1.   For at beskytte guldmakrel (Coryphaena hippurus), herunder navnlig små individer, forbydes fiskeri efter guldmakrel, hvor der anvendes indretninger, der tiltrækker fisk (FAD), i perioden 1. januar 2009–14. august 2009 i alle GFCM-aftaleområdets geografiske underområder, jf. bilag VII.

2.   Uanset stk. 1, kan en medlemsstat, som kan dokumentere, at fiskerfartøjer, som fører dens flag, ikke har kunnet udnytte deres normale fiskedage på grund af dårligt vejr, overføre dage, som dens fartøjer har mistet i FAD-fiskeri, indtil den 31. januar i det følgende år. Medlemsstater, som ønsker at benytte sig af denne mulighed, sender inden den 1. januar 2010 Kommissionen en anmodning om at få tildelt et yderligere antal dage, hvor et fartøj har tilladelse til at fiske efter guldmakrel ved hjælp af FAD'er i forbudsperioden 1. januar 2010–31. januar 2010. En sådan anmodning skal ledsages af følgende:

Kommissionen sender oplysningerne fra medlemsstaterne til GFCM's eksekutivsekretariat.

3.   Medlemsstaterne skal inden den 1. november 2009 sende en rapport til Kommissionen om gennemførelsen af de foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 2, for 2008.

4.   Medlemsstaterne skal senest den 15. januar 2010 sende en rapport til Kommissionen om de samlede landinger og omladninger af guldmakrel, som fiskerfartøjer, der fører deres flag, har foretaget i 2009 i alle GFCM-aftaleområdets geografiske underområder som fastsat i bilag VII.

Kommissionen sender oplysningerne fra medlemsstaterne til GFCM's eksekutivsekretariat.

1.   Fiskeri med skrabere og bundtrawl er forbudt i de områder, der afgrænses af linjer, som forbinder følgende punkter:

2.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at beskytte de følsomme dybhavslevesteder, der er omhandlet i stk. 1, og skal navnlig sikre, at disse områder også beskyttes mod andre aktiviteter end fiskeri, som kan bringe bevarelsen af disse særlige levesteders karakteristika i fare.

1.   Uanset artikel 8, stk. 1, litra h), og artikel 9, stk. 3, nr. 2) i forordning (EF) nr. 1967/2006 må medlemsstaterne fortsat give fartøjer, som fører deres flag, tilladelse til at anvende fangstposer med diagonalmasker på under 40 mm i visse lokale og sæsonbestemte bundtrawlsfiskerier efter arter, som ikke deles med tredjelande.

2.   Stk. 1 gælder kun for fiskeri, som medlemsstaterne allerede har givet formel tilladelse til efter gældende nationale lovgivning pr. 1. januar 2007, og må ikke medføre øget fiskeriindsats fremover i forhold til fiskeriindsatsen i 2006.

3.   Medlemsstaterne skal senest den 15. januar 2009 på sædvanlig elektronisk databærer sende Kommissionen en liste over de fartøjer, der er godkendt efter stk. 1.

4.   Listen over fartøjer med tilladelse skal indeholde følgende oplysninger:

5.   Hvis der i listen over fartøjer med tilladelse, jf. stk. 4, ikke er sket ændringer i forhold til den liste, der blev meddelt for 2008, skal medlemsstaterne senest den 15. januar 2009 meddele Kommissionen, at der ikke er sket ændringer.

6.   Kommissionen sender oplysningerne fra medlemsstaterne til GFCM's eksekutivsekretariat.

1.   Medlemsstaterne skal overføre data for opgave 1.1 og 1.2 i GFCM's statistiske matrix, jf. bilag X, til GFCM's eksekutivsekretariat senest den 30. juni 2009.

2.   Medlemsstaterne skal i det omfang, det er muligt, overføre data for opgave 1.3, 1.4 og 1.5 i GFCM's statistiske matrix, jf. bilag X, til GFCM's eksekutivsekretariat senest den 30. juni 2009.

3.   Medlemsstaterne skal anvende GFCM's dataregistreringssystem, jf. GFCM's websted (44), ved indsendelse af data som omhandlet i stk. 1 og 2.

4.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de data, de har overført på basis af denne artikel.

1.   Direkte fiskeri efter de arter, der er anført i bilag X, er forbudt i de områder og perioder, der er anført i samme bilag.

2.   For nyt fiskeri og forsøgsfiskeri gælder de fangst- og bifangstbegrænsninger, der er fastsat i bilag XI, i de områder, som er anført i samme bilag.

