I Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk

14.1.2009

Den Europæiske Unions Tidende

L 9/7

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 20/2009

af 13. januar 2009

om fastsættelse af specifikationer for ad hoc-modulet for 2010 om forening af arbejds- og familielivet i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 577/98

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 577/98 af 9. marts 1998 om gennemførelse af en stikprøveundersøgelse vedrørende arbejdsstyrken i Fællesskabet (1), særlig artikel 4, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionens forordning (EF) nr. 365/2008 af 23. april 2008 om vedtagelse af programmet med ad hoc-moduler for årene 2010, 2011 og 2012 til brug for den stikprøveundersøgelse vedrørende arbejdsstyrken, som er omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 577/98 (2), indeholder et ad hoc-modul om forening af arbejds- og familielivet.

(2)

I Rådets beslutning 2008/618/EF af 15. juli 2008 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (3), Europa-Kommissionens meddelelse om en køreplan for ligestilling mellem kvinder og mænd (4) og den europæiske ligestillingspagt (5) opfordres medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at skabe bedre balance mellem arbejde og privatliv for alle og i denne forbindelse tilbyde bedre børnepasning og bedre pasningsfaciliteter for andre plejekrævende personer og fremme forældreorlov for både kvinder og mænd. Der er således behov for omfattende og sammenlignelige data om forening af arbejds- og familielivet for at kunne overvåge opfyldelsen af målsætningerne i Fællesskabets beskæftigelsesstrategi og måle virkningen af de seneste politikker på området.

(3)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for det Statistiske Program —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Den detaljerede liste over de oplysninger, der skal indsamles i 2010 til ad hoc-modulet om forening af arbejds- og familielivet, er fastlagt i bilaget.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. januar 2009.

På Kommissionens vegne

Joaquín ALMUNIA

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 77 af 14.3.1998, s. 3.

(2) EUT L 112 af 24.4.2008, s. 22.

(3) EUT L 198 af 26.7.2008, s. 47.

(4) KOM(2006) 0092 endelig.

(5) Formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 23. og 24. marts 2006.

BILAG

ARBEJDSSTYRKEUNDERSØGELSE

Specifikationer for ad hoc-modulet for 2010 om forening af arbejds- og familielivet

1.	Berørte medlemsstater og regioner: alle.

Variablerne kodes som følger:

Angivelsen af variablerne i arbejdsstyrkeundersøgelsen i kolonnen »Filter« refererer til bilag III til Kommissionens forordning (EF) nr. 377/2008 af 25. april 2008 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 577/98 om gennemførelse af en stikprøveundersøgelse vedrørende arbejdsstyrken i Fællesskabet for så vidt angår den harmoniserede liste over de variabler, der fra 2009 skal anvendes ved indberetning af data, og anvendelsen af en delstikprøve til indsamling af data om strukturelle variabler og definitionen af referencekvartalerne (1).

Navn

Kolonne

Kode

Beskrivelse

Filter

REGCARE

197

Personen passer regelmæssigt andre børn under 15 år (bortset fra egne/ægtefælles børn i husstanden) eller plejekrævende syge, handicappede, ældre slægtninge/venner på 15 år og derover

Alle personer i alderen 15-64 år

Ja, børn under 15 år

Ja, plejekrævende slægtninge/venner på 15 år og derover

Ja, børn under 15 år og plejekrævende slægtninge/venner på 15 år og derover

Nej

Ikke relevant (ikke omfattet af filtret)

Blank

Intet svar

CHILDCAR

198

Benyttelse af børnepasningsmuligheder for yngste barn i husstanden pr. uge (herunder betalt dagpleje, førskole, bortset fra obligatorisk skolegang)

Alle personer i alderen 15-64 år med mindst et barn (eget/ægtefælles) under 15 år i husstanden

Benyttelse af børnepasningsmuligheder — antal timer pr. uge

—	indtil 10 timer

—	mere end 10 og indtil 20 timer

—	mere end 20 og indtil 30 timer

—	mere end 30 og indtil 40 timer

—	mere end 40 timer

—	Benytter ikke børnepasningsmuligheder

—	Ikke relevant (ikke omfattet af filtret)

Blank

Intet svar

IMPFACIL

199

Udbuddet af pasningsmuligheder og prisen for disse tjenesteydelser som begrundelse for ikke at arbejde eller kun at arbejde på deltid

Alle personer i alderen 15-64 år og (FTPTREAS≠3 og SEEKREAS≠3 og (REGCARE=1-3 eller har mindst et barn (eget/ægtefælles) under 15 år i husstanden)) og FTPT≠1

Egnede pasningsmuligheder for børn findes ikke eller er for dyre

Egnede pasningsmuligheder for syge, handicappede eller ældre findes ikke eller er for dyre

Egnede pasningsmuligheder for både børn og syge, handicappede og ældre findes ikke eller er for dyre

Pasningsmulighederne har ingen indflydelse på deltagelsen på arbejdsmarkedet

Ikke relevant (ikke omfattet af filtret)

Blank

Intet svar

NOWRECHI

200

Vigtigste grund (i relation til børnepasning) til ikke at arbejde eller til kun at arbejde på deltid

Alle personer i alderen 15-64 år og (NEEDCARE=1,3 eller IMPFACIL=1,3)

Ingen børnepasningsmuligheder

Børnepasningsmulighederne er for dyre

Børnepasningsmulighederne er ikke af tilstrækkelig god kvalitet

Andre grunde i relation til manglende egnede børnepasningsmuligheder

Ikke relevant (ikke omfattet af filtret)

Blank

Intet svar

NOWRECAR

201

Vigtigste grund (i relation til pasning af andre plejekrævende personer) til ikke at arbejde eller til kun at arbejde på deltid

Alle personer i alderen 15-64 år og (NEEDCARE=2,3 eller IMPFACIL =2,3)

Ingen pasningsmuligheder

Pasningsmulighederne er for dyre

Pasningsmulighederne er ikke af tilstrækkelig god kvalitet

Andre grunde i relation til manglende egnede pasningsmuligheder

Ikke relevant (ikke omfattet af filtret)

Blank

Intet svar

VARHOURS

202

Skiftende arbejdstid

Alle personer i alderen 15-64 og STAPRO = 3

Fast arbejdstidsstart og arbejdstidsophør eller skiftende arbejdstid, som fastlægges af arbejdsgiveren

Arbejdstiden fastlægges af arbejdstageren, der vælger en af følgende ordninger

Flekstid/arbejdstidsopsparing

Fast antal arbejdstimer pr. dag med en vis fleksibilitet i fordelingen af timerne i løbet af dagen

Fastsætter selv sin arbejdstid (ingen formelle begrænsninger)

Andet

Ikke relevant (ikke omfattet af filtret)

Blank

Intet svar

POSSTEND

203

Mulighed for at variere arbejdstidsstart og/eller arbejdstidsophør af familiemæssige grunde (med mindst en time)

VARHOURS=1,3,5,blank

Almindeligvis muligt

Sjældent muligt

Ikke muligt

Ikke relevant (ikke omfattet af filtret)

Blank

Intet svar

POSORGWT

204

Mulighed for at tilrettelægge arbejdstiden på en sådan måde, at det af familiemæssige grunde er muligt at holde fri hele dage (uden at bruge feriedage)

Alle personer i alderen 15-64 og STAPRO = 3

Almindeligvis muligt

Sjældent muligt

Ikke muligt

Ikke relevant (ikke omfattet af filtret)

Blank

Intet svar

REDWORK

205

Nedsat arbejdstid for at kunne passe yngste barn i husstanden i mindst en måned (bortset fra barselsorlov)

Alle personer i alderen 15-64 år med mindst et barn (eget/ægtefælles) indtil det fyldte 8. år i husstanden og (WSTATOR = 1,2 eller (EXISTPR = 1 og REFYEAR-YEARPR <= det yngste barns alder + 1))

Nej

Ikke relevant (ikke omfattet af filtret)

Blank

Intet svar

STOPWORK

206

Ophørte med at arbejde for at kunne passe yngste barn i husstanden i mindst en måned (bortset fra barselsorlov)

Alle personer i alderen 15-64 år med mindst et barn (eget/ægtefælles) indtil det fyldte 8. år i husstanden og (WSTATOR = 1,2 eller (EXISTPR = 1 og REFYEAR-YEARPR <= det yngste barns alder + 1))

Nej

Ja, ophørte med at arbejde i en periode på

—	indtil 3 måneder

—	mere end 3 og indtil 6 måneder

—	mere end 6 måneder og indtil 1 år

—	mere end 1 år

Er endnu ikke begyndt at arbejde igen

Ikke relevant (ikke omfattet af filtret)

Blank

Intet svar

PARLEAVE

207

Forældreorlov på fuld tid i mindst en måned for at kunne passe yngste barn i husstanden (bortset fra barselsorlov)

Alle personer i alderen 15-64 år med mindst et barn (eget/ægtefælles) indtil det fyldte 8. år i husstanden

Nej, har ikke taget forældreorlov på fuld tid i mindst en måned

Ja, har taget forældreorlov på fuld tid i en periode på

—	indtil 3 måneder

—	mere end 3 og indtil 6 måneder

—	mere end 6 måneder og indtil 1 år

—	mere end 1 år

Orloven er endnu ikke afsluttet

Ikke relevant (ikke omfattet af filtret)

Blank

Intet svar

210/215

Vægtningsfaktor for ad hoc-modulet for 2010 (fakultativ)

Alle personer i alderen 15-64 år

0000-9999

Kolonne 210-213 indeholder hele tal

00-99

Kolonne 214-215 indeholder decimaler

(1) EUT L 114 af 26.4.2008, s. 57.

14.1.2009

Den Europæiske Unions Tidende

L 9/12

RÅDETS DIREKTIV 2008/118/EF

af 16. december 2008

om den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 92/12/EØF

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 93,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1),

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådets direktiv 92/12/EØF af 25. februar 1992 om den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer, om oplægning og omsætning heraf samt om kontrol hermed (3) er blevet ændret væsentligt ved flere lejligheder. Da der skal foretages yderligere ændringer, bør direktivet af klarhedshensyn erstattes.

(2)	Det er nødvendigt, at betingelserne for at pålægge punktafgifter på varer, der er omfattet af direktiv 92/12/EØF, i det følgende benævnt »punktafgiftspligtige varer«, forbliver harmoniserede for at sikre, at det indre marked fungerer.

(3)

Det er relevant at angive, hvilke punktafgiftspligtige varer dette direktiv gælder for, og med henblik herpå henvise til Rådets direktiv 92/79/EØF af 19. oktober 1992 om indbyrdes tilnærmelse af cigaretafgifterne (4), Rådets direktiv 92/80/EØF af 19. oktober 1992 om indbyrdes tilnærmelse af afgifterne på andre former for forarbejdet tobak end cigaretter (5), Rådets direktiv 92/83/EØF af 19. oktober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer (6), Rådets direktiv 92/84/EØF af 19. oktober 1992 om indbyrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne for alkohol og alkoholholdige drikkevarer (7), Rådets direktiv 95/59/EF af 27. november 1995 om forbrugsbeskatning af forarbejdet tobak bortset fra omsætningsafgift (8), og Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (9).

(4)	Punktafgiftspligtige varer kan pålægges andre indirekte afgifter, som tjener specifikke formål. I så fald bør medlemsstaterne dog for ikke at ødelægge virkningen af fællesskabsregler om indirekte afgifter overholde visse væsentlige elementer i disse regler.

(5)	For at sikre fri bevægelighed bør beskatning af andre varer end afgiftspligtige varer ikke give anledning til formaliteter ved grænsepassage.

(6)

Det er nødvendigt at sikre, at formaliteterne overholdes, når punktafgiftspligtige varer sendes fra områder, der er defineret som værende en del af Fællesskabets toldområde, men som er udelukket fra dette direktivs anvendelsesområde, til områder, som også er defineret således, men som direktivet gælder for.

(7)

Eftersom der ved suspensionsprocedurer under Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (10) kræves passende kontrol, så længe punktafgiftspligtige varer er omfattet af bestemmelserne i pågældende forordning, er det ikke nødvendigt med en særskilt anvendelse af et system til kontrol af punktafgifter i den periode, hvor de punktafgiftspligtige varer er omfattet af en af Fællesskabets toldsuspensionsprocedurer eller -ordninger.

(8)

Eftersom det fortsat er nødvendigt for det indre markeds funktion, at begrebet punktafgift og forfaldsbetingelserne herfor er de samme i alle medlemsstater, er det nødvendigt at gøre det klart på fællesskabsplan, hvornår punktafgiftspligtige varer overgår til forbrug, og hvem der hæfter for betalingen af punktafgiften.

(9)	Eftersom en punktafgift er en afgift på forbruget af visse varer, bør afgiften ikke forfalde for punktafgiftspligtige varer, der under visse omstændigheder er blevet ødelagt eller er gået uigenkaldeligt tabt.

(10)	Ordninger vedrørende opkrævning og godtgørelse af afgiften har indvirkning på det indre markeds funktion og bør derfor følge ikke-diskriminerende kriterier.

(11)

I tilfælde af en uregelmæssighed bør punktafgiften skulle betales i den medlemsstat, på hvis område den uregelmæssighed er begået, som har ført til overgangen til forbrug, eller hvis det ikke er muligt at fastslå, hvor den er begået, i den medlemsstat, hvor den er afsløret. Hvis de punktafgiftspligtige varer ikke når frem til deres bestemmelsessted, og der ikke er opdaget nogen uregelmæssighed, bør der gås ud fra, at der er begået en uregelmæssighed i den medlemsstat, som har afsendt varerne.

(12)	Ud over de tilfælde af godtgørelse, der er omhandlet i dette direktiv, bør medlemsstaterne, såfremt formålet med dette direktiv tillader det, kunne godtgøre punktafgifter, som er betalt for punktafgiftspligtige varer, der er overgået til forbrug.

(13)	Reglerne og betingelserne for leverancer, som er fritaget for punktafgift, bør forblive harmoniserede. For punktafgiftsfritagne leverancer til organisationer, der er beliggende i andre medlemsstater, bør der gøres brug af en fritagelsesattest.

(14)

For at undgå unddragelse og misbrug bør det klart fremgå, i hvilke situationer afgiftsfrit salg til rejsende, der forlader Fællesskabets område, er tilladt. Da personer, der rejser over land, kan bevæge sig hyppigere og friere end personer, der rejser med skib eller fly, er risikoen for, at de rejsende ikke overholder kvoterne for skatte- og afgiftsfri indførsel, og dermed også kontrolbyrden for toldmyndighederne væsentlig højere ved rejser over land. Det er derfor hensigtsmæssigt at fastsætte, at afgiftsfrit salg ved landegrænser ikke bør tillades, som det allerede er tilfældet i de fleste medlemsstater. Der bør dog fastsættes en overgangsperiode, i hvilken det er tilladt medlemsstaterne fortsat at fritage punktafgiftspligtige varer for punktafgift, når disse leveres af eksisterende afgiftsfrie butikker beliggende på deres landegrænse til et tredjeland.

(15)	Eftersom der skal foretages kontrol i produktionsenheder og oplagssteder for at sikre, at den skyldige afgift bliver opkrævet, er det nødvendigt at bibeholde en oplagsprocedure, som er baseret på bevillinger fra de kompetente myndigheder, for at gøre det lettere at foretage en sådan kontrol.

(16)	Det er også nødvendigt at fastsætte krav, som godkendte oplagshavere og erhvervsdrivende, der ikke er godkendte oplagshavere, skal opfylde.

(17)

Det bør være muligt at sende punktafgiftspligtige varer inden for Fællesskabet under punktafgiftssuspension, inden de overgår til forbrug. En sådan varebevægelse bør være tilladt fra et afgiftsoplag til forskellige bestemmelsessteder, navnlig et andet afgiftsoplag, men også til steder svarende til formålene med dette direktiv.

