25.6.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 164/1

(1)

Det er i Fællesskabets interesse helt eller delvis at suspendere den fælles toldtarifs autonome toldsatser for en række nye produkter, som ikke er anført i bilaget til Rådets forordning (EF) nr. 1255/96 (1).

(2)

KN- og Taric-koderne 5603121020 og 8504408420 for to produkter, der er anført i bilaget til forordning (EF) nr. 1255/96, bør tages ud af listen, da det ikke mere er i Fællesskabets interesse at opretholde suspensionen af den fælles toldtarifs autonome toldsatser.

(3)

Varebeskrivelsen for otte produkter bør ændres for at tage hensyn til den tekniske produktudvikling og de økonomiske tendenser på markedet. Produkterne bør anses for at være taget ud af listen og bør derfor igen opføres som nye produkter.

(4)

Erfaringerne viser, at der bør fastsættes en udløbsdato for suspensionerne i bilaget til forordning (EF) 1255/96 for at sikre, at der tages hensyn til den teknologiske og økonomiske udvikling. Dette bør ikke udelukke, at visse foranstaltninger bringes til ophør før tiden eller videreføres efter denne periode, hvis der fremføres en økonomisk begrundelse herfor i overensstemmelse med principperne i Kommissionens meddelelse fra 1998 om autonome toldsuspensioner og toldkontingenter (2).

(5)

Forordning (EF) nr. 1255/96 bør derfor ændres.

(6)

Under hensyn til nærværende forordnings økonomiske betydning bør der henvises til sagens hastende karakter som anført i punkt I, nr. 3, i protokollen om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaterne om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber.

(7)

Da suspensionerne i denne forordning begynder den 1. juli 2008, bør forordningen anvendes fra samme dato og straks træde i kraft —

1)

De produkter, der er anført i bilag I til denne forordning, indsættes.

2)

De produkter, hvis KN- og Taric-koder er anført i bilag II til denne forordning, udgår.

25.6.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 164/10

(1)

I forordning (EF) nr. 1580/2007 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)

Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

25.6.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 164/12

(1)

I Kommissionens direktiv 2007/19/EF af 2. april 2007 om ændring af direktiv 2002/72/EF om plastmaterialer og –genstande bestemt til at komme i berøring med levnedsmidler og af Rådets direktiv 85/572/EØF om fastsættelse af listen over simulatorer, der skal anvendes ved kontrol med migration af bestanddele fra plastmaterialer og -genstande, der er bestemt til at komme i berøring med levnedsmidler (2) præciseres det, at tætningsmateriale i låg er omfattet af Rådets direktiv 2002/72/EF (3). Det fastsættes, at medlemsstaterne senest den 1. maj 2008 skal vedtage foranstaltninger, der tillader fri omsætning af tætningsmateriale i låg, hvis det overholder de specifikke migrationsgrænser (SMG), der er fastsat ved direktiv 2002/72/EF som ændret. I henhold til artikel 3, stk. 1, tredje afsnit, litra b), i direktiv 2007/19/EF skal medlemsstaterne fra den 1. juli 2008 forbyde fremstilling og import af låg indeholdende tætningsmateriale, som ikke opfylder kravene.

(2)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 372/2007 (4) er der opstillet regler for omsætning af tætningsmateriale i låg som omhandlet i artikel 3, stk. 1, tredje afsnit, litra b), i direktiv 2007/19/EF i en overgangsperiode, i afventning af at samme direktiv er gennemført. Der fastsættes midlertidige specifikke migrationsgrænser (SMG) for summen af visse blødgørere, der anvendes som tætningsmateriale i låg, således at den frie omsætning af disse varer ikke bringes i fare, og at låg og fødevarer, der udgør en betydelig risiko, øjeblikkeligt udelukkes fra markedet, samtidig med at industrien gives tilstrækkelig tid til at færdigudvikle tætningsmateriale, der overholder de SMG, der er fastsat ved direktiv 2002/72/EF som ændret ved direktiv 2007/19/EF. Det fastsættes i forordningen, at overgangsperioden skal vare til den 30. juni 2008.

(3)

I december 2007 oplyste fødevare- og lågproducenterne Kommissionen om, at den mængde låg testet for overholdelse af direktiv 2002/72/EF, der vil være på markedet i juli 2008, ikke er tilstrækkelig til, at fødevareindustrien kan emballere problematiske fødevarer såsom fødevarer i olie, pesto og fedtholdige saucer. Der er udviklet visse løsninger, som ikke fungerer sammen med alle varer. Andre løsninger produceres ikke i alle lågstørrelser. For flere løsningers vedkommende foreligger der endnu ikke data om forseglingens holdbarhed og migrationsniveauer under langtidsopbevaring.

(4)

Først fra juli 2008 vil der begynde at være låg til rådighed, der overholder direktiv 2007/19/EF, og på samme tidspunkt vil fødevareindustrien begynde at teste mulige låg-løsninger. I betragtning af at fedtholdige fødevarer, der emballeres med de pågældende låg, er resultatet af årstidsbestemt produktion, og at fødevareproducenterne har brug for et vist tidsrum til at teste og udvælge den løsning, der passer til deres produkter, bør der fastsættes en yderligere overgangsperiode, hvori låg, der overholder forordning (EF) nr. 372/2007, som en undtagelse fra artikel 3, stk. 1, tredje afsnit, litra b), i direktiv 2007/19/EF kan anvendes til emballering af fødevarer. Overgangsperioden bør i overensstemmelse med samme afsnit, litra d), udløbe den 30. april 2009.