1.   Fiskerfartøjer, der fører spansk flag og er registreret i en medlemsstat, og som der er givet meddelelse om til CCAMLR i henhold til artikel 7 og 7a i forordning (EF) nr. 601/2004, kan deltage i forsøgsfiskeri med langline efter Dissostichus spp. i FAO-underområde 88.1 og 88.2 og i afsnit 58.4.1, 58.4.2 og 58.4.3.b) uden for områder under national jurisdiktion.

2.   Der må højst fiske ét fiskerfartøj ad gangen i afsnit 58.4.3.b).

3.   Hvad angår FAO-underområde 88.1 og 88.2 og afsnit 58.4.1, 58.4.2 og 58.4.3.b) er de samlede fangst- og bifangstbegrænsninger pr. underområde og afsnit og deres fordeling på små forskningsfelter (SSRU) i hver af dem som fastsat i bilag XII. Fiskeriet i et givet SSRU skal ophøre, når den rapporterede fangst når op på den mængde, der højst må fanges, og det pågældende SSRU lukkes derefter for fiskeri i resten af fangstperioden.

4.   Fiskeriet skal foregå over så stort et geografisk og batymetrisk område som muligt for at få de nødvendige oplysninger til bestemmelse af fiskeripotentialet og for at undgå overkoncentration af fangst og fiskeriindsats. I FAO-underområde 88.1 og 88.2 og i afsnit 58.4.1, 58.4.2 og 58.4.2.b) er det dog forbudt at fiske på mindre end 550 meters dybde.

1.   I denne afdeling forstås ved »udsætning« anvendelse af én eller flere langliner på samme sted. Med henblik på fangst- og indsatsrapportering bestemmes en udsætnings nøjagtige geografiske position ved den eller de udsatte langliners midtpunkt.

2.   For at blive betegnet som forskningsudsætning:

1.   Fiskerfartøjer, der deltager i det forsøgsfiskeri, der er nævnt i artikel 42, skal iværksætte dataindsamlingsplaner i alle de SSRU'er, som FAO-underområde 88.1 og 88.2 og afsnit 58.4.1, 58.4.2 og 58.4.3.b) er inddelt i. Dataindsamlingsplanen skal indeholde følgende data:

2.   Alle de data, der er nævnt i stk. 1, skal indsamles for hver forskningsudsætning; alle fisk i en forskningsudsætning, hvor der fanges op til 100 fisk, skal måles, og der skal udtages prøver af mindst 30 fisk til biologiske undersøgelser. Hvis der fanges over 100 fisk, anvendes der en metode, hvor der tages stikprøver af fiskene.

1.   Uden at det berører artikel 7b i forordning (EF) nr. 601/2004, skal hvert langlinefartøj under fiskeriet løbende mærke og genudsætte Dissostichus spp. i et omfang, der er anført i bevarelsesforanstaltningen for dette fiskeri, jf. CCAMLR-mærkningsprotokollen.

2.   Hvert langlinefartøj skal fra datoen for denne forordnings ikrafttræden og indtil afslutningen af fangstperioden 2008/2009 under fiskeriet løbende mærke og genudsætte rokker i et omfang, der er anført i bevarelsesforanstaltningen for dette fiskeri, jf. CCAMLR-mærkningsprotokollen. Alle mærkede rokker skal dobbeltmærkes og genudsættes levende.

3.   Alle isfisk- og rokkemærker, der anvendes i forsøgsfiskeri, skal være leveret af CCAMLR-sekretariatet.

1.   Hvert fiskerfartøj, der deltager i forsøgsfiskeri som omhandlet i artikel 42, skal under udøvelsen af alle fiskeriaktiviteter i fangstperioden have mindst to videnskabelige observatører om bord, hvoraf en skal være udpeget i henhold til CCAMLR-ordningen for international videnskabelig observation.

2.   Hver medlemsstat skal i henhold til og i overensstemmelse med egne love og forskrifter, herunder regler for bevisførelse ved nationale domstole, behandle og handle ud fra rapporter fra kontrollører udpeget af en CCAMLR-part under denne ordning på samme måde, som den behandler og handler ud fra rapporter fra sine egne kontrollører, og både medlemsstaten og den berørte udpegende CCAMLR-part samarbejder om at lette retlige eller andre procedurer, som indledes på basis af en sådan rapport.

1.   Kun de medlemsstater, der er medlemmer af CCAMLR-Kommissionen, må fiske efter lyskrebs i CCAMLR-konventionsområdet i fangstperioden 2009/2010. Uanset artikel 5a i forordning (EF) nr. 601/2004 sender sådanne medlemsstater, hvis de agter at fiske efter lyskrebs i CCAMLR-konventionsområdet, en hensigtserklæring herom til CCAMLR's sekretariat og Kommissionen senest den 1. juni 2009 umiddelbart forud for den fangstperiode, hvor de påtænker at fiske, ved hjælp af formularen i bilag XII til denne forordning for at sikre, at CCAMLR-Kommissionen kan foretage en relevant gennemgang, inden fartøjerne påbegynder fiskeriet, og oplyser om netkonfiguration ved hjælp af formularen i bilag XIII.

