4.6.2008

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 145/1

---

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 450/2008

af 23. april 2008

om EF-toldkodeksen (moderniseret toldkodeks)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 26, 95, 133 og 135,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter proceduren i traktatens artikel 251 (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Fællesskabets grundlag er en toldunion. Af hensyn til de økonomiske operatører og toldmyndighederne i Fællesskabet bør den nuværende toldlovgivning samles i en EF-toldkodeks (i det følgende benævnt »kodeksen«). På basis af konceptet om det indre marked bør kodeksen indeholde generelle regler og procedurer, der sikrer gennemførelsen af toldtariffen og andre fælles politikforanstaltninger, der er indført på fællesskabsplan som led i varehandelen mellem Fællesskabet og lande eller områder uden for Fællesskabets toldområde, under hensyntagen til kravene i disse fælles politikker. Toldlovgivningen bør bringes mere på linje med bestemmelserne om opkrævning af importafgifter, uden at der ændres ved anvendelsesområdet for gældende afgiftsbestemmelser.

(2)	Som det fremgår af Kommissionens meddelelse om beskyttelse af Fællesskabernes finansielle interesser og handlingsplanen for 2004-2005, er det hensigtsmæssigt at tilpasse de retlige rammer for beskyttelsen af Fællesskabets finansielle interesser.

(3)

Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (3) var baseret på en integration af de toldprocedurer, som blev anvendt særskilt i de respektive medlemsstater i 1980'erne. Denne forordning er gentagne gange og i væsentlig grad blevet ændret, siden den blev indført, for at håndtere specifikke problemer såsom beskyttelse af god tro eller iagttagelse af sikkerhedskrav. Det er nødvendigt at foretage yderligere ændringer af kodeksen som følge af de omfattende lovændringer, der er sket i de seneste år både på fællesskabsplan og på internationalt plan, heriblandt udløbet af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab og ikrafttrædelsen af tiltrædelsesakterne af henholdsvis 2003 og 2005 samt ændringen til den internationale konvention om forenkling og harmonisering af regler om toldbehandling (i det følgende benævnt »Den reviderede Kyoto-konvention«), som Rådet ved sin afgørelse 2003/231/EF (4) godkendte Fællesskabets tiltrædelse af. Det er på tide at strømline toldprocedurerne og tage med i betragtning, at elektroniske angivelser og procedurer nu er reglen og papirbaserede angivelser og procedurer undtagelsen. På grund af alt dette er det ikke længere tilstrækkeligt at ændre den nuværende kodeks, og det er nødvendigt med en fuldstændig revision.

(4)

Der bør i kodeksen indføres retlige rammer for, hvordan visse bestemmelser i toldlovgivningen finder anvendelse på varehandelen mellem dele af toldområdet, hvor Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (5) finder anvendelse, og dele af dette område, hvor dette direktiv ikke finder anvendelse, og på handelen mellem dele af dette område, hvor dette direktiv ikke finder anvendelse. I betragtning af, at det drejer sig om fællesskabsvarer, og at denne handel inden for Fællesskabet involverer foranstaltninger af fiskal art, bør der ved hjælp af gennemførelsesforanstaltninger indføres passende forenklinger af toldformaliteterne for disse varer.

(5)

For at gøre det lettere at drive lovlig handel og bekæmpe svig er det nødvendigt med enkle, hurtige og standardiserede toldprocedurer og -processer. Det er derfor hensigtsmæssigt, som det også er anført i meddelelsen fra Kommissionen om enkle og papirløse rammer for told og handel, at forenkle toldlovgivningen for at tillade brug af moderne værktøjer og teknologi og fremme en endnu mere ensartet anvendelse af toldlovgivningen og moderne toldkontrolmetoder og dermed bidrage til at sørge for det rette grundlag for effektive og enkle toldbehandlingsprocedurer. Toldprocedurerne bør fusioneres eller ensartes og antallet af procedurer reduceres til, hvad der er økonomisk forsvarligt, med henblik på at øge erhvervslivets konkurrenceevne.

(6)

Med færdiggørelsen af det indre marked, færre barrierer for international handel og investering og større behov for at sørge for sikkerhed og sikring ved Fællesskabets ydre grænser er toldmyndighedernes rolle blevet ændret, og det har fået en førende rolle i forsyningskæden og er blevet en katalysator for landes og virksomheders konkurrenceevne gennem sin overvågning og styring af international handel. Toldlovgivningen bør derfor afspejle den nye økonomiske virkelighed og toldmyndighedernes nye rolle og opgaver.

(7)

Som det kommer til udtryk i Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om papirløse rammer for told og handel, er brugen af informations- og kommunikationsteknologi af afgørende betydning, hvis der skal sikres handelslettelser og samtidig en effektiv toldkontrol, således at der bliver færre omkostninger for erhvervslivet og færre risici for samfundet. Det er derfor nødvendigt, at der i kodeksen fastsættes retlige rammer for gennemførelsen af denne beslutning, navnlig det retsprincip, at alle told- og handelstransaktioner skal behandles elektronisk, og at informations- og kommunikationssystemer til toldekspeditioner skal tilbyde de samme faciliteter for økonomiske operatører i alle medlemsstaterne.

(8)

Denne brug af informations- og kommunikationsteknologi bør ledsages af en harmoniseret og ensartet anvendelse af toldkontrollen i medlemsstaterne for at sikre et ensartet toldkontrolniveau i hele Fællesskabet, så der ikke opstår konkurrenceforvridende adfærd ved Fællesskabets forskellige indpassage- og udpassagesteder.

(9)

For at gøre det lettere at drive virksomhed og samtidig sikre en passende kontrol af varer, der føres ind i eller ud af Fællesskabets toldområde, er det ønskeligt, at oplysningerne fra de økonomiske operatører — under hensyntagen til de relevante bestemmelser om databeskyttelse — deles mellem toldmyndighederne og med andre instanser, som er involveret i denne kontrol, herunder politi, grænsevagter og veterinær- og miljømyndigheder, og at de forskellige myndigheders kontrol harmoniseres, således at de økonomiske operatører kun behøver at give oplysningerne én gang, og således at varerne kontrolleres af disse myndigheder på samme tidspunkt og på samme sted.

(10)

For at gøre det lettere at drive visse typer virksomhed bør enhver person have ret til at lade sig repræsentere over for toldmyndighederne. Det bør dog ikke længere være muligt at begrænse denne repræsentationsret gennem en medlemsstats lovgivning. En toldrepræsentant, der opfylder kriterierne for indrømmelse af status som autoriseret økonomisk operatør, bør desuden have ret til at levere sine ydelser i en anden medlemsstat end den, hvor den pågældende er etableret.

(11)

Regelefterlevende og pålidelige økonomiske operatører bør som »autoriserede økonomiske operatører« kunne få størst mulig fordel af den udbredte anvendelse af forenkling og nyde godt af mindre toldkontrol, dog under hensyntagen til sikkerheds- og sikringsaspekter. De kan således tildeles status som autoriseret økonomisk operatør med tilladelse til at udnytte »forenklede toldbestemmelser« eller status som autoriseret økonomisk operatør med tilladelse til at udnytte »sikkerheds- og sikringsrelaterede lettelser«. De kan tildeles den ene eller den anden status eller begge på en gang.