(18)

Punktafgiftspligtige varers bevægelser under afgiftssuspension bør også være tilladt fra det sted, hvor varerne indføres, til deres bestemmelsessteder, og der bør derfor fastsættes bestemmelse om status for den person, der har tilladelse til at sende, men ikke til at oplægge varerne fra dette indførselssted.

(19)

For at sikre, at punktafgiften bliver betalt, hvis punktafgiftsbevægelsen ikke bliver afsluttet, bør medlemsstaterne kræve en sikkerhed, som bør stilles af den godkendte oplagshaver, der afsender varerne, eller den registrerede afsender eller, hvis afsendelsesmedlemsstaten tillader det, af en anden person, der er involveret i bevægelsen, på de vilkår, der er fastsat af medlemsstaterne.

(20)	For at sikre, at afgifterne bliver opkrævet til de satser, der er fastlagt af medlemsstaterne, er det nødvendigt, at de kompetente myndigheder kan følge punktafgiftspligtige varers bevægelser, og der bør derfor indføres bestemmelse om et kontrolsystem for sådanne varer.

(21)

Med henblik herpå er det relevant at benytte det edb-system, der blev indført ved Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1152/2003/EF af 16. juni 2003 om edb-mæssig registrering og kontrol af punktafgiftspligtige varers bevægelser (11). Med brug af dette system vil de nødvendige formaliteter kunne gennemføres hurtigere set i forhold til et papirbaseret system, og det vil gøre det lettere at kontrollere punktafgiftspligtige varers bevægelser under punktafgiftssuspension.

(22)

Det er hensigtsmæssigt at fastlægge, hvorledes erhvervsdrivende skal underrette skattemyndighederne i medlemsstaterne om forsendelser af punktafgiftspligtige varer, der er afsendt eller modtaget. Der bør tages behørigt hensyn til det forhold, at nogle modtagere ikke er tilknyttet edb-systemet, men at de kan modtage punktafgiftspligtige varer, der er under afgiftssuspension.

(23)	For at sikre, at reglerne for varebevægelser under punktafgiftssuspension fungerer, som de skal, bør det gøres klart, hvordan betingelserne for påbegyndelse af bevægelsen er, og hvordan ansvaret afsluttes.

(24)	Det er nødvendigt at fastsætte, hvilke procedurer der skal anvendes, hvis edb-systemet ikke er tilgængeligt.

(25)	Medlemsstaterne bør kunne indføre en særlig ordning for punktafgiftspligtige varers bevægelser under afgiftssuspension, som udelukkende finder sted på deres eget område, eller indgå bilaterale aftaler med andre medlemsstater for at opnå forenkling.

(26)	Det er relevant at gøre det klart uden at ændre deres struktur, hvilke beskatnings- og procedureregler der gælder for varebevægelser, hvor punktafgiften allerede er blevet betalt i en medlemsstat.

(27)	Når punktafgiftspligtige varer anskaffes af privatpersoner til eget brug, og de selv transporterer dem til en anden medlemsstat, bør punktafgiften betales i den medlemsstat, hvor varerne er anskaffet, ifølge princippet for det indre marked.

(28)

Hvis punktafgiftspligtige varer i øvrigt efter at være overgået til forbrug i en medlemsstat bliver oplagt til erhvervsmæssige formål i en anden medlemsstat, er det nødvendigt at fastslå, at der skal betales punktafgift i den anden medlemsstat. I den forbindelse er det især nødvendigt at definere begrebet »erhvervsmæssige formål«.

(29)

Når punktafgiftspligtige varer anskaffes af personer, som ikke er godkendte oplagshavere eller registrerede modtagere, og som ikke udøver selvstændig økonomisk virksomhed, og de sendes eller transporteres direkte eller indirekte af sælger eller på dennes vegne, bør punktafgiften betales i bestemmelsesmedlemsstaten, og det bør fastsættes, hvilken procedure sælgeren skal følge.

(30)

For at undgå interessekonflikter mellem medlemsstaterne og dobbeltbeskatning, i tilfælde af at punktafgiftspligtige varer, der allerede er overgået til forbrug i en medlemsstat, flyttes rundt inden for Fællesskabet, bør det fastsættes, i hvilke situationer punktafgiftspligtige varer efter at være overgået til forbrug er genstand for uregelmæssigheder.

(31)

Medlemsstaterne bør kunne fastsætte, at varer, der overgår til forbrug, skal være forsynet med afgiftsmærker eller nationale godkendelsesmærker. Anvendelse af sådanne mærker må ikke skabe hindringer for samhandelen inden for Fællesskabet.

Eftersom brugen af disse mærker ikke må give anledning til dobbeltbeskatning, bør det gøres klart, at et beløb, der er betalt eller stillet som sikkerhed for at få sådanne mærker, skal godtgøres, eftergives eller frigives af den medlemsstat, som udstedte mærkerne, hvis punktafgiften er forfaldet og er blevet opkrævet i en anden medlemsstat.

For at undgå misbrug bør de medlemsstater, som har udstedt disse mærker, dog kunne stille den betingelse for godtgørelsen, eftergivelsen eller frigivelsen, at det bevises, at de er blevet fjernet eller tilintetgjort.

(32)	De normale krav, der gælder for punktafgiftspligtige varers bevægelser og kontrol heraf, kan betyde en uforholdsmæssig stor administrativ byrde for mindre vinproducenter. Derfor bør medlemsstaterne kunne fritage disse producenter for visse krav.

(33)	Der bør tages højde for, at der med hensyn til punktafgiftspligtige varer, som benyttes som forsyninger i skibe og fly, endnu ikke er fundet en tilfredsstillende fælles fremgangsmåde.

(34)

Med hensyn til punktafgiftspligtige varer, som anvendes til bygning og vedligeholdelse af grænsebroer mellem medlemsstater, bør disse medlemsstater kunne træffe foranstaltninger, der fraviger de normale regler og procedurer i forbindelse med punktafgiftspligtige varer, der bevæger sig fra en medlemsstat til en anden, for at mindske den administrative byrde.

(35)	Foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (12).

(36)	For at medlemsstaterne kan få tid til at tilpasse sig til det elektroniske kontrolsystem for varebevægelser under punktafgiftssuspension, bør der være en overgangsperiode for medlemsstaterne, hvor sådanne bevægelser fortsat vil kunne foregå efter formaliteterne i direktiv 92/12/EØF.

(37)

Målet for dette direktiv, nemlig at sikre fælles ordninger for visse aspekter af punktafgifter, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af foranstaltningens omfang og virkninger bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

KAPITEL I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

1. I dette direktiv fastlægges den generelle ordning for punktafgifter, der direkte eller indirekte pålægges forbruget af følgende varer, i det følgende benævnt »punktafgiftspligtige varer«:

a)	energiprodukter og elektricitet omfattet af direktiv 2003/96/EF

b)	alkohol og alkoholholdige drikkevarer omfattet af direktiv 92/83/EØF og 92/84/EØF

c)	forarbejdet tobak omfattet af direktiv 95/59/EF, 92/79/EØF og 92/80/EØF.

2. Medlemsstaterne kan lægge yderligere indirekte afgifter på punktafgiftspligtige varer til særlige formål, forudsat at disse afgifter er i overensstemmelse med Fællesskabets afgiftsregler for punktafgifter eller moms, for så vidt angår bestemmelse af afgiftsgrundlaget, afgiftsberegning, afgiftens forfald og kontrol af afgiften, idet disse regler dog ikke omfatter bestemmelser om fritagelser.

3. Medlemsstaterne kan lægge afgifter på:

a)	andre produkter end punktafgiftspligtige varer

b)	levering af tjenesteydelser, herunder tjenesteydelser i forbindelse med punktafgiftspligtige varer, forudsat at de ikke har karakter af omsætningsafgifter.

Pålæggelsen af sådanne afgifter må dog ikke ved samhandel mellem medlemsstater give anledning til formaliteter i forbindelse med grænsepassage.

Artikel 2

Punktafgiftspligtige varer pålægges punktafgift på tidspunktet for:

a)	deres fremstilling, herunder, hvor det er relevant, deres udvinding, inden for Fællesskabets område

b)	deres indførsel i Fællesskabets område.

Artikel 3

1. De formaliteter, der er fastsat i Fællesskabets toldbestemmelser for varers indpassage i Fællesskabets toldområde, finder tilsvarende anvendelse på indpassage af punktafgiftspligtige varer i Fællesskabet fra et af de områder, der er nævnt i artikel 5, stk. 2.

2. De formaliteter, der er fastsat i Fællesskabets toldbestemmelser for varers udpassage fra Fællesskabets toldområde, finder tilsvarende anvendelse på udpassage af punktafgiftspligtige varer fra Fællesskabet til et af de områder, der er nævnt i artikel 5, stk. 2.

3. Uanset stk. 1 og 2 kan Finland for punktafgiftspligtige varers bevægelser mellem dets område, jf. artikel 4, stk. 2, og de områder, der er omhandlet i artikel 5, stk. 2, litra c), anvende samme procedurer som dem, der gælder for sådanne bevægelser på dets område, jf. artikel 4, stk. 2.

4. Kapitel III og IV finder ikke anvendelse på punktafgiftspligtige varer, der er omfattet af en toldsuspensionsprocedure eller -ordning.

Artikel 4

I dette direktiv og gennemførelsesbestemmelserne hertil forstås ved:

»godkendt oplagshaver«: en fysisk eller juridisk person, der som led i udøvelsen af sit erhverv af de kompetente myndigheder i en medlemsstat har fået bevilling til at fremstille, forarbejde, oplægge, modtage eller afsende punktafgiftspligtige varer under en afgiftssuspensionsordning i et afgiftsoplag

2)	»medlemsstat «og »en medlemsstats område«: det område, som hver enkelt medlemsstat i Fællesskabet udgør, og som er omfattet af traktaten, jf. traktatens artikel 299, med undtagelse af tredjelandsområder

3)	»Fællesskabet« og »Fællesskabets område«: medlemsstaternes samlede område som defineret i nr. 2)

4)	»tredjelandsområde«: de områder, der er nævnt i artikel 5, stk. 2 og 3

5)	»tredjeland«: ethvert land eller område, som ikke er omfattet af traktaten

»toldsuspensionsprocedure eller -ordning«: alle de særlige procedurer, der er omhandlet i forordning (EØF) nr. 2913/92 vedrørende toldkontrol, som ikke-fællesskabsvarer er underkastet ved deres indpassage i Fællesskabets toldområde, midlertidig oplagring, frizoner eller frilagre, samt alle de ordninger, der er omhandlet i artikel 84, stk. 1, litra a), i nævnte forordning

7)	»afgiftssuspensionsordning«: en afgiftsordning, der anvendes på fremstilling, forarbejdning, oplægning eller bevægelse af punktafgiftspligtige varer, som ikke er omfattet af en toldsuspensionsprocedure eller -ordning, og hvor punktafgiften er suspenderet

8)	»indførsel af punktafgiftspligtige varer«: indpassage af punktafgiftspligtige varer i Fællesskabets område, medmindre varerne ved indpassagen i Fællesskabet henføres under en toldsuspensionsprocedure eller -ordning, samt deres frigivelse fra en toldsuspensionsprocedure eller -ordning

»registreret modtager«: en fysisk eller juridisk person, der på betingelser fastsat af de kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten som led i udøvelsen af sit erhverv er godkendt af disse myndigheder til at modtage punktafgiftspligtige varer under en afgiftssuspensionsordning fra en anden medlemsstat

10)

»registreret afsender«: en fysisk eller juridisk person, der på betingelser fastsat af de kompetente myndigheder i indførselsmedlemsstaten som led i udøvelsen af sit erhverv er godkendt af disse myndigheder til kun at afsende punktafgiftspligtige varer under en afgiftssuspensionsordning efter overgang til fri omsætning i overensstemmelse med artikel 79 i forordning (EØF) nr. 2913/92

11)

»afgiftsoplag«: ethvert sted, hvor en godkendt oplagshaver som led i udøvelsen af sit erhverv under en afgiftssuspensionsordning fremstiller, forarbejder, oplægger, modtager eller afsender punktafgiftspligtige varer under visse betingelser, der fastsættes af de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor afgiftsoplaget er beliggende.

Artikel 5

1. Dette direktiv og de i artikel 1 nævnte direktiver finder anvendelse på Fællesskabets område.

2. Dette direktiv og de i artikel 1 nævnte direktiver finder ikke anvendelse på følgende områder, der udgør en del af Fællesskabets toldområde:

a)	De Kanariske Øer

b)	de franske oversøiske departementer

c)	Ålandsøerne

d)	Kanaløerne.

3. Dette direktiv og de i artikel 1 nævnte direktiver finder ikke anvendelse på de områder, der er omfattet af anvendelsesområdet for traktatens artikel 299, stk. 4, og heller ikke på følgende andre områder, der ikke udgør en del af Fællesskabets toldområde:

a)	øen Helgoland

b)	området Büsingen

Ceuta

Melilla

Livigno

f)	Campione d'Italia

g)	den italienske del af Luganosøen.

4. Spanien kan ved en erklæring meddele, at dette direktiv og de i artikel 1 nævnte direktiver finder anvendelse på De Kanariske Øer fra den første dag i den anden måned efter erklæringens afgivelse for så vidt angår samtlige eller nogle af de punktafgiftspligtige varer, der er nævnt i artikel 1, med forbehold af de tilpasningsforanstaltninger, som den meget store afstand til områderne giver anledning til.

5. Frankrig kan ved en erklæring meddele, at dette direktiv og de i artikel 1 nævnte direktiver finder anvendelse på de franske oversøiske departementer fra den første dag i den anden måned efter erklæringens afgivelse, for så vidt angår samtlige eller nogle af de punktafgiftspligtige varer, der er nævnt i artikel 1, med forbehold af de tilpasningsforanstaltninger, som den meget store afstand til områderne giver anledning til.

6. Bestemmelserne i dette direktiv er ikke til hinder for, at Grækenland opretholder den særstatus, som Athosbjerget nyder godt af, og som er garanteret ved artikel 105 i den græske forfatning.

Artikel 6

1. Under hensyntagen til de konventioner og traktater, som er indgået med henholdsvis Frankrig, Italien, Cypern og Det Forenede Kongerige, betragtes Fyrstendømmet Monaco, San Marino, Det Forenede Kongeriges suveræne baseområder Akrotiri og Dhekelia og Isle of Man ved anvendelsen af dette direktiv ikke som tredjelande.

2. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at bevægelser af punktafgiftspligtige varer med oprindelse i eller bestemt for:

a)	Fyrstendømmet Monaco behandles som varebevægelser med oprindelse i eller bestemt for Frankrig

b)	San Marino behandles som varebevægelser med oprindelse i eller bestemt for Italien

c)	Det Forenede Kongeriges suveræne baseområder Akrotiri og Dhekelia behandles som varebevægelser med oprindelse i eller bestemt for Cypern

d)	Isle of Man behandles som varebevægelser med oprindelse i eller bestemt for Det Forenede Kongerige.

3. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at bevægelser af punktafgiftspligtige varer med oprindelse i eller bestemt for Jungholz og Mittelberg (Kleines Walsertal) behandles som varebevægelser med oprindelse i eller bestemt for Tyskland.

