II Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk

30.1.2009

Den Europæiske Unions Tidende

L 28/1

RÅDETS AFGØRELSE

af 28. november 2008

om indgåelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Australien om handel med vin

(2009/49/EF)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 133 sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første afsnit, første punktum, og artikel 300, stk. 4,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Australien om handel med vin (1), som blev godkendt ved Rådets afgørelse 94/184/EF (2), angiver, at der er behov for yderligere forhandlinger om overgangsperioder for de i aftalens artikel 8 og 11 omhandlede betegnelser.

(2)	Den 23. oktober 2000 bemyndigede Rådet Kommissionen til at forhandle en ny aftale om handel med vin mellem Fællesskabet og Australien.

(3)	Disse forhandlinger er afsluttet, og begge parter paraferede den 5. juni 2007 den nye aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Australien om handel med vin (i det følgende benævnt »aftalen«).

(4)	Aftalen bør derfor godkendes.

(5)	For at lette aftalens gennemførelse og mulige ændringer af bilagene til aftalen bør Kommissionen bemyndiges til at vedtage de nødvendige foranstaltninger efter proceduren i artikel 75 i Rådets forordning (EF) nr. 479/2008 af 29. april 2008 om den fælles markedsordning for vin (3).

(6)	Fra datoen for aftalens ikrafttræden ophæves den oprindelige aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Australien om handel med vin undertegnet i Bruxelles og Canberra den 26. januar 1994 og den 31. januar 1994, samt dens protokoller og tilhørende brevveksling —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Australien om handel med vin med dertil knyttede bilag, protokol, erklæringer og samling af brevvekslinger (i det følgende benævnt »aftalen«) godkendes herved på Fællesskabets vegne.

Teksten til aftalen er knyttet til denne afgørelse.

Artikel 2

Formanden for Rådet bemyndiges til at udpege den eller de person(er), der er beføjet til at undertegne aftalen med bindende virkning for Fællesskabet.

Artikel 3

Med henblik på anvendelsen af aftalens artikel 29, stk. 3, bemyndiges Kommissionen til i givet fald efter proceduren i artikel 113, stk. 1 eller artikel 113, stk. 2, i forordning (EF) nr. 479/2008 at træffe de foranstaltninger, som er nødvendige for at gennemføre aftalen, og for at ændre dens bilag og protokollen i overensstemmelse med aftalens artikel 29 og 30.

Artikel 4

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. november 2008.

På Rådets vegne

M. BARNIER

Formand

(1) EFT L 86 af 31.3.1994, s. 3.

(2) EFT L 86 af 31.3.1994, s. 1.

(3) EUT L 148 af 6.6.2008, s. 1.

AFTALE

Mellem Det Europæiske Fællesskab og Australien om handel med vin

DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB,

i det følgende benævnt »Fællesskabet«,

på den ene side, og

AUSTRALIEN

på den anden side,

i det følgende benævnt »de kontraherende parter«,

SOM ØNSKER at forbedre vilkårene for en gunstig og harmonisk udvikling af samhandelen og fremme det handelsmæssige samarbejde inden for vinsektoren på grundlag af lighed, gensidige fordele og princippet om gensidighed,

SOM ERKENDER, at de kontraherende parter ønsker at etablere snævrere forbindelser inden for vinsektoren for at fremme handelen mellem de kontraherende parter,

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

Artikel 1

Mål

De kontraherende parter forpligter sig til på grundlag af principperne om ligebehandling og gensidighed at lette og fremme deres samhandel med vin med oprindelse i Fællesskabet og Australien på de betingelser, der er fastsat i denne aftale.

Artikel 2

Omfang og anvendelsesområde

Denne aftale finder anvendelse på vine henhørende under position 22.04 i det harmoniserede system i den internationale konvention om det harmoniserede varebeskrivelses- og varenomenklatursystem, udfærdiget i Bruxelles den 14. juni 1983 (1).

Artikel 3

Definitioner

Medmindre andet fremgår, forstås i denne aftale ved:

a)	»vin med oprindelse i« efterfulgt af navnet på en kontraherende part: en vin fremstillet på den kontraherende parts område udelukkende af druer, som fuldt ud er høstet på den pågældende kontraherende parts område

b)	»geografisk betegnelse«: en betegnelse som defineret i artikel 22, stk. 1, i aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder

c)	»traditionelt udtryk«: en traditionelt anvendt betegnelse, der bl.a. refererer til produktionsmetoden, kvaliteten, farven og typen for en vin, som ifølge Fællesskabets love og forskrifter må betegnes og præsenteres som en vin med oprindelse på Fællesskabets område

d)	»betegnelse«: udtryk, der anvendes ved mærkning, på transportledsagedokumenter, på handelsdokumenter, herunder især fakturaer og følgesedler, og i reklamer

e)	»mærkning«: alle betegnelser og andre angivelser, symboler, geografiske betegnelser, motiver eller varemærker, der kendetegner vinen, og som optræder på samme beholder, herunder dens lukkeanordning eller etiketten på beholderen og flaskehalsens beklædning

f)	»præsentation«: de betegnelser, der anvendes på beholdere, herunder på lukkemekanismen, etiketter og emballage

g)	»emballage«: den beskyttende indpakning, såsom papir, halmmåtter af enhver slags, kartoner og kasser, der benyttes ved transport af én eller flere beholdere eller ved salg til de endelige forbrugere

h)	»TRIPS-aftalen«: aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder, der er vedlagt som bilag 1C til WTO-aftalen

i)	»WTO-aftalen«: Marrakesh-aftalen af 15. april 1994 om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen WTO

med forbehold af artikel 29, stk. 3, litra e), og artikel 30, stk. 3, litra c), »en henvisning til love eller forskrifter«: en henvisning til disse love eller forskrifter som ændret og gældende på tidspunktet for aftalens undertegnelse. Hvis en kontraherende part på undertegnelsestidspunktet meddeler den anden kontraherende part, at den er nødt til at vedtage love eller forskrifter for at indfri sine forpligtelser i henhold til aftalen, er en henvisning til sådanne love eller forskrifter en henvisning til disse love og forskrifter, som er gældende på datoen for den pågældende kontraherende parts underretning af den anden kontraherende part om, at den har opfyldt kravene til aftalens ikrafttræden.

Artikel 4

Almindelige bestemmelser

1. Medmindre andet er fastsat i denne aftale, indføres og markedsføres vin i overensstemmelse med de love og forskrifter, der gælder på den importerende kontraherende parts område.

2. De kontraherende parter træffer de fornødne foranstaltninger for at sikre, at de i denne aftale fastlagte forpligtelser opfyldes. De sørger for, at de i aftalen opstillede mål nås.

AFSNIT I

ØNOLOGISKE FREMGANGSMÅDER OG KRAV TIL VINENS SAMMENSÆTNING

Artikel 5

Eksisterende ønologiske fremgangsmåder og krav til vinens sammensætning

1. Fællesskabet tillader indførsel og udbud til salg til direkte konsum på sit område af alle vine med oprindelse i Australien, som er produceret i overensstemmelse med:

a)	én eller flere af de ønologiske fremgangsmåder, der er anført under punkt 1 i bilag I, del A, og

b)	de krav til sammensætningen, der er fastlagt i punkt I, stk. 1, i protokollen til aftalen.

2. Australien tillader indførsel og udbud til salg til direkte konsum på sit område af alle vine med oprindelse i Fællesskabet, som er produceret i overensstemmelse med én eller flere af de ønologiske fremgangsmåder, der er anført under punkt 1 i bilag I, del B.

3. De kontraherende parter erkender, at de ønologiske fremgangsmåder i bilag I og krav til sammensætningen, der er opført i protokollen, opfylder de i artikel 7 fastsatte krav.

Artikel 6

Nye eller ændrede ønologiske fremgangsmåder og krav til sammensætningen

1. Hvis en kontraherende part ønsker at tillade en ny eller ændre en eksisterende ønologisk fremgangsmåde eller et krav til sammensætningen med henblik på kommerciel anvendelse på dens område, og dette ikke er godkendt af den anden kontraherende part i medfør af artikel 5 og således kræver en ændring af bilag I som fastlagt i artikel 11, giver den pågældende kontraherende part så hurtigt som muligt den anden kontraherende part skriftlig meddelelse herom og rimelig mulighed for at fremsætte bemærkninger inden den endelige godkendelse af de nye eller ændrede ønologiske fremgangsmåder eller krav til sammensætningen.

2. Den pågældende kontraherende part fremlægger efter anmodning også teknisk materiale til støtte for den foreslåede tilladelse til at anvende de nye eller ændrede ønologiske fremgangsmåder eller krav til sammensætningen med henblik på de i stk. 7 fastsatte mål og krav for at gøre det nemmere for den anden kontraherende part at foretage en vurdering.

3. Den anden kontraherende part foretager den i stk. 1 omhandlede vurdering af de nye eller ændrede ønologiske fremgangsmåder eller krav til sammensætningen under hensyntagen til de i artikel 7 fastsatte mål og krav.

4. En kontraherende part giver den anden kontraherende part meddelelse senest 30 dage, efter at en tilladelse til at anvende nye eller ændrede ønologiske fremgangsmåder eller krav til sammensætningen er trådt i kraft.

5. Den i stk. 4 omhandlede meddelelse skal omfatte en beskrivelse af de nye eller ændrede ønologiske fremgangsmåder eller krav til sammensætningen.

6. Hvis der ikke er blevet fremlagt teknisk materiale som fastsat i stk. 2, skal den kontraherende part, som har givet meddelelse, fremlægge det i dette stykke omhandlede tekniske materiale, hvis den anden kontraherende part anmoder herom.

7. Denne artikel finder ikke anvendelse, hvis en kontraherende part tilpasser en i bilag I, del C, omhandlet ønologisk fremgangsmåde med det ene formål at tage højde for særlige klimaforhold i et produktionsår, forudsat at tilpasningen er af mindre betydning og ikke i væsentligt omfang ændrer de ønologiske fremgangsmåder eller krav til sammensætningen (»teknisk tilpasning«). Den kontraherende part, som ønsker at foretage en teknisk tilpasning, skal underrette den anden kontraherende part så tidligt som muligt og senest inden markedsføringen på den anden kontraherende parts område.

Artikel 7

Mål og krav

1. Nye eller ændrede ønologiske fremgangsmåder eller krav til sammensætningen, som anvendes ved produktion af vin, skal opfylde følgende krav:

a)	de skal sikre beskyttelse af menneskers sundhed

b)	de skal beskytte forbrugerne mod vildledende praksis

c)	de skal overholde standarderne for god ønologisk praksis som anført i stk. 2.

2. God ønologisk praksis karakteriseres ved at:

I.	den ikke er forbudt i henhold til oprindelseslandets love og forskrifter

II.	den beskytter produktets særpræg på en sådan måde, at vinens typiske egenskaber afspejler valget af druesorter

III.	den påvirkes af dyrkningsområdet, herunder især de klimatiske, geologiske og andre produktionsvilkår

IV.	den baseres på et rimeligt teknologisk eller praktisk behov for bl.a. at forbedre vinens lagringsegenskaber, stabilitet eller styrke forbrugernes accept af vinen

V.	den sikrer, at behandlingsmetoder eller anvendte tilsætningsstoffer begrænses til det minimum, der er nødvendigt for at opnå den ønskede virkning.

Artikel 8

Foreløbig tilladelse

Med forbehold af de i artikel 35 fastsatte foranstaltninger har vine, som produceres efter en ny eller ændret ønologisk fremgangsmåde eller sammensætning, som en af de kontraherende parter giver meddelelse om i henhold til artikel 6, stk. 4, foreløbig tilladelse til indførsel og markedsføring på den anden kontraherende parts område.

Artikel 9

Indsigelsesprocedure

1. Senest 6 måneder efter at en kontraherende part har modtaget meddelelse fra den anden kontraherende part i henhold artikel 6, stk. 4, kan den første kontraherende part gøre skriftlig indsigelse mod den nye eller ændrede ønologiske fremgangsmåde eller det nye eller ændrede krav til sammensætningen med henvisning til, at målene i artikel 7, stk. 1, litra b) og/eller c), ikke er opfyldt. Hvis en kontraherende part gør indsigelse, kan begge parter anmode om, at der føres drøftelser, jf. artikel 37. Hvis spørgsmålet ikke er løst inden 12 måneder, efter at den kontraherende part har modtaget meddelelse i henhold til artikel 6, stk. 4, kan hver af parterne kræve voldgift i henhold til artikel 10.

2. Inden for to måneder efter modtagelsen af den i stk. 1 omhandlede meddelelse kan den kontraherende part indhente oplysninger eller udtalelse fra Den Internationale Vinorganisation (OIV) eller et andet relevant, internationalt organ. Hvis sådanne oplysninger eller udtalelse indhentes, kan de kontraherende parter uanset de i stk. 1 fastsatte tidsfrister i fællesskab aftale at forlænge fristen på seks måneder, inden for hvilken den kontraherende part kan gøre indsigelse.

3. De i artikel 10 omhandlede voldgiftsmænd afgør, om anmeldte nye eller ændrede ønologiske fremgangsmåder eller krav til sammensætningen opfylder det i artikel 7, stk. 1, litra b) og/eller c), fastsatte mål.

4. Med hensyn til anmodninger fra en kontraherende part om tilladelse til at anvende en ønologisk fremgangsmåde eller et krav til sammensætningen, som den anden kontraherende part har givet et tredjeland tilladelse til at anvende kommercielt, nedsættes de i artikel 1 fastsatte frister til det halve.

Artikel 10

Voldgift om ønologiske fremgangsmåder

1. En kontraherende part kan kræve voldgift, jf. artikel 9, ved skriftligt at meddele den anden kontraherende part, at sagen henvises til voldgift.

2. Inden 30 dage efter modtagelsen af den i stk. 1 omhandlede meddelelse udpeger hver af de kontraherende parter en voldgiftsmand under anvendelse af de i stk. 6 fastsatte kriterier og giver den anden kontraherende part meddelelse herom.

3. Inden 30 dage efter udpegelsen af den anden voldgiftsmand udpeger de to voldgiftsmænd, der er udpeget i overensstemmelse med stk. 2, i fællesskab en tredje voldgiftsmand. Hvis de første to voldgiftsmænd ikke kan nå til enighed om en tredje voldgiftsmand, udpeger de kontraherende parter i fællesskab den tredje voldgiftsmand inden 30 dage.

4. Hvis de kontraherende parter ikke i fællesskab er i stand til at udpege en tredje voldgiftsmand inden for den i stk. 3 nævnte frist på 30 dage, udpeges denne på foranledning af en af de kontraherende parter inden for en yderligere frist på 60 dage af præsidenten for eller et medlem af Den Internationale Domstol (valgt efter anciennitetsrækkefølge) efter kriterierne i stk. 5 og i overensstemmelse med domstolens praksis.

5. Den således udpegede tredje voldgiftsmand leder voldgiftsforhandlingerne og skal have juridiske kvalifikationer.

6. Voldgiftsmændene skal (bortset fra formanden) være ønologiske eksperter på internationalt plan, hvis upartiskhed ikke kan drages i tvivl.

7. Inden for 30 dage efter udpegelsen af den tredje voldgiftsmand fastlægger de tre voldgiftsmænd i fællesskab reglerne for voldgiftsproceduren under hensyntagen til Den Faste Voldgiftsrets frivillige regler for voldgift mellem to stater, idet procedurereglerne dog på et hvert tidspunkt kan fraviges eller ændres efter fælles overenskomst mellem de kontraherende parter.

8. De tre voldgiftsmænd drager senest 90 dage efter udpegelsen af den tredje voldgiftsmand deres konklusioner angående den pågældende sag. Disse konklusioner drages ved flertalsbeslutninger. Voldgiftsmændene skal i deres konklusioner navnlig angive deres afgørelse som fastsat i artikel 9, stk. 3.

9. Omkostningerne i forbindelse med voldgiften, herunder voldgiftsmændenes honorar, afholdes ligeligt af de kontraherende parter. Voldgiftsmændenes vederlag og udgifter er underlagt de tariffer, der er fastsat af den blandede komité.

10. Voldgiftsmændenes afgørelse er endelig og bindende.

Artikel 11

Ændring af bilag I

1. De kontraherende parter ændrer bilag I eller protokollen i overensstemmelse med artikel 29, stk. 3, litra a), eller artikel 30, stk. 3, litra a), under hensyntagen til de nye eller ændrede ønologiske fremgangsmåder eller krav til sammensætningen, som er meddelt i medfør af artikel 6, stk. 4, så hurtigt som muligt og senest 15 måneder efter datoen for denne meddelelse.

2. Hvis en af de kontraherende parter har gjort brug af den i artikel 9 fastsatte indsigelsesprocedure, handler de kontraherende parter uanset stk. 1 i overensstemmelse med udfaldet af drøftelserne, medmindre sagen henvises til voldgift, hvorved følgende gælder:

hvis voldgiftsmændene afgør, at de nye eller ændrede ønologiske fremgangsmåder eller krav til sammensætningen opfylder de i artikel 7, stk. 1, litra b) og/eller c), fastsatte mål, ændrer de kontraherende parter bilag I eller protokollen i overensstemmelse med artikel 29, stk. 3, litra a), eller artikel 30, stk. 3, litra a), med henblik på at tilføje de nye eller ændrede ønologiske fremgangsmåder eller krav til sammensætningen senest 90 dage efter afgørelsen

hvis voldgiftsmændene derimod afgør, at de nye eller ændrede ønologiske fremgangsmåde eller krav til sammensætningen ikke opfylder de i artikel 7, stk. 1, litra b) og/eller c), fastsatte krav, bortfalder den i artikel 8 omhandlede midlertidige tilladelse til indførsel og markedsføring af vine med oprindelse hos den af de kontraherende parter, der har givet meddelelsen, og som er produceret i overensstemmelse med den pågældende ønologiske fremgangsmåde eller det pågældende krav til sammensætningen, 90 dage efter en sådan afgørelse.

AFSNIT II

BESKYTTELSE AF VINBETEGNELSER OG TILKNYTTEDE BESTEMMELSER OM BETEGNELSE OG PRÆSENTATION

Artikel 12

Beskyttede betegnelser

1. Uanset artikel 15 og 17, 22 og protokollen beskyttes følgende betegnelser:

for så vidt angår vine med oprindelse i Fællesskabet:

I.	de geografiske betegnelser, som er opført i bilag II, del A

II.	henvisninger til den medlemsstat, hvor vinen har oprindelse, eller andre betegnelser, som anvendes til at henvise til medlemsstaten

III.	traditionelle udtryk, som er opført i bilag III

IV.	de kategorier af vin, der er angivet i artikel 54 i Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 om den fælles markedsordning for vin som kvalitetsvine fra bestemte dyrkningsområder, og som er omhandlet i bilag IV, del A, og

V.	de varebetegnelser, der er angivet i bilag VIII, del D, punkt 2, litra c), første led, i Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 om den fælles markedsordning for vin som kvalitetsvine fra bestemte dyrkningsområder, og som er omhandlet i bilag IV, del B.

for så vidt angår vine med oprindelse i Australien:

I.	de geografiske betegnelser, som er opført i bilag II, del B, og

II.	henvisninger til »Australia« eller andre betegnelser, som henviser til dette land

2. I tilfælde, hvor vine med oprindelse på de kontraherende parters områder udføres og markedsføres uden for deres områder, træffer de kontraherende parter de fornødne foranstaltninger for at hindre, at de i denne artikel omhandlede beskyttede betegnelser tilhørende den ene af de kontraherende parter anvendes til at betegne og præsentere en vin med oprindelse på den anden kontraherende parts område, medmindre andet er fastsat i denne aftale.

Artikel 13

Geografiske betegnelser

1. Medmindre andet er fastsat i denne aftale, gælder følgende bestemmelser:

i Australien gælder det for de geografiske betegnelser for Fællesskabet, som anført i bilag II, del A:

I.	at de er beskyttede for så vidt angår vine med oprindelse i Fællesskabet, og

II.	at de kun må anvendes af Fællesskabet på de betingelser, der er fastsat i Fællesskabets love og forskrifter, og

i Fællesskabets gælder det for de geografiske betegnelser for Australien, som anført i bilag II, del B:

I.	at de er beskyttede for så vidt angår vine med oprindelse i Australien, og

II.	at de kun må anvendes af Australien på de betingelser, der er fastsat i Australiens love og forskrifter.

2. De kontraherende parter træffer de nødvendige foranstaltninger i overensstemmelse med denne aftale med henblik på gensidig beskyttelse af de geografiske betegnelser, der er anført i bilag II, og som anvendes ved betegnelse og præsentation af vine med oprindelse på de kontraherende parters område. Hver kontraherende part sørger for passende retsmidler, hvormed interesserede parter kan forhindre, at en geografisk angivelse, der er anført i bilag II, anvendes til identificering af vine, der ikke har oprindelse på det sted, som fremgår af den pågældende geografiske angivelse.

3. Den i stk. 2 omhandlede beskyttelse gælder også, når:

a)	vinens virkelige oprindelse er angivet

b)	den pågældende geografiske betegnelse er anvendt i oversættelse, eller

c)	den anvendte betegnelse ledsages af udtryk som »art«, »type«, »måde«, »efterligning«, »metode« eller lignende.

4. Den i stk. 2 og 3 omhandlede beskyttelse indskrænker ikke anvendelsen af artikel 15 og 22.

5. Registrering af et varemærke for vine, der indeholder eller består af en geografisk angivelse, der identificerer en vin som opført i bilag II, nægtes eller, hvis den på stedet gældende lovgivning giver mulighed herfor, og en interesseret part fremsætter anmodning herom, slettes for vine, der ikke har oprindelse på det sted, som fremgår af den pågældende geografiske angivelse.

6. Hvis geografiske betegnelser, som er opført i bilag II, er enslydende, skal hver betegnelse nyde beskyttelse, forudsat at denne anvendes i god tro. De kontraherende parter fastsætter i fællesskab de praktiske regler, som gør det muligt at skelne de enslydende geografiske betegnelser fra hinanden, samtidig med at der tages hensyn til behovet for, at de berørte producenter behandles lige, og at forbrugerne ikke vildledes.

7. Hvis en geografisk betegnelse opført i bilag II er enslydende med en geografisk betegnelse for et tredjeland, gælder artikel 23, stk. 3, i aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder.

8. Bestemmelserne i denne aftale forhindrer ikke på nogen måde, at enhver person er berettiget til erhvervsmæssigt at benytte sit eller sin forgængers navn, medmindre et sådant navn anvendes på en måde, der kan vildlede forbrugerne.

9. Intet i denne aftale forpligter en kontraherende part til at beskytte en geografisk betegnelse, der er opført i bilag II, og som tilfører den anden kontraherende part, hvis betegnelsen ikke er eller ophører med at være beskyttet i oprindelseslandet, eller er gået af brug i dette land.

10. De kontraherende parter bekræfter, at rettigheder og forpligtelser i medfør af denne aftale kun vedrører de geografiske betegnelser, som er opført i bilag II. Uanset aftalens bestemmelser om beskyttelse af geografiske betegnelser er aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder gældende for beskyttelse af geografiske betegnelser hos hver af de kontraherende parter.

Artikel 14

Navne og henvisninger til medlemsstaterne og Australien

1. I Australien gælder følgende for henvisninger til Fællesskabets medlemsstater og for navne, der anvendes til at angive en medlemsstat, for så vidt angår identificering af vines oprindelse:

a)	at de er forbeholdt vine med oprindelse i Fællesskabet, og

b)	at de kun må anvendes af Fællesskabet på de betingelser, der er fastsat i Fællesskabets love og forskrifter.

2. I Fællesskabets gælder følgende for henvisninger til Australien og for navne, der anvendes til at angive Australien, med henblik på identificering af vines oprindelse:

a)	at de er forbeholdt vine med oprindelse i Australien, og

b)	at de kun må anvendes af Australien på de betingelser, der er fastsat i Australiens love og forskrifter.

Artikel 15

Overgangsordninger

Beskyttelsen af de i artikel 12, stk. 1, litra a), punkt I, og artikel 13 omhandlede betegnelser er ikke til hinder for, at nedenstående betegnelser i de nedenfor anførte overgangsperioder anvendes af Australien til at betegne og præsentere vin i Australien og i tredjelande, hvor lovgivningen tillader dette:

a)	12 måneder efter denne aftales ikrafttræden for følgende betegnelser: Burgundy, Chablis, Champagne, Graves, Manzanilla, Marsala, Moselle, Port, Sauterne, Sherry og White Burgundy

b)	10 år efter denne aftales ikrafttræden for betegnelsen Tokay.

Artikel 16

Traditionelle udtryk

1. Medmindre andet er fastsat i denne aftale, gælder i Australien følgende for de traditionelle udtryk for Fællesskabet, som er opført i bilag III:

a)	de må ikke anvendes med henblik på at betegne eller præsentere vine med oprindelse i Australien, og

b)	de må ikke anvendes med henblik på at betegne eller præsentere vine med oprindelse i Fællesskabet, medmindre dette sker i forbindelse med vine af den oprindelse, kategori og på de sprog, der er opført i bilag III, og på de betingelser, der er fastsat i Fællesskabets love og forskrifter.

2. Australien træffer de nødvendige foranstaltninger i overensstemmelse med denne aftale med henblik på beskyttelse i henhold til denne artikel af de traditionelle udtryk, der er opført i bilag III, og som anvendes til at betegne og præsentere vine med oprindelse på Fællesskabets område. Med henblik herpå sørger Australien for passende retsmidler til effektivt at beskytte og forhindre anvendelsen af traditionelle udtryk til at betegne et vinprodukt, der ikke er berettiget til disse traditionelle udtryk, selv når de anvendte traditionelle udtryk ledsages af udtryk som »art«, »type«, »måde«, »efterligning«, »metode« eller lignende.

