I Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk

II Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk

23.7.2008

Den Europæiske Unions Tidende

L 194/3

KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 17. juni 2008

om fastlæggelse af den fysiske arkitektur for og kravene til de nationale grænseflader og kommunikationsinfrastrukturen mellem det centrale VIS og de nationale grænseflader i udviklingsfasen

(meddelt under nummer K(2008) 2693)

(kun den bulgarske, den estiske, den finske, den franske, den græske, den italienske, den lettiske, den litauiske, den maltesiske, den nederlandske, den polske, den portugisiske, den rumænske, den slovakiske, den slovenske, den spanske, den svenske, den tjekkiske, den tyske og den ungarske udgave er autentiske)

(2008/602/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets beslutning 2004/512/EF af 8. juni 2004 om indførelse af visuminformationssystemet (VIS) (1), særlig artikel 4, litra a), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Med beslutning 2004/512/EF blev VIS indført som et system til udveksling af visumoplysninger mellem medlemsstaterne, og Kommissionen fik til opgave at udvikle VIS.

(2)	Der bør indføres passende ordninger mellem Kommissionen og medlemsstaterne, navnlig for så vidt angår elementerne i den nationale grænseflade i hver medlemsstat.

(3)

I medfør af Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne (2) har Det Forenede Kongerige ikke deltaget i vedtagelsen af beslutning 2004/512/EF, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige, da den udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne. Denne kommissionsbeslutning er derfor ikke rettet til Det Forenede Kongerige.

(4)

I medfør af Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne (3) har Irland ikke deltaget i vedtagelsen af beslutning 2004/512/EF, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland, da den udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne. Denne kommissionsbeslutning er derfor ikke rettet til Irland.

(5)

I henhold til artikel 5 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, besluttede Danmark den 13. august 2004 at gennemføre beslutning 2004/512/EF i dansk lovgivning. Beslutning 2004/512/EF er således bindende for Danmark i international ret. Danmark er derfor i medfør af international ret forpligtet til at gennemføre denne beslutning.

(6)

Hvad angår Island og Norge udgør denne beslutning en udvikling af bestemmelserne i Schengenreglerne som omhandlet i den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (4), som falder inden for det område, der er omhandlet i artikel 1, litra B, i Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og den videre udvikling af Schengenreglerne (5).

(7)

Hvad angår Schweiz, udgør denne beslutning en udvikling af bestemmelserne i Schengenreglerne som omhandlet i den aftale, som Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund har indgået om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, der falder ind under det område, der er omhandlet i artikel 1, litra B, i afgørelse 1999/437/EF, sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF (6) om indgåelse af aftalen på Det Europæiske Fællesskabs vegne.

(8)

Hvad angår Liechtenstein, udgør denne beslutning en udvikling af bestemmelserne i Schengenreglerne som omhandlet i protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, der falder ind under det område, der er omhandlet i artikel 1, litra B, i afgørelse 1999/437/EF, sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/261/EF af 28. februar 2008 om undertegnelse, på Det Europæiske Fællesskabs vegne, af og midlertidig anvendelse af visse bestemmelser i protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (7).

(9)	Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 5, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 2424/2001 af 6. december 2001 om udviklingen af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II) (8) —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Den fysiske arkitektur for og kravene til de nationale grænseflader og kommunikationsinfrastrukturen mellem det centrale VIS og de nationale grænseflader i udviklingsfasen fastlægges som anført i bilaget.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til Kongeriget Belgien, Republikken Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Forbundsrepublikken Tyskland, Republikken Estland, Den Hellenske Republik, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Republikken Cypern, Republikken Letland, Republikken Litauen, Storhertugdømmet Luxembourg, Republikken Ungarn, Republikken Malta, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik, Rumænien, Republikken Slovenien, Den Slovakiske Republik, Republikken Finland og Kongeriget Sverige.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. juni 2008.

På Kommissionens vegne

Jacques BARROT

Næstformand

(1) EUT L 213 af 15.6.2004, s. 5.

(2) EFT L 131 af 1.6.2000, s. 43.

(3) EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20.

(4) EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36.

(5) EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31.

(6) EUT L 53 af 27.2.2008, s. 1.

(7) EUT L 83 af 26.3.2008, s. 3.

(8) EFT L 328 af 13.12.2001, s. 4. Ændret ved forordning (EF) nr. 1988/2006 (EUT L 411 af 30.12.2006, s. 1. Berigtiget i L 27 af 2.2.2007, s. 3).

BILAG

1. Indledning

I dette dokument beskrives netværkskravene til og udformningen af kommunikationsinfrastrukturen og dens komponenter.

1.1. Akronymer og forkortelser

Akronymer og forkortelser	Forklaring
BCU	Backup Central Unit (backup af den centrale enhed)
BLNI	Backup Local National Interface (backup af den lokale nationale grænseflade)
CNI	Central National Interface (den centrale nationale grænseflade)
CS	Central System (det centrale system)
CS-VIS	Central Visa Information System (det centrale visuminformationssystem)
CU	Central Unit (den centrale enhed)
DNS	Domain Name Server
FTP	File Transfer Protocol (filoverførselsprotokol)
HTTP	Hypertext Transfer Protocol (protokol for hypertekstoverførsel)
IP	Internetprotokol
LAN	Local Area Network
LNI	Local National Interface (den lokale nationale grænsflade)
NI-VIS	National Interface (den nationale grænseflade)
NTP	Network Time Protocol (protokol for netværkstid)
SAN	Storage Area Network (lagringsnetværk)
SDH	Synchronous Digital Hierarchy
SMTP	Simple Mail Transfer Protocol
SNMP	Simple Network Management Protocol
sTESTA	Sikre transeuropæiske telematiktjenester mellem administrationer er en foranstaltning under Idabc-programmet (interoperabel levering af paneuropæiske e-forvaltningstjenester til offentlige myndigheder, virksomheder og borgere. Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 2004/387/EF) (1)
TCP	Transmission Control Protocol
VIS	Visuminformationssystemet
VPN	Virtual Private Network (virtuelt privat net)
WAN	Wide Area Network

2. Den fysiske arkitektur for de nationale grænseflader og for kommunikationsinfrastrukturen mellem det centrale VIS og de nationale grænseflader

NI-VIS som defineret i artikel 1, stk. 2, i beslutning 2004/512/EF består af:

—	en lokal national grænseflade (LNI) for hver medlemsstat, der er den grænseflade, hvorigennem medlemsstaten fysisk er forbundet med det sikre kommunikationsnetværk, og som indeholder krypteringsværktøjer til brug for VIS. LNI er placeret i medlemsstaterne

—	en fakultativ backup af den lokale nationale grænseflade (BLNI), der har samme indhold og funktion som LNI.

Den specifikke konfigurering af LNI og BLNI vil blive specificeret og aftalt med hver enkelt medlemsstat.

LNI og BLNI skal udelukkende anvendes til de formål, som er fastlagt i den fællesskabslovgivning, der finder anvendelse på VIS.

Kommunikationsinfrastrukturen mellem CS-VIS og NI-VIS består af:

—

Nettet for sikre transeuropæiske telematiktjenester mellem administrationer (sTESTA), der er et krypteret, virtuelt, privat net (vis.stesta.eu) til brug for VIS-data og kommunikation mellem medlemsstaterne i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen vedrørende VIS og mellem medlemsstaterne og den myndighed, der er ansvarlig for den operationelle forvaltning af CS-VIS.

3. Nettjenester

Når der i kapitel 3, 5 og 7 nævnes teknologier eller protokoller, er det underforstået, at tilsvarende teknologier eller protokoller kan anvendes. Ved etableringen af nettet tages der hensyn til medlemsstaternes parathed.

3.1. Netarkitektur

VIS’s arkitektur bygger på centraliserede tjenester, der er tilgængelige fra de forskellige medlemsstater. Af hensyn til systemets stabilitet er disse centraliserede tjenester duplikeret to forskellige steder, nemlig i Strasbourg i Frankrig, som er vært for CS-VIS, den centrale enhed (CU), og St. Johann im Pondau i Østrig, som er vært for backuppen af CS-VIS, backuppen af den centrale enhed (BCU), i overensstemmelse med Kommissionens beslutning 2006/752/EF af 3. november 2006 om placeringen af visuminformationssystemet i udviklingsfasen (2).

Den centrale enhed og backuppen af den centrale enhed skal være tilgængelige fra de forskellige medlemsstater via netadgangspunkter — en LNI og en BLNI — som kobler deres nationale system til CS-VIS.

Forbindelsen mellem CS-VIS og backuppen af CS-VIS skal være åben over for alle fremtidige nye arkitekturer og teknologier og muliggøre løbende synkronisering af CU og BCU.

3.2. Båndbredde

Båndbredden for LNI og den fakultative BLNI kan være forskellig fra medlemsstat til medlemsstat.

Kommunikationsinfrastrukturen skal omfatte båndbredder til forbindelse mellem de forskellige systemer, der er tilpasset til den forventede trafikmængde. Nettet skal kunne sikre tilstrækkelige mindstehastigheder for uploading og downloading ved hver opkobling, og det skal understøtte den samlede båndbredde for nettets adgangspunkter.

3.3. Understøttede protokoller

Kommunikationsinfrastrukturen skal kunne understøtte de netprotokoller, som anvendes af CS-VIS, specielt HTTP, FTP, NTP, SMTP, SNMP, DNS, tunnelprotokoller, SAN-replikationsprotokoller og proprietære Java til Java-forbindelsesprotokoller under BEA WebLogic over IP.

3.4. Tekniske specifikationer

3.4.1. IP-adressering

Kommunikationsinfrastrukturen skal have en række reserverede IP-adresser, der kun kan anvendes inden for nettet. Nogle af disse IP-adresser vil være forbeholdt CS-VIS og må ikke anvendes andre steder.

3.4.2. Støtte til IPv6

De fleste systemers lokale net vil anvende IPv4, men nogle vil muligvis anvende IPv6. Nettets adgangspunkter skal derfor kunne fungere som IPv4/IPv6-gateways. Der kræves koordinering med medlemsstater, der ønsker at indføre IPv6, for at sikre en gnidningsløs overgang.

3.4.3. Konstant datatrafik

Så længe datatrafikken via CU- eller BCU-forbindelsen er på under 90 %, skal en given medlemsstat være i stand til hele tiden at opretholde 100 % af sin specificerede båndbredde.

3.4.4. Andre specifikationer

Med henblik på CS-VIS skal kommunikationsinfrastrukturen mindst opfylde følgende minimumssæt af tekniske specifikationer:

Overførselsforsinkelsen (også på spidsbelastningstidpunkter) skal være mindre end eller lig med 150 ms for 95 % af pakkerne og mindre end 200 ms for 100 % af pakkerne.

Sandsynligheden for tab af pakker skal (også på spidsbelastingstidspunkter) være mindre end eller lig med 10–4 for 95 % af pakkerne og mindre end 10–3 for 100 % af pakkerne.

