2.12.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 322/1

(1)

Kommissionen indførte ved forordning (EF) nr. 492/2008 (2) (»forordningen om midlertidig told«) en midlertidig antidumpingtold på importen af mononatriumglutamat (»MSG«) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«).

(2)

Efter fremlæggelse af de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for beslutningen om at indføre midlertidige antidumpingforanstaltninger (»fremlæggelse af de foreløbige konklusioner«), indgav adskillige berørte parter skriftlige redegørelser for at tilkendegive deres synspunkter vedrørende de foreløbige konklusioner. Parter, der anmodede herom, fik lejlighed til at blive hørt. Kommissionen fortsatte med at indhente og efterprøve alle oplysninger, som den anså for nødvendige for at træffe endelig afgørelse i sagen.

(3)

Kommissionen fortsatte sin undersøgelse vedrørende Fællesskabets interesser og foretog en analyse af oplysningerne fra en række brugere og leverandører i Fællesskabet efter indførelsen af midlertidige antidumpingforanstaltninger.

(4)

Der blev taget stilling til de mundtlige og skriftlige bemærkninger fra parterne, og de foreløbige undersøgelsesresultater blev, hvor det var relevant, ændret i overensstemmelse hermed.

(5)

Alle parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for, at det påtænktes at anbefale, at der indføres en endelig antidumpingtold på importen af MSG med oprindelse i Kina, og at der foretages en endelig opkrævning af de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig told. De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til de offentliggjorte oplysninger.

(6)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra 1. juli 2006 til 30. juni 2007 (»undersøgelsesperiode« eller »UP«). Hvad angår de relevante tendenser for skadesvurderingen, undersøgte Kommissionen oplysninger for perioden fra april 2004 til udgangen af UP (»den betragtede periode«).

(7)

I mangel af bemærkninger til den pågældende vare og samme vare bekræftes hermed betragtning 12-14 i forordningen om midlertidig told.

(8)

I mangel af bemærkninger til anvendelsen af artikel 18 i grundforordningen på en eksporterende producent i Kina, bekræftes betragtning 15-18 i forordningen om midlertidig told.

(9)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger bestred de to kinesiske eksporterende producenter, der ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, de foreløbige undersøgelsesresultater.

(10)

I den første virksomheds tilfælde blev det anført, at IAS kun krævede udarbejdelse af koncernregnskaber og ikke krævede, at koncernregnskaberne skulle revideres i overensstemmelse med IAS.

(11)

Der skal i den forbindelse mindes om, at denne virksomhed, trods flere anmodninger, ikke fremsendte de relevante koncernregnskaber, herunder revisionspåtegningen, hverken i anmodningen om markedsøkonomisk behandling eller under kontrolbesøget i Kina. IAS indeholder og forklarer internationalt accepterede regnskabsprincipper og giver vejledning i, hvordan disse bør anvendes. En revision af regnskabsmæssige posteringer i overensstemmelse med IAS betyder, at revisionen sikrer, at de regnskabsmæssige posteringer er foretaget og fremlægges i overensstemmelse med IAS, og at de opfylder disse. I tilfælde af brud på disse principper bør revisionspåtegningen nævne, hvilken virkning den manglende opfyldelse har, og grundene til, at IAS-principperne ikke er blevet anvendt. Især IAS 27 redegør klart for de betingelser, hvorunder virksomheder bør udarbejde og fremlægge deres koncernregnskaber. Virksomheden bestrider ikke, at disse betingelser var gældende for den i forbindelse med undersøgelsen om markedsøkonomisk behandling.

(12)

Det fastsættes klart i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), andet led, at virksomheder, der anmoder om markedsøkonomisk behandling, skal benytte ét klart sæt grundlæggende regnskabsforskrifter, som er i overensstemmelse med passende kontrollerede internationale regnskabsstandarder og anvendes til alle formål. Det forekommer således klart, at regnskaberne ikke blot bør udarbejdes, men også revideres i overensstemmelse med IAS. At der ikke er foretaget revision i overensstemmelse med IAS, gør det umuligt for Kommissionen at fastslå, om regnskaberne er udarbejdet i overensstemmelse med IAS. Alene på dette grundlag kunne det ikke konkluderes, at kriterium nr. to var opfyldt.

(13)

Den samme eksporterende producent hævdede endvidere, at modregningen af indtægter og udgifter efter hans opfattelse ikke var af væsentligt omfang, og at den manglende fremlæggelse af oplysninger ikke kunne øve indflydelse på den økonomiske beslutning, som brugerne tog på grundlag af regnskaberne Der var derfor ikke tale om nogen overtrædelse af IAS.

(14)

Denne påstand synes imidlertid at være i strid med den første påstand om, at regnskaberne skulle udarbejdes, men ikke revideres i overensstemmelse med IAS. Hvis dette var tilfældet, ville virksomhederne selv, og ikke kompetente og uafhængige revisorer som krævet i artikel 2, stk. 7, litra c), vurdere, om modregning eventuelt kunne forbydes eller ej, hvis indtægter og udgifter ikke var af væsentligt omfang, hvis en sådan modregning ikke kunne øve indflydelse på brugernes økonomiske beslutning, og hvis en sådan modregning gør det vanskeligere for brugerne at forstå de foretagne transaktioner.

(15)

Selv om det skal accepteres, at begrebet »væsentlighed« giver mulighed for fortolkning, bestemmes det desuden i afsnit 30 i IAS 1, at en regnskabspost, som ikke er tilstrækkeligt væsentlig til, at det berettiger til separat præsentation i regnskabsopstillingerne, godt kan være tilstrækkelig væsentlig til, at den skal præsenteres separat i noterne. I betragtning af, at modregningen ikke var nævnt i revisionspåtegningen eller i noterne til virksomhedens regnskaber, bekræftes det derfor, at virksomhedens regnskaber ikke var revideret i overensstemmelse med IAS.

(16)

Hertil kommer, at den pågældende modregning svarede til, hvad Kommissionen undersøgelsesmedarbejdere fandt. Kun en gennemgribende revision ville kunne afsløre, om der ikke var andre tilfælde, hvor regnskaberne ikke var udarbejdet og revideres i overensstemmelse med IAS. Da der ikke foreligger en sådan revision, har Kommissionen rent fysisk ikke tid til — og det er heller ikke formålet med kontrolbesøg — at revidere virksomhedernes regnskaber og deres opstilling. Kommissionens resultater, der viser, at virksomheder, der påberåber sig markedsøkonomisk behandling, ikke opfylder kravet i grundforordningerne om at udarbejde regnskaber og sikre, at regnskaberne opstilles og revideres i overensstemmelse med IAS, fører til den konklusion, at kriterium nr. to ikke er opfyldt.

(17)

Endelig var samme virksomhed ikke enig i konklusionen om, at en negativ arbejdskapital sammen med rentefri lånoptagelse må betragtes som en forvridning overtaget fra det tidligere ikke-markedsøkonomiske system, men at det snarere burde betragtes som et tegn på ledelsesmæssig effektivitet.

(18)

Det skal for det første bemærkes, at undersøgelsesresultatet med hensyn til den negative arbejdskapital udgjorde underordnede resultater og ikke var blandt de centrale resultater, der førte til konklusionen om, at ansøgeren ikke opfyldte kravene til markedsøkonomisk behandling. For det andet kan negativ arbejdskapital alene være tegn på ledelsesmæssig effektivitet, men kun for virksomheder med få varebeholdninger og få tilgodehavender, hvilket mere eller mindre kun ses i virksomheder, der næsten udelukkende gør forretninger kontant, såsom stormagasiner og supermarkeder. Analysen af denne kinesiske fabrikant og eksportør viste imidlertid markant anderledes forhold. En negativ arbejdskapital bør snarere ses som et tegn på, at en virksomhed står over for konkurs eller alvorlige finansielle vanskeligheder. Under sådanne omstændigheder vil det under markedsøkonomiske forhold være meget usandsynligt, at man kan opnå umådeligt store »handelskreditter« uden nogen finansielle omkostninger. Virksomhedens betydelige rentefrie lånoptagelser, som udgjorde en væsentlig del af dens samlede kortfristede gæld (sidstnævnte svarede til 80 % af den samlede gæld), og som i stort omfang førte til en negativ arbejdskapital, må derfor anses for ikke at stemme overens med markedsøkonomisk adfærd.

(19)

For så vidt angår den anden virksomhed, fremkom der ikke nye argumenter, som ændrede de foreløbige konklusioner om markedsøkonomisk behandling. Navnlig blev det bekræftet, at den statsejede aktionærs indflydelse på beslutningstagningen i virksomheden var uforholdsmæssig stor, og at staten indvilligede i at nedskrive den opførte værdi af brugsrettighederne til jord med 50 % uden kompensation. Det blev her også bekræftet, at denne virksomheds regnskaber ikke var revideret i overensstemmelse med IAS.

(20)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende markedsøkonomisk behandling, bekræftes konklusionerne i betragtning 19-26 i forordningen om midlertidig told.

(21)

En berørt part hævdede, at konkurrencebegrænsende praksis og statslig indgriben vil kunne tilskynde til omgåelse af foranstaltningerne, hvorfor ingen af de kinesiske producenter skulle tilbydes individuel behandling.

(22)

Den berørte part fremlagde imidlertid ikke noget bevis for, hvordan sådan påstået konkurrencebegrænsende praksis og statslig indgriben vil kunne tillade omgåelse af foranstaltningerne. Endvidere afslørede undersøgelsen, at enhver statslig indgriben i teorien kun ville være mulig gennem den kinesiske gæringsindustrisammenslutning, som begge eksporterende producenter er medlem af. Samtlige afgørelser og anbefalinger vedtaget af denne sammenslutning var imidlertid af ikke-bindende karakter. Derfor måtte denne påstand afvises.

(23)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger i forbindelse med individuel behandling, bekræftes konklusionerne i betragtning 27-29 i forordningen om midlertidig told.

(24)

En berørt part bestred Kommissionens valg af Thailand som referenceland og navnlig producenten Ajinomoto Thailand, som har forbindelser til EF-producenten. Partens argumenter og bemærkninger blev imidlertid indsendt efter udløbet af den særlige tidsfrist for indsendelse af bemærkninger (3), men hvad der er vigtigere, blev bemærkningerne indsendt uden nogen form for understøttende dokumentation. Bemærkningerne måtte derfor afvises.

(25)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende referencelandet, bekræftes konklusionerne i betragtning 30-34 i forordningen om midlertidig told.

(26)

En kinesisk eksporterende producent hævdede, at der burde foretages en justering for forskelle i udgifter til råvarer. Denne eksporterende producent hævdede navnlig, at MNG fremstillet af melasse, som det der tilfældet i referencelandet, er dyrere end MNG fremstillet af majs- eller risstivelse.

(27)

Det fremgik imidlertid, at den kinesiske eksporterende producent i vidt omfang overdrev forholdet mellem input i form af melasse og produktion i form af MNG sammenholdt med undersøgelsens resultater og verifikation hos den samarbejdende producent i referencelandet. Påstanden om, at det er dyrere at fremstille MNG i referencelandet, måtte derfor afvises.

(28)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger vedrørende fastsættelsen af den normale værdi, bekræftes konklusionerne i betragtning 35 i forordningen om midlertidig told.

(29)

Da der ikke er fremsat bemærkninger vedrørende eksportprisen, der kunne ændre de foreløbige undersøgelsesresultater, bekræftes konklusionerne i betragtning 36 og 37 i forordningen om midlertidig told.

(30)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende sammenligning, bekræftes konklusionerne i betragtning 38 og 39 i forordningen om midlertidig told.

(31)

For de selskaber, der blev indrømmet individuel behandling, blev den vægtede gennemsnitlige normale værdi sammenlignet med den vægtede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(32)

På dette grundlag udgør de endelige dumpingmargener følgende i procent af cif-prisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet:

(33)

Beregningsgrundlaget for den landsdækkende dumpingmargen blev opstillet i betragtning 42 i forordningen om midlertidig told, og denne bekræftes således, da der ikke er indkommet nogen bemærkninger. På det grundlag blev dumpinggraden for hele landet fastsat til 39,7 % af cif-prisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet.

(34)

I mangel af bemærkninger vedrørende afgrænsningen af EF-erhvervsgrenen bekræftes betragtning 44-46 i forordningen om midlertidig told.

(35)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende forbruget i Fællesskabet, bekræftes betragtning 47 i forordningen om midlertidig told.

(36)

Efter fremlæggelsen af de foreløbige konklusioner hævdede en EF-importør, at Kommissionens resultater med hensyn til svingningerne i den kinesiske eksportpris i den betragtede periode var fordrejede, da der anvendtes regnskabsår snarere end kalenderår. Den betragtede periode startede den 1. april 2004, hvorimod anvendelse af kalenderåret ville have betydet start på den betragtede periode den 1. januar 2004. I henhold til oplysninger indsendt af virksomheden ville en ændring af starttidspunktet have vist en stigning på 12 % i de kinesiske eksportpriser mellem kalenderåret 2004 og undersøgelsesperioden i modsætning til det lettere fald som omhandlet i betragtning 50 i forordningen om midlertidig told. Det skal dog bemærkes, at de oplysninger, som importøren har fremlagt, var baseret på de samlede købspriser, som i sagens natur kun omfattede en del af den kinesiske eksport til Fællesskabet. Efter at have undersøgt oplysningerne vedrørende gennemsnitspriser på al import af MNG fra Kina — på grundlag af Eurostats tal — fremgik det, at de pågældende kinesiske priser kun var steget 0,5 % mellem januar 2004 og udgangen af undersøgelsesperioden og ikke 12 % som hævdet af importøren. Forskellen i pristendensen mellem den, der fremgik af den betragtede periode (et fald på 2 %), og den, der fremgik for perioden januar 2004 til udgangen af undersøgelsesperioden (en stigning på 0,5 %), er ikke af et omfang, der ændringer konklusionerne, for så vidt angår virkningen af disse priser på situationen i EF-erhvervsgrenen. Påstanden blev derfor afvist.

(37)

I fraværet af andre bemærkninger vedrørende importen til Fællesskabet fra Kina bekræftes hermed betragtning 48-52 i forordningen om midlertidig told.

(38)

Visse berørte parter har sat spørgsmålstegn ved analysen af tendensen i skadesindikatorerne. De hævdede, at anvendelsen af den tolvmånedersperiode, der svarer til klagerens regnskabsår snarere end kalenderåret, faktisk har forkortet den betragtede periode til tre år, da regnskabsåret 2007 i vid udstrækning overlapper undersøgelsesperioden. Parterne hævdede, at for at kunne foretage en korrekt vurdering af tendenserne i skadesindikatorerne, skulle den betragtede periode forlænges til at omfatte hele kalenderåret 2004. Det skal i denne forbindelse understreges, at grundforordningen ikke fastlægger nogen faste tidsperioder for afgrænsningen af den betragtede periode. I WTO-henstillingen vedrørende perioder for indsamling af oplysninger for antidumpingundersøgelser er det endvidere fastlagt, at »[…] perioden for indsamling af oplysninger i forbindelse med skadesundersøgelser i princippet normalt bør være mindst tre år […]« (4). Der blev imidlertid foretaget en komparativ analyse af de grundlæggende skadesindikatorer på grundlag af kalenderåret, dvs. en betragtet periode på 2004, 2005, 2006 og undersøgelsesperioden, med henblik på at efterprøve, om der kunne drages forskellige konklusioner, for så vidt angår skaden. Denne analyse viste, at tendenserne i de vigtigste skadesindikatorer ikke ændredes væsentligt.

Selv om visse tendenser så som fald i produktions- og salgsmængder ville være mindre udtalte sammenholdt med konklusionerne i forordningen om midlertidig told, viste andre elementer vedrørende EF-erhvervsgrenens negative rentabilitet en markant stigning i importen fra Kina og en uændret situation med hensyn til det alvorlige prisunderbud. Det bør endvidere bemærkes, at den betragtede periode tjener som en indikator for udviklingen i EF-erhvervsgrenens situation med henblik på at afgøre, om den kan anses for at have lidt væsentlig skade i løbet af undersøgelsesperioden. På denne baggrund afvises parternes påstand, fordi skadesbilledet fortsat ville have vist væsentlig skade, selv om den betragtede periode blev forlænget med første kvartal 2004.

(39)

Hertil kommer, at klageren kommenterede formuleringen af betragtning 60 i forordningen om midlertidig told. Klageren påpegede, at sætningen »Ajinomoto Foods Europe (AFE)«s erhvervelse af Orsan SA ikke var korrekt, idet Orsan SA blev erhvervet af Ajinomoto-koncernen og derefter ændrede navn til Ajinomoto Foods Europe.

(40)

På baggrund af ovennævnte kendsgerninger og betragtninger bekræftes den konklusion, at EF-erhvervsgrenen led væsentlig skade, jf. betragtning 70-72 i forordningen om midlertidig told.

(41)

En berørt part hævdede, at der i den betragtede periode ikke var nogen tidssammenhæng mellem den negative tendens i rentabiliteten for EF-erhvervsgrenen og udviklingen i importmængden fra Kina. Det blev derfor hævdet, at import fra Kina ikke kunne have påført EF-erhvervsgrenen skade. Selv om dette spørgsmål er grundigt forklaret i betragtning 60 og 61 i forordningen om midlertidig told, bemærkes det yderligere, at i overensstemmelse med artikel 3, stk. 6, i grundforordningen, er det ikke kun mængden af dumpingimporten, der er en relevant faktor, når det skal vurderes, om dumpingimport har forvoldt væsentlig skade for en erhvervsgren i Fællesskabet, men også alternativt importpriserne. I betragtning 76 i forordningen om midlertidig told blev det konkluderet, at »[…] lavprisdumpingimporten fra Kina, som i høj grad underbød EF-erhvervsgrenens priser i UP, og som også i høj grad steg mængdemæssigt, har spillet en afgørende rolle for den skade, EF-erhvervsgrenen har lidt«. I betragtning af udviklingen i dumpingimportens størrelse og priser i løbet af den betragtede periode, bør denne påstand afvises.

(42)

En anden berørt part hævdede, at den stigende import af MNG fra Kina i den betragtede periode ikke havde nogen virkning for EF-erhvervsgrenen, da denne import hovedsagelig erstattede import fra andre kilder.

(43)

Det skal i denne henseende erindres, at selv om importen fra Kina af MNG faktisk erstattede import fra andre lande i en vis udstrækning, som forklaret i betragtning 57 i forordningen om midlertidig told, lykkedes det også lavprisdumpingimporten fra Kina at vinde markedsandele på bekostning af EF-erhvervsgrenen, også selv om forbruget i Fællesskabet var faldende. Hertil kommer, at påstanden ikke kunne understøttes af resultaterne af undersøgelsen, som viste, at stigningen i lavprisdumpingimporten fra Kina, som markant underbød EF-erhvervsgrenens pris, førte til en situation, hvor EF-erhvervsgrenen led væsentlig skade i den betragtede periode. På den baggrund bør påstanden afvises.

(44)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger hertil, bekræftes konklusionerne i betragtning 74-76 i forordningen om midlertidig told.

(45)

En række berørte parter genfremsatte de påstande, som de fremkom med, før de midlertidige foranstaltninger blev indført, om at den væsentlige skade, som EF-erhvervsgrenen led, skyldtes andre faktorer end dumpingimport. Specifikt med hensyn til omstruktureringsomkostninger og stigende omkostninger til råvarer, som angiveligt skulle påvirke EF-erhvervsgrenen, var disse påstande allerede behørigt behandlet i betragtning 60 og 61 i forordningen om midlertidig told.

(46)

En berørt part genfremsatte de påstande, som den fremkom med, før de midlertidige foranstaltninger blev indført, om at enhver væsentlig skade, som EF-erhvervsgrenen led, også kunne skyldes eksport af MNG fra Kina foretaget af virksomheder med forbindelse til EF-erhvervsgrenen. Hertil kommer, at denne part hævdede, at klageren havde vildledt Kommissionen ved ikke at oplyse om forekomsten af sådanne virksomheder i Kina og ved at skjule det forhold, at sådanne virksomheder i Kina eksporterede MNG til Fællesskabet. Den pågældende part mente på denne baggrund, at artikel 18 i grundforordningen burde bringes i anvendelse over for klageren. Samme part hævdede endvidere at være frataget sin ret til forsvar, idet det af klagerens udgave og klagerens svar på spørgeskemaet, som de berørte parter fik til gennemsyn (den såkaldte »ikke-fortrolige udgave«), ikke fremgik, at klageren havde forbindelser til virksomheder i Kina aktive inden for MNG.

(47)

Som allerede forklaret i betragtning 94 i forordningen om midlertidig told blev spørgsmålet om eksport af MNG til Fællesskabet fra en producent i Kina, hvis forbindelser til EF-erhvervsgrenen var kendte, ikke anset for at være relevant på grund af den ubetydelige mængde. Det bør ligeledes understreges, at klageren ikke fremlagde vildledende oplysninger for Kommissionen vedrørende de virksomheder i Kina, som klageren havde forbindelse med. Denne oplysning fremstod i klagerens fortrolige udgave og i klagerens svar på spørgeskemaet. Denne oplysning var sandt nok oprindeligt ikke medtaget i klagerens ikke-fortrolige udgave eller den ikke-fortrolige udgave af klagerens svar på spørgeskemaet. Klageren frembragte imidlertid efterfølgende under undersøgelsesforløbet ikke-fortrolige udgaver med oplysninger om klagerens forbindelser med virksomheder i Kina. Under disse omstændigheder blev parternes ret til et forsvar anset for at være overholdt. Endvidere er der ikke fremlagt overbevisende elementer, der kunne understøtte den påstand, at Ajinomoto-koncernen var bekendt med den påståede indirekte eksportaktivitet fra en tilknyttet kinesisk virksomheds side. Derfor anses det ikke for berettiget at bringe artikel 18 i grundforordningen i anvendelse, og påstanden afvises.

(48)

En berørt part genfremsatte de påstande, som den fremkom med, før de midlertidige foranstaltninger blev indført, om virkningen af vekselkursen mellem USD og EUR for prisunderbudsberegningerne og eksportresultaterne for EF-erhvervsgrenen. Der blev imidlertid ikke fremlagt yderligere oplysninger eller dokumentation, der kunne ændre konklusionerne i betragtning 84-90 i forordningen om midlertidig told, hvorfor disse betragtninger hermed bekræftes.

(49)

En berørt part genfremsatte den påstand, som den fremkom med, før de midlertidige foranstaltninger blev indført, om virkningen af Ajinomoto-koncernens globale strategi, navnlig eksport til EU-markedet fra Ajinomoto-ejede producenter af MNG i tredjelande, og virkningen af disse på klagerens indtjening og lagerbeholdning. Det hedder i betragtning 92 i forordningen om midlertidig told, at salget på fællesskabsmarkedet af MNG fra eksportører, som var forretningsmæssigt forbundne med EF-erhvervsgrenen, i lande uden for Fællesskabet, reduceredes støt og betydeligt i den betragtede periode. Som følge heraf, blev det i betragtning 95 i den forordning konkluderet, at EF-erhvervsgrenens import fra forretningsmæssigt forbundne parter uden for Fællesskabet ikke har bidraget til den konstaterede væsentlige skade. Den pågældende berørte part har ikke frembragt yderligere oplysninger eller dokumentation, der kunne ændre denne konklusion, som hermed bekræftes.

(50)

I betragtning af ovenstående analyse, hvori der er skelnet behørigt imellem virkningerne af alle andre kendte faktorer på EF-erhvervsgrenens situation og de skadevoldende virkninger af dumpingimporten, bekræftes det, at disse andre faktorer ikke i sig selv ændrer det forhold, at den konstaterede væsentlige skade må tilskrives dumpingimporten.

(51)

På baggrund af ovenstående konkluderes det derfor, at dumpingimporten af MNG med oprindelse i Kina har forvoldt EF-erhvervsgrenen væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 6.

(52)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger i denne henseende, bekræftes konklusionerne i betragtning 99 og 100 i forordningen om midlertidig told.

(53)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger i denne forbindelse, bekræftes undersøgelsesresultaterne i betragtning 103-106 i forordningen om midlertidig told.

(54)

En importør har hævdet, at den negative virkning, som antidumpingforanstaltningerne kan have for vedkommendes økonomiske situation, var undervurderet i betragtning 108 i forordningen om midlertidig told. Efter virksomhedens udsagn vil antidumpingforanstaltningerne i betragtning af den lave rentabilitet for virksomhedens salg af MNG og den begrænsede mulighed for at overføre prisstigningerne på kunderne betyde en nedlukning af virksomhedens forretningsområde for MNG. Det bør bemærkes, at forretningsområdet for MNG ikke udgør en større andel af den pågældende importørs aktivitet, som hovedsagelig får sit MNG fra Kina. Den pågældende importør har mulighed for at skifte til andre forsyningskilder, som ikke er berørt af antidumpingforanstaltningerne. Som nævnt i betragtning 108 i forordningen om midlertidig told vil den forventede virkning af antidumpingforanstaltningerne være at genoprette de faktiske handelsvilkår på fællesskabsmarkedet, som i dette tilfælde kan føre til prisstigninger for MNG, navnlig fra EF-erhvervsgrenen og fra Kina. Det forventes derfor, at samtlige importører burde kunne overføre i det mindste en del af den omkostningsstigning, som følger af indførelsen af antidumpingforanstaltninger. På dette grundlag bekræftes konklusionerne i betragtning 108 i forordningen om midlertidig told.

(55)

På baggrund af de berørte parters bemærkninger vedrørende den mulige virkning af de foreslåede foranstaltninger på brugerindustrien blev der foretaget yderligere analyser på grundlag af de oplysninger, som de største brugere af MNG i Fællesskabet havde frembragt, dvs. Nestlé og Unilever. Undersøgelsen viste, at MNG tegner sig for mindre end 3 % af produktionsomkostningerne for samtlige produkter, hvori indgår MNG, for begge virksomheder. I betragtning tillige af de indikatorer for forholdsvis høje gennemsnitsfortjenester, som begge virksomheder har opnået i løbet af undersøgelsesperioden især på disse produkter, kan det derfor bekræftes, at den mulige indvirkning af de foreslåede foranstaltninger på deres aktivitet vil være ubetydelig.

(56)

På grundlag af betragtning 115 i forordningen om midlertidig told blev analysen vedrørende interesserne for leverandørerne i foregående led i EF-erhvervsgrenen udvidet til at omfatte de oplysninger, der blev frembragt af en anden leverandør. På grundlag af svarene på spørgeskemaet indsendt af de to leverandører fremgik det, at situationen for leverandørerne var forværret betydeligt i løbet af den betragtede periode i tråd med den forværrede situation for EF-erhvervsgrenen. Den samlede omsætning for de undersøgte leverandører faldt med fra 8 % til 13 %, og deres salg til EF-erhvervsgrenen faldt endog dobbelt så meget (mellem 15 % og 25 %). For begge virksomheder faldt også deres rentabilitetsgrader.

(57)

I betragtning af ovenstående bekræftes hermed betragtning 116 i forordningen om midlertidig told.

(58)

Visse interesserede parter gentog deres tidligere påstande om, at Ajinomoto-koncernen havde en dominerende stilling på verdensmarkedet og monopolstilling på fællesskabsmarkedet. Disse påstande blev allerede behandlet i betragtning 117 i forordningen om midlertidig told. Der blev ikke fremlagt dokumentation for disse påstande.

(59)

Adskillige interesserede parter rejste yderligere spørgsmål vedrørende udviklingen på MNG-markedet efter UP. De hævdede, at importmængderne var faldet og priserne steget efter UP’en, hvorfor enhver mulig skade for EF-erhvervsgrenen var forsvundet. Parterne hævdede på dette grundlag, at indførelsen af antidumpingtold kun ville skade importører og brugere i Fællesskabet. Parterne rejste også spørgsmålet om påstået global mangel på MNG-forsyninger, idet flere større producenter i hele verden efter deres oplysninger var ophørt med at producere eller havde begrænset deres produktionskapacitet. Eurostatoplysninger og yderligere oplysninger frembragt af EF-erhvervsgrenen understøtter imidlertid ikke ovennævnte påstande. Derimod forblev importpriserne stabile i tiden efter undersøgelsesperioden og faldt sågar i visse måneder, hvorimod importmængder både fra Kina og tredjelande steg. Sidstnævnte udvikling viser, at nogle ikke-kinesiske konkurrenter har kapacitet til at udvikle deres eksport til Fællesskabet.

(60)

Ud fra resultaterne af den yderligere undersøgelse af aspekterne vedrørende Fællesskabets interesser i den ovenfor beskrevne sag bekræftes resultaterne og konklusionerne i betragtning 119 i forordningen om midlertidig told.

(61)

I fravær af dokumenterede bemærkninger, der ville kunne ændre konklusionen vedrørende skadestærsklen, bekræftes hermed betragtning 120-122 i forordningen om midlertidig told.

(62)

På baggrund af ovenstående og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 4, bør der indføres en endelig antidumpingtold på et niveau, der er tilstrækkeligt til at afhjælpe den skade, der er forårsaget af dumpingimporten, men som ikke overstiger den konstaterede dumpingmargen.

(63)

Den endelige toldsats fastsættes således:

(64)

Antidumpingtoldsatserne for individuelle selskaber i denne forordning blev fastsat ud fra resultaterne af denne undersøgelse. Den afspejler således den situation, der konstateredes i forbindelse med undersøgelsen vedrørende ovennævnte virksomheder. Disse toldsatser finder (i modsætning til den landsdækkende told for »alle andre selskaber«) udelukkende anvendelse på import af varer med oprindelse i det pågældende land og fremstillet af selskaberne og således af de nævnte specifikke retlige enheder. Importerede varer, som er fremstillet af enhver anden virksomhed, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning med navn og adresse, herunder forretningsmæssigt forbundne enheder til de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af disse satser, men er omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«.

(65)

Alle anmodninger om anvendelse af disse individuelle toldsatser (f.eks. efter ændring af den pågældende virksomheds navn eller efter oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) fremsendes straks til Kommissionen (5) sammen med alle relevante oplysninger, især om ændringer af virksomhedens aktiviteter i forbindelse med fremstilling og hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til f.eks. den pågældende navneændring eller ændring vedrørende produktions- og salgsenheder. Forordningen vil i givet fald blive ændret i overensstemmelse hermed gennem en ajourføring af listen over de virksomheder, der er omfattet af individuelle toldsatser.

(66)

En samarbejdsvillig kinesisk eksporterende producent ønskede at afgive et pristilsagn.

(67)

Det bemærkes i denne henseende, at MNG-priser forhandles globalt med store internationale virksomheder med produktionsfaciliteter inden for og uden for Fællesskabet. Det bemærkes tillige, at hovedparten af salget for disse eksporterende producenter hovedsagelig foretages til sådanne internationale virksomheder. I lyset af ovenstående blev betragtningen den, at risikoen for krydssubsidiering af priser mellem salgsaftaler med internationale virksomheder for deres produktionsanlæg i Fællesskabet og for deres anlæg i andre lande uden for Fællesskabet er meget høj. Det blev også antaget, at sådan krydssubsidiering ville være overordentlig vanskelig at opdage inden for rammerne af en overvågning af tilsagnet. Denne eksporterende producents tilbud om tilsagn i sin nuværende form måtte derfor afvises, da en accept blev betragtet som ugennemførlig i praksis i lyset af det forhold, at det ikke kunne behørigt overvåges af Kommissionen.

(68)

På grund af størrelsen af de konstaterede dumpingmargener og den skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen, anses det for nødvendigt, at de beløb, der er stillet som sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold, indført ved forordningen om midlertidig told, dvs. forordning (EF) nr. 492/2008, opkræves endeligt med et beløb svarende til den endelige told.

(69)

Det skal nævnes, at hvis der er en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra virksomheder, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, efter indførelsen af antidumpingforanstaltningerne, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 1. Under sådanne omstændigheder og forudsat, at betingelserne er opfyldt, kan der indledes en omgåelsesundersøgelse. Ved denne undersøgelse kan det bl.a. overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og pålægge en landsdækkende told —

2.12.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 322/9

2.12.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 322/11

(1)

Ved artikel 4, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 2007/2000 af 18. september 2000 om exceptionelle handelsforanstaltninger for lande og territorier, der deltager i eller er knyttet til Den Europæiske Unions stabiliserings- og associeringsproces, samt om ændring af forordning (EF) nr. 2820/98 og ophævelse af forordning (EF) nr. 1763/1999 og (EF) nr. 6/2000 (2) fastsættes der et årligt præferencetoldkontingent på 1 500 tons »baby beef«-produkter med oprindelse i Bosnien-Hercegovina og 9 975 tons »baby beef«-produkter med oprindelse i Montenegro og toldområderne Serbien og Kosovo (3).

(2)

Ved stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater og Republikken Kroatien (godkendt ved Rådets og Kommissionens afgørelse 2005/40/EF, Euratom) (4), stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien (godkendt ved Rådets og Kommissionens afgørelse 2004/239/EF, Euratom (5) og interimsaftalen med Montenegro (godkendt ved Rådets afgørelse 2007/855/EF af 15. oktober 2007 om undertegnelse og indgåelse af interimsaftalen om handel og handelsanliggender mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Republikken Montenegro på den anden side (6) fastsættes der et årligt præferencetoldkontingent på henholdsvis 9 400 tons, 1 650 tons og 800 tons »baby beef«-produkter.

(3)

I henhold til artikel 2 i Rådets forordning (EF) nr. 2248/2001 af 19. november 2001 om visse procedurer for anvendelsen af stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Kroatien på den anden side samt af interimsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Kroatien (7) og til artikel 2 i Rådets forordning (EF) nr. 153/2002 af 21. januar 2002 om visse procedurer for anvendelse af stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien på den anden side og for anvendelse af interimsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien (8) skal der fastsættes gennemførelsesbestemmelser til toldkontingenterne for »baby beef«.

(4)

Med henblik på kontrol skal der i henhold til forordning (EF) nr. 2007/2000 ved import i forbindelse med »baby beef«-kontingenterne for Bosnien-Hercegovina og toldområderne Serbien og Kosovo forelægges et ægthedscertifikat udstedt i eksportlandet, hvori det dokumenteres, at varerne har oprindelse i det pågældende land, og at de nøje opfylder definitionen i bilag II til nævnte forordning. Af harmoniseringshensyn bør der ved import i forbindelse med kontingenterne for »baby beef« med oprindelse i Kroatien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Montenegro ligeledes forelægges et ægthedscertifikat udstedt i eksportlandet, hvori det dokumenteres, at varerne har oprindelse i det pågældende land, og at de nøje opfylder definitionen i bilag III til stabiliserings- og associeringsaftalen med Kroatien eller Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien eller bilag II til interimsaftalen med Montenegro. Der bør endvidere fastlægges et standardforlæg til ægthedscertifikaterne og fastsættes nærmere bestemmelser for deres anvendelse.

(5)

De pågældende kontingenter bør forvaltes ved hjælp af importlicenser. Kommissionens forordning (EF) nr. 376/2008 af 23. april 2008 om fælles gennemførelsesbestemmelser for ordningen med import- og eksportlicenser og forudfastsættelsesattester for landbrugsprodukter (9) og Kommissionens forordning (EF) nr. 382/2008 af 21. april 2008 om gennemførelsesbestemmelser for ordningen med import- og eksportlicenser for oksekød (10) bør derfor anvendes med forbehold af bestemmelserne i nærværende forordning.

(6)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1301/2006 af 31. august 2006 om fælles regler for administration af toldkontingenter for import af landbrugsprodukter på grundlag af en importlicensordning (11) fastsættes der særlige regler for ansøgninger om importlicenser, ansøgernes status, udstedelsen af licenser og medlemsstaternes oplysninger til Kommissionen. Ifølge nævnte forordning udløber licensernes gyldighedsperiode den sidste dag i importtoldkontingentperioden. Forordning (EF) nr. 1301/2006 bør gælde for importlicenser, der udstedes i henhold til nærværende forordning, jf. dog de yderligere betingelser og undtagelser, som er fastsat i nærværende forordning.

(7)

For at sikre korrekt forvaltning af importen af de pågældende produkter bør importlicenserne først udstedes efter kontrol af oplysningerne i ægthedscertifikaterne.

(8)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

a)

9 400 tons »baby beef«, udtrykt i slagtet vægt, med oprindelse i Kroatien

b)

1 500 tons »baby beef«, udtrykt i slagtet vægt, med oprindelse i Bosnien-Hercegovina

c)

1 650 tons »baby beef«, udtrykt i slagtet vægt, med oprindelse i Den tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien

d)

9 175 tons »baby beef« udtrykt i slagtet vægt, med oprindelse i toldområderne Serbien og Kosovo

e)

800 tons »baby beef«, udtrykt i slagtet vægt, med oprindelse i Montenegro.

—

ex 0102 90 51, ex 0102 90 59, ex 0102 90 71 og ex 0102 90 79

—

ex 0201 10 00 og ex 0201 20 20

—

ex 0201 20 30

—

ex 0201 20 50.

a)

angiver myndighederne den afskrevne mængde på ægthedscertifikatet

b)

sørger myndighederne for, at de importlicenser, der udstedes i forbindelse med certifikatet, udstedes samme dag.

a)

være anerkendt som sådan af det pågældende eksportland eller toldområde

b)

forpligte sig til at kontrollere oplysningerne i certifikaterne

c)

forpligte sig til mindst en gang om ugen at sende Kommissionen alle oplysninger med henblik på kontrol af oplysningerne i ægthedscertifikaterne, navnlig certifikatets nummer, eksportøren, modtageren, bestemmelseslandet, produktet (levende dyr/kød), nettovægt samt underskriftsdatoen.

a)

senest den 28. februar 2010 de mængder produkter, som der er udstedt importlicenser for i den foregående importtoldkontingentperiode, eller om der ingen er udstedt

b)

senest den 30. april 2010 de mængder produkter, der omfattes af uudnyttede eller delvis udnyttede importlicenser, svarende til forskellen mellem de mængder, der er anført på importlicensernes bagside, og de mængder, de blev udstedt for, eller om der ingen uudnyttede mængder er.

2.12.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 322/25

(1)

Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 indeholder en liste over de personer, grupper og enheder, der i henhold til forordningen er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer.

(2)

Domstolen besluttede den 3. september 2008 (2) at annullere forordning (EF) nr. 881/2002, for så vidt som denne vedrører Yassin Abdullah Kadi og Al Barakaat International Foundation. Domstolen bestemte samtidigt, at virkningerne af forordning (EF) nr. 881/2002, for så vidt som den vedrører Yassin Abdullah Kadi og Al Barakaat International Foundation, opretholdes i en periode på højst tre måneder at regne fra afsigelsen af dommen. Denne periode blev indrømmet for at gøre det muligt at afhjælpe de konstaterede tilsidesættelser.

(3)

For at efterkomme Domstolens dom har Kommissionen meddelt årsagsredegørelsen fra De Forenede Nationers Taliban- og Al-Qaida-sanktionskomité til Yassin Abdullah Kadi og Al Barakaat International Foundation og givet dem mulighed for at fremsætte bemærkninger hertil og bekendtgøre deres synspunkt.

(4)

Kommissionen har modtaget bemærkninger fra Yassin Abdullah Kadi og Al Barakaat International Foundation og har nøje gennemgået bemærkningerne.

(5)

Den liste, som De Forenede Nationers Taliban- og Al-Qaida-sanktionskomité har opstillet over personer, grupper og enheder, over for hvem indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer skal gælde, omfatter Yassin Abdullah Kadi og Al Barakaat International Foundation.

(6)

Efter nøje at have overvejet de bemærkninger, som Yassin Abdullah Kadi fremsatte i et brev af 10. november 2008, og henset til den forebyggende karakter, som indefrysning af midler og økonomiske ressourcer har, er det Kommissionens opfattelse, at Yassin Abdullah Kadis opførelse på listen er berettiget under hensyn til hans tilknytning til Al-Qaida-organisationen.

(7)

Efter nøje at have overvejet de bemærkninger, som Al Barakaat International Foundation fremsatte i et brev af 9. november 2008, og henset til den forebyggende karakter, som indefrysning af midler og økonomiske ressourcer har, er det Kommissionens opfattelse, at Al Barakaat International Foundations opførelse på listen er berettiget under hensyn til fondens tilknytning til Al-Qaida-organisationen.

(8)

I lyset heraf bør Yassin Abdullah Kadi og Al Barakaat International Foundation tilføjes bilag I.

(9)

Henset til den forebyggende karakter og de formål, som indefrysning af midler og økonomiske ressourcer i henhold til forordning (EF) nr. 881/2002 tjener, samt nødvendigheden af at beskytte legitime interesser for de økonomiske aktører, der har sat deres lid til den annullerede forordnings lovlighed, bør nærværende forordning finde anvendelse fra den 30. maj 2002 —

2.12.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 322/27

(1)

Importtolden for korn, som gælder fra den 1. december 2008 blev fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1186/2008 (3).

(2)

Da den beregnede gennemsnitlige importtold afviger fra den fastsatte toldsats med 5 EUR/t, bør der foretages en tilsvarende justering af den importtold, der blev fastsat ved forordning (EF) nr. 1186/2008.

(3)

Forordning (EF) nr. 1186/2008 bør ændres i overensstemmelse hermed —

2.12.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 322/30

(1)

Ved direktiv 2006/88/EF er der fastsat minimumsbekæmpelsesforanstaltninger, som skal anvendes ved mistanke om eller udbrud af visse vanddyrssygdomme. Del II i bilag IV til samme direktiv indeholder desuden en liste over visse eksotiske og ikke-eksotiske sygdomme.

(2)

I henhold til artikel 10, stk. 1, i direktiv 2006/88/EF skal medlemsstaterne sikre, at der anvendes en ordning med risikobaseret dyresundhedsovervågning på alle akvakulturbrug og i alle områder med opdræt af bløddyr, alt efter hvad der er relevant for den pågældende produktionstype. Der skal i ordningerne tages hensyn til de retningslinjer, som skal udarbejdes efter den procedure, der er omhandlet i artikel 10, stk. 4, i samme direktiv.

(3)

Direktiv 2006/88/EF foreskriver, at dyresundhedsovervågningsordningerne skal tage sigte på at påvise eventuel øget dødelighed på alle akvakulturbrug og i alle områder med opdræt af bløddyr, alt efter hvad der er relevant for den pågældende produktionstype, samt at påvise de sygdomme, der er opført i del II i bilag IV til samme direktiv, på akvakulturbrug og i områder med opdræt af bløddyr, hvor der forekommer arter, der er modtagelige for de pågældende sygdomme. I henhold til del B i bilag III til direktiv 2006/88/EF skal inspektioner, der foretages som led i sådanne ordninger, ligeledes have til formål at rådgive lederne af akvakulturvirksomhederne om vanddyrs sundhed og om nødvendigt træffe de nødvendige veterinærforanstaltninger.

(4)

Da akvakultursektoren i Fællesskabet er meget sammensat, bør ordningerne med risikobaseret dyresundhedsovervågning tilpasses sektorens struktur og dyresundhedssituationen i de enkelte medlemsstater. De retningslinjer, medlemsstaterne skal tage hensyn til i deres ordninger, bør derfor være begrænset til en generel vejledning.

(5)

Der bør således ved denne beslutning fastlægges retningslinjer, som der skal tages hensyn til i ordningerne med risikobaseret dyresundhedsovervågning.

(6)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

2.12.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 322/39

(1)

Ved beslutning 90/424/EØF er der fastsat procedurer vedrørende EF-tilskud til programmer for udryddelse, bekæmpelse og overvågning af dyresygdomme og zoonoser.

(2)

I henhold til artikel 24, stk. 1, i beslutning 90/424/EØF skal der indføres en EF-finansieringsforanstaltning til godtgørelse af medlemsstaternes udgifter til finansiering af nationale programmer for udryddelse, bekæmpelse og overvågning af de dyresygdomme og zoonoser, der er nævnt i bilaget til beslutningen.

(3)

Ved Rådets beslutning 2006/965/EF af 19. december 2006 om ændring af beslutning 90/424/EØF om visse udgifter på veterinærområdet (2) erstattedes beslutningens artikel 24 af en ny bestemmelse. Som en overgangsforanstaltning blev det ved beslutning 2006/965/EF fastsat, at programmerne for enzootisk kvægleukose og Aujeszkys sygdom fortsat kunne finansieres indtil den 31. december 2010.

(4)

I henhold til Kommissionens beslutning 2008/341/EF af 25. april 2008 om fastsættelse af EF-kriterier for nationale programmer for udryddelse, bekæmpelse og overvågning af visse dyresygdomme og zoonoser (3) skal programmer, som medlemsstaterne forelægger, for at blive godkendt som foranstaltning i henhold til artikel 24, stk. 1, i beslutning 90/424/EØF opfylde kriterierne i bilaget til beslutning 2008/341/EF.

(5)

I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier (4) skal medlemsstaterne udarbejde årlige programmer for overvågning af transmissible spongiforme encephalopatier (TSE) hos kvæg, får og geder.

(6)

Det er endvidere fastsat i Rådets direktiv 2005/94/EF af 20. december 2005 om fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af aviær influenza (5), at medlemsstaterne skal gennemføre overvågningsprogrammer vedrørende fjerkræ og vilde fugle for at udbygge den eksisterende viden om den trussel, vilde fugle udgør i forbindelse med influenzavirus af aviær oprindelse hos fugle, bl.a. på grundlag af risikovurderinger, der ajourføres regelmæssigt. Disse årlige overvågningsprogrammer og finansieringen heraf bør ligeledes godkendes.

(7)

Nogle medlemsstater har forelagt Kommissionen årlige programmer for udryddelse, bekæmpelse og overvågning af dyresygdomme, programmer for kontrol med henblik på forebyggelse af zoonoser og årlige programmer for udryddelse og overvågning af visse TSE'er, som de ønsker at modtage EF-tilskud til.

(8)

I 2008 blev visse flerårige programmer for udryddelse, bekæmpelse og overvågning af dyresygdomme, som medlemsstaterne havde forelagt, godkendt ved beslutning 2007/782/EF (6). Udgiftsforpligtelserne i forbindelse med disse flerårige programmer blev indgået i overensstemmelse med artikel 76, stk. 3, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (7). Den første budgetmæssige forpligtelse for de pågældende programmer blev indgået, efter at de var godkendt. Hver efterfølgende årlige forpligtelse bør indgås af Kommissionen på baggrund af programgennemførelsen i det foregående år på grundlag af en afgørelse om at yde tilskud, jf. artikel 24, stk. 5, i beslutning 90/424/EØF.

(9)

Kommissionen har vurderet de årlige programmer, som medlemsstaterne har forelagt, og det næste (andet) år for de flerårige programmer, der blev godkendt i 2008, ud fra et veterinært og et økonomisk synspunkt. Det er konstateret, at programmerne opfylder de relevante EF-veterinærbestemmelser og navnlig kriterierne i beslutning 2008/341/EF

(10)

Da de årlige og flerårige programmer er vigtige for, at Fællesskabets dyre- og folkesundhedsmæssige mål kan nås, og da anvendelsen for TSE- og aviær influenza-programmernes vedkommende er obligatorisk i alle medlemsstaterne, bør EF-tilskudssatsen fastsættes på et passende niveau til refusion af de udgifter, som de pågældende medlemsstater har til de i denne beslutning omhandlede foranstaltninger, med et maksimumsbeløb for hvert program.

(11)

Ved Rådets direktiv 2006/88/EF af 24. oktober 2006 om dyresundhedsbestemmelser for akvakulturdyr og produkter deraf og om forebyggelse og bekæmpelse af visse sygdomme hos vanddyr (8) er det fastsat, at medlemsstater, der vides at være inficeret med en eller flere af de sygdomme, der er opført i del II i bilag IV til direktivet, skal udarbejde udryddelsesprogrammer for de pågældende sygdomme.

(12)

Det fastsættes i artikel 17 i Rådets forordning (EF) nr. 1198/2006 af 27. juli 2006 om Den Europæiske Fiskerifond (9), at medlemsstaterne skal udarbejde et operationelt program for gennemførelsen af de politikker og prioriterede akser, som Den Europæiske Fiskerifond skal være med til at finansiere. Det fastsættes i forordningens artikel 32, at Fællesskabet kan bidrage til finansiering af kontrol med og eliminering af sygdomme inden for akvakultur i henhold til beslutning 90/424/EØF. Ifølge beslutning 90/424/EØF kan medlemsstaterne inden for de pågældende operationelle programmer afsætte midler til udryddelse af de sygdomme hos akvakulturdyr, der er anført i bilaget til beslutning 90/424/EØF.

(13)

Nogle medlemsstater har udarbejdet flerårige programmer for udryddelse af visse sygdomme hos vanddyr, som er opført både i del II i bilag IV til direktiv 2006/88/EF og i bilaget til beslutning 90/424/EØF. Disse programmer er blevet vurderet fagligt af Kommissionen og bør derfor godkendes.

(14)

For at opnå bedre styring, mere effektiv anvendelse af EF-midlerne og større gennemsigtighed er det også nødvendigt, hvor det er relevant, for de enkelte programmer (undtagen de flerårige programmer for udryddelse af visse sygdomme hos vanddyr, for hvilke der først fastsættes et tilskud efter den tekniske godkendelse) at fastsætte de gennemsnitlige udgifter, der refunderes til medlemsstaterne for visse udgifter til blandt andet test, medlemsstaterne anvender, og godtgørelse til ejere for tab som følge af slagtning eller nedslagning af dyr.

(15)

I henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (10) skal programmer for udryddelse og overvågning af dyresygdomme finansieres via Den Europæiske Garantifond for Landbruget. Finanskontrollen af foranstaltningerne foretages i henhold til artikel 9, 36 og 37 i nævnte forordning.

(16)

EF-tilskuddet bør kun ydes, hvis de planlagte foranstaltninger gennemføres effektivt, og myndighederne fremsender alle nødvendige oplysninger inden for de i nærværende beslutning fastsatte tidsfrister.

(17)

Af hensyn til administrativ effektivitet bør alle udgifter, der forelægges med henblik på EF-tilskud, angives i euro. I overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 skal omregningskursen for udgifter i en anden valuta end euro være den sidste vekselkurs, som Den Europæiske Centralbank har fastsat inden den første dag i den måned, i hvilken betalingsanmodningen indgives af den berørte medlemsstat.

(18)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

a)

1 100 000 EUR til Irland

b)

3 000 000 EUR til Spanien

c)

5 000 000 EUR til Italien

d)

77 000 EUR til Cypern

e)

20 000 EUR til Malta

f)

1 400 000 EUR til Portugal

g)

2 000 000 EUR til Det Forenede Kongerige.

a)

for en Rose Bengal-test

0,20 EUR pr. test

b)

for en SAT-test

0,20 EUR pr. test

c)

for en komplementbindingstest

0,40 EUR pr. test

d)

for en ELISA-test

1 EUR pr. test

e)

for slagtede dyr

375 EUR pr. dyr.

a)

2 000 000 EUR til Irland

b)

5 000 000 EUR til Spanien

c)

2 700 000 EUR til Italien

d)

1 100 000 EUR til Polen

e)

1 000 000 EUR til Portugal.

a)

for en tuberkulintest

1 EUR pr. test

b)

for en gamma-interferon-test

5 EUR pr. test

c)

for slagtede dyr

375 EUR pr. dyr.

a)

250 000 EUR til Grækenland

b)

4 500 000 EUR til Spanien

c)

4 000 000 EUR til Italien

d)

75 000 EUR til Cypern

e)

1 100 000 EUR til Portugal.

a)

for en Rose Bengal-test

0,20 EUR pr. test

b)

for en komplementbindingstest

0,40 EUR pr. test

c)

for slagtede dyr

50 EUR pr. dyr.

a)

1 200 000 EUR til Belgien

b)

5 000 EUR til Bulgarien

c)

790 000 EUR til Tjekkiet

d)

840 000 EUR til Danmark

e)

4 100 000 EUR til Tyskland

f)

10 000 EUR til Estland

g)

1 000 000 EUR til Irland

h)

50 000 EUR til Grækenland

i)

16 100 000 EUR til Spanien

j)

19 100 000 EUR til Frankrig

k)

9 000 000 EUR til Italien

l)

70 000 EUR til Letland

m)

50 000 EUR til Litauen

n)

220 000 EUR til Luxembourg

o)

500 000 EUR til Ungarn

p)

5 000 EUR til Malta

q)

2 100 000 EUR til Nederlandene

r)

1 500 000 EUR til Østrig

s)

500 000 EUR til Polen

t)

3 200 000 EUR til Portugal

u)

250 000 EUR til Rumænien

v)

250 000 EUR til Slovenien

w)

50 000 EUR til Finland

x)

370 000 EUR til Sverige.

a)

for en ELISA-test 2,50 EUR pr. test

b)

for en PCR-test 10 EUR pr. test

c)

for indkøb af vaccine 0,30 EUR pr. dosis.

a)

850 000 EUR til Belgien

b)

30 000 EUR til Bulgarien

c)

1 400 000 EUR til Tjekkiet

d)

75 000 EUR til Danmark

e)

25 000 EUR til Estland

f)

600 000 EUR til Tyskland

g)

40 000 EUR til Irland

h)

550 000 EUR til Grækenland

i)

4 750 000 EUR til Spanien

j)

3 250 000 EUR til Frankrig

k)

1 100 000 EUR til Italien

l)

76 000 EUR til Cypern

m)

270 000 EUR til Letland

n)

16 000 EUR til Luxembourg

o)

1 450 000 EUR til Ungarn

p)

110 000 EUR til Malta

q)

1 700 000 EUR til Nederlandene

r)

525 000 EUR til Østrig

s)

1 550 000 EUR til Polen

t)

500 000 EUR til Portugal

u)

450 000 EUR til Rumænien

v)

625 000 EUR til Slovakiet

w)

25 000 EUR til Slovenien

x)

20 000 EUR til Det Forenede Kongerige.

a)

for en bakteriologisk test (dyrkning)

5 EUR pr. test

b)

for indkøb af 1 vaccinedosis

0,05 EUR pr. dosis

c)

for serotypning af salmonellaisolater af Salmonella spp.

20 EUR pr. test

d)

for analyser til undersøgelse af effektiviteten ved anvendelse af desinficeringsmidler

5 EUR pr. test

e)

for aflivning af en avlsfugl af Gallus gallus

3,50 EUR pr. fugl

f)

for aflivning af en æglægger af Gallus gallus

1,50 EUR pr. fugl.

a)

klassisk svinepest, som Bulgarien, Tyskland, Frankrig, Luxembourg, Ungarn, Rumænien, Slovenien og Slovakiet har forelagt, godkendes for perioden 1. januar 2009 til 31. december 2009

b)

afrikansk svinepest, som Italien har forelagt, godkendes for perioden 1. januar 2009 til 31. december 2009.

a)

200 000 EUR til Bulgarien

b)

800 000 EUR til Tyskland

c)

550 000 EUR til Frankrig

d)

100 000 EUR til Italien

e)

350 000 EUR til Ungarn

f)

5 000 EUR til Luxembourg

g)

2 500 000 EUR til Rumænien

h)

30 000 EUR til Slovenien

i)

550 000 EUR til Slovakiet.

a)

90 000 EUR til Belgien

b)

70 000 EUR til Bulgarien

c)

60 000 EUR til Tjekkiet

d)

200 000 EUR til Danmark

e)

500 000 EUR til Tyskland

f)

7 000 EUR til Estland

g)

60 000 EUR til Irland

h)

70 000 EUR til Grækenland

i)

350 000 EUR til Spanien

j)

200 000 EUR til Frankrig

k)

550 000 EUR til Italien

l)

15 000 EUR til Cypern

m)

30 000 EUR til Letland

n)

40 000 EUR til Litauen

o)

10 000 EUR til Luxembourg

p)

180 000 EUR til Ungarn

q)

7 000 EUR til Malta

r)

500 000 EUR til Nederlandene

s)

50 000 EUR til Østrig

t)

80 000 EUR til Polen

u)

200 000 EUR til Portugal

v)

400 000 EUR til Rumænien

w)

55 000 EUR til Slovenien

x)

50 000 EUR til Slovakiet

y)

35 000 EUR til Finland

z)

280 000 EUR til Sverige

za)

380 000 EUR til Det Forenede Kongerige.

a)

ELISA-test:

1 EUR pr. test

b)

agar-gel-immunodiffusionstest:

1,20 EUR pr. test

c)

hæmagglutinationsinhibitionstest (HI-test) for H5/H7:

12 EUR pr. test

d)

virusisolationstest:

30 EUR pr. test

e)

PCR-test:

15 EUR pr. test

f)

udtagning af prøver af vilde fugle

20 EUR pr. prøve.

a)

1 850 000 EUR til Belgien

b)

750 000 EUR til Bulgarien

c)

920 000 EUR til Tjekkiet

d)

1 850 000 EUR til Danmark

e)

8 900 000 EUR til Tyskland

f)

220 000 EUR til Estland

g)

5 400 000 EUR til Irland

h)

2 000 000 EUR til Grækenland

i)

7 400 000 EUR til Spanien

j)

12 600 000 EUR til Frankrig

k)

4 100 000 EUR til Italien

l)

1 800 000 EUR til Cypern

m)

230 000 EUR til Letland

n)

530 000 EUR til Litauen

o)

105 000 EUR til Luxembourg

p)

990 000 EUR til Ungarn

q)

24 000 EUR til Malta

r)

2 900 000 EUR til Nederlandene

s)

1 150 000 EUR til Østrig

t)

3 340 000 EUR til Polen

u)

1 300 000 EUR til Portugal

v)

1 300 000 EUR til Rumænien

w)

250 000 EUR til Slovenien

x)

860 000 EUR til Slovakiet

y)

750 000 EUR til Finland

z)

900 000 EUR til Sverige

za)

5 900 000 EUR til Det Forenede Kongerige.

a)

5 EUR pr. test for test, der er foretaget på kvæg i henhold til bilag III til forordning (EF) nr. 999/2001

b)

30 EUR pr. test for test, der er foretaget på får og geder i henhold til bilag III til forordning (EF) nr. 999/2001

c)

50 EUR pr. test for test, der er foretaget på hjortedyr i henhold til bilag III til forordning (EF) nr. 999/2001

d)

175 EUR pr. test for indledende molekylære diskriminatoriske test, der er foretaget i henhold til kapitel C, punkt 3.2, litra c), nr. i), i bilag X til forordning (EF) nr. 999/2001

e)

10 EUR pr. genotypebestemmelse

f)

500 EUR pr. kreatur

g)

70 EUR pr. får eller ged, der er slået ned.

a)

790 000 EUR til Bulgarien

b)

1 100 000 EUR til Litauen

c)

780 000 EUR til Ungarn

d)

270 000 EUR til Østrig

e)

4 450 000 EUR til Polen

f)

500 000 EUR til Rumænien

g)

470 000 EUR til Slovakiet.

a)

for en ELISA-test

8 EUR pr. test

b)

for en test til påvisning af tetracyklin i knoglevæv

8 EUR pr. test.

a)

15 000 EUR til Estland

b)

20 000 EUR til Litauen

c)

500 000 EUR til Malta

d)

800 000 EUR til Polen.

a)

for en ELISA-test

0,50 EUR pr. test

b)

for en agar-gel-immunodiffusionstest

0,50 EUR pr. test

c)

for slagtede dyr

375 EUR pr. dyr.

a)

800 000 EUR til Spanien

b)

80 000 EUR til Ungarn

c)

2 500 000 EUR til Polen.

a)

600 000 EUR til Tjekkiet

b)

325 000 EUR til Tyskland

c)

1 000 000 EUR til Estland

d)

1 100 000 EUR til Letland

e)

370 000 EUR til Slovenien

f)

100 000 EUR til Finland.

a)

for en ELISA-test

8 EUR pr. test

b)

for en test til påvisning af tetracyklin i knoglevæv

8 EUR pr. test.

a)

800 000 EUR til Italien

b)

55 000 EUR til Letland

c)

350 000 EUR til Portugal.

a)

for en ELISA-test

0,50 EUR pr. test

b)

for en agar-gel-immunodiffusionstest

0,50 EUR pr. test

c)

for slagtede dyr

375 EUR pr. dyr.

a)

800 000 EUR til Italien

b)

55 000 EUR til Letland

c)

350 000 EUR til Portugal.

a)

gennemfører programmerne i overensstemmelse med de relevante EF-bestemmelser, herunder konkurrencereglerne og bestemmelserne om offentlige udbud

b)

senest den 1. januar 2009 sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at gennemføre de i artikel 1-16 omhandlede programmer

c)

senest den 31. juli 2009 sender Kommissionen de foreløbige tekniske og økonomiske rapporter vedrørende de i artikel 1-16 omhandlede programmer, jf. artikel 24, stk. 7, litra a), i beslutning 90/424/EØF

d)

for de programmer, der er omhandlet i artikel 8, via Kommissionens online-system rapporterer positive og negative resultater af undersøgelser foretaget som led i deres overvågning af fjerkræ og vilde fugle til Kommissionen hver tredje måned senest fire uger efter udgangen af den sidste måned, rapporten omfatter

e)

for de programmer, der er omhandlet i artikel 1-16, senest den 30. april 2010 sender Kommissionen en endelig rapport, jf. artikel 24, stk. 7, litra b), i beslutning 90/424/EØF, om den tekniske gennemførelse af programmet, ledsaget af dokumentation for de udgifter, medlemsstaten har afholdt, og de opnåede resultater i perioden 1. januar 2009 til 31. december 2009

f)

gennemfører de programmer, der er omhandlet i artikel 1-16, effektivt

g)

ikke for de programmer, der er omhandlet i artikel 1-16, indsender yderligere anmodninger om andre EF-tilskud til foranstaltningerne og ikke tidligere har indsendt sådanne anmodninger.

2.12.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 322/50

(1)

Den 6. december 2007 vedtog Rådet fælles aktion 2007/805/FUSP (1) om udnævnelse af Koen VERVAEKE som Den Europæiske Unions særlige repræsentant (EUSR) ved Den Afrikanske Union.

(2)

På grundlag af en fornyet gennemgang af fælles aktion 2007/805/FUSP bør EUSR's mandat forlænges med 14 måneder.

(3)

EUSR skal gennemføre sit mandat under forhold, der muligvis vil blive forværret og kunne skade målene for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, jf. traktatens artikel 11 —

a)

styrkelse af EU's politiske dialog og de bredere forbindelser med AU

b)

udbygning af partnerskabet mellem EU og AU på alle de områder, der er omfattet af EU's Afrikastrategi, som et bidrag til udvikling og gennemførelse af EU's Afrikastrategi i partnerskab med AU under iagttagelse af princippet om afrikansk ejerskab og i et tættere samarbejde med de afrikanske repræsentanter i multilaterale fora i samordning med multilaterale partnere

c)

samarbejde med og støtte til AU gennem støtte til institutionsopbygning og styrkelse af forholdet mellem EU's og AU's institutioner, herunder gennem udviklingsbistand, med henblik på at fremme følgende områder:

a)

styrke EU’s samlede indflydelse på og koordinering af den Addis Abeba-baserede dialog med AU og AU-Kommissionen vedrørende hele det spektrum af FUSP/ESFP-spørgsmål, der hører ind under forbindelserne mellem EU og AU

b)

sikre politisk repræsentation på et passende niveau, der svarer til EU’s væsentlige rolle som politisk, finansiel og institutionel samarbejdspartner for AU og den trinvise ændring, der er nødvendig i dette partnerskab på grund af AU's stadig højere politiske profil på den internationale scene

c)

repræsentere EU’s holdninger og politikker, hvis Rådet beslutter dette, i tilfælde, hvor AU indtager en fremtrædende rolle i en krisesituation, hvor der ikke er udnævnt en EUSR

d)

bidrage til at opnå bedre koordination, sammenhæng og overensstemmelse mellem EU's politikker og foranstaltninger i forhold til AU og bidrage til at forbedre koordineringen inden for den bredere partnergruppe og dens forbindelse med AU

e)

nøje følge og indberette alle relevante begivenheder på AU-plan

f)

opretholde nær kontakt med AU-Kommissionen, andre AU-organer, de afrikanske subregionale organisationers missioner ved AU og AU-medlemsstaternes missioner ved AU

g)

lette forbindelserne/samarbejdet mellem AU og de afrikanske subregionale organisationer, navnlig på de områder, hvor EU yder støtte

h)

tilbyde rådgivning og yde støtte til AU efter anmodning inden for de områder, der er nævnt i EU's Afrikastrategi

i)

tilbyde rådgivning og yde støtte med henblik på opbygning af AU's krisestyringskapacitet

j)

koordinere med og støtte aktioner, der iværksættes af EUSR med mandat i AU’s medlemsstater/regioner, på grundlag af en klar opgavefordeling, og

k)

opretholde nære kontakter og fremme koordinering med AU's centrale internationale partnere, der er repræsenteret i Addis Abeba, navnlig FN, men også ikke-statslige aktører, vedrørende hele det spektrum af FUSP/ESFP-spørgsmål, der hører ind under EU-AU-forbindelserne.

a)

at udarbejde en missionsspecifik sikkerhedsplan baseret på retningslinjer fra Rådets Generalsekretariat, herunder missionsspecifikke materielle, organisatoriske og proceduremæssige sikkerhedsforanstaltninger, der skal omfatte håndteringen af sikre personalebevægelser til og inden for missionsområdet, håndtering af sikkerhedshændelser og en beredskabs- og evakueringsplan for missionen

b)

at sørge for, at alt personale, der udstationeres uden for EU, er dækket af en højrisikoforsikring, der er tilpasset forholdene i missionsområdet

c)

at sikre, at alle medarbejdere i EUSR's stab, der skal udstationeres uden for EU, herunder lokalt ansat personale, har modtaget relevant sikkerhedsuddannelse før eller ved ankomsten til missionsområdet på grundlag af de risikoratings, som Rådets Generalsekretariat har opstillet for missionsområdet

d)

at sørge for, at alle vedtagne anbefalinger fremsat efter regelmæssige sikkerhedsvurderinger gennemføres, og afgive skriftlige rapporter til generalsekretæren/den højtstående repræsentant, Rådet og Kommissionen om deres gennemførelse og om andre sikkerhedsspørgsmål som led i midtvejsrapporterne og rapporterne om gennemførelsen af mandatet.

2.12.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 322/s3