastighed på 35 km/h under anvendelse af en attrap, der vejer 4,5 kg. HPC skal opfylde kravene i punkt 3.5.

3.5. HPC må ikke være mere end 1 000 over én halvdel af prøvningsområdet for barneattraphovedet, og må desuden ikke være mere end 1 000 over 2/3 over de kombinerede prøvningsområder for barneattraphoved og voksenattraphoved. HPC må i de øvrige områder for begge attraphoveder ikke være mere end 1 700.

Følgende prøvninger skal udføres på køretøjer:

4.1. En referenceprøvning for at fastslå det punkt i driftsystemet, hvor det blokeringsfri bremsesystem (ABS) aktiveres.

4.2. En prøvning for at kontrollere, at bremseassistentsystemet aktiveres korrekt og således giver køretøjet de bedst mulige decelerationsegenskaber.

Følgende prøvninger skal udføres på systemer til frontal beskyttelse:

En af følgende prøvninger i punkt 5.1.1 eller 5.1.2 skal udføres:

Underbenattrap mod system til frontal beskyttelse:

Alle prøvninger udføres med en anslagshastighed på 40 km/h.

5.1.1.1. For så vidt angår systemer til frontal beskyttelse til køretøjer, der opfylder kravene i punkt 2, må den maksimale dynamiske knæbøjningsvinkel ikke overstige 21,0°, den maksimale forskydningsdeformation af knæet må ikke overstige 6,0 mm, og accelerationen, målt ved skinnebenets øvre ende, må ikke overstige 200 g.

5.1.1.2. For så vidt angår systemer til frontal beskyttelse til køretøjer, der opfylder kravene i punkt 3, må den maksimale dynamiske knæbøjningsvinkel ikke overstige 19,0°, den maksimale forskydningsdeformation af knæet må ikke overstige 6,0 mm, og accelerationen, målt ved skinnebenets øvre ende, må ikke overstige 170 g.

For så vidt angår systemer til frontal beskyttelse, godkendt til montering på køretøjer, der ikke overholder hverken punkt 2 eller punkt 3, kan prøvningskravene i punkt 5.1.1.1 og 5.1.1.2 erstattes af prøvningskravene enten i punkt 5.1.1.3.1 eller punkt 5.1.1.3.2.

5.1.1.3.1. Den maksimale dynamiske knæbøjningsvinkel må ikke overstige 24,0°, den maksimale forskydningsdeformation af knæet må ikke overstige 7,5 mm, og accelerationen, målt ved skinnebenets øvre ende, må ikke overstige 215 g.

5.1.1.3.2. Der udføres et sæt prøvninger på køretøjet, bestående af en prøvning med og en prøvning uden påmonteret frontalbeskyttelsessystem. Hvert prøvningssæt udføres på ækvivalente steder efter aftale med de pågældende godkendende myndigheder. Værdierne for den maksimale knæbøjningsvinkel, den maksimale forskydningsdeformation af knæet og accelerationen, målt ved skinnebenet, registreres. I hvert tilfælde må værdier registreret for køretøjet med påmonteret frontalbeskyttelsessystem ikke overstige 90 % af de værdier, der registreres for køretøjet uden frontalbeskyttelsessystem.

Lårattrap mod system til frontal beskyttelse:

Alle prøvninger udføres med en anslagshastighed på 40 km/h.

5.1.2.1. Den øjeblikkelige sum af anslagskræfterne må ikke være over 7,5 kN, og attrappen må ikke påføres et bøjende moment på over 510 Nm.

For så vidt angår systemer til frontal beskyttelse, godkendt til montering på køretøjer, der ikke overholder hverken punkt 2 eller punkt 3, kan prøvningskravene i punkt 5.1.2.1 erstattes af prøvningskravene enten i punkt 5.1.2.2.1 eller punkt 5.1.2.2.2.

5.1.2.2.1. Den øjeblikkelige sum af anslagskræfterne må ikke overstige 9,4 kN, og attrappen må ikke påføres et bøjende moment på over 640 Nm.

5.1.2.2.2. Der udføres et sæt prøvninger på køretøjet, bestående af en prøvning med og en prøvning uden påmonteret frontalbeskyttelsessystem. Hvert prøvningssæt udføres på ækvivalente steder efter aftale med de pågældende godkendende myndigheder. Værdierne for den øjeblikkelige sum af anslagskræfterne og det bøjende moment, der påføres attrappen, registreres. I hvert tilfælde må værdier registreret for køretøjet med påmonteret frontalbeskyttelsessystem ikke overstige 90 % af de værdier, der registreres for køretøjet uden frontalbeskyttelsessystem.

5.2. Lårattrap mod system til frontal beskyttelses-forkant.

Denne prøvning udføres med en anslagshastighed på 40 km/h. Den øjeblikkelige sum af anslagskræfterne mod attrappens øverste og nederste ende må ikke overstige en målværdi på 5,0 kN, og prøveattrappen må ikke påføres et bøjende moment på over en målværdi på 300 Nm. Begge resultater registreres med henblik på overvågning.

5.3. Barnehovedattrap/lille voksenhovedattrap mod system til frontal beskyttelse:

Prøvningen udføres ved en anslagshastighed på 35 km/h, idet der anvendes en barnehovedattrap/lille voksenhovedattrap på 3,5 kg. Belastningsindekset for hovedet (HPC), beregnet af resultanten af de registrerede accelerometerforløb, må under ingen omstændigheder være over 1 000.

Bestemmelser om konstruktion og montering af et system til frontal beskyttelse:

Følgende krav gælder såvel for systemer til frontal beskyttelse som en del af udstyret på nye køretøjer som for systemer til frontal beskyttelse, der skal leveres som separate tekniske enheder til montering på specificerede køretøjer.

6.1.1. Komponenterne i systemer til frontal beskyttelse skal være udformet således, at alle stive overflader, som kan komme i berøring med en kugle med en diameter på 100 mm, har en rundingsradius på mindst 5 mm.

6.1.2. Den samlede masse af et system til frontal beskyttelse må inklusive alle beslag og befæstelser ikke være over 1,2 % af totalmassen af det køretøj, det er konstrueret til, og højst 18 kg.

6.1.3. Højden af systemet til frontal beskyttelse må, når det er monteret på et køretøj, ikke være mere end 50 mm over højden for hjelmforkantens referencelinje.

6.1.4. Systemet til frontal beskyttelse må ikke øge bredden af det køretøj, det er monteret på. Hvis systemets samlede bredde er større end 75 % af køretøjets bredde, skal enderne af systemet vende ind mod den udvendige overflade for at mindske risikoen for karambolage. Dette krav anses for opfyldt, hvis systemet til frontal beskyttelse enten er forsænket eller indbygget i karrosseriet, eller hvis enden af systemet er bøjet indad, således at det ikke kan komme i berøring med en kugle med diameter 100 mm, og således at mellemrummet mellem enden af systemet og den omgivende del af karrosseriet ikke er over 20 mm.

6.1.5. Med forbehold af punkt 6.1.4 må mellemrummet mellem komponenterne af systemet til frontal beskyttelse og den underliggende udvendige overflade ikke være over 80 mm. Der ses bort fra mindre afbrydelser i konturerne af den underliggende del af karrosseriet (såsom åbninger i gitre, luftindtag mv.).

6.1.6. For at bevare fordelene ved køretøjets kofanger må afstanden i længderetningen mellem kofangerens forreste del og den forreste del af systemet til frontal beskyttelse intetsteds i køretøjets bredde være over 50 mm.

6.1.7. Systemet til frontal beskyttelse må ikke væsentligt nedsætte virkningen af kofangeren. Dette krav anses for opfyldt, hvis højst to lodrette og ingen vandrette komponenter af systemet til frontal beskyttelse overlapper med kofangeren.

6.1.8. Systemet til frontal beskyttelse må ikke have en hældning fremad i forhold til det lodrette plan. De øverste dele af systemet til frontal beskyttelse må ikke opad eller bagud (mod forruden) overskride hjelmforkantens referencelinje som fastlagt, når systemet til frontal beskyttelse er fjernet, med mere end 50 mm.

6.1.9. Opfyldelsen af kravene for typegodkendelse må ikke tilsidesættes ved montering af systemer til frontal beskyttelse.

7. Som undtagelse for punkt 2, 3 og 5 kan den relevante godkendende myndighed anse kravene til de deri foreskrevne prøvninger for at være overholdt ved tilsvarende prøvninger, der er udført i henhold til dette bilag.

(1) EFT L 267 af 19.10.1977, s. 1.

BILAG II

Modeller af oplysningsskemaer, som fabrikanten skal indsende

Del 1

Oplysningsskema vedrørende EF-typegodkendelse af et køretøj for så vidt angår fodgængerbeskyttelse

Del 2

Oplysningsskema vedrørende EF-typegodkendelse af en køretøjstype for så vidt angår montering på køretøjet af et system til frontal beskyttelse

Del 3

Oplysningsskema vedrørende EF-typegodkendelse af systemer til frontal beskyttelse, der skal leveres som separate tekniske enheder

DEL 1

MODEL

Oplysningsskema nr. … vedrørende EF-typegodkendelse af et køretøj for så vidt angår fodgængerbeskyttelse

Følgende oplysninger skal i de relevante tilfælde indsendes i tre eksemplarer og omfatte en indholdsfortegnelse. Eventuelle tegninger skal forelægges i en passende målestok på A4-ark eller foldet til dette format. Eventuelle fotografier skal ligeledes være tilstrækkelig detaljerede.

Hvis systemer, komponenter eller separate tekniske enheder omfatter elektronisk styrede funktioner, skal der forelægges relevante oplysninger vedrørende ydelsen.

0. ALMINDELIGE BESTEMMELSER

0.1. Fabriksmærke (firmabetegnelse):

Type:

0.2.1. Eventuel(le) handelsbetegnelse(r):

Typeidentifikationsmærker som markeret på køretøjet (b) (1)

0.3.1. Mærkets anbringelsessted:

0.4. Køretøjets klasse (c):

0.5. Fabrikantens navn og adresse:

0.8. Navn og adresse på samlefabrik(ker):

0.9. Navn og adresse på fabrikantens repræsentant (i givet fald)

1. KØRETØJETS ALMINDELIGE SPECIFIKATIONER

1.1. Fotografier og/eller tegninger af et repræsentativt køretøj:

1.6. Motorens placering og arrangement:

9. KARROSSERI

9.1. Karrosseriets art:

9.2. Materialer og konstruktion:

Fodgængerbeskyttelse

9.23.1. En detaljeret beskrivelse med fotografier og/eller tegninger af køretøjet med hensyn til konstruktion, dimensioner, relevante referencelinjer og materialesammensætning for køretøjets forparti (indvendigt og udvendigt) skal forelægges. Denne beskrivelse skal omfatte detaljer vedrørende alle installerede aktive beskyttelsessystemer.

DEL 2

MODEL

Oplysningsskema nr. … vedrørende EF-typegodkendelse af en køretøjstype for så vidt angår montering på køretøjet af et system til frontal beskyttelse

Hvis systemer, komponenter eller separate tekniske enheder omfatter specialiserede materialer, skal det oplyses, hvordan disse fungerer.

0. ALMINDELIGE BESTEMMELSER

0.1. Fabriksmærke (firmabetegnelse):

Type:

0.2.1. Eventuel(le) handelsbetegnelse(r):

Typeidentifikationsmærker som markeret på køretøjet (b) (1):

0.3.1. Mærkets anbringelsessted:

0.4. Køretøjets klasse (c):

0.5. Fabrikantens navn og adresse:

0.7. EF-godkendelsesmærkets placering og fastgørelsesmåde:

0.8. Navn og adresse på samlefabrik(ker):

0.9. Navn og adresse på fabrikantens befuldmægtigede repræsentant (i givet fald)

1. KØRETØJETS ALMINDELIGE SPECIFIKATIONER

1.1. Fotografier og/eller tegninger af et repræsentativt køretøj:

2. MASSE OG DIMENSIONER: (i kg og mm) (Der henvises i givet fald til tegninger)

Teknisk tilladt totalmasse som oplyst af fabrikanten:

2.8.1. Denne masses fordeling på akslerne (største og mindste):

9. KARROSSERI

9.1. Karrosseriets art:

System til frontal beskyttelse

9.24.1. Generel udformning (tegninger eller fotografier) med angivelse af placering og fastgørelse af et system til frontal beskyttelse:

9.24.2. Tegninger og/eller fotografier, hvis dette er relevant, af luftindtagsgitre, kølergitter, pynteudstyr, skilte, emblemer og indskæringer samt enhver anden udvendig udragende del eller dele af den udvendige overflade, som kan betragtes som kritiske (f.eks. lygter). Hvis førnævnte dele ikke er farlige, kan de af dokumentationshensyn erstattes af fotografier, der om nødvendigt kan være ledsaget af målangivelser og/eller en beskrivelse:

9.24.3. Fuld detaljering af krævede samlinger og fyldestgørende monteringsvejledning, herunder med krav vedrørende tilspændingsmoment:

9.24.4. Tegning af kofangere:

9.24.5. Tegning af gulvlinje ved køretøjets forende:

DEL 3

MODEL

Oplysningsskema nr. … vedrørende EF-typegodkendelse, af systemer til frontal beskyttelse, der skal leveres som separate tekniske enheder

Hvis systemer, komponenter eller separate tekniske enheder omfatter specialiserede materialer, skal det oplyses, hvordan disse fungerer.

