1.7.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 171/1

(1)

I forordning (EF) nr. 1580/2007 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)

Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

1.7.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 171/3

(1)

Kommissionens forordning (EF) nr. 773/2004 af 7. april 2004 om Kommissionens gennemførelse af procedurer i henhold til EF-traktatens artikel 81 og 82 (3) fastsætter regler for parternes deltagelse i sådanne procedurer.

(2)

Det er muligt, at parterne i en sag vil være rede til at erkende deres deltagelse i et kartel i strid med traktatens artikel 81 og deres ansvar i forbindelse med en sådan deltagelse, hvis de med rimelighed kan forudse de konstateringer, Kommissionen agter at foretage, hvad angår deres deltagelse i overtrædelsen og størrelsen af det potentielle bødepålæg, og de er indforstået med de konstateringer. Kommissionen bør være i stand til at give disse parter indsigt i, hvilke klagepunkter den i lyset af bevismaterialet i sine sagsakter påtænker at rette mod dem, og hvilken bøde de sandsynligvis vil få pålagt for den pågældende overtrædelse. En sådan tidlig indsigt heri bør sætte de pågældende parter i stand til at fremføre deres synspunkter angående de klagepunkter, der påtænkes rejst mod dem, og deres potentielle ansvar herfor.

(3)

Har Kommissionen i sin klagepunktsmeddelelse afspejlet parternes forligsindlæg, og parterne i deres svar bekræfter, at klagepunktsmeddelelsen stemmer overens med indholdet af deres forligsindlæg, bør Kommissionen være i stand til at skride til vedtagelse af en beslutning efter artikel 7 og artikel 23 i forordning nr. 1/2003 efter at have hørt Det Rådgivende Udvalg for Kartel- og Monopolspørgsmål i henhold til artikel 14 i forordning (EF) nr. 1/2003.

(4)

Der bør derfor indføres en forligsprocedure for at sætte Kommissionen i stand til hurtigere og mere effektivt at behandle kartelsager. Kommissionen har en bred skønbeføjelse til at afgøre, hvilke sager der egner sig til, at den sonderer parternes interesse i at indlede forligsforhandlinger, eller at den beslutter at indlede sådanne forhandlinger, afbryde dem eller indgå endeligt forlig. Kommissionen kan derfor på ethvert tidspunkt under procedurens forløb beslutte helt at afbryde forhandlingerne i en specifik sag eller forhandlingerne med en eller flere parter. I den forbindelse kan der tages hensyn til sandsynligheden for, at man inden for et rimeligt tidsrum når til en forståelse med de implicerede parter med hensyn til de potentielle klagepunkter i betragtning af faktorer såsom: antallet af implicerede parter, hvilke modstridende holdninger angående ansvarets fordeling der kan forventes, i hvilket omfang Kommissionens sagsfremstilling kan ventes at blive anfægtet osv. Der vil blive taget hensyn til udsigterne til at opnå effektivitetsgevinster i sagsbehandlingen i lyset af udviklingen i hele forligsproceduren, herunder omfanget af enhver urimelig forsinkelse forbundet med de ressourcer, der er forbundet med at give indsigt i ikke-fortrolige versioner af dokumenter i sagsakterne. Andre faktorer såsom muligheden for at skabe præcedens kan også tages i betragtning.

(5)

Klagere inddrages i sagsbehandlingsforløbet og orienteres skriftligt og i behørigt omfang om procedurens karakter og genstand for at sætte dem i stand til at fremsætte deres synspunkter og således samarbejde med Kommissionen i undersøgelserne. Under de særlige omstændigheder, der gælder for forligsprocedurer, vil det at udlevere en ikke-fortrolig udgave af klagepunktsmeddelelsen til klagere imidlertid ikke være formålstjenligt med henblik på at sætte klagere i stand til at samarbejde med Kommissionen i undersøgelserne og kan afholde sagens parter fra at samarbejde med Kommissionen. Kommissionen bør derfor ikke være forpligtet til at udlevere en ikke-fortrolig udgave af klagepunktsmeddelelsen til klagere.