(5)

Forordning (EF) nr. 372/2007 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

1)

Artikel 1 affattes således:

»Artikel 1

Uanset artikel 3, stk. 1, tredje afsnit, litra b), i direktiv 2007/19/EF kan låg indeholdende plastlag eller plastbelægninger, der fungerer som tætningsmateriale i disse låg, som derfor samlet består af to eller flere lag af forskellige typer materialer, markedsføres i Fællesskabet, hvis de restriktioner og specifikationer, der er fastsat i bilaget til denne forordning, er overholdt.«

2)

I artikel 2 ændres »30. juni 2008« til »30. april 2009«.

25.6.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 164/14

(1)

Efter forenklingen af handelsnormerne for æg bør medlemsstaterne kun dispensere fra mærkningskravet, hvis de erhvervsdrivende anmoder herom. For at give medlemsstaternes myndigheder mulighed for at gennemføre de nye regler blev der dog fastsat en overgangsperiode på et år fra 1. juli 2007 til 30. juni 2008, jf. artikel 11, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 557/2007 af 23. maj 2007 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1028/2006 om handelsnormer for æg (2), for så vidt angår mærkning af æg til forarbejdning, som er produceret i EF eller i tredjelande.

(2)

Fra 1. juli 2008 kan medlemsstaternes myndigheder dispensere fra mærkningskravet for EF-æg til forarbejdning. Der er ikke fastsat tilsvarende foranstaltninger for æg importeret fra tredjelande. Ifølge princippet om national behandling, jf. artikel 2, nr. 2.1, i aftalen om tekniske handelshindringer, bør en eventuel dispensation fra mærkningskravet uden forskel også gælde for varer importeret fra tredjelande.

(3)

Gives der dispensation fra mærkningskravet, bør der fastsættes regler for at kontrollere, at de umærkede æg i sidste ende reelt leveres til fødevareindustrien.

(4)

Kommissionens forordning (EF) nr. 589/2008 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

For at undgå forskelsbehandling af æg, der er produceret i EF, og importerede æg, når overgangsperioden er udløbet, bør nærværende forordning anvendes fra den 1. juli 2008.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

25.6.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 164/16

(1)

I bilag II til Kommissionens forordning (EF) nr. 412/2008 (2) er der som følge af en fejl henvist til forordning (EF) nr. 382/2008.

(2)

Forordning (EF) nr. 412/2008 bør derfor berigtiges —

25.6.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 164/19

(1)

Havområder, der hører under EU-medlemsstaternes overhøjhed eller jurisdiktion, omfatter havområder i Middelhavet, Østersøen, Sortehavet og det nordøstlige Atlanterhav, herunder havområderne omkring Azorerne, Madeira og De Kanariske Øer.

(2)

Det er klart, at der ofte er for store belastninger af havenes naturressourcer og for stort pres på havets økologiske ydelser, og at Fællesskabet må reducere sin påvirkning af havene, uanset hvor virkningerne heraf viser sig.

(3)

Havmiljøet er en værdifuld arv, der som sådan må beskyttes, bevares og, hvor det er muligt, genoprettes med det endemål at opretholde biodiversiteten og tilvejebringe mangfoldige og dynamiske oceaner og have, der er rene, sunde og produktive. I den forbindelse bør dette direktiv bl.a. fremme integrationen af miljøhensyn i samtlige relevante politikområder og udgøre den miljøpolitiske søjle i EU’s fremtidige havpolitik.

(4)

I tråd med Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1600/2002/EF af 22. juli 2002 om fastlæggelse af Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram (4) er der blevet opstillet en tematisk strategi til beskyttelse og bevaring af havmiljøet, idet det generelle mål er at fremme en bæredygtig udnyttelse af havet og bevare de marine økosystemer.

(5)

Udviklingen og gennemførelsen af den tematiske strategi bør sigte mod at bevare de marine økosystemer. Denne tilgang bør omfatte beskyttede områder og bør omfatte alle menneskelige aktiviteter, som påvirker havmiljøet.

(6)

Etableringen af beskyttede havområder, herunder områder, der allerede er eller skal udpeges i henhold til Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (5) (i det følgende benævnt »habitatdirektivet«), Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (6) (i det følgende benævnt »fugledirektivet«) samt internationale og regionale aftaler, som Det Europæiske Fællesskab eller berørte medlemsstater har indgået, udgør et vigtigt bidrag til opnåelsen af en god miljøtilstand i henhold til dette direktiv.

(7)

Etableringen af sådanne beskyttede områder i henhold til dette direktiv vil være et vigtigt skridt i retning af opfyldelsen af de forpligtelser, der blev indgået på verdenstopmødet om bæredygtig udvikling og i konventionen om den biologiske mangfoldighed, der blev godkendt ved Rådets afgørelse 93/626/EØF (7), og vil bidrage til skabelsen af sammenhængende og repræsentative net af sådanne områder.

(8)

Der skal anvendes en økosystembaseret tilgang til forvaltningen af menneskelige aktiviteter, samtidig med at en bæredygtig udnyttelse af havets goder og ydelser skal muliggøres, og der bør i den forbindelse lægges vægt på at opnå eller opretholde en god miljøtilstand i Fællesskabets havmiljø, på at fortsætte med at beskytte og bevare havmiljøet samt på at forhindre yderligere forringelser.

(9)

For at disse målsætninger kan opfyldes, er der behov for en gennemskuelig og sammenhængende lovramme. Denne ramme bør bidrage til at skabe sammenhæng mellem de forskellige politikker og fremme integreringen af miljøhensyn i andre politikker som f.eks. den fælles fiskeripolitik, den fælles landbrugspolitik og andre relevante fællesskabspolitikker. Lovrammen bør danne grundlag for indsatsen og gøre det muligt at koordinere denne samt bringe den i overensstemmelse med og integrere den på passende vis i den indsats, der gøres i henhold til anden fællesskabslovgivning og internationale aftaler.