0. GENERELT

0.1. Fabriksmærke (firmabetegnelse):

Type:

0.2.1. Eventuel(le) handelsbetegnelse(r):

0.5. Fabrikantens navn og adresse:

0.7. EF-typegodkendelsesmærkets anbringelsessted og fastgørelsesmåde:

0.8. Navn og adresse(r) på samlefabrik(ker):

0.9. Navn og adresse på fabrikantens befuldmægtigede repræsentant (i givet fald):

1. BESKRIVELSE AF ANORDNINGEN

1.1. Detaljeret teknisk beskrivelse (herunder fotografier eller tegninger):

1.2. Anvisninger for samling og montering, herunder tilspændingsmoment:

1.3. Liste over de køretøjstyper, systemet må monteres på:

1.4. Eventuelle begrænsninger for anvendelsen samt monteringsforskrifter:

(b) Hvis typeidentifikationsmærkerne består af tegn, der ikke er relevante for beskrivelsen af de typer køretøjer, separate tekniske enheder eller komponenter, der er omfattet af dette oplysningsskema, skal disse tegn i følgedokumenterne markeres med symbolet »?«. (f.eks. ABC??123??).

(1) Det ikke-gældende overstreges (i nogle tilfælde skal intet overstreges, f.eks. hvis flere muligheder foreligger).

(c) Klassificeret i overensstemmelse med definitionerne i del A i bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007 om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (»Rammedirektiv«) (EUT L 263 af 9.10.2007, s. 1).

BILAG III

Model af EF-typegodkendelsesattester

Del 1

EF-typegodkendelsesattest vedrørende typegodkendelse af et køretøj for så vidt angår fodgængerbeskyttelse

Del 2

EF-typegodkendelse vedrørende typegodkendelse af et køretøj for så vidt angår montering på køretøjet af et system til frontal beskyttelse

Del 3

EF-typegodkendelsesattest vedrørende typegodkendelse af systemer til frontal beskyttelse, der skal leveres som separat teknisk enhed

DEL 1

MODEL

største format: A4 (210 × 297 mm)

EF-TYPEGODKENDELSESATTEST

Den EF-typegodkendende myndigheds stempel

Meddelelse vedrørende:

—	EF-typegodkendelse (1)

—	udvidelse af EF-typegodkendelse (1)

—	afslag på EF-typegodkendelse (1)

—	inddragelse af EF-typegodkendelse (1)

for en køretøjstype for så vidt angår fodgængerbeskyttelse

i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 78/2009 af 14. januar 2009 gennemført ved …

senest ændret ved forordning (EF) nr. …/… (2),

EF-typegodkendelsesnummer:

Begrundelse for udvidelse:

AFSNIT I

0.1. Fabriksmærke (firmabetegnelse):

Type:

0.2.1. Eventuel(le) handelsbetegnelse(r):

Typeidentifikationsmærker som markeret på køretøjet (3):

0.3.1. Mærkets anbringelsessted:

0.4. Køretøjets klasse (4):

0.5. Fabrikantens navn og adresse:

0.8. Navne og adresse på samlefabrik(ker):

0.9. Navn og adresse på fabrikantens repræsentant (i givet fald):

AFSNIT II

1. Eventuelle supplerende oplysninger (se addendum)

2. Teknisk tjeneste, der forestår prøvningerne:

3. Prøvningsrapportens dato:

4. Prøvningsrapportens nummer:

5. Eventuelle bemærkninger (se addendum):

6. Sted:

7. Dato:

8. Underskrift:

Bilag

Informationspakke

Prøvningsrapport.

Addendum til EF-typegodkendelsesattest nr. … vedrørende typegodkendelse af et køretøj for så vidt angår fodgængerbeskyttelse i henhold til forordning (EF) nr. 78/2009

Supplerende oplysninger

1.1. Kort beskrivelse af køretøjstypen med hensyn til konstruktion, dimensioner, linjer og materialesammensætning:

1.2. Motorens placering: front/hæk/center (5)

1.3. Træk: forhjulstræk/baghjulstræk (5)

1.4. Masse af det køretøj, som er indleveret til prøvning (som defineret i punkt 1.7 i bilag I til forordning (EF) nr. 78/2009):

—	På foraksel:

—	På bagaksel:

—

Total:

Prøvningsresultater i henhold til kravene i bilag I til forordning (EF) nr 78/2009:

1.5.1. Punkt 2-prøvningsresultater:

Prøvning	Registreret værdi			Bestået/ikke bestået (6)
Underbenattrap mod kofanger (hvis udført)	Bøjningsvinkel	… …	grader
	Forskydnings-deformation	… …	mm
	Acceleration ved skinnebenet	… …	g
Lårattrap mod kofanger (hvis udført)	Sum af anslagskræfter	… …	kN
Lårattrap mod kofanger (hvis udført)	Bøjningsmoment	… …	Nm
Lårattrap mod hjelmforkant	Sum af anslagskræfter	… …	kN	(7)
Lårattrap mod hjelmforkant	Bøjningsmoment	… …	Nm	(7)
Barneattraphoved/lille voksenattraphoved (3,5 kg) mod hjelmoverside	HPC-værdier i område A (12 resultater (8))
	HPC-værdier i område B (6 resultater (8))
Voksenattraphoved (4,8 kg) mod forrude	HPC-værdier (5 resultater (8))			(7)

1.5.2. Punkt 3-prøvningsresultater:

Prøvning	Registreret værdi			Bestået/ikke bestået (9)
Underbenattrap mod kofanger (hvis udført)	Bøjningsvinkel	… …	grader
	Forskydnings-deformation	… …	mm
	Acceleration ved skinnebenet	… …	g
Lårattrap mod kofanger (hvis udført)	Sum af anslagskræfter	… …	kN
Lårattrap mod kofanger (hvis udført)	Bøjningsmoment	… …	Nm
Lårattrap mod hjelmforkant	Sum af anslagskræfter	… …	kN	(10)
Lårattrap mod hjelmforkant	Bøjningsmoment	… …	Nm	(10)
Barneattraphoved/lille voksenattraphoved (3,5 kg) mod hjelmoverside	HPC-værdier (9 resultater (11))
Voksenattraphoved (4,5 kg) mod hjelmoverside	HPC-værdier (9 resultater (11))

Bemærkninger: (f.eks. gyldig for køretøjer til højre- og/eller venstrekørsel)

1.5.3. Punkt 4-krav:

Nærmere oplysninger om bremseassistent-system (12)
Bemærkninger (13):

DEL 2

MODEL

største format: A4 (210 × 297 mm)

EF-TYPEGODKENDELSESATTEST

Den EF-typegodkendende myndigheds stempel

Meddelelse vedrørende:

—	EF-typegodkendelse (1)

—	udvidelse af EF-typegodkendelse (1)

—	afslag på EF-typegodkendelse (1)

—	inddragelse af EF-typegodkendelse (1)

af en køretøjstype for så vidt angår montering på køretøjet af et system til frontal beskyttelse

i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 78/2009 af 14. januar 2009 gennemført ved …

senest ændret ved forordning (EF) nr. …/… (2),

EF-typegodkendelsesnummer:

Årsag til udvidelse:

AFSNIT I

0.1. Fabriksmærke (firmabetegnelse):

Type

0.2.1. Eventuel(le) handelsbetegnelse(r):

Typeidentifikationsmærker som markeret på køretøjet (3):

0.3.1. Mærkets anbringelsessted:

0.4. Køretøjets klasse (4):

0.5. Fabrikantens navn og adresse:

0.7. EF-godkendelsesmærkets placering og fastgørelsesmåde.

0.8. Adresse på samlefabrik(ker):

0.9. Navn og adresse på fabrikantens repræsentant (i givet fald):

AFSNIT II

1. Supplerende oplysninger (eventuelt): Se addendum

2. Teknisk tjeneste, der forestår prøvningerne:

3. Prøvningsrapportens dato:

4. Prøvningsrapportens nummer:

5. Eventuelle bemærkninger: Se addendum

6. Sted:

7. Dato:

8. Underskrift:

Bilag

Informationspakke

Prøvningsrapport.

Addendum til EF-typegodkendelsesattest nr. … vedrørende typegodkendelse af et køretøj for så vidt angår montering på køretøjet af et system til frontal beskyttelse i henhold til forordning (EF) nr. 78/2009

1. Eventuelle supplerende oplysninger:

2. Bemærkninger:

3. Prøvningsresultater i henhold til kravene i punkt 5 i bilag I til forordning (EF) nr. 78/2009

Prøvning	Registrerede værdier			Bestået/ikke bestået
Underbensattrap mod frontalbeskyttelsessystem — 3 prøvningspositioner (hvis udført)	Bøjningsvinkel	… …	grader
	Forskydnings-deformation	… …	mm
	Acceleration ved skinnebenet	… …	g
Lårattrap mod frontalbeskyttelsessystem — 3 prøvningspositioner (hvis udført)	Sum af anslagskræfter	… …	kN
	Bøjningsmoment	… …	Nm
Lårattrap mod frontalbeskyttelsessystemets forkant — 3 prøvningspositioner (udelukkende overvågning)	Sum af anslagskræfter	… …	kN
	Bøjningsmoment		Nm
Barneattraphoved/lille voksenattraphoved (3,5 kg) mod system til frontal beskyttelse	HPC-værdier (mindst 3 værdier)

DEL 3

MODEL

største format: A4 (210 × 297 mm)

EF-TYPEGODKENDELSESATTEST

Den EF-typegodkendende myndigheds stempel

Meddelelse vedrørende:

—	EF-typegodkendelse (1)

—	udvidelse af EF-typegodkendelse (1)

—	afslag på EF-typegodkendelse (1)

—	inddragelse af EF-typegodkendelse (1)

af en type system til frontal beskyttelse, der skal leveres som separat teknisk enhed

i henhold til forordning (EF) nr. 78/2009 af 14. januar 2009 gennemført ved …

senest ændret ved forordning (EF) nr. …/… (2),

EF-typegodkendelsesnummer:

Årsag til udvidelse:

AFSNIT I

0.1. Fabriksmærke (firmabetegnelse):

0.2. Type:

Typeidentifikationsmærker, som er anført på systemet til frontal beskyttelse (3):

0.3.1. Mærkets anbringelsessted:

0.5. Fabrikantens navn og adresse:

0.7. EF-godkendelsesmærkets placering og fastgøring:

0.8. Navn og adresse på samlefabrik(ker):

0.9. Navn og adresse på fabrikantens befuldmægtigede repræsentant (i givet fald):

AFSNIT II

1. Yderligere oplysninger: Se addendum

2. Teknisk tjeneste, der forestår prøvningerne:

3. Prøvningsrapportens dato:

4. Prøvningsrapportens nummer:

5. Eventuelle bemærkninger: Se addendum

6. Sted:

7. Dato:

8. Underskrift:

Bilag

Informationspakke

Prøvningsrapport.

Addendum til EF-typegodkendelsesattest nr. … om typegodkendelse af en type system til frontal beskyttelse, der skal leveres som separat teknisk enhed i henhold til forordning (EF) nr. 78/2009

Yderligere oplysninger

1.1. Fastgørelsesmåde:

1.2. Anvisninger for samling og montering:

1.3. Liste over køretøjer, på hvilke systemet til frontal beskyttelse kan monteres, eventuelle begrænsninger i anvendelsen og nødvendige betingelser for monteringen:

…

2. Bemærkninger

3. Prøvningsresultater i henhold til kravene i punkt 5 i bilag I til forordning (EF) nr. 78/2009

Prøvning	Registrerede værdier			Bestået/ikke bestået
Underbensattrap mod frontalbeskyttelsessystem — 3 prøvningspositioner (hvis udført)	Bøjningsvinkel	… …	grader
	Forskydnings-deformation	… …	mm
	Acceleration ved skinnebenet	… …	g
Lårattrap mod frontalbeskyttelsessystem — 3 prøvningspositioner (hvis udført)	Sum af anslagskræfter	… …	kN
	Bøjningsmoment	… …	Nm
Lårattrap mod frontalbeskyttelsessystemets forkant — 3 prøvningspositioner (udelukkende overvågning)	Sum af anslagskræfter	… …	kN
	Bøjningsmoment		Nm
Barneattraphoved/lille voksenattraphoved (3,5 kg) mod system til frontal beskyttelse	HPC-værdier (mindst 3 værdier)

(1) Det ikke-gældende overstreges.

(2) Indsæt nummer på ændringsforordningen.

(3) Hvis typeidentifikationsmærkerne består af tegn, der ikke er relevante for beskrivelsen af de typer køretøjer, separate tekniske enheder eller komponenter, der er omfattet af dette oplysningsskema, skal disse tegn i følgedokumenterne markeres med symbolet »?«. (f.eks. ABC??123??).

(4) Klassificeret i overensstemmelse med definitionerne i del A i bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007 om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (»Rammedirektiv«) (EUT L 263 af 9.10.2007, s. 1).

(5) Det ikke-gældende overstreges.

(6) I henhold til de værdier, der er angivet i bilag I, punkt 2, i forordning (EF) nr. 78/2009.

(7) Kun til overvågningsformål.

(8) I henhold til Kommissionens [gennemførelseslovgivning].

(9) I henhold til de værdier, der er angivet i bilag I, punkt 2, i forordning (EF) nr. 78/2009.

(10) Kun til overvågningsformål.

(11) I henhold til Kommissionens [gennemførelseslovgivning].

(12) Angiv nærmere oplysninger om funktionsmåde.

(13) Nærmere oplysninger om de prøvninger, der er udført for at kontrollere systemet.

BILAG IV

EF-TYPEGODKENDELSESMÆRKE

Dette mærke består af følgende:

1.1. Et rektangel omkring et lille »e«, efterfulgt af den tal- eller bogstavkombination, der kendetegner den medlemsstat, som har udstedt EF-typegodkendelse af en separat teknisk enhed:

—	1	for Tyskland
—	2	for Frankrig
—	3	for Italien
—	4	for Nederlandene
—	5	for Sverige
—	6	for Belgien
—	7	for Ungarn
—	8	for Tjekkiet
—	9	for Spanien
—	11	for Det Forenede Kongerige
—	12	for Østrig
—	13	for Luxembourg
—	17	for Finland
—	18	for Danmark
—	19	for Rumænien
—	20	for Polen
—	21	for Portugal
—	23	for Grækenland
—	24	for Irland
—	26	for Slovenien
—	27	for Slovakiet
—	29	for Estland
—	32	for Letland
—	34	for Bulgarien
—	36	for Litauen
—	49	for Cypern
—	50	for Malta

1.2. I nærheden af rektanglet »basisgodkendelsens nummer« — som udgør del 4 af typegodkendelsesnummeret omhandlet i bilag VII til direktiv 2007/46/EF — med to foranstillede cifre, der er løbenummeret på den seneste væsentlige tekniske ændring af denne forordning på den dag, da EF-typegodkendelse meddeltes. Løbenummeret på denne forordning er 02.

