12.7.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 185/1

(1)

Ved forordning (EF) nr. 2022/95 (2) indførte Rådet en endelig antidumpingtold på importen af ammoniumnitrat henhørende under KN-kode 3102 30 90 og 3102 40 90 med oprindelse i Rusland. Efter en yderligere undersøgelse, som viste, at tolden var blevet overvæltet, blev foranstaltningerne ændret ved forordning (EF) nr. 663/98 (3). Efter en anmodning om en udløbsundersøgelse og en interimsundersøgelse i medfør af grundforordningens artikel 11, stk. 2, og artikel 11, stk. 3, indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 658/2002 (4) en endelig antidumpingtold på 47,07 EUR pr. ton på importen af ammoniumnitrat henhørende under KN-kode 3102 30 90 og 3102 40 90 med oprindelse i Rusland. Endelig blev der gennemført en interimsundersøgelse af varedækningen, og ved forordning (EF) nr. 945/2005 (5) blev der indført en endelig antidumpingtold på mellem 41,42 EUR pr. ton og 47,07 EUR pr. ton på importen af gødninger i fast form med indhold af ammoniumnitrat på over 80 vægtprocent henhørende under KN-kode 3102 30 90, 3102 40 90, ex 3102 29 00, ex 3102 60 00, ex 3102 90 00, ex 3105 10 00, ex 3105 20 10, ex 3105 51 00, ex 3105 59 00 og ex 3105 90 91 og med oprindelse i Rusland.

(2)

Den 19. april 2007 indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 442/2007 (6) endelige antidumpingforanstaltninger vedrørende importen af AN med oprindelse i Ukraine.

(3)

Den 30. august 2005 modtog Kommissionen en anmodning om en delvis interimsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3 (interimsundersøgelse). Anmodningen, der var begrænset til dumpingaspektet, blev indgivet af Open Joint Stock Company (OJSC) Mineral and Chemical Company Eurochem (Eurochem), en eksporterende producent af AN i Rusland.

(4)

Eurochem hævdede og fremlagde umiddelbare beviser for, at forholdene havde ændret sig, og især, at en sammenligning mellem den normale værdi ud fra ansøgerens egne oplysninger og eksportprisen for den pågældende vare ved salg til eksport til EF ville føre til en nedbringelse af dumpingen til et niveau, der ligger væsentligt under de gældende foranstaltningers niveau. Det vil derfor ikke være nødvendigt for at modvirke dumpingen fortsat at opretholde foranstaltninger på det eksisterende niveau, der var fastsat på grundlag af den tidligere konstaterede skadesmargen.

(5)

Kommissionen fastslog efter høring af det rådgivende udvalg, at der forelå tilstrækkelig dokumentation til at indlede en interimsundersøgelse, og indledte denne undersøgelse den 30. november 2005 (7).

(6)

Kommissionen modtog efter offentliggørelsen af en meddelelse om forestående udløb af gyldighedsperioden (8) den 17. januar 2007 en anmodning om en udløbsundersøgelse.

(7)

Anmodningen blev indgivet af European Fertiliser Manufacturers Association (EFMA, ansøgeren) på vegne af producenter, der tegner sig for en betydelig del, i dette tilfælde over 50 %, af den samlede EF-produktion af AN.

(8)

Anmodningen om udløbsundersøgelse blev indgivet med den begrundelse, at foranstaltningernes udløb sandsynligvis ville resultere i fortsat eller fornyet dumping og skade for EF-erhvervsgrenen. En part hævdede, at Kommissionen på eget initiativ skulle have indledt en parallel interimsundersøgelse vedrørende både dumping og skade for at tage hensyn til de ændrede omstændigheder som følge af de EU-udvidelser, som fandt sted i 2004 og 2007. Kommissionen har i flere meddelelser (9), som er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, opfordret interesserede parter til at anmode om indledning af interimsundersøgelser, hvis de kan fremlægge dokumentation for, at foranstaltningerne ville have været væsentligt anderledes, hvis de havde taget udgangspunkt i oplysninger, som omfattede de nye medlemsstater. Kommissionen har ikke fået forelagt nogen form for anmodninger og dokumentation af den art. I den forbindelse bør det bemærkes, at udvidelse ikke i sig selv uden nogen form for dokumentation er et tilstrækkeligt grundlag for at indlede en undersøgelse. Derfor måtte dette argument afvises.

(9)

Kommissionen fastslog efter høring af det rådgivende udvalg, at der forelå tilstrækkelig dokumentation til at indlede en udløbsundersøgelse, og indledte denne undersøgelse den 14. april 2007 (10).

(10)

Anmodningen er begrænset til en interimsundersøgelse af dumpingaspektet, for så vidt angår Eurochem. Kommissionen underrettede officielt den eksporterende producent, repræsentanterne for eksportlandet og EF-producenterne om indledningen af den delvise interimsundersøgelse.

(11)

I forbindelse med udløbsundersøgelsen underrettede Kommissionen officielt de eksporterende producenter, repræsentanterne for eksportlandet, importørerne, EF-producenterne, brugerne og ansøgeren (EFMA) om indledningen af udløbsundersøgelsen.

(12)

I betragtning af det store antal EF-producenter (23) og importører i Fællesskabet blev det fundet passende i forbindelse med udløbsundersøgelsen at undersøge, hvorvidt der burde udtages stikprøver, jf. grundforordningens artikel 17. For at sætte Kommissionen i stand til at afgøre, om det var nødvendigt at anvende stikprøver, og i bekræftende fald at udtage en sådan, blev EF-producenter og -importører i henhold til grundforordningens artikel 17, stk. 2, anmodet om at give sig til kende senest 15 dage efter indledningen af undersøgelsen og meddele Kommissionen de oplysninger, der blev anmodet om i indledningsmeddelelsen.

(13)

Efter en undersøgelse af de afgivne oplysninger blev det i betragtning af, at 14 EF-producenter gav udtryk for samarbejdsvilje, besluttet, at det var nødvendigt at udtage en stikprøve blandt disse.

(14)

Kun en importør reagerede på indledningsmeddelelsen og gav i første omgang udtryk for sin vilje til at samarbejde. Denne importør bidrog dog i sidste ende ikke med de ønskede oplysninger, da han ophørte med at importere ammoniumnitrat fra Rusland i 2005.

(15)

I forbindelse med interimsundersøgelsen blev der sendt et spørgeskema til Eurochem, som udviste samarbejdsvilje og besvarede spørgeskemaet.

(16)

I forbindelse med udløbsundersøgelsen blev der udsendt spørgeskemaer til alle kendte eksporterende producenter i de pågældende lande, forretningsmæssigt forbundne importører, EF-producenterne i stikprøven, brugere og ansøgeren.

(17)

I forbindelse med udløbsundersøgelsen blev der modtaget besvarede spørgeskemaer fra:

(18)

tre russiske eksporterende producenter/distributører: Eurochem, Acron (Acron) og JSC Minudiobreniya (Minudiobreniya).

(19)

de fire EF-producenter i stikprøven:

(20)

Ud af de 55 mulige importører af ammoniumnitrat til Fællesskabet, som fik en henvendelse, var der kun 3 virksomheder, som svarede og oplyste, at de ikke havde nogen import af den pågældende vare i den betragtede periode.

(21)

Der blev modtaget skriftlige bemærkninger fra Committee of Professional Agricultural Organisations in the EU (COPA)/General Confederation of Agricultural Co-operatives in the EU (COGECA), National Farmers’ Union of England and Wales og Federation of Swedish farmers.

(22)

I forbindelse med begge undersøgelser fik de interesserede parter lejlighed til at fremsætte bemærkninger skriftligt og anmode om at blive hørt inden for den frist, der var fastsat i de respektive meddelelser om indledningen af proceduren. Alle berørte parter, som anmodede om det og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(23)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på undersøgelsen, og aflagde kontrolbesøg hos følgende virksomheder:

Der blev ikke aflagt kontrolbesøg, fordi der ikke var nogen importør af AN fra det pågældende land, som besvarede spørgeskemaet.

(24)

Undersøgelsesperioden for den delvise interimsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3, vedrørende importen fra Eurochem dækkede perioden fra 1. juli 2004 til 30. juni 2005 (interimsundersøgelsesperiode — IUP).

(25)

Undersøgelsesperioden for udløbsundersøgelsen dækkede perioden fra 1. april 2006 til 31. marts 2007 (udløbsundersøgelsesperiode — UUP). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade omfattede perioden fra 1. januar 2003 til udgangen af UUP (den betragtede periode).

(26)

Alle interesserede parter blev orienteret om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, som lå til grund for at anbefale en ændring af de antidumpingforanstaltninger, der er indført over for virksomheden Eurochem, og at opretholde en endelig antidumpingtold på AN med oprindelse i Rusland. De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til de offentliggjorte oplysninger. Deres bemærkninger blev overvejet og taget i betragtning, i det omfang det var relevant.

(27)

Den pågældende vare er i forbindelse med disse undersøgelser den samme som den vare, der er defineret i forordning (EF) nr. 945/2005, nemlig gødninger i fast form med indhold af ammoniumnitrat på over 80 vægtprocent henhørende under KN-kode 3102 30 90, 3102 40 90, ex 3102 29 00, ex 3102 60 00, ex 3102 90 00, ex 3105 10 00, ex 3105 20 10, ex 3105 51 00, ex 3105 59 00 og ex 3105 90 91 og med oprindelse i Rusland.

(28)

Som i de foregående undersøgelser konstateredes det, at AN, der fremstilles og sælges på hjemmemarkedet i Rusland, og AN, der eksporteres til Fællesskabet fra Rusland, har samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og anvendelser. De anses derfor for at være samme vare i forbindelse med disse undersøgelser, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(29)

Den type ammoniumnitrat, der fremstilles af EF-erhvervsgrenen, er i henseende til fysiske og tekniske egenskaber samme vare som den, der eksporteres til Fællesskabet fra Rusland.

(30)

Eftersom alle de varer, der er solgt af Eurochem til Fællesskabet i IUP, udelukkende blev fremstillet af én forretningsmæssigt forbundet producent, NAK Azot, er analysen af den normale værdi og eksportprisen kun blevet udført i forbindelse med denne producent. Den deraf følgende dumpingmargen og told, som eventuelt skal pålægges import af varer fremstillet af NAK Azot, bør også anvendes over for den forretningsmæssigt forbundne virksomhed Nevinka Azot.

(31)

Der blev kun eksporteret en varetype til Fællesskabet, hvorfor den normale værdi blev fastsat ud fra denne varetype. Det blev undersøgt, om der havde fundet et tilstrækkeligt salg sted i normal handel, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4. Salgspriserne på hjemmemarkedet for de enkelte transaktioner blev sammenlignet med de samlede produktionsomkostninger.

(32)

I den forbindelse bør det nævnes, at energiomkostninger, som f.eks. elektricitet og gas, udgør en betydelig del af fremstillingsomkostningerne og en betydelig del af de samlede produktionsomkostninger. Med henblik på at udføre undersøgelsen vedrørende de normale handelsbetingelser var det også blevet undersøgt, om omkostningerne ved produktion og salg af den pågældende vare i passende omfang var afspejlet i de berørte parters regnskaber.

(33)

Undersøgelsen viste ingen tegn på, at elektricitetsposten ikke var rimeligt afspejlet i regnskaberne. I den forbindelse noteres det bl.a., at de elpriser, som Eurochem betalte i IUP, var på linje med de internationale markedspriser, når der blev sammenlignet med lande som Canada og Norge. Det samme kunne dog ikke siges om gaspriserne.

(34)

Med hensyn til gasforsyningerne blev det faktisk konstateret ud fra oplysninger, som internationalt anerkendte kilder med speciale i energimarkeder havde offentliggjort, at den pris, som Eurochem betalte, var ca. en femtedel af eksportprisen på naturgas fra Rusland. Endvidere tyder alle tilgængelige oplysninger på, at hjemmemarkedspriserne på gas i Rusland var regulerede priser, der ligger langt under markedspriserne på naturgas i f.eks. USA, Canada, Japan og EU. Disse fire markeder udgør i alt 46 % af verdensmarkedsforbruget af gas, og de gældende hjemmemarkedspriser på disse fire markeder synes i rimeligt omfang at afspejle omkostningerne. Disse gasmarkeder kan derfor betragtes som repræsentative, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 5. Oplysningerne tyder også på, at salgspriserne på hjemmemarkedet for russisk gas ikke engang dækker gasleverandøren Gazproms omkostninger.

(35)

I lyset af ovennævnte blev det bestemt, at de gaspriser, som NAK Azot betalte i undersøgelsesperioden, ikke kunne anvendes til at fastsætte produktionsomkostningerne for den pågældende vare i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 5, første punktum. Som fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 5, var det nødvendigt at justere NAK Azots omkostninger, dvs. gasleverancerne, så de på en rimelig måde afspejler de omkostninger, der er forbundet med produktion og salg af samme vare i IUP. I betragtning af at den aktuelle undersøgelse var begrænset til en gennemgang af Eurochems dumpingniveau, kunne der ikke ske en justering ud fra ikke-forvredne priser, som var blevet betalt af andre producenter eller eksportører i Rusland, da sådanne oplysninger ikke var tilgængelige. Under disse omstændigheder blev det anset for passende i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 5, at basere justeringen på oplysninger fra andre repræsentative markeder. I dette tilfælde blev den justerede pris baseret på gennemsnitsprisen for russisk gas, når den blev solgt til eksport ved den tysk/tjekkiske grænse efter fradrag af transportomkostninger (den justerede Waidhauspris).