3. Den i stk. 2 omhandlede beskyttelse indskrænker ikke anvendelsen af artikel 17 og 23.

4. Beskyttelsen af et traditionelt udtryk gælder kun:

a)	det eller de sprog, på hvilke det er anført i bilag III, og

b)	den kategori vin, i henhold til hvilken det er beskyttet for Fællesskabets som anført i bilag III.

5. Australien kan tillade anvendelsen på dets område af udtryk, der er identiske med eller ligner de traditionelle udtryk, der er opført i bilag III for vine, der ikke har oprindelse i de kontraherende parters område på betingelse af, at forbrugerne ikke vildledes, produktets oprindelse angives, og anvendelsen ikke udgør illoyal konkurrence som omhandlet i artikel 10a i Paris-konventionen om beskyttelse af industriel ejendomsret af 20. marts 1883 med senere ændringer.

6. Denne aftale er ikke til hinder for, at enhver person erhvervsmæssigt benytter sit eget eller sin forgængers navn, medmindre et sådant navn anvendes på en måde, der kan vildlede forbrugerne.

7. Uden dette indskrænker stk. 5, tillader Australien ikke registrering eller anvendelse på sit område af et varemærke, der indeholder eller består af et traditionelt udtryk, som er opført i bilag III, til at betegne og præsentere en vin, medmindre anvendelsen af det traditionelle udtryk for den pågældende vin er tilladt i henhold til denne aftale. Dog gælder følgende:

a)	dette krav gælder ikke for varemærker, som er registreret lovligt og i god tro i Australien, eller som ved deres anvendelse i god tro har skabt legitime rettigheder i Australien før datoen for denne aftales undertegnelse

for så vidt angår traditionelle udtryk, der er optaget i bilag III efter datoen for denne aftales undertegnelse, gælder dette krav ikke for varemærker, som er registreret i god tro i Australien, eller som ved deres anvendelse i god tro har skabt legitime rettigheder i Australien, før det relevante udtryk opnåede beskyttelse i medfør af denne aftale

c)	dette krav forhindrer ikke anvendelse af de i litra a) og b) nævnte varemærker i tredjelande, såfremt det pågældende tredjelands love og forskrifter tillader dette.

Denne bestemmelse berører ikke Fællesskabets ret til at anvende det relevante traditionelle udtryk i overensstemmelse med stk. 1, litra b).

8. Uden at dette indskrænker stk. 5, 6 og 7 og artikel 23, tillader Australien ikke anvendelsen på sit område af et firmanavn, som indeholder eller består af et traditionelt udtryk, der er opført i bilag III i denne aftale, til at betegne og præsentere en vin. Dog gælder følgende:

a)	dette krav gælder ikke for firmanavne, som er registreret lovligt og i god tro i Australien før datoen for denne aftales undertegnelse

b)	for så vidt angår traditionelle udtryk, som er optaget i bilag III efter datoen for denne aftales undertegnelse, gælder kravet ikke for firmanavne, som er registreret lovligt og i god tro i Australien, før det relevante udtryk opnåede beskyttelse i medfør af denne aftale

c)	dette krav forhindrer ikke anvendelse af sådanne firmanavne i tredjelande, såfremt det pågældende tredjelands love og forskrifter tillader dette.

Litra a), b) og c) udelukker anvendelsen af firmanavne på en måde, som kan vildlede forbrugerne.

9. Intet i denne aftale forpligter Australien til at beskytte et traditionelt udtryk, der er opført i bilag III, hvis udtrykket ikke er eller ophører med at være beskyttet i oprindelseslandet eller er gået af brug i Fællesskabet.

Artikel 17

Overgangsordninger

Beskyttelsen af de i artikel 12, stk. 1, litra a), III, og i artikel 16 omhandlede betegnelser er ikke til hinder for, at nedenstående betegnelser anvendes af Australien til at betegne og præsentere vin i Australien og i tredjelande, hvor love og forskrifter tillader dette, i en overgangsperiode på 12 måneder efter denne aftales ikrafttræden: Amontillado, Auslese, Claret, Fino, Oloroso, Spätlese.

Artikel 18

Vinkategorier og varebetegnelser

1. Medmindre andet er fastsat i denne aftale, gælder i Australien følgende for de i bilag IV, del A, opførte vinkategorier og de i bilag IV, del B, opførte varebetegnelser:

a)	de er forbeholdt vine med oprindelse i Fællesskabet, og

b)	de må kun anvendes af Fællesskabet på de betingelser, der er fastsat i Fællesskabets love og forskrifter.

2. Intet i denne aftale forpligter Australien til at forbeholde retten til en vinkategori eller til varebetegnelser opført i bilag IV, som ikke er eller ophører med at være forbeholdt i oprindelseslandet eller er gået af brug i Fællesskabet.

AFSNIT III

SÆRLIGE BESTEMMELSER OM PRÆSENTATION OG BETEGNELSE

Artikel 19

Generelt princip

På vinetiketter må der ikke anvendes betegnelser, der er falske eller vildledende, eller som vil kunne give et forkert indtryk af vinens karakter, sammensætning, kvalitet eller oprindelse.

Artikel 20

Frivillige angivelser

1. I handelen med vin mellem de kontraherende parter må en vin med oprindelse i Australien:

som er påført en geografisk betegnelse, der er opført i bilag II, del B, betegnes eller præsenteres i Fællesskabet med de frivillige angivelser, som er opført i stk. 3, såfremt anvendelsen af disse angivelser er i overensstemmelse med de regler, der gælder for vinproducenter i Australien, herunder navnlig Australian Wine and Brandy Corporation Act 1980, Trade Practices Act 1974 og Australia New Zealand Food Standards Code, og

som ikke er påført en geografisk betegnelse, der er opført i bilag II, del B, betegnes eller præsenteres i Fællesskabet med de frivillige angivelser, som er opført i stk. 3, litra d), g) og l), såfremt anvendelsen af disse angivelser er i overensstemmelse med de regler, der gælder for vinproducenter i Australien, herunder navnlig Australian Wine and Brandy Corporation Act 1980, Trade Practices Act 1974 og Australia New Zealand Food Standards Code.

2. I handelen med vin mellem de kontraherende parter må en vin med oprindelse i Fællesskabet:

som er påført en geografisk betegnelse, der er opført i bilag II, del A, betegnes eller præsenteres i Australien med de frivillige angivelser, som er opført i stk. 3, såfremt vinen er etiketteret i overensstemmelse med afsnit V, kapitel II og bilag VII og VIII i Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 og Kommissionens forordning (EF) nr. 753/2002, og anvendelsen af angivelserne ikke falsk eller vildledende for forbrugerne i henhold til Australian Wine and Brandy Corporation Act 1980 og Trade Practices Act 1974, og

som ikke er påført en geografisk betegnelse, der er opført i bilag II, del A, betegnes eller præsenteres i Australien med de frivillige angivelser, som er opført i stk. 3, litra d), g) og l), såfremt vinen er etiketteret i overensstemmelse med afsnit V, kapitel II og bilag VII og VIII i Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 og Kommissionens forordning (EF) nr. 753/2002, og anvendelsen af angivelserne ikke falsk eller vildledende for forbrugerne i henhold til Australian Wine and Brandy Corporation Act 1980 og Trade Practices Act 1974.

3. De i stk. 1 og 2 omhandlede frivillige angivelser er:

a)	årgang svarende til druernes høstår, forudsat at mindst 85 % af vinen stammer fra druer høstet i det anførte år, bortset fra vine i Fællesskabet, der stammer fra vinterhøstede druer, for hvilke det igangværende produktionsår og ikke årgangen angives

b)	navnet på en druesort eller et synonym herfor i overensstemmelse med artikel 22

c)	angivelse af en pris, medalje eller konkurrence og i tilfælde af en australsk pris, medalje eller konkurrence på betingelse af, at det kompetente organ i Fællesskabet har modtaget underretning herom

d)	angivelse af produkttypen som anført i bilag VI

e)	navnet på en vingård

f)	i tilfælde af en vin med oprindelse på Fællesskabets område, navnet på vinbedriften, såfremt druerne er dyrket på den pågældende bedrift, og vinen er fremstillet på bedriften

g)	en specifik farve

h)	aftapningsstedet

i)	med forbehold af bilag VIII, angivelse af den metode, der er anvendt ved vinfremstillingen

j)	for Fællesskabets vedkommende, et traditionelt udtryk, som er opført i bilag III

k)	for Australiens vedkommende, en kvalitetsvinsangivelse, som er opført i bilag V

l)	navn, stillingsbetegnelse og adresse på en person, der har deltaget i markedsføringen.

Artikel 21

Præsentation

1. De kontraherende parter er enige om, at når det i henhold til den importerende parts love og forskrifter er obligatorisk at anføre bestemte angivelser på en vinetikette, kan andre angivelser anføres i samme synsfelt som de obligatoriske eller et andet sted på vinbeholderen.

2. Uanset stk. 1 skal en kvalitetsvinangivelse, der er opført i bilag V, og som anvendes som en del af den primære varebetegnelse på en vinetiket, placeres i samme synsfelt og med tilsvarende skriftstørrelse som en geografisk betegnelse for Australien, der er opført i bilag II, del B. For så vidt angår dette stykke betyder »primære varebetegnelse« den angivelse af produktet, som er synlig på den del af vinbeholderen eller emballagen, der præsenteres for forbrugeren under normale udstillingsvilkår.

3. De kontraherende parter er enige om, at de i stk. 1 omhandlede angivelser, herunder en kvalitetsvinangivelse, som er opført i bilag V, må gengives andre steder på vinbeholderen, uanset om de er placeret i samme synsfelt som en i bilag II opført geografisk angivelse.

4. Fællesskabet er indforstået med, at en vin med oprindelse i Australien må betegnes eller præsenteres i Fællesskabet med oplysninger om vinens indhold af standardgenstande, hvis anvendelsen af disse angivelser er i overensstemmelse med de regler, som gælder for vinproducenter i Australien, herunder navnlig Australian Wine and Brandy Corporation Act 1980, Trade Practices Act 1974 og Australia New Zealand Food Standards Code.

Artikel 22

Druesorter

1. De kontraherende parter er enige om at give den anden kontraherende part tilladelse til at anvende navnene på én eller flere druesorter eller eventuelt synonymer herfor på deres område til at betegne og præsentere en vin, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a)	druesorterne eller synonymerne optræder i den klassifikation af druesorter, som er opstillet af Den Internationale Vinorganisation (OIV) eller af Det Internationale Råd for Plantegenetiske Ressourcer (IBPGR)

hvis vinen ikke er sammensat fuldstændigt af den eller de angivne druesorter eller synonymer herfor, skal mindst 85 % af vinen stamme fra den eller de angivne druesorter efter fradrag af den mængde produkter, som er anvendt til eventuel sødning, og af kulturer af mikroorganismer (mængden heraf må ikke overstige 5 % af vinen)

c)	hver druesort eller tilsvarende synonymer, der angives på etiketten, udgør en større andel af vinen end sorter, der ikke er angivet på etiketten

d)	hvis to eller flere druesorter eller deres synonymer er angivet, nævnes de i faldende rækkefølge svarende til deres andel i vinens sammensætning og med valgfri skriftstørrelse

e)	druesorter eller deres synonymer vises enten i samme synsfelt eller uden for, afhængig af det eksporterende lands lovgivning

f)	navnet på druesorten eller druesorterne eller deres synonymer må ikke anvendes på en måde, som kan vildlede forbrugerne med hensyn til vinens oprindelse. Med henblik herpå kan de kontraherende parter fastlægge de praktiske regler for anvendelsen af et navn.

2. Uanset stk. 1 og artikel 12, stk. 1, litra a), punkt I, og artikel 12, stk. 1, litra b), punkt I, er de kontraherende parter enige om følgende:

hvis en druesort eller dennes synonym indeholder eller består af en geografisk angivelse, der er opført i bilag II, del A, for Fællesskabets vedkommende, må Australien anvende denne druesort eller dens synonym til at betegne eller præsentere en vin med oprindelse på Australiens område, hvis druesorten eller dens synonym er opført i bilag VII, og

hvis en druesort eller dennes synonym indeholder eller består af en geografisk angivelse, der er opført i bilag II, del B, for Australiens vedkommende, må Fællesskabet anvende denne druesort eller dens synonym til at betegne eller præsentere en vin med oprindelse på Fællesskabets område, hvis druesorten eller dens synonym blev anvendt i god tro inden denne aftales ikrafttræden.

3. Uanset artikel 12 og denne artikel er de kontraherende parter enige om, at betegnelsen »Hermitage« i en overgangsperiode, der udløber 12 måneder efter denne aftales ikrafttræden, må anvendes for vine med oprindelse i Australien som synonym for druesorten »Shiraz« ved salg i lande uden for Fællesskabets område, forudsat at Australiens og andre landes love og forskrifter tillader dette, og forudsat at betegnelsen ikke anvendes på en måde, der kan vildlede forbrugerne.

4. Uanset denne artikel er de kontraherende parter enige om, at betegnelsen »Lambrusco« i en overgangsperiode, der udløber 12 måneder efter denne aftales ikrafttræden, må anvendes for vine med oprindelse i Australien til at betegne en form for vin, der traditionelt fremstilles og markedsføres under denne betegnelse, ved salg i lande uden for Fællesskabets område, forudsat at Australiens og andre landes love og forskrifter tillader dette, og forudsat at betegnelsen ikke anvendes på en måde, der kan vildlede forbrugerne.

Artikel 23

Kvalitetsvinangivelser

Australien må anvende de angivelser, der er opført i bilag V, til at betegne og præsentere en vin med oprindelse i Australien i overensstemmelse med de betingelser for anvendelsen, som er fastlagt i dette bilag og i overensstemmelse med artikel 20.

Artikel 24

Vine med oprindelse i Australien med en geografisk betegnelse

Uden at en mere restriktiv australsk lovgivning herved berøres, er de kontraherende parter enige om, at Australien kan anvende en geografisk angivelse, der er opført i bilag II, del B, til at betegne og præsentere en vin med oprindelse i Australien på følgende betingelser:

a)	hvis der anvendes en enkelt geografisk angivelse, skal mindst 85 % af vinen være fremstillet af druer, der er høstet i det pågældende geografiske område

hvis indtil tre geografiske angivelser anvendes til samme vin:

I.	mindst 95 % af vinen skal være fremstillet af druer, der er høstet i de pågældende geografiske områder, og der skal være et mindsteindhold på 5 % af vin fra et af de anførte geografiske områder, og

II.	de på etiketten anførte geografiske angivelser skal anføres i aftagende rækkefølge efter den andel, de udgør.

Artikel 25

Håndhævelse af etiketteringskravene

1. Hvis en betegnelse eller præsentation af en vin, navnlig på etiketten, i officielle dokumenter eller handelsdokumenter eller i reklamer, er i modstrid med denne aftale, træffer de kontraherende parter de nødvendige administrative eller retlige foranstaltninger, som deres respektive love og forskrifter åbner mulighed for.

2. De i stk. 1 omhandlede foranstaltninger træffes navnlig i følgende tilfælde:

a)	hvis betegnelser for vin, der er fastlagt i Fællesskabets eller Australiens lovgivning, er oversat til den anden kontraherende parts sprog med ord, der er vildledende med hensyn til den betegnede eller præsenterede vins oprindelse, art eller kvalitet

hvis der på beholdere eller emballage, i reklamer eller i officielle dokumenter eller handelsdokumenter for en vin, hvis betegnelse er beskyttet i medfør af denne aftale, er anført angivelser, varemærker, navne, indskrifter eller motiver, der direkte eller indirekte giver urigtige eller vildledende oplysninger om produktets afsendelsessted, oprindelse, art eller væsentlige egenskaber

c)	hvis der anvendes emballage, som er vildledende med hensyn til vinens oprindelse.

Artikel 26

Standstill

De kontraherende parter indfører ikke i deres nationale lovgivning vilkår, som er mindre favorable end dem, der er fastsat i denne aftale eller i den nationale lovgivning, som var i kraft på datoen for denne aftales undertegnelse, herunder især den i bilag IX omhandlede lovgivning, med hensyn til betegnelse, præsentation, emballering eller sammensætning af den anden kontraherende parts vine.

AFSNIT IV

ATTESTERINGSKRAV

Artikel 27

Attestering

1. Fællesskabet tillader uden tidsbegrænsning indførsel af vin med oprindelse i Australien i overensstemmelse med de forenklede attesteringsbestemmelser, der er fastsat i artikel 24, stk. 2, andet afsnit, og i artikel 26 i Kommissionens forordning (EF) nr. 883/2001 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 for så vidt angår samhandelen med vin med tredjelande. Med henblik herpå og i overensstemmelse med ovennævnte bestemmelser skal Australien:

a)	forelægge attestationer og analyserapporter via det kompetente organ, eller

hvis det i litra a) nævnte kompetente organ finder det godtgjort, at individuelle producenter er kvalificerede til at påtage sig dette ansvar:

I.	individuelt godkende de producenter, der har tilladelse til at udfærdige attestationer og analyserapporter

II.	føre tilsyn med og inspicere de godkendte producenter

III.	halvårligt i januar og juli sende Kommissionen navn og adresse på de godkendte producenter sammen med deres officielle registreringsnumre

IV.	straks underrette Kommissionen om eventuelle ændringer af navne og adresser på de godkendte producenter, og

V.	straks underrette Kommissionen, såfremt en producents godkendelse tilbagekaldes.

2. Uanset artikel 26 i Kommissionens forordning (EF) nr. 883/2001 er kun følgende oplysninger med henblik på den forenklede VI 1-blanket nødvendige:

a)	i attestens rubrik 2, importørens eller modtagerens navn og adresse

i attestens rubrik 6, en »beskrivelse af produktet«, som omfatter: det nominelle volumen (f.eks. 75 cl), varebetegnelsen (f.eks. »wine of Australia«), den beskyttede geografiske betegnelse (jf. bilag II, del B), kvalitetsvinangivelsen (jf. bilag V), druesortens/sorternes betegnelse og årgangen, hvis disse fremgår af etiketten

c)	i attestens rubrik 11, det af den kompetente australske myndighed udstedte analysenummer.

3. I forbindelse med denne artikel er det kompetente organ for Australiens vedkommende Australian Wine and Brandy Corporation eller andre organer, som Australien måtte udpege som kompetent organ.

4. Med forbehold af artikel 28 underkaster Fællesskabet ikke indførslen af vin med oprindelse i Australien en mere restriktiv eller mere omfattende attesteringsordning end den ordning, der gælder pr. 1. marts 1994 for en sådan indførsel i Fællesskabet, og den ordning, som gælder for vin indført fra andre lande, hvor der anvendes tilsvarende tilsyn og kontrolforanstaltninger.

5. Med forbehold af artikel 28 underkaster Australien ikke indførslen af vin med oprindelse i Fællesskabet en mere restriktiv eller mere omfattende attesteringsordning end den ordning, der gælder pr. 1. januar 1992 for en sådan indførsel i Australien, og ordningen for vin indført fra andre lande, hvor der anvendes tilsvarende tilsyn og kontrolforanstaltninger.

Artikel 28

Midlertidig attestering

1. De kontraherende parter forbeholder sig ret til at indføre midlertidige, supplerende attesteringskrav, hvis legitime offentlige hensyn såsom sundheds- eller forbrugerbeskyttelse eller bekæmpelse af svig tilsiger det. I så fald meddeler den anden kontraherende part i god tid de oplysninger, der er nødvendige for at kunne efterkomme de supplerende krav.

2. De kontraherende parter er enige om, at sådanne krav ikke må strække sig ud over den periode, som de offentlige hensyn, der har begrundet kravenes indførelse, kræver.

AFSNIT V

FORVALTNING AF AFTALEN

Artikel 29

Samarbejde mellem de kontraherende parter

1. De kontraherende parter opretholder forbindelse med hinanden om alle spørgsmål, som vedrører denne aftale gennem deres repræsentative organer og gennem den blandede komité, der er nedsat ved artikel 30. De kontraherende parter forsøger især først indbyrdes at løse alle spørgsmål som følge af denne aftale gennem deres repræsentative organer eller den blandede komité.

2. Australien udpeger Department of Agriculture, Fisheries and Forestry (eller en anden regeringsmyndighed, som måtte overtage dette ministeriums relevante funktioner) som sit repræsentative organ. Fællesskabet udpeger Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter som sit repræsentative organ. En kontraherende part underretter den anden kontraherende part, hvis denne vælger et nyt repræsentativt organ.

3. Australien, repræsenteret ved Department of Agriculture, Fisheries and Forestry, og Fællesskabet:

a)	kan beslutte, at bilagene eller protokollen til denne aftale skal ændres. Bilagene eller protokollen anses for at være ændret fra den dato, som parterne aftaler

b)	kan indgå aftale om de i artikel 13, stk. 6, og artikel 22, stk. 1, litra f), omhandlede praktiske regler

c)	underretter hinanden skriftligt, hvis de har til hensigt at vedtage nye forskrifter eller ændringer af gældende forskrifter af interesse for offentligheden, herunder sundheds- eller forbrugerbeskyttelse, der kan få følger for vinsektoren

d)	underretter hinanden skriftligt om love, forskrifter og retsafgørelser, der berører anvendelsen af denne aftale, og de meddeler hinanden de foranstaltninger, der er vedtaget på grundlag af sådanne afgørelser

e)	kan aftale, at en henvisning i denne aftale til love eller forskrifter skal anses for at være en henvisning til disse love eller forskrifter som ændret og gældende på et bestemt tidspunkt efter datoen for denne aftales undertegnelse.

Artikel 30

Den blandede komité

1. Der oprettes en blandet komité bestående af repræsentanter for Fællesskabet og Australien.

2. Den blandede komité udarbejder anbefalinger og træffer afgørelser med konsensus. Den fastsætter selv sin forretningsorden. Den mødes på anmodning af en af de kontraherende parter, skiftevis i Fællesskabet og i Australien, på tider og steder og under forhold, (herunder i videokonference), som de kontraherende parter aftaler i fællesskab, dog senest 90 dage efter datoen for anmodningens fremsættelse.

3. Den blandede komité kan:

a)	beslutte at ændre bilagene og protokollen til denne aftale. Bilagene eller protokollen anses for at være ændret fra den dato, som parterne aftaler

b)	kan fastlægge de i artikel 13, stk. 6, og artikel 22, stk. 1, litra f), omhandlede praktiske regler, og

c)	kan beslutte, at en henvisning i denne aftale til love eller forskrifter skal anses for at være en henvisning til disse love eller forskrifter som ændret og gældende på et bestemt tidspunkt efter datoen for denne aftales undertegnelse.

4. Den blandede komité sørger også for, at aftalen fungerer efter hensigten, og den kan tage ethvert spørgsmål vedrørende aftalens gennemførelse og funktion op til behandling. Den har navnlig ansvaret for:

a)	udveksling af oplysninger mellem de kontraherende parter for at sikre, at aftalen fungerer så optimalt som muligt

b)	fremsættelse af forslag om emner af gensidig interesse for de kontraherende parter inden for vin- og spiritussektoren

c)	fastsættelse af de vederlag og omkostninger, som er omhandlet i artikel 10, stk. 9, og artikel 38, stk. 7.

5. Den blandede komité kan beslutte at indlede drøftelser om emner af gensidig interesse inden for vinsektoren.

6. Den blandede komité kan tage initiativ til at fremme kontakterne mellem de kontraherende parters vinproducenter og repræsentanter fra vinindustrien

Artikel 31

Aftalens anvendelse og forvaltning

De kontraherende parter udpeger de kontaktorganer, som er angivet i bilag X, og som er ansvarlige for aftalens anvendelse og forvaltning.

Artikel 32

Gensidig bistand mellem de kontraherende parter

1. Hvis en af de kontraherende parter har grund til at tro:

a)	at en vin eller et parti vin som omhandlet i artikel 2, der er eller har været genstand for samhandel mellem Australien og Fællesskabet, ikke er i overensstemmelse med de gældende regler for vinsektoren i Fællesskabet eller i Australien eller med denne aftale, og

b)	at denne manglende overensstemmelse er af særlig interesse for den anden kontraherende part, og at den kan give anledning til administrative foranstaltninger eller retsforfølgning

underretter denne kontraherende part straks via sit kontaktorgan den anden kontraherende parts kontaktorgan eller et andet relevant organ herom.

2. De oplysninger, der fremsendes i henhold til stk. 1, vedføjes officielle dokumenter, handelsdokumenter eller andre relevante bilag; endvidere skal det angives, hvilke administrative eller retlige foranstaltninger der i givet fald kan træffes. Der skal navnlig gives følgende oplysninger om den pågældende vin:

a)	producenten og den person, der har rådighed over vinen

b)	vinens sammensætning og organoleptiske egenskaber

c)	vinens betegnelse og præsentation

d)	arten af overtrædelsen af reglerne om produktion og markedsføring.

AFSNIT VI

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 33

Vin under forsendelse

Afsnit I, III og IV finder ikke anvendelse på vin:

a)	der er under forsendelse gennem en af de kontraherende parters område, eller

b)	har oprindelse på en af de kontraherende parters område og forsendes i små mængder mellem de kontraherende parter på de betingelser og efter de procedurer, der er fastsat i protokollens punkt II.

Artikel 34

WTO-aftalen

Denne aftale berører ikke de kontraherende parters rettigheder og forpligtelser i henhold til WTO-aftalen.