Følgende bogstaver placeres oven over rektanglet:

1.3.1. »A« angiver, at godkendelsen af systemet til frontal beskyttelse er givet i overensstemmelse med kravene i punkt 5.1.1.1 i bilag I, og at det er egnet til køretøjer, der overholder bestemmelserne i punkt 2 i bilag I.

1.3.2. »B« angiver, at godkendelsen af systemet til frontal beskyttelse er givet i overensstemmelse med kravene i punkt 5.1.1.2 i bilag I, og at det er egnet til køretøjer, der overholder bestemmelserne i punkt 3 i bilag I.

1.3.3. »X« angiver, at godkendelsen af systemet til frontal beskyttelse er givet ud fra den betragtning, som for så vidt angår benattrapprøven er tilladt i henhold til punkt 5.1.1.3 eller 5.1.2.2 i bilag I, og at det kun er egnet til køretøjer, der ikke overholder enten punkt 2 eller 3 i bilag I.

1.4. EF-godkendelsesmærket skal være let læseligt, må ikke kunne fjernes, og det skal være synligt monteret på køretøjet.

1.5. I tillægget er der vist et eksempel på et godkendelsesmærke.

Tillæg

Eksempel på EF-typegodkendelsesmærke

Anordningen med ovenstående EF-typegodkendelsesmærke er et system til frontal beskyttelse, typegodkendt i Tyskland (e1) i henhold til denne forordning (02) under basisgodkendelsesnummeret 1471.

Bogstavet »X« angiver, at godkendelsen af systemet til frontal beskyttelse er givet ud fra den betragtning, som for så vidt angår benattrapprøven er tilladt i henhold til enten punkt 5.1.1.2 eller 5.1.2.2 i bilag I.

BILAG V

Ændringer af direktiv 2007/46/EF

I direktiv 2007/46/EF foretages følgende ændringer:

Bilag I, punkt 9.24, affattes således:

9.24. Systemer til frontal beskyttelse

9.24.1. Generel udformning (tegninger eller fotografier) med angivelse af placering og fastgørelse af et system til frontal beskyttelse:

9.24.2. Tegninger og/eller fotografier, hvis dette er relevant, af luftindtagsgitre, kølergitter, pynteudstyr, skilte, emblemer og indskæringer samt enhver anden udvendig udragende del eller dele af den udvendige overflade, som kan betragtes som kritiske (f.eks. lygter). Er der ikke tale om kritiske dele, kan de til dokumentationsformål erstattes af fotografier, om nødvendigt med målangivelser og/eller tekst:

9.24.3. Fuld detaljering af krævede samlinger og fyldestgørende monteringsvejledning, herunder med krav vedrørende tilspændingsmoment:

9.24.4. Tegning af kofangere:

9.24.5. Tegning af gulvlinje ved køretøjets forende:«.

Bilag III, del I, litra A, punkt 9.24, affattes således:

9.24. Systemer til frontal beskyttelse

9.24.1. Generel udformning (tegninger eller fotografier) med angivelse af placering og fastgørelse af et system til frontal beskyttelse:

9.24.3. Fuld detaljering af krævede samlinger og fyldestgørende monteringsvejledning, herunder med krav vedrørende tilspændingsmoment:«.

I bilag IV foretages følgende ændringer:

I del I:

Punkt 58 affattes således:

»58.	Fodgænger beskyttelse

Forordning (EF) nr. 78/2009

L 35 af 4.2.2009, s. 1

X«

ii)	Fodnote 7 udgår.

iii)	Del I, punkt 60, udgår.

I tillægget:

Punkt 58 affattes således:

»58.

Fodgængerbeskyttelse

Forordning (EF) nr. 78/2009

L 35 af 4.2.2009, s.1

N/A (*1)

ii)	Punkt 60 udgår.

I bilag VI foretages følgende ændringer i tillægget:

Punkt 58 affattes således:

»58.

Fodgængerbeskyttelse

Forordning (EF) nr. 78/2009«

b)	Punkt 60 udgår.

I bilag XI foretages følgende ændringer:

I tillæg 1:

Punkt 58 affattes således:

»58.

Fodgængerbeskyttelse

Forordning (EF) nr. 78/2009

N/A (*2)

ii)	Punkt 60 udgår.

I tillæg 2:

Punkt 58 affattes således:

»58.

Fodgængerbeskyttelse

Forordning (EF) nr. 78/2009

N/A

N/A«

ii)	Punkt 60 udgår.

I tillæg 3:

Punkt 58 affattes således:

»58.

Fodgængerbeskyttelse

Forordning (EF) nr. 78/2009

X«

ii)	Punkt 60 udgår.

I tillæg 4:

Punkt 58 affattes således:

»58.

Fodgængerbeskyttelse

Forordning (EF) nr. 78/2009

N/A (*3)

ii)	Punkt 60 udgår.

4.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

L 35/32

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 79/2009

af 14. januar 2009

om typegodkendelse af brintdrevne motorkøretøjer og om ændring af direktiv 2007/46/EF

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 95,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter proceduren i traktatens artikel 251 (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Det indre marked omfatter et område uden indre grænser, hvor den frie bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital er sikret. Derfor er der indført et omfattende EF-typegodkendelsessystem for motorkøretøjer. De tekniske krav til typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til brint som drivmiddel bør harmoniseres for at undgå, at der vedtages krav, som varierer fra medlemsstat til medlemsstat, og for at sikre et velfungerende indre marked og samtidig garantere et højt offentligt sikkerhedsniveau og miljøbeskyttelsesniveau.

(2)

Denne forordning er en særskilt forordning, som vedrører Fællesskabets typegodkendelsesprocedure i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007 om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (rammedirektiv) (3). Derfor bør bilag IV, VI og XI til pågældende direktiv ændres i overensstemmelse hermed.

(3)

På opfordring fra Europa-Parlamentet er der anvendt en ny lovgivningsmæssig tilgang på køretøjsområdet i Fællesskabet. Derfor bør denne forordning kun fastsætte de grundlæggende bestemmelser om typegodkendelse af brintsystemer og -komponenter, mens de tekniske forskrifter bør fastsættes ved hjælp af gennemførelsesforanstaltninger, der vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (4).

(4)

Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelser til at fastsætte krav til og prøvningsprocedurer for nye former for oplagring og brug af brint, yderligere brintkomponenter og fremdriftssystemet. Desuden bør Kommissionen tillægges beføjelser til at fastsætte særlige procedurer, prøvninger og krav vedrørende brintdrevne køretøjers kollisionsbeskyttelse og sikkerhedskrav for integrerede systemer. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den med nye ikke-væsentlige bestemmelser, skal foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.

(5)

Inden for transportsektoren bør et af hovedmålene være at have en større andel af mere miljøvenlige køretøjer. Der bør tages yderligere skridt til at bringe flere af disse køretøjer i omsætning på markedet. Indførelsen af køretøjer, der benytter alternative brændstoffer, kan forbedre luftkvaliteten i byerne betydeligt og dermed også folkesundheden.

(6)

Brint betragtes som et rent drivmiddel til køretøjer og som fremtidens drivmiddel på vejen hen imod en forureningsfri økonomi baseret på genbrug af råstoffer og af vedvarende energikilder, fordi brintdrevne køretøjer hverken udleder kulbaserede forurenende stoffer eller drivhusgasser. Eftersom brint er en energibærer og ingen energikilde, afhænger den klimapolitiske nytte ved at anvende brint som drivmiddel af, hvilken kilde brinten udvindes fra. Det er derfor vigtigt, at brintbrændstoffet produceres på en bæredygtig måde, i videst muligt omfang på grundlag af vedvarende energikilder, således at den samlede miljømæssige besparelse ved at indføre brint som brændstof til motorkøretøjer er positiv.

(7)

CARS 21-ekspertgruppen slår i sin endelige rapport fast, at »arbejdet med at øge den internationale harmonisering af motorkøretøjsregulativer bør fortsætte, hvor det er relevant, med henblik på at inddrage de vigtigste markeder for motorkøretøjer og udvide harmoniseringen til områder, der endnu ikke er omfattet heraf, navnlig under såvel FN/ECE-overenskomsten af 1958 som FN/ECE-overenskomsten af 1998«. I overensstemmelse med denne henstilling bør Kommissionen fortsat støtte udviklingen af internationalt harmoniserede krav til motorkøretøjer inden for rammerne af FN/ECE. Navnlig hvis der vedtages globale tekniske forskrifter for brint- og brændselscellekøretøjer, bør Kommissionen overveje muligheden for at tilpasse kravene i denne forordning til de krav, der måtte være fastsat i de globale tekniske forskrifter.

(8)

Brintblandinger kan anvendes som overgangsbrændstof for at lette indførelsen af rent brintdrevne køretøjer i medlemsstater, hvor naturgasinfrastrukturen er velfungerende. Kommissionen bør derfor udarbejde krav til anvendelsen af blandinger af brint og naturgas/biometan, navnlig et blandingsforhold mellem brint og gas, som tager hensyn til teknisk gennemførlighed og miljøfordele.

(9)	En fastsættelse af rammerne for typegodkendelse af brintdrevne køretøjer vil bidrage til at forbedre potentielle brugeres og befolkningens tillid til den nye teknologi.

(10)	Derfor er det nødvendigt at udarbejde en tilstrækkelig ramme, som kan fremskynde omsætningen af køretøjer udstyret med nye fremdriftsteknologier og køretøjer, der benytter alternative brændstoffer med lav miljøpåvirkning.

(11)

De fleste fabrikanter foretager store investeringer i udviklingen af brintteknologi og er allerede begyndt at bringe sådanne køretøjer i omsætning. Det er sandsynligt, at de hybriddrevne køretøjers andel af den samlede vognpark vil stige i fremtiden. Derfor er det nødvendigt at fastsætte fælles sikkerhedskrav for brintdrevne køretøjer. Da fabrikanter kan følge forskellige strategier ved udviklingen af brintdrevne køretøjer, er det nødvendigt, at de sikkerhedskrav, der fastsættes, er teknologineutrale.

(12)	Det er nødvendigt at fastsætte de sikkerhedskrav for brintsystemerne og komponenter heraf, som er nødvendige for at opnå typegodkendelse.

(13)	I forbindelse med typegodkendelse af brintdrevne køretøjer er det nødvendigt at fastsætte krav vedrørende monteringen af brintsystemerne og komponenter heraf i køretøjet.

(14)

På grund af brændstoffets egenskaber kan redningstjenester være nødt til at anvende særlige forholdsregler for brintdrevne køretøjer. Derfor er det nødvendigt at fastsætte krav om klar og hurtig identifikation af sådanne køretøjer, således at redningstjenesterne kan informere sig om brændstof, som er lagret i køretøjet. Identifikationsformen bør være formålstjenlig, men bør i videst muligt omfang ikke være af en sådan karakter, at den kan virke foruroligende på offentligheden.

(15)	Det er også vigtigt at fastsætte fabrikanters forpligtelser vedrørende indførelsen af passende foranstaltninger til at forhindre anvendelse af forkert brændstof i brintdrevne køretøjer.

(16)	Brintdrevne køretøjer kan kun vinde indpas på markedet, hvis der findes en tilstrækkelig infrastruktur af tankstationer i Europa. Kommissionen bør derfor undersøge passende foranstaltninger for at støtte etableringen af et net af tankstationer for brintdrevne køretøjer i hele Europa.

(17)

Innovative mindre køretøjer, der i henhold til lovgivningen om EF-typegodkendelse er klassificeret som køretøjer i klasse L, anses for at være blandt de første køretøjer, der kan anvende brint som brændstof. Det kræver en mindre indsats at indføre brint for disse køretøjer, da den tekniske udfordring og de krævede investeringer er mindre end for køretøjer i klasse M og N som defineret i bilag II til direktiv 2007/46/EF. Kommissionen bør, senest den 1. januar 2010, vurdere muligheden for at fastsætte bestemmelser om typegodkendelse af brintdrevne køretøjer i klasse L.

(18)

Målet for denne forordning, nemlig gennemførelsen af det indre marked ved indførelse af fælles tekniske krav vedrørende brintdrevne motorkøretøjer, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund dens omfang bedre nås på fællesskabsplan. Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går forordningen ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand

I denne forordning fastsættes krav for typegodkendelse af motorkøretøjer for så vidt angår brint som drivmiddel og for typegodkendelse af brintkomponenter og -systemer. Desuden fastsættes krav til for monteringen af sådanne komponenter og systemer.

Artikel 2

Anvendelsesområde

Denne forordning finder anvendelse på:

1)	brintdrevne køretøjer i klasse M og N som defineret i bilag II, del A, til direktiv 2007/46/EF, herunder sådanne køretøjers kollisionsbeskyttelse og elektriske sikkerhed

2)	brintkomponenter bestemt til motorkøretøjer i klasse M og N, som er anført i bilag I

3)	brintsystemer bestemt til motorkøretøjer i klasse M og N, herunder nye former for oplagring og anvendelse af brint.