(36)

De produktionsomkostninger, som NAK Azot havde oplyst om, blev derfor omregnet for at tage højde for de justerede gaspriser. Ud fra disse omregnede produktionsomkostninger blev hele salget på hjemmemarkedet af den vare, der var direkte sammenlignelig med den ene varetype, virksomheden havde eksporteret, anset for at være ikke-rentabelt, dvs. ikke solgt i normal handel. Derfor måtte der udregnes en normal værdi. Det skete ud fra produktionsomkostningerne for den varetype, der blev eksporteret til Fællesskabet, efter justering af de gasomkostninger, som nævnes ovenfor, plus et rimeligt beløb til salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (SA&G-omkostninger) samt fortjeneste i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 3 og 6.

(37)

SA&G-omkostninger samt fortjeneste kunne ikke fastslås ud fra indledningen til grundforordningens artikel 2, stk. 6, da NAK Azot ikke havde et repræsentativt hjemmemarkedssalg af den pågældende vare i normal handel. Grundforordningens artikel 2, stk. 6, litra a), kunne ikke anvendes, da der kun findes én anden producent, som undersøges (Nevinka Azot). Artikel 2, stk. 6, litra b), fandt heller ikke anvendelse, da NAK Azots produktionsomkostninger for varer i samme generelle varekategori også ville skulle justeres for gasomkostninger af ovennævnte grunde. Derfor blev SA&G-omkostningerne samt fortjenesten fastsat i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6, litra c).

(38)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6, litra c), blev SA&G-omkostningerne fastsat ud fra en rimelig metode. På det nordamerikanske marked var der et betydeligt hjemmemarkedssalg og en betydelig konkurrence fra både indenlandske og udenlandske virksomheder. I den forbindelse blev offentligt tilgængelige oplysninger om større virksomheder inden for gødningssektoren taget i betragtning. Det blev konstateret, at tilsvarende oplysninger fra nordamerikanske (amerikanske og canadiske) producenter ville være mest hensigtsmæssige i forbindelse med denne undersøgelse i betragtning af den store mængde pålidelige og fuldstændige finansielle oplysninger, der var offentligt tilgængelige fra børsnoterede virksomheder i denne del af verden. Derfor blev SA&G-omkostninger samt fortjeneste fastsat ud fra de vejede gennemsnitlige SA&G-omkostninger samt fortjeneste for tre nordamerikanske producenter, der viste sig at være blandt de største virksomheder inden for sektoren for nitrogenholdige gødninger, for så vidt angår deres hjemmemarkedssalg af den samme generelle varekategori (nitrogenholdige gødninger). Disse tre producenter blev anset for at være repræsentative for sektoren for nitrogenholdige gødninger (gennemsnitligt over 80 % af virksomhedens/branchens omsætning), og deres SA&G-omkostninger samt fortjeneste var dermed repræsentative for de omkostninger og den fortjeneste, som normalt gør sig gældende for virksomheder, der har succes i denne branche.

(39)

SA&G-omkostningerne udgjorde 6,9 %. Den beregnede gennemsnitlige fortjenstmargen var på 9,1 %. Det bør bemærkes, at den således beregnede fortjeneste ikke oversteg den fortjeneste, som de russiske producenter fik på salg af varer i samme generelle varekategori på det russiske hjemmemarked.

(40)

Det blev konstateret, at Eurochems salg af den pågældende vare til Fællesskabet i IUP fandt sted på grundlag af en agentaftale gennem to forretningsmæssigt forbundne forhandlere, den ene i Schweiz, Eurochem Trading, og den anden på De Britiske Jomfruøer, Cumberland. Sidstnævnte indstillede sin virksomhed i begyndelsen af 2005.

(41)

Eksportprisen blev fastsat i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 8, på grundlag af de eksportpriser, der faktisk var betalt eller skulle betales for varen, når den sælges fra eksportlandet til Fællesskabet.

(42)

Den normale værdi og eksportprisen blev sammenlignet ab fabrik hos NAK Azot. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, blev der justeret for forskelle, som berørte prisen og prisens sammenlignelighed. Der blev således justeret for forskelle i transport-, håndterings- og lastomkostninger samt dermed forbundne omkostninger, emballeringsomkostninger, kreditomkostninger og provision, hvor dette var påkrævet og støttet af dokumentation. I den forbindelse blev der også foretaget en justering for hver af disse forhandlere af eksportprisen i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i), da eksportsalget sker via ovennævnte forretningsmæssigt forbundne forhandlere, og disse forhandlere anses for at have samme funktion som en agent, der arbejder på provisionsbasis. Som følge af manglende samarbejde fra Fællesskabets importører blev denne justering fastsat til 1,5 %, da dette niveau afspejlede de provisioner, som betaltes til uafhængige agenter, der beskæftigede sig med handel af den pågældende vare i den oprindelige undersøgelse.

(43)

Dumpingmargenen blev fastlagt på grundlag af en sammenligning af den normale værdi beregnet som et vejet gennemsnit og det vejede gennemsnit af eksportpriserne, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11.

(44)

Dumpingmargenen, udtrykt i procent af cif-prisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet, fastsættes til 28,3 %.

(45)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 3, blev det undersøgt, om ændringen i omstændighederne vedrørende dumping med rimelighed kunne siges at være af varig karakter.

(46)

I den forbindelse bør det bemærkes, at den normale værdi i den oprindelige undersøgelse blev fastsat ud fra fortjenstgivende salgspriser på det amerikanske hjemmemarked, da Rusland ikke havde markedsøkonomi på dette tidspunkt. I forbindelse med den aktuelle fornyede undersøgelse anses Rusland for at have markedsøkonomi, og den normale værdi er derfor blevet fastsat ud fra Eurochems produktionsomkostninger med eventuelle nødvendige tilpasninger. Det kunne ikke konstateres, at den normale værdi, der blev fastsat i forbindelse med denne fornyede undersøgelse, ikke kunne anses for at have vedvarende karakter.

(47)

Ved en sammenligning mellem normale værdier og eksportpriser i den tidligere og den aktuelle undersøgelse er det blevet fastslået, at den normale værdi er steget betydeligt, men den gennemsnitlige eksportpris er steget endnu mere for sammenlignelige varetyper, hvilket har ført til mindre dumping. For så vidt angår priserne ved eksport til andre markeder, fandtes de generelt at svare til priserne ved eksport til Fællesskabet. Der blev ikke fundet belæg for, at eksport til dumpingpriser ikke fortsat ville finde sted, omend i mindre omfang end det var tilfældet i forbindelse med den oprindelige undersøgelse.

(48)

På det grundlag konkluderes det, at de ændrede omstændigheder, der blev konstateret i forhold til den oprindelige dumpingundersøgelse (som nu er baseret på en sammenligning mellem Eurochems egne normale værdi og eksportpriser) med rimelighed kunne anses for at være af vedvarende karakter.

(49)

Ifølge grundforordningens artikel 9, stk. 4, må antidumpingtolden ikke være højere end den fastsatte dumpingmargen, men bør være lavere end denne margen, hvis en sådan lavere told vil være tilstrækkelig til at afhjælpe den skade, der er påført den pågældende EF-erhvervsgren. Da den nuværende told for Rusland var blevet beregnet ud fra skadesmargenen, og den nye dumpingmargen, der er fastsat ved denne undersøgelse, er lavere end den tidligere beregnede skadesmargen, bør tolden tilpasses den dumpingmargen, der er fastsat ved denne undersøgelse, dvs. 28,3 %.

(50)

I betragtning af konklusionerne vedrørende dumping og de ændrede omstændigheders vedvarende karakter bør den individuelle antidumpingtold på importen af den pågældende vare over for Eurochem ændres for at afspejle den nye konstaterede dumpingmargen.

(51)

Da det konstaterede niveau for dumpingpriserne er lavere end den skadesmargen, der blev fastsat ved den tidligere undersøgelse, bør tolden fastsættes på grundlag af niveauet for dumpingpriserne.

(52)

Da tolden i den oprindelige undersøgelse blev indført som et fast beløb pr. ton, bør den have samme form i den aktuelle undersøgelse. Det betyder en told på 32,82 EUR pr. ton. Ved sammensatte ammoniumnitratgødninger med nitrogenindhold på over 28 vægtprocent bør tolden i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 945/2005 anvendes i forhold til indholdet af AN og andre marginale stoffer og næringsstoffer.

(53)

Selvom denne told er baseret på oplysninger fra NAK Azot som nævnt ovenfor, vil den gælde for enhver form for salg foretaget af Eurochem, uanset i hvilken forretningsmæssigt forbundet virksomhed varen er fremstillet.

(54)

Af konsekvenshensyn blev det i første omgang undersøgt, om der fandt dumping sted på det pågældende tidspunkt, og i bekræftende fald om foranstaltningernes udløb sandsynligvis ville føre til fortsat dumping.

(55)

Tre eksporterende producenter (Eurochem, Acron og Minudiobreniya) samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen.

(56)

Kommissionen undersøgte, om salg på hjemmemarkedet kunne anses for at have fundet sted i normal handel, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4. I den forbindelse blev produktionsomkostningerne for den vare, som blev fremstillet og solgt af de samarbejdende eksporterende producenter på hjemmemarkedet, undersøgt.

(57)

Gas er en vigtig råvare til fremstilling af den pågældende vare og udgør en betydelig del af produktionsomkostningerne. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 5, blev det undersøgt, om omkostningerne i forbindelse med produktion og salg af den pågældende vare var rimeligt afspejlet i de berørte parters regnskaber.

(58)

På grundlag af oplysninger offentliggjort af internationalt anerkendte kilder med speciale i energimarkeder blev det fastslået, at de priser, som de russiske producenter betalte, og som var underlagt offentlig regulering, var unormalt lave. Som eksempel kan nævnes, at de udgjorde en fjerdedel af eksportprisen på naturgas fra Rusland, og at de også var betydeligt lavere end den gaspris, som EF-producenterne betalte.

(59)

Da gasomkostningerne ikke blev afspejlet i passende omfang i de samarbejdende producenters regnskaber, måtte der foretages en passende justering af dem. I mangel af tilstrækkeligt repræsentative ikke-forvredne gaspriser på det russiske hjemmemarked blev det i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 5, anset for passende at basere justeringen på oplysninger fra andre repræsentative markeder. I dette tilfælde blev den justerede pris baseret på gennemsnitsprisen for russisk gas ved salg til eksport ved den tysk/tjekkiske grænse efter fradrag af transportomkostninger og justeret for at afspejle de lokale distributionsomkostninger (den justerede Waidhauspris). Waidhaus er midtpunktet for det russiske salg af gas til EU og det største marked for russisk gas. Det kan derfor anses for at være et repræsentativt marked.

(60)

I forbindelse med den justerede Waidhauspris har russiske eksportører fremsat en række argumenter.

(61)

For det første hævdede de, at enhver justering af den gaspris, de havde betalt på hjemmemarkedet, ville være ubegrundet, da deres regnskaber fuldt ud afspejlede de omkostninger, der var forbundet med fremstilling og salg af samme vare i oprindelseslandet. For at underbygge denne påstand forelagde de en undersøgelse fra et uafhængigt konsulentfirma, der viste, at den gaspris, de russiske eksportører havde betalt, fuldt ud afspejlede de omkostninger forbundet med produktion og salg af gas, som gasleverandøren havde afholdt. Som det også fremgår af konsulentfirmaets undersøgelse, skal det bemærkes, at de omkostninger til gas samt levering heraf til russiske producenter af AN, som var blevet anvendt ved sammenligningen, var anslåede omkostninger og således ikke faktiske omkostninger afholdt i UUP. Det er også uklart, om de således fastsatte omkostninger var de fulde omkostninger som fastsat i overensstemmelse med grundforordningen, dvs. inklusive de fulde fremstillingsomkostninger og de fulde SA&G-omkostninger forbundet med produktion og salg af gas. Endelig bør det også bemærkes, at de oplysninger, der er tilgængelige om gasleverandørernes omkostninger, ikke kunne bekræftes i forbindelse med denne procedure, og de tilgængelige oplysninger tyder ikke på, at hjemmemarkedspriserne på russisk gas dækkede gasleverandøren Gazproms omkostninger i hele UUP.

(62)

Under alle omstændigheder og i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 5, anses alene det forhold, at den gaspris, som leverandøren opkræver af sine kunder, er omkostningsdækkende, ikke som sådan som et kriterium for at fastslå, om produktionsomkostningerne for samme vare, som de fremgår af virksomhedens regnskaber, i rimeligt omfang afspejler de omkostninger, der er forbundet med produktion og salg af den vare, der er genstand for undersøgelsen. Af ovennævnte grunde (oplysninger offentliggjort af internationalt anerkendte kilder med speciale i energimarkeder og sammenligning af gaspriser i Rusland med priser på eksporteret russisk gas) viste dette sig ikke at være tilfældet. Dernæst redegjorde de russiske producenter af AN ikke for den tilsyneladende betydelige forskel mellem den pris på gas, der blev betalt på det russiske hjemmemarked, og eksportprisen på naturgas fra Rusland på den ene side og den pris, som EF-producenterne betalte, på den anden side. De omtalte heller ikke den kendsgerning, at hjemmemarkedspriserne på naturgas er reguleret i Rusland og derfor ikke kan anses for i rimeligt omfang at afspejle den pris, der normalt skulle betales på markeder uden konkurrenceforvridning. Selvom den gaspris, AN-producenten betalte, dækkede den enhedsomkostning til fremstilling og salg af gas, som leverandøren havde afholdt, er disse argumenter imidlertid irrelevante, eftersom markedsprisen på gas ikke nødvendigvis direkte afspejler omkostningerne til fremstilling og salg, og den pris, som de russiske virksomheder købte gas til i UUP fortsat var statsreguleret og lå betydelig under prisniveauet på ikke-regulerede markeder, som anført ovenfor (prisen på gas i Rusland var i UUP omkring en fjerdedel af eksportprisen). Denne påstand måtte derfor afvises.