Førnævnte specifikationer gælder særskilt for hvert adgangspunkt.

For forbindelsen mellem CU og BCU skal overførselstiden frem og tilbage være mindre end eller lig med 60 ms.

3.5. Systemstabilitet

Kommunikationsinfrastrukturen skal sikre en høj tilgængelighed, specielt for følgende komponenter:

—	Backbonenettet

—	Routingsystemer

—	POP (Points of Presence)

—	Local loop-forbindelser (herunder redundante kabelforbindelser)

—	Sikkerhedsværktøjer (krypteringsværktøjer, firewalls m.m.)

—	Alle basisydelser (DNS m.m.)

—	LNI og fakultativt BLNI

Der skal oprettes failover-mekanismer for nettet, som, når det er nødvendigt, koordineres med applikationsniveauet for at sikre, at VIS som helhed har den størst mulige tilgængelighed.

4. Overvågning

For at lette overvågningen skal kommunikationsinfrastrukturens overvågningsredskaber kunne integreres med overvågningsfaciliteterne for den operationelle drift af CS-VIS.

5. Basistjenester

Kommunikationsinfrastrukturen skal kunne levere følgende fakultative basistjenester: DNS, mail relay og NTP.

6. Tilgængelighed

Opkoplingspunkterne til kommunikationsinfrastrukturens LAN skal være 99,99 % tilgængelige over en 28 dages rulleperiode.

7. Sikkerhedstjenester

7.1. Netkryptering

Der må ikke cirkulere VIS-relaterede oplysninger på informationsinfrastrukturen uden kryptering.

For at opretholde et højt sikkerhedsniveau skal kommunikationsinfrastrukturen gøre det muligt at forvalte de certifikater/nøgler, som bruges af netkrypteringsløsningen. Fjernforvaltning og fjernovervågning af krypteringsboksene skal være mulig.

Symmetriske krypteringsalgoritmer (3DES 128 bits eller bedre) og asymmetriske krypteringsalgoritmer (RSA 1 024 bit modulus eller bedre) skal bruges i overensstemmelse med den nyeste teknologi.

7.2. Andre sikkerhedskarakteristika

Ud over at beskytte VIS-nettets adgangspunkter (LNI og BLNI) skal kommunikationsinfrastrukturen også beskytte de fakultative basistjenester. Hvis sådanne tjenester stilles til rådighed, skal de omfattes af beskyttelsesforanstaltninger, der svarer til beskyttelsesforanstaltningerne i CS-VIS. Desuden bør udstyret i forbindelse med basistjenester og beskyttelsesforanstaltningerne være under løbende sikkerhedsovervågning.

For at bevare et højt sikkerhedsniveau skal kommunikationsinfrastrukturen tillade, at alle sikkerhedssvigt straks indberettes. Alle sikkerhedssvigt skal indberettes regelmæssigt, f.eks. hver måned, og på ad hoc-basis.

8. Helpdesk og støttestruktur

Der skal oprettes en helpdesk og en støttestruktur, som skal kunne samarbejde med CS-VIS.

9. Interaktion med andre systemer

Kommunikationsinfrastrukturen skal sikre, at der ikke lækkes oplysninger til andre systemer eller andre net.

(1) EUT L 181 af 18.5.2004, s. 25.

(2) EUT L 305 af 4.11.2006, s. 13.

23.7.2008

Den Europæiske Unions Tidende

L 194/14

Kun de originale FN/ECE-tekster har retlig virkning i henhold til folkeretten. Dette regulativs nuværende status og ikrafttrædelsesdato bør kontrolleres i den seneste version af FN/ECE's statusdokument TRANS/WP.29/343, der findes på adressen: http://www.unece.org/trans/main/wp29/wp29wgs/wp29gen/wp29fdocstts.html

Regulativ nr. 34 fra FN's Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE) — Ensartede forskrifter for godkendelse af køretøjer med hensyn til forebyggelse af brandfare

Tillæg 33: Regulativ nr. 34

Revision 1

Omfattende al gældende tekst frem til:

Supplement 2 til ændringsserie 02 — ikrafttrædelsesdato: Den 11. juni 2007

INDHOLD

REGULATIV

1.	Anvendelsesområde

2.	Ansøgning om godkendelse

3.	Godkendelse

4.	Definitioner

5.	Krav til flydende brændstof

6.	Prøvning af beholdere til flydende brændstof

7.	Definitioner

8.	Krav til installation af godkendt brændstofbeholder

9.	Prøvninger af køretøjet

10.	Ændringer af køretøjstypen

11.	Produktionens overensstemmelse

12.	Sanktioner ved produktionens manglende overensstemmelse

13.	Overgangsbestemmelser

14.	Navne og adresser på tekniske tjenester, der er ansvarlige for udførelse af godkendelsesprøvninger, og på de administrative myndigheder

BILAG

Bilag I —

Meddelelse om godkendelse eller udvidelse, nægtelse eller inddragelse af godkendelse eller endeligt ophør af produktionen af en køretøjstype, hvad angår dets beholder til flydende brændstof og forebyggelse af brandfare ved frontal- eller sidekollision eller kollision bagfra.

Bilag II —

Udformning af godkendelsesmærker

Bilag III —

Prøvning ved frontalkollision mod barriere

Bilag IV —

Fremgangsmåde ved prøvning ved kollision bagfra

Bilag V —

Prøvning af brændstofbeholdere af plast

Tillæg 1 —

Prøvning af brandmodstandsevne

Tillæg 2 —

Dimensioner og tekniske specifikationer for ildfaste sted

1. ANVENDELSESOMRÅDE

Dette regulativ finder anvendelse på:

1.1.	DEL I: godkendelse af køretøjer af kategori M, N og O (1) med hensyn til køretøjernes beholdere til flydende brændstof.

1.2.

DEL II: på fabrikantens anmodning: godkendelse af køretøjer i kategori M, N og O, monteret med en eller flere brændstofbeholdere til flydende brændstof, som er godkendt i henhold til dette regulativs del I, med hensyn til forebyggelse af brandfare ved frontal- og/eller sidekollision og/eller kollision bagfra.

1.3.	På fabrikantens anmodning kan andre end de i punkt 1.2 nævnte køretøjer godkendes i henhold til dette regulativ.

2. ANSØGNING OM GODKENDELSE

2.1. Ansøgning om godkendelse af en køretøjstype i henhold til en af dette regulativs dele indgives af køretøjsfabrikanten eller dennes behørigt befuldmægtigede repræsentant.

2.2. Ansøgningen skal bilægges nedennævnte dokumenter i tre eksemplarer og følgende oplysninger:

2.2.1.

en detaljeret beskrivelse af køretøjstypen med hensyn til de i punkt 4.2 og/eller 7.2 omhandlede punkter. Betegnelser for motortype og køretøjstype skal være anført i form af numre og symboler;

2.2.2.

tegning(er), der viser brændstofbeholderens egenskaber og angiver det anvendte materiale;

2.2.3.

et diagram over brændstoftilførselssystemet, der viser, hvordan de enkelte dele er placeret på køretøjet; samt

2.2.4.

for så vidt angår ansøgning i henhold til dette regulativs del II, et diagram over den elektriske installation, der viser dens placering og montering til køretøjet.

2.3. Følgende skal forevises for den tekniske tjeneste, der foretager afprøvningen med henblik på typegodkendelse:

2.3.1.

et køretøj, der er repræsentativt for den type køretøj, der skal godkendes, eller de dele af køretøjet, som den tekniske tjeneste skønner nødvendig for at kunne foretage afprøvning med henblik på godkendelse;

2.3.2.

såfremt det drejer sig om et køretøj udstyret med en brændstofbeholder af plast: syv yderligere beholdere med tilbehør;

2.3.3.

såfremt det drejer sig om et køretøj udstyret med en brændstofbeholder af andet materiale: to yderligere beholdere med tilbehør.

3. GODKENDELSE

3.1. Når forskrifterne i del I og/eller del II nedenfor opfyldes af den køretøjstype, som søges godkendt efter dette regulativ, meddeles godkendelse af køretøjstypen.

3.2. For hver godkendelse tildeles et godkendelsesnummer, hvoraf de to første cifre svarer til nummeret på den seneste serie af ændringer i regulativet på den dato, da godkendelsen udstedtes. En aftalepart kan imidlertid tildele det samme godkendelsesnummer til flere køretøjstyper, som angivet i punkt 4.2 og/eller 7.2, såfremt typerne er varianter af den samme grundmodel og forudsat, at hver type afprøves separat og findes i overensstemmelse med forskrifterne i dette regulativ.

3.3. Godkendelse eller nægtelse af godkendelse af en køretøjstype i henhold til dette regulativ skal meddeles parterne i aftalen om anvendelsen af dette regulativ i form af en formular svarende til modellen i bilag I til dette regulativ og tegninger, der rummer de nærmere oplysninger, som er omhandlet i punkt 2.2.2, 2.2.3 og 2.2.4 ovenfor (indsendes af ansøgeren), i et format på højst A4 (210 × 297 mm) eller foldet til dette format og i passende skala.

3.4. Alle køretøjer, som er af en type godkendt i henhold til dette regulativ, skal på et synligt og let tilgængeligt sted, som er angivet på godkendelsesattesten, være påført et internationalt godkendelsesmærke bestående af:

3.4.1.

en cirkel, hvori er anbragt bogstavet »E«, efterfulgt af kendingsnummer for det land, der har foretaget godkendelsen (2);

3.4.2.

dette regulativs nummer efterfulgt af »RI«, hvis køretøjet er godkendt i henhold til del I i regulativet eller af »RII«, hvis køretøjet er godkendt i henhold til regulativets del I og II, en streg og godkendelsesnummeret til højre for cirklen, som beskrevet i punkt 3.4.1.

3.5. Hvis køretøjet er i overensstemmelse med en køretøjstype, der i henhold til et eller flere andre regulativer, som danner bilag til overenskomsten, er godkendt i det land, der har godkendt køretøjet i henhold til dette regulativ, er det ikke nødvendigt at gentage det symbol, der er beskrevet i punkt 3.4.1. I så fald anbringes yderligere numre, godkendelsesnumre samt yderligere symboler for alle regulativer, i henhold til hvilke godkendelse er meddelt i det land, som har meddelt godkendelse i henhold til dette regulativ, i lodrette kolonner til højre for det mærke, der er beskrevet i punkt 3.4.1.

3.6. Godkendelsesmærket skal være letlæseligt og må ikke kunne fjernes.

3.7. Godkendelsesmærket skal anbringes tæt ved eller på den identifikationsplade, fabrikanten har anbragt på køretøjet.

3.8. Bilag II til dette regulativ giver eksempler på godkendelsesmærkets udformning.

DEL I — GODKENDELSE AF KØRETØJET MED HENSYN TIL DETS BRÆNDSTOFBEHOLDERE

4. DEFINITIONER

I denne del af regulativet forstås ved:

4.1.	»godkendelse af køretøjet«: godkendelse af køretøjstypen med hensyn til brændstoftankene til flydende brændstof;

4.2.