(12)

Alle afgørelser, dvs. afgørelser, der officielt træffes af toldmyndighederne i tilknytning til toldlovgivningen, og som har retsvirkning for en eller flere personer, herunder bindende oplysninger, som meddeles af disse myndigheder, bør være omfattet af de samme regler. Alle afgørelser af den art bør være gyldige i hele Fællesskabet og bør kunne annulleres, ændres, medmindre andet er bestemt, eller tilbagekaldes, hvis de ikke er i overensstemmelse med toldlovgivningen eller fortolkningen heraf.

(13)	Ifølge Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder skal alle have ret til at klage over enhver afgørelse, der træffes af toldmyndighederne, og alle skal desuden have ret til at blive hørt, inden der træffes en afgørelse, som måtte berøre den pågældende negativt.

(14)

Hvis toldprocedurerne skal strømlines inden for et elektronisk miljø, kræver det, at toldmyndighederne i de forskellige medlemsstater deler ansvaret. Det er nødvendigt at sørge for sanktioner på et passende niveau, der er effektive, har en afskrækkende virkning og står i et rimeligt forhold til lovovertrædelsen, i hele det indre marked.

(15)

For at sikre, at der er balance mellem på den ene side nødvendigheden af, at toldmyndighederne sikrer korrekt anvendelse af toldlovgivningen, og på den anden side de økonomiske operatørers ret til fair behandling, bør toldmyndighederne have udstrakte kontrolbeføjelser, og de økonomiske operatører bør have klageret.

(16)

For at mindske risikoen for Fællesskabet, dets borgere og dets handelspartnere, bør en harmoniseret anvendelse af toldkontrollen i medlemsstaterne baseres på en fælles ramme for risikostyring og et elektronisk system til gennemførelse heraf. At der fastlægges en fælles ramme for risikostyring for alle medlemsstater, bør ikke forhindre medlemsstaterne i at kontrollere varer ved stikprøvekontrol.

(17)

Det er nødvendigt at fastlægge, hvilke faktorer der skal ligge til grund for import- eller eksportafgifter og andre foranstaltninger for så vidt angår varehandel. Det er også hensigtsmæssigt, at der bliver fastlagt klare bestemmelser for udstedelse af oprindelsesbeviser i Fællesskabet, hvis det er nødvendigt af hensyn til handelen.

(18)

Alle tilfælde af toldskyld, der opstår ved import, bortset fra når det sker efter indgivelse af en toldangivelse om overgang til fri omsætning eller midlertidig import med delvis fritagelse, bør samles i en gruppe for at undgå vanskeligheder med at fastslå, hvilket retsgrundlag toldskyldens opståen hviler på. Det samme bør gælde, når der opstår toldskyld ved eksport.

(19)

Eftersom toldmyndighedernes nye rolle indebærer ansvarsdeling og samarbejde mellem indlandstoldsteder og grænsetoldsteder, vil toldskylden i de fleste tilfælde opstå det sted, hvor debitor er etableret, da det kompetente toldsted for dette sted bedst kan føre tilsyn med den pågældende persons aktiviteter.

(20)	Endvidere er det i overensstemmelse med den reviderede Kyoto-konvention hensigtsmæssigt kun at have et begrænset antal tilfælde, hvor der kræves et administrativt samarbejde mellem medlemsstaterne for at fastslå det sted, hvor toldskylden opstod, og for at opkræve afgifterne.

(21)	Reglerne for særlige procedurer bør give mulighed for, at der kan benyttes en enkelt sikkerhedsstillelse for alle kategorier af særlige procedurer, og at denne sikkerhedsstillelse kan være samlet og dække en række transaktioner.

(22)

For at sikre en bedre beskyttelse af Fællesskabets og medlemsstaternes finansielle interesser bør en sikkerhedsstillelse også dække ikke-angivne eller ukorrekt angivne varer i en forsendelse eller i en angivelse, som den er stillet som sikkerhed for. Af samme årsag bør kautionistens tilsagn også dække import- eller eksportafgiftsbeløb, som forfalder til betaling efter efterfølgende kontrol.

(23)

For at sikre Fællesskabets og medlemsstaternes finansielle interesser og dæmme op for svigagtig praksis er det tilrådeligt med ordninger, der indebærer graduerede foranstaltninger for anvendelse af en samlet sikkerhedsstillelse. Hvis der er øget risiko for svig, bør det være muligt midlertidigt at forbyde anvendelsen af samlet sikkerhedsstillelse under hensyntagen til de pågældende økonomiske operatørers særlige situation.

(24)	Det er rimeligt, at der tages hensyn til god tro i de tilfælde, hvor der opstår toldskyld som følge af manglende overholdelse af toldlovgivningen, og at forsømmelighed får så lille en virkning som muligt for debitor.

(25)	Det er nødvendigt at fastlægge et princip om, hvordan varers status som fællesskabsvarer fastsættes, og under hvilke omstændigheder denne status kan fortabes, og at skabe grundlag for at fastslå, hvornår denne status forbliver uændret for varer, der midlertidigt forlader Fællesskabets toldområde.

(26)

Når en økonomisk operatør på forhånd har givet de oplysninger, der er nødvendige for en risikobaseret kontrol af, om varerne kan importeres, er det hensigtsmæssigt at sørge for, at varerne som hovedregel frigives hurtigt. Afgiftskontrol og handelspolitisk kontrol bør primært foretages af det toldsted, der er kompetent med hensyn til det sted, hvor den økonomiske operatørs virksomhedslokaler er beliggende.

(27)	Reglerne for toldangivelse og for henførsel af varer under en toldprocedure bør moderniseres og strømlines, og det bør især kræves, at toldangivelserne som hovedregel skal foregå elektronisk, og at der kun kan være én type forenklet angivelse.

(28)

Eftersom den reviderede Kyoto-konvention anbefaler, at toldangivelser indgives, registreres og undersøges inden varernes ankomst, og at det sted, hvor angivelsen indgives, og det sted, hvor varerne befinder sig rent fysisk, holdes adskilt, er det hensigtsmæssigt at sørge for en centraliseret toldbehandling på det sted, hvor den økonomiske operatør er etableret. Ved en centraliseret toldbehandling bør der også være mulighed for brug af forenklede angivelser, udsættelse af datoen for aflevering af en fuldstændig angivelse og hertil hørende dokumenter, periodisk angivelse og udsættelse af betaling.

(29)	For at bidrage til at sikre neutrale vilkår for konkurrence i hele Fællesskabet er det hensigtsmæssigt, at der på fællesskabsplan fastlægges regler for, at varer tilintetgøres eller på anden måde bortskaffes af toldmyndighederne, hvilket tidligere har krævet national lovgivning.

(30)

Det er hensigtsmæssigt at indføre fælles, enkle regler for de særlige procedurer (forsendelse, oplagring, særlig anvendelse og forædling) suppleret med et lille sæt af regler for hver kategori af de særlige procedurer for at gøre det let for operatøren at vælge den rette procedure, for at undgå fejl og for at mindske antallet af efteropkrævninger og godtgørelser.