KAPITEL II

FORFALD, GODTGØRELSE OG FRITAGELSE

AFDELING 1

Tid og sted for punktafgiftens forfald

Artikel 7

1. Punktafgiften forfalder ved overgangen til forbrug og i den medlemsstat, hvor denne finder sted.

2. I dette direktiv forstås ved »overgang til forbrug« et af følgende:

a)	når punktafgiftspligtige varer forlader en afgiftssuspensionsordning, herunder uretmæssigt

b)	når der oplægges punktafgiftspligtige varer uden for en afgiftssuspensionsordning, for hvilke der ikke er opkrævet punktafgift i henhold til de gældende bestemmelser i fællesskabsretten og den nationale lovgivning

c)	når der fremstilles punktafgiftspligtige varer, herunder uretmæssigt, uden for en afgiftssuspensionsordning

d)	når punktafgiftspligtige varer indføres, herunder uretmæssigt, medmindre de punktafgiftspligtige varer umiddelbart efter indførslen henføres under en afgiftssuspensionsordning.

3. Tidspunktet for overgang til forbrug er:

a)	i de situationer, der er nævnt i artikel 17, stk. 1, litra a), nr. ii), det tidspunkt, hvor de punktafgiftspligtige varer modtages af modtageren

b)	i de situationer, der er nævnt i artikel 17, stk. 1, litra a), nr. iv), det tidspunkt, hvor de punktafgiftspligtige varer modtages af modtageren

c)	i de situationer, der er nævnt i artikel 17, stk. 2, det tidspunkt, hvor de punktafgiftspligtige varer modtages på det direkte leveringssted.

4. Total ødelæggelse eller uigenkaldeligt tab af punktafgiftspligtige varer under en afgiftssuspensionsordning som følge af disse varers art, som følge af hændelige omstændigheder eller force majeure eller efter tilladelse fra medlemsstatens kompetente myndigheder, anses ikke for at være overgang til forbrug.

Ved anvendelsen af dette direktiv anses en vare for totalt ødelagt eller uigenkaldeligt gået tabt, når den er blevet gjort uanvendelig som punktafgiftspligtig vare.

Total ødelæggelse eller uigenkaldeligt tab af de pågældende punktafgiftspligtige varer skal bevises på tilfredsstillende vis over for de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor den totale ødelæggelse eller det uigenkaldelige tab fandt sted, eller, hvis det ikke er muligt at fastslå, hvor tabet fandt sted, hvor det blev opdaget.

5. Hver enkelt medlemsstat fastlægger sine egne regler og betingelser for, hvordan de i stk. 4 nævnte tab fastslås.

Artikel 8

1. Den person, der hæfter for betalingen af den forfaldne punktafgift, er:

når punktafgiftspligtige varer forlader en afgiftssuspensionsordning i henhold til artikel 7, stk. 2, litra a):

i)	den godkendte oplagshaver, den registrerede modtager eller enhver anden person, som frigiver de punktafgiftspligtige varer, eller på hvis vegne de frigives fra afgiftssuspensionsordningen, eller i tilfælde af uretmæssig afgang fra afgiftsoplaget, enhver person, der har deltaget i denne afgang

ii)

ved en uregelmæssighed under en bevægelse af punktafgiftspligtige varer under en afgiftssuspensionsordning som fastlagt i artikel 10, stk. 1, 2 og 4: den godkendte oplagshaver, den registrerede afsender eller enhver anden person, som stillede sikkerhed for betaling i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1 og 2, eller enhver person, som deltog i den uretmæssige afgang, og som vidste eller med rimelighed burde have vidst, at afgangen var af uretmæssig art

b)	når der oplægges punktafgiftspligtige varer i henhold til artikel 7, stk. 2, litra b): den person, der oplægger de punktafgiftspligtige varer, eller enhver anden person, som er involveret i oplægningen af dem

c)	når der fremstilles punktafgiftspligtige varer i henhold til artikel 7, stk. 2, litra c): den person, der fremstiller de punktafgiftspligtige varer, eller i tilfælde af uretmæssig fremstilling enhver anden person, som er involveret i fremstillingen af dem

d)	når der indføres punktafgiftspligtige varer i henhold til artikel 7, stk. 2, litra d): den person, som angiver de punktafgiftspligtige varer, eller på hvis vegne de angives ved indførsel, eller i tilfælde af uretmæssig indførsel enhver anden person, som er involveret i indførslen.

2. Når flere personer hæfter for betalingen af en og samme afgiftsskyld, hæfter disse solidarisk for denne skyld.

Artikel 9

Betingelserne for punktafgiftens forfald og punktafgiftssatsen er dem, der gælder på forfaldsdatoen i den medlemsstat, hvor overgangen til forbrug finder sted.

Punktafgiften pålægges og opkræves og, hvor det er relevant, godtgøres eller eftergives efter en procedure, som fastlægges af den enkelte medlemsstat. Medlemsstaterne anvender de samme procedurer for indenlandske varer som for varer fra andre medlemsstater.

Artikel 10

1. Hvis der er opstået en uregelmæssighed under en bevægelse af punktafgiftspligtige varer under en afgiftssuspensionsordning, og den giver anledning til disse varers overgang til forbrug i henhold til artikel 7, stk. 2, litra a), finder overgangen til forbrug sted i den medlemsstat, hvor uregelmæssigheden opstod.

2. Hvis der er konstateret en uregelmæssighed under en bevægelse af punktafgiftspligtige varer under en afgiftssuspensionsordning, og den giver anledning til disse varers overgang til forbrug i henhold til artikel 7, stk. 2, litra a), og det ikke er muligt at fastslå, hvor uregelmæssigheden opstod, anses den for at være opstået i den medlemsstat og på det tidspunkt, hvor den er konstateret.

3. I de i stk. 1 og 2 nævnte situationer underretter de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor varerne er overgået eller anses for at være overgået til forbrug, de kompetente myndigheder i afsendelsesmedlemsstaten.

4. Hvis punktafgiftspligtige varer under en afgiftssuspensionsordning ikke er nået frem til deres bestemmelsessted, og der ikke under bevægelsen er konstateret nogen uregelmæssighed, der giver anledning til disse varers overgang til forbrug i henhold til artikel 7, stk. 2, litra a), anses uregelmæssigheden for at være opstået i afsendelsesmedlemsstaten og på det tidspunkt, hvor de punktafgiftspligtige varer blev afsendt, medmindre det inden for en frist på fire måneder fra begyndelsen af varebevægelsen, jf. artikel 20, stk. 1, til afsendelsesmedlemsstatens kompetente myndigheders tilfredshed godtgøres, at bevægelsen er afsluttet, jf. artikel 20, stk. 2, eller godtgøres, hvor uregelmæssigheden er opstået.

Hvis den person, der har stillet den i artikel 18 omhandlede sikkerhed, ikke har fået eller ikke har kunnet få kendskab til, at produkterne ikke er nået frem til deres bestemmelsessted, indrømmes der ham en frist på en måned efter den dato, hvor afsendelsesmedlemsstatens kompetente myndigheder meddelte ham disse oplysninger, til at godtgøre, at bevægelsen er afsluttet, jf. artikel 20, stk. 2, eller til at godtgøre, hvor uregelmæssigheden er opstået.

5. Hvis det inden udløbet af en periode på tre år fra den dato, hvor varebevægelsen begyndte i henhold til artikel 20, stk. 1, i de i stk. 2 og 4 omhandlede situationer påvises, i hvilken medlemsstat uregelmæssigheden faktisk opstod, finder bestemmelserne i stk. 1 anvendelse.

I disse situationer underretter de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor uregelmæssigheden opstod, de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor punktafgiften er opkrævet, som godtgør eller eftergiver den, så snart det er bevist, at punktafgiften er opkrævet i den anden medlemsstat.

6. I denne artikel forstås ved »en uregelmæssighed« en situation opstået under en bevægelse af punktafgiftspligtige varer under en afgiftssuspensionsordning, som ikke er identisk med den, der er nævnt i artikel 7, stk. 4, og som følge af hvilken en bevægelse eller en del af en bevægelse af punktafgiftspligtige varer ikke er ophørt i henhold til artikel 20, stk. 2.

AFDELING 2

Godtgørelse og eftergivelse

Artikel 11

Ud over de tilfælde, der er nævnt i artikel 33, stk. 6, artikel 36, stk. 5, og artikel 38, stk. 3, samt de tilfælde, der er omhandlet i de i stk. 1 nævnte direktiver, kan de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor punktafgiftspligtige varer er overgået til forbrug, hvis en berørt person anmoder derom, godtgøre eller eftergive punktafgifter på de pågældende varer i de situationer, som medlemsstaterne har fastsat, og i overensstemmelse med de betingelser, som medlemsstaterne fastsætter for at hindre enhver form for unddragelse eller misbrug.

Denne godtgørelse eller eftergivelse må ikke give anledning til andre fritagelser end dem, der er nævnt i artikel 12 samt i et af de i artikel 1 anførte direktiver.

AFDELING 3

Fritagelser

Artikel 12

1. Punktafgiftspligtige varer er fritaget for betaling af punktafgift, når de er bestemt til at anvendes:

a)	i diplomatiske eller konsulære forbindelser

af internationale organisationer, der er anerkendt som sådanne af de offentlige myndigheder i værtsmedlemsstaten, og af medlemmer af disse organisationer inden for de rammer og på de betingelser, der er fastsat ved internationale konventioner om oprettelse af disse organisationer eller ved aftaler om hjemsted

c)	af de væbnede styrker i enhver anden stat, der er part i den nordatlantiske traktat, end den medlemsstat, hvor punktafgiften forfalder, til brug for disse styrker og det civile personale, der ledsager dem, eller til forsyning af deres messer eller kantiner

d)	af Det Forenede Kongeriges væbnede styrker, der er udstationeret på øen Cypern i medfør af traktaten om oprettelse af Republikken Cypern af 16. august 1960, til brug for disse styrker og det civile personale, der ledsager dem, eller til forsyning af deres messer eller kantiner

e)	til forbrug i henhold til en aftale, som er indgået med tredjelande eller internationale organisationer, forudsat at en sådan aftale er tilladt eller godkendt, for så vidt angår fritagelse for moms.

2. Fritagelser finder anvendelse på de betingelser og med de begrænsninger, der er fastsat af værtsmedlemsstaten. Medlemsstaterne kan indrømme fritagelse i form af tilbagebetaling af punktafgiften.

Artikel 13

1. Med forbehold af artikel 21, stk. 1, skal punktafgiftspligtige varer, der sendes under en afgiftssuspensionsordning til en af de i artikel 12, stk. 1, nævnte modtagere, ledsages af en fritagelsesattest.

2. Kommissionen fastlægger efter proceduren i artikel 43, stk. 2, fritagelsesattestens form og indhold.

3. Procedurerne i artikel 21-27 finder ikke anvendelse på bevægelser af punktafgiftspligtige varer under en afgiftssuspensionsordning til de væbnede styrker i henhold til artikel 12, stk. 1, litra c), hvis bevægelserne er omfattet af en procedure, som er direkte baseret på den nordatlantiske traktat.

Medlemsstaterne kan dog fastsætte, at proceduren i artikel 21-27 skal anvendes for sådanne bevægelser, der udelukkende finder sted på deres område eller efter aftale med de berørte medlemsstater mellem deres områder.

Artikel 14

1. Medlemsstaterne kan fritage punktafgiftspligtige varer for betaling af punktafgift, når de leveres af afgiftsfrie butikker og medbringes af rejsende, der tager med fly eller skib til et tredjelandsområde eller et tredjeland, i deres personlige bagage.

2. Varer, der leveres om bord på et fly eller et skib under fly- eller sørejsen til et tredjelandsområde eller et tredjeland, behandles på samme måde som varer leveret af afgiftsfrie butikker.

3. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at fritagelserne i stk. 1 og 2 anvendes på en sådan måde, at det forhindrer enhver form for unddragelse, undgåelse og misbrug.

4. Medlemsstater, der pr. 1. juli 2008 råder over afgiftsfrie butikker andre steder end i lufthavne eller havne, kan indtil den 1. januar 2017 fortsætte med at fritage punktafgiftspligtige varer, der leveres af disse butikker, og som rejsende medtager i deres personlige bagage, når de rejser til et tredjelandsområde eller et tredjeland, for betaling af punktafgift.

5. I denne artikel forstås ved:

a)	»afgiftsfri butik«: enhver forretning beliggende i en lufthavn eller en havn, som opfylder de betingelser, der er fastsat af de kompetente myndigheder i medlemsstaterne, navnlig i henhold til stk. 3

b)	»rejsende til et tredjelandsområde eller til et tredjeland«: enhver passager i besiddelse af rejsehjemmel til en fly- eller sørejse, hvorpå en lufthavn eller en havn beliggende i et tredjelandsområde eller et tredjeland er angivet som det endelige bestemmelsessted.

KAPITEL III

FREMSTILLING, FORARBEJDNING OG OPLÆGNING

Artikel 15

1. Hver medlemsstat fastsætter sine egne regler om fremstilling, forarbejdning og oplægning af punktafgiftspligtige varer med forbehold af bestemmelserne i dette direktiv.

2. Fremstilling, forarbejdning og oplægning af punktafgiftspligtige varer finder sted i afgiftsoplag, når punktafgiften ikke er erlagt.

Artikel 16

1. En godkendt oplagshavers oprettelse og drift af et afgiftsoplag er betinget af en bevilling fra de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor afgiftsoplaget er beliggende.

Bevillingen er omfattet af de betingelser, som myndighederne har ret til at fastsætte for at hindre enhver form for unddragelse og misbrug.

2. Den godkendte oplagshaver skal:

a)	om nødvendigt stille en sikkerhed for at dække den risiko, der er forbundet med fremstilling, forarbejdning og oplægning af punktafgiftspligtige varer

b)	opfylde de krav, som er fastsat af den medlemsstat, på hvis område afgiftsoplaget er beliggende

c)	for hvert enkelt afgiftsoplag føre en fortegnelse over lagerbeholdning og de punktafgiftspligtige varers bevægelser

d)	bringe alle punktafgiftspligtige varer, der er omfattet af en afgiftssuspensionsordning, ind i afgiftsoplaget og indføre dem i fortegnelsen straks ved bevægelsens ophør, medmindre artikel 17, stk. 2, finder anvendelse

e)	acceptere enhver kontrolforanstaltning eller optælling.

Betingelserne for den i litra a) nævnte sikkerhed fastsættes af de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor afgiftsoplaget er godkendt.

KAPITEL IV

PUNKTAFGIFTSPLIGTIGE VARERS BEVÆGELSER UNDER PUNKTAFGIFTSSUSPENSION

AFDELING 1

Almindelige bestemmelser

Artikel 17

1. Punktafgiftspligtige varer kan flyttes under en afgiftssuspensionsordning inden for Fællesskabets område, herunder også hvis varerne flyttes gennem et tredjeland eller et tredjelandsområde:

fra et afgiftsoplag til:

i)	et andet afgiftsoplag

ii)	en registreret modtager

iii)	et sted, hvor de punktafgiftspligtige varer forlader Fællesskabets område, jf. artikel 25, stk. 1

iv)	en modtager som omhandlet i artikel 12, stk. 1, hvis varerne sendes fra en anden medlemsstat

fra indførselsstedet til et af de bestemmelsessteder, der er nævnt i litra a), hvis varerne sendes af en registreret afsender.

I denne artikel forstås ved »indførselssted« det sted, hvor varerne befinder sig, når de bringes i fri omsætning i overensstemmelse med artikel 79 i forordning (EØF) nr. 2913/92.

2. Uanset stk. 1, litra a), nr. i) og ii), og litra b), og undtagen i den situation, der er omhandlet i artikel 19, stk. 3, kan bestemmelsesmedlemsstaten på betingelser, som den selv fastsætter, tillade, at punktafgiftspligtige varer flyttes under en afgiftssuspensionsordning til et direkte leveringssted beliggende på dens område, hvis dette sted er blevet udpeget af den godkendte oplagshaver i bestemmelsesmedlemsstaten eller af den registrerede modtager.

Denne godkendte oplagshaver eller denne registrerede modtager forbliver ansvarlige for at sende den i artikel 24, stk. 1, nævnte modtagelsesrapport.