Artikel 3

Definitioner

1. I denne forordning forstås ved:

a)	»Brintdrevet køretøj«: ethvert motorkøretøj, der anvender brint som brændstof til fremdrift af køretøjet.

b)	»Fremdriftssystem«: den forbrændingsmotor eller det brændselscellesystem, der bruges til fremdrift af køretøjet.

c)	»Brintkomponent«: brintbeholderen og alle andre dele af det brintdrevne køretøj, som er i direkte kontakt med brint, eller som indgår i et brintsystem.

d)	»Brintsystem«: en enhed af brintkomponenter og forbindelsesdele, der er monteret på brintdrevne køretøjer, dog ikke fremdriftssystemer eller hjælpeaggregater.

e)	»Højeste tilladte arbejdstryk«: det maksimale tryk, som en komponent er beregnet til at blive udsat for, og som er grundlag for bestemmelsen af styrken af den pågældende komponent.

f)	»Nominelt arbejdstryk«: betyder for beholdere driftstrykket ved en ensartet temperatur på 288 K (15 °C) for en fuld beholder, eller for andre komponenter det tryk, som er typisk for komponentens drift.

g)	»Indre beholder«: den del af brintbeholderen, som er beregnet til flydende brint, og som indeholder det kryogene brint.

2. For så vidt angår stk. 1, litra d), omfatter »brintsystemer« bl.a. følgende:

a)	driftsovervågnings- og kontrolsystemer

b)	køretøjers konnektorsystemer

c)	flowbegrænsersystemer

d)	overtryksbeskyttelsessystemer

e)	fejldetektionssystemer for varmeveksler.

Artikel 4

Fabrikanternes forpligtelser

1. Fabrikanterne skal godtgøre, at alle nye brintdrevne køretøjer, der sælges, registreres eller ibrugtages i Fællesskabet, og at alle brintkomponenter eller brintsystemer, der sælges eller ibrugtages i Fællesskabet, er typegodkendt i overensstemmelse med denne forordning og gennemførelsesforanstaltningerne hertil.

2. Med henblik på typegodkendelse af køretøjer skal fabrikanterne forsyne brintdrevne køretøjer med brintkomponenter og -systemer, som opfylder kravene i denne forordning og i gennemførelsesforanstaltningerne hertil, og som er monteret i overensstemmelse med denne forordning og gennemførelsesforanstaltningerne hertil.

3. Med henblik på typegodkendelse af komponenter og systemer skal fabrikanterne sikre, at brintkomponenter og -systemer opfylder kravene i denne forordning og i gennemførelsesforanstaltningerne hertil.

4. Fabrikanterne giver godkendelsesmyndighederne de nødvendige oplysninger om køretøjets specifikationer og prøvningsbetingelser.

5. Fabrikanterne giver oplysninger med henblik på syn af brintkomponenter og -systemer, der skal foretages gennem køretøjets driftslevetid.

Artikel 5

Generelle krav for brintkomponenter og -systemer

Fabrikanterne skal sikre, at:

a)	brintkomponenter og -systemer fungerer korrekt og sikkert, og at de på pålidelig vis kan modstå de elektriske, mekaniske, varmemæssige og kemiske driftsforhold, uden at der opstår lækage eller synlig deformering

b)	brintsystemer er beskyttet mod overtryk

c)	de materialer, der anvendes i de dele af brintkomponenterne og -systemerne, der skal være i direkte kontakt med brint, er forenelige med brint

d)	brintkomponenter og -systemer på pålidelig vis kan modstå de temperaturer og tryk, der kan forventes i deres forventede levetid

e)	brintkomponenter og -systemer på pålidelig vis kan modstå det driftstemperaturområde, som er fastsat i gennemførelsesforanstaltningerne

f)	brintkomponenter mærkes i overensstemmelse med gennemførelsesforanstaltningerne

g)	flowretningen er angivet tydeligt på brintkomponenter med retningsbestemt flow

h)	brintkomponenter og -systemer er udformet således, at de kan monteres i overensstemmelse med kravene i bilag VI.

Artikel 6

Krav til brintbeholdere beregnet til flydende brint

Brintbeholdere, der er beregnet til flydende brint, prøves i overensstemmelse med prøvningsprocedurerne i bilag II.

Artikel 7

Krav til andre brintkomponenter til flydende brint end beholdere

1. Andre brintkomponenter end beholdere til flydende brint prøves i overensstemmelse med prøvningsprocedurerne i bilag III og i overensstemmelse med den pågældende type.

2. Anordninger til trykbegrænsning skal være således udformet, at de sikrer, at trykket i den indre beholder eller i andre brintkomponenter ikke overstiger en tilladt værdi. Værdierne fastsættes i forhold til det højeste tilladte arbejdstryk for brintsystemet. Der skal leveres et sikkerhedssystem for fejldetektering af varmevekslere.

Artikel 8

Krav til brintbeholdere til komprimeret (gasformig) brint

1. Brintbeholdere, som er beregnet til anvendelse af komprimeret (gasformig) brint, klassificeres i overensstemmelse med punkt 1 i bilag IV.

2. De beholdere, der henvises til i stk. 1, prøves i overensstemmelse med prøvningsprocedurerne i bilag IV og i overensstemmelse med den pågældende type.

3. Der forelægges en detaljeret beskrivelse af alle de vigtigste egenskaber for de materialer og tolerancer, der er anvendt til fremstilling af beholderen, herunder resultaterne af prøvninger, som er foretaget af materialet.

Artikel 9

Krav til andre brintkomponenter til komprimeret (gasformig) brint end beholdere

Andre brintkomponenter beregnet til komprimeret (gasformig) brint end beholdere, prøves i overensstemmelse med prøvningsprocedurerne i bilag V og i overensstemmelse med den pågældende type.

Artikel 10

Generelle krav til montering af brintkomponenter og -systemer

Brintkomponenter og -systemer monteres i overensstemmelse med kravene i bilag VI.

Artikel 11

Tidsplan for gennemførelsen

1. Med virkning fra 24. februar 2011 skal de nationale myndigheder nægte at meddele:

a)	EF-typegodkendelse eller national typegodkendelse for nye typer af køretøjer af grunde, der vedrører brint som drivmiddel, når sådanne køretøjer ikke opfylder kravene i denne forordning eller i gennemførelsesforanstaltningerne hertil, og

b)	EF-typegodkendelse for nye typer af brintkomponenter eller -systemer, når sådanne komponenter eller systemer ikke opfylder kravene i denne forordning eller i gennemførelsesforanstaltningerne hertil.

2. Med virkning fra 24. februar 2012 skal de nationale myndigheder:

af grunde, der vedrører brint som drivmiddel, anse overensstemmelsesattester for nye køretøjer, for ikke længere at være gyldige i henhold til artikel 26 i direktiv 2007/46/EF og forbyde registrering, salg og ibrugtagning af sådanne køretøjer, når sådanne køretøjer ikke opfylder kravene i denne forordning eller i gennemførelsesforanstaltningerne hertil, og

b)	forbyde salg og ibrugtagning af nye brintkomponenter eller systemer, når sådanne komponenter eller systemer ikke opfylder kravene i denne forordning eller i gennemførelsesforanstaltningerne hertil.

3. Uanset stk. 1 og 2 og med forbehold af ikrafttræden af gennemførelsesforanstaltninger vedtaget i henhold til artikel 12, stk. 1, må de nationale myndigheder ikke, såfremt en fabrikant anmoder herom:

af grunde, der vedrører brint som drivmiddel, nægte at meddele EF-typegodkendelse eller national typegodkendelse for nye typer af køretøjer eller EF-typegodkendelse for nye typer af brintkomponenter eller -systemer, når sådanne køretøjer, komponenter eller systemer opfylder kravene i denne forordning og i gennemførelsesforanstaltningerne hertil, eller

b)	forbyde registrering, salg og ibrugtagning af nye køretøjer eller salg og ibrugtagning af nye brintkomponenter eller -systemer, når sådanne køretøjer, komponenter eller systemer opfylder kravene i denne forordning og i gennemførelsesforanstaltningerne hertil.

Artikel 12

Gennemførelsesforanstaltninger

1. Kommissionen vedtager følgende gennemførelsesforanstaltninger:

a)	administrative bestemmelser for EF-typegodkendelse af køretøjer for så vidt angår brint som drivmiddel og af brintkomponenter og -systemer

b)	regler om de oplysninger, der skal afgives af fabrikanterne i forbindelse med typegodkendelse og syn, jf. artikel 4, stk. 4 og 5

c)	detaljerede regler for prøvningsprocedurerne i bilag II til V

d)	detaljerede regler om kravene til montering af brintkomponenter og -systemer, som angivet i bilag VI

e)	detaljerede regler om kravene til sikker og pålidelig drift af brintkomponenter og -systemer, jf. artikel 5

f)	detaljerede regler for mærkning eller andre former for klar og hurtig identifikation af brintdrevne køretøjer som angivet i bilag VI, punkt 16.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 13, stk. 2.

2. Kommissionen kan vedtage følgende gennemførelsesforanstaltninger:

specificering af kravene for så vidt angår et eller flere af følgende punkter:

—	anvendelsen af ren brint eller en blanding af brint og naturgas/biometan

—	nye former for oplagring eller anvendelse af brint

—	kollisionsbeskyttelse af køretøjer for at sikre brintkomponenters og -systemers modstandsevne

—	sikkerhedskrav til integrerede systemer, der som minimum omfatter detektion af utætheder og krav vedrørende rensningsgas

—	elektrisk isolation og elektrisk sikkerhed

b)	andre foranstaltninger, som er nødvendige for anvendelsen af denne forordning.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 13, stk. 2.

Artikel 13

Udvalg

1. Kommissionen bistås af Det Tekniske Udvalg for Motorkøretøjer (TCMV) som oprettet i medfør af artikel 40, stk. 1, i direktiv 2007/46/EF.

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Artikel 14

Ændringer af direktiv 2007/46/EF

Bilag IV, VI og XI til direktiv 2007/46/EF ændres som angivet i bilag VII til nærværende forordning.

Artikel 15

Sanktioner for overtrædelse af bestemmelserne

1. Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for fabrikanters overtrædelse af denne forordning og af gennemførelsesforanstaltningerne hertil og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de gennemføres. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver senest den 24. august 2010 Kommissionen meddelelse om disse bestemmelser og giver den omgående meddelelse om senere ændringer af betydning for bestemmelserne.

2. De typer af overtrædelser, for hvilke der fastsættes sanktioner, omfatter mindst følgende:

a)	afgivelse af falske erklæringer i forbindelse med en godkendelsesprocedure eller i forbindelse med en procedure, der fører til tilbagekaldelse

b)	forfalskning af prøvningsresultater for typegodkendelse eller overensstemmelsesprøvning efter ibrugtagning

c)	tilbageholdelse af data eller tekniske specifikationer, der kunne føre til tilbagekaldelse eller inddragelse af typegodkendelsen

d)	nægtelse af adgang til oplysninger

e)	brug af manipulationsanordninger.

Artikel 16

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra 24. februar 2011, bortset fra artikel 11, stk. 3, og artikel 12, som anvendes fra denne forordnings ikrafttrædelsesdato, og artikel 11, stk. 2, der anvendes fra den dato, der er anført i den pågældende bestemmelse.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Strasbourg, den 14. januar 2009.

På Europa-Parlamentets vegne

H.-G. PÖTTERING

Formand

På Rådets vegne

A. VONDRA

Formand

(1) Udtalelse af 9.7.2008.

(2) Europa-Parlamentets udtalelse af 3.9.2008 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 16.12.2008.

(3) EUT L 263 af 9.10.2007, s. 1.

(4) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

BILAG I

Fortegnelse over brintkomponenter, der skal typegodkendes

Hvis monteret i et brintdrevet køretøj skal følgende brintkomponenter typegodkendes:

komponenter, som er beregnet til flydende brint:

beholder

2)	automatisk stopventil

3)	kontraventil (hvis denne anvendes som sikkerhedsanordning)

4)	bøjelig brændstofledning (hvis den er placeret før den første automatiske stopventil eller andre sikkerhedsanordninger)

5)	varmeveksler

6)	manuel eller automatisk ventil

7)	trykregulator

8)	overtryksventil

9)	tryk-, temperatur- og flowfølere (hvis disse anvendes som sikkerhedsanordning)

10)	brændstofpåfyldningsforbindelse eller -beholder

11)	følere til detektion af brintudslip

komponenter, som er beregnet til komprimeret (gasformig) brint med et nominelt arbejdstryk på over 3,0 MPa:

beholder

2)	automatisk stopventil

3)	beholderenhed

fittings

5)	bøjelig brændstofledning

6)	varmeveksler

7)	brintfilter

8)	manuel eller automatisk ventil

9)	kontraventil

10)	trykregulator

11)	trykbegrænseranordning

12)	overtryksventil

13)	brændstofpåfyldningsforbindelse eller -beholder

14)	aftagelig konnektor til lagringssystem

15)	tryk-, temperatur- og flowfølere (hvis disse anvendes som sikkerhedsanordning)

16)	følere til detektion af brintudslip.

BILAG II

Prøvningsprocedurer for brintbeholdere til flydende brint

Type prøvning

Sprængprøvning

Brandprøvning

Prøvning for maksimalt påfyldningsniveau

Trykprøvning

Tæthedsprøvning

De prøvningsprocedurer, der anvendes ved typegodkendelse af brintbeholdere beregnet til flydende hydrogen, skal omfatte:

Sprængprøvning: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at brintbeholderen ikke svigter, før et bestemt højtryksniveau, sprængningstrykket (sikkerhedsfaktor ganget med det højeste tilladte arbejdstryk), overstiges. For at opnå typegodkendelse skal værdien af det reelle sprængningstryk under prøvningen overstige det påkrævede mindste sprængningstryk.

b)	Brandprøvning: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at beholderen med sit brandbeskyttelsessystem ikke springer ved prøvning under de angivne brandbetingelser.

c)	Prøvning for maksimalt påfyldningsniveau: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at det system, der hindrer overpåfyldning af beholderen, fungerer ordentligt, og at brintniveauet under påfyldning aldrig forårsager åbning af trykbegrænseranordningerne.