(63)

De hævdede endvidere, at ved at justere gasprisen blev der i realiteten anvendt en metode til fastsættelse af den normale værdi, som ikke foreskrives i grundforordningen. Ved således at erstatte gasomkostningerne på hjemmemarkedet med omkostninger med udgangspunkt i den justerede Waidhauspris, og eftersom disse omkostninger udgør en væsentlig del af de samlede omkostninger til samme vare og således også af den beregnede normale værdi, fastsættes den normale værdi i praksis på grundlag af oplysninger fra et »repræsentativt« marked i et tredjeland. I den sammenhæng blev det fremført, at grundforordningen i forbindelse med lande med markedsøkonomi kun indeholder følgende metoder til fastsættelse af den normale værdi: i) på grundlag af prisen for samme vare på hjemmemarkedet i normal handel eller, hvis der ikke foretages salg i normal handel, ii) på grundlag af produktionsomkostningerne i oprindelseslandet (plus et rimeligt beløb til dækning af SA&G-omkostninger samt fortjeneste) eller iii) på grundlag af repræsentative priser ved eksport af samme vare til et passende tredjeland. De russiske eksportører konkluderede, at den normale værdi på dette grundlag ikke skulle baseres på data fra et repræsentativt marked i et tredjeland.

(64)

I den forbindelse skal det først bemærkes, at den normale værdi blev fastsat i overensstemmelse med de i grundforordningens artikel 2, stk. 1 til 6, omhandlede metoder. For at fastslå om salget på hjemmemarkedet blev foretaget i normal handel i prismæssig henseende, dvs. om det var fortjenstgivende, skal det dog først fastslås, om AN-producentens omkostninger var et pålideligt grundlag, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 5. Først når der er foretaget en pålidelig fastsættelse af omkostningerne, kan det afgøres, hvilken metode der skal anvendes til fastsættelse af den normale værdi. Det er således forkert at hævde, at gennem fastsættelse af pålidelige omkostninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 5, er der blevet indført en ny metode til fastsættelse af den normale værdi. De russiske producenters argumenter måtte derfor afvises.

(65)

De hævdede endvidere, at selv hvis der skulle foretages en justering af omkostningerne til naturgas på hjemmemarkedet, var Waidhausprisen på russisk naturgas ikke et pålideligt grundlag for en sådan justering, da prisen fastsættes på grundlag af langfristede gaskontrakter, som indebærer, at prissammensætningen afhænger af priserne på olieprodukter og dermed ikke hænger sammen med omkostningerne ved at producere og levere gas til Eurochem i Rusland. De fremførte også, at Waidhausprisen for russisk gas ikke er et pålideligt grundlag, da den påvirkes af ekstremt høje og muligvis ikke-konkurrencemæssigt fastsatte priser på gas på hjemmemarkedet i Tyskland, som for nærværende undersøges af de tyske konkurrencemyndigheder.

(66)

For det første skal det bemærkes, at et af de afgørende kriterier for valg af grundlag for fastsættelse af gaspriserne var, at det i rimeligt omfang afspejler den pris, der normalt skal betales på et marked, der ikke er præget af forvridninger. Det er hævet over enhver tvivl, at denne betingelse er overholdt, for så vidt angår Waidhauspriserne. Ydermere importeres langt den største mængde gas fra Rusland via knudepunktet i Waidhaus, hvorfor Waidhauspriserne udgør et passende grundlag for en justering. På dette grundlag blev Waidhaus betragtet som et repræsentativt marked og et passende grundlag for fastsættelse af gasomkostningerne, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 5. For det andet er det i sig selv irrelevant, om prisen er omkostningsafhængig, så længe den på en rimelig måde afspejler den pris, der normalt skal betales på et marked, der ikke er præget af forvridninger. For så vidt angår prisen på gas, der importeres ved Waidhaus, er der ikke tegn på statslig indgriben i prisdannelsen, og denne betingelse er således opfyldt. Og endelig for så vidt angår påstanden om ikke-konkurrencemæssig prisfastsættelse på gas på hjemmemarkedet i Tyskland, bør det bemærkes, at Bundeskartellamts (de tyske konkurrencemyndigheders) undersøgelse endnu ikke er afsluttet, og at der ikke er blevet draget konklusioner. Denne undersøgelse vedrører i øvrigt de priser, som de største tyske gasdistributører opkræver på det tyske hjemmemarked, og ikke den pris, de betaler for gas, der er importeret fra Rusland. I modsætning til den anførte påstand er der ikke nødvendigvis nogen sammenhæng mellem disse to priser, da gasdistributørerne og deres kunder har direkte modstridende økonomiske interesser. Det kan således antages, at distributørerne ønsker at opretholde videresalgsprisen på så højt et niveau som muligt, mens det samtidig er i deres økonomiske interesse at bevare indkøbsprisen på det lavest mulige niveau for at maksimere deres fortjenstniveau. Påstanden om, at etablerede tyske selskaber ikke har noget incitament til at opnå lave priser på gas importeret fra Rusland ved Waidhaus, er således blot en antagelse, som ikke har hold i virkeligheden. Disse påstande blev derfor afvist.

(67)

De hævdede endvidere, at hvis der skulle foretages en justering af omkostningerne til naturgas på hjemmemarkedet, burde en sådan justering baseres på de ikke-regulerede gaspriser, der kan opnås i Rusland. For det første bliver valget af Waidhaus ikke urimeligt, fordi Kommissionen kunne have valgt et andet grundlag. Det afgørende kriterium for valg af grundlag for fastsættelse af gasprisen er, at det i rimeligt omfang afspejler den pris, der normalt skal betales på et marked, der ikke er præget af forvridninger. Det er hævet over enhver tvivl, at denne betingelse er overholdt, for så vidt angår Waidhauspriserne. At den mængde gas, der blev solgt til ikke-regulerede priser på hjemmemarkedet, kun var beskeden i UUP (under 2 %), og at sådanne priser lå betydeligt tættere på den regulerede pris på hjemmemarkedet end på den frit fastsatte eksportpris, tyder for det andet kraftigt på, at disse ikke-regulerede priser blev forvredet af de fremherskende regulerede priser. De ikke-regulerede priser på hjemmemarkedet kunne derfor ikke anvendes.

(68)

Endvidere blev det hævdet, at de statsregulerede hjemmemarkedspriser på naturgas i Rusland konstant stiger. Prisen på hjemmemarkedet kan således ikke anses for at være præget af manglende konkurrence eller for at være urimeligt lav. Det blev i den forbindelse anført, at den russiske regering har vedtaget et dekret (12) om indførelse af et statsprogram, der medfører en række stigninger i gaspriserne i Rusland til industrielle brugere i årene frem til 2011.

(69)

Denne påstand er ubegrundet, da det relevante kriterium for udvælgelse af et repræsentativt marked ikke er, om priserne giver fortjeneste som sådan, eller om de stiger, men om de i rimeligt omfang afspejler den pris, der normalt skal betales på markeder, der ikke er præget af forvridninger. Dette er ikke tilfældet for statsregulerede priser, selvom de konstant stiger. Disse påstande afvistes derfor.

(70)

Det blev endvidere foreslået at anvende den russiske eksportpris ved salg til nabomarkeder som et alternativt grundlag for justeringen, men der fremkom ikke yderligere oplysninger eller dokumentation vedrørende disse markeder. Den russiske eksportpris ved salg af gas til de baltiske lande, for hvilke der i et vist omfang foreligger prisoplysninger, blev ikke anset for at være tilstrækkeligt repræsentativ, da eksportmængderne til disse lande er relativt begrænsede. Derudover forelå de nødvendige oplysninger om transport- og distributionsomkostninger ikke, hvilket under alle omstændigheder umuliggjorde fastsættelse af pålidelige priser ved salg til de baltiske lande. Disse priser kunne derfor ikke anvendes som grundlag for justeringen.

(71)

Det hævdedes også, at hvis eksportprisen ved Waidhaus skulle anvendes, burde den russiske eksporttold på al eksport have været trukket fra Waidhausprisen, da salg på hjemmemarkedet ikke pålægges told.

(72)

Markedsprisen ved Waidhaus, som blev betragtet som et repræsentativt marked, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 5, er rent faktisk prisen inklusive eksporttold og ikke prisen eksklusive en sådan told. Set fra køberens synspunkt er det den pris, der skal betales ved Waidhaus, der er relevant, og det er i den forbindelse irrelevant, hvor stor en andel af prisen der udgøres af eksporttold, og hvor stor en andel af prisen der går til gasleverandøren. Sidstnævnte vil på den anden side altid forsøge at maksimere prisen og dermed opkræve den højeste pris, som kunderne er villige til at betale. Da denne pris altid ligger et godt stykke over produktionsomkostningerne, således at gasleverandøren kan opnå en enorm fortjeneste, er prisfastsættelsen ikke primært påvirket af eksporttoldens størrelse, men af den pris, som kunderne er villige til at betale. Det blev derfor konkluderet, at prisen inklusive eksporttold og ikke prisen før denne told er den normale pris på et marked underlagt markedskræfternes frie spil. Følgelig blev påstandene desangående afvist.

(73)

I den forbindelse hævdedes det også, at den lokale distributørs fortjeneste ikke burde lægges til eksportprisen ved Waidhaus, da prisen ved Waidhaus efter deres mening omfatter distributørernes fortjeneste. I den sammenhæng hævdedes det, at de lokale distributører i Rusland var datterselskaber, som var fuldt ud ejet af gasleverandøren, og at disse distributørers fortjeneste kunne blive talt med to gange, hvis fortjenesten blev lagt til. Det blev også hævdet, at der skulle tages hensyn til Ruslands naturlige komparative fordele. Det hævdedes ydermere, at da der er let adgang til gas i Rusland, men ikke i Fællesskabet, er det naturligt, at hjemmemarkedspriserne i Rusland er lavere end prisen på eksporteret gas, hvilket der skulle have været taget hensyn til ved fastsættelsen af justeringen af de gaspriser, der betales på hjemmemarkedet. Det blev endvidere hævdet, at en part i UUP ikke havde anvendt lokale distributørers lokale system af lavtryksrørledninger til at levere naturgas fra hovedhøjtryksrørledningerne til sine produktionssteder. Derfor bør justeringer af gaspriser ikke omfatte regionale transportpriser.

(74)

Det skal først bemærkes, at de lokale distributørers bruttofortjeneste ikke kun omfatter disse virksomheders fortjenstmargen, men også skal dække de omkostninger, der påløber mellem indkøb og videresalg af naturgassen.

(75)

For det andet kunne den påstand ikke længere efterprøves på tilfredsstillende vis. Dette skyldes, at gasleverandøren i Rusland og dennes tilknyttede virksomheder ikke var genstand for denne undersøgelse, og at der derfor ikke forelå tilstrækkelige oplysninger om organisationen og dens omkostningsstruktur. Det skal også bemærkes, at situationen i Rusland i den forbindelse bl.a. skyldes, at den tætte forbindelse mellem gasleverandører og den russiske regering ikke er tilstrækkelig gennemsigtig til at give tilstrækkelig adgang til den nødvendige dokumentation.

(76)

De russiske eksportører kunne heller ikke forelægge andre oplysninger eller dokumentation, som viste, om og i givet fald i hvor høj grad distributionsomkostninger rent faktisk var medregnet i Waidhausprisen. Men da kunderne på hjemmemarkedet købte gas fra lokale leverandører, må det antages, at de skulle betale de lokale distributionsomkostninger i det mindste for salgsydelser, som ikke er inkluderet i den ikke-justerede Waidhauspris.

(77)

I den forbindelse bør det påpeges, at selv hvis justeringer af gasprisen ikke omfattede transportomkostninger, ville indvirkningen på beregningen af dumpingmargenen være væsentlig, men den beregnede dumpingmargen ville stadig være betydelig og ikke ændre på de konklusioner, man var nået frem til i udløbsundersøgelsen. Denne påstand blev derfor afvist. Hvis russiske producenter imidlertid leverer tilstrækkelig verificerbar dokumentation, som ville muliggøre en nedbringelse af dumpingmargenen, vil Kommissionen overveje at indlede interimsundersøgelser i den forbindelse.

(78)

Med hensyn til de påståede komparative fordele, hvad angår adgangen til naturgas i Rusland, bør det bemærkes, at det primære kriterium for valget af Waidhauspriserne som grundlag for fastsættelse af gaspriserne er, at de i rimeligt omfang afspejler den pris, der normalt skal betales på et marked, der ikke er præget af forvridninger. De fremherskende markedsvilkår på hjemmemarkedet er irrelevante i denne forbindelse. Argumentet måtte derfor afvises.

