31.7.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 202/1

(1)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 1198/2006 af 27. juli 2006 om Den Europæiske Fiskerifond (2) fastsættes der regler for Fællesskabets strukturstøtte til fiskeriet. I kapitel I, afsnit IV, i den pågældende forordning fastsættes de betingelser, der skal være opfyldt for at medlemsstaterne kan modtage finansiel støtte fra Den Europæiske Fiskerifond (EFF) til foranstaltninger med henblik på tilpasning af EF-fiskerflåden.

(2)

Formålet med EFF er at bidrage til de foranstaltninger, der siden 2002-reformen af den fælles fiskeripolitik er blevet truffet til at reducere presset på fiskebestandene, samtidig med at der sikres bæredygtige sociale og økonomiske forhold i den pågældende sektor.

(3)

I den nuværende økonomiske situation, og især efter de drastiske stigninger i brændstofpriserne, er det bydende nødvendigt at træffe yderligere foranstaltninger med henblik på hurtigere tilpasning af EF-fiskerflåden til den nuværende situation, samtidig med at behovet for at sikre bæredygtige sociale og økonomiske forhold i den pågældende sektor tilgodeses. Sådanne foranstaltninger bør bidrage til at nå de mål, der er opstillet i traktatens artikel 33 og den fælles fiskeripolitiks mål, der er opstillet i Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik (3). Derfor bør foranstaltningerne på én gang både afhjælpe de mest presserende økonomiske og sociale problemer og bidrage til at løse problemet med systemisk overkapacitet.

(4)

Det er vigtigt at sikre, at alle medlemsstater får lige adgang til sådanne foranstaltninger, og at de ikke fordrejer konkurrencen mellem medlemsstater eller flåder. De bør derfor træffes og koordineres på EF-plan,

(5)

Derfor er der behov for et EF-initiativ, der supplerer visse bestemmelser i forordning (EF) nr. 1198/2006 og giver mulighed for midlertidige undtagelser fra visse bestemmelser i forordning (EF) nr. 2371/2002 og forordning (EF) nr. 1198/2006. Initiativet bør således omfatte såvel generelle særforanstaltninger som særforanstaltninger for gennemførelse af flådetilpasningsordningerne i medlemsstaterne, der effektivt afhjælper de aktuelle økonomiske vanskeligheder, samtidig med at fiskerierhvervets levedygtighed sikres på lang sigt.

(6)

På grund af sådanne foranstaltningers usædvanlige karakter og den alvorlige økonomiske krise, som de skal afhjælpe, bør foranstaltningerne ikke anvendes længere end nødvendigt for at nå de tilstræbte mål.

(7)

Foranstaltningerne bør gennemføres af medlemsstaterne som led i disses operationelle programmer under EFF og finansieres ved hjælp af de midler, de tildeles inden for disse rammer.

(8)

Endvidere bør medlemsstaterne kunne supplere de foranstaltninger, som sådanne midler ydes til, ved at finansiere visse foranstaltninger udelukkede ved hjælp af nationale midler og helt uden finansiering via EF’s finansielle instrumenter. På grund af behovet for hurtigt at afhjælpe den alvorlige situation, som fiskerierhvervet står i, bør sådanne foranstaltninger, der har til formål at forbedre strukturerne i fiskeriet og fiskeriets økonomiske levedygtighed på lang sigt, ikke omfattes af traktatens artikel 87, 88 og 89. For at begrænse en eventuel konkurrencefordrejning og eventuelle indvirkninger på det indre marked bør der fastsættes visse begrænsninger for sådanne foranstaltninger.

(9)

Gennem denne forordning bør der ydes EF-støtte til foranstaltninger til endeligt eller midlertidigt ophør med fiskeri, investeringer om bord på fiskerfartøjer til mindskelse af sådanne fartøjers brændstofafhængighed, til socioøkonomisk kompensation samt til visse initiativer af mere overordnet art. For at gøre sådanne foranstaltninger mere effektive og for at give medlemsstaterne mulighed for at udnytte de disponible midler i videst muligt omfang bør tærsklerne for privat deltagelse i finansieringen af foranstaltningerne sænkes.

(10)

For at bidrage til omstruktureringen bør der åbnes mulighed for midlertidigt ophør med fiskeri. Formålet med midlertidigt ophør med fiskeri bør især være at øge det økonomiske udbytte ved at bidrage til genopretning af fiskebestande eller ved at skabe gunstigere markedsbetingelser. Med henblik herpå bør medlemsstaterne tilskyndes til at knytte perioden for midlertidigt ophør med fiskeri sammen med hensynet til den biologiske dynamik, årstidsbestemte forhold og markedsdynamik. I betragtning af den økonomiske krise bør det også gøres lettere at yde kompensation til fiskere, der har indstillet fiskeriet midlertidigt inden denne forordnings udstedelse.

(11)

For at bistå fiskeriet med at tilpasse sig til mindre brændstofkrævende fangstmetoder bør det gøres lettere at udskifte eksisterende udstyr om bord på fiskerfartøjer, så fartøjerne kan gå over til nye, mindre energiforbrugende fangstmetoder. Med henblik herpå bør der åbnes yderligere muligheder for at deltage i investeringer om bord på fiskerfartøjer.

(12)

Der bør også ydes EF-tilskud til kollektive foranstaltninger med henblik på at stille ekspertise til rådighed for fartøjsejere, der ønsker et energisyn af deres fartøjer, og til ekspertrådgivning om udarbejdelse af omstrukturerings- og moderniseringsplaner samt flådetilpasningsordninger. Endvidere bør der stilles midler til rådighed til finansiering af pilotprojekter, der har til formål at reducere energiforbruget for fartøjer, motorer, udstyr og redskaber.

(13)

For at sikre fiskeriets levedygtighed på lang sigt bør der indføres et nyt instrument, som giver medlemsstaterne mulighed for at reducere flådernes kapacitet og gøre dem mere rentable. Dette bør ske ved hjælp af flådetilpasningsordninger og gælde for flåder, hvor energiudgifterne i gennemsnit udgør mindst 30 % af produktionsomkostningerne. Sådanne flådetilpasningsordninger bør give en kapacitetsreduktion for de pågældende flåder på mindst 30 % udtrykt i BT og kW.

(14)

I de tilfælde, hvor medlemsstaterne gennemfører foranstaltninger som led i flådetilpasningsordninger med henblik på gennem kapacitetsreduktion at sikre, at én eller flere at deres flåder forbliver levedygtige på lang sigt, bør der gælde gunstigere betingelser.

(15)

Medlemsstaterne bør tilskyndes til at udvide deres ordninger for endeligt ophør med fiskeri for at tilpasse deres flåder til de disponible ressourcer. Der bør derfor åbnes yderligere tilskudsmuligheder for endeligt ophør. For at lette omstruktureringen bør der åbnes yderligere muligheder for midlertidigt ophør med fiskeri for fiskere og fartøjsejere, der er omfattet af flådetilpasningsordninger.

(16)

Medlemsstater, der har indført en flådetilpasningsordning, bør også have lov til at gennemføre foranstaltninger til delvis oplægning af fiskerfartøjer, der sikrer, at de midler, der er til rådighed under EFF til at reducere de pågældende flåders kapacitet og energiforbrug, anvendes på en mere omkostningseffektiv måde. I forbindelse med sådanne foranstaltninger til delvis oplægning bør fartøjsejere, der tager ét eller flere fartøjer ud af flåden, have lov til at genanvende en del af den udtagne kapacitet til et nyt og mindre fartøj med lavere energiforbrug. Medlemsstaterne bør desuden have lov til at tildele en mindre del af den samlede kapacitet, der er taget ud som led i flådetilpasningsordningen, til nye fartøjer. I så fald bør der kun stilles midler til rådighed for den del af kapaciteten, der tages endeligt ud.

(17)

Det er hensigtsmæssigt, at medlemsstaternes forpligtelser i forbindelse med forvaltning og kontrol efter artikel 70 i forordning (EF) nr. 1198/2006 samt de korrigerende foranstaltninger i artikel 97 i forordning (EF) nr. 1198/2006 finder anvendelse inden for rammerne af denne forordning.

(18)

Hvis der ikke mindst foretages en kapacitetsreduktion på 30 %, som foreskrevet i flådetilpasningsordenen, eller hvis reglerne om midlertidigt ophør, endeligt ophør eller delvis oplægning ikke overholdes, betragtes det som uregelmæssigheder i henhold til artikel 97 i forordning (EF) nr. 1198/2006.

(19)

På grund af de hastende omstændigheder og behovet for øjeblikkelig handling i alle medlemsstater er det hensigtsmæssigt at forhøje EF-medfinansieringssatsen under EFF for foranstaltninger under dette initiativ til 95 %. Det er ligeledes vigtigt, at de pågældende midler stilles til rådighed for medlemsstaterne hurtigere end sædvanligt, og at udgifterne er støtteberettigede fra ikrafttrædelsen af denne forordning.

(20)

På grund af sagens hastende karakter er det absolut nødvendigt at indrømme en undtagelse fra den periode på seks uger, der er nævnt i punkt I, nr. 3, i protokollen om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union, som er knyttet som bilag til traktaten om den Europæiske Union og traktaterne om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber —

a)

generelle foranstaltninger til supplering eller fravigelse af visse bestemmelser i forordning (EF) nr. 1198/2006

b)

særlige foranstaltninger til supplering eller fravigelse af visse bestemmelser i forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 1198/2006, som forudsætter, at der gennemføres en flådetilpasningsordning som omhandlet i artikel 12.

a)

at det midlertidige ophør med fiskeri begyndte før den 31. december 2008, og

b)

at de støttemodtagende virksomheder inden 31. januar 2009 omfattes af omstruktureringsforanstaltninger såsom flådetilpasningsordninger, planer for justering af fiskeriindsats, nationale oplægningsordninger, fangstplaner eller andre omstrukturerings- eller moderniseringsforanstaltninger.

a)

en del af fartøjsejeres faste omkostninger, når et fartøj ligger stille i havn (så som havneafgifter, forsikringsomkostninger, vedligeholdelsesomkostninger og finansieringsomkostninger i forbindelse med lån)

b)

en del af fiskernes grundløn.

a)

gennemførelse af energisyn for fartøjsgrupper

b)

ekspertrådgivning om udarbejdelse af omstrukturerings- og moderniseringsplaner, herunder flådetilpasningsordninger som omhandlet i artikel 12.

a)

De skal senest den 31. december 2012 resultere i en endelig reduktion af fiskerikapaciteten for den pågældende flåde eller fartøjskategori på mindst 30 %. Denne tærskel kan dog, hvis Kommissionen godkender det, nedsættes til et minimum på 20 %, i de tilfælde hvor en flådetilpasningsordning vedrører en medlemsstat, hvis flåde er på under 100 aktive fartøjer, eller på under 12 000 BT, eller når en flådetilpasningsordning kun dækker fartøjer på under 12 meter, og hvor en reduktion på 30 % ville påvirke levedygtigheden af fiskerirelaterede aktiviteter, der afhænger af fiskeriet, uforholdsmæssigt meget, og

b)

de skal indeholde en liste over de fartøjer, som er omfattet af ordningerne, med angivelse af fartøjernes navn og EF-fiskerflåderegisternummer.

a)

Fartøjet skal have fisket i mindst 120 havdage i de sidste to år forud for datoen for flådetilpasningsordningens vedtagelse, og

b)

fartøjet skal være i driftsklar stand den 31. juli 2008.

a)

tre måneder i perioden forud for fartøjets endelige oplægning eller i perioden for udskiftning af motorerne; varigheden kan forlænges med op til tre måneder, hvis udskiftningen af motorerne endnu ikke er afsluttet

b)

seks uger for andre fartøjer, der er omfattet af en flådetilpasningsordning, hvis de pågældende fartøjer er omfattet af en af de andre foranstaltninger i artikel 12, stk. 2.

a)

fartøjsejeres faste omkostninger, når et fartøj ligger stille i havn (så som havneafgifter, forsikringsomkostninger, vedligeholdelsesomkostninger og finansieringsomkostninger i forbindelse med lån)

b)

en del af fiskernes grundløn.

a)

Den omfatter fartøjer, der anvender et og samme redskab, og

b)

den omfatter fartøjer, der tegner sig for mindst 70 % af kapaciteten for den flåde, der anvender det pågældende redskab i medlemsstaten.

a)

de personer eller virksomheder, som modtager en sådan støtte, skal omfattes af omstruktureringsforanstaltninger som fastsat i artikel 6, stk. 1, litra b)

b)

de forpligtelser, der er fastsat for fiskerikapacitetsreduktioner, samt det endelige eller midlertidige ophør med fiskeri, der er fastsat i en flådetilpasningsordning i overensstemmelse med artikel 12, 14 og 15

c)

de fiskerikapacitetsreduktioner, der er gennemført inden for rammerne af den delvise oplægning i overensstemmelse med artikel 17, 18 og 19.

31.7.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 202/9

31.7.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 202/11

(1)

Der er i forordning (EF) nr. 999/2001 fastsat regler om overvågning af transmissible spongiforme encephalopatier hos kvæg, får og geder og om foranstaltninger til udryddelse, der skal iværksættes efter bekræftet forekomst af en transmissibel spongiform encephalopati (TSE) hos får og geder.

(2)

Der er i bilag VII til forordning (EF) nr. 999/2001 fastsat foranstaltninger til udryddelse, der skal iværksættes efter bekræftet forekomst af TSE hos får og geder.

(3)

Skønt man i over 200 år har kendt til forekomst af TSE hos får og geder, er der ingen tegn på, at der er forbindelse mellem TSE-udbrud hos de pågældende dyr og TSE-tilfælde blandt mennesker. Kommissionen indførte imidlertid i 2000 et omfattende sæt af foranstaltninger vedrørende overvågning, forebyggelse, bekæmpelse og udryddelse af TSE hos får og geder på grundlag af den på det tidspunkt foreliggende begrænsede videnskabelige viden med henblik på at sikre, at materiale fra får og geder tilvejebringes på en så sikker måde som muligt.

(4)

Foranstaltningerne har til formål at samle så mange oplysninger som muligt om prævalensen af andre former for TSE end bovin spongiform encephalopati (BSE) hos får og geder og om eventuelle forbindelser med BSE og mulighed for overførsel til mennesker. Foranstaltningerne tager endvidere sigte på at reducere forekomsten af TSE så meget som muligt. Foranstaltningerne omfatter bl.a. fjernelse af specificeret risikomateriale, et omfattende program for aktiv overvågning, foranstaltninger vedrørende TSE-inficerede flokke og frivillige avlsprogrammer med henblik på at øge TSE-resistensen i fårepopulationen. Siden indførelsen af sådanne foranstaltninger og på grundlag af oplysningerne fra medlemsstaternes programmer for aktiv overvågning er der ikke på noget tidspunkt konstateret en epidemiologisk forbindelse mellem andre former for TSE end BSE hos får og geder og TSE hos mennesker.

(5)

I henhold til artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (2) kan der i de særlige tilfælde, hvor det på baggrund af en vurdering af eksisterende oplysninger påvises, at der er mulighed for skadelige virkninger for sundheden, men hvor der stadig er videnskabelig usikkerhed, vedtages midlertidige risikostyringsforanstaltninger, som er nødvendige for at sikre et højt sundhedsbeskyttelsesniveau, medens det afventes, at der fremskaffes yderligere videnskabelige oplysninger med henblik på en mere fuldstændig risikovurdering. Det er endvidere fastsat, at sådanne foranstaltninger ikke må være mere vidtgående end nødvendigt og ikke hindre handelen mere end nødvendigt for at sikre det høje sundhedsbeskyttelsesniveau, som Fællesskabet ønsker, idet der tages hensyn til, hvad der er teknisk og økonomisk muligt og andre legitime aspekter i den pågældende situation. En revurdering af sådanne foranstaltninger foretages inden for en rimelig tid.

(6)

Den 8. marts 2007 vedtog Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) en udtalelse om visse aspekter vedrørende TSE-risikoen hos får og geder (3). I udtalelsen konkluderede EFSA, at »der ikke er dokumentation for en epidemiologisk eller molekylær forbindelse mellem klassisk og/eller atypisk scrapie og TSE hos mennesker. BSE-agensen er den eneste TSE-agens, der er identificeret som zoonotisk. På grund af agensernes forskelligartethed er det imidlertid for øjeblikket ikke muligt at udelukke, at andre TSE-agensers kan overføres til mennesker. EFSA konkluderede endvidere, at de eksisterende diskriminatoriske test, der i henhold til fællesskabslovgivningen skal anvendes til at skelne mellem scrapie og BSE, hidtil synes at have været pålidelige, når det gælder differentiering mellem BSE og klassisk og atypisk scrapie. Den aktuelle videnskabelige viden tillader dog ikke, at man antager, at deres diagnostiske følsomhed og specificitet er perfekt.«

(7)

På grundlag af denne udtalelse og som led i Kommissionens TSE-køreplan af 15. juli 2005 (4) og i overensstemmelse med SANCO's TSE-arbejdsprogram for 2006-2007 af 21. november 2006 (5) vedtoges Kommissionens forordning (EF) nr. 727/2007 af 26. juni 2007 om ændring af bilag I, III, VII og X til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier (6). De ændringer af forordning (EF) nr. 999/2001, der blev indført ved forordning (EF) nr. 727/2007, havde til formål at tilpasse de oprindelige foranstaltninger vedrørende TSE hos får og geder under hensyntagen til opdaterede videnskabelige oplysninger. Ved forordning (EF) nr. 999/2001, som ændret ved forordning (EF) nr. 727/2007, afskaffedes derfor kravet om, at hele flokkes skal slås ned, og der blev fastsat visse alternativer til nedslagning, hvis der bekræftes TSE-udbrud på en bedrift med får eller geder, og hvis forekomst af bovin spongiform encephalopati (BSE) er blevet udelukket. I lyset af at fåre- og gedesektorens struktur er forskelligartet i Fællesskabet, fik medlemsstaterne ved forordning (EF) nr. 999/2001, som ændret ved forordning (EF) nr. 727/2007, mulighed for at anvende alternative politikker, som fastsat i forordning (EF) nr. 727/2007, afhængigt af sektorens særlige karakteristika i de enkelte medlemsstater.

(8)

Frankrig anlagde den 17. juli 2007 sag (sag T-257/07) ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans mod Europa-Kommissionen med påstand om delvis annullation af kapitel A, punkt 2.3, litra b), nr. iii), punkt 2.3, litra d), og punkt 4 i bilag VII til forordning (EF) nr. 999/2001, som ændret ved forordning (EF) nr. 727/2007, navnlig foranstaltningerne vedrørende TSE-ramte flokke, eller subsidiært annullation af forordningen i sin helhed. Ved kendelse af 28. september 2007 (7) udsatte Retten anvendelsen af de pågældende bestemmelser, indtil der er afsagt endelig dom.

(9)

I kendelsen af 28. september 2007 blev der sat spørgsmålstegn ved Kommissionens vurdering af de foreliggende videnskabelige oplysninger. Kommissionen har derfor efterfølgende anmodet om EFSA's bistand til at afklare de to hovedpræmisser, som forordning (EF) nr. 727/2007 var baseret på. For det første det faktum, at der ikke findes videnskabelige oplysninger, der viser, at andre TSE-agenser end BSE-agenser kan betragtes som zoonotiske agenser. For det andet muligheden for via molekylære og biologiske test at skelne mellem BSE og andre animalske TSE'er hos får og geder. Den 24. januar 2008 vedtog EFSA den videnskabelige og tekniske afklarende udtalelse (8) om fortolkningen af visse elementer i konklusionerne i dens udtalelse af 8. marts 2007, som blev taget i betragtning i forbindelse med vedtagelsen af forordning (EF) nr. 727/2007.

(10)

Med hensyn til TSE's overførbarhed bekræftede EFSA, at:

(11)

EFSA kan dog ikke udelukke, at andre TSE-agenser end BSE-agenser kan overføres til mennesker, idet:

(12)

EFSAs afklarende udtalelser viser, at biodiversiteten for sygdomsagenserne hos får og geder er et vigtigt element, som ikke gør det muligt at udelukke overførbarhed til mennesker, og at diversiteten øger sandsynligheden for, at en af TSE-agenserne er overførbar. EFSA erkender dog, at der ikke er videnskabelig dokumentation for direkte forbindelser mellem TSE hos får og geder og TSE hos mennesker, bortset fra BSE. EFSAs synspunkt, nemlig at det ikke kan udelukkes, at TSE-agenser hos får og geder kan overføres til mennesker, er baseret på eksperimentelle undersøgelser af artsbarrieren til mennesker og dyremodeller (primater og mus). Modellerne tager dog ikke hensyn til menneskers genetiske karakteristika, som har stor betydning for den relative modtagelighed for prionsygdomme. De har også visse begrænsninger, når det drejer sig om at ekstrapolere resultaterne til naturlige betingelser, navnlig med hensyn til, hvor godt de repræsenterer artsbarrieren til mennesker, og usikkerheden om, hvor godt den anvendte inokulationsvej i forsøget repræsenterer eksponering under naturlige betingelser. På det grundlag kan det antages, at risikoen for, at TSE-agenser hos får og geder kan overføres til mennesker, ganske vist ikke kan udelukkes, men at risikoen er ekstremt lille, når det tages i betragtning, at den påviste overførbarhed er baseret på forsøgsmodeller, som ikke repræsenterer de naturlige betingelser i forbindelse med den faktiske artsbarriere til mennesker og de faktiske infektionsveje.

(13)

Med hensyn til de diskriminatoriske test bekræftede EFSA, at:

(14)

Efter en anmodning fra Kommissionen om afklaring af, om manglen på statistisk set tilstrækkelige data om testenes præstationsevne opvejes af den eksisterende procedure, som omfatter en ringtest med supplerende molekylære testmetoder på forskellige laboratorier og en evaluering af et ekspertpanel under ledelse af EF-referencelaboratoriet for TSE, forklarede EFSA, at

(15)

EFSA anerkendte, at de diskriminatoriske test, der er fastsat i forordning (EF) nr. 999/2001, er praktisk anvendelige redskaber, der opfylder målsætningen om hurtig og reproducerbar identifikation af TSE-tilfælde, hvis signatur stemmer overens med klassisk BSE-agens. Da der ikke foreligger videnskabelig dokumentation for samtidig infektion med BSE-agenser og andre TSE-agenser hos får og geder under naturlige betingelser, og da BSE-prævalensen hos får, hvis den overhovedet forekommer, eller hos geder er meget lille, og muligheden for eventuel samtidig infektion derfor er endnu mindre, må antallet af oversete BSE-tilfælde hos får og geder være ekstremt lille. Skønt de diskriminatoriske test ikke kan anses for at være perfekte, bør de således betragtes som et egnet redskab til nå de målsætninger om TSE-udryddelse, der er fastsat i forordning (EF) nr. 999/2001.

(16)

I udtalelse af 25. januar 2007 (9) gav EFSA et skøn over den sandsynlige BSE-prævalens hos får. EFSA konkluderede, at der i højrisikolande forekommer mindre end 0,3-0,5 BSE-tilfælde pr. 10 000 sunde, slagtede dyr. EFSA erklærede endvidere, at der i EU »med en konfidens på 95 % forekommer højst 4 tilfælde pr. million får; med en konfidens på 99 % bliver antallet højst 6 tilfælde pr. million. Da der endnu ikke er konstateret BSE-tilfælde hos får, er den sandsynligste prævalens nul.« Siden indførelsen i 2005 af proceduren med diskriminatoriske test, jf. kapitel C, punkt 3.2, litra c), i bilag X til forordning (EF) nr. 999/2001 er der gennemført 2 798 diskriminatoriske test af TSE-ramte får og 265 diskriminatoriske test af TSE-ramte geder, og ingen af dem er blevet bekræftet som BSE-lignende.

(17)

Ved gennemførelsen af Fællesskabets politik sikres et højt niveau for beskyttelse af menneskers liv og sundhed. Fællesskabsforanstaltninger om fødevarer og foder skal baseres på en relevant vurdering af de mulige risici for menneskers og dyrs sundhed og skal under hensyntagen til de foreliggende videnskabelige beviser opretholde eller, hvis det er videnskabeligt begrundet, øge beskyttelsesniveauet for menneskers og dyrs sundhed. Det er imidlertid umuligt at betragte en komplet risikoeliminering som en realistisk målsætning i forbindelse med risikostyringsbeslutninger vedrørende fødevaresikkerhed, når fordele og omkostninger ved risikobegrænsende foranstaltninger skal afvejes nøje over for hinanden for at sikre, at foranstaltningen står i rimeligt forhold hertil. Beslutningstageren i risikostyringsprocessen har som funktion og ansvar at træffe beslutning om det acceptable risikoniveau under hensyntagen til alle foreliggende elementer i en videnskabelig risikovurdering.

(18)

Som beslutningstager i risikostyringen på EU-plan har Kommissionen ansvaret for at fastlægge, hvilket risikoniveau der er acceptabelt, og vedtage de foranstaltninger, der har størst relevans for at opretholde et højt niveau for beskyttelse af folkesundheden. Kommissionen har gennemgået og vurderet de nyeste videnskabelige oplysninger om muligheden for overførsel af TSE til mennesker. Den har vurderet, at der for øjeblikket er en meget lille risiko.

(19)

Foranstaltningerne i bilag VII til forordning (EF) nr. 999/2001 bør derfor revurderes med henblik på at sikre, at de ikke indebærer en byrde for medlemsstaterne og de erhvervsdrivende, som ikke stemmer overens med det faktiske risikoniveau, og som ikke står i rimeligt forhold til målsætningen.

(20)

Foranstaltningerne i bilag VII til forordning (EF) nr. 999/2001 bør derfor ændres for at gøre det muligt for medlemsstaterne at dispensere fra kravet om komplet eller delvis nedslagning af besætninger, hvis der påvises TSE-tilfælde hos får eller geder.

(21)

Forordning (EF) nr. 999/2001 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(22)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

31.7.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 202/20

(1)

I forordning (EF) nr. 716/2007 er der fastlagt fælles retningslinjer for systematisk udarbejdelse af EF-statistikker over udenlandske datterselskabers struktur og aktiviteter.

(2)

Det er nødvendigt at tilpasse definitionerne af variablerne vedrørende forskning og udvikling til brug for det fælles modul for statistik over udenlandske datterselskaber i indlandet.

(3)

Det er også nødvendigt at tilpasse aktivitetsinddelingerne efter vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter NACE rev. 2 (2).

(4)

Forordning (EF) nr. 716/2007 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for det Statistiske Program —

1)

Afsnit 2 i bilag I erstattes af teksten i bilag I til nærværende forordning.

2)

Tabellen med aktivitetsopdelingen på niveau 1 og 2, der er indeholdt i bilag III, erstattes af tabellen i bilag II til nærværende forordning.

3)

Tabellen med aktivitetsopdelingen på niveau 3, der er indeholdt i bilag III, erstattes af tabellen i bilag III til nærværende forordning.

—

niveau 1 og 2: fra 1. januar 2010 (for referenceår 2010 og efterfølgende år)

—

niveau 3: fra 1. januar 2008 (for referenceår 2008 og efterfølgende år).

31.7.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 202/28

(1)

Kommissionens forordning (EF) nr. 996/97 af 3. juni 1997 om åbning og forvaltning af et toldkontingent for import af frosset mellemgulv af oksekød henhørende under KN-kode 0206 29 91 (2) er blevet ændret væsentligt ved flere lejligheder (3). Da der skal foretages yderligere ændringer, bør forordningen af klarhedshensyn omarbejdes.

(2)

For frosset mellemgulv af oksekød, henhørende under KN-kode 0206 29 91, har Fællesskabet i henhold til liste CXL forpligtet sig til at åbne et toldkontingent på 1 500 tons årligt. Det er nødvendigt at åbne dette kontingent på flerårig basis i tolvmånedersperioder fra den 1. juli og at fastsætte gennemførelsesbestemmelser.

(3)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 376/2008 (4) er der fastsat fælles gennemførelsesbestemmelser for import- og eksportlicenser samt forudfastsættelsesattester for landbrugsprodukter. Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 382/2008 (5) er der fastsat særlige regler for importlicenser for oksekød.

(4)

Kommissionens forordning (EF) nr. 1301/2006 af 31. august 2006 om fælles regler for administration af toldkontingenter for import af landbrugsprodukter på grundlag af en importlicensordning (6) anvendes for importlicenser i importtoldkontingentperioder fra og med 1. januar 2007.

(5)

For at importen af frosset mellemgulv af oksekød med oprindelse i og afsendt fra Argentina kan blive forvaltet effektivt, bør dette land for disse produkter udstede ægthedscertifikater som attestation for oprindelsen. Certifikaternes udformning må nærmere beskrives, og der må fastsættes gennemførelsesbestemmelser vedrørende deres anvendelse.

(6)

Ægthedscertifikatet skal udstedes af et udstedende organ i Argentina. Dette organ skal frembyde fornøden garanti, så det kan sikres, at den pågældende ordning fungerer tilfredsstillende.

(7)

For at importen af frosset mellemgulv med oprindelse i og afsendt fra Argentina kan blive forvaltet tilfredsstillende, bør det i givet fald fastsættes, at udstedelsen af importlicenser skal være betinget af en kontrol bl.a. af angivelserne på ægthedscertifikaterne.

(8)

For de øvrige landes vedkommende bør kontingentet forvaltes udelukkende på grundlag af Fællesskabets importlicenser, og der bør for visse særlige aspekters vedkommende gøres undtagelse fra bestemmelserne på området.

(9)

Det bør fastsættes, at medlemsstaterne skal fremsende oplysninger vedrørende den pågældende indførsel.

(10)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

a)

700 tons med oprindelse i og indført fra Argentina

b)

800 tons med oprindelse i og indført fra andre tredjelande.

a)

i rubrik 8 oplysning om oprindelseslandet, og for indførsel af de mængder, der omhandles i artikel 1, stk. 3, litra a), sættes der kryds i »ja«-feltet

b)

i rubrik 20 mindst en af angivelserne i bilag I.

a)

være anerkendt som sådant af Argentina

b)

forpligte sig til at kontrollere angivelserne i ægthedscertifikaterne

c)

forpligte sig til efter anmodning at give Kommissionen og medlemsstaterne enhver relevant og nødvendig oplysning, således at angivelserne i ægthedscertifikatet kan vurderes.

a)

senest den 31. august efter udgangen af hver importtoldkontingentperiode om de mængder produkter, som der er udstedt importlicenser for i den foregående importtoldkontingentperiode, eller om der ingen er udstedt

b)

senest den 31. oktober efter udgangen af hver importtoldkontingentperiode om de mængder produkter, der omfattes af uudnyttede eller delvis udnyttede importlicenser, svarende til forskellen mellem de mængder, der er anført på importlicensernes bagside, og de mængder, de blev udstedt for, eller om der ingen uudnyttede mængder er.

31.7.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 202/37

(1)

I artikel 11, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1301/2006 af 31. august 2006 om fælles regler for administration af toldkontingenter for import af landbrugsprodukter på grundlag af en importlicensordning (2) er der fastsat bestemmelser om medlemsstaternes meddelelser til Kommissionen. Forordning (EF) nr. 1301/2006 gælder uden at foregribe yderligere betingelser eller undtagelser, der fastsættes i de sektorspecifikke forordninger. I Kommissionens forordninger om toldkontingenter for oksekød bør der derfor fastsættes nærmere regler for meddelelser om importlicenser for oksekød. For at tydeliggøre forpligtelserne i forbindelse med sidste frist for fremsendelse af meddelelser om de mængder, der er omfattet af importlicenser, bør der navnlig fastsættes sådanne forpligtelser for hvert importtoldkontingent, og det er derfor nødvendigt at fravige bestemmelserne i artikel 11, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1301/2006 på dette punkt. Følgende forordninger bør derfor ændres:

(2)

Det importtoldkontingent, der blev åbnet ved forordning (EF) nr. 2092/2004, forvaltes på grundlag af dokumenter, som udstedes af det pågældende tredjeland. Det bør derfor tydeliggøres, at bestemmelserne i kapitel III i forordning (EF) nr. 1301/2006 gælder for importlicenser, der er udstedt i henhold til forordning (EF) nr. 2092/2004 uden at dette berører de supplerende bestemmelser i nævnte forordning.

(3)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

1.

Som artikel 9a indsættes:

»Artikel 9a

1.   Uanset artikel 11, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1301/2006 skal medlemsstaterne:

2.   Senest den 31. oktober efter udløbet af hver importtoldkontingentperiode underretter medlemsstaterne Kommissionen om de mængder produkter, der faktisk overgår til fri omsætning i den foregående importtoldkontingentperiode.

Fra og med den importtoldkontingentperiode, der begynder den 1. juli 2009, meddeler medlemsstaterne dog Kommissionen oplysninger om de mængder produkter, der overgår til fri omsætning pr. 1. juli 2009, i overensstemmelse med artikel 4 i forordning (EF) nr. 1301/2006.

3.   Oplysningerne i stk. 1 og stk. 2, første afsnit, fremsendes som anført i bilag IV, V og VI, og produktkategorierne i bilag V til Kommissionens forordning (EF) nr. 382/2008 (10) anvendes.

2.

De nye bilag IV, V og VI, der er anført i bilag I, tilføjes.

1.

Artikel 6 affattes således:

»Artikel 6

Bestemmelserne i Kommissionens forordning (EF) nr. 376/2008 (11), kapitel III i Kommissionens forordning (EF) nr. 1301/2006 (12) og Kommissionens forordning (EF) nr. 382/2008 (13) anvendes, medmindre andet er fastsat i denne forordning.

2.

Som artikel 7a indsættes:

»Artikel 7a

1.   Uanset artikel 11, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1301/2006 skal medlemsstaterne:

2.   Senest den 30. april efter udløbet af hver importtoldkontingentperiode underretter medlemsstaterne Kommissionen om de mængder produkter, der faktisk overgår til fri omsætning i den foregående importtoldkontingentperiode.

Fra og med den importtoldkontingentperiode, der begynder den 1. januar 2009, meddeler medlemsstaterne dog Kommissionen oplysninger om de mængder produkter, der overgår til fri omsætning pr. 1. januar 2009, i overensstemmelse med artikel 4 i forordning (EF) nr. 1301/2006.

3.   Oplysningerne i stk. 1 og stk. 2, første afsnit, fremsendes som anført i bilag IV, V og VI, og produktkategorierne i bilag V til forordning (EF) nr. 382/2008 anvendes.«

3.

De nye bilag IV, V og VI, der er anført i bilag II, tilføjes.

31.7.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 202/44

(1)

Bilaget til Kommissionens forordning (EF) nr. 414/2008 (2) indeholder en liste over de oste, for hvilke der kan ydes støtte til privat oplagring i oplagringsperioden 2008/09.

(2)

De rumænske myndigheder har anmodet om at kunne deltage i ordningen med støtte til privat oplagring for visse oste i oplagringsperioden 2008/09.

(3)

Under hensyn til anmodningen fra Rumænien og den nuværende markedssituation for lageroste bør bilaget til forordning (EF) nr. 414/2008 omfatte en række rumænske lageroste, hvis markedssituation kan bære den private oplagring, for en mængde, der kan stabilisere ostemarkedet.

(4)

Forordning (EF) nr. 414/2008 bør derfor ændres.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

31.7.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 202/46

(1)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 40/2008 af 16. januar 2008 om fastsættelse for 2008 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger (3), er der fastsat kvoter for 2008.

(2)

Ifølge de oplysninger, Kommissionen har modtaget, har fiskeriet efter den bestand, der er omhandlet i bilaget, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i den pågældende medlemsstat, nået et sådant omfang, at den tildelte kvote for 2008 er opbrugt.

(3)

Fiskeri efter den pågældende bestand samt opbevaring om bord, omladning og landing af fangster af denne bestand bør derfor forbydes —

31.7.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 202/48

(1)

I Kommissionens direktiv 2008/38/EF af 5. marts 2008 om udarbejdelse af en liste over anvendelsesområder for foder med særlige ernæringsformål (2) anføres som et særligt ernæringsformål »støtte af nyrefunktionen ved kronisk nyreinsufficiens«.

(2)

Ved forordning (EF) nr. 163/2008 (3) godkendte Kommissionen præparatet Lanthancarbonatoctahydrat som zooteknisk tilsætningsstof til foder til katte. Denne godkendelse var baseret på en udtalelse fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet af 18. september 2007 (4). Ifølge autoritetens udtalelse fører kosttilskud med dette præparat til et fald i udskillelsen af fosfor via urin og en stigning i udskillelsen af fosfor via ekskrementer, hvilket hænger sammen med et fald i den tilsyneladende fosforfordøjelighed. Det konkluderedes, at dette præparat kan reducere fosforabsorptionen hos voksne katte.

(3)

Direktiv 2008/38/EF omfatter allerede foder med et lavt fosforindhold under »Støtte af nyrefunktionen ved kronisk nyreinsufficiens«. Samme positive effekt kan opnås ved at reducere absorptionen af den fosfor, der er indeholdt i foderet. Lanthancarbonatoctahydrat bør derfor tilføjes under »Støtte af nyrefunktionen ved kronisk nyreinsufficiens« på listen over anvendelsesområder i del B i bilag I til direktiv 2008/38/EF.

(4)

Direktiv 2008/38/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

Foranstaltningerne i dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

31.7.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 202/50

(1)

I kapitel I, afdeling V, i afgørelse nr. 1/95 truffet af Associeringsrådet EF-Tyrkiet den 22. december 1995 om iværksættelse af slutfasen af toldunionen (2) er der fastsat en handelsordning for forarbejdede landbrugsprodukter.

(2)

I afgørelse nr. 1/97 truffet af Associeringsrådet EF-Tyrkiet den 29. april 1997 om ordningen for visse forarbejdede landbrugsprodukter (3) er der fastsat årlige kontingenter for visse varer.

(3)

Der er for nylig blevet ført nye forhandlinger om forbedring af handelsordningerne med henblik på at udvide og uddybe toldunionen og fremme den økonomiske konvergens efter udvidelsen af Fællesskabet den 1. maj 2004. I den forbindelse gives der bl.a. indrømmelser i form af toldfrie kontingenter (specielt for varer omfattet af afgørelse nr. 1/97). Denne afgørelse bør derfor ophæves.

(4)

Ved indførsel ud over kontingenterne bør de nuværende handelsbestemmelser, der er fastsat i afgørelse nr. 1/95 truffet af Associeringsrådet EF-Tyrkiet, fortsat finde anvendelse —

31.7.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 202/62

(1)

Ved brev af 15. juni 2004 underrettede en borger i Det Forenede Kongerige Kommissionen om, at »Shetland Islands Council«, den offentlige myndighed på Shetlandsøerne i Det Forenede Kongerige, havde ydet støtte, som muligvis var ulovlig statsstøtte til fiskerisektoren. I breve af 24. august 2004, 4. februar 2005, 11. maj 2005 og 16. december 2005 anmodede Kommissionen Det Forenede Kongerige om at fremlægge oplysninger om denne støtte. Det Forenede Kongerige fremlagde yderligere oplysninger for Kommissionen i breve af 10. december 2004, 6. april 2005, 8. september 2005 og 31. januar 2006.

(2)

Ved brev af 13. september 2006 meddelte Kommissionen Det Forenede Kongerige, at den havde besluttet at indlede proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, over for den pågældende foranstaltning. Det Forenede Kongerige fremsatte sine bemærkninger til sagen i brev af 16. oktober 2006. I fortsættelse af Kommissionens anmodninger af 31. januar 2007 og 5. februar 2008 blev der fremlagt yderligere oplysninger i breve af 4. september 2007 og 27. februar 2008.

(3)

Kommissionens beslutning om at indlede proceduren blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende af 30. november 2006 (3). Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger til den omhandlede støtte. Kommissionen har ikke modtaget bemærkninger fra interesserede parter.

(4)

Shetland Islands Council har tildelt støtte til fiskerisektoren under anvendelsesområdet for to generelle støtteforanstaltninger benævnt »Aid to the Fish Catching and Processing Industry« og »Aid to the Fish Farming Industry«, som faktisk består af flere forskellige typer støtteforanstaltninger. Blandt disse ordninger var de såkaldte lånebistandsordninger.

(5)

Der er ydet støtte til lakseopdrættere, i form af lånebistand ydet gennem Fish Farming Association (sammenslutningen af fiskeopdrættere), og til fiskeforarbejdningsvirksomheder, i form af lånebistand ydet gennem Fish Processors’ Association (sammenslutningen af fiskeforarbejdningsvirksomheder).

(6)

Salmon Farming Loan Assistance blev indført i 2000 med det formål at tilvejebringe driftskapitallån til individuelle lakseopdrætsvirksomheder, der ville opfodre fiskene til en anvendelig størrelse. Under ordningen ydes der lån på mellem 87 000 GBP og 250 000 GBP, hvad der svarer til højst 75 % af udgifterne til at købe unglaks. I alt beløber lånene sig til 3 477 130 GBP.

(7)

Lånene er ydet til virksomheder, der har kunnet dokumentere deres levedygtighed ved at fremlægge en acceptabel forretningsplan og finansielle prognoser for en periode på mindst tre år. Lånene var i almindelighed forrentet med den gældende britiske basisrente plus 2 %. For at tilvejebringe sikkerhed for lånet blev det ydet på den betingelse, at långiveren overtog »ejendomsretten« til unglaksen, og således fik sikkerhed i den voksne fisks salgsværdi.

(8)

Under låneordningen for forarbejdning af fisk er der ydet fem lån mellem 1996 og 2002. Størrelsen af de enkelte lån ligger mellem 73 000 og 200 000 GBP, og i alt er der ydet lån for 698 300 GBP. Lånene er ydet til selskaber, som i låneperioden havde påtaget sig at udarbejde professionelt reviderede regnskaber, at arbejde efter de relevante nationale standarder og EF-standarder for hygiejne, sikkerhed og sundhed og at være medlemmer af Shetland Fish Processors’ Association.

(9)

Kommissionen fandt sig ikke i stand til ud fra de foreliggende oplysninger at fastslå, om lånene under denne ordning blev ydet på vilkår, der ville være acceptable for normale, private långivere på markedet. Da lånene syntes ydet under gunstigere omstændigheder eller på mere favorable betingelser, end hvad en normal, privat långiver ville acceptere, så det ud til, at låntagerne havde fået en fordel, som de ikke ville have fået under normale økonomiske forhold. Da selskaberne derudover blev anset for at være i direkte konkurrence med andre selskaber i fiskerisektoren, så lånene ud til at være statsstøtte efter traktatens artikel 87.

(10)

Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt lånene som statsstøtte betragtet var forenelige med de retningslinjer for behandling af statsstøtte til fiskeri og akvakultur, der fandt anvendelse på det tidspunkt, støtten blev ydet, tvivlede Kommissionen på, at lånene kunne anses for at være forretningsmæssige lån, og anså dem derfor for at være statsstøtte. Hvad angår lånenes forenelighed med det fælles marked, tvivlede Kommissionen desuden på grundlag af de foreliggende oplysninger på, at de kunne anses for at opfylde betingelserne i de retningslinjer for statsstøtte til fiskeri og akvakultur, der fandt anvendelse på de tidspunkter, støtten blev ydet på.

(11)

I breve af 16. oktober 2006, 4. september 2007 og 27. februar 2008 har Det Forenede Kongerige fremlagt yderligere oplysninger om de lån, der ydes under ordningerne.

(12)

Det Forenede Kongerige anfører, at lånene er ydet under omstændigheder, som en normal, privat långiver kan acceptere, og at de derfor ikke er statsstøtte efter traktatens artikel 87, stk. 1.

(13)

På dette punkt har Det Forenede Kongerige forelagt en beskrivelse af den rentepolitik, der anvendes ved ydelse af lånene. Rentesatsen var blevet fastsat ud fra, at der skulle kunne opnås et kapitalafkast i overensstemmelse med EF’s basisrente (UK), og efter at der var foretaget en vurdering af risikoen. Dette resulterede i en rentepolitik, der pegede på en vejledende rentesats bestående af den britiske basisrente plus 2 % for lavrisikolån, den britiske basisrente plus 3 % for mellemrisikolån og den britiske basisrente plus 4 % for højrisikolån. Det Forenede Kongerige anså denne politik for at være i overensstemmelse med det markedsøkonomiske investorprincip.