(10)

De uensartede vilkår, problemer og behov i de forskellige havregioner eller havsubregioner, som udgør Fællesskabets havmiljø, stiller krav om forskellige og specifikke løsninger. Der bør tages hensyn til denne diversitet på alle stadier af udarbejdelsen af havstrategier, men især under forberedelsen, planlægningen og gennemførelsen af foranstaltninger for at opnå en god miljøtilstand i Fællesskabets havmiljø i de enkelte havregioner og subregioner.

(11)

Hver medlemsstat bør derfor for sine egne havområder opstille en havstrategi, som på én gang er specifik for dens egne havområder og samtidig afspejler de overordnede perspektiver for den pågældende havregion eller subregion. Havstrategier bør munde ud i gennemførelsen af indsatsprogrammer, der er udformet med henblik på at opnå eller opretholde en god miljøtilstand. Det bør imidlertid ikke kræves af medlemsstaterne, at de tager specifikke skridt, hvis der ikke er nogen væsentlig risiko for havmiljøet, eller hvis omkostningerne ikke ville stå i et rimeligt forhold til risikoen for havmiljøet, forudsat at enhver beslutning om at undlade at træffe foranstaltninger er behørigt begrundet.

(12)

Kystvande, inklusive havbund og undergrund, er en integreret del af havmiljøet og bør som sådan også være omfattet af dette direktiv, for så vidt som de særlige miljømæssige aspekter af havmiljøet ikke allerede er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (8) eller anden fællesskabslovgivning, således at komplementariteten sikres, samtidig med at unødige overlapninger undgås.

(13)

Da havmiljøet i sagens natur er grænseoverskridende, bør medlemsstaterne samarbejde for at sikre en koordineret udarbejdelse af havstrategier for hver havregion eller subregion. Havregioner eller subregioner deles såvel med andre medlemsstater som med tredjelande, og medlemsstaterne bør derfor bestræbe sig mest muligt på at sikre tæt koordinering med alle de berørte medlemsstater og tredjelande. Når det er praktisk muligt og hensigtsmæssigt, bør denne koordinering sikres ved hjælp af de eksisterende institutionelle strukturer i havregionerne eller subregionerne, især de regionale havkonventioner.

(14)

Medlemsstater, der grænser op til den samme havregion eller subregion, der er omfattet af dette direktiv, og hvor havets tilstand er så kritisk, at der er behov for øjeblikkelig handling, bør bestræbe sig på at blive enige om en handlingsplan, der indebærer hurtigere iværksættelse af indsatsprogrammerne. I disse tilfælde bør Kommissionen opfordres til at overveje at bistå medlemsstaterne med tiltag, der understøtter deres forstærkede indsats for at forbedre havmiljøet ved at gøre den pågældende region til et pilotprojekt.

(15)

Ikke alle medlemsstaterne har havområder som defineret i dette direktiv, og virkningerne af de bestemmelser i dette direktiv, som udelukkende vedrører de medlemsstater, der har havområder, bør derfor begrænses til disse medlemsstater.

(16)

Eftersom en indsats på internationalt plan er nødvendig for at opnå samarbejde og koordinering, bør dette direktiv skabe endnu større sammenhæng mellem Fællesskabets og dets medlemsstaters bidrag inden for internationale aftaler.

(17)

Fællesskabet og dets medlemsstater er parter i De Forenede Nationers (FN) havretskonvention (UNCLOS), der er godkendt ved Rådets afgørelse 98/392/EF af 23. marts 1998 om Det Europæiske Fællesskabs indgåelse af UNCLOS og af aftalen af 28. juli 1994 vedrørende anvendelsen af kapitel XI i denne konvention (9). Der bør derfor i dette direktiv fuldt ud tages hensyn til de forpligtelser, der påhviler Fællesskabet og dets medlemsstater i henhold til disse aftaler. Ud over bestemmelser om parternes havområder indeholder UNCLOS generelle forpligtelser til at sikre, at aktiviteter under en parts jurisdiktion eller kontrol ikke påfører skade uden for dennes havområder, og at der hverken direkte eller indirekte overføres skade eller fare fra et område til et andet, eller at en type af forurening omdannes til en anden.

(18)

Dette direktiv bør også støtte den markante holdning, som Fællesskabet har indtaget i forbindelse med konventionen om den biologiske mangfoldighed, angående standsning af nedgangen i den biologiske diversitet, bevaring og bæredygtig udnyttelse af havets biodiversitet og oprettelse af et globalt net af beskyttede havområder senest i 2012. Derudover bør direktivet bidrage til at opfylde de mål, der blev opstillet på den syvende konference mellem parterne i konventionen om den biologiske mangfoldighed, som vedtog et omfattende arbejdsprogram for biologisk mangfoldighed i hav- og kystområder med en række mål og aktiviteter, der tilsigter at standse nedgangen i den biologiske diversitet på nationalt, regionalt og globalt niveau og sikre de marine økosystemers kapacitet til at danne grundlag for tilvejebringelse af goder og serviceydelser, og endvidere et arbejdsprogram for beskyttede områder med det formål at oprette og opretholde økologisk repræsentative systemer af beskyttede havområder inden 2012. Medlemsstaternes forpligtelse til at udpege Natura 2000-områder under fugledirektivet og habitatdirektivet vil udgøre et vigtigt bidrag til denne proces.