»køretøjstype«: motordrevne køretøjer, der ikke frembyder væsentlige forskelle med hensyn til:

4.2.1.

brændstofbeholderens (-beholdernes) konstruktion, form, dimensioner og materialer (metal/plast);

4.2.2.

for køretøjer i klasse M1 (1) brændstofbeholderens (-beholdernes) placering i køretøjet, hvis denne har en negativ indflydelse på de tekniske krav i punkt 5.10;

4.3.	»kabine«: det rum, hvor passagererne opholder sig, afgrænset af loft, gulv, sidevægge, døre, udvendige ruder, forreste og bageste skillevæg eller planet for bageste sæde;

4.4.

»brændstofbeholder«: de(n) beholder(e), som er beregnet til at rumme det flydende brændstof, jf. definitionen i punkt 4.6, der først og fremmest tjener til fremdrift af køretøjet; til brændstofbeholderen medregnes ikke tilbehør (f.eks. påfyldningsrør, hvis dette er en særskilt del, påfyldningsåbning, dæksel, måler og ledninger til motoren eller til udligning af overtryk, mv.);

4.5.	»brændstofbeholderens volumen«: beholderens rumindhold som specificeret af fabrikanten, samt og

4.6.	»flydende brændstof«: brændstof, der er væskeformigt under normale temperatur- og trykforhold.

5. KRAV TIL BEHOLDERE TIL FLYDENDE BRÆNDSTOF

5.1. Brændstofbeholdere skal være korrosionsbestandigt udført.

5.2. Brændstofbeholdere skal bestå lækageprøven i punkt 6.1 med et relativt indvendigt tryk på det dobbelte af normalt arbejdstryk, dog mindst 0,3 bar overtryk, når de er monteret med alt tilbehør.

Brændstofbeholdere af plast til køretøjer anses for at opfylde dette krav, hvis de har bestået prøven i bilag V, punkt 2.

5.3. Overtryk og tryk over normalt arbejdstryk skal automatisk udlignes med passende anordninger (udluftningshul, sikkerhedsventil eller lignende).

5.4. Udluftningshul skal være således konstrueret, at der ikke er risiko for brand. Især må brændstof, der løber ud ved brændstofpåfyldning, ikke kunne komme ned på udstødningssystemet, men skal føres til vejbanen.

5.5. Brændstofbeholdere må hverken indgå i eller udgøre en flade (f.eks. gulv, væg eller skillevæg) i kabinen eller et hermed sammenhængende rum.

5.6. Brændstofbeholdere skal være adskilt fra kabinen. Der kan være åbninger (f.eks. til kabler) i adskillelsen, forudsat at de er således anbragt, at der ved normal brug ikke uhindret kan trænge brændstof ind i kabinen eller et hermed sammenhængende rum.

5.7. Brændstofbeholdere skal være solidt fastgjort og således anbragt, at eventuelt udsivende brændstof fra beholderen eller dens tilbehør ved normal brug ikke kan trænge ind i kabinen, men ledes til vejbanen.

5.8. Påfyldningsåbningen skal ligge uden for kabinen, bagagerummet og motorrummet.

5.9. Der må ikke ved normal brug af køretøjet slippe brændstof ud hverken gennem dækslet eller gennem de anordninger, som tjener til udligning af overtryk. Hvis køretøjet vælter, accepteres dog udsivning af brændstof med op til 30 g/min; opfyldelsen af dette krav skal kontrolleres under prøven i punkt 6.2.

5.9.1. Tankdækslet skal være fastgjort til påfyldningsåbningen.

5.9.1.1. Kravene i punkt 5.9.1 vurderes opfyldt, hvis der findes en anordning, som forhindrer stor fordampningsemission og brændstofspild, hvis tankdækslet mangler.

Det kan ske på en af følgende måder:

5.9.1.1.1.

et fastsiddende tankdæksel med automatisk åbning og lukning

5.9.1.1.2.

konstruktionsmæssige begrænsninger, der forhindrer stor fordampningsemission og brændstofspild, selv om tankdækslet mangler,

5.9.1.1.3.

eller andre foranstaltninger med samme virkning. Eksempler herpå kan omfatte, men er ikke begrænset til, tankdæksel fastgjort med strip eller kæde eller et tankdæksel, hvortil der anvendes samme nøgle som til køretøjets tænding. I sidstnævnte fald må nøglen kun kunne fjernes fra tankdækslet, når dette er i låst position. Anvendelse af tankdæksler fastgjort med strip eller kæde er dog ikke tilstrækkeligt for andre køretøjer end de til kategori M1 og N1 hørende.

5.9.2. Tætningsringen mellem dækslet og påfyldningsåbningen skal være forsvarligt fastgjort. Dækslet skal slutte helt tæt til tætningsring og påfyldningsrør, når det er lukket.

5.10. Brændstofbeholdere skal anbringes således, at de beskyttes mod følgerne af kollision både forfra og bagfra; der må ikke være fremspringende dele, skarpe kanter og lignende i nærheden af brændstofbeholderen.

5.11. Brændstofbeholderen og dennes dele skal være udformet og anbragt i køretøjet på en sådan måde, at enhver antændelsesfare pga. statisk elektricitet undgås. Om nødvendigt træffes foranstaltninger til afladning. Fabrikanten skal over for den tekniske tjeneste demonstrere, hvilke foranstaltninger der garanterer opfyldelse af disse krav.

5.12. Brændstofbeholderen (-beholderne) skal være lavet af et brandbestandigt metallisk materiale. Den (de) må fremstilles af plast, under forudsætning af at forskrifterne i bilag V overholdes.

6. PRØVNING AF BEHOLDERE TIL FLYDENDE BRÆNDSTOF

6.1. Hydraulisk prøve

Brændstofbeholderen underkastes en hydraulisk prøve for indvendig trykpåvirkning, som udføres på en enkeltstående enhed fuldt monteret med alt tilbehør. Beholderen fyldes fuldstændigt med en ikke brændbar væske (f.eks. vand). Efter at al forbindelse med omgivelserne er afbrudt, øges trykket i beholderen gradvis gennem den ledning, der fører til motoren, indtil det relative indvendige tryk er dobbelt så stort som det normale arbejdstryk. Overtrykket skal dog være mindst 0,3 bar. Dette tryk opretholdes i et minut. I dette tidsrum må beholdervæggen hverken revne eller udvise lækager; blivende deformation er dog acceptabel.

6.2. Vendeprøve

6.2.1. Brændstofbeholderen komplet med tilbehør monteres på en prøveramme på samme måde, som den ville blive monteret i det køretøj, den er beregnet til; dette gælder også systemer til udligning af overtryk.

6.2.2. Prøverammen skal dreje om en akse, der er parallel med køretøjets længdeakse.

6.2.3. Prøven udføres med beholderen fyldt op til både 90 % og 30 % af fuldt volumen med en ikke brændbar væske med omtrent samme densitet og viskositet som det normalt benyttede brændstof (vand kan eventuelt accepteres).

6.2.4. Brændstofbeholderen skal vendes 90° til højre i forhold til den installerede position. Den skal forblive i denne stilling i mindst 5 minutter. Dernæst drejes beholderen endnu 90° i samme retning, så den er vendt helt om. Den skal forblive i denne helt omvendte stilling i yderligere mindst 5 minutter. Beholderen drejes derefter tilbage til udgangsstillingen. Eventuel prøvevæske, der ikke er løbet tilbage i beholderen fra udluftningssystemet, tømmes af, og der fyldes efter om nødvendigt. Beholderen drejes nu 90° i modsat retning. Den skal forblive i denne stilling i mindst 5 min.

Nu drejes beholderen yderligere 90° i samme retning. Den skal forblive i denne helt omvendte stilling i mindst 5 minutter. Endelig drejes beholderen tilbage til udgangsstillingen.

Drejningsgraden for hvert efterfølgende trin på 90° foretages i et tidsinterval på mellem 1 og 3 minutter.

DEL II — GODKENDELSE AF KØRETØJET MED HENSYN TIL FOREBYGGELSE AF BRANDFARE I TILFÆLDE AF KOLLISION

7. DEFINITIONER

denne del af regulativet forstås ved:

7.1.	»godkendelse af køretøjet«: godkendelse af køretøjstypen med hensyn til forebyggelse af brandfare;

7.2.

»køretøjstype«: motordrevne køretøjer, der ikke frembyder væsentlige forskelle med hensyn til:

7.2.1.

brændstofbeholderens (-beholdernes) konstruktion, form, dimensioner og materialer (metal/plast);

7.2.2.

for køretøjer i klasse M1 (1) brændstofbeholderens (-beholdernes) placering i køretøjet, hvis denne har en negativ indflydelse på kravene i punkt 5.10;

7.2.3.

specifikationer for og placeringen af brændstoftilførselssystemet (pumpe, filtre mv.); og

7.2.4.

specifikationer for og placering af de elektriske installationer, for så vidt disse indvirker på udfaldet af de i dette regulativ foreskrevne kollisionsprøver;

7.3.	»lodrette tværplan«: det lodrette tværplan vinkelret på køretøjets langsgående midterplan;

7.4.	»Egenvægt i køreklar stand«: massen af køretøjet i køreklar stand, uden personer eller last, men med brændstof, kølevæske, smøremiddel, værktøjssæt og reservehjul (såfremt sådanne leveres som standardudstyr af køretøjsfabrikanten).

8. KRAV TIL INSTALLATION AF GODKENDT BRÆNDSTOFBEHOLDER

8.1. Brændstofinstallation

8.1.1. Beholdere til flydende brændstof godkendes i henhold til dette regulativs del I.

8.1.2. Brændstofinstallationens ledninger skal være tilstrækkeligt beskyttet af en del af stellet eller karosseriet, således at de ikke bliver ramt af eventuelle genstande på jorden. En sådan beskyttelse er ikke påkrævet, hvis ledningerne under køretøjet er længere væk fra jorden end den del af stellet eller karosseriet, der befinder sig umiddelbart foran dem.

8.1.3. Rør og alle andre dele af brændstofinstallationen skal på køretøjet være placeret, således at de sikres den størst mulige beskyttelse. Vridende og bøjende bevægelser samt vibrationer i køretøjets konstruktion eller drivenhed må ikke udsætte brændstofinstallationens ledninger for friktion, kompression eller anden form for usædvanlig belastning.

8.1.4. Bøjelige og fleksible rørs tilkobling til stive dele i brændstofinstallationen skal udformes og konstrueres således, at de forbliver tætte under køretøjets forskellige anvendelsesforhold, på trods af vridende og bøjende bevægelser og vibrationer i køretøjets konstruktion eller drivendhed.

8.1.5. Hvis påfyldningsåbningen er placeret på siden af køretøjet, må tankdækslet ikke rage ud over karrosseriets overflade, når det er lukket.