Artikel 35

Sundhedsmæssige og plantesundhedsmæssige foranstaltninger

1. Bestemmelserne i denne aftale berører ikke de kontraherende parters ret til at træffe sundhedsmæssige og plantesundhedsmæssige foranstaltninger, som er nødvendige af hensyn til beskyttelse af menneskers, dyrs eller planters liv og sundhed, dog forudsat at disse foranstaltninger ikke strider mod bestemmelserne i aftalen om anvendelse af sundhedsmæssige og plantesundhedsmæssige foranstaltninger i WTO-aftalens bilag 1A.

2. Hver af de kontraherende parter bestræber sig på i henhold til de i artikel 29 fastsatte procedurer at underrette den anden kontraherende part ved førstgivende lejlighed om udviklinger, som for den vin, der markedsføres på dens område, kan føre til vedtagelse af foranstaltninger, som er nødvendige for at beskytte menneskers, dyrs eller planters liv eller sundhed, især foranstaltninger vedrørende fastsættelse af særlige grænser for forurenende stoffer og rester, med henblik på at aftale en fælles fremgangsmåde.

3. Uanset stk. 2 underretter en kontraherende part, der træffer eller foreslår hastende sundhedsmæssige og plantesundhedsmæssige foranstaltninger med den begrundelse, at en ønologisk fremgangsmåde eller et krav til sammensætningen er til fare for folkesundheden, den anden kontraherende part, enten gennem deres respektive repræsentative organer eller den blandede komité, inden for 30 dage efter at den pågældende foranstaltning er truffet eller foreslået, med henblik på at aftale en fælles fremgangsmåde.

Artikel 36

Geografisk anvendelsesområde

Denne aftale gælder på den ene side for de områder, hvor traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab finder anvendelse, og på de i denne traktat fastsatte betingelser, og på den anden side for Australiens område.

Artikel 37

Drøftelser

1. Hvis en af de kontraherende parter mener, at den anden kontraherende part ikke har overholdt en forpligtelse i henhold til denne aftale, og det ikke har været muligt at løse spørgsmålet, jf. artikel 29, stk. 1, kan den skriftligt anmode om drøftelser med den anden kontraherende part. De kontraherende parter drøfter senest 30 dage efter modtagelsen af denne anmodning sagen med hinanden med henblik på at finde en løsning.

2. Den kontraherende part, der anmoder om drøftelser, meddeler den anden part alle de oplysninger, der er nødvendige for en grundig undersøgelse af den pågældende sag.

3. I tilfælde, hvor en forsinkelse vil kunne medføre fare for menneskers sundhed eller forringe effektiviteten af foranstaltninger til bekæmpelse af svig, kan en kontraherende part træffe passende midlertidige beskyttelsesforanstaltninger, hvis der føres drøftelser umiddelbart efter, at de pågældende foranstaltninger er truffet.

4. Hvis spørgsmålet ikke er løst senest 60 dage efter modtagelsen af anmodningen om drøftelser, kan de kontraherende parter efter fælles aftale:

a)	forlænge perioden for drøftelser, eller

b)	henvise spørgsmålet til et relevant organ.

Artikel 38

Voldgift

1. Hvis det ikke er muligt at løse spørgsmålet i overensstemmelse med artikel 37 (bortset fra ved indsigelse i medfør af artikel 9), henviser de kontraherende parter efter fælles aftale spørgsmålet til voldgift og underretter herefter inden for 60 dage den anden part om udpegelsen af en voldgiftsmand under anvendelse af de i stk. 4 fastsatte kriterier.

2. Inden 30 dage efter udpegelsen af den anden voldgiftsmand udpeger de to voldgiftsmænd, der er udpeget i overensstemmelse med stk. 1, efter fælles aftale en tredje voldgiftsmand. Hvis de første to voldgiftsmænd ikke er i stand til at enes om en tredje voldgiftsmand, udpeger de kontraherende parter i fællesskab den tredje voldgiftsmand inden for 30 dage.

3. Såfremt de kontraherende parter ikke i fællesskab er i stand til at udpege en tredje voldgiftsmand inden for den i stk. 2 omhandlede frist på 30 dage, udpeges denne på foranledning af en af de kontraherende parter inden for en yderligere frist på 60 dage af præsidenten for eller et medlem af Den Internationale Domstol (valgt efter anciennitetsrækkefølge) efter kriterierne i stk. 4 og i overensstemmelse med domstolens praksis.

4. Den således udpegede tredje voldgiftsmand leder voldgiftsforhandlingerne og skal have juridiske kvalifikationer. Voldgiftsmændene (bortset fra formanden) skal være tilstrækkeligt kvalificerede inden for det område, som voldgiftspanelet skal behandle.

5. Inden for 30 dage efter udpegelsen af den tredje voldgiftsmand fastlægger de tre voldgiftsmænd i fællesskab reglerne for voldgiftsproceduren under hensyntagen til Den Faste Voldgiftsrets frivillige regler for voldgift mellem to stater, idet procedurereglerne dog på et hvert tidspunkt kan fraviges eller ændres efter fælles overenskomst mellem de kontraherende parter.

6. De tre voldgiftsmænd drager senest 90 dage efter udpegelsen af den tredje voldgiftsmand deres konklusioner angående den pågældende sag. Disse konklusioner drages ved flertalsbeslutninger.

7. Omkostningerne i forbindelse med voldgiften, herunder voldgiftsmændenes honorar, afholdes ligeligt af de kontraherende parter. Voldgiftsmændenes vederlag og udgifter er underlagt de tariffer, der er fastsat af den blandede komité.

8. Voldgiftsmændenes afgørelse er endelig og bindende.

9. De kontraherende parter kan efter fælles aftale henvise alle andre spørgsmål vedrørende bilateral handel med vin til voldgift.

Artikel 39

Samarbejde inden for vinsektoren

1. De kontraherende parter kan efter fælles overenskomst ændre denne aftale med henblik på at øge samarbejdet inden for vinsektoren. De er enige om at indlede drøftelser med henblik på en harmonisering af reglerne om etikettering af vin.

2. Inden for aftalens rammer kan en kontraherende part fremsætte forslag om en udvidelse af samarbejdet under hensyntagen til de erfaringer, der er opnået ved aftalens anvendelse.

Artikel 40

Eksisterende lagre

Vin, der på tidspunktet for aftalens ikrafttræden eller ved udgangen af de respektive overgangsperioder, der er omhandlet i artikel 15, 17, 22, stk. 3 og 4, lovligt er blevet fremstillet, betegnet og præsenteret på en måde, der er forbudt ved aftalen, kan markedsføres på følgende betingelser:

a)	hvis vinen er blevet produceret under anvendelse af én eller flere ønologiske fremgangsmåder, der ikke er anført i bilag I, kan den markedsføres, indtil lagrene er opbrugt

hvis vinen er betegnet og præsenteret under anvendelse af betegnelser, der er forbudt i denne aftale, kan den markedsføres:

af grossister:

A.	for hedvine, i en periode på fem år

B.	for andre vine, i en periode på tre år

II.	af detailhandlere, indtil lagrene er opbrugt.

Artikel 41

Aftale

Den protokol og de bilag, der er knyttet til denne aftale, udgør en integrerende del heraf.

Artikel 42

Autentiske sprog

Aftalen er udfærdiget i to eksemplarer på bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.

Artikel 43

Ophævelse af 1994-aftalen

De kontraherende parter er enige om, at følgende instrumenter ophæves fra og med datoen for denne aftales ikrafttræden

a)	aftalen mellem Australien og Det Europæiske Fællesskab om handel med vin med tilhørende protokol, indgået i Bruxelles og Canberra (26.–31. januar 1994)

den tilhørende brevveksling i Bruxelles og Canberra (26.–31. januar 1994):

I.	om betingelserne for produktion og etikettering af »bottle fermented« mousserende vine med oprindelse i Australien

II.	om betingelserne for produktion og etikettering af australske vine, der betegnes og præsenteres som »botrytis« eller lignende, »noble late harvested« eller »special late harvested«

III.	om artikel 8 og 14 i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Australien [Australien og Det Europæiske Fællesskab] om handel med vin

IV.	om forbindelsen mellem aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Australien [Australien og Det Europæiske Fællesskab] om handel med vin og artikel 24, stk. 1, i aftalen om handelsaspekter vedrørende intellektuel ejendomsret

V.	om aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Australien [Australien og Det Europæiske Fællesskab] om handel med vin

VI.	om anvendelsen af udtrykket »frontignac« i Australien.

Artikel 44

Ikrafttræden

1. Denne aftale træder i kraft på den første dag i den anden måned efter den dato, hvor de kontraherende parter skriftligt har givet hinanden meddelelse om, at deres respektive krav for denne aftales ikrafttræden er blevet opfyldt.

2. Hver kontraherende part kan opsige aftalen med et års skriftligt varsel til den anden kontraherende part.

Съставено в Брюксел на първи декември две хиляди и осма година.

Hecho en Bruselas el uno de diciembre de dosmil ocho.

V Bruselu dne prvního prosince dva tisíce osm.

Udfærdiget i Bruxelles den første december to tusind og otte.

Geschehen zu Brüssel am ersten Dezember zweitausendacht.

Kahe tuhande kaheksanda aasta detsembrikuu esimesel päeval Brüsselis.

Έγινε στις Βρυξέλλες, την πρώτη Δεκεμβρίου δύο χιλιάδες οκτώ.

Done at Brussels on the first day of December in the year two thousand and eight.

Fait à Bruxelles, le premier décembre deux mille huit.

Fatto a Bruxelles, addì primo dicembre duemilaotto.

Briselē, divtūkstoš astotā gada pirmajā decembrī.

Priimta du tūkstančiai aštuntų metų gruodžio pirmą dieną Briuselyje.

Kelt Brüsszelben, a kétezer-nyolcadik év december első napján.

Magħmul fi Brussell, fl-ewwel jum ta' Diċembru tas-sena elfejn u tmienja.

Gedaan te Brussel, de eerste december tweeduizend acht.

Sporządzono w Brukseli dnia pierwszego grudnia roku dwa tysiące ósmego.

Feito em Bruxelas, em um de Dezembro de dois mil e oito.

Întocmit la Bruxelles, la întâi decembrie două mii opt.

V Bruseli dňa prvého decembra dvetisícosem.

V Bruslju, dne prvega decembra leta dva tisoč osem.

Tehty Brysselissä ensimmäisenä päivänä joulukuuta vuonna kaksituhattakahdeksan.

Som skedde i Bryssel den första december tjugohundraåtta.

За Европейската общност

Por la Comunidad Europea

Za Evropské společenství

For Det Europæiske Fællesskab

Für die Europäische Gemeinschaft

Euroopa Ühenduse nimel

Για την Ευρωπαϊκή Κοινότητα

For the European Community

Pour la Communauté européenne

Per la Comunità europea

Eiropas Kopienas vārdā

Europos bendrijos vardu

Az Európai Közösség részéről

Għall-Komunità Ewropea

Voor de Europese Gemeenschap

W imieniu Wspólnoty Europejskiej

Pela Comunidade Europeia

Pentru Comunitatea Europeană

Za Európske spoločenstvo

Za Evropsko skupnost

Euroopan yhteisön puolesta

För Europeiska gemenskapen

За Австралия

Por Australia

Za Austrálii

For Australien

Für Australien

Austraalia nimel

Για τηυ Αυστραλία

For Australia

Pour l'Australie

Per l'Australia

Austrālijas vārdā

Australijos vardu

Ausztrália részéről

Għall-Awstralja

Voor Australië

W imieniu Australii

Pela Austrália

Pentru Australia

Za Austráliu

Za Avstralijo

Australian puolesta

För Australien

(1) ATS 1988 Nr. 30 (uden bilag); UNTS 1503 s. 168 (med bilag).

Ønologiske fremgangsmåder som nævnt i artikel 5

DEL A

For vine med oprindelse i Australien

Liste over ønologiske fremgangsmåder, der er tilladt for vin med oprindelse i Australien på betingelser, der er fastlagt efter australske regler, herunder især Australian Wine and Brandy Corporation Act 1980, Trade Practices Act 1974, og Australia New Zealand Food Standards Code (medmindre andet er anført i dette bilag) og med følgende forskrifter:

1.	luftning eller gennemstrømning med argon, nitrogen eller oxygen

2.	varmebehandling

3.	anvendelse i tørre vine og i mængder, der ikke overstiger 5 %, af frisk vinbærme, der er sund og ufortyndet, og som indeholder vingær, der stammer fra nylig fremstilling af tørre vine

4.	centrifugering og filtrering med eller uden anvendelse af inaktivt filtertilsætningsstof på betingelse af, at der ikke efterlades uønskede rester i det således behandlede produkt

5.	anvendelse af vingær

6.	anvendelse af kuldioxid, argon eller nitrogen, enten alene eller blandet med hinanden, udelukkende med henblik på at frembringe en inaktiv atmosfære og behandle produktet uden luftens indvirkning

tilsætning af kulturer af mikroorganismer, herunder frie gærvækster med eller uden en eller flere af følgende stoffer til fremme af gærudviklingen:

—	diammoniumfosfat eller ammoniumsulfat

—	ammoniumsulfit eller ammoniumbisulfit

—	thiamindihydroklorid

8.	anvendelse af mælkesyrebakterier i en vinopløsning

9.	tilsætning af kuldioxid, forudsat at kulsyreindholdet i den således behandlede vin ikke overstiger 2 g/l

10.	anvendelse på de i fællesskabsreglerne fastsatte vilkår af svovldioxid, kaliumbisulfit eller kaliummetabisulfit, også kaldet kaliumdisulfit eller kaliumphyrosulfit

11.	tilsætning af sorbinsyre eller af kaliumsorbat, forudsat at det endelige indhold af sorbinsyre i det behandlede produkt, som overgår til direkte konsum, ikke overstiger 200 mg/l

12.	tilsætning af L-ascorbinsyre eller erythorbinsyre (isoascorbinsyre), dog højst 300 mg/l

13.	tilsætning af citronsyre til stabilisering af vinen, forudsat det endelige indhold heraf i den behandlede vin ikke overstiger 1 g/l

14.	anvendelse af vinsyre, mælkesyre eller æblesyre til syring, forudsat at det oprindelige syreindhold ikke øges med mere end 4,0 g/l udtrykt som vinsyre

15.

klaring ved hjælp af et eller flere af nedenstående stoffer til ønologisk brug:

—	spiselig gelatine

—

husblas

—	kasein og kaliumkaseinater

—	mælk eller kondenseret mælk

—	animalsk albumin

—

bentonit

—	siliciumdioxid som gel eller kolloid opløsning

—

kaolin

—

tannin

—	pektolytiske enzymer

—	enzymer godkendt til anvendelse i levnedsmidler

16.	tilsætning af tannin

17.	behandling med kulstof til ønologisk brug (aktivt kul)

18.

behandling af:

—	hvidvin og rosévin med kaliumferrocyanid

—	rødvin med kaliumferrocyanid eller med calciumphytat, forudsat at den således behandlede vin indeholder en vis mængde jern

19.	tilsætning af meta-vinsyre, dog højst 100 mg/l

20.

anvendelse af et af følgende stoffer ved fremstilling af mousserende vin ved gæring på flaske, når bærmen udskilles ved degorgering:

—	calciumalginat, eller

—	kaliumalginat

21.	tilsætning af kaliumbitartrat for at fremme udfældningen af vinsten

22.	anvendelse af gærcellemembraner, dog højst 40 g/hl

23.	anvendelse af polyvinylpyrrolidon, forudsat at indholdet af polyvinylpyrrolidon i den således behandlede vin ikke overstiger 100 mg/l

24.	anvendelse af indtil 1 g/hl af kobbersulfat til fjernelse af uønsket smag eller lugt i vinen, forudsat at kobberindholdet i den således behandlede vin ikke overstiger 1 mg/l

25.	tilsætning af karamel til forstærkning af hedvines farve

26.	tilsætning af vin, destillat af tørrede druer eller neutral vinalkohol ved fremstilling af hedvin

27.	tilsætning af druemost og koncentreret druemost til sødning af vin

28.	anvendelse af calciumcarbonat med henblik på afsyring

29.	anvendelse af kationbytterharpiks med henblik på stabilisering af vinen, forudsat at harpiksen er tilstrækkelig stabil til, at der ikke til vinen overføres stoffer i mængder, som kan være til fare for folkesundheden (1)

30.	anvendelse af egetræsstykker

31.	anvendelse af »spinning cone«-teknologi

32.	anvendelse af gummi arabicum/akacie

33.	anvendelse af calciumtartrat med henblik på afsyring

34.	anvendelse af elektrodialyse

35.	anvendelse af urease til at begrænse vinens indhold af urea

36.	anvendelse af lysozym

37.	anvendelse af omvendt osmose

38.	anvendelse af dimethyldicarbonat

39.	anvendelse af hydrogenperoxid i druesaft, druekoncentrat eller druemost

40.	anvendelse af modstrømsekstraktion

41.	anvendelse af vegetabilske proteiner

42.	anvendelse af kobbercitrat

43.	tilsætning af druebrændevin, brandy og sukker til mousserende vin

44.	tilsætning af mistella.

2.	Nye eller ændrede ønologiske fremgangsmåder, som de kontraherende parter eller den blandede komité har godkendt i overensstemmelse med proceduren i artikel 29 eller 30.

DEL B

For vine med oprindelse i Fællesskabet

Liste over ønologiske fremgangsmåder, der er tilladt for vin med oprindelse i Fællesskabet på betingelser, der er fastlagt i Fællesskabets regler, herunder især Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1622/2000, (medmindre andet er angivet) og med følgende forskrifter:

1.	luftning eller gennemstrømning med argon, nitrogen eller oxygen

2.	varmebehandling

3.	anvendelse i tørre vine og i mængder, der ikke overstiger 5 %, af frisk vinbærme, der er sund og ufortyndet, og som indeholder vingær, der stammer fra nylig fremstilling af tørre vine

4.	centrifugering og filtrering med eller uden anvendelse af inaktivt filtertilsætningsstof på betingelse af, at der ikke efterlades uønskede rester i det således behandlede produkt

5.	anvendelse af vingær

6.	anvendelse af gærcellemembraner, dog højst 40 g/hl

7.	anvendelse af polyvinylpyrrolidon, dog højst 80 g/hl

8.	anvendelse af mælkesyrebakterier i en vinopløsning

tilsætning af en eller flere af følgende stoffer til fremme af gærudviklingen:

—

tilsætning af:

i)	diammoniumfosfat eller ammoniumsulfat, dog højst 0,3 g/l

ii)	ammoniumsulfit eller ammoniumbisulfit, dog højst 0,2 g/l

Disse produkter kan ligeledes anvendes sammen inden for en samlet grænseværdi på 0,3 g/l, uden at dette berører ovennævnte grænseværdi på 0,2 g/l

—	tilsætning af thiamindihydroklorid, dog højst 0,6 mg/l udtrykt som thiamin

10.	anvendelse af kulsyre, argon eller nitrogen, enten alene eller blandet med hinanden, udelukkende med henblik på at frembringe en inaktiv atmosfære og behandle produktet uden luftens indvirkning

11.	tilsætning af kuldioxid, forudsat at kulsyreindholdet i den således behandlede vin ikke overstiger 2 g/l

12.	anvendelse i overensstemmelse med de australske regler af svovldioxid, kaliumbisulfit eller kaliummetabisulfit, også kaldet kaliumdisulfit eller kaliumpyrosulfit

13.	tilsætning af sorbinsyre eller af kaliumsorbat, forudsat at det endelige indhold af sorbinsyre i det behandlede produkt, som overgår til direkte konsum, ikke overstiger 200 mg/l

14.	tilsætning af L-ascorbinsyre, dog højst 250 mg/l

15.	tilsætning af citronsyre til stabilisering af vinen, forudsat det endelige indhold heraf i den behandlede vin ikke overstiger 1 g/l

16.	anvendelse af vinsyre til syring, forudsat at vinens oprindelige syreindhold højst øges med 2,5 g/l udtrykt som vinsyre

17.

anvendelse af et eller flere af følgende stoffer til afsyring:

—	neutralt kaliumtartrat

—	kaliumbicarbonat

—	calciumcarbonat, eventuelt indeholdende ringe mængder dobbeltcalciumsalt af L +) vinsyre og L (-) æblesyre

—	calciumtartrat eller vinsyre

—	en homogen blanding af vinsyre og calciumcarbonat i lige forhold og fint pulveriseret

18.

klaring ved hjælp af et eller flere af nedenstående stoffer til ønologisk brug:

—	spiselig gelatine

—	vegetabilske proteiner

—

husblas

—	kasein og kaliumkaseinater

—	æggealbumin, mælkealbumin

—

bentonit

—	siliciumdioxid som gel eller kolloid opløsning

—

kaolin

—

tannin

—	pektolytiske enzymer

—	enzympræparater med betaglucanase

19.	tilsætning af tannin

20.	behandling med kulstof til ønologisk brug (aktivt kul), dog højst 100 g tørstof pr. hektoliter

21.

Behandling af:

—	af hvidvin og rosévin med kaliumferrocyanid

—	af rødvin med kaliumferrocyanid eller med calciumphytat, forudsat at den således behandlede vin indeholder en vis mængde jern

22.	tilsætning af meta-vinsyre, dog højst 100 mg/l

23.	anvendelse af akacie efter gæringens ophør

24.	anvendelse af DL-vinsyre, også kaldet druesyre, eller af neutrale kaliumsalte heraf med henblik på bundfældning af overskydende calcium

25.

anvendelse af følgende stoffer ved fremstilling ved gæring på flaske af mousserende vine, hvis bærme udskilles ved degorgering:

—	calciumalginat, eller

—	kaliumalginat

26.	anvendelse af indtil 1 g/hl af kobbersulfat til fjernelse af uønsket smag eller lugt i vinen, forudsat at kobberindholdet i den således behandlede vin ikke overstiger 1 mg/l

27.	tilsætning af kaliumbitartrat eller calciumtartrat for at fremme udfældningen af vinsten

28.	tilsætning af Aleppofyr-harpiks, men udelukkende for at opnå en »retsina-vin«, der kun må fremstilles i Grækenland

29.	tilsætning af karamel til forstærkning af hedvines farve

30.	anvendelse af calciumsulfat til fremstilling af visse hedvine fra et bestemt dyrkningsområde, forudsat at sulfatindholdet i den således behandlede vin ikke overstiger 2,5 g/l udtrykt som kaliumsulfat

31.	tilsætning af vin, destillat af tørrede druer eller neutral vinalkohol ved fremstilling af hedvin

32.	tilsætning af saccharose, koncentreret druemost eller rektificeret koncentreret druemost for at forøge det naturlige alkoholindhold i druer, druemost eller vin

33.	tilsætning af druemost eller rektificeret koncentreret druemost til sødning af vin

34.	elektrodialyse for at stabilisere vinens syreindhold

35.	anvendelse af urease til at begrænse vinens indhold af urea

36.	tilsætning af lysozym

37.	delvis koncentrering ved fysiske processer, herunder omvendt osmose, for at øge det naturlige alkoholindhold i druemost eller vin

38.	tilsætning af dimethyldicarbonat (DMDC) for at sikre dens mikrobiologiske stabilisering

39.	anvendelse af stykker af egetræ ved vinfremstillingen.

2.	Nye eller ændrede ønologiske fremgangsmåder, som de kontraherende parter eller den blandede komité har godkendt i overensstemmelse med proceduren i artikel 29 eller 30.

DEL C

Tekniske tilpasninger af ønologiske fremgangsmåder og behandlingsmetoder som omhandlet i artikel 6, stk. 7

For Fællesskabet, ønologiske fremgangsmåder som fastsat i bilag I, del B:

16.	anvendelse af vinsyre til syring, forudsat at vinens oprindelige syreindhold højst øges med 2,5 g/l udtrykt som vinsyre

32.	tilsætning af saccharose, koncentreret druemost eller rektificeret koncentreret druemost for at forøge det naturlige alkoholindhold i druer, druemost eller vin

37.	delvis koncentrering ved fysiske processer, herunder omvendt osmose, for at øge det naturlige alkoholindhold i druemost eller vin.

For Australien, ønologiske fremgangsmåder som fastsat i bilag I, del A:

Ingen

(1) Denne ønologiske fremgangsmåde er tilladt fra 1. marts 1994.

BILAG II

Geografiske betegnelser

som omhandlet i artikel 12 De geografiske betegnelser, som er omfattet af denne aftale, er følgende:

DEL A.