(31)

Det bør gøres lettere at give bevillinger til flere særlige procedurer med en samlet sikkerhedsstillelse og et enkelt overvågningstoldsted, og der bør være enkle regler om toldskylds opståen i disse tilfælde. Grundprincippet bør være, at varer, der er henført under en særlig procedure, eller produkter, der er fremstillet af sådanne varer, værdiansættes på tidspunktet for toldskyldens opståen. Men det bør også være muligt, når det er økonomisk berettiget, at varerne værdiansættes på det tidspunkt, hvor de henføres under en særlig procedure. De samme principper bør gælde for sædvanlige behandlinger.

(32)

I lyset af de øgede sikkerhedsrelaterede foranstaltninger, der blev indført i kodeksen ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 648/2005 af 13. april 2005 om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (6), bør anbringelse af varer i frizoner gøres til en toldprocedure, og varerne bør gøres til genstand for toldkontrol ved indpassage og med hensyn til regnskaber.

(33)

Eftersom det ikke længere er nødvendigt med en hensigt om reeksport, bør aktiv forædling under suspensionsordningen sammensmeltes med forædling under toldkontrol, og aktiv forædling under tilbagebetalingsordningen bør udgå. Denne ene procedure for aktiv forædling bør også dække tilintetgørelse, undtagen hvis tilintetgørelsen foretages af eller under tilsyn af toldmyndighederne.

(34)

Sikkerhedsrelaterede foranstaltninger i tilknytning til fællesskabsvarer, der føres ud af Fællesskabets toldområde, bør ligeledes anvendes ved reeksport af ikke-fællesskabsvarer. De samme grundregler bør gælde for alle typer varer, med mulighed for undtagelser, hvor det er nødvendigt, som f.eks. for varer, der blot transiterer Fællesskabets toldområde.

(35)	De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (7).

(36)	Det er hensigtsmæssigt at give beføjelse til vedtagelse af gennemførelsesbestemmelser til denne kodeks. Disse bestemmelser bør vedtages efter forvaltnings- og forskriftsprocedurerne, jf. artikel 4 og 5 i afgørelse 1999/468/EF.

(37)

Navnlig bør Kommissionen have beføjelse til at fastsætte de betingelser og kriterier, der er nødvendige for effektiv anvendelse af denne kodeks. Når det drejer sig om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning eller supplere den med nye ikke-væsentlige bestemmelser, skal de vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol, jf. artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.

(38)	For at sikre en effektiv beslutningsproces er det hensigtsmæssigt at drøfte spørgsmål vedrørende forberedelse af en fællesskabsholdning i udvalg, arbejdsgrupper og paneler, der er nedsat ved eller i henhold til internationale aftaler, der omhandler toldlovgivning.

(39)

For at forenkle og rationalisere toldlovgivningen er der en række bestemmelser, som for øjeblikket indgår i autonome EF-retsakter, der af klarhedshensyn er blevet indarbejdet i kodeksen. Følgende forordninger bør derfor ophæves sammen med forordning (EØF) nr. 2913/92: Rådets forordning (EØF) nr. 3925/91 af 19. december 1991 om afskaffelse af kontrol og formaliteter gældende for håndbagage og indchecket bagage tilhørende personer, der foretager en flyvning inden for Fællesskabet, samt for bagage tilhørende personer, der foretager en overfart ad søvejen inden for Fællesskabet (8), og Rådets forordning (EF) nr. 1207/2001 af 11. juni 2001 om fremgangsmåder til forenkling af udstedelsen eller udfærdigelsen af EF-oprindelsesbeviser og udstedelsen af visse godkendte eksporttilladelser i henhold til bestemmelserne om præferencehandelsordningerne mellem Det Europæiske Fællesskab og visse lande (9).

(40)

Målene for denne forordning, nemlig at fastlægge regler og procedurer, der gælder for varer, som føres ind i eller ud af Fællesskabets toldområde for at få toldunionen til at fungere effektivt som en central del af det indre marked, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre opnås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går forordningen ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

INDHOLDSFORTEGNELSE

AFSNIT I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

KAPITEL 1

Toldlovgivningens anvendelsesområde, toldmyndighedernes opgave samt definitioner

KAPITEL 2

Personers rettigheder og pligter i henhold til toldlovgivningen

Afdeling 1

Tilvejebringelse af oplysninger

Afdeling 2

Toldrepræsentation

Afdeling 3

Autoriseret økonomisk operatør

Afdeling 4

Afgørelser om anvendelse af toldlovgivningen

Afdeling 5

Sanktioner

Afdeling 6

Klager

Afdeling 7

Kontrol med varer

Afdeling 8

Opbevaring af dokumenter og andre oplysninger; afgifter og omkostninger

KAPITEL 3

Valutaomregning og tidsfrister

AFSNIT II

ELEMENTER, PÅ GRUNDLAG AF HVILKE IMPORT- ELLER EKSPORTAFGIFTER OG ANDRE FORANSTALTNINGER, DER ER FASTSAT SOM LED I VAREHANDELEN, FINDER ANVENDELSE

KAPITEL 1

Den fælles toldtarif og tarifering af varer

KAPITEL 2

Varers oprindelse

Afdeling 1

Ikke-præferenceoprindelse

Afdeling 2

Præferenceoprindelse

KAPITEL 3

Varers toldværdi

AFSNIT III

TOLDSKYLD OG SIKKERHEDSSTILLELSE

KAPITEL 1

Toldskyldens opståen

Afdeling 1

Toldskyld ved import

Afdeling 2

Toldskyld ved eksport

Afdeling 3

Fælles bestemmelser for toldskyld, der er opstået ved import og eksport

KAPITEL 2

Sikkerhedsstillelse for en potentiel eller eksisterende toldskyld

KAPITEL 3

Opkrævning og betaling af afgifter og godtgørelse af og fritagelse for import- og eksportafgiftsbeløbet

Afdeling 1

Fastsættelse af import- eller eksportafgiftsbeløbet, meddelelse af toldskyld og bogføring

Afdeling 2

Betaling af import- eller eksportafgiftsbeløbet

Afdeling 3

Godtgørelse af og fritagelse for import- eller eksportafgiftsbeløbet

KAPITEL 4

Toldskyldens ophør

AFSNIT IV

VARER, DER FØRES IND I FÆLLESSKABETS TOLDOMRÅDE

KAPITEL 1

Summarisk indpassageangivelse

KAPITEL 2

Varers ankomst

Afdeling 1

Varers indpassage i Fællesskabets toldområde

Afdeling 2

Frembydelse, losning og undersøgelse af varer

Afdeling 3

Formaliteter efter frembydelse

Afdeling 4

Varer, der er blevet transporteret under en forsendelsesprocedure

AFSNIT V

ALMINDELIGE REGLER FOR TOLDMÆSSIG STATUS, HENFØRSEL AF VARER UNDER EN TOLDPROCEDURE, VERIFIKATION, FRIGIVELSE OG BORTSKAFFELSE AF VARER