(79)

SA&G-omkostninger samt fortjeneste kunne ikke fastslås ud fra indledningen til grundforordningens artikel 2, stk. 6, eller artikel 2, stk. 6, litra a), da ingen af de samarbejdende eksportører havde et repræsentativt hjemmemarkedssalg af den pågældende vare i normal handel. Artikel 2, stk. 6, litra b), fandt heller ikke anvendelse, da de eksporterende producenters fremstillingsomkostninger for varer af samme generelle varekategori også skulle justeres for gasomkostninger af de grunde, der er nævnt i betragtning 58 og 59 ovenfor. Derfor blev SA&G-omkostningerne samt fortjenesten fastsat i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6, litra c). I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6, litra c), blev SA&G-omkostningerne fastsat ud fra en rimelig metode. På det nordamerikanske marked var der et betydeligt hjemmemarkedssalg og en betydelig konkurrence fra både indenlandske og udenlandske virksomheder. I den forbindelse blev offentligt tilgængelige oplysninger om større virksomheder inden for gødningssektoren taget i betragtning. Det blev konstateret, at tilsvarende oplysninger fra nordamerikanske (amerikanske og canadiske) producenter ville være mest hensigtsmæssige i forbindelse med denne undersøgelse i betragtning af den store mængde pålidelige og fuldstændige finansielle oplysninger, der var offentligt tilgængelige fra børsnoterede virksomheder i denne del af verden. Derfor blev SA&G-omkostninger samt fortjeneste fastsat ud fra de vejede gennemsnitlige SA&G-omkostninger samt fortjeneste for tre nordamerikanske producenter, der var blandt de største virksomheder inden for sektoren for nitrogenholdige gødninger, for så vidt angår deres hjemmemarkedssalg af den samme generelle varekategori (nitrogenholdige gødninger). Disse tre producenter blev anset for at være repræsentative for sektoren for nitrogenholdige gødninger, og deres SA&G-omkostninger samt fortjeneste var dermed repræsentative for de omkostninger og den fortjeneste, som normalt gør sig gældende for virksomheder, der har succes i denne branche. Det bør bemærkes, at de således beregnede SA&G-omkostninger samt fortjeneste ikke oversteg de SA&G-omkostninger samt fortjeneste, som de russiske samarbejdende virksomheder havde.

(80)

I alle tilfælde, hvor den pågældende vare blev eksporteret til uafhængige kunder i Fællesskabet, blev eksportprisen fastsat i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 8, dvs. på grundlag af de eksportpriser, der faktisk var betalt eller skulle betales.

(81)

I de tilfælde, hvor salget fandt sted gennem en forretningsmæssigt forbundet importør, blev eksportprisen beregnet på grundlag af den forretningsmæssigt forbundne importørs pris ved videresalg til uafhængige kunder. Der blev foretaget justeringer for alle omkostninger, der påløb mellem import og videresalg, herunder salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt en rimelig fortjenstmargen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 9.

(82)

Den normale værdi og eksportprisen blev sammenlignet på grundlag af priserne ab fabrik. For at sikre en rimelig sammenligning blev der i form af justeringer taget hensyn til forskelle i faktorer, der påvirkede prissammenligneligheden, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Der blev således justeret for forskelle i transport-, forsikrings-, håndterings- og lastomkostninger samt dermed forbundne omkostninger, provisioner samt emballerings- og kreditomkostninger, hvor dette var påkrævet og kunne dokumenteres.

(83)

Dumpingmargenen blev fastsat på grundlag af en sammenligning af den vejede gennemsnitlige normale værdi og den vejede gennemsnitlige eksportpris, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(84)

Undersøgelsen viste, at der i UUP fandt dumping sted. Da man sammenlignede den faktiske vejede gennemsnitlige eksportpris med en vejet gennemsnitlig normalværdi, viste denne sammenligning en dumpingmargen på over 74 % for Eurochem, over 54 % for Acron og over 92 % for Minudiobreniya.

(85)

Importen fra Rusland faldt fra ca. 785 000 tons i 2003 til ca. 155 891 tons i UUP. Landets markedsandel (ca. 2 %) er stadig betydelig. Dette fald skal ses i forbindelse med, at 10 nye medlemsstater er blevet optaget i Fællesskabet i 2004 og to nye medlemsstater i 2007, som importerede fra Rusland uden antidumpingtold før disse tidspunkter, og med det gældende toldniveau.

(86)

Det bør bemærkes, at russiske eksportører allerede har forsøgt på ulovlig vis at øge deres eksport til Fællesskabet på to måder. I 1998 blev tolden ved forordning (EF) nr. 663/98 sat op til sit nuværende niveau (47 EUR pr. ton eller ca. 40 % af den russiske eksportpris), fordi det kom frem, at eksportører overvæltede omkostningerne (eksportpriserne blev sat ned, hvorved dumpingen øgedes).

(87)

I juni 2005 blev tolden ved forordning (EF) nr. 945/2005 udvidet til at omfatte andre AN-former eksporteret af Rusland, som skønt de blev betegnet som »sammensatte gødninger« i alt væsentligt var AN. Dette viser, at de russiske eksportører systematisk forsøger at øge deres eksport af AN til Fællesskabet til dumpingpriser.

(88)

Det bør også bemærkes, at omkring 50 % af de russiske samarbejdende producenters eksport til Fællesskabet i UUP gik til Bulgarien og Rumænien (som først blev pålagt antidumpingtold 1.1.2007). Den kendsgerning, at eksport til de lande før udvidelsen skete til dumpingpriser, viser, at dumping sandsynligvis vil finde sted, hvis foranstaltningerne bortfalder.

(89)

Undersøgelsen viste, at russiske eksportører sælger til dumpingpriser til markeder i tredjelande. Eksportpriserne på varer til disse markeder er højst på niveau med eksportpriserne på varer til Fællesskabet.

(90)

Endvidere er import af AN fra Rusland omfattet af betydelige antidumpingforanstaltninger i Australien og USA. Dette tyder på en strukturel dumpingtendens og en sandsynlighed for, at eksport til Fællesskabet ville ske til dumpingpriser, hvis foranstaltningerne udløber.

(91)

I UUP blev kendte russiske eksportørers uudnyttede kapacitet beregnet til at ligge på omkring 1,7 til 2,3 mio. tons. Dette svarer til næsten en fjerdedel af det samlede fællesskabsforbrug af AN. Undersøgelsen afslørede ingen faktorer, som kunne forhindre aktivering af denne kapacitet på kort sigt. Den sandsynlige anvendelse af denne uudnyttede kapacitet blev analyseret.

(92)

Først og fremmest er nogle af de største eksportmarkeder for AN i verden beskyttet mod russisk import. Navnlig er import af AN fra Rusland omfattet af betydelige antidumpingforanstaltninger i Australien og USA og udtrykkelige forbud i Kina. Det konkluderedes derfor, at en sådan uudnyttet kapacitet efter al sandsynlighed ikke ville blive absorberet af disse markeder.

(93)

Russiske eksportører har fremført det argument, at forbruget i SNG-lande har været støt voksende siden 2005 og forventes at fortsætte med at vokse i de kommende år, og at russisk produktion af AN først og fremmest vil komme til at opfylde disse markeders behov. Disse påstande blev ikke tilstrækkelig dokumenteret af verificerbare beviser. Endvidere forekom de at være ufuldkomne i og med, at de ikke tog hensyn til AN-produktion i andre SNG-lande, som kunne tage konkurrencen op med det russiske salg til disse markeder. Under alle omstændigheder ville den påståede udvikling i SNG-forbruget ifølge IFA’s statistikker (13) stadig medføre en betydelig uudnyttet kapacitet på kort og mellemlang sigt. I betragtning af det nuværende prisniveau i Fællesskabet, som ifølge oplysningerne fra de samarbejdende virksomheder er væsentlig højere end i Rusland og på SNG-markeder, vil russiske virksomheder endelig sandsynligvis have et incitament til at bruge deres uudnyttede kapacitet til eksport til Fællesskabet snarere end til salg på hjemmemarkedet eller SNG-markederne.

(94)

Der blev ikke fremført nogen påstande om sandsynligheden for andre former for salg til andre markeder i tredjelande til at absorbere ovennævnte uudnyttede kapacitet. I forbindelse med undersøgelsen blev andre tredjelandes markeder gennemgået ud fra oplysninger fra samarbejdende parter, og det kom frem, at de ud fra deres forbrug, AN-kilder og prisniveauer sandsynligvis ikke ville kunne absorbere yderligere eksport fra Rusland i et sådant omfang, at den uudnyttede kapacitet, der var til rådighed til eksport til Fællesskabet, ville miste sin betydning.

(95)

Endelig blev det bekræftet, at Fællesskabet er det vigtigste AN-marked i verden, at beliggenheden tæt på Rusland fremmer logistiske betragtninger, og at russiske eksportører har veletablerede distributionskanaler der.

(96)

Det konkluderedes derfor, at russiske eksportører efter al sandsynlighed ville øge deres eksport til Fællesskabet væsentligt ved at inddrage den uudnyttede kapacitet, der var til rådighed, hvis de nuværende foranstaltninger blev ophævet.

(97)

Ovennævnte forskelle mellem prisniveauerne i Fællesskabet og prisniveauerne på markederne i tredjelande understreger, at det ville være mere rentabelt for russiske eksportører at omdirigere eksport fra tredjelande til Fællesskabet. Derfor kunne betydelige eksportmængder også hidrøre fra denne kilde.

(98)

På baggrund af de forskellige prisniveauer, den uudnyttede kapacitet og de incitamenter, der er beskrevet ovenfor, konkluderes det således, at der er sandsynlighed for: i) dumping og ii) en væsentlig stigning i de mængder, der eksporteres til Fællesskabet, hvis de gældende antidumpingforanstaltninger ophæves.

(99)

Samme vare fremstilles i Fællesskabet af 23 producenter, der tegner sig for den samlede produktion i Fællesskabet, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(100)

11 EF-producenter samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen:

(101)

Eftersom disse 11 EF-producenter tegnede sig for over 75 % af den samlede fællesskabsproduktion i UUP, blev det fastslået, at de tegner sig for en betydelig del af den samlede EF-produktion af samme vare. De anses derfor for at udgøre erhvervsgrenen i Fællesskabet (EF-erhvervsgrenen), jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4.

(102)

Som anført ovenfor blev fire virksomheder udtaget til en stikprøve. Alle de udvalgte EF-producenter samarbejdede og besvarede spørgeskemaerne inden for de fastsatte frister. Desuden fremlagde de resterende samarbejdende producenter en række generelle oplysninger til analysen af spørgsmålet om skade.

(103)

Det tilsyneladende forbrug i Fællesskabet blev fastsat på grundlag af EF-erhvervsgrenens salgsmængder på markedet i Fællesskabet, de øvrige EF-producenters salgsmængder på markedet i Fællesskabet og Eurostat-oplysninger om al import til EU. Som følge af udvidelsen af Den Europæiske Union i 2004 og 2007 og af hensyn til analysens klarhed og sammenhæng blev alle skadesindikatorer fastsat ud fra markedet for EU-27 i den betragtede periode.

(104)

Mellem 2003 og 2006 faldt EF-forbruget med 16 % for atter delvis at vokse i UUP. Alt i alt noteres en nedadgående tendens, der afspejles i et samlet fald på 10 % mellem 2003 og UUP.

Tabel 1

(105)

Udviklingen i mængder, markedsandele og gennemsnitspriser vedrørende importen fra Rusland kan ses nedenfor. Følgende mængde- og pristendenser er baseret på oplysninger fra Eurostat.

Tabel 2

(106)

Importmængden fra Rusland faldt i den betragtede periode. Markedsandelen faldt også fra 9,5 % i 2003 til 2,1 % i UUP. Priserne steg fra 73 til 124 EUR pr. ton i den betragtede periode. Denne udvikling afspejler den generelt opadgående tendens på verdensmarkedet, men ikke prisstigningen på den vigtigste råvare: gas.

(107)

Sammenligningen viste, at importen fra Rusland underbød EF-erhvervsgrenens priser med over 30 % eller mindst 60 EUR pr. ton, ekskl. den gældende antidumpingtold. Selv efter at have lagt antidumpingtolden til den russiske eksportpris er der stadig tale om et underbud på over 7 % eller mindst 13 EUR pr. ton.

(108)

Importmængden fra andre tredjelande i den betragtede periode fremgår af nedenstående tabel. Tendenserne med hensyn til mængder og pris er også baseret på oplysninger fra Eurostat.

Tabel 3

(109)

Georgien øgede sin eksportmængde fra 2003 til UUP, hvorimod eksporten fra Ukraine og andre tredjelande dalede i den betragtede periode. Det bemærkes, at import fra Ukraine er pålagt en antidumpingtold på mellem 29,26 EUR pr. ton og 33,25 EUR pr. ton, jf. forordning (EF) nr. 442/2007. I den forbindelse bemærkes det også, at i hele den betragtede periode var importpriserne på varer fra alle tredjelande væsentlig højere end priserne på varer fra Rusland.

(110)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, undersøgte Kommissionen alle relevante økonomiske faktorer og forhold, der havde indflydelse på EF-erhvervsgrenens situation.

(111)

Det viste sig, at en række af EF-erhvervsgrenens samarbejdende producenter anvendte samme vare på et senere trin i produktionen. Disse produkter konkurrerer ikke på markedet med samme vare.

(112)

Sådanne interne bundne overførsler af AN-produktionen kommer ikke ind på det åbne marked og konkurrerer ikke direkte med importen af den pågældende vare. Det blev derfor undersøgt, om, og i givet fald i hvilket omfang, der i analysen skulle tages hensyn til den efterfølgende brug af EF-erhvervsgrenens produktion af samme vare. Undersøgelsen viste, at det bundne marked tegner sig for en ikke ubetydelig del af EF-erhvervsgrenens produktion, nemlig op til 25 % af den samlede produktion i den betragtede periode. Der blev set bort fra disse mængder, eller de blev i givet fald som anført nedenfor betragtet separat i forbindelse med analysen af de forskellige skadesindikatorer.