(6)

Forordning (EF) nr. 773/2004 bør følgelig ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Artikel 2, stk. 1, affattes således:

»1.   Kommissionen kan beslutte at indlede en procedure med henblik på at vedtage en beslutning i henhold til kapitel III i forordning (EF) nr. 1/2003 på et hvilket som helst tidspunkt, dog senest den dato, hvor den meddeler en foreløbig vurdering som omhandlet i forordningens artikel 9, stk. 1, udsender en meddelelse af klagepunkter eller opfordrer parterne til at tilkendegive en interesse i at indlede forligsdrøftelser, eller den dato, hvor der offentliggøres en meddelelse i henhold til forordningens artikel 27, stk. 4, alt efter hvilken af disse datoer der kommer først.«

2)

Artikel 6, stk. 1, affattes således:

»1.   Når Kommissionen fremsender en meddelelse af klagepunkter vedrørende forhold, over hvilke den har modtaget en klage, fremsender den en kopi af den ikke-fortrolige udgave af klagepunktsmeddelelsen til klageren, bortset fra i forligsprocedurer hvor Kommissionen skriftligt underretter klageren om procedurens karakter og indhold. Kommissionen fastsætter ligeledes en frist for klagerens fremsættelse af skriftlige bemærkninger.«

3)

Artikel 10, stk. 1, affattes således:

»1.   Kommissionen meddeler de berørte parter de klagepunkter, der fremføres mod dem. Meddelelsen af klagepunkter stiles i skriftlig form til hver af de parter, mod hvem der rettes klagepunkter.«

4)

Følgende indsættes som artikel 10a:

»Artikel 10a

Forligsprocedure i kartelsager

1.   Når der i henhold til artikel 11, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1/2003 er indledt procedure i en sag, kan Kommissionen fastsætte en frist, inden hvilken sagens parter skriftligt kan tilkendegive, at de er rede til at deltage i forligsforhandlinger med henblik på eventuelt at indgive et forligsindlæg. Kommissionen har ikke pligt til at tage hensyn til svar modtaget efter fristens udløb.

Hvis to eller flere parter inden for samme virksomhed tilkendegiver, at de er rede til at deltage i forligsforhandlinger i henhold til første afsnit i dette stykke, udpeger de fælles repræsentanter med fuldmagt til at deltage i forhandlinger med Kommissionen på deres vegne. Når Kommissionen fastsætter den i første afsnit nævnte frist, oplyser den de pågældende parter om, at den mener, de tilhører samme virksomhed, med det ene formål at sætte dem i stand til at efterkomme denne bestemmelse.

2.   Parter, der deltager i forligsforhandlinger, kan af Kommissionen blive underrettet om følgende:

Sådanne underretninger holdes fortrolige i forhold til tredjemand bortset fra tilfælde, hvor Kommissionen udtrykkeligt på forhånd har givet tilladelse til udlevering.

Hvis forligsforhandlingerne skrider frem, kan Kommissionen give parterne en frist til at forpligte sig til at videreføre forligsproceduren gennem indgivelse af et forligsindlæg, der afspejler udfaldet af forligsforhandlingerne, og hvori de anerkender deres deltagelse i en overtrædelse af traktatens artikel 81 samt deres ansvar. Inden Kommissionen fastsætter en frist for indgivelse af forligsindlæg, er de pågældende parter berettiget til i behørig tid at modtage de underretninger, der er opstillet i artikel 10a, stk. 2, første afsnit. Kommissionen har ikke pligt til at tage hensyn til forligsindlæg modtaget efter fristens udløb.