(19)

Dette direktiv bør bidrage til at opfylde Fællesskabets og medlemsstaternes forpligtelser og væsentlige tilsagn i henhold til flere andre relevante internationale aftaler om beskyttelse af havmiljøet mod forurening. Det gælder konventionen om beskyttelse af havmiljøet i Østersøområdet, godkendt ved Rådets afgørelse 94/157/EF (10), konventionen om beskyttelse af havmiljøet i det nordøstlige Atlanterhav, godkendt ved Rådets afgørelse 98/249/EF (11), det nye bilag V hertil om beskyttelse og bevaring af det maritime områdes økosystemer og biologiske mangfoldighed samt det hertil knyttede tillæg 3, godkendt ved Rådets afgørelse 2000/340/EØF (12), konventionen om beskyttelse af Middelhavets havmiljø og kystområder, godkendt ved Rådets afgørelse 77/585/EØF (13) og ændringerne hertil fra 1995, godkendt ved Rådets afgørelse 1999/802/EF (14) samt protokollen hertil om beskyttelse af Middelhavet mod landbaseret forurening, godkendt ved Rådets afgørelse 83/101/EØF (15) og ændringerne hertil fra 1996, godkendt ved Rådets afgørelse 1999/801/EF (16). Dette direktiv bør også bidrage til at opfylde medlemsstaternes forpligtelser i henhold til konventionen om beskyttelse af Sortehavet mod forurening, i henhold til hvilken de har afgivet vigtige tilsagn om beskyttelse af havmiljøet mod forurening; Fællesskabet er endnu ikke part i denne konvention, men har observatørstatus.

(20)

Tredjelande med fælles havområder i den samme havregion eller subregion som en medlemsstat, bør opfordres til at deltage i den proces, som er fastlagt i dette direktiv, og derved gøre det lettere at opnå god en miljøtilstand i den pågældende havregion eller subregion.

(21)

Det er af afgørende betydning for opfyldelsen af dette direktivs målsætninger at sikre integreringen af bevarelsesmål, forvaltningsforanstaltninger og overvågnings og evalueringsaktiviteter for geografiske beskyttelsesforanstaltninger såsom særlige bevaringsområder, særligt beskyttede områder og beskyttede havområder.

(22)

Der bør ligeledes tages hensyn til biodiversitet og muligheden for havforskning i dybhavsmiljøer.

(23)

Eftersom de indsatsprogrammer, der gennemføres i henhold til havstrategierne, kun vil være effektive, hvis de udformes på grundlag af et godt kendskab til havmiljøets tilstand i et givet område, og hvis de for hver medlemsstats vedkommende tilpasses det pågældende havområdes behov så godt som muligt under hensyn til den pågældende havregions eller subregions overordnede perspektiv, er det nødvendigt, at der på nationalt niveau skabes en egnet ramme for vedtagelse af politiske beslutninger på et velinformeret grundlag, som også omfatter havforsknings- og overvågningsaktiviteter. På fællesskabsplan bør der til stadighed sikres støtte til tilhørende forskning i forsknings- og udviklingspolitikkerne. Anerkendelsen af havspørgsmål i syvende rammeprogram for forskning og udvikling er et vigtigt skridt i denne retning.

(24)

Som et første skridt i forberedelsen af indsatsprogrammer bør medlemsstater inden for en havregion eller subregion foretage en analyse af deres havområders egenskaber eller karakteristika og af de belastninger og påvirkninger, de udsættes for, identificere de fremherskende belastninger og påvirkninger af disse vandområder og foretage en økonomisk og social analyse af deres udnyttelse samt af omkostningerne ved en forringelse af havmiljøet. De kan anvende vurderinger, der allerede er foretaget i forbindelse med regionale havkonventioner, som grundlag for deres analyser.

(25)

På grundlag af sådanne analyser bør medlemsstaterne dernæst fastlægge, hvad der kendetegner en god miljøtilstand i deres havområder. Derfor er det hensigtsmæssigt at fastsætte bestemmelser om udvikling af kriterier og metodiske standarder for at sikre overensstemmelse og gøre det muligt at foretage sammenligninger mellem havregioner eller subregioner med det formål at fastslå, i hvilket omfang der opnås en god miljøtilstand. Disse kriterier og metodiske standarder bør udvikles under inddragelse af alle de berørte parter.

(26)

Det næste skridt i bestræbelserne på at opnå en god miljøtilstand bør være at fastlægge miljømål og overvågningsprogrammer, der skal vurderes løbende, så havområdernes tilstand kan evalueres regelmæssigt.

(27)

Medlemsstaterne bør herefter fastlægge og gennemføre indsatsprogrammer, der er udformet med henblik på at opnå eller opretholde en god miljøtilstand i de pågældende havområder under hensyn til gældende fællesskabskrav og internationale krav samt den pågældende havregions eller subregions behov. Indsatsen bør udformes på grundlag af forsigtighedsprincippet og principperne om, at der skal gøres en forebyggende indsats, at miljøskader fortrinsvis bør afhjælpes ved kilden, og at forureneren bør betale.

(28)

Af hensyn til den nødvendige målretning er det hensigtsmæssigt, at medlemsstaterne tager ovennævnte skridt. For at sikre, at indsatsen bliver sammenhængende i Fællesskabet som helhed og i relation til forpligtelserne på internationalt niveau er det afgørende, at medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om de skridt, de tager, så den kan vurdere sammenhængen i indsatsen i den pågældende havregion eller subregion og i relevant omfang give vejledning om mulige nødvendige ændringer.

(29)

Medlemsstaterne bør træffe de nødvendige foranstaltninger for at opnå eller opretholde en god miljøtilstand i havmiljøet. Det bør imidlertid erkendes, at det måske ikke i alle havområder vil være muligt at opnå eller opretholde en i enhver henseende god miljøtilstand senest i 2020. Ud fra et retfærdigheds- og gennemførlighedssynspunkt bør der derfor tages højde for tilfælde, hvor det vil være umuligt for en medlemsstat at opfylde det ambitionsniveau, som følger af de fastsatte miljømål, eller at opnå eller opretholde en god miljøtilstand.