2.   Hensigtserklæringen i stk. 1 skal indeholde de oplysninger, der er omhandlet i artikel 3 i forordning (EF) nr. 601/2004, for hvert fartøj, som medlemsstaten giver tilladelse til at deltage i lyskrebsfiskeriet.

3.   Medlemsstater, der har til hensigt at fiske efter lyskrebs i CCAMLR-konventionsområdet, må kun anmelde fartøjer, som fører deres flag på det tidspunkt, hvor de indsender hensigtserklæringen.

4.   Uanset stk. 3 kan medlemsstaterne tillade, at et andet fartøj end det, der er anmeldt til CCAMLR, deltager i lyskrebsfiskeri i overensstemmelse med stk. 1, 2 og 3, hvis det anmeldte fartøj er forhindret i at deltage af legitime driftsmæssige årsager eller på grund af force majeure. I sådanne tilfælde skal de berørte medlemsstater straks underrette CCAMLR's sekretariat og Kommissionen herom, og sende det:

5.   Uanset stk. 3 og 4 må medlemsstaterne ikke give et fartøj, der står på CCAMLR's IUU-fartøjslister, tilladelse til at deltage i lyskrebsfiskeri.

1.   Den samlede kombinerede fangst af lyskrebs i statistisk underområde 48.1, 48.2, 48.3 og 48.4 begrænses til 3,47 mio. tons i hver fangstperiode. Den samlede fangst af lyskrebs i statistisk afsnit 58.4.2 begrænses til 2,645 mio. tons i hver fangstperiode.

2.   Indtil der er fastlagt en fordeling af denne samlede fangstbegrænsning mellem mindre forvaltningsenheder på grundlag af rådgivningen fra Det Videnskabelige Udvalg, begrænses den samlede kombinerede fangst i statistisk underområde 48.1, 48.2, 48.3 og 48.4 yderligere til 620 000 tons i hver fangstperiode. Den samlede fangst i afsnit 58.4.2 begrænses til 260 000 tons vest for 55o Ø og 192 000 tons øst for 55o Ø i hver fangstperiode.

3.   En fangstperiode begynder den 1. december og slutter den 30. november i det følgende år.

4.   Hvert fartøj, der deltager i lyskrebsfiskeri i afsnit 58.4.2, skal have mindst én videnskabelig observatør i henhold til CCAMLR-ordningen for international videnskabelig observation eller en national videnskabelig observatør, der opfylder kravene i den ordning, og om muligt yderligere én videnskabelig observatør om bord under udøvelsen af alle fiskeriaktiviteter i fangstperioden.

1.   Fangster af lyskrebs rapporteres i overensstemmelse med artikel 11, 13 og 14 i forordning (EF) nr. 601/2004.

2.   Dette fiskeri af lyskrebs skal udføres i overensstemmelse med artikel 9 i Rådets forordning (EF) nr. 600/2004 af 22. marts 2004 om tekniske foranstaltninger gældende for fiskeri i det område, der er omfattet af konventionen om bevarelse af de marine levende ressourcer i Antarktis (46).

3.   Fartøjer skal anvende anordninger på trawl, der forhindrer fangst af havpattedyr.

4.   Hvis den samlede rapporterede fangst i en fangstperiode overstiger eller er lig med 80 % af udløsningstærsklen på 620 000 tons i underområde 48.1, 48.2, 48.3 og 48.4, 260 000 tons vest for 55o Ø og 192 000 tons øst for 55o Ø i afsnit 58.4.2, rapporteres fangsterne i overensstemmelse med artikel 11 i forordning (EF) nr. 601/2004.

5.   I den fangstperiode, der følger efter den, hvor den samlede fangst overstiger eller er lig med 80 % af den udløsningstærskel, der er fastsat i stk. 2, rapporteres fangsterne i overensstemmelse med artikel 11 i forordning (EF) nr. 601/2004, hvis den samlede fangst overstiger eller er lig med 50 % af udløsningstærsklen.

6.   Medlemsstaterne indberetter den samlede levende vægt af lyskrebs, der er fanget og mistet, til CCAMLR's eksekutivsekretariatet med kopi til Kommissionen.

7.   I slutningen af hver fangstperiode modtager medlemsstaterne fra hvert af deres fartøjer de oplysninger vedrørende hvert enkelt træk, der kræves for at udfylde den detaljerede CCAMLR-formular vedrørende fangst- og indsatsdata. De skal senest den 1. april det følgende år indsende sådanne data for trawlfiskeriet til CCAMLR's eksekutivsekretariat og til Kommissionen ved hjælp af CCAMLR-formular C1.