3.   Har Kommissionen i sin klagepunktsmeddelelse afspejlet indholdet af parternes forligsindlæg, skal de pågældende parter i deres skriftlige svar på klagepunktsmeddelelsen inden for den af Kommissionen fastsatte frist bekræfte, at den klagepunktsmeddelelse, der er rettet til dem, afspejler indholdet af deres forligsindlæg. Kommissionen kan herefter skride til vedtagelse af en beslutning efter artikel 7 og artikel 23 i forordning 1/2003 efter høring af Det Rådgivende Udvalg for Kartel- og Monopolspørgsmål i henhold til artikel 14 i forordning nr. 1/2003.

4.   Kommissionen kan på ethvert tidspunkt under procedurens forløb beslutte helt at afbryde forhandlingerne i en specifik sag eller forhandlingerne med en eller flere af de involverede parter, hvis Kommissionen mener, at det ikke er sandsynligt at effektivitet i sagsbehandlingen opnås.«

5)

Artikel 11, stk. 1, affattes således:

»1.   Kommissionen skal give de parter, som den har rettet en meddelelse af klagepunkter til, lejlighed til at blive hørt, før høring af det rådgivende udvalg, der er nævnt i artikel 14, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1/2003.«

6)

Artikel 12 affattes således:

»Artikel 12

1.   Kommissionen skal give de parter, som den har rettet en meddelelse af klagepunkter til, lejlighed til at uddybe deres argumenter under en mundtlig høring, hvis de anmoder herom i deres skriftlige indlæg.

2.   Ved indgivelsen af deres forligsindlæg skal parterne over for Kommissionen bekræfte, at de kun vil forlange en mundtlig høring afholdt med henblik på at kunne udbygge deres argumenter, såfremt klagepunktsmeddelelsen ikke afspejler indholdet af deres forligsindlæg.«

7)

I artikel 15 indsættes som stk. 1a:

»1a.   Når Kommissionen har indledt procedure efter artikel 11, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1/2003, udleverer Kommissionen for derved at sætte de parter, der er rede til at indgive forligsindlæg, i stand til at indgive et sådant indlæg, på anmodning fra partnerne det bevismateriale og de dokumenter, der er nævnt i artikel 10a, stk. 2, på de betingelser, der er fastsat i de relevante underafsnit. Ved indgivelse af et forligsindlæg skal parterne derfor over for Kommissionen bekræfte, at de kun vil forlange aktindsigt efter modtagelsen af klagepunktsmeddelelsen, såfremt klagepunktsmeddelelsen ikke afspejler indholdet af deres forligsindlæg.«

8)

Artikel 17 affattes således:

1.7.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 171/6

(1)

Ifølge artikel 136, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007 er importtolden for produkter henhørende under KN-kode 1001 10 00, 1001 90 91, ex 1001 90 99 [blød hvede af høj kvalitet], 1002, ex 1005 undtagen hybridmajs til udsæd, og ex 1007 undtagen hybridsorghum til udsæd, lig med interventionsprisen for sådanne produkter ved import forhøjet med 55 % minus cif-importprisen for den pågældende sending. Denne told kan dog ikke overstige toldsatsen i den fælles toldtarif.

(2)

Ifølge artikel 136, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1234/2007 skal der med henblik på beregning af importtolden som omhandlet i nævnte artikels stk. 1 regelmæssigt fastsættes repræsentative cif-importpriser for de pågældende produkter.

(3)

Ifølge artikel 2, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1249/96 er den pris, der skal anvendes ved beregning af importtolden for produkter henhørende under KN-kode 1001 10 00, 1001 90 91, ex 1001 90 99 (blød hvede af høj kvalitet), 1002 00, 1005 10 90, 1005 90 00 og 1007 00 90 den daglige repræsentative cif-importpris fastlagt efter metoden i nævnte forordnings artikel 4.

(4)

Importtolden bør fastsættes for perioden fra den 1. juli 2008 og gælde, indtil en ny importtold træder i kraft.