Trykprøvning: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at brintbeholderen kan modstå et bestemt højtryksniveau. For at bevise dette udsættes beholderen for et tryk på en given værdi i et bestemt tidsrum. Efter prøvningen må beholderen ikke udvise tegn på synlig permanent deformation eller synlige lækager.

Tæthedsprøvning: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at brintbeholderen ikke viser tegn på utæthed under de specificerede betingelser. For at bevise dette udsættes beholderen for et tryk svarende til dens nominelle arbejdstryk. Den må ikke vise tegn på utæthed i form af revner, huller eller andre lignende defekter.

BILAG III

Prøvningsprocedurer for andre brintkomponenter til flydende brint end beholdere

TYPE PRØVNING

BRINTKOMPONENT

Trykprøvning

Prøvning for ekstern utæthed

Holdbarhedsprøvning

Driftsprøvning

Prøvning for korrosionsbestandighed

Prøvning for bestandighed over for tørvarme

Ozonældningsprøvning

Cyklisk temperaturprøvning

Cyklisk trykprøvning

Brintforenelighedsprøvning

Prøvning for utæthed ved sæde

Trykbegrænseranordninger

Ventiler

Varmevekslere

Brændstofpåfyldningsforbindelser eller -beholdere

Trykregulatorer

Følere

Bøjelige brændstofledninger

Med forbehold af specifikke forskrifter for brintkomponenter skal de prøveprocedurer, der anvendes ved typegodkendelse af andre brintkomponenter, som er beregnet til flydende brint, end beholdere, omfatte:

a)	Trykprøvning: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at brintkomponenterne kan modstå et tryk, som er højere end komponentens arbejdstryk. Brintkomponenterne må ikke have synlige tegn på utæthed, deformation, brud eller sprækker, når trykket øges til et bestemt niveau.

b)	Prøvning for ekstern utæthed: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at brintkomponenterne ikke har nogen ekstern utæthed. Brintkomponenterne må ikke vise tegn på porøsitet.

Holdbarhedsprøvning: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at brintkomponenterne kan fungere pålideligt ved fortsat drift. Ved prøvningen køres et bestemt antal prøvningscyklusser med brintkomponenten under nærmere angivne temperatur- og trykforhold. En prøvningscyklus svarer til normal drift (dvs. én åbning og én lukning) af brintkomponenten.

d)	Driftsprøvning: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at brintkomponenterne kan fungere pålideligt.

e)	Prøvning for korrosionsbestandighed: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at brintkomponenterne kan modstå korrosion. For at bevise dette udsættes brintkomponenterne for kontakt med bestemte kemikalier.

f)	Bestandighed over for tørvarme: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at de ikke-metalliske brintkomponenter kan modstå høje temperaturer. For at bevise dette udsættes komponenterne for luft ved maksimal driftstemperatur.

g)	Ozonældning: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at de ikke-metalliske brintkomponenter kan modstå ældning som følge af ozon. For at bevise dette udsættes komponenterne for luft med høj ozonkoncentration.

h)	Cyklisk temperaturprøvning: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at brintkomponenterne kan modstå store temperaturudsving. For at bevise dette gennemgår brintkomponenterne en temperaturcyklus af en bestemt varighed fra den mindste driftstemperatur til den maksimale driftstemperatur.

Cyklisk trykprøvning: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at brintkomponenterne kan modstå store trykudsving. For at bevise dette gennemgår brintkomponenterne en trykvariation spændende fra det atmosfæriske tryk til det højeste tilladte arbejdstryk og derefter tilbage til det atmosfæriske tryk inden for et kort tidsrum.

Brintforenelighedsprøvning: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at de metalliske brintkomponenter (dvs. cylindre og ventiler) ikke er påvirkelige over for brintskørhed. I brintkomponenter, som udsættes for hyppige belastningscyklusser, skal betingelser, som kan føre til lokal udmattelse og opståen og propagering af udmattelsesrevner i konstruktionen, undgås.

k)	Prøvning for utæthed ved sæde: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at brintkomponenterne ikke viser tegn på utæthed, mens de er monteret i brintsystemet.

BILAG IV

Prøvningsprocedurer for brintbeholdere til komprimeret (gasformig) brint

Type prøvning	Gælder for beholdertype
Type prøvning	1	2	3	4
Sprængprøvning
Prøvning for cyklisk trykbelastning ved omgivende temperatur
Prøvning for ydeevne for utæthed før brud
Brandprøvning
Gennemtrængningsprøvning
Prøvning for kemikalieeksponering
Prøvning for følsomhed over for defekter i kompositten
Accelereret spændingsbrudprøvning
Prøvning for cyklisk trykbelastning ved ekstrem temperatur
Faldprøvning
Tæthedsprøvning
Gennemsivningsprøvning
Vridningsprøvning på studs
Cyklisk prøvning for brintgas

1. Klassificering af brintbeholdere til komprimeret (gasformig) brint:

Type 1	Sømløs metalbeholder
Type 2	Spiralviklet beholder med sømløs metalforing
Type 3	Fuldstændigt omviklet beholder med sømløs eller svejset metalforing
Type 4	Fuldstændigt omviklet beholder med ikke metallisk foring.

2. Prøvningsprocedurer, der anvendes ved typegodkendelse af brintbeholdere til komprimeret (gasformig) brint, skal omfatte:

Sprængprøvning: Formålet med prøvningen er at bestemme værdien af det tryk, hvorved beholderen springer. For at bevise dette udsættes beholderen for et tryk på en given værdi, som skal være højere end beholderens nominelle arbejdstryk. Beholderens sprængtryk skal være over et nærmere angivet tryk. Beholderens sprængtryk registreres og opbevares af fabrikanten i hele den pågældende beholdertypes driftslevetid.

Cyklisk trykbelastning ved omgivende temperatur: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at brintbeholderen kan modstå store trykudsving. For at bevise dette skal beholderen gennemgå en række trykcyklusser, indtil den svigter, eller indtil der nås et bestemt antal cyklusser, hvorunder trykket øges og reduceres til en bestemt værdi. Beholderne må ikke vise svigt, inden der nås et bestemt antal cyklusser. Antallet af gennemførte cyklusser indtil svigt indtræder samt placering og beskrivelse af det sted, hvor svigtet indtræder, registreres. Fabrikanten skal opbevare resultaterne gennem hele driftslevetiden for den pågældende beholdertype.

Prøvning for utæthed før brud: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at brintbeholderen udviser svigt i form af utæthed før brud. For at bevise dette skal beholderen gennemgå en række trykcyklusser, hvorunder trykket øges og reduceres til en bestemt værdi. Beholderne, der prøves, skal enten udvise svigt i form af utæthed eller overstige et bestemt antal prøvningscyklusser uden at svigte. Antallet af gennemførte cyklusser indtil svigt indtræder samt placering og beskrivelse af det sted, hvor svigtet indtræder, registreres.

d)	Brandprøvning: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at beholderen med sit brandbeskyttelsessystem ikke springer ved prøvning under de angivne brandbetingelser. Beholderen, som bringes op på arbejdstryk, må kun lukke tryk ud gennem trykbegrænseranordningen og må ikke udvise brud.

e)	Gennemtrængningsprøvning: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at beholderen ikke udviser brud, når den gennemtrænges af et projektil. For at bevise dette bringes beholderen komplet med overfladebelægning under tryk og gennemtrænges af et projektil. Beholderen må ikke udvise brud.

Prøvning for kemikalieeksponering: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at beholderen kan modstå eksponering for de specificerede kemiske stoffer. For at bevise dette udsættes beholderen for forskellige kemiske opløsninger. Beholderens tryk øges til en bestemt værdi, og der udføres en sprængprøvning, jf. litra a). Beholderen skal nå et nærmere angivet sprængtryk, som registreres.

Prøvning for følsomhed over for defekter i kompositten: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at brintbeholderen kan modstå høje tryk. For at bevise dette skæres defekter af en bestemt geometrisk form i beholderens side, og der foretages et nærmere angivet antal trykcyklusser. Beholderen må ikke blive utæt eller udvise brud inden for et bestemt antal cyklusser, men må udvise svigt i form af utætheder under de resterende prøvningscyklusser. Antallet af gennemførte cyklusser indtil svigt indtræder samt placering og beskrivelse af det sted, hvor svigtet indtræder, registreres.

Accelereret spændingsbrudprøvning: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at brintbeholderen kan modstå høje tryk og høje temperaturer på grænsen af det tilladelige driftsområde i en længere periode. For at bevise dette udsættes beholderen i en bestemt periode for bestemte tryk- og temperaturforhold, hvorefter der gennemføres en sprængprøvning, jf. litra a). Beholderen skal nå et nærmere angivet sprængtryk.

Cyklisk trykbelastning ved ekstrem temperatur: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at brintbeholderen kan modstå varierende tryk under bestemte temperaturforhold. For at bevise dette underkastes beholderen uden overfladebelægning en hydrostatisk cyklusprøvning, hvorunder den udsættes for ekstreme omgivende betingelser, hvorefter der udføres en sprængprøvning og en tæthedsprøvning, jf. litra a) og k). Beholderne skal klare prøvningscyklussen uden at udvise tegn på brud, utæthed eller optrævling af fibre. Beholderne må ikke udvise brud ved et nærmere angivet tryk.

Faldprøvning: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at brintbeholderen fortsat er driftsdygtig efter at være blevet udsat for de angivne mekaniske stød. For at bevise dette udsættes beholderen for en faldprøvning, og der udføres et bestemt antal trykcyklusser. Beholderen må ikke blive utæt eller udvise brud inden for et bestemt antal cyklusser, men må udvise svigt i form af utætheder under de resterende prøvningscyklusser.

Gennemsivningsprøvning: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at brintbeholderen ikke viser tegn på gennemsivning ud over den nærmere angivne grad. For at bevise dette bringes beholderen under tryk med brintgas, til den når det nominelle arbejdstryk, og overvåges så for gennemsivning i et lukket kammer i et bestemt tidsrum under nærmere angivne temperaturforhold.

Vridningsprøvning på studs: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at brintbeholderen kan modstå den angivne vridning. For at bevise dette udsættes beholderen for vridning i forskellige retninger. Derefter gennemføres en sprængprøvning og en tæthedsprøvning, jf. litra a) og k). Beholderen skal overholde kravene til sprængprøvning og tæthedsprøvning. Den påførte vridning, utætheder og sprængtrykket registreres.

Cyklisk prøvning for brintgas: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at brintbeholderen kan modstå store trykudsving, mens der anvendes brintgas. For at bevise dette udsættes beholderen for en række trykcyklusser ved anvendelse af brintgas, og der gennemføres en tæthedsprøvning, jf. litra k). Forringelser, f.eks. udmattelsesrevner i eller elektrostatisk udladning af beholderen, undersøges. Derefter skal beholderen overholde kravene til tæthedsprøvningen. Beholderen må ikke udvise tegn på eventuelle forringelser, f.eks. udmattelsesrevner eller elektrostatisk udladning.

BILAG V

Prøvningsprocedurer for andre brintkomponenter til komprimeret (gasformig) brint end beholdere

TYPE PRØVNING

BRINTKOMPONENT

Materialeprøvning

Prøvning for korrosionsbestandighed

Holdbarhedsprøvning

Cyklisk trykprøvning

Prøvning for intern utæthed

Prøvning for ekstern utæthed

Trykbegrænseranordninger

Automatiske ventiler

Manuelle ventiler

Kontraventiler

Trykbegrænserventiler

Varmevekslere

Brændstofpåfyldnings-forbindelser eller -beholdere

Trykregulatorer

Følere til brintsystemer

Bøjelige brændstofledninger

Fittings

Brintfiltre

Aftagelige konnektorer til lagringssystem

Med forbehold af specifikke forskrifter for brintkomponenterne skal de prøvningsprocedurer, der anvendes ved typegodkendelse af andre brintkomponenter beregnet til komprimeret (gasformig) brint, end beholdere omfatte:

1. Materialeprøvninger:

1.1.	Brintforenelighedsprøvning, jf. litra j) i bilag III.

1.2.	Ældningsprøvning: Formålet med prøvningen er at undersøge, om ikke-metallisk materiale anvendt i en brintkomponent kan modstå aldring. Der tillades ingen synlige revner i prøveemnerne.

1.3.	Ozonforenelighedsprøvning: Formålet med prøvningen er at undersøge, om det elastomere materiale i en brintkomponent er foreneligt med ozoneksponering. Der tillades ingen synlige revner i prøveemnerne.

2. Prøvning for korrosionsbestandighed, jf. litra e) i bilag III.

3. Holdbarhedsprøvning, jf. litra c) i bilag III.

4. Cyklisk trykprøvning, jf. litra i) i bilag III. Brintkomponenterne må ikke have synlige tegn på deformation eller udpresning og skal overholde kravene i prøvning for intern og ekstern utæthed.

5. Prøvning for intern utæthed: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at de pågældende brintkomponenter ikke viser tegn på intern utæthed. For at bevise dette bringes brintkomponenterne under tryk ved forskellige temperaturforhold og holdes under opsyn for utætheder. Der må ikke forekomme bobler på brintkomponenterne, og interne utætheder må ikke overstige en bestemt værdi.

6. Prøvning for ekstern utæthed, jf. litra b) i bilag III.

BILAG VI

Krav til montering af brintkomponenter og -systemer

1. Brintsystemet skal monteres på en sådan måde, at det er beskyttet mod beskadigelse.

Det bør isoleres fra varmekilderne i bilen.

2. Brintbeholderen må kun fjernes ved udskiftning med en anden brintbeholder med henblik på brændstofpåfyldning eller vedligeholdelse.

Ved forbrændingsmotorer må beholderen ikke være monteret i køretøjets motorrum.

Den skal være tilstrækkeligt beskyttet mod enhver form for korrosion.