FOR VINE MED OPRINDELSE I DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB

1.	Geografiske betegnelser i medlemsstaterne:

Østrig

Kvalitetsvine fra bestemte dyrkningsområder

Bestemte dyrkningsområder

Burgenland

Carnuntum

Donauland

Kamptal

Kärnten

Kremstal

Mittelburgenland

Neusiedlersee

Neusiedlersee-Hügelland

Niederösterreich

Oberösterreich

Salzburg

Steiermark

Südburgenland

Süd-Oststeiermark

Südsteiermark

Thermenregion

Tirol

Traisental

Vorarlberg

Wachau

Weinviertel

Weststeiermark

Wien

Bordvine med en geografisk betegnelse

Bergland

Steirerland

Weinland

Wien

Belgien

Kvalitetsvine fra bestemte dyrkningsområder

Navne på bestemte områder

Côtes de Sambre et Meuse

Hagelandse Wijn

Haspengouwse Wijn

Heuvellandse wijn

Vlaamse mousserende kwaliteitswijn

Bordvine med en geografisk betegnelse

Vin de pays des jardins de Wallonie

Vlaamse landwijn

Bulgarien

Kvalitetsvine fra bestemte dyrkningsområder

Bestemte dyrkningsområder

Асеновград (Asenovgrad)

Черноморски район (Black Sea Region)

Брестник (Brestnik)

Драгоево (Dragoevo)

Евксиноград (Evksinograd)

Хан Крум (Han Krum)

Хърсово (Harsovo)

Хасково (Haskovo)

Хисаря (Hisarya)

Ивайловград (Ivaylovgrad)

Карлово (Karlovo)

Карнобат (Karnobat)

Ловеч (Lovech)

Лозица (Lozitsa)

Лом (Lom)

Любимец (Lyubimets)

Лясковец (Lyaskovets)

Мелник (Melnik)

Монтана (Montana)

Нова Загора (Nova Zagora)

Нови Пазар (Novi Pazar)

Ново село (Novo Selo)

Оряховица (Oryahovitsa)

Павликени (Pavlikeni)

Пазарджик (Pazardjik)

Перущица (Perushtitsa)

Плевен (Pleven)

Пловдив (Plovdiv)

Поморие (Pomorie)

Русе (Ruse)

Сакар (Sakar)

Сандански (Sandanski)

Септември (Septemvri)

Шивачево (Shivachevo)

Шумен (Shumen)

Славянци (Slavyantsi)

Сливен (Sliven)

Южно Черноморие (Southern Black Sea Coast)

Стамболово (Stambolovo)

Стара Загора (Stara Zagora)

Сухиндол (Suhindol)

Сунгурларе (Sungurlare)

Свищов (Svishtov)

Долината на Струма (Struma valley)

Търговище (Targovishte)

Върбица (Varbitsa)

Варна (Varna)

Велики Преслав (Veliki Preslav)

Видин (Vidin)

Враца (Vratsa)

Ямбол (Yambol)

Bordvine med en geografisk betegnelse

Дунавска равнина (Danube Plain)

Тракийска низина (Thracian Lowlands)

Cypern

Kvalitetsvine fra bestemte dyrkningsområder

På græsk		På engelsk
Bestemte dyrkningsområder	Underområder (også med navnet på et bestemt dyrkningsområde foranstillet)	Bestemte dyrkningsområder	Underområder (også med navnet på et bestemt dyrkningsområde foranstillet)
Κουμανδαρία		Commandaria
Λαόνα Ακάμα		Laona Akama
Βουνί Παναγιάς –		Vouni Panayia —
Αμπελίτης		Ambelitis
Πιτσιλιά	Αφάμης eller	Pitsilia	Afames eller
Κρασοχώρια Λεμεσού	Λαόνα	Krasohoria Lemesou	Laona

Bordvine med en geografisk betegnelse

På græsk	På engelsk
Λεμεσός	Lemesos
Πάφος	Pafos
Λευκωσία	Lefkosia
Λάρνακα	Larnaka

Den Tjekkiske Republik

Kvalitetsvine fra bestemte dyrkningsområder

Bestemte dyrkningsområder (også efterfulgt af navnet på underområdet)	Underområder også efterfulgt af navnet på en vindyrkningskommune og/eller navnet på et vinbrug
Čechy	litoměřická
	mělnická
Morava	mikulovská
	slovácká
	velkopavlovická
	znojemská

Bordvine med en geografisk betegnelse

české zemské víno

moravské zemské víno

Frankrig

Kvalitetsvine fra bestemte dyrkningsområder

Alsace Grand Cru, efterfulgt af navnet på et mindre geografisk område

Alsace, også efterfulgt af navnet på et mindre geografisk område

Alsace eller Vin d’Alsace, også efterfulgt af»Edelzwicker«eller navnet på en druesort eller navnet på et mindre geografisk område

Ajaccio

Aloxe-Corton

Anjou, også efterfulgt af Val de Loire eller Coteaux de la Loire eller Villages Brissac

Anjou, også efterfulgt af»Gamay«, »Mousseux«eller»Villages«

Arbois

Arbois Pupillin

Auxey-Duresses eller Auxey-Duresses Côte de Beaune eller Auxey-Duresses Côte de Beaune-Villages

Bandol

Banyuls

Barsac

Bâtard-Montrachet

Béarn eller Béarn Bellocq

Beaujolais Supérieur

Beaujolais, også efterfulgt af navnet på et mindre geografisk område

Beaujolais-Villages

Beaumes-de-Venise også med»Muscat de«foranstillet

Beaune

Bellet eller Vin de Bellet

Bergerac

Bienvenues Bâtard-Montrachet

Blagny

Blanc Fumé de Pouilly

Blanquette de Limoux

Blaye

Bonnes Mares

Bonnezeaux

Bordeaux Côtes de Francs

Bordeaux Haut-Benauge

Bordeaux, også efterfulgt af»Clairet«eller»Supérieur«eller»Rosé«eller»mousseux«

Bourg

Bourgeais

Bourgogne, også efterfulgt af»Clairet«eller»Rosé«eller navnet på et mindre geografisk område

Bourgogne Aligoté

Bourgueil

Bouzeron

Brouilly

Buzet

Cabardès

Cabernet d'Anjou

Cabernet de Saumur

Cadillac

Cahors

Canon-Fronsac

Cap Corse, også med»Muscat de«foranstillet

Cassis

Cérons

Chablis Grand Cru, også efterfulgt af navnet på et mindre geografisk område

Chablis, også efterfulgt af navnet på et mindre geografisk område

Chambertin

Chambertin Clos de Bèze

Chambolle-Musigny

Champagne

Chapelle-Chambertin

Charlemagne

Charmes-Chambertin

Chassagne-Montrachet eller Chassagne-Montrachet Côte de Beaune eller Chassagne-Montrachet Côte de Beaune-Villages

Château Châlon

Château Grillet

Châteaumeillant

Châteauneuf-du-Pape

Châtillon-en-Diois

Chenas

Chevalier-Montrachet

Cheverny

Chinon

Chiroubles

Chorey-lés-Beaune eller Chorey-lès-Beaune Côte de Beaune eller Chorey-lès-Beaune Côte de Beaune-Villages

Clairette de Bellegarde

Clairette de Die

Clairette du Languedoc, også efterfulgt af navnet på et mindre geografisk område

Clos de la Roche

Clos de Tart

Clos des Lambrays

Clos Saint-Denis

Clos Vougeot

Collioure

Condrieu

Corbières, også efterfulgt af Boutenac

Cornas

Corton

Corton-Charlemagne

Costières de Nîmes

Côte de Beaune, også efterfulgt af navnet på et mindre geografisk område

Côte de Beaune-Villages

Côte de Brouilly

Côte de Nuits

Côte Roannaise

Côte Rôtie

Coteaux Champenois, også efterfulgt af navnet på et mindre geografisk område

Coteaux d’Aix-en-Provence

Coteaux d’Ancenis, også efterfulgt af navnet på en druesort

Coteaux de Die

Coteaux de l’Aubance

Coteaux de Pierrevert

Coteaux de Saumur

Coteaux du Giennois

Coteaux du Languedoc Picpoul de Pinet

Coteaux du Languedoc, også efterfulgt af navnet på et mindre geografisk område

Coteaux du Layon eller Coteaux du Layon Chaume

Coteaux du Layon, også efterfulgt af navnet på et mindre geografisk område

Coteaux du Loir

Coteaux du Lyonnais

Coteaux du Quercy

Coteaux du Tricastin

Coteaux du Vendômois

Coteaux Varois

Côte-de-Nuits-Villages

Côtes Canon-Fronsac

Côtes d’Auvergne, også efterfulgt af navnet på et mindre geografisk område

Côtes de Beaune, også efterfulgt af navnet på et mindre geografisk område

Côtes de Bergerac

Côtes de Blaye

Côtes de Bordeaux Saint-Macaire

Côtes de Bourg

Côtes de Brulhois

Côtes de Castillon

Côtes de Duras

Côtes de la Malepère

Côtes de Millau

Côtes de Montravel

Côtes de Provence, også efterfulgt af Sainte Victoire

Côtes de Saint-Mont

Côtes de Toul

Côtes du Frontonnais, også efterfulgt af Fronton eller Villaudric

Côtes du Jura

Côtes du Lubéron

Côtes du Marmandais

Côtes du Rhône

Côtes du Rhône Villages, også efterfulgt af navnet på et mindre geografisk område

Côtes du Roussillon

Côtes du Roussillon Villages, også efterfulgt af kommunenavnene Caramany eller Latour de France eller Lesquerde eller Tautavel

Côtes du Ventoux

Côtes du Vivarais

Cour-Cheverny

Crémant d’Alsace

Crémant de Bordeaux

Crémant de Bourgogne

Crémant de Die

Crémant de Limoux

Crémant de Loire

Crémant du Jura

Crépy

Criots Bâtard-Montrachet

Crozes Ermitage

Crozes-Hermitage

Echezeaux

Entre-Deux-Mers eller Entre-Deux-Mers Haut-Benauge

Ermitage

Faugères

Fiefs Vendéens, også efterfulgt af Mareuil eller Brem eller Vix eller Pissotte

Fitou

Fixin

Fleurie

Floc de Gascogne

Fronsac

Frontignan

Gaillac

Gaillac Premières Côtes

Gevrey-Chambertin

Gigondas

Givry

Grand Roussillon

Grands Echezeaux

Graves

Graves de Vayres

Griotte-Chambertin

Gros Plant du Pays Nantais

Haut Poitou

Haut-Médoc

Haut-Montravel

Hermitage

Irancy

Irouléguy

Jasnières

Juliénas

Jurançon

L’Etoile, også efterfulgt af»mousseux«

La Grande Rue

Ladoix eller Ladoix Côte de Beaune eller Ladoix Côte de Beaune-Villages

Lalande de Pomerol

Languedoc, også efterfulgt af navnet på et mindre geografisk område

Latricières-Chambertin

Les-Baux-de-Provence

Limoux

Lirac

Listrac-Médoc

Loupiac

Lunel, også med»Muscat de«foranstillet

Lussac Saint-Émilion

Mâcon eller Pinot-Chardonnay-Macôn

Mâcon, også efterfulgt af navnet på et mindre geografisk område

Mâcon-Villages

Macvin du Jura

Madiran

Maranges Côte de Beaune eller Maranges Côtes de Beaune-Villages

Maranges, også efterfulgt af navnet på et mindre geografisk område

Marcillac

Margaux

Marsannay

Maury

Mazis-Chambertin

Mazoyères-Chambertin

Médoc

Menetou Salon, også efterfulgt af navnet på et mindre geografisk område

Mercurey

Meursault eller Meursault Côte de Beaune eller Meursault Côte de Beaune-Villages

Minervois

Minervois-la-Livinière

Mireval

Monbazillac

Montagne Saint-Émilion

Montagny

Monthélie eller Monthélie Côte de Beaune eller Monthélie Côte de Beaune-Villages

Montlouis, også efterfulgt af»mousseux«eller»pétillant«

Montrachet

Montravel

Morey-Saint-Denis

Morgon

Moselle

Moulin-à-Vent

Moulis

Moulis-en-Médoc

Muscadet

Muscadet Coteaux de la Loire

Muscadet Côtes de Grandlieu

Muscadet Sèvre-et-Maine

Musigny

Néac

Nuits

Nuits-Saint-Georges

Orléans

Orléans-Cléry

Pacherenc du Vic-Bilh

Palette

Patrimonio

Pauillac

Pécharmant

Pernand-Vergelesses eller Pernand-Vergelesses Côte de Beaune eller Pernand-Vergelesses Côte de Beaune-Villages

Pessac-Léognan

Petit Chablis, også efterfulgt af navnet på et mindre geografisk område

Pineau des Charentes

Pinot-Chardonnay-Macôn

Pomerol

Pommard

Pouilly Fumé

Pouilly-Fuissé

Pouilly-Loché

Pouilly-sur-Loire

Pouilly-Vinzelles

Premières Côtes de Blaye

Premières Côtes de Bordeaux, også efterfulgt af navnet på et mindre geografisk område

Puisseguin Saint-Émilion

Puligny-Montrachet eller Puligny-Montrachet Côte de Beaune eller Puligny-Montrachet Côte de Beaune-Villages

Quarts-de-Chaume

Quincy

Rasteau

Rasteau Rancio

Régnié

Reuilly

Richebourg

Rivesaltes, også med»Muscat de« foranstillet

Rivesaltes Rancio

Romanée (La)

Romanée Conti

Romanée Saint-Vivant

Rosé des Riceys

Rosette

Roussette de Savoie, også efterfulgt af navnet på et mindre geografisk område

Roussette du Bugey, også efterfulgt af navnet på et mindre geografisk område

Ruchottes-Chambertin

Rully

Saint Julien

Saint-Amour

Saint-Aubin eller Saint-Aubin Côte de Beaune, eller Saint-Aubin Côte de Beaune-Villages

Saint-Bris

Saint-Chinian

Sainte-Croix-du-Mont

Sainte-Foy Bordeaux

Saint-Émilion

Saint-Emilion Grand Cru

Saint-Estèphe

Saint-Georges Saint-Émilion

Saint-Jean-de-Minervois, også med»Muscat de«foranstillet

Saint-Joseph

Saint-Nicolas-de-Bourgueil

Saint-Péray

Saint-Pourçain

Saint-Romain eller Saint-Romain Côte de Beaune eller Saint-Romain Côte de Beaune-Villages

Saint-Véran

Sancerre

Santenay eller Santenay Côte de Beaune, eller Santenay Côte de Beaune-Villages

Saumur Champigny

Saussignac

Sauternes

Savennières

Savennières-Coulée-de-Serrant

Savennières-Roche-aux-Moines

Savigny eller Savigny-lès-Beaune

Seyssel

Tâche (La)

Tavel

Thouarsais

Touraine Amboise

Touraine Azay-le-Rideau

Touraine Mesland

Touraine Noble Joue

Touraine, også efterfulgt af»mousseux«eller»pétillant«

Tursan

Vacqueyras

Valençay

Vin d’Entraygues et du Fel

Vin d’Estaing

Vin de Corse, også efterfulgt af navnet på et mindre geografisk område

Vin de Lavilledieu

Vin de Savoie eller Vin de Savoie-Ayze, også efterfulgt af navnet på et mindre geografisk område

Vin du Bugey, også efterfulgt af navnet på et mindre geografisk område

Vin Fin de la Côte de Nuits

Viré Clessé

Volnay

Volnay Santenots

Vosne-Romanée

Vougeot

Vouvray, også efterfulgt af»mousseux«eller»pétillant«

Bordvine med en geografisk betegnelse

Vin de pays de l’Agenais

Vin de pays d’Aigues

Vin de pays de l’Ain

Vin de pays de l’Allier

Vin de pays d’Allobrogie

Vin de pays des Alpes de Haute-Provence

Vin de pays des Alpes Maritimes

Vin de pays de l’Ardèche

Vin de pays d’Argens

Vin de pays de l’Ariège

Vin de pays de l’Aude

Vin de pays de l’Aveyron

Vin de pays des Balmes dauphinoises

Vin de pays de la Bénovie

Vin de pays du Bérange

Vin de pays de Bessan

Vin de pays de Bigorre

Vin de pays des Bouches du Rhône

Vin de pays du Bourbonnais

Vin de pays du Calvados

Vin de pays de Cassan

Vin de pays Cathare

Vin de pays de Caux

Vin de pays de Cessenon

Vin de pays des Cévennes, også efterfulgt af Mont Bouquet

Vin de pays Charentais, også efterfulgt af Ile de Ré eller Ile d’Oléron eller Saint-Sornin

Vin de pays de la Charente

Vin de pays des Charentes-Maritimes

Vin de pays du Cher

Vin de pays de la Cité de Carcassonne

Vin de pays des Collines de la Moure

Vin de pays des Collines rhodaniennes

Vin de pays du Comté de Grignan

Vin de pays du Comté tolosan

Vin de pays des Comtés rhodaniens

Vin de pays de la Corrèze

Vin de pays de la Côte Vermeille

Vin de pays des coteaux charitois

Vin de pays des coteaux d’Enserune

Vin de pays des coteaux de Besilles

Vin de pays des coteaux de Cèze

Vin de pays des coteaux de Coiffy

Vin de pays des coteaux Flaviens

Vin de pays des coteaux de Fontcaude

Vin de pays des coteaux de Glanes

Vin de pays des coteaux de l’Ardèche

Vin de pays des coteaux de l’Auxois

Vin de pays des coteaux de la Cabrerisse

Vin de pays des coteaux de Laurens

Vin de pays des coteaux de Miramont

Vin de pays des coteaux de Montélimar

Vin de pays des coteaux de Murviel

Vin de pays des coteaux de Narbonne

Vin de pays des coteaux de Peyriac

Vin de pays des coteaux des Baronnies

Vin de pays des coteaux du Cher et de l’Arnon

Vin de pays des coteaux du Grésivaudan

Vin de pays des coteaux du Libron

Vin de pays des coteaux du Littoral Audois

Vin de pays des coteaux du Pont du Gard

Vin de pays des coteaux du Salagou

Vin de pays des coteaux de Tannay

Vin de pays des coteaux du Verdon

Vin de pays des coteaux et terrasses de Montauban

Vin de pays des côtes catalanes

Vin de pays des côtes de Gascogne

Vin de pays des côtes de Lastours

Vin de pays des côtes de Montestruc

Vin de pays des côtes de Pérignan

Vin de pays des côtes de Prouilhe

Vin de pays des côtes de Thau

Vin de pays des côtes de Thongue

Vin de pays des côtes du Brian

Vin de pays des côtes de Ceressou

Vin de pays des côtes du Condomois

Vin de pays des côtes du Tarn

Vin de pays des côtes du Vidourle

Vin de pays de la Creuse

Vin de pays de Cucugnan

Vin de pays des Deux-Sèvres

Vin de pays de la Dordogne

Vin de pays du Doubs

Vin de pays de la Drôme

Vin de pays Duché d’Uzès

Vin de pays de Franche-Comté, også efterfulgt af Coteaux de Champlitte

Vin de pays du Gard

Vin de pays du Gers

Vin de pays des Hautes-Alpes

Vin de pays de la Haute-Garonne

Vin de pays de la Haute-Marne

Vin de pays des Hautes-Pyrénées

Vin de pays d’Hauterive, også efterfulgt af Val d’Orbieu eller Coteaux du Termenès eller Côtes de Lézignan

Vin de pays de la Haute-Saône

Vin de pays de la Haute-Vienne

Vin de pays de la Haute vallée de l’Aude

Vin de pays de la Haute vallée de l’Orb

Vin de pays des Hauts de Badens

Vin de pays de l’Hérault

Vin de pays de l’Ile de Beauté

Vin de pays de l’Indre et Loire

Vin de pays de l’Indre

Vin de pays de l’Isère

Vin de pays du Jardin de la France, også efterfulgt af Marches de Bretagne eller Pays de Retz

Vin de pays des Landes

Vin de pays de Loire-Atlantique

Vin de pays du Loir et Cher

Vin de pays du Loiret

Vin de pays du Lot

Vin de pays du Lot et Garonne

Vin de pays des Maures

Vin de pays de Maine et Loire

Vin de pays de la Mayenne

Vin de pays de Meurthe-et-Moselle

Vin de pays de la Meuse

Vin de pays du Mont Baudile

Vin de pays du Mont Caume

Vin de pays des Monts de la Grage

Vin de pays de la Nièvre

Vin de pays d’Oc

Vin de pays du Périgord, også efterfulgt af Vin de Domme

Vin de pays de la Petite Crau

Vin de pays des Portes de Méditerranée

Vin de pays de la Principauté d’Orange

Vin de pays du Puy de Dôme

Vin de pays des Pyrénées-Atlantiques

Vin de pays des Pyrénées-Orientales

Vin de pays des Sables du Golfe du Lion

Vin de pays de la Sainte Baume

Vin de pays de Saint Guilhem-le-Désert

Vin de pays de Saint-Sardos

Vin de pays de Sainte Marie la Blanche

Vin de pays de Saône et Loire

Vin de pays de la Sarthe

Vin de pays de Seine et Marne

Vin de pays du Tarn

Vin de pays du Tarn et Garonne

Vin de pays des Terroirs landais, også efterfulgt af Coteaux de Chalosse eller Côtes de L’Adour eller Sables Fauves eller Sables de l’Océan

Vin de pays de Thézac-Perricard

Vin de pays du Torgan

Vin de pays d’Urfé

Vin de pays du Val de Cesse

Vin de pays du Val de Dagne

Vin de pays du Val de Montferrand

Vin de pays de la Vallée du Paradis

Vin de pays du Var

Vin de pays du Vaucluse

Vin de pays de la Vaunage

Vin de pays de la Vendée

Vin de pays de la Vicomté d’Aumelas

Vin de pays de la Vienne

Vin de pays de la Vistrenque

Vin de pays de l’Yonne

Tyskland

Kvalitetsvine fra bestemte dyrkningsområder

Navne på bestemte områder (også efterfulgt af navnet på et underområde)	Underområder
Ahr	Walporzheim eller Ahrtal
Baden	Badische Bergstraße
	Bodensee
	Breisgau
	Kaiserstuhl
	Kraichgau
	Markgräflerland
	Ortenau
	Tauberfranken
	Tuniberg
Franken	Maindreieck
	Mainviereck
	Steigerwald
Hessische Bergstraße	Starkenburg
	Umstadt
Mittelrhein	Loreley
	Siebengebirge
Mosel-Saar-Ruwer eller Mosel eller Saar eller Ruwer	Bernkastel
	Burg Cochem
	Moseltor
	Obermosel
	Saar
	Ruwertal
Nahe	Nahetal
Pfalz	Mittelhaardt Deutsche Weinstraße (Weinstrasse)
	Südliche Weinstraße (Weinstrasse)
Rheingau	Johannisberg
Rheinhessen	Bingen
	Nierstein
	Wonnegau
Saale-Unstrut	Mansfelder Seen
	Schloß Neuenburg
	Thüringen
Sachsen	Elstertal
	Meißen
Württemberg	Bayerischer Bodensee
	Kocher-Jagst-Tauber
	Oberer Neckar
	Remstal-Stuttgart
	Württembergisch Unterland
	Württembergischer Bodensee

Bordvine med en geografisk betegnelse

Landwein

Tafelwein

Ahrtaler Landwein

Badischer Landwein

Bayerischer Bodensee-Landwein

Landwein Main

Landwein der Mosel

Landwein der Ruwer

Landwein der Saar

Mecklenburger Landwein

Mitteldeutscher Landwein

Nahegauer Landwein

Pfälzer Landwein

Regensburger Landwein

Rheinburgen-Landwein

Rheingauer Landwein

Rheinischer Landwein

Saarländischer Landwein der Mosel

Sächsischer Landwein

Schwäbischer Landwein

Starkenburger Landwein

Taubertäler Landwein

Albrechtsburg

Bayern

Burgengau

Donau

Lindau

Main

Mosel

Neckar

Oberrhein

Rhein

Rhein-Mosel

Römertor

Stargarder Land

Grækenland

Kvalitetsvine fra bestemte dyrkningsområder

Bestemte dyrkningsområder
På græsk	På engelsk
Σάμος	Samos
Μοσχάτος Πατρών	Moschatos Patra
Μοσχάτος Ρίου — Πατρών	Moschatos Riou Patra
Μοσχάτος Κεφαλληνίας	Moschatos Kephalinia
Μοσχάτος Λήμνου	Moschatos Lemnos
Μοσχάτος Ρόδου	Moschatos Rhodos
Μαυροδάφνη Πατρών	Mavrodafni Patra
Μαυροδάφνη Κεφαλληνίας	Mavrodafni Kephalinia
Σητεία	Sitia
Νεμέα	Nemea
Σαντορίνη	Santorini
Δαφνές	Dafnes
Ρόδος	Rhodos
Νάουσα	Naoussa
Ρομπόλα Κεφαλληνίας	Robola Kephalinia
Ραψάνη	Rapsani
Μαντινεία	Mantinia
Μεσενικόλα	Mesenicola
Πεζά	Peza
Αρχάνες	Archanes
Πάτρα	Patra
Ζίτσα	Zitsa
Αμύνταιο	Amynteon
Γουμένισσα	Goumenissa
Πάρος	Paros
Λήμνος	Lemnos
Αγχίαλος	Anchialos
Πλαγιές Μελίτωνα	Slopes of Melitona