KAPITEL 1

Varers toldmæssige status

KAPITEL 2

Henførsel af varer under en toldprocedure

Afdeling 1

Almindelige bestemmelser

Afdeling 2

Standardtoldangivelser

Afdeling 3

Forenklede toldangivelser

Afdeling 4

Fællesbestemmelser for toldangivelser

Afdeling 5

Andre forenklinger

KAPITEL 3

Verifikation og frigivelse af varer

Afdeling 1

Verifikation

Afdeling 2

Frigivelse

KAPITEL 4

Bortskaffelse af varer

AFSNIT VI

OVERGANG TIL FRI OMSÆTNING OG FRITAGELSE FOR IMPORTAFGIFTER

KAPITEL 1

Overgang til fri omsætning

KAPITEL 2

Fritagelse for importafgifter

Afdeling 1

Returvarer

Afdeling 2

Havfiskeri og produkter optaget fra havet

Afdeling 3

Gennemførelsesforanstaltninger

AFSNIT VII

SÆRLIGE PROCEDURER

KAPITEL 1

Almindelige bestemmelser

KAPITEL 2

Forsendelse

Afdeling 1

Ekstern og intern forsendelse

Afdeling 2

Fællesskabsforsendelse

KAPITEL 3

Oplagring

Afdeling 1

Fælles bestemmelser

Afdeling 2

Midlertidig opbevaring

Afdeling 3

Toldoplag

Afdeling 4

Frizoner

KAPITEL 4

Særlig anvendelse

Afdeling 1

Midlertidig import

Afdeling 2

Særligt anvendelsesformål

KAPITEL 5

Forædling

Afdeling 1

Almindelige bestemmelser

Afdeling 2

Aktiv forædling

Afdeling 3

Passiv forædling

AFSNIT VIII

VARERS AFGANG FRA FÆLLESSKABETS TOLDOMRÅDE

KAPITEL 1

Varer, der forlader toldområdet

KAPITEL 2

Eksport og reeksport

KAPITEL 3

Fritagelse for eksportafgifter

AFSNIT IX

TOLDKODEKSUDVALGET OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

KAPITEL 1

Toldkodeksudvalget

KAPITEL 2

Afsluttende bestemmelser

BILAG

SAMMENLIGNINGSTABEL

AFSNIT I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

KAPITEL 1

Toldlovgivningens anvendelsesområde, toldmyndighedernes opgave samt definitioner

Artikel 1

Emne og anvendelsesområde

1.   Ved denne forordning indføres en EF-toldkodeks, i det følgende benævnt »kodeksen«, som fastlægger de almindelige regler og procedurer, der gælder for varer, der føres ind i eller ud af Fællesskabets toldområde.

Med forbehold af internationale retsakter og konventioner samt fællesskabslovgivning på andre områder finder kodeksen ensartet anvendelse i hele Fællesskabets toldområde.

2.   Nogle af bestemmelserne i toldlovgivningen kan finde anvendelse uden for Fællesskabets toldområde, enten på grundlag af særlig lovgivning eller som følge af internationale konventioner.

3.   Nogle af bestemmelserne i toldlovgivningen, herunder de forenklinger den foreskriver, finder anvendelse på varehandelen mellem dele af Fællesskabets toldområde, hvor Rådets direktiv 2006/112/EF finder anvendelse, og dele af dette område, hvor disse bestemmelser ikke finder anvendelse, og på handelen mellem dele af dette område, hvor disse bestemmelser ikke finder anvendelse.

Foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den og fastsætte de bestemmelser, der er omhandlet i første afsnit i dette stykke, samt forenklede formaliteter vedrørende gennemførelsen heraf, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 184, stk. 4. Disse foranstaltninger tager også hensyn til de særlige forhold for så vidt angår varehandel, hvor kun én medlemsstat er involveret.

Artikel 2

Toldmyndighedernes opgave

Toldmyndighederne er først og fremmest ansvarlige for at overvåge Fællesskabets internationale handel og derved bidrage til fair og åben handel, til gennemførelse af de eksterne aspekter af det indre marked, af den fælles handelspolitik og af andre fælles fællesskabspolitikker med relevans for handel og til generel sikkerhed i forsyningskæden. Toldmyndighederne iværksætter foranstaltninger, der navnlig har følgende formål:

a)	at beskytte Fællesskabets og dets medlemsstaters finansielle interesser

b)	at beskytte Fællesskabet mod unfair og ulovlig handel og samtidig støtte lovlig erhvervsaktivitet

c)	at sørge for sikkerhed for Fællesskabet og dets borgere og for beskyttelse af miljøet, hvor det er relevant i nært samarbejde med andre myndigheder

d)	at opretholde en passende balance mellem toldkontrol og lettelse af den lovlige handel.

Artikel 3

Toldområde

1.   Fællesskabets toldområde omfatter følgende områder, herunder deres søterritorium, indre farvande og luftrum:

—	Kongeriget Belgiens område

—	Republikken Bulgariens område

—	Den Tjekkiske Republiks område

—	Kongeriget Danmarks område, med undtagelse af Færøerne og Grønland

—	Forbundsrepublikken Tysklands område, med undtagelse af øen Helgoland og Büsingen-området (traktat af 23. november 1964 mellem Forbundsrepublikken Tyskland og Det Schweiziske Forbund)

—	Republikken Estlands område

—	Irlands område

—	Den Hellenske Republiks område

—	Kongeriget Spaniens område, med undtagelse af Ceuta og Melilla

—	Den Franske Republiks område, med undtagelse af Ny Kaledonien, Mayotte, Saint-Pierre og Miquelon, Wallis og Futuna og Fransk Polynesien og de franske besiddelser i det sydlige Indiske Ocean og Antarktis

—	Den Italienske Republiks område, med undtagelse af Livigno og Campione d’Italia samt den til det italienske område hørende del af Luganosøen mellem bredden og den politiske grænse for den mellem Ponte Tresa og Porto Ceresio beliggende zone

—	Republikken Cyperns område, i henhold til bestemmelserne i tiltrædelsesakten af 2003

—	Republikken Letlands område

—	Republikken Litauens område

—	Storhertugdømmet Luxembourgs område

—	Republikken Ungarns område

—	Maltas område

—	Kongeriget Nederlandenes område i Europa

—	Republikken Østrigs område

—	Republikken Polens område

—	Den Portugisiske Republiks område

—	Rumæniens område

—	Republikken Sloveniens område

—	Den Slovakiske Republiks område

—	Republikken Finlands område

—	Kongeriget Sveriges område

—	Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands område samt Kanaløerne og øen Man.

2.   De nedenfor anførte områder, herunder deres søterritorium, indre farvande og luftrum, der er beliggende uden for medlemsstaternes områder, anses i overensstemmelse med de konventioner og traktater, der gælder for dem, som hørende til Fællesskabets toldområde:

a)	FRANKRIG Monacos område, således som det er fastlagt i den toldkonvention, der blev undertegnet i Paris den 18. maj 1963 (Journal Officiel de la République française (Den Franske Republiks officielle tidende) af 27. september 1963, s. 8679)

b)	CYPERN Det Forenede Kongeriges baseområder Akrotiri og Dhekelia, således som de er fastlagt i traktaten om oprettelse af Republikken Cypern, der blev undertegnet i Nicosia den 16. august 1960 (United Kingdom Treaty Series No 4 (1961) Cmnd. 1252).