1.   I denne artikel forstås ved:

»Garn«: rækker af enkelte, dobbelte eller tredobbelte lodrette netvægge, nær overfladen, midt i vandsøjlen eller på bunden, hvor fiskene bliver indviklet i, filtret ind i eller hænger fast i maskerne. Garnene har flåd på overwiren (overtællen) og i almindelighed synk på underwiren (undertællen). Garn består af enkelte, eller mindre almindeligt, dobbelte eller tredobbelte net (såkaldt »toggergarn«), der er monteret sammen på samme rammetove. Flere typer garn kan kombineres i et redskab (for eksempel toggergarn kombineret med gællegarn). Disse garn kan enten anvendes alene eller, mere almindeligt, mange sammen placeret på række (»garnflåder«). Redskabet kan være faststående, forankret til bunden (såkaldt »bundsat garn«), eller drivende, frit eller forbundet med fartøjet (såkaldt »drivgarn«).

2.   Brugen af garn i CCAMLR-konventionsområdet til andre formål end videnskabelig forskning er forbudt, indtil Det Videnskabelige Udvalg har undersøgt og aflagt rapport om dette redskabs mulige virkninger, og Kommissionen på grundlag af rådgivningen fra Det Videnskabelige Udvalg beslutter, at en sådan metode kan anvendes inden for CCAMLR-konventionsområdet.

3.   Forslaget om brug af garn i mere end 100 meters dybde til videnskabelige forskningsformål skal anmeldes på forhånd til Det Videnskabelige Udvalg og skal godkendes af Kommissionen, før sådan forskning kan begynde.

4.   Alle fartøjer, som ønsker at sejle gennem CCAMLR-konventionsområdet med garn om bord, skal på forhånd give CCAMLR's sekretariat meddelelse om deres hensigt og oplyse de forventede datoer for gennemsejling af CCAMLR-konventionsområdet. Ethvert fartøj, der har garn om bord i CCAMLR-konventionsområdet, og som ikke har meddelt dette i forvejen, anses for at have overtrådt denne bestemmelse.

1.   Uden at det berører artikel 8 i forordning (EF) nr. 601/2004, skal fartøjer, der udelukkende anvender den spanske metode til langlinefiskeri, frigøre synkene, inden linen strammer til.

2.   Følgende synk anvendes:

3.   Fartøjer, der udelukkende anvender tavselinemetoden, må kun anvende synk i den fjerneste ende af sidelinerne på tavselinen. Synkene skal være traditionelle synk på mindst 6 kg. eller massive stålsynk på mindst 5 kg.

4.   Fartøjer, der anvender både den spanske metode i stk. 1 og tavselinemetoden i stk. 3, anvender:

1.   Når CCAMLR's sekretariat har givet meddelelse om lukning af et fiskeri, sørger medlemsstaterne for, at alle fartøjer, der fører deres flag og fisker i et område, forvaltningsområde, underområde, afsnit, mindre forskningsområde eller anden forvaltningsenhed, der er omfattet af lukningsmeddelelsen, fjerner alle fiskeredskaber fra farvandet senest den dato og det tidspunkt, der er anført i lukningsmeddelelsen.

2.   Når fartøjet modtager en sådan meddelelse, må der ikke udsættes yderligere langliner i de sidste 24 timer forud for den dato og det klokkeslæt, der er meddelt. Hvis en sådan meddelelse modtages mindre end 24 timer inden datoen og tidspunktet for lukning, må der ikke udlægges yderligere langliner efter modtagelse af meddelelsen.

3.   I tilfælde af fiskerilukning skal alle fartøjer forlade fiskeriområdet, så snart alle fiskeredskaber er bjærget.

4.   Hvis et fartøj ikke er i stand til at bjærge alle sine fiskeredskaber senest på den dato og det tidspunkt, hvor lukningen træder i kraft, af årsager, som vedrører:

skal fartøjet underrette den pågældende medlemsstat om situationen. Medlemsstaten skal straks underrette CCAMLR's sekretariat og Kommissionen. Fartøjet skal dog gøre alt, hvad der med rimelighed kan forventes, for at bjærge alle sine fiskeredskaber så hurtigt som muligt.

5.   Hvis stk. 4 anvendes, foretager medlemsstaten en undersøgelse af fartøjets aktiviteter og aflægger efter sine nationale procedurer rapport til CCAMLR's sekretariat og Kommissionen om resultaterne, herunder alle relevante spørgsmål, senest på næste møde i CCAMLR. I den endelige rapport skal det vurderes, om fartøjet har gjort alt, hvad der med rimelighed kan forventes, for at bjærge alle fiskeredskaber:

6.   Hvis et fartøj ikke forlader det lukkede område, så snart alle fiskeredskaber er blevet bjærget, skal flagmedlemsstaten eller fartøjet underrette CCAMLR's sekretariat og Kommissionen.