(30)

Der bør i den forbindelse tages højde for to særtilfælde. Det første særtilfælde omhandler den situation, at det er umuligt for medlemsstaten at opfylde sine miljømål på grund af handlinger eller undladelser, som den pågældende medlemsstat ikke er ansvarlig for, på grund af naturlige årsager eller force majeure, eller på grund af handlinger foretaget af medlemsstaten af hensyn til væsentlige samfundsinteresser, hvis disse tillægges større vægt end de negative miljøpåvirkninger, eller fordi de naturlige forhold umuliggør en rettidig forbedring af de pågældende havområders tilstand. Den pågældende medlemsstat bør underbygge, hvorfor den mener, at dette særtilfælde er opstået, og identificere det pågældende område, og den bør træffe passende ad hoc-foranstaltninger med henblik på fortsat at forfølge miljømålene, forebygge yderligere forringelser i de berørte havområders tilstand og afbøde de skadelige påvirkninger inden for den pågældende havregion eller subregion.

(31)

Det andet tilfælde omhandler den situation, at en medlemsstat konstaterer et problem, som påvirker dens havområders miljøtilstand og måske endog den samlede berørte havregion eller subregion, men som ikke kan afhjælpes med foranstaltninger truffet på nationalt niveau, eller som hænger sammen med en anden fællesskabspolitik eller en international aftale. I disse tilfælde bør det være muligt at underrette Kommissionen herom i forbindelse med meddelelsen om indsatsprogrammerne og, hvis der er behov for en fællesskabsindsats, at forelægge Kommissionen og Rådet passende anbefalinger.

(32)

Den fleksibilitet, der er indført i forbindelse med særtilfælde, bør dog underkastes kontrol på fællesskabsniveau. Hvad angår det første særtilfælde bør der derfor tages behørigt hensyn til eventuelle ad hoc-foranstaltningers effektivitet. I de tilfælde, hvor medlemsstaten begrunder sine handlinger med hensynet til samfundsinteresser, bør Kommissionen vurdere, om eventuelle deraf følgende ændringer eller forandringer af havmiljøet ikke vedvarende udelukker eller hindrer, at der opnås en god miljøtilstand i den pågældende havregion eller subregion eller i andre medlemsstaters havområder. Kommissionen bør give vejledning om mulige nødvendige ændringer, hvis den mener, at de planlagte foranstaltninger ikke er tilstrækkelige eller egnede til at sikre sammenhæng i indsatsen i den pågældende havregion eller subregion som helhed.

(33)

Hvad angår det andet særtilfælde, bør Kommissionen undersøge sagen og svare inden for en frist på seks måneder. Kommissionen bør om nødvendigt indarbejde den pågældende medlemsstats anbefalinger i de forslag, den forelægger Europa-Parlamentet og Rådet.

(34)

På grund af de marine økosystemers dynamiske natur og naturlige variabilitet og på grund af, at belastninger og påvirkninger af økosystemerne kan variere afhængigt af udviklingen i de menneskelige aktivitetsmønstre og påvirkningerne fra klimaændringer, er det vigtigt at erkende, at det kan blive nødvendigt at tilpasse beskrivelsen af god miljøtilstand med tiden. I overensstemmelse hermed bør indsatsprogrammerne for beskyttelsen og forvaltningen af havmiljøet være fleksible og justerbare og tage hensyn til den videnskabelige og teknologiske udvikling. Der bør derfor fastsættes bestemmelser om en regelmæssig ajourføring af havstrategierne.

(35)

Der bør også fastsættes bestemmelser om offentliggørelse af indsatsprogrammer og ajourføringer heraf og om forelæggelse af interimsrapporter for Kommissionen med beskrivelse af fremskridtene i gennemførelsen af programmerne.

(36)

For aktivt at inddrage offentligheden i udformningen, gennemførelsen og ajourføringen af havstrategierne bør der fastsættes bestemmelser om behørig oplysning om de forskellige elementer i havstrategierne og ajourføringerne heraf og på opfordring gives relevante oplysninger om, hvilket materiale der er anvendt til udarbejdelsen af havstrategierne, i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen om offentlig adgang til miljøoplysninger.

(37)

Kommissionen bør fremlægge en første evalueringsrapport om gennemførelsen af dette direktiv senest to år efter at have modtaget alle indsatsprogrammer, dog senest i 2019. Kommissionen bør herefter offentliggøre rapporter hvert sjette år.

(38)

Der bør i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab (Inspire) (17) fastsættes bestemmelser for vedtagelse af metodiske standarder for vurdering af havmiljøets tilstand, overvågning, miljømål og tekniske formater med henblik på indsendelse og behandling af data.

(39)

Foranstaltninger til regulering af fiskeriforvaltningen kan træffes inden for den fælles fiskeripolitik, jf. Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik (18), på grundlag af videnskabelig rådgivning og med henblik på at bidrage til opfyldelsen af dette direktivs målsætninger, herunder i form af et totalforbud mod fiskeri i visse områder med det formål at opretholde eller genoprette økosystemernes integritet, struktur og funktion samt i relevant omfang at bevare bl.a. gydeområder, ynglepladser og fourageringsområder. Euratom-traktatens artikel 30 og 31 regulerer udledninger og emissioner som følge af anvendelsen af radioaktive materialer, og de bør derfor ikke omfattes af dette direktiv.

(40)

Den fælles fiskeripolitik bør også i den fremtidige reform tage hensyn til fiskeriets miljøpåvirkninger og dette direktivs målsætninger.