Artikel 4

Definitioner

I denne kodeks forstås ved:

1)	»toldmyndigheder«: medlemsstaternes toldadministrationer, der er ansvarlige for at håndhæve toldlovgivningen, og alle andre myndigheder, der i henhold til national lov har beføjelse til at håndhæve visse dele af toldlovgivningen

2)

»toldlovgivning«: et sæt forskrifter, der består af følgende: a) kodeksen og de bestemmelser, der vedtages til gennemførelse heraf på fællesskabsplan, og hvor det er relevant, på nationalt plan b) den fælles toldtarif c) lovgivningen om en fællesskabsordning vedrørende fritagelse for import- og eksportafgifter d) internationale aftaler, der indeholder toldbestemmelser, for så vidt som de gælder i Fællesskabet

3)

»toldkontrol«: specifikke handlinger, der foretages af toldmyndighederne for at sikre en korrekt anvendelse af toldlovgivningen og anden lovgivning vedrørende indpassage, udpassage, transit, overførsel, oplagring og særlige anvendelsesformål for så vidt angår varebevægelser mellem Fællesskabets toldområde og andre områder, samt tilstedeværelse og bevægelser inden for toldområdet af ikke-fællesskabsvarer og varer med særligt anvendelsesformål

4)	»person«: en fysisk person, en juridisk person og enhver sammenslutning af personer, som ikke er en juridisk person, men som i henhold til fællesskabsretten eller national ret anerkendes at have rets- og handleevne

5)	»økonomisk operatør«: en person, der som led i sit erhverv er involveret i aktiviteter, der er omfattet af toldlovgivningen

6)	»toldrepræsentant«: en person, som af en anden person er udpeget til at foretage de handlinger og opfylde de formaliteter, der er fastsat i toldlovgivningen, for så vidt angår forbindelsen med toldmyndighederne

7)

»risiko«: sandsynligheden for en hændelse, der kan opstå i forbindelse med indpassage, udpassage, transit, overførsel og særlige anvendelsesformål for så vidt angår varebevægelser mellem Fællesskabets toldområde og lande eller områder uden for dette område og i forbindelse med tilstedeværelse af varer uden fællesskabsstatus, og som resulterer i følgende: a) Hændelsen forhindrer korrekt anvendelse af fællesskabsforanstaltninger eller nationale foranstaltninger. b) Hændelsen bringer Fællesskabets og dets medlemsstaters finansielle interesser i fare. c) Hændelsen udgør en trussel mod Fællesskabets og dets borgeres sikkerhed og sikring, mod folkesundheden eller dyre- eller plantesundheden, mod miljøet eller mod forbrugerne.

8)	»toldformaliteter«: alle handlinger, der skal foretages af de berørte personer og af toldmyndighederne for at overholde toldlovgivningen

9)

»summarisk angivelse« (summarisk indpassageangivelse og summarisk udpassageangivelse): den handling, hvorved en person, inden eller samtidig med en import eller eksport, i behørig form og efter de foreskrevne regler oplyser toldmyndighederne om, at en vare vil blive ført ind i eller ud af Fællesskabets toldområde

10)	»toldangivelse«: den handling, hvorved en person i behørig form og efter de foreskrevne regler tilkendegiver at ville henføre en vare under en bestemt toldprocedure, hvor det er relevant med angivelse af eventuelle særlige ordninger, der skal anvendes

11)	»klarerer«: den person, der indgiver en summarisk angivelse eller en meddelelse om reeksport eller foretager en toldangivelse i eget navn, eller den person, i hvis navn en sådan angivelse foretages

12)	»toldprocedure«: enhver af følgende procedurer, som varer kan henføres under i overensstemmelse med denne kodeks: a) overgang til fri omsætning b) særlige procedurer c) eksport

13)	»toldskyld«: en persons forpligtelse til at betale de import- eller eksportafgifter, der efter gældende toldlovgivning anvendes for bestemte varer

14)	»debitor«: enhver person, der hæfter for en toldskyld

15)	»importafgifter«: told, der skal betales ved import af varer

16)	»eksportafgifter«: told, der skal betales ved eksport af varer

17)	»toldmæssig status«: en vares status som fællesskabsvare eller som ikke-fællesskabsvare

18)

»fællesskabsvarer«: varer som falder ind under en af følgende kategorier: a) varer, som fuldt ud er fremstillet inden for Fællesskabets toldområde, uden at der i dem indgår varer, som er importeret fra lande eller områder uden for Fællesskabets toldområde. Varer, som fuldt ud er fremstillet inden for Fællesskabets toldområde, har ikke toldmæssig status som fællesskabsvarer, hvis de er fremstillet af varer, der er henført under proceduren for ekstern forsendelse, en oplagringsprocedure, proceduren for midlertidig import eller proceduren for aktiv forædling, i de tilfælde, der fastlægges efter artikel 101, stk. 2, litra c) b) varer, som er indført i Fællesskabets toldområde fra lande eller områder uden for dette område, og som er bragt i fri omsætning c) varer, som er fremstillet inden for Fællesskabets toldområde enten udelukkende af de i litra b) omhandlede varer eller af de i litra a) og b) omhandlede varer

19)	»ikke-fællesskabsvarer«: andre varer end de under nr. 18) omhandlede eller varer, som har mistet deres toldmæssige status som fællesskabsvarer

20)

»risikoforvaltning«: den systematiske identifikation af risici og gennemførelse af alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at begrænse risiciene. Dette omfatter aktiviteter som indsamling af data og oplysninger, analyse og vurdering af risici, fastsættelse og indledning af tiltag og regelmæssig kontrol og tilsyn med processen og dens resultater baseret på internationale og nationale kilder og strategier samt fællesskabskilder og -strategier

21)	»frigivelse af en vare«: den handling, hvorved toldmyndighederne giver tilladelse til, at der disponeres over en vare til de formål, der er angivet for den toldprocedure, som varen er henført under

22)	»toldtilsyn«: enhver handling, der generelt udføres af toldmyndighederne for at sikre overholdelse af toldlovgivningen og om nødvendigt af andre bestemmelser, der gælder for varer undergivet toldtilsyn

23)	»godtgørelse«: tilbagebetaling af en import- eller eksportafgift, der er blevet betalt

24)	»fritagelse«: bortfald af forpligtelsen til at betale import- eller eksportafgifter, der ikke er blevet betalt

25)	»forædlingsprodukter«: varer, der er henført under en forædlingsprocedure, og som har været genstand for forædlingsprocesser

26)

»person etableret i Fællesskabets toldområde«: a) for så vidt angår en fysisk person: enhver person, som har sit sædvanlige opholdssted i Fællesskabets toldområde b) for så vidt angår en juridisk person eller en sammenslutning af personer: enhver person, som har sit hjemsted, sit hovedsæde eller et fast forretningssted i Fællesskabets toldområde

27)	»frembydelse for toldmyndighederne«: underretning af toldmyndighederne om en vares ankomst på toldstedet eller ethvert andet sted, som toldmyndighederne har anvist eller godkendt, og om, at denne vare er tilgængelig for toldkontrol

28)	»ihændehaveren af en vare«: den person, som ejer varen, eller som har en tilsvarende ret til at disponere over den, eller som har fysisk kontrol med den

29)	»brugeren af en procedure«: den person, som foretager toldangivelsen, eller på hvis vegne toldangivelsen foretages, eller den person, som nævnte persons rettigheder og pligter vedrørende en toldprocedure er overført til

30)	»handelspolitiske foranstaltninger«: ikke-toldmæssige foranstaltninger, der som led i den fælles handelspolitik er fastlagt i form af fællesskabsbestemmelser, som gælder for international varehandel

31)

»forædlingsprocesser«: en af følgende processer: a) bearbejdning af varer, herunder montage og samling samt tilpasning til andre varer b) forarbejdning af varer c) tilintetgørelse af varer d) reparation af varer, herunder istandsættelse og justering e) anvendelse af varer, som ikke indgår i forædlingsprodukter, men som muliggør eller letter fremstillingen af disse produkter, selv om de ved deres anvendelse forbruges helt eller delvis (hjælpestoffer)

32)	»udbyttesats«: den mængde eller den procentdel af forædlingsprodukter, der opnås ved forædling af en bestemt mængde varer, der er henført under en forædlingsprocedure

33)	»meddelelse«: kommunikation i et foreskrevet format med oplysninger, der videresendes fra en person, et kontor eller en myndighed til en anden person, et andet kontor eller en anden myndighed ved anvendelse af informationsteknologi og computernetværk.