3. Der skal træffes forholdsregler for at forhindre anvendelse af forkert brændstof til køretøjet og brintspild ved brændstofpåfyldning og for at tilse, at fjernelsen af et udskifteligt brintoplagringssystem foregår sikkert.

4. Påfyldningsforbindelsen eller -beholderen skal være sikret mod fejljustering og være beskyttet mod snavs og vand. Påfyldningsforbindelsen eller -beholderen skal være integreret med en kontraventil eller en ventil med samme funktion. Hvis påfyldningsforbindelsen ikke er monteret direkte på beholderen, skal påfyldningsforbindelsen være sikret ved hjælp af en kontraventil eller en ventil med samme funktion, som er monteret direkte på eller inden i beholderen.

5. Brintbeholderen skal være monteret og fastgjort således, at de angivne accelerationer kan optages uden at medføre beskadigelse af de sikkerhedsmæssige dele, når brintbeholderne er fulde.

6. Brintbrændstofledningerne skal sikres med en automatisk kontraventil, der er monteret direkte på eller inden i beholderen. Ventilerne skal lukke, hvis det er påkrævet pga. en fejl i brintsystemet eller i andre tilfælde, som resulterer i brintspild. Når fremdriftssystemet slukkes, skal brændstofflowet fra beholderen til fremdriftssystemet slukkes og forblive lukket, indtil systemdrift igen er nødvendig.

7. I tilfælde af en ulykke skal den automatiske kontraventil, der er monteret direkte på eller inden i beholderen, afbryde strømmen af gas fra beholderen.

8. Ingen brintkomponent, herunder beskyttende materialer, som udgør en del af disse komponenter, må rage ud over køretøjets eller beskyttelseskonstruktionens omrids. Dette gælder dog ikke, hvis en brintkomponent er tilstrækkeligt beskyttet, og hvis ingen del af brintkomponenten befinder sig uden for beskyttelseskonstruktionen.

9. Brintsystemet skal være monteret på en sådan måde, at det, så vidt det er praktisk muligt, er beskyttet mod beskadigelse, f.eks. i form af bevægelige køretøjsdele, kollision, stenslag, ved læsning og aflæsning af køretøjet eller forskubning af lasten.

10. Ingen brintkomponent må være placeret i nærheden af udstødningssystemet på en forbrændingsmotor eller anden varmekilde, medmindre sådanne komponenter er forsvarligt afskærmet mod varme.

11. Passagerkabinens ventilations- eller varmesystem og steder, hvor brintspild eller -akkumulering kan forekomme, skal være således udformet, at brinten ikke kan trækkes ind i køretøjet.

12. I tilfælde af en ulykke skal det, så vidt det er praktisk muligt, sikres, at trykbegrænser-anordningen og det hermed forbundne udluftningssystem fortsat kan fungere. Trykbegrænseranordningens udluftningssystem skal være tilstrækkeligt beskyttet mod snavs og vand.

13. Køretøjets passagerkabine skal være adskilt fra brintsystemet for at undgå brintakkumulering. Det skal sikres, at eventuelt brændstofspild fra beholderen eller de tilhørende dele ikke kan trænge ind i køretøjets passagerkabine.

14. Brintkomponenter, hvorfra der kan ske brintspild i passagerkabinen eller bagagerummet eller andre ikke-ventilerede rum, skal være omsluttet af en gastæt indeslutning eller af en tilsvarende løsning, jf. de nærmere angivelser i gennemførselsforanstaltningerne.

15. Elektrisk drevne anordninger, der indeholder brint, skal isoleres på en sådan måde, at der ikke løber strøm gennem de brintindeholdende dele for at undgå dannelse af gnister ved brud.

Brintsystemets metalkomponenter skal ved hjælp af elektriske ledninger være forbundet med køretøjets stel.

16. Ved hjælp af mærkater eller andre former for identifikation skal redningstjenester gøres opmærksom på, at det drejer sig om et brintdrevet køretøj, og at der er anvendt flydende eller komprimeret (gasformig) brint.

BILAG VII

Ændringer af direktiv 2007/46/EF

I direktiv 2007/46/EF foretages følgende ændringer:

1) I bilag IV, del I, indsættes følgende nye linje i tabellen:

Punkt

Emne

Retsaktens nummer

EUT-reference

Gyldighedsområde (køretøjsklasser)

»62

Brintsystem

Forordning (EF) nr. 79/2009

L 35 af 4.2.2009, s. 32

X«

2) I tillægget til bilag IV, del I, indsættes følgende nye linje i tabellen:

	Emne	Retsaktens nummer	EUT-reference	M1
»62.	Brintsystem	Forordning (EF) nr. 79/2009	L 35 af 4.2.2009, s. 32	X«

3) I tillægget til bilag VI indsættes følgende nye linje i tabellen:

	Emne	Retsaktens nummer	Ændret ved	Gyldig for følgende varianter
»62.	Brintsystem	Forordning (EF) nr. 79/2009«

4) I bilag XI, tillæg 1, indsættes følgende nye linje i tabellen:

Punkt	Emne	Retsaktens nummer	M1 ≤ 2 500 (1) kg	M1 > 2 500 (1) kg	M2	M3
»62	Brintsystem	Forordning (EF) nr. 79/2009	Q	G + Q	G + Q	G + Q«

5) I bilag XI, tillæg 2, indsættes følgende nye linje i tabellen:

Punkt

Emne

Retsaktens nummer

»62

Brintsystem

Forordning (EF) nr. 79/2009

A«

6) I bilag XI, tillæg 3, indsættes følgende nye linje i tabellen:

Punkt	Emne	Retsaktens nummer	M1
»62	Brintsystem	Forordning (EF) nr. 79/2009	X«

7) I bilag XI, tillæg 4, indsættes følgende nye linje i tabellen:

Punkt	Emne	Retsaktens nummer	M2	M3	N1	N2	N3	O1	O2	O3	O4
»62	Brintsystem	Forordning (EF) nr. 79/2009	Q	Q	Q	Q	Q«

8) I bilag XI, tillæg 5, indsættes følgende nye linje i tabellen:

Punkt	Emne	Retsaktens nummer	Mobilkran klasse N3
»62	Brintsystem	Forordning (EF) nr. 79/2009	X«

4.2.2009

Den Europæiske Unions Tidende

L 35/47

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 80/2009

af 14. januar 2009

om en adfærdskodeks for edb-reservationssystemer og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 2299/89

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 71 og artikel 80, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter høring af Regionsudvalget,

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (2),

efter proceduren i traktatens artikel 251 (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådets forordning (EØF) nr. 2299/89 af 24. juli 1989 om en adfærdskodeks for edb-reservationssystemer (4) er et væsentligt skridt i retning af at sikre rimelige og lige vilkår for luftfartsselskaber inden for edb-reservationssystemer (i det følgende benævnt »CRS«) med henblik på at beskytte forbrugernes interesser.

(2)	En betydelig del af reservationerne inden for luftfarten foregår stadig ved hjælp af CRS.

(3)

Den teknologiske udvikling og udviklingen på markedet åbner mulighed for en betydelig forenkling af lovgivningen, ved at systemleverandører og luftfartsselskaber gives større fleksibilitet til at forhandle reservationsgebyrer og omfanget af udbudte billettyper. De bør dermed kunne tilpasse sig rejsebureauernes og forbrugernes behov og ønsker på en fleksibel måde og distribuere deres transportprodukter mere effektivt.

(4)	Under de aktuelle markedsvilkår er det dog fortsat nødvendigt at opretholde visse bestemmelser for CRS, der indeholder transportprodukter, for derigennem at forebygge konkurrencemisbrug og sikre forbrugerne neutrale oplysninger.

(5)	Modertransportselskabers nægtelse af at give de samme oplysninger om fartplaner, billetpriser og ledig kapacitet til andre systemer som til deres eget eller af at acceptere reservationer, der foretages gennem disse systemer, kan udgøre en alvorlig fordrejning af konkurrencen mellem CRS.

(6)	Der er behov for at etablere effektiv konkurrence mellem deltagende luftfartsselskaber og modertransportselskaber og at sikre, at princippet om ligebehandling mellem luftfartsselskaber overholdes, uanset deres deltagelse i CRS.

(7)	For at sikre gennemsigtige og sammenlignelige konkurrencevilkår på markedet bør modertransportselskaber være underlagt særlige regler.

(8)	Systemleverandører bør klart adskille CRS fra ethvert luftfartsselskabs interne eller anden form for reservationssystem og bør afstå fra at forbeholde distributionsfaciliteter til deres modertransportselskaber, således at et modertransportselskab ikke kan få privilegeret adgang til dette CRS.

(9)	Af hensyn til forbrugernes interesser er det nødvendigt at sikre, at den første skærmpræsentation, brugerne af et CRS præsenteres for, fremstår upartisk, og at alle deltagende luftfartsselskaber har lige let adgang, således at ét luftfartsselskab ikke stilles gunstigere end andre.

(10)	Anvendelsen af en upartisk skærmpræsentation øger gennemsigtigheden af transportprodukter og -tjenester, som deltagende luftfartsselskaber tilbyder, og øger forbrugernes tillid.

(11)	Systemleverandørerne bør sikre, at CRS-markedsføringsdata står til rådighed for alle deltagende luftfartsselskaber uden forskelsbehandling, og transportleverandører bør ikke kunne anvende disse data til at påvirke rejsebureauets eller forbrugerens valg på utilbørlig vis.

(12)	Aftaler mellem abonnenter og systemleverandører om databånd med markedsføringsinformationer (MIDT) kan indeholde en kompensationsordning til abonnenternes fordel.

(13)	Det bør gøres lettere at give oplysninger om jernbane- og jernbane/luftfartstjenester på CRS-skærmpræsentationer.

(14)

Ifølge Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008 af 24. september 2008 om fælles regler for driften af lufttrafiktjenester i Fællesskabet (omarbejdning) (5) skal luftfartselskaber offentliggøre deres billetpriser inklusive alle gældende skatter og afgifter, tillæg og gebyrer, der er obligatoriske og forudseelige. CRS-skærmpræsentationer bør give oplysninger om billetpriser inklusive samme priskategorier for at sikre, at rejsebureauerne kan give deres kunder disse oplysninger.

(15)	Oplysninger om bustransport til luft- eller jernbanetransportprodukter, der er medtaget sammen med lufttransportprodukter, bør i fremtiden fremgå af et CRS’ primære skærmpræsentation.

(16)

CRS bør i fremtiden omfatte letforståelige oplysninger om flyets CO2-emissioner og brændstofforbrug. Dette kan vises gennem det gennemsnitlige brændstofforbrug pr. person i liter/100 km og de gennemsnitlige CO2-emissioner pr. person i g/km og kan sammenlignes med oplysninger om de bedst mulige alternative tog-/busforbindelser for rejser under fem timers varighed.

(17)	Luftfartsselskaber fra EF og tredjelande bør behandles ens, hvad angår CRS-tjenester.

(18)	Kommissionen bør råde over egnede håndhævelsesbeføjelser for at sikre, at denne forordning anvendes korrekt, herunder en mulighed for at efterforske overtrædelser på eget initiativ eller efter en klage samt beordre det pågældende selskab til at bringe overtrædelsen til ophør og pålægge bøder.

(19)

Kommissionen bør regelmæssigt overvåge anvendelsen af denne forordning og især dens effektivitet med hensyn til at forebygge konkurrencebegrænsende og diskriminerende praksis på markedet for levering af rejsetjenesteydelser gennem CRS, især i betragtning af at der findes luftfartsselskaber, som har snævre forbindelser til systemleverandører.

(20)	Denne forordning berører ikke anvendelsen af traktatens artikel 81 og 82. Denne forordning supplerer de generelle konkurrenceregler, som fortsat gælder fuldt ud for konkurrencemisbrug som f.eks. overtrædelse af kartellovgivningen eller misbrug af dominerende stilling.

(21)

Beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger reguleres ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (6). Bestemmelserne i denne forordning specificerer og supplerer direktiv 95/46/EF, hvad angår aktiviteterne i CRS.

(22)	Forordning (EØF) nr. 2299/89 bør ophæves —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

AFDELING 1

INDLEDENDE BESTEMMELSER

Artikel 1

Formål og anvendelsesområde

Denne forordning gælder for alle edb-reservationssystemer (»CRS«), der indeholder lufttransportprodukter, når de udbydes til salg eller anvendes i Fællesskabet.

Denne forordning gælder også for jernbanetransportprodukter, der er medtaget sammen med lufttransportprodukter i et CRS’ primære skærmpræsentation, når de udbydes til salg eller anvendes i Fællesskabet.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)	»transportprodukt«: befordring af en passager mellem to lufthavne eller jernbanestationer

»ruteflyvning«: en række flyvninger, der har samtlige følgende kendetegn:

a)	For hver flyvning udbydes pladser og/eller kapacitet til fragt og/eller post til salg på individuel basis til offentligheden (enten direkte hos luftfartsselskabet eller hos dets autoriserede bureauer).

De gennemføres mellem de samme to eller flere lufthavne:

—	enten i henhold til en offentliggjort fartplan, eller

—	med en sådan regelmæssighed eller hyppighed, at der tydeligt er tale om en systematisk række flyvninger.