(5)

I henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 608/2008 af 26. juni 2008 om midlertidig suspension af importtolden for visse kornarter i produktionsåret 2008/09 (3) er anvendelsen af visse toldsatser, der er fastsat ved nærværende forordning, dog suspenderet —

1.7.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 171/9

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 451/2000 (2) og (EF) nr. 1490/2002 (3) er der fastsat nærmere bestemmelser for iværksættelsen af tredje fase af det arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 8, stk. 2, i direktiv 91/414/EØF, ligesom der er opstillet en liste over aktivstoffer, som skal vurderes med henblik på eventuel optagelse i bilag I til direktiv 91/414/EØF. Listen omfatter bifenox, diflufenican, fenoxaprop-P, fenpropidin og quinoclamin.

(2)

Disse aktivstoffers virkninger på menneskers sundhed og miljøet er blevet vurderet i henhold til forordning (EF) nr. 451/2000 og (EF) nr. 1490/2002 for en række anvendelsesformål, som anmelderne har foreslået. Ved disse forordninger udpeges endvidere de rapporterende medlemsstater, som skal forelægge Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) deres vurderingsrapporter og henstillinger, jf. artikel 10, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1490/2002. For bifenox var den rapporterende medlemsstat Belgien, og alle relevante oplysninger blev forelagt den 4. juli 2005. For diflufenican var den rapporterende medlemsstat Det Forenede Kongerige, og alle relevante oplysninger blev forelagt den 1. august 2005. For fenoxaprop-P var den rapporterende medlemsstat Østrig, og alle relevante oplysninger blev forelagt den 2. maj 2005. For fenpropidin og quinoclamin var den rapporterende medlemsstat Sverige, og alle relevante oplysninger blev forelagt henholdsvis den 24. juni 2005 og den 15. juni 2005.

(3)

Medlemsstaterne og EFSA har underkastet vurderingsrapporterne et peer review, og de blev forelagt for Kommissionen den 14. november 2007 i form af EFSA's videnskabelige rapport om quinoclamin, den 29. november 2007 i form af EFSA's videnskabelige rapporter om bifenox og fenoxaprop-P og den 17. december 2007 i form af EFSA's videnskabelige rapporter om diflufenican og fenpropidin (4). Disse rapporter er blevet behandlet af medlemsstaterne og Kommissionen i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, og behandlingen blev afsluttet den 14. marts 2008 med Kommissionens reviderede vurderingsrapporter om bifenox, diflufenican, fenoxaprop-P, fenpropidin og quinoclamin.

(4)

Det fremgår af diverse undersøgelser, at plantebeskyttelsesmidler, der indeholder bifenox, diflufenican, fenoxaprop-P, fenpropidin og quinoclamin, kan forventes generelt at opfylde kravene i artikel 5, stk. 1, litra a) og b), i direktiv 91/414/EØF, især med hensyn til de anvendelsesformål, der er undersøgt og udførligt beskrevet i Kommissionens reviderede vurderingsrapporter. Bifenox, diflufenican, fenoxaprop-P, fenpropidin og quinoclamin bør derfor optages i bilag I for at sikre, at godkendelse af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder de pågældende aktivstoffer, i alle medlemsstater finder sted i overensstemmelse med direktivet.

(5)

Uanset denne konklusion bør der indhentes yderligere oplysninger om visse specifikke forhold. I henhold til artikel 6, stk. 1, i direktiv 91/414/EF kan der fastsættes betingelser for optagelsen af et stof i bilag I. Der bør derfor kræves, at bifenox underkastes yderligere undersøgelser med henblik på at bekræfte risikovurderingen vedrørende forbrugerne og risikoen på langt sigt for planteædende pattedyr, og at fenpropidin underkastes yderligere undersøgelser med henblik på at bekræfte risikovurderingen vedrørende risikoen på langt sigt for planteædende og insektædende fugle, og at disse undersøgelser fremlægges af anmelderne.