KAPITEL 2

Personers rettigheder og pligter i henhold til toldlovgivningen

Afdeling 1

Tilvejebringelse af oplysninger

Artikel 5

Udveksling og lagring af data

1.   Al udveksling af data, følgedokumenter, afgørelser og meddelelser mellem toldmyndigheder og mellem økonomiske operatører og toldmyndigheder i henhold til toldlovgivningen samt lagring af disse data i henhold til toldlovgivningen foretages ved hjælp af edb.

Foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den med bestemmelser om undtagelser fra første afsnit, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 184, stk. 4.

Disse bestemmelser skal fastlægge de tilfælde, hvor der kan anvendes papir- eller andre transaktioner i stedet for elektronisk udveksling af data, samt betingelserne herfor, navnlig under hensyn til følgende:

a)	muligheden for, at toldmyndighedernes it-systemer midlertidigt er ude af drift

b)	muligheden for, at den økonomiske operatørs it-systemer midlertidigt er ude af drift

c)	internationale konventioner og aftaler, som fastsætter, at der skal anvendes papirdokumenter

d)	rejsende, som ikke har direkte adgang til it-systemer, og som ikke har mulighed for at give elektroniske oplysninger

e)	praktiske omstændigheder, der nødvendiggør, at angivelser indgives mundtligt eller på anden måde.

2.   Medmindre disse udtrykkeligt er fastsat på anden måde i toldlovgivningen, vedtager Kommissionen efter proceduren i artikel 184, stk. 2, bestemmelser om følgende:

a)	meddelelser, der skal udveksles mellem toldsteder, når det er påkrævet med henblik på anvendelse af toldlovgivningen

b)	et fælles datasæt og format for de meddelelser, der skal udveksles i medfør af toldlovgivningen.

De data, der henvises til i første afsnit, litra b), skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige for risikoanalysen og en korrekt anvendelse af toldkontrollen, hvor det er relevant under anvendelse af internationale standarder og international handelspraksis.

Artikel 6

Databeskyttelse

1.   Enhver oplysning, som toldmyndighederne får under udøvelsen af deres opgaver, og som er af fortrolig art, eller som meddeles fortroligt, er omfattet af tavshedspligt. Medmindre det sker i henhold til artikel 26, stk. 2, må en sådan oplysning ikke videregives af toldmyndighederne uden udtrykkelig tilladelse fra den person eller den myndighed, der har givet oplysningen.

En sådan oplysning kan dog videregives uden tilladelse, hvis toldmyndighederne er forpligtet eller bemyndiget hertil ifølge gældende bestemmelser, herunder navnlig bestemmelser vedrørende databeskyttelse, eller i forbindelse med en retssag.

2.   Meddelelse af fortrolige data til toldmyndighederne og andre kompetente myndigheder i lande eller områder uden for Fællesskabets toldområde er kun tilladt inden for rammerne af en international aftale, som har et tilstrækkeligt databeskyttelsesniveau.

3.   Videregivelse eller meddelelse af oplysninger skal finde sted i fuld overensstemmelse med gældende bestemmelser om databeskyttelse.

Artikel 7

Udveksling af andre oplysninger mellem toldmyndigheder og økonomiske operatører

1.   Toldmyndigheder og økonomiske operatører kan udveksle alle oplysninger, som ikke er udtrykkeligt påkrævet ifølge toldlovgivningen, især med henblik på gensidigt samarbejde for at identificere og modvirke risici. Denne udveksling kan finde sted ifølge en skriftlig aftale og kan indebære, at toldmyndighederne får adgang til de økonomiske operatørers computersystemer.

2.   Enhver oplysning, der gives af den ene part til den anden under det samarbejde, der henvises til i stk. 1, er fortrolig, medmindre begge parter er enige om andet.

Artikel 8

Oplysninger fra toldmyndighederne

1.   Enhver person kan anmode toldmyndighederne om oplysninger vedrørende anvendelsen af toldlovgivningen. En sådan anmodning kan afvises, hvis den ikke vedrører en konkret overvejet aktivitet i forbindelse med international varehandel.

2.   Toldmyndighederne sørger for en regelmæssig dialog med de økonomiske operatører og andre myndigheder, der er involveret i international varehandel. De sørger for større åbenhed ved at gøre toldlovgivningen, generelle administrative afgørelser og ansøgningsblanketter frit tilgængelige, uden vederlag, hvor dette er praktisk muligt, og via internettet.

Artikel 9

Oplysninger til toldmyndighederne

1.   Enhver person, som er direkte eller indirekte involveret i opfyldelsen af toldformaliteter eller i toldkontrol, skal på toldmyndighedernes forlangende inden for en nærmere angivet tidsfrist stille alle nødvendige dokumenter og oplysninger til rådighed for disse myndigheder i en passende form og yde al den bistand, der er nødvendig for opfyldelsen af disse formaliteter eller for denne kontrol.

2.   En person, der indgiver en summarisk angivelse, en toldangivelse eller en meddelelse eller fremsætter en anmodning om en bevilling eller en anden afgørelse, er ansvarlig for følgende:

a)	rigtigheden og fuldstændigheden af oplysningerne i angivelsen, meddelelsen eller anmodningen

b)	ægtheden af alle dokumenter, der indgives eller gøres tilgængelige

c)	hvor det er relevant, overholdelsen af alle forpligtelser, der gælder i forbindelse med henførsel af varerne under den pågældende toldprocedure eller udførelsen af de tilladte transaktioner.

Første afsnit gælder også alle oplysninger i enhver anden form, som kræves af eller gives til toldmyndighederne.

Hvis det er en toldrepræsentant for den pågældende person, der indgiver angivelsen eller meddelelsen, fremsætter anmodningen eller giver oplysningerne, er toldrepræsentanten også omfattet af de forpligtelser, der er anført i første afsnit.

Artikel 10

Elektroniske systemer

1.   Medlemsstaterne samarbejder med Kommissionen om at udvikle, vedligeholde og benytte elektroniske systemer til udveksling af oplysninger mellem toldsteder og til fælles registrering og vedligeholdelse af optegnelser navnlig vedrørende følgende:

a)	økonomiske operatører, der er direkte eller indirekte involveret i opfyldelsen af toldformaliteter

b)	anmodninger og tilladelser vedrørende en toldprocedure eller status som autoriseret økonomisk operatør

c)	anmodninger og særlige afgørelser truffet i overensstemmelse med artikel 20

d)	fælles risikoforvaltning som omhandlet i artikel 25.