8.2. Elektriske installationer

8.2.1. Elektriske ledninger ud over ledninger, som findes i hule komponenter, skal fastgøres til køretøjets konstruktion eller til de vægge eller skillevægge, langs med hvilke de løber. Steder, hvor ledninger går gennem vægge eller skillevægge, skal beskyttes, således at beskadigelse af isoleringen undgås.

8.2.2. Den elektriske installation skal udformes, konstrueres og monteres, således at de enkelte dele kan modstå den korrosion, som de udsættes for.

9. PRØVNINGER AF KØRETØJET

Ved prøvning ved kollision mod en barriere, der gennemføres som beskrevet i bilag III til dette regulativ, ved prøvning ved sidekollision, udført i overensstemmelse med proceduren i bilag IV til regulativ nr. 95, 01-ændringsserien, og i prøvning ved kollision bagfra, gennemført som angivet i dette regulativs bilag IV,

9.1.	må der ved kollision ikke forekomme mere end en anelse udsivning af væske i brændstofinstallationen;

9.2.

såfremt der efter kollisionen forekommer en fortsat udsivning i brændstofinstallationen, må udsivningsraten ikke overstige 30 g/min; hvis væsken fra brændstofinstallationen blandes med andre væsker fra andre systemer, og hvis det ikke er muligt uden videre at separere og identificere de forskellige væsker, skal al opsamlet væske medregnes ved bedømmelsen af den fortsatte udsivning;

9.3.	der må ikke forekomme ild forårsaget af brændstoffet;

9.4.	Under og efter de i punkt 9 beskrevne kollisioner skal batteriet forblive fastholdt af dets befæstigelsesbeslag;

9.5.	På opfordring fra fabrikanten kan den prøvning ved frontalkollision, som foreskrives i dette regulativs bilag III, erstattes med den prøvningsprocedure, som er beskrevet i bilag III til regulativ nr. 94, 01-ændringsserien.

10. ÆNDRINGER AF KØRETØJSTYPEN

10.1. Enhver ændring af køretøjstypen skal anmeldes til den administrative myndighed, som har godkendt køretøjstypen. Denne myndighed kan så enten:

10.1.1.

skønne, at de foretagne ændringer næppe vil få mærkbar negativ virkning, og at køretøjet stadig opfylder kravene, eller

10.1.2.

forlange endnu en prøvningsrapport fra den tekniske tjeneste, som udfører afprøvningerne.

10.2. Med forbehold af bestemmelserne i punkt 10.1 herover regnes en variant af køretøjet, hvis egenvægt ikke afviger mere end ± 20 % fra det godkendelsesprøvede køretøj, ikke som en ændring af køretøjstypen.

10.3. Bekræftelse eller nægtelse af godkendelse med angivelse af ændringerne meddeles de aftaleparter, som anvender dette regulativ, via den i punkt 3.3 ovenfor anførte procedure.

11. PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE

Procedurerne til sikring af produktionens overensstemmelse skal være i overensstemmelse med dem, der er fastlagt i aftalens tillæg 2 (E/ECE/324-E/ECE/TRANS/505/Rev.2), idet der gælder følgende krav:

11.1.

Ethvert køretøj, som bærer et godkendelsesmærke som foreskrevet i dette regulativ, skal være i overensstemmelse med den godkendte køretøjstype og opfylde de krav, som er angivet i del I og/eller del II herover.

11.2.

For at kontrollere overensstemmelsen med de i punkt 11.1 foreskrevne krav, skal der undersøges et tilstrækkeligt antal stikprøver af serieproducerede køretøjer, som bærer det godkendelsesmærke, som kræves ifølge dette regulativ.

11.3.

Generelt kontrolleres køretøjets overensstemmelse med den godkendte type på basis af beskrivelsen i godkendelsesattesten og bilagene hertil. Imidlertid skal køretøjet om nødvendigt underkastes den kontrol, som er foreskrevet i punkt 6 herover.

12. SANKTIONER I TILFÆLDE AF PRODUKTIONENS MANGLENDE OVERENSSTEMMELSE

12.1. Godkendelser, som er meddelt for en type køretøj i henhold til dette regulativ, kan inddrages, hvis forskrifterne i punkt 11.1 ovenfor ikke er opfyldt, eller hvis køretøjet ikke har bestået den i punkt 9 foreskrevne kontrol.

12.2. Hvis en aftalepart, som anvender dette regulativ, inddrager en tidligere meddelt godkendelse, underretter denne straks de andre aftaleparter, som anvender dette regulativ, ved hjælp af en meddelelse, der er i overensstemmelse med modellen i bilag I eller II til dette regulativ.

13. OVERGANGSBESTEMMELSER

13.1. Efter den officielle ikrafttrædelsesdato for ændringsserie 02 kan ingen af parterne i aftalen om anvendelsen af regulativet nægte at udstede ECE-godkendelser i henhold til dette regulativ som ændret ved ændringsserie 02.

13.2 Fra 12 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for ændringsserie 02 må kontraherende parter, som anvender dette regulativ, kun meddele ECE-godkendelse, hvis den køretøjstype, som skal godkendes, opfylder forskrifterne i dette regulativ som ændret ved ændringsserie 02.

13.3. I 12 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for ændringsserie 02 til dette regulativ kan ingen af parterne i aftalen om anvendelsen af regulativet nægte at udstede national typegodkendelse af en køretøjstype, som er godkendt i henhold til den foregående ændringsserie til dette regulativ.

13.4. Fra 24 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for ændringsserie 02 til dette regulativ kan parter, som anvender dette regulativ, nægte den første nationale indregistrering (første ibrugtagning) af et køretøj, som ikke opfylder kravene i ændringsserie 02 til dette regulativ.

14. NAVNE OG ADRESSER PÅ DE TEKNISKE TJENESTER, DER UDFØRER GODKENDELSESPRØVNINGERNE, OG PÅ DE ADMINISTRATIVE MYNDIGHEDER

Parterne i aftalen om dette regulativ meddeler til FN's sekretariat navn og adresse på de tekniske tjenester, som er ansvarlige for udførelse af godkendelsesprøverne, og på de administrative myndigheder, som meddeler godkendelse, og til hvem formularer med attestering af godkendelse, nægtelse eller inddragelse af godkendelser, som er udstedt i andre stater, skal fremsendes.

(1) Som fastlagt i bilag VII til den konsoliderede resolution om køretøjers konstruktion (R.E.3) (dokument TRANS/WP.29/78/Rev.1/Amend. 2, som senest ændret ved Amend. 4).

(2) 1 for Tyskland, 2 for Frankrig, 3 for Italien, 4 for Nederlandene, 5 for Sverige, 6 for Belgien, 7 for Ungarn, 8 for Tjekkiet, 9 for Spanien, 10 for Serbien og Montenegro, 11 for Det Forenede Kongerige, 12 for Østrig, 13 for Luxembourg, 14 for Schweiz, 15 (ubenyttet), 16 for Norge, 17 for Finland, 18 for Danmark, 19 for Rumænien, 20 for Polen, 21 for Portugal, 22 for Den Russiske Føderation, 23 for Grækenland, 24 for Irland, 25 for Kroatien, 26 for Slovenien, 27 for Slovakiet, 28 for Belarus, 29 for Estland, 30 (ubenyttet), 31 for Bosnien-Hercegovina, 32 for Letland, 33 (ubenyttet), 34 for Bulgarien, 35 (ubenyttet), 36 for Litauen, 37 for Tyrkiet, 38 (ubenyttet), 39 for Aserbajdsjan, 40 for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, 41 (ubenyttet), 42 for Det Europæiske Fællesskab (godkendelse meddelt af de enkelte medlemsstater, der anvender deres egne ECE-symboler), 43 for Japan, 44 (ubenyttet), 45 for Australien, 46 for Ukraine, 47 for Sydafrika og 48 for New Zealand. Efterfølgende numre tildeles andre stater i den kronologiske orden, i hvilken de ratificerer eller tiltræder aftalen om ensartede tekniske forskrifter for hjulkøretøjer og udstyr og dele, som kan monteres og/eller anvendes på hjulkøretøjer, samt vilkårene for gensidig anerkendelse af godkendelser udstedt på grundlag af sådanne forskrifter, og de således tildelte numre meddeles af FN's generalsekretær til aftalens parter.

BILAG I

MEDDELELSE

(Største format: A4 (210 × 297 mm))

BILAG II

UDFORMNING AF GODKENDELSESMÆRKER

MODEL A

(se regulativets punkt 3.4.)

Ovenstående godkendelsesmærke på et køretøj viser, at den pågældende køretøjstype er godkendt i Nederlandene (E4) i henhold til del I i regulativ nr. 34 og er blevet tildelt godkendelsesnummer 01234. De første to cifre (02) i godkendelsesnummeret angiver, at godkendelsen er meddelt i henhold til regulativ nr. 34 som ændret i ændringsserien 02.

MODEL B

(se punkt 3.5 i dette regulativ)

Ovenstående godkendelsesmærke på et køretøj viser, at den pågældende køretøjstype er godkendt i Nederlandene (E4) i henhold til del I og II i regulativ nr. 34 og regulativ nr. 33 (1). Godkendelsesnummeret angiver, at på meddelelsesdatoerne for de respektive godkendelser omfattede regulativ nr. 34 ændringsserien 02, og at regulativ nr. 33 stadig forelå i den oprindelige version.

(1) Det sidstnævnte nummer er kun givet som eksempel.

BILAG III

Prøvning ved frontalkollision mod barriere

1. FORMÅL OG ANVENDELSESOMRÅDE

Formålet med denne prøvning er at simulere forholdene ved frontalkollision mod en fast forhindring eller et andet køretøj i modkørende retning.

2. PRØVNINGSANLÆG, FREMGANGSMÅDE OG MÅLEINSTRUMENTER

2.1. Prøvningsareal

Prøvningsområdet skal være tilstrækkelig stort til at rumme tilløbsbane, barriere og de for prøven nødvendige tekniske installationer. Den sidste del af prøvebanen - mindst 5 m før barrieren - skal være vandret, plan og jævn.

2.2. Barrieren

Barrieren består af en blok af armeret beton, mindst 3 m bred ved forkanten, og mindst 1,5 m høj. Barrierens tykkelse skal være således, at dens masse er mindst 70 ton. Forsiden skal være lodret og vinkelret på tilløbsbanen og belagt med et 2 cm tykt lag krydsfiner i god stand. Barrieren skal være fastgjort til jorden, om nødvendigt med en ekstra stopanordning, der begrænser dens bevægelse. Der kan anvendes en barriere med andre egenskaber, forudsat at den giver mindst lige så afgørende resultater.

2.3. Køretøjets fremdrift

I kollisionsøjeblikket skal køretøjet ikke længere være under påvirkning af yderligere fremdrifts- eller styreanordninger. Det skal nå barrieren i en bane vinkelret på denne; den største tilladte afvigelse til siden mellem den lodrette midterlinie gennem køretøjets front og den lodrette midterlinie gennem barrieren er ± 30 cm.