(41)

Hvis medlemsstaterne mener, at det er ønskeligt med en indsats på ovennævnte områder eller andre områder, der hænger sammen med en anden fællesskabspolitik eller en international aftale, bør de forelægge relevante anbefalinger med henblik på en fællesskabsindsats.

(42)

De alvorlige miljømæssige bekymringer, herunder især dem, som er affødt af klimaændringerne, med hensyn til havområderne i Arktis, der er et nærliggende havmiljø af særlig betydning for Fællesskabet, bør underkastes en vurdering af fællesskabsinstitutionerne og kan nødvendiggøre, at der tages skridt til at sikre miljøbeskyttelsen i Arktis.

(43)

Målene for dette direktiv, nemlig beskyttelse og bevaring af havmiljøet og forebyggelse af forringelser heraf og, hvor det er praktisk muligt, for genopretning af dette miljø i områder, hvor det er blevet negativt påvirket, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af direktivets omfang eller virkninger bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går direktivet ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(44)

Medlemsstaternes indsatsprogrammer og efterfølgende tiltag bør tage udgangspunkt i en økosystembaseret tilgang til forvaltningen af menneskelige aktiviteter og i principperne i traktatens artikel 174, især forsigtighedsprincippet.

(45)

Dette direktiv respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, som anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (19), navnlig artikel 37 heri, som sigter mod at fremme integreringen af et højt miljøbeskyttelsesniveau og bedre miljøkvalitet i Fællesskabets politikker i overensstemmelse med princippet om bæredygtig udvikling.

(46)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (20).

(47)

Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelse til at tilpasse direktivets bilag III, IV og V til den videnskabelige og tekniske udvikling. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, skal foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.

(48)

Kommissionen bør også tillægges beføjelser til at fastlægge kriterier og metodiske standarder, der skal anvendes af medlemsstaterne, og til at vedtage specifikationer og standardmetoder for overvågning og vurdering. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det med nye ikke-væsentlige bestemmelser, skal foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF —

a)

beskytte, bevare og forebygge forringelse af havmiljøet og, hvor det er muligt, genoprette marine økosystemer i områder, hvor de er blevet negativt påvirket

b)

forebygge og reducere tilførsler i havmiljøet med henblik på gradvis at udfase forureningen som defineret i artikel 3, nr. 8), og sikre, at der ikke er nogen væsentlige virkninger på eller risici for havets biodiversitet, de marine økosystemer, menneskers sundhed eller legitime anvendelser af havet.

1)

»havområder«:

2)

»havregion«: en marin region, der er identificeret i artikel 4. Havregioner og deres subregioner udpeges med henblik på at lette gennemførelsen af dette direktiv og bestemmes under hensyn til hydrologiske, oceanografiske og biogeografiske forhold

3)

»havstrategi«: den strategi, der skal udarbejdes og gennemføres for hver berørt havregion eller subregion som fastsat i artikel 5

4)

»miljøtilstand«: miljøets overordnede tilstand i havområderne under hensyn til de enkelte marine økosystemers struktur, funktion og processer samt de naturlige fysiografiske, geografiske, biologiske, geologiske og klimatiske faktorer tillige med de fysiske, akustiske og kemiske forhold, herunder dem, der skyldes menneskelige aktiviteter i eller uden for det pågældende område

5)

»god miljøtilstand«: havområdernes miljøtilstand, når de giver økologisk mangfoldige og dynamiske oceaner og have, der er rene, sunde og produktive inden for rammerne af deres naturlige vilkår, og havmiljøet udnyttes på et bæredygtigt niveau, så nuværende og fremtidige generationers muligheder for anvendelse og aktiviteter sikres, dvs.:

En god miljøtilstand beskrives for havregionen eller subregionen, som omhandlet i artikel 4, på grundlag af de kvalitative deskriptorer i bilag I. Der bør anvendes en tilpasningsegnet forvaltning på grundlag af økosystembaseret tilgang for at opnå en god miljøtilstand

6)

»kriterier«: distinktive tekniske træk, der er nært forbundet med kvalitative deskriptorer

7)

»miljømål«: en kvalitativ eller kvantitativ beskrivelse af den ønskede tilstand for de forskellige komponenter af, samt belastningerne og påvirkningerne af, havområderne for så vidt angår hver havregion eller subregion. Miljømål fastsættes i overensstemmelse med artikel 10

8)

»forurening«: direkte eller indirekte udledning i havmiljøet af stoffer eller energi som følge af menneskelig aktivitet, herunder menneskeskabt undervandsstøj, der forårsager eller må forventes at forårsage skadevirkninger på de levende ressourcer og marine økosystemer, herunder tab af biodiversitet, farer for menneskers sundhed, hindringer for marine aktiviteter, herunder fiskeri, turisme, fritidsaktiviteter og anden legitim anvendelse af havet, forringelse af havvandets brugsværdi og ødelæggelse af herlighedsværdier eller generelt forringelse af den bæredygtige udnyttelse af havets goder og ydelser

9)

»regionalt samarbejde«: samarbejde og koordinering af aktiviteter mellem medlemsstaterne og, hvor det er muligt, tredjelande, der deler den samme havregion eller subregion, med henblik på at udarbejde og gennemføre havstrategier

10)

»regional havkonvention«: de internationale konventioner eller internationale aftaler tillige med deres styrende organer, der er oprettet med henblik på beskyttelse af havmiljøet i de i artikel 4 omhandlede havregioner såsom konventionen om beskyttelse af havmiljøet i Østersøområdet, konventionen om beskyttelse af havmiljøet i det nordøstlige Atlanterhav og konventionen om beskyttelse af Middelhavets havmiljø og kystområder.

a)

Østersøen

b)

det nordøstlige Atlanterhav

c)

Middelhavet.

d)

Sortehavet.