1.   Medlemsstaterne skal inden 1. juni 2009 om muligt i elektronisk form sende Kommissionen en liste over de af deres fartøjer, der har lov til at fiske i SEAFO-konventionsområdet og har fået udstedt en fiskeritilladelse.

2.   Ejerne af fartøjerne på den liste, der er omhandlet i stk. 1, skal være statsborgere eller juridiske personer i Fællesskabet.

3.   Fiskerfartøjer kan kun få tilladelse til at fiske i SEAFO-konventionsområdet, hvis de opfylder de krav og forpligtelser, der er fastsat i SEAFO-konventionen og dens bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger.

4.   Der udstedes ingen fiskeritilladelse til fartøjer, der har udøvet ulovligt, ureguleret og urapporteret fiskeri (IUU-fiskeri), medmindre de nye ejere har fremlagt tilstrækkeligt bevis for, at de tidligere ejere og driftsansvarlige ikke længere har retlig, faktisk eller finansiel interesse i fartøjerne eller kontrol over disse, eller at deres fartøjer hverken deltager i eller har tilknytning til IUU-fiskeri.

5.   Den liste, der er omhandlet i stk. 1, skal indeholde følgende oplysninger:

6.   Medlemsstaterne skal efter opstillingen af den første liste over fartøjer med fiskeritilladelse straks underrette Kommissionen, hvis der tilføjes eller fjernes fartøjer fra listen og/eller foretages ændringer.

1.   Fartøjerne skal opfylde alle relevante bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger vedtaget af SEAFO.

2.   Fartøjer med fiskeritilladelse skal medføre gyldige fartøjslicenser og gyldige tilladelser til fiskeri og/eller omladning.

1.   Medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at forbyde fiskeri efter, opbevaring om bord, omladning og landing af arter, der er omfattet af SEAFO-konventionen, for fartøjer, der ikke er opført på SEAFO-listen over fartøjer med tilladelse.

2.   Medlemsstaterne skal underrette Kommissionen om alle faktuelle oplysninger, der giver rimelig grund til at mistænke fartøjer, som ikke er opført på SEAFO-listen over fartøjer med tilladelse, for at fiske efter og/eller omlade arter omfattet af SEAFO-konventionen i SEAFO-konventionsområdet.

3.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at ejere af fartøjer, som er opført på SEAFO-listen over fartøjer med tilladelse, ikke udøver eller har forbindelse til fiskeriaktiviteter, der udøves af fartøjer, som ikke er opført på SEAFO-listen over fartøjer med tilladelse, i SEAFO-konventionsområdet.

1.   EF-fartøjer, som fanger arter omfattet af SEAFO-konventionen i SEAFO-konventionsområdet, må kun omlade i en SEAFO-parts havn, hvis de har forudgående tilladelse hertil fra den kontraherende part, i hvis havn omladningen vil finde sted. EF-fartøjer må kun omlade, hvis de har fået en sådan forudgående tilladelse hertil fra flagmedlemsstaten og havnestaten.

2.   Hver medlemsstat sørger for, at deres fiskerfartøjer med tilladelse indhenter en forudgående tilladelse til at foretage omladning i havn. Medlemsstaterne sikrer også, at omladningerne stemmer overens med de rapporterede fangstmængder for hvert fartøj, og stiller krav om, at omladninger rapporteres.

3.   Føreren af et EF-fiskerfartøj, som til et andet fartøj, i det følgende benævnt »modtagerfartøjet«, omlader fangster, uanset mængde, af arter, der er omfattet af SEAFO-konventionen, taget i SEAFO-konventionsområdet, skal på omladningstidspunktet underrette modtagerfartøjets flagstat om de involverede arter og mængder, datoen for omladningen og fangstpositionen og skal til sin egen flagmedlemsstat sende en SEAFO-omladningsopgørelse som vist i bilag XIV, del I.

4.   Føreren af et EF-fiskerfartøj meddeler mindst 24 timer i forvejen følgende oplysninger til den SEAFO-part, i hvis havn omladningen skal finde sted:

5.   Senest 24 timer før omladningsstart og ved afslutning af omladningen, hvis den finder sted i en SEAFO-parts havn, skal føreren af et modtagerfartøj, som fører en EF-stats flag, underrette de kompetente myndigheder i havnestaten om fangstmængderne pr. art, der er omfattet af SEAFO-konventionen, om bord på fartøjet og fremsende SEAFO-omladningsopgørelsen til disse kompetente myndigheder inden 24 timer.