3. Stk. 1 og 2 finder også anvendelse på bevægelser af punktafgiftspligtige varer, der er omfattet af nulsats, og som ikke er overgået til forbrug.

Artikel 18

1. De kompetente myndigheder i afsendelsesmedlemsstaten kræver på betingelser, som de selv fastsætter, at de risici, der er forbundet med bevægelser af varer under en afgiftssuspensionsordning, dækkes af en sikkerhed, som stilles af den godkendte oplagshaver, der afsender varerne, eller den registrerede afsender.

2. Uanset stk. 1 kan de kompetente myndigheder i afsendelsesmedlemsstaten på betingelser, som de selv fastsætter, tillade, at sikkerheden i stk. 1 stilles af transportøren, fragtføreren, ejeren af de punktafgiftspligtige varer, modtageren eller i fællesskab af to eller flere af disse personer og de personer, der er nævnt i stk. 1.

3. Sikkerhedsstillelsen skal være gyldig i hele Fællesskabet. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for sikkerhedsstillelsen.

4. Afsendelsesmedlemsstaten kan give fritagelse for forpligtelsen til at stille sikkerhed for følgende bevægelser af punktafgiftspligtige varer under en afgiftssuspensionsordning:

a)	varebevægelser, som udelukkende finder sted på dens område

b)	forsendelse af energiprodukter inden for Fællesskabet ad søvejen eller gennem rørledninger, hvis de andre berørte medlemsstater er enige heri.

Artikel 19

1. En registreret modtager kan hverken oplægge eller afsende punktafgiftspligtige varer under en afgiftssuspensionsordning.

2. En registreret modtager skal efterkomme følgende krav:

a)	før afsendelsen af de punktafgiftspligtige varer stille sikkerhed for betaling af punktafgift på betingelser fastsat af de kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten

b)	indføre de punktafgiftspligtige varer, der er modtaget under en afgiftssuspensionsordning, i fortegnelsen ved bevægelsens ophør

c)	acceptere enhver kontrolforanstaltning, der gør det muligt for de kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten at sikre sig, at varerne faktisk er modtaget.

3. For en registreret modtager, der kun lejlighedsvis modtager punktafgiftspligtige varer, begrænses den i artikel 4, nr. 9), omhandlede godkendelse til en nærmere bestemt mængde punktafgiftspligtige varer, en enkelt modtager og en nærmere bestemt periode. Medlemsstaterne kan begrænse godkendelsen til en enkelt varebevægelse.

Artikel 20

1. Bevægelser af punktafgiftspligtige varer under en afgiftssuspensionsordning begynder i de i artikel 17, stk. 1, litra a), i dette direktiv omhandlede tilfælde, når de punktafgiftspligtige varer forlader det afgiftsoplag, hvorfra de skal afsendes, og i de i artikel 17, stk. 1, litra b), omhandlede tilfælde, når de overgår til fri omsætning i overensstemmelse med artikel 79 i forordning (EØF) nr. 2913/92.

2. Bevægelser af punktafgiftspligtige varer under en afgiftssuspensionsordning ophører i de i artikel 17, stk. 1, litra a), nr. i), ii) og iv), og artikel 17, stk. 1, litra b), omhandlede tilfælde, når modtageren har fået leveret de punktafgiftspligtige varer, og i de i artikel 17, stk. 1, litra a), nr. iii), omhandlede tilfælde, når varerne har forladt Fællesskabets område.

AFDELING 2

Procedure, der skal følges ved punktafgiftspligtige varers bevægelser under punktafgiftssuspension

Artikel 21

1. Bevægelser af punktafgiftspligtige varer anses kun for at finde sted under en afgiftssuspensionsordning, hvis de foregår på grundlag af et elektronisk administrativt dokument, jf. stk. 2 og 3.

2. Ved anvendelsen af stk. 1 sender afsenderen et udkast til det elektroniske administrative dokument til de kompetente myndigheder i afsendelsesmedlemsstaten via det edb-system, der er nævnt i artikel 1 i beslutning nr. 1152/2003/EF, i det følgende benævnt »edb-systemet«.

3. De kompetente myndigheder i afsendelsesmedlemsstaten foretager en elektronisk kontrol af dataene i udkastet til det elektroniske administrative dokument.

Hvis dataene ikke er gyldige, underrettes afsenderen straks.

Hvis dataene er gyldige, tildeler de kompetente myndigheder i afsendelsesmedlemsstaten dokumentet en unik administrativ referencekode og meddeler afsenderen den.

4. I de i artikel 17, stk. 1, litra a), nr. i), ii) og iv), og litra b), samt stk. 2 omhandlede tilfælde sender de kompetente myndigheder i afsendelsesmedlemsstaten straks det elektroniske administrative dokument til de kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten, som sender det videre til modtageren, hvis modtageren er en godkendt oplagshaver eller en registreret modtager.

Hvis de punktafgiftspligtige varer er beregnet til en godkendt oplagshaver i afsendelsesmedlemsstaten, sender de kompetente myndigheder i denne medlemsstat det elektroniske administrative dokument direkte til vedkommende.

5. I det i artikel 17, stk. 1, litra a), nr. iii), i dette direktiv omhandlede tilfælde sender de kompetente myndigheder i afsendelsesmedlemsstaten det elektroniske administrative dokument til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor udførselsangivelsen er indgivet i medfør af artikel 161, stk. 5, i forordning (EF) nr. 2913/92, i det følgende benævnt »udførselsmedlemsstaten«, hvis denne medlemsstat er en anden end afsendelsesmedlemsstaten.

6. Afsenderen udleverer et trykt eksemplar af det elektroniske administrative dokument eller ethvert andet handelsdokument, der på klart identificerbar vis nævner den unikke administrative referencekode, til den person, der ledsager de punktafgiftspligtige varer. Dette dokument skal på forlangende kunne forelægges for de kompetente myndigheder under hele varebevægelsen under en afgiftssuspensionsordning.

7. Afsenderen kan annullere det elektroniske administrative dokument, så længe bevægelsen ikke er begyndt, jf. artikel 20, stk. 1.

8. Under varebevægelsen under en afgiftssuspensionsordning kan afsenderen via edb-systemet ændre bestemmelsesstedet til et nyt bestemmelsessted, som skal være et af de bestemmelsessteder, der er omhandlet i artikel 17, stk. 1, litra a), nr. i), ii) eller iii), eller eventuelt i artikel 17, stk. 2.

Artikel 22

1. I tilfælde af bevægelser under en afgiftssuspensionsordning af energiprodukter ad søvejen eller ad indre vandveje til en modtager, som ikke er endeligt kendt på det tidspunkt, hvor afsenderen sender det i artikel 21, stk. 2, omhandlede udkast til det elektroniske administrative dokument, kan de kompetente myndigheder i afsendelsesmedlemsstaten tillade, at afsenderen udelader dataene vedrørende modtageren i det pågældende dokument.

2. Så snart dataene vedrørende modtageren kendes, og senest ved bevægelsens ophør, sender afsenderen dem ved anvendelse af den i artikel 21, stk. 8, omhandlede procedure til de kompetente myndigheder i afsendelsesmedlemsstaten.

Artikel 23

De kompetente myndigheder i afsendelsesmedlemsstaten kan på betingelser fastsat af denne medlemsstat tillade, at afsenderen opsplitter en bevægelse af energiprodukter under en afgiftssuspensionsordning i to eller flere sendinger, forudsat at:

1)	den samlede mængde af punktafgiftspligtige varer ikke ændres

2)	opsplitningen foretages på en medlemsstats område, hvor denne procedure er tilladt

3)	de kompetente myndigheder i denne medlemsstat underrettes om stedet for opsplitningen.

Medlemsstaterne underretter Kommissionen, hvis de tillader opsplittelse af bevægelser på deres område, samt om betingelserne herfor. Kommissionen videregiver disse oplysninger til de øvrige medlemsstater.

Artikel 24

1. Ved modtagelse af punktafgiftspligtige varer på et af de bestemmelsessteder, der er omhandlet i artikel 17, stk. 1, litra a), nr. i), ii) eller iv), eller i artikel 17, stk. 2, skal modtageren straks og senest fem arbejdsdage efter varebevægelsens ophør undtagen i tilfælde, som er behørigt begrundet over for de kompetente myndigheder, sende en rapport om modtagelsen heraf, i det følgende benævnt »modtagelsesrapport«, til de kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten via edb-systemet.

2. De kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten fastsætter de nærmere regler for forelæggelsen af modtagelsesrapporten for de i artikel 12, stk. 1, omhandlede modtageres modtagelse af varerne.

3. De kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten foretager en elektronisk kontrol af dataene i modtagelsesrapporten.

Hvis dataene ikke er gyldige, underrettes modtageren straks.

Hvis dataene er gyldige, bekræfter de kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten over for modtageren registreringen af modtagelsesrapporten og sender den til de kompetente myndigheder i afsendelsesmedlemsstaten.

4. De kompetente myndigheder i afsendelsesmedlemsstaten sender modtagelsesrapporten videre til afsenderen. Hvis afsendelses- og bestemmelsesstederne er beliggende i samme medlemsstat, sender de kompetente myndigheder i denne medlemsstat modtagelsesrapporten direkte videre til afsenderen.

Artikel 25

1. I de i artikel 17, stk. 1, litra a), nr. iii), og eventuelt litra b), i dette direktiv omhandlede tilfælde udarbejdes der en udførselsrapport af de kompetente myndigheder i udførselsmedlemsstaten på grundlag af den påtegning, der er givet af udpassagetoldstedet, jf. artikel 793, stk. 2, i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF- toldkodeks (13), eller af det toldsted, hvor de i artikel 3, stk. 2, i dette direktiv omhandlede formaliteter bliver gennemført, til bekræftelse af, at de punktafgiftspligtige varer har forladt Fællesskabets område.

2. De kompetente myndigheder i udførselsmedlemsstaten foretager en elektronisk kontrol af dataene i den i stk. 1 omhandlede påtegning. Når disse data er blevet kontrolleret, og hvis afsendelsesmedlemsstaten er en anden end udførselsmedlemsstaten, sender de kompetente myndigheder i udførselsmedlemsstaten udførselsrapporten til de kompetente myndigheder i afsendelsesmedlemsstaten.

3. De kompetente myndigheder i afsendelsesmedlemsstaten sender udførselsrapporten videre til afsenderen.

Artikel 26

1. Uanset artikel 21, stk. 1, kan afsenderen, når edb-systemet ikke er tilgængeligt i afsendelsesmedlemsstaten, starte en bevægelse af punktafgiftspligtige varer under en afgiftssuspensionsordning på betingelse af:

a)	at varerne er ledsaget af et papirdokument med de samme data som udkastet til det elektroniske administrative dokument, der er omhandlet i artikel 21, stk. 2

at vedkommende underretter de kompetente myndigheder i afsendelsesmedlemsstaten inden bevægelsens start.

Afsendelsesmedlemsstaten kan også kræve en kopi af det i litra a) omhandlede dokument, en kontrol af de data, der er indeholdt i denne kopi, og relevante oplysninger om årsagerne til utilgængeligheden, hvis denne utilgængelighed kan tilskrives afsenderen, inden bevægelsens start.

2. Når edb-systemet igen bliver tilgængeligt, fremlægger afsenderen et udkast til det elektroniske administrative dokument i overensstemmelse med artikel 21, stk. 2.

Så snart dataene i det elektroniske administrative dokument er blevet kendt gyldige i overensstemmelse med artikel 21, stk. 3, erstatter dette dokument det i stk. 1, litra a), nævnte papirdokument. Artikel 21, stk. 4 og 5, og artikel 24 og 25 finder tilsvarende anvendelse.

3. Så længe dataene i det elektroniske administrative dokument ikke er kendt gyldige, anses bevægelsen for at finde sted under en afgiftssuspensionsordning på grundlag af det papirdokument, der er nævnt i stk. 1, litra a).

4. En kopi af det i stk. 1, litra a), omhandlede papirdokument skal opbevares af afsenderen til brug for hans regnskab.

5. Hvis edb-systemet ikke er tilgængeligt i afsendelsesmedlemsstaten, meddeler afsenderen de i artikel 21, stk. 8, eller artikel 23 omhandlede oplysninger ved hjælp af andre kommunikationsmidler. I den forbindelse skal vedkommende underrette de kompetente myndigheder i afsendelsesmedlemsstaten, før ændringen af bestemmelsesstedet eller opsplitningen af forsendelsen påbegyndes. Stykke 2-4 finder tilsvarende anvendelse.

Artikel 27

1. Når modtagelsesrapporten i artikel 24, stk. 1, i de i artikel 17, stk. 1, litra a), nr. i), ii) og iv), artikel 17, stk. 1, litra b), samt artikel 17, stk. 2, omhandlede tilfælde ikke kan forelægges ved afslutningen af en bevægelse af punktafgiftspligtige varer inden for den i artiklen fastsatte frist, enten fordi edb-systemet ikke er tilgængeligt i bestemmelsesmedlemsstaten, eller fordi de i artikel 26, stk. 2, nævnte procedurer i den artikel 26, stk. 1, nævnte situation endnu ikke er afsluttet, fremlægger modtageren for de kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten undtagen i behørigt begrundede tilfælde et papirdokument, der indeholder samme data som modtagelsesrapporten, som bevis for, at varebevægelsen er ophørt.

Medmindre modtageren kan fremlægge den i artikel 24, stk. 1, nævnte modtagelsesrapport hurtigt via edb-systemet, eller der er tale om behørigt begrundede tilfælde, sender de kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten en kopi af det i første afsnit nævnte papirdokument til de kompetente myndigheder i afsendelsesmedlemsstaten, som sender det til afsenderen eller opbevarer det, så det er tilgængeligt for denne.

Så snart edb-systemet igen bliver tilgængeligt i bestemmelsesmedlemsstaten, eller de i artikel 26, stk. 2, nævnte procedurer er afsluttet, fremlægger modtageren en modtagelsesrapport i overensstemmelse med artikel 24, stk. 1. Artikel 24, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse.

2. Når udførselsrapporten i artikel 25, stk. 1, i det i artikel 17, stk. 1, litra a), nr. iii), omhandlede tilfælde ikke kan udarbejdes ved afslutningen af en bevægelse af punktafgiftspligtige varer, enten fordi edb-systemet ikke er tilgængeligt i udførselsmedlemsstaten, eller fordi de i artikel 26, stk. 2, nævnte procedurer i den artikel 26, stk. 1, nævnte situation endnu ikke er afsluttet, sender de kompetente myndigheder i udførselsmedlemsstaten myndighederne i afsendelsesmedlemsstaten et papirdokument, der indeholder samme data som udførselsrapporten, som bevis for, at varebevægelsen er ophørt, medmindre den i artikel 25, stk. 1, omhandlede udførselsrapport kan udarbejdes hurtigt via edb-systemet eller der er tale om behørigt begrundede tilfælde.

De kompetente myndigheder i afsendelsesmedlemsstaten sender afsenderen en kopi af det i første afsnit nævnte papirdokument eller opbevarer det, så det er tilgængeligt for denne.

Så snart edb-systemet igen bliver tilgængeligt i udførselsmedlemsstaten eller de i artikel 26, stk. 2, nævnte procedurer er afsluttet, sender de kompetente myndigheder i udførselsmedlemsstaten en udførselsrapport i overensstemmelse med artikel 25, stk. 1. Artikel 25, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

Artikel 28

1. Uanset artikel 27 er den i artikel 24, stk. 1, omhandlede modtagelsesrapport eller den i artikel 25, stk. 1, omhandlede udførselsrapport bevis for, at en bevægelse af punktafgiftspligtige varer er ophørt i henhold til artikel 20, stk. 2.