a)

i det nordøstlige Atlanterhav:

b)

i Middelhavet:

a)

forberedelse:

b)

indsatsprogrammer:

a)

de berørte medlemsstater underrette Kommissionen om deres reviderede tidsplan og fortsætte i overensstemmelse med denne

b)

Kommissionen opfordres til at overveje at bistå medlemsstaterne med tiltag, der understøtter deres forstærkede indsats for at forbedre havmiljøet ved at gøre den pågældende region til et pilotprojekt.

a)

en analyse af vandområdernes væsentlige egenskaber og karakteristika og nuværende miljøtilstand baseret på de vejledende lister i tabel 1 i bilag III og omfattende de fysisk-kemiske egenskaber, habitattyper, biologiske egenskaber og hydromorfologi

b)

en analyse af de væsentlige belastninger og påvirkninger, herunder fra menneskelige aktiviteter, af disse vandområders miljøtilstand, der

c)

en økonomisk og social analyse af vandområdernes udnyttelse samt af omkostningerne ved en forringelse af havmiljøet.

a)

der anvendes samme vurderingsmetoder i den enkelte havregion eller subregion

b)

der tages hensyn til grænseoverskridende påvirkninger og forhold.

a)

der anvendes samme overvågningsmetoder i den enkelte havregion eller subregion med henblik på at lette sammenligningen af overvågningsresultaterne

b)

der tages hensyn til relevante grænseoverskridende påvirkninger og forhold.

a)

handlinger eller undladelser, som den pågældende medlemsstat ikke er ansvarlig for

b)

naturlige årsager

c)

force majeure

d)

ændringer eller forandringer af havområdets fysiske karakteristika på grund af foranstaltninger truffet af hensyn til overordnede samfundsinteresser, der tillægges større vægt end de negative miljøpåvirkninger, herunder eventuelle grænseoverskridende påvirkninger

e)

naturlige forhold, som umuliggør en forbedring af de pågældende havområders tilstand inden for tidsfristen.

a)

den indledende vurdering og beskrivelsen af en god miljøtilstand, jf. henholdsvis artikel 8, stk. 1, og artikel 9, stk. 1

b)

miljømålene, jf. artikel 10, stk. 1

c)

overvågningsprogrammerne, jf. artikel 11, stk. 1

d)

indsatsprogrammerne, jf. artikel 13, stk. 2.

a)

den indledende vurdering og beskrivelsen af en god miljøtilstand, jf. henholdsvis artikel 8, stk. 1, og artikel 9, stk. 1

b)

miljømålene, jf. artikel 10, stk. 1

c)

overvågningsprogrammerne, jf. artikel 11, stk. 1

d)

indsatsprogrammerne, jf. artikel 13, stk. 2.

a)

en redegørelse for fremskridtene i gennemførelsen af direktivet

b)

en gennemgang af havmiljøets tilstand i Fællesskabet foretaget i samråd med Det Europæiske Miljøagentur og de relevante regionale søfarts- og fiskeriorganisationer og -konventioner

c)

en analyse af havstrategierne sammen med forslag til, hvordan disse kan forbedres

d)

en sammenfatning af de oplysninger, der er modtaget fra medlemsstaterne, jf. artikel 12 og 16, og af Kommissionens vurderinger, jf. artikel 16, i relation til de oplysninger, der er modtaget fra medlemsstaterne, jf. artikel 15

e)

en sammenfatning af reaktionerne på hver af de rapporter til Kommissionen, der er udarbejdet af medlemsstaterne i henhold til artikel 18

f)

en sammenfatning af svarene på bemærkninger fra Europa-Parlamentet og Rådet til tidligere havstrategier

g)

en sammenfatning af bidraget fra andre relevante fællesskabspolitikker til opfyldelse af dette direktivs målsætninger.

a)

metodiske standarder for anvendelsen af bilag I, III, IV og V

b)

tekniske formater til fremsendelse og behandling af data, herunder statistiske og kartografiske data.

25.6.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 164/41

(1)

Ved beslutning 90/424/EØF er der fastsat procedurer vedrørende EF-tilskud til specifikke veterinærforanstaltninger, herunder aktioner af hastende karakter. Fællesskabet skal for at bidrage til at få udryddet klassisk svinepest hurtigst muligt yde et finansielt tilskud til medlemsstaternes støtteberettigede udgifter. Artikel 3, stk. 5, første led, i nævnte beslutning indeholder bestemmelser om, hvilken procentdel af medlemsstaternes udgifter EF-tilskuddet skal udgøre.

(2)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 349/2005 er der fastsat regler om fællesskabsfinansiering af aktioner af hastende karakter og bekæmpelse af visse sygdomme hos dyr som omhandlet i Rådets beslutning 90/424/EØF (2). Samme forordnings artikel 3 indeholder bestemmelser om, hvilke udgifter Fællesskabet kan yde finansielt tilskud til.

(3)

Ved Kommissionens beslutning 2006/777/EF af 14. november 2006 om EF-tilskud til udryddelse af klassisk svinepest i Tyskland i 2006 (3) blev der bevilget EF-tilskud til Tyskland til dækning af udgifterne til de hasteforanstaltninger til bekæmpelse af klassisk svinepest, der blev gennemført i 2006. Der blev i overensstemmelse med samme beslutning udbetalt en første rate på 5 000 000 EUR.

(4)

Den 6. december 2006 indsendte de tyske myndigheder en officiel anmodning om godtgørelse i henhold til artikel 7, stk. 1 og 2, i forordning (EF) nr. 349/2005.

(5)

Fra den 23. til den 27. april 2007 gennemførte Kommissionen revision på stedet i henhold til artikel 10 i forordning (EF) nr. 349/2005. Kommissionens bemærkninger og metode til beregning af de støtteberettigede udgifter samt Kommissionens endelige konklusion blev meddelt de tyske myndigheder ved skrivelse af 6. februar 2008.