(113)

I tilfælde, hvor der anvendes stikprøver, foretages der i overensstemmelse med fast praksis en analyse af visse skadesindikatorer (produktion, produktionskapacitet, salg, markedsandel, vækst, beskæftigelse og produktivitet) for EF-erhvervsgrenen som helhed, mens de skadesindikatorer, som vedrører hver enkelt virksomheds resultater, dvs. priser, lagerbeholdninger, produktionsomkostninger, rentabilitet, lønninger, investeringer, investeringsafkast, likviditet og evne til at rejse kapital, undersøges på grundlag af oplysninger indhentet hos de EF-producenter, der indgår i stikprøven.

(114)

EF-erhvervsgrenens samlede produktion, inkl. bundne overførsler, var relativt stabil mellem 2003 og 2005 og lå på omkring 8,4 mio. tons. Den faldt i 2006 til omkring 7,7 mio. tons og voksede i UUP for at nå op på niveauet fra 2003. For så vidt angår produktionen til bundne overførsler, faldt den mellem 2003 og 2006 og voksede i UUP. Denne vækst i UUP skyldtes navnlig, at en erhvervsdrivende foretog en omstrukturering i denne periode med henblik på at udvikle sit eget interne forbrug. For så vidt angår produktion beregnet til salg, faldt den med 5 % mellem 2003 og UUP.

Tabel 4

(115)

Produktionskapaciteten udviste en faldende tendens mellem 2003 og 2006. Den voksede i UUP, da en af EF-producenterne foretog en omstrukturering af sine faciliteter med henblik på internt forbrug. Som allerede anført i den oprindelige undersøgelse kan kapacitetsudnyttelsen for denne type produktion og denne erhvervsgren påvirkes af produktionen af andre varer, som kan fremstilles på det samme produktionsudstyr, hvorfor kapacitetsudnyttelsen er mindre relevant som skadesindikator.

Tabel 5

(116)

EF-erhvervsgrenens salgsmængde på EF-markedet faldt med 8 % mellem 2003 og UUP. Denne udvikling stemmer overens med den generelle tendens i retning af faldende forbrug på markedet i Fællesskabet.

Tabel 6

(117)

EF-erhvervsgrenens markedsandel voksede med 3,3 procentpoint mellem 2003 og 2005 for derefter at falde med 1,6 procentpoint i UUP. Alt i alt var der en vækst på 1,7 procentpoint.

Tabel 7

(118)

Da faldet i salget var en smule lavere end faldet i forbruget, erhvervede EF-erhvervsgrenen markedsandele.

(119)

Beskæftigelsen i EF-erhvervsgrenen faldt med 8 % mellem 2003 og UUP, hvilket er mere end faldet i produktionen. Dette afspejler EF-erhvervsgrenens bestræbelser på løbende at forbedre sin produktivitet og konkurrenceevne.

Tabel 8

(120)

Den årlige produktion pr. ansat i EF-erhvervsgrenen steg med 9 % mellem 2003 og UUP, hvilket viser den samlede positive betydning af faldet i antallet af ansatte og stigningen i EF-erhvervsgrenens produktion.

Tabel 9

(121)

Importen fra Rusland fandt sted til væsentligt dumpede priser. Varerne havde en markedsandel på omkring 2 %, hvilket for råvarelignende produkter som AN kan have en betydelig indvirkning på EF-erhvervsgrenen som helhed. Foranstaltningerne synes imidlertid næsten at have neutraliseret denne indvirkning i det foreliggende tilfælde.

(122)

Den gennemsnitlige nettosalgspris hos EF-producenterne i stikprøven steg betydeligt mellem 2003 og UUP og afspejlede således de fremherskende gunstige internationale markedsvilkår for AN i samme periode, men også presset for at øge deres salgspriser grundet højere omkostninger til råmaterialer (navnlig gas).

Tabel 10

(123)

Slutlagrene hos EF-producenterne i stikprøven mere end fordobledes mellem 2003 og UUP. Dette kan afspejle voksende vanskeligheder ved at sælge i en situation med faldende forbrug.

Tabel 11

(124)

Mellem 2003 og UUP steg gennemsnitslønnen pr. ansat med 13 %, som vist i nedenstående tabel. På baggrund af inflationen og det overordnede fald i beskæftigelsen betragtes denne lønstigning som moderat.

Tabel 12

(125)

De fire udtagne producenters årlige investeringer i samme vare udviklede sig positivt i den betragtede periode, dvs. at der var en stigning på 121 %, skønt der var udsving. Disse investeringer vedrørte hovedsageligt modernisering af maskiner. Dette viser EF-erhvervsgrenens bestræbelser på løbende at forbedre sin produktivitet og konkurrenceevne.

Tabel 13

(126)

Rentabiliteten har været på omkring 8 %. Det er det niveau, som forventes opnået i en situation uden skadevoldende dumping. Dette viser, at foranstaltningerne har haft en positiv effekt. 2006 og UUP har imidlertid udvist mindre gode resultater, hvilket understreger, at der er en vis underliggende skrøbelighed i så henseende. Afkastet af investeret kapital, udtrykt som fortjenesten i procent af aktivernes bogførte nettoværdi (efter afskrivning), fulgte i brede træk udviklingen i rentabiliteten i hele den betragtede periode.

Tabel 14

(127)

Likviditeten er faldet lidt — med 6 % i den betragtede periode — efter at have svinget og nået et meget lavt niveau i 2006. Det bemærkes, at rentabiliteten på nettosalg også nåede sit laveste niveau i 2006 for at vokse en lille smule i UUP.

Tabel 15

(128)

Undersøgelsen afslørede ingen vanskeligheder hos de udvalgte EF-producenter med hensyn til at rejse kapital. I den henseende bør det bemærkes, at en række af disse virksomheder indgår i store koncerner, og derfor finansierer de deres aktiviteter inden for den koncern, de tilhører, enten ved cash-pooling-ordninger eller ved lån inden for koncernen, som bevilges af moderselskaberne.

(129)

Mellem 2003 og UUP udviste skadesindikatorerne en vis forbedring. Markedsandelen voksede, dog ikke væsentligt og ikke på grund af salget, som var dalende, men snarere på grund af et uforholdsmæssigt stort fald i forbruget. Enhedssalgspriserne voksede i vidt omfang på grund af øgede omkostninger til råmaterialer og i mindre grad end forventet på grund af høje priser på gødning generelt. Produktionen faldt ikke, selvom forbruget dalede, hvilket tilsyneladende ikke skyldes EF-erhvervsgrenens forbedrede markedsposition, men snarere øgede bundne overførsler, som sandsynligvis afspejler en defensiv reaktion på vigende efterspørgsel. Rentabiliteten er også blevet forbedret i almindelighed, men har udvist en vis skrøbelighed i 2006 og UUP.

(130)

Likviditeten afspejlede i et vist omfang de tendenser, der var blevet observeret for rentabiliteten. Lønudviklingen var moderat, og EF-erhvervsgrenen fortsatte med at investere. Produktiviteten øgedes og afspejlede EF-erhvervsgrenens bestræbelser på at rationalisere sine aktiviteter og forbedre dem gennem investeringer.

(131)

Ansøgeren hævdede endvidere, at fortjeneste ved salg for gødningsindustriens vedkommende ikke er en relevant skadesindikator, for så vidt angår fortjenester, og at afkast af investeret kapital og/eller investeringsafkast er kvalitetsmæssigt mere relevant for en sådan vurdering. Endvidere blev det fremført, at med udgangspunkt i sidstnævnte indikatorer blev EF-erhvervsgrenen forvoldt skade.

(132)

I betragtning af de særlige forhold ved gødningsindustrien (f.eks. dens kapitalintensitet) og gødningsmarkedets art (de svingende priser på råmaterialer og færdigvaren) er der enighed om, at fortjeneste ved salg i sig selv ikke nødvendigvis er den bedste indikator, for så vidt angår rentabilitet, og at den skulle suppleres med indikatorer som f.eks. afkast af investeret kapital og investeringsafkast. Ansøgeren har imidlertid i den konkrete sag ikke forelagt beviser for, at EF-erhvervsgrenen uden dumpingimport ville være i stand til at opnå sådanne afkast. Ansøgeren har heller ikke godtgjort, hvilken fortjenstmargen EF-erhvervsgrenen ville være i stand til at opnå uden dumpingimport, som Retten i Første Instans i sin dom i sag T-210/95 (14) fastslog skulle ske. Det blev i præmis 60 heri bekræftet, at »den fortjenstmargen, Rådet skal lægge til grund ved beregningen af den indikativpris, der kan afhjælpe skaden, skal begrænses til den fortjenstmargen, fællesskabsindustrien med rimelighed kan påregne under normale konkurrencevilkår uden dumpingimport«. Derfor blev denne påstand afvist. At de skadelige virkninger i høj grad er blevet afhjulpet i den pågældende periode skyldes i vidt omfang de nuværende foranstaltninger. Ved at hæve priserne på videresalg i Fællesskabet har foranstaltningerne forebygget en vækst i eksportmængden til meget lave priser og derved gjort det muligt for EF-erhvervsgrenen at opnå nævnte forbedring.

(133)

I den forbindelse blev to hovedparametre analyseret: i) det pågældende lands sandsynlige eksportmængder og priser og ii) den sandsynlige indvirkning på EF-erhvervsgrenen af det pågældende lands forventede eksportmængder og priser.

(134)

Der er en kendt uudnyttet kapacitet på ca. 2 mio. tons blandt de russiske producenter, hvilket svarer til en fjerdedel af markedet i Fællesskabet. Denne umiddelbart tilgængelige uudnyttede kapacitet tyder på, at de russiske producenter har mulighed for på kort sigt at øge deres nuværende produktion og således også deres AN-eksport.

(135)

Da efterspørgslen på det russiske marked har været stagnerende på et relativt lavt niveau i mange år, er russiske producenter ydermere stærkt afhængige af eksport til tredjelande. Denne eksport blev foretaget til priser, som var betydeligt lavere end priserne på eksporten til Fællesskabet.

(136)

På baggrund af ovenstående ser det ud til, at markedet i Fællesskabet, hvad angår priser, er attraktivt for russiske eksporterende producenter set i forhold til alle andre eksportmarkeder. På dette grundlag er det rimeligt at forvente, at en betydelig del af de mængder, der eksporteres til tredjelande, højst sandsynligt vil blive omdirigeret til markedet i Fællesskabet, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. EF-markedets relative nærhed set i forhold til andre eksportmarkeder — bortset fra SNG-lande — vil også gøre dette marked mere attraktivt, og derfor vil de russiske producenters nuværende eksport til tredjelande blive omdirigeret.

(137)

En part hævdede, at fællesskabsmarkedet i et vist omfang har mistet sin tiltrækning på russiske producenter. Denne anførte, at efter udvidelsen af EU i 2004 og 2007 ville fællesskabsmarkedet blive forsynet med varer fra fællesskabsproducenter i højere grad end tidligere. Endvidere begyndte visse medlemsstater at anvende restriktioner på brugen af AN, ifølge denne part. Disse argumenter måtte afvises. Indvirkningen af yderligere begrænset anvendelse ville være den samme for fællesskabsproducenter og russiske producenter. Fællesskabsmarkedets selvforsyningsevne er muligvis vokset efter udvidelsen i 2004 og 2007, også fordi de nye medlemsstater begyndte at nyde godt af den gældende antidumpingtold. Importen fra Rusland dalede faktisk mellem 2005 og UUP. Trods den påståede selvforsyningsevne steg priserne imidlertid i Fællesskabet i samme periode. Priserne steg betydeligt i Fællesskabet, fordi omkostningerne til råmaterialer (gas) voksede drastisk. EF-erhvervsgrenen var kun i stand til at overvælte disse øgede omkostninger, fordi de indførte antidumpingforanstaltninger udviste en effekt. Til gengæld burde fællesskabsmarkedet på grund af sit høje prisniveau være meget attraktivt for russiske producenter, som opnår betydeligt lavere priser både på hjemmemarkedet og på markederne i tredjelande.

(138)

Det hævdedes, at fællesskabsproducenter i mindre omfang var påvirket af den påståede prisforskel på gas. Det fremførtes, at fællesskabsproducenter importerede øgede mængder billigt ammonium i den betragtede periode, og at de derfor var mindre afhængige af gas. Det blev også i visse tilfælde fremført, at fællesskabsproducenter var i stand til at købe naturgas på vilkår, der var mere fordelagtige end Waidhausvilkår. Disse påstande var ubegrundede. Selvom importen af ammonium voksede, afslørede undersøgelsen ikke en væsentlig forøget anvendelse heraf i fremstillingen af AN. Hovedparten af ammoniumimporten blev tilsyneladende anvendt til andre formål. Undersøgelsen afdækkede heller ikke nogen afgørende vilkår, der var mere fordelagtige end Waidhaus. Gasprisforskelle som beskrevet ovenfor var fortsat meget væsentlige med en betydelig indvirkning på ovennævnte omkostning (og dermed prisniveauer). Det skaber en situation, hvor prisniveauerne i Fællesskabet ville blive strukturelt mere attraktive for russiske eksportører i en overskuelig fremtid.