Bordvine med en geografisk betegnelse

På græsk	På engelsk
Ρετσίνα Μεσογείων, også efterfulgt af Αττικής	Retsina of Mesogia, også efterfulgt af Attika
Ρετσίνα Κρωπίας eller Ρετσίνα Κορωπίου, også efterfulgt af Αττικής	Retsina of Kropia eller Retsina Koropi, også efterfulgt af Attika
Ρετσίνα Μαρκοπούλου, også efterfulgt af Αττικής	Retsina of Markopoulou, også efterfulgt af Attika
Ρετσίνα Μεγάρων, også efterfulgt af Αττικής	Retsina of Megara, også efterfulgt af Attika
Ρετσίνα Παιανίας eller Ρετσίνα Λιοπεσίου, også efterfulgt af Αττικής	Retsina of Peania eller Retsina of Liopesi, også efterfulgt af Attika
Ρετσίνα Παλλήνης, også efterfulgt af Αττικής	Retsina of Pallini, også efterfulgt af Attika
Ρετσίνα Πικερμίου, også efterfulgt af Αττικής	Retsina of Pikermi, også efterfulgt af Attika
Ρετσίνα Σπάτων, også efterfulgt af Αττικής	Retsina of Spata, også efterfulgt af Attika
Ρετσίνα Θηβών, også efterfulgt af Βοιωτίας	Retsina of Thebes, også efterfulgt af Viotias
Ρετσίνα Γιάλτρων, også efterfulgt af Ευβοίας	Retsina of Gialtra, også efterfulgt af Evvia
Ρετσίνα Καρύστου, også efterfulgt af Ευβοίας	Retsina of Karystos, også efterfulgt af Evvia
Ρετσίνα Χαλκίδας, også efterfulgt af Ευβοίας	Retsina of Halkida, også efterfulgt af Evvia
Βερντεα Ζακύνθου	Verntea Zakynthou
Αγιορείτικος Τοπικός Οίνος	Regional wine of Mount Athos Agioritikos
Τοπικός Οίνος Αναβύσσου	Regional wine of Anavyssos
Αττικός Τοπικός Οίνος	Regional wine of Attiki-Attikos
Τοπικός Οίνος Βιλίτσας	Regional wine of Vilitsas
Τοπικός Οίνος Γρεβενών	Regional wine of Grevena
Τοπικός Οίνος Δράμας	Regional wine of Drama
Δωδεκανησιακός Τοπικός Οίνος	Regional wine of Dodekanese — Dodekanissiakos
Τοπικός Οίνος Επανομής	Regional wine of Epanomi
Ηρακλειώτικος Τοπικός Οίνος	Regional wine of Heraklion — Herakliotikos
Θεσσαλικός Τοπικός Οίνος	Regional wine of Thessalia — Thessalikos
Θηβαϊκός Τοπικός Οίνος	Regional wine of Thebes — Thivaikos
Τοπικός Οίνος Κισσάμου	Regional wine of Kissamos
Τοπικός Οίνος Κρανιάς	Regional wine of Krania
Κρητικός Τοπικός Οίνος	Regional wine of Crete — Kritikos
Λασιθιώτικος Τοπικός Οίνος	Regional wine of Lasithi — Lassithiotikos
Μακεδονικός Τοπικός Οίνος	Regional wine of Macedonia — Macedonikos
Μεσημβριώτικος Τοπικός Οίνος	Regional wine of Nea Messimvria
Μεσσηνιακός Τοπικός Οίνος	Regional wine of Messinia — Messiniakos
Παιανίτικος Τοπικός Οίνος	Regional wine of Peanea
Παλληνιώτικος Τοπικός Οίνος	Regional wine of Pallini — Palliniotikos
Πελοποννησιακός Τοπικός Οίνος	Regional wine of Peloponnese — Peloponnisiakos
Τοπικός Οίνος Πλαγιές Αμπέλου	Regional wine of Slopes of Ambelos
Τοπικός Οίνος Πλαγιές Βερτίσκου	Regional wine of Slopes of Vertiskos
Τοπικός Οίνος Πλαγιών Κιθαιρώνα	Regional wine of Slopes of Kitherona
Κορινθιακός Τοπικός Οίνος	Regional wine of Korinthos — Korinthiakos
Τοπικός Οίνος Πλαγιών Πάρνηθας	Regional wine of Slopes of Parnitha
Τοπικός Οίνος Πυλίας	Regional wine of Pylia
Τοπικός Οίνος Τριφυλίας	Regional wine of Trifilia
Τοπικός Οίνος Τυρνάβου	Regional wine of Tyrnavos
Σιατιστινός Τοπικός Οίνος	Regional wine of Siastista
Τοπικός Οίνος Ριτσώνας Αυλίδος	Regional wine of Ritsona Avlidas
Τοπικός Οίνος Λετρίνων	Regional wine of Letrines
Τοπικός Οίνος Σπάτων	Regional wine of Spata
Τοπικός Οίνος Βορείων Πλαγιών Πεντελικού	Regional wine of Slopes of Penteliko
Αιγαιοπελαγίτικος Τοπικός Οίνος	Regional wine of Aegean Sea
Τοπικός Οίνος Ληλάντιου πεδίου	Regional wine of Lilantio Pedio
Τοπικός Οίνος Μαρκόπουλου	Regional wine of Markopoulo
Τοπικός Οίνος Τεγέας	Regional wine of Tegea
Τοπικός Οίνος Ανδριανής	Regional wine of Adriana
Τοπικός Οίνος Χαλικούνας	Regional wine of Halikouna
Τοπικός Οίνος Χαλκιδικής	Regional wine of Halkidiki
Καρυστινός Τοπικός Οίνος	Regional wine of Karystos — Karystinos
Τοπικός Οίνος Πέλλας	Regional wine of Pella
Τοπικός Οίνος Σερρών	Regional wine of Serres
Συριανός Τοπικός Οίνος	Regional wine of Syros — Syrianos
Τοπικός Οίνος Πλαγιών Πετρωτού	Regional wine of Slopes of Petroto
Τοπικός Οίνος Γερανείων	Regional wine of Gerania
Τοπικός Οίνος Οπουντίας Λοκρίδος	Regional wine of Opountias Lokridos
Τοπικός Οίνος Στερεάς Ελλάδος	Regional wine of Sterea Ellada
Τοπικός Οίνος Αγοράς	Regional wine of Agora
Τοπικός Οίνος Κοιλάδος Αταλάντης	Regional wine of Valley of Atalanti
Τοπικός Οίνος Αρκαδίας	Regional wine of Arkadia
Παγγαιορείτικος Τοπικός Οίνος	Regional wine of Pangeon — Pangeoritikos
Τοπικός Οίνος Μεταξάτων	Regional wine of Metaxata
Τοπικός Οίνος Ημαθίας	Regional wine of Imathia
Τοπικός Οίνος Κλημέντι	Regional wine of Klimenti
Τοπικός Οίνος Κέρκυρας	Regional wine of Corfu
Τοπικός Οίνος Σιθωνίας	Regional wine of Sithonia
Τοπικός Οίνος Μαντζαβινάτων	Regional wine of Mantzavinata
Ισμαρικός Τοπικός Οίνος	Regional wine of Ismaros — Ismarikos
Τοπικός Οίνος Αβδήρων	Regional wine of Avdira
Τοπικός Οίνος Ιωαννίνων	Regional wine of Ioannina
Τοπικός Οίνος Πλαγιές Αιγιαλείας	Regional wine of Slopes of Egialia
Τοπικός Οίνος Πλαγιές του Αίνου	Regional wine of Slopes of Enos
Θρακικός Τοπικός Οίνος eller Τοπικός Οίνος Θράκης	Regional wine of Thrace — Thrakikos eller Regional wine of Thrakis
Τοπικός Οίνος Ιλίου	Regional wine of Ilion
Μετσοβίτικος Τοπικός Οίνος	Regional wine of Metsovo — Metsovitikos
Τοπικός Οίνος Κορωπίου	Regional wine of Koropi
Τοπικός Οίνος Φλώρινας	Regional wine of Florina
Τοπικός Οίνος Θαψανών	Regional wine of Thapsana
Τοπικός Οίνος Πλαγιών Κνημίδος	Regional wine of Slopes of Knimida
Ηπειρωτικός Τοπικός Οίνος	Regional wine of Epirus — Epirotikos
Τοπικός Οίνος Πισάτιδος	Regional wine of Pisatis
Τοπικός Οίνος Λευκάδας	Regional wine of Lefkada
Μονεμβάσιος Τοπικός Οίνος	Regional wine of Monemvasia — Monemvasios
Τοπικός Οίνος Βελβεντού	Regional wine of Velvendos
Λακωνικός Τοπικός Οίνος	Regional wine of Lakonia — Lakonikos
Τοπικός Οίνος Μαρτίνου	Regional wine of Martino
Αχαϊκός Τοπικός Οίνος	Regional wine of Achaia
Τοπικός Οίνος Ηλιείας	Regional wine of Ilia
Τοπικός Οίνος Θεσσαλονίκης	Regional wine of Thessaloniki
Τοπικός Οίνος Κραννώνος	Regional wine of Krannona
Τοπικός Οίνος Παρνασσού	Regional wine of Parnassos
Τοπικός Οίνος Μετεώρων	Regional wine of Meteora
Τοπικός Οίνος Ικαρίας	Regional wine of Ikaria
Τοπικός Οίνος Καστοριάς	Regional wine of Kastoria

Ungarn

Kvalitetsvine fra bestemte dyrkningsområder

Bestemte dyrkningsområder	Underområder (også med navnet på det bestemte dyrkningsområde foranstillet)
Ászár-Neszmély(-i)	Ászár(-i)
	Neszmély(-i)
Badacsony(-i)
Balatonboglár(-i).	Balatonlelle(-i)
	Marcali
Balatonfelvidék(-i).	Balatonederics-Lesence(-i)
	Cserszeg(-i)
	Kál(-i)
Balatonfüred-Csopak(-i)	Zánka(-i)
Balatonmelléke eller Balatonmelléki	Muravidéki
Bükkalja(-i)
Csongrád(-i).	Kistelek(-i)
	Mórahalom eller Mórahalmi
	Pusztamérges(-i)
Eger eller Egri	Debrő(-i), også efterfulgt af Andornaktálya(-i) eller Demjén(-i) eller Egerbakta(-i) eller Egerszalók(-i) eller Egerszólát(-i) eller Felsőtárkány(-i) eller Kerecsend(-i) eller Maklár(-i) eller Nagytálya(-i) eller Noszvaj(-i) eller Novaj(-i) eller Ostoros(-i) eller Szomolya(-i) eller Aldebrő(-i) eller Feldebrő(-i) eller Tófalu(-i) eller Verpelét(-i) eller Kompolt(-i) eller Tarnaszentmária(-i)
Etyek-Buda(-i)	Buda(-i)
	Etyek(-i)
	Velence(-i)
Hajós-Baja(-i)
Kőszegi
Kunság(-i)	Bácska(-i)
	Cegléd(-i)
	Duna mente eller Duna menti
	Izsák(-i)
	Jászság(-i)
	Kecskemét-Kiskunfélegyháza eller Kecskemét-Kiskunfélegyházi
	Kiskunhalas-Kiskunmajsa(-i)
	Kiskőrös(-i)
	Monor(-i)
	Tisza mente eller Tisza menti
Mátra(-i)
Mór(-i)
Pannonhalma (Pannonhalmi)
Pécs(-i)	Versend(-i)
	Szigetvár(-i)
	Kapos(-i)
Szekszárd(-i)
Somló(-i)	Kissomlyó-Sághegyi
Sopron(-i)	Köszeg(-i)
Tokaj(-i)	Abaújszántó(-i) eller Bekecs(-i) eller Bodrogkeresztúr(-i) eller Bodrogkisfalud(-i) eller Bodrogolaszi eller Erdőbénye(-i) eller Erdőhorváti eller Golop(-i) eller Hercegkút(-i) eller Legyesbénye(-i) eller Makkoshotyka(-i) eller Mád(-i) eller Mezőzombor(-i) eller Monok(-i) eller Olaszliszka(-i) eller Rátka(-i) eller Sárazsadány(-i) eller Sárospatak(-i) eller Sátoraljaújhely(-i) eller Szegi eller Szegilong(-i) eller Szerencs(-i) eller Tarcal(-i) eller Tállya(-i) eller Tolcsva(-i) eller Vámosújfalu(-i)
Tolna(-i)	Tamási
	Völgység(-i)
Villány(-i)	Siklós(-i), også efterfulgt af Kisharsány(-i) eller Nagyharsány(-i) eller Palkonya(-i) eller Villánykövesd(-i) eller Bisse(-i) eller Csarnóta(-i) eller Diósviszló(-i) eller Harkány(-i) eller Hegyszentmárton(-i) eller Kistótfalu(-i) eller Márfa(-i) eller Nagytótfalu(-i) eller Szava(-i) eller Túrony(-i) eller Vokány(-i)

Italien

Kvalitetsvine fra bestemte dyrkningsområder

D.O.C.G. (Denominazioni di Origine Controllata e Garantita)

Albana di Romagna

Asti eller Moscato d’Asti eller Asti Spumante

Barbaresco

Bardolino superiore

Barolo

Brachetto d’Acqui eller Acqui

Brunello di Motalcino

Carmignano

Chianti, også efterfulgt af Colli Aretini eller Colli Fiorentini eller Colline Pisane eller Colli Senesi eller Montalbano eller Montespertoli eller Rufina

Chianti Classico

Fiano di Avellino

Forgiano

Franciacorta

Gattinara

Gavi eller Cortese di Gavi

Ghemme

Greco di Tufo

Montefalco Sagrantino

Montepulciano d’Abruzzo Colline Tramane

Ramandolo

Recioto di Soave

Sforzato di Valtellina eller Sfursat di Valtellina

Soave superiore

Taurasi

Torgiano

Valtellina Superiore, også efterfulgt af Grumello eller Inferno eller Maroggia eller Sassella eller Stagafassli eller Vagella

Vermentino di Gallura eller Sardegna Vermentino di Gallura

Vernaccia di San Gimignano

Vernaccia di Serrapetrona

Vino Nobile di Montepulciano

Aglianico del Taburno eller Taburno

Aglianico del Vulture

Albugnano

Alcamo eller Alcamo classico

Aleatico di Gradoli

Aleatico di Puglia

Alezio

Alghero eller Sardegna Alghero

Alta Langa

Alto Adige eller dell’Alto Adige (Südtirol eller Südtiroler), også efterfulgt af:

—	Colli di Bolzano (Bozner Leiten),

—	Meranese di Collina eller Meranese (Meraner Hügel eller Meraner),

—	Santa Maddalena (St.Magdalener),

—	Terlano (Terlaner),

—	Valle Isarco (Eisacktal eller Eisacktaler),

—	Valle Venosta (Vinschgau)

Ansonica Costa dell’Argentario

Aprilia

Arborea eller Sardegna Arborea

Arcole

Assisi

Atina

Aversa

Bagnoli di Sopra eller Bagnoli

Barbera d’Asti

Barbera del Monferrato

Barbera d’Alba

Barco Reale di Carmignano eller Rosato di Carmignano eller Vin Santo di Carmignano eller Vin Santo Carmignano Occhio di Pernice

Bardolino

Bianchello del Metauro

Bianco Capena

Bianco dell’Empolese

Bianco della Valdinievole

Bianco di Custoza

Bianco di Pitigliano

Bianco Pisano di S. Torpè

Biferno

Bivongi

Boca

Bolgheri e Bolgheri Sassicaia

Bosco Eliceo

Botticino

Bramaterra

Breganze

Brindisi

Cacc’e mmitte di Lucera

Cagnina di Romagna

Caldaro (Kalterer) eller Lago di Caldaro (Kalterersee), også efterfulgt af»Classico«

Campi Flegrei

Campidano di Terralba eller Terralba eller Sardegna Campidano di Terralba eller Sardegna Terralba

Canavese

Candia dei Colli Apuani

Cannonau di Sardegna, også efterfulgt af Capo Ferrato eller Oliena eller Nepente di Oliena Jerzu

Capalbio

Capri

Capriano del Colle

Carema

Carignano del Sulcis eller Sardegna Carignano del Sulcis

Carso

Castel del Monte

Castel San Lorenzo

Casteller

Castelli Romani

Cellatica

Cerasuolo di Vittoria

Cerveteri

Cesanese del Piglio

Cesanese di Affile eller Affile

Cesanese di Olevano Romano eller Olevano Romano

Cilento

Cinque Terre eller Cinque Terre Sciacchetrà, også efterfulgt af Costa de sera eller Costa de Campu eller Costa da Posa

Circeo

Cirò

Cisterna d’Asti

Colli Albani

Colli Altotiberini

Colli Amerini

Colli Berici, også efterfulgt af Barbarano

Colli Bolognesi, også efterfulgt af Colline di Riposto eller Colline Marconiane eller Zola Predona eller Monte San Pietro eller Colline di Oliveto eller Terre di Montebudello eller Serravalle

Colli Bolognesi Classico-Pignoletto

Colli del Trasimeno eller Trasimeno

Colli della Sabina

Colli dell’Etruria Centrale

Colli di Conegliano, også efterfulgt af Refrontolo eller Torchiato di Fregona

Colli di Faenza

Colli di Luni (Regione Liguria)

Colli di Luni (Regione Toscana)

Colli di Parma

Colli di Rimini

Colli di Scandiano e di Canossa

Colli d’Imola

Colli Etruschi Viterbesi

Colli Euganei

Colli Lanuvini

Colli Maceratesi

Colli Martani, også efterfulgt af Todi

Colli Orientali del Friuli, også efterfulgt af Cialla eller Rosazzo

Colli Perugini

Colli Pesaresi, også efterfulgt af Focara eller Roncaglia

Colli Piacentini, også efterfulgt af Vigoleno eller Gutturnio eller Monterosso Val d’Arda eller Trebbianino Val Trebbia eller Val Nure

Colli Romagna Centrale

Colli Tortonesi

Collina Torinese

Colline di Levanto

Colline Lucchesi

Colline Novaresi

Colline Saluzzesi

Collio Goriziano eller Collio

Conegliano-Valdobbiadene, også efterfulgt af Cartizze

Conero

Contea di Sclafani

Contessa Entellina

Controguerra

Copertino

Cori

Cortese dell’Alto Monferrato

Corti Benedettine del Padovano

Cortona

Costa d’Amalfi, også efterfulgt af Furore eller Ravello eller Tramonti

Coste della Sesia

Delia Nivolelli

Dolcetto d’Acqui

Dolcetto d’Alba

Dolcetto d’Asti

Dolcetto delle Langhe Monregalesi

Dolcetto di Diano d’Alba eller Diano d’Alba

Dolcetto di Dogliani superior eller Dogliani

Dolcetto di Ovada

Donnici

Elba

Eloro, også efterfulgt af Pachino

Erbaluce di Caluso eller Caluso

Erice

Esino

Est! Est!! Est!!! Di Montefiascone

Etna

Falerio dei Colli Ascolani eller Falerio

Falerno del Massico

Fara

Faro

Frascati

Freisa d’Asti

Freisa di Chieri

Friuli Annia

Friuli Aquileia

Friuli Grave

Friuli Isonzo eller Isonzo del Friuli

Friuli Latisana

Gabiano

Galatina

Galluccio

Gambellara

Garda (Regione Lombardia)

Garda (Regione Veneto)

Garda Colli Mantovani

Genazzano

Gioia del Colle

Girò di Cagliari eller Sardegna Girò di Cagliari

Golfo del Tigullio

Gravina

Greco di Bianco

Greco di Tufo

Grignolino d’Asti

Grignolino del Monferrato Casalese

Guardia Sanframondi o Guardiolo

Irpinia

I Terreni di Sanseverino

Ischia

Lacrima di Morro eller Lacrima di Morro d’Alba

Lago di Corbara

Lambrusco di Sorbara

Lambrusco Grasparossa di Castelvetro

Lambrusco Mantovano, også efterfulgt af: Oltrepò Mantovano eller Viadanese-Sabbionetano

Lambrusco Salamino di Santa Croce

Lamezia

Langhe

Lessona

Leverano

Lison-Pramaggiore

Lizzano

Loazzolo

Locorotondo

Lugana (Regione Veneto)

Lugana (Regione Lombardia)

Malvasia delle Lipari

Malvasia di Bosa eller Sardegna Malvasia di Bosa

Malvasia di Cagliari eller Sardegna Malvasia di Cagliari

Malvasia di Casorzo d’Asti

Malvasia di Castelnuovo Don Bosco

Mandrolisai eller Sardegna Mandrolisai

Marino

Marmetino di Milazzo eller Marmetino

Marsala

Martina eller Martina Franca

Matera

Matino

Melissa

Menfi, også efterfulgt af Feudo eller Fiori eller Bonera

Merlara

Molise

Monferrato, også efterfulgt af Casalese

Monica di Cagliari eller Sardegna Monica di Cagliari

Monica di Sardegna

Monreale

Montecarlo

Montecompatri Colonna eller Montecompatri eller Colonna

Montecucco

Montefalco

Montello e Colli Asolani

Montepulciano d’Abruzzo

Monteregio di Massa Marittima

Montescudaio

Monti Lessini eller Lessini

Morellino di Scansano

Moscadello di Montalcino

Moscato di Cagliari eller Sardegna Moscato di Cagliari

Moscato di Noto

Moscato di Pantelleria eller Passito di Pantelleria eller Pantelleria

Moscato di Sardegna, også efterfulgt af: Gallura eller Tempio Pausania eller Tempio

Moscato di Siracusa

Moscato di Sorso-Sennori eller Moscato di Sorso eller Moscato di Sennori eller Sardegna Moscato di Sorso-Sennori eller Sardegna Moscato di Sorso eller Sardegna Moscato di Sennori

Moscato di Trani

Nardò

Nasco di Cagliari eller Sardegna Nasco di Cagliari

Nebbiolo d’Alba

Nettuno

Nuragus di Cagliari eller Sardegna Nuragus di Cagliari

Offida

Oltrepò Pavese

Orcia

Orta Nova

Orvieto (Regione Umbria)

Orvieto (Regione Lazio)

Ostuni

Pagadebit di Romagna, også efterfulgt af Bertinoro

Parrina

Penisola Sorrentina, også efterfulgt af Gragnano eller Lettere eller Sorrento

Pentro di Isernia eller Pentro

Pergola

Piemonte

Pietraviva

Pinerolese

Pollino

Pomino

Pornassio eller Ormeasco di Pornassio

Primitivo di Manduria

Reggiano

Reno

Riviera del Brenta

Riesi

Riviera del Garda Bresciano eller Garda Bresciano

Riviera Ligure di Ponente, også efterfulgt af Riviera dei Fiori eller Albenga o Albenganese eller Finale eller Finalese eller Ormeasco

Roero

Romagna Albana spumante

Rossese di Dolceacqua eller Dolceacqua

Rosso Barletta

Rosso Canosa eller Rosso Canosa Canusium

Rosso Conero

Rosso di Cerignola

Rosso di Montalcino

Rosso di Montepulciano

Rosso Orvietano eller Orvietano Rosso

Rosso Piceno

Rubino di Cantavenna

Ruchè di Castagnole Monferrato

Salice Salentino

Sambuca di Sicilia

San Colombano al Lambro eller San Colombano

San Gimignano

San Martino della Battaglia (Regione Veneto)

San Martino della Battaglia (Regione Lombardia)

San Severo

San Vito di Luzzi

Sangiovese di Romagna

Sannio

Sant’Agata de Goti

Santa Margherita di Belice

Sant’Anna di Isola di Capo Rizzuto

Sant’Antimo

Sardegna Semidano, også efterfulgt af Mogoro

Savuto

Scanzo eller Moscato di Scanzo

Scavigna

Sciacca, også efterfulgt af Rayana

Serrapetrona

Sizzano

Soave

Solopaca

Sovana

Squinzano

Strevi

Tarquinia

Teroldego Rotaliano

Terracina, også med»Moscato di«foranstillet

Terre dell’Alta Val Agri

Terre di Franciacorta

Torgiano

Trebbiano d’Abruzzo

Trebbiano di Romagna

Trentino, også efterfulgt af Sorni eller Isera eller d’Isera eller Ziresi eller dei Ziresi

Trento

Val d’Arbia

Val di Cornia, også efterfulgt af Suvereto

Val Polcevera, også efterfulgt af Coronata

Valcalepio

Valdadige (Etschaler) (Regione Trentino Alto Adige)

Valdadige (Etschtaler), også efterfulgt af Terra dei Forti (Regione Veneto)

Valdichiana

Valle d’Aosta eller Vallée d’Aoste, også efterfulgt af: Arnad-Montjovet or Donnas eller Enfer d’Arvier eller Torrette

Blanc de Morgex et de la Salle eller Chambave eller Nus

Valpolicella, også efterfulgt af Valpantena

Valsusa

Valtellina

Valtellina Superiore, også efterfulgt af Grumello eller Inferno eller Maroggia eller Sassella eller Vagella

Velletri

Verbicaro

Verdicchio dei Castelli di Jesi

Verdicchio di Matelica

Verduno Pelaverga eller Verduno

Vermentino di Sardegna

Vernaccia di Oristano eller Sardegna Vernaccia di Oristano

Vernaccia di San Gimignano

Vernaccia di Serrapetrona

Vesuvio

Vicenza

Vignanello

Vin Santo del Chianti

Vin Santo del Chianti Classico

Vin Santo di Montepulciano

Vini del Piave eller Piave

Zagarolo

Bordvine med en geografisk betegnelse

Allerona

Alta Valle della Greve

Alto Livenza (Regione veneto)

Alto Livenza (Regione Fruili Venezia Giula)

Alto Mincio

Alto Tirino

Arghillà

Barbagia

Basilicata

Benaco bresciano

Beneventano

Bergamasca

Bettona

Bianco di Castelfranco Emilia

Calabria

Camarro

Campania

Cannara

Civitella d’Agliano

Colli Aprutini

Colli Cimini

Colli del Limbara

Colli del Sangro

Colli della Toscana centrale

Colli di Salerno

Colli Ericini

Colli Trevigiani

Collina del Milanese

Colline del Genovesato

Colline Frentane

Colline Pescaresi

Colline Savonesi

Colline Teatine

Condoleo

Conselvano

Costa Viola

Daunia

Del Vastese eller Histonium

Delle Venezie (Regione Veneto)

Delle Venezie (Regione Friuli Venezia Giulia)

Delle Venezie (Regione Trentino — Alto Adige)

Dugenta

Emilia eller dell’Emilia

Epomeo

Esaro

Fontanarossa di Cerda

Forlì

Fortana del Taro

Frusinate eller del Frusinate

Golfo dei Poeti La Spezia eller Golfo dei Poeti

Grottino di Roccanova

Isola dei Nuraghi

Lazio

Lipuda

Locride

Marca Trevigiana

Marche

Maremma toscana

Marmilla

Mitterberg eller Mitterberg tra Cauria e Tel eller Mitterberg zwischen Gfrill und Toll

Modena eller Provincia di Modena

Montenetto di Brescia

Murgia

Narni

Nurra

Ogliastra

Osco eller Terre degli Osci

Paestum

Palizzi

Parteolla

Pellaro

Planargia

Pompeiano

Provincia di Mantova

Provincia di Nuoro

Provincia di Pavia

Provincia di Verona eller Veronese

Puglia

Quistello

Ravenna

Roccamonfina

Romangia

Ronchi di Brescia

Rotae

Rubicone

Sabbioneta

Salemi

Salento

Salina

Scilla

Sebino

Sibiola

Sicilia

Sillaro eller Bianco del Sillaro

Spello

Tarantino

Terrazze Retiche di Sondrio

Terre del Volturno

Terre di Chieti

Terre di Veleja

Tharros

Toscana eller Toscano

Trexenta

Umbria

Valcamonica

Val di Magra

Val di Neto

Val Tidone

Valdamato

Vallagarina (Regione Trentino — Alto Adige)

Vallagarina (Regione Veneto)

Valle Belice

Valle del Crati

Valle del Tirso

Valle d’Itria

Valle Peligna

Valli di Porto Pino

Veneto

Veneto Orientale

Venezia Giulia

Vigneti delle Dolomiti eller Weinberg Dolomiten (Regione Trentino — Alto Adige)

Vigneti delle Dolomiti eller Weinberg Dolomiten (Regione Veneto)

Luxembourg

Kvalitetsvine fra bestemte dyrkningsområder

Bestemte dyrkningsområder

(også efterfulgt af navnet på kommunen eller dele af kommunen)

Navne på kommuner eller dele af kommuner

Moselle Luxembourgeoise

Ahn

Assel

Bech-Kleinmacher

Born

Bous

Burmerange

Canach

Ehnen

Ellingen

Elvange

Erpeldingen

Gostingen

Greiveldingen

Grevenmacher

Lenningen

Machtum

Mertert

Moersdorf

Mondorf

Niederdonven

Oberdonven

Oberwormeldingen

Remerschen

Remich

Rolling

Rosport

Schengen

Schwebsingen

Stadtbredimus

Trintingen

Wasserbillig

Wellenstein

Wintringen

Wormeldingen

Malta

Kvalitetsvine fra bestemte dyrkningsområder

Bestemte dyrkningsområder	Underområder
Øen Malta	Rabat
	Mdina eller Medina
	Marsaxlokk
	Marnisi
	Mgarr
	Ta’ Qali
	Siggiewi
Gozo	Ramla
	Marsalforn
	Nadur
	Victoria Heights

Bordvine med en geografisk betegnelse

På maltesisk	På engelsk
Gzejjer Maltin	Maltese Islands

Portugal

Kvalitetsvine fra bestemte dyrkningsområder

Bestemte dyrkningsområder (også efterfulgt af navnet på underområdet)	Underområder
Alenquer
Alentejo	Borba
	Évora
	Granja-Amareleja
	Moura
	Portalegre
	Redondo
	Reguengos
	Vidigueira
Arruda
Bairrada
Beira Interior	Castelo Rodrigo
	Cova da Beira
	Pinhel
Biscoitos
Bucelas
Carcavelos
Chaves
Colares
Dão også efterfulgt af Nobre	Alva
	Besteiros
	Castendo
	Serra da Estrela
	Silgueiros
	Terras de Azurara
	Terras de Senhorim
Douro, også med Vinho do eller Moscatel do foranstillet	Baixo Corgo
	Cima Corgo
	Douro Superior
Encostas d’Aire	Alcobaça
	Ourém
Graciosa
Lafões
Lagoa
Lagos
Lourinhã
Madeira eller Madère eller Madera eller Vinho da Madeira eller Madeira Weine eller Madeira Wine eller
Vin de Madère eller Vino di Madera eller Madera Wijn
Madeirense
Óbidos
Palmela
Pico
Portimão
Port eller Porto eller Oporto eller Portwein eller Portvin eller Portwijn eller Vin de Porto eller Port Wine eller Vinho do Porto
Ribatejo
	Almeirim
	Cartaxo
	Chamusca
	Coruche
	Santarém
	Tomar
Setúbal, også med Moscatel foranstillet eller efterfulgt af Roxo
Tavira
Távora-Varosa
Torres Vedras
Trás-os-Montes
	Chaves
	Planalto Mirandês
	Valpaços
Vinho Verde
	Amarante
	Ave
	Baião
	Basto
	Cávado
	Lima
	Monção
	Paiva
	Sousa

Bordvine med en geografisk betegnelse

Bestemte dyrkningsområder	Underområder
Açores
Alentejano
Algarve
Beiras	Beira Alta
	Beira Litoral
	Terras de Sicó
Duriense
Estremadura	Alta Estremadura
Minho
Ribatejano
Terras Madeirenses
Terras do Sado
Transmontano

Rumænien

Kvalitetsvine fra bestemte dyrkningsområder

Bestemte dyrkningsområder (også efterfulgt af navnet på underområdet)	Underområder
Aiud
Alba Iulia
Babadag
Banat, også efterfulgt af	Dealurile Tirolului
	Moldova Nouă
	Silagiu
Banu Mărăcine
Bohotin
Cernăteşti — Podgoria
Coteşti
Cotnari
Crişana, også efterfulgt af	Biharia
	Diosig
	Şimleu Silvaniei
Dealu Bujorului
Dealu Mare også efterfulgt af	Boldeşti
	Breaza
	Ceptura
	Merei
	Tohani
	Urlaţi
	Valea Călugărească
	Zoreşti
Drăgăşani
Huşi, også efterfulgt af	Vutcani
Iana
Iaşi også efterfulgt af	Bucium
	Copou
	Uricani
Lechinţa
Mehedinţi, også efterfulgt af	Corcova
	Golul Drâncei
	Oreviţa
	Severin
	Vânju Mare
Miniş
Murfatlar, også efterfulgt af	Cernavodă
	Medgidia
Nicoreşti
Odobeşti
Oltina
Panciu
Pietroasa
Recaş
Sâmbureşti
Sarica Niculiţel, også efterfulgt af	Tulcea
Sebeş — Apold
Segarcea
Ştefăneşti, også efterfulgt af	Costeşti
Târnave, også efterfulgt af	Blaj
	Jidvei
	Mediaş

Bordvine med geografisk betegnelse

Bestemte dyrkningsområder (også efterfulgt af navnet på underområdet)	Underområder
Colinele Dobrogei
Dealurile Crişanei
Dealurile Moldovei, eller	Dealurile Covurluiului
	Dealurile Hârlăului
	Dealurile Huşilor
	Dealurile Iaşilor
	Dealurile Tutovei
	Terasele Siretului
Dealurile Munteniei
Dealurile Olteniei
Dealurile Sătmarului
Dealurile Transilvaniei
Dealurile Vrancei
Dealurile Zarandului
Terasele Dunării
Viile Caraşului
Viile Timişului

Slovakiet

Kvalitetsvine fra bestemte dyrkningsområder

Bestemte dyrkningsområder (efterfulgt af betegnelsen »vinohradnícka oblas«)	Underområder (også efterfulgt af navnet på det bestemte dyrkningsområde) (efterfulgt af betegnelsen »vinohradnícky rajón«)
Južnoslovenská	Dunajskostredský
	Galantský
	Hurbanovský
	Komárňanský
	Palárikovský
	Šamorínsky
	Strekovský
	Štúrovský
Malokarpatská	Bratislavský
	Doľanský
	Hlohovecký
	Modranský
	Orešanský
	Pezinský
	Senecký
	Skalický
	Stupavský
	Trnavský
	Vrbovský
	Záhorský
Nitrianska	Nitriansky
	Pukanecký
	Radošinský
	Šintavský
	Tekovský
	Vrábeľský
	Želiezovský
	Žitavský
	Zlatomoraveký
Stredoslovenská	Fiľakovský
	Gemerský
	Hontiansky
	Ipeľský
	Modrokamenecký
	Tornaľský
	Vinický
Tokaj/-ská/-ský/ské	Čerhov
	Černochov
	Malá Tŕňa
	Slovenské Nové Mesto
	Veľká Bara
	Veľká Tŕňa
	Viničky
Východoslovenská	Kráľovskochlmecký
	Michalovský
	Moldavský
	Sobranecký

Slovenien

Kvalitetsvine fra bestemte dyrkningsområder

Bestemte dyrkningsområder

også efterfulgt af navnet på en vindyrkningskommune og/eller navnet på et vinbrug

Bela krajina eller Belokranjec

Bizeljsko-Sremič eller Sremič-Bizeljsko

Dolenjska

Dolenjska, cviček

Goriška Brda eller Brda

Haloze eller Haložan

Koper eller Koprčan

Kras

Kras, teran

Ljutomer-Ormož eller Ormož-Ljutomer

Maribor eller Mariborčan

Radgona-Kapela eller Kapela Radgona

Prekmurje eller Prekmurčan

Šmarje-Virštanj eller Virštanj-Šmarje

Srednje Slovenske gorice

Vipavska dolina eller Vipavec eller Vipavčan

Bordvine med en geografisk betegnelse

Podravje

Posavje

Primorska

Spanien

Kvalitetsvine fra bestemte dyrkningsområder

Bestemte dyrkningsområder (også efterfulgt af navnet på underområdet)	Underområder
Abona
Alella
Alicante	Marina Alta
Almansa
Ampurdán-Costa Brava
Arabako Txakolina-Txakolí de Álava eller Chacolí de Álava
Arlanza
Arribes
Bierzo
Binissalem-Mallorca
Bullas
Calatayud
Campo de Borja
Cariñena
Cataluña
Cava
Chacolí de Bizkaia-Bizkaiko Txakolina
Chacolí de Getaria-Getariako Txakolina
Cigales
Conca de Barberá
Condado de Huelva
Costers del Segre	Artesa
	Les Garrigues
	Raimat
	Valls de Riu Corb
Dominio de Valdepusa
El Hierro
Finca Élez
Guijoso
Jerez-Xérès-Sherry eller Jerez eller Xérès eller Sherry
Jumilla
La Mancha
La Palma	Fuencaliente
	Hoyo de Mazo
	Norte de la Palma
Lanzarote
Málaga
Manchuela
Manzanilla
Manzanilla-Sanlúcar de Barrameda
Méntrida
Mondéjar
Monterrei	Ladera de Monterrei
	Val de Monterrei
Montilla-Moriles
Montsant
Navarra	Baja Montaña
	Ribera Alta
	Ribera Baja
	Tierra Estella
	Valdizarbe
Penedés
Pla de Bages
Pla i Llevant
Priorato
Rías Baixas	Condado do Tea
	O Rosal
	Ribeira do Ulla
	Soutomaior
	Val do Salnés
Ribeira Sacra	Amandi
	Chantada
	Quiroga-Bibei
	Ribeiras do Miño
	Ribeiras do Sil
Ribeiro
Ribera del Duero
Ribera del Guadiana	Cañamero
	Matanegra
	Montánchez
	Ribera Alta
	Ribera Baja
	Tierra de Barros
Ribera del Júcar
Rioja	Rioja Alavesa
	Rioja Alta
	Rioja Baja
Rueda
Sierras de Málaga	Serranía de Ronda
Somontano
Tacoronte-Acentejo	Anaga
Tarragona
Tierra Alta
Tierra de León
Tierra del Vino de Zamora
Toro
Uclés
Utiel-Requena
Valdeorras
Valdepeñas
Valencia	Alto Turia
	Clariano
	Moscatel de Valencia
	Valentino
Valle de Güímar
Valle de la Orotava
Valles de Benavente
Vinos de Madrid	Arganda
	Navalcarnero
	San Martín de Valdeiglesias
Ycoden-Daute-Isora
Yecla

Bordvine med en geografisk betegnelse

Vino de la Tierra de Abanilla

Vino de la Tierra de Bailén

Vino de la Tierra de Bajo Aragón

Vino de la Tierra de Betanzos

Vino de la Tierra de Cádiz

Vino de la Tierra de Campo de Belchite

Vino de la Tierra de Campo de Cartagena

Vino de la Tierra de Cangas

Vino de la Tierra de Castelló

Vino de la Tierra de Castilla

Vino de la Tierra de Castilla y León

Vino de la Tierra de Contraviesa-Alpujarra

Vino de la Tierra de Córdoba

Vino de la Tierra de Costa de Cantabria

Vino de la Tierra de Desierto de Almería

Vino de la Tierra de Extremadura

Vino de la Tierra Formentera

Vino de la Tierra de Gálvez

Vino de la Tierra de Granada Sur-Oeste

Vino de la Tierra de Ibiza

Vino de la Tierra de Illes Balears

Vino de la Tierra de Isla de Menorca

Vino de la Tierra de La Gomera

Vino de la Tierra de Laujar-Alpujarra

Vino de la Tierra de Liébana

Vino de la Tierra de Los Palacios

Vino de la Tierra de Norte de Granada

Vino de la Tierra de Sierra Norte de Sevilla

Vino de la Tierra de Pozohondo

Vino de la Tierra de Ribera del Andarax

Vino de la Tierra de Ribera del Arlanza

Vino de la Tierra de Ribera del Gállego-Cinco Villas

Vino de la Tierra de Ribera del Queiles

Vino de la Tierra de Serra de Tramuntana-Costa Nord

Vino de la Tierra de Sierra de Alcaraz

Vino de la Tierra de Torreperojil

Vino de la Tierra de Valdejalón

Vino de la Tierra de Valle del Cinca

Vino de la Tierra de Valle del Jiloca

Vino de la Tierra del Valle del Miño-Ourense

Vino de la Tierra Valles de Sadacia

Det forenede kongerige

Kvalitetsvine fra bestemte dyrkningsområder

Engelske vingårde

Walisiske vingårde

Bordvine med en geografisk betegnelse

England eller Berkshire

Buckinghamshire

Cheshire

Cornwall

Derbyshire

Devon

Dorset

East Anglia

Gloucestershire

Hampshire

Herefordshire

Isle of Wight

Isles of Scilly

Kent

Lancashire

Leicestershire

Lincolnshire

Northamptonshire

Nottinghamshire

Oxfordshire

Rutland

Shropshire

Somerset

Staffordshire

Surrey

Sussex

Warwickshire

West Midlands

Wiltshire

Worcestershire

Yorkshire

Wales eller Cardiff

Cardiganshire

Carmarthenshire

Denbighshire

Gwynedd

Monmouthshire

Newport

Pembrokeshire

Rhondda Cynon Taf

Swansea

The Vale of Glamorgan

Wrexham

2.	Ændringer af listen over geografiske betegnelser, som de kontraherende parter eller den blandede komité har godkendt i overensstemmelse med proceduren i artikel 29 eller 30.

DEL B

VINE MED OPRINDELSE I AUSTRALIEN

Geografiske betegnelser i Australien:

STAT/OMRÅDE	REGION	UNDERREGION
South Eastern Australia
NEW SOUTH WALES
Big Rivers
	Perricoota
	Riverina
Western Plains
Central Ranges
	Cowra
	Mudgee
	Orange
Southern New South Wales
	Canberra District
	Gundagai
	Hilltops
	Tumbarumba
South Coast
	Shoalhaven Coast
	Southern Highlands
Northern Slopes
Northern Rivers
	Hastings River
Hunter Valley
	Hunter
		Broke Fordwich
QUEENSLAND
	Granite Belt
	South Burnett
SOUTH AUSTRALIA
Adelaide
Mount Lofty Ranges
	Adelaide Hills
		Lenswood
		Piccadilly Valley
	Adelaide Plains
	Clare Valley
Barossa
	Barossa Valley
	Eden Valley
		High Eden
Fleurieu
	Currency Creek
	Kangaroo Island
	Langhorne Creek
	McLaren Vale
	Southern Fleurieu
Limestone Coast
	Coonawarra
	Mount Benson
	Padthaway
	Robe
	Wrattonbully
Lower Murray
	Riverland
The Peninsulas
Far North
	Southern Flinders Ranges
VICTORIA
North West Victoria
	Murray Darling
	Swan Hill
North East Victoria
	Alpine Valleys
	Beechworth
	Glenrowan
	King Valley
	Rutherglen
Central Victoria
	Bendigo
	Goulburn Valley
		Nagambie Lakes
	Heathcote
	Strathbogie Ranges
	Upper Goulburn
Western Victoria
	Grampians
		Great Western
	Henty
	Pyrenees
Port Phillip
	Geelong
	Macedon Ranges
	Mornington Peninsula
	Sunbury
	Yarra Valley
Gippsland
WESTERN AUSTRALIA
Greater Perth
	Perth Hills
	Swan District
		Swan Valley
	Peel
Central Western Australia
South West Australia
	Blackwood Valley
	Geographe
	Great Southern
		Albany
		Denmark
		Frankland River
		Mount Barker
		Porongurup
	Margaret River
	Manjimup
	Pemberton
West Australian South East Coastal
Eastern Plains, Inland and North of Western Australia
TASMANIA
NORTHERN TERRITORY
AUSTRALIAN CAPITAL TERRITORY

2.	Ændringer af listen over geografiske betegnelser, som de kontraherende parter har godkendt i overensstemmelse med proceduren i artikel 29 eller 30.

BILAG III

Traditionelle udtryk som nævnt i artikel 12

Traditionelle betegnelser i medlemsstaterne:

Traditionelle udtryk	Berørte vine	Vinkategori(er)	Sprog
TYSKLAND
Qualitätswein	Alle	Kvbd	Tysk
Qualitätswein garantierten Ursprungs/Q.g.U	Alle	Kvbd	Tysk
Qualitätswein mit Prädikat/Q.b.A.m.Pr eller Prädikatswein	Alle	Kvbd	Tysk
Qualitätsschaumwein garantierten Ursprungs/Q.g.U	Alle	Mkvbd	Tysk
Auslese	Alle	Kvbd	Tysk
Beerenauslese	Alle	Kvbd	Tysk
Eiswein	Alle	Kvbd	Tysk
Kabinett	Alle	Kvbd	Tysk
Spätlese	Alle	Kvbd	Tysk
Trockenbeerenauslese	Alle	Kvbd	Tysk
Landwein	Alle	Bordvin med geografisk betegnelse	Tysk
Affentaler	Altschweier, Bühl, Eisental, Neusatz/Bühl, Bühlertal, Neuweier/Baden-Baden	Kvbd	Tysk
Badisch Rotgold	Baden	Kvbd	Tysk
Ehrentrudis	Baden	Kvbd	Tysk
Hock	Rhein, Ahr, Hessische Bergstraße, Mittelrhein, Nahe, Rheinhessen, Pfalz, Rheingau	Bordvin med geografisk betegnelse	Tysk
Klassik/Classic	Alle	Kvbd	Tysk
Liebfrau(en)milch	Nahe, Rheinhessen, Pfalz, Rheingau	Kvbd	Tysk
Moseltaler	Mosel-Saar-Ruwer	Kvbd	Tysk
Riesling-Hochgewächs	Alle	Kvbd	Tysk
Schillerwein	Württemberg	Kvbd	Tysk
Weißherbst	Alle	Kvbd	Tysk
Winzersekt	Alle	Mkvbd	Tysk
ØSTRIG
Qualitätswein	Alle	Kvbd	Tysk
Qualitätswein besonderer Reife und Leseart eller Prädikatswein	Alle	Kvbd	Tysk
Qualitätswein mit staatlicher Prüfnummer	Alle	Kvbd	Tysk
Ausbruch/Ausbruchwein	Alle	Kvbd	Tysk
Auslese/Auslesewein	Alle	Kvbd	Tysk
Beerenauslese (wein)	Alle	Kvbd	Tysk
Eiswein	Alle	Kvbd	Tysk
Kabinett/Kabinettwein	Alle	Kvbd	Tysk
Schilfwein	Alle	Kvbd	Tysk
Spätlese/Spätlesewein	Alle	Kvbd	Tysk
Strohwein	Alle	Kvbd	Tysk
Trockenbeerenauslese	Alle	Kvbd	Tysk
Landwein	Alle	Bordvin med geografisk betegnelse	Tysk
Ausstich	Alle	Kvbd og bordvin med geografisk betegnelse	Tysk
Auswahl	Alle	Kvbd og bordvin med geografisk betegnelse	Tysk
Bergwein	Alle	Kvbd og bordvin med geografisk betegnelse	Tysk
Klassik/Classic	Alle	Kvbd og bordvin med geografisk betegnelse	Tysk
Erste Wahl	Alle	Kvbd og bordvin med geografisk betegnelse	Tysk
Hausmarke	Alle	Kvbd og bordvin med geografisk betegnelse	Tysk
Heuriger	Alle	Kvbd og bordvin med geografisk betegnelse	Tysk
Jubiläumswein	Alle	Kvbd og bordvin med geografisk betegnelse	Tysk
Schilcher	Steiermark	Kvbd og bordvin med geografisk betegnelse	Tysk
Sturm	Alle	Delvis gæret druemost med geografisk betegnelse	Tysk
SPANIEN
Denominación de origen (DO)	Alle	Kvbd, mkvbd, kpvbd og khvbd	Spansk
Denominación de origen calificada (DOCa)	Alle	Kvbd, mkvbd, kpvbd og khvbd	Spansk
Vino dulce natural	Alle	Khvbd	Spansk
Vino generoso	(1)	Khvbd	Spansk
Vino generoso de licor	(2)	Khvbd	Spansk
Vino de la Tierra	Alle	Bordvin med geografisk betegnelse
Aloque	DO Valdepeñas	Kvbd	Spansk
Amontillado	DDOO Jerez-Xérès-Sherry y Manzanilla Sanlúcar de Barrameda DO Montilla Moriles	Khvbd	Spansk
Añejo	Alle	Kvbd, bordvin med geografisk betegnelse	Spansk
Añejo	DO Malaga	Khvbd	Spansk
Chacoli/Txakolina	DO Chacoli de Bizkaia DO Chacoli de Getaria DO Chacoli de Alava	Kvbd	Spansk
Clásico	DO Abona DO El Hierro DO Lanzarote DO La Palma DO Tacoronte-Acentejo DO Tarragona DO Valle de Güimar DO Valle de la Orotava DO Ycoden-Daute-Isora	Kvbd	Spansk
Cream	DDOO Jérez-Xerès-Sherry y Manzanilla Sanlúcar de Barrameda DO Montilla Moriles DO Málaga DO Condado de Huelva	Khvbd	Engelsk
Criadera	DDOO Jérez-Xerès-Sherry y Manzanilla Sanlúcar de Barrameda DO Montilla Moriles DO Málaga DO Condado de Huelva	Khvbd	Spansk
Criaderas y Soleras	DDOO Jérez-Xerès-Sherry y Manzanilla Sanlúcar de Barrameda DO Montilla Moriles DO Málaga DO Condado de Huelva	Khvbd	Spansk
Crianza	Alle	Kvbd	Spansk
Dorado	DO Rueda DO Malaga	Khvbd	Spansk
Fino	DO Montilla Moriles DDOO Jerez-Xérès-Sherry y Manzanilla Sanlúcar de Barrameda	Khvbd	Spansk
Fondillón	DO Alicante	Kvbd	Spansk
Gran Reserva	Alle kvbd Cava	Kvbd mkvbd	Spansk
Lágrima	DO Málaga	Khvbd	Spansk
Noble	Alle	Kvbd bordvin med geografisk betegnelse	Spansk
Noble	DO Malaga	Khvbd	Spansk
Oloroso	DDOO Jerez-Xérès-Sherry y Manzanilla Sanlúcar de Barrameda DO Montilla- Moriles	Khvbd	Spansk
Pajarete	DO Málaga	Khvbd	Spansk
Pálido	DO Condado de Huelva DO Rueda DO Málaga	Khvbd	Spansk
Palo Cortado	DDOO Jerez-Xérès-Sherry y Manzanilla Sanlúcar de Barrameda DO Montilla- Moriles	Khvbd	Spansk
Primero de cosecha	DO Valencia	Kvbd	Spansk
Rancio	Alle	Kvbd, khvbd	Spansk
Raya	DO Montilla-Moriles	Khvbd	Spansk
Reserva	Alle	Kvbd	Spansk
Sobremadre	DO vinos de Madrid	Kvbd	Spansk
Solera	DDOO Jérez-Xerès-Sherry y Manzanilla Sanlúcar de Barrameda DO Montilla Moriles DO Málaga DO Condado de Huelva	Khvbd	Spansk
Superior	Alle	Kvbd	Spansk
Trasañejo	DO Málaga	Khvbd	Spansk
Vino Maestro	DO Málaga	Khvbd	Spansk
Vendimia inicial	DO Utiel-Requena	Kvbd	Spansk
Viejo	Alle	Kvbd, khvbd, bordvin med geografisk betegnelse	Spansk
Vino de tea	DO La Palma	Kvbd	Spansk
FRANKRIG
Appellation d'origine contrôlée	Alle	Kvbd, mkvbd, mkvbd og khvbd	Fransk
Appellation contrôlée	Alle	Kvbd, mkvbd, mkvbd og khvbd	Fransk
Appellation d'origine/vin délimité de qualité supérieure	Alle	Kvbd, mkvbd, mkvbd og khvbd	Fransk
Vin doux naturel	AOC Banyuls, Banyuls Grand Cru, Muscat de Frontignan, Grand Roussillon, Maury, Muscat de Beaume de Venise, Muscat du Cap Corse, Muscat de Lunel, Muscat de Mireval, Muscat de Rivesaltes, Muscat de St Jean de Minervois, Rasteau, Rivesaltes	Kvbd	Fransk
Vin de pays	Alle	Bordvin med geografisk betegnelse	Fransk
Ambré	Alle	Khvbd, bordvin med geografisk betegnelse	Fransk
Château	Alle	Kvbd, khvbd, mkvbd	Fransk
Clairet	AOC Bourgogne, AOC Bordeaux	Kvbd	Fransk
Claret	AOC Bordeaux	Kvbd	Fransk
Clos	Alle	Kvbd, mkvbd, khvbd	Fransk
Cru Artisan	AOCMédoc, Haut-Médoc, Margaux, Moulis, Listrac, St Julien, Pauillac, St Estèphe	Kvbd	Fransk
Cru Bourgeois	AOC Médoc, Haut-Médoc, Margaux, Moulis, Listrac, St Julien, Pauillac, St Estèphe	Kvbd	Fransk
Cru Classé, også med følgende foranstillet: Grand, Premier Grand, Deuxième, Troisième, Quatrième, Cinquième	AOC Côtes de Provence, Graves, St Emilion Grand Cru, Haut-Médoc, Margaux, St Julien, Pauillac, St Estèphe, Sauternes, Pessac Léognan, Barsac	Kvbd	Fransk
Edelzwicker	AOC Alsace	Kvbd	Tysk
Grand Cru	AOC Alsace, Banyuls, Bonnes Mares, Chablis, Chambertin, Chapelle Chambertin, Chambertin Clos-de-Bèze, Mazoyeres ou Charmes Chambertin, Latricières-Chambertin, Mazis Chambertin, Ruchottes Chambertin, Griottes-Chambertin, Clos de la Roche, Clos Saint Denis, Clos de Tart, Clos de Vougeot, Clos des Lambray, Corton, Corton Charlemagne, Charlemagne, Echézeaux, Grand Echézeaux, La Grande Rue, Montrachet, Chevalier-Montrachet, Bâtard-Montrachet, Bienvenues-Bâtard-Montrachet, Criots-Bâtard-Montrachet, Musigny, Romanée St Vivant, Richebourg, Romanée-Conti, La Romanée, La Tâche, St Emilion	Kvbd	Fransk
Grand Cru	Champagne	Mkvbd	Fransk
Hors d'âge	AOC Rivesaltes	Khvbd	Fransk
Passe-tout-grains	AOC Bourgogne	Kvbd	Fransk
Premier Cru	AOC Aloxe Corton, Auxey Duresses, Beaune, Blagny, Chablis, Chambolle Musigny, Chassagne Montrachet, Champagne, Côtes de Brouilly, Fixin, Gevrey Chambertin, Givry, Ladoix, Maranges, Mercurey, Meursault, Monthélie, Montagny, Morey St Denis, Musigny, Nuits, Nuits-Saint-Georges, Pernand-Vergelesses, Pommard, Puligny-Montrachet, Rully, Santenay, Savigny-les-Beaune, St Aubin, Volnay, Vougeot, Vosne-Romanée	Kvbd, mkvbd	Fransk
Primeur	Alle	Kvbd og bordvin med geografisk betegnelse	Fransk
Rancio	AOC Grand Roussillon, Rivesaltes, Banyuls, Banyuls grand cru, Maury, Clairette du Languedoc, Rasteau	Khvbd	Fransk
Sélection de grains nobles	AOC Alsace, Alsace Grand cru, Monbazillac, Graves supérieures, Bonnezeaux, Jurançon, Cérons, Quarts de Chaume, Sauternes, Loupiac, Côteaux du Layon, Barsac, Ste Croix du Mont, Coteaux de l'Aubance, Cadillac	Kvbd	Fransk
Sur lie	AOC Muscadet, Muscadet-Coteaux de la Loire, Muscadet-Côtes de Grandlieu, Muscadet-Sèvres et Maine, AOVDQS Gros Plant du Pays Nantais, VDT avec IG Vin de pays d'Oc et Vin de pays des Sables du Golfe du Lion	Kvbd, bordvin med geografisk betegnelse	Fransk
Tuilé	AOC Rivesaltes	Khvbd	Fransk
Vendanges tardives	AOC Alsace, Jurançon	Kvbd	Fransk
Villages	AOC Anjou, Beaujolais, Côte de Beaune, Côte de Nuits, Côtes du Rhône, Côtes du Roussillon, Mâcon	Kvbd	Fransk
Vin de paille	AOC Côtes du Jura, Arbois, L'Etoile, Hermitage	Kvbd	Fransk
Vin jaune	AOC du Jura (Côtes du Jura, Arbois, L'Etoile, Château-Châlon)	Kvbd	Fransk
GRÆKENLAND
Ονομασια Προελεύσεως Ελεγχόμενη (ΟΠΕ) (appellation d'origine contrôlée)	Alle	Kvbd	Græsk
Ονομασια Προελεύσεως Ανωτέρας Ποιότητος (ΟΠΑΠ) (appellation d'origine de qualité supérieure)	Alle	Kvbd	Græsk
Οίνος γλυκός φυσικός (vin doux naturel)	Μοσχάτος Κεφαλληνίας (Muscat de Céphalonie), Μοσχάτος Πατρών (Muscat de Patras), Μοσχάτος Ρίου-Πατρών (Muscat Rion de Patras), Μοσχάτος Λήμνου (Muscat de Lemnos), Μοσχάτος Ρόδου (Muscat de Rhodos), Μαυροδάφνη Πατρών (Mavrodaphne de Patras), Μαυροδάφνη Κεφαλληνίας (Mavrodaphne de Céphalonie), Σάμος (Samos), Σητεία (Sitia), Δαφνες (Dafnès), Σαντορίνη (Santorini)	Khvbd	Græsk
Οίνος φυσικώς γλυκός (vin naturellement doux)	Vins de paille: Κεφαλληνίας (de Céphalonie), Δαφνες (de Dafnès), Λήμνου (de Lemnos), Πατρών (de Patras), Ρίου-Πατρών (de Rion de Patras), Ρόδου (de Rhodos), Σάμος (de Samos), Σητεία (de Sitia), Σαντορίνη (Santorini)	Kvbd	Græsk
Ονομασία κατά παράδοση (Onomasia kata paradosi)	Alle	Bordvin med geografisk betegnelse	Græsk
Τοπικός Οίνος (vin de pays)	Alle	Bordvin med geografisk betegnelse	Græsk
Αγρέπαυλη (Agrepavlis)	Alle	Kvbd, bordvin med geografisk betegnelse	Græsk
Αμπέλι (Ampeli)	Alle	Kvbd, bordvin med geografisk betegnelse	Græsk
Αμπελώνας (ες) (Ampelonas ès)	Alle	Kvbd, bordvin med geografisk betegnelse	Græsk
Αρχοντικό (Archontiko)	Alle	Kvbd, bordvin med geografisk betegnelse	Græsk
Κάβα (3) (Cava)	Alle	Bordvin med geografisk betegnelse	Græsk
Από διαλεκτούς αμπελώνες (Grand Cru)	Μοσχάτος Κεφαλληνίας (Muscat de Céphalonie), Μοσχάτος Πατρών (Muscat de Patras), Μοσχάτος Ρίου-Πατρών (Muscat Rion de Patras), Μοσχάτος Λήμνου (Muscat de Lemnos), Μοσχάτος Ρόδου (Muscat de Rhodos), Σάμος (Samos)	Khvbd	Græsk
Ειδικά Επιλεγμένος (Grand réserve)	Alle	Kvbd, Khvbd	Græsk
Κάστρο (Kastro)	Alle	Kvbd, bordvin med geografisk betegnelse	Græsk
Κτήμα (Ktima)	Alle	Kvbd, bordvin med geografisk betegnelse	Græsk
Λιαστός (Liastos)	Alle	Kvbd, bordvin med geografisk betegnelse	Græsk
Μετόχι (Metochi)	Alle	Kvbd, bordvin med geografisk betegnelse	Græsk
Μοναστήρι (Monastiri)	Alle	Kvbd, bordvin med geografisk betegnelse	Græsk
Νάμα (Nama)	Alle	Kvbd, bordvin med geografisk betegnelse	Græsk
Νυχτέρι (Nychteri)	ΟΠΑΠ Santorini	Kvbd	Græsk
Ορεινό κτήμα (Orino Ktima)	Alle	Kvbd, bordvin med geografisk betegnelse	Græsk
Ορεινός αμπελώνας (Orinos Ampelonas)	Alle	Kvbd, bordvin med geografisk betegnelse	Græsk
Πύργος (Pyrgos)	Alle	Kvbd, bordvin med geografisk betegnelse	Græsk
Επιλογή ή Επιλεγμένος (Réserve)	Alle	Kvbd, khvbd	Græsk
Παλαιωθείς επιλεγμένος (Vieille réserve)	Alle	Khvbd	Græsk
Βερντέα (Verntea)	Zakynthos	Bordvin med geografisk betegnelse	Græsk
Vinsanto	OΡΑΠ Santorini	Kvbd, khvbd	Græsk
ITALIEN
Denominazione di Origine Controllata	Alle	Kvbd, mkvbd, kpvbd, khvbd, delvis gæret druemost med geografisk betegnelse	Italiensk
Denominazione di Origine Controllata e Garantita	Alle	Kvbd, mkvbd, kpvbd, khvbd, delvis gæret druemost med geografisk betegnelse	Italiensk
Vino Dolce Naturale	Alle	Kvbd, khvbd	Italiensk
Inticazione geografica tipica (IGT)	Alle	Bordvin, »vin de pays«, vin af overmodne druer og delvis gæret druemost med geografisk betegnelse	Italiensk
Landwein	Vin med geografisk betegnelse for den autonome provins Bolzano	Bordvin, »vin de pays«, vin af overmodne druer og delvis gæret druemost med geografisk betegnelse	Tysk
Vin de pays	Vin med geografisk betegnelse for regionen Aosta	Bordvin, »vin de pays«, vin af overmodne druer og delvis gæret druemost med geografisk betegnelse	Fransk
Alberata o vigneti ad alberata	DOC Aversa	Kvbd, mkvbd	Italiensk
Amarone	DOC Valpolicella	Kvbd	Italiensk
Ambra	DOC Marsala	Kvbd	Italiensk
Ambrato	DOC Malvasia delle Lipari DOC Vernaccia di Oristano	Kvbd, khvbd	Italiensk
Annoso	DOC Controguerra	Kvbd	Italiensk
Apianum	DOC Fiano di Avellino	Kvbd	Latin
Auslese	DOC Caldaro e Caldaro classico- Alto Adige	Kvbd	Tysk
Barco Reale	DOC Barco Reale di Carmignano	Kvbd	Italiensk
Brunello	DOC Brunello di Montalcino	Kvbd	Italiensk
Buttafuoco	DOC Oltrepò Pavese	Kvbd, kpvbd	Italiensk
Cacc'e mitte	DOC Cacc'e Mitte di Lucera	Kvbd	Italiensk
Cagnina	DOC Cagnina di Romagna	Kvbd	Italiensk
Cannellino	DOC Frascati	Kvbd	Italiensk
Cerasuolo	DOC Cerasuolo di Vittoria DOC Montepulciano d'Abruzzo	Kvbd	Italiensk
Chiaretto	Alle	Kvbd, mkvbd, khvbd, bordvin med geografisk betegnelse	Italiensk
Ciaret	DOC Monferrato	Kvbd	Italiensk
Château	DOC Valle d'Aosta	Kvbd, mkvbd, kpvbd, khvbd	Fransk
Classico	Alle	Kvbd, kpvbd, khvbd	Italiensk
Dunkel	DOC Alto Adige DOC Trentino	Kvbd	Tysk
Est! Est!!Est!!!	DOC Est! Est!!Est!!! di Montefiascone	Kvbd, mkvbd	Latin
Falerno	DOC Falerno del Massico	Kvbd	Italiensk
Fine	DOC Marsala	Khvbd	Italiensk
Fior d'Arancio	DOC Colli Euganei	Kvbd, mkvbd, bordvin med geografisk betegnelse	Italiensk
Falerio	DOC Falerio dei colli Ascolani	Kvbd	Italiensk
Flétri	DOC Valle d'Aosta eller Vallée d'Aoste	Kvbd	Italiensk
Garibaldi Dolce (eller GD)	DOC Marsala	Khvbd	Italiensk
Governo all'uso toscano	DOCG Chianti/Chianti Classico IGT Colli della Toscana Centrale	Kvbd, bordvin med geografisk betegnelse	Italiensk
Gutturnio	DOC Colli Piacentini	Kvbd og kpvbd	Italiensk
Italia Particolare (eller IP)	DOC Marsala	Khvbd	Italiensk
Klassisch/Klassisches Ursprungsgebiet	DOC Caldaro DOC Alto Adige (kendt som Santa Maddalena og Terlano)	Kvbd	Tysk
Kretzer	DOC Alto Adige DOC Trentino DOC Teroldego Rotaliano	Kvbd	Tysk
Lacrima	DOC Lacrima di Morro d'Alba	Kvbd	Italiensk
Lacryma Christi	DOC Vesuvio	Kvbd, khvbd	Italiensk
Lambiccato	DOC Castel San Lorenzo	Kvbd	Italiensk
London Particolar (eller LP/Inghilterra)	DOC Marsala	Khvbd	Italiensk
Morellino	DOC Morellino di Scansano	Kvbd	Italiensk
Occhio di Pernice	DOC Bolgheri, Vin Santo Di Carmignano, Colli dell'Etruria Centrale, Colline Lucchesi, Cortona, Elba, Montecarlo, Monteregio di Massa Maritima, San Gimignano, Sant'Antimo, Vin Santo del Chianti, Vin Santo del Chianti Classico, Vin Santo di Montepulciano	Kvbd	Italiensk
Oro	DOC Marsala	Khvbd	Italiensk
Pagadebit	DOC pagadebit di Romagna	Kvbd, khvbd	Italiensk
Passito	Alle	Kvbd, khvbd, bordvin med geografisk betegnelse	Italiensk
Ramie	DOC Pinerolese	Kvbd	Italiensk
Rebola	DOC Colli di Rimini	Kvbd	Italiensk
Recioto	DOC Valpolicella DOC Gambellara DOCG Recioto di Soave	Kvbd, mkvbd	Italiensk
Riserva	Alle	Kvbd, mkvbd, kpvbd, khvbd	Italiensk
Rubino	DOC Garda Colli Mantovani DOC Rubino di Cantavenna DOC Teroldego Rotaliano DOC Trentino	Kvbd	Italiensk
Rubino	DOC Marsala	Khvbd	Italiensk
Sangue di Giuda	DOC Oltrepò Pavese	Kvbd, kpvbd	Italiensk
Scelto	Alle	Kvbd	Italiensk
Sciacchetrà	DOC Cinque Terre	Kvbd	Italiensk
Sciac-trà	DOC Pornassio eller Ormeasco di Pornassio	Kvbd	Italiensk
Sforzato, Sfursàt	DO Valtellina	Kvbd	Italiensk
Spätlese	DOC og IGT de Bolzano	Kvbd, bordvin med geografisk betegnelse	Tysk
Soleras	DOC Marsala	Khvbd	Italiensk
Stravecchio	DOC Marsala	Khvbd	Italiensk
Strohwein	DOC og IGT de Bolzano	Kvbd, bordvin med geografisk betegnelse	Tysk
Superiore	Alle	Kvbd, mkvbd, kpvbd og khvbd	Italiensk
Superiore Old Marsala (eller SOM)	DOC Marsala	Khvbd	Italiensk
Torchiato	DOC Colli di Conegliano	Kvbd	Italiensk
Torcolato	DOC Breganze	Kvbd	Italiensk
Vecchio	DOC Rosso Barletta, Aglianico del Vuture, Marsala, Falerno del Massico	Kvbd, khvbd	Italiensk
Vendemmia Tardiva	Alle	Kvbd, kpvbd, bordvin med geografisk betegnelse	Italiensk
Verdolino	Alle	Kvbd, bordvin med geografisk betegnelse	Italiensk
Vergine	DOC Marsala DOC Val di Chiana	Kvbd, khvbd	Italiensk
Vermiglio	DOC Colli dell Etruria Centrale	Khvbd	Italiensk
Vino Fiore	Alle	Kvbd	Italiensk
Vino Nobile	Vino Nobile di Montepulciano	Kvbd	Italiensk
Vino Novello o Novello	Alle	Kvbd, bordvin med geografisk betegnelse	Italiensk
Vin santo/Vino Santo/Vinsanto	DOC et DOCG Bianco dell'Empolese, Bianco della Valdinievole, Bianco Pisano di San Torpé, Bolgheri, Candia dei Colli Apuani, Capalbio, Carmignano, Colli dell'Etruria Centrale, Colline Lucchesi, Colli del Trasimeno, Colli Perugini, Colli Piacentini, Cortona, Elba, Gambellera, Montecarlo, Monteregio di Massa Maritima, Montescudaio, Offida, Orcia, Pomino, San Gimignano, Sant'Antimo, Val d'Arbia, Val di Chiana, Vin Santo del Chianti, Vin Santo del Chianti Classico, Vin Santo di Montepulciano, Trentino	Kvbd	Italiensk
Vivace	Alle	Kvbd, khvbd, bordvin med geografisk betegnelse	Italiensk
LUXEMBOURG
Marque nationale	Alle	Kvbd, mkvbd	Fransk
Appellation contrôlée	Alle	Kvbd, mkvbd	Fransk
Appellation d'origine contrôlée	Alle	Kvbd, mkvbd	Fransk
Vin de pays	Alle	Bordvin med geografisk betegnelse	Fransk
Grand premier cru	Alle	Kvbd	Fransk
Premier cru	Alle	Kvbd	Fransk
Vin classé	Alle	Kvbd	Fransk
Château	Alle	Kvbd, mkvbd	Fransk
PORTUGAL
Denominação de origem (DO)	Alle	Kvbd, mkvbd, kpvbd, khvbd	Portugisisk
Denominação de origem controlada (DOC)	Alle	Kvbd, mkvbd, kpvbd, khvbd	Portugisisk
Indicação de proveniencia regulamentada (IPR)	Alle	Kvbd, mkvbd, kpvbd, khvbd	Portugisisk
Vinho doce natural	Alle	Khvbd	Portugisisk
Vinho generoso	DO Porto, Madeira, Moscatel de Setubal, Carcavelos	Khvbd	Portugisisk
Vinho regional	Alle	Bordvin med geografisk betegnelse	Portugisisk
Canteiro	DO Madeira	Khvbd	Portugisisk
Colheita Seleccionada	Alle	Kvbd, bordvin med geografisk betegnelse	Portugisisk
Crusted/Crusting	DO Porto	Khvbd	Engelsk
Escolha	Alle	Kvbd, bordvin med geografisk betegnelse	Portugisisk
Escuro	DO Madeira	Khvbd	Portugisisk
Fino	DO Porto DO Madeira	Khvbd	Portugisisk
Frasqueira	DO Madeira	Khvbd	Portugisisk
Garrafeira	Alle	Kvbd, bordvin med geografisk betegnelse Khvbd	Portugisisk
Lágrima	DO Porto	Khvbd	Portugisisk
Leve	Bordvin med geografisk betegnelse Estremadura og Ribatejano DO Madeira, DO Porto	Bordvin med geografisk betegnelse Khvbd	Portugisisk
Nobre	DO Dão	Kvbd	Portugisisk
Reserva	Alle	Kvbd, mkvbd, khvbd, bordvin med geografisk betegnelse	Portugisisk
Reserva velha (eller grande reserva)	DO Madeira	Mkvbd, khvbd	Portugisisk
Ruby	DO Porto	Khvbd	Engelsk
Solera	DO Madeira	Khvbd	Portugisisk
Super reserva	Alle	Mkvbd	Portugisisk
Superior	Alle	Kvbd, khvbd, bordvin med geografisk betegnelse	Portugisisk
Tawny	DO Porto	Khvbd	Engelsk
Vintage eventuelt suppleret med Late Bottle (LBV) eller Character.	DO Porto	Khvbd	Engelsk
DEN TJEKKISKE REPUBLIK
pozdní sběr	Alle	Kvbd	Tjekkisk
archivní víno	Alle	Kvbd	Tjekkisk
panenské víno	Alle	Kvbd	Tjekkisk
CYPERN
Τοπικός Οίνος	Alle	Bordvin med geografisk betegnelse	Græsk
Μοναστήρι (Monastiri)	Alle	Kvbd og bordvin med geografisk betegnelse	Græsk
Οίνος Ελεγχόμενης Ονομασίας Προέλευσης	Alle	Kvbd	Græsk
Κτήμα (Ktima)	Alle	Kvbd og bordvin med geografisk betegnelse	Græsk
UNGARN
minőségi bor	Alle	Kvbd	Ungarsk
különleges minőségű bor	Alle	Kvbd	Ungarsk
fordítás	Tokaj/i	Kvbd	Ungarsk
máslás	Tokaj/i	Kvbd	Ungarsk
szamorodni	Tokaj/i	Kvbd	Ungarsk
aszú … puttonyos, suppleret med tallene 3-6	Tokaj/i	Kvbd	Ungarsk
aszúeszencia	Tokaj/i	Kvbd	Ungarsk
eszencia	Tokaj/i	Kvbd	Ungarsk
tájbor	Alle	Bordvin med geografisk betegnelse	Ungarsk
bikavér	Eger, Szekszárd	Kvbd	Ungarsk
késői szüretelésű bor	Alle	Kvbd	Ungarsk
válogatott szüretelésű bor	Alle	Kvbd	Ungarsk
muzeális bor	Alle	Kvbd	Ungarsk
siller	Alle	Bordvin med geografisk betegnelse og kvbd	Ungarsk
SLOVAKIET
forditáš	Tokaj/ská	Kvbd	Slovakisk
mášláš	Tokaj/ská	Kvbd	Slovakisk
samorodné	Tokaj/ská	Kvbd	Slovakisk
výber … putňový, suppleret med tallene 3-6	Tokaj/ská	Kvbd	Slovakisk
výberová esencia	Tokaj/ská	Kvbd	Slovakisk
esencia	Tokaj/ská	Kvbd	Slovakisk
SLOVENIEN
Penina	Alle	Mkvbd	Slovensk
pozna trgatev	Alle	Kvbd	Slovensk
izbor	Alle	Kvbd	Slovensk
jagodni izbor	Alle	Kvbd	Slovensk
suhi jagodni izbor	Alle	Kvbd	Slovensk
ledeno vino	Alle	Kvbd	Slovensk
arhivsko vino	Alle	Kvbd	Slovensk
mlado vino	Alle	Kvbd	Slovensk
Cviček	Dolenjska	Kvbd	Slovensk
Teran	Kras	Kvbd	Slovensk

2.	Ændringer af listen over traditionelle udtryk, som de kontraherende parter eller den blandede komité har godkendt i overensstemmelse med proceduren i artikel 29 eller 30.

(1) De berørte vine er khvbd som omhandlet i bilag VI, punkt L, stk. 8, til forordning (EF) nr. 1493/1999.

(2) De berørte vine er khvbd som omhandlet i bilag VI, punkt L, stk. 11, til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999.

(3) Beskyttelsen af »cava«, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1493/1999, berører ikke beskyttelsen af de geografiske betegnelser for mkvbd »cava«.

BILAG IV

Vinkategorier og varebetegnelser (som omhandlet i artikel 12, stk. 1, litra a), punkt IV og V)

DEL A

Vinkategorier

—	kvalitetsvine fra et bestemt dyrkningsområde

—

kvbd

—	mousserende kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde

—

mkvbd

—	kvalitetsperlevin fra et bestemt dyrkningsområde

—

kpvbd

—	kvalitetshedvin fra et bestemt dyrkningsområde

—

khvbd

—	og tilsvarende udtryk og forkortelser på andre fællesskabssprog.

DEL B

Varebetegnelser

—	Sekt bestimmter Anbaugebiete

—

Sekt b.A.

på tysk.