2.4. Køretøjets tilstand

2.4.1. Det afprøvede køretøj skal enten være monteret med alle sædvanlige komponenter og sædvanligt udstyr, som indgår i dets tjenestevægt uden last, eller skal være i en sådan tilstand, at det opfylder dette krav, hvad angår komponenter og udstyr af relevans for brandfaren.

2.4.2. Såfremt køretøjets fremdrift sker med ydre midler, skal brændstofbeholderen være fyldt op til mindst 90 procent af sin kapacitet, enten med brændstof eller med en ikke-brændbar væske med omtrent samme densitet og viskositet som det normalt benyttede brændstof. Alle øvrige systemer (bremsevæskebeholdere, køler osv.) må være tomme.

2.4.3. Såfremt køretøjet fremdrives af sin egen motor, skal brændstofbeholderen være mindst 90 procent fyldt. Alle øvrige beholdere må være fyldt op.

2.4.4. På fabrikantens begæring kan den tekniske tjeneste, som forestår udførelse af prøverne, tillade, at samme køretøj, som benyttes til prøvninger foreskrevet i andre regulativer (herunder prøvninger, som kan påvirke køretøjets opbygning), tillige benyttes til de efter dette regulativ foreskrevne prøvninger.

2.5. Hastighed ved kollision

Hastigheden ved kollisionen skal være mellem 48,3 km/h og 53,1 km/h. Dog skal udfaldet af prøven anses for tilfredsstillende, såfremt kollisionshastigheden har været højere, og de fastlagte krav er overholdt.

2.6. Måleinstrumenter

Det under punkt 2.5 ovenfor nævnte apparat til hastighedsmåling skal muliggøre måling med en nøjagtighed på 1 procent.

3. ÆKVIVALENTE PRØVNINGSMETODER

3.1. Ækvivalente prøvningsmetoder tillades, under forudsætning af at de forhold, som er refereret i dette regulativ, kan overholdes enten udelukkende ved hjælp af erstatningsprøvningen eller gennem beregning af erstatningsprøvningens resultater.

3.2. Hvis der anvendes andre metoder end den i punkt 2 omhandlede, skal det godtgøres, at de pågældende metoder opfylder prøvens formål.

BILAG IV

Fremgangsmåde ved prøvning ved kollision bagfra

1. FORMÅL OG ANVENDELSESOMRÅDE

1.1.	Formålet med denne prøvning er at simulere forholdene ved kollision bagfra forårsaget af et andet køretøj i bevægelse.

2. PRØVNINGSANLÆG, FREMGANGSMÅDE OG MÅLEINSTRUMENTER

2.1. Prøvningsareal

Prøvningsområdet skal være tilstrækkelig stort til at rumme anslagslegemets fremdrivningssystem og tillade forskydning af køretøjet efter anslaget samt montering af prøvningsudstyret. Det område, hvor køretøjets kollision og forskydning foregår, skal være vandret, fladt og jævnt og have en gnidningskoefficient på mindst 0,5.

2.2. Anslagslegemet

2.2.1.

Anslagslegemet skal være af stål og stift opbygget.

2.2.2.

Anslagsfladens overflade skal være flad, mindst 2 500 mm i bredden og 800 mm i højden, og kanterne skal være afrundede med en krumningsradius på mellem 40 og 50 mm. Den skal være beklædt med et lag krydsfiner med en tykkelse på 20 mm.

2.2.3.

I kollisionsøjeblikket skal følgende krav være opfyldt:

2.2.3.1.

anslagsfladen skal være lodret og vinkelret på det ramte køretøjs langsgående midterplan

2.2.3.2.

anslagslegemets bevægelsesretning skal være overvejende vandret og parallel med det ramte køretøjs langsgående midterplan

2.2.3.3.

afvigelsen i sideretningen mellem den lodrette midtlinje af anslagslegemets overflade og det ramte køretøjs langsgående midterplan må ikke være over 300 mm. Endvidere skal anslagsoverfladen dække hele bredden af det ramte køretøj

2.2.3.4.

frihøjden af underkanten af den anslåede overflade skal være 175 ± 25 mm.

2.3. Anslagslegemets fremdrift

Anslagslegemet kan være fastgjort til en vogn (bevægelig barriere) eller være del af et pendul.

2.4. Særlige bestemmelser, som finder anvendelse, når en bevægelig barriere anvendes

2.4.1.

Er anslagslegemet fastgjort på en vogn (bevægelig barriere) af et fastholdelseselement, skal dette være stift og ude af stand til at blive deformeret ved kollisionen; vognen skal i kollisionsøjeblikket kunne bevæge sig frit og må ikke længere være underkastet påvirkningen fra fremdriftsanordningen.

2.4.2.

Kollisionshastigheden skal være mellem 35 og 38 km/h.

2.4.3.

Den samlede vægt (masse) af vogn og anslagslegeme skal være 1 100 ± 20 kg.

2.5. Særlige bestemmelser, som finder anvendelse, når der anvendes et pendul:

2.5.1.

Afstanden mellem centrum af anslagsoverfladen og pendulets rotationsakse skal være mindst 5 m.

2.5.2.

Anslagslegemet skal være frit ophængt i stive arme, som er stift fastgjort til den. Pendulet skal være udført således, at det i det væsentlige ikke kan deformeres ved anslaget.

2.5.3.

Pendulet skal være forsynet med en stopanordning, der forhindrer sekundært anslag af pendulet mod prøvekøretøjet.

2.5.4.

I kollisionsøjeblikket skal hastigheden af pendulets anslagscentrum være mellem 35 og 38 km/h.

2.5.5.

Pendulets reducerede masse »mr« defineres som en funktion af den samlede masse »m«, afstanden »a« (1) mellem anslagscenteret og rotationsaksen, og afstanden »l« mellem tyngdepunktet og rotationsaksen, givet ved følgende udtryk:

mr = m (1/a)

2.5.6.

Den reducerede masse mr skal være 1 100 ± 20 kg.

2.6. Generelle bestemmelser vedrørende anslagslegemets masse og hastighed

Er prøven udført med højere kollisionshastighed end foreskrevet i punkt 2.4.2 og 2.5.4 og/eller med større masse end foreskrevet i punkt 2.4.3 og 2.5.6, og har køretøjet opfyldt de angivne krav, skal prøven anses for tilfredsstillende gennemført.

2.7. Køretøjets tilstand under prøvningen

2.7.1.

Det afprøvede køretøj skal enten være monteret med alle sædvanlige komponenter og sædvanligt udstyr, som indgår i dets tjenestevægt uden last, eller skal være i en sådan tilstand, at det opfylder dette krav, hvad angår komponenter og udstyr af relevans for brandfaren.

2.7.2.

Brændstofbeholderen skal være fyldt op til mindst 90 procent af sin kapacitet, enten med brændstof eller med en ikke brændbar væske med omtrent samme densitet og viskositet som det normalt benyttede brændstof. Alle øvrige systemer (bremsevæskebeholdere, køler osv.) må være tomme.

2.7.3.

Køretøjet må være i gear og bremserne må være aktiverede.

2.7.4.

På fabrikantens begæring gives der tilladelse til følgende afvigelser:

2.7.4.1.

den tekniske tjeneste, som forestår udførelse af prøverne, kan tillade, at samme køretøj, som benyttes til prøvninger foreskrevet i andre regulativer (herunder prøvninger, som kan påvirke køretøjets opbygning), tillige benyttes til de efter dette regulativ foreskrevne prøvninger; og

2.7.4.2.

køretøjet må gøres tungere i et omfang, som ikke overstiger 10 % af dets tjenestevægt uden last, med yderligere vægte stift fastgjort til konstruktionen på en sådan måde, at det ikke påvirker kabinekonstruktionens reaktion under prøvningen.

2.8. Måleinstrumenter

De under punkt 2.4.2 og 2.5.4 ovenfor nævnte instrumenter til hastighedsmåling skal muliggøre måling med en nøjagtighed på 1 procent.

3. ÆKVIVALENTE PRØVNINGSMETODER

3.1.	Ækvivalente prøvningsmetoder tillades, under forudsætning af at de forhold, som er refereret i dette regulativ, kan overholdes enten udelukkende ved hjælp af erstatningsprøvningen eller gennem beregning af erstatningsprøvningens resultater.

3.2.	Hvis der anvendes andre metoder end den i punkt 2 omhandlede, skal det godtgøres, at de pågældende metoder opfylder prøvens formål.

(1) Der mindes om, at afstanden »a« er lig med længden af det pågældende synkronpendul.

BILAG V

PRØVNING AF BRÆNDSTOFBEHOLDERE AF PLAST

1. MODSTANDSDYGTIGHED VED KOLLISION

1.1.	Brændstofbeholderen fyldes helt med en blanding af vand og glycol eller en anden væske med lavt frysepunkt, som ikke indvirker på beholdermaterialets egenskaber, og den udsættes dernæst for en punkteringsprøve.

1.2.	Under prøvningen skal beholderen have en temperatur på 233 K ± 2 K (– 40 °C ± 2 °C).

1.3.

Pendulloddet skal være af stål og have form som en pyramide, hvis grundflade er kvadratisk, og hvis sideflader er ligesidede trekanter. Kanter og toppunkt skal have en krumningsradius på 3 mm. Pendulets stødcentrum skal være sammenfaldende med pyramidens tyngdepunkt. Dets afstand fra pendulets rotationsakse skal være 1 m. Pendulets samlede masse skal være 15 kg. Pendulets energi i kollisionsøjeblikket skal være mindst 30 Nm og så nær som muligt ved denne værdi.

1.4.

Prøvningen udføres på de steder på beholderen, som anses for sårbare i tilfælde af kollision forfra eller bagfra. Som sårbare anses de steder, der i betragtning af beholderens form og placering i køretøjet er mest udsat eller svagest. I prøverapporten anfører prøvningslaboratoriet, hvilke steder der er valgt.

1.5.	Under prøvningen fastholdes beholderen med beslag på den eller de sider, der vender bort fra kollisionspunktet. Ved prøvningen må der ikke opstå lækager.

1.6.	Fabrikanten kan vælge, om alle slagprøver skal udføres på den samme beholder eller på hver sin beholder.

2. MEKANISK STYRKE

Brændstofbeholderen prøves for tæthed og formstabilitet efter fremgangsmåden i punkt 6.1 i dette regulativ. Brændstofbeholderen komplet med tilbehør monteres på en prøveramme på samme måde, som den ville blive monteret i det køretøj, den er beregnet til eller monteres i en prøveramme i form af en karrosserisektion. På fabrikantens anmodning og med den tekniske tjenestes billigelse kan beholderen prøves uden anvendelse af prøvebænk. Som prøvevæske benyttes vand ved 326 K (53 °C), og beholderen fyldes helt hermed. Beholderen udsættes for et relativt indvendigt tryk på det dobbelte af det normale arbejdstryk, dog skal der være et overtryk på mindst 30 kPa ved en temperatur på 326 K ± 2 K (53 °C ± 2 °C) i 5 timer. Under prøven må der hverken forekomme lækager eller revner i beholderen eller dens tilbehør; blivende deformation er dog acceptabel.

3. PERMEABILITET FOR BRÆNDSTOF

3.1.	Til permeabilitetsprøven benyttes enten det referencebrændstof, der er specificeret i bilag IX til regulativ nr. 83, eller i handelen værende superbenzin. Er brændstofbeholderen kun beregnet til montering i køretøjer med motor med kompressionstænding, benyttes autodiesel som prøvevæske.

3.2.	Inden prøvningen fyldes beholderen halvt med prøvevæske og henstår åben ved en temperatur på 313 K ± 2 K (40 °C ± 2 °C), indtil dens vægttab pr. tidsenhed er konstant, men ikke i mere end fire uger (midlertidig oplagringstid).

3.3.

Beholderen tømmes og fyldes atter halvt med prøvebrændstof, hvorefter den lukkes til og hensættes ved 313 K ± 2 K (40 °C ± 2 °C). Trykket justeres, når beholderens indhold er kommet op på prøvetemperaturen. Under den følgende prøveperiode på otte uger bestemmes det vægttab, der skyldes diffusion. Det højest tilladte gennemsnitlige brændstoftab er på 20 g pr. 24 timer.

3.4.	Overstiger diffusionstabet værdien i punkt 3.3, udføres den deri beskrevne prøve endnu en gang på den samme beholder for at bestemme diffusionstabet, men ved 296 K ± 2 K (23 °C ± 2 °C) og ellers uændrede betingelser. Det således bestemte diffusionstab må ikke overstige 10 g pr. 24 timer.

4. BESTANDIGHED OVER FOR BRÆNDSTOF

Efter prøvning jf. punkt 3. skal brændstofbeholderen stadig opfylde kravene i punkt 1 og 2.

5. BRANDMODSTANDSEVNE

Brændstofbeholderen underkastes følgende prøve:

5.1.	Beholderen udsættes for flammepåvirkning i to minutter monteret som på køretøjet. Der må ikke forekomme lækager.

5.2.

Der udføres tre prøver på hver sin fyldte beholder på følgende måde:

5.2.1.

Er beholderen beregnet til montering i køretøjer med motor med enten styret tænding eller kompressionstænding, udføres de tre prøver med superbenzin i beholderen.

5.2.2.

Er beholderen kun beregnet til montering i køretøjer med motor med kompressionstænding, udføres de tre prøver med autodiesel i beholderen.

5.2.3.

Til hver prøve monteres brændstofbeholderen og dennes tilbehør på en prøveramme, der så vidt muligt simulerer den faktiske montering på køretøjet. Fastgørelsesmåden for beholderen i rammen skal opfylde de relevante køretøjsspecifikationer. Der skal tages hensyn både til køretøjsdele, som beskytter brændstofbeholderen og dens tilbehør mod flammepåvirkning, eller som i øvrigt indvirker på brandens forløb, og til specificerede komponenter, der monteres på beholder og propper. Alle åbninger skal være lukket under prøvningen, men udluftningssystemerne skal fungere. Brændstofbeholderen fyldes halvt med det specificerede brændstof umiddelbart inden prøvningen.

5.3.	Den flamme, beholderen udsættes for, dannes ved afbrænding af kommercielt brændstof til motorer med styret tænding (i det følgende benævnt »brændstof«) i en bakke. Der skal være tilstrækkeligt brændstof i bakken til, at flammen kan brænde frit under hele prøvningen.

5.4.

Bakkens størrelse skal vælges således, at flammerne kan nå op på brændstofbeholderens sider. Derfor skal bakkens rand rage mindst 20 cm, og højst 50 cm ud i forhold til den lodrette projektion af brændstofbeholderen. Ved prøvens begyndelse må der højst være 8 cm fra brændstoffets overflade til bakkens overkant.

5.5.	Bakken med brændstof anbringes under brændstofbeholderen, således at afstanden fra brændstofoverfladen til beholderens underside svarer til brændstofbeholderens højde over vejbanen, når køretøjet er i ulastet stand (jf. punkt 7.4). Enten bakken eller prøverammen eller begge skal kunne bevæges frit.

5.6.

Under fase C af prøvningen dækkes bakken med en rist 3 cm ± 1 cm over brændstofoverfladen. Risten skal være af ildfast materiale, jf. tillæg 2. Der må ikke være nogen mellemrum mellem stenene, og de skal holdes over brændstofbakken på en sådan måde, at hullerne i dem ikke er dækket. Risten skal være 2-4 cm mindre end bakkens indvendige mål i både længde og bredde, så der fremkommer en ventilationsåbning mellem risten og bakkens sidevægge på 1-2 cm.

5.7.	Udføres prøven i det fri, skal der afskærmes mod vinden, og lufthastigheden i bakkens højde må ikke være over 2,5 km/h. Før prøven opvarmes risten til 308 K ± 5 K (35 °C ± 5 °C). De ildfaste sten kan fugtes, så alle prøver bliver udført under de samme betingelser.

5.8.

Prøven består af fire faser (jf. tillæg 1)

5.8.1.

Fase A: Forvarmning (figur 1)

Brændstoffet i bakken antændes mindst 3 m fra brændstofbeholderen i prøverammen. Efter 60 sekunders forvarmning anbringes bakken under brændstofbeholderen.

5.8.2.

Fase B: direkte flammepåvirkning (figur 2)

Brændstofbeholderen udsættes for flammerne fra det frit brændende brændstof i 60 sekunder.

5.8.3.

Fase C: Indirekte flammepåvirkning (figur 3)

Umiddelbart efter fase B anbringes risten mellem den brændende bakke og brændstofbeholderen. Brændstofbeholderen udsættes for denne dæmpede flamme i 60 sekunder.

5.8.4.

Fase D: Afslutning af prøven (figur 4)

Den brændende bakke med risten flyttes tilbage til udgangsstillingen (fase A). Er brændstofbeholderen ved prøvens afslutning i brand, slukkes denne omgående.

5.9.	Prøveresultatet anses for tilfredsstillende, hvis brændstofbeholderen ikke har nogen lækager.

6. BESTANDIGHED OVER FOR HØJ TEMPERATUR

6.1.	Prøverammen til denne prøvning skal svare til den måde, hvorpå brændstofbeholderen monteres på i køretøjet, herunder udluftningsanordningernes funktion.

6.2.	Brændstofbeholderen fyldes halvt med vand ved 293 K (20 °C) og udsættes for en rumtemperatur på 368 K ± 2 K (95 °C ± 2 °C) i 1 time.

6.3.	Prøveresultatet anses for tilfredsstillende, hvis beholderen ikke udviser lækager eller væsentlig deformation.

7. MÆRKNING AF BRÆNDSTOFBEHOLDEREN

Anordningens fabriks- eller varemærke, skal være fastgjort til beholderen. Denne mærkning skal være uudslettelig og letlæselig på beholderen, når denne er monteret på køretøjet.

Tillæg 1

Prøvning af brandbestandighed

Figur 1

Fase A: Forvarmning

Figur 2

Fase B: Direkte flammepåvirkning

Figur 3

Fase C: Indirekte flammepåvirkning

Figur 4

Fase D: Afslutning af prøven

Tillæg 2

Dimensioner og tekniske specifikationer for ildfaste sten

BRANDBESTANDIGHED (Seger-Kegel)	SK 30
AL2O3 INDHOLD	30-33 %
POREVOLUMEN (Po)	20-22 % vol.
DENSITET	1 900-2 000 kg/m3
EFFEKTIV HULANDEL	44,18 %

23.7.2008

Den Europæiske Unions Tidende

L 194/34

RÅDETS AFGØRELSE 2008/605/FUSP

af 22. juli 2008

om gennemførelse af fælles holdning 2004/161/FUSP om forlængelse af restriktive foranstaltninger over for Zimbabwe

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til fælles holdning 2004/161/FUSP (1), særlig artikel 6, sammenholdt med artikel 23, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådet vedtog ved fælles holdning 2004/161/FUSP foranstaltninger, der bl.a. har til formål at hindre, at fysiske personer, som er involveret i aktiviteter, der alvorligt undergraver demokrati og respekt for menneskerettigheder og retsstatsforhold i Zimbabwe, indrejser i eller rejser gennem medlemsstaternes område, og at sikre, at pengemidler og økonomiske ressourcer, der tilhører medlemmer af Zimbabwes regering og alle fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer med tilknytning hertil, jf. listen i bilaget til fælles holdning 2004/161/FUSP, indefryses.

(2)

I forbindelse med de voldshandlinger, som Zimbabwes myndigheder har organiseret og begået under valgkampen forud for præsidentvalget i 2008, og som medførte, at dette valg blev en hån mod demokratiet, bør visse personer og enheder tilføjes til listen i bilaget til fælles holdning 2004/161/FUSP. Foruden deres aktiviteter, der alvorligt undergraver demokrati og respekt for menneskerettigheder og retsstatsforhold i Zimbabwe, har disse personer og enheder tilknytning til regimet i kraft af deres stilling eller må på grund af deres deltagelse i eller tilskyndelse til den vold, som Zimbabwes myndigheder har organiseret og begået, anses for at have tilknytning til regimet —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

De personer og enheder, der er opført i bilaget til denne afgørelse, tilføjes på listen i bilaget til fælles holdning 2004/161/FUSP.

Artikel 2

Denne afgørelse har virkning fra dagen for vedtagelsen.

Artikel 3

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. juli 2008.

På Rådets vegne

B. KOUCHNER

Formand

(1) EUT L 50 af 20.2.2004, s. 66. Senest ændret ved afgørelse 2007/455/FUSP (EUT L 172 af 30.6.2007, s. 89).

BILAG

Personer og enheder, der er nævnt i artikel 1

132.	Gono, Gideon

Nationalbankdirektør

133.	Kazembe, Joyce

Næstformand for Zimbabwe Electoral Commission

134.	Patel, Bharat

Rigsadvokat a.i.