2. Hvis modtagelsesrapporten eller udførselsrapporten af andre årsager end dem, der er nævnt i artikel 27, ikke foreligger, kan der uanset stk. 1 i de i artikel 17, stk. 1, litra a), nr. i), ii) og iv), artikel 17, stk. 1, litra b), samt artikel 17, stk. 2, omhandlede tilfælde indgives et alternativt bevis for, at en bevægelse af punktafgiftspligtige varer under en afgiftssuspensionsordning er ophørt, ved at de kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten på grundlag af et passende bevis med en påtegning angiver, at de afsendte punktafgiftspligtige varer har nået deres bestemmelsessted, eller i det i artikel 17, stk. 1, litra a), nr. iii), omhandlede tilfælde ved, at de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor udpassagetoldstedet er beliggende, med en påtegning attesterer, at de punktafgiftspligtige varer har forladt Fællesskabets område.

Et dokument indsendt af modtageren med de samme data som modtagelsesrapporten eller udførselsrapporten er et passende bevis, for så vidt angår første afsnit.

Når det passende bevis er godkendt af de kompetente myndigheder i afsendelsesmedlemsstaten, afslutter de bevægelsen i edb-systemet.

Artikel 29

1. Kommissionen vedtager foranstaltninger efter proceduren i artikel 43, stk. 2, for at fastlægge:

a)	struktur for og indhold af de meddelelser, der skal udveksles i overensstemmelse med artikel 21-25 mellem de personer og kompetente myndigheder, der er berørt af en bevægelse af punktafgiftspligtige varer under en afgiftssuspensionsordning

b)	regler og procedurer for udveksling af de i litra a) omhandlede meddelelser

c)	struktur for de papirdokumenter, der er nævnt i artikel 26 og 27.

2. Hver medlemsstat fastsætter de situationer, hvor edb-systemet kan anses for ikke at være tilgængeligt, og de regler og procedurer, der skal følges i sådanne situationer, med henblik på gennemførelsen af og i overensstemmelse med artikel 26 og 27.

AFDELING 3

Forenklede procedurer

Artikel 30

Medlemsstaterne kan indføre forenklede procedurer i forbindelse med bevægelser af punkafgiftspligtige varer under en afgiftssuspensionsordning, som udelukkende finder sted på deres område, herunder mulighed for fritagelse for elektronisk overvågning af disse bevægelser.

Artikel 31

Der kan efter aftale og på betingelser fastsat af samtlige berørte medlemsstater indføres forenklede procedurer for hyppige og regelmæssige bevægelser af punktafgiftspligtige varer under en afgiftssuspensionsordning, som finder sted mellem to eller flere medlemsstaters område.

Denne bestemmelse omfatter også bevægelser gennem rørledninger.

KAPITEL V

PUNKTAFGIFTSPLIGTIGE VARERS BEVÆGELSE EFTER OVERGANG TIL FORBRUG OG BESKATNING HERAF

AFDELING 1

Anskaffelser foretaget af privatpersoner

Artikel 32

1. Punktafgiften for punktafgiftspligtige varer, som en privatperson anskaffer til eget brug og selv transporterer fra en medlemsstat til en anden, forfalder kun i den medlemsstat, hvor de punktafgiftspligtige varer anskaffes.

2. For at kunne fastslå, om de i stk. 1 omhandlede punktafgiftspligtige varer er bestemt til en privatpersons eget brug, skal medlemsstaterne mindst tage hensyn til følgende:

a)	den forretningsmæssige status hos den person, der er i besiddelse af de punktafgiftspligtige varer, og vedkommendes begrundelse for at være i besiddelse af dem

b)	stedet, hvor de punktafgiftspligtige varer befinder sig, eller, når det er relevant, den anvendte transportform

c)	ethvert dokument vedrørende de punktafgiftspligtige varer

d)	arten af de punktafgiftspligtige varer

e)	mængden af de punktafgiftspligtige varer.

3. Med henblik på anvendelsen af stk. 2, litra e), kan medlemsstaterne opstille vejledende mængder, men kun for at godtgøre ovennævnte forhold. Disse vejledende mængder må ikke være mindre end:

for tobaksvarer:

—	cigaretter: 800 stk.

—	cerutter og cigarillos (cigarer med en maksimumsvægt på 3 g/stk.): 400 stk.

—	cigarer: 200 stk.

—	røgtobak: 1,0 kg

for alkoholholdige drikkevarer:

—	spiritus: 10 l

—	mellemklasseprodukter: 20 l

—	vin: 90 l (heraf højst 60 l mousserende vin)

—	øl: 110 l.

4. Medlemsstaterne kan ligeledes fastsætte, at punktafgiften forfalder i forbrugsmedlemsstaten ved køb af mineralolier, der allerede er overgået til forbrug i en anden medlemsstat, hvis disse varer transporteres af en privatperson eller på dennes vegne ved anvendelse af atypiske transportformer.

I dette stykke betragtes som »atypisk transportform« andre måder at transportere brændstof på end i køretøjernes brændstoftanke eller i en egnet reservedunk samt andre måder at transportere flydende brændsel på end erhvervsmæssigt i tankbiler.

AFDELING 2

Oplægning i en anden medlemsstat

Artikel 33

1. Når punktafgiftspligtige varer, der allerede er overgået til forbrug i en medlemsstat, oplægges til erhvervsmæssige formål i en anden medlemsstat for at blive leveret eller anvendt der, pålægges de punktafgift, og punktafgiften forfalder i denne anden medlemsstat, jf. dog artikel 36, stk. 1.

I denne artikel forstås ved »oplægning til erhvervsmæssige formål« oplægning af punktafgiftspligtige varer foretaget af en anden person end en privatperson eller af en privatperson til andet end eget brug og transport foretaget af denne i overensstemmelse med artikel 32.

2. Betingelserne for punktafgiftens forfald og punktafgiftssatsen er dem, der gælder på forfaldsdatoen i denne anden medlemsstat.

3. Den person, der hæfter for betalingen af den forfaldne punktafgift, er alt efter de i stk. 1 nævnte tilfælde den person, der foretager leveringen, eller som oplægger de varer, der skal leveres, eller til hvem varerne skal leveres i den anden medlemsstat.

4. Når punktafgiftspligtige varer, som allerede er overgået til forbrug i en medlemsstat, flyttes inden for Fællesskabet til de i stk. 1 omhandlede formål, anses de ikke for at være oplagt til erhvervsmæssige formål, indtil de når bestemmelsesmedlemsstaten, forudsat at varebevægelsen sker på grundlag af formaliteterne i artikel 34, jf. dog artikel 38.

5. Punktafgiftspligtige varer, der er oplagt om bord på et skib eller fly, der sejler eller flyver mellem to medlemsstater, men som ikke er tilgængelige for salg, når skibet eller flyet befinder sig på en af medlemsstaternes område, anses ikke for at være oplagt til erhvervsmæssige formål i den pågældende medlemsstat.

6. Punktafgiften godtgøres eller eftergives efter anmodning i den medlemsstat, hvor overgangen til forbrug fandt sted, hvis de kompetente myndigheder i den anden medlemsstat konstaterer, at punktafgiften er forfaldet og er blevet opkrævet i den pågældende medlemsstat.

Artikel 34

1. I de situationer, der er omhandlet i artikel 33, stk. 1, flyttes de punktafgiftspligtige varer mellem de forskellige medlemsstaters områder på grundlag af et ledsagedokument, der indeholder de vigtigste oplysninger fra det i artikel 21, stk. 1, omhandlede dokument.

Kommissionen vedtager efter proceduren i artikel 43, stk. 2, foranstaltninger til fastlæggelse af ledsagedokumentets form og indhold.

2. De personer, der er omhandlet i artikel 33, stk. 3, skal overholde følgende bestemmelser:

a)	inden afsendelsen af varerne indgive en angivelse til de kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten og stille sikkerhed for betaling af punktafgiften

b)	betale bestemmelsesmedlemsstatens punktafgifter efter den procedure, der er fastsat af denne medlemsstat

c)	acceptere enhver kontrolforanstaltning, der gør det muligt for de kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten at sikre sig, at de punktafgiftspligtige varer faktisk er modtaget, og at den forfaldne punktafgift for varerne er blevet betalt.

Bestemmelsesmedlemsstaten kan i de situationer og på de betingelser, den fastlægger, forenkle eller indrømme en undtagelse fra bestemmelserne i litra a). I så fald underretter den Kommissionen, der underretter de andre medlemsstater.

Artikel 35

1. Når punktafgiftspligtige varer, der allerede er overgået til forbrug i en medlemsstat, sendes til et bestemmelsessted i denne medlemsstat via en anden medlemsstats område, gælder følgende krav:

a)	en sådan varebevægelse skal finde sted på grundlag af ledsagedokumentet, jf. artikel 34, stk. 1, og anvende en passende rute

b)	afsenderen skal forud for afsendelse af de punktafgiftspligtige varer indgive en angivelse til de kompetente myndigheder på afgangsstedet

c)	modtageren skal attestere modtagelsen af varerne efter de regler, der er fastlagt af de kompetente myndigheder på bestemmelsesstedet

d)	afsender og modtager skal acceptere enhver kontrolforanstaltning, der gør det muligt for deres egne kompetente myndigheder at sikre sig, at varerne faktisk er modtaget.

2. Forsendes punktafgiftspligtige varer hyppigt og regelmæssigt på de i stk. 1 nævnte betingelser, kan de berørte medlemsstater efter aftale og på betingelser, de fastsætter, forenkle bestemmelserne i stk. 1.

AFDELING 3

Fjernsalg

Artikel 36

1. Punktafgiftspligtige varer, der allerede er overgået til forbrug i en medlemsstat, som indkøbes af en person, der ikke er en godkendt oplagshaver eller en registreret modtager, etableret i en anden medlemsstat og ikke udøver selvstændig økonomisk virksomhed, og som fremsendes eller transporteres direkte eller indirekte af sælgeren eller på dennes vegne til en anden medlemsstat, pålægges punktafgift i bestemmelsesmedlemsstaten.

I denne artikel forstås ved »bestemmelsesmedlemsstaten« den medlemsstat, hvortil varerne ankommer efter forsendelse eller transport.

2. I det i stk. 1 nævnte tilfælde forfalder punktafgiften i bestemmelsesmedlemsstaten, når de punktafgiftspligtige varer leveres. Betingelserne for punktafgiftens forfald og punktafgiftssatsen er dem, der gælder på den dato, hvor afgiften forfalder.

Punktafgiften betales efter den procedure, der er fastlagt af bestemmelsesmedlemsstaten.

3. Sælger er den person, der hæfter for betaling af punktafgiften i bestemmelsesmedlemsstaten.

Bestemmelsesmedlemsstaten kan imidlertid fastsætte, at den person, der hæfter for betalingen, er en fiskal repræsentant, der er etableret i bestemmelsesmedlemsstaten og godkendt af de kompetente myndigheder i den medlemsstat, eller, i tilfælde hvor sælgeren ikke har overholdt bestemmelserne i stk. 4, litra a), modtageren af de punktafgiftspligtige varer.

4. Sælgeren eller den fiskale repræsentant skal overholde følgende bestemmelser:

a)	inden afsendelsen af de afgiftspligtige varer registrere sin identitet og stille sikkerhed for betaling af punktafgiften hos det kompetente kontor, der af bestemmelsesmedlemsstaten er specifikt udpeget, på betingelser, som bestemmelsesmedlemsstaten fastsætter

b)	erlægge punktafgiften på det i litra a) omhandlede kontor efter de punktafgiftspligtige varers ankomst

c)	føre en fortegnelse over vareleveringer.

De berørte medlemsstater kan på de betingelser, de fastsætter, forenkle disse bestemmelser på grundlag af bilaterale aftaler.

5. I det i stk. 1 nævnte tilfælde godtgøres eller eftergives punktafgiften i den første medlemsstat på sælgers anmodning, såfremt sælger eller dennes fiskale repræsentant har fulgt proceduren i stk. 4.

6. Medlemsstaterne kan fastsætte specifikke gennemførelsesbestemmelser vedrørende stk. 1-5 for punktafgiftspligtige varer, der er omfattet af særlige nationale distributionsordninger.

AFDELING 4

Ødelæggelser og tab

Artikel 37

1. I de i artikel 33, stk. 1, og artikel 36, stk. 1, nævnte situationer, hvor de punktafgiftspligtige varer bliver totalt ødelagt eller går uigenkaldeligt tabt under transport i en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvor de er overgået til forbrug, som følge af disse varers art, som følge af hændelige omstændigheder eller force majeure eller efter tilladelse fra denne medlemsstats kompetente myndigheder, forfalder afgiften ikke i denne medlemsstat.

Total ødelæggelse eller uigenkaldeligt tab af de pågældende punktafgiftspligtige varer skal bevises på tilfredsstillende vis over for de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor den totale ødelæggelse eller det uigenkaldelige tab fandt sted, eller hvis det ikke er muligt at fastslå, hvor tabet fandt sted, hvor det blev opdaget.

Den i henhold til artikel 34, stk. 2, litra a), eller artikel 36, stk. 4, litra a), stillede sikkerhed frigives.

2. Hver medlemsstat fastlægger sine egne regler og betingelser for, hvordan de i stk. 1 nævnte tab fastslås.

AFDELING 5

Uregelmæssigheder under punktafgiftspligtige varers bevægelser

Artikel 38

1. Hvis der er opstået en uregelmæssighed under en bevægelse af punktafgiftspligtige varer i overensstemmelse med artikel 33, stk. 1, eller artikel 36, stk. 1, i en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvor de er overgået til forbrug, pålægges de punktafgift, og punktafgiften forfalder i den medlemsstat, hvor uregelmæssigheden opstod.

2. Hvis der er konstateret en uregelmæssighed under en bevægelse af punktafgiftspligtige varer i overensstemmelse med artikel 33, stk. 1, eller artikel 36, stk. 1, i en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvor de er overgået til forbrug, og det ikke er muligt at fastslå, hvor uregelmæssigheden opstod, anses den for at være opstået og punktafgiften for at være forfalden i den medlemsstat, hvor den blev konstateret.

Hvis det inden udløbet af en periode på tre år fra datoen for anskaffelsen af de punktafgiftspligtige varer påvises, i hvilken medlemsstat uregelmæssigheden faktisk opstod, finder bestemmelserne i stk. 1 dog anvendelse.

3. Punktafgiften erlægges af den person, der stillede sikkerhed for betaling heraf i overensstemmelse med artikel 34, stk. 2, litra a), eller artikel 36, stk. 4, litra a), og af enhver person, der deltog i uregelmæssigheden.

De kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor de punktafgiftspligtige varer er overgået til forbrug, godtgør eller eftergiver efter anmodning punktafgiften, når den er blevet opkrævet i den medlemsstat, hvor uregelmæssigheden opstod eller blev konstateret. De kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten frigiver den stillede sikkerhed i overensstemmelse med artikel 34, stk. 2, litra a), eller artikel 36, stk. 4, litra a).

4. I denne artikel forstås ved »en uregelmæssighed« en situation opstået under en bevægelse af punktafgiftspligtige varer under artikel 33, stk. 1, eller artikel 36, stk. 1, der ikke er omfattet af artikel 37, og som følge af hvilken en bevægelse eller en del af en bevægelse af punktafgiftspligtige varer ikke er ophørt behørigt.

KAPITEL VI

ANDET

AFDELING 1

Mærker

Artikel 39

1. Med forbehold af artikel 7, stk. 1, kan medlemsstaterne kræve, at punktafgiftspligtige varer forsynes med afgiftsmærker eller nationale godkendelsesmærker, som anvendes til skattemæssige formål, på det tidspunkt, hvor de overgår til forbrug på deres område, eller i det tilfælde, der er omhandlet i artikel 33, stk. 1, første afsnit, og artikel 36, stk. 1, når de kommer ind på deres område.

2. Medlemsstater, der kræver anvendelse af afgiftsmærker eller nationale godkendelsesmærker, jf. stk. 1, er forpligtet til at stille dem rådighed for de godkendte oplagshavere i de øvrige medlemsstater. Den enkelte medlemsstat kan dog fastsætte, at mærkerne skal stilles til rådighed for en fiskal repræsentant, som er godkendt af denne medlemsstats kompetente myndigheder.

3. Med forbehold af andre bestemmelser, som medlemsstaterne måtte fastsætte for at sikre en korrekt anvendelse af nærværende artikel og undgå unddragelse, undgåelse eller misbrug, påser de, at afgiftsmærker eller nationale godkendelsesmærker, jf. stk. 1, ikke skaber hindringer for den fri bevægelighed af punktafgiftspligtige varer.

Når sådanne mærker påsættes punktafgiftspligtige varer, skal ethvert beløb, der betales eller stilles som sikkerhed for at få mærkerne, bortset fra omkostninger i forbindelse med deres udstedelse, godtgøres, eftergives eller frigives af den medlemsstat, som udstedte dem, hvis punktafgiften er forfaldet og er blevet opkrævet i en anden medlemsstat.

Den medlemsstat, som har udstedt mærkerne, kan dog stille den betingelse for godtgørelsen, eftergivelsen eller frigivelsen af det beløb, der er betalt eller stillet som sikkerhed, at det til dens kompetente myndigheders tilfredshed bevises, at de er blevet fjernet eller tilintetgjort.

4. Afgiftsmærkerne eller de nationale godkendelsesmærker, jf. stk. 1, gælder i den medlemsstat, der har udstedt dem. Medlemsstaterne kan dog gensidigt anerkende hinandens mærker.

AFDELING 2

Mindre vinproducenter

Artikel 40

1. Medlemsstaterne kan fritage mindre vinproducenter fra kravene i kapitel III og IV samt fra andre krav i forbindelse med varebevægelser og kontrol. Når sådanne mindre producenter selv foretager transaktioner inden for Fællesskabet, skal de underrette deres kompetente myndigheder herom og overholde bestemmelserne i Kommissionens forordning (EF) nr. 884/2001 af 24. april 2001 om gennemførelsesbestemmelser for dokumenter, der ledsager vinprodukter ved transport, og om til- og afgangsbøger i vinsektoren (14).

2. Hvis mindre vinproducenter er fritaget for krav i henhold til stk. 1, skal modtageren ved hjælp af det dokument, der kræves i forordning (EF) nr. 884/2001, eller ved en henvisning til det, underrette de kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten om de modtagne vinleverancer.

3. I denne artikel forstås ved »mindre vinproducenter« personer, der i gennemsnit producerer under 1 000 hl vin om året.

AFDELING 3

Forsyninger til skibe og fly

Artikel 41

Indtil Rådet har vedtaget fællesskabsbestemmelser om forsyninger til skibe og fly, kan medlemsstaterne opretholde deres nationale bestemmelser om fritagelse for sådanne forsyninger.

AFDELING 4

Særlige ordninger

Artikel 42

Medlemsstater, der har indgået en aftale om ansvaret for bygning eller vedligeholdelse af en grænsebro, kan vedtage foranstaltninger, der fraviger bestemmelserne i dette direktiv, for at forenkle proceduren for opkrævning af punktafgiften på punktafgiftspligtige varer, der anvendes til bygning og vedligeholdelse af denne bro.

I forbindelse med disse foranstaltninger anses den bro og de byggesteder, der er omhandlet i aftalen, for at være en del af den medlemsstats område, der er ansvarlig for bygning eller vedligeholdelse af broen i henhold til aftalen.

De pågældende medlemsstater meddeler disse foranstaltninger til Kommissionen, som underretter de andre medlemsstater.

KAPITEL VII

PUNKTAFGIFTSUDVALGET

Artikel 43

1. Kommissionen bistås af et udvalg benævnt »Punktafgiftsudvalget«.

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF.

Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF, fastsættes til tre måneder.

Artikel 44

Ud over opgaver i henhold til artikel 43 undersøger Punktafgiftsudvalget de spørgsmål om anvendelsen af fællesskabsbestemmelserne om punktafgifter, der rejses af udvalgets formand enten på eget initiativ eller på anmodning af en medlemsstats repræsentant.

KAPITEL VIII

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 45

1. Senest den 1. april 2013 skal Kommissionen forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om gennemførelsen af edb-systemet og navnlig om de i artikel 21, stk. 6, nævnte forpligtelser samt om de procedurer, der skal anvendes, hvis systemet ikke er tilgængeligt.

2. Senest den 1. april 2015 skal Kommissionen forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om gennemførelsen af dette direktiv.

3. De i stk. 1 og 2 omhandlede rapporter baseres navnlig på oplysningerne fra medlemsstaterne.

Artikel 46

1. Indtil den 31. december 2010 kan afsendelsesmedlemsstaterne fortsat tillade, at bevægelser af punktafgiftspligtige varer under en afgiftssuspensionsordning bliver indledt på grundlag af de formaliteter, der er fastsat i artikel 15, stk. 6, og artikel 18 i direktiv 92/12/EØF.

Sådanne varebevægelser samt afslutningen heraf er omfattet af bestemmelserne i første afsnit samt af artikel 15, stk. 4 og 5, og artikel 19 i direktiv 92/12/EØF. Artikel 15, stk. 4, i nævnte direktiv finder anvendelse på alle kautionister, der er udpeget i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1 og 2, i nærværende direktiv.

Artikel 21-27 i nærværende direktiv finder ikke anvendelse på disse varebevægelser.

2. Bevægelser af punktafgiftspligtige varer, som blev indledt inden den 1. april 2010, gennemføres og afsluttes i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 92/12/EØF.

Nærværende direktiv finder ikke anvendelse på disse bevægelser.

Artikel 47

1. Direktiv 92/12/EØF ophæves med virkning fra den 1. april 2010.

Det anvendes dog fortsat inden for de grænser og til de formål, der er fastlagt i artikel 46.

2. Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til nærværende direktiv.

Artikel 48

1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 1. januar 2010 de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme dette direktiv fra den 1. april 2010. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse love og administrative bestemmelser med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende love og bestemmelser og dette direktiv.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 49

Dette direktiv træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 50

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 16. december 2008.

På Rådets vegne

R. BACHELOT-NARQUIN

Formand

(1) Udtalelse af 18.11.2008 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(2) Udtalelse af 22.10.2008 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(3) EFT L 76 af 23.3.1992, s. 1.

(4) EFT L 316 af 31.10.1992, s. 8.

(5) EFT L 316 af 31.10.1992, s. 10.

(6) EFT L 316 af 31.10.1992, s. 21.

(7) EFT L 316 af 31.10.1992, s. 29.

(8) EFT L 291 af 6.12.1995, s. 40.

(9) EFT L 283 af 31.10.2003, s. 51.

(10) EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1.

(11) EUT L 162 af 1.7.2003, s. 5.

(12) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

(13) EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1.

(14) EFT L 128 af 10.5.2001, s. 32.

II Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk

14.1.2009

Den Europæiske Unions Tidende

L 9/33

AFGØRELSE Nr. 1/2008 TRUFFET AF ASSOCIERINGSRÅDET EU-JORDAN

af 10. november 2008

om fastsættelse af en toldafviklingsplan for de varer, der er opført i bilag IV til associeringsaftalen

(2009/20/EF)

ASSOCIERINGSRÅDET HAR —

under henvisning til Euro-Middelhavs-aftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Det Hashemitiske Kongerige Jordan på den anden side (1) (i det følgende benævnt »associeringsaftalen«), som blev undertegnet i Bruxelles den 24. november 1997 og trådte i kraft den 1. maj 2002, særlig artikel 6 og artikel 11, stk. 5, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Under associeringsaftalen opretter Fællesskabet og Jordan i løbet af en overgangsperiode på højst 12 år begyndende på tidspunktet for associeringsaftalens ikrafttræden gradvist et frihandelsområde i overensstemmelse med aftalens bestemmelser og med bestemmelserne i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel fra 1994.

(2)

I henhold til associeringsaftalen tager associeringsrådet de ordninger, der gælder for varer opført på listen over industrivarer med oprindelse i Fællesskabet i bilag IV til aftalen, der indeholder en liste over industrivarer med oprindelse i Fællesskabet, op til fornyet overvejelse fire år efter aftalens ikrafttræden og fastsætter på dette tidspunkt en toldafviklingsplan for disse varer.

(3)	Toldafviklingsplanen for varer opført i bilag IV til associeringsaftalen er blevet fastlagt efter forhandlinger mellem Europa-Kommissionen og Jordan —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Importen til Jordan af varer med oprindelse i Fællesskabet opført i bilag IV til associeringsaftalen er omfattet af den toldafviklingsplan, der er fastlagt i denne aftales artikel 2. Planen anvendes med virkning fra den 1. maj 2008.

Artikel 2

1. Told på import til Jordan af varer med oprindelse i Fællesskabet opført på liste 1 i bilaget til denne afgørelse afvikles over to år begyndende den 1. maj 2008 og med fuldstændig toldfritagelse for de pågældende varer pr. 1. maj 2009. Tidsplanen for den gradvise afvikling af tolden er som følger:

a)	Den 1. maj 2008 nedsættes toldsatserne til 3 % af basistolden.

b)	Den 1. maj 2009 afskaffes den resterende told.

2. Told på import til Jordan af varer med oprindelse i Fællesskabet opført på liste 2 i bilaget til denne afgørelse afvikles over syv år begyndende den 1. maj 2008 og med fuldstændig toldfritagelse for de pågældende varer pr. 1. maj 2014. Tidsplanen for den gradvise afvikling af tolden er som følger:

a)	Den 1. maj 2008 nedsættes toldsatserne til 90 % af basistolden.

b)	Den 1. maj 2009 nedsættes toldsatserne til 80 % af basistolden.

c)	Den 1. maj 2010 nedsættes toldsatserne til 70 % af basistolden.

d)	Den 1. maj 2011 nedsættes toldsatserne til 60 % af basistolden.

e)	Den 1. maj 2012 nedsættes toldsatserne til 50 % af basistolden.

f)	Den 1. maj 2013 nedsættes toldsatserne til 40 % af basistolden.

g)	Den 1. maj 2014 afskaffes den resterende told.

3. Told på import til Jordan af varer med oprindelse i Fællesskabet opført på liste 3 i bilaget til denne afgørelse afskaffes ikke. De jordanske myndigheder og Europa-Kommissionen fører gennem Underudvalget for Industri, Handel og Tjenesteydelser tilsyn med udviklingen i importen fra Fællesskabet til Jordan af øl (HS 2203) og vermouth (HS 2205) for at vurdere, om importen fra Fællesskabet reduceres i væsentligt omfang som følge at den præferencebehandling, der er indrømmet andre handelspartnere. Konstateres der en betydelig nedgang i importen fra Fællesskabet, tager de jordanske myndigheder og Europa-Kommissionen den gældende toldsats for de to omhandlede produkter op til fornyet overvejelse med henblik på at afhjælpe det konstaterede misforhold.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for associeringsrådets vedtagelse heraf.

Udfærdiget i Bruxelles, den 10. november 2008.

På associeringsrådets vegne

J.-P. JOUYET

Formand

(1) EFT L 129 af 15.5.2002, s. 3.

BILAG

Liste 1

HS-kode	Varebeskrivelse
ex ex 8703 10 000 (1)	– Motorkøretøjer specielt konstrueret til kørsel på sne; motorkøretøjer specielt konstrueret til persontransport på golfbaner og lignende motorkøretøjer
ex ex 8703 21 300 (1)	– – – Motorkøretøjer specielt konstrueret som ambulancer og rustvogne
ex ex 8703 21 400 (1)	– – – Motorkøretøjer indrettet til camping (autocampere)
ex ex 8703 21 900 (1)	– – – Andre varer
ex ex 8703 22 300 (1)	– – – Motorkøretøjer specielt konstrueret som ambulancer og rustvogne
ex ex 8703 22 400 (1)	– – – Motorkøretøjer indrettet til camping (autocampere)
ex ex 8703 22 900 (1)	– – – Andre varer
ex ex 8703 23 130 (1)	– – – – Motorkøretøjer specielt konstrueret som ambulancer og rustvogne
ex ex 8703 23 140 (1)	– – – – Motorkøretøjer indrettet til camping (autocampere)
ex ex 8703 23 190 (1)	– – – – Andre varer
ex ex 8703 23 210 (1)	– – – – Motorkøretøjer specielt konstrueret som ambulancer og rustvogne
ex ex 8703 23 220 (1)	– – – – Motorkøretøjer indrettet til camping (autocampere)
ex ex 8703 23 290 (1)	– – – – Andre varer
ex ex 8703 23 310 (1)	– – – – Motorkøretøjer specielt konstrueret som ambulancer og rustvogne
ex ex 8703 23 320 (1)	– – – – Motorkøretøjer indrettet til camping (autocampere)
ex ex 8703 23 390 (1)	– – – – Andre varer
ex ex 8703 24 100 (1)	– – – Motorkøretøjer specielt konstrueret som ambulancer og rustvogne
ex ex 8703 24 200 (1)	– – – Motorkøretøjer indrettet til camping (autocampere)
ex ex 8703 24 900 (1)	– – – Andre varer
ex ex 8703 31 300 (1)	– – – Motorkøretøjer specielt konstrueret som ambulancer og rustvogne
ex ex 8703 31 400 (1)	– – – Motorkøretøjer indrettet til camping (autocampere)
ex ex 8703 31 900 (1)	– – – Andre varer
ex ex 8703 32 130 (1)	– – – – Motorkøretøjer specielt konstrueret som ambulancer og rustvogne
ex ex 8703 32 140 (1)	– – – – Motorkøretøjer indrettet til camping (autocampere)
ex ex 8703 32 190 (1)	– – – – Andre varer
ex ex 8703 32 210 (1)	– – – – Motorkøretøjer specielt konstrueret som ambulancer og rustvogne
ex ex 8703 32 220 (1)	– – – – Motorkøretøjer indrettet til camping (autocampere)
ex ex 8703 32 290 (1)	– – – – Andre varer
ex ex 8703 33 110 (1)	– – – – Motorkøretøjer specielt konstrueret som ambulancer og rustvogne
ex ex 8703 33 120 (1)	– – – – Motorkøretøjer indrettet til camping (autocampere)
ex ex 8703 33 190 (1)	– – – – Andre varer
ex ex 8703 33 210 (1)	– – – – Motorkøretøjer specielt konstrueret som ambulancer og rustvogne
ex ex 8703 33 220 (1)	– – – – Motorkøretøjer indrettet til camping (autocampere)
ex ex 8703 33 290 (1)	– – – – Andre varer
ex ex 8703 90 300 (1)	– – – Motorkøretøjer specielt konstrueret som ambulancer og rustvogne
ex ex 8703 90 400 (1)	– – – Motorkøretøjer indrettet til camping (autocampere)
ex ex 8703 90 590 (1)	– – – – Andre varer
ex ex 8703 90 600 (1)	– – – – Andre motorkøretøjer med slagvolumen over 2 000 cm3, men ikke over 2 500 cm3
ex ex 8703 90 700 (1)	– – – – Andre motorkøretøjer med slagvolumen over 2 500 cm
ex ex 8703 90 900 (1)	– – – Andre varer

Liste 2

HS-kode	Varebeskrivelse
5701 10 000	– Af uld eller fine dyrehår
5701 90 000	– Af andre tekstilmaterialer
5702 10 000	– Kelim-, sumach- og karamanietæpper samt lignende håndvævede tæpper
5702 20 000	– Gulvbelægning af kokosfibre
5702 31 000	– – Af uld eller fine dyrehår
5702 39 000	– – Af andre tekstilmaterialer
5702 41 000	– – Af uld eller fine dyrehår
5702 49 000	– – Af andre tekstilmaterialer
5702 51 000	– – Af uld eller fine dyrehår
5702 59 000	– – Af andre tekstilmaterialer
5702 91 000	– – Af uld eller fine dyrehår
5702 99 000	– – Af andre tekstilmaterialer
5703 10 000	– Af uld eller fine dyrehår
5703 90 000	– Af andre tekstilmaterialer
5704 10 000	– Fliser af størrelse 0,3 m2 og derunder
5705 00 000	– Andre gulvtæpper og gulvbelægninger af tekstilmaterialer, også konfektionerede
6101 10 000	– Af uld eller fine dyrehår
6101 90 000	– Af andre tekstilmaterialer
6102 10 000	– Af uld eller fine dyrehår
6102 30 000	– Af kemofibre
6102 90 000	– Af andre tekstilmaterialer
6103 12 000	– – Af syntetiske fibre
6103 19 000	– – Af andre tekstilmaterialer
6103 21 000	– – Af uld eller fine dyrehår
6103 22 000	– – Af bomuld
6103 23 000	– – Af syntetiske fibre
6103 29 000	– – Af andre tekstilmaterialer
6103 39 000	– – Af andre tekstilmaterialer
6103 49 000	– – Af andre tekstilmaterialer
6104 12 000	– – Af bomuld
6104 13 000	– – Af syntetiske fibre
6104 23 000	– – Af syntetiske fibre
6104 29 000	– – Af andre tekstilmaterialer
6104 31 000	– – Af uld eller fine dyrehår
6104 39 000	– – Af andre tekstilmaterialer
6104 44 000	– – Af regenererede fibre
6104 49 000	– – Af andre tekstilmaterialer
6104 59 000	– – Af andre tekstilmaterialer
6104 61 000	– – Af uld eller fine dyrehår
6104 69 000	– – Af andre tekstilmaterialer
6106 10 000	– Af bomuld
6108 11 000	– – Af kemofibre
6108 19 000	– – Af andre tekstilmaterialer
6108 29 000	– – Af andre tekstilmaterialer
6108 32 000	– – Af kemofibre
6108 39 000	– – Af andre tekstilmaterialer
6108 99 000	– – Af andre tekstilmaterialer
6110 90 000	– Af andre tekstilmaterialer
6111 90 000	– Af andre tekstilmaterialer
6112 20 000	– Skidragter
6112 31 000	– – Af syntetiske fibre
6112 39 000	– – Af andre tekstilmaterialer
6112 41 000	– – Af syntetiske fibre
6112 49 000	– – Af andre tekstilmaterialer
6113 00 000	Beklædningsgenstande konfektioneret af trikotagestof henhørende under pos. 5903, 5906 eller 5907
6114 10 000	– Af uld eller fine dyrehår
6114 90 000	– Af andre tekstilmaterialer
6115 99 900	– – – I andre tilfælde
6116 10 000	– Imprægneret, overtrukket eller belagt med plast eller gummi
6116 91 000	– – Af uld eller fine dyrehår
6116 92 000	– – Af bomuld
6116 93 000	– – Af syntetiske fibre
6116 99 000	– – Af andre tekstilmaterialer
6117 10 000	– Sjaler, tørklæder, mantiller, slør og lignende varer
6117 20 000	– Slips, butterflies og halsbind
6117 80 000	– Andet tilbehør
6117 90 900	– – – Andre varer
6201 13 000	– – Af kemofibre
6201 19 000	– – Af andre tekstilmaterialer
6201 99 000	– – Af andre tekstilmaterialer
6202 19 000	– – Af andre tekstilmaterialer
6202 91 000	– – Af uld eller fine dyrehår
6202 99 000	– – Af andre tekstilmaterialer
6205 90 000	– Af andre tekstilmaterialer
6206 10 000	– Af natursilke eller affald af natursilke
6206 40 000	– Af kemofibre
6206 90 000	– Af andre tekstilmaterialer
6207 11 000	– – Af bomuld
6207 19 000	– – Af andre tekstilmaterialer
6207 22 000	– – Af kemofibre
6207 29 000	– – Af andre tekstilmaterialer
6207 92 000	– – Af kemofibre
6207 99 000	– – Af andre tekstilmaterialer
6208 11 000	– – Af kemofibre
6208 19 000	– – Af andre tekstilmaterialer
6208 21 000	– – Af bomuld
6208 22 000	– – Af kemofibre
6208 29 000	– – Af andre tekstilmaterialer
6208 91 000	– – Af bomuld
6208 92 000	– – Af kemofibre
6208 99 000	– – Af andre tekstilmaterialer
6209 10 000	– Af uld eller fine dyrehår
6209 90 000	– Af andre tekstilmaterialer
6210 10 000	– Af tekstilstof henhørende under pos. 5602 eller 5603
6210 40 000	– Andre beklædningsgenstande, til mænd eller drenge, af andet tekstilstof
6210 50 000	– Andre beklædningsgenstande, til kvinder eller piger, af andet tekstilstof
6211 11 000	– – Til mænd eller drenge
6211 12 000	– – Til kvinder eller piger
6211 20 000	– Skidragter
6211 31 000	– – Af uld eller fine dyrehår
6211 33 000	– – Af kemofibre
6211 39 000	– – Af andre tekstilmaterialer
6211 41 000	– – Af uld eller fine dyrehår
6211 43 000	– – Af kemofibre
6211 49 000	– – Af andre tekstilmaterialer
6212 20 000	– Hofteholdere og »panties«
6212 30 000	– Korseletter
6212 90 000	– Andre varer
6213 10 000	– Af natursilke eller affald af natursilke
6213 20 000	– Af bomuld
6213 90 000	– Af andre tekstilmaterialer
6216 00 000	Handsker, vanter og luffer
6217 10 000	– Tilbehør
6217 90 900	– – – Andre varer
6309 00 100	– – – Fodtøj
6309 00 900	– – – Andre varer
6401 10 000	– Fodtøj med indbygget beskyttelseståkappe af metal
6401 91 000	– – Som dækker knæet
6401 92 000	– – Som dækker anklen, men ikke knæet
6401 99 000	– – I andre tilfælde
6402 12 000	– – Skistøvler, fodtøj til langrend samt snowboardstøvler
6402 19 000	– – Andre varer
6402 20 000	– Fodtøj med overdel af remme, herunder binderemme, der er fæstnet til sålen med pløkke
6402 30 000	– Andet fodtøj, med indbygget beskyttelseståkappe af metal
6402 91 000	– – Som dækker anklen
6402 99 000	– – I andre tilfælde
6405 10 000	– Med overdel af læder eller kunstlæder
6405 20 000	– Med overdel af tekstilmaterialer
6405 90 000	– I andre tilfælde
6406 10 000	– Fodtøjsoverdele og dele deraf, undtagen forstærkninger
6406 20 000	– Ydersåler og hæle, af gummi eller plast
6406 91 000	– – Af træ
6406 99 000	– – Af andet materiale
9401 20 000	– Siddemøbler, af den art der anvendes i motorkøretøjer
9401 30 000	– Drejestole med højdeindstilling
9401 40 000	– Siddemøbler, af den art der anvendes i motorkøretøjer
9401 50 000	– Siddemøbler, af rør, vidjer, bambus og lign.
9401 61 000	– – Polstrede
9401 69 000	– – I andre tilfælde
9401 71 000	– – Polstrede
9401 79 000	– – I andre tilfælde
9401 80 900	– – – I andre tilfælde
9401 90 000	– Dele
9402 10 100	– – – Frisørstole
9403 10 000	– Møbler af metal, af den art der anvendes i kontorer
9403 20 000	– Andre møbler af metal
9403 30 000	– Møbler af træ, af den art der anvendes i kontorer
9403 40 000	– Møbler af træ, af den art der anvendes i køkkener
9403 50 000	– Møbler af træ, af den art der anvendes i soveværelser
9403 60 000	– Andre møbler af træ
9403 70 000	– Møbler af plast
9403 80 000	– Møbler af andre materialer, herunder rør, vidjer, bambus og lign.
9403 90 000	– Dele
9404 10 000	– Sengebunde
9404 21 000	– – Af cellegummi (skumgummi og lign.) eller celleplast, med eller uden overtræk
9404 29 000	– – Af andet materiale
9404 30 000	– Soveposer
9404 90 000	– Andre varer
9405 10 000	– Lysekroner og andre elektriske belysningsartikler til ophængning i loftet eller på væggen, undtagen elektriske belysningsartikler, af den art der anvendes til offentlige veje og anlæg
9405 20 000	– Bordlamper, skrivebordslamper, sengelamper og standerlamper, elektriske
9405 30 000	– Elektriske guirlander, af den art der anvendes til juletræer
9405 40 900	– – – I andre tilfælde
9405 50 900	– – – I andre tilfælde
9405 60 000	– Lysskilte, navneplader med lys og lignende varer
9405 91 900	– – – I andre tilfælde
9405 92 900	– – – I andre tilfælde
9405 99 900	– – – I andre tilfælde
9406 00 900	– – – I andre tilfælde

List 3

HS-kode	Varebeskrivelse
2203 00 000	Øl
2205 10 000	– Vermouth og anden vin af friske druer, tilsat aromatiske planter eller aromastoffer, i beholdere med indhold af 2 liter eller derunder
2205 90 000	– Vermouth og anden vin af friske druer, tilsat aromatiske planter eller aromastoffer, i andre tilfælde
2402 10 000	– Cigarer, cerutter og cigarillos, med indhold af tobak
2402 20 000	– Cigaretter, med indhold af tobak
2402 90 100	– – – Cigarer
2402 90 200	– – – Cigaretter
2403 99 900	– – – Andre varer

(1) Brugte køretøjer defineres som køretøjer, som har været i brug over 6 måneder efter registrering, og som har kørt mindst 6 000 km.

14.1.2009

Den Europæiske Unions Tidende

L 9/43

AFGØRELSE Nr. 1/2008 TRUFFET AF ASSOCIERINGSRÅDET EU-MAROKKO

af 26. november 2008

om nedsættelse af et toldsamarbejdsudvalg og vedtagelse af forretningsordenen for gruppen vedrørende den økonomiske dialog om ændring af forretningsordenen for visse underudvalg under associeringsudvalget

(2009/21/EF)

ASSOCIERINGSRÅDET HAR —

under henvisning til Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Kongeriget Marokko på den anden side (1) (i det følgende benævnt »associeringsaftalen«),

under henvisning til afgørelse nr. 1/2003 truffet af associeringsrådet EU-Marokko af 24. februar 2003 om nedsættelse af underudvalg under associeringsudvalget (2), navnlig den eneste artikel, stk. 4, i nævnte afgørelse,

under henvisning til henstilling nr. 1/2005 fra associeringsrådet EU-Marokko af 24. oktober 2005 om gennemførelse af handlingsplanen EU-Marokko (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Det stadig større omfang af forbindelserne mellem EU og Marokko, som er resultatet af iværksættelsen af associeringsaftalen og handlingsplanen EU-Marokko, der er vedtaget inden for rammerne af naboskabspolitikken.

(2)	De to parter er besluttet på at styrke deres forbindelser yderligere og inddrage nye perspektiver.

(3)

Der bør føres tilsyn med gennemførelsen af prioriteterne i partnerskabet og tilnærmelsen mellem lovgivningerne. I overensstemmelse med EU's beføjelser opstilles der en ramme for udviklingen af forbindelserne til og samarbejdet med Middelhavslandene under hensyntagen den generelle sammenhæng og ligevægt i Barcelona-processen.

(4)

Ved afgørelse nr. 2/2005 truffet af associeringsrådet EU-Marokko af 18. november 2005 om ændring af protokol 4 til Euro-Middelhavsaftalen om definition af begrebet »produkter med oprindelsesstatus« og om metoderne for administrativt samarbejde (4) blev henvisningen til toldsamarbejdsudvalget ophævet. Der bør derfor formuleres et nyt juridisk grundlag for toldsamarbejdsudvalget.

(5)	I henhold til associeringsaftalens artikel 84 kan der nedsættes arbejdsgrupper og organer, der er nødvendige til aftalens gennemførelse.

(6)	Artikel 44, litra a), i associeringsaftalen omhandler etablering af en økonomisk dialog mellem EU og Marokko. Der bør vedtages en forretningsorden for gruppen vedrørende den økonomiske dialog.

(7)	Efter indgåelsen af aftalen om handlingsplanen EU-Marokko foreligger der nye områder for dialog og samarbejde. Disse områder er ikke alle dækket af de underudvalg, der blev nedsat ved beslutning nr. 1/2003 truffet af associeringsrådet.

(8)	Det bør derfor sikres, at alle områder under associeringsaftalen og handlingsplanen EU-Marokko opfølges af de kompetente underudvalg —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Der nedsættes under associeringsudvalget et toldsamarbejdsudvalg EU-Marokko, som har til opgave at overvåge gennemførelsen af associeringsaftalen og handlingsplanen EU-Marokko, der blev godkendt inden for rammerne af naboskabspolitikken, at sikre det administrative samarbejde med henblik på anvendelsen af protokol nr. 4 til associeringsaftalen og at gennemføre enhver anden opgave på toldområdet, som det måtte blive betroet.

Forretningsordenen for toldsamarbejdsudvalget er angivet i bilag 1.

Toldsamarbejdsudvalget refererer til associeringsudvalget og aflægger rapport til dette efter hvert møde. Toldsamarbejdsudvalget kan ikke træffe beslutninger. Det kan imidlertid formulere henstillinger med henblik på at fremme gennemførelsen af associeringsaftalen og fremlægge forslag for associeringsudvalget. Disse henstillinger og forslag vedtages ved fælles overenskomst.

Associeringsudvalget træffer alle andre nødvendige foranstaltninger for at sikre, at det fungerer efter hensigten, og underretter associeringsrådet herom.

Artikel 2

Forretningsordenen for gruppen vedrørende den økonomiske dialog, der er nedsat efter artikel 44, litra a), i associeringsaftalen, og som er angivet i bilag II, vedtages.

Gruppen vedrørende den økonomiske dialog refererer til associeringsudvalget og aflægger rapport til dette efter hvert møde. Gruppen kan ikke træffe beslutninger. Den kan imidlertid fremlægge forslag for associeringsudvalget.

Associeringsudvalget træffer enhver nødvendig foranstaltning for at sikre, at den fungerer efter hensigten, og underretter associeringsrådet herom.

Artikel 3

De arbejdsområder, der dækkes af underudvalgene nr. 1 »Det indre marked«, nr. 2 »Industri, handel og tjenesteydelser«, nr. 3 »Transport, miljø og energi«, nr. 5 »Landbrug og fiskeri« og nr. 6 »Retlige og sikkerhedsmæssige anliggender« til associeringsudvalget, og som er omhandlet i bilag II punkt 3 i underudvalgsforretningsordenerne, der er vedtaget ved afgørelse nr. 1/2003 truffet af associeringsrådet, ændres i overensstemmelse med bilag III til denne aftale.

Artikel 4

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i bruxelles, den 26. november 2008.

På associeringsrådets vegne

M. NICOLAIDIS

Formand

(1) EFT L 70 af 18.3.2000, s. 2.

(2) EUT L 79 af 26.3.2003, s. 14.

(3) EUT L 285 af 28.10.2005, s. 49.

(4) EUT L 336 af 21.12.2005, s. 1.

BILAG I

FORRETNINGSORDEN FOR TOLDSAMARBEJDSUDVALGET EU-MAROKKO

1. Sammensætning og formandskab

Toldsamarbejdsudvalget EU-Marokko (i det følgende benævnt »udvalget«) er sammensat af repræsentanter for Europa-Kommissionen bistået af toldeksperter fra medlemsstaterne og af toldrepræsentanter (og/eller andre regeringsrepræsentanter) fra Marokko. Formandskabet for udvalget varetages på skift af en toldrepræsentant for Marokko og en repræsentant for Det Europæiske Fællesskab.

2. Rolle

Udvalget refererer til associeringsudvalget og aflægger rapport til dette efter hvert møde. Udvalget kan ikke træffe beslutninger. Det kan imidlertid fremlægge forslag for associeringsudvalget.

3. Arbejdsområde

Udvalget fører tilsyn med iværksættelsen af associeringsaftalen og handlingsplanen EU-Marokko, der er godkendt inden for rammerne af naboskabspolitikken, for så vidt angår alle toldspørgsmål. Det vurderer bl.a., hvilke fremskridt der er gjort med hensyn til den indbyrdes tilnærmelse af lovgivningerne samt gennemførelsen og anvendelsen heraf. Eventuelt behandles også samarbejdet inden for offentlig administration. Udvalget behandler ethvert toldproblem, der måtte opstå (herunder med hensyn til oprindelsesregler, generelle toldprocedurer, toldnomenklatur, toldværdiansættelse, toldordninger og toldsamarbejde) og foreslår, hvilke foranstaltninger der eventuelt skal træffes. På foranledning af associeringsudvalget kan udvalget behandle andre spørgsmål, herunder af horisontal art.

På udvalgets møder kan der behandles spørgsmål vedrørende en, flere eller alle toldproblematikker.

4. Sekretariatet

En tjenestemand fra Europa-Kommissionen og en embedsmand fra Marokkos regering fungerer sammen som faste sekretærer for udvalget.

Alle meddelelser vedrørende udvalget fremsendes til udvalgets sekretærer.

5. Møder

Udvalget mødes, når forholdene kræver det, og mindst en gang om året. Der kan indkaldes til møde efter anmodning fra den ene eller den anden af parterne, idet anmodningen fremsendes af den pågældende sekretær, som ligeledes fremsender anmodningen til den anden part. Efter at have modtaget en anmodning om et møde i udvalget svarer den anden parts sekretær inden for en frist på 15 arbejdsdage.

I særligt hastende tilfælde kan udvalget indkaldes inden for en kortere frist, hvis de to parter er enige herom. Anmodninger om mødeindkaldelser skal fremsættes skriftligt.

Dato og sted for udvalgets møder aftales af de to parter.

Sekretærerne for de respektive parter indkalder til møde i samråd med formanden. Inden de enkelte møder underrettes formanden om, hvordan parternes delegationer forventes at være sammensat.

Hvis begge parter er enige herom, kan udvalget til møderne indkalde andre repræsentanter fra de to berørte parters tekniske afdelinger, som er berørt af eller inddraget i horisontale spørgsmål, samt eksperter med henblik på fremlægning af specifikke oplysninger.

6. Dagsorden for møderne

Anmodning om at få et punkt optaget på udvalgets mødedagsorden fremsendes til udvalgets sekretærer.

Formanden opstiller en foreløbig dagsorden for hvert møde. Den fremsendes af udvalgets sekretær til den anden part senest ti dage forud for mødet.

Dagsordenforslaget omfatter de punkter, som sekretærerne er blevet anmodet om at opføre på dagsordenen senest 15 dage før mødets start. Bilag og dokumentation skal være begge parter i hænde senest syv dage før mødet. I særlige og/eller hastende tilfælde kan disse frister afkortes, hvis parterne er enige herom.

Dagsordenen vedtages af udvalget ved mødets begyndelse.

7. Referat

Referatet udarbejdes og godkendes af de to sekretærer efter hvert møde. Udvalgets sekretærer sender en kopi af referatet, inkl. udvalgets forslag, til associeringsudvalgets sekretærer og formand.

8. Offentlighed

Medmindre andet besluttes, er udvalgets møder ikke offentlige.

BILAG II

FORRETNINGSORDEN FOR GRUPPEN VEDRØRENDE DEN ØKONOMISKE DIALOG EU-MAROKKO

1. Sammensætning og formandskab

Gruppen vedrørende den økonomiske dialog, i det følgende benævnt »gruppen«, består af repræsentanter for Europa-Kommissionen og repræsentanter for Marokkos regering, og formandskabet varetages af de to parter. Medlemsstaterne underrettes om og indbydes til at deltage i gruppens møder.

2. Rolle

Gruppen er et forum for diskussion, konsultation og opfølgning. Gruppen refererer til associeringsudvalget og aflægger rapport til dette efter hvert møde. Gruppen kan ikke træffe beslutninger. Den kan imidlertid fremlægge forslag for associeringsudvalget.

3. Arbejdsområde

Gruppen er et forum for diskussion af makroøkonomiske spørgsmål. Den behandler ligeledes gennemførelsen af associeringsaftalen og handlingsplanen EU-Marokko, der er godkendt inden for rammerne af naboskabspolitikken, på de nedenfor nævnte områder med hensyn til tilnærmelse, ikrafttrædelse og anvendelse af lovgivning. Eventuelt behandles også samarbejdet inden for offentlig administration. Gruppen undersøger alle problemer, der kan opstå i de nedenfor anførte sektorer, og fremlægger forslag til foranstaltninger, der eventuelt skal iværksættes.

a)	Makroøkonomisk ramme

b)	Strukturreformer

c)	Finanssektoren og kapitalmarkeder (makroøkonomiske aspekter)

d)	Kapitalbevægelser og løbende betalinger

e)	Forvaltning af og kontrol med offentlige finanser

f)	Beskatning

Statistik

Denne liste er ikke udtømmende, og associeringsudvalget kan tilføje andre emner, herunder tværgående emner.

Gruppen kan på sine møder behandle spørgsmål vedrørende en eller flere af de sektorer, der nævnes ovenfor, eller dem alle.

4. Sekretariatet

En tjenestemand fra Europa-Kommissionen og en embedsmand fra Marokkos regering fungerer sammen som faste sekretærer for gruppen.

Alle meddelelser, der omhandler gruppen, sendes til gruppens sekretærer.

5. Møder

Gruppen mødes, når omstændighederne kræver det, og mindst en gang om året. Der kan indkaldes til møde efter anmodning fra den ene eller den anden af parterne, idet anmodningen fremsendes af den pågældende sekretær, som ligeledes fremsender anmodningen til den anden part. Efter at have modtaget en anmodning om et møde i udvalget svarer den anden parts sekretær inden for en frist på 15 arbejdsdage.

I særligt hastende tilfælde kan gruppen indkaldes inden for en kortere frist, hvis de to parter er enige herom. Anmodninger om mødeindkaldelser skal fremsættes skriftligt.

Møderne i gruppen afholdes skiftevis i Bruxelles og Rabat på datoer, som aftales af parterne.

Sekretærerne for de respektive parter indkalder til møder i samråd med formanden. Inden de enkelte møder underrettes formanden om, hvordan parternes delegationer forventes at være sammensat.

Hvis parterne er enige, kan gruppen invitere eksperter til møderne med henblik på fremlæggelse af særlige oplysninger.

6. Dagsorden for møderne

Anmodning om at få et punkt optaget på mødedagsordenen fremsendes til sekretærerne for gruppen.

Medformændene udarbejder på skift en foreløbig dagsorden til hvert møde. Den fremsendes af gruppens sekretær til den anden part senest ti dage forud for mødet.

Dagsordenforslaget omfatter de punkter, som sekretærerne er blevet anmodet om at opføre på dagsordenen senest femten dage før mødets start. Begge parter skal have modtaget bilagene senest syv dage før mødet. I særlige og/eller hastende tilfælde kan disse frister fremskyndes, hvis parterne er enige herom.

Dagsordenen vedtages af gruppen ved mødets begyndelse.

7. Referat

Referatet udarbejdes og godkendes af de to sekretærer efter hvert møde. Gruppens sekretærer sender en kopi af referatet, inkl. gruppens forslag, til associeringsudvalgets sekretærer og formand.

8. Offentlighed

Medmindre andet besluttes, er møderne i gruppen ikke offentlige.

BILAG III

A. FORRETNINGSORDEN FOR UNDERUDVALG NR. 1 EU-MAROKKO DET INDRE MARKED

I bilag II, punkt 3. »Arbejdsområde«, til Associeringsrådets afgørelse nr. 1/2003 erstattes listen over de sektorer, der er dækket af underudvalget, af følgende tekst:

»a)	Standardisering, certificering, overensstemmelsesvurdering og markedstilsyn (aspekter, der ikke vedrører handelsaftalerne på disse områder)

b)	Konkurrence og statsstøtte

c)	Intellektuel, industriel og kommerciel ejendomsret

d)	Offentlige indkøb

e)	Forbrugerbeskyttelse

f)	Tjenesteydelser (reguleringsspørgsmål), herunder finansielle tjenesteydelser og posttjenesteydelser

g)	Selskabsret og etableringsret.«

B. FORRETNINGSORDEN FOR UNDERUDVALG NR. 2 EU-MAROKKO INDUSTRI, HANDEL OG TJENESTEYDELSER

I bilag II, punkt 3, »Arbejdsområde«, til Associeringsrådets afgørelse nr. 1/2003 erstattes listen over de sektorer, der er dækket af underudvalget, af følgende tekst:

»a)	Industrisamarbejde og erhvervspolitik

b)	Handelsspørgsmål

c)	Handel med tjenesteydelser og etableringsret

d)	Turisme og håndværk

e)	Forberedelse af handelsaftaler om tekniske forskrifter, standardisering, normer og overensstemmelsesvurdering

f)	Databeskyttelse

g)	Handelsstatistikker.«

C. FORRETNINGSORDEN FOR UNDERUDVALG NR. 3 EU-MAROKKO TRANSPORT, MILJØ OG ENERGI

I bilag II, punkt 3, »Arbejdsområde«, til Associeringsrådets afgørelse nr. 1/2003 erstattes listen over de sektorer, der er dækket af underudvalget, af følgende tekst:

»a)	Transport: herunder modernisering og udvikling af infrastrukturer, forbedring af sikkerheden inden for al transport, tilsyn med og forvaltning af havne og lufthavne, forbedring af multimodalsystemer gennem inddragelse af spørgsmålet om interoperabilitet.

Miljø: navnlig styrkelse af miljøforvaltningskapaciteten, både institutionelt og på lovgivningsområdet, og af kampen mod de forskellige typer forurening, støtte til integrering af miljødimensionen i de prioriterede sektorer i Euro-Middelhavspartnerskabet med henblik på at sikre bæredygtig udvikling, iværksættelse af nationale miljøbeskyttelsesprogrammer, navnlig dem, der vedrører rensning af spildevand og forvaltning af fast affald, styrkelse af det regionale og internationale samarbejde, navnlig om klimaforandringer.

c)	Energi: navnlig modernisering og udvikling af infrastrukturer, sikkerhed inden for energiinfrastrukturer og -transport, forvaltning af efterspørgsel, fremme af vedvarende energikilder, forskning og samarbejde inden for udveksling af oplysninger.«

D. FORRETNINGSORDEN FOR UNDERUDVALG NR. 5 EU-MAROKKO LANDBRUG OG FISKERI

I bilag II, punkt 3, »Arbejdsområde«, til Associeringsrådets afgørelse nr. 1/2003 erstattes listen over de sektorer, der er dækket af underudvalget, af følgende tekst:

»a)	Landbrugsprodukter og fiskeriprodukter

b)	Landbrugssamarbejde og udvikling af landdistrikter

c)	Forarbejdede landbrugsprodukter

d)	Dyre- og plantesundhed

e)	Lovgivning om handel med disse produkter.«

E. FORRETNINGSORDEN FOR UNDERUDVALG NR. 6 EU-MAROKKO RETLIGE OG SIKKERHEDSMÆSSIGE ANLIGGENDER

I bilag II, punkt 3, »Arbejdsområde«, til Associeringsrådets afgørelse nr. 1/2003 erstattes listen over de sektorer, der er dækket af underudvalget, af følgende tekst:

»a)	Retligt samarbejde

b)	Civil- og strafferetligt samarbejde

c)	Samarbejde om bekæmpelse af organiseret kriminalitet, herunder menneskesmugling og menneskehandel, narkotikahandel, terrorisme, korruption og hvidvaskning af penge

d)	Politisamarbejde.«

		ISSN 1725-2520
Den Europæiske Unions Tidende		L 9

Dansk udgave	Retsforskrifter	52. årgang 14. januar 2009

Indhold		I Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk	Side
		FORORDNINGER
		Kommissionens forordning (EF) nr. 18/2009 af 13. januar 2009 om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager	1
	*	Kommissionens forordning (EF) nr. 19/2009 af 13. januar 2009 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 453/2008 om kvartalsstatistikker over ledige stillinger i Fællesskabet for så vidt angår definitionen af en ledig stilling, referencedatoerne for dataindsamling, dataindberetning og gennemførlighedsundersøgelser ( 1 )	3
	*	Kommissionens forordning (EF) nr. 20/2009 af 13. januar 2009 om fastsættelse af specifikationer for ad hoc-modulet for 2010 om forening af arbejds- og familielivet i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 577/98 ( 1 )	7
		DIREKTIVER
	*	Rådets direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 92/12/EØF	12
	*	Kommissionens direktiv 2009/1/EF af 7. januar 2009 om ændring, med henblik på tilpasning til den tekniske udvikling, af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/64/EF om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til genbrugelighed, genvindelighed og nyttiggørelsesmuligheder ( 1 )	31

(EUR/100 kg)
KN-kode	Tredjelandskode (1)	Fast importværdi
0702 00 00	IL	147,8
	MA	46,6
	TN	134,4
	TR	114,9
	ZZ	110,9
0707 00 05	JO	155,5
	MA	110,0
	TR	138,7
	ZZ	134,7
0709 90 70	MA	110,2
	TR	139,4
	ZZ	124,8
0805 10 20	EG	53,5
	IL	54,9
	MA	65,0
	TN	47,4
	TR	64,9
	ZZ	57,1
0805 20 10	MA	74,2
	TR	58,0
	ZZ	66,1
0805 20 30, 0805 20 50, 0805 20 70, 0805 20 90	CN	59,6
	EG	91,8
	IL	69,9
	TR	57,2
	ZZ	69,6
0805 50 10	EG	47,1
	MA	57,3
	TR	65,2
	ZZ	56,5
0808 10 80	CA	87,4
	CN	64,4
	MK	28,8
	US	114,9
	ZZ	73,9
0808 20 50	CN	54,2
	US	114,1
	ZZ	84,2

	II Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk
	AFGØRELSER OG BESLUTNINGER
	Rådet
	2009/20/EF
*	Afgørelse nr. 1/2008 truffet af Associeringsrådet EU-Jordan af 10. november 2008 om fastsættelse af en toldafviklingsplan for de varer, der er opført i bilag IV til associeringsaftalen	33
	2009/21/EF
*	Afgørelse nr. 1/2008 truffet af associeringsrådet EU-Marokko af 26. november 2008 om nedsættelse af et toldsamarbejdsudvalg og vedtagelse af forretningsordenen for gruppen vedrørende den økonomiske dialog om ændring af forretningsordenen for visse underudvalg under associeringsudvalget	43
	2009/22/EF
*	Rådets afgørelse af 8. december 2008 om udnævnelse af formanden for Den Europæiske Unions Militærkomité	51
	HENSTILLINGER
	Kommissionen
	2009/23/EF
*	Kommissionens henstilling af 19. december 2008 om fælles retningslinjer for de nationale sider og udstedelsen af euromønter, som er bestemt til at sættes i omløb (meddelt under nummer K(2008) 8625)	52


	(1) EØS-relevant tekst