(14)

Under ordningen Salmon Farming Loan Assistance er der i perioden fra september 2000 til januar 2003 ydet 15 lån til lakseopdrættere. Lånevilkårene og rentesatserne varierede på følgende måde:

(15)

Det Forenede Kongerige har anført, at størstedelen af disse lån blev ydet ved at anvende Bank of Englands basisrente plus 2 %, sommetider plus 3 %. Tilbagebetalingsvilkårene er udformet således, at de afspejler unglaksenes vækstcyklus. Typisk var løbetiden cirka 2 år med månedlig rentebetaling og tilbagebetaling af kapitalen ved lånets udløb, som var fastsat, så det faldt sammen med slagtningen af fiskene. Belåningsprocenten varierede mellem 24 og 75.

(16)

For at tilvejebringe sikkerhed for lånene blev de ydet på den betingelse, at långiveren overtog »ejendomsretten« til unglaksen, og således fik sikkerhed i den voksne fisks salgsværdi. Det Forenede Kongerige hævdede, at man på et normalt marked ville forvente, at unglaksens værdi ville stige i vækstperioden, og at belåningsprocenten derfor ville blive bedre i periodens løb. Herudover sikredes lånene ved generalpant, hvor ikke kun fiskenes værdi, men alle selskabets materielle aktiver, f.eks. fiskebure eller licenser, stilles som sikkerhed.

(17)

Endelig forelagde Det Forenede Kongerige nærmere oplysninger om de låntagende virksomheder, deres registrerede kapital, andelen (i procent) af tabt kapital på investeringstidspunktet og i de tolv måneder før investeringerne, oplysninger, der viste, at ingen af virksomhederne havde været genstand for insolvensbehandling på det tidspunkt, hvor lånene blev givet, og de finansielle prognoser, virksomhederne havde fremlagt som dokumentation for deres levedygtighed, da de ansøgte om lånet, samt oplysninger om den specifikke sikkerhedsstillelse og prioritetsforholdene for hvert lån.

(18)

Under låneordningen for fiskeforarbejdning blev der ydet følgende lån:

(19)

Det Forenede Kongerige har anført, at alle lånene, undtagen et, er givet til rentesatser, der ligger over både Bank of Englands basisrente og EF's referencerentesats for Det Forenede Kongerige; at lånene typisk blev ydet med henblik på anskaffelse af udstyr og med en løbetid på ti år. Vilkårene blev anset for at ligge på linje med dem, som almindelige, forretningsmæssige långivere ville fastsætte, og at belåningsprocenten under alle omstændigheder ikke var over 40 %. Der skulle stilles sikkerhed for lånene i form af standardsikkerhed og generalpant.

(20)

Det Forenede Kongerige forelagde nærmere oplysninger om de låntagende virksomheder, deres registrerede kapital, andelen (i procent) af tabt kapital dels på investeringstidspunktet dels i de tolv måneder før investeringerne, oplysninger om, at ingen af virksomhederne havde været genstand for insolvensbehandling på det tidspunkt, hvor lånene blev givet, og de finansielle prognoser, virksomhederne havde fremlagt som dokumentation for deres levedygtighed, da de ansøgte om lånet, samt oplysninger om den specifikke sikkerhedsstillelse og prioritetforholdene for hvert lån.

(21)

Hvad angår lånet til D Watt (Shetland) Ltd 1988, anførte Det Forenede Kongerige endelig, at selvom den oprindelige rente for dette lån var 8 %, var den blevet nedsat til 5 % i kraft af et rentenedsættende tilskud på 20 000 GBP, som Shetland Islands Council havde udbetalt direkte til långiveren. Det Forenede Kongerige noterede, at tilskudselementet kunne være blevet betalt direkte til låntageren, da denne var berettiget til bistand i form af tilskud. Tilskuddet var blevet betalt til långiveren og lånerenten nedsat for at gøre sagen lettere at administrere.

(22)

Det Forenede Kongerige gjorde gældende, at hvis Kommissionen skulle anse lånene for ikke at være givet på forretningsmæssige vilkår, ville de være forenelige med de relevante statsstøtteregler.

(23)

Sluttelig anførte Det Forenede Kongerige, at hvis Kommissionens beslutning skulle falde negativt ud, burde den støtte, der er tildelt før den 3. juni 2003, ikke skulle tilbagebetales, da dette ville være i strid med princippet om beskyttelse af berettigede forventninger. I denne forbindelse henviste Det Forenede Kongerige til Kommissionens beslutning 2003/612/EF af 3. juni 2003 om lån til opkøb af fangstkvoter på Shetlandsøerne (Det Forenede Kongerige) (5) og Kommissionens beslutning 2006/226/EF af 7. december 2005 om investeringer foretaget på Shetlandsøerne af Shetland Leasing and Property Developments Ltd (Det Forenede Kongerige) (6), hvor det anføres, at Shetland Islands Council indtil den 3. juni 2003 retmæssigt anså de anvendte midler for at være private og ikke offentlige.

(24)

Det må først afgøres, om foranstaltningen kan betragtes som statsstøtte, og dernæst i givet fald, om den er forenelig med det fælles marked.

(25)

I EF-traktatens artikel 87, stk. 1, hedder det: »Bortset fra de i denne traktat hjemlede undtagelser er statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med fællesmarkedet i det omfang, den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne. «

(26)

Det er fast retspraksis (7), at et lån fra staten eller statskontrollerede instanser til et firma kan begunstige firmaet på den måde, som der sigtes til i EF-traktatens artikel 87, stk. 1, hvis låntageren opnår vilkår, der er gunstigere, end hvad der kunne være opnået på kapitalmarkedet.

(27)

Om et lån er statsstøtte, kan afgøres ved at se på, om virksomheden ville have været i stand til at skaffe de pågældende beløb på det private kapitalmarked på tilsvarende vilkår.

(28)

Følgende faktorer er relevante for vurderingen af lånet i sammenligning med lån optaget på private kapitalmarkeder: løbetid og lånebeløb, risiko for misligholdelse fra låntagers side, rentesats, hvilken sikkerhed der stilles, og prioritetsforholdene.

(29)

Ved vurderingen af renten på sådanne lån bør udgangspunktet for sammenligningen være den referencesats, Kommissionen har fastsat i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om metoden for fastsættelse af referencesatsen og kalkulationsrenten (8). Den således fastsatte referencesats er en minimumssats, der kan forhøjes ved forhøjet risiko (f.eks. hvor virksomheden er kriseramt, eller hvor den sikkerhed, bankerne normalt kræver, ikke er stillet). I sådanne tilfælde kan præmien sættes op til 400 basispoint og endda mere, hvis ingen privat bank ville have accepteret at yde det omhandlede lån

(30)

I tabellen herunder sammenlignes renten på lånene under ordningen med Fællesskabets gældende referencesats på långivningstidspunkterne.