6.   Føreren af et modtagerfartøj, som fører en EF-stats flag, skal senest 48 timer før landing sende en SEAFO-omladningsopgørelse til de kompetente myndigheder i havnestaten, hvor landing skal finde sted.

7.   Hver medlemsstat træffer passende foranstaltninger til at kontrollere de modtagne oplysningers rigtighed og samarbejder med flagstaten for at sikre, at landinger er i overensstemmelse med de rapporterede fangstmængder for hvert fartøj.

8.   Hver medlemsstat med fartøjer, der har tilladelse til at fiske i SEAFO-konventionsområdet efter arter omfattet af SEAFO-konventionen, skal senest den 1. juni 2009 meddele Kommissionen nærmere oplysninger om de omladninger, som fartøjer, der fører dens flag, har foretaget.

1.   Fiskeriet i et lukket område, jf. artikel 60, må ikke genoptages, før flagstaten har identificeret og kortlagt sårbare marine økosystemer, herunder undersøiske bjerge, hydrotermiske væld og koldtvandskoralrev i området og foretaget en analyse af virkningerne af enhver genoptagelse af fiskeriet på sådanne sårbare marine økosystemer.

2.   Resultaterne af den identificering, kortlægning og konsekvensanalyse, der er foretaget i overensstemmelse med stk. 1, sendes af flagstaten til Kommissionen med henblik på videresendelse til det årlige møde i SEAFO's Videnskabelige Udvalg.

3.   Medlemsstaterne kan indsende forskningsfiskeriplaner til Kommissionen med henblik på en evaluering af fiskeriets indvirkning på fiskeressourcernes bæredygtighed og på sårbare marine levesteder.

1.   Alle EF-fartøjer, som fisker syd for 30o S skal være udstyret med og anvende fugleskræmmende liner (toristænger):

2.   Langliner må kun sættes om natten (mellem nautisk aftentusmørke og nautisk morgentusmørke (47). Ved langlinefiskeri om natten må fartøjet kun anvende lys i det omfang, det er absolut nødvendigt for sikkerheden.

3.   Det er forbudt at smide fiskeaffald over bord, når fiskeredskaber lægges/sættes ud. Heller ikke ved indhaling af redskaber bør der smides affald over bord. Enhver sådan overbordkastning bør så vidt muligt ske på den modsatte side af fartøjet i forhold til, hvor redskaberne hales ind. For fartøjer eller fiskerier, hvor der ikke stilles krav om, at fiskeaffaldet skal opbevares om bord på fartøjet, skal der indføres et system, hvorved fiskekroge fjernes fra fiskeindvolde og -hoveder, inden affaldet smides over bord. Garn skal inden udsætning renses for rester, der kunne tiltrække havfugle.

4.   EF-fartøjer skal anvende udsætnings- og indhalingsprocedurer, der minimerer den tid, som nettet ligger på vandoverfladen med slappe masker. Vedligeholdelse af net udføres i videst muligt omfang ikke, mens nettet befinder sig i vandet.

5.   EF-fartøjer tilskyndes til at udvikle redskabskonfigurationer, som minimerer sandsynligheden for, at fugle kommer i kontakt med den del af nettet, som de er mest sårbare over for. Dette kan omfatte en forøgelse af nettets vægt eller en formindskelse af nettets flydeevne, så det synker hurtigere, eller at anbringe farvede plasticbånd eller andre anordninger på specifikke dele af nettet, hvor maskernes størrelse udgør en særlig fare for fugle.

6.   Der må ikke udstedes tilladelse til at fiske i SEAFO-konventionsområdet til EF-fartøjer, der er indrettet således, at de ikke har forarbejdningsfaciliteter om bord eller ikke har tilstrækkelig kapacitet til at opbevare affald om bord, eller hvor det ikke er muligt at smide affald ud på den modsatte side af den, hvor der hales fiskeredskaber ind.

7.   Der bør gøres alt, hvad der er muligt, for at fugle, der fanges levende under fiskeri, kan overleve og slippes fri, og for i videst muligt omfang at fjerne kroge, hvis det kan gøres uden at fuglenes liv derved bringes i fare.

1.   Føreren af et fartøj, som har tilladelse til at fiske efter sort patagonisk isfisk i SEAFO-konventionsområdet i overensstemmelse med artikel 55, skal til sin flagmedlemsstats myndigheder og SEAFO's sekretariat indsende en elektronisk fangstopgørelse med angivelse af den mængde sort patagonisk isfisk, som fartøjet har fanget, herunder også nulfangst. Fangstopgørelsen skal indsendes hver femte dag under fangstrejsen. Medlemsstaterne skal straks videresende oplysningerne til Kommissionen.