(139)

For at øge deres markedsandel for dette råvarelignende produkt, hvor prisvilkårene udgør en nøglefaktor, ville de russiske eksportører sandsynligvis konkurrere på prisen. Som antydet ovenfor er der en række kendsgerninger, der tyder på sandsynligheden for meget lave eksportpriser fra russiske eksportørers side. I betragtning af at der selv med de nuværende foranstaltninger finder et vist underbud sted, ville et sådant underbud kun øges, når priserne efter al sandsynlighed falder.

(140)

Det fremhæves endvidere, at russiske producenter (i det omfang, de nyder godt af gasprisforskellen som følge af det dobbelte prissystem) meget vel kan eksportere AN til meget lave dumpingpriser til Fællesskabet og stadig opnå væsentlige fortjenester på denne dumpingeksport. Denne faktor gør også fællesskabsmarkedet mere attraktivt for russiske producenter, selv til meget lave eksportpriser.

(141)

På baggrund af ovenstående er det derfor sandsynligt, at der vil blive eksporteret betydelige yderligere mængder AN produceret i Rusland til Fællesskabet (både ved at anvende tilgængelig uudnyttet kapacitet og/eller ved at omdirigere eksisterende eksport) til dumpingpriser, som i betragteligt omfang underbyder EF-erhvervsgrenens priser, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(142)

På baggrund af ovennævnte sandsynlighed for en betydelig forøgelse af de mængder, der eksporteres fra Rusland til markedet i Fællesskabet til dumping- og underbudspriser, ville EF-erhvervsgrenen højst sandsynligt være nødt til sænke sine salgspriser betydeligt for at bevare sine kunder. Dette er navnlig tilfældet, fordi AN er en volatil vare, hvis pris i høj grad kan blive påvirket af import til dumpingpriser, som underbyder EF-erhvervsgrenens priser. Som følge heraf ville fortjenesterne falde drastisk.

(143)

Hvad angår de gunstige markedsforhold, som fremgik af visse indikatorer i 2006 og UUP, bør det bemærkes, at de sammen med de antidumpingforanstaltninger, der fandt anvendelse, spillede en betydningsfuld rolle ved at opretholde priserne på et højt niveau. Faktisk medførte den kritiske udbuds- og efterspørgselssituation på verdensmarkedet og øgede omkostninger til råmaterialer (gas) høje priser for alle nitrogenholdige gødningsstoffer. AN er ligesom de øvrige nitrogenholdige gødningsstoffer en vare, hvis prisfastsættelse er påvirket af en række faktorer, lige fra den volatile gaspris, som har en betydelig indvirkning på udbuddet, da den er den væsentligste omkostningsfaktor, til vejrforhold, afgrøder og kornlagre, som medfører dalende eller voksende efterspørgsel. Navnlig på markedet i Fællesskabet forventes efterspørgslen efter AN at falde lidt i de kommende år. Det samlede forbrug har faktisk allerede vist en nedadgående tendens i den betragtede periode. Da de russiske priser i betydelig grad underbød EF-erhvervsgrenens priser, vil den sandsynlige stigning i importmængderne fra Rusland tvinge EF-erhvervsgrenen til enten at sænke sine priser og dermed fortjenesten betragteligt eller at miste store markedsandele og dermed indtægter eller begge dele. EF-erhvervsgrenens vellykkede omstruktureringsproces vil sandsynligvis kun delvist kunne udligne virkningerne af det sandsynlige prisfald, og hele genrejsningsprocessen kunne blive bragt i fare. Følgelig vil en forringelse af EF-erhvervsgrenens overordnede resultater være den sandsynlige konsekvens af en ophævelse af foranstaltningerne.

(144)

Ovenstående fører til den konklusion, at der sandsynligvis vil finde en betydelig eksport sted fra det pågældende land til dumpingpriser, som underbyder EF-erhvervsgrenens priser, hvis foranstaltningerne udløber. Det vil efter al sandsynlighed medføre en prisdæmpende tendens på markedet med en forventet negativ indvirkning på EF-erhvervsgrenens økonomiske situation. Det vil især være en hindring for det økonomiske opsving, som delvis blev opnået i den betragtede periode, og sandsynligvis medføre fornyet skade.

(145)

Det blev i henhold til grundforordningens artikel 21 undersøgt, om det ville stride imod Fællesskabets interesser som helhed at opretholde de eksisterende antidumpingforanstaltninger. Fastlæggelsen af Fællesskabets interesser var baseret på en vurdering af alle de involverede parters interesser.

(146)

Det bør erindres, at vedtagelsen af foranstaltninger ikke blev anset for at stride imod Fællesskabets interesser i den oprindelige undersøgelse. Da nærværende undersøgelse er en fornyet undersøgelse med analyse af en situation, hvor der allerede har været antidumpingforanstaltninger gældende, giver det mulighed for at foretage en vurdering af eventuelle uønskede negative virkninger for de berørte parter af de gældende antidumpingforanstaltninger.

(147)

På dette grundlag blev det undersøgt, om der trods konklusionerne om sandsynligheden for fornyet skadevoldende dumping var tvingende grunde til at konkludere, at det ikke er i Fællesskabets interesse at opretholde foranstaltninger i dette særlige tilfælde.

(148)

EF-erhvervsgrenen har vist sig at være en i strukturel henseende levedygtig erhvervsgren. Dette blev bekræftet af den relativt positive udvikling i dens økonomiske situation i den betragtede periode. EF-erhvervsgrenen fastholdt navnlig bæredygtige fortjenstmargener i en situation med voksende omkostninger til råmaterialer (især gas) og var i stand til at øge sin markedsandel i den betragtede periode.

(149)

Det kan således med rimelighed forventes, at EF-erhvervsgrenen vil fortsætte med at drage fordel af de nuværende foranstaltninger og komme yderligere på fode ved at opretholde og stabilisere rentabiliteten. Hvis foranstaltningerne ikke opretholdes, er det sandsynligt, at der vil komme øget import til dumpingpriser fra det pågældende land, som vil skade EF-erhvervsgrenen ved at presse salgspriserne nedad og dermed bringe den nuværende positive økonomiske situation i fare.

(150)

Som nævnt i betragtning 23 var der ingen ikke-forretningsmæssigt forbundet importør i det pågældende land, der samarbejdede i forbindelse med denne undersøgelse.

(151)

Der erindres om, at det i tidligere undersøgelser blev konstateret, at indvirkningen af foranstaltningerne ikke ville være stor, da importører som regel ikke kun handler med AN, men også i betydeligt omfang med andre typer gødningsstoffer. Bortfald af antidumpingforanstaltninger på andre former for gødning kan kun bekræfte ovennævnte. I den forbindelse kan det nævnes, at antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af urinstof med oprindelse i Rusland og Belarus, Kroatien, Libyen og Ukraine blev ophævet i henholdsvis august 2007 og marts 2008 (15). Den nedadgående tendens i importen fra det pågældende land i den betragtede periode fører til den konklusion, at visse importører muligvis har lidt under de negative følger af indførelsen af foranstaltninger. Da importørerne ikke udviste samarbejdsvilje, og der således ikke forelå entydige beviser, der gjorde det muligt at konstatere betydelige negative følger, blev det dog konkluderet, at der ikke var nogen tvingende grunde til ikke at opretholde de nuværende antidumpingforanstaltninger.

(152)

Der foreligger ikke pålidelige oplysninger, som viser, at det vil have store negative virkninger for importørerne eller forhandlerne, hvis foranstaltningerne opretholdes.

(153)

Brugerne af AN er landmænd i Fællesskabet. En række landbrugsorganisationer hævdede, at landmænds indkomster havde været under pres, fordi priserne på gødning var steget i de senere år, nogle af deres varer var faldet i pris, og miljøbestemmelser havde øget omkostningerne. Disse påstande var imidlertid ubegrundede.

(154)

EFMA (European Fertiliser Manufacturers’ Association — europæisk sammenslutning af kunstgødningsfabrikanter) forelagde agronomisk og økonomisk dokumentation for, at AN udgør en lille del af produktionsomkostningerne for disse landmænd. Derfor konstateredes det, at alt taget i betragtning havde de nuværende foranstaltninger ikke nogen væsentlig negativ indvirkning på deres økonomiske situation, og at fortsatte foranstaltninger ikke ville have nogen dårlig indvirkning på landmændenes økonomiske interesser.

(155)

Kommissionen drager den konklusion af ovenstående, at der ikke findes nogen tvingende grund til ikke at opretholde de nuværende antidumpingforanstaltninger.

(156)

Den 19. december 2006 (16) indledte Kommissionen en delvis interimsundersøgelse efter en anmodning indgivet af OJSC Acron og OJSC Dorogobuzh, medlemmer af »Acron« Holding Company. Resultaterne af interimsundersøgelsen fremgår af Rådets forordning (EF) nr. 236/2008 (17). I forbindelse med interimsundersøgelsen gav Acron udtryk for at være interesseret i at afgive et pristilsagn, men afgav ikke et tilstrækkeligt dokumenteret pristilsagn inden for den frist, der er fastsat i grundforordningens artikel 8, stk. 2. Rådet var imidlertid af den opfattelse, jf. ovennævnte rådsforordnings betragtning 56 og 57, at Acron undtagelsesvis burde have tilladelse til at færdiggøre sit tilsagn senest ti kalenderdage efter denne forordnings ikrafttræden i betragtning af en række komplekse spørgsmål, nemlig 1) udsvinget i priserne på den pågældende vare, som nødvendiggør en form for indeksering af mindstepriserne, samtidig med at udsvinget ikke i tilstrækkeligt omfang kan forklares ved hjælp af den vigtigste omkostningsfaktor, og 2) den særlige markedssituation for den pågældende vare. Efter offentliggørelsen af forordning nr. 236/2008 og inden for den frist, der er fastsat i forordningen, afgav Acron et acceptabelt pristilsagn i overensstemmelse med grundforordningens artikel 8, stk. 1.

(157)

I forbindelse med den delvise interimsundersøgelse, der blev iværksat den 30. november 2005 (18), afgav Eurochem et acceptabelt pristilsagn i overensstemmelse med grundforordningens artikel 8, stk. 1.

(158)

Kommissionen godtog tilsagnet ved afgørelse 2008/577/EF (19). I afgørelsen gives en detaljeret redegørelse for årsagerne til, at disse tilsagn godtages. Rådet erkender, at tilbuddene om tilsagn afhjælper dumpingens skadelige virkninger og i tilstrækkelig grad begrænser risikoen for omgåelse.

(159)

For yderligere at sætte Kommissionen og toldmyndighederne i stand til effektivt at overvåge, om de pågældende virksomheder overholder tilsagnet, når der forelægges en anmodning om overgang til fri omsætning for de relevante toldmyndigheder, skal fritagelse for antidumpingtolden være betinget af, i) at der forelægges en tilsagnsfaktura, som er en handelsfaktura, som mindst indeholder de oplysninger, der er opført i bilaget, ii) at varerne er fremstillet, afsendt og faktureret direkte af nævnte virksomheder til den første uafhængige kunde i Fællesskabet, og iii) at de varer, der er angivet og frembudt for toldmyndighederne, svarer nøjagtigt til beskrivelsen i tilsagnsfakturaen. Den relevante antidumpingtold pålægges på tidspunktet for godtagelsen af angivelsen om overgang til fri omsætning, hvis det fastslås, at de pågældende betingelser ikke er opfyldt.

(160)

Hvis Kommissionen i henhold til grundforordningens artikel 8, stk. 9, på grund af misligholdelse trækker sin godtagelse af et tilsagn tilbage under henvisning til bestemte transaktioner og erklærer de relevante tilsagnsfakturaer for ugyldige, opstår der en toldskyld på tidspunktet for godtagelse af erklæringen om overgang til fri omsætning for de pågældende transaktioner.

(161)

Importørerne bør være opmærksomme på, at der som en normal handelsrisiko kan opstå en toldskyld på tidspunktet for godtagelsen af angivelsen om overgang til fri omsætning, jf. betragtning 159 og 160, selv hvis Kommissionen havde godtaget et tilsagn fra den producent, hos hvilken de køber direkte eller indirekte.

(162)

Toldmyndighederne bør i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 7, straks underrette Kommissionen, når der konstateres tegn på misligholdelse af tilsagnene.

(163)

Eurochems og Acrons tilbud om tilsagn anses derfor for at kunne godtages af Kommissionen, og Eurochem og Acron er blevet underrettet om de væsentligste kendsgerninger, overvejelser og forpligtelser, der ligger til grund for godtagelsen.

(164)

Hvis tilsagnene misligholdes eller trækkes tilbage, eller hvis Kommissionen trækker godtagelsen af tilsagn tilbage, finder den af Rådet i henhold til grundforordningens artikel 9, stk. 4, indførte antidumpingtold automatisk anvendelse, jf. grundforordningens artikel 8, stk. 9.

(165)

Alle parter blev orienteret om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for at anbefale, at de gældende foranstaltninger vedrørende importen fra Rusland opretholdes, og at satserne ændres, hvis det er berettiget. Parterne fik desuden en frist til at fremsætte bemærkninger til ovennævnte orientering. Der er ikke modtaget bemærkninger af en sådan art, at de berettiger til en ændring af ovennævnte konklusioner.

(166)

I betragtning af konklusionerne vedrørende dumping og de ændrede omstændigheders vedvarende karakter bør den individuelle antidumpingtold på importen af den pågældende vare over for Eurochem ændres for at afspejle den nye konstaterede dumpingmargen.