(6)

Det er en forudsætning for udbetaling af EF-tilskuddet, at de planlagte aktioner reelt er blevet gennemført, og at myndighederne har leveret alle de nødvendige oplysninger inden for de fastsatte tidsfrister.

(7)

De tyske myndigheder har opfyldt samtlige tekniske og administrative forpligtelser i henhold til artikel 3, stk. 2, i beslutning 90/424/EØF og artikel 7 i forordning (EF) nr. 349/2005.

(8)

På baggrund af ovenstående bør det samlede EF-tilskud til dækning af de støtteberettigede udgifter til udryddelse af klassisk svinepest i Tyskland i 2006 nu fastsættes.

(9)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

25.6.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 164/43

(1)

Gyldighedsperioden for Kommissionens forordning (EF) nr. 2204/2002 af 5. december 2002 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte til beskæftigelse (1), Kommissionens forordning (EF) nr. 70/2001 af 12. januar 2001 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte til små og mellemstore virksomheder (2) og Kommissionens forordning (EF) nr. 68/2001 af 12. januar 2001 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på uddannelsesstøtte (3) blev forlænget ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1976/2006 af 20. december 2006 om ændring af forordning (EF) nr. 2204/2002, (EF) nr. 70/2001 og (EF) nr. 68/2001 for så vidt angår forlængelsen af deres anvendelsesperiode (4) indtil den 30. juni 2008. Gyldigheden af Kommissionens beslutninger om godkendelse af statsstøtteordninger på basis af forordning (EF) nr. 2204/2202, (EF) nr. 70/2001 eller (EF) nr. 68/2001 blev forlænget indtil den 30. juni 2008 ved Kommissionens beslutning 2007/72/EF af 20. december 2006 (5).

(2)

Da den generelle gruppefritagelsesforordning (6), som erstatter disse forordninger, forventes vedtaget og offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende senest den 30. juni 2008, er det nødvendigt at forlænge gyldigheden af Kommissionens beslutninger om godkendelse af statsstøtteordninger på basis af forordning (EF) nr. 2204/2202, (EF) nr. 70/2001 eller (EF) nr. 68/2001 for et begrænset tidsrum for at sikre en tilstrækkelig overgangsperiode, indtil den generelle gruppefritagelsesforordning træder i kraft —

25.6.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 164/44

(1)

Rådet vedtog den 12. juni 2007 fælles aktion 2007/405/FUSP (1) for en indledende periode, der udløber den 30. juni 2008.

(2)

Efter konsultationer med de congolesiske myndigheder og andre berørte parter forekommer det nødvendigt at forlænge missionen med ét år.

(3)

EUPOL RD Congos opgaver bør også omfatte bistand til Congos nationale politi på områderne grænsepoliti og tilsyn med politiet. Missionen bør desuden bidrage til de aspekter af stabiliseringsprocessen i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo, der vedrører politi, kønsspørgsmål, menneskerettigheder og børn i væbnede konflikter, og til at lette sammenhængen og harmoniseringen mellem disse bestræbelser og den nationale politireformproces. Dette bør navnlig opnås ved at yde støtte til to programmer, der er blevet udarbejdet for at gennemføre de aftaler, der blev undertegnet den 23. januar 2008 i Goma af Congos regering og forskellige væbnede grupper, der opererer i Kivuprovinserne, nemlig Programme Amani og Plan de Stabilisation de l'Est, der begge indeholder en politikomponent.

(4)

I den forbindelse bør EUPOL RD Congo også deployeres i den østlige del af Congo med særligt fokus på sikkerhedsspørgsmål, kønsbaseret vold, børn i væbnede konflikter og international koordinering.

(5)

Der bør fastsættes et nyt finansielt referencegrundlag til dækning af udgifterne i forbindelse med missionen for perioden fra den 1. juli 2008 til den 30. juni 2009.

(6)

Missionens mandat gennemføres i en sikkerhedssituation, der kan blive forværret og vil kunne skade målene for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, jf. artikel 11 i traktaten —

1)

I artikel 2, stk. 1, tilføjes følgende sidste led:

2)

Artikel 3 affattes således:

»Artikel 3

Missionens struktur og deployeringszone

1.   Missionens har et hovedkvarter i Kinshasa, der består af:

2.   Missionen skal være permanent til stede i Goma og Bukavu i den østlige del af Congo, så den kan yde bistand og ekspertise til stabiliseringsprocessen i det østlige Congo.

3.   Den funktionelle fordeling af opgaverne vil være som følger:

4.   Deployeringszonen er Kinshasa, Goma og Bukavu. På baggrund af de geografiske virkninger af missionen for hele Den Demokratiske Republik Congo som følge af mandatet vil det kunne blive nødvendigt at flytte eksperter og sikre deres tilstedeværelse andre steder i provinserne efter ordre fra missionschefen eller fra enhver person, der har fået beføjelse hertil af missionschefen, under skyldig hensyntagen til sikkerhedssituationen.«

3)

Artikel 9, stk. 1, affattes således:

»1.   Det finansielle referencegrundlag til dækning af udgifterne i forbindelse med missionen for perioden fra den 1. juli 2007 til den 30. juni 2008 udgør 5 500 000 EUR.

Det finansielle referencegrundlag til dækning af udgifterne i forbindelse med missionen for perioden fra den 1. juli 2008 til den 30. juni 2009 udgør 6 920 000 EUR.«

4)

Artikel 15 udgår.

5)

Artikel 16, stk. 2, affattes således:

»Den anvendes indtil den 30. juni 2009.«

25.6.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 164/46