2.   Medlemsstater med fartøjer, der har tilladelse til at fiske efter sort patagonisk isfisk i SEAFO-konventionsområdet, skal forelægge Kommissionen og SEAFO's sekretariat detaljerede fangst- og indsatsdata senest den 30. juni 2009.

1.   Føreren af et fartøj, som har tilladelse til at fiske efter dybvandskrabbe i SEAFO-konventionsområdet i overensstemmelse med artikel 55, skal til sin flagmedlemsstats myndigheder og SEAFO's sekretariat indsende en elektronisk fangstopgørelse med angivelse af den mængde dybvandskrabbe, som fartøjet har fanget, herunder også nulfangst. Fangstopgørelsen skal indsendes hver femte dag under fangstrejsen. Medlemsstaterne skal straks videresende oplysningerne til Kommissionen.

2.   Medlemsstater med fartøjer, der har tilladelse til at fiske efter dybvandskrabber i SEAFO-konventionsområdet, skal forelægge Kommissionen og SEAFO's sekretariat detaljerede fangst- og indsatsdata senest den 30. juni 2009.

1.   Føreren af et fartøj, som har tilladelse til at fiske efter berycider i SEAFO-konventionsområdet i overensstemmelse med artikel 55, skal til sin flagmedlemsstats myndigheder og SEAFO's sekretariat indsende en elektronisk fangstopgørelse med angivelse af den mængde berycider, som fartøjet har fanget, herunder også nulfangst. Fangstopgørelsen skal indsendes hver femte dag under fangstrejsen. Medlemsstaterne skal straks videresende oplysningerne til Kommissionen.

2.   Medlemsstater med fartøjer, der har tilladelse til at fiske efter berycider i SEAFO-konventionsområdet, skal forelægge Kommissionen og SEAFO's sekretariat detaljerede fangst- og indsatsdata senest den 30. juni 2009.

1.   Føreren af et fartøj, som har tilladelse til at fiske efter orange savbug i SEAFO-konventionsområdet i overensstemmelse med artikel 55, skal til sin flagmedlemsstats myndigheder og SEAFO's sekretariat indsende en elektronisk fangstopgørelse med angivelse af den mængde orange savbug, som fartøjet har fanget, herunder også nulfangst. Fangstopgørelsen skal indsendes hver femte dag under fangstrejsen. Medlemsstaterne skal straks videresende oplysningerne til Kommissionen.

2.   Medlemsstater med fartøjer, der har tilladelse til at fiske efter orange savbug i SEAFO-konventionsområdet, skal forelægge Kommissionen og SEAFO's sekretariat detaljerede fangst- og indsatsdata senest den 30. juni 2009.

1.   Fiskerfartøjer og forskningsfiskerfartøjer, som har tilladelse til at fiske i SEAFO-konventionsområdet, og som fisker, skal sende indsejlings-, fangst- og udsejlingsrapporter til flagmedlemsstatens myndigheder via FOS eller på anden passende måde, og, hvis flagmedlemsstaten ønsker det, til SEAFO's eksekutivsekretariat.

2.   Indsejlingsrapporten sendes tidligst 12 timer og senest 6 timer før indsejling i SEAFO-konventionsområdet og skal indeholde oplysninger om indsejlingsdato og -klokkeslæt, fartøjets geografiske position og mængden af fisk om bord pr. art (FAO's alfa-3-kode) udtrykt i levende vægt (kg).

3.   Fangstrapporten skal opstilles efter art (FAO's alfa-3-kode) med angivelse af levende vægt (kg) ved slutningen af hver kalendermåned.

4.   Udsejlingsrapporten sendes tidligst 12 timer og senest 6 timer før udsejling af SEAFO-konventionsområdet. Den skal indeholde oplysninger om udsejlingsdato og -klokkeslæt, fartøjets geografiske position, antal fiskedage og fangsten pr. art (FAO's alfa-3-kode) i levende vægt (kg) i SEAFO-konventionsområdet, siden fiskeriet i SEAFO-konventionsområdet begyndte eller siden den seneste fangstrapport.

1.   Medlemsstaterne sikrer, at alle deres fiskerfartøjer, som i SEAFO-konventionsområdet fisker efter arter, der er omfattet af SEAFO-konventionen, har kvalificerede videnskabelige observatører om bord.

2.   Medlemsstaterne skal kræve, at observatørerne fremsender de data, som de indsamler for hvert fartøj, som fører deres flag, inden 30 dage efter udsejling af SEAFO-konventionsområdet. Dataene fremsendes i det format, som SEAFO's Videnskabelige Udvalg har fastlagt. Medlemsstaterne skal sende en kopi af dataene til Kommissionen hurtigst muligt under hensyntagen til behovet for at respektere fortroligheden af ikke-aggregerede data. Medlemsstaterne kan også sende en kopi af dataene til SEAFO's eksekutivsekretariat.