(167)

Da det konstaterede niveau for dumpingpriserne er lavere end den skadesmargen, der blev fastsat ved den tidligere undersøgelse, bør tolden fastsættes på grundlag af niveauet for dumpingpriserne.

(168)

Da tolden i den oprindelige undersøgelse blev indført som et fast beløb pr. ton, bør den have samme form i den aktuelle undersøgelse. Det betyder en told på 32,82 EUR pr. ton. Ved ammoniumnitratgødninger med nitrogenindhold på over 28 vægtprocent bør tolden i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 945/2005 anvendes i forhold til indholdet af AN og andre marginale stoffer og næringsstoffer.

(169)

Selvom denne told er baseret på oplysninger fra NAK Azot, som nævnt i betragtning 30 ovenfor, vil den gælde for enhver form for salg foretaget af Eurochem, uanset i hvilken forretningsmæssigt forbunden virksomhed varen er fremstillet.

(170)

Antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af AN med oprindelse i Rusland bør opretholdes, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(171)

I betragtning af, at to eksportører i forbindelse med delvise interimsundersøgelser fik mulighed for at fremsætte tilsagn, vil der i givet fald blive indledt interimsundersøgelser i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 3, for at undersøge yderligere tilsagn, hvis Kommissionen skulle modtage tilstrækkelig dokumentation til at berettige sådanne undersøgelser.

(172)

På baggrund af konklusionerne vedrørende fortsat dumping, sandsynligheden for fornyet skade og Fællesskabets interesser bør antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af AN med oprindelse i Rusland opretholdes for at forhindre, at dumpingimporten forvolder EF-erhvervsgrenen fornyet skade —

a)

For Open Joint Stock Company (OJSC) Mineral and Chemical Company »Eurochem«, medlem af Eurochemkoncernen, Moskva, Rusland, for varer fremstillet af dens forretningsmæssigt forbundne virksomhed JSC NAK Azot, Novomoskovsk, Rusland, eller af dens forretningsmæssigt forbundne virksomhed JSC Nevinka Azot, Nevinnomyssk, Rusland, og solgt af Eurochem Trading GmbH, Zug, Schweiz, til den første uafhængige kunde i Fællesskabet (Taric-tillægskode A522):

b)

For alle andre virksomheder (Taric-tillægskode A999):

—

varerne er fremstillet, afsendt og faktureret direkte af nævnte virksomheder til den første uafhængige kunde i Fællesskabet, og

—

sådan import er ledsaget af en tilsagnsfaktura, som er en handelsfaktura, som indeholder mindst de oplysninger og den erklæring, der er angivet i bilaget til nærværende forordning, og

—

de varer, der er angivet og frembudt for toldmyndighederne, svarer nøjagtig til beskrivelsen i tilsagnsfakturaen.

—

hvis det i forbindelse med den import, der er beskrevet i stk. 1, fastslås, at en eller flere af betingelserne i nævnte stykke ikke er opfyldt, eller

—

hvis Kommissionen trækker sin godtagelse af tilsagnet tilbage i henhold til grundforordningens artikel 8, stk. 9, i en forordning eller afgørelse, som henviser til særlige transaktioner og erklærer de pågældende tilsagnsfakturaer ugyldige.

12.7.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 185/35

(1)

Ved forordning (EF) nr. 132/2001 af 22. januar 2001 om indførelse af en endelig antidumpingtold og om endelig opkrævning af den midlertidige told på import af ammoniumnitrat med oprindelse i Polen og Ukraine og om afslutning af antidumpingproceduren for så vidt angår import med oprindelse i Litauen (2) indførte Rådet den 22. januar 2001 en endelig antidumpingtold på 33,25 EUR pr. ton på importen af ammoniumnitrat henhørende under KN-kode 3102 30 90 og 3102 40 90 og med oprindelse i bl.a. Ukraine. Efter en udløbsundersøgelse, som blev indledt i januar 2006, forlængede Rådet ved forordning (EF) nr. 442/2007 (3) disse foranstaltninger på deres nuværende niveau for to år.

(2)

Den 19. december 2006 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (4) om indledning af en delvis interimsundersøgelse vedrørende importen af ammoniumnitrat med oprindelse i Ukraine til Fællesskabet på anmodning fra Open Joint Stock Company (OJSC) Azot Cherkassy (den eksporterende producent). De endelige resultater og konklusioner af den delvise interimsundersøgelse fremgår af forordning (EF) nr. 237/2008 (5), hvorved undersøgelsen afsluttedes, uden at de gældende antidumpingforanstaltninger blev ændret.

(3)

I forbindelse med interimsundersøgelsen gav den eksporterende producent udtryk for at være interesseret i at afgive tilsagn, men afgav ikke et tilstrækkeligt dokumenteret pristilsagn inden for den frist, der er fastsat i overensstemmelse med grundforordningens artikel 8, stk. 2. Rådet var imidlertid af den opfattelse, jf. betragtning 46 og 47 i forordning (EF) nr. 237/2008, at den eksporterende producent undtagelsesvis burde have tilladelse til at færdiggøre sit tilsagn senest ti kalenderdage efter denne forordnings ikrafttræden i betragtning af en række komplekse spørgsmål, nemlig 1) udsvinget i priserne på den pågældende vare, som nødvendiggør en form for indeksering af mindstepriserne, samtidig med at udsvinget ikke i tilstrækkeligt omfang kan forklares ved hjælp af den vigtigste omkostningsfaktor, og 2) den særlige markedssituation for den pågældende vare. Efter offentliggørelsen af forordning (EF) nr. 237/2008 og inden for den frist, som er fastsat i forordningen, fremsatte den eksporterende producent et acceptabelt pristilsagn i overensstemmelse med grundforordningens artikel 8, stk. 1.

(4)

Kommissionen godtog tilsagnet ved afgørelse 2008/577/EF (6). Rådet erkender, at tilsagnet afhjælper dumpingens skadelige virkninger og i tilstrækkelig grad begrænser risikoen for omgåelse.

(5)

For yderligere at sætte Kommissionen og toldmyndighederne i stand til effektivt at overvåge, om den pågældende virksomhed overholder tilsagnet, når der forelægges en anmodning om overgang til fri omsætning for de relevante toldmyndigheder, skal fritagelse for antidumpingtolden være betinget af, at i) der forelægges en tilsagnsfaktura, der er en handelsfaktura, som mindst indeholder de oplysninger, der er opført i bilaget, ii) varerne er fremstillet, afsendt og faktureret direkte af den eksporterende producent til den første uafhængige kunde i Fællesskabet, og iii) de varer, der er angivet og frembudt for toldmyndighederne, svarer nøjagtigt til beskrivelsen i tilsagnsfakturaen. Den relevante antidumpingtold pålægges på tidspunktet for godtagelsen af angivelsen om overgang til fri omsætning, hvis det fastslås, at de pågældende betingelser ikke er opfyldt.

(6)

Hvis Kommissionen i henhold til grundforordningens artikel 8, stk. 9, på grund af misligholdelse trækker sin godtagelse af et tilsagn tilbage under henvisning til bestemte transaktioner og erklærer de relevante tilsagnsfakturaer for ugyldige, opstår der en toldskyld på tidspunktet for godtagelse af erklæringen om overgang til fri omsætning for de pågældende transaktioner.

(7)

Importører bør være opmærksomme på, at der som en normal handelsrisiko kan opstå en toldskyld på tidspunktet for godtagelsen af angivelsen om overgang til fri omsætning, jf. betragtning 5 og 6, selv om Kommissionen har godtaget et tilsagn fra den producent, hos hvilken de køber direkte eller indirekte.

(8)

Toldmyndighederne bør i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 7, straks underrette Kommissionen, når der konstateres tegn på misligholdelse af tilsagnet.

(9)

Den eksporterende producents tilbud om tilsagn anses derfor for at kunne godtages af Kommissionen, og den pågældende eksporterende producent er blevet underrettet om de væsentligste kendsgerninger, overvejelser og forpligtelser, der ligger til grund for godtagelsen.

(10)

Hvis tilsagnet misligholdes eller trækkes tilbage, eller hvis Kommissionen trækker godtagelsen af tilsagnet tilbage, finder den af Rådet i henhold til artikel 9, stk. 4, indførte antidumpingtold automatisk anvendelse, jf. grundforordningens artikel 8, stk. 9 —

1)

Efter artikel 1 indsættes følgende artikel:

»Artikel 1a

1.   Uanset artikel 1 gælder den endelige antidumpingtold ikke for importerede varer, der overgår til fri omsætning i overensstemmelse med de følgende stykker i denne artikel.

2.   Import af gødninger i fast form med indhold af ammoniumnitrat på over 80 vægtprocent henhørende under KN-kode 3102 30 90, 3102 40 90, ex 3102 29 00, ex 3102 60 00, ex 3102 90 00, ex 3105 10 00, ex 3105 20 10, ex 3105 51 00, ex 3105 59 00 og ex 3105 90 91 og med oprindelse i Ukraine, der er angivet til overgang til fri omsætning og faktureret af den eksporterende producent, som har afgivet tilsagn, der er godtaget af Kommissionen, og hvis navn er opført i Kommissionens afgørelse 2008/577/EF (7), som eventuelt ændret, undtages fra den ved artikel 1 indførte antidumpingtold, forudsat at:

3.   Der opstår en toldskyld på tidspunktet for godtagelsen af angivelsen om overgang til fri omsætning:

2)

Følgende bilag tilføjes:

12.7.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 185/38

12.7.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 185/40

(1)

Tyskland modtog den 8. juni 2001 en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i direktiv 91/414/EØF fra BASF AG om optagelse af aktivstoffet tritosulfuron i bilag I til direktiv 91/414/EØF. Ved Kommissionens beslutning 2002/268/EF (2) blev det bekræftet, at dossieret var fuldstændigt og således principielt kunne anses for at opfylde data- og informationskravene i bilag II og III til direktiv 91/414/EØF.

(2)

For dette aktivstof er virkningerne på menneskers sundhed og miljøet blevet vurderet i henhold til bestemmelserne i artikel 6, stk. 2 og 4, i direktiv 91/414/EØF for de anvendelsesformål, som ansøgeren har foreslået. Den udpegede rapporterende medlemsstat forelagde et udkast til vurderingsrapport den 5. september 2002.

(3)

Udkastet til vurderingsrapport om tritosulfuron er blevet behandlet af medlemsstaterne og Kommissionen i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed. Behandlingen blev afsluttet den 20. maj 2008 med Kommissionens reviderede vurderingsrapport om tritosulfuron.

(4)

Dossieret og de øvrige oplysninger om tritosulfuron blev også forelagt Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) til særskilt høring. EFSA blev anmodet om som led i risikovurderingen for mennesker at udarbejde en videnskabelig udtalelse om den toksikologiske relevans af jord- og grundvandsmetabolitten TBSA af tritosulfuron. EFSA blev spurgt, om metabolitten TBSA på grundlag af de foreliggende data viser genotoksisk potentiale eller tegn på, at forplantningsevnen kan tage skade, og hvad konsekvenserne er for de toksikologiske referenceværdier for mennesker.

(5)

I sin udtalelse af 11. december 2007 (3) konkluderede EFSA, at TBSA ikke viser klastogent eller andet genotoksisk potentiale og ikke har nogen direkte virkning på forplantningsevnen, og at det derfor ikke er nødvendigt at justere standardsikkerhedsfaktoren for så vidt angår mulige virkninger på forplantningsevnen. Denne udtalelse er taget i betragtning.

(6)

Det fremgår af diverse undersøgelser, at plantebeskyttelsesmidler, der indeholder tritosulfuron, kan forventes generelt at opfylde kravene i artikel 5, stk. 1, litra a) og b), og artikel 5, stk. 3, i direktiv 91/414/EØF, især med hensyn til de anvendelsesformål, der er undersøgt og udførligt beskrevet i Kommissionens reviderede vurderingsrapport. Tritosulfuron bør derfor optages i bilag I for at sikre, at godkendelse af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder det pågældende aktivstof, i alle medlemsstater finder sted i overensstemmelse med direktivet.

(7)

Uden at det berører de forpligtelser, der i henhold til direktiv 91/414/EØF følger af, at et aktivstof optages i bilag I, bør medlemsstaterne have en frist på seks måneder efter optagelsen til at tage eksisterende foreløbige godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder tritosulfuron, op til fornyet overvejelse for at sikre, at kravene i direktiv 91/414/EØF, navnlig i artikel 13, og de relevante betingelser i bilag I er opfyldt. Medlemsstaterne bør ændre eksisterende foreløbige godkendelser til fuldstændige godkendelser eller ændre dem eller kalde dem tilbage i henhold til direktiv 91/414/EØF. Uanset ovenstående frist bør der afsættes en længere periode til indgivelse og vurdering af det fuldstændige dossier, jf. bilag III, for hvert plantebeskyttelsesmiddel og for hvert enkelt påtænkt anvendelsesformål i overensstemmelse med de ensartede principper i direktiv 91/414/EØF.

(8)

Direktiv 91/414/EØF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(9)

Foranstaltningerne i dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

a)

hvis det drejer sig om et middel, der indeholder tritosulfuron som eneste aktivstof, om nødvendigt ændre godkendelsen eller trække den tilbage senest den 31. maj 2010, eller

b)

hvis det drejer sig om et middel, der indeholder tritosulfuron som ét af flere aktivstoffer, om nødvendigt ændre godkendelsen eller trække den tilbage senest den 31. maj 2010 eller senest den dato, der er fastsat for en sådan ændring eller tilbagetrækning i det eller de pågældende direktiver, hvorved det eller de pågældende stoffer blev optaget i bilag I til direktiv 91/414/EØF, alt efter hvilket der er det seneste tidspunkt.