»billetpriser«: de priser, som passagerer skal betale luftfartsselskaber, jernbanetransportselskaber, deres agenter eller billetforhandlere for befordring med transporttjenester, og de betingelser, hvorunder disse priser gælder, herunder vederlag og betingelser, der tilbydes bureauer og andre mellemled

»edb-reservationssystem« eller »CRS«: et edb-system, der indeholder oplysninger om bl.a. fartplaner, ledig kapacitet og billetpriser for mere end et enkelt luftfartsselskab, med eller uden mulighed for at reservere eller udstede billetter, for så vidt som nogle af eller alle de nævnte ydelser stilles til rådighed for abonnenter

5)	»systemleverandør«: enhver virksomhed og dennes associerede, som har ansvaret for driften eller markedsføringen af et CRS

»distributionsfaciliteter«: faciliteter, som en systemleverandør stiller til rådighed med henblik på at oplyse om luftfartsselskabers og jernbanetransportselskabers fartplaner, ledige kapacitet, billetpriser og tilknyttede ydelser og med henblik på reservation og/eller udstedelse af billetter samt andre tilknyttede ydelser

»modertransportselskab«: ethvert luftfartsselskab eller jernbanetransportselskab, som direkte eller indirekte, alene eller sammen med andre kontrollerer eller deltager i kapitalen med rettigheder eller repræsentation i bestyrelsen, tilsynsrådet eller et andet ledelsesorgan hos en systemleverandør, samt ethvert luftfartsselskab eller ethvert jernbanetransportselskab, som det kontrollerer

»deltagelse i kapitalen med rettigheder eller repræsentation i bestyrelsen, tilsynsrådet eller et andet ledelsesorgan hos en systemleverandør«: en investering, hvortil der er knyttet rettigheder eller repræsentation i bestyrelsen, tilsynsrådet eller et andet ledelsesorgan hos en systemleverandør, og som giver mulighed for alene eller sammen med andre at få afgørende indflydelse på systemleverandørens drift

»kontrol«: forhold, der bygger på rettigheder, aftaler eller andre midler, som enkeltvis eller tilsammen, under hensyn til alle faktiske og retlige forhold, giver mulighed for at få afgørende indflydelse på foretagendet, særlig ved:

a)	ejerskab eller brugsret til foretagendets aktiver eller dele deraf

b)	rettigheder eller aftaler, som sikrer afgørende indflydelse på sammensætningen af foretagendets organer

10)	»deltagende transportselskab«: et luftfartsselskab eller et jernbanetransportselskab, der har indgået aftale med en systemleverandør om distribution af transportprodukter via et CRS

11)	»abonnent«: en person eller en virksomhed, som ikke er et deltagende transportselskab, og som på grundlag af en kontrakt med en systemleverandør benytter et CRS med det formål at foretage reservationer af luftfarts- og relaterede produkter på en kundes vegne

12)	»primær skærmpræsentation«: en omfattende, neutral præsentation på skærm af data om transporttjenester mellem to byer inden for en nærmere fastsat periode

13)	»billet«: et gyldigt dokument, der giver ret til transport, eller tilsvarende i ikke-papirbaseret form, der er udstedt eller godkendt af luftfartsselskabet, jernbanetransportselskabet eller en autoriseret agent

14)	»pakkeprodukt«: en på forhånd fastlagt kombination af transport og andre ydelser, som ikke er direkte knyttet til transport, og som udbydes til salg til en samlet pris

15)	»reservationsgebyr«: den pris, som luftfartsselskaber skal betale systemleverandører for CRS-tjenester.

AFDELING 2

ADFÆRDSKODEKS FOR SYSTEMLEVERANDØRER

Artikel 3

Forhold til transportleverandører

1. Systemleverandøren må ikke:

a)	knytte urimelige og/eller uberettigede betingelser til en kontrakt med et deltagende transportselskab eller kræve accept af supplerende betingelser, som ifølge deres natur eller ifølge handelssædvane ikke har forbindelse med deltagelsen i dennes CRS

b)	som betingelse for deltagelse i dens CRS kræve, at et deltagende transportselskab ikke samtidig deltager i et andet system, eller at et deltagende transportselskab ikke frit kan anvende alternative reservationssystemer som f.eks. sit eget internetreservationssystem og egne call centre.

2. En systemleverandør skal indlæse og behandle data fra de deltagende luftfartsselskaber med samme omhu og hastighed, dog med forbehold af de begrænsninger, der følger af den indlæsningsmetode, der er valgt af de deltagende transportselskaber.

3. En systemleverandør skal, medmindre det på anden måde er offentliggjort, offentliggøre eksistensen og omfanget af et luftfartsselskabs eller et jernbanetransportselskabs direkte eller indirekte kapitalinteresser i en systemleverandør eller en systemleverandørs direkte eller indirekte kapitalinteresser i et luftfartsselskab eller et jernbanetransportselskab.

Artikel 4

Distributionsfaciliteter

1. En systemleverandør må ikke reservere nogen specifik indlæsnings- og/eller behandlingsprocedure eller nogen anden distributionsfacilitet eller eventuelle ændringer i disse til et eller flere af de deltagende transportselskaber, herunder sine modertransportselskaber. Systemleverandøren skal give oplysninger om alle ændringer i sine distributionsfaciliteter og indlæsnings- eller behandlingsprocedurer til alle de deltagende transportselskaber.

2. En systemleverandør skal drage omsorg for, at dens distributionsfaciliteter som minimum logisk ved hjælp af programmel klart og kontrollerbart er adskilt fra ethvert transportselskabs private pladslager og management- og markedsføringsfaciliteter.

Artikel 5

Skærmpræsentationer

1. En systemleverandør skal levere en eller flere primære skærmpræsentationer for hver individuel transaktion via vedkommendes CRS, og data fra de deltagende transportselskaber skal være indeholdt heri på en neutral og fyldestgørende måde og uden forskelsbehandling eller partiskhed. De kriterier, der anvendes i forbindelse med rækkefølgen, må ikke baseres på faktorer, der direkte eller indirekte er knyttet til transportselskabets identitet, og de skal anvendes på alle deltagende transportselskaber uden diskrimination. Den eller de primære skærmpræsentationer må ikke være vildledende for brugeren, skal være let tilgængelige og skal opfylde reglerne i bilag I.

2. Med hensyn til de oplysninger, der leveres til forbrugerne af et CRS, benytter abonnenten en neutral skærmpræsentation i overensstemmelse med stk. 1, medmindre det er nødvendigt at anvende en anden præsentation for at imødekomme forbrugerens ønsker.

3. Flyvninger, der foretages af luftfartsselskaber med driftsforbud i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2111/2005 af 14. december 2005 om opstilling af en fællesskabsliste over luftfartsselskaber med driftsforbud i Fællesskabet og oplysning til passagerer om det transporterende luftfartsselskabs identitet (7), skal være tydeligt og specifikt angivet på skærmrepræsentationen.

4. Systemleverandøren sætter et særligt symbol på et CRS’ skærmpræsentation, som skal kunne identificeres af brugerne med henblik på at oplyse om identiteten af det transporterende luftfartsselskab, som det foreskrives i artikel 11 i forordning (EF) nr. 2111/2005.

5. Denne artikel finder ikke anvendelse på et CRS, som benyttes af et luftfartsselskab, et jernbaneselskab eller en gruppe af luftfartsselskaber eller jernbaneselskaber i dets eller deres eget kontor eller egne kontorer eller salgssteder eller på deres egne websider, når disse klart er identificeret som sådanne.

Artikel 6

Forhold til abonnenter

1. En systemleverandør må ikke knytte urimelige og/eller uberettigede betingelser til en kontrakt med en abonnent, f.eks. afskære en abonnent fra at abonnere på eller benytte et eller flere andre systemer, kræve accept af supplerende betingelser, som ikke har forbindelse med abonnementet i dennes CRS, eller forpligte abonnenten til at acceptere et tilbud om teknisk udstyr eller programmel.

2. Hvis abonnenten er en uafhængig virksomhed, som beskæftiger færre end 50 personer, og hvis årlige omsætning og/eller samlede årlige balance ikke overstiger 10 mio. EUR, kan denne opsige sin kontrakt med en systemleverandør med et varsel, som ikke må overstige tre måneder, idet kontrakten dog tidligst kan ophøre ved udgangen af det første år af nævnte kontrakt. I så fald har systemleverandøren kun krav på godtgørelse af de omkostninger, der er direkte forbundet med kontraktens ophør.

Artikel 7

Databånd med markedsføringsinformationer (Marketing Information Data Tapes, MIDT)

1. Systemleverandørerne kan stille alle markedsførings-, reservations- og salgsoplysninger til rådighed på betingelse af, at oplysningerne tilbydes alle deltagende transportselskaber, herunder modertransportselskaber, på samme tid og uden diskrimination. Data kan, og skal efter anmodning, omfatte alle deltagende transportselskaber og/eller abonnenter.

2. De deltagende transportselskaber må ikke bruge sådanne oplysninger til at påvirke abonnentens valg.

3. Hvis oplysningerne fremkommer som følge af, at en abonnent, der har hjemsted i Fællesskabet, har brugt et CRS’ distributionsfaciliteter, må de ikke indeholde nogen hverken direkte eller indirekte identifikation af denne abonnent, medmindre abonnenten og systemleverandøren aftaler betingelserne for passende anvendelse af oplysningerne. Dette gælder ligeledes for oplysninger, som systemleverandørerne leverer til nogen anden part til anvendelse til andet end afregningsformål.

4. Alle aftaler mellem abonnenter og systemleverandører om MIDT offentliggøres.

Artikel 8

Ligebehandling i tredjelande

1. Medmindre andet er fastsat i internationale aftaler og konventioner, hvori Fællesskabet eller medlemsstaterne er part, gælder det, at hvis systemleverandører i et tredjeland ikke behandler EF-luftfartsselskaber på samme måde, som tredjelandets deltagende luftfartsselskaber behandles i anliggender henhørende under denne forordning, kan Kommissionen pålægge alle systemleverandører med virksomhed i Fællesskabet at behandle luftfartsselskaber fra dette tredjeland på samme måde, som EF-luftfartsselskaber behandles i dette tredjeland.

2. Kommissionen overvåger, om systemleverandører i tredjelande praktiserer diskriminerende behandling eller forskelsbehandling af EF-luftfartsselskaber. Kommissionen undersøger efter anmodning fra en medlemsstat eller på eget initiativ potentielle tilfælde af diskrimination mod EF-luftfartsselskaber i tredjelandes CRS. Hvis der konstateres en sådan diskrimination, informerer Kommissionen, inden der træffes en afgørelse, medlemsstaterne og interesserede parter og anmoder om deres holdning, bl.a. ved at arrangere et møde blandt relevante eksperter fra medlemsstaterne.

AFDELING 3

ADFÆRDSKODEKS FOR TRANSPORTLEVERANDØRER

Artikel 9

Data fra de deltagende transportselskaber

Deltagende transportselskaber og datahåndterende mellemled sikrer, at de data, de sender til et CRS, er korrekte, og at dataene gør det muligt for systemleverandøren at opfylde reglerne i bilag I.

Artikel 10

Særlige regler for modertransportselskaber

1. Et modertransportselskab må ikke, med forbehold af gensidighed som omhandlet i stk. 2, diskriminere mod et konkurrerende CRS ved at nægte efter anmodning og med samme hastighed at give dette de samme data om fartplaner, billetpriser og ledig kapacitet med hensyn til egne transportprodukter, som det giver sit eget CRS, ved at nægte at distribuere sine transportprodukter gennem et andet CRS eller ved at nægte med samme hastighed at acceptere eller bekræfte reservationer, der er foretaget gennem et konkurrerende CRS, for et hvilket som helst af modertransportselskabets transportprodukter, som distribueres gennem dets eget CRS. Modertransportselskabet er kun forpligtet til at acceptere og bekræfte reservationer, der er i overensstemmelse med dets billetpriser og betingelser.

2. Et konkurrerende CRS kan ikke nægte at gemme data om tidsplaner, billetpriser og ledige pladser i forbindelse med transporttjenester, der tilbydes af et modertransportselskab, og skal indlæse og behandle data med samme omhu og hastighed som til sine andre kunder og abonnenter på et hvilket som helst marked, dog med forbehold af de begrænsninger, som følger af den indlæsningsmetode, der er valgt af de enkelte transportselskaber.

3. Modertransportselskabet er ikke forpligtet til at acceptere nogen omkostninger i denne forbindelse, undtagen omkostninger i tilknytning til reproduktion af de data, der skal stilles til rådighed, og til de accepterede reservationer. Det reservationsgebyr, der betales til et CRS for en accepteret reservation, der er foretaget i overensstemmelse med stk. 1, skal være i overensstemmelse med det gebyr, det pågældende CRS opkræver hos deltagende transportselskaber for tilsvarende transaktioner.

4. Et modertransportselskab må hverken direkte eller indirekte praktisere forskelsbehandling til fordel for sit eget CRS ved at knytte en abonnents brug af et bestemt CRS sammen med en provision eller andre tilskyndelser til at sælge eller til ikke at sælge dets transportprodukter.

5. Et modertransportselskab må hverken direkte eller indirekte praktisere forskelsbehandling til fordel for sit eget CRS ved at kræve, at en abonnent anvender et bestemt CRS i forbindelse med salg eller udstedelse af billetter til transportprodukter, som de selv leverer direkte eller indirekte.

AFDELING 4

BESKYTTELSE AF PERSONOPLYSNINGER

Artikel 11

Behandling af, adgang til og lagring af personoplysninger

1. Personoplysninger, der indsamles i forbindelse med et CRS’ aktiviteter med det formål at foretage reservationer eller udstede billetter til transportprodukter, må kun behandles på en måde, der er forenelig med disse formål. I henseende til behandling af sådanne data betragtes en systemleverandør som en dataregisteransvarlig, jf. artikel 2, litra d), i direktiv 95/46/EF.

2. Behandling af personoplysninger må kun finde sted, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til opfyldelsen af en kontrakt, som den registrerede er part i, eller af hensyn til gennemførelse af foranstaltninger, der træffes på dennes anmodning forud for indgåelsen af en sådan kontrakt.

3. Drejer det sig om særlige kategorier af oplysninger, jf. artikel 8 i direktiv 95/46/EF, må sådanne oplysninger alene behandles, når den registrerede på et velinformeret grundlag har givet sit udtrykkelige samtykke til behandlingen af disse oplysninger.

4. Oplysninger, der kontrolleres af systemleverandøren, vedrørende enkeltbestillinger skal lagres offline senest 72 timer efter, at det sidste element i enkeltbestillingen er blevet færdigbehandlet, og tilintetgøres senest tre år efter. Der gives kun adgang til sådanne data i tilfælde af faktureringstvister.

