I Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk

4.9.2008

Den Europæiske Unions Tidende

L 237/5

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 867/2008

af 3. september 2008

om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007, for så vidt angår erhvervsorganisationer i olivensektoren og deres arbejdsprogrammer og finansiering

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1), særlig artikel 103, stk. 2, tredje afsnit, sammenholdt med artikel 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

i henhold til artikel 201, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 1234/2007, skal Rådets forordning (EF) nr. 865/2004 af 29. april 2004 om den fælles markedsordning for olivenolie og spiseoliven og om ændring af forordning (EØF) nr. 827/68 (2) ophæves fra den 1. juli 2008. I betragtning af de mange henvisninger til specifikke bestemmelser i forordning (EF) nr. 865/2004, der findes i Kommissionens forordning (EF) nr. 2080/2005 (3), som fastlægger gennemførelsesbestemmelser til forordning (EF) nr. 865/2004, og af hensyn til klarhed og rationalisering bør forordning (EF) nr. 2080/2005 ophæves og erstattes af en ny forordning, der fastlægger det nye retsgrundlag og indeholder henvisninger til de korrekte grundbestemmelser. Den nye forordning bør også indeholde visse ændringer, der anses for nødvendige på baggrund af de erfaringer, der er gjort i to år med gennemførelse af arbejdsprogrammer.

(2)

For at sikre, at de godkendte erhvervsorganisationer i olivensektoren er effektive, bør godkendelsen gælde de forskellige kategorier erhvervsdrivende, der er stærkt involveret i sektoren for olivenolie eller spiseoliven, og samtidig sikre, at de pågældende organisationer kan drage omsorg for, at visse minimumsbetingelser, der er tilstrækkelige til at sikre mærkbare økonomiske resultater, overholdes.

(3)

For at gøre det muligt for de producerende medlemsstater at indføre den administrative forvaltning af ordningen for godkendte erhvervsorganisationer i olivensektoren bør der fastlægges procedurer og frister for godkendelsen af disse organisationer, kriterier for valget af deres programmer og bestemmelser om betalingen og fordelingen af EF-finansieringen.

(4)

Det er i artikel 110i, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 (4), hvori der er fastlagt fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og visse støtteordninger for landbrugere, fastsat, at medlemsstaterne kan tilbageholde op til 10 % af den del af det nationale loft, jf. artikel 41 i forordning (EF) nr. 1782/2003, der omfatter olivenolie, for at sikre EF-finansiering af de arbejdsprogrammer, der er udarbejdet af godkendte erhvervsorganisationer på et eller flere af de aktivitetsområder, som er omhandlet i artikel 103, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007.

(5)

I overensstemmelse med de fælles regler for finansiering af direkte støtte, og for at gøre det muligt for medlemsstaten at anvende nævnte disponible beløb, bør de årlige udgifter til gennemførelse af arbejdsprogrammerne ikke overstige de årlige beløb, som medlemsstaterne fastsætter i henhold til artikel 110i, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1782/2003.

(6)

For at skabe generel sammenhæng i den aktivitet, som erhvervsorganisationerne i olivensektoren udøver, bør det præciseres, hvilke foranstaltningstyper der er støtteberettigede, og hvilke der ikke er det. Desuden bør bestemmelserne om programmernes udformning og kriterierne for nævnte programmers udvælgelse præciseres. I betragtning af moderne teknologis større effektivitet ville det være hensigtsmæssigt at anse forbedringer med hensyn til lagring og forarbejdning, der også vil kunne medføre en indirekte kapacitetsforøgelse, for støtteberettigede. Det bør dog gøres muligt for de pågældende medlemsstater at fastsætte yderligere betingelser for støtteberettigelse for bedre at tilpasse foranstaltningerne efter de faktiske nationale forhold i olivensektoren.

(7)

På baggrund af de indhøstede erfaringer bør der mindst fastsættes tærskler for EF-finansieringen på områderne miljøforbedrende foranstaltninger i forbindelse med olivendyrkningen og sporbarhed, certificering og beskyttelse fra de nationale forvaltningers side af kvaliteten af olivenolie og spiseoliven, navnlig overvågning af kvaliteten af den olivenolie, der sælges til den endelige forbruger, med henblik på at sikre et minimum af foranstaltninger på områder, der er følsomme og samtidig højtprioriterede. På baggrund af de indhøstede erfaringer bør de relevante tærskler på området miljøforbedrende foranstaltninger i forbindelse med olivendyrkning tilpasses, så de er i overensstemmelse med udviklingen på dette område. Under hensyntagen til de berørte arbejdsprogrammer og for at lette deres gennemførelse vil det være hensigtsmæssigt at indføre bestemmelser om en højere procentdel generalomkostninger.

(8)

For at sikre arbejdsprogrammernes gennemførelse inden for fastsatte frister og i overensstemmelse med artikel 103, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007 og for at sikre en effektiv administrativ forvaltning af ordningen for godkendte erhvervsorganisationer i olivensektoren bør der fastsættes bestemmelser om ansøgninger om godkendelse af samt om udvælgelse og godkendelse af arbejdsprogrammer. For så vidt angår udvælgelsen af arbejdsprogrammerne bør medlemsstaterne også overveje evalueringen af programmer gennemført af erhvervsorganisationer inden for rammerne af denne forordning, Kommissionens forordning (EF) nr. 1334/2002 af 23. juli 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1638/98 for så vidt angår aktivitetsprogrammer for erhvervsorganisationer i olivensektoren for produktionsårene 2002/03, 2003/04 og 2004/05 (5) og forordning (EF) nr. 2080/2005.

(9)	For at sikre en god og fuldstændig gennemførelse af de godkendte arbejdsprogrammer vil det være af afgørende betydning at øge størrelsen af bankgarantien i forbindelse med godkendelsen af ansøgningen og først frigive den efter vellykket afslutning af hele arbejdsprogrammet.

(10)

For at gøre det muligt at anvende den finansiering, der står til rådighed i den enkelte medlemsstat, korrekt, bør der fastsættes en årlig procedure for ændring af de godkendte arbejdsprogrammer for det efterfølgende år, således at der tages hensyn til eventuelle behørigt begrundede ændringer i forhold til de oprindelige betingelser. Desuden bør det gøres muligt for medlemsstaterne at fastsætte de betingelser, der skal være opfyldt for at kunne foretage en ændring af arbejdsprogrammerne og en omfordeling af de afsatte midler, uden at de årlige beløb, som de producerende medlemsstater har fastsat i henhold til artikel 110i, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1782/2003, overskrides. For så vidt angår ændringer af programmer efter erhvervsorganisationernes anmodning og for at give mulighed for fleksibilitet i gennemførelsen af arbejdsprogrammerne vil det være hensigtsmæssigt at afkorte fristen for varsling af de kompetente myndigheder.

(11)

For at arbejdet kan blive påbegyndt i tide, bør erhvervsorganisationerne i olivensektoren kunne få et forskud på højst 90 % af de årlige støtteberettigede udgifter under det godkendte arbejdsprogram mod at stille en sikkerhed på de betingelser, der er fastsat i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2220/85 af 22. juli 1985 om fælles gennemførelsesbestemmelser for ordningen for sikkerhedsstillelse for landbrugsprodukter (6). For at lette og fremskynde gennemførelsen af arbejdsprogrammerne vil det være hensigtsmæssigt at fastsætte en mere afbalanceret fordeling af forskudsbeløbene.

(12)

For at øge den samlede virkning af de arbejdsprogrammer, der gennemføres på området opfølgning og administrativ forvaltning af olivenolie- og spiseolivensektoren og –markedet, bør der indføres bestemmelser om, at erhvervsorganisationerne og medlemsstaterne på deres websteder skal offentliggøre resultaterne af foranstaltninger i forbindelse hermed.

(13)

For at opnå en god forvaltning af reglerne for erhvervsorganisationerne i olivensektoren bør de pågældende medlemsstater udarbejde en kontrolplan og udpege en sanktionsordning for eventuelle uregelmæssigheder. Endvidere bør det fastsættes, at erhvervsorganisationerne i olivensektoren skal give de nationale myndigheder i de pågældende medlemsstater meddelelse om resultaterne af deres aktiviteter, og at de også skal sendes til Kommissionen. I betragtning af den frist, som erhvervsorganisationerne får til at forelægge deres finansieringsansøgninger, og den frist, medlemsstaterne får til at foretage den fornødne kontrol, bør der fastsættes en ny frist for medlemsstaternes meddelelser.

(14)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Anvendelsesområde

Ved denne forordning fastsættes gennemførelsesbestemmelser til artikel 103 og 125 i forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår godkendelse af erhvervsorganisationer, foranstaltninger, der er berettigede til EF-finansiering, godkendelse af arbejdsprogrammer og gennemførelse af godkendte arbejdsprogrammer.

Artikel 2

Betingelser for godkendelse af erhvervsorganisationer i olivensektoren

1. Medlemsstaten godkender de erhvervsorganisationer, der er berettigede til EF-finansiering af de i artikel 103 i forordning (EF) nr. 1234/2007 omhandlede arbejdsprogrammer.

2. Medlemsstaterne udarbejder godkendelsesbetingelserne, som mindst omfatter følgende betingelser:

a)	producentorganisationerne omfatter udelukkende olivenproducenter, der ikke indgår i en anden godkendt producentorganisation

b)	sammenslutningerne af producentorganisationer omfatter udelukkende godkendte producentorganisationer, der ikke indgår i en anden godkendt sammenslutning af producentorganisationer

c)	de øvrige erhvervsorganisationer omfatter udelukkende erhvervsdrivende i olivensektoren, der ikke indgår i en anden godkendt erhvervsorganisation

d)	brancheorganisationerne afspejler et bredt og afbalanceret udsnit af de samlede erhvervsaktiviteter i forbindelse med produktion af, forarbejdning af og handel med olivenolie og/eller spiseoliven

e)	erhvervsorganisationen er i stand til at fremlægge et arbejdsprogram for mindst et af de aktivitetsområder, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, første afsnit, litra a)-e)

f)	erhvervsorganisationen forpligter sig til at underkaste sig den kontrol, der er fastsat i artikel 14.

3. Ved bedømmelsen af de af erhvervsorganisationerne indsendte ansøgninger om godkendelse tager medlemsstaterne bl.a. hensyn til følgende aspekter:

a)	særtrækkene ved olivensektoren i den enkelte region, der er fastlagt af medlemsstaterne (i det følgende benævnt »region«)

b)	forbrugerens interesse og ligevægten på markedet

c)	kvalitetsforbedrende foranstaltninger i forbindelse med produktionen af olivenolie og spiseoliven

d)	vurdering af de fremlagte arbejdsprogrammers effektivitet.

Artikel 3

Procedure for godkendelse af erhvervsorganisationer i olivensektoren

1. En erhvervsorganisation i olivensektoren skal for at blive godkendt inden en dato, som medlemsstaten skal fastlægge, dog senest den 15. februar hvert år, indsende en ansøgning om godkendelse, der dokumenterer, at organisationen opfylder betingelserne i artikel 2, stk. 2.

Ansøgningen om godkendelse opstilles efter en model, der er udarbejdet af medlemsstatens ansvarlige myndighed med henblik på at kontrollere, at betingelserne i artikel 2, stk. 2, overholdes. Den skal bl.a. indeholde oplysninger, der gør det muligt at identificere samtlige medlemmer af erhvervsorganisationen.

2. Senest den 1. april i hvert af de år, hvor det godkendte arbejdsprogram gennemføres, godkendes erhvervsorganisationen i olivensektoren af medlemsstaten og tildeles et godkendelsesnummer.

3. Godkendelsen afvises, suspenderes eller trækkes tilbage omgående, hvis erhvervsorganisationen i olivensektoren ikke opfylder betingelserne i artikel 2, stk. 2.

4. Dog bevarer erhvervsorganisationen de rettigheder, der følger af dens godkendelse, indtil det tidspunkt, hvor denne trækkes tilbage, forudsat at den har handlet i god tro hvad angår overholdelsen af de i artikel 2, stk. 2, omhandlede betingelser.

Hvis godkendelsen trækkes tilbage, fordi erhvervsorganisationen ikke overholder de i artikel 2, stk. 2, omhandlede betingelser for godkendelse med forsæt eller som følge af grov uagtsomhed, har afgørelsen om tilbagetrækning virkning fra det tidspunkt, hvor betingelserne for godkendelsen ikke længere er opfyldt.

5. Godkendelsen afvises, suspenderes eller trækkes tilbage omgående, hvis der er truffet foranstaltninger over for erhvervsorganisationen:

a)	som følge af en overtrædelse af den i Rådets forordning nr. 136/66/EØF (7) fastsatte producentstøtteordning i løbet af produktionsårene 2002/03-2004/05

b)	som følge af en overtrædelse af den i Rådets forordning (EF) nr. 1638/98 (8) fastsatte finansieringsordning for aktivitetsprogrammer for erhvervsorganisationer i olivensektoren i løbet af produktionsårene 2002/03-2004/05.

6. De erhvervsorganisationer i olivensektoren, som er godkendt af medlemsstaten i henhold til forordning (EF) nr. 1334/2002 og/eller har modtaget støtte i henhold til arbejdsprogrammer for erhvervsorganisationerne i olivensektoren for produktionsårene 2002/03-2004/05, kan betragtes som godkendt i henhold til denne forordning, hvis de opfylder betingelserne i artikel 2, stk. 2.

Artikel 4

EF-finansiering

1. Den årlige EF-finansiering af arbejdsprogrammerne for erhvervsorganisationerne sikres inden for det beløb, der fastsættes i henhold til artikel 110i, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1782/2003.

Medlemsstaterne påser, at de årlige udgifter til gennemførelsen af de godkendte arbejdsprogrammer ikke overstiger det i første afsnit omhandlede beløb.

2. Medlemsstaterne påser, at EF-finansieringen fordeles proportionalt med længden af den periode, der er fastsat i artikel 8, stk. 1.

Artikel 5

Foranstaltninger, der kan finansieres af EF

1. Følgende foranstaltninger kan finansieres af EF i henhold til artikel 103, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007 (i det følgende benævnt »støtteberettigede foranstaltninger«):

På området opfølgning og administrativ forvaltning af olivenolie- og spisesolivensektoren og -markedet:

i)	indsamling af oplysninger om sektoren og markedet efter den ansvarlige nationale myndigheds anvisninger, hvad angår metode, geografisk repræsentativitet og nøjagtighed

ii)	udarbejdelse af undersøgelser, især af spørgsmål, der har med andre aktiviteter i arbejdsprogrammet for den pågældende erhvervsorganisation i olivensektoren at gøre.

På området miljøforbedrende foranstaltninger i forbindelse med olivendyrkningen:

kollektive foranstaltninger til bevarelse af olivenplantager, der er miljømæssigt værdifulde, og som er i fare for at blive nedlagt, i overensstemmelse med betingelser, som den ansvarlige nationale myndighed har fastlagt på grundlag af objektive kriterier, navnlig med hensyn til de regioner, der kan komme i betragtning, og det areal og det minimumsantal olivenproducenter, som skal inddrages for at gøre foranstaltningerne effektive

ii)	opstilling af retningslinjer for god dyrkningspraksis i olivenplantager baseret på miljøkriterier, der er tilpasset de lokale forhold, og formidling heraf til olivendyrkerne og tilsyn med deres anvendelse i praksis

iii)	praktiske demonstrationer af andre teknikker end kemiske produkter til bekæmpelse af olivenfluen

iv)	praktiske demonstrationer af olivendyrkningsmetoder, der tilgodeser miljøbeskyttelse og landskabspleje, såsom biologisk, bæredygtigt og integreret landbrug

v)	indlæsning af miljødata i det geografiske informationssystem for oliven, der er omhandlet i artikel 20 i forordning (EF) nr. 1782/2003.

På området kvalitetsforbedrende foranstaltninger i forbindelse med produktionen af olivenolie og spiseoliven:

i)	forbedring af betingelserne for dyrkning, især bekæmpelse af olivenfluen, og for høst, levering og lagring af oliven inden forarbejdning i overensstemmelse med de tekniske specifikationer, som de ansvarlige nationale myndigheder har fastsat

ii)	sortsmæssig forbedring af enkeltproducenters olivenplantager, forudsat at de bidrager til virkeliggørelsen af arbejdsprogrammernes mål

iii)	forbedring af lagerforholdene og udnyttelsen af rester fra olivenolie- og spiseolivenproduktionen

iv)	teknisk bistand til olivenforarbejdningsindustrien på produktkvalitetsområdet

v)	oprettelse og forbedring af laboratorier, der beskæftiger sig med analyse af jomfruolier

vi)	uddannelse af smagere til organoleptisk kontrol af jomfruolier.

På området sporbarhed, certificering og beskyttelse i de nationale myndigheders regi af kvaliteten af olivenolie og spiseoliven, navnlig overvågning af kvaliteten af den olivenolie, der sælges til den endelige forbruger:

i)	oprettelse og forvaltning af systemer til sporing af produkter, fra de forlader olivenproducenten, til de emballeres og mærkes, i overensstemmelse med de specifikationer, som den ansvarlige nationale myndighed har fastsat

ii)	oprettelse og forvaltning af systemer til kvalitetscertificering baseret på et system med risikoanalyse og kontrol af kritiske punkter, hvis specifikationer er i overensstemmelse med de tekniske kriterier, som den ansvarlige nationale myndighed har fastsat

iii)	oprettelse og forvaltning af systemer til tilsyn med, at ægtheds-, kvalitets- og handelsnormerne overholdes for olivenolie og spiseoliven, der markedsføres, i overensstemmelse med de tekniske specifikationer, som den ansvarlige nationale myndighed har fastsat.

På området spredning af oplysninger om de foranstaltninger, erhvervsorganisationerne gennemfører for at forbedre olivenolies og spiseolivens kvalitet:

i)	spredning af oplysninger om det arbejde, som erhvervsorganisationerne i olivensektoren udfører på de i litra a), b), c) og d) omhandlede områder

ii)	oprettelse og vedligeholdelse af et websted vedrørende de foranstaltninger, som erhvervsorganisationerne i olivensektoren træffer på de i litra a), b), c) og d) omhandlede områder.

For så vidt angår den i litra c), nr. ii), fastsatte foranstaltning, påser medlemsstaterne, at der træffes egnede foranstaltninger til at sikre tilbagebetaling af investeringen eller dens restværdi, hvis et medlem, der er enkeltproducent, træder ud af erhvervsorganisationen i olivensektoren.

2. Medlemsstaten kan fastsætte yderligere betingelser, som præciserer de støtteberettigede foranstaltninger, forudsat at de ikke gør det umuligt at fremlægge eller gennemføre dem.

Artikel 6

EF-finansieringens fordeling

I den enkelte medlemsstat afsættes mindst 25 % af det EF-finansieringsbeløb, der står til rådighed i henhold til artikel 103 i forordning (EF) nr. 1234/2007, til hvert af de aktivitetsområder, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, første afsnit, litra b), og der afsættes mindst 12 % af EF-finansieringen til det område, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, første afsnit, litra d).

Hvis den i første afsnit omhandlede minimumsprocentsats ikke anvendes fuldt ud på de deri nævnte aktivitetsområder, kan de ikke-anvendte beløb ikke anvendes til andre aktivitetsområder, men tilbageføres til EF-budgettet.

Artikel 7

Aktiviteter og udgifter, som ikke er berettigede til EF-finansiering

1. Følgende aktiviteter er ikke berettigede til EF-finansiering i henhold til artikel 103 i forordning (EF) nr. 1234/2007:

a)	aktiviteter, hvortil der ydes anden EF-finansiering end den i artikel 103 i forordning (EF) nr. 1234/2007 fastsatte

b)	aktiviteter, der direkte tilsigter en produktionsforøgelse, eller en forøgelse af lager- eller forarbejdningskapaciteten

c)	aktiviteter, der har med køb eller oplagring af olivenolie eller spiseoliven at gøre, eller som øver indflydelse på priserne

d)	aktiviteter, der har med salgsfremme for olivenolie eller spiseoliven at gøre

e)	aktiviteter, der har med videnskabelig forskning at gøre

f)	aktiviteter, der kan føre til konkurrencefordrejning inden for den økonomiske aktivitet, som erhvervsorganisationen i olivensektoren i øvrigt udøver.

2. For at sikre overholdelsen af stk. 1, litra a), forpligter erhvervsorganisationerne sig skriftligt på egne og deres medlemmers vegne til i forbindelse med de foranstaltninger, der konkret finansieres i henhold til artikel 103 i forordning (EF) nr. 1234/2007, at give afkald på enhver finansiering under en anden EF-støtteordning eller national støtteordning.

3. Ved gennemførelsen af de i artikel 5 omhandlede aktiviteter kan der ikke ydes støtte til udgifter som følge af:

a)	tilbagebetalinger af lån (bl.a. i form af annuiteter), som er optaget med henblik på en foranstaltning, der helt eller delvis er gennemført inden arbejdsprogrammets påbegyndelse

b)	betaling af kompensation for indtægtstab til erhvervsdrivende, der deltager i møder og uddannelsesprogrammer

c)	udgifter til administration og personale, der afholdes af medlemsstaterne og af modtagerne af støtte fra EGFL

d)	køb af ubebygget grund

e)	køb af brugt udstyr

f)	udgifter i tilknytning til leasingaftaler, bl.a. skatter, renter og forsikringsudgifter

g)	leje, når denne foretrækkes frem for køb, og driftsudgifter i forbindelse med de lejede genstande.

4. Medlemsstaterne kan fastsætte yderligere betingelser, som præciserer de i stk. 1 og 3 omhandlede ikke-støtteberettigede aktiviteter og udgifter.

Artikel 8

Arbejdsprogrammer og ansøgning om godkendelse

1. De arbejdsprogrammer, der kan finansieres af EF i henhold til artikel 103, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007, skal gennemføres i løbet af en periode på højst tre år. Den første periode begynder den 1. april 2006. De efterfølgende perioder begynder hvert tredje år den 1. april.

2. En erhvervsorganisation, der er godkendt i henhold til denne forordning, kan inden en dato, som medlemsstaten nærmere skal fastlægge, dog senest den 15. februar hvert år, indsende en ansøgning om godkendelse for et enkelt arbejdsprogram.

Ansøgningen om godkendelse skal omfatte følgende oplysninger:

a)	identifikation af erhvervsorganisationen i olivensektoren

b)	oplysninger om de udvælgelseskriterier, der er fastsat i artikel 9, stk. 1

c)	beskrivelse af og begrundelse og tidsplan for gennemførelsen af de foreslåede aktiviteter

en udgiftsplan opdelt på foranstaltninger og aktivitetsområder som omhandlet i artikel 5 og opdelt på rater for perioder af 12 måneders længde regnet fra datoen for arbejdsprogrammets godkendelse med sondring mellem generalomkostninger, der ikke må overstige 7 % af det samlede beløb, og de øvrige vigtigste omkostningstyper

en finansieringsplan for hvert aktivitetsområde som nævnt i artikel 5 og opdelt på rater for perioder af højst 12 måneders længde regnet fra datoen for arbejdsprogrammets godkendelse med angivelse af bl.a. den EF-finansiering, der ansøges om, inkl. eventuelle finansielle bidrag fra de erhvervsdrivende og medlemsstaten

f)	beskrivelse af kvantitative og kvalitative effektivitetsindikatorer, som gør det muligt at foretage en evaluering under gennemførelsen samt en efterfølgende evaluering af programmet på grundlag af almindelige principper, der er fastlagt af medlemsstaten

g)	bevis for, at der i overensstemmelse med forordning (EØF) nr. 2220/85 er stillet en garanti, der mindst svarer til mindst 10 % af den EF-finansiering, der ansøges om

h)	en ansøgning om forskud efter artikel 11

i)	den erklæring, der er fastsat i artikel 7, stk. 2

j)	for brancheorganisationer og producentorganisationer identifikation af de erhvervsorganisationer, som er ansvarlige for den faktiske gennemførelse af programaktiviteter, der er givet i underentreprise

k)	for erhvervsorganisationer, der er medlem af en producentsammenslutning eller en brancheorganisation, en erklæring om, at de ikke har indsendt andre ansøgninger om EF-finansiering af deres programforanstaltninger efter nærværende forordning.

Artikel 9

Udvælgelse og godkendelse af arbejdsprogrammer

1. Medlemsstaten udvælger arbejdsprogrammerne ud fra følgende kriterier:

a)	programmets kvalitet i almindelighed og dets overensstemmelse med de retningslinjer og prioriteter for olivensektoren i den pågældende region, som medlemsstaten har fastsat

b)	erhvervsorganisationens finansielle troværdighed og besiddelse af tilstrækkelige midler til gennemførelsen af de foreslåede aktiviteter

c)	udstrækningen af den region, der berøres af arbejdsprogrammet

d)	de forskellige af arbejdsprogrammet omfattede økonomiske situationer i den pågældende region

e)	eksistensen af flere aktivitetsområder og størrelsen af de erhvervsdrivendes finansielle bidrag

f)	de kvantitative og kvalitative effektivitetsindikatorer, som gør det muligt at foretage en evaluering under gennemførelsen samt en efterfølgende evaluering, og som er udarbejdet af medlemsstaten

g)	den evaluering af arbejdsprogrammer, der eventuelt tidligere er foretaget af erhvervsorganisationen inden for rammerne af denne forordning, forordning (EF) nr. 1334/2002 eller forordning (EF) nr. 2080/2005.

Medlemsstaten tager hensyn til, hvordan ansøgningerne fordeler sig på de forskellige typer erhvervsorganisationer i hver region.

2. Medlemsstaten afviser arbejdsprogrammer, der er ufuldstændige, indeholder unøjagtige oplysninger eller omfatter en af de ikke-støtteberettigede aktiviteter, der er fastsat i artikel 7.

3. Senest den 15. marts hvert år giver medlemsstaten erhvervsorganisationerne meddelelse om de godkendte arbejdsprogrammer og eventuelt om de arbejdsprogrammer, som den yder den tilsvarende nationale finansiering til.

Den endelige godkendelse af et arbejdsprogram kan gøres betinget af, at der foretages ændringer, som medlemsstaten finder nødvendige. I så fald giver den pågældende erhvervsorganisation senest 15 dage efter meddelelsen om ændringerne meddelelse om sit samtykke.

4. Udvælges det foreslåede arbejdsprogram ikke, frigiver medlemsstaten straks den garanti, der er omhandlet i artikel 8, stk. 2, litra g).

5. Medlemsstaterne påser, at beløbet for EF-finansieringen fordeles inden for hver kategori erhvervsorganisationer på grundlag af værdien af den olivenolie, der produceres eller sælges af erhvervsorganisationernes medlemmer.

Artikel 10

Ændring af arbejdsprogrammer

1. En erhvervsorganisation kan efter en procedure, som skal fastlægges af medlemsstaten, anmode om ændringer af indholdet af og budgettet for sit allerede godkendte arbejdsprogram, uden at disse ændringer må føre til en overskridelse af det beløb, der er fastsat i henhold til artikel 110i, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1782/2003.

2. Alle ansøgninger om ændring af et arbejdsprogram vedlægges bilag, hvori de foreslåede ændringer og følgerne af dem beskrives og begrundes. Erhvervsorganisationen forelægger den ansvarlige myndighed ansøgningen senest tre måneder før starten på gennemførelsen af den pågældende foranstaltning.

3. Hvis erhvervsorganisationer, som har foretaget en sammenlægning, tidligere har benyttet særskilte arbejdsprogrammer, gennemfører de disse programmer parallelt og særskilt indtil den 1. januar i året efter sammenlægningen. Disse organisationer foretager en sammenlægning af deres arbejdsprogrammer via en ansøgning om ændring af deres respektive arbejdsprogrammer i henhold til stk. 1 og 2.

Uanset første afsnit kan medlemsstaterne give erhvervsorganisationer, der indsender en behørigt begrundet ansøgning derom, tilladelse til at gennemføre deres respektive arbejdsprogrammer parallelt uden at foretage nogen sammenlægning deraf.

4. Senest to måneder efter modtagelsen af den i stk. 2 omhandlede ansøgning om ændring meddeler medlemsstatens ansvarlige myndighed efter at have undersøgt de fremlagte dokumenter den pågældende erhvervsorganisation sin beslutning. Enhver ansøgning om ændring, som der ikke er truffet beslutning om inden for denne frist, betragtes som godkendt.

5. Hvis den EF-finansiering, som erhvervsorganisationen har opnået, er lavere end det godkendte program, kan modtagerne tilpasse deres program efter den opnåede finansiering.

Artikel 11

Forskud

1. En erhvervsorganisation, der har indgivet den i artikel 8, stk. 2, litra h), fastsatte ansøgning, modtager på de i stk. 2 fastsatte betingelser et samlet forskud på højst 90 % af de støtteberettigede udgifter, der er fastsat for hvert år, som er omfattet af det godkendte arbejdsprogram.

2. Inden udgangen af den måned, der følger efter starten på hvert års gennemførelse af det godkendte arbejdsprogram udbetaler medlemsstaten en første rate på halvdelen af det i stk. 1 omhandlede beløb til den pågældende erhvervsorganisation.

En anden rate svarende til den resterende halvdel af det i stk. 1 omhandlede beløb udbetales efter den i stk. 3 fastsatte kontrol.

3. Medlemsstaten kontrollerer, at hver rate af forskuddet rent faktisk er opbrugt, før den betaler den næste rate.

Denne kontrol foretages af medlemsstaten på grundlag af den i artikel 13 omhandlede rapport eller på grundlag af en i artikel 14 omhandlet kontrol på stedet.

4. For at udbetalingen i stk. 2 kan finde sted, skal den pågældende erhvervsorganisation stille en sikkerhed i henhold til forordning (EØF) nr. 2220/85 svarende til 110 % af det forskud, der er ansøgt om. Det primære krav i nævnte forordnings artikel 20, stk. 2, er, at foranstaltningerne i det godkendte arbejdsprogram gennemføres.

5. Inden en dato, som medlemsstaten skal fastlægge, dog senest ved udgangen af hvert af arbejdsprogrammets gennemførelsesår, kan de pågældende erhvervsorganisationer ansøge om, at sikkerhedsstillelsen i stk. 4 frigives for op til halvdelen af de udgifter, der rent faktisk er afholdt. Medlemsstaten bestemmer, hvilke bilag der skal vedlægges ansøgningen, og kontrollerer dem og frigiver den sikkerhedsstillelse, der svarer til udgifterne, senest i løbet af den anden måned efter den måned, hvor ansøgningen er indsendt.

Artikel 12

Ansøgning om EF-finansiering

1. For at få udbetalt EF-finansieringen i henhold til artikel 103 i forordning (EF) nr. 1234/2007 indsender en erhvervsorganisation inden en dato, som medlemsstaten skal fastlægge, dog senest tre måneder efter afslutningen af hvert år, hvor dens arbejdsprogram er gennemført, en finansieringsansøgning til betalingsorganet.

Medlemsstaten kan udbetale restbeløbet af den EF-finansiering, der svarer til hvert års gennemførelse af arbejdsprogrammet, til erhvervsorganisationerne, efter at det på grundlag af den i artikel 13 omhandlede rapport eller en i artikel 14 omhandlet kontrol på stedet er fundet godtgjort, at de to forskudsrater, der er omhandlet i artikel 11, stk. 2, rent faktisk er blevet brugt.

Ingen ansøgning om EF-finansiering, som indsendes efter den i første afsnit nævnte dato, kan komme i betragtning, og beløb, der eventuelt er oppebåret som EF-finansiering af programmet, tilbagebetales efter proceduren i artikel 17.

2. Ansøgningen om EF-finansiering opstilles efter en model, der skal fremlægges af medlemsstatens ansvarlige myndighed. Ansøgningen skal for at komme i betragtning være vedlagt:

dokumentation for:

i)	de udgifter, der er afholdt i gennemførelsesperioden for arbejdsprogrammet (fakturaer og bankbilag for betalingen deraf)

ii)	eventuelt den reelle betaling af de erhvervsdrivendes og medlemsstatens finansielle bidrag

en rapport, der indeholder følgende:

i)	en nøjagtig beskrivelse af de afsluttede etaper af programmet opdelt på de i artikel 5 omhandlede aktivitetsområder

ii)	eventuelt en begrundelse for forskelle mellem etaperne af det af medlemsstaten godkendte arbejdsprogram og de reelt afsluttede etaper af arbejdsprogrammet og angivelse af de finansielle følger

iii)	en evaluering af arbejdsprogrammet på grundlag af de indikatorer, der er fastsat i artikel 8, stk. 2, litra f).

3. Finansieringsansøgninger, som ikke overholder de i stk. 1 og 2 fastsatte betingelser, afvises. Den pågældende erhvervsorganisation kan indsende en ny finansieringsansøgning inden for en frist, som fastsættes af medlemsstaten.

4. Ansøgninger, der vedrører udgifter, som er afholdt mere end to måneder efter afslutningen af gennemførelsesperioden for arbejdsprogrammet, afvises.

5. Senest tre måneder efter den dato, hvor finansieringsansøgningen og de i stk. 2 omhandlede ledsagedokumenter er indsendt, udbetaler medlemsstaten efter at have gennemgået ledsagedokumenterne og foretaget den kontrol, der er omhandlet i artikel 14, den skyldige EF-finansiering og frigiver eventuelt den sikkerhedsstillelse, der er omhandlet i artikel 11, stk. 4.

Den sikkerhedsstillelse, der er omhandlet i artikel 8, stk. 2, litra g), frigives efter afslutning af hele arbejdsprogrammet, gennemgangen af ledsagedokumenterne og gennemførelse af den kontrol, der er omhandlet i artikel 14.

Artikel 13

Rapporter fra erhvervsorganisationerne

1. Fra 2007 indsender erhvervsorganisationerne inden den 1. maj hvert år årsrapporter om iværksættelsen af arbejdsprogrammerne i det foregående kalenderår. Disse rapporter omfatter følgende elementer:

a)	de afsluttede eller igangværende etaper af arbejdsprogrammet

b)	de vigtigste ændringer af arbejdsprogrammet

c)	en evaluering af de allerede opnåede resultater på grundlag af de indikatorer, der er fastsat i artikel 8, stk. 2, litra f).

For arbejdsprogrammets sidste gennemførelsesår erstattes de i første afsnit fastsatte rapporter af en endelig rapport.

2. For arbejdsprogrammer, der gennemføres på mindre end et år, skal den endelige rapport være fremlagt senest to måneder efter afslutningen af programmets gennemførelse.

3. Den endelige rapport udgør en evaluering af arbejdsprogrammet og indeholder mindst følgende oplysninger:

a)	en redegørelse for, i hvilken udstrækning programmets mål er virkeliggjort, på grundlag af mindst de indikatorer, der er fastsat i artikel 9, stk. 1, litra f), og alle andre relevante kriterier

b)	en redegørelse for de foretagne ændringer af arbejdsprogrammet

c)	eventuelt en angivelse af oplysninger, der skal tages i betragtning ved udarbejdelsen af det næste arbejdsprogram.

4. Oplysninger indsamlet og undersøgelser udarbejdet i forbindelse med gennemførelse af aktiviteter i henhold til artikel 5, stk. 1, litra a), offentliggøres på erhvervsorganisationens websted.

Artikel 14

Kontrol på stedet

1. Medlemsstaterne kontrollerer, om betingelserne for EF-finansiering overholdes, især med hensyn til følgende aspekter:

a)	overholdelsen af betingelserne for godkendelse

b)	iværksættelsen af de godkendte arbejdsprogrammer, navnlig investeringsforanstaltningerne

c)	de rent faktisk afholdte udgifter set i forhold til den finansiering, som der er ansøgt om, og de erhvervsdrivendes finansielle bidrag.

2. Den ansvarlige myndighed fastsætter i henhold til artikel 103, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1234/2007 planer for kontrol på stedet af en stikprøve af erhvervsorganisationer. Den ansvarlige myndighed udvælger stikprøven på grundlag af en risikoanalyse, således at det sikres, at:

a)	alle producentorganisationer og sammenslutninger af producentorganisationer kontrolleres på stedet mindst én gang efter udbetalingen af forskuddet og før den endelige udbetaling af EF-finansieringen

b)	alle de øvrige erhvervsorganisationer og alle brancheorganisationerne kontrolleres hvert år i den periode, hvor hvert enkelt godkendt arbejdsprogram gennemføres, medmindre der i løbet af året er ydet dem forskud, i hvilket tilfælde kontrollen følger datoen for udbetalingen af dette forskud.

Hvis der som led i kontrollen påvises uregelmæssigheder, foretager den ansvarlige myndighed yderligere kontrol i løbet af det pågældende år og øger antallet af erhvervsorganisationer, der skal kontrolleres det følgende år.

3. Kontrollen på stedet er uanmeldt. Dog kan der for at lette den materielle tilrettelæggelse af kontrollen gives den erhvervsorganisation, der skal kontrolleres, et varsel på højst 48 timer.

4. Den ansvarlige myndighed bestemmer, hvilke erhvervsorganisationer der skal kontrolleres, på grundlag af en risikoanalyse baseret på følgende kriterier:

a)	finansieringsbeløbet for det godkendte arbejdsprogram

b)	særtrækkene ved de foranstaltninger, der finansieres under arbejdsprogrammet

c)	arbejdsprogrammernes gennemførelsesstade

d)	de forhold, der er konstateret under kontroller på stedet eller efterprøvninger som led i godkendelsesproceduren

e)	andre risikokriterier, som fastlægges af medlemsstaterne.

5. Varigheden af den enkelte kontrol på stedet svarer til det godkendte arbejdsprograms gennemførelsesstade.

Artikel 15

Kontrolrapporter

I forbindelse med hver kontrol på stedet udfærdiges en detaljeret kontrolrapport, der bl.a. indeholder følgende oplysninger:

a)	kontroldatoen og kontrollens varighed

b)	en liste over de tilstedeværende personer

c)	en liste over de kontrollerede fakturaer

d)	referencer til fakturaer, der er udvalgt i regnskabsdokumentationen (købs- eller salgsregistre og momsregistre, hvori de udvalgte fakturaer er registreret)

e)	bankbilag for betalingen af de udvalgte beløb

f)	en angivelse af, hvilke allerede trufne foranstaltninger der specifikt er analyseret på stedet.

Artikel 16

Korrektioner og sanktioner

1. Hvis tilbagetrækningen af den i artikel 3, stk. 3, omhandlede godkendelse skyldes, at erhvervsorganisationen har handlet med forsæt eller groft uagtsomt, skal erhvervsorganisationen udelukkes fra finansiering af det samlede arbejdsprogram og desuden betale et beløb svarende til den udelukkede finansiering til den ansvarlige myndighed.

2. Hvis en given foranstaltning ikke er iværksat i overensstemmelse med arbejdsprogrammet, udelukkes erhvervsorganisationen fra finansiering af den pågældende foranstaltning. Denne udelukkelse finder ikke sted, hvis erhvervsorganisationen har fremlagt faktuelt korrekte oplysninger eller på anden måde kan godtgøre, at den ikke har begået nogen fejl.

3. Følgende sanktioner finder anvendelse på erhvervsorganisationerne, når der konstateres uregelmæssigheder i arbejdsprogrammernes iværksættelse:

hvis der er tale om en uregelmæssighed som følge af uagtsomhed, skal erhvervsorganisationen:

i)	udelukkes fra finansiering af den pågældende foranstaltning

ii)	desuden betale et beløb svarende til den udelukkede finansiering til den ansvarlige myndighed

hvis der er tale om en forsætlig uregelmæssighed, herunder urigtige angivelser, skal erhvervsorganisationen:

i)	udelukkes fra finansiering af det samlede arbejdsprogram

ii)	desuden betale et beløb svarende til den udelukkede finansiering til den ansvarlige myndighed

iii)	udelukkes fra EF-finansiering i henhold til artikel 103 i forordning (EF) nr. 1234/2007 i den samlede treårsperiode efter den periode, for hvilken uregelmæssigheden er konstateret.

4. De beløb, der følger af anvendelsen af korrektioner eller sanktioner i henhold til denne artikel, betales til betalingsorganet og fratrækkes de udgifter, der finansieres af Den Europæiske Garantifond for Landbruget.

Artikel 17

Tilbagebetaling af uretmæssigt udbetalte beløb

1. Medlemsstatens ansvarlige myndighed inddriver ethvert uretmæssigt udbetalt beløb, eventuelt forhøjet med renter, der beregnes i overensstemmelse med stk. 2.

2. Renterne beregnes:

a)	på grundlag af den periode, der forløber mellem betalingen og tilbagebetalingen fra modtageren

b)	på grundlag af den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender for sine vigtigste refinansieringsoperationer som offentliggjort i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende, og som gælder på datoen for den uretmæssige udbetaling, forhøjet med tre procentpoint.

3. Hvis en foranstaltning, som senere viser sig ikke at være støtteberettiget, er iværksat i overensstemmelse med det godkendte arbejdsprogram, kan medlemsstaten beslutte at udbetale det forfaldne finansieringsbeløb eller ikke at inddrive allerede udbetalte beløb, hvis en sådan beslutning er tilladt i tilsvarende tilfælde, som finansieres via det nationale budget, og hvis erhvervsorganisationen ikke har handlet uagtsomt eller forsætligt.

4. De beløb, der inddrives eller udbetales i henhold til denne artikel, betales til betalingsorganet og fratrækkes de udgifter, der finansieres af Den Europæiske Garantifond for Landbruget.

Artikel 18

Meddelelser fra medlemsstaterne

1. Senest den 31. januar 2006 for så vidt angår den første treårsperiode, der begynder den 1. april 2006, og senest den 31. januar 2009 for så vidt angår den anden treårsperiode, der begynder den 1. april 2009, meddeler de olivenolieproducerende medlemsstater Kommissionen de nationale foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning, navnlig hvad angår:

a)	betingelserne for godkendelse af erhvervsorganisationer, jf. artikel 2, stk. 2

b)	de supplerende betingelser, som præciserer de støtteberettigede foranstaltninger, der træffes i henhold til artikel 5, stk. 2

c)	de retningslinjer og prioriteter for olivensektoren, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, litra a), og de kvantitative og kvalitative indikatorer, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, litra f)

d)	reglerne for forskud som omhandlet i artikel 11 og eventuelt udbetaling af nationale midler

e)	anvendelsen af den kontrol, der er fastsat i artikel 14, og de sanktioner og korrektioner, der er fastsat i artikel 16

f)	den frist, der er omhandlet i artikel 12, stk. 3.

2. Senest den 1. maj hvert år, hvor de godkendte arbejdsprogrammer gennemføres, sender medlemsstaterne Kommission oplysninger om:

a)	de godkendte erhvervsorganisationer

b)	arbejdsprogrammerne og nærmere enkeltheder i forbindelse hermed, opdelt på erhvervsorganisationstyper, aktivitetsområder og regioner

c)	det finansieringsbeløb, der er afsat til hvert arbejdsprogram

d)	den fastsatte tidsplan for EF-finansieringen pr. regnskabsår i hele den periode, hvor arbejdsprogrammerne gennemføres.

3. Senest den 20. oktober hvert år, hvor de godkendte arbejdsprogrammer gennemføres, sender medlemsstaterne Kommission en rapport om gennemførelsen af denne forordning, der mindst skal indeholde følgende:

a)	oplysning om antallet af finansierede arbejdsprogrammer, antallet af modtagere, olivenarealerne, antallet af oliemøller og forarbejdningsanlæg og de berørte mængder olivenolie og spiseoliven

b)	beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet på de forskellige aktivitetsområder

c)	oplysning om forskelle mellem planlagte foranstaltninger og rent faktisk trufne foranstaltninger og de udgiftsmæssige virkninger heraf

d)	beskrivelse og evaluering af resultaterne, bl.a. baseret på evalueringerne af arbejdsprogrammerne som omhandlet i artikel 12, stk. 2, litra b), nr. iii)

e)	statistikker over den kontrol, der er foretaget i henhold til artikel 14 og 15, og de sanktioner eller korrektioner, der er anvendt i henhold til artikel 16

f)	oversigt over udgifterne til hvert arbejdsprogram og aktivitetsområde samt over EF-bidrag, nationale bidrag og bidrag fra de erhvervsdrivende.

4. De meddelelser, der er fastsat i denne artikel, fremsendes ad elektronisk vej i overensstemmelse med de oplysninger, som Kommissionen har givet medlemsstaterne.

5. Medlemsstaternes kompetente myndigheder offentliggør på deres websteder alle oplysninger indsamlet og undersøgelser udarbejdet i forbindelse med gennemførelsen af aktiviteter i henhold til artikel 5, stk. 1, litra a), når disse er afsluttet.

Artikel 19

Overgangsbestemmelser

1. Medlemsstaterne kan forudbetale EF-finansieringen vedrørende det første år, hvor programmet gennemføres.

2. Denne forudbetaling må udelukkende vedrøre det beløb, der svarer til EF-finansieringen.

3. Udgifter i forbindelse med den forudbetaling, der er fastsat i stk. 2, angives som udgifter afholdt i tidsrummet 16.-31. oktober 2006.

4. Medlemsstaternes kompetente myndigheder offentliggør på deres websteder alle oplysninger indsamlet og undersøgelser udarbejdet i forbindelse med gennemførelsen af aktiviteter i henhold til artikel 5, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 2080/2005, når disse er afsluttet.

Artikel 20

Ophævelse

Forordning (EF) nr. 2080/2005 ophæves.

Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilaget.

Artikel 21

Ikrafttrædelse

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. april 2009. Artikel 19, stk. 4, anvendes dog fra den dato, hvor forordningen træder i kraft.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 3. september 2008.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen

(1) EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2) EUT L 161 af 30.4.2004, s. 97. Berigtiget i EUT L 206 af 9.6.2004, s. 37.

(3) EUT L 333 af 20.12.2005, s. 8.

(4) EUT L 270 af 21.10.2003, s. 1.

(5) EFT L 195 af 24.7.2002, s. 16. Ophævet ved forordning (EF) nr. 2080/2005.

(6) EFT L 205 af 3.8.1985, s. 5.

(7) EFT 172 af 30.9.1966, s. 3025/66.

(8) EFT L 210 af 28.7.1998, s. 32.

BILAG

Sammenligningstabel omhandlet i artikel 20, andet afsnit

Forordning (EF) nr. 2080/2005	Nærværende forordning
Artikel 1	Artikel 1
Artikel 2	Artikel 2
Artikel 3	Artikel 3
Artikel 4	Artikel 4
Artikel 5	Artikel 5
Artikel 6	Artikel 6
Artikel 7	Artikel 7
Artikel 8	Artikel 8
Artikel 9, stk. 1, første afsnit, litra a)-f)	Artikel 9, stk. 1, første afsnit, litra a)-f)
—	Artikel 9, stk. 1, første afsnit, litra g)
Artikel 9, stk. 1, andet afsnit	Artikel 9, stk. 1, andet afsnit
Artikel 9, stk. 2-5	Artikel 9, stk. 2-5
Artikel 10	Artikel 10
Artikel 11, stk. 1, 2 og 3	Artikel 11, stk. 1, 2 og 3
Artikel 11, stk. 4, første afsnit	Artikel 11, stk. 4, første afsnit
Artikel 11, stk. 4, andet afsnit	—
Artikel 11, stk. 5	Artikel 11, stk. 5
Artikel 12, stk. 1-4	Artikel 12, stk. 1-4
Artikel 12, stk. 5	Artikel 12, stk. 5, første afsnit
—	Artikel 12, stk. 5, andet afsnit
Artikel 13, stk. 1, 2 og 3	Artikel 13, stk. 1, 2 og 3
—	Artikel 13, stk. 4
Artikel 14, stk. 1	Artikel 14, stk. 1
Artikel 14, stk. 2, første afsnit, indledning	Artikel 14, stk. 2, første afsnit, indledning
Artikel 14, stk. 2, første og andet led	Artikel 14, stk. 2, litra a) og b)
Artikel 14, stk. 2, andet afsnit	Artikel 14, stk. 2, andet afsnit
Artikel 14, stk. 3, 4 og 5	Artikel 14, stk. 3, 4 og 5
Artikel 15	Artikel 15
Artikel 16	Artikel 16
Artikel 17	Artikel 17
Artikel 18, stk. 1-4	Artikel 18, stk. 1-4
—	Artikel 18, stk. 5
Artikel 19, stk. 1-3	Artikel 19, stk. 1-3
—	Artikel 19, stk. 4
Artikel 20, første afsnit	Artikel 20, første afsnit
Artikel 20, andet afsnit	—
—	Artikel 20, andet afsnit
Artikel 21, første afsnit	Artikel 21, første afsnit
—	Artikel 21, andet afsnit

4.9.2008

Den Europæiske Unions Tidende

L 237/18

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 868/2008

af 3. september 2008

om det bedriftsskema, der skal anvendes ved konstatering af landbrugsbedrifters indkomstforhold og analyse af deres driftsøkonomiske forhold

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning nr. 79/65/EØF af 15. juni 1965 om oprettelse af et informationsnet for landøkonomisk bogføring til belysning af indkomstforhold og driftsøkonomiske forhold i landbruget i Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (1), særlig artikel 6, stk. 2, artikel 7, stk. 3, og artikel 12, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

De regnskabsmæssige data, der er omhandlet i artikel 7 i forordning nr. 79/65/EØF, og som tilvejebringes ved hjælp af bedriftsskemaet for at fastslå landbrugsbedrifternes indkomstforhold, skal være identiske med hensyn til art, definition og opstilling, uanset hvilke regnskabsførende bedrifter der undersøges. Med henblik på at forenkle og lette behandlingen af data bør det også fastsættes, at det individuelle bedriftsskema skal omfatte de data og supplerende oplysninger, der opfylder de særlige krav, som er nødvendige for at kunne analysere de driftsøkonomiske forhold for de landbrugsbedrifter, der er udvalgt i henhold til nævnte forordnings artikel 11. I så fald skal bedriftsskemaet også betragtes som det særlige bedriftsskema, der er omhandlet i artikel 12, stk. 1.

(2)	I Kommissionens forordning (EØF) nr. 2237/77 af 23. september 1977 om det bedriftsskema, der skal anvendes ved konstateringen af landbrugsbedrifternes indkomstforhold (2), er der fastsat bestemmelser om indsamling af regnskabsmæssige data.

(3)

De data, der indsamles ved hjælp af bedriftsskemaet, skal tage hensyn til de erfaringer, der er indvundet siden informationsnettets oprettelse, og til den fælles landbrugspolitiks udvikling, og de skal opfylde definitionerne i de relevante forordninger, herunder Rådets forordning (EØF) nr. 2092/91 af 24. juni 1991 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler (3), Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere (4), Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (5), Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørigshedsfonden og ophævelse af forordning (EF) nr. 1260/1999 (6) for så vidt angår de områder, som strukturfondene kan yde støtte til, samt Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (7).

(4)

Forordning (EØF) nr. 2237/77 bør derfor tilpasses efter udviklingen i den fælles landbrugspolitik, arten af de for analysen nødvendige data og metoderne for meddelelse af data, der er konstateret siden forordningens vedtagelse. For at kunne anvende klare og fornuftige bestemmelser bør nævnte forordning udskiftes.

(5)

De behørigt udfyldte bedriftsskemaer skal sendes til Kommissionen gennem det af hver medlemsstat udpegede forbindelsesorgan, jf. artikel 6 i forordning nr. 79/65/EØF. Med henblik herpå bør det fastsættes, at forbindelsesorganet kan meddele Kommissionen de pågældende data direkte gennem det af Kommissionen oprettede edb-system, og det bør fastsættes, at systemet kan gennemføre elektronisk udveksling af de relevante data på basis af de modeller, som systemet stiller til rådighed for forbindelsesorganet. Det bør også fastsættes, at Kommissionen gennem Fællesskabskomitéen for Informationsnettet for Landøkonomisk Bogføring underretter medlemsstaterne om de generelle betingelser for edb-systemets gennemførelse.

(6)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Fællesskabskomitéen for Informationsnettet for Landøkonomisk Bogføring —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Bedriftsskemaer og regnskabsmæssige data

1. Arten og opstillingen af de regnskabsmæssige data, der skal anvendes til den årlige konstatering af landbrugsbedrifters indkomstforhold og analyse af deres driftsøkonomiske forhold, jf. kapitel II og III i forordning nr. 79/65/EØF, er fastsat i bilag I til nærværende forordning.

2. Definitioner og vejledninger vedrørende de i stk. 1 nævnte regnskabsmæssige data er fastsat i bilag II.

Artikel 2

Meddelelser til Kommissionen

1. De i artikel 1 nævnte bedriftsskemaer og regnskabsmæssige data tilsendes Kommissionen af det forbindelsesorgan, der er omhandlet i artikel 6 i forordning nr. 79/65/EØF, gennem det edb-system, som Kommissionen har oprettet og stillet til medlemsstaternes rådighed for elektronisk udveksling af data.

2. Medlemsstaterne underrettes gennem Fællesskabskomitéen for Informationsnettet om Landøkonomisk Bogføring om de generelle betingelser for anvendelsen af det i stk. 1 nævnte edb-system.

Bedriftsskemaets form og indhold fastlægges på basis af en model og de fornødne vejledninger om udfærdigelsen af modellen. Kommissionen tilpasser og ajourfører modellen gennem edb-systemet efter underretning af komitéen i første afsnit.

Artikel 3

Ophævelse

Forordning (EØF) nr. 2237/77 ophæves.

Henvisninger til den ophævede forordning betragtes som henvisninger til nærværende forordning og skal læses i overensstemmelse med sammenligningstabellen i bilag III.

Artikel 4

Ikrafttrædelse

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra regnskabsåret 2009.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 3. september 2008.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen

(1) EFT 109 af 23.6.1965, s. 1859/65.

(2) EFT L 263 af 17.10.1977, s. 1.

(3) EFT L 198 af 22.7.1991, s. 1. Forordningen vil blive erstattet af Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 (EUT L 189 af 20.7.2007, s. 1) fra den 1.1.2009.

(4) EUT L 270 af 21.10.2003, s. 1.

(5) EUT L 277 af 21.10.2005, s. 1.

(6) EUT L 210 af 31.7.2006, s. 25.

(7) EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

BILAG I

MODEL FOR BEDRIFTSSKEMAET

For hver rubrik og kolonne i tabellerne i dette bilag skal de i bilag II anførte definitioner og vejledninger overholdes. Numrene i kolonnerne i disse tabeller angiver dataenes løbenumre på edb-medierne. Disse løbenumre anføres systematisk selv for positioner, der aldrig vil blive udfyldt (f.eks. tabel K, arealkolonne for produkt 162 »Komælk«). De ubenyttede numre (»fri«) kan anvendes senere og udfyldes med nul.

A. GENERELLE OPLYSNINGER OM BEDRIFTEN

Rubriknummer og beskrivelse

Løbenummer

Bedriftens nummer

—

Område

—	Underområde

—	Bedriftens løbenummer

»Fri«

4-5

Oplysninger om edb-records og regnskabskontoret

—	Antal grupper på 10 data

»Fri«

7-16

—	Regnskabskontorets nummer

3.	Bedriftens ejerform

»Fri«

National stikprøveudtagning og vægtningsfaktorer

—	Bedriftens nationale vægt som beregnet af medlemsstaten

»Fri«

23-30

5.	Bedriftens hjemsted

Bedriftsgruppe

—	Økologisk landbrug

—	Driftsform på udvælgelsestidspunktet

—	Driftsform på grundlag af de regnskabsmæssige data

—	Økonomisk størrelsesklasse på udvælgelsestidspunktet

—	Økonomisk størrelsesklasse på grundlag af de regnskabsmæssige data

Dato for afslutning af regnskaber og dato for oprettelse af edb-medium

—	Dato for afslutning af regnskaber

—	Dato for oprettelse af edb-medium

8.	Ugunstigt stillet område

Andre oplysninger om bedriften

—	ULA med kunstig vanding

—

Højdezone

—	Antal dage med græsning på bjerggræsgange eller andre græsgange, som ikke er medregnet i ULA

—	Samlet overdækket areal

—	Areal under strukturfondene

—	Arealer med miljørestriktioner

»Fri«

46-47

B. BESIDDELSESFORM FOR ULA

Rubriknummer og beskrivelse

Løbenummer

10.	ULA med direkte drift for egen regning

11.	Forpagtet ULA

12.	ULA med halvtægtsfæste (métayage)

C. ARBEJDSKRAFT

Rubriknummer og beskrivelse

Udøvede funktioner

(kode)

Fødselsår

Antal årsarbejdsenheder

Årlig præsteret arbejdstid

(timer)

(1)

(2)

(3)

(4)

Ulønnet arbejdskraft, regelmæssigt beskæftiget

13.	Bruger/driftsleder (kode 1)

14.	Bruger/ikke driftsleder (kode 2)

15.	Driftsleder/ikke bruger (kode 3)

Antal personer

16.	Brugerens ægtefælle (brugernes ægtefæller)

—

17.

Andre

—

B.18.

Ulønnet arbejdskraft, uregelmæssigt beskæftiget

—

Lønnet arbejdskraft, regelmæssigt beskæftiget

19.	Driftsleder

—

20.

Andre

—

D.21.

Lønnet arbejdskraft, uregelmæssigt beskæftiget

—

D. ANTAL OG VÆRDI AF HUSDYR

Rubriknummer og beskrivelse

Åbningsstatus

Afslutningsstatus

Gennemsnitsantal

Antal

Værdi

Antal

Value

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

22.

Heste

23.

Fedekalve

24.	Andet hornkvæg under 1 år

100

25.	Tyre fra 1 til under 2 år

101

102

103

104

105

26.	Køer og kvier fra 1 til under 2 år

106

107

108

109

110

27.	Tyre på 2 år og derover

111

112

113

114

115

28.	Kvier til avl

116

117

118

119

120

29.	Kvier til slagtning

121

122

123

124

125

30.

Malkekøer

126

127

128

129

130

31.	Udsættermalkekøer

131

132

133

134

135

32.	Andre køer

136

137

138

139

140

33.

Bistader

141

142

143

144

145

34.	Kaniner, hunkaniner til avlsbrug

146

147

148

149

150

35.

»Fri«

151

152

153

154

155

36.

»Fri«

156

157

158

159

160

37.

»Fri«

161

162

163

164

165

38.	Geder, hungeder til avlsbrug

166

167

168

169

170

39.	Andre geder

171

172

173

174

175

40.

Moderfår

176

177

178

179

180

41.

Andre får

181

182

183

184

185

42.

»Fri«

186

187

188

189

190

43.

Smågrise

191

192

193

194

195

44.

Avlssøer

196

197

198

199

200

45.

Fedesvin

201

202

203

204

205

46.	Andre svin

206

207

208

209

210

47.	Slagtekyllinger

211

212

213

214

215

48.	Æglæggende høner

216

217

218

219

220

49.	Andet fjerkræ

221

222

223

224

225

50.

Andre dyr

—

227

—

229

—

E. KØB OG SALG AF HUSDYR

Rubriknummer og beskrivelse

Køb af dyr

Salg af dyr

Eget forbrug og naturalydelser

(1)

(2)

(3)

51.

Heste

231

232

233

52.

Kvæg

234

235

236

53.

»Fri«

237

238

239

54.

Får

240

241

242

55.

Geder

243

244

245

56.

Svin

246

247

248

57.

Fjerkræ

249

250

251

58.

Andre dyr

252

253

254

F. OMKOSTNINGER

Rubriknummer og beskrivelse

Løbenummer

Udgifter til arbejdskraft og maskiner

59.	Løn og sociale ydelser

259

60.	Arbejder udført af tredjemand (i entreprise) samt leje af maskiner

260

61.	Løbende vedligeholdelse af materiel

261

62.	Brændstoffer og smøremidler

262

63.	Udgifter til køretøjer

263

Særskilte omkostninger ved husdyrhold

Købt foder

64.	Foderkoncentrater til græssende husdyr (heste, kvæg, får og geder)

264

65.	Grovfoder til græssende husdyr (heste, kvæg, får og geder)

265

66.	Svinefoder

266

67.	Foder til fjerkræ og andre mindre husdyr

267

Foder stammende fra bedriften og brugt på bedriften til

68.	Græssende husdyr (heste, kvæg, får og geder)

268

69.

Svin

269

70.	Fjerkræ og andre mindre husdyr

270

71.	Andre særskilte omkostninger ved husdyrhold

271

Særlige omkostninger ved planteproduktion

72.	Indkøbt frø og plantemateriale

272

73.	Frø og plantemateriale, der produceres og anvendes på bedriften

273

74.	Gødning og jordforbedringsmidler

274

75.	Plantebeskyttelsesmidler

275

76.	Andre særskilte omkostninger ved planteproduktion

276

77.	Særlige omkostninger ved skovbrug

277

Bedriftens generalomkostninger

78.	Løbende vedligeholdelse af grundforbedringer og bygninger

278

79.	Elektricitet

279

80.

Brændsel

280

81.

Vand

281

82.	Forsikringer

282

83.	Skatter og afgifter

283

84.	Bedriftens øvrige generalomkostninger

284

Ejendomsomkostninger

85.	Betalt leje

285

86.	Heraf: for leje af jord

286

87.	Forsikring af avlsbygninger

287

88.	Ejendomsskyld

288

Betalte renter

89.	Betalte renter og finansieringsomkostninger (i alt)

289

90.	Lån på jord og bygninger

290

91.	Heraf: for køb af jord

291

92.	Lån til driftskapital og gæld

292

93.	Omkostninger i alt

293

G. JORD OG BYGNINGER, MATERIEL OG OMSÆTNINGSFORMUE

Rubriknummer og beskrivelse

»Fri«

Åbningsstatus

Investeringer

Salg

Afskrivning

Afslutningsstatus

Før fradrag af tilskud

Tilskud

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)

(7)

(8)

94.	Agerjord, bygninger og rettigheder, herunder:

294

295

296

297

298

299

300

301

95.

Agerjord

302

303

304

305

306

307

308

309

96.	Permanente beplantninger

310

311

312

313

314

315

316

317

97.	Grundforbedring

318

319

320

321

322

323

324

325

98.	Landbrugsbygninger

326

327

328

329

330

331

332

333

99.	Etableringsomkostninger, kvoter og andre rettigheder

334

335

336

337

338

339

340

341

100.	Skovarealer, herunder træ på roden

342

343

344

345

346

347

348

349

101.

Materiel

350

351

352

353

354

355

356

357

102.	Omsætningsformue

358

359

360

361

362

363

364

365

103.

I alt

366

367

368

369

370

371

372

373

H. GÆLD

Rubriknummer og beskrivelse

Åbningsstatus

Afslutningsstatus

I alt

Heraf

I alt

Heraf

Jord og bygninger

Andre aktiver

Jord og bygninger

Andre aktiver

I alt

Heraf jord

I alt

Heraf jord

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)

(7)

(8)

104.	Mellem- og langfristede lån

374

375

376

377

378

379

380

381

105.	Kortfristede lån og gæld

382

383

384

385

386

387

388

389

106.

I alt

390

391

392

393

394

395

396

397

I. MERVÆRDIAFGIFT (MOMS)

Rubriknummer og beskrivelse		Løbenummer
107.	Momsordning	400
	Underopdeling af momsordningen (Spanien, Frankrig og Italien)	401
	Rubrik 108 til 111 udfyldes kun, når en landbrugsordning eller en tilsvarende ordning anvendes
108.	Moms på salg	402
109.	Moms på køb	403
110.	Moms på investeringer	404
111.	Moms refunderet af afgiftsmyndighederne	405

J. PRÆMIER OG TILSKUD

Alle detaljer skal anføres

Rubriknummer	Beskrivelse	Kode (1)	Beløb
112	Præmier og tilskud bortset fra præmier og tilskud for udgifter til og indkøb af dyr	—	408
113	Heraf:	409	til
113	20 »åbne« koder svarende til kategorierne i bilag II	…	448
114	Præmier og tilskud for omkostninger	—	449
115	Heraf:	450	til
115	10 »åbne« koder svarende til rubrikkerne for de pågældende omkostninger (rubrik 59 til 89)	…	469
116	Præmier og tilskud for køb af husdyr	—	470
117	Heraf:	471	til
117	5 »åbne« koder svarende til rubrikkerne for kategorierne af købte dyr (rubrik 51 til 58)	…	480
118	Præmier og tilskud i alt	—	481
119	»Fri«	—	482
119	Forskelle i forhold til tidligere regnskabsår	—	483

K. PRODUKTION (BORTSET FRA HUSDYR) — RUBRIK 120-375

Produkt (rubrik)	Afgrødetype (kode)	Manglende data (kode)	Areal	Produktion i regnskabsåret	Åbningsstatus	Salg	Eget forbrug og naturalydelser	Afslutningsstatus	Anvendt på bedriften
(1)	(2)	(3)	(4)	(5)	(6)	(7)	(8)	(9)	(10)
488	489	490	491	492	493	494	495	496	497
498	—	—	—	—	—	—	—	—	—
—	—	—	—	—	—	—	—	—	(2)

L. KVOTER OG ANDRE RETTIGHEDER

Kvote eller rettighed	Datatype (kode)		Betalinger (køb/leasing, leje)	Indtægter (salg/leasing, leje)	Åbningsstatus	Afskrivning	Afslutningsstatus	Mængde	Skatter og afgifter (inklusive tillægsafgifter)
(1)	(2)	(3)	(4)	(5)	(6)	(7)	(8)	(9)	(10)
xxx	Kode 1 = aktivrelaterede indføringer	»Fri«	Kode 1 = købenes værdi	Kode 1 = salgenes værdi	Kode 1 = værdi	Kode 1 = værdi	Kode 1 = værdi		Kode 2 = værdi
xxx	Kode 2 = indkomstrelaterede indføringer		Kode 2 = betalinger for leje	Kode 2 = indtægter for leje	Kode 2 = fri	Kode 2 = fri	Kode 2 = fri

M. DIREKTE BETALINGER efter forordning (EF) nr. 1782/2003 (3) (rubrik 601 til 680 og 700 til 772)

Produkt eller produktkombination

(rubrik)

Antal basisenheder for betalinger

Støtte i alt

Referencebeløb

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

xxx

»Fri«

N. OPLYSNINGER OM KØB OG SALG AF HUSDYR

Husdyrkategori

(rubrik)

Antal købte husdyr

Købenes værdi

Antal solgte husdyr

Salgenes værdi

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

xxx

»Fri«

(1) Angiv rubriknumrene for de forskellige kategorier husdyr, produkter, omkostninger eller direkte støtte.

(2) Sidste løbenummer = 487 + (10 gange antallet af anførte produkter).

(3) EUT L 270 af 21.10.2003, s. 1.

BILAG II

DEFINITIONER OG VEJLEDNING MED HENSYN TIL BEDRIFTSSKEMAET

I. DEFINITIONER OG VEJLEDNING

a) Dataene i bedriftsskemaet vedrører kun én bedrift og et og samme regnskabsår på 12 på hinanden følgende måneder.

b) Dataene i bedriftsskemaet vedrører kun landbrugsbedriften. De omfatter aktiviteterne på selve bedriften og eventuelt både skovbrugs- og turistvirksomhed på gården. Al anden virksomhed ud over landbrugsvirksomhed, som brugeren eller hans familie eventuelt udøver, samt alt, hvad der vedrører pensioner, arv, private bankkonti, formuegoder, der er bedriften uvedkommende, personlige skatter, privatforsikringer mv., skal ikke tages i betragtning ved udfyldning af bedriftsskemaet.

Når bedriftens produktionsmidler (lønnet eller ulønnet arbejdskraft, maskiner eller materiel) anvendes til arbejder i forbindelse med de faste aktiver (konstruktion eller omfattende reparation af maskiner, byggeri eller omfattende reparation, eventuelt nedrivning af bygninger, plantning eller rydning af frugttræer), medregnes de tilsvarende omkostninger — om nødvendigt skønnede — ikke i bedriftens løbende omkostninger. Under alle omstændigheder skal udgifterne til arbejdskraft samt de medgående arbejdstimer til arbejdet med de faste aktiver hverken medregnes i omkostningerne eller i dataene vedrørende arbejdskraften. Hvis det i undtagelsestilfælde ikke er muligt særskilt at bestemme visse omkostninger ved arbejde med faste aktiver (bortset fra arbejdskraftsomkostninger) (f.eks. anvendelse af bedriftens traktor), og disse omkostninger følgelig er medregnet i omkostningerne, anføres den skønnede værdi af alle disse omkostninger ved arbejde med faste aktiver undtagelsesvis i rubrik 181 »Andre former for provenu og indtægter«.

I alle tilfælde skal værdien af de frembragte faste aktiver vurderes på grundlag af omkostningerne ved dem (herunder værdien af lønnet og/eller ulønnet arbejde) og lægges til værdien af de faste aktiver i rubrik 94-101.

c) Dataene i bedriftsskemaet skal hidrøre fra et regnskab, som omfatter systematiske og regelmæssige indføringer igennem regnskabsåret.

d) De regnskabsmæssige data i monetær værdi udtrykkes:

—	enten uden moms

—	eller med moms på nedennævnte betingelser (jf. rubrik 107-111).

e) De regnskabsmæssige data i monetær værdi udtrykkes uden præmier og tilskud. Ved præmier og tilskud forstås enhver direkte støtte, der ydes med offentlige midler, og som har været årsag til en særlig indtægt (jf. rubrik 112-118).

f) Præmier og tilskud:

—	I tabel G angives de præmier og tilskud, der er modtaget i løbet af regnskabsåret, herunder de præmier og tilskud, der er modtaget for investeringer foretaget i foregående regnskabsår.

—

I tabel J angives:

—	alle direkte betalinger for produktion, arealer eller husdyr, der vedrører indeværende regnskabsår, også selv de endnu ikke er modtaget

—	for betalinger vedrørende udvikling af landdistrikterne, kun de beløb, der er modtaget i løbet af regnskabsåret.

—	I tabel M angives de direkte betalinger, der vedrører arealer eller husdyr, som var til stede i løbet af indeværende regnskabsår, også selv om de endnu ikke er modtaget.

g) Dataene i bedriftsskemaet skal angives i nedennævnte enheder og med følgende grader af præcision:

—

værdier: værdiangivelser i euro eller i nationale møntenheder uden decimal. For nationale valutaer, hvis enhed udgør en forholdsvis ringe værdi i forhold til euroen, kan det dog aftales mellem den pågældende medlemsstats forbindelseskontor og Kommissionens personale, der forvalter informationsnettet for landøkonomisk bogføring, at udtrykke værdiangivelserne i enheder på hundred eller tusind af de nationale valutaenheder

—	fysiske mængder: i hkg (hkg = 100 kg) undtagen for æg, der udtrykkes i enheder på tusind, og vin og beslægtede produkter, der angives i hl

—	arealer: i ar undtagen i tilfælde af svampe, hvor de udtrykkes i kvadratmeter af det samlede dyrkede areal

—	gennemsnitligt antal husdyr: i tiendedele styk undtagen for fjerkræ og kaniner, der angives i styk, og bier, der angives i antal bistader

—	arbejdskraft: med to decimaler.

De faste positioner (jf. tabel A til J i bilag I), hvor der ikke er noget at oplyse, udfyldes med nul.

For produkter, der er anført i tabel K, transaktioner vedrørende kvoter og andre rettigheder, der er anført i tabel L, direkte betalinger, der er anført i tabel M, og oplysninger om køb og salg af husdyr, der er anført i tabel N, anføres nul i de positioner, hvor der ikke er noget at oplyse.

II. DEFINITIONER OG VEJLEDNING I FORBINDELSE MED BEDRIFTSSKEMAETS ENKELTE POSTER

A. GENERELLE OPLYSNINGER OM BEDRIFTEN

1. Bedriftens nummer

Hver regnskabsførende bedrift får tildelt et nummer, når den udvælges første gang. Bedriften beholder dette nummer, så længe den deltager i informationsnettet. Et nummer, der har været tildelt én gang, kan ikke senere tildeles en anden bedrift.

Når en bedrift undergår en fundamental ændring, især når denne ændring skyldes en opsplitning i to særskilte bedrifter eller en sammenslutning med en anden bedrift, kan den dog anses for en ny bedrift. I så fald tildeles den et nyt nummer. En ændring af driftsformen på bedriften kræver ikke tildeling af et nyt nummer. Hvis der kan opstå forveksling med en anden regnskabsførende bedrift, når en bedrift beholder det nummer, den har (f.eks. når der indføres nye regionale underområder), skal nummeret ændres. En tabel over ækvivalensen mellem de gamle og nye numre sendes så til Kommissionen.

Bedriftens nummer omfatter tre grupper angivelser, nemlig:

Løbenummer 1 — Område: Der skal gives et kodenummer svarende til koden i bilag I til Kommissionens forordning (EØF) nr. 1859/82 (1).

Løbenummer 2 — Underområde: Der skal gives et kodenummer.

De valgte underområder skal baseres på det generelle system for klassifikation af områder, der betegnes som nomenklaturen for statistiske regionale enheder (NUTS), der er udarbejdet af De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor i samarbejde med de nationale institutter for statistik.

De pågældende medlemsstater sender under alle omstændigheder Kommissionen en tabel med angivelse af koden for hvert underområde, de tilsvarende NUTS-områder og det tilsvarende område, som standarddækningsbidragets særlige værdier er udregnet for.

Løbenummer 3 — Bedriftens løbenummer.

2. Særlige oplysninger om edb-records

De data, der svarer til de fem første løbenumre, udgør en bedrifts etiket. De anføres forrest i hver record. Det sjette data for hver bedrift angiver antallet af udelelige grupper på 10 data.

3. Bedriftens ejerform

1	=	Familiebedrift: Bedriftens økonomiske resultat dækker aflønning af ulønnet arbejdskraft og egenkapital for bruger/driftsleder og familien.
2	=	Partnerskab: Bedrifter, hvor det økonomiske resultat skal aflønne produktionsfaktorer, som ejes af flere partnere, af hvilke mindst halvdelen deltager i arbejdet på bedriften som ulønnet.
3	=	Andre: Bedrifter uden ulønnet arbejdskraft og andre bedrifter, der ikke tilhører kategori 1 og 2.

4. National stikprøveudtagning og vægtningsfaktorer

Løbenummer 20: Bedriftens nationale vægt som beregnet af medlemsstaten. Værdier skal udtrykkes i procent.

Løbenummer 21:

Løbenummer 22:

5. Bedriftens hjemsted

Nummeret på den mest hensigtsmæssige geografiske basisenhed (helst kommunen), hvor bedriften ligger, anføres.

Et kort over disse enheder med tilhørende numre fremsendes til Kommissionen. Enhver væsentlig ændring af de geografiske enheders grænser meddeles Kommissionen.

6. Bedriftsgruppe

Løbenummer 32 — Økologisk landbrug: Det anføres, om bedriften anvender økologiske produktionsmetoder som omhandlet i artikel 6 i forordning (EØF) nr. 2092/91. Følgende kodenumre anvendes:

1= Bedriften anvender ikke økologiske produktionsmetoder.

2= Bedriften anvender kun økologiske produktionsmetoder.

3= Bedriften er under omstilling til økologiske produktionsmetoder eller anvender både økologiske og andre produktionsmetoder.

Løbenummer 33: Kode for den driftsform (efter bilag II til Kommissionens beslutning 85/377/EØF (2), som bedriften på tidspunktet for udvælgelsen for det pågældende regnskabsår tilhører.

Løbenummer 34: Kode for driftsform (efter bilag II til beslutning 85/377/EØF) på basis af de regnskabsmæssige data for det pågældende år.

Løbenummer 35: Kode for bedriftens økonomiske størrelsesklasse (efter bilag III til beslutning 85/377/EØF) på tidspunktet for udvælgelsen for det pågældende regnskabsår.

Løbenummer 36: Kode for bedriftens økonomiske størrelsesklasse (efter bilag III til beslutning 85/377/EØF) på basis af de regnskabsmæssige data for det pågældende år.

7. Dato for afslutning af regnskaber og dato for oprettelse af edb-medium

Løbenummer 37 — Dato for regnskabsårets slutning: f.eks. 30. juni 2009 eller 31. december 2009.

Løbenummer 38 — Dato for oprettelse af edb-medium: f.eks. 15. august 2010.

8. Ugunstigt stillet område

Det anføres, om størstedelen af bedriftens udnyttede landbrugsareal ligger i et område, der er omfattet af artikel 18 til 20 i Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 (3). Følgende koder anvendes:

1	=	Størstedelen af bedriftens udnyttede landbrugsareal ligger ikke i et ugunstigt stillet område som omhandlet i artikel 18 til 20 i forordning (EF) nr. 1257/1999.
2	=	Størstedelen af bedriftens udnyttede landbrugsareal ligger i et ugunstigt stillet område som omhandlet i artikel 19 og 20 i forordning (EF) nr. 1257/1999.
3	=	Størstedelen af bedriftens udnyttede landbrugsareal ligger i bjergområder som omhandlet i artikel 18 i forordning (EF) nr. 1257/1999.
4	=	Områderne er af så ringe udstrækning og så talrige i disse medlemsstater, at oplysningen ikke er væsentlig.

9. Andre oplysninger om bedriften

Løbenummer 40 — Kunstvandet ULA Udnyttet landbrugsareal, bortset fra arealer under glas, som kunstvandes i året ved hjælp af stationære eller mobile anlæg uanset metode (sprinklervanding, overrisling).

Løbenummer 41 — Højde Højdezonen angives ved et af følgende kodenumre:

1= Størstedelen af bedriften ligger i en højde på < 300 m.

2= Størstedelen af bedriften ligger i en højde på mellem 300 m og 600 m.

3= Størstedelen af bedriften ligger i en højde på > 600 m.

4= Der foreligger ingen data.

Løbenummer 42 — Græsning på bjerggræsgange eller andre græsgange, som ikke er medregnet i ULA: Antal (hele) græsningsdage-KE, hvor bedriftens husdyr har græsset på jorder, som ikke er medregnet i ULA.

Græsningsdag-KE er en enhed, der er lig med en mere end to år gammel malkekos eller kreaturs eller hests græsning på en dag. Græsningsdage for kvæg og heste på under to år, geder og får omregnes til græsningsdage-KE ved hjælp af henholdsvis koefficienterne 0,5, 0,2 og 0,15.

Løbenummer 43 — Samlet overdækket areal: angives i ar, hvor afgrøder af type 5 i princippet kan dyrkes: dvs. afgrøde 138, 141 og 156 og også afgrøde 143, 285 og 157 af type 5.

Ved »overdækket« forstås væksthuse, permanente drivbænke og opvarmede tunneller, men omfatter ikke uopvarmede plasttunneller, glasklokker eller flytbare drivbænke (se definitionen på afgrøde 138, 141 og 156 i tabel K).

Ved »samlet« areal forstås det samlede overdækkede jordareal uanset anvendelsen (derfor inklusive gange). For væksthuse med dyrkning i flere planer tælles grundarealet kun en gang.

Løbenummer 44 — Areal under strukturfondene: Det skal anføres, om størstedelen af bedriftens udnyttede landbrugsareal ligger i et område, der er omfattet af artikel 5, 6 eller 8 i forordning (EF) nr. 1083/2006. Følgende koder anvendes:

6= Størstedelen af bedriftens udnyttede landbrugsareal ligger i et område under målet »konvergens«, jf. forordning (EF) nr. 1083/2006, særlig artikel 5.

7= Størstedelen af bedriftens udnyttede landbrugsareal ligger i et område under målet »regional konkurrenceevne og beskæftigelse«, jf. forordning (EF) nr. 1083/2006, særlig artikel 6.

8= Størstedelen af bedriftens udnyttede landbrugsareal ligger i et område, der er berettiget til overgangsstøtte, jf. artikel 8 i forordning (EF) nr. 1083/2006.

Løbenummer 45 — Arealer med miljørestriktioner: Det skal anføres, om størstedelen af bedriftens udnyttede landbrugsareal ligger i et område, der er omfattet af artikel 38 i forordning (EF) nr. 1698/2005. Følgende koder anvendes:

1= Størstedelen af bedriftens udnyttede landbrugsareal ligger ikke i et område, der er berettiget til Natura 2000-betalinger eller betalinger i forbindelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF (4), jf. artikel 38 i forordning (EF) nr. 1698/2005.

2= Størstedelen af bedriftens udnyttede landbrugsareal ligger i et område, der er berettiget til Natura 2000-betalinger eller betalinger i forbindelse med direktiv 2000/60/EF, jf. artikel 38 i forordning (EF) nr. 1698/2005.

B. BESIDDELSESFORM FOR ULA

Jord på bedrifter, der drives i fællesskab af to eller flere partnere, bogføres som dyrket direkte for egen regning, forpagtet eller i halvtægtsfæste ifølge aftalen mellem partnerne.

10. ULA med direkte drift for egen regning

Udnyttet landbrugsareal (agerjord, enge og permanente græsgange, permanente beplantninger), som brugeren ejer, har forpagtet på livstid eller leaser, og/eller ULA, der drives på lignende vilkår. Inkluderer jord, der leases til andre klar til såning (rubrik 149).

11. Forpagtet ULA

Udnyttet landbrugsareal (agerjord, enge og permanente græsgange, permanente beplantninger), som drives af en anden person end ejeren, langtidsfæsteren eller leaseholderen for det pågældende areal (forpagtningsafgiften betales i rede penge og/eller i naturalydelser. Den er almindeligvis fastsat på forhånd og er normalt ikke afhængig af bedriftens driftsresultat) og/eller ULA, der drives på tilsvarende vilkår.

Forpagtet areal inkluderer ikke jord, hvor høsten købes på roden. Beløbene for køb af afgrøder på roden anføres i tabel F i rubrik 65 til 67 »Købt foder« i tilfælde af enge eller foderafgrøder og i rubrik 76 »Andre særskilte omkostninger ved planteproduktion« i tilfælde af afsættelige afgrøder (produkter, der normalt afsættes). Afsættelige afgrøder, som er købt på roden, anføres uden specificering af det pågældende areal (jf. vejledningen om areal, kolonne 4, tabel K).

Jord, der forpagtes for mindre end et år på et tilfældigt grundlag, og produktionen herpå behandles på en lignende måde som jord, hvor høsten købes på roden.

12. ULA med halvtægtsfæste (métayage)

Udnyttet landbrugsareal (agerjord, enge og permanente græsgange, permanente beplantninger), der udnyttes i fællesskab af bortforpagteren og fæsteren på grundlag af et halvtægtsfæstemål, og/eller ULA, der udnyttes på tilsvarende måde.

C. ARBEJDSKRAFT

Ved arbejdskraft forstås alle de personer, der i løbet af regnskabsåret har været beskæftiget på landbrugsbedriften (se nedenfor). Personer, der har deltaget i arbejdet for en anden persons eller virksomheds regning (arbejder, der udføres af maskinstationer, og for hvilke de tilsvarende udgifter i øvrigt er anført i driftsomkostningerne i rubrik 60) medregnes dog ikke i bedriftens arbejdskraft.

I tilfælde af gensidig assistance mellem bedrifter, hvor assistancen består i udveksling af arbejde, hvorved den modtagne assistance i princippet svarer til den ydede assistance, anføres arbejdstiden for arbejdskraften og enhver hermed forbunden løn i bedriftsskemaet.

I visse tilfælde kompenseres den modtagne assistance med assistance af anden art (f.eks. hjælp modtaget i form af arbejde modregnes med udlån af materiel). Når udvekslingen af tjenesteydelser er af beskedent omfang, anføres der intet i bedriftsskemaet (i ovenstående eksempel anføres den modtagne støtte ikke under arbejdskraften). I undtagelsestilfælde, når udvekslingen af tjenesteydelser er af stort omfang, er proceduren en af følgende:

Assistance, der modtages i form af arbejde, modregnes i serviceydelse af anden art (f.eks. udlån af materiel): den modtagne arbejdstid bogføres som lønnet arbejde på bedriften (rubrik 20 eller 21 afhængigt af, om arbejdskraften er ansat på bedriften på et fast grundlag eller ej). Værdien af den ydede assistance bogføres både som produktion i den tilsvarende rubrik (i dette eksempel: rubrik 177 »Kontraktarbejde for tredjemand, herunder udlejning af materiel«) og som en udgift (i rubrik 59 »Løn og sociale ydelser«).

Assistance, der ydes i form af arbejde, modregnes i tjenesteydelser af anden art (f.eks. udlån af materiel): i denne situation lades den præsterede arbejdstid og enhver hermed forbunden løn ude af betragtning. Værdien af den modtagne tjenesteydelse bogføres som en udgift i den tilsvarende rubrik (f.eks. rubrik 60 »Arbejder udført af tredjemand (i entreprise) samt leje af maskiner«).

Der skelnes mellem følgende kategorier arbejdskraft:

A. Ulønnet arbejdskraft, regelmæssigt beskæftiget

Ulønnet arbejdskraft eller arbejdskraft, der modtager mindre aflønning (i rede penge eller naturalydelser) end det normale beløb for de ydede tjenesteydelser (sådanne betalinger skal ikke anføres under driftsomkostninger), og som i regnskabsåret (uden for den normale ferie) mindst deltog en hel dag i hver uge i arbejdet på bedriften.

En person, der er regelmæssigt ansat, men som af særlige grunde kun har været beskæftiget på bedriften i en begrænset periode i regnskabsåret, bogføres dog (for det antal timer, der rent faktisk er præsteret) som regelmæssig arbejdskraft.

Følgende situationer eller lignende situationer kan opstå:

a)	særlige produktionsforhold på bedriften, som der ikke kræves arbejdskraft til igennem året: f.eks. oliven- eller vinbrug, og bedrifter, der er specialiseret i sæsonbestemt opfedning af dyr eller produktion af frugt og grøntsager på friland

b)	andet fravær fra arbejdet end normal ferie, f.eks. militærtjeneste, sygdom, ulykke, barselsorlov, orlov osv.

c)	påbegyndelse eller afslutning af arbejde på bedriften

d)	fuldstændigt ophør med arbejde på bedriften som følge af ulykker (oversvømmelse, brand osv.).

Der skelnes mellem følgende underkategorier:

13. Bruger/driftsleder

Person, som har det juridiske og økonomiske ansvar for bedriften, og som står for den daglige drift af denne. I tilfælde af halvtægtsfæste anføres fæsteren som bruger/driftsleder.

14. Bruger/ikke driftsleder

Person, som har det juridiske og økonomiske ansvar for bedriften uden at forestå den daglige drift af denne.

15. Driftsleder/ikke bruger

Person, som står for den daglige drift af bedriften uden at have det juridiske og økonomiske ansvar.

16. Brugerens ægtefælle (brugernes ægtefæller)

17. Anden ulønnet arbejdskraft, regelmæssigt beskæftiget

Ulønnet arbejdskraft, som er regelmæssigt beskæftiget, og som ikke henhører under de foregående rubrikker. Inkluderer også arbejdsformænd og vicedriftsledere, der ikke står for driften af hele bedriften.

B. 18. Ulønnet arbejdskraft, ikke regelmæssigt beskæftiget

Ulønnet arbejdskraft, som ikke har arbejdet regelmæssigt i bedriften i regnskabsåret, anføres samlet i denne rubrik.

C. Lønnet arbejdskraft, regelmæssigt beskæftiget

Arbejdskraft, der er normalt lønnet (i rede penge og/eller i naturalydelser) i forhold til den leverede ydelse, og som i regnskabsåret (uden for de normale ferier) har deltaget i bedriftens arbejde i et tidsrum på mindst en hel dag pr. uge.

Der skelnes mellem følgende underkategorier:

19. Driftsleder

Lønnet person, der står for den daglige drift på bedriften.

20. Andre

Lønnet arbejdskraft (bortset fra den lønnede driftsleder), der er regelmæssigt beskæftiget, anføres samlet i denne rubrik. Inkluderer også arbejdsformænd og vicedriftsledere, der ikke står for driften af hele bedriften.

D. 21. Lønnet arbejdskraft, ikke regelmæssigt beskæftiget

Lønnet arbejdskraft, der ikke har arbejdet regelmæssigt på bedriften i regnskabsåret (herunder arbejdstagere på akkordløn), anføres samlet i denne rubrik.

KOLONNER I TABEL C

Udøvede funktioner (kode) (kolonne 1, position 51, 55, 59, 63 og 67)

Den udøvede funktion anføres med et kodenummer, dvs.:

1	=	Bruger/driftsleder
2	=	Bruger/ikke driftsleder
3	=	Driftsleder/ikke bruger

Når funktionen udøves af flere personer (f.eks. to brødre, far og søn, o.l.), bogføres hver i aftagende orden efter ansvar. I tilfælde af lige ansvar benyttes aftagende orden efter alder. Dataene for den person, der har det største ansvar, bogføres i position 51 til 54. Dataene for personen med det næststørste ansvar i position 55 til 58 osv.

Antal personer (kolonne 1, position 71 og 74)

Antallet af ægtefæller og antallet af personer i kategorien »Anden ulønnet arbejdskraft, som er regelmæssigt beskæftiget« anføres. Hvor der er flere brugere, kan der være mere end en ægtefælle.

Fødselsår (kolonne 2)

Fødselsåret anføres for brugeren/brugerne og driftslederen/driftslederne (kategori 13-15 og 19) ved hjælp af de to sidste cifre i fødselsåret.

Faktisk arbejdskraft i alt: Antal årsenheder (kolonne 3)

Regelmæssigt beskæftiget arbejdskraft omregnes til årsarbejdsenheder. En årsarbejdsenhed er lig med en person, der arbejder heltids på bedriften. En person kan ikke overstige en arbejdsenhedsækvivalent, selv hvis hans/hendes faktiske arbejdstid overskrider normen for regionen og bedriftstypen. En person, der ikke arbejder hele året på bedriften, udgør en del af en »årsenhed«. »Årsarbejdsenheden« for en sådan person bestemmes ved at dividere hans faktiske årlige arbejdstid med den normale årlige arbejdstid for en heltidsansat person i den pågældende region og den samme bedriftstype.

I tilfælde af mindre kvalificerede arbejdere nedsættes den årlige arbejdsenhedsækvivalent i forhold til deres arbejdskapacitet.

Arbejdstid (kolonne 4)

Arbejdstiden angives i timer. Der er udelukkende tale om den tid, der faktisk er anvendt til arbejde på bedriften. I tilfælde af mindre kvalificerede arbejdere nedsættes den årlige arbejdstid i forhold til deres arbejdskapacitet.

Arbejdstiden for arbejdskraften på akkordløn bestemmes ved at dividere det samlede beløb, der er betalt for det pågældende arbejde, med timelønnen for en midlertidigt ansat arbejder.

Arbejdet på en landbrugsbedrift

Arbejdet på bedriften omfatter tilrettelæggelse, overvågning og gennemførelse af alt manuelt og administrativt arbejde i forbindelse med den normale drift af bedriften, dvs.:

—	finansiel tilrettelæggelse og forvaltning (salg og køb på bedriften, bogføring osv.)

—	markarbejde (pløjning, såning, høst, vedligeholdelse af beplantningerne osv.)

—	arbejde i forbindelse med husdyrholdet (tilberedning af foder, fodring af husdyrene, malkning, pleje af dyrene osv.)

—	forberedelse af produkter til markedet, oplagring og forarbejdning på bedriften

—	vedligeholdelse af bygninger, maskiner, udstyr, hegn, grøfter osv.

—	bedriftens egen transport udført af bedriftens arbejdskraft

—

andet arbejde, der er direkte knyttet til arbejdet på bedriften:

—	skovarbejde på skovareal, der er inkluderet i landbrugsbedriften

—

arbejde i forbindelse med turisme (vedligeholdelse af campingplads, sports- og rekreationsarealer, ridefaciliteter, udlejning af hytter osv.), hvor det supplerer eller overlapper arbejdet på bedriften i en sådan grad, at det i praksis er umuligt at adskille turistaktiviteterne fra det normale landbrugsarbejde på bedriften (i dette tilfælde inkluderes indtægter og udgifter vedrørende turisme henholdsvis under produkter (jf. rubrik 179) og bedriftsudgifter)

—	arbejde for tredjemand, såfremt dette arbejde finder sted lejlighedsvis med anvendelse af bedriftens materiel (betalingen for dette medregnes i bedriftens udbytte).

Følgende er ikke inkluderet i arbejdet på bedriften:

—	arbejde med frembringelse af faste aktiver (opførelse eller større reparationer af bygninger eller materiel, plantning af plantager, nedrivning af bygninger, rydning af plantager osv.)

—	arbejde, der udføres for brugerens eller driftslederens husholdning.

D. ANTAL OG VÆRDI AF HUSDYR

Der skelnes mellem følgende kategorier husdyr:

22. HESTE (uanset alder)

Inkluderer også race- og rideheste, æsler, muldyr, mulæsler osv.

23. FEDEKALVE

Fedekalve, der almindeligvis slagtes, når de er ca. 6 måneder gamle.

24. ANDET HORNKVÆG UNDER 1 ÅR

25. TYRE FRA 1 TIL UNDER 2 ÅR

26. KØER OG KVIER FRA 1 TIL UNDER 2 ÅR

Bortset fra køer og kvier, der har kælvet.

27. TYRE PÅ 2 ÅR OG DEROVER

28. KVIER TIL AVL

Kvier på 2 år og derover, som ikke har kælvet, og som er bestemt til avl.

29. KVIER TIL SLAGTNING

Kvier på 2 år og derover, som ikke har kælvet, og som ikke er bestemt til avl.

30. MALKEKØER

Køer, der har kælvet (herunder køer på under 2 år), som udelukkende eller hovedsagelig holdes med henblik på produktion af mælk bestemt til konsum eller til forarbejdning til mejeriprodukter.

31. UDSÆTTERMALKEKØER

Malkekøer efter deres sidste laktation. Anføres, hvis data foreligger i bedriftens regnskaber.

32. ANDRE KØER

1.	Køer, der har kælvet (herunder køer på under 2 år), som udelukkende eller hovedsagelig holdes med henblik på produktion af kalve, og hvis mælk ikke er bestemt til konsum eller til forarbejdning til mejeriprodukter.

2.	Arbejdskøer.

3.	Andre udsætterkøer end malkekøer (uanset om de opfedes inden slagtning eller ej).

Rubrik 23 til 32 inkluderer også de tilsvarende kategorier hanbøfler og hunbøfler.

33. BISTADER, der skal angives i antal stader

34. KANINER, HUNKANINER TIL AVLSBRUG

35.-37. »Fri«

38. GEDER, HUNGEDER TIL AVLSBRUG

39. ANDRE GEDER

Geder, bortset fra hungeder til avlsbrug.

40. MODERFÅR

Moderfår på 1 år og derover, som er bestemt til avl.

41. ANDRE FÅR

Får uanset alder, bortset fra moderfår.

42. »Fri«

43. SMÅGRISE

Smågrise af levende vægt på under 20 kg.

44. AVLSSØER

Avlssøer på 50 kg og derover bortset fra udsættersøer (jf. rubrik 46 »Andre svin«).

45. FEDESVIN

Fedesvin af levende vægt på 20 kg og derover bortset fra udsættersøer og -orner (jf. rubrik 46 »Andre svin«).

46. ANDRE SVIN

Svin af levende vægt på 20 kg og derover bortset fra avlssøer (jf. rubrik 44) og fedesvin (jf. rubrik 45).

47. SLAGTEKYLLINGER

Æglæggende høner og udsætterhøner ikke medregnet. Ikke inklusive kyllinger.

48. ÆGLÆGGENDE HØNER

Herunder hønniker, æglæggende høner og udsætterhøner. Hønniker er unge høner, som endnu ikke er begyndt at lægge æg. Ikke inklusive kyllinger.

49. ANDET FJERKRÆ

Inkluderer ænder, kalkuner, gæs, perlehøns og strudse. Inkluderer avlshundyr. Ikke inklusive kyllinger.

50. ANDRE DYR

Kun statusopgørelser. Inkluderer daggamle kyllinger, kaniner bortset fra avlshundyr, rådyr, bisonokser og fisk. Inkluderer også ponyer og andre dyr til agroturisme. Eksklusive produkter af andre dyr (se tabel K, rubrik 170).

KOLONNER I TABEL D

Åbningsstatus (kolonne 1 og 2)

Antal (kolonne 1)

Antal dyr, der tilhører bedriften ved regnskabsårets begyndelse, hvad enten de er til stede på bedriften eller midlertidigt fraværende på det pågældende tidspunkt.

Værdi (kolonne 2)

Værdi af dyr, der tilhører bedriften ved regnskabsårets begyndelse, i løbende priser.

Afslutningsstatus (kolonne 3 og 4)

Antal (kolonne 3)

Antal dyr, der tilhører bedriften ved regnskabsårets begyndelse, hvad enten de er til stede på bedriften eller midlertidigt fraværende på det pågældende tidspunkt.

Værdi (kolonne 4)

Værdi af dyr, der tilhører bedriften ved regnskabsårets slutning, i løbende priser.

Gennemsnitlig besætning (kolonne 5)

Den gennemsnitlige besætning angives i tiendedele styk, undtagen i forbindelse med fjerkræ og kaniner, der angives i antal styk. En enhed svarer til, at et dyr findes på bedriften i et år. Dyrene tælles i forhold til det tidsrum, de har været på bedriften i løbet af året.

Den gennemsnitlige besætning bestemmes enten ved hjælp af periodiske optællinger eller ved hjælp af et register over tilgang og afgang. Den inkluderer alle dyr, der er til stede på bedriften, også dyr, der opdrættes eller opfedes på kontrakt (dyr, der ikke tilhører bedriften, og som opdrættes eller opfedes der på en sådan måde, at aktiviteten kun er service, der ydes af brugeren, som ikke løber den finansielle risiko, der normalt er forbundet med opdræt eller opfedning af sådanne dyr) og dyr, der tages eller gives i dyrepension for en periode af det år, hvor de er til stede på bedriften.

E. KØB OG SALG AF HUSDYR

Der skelnes mellem følgende kategorier af husdyr:

51. Heste

52. Kvæg

Rubrik 52 inkluderer også salg og køb af bøfler.

53. »Fri«

54. Får

55. Geder

56. Svin

57. Fjerkræ

Inkluderer også det beløb, der betales for rugeæg og køb af kyllinger.

58. Andre dyr

Inkluderer kaniner og bistader i brug.

KOLONNER I TABEL E

Køb af husdyr (kolonne 1)

Samlede udgifter til køb af husdyr i regnskabsåret (herunder omkostninger i forbindelse med købet). De tilsvarende præmier og tilskud trækkes ikke fra det samlede beløb, der er anvendt til ovennævnte køb, men anføres i rubrik 116 (se vejledningen for denne rubrik).

Salg af husdyr (kolonne 2)

Samlede indtægter fra salg af husdyr i regnskabsåret. De tilsvarende præmier og tilskud medregnes ikke i den samlede salgsindtægt, men anføres i rubrik 112 (se vejledningen for denne rubrik).

Hvis eventuelle omkostninger ved afsætning er kendte, trækkes de ikke fra den samlede salgsindtægt, men anføres i rubrik 71 »Andre særskilte udgifter ved husdyrhold«.

Eget forbrug og naturalydelser (kolonne 3)

Skøn over salgsprisen ab gård for de husdyr, der er benyttet til eget forbrug eller som naturalydelser i regnskabsåret.

F. OMKOSTNINGER

Bedriftens omkostninger (i rede penge eller i naturalier) vedrører »forbruget« (herunder forbrug af egne produkter på bedriften) af produktionsmidler svarende til produktionen i regnskabsåret, eller til »forbruget« af de nævnte produktionsmidler i regnskabsåret. Når visse udgifter vedrører delvis privatforbrug og delvis driftsomkostninger (f.eks. elektricitet, vand, brændsel og brændstof), skal kun sidstnævnte del anføres på bedriftsskemaet. Den andel af omkostningerne til privatkøretøjer, der svarer til anvendelse af disse på bedriften, medregnes ligeledes.

De omkostninger, der svarer til produktionen i regnskabsåret, fremkommer ved at korrigere indkøbene i regnskabsåret (herunder forbrug af egne produkter i bedriften) med forskellene i statusopgørelserne (herunder ændringerne i udlæg til planteavl). For hver post anføres værdien af betalte omkostninger og forbrug af egne produkter på bedriften særskilt.

Hvis de registrerede omkostninger vedrører »forbruget« af produktionsmidler i regnskabsåret, men ikke modsvarer produktionen i regnskabsåret, anføres ændringer i lager af rå- og hjælpestoffer (inklusive ændringerne i udlæg til planteavl) i rubrik 102 »Omsætningsformue«.

Omkostninger svarende til »forbrug« af investeringsgoder repræsenteres af afskrivningerne, hvorfor udgifter til anskaffelse af investeringsgoder ikke skal behandles som driftsomkostninger. For vejledning om afskrivning se rubrik 94 til 103.

Udgifter til forhold, der blev kompenseret for i regnskabsåret (f.eks. reparationer af en traktor som følge af en ulykke, der er dækket af en forsikringspolice eller af et civilretligt ansvar) bogføres ikke som driftsomkostninger, og de tilsvarende indtægter medregnes ikke i landbrugsregnskabet.

Indtægter fra gensalg af købte forsyninger trækkes fra de tilsvarende udgifter.

Præmier og tilskud vedrørende omkostninger trækkes ikke fra de pågældende omkostninger, men anføres i rubrik 114 (se vejledningen for denne rubrik). Investeringstilskud anføres i rubrik 94 til 103.

Omkostningerne omfatter ligeledes eventuelle udgifter til køb vedrørende hver omkostning.

Der skelnes mellem følgende omkostninger:

59. Løn og sociale ydelser for lønnet arbejdskraft

Denne post omfatter følgende:

—

egentlige lønninger udbetalt i rede penge til den lønnede arbejdskraft uanset betingelserne for fastlæggelse af vederlaget (akkord- eller timeløn) med fradrag af eventuelle bidrag af social art til brugeren i dennes egenskab af arbejdsgiver som godtgørelse for udbetaling af en løn, der ikke svarer til den faktiske arbejdsydelse (f.eks. fravær fra arbejdet på grund af en ulykke, faguddannelse osv.)

—	lønninger i form af naturalydelser (f.eks. logi, kost, bolig, produkter fra bedriften osv.)

—	tillæg for produktivitet eller kvalifikationer, gratialer, drikkepenge og udbytteandel

—	andre omkostninger ved arbejdskraften (ansættelsesomkostninger)

—	sociale ydelser, der påhviler arbejdsgiveren, og ydelser, der er betalt af denne på lønmodtagerens vegne

—	arbejdsulykkesforsikring.

Udgifter til brugerens og den øvrige ulønnede arbejdskrafts socialsikring og personlige forsikringer anses ikke for driftsomkostninger.

De beløb, der udbetales til den ulønnede arbejdskraft (som pr. definition er lavere end det normale vederlag, jf. definitionen på ulønnet arbejdskraft), anføres ikke i bedriftsskemaet.

Ydelser (i rede penge eller som naturalier) til pensionerede lønmodtagere, der ikke længere er erhvervsaktive på bedriften, anføres ikke i denne rubrik, men i rubrikken »Andre generalomkostninger«.

60. Arbejder udført af tredjemand (i entreprise) samt leje af maskiner

Denne post omfatter følgende:

—

samlede udgifter til arbejde på bedriften, der udføres af maskinstationer. Beløbet omfatter generelt både vederlag for anvendelse af materiellet (inkl. brændstof) og arbejdet. Hvis udgifterne til andre anvendte materialer end brændstof (f.eks. plantebeskyttelsesmidler, gødning og frø) også er inkluderet i kontrakten, bør udgifterne til disse materialer fratrækkes. Beløbet (i givet fald som overslag) angives under den tilsvarende udgiftspost (pesticider skal således bogføres under rubrik 75 »Plantebeskyttelsesmidler«)

—	udgifter til leje af maskiner, der føres af bedriftens personale. Udgifterne til brændstof til drift af lejede maskiner bogføres under rubrik 62 »Brændstoffer og smøremidler«

—	udgifter til leasing af maskiner, der føres af bedriftens personale. Udgifter til brændstof til og vedligeholdelse af leasede maskiner bogføres under de relevante rubrikker (rubrik 61 »Løbende vedligeholdelse af materiel« og 62 »Brændstoffer og smøremidler«).

61. Løbende vedligeholdelse af materiel

Udgifter til vedligeholdelse af materiellet og til mindre reparationer, som ikke ændrer det reparerede materiels markedsværdi (udgifter til mekaniker, reservedele osv.).

Dette kodenummer omfatter køb af mindre udstyr, udgifter til sadeltøj og hestesko, køb af dæk, presenninger, beskyttelsestøj til sundhedsfarligt arbejde, rengøringsmidler til rengøring af materiel i almindelighed og den andel af udgifterne til private køretøjer, der svarer til deres brug til landbrugsformål (se også rubrik 63). Rengøringsmidler til rengøring af husdyrudstyr (f.eks. malkemaskiner) bogføres i rubrik 71 »Andre særskilte udgifter ved husdyrhold«.

Større reparationer, der forøger materiellets værdi i sammenligning med dets værdi før reparationerne, er ikke omfattet af denne rubrik (se også vejledningen om afskrivning i tabel G).

62. Brændstoffer og smøremidler

Denne rubrik omfatter ligeledes den andel af udgifterne til brændstoffer og smøremidler til private køretøjer, som svarer til deres anvendelse på bedriften (se rubrik 63).

Når olieprodukter bruges både til brændstof og til brændsel, opdeles det samlede beløb på følgende to rubrikker:

62.	»Brændstoffer og smøremidler«

80.	»Brændsel«

63. Udgifter til køretøjer

Såfremt den andel af udgifterne til privat(e) køretøj(er), der svarer til anvendelsen på bedriften, bestemmes skønsmæssigt (f.eks. ved hjælp af et fast beløb pr. km), anføres disse udgifter i denne rubrik.

Foder

Der skelnes mellem købt foder og foder, der stammer fra bedriften selv.

Det købte foder omfatter mineraler, mejeriprodukter (købt eller returneret til bedriften) og produkter til bevarelse og konservering af foder, udgifter til dyr i pension og til anvendelse af kollektive græsgange eller -marker, som ikke er medregnet i ULA, samt udgifter til leje af arealer med foderafgrøder, som ikke er medregnet i ULA. Købt strøelse og halm medregnes ligeledes under købt foder.

Foder, der købes til græssende husdyr, opdeles i foderkoncentrater og grovfoder (herunder dyrepension, udgifter til benyttelse af kollektive græsgange eller -marker og af arealer med foderafgrøder, som ikke er medregnet i ULA, købt strøelse og halm).

Rubrikken »Foderkoncentrater« omfatter især oliekager, fuldfoder, korn, tørret græs, tørret sukkerroepulp, fiske- og kødmel, mælk og mejeriprodukter, mineraler og produkter for opbevaring og oplagring af sådant foder.

Udgifter til arbejde, som maskinstationer udfører til fremstilling af grovfoder, f.eks. ensilage, anføres i rubrik 60 »Arbejder udført af tredjemand«.

Foder, der produceres og anvendes på bedriften, omfatter produkter af handelsmæssig værdi, der anvendes som foder (herunder mælk og mejeriprodukter, men mælk, som dies af kalve, medregnes ikke). Strøelse og halm medregnes kun, hvis der er tale om et produkt, der har handelsmæssig værdi i det pågældende område og produktionsår.

Der skelnes mellem følgende rubrikker:

Købt foder

64. Foderkoncentrater til græssende husdyr (heste, kvæg, får og geder)

65. Grovfoder til græssende husdyr (heste, kvæg, får og geder)

66. Svinefoder

67. Foder til fjerkræ og andre mindre husdyr

Foder, der er produceret på bedriften, og som bruges til

68. Græssende husdyr (heste, kvæg, får og geder)

69. Svin

70. Fjerkræ og andre mindre husdyr

71. Andre særskilte omkostninger ved husdyrhold

Alle direkte udgifter til den animalske produktion, såfremt de ikke er anført særskilt i andre rubrikker: dyrlægeudgifter, medicin, bedækning, inseminering, kastrering, mælkekontrol, kontingenter og registrering i stambøger, rengøringsmidler til rengøring af materiel, som anvendes i forbindelse med husdyrhold (f.eks. malkemaskiner), emballage til animalske produkter, levering med henblik på forarbejdning af animalske produkter, udgifter til oplagring eller forberedelse af animalske produkter fra bedriften til markedsføring, der er foretaget uden for bedriften, udgifter til afsætning af animalske produkter fra bedriften, udgifter til lejlighedsvise køb, som supplerer bedriftens produktion, animalske produkter (f.eks. mælk) som forarbejdes på bedriften osv. Omfatter også kortfristet leje af bygninger, der anvendes til at huse dyr eller oplagre produkter i forbindelse hermed.

72. Indkøbt frø og plantemateriale

Alt indkøbt frø og plantemateriale, herunder løg og knolde. Udgifter til unge træer og buske i forbindelse med nybeplantninger er en investering og anføres enten i rubrik 96 »Permanente beplantninger« eller i rubrik 100 »Skovarealer«. Dog betragtes udgifter til unge træer og buske i forbindelse med genbeplantning af ringe omfang som omkostninger i det pågældende regnskabsår og anføres i denne rubrik bortset fra udgifter til skove i forbindelse med den pågældende landbrugsbedrift, som anføres i rubrik 77 »Særskilte omkostninger ved skovbrug«.

Udgifter til fremstilling af frø (sortering og desinfektion) anføres også i denne rubrik.

73. Frø og plantemateriale, der produceres og anvendes på bedriften

Alt frø og plantemateriale (herunder løg og knolde), der produceres og anvendes på bedriften.

74. Gødning og jordforbedringsmidler

Al gødning og alle jordforbedringsmidler (f.eks. kalksten), herunder kompostjord, tørv og staldgødning, der er købt (bortset fra staldgødning, der er produceret på bedriften).

Gødning og alle jordforbedringsmidler, der anvendes til skovbrugsdelen af landbrugsbedriften, skal anføres i rubrikken 77 »Særskilte omkostninger ved skovbrug«.

75. Plantebeskyttelsesmidler

Alle produkter til beskyttelse af afgrøderne og planterne mod skadegørere og sygdomme, nyttedyr, ugunstige vejrforhold osv. (insekticider, fungicider, herbicider, forgiftet lokkemad, knaldeffekter, antihaglgranater, frostbeskyttelseståge osv.). Når arbejdet med at beskytte afgrøderne foretages af en maskinstation, og når beløbet svarende til de benyttede beskyttelsesmidler ikke kendes særskilt, registreres det samlede beløb i rubrik 60 »Arbejder udført af tredjemand«.

Beskyttelsesmidler, der anvendes til skovbrugsdelen af landbrugsbedriften, skal anføres i rubrikken 77 »Særskilte omkostninger ved skovbrug«.

76. Andre særlige omkostninger ved planteproduktion (herunder permanente enge og græsgange)

Alle direkte udgifter til den vegetabilske produktion, hvis de ikke er anført særskilt i andre udgiftsrubrikker: emballage, bånd og garn, udgifter til jordbundsanalyser, planteudstillinger, plastdækker (der f.eks. anvendes ved dyrkning af jordbær), materialer til konservering og forarbejdning af vegetabilske produkter fra bedriften uden for denne, udgifter til afsætning af bedriftens vegetabilske produkter, beløb betalt for køb af afgrøder på roden af handelsmæssig værdi eller for leje af jorder til afsættelige afgrøder for en periode på under et år, udgifter til lejlighedsvise køb, som supplerer bedriftens produktion, af vegetabilske produkter (f.eks. druer), som forarbejdes i bedriften, osv. Omfatter også kortfristet leje af bygninger, der anvendes til afsættelige afgrøder.

77. Særlige omkostninger ved skovbrug

Gødning, beskyttelsesmidler, diverse særskilte udgifter. Udgifter til arbejdskraft, arbejde udført af tredjemand og udgifter til mekaniseringsarbejde medregnes ikke. Disse udgifter anføres i de passende rubrikker.

78. Løbende vedligeholdelse af grundforbedringer og bygninger

Vedligeholdelse af bygninger og grundforbedringer, (herunder væksthuse, drivbænke og støtter), som påhviler forpagteren. Indkøb af byggematerialer, der er beregnet til løbende vedligeholdelse af bygningerne, anføres i denne rubrik.

Indkøb af byggematerialer til nye investeringer anføres i kolonnen for investeringer i rubrik 94 »Agerjord og landbrugsbygninger«, 97 »Grundforbedring« og/eller 98 »Landbrugsbygninger«.

Udgifter til større reparationer, der forøger en bygnings værdi (større istandsættelse), anføres ikke i denne rubrik, selv om omkostningerne ved det pågældende arbejde afholdes af forpagteren (se vejledning om betalt leje, rubrik 85). Disse udgifter anføres i rubrik 98 »Landbrugsbygninger«.

79. Elektricitet

Det samlede elforbrug til landbrugsvirksomheden.

80. Brændsel

Det samlede brændselsforbrug til landbrugsvirksomheden, herunder opvarmning af væksthuse.

81. Vand

Udgifter til tilslutning til et vandforsyningsnet og vandforbrug til alle landbrugsformål, herunder til kunstig vanding. Udgifter til anvendelse af bedriftens egne anlæg til kunstig vanding anføres i følgende rubrikker: afskrivning af materiel, løbende vedligeholdelse af materiel, brændstof eller elektricitet.

82. Forsikringer

Alle forsikringspræmier til dækning af driftsrisici såsom civilretligt ansvar, brand, oversvømmelse, forsikring mod husdyrs død og beskadigelse af afgrøder osv. undtagen forsikringspræmier til dækning af ulykker på arbejdet, der anføres i rubrik 59. De omfatter kun forsikringspræmier for bygninger, hvis de ikke allerede anføres under rubrik 87.

83. Skatter og afgifter, der påhviler bedriften

Alle skatter, afgifter og bidrag vedrørende landbrugsvirksomheden, herunder sådanne, der skyldes miljøbeskyttelsesforanstaltninger, men ikke moms og skatter, der påhviler jord, bygninger eller arbejdskraft. Brugerens direkte indkomstskatter betragtes ikke som driftsomkostninger.

84. Bedriftens øvrige generalomkostninger

Alle andre udgifter til bedriften, som ikke er nævnt i de foregående rubrikker (bogholderi, kontorhold og sekretærbistand, udgifter til telefon, diverse kontingenter, abonnementer osv.). Omfatter også kortfristet leje af bygninger, der både anvendes til husdyrbrug og afsættelige afgrøder og/eller generelle mål.

85. Betalt leje

Betalt leje (i rede penge eller som naturalier) for forpagtet jord, lejede bygninger, kvoter og andre rettigheder til landbrugsvirksomhed. Denne rubrik omfatter udgifter, der betales af forpagteren på ejerens vegne (f.eks. ejendomsskyld og afskrivning af større reparationer, for hvilke omkostningerne bæres af forpagteren), og som forpagteren ikke kan få refunderet. Kun landbrugsdelen af landbrugshuse og andre lejede bygninger anføres. Udgifter til leasing af kvoter, der ikke er knyttet til jord, anføres også i tabel L.

86. Heraf: Betalt leje for jord

87. Forsikring af avlsbygninger

Denne oplysning er fakultativ.

Forsikringspræmier (brand, oversvømmelse osv.) for avlsbygninger og anlæg med direkte drift for egen regning, som ved forpagtning normalt betales af ejeren. Hvis der kun findes en police for alle forsikringerne, anslås den del af præmierne, der svarer til avlsbygningerne.

88. Ejendomsskyld og andre på ejendom hvilende byrder

Skatter, afgifter og andre byrder, som hviler på jord og bygninger på bedrifter, der drives direkte for egen regning eller som halvtægtsfæste (métayage).

89. Betalte renter og finansieringsomkostninger (i alt)

Renter og finansieringsomkostninger for fremmed kapital (lån) til landbrugsformål. Denne oplysning er obligatorisk.

Rentetilskud fratrækkes ikke, men anføres i tabel J i rubrik 114.

90. Betalte renter og finansieringsomkostninger for lån, der er optaget med henblik på anskaffelse af jord og bygninger

Denne oplysning er fakultativ.

91. Heraf: Betalte renter og finansieringsomkostninger for lån, der er optaget med henblik på anskaffelse af jord

Denne oplysning er fakultativ.

92. Betalte renter og finansieringsomkostninger for lån, der er optaget med henblik på finansiering af driftskapitalen (besætning, materiel og omsætningsformue) og for gæld

Denne oplysning er fakultativ.

93. Omkostninger i alt

Summen af rubrik 59-89.

G. JORD OG BYGNINGER, MATERIEL OG OMSÆTNINGSFORMUE

Der skelnes mellem følgende rubrikker:

94. Agerjord, landbrugsbygninger og rettigheder

Summen af rubrik 95-99 nedenfor. Rubrik 95, 97, og 99 skal udfyldes, såfremt de tilsvarende data foreligger i regnskabet.

95. Agerjord

Agerjord, der dyrkes direkte for egen regning.

96. Permanente beplantninger

Alle beplantninger (ekskl. skove og jordværdi), der tilhører brugeren uanset type brugsret til jorden. Rubrikken skal udfyldes, og der foretages afskrivning for beløbene i den i kolonne 7, position 316.

Væksten i nye beplantninger (permanente beplantninger endnu ikke i produktion) registreres i kolonne 4 »Investeringer«. Den anføres også i tabel K, rubrik 159 »Afslutningsstatus« (kolonne 9).

97. Grundforbedringer

Grundforbedringer (f.eks. hegn, dræning, stationært kunstvandingsanlæg), der tilhører brugeren uanset type brugsret til jorden. Der foretages afskrivning for beløbene i kolonne 7, rubrik 324.

98. Landbrugsbygninger

Bygninger, der tilhører brugeren uanset type brugsret til jorden. Rubrikken skal udfyldes, og der foretages afskrivning for beløbene i kolonne 7, rubrik 332.

99. Etableringsomkostninger, kvoter og andre rettigheder

Udgifter til notar, registrering osv. i forbindelse med anskaffelse af landbrugsjord og landbrugsbygninger. Transaktioner vedrørende salg og/eller køb af referencemængder for mælk og sukkerroer og overdragelser af rettigheder og forpligtelser såsom overdragelse af referencehusdyr. Kvoter/rettigheder anføres også i tabel L. Udgifter til erhvervelse af skovareal anføres ikke.

Der bør ikke foretages afskrivning for kvoter i tabel G, men derimod i tabel L, kolonne 7.

100. Skovarealer, herunder træ på roden

Skovarealer, der udnyttes direkte for egen regning, og som indgår i landbrugsbedriften, herunder de tilsvarende anskaffelsesomkostninger.

101. Materiel

Traktorer, motordrevne kultivatorer, lastvogne, varevogne, køretøjer, større og mindre landbrugsmateriel inklusive redskaber med en værdi som ny på over 300 EUR.

102. Omsætningsformue

Omsætningsformue består af følgende:

a)	lagre: produkter fra bedriften og forsyninger på lager

anden omsætningsformue:

—	udlæg til planteavl (begrænset til værdien af gødning, jordforbedringsmidler, frø og plantemateriale til den dyrkede afgrøde, dog med undtagelse af plantemateriale til permanente beplantninger)

—	andelskapital (andelsbreve i andelsselskaber eller andre foretagender, hvis tjenesteydelser bedriften gør brug af)

—

udestående fordringer

—	hurtigt realisable aktiver, hidrørende fra salg af produkter, tjenester og faste aktiver

—	forudbetalte beløb for varer og tjenesteydelser

—	likvide midler (i rede penge, i pengeinstitut eller på postgirokonto), som er nødvendige for at drive bedriften.

Renter, der er tilskrevet en bankkonto, anføres i rubrik 178.

Såfremt det ikke er muligt nøjagtigt at bestemme omsætningsformuen, kan der foretages en samlet vurdering. Denne vurdering kan bestå i et skøn over den gennemsnitlige kapital, der er investeret i produktionsprocessen under hensyntagen til investeringens varighed. I dette tilfælde er summen af omsætningsformuen ved regnskabsårets begyndelse og slutning den samme.

103. I alt

Summen af rubrik 94, 100, 101 og 102.

KOLONNER I TABEL G

Åbningsstatus (kolonne 3)

Åbningsstatus er varernes værdi ved regnskabsårets begyndelse. For de af stikprøven omfattede landbrugsbedrifter også i det foregående år bør åbningsstatus være lig med det foregående års afslutningsstatus. For nye landbrugsbedrifter i stikprøven beregnes åbningsstatus som følger:

—	For aktiver, der ikke er omfattet af afskrivning, er den lig med genanskaffelsesværdien.

—	For aktiver, der er omfattet af afskrivning, bestemmes den i forhold til varigheden af den resterende afskrivningsperiode og på grundlag af genanskaffelsesværdien (inkl. eventuelle allerede gennemførte større reparationer).

Genanskaffelsesværdien er lig med købsprisen for et lignende nyt aktiv i løbende priser. Den kan også anslås på grundlag af prisindekser (generelle eller specifikke) for de pågældende aktiver (maskiner, bygninger, osv.).

Jorden vurderes på grundlag af priserne (uden anskaffelsesomkostninger) i området for ikke-forpagtet jord af lignende beliggenhed og bonitet, der sælges til landbrugsformål (vurderinger ved familiehandel tages ikke i betragtning ved bestemmelse af værdien). Udgifterne til private køretøjer, der anvendes til landbrugsformål, opdeles på rubrik 61 (løbende vedligeholdelse af materiel) og 62 (brændstoffer og smøremidler), mens landbrugsvirksomhedens andel af disse køretøjers værdi anføres under materiel. Hvis derimod udgifterne til anvendelse af private køretøjer til landbrugsformål beregnes skønsmæssigt (jf. rubrik 63), medregnes de private køretøjer ikke til materiellet.

Investeringer (kolonne 4)

De samlede udgifter til køb, større reparationer og investering i faste aktiver i regnskabsåret. Hvis der er modtaget præmier og tilskud for disse investeringer, anføres det afholdte beløb før fradrag af nævnte præmier og tilskud i kolonne 4.

Indkøb af mindre materiel samt af unge træer og buske med henblik på nybeplantning af ringe omfang anføres ikke i disse kolonner, men medregnes i omkostningerne for regnskabsåret (jf. rubrik 61 »Løbende vedligeholdelse af materiel«, 72 »Indkøbt frø og plantemateriale« og 77 »Særskilte udgifter til skovbrug«).

Når betalingen finder sted i gældsbreve, vurderes disse på grundlag af deres kontantværdi.

Investeringstilskud (kolonne 5)

Tilskud, der er modtaget i regnskabsåret. Kan omfatte tilskud, der er betalt for investeringer i tidligere regnskabsår.

Salg (kolonne 6)

Samlet salg af aktiver i regnskabsåret.

Afskrivninger (kolonne 7)

Afskrivningen svarer til den faktiske væriforringelse i løbet af regnskabsåret. Den bestemmes på grundlag af genanskaffelsesværdien (dvs. genanskaffelsesværdien ved regnskabsårets slutning multipliceret med afskrivningsraten).

En tabel med de årlige afskrivningssatser, som hver medlemsstat anvender, bør meddeles Kommissionen samtidig med fremsendelsen af landbrugsbedrifters regnskabsmæssige data.

Afskrivning af beplantninger

Udgifterne til unge træer og buske til nybeplantning er et fast aktiv, der skal afskrives.

Der foretages kun afskrivning for beplantninger, der er brugerens ejendom (uanset type brugsret til jorden).

Afskrivning af landbrugsbygninger, fast udstyr og grundforbedringer

Afskrivning af bygninger, fast udstyr (inklusive væksthuse og drivbænke) og grundforbedringer, der tilhører brugeren uanset type brugsret til jorden.

Afskrivning af materiel

Materiel, der afskrives, defineres som materiel med en værdi som ny på over 300 EUR. Afskrivning af mindre udstyr af lavere værdi beregnes ikke. Køb af sådant udstyr skal behandles direkte som udgifter i regnskabsåret (rubrik 61 »Løbende vedligeholdelse af maskiner og materiel«).

Større reparationer, der rent faktisk forøger materiellets værdi i sammenligning med dets værdi før reparationen, er også indbefattet i denne rubrik enten som en integreret del af materiellets afskrivning, der eventuelt vil blive tilpasset, så der kan tages hensyn til det pågældende materiels forlængede levetid (som følge af reparationerne), eller ved spredning af udgifterne til større reparationer over flere på hinanden følgende år.

Beløbet for den årlige afskrivning skal beregnes efter den lineære afskrivningsmetode eller saldoafskrivningsmetoden.

Afskrivningssatsen bestemmes af forskellige faktorer, der hovedsagelig afhænger af de særlige forhold i det pågældende område og den pågældende produktion (brug i hvert år), men også af de tekniske fremskridt.

I betragtning af de heraf følgende forskelle i afskrivningen fra område til område og selv fra bedrift til bedrift kan regnskabskontorerne vælge særskilte satser for hver slags materiel for det pågældende område eller den pågældende bedrift, idet målet er at holde materiellets værdi så nært den faktiske værdiforringelse som muligt.

Afslutningsstatus (kolonne 8)

Afslutningstatus er aktivernes værdi ved regnskabsårets slutning. Den beregnes på grundlag af genanskaffelsesværdien på dét tidspunkt og den resterende del af afskrivningsperioden.

H. GÆLD

De anførte beløb vedrører kun de beløb, der endnu ikke er tilbagebetalt, dvs. optagne lån med fradrag af allerede foretagne amortiseringer. Lån i form af gældsbreve med fast rente vurderes til deres kontantværdi. Der skal mindst gives oplysninger om position 374, 378, 382, 386, 390 og 394.

Lånene opdeles efter deres varighed på følgende måde:

104. Mellem- og langfristede lån

Bedriftslån, der er indgået for et år eller mere.

105. Kortfristede lån og gæld

Bedriftslån, der er indgået for mindre end et år, gæld og udestående betalinger.

106. I alt

Summen af rubrik 104 og 105.

Hvis der foreligger data i landbrugsregnskabet, skal lånene opdeles efter lånets formål, dvs.:

—	lån til jord og bygninger (kolonne 2 og 6)

—	heraf: lån til køb af jord (kolonne 3 og 7) lån til andre aktiver (kolonne 4 og 8).

Summen af disse underopdelinger svarer til beløbene i kolonne 1 »Åbningsstatus i alt« (= kolonne 2 + 4) og kolonne 5 »Afslutningsstatus i alt« (= kolonne 6 + 8).

I. MERVÆRDIAFGIFT (MOMS)

Bedriftsskemaets data udtrykt i monetær værdi anføres alt efter den enkelte medlemsstat:

—	enten uden moms. Denne metode anvendes for alle bedrifter, der er underkastet den normale momsordning

—	eller med moms. Medlemsstater, hvor denne metode anvendes, fremsender hvert år sammen med edb-medierne med de regnskabsmæssige data for et regnskabsår en liste over de anvendte momssatser i regnskabsåret for hver af posterne i bedriftsskemaet.

For bedrifter, der er underlagt den normale momsordning, bør intet anføres i rubrik 108 til 111. Det samme gælder, hvis køb og salg i bedriftsskemaet anføres med moms.

Følgende oplysninger om moms anføres:

107. Momsordning

Den momsordning (løbenummer 400), som bedriften er underlagt, anføres for hver bedrift med kodenummeret i følgende liste:

	Løbenummer 400 Kode
BELGIEN
Régime normal obligatoire	1
Régime normal sur option	2
Régime agricole	3
BULGARIEN
Fritaget	1
Registreret	2
TJEKKIET
Registreret	1
DANMARK
Moms (= normal)	1
TYSKLAND
Pauschalierender Betrieb	1
Optierender Betrieb	2
Getränke erzeugender Betrieb	3
Betrieb mit Kleinumsatz	4
ESTLAND
Normal	1
Særlig	2
IRLAND
Landbrugsordning	1
Registreret (= normal)	2
GRÆKENLAND
Normal ordning	1
Landbrugsordning	2
SPANIEN
Normal ordning	1
Forenklet ordning	2
Landbrugsordning	3
FRANKRIG
TVA sur option avec autorisation pour animaux vivants	2
Remboursement forfaitaire	3
ITALIEN
Regime esonerato	1
Regime speciale agricolo	2
Regime normale	3
CYPERN
Normal	1
Landbrug	2
Moms opkræves ikke	3
LETLAND
Normal	1
Landbrug	2
LITAUEN
Normal	1
Særlig	2
LUXEMBURG
Régime normal obligatoire	1
Régime normal sur option	2
Régime forfaitaire de l’agriculture	3
UNGARN
Normal	1
Landbrug	2
MALTA
Normal	1
NEDERLANDENE
Algemene regeling verplicht	1
Algemene regeling op aanvraag	2
Landbouwregeling	3
ØSTRIG
Pauschalierender Betrieb	1
Optierender Betrieb	2
POLEN
Normal	1
Landbrug	2
PORTUGAL
Landbrugsordning	1
Normal ordning	2
RUMÆNIEN
Normal	1
Særlig	2
Små bedrifter	3
SLOVENIEN
Normal	1
Landbrug	2
SLOVAKIET
Registreret	1
Fritaget	2
FINLAND
Normal ordning	1
SVERIGE
Normal ordning	1
DET FORENEDE KONGERIGE
Fritaget	1
Registreret	2

Underopdeling af momsordningen (kun Spanien, Frankrig, Italien, Ungarn og Polen)

	Løbenummer 401
SPANIEN
	Når der anvendes to ordninger på bedriften, anføres momsordningskoden for den sekundære ordning (som angivet under løbenummer 400)
FRANKRIG
Sans TVA obligatoire sur activités connexes	0
Avec TVA obligatoire sur activités connexes	1
ITALIEN
Momsordning for agroturisme (agriturismo) som sekundær aktivitet
Regime speciale agriturismo	1
Regime normale agriturismo	2
UNGARN	Når der anvendes to ordninger på bedriften, anføres momsordningskoden for den sekundære ordning (som angivet under løbenummer 400)
POLEN	Når der anvendes to ordninger på bedriften, anføres momsordningskoden for den sekundære ordning (som angivet under løbenummer 400)

Rubrik 108 til 111

Rubrik 108 til 111 udfyldes kun, hvis bedriften er underlagt landbrugsordningen (eller lignende ordninger).

Landbrugsordningen (eller lignende ordninger) tager sigte på at give generel kompensation for moms, der betales for køb af varer og tjenesteydelser til løbende priser og for investeringer. I så tilfælde anføres salg og køb uden moms.

108. Moms på salg

Moms, der opkræves på solgte produkter i regnskabsåret.

109. Moms på køb

Moms betalt i regnskabsåret i forbindelse med løbende indkøb af varer og tjenesteydelser. I Italien omfatter denne rubrik også moms, der betales til skattevæsenet under pro rata-ordningen.

110. Moms på investeringer

Moms betalt i regnskabsåret i forbindelse med indkøb af kapitalgoder (investeringer).

111. Moms refunderet af afgiftsmyndighederne

Størrelsen af refusionen.

J. PRÆMIER OG TILSKUD

De præmier og tilskud, der skal anføres i rubrik 112 til 118, er præmier og tilskud, der ydes af offentlige myndigheder, bortset fra præmier og tilskud til investeringer, der anføres i rubrik 94 til 103.

112. Præmier og tilskud bortset fra præmier og tilskud for udgifter til og indkøb af dyr

Præmier og tilskud, der er modtaget, eller rettigheder til præmier og tilskud der er tildelt for husdyr, produkter, og andre modtagne eller skyldige betalinger, bortset fra præmier og tilskud for udgifter til og indkøb af dyr. Alle indføringer skal henvise til husdyr, arealer og produkter fra bedriften vedrørende aktiviteterne i regnskabsåret.

113. Heraf: Det samlede beløb i rubrik 112 opdelt på:

1.	Husdyrkategorier (kode 22 til 50, svarende til de respektive rubrikker i tabel D) undtagen tilskud til kvæg i kode 700 og 770 nedenfor.

2.	Produkter (kode 120 til 314 svarende til rubrikker eller underrubrikker i tabel K) undtagen arealbetalinger i kode 600 og betalinger i kode 670 og 680 nedenfor. Betalingerne anføres kun én gang (under den relevante rubrik eller underrubrik) for at undgå dobbelt bogføring.

Særlige koder, der er anført i følgende liste:

—	Kode 600 henviser til de samlede arealbetalinger, der er baseret på forordning (EF) nr. 1782/2003, inklusive arealbetalinger for jordudtagning og energiafgrøder. Det samlede beløb og de nærmere oplysninger anføres også i tabel M.

—	Kode 670 henviser til støtten i henhold til enkeltbetalingsordningen, der er baseret på forordning (EF) nr. 1782/2003. Det samlede beløb og de nærmere oplysninger anføres også i tabel M.

—	Kode 680 henviser til støtten i henhold til den generelle arealbetalingsordning, der er baseret på forordning (EF) nr. 1782/2003. Det samlede beløb anføres også i tabel M.

—	Kode 700 henviser til de samlede direkte betalinger under den fælles markedsordning for oksekød, der er baseret på forordning (EF) nr. 1782/2003. Det samlede beløb og de nærmere oplysninger anføres også i tabel M.

—	Kode 770 henviser til mælkepræmien og tillægsbetalingerne, der er baseret på forordning (EF) nr. 1782/2003. Det samlede løb og de nærmere oplysninger anføres også i tabel M.

—	Kode 800 henviser til betalinger vedrørende miljøvenligt landbrug og dyrevelfærd, der er baseret på forordning (EF) nr. 1698/2005.

—	Kode 810 henviser til Natura 2000-betalinger, der er baseret på forordning (EF) nr. 1698/2005, og betalinger i forbindelse med direktiv 2000/60/EF.

—	Kode 820 henviser til betalinger vedrørende naturbetingede ulemper i bjergområder og betalinger i andre områder med ulemper, der er baseret på forordning (EF) nr. 1698/2005.

—	Kode 830 henviser til støtte, der skal hjælpe landbrugere til at opfylde normerne i EF-lovgivningen, på basis af forordning (EF) nr. 1698/2005.

—	Kode 835 henviser til støtte til dækning af udgifterne til bedriftsrådgivningstjenester på basis af forordning (EF) nr. 1698/2005.

—	Kode 840 henviser til støtte til landbrugeres deltagelse i ordninger for fødevarekvalitet på basis af forordning (EF) nr. 1698/2005.

—	Kode 900 henviser til støtte til første skovrejsning på landbrugsarealer på basis af forordning (EF) nr. 1698/2005.

—	Kode 910 henviser til anden støtte til skovbrug (Natura 2000-betalinger, betalinger til miljøvenligt skovbrug, genopretning af skovenes potentiel og indførelse af forebyggende foranstaltninger) på basis af forordning (EF) nr. 1698/2005.

—	Kode 951 henviser til præmier for og tilskud til animalsk produktion, der ikke er indbefattet i koderne ovenfor.

—	Kode 952 henviser til præmier for og tilskud til afgrøder, der ikke er indbefattet i koderne ovenfor.

—	Kode 953 henviser til præmier for og tilskud til udvikling af landdistrikterne, der ikke er indbefattet i koderne ovenfor.

—	Kode 955 henviser til supplerende støtte, der er baseret på forordning (EF) nr. 1782/2003.

—	Kode 956 henviser til direkte betalinger for bestemte typer landbrug, der har stor betydning for at beskytte eller forbedre miljøet eller for at forbedre kvaliteten og afsætningen af landbrugsprodukter, på basis af artikel 69 i forordning (EF) nr. 1782/2003.

—	Kode 998 henviser til betalinger for ulykker og godtgørelser for tab af produktion eller produktionsmidler fra offentlige myndigheder. (For erstatning fra privat forsikring anvendes rubrik 181 i tabel K.)

—	Kode 999 henviser til præmier og tilskud af usædvanlig karakter (f.eks. agromonetær udligning). I betragtning af deres usædvanlige karakter registreres disse betalinger ud fra de udbetalte beløb.

—	Kode 1052 og 2052 henviser til godtgørelser for ophør med mælkeproduktion. Årlige betalinger registreres under kode 1052, engangsudbetalinger under kode 2052.

—	Kode 950 henviser til generelle tilskud, der ikke kan henføres til nogen aktivitet (= ikke under nogen af ovennævnte koder).

114. Præmier og tilskud for omkostninger

Præmier og tilskud i forbindelse med omkostninger (rubrik 59 til 82, 84, 85, 87 og 89 anvendes).

115. Heraf: Det samlede beløb i rubrik 114 opdelt efter omkostningskategori (rubrik 59 til 82, 84, 85, 87 og 89 anvendes).

116. Præmier og tilskud for køb af husdyr

Præmier og tilskud i forbindelse med køb af husdyr (rubrik 51, 52 og 54 til 58 anvendes).

117. Heraf: Det samlede beløb i rubrik 116 opdelt efter husdyrkategori (rubrik 51, 52 og 54 til 58 anvendes).

118. Præmier og tilskud i alt

Summen af rubrik 112, 114 og 116.

119. Forskelle i forhold til tidligere regnskabsår

K. PRODUKTION (bortset fra husdyr)

Visse produktrubrikker er underopdelt i underrubrikker. I sådanne tilfælde anføres oplysninger i kolonne 4 til 10 både i underrubrikkerne og hovedrubrikken. I dette tilfælde anføres underrubrikkernes aggregat i hovedrubrikken.

Der foretages særskilte angivelser for afgrøder på udtagne arealer efter forordning (EF) nr. 1782/2003. Der foretages også særskilte angivelser, hvis den samme afgrøde dyrkes både med kunstig vanding og uden kunstig vanding.

Data for afgrøder på roden anføres under den relevante rubrik med undtagelse af arealer, som ikke skal anføres. Det samme gælder for afgrøder fra jord, der forpagtes lejlighedsvis for mindre end et år.

A. PLANTEPRODUKTER

Korn

Korn til ensilering er ikke inkluderet i de produkter, der er anført forneden i rubrik 120 til 128. Det skal anføres i rubrik 326 »Fodermajs« og rubrik 327 »Andet korn til ensilering«. Hirse, triticale, boghvede og sorghum (bortset fra fodersorghum) anføres i rubrik 128 »Andre kornarter«. Fodersorghum anføres i rubrik 145 »Andre foderplanter«.

Frø anføres i rubrik 120 til 128.

120. Blød hvede og spelt

121. Hård hvede

122. Rug (herunder blandsæd)

123. Byg

124. Havre

125. Blandinger af vårsæd

126. Kornmajs (herunder våd kornmajs)

127. Ris

128. Andre kornarter

Andre markafgrøder

129. Proteinafgrøder

Alle proteinafgrøder, der dyrkes for deres frø, herunder frø og blandinger af bælgsæd med korn. Bælgplanter, der høstes grønne, er ikke indbefattet, f.eks. lucerne, der skal anføres i rubrik 145 »Andre foderafgrøder«, olieholdige proteinafgrøder (f.eks. soja), der skal anføres i rubrik 132 »Urteagtige olieplanter«, og bælgafgrøder, der dyrkes som grøntsager, skal anføres i rubrik 136, 137 eller 138.

Underrubrikker til rubrik 129 »Proteinafgrøder«

360.	Ærter, hestebønner og sødlupiner

361.	Linser, kikært og vikke

330.	Andre proteinafgrøder

130. Kartofler (herunder nye kartofler og læggekartofler)

Underrubrikker til rubrik 130 »Kartofler«

Der skal anføres nærmere oplysninger, hvis sådanne foreligger i bedriftens regnskaber.

362.	Kartofler til stivelsesproduktion

363.	Andre kartofler

131. Sukkerroer (frø ikke medregnet)

132. Urteagtige olieplanter (herunder frø)

Underrubrikker til rubrik 132 »Urteagtige olieplanter«

331.	Raps og rybs

332.

Solsikke

333.

Soja

364.	Hør bortset fra spindhør (hvis data foreligger i bedriftens regnskaber)

334.	Andre (herunder hør bortset fra spindhør, hvis den ikke er anført i underrubrik 364, ricinusfrø, saflor, sesam, jordnødder, sennep, kornvalmue og andre olieplanter)

133. Humle (frø ikke medregnet)

134. Tobak (frø ikke medregnet)

Underrubrikker til rubrik 134 »Tobak«

Underrubrikkerne svarer til grupper af tobakssorter som defineret i artikel 171ca i Kommissionens forordning (EF) nr. 1973/2004 (5). Der skal anføres nærmere oplysninger, hvis sådanne foreligger i bedriftens regnskaber.

365.	Flue-cured (omfattede sorter: Virginia, Virginia D og hybrider heraf og Bright)

366.	Light air-cured (omfattede sorter: Burley, Badischer Burley og hybrider heraf og Maryland)

367.

Dark air-cured (omfattede sorter: Badischer Geudertheimer, Pereg, Korso, Paraguay og hybrider heraf, Dragon Vert og hybrider heraf, Philippin, Petit Grammont (Flobecq), Semois, Appelterre, Nijkerk, Misionero og hybrider heraf, Rio Grande og hybrider heraf, Forchheimer Havanna Iic, Nostrano del Brenta, Resistente 142, Goyano, hybrider af Geudertheimer, Beneventano, Brasile Selvaggio og lignende sorter, Fermented Burley og Havanna)

368.	Fire-cured (omfattede sorter: Kentucky og hybrider heraf, Moro di Cori og Salento)

369.	Sun-cured (omfattede sorter: Xanthi-Yaka, Perustitza, Samsun, Erzegovina og lignende sorter, Myrodata Smyrnis, Trapezous og Phi I, Kaba Koulak (ikke-klassisk), Tsebelia og Mavra)

370.	Basmas (omfattede sorter: Basmas)

371.	Katerini (omfattede sorter: Katerini og lignende sorter)

372.	Kaba-Koulak (klassisk) (omfattede sorter: Elassona, Myrodata Agrinion og Zychnomyrodata)

135. Andre industriplanter (frø ikke medregnet)

Omfatter også bomuld eller sukkerrør, spindhør og hamp.

Underrubrikker til rubrik 135 »Andre industriplanter«

345.	Lægeurter, krydderurter, aromastoffer og parfumeplanter, herunder te, kaffe og cikorie til kaffe

346.

Sukkerrør

347.	Bomuld: produktionen i regnskabsåret (kolonne 5) angives som vægten (100 kg) af bomuldsfrø, dvs. ikke-egrenerede fibre

373.	Spindhør (hvis data foreligger i bedriftens regnskaber)

374.	Hamp (hvis data foreligger i bedriftens regnskaber)

348.	Andre industriplanter. Omfatter også spindhør og hamp, hvis de ikke er anført i rubrik 373 og 374.

Grøntsager og ikke-permanente frugter

136. Friske grøntsager, meloner og jordbær som frilandskultur: afgrøder, der dyrkes i vekseldrift med landbrugsafgrøder — herunder ananas og sukkermajs.

137. Friske grøntsager, meloner og jordbær, der dyrkes som gartneriafgrøder på friland: afgrøder, der dyrkes i vekseldrift med andre gartneriafgrøder, og som er karakteriseret ved en hurtig rotation med næsten konstant udnyttelse af arealet og høst flere gange om året, herunder ananas og sukkermajs.

138. Friske grøntsager, meloner og jordbær, der dyrkes overdækket (inkl. ananas og sukkermajs): afgrøder, som i hele vækstperioden eller i størstedelen af denne dyrkes overdækket (væksthuse, permanente drivbænke og plasttunnelvæksthuse). Afgrøder i lave plasttunneller, glasklokker eller flytbare drivbænke anses ikke for afgrøder, der dyrkes overdækket. I tilfælde af væksthuse med dyrkning i flere planer tælles kun grundarealet med.

Underrubrikker til rubrik 136, 137 og 138 »Grøntsager og ikke-permanente frugter«

Produkterne anføres i underrubrikkerne uanset senere anvendelse (ferskvareforbrug, tørring, forarbejdning, konservering i dåse mv.). Der skal anføres nærmere oplysninger, hvis sådanne foreligger i bedriftens regnskaber.

335.	Kålhoveder, blomkål, broccoli, mv.

336.	Bladgrøntsager (porre, spinat, salat mv.)

337.

Tomater

375.	Sukkermajs (hvis data foreligger i bedriftens regnskaber)

338.	Grøntsager, der dyrkes for frugten eller blomsten, undtagen tomater (courgetter, auberginer, små agurker, artiskokker, peberfrugter osv.). Også sukkermajs, hvis den ikke er anført i underrubrik 375

339.	Grøntsager, der dyrkes for roden, løget eller knolden (undtagen kartofler)

340.	Bælgplanter (ærter, bønner mv. undtagen linser og kikærter)

341.	Frugter af ikke-permanente planter (jordbær, meloner, vandmeloner, ananas osv.)

139. Svampe: Det samlede areal af de på hinanden følgende bakker (basisareal × antal gange med fuldstændig høst) anføres i kvadratmeter. Dette areal medregnes ikke i det samlede areal (rubrik 183).

Blomster og prydplanter

140. Blomster og prydplanter dyrket på friland (bortset fra planteskoler, der skal anføres under rubrik 157) (basisareal)

141. Blomster og prydplanter dyrket overdækket (basisareal)

Underrubrikker til rubrik 140 og 141 »Blomster og prydplanter«

Der skal anføres nærmere oplysninger, hvis sådanne foreligger i bedriftens regnskaber.

342.	Blomsterløg samt blomstrende rod- og prydknolde

343.	Afskårne blomster og blomsterknopper

344.	Blomstrende planter og prydplanter

Frø

142. Græsfrø (fodergræs og foderbælgsæd)

143. Andre frø (haveplantefrø, frø og plantemateriale på agerjord, bortset fra korn, bælgsæd, kartofler, olieplanter samt græsfrø)

Foderplanter og udtagen jord

144. Rodfrugtplanter til foder (runkelroer, kålroer, fodergulerødder, turnips (hvide roer), andre rod- og knoldfrugter) (frø ikke medregnet)

145. Andre foderplanter

Alle etårige eller flerårige foderafgrøder, der dyrkes i vekseldrift, og som findes på det samme areal i mindre end fem år, bortset fra græsafgrøder

Underrubrikker til rubrik 145 »Andre foderplanter«

326.

Fodermajs

327.	Andet korn til ensilering

328.	Andre foderplanter

146. Udtagen jord: arealer, som der ikke høstes på i hele regnskabsåret. Arealer, der er udtaget for at efterkomme forordning (EF) nr. 1782/2003 og ikke dyrkes, skal også anføres. Omfatter også udtagne arealer med plantedække. Udtagne arealer med tilladt nonfood-afgrøde i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1782/2003 anføres i den relevante afgrøderubrik med »afgrødetype« kode 8 eller 9.

147. Midlertidige græsgange: Græsgange, der er udlagt på agerjord, og som i en periode på mindre end fem år anvendes til produktion af græsfoder, herunder arealer i en periode på under et år. Den samlede indtægt ved salg af hø og/eller græs, der stammer fra dette areal, anføres i denne rubrik.

148. Andre markafgrøder, som ikke er omfattet af rubrik 120 til 147 eller underrubrikker herunder.

149. Arealer, for hvilke der er indgået lejemål, og som er klar til såning, herunder arealer, der stilles til rådighed for arbejdskraften som naturalgode.

150. Enge og permanente græsgange: udnyttet landbrugsareal, der dyrkes uden for vekseldriften, og hvor der vedvarende (i mindst fem år) dyrkes fodergræs; der kan være tale om såvel udlagte som ikke-udlagte græsarealer, og arealerne gødes og passes normalt. Den samlede indtægt ved salg af hø og/eller græs, der stammer fra dette areal, anføres i denne rubrik.

151. Overdrev: Græsgange med ringe udbytte, der almindeligvis ikke gødes eller passes, også hvis de rummer buskvækst.

314. Permanente græsgange, der ikke mere benyttes til produktionsformål, men som er tilskudsberettigede.

Permanente beplantninger

152. Permanente beplantninger

Omfatter også tropiske og subtropiske frugter, herunder bananer, men ikke overdækkede permanente beplantninger, der skal anføres under rubrik 156.

Underrubrikker til rubrik 152 »Plantager med frugttræer og -buske«

Produkterne anføres i disse underrubrikker uanset senere anvendelse (ferskvareforbrug, tørring, forarbejdning, konservering i dåse osv.).

349.	Kernefrugt: æbler, pærer mv. undtagen tørrede druer (underrubrik 291) og druer til spisebrug (underrubrik 285)

350.	Stenfrugt: blommer, ferskner, abrikoser, kirsebær mv. undtagen spiseoliven (underrubrik 281)

351.	Nødder: valnødder, hasselnødder, mandler, spisekastanjer mv.

352.	Småfrugter og bær: ribs, hindbær, figner mv. (undtagen jordbær, meloner og ananas: rubrik 136, 137 og 138)

353.	Tropiske og subtropiske frugter: bananer, avocado, mango, papaya mv.

153. Citruslunde

Underrubrikker til rubrik 153 »Citrusfrugtlunde«

354.	Appelsiner

355.	Tangeriner, mandariner, klementiner og lignende små frugter

356.

Citroner

357.	Andre citrusfrugter

154. Olivenlunde

Underrubrikker til rubrik 154 »Olivenlunde«

281.	Spiseoliven

282.	Oliven solgt som frugt, bestemt til oliefremstilling

283.	Olivenolie

284.	Biprodukter fra olivenavl

155. Vinmarker

Underrubrikker til rubrik 155 »Vinmarker«

285.	Druer til spisebrug

286.	Druer til fremstilling af kvalitetsvin med beskyttet oprindelsesbetegnelse (BOB)

292.	Druer til fremstilling af kvalitetsvin med beskyttet geografisk betegnelse (BGB)

293.	Druer til fremstilling af andre vine

288.	Forskellige produkter fra vinfremstilling: most, saft, brændevin, vineddike o.a., der fremstilles på vinbruget

289.	Kvalitetsvin med beskyttet oprindelsesbetegnelse (BOB)

294.	Kvalitetsvin med beskyttet geografisk betegnelse (BGB)

295.	Andre vine

291.	Tørrede druer

304.	Biprodukter fra vinfremstilling (presserester, bærme mv.)

156. Overdækkede permanente beplantninger

157. Planteskoler: inklusive vinplanteskoler, eksklusive træplanteskoler i skove, der tjener til dækning af bedriftens eget behov

158. Andre permanente beplantninger (vidjer, siv, bambus, pil mv.)

159. Vækst i unge beplantninger vurderet på basis af omkostningerne ved de anvendte produktionsmidler (kun beplantninger, der endnu ikke er nået op på fuld produktivitet, kommer i betragtning). Beløbet anføres også i »Investeringer« (kolonne 4) i rubrik 96 »Permanente beplantninger« (tabel G)

Andre planteprodukter

160. Produkter forarbejdet på basis af bedriftens egne afgrøder, der ikke er særskilt nævnt, herunder alkohol af andre produkter end druer, cider, pærecider eller andet

161. Biprodukter fra afgrøder (bortset fra biprodukter fra vinavl og olivenavl)

Underrubrikker til rubrik 161 »Biprodukter fra afgrøder«

Der skal anføres nærmere oplysninger, hvis sådanne foreligger i bedriftens regnskaber.

299.

Halm

300.	Sukkerroetop

301.	Andre biprodukter

B. ANIMALSKE PRODUKTER

162. Komælk

163. Produkter af komælk

164. Fåremælk

165. Gedemælk

166. Uld

167. Produkter af fåremælk

168. Produkter af gedemælk

169. Hønseæg (inkl. rugeæg)

170. Andre animalske produkter (solgt gødning, bedækninger, æg bortset fra hønseæg mv.)

313. Honning og produkter fra biavl: honning, mjød og andre produkter og biprodukter fra biavl, udtrykt i hkg (= 100 kg) i honningækvivalent

171. Opdræt på kontrakt

Indtægter fra opdræt på kontrakt, der foregår på sådanne vilkår, at denne aktivitet i det væsentlige har karakter af en tjenesteydelse fra brugerens side, idet denne ikke bærer den økonomiske risiko, der normalt er forbundet med opdræt eller opfedning af de pågældende dyr.

Underrubrikker til rubrik 171 »Opdræt på kontrakt«

Der skal anføres nærmere oplysninger, hvis sådanne foreligger i bedriftens regnskaber.

307.	Kvæg på kontrakt

308.	Får og/eller geder på kontrakt

309.	Svin på kontrakt

310.	Fjerkræ på kontrakt

311.	Andre husdyr på kontrakt

C. SKOVBRUG

173. Skovareal

Areal, der er dækket med skove, herunder planteskoler i skove samt poppelplantager. Enkeltstående træer, små grupper af træer og enkelte rækker med træer medregnes ikke i skovarealet. Det tilsvarende areal medregnes til de omkringliggende arealer. Skovareal tages kun i betragtning, hvis det drives af driftslederen, passes af arbejdskraft fra landbrugsbedriften med dennes materiel, og/eller hvis de produkter, som arbejdet giver, bruges på landbrugsbedriften.

174. Salg af råtræ: værdi af salg af gavntræ, inklusive forbrug på bedriften, i løbet af regnskabsåret

175. Salg af træ på roden: værdi af salg af træ på roden i regnskabsåret

176. Andre skovbrugsprodukter: værdi af salg af skovbrugsprodukter bortset fra gavntræ (kork, harpiks mv.).

D. ANDRE PRODUKTER

172. Indtægter fra lejlighedsvis udlejning af foderareal og dyrepension.

177. Kontraktarbejde for tredjemand, herunder udlejning af materiel.

178. Renter af bankindeståender, der er nødvendige for bedriftens drift (omsætningsformue). Denne rubrik udfyldes ikke, hvis omsætningsformuen fastsættes skønsmæssigt (se også vejledningen om omsætningsformuen, rubrik 102).

179. Indtægter fra turisme, hvor turismen overlapper landbrugsaktiviteten på landbrugsbedriften i en sådan grad, at det i praksis er umuligt at skelne de to aktiviteter fra hinanden. Indtægterne omfatter vederlag fra turisterne (campingpladser, ferielogi, ridefaciliteter, jagt- og fiskeret mv.). Omkostninger og arbejdskraft kan ikke adskilles og er derfor alle medregnet i de tilsvarende rubrikker.

180. Korrektion af indtægter i foregående regnskabsår: beløb, der i løbet af regnskabsåret blev modtaget for tidligere regnskabsår, og som ikke er medregnet i de udestående fordringer for de pågældende regnskabsår. Præmier, tilskud og direkte støtte for produkter, husdyr, arealer, omkostninger og katastrofer skal for det pågældende regnskabsår anføres i rubrikkerne 112 til 118 og for tidligere regnskabsår under løbenummer 483.

181. Andre former for provenu og indtægt, som ikke er opregnet ovenfor: Lejeværdi af bolig til arbejdskraft inkl. i lønudgift (vurderet i forhold til de dermed forbundne omkostninger), arbejder i forbindelse med de faste aktiver (anslået værdi af de samlede omkostninger ved arbejder i forbindelse med de faste aktiver, som behandles som bedriftens løbende omkostninger: Se »Definitioner og generel vejledning«, litra b)), modtagne godtgørelser, som ikke kan henregnes til særlige provenuer eller fradrages omkostningerne osv.

182. Andre arealer og deres produktion

Rubrik 182 omfatter ethvert andet areal, f.eks. køkkenhave, bygningernes grundareal, veje, område til husdyrene, damme osv.

183. I alt: summen af rubrikkerne 120 til 182 og 313 og 314.

Summen af arealerne omfatter dog ikke arealer, der benyttes til efterafgrøder og til svampe. Summen af arealerne udgør således bedriftens samlede areal.

KOLONNER I TABEL K

Produkter (kolonne 1)

Produkterne anføres i stigende orden efter de ovenfor nævnte numre.

Afgrødetype (kolonne 2)

Der skelnes mellem følgende typer afgrøder og tilsvarende koder:

Kode 0

Denne kode anvendes for animalske produkter, forarbejdede produkter, oplagrede produkter og biprodukter.

Markafgrøder (herunder friske grøntsager, meloner og jordbær, der dyrkes som frilandskultur i vekseldrift med landbrugsafgrøder. Afgrøder fra arealer, der er udtaget efter forordning (EF) nr. 1782/2003, er ikke medregnet).

Kode 1

Ikke-kunstvandede hovedafgrøder

Hovedafgrøderne omfatter:

—	monokulturer, dvs. afgrøder, der dyrkes som de eneste på et givet areal i det pågældende regnskabsår

—	blandingskulturer: afgrøder, der sås, passes og høstes samtidigt, og hvoraf det endelige produkt fremtræder som en blanding

—	blandt de afgrøder, der dyrkes efter hinanden i løbet af samme regnskabsår på et givet areal, den afgrøde, som lægger beslag på jorden i længst tid.

Kode 2

Ikke-kunstvandede mellemafgrøder

Afgrøder, som i en vis periode dyrkes sammen på samme areal, og som normalt giver hver sin særskilte høst i løbet af regnskabsåret. Det samlede areal opdeles på de pågældende afgrøder i forhold til det areal, som hver af dem rent faktisk lægger beslag på.

Kode 3

Ikke-kunstvandede efterafgrøder

Afgrøder, der dyrkes efter hinanden i samme regnskabsår på et givet areal, og som ikke betragtes som hovedafgrøder.

Kode 6

Kunstvandede hoved- eller mellemafgrøder

Kode 7

Kunstvandede efterafgrøder

En afgrøde betragtes som kunstvandet, når vand normalt tilføres kunstigt.

De to sidstnævnte afgrødetyper anføres, såfremt oplysningerne fremgår af bedriftens regnskaber.

Gartneriafgrøder og blomsterprodukter dyrket på friland

Kode 4

Friske grøntsager, meloner og jordbær, der dyrkes som gartneriafgrøder på friland (se rubrik 137) og blomster og prydplanter dyrket på friland (se rubrik 140).

Overdækkede afgrøder

Kode 5

Friske grøntsager, meloner og jordbær, overdækket (se rubrik 138), blomster og prydplanter (etårige eller flerårige), overdækket (se rubrik 141), permanente afgrøder, overdækket (se rubrik 156). Eventuelt også rubrik 143, 285 og 157.

Afgrøder på arealer, der er udtaget efter forordning (EF) nr. 1782/2003

Kode 8	:	Ikke-kunstvandede afgrøder på udtagne arealer
Kode 9	:	Kunstvandede afgrøder på udtagne arealer

Energiafgrøder

Kode 10

Energiafgrøder som defineret i artikel 88 i forordning (EF) nr. 1782/2003, hvad enten de modtager støtten for energiafgrøder eller ej, bortset fra »Nonfood-afgrøder på udtagne arealer«.

Manglende data (kolonne 3)

Kode 0	:	Der angives kode 0, når ingen data mangler.
Kode 1	:	Kode 1 anføres, hvis arealet for en afgrøde ikke er angivet (jf. kolonne 4), f.eks. ved salg af afsættelige afgrøder, som er købt på roden, eller som stammer fra arealer, der forpagtes lejlighedsvis for et tidsrum på mindre end et år, og i tilfælde, hvor en produktion er opnået ved forarbejdning af opkøbte animalske eller vegetabilske produkter.
Kode 2	:	Gør salgsvilkårene det ikke muligt at angive den faktiske produktionsmængde (kolonne 5), anføres kode 2 i denne kolonne for afgrøder på kontrakt.
Kode 3	:	Gør salgsvilkårene det ikke muligt at angive den faktiske produktionsmængde, og er afgrøderne ikke på kontrakt, anføres kode 3.
Kode 4	:	Hvis areal og faktisk produktionsmængde ikke foreligger, anføres kode 4.
Kode 8	:	For produktkode 146 anføres kode 8, hvis et areal er udtaget for at efterkomme forordning (EF) nr. 1782/2003, og der intet dyrkes på arealet (inklusive eventuelt plantedække).

Areal (kolonne 4)

Arealet angives i ar (100 ar = 1 ha) med undtagelse af arealer med svampe (rubrik 139), der angives i kvadratmeter. Sidstnævnte areal medregnes ikke i det samlede areal (rubrik 183).

Arealet for hvert vegetabilsk produkt anføres i denne kolonne, dog undtaget biprodukter af vegetabilske produkter (rubrik 161, 284, 299 til 301 og 304) samt forarbejdede produkter (rubrik 160 og 288). Produkter, der er fremstillet ved forarbejdning af opkøbte afgrøder, og produkter af afsættelige afgrøder, som er købt på roden, eller som stammer fra arealer, der blev lejet for et tidsrum på mindre end et år på et tilfældigt grundlag, anføres uden angivelse af arealet. Kode 1 angives i kolonne 3 (manglende data).

Med hensyn til underrubrikkerne for friske grøntsager, meloner, jordbær (rubrik 335 til 341), blomster og prydplanter (rubrik 342 til 344), der dyrkes som gartneriafgrøder på friland eller overdækket, anføres det areal, der rent faktisk anvendes til den pågældende afgrøde (udnyttet areal). Eksempel: Hvis der på samme areal på 1 ha frilandsgartneri er dyrket radiser og derefter porrer, er grundarealet, som angives i rubrik 137, 1 ha, og det udnyttede areal udgør to gange 1 ha, der skal anføres i henholdsvis rubrik 339 og 336. Hvis denne oplysning ikke foreligger i bedriftens regnskab, angives kode 1 i kolonne 3 (manglende data).

Produktion i regnskabsåret (kolonne 5)

Mængden af animalske og vegetabilske produkter produceret i løbet af regnskabsåret (eventuelle tab på marken eller på gården ikke medregnet). Disse mængder anføres for bedriftens vigtigste produkter (undtagen biprodukter).

Mængderne angives i hkg (100 kg) undtagen for æg (rubrik 169), der angives i enheder på tusind, og vin og tilknyttede produkter (rubrik 286 til 289 og 292 til 295), der udtrykkes i hl. Mængden for hovedrubrikken 155 »Vin« bør, selv om den vedrører vinprodukter, anføres i hkg.

Med hensyn til mælk anføres mængden af mælk, uanset hvordan (som fløde, smør, ost, osv.) den er solgt, anvendt til eget forbrug, udnyttet på bedriften eller anvendt som naturalydelse. Mælk, der er diet af kalve, medregnes ikke i produktionen.

Når salgsvilkårene for et produkt ikke gør det muligt at fastslå den faktiske produktionsmængde i hkg (f.eks. salg af afgrøder på roden og afgrøder på kontrakt), angives kode 2 i kolonne 3 (manglende data) for afgrøder på kontrakt, og kode 3 i øvrige tilfælde.

Åbningsstatus (kolonne 6)

Værdien af disponible produkter (på lager) ved regnskabsårets begyndelse (besætning ikke medregnet). Produkterne vurderes til prisen »ab gård« den dag, statusopgørelsen finder sted.

Salg (kolonne 7)

Det samlede salgsbeløb (uanset om det blev inkasseret i løbet af regnskabsåret eller ej) for produkter, der er på lager ved regnskabsårets begyndelse og blev høstet i løbet af regnskabsåret.

Det samlede beløb for de solgte produkter omfatter værdien af produkter, der er hjemtaget (skummetmælk, pulp osv.). Denne værdi anføres ligeledes under driftsomkostningerne.

Eventuelle godtgørelser (f.eks. erstatning for haglskade) i regnskabsåret lægges til salgsbeløbet for de tilsvarende produkter, hvis de er ydet i forbindelse med produktionen af disse. I modsat fald anføres de i rubrik 181 »Andre former for provenu og indtægt«.

Præmier og tilskud, som er modtaget for produkter, medregnes ikke i den samlede salgssum, men angives i rubrik 112 (se vejledningen for denne rubrik). Når eventuelle salgsomkostninger er kendt, trækkes de ikke fra den samlede salgssum, men angives i rubrik 71 »Andre særskilte udgifter ved husdyrhold« eller i rubrik 76 »Andre særskilte udgifter ved dyrkning af jorden«.

Eget forbrug og naturalydelser (kolonne 8)

Produkter, der er anvendt i bedriftens husholdning (herunder produkter fra bedriften, der er anvendt ved tilberedning af måltider til feriegæster) og/eller som naturalbetaling for goder og tjenesteydelser (herunder naturalløn). De pågældende produkter vurderes til prisen ab gård.

Afslutningsstatus (kolonne 9)

Værdien af disponible produkter (på lager) ved regnskabsårets slutning (besætning ikke medregnet). Produkterne vurderes til prisen »ab gård« den dag, statusopgørelsen finder sted.

Forbrug af egne produkter på bedriften (kolonne 10)

Værdien »ab gård« af bedriftens produkter (på lager) ved regnskabsårets begyndelse og/eller produceret på et senere tidspunkt i regnskabsåret og anvendt på bedriften i regnskabsåret som produktionsmidler. Dette omfatter:

—

foder

Værdien »ab gård« af bedriftens produkter med handelsmæssig værdi (produkter, der sædvanligvis kan afsættes), der er anvendt i regnskabsåret som foder. Bedriftens halm, der er anvendt på bedriften (som foder eller strøelse), medregnes kun, hvis der er tale om et produkt af handelsmæssig værdi i det pågældende område i det pågældende regnskabsår. Mælk, der er diet af kalve, medregnes ikke i forbrug af egne produkter på bedriften.

De pågældende produkter vurderes til salgsprisen »ab gård«.

—	udsæd Værdien »ab gård« af bedriftens afsættelige produkter, som blev anvendt til udsæd i regnskabsåret.

L. KVOTER OG ANDRE RETTIGHEDER

Mængden af en erhvervet kvote ved regnskabsårets slutning anføres altid i kolonne 9.

Også kvoter, der oprindelig blev erhvervet gratis, anføres til løbende markedspriser, hvis transaktionerne ikke er knyttet til jord. Kvoter, der ikke kan forhandles særskilt fra tilhørende areal, anføres kun i tabel G.

Nogle data anføres samtidigt, individuelt eller som dele af aggregater, i andre rubrikker i tabel F, G og/eller K.

Følgende rubrikker anvendes:

401.

Mælk

402.	Ammekopræmie

404.	Præmie for moderfår og geder

421.	Sukkerroer

422.

Tobak

423.	Kartofler til stivelsesproduktion

441.

Ammoniak

442.	Organisk gødning

470.	Betalingsrettigheder under enkeltbetalingsordningen (fakultativt)

499.

Andet.

KOLONNER I TABEL L

Kvoter eller andre rettigheder (kolonne 1)

Rubrik for kvote eller rettighed.

Datatype (kolonne 2)

Kode 1	:	Aktiv-relaterede angivelser: køb og salg
Kode 2	:	Indkomstrelaterede angivelser: leasing eller leje af kvoter

(kolonne 3). »Fri«.

Betalinger (kolonne 4)

For kode 1 i kolonne 2:

Beløb betalt for køb af kvoter eller andre rettigheder.

For kode 2 i kolonne 2:

Beløb betalt for leasing eller leje af kvoter eller andre rettigheder. Anføres også i »Betalt leje« i rubrik 85 i tabel F.

Indtægter (kolonne 5)

For kode 1 i kolonne 2:

Beløb modtaget for salg af kvoter eller andre rettigheder.

For kode 2 i kolonne 2:

Beløb modtaget for udlejning eller leasing af kvoter eller andre rettigheder. Anføres også i »Andre former for provenu og indtægter« i rubrik 181 i tabel K.

Åbningsstatus (kolonne 6)

For kode 1 i kolonne 2:

Værdien ved regnskabsårets begyndelse af de mængder, som brugeren råder over, hvad enten de oprindelig blev erhvervet gratis eller købt, anføres til løbende markedspriser, hvis transaktionerne ikke er knyttet til jord.

For kode 2 i kolonne 2:

Intet.

Afskrivninger (kolonne 7)

Afskrivninger af kvoter og andre rettigheder kan anføres i denne kolonne. Afskrivninger af kvoter og andre rettigheder anføres ikke i tabel G (position 340).

Afslutningsstatus (kolonne 8)

For kode 1 i kolonne 2:

Værdien ved regnskabsårets slutning af de mængder, som brugeren råder over, hvad enten de oprindelig blev erhvervet gratis eller købt, anføres til løbende markedspriser, hvis transaktionerne ikke er knyttet til jord.

For kode 2 i kolonne 2:

Intet.

Mængde (kolonne 9)

Der benyttes følgende enheder:

—	rubrik 401 og 421 til 441: hkg

—	rubrik 442: hkg eller antal dyr, hvis det er fastsat i den nationale lovgivning

—	rubrik 402 og 404: antal basispræmieenheder

—	rubrik 470: antal rettigheder

—	rubrik 499: ingen angivelse.

Afgifter, tillægsafgift (kolonne 10)

Anføres kun én gang, med kode 2= kolonne 2.

Rubrik 401: tillægsafgift for produktionen af mælk i regnskabsåret, ellers det betalte beløb.

M. DIREKTE BETALINGER efter forordning (EF) nr. 1782/2003 (rubrik 600 til 680 og 700 til 772) (6)

600. Arealbetalinger efter forordning (EF) nr. 1782/2003

De samlede arealbetalinger anføres også i tabel J med kode 600. Den omfatter også arealbetalinger for jordudtagning og støtte til energiafgrøder.

Udspecificering af rubrik 600

Rubrik 621 til 638 udfyldes kun for kunstvandede afgrøder, når disse behandles særskilt i den nationale regionaliseringsplan. Arealerne og betalingerne medregnes i så fald ikke i rubrik 601 til 618. Hvis kunstvandede arealer ikke behandles særskilt i den nationale regionaliseringsplan, anføres de i rubrik 601 til 618.

601. Arealbetalinger for ikke-kunstvandede arealer

I kolonne 4 »Antal basisenheder for betalinger«: summen af rubrik 602-618, ekskl. rubrik 608, 614 og 618, når samme basisenheder også er registreret i en anden rubrik i tabel M. I kolonne 5, »Støtte i alt«: summen af rubrik 602-618.

De forskellige underrubrikker udfyldes i det mindste, når medlemsstaten i sin regionaliseringsplan har fastsat en anden godtgørelsesordning (med hensyn til referenceudbytter, støttebeløb pr. enhed og samlet støtteberettiget areal) for de forskellige støtteberettigede afgrøder.

602. Arealbetalinger for korn

603. Arealbetalinger for oliefrø

604. Arealbetalinger for proteinafgrøder

605. Arealbetalinger for korn til ensilering

606. Arealbetalinger for kornmajs

607. Arealbetalinger for majs til ensilering

608. Supplement til arealbetalinger for hård hvede i de traditionelle produktionsområder eller særlig støtte for hård hvede som omhandlet i forordning (EF) nr. 1782/2003

609. Arealbetalinger for andre markafgrøder

611. Arealbetalinger for græs til ensilering

612. Arealbetalinger for spindhør

613. Arealbetalinger for spindhamp

614. Præmie for proteinafgrøder (hvis den ikke indgår i 604)

618. Særlig kvalitetspræmie for hård hvede (hvis den ikke indgår i 608)

621. Arealbetalinger for kunstvandede arealer

I kolonne 4 »Antal basisenheder for betalinger«: summen af rubrik 622-618, ekskl. rubrik 628, 634 og 638, når samme basisenheder også er registreret i en anden rubrik i tabel M. I kolonne 5 »Støtte i alt«: summen af rubrik 622-638.

622. Arealbetalinger for kunstvandet korn

623. Arealbetalinger for kunstvandet oliefrø

624. Arealbetalinger for kunstvandede proteinafgrøder

625. Arealbetalinger for kunstvandet korn til ensilering

626. Arealbetalinger for kunstvandet kornmajs

627. Arealbetalinger for kunstvandet majs til ensilering

628. Supplement til arealbetalinger for kunstvandet hård hvede i de traditionelle produktionsområder eller særlig støtte som omhandlet i forordning (EF) nr. 1782/2003

629. Arealbetalinger for andre kunstvandede markafgrøder

632. Arealbetalinger for kunstvandet spindhør

633. Arealbetalinger for kunstvandet spindhamp

634. Præmie for kunstvandede proteinafgrøder (hvis den ikke indgår i 624)

638. Særlig kvalitetspræmie for kunstvandet hård hvede (hvis den ikke indgår i 628)

650. Arealbetalinger for jordudtagning

655. Støtte til energiafgrøder

670. Enkeltbetalingsordningen efter forordning (EF) nr. 1782/2003

I kolonne 4 »Antal basisenheder for betalinger«: summen af rubrik 671 til 673. I kolonne 5 »Støtte i alt«: summen af rubrik 671 til 674.

Den samlede støtte under enkeltbetalingsordningen anføres også i tabel J med kode 670.

Udspecificering af rubrik 670:

Rubrik		Antal basisenheder for betalinger	Støtte i alt
671.	Betalinger under enkeltbetalingsordningen, undtagen betalinger under rubrik 672 til 674; inkl. betalinger til græsarealer/permanente græsarealer, hvis der ikke er foretaget nogen differentiering	Obligatorisk	Obligatorisk
672.	Betalinger under enkeltbetalingsordningen til græsarealer/permanente græsarealer	Valgfri	Valgfri
673.	Betalinger under enkeltbetalingsordningen for jordudtagning	Valgfri	Valgfri
674.	Betalinger under enkeltbetalingsordningen baseret på særlige rettigheder	Obligatorisk	Obligatorisk

680. Den generelle arealbetalingsordning efter forordning (EF) nr. 1782/2003

Den samlede støtte under enkeltbetalingsordningen anføres også i tabel J med kode 680.

700. Direkte betalinger for oksekød efter forordning (EF) nr. 1782/2003

De samlede direkte betalinger for oksekød anføres også i tabel J, med kode 700.

Følgende tabel viser rubrikkerne for alle typer direkte betalinger for oksekød efter forordning (EF) nr. 1782/2003.

Rubrik		Antal basisenheder for betalinger	Støtte i alt
700.	Samlede betalinger for oksekød (summen af rubrik 710, 720, 730, 740, 750 og 760)	__	Obligatorisk
710.	Særlig præmie (summen af rubrik 711 og 715)	Obligatorisk	Obligatorisk
711.	Særlig præmie for tyre	Obligatorisk	Obligatorisk
715.	Særlig præmie for stude	Obligatorisk	Obligatorisk
730.	Ammekopræmie (summen af rubrik 731 og 735)	—	Obligatorisk
731.	Ammekopræmie for ammekøer og kvier	Obligatorisk	Obligatorisk
735.	Ammekopræmie: supplerende national ammekopræmie	Obligatorisk	Obligatorisk
740.	Slagtepræmie (summen af rubrik 741 og 742)	—	Obligatorisk
741.	Slagtepræmie: 1-7 måneder	Valgfri	Obligatorisk
742.	Slagtepræmie: 8 måneder eller mere	Obligatorisk	Obligatorisk
750.	Ekstensiveringsbetalinger	Obligatorisk	Obligatorisk
760.	Supplerende betalinger (nationale midler)	—	Obligatorisk

770. Mælkepræmie, inklusive tillægsbetalinger efter forordning (EF) nr. 1782/2003

Rubrik		Antal basisenheder for betalinger	Støtte i alt
770.	Mælkepræmier og tillægsbetalinger (summen af rubrik 771 og 772)	Obligatorisk	Obligatorisk
771.	Mælkepræmie	Valgfri	Valgfri
772.	Tillægsbetalinger	Valgfri	Valgfri

KOLONNER I TABEL M

Produkt eller produktkombination (kolonne 1)

(Kolonne 2 og 3): »Fri«.

Antal basisenheder for betalinger (kolonne 4)

For rubrik 600 til 655 og 680 angives det areal i ar, som der skal udbetales støtte for til producenten. For rubrik 710 til 750 anføres antallet af dyr, der modtages betalinger for. For rubrik 670 til 673 anføres antallet af aktiverede rettigheder i ar. For rubrik 674 anføres antallet af særlige rettigheder. For rubrik 770 til 772 anføres størrelsen af den individuelle referencemængde (i hkg).

Støtte i alt (kolonne 5)

Summen af den støtte, der er modtaget eller fastslået ret til i regnskabsåret.

Referenceudbytte (kolonne 6)

For rubrik 602 til 613, 622 til 633 og 650 anføres det referenceudbytte (i kg/ha), som var beregningsgrundlag for de præmier, der modtages. Hvis denne oplysning ikke findes i bedriftens regnskaber, kan den indføjes af forbindelsesorganet på grundlag af de regionale tal og bedriftens beliggenhed.

(Kolonne 7 til 10): »Fri«.

N. OPLYSNINGER OM KØB OG SALG AF HUSDYR

Husdyrkategorierne anføres ved hjælp af kodenumrene 22 til 50 svarende til rubrikkerne for de samme husdyrkategorier i tabel D.

Delsummerne for køb og salg pr. dyreart (heste, kvæg, får, geder, svin, fjerkræ og andre dyr) anføres i tabel E.

KOLONNER I TABEL N

Husdyrkategori (kolonne 1)

Svarende til rubrikkerne i tabel D.

(Kolonne 2 og 3): »Fri«.

Antal købte dyr (kolonne 4)

Antal dyr anføres.

Køb af husdyr (kolonne 5)

Samlet beløb, der er anvendt til køb af husdyr i regnskabsåret (herunder omkostninger i forbindelse med købet). De tilsvarende præmier og tilskud trækkes ikke fra det samlede beløb, der er anvendt til ovennævnte køb, men anføres i rubrik 116 (se vejledningen for denne rubrik).

Antal solgte dyr (kolonne 6)

Antal dyr anføres.

Salg af husdyr (kolonne 7)

Samlede indtægter fra salg af husdyr i regnskabsåret. De tilsvarende præmier og tilskud medregnes ikke i den samlede salgsindtægt, men anføres i rubrik 112 (se vejledningen for denne rubrik). Hvis eventuelle omkostninger ved afsætning er kendte, trækkes de ikke fra den samlede salgsindtægt, men anføres i rubrik 71 »Andre særskilte udgifter ved husdyrhold«.

(Kolonne 8 til 10): »Fri«.

(1) EFT L 205 af 13.7.1982, s. 5.

(2) EFT L 220 af 7.8.1985, s. 1.

(3) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 80.

(4) EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1.

(5) EUT L 345 af 20.11.2004, s. 1.

(6) I givet fald kan disse koder også anvendes for supplerende national direkte støtte i Bulgarien, Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Rumænien, Slovenien og Slovakiet.

BILAG III

Sammenligningstabel

Forordning (EØF) nr. 2237/77	Nærværende forordning
Artikel 1	Artikel 1
Artikel 2	—
—	Artikel 2
Artikel 3	—
—	Artikel 3
—	Artikel 4
Bilag I	Bilag I
Bilag II	Bilag II
Bilag III	—
—	Bilag III

II Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk

4.9.2008

Den Europæiske Unions Tidende

L 237/70

KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 11. marts 2008

om Italiens statsstøtte C 15/07 (ex NN 20/07) i form af skattelettelser for en række kreditinstitutter i forbindelse med omstrukturering

(meddelt under nummer K(2008) 869)

(Kun den italienske udgave er autentisk)

(EØS-relevant tekst)

(2008/711/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 88, stk. 2, første afsnit,

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, særlig artikel 62, stk. 1, litra a),

efter at have opfordret interesserede parter til at fremsætte bemærkninger i overensstemmelse med disse artikler (1) og under henvisning til disse bemærkninger, og

ud fra følgende betragtninger:

1. SAGSFORLØB

(1)

Den 24. december 2003 vedtog det italienske parlament lov nr. 350 (Lov 350/2003) (2), som ved artikel 2, stk. 26, indfører en særlig ordning for skattejustering af aktiver i en række kreditinstitutter, der er oprettet ved eller berørt af omstrukturering i henhold til lov nr. 218 af 30. juli 1990 (Lov 218/1990) om privatisering af offentligretlige kreditinstitutter i Italien.

(2)	De italienske myndigheder anmeldte ikke ordningen til Kommissionen i henhold til EF-traktatens artikel 88, stk. 3. Kommissionen besluttede dog at indlede en foreløbig undersøgelse af den.

(3)

Ved brev af 26. september 2005 (D/57424) anmodede Kommissionen de italienske myndigheder om at fremsende alle relevante oplysninger, for at den kunne tage stilling til, om ordningen var forenelig med statsstøttereglerne, og om den var lovlig i henhold til EF-traktatens artikel 88, stk. 3, der indeholder en forpligtelse til at anmelde statsstøtteprojekter på forhånd.

(4)	Italien fremsendte de ønskede oplysninger ved brev af 29. november 2005 (A/39913).

(5)	Ved brev af 31. marts 2006 anmodede Kommissionen Italien om yderligere oplysninger med henblik på at fastslå, om ordningen skulle betragtes som en statsstøtteordning, og om den var forenelig med fællesmarkedet.

(6)	Italien fremsendte de ønskede oplysninger ved brev af 5. maj 2006 (A/33466).

(7)

Den 3. juli 2006 holdt Kommissionen møde med de italienske myndigheder for at drøfte, hvordan den pågældende skatteordning fungerede, og om den var berettiget. Under mødet tog Kommissionen de italienske myndigheders forklaringer til efterretning, selv om den fortsat udtrykte tvivl om, hvorvidt den pågældende ordning skulle betragtes som en statsstøtteordning, og hvorvidt den var forenelig med fællesmarkedet.

(8)	Ved brev af 28. juli 2006 (A/36106) fremsendte de italienske myndigheder et sammendrag af Italiens oplysninger samt de nærmere forklaringer, der var afgivet på mødet den 3. juli 2006.

(9)

Ved brev af 30. maj 2007 (D/203295) meddelte Kommissionen Italien, at den havde besluttet at indlede proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, med hensyn til støtteforanstaltningen. Ved beslutningen, der blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (3), opfordrede Kommissionen interesserede parter til at fremsætte eventuelle bemærkninger vedrørende indledningen af den formelle undersøgelsesprocedure.

(10)	De italienske myndigheder fremsatte deres bemærkninger ved brev af 5. juli 2007 (A/35808).

(11)	Kommissionen modtog desuden bemærkninger fra en række interesserede parter, navnlig fra bankkoncernen Paribas, som Banca Nazionale del Lavoro tilhører, og fra bankkoncernen UniCredit, som også omfatter Capitalia, Banca di Roma og Banco di Sicilia.

(12)

Ved brev af henholdsvis 3. oktober 2007 (D/53926) og 22. november 2007 (D/54681) underrettede Kommissionen de italienske myndigheder om de bemærkninger, den havde modtaget fra interesserede parter og bad Italien om at kommentere dem. Ved brev af 5. november 2007 (A/39031) og 21. december 2007 (A/40631) meddelte de italienske myndigheder Kommissionen, at de ikke havde nogen yderligere bemærkninger.

2. DETALJERET BESKRIVELSE AF ORDNINGEN

2.1. Beskatning af kapitalgevinster

(13)

Det italienske skattesystem bygger i lighed med alle andre moderne skattesystemer på bestemte grundprincipper for selskabsbeskatning: de fleste juridiske personer (hovedsagelig erhvervsvirksomheder) er indkomstskattepligtige, men der er mulighed for, obligatorisk eller fakultativ, skattemæssig gennemsigtighed, hvad angår virksomheder, som ikke er juridiske personer, og visse typer personselskaber. Det skattepligtige selskabs aktionærer er særskilt skattepligtige i forhold til det selskab, som de har kapitalinteresser i, og er principielt forpligtede til at betale skat af kapitalgevinster og udbytte i forbindelse med den aktiekapital, de er i besiddelse af, selv om der findes ordninger, som kan dæmpe virkningerne af den dobbelte beskatning af aktieudbyttet. Selskabets kapitalgevinster er også skattepligtige, når de er realiseret og anerkendt skattemæssigt. Selskabets renteudgifter er principielt fradragsberettigede i modsætning til andre kapitalomkostninger, hvilket betyder, at det kun er skyldneren, der beskattes (med sin skatteprocent) af renteindtægterne, mens der er tale om dobbeltbeskatning af selskabet og, i hvert fald principielt, aktionæren i forbindelse med udbyttet af kapitalen.

(14)

Når en aktionær erhverver en kapitalinteresse i et selskab, ændrer det ikke beskatningsgrundlaget for selskabets aktiver. Derimod vil salg af et selskabs aktiver generelt medføre et skattepligtigt overskud eller underskud for selskabet. Da skatten ved salg af aktiver normalt betales omgående, mens skattefordelene ved forøgelsen af de solgte aktivers værdi realiseres over tid (periodiske afskrivninger), vil et skattepligtigt salg af et selskabs aktiver normalt forøge den samlede nettobeskatning for både sælger og køber.

(15)

Salg af et selskabs aktiver til dets aktionærer medfører ligeledes beskatning af det solgte aktivs værditilvækst med en tilsvarende forøgelse af dets beskatningsgrundlag, især hvis aktionærerne er selskaber, idet der ikke kan registreres en værdistigning for et aktiv, uden at der sker en skattemæssig anerkendelse af den realiserede kapitalgevinst.

2.2. Opskrivning af aktiverne og justering generelt

(16)

En opskrivning af et selskabs aktiver er en regnskabstransaktion, hvorved selskabets bogførte anlægsaktiver opgøres i nutidsværdi (da anlægsaktiver normalt er afskrivningsberettigede, vil deres bogførte værdi forringes i tidens løb, mens deres markedsværdi kan forblive uændret og dermed være højere end deres bogførte værdi på grund af aktivernes værdiforøgelse i tidens løb). Da der ikke kan registreres en forøgelse af den bogførte værdi af et selskabs aktiver uden en skattemæssig anerkendelse af selskabets realiserede kapitalgevinst, skal det overskud, der opstår ved opskrivningen, betragtes som en forøgelse af anlægsaktivernes værdi, der kan afskrives på de samme betingelser som selve aktiverne. Ved det fremtidige salg af sådanne aktiver (efter opskrivning) vil den realiserede kapitalgevinst være lavere på grund af den mindre forskel mellem salgsprovenuet og aktivernes bogførte værdi.

(17)

Opskrivninger er ekstraordinære regnskabstransaktioner, idet regnskabsreglerne er kendetegnet ved traditionelle forsigtighedskriterier, mens opskrivninger er baseret på den (ekstraordinære) antagelse, at et bestemt aktiv er mere værd, end den pris, der er betalt for det, eller dets restværdi. En sådan antagelse kan vise sig at være forkert på baggrund af fremtidige begivenheder på markedet. I øvrigt kræver de nyligt indførte regnskabsprincipper (nemlig de internationale regnskabsstandarder (»international financing reporting standards«) — de såkaldte IFRS-standarder), der er blevet obligatoriske i Italien for visse selskaber, især for bankerne, at selskabernes anlægsaktiver bogføres til deres dagsværdi (fair value), specielt når det gælder finansielle instrumenter (de pågældende gevinster og tab registreres derfor periodisk i årsregnskabet). I forbindelse med omstrukturering af selskaber ombyttes aktiverne desuden til deres nutidsværdi (der normalt er højere end deres bogførte værdi), og de pågældende værdistigninger bogføres i overensstemmelse dermed.

(18)

Opskrivninger af aktivers bogførte værdi er principielt selskabsskattepligtige i den udstrækning, hvor der realiseres en gevinst, og der anerkendes en forøgelse af anlægsaktivernes skattemæssige værdi. Kapitalgevinsterne forøger de begunstigedes skattepligtige indkomst og dermed deres skatteskyld, også selv om gevinsterne ikke er realiseret. For at forhindre, at der skal betales selskabsskat af kapitalgevinster, som endnu ikke er realiseret, giver skattesystemet generelt mulighed for at fastfryse den skattemæssige merværdi, således at aktiverne fortsat bevarer deres oprindelige skattemæssige værdi, der er lavere end den bogførte. I så fald udskydes det regnskabsmæssige overskud (dvs. en realiseret gevinst, der endnu ikke er anerkendt som skattepligtig indkomst) indtil det tidspunkt, hvor gevinsten faktisk realiseres, f.eks. når aktiverne sælges.

(19)

Det regnskabsmæssige overskud i forbindelse med den udskudte kapitalgevinst bogføres til skattemæssige formål i en særlig reserve, som repræsenterer den gevinst, der ikke er skattemæssigt anerkendt. Så længe gevinsten ikke er skattemæssigt anerkendt, er der ikke overensstemmelse mellem aktivernes bogførte værdi og deres skattemæssige værdi. Der foretages derfor en justering, som er en skattemæssig transaktion, hvorved de pågældende aktivers skattemæssige værdi tilpasses efter deres bogførte værdi, og en kapitalgevinst anerkendes skattemæssigt og beskattes. Det regnskabsmæssige overskud flyttes derfor fra den særlige reserve til regnskabsårets ordinære indtægter, mens de opskrevne aktiver bliver skattemæssigt afskrivningsberettigede.

(20)

Det skal dog bemærkes, at kapitalgevinster er særlige former for indkomst, som til forskel fra regnskabsårets øvrige indtægter afspejler anlægsaktivernes værdiforøgelse over en periode, mens den skattemæssige anerkendelse nødvendigvis er en engangstransaktion. Ud over at selskabernes realiserede kapitalgevinster udskydes indtil det tidspunkt, hvor der foretages en skattemæssig justering af de pågældende aktivers værdi, pålignes de generelt også en lavere skat (substitutionsskat) i stedet for den normale selskabsskat. Den lavere skat udgør en fordel for det pågældende selskab, fordi det betaler en lavere skat af overskuddet end den normale og kan udlodde overskuddet til sine aktionærer som dividende, hvilket kan give ret til en skattegodtgørelse eller skattefritagelse for de skatter, der allerede er betalt. Hvad anvendelsen af statsstøttereglerne angår, kan den skattefordel, som substitutionsskatten medfører, begrundes med skattetekniske hensyn (4) i betragtning af de særlige forhold, der kendetegner kapitalgevinster i forhold til regnskabsårets ordinære overskud.

2.3. Beskatningen af kapitalgevinster i Italien

(21)

For at beskrive de særlige karakteristika ved ordningen i den foreliggende sag er det nødvendigt at gennemgå de italienske regler for beskatning af kapitalgevinster, der er opnået som følge af tilførsel af aktiver i forbindelse med visse typer omstrukturering i henhold til lov 218/1990 vedrørende det italienske banksystem.

(22)

Med henblik på at rationalisere udøvelsen af bankvirksomhed i Italien blev der ved lov 218/1990 indført en særlig ordning, som skulle gøre det lettere at overføre anlægsaktiver og andre bankaktiver eller virksomhedsgrene inden for banksektoren, som ejes af lokale offentlige kreditinstitutter, til nyoprettede eller eksisterende private kreditinstitutter (artikel 1 i lov 218/1990). I 1990 blev tilførsel af en virksomhedsgren sidestillet skattemæssigt med salg af aktiver og medførte således betaling af selskabsskat af forskellen mellem de tilførte aktivers nutidsværdi og deres skattemæssige værdi i henhold til artikel 54, stk. 5, og artikel 9 i det dagældende præsidentdekret nr. 917 af 22. december 1986 (DPR 917/1986).

(23)

For at lette tilførsel af bankaktiver blev der i artikel 7, stk. 2, i lov 218/1990 blandt andet fastsat en skattemæssig undtagelsesordning, som går ud på, at kapitalgevinsten ved tilførsel af aktiver til private kreditinstitutter — som led i en omstrukturering efter artikel 1 i samme lov — til gengæld for aktierne i disse institutter ikke anerkendes skattemæssigt, før den faktisk realiseres enten ved salg af aktiverne eller ved udlodning af den i form af dividende til aktionærerne (udskydelse af den skattemæssige anerkendelse af kapitalgevinsten).

(24)

Formålet med lov 218/1990 kan sammenfattes således:

i)	det skal være muligt for offentlige foretagender, der driver virksomhed inden for banksektoren (især udlån til kunder), at være retligt organiseret som aktieselskab, hvilket anses for mere velegnet i forbindelse med kommerciel virksomhed

ii)	disse offentlige kreditinstitutter skal kunne skaffe ny kapital ved at tiltrække aktionærer og konsolidere sig

iii)	der skal sikres lige vilkår for offentlige og private kreditinstitutter, således at sidstnævnte opnår den samme skattemæssige neutralitet med hensyn til realiserede kapitalgevinster ved omstrukturering, som tidligere kun var mulig for offentlige kreditinstitutter.

(25)

I artikel 7, stk. 2, i lov 218/1990 blev det fastsat, at 15 % af de kapitalgevinster, der er realiseret i forbindelse med tilførsel af aktiver fra det (offentlige) kreditinstitut, indgik i dettes skattepligtige indkomst og blev beskattet med den almindelige selskabsskattesats (på daværende tidspunkt 52,2 %, nemlig 36 % som indkomstskat for juridiske personer (IRPEG) og 16,2 % som lokal indkomstskat (ILOR)). Ifølge loven kunne satsen på 15 % af den kapitalgevinst, der skulle beskattes, enten anvendes på de enkelte aktiver — som nyt beskatningsgrundlag anerkendt af den modtagende bank — eller angives som goodwill. Det blev endvidere fastsat i loven, at den skattemæssige værdi af de aktiver, der blev tilført banken, blev medtaget i sidstnævntes regnskaber (overført skattemæssig værdi) og desuden opført som værdien af de aktier, banken havde overtaget (skattemæssig substitutionsværdi), bortset fra andelen på 15 % af de beskattede kapitalgevinster, der blev anerkendt som en forøgelse af den skattemæssige værdi (overført værdi og substitutionsværdi).

(26)

Ordningen indebar derfor en delvis skattemæssig neutralitet, således at der ved tilførsel af en virksomhedsgren var mulighed for at udskyde betalingen af selskabsskatten, forudsat at de tilførte aktivers skattemæssige værdi blev tildelt de tilførte aktier, og at den modtagende virksomhed bogførte de modtagne aktiver til den skattemæssige værdi, de havde, da de tilhørte det indskydende selskab. En sådan ordning medførte uoverensstemmelse mellem aktivernes faktiske værdi på det tidspunkt, hvor de blev tilført, og deres skattemæssige værdi. I henhold til artikel 7, stk. 2, i lov 218/1990 var både det indskydende og det modtagende selskab forpligtede til at knytte et særligt bilag (»prospetto di riconciliazione«) til selvangivelsen, hvor de skulle redegøre for uoverensstemmelsen mellem de skattemæssige og de bogførte værdier.

(27)

Ved dekret nr. 544 af 30. december 1992 (D.Lgs. 544/1992) har Italien gennemført direktiv 90/434/EØF (»fusionsdirektivet«) (5) i sin nationale lovgivning. Direktivet omhandler fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktiver vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater, der opfylder følgende tre kriterier: i) selskabet skal antage en af de former, der er anført i bilaget til direktivet, ii) selskabet skal i skatteretlig forstand være hjemmehørende i en medlemsstat og iii) selskabet skal være omfattet af en af de former for selskabsskat, der er anført i direktivets artikel 3, stk. 1, litra c).

(28)

I fusionsdirektivet defineres tilførsel af aktiver som »den transaktion, hvorved et selskab uden at være opløst tilfører den samlede eller en eller flere grene af sin virksomhed til et andet selskab mod at få tildelt aktier eller anparter i det modtagende selskabs kapital« (der kan være tale om enten et nyoprettet datterselskab, hvis startkapital består af de tilførte aktier, eller et eksisterende selskab).

(29)

Efter direktivets artikel 2, stk. 1, litra i), skal de tilførte aktiver repræsentere en gren af en virksomhed, der defineres som »alle aktiver og passiver i en afdeling af et selskab, som ud fra et organisationsmæssigt synspunkt udgør en selvstændig bedrift, dvs. en samlet enhed, der kan fungere ved hjælp af egne midler«. EF-Domstolen har i en nyere dom (6) fastslået, at tilførsel af aktiver, for at kunne være omfattet af fusionsdirektivet, skal omfatte alle aktiver og passiver i en gren af en virksomhed. I henhold til fusionsdirektivet må betalingen for tilførsel af aktiver kun bestå af aktier, da kontant betaling ikke er tilladt i denne forbindelse — i modsætning til, hvad der er tilfældet ved de øvrige typer transaktioner, som er omfattet af direktivet, nemlig fusion, spaltning og ombytning af aktier.

(30)

I fusionsdirektivets artikel 9 fastslås ved henvisning til samme direktivs artikel 4, at tilførsel af aktiver ikke medfører nogen form for skat på det modtagende selskabs kapitalvinding. Efter direktivet beregnes kapitalvinding som forskellen mellem den indre værdi (markedsværdien) af de tilførte aktiver og passiver og disses skattemæssige værdi, uanset om der findes særlige definitioner af disse værdier efter national ret. Denne præferencebehandling af realiserede kapitalgevinster, der er fastsat i fusionsdirektivet — når der er tale om tilførsel mellem selskaber i forskellige medlemsstater — er baseret på kriteriet »fast driftssted«: med andre ord gælder udskydningen af skatten i henhold til direktivets artikel 4 kun de aktiver, der er tilbage i et selskab med skattemæssigt hjemsted i det indskydende selskabs medlemsstat, eller som i praksis er forbundet med det modtagende selskabs faste driftssted i det indskydende selskabs medlemsstat.

(31)

Direktivet indebærer derfor en ordning med skatteneutralitet eller udskudt beskatning og ikke en skattefritagelsesordning, idet den medlemsstat, hvor det modtagende selskab er beliggende, bevarer retten til at beskatte de realiserede kapitalgevinster ved tilførsel af aktiver på det tidspunkt i fremtiden, hvor de sælges. For at forblive skattepligtige skal de realiserede kapitalgevinster ved de tilførte aktiver figurere i det modtagende selskabs regnskaber: med henblik herpå skal alle de tilførte aktiver og passiver opføres i det modtagende selskabs regnskaber til den værdi, de har umiddelbart inden overdragelsen (overført skattemæssig værdi). Det modtagende selskab skal derfor overtage det indskydende selskabs skattegrundlag, uden at det har mulighed for at vælge at justere dette efter markedsværdien (fair value). Fusionsdirektivets bestemmelser om præferencebehandling af tilførsler af aktiver svarer derfor til artikel l i lov 218/1990, bortset fra at direktivet ikke indeholder regler om vurdering af de aktier, som det modtagende selskab får til gengæld for aktiverne, mens anvendelsen af den skattemæssige substitutionsværdi er udtrykkeligt fastsat i artikel 7, stk. 2, i lov 218/1990, hvilket giver sig udslag i en ordning med dobbelt uoverensstemmelse.

(32)

Da fusionsdirektivet kun vedrører omstrukturering af selskaber i forskellige medlemsstater — reglerne er omsat i italiensk lovgivning ved D.Lgs. 544/1992 — har Italien automatisk udvidet ordningen for skattemæssig neutralitet til at omfatte omstrukturering af selskaber på det italienske område. Ved dekret nr. 358 af 8. oktober 1997 (D.Lgs. 358/1997) indførte Italien generelle skatteregler for omstrukturering af selskaber på italiensk område, som også skulle gælde i tilfælde, hvor tilførsel af aktiver sker ved overdragelse af en gren af en virksomhed til gengæld for aktier.

(33)	De generelle regler for beskatning af kapitalgevinster ved omstrukturering af selskaber i Italien, og især i forbindelse med tilførsel af aktiver i henhold til D.Lgs. 358/1997, bygger på to alternative ordninger.

(34)

På den ene side fastlægger artikel 3 i D.Lgs. 358/1997 en frivillig ekstraordinær beskatningsordning for kapitalgevinster ved tilførsel af virksomheder eller kvalificerede kapitalandele til gengæld for selskabets aktier. I artikel 3 er det fastsat for det første, at man for at fastslå kapitalgevinsterne skal beregne forskellen mellem de tilførte aktivers skattemæssige værdi — på det tidspunkt, hvor de tilhørte det indskydende selskab — og den værdi, hvortil de aktier, der er modtaget til gengæld for aktiverne, er opført i det indskydende selskabs regnskaber, eller den værdi, hvortil en gren af en virksomhed er opført i det modtagende selskabs regnskaber, hvis denne værdi er større. For det andet giver artikel 3 også mulighed for skattemæssig anerkendelse af kapitalgevinster ved betaling af en substitutionsskat på 19 %. I henhold til den nye ordning anerkendes de bogførte og de skattemæssige værdier, inklusive de realiserede kapitalgevinster, som aktivernes nye værdier, både for det indskydende og det modtagende selskab, så man undgår uoverensstemmelser mellem den skattemæssige og den bogførte værdi (tilførsel under skattemæssigt neutral ordning).

(35)

På den anden side er det fastsat i artikel 4 i D.Lgs. 358/1997, at de involverede parter i forbindelse med tilførslen af aktiver kan vælge at udskyde skatten som fastsat i fusionsdirektivet. I henhold til denne ordning er tilførsel af aktiver i en gren af en virksomhed mellem selskaber på det italienske område skattemæssigt neutral, dvs. at de realiserede kapitalgevinster som følge af tilførslen af aktiver til gengæld for aktier ikke anerkendes skattemæssigt, forudsat at de tilførte aktivers skattemæssige værdi tildeles de aktier, der modtages fra det indskydende selskab, og at de modtagne aktiver får den skattemæssige værdi, som de havde, mens de tilhørte det indskydende selskab (tilførsel under skattemæssigt neutral ordning).

(36)

Der blev foretaget en gennemgribende reform af den italienske selskabsskatteordning i 2003 i den periode, hvor justeringsordningen i henhold til lov 350/2003 trådte i kraft (pr. 1. januar 2004). Reformen trådte i kraft ved dekret nr. 344 af 12. december 2003 (D.Lgs. 344/2003), som med hensyn til, hvad der er relevant for denne procedure, fastsætter følgende:

afskaffelse af IRPEG (den tidligere indkomstskat for juridiske personer) og indførelse af en ny selskabsskat, IRES, på 33 %, og afskaffelse af den todelte indkomstskat, Dual Income Tax (DIT), der bestod i påligning af en lavere IRPEG (19 %) på den del af den skattepligtige indkomst, der blev reinvesteret i virksomheden

ii)

afskaffelse af bogføringen af skattegodtgørelser, hvor udbyttet på det tidspunkt, hvor det blev udloddet til aktionærerne, blev beskattet på ny, mens den betalte selskabsskat i Italien blev fradraget gennem opførelse af en skattegodtgørelse: denne ordning blev erstattet af en ordning med delvis skattefritagelse for både indenlandsk og udenlandsk udbytte

iii)	indførelse af en ordning for skattefriragelse for kapitalgevinster i forbindelse med salg af kvalificerede kapitalandele og samtidig afskaffelse af muligheden for at fratrække nedskrivninger af beholdninger

iv)

afskaffelse af substitutionsskatten på 19 % på kapitalgevinster ved omstrukturering af virksomheder i henhold til artikel 3 i D.Lgs. 358/1997. Med ophævelsen af bestemmelserne i D.Lgs. 358/1997 blev den skattemæssigt neutrale ordning ved D.Lgs. 344/2003 indarbejdet i dekret (DPR) nr. 917 af 22. december 1986 med senere ændringer — Lov om indkomstbeskatning (TUIR) - (artikel 170 – 174) for alle former for omstrukturering, som f.eks. fusioner og spaltning af selskaber. Overførsel af virksomhedsgrene og kvalificerede aktiebeholdninger blev ikke indarbejdet i den ændrede TUIR, hvilket medførte forskelsbehandling mellem overførsel af virksomhedsgrene, der er omfattet af ordningen vedrørende regnskabsmæssig neutralitet i henhold til artikel 175 i DPR 917/1986 med senere ændringer, og de øvrige former for omstrukturering, som derimod er omfattet af ordningen vedrørende skattemæssig neutralitet.

(37)

Ved skattereformen, der blev indført ved D.Lgs. 344/2003, blev alle former for omstrukturering af selskaber mellem forskellige medlemsstater underlagt ordningen vedrørende skatteneutralitet i henhold til fusionsdirektivet, som giver mulighed for at foretage en skatteneutral tilførsel. Muligheden for at anvende substitutionsskatten på 19 % i henhold til artikel 3 i D.Lgs. 358/1997 blev afskaffet den 1. januar 2004, mens ordningen for fastlæggelse af kapitalgevinster ved tilførsel af virksomhedsgrene under regnskabsmæssig neutralitet blev opretholdt. Den frivillige ordning med udskydelse af skatten, der er fastsat i artikel 4 i D.Lgs. 358/1997, blev også ophævet. Som følge af ovennævnte reform er reglerne for beskatning af realiserede kapitalgevinster gennem salg eller tilførsel af en virksomhedsgren de samme som ved salg af de enkelte aktiver.

(38)

I betragtning af de gældende lovbestemmelser på det tidspunkt, hvor lov 350/2003 blev godkendt, var det også ud fra et skatteteknisk synspunkt hensigtsmæssigt at tilføre aktiver ved ombytning af aktier i stedet for at sælge dem, idet salg af kvalificerede kapitalandele var fritaget for beskatning, mens salget af de underliggende aktiver var skattepligtigt.

(39)	På grundlag af reglerne i fusionsdirektivet og D.Lgs. 358/1997 kan Kommissionen undersøge de forskellige ordninger, som selskaberne benytter til at opskrive eller justere værdien af deres anlægsaktiver.

2.4. Justeringerne i henhold til lov 342/2000, 448/2001 og 350/2003

(40)

Lov 218/1990 vedrørte privatisering gennem omlægning og overførsel af en række offentligretlige kreditinstitutter (i henhold til artikel 29 i kongeligt dekret (RDL) nr. 375 af 12. marts 1936, ophøjet til lov nr. 141 af 7. marts 1938) til aktieselskaber (artikel 1 i lov 218/1990). I henhold til artikel 7, stk. 2, i lov 218/1990 blev kapitalgevinster, der realiseres ved tilførsel af aktiver, ikke anerkendt skattemæssigt med henblik på at sikre transaktionernes skattemæssige neutralitet. 15 % af sådanne kapitalgevinster blev dog anerkendt skattemæssigt og pålignet den dagældende almindelige selskabsskattesats. Som følge heraf blev de tilførte aktivers skattemæssige værdi forhøjet (justeret) i henhold til artikel 7, stk. 2, i lov 218/1990 med 15 % af kapitalgevinsterne, mens de resterende 85 % ikke blev anerkendt.

(41)

Den saldo, der udgjorde forskellen mellem de modtagne aktiers og de tilførte aktivers skattemæssige værdi på den ene side og disse aktivers bogførte værdi (kun justeret med 15 %) på den anden side, svarede til en udskudt kapitalgevinst. Den skattemæssige anerkendelse af den resterende kapitalgevinst blev udtrykkeligt udskudt indtil en eventuel realisering ved salg af de pågældende aktiver, eller indtil den regnskabsmæssige reserve svarende til den ikke anerkendte kapitalgevinst var udloddet til aktionærerne som dividende.

(42)

På grundlag af skatteregnskabsprincipperne i lov 218/1990 blev 85 % af den økonomiske værdi af de kapitalgevinster, der opnås i forbindelse med de ombyttede aktiver ved omstrukturering i henhold til ovennævnte lov, ikke anerkendt skattemæssigt. Ifølge de italienske myndigheder blev de pågældende kreditinstitutter omstruktureret i perioden 1990 – 1995. De kapitalgevinster, der blev realiseret på det pågældende tidspunkt, blev fastfrosset for alle de efterfølgende år, og de berørte selskaber har været forpligtede til at registrere de ikke justerede værdier i et særligt bilag til deres selvangivelser.

(43)

I henhold til artikel 17 i lov nr. 342 (7) af 21. november 2000 (Lov 342/2000) havde selskaber, der er opstået ved omstrukturering af kreditinstitutter i henhold til lov 218/1990, mulighed for at justere de udskudte skattemæssige værdier efter de bogførte værdier, der blev realiseret ved ombytning af aktiver som led i omstruktureringerne, og som også var bogført pr. 31. december 1999, forudsat at de betalte substitutionsskatten på 19 % af kapitalgevinsten i stedet for den dagældende generelle sats på 42,4 % (nemlig selskabsskatten på 37 % og den lokale erhvervsskat på 5,4 %). Justeringen var begrænset til 85 % af den del af de oprindelige kapitalgevinsters værdi, der ikke var anerkendt eller udskudt.

(44)

Ved at betale skatten på kapitalgevinster på 19 % kunne både de selskaber, der var i besiddelse af bankaktiverne, og de selskaber, der ejede aktierne i sidstnævnte selskaber, justere henholdsvis aktivernes og aktiernes skattemæssige værdi. Hvis aktierne var overdraget til andre selskaber eller ombyttet med aktier i andre selskaber uden realisering i kontanter, kunne sidstnævnte også justere værdien af de ombyttede aktier.

(45)

Skatten på kapitalgevinster var dog kun på 15 % (i stedet for substitutionsskatten på 19 %), hvis kreditinstituttet havde besluttet kun at justere sine aktivers skattemæssige værdi i stedet for både at justere aktivernes og aktiernes værdi. I så fald var det kun kreditinstitutter, der var i besiddelse af de aktiver, som var blevet ombyttet i forbindelse med den oprindelige tilførsel, der var omfattet af justeringsordningen.

(46)	Ved betaling af skatten på kapitalgevinster blev de kapitalgevinster, der blev realiseret ved de oprindelige tilførsler (og bevaret i form af udbyttereserver, der ikke kan udloddes), frigjort og kunne så udloddes til aktionærerne som dividende.

(47)

Parallelt med justeringen af aktiverne og de ombyttede aktier i forbindelse med ovennævnte omstrukturering af banksektoren fastsatte artikel 19 i lov 342/2000, at substitutionsskatten på kapitalgevinster kunne pålignes virksomheder, der var indstillet på at justere den skattemæssige værdi af de aktiver og aktier, de var i besiddelse af som følge af andre omstruktureringer, der havde været omfattet af den i D.Lgs. 358/1997 omhandlede ordning med skatteneutralitet.

(48)

Den ordning, der er omhandlet i artikel 19 (om substitutionsskatter af kapitalgevinster på 19 % og på 15 % for justeringer af aktiver og aktier), sidestillede på alle punkter anerkendelse af udbytte ved skattemæssig justering i forbindelse med omstruktureringer i henhold til D.Lgs. nr. 358/1997 med anerkendelse af kreditinstitutters udbytte i henhold til lov 218/1990.

(49)	Desuden indeholdt artikel 20 i lov 342/2000 detaljerede regler for substitutionsskatten af kapitalgevinster og for skattegodtgørelsen til aktionærer, der får udbetalt dividende af de anerkendte kapitalgevinster.

(50)	Lov nr. 448 af 28. december 2001 (Lov 448/2001) forlængede fristerne i de justeringsordninger, der var fastlagt ved lov 342/2000, med hensyn til de aktiver, som var opført i selskabernes regnskaber, og hvis værdi endnu ikke var justeret.

(51)

Især blev det fastsat i artikel 3, stk. 11, i lov 448/2001, at den justeringsordning, der var omhandlet i artikel 17 til 20 i lov 342/2000, gjaldt både for de ikke anerkendte overskud i forbindelse med aktiver og aktier, der var fremkommet ved omstrukturering af banksektoren i henhold til lov 218/1990, og for aktiver, der var fremkommet ved andre omstruktureringer i henhold til D. Lgs. 358/1997, og som selskaberne stadig var i besiddelse af den 31. december 2001. Lov 448/2001 fastsatte, at den skyldige substitutionsskat for de anerkendte overskud skulle fastsættes til henholdsvis 12 % i tilfælde af dobbeltjustering (justering af såvel det modtagende selskabs aktiver som de aktier, der var tilført af det selskab, der havde kapitalinteresserne, eller det indskydende selskab) og 9 % i tilfælde af enkeltjustering (dvs. kun det modtagende selskabs aktiver) i stedet for selskabsskatten på 41 %, der gjaldt på justeringstidspunktet (nemlig selskabsskat på 36 % plus lokal erhvervsskat på 5 %).

(52)

Endelig var det fastsat i artikel 2, stk. 26, i lov 350/2003, at justeringsordningen i artikel 17 i lov 342/2000 også kunne anvendes på realiserede, men ikke skattemæssigt anerkendte overskud vedrørende de aktiver, der var omfattet af omstruktureringerne inden for banksektoren i henhold til lov 218/1990, hvis de også fremgik af regnskabet for regnskabsåret indtil den 31. december 2003. Lov 350/2003 fastsatte, at substitutionsskatten af kapitalgevinster vedrørende justeringerne af disse overskud androg 12 % i tilfælde af dobbeltjustering (justering af såvel kreditinstituttets aktiver som de aktier, der var tilført af det indskydende kreditinstitut) og 9 % i tilfælde af enkeltjustering (dvs. kun kreditinstituttets aktiver). Artikel 26 i lov 350/2003 indeholdt dog ikke bestemmelser om andre justeringer af aktiver i forbindelse med generelle omstruktureringer i henhold til D.Lgs. 358/1997.

(53)

I henhold til artikel 2, stk. 26, i lov 350/2003 kunne de tidligere realiserede kapitalgevinster i henhold til lov 218/1990 ved overdragelse af anlægsaktiver og andre bankaktiver til nyoprettede eller eksisterende private kreditinstitutter til gengæld for disse institutters aktier anerkendes skattemæssigt ved betaling af substitutionsskatter på 12 % eller 9 % i stedet for den dagældende selskabsskat på 37,25 % (selskabsskat på 33 % plus lokal erhvervsskat på 4,25 %). Lov 350/2003 indeholdt desuden bestemmelse om, at substitutionsskatten skulle betales i tre rater (50 % i 2004, 25 % i 2005 og 25 % i 2006), uden betaling af renter.

(54)

Ifølge de italienske myndigheders oplysninger har ni bankkoncerner justeret deres aktiver i henhold til artikel 2, stk. 26, i lov 350/2003 ved betaling af substitutionsskatten på kapitalgevinster på 9 % (enkeltjustering). De anerkendte kapitalgevinster udgjorde over 2 059 mio. EUR i alt. De ni koncerner har betalt en substitutionsskat på 180 615 534 EUR. For at beregne skattens subventionsækvivalent forhøjes de rater, der skal betales i 2005 og 2006, med en referencesats på 3,7 % for tilbagesøgning af ulovlig støtte i henhold til Kommissionens forordning nr. 794/2004 (8). Den skat, der faktisk er betalt, beløber sig derfor til 185 505 996 EUR (9), dvs. det referencebeløb, der anvendes til beregning af en eventuel støtte udtrykt i subventionsækvivalent.

(55)

I henhold til artikel 2, stk. 25, i lov 350/2003 kunne alle skattepligtige selskaber opskrive den skattemæssige værdi af deres eksisterende aktiver pr. 31. december 2002 for at bogføre dem til deres faktiske værdi på daværende tidspunkt, ved at betale substitutionsskatten på 19 % i tilfælde af opskrivning af afskrivningsberettigede aktiver og på 15 % i tilfælde af ikke afskrivningsberettigede aktiver, og skatten skulle betales i tre rater (50 % i 2004, 25 % i 2005 og 25 % i 2006).

(56)

Som anført ovenfor er opskrivninger ekstraordinære transaktioner, der lejlighedsvis tillades ved særlige skatteforanstaltninger for at tilpasse aktivernes tidligere værdi efter deres nutidsværdi. Skattemæssig opskrivning adskiller sig fra justering ved, at der i første tilfælde er tale om, at den skattemæssige værdi af et selskabs aktiver kan tilpasses efter markedsværdien på opskrivningstidspunktet, mens der i andet tilfælde er tale om, at den skattemæssigt anerkendte kapitalgevinst ikke kan overstige den værdi, der er opnået ved en tidligere realisering, som f.eks. ved en omstrukturering.

3. BEGRUNDELSE FOR INDLEDNING AF PROCEDUREN

(57)

Ved beslutning af 30. maj 2007 (10) indledte Kommissionen den formelle undersøgelsesprocedure i henhold til EF-traktatens artikel 88, stk. 2, med hensyn til justeringsordningen i artikel 2, stk. 26, i lov 350/2003, da denne ordning tilsyneladende opfyldte alle nødvendige betingelser for at kunne betragtes som statsstøtte i henhold til EF-traktatens 87, stk. 1, og det desuden var tvivlsomt, om den kunne betragtes som forenelig med fællesmarkedet, fordi det ikke så ud til, at nogen af undtagelsesbestemmelserne i EF-traktatens artikel 87, stk. 2 og 3, kunne anvendes.

(58)

Kommissionen mente især, at artikel 2, stk. 26, i lov 350/2003 medførte en finansiel fordel svarende til forskellen mellem den skat, der faktisk blev betalt i 2004 for at justere aktivernes værdi, og den almindelige skat, der skulle være betalt ved samme justering, hvis ikke artikel 2, stk. 26, i lov 350/2003 havde eksisteret. Den almindelige skat af de pågældende overskud i 2004 ville have været på 37,25 % (nemlig selskabsskatten på 33 % og den lokale erhvervsskat på 4,25 %), mens den faktisk betalte substitutionsskat var på 9 %. I henhold til lov 350/2003 blev substitutionsskatten desuden betalt i tre rater (50 % i 2004, 25 % i 2005 og 25 % i 2006) uden renter, mens den skat, der var blevet pålignet, hvis ikke artikel 2, stk. 26, i lov 350/2003 havde eksisteret, skulle have været betalt fuldt ud i 2004. Kommissionen har beregnet, at værdien af den skat, som de ni bankkoncerner faktisk havde betalt, angivet i subventionsækvivalent, beløb sig til 185 505 996 EUR, mens den almindelige skat ville have andraget 771 991 022 EUR (37,25 % af det realiserede overskud, svarende til over 2 059 mio. EUR). Forskellen mellem den almindelige skat og den skat, der faktisk er betalt, udgør derfor 586 485 026 EUR.

(59)

Kommissionen mente også, at de skattemæssige justeringer, der gav støttemodtagerne en fordel i henhold til lov 342/2000 og 448/2001, blot var generelle skattemæssige foranstaltninger, som havde til formål at garantere en ligelig beskatning af de realiserede kapitalgevinster, men at justeringen efter artikel 2, stk. 26, i lov 350/2003 udelukkende tog sigte på banker, der var berørt af omstrukturering i henhold til lov 218/1990, og derfor ikke kunne betragtes som en generel foranstaltning og heller ikke sikrede ligebehandling mellem de pågældende kapitalgevinster og de kapitalgevinster, der blev realiseret ved andre tilsvarende omstruktureringer. Ifølge Kommissionen kunne det forhold, at nogle italienske banker havde afviklet deres skattegæld vedrørende deres bogførte, ikke anerkendte kapitalgevinster ved at betale en nominel (nedsat) skat, desuden have gjort dem mere interessante ud fra et overtagelsessynspunkt, hvilket kunne have forvredet konkurrencen på markedet for virksomhedsovertagelser i banksektoren.

(60)

Kommissionen konkluderede derfor, at den pågældende ordning kunne indebære statsstøtte, der var uforenelig med fællesmarkedet, og indledte proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2. Hvis Kommissionen ved afslutningen af proceduren kom til den konklusion, at den pågældende ordning indebar statsstøtte, der var uforenelig med fællesmarkedet, skulle støtten tilbagesøges i henhold til artikel 14 i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (11). På baggrund af praksis med hensyn til en række skattestøtteordninger (12) skulle tilbagesøgningen dog kun vedrøre forskellen i forhold til den skat, støttemodtageren ville have betalt, hvis der havde været anvendt andre skatteordninger, som var disponible på daværende tidspunkt, og forudsat at dette ikke indebar en rekonstruktion af fortiden på grundlag af rent hypotetiske valg, som de pågældende støttemodtagere kunne have foretaget (13). Kommissionen opfordrede de italienske myndigheder og andre interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til spørgsmålet om, hvorvidt tilbagesøgningen af den ulovligt ydede støtte kunne begrænses til kun at omfatte forskellen mellem den skat, der skulle være betalt i henhold til reglerne for opskrivning i artikel 2, stk. 25, i lov 350/2003, og den substitutionsskat, der faktisk var betalt af de støttemodtagende kreditinstitutter i henhold til justeringsordningen i artikel 2, stk. 26, i lov 350/2003.

4. ITALIENS BEMÆRKNINGER

(61)	De italienske myndigheder har i deres bemærkninger a) afvist, at den pågældende ordning kunne sammenlignes med statsstøtte, og b) subsidiært bemærket, at den eventuelle fordel var langt mindre, end Kommissionen foreløbigt havde beregnet, og derfor skulle betragtes som »de minimis«-støtte.

(62)

Italien har især fremført, at artikel 2, stk. 25, i lov 350/2003 indirekte gav alle virksomheder, der havde medvirket ved en omstrukturering, mulighed for at justere deres aktives værdi. Artikel 2, stk. 25, i ovennævnte lov ville ifølge de italienske myndigheder have medført en generel mulighed for at tilpasse de skattemæssige værdier efter de bogførte ved en indirekte henvisning til artikel 14 i lov 342/2000, som foreskrev anerkendelse af udskudte kapitalgevinster som følge af skattemæssigt neutrale omstruktureringer og derfor omfattede alle de uoverensstemmelser, der var opstået ved omstruktureringer i henhold til D.Lgs. 358/1977.

(63)

Ifølge Italien var det muligt at anvende denne generelle justeringsordning i henhold til artikel 12 i lov 342/2000 ved betaling af en substitutionsskat på 19 % i tilfælde af opskrivning af afskrivningsberettigede aktiver og på 15 % i tilfælde af ikke afskrivningsberettigede aktiver, og skatten skulle betales i tre rater (50 % i 2004, 25 % i 2005 og 25 % i 2006). I modsætning til Kommissionen mente de italienske myndigheder, at ordningen i artikel 2, stk. 26, i lov 350/2003 derfor snarere skulle vurderes på baggrund af den justeringsordning, der indirekte blev indført ved artikel 14 i lov 342/2000, end ved en sammenligning med den generelle ordning for skattemæssig opskrivning, der er omhandlet i artikel 2, stk. 25, i lov 350/2003. Både den implicitte justeringsordning og den eksplicitte opskrivningsordning ville ifølge Italien have medført anvendelse af de samme substitutionsskatter på 19 % og 15 %, som allerede beskrevet. I modsætning til, hvad Kommissionen fastslog i sin beslutning om indledning af den formelle undersøgelsesprocedure, mener de italienske myndigheder, at en eventuel fordel i henhold til artikel 2, stk. 26, i lov 350/2003 blot ville have svaret til forskellen mellem substitutionsskatten på 9 %, som de støttemodtagende banker betaler af deres ikke anerkendte overskud, og skatten på 15 % på de samme overskud, der eventuelt realiseres af alle andre virksomheder, som har mulighed for at justere deres aktivers værdi. Denne forskel skulle derefter blive yderligere indsnævret i betragtning af, at bankerne havde betalt en højere skat på 15 % af de oprindelige realiserede kapitalgevinster, i modsætning til alle de øvrige selskaber, som derimod havde kunnet vælge den fuldstændigt skatteneutrale ordning efter D.Lgs. 358/1997.

(64)

Ifølge Italien kan justeringerne for kapitalgevinsterne i forbindelse med omstruktureringerne inden for banksektoren i henhold til lov 218/1990 heller ikke sammenlignes med alle de øvrige foranstaltninger vedrørende anerkendelse af kapitalgevinster af følgende to årsager: for det første fordi de pågældende omstruktureringer inden for banksektoren i sig selv var specifikke og derfor ikke kunne sammenlignes med andre, og for det andet fordi de skatteforanstaltninger, der tog sigte på at udskyde anerkendelsen af de realiserede kapitalgevinster, var rettet mod netop disse omstruktureringer, idet de indebar en delvis skatteneutral ordning for såvel den indskydende som den modtagende virksomhed.

(65)

Med hensyn til det forhold, at omstruktureringerne inden for banksektoren skulle være enestående, fremfører de italienske myndigheder, at foranstaltningen kun vedrørte omstrukturering af nogle kreditinstitutter, der blev gennemført mellem den 22. august 1990 og den 31. december 1995, og som fortrinsvis havde til formål at privatisere de offentligretlige kreditinstitutter i Italien. Det blev anset for mest hensigtsmæssigt, at de offentligretlige kreditinstitutter i Italien fik juridisk status som aktieselskaber, fordi denne selskabsform kunne sikre, at der opstod private bankkoncerner i landet, og at de fik samme betingelser som de øvrige banker inden for fællesmarkedet. I henhold til lov 218/1990 blev de tidligere offentligretlige kreditinstitutters aktier efter omstruktureringen direkte tildelt selskaber, der fortrinsvis ejes af staten, eller nyoprettede bankfonde eller eksisterende private bankfonde, hvor det offentlige ejerskab var fordelt mellem forskellige lokale virksomheder. Både staten og fondene fik til opgave midlertidigt at forvalte og gradvis sælge disse nyoprettede selskabers aktier på markedet for at konsolidere banksektoren og sikre, at der blev oprettet bankkoncerner i Italien.

(66)

Den særlige skatteneutrale ordning for disse omstruktureringer af banker var berettiget, fordi der på daværende tidspunkt ikke fandtes en generel ordning, som sikrede neutraliteten i forbindelse med omstruktureringer og overdragelse af virksomhedsgrene. De lovgivende myndigheder ønskede at lette privatiseringen af en række offentligretlige kreditinstitutter ved at omstrukturere dem og give dem ny juridisk form som privatretlige aktieselskaber, men samtidig undgå at give de samme institutter fordele, som ikke var nødvendige. For at forhindre konkurrencefordrejninger over for andre privatretlige kreditinstitutter fastsatte de lovgivende myndigheder a) delvis skatteneutralitet for såvel det overdragende som det modtagende institut (15 % af de realiserede kapitalgevinster blev skattemæssigt anerkendt og beskattet efter den almindelige selskabsskatteprocent, der på daværende tidspunkt var på 52,2 %), b) opførelse af ikke anerkendte kapitalgevinster i en særlig reserve med udskudt beskatning, og c) udvidelse af samme delvis skatteneutrale ordning til også at omfatte omstrukturering af kreditinstitutter, der ikke henhørte under den offentlige ret, for at sikre skattemæssig ligebehandling af omstrukturering af både offentlig- og privatretlige kreditinstitutter.

(67)

De italienske myndigheder er enige med Kommissionen i, at de skatteneutrale ordninger, der er fastsat i lov 218/1990 og i D.Lgs. 358/1999, ikke indebærer statsstøtte, da de indgår naturligt i skattesystemet (pkt. 30 i beslutningen om indledning af den formelle undersøgelsesprocedure). På grundlag af disse konklusioner mener de dog heller ikke, at skattejusteringsordningen i artikel 2, stk. 26, i lov 350/2003 skal betragtes som statsstøtte, fordi den udgør det nødvendige supplement til den delvis skatteneutrale ordning i artikel 7, stk. 2, i lov 218/1990, og fordi der desuden bør tages hensyn til, at ovennævnte omstrukturering af banksektoren er specifik.

(68)

Italien understreger, at de eneste kapitalgevinster, der kunne justeres, var de tidligere — som stammede fra de oprindelige omstruktureringer (der var gennemført mellem den 22. august 1990 og den 31. december 1995) — og som var tilbage efter den skattemæssige anerkendelse og dermed blev beskattet med 15 %. Anvendelse af en nedsat substitutionsskat ville være fuldt berettiget på grund af de særlige træk, der gør sig gældende for disse kapitalgevinster, som ikke er overskud for det pågældende regnskabsår, men overskud for de foregående regnskabsår, og især de særlige forhold, der kendetegner omstruktureringerne inden for banksektoren i henhold til lov 218/2000, hvor der er betalt en skat på 52,2 % af 15 % af de realiserede kapitalgevinster. Hvis man tager et gennemsnit af den anvendte skatteprocent på 52,2 % og den substitutionsskat på 9 % og 12 %, der er fastsat i artikel 2, stk. 26, i lov 350/2003, og som pålignes de resterende 85 % af kapitalgevinsterne, vil den samlede anvendte procent være på mellem 15,48 % og 17,85 %: det vil ifølge Italien sige procentsatser, som i praksis kan sammenlignes med de 15 % og 19 %, der anvendes i henhold til den implicitte justeringsordning efter lov 350/2003 i forbindelse med henholdsvis alle virksomheders afskrivningsberettigede og ikke afskrivningsberettigede aktiver.

(69)

Desuden mener de italienske myndigheder, at justeringsordningen i artikel 2, stk. 26, i lov 350/2003 er mindre fleksibel, fordi den gør justering af alle de resterende kapitalgevinster i forbindelse med den oprindelige omstrukturering obligatorisk, mens den implicitte justeringsordning i artikel 2, stk. 25, i samme lov giver mulighed for at justere værdien af de enkelte aktiver, som faktisk har en højere værdi. Ifølge Italien ville en sådan fleksibilitet være yderst fordelagtig for de støttemodtagende virksomheder, hvis de kunne vælge kun at justere de afskrivningsberettigede aktiver og ikke de aktiver, hvis salg havde medført overskud, der alligevel var skattefri. I henhold til ovennævnte ordning vedrørende skattefritagelse for kapitalandele, der trådte i kraft den 1. januar 2004, er salget af kvalificerede kapitalandele fritaget for beskatning for 95 % vedkommende, og det er derfor ikke nødvendigt, at en virksomhed betaler skatten med henblik på anerkendelse af overskud i forbindelse med aktiver, der under alle omstændigheder ville være næsten fuldstændig skattefri. Ifølge de italienske myndigheder er forskellen bestemt ikke ubetydelig, da mange af de aktiver, der tidligere blev tilført nyoprettede kreditinstitutter i 1990’erne, bestod af kvalificerede kapitalinteresser, der var helt skattefri efter ovennævnte skattereform fra 2003.

(70)

Endelig mener de italienske myndigheder, at der, selv om Kommissionen skulle nå frem til den konklusion, at den skattesats, som er betalt i henhold til artikel 2, stk. 26, i lov 350/2003, var mere fordelagtig end den, der gælder i henhold til den »generelle« justeringsordning efter artikel 2, stk. 25, i samme lov, vil være tale om en ubetydelig forskel, som derfor må betegnes som »de minimis«-støtte.

5. BEMÆRKNINGER FRA ANDRE INTERESSEREDE PARTER

(71)

Andre interesserede parter fremsatte flere argumenter mod, at skattejusteringsordningen i den foreliggende sag sidestilles med en statsstøtteordning. De fremførte, at der var tale om en skatteteknisk foranstaltning, som tog sigte på en specifik situation, nemlig at fjerne uoverensstemmelsen mellem bestemte, ikke anerkendte skattemæssige værdier vedrørende ombyttede aktiver på det tidspunkt, hvor der blev gennemført en række omstruktureringer inden for banksektoren. En sådan foranstaltning gav heller ikke de pågældende bankkoncerner en fordel, fordi den i virkeligheden omfattede betaling af yderligere omkostninger, som normalt ikke skal betales af andre virksomheder, der berøres af tilsvarende omstruktureringer i henhold til den generelle ordning vedrørende skatteneutralitet efter D.Lgs. 358/1997 og fusionsdirektivet.

(72)

Kort sagt fremfører de interesserede parter, at den pågældende ordning ikke er selektiv, da den er berettiget af banksektorens særlige karakteristika, og især af de særlige forhold, der kendetegner omstruktureringerne af de pågældende kreditinstitutter. Ifølge de interesserede parter har Kommissionen allerede i nogle af sine tidligere beslutninger erklæret ordningen for delvis skatteneutralitet i henhold til lov 218/1990 forenelig med fællesmarkedet, f.eks. i beslutning 2002/581/EF af 11. december 2001, om Italiens statsstøtte til bankerne (14), hvor Kommissionen også henviser til indledningen af den formelle undersøgelsesprocedure vedrørende Italiens støtte til Banco di Napoli (15).

(73)

De interesserede parter fremfører desuden, at de kreditinstitutter, der er berørt af de pågældende omstruktureringer, ikke har opnået nogen specifik fordel, som det fremgår af en sammenligning mellem den substitutionsskat, som de pågældende banker har betalt for anerkendelsen af deres kapitalgevinster, og den skat, der skal betales af andre virksomheder, som har været omfattet af tilsvarende skatteneutrale omstruktureringer. De forskellige skattesatser, der i 2003 blev anvendt på banker i forbindelse med omstrukturering, og som afveg fra dem, der blev anvendt på andre virksomheder, kan begrundes i de forskellige skatteordninger, der gælder for de to former for omstrukturering. Parterne bemærker, at de ikke anerkendte kapitalgevinster i forbindelse med omstruktureringer efter D.Lgs. 358/1997 var »kapitalgevinster, som frit kunne udloddes«, idet de kunne udloddes til aktionærerne, uden at selskabet blev beskattet yderligere, mens de realiserede kapitalgevinster efter lov 218/1990 var »udskudte kapitalgevinster« for såvel det indskydende som det modtagende institut, men kun indtil de blev udloddet til deres respektive aktionærer.

(74)

Sondringen mellem de forskellige skatteordninger, der anvendes på de realiserede kapitalgevinster i de to forskellige situationer, bekræftes ifølge de interesserede parter af fortolkningen i det italienske skatteministeriums beslutning nr. 82/2000 (16), hvorved skattemyndighederne havde anerkendt, at forskellen mellem markedsværdien (fair value) for en tilført virksomhedsgren og dennes skattemæssige værdi ikke indebærer en skattepligtig kapitalgevinst som led i en skatteneutral tilførsel, når blot de skattemæssige værdier ikke justeres efter markedsværdien hos hverken det indskydende eller det modtagende selskab. I ovennævnte beslutning konkluderes det også, at den forskel, der opstår ved tilførslen af virksomhedsgrenen, kun har rent regnskabsmæssig betydning, indtil dens aktiver sælges, og »den udskudte kapitalgevinst« kan derefter udloddes til aktionærerne, uden at virksomheden beskattes yderligere. På den anden side er det udtrykkeligt fastsat i artikel 7, stk. 2, i lov 218/1990, at forskellen i den bogførte værdi som følge af en delvis skatteneutral tilførsel efter de pågældende omstruktureringer af kreditinstitutterne ikke blot beskattes, hvis aktiverne med kapitalgevinster sælges, men også hvis kapitalgevinsten udloddes til aktionærerne.

(75)

Ifølge de interesserede parter kan det forhold, at de skattesatser, der er fastsat i lov 342/2000 og 448/2001 for justeringerne i 2000 og 2001, var de samme i forbindelse med omstrukturering af såvel kreditinstitutter som andre virksomheder, mens justeringssatserne for 2003 tilsyneladende var mere fordelagtige for bankerne, forklares med de ændringer, der blev indført ved selskabsskattereformen i 2003, der erstattede beskatning af skattegodtgørelser med en skattefritagelse på 95 % for at undgå dobbeltbeskatning af dividende.

(76)

De interesserede parter mener også, at virksomheder, der er berørt af omstrukturering, til forskel fra kreditinstitutter, der er berørt af omstrukturering, kunne udlodde deres tidligere kapitalgevinster uden at skulle betale nogen selskabsskat, men efter det beskatningssystem, der gjaldt indtil den 31. december 2003, skulle dividenden beskattes hos den aktionær, der havde modtaget den. I tilfælde, hvor selskabet blev pålignet en substitutionsskat med henblik på skattemæssig anerkendelse af sådanne kapitalgevinster (som det er tilfældet med justeringsordningerne for 2000 og 2001), ville den betalte skat blive opført som skattegodtgørelse for det beløb, som aktionæren skal betale ved udlodning af dividende. Under den tidligere ordning ville beskatningen af aktionæren derfor under alle omstændigheder have absorberet den selskabsskat, der måtte være betalt som forskud, og ville derfor have svaret til den skattemæssige behandling under en hvilken som helst justeringsordning. Dette ville have gjort det berettiget at anvende den samme substitutionsskattesats for både de kreditinstitutter, der var berørt af omstrukturering, og de øvrige selskaber, der var berørt af en omstrukturering på daværende tidspunkt.

(77)

Situationen ændrede sig mærkbart efter den 31. december 2003 med indførelsen af ordningen for skattefritagelse for 95 % af dividenden i forbindelse med udskudte kapitalgevinster, som er opnået ved omstrukturering, og som senere blev udloddet i form af dividende. Fra 2004 blev skatten på realiserede kapitalgevinster, som er opnået ved omstrukturering af andre virksomheder end de pågældende banker, og som senere blev udloddet som dividende, fastsat til kun 5 % af de udloddede kapitalgevinster, og dette var den eneste skat, der blev opkrævet (når der ikke blev pålignet nogen substitutionsskat), mens de realiserede kapitalgevinster for de banker, der var berørt af omstrukturering, — hvis overskuddet blev udloddet — blev pålignet almindelig selskabsskat (når der ikke blev pålignet nogen substitutionsskat). For at råde bod på denne forskelsbehandling, indførte de italienske lovgivningsmyndigheder den nominelle (nedsatte) substitutionsskat, der er fastsat i artikel 2, stk. 26, i lov 350/2003, med henblik på at anerkende de udskudte kapitalgevinster for banker, der var berørt af omstrukturering, men udelukkede derimod de udskudte kapitalgevinster i henhold til D.Lgs. 358/1997, idet disse, når de først var udloddet som dividende, alligevel ville blive pålignet en mindre skat (95 % af dividenden er skattefri hos modtageren).

(78)

De interesserede parters bemærkninger kan sammenfattes således, at skattejusteringsordningen af 2003 ikke havde medført en fordel for de banker, der var berørt af omstrukturering, men var en foranstaltning, der skulle afhjælpe forskellen mellem den ordning efter lov 218/1990, der var langt mere omkostningskrævende for kreditinstitutterne, og den lempeligere skatteordning for kapitalgevinster udloddet af selskaber, der var berørt af omstrukturering i henhold til den generelle ordning efter D.Lgs. 358/1997.

(79)

Endelig bemærkede de interesserede parter, at der, selv om Kommissionen måtte konkludere, at skattejusteringsordningen i artikel 2, stk. 26, i lov 350/2003 udelukkende havde givet de kreditinstitutter, der var berørt af omstrukturering efter lov 218/1990, en særlig fordel, ville være tale om en fordel, som ikke var i overensstemmelse med Kommissionens foreløbige beregning, men kun svarede til forskellen mellem den skat, der var betalt i forbindelse med justeringen, og den særskilte skat, der skulle betales i forbindelse med opskrivningen af de enkelte afskrivningsberettigede og ikke afskrivningsberettigede aktiver i henhold til artikel 2, stk. 25, i lov 350/2003. Denne forskel ville udgøre en brøkdel af skatten på den gennemførte opskrivning og skulle snarere trækkes fra den skat, der var betalt for meget for at justere aktiver, der ikke medfører skattepligtige kapitalgevinster ved salg (aktiver, som ved salg medfører skattefri kapitalgevinster).

6. VURDERING

6.1. Statsstøtte i henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 1

(80)

Ifølge EF-Domstolens faste retspraksis (17) skal en foranstaltning for at kunne betragtes som statsstøtte opfylde kriterierne i EF-traktatens artikel 87, stk. 1, dvs. at den finansieres af staten eller ved hjælp af statsmidler, at den medfører en selektiv fordel for visse virksomheder eller visse produktioner, uden at det er begrundet i skattesystemets særlige karakter, og endelig at den fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene og påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.

(81)

Kommissionen mener, at foranstaltningen i den foreliggende sag efter al sandsynlighed finansieres ved hjælp af statsmidler, da betaling af en nominel (nedsat) substitutionsskat i stedet for den almindelige selskabsskat på anerkendte kapitalgevinster i henhold til artikel 2, stk. 26, i lov 350/2003 svarer til en nedsættelse af den selskabsskat, der ellers skulle have været betalt, på statskassens bekostning.

(82)

De italienske myndigheder og andre interesserede parter har bemærket, at Kommissionen — i de tidligere beslutninger 2000/600/CE (18) om betinget godkendelse af Italiens støtte til de offentlige sicilianske banker Banco di Sicilia og Sicilcassa, og 1999/288/CE (19) om betinget godkendelse af Italiens støtte til Banco di Napoli — har undersøgt og godkendt den ordning med delvis skatteneutralitet, der er fastsat i lov 218/1990, idet den konkluderede, at foranstaltningen ikke skulle betragtes som statsstøtte. Den foreliggende ordning skal derfor heller ikke betragtes som statsstøtte, men blot som den naturlige følge af den ordning for udskydelse af skat, der er fastsat i lov 218/1990.

(83)

I henhold til artikel 7, stk. 2, i lov 218/1990 skal tilførsel af aktiver og aktier som led i omstruktureringen af banksektoren behandles delvis skatteneutralt. Dette indebar, at de realiserede kapitalgevinster i forbindelse med tilførsel af virksomhedsgrene inden for banksektoren kun blev delvis anerkendt for både det indskydende og det modtagende institut, forudsat at aktiverne i forbindelse med den tilførte virksomhedsgren fik samme skattemæssige værdi, som da de tilhørte det indskydende institut (overført skattemæssig værdi), og at de aktier, som det indskydende institut modtog, også fik samme skattemæssige værdi som de overdragne aktiver (skattemæssig substitutionsværdi).

(84)

Da der ikke blev registreret en forhøjelse af aktivernes og de ombyttede aktiers skattemæssige værdi under denne ordning, var der ikke tale om en skattefordel for de virksomheder, der havde deltaget i omstruktureringer, og beskatningen af overskuddet i forbindelse med tilførslen blev kun udskudt indtil den fremtidige skattemæssige anerkendelse (f.eks. ved det modtagende selskabs salg af aktiverne eller det indskydende instituts eller selskabs salg af aktierne). Da der ikke blev registreret en forhøjelse af beskatningsgrundlaget hverken for det indskydende eller for det modtagende institut, indebar den udskudte anerkendelse af selskabets overskud ikke nogen støtteforanstaltning.

(85)

Denne udskudte skattebetaling i henhold til lov 218/1990 var i øvrigt i overensstemmelse med de principper, der lå til grund for selskabsbeskatningen — nemlig at indkomstbeskatning gælder for alle selskabers indtægter og overskud — men de realiserede kapitalgevinster blev ikke skattemæssigt anerkendt, fordi der ikke blev registreret en tilsvarende stigning i de pågældende aktivers skattemæssige værdi, hvilket betød, at beskatningen under alle omstændigheder kunne finde sted på et senere tidspunkt.

(86)

På baggrund af ovenstående bekræfter Kommissionen sin oprindelige vurdering, som den anførte i sin beslutning om indledning af den formelle undersøgelsesprocedure, dvs. at det forhold, at a) både 85 % af de realiserede kapitalgevinster ved transaktioner i henhold til lov 218/1990, og b) de realiserede kapitalgevinster ved transaktioner i henhold til D.Lgs. 358/1997 ikke anerkendes skattemæssigt, betyder, at der ikke er tale om statsstøtte, da de ombyttede aktivers skattemæssige værdi ikke har ændret sig (20). De skattemæssige kapitalgevinster blev derfor ikke realiseret, og der var således ikke tale om nogen fordel. Da de realiserede kapitalgevinster er blevet fastfrosset, har de pågældende overskud ikke kunnet udloddes, og det har ikke været muligt at afskrive eller nedskrive aktivernes højere værdi eller på anden måde fradrage den i selskabets skattepligtige indtægter af sådanne transaktioner. Kommissionen konkluderer derfor, at udskydelsen af skatten og dermed skatteneutraliteten var begrundet i skattesystemets særlige karakter og ikke skal betragtes som statsstøtte.

(87)

Derimod gav den skattejusteringsordning, der er fastsat i artikel 2, stk. 26, i lov 350/2003 ret til en forhøjelse af den skattemæssige værdi, hvoraf der skulle have været betalt almindelig selskabsskat, hvis ikke der havde eksisteret en særlig substitutionsskat som i det foreliggende tilfælde. Kommissionen forstår, at de italienske lovgivningsmyndigheder for at lempe beskatningen af kapitalgevinster kan påligne en substitutionsskat med en lavere sats end den normale. Da skatten ved salg normalt betales omgående, mens skattefordelene ved forhøjelsen af de tilførte aktivers beskatningsgrundlag først viser sig i løbet af et stykke tid — gennem fradrag af deres periodiske afskrivning eller ved salget af aktiverne — vil den normale beskatning af sådanne overskud generelt medføre en stigning i det indskydende og det modtagende selskabs samlede nettoskat. En substitutionsskat — med en lavere sats end den normale — på realiserede kapitalgevinster ved omstruktureringer kan derfor principielt være berettiget som en teknisk foranstaltning til at lette den skattemæssige anerkendelse af kapitalgevinster.

(88)

En sådan gunstig skattejustering kan dog kun være berettiget, hvis den er objektivt tilgængelig på de samme betingelser for alle former for skattemæssig anerkendelse af tilsvarende kapitalgevinster, som f.eks. i forbindelse med omstrukturering, der ikke er omfattet af lov 218/1990, herunder omstrukturering af andre kreditinstitutter.

(89)

Kommissionen mener, at justeringerne i henhold til lov 342/2000 og 448/2001 har givet de virksomheder, der er berørt af omstrukturering i henhold til lov 218/1990 og D.Lgs. 358/1997, mulighed for at anerkende de tidligere realiserede kapitalgevinster ved betaling af en substitutionsskat, der er den samme for samtlige berørte virksomheder. Kommissionen konkluderer derfor, at sådanne justeringer skulle betragtes som generelle skatteforanstaltninger, og at den nedsatte substitutionsskat — sammenholdt med den almindelige selskabsskat, der gjaldt på daværende tidspunkt — ikke gav de pågældende selskaber nogen konkurrencemæssig fordel, fordi den blev anvendt på samme betingelser på alle virksomheder, der havde valgt at anerkende de tidligere realiserede kapitalgevinster, som midlertidigt ikke var anerkendt i henhold til de relevante bestemmelser i lov 218/1990 og D.Lgs. 358/1997. Kommissionen konkluderer derfor, at sådanne justeringer skal betragtes som generelle skatteforanstaltninger, som er begrundet i skattesystemets særlige karakter, og ikke skal betragtes som statsstøtte.

(90)	Derimod mener Kommissionen ikke, at skattejusteringen i artikel 2, stk. 26, i lov 350/2003 og 218/1990 kan betragtes som en generel foranstaltning, da den kun gjaldt realiserede kapitalgevinster hos nogle kreditinstitutter i forbindelse med omstruktureringer i henhold til lov 218/1990.

(91)

Især mener Kommissionen, at skatteordningen i den foreliggende sag har medført en fordel svarende til forskellen mellem den skat, der faktisk er betalt for at justere aktivernes værdi, og den almindelige skat, der skulle have været betalt, hvis den samme justering var blevet foretaget uden hensyn til artikel 2, stk. 26, i lov 350/2003. Den almindelige skattesats, der gjaldt for disse overskud i 2004, ville have været på 37,25 % (nemlig selskabsskatten på 33 % og den lokale erhvervsskat på 4,25 %), mens den faktisk betalte substitutionsskat var på 9 % (uden at der tages hensyn til fradraget for den udskudte skattebetaling).

(92)

Kommissionen mener endvidere, at substitutionsskatten i henhold til lov 350/2003 er blevet betalt i tre rater (50 % i 2004, 25 % i 2005 og 25 % i 2006) uden renter, mens den almindelige skat, der skulle have været pålignet, hvis ikke artikel 2, stk. 26, i lov 350/2003 havde eksisteret, skulle have været betalt i 2004. Kommissionen bemærker derfor, at værdien af den skat, som de ni støttemodtagere faktisk havde betalt, angivet i subventionsækvivalent, beløb sig til 185 505 996 EUR, mens den almindelige skat ville have andraget 771 991 022 EUR (37,25 % af det realiserede overskud, svarende til over 2 059 mio. EUR). Forskellen mellem den almindelige skat og den skat, der faktisk er betalt, udgør derfor 586 485 026 EUR.

(93)

Kommissionen er af den opfattelse, at ovennævnte fordel i praksis var begrænset til de kreditinstitutter, der var berørt af transaktionerne efter lov 218/1990, mens de andre kreditinstitutter og de øvrige selskaber, der var berørt af tilsvarende omstruktureringer i henhold til D.Lgs. 358/1997, ikke var omfattet af den samme skattejusteringsordning og de gunstige vilkår, som denne indebar.

(94)

De italienske myndigheder og andre interesserede parter bemærkede, at ingen af de ni støttemodtagere ville have justeret deres aktivers værdi, hvis de herved var blevet pålignet den almindelige selskabsskat på anerkendte kapitalgevinster. Ifølge de italienske myndigheders oplysninger ville også de selskaber, der ikke var berørt af omstruktureringerne i henhold til lov 218/1990, have draget fordel af den implicitte ordning for skattejustering i artikel 2, stk. 25, i lov 350/2003 efter de, stort set tilsvarende, generelle bestemmelser i artikel 17 i lov 342/2000.

(95)

De italienske myndigheder og andre interesserede parter er at den opfattelse, at der, for at den pågældende fordel kan beregnes korrekt, må tages hensyn til den skat, som blev betalt i forbindelse med de oprindelige tilførsler, dvs. da lov 218/1990 blev udstedt, til en samlet sats på over 40 %. Den faktiske samlede skat af kapitalgevinsterne i 1990 plus skatten i 2004 ville være langt større end den generelle sats for justeringer, som blev anvendt i 2000, og der var derfor ikke tale om nogen fordel.

(96)

Kommissionen fastholder dog, at ordningen i artikel 2, stk. 25, i lov 350/2003 ikke indebærer en skattejustering af uensartede værdier som følge af skattemæssigt neutrale omstruktureringer, men er en ordning for skattemæssig opskrivning, der har givet mulighed for realisering af de skjulte kapitalgevinster som følge af justeringen af den skattemæssige værdi af de støttemodtagende virksomheders aktiver efter deres nutidsværdi. Den mener ikke, at de to ordninger er forenelige, eller at ordningen for skattemæssig opskrivning efter artikel 2, stk. 25, i lov 350/2003 svarer til skattejusteringsordningen i artikel 2, stk. 26, i samme lov, i betragtning af forskellen mellem de to ordningers substitutionsskattesatser.

(97)

Kommissionen konkluderer derfor, at de selskaber, der har justeret deres aktivers skattemæssige værdi i henhold til artikel 2, stk. 26, i lov 350/2003, har opnået en særlig fordel i form af forskellen mellem den almindelige skattesats i forbindelse med anerkendte overskud og den særlige substitutionsskat på de samme overskud.

(98)

De interesserede parter indvendte, at den substitutionsskattesats, der er fastsat i artikel 2, stk. 26, i lov 350/2003, og som er lavere end den normale sats, ikke var selektiv, da den var berettiget af de særlige retlige og faktiske elementer, der kendetegner beskatningen af kapitalgevinster i forbindelse med omstruktureringer i henhold til lov 218/1990. De fremførte desuden, at Italien ikke efter alle disse år kunne være berettiget til at beskatte sådanne kapitalgevinster på samme måde som kapitalgevinster ved andre omstruktureringer.

(99)

Kommissionen noterer, at omstruktureringerne i henhold til lov 218/1990 omfattede særlige betingelser og bestemmelser om udskydelse af den skattemæssige anerkendelse af de realiserede kapitalgevinster ved de samme omstruktureringer, som det også er fastsat i skatteministeriets beslutning, der er nævnt ovenfor. Alligevel mener Kommissionen, at den ordning for delvis skatteneutralitet, der er fastsat i lov 218/1990, stort set svarer til ordningen for fuld skatteneutralitet, der er fastsat i D.Lgs. 358/1997 med hensyn til realiserede, men ikke skattemæssigt anerkendte kapitalgevinster. Da de to situationer svarer til hinanden, skulle de lovgivende myndigheder have behandlet dem ens, da de i 2003 fastsatte bestemmelser om skattemæssig anerkendelse af udskudte kapitalgevinster.

(100)

Kommissionen er desuden af den opfattelse, at anvendelse af en lavere skattesats ikke blot kan betragtes som kompensation for en højere beskatning af kapitalgevinster, der opnås ved omstruktureringer inden for banksektoren i henhold til lov 218/1990, og som udloddes til aktionærerne som dividende, i forhold til beskatningen af kapitalgevinster udloddet som dividende ved andre skatteneutrale omstruktureringer, som anført i ovennævnte beslutning. Denne betragtning kan ikke gøres gældende, da anvendelse af forskellige substitutionsskatter på kapitalgevinster ikke altid kan være berettiget af de forskellige skattebyrder, når de udskudte kapitalgevinster udloddes som dividende. Kommissionen bemærker nemlig, at det, hvis man accepterer en sådan begrundelse, ville være ensbetydende med, at man accepterer anvendelse af forskellige faktiske selskabsskattesatser på en række virksomheder, blot fordi de har deltaget i bestemte, af staten foretrukne, former for omstrukturering.

(101)

Kommissionen mener ikke, at skattefordelen som følge af anvendelsen af den skattejusteringsordning, der er fastsat i artikel 2, stk. 26, i lov 350/2003, kan betragtes som »de minimis«-støtte. Når Kommissionen skal tage stilling til, om der foreligger støtte, skal den nemlig sammenligne den nominelle (nedsatte) skat, der pålignes i henhold til den pågældende ordning, og den skat, der ville være pålignet, hvis denne ordning ikke havde eksisteret, og kreditinstitutterne havde justeret deres aktivers beskatningsgrundlag og udloddet kapitalgevinsterne ved sådanne skattejusteringer til deres aktionærer.

(102)

Kommissionen mener heller ikke, at en angiveligt ubetydelig finansiel fordel, som staten har givet, i sig selv er en tilstrækkelig grund til at udelukke, at der er tale om statsstøtte. Kommissionen bemærker også, at det er umuligt at påberåbe sig »de minimis«-undtagelsen — i Kommissionens forordning (EF) nr. 1998/2006 af 15. december 2006, om anvendelse af traktatens artikel 87 og 88 på »de minimis«-støtte (21) - da foranstaltningen i den foreliggende sag ikke omfatter gennemsigtig støtte, som fastsat i denne forordning, og da de italienske myndigheder ikke har opfyldt forordningens betingelser.

(103)

Ifølge de italienske myndigheder og andre interesserede parter er justeringen efter artikel 2, stk. 26, i lov 350/2003 berettiget af de særlige forhold, der kendetegner banksektoren, og skal derfor ikke betragtes som statsstøtte.

(104)

Ifølge Domstolens retspraksis er en skatteforanstaltning kun selektiv, når den indebærer uberettiget forskelsbehandling mellem virksomheder, der under hensyn til skattesystemets målsætninger befinder sig i en tilsvarende juridisk og faktisk situation (22), og når den omstændighed, at der foreligger en fordel i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i traktatens artikel 87, stk. 1, ikke automatisk kan udledes af den forskelsbehandling, som de berørte virksomheder er genstand for (23).

(105)

Kommissionen mener ikke, at ordningen i den foreliggende sag indebærer en tilpasning af den generelle ordning til de særlige forhold, der kendetegner banksektoren, men snarere medfører en selektiv fordel, som forbedrer visse virksomheders konkurrenceevne, dvs. de kreditinstitutter, der er berørt af bestemte omstruktureringer.

(106)

De italienske myndigheder fremfører desuden, at ordningen blot er en ny version af den ordning, der blev indført i henhold til lov 342/2000, og som ikke omfattede statsstøtte, fordi den gjaldt for overskud, der blev realiseret i forbindelse med alle typer omstruktureringer. Ordningen efter lov 350/2003 bør sammenlignes med ordningen efter lov 342/2000 og medfører ikke nogen yderligere fordel. Som anført tidligere deler Kommissionen ikke dette synspunkt, da justeringer efter lov 350/2003 har begrænset rækkevidde i forhold til den generelle justering efter lov 342/2000.

(107)

På grundlag af ovenstående er Kommissionen nået frem til den konklusion, at den fordel, som en række kreditinstitutter har opnået efter lov 350/2003, i form af anvendelse af en særlig substitutionsskat på realiserede overskud gennem tilførsel af aktiver i stedet for den almindelige skattesats, skal betragtes som en særlig fordel, der ikke er begrundet i skattesystemets art.

(108)

Ifølge fast retspraksis (24) vil en foranstaltning kunne fordreje konkurrencen, hvis blot støttemodtageren konkurrerer med andre virksomheder på konkurrenceudsatte markeder. Desuden påvirker en foranstaltning samhandelen mellem medlemsstaterne, når den finansielle støtte, staten har ydet, styrker en virksomheds stilling i forholdet til andre konkurrerende virksomheder i Fællesskabet (25).

(109)

Kommissionen mener, at den betydelige støtte i praksis har bidraget til at styrke de støttemodtagende virksomheders finansielle situation inden for banksektoren, der på det liberaliserede marked for finansielle tjenester konkurrerer med andre virksomheder, som leverer tjenesteydelser inden for Fællesskabet.

(110)

Kommissionen mener desuden, at den fordel, som de pågældende kreditinstitutter har opnået, vil kunne fordreje konkurrencen i den nuværende situation, der er præget af konsolideringsmuligheder inden for den italienske banksektor. Den omstændighed, at en række italienske kreditinstitutter har afviklet deres skattegæld vedrørende bogførte, skjulte kapitalgevinster i deres aktiver ved at betale en nominel (nedsat) skat, vil kunne øge disse institutters økonomiske værdi og gøre dem mere tiltrækkende for potentielle investorer og købere. Kommissionen er af den opfattelse, at den fordel, som den pågældende skatteordning medfører, kan få negativ indvirkning på markedet for virksomhedsovertagelser inden for banksektoren i Italien.

6.2. Forenelighed

(111)

I det omfang ordningen i den foreliggende sag indebærer statsstøtte, som omhandlet i EF-traktatens artikel 87, stk. 1, skal det vurderes på grundlag af undtagelsesbestemmelserne i EF-traktatens artikel 87, stk. 2 og 3, om støtten er forenelig med fællesmarkedet. Hverken de italienske myndigheder eller andre interesserede parter har fremsat argumenter for anvendelsen af ovennævnte undtagelser i den foreliggende sag.

(112)

Undtagelsesbestemmelserne i EF-traktatens artikel 87, stk. 2, vedrørende støtte af social karakter til enkelte forbrugere, støtte, hvis formål er at råde bod på skader, der er forårsaget af naturkatastrofer eller af andre usædvanlige begivenheder, eller støtteforanstaltninger for økonomien i visse af Forbundsrepublikken Tysklands områder kan ikke anvendes i den foreliggende sag,

(113)

Undtagelsesbestemmelsen i EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra a), tillader støtte til fremme af den økonomiske udvikling i områder, hvor levestandarden er usædvanlig lav, eller hvor der hersker en alvorlig underbeskæftigelse, men den kan ikke anvendes i den foreliggende sag, fordi støtten ikke fremmer den økonomiske udvikling i sådanne områder i Italien.

(114)

Ordningen kan ikke betragtes som et projekt af fælleseuropæisk interesse eller som støtte, der skal afhjælpe en alvorlig forstyrrelse i en medlemsstats økonomi, som fastsat i EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra b), og tager heller ikke sigte på fremme af kulturen og bevarelse af kulturarven, som fastsat i EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra d).

(115)

Endelig skal ordningen undersøges på grundlag af EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), der tillader støtte til fremme af udviklingen af visse erhvervsgrene eller økonomiske regioner, når den ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse. I denne forbindelse skal det for det første bemærkes, at støtten i denne sag ikke er i overensstemmelse med de rammebestemmelser og retningslinjer, der fastlægger kriterier for, at visse typer støtte er forenelige med fællesmarkedet. Den er specielt ikke i overensstemmelse med de rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder, der gjaldt på daværende tidspunkt (26). For det andet blev skattefordelen ydet efter, at de pågældende transaktioner var gennemført, og den har derfor ikke haft den tilskyndelsesvirkning, der er nødvendig for at gøre anvendelsen af denne undtagelsesbestemmelse berettiget.

(116)

Kommissionen mener derimod, at den pågældende skatteordning har medført en reduktion af de byrder, som de støttemodtagende kreditinstitutter normalt selv skulle have afholdt i forbindelse med den type omstrukturering, der er beskrevet, og derfor skal betragtes som driftsstøtte. En sådan støtte kan ikke betragtes som forenelig med fællesmarkedet, da den ikke fremmer udviklingen af nogen erhvervsgrene eller økonomiske regioner og ikke er tidsbegrænset, degressiv eller står i forhold til det, der er nødvendigt for at afhjælpe særlige økonomiske problemer.

(117)

Kommissionen konkluderer derfor, at den pågældende ordning er uforenelig med fællesmarkedet.

6.3. Tilbagesøgning

(118)

Da støtteordningen er iværksat, inden Kommissionen har godkendt den, skal støtten tilbagesøges i henhold til artikel 14 i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (27). I overensstemmelse med praksis i forbindelse med skattestøtteordninger (28), finder Kommissionen, at tilbagesøgningen kun skal vedrøre differencen i forhold til det beløb, som støttemodtageren skulle have betalt, hvis der havde været anvendt andre skatteordninger, som det var muligt at anvende på daværende tidspunkt. Kommissionen mener ikke, at anvendelsen af den alternative ordning for skattemæssig opskrivning efter artikel 2, stk. 25, i lov 350/2003 var en rent teoretisk, men en hensigtsmæssig, valgmulighed, som de pågældende støttemodtagere kunne have anvendt med henblik på skattemæssig anerkendelse af deres aktivers faktiske værdi (29).

(119)

Det skal bemærkes, at artikel 2, stk. 25, i lov 350/2003 indeholder en generel bestemmelse om anerkendelse af realiserede overskud i virksomheder, som havde besluttet at opskrive de aktiver, der var bogført pr. 31. december 2002, ved at opføre dem til deres daværende markedsværdi gennem betaling af en substitutionsskat på 19 % i tilfælde af opskrivning af afskrivningsberettigede aktiver og på 15 % i tilfælde af ikke afskrivningsberettigede aktiver, som skulle betales i tre rater (50 % i 2004, 25 % i 2005 og 25 % i 2006). Denne generelle ordning gjaldt også for kreditinstitutter, der blev berørt af de pågældende omstruktureringer. Selv om justeringer og opskrivninger ikke er sammenlignelige transaktioner, mener Kommissionen, at de pågældende kreditinstitutter højst sandsynligt ville have valgt den generelle opskrivningsordning efter artikel 2, stk. 25, i lov 350/2003, hvis ikke justeringsordningen havde eksisteret på daværende tidspunkt.

(120)

På baggrund af ovenstående konkluderer Kommissionen, at tilbagesøgningen skal begrænses til forskellen mellem den skat, der skal betales for at opskrive aktiverne i henhold til artikel 2, stk. 25, i lov 350/2003 (19 % ved opskrivning af afskrivningsberettigede aktiver og 15 % ved ikke afskrivningsberettigede aktiver, som typisk ejes af de pågældende kreditinstitutter), og det beløb, der faktisk er betalt i henhold til artikel 2, stk. 26, i samme lov 350/2003.

7. KONKLUSIONER

(121)

Kommissionen konstaterer, at Italien har gennemført ordningen efter artikel 2, stk. 26, i lov 350/2003 i strid med EF-traktatens artikel 88, stk. 3. Ordningen er derfor ulovlig og uforenelig med fællesmarkedet.

(122)

Den støtte, der skal tilbagesøges, vedrører udelukkende et beløb svarende til den skat, støttemodtageren har betalt for lidt i forhold til det, der skulle være betalt, hvis de øvrige skatteordninger, der var gældende på daværende tidspunkt, havde været anvendt.

(123)

Det beløb, der skal tilbagesøges, er derfor forskellen mellem den skat, der ville være blevet betalt, hvis støttemodtagerne havde anvendt den ordning med skattemæssig opskrivning, der er omhandlet i artikel 2, stk. 25, i lov 350/2003, og det faktisk betalte beløb i henhold til artikel 2, stk. 26, i samme lov 350/2003 —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Italiens skattemæssige undtagelsesordning, der er omhandlet i artikel 2, stk. 26, i lov 350/2003, indebærer statsstøtte og er uforenelig med fællesmarkedet.

Artikel 2

Italien ophæver den i artikel 1 omhandlede ordning.

Artikel 3

1. Italien træffer alle nødvendige foranstaltninger for at tilbagesøge den støtte, som ulovligt er ydet støttemodtagerne ved anvendelse af den substitutionsskat, der er fastsat i artikel 2, stk. 26, i lov 350/2003 om skattemæssig anerkendelse af kapitalgevinster i forbindelse med omstruktureringer i henhold til lov 218/1990.

2. Det beløb, der skal tilbagesøges, er forskellen mellem den skat, som ville være blevet betalt, hvis støttemodtagerne havde anvendt den ordning med skattemæssig opskrivning, der er omhandlet i artikel 2, stk. 25, i lov 350/2003, og det faktisk udbetalte beløb i henhold til artikel 2, stk. 26, i samme lov.

3. Tilbagebetalingen sker omgående og i overensstemmelse med gældende procedurer i den nationale lovgivning, forudsat at disse giver mulighed for omgående og effektiv gennemførelse af denne beslutning.

4. Den støtte, der skal tilbagebetales, pålægges renter fra det tidspunkt, hvor den blev stillet til støttemodtagerens rådighed, og indtil den er tilbagebetalt.

5. Renterne beregnes i henhold til kapitel V i Kommissionens forordning (EF) nr. 794/2004 af 21. april 2004 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93.

Artikel 4

Italien underretter senest to måneder efter meddelelsen af denne beslutning Kommissionen om, hvilke foranstaltninger der er planlagt eller truffet for at efterkomme beslutningen. Disse oplysninger gives ved udfyldelse af det spørgeskema, der er knyttet som bilag I til denne beslutning. Italien underretter senest fire måneder efter meddelelsen af denne beslutning Kommissionen om, hvilke foranstaltninger der er truffet for at efterkomme beslutningen.

Artikel 5

Denne beslutning er rettet til Den Italienske Republik.

Udfærdiget i Bruxelles, den 11. marts 2008.

På Kommissionens vegne

Neelie KROES

Medlem af Kommissionen

(1) EUT C 154 af 7.7.2007, s. 15.

(2) Den italienske finanslov for 2004, Gazzetta ufficiale della Repubblica italiana nr. 299 af 27.12.2003.

(3) Jf. fodnote 1.

(4) Jf. Domstolens dom af 10.1.2006 i sag C-222/04, Ministero dell’Economia e delle Finanze mod Cassa di Risparmio di Firenze SpA, Fondazione Cassa di Risparmio di San Miniato og Cassa di Risparmio di San Miniato SpA, Sml. 2006 I, s. 289, præmis 136 og 137.

(5) Rådets direktiv 90/434/EØF af 23.7.1990 om en fælles beskatningsordning ved fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater (EFT L 225 af 20.8.1990, s. 1).

(6) Domstolens dom af 15.1.2002 i sag C-43/00, Andersen og Jensen ApS mod Skatteministeriet, Sml. 2002 I, s. 379, præmis 34 ff.

(7) Gazzetta ufficiale della Repubblica italiana nr. 276 af 21.11.2000.

(8) Kommissionens forordning (EF) nr. 794/2004 af 21.4.2004 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (kapitel V — rentesatser ved tilbagebetaling af ulovlig støtte (EUT L 140 af 30.4.2004, s. 1).

(9) Der er udbetalt følgende beløb: a) 92 760 506 EUR i 2004, b) 46 380 253 EUR i 2005, svarende til en nettonutidsværdi på 44 725 412 EUR i 2004, og c) 46 380 253 EUR i 2006, svarende til en nettonutidsværdi på 43 129 616,9 EUR i 2004.

(10) Jf. fodnote 1.

(11) EFT L 83 af 27.3.1999, s. 1.

(12) Jf. afsnit VI i Kommissionens beslutning, 2006/748/EF af 4.7.2006 vedrørende statsstøttesag C-30/04 (ex NN 34/04) — Portugal — Fritagelse for selskabsskat af kapitalgevinster hidrørende fra offentlige virksomheders transaktioner (EUT L 307 af 7.11.2006, s. 219).

(13) Jf. Domstolens dom af 15.12.2005 i sag C-148/04, Unicredito Italiano SpA mod Agenzia delle Entrate, Ufficio Genova 1, Sml. 2005 I, s. 11137, præmis 113-119.

(14) Jf. punkt 32 i beslutningen (EFT L 184 af 13.7.2002, s. 27).

(15) Jf. punkt 3.2.1 i meddelelsen (EFT C 328 af 1.11.1996, s. 23).

(16) Beslutning nr. 82/E-67004 af 6.6.2000, som er tilgængelig på det italienske skatteministeriums skattedatabase (Servizio di documentazione tributaria) på følgende websted: http://dt.finanze.it/doctrib/PDF/Documento.pdf?Request=0&DocumentID=14000008220000606FIN110000006700400&Info=1,0,0

(17) Jf. også Domstolens dom af 10.1.2006 i sag C-222/04, Ministero dell’Economia e delle Finanze mod Cassa di Risparmio di Firenze SpA, Fondazione Cassa di Risparmio di San Miniato e Cassa di Risparmio di San Miniato SpA, Sml. 2006 I, s. 289, præmis 129.

(18) EFT L 256 af 10.10.2000, s. 21.

(19) EFT L 116 af 4.5.1999, s. 36.

(20) I de tilfælde, hvor den realiserede værdi blev anerkendt, blev den dog beskattet, som i forbindelse med overskuddet på 15 %, der blev anerkendt som led i transaktioner efter lov 218/1990.

(21) EUT L 379 af 28.12.2006, s. 5.

(22) Domstolens dom af 8.11.2001 i sag C-143/99, Adria-Wien Pipeline GmbH e Wietersdorfer & Peggauer Zementwerke GmbH mod Finanzlandesdirektion für Kärnten, Sml. 2001 I, s. 8365.

(23) Domstolens dom af 22.11.2001 i sag C-53/00, Ferring mod ACOSS, Sml. 2001 I, s. 9067, præmis 17.

(24) Førsteinstansrettens dom i sag T-214/95, Het Vlaamse Gewest mod Kommissionen, Sml. 1998 II, s. 717.

(25) Domstolens dom i sag 730/79, Philip Morris mod Kommissionen, Sml. 1980, s. 2671, præmis 11.

(26) EFT C 288 af 9.1.1999, s. 2.

(27) EFT L 83 af 27.3.1999, s. 1.

(28) Jf. afsnit VI i Kommissionens beslutning, 2006/748/EF af 4.7.2006 vedrørende statsstøttesag C 30/04 (ex NN 34/04) — Portugal — Fritagelse for selskabsskat af kapitalgevinster hidrørende fra offentlige virksomheders transaktioner (EUT L 307 af 7.11.2006, s. 219).

(29) Jf. Domstolens dom af 15.12.2005 i sag C-148/04, Unicredito Italiano SpA mod Agenzia delle Entrate, Ufficio Genova 1, Sml. 2005 I, s.11137, præmis 113-119.

BILAG I

Oplysninger om gennemførelsen af Kommissionens beslutning om statsstøttesag C 15/07 (ex NN 20/07) vedrørende Italiens statsstøtte i form af skattelettelser for en række kreditinstitutter i forbindelse med omstrukturering

1. Det samlede antal støttemodtagere og det samlede beløb, der skal tilbagebetales

1.1.

Der redegøres for, hvordan det støttebeløb, der skal tilbagebetales, beregnes for de enkelte støttemodtagere:

—

kapital

—

renter.

1.2.	Angiv, hvor stor en del af den ulovlige støtte der skal tilbagebetales (i bruttosubventionsækvivalent, -priser)

1.3.	Angiv det samlede antal støttemodtagere, der skal tilbagebetale støtte, som er ydet ulovligt i henhold til denne ordning

2. Planlagte og iværksatte tilbagebetalingsforanstaltninger

2.1.	Der gives en udførlig redegørelse for, hvilke foranstaltninger der er planlagt eller allerede er iværksat for at sikre en omgående og effektiv tilbagebetaling af støtten. I givet fald anføres også retsgrundlaget for disse foranstaltninger.

2.2.	Hvornår vil støtten være helt tilbagebetalt?

3. Oplysninger om de enkelte støttemodtagere

I nedenstående tabel gives oplysninger for hver støttemodtager, der skal tilbagebetale støtte, som er ydet ulovligt i henhold til ordningen.

Støttemodtagerens identitet	Ulovlig støtte (1) Valuta:	Tilbagebetalte beløb (2) Valuta:

(1) Støttebeløb, der er stillet til rådighed for støttemodtageren (i bruttosubventionsækvivalent -priser).

(2)

(°)	Tilbagebetalte bruttobeløb (inklusive renter).

		ISSN 1725-2520
Den Europæiske Unions Tidende		L 237

Dansk udgave	Retsforskrifter	51. årgang 4. september 2008

Indhold		I Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk	Side
		FORORDNINGER
	*	Rådets forordning (EF) nr. 865/2008 af 27. august 2008 om forlængelse af suspensionen af den endelige antidumpingtold, der indførtes ved forordning (EF) nr. 1420/2007 på importen af siliciummangan med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Kasakhstan	1
		Kommissionens forordning (EF) nr. 866/2008 af 3. september 2008 om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager	3
	*	Kommissionens forordning (EF) nr. 867/2008 af 3. september 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007, for så vidt angår erhvervsorganisationer i olivensektoren og deres arbejdsprogrammer og finansiering	5
	*	Kommissionens forordning (EF) nr. 868/2008 af 3. september 2008 om det bedriftsskema, der skal anvendes ved konstatering af landbrugsbedrifters indkomstforhold og analyse af deres driftsøkonomiske forhold	18

	III Retsakter vedtaget i henhold til traktaten om Den Europæiske Union
	RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN
	2008/712/FUSP
*	Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités afgørelse BiH/13/2008 af 29. juli 2008 om ændring af afgørelse BiH/1/2004 om accept af bidrag fra tredjelande til EU’s militæroperation i Bosnien-Hercegovina og afgørelse BiH/3/2004 om nedsættelse af bidragyderkomitéen for Den Europæiske Unions militæroperation i Bosnien-Hercegovina	90

(EUR/100 kg)
KN-kode	Tredjelandskode (1)	Fast importværdi
0702 00 00	MK	22,4
0702 00 00	ZZ	22,4
0707 00 05	JO	156,8
	TR	152,4
	ZZ	154,6
0709 90 70	TR	94,9
0709 90 70	ZZ	94,9
0805 50 10	AR	69,9
	CL	65,6
	UY	72,2
	ZA	75,3
	ZZ	70,8
0806 10 10	IL	235,7
	TR	116,4
	US	188,9
	XS	61,0
	ZZ	150,5
0808 10 80	BR	89,0
	CL	101,3
	CN	80,8
	NZ	108,2
	US	91,5
	ZA	78,2
	ZZ	91,5
0808 20 50	AR	123,5
	CN	58,4
	TR	142,2
	ZA	82,5
	ZZ	101,7
0809 30	TR	138,6
	US	166,6
	XS	61,2
	ZZ	122,1
0809 40 05	IL	138,1
	MK	53,9
	TR	58,0
	XS	53,4
	ZZ	75,9

	II Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk
	AFGØRELSER OG BESLUTNINGER
	Kommissionen
	2008/711/EF
*	Kommissionens beslutning af 11. marts 2008 om Italiens statsstøtte C 15/07 (ex NN 20/07) i form af skattelettelser for en række kreditinstitutter i forbindelse med omstrukturering (meddelt under nummer K(2008) 869) ( 1 )	70


	(1) EØS-relevant tekst