2.   Foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den med følgende:

a)	standarder for form og indhold af de data, der skal registreres

b)	ajourføring af disse data, foretaget af medlemsstaternes toldmyndigheder

c)	de regler, der skal gælde for adgangen til disse data for: i) økonomiske operatører ii) andre kompetente myndigheder

vedtages efter forskriftproceduren med kontrol i artikel 184, stk. 4.

Afdeling 2

Toldrepræsentation

Artikel 11

Toldrepræsentant

1.   Enhver person kan udpege en toldrepræsentant.

En sådan repræsentation kan være enten direkte, når toldrepræsentanten handler i en anden persons navn og på en anden persons vegne, eller indirekte, når toldrepræsentanten handler i eget navn, men på en anden persons vegne.

En toldrepræsentant skal være etableret i Fællesskabets toldområde.

2.   Medlemsstaterne kan i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen fastlægge, på hvilke betingelser en toldrepræsentant kan levere ydelser i den medlemsstat, hvor den pågældende er etableret. En toldrepræsentant, der opfylder kriterierne i artikel 14, litra a)-d), har imidlertid ret til at levere sådanne ydelser i en anden medlemsstat end den, hvor den pågældende er etableret, dog således at det ikke berører den pågældende medlemsstats anvendelse af mindre strenge kriterier.

3.   Foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den med navnlig følgende:

a)	betingelserne for, hvornår kravet i stk. 1, tredje afsnit, kan fraviges

b)	betingelserne for, hvornår retten i stk. 2 kan gives og godtgøres

c)	eventuelle yderligere foranstaltninger til gennemførelse af denne artikel

vedtages efter forskriftproceduren med kontrol i artikel 184, stk. 4.

Artikel 12

Bemyndigelse

1.   Når en toldrepræsentant har at gøre med toldmyndighederne, skal han erklære at handle på den persons vegne, der repræsenteres, og angive, hvorvidt det drejer sig om direkte eller indirekte repræsentation.

En person, der ikke erklærer, at han handler som toldrepræsentant, eller som erklærer, at han handler som toldrepræsentant uden at være bemyndiget hertil, anses for at handle i eget navn og på egne vegne.

2.   Toldmyndighederne kan afkræve enhver person, der erklærer, at han handler som toldrepræsentant, dokumentation for, at den repræsenterede person har bemyndiget ham hertil.

Foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den med bestemmelser om undtagelser fra første afsnit, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 184, stk. 4.

Afdeling 3

Autoriseret økonomisk operatør

Artikel 13

Ansøgning og autorisation

1.   En økonomisk operatør, som er etableret i Fællesskabets toldområde, og som opfylder betingelserne i artikel 14 og 15, kan ansøge om status som autoriseret økonomisk operatør.

Toldmyndighederne indrømmer, om nødvendigt efter samråd med andre kompetente myndigheder, denne status, som er genstand for overvågning.

2.   Status som autoriseret økonomisk operatør består af to former for autorisation: status som autoriseret økonomisk operatør med tilladelse til at udnytte »forenklede toldbestemmelser« og status som autoriseret økonomisk operatør med tilladelse til at udnytte »sikkerheds- og sikringsrelaterede lettelser«.

I forbindelse med den første form for autorisation drager økonomiske operatører fordel af visse forenklinger i overensstemmelse med toldlovgivningen. I forbindelse med den anden form for autorisation drager operatørerne fordel af sikkerheds- og sikringsrelaterede lettelser.

Begge former for autorisation kan indrømmes samtidigt.

3.   Status som autoriseret økonomisk operatør anerkendes, jf. artikel 14 og 15, af toldmyndighederne i alle medlemsstater, uden at dette berører toldkontrollen.

4.   På grundlag af anerkendelsen af status som autoriseret økonomisk operatør, og forudsat at kravene vedrørende en bestemt form for forenkling, som toldlovgivningen giver mulighed for, er opfyldt, godkender toldmyndighederne, at operatøren kan nyde godt af denne forenkling.

5.   Status som autoriseret økonomisk operatør kan suspenderes eller inddrages i overensstemmelse med de betingelser, der fastsættes i henhold til artikel 15, stk. 1, litra g).

6.   Den autoriserede økonomiske operatør skal underrette toldmyndighederne om alle forhold, der indtræder, efter at denne status blev indrømmet, og som kan have betydning for dens opretholdelse eller indhold.

Artikel 14

Indrømmelse af status

Kriterierne for indrømmelse af status som autoriseret økonomisk operatør er som følger:

a)	tidligere tilfredsstillende opfyldelse af told- og skattereglerne

b)	et tilfredsstillende system til forvaltning af bogholderi og om nødvendigt af transportdokumenter, som gør det muligt at gennemføre passende toldkontrol

c)	bevis for solvens

d)	i overensstemmelse med artikel 13, stk. 2, hvis en autoriseret økonomisk operatør ønsker at benytte forenklinger, der er fastsat i overensstemmelse med toldlovgivningen, praktisk kompetence eller professionelle kvalifikationer, som har direkte tilknytning til den pågældende aktivitet

e)	i overensstemmelse med artikel 13, stk. 2, hvis en autoriseret økonomisk operatør ønsker at udnytte lettelser med hensyn til sikkerheds- og sikringsrelateret toldkontrol, passende sikkerheds- og sikringsstandarder.

Artikel 15

Gennemførelsesforanstaltninger

1.   Foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den med bestemmelser vedrørende følgende:

a)	indrømmelse af status som autoriseret økonomisk operatør

b)	de tilfælde, hvor status som autoriseret økonomisk operatør skal undersøges

c)	indrømmelse af tilladelse til, at autoriserede økonomiske operatører kan benytte forenklinger

d)	fastsættelse af, hvilken toldmyndighed der er kompetent til at indrømme denne status og disse tilladelser

e)	arten og omfanget af de lettelser, der kan indrømmes autoriserede økonomiske operatører med hensyn til sikkerheds- og sikringsrelateret toldkontrol

f)	samråd med og meddelelse af oplysninger til andre toldmyndigheder

g)	de betingelser, hvorunder status som autoriseret økonomisk operatør kan suspenderes eller inddrages

h)	de betingelser, hvorunder kravet om at være etableret i Fællesskabets toldområde kan fraviges for særlige kategorier af autoriserede økonomiske operatører, navnlig under hensyn til internationale aftaler

vedtages efter forskriftproceduren med kontrol i artikel 184, stk. 4.

2.   Disse foranstaltninger skal tage hensyn til følgende:

a)	de regler, der vedtages i medfør af artikel 25, stk. 3

b)	professionel medvirken til aktiviteter, der er omfattet af toldlovgivningen

c)	praktisk kompetence eller professionelle kvalifikationer, som har direkte tilknytning til den pågældende aktivitet

d)	den økonomiske operatør som indehaver af et internationalt anerkendt certifikat, der er udstedt på grundlag af relevante internationale konventioner.

Afdeling 4

Afgørelser om anvendelse af toldlovgivningen

Artikel 16

Almindelige bestemmelser

1.   Når en person anmoder toldmyndighederne om en afgørelse i forbindelse med anvendelsen af toldlovgivningen, skal den pågældende fremlægge alle de oplysninger, der er nødvendige for, at myndighederne kan træffe denne afgørelse.