5. Markedsførings-, reservations- og salgsoplysninger, der stilles til rådighed af en systemleverandør, må ikke hverken direkte eller indirekte indeholde identifikation af fysiske personer eller i givet fald de organisationer eller selskaber, på hvis vegne de handler.

6. Abonnenten underretter efter anmodning forbrugeren om systemleverandørens navn og adresse, formålet med databehandlingen, varigheden af lagringen af personoplysninger og de måder, hvorpå den pågældende person kan udøve sin ret til adgang til oplysningerne.

7. En registreret har uhindret og vederlagsfrit adgang til at gøre sig bekendt med oplysninger, der vedrører vedkommende, uanset om disse er lagret hos en systemleverandør eller hos en abonnent.

8. Rettighederne i denne artikel supplerer og eksisterer side om side med registreredes rettigheder ifølge direktiv 95/46/EF, ifølge nationale bestemmelser, der er vedtaget i forbindelse med direktivet, og ifølge de internationale aftaler, som Fællesskabet har undertegnet.

9. Med henblik på at nå de i artikel 1 omhandlede mål specificerer og supplerer denne forordnings bestemmelser direktiv 95/46/EF. Medmindre andet er fastsat, gælder definitionerne i direktivet. Når de specifikke bestemmelser vedrørende behandling af personoplysninger i forbindelse med CRS’ aktiviteter, jf. denne artikel, ikke finder anvendelse, berører denne forordning ikke direktivets bestemmelser eller de nationale bestemmelser, som medlemsstaterne har vedtaget i forbindelse med direktivet, samt bestemmelserne i internationale aftaler, hvori Fællesskabet er part.

10. Hvis en systemleverandør forvalter databaser i forskellige egenskaber, f.eks. som et CRS eller som vært for luftfartsselskaber, skal der træffes tekniske og organisatoriske foranstaltninger med henblik på at forhindre, at databeskyttelsesreglerne omgås ved, at databaserne forbindes, og med henblik på at sikre, at personoplysninger kun er tilgængelige til det specifikke formål, de er indsamlet til.

AFDELING 5

REVISION

Artikel 12

Revisor og revideret rapport

1. Alle systemleverandører skal hvert fjerde år og i givet fald på Kommissionens anmodning indsende en uafhængigt revideret rapport, der i detaljer redegør for ejerskabsstrukturen og ledelsesmodellen. Omkostninger i forbindelse med den reviderede rapport dækkes af systemleverandøren.

2. Systemleverandøren informerer Kommissionen om revisorens identitet, inden vedkommendes udpegelse bekræftes. Kommissionen kan gøre indsigelse og beslutter inden to måneder og efter høring af revisoren, systemleverandøren og enhver anden part med en legitim interesse, om revisoren skal udskiftes.

AFDELING 6

OVERTRÆDELSER OG SANKTIONER

Artikel 13

Overtrædelser

Hvis Kommissionen på grundlag af en klage eller på eget initiativ konstaterer, at denne forordning er overtrådt, kan den ved en beslutning pålægge de deltagende virksomheder eller virksomhedssammenslutninger at bringe den pågældende overtrædelse til ophør. I undersøgelser af eventuelle overtrædelser af denne forordning tages der fuldt hensyn til resultaterne af en eventuel undersøgelse i henhold til traktatens artikel 81 og 82.

Artikel 14

Undersøgelsesbeføjelser

Med henblik på at udføre de opgaver, som den er pålagt i denne forordning, kan Kommissionen i form af en anmodning eller ved beslutning pålægge virksomheder eller virksomhedssammenslutninger at stille alle nødvendige oplysninger til rådighed, herunder specifikke undersøgelser, især af spørgsmål, der er omfattet af artikel 4, 7, 10 og 11.

Artikel 15

Bøder

1. Kommissionen kan ved beslutning pålægge virksomheder og virksomhedssammenslutninger bøder på op til 10 % af den samlede omsætning i det foregående regnskabsår, hvis de forsætligt eller uagtsomt overtræder denne forordning.

2. Kommissionen kan ved beslutning pålægge virksomheder og virksomhedssammenslutninger bøder på op til 1 % af den samlede omsætning i det foregående regnskabsår, hvis de forsætligt eller uagtsomt giver urigtige eller ufuldstændige oplysninger eller undlader at give oplysningerne inden for den frist, der er fastsat for svar på en henvendelse i form af en beslutning, som er vedtaget i henhold til artikel 14.

3. Ved fastlæggelse af bødernes størrelse tages der hensyn til både overtrædelsens omfang og varighed.

4. Bøder er ikke af strafferetlig art.

5. De Europæiske Fællesskabers Domstol har fuld prøvelsesret med hensyn til klager over beslutninger, hvorved Kommissionen har pålagt en bøde. Den kan annullere, nedsætte eller forhøje bøden.

Artikel 16

Procedurer

1. Inden Kommissionen træffer beslutninger i medfør af artikel 13 og 15, skal den forelægge de berørte virksomheder og virksomhedssammenslutninger en klagepunktsmeddelelse og give dem mulighed for skriftligt at fremsætte deres bemærkninger og, hvis de anmoder herom, at blive hørt mundtligt.

2. Kommissionen må ikke videregive oplysninger, som er omfattet af tavshedspligt, og som den har fået kendskab til i medfør af denne forordning.

Når en person forelægger Kommissionen oplysninger i henhold til denne forordning, skal vedkommende klart markere alt materiale, som vedkommende anser for at være fortroligt, med angivelse af årsagerne hertil, og fremsende en særskilt, ikke-fortrolig udgave heraf inden for den af Kommissionen fastsatte frist.

3. Hvis Kommissionen er af den opfattelse, at der ud fra de oplysninger, som den er i besiddelse af, ikke er grundlag for at tage en klage til behandling, meddeler den klagens ophavsmand grundene hertil og giver vedkommende en frist til at fremsætte sine skriftlige bemærkninger hertil.

Hvis klageren redegør for sine synspunkter inden for Kommissionens frist, og klagerens skriftlige bemærkninger ikke ændrer ved vurderingen af klagen, afviser Kommissionen klagen med en beslutning. Hvis klageren undlader at fremsætte sine synspunkter inden for den tidsfrist, der er fastsat af Kommissionen, anses klagen for at være blevet trukket tilbage.

Hvis Kommissionen har fremsendt en klagepunktsmeddelelse, udleverer den en kopi af den ikke-fortrolige udgave af klagepunkterne til klageren, og den giver klageren en frist til at fremsætte sine skriftlige bemærkninger.

4. Kommissionen giver efter anmodning de parter, til hvem den har rettet en klagepunktsmeddelelse, og klageren indsigt i sagens akter. Aktindsigt gives efter fremsendelsen af klagepunktsmeddelelsen. Retten til aktindsigt omfatter ikke forretningshemmeligheder, andre fortrolige oplysninger eller interne dokumenter fra Kommissionen.

5. Hvis Kommissionen finder det nødvendigt, kan den indhente udtalelser fra andre fysiske eller juridiske personer.

AFDELING 7

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 17

Ophævelse

1. Forordning (EØF) nr. 2299/89 ophæves.

2. Henvisninger til den ophævede forordning betragtes som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag II.

Artikel 18

Evaluering

1. Kommissionen overvåger på regelmæssigt grundlag anvendelsen af denne forordning, om nødvendigt ved hjælp af specifikke undersøgelser, jf. artikel 14. Den undersøger især denne forordnings effektivitet med hensyn til at sikre ikke-forskelsbehandling og loyal konkurrence på markedet for CRS-tjenester.

2. Kommissionen forelægger om fornødent Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om gennemførelsen af artikel 8, for så vidt angår ligebehandling i tredjelande, og stiller forslag om eventuelle foranstaltninger med henblik på at afbøde diskriminerende betingelser, herunder indgåelse eller ændring af bilaterale lufttransportaftaler mellem Fællesskabet og tredjelande.

3. Senest 29. marts 2013 udarbejder Kommissionen en rapport om anvendelsen af denne forordning, hvori det bl.a. overvejes, om der er behov for at opretholde, ændre eller ophæve denne forordning.

Artikel 19

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft den 29. marts 2009.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Strasbourg, den 14. januar 2009.

På Europa-Parlamentets vegne

H.-G. PÖTTERING

Formand

På Rådets vegne

A. VONDRA

Formand

(1) EUT C 224 af 30.8.2008, s. 57.

(2) EUT C 233 af 11.9.2008, s. 1.

(3) Europa-Parlamentets udtalelse af 4.9.2008 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 16.12.2008.

(4) EFT L 220 af 29.7.1989, s. 1.

(5) EUT L 293 af 31.10.2008, s. 3.

(6) EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.

(7) EUT L 344 af 27.12.2005, s. 15.

BILAG I

GÆLDENDE REGLER FOR PRIMÆRE SKÆRMPRÆSENTATIONER

1. Når priserne fremgår af den primære skærmpræsentation, og/eller når der foretages en rangordning efter priser, skal priserne opgives inklusive billetpriser og alle skatter og afgifter, tillæg og gebyrer, der skal betales til luftfartsselskabet eller jernbanetransportselskabet, og som er obligatoriske og forudseelige på det tidspunkt, hvor de vises på skærmen.

2. Ved sammenstillingen og udvælgelsen af transportprodukter mellem to byer med henblik på medtagelse i en primær skærmpræsentation må der ikke diskrimineres mellem lufthavne eller jernbanestationer, der betjener samme by.

3. Det skal fremgå klart, hvis der tilbydes andre flyvninger end ruteflyvninger. Forbrugeren har på anmodning ret til kun at få vist ruteflyvninger eller charterflyvninger i den primære skærmpræsentation.

4. Det skal klart fremgå, for hvilke flyvninger der foretages mellemlanding.

5. Hvis en flyvning udføres af et andet luftfartsselskab end det, der er angivet med selskabskoden, skal det selskab, der faktisk udfører flyvningen, klart angives. Dette krav gælder i alle tilfælde, bortset fra kortvarige ad hoc-ordninger.

6. Oplysninger om pakkeprodukter vises ikke i den primære skærmpræsentation.

7. Abonnenten kan vælge, om rejsemulighederne i den primære skærmrepræsentation skal opstilles efter billetpriser eller efter følgende:

i)	rejsemuligheder uden mellemlanding ordnet efter afgangstid

ii)	alle andre rejsemuligheder ordnet efter rejsetid.

8. Ingen rejsemulighed må angives mere end én gang i en primær skærmpræsentation, jf. dog punkt 10.

9. Når rejsemulighederne opstilles i rækkefølge i overensstemmelse med punkt 7, nr. i) og ii), og når CRS tilbyder jernbaneforbindelser mellem de samme to byer, skal mindst den bedst mulige togforbindelse eller ruteflyvning vises i den primære skærmpræsentation.

10. Hvis luftfartsselskaber foretager flyvninger i henhold til code share-aftaler, har hvert af de pågældende luftfartsselskaber — ikke mere end to — lov til at have en særskilt skærmpræsentation med deres egen selskabskode. Hvis mere end to luftfartsselskaber er involveret, udpeges de to luftfartsselskaber af det luftfartsselskab, der faktisk foretager flyvningen.

BILAG II

SAMMENLIGNINGSTABEL

Forordning (EØF) nr. 2299/89	Nærværende forordning
Artikel 1	Artikel 1
Artikel 2	Artikel 2
Artikel 3, stk. 1 og 2	—
Artikel 3, stk. 3	Artikel 3, stk. 1
Artikel 3, stk. 4	Artikel 4, stk. 1
Artikel 3a	Artikel 10, stk. 1 og 3
Artikel 4, stk. 1	Artikel 9
Artikel 4, stk. 2	—
Artikel 4, stk. 3	Artikel 3, stk. 2
Artikel 4a, stk. 1 og 2	Artikel 4, stk. 1
Artikel 4a, stk. 3	Artikel 4, stk. 2
Artikel 4a, stk. 4	—
Artikel 5	Artikel 5
Artikel 6	Artikel 7 og 11
Artikel 7	Artikel 8
Artikel 8	Artikel 10, stk. 4 og 5
Artikel 9	Artikel 6
Artikel 9a	Artikel 5, stk. 2 og 11
Artikel 10	—
Artikel 11	Artikel 13
Artikel 12	Artikel 14
Artikel 13	Artikel 14
Artikel 14	Artikel 16, stk. 2
Artikel 15	Artikel 14
Artikel 16	Artikel 15, stk. 1-4
Artikel 17	Artikel 15, stk. 5
Artikel 18	—
Artikel 19	Artikel 16, stk. 1 og 5
Artikel 20	—
Artikel 21	—
Artikel 21a	—
Artikel 21b	—
Artikel 22	Artikel 11
Artikel 23	Artikel 18
Bilag I	Bilag I

		ISSN 1725-2520
Den Europæiske Unions Tidende		L 35

Dansk udgave	Retsforskrifter	52. årgang 4. februar 2009

Indhold		I Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk	Side
		FORORDNINGER
	*	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 78/2009 af 14. januar 2009 om typegodkendelse af motorkøretøjer med henblik på beskyttelse af fodgængere og andre bløde trafikanter og om ændring af direktiv 2007/46/EF og ophævelse af direktiv 2003/102/EF og direktiv 2005/66/EF ( 1 )	1
	*	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 79/2009 af 14. januar 2009 om typegodkendelse af brintdrevne motorkøretøjer og om ændring af direktiv 2007/46/EF ( 1 )	32
	*	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 80/2009 af 14. januar 2009 om en adfærdskodeks for edb-reservationssystemer og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 2299/89 ( 1 )	47
	*	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 81/2009 af 14. januar 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 562/2006 med hensyn til anvendelse af visuminformationssystemet (VIS) inden for rammerne af Schengengrænsekodeksen	56


	(1) EØS-relevant tekst