3.   De data, der er omhandlet i denne artikel, skal i videst muligt omfang være indsamlet og kontrolleret af udpegede observatører senest den 30. juni 2009.

1.   Fiskerfartøjer, som fører en medlemsstats flag, skal til deres flagmedlemsstat rapportere oplysninger om eventuelle fiskeriaktiviteter, som fartøjer, der fører en ikke-kontraherende parts flag, udøver i SEAFO-konventionsområdet. Sådanne oplysninger skal bl.a. omfatte:

2.   Hver medlemsstat skal hurtigst muligt sende de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, til Kommissionen. Kommissionen skal straks sende disse oplysninger til SEAFO's eksekutivsekretariat til orientering.

1.   Fra den 1. november 2009 skal al forsøgsfiskeri eller fiskeriaktiviteter med bundredskaber, der ikke tidligere har være anvendt i det berørte eksisterende fiskeriområde, ske i overensstemmelse med kravene i en protokol om forsøgsbundfiskeri.

2.   Den protokol om forsøgsbundfiskeri, der er omhandlet i stk. 1, skal udarbejdes af hver enkelt berørt medlemsstat og omfatte følgende:

3.   Fra den dato, der er omhandlet i stk. 1, må der ikke påbegyndes forsøgsfiskeri eller fiskeriaktiviteter med bundredskaber, der ikke tidligere har været anvendt i det eksisterende fiskeriområde, før medlemsstaterne har indgivet oplysningerne i stk. 2 til SEAFO's eksekutivsekretariat via Kommissionen.

4.   Medlemsstater skal aflægge rapport om resultaterne af bundfiskeriaktiviteterne til SEAFO's sekretariat via Kommissionen.

1.   Medlemsstater, der udøver eller agter at udøve bundfiskeriaktiviteter i et SEAFO-reguleret område, skal foretage en vurdering af kendte og forventede virkninger af disse aktiviteter på sårbare marine økosystemer. Formålet med en sådan vurdering er at fastslå, om disse aktiviteter, under hensyntagen til tidligere bundfiskeriaktiviteter i det SEAFO-regulerede område, vil have betydelige skadelige virkninger på sårbare marine økosystemer.

2.   Når medlemsstaterne foretager den vurdering, der er omhandlet i stk. 1, skal de basere sig på de bedste tilgængelige videnskabelige og tekniske oplysninger om lokaliseringen af sårbare marine økosystemer i de områder, hvor deres fiskerfartøjer agter at fiske. Disse oplysninger skal, hvor det er muligt, omfatte videnskabelige data, på grundlag af hvilke det er muligt at vurdere sandsynligheden af forekomster af sådanne økosystemer.

3.   Medlemsstaterne skal forelægge deres vurdering i henhold til stk. 1 og 2 for Kommissionen og SEAFO-sekretariatet så hurtigt som muligt og ikke senere end den 1. september 2009. Forelæggelsen skal også omfatte en beskrivelse af de afbødningsforanstaltninger, der skal forebygge betydelige skadelige virkninger på sårbare marine økosystemer og foretages i overensstemmelse med retningslinjerne fra SEAFO's Videnskabelige Udvalg, hvis de er tilgængelige.

1.   Ud over kravene i artikel 70 skal medlemsstaterne sikre, at fartøjer, der sejler under deres flag og udøver forsøgsfiskeri i overensstemmelse med artikel 74, har en videnskabelig observatør om bord. Observatører indsamler data i overensstemmelse med protokollen om indsamling af data omsårbare marine økosystemer.

2.   De observatører, der indsamler data i overensstemmelse med den i stk. 1 omhandlede protokol om indsamling af data om sårbare marine økosystemer skal:

1.   Fartøjer, der sejler under EF-flag og udøver bundfiskeriaktiviteter inden for det SEAFO-regulerede område, skal overholde følgende:

2.   Kommissionen skal, såfremt det bekræftes, at der har været kontakt med et sårbart maritimt økosystem i nye fiskeriområder, efter en meddelelse fra SEAFO-eksekutivsekretariatet, gennemføre en midlertidig lukning på to sømil rundt om den rapporteringsposition, der er omhandlet i stk. 1, litra b). Rapporteringspositionen er den position, som fartøjet har opgivet, enten endepunktet af trækket eller en anden position, som synes tættest på det nøjagtige sted for kontakten. Denne midlertidige lukning gælder, indtil SEAFO-sekretariatet anbefaler, at området kan åbnes igen.