(6)

Før et aktivstof optages i bilag I, bør medlemsstaterne og de berørte parter have en rimelig frist til at forberede sig, så de kan opfylde de nye krav, optagelsen medfører.

(7)

Uden at det berører de forpligtelser, der i henhold til direktiv 91/414/EØF følger af, at et aktivstof optages i bilag I, bør medlemsstaterne have en frist på seks måneder efter optagelsen til at tage eksisterende godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder bifenox, diflufenican, fenoxaprop-P, fenpropidin og quinoclamin, op til fornyet overvejelse for at sikre, at kravene i direktiv 91/414/EØF, navnlig i artikel 13, og de relevante betingelser i bilag I er opfyldt. Medlemsstaterne bør, alt efter hvad der er relevant, ændre, erstatte eller tilbagekalde eksisterende godkendelser i henhold til direktiv 91/414/EØF. Uanset ovenstående frist bør der afsættes en længere periode til indgivelse og vurdering af det fuldstændige dossier, jf. bilag III, for hvert plantebeskyttelsesmiddel og for hvert enkelt påtænkt anvendelsesformål i overensstemmelse med de ensartede principper i direktiv 91/414/EØF.

(8)

Erfaringerne fra tidligere optagelser i bilag I til direktiv 91/414/EØF af aktivstoffer, som er vurderet inden for rammerne af Kommissionens forordning (EØF) nr. 3600/92 (5), har vist, at der kan opstå vanskeligheder med fortolkningen af de pligter, som indehavere af eksisterende godkendelser har med hensyn til adgang til data. For at undgå yderligere vanskeligheder synes det derfor nødvendigt at præcisere medlemsstaternes pligter, især pligten til at kontrollere, at indehaveren af en godkendelse kan påvise, at han har adgang til et dossier, der opfylder kravene i bilag II til direktivet. Denne præcisering pålægger imidlertid ikke medlemsstaterne eller indehavere af godkendelser nye forpligtelser i forhold til de hidtil vedtagne direktiver om ændring af bilag I.

(9)

Direktiv 91/414/EØF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(10)

Foranstaltningerne i dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

a)

hvis det drejer sig om et middel, der indeholder bifenox, diflufenican, fenoxaprop-P, fenpropidin eller quinoclamin som eneste aktivstof, om nødvendigt ændre godkendelsen eller trække den tilbage senest den 31. december 2012, eller

b)

hvis det drejer sig om et middel, der indeholder bifenox, diflufenican, fenoxaprop-P, fenpropidin eller quinoclamin som ét af flere aktivstoffer, om nødvendigt ændre godkendelsen eller trække den tilbage senest den 31. december 2012 eller senest den dato, der er fastsat for en sådan ændring eller tilbagetrækning i det eller de pågældende direktiver, hvorved det eller de pågældende stoffer blev optaget i bilag I til direktiv 91/414/EØF, alt efter hvilket der er det seneste tidspunkt.

1.7.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 171/16

(1)

Internationale konventioner og prøvningsstandarder skal anvendes i forbindelse med direktiv 96/98/EF i den gældende affattelse.

(2)

Da der siden den 1. juli 2002, hvor direktiv 96/98/EF senest er ændret, er foretaget ændringer i internationale konventioner og gældende prøvningsstandarder, bør disse ændringer af klarhedshensyn indarbejdes i nævnte direktiv.

(3)

Den Internationale Søfartsorganisation og de europæiske standardiseringsorganisationer har vedtaget standarder, herunder detaljerede prøvningsstandarder, for en del af det udstyr, der er opført i bilag A.2 til direktiv 96/98/EF, eller som anses for relevant i forbindelse med nævnte direktiv, selv om det ikke er opført i nævnte bilag. Sådant udstyr bør tilføjes i bilag A.1 eller overføres fra bilag A.2 til bilag A.1, alt efter omstændighederne.

(4)

Direktiv 96/98/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

Foranstaltningerne i dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Sikkerhed til Søs, der er nedsat ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/84/EF —