BILAG V

Kvalitetsvinangivelser som omhandlet i artikel 23

Australske kvalitetsvinangivelser:

Udtryk	Anvendelsesbetingelser	Vintype (1)
Cream	»Cream« beskriver en form for australsk sød hedvin, der måler mindst 5 på baume-skalen. Vinens er bleg- til orangegul med en fyldig og sød smag og har typisk en vinøs til frugtagtig duft. Vinen kan blandes fra en eller flere årgange og har typisk ikke præg af lagring. Lagringen kan finde sted i forskellige typer beholdere. Ved alkoholtilsætningen skal der anvendes australsk druebrændevin. Til eksport produceres vinen desuden ved hjælp af solera-systemet og lagres i egetræsfade i mindst tre år.	Australsk vin tilsat alkohol
Crusted/Crusting	Crusted/Crusting beskriver en vin tilsat alkohol, som kan danne bundfald.	Australsk vin tilsat alkohol
Ruby	Ruby beskriver en form for australsk vin tilsat alkohol, som kun lagres få år inden aftapningen. På aftapningstidspunktet har vinen en dyb rubinrød farve og er ofte robust, fyldig og frugtagtig. Vinen kan blandes af flere årgange for at bevare de primære farve- og duftpræg. Ved alkoholtilsætningen skal der anvendes druebrændevin. Til eksport lagres vinen desuden egetræsfade i mindst fire måneder.	Australsk vin tilsat alkohol
Udtryk	Anvendelsesbetingelser	Vintype
Solera	Solera beskriver et system, hvor der anvendes fade/tønder, som indeholder vin fra forskellige årgange. Vinene udtages fra det fad, som indeholder den ældste blanding af årgange. Alle fade i soleraen efterfyldes så med vin fra yngre fade, og det fad, som indeholder den yngste blanding af årgange, tilsættes ny vin. Denne proces giver en blandingsvin med en bleg- til orangegul farve, afhængig af den ønskede stil. Systemet anvendes kun til fremstilling af hedvine.	Australsk vin tilsat alkohol
Tawny	Tawny beskriver en form for australsk vin tilsat alkohol, som lagres i et varieret antal år inden aftapningen. På aftapningstidspunktet har vinen en rødgylden farve. Vinene bør have en karakter, som afspejler omhyggelig lagring og have et »modent« snarere end en »friskt« frugtagtigt præg. Mange vine har dog det friske og veludviklede »frugtagtige« præg, som findes i yngre vine. Vinen er normalt en blanding af flere årgange. Den kan være lagret i egetræsfade og når sin optimale alder, før den sælges. Ved alkoholtilsætningen skal der anvendes druebrændevin.	Australsk vin tilsat alkohol
Vintage	Vintage beskriver en form for australsk vin tilsat alkohol, som produceres af druer fra en enkelt årgang. Disse kvalitetsvine er karakteriseret af deres relativt lange lagringstid på flaske. De er generelt mørke, fyldige og bløde. De må påføres betegnelsen »vintage« og det pågældende år. De er karakteriseret af deres evne til at blive bedre med tiden og vinder ved længerevarende lagring. Vinene lagres i mindst 20 måneder, før de frigives til salg. Ved alkoholtilsætningen skal der anvendes australsk druebrændevin. Til eksport fadlagres vinen desuden i egetræsfade i mindst fire måneder.	Australsk vin tilsat alkohol

2.	Ændringer af listen over kvalitetsvinudtryk, som de kontraherende parter eller den blandede komité har godkendt i overensstemmelse med proceduren i artikel 29 eller 30.

(1) De kontraherende parter anerkender, at den australske vintype »fortified wine« svarer til »hedvin« i Fællesskabet som defineret i bilag I, punkt 14 i Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999.

BILAG VI

Produkttype som omhandlet i artikel 20, stk. 3, litra d)

Udtryk	Maksimalt restsukkerindhold i stille vine
Dry	< 4 g/l, eller < 9 g/l hvis det totale syreindhold udtrykt som gram vinsyre pr. liter er < 2 g mindre end restsukkerindholdet
Medium dry	mellem 4 og 12 g/l
Medium sweet	mellem 12 og 45 g/l
Sweet	> 45 g/l

Udtryk	Maksimalt restsukkerindhold i mousserende vine
Brut nature	< 3 g/l
Extra brut	mellem 0 and 6 g/l
Brut	mellem 0 og 15 g/l
Extra dry	mellem 12 og 20 g/l
Dry	mellem 17 og 35 g/l
Medium dry	mellem 35 og 50 g/l
Sweet	> 50 g/l

BILAG VII

Navne på druesorter og synonymer herfor, der indeholder eller består af en geografisk betegnelse fra Fællesskabet, som kan anføres i etikettering af vine med oprindelse i Australien i overensstemmelse med artikel 22, stk. 2

1.	Druesorter og deres synonymer: Alicante Bouchet Auxerrois Barbera Carignan Carignane Chardonnay Pinot Chardonnay Orange Muscat Rhine Riesling Trebbiano Verdelho

2.	Ændringer af listen over druesorter og deres synonymer, som de kontraherende parter eller den blandede komité har godkendt i overensstemmelse med proceduren i artikel 29 eller 30.

BILAG VIII

Definition af visse produktionsmetoder som omhandlet i artikel 20, stk. 3, litra i

Hvis følgende udtryk anvendes til at betegne og præsentere en vin, skal vinen være modnet, gæret eller lagret på egetræsfade:

»barrel aged«

»barrel fermented«

»barrel matured«

»oak aged«

»oak fermented«

»oak matured«

»wood aged«

»wood fermented«

»wood matured«

Følgende udtryk kan anvendes til at betegne og præsentere en vin med oprindelse i Australien på følgende vilkår:

botrytis (eller tilsvarende udtryk)	vinen skal være fremstillet af friske modne druer, hvoraf en betydelig andel under naturlige betingelser er blevet påvirket af skimmelsvampen Botrytis cinerea på en sådan måde, at sukkerkoncentrationen i druerne øges
bottle fermented	vinen skal være en mousserende vin, der er fremstillet ved gæring på en flaske med et indhold, der ikke overstiger 5 l, og hvor lagringen på bærmen har varet mindst seks måneder
noble late harvested	vinen skal være fremstillet af friske modne druer, hvoraf en betydelig andel under naturlige betingelser er blevet påvirket af skimmelsvampen Botrytis cinerea på en sådan måde, at sukkerkoncentrationen i druerne øges
special late harvested	vinen skal være fremstillet af friske modne druer, hvoraf en betydelig andel under naturlige betingelser er blevet tørret på en sådan måde, at sukkerkoncentrationen i druerne øges

3.	Hvis andre udtryk vedrørende fremstilling af vin anvendes til at betegne og præsentere vinen, skal den være fremstillet i overensstemmelse med den betydning af disse udtryk, som generelt anvendes og forstås af professionelle vindyrkere i det vinproducerende land.

BILAG IX

Lovgivning vedrørende betegnelse, præsentation, emballering eller sammensætning af vin som omhandlet i artikel 26

FOR AUSTRALIEN

Australian Wine and Brandy Corporation Act 1980, og følgelovgivning

Trade Practices Act 1974

Australia New Zealand Food Standards Code.

FOR FÆLLESSKABET

Afsnit V og bilag VII og VIII i Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 om den fælles markedsordning for vin

Kommissionens forordning (EF) nr. 753/2002 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 for så vidt angår beskrivelse, betegnelse, præsentation og beskyttelse af visse vinprodukter.

BILAG X

Kontaktorganer som omhandlet i artikel 31

Ændringer vedrørende kontaktorganer skal meddeles i god tid

a) AUSTRALIEN

The Chief Executive

Australian Wine and Brandy Corporation

National Wine Centre

Botanic Road

ADELAIDE SA 5000

Australia

(PO Box 2733

KENT TOWN SA 5071

Australia)

Tel: (+ 61) (8) 8228 2000

Fax (+ 61) (8) 8228 2022

e-mail: awbc@awbc.com.au

b) FÆLLESSKABET

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter

(EC-Australia Agreement on Trade in Wine)

B-1049 Bruxelles/B-1049 Brussel

Belgium

Tel: (+ 32)(2) 295-3240

Fax (+ 32)(2) 295-7540

e-mail: agri-library@ec.europa.eu

PROTOKOL

DE KONTRAHERENDE PARTER ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

I henhold til aftalens artikel 5, stk. 1, litra b), tillader Fællesskabet indførsel til og markedsføring på sit område af vine med oprindelse i Australien som:

a)	har et mineralindhold, der afspejler de naturligt forekommende indhold af mineraler i australsk landbrugsjord, og som er fremstillet efter metoder, der er i overensstemmelse med god ønologisk praksis

b)	har et samlet syreindhold, udtrykt som vinsyre, på under 3,5 men over 3,0 g/l, såfremt vinen er forsynet med en beskyttet geografisk angivelse, der er anført i bilag II

for så vidt angår vine, der i henhold til australsk lovgivning betegnes og præsenteres med udtrykkene »botrytis« eller ord med tilsvarende mening, »noble late harvested« eller »special late harvested«:

—	har et virkeligt alkoholindhold på mindst 8,5 % vol. eller et totalt alkoholindhold på over 15 % udtrykt i volumen uden tilsætning

—	har et flygtigt syreindhold, der ikke overstiger 25 milliækvivalenter pr. liter (1,5 g/l)

—	har et svovldioxidindhold, der ikke overstiger 300 mg/l

forudsat, at den pågældende vin er forsynet med en geografisk betegnelse for Australien, som er anført i bilag II

uden at dette berører litra c), første led), har et total alkoholindhold udtrykt i volumen, som ikke overstiger 20 % uden nogen tilsætning, og uden at dette berører tolerancerne i forbindelse med den anvendte referenceanalysemetode, et virkeligt alkoholindhold udtrykt i volumen, der ikke må være mere end 0,8 % vol. højere eller lavere end det ved analysen bestemte indhold

e)	har et totalt alkoholindhold udtrykt som en procentdel af volumen med en nøjagtighed på en tiendedel

f)	er sammensat i overensstemmelse med nye eller ændrede krav, som de kontraherende parter eller den blandede komité har godkendt i fællesskab i overensstemmelse med proceduren i artikel 29, stk. 3, litra a) eller artikel 30, stk. 3, litra a).

2.	Med henblik på stk. 1 skal vinen være ledsaget af et certifikat udstedt af Australien Wine and Brandy Corporation eller et andet af Australien udpeget kompetent organ, som attesterer, at vinen er blevet fremstillet i overensstemmelse med Australiens love og regulativer.

II.

I henhold til aftalens artikel 33, litra b), finder aftalen ikke anvendelse på:

1.	Vin i beholdere, som rummer højst 5 liter og er forsynet med etiket og engangslukkeanordning, hvis den samlede transporterede mængde ikke overstiger 100 liter, også selv om den består af flere særskilte partier.

a)	vinmængder på højst 30 liter pr. rejsende indført i rejsendes personlige bagage

b)	vinmængder på højst 30 liter indført i forsendelser fra en privatperson til en anden

c)	vin, der indgår i privatpersoners flyttegods

d)	vin til varemesser, der falder ind under den særlige herfor gældende toldordning, når de pågældende produkter er aftappet i beholdere, som rummer højst 2 liter og er forsynet med etiket samt engangslukkeanordning

e)	vinmængder, der indføres med henblik på videnskabelige eller tekniske forsøg, og som er på højst 1 hektoliter

f)	vin til diplomatiske repræsentationer, konsulater og lignende organer, som indføres med den told- og afgiftsfritagelse, der indrømmes disse organer

g)	vin, der udgør forsyninger på internationale transportmidler.

De i stk. 1 omhandlede fritagelser kan ikke kombineres med en eller flere af de i dette stykke omhandlede fritagelser.

Fælleserklæring om fremtidige drøftelser vedrørende ønologiske fremgangsmåder

Da reglerne for ønologiske fremgangsmåder og krav til sammensætningen varierer meget internationalt, vil de kontraherende parter undersøge, hvorledes de fremover kan nå til enighed om anvendelse af nye ønologiske fremgangsmåder og krav til sammensætningen på en mindre restriktiv og mere fleksibel måde end fastsat i aftalens afsnit I.

De kontraherende parter vil videreføre deres drøftelser herom på den blandede komités første møde efter datoen for denne fælles erklæring.

Fælleserklæring om mærkning vedrørende allergener

Uanset aftalens artikel 26 anerkender de kontraherende parter, at:

a)	Fællesskabet kan forlange, at betegnelsen og præsentationen af en vin omfatter obligatoriske oplysninger om allergener som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF af 20. marts 2000 med senere ændringer,

b)	Australien kan forlange, at betegnelsen og præsentationen af en vin omfatter obligatoriske oplysninger om visse ingredienser eller stoffer som fastsat i Food Standard 1.2.3, Volume 2, Australia New Zealand Food Standards Code (med senere ændringer).

Uden at dette indskrænker aftalens artikel 4:

a)	vil Fællesskabet tillade import af vine med oprindelse i Australien, der betegnes og præsenteres i overensstemmelse med kravene i stk. 1, litra a)

b)	vil Australien tillade import af vine med oprindelse i Fællesskabet, der betegnes og præsenteres i overensstemmelse med kravene i stk. 1, litra b).

3.	De kontraherende parter vil samarbejde om at harmonisere deres respektive regler og krav vedrørende angivelse af ingredienser i vin.

Fælleserklæring om en dialog om spørgsmål vedrørende international handel med vin

Som verdens største eksportører af vin har Australien og Den Europæiske Union en fælles interesse i at øge adgangen til og udvide de internationale vinmarkeder, og de ønsker at undersøge, hvorledes de kan arbejde sammen om at indkredse mulige områder for fælles tiltag.

De kontraherende parter vil udvide dialogen med hinanden omkring spørgsmål, som vil kunne fremme og udvide den globale handel med vin. Dialogen kan omfatte drøftelser om de aktuelle WTO-handelsforhandlinger under Doha-runden og forhandlinger i andre internationale fora, som har betydning for verdenshandelen med vin.

Fælleserklæring anvendelsen af produktionsmetoder

De kontraherende parter vil overveje yderligere anvendelse af visse udtryk vedrørende produktionsmetoder som opført i bilag VIII på baggrund af anbefalinger udstedt af Den Internationale Vinorganisation (OIV).

Fælleserklæring om mærkning

De kontraherende parter konstaterer med tilfredshed, at en række etiketteringsspørgsmål er blevet løst gennem denne aftale.

De kontraherende parter understreger den betydning, som de tillægger de rammer, der er blevet skabt med denne aftale, med henblik på at kunne løse spørgsmål, som måtte opstå i fremtiden i forbindelse med handelen med vin.

Fælleserklæring vedrørende artikel 13, stk. 3, litra c) i aftalen

De kontraherende parter bekræfter, at den i aftalens artikel 13, stk. 3, litra c), omhandlede beskyttelse omfatter udtryk som »méthode champenoise«.

Fælleserklæring om attestering

De kontraherende parter bekræfter, at de forenklede attesteringsbestemmelser, der er fastsat i aftalens artikel 27, stk. 1, ikke omfatter uaftappet vin, som eksporteres til Fællesskabet.

Fælleserklæring om retsina

De kontraherende parter tager følgende til efterretning:

—

i henhold til bilag 1, punkt 13, i Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 er »retsina«-vin en vin, som udelukkende fremstilles på Grækenlands geografiske område af druemost, hvortil der er tilsat Aleppofyr-harpiks. Anvendelsen af Aleppofyr-harpiks er kun tilladt for at opnå »retsina«-vin på betingelser, der er fastsat i gældende græsk lovgivning

—	i henhold til bilag IV, stk. 1, litra n), i Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 er anvendelsen af Aleppofyr-harpiks en godkendt ønologisk praksis i Fællesskabet på de betingelser, der er fastsat i artikel 9 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1622/2000

—	vine med betegnelsen »retsina« på etiketten, som er fremstillet i Grækenland i overensstemmelse med ovenstående bestemmelser, må fortsat eksporteres til Australien.

SAMLET ERKLÆRING FRA DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB

Australiens anvendelse af obligatoriske angivelser

Det Europæiske Fællesskab erkender, at artikel 3 i Kommissionens forordning (EF) nr. 753/2002 med senere ændringer bl.a. indeholder krav om, at obligatoriske angivelser skal samles i samme synsfelt på beholderen. For vine med oprindelse i Australien erkender Det Europæiske Fællesskab, at kravet til visning af de obligatoriske angivelser i samme synsfelt er opfyldt, hvis alle angivelser kan læses uden at dreje flasken og fremstår adskilt fra omkringstående tekst eller grafik. Det Europæiske Fællesskab bekræfter, at de obligatoriske angivelser må fremstå adskilt fra tekst og grafik og må angives på én eller flere etiketter inden for et enkelt synsfelt.

Det Europæiske Fællesskab anerkender endvidere, at Australien har ret til — men er ikke tvunget til at angive obligatoriske angivelser vedrørende importør og produktionsparti i dette enkelte synsfelt.

Australiens anvendelse af visse angivelser

Det Europæiske Fællesskab erkender, at det i henhold til Fællesskabets bestemmelser som nedfældet i artikel 34, stk. 1 og 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 753/2002 med senere ændringer kræves eller tillades, at angivelser vedrørende adresser på visse personer, der har deltaget i markedsføringen af vinen, anføres på vinetiketten. Det Europæiske Fællesskab erkender desuden, at gængse engelske ord som »doctor«, »mountain« og »sun« kan anvendes til at betegne og præsentere australske vine.

Australiens anvendelse af frivillige udtryk

Det Europæiske Fællesskab erkender, at Fællesskabets lovgivning på vinområdet, herunder især bilag VII og VIII til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 og Kommissionens forordning (EF) nr. 753/2002 med senere ændringer, fastsætter regler for anvendelsen af obligatoriske og frivillige angivelser på det fælles marked. Fællesskabslovgivningen tillader anvendelse af andre udtryk end dem, der er udtrykkeligt omfattet af lovgivningen, hvis de er præcise, ikke giver anledning til forveksling med andre udtryk, som anvendes i fællesskabslovgivningen, og hvis de erhvervsdrivende i tvivlstilfælde kan bevise, at de er korrekte.

I overensstemmelse med denne lovgivning anerkender Det Europæiske Fællesskab, at Australien må anvende andre end de i aftalen omfattede udtryk til at betegne og præsentere sine vine, så længe udtrykkene anvendes i overensstemmelse med de regler, som gælder for vinproducenter i Australien.

SAMLING AF BREVVEKSLINGER

Bruxelles, 1. december 2008

Hr.,

Jeg har den ære hermed at henvise til de nylige forhandlinger mellem vore respektive delegationer om en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Australien om handel med vin (»aftalen«).

Vedrørende aftalen og artikel 24, stk. 1, i aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder

De kontraherende parter går ud fra, at forhandlingerne om og anvendelsen af aftalen er i overensstemmelse med hver af parternes respektive forpligtelser, for så vidt angår vin, over for den anden part i henhold til artikel 24, stk. 1, i aftalen om handelsaspekter vedrørende intellektuel ejendomsret (»TRIPs-aftalen«).

Vedrørende visse beskyttede betegnelser

De kontraherende parter anerkender, at aftalens bestemmelser om traditionelle udtryk, vinkategorier, varebetegnelser og kvalitetsvinudtryk ikke i sig selv udgør eller skaber intellektuelle ejendomsrettigheder.

Vedrørende beskyttelse af geografiske betegnelser

De kontraherende parter bekræfter, at aftalen ikke berører parternes rettigheder og forpligtelser i medfør af artikel 24, stk. 3, i aftalen om handelsaspekter vedrørende intellektuel ejendomsret.

Australien bekræfter, at når en geografisk betegnelse i Fællesskabet, som er beskyttet af Australien i medfør af denne aftale, er optaget på listen over beskyttede betegnelser, vil Australien fortsat sikre, at et varemærke, som indeholder eller består af den pågældende geografiske betegnelse, der identificerer en vin opført i bilag II, ikke anvendes eller opføres på listen over varemærker for vin, medmindre den pågældende vin opfylder kravene for anvendelse af en geografisk betegnelse i Fællesskabet.

Uden at dette tilsidesætter aftalens artikel 19, bekræfter Australien, at en geografisk betegnelse, som er opført i aftalens artikel 15, må anvendes i Australien til at betegne og præsentere en vin med oprindelse i Fællesskabet i den overgangsperiode, som er anført i den pågældende artikel, hvis vinen opfylder kravene vedrørende anvendelse af den geografiske betegnelse.

Vedrørende visse geografiske betegnelser og registrerede varemærker

1.	For så vidt angår geografiske betegnelser, der er beskyttet på deres respektive områder efter 26. januar 1994, og for så vidt som forbrugerne ikke vildledes med hensyn til vinens oprindelse, er de kontraherende parter enige om følgende:

1.1.	De i Australien registrerede varemærker »Ilya«, »Lienert of Mecklenburg«, »Lindauer«, »Salena Estate, »The Bissy«, »Karloff« og »Montana« må fortsat anvendes i Australien.

1.2.

Uanset aftalens artikel 13, stk. 2, og 5, og andet afsnit af den til aftalen knyttede brevveksling om beskyttelse af geografiske betegnelser, må varemærkerne »Stonehaven Limestone Coast«, »John Peel«, »William Peel«, »Old Peel«, »South Coast« og »Domaine de Fleurieu«, som er registrerede i Fællesskabet og/eller i én eller flere medlemsstater, fortsat anvendes i Fællesskabet og/eller på en af de berørte medlemsstaters område.

1.3.	Intet i aftalen forhindrer ihændehavere af varemærker i at anvende disse varemærker andre steder, hvor love og regulativer tillader dette.

2.1.	De kontraherende parter bemærker, at varemærker, som ikke indeholder eller består af en geografisk betegnelse, som er opført i aftalens respektive bilag, ikke er omfattet af aftalens artikel 13, stk. 2 og 5, og derfor fortsat kan anvendes.

2.2.	De kontraherende parter er enige om drøfte dette spørgsmål, såfremt det måtte blive nødvendigt, i den blandede komité EF/Australien, som er nedsat ifølge aftalens artikel 30.

3.1.

De kontraherende parter noterer sig endvidere, at Fællesskabets geografiske betegnelse »Vittorio« er ved at blive kontrolleret i forbindelse med varemærkerne »Vittoria« og »Santa Vittoria«. Når denne undersøgelse er tilendebragt og med forbehold af afklaringen af spørgsmål, som måtte opstå i denne forbindelse, vil de kontraherende parter gennem den blandede komité EF/Australien bestræbe sig på hurtigst muligt at ajourføre listen over geografiske betegnelser i bilag II.

Varighed

De kontraherende parter er enige om, at denne brevudveksling forbliver i kraft, så længe aftalen er i kraft.

Jeg har den ære hermed at foreslå, at dette brev og Deres besvarelse heraf med bekræftelse på, at den australske regering giver udtryk for sin enighed heri, betragtes som en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Australiens regering.

Med venlig hilsen

På Det Europæiske Fællesskabs vegne

Bruxelles, 1. december 2008

Hr.,

Jeg har den ære hermed at anerkende modtagelsen af Deres brev af dags dato med følgende ordlyd:

»Vedrørende aftalen og artikel 24, stk. 1, i aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder

Vedrørende visse beskyttede betegnelser

Vedrørende beskyttelse af geografiske betegnelser

De kontraherende parter bekræfter, at aftalen ikke berører parternes rettigheder og forpligtelser i medfør af artikel 24, stk. 3, i aftalen om handelsaspekter vedrørende intellektuel ejendomsret.

Australien bekræfter, at når en geografisk betegnelse i Fællesskabet, som er beskyttet af Australien i medfør af denne aftale, er optaget på listen over beskyttede betegnelser, vil Australien fortsat sikre, at et varemærke, som indeholder eller består af den pågældende geografiske betegnelse, som identificerer en vin opført i bilag II, ikke anvendes eller opføres på listen over varemærker over vin, medmindre den pågældende vin opfylder kravene for anvendelse af en geografisk betegnelse i Fællesskabet.

Vedrørende visse geografiske betegnelser og registrerede varemærker

1.	For så vidt angår geografiske betegnelser, der er beskyttet på deres respektive områder efter 26. januar 1994, og for så vidt som forbrugerne ikke vildledes med hensyn til vinens oprindelse, er de kontraherende parter enige om følgende:

1.1.	De i Australien registrerede varemærker »IlyaI, »Lienert of Mecklenburg«, »Lindauer«, »Salena Estate«, »The Bissy«. »Karloff« og »Montana« må fortsat anvendes i Australien.

1.2.

Uanset aftalens artikel 13, stk. 2, og 5, og andet afsnit af den til aftalen knyttede brevudveksling om beskyttelse af geografiske betegnelser, må varemærkerne »Stonehaven Limestone Coast«, »John Peel«, »William Peel«, »Old Peel«, »South Coast« og »Domaine de Fleurieu«, som er registrerede i Fællesskabet og/eller i én eller flere medlemsstater, fortsat anvendes i Fællesskabet og/eller på en af de berørte medlemsstaters område.

1.3.	Intet i aftalen forhindrer ihændehavere af varemærker i at anvende disse varemærker andre steder, hvor love eller regulativer tillader dette.

2.1.	De kontraherende parter bemærker, at varemærker, som ikke indeholder eller består af en geografisk betegnelse, som er opført i aftalens respektive bilag, ikke er omfattet af aftalens artikel 13, stk. 2 og 5, og derfor fortsat kan anvendes.

2.2.	De kontraherende parter er enige om drøfte dette spørgsmål, såfremt det måtte blive nødvendigt, i den blandede komité EF/Australien, som er nedsat ifølge aftalens artikel 30.

3.1.

De kontraherende parter noterer sig endvidere, at Fællesskabets geografiske betegnelse »Vittorio« er ved at blive undersøgt i forbindelse med varemærkerne »Vittoria« og »Santa Vittoria«. Når denne undersøgelse er tilendebragt og med forbehold af afklaringen af spørgsmål, som måtte opstå i denne forbindelse, vil de kontraherende parter gennem den blandede komité EF/Australien bestræbe sig på hurtigst muligt at ajourføre listen over geografiske betegnelser i bilag II.

Varighed

De kontraherende parter er enige om, at denne brevudveksling forbliver i kraft, så længe aftalen er i kraft.«

Jeg har den ære hermed at bekræfte, at Australiens regering er enig heri, og at Deres brev og denne besvarelse heraf sammen betragtes som en aftale mellem Australiens regering og Det Europæiske Fællesskab.

Med venlig hilsen

På Australiens vegne

		ISSN 1725-2520
Den Europæiske Unions Tidende		L 28

Dansk udgave	Retsforskrifter	52. årgang 30. januar 2009

Indhold		II Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk	Side
		AFGØRELSER OG BESLUTNINGER
		Rådet
		2009/49/EF
	*	Rådets afgørelse af 28. november 2008 om indgåelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Australien om handel med vin	1
		Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Australien om handel med vin	3