12.7.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 185/43

(1)

Ved forordning (EF) nr. 2022/95 (2) indførte Rådet en endelig antidumpingtold på importen af ammoniumnitrat med oprindelse i Rusland (i det følgende benævnt »den pågældende vare«). Efter en yderligere undersøgelse, som viste, at tolden var blevet absorberet, blev foranstaltningerne ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 663/98 (3). Efter en anmodning om en udløbsundersøgelse og en interimsundersøgelse i medfør af grundforordningens artikel 11, stk. 2 og 3, indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 658/2002 (4) en endelig antidumpingtold på 47,07 EUR pr. ton på importen af ammoniumnitrat henhørende under KN-kode 3102 30 90 og 3102 40 90 og med oprindelse i Rusland.

(2)

Ved forordning (EF) nr. 132/2001 (5) indførte Rådet en endelig antidumpingtold på 33,25 EUR pr. ton på importen af den pågældende vare med oprindelse i Ukraine. Efter en udløbsundersøgelse, som blev indledt i januar 2006, forlængede Rådet ved forordning (EF) nr. 442/2007 (6) disse foranstaltninger på deres nuværende niveau for endnu to år.

(3)

Ved forordning (EF) nr. 993/2004 (7) bestemte Rådet, at import til de nye medlemsstater, der tiltrådte EU den 1. maj 2004 (i det følgende benævnt »EU-10«), skulle fritages for antidumpingtold i henhold til særlige tilsagn (i det følgende benævnt »udvidelsestilsagn«), og bemyndigede Kommissionen til at godtage disse udvidelsestilsagn. På dette grundlag godtog Kommissionen ved forordning (EF) nr. 1001/2004 (8) tre udvidelsestilsagn fra de russiske eksporterende producenter Open Joint Stock Company (OJSC) Mineral and Chemical Company (i det følgende benævnt »Eurochem«), som er medlem af Eurochem-koncernen, JSC Acron og JSC Dorogobuzh, som er medlem af »Acron« Holding Company (i det følgende benævnt »Acron«), samt den ukrainske eksporterende producent, Open Joint Stock Company (OJSC) Azot Cherkassy (i det følgende benævnt »Cherkassy«).

(4)

Ved forordning (EF) nr. 1996/2004 (9) godtog Kommissionen et nyt tilsagn fra ovennævnte eksporterende producenter i en periode, som sluttede den 20. maj 2005.

(5)

Ved forordning (EF) nr. 945/2005 (10) besluttede Rådet efter en interimsundersøgelse, der var begrænset til at omfatte definitionen på den pågældende vare, at definitionen på den pågældende vare skulle præciseres, og at de gældende foranstaltninger også skulle gælde for den pågældende vare, når den sammen med andre marginale stoffer og næringsstoffer indgik i andre gødninger i forhold til deres indhold af ammoniumnitrat.

(6)

Kommissionen offentliggjorde den 30. november 2005 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (11) om indledning af en delvis interimsundersøgelse vedrørende import til Fællesskabet af ammoniumnitrat med oprindelse i Rusland på anmodning fra Eurochem.

(7)

Kommissionen offentliggjorde den 19. december 2006 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (12) om indledning af en delvis interimsundersøgelse vedrørende import til Fællesskabet af ammoniumnitrat med oprindelse i Rusland på anmodning fra Acron.

(8)

Kommissionen offentliggjorde den 19. december 2006 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (13) om indledning af en delvis interimsundersøgelse vedrørende import til Fællesskabet af ammoniumnitrat med oprindelse i Ukraine på anmodning fra Cherkassy.

(9)

De endelige resultater og konklusioner af den delvise interimsundersøgelse vedrørende Acron og Cherkassy fremgår af Rådets forordning (EF) nr. 236/2008 (14) og Rådets forordning (EF) nr. 237/2008 (15). I forbindelse med interimsundersøgelserne gav Acron og Cherkassy udtryk for at være interesseret i at afgive et pristilsagn, men afgav ikke et tilstrækkeligt dokumenteret pristilsagn inden for den frist, der er fastsat i grundforordningens artikel 8, stk. 2. Som det fremgår af ovennævnte rådsforordninger, mente Rådet dog, at begge virksomheder undtagelsesvis burde få tilladelse til at afslutte deres afgivelse af tilsagn senest inden for ti kalenderdage fra ikrafttrædelsen af nævnte forordning af de årsager, der er omhandlet i betragtning 61 og 62 i forordning (EF) nr. 236/2008 og betragtning 46 og 47 i forordning (EF) nr. 237/2008. Efter offentliggørelsen af ovennævnte rådsforordninger og inden for den frist, der er fastsat i disse forordninger, afgav Acron og Cherkassy acceptable pristilsagn i overensstemmelse med grundforordningens artikel 8, stk. 1.

(10)

De endelige resultater og konklusioner af den delvise interimsundersøgelse vedrørende Eurochem fremgår af Rådets forordning (EF) nr. 661/2008 (16) om indførelse af en endelig antidumpingtold på import af ammoniumnitrat med oprindelse i Rusland. I løbet af undersøgelsen afgav Eurochem et acceptabelt pristilsagn i overensstemmelse med grundforordningens artikel 8, stk. 1.

(11)

Disse foranstaltninger blev opretholdt ved forordning (EF) nr. 661/2008 (17) efter en udløbsundersøgelse, der blev indledt den 14. april 2007.

(12)

Inden for rammerne af disse delvise interimsundersøgelser afgav de eksporterende producenter acceptable pristilsagn i overensstemmelse med grundforordningens artikel 8, stk. 1. I disse tilsagn tilbød de eksporterende producenter at sælge den pågældende vare til eller over priser, der afhjælper de skadevoldende virkninger af dumpingen. Derudover indeholder de pristilsagn, der er blevet fremsat, bestemmelser om indeksering af mindstepriserne i overensstemmelse med offentlige internationale noteringer for den pågældende vare, da priserne på den pågældende vare varierer betragteligt. De eksporterende producenter tilbød også at respektere et bestemt kvantitativt loft for at undgå, at deres import påvirker priserne i Frankrig eller Det Forenede Kongerige. Disse priser fungerer som grundlag for indekseringen. Niveauet for de kvantitative lofter fastsættes til i alt ca. 12 % af Fællesskabets samlede forbrug af den pågældende vare.

(13)

For at begrænse risikoen for omgåelse af pristilsagnene gennem krydskompensation af priserne tilbød de eksporterende producenter desuden, at de ikke ville sælge den af tilsagnene omfattede vare til de samme kunder i Det Europæiske Fællesskab, som de sælger andre varer til, dog med undtagelse af visse andre varer, for hvilke de eksporterende producenter forpligter sig til at overholde særlige prisordninger.

(14)

De eksporterende producenter vil også give Kommissionen regelmæssige og detaljerede oplysninger om deres eksport til Fællesskabet, således at Kommissionen kan foretage en effektiv overvågning af tilsagnene. De eksporterende producenters salgsstruktur er desuden af en sådan art, at Kommissionen finder, at risikoen for omgåelse af tilsagnene er begrænset.

(15)

Efter fremlæggelsen af de tilsagn, der blev afgivet, gjorde EF-erhvervsgrenen indsigelse mod tilsagnene. EF-erhvervsgrenen hævdede, at priserne på den pågældende vare svinger, og at en indeksering af mindsteimportpriserne på grundlag af de noterede priser på den pågældende vare ikke er en brugbar løsning under alle markedsforhold, og at en sådan løsning navnlig ikke vil være brugbar på et udbudsbestemt marked. EF-erhvervsgrenen foreslog derfor at basere indekseringen af mindstepriserne på de naturgaspriser, der noteres ved Waidhaus. I den forbindelse skal det dog bemærkes, at en indeksering baseret på naturgasprisen ikke betragtes som en relevant mulighed i disse tilfælde på grund af den ringe sammenhæng mellem prisen på henholdsvis den pågældende vare og naturgas. Hvad angår EF-erhvervsgrenens bemærkninger om, at den nuværende indekseringsmetode ikke er en brugbar løsning på et udbudsbestemt marked, skal det bemærkes, at Kommissionen vil overvåge disse tilsagn, og findes der umiddelbare beviser for, at disse tilsagn ikke længere fungerer efter hensigten, bør Kommissionen reagere hurtigt for at afhjælpe situationen, jf. betragtning 19.

(16)

EF-erhvervsgrenen hævdede endvidere, at niveauet for de kvantitative lofter ville være for højt, og anmodede om, at det blev fastsat til maksimalt 4 % af det samlede forbrug i Fællesskabet. Den hævdede, at virksomhederne ville kunne påvirke priserne på markedet i Fællesskabet med de i betragtning 12 omhandlede mængder og således gøre indekseringen af mindstepriserne uanvendelig. I den forbindelse bør det bemærkes, at det kvantitative loft blev fastsat til et niveau, der blev anset for i) tilstrækkeligt til at begrænse risikoen for, at virksomhederne påvirker priserne på markedet i Det Forenede Kongerige og Frankrig og således gør indekseringsmetoden uanvendelig, og ii) tilstrækkeligt højt til, at tilsagnene samtidigt er praktisk anvendelige. Desuden forelagde EF-erhvervsgrenen ikke dokumentation for, at en mængde på over 4 % af det samlede forbrug i Fællesskabet skulle kunne have en skadelig virkning på priserne.

(17)

EF-erhvervsgrenen foreslog desuden indførelse af et progressivt kvantitativt loft, hvor hver enkelt eksporterende producents kvantitative loft øges hvert år alt afhængigt af deres overholdelse af tilsagnenes betingelser. Dette forslag afvises dog, fordi det eneste mål med de kvantitative lofter er at begrænse risikoen for en påvirkning af de priser, som indekseringen af mindsteprisen er baseret på. Det bør også bemærkes, at i tilfælde af misligholdelse af tilsagnet, kan godtagelsen af tilsagnet som sådan blive trukket tilbage.

(18)

EF-erhvervsgrenen gjorde endvidere gældende, at der, fordi de eksporterende producenter kan sælge andre varer ud over den af tilsagnene omfattede vare til de samme kunder i Det Europæiske Fællesskab, er stor risiko for krydskompensation, dvs. at varer, der ikke er omfattet af tilsagnene, sælges til kunstigt lave priser for at kompensere for minimumspriserne for de varer, som er omfattet af tilsagnene. I den forbindelse bør det bemærkes, at tilsagnet som anført i betragtning 13 omfatter specifikke klausuler, der skal begrænse risikoen for krydskompensation. Der er således blevet taget tilstrækkeligt hensyn til EF-erhvervsgrenens bekymringer.

(19)

I betragtning af ovenstående kan de tilsagn, der blev tilbudt af de russiske og ukrainske eksporterende producenter, godtages.

(20)

På grund af disse tilsagns særlige elementer (dvs. navnlig indekseringsmetoden) vil Kommissionen dog vurdere den praktiske anvendelighed af disse tilsagn regelmæssigt. I forbindelse med vurderingen af den praktiske anvendelighed vil Kommissionen tage hensyn til bl.a. følgende kriterier: prisen på den pågældende vare på markedet i Frankrig og Det Forenede Kongerige, niveauet for indekseringsmetodens koefficient, de eksporterende producenters salgspriser, som de fremgår af deres kvartalsvise salgsrapporter, og EF-erhvervsgrenens rentabilitet. Viser denne vurdering af den praktiske anvendelighed, at faldet i EF-erhvervsgrenens rentabilitet skyldes tilsagnene, vil Kommissionen navnlig foretage en hurtig tilbagetrækning af godtagelsen af tilsagnene i overensstemmelse med grundforordningens artikel 8, stk. 9.

(21)

For at sikre, at Kommissionen effektivt kan overvåge, om tilsagnene overholdes af virksomhederne, når der fremlægges en anmodning om overgang til fri omsætning for de relevante toldmyndigheder, er fritagelsen for antidumpingtolden betinget af, i) at der forelægges en tilsagnsfaktura, der som minimum indeholder de oplysninger, der er anført i bilaget til forordning (EF) nr. 661/2008 og i bilaget til Rådets forordning (EF) nr. 662/2008 (18), ii) at de importerede varer er fremstillet, afsendt og faktureret direkte af nævnte virksomheder til den første uafhængige kunde i Fællesskabet, og iii) at de varer, der er angivet og frembudt for toldmyndighederne, svarer nøjagtig til beskrivelsen i tilsagnsfakturaen. Hvis der ikke fremlægges en sådan faktura, eller hvis fakturaen ikke svarer til den vare, der frembydes for toldmyndighederne, betales der antidumpingtold med den relevante sats.

(22)

For yderligere at sikre en effektiv overholdelse af tilsagnene gøres importørerne i forordning (EF) nr. 661/2008 og forordning (EF) nr. 662/2008 opmærksom på, at der, hvis forordningernes betingelser ikke opfyldes, eller hvis Kommissionen trækker sin godtagelse af tilsagnet tilbage, kan opstå toldskyld i forbindelse med de pågældende transaktioner.

(23)

Hvis tilsagnet misligholdes eller trækkes tilbage, eller hvis Kommissionen trækker sin godtagelse af tilsagnet tilbage, finder den antidumpingtold, der blev indført i henhold til grundforordningens artikel 9, stk. 4, automatisk anvendelse, jf. grundforordningens artikel 8, stk. 9 —