Flere personer kan også anmode om en afgørelse, og en afgørelse kan træffes vedrørende flere personer, på de betingelser, der er fastsat i toldlovgivningen.

2.   Medmindre andet er fastsat i toldlovgivningen, skal en afgørelse som nævnt i stk. 1 træffes og ansøgeren have meddelelse herom hurtigst muligt og senest fire måneder efter den dato, hvor toldmyndighederne modtog alle de nødvendige oplysninger for at kunne træffe afgørelsen.

Hvis det ikke er muligt for toldmyndighederne at overholde denne tidsfrist, skal de underrette ansøgeren herom inden udløbet af fristen og angive årsagerne hertil samt oplyse, hvilken ny frist de skønner nødvendig for at træffe afgørelse.

3.   Medmindre andet er fastsat i afgørelsen eller i toldlovgivningen, får afgørelsen virkning fra den dato, hvor ansøgeren modtager afgørelsen eller må antages at have modtaget den. Bortset fra de i artikel 24, stk. 2, omhandlede tilfælde kan de trufne afgørelser håndhæves af toldmyndighederne fra denne dato.

4.   Inden toldmyndighederne træffer en afgørelse, som kan få negative følger for den eller de personer, som den er rettet til, skal de meddele den eller de pågældende personer de grunde, som de agter at basere deres afgørelse på, og denne eller disse skal have lejlighed til at fremsætte deres synspunkter inden for en frist, der løber fra den dato, hvor meddelelsen blev foretaget.

Efter udløbet af denne frist får den pågældende person i en passende form meddelelse om afgørelsen med angivelse af de grunde, afgørelsen bygger på. Den i artikel 23 omhandlede klageadgang skal nævnes i afgørelsen.

5.   Foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den med følgende:

a)	bestemmelser om, i hvilke tilfælde og under hvilke betingelser proceduren i stk. 4, første afsnit, ikke finder anvendelse

b)	den frist, der er nævnt i stk. 4, første afsnit

vedtages efter forskriftproceduren med kontrol i artikel 184, stk. 4.

6.   Uden at dette berører bestemmelser på andre områder, der fastsætter, i hvilke tilfælde og under hvilke betingelser afgørelser ikke har virkning eller mister deres virkning, kan de toldmyndigheder, der har udstedt en afgørelse, på et hvilket som helst tidspunkt annullere, ændre eller tilbagekalde den, hvis den ikke er i overensstemmelse med toldlovgivningen.

7.   Bortset fra de tilfælde, hvor en toldmyndighed handler som retsinstans, gælder bestemmelserne i stk. 3, 4 og 6 i denne artikel og i artikel 17, 18 og 19 også for afgørelser, som toldmyndighederne træffer uden forudgående anmodning fra den berørte person, især om meddelelse om toldskyld i henhold til artikel 67, stk. 3.

Artikel 17

Afgørelsers gyldighed i hele Fællesskabet

Medmindre der er anmodet om eller angivet andet, er afgørelser, der træffes af toldmyndighederne på grundlag af eller vedrørende anvendelsen af toldlovgivningen, gyldige i hele Fællesskabets toldområde.

Artikel 18

Annullering af gunstige afgørelser

1.   Toldmyndighederne annullerer en afgørelse, der er gunstig for den person, den er rettet til, hvis følgende betingelser alle er opfyldt:

a)	Afgørelsen blev truffet på grundlag af urigtige eller ufuldstændige oplysninger.

b)	Ansøgeren vidste eller burde med rimelighed have vidst, at oplysningerne var urigtige eller ufuldstændige.

c)	Hvis oplysningerne havde været rigtige og fuldstændige, ville afgørelsen have været anderledes.

2.   Annullering af afgørelsen meddeles modtageren af afgørelsen.

3.   Annulleringen får virkning fra det tidspunkt, hvor den oprindelige afgørelse fik virkning, medmindre andet er fastsat i afgørelsen i overensstemmelse med toldlovgivningen.

4.   Kommissionen kan vedtage foranstaltninger til gennemførelse af denne artikel efter proceduren i artikel 184, stk. 3, navnlig når der er tale om afgørelser, der er rettet til flere personer.

Artikel 19

Tilbagekaldelse og ændring af gunstige afgørelser

1.   En gunstig afgørelse tilbagekaldes eller ændres i andre tilfælde end de i artikel 18 omhandlede, hvis en eller flere af betingelserne for dens meddelelse ikke var eller ikke længere er opfyldt.

2.   Medmindre andet er fastsat i toldlovgivningen, kan en gunstig afgørelse, der er rettet til flere personer, udelukkende tilbagekaldes for en person, som ikke overholder en forpligtelse, der er pålagt i kraft af denne afgørelse.

3.   Tilbagekaldelse eller ændring af afgørelsen meddeles modtageren af afgørelsen.

4.   Artikel 16, stk. 3, finder anvendelse ved tilbagekaldelse eller ændring af afgørelsen.

Toldmyndighederne kan dog undtagelsesvis og i tilfælde, hvor modtagerens berettigede interesser fordrer det, lade tilbagekaldelsen eller ændringen få virkning fra et senere tidspunkt.

5.   Kommissionen kan vedtage foranstaltninger til gennemførelse af denne artikel efter proceduren i artikel 184, stk. 3, navnlig når der er tale om afgørelser, der er rettet til flere personer.

Artikel 20

Afgørelser vedrørende bindende oplysninger

1.   Toldmyndighederne meddeler efter formel anmodning afgørelser vedrørende bindende tariferingsoplysninger, i det følgende benævnt »BTO-afgørelser«, eller afgørelser vedrørende bindende oprindelsesoplysninger, i det følgende benævnt »BOO-afgørelser«.

En sådan anmodning afvises i følgende tilfælde:

a)	hvis anmodningen indgives eller allerede er indgivet til det samme eller et andet toldsted af eller på vegne af indehaveren af en afgørelse vedrørende de samme varer, og for BOO-afgørelsers vedkommende under de samme omstændigheder, der er bestemmende for opnåelsen af oprindelsesstatus

b)	hvis ansøgningen ikke vedrører en planlagt anvendelse af BTO- eller BOO-afgørelsen eller en planlagt anvendelse af en toldprocedure.

2.   BTO- eller BOO-afgørelser er kun bindende hvad angår tariferingen af en vare eller bestemmelsen af en vares oprindelse.

Disse afgørelser er kun bindende for toldmyndighederne over for indehaveren af afgørelsen og kun for så vidt angår varer, for hvilke toldformaliteterne afsluttes efter den dato, fra hvilken afgørelsen har virkning.

Afgørelserne er først bindende for indehaveren af afgørelsen over for toldmyndighederne fra den dato, hvor han modtager eller må antages at have modtaget meddelelsen om afgørelsen.

3.   BTO- og BOO-afgørelser er gyldige i tre år regnet fra den dato, fra hvilken afgørelsen har virkning.

4.   For at kunne anvende en BTO- eller BOO-afgørelse i forbindelse med en bestemt toldprocedure skal indehaveren af afgørelsen kunne godtgøre:

a)	hvis det drejