19.7.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 192/1

(1)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 1174/2005 (2) (»den oprindelige forordning«) indførtes der en endelig antidumpingtold på importen af håndbetjente palletruck og væsentlige dele dertil (»HPT«) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«). Undersøgelsesperioden for den undersøgelse, som førte til vedtagelse af nævnte forordning, omfattede tidsrummet fra den 1. april 2003 til den 31. marts 2004 (»den oprindelige undersøgelse«).

(2)

Nærværende delvise interimsundersøgelse blev indledt på Kommissionens eget initiativ. Efter de informationer, Kommissionen råder over, syntes visse varer, såkaldte højtløftere, stablere, sakseløftere og truck med vejefunktion (»HSSWT«), som angiveligt kunne falde ind under varedækningen, at adskille sig fra håndbetjente palletruck og væsentlige dele dertil, dvs. chassis og hydraulisk anordning, bl.a. på grund af deres specifikke funktioner (løftning, stabling eller vejning) og anvendelsesformål. Disse funktioner syntes at kræve hydraulisk anordning og chassis af forskellig styrke og konstruktion. De nævnte kendetegn understregede de forskellige anvendelsesformål — og disse varer syntes ikke at kunne udskiftes med håndbetjente palletruck. Det blev derfor anset for passende at tage sagen op til fornyet behandling, for så vidt angår en præcisering af varedækningen, med den mulighed, at konklusionen kunne få tilbagevirkende kraft fra den dato, hvor de relevante antidumpingforanstaltninger blev indført.

(3)

Kommissionen fastslog efter høring af det rådgivende udvalg, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en delvis interimsundersøgelse, og offentliggjorde en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (3) om indledning af en delvis interimsundersøgelse i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 3, begrænset til en undersøgelse af varedækningen.

(4)

Kommissionen underrettede officielt myndighederne i Kina (»det pågældende land«) og alle andre parter, som den vidste var berørt, dvs. eksporterende producenter i det pågældende land, brugere og importører i Fællesskabet og producenter i Fællesskabet, om indledningen af den delvise interimsundersøgelse. De interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. Alle interesserede parter, som anmodede om det og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(5)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til alle parter, som den vidste var berørt, og til alle andre parter, der gav sig til kende inden for de frister, der var fastsat i indledningsmeddelelsen.

(6)

Grundet den delvise interimsundersøgelses omfang blev der ikke fastsat en undersøgelsesperiode i forbindelse hermed. De oplysninger, som blev modtaget i spørgeskemabesvarelserne, vedrørte perioden fra 2003 til 2006 (»den betragtede periode«), dvs. også undersøgelsesperioden i forbindelse med den oprindelige undersøgelse. Der blev anmodet om oplysninger for den betragtede periode vedrørende mængde og værdi af salg og indkøb, produktionsmængde og -kapacitet for HPT og HSSWT. Desuden blev de berørte parter anmodet om at kommentere eventuelle forskelle eller ligheder mellem HPT og HSSWT med hensyn til produktionsproces, tekniske egenskaber, anvendelsesformål, udskiftelighed osv.

(7)

Der blev modtaget tilstrækkeligt udfyldte spørgeskemaer fra to kinesiske eksporterende producenter af HPT/HSSWT, fire fællesskabsproducenter af HPT eller HSSWT, en bruger og 14 importører af HPT/HSSWT i Fællesskabet.

(8)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på en vurdering af, hvorvidt der er behov for at præcisere/ændre anvendelsesområdet for de eksisterende antidumpingforanstaltninger, og aflagde kontrolbesøg hos følgende virksomheder:

(9)

Den pågældende vare er, jf. definitionen i den oprindelige forordning, håndbetjente palletruck, ikke-selvkørende, der anvendes til håndtering af materiale, som normalt er anbragt på paller, samt væsentlige dele dertil, dvs. chassis og hydraulisk anordning, med oprindelse i Kina, der almindeligvis angives under KN-kode ex 8427 90 00 og ex 8431 20 00. Der er forskellige typer håndbetjente palletruck og væsentlige dele dertil, alt afhængigt af løftekapacitet, gaflernes længde, den type stål, der er anvendt til chassiset, typen af hydraulisk anordning, hjultype og eventuelt bremseudstyr.

(10)

Som bekendt vedrørte den oprindelige undersøgelse håndbetjente palletruck og væsentlige dele dertil, dvs. chassis og hydraulisk anordning, der anvendes til håndtering og manuel transport af materiale, som normalt er anbragt på paller. HPT skal pr. definition skubbes eller trækkes manuelt. Derfor er HPT et redskab, som sætter brugeren i stand til manuelt at løfte materiale lige nøjagtigt så meget, at det kan transporteres fra et sted til et andet.

(11)

HSSWT, som visse nationale toldmyndigheder angiveligt har klassificeret som den pågældende vare, der er omfattet af antidumpingforanstaltninger, kan være selvkørende eller håndbetjente. De anvendes til at transportere og løfte materiale, således at det kan anbringes på et højere niveau, til at anbringe materiale på lager (højtløftere), til at stable paller oven på hinanden (stablere), til at løfte materiale op til en arbejdsplatform (sakseløftere) eller til at løfte og veje materiale (truck med vejefunktion).

(12)

Kun HPT, jf. definitionen i betragtning 10, blev betragtet som den pågældende vare og undersøgt i henhold til den oprindelige forordning. Det er relevant at bemærke, at for så vidt angår den oprindelige undersøgelse har Kommissionen aldrig anmodet de samarbejdsvillige parter om at indgive oplysninger om HSSWT, og den har ikke kontrolleret oplysninger om HSSWT. Derfor er alle de data og oplysninger, der blev indgivet i henhold til den oprindelige forordning, og resultaterne af den oprindelige undersøgelse, herunder indførelsen af de endelige antidumpingforanstaltninger, udelukkende baseret på HPT.

(13)

På baggrund af den situation, der er beskrevet i betragtning 2, og for at fastslå, om HSSWT er forskellige fra HPT, blev både HSSWT og HPT undersøgt med hensyn til deres fysiske og tekniske egenskaber, produktionsproces, typiske anvendelsesformål og ombyttelighed.

(14)

Der er forskellige typer HPT og væsentlige dele dertil, dvs. hydraulisk anordning og chassis, alt afhængigt af løftekapacitet, gaflernes længde, den type stål, der er anvendt til chassiset, typen af hydraulisk anordning, hjultype og eventuelt bremseudstyr. De forskellige typer har dog samme grundlæggende fysiske egenskaber og anvendelsesformål, og de blev derfor alle betragtet som den pågældende vare i den oprindelige undersøgelse.

(15)

Interimsundersøgelsen har vist, at HSSWT har nogle af de samme egenskaber som HPT, f.eks. chassis med gafler og en hydraulisk anordning. Men de har også andre funktioner, hvorved de kan løfte materiale højere op, stable, fungere som arbejdsplatform eller veje materiale, og disse funktioner kræver helt klart mere avancerede eller supplerende tekniske komponenter. For at HSSWT kan varetage nævnte særlige funktioner, stilles der andre krav til styrke og konstruktion, for så vidt angår gafler, chassis og hydraulisk anordning, end i forbindelse med HPT. For at kunne varetage disse yderligere funktioner er HSSWT også væsentligt (op til ti gange) dyrere end HPT.

(16)

Interimsundersøgelsen viste, at der er væsentlig forskel på produktionsprocessen, for så vidt angår HPT og HSSWT, for sidstnævnte kræver flere komponenter og derfor andre produktionstrin end HPT. Det kunne konstateres, at i højtløftere og stablere skal chassisrammen være væsentligt højere og den hydrauliske anordning anderledes for at kunne løfte materialet højere op, og i truck med vejefunktion skal der indbygges en vægt i chassiset, og sidstnævnte har en helt anden gaffelstruktur end HPT.

(17)

HPT anvendes almindeligvis til at håndtere materiale og til at fordele og anbringe varer på lager. De anvendes både i fremstillingsindustrien og i detailforretninger. HPT er beregnet til at blive skubbet, trukket og styret manuelt på et glat, jævnt og hårdt underlag af en gående fører, som anvender en bevægelig styrestang. Håndbetjente palletruck er kun beregnet til at løfte materiale tilstrækkeligt til, at det kan transporteres, f.eks. i fordelingskøretøjer, på lagre, i fremstillingsvirksomheder eller inde i detailforretninger; det sker ved pumpebevægelser med styrestangen. HPT har typisk en maksimal løftekapacitet på ca. 210 millimeter. Endvidere betragtes HPT normalt som et nødvendigt supplement til andre lastmanøvreringsanordninger, f.eks. gaffeltruck. Det er ikke nødvendigt med særlig oplæring i brug af HPT.

(18)

Interimsundersøgelsen har vist, at HSSWT hovedsagelig henvender sig til de samme brugere som HPT, men har andre formål, f.eks. at løfte materiale højere op, stable materiale, fungere som arbejdsplatform eller veje materiale. På grund af de særlige egenskaber og anvendelsesformål anvendes HSSWT ikke normalt som HPT. Det er forklaringen på, at salgsmængden svarer til ca. en tiendedel af salget af HPT på fællesskabsmarkedet. Endvidere kræves der i modsætning til HPT særlig oplæring i brug af HSSWT.

(19)

Interimsundersøgelsen har vist, at HSSWT har betydeligt flere specifikke anvendelsesformål end HPT. Højtløftere/stablere anvendes til at løfte materiale højere op, til at anbringe materiale på lager samt til at stable paller oven på hinanden, mens sakseløftere anvendes til at løfte materiale op til en arbejdsplatform og truck med vejefunktion til at veje materiale.

(20)

Visse HSSWT-typer (f.eks. truck med vejefunktion) kan i meget begrænset omfang anvendes til at løfte og transportere materiale ligesom HPT. Men det giver ingen praktisk eller økonomisk mening at udskifte HPT med HSSWT, for det er lettere at anvende HPT til kun at løfte og transportere materiale, og HSSWT er væsentligt dyrere end HPT og kræver særlig oplæring. I nogle tilfælde kan vedvarende anvendelse af HSSWT i stedet for HPT også ødelægge HSSWT’s hovedfunktioner, f.eks. i forbindelse med truck med vejefunktion, hvor vejeanordningen er så ømfindtlig, at den ville blive ødelagt med det samme, hvis trucken blev anvendt til at løfte og transportere materiale.

(21)

På den anden side viste interimsundersøgelsen, at HSSWT ikke kan udskiftes med HPT. HSSWT er rettet mod et specifikt marked med andre krav og behov blandt slutbrugerne.

(22)

Kommissionen undersøgte også, om væsentlige dele af HPT og HSSWT, dvs. chassis og hydraulisk anordning, kan udskiftes indbyrdes. I den forbindelse viste interimsundersøgelsen, at for så vidt angår HPT og HSSWT kan hverken chassis eller hydraulisk anordning udskiftes indbyrdes på grund af deres forskellige opbygning og egenskaber.

(23)

Interimsundersøgelsen har vist, at HSSWT på grund af andre og yderligere tekniske egenskaber, andre slutbrugere og en anden produktionsproces ikke falder ind under varedækningen for HPT og væsentlige dele dertil, som er omfattet af de gældende antidumpingforanstaltninger. Det er grunden til, at Kommissionen ikke betragtede HSSWT som en del af den oprindelige undersøgelses varedækning.

(24)

Derfor anses det for passende at præcisere, at HSSWT adskiller sig fra HPT og væsentligste dele dertil og ikke falder ind under den varedækning, som er omfattet af antidumpingforanstaltninger.

(25)

De interesserede parter blev informeret om ovenstående konklusioner.

(26)

En enkelt part hævdede, at HSSWT og HPT bør betragtes som én teknisk enhed, men de foreliggende oplysninger berettiger ikke til en sådan konklusion. Samtlige resterende parter, som fremsatte bemærkninger, accepterede Kommissionens resultater.

(27)

I betragtning af ovenstående anses det for passende at ændre den oprindelige forordning for at præcisere varedefinitionen.

(28)

Da nærværende interimsundersøgelse er begrænset til en præcisering af varedækningen, og HSSWT ikke var omfattet af den oprindelige undersøgelse og den heraf følgende antidumpingforanstaltning, anses det for passende, at resultaterne anvendes fra den dato, hvor den oprindelige forordning trådte i kraft, herunder på import, som var omfattet af midlertidig told i tidsrummet fra den 29. januar 2005 til den 21. juli 2005. Kommissionen har ikke konstateret nødvendige hensyn, som hindrer anvendelsen af en sådan bestemmelse med tilbagevirkende kraft.

(29)

Der bør derfor indrømmes godtgørelse af eller fritagelse for den endelige antidumpingtold, der er blevet betalt eller bogført, jf. artikel 1, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1174/2005, og den midlertidige antidumpingtold, der blev endeligt opkrævet, jf. samme forordnings artikel 2, for varer, der ikke er omfattet af artikel 1, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1174/2005, som ændret ved denne forordning.

(30)

Anmodninger om godtgørelse eller fritagelse indgives til de nationale toldmyndigheder i overensstemmelse med gældende toldbestemmelser.

(31)

Denne interimsundersøgelse berører ikke den dato, hvor forordning (EF) nr. 1174/2005 udløber, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2 —

19.7.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 192/5

(1)

Efter en antidumpingundersøgelse (i det følgende benævnt »den oprindelige undersøgelse«) indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 85/2006 (2) en endelig antidumpingtold på import af opdrættede laks med oprindelse i Norge. Den endelige told blev indført i form af en mindsteimportpris (i det følgende benævnt »MIP«).

(2)

Den 20. februar 2007 modtog Kommissionen en anmodning om en delvis interimsundersøgelse, som blev indgivet af følgende medlemsstater: Spanien, Italien, Litauen, Polen og Portugal (i det følgende benævnt »ansøgerne«) i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3.

(3)

Ansøgerne fremlagde tilstrækkelige umiddelbare beviser for, at de omstændigheder, der lå til grund for indførelsen af foranstaltningerne, havde ændret sig, og at ændringerne var af varig art. Ansøgerne hævdede og fremlagde umiddelbare beviser for, at en sammenligning mellem en beregnet normal værdi og eksportpriserne ville vise, at dumpingen er faldet til et niveau, der ligger væsentligt under niveauet for de gældende foranstaltninger. Det er derfor ikke længere nødvendigt at opretholde de gældende foranstaltninger til afhjælpning af dumpingen. Disse beviser blev anset for at være tilstrækkelige til at berettige indledning af en procedure.

(4)

Gennem offentliggørelse af en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (i det følgende benævnt »indledningsmeddelelsen«) (3) indledte Kommissionen den 21. april 2007 derfor efter høring af det rådgivende udvalg en delvis interimsundersøgelse af de gældende antidumpingforanstaltninger over for import af opdrættede laks med oprindelse i Norge, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 3.

(5)

Undersøgelsen var begrænset til dumpingaspektet for at vurdere behovet for opretholdelse, ophævelse eller ændring af de gældende foranstaltninger.

(6)

Kommissionen underrettede officielt alle kendte eksportører/producenter i Norge, handlende, importører og sammenslutninger, som den vidste var berørt af proceduren, samt repræsentanterne for Kongeriget Norge om indledningen af proceduren. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den frist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen.

(7)

Ifølge punkt 5, litra a), i indledningsmeddelelsen kan Kommissionen beslutte at anvende stikprøver i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17. Som svar på opfordringen i punkt 5, litra a), nr. i), i indledningsmeddelelsen indgav 267 virksomheder de ønskede oplysninger inden for fristen. Af disse var 169 eksporterende producenter af opdrættede laks. Eksporten blev enten foretaget direkte eller indirekte via forretningsmæssigt forbundne eller uafhængige forhandlere.

(8)

I betragtning af det store antal virksomheder blev det besluttet at gøre brug af bestemmelserne om stikprøver, og der blev udtaget en stikprøve af producerende virksomheder med den største eksportmængde til Fællesskabet (eksporterende producenter) i samråd med repræsentanter for den norske industri. Repræsentanterne for den norske industri foreslog at lade stikprøven omfatte i) en producerende virksomhed, som ikke selv foretog eksport, men kun eksporterede via ikke-forbundne forhandlere i Norge, og ii) to eksportører, som ikke var producenter af den pågældende vare. Dette kunne ikke accepteres, da der for den producerende virksomheds vedkommende ikke forelå tilstrækkelig garanti for, at eksportsalget til Fællesskabet via ikke-forbundne forhandlere kunne bestemmes. Der kunne ikke fastsættes en normal værdi for de eksportører, der ikke selv producerer laks, og der kunne derfor ikke fastsættes en told for disse virksomheder.

(9)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17 dækkede den udvalgte stikprøve den størst mulige repræsentative eksportmængde, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. De eksporterende producenter, der blev udvalgt til den endelige stikprøve, tegnede sig for næsten 60 % af den mængde af den pågældende vare, som ifølge de forelagte oplysninger var blevet eksporteret til Fællesskabet.

(10)

Hvad angår importørerne, og for at sætte Kommissionen i stand til at afgøre, om der er behov for stikprøveudtagning, anmodedes importørerne i Fællesskabet i indledningsmeddelelsens punkt 5, litra a), nr. ii) om at forelægge de oplysninger, der er omhandlet i nævnte punkt. Kun fire importører i Fællesskabet udfyldte stikprøveskemaet. På grund af dette begrænsede antal samarbejdsvillige importører var der ikke behov for stikprøveudtagning i dette tilfælde.

(11)

Kommissionen har indhentet og efterprøvet alle de oplysninger, som den fandt nødvendige med henblik på fastlæggelsen af dumping. I den forbindelse opfordrede Kommissionen alle de parter, som den vidste var berørt af proceduren, og alle andre parter, der gav sig til kende inden for fristerne i indledningsmeddelelsen, til at samarbejde i forbindelse med denne procedure og til at udfylde de relevante spørgeskemaer. I den forbindelse samarbejdede 267 producenter og eksportører i Norge, repræsentanterne for Fællesskabets lakseproducenter samt Irlands og Skotlands regering med Kommissionen og tilkendegav deres synspunkter. Desuden besvarede fire importører og de seks norske eksporterende producenter, der indgik i stikprøven, spørgeskemaet fuldt ud inden for fristerne.

(12)

Kommissionen aflagde kontrolbesøg hos følgende virksomheder:

(13)

De to største norske eksporterende producenter, dvs. Marine Harvest AS og Hallvard Leroy AS tegnede sig for over 44 % af den samlede produktion, som de samarbejdsvillige norske producenter indberettede, og 45 % af den norske eksport til Fællesskabet.

(14)

De oplysninger, som de fire øvrige virksomheder, der blev udtaget til stikprøven, forelagde, blev underkastet en grundig skrivebordsanalyse, og det blev konstateret, at deres produktionsomkostninger og eksportpriser stort set svarede til de besøgte virksomheders omkostninger og priser.

(15)

Alle interesserede parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(16)

Dumpingundersøgelsen omfattede perioden fra 1. januar 2006 til 31. december 2006 (i det følgende benævnt »undersøgelsesperioden« eller »UP«).

(17)

Den vare, der er genstand for undersøgelsen, er den samme som i den oprindelige undersøgelse, dvs. opdrættede (ikke vilde) laks, også som filet, fersk, kølet eller frosset, med oprindelse i Norge (i det følgende benævnt »den pågældende vare«). Denne definition dækker ikke andre lignende opdrættede fiskeprodukter såsom stor fjeldørred, biomasse (levende laks), vildlaks og yderligere forarbejdede typer såsom røget laks.

(18)

Varen tariferes for øjeblikket under KN-kode ex 0302 12 00, ex 0303 11 00, ex 0303 19 00, ex 0303 22 00, ex 0304 19 13 og ex 0304 29 13 svarende til forskellige fremtrædelsesformer af varen (ferske eller kølede hele fisk, ferske eller kølede fileter, frosne hele fisk og frosne fileter).

(19)

Som konstateret i den oprindelige undersøgelse og bekræftet af denne undersøgelse anses det, at den pågældende vare og den vare, der produceres og sælges på hjemmemarkedet i Norge, har samme grundlæggende fysiske egenskaber og samme anvendelsesformål. De anses derfor for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4. Denne undersøgelse er begrænset til at fastlægge dumpingaspektet, og der blev derfor ikke draget konklusioner vedrørende den vare, der produceres og sælges af EF-erhvervsgrenen på markedet i Fællesskabet.

(20)

De norske producenter af opdrættede laks solgte den pågældende vare til Fællesskabet enten direkte eller via forretningsmæssigt forbundne eller ikke-forbundne forhandlere. Kun hvis det kunne konstateres, at salget var bestemt for markedet i Fællesskabet og blev foretaget direkte eller via forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Norge, blev det taget i betragtning ved beregningen af producentens eksportpris.

(21)

Til fastsættelsen af den normale værdi fastlagde Kommissionen først for hver enkelt eksporterende producent, der indgik i stikprøven, om den pågældendes samlede salg på hjemmemarkedet af opdrættede laks var repræsentativt i forhold til vedkommendes samlede eksportsalg til Fællesskabet. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 2, blev hjemmemarkedssalget anset for at være repræsentativt, hvis den enkelte eksporterende producents samlede hjemmemarkedssalg udgjorde mindst 5 % af vedkommendes samlede eksportsalg til Fællesskabet.

(22)

For at fastslå om hjemmemarkedssalget var repræsentativt blev der i UP set bort fra salget til ikke-forbundne forhandlere i Norge med eksportlicens, da det endelige bestemmelsessted for dette salg ikke kunne fastslås med sikkerhed. Undersøgelsesresultaterne tydede rent faktisk på, at bestemmelsesstedet for dette salg for størstedelens vedkommende var tredjelandsmarkeder, og at salget således ikke var bestemt til forbrug på hjemmemarkedet.

(23)

Kommissionen udpegede efterfølgende de varetyper, som solgtes på hjemmemarkedet af virksomheder med et samlet repræsentativt hjemmemarkedssalg, og som var identiske eller direkte sammenlignelige med de typer, der solgtes med henblik på eksport til Fællesskabet.

(24)

Hjemmemarkedssalget af en bestemt varetype blev anset for tilstrækkeligt repræsentativt, når salget af den pågældende type på hjemmemarkedet til uafhængige kunder i undersøgelsesperioden udgjorde mindst 5 % af det samlede salg af den sammenlignelige varetype, der solgtes med henblik på eksport til Fællesskabet.

(25)

Det blev også undersøgt, om det repræsentative hjemmemarkedssalg af hver type af den pågældende vare kunne anses for at være foregået i normal handel i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 4, ved at fastsætte den andel af salg med fortjeneste af den pågældende type, der gik til uafhængige kunder. Dette blev gjort ved for hver eksporteret varetype at fastsætte, hvor stor en andel af salget på hjemmemarkedet til uafhængige kunder, der var fortjenstgivende i undersøgelsesperioden:

(26)

I tilfælde, hvor salgsmængden af en varetype, der blev solgt til en nettosalgspris svarende til eller højere end de beregnede produktionsomkostninger, udgjorde over 80 % af den samlede salgsmængde af den pågældende type, og hvor den vejede gennemsnitspris for den pågældende type var lig med eller højere end produktionsomkostningerne, blev den normale værdi fastlagt på grundlag af de faktiske priser på hjemmemarkedet. Prisen blev beregnet som et vejet gennemsnit af priserne på alt salg på hjemmemarkedet af den pågældende type i undersøgelsesperioden, uanset om der var tale om fortjenstgivende salg eller ej.

(27)

I tilfælde, hvor det fortjenstgivende salg af en varetype udgjorde højst 80 % af den samlede salgsmængde af den pågældende type, eller hvor den vejede gennemsnitlige pris for den pågældende type lå under produktionsomkostningerne, beregnedes den normale værdi på grundlag af den faktiske pris på hjemmemarkedet som et vejet gennemsnit af det fortjenstgivende salg af den pågældende type, forudsat at dette udgjorde 10 % eller derover af den samlede salgsmængde af den pågældende type.

(28)

I tilfælde, hvor det fortjenstgivende salg af en hvilken som helst varetype udgjorde mindre end 10 % af det samlede salg af den pågældende type, fandt Kommissionen, at denne bestemte type solgtes i utilstrækkelige mængder til, at hjemmemarkedsprisen kunne udgøre et passende grundlag for fastsættelsen af den normale værdi.

(29)

Hvis hjemmemarkedsprisen for en bestemt type, der blev solgt af en eksporterende producent, ikke kunne anvendes til fastsættelse af den normale værdi, måtte der anvendes en anden metode.

(30)

Det blev først undersøgt, om den normale værdi kunne fastsættes på grundlag af andre producenters hjemmemarkedspriser i Norge i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 1. Da der i dette tilfælde ikke var nogen mere pålidelige hjemmemarkedspriser for andre producenter til rådighed, blev der anvendt en beregnet normal værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 3.

(31)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 3, fastsatte Kommissionen derfor i stedet en beregnet normal værdi på følgende måde. Den normale værdi blev beregnet ved til hver eksporterende producents produktionsomkostninger for de eksporterede typer, efter evt. justering, at lægge en rimelig margen til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (i det følgende benævnt »SA&G«) samt fortjeneste.

(32)

I alle tilfælde blev SA&G og fortjeneste fastsat i overensstemmelse med metoderne i grundforordningens artikel 2, stk. 6. Kommissionen undersøgte i den forbindelse, om de påløbne SA&G og den fortjeneste, som hver af de pågældende eksporterende producenter havde opnået på hjemmemarkedet, kunne betragtes som pålidelige data.

(33)

Ingen af de seks eksporterende producenter, for hvilke den normale værdi skulle beregnes, havde et repræsentativt salg på hjemmemarkedet. Derfor kunne den metode, der er beskrevet i det indledende afsnit i artikel 2, stk. 6, ikke anvendes. Artikel 2, stk. 6, litra a), kunne ikke anvendes, da ingen af de pågældende eksporterende producenter havde et repræsentativt salg på hjemmemarkedet. Artikel 2, stk. 6, litra b), kunne heller ikke anvendes, da det blev konstateret, at hjemmemarkedssalget af den generelle kategori af varer ikke blev foretaget i normal handel. Derfor blev SA&G samt fortjeneste fastsat på grundlag af en rimelig metode, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6, litra c). I den forbindelse og i mangel af andre mere pålidelige oplysninger blev det anset, at en fortjenstmargen på 30 % og SA&G på 3 % ville være rimeligt under hensyntagen til de tal vedrørende deres hjemmemarkedssalg, som de seks eksporterende producenter indberettede i UP.

(34)

De norske eksporterende producenter satte spørgsmålstegn ved anvendelsen af en fortjenstmargen på 30 %, og hævdede, at det ikke ville svare til de faktiske tal for normale margener i fiskeopdrætssektoren. Sagsmappen indeholdt dog ikke oplysninger, der tydede på, at den fortjeneste, der var blevet fastsat på ovennævnte måde, oversteg den fortjeneste, som andre eksporterende producenter normalt opnåede ved salg af varer i samme generelle kategori på oprindelseslandets hjemmemarked i UP. Som nævnt ovenfor var den fortjenstmargen, der anvendtes, rent faktisk baseret på faktiske efterprøvede tal. Argumentet måtte derfor afvises.

(35)

I alle tilfælde, hvor den pågældende vare blev eksporteret til uafhængige kunder i Fællesskabet, blev eksportprisen fastsat i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 8, dvs. på grundlag af de eksportpriser, der faktisk var betalt eller skulle betales.

(36)

Hvis eksportsalget havde fundet sted gennem en forretningsmæssigt forbundet forhandler, beregnedes eksportprisen i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 9, på grundlag af den pris, hvortil de indførte varer for første gang videresolgtes til en uafhængig køber, justeret for alle omkostninger mellem import og videresalg samt en rimelig margen for SA&G og fortjeneste. I den forbindelse blev den forretningsmæssigt forbundne forhandlers faktiske SA&G i UP anvendt. Fortjenesten blev fastsat på grundlag af de oplysninger, der var til rådighed, og i mangel af andre mere pålidelige oplysninger blev det anset, at en fortjeneste på 2 % var rimelig for en forhandler i denne sektor.

(37)

Som nævnt i betragtning 22 var det i tilfælde, hvor salget blev foretaget gennem ikke-forbundne forhandlere, ikke muligt at fastslå det endelige bestemmelsessted for eksportvaren med sikkerhed. Det kunne således ikke fastslås, om et bestemt salg blev foretaget til en kunde i Fællesskabet eller et andet tredjeland, og det blev derfor besluttet at se bort fra salg til ikke forbundne forhandlere. EF-erhvervsgrenen gjorde indsigelse mod denne tilgang, idet det blev hævdet, at et sådant salg burde have været undersøgt, idet der blev solgt laks via uafhængige forhandlere, og disse laks blev indført i Fællesskabet til priser, der ligger under MIP.

(38)

Der mindes om, at der ved fastsættelsen af eksportprisen bør tages hensyn til salget til den første uafhængige kunde, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8, og at de første uafhængige kunders videresalgspriser således er irrelevante i forbindelse med fastsættelsen af dumping. Argumentet måtte derfor afvises.

(39)

Sammenligningen mellem den normale værdi og eksportprisen blev foretaget ved hjælp af priserne ab fabrik.

(40)

For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirkede priserne og deres sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Der blev foretaget passende justeringer i alle de tilfælde, hvor de blev anset for at være rimelige, nøjagtige og dokumenterede. I denne forbindelse blev der foretaget justeringer for forskelle i rabatter og omkostninger til transport, forsikring, håndtering og lastning samt dermed forbundne omkostninger, og emballering samt kreditomkostninger og importafgifter.

(41)

For de eksporterende producenter, der indgik i stikprøven, blev der beregnet en individuel dumpingmargen. For disse virksomheder blev den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver type af den pågældende vare, der blev eksporteret til Fællesskabet, sammenlignet med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11.

(42)

For så vidt angår de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, konstateredes det, at eksportpriserne for hovedparten af deres salg generelt svarede til salgspriserne for eksportørerne i stikprøven. Da der ikke foreligger oplysninger, der tyder på det modsatte, fandt Kommissionen, at stikprøveresultaterne er repræsentative for alle andre eksportører.

(43)

På baggrund af den høje grad af samarbejdsvilje, dvs. næsten 100 %, blev det også konkluderet, at de dumpingmargener, der var blevet konstateret for de samarbejdsvillige eksporterende producenter i stikprøven, var repræsentative for Norge.

(44)

På grundlag af ovenstående udgør dumpingmargenerne følgende i procent af nettoprisen, cif Fællesskabets grænse, ufortoldet:

(45)

Den vejede gennemsnitlige dumpingmargen for alle seks eksporterende virksomheder er – 16,1 %.

(46)

Da den dumping, der blev konstateret i UP var under bagatelgrænsen, blev det i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 3, også undersøgt, om der er sandsynlighed for fornyet dumping, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe, dvs. om omstændighederne i UP var af varig art. I den forbindelse blev navnlig følgende fire aspekter undersøgt: i) udviklingen i den normale værdi, ii) udviklingen i eksportmængderne og priserne ved salg til Fællesskabet og andre tredjelande, iii) produktionsmængder og -kapacitet i Norge og iv) situationen i den norske industri.

(47)

For langt størstedelen af eksportsalget (dvs. 99 %) blev den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 3, beregnet på grundlag af de pågældende eksporterende producenters produktionsomkostninger ved til disse at lægge et beløb for SA&G og fortjeneste. Det blev derfor anset for passende at undersøge den sandsynlige udvikling i produktionsomkostningerne i Norge som erstatning for hjemmemarkedspriserne med henblik på at bestemme den sandsynlige udvikling i den normale værdi.

(48)

Undersøgelsen afslørede, at de norske eksporterende producenters omkostningsstruktur har været stabil i hele UP. I UP var de undersøgte virksomheders produktionsomkostninger pr. enhed rent faktisk gennemsnitligt 20-25 % lavere end MIP.

(49)

Hvad angår den sandsynlige udvikling i disse omkostninger, blev der foretaget en undersøgelse af en række faktorer, der er af betydning for enhedsomkostningerne, herunder f.eks. omkostningerne til foder og smolt, virkningerne af den norske lakseindustris konsolideringsproces og den øgede brug af nye og mere omkostningseffektive teknologier.

(50)

Det blev anset, at omkostningerne til foder, som tegner sig for 50-60 % af de samlede omkostninger, er en pålidelig indikator for den samlede udvikling i omkostningerne. Dette bekræftes også af analytikere, der er eksperter i branchen. Visse berørte parter hævdede, at de samlede omkostninger er steget efter UP og sandsynligvis vil stige yderligere, dvs. med mindst 30 % inden udgangen af 2008 set i forhold til begyndelsen af UP, hvilket hovedsageligt skulle skyldes stigninger i foderpriserne. De hævdede endvidere, at en kombination af en stigende normal værdi og faldende eksportpriser ville medføre fornyet dumping.

(51)

De pågældende berørte parter forelagde ikke særlige beviser for, at der kunne forventes en stigning i foderomkostningerne på 30 %, som de hævdede. Derudover kunne en analyse af den mulige omkostningsudvikling ikke bekræfte disse påstande. I modsætning til disse berørte parters påstand viste undersøgelsen således, at de norske eksporterende producenters efterprøvede foderomkostninger har været mere eller mindre stabile i hele UP og de første tre kvartaler i 2007. Tabel 1 i betragtning 54 viser således kun en beskeden stigning i foderomkostningerne mellem 2006 og 2007. Undersøgelsen viste også, at stigningen i foderprisen hovedsageligt skyldes stigningen i priserne på visse foderkomponenter (råmaterialer) som f.eks. fiskeolie og fiskemel. Det bør bemærkes, at fiskeolie og fiskemel i et vist omfang kan erstattes med andre billigere råmaterialer, der kan indgå i fiskefoderets sammensætning, som f.eks. vegetabilsk olie og mel. Som følge heraf vil foderproducenterne normalt ændre fiskefoderets sammensætning for at holde de samlede foderomkostninger på så lavt et niveau som muligt. Det forventes derfor, at det ikke vil have direkte lineær virkning for de samlede foderomkostninger, hvis omkostningerne til visse foderkomponenter stiger, dvs. at hvis der forekommer en stigning, vil den indtræffe betydeligt langsommere. Det bør også bemærkes, at de øvrige i betragtning 52 og betragtning 55-63 omhandlede omkostningsfaktorer sandsynligvis vil have en dæmpende og dermed kompenserende virkning på eventuelle højere foderomkostninger.

(52)

Hvad angår smoltpriserne, som tegner sig for ca. 15 % af de samlede omkostninger ved opdræt, viste undersøgelsen, at priserne er faldet, som det fremgår tabel 1 nedenfor. Selv om det er vanskeligt at forudse den nøjagtige udvikling i smoltomkostningerne, blev den vedvarende faldende tendens, der fremgår af tabel 1 nedenfor, anset for en pålidelig indikator, og det kan således med rimelighed konkluderes, at de samme tendenser vil vare ved. Under alle omstændigheder viste undersøgelsen ikke, og der var ingen af de berørte parter, der hævdede, at der ville forekomme betydelige ændringer i udviklingen i smoltomkostningerne i fremtiden.

(53)

Da smolt- og foderomkostningerne tilsammen tegner sig for mindst 65 % af de samlede omkostninger, og fiskeolie og fiskemel i et vist omfang kan erstattes med andre billigere råmaterialer ved sammensætningen af fiskefoderet (jf. betragtning 51), blev det konkluderet, at de samlede omkostninger efter al sandsynlighed ikke vil stige betragteligt i den nærmeste fremtid.

(54)

Tabel 1: Udviklingen i foder- og smoltomkostningerne i norske kroner (pr. kilo laks — renset med hoved (kilde: Kontali Analyse AS (4) (2008)).

(55)

Efter fremlæggelsen gjorde EF-erhvervsgrenen indsigelse mod ovennævnte resultater, idet den hævdede, at foderomkostningerne burde have været opdelt efter generation, da foderomkostningerne i et bestemt år ikke påvirker omkostningerne forbundet med fangsten i dette bestemte år, men omkostningerne forbundet med en fremtidig fangst. Ellers ville resultaterne vedrørende udviklingen i foderomkostninger ikke afspejle den aktuelle situation korrekt. Dette argument måtte afvises, da der var blevet anvendt faktiske efterprøvede foderomkostninger opdelt efter generation i analysen.

(56)

EF-erhvervsgrenen gjorde også indsigelse mod konklusionerne om, at der kan kompenseres for højere priser på visse foderkomponenter ved hjælp af erstatningsprodukter. I den forbindelse blev det hævdet, at på grund af prisstigninger på andre foderkomponenter på den ene side og negative virkninger for laksekødets kvalitet på den anden side ville mulighederne for en sådan erstatning være begrænsede. Hvad angår stigningen i omkostningerne til andre foderkomponenter, blev dette ikke dokumenteret i tilstrækkelig grad, og påstanden måtte derfor afvises. Det anerkendes, at mulighederne for at erstatte visse foderkomponenter er begrænset. Som omhandlet i betragtning 51 blev det dog konkluderet, at det rent faktisk er muligt at anvende erstatningsprodukter i et vist omfang. På dette grundlag blev det konkluderet, at selv om omkostningerne til foder muligvis stiger i fremtiden, vil de sandsynligvis ikke stige i samme omfang som omkostningerne til fiskeolie og fiskemel. EF-erhvervsgrenen forelagde ikke dokumentation, som kunne ændre denne konklusion.

(57)

Konsolideringsprocessen er en anden faktor, som bidrager til produktionsomkostningernes stabilisering. Det bør bemærkes, at i 2000 tegnede 55 virksomheder sig for 80 % af produktionen af atlanterhavslaks i Norge, mens dette antal i 2006 var faldet til 31. Selv om den norske fiskeopdrætssektor stadig kan anses for at være fragmenteret, har konsolideringsprocessen positive virkninger for produktionsomkostningerne for ikke bare de største producenter i Norge, som også blev udvalgt til stikprøven, men også for sektoren som helhed, hvilket bekræftes af analytikere, der er eksperter i branchen. Nye synergieffekter, integration af produktionsaktiviteterne og stordriftsfordele har rent faktisk sat producenterne i stand til at undgå store omkostningsstigninger pr. enhed på trods af den betydelige stigning i produktionsmængderne.

(58)

Konsolideringstendensen forventes at fortsætte i fremtiden, hvilket efter al sandsynlighed vil have yderligere positive virkninger for omkostningerne på grund af stordriftsfordelene.

(59)

Sluttelig har indførelsen af nye teknologier og nyt udstyr inden for fiskeopdræt bidraget til at begrænse omkostningsstigningerne pr. enhed, på trods af at produktionsmængderne er steget (jf. betragtning 64 ff.).

(60)

Efter fremlæggelsen anfægtede EF-erhvervsgrenen, at produktionsomkostningerne skulle være faldet, idet den hævdede, at konsolideringen som sådan ikke nødvendigvis ville mindske omkostningerne. Det blev således hævdet, at ifølge norske statistikker er de små og mellemstore virksomheder i Norge mere effektive end de store koncerner. Endvidere blev det hævdet, at konklusionen vedrørende omkostningssænkninger ville være i modstrid med resultaterne i betragtning 92 vedrørende de mulige konsekvenser af et sygdomsudbrud og den forventede lavere produktion pr. smolt i fremtiden, som begge ville bidrage til at øge omkostningerne.

(61)

Det skal for det første bemærkes, at betragtning 92 ikke omhandler konsekvenserne af et sygdomsudbrud, men derimod den almindelige dødelighed, der optræder inden for lakseproduktion, og som ikke har virkninger for omkostningerne som sådan. For det andet skyldes den i nævnte betragtning omhandlede forventede lavere produktion pr. smolt ikke en usædvanlig situation, og den betragtes som ubetydelig og således uden betydelige virkninger for de samlede omkostninger. I betragtning 92 forsøges det blot at vise, at stigningen i produktionsmængden ikke har direkte sammenhæng med stigningen i smoltproduktionen, da andre faktorer også har betydning for antallet af fangede fisk, hvilket EF-erhvervsgrenen ikke anfægtede.

(62)

Hvad angår de omkostningssænkende virkninger af konsolideringsprocessen, forelagde EF-erhvervsgrenen ikke dokumentation til støtte for dens indsigelse. EF-erhvervsgrenens påstand i den henseende måtte derfor afvises.

(63)

På baggrund af ovenstående kan det konkluderes, at det anses, at det ikke er sandsynligt, at den normale værdi vil stige betragteligt i den nærmeste fremtid. Navnlig på grund af den igangværende konsolideringsproces kan der snarere opnås yderligere omkostningssænkninger, selv om foderpriserne viser en stigende tendens (jf. betragtning 51). Den beregnede normale værdi, som er baseret på produktionsomkostningerne, anses således for at være af varig karakter.

(64)

Som det fremgår af tabel 2 i betragtning 65, er den norske produktion af laks steget støt de seneste tre år og især i 2007 navnlig på grund af gunstige biologiske betingelser og set i forhold til det dårlige produktionsår i 2006. Som det fremgår af tabel 3 i betragtning 66 vedrørende det anslåede samlede forbrug i Fællesskabet, er markedet i Fællesskabet for den pågældende vare dog også vokset betragteligt, dvs. + 9,40 % fra 2006 til 2007, og når man ser på tendenserne for den seneste periode, skulle det vokse yderligere. Den udvikling i forbruget, der fremgår af tabel 3 nedenfor, omfatter import fra alle tredjelande samt EF-erhvervsgrenens salg på markedet i Fællesskabet.

(65)

Tabel 2: Samlet produktion af laks i tons hele fiskeækvivalenter mellem 2003 og 2007 (kilde: Kontali Analysis: Monthly Salmon Report January No 01/2008).

(66)

Tabel 3: Udvikling i forbruget (leverancer fra alle kilder, herunder EF-erhvervsgrenen) af atlanterhavslaks i Fællesskabet fra 2004 til 2007 (kilde: Kontali Analysis: Monthly Salmon Report January No 01/2008).

(67)

Ifølge offentlige statistikker (Kontali Analysis) nåede den anslåede markedsandel i Fællesskabet for norske laks i 2007 op på 71 % sammenlignet med 69 % i 2006. Dette skyldes dog hovedsageligt faldet i importen fra Chile, hvor produktionsmængden faldt mellem 3 og 5 % (alt afhængigt af kilderne) mellem 2006 og 2007 på grund af et udbrud af sygdom, som forventes at have virkninger for produktionsmængden i en periode, der mindst vil strække sig over 2008 og de følgende år.

(68)

På grundlag af ovenstående blev det konkluderet, at det voksende marked i Fællesskabet vil kunne aftage en stor del af de norske produktionsmængder, uden at de norske producenter nødvendigvis vinder betydelige markedsandele fra EF-erhvervsgrenen. Som beskrevet i betragtning 78 ff. vil en stigende andel af de norske produktionsmængder desuden sandsynligvis blive eksporteret til andre markeder i tredjelande, hvor der er blevet konstateret en betydelig vækst. Sluttelig vil den mere beskedne chilenske tilstedeværelse på markedet i Fællesskabet med stor sandsynlighed også bidrage til at mindske risikoen for et for stort udbud af eksportvarer i Fællesskabet yderligere.

(69)

Efter fremlæggelsen hævdede EF-erhvervsgrenen, at situationen i Chile ikke havde betydelige virkninger for markedet i Fællesskabet, da chilenske laks hovedsageligt eksporteres til det amerikanske marked, og forsyningssituationen på markedet i Fællesskabet således hovedsageligt er påvirket af den norske eksport. EF-erhvervsgrenen hævdede endvidere, at Norges andel af markedet i Fællesskabet steg med yderligere 2 procentpoint, mens importen fra Chile til Fællesskabet skulle være steget med 5 % i begyndelsen af 2008.

(70)

Det skal først bemærkes, at de oplysninger, som EF-erhvervsgrenen har forelagt, kun vedrørte to til tre måneder i 2008, og der kan således ikke drages fornuftige konklusioner om dette år. Denne form for markedsudvikling skal rent faktisk betragtes over en længere periode. For det andet bør sygdomssituationen i Chile have virkninger for udbuddet på verdensplan, som rent faktisk vil blive formindsket, hvilket kan medføre en omdirigering af yderligere produktionsmængder fra Norge.

(71)

Visse berørte parter hævdede, at priserne ved eksport til Fællesskabet er faldet betydeligt siden UP og vil nå et niveau på 2,85 EUR pr. kg i 2008, hvilket sammen med den påståede stigning i omkostningerne og dermed den normale værdi vil medføre dumping. Denne pris blev beregnet på grundlag af den gennemsnitlige middelpris, der blev noteret på markedet i Oslo i 2007, dvs. 3,13 EUR pr. kilo, og ved at fratrække et anslået gennemsnitligt prisfald på mellem 0,06 EUR pr. kilo og 0,28 EUR pr. kilo.

(72)

Hvad angår udviklingen i den normale værdi, og som forklaret i betragtning 47 ff., måtte de pågældende berørte parters argumenter afvises.

(73)

Hvad angår priserne ved eksport til Fællesskabet, viser de statistikker, der er blevet offentliggjort, at ovennævnte berørte parters påstande ikke bekræftes af den seneste udvikling i eksportpriserne, hvilket fremgår af diagram 1 nedenfor:

(74)

Diagram 1: Udvikling i priserne (FCA Oslo, EUR pr. kilo »Fresh Salmon Superior« — kilde: Fish Pool) i 2006, 2007 og begyndelsen af 2008.

(75)

Det følger af ovenstående, at de priser, der blev opkrævet i Fællesskabet i 2007, rent faktisk var betragteligt lavere end i en stor del af UP, dvs. at de i 2007 lå på mellem 2,88 og 3,51 EUR pr. kilo. I forbindelse med undersøgelsen blev det dog konstateret, at disse priser stadig lå langt over de produktionsomkostninger, der var blevet fastsat, og dermed også over den normale værdi og derfor ikke blev betragtet som dumpingpriser. På grundlag af de oplysninger, der forelå for de første tre måneder af 2008, blev det desuden konstateret, at priserne i den periode lå på mellem 2,96 og 3,35 EUR pr. kilo, dvs. ligeledes stadig over de omkostninger, der var blevet fastslået. Der var derfor efter al sandsynlighed ikke tale om dumpingpriser, når det tages i betragtning, at den normale værdi har været stabil, som det konkluderes i betragtning 47 ff. Undersøgelsen har vist, at priserne fortsat er påvirket af efterspørgslen på markedet, men nu ligger på et højere niveau. Det skal også bemærkes, at disse prisudsving er normale i sektoren.

(76)

EF-erhvervsgrenen hævdede, at eksportpriserne efter UP var påvirket af den MIP, der var blevet fastsat, og derfor var blevet holdt på et relativt højt niveau. De hævdede derfor, at prisniveauet ved salg til Fællesskabet ville falde betragteligt, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe. Denne konklusion bekræftes ikke af resultaterne af nærværende undersøgelse, som viste, at den normale værdi burde forblive relativt stabil, mens sandsynligheden for stærkt faldende priser ved eksport til Fællesskabet var beskeden. Sidstnævnte resultater var baseret på en grundig analyse af den i betragtning 46 anførte række af aspekter som f.eks. den sandsynlige udvikling i produktionen i Norge og de mængder, der eksporteres til Fællesskabet og andre markeder i tredjelande. EF-erhvervsgrenen forelagde ikke oplysninger eller dokumentation, der kunne rokke ved de resultater, der var blevet fundet i denne sammenhæng.

(77)

På grundlag af ovenstående blev det konkluderet, at stigningen i importen af laks fra Norge til Fællesskabet ikke er af et sådant omfang, at der er risiko for et for stort udbud på markedet i Fællesskabet. Hvis produktionsomkostningerne og priserne ved eksport til Fællesskabet tages i betragtning, synes risikoen for dumping desuden at være beskeden.

(78)

Undersøgelsen viste, at Fællesskabet, efterfulgt af Rusland og Japan, er og sandsynligvis vil forblive det vigtigste marked for laks fra Norge. Desuden er der også nye markeder for laks, hvor den norske eksport er steget i de senere år, hvilket er en tendens, som forventes at fortsætte i fremtiden (jf. også betragtning 82). Undersøgelsen har rent faktisk vist, at de norske producenter er rede til at levere til disse markeder i fremtiden, da de har været i stand til at etablere lokale kunderelationer samt distributions- og salgsstrukturer, hvilket viser de norske eksporterende producenters stærke interesse i disse markeder.

(79)

Visse berørte parter har hævdet, at det russiske marked historisk set er ustabilt, og at det derfor ikke kan forudses, om efterspørgslen på dette marked rent faktisk vil stige, og om de norske eksporterende producenter således vil være i stand til at eksportere øgede mængder til dette marked i fremtiden. De samme parter hævdede også, at eksportsalget fra Norge til Japan har vist en faldende tendens de seneste fem år, og at det derfor også er usikkert, om de øgede produktionsmængder i Norge rent faktisk kan eksporteres til det japanske marked.

(80)

Hvad angår Rusland, afslørede undersøgelsen dog, at markedet på ca. 61 000 tons fortsatte med at vokse, og at der ikke er grund til at antage, at det ikke fortsat vil vokse i den nærmeste fremtid.

(81)

Den samlede eksport af laks fra forskellige producentlande til Japan viste et fald på 15 % i 2007 set i forhold til 2006. Mens nogle af leverandørlandene har mindsket deres eksport til Japan, har Norge dog været i stand til at øge sin markedsandel fra 52 % i 2006 til 66 % i 2007 (kilde: Kontali Analysis). Som nævnt i betragtning 67 var Chiles produktion i stort omfang påvirket af sygdomsudbruddet, og derfor udviste eksportmængderne generelt set og således også eksporten til Japan et betydeligt fald. Norge har derfor været i stand til vinde markedsandele fra Chile, og denne situation forventes at vare ved mindst indtil 2009 som allerede nævnt i betragtning 67.

(82)

Som det fremgår af tabel 4 i betragtning 85 er den norske eksport til andre nye markeder i verden som f.eks. Østeuropa (Ukraine og Belarus) og fjernøsten (Kina, Sydkorea, Hong Kong og Thailand) også steget betragteligt, og i modsætning til hvad de pågældende berørte parter hævder, vil disse markeder efter al sandsynlighed kunne aftage en stigende andel af den norske produktion i de kommende år.

(83)

Det blev fundet, at priserne ved eksport til Fællesskabet og andre tredjelande, FCA Oslo, var på et sammenligneligt niveau, og det blev derfor konkluderet, at alle markeder er lige attraktive, hvis der er tilstrækkelig efterspørgsel. Når den pågældende vare sælges som fersk eller kølet vare, transporteres den normalt til EU med lastbil. Når den pågældende vare sælges til mere fjerntliggende bestemmelsessteder, der ikke kan nås med lastbil inden for en vis frist, anvendes lufttransport.

(84)

På grundlag af ovenstående konkluderes det, at faldet i lakseproduktionen på mellem 3 og 5 % i 2007 i Chile, som skyldtes sygdomsudbruddet, alt andet lige vil bidrage til at mindske stigningen i udbuddet i 2008 og give de norske producenter afsætningsmuligheder på markeder som f.eks. Japan, USA og andre nye markeder, hvor de chilenske producenter har betydelige markedsandele.

(85)

Tabel 4: Markedsudvikling (eksport) for atlanterhavslaks fra Norge — 2006 i forhold til 2007 (mængde i tons rund vægt) — (kilde: Norwegian Seafood Export Council).

(86)

EF-erhvervsgrenen anfægtede ovennævnte resultater, idet den hævdede, at udviklingen i eksportmængderne fra Norge til andre tredjelande ville have vist en anderledes tendens i begyndelsen af 2008, dvs. at eksporten til disse lande i absolutte tal ville være faldet, og den samlede vækst i eksporten ville således have været lavere end i 2007 og lavere end væksten i eksporten til Fællesskabet i samme periode.

(87)

Undersøgelsen har vist, at importdataene for begyndelsen af 2008 varierede betragteligt alt afhængigt af kilden. Kontali Analysis mente således, at der ville blive tale om en langt kraftigere stigning i samme periode. Som omhandlet i betragtning 70 bør markedsudviklingen ydermere betragtes over en meget længere periode, hvis der skal drages fornuftige konklusioner. EF-erhvervsgrenens argumenter kunne derfor ikke rokke ved resultaterne vedrørende udviklingen i de mængder, der eksporteres til andre tredjelande.

(88)

Produktionsmængden i Norge, dvs. den største tilladte biomasse, bestemmes hovedsageligt af det antal produktionslicenser, som de norske myndigheder udsteder, og fiskeopdrætternes evne til at opnå den højeste mulige produktion inden for rammerne af deres licens. Andre faktorer, der kan øge produktionen af laks, er f.eks. gunstige biologiske og vejrmæssige forhold og forbedring af fiskeopdrætsprocesserne ved hjælp af højteknologisk udstyr. Omvendt kan udbrud af fiskesygdomme skade produktionen betragteligt og medføre et fald i antallet af fangede fisk, som det sås i Chile i 2007.

(89)

Visse berørte parter hævdede, at stigningen i produktionen af ungfisk i Norge siden 2006 (angiveligt en stigning på 20 % mellem 2006 og 2008) er et tydeligt tegn på, at den norske lakseproduktionsmængde vil stige betragteligt inden for de næste to år og således medføre en situation med for stort et udbud. På dette grundlag og under hensyntagen til den særligt høje produktion, der blev opnået i 2007, hævdede disse parter, at i 2008 (og de følgende år) vil produktionsmængderne i Norge være betragteligt højere og langt overstige væksten på Norges eksportmarkeder, herunder navnlig markedet i Fællesskabet. De hævdede, at hvis de produktionsstigninger, som den norske lakseindustri har oplevet i 2007, skulle blive gentaget i 2008, kan overskudsproduktionen nå op på mellem 20 000 og 91 000 tons, hvis der tages udgangspunkt i en anslået produktion på 870 000 tons hele fiskeækvivalenter, dvs. 150 000 tons mere end i 2007.

(90)

Undersøgelsen bekræftede ikke ovenstående påstande. Det er ganske vist sandt, at der var en stigning i produktionen af ungfisk i 2006, men denne stigning var på linje med stigningerne de foregående år og kan ikke betragtes som usædvanlig, som det fremgår af diagram 2 nedenfor:

(91)

Diagram 2: Antal producerede unglaks (1 000 stk.) — (kilde: SSB Norway)

(92)

På grund af en kombination af forskellige faktorer som f.eks. dødelighedsfaktorer, offentlige krav vedrørende den største tilladte biomasse og lavere produktion pr. smolt i 2008 vil den anslåede produktion af laks i 2008 ifølge Kontali Analysis desuden kun stige med 6 %, dvs. fra 723 000 tons hele fiskeækvivalenter i 2007 til 770 000 tons i 2008, hvilket er en stigning på 47 000 tons hele fiskeækvivalenter. Tallene vedrørende den mere beskedne udvikling i biomassen i 2008 understøttes af oplysningerne om fodersalget, som viser et betydeligt fald i 2008 set i forhold til 2007 (kilde: Havbruksdata og FHL).

(93)

Efter fremlæggelsen gentog EF-erhvervsgrenen sin påstand om, at produktionsmængden i Norge sandsynligvis vil stige betragteligt og forelagde yderligere oplysninger vedrørende fangstmængder, lagre og ungfisk for begyndelsen af 2008. Som nævnt ovenfor blev det anset, at oplysninger vedrørende kun to måneder af et år ikke giver mulighed for at drage konklusioner, og der rokkes således ikke ved resultaterne vedrørende udviklingen i produktionsmængderne i Norge som beskrevet ovenfor.

(94)

Derfor og vurderet på grundlag af de tilgængelige oplysninger er det, på trods af at produktionsmængderne i Norge er stigende, ikke sandsynligt, at der vil forekomme en dramatisk stigning i produktionen i den nærmeste fremtid, som de ovennævnte berørte parter hævder. Som omhandlet i betragtning 82 ff. er det desuden ikke sandsynligt, at hele en eventuel stigning i produktionsmængden vil blive eksporteret til Fællesskabet, da den snarere for en stor dels vedkommende vil blive dirigeret til andre markeder i tredjelande, hvor efterspørgslen stiger betragteligt. Sluttelig forventes det af de i betragtning 71 ff. omhandlede årsager ikke, at eksporten til Fællesskabet vil blive foretaget til dumpingpriser.

(95)

Sluttelig er der blevet taget særligt hensyn til den norske industris situation generelt og i UP i særdeleshed. Undersøgelsen viste således, at i modsætning til hvad resultaterne af den oprindelige undersøgelse viste, består akvakultursektoren i Norge af meget rentable virksomheder. Dette skyldes til dels den store konsolideringsproces, som stadig er i gang og har medført, at sektoren er blevet overordentlig effektiv og sund. Dette afspejles også i de pågældende virksomheders ejerforhold, idet en række norske og globale investerings- og pensionsfonde er meget stærkt repræsenteret i de eksporterende producenters koncerner. Dette var heller ikke tilfældet, da den oprindelige undersøgelse blev gennemført.

(96)

Undersøgelsen viste desuden, at norske producenter i mellemtiden også har opnået en stærk position på markedet i Fællesskabet, hvor de tegner sig for mellem 80 og 90 % af den samlede produktionsmængde i Fællesskabet. Det blev konstateret, at disse virksomheder i Fællesskabet, som er forretningsmæssigt forbundet med virksomheder i Norge, i stort omfang producerer og sælger laks til og på markedet i Fællesskabet.

(97)

Det bør også bemærkes, at de norske moderselskaber selv eksporterede betydelige mængder til Fællesskabet.

(98)

På dette grundlag blev det anset, at de norske moderselskaber for de producerende virksomheder i Fællesskabet ville blive mindst lige så hårdt ramt af et eventuelt betydeligt prisfald på markedet i Fællesskabet på grund af dumpingimport fra Norge. På dette grundlag var det ikke urimeligt at antage, at det i det mindste økonomisk set ikke ville give mening for de norske eksporterende producenter at bidrage til at afstedkomme et fald i priserne på opdrættede laks i Fællesskabet gennem dumping. Dette ville være direkte skadeligt for sektorens rentabilitet og have negative virkninger for virksomhedernes aktier, som handles på børsen og indehaves af større investerings- og pensionsfonde som nævnt i betragtning 95.

(99)

På grundlag af ovenstående var det således rimeligt at konkludere, at de norske eksporterende producenter selv har interesse i at undgå situationer, hvor markedsprisen kollapser, og i at forblive profitorienterede. Risikoen for, at de norske eksporterende producenter igen foretager dumping i den nærmeste fremtid, blev derfor anset for at være begrænset.

(100)

EF-erhvervsgrenen anfægtede ovennævnte resultater, idet det blev hævdet, at den gode situation, der blev konstateret for de norske producenter i UP, ikke var af varig karakter, at disse producenter efter UP ville stå over for finansielle problemer, og at nogle af dem endog ville lide tab i begyndelsen af 2008. EF-erhvervsgrenen hævdede også, at langt størstedelen af de norske producenter ikke har datterselskaber på markedet i Fællesskabet, og at det på dette grundlag ikke kan konkluderes, at der ikke ville forekomme fornyet dumping. Sluttelig blev det hævdet, at de norske producenter med datterselskaber i Fællesskabet ville sænke deres produktion på markedet i Fællesskabet og øge produktionen i Norge, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(101)

Hvad angår de norske producenters finansielle situation, skal det bemærkes, at visse virksomheders tab hang sammen med deres investeringer i Chile og sygdomsudbruddet i dette land. Disse særlige omstændigheder vedrørte kun en begrænset del af det samlede antal producenter i Norge. Desuden vedrørte oplysningerne kun begyndelsen af år 2008 og giver ikke mulighed for at drage overordnede konklusioner om disse virksomheders resultater for hele året. Hvad angår de norsk ejede produktionsanlæg i Fællesskabet, og som EF-erhvervsgrenen også indrømmede, tegner det ganske vist begrænsede antal virksomheder, der har datterselskaber i Fællesskabet, sig for størstedelen af den samlede norske produktion, og de anses derfor for at være en betydelig faktor. Der blev ikke forelagt dokumentation for påstanden om, at den norsk ejede produktionskapacitet i Fællesskabet vil blive formindsket, hvis foranstaltningerne ophæves. Disse påstande måtte derfor afvises.

(102)

Undersøgelsen viste, at dumpingen i UP var under bagatelgrænsen. Undersøgelsen viste også, at der ikke er grund til at tro, at produktionsmængden i Norge vil stige i et omfang, der ligger over den almindelige vækstrate og således medføre en betydeligt større eksport fra Norge til Fællesskabet. Undersøgelsen viste endvidere, at risikoen for et betydeligt fald i de norske eksportpriser, som vil indebære dumping, er begrænset i den nærmeste fremtid, hvilket hovedsageligt skyldes, at en betragtelig overproduktion i Norge, som kan udløse et sådant prisfald, ikke forventes. Navnlig var den normale værdi, som fandtes at ville forblive stabil efter al sandsynlighed, betydeligt lavere end eksportprisen i UP, dvs. at normale variationer, der skyldes, at markedet er præget af udsving, og dermed midlertidige fald i eksportprisen sandsynligvis ikke automatisk vil medføre dumping. Sluttelig blev det anset, at den ændrede situation for den norske akvakultursektor, som er blevet meget rentabel, og hvis aktier handles på børsen, samt den betydelige rolle, som norsk ejede produktionsanlæg spiller i Fællesskabet, har bevirket, at fornyet dumping i den nærmeste fremtid er usandsynlig. Af ovennævnte årsager blev det konkluderet, at sandsynligheden for fornyet dumping er ringe og ikke berettiger opretholdelse af de gældende antidumpingforanstaltninger.

(103)

Følgelig bør nærværende interimsundersøgelse afsluttes, og de foranstaltninger, der gælder for import af opdrættede laks med oprindelse i Norge, bør ophæves.

(104)

Som forklaret ovenfor forventes det, at markedsforholdene, dvs. udbud og efterspørgsel, forbliver stabile i en overskuelig fremtid, og at der derfor ikke er nogen umiddelbar sandsynlighed for fornyet dumping. Alle de indikatorer, der er blevet undersøgt, viser, at det med rimelighed kan forventes, at de mængder, der eksporteres til Fællesskabet, ikke vil stige betragteligt, og at eksportpriserne fortsat ikke vil blive dumpet.

(105)

På grund af en vis uforudsigelighed med hensyn til markedsforholdene, som hovedsageligt skyldes varens art (fordærvelige varer), anses det dog for passende at overvåge markedet nøje og at foretage en fornyet undersøgelse af situationen, hvis der foreligger tilstrækkelige umiddelbare beviser for, at markedsforholdene har ændret sig markant. I så fald vil det blive overvejet, om Kommissionen skal indlede en undersøgelse på eget initiativ, hvis det skønnes nødvendigt.

(106)

Overvågningen bør være begrænset til at vare indtil det oprindeligt planlagte udløb af de endelige foranstaltninger, der var blevet indført ved forordning (EF) nr. 85/2006, hvis de var blevet opretholdt, dvs. indtil den 21. januar 2011.

(107)

De berørte parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, som ligger til grund for at afslutte denne interimsundersøgelse og ophæve den gældende antidumpingtold på importen af den pågældende vare. Alle parter fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger. Deres bemærkninger blev taget i betragtning, i det omfang de var relevante og underbygget af dokumentation —

19.7.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 192/18

19.7.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 192/20

(1)

Kommissionens forordning (EF) nr. 824/2000 af 19. april 2000 om fastsættelse af procedurer for interventionsorganernes overtagelse af korn samt analysemetoder for bestemmelsen af kvaliteten (2) er blevet ændret væsentligt ved flere lejligheder (3). Forordningen bør af klarheds- og rationaliseringshensyn kodificeres.

(2)

Interventionsprisen for blød hvede, hård hvede, byg, majs og sorghum er fastsat for kvaliteter, der så vidt muligt svarer til gennemsnitskvaliteterne af disse kornarter i Fællesskabet.

(3)

For at forenkle den normale administration af intervention og især for at få ensartede partier af det korn, der tilbydes til intervention, bør der fastsættes en minimumsmængde, under hvilken betalings- eller interventionsorganet ikke er forpligtet til at acceptere tilbuddet. Det kan dog være nødvendigt at fastsætte en større minimumsmængde i visse medlemsstater, for at betalings- og interventionsorganerne kan tage hensyn til de forhold og sædvaner inden for engroshandelen, der har udviklet sig i de pågældende lande.

(4)

Der bør fastsættes metoder for bestemmelse af kvaliteten for blød hvede, hård hvede, byg, majs og sorghum.

(5)

I henhold til artikel 11, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1234/2007 er de samlede mængder majs, der kan opkøbes af betalings- og interventionsorganerne i hele Fællesskabet, blevet reduceret til 700 000 t i produktionsåret 2008/09 og 0 tons fra produktionsåret 2009/10.

(6)

For at sikre en tilfredsstillende forvaltning af ordningen for interventionsopkøb af majs og give de erhvervsdrivende i alle medlemsstaterne adgang til interventionsordningen på samme betingelser bør der fastsættes nærmere specifikke regler for fordelingen af de majsmængder, der kan omfattes af interventionsopkøb. Der bør derfor indføres en mekanisme for tildeling af de nævnte mængder, der omfatter de perioder i produktionsåret, hvor de erhvervsdrivende kan indgive tilbud, og som giver dem tid nok til at indgive deres tilbud og samtidig gør det muligt at fastsætte en ensartet fordelingskoefficient for alle de bydende, når de tilbudte mængder overstiger de disponible mængder. Det bør derfor fastsættes, at tilbuddene behandles i to faser, og der bør fastsættes frister for indgivelsen af tilbud for majs såvel som frister for levering og overtagelse af kornet.

(7)

I lyset af de perioder for interventionsopkøb, der er fastsat i artikel 11, stk. 1, første afsnit, i forordning (EF) nr. 1234/2007, og for at sikre lige behandling af de erhvervsdrivende bør der fastsættes en første fase for indgivelse af tilbud for majs, der starter den 1. august i Grækenland, Spanien, Italien og Portugal, den 1. december i Sverige og den 1. november i de øvrige medlemsstater og slutter den 31. december, der er sidste frist for indgivelse af tilbud i alle medlemsstaterne. Ved udløbet af denne første fase skal Kommissionen i givet fald fastsætte en fordelingskoefficient for de antagelige tilbud, der er indgivet i løbet af denne fase, og lukke for interventionsopkøb for resten af produktionsåret, hvis de tilbudte mængder overstiger den mængde, der er fastsat i artikel 11, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1234/2007. For at undgå at pålægge betalings- og interventionsorganerne og de bydende unødvendige administrative og finansielle byrder ved at kræve sikkerhedsstillelser, som kan vise sig at være unødvendige, hvis der ikke er nogen mængder at tildele, bør det fastsættes, at indgivelsen af tilbud indstilles fra den 1. januar og til den dato, hvor den resterende mængde, der kan opkøbes ved intervention i anden fase, offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

(8)

Af hensyn til den tid, det tager i givet fald at fastsætte fordelingskoefficienten for første fase, bør det fastsættes, at tilbuddene vedrørende anden fase kan indgives fra dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende af den resterende mængde, der kan opkøbes ved intervention, idet dette er den første dag for indgivelse af tilbud i alle medlemsstaterne. I anden fase bør tilbuddene accepteres ugentligt fra den første fredag efter offentliggørelsen af den nævnte mængde på grundlag af de tilbud, som de erhvervsdrivende har indgivet senest fredag kl. 12 (Bruxelles-tid). Hver uge, senest om onsdagen, bør Kommissionen lægge oplysninger om den mængde, der stadig kan opkøbes ved intervention, på sit websted til brug for de erhvervsdrivende. Hvis de tilbudte mængder overstiger den mængde, der er fastsat i artikel 11, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1234/2007, bør Kommissionen fastsætte og offentliggøre en fordelingskoefficient og lukke for interventionsopkøb i det pågældende produktionsår. I lyset af de interventionsperioder, der er fastsat i artikel 11, stk. 1, første afsnit, i forordning (EF) nr. 1234/2007, bør den anden fase for indgivelsen af tilbud under alle omstændigheder slutte senest den 30. april i Grækenland, Spanien, Italien og Portugal, den 30. juni i Sverige og den 31. maj i de øvrige medlemsstater.

(9)

For at sikre en effektiv forvaltning af fordelingsmekanismen bør det fastsættes, at tilbuddene for majs hverken kan ændres eller tilbagekaldes. For at sikre, at der kun indgives seriøse tilbud, bør indgivelsen af tilbud desuden gøres betinget af, at der stilles en sikkerhed, og det bør fastsættes, hvilke nærmere bestemmelser der gælder for kontrollen af de indgivne tilbuds ægthed og frigivelsen af sikkerhedsstillelsen. Denne kontrol bør gennemføres efter de samme regler og på de samme betingelser som dem, der i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 884/2006 af 21. juni 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 for så vidt angår Den Europæiske Garantifond for Landbrugets (EGFL) finansiering af interventionsforanstaltninger i form af offentlig oplagring og medlemsstaternes betalingsorganers bogføring af operationer vedrørende offentlig oplagring (4) gælder for lagerkontrol i forbindelse med offentlig oplagring. Der kan desuden gå flere måneder fra den dato, hvorfra der kan indgives tilbud til den første fase, og den 31. december. For at undgå at tynge de erhvervsdrivendes økonomi i forbindelse med indgivelsen af tilbud til den første fase, bør det, når sikkerheden stilles i form af en bankgaranti, være tilladt først at indbetale den sikkerhed, der skal stilles samtidig med indgivelsen af tilbuddet, dagen efter sidste frist for indgivelsen af tilbud.

(10)

Blød hvede og hård hvede er kornarter, for hvilke der er fastsat kriterier for minimumskvaliteten for konsum, og som skal opfylde sundhedsnormerne i Rådets forordning (EØF) nr. 315/93 af 8. februar 1993 om fællesskabsprocedurer for forurenende stoffer i levnedsmidler (5). De andre kornarter er hovedsagelig bestemt for dyrefoder og skal være i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/32/EF af 7. maj 2002 om uønskede stoffer i foderstoffer (6). Det bør fastsættes, at disse normer gælder ved overtagelsen af de pågældende produkter under den nuværende interventionsordning.

(11)

Korn, der på grund af kvaliteten ikke kan anvendes eller oplagres på passende måde, bør ikke accepteres ved intervention. I den forbindelse bør der tages hensyn til situationen på interventionsområdet i tilknytning til specielt langtidsoplagring af visse kornarter og dens indvirkning på produkternes kvalitet.

(12)

Det er derfor nødvendigt for at gøre interventionsprodukterne mindre skrøbelige med hensyn til en senere forringelse og anvendelse, at der foretages en stramning af kvalitetskriterierne for majs. Til dette formål bør der foretages en nedsættelse af det maksimale vandindhold samt af den maksimale andel af knækkede kerner og af varmebeskadigede kerner. På grund af de agronomiske ligheder mellem sorghum og majs bør der af hensyn til sammenhængen fastsættes tilsvarende foranstaltninger for sorghum.

(13)

For at forbedre oplagringsforholdene og sikre kvaliteten af disse fra indgivelsen af tilbuddene, bør det fastsættes, at de lagre, hvor kornet befinder sig på tidspunktet for tilbuddets indgivelse, skal kunne garantere den bedst mulige opbevaring af kornet, navnlig når der er tale om langvarig oplagring af majs. Derfor bør muligheden for at overtage kornet på den bydendes lager begrænses, og denne form for overtagelse bør kun være tilladt, når kornet befinder sig hos oplagringsvirksomheder, som omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra a), i forordning (EF) nr. 884/2006. I sådanne tilfælde bør den bydende forpligte sig til over for oplagringsvirksomheden tilsvarende at anvende de samme regler og betingelser for oplagring og kontrol som dem, der gælder ifølge forordning (EF) nr. 884/2006, fra det øjeblik, han indgiver sit tilbud.

(14)

Mykotoksinernes udviklingsmuligheder viser sig at være nært knyttet til særlige betingelser, der kan identificeres hovedsagelig på basis af klimaforskellene under væksten og især under kornets blomstring.

(15)

Den risiko, der er knyttet til en overskridelse af maksimumstærsklerne for tilladelige forurenende stoffer, kan identificeres af betalings- og interventionsorganerne på basis af de oplysninger, de har modtaget fra de bydende, og deres egne analysekriterier. For at begrænse de finansielle omkostninger er det derfor berettiget kun at kræve analyser under betalings- og interventionsorganernes ansvar forud for produkternes overtagelse, når en risikoanalyse gør det muligt at garantere produkternes kvalitet ved anbringelsen under interventionsordningen.

(16)

Betingelserne for afgivelse af tilbud vedrørende korn til betalings- og interventionsorganerne og betingelserne for disse organers overtagelse bør være så ensartede som muligt i hele Fællesskabet for at undgå enhver form for forskelsbehandling af producenterne.

(17)

Anvendelsen af tillæg og fradrag bør gøre det muligt ved interventionen at afspejle prisforskelle på markedet som følge af kvalitetsforskelle.

(18)

Medlemsstaterne bør føre tilsyn med interventionslagrenes opbevaringstilstand som supplement til den årlige beholdningsopgørelse som fastsat i forordning (EF) nr. 884/2006.

(19)

Artikel 2, artikel 6, stk. 2, litra d), artikel 7, stk. 2, litra b), og bilag XII, punkt 1, i forordning (EF) nr. 884/2006 fastsætter ansvarsreglerne. De nævnte artikler og det nævnte bilag fastsætter navnlig, at medlemsstaterne træffer alle foranstaltninger for at sikre, at produkter, som har været genstand for EF-intervention, opbevares korrekt, og at mængder, hvis kvalitet er forringet som følge af de fysiske oplagringsvilkår eller for lang opbevaring, bogføres som udgået af interventionslageret på den dato, hvor kvalitetsforringelsen er konstateret. De præciserer ligeledes, at et produkt skal betragtes som forringet, hvis det ikke længere opfylder de kvalitetskrav, der var gældende ved opkøbet. Det er derfor kun forringelser, der er knyttet til disse bestemmelser, der kan finansieres over EF-budgettet. Når en medlemsstat har truffet en utilstrækkelig beslutning ved opkøbet af produktet med hensyn til den risikoanalyse, der kræves efter de nuværende bestemmelser, bør det derfor være dens eget ansvar, hvis det senere skulle vise sig, at produktet ikke overholder minimumsnormerne. En sådan beslutning vil nemlig ikke gøre det muligt at sikre produktets kvalitet og dermed en korrekt opbevaring. Det bør derfor præciseres, hvornår medlemsstaten skal holdes ansvarlig.

(20)

For at gøre det muligt at udarbejde en ugentlig statistisk rapport vedrørende lagersituationen for interventionskorn bør det præciseres, hvilket indhold de meddelelser, som medlemsstaterne skal fremsende til Kommissionen, skal have.

(21)

Med henblik på en effektiv forvaltning af ordningen bør det også fastsættes, at oplysningerne til Kommissionen skal sendes elektronisk.

(22)

Det er endvidere nødvendigt at fastlægge og råde over visse oplysninger, der er harmoniseret på regional basis. Det er hensigtsmæssigt at anvende de regionale niveauer, der er fastsat ved Rådets forordning (EØF) nr. 837/90 af 26. marts 1990 om statistiske oplysninger, der skal tilvejebringes af medlemsstaterne vedrørende kornproduktion (7), og at anmode medlemsstaterne om at meddele Kommissionen disse oplysninger.

(23)

Det bør endvidere fastsættes, at de oplysninger, som Kommissionen har brug for, meddeles på grundlag af modeller, som Kommissionen stiller til rådighed for medlemsstaterne, og som indeholder de oplysninger, der er nødvendige for forvaltningen af interventionsopkøbene, og det bør fastsættes, at disse modeller først må anvendes, når forvaltningskomitéen er underrettet herom, i givet fald tilpasset og ajourført af Kommissionen på samme betingelser.

(24)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

a)

den bydendes navn

b)

det korn, der tilbydes

c)

oplagringsstedet for det korn, der tilbydes

d)

mængde, vigtigste egenskaber og høstår for det korn, der tilbydes

e)

det interventionsorgan, som tilbuddet gælder for, og ved anvendelse af artikel 6, stk.1, andet afsnit, i denne forordning, et tilsagn fra den bydende om, at han over for oplagringsvirksomheden tilsvarende anvender de regler og betingelser for oplagring og kontrol, der fastsat i artikel 2, stk. 2, litra a), i forordning (EF) nr. 884/2006, hvad angår det oplagringssted, der er omhandlet i litra c) i dette stykke.

a)

hvis de mængder, der befinder sig på lageret mellem indgivelsen af tilbuddet og overtagelsen af majsen, er mindre end de mængder, som den bydende har opgivet i forbindelse med indgivelsen af sit tilbud, jf. artikel 2, stk. 1, med forbehold af en tolerance på 5 %

b)

hvis den bydende ikke leverer de tildelte mængder til overtagelse af interventionsorganet, jf. artikel 4 og 6.

a)

for de tilbudte mængder, der ikke er tildelt

b)

for den tildelte mængde, når 95 % af denne mængde faktisk er overtaget af interventionsorganet.

a)

for blød hvede og hård hvede: dem, der er fastsat i henhold til forordning (EØF) nr. 315/93, inkl. kravene vedrørende det niveau for fusariumtoksiner for blød hvede og hård hvede, der er fastsat i punkt 2.4 til 2.7 i bilaget til Kommissionens forordning (EF) nr. 1881/2006 (8)

b)

for byg, majs, sorghum: dem, der er fastsat i direktiv 2002/32/EF.

a)

referencemetoden til bestemmelse af de bestanddele, som ikke er mangelfrit basiskorn, er anført i bilag III

b)

referencemetoden til bestemmelse af vandindholdet er anført i bilag IV; medlemsstaterne kan dog endvidere benytte andre metoder, der er baseret på princippet i bilag IV, eller ISO-metode 712:1998 eller en metode, der er baseret på infrarød teknologi; i tilfælde af tvist har kun metoden i bilag IV gyldighed

c)

referencemetoden til bestemmelse af tanninindholdet i sorghum er ISO-metoden 9648:1988

d)

referencemetoden til bestemmelse af, om dej af blød hvede er ikke-klæbrig og maskinbearbejdelig, er anført i bilag V

e)

referencemetoden til bestemmelse af proteinindholdet i formalet blød hvede er den metode, der er anerkendt af International Association for Cereal Chemistry (ICC), og hvis normer er fastsat under nr. 105/2: »metode til bestemmelse af proteinindholdet af korn og kornprodukter«

Medlemsstaterne kan dog benytte enhver anden metode. I så fald skal de over for Kommissionen i forvejen godtgøre, at ICC godkender de ved denne anden metode opnåede resultater som ligestillede

f)

Zélény-tallet for formalet blød hvede bestemmes efter ISO-metode 5529:1992

g)

Hagberg-faldtallet (test for amylaseaktivitet) bestemmes efter ISO-metode 3093:2004

h)

referencemetoden til bestemmelse af indholdet af melede kerner i hård hvede er anført i bilag VI

i)

referencemetoden til bestemmelse af egenvægten er ISO-metode 7971/2:1995

j)

prøveudtagningsmetoderne og referenceanalysemetoderne for bestemmelse af mykotoksinindholdet er dem, der er nævnt i bilaget til forordning (EF) nr. 1881/2006 og fastsat i bilag I og II i Kommissionens forordning (EF) nr. 401/2006 (9).

a)

foretager interventionsorganet selv inden for 45 dage fra overtagelsen en kontrol, der mindst omfatter en volumenkontrol. En eventuel difference mellem den vejede mængde og den mængde, der er anslået efter volumenmetoden, må ikke overstige 5 %

b)

bærer lagerholderen, hvis tolerancen ikke er overskredet, alle omkostninger ved eventuelle mankoer, der konstateres ved en senere vejning i forhold til den vægt, der blev indført i regnskabet ved overtagelsen

c)

foretages der straks en vejning, hvis tolerancen er overskredet. Vejningsomkostningerne påhviler lagerholderen, hvis den konstaterede vægt er lavere end den vægt, der blev indført i regnskabet, og i modsat fald medlemsstaten.

a)

den ved vejning konstaterede vægt, de fysiske egenskaber på vejningstidspunktet, herunder vandindholdet, eventuelle flytninger samt de foretagne behandlinger fremgår af lagerregnskabet; vejningen skal være foretaget inden for de seneste ti måneder

b)

lagerholderen erklærer, at det tilbudte parti i alle henseender svarer til de oplysninger, der er anført i lagerregnskabet

c)

de egenskaber, der konstateres på vejningstidspunktet, stemmer overens med egenskaberne i den repræsentative prøve, som er fremstillet af prøver, der er udtaget af interventionsorganet eller dets repræsentant med én hyppighed på en prøve for hver 60 t.

a)

er den vægt, der skal tages i betragtning, den vægt, der er indført i lagerregnskabet, eventuelt justeret for at tage hensyn til en forskel mellem det indhold af vand og/eller andre urenheder (Schwarzbesatz), der blev konstateret ved vejningen, og det indhold, der blev konstateret i den repræsentative prøve; der kan kun tages hensyn til en forskel i indholdet af andre urenheder for at justere den vægt, der er indført i lagerregnskabet, i nedadgående retning

b)

foretager interventionsorganet en volumenkontrol inden for 45 dage fra overtagelse af partiet; en eventuel difference mellem den vejede mængde og den mængde, der er anslået efter volumenmetoden, må ikke overstige 5 %

c)

bærer lagerholderen, hvis tolerancen ikke er overskredet, alle omkostninger ved eventuelle mankoer, der konstateres ved en senere vejning i forhold til den vægt, der blev indført i regnskabet ved overtagelsen

d)

foretages der straks en vejning, hvis tolerancen er overskredet. Vejningsomkostningerne påhviler lagerholderen, hvis den konstaterede vægt er lavere end den vægt, der blev indført i regnskabet, eller i modsat fald Den Europæiske Garantifond for Landbrugets (EGFL) under anvendelse af tolerancen i bilag XI, nr. 1, første led, i forordning (EF) nr. 884/2006.

a)

bestemmelse af tannin i sorghum

b)

test for amylaseaktivitet (Hagberg)

c)

bestemmelse af protein i hård hvede og blød hvede

d)

Zélény-test

e)

test af maskinbearbejdelighed

f)

analyser af de forurenende stoffer.

a)

dato for kontrol af mængden og minimumsegenskaberne

b)

den leverede mængde

c)

antal prøver, der er udtaget for at opnå den repræsentative prøve

d)

de konstaterede fysiske egenskaber

e)

det organ, som har foretaget en analyse af de tekniske kriterier, samt resultaterne af analysen.

a)

når vandindholdet i korn, der tilbydes til intervention, er lavere end 13 % for majs og sorghum og 14 % for de andre kornarter, fremgår de tillæg, der skal anvendes, af tabel I i bilag VII. Når vandindholdet i nævnte korn, der tilbydes til intervention, er højere end henholdsvis 13 % og 14 %, fremgår de fradrag, der skal foretages, af tabel II i bilag VII

b)

når egenvægten af korn, der tilbydes til intervention, afviger fra vægt/volumen-forholdet på 76 kg/hl for blød hvede og på 64 kg/hl for byg, fremgår de fradrag, der skal foretages, af tabel III i bilag VII

c)

når andelen af knækkede kerner overstiger 3 % for hård hvede, blød hvede og byg og 4 % for majs og sorghum, foretages der et fradrag på 0,05 EUR for hver yderligere afvigelse på 0,1 %

d)

når andelen af kornbesats (urenheder) overstiger 2 % for hård hvede, 4 % for majs og sorghum og 5 % for blød hvede og byg, foretages der et fradrag på 0,05 EUR for hver yderligere afvigelse på 0,1 %

e)

når andelen af spirede kerner overstiger 2,5 %, foretages der et fradrag på 0,05 EUR for hver yderligere afvigelse på 0,1 %

f)

når andelen af andre urenheder (Schwarzbesatz) overstiger 0,5 % for hård hvede og 1 % for blød hvede, byg, majs og sorghum, foretages der et fradrag på 0,1 EUR for hver yderligere afvigelse på 0,1 %

g)

når andelen af melede kerner for hård hvede overstiger 20 %, foretages der et fradrag på 0,2 EUR for hver yderligere afvigelse på 1 % eller del af 1 %

h)

når proteinindholdet i blød hvede er lavere end 11,5 %, fremgår de fradrag, der skal foretages, af tabel IV i bilag VII

i)

når indholdet af tannin i sorghum, der tilbydes til intervention, er højere end 0,4 % af tørstoffet, beregnes det fradrag, der skal foretages, efter den praktiske metode i bilag VIII.

a)

hver onsdag senest kl. 12 (Bruxelles-tid):

b)

onsdagen efter licitationsbekendtgørelsens offentliggørelse: de mængder korn, der er udbudt i licitation i henhold til artikel 2, stk. 2, i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2131/93 (10)

c)

onsdagen efter den dag, hvor medlemsstaten har fastlagt de pågældende partier: de mængder korn, der skal uddeles gratis til de socialt dårligst stillede personer i EF jf. artikel 27 i forordning (EØF) nr. 1234/2007

d)

senest udgangen af måneden efter den frist for overtagelsen, der er fastsat i artikel 6, stk. 6, i nærværende forordning, for hver enkelt region som fastsat i bilag III til forordning (EØF) nr. 837/90: gennemsnitsresultaterne for egenvægt, vandindhold, knækkede kerner og proteiner, som er konstateret for de overtagne kornpartier.

19.7.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 192/49

(1)

De repræsentative priser og tillægstolden ved import af hvidt sukker, råsukker og visse sirupper for produktionsåret 2007/08 blev fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1109/2007 (3). Disse repræsentative priser og denne tillægstold er senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 644/2008 (4).

(2)

Under hensyn til de oplysninger, som Kommissionen for tiden råder over, bør de pågældende beløb ændres i overensstemmelse med bestemmelserne og betingelserne i forordning (EF) nr. 951/2006 —

19.7.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 192/51

(1)

Der blev med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer (2) indført en ændring af anvendelsesområdet for direktiv 2005/55/EF, hvorfor det er nødvendigt yderligere at ændre dette direktiv ved at indføre de nødvendige tekniske bestemmelser. Det er som en følge heraf også nødvendigt at ændre Kommissionens direktiv 2005/78/EF (3), der gennemfører ovennævnte direktiv.

(2)

Det er som følge af denne ændring af anvendelsesområdet nødvendigt at indføre nye krav i bestemmelserne om emissioner fra tunge køretøjer som fastsat i direktiv 2005/55/EF. Disse krav omfatter prøvningsprocedurer med henblik på typegodkendelse af tunge køretøjer og køretøjer med benzinmotorer.

(3)

Desuden bør de eksisterende bestemmelser om måling af dieselmotorers røgtæthed indføres i direktiv 2005/78/EF. Dette er en konsekvens af ophævelsen af Rådets direktiv 72/306/EØF af 2. august 1972 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger mod emissionen af forurenende stoffer fra dieselmotorer til fremdrift af køretøjer (4) som fastsat i forordning (EF) nr. 715/2007.

(4)

Foranstaltningerne i dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Tekniske Udvalg for Motorkøretøjer —

1)

Artikel 1 affattes således:

»Artikel 1

I dette direktiv forstås ved:

2)

Bilag I, II, III og VI til direktiv 2005/55/EF ændres som angivet i bilag I til dette direktiv.

1)

Artikel 2 affattes således:

»Artikel 2

Bestemmelserne til gennemførelse af artikel 3 og 4 i direktiv 2005/55/EF er fastsat i bilag II til VII til dette direktiv.

Bilag VI finder anvendelse med henblik på typegodkendelse af motorer med kompressionstænding og køretøjer udstyret hermed.

Bilag VII finder anvendelse med henblik på typegodkendelse af motorer med styret tænding og køretøjer udstyret hermed.«

2)

Del 2 i punkt 1 i bilag V affattes således:

3)

Teksten i bilag II til dette direktiv indsættes som bilag VI og VII.

19.7.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 192/60

(1)

Kommissionens forordning (EF) nr. 831/2002 af 17. maj 2002 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 322/97 om EF-statistikker, for så vidt angår adgang til fortrolige data til videnskabelige formål (2), fastlægger med henblik på at gøre det muligt at drage statistiske konklusioner til videnskabelige formål betingelserne for at give adgang til fortrolige data, der indberettes til EF-myndigheden, og regler for samarbejdet mellem Fællesskabet og de nationale myndigheder for at lette denne adgang.

(2)

I Kommissionens beslutning 2004/452/EF (3) fastlægges listen over organer, hvis forskere kan gives adgang til fortrolige data til videnskabelige formål.

(3)

Direktoratet for forskning, undersøgelser, evaluering og statistik (Direction de la recherche, des études, de l’évaluation et des statistiques — DREES) under det franske arbejdsministerium (Ministère du travail, des relations sociales et de la solidarité), ministeriet for sundhed, ungdom og sport (Ministère de la santé, jeunesse et sports) og ministeriet for budget, offentlige regnskaber og offentligt ansatte (Ministère du budget, comptes publics et fonction publique), Paris, Frankrig, må betragtes som et organ, der opfylder betingelserne, og bør derfor tilføjes til listen over organer, organisationer og institutioner, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra e), i forordning (EF) nr. 831/2002.

(4)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Fortrolige Statistiske Oplysninger —

19.7.2008   

DA EN EN FR FR DE DE EN EN

Den Europæiske Unions Tidende

L 192/63

(1)

I henhold til ESCB-statuttens artikel 30.1 forsynes Den Europæiske Centralbank (ECB) af de nationale centralbanker i de medlemsstater, der har indført euroen, med valutareserveaktiver og skal have fuld ret til at besidde og forvalte de valutareserver, der overføres til den.

(2)

I henhold til artikel 9.2 og 12.1 i ESCB-statutten kan ECB forvalte nogle af sine aktiviteter gennem de nationale centralbanker i euroområdet og anvende de nationale centralbanker i euroområdet til at udføre nogle af sine transaktioner. ECB er følgelig af den opfattelse, at de nationale centralbanker i euroområdet bør forvalte de valutareserver, som er overført til ECB, i egenskab af ECB’s befuldmægtigede.

(3)

Inddragelse af de nationale centralbanker i euroområdet i forvaltningen af de valutareserveaktiver, der er overført til ECB, og transaktionerne i forbindelse med denne forvaltning gør det nødvendigt at udfærdige dokumentation for transaktioner vedrørende ECB’s valutareserver.

(4)

Retningslinje ECB/2006/28 af 21. december 2006 om de nationale centralbankers forvaltning af Den Europæiske Centralbanks valutareserveaktiver og om den juridiske dokumentation for transaktioner vedrørende disse aktiver (1) er allerede ændret én gang efter vedtagelsen. Det er blevet foreslået at foretage flere ændringer i udformningen og af hensyn til klarhed og overskuelighed at omarbejde retningslinje ECB/2006/28 —

—

»national centralbank i euroområdet«: en national centralbank i en medlemsstat, som har indført euroen

—

»europæiske jurisdiktioner«: jurisdiktionerne i alle medlemsstater, som har indført euroen i overensstemmelse med traktaten, samt Danmark, Sverige, Det Forenede Kongerige (kun England og Wales) og Schweiz.

a)

FBE Master Agreement for Financial Transactions (edition 2004) for transaktioner med modparter oprettet eller med hjemsted i henhold til lov i en af de europæiske jurisdiktioner eller i henhold til lov i Nordirland og Skotland

b)

The Bond Market Association Master Repurchase Agreement (september 1996-version) for transaktioner med modparter, som er oprettet eller har hjemsted i henhold til amerikansk forbundsstatslov eller delstatslov, og

c)

The TBMA/ISMA Global Master Repurchase Agreement (edition 2004) for transaktioner med modparter, som er oprettet eller har hjemsted i henhold til lov i nogen anden jurisdiktion end angivet under litra a) eller b).

a)

FBE Master Agreement for Financial Transactions (edition 2004) for transaktioner med modparter oprettet eller med hjemsted i henhold til lov i en af de europæiske jurisdiktioner

b)

The 1992 International Swaps and Derivatives Association Master Agreement (Multicurrency — cross-border, New York law version) for transaktioner med modparter oprettet eller med hjemsted i henhold til henhold til amerikansk forbundsstatslov eller delstatslov

c)

The 1992 International Swaps and Derivatives Association Master Agreement (Multicurrency — cross-border, English law version) for transaktioner med modparter, som er oprettet eller har hjemsted i henhold til lov i nogen anden jurisdiktion end angivet under litra a) eller b).

a)

Standard netting-aftale undergivet engelsk ret og udfærdiget på engelsk i den form, der er angivet i bilag IIa, til brug i forbindelse med alle modparter, undtagen modparter angivet i litra b), c) og d)

b)

Standard netting-aftale undergivet fransk ret og udfærdiget på fransk i den form, der er angivet i bilag IIb, til brug i forbindelse med modparter, som har hjemsted i Frankrig,

c)

Standard netting-aftale undergivet tysk ret og udfærdiget på tysk i den form, der er angivet i bilag IIc, til brug i forbindelse med modparter, som har hjemsted i Tyskland, og

d)

Standard netting-aftale undergivet New York ret og udfærdiget på engelsk i den form, der er angivet i bilag IId, til brug i forbindelse med modparter med hjemsted i USA.