135.	Chiwenga, Jocelyn

Forretningskvinde, gift med general Chiwenga, Forsvarschef

136.	Dube, Tshingo

Administrerende direktør for Zimbabwes forsvarsindustri og Zanu-Pf's kandidat ved parlamentsvalget

137.	Huni, Munyaradzi

Journalist ved den officielle regeringsvenlige avis »The Herald«, der har ansporet til terrorkampagnen før og under valget

138.	Kereke, Munyaradzi

Chefrådgiver for ledelsen af centralbanken

139.	Chiremba, Mirirai

Ansvarlig for centralbankens afdeling for finansielle underretninger

140.	Zvayi, Caesar

Journalist ved den officielle regeringsvenlige avis »The Herald«, der har ansporet til terrorkampagnen før og under valget

141.	Chingoka, Peter

Leder for Zimbabwes cricketforbund, der offentligt har støttet terrorkampagnen før og under valget

142.	Chimedza, Paul Dr.

Formand for Zimbabwes afdeling af Verdenslægesammenslutningen, der har nægtet at yde bistand til ofre fra MDC (oppositionen)

143.	Generalløjtnant i flyvevåbnet Karakadzai

Harare Metropolitan Province, direkte involveret i den terrorkampagne, der blev ført før og under valget

144.	Oberst C. Sibanda

Bulawayo Province, direkte involveret i den terrorkampagne, der blev ført før og under valget

145.	Brigadegeneral Tarumbwa

Manicaland og Mutare South, direkte involveret i den terrorkampagne, der blev ført før og under valget

146.	Oberst M. Mzilikazi (MID)

Buhera Central, direkte involveret i den terrorkampagne, der blev ført før og under valget

147.	Oberst Mutsvunguma

Headlands, direkte involveret i den terrorkampagne, der blev ført før og under valget

148.	Brigadegeneral Shungu

Mashonaland Central, direkte involveret i den terrorkampagne, der blev ført før og under valget

149.	Oberst Chipwere

Bindura South, direkte involveret i den terrorkampagne, der blev ført før og under valget

150.	Oberst F. Mhonda

Rushinga, direkte involveret i den terrorkampagne, der blev ført før og under valget

151.	Generalløjtnant i flyvevåbnet Muchena

Midlands, direkte involveret i den terrorkampagne, der blev ført før og under valget

152.	Generalløjtnant i flyvevåbnet Abu Basutu

Matebeleland South, direkte involveret i den terrorkampagne, der blev ført før og under valget

153.	Brigadegeneral Khumalo

Matebeleland North, direkte involveret i den terrorkampagne, der blev ført før og under valget

154.	Generalløjtnant i hæren E.A. Rugeje

Masvingo Province, direkte involveret i den terrorkampagne, der blev ført før og under valget

155.	Oberst G. Mashava

Chiredzi Central, direkte involveret i den terrorkampagne, der blev ført før og under valget

156.	Oberstløjtnant Muchono

Mwenezi West, direkte involveret i den terrorkampagne, der blev ført før og under valget

157.	Oberstløjtnant Mpabanga

Mwenezi East, direkte involveret i den terrorkampagne, der blev ført før og under valget

158.	Kommandant R. Kwenda

Zaka East, direkte involveret i den terrorkampagne, der blev ført før og under valget

159.	Brigadegeneral Sigauke

Mash West Province, direkte involveret i den terrorkampagne, der blev ført før og under valget

160.	Oberst Gwekwerere

Chinhoyi, direkte involveret i den terrorkampagne, der blev ført før og under valget

161.	Oberst C. T. Gurira

Mhondoro Mubaira, direkte involveret i den terrorkampagne, der blev ført før og under valget

162.	Brigadegeneral D. Nyikayaramba

Mashonaland East, direkte involveret i den terrorkampagne, der blev ført før og under valget

163.	Brigadegeneral Rungani

Pensioneret brigadegeneral, direkte involveret i den terrorkampagne, der blev ført før og under valget

164.	Chinotimba, Joseph

Næstformand i Zimbabwes nationale sammenslutning af veteraner fra frihedskrigen, leder af Zanu-PF's militser

165.	Moyo, Gilbert

»Krigsveteran« involveret i en lang række forbrydelser i det vestlige Mashonaland (Chegutu), leder af Zanu-PF's militser

166.	Rangwani, Dani

Politiinspektør involveret i tortur og tilbageholdelse af MDC-partisaner, direkte involveret i de voldshandlinger, der blev begået i marts 2007

167.	Jangara, Thomsen

Vicepolitimester, ledende politikommissær med base i Southerton, ansvarlig for området Harare South, direkte involveret i de voldshandlinger, der blev begået i marts 2007

168.	Tonderai Matibiri, Innocent

Vicegeneraldirektør i politiet, nevø til eller »i slægt« med Mugabe, placeret i en høj stilling med henblik på at blive den næste generaldirektør i politiet, direkte involveret i de voldsbehandlinger, der blev begået i marts 2007

169.	Zidco Holdings

Zanu-PFs finansielle holdingselskab (alias Zidco Holdings (PVT) Ltd)

PO Box 1275, Harare, Zimbabwe

170.	Jongwe Printing and Publishing

Zanu-PFs publikationskontor (alias Jongwe Company (PVT) Ltd printing and publishing co, alias Jongwe printing and publishing company)

14 Austin Road, Coventry road, Workington, Harare, Zimbabwe. PO box 5988, Harare, Zimbabwe

171.	Cold Comfort Farm Trust Co-operative

Tilhører Didymus Mutasa, Grace Mugabe er også involveret

7 Cowie Road, Tynwald, Harara, Zimbabwe

172.	Zimbabwe Defence Industries

Ejes 100 % af Zimbabwes regering. Leo Mugabe og Solomon Mujuru er blandt direktørerne.

10th Floor, Trustee House, 55 Samora Machel Avenue PO Box 6597 Harare, Zimbabwe.

23.7.2008

Den Europæiske Unions Tidende

L 194/37

Kommissionens beslutning 2008/582/EF af 8. juli 2008 om udelukkelse fra EF-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) og Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL)

( Den Europæiske Unions Tidende L 186 af 15. juli 2008 )

Side 40, følgende bilag indsættes:

»BILAG

Budgetpost 6701

MS	Foranstaltning	Regnsk.år	Årsag til korrektion	Type	%	Valuta	Beløb	Allerede fratrukket	Finansielle følger
DE	Udv.af landdistrikter, Garantisektionen	2003	Højt antal administrative og formelle fejl	fast	10,00 %	EUR	– 867 397,00	0,00	– 867 397,00
DE	Udv.af landdistrikter, Garantisektionen	2004	Højt antal administrative og formelle fejl	fast	10,00 %	EUR	– 922 307,00	0,00	– 922 307,00
DE	Udv.af landdistrikter, Garantisektionen	2005	Højt antal administrative og formelle fejl	fast	5,00 %	EUR	– 182 680,00	0,00	– 182 680,00
DE	Udv.af landdistrikter, Garantisektionen	2005	Højt antal administrative og formelle fejl	fast	10,00 %	EUR	– 999 506,00	0,00	– 999 506,00
DE i alt							–2 971 890,00	0,00	–2 971 890,00
ES	Dyrepræmier og markafgrøder		Refusion efter delvis ophævelse af Kommissionens beslutning 2004/457/EF ved Domstolens dom i sag T-266/04				823 834,00	0,00	823 834,00
ES	Mælkepræmie	2004	Overskridelse af kvantitativt loft	punktvis		EUR	–52 361,34	0,00	–52 361,34
ES	Frugt og grønsager — Nødder	2005	For sene udbetalinger til støttemodtagere under støtteordningen	punktvis		EUR	–14 397 498,21	0,00	–14 397 498,21
ES	Frugt og grønsager — Nødder	2006	For sene udbetalinger til støttemodtagere under støtteordningen	punktvis		EUR	–1 009 945,97	0,00	–1 009 945,97
ES	Frugt og grøns. — Tilbagekøb	2004	Manglende opfyldelse af miljøbetingelser	punktvis		EUR	– 634 839,09	0,00	– 634 839,09
ES	Frugt og grøns. — Tilbagekøb	2005	Manglende opfyldelse af miljøbetingelser	punktvis		EUR	– 410 503,12	0,00	– 410 503,12
ES	Frugt og grøns. — Tilbagekøb	2006	Manglende opfyldelse af miljøbetingelser	punktvis		EUR	– 546 120,92	0,00	– 546 120,92
ES	Kødpræmier — Kvæg	2003	Svagheder i kontrol på stedet	fast	2,00 %	EUR	– 373 751,67	0,00	– 373 751,67
ES	Kødpræmier — Kvæg	2004	Svagheder i kontrol på stedet	fast	2,00 %	EUR	– 361 340,41	0,00	– 361 340,41
ES	Kødpræmier — Kvæg	2005	Svagheder i kontrol på stedet	fast	2,00 %	EUR	– 354 082,79	0,00	– 354 082,79
ES	Kødpræmier — Kvæg	2006	Svagheder i kontrol på stedet	fast	2,00 %	EUR	– 150,72	0,00	– 150,72
ES i alt							–17 316 760,25	0,00	–17 316 760,25
FR	Mælkepulver til kasein	2003	Manglende overensstemmelse med fremstillingsprocessen	fast	2,00 %	EUR	–1 069 944,66	0,00	–1 069 944,66
FR	Mælkepulver til kasein	2004	Manglende overensstemmelse med fremstillingsprocessen	fast	2,00 %	EUR	–1 988 080,56	0,00	–1 988 080,56
FR	Mælkepulver til kasein	2005	Manglende overensstemmelse med fremstillingsprocessen	fast	2,00 %	EUR	– 490 222,38	0,00	– 490 222,38
FR	Udvikling af landdistrikter, Garantisektionen, Ledsageforanstaltninger (arealrelaterede foranstaltninger)	2003	Svaghed i hovedkontrollerne — kontrolrapporter ikke udtømmende vedr. god landbrugspraksis	fast	5,00 %	EUR	–3 242 982,00	0,00	–3 242 982,00
FR	Udvikling af landdistrikter, Garantisektionen, Ledsageforanstaltninger (arealrelaterede foranstaltninger)	2004	Svaghed i hovedkontrollerne — kontrolrapporter ikke udtømmende vedr. god landbrugspraksis	fast	5,00 %	EUR	– 432 112,00	0,00	– 432 112,00
FR	Udvikling af landdistrikter, Garantisektionen, Ledsageforanstaltninger (arealrelaterede foranstaltninger)	2005	Svaghed i hovedkontrollerne — kontrolrapporter ikke udtømmende vedr. god landbrugspraksis	fast	5,00 %	EUR	–68 795,00	0,00	–68 795,00
FR i alt							–7 292 136,60	0,00	–7 292 136,60
GB	Markafgrøder	2004	Uhensigtsmæssigt tidspunkt for de hurtige opfølgningende markbesøg, unøjagtig fastlæggelse af det støtteberettigede areal	fast	5,00 %	GBP	–39 302 426,21	0,00	–39 302 426,21
GB	Markafgrøder	2005	Uhensigtsmæssigt tidspunkt for de hurtige opfølgningende markbesøg, unøjagtig fastlæggelse af det støtteberettigede areal	fast	5,00 %	GBP	–15 577 901,94	0,00	–15 577 901,94
GB	Kødpræmier — Kvæg	2003	Inkludering af fælles jord i foderarealberegningerne under husdyrstøtteordninger	punktvis		GBP	–5 924,49	0,00	–5 924,49
GB	Kødpræmier — Kvæg	2004	Inkludering af fælles jord i foderarealberegningerne under husdyrstøtteordninger	punktvis		GBP	–24 360,32	0,00	–24 360,32
GB	Kødpræmier — Får	2003	Inkludering af fælles jord i foderarealberegningerne under husdyrstøtteordninger	punktvis		GBP	–14 109,69	0,00	–14 109,69
GB	Kødpræmier — Får	2004	Inkludering af fælles jord i foderarealberegningerne under husdyrstøtteordninger	punktvis		GBP	–13 785,20	0,00	–13 785,20
GB i alt							–54 938 507,85	0,00	–54 938 507,85
GR	Nødder	2005	LPIS-GIS ikke fuldt operationelt, kontrol på stedet utilstrækkelig	fast	2,00 %	EUR	–71 794,60	0,00	–71 794,60
GR	Direkte betalinger	2005	LPIS-GIS ikke fuldt operationelt, kontrol på stedet utilstrækkelig	fast	10,00 %	EUR	–2 833 706,98	0,00	–2 833 706,98
GR	Direkte betalinger	2005	LPIS-GIS ikke fuldt operationelt, kontrol på stedet utilstrækkelig	fast	15,00 %	EUR	–32 073 291,47	0,00	–32 073 291,47
GR	Direkte betalinger	2005	LPIS-GIS ikke fuldt operationelt, kontrol på stedet utilstrækkelig	fast	10,00 %	EUR	–28 846 753,54	0,00	–28 846 753,54
GR	Nødder	2006	LPIS-GIS ikke fuldt operationelt, kontrol på stedet utilstrækkelig	fast	2,00 %	EUR	–86 496,35	0,00	–86 496,35
GR	Direkte betalinger	2006	LPIS-GIS ikke fuldt operationelt, kontrol på stedet utilstrækkelig	fast	10,00 %	EUR	–34 745 488,98	0,00	–34 745 488,98
GR	Direkte betalinger	2006	LPIS-GIS ikke fuldt operationelt, kontrol på stedet utilstrækkelig	fast	15,00 %	EUR	–29 056 988,80	0,00	–29 056 988,80
GR i alt							– 127 714 520,73	0,00	– 127 714 520,73
IT	Markafgrøder	2004	Svaghed i kontrolprocedure baseret på billeder fra tidligere år	fast	5,00 %	EUR	–27 847 155,97	0,00	–27 847 155,97
IT	Markafgrøder	2004	Svagheder i fortolkning af ortofotos	fast	2,00 %	EUR	–27 434 620,36	0,00	–27 434 620,36
IT	Markafgrøder	2005	Svaghed i kontrolprocdure baseret på billeder fra tidligere år	fast	5,00 %	EUR	–21 206 744,69	0,00	–21 206 744,69
IT	Markafgrøder	2005	Svagheder i fortolkning af ortofotos	fast	2,00 %	EUR	–33 645 298,99	0,00	–33 645 298,99
IT	Arealstøtte	2006	Svaghed i kontrolprocedure baseret på billeder fra tidligere år	fast	5,00 %	EUR	–7 433 776,26	0,00	–7 433 776,26
IT	Arealstøtte	2006	Svagheder i fortolkning af ortofotos	fast	2,00 %	EUR	–27 590 205,43	0,00	–27 590 205,43
IT	Eksportrestitutioner	2001	Utilstrækkelig gennemførelse af hovedkontrol	fast	5,00 %	EUR	–67 271,33	0,00	–67 271,33
IT	Eksportrestitutioner	2002	Utilstrækkelig gennemførelse af hovedkontrol	fast	5,00 %	EUR	– 361 362,50	0,00	– 361 362,50
IT	Eksportrestitutioner	2003	Utilstrækkelig gennemførelse af hovedkontrol	fast	5,00 %	EUR	–79 763,99	0,00	–79 763,99
IT	Frugt og grønsager — Forarbejdning af citrusfrugter	2004	Delvis gennemførte eller manglende hovedkontroller, beviser på svig i forbindelse med ordningen for forarbejdning af citrusfrugter.	fast	25,00 %	EUR	–14 993 038,39	0,00	–14 993 038,39
IT	Frugt og grønsager — Forarbejdning af citrusfrugter	2005	Delvis gennemførte eller manglende hovedkontroller, beviser på svig i forbindelse med ordningen for forarbejdning af citrusfrugter	fast	25,00 %	EUR	– 355 653,75	0,00	– 355 653,75
IT	Frugt og grønsager — Driftsfonde	2005	Ikke-støtteberettigede udgifter i ét driftsprogram	punktvis		EUR	–13 200,00	0,00	–13 200,00
IT	Mælkekvote	2003	Mangelfuld kontrol med leverancer og direkte salg	fast	2,00 %	EUR	–5 001 671,00	0,00	–5 001 671,00
IT	Mælkekvote	2003	Mangelfuld kontrol med leverancer og direkte salg	fast	5,00 %	EUR	–8 675 150,00	0,00	–8 675 150,00
IT i alt							– 174 704 912,66	0,00	– 174 704 912,66
NL	Mælkepulver til kasein	2003	Svagheder i kontrolproceduren — kontrol ikke udført med den krævede hyppighed; stikprøveprocedure ikke objektiv	fast	5,00 %	EUR	–3 451 612,54	0,00	–3 451 612,54
NL	Mælkepulver til kasein	2004	Svagheder i kontrolproceduren — kontrol ikke udført med den krævede hyppighed eller med den krævede konsekvens; stikprøveprocedure ikke objektiv	fast	5,00 %	EUR	–3 672 868,18	0,00	–3 672 868,18
NL	Mælkepulver til kasein	2005	Svagheder i kontrolproceduren — kontrol ikke udført med den krævede hyppighed eller med den krævede konsekvens; stikprøveprocedure ikke objektiv	fast	5,00 %	EUR	– 192 151,14	0,00	– 192 151,14
NL i alt							–7 316 631,86	0,00	–7 316 631,86
PL	Arealstøtte	2005	Svaghed i hovedkontrol — utilstrækkelig eller mangelfuld kontrolkvalitet	fast	5,00 %	PLN	–10 950 597,00	0,00	–10 950 597,00
PL i alt							–10 950 597,00	0,00	–10 950 597,00
SE	Kødpræmier — Får	2003	Udbetaling af støtte til landbrugere med under 10 kvoterettigheder	punktvis		SEK	– 251 958,00	0,00	– 251 958,00
SE	Kødpræmier — Får	2003	Svagheder i kontrol på stedet	fast	2,00 %	SEK	– 813 863,38	0,00	– 813 863,38
SE	Kødpræmier — Får	2004	Udbetaling af støtte til landbrugere med under 10 kvoterettigheder	punktvis		SEK	– 491 987,00	0,00	– 491 987,00
SE	Kødpræmier — Får	2004	Svagheder i kontrol på stedet	fast	2,00 %	SEK	– 791 216,00	0,00	– 791 216,00
SE	Kødpræmier — Får	2005	Udbetaling af støtte til landbrugere med under 10 kvoterettigheder	punktvis		SEK	– 661 305,00	0,00	– 661 305,00
SE	Kødpræmier — Får	2005	Svagheder i kontrol på stedet	fast	2,00 %	SEK	– 788 339,00	0,00	– 788 339,00
SE	Kødpræmier — Får	2006	Svagheder i kontrol på stedet	fast	2,00 %	SEK	– 454,86	0,00	– 454,86
SE i alt							–3 799 123,24	0,00	–3 799 123,24«

		ISSN 1725-2520
Den Europæiske Unions Tidende		L 194

Dansk udgave	Retsforskrifter	51. årgang 23. juli 2008

Indhold	I Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk	Side
	FORORDNINGER
	Kommissionens forordning (EF) nr. 691/2008 af 22. juli 2008 om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager	1

	II Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk
	AFGØRELSER OG BESLUTNINGER
	Kommissionen
	2008/602/EF
*	Kommissionens beslutning af 17. juni 2008 om fastlæggelse af den fysiske arkitektur for og kravene til de nationale grænseflader og kommunikationsinfrastrukturen mellem det centrale VIS og de nationale grænseflader i udviklingsfasen (meddelt under nummer K(2008) 2693)	3
	2008/603/EF
*	Kommissionens beslutning af 17. juli 2008 om en midlertidig undtagelse fra oprindelsesreglerne fastsat i bilag II til Rådets forordning (EF) nr. 1528/2007 for at tage hensyn til den særlige situation for Mauritius, hvad angår konserveret tunfisk og tunfiskefileter (meddelt under nummer K(2008) 3568)	9
	2008/604/EF
*	Kommissionens afgørelse af 22. juli 2008 om udnævnelse af medlemmerne af Ekspertgruppen vedrørende Menneskehandel	12
	RETSAKTER VEDTAGET AF ORGANER OPRETTET VED INTERNATIONALE AFTALER
*	Regulativ nr. 34 fra FN's Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE) — Ensartede forskrifter for godkendelse af køretøjer med hensyn til forebyggelse af brandfare	14

	III Retsakter vedtaget i henhold til traktaten om Den Europæiske Union
	RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN
*	Rådets afgørelse 2008/605/FUSP af 22. juli 2008 om gennemførelse af fælles holdning 2004/161/FUSP om forlængelse af restriktive foranstaltninger over for Zimbabwe	34

	Berigtigelser
*	Kommissionens beslutning 2008/582/EF af 8. juli 2008 om udelukkelse fra EF-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) og Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) (EUT L 186 af 15.7.2008)	37
*	Berigtigelse til meddelelse om dato for ikrafttræden af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Kiribati (EUT L 165 af 26.6.2008)	42

(EUR/100 kg)
KN-kode	Tredjelandskode (1)	Fast importværdi
0702 00 00	MA	32,2
	MK	28,0
	TR	85,4
	ME	25,6
	XS	37,5
	ZZ	41,7
0707 00 05	TR	115,0
0707 00 05	ZZ	115,0
0709 90 70	TR	98,5
0709 90 70	ZZ	98,5
0805 50 10	AR	90,6
	US	70,6
	UY	101,5
	ZA	102,4
	ZZ	91,3
0806 10 10	CL	79,7
	EG	148,0
	IL	129,9
	TR	144,2
	ZZ	125,5
0808 10 80	AR	115,7
	BR	94,9
	CL	100,6
	CN	74,8
	NZ	112,6
	US	101,0
	UY	80,0
	ZA	85,0
	ZZ	95,6
0808 20 50	AR	80,0
	AU	143,2
	CL	113,9
	NZ	110,0
	ZA	95,7
	ZZ	108,6
0809 10 00	TR	170,1
0809 10 00	ZZ	170,1
0809 20 95	TR	401,1
	US	437,5
	ZZ	419,3
0809 30	TR	164,5
0809 30	ZZ	164,5
0809 40 05	IL	154,8
	XS	95,0
	ZZ	124,9

Løbenummer	KN-kode	Varebeskrivelse	Periode	Mængde
09.1668	1604 14 11, 1604 14 18, 1604 20 70	Konserveret tunfisk (1)	1.1.2008-31.12.2008	3 000 tons
09.1669	1604 14 16	Tunfiskefileter (såkaldte »loins«)	1.1.2008-31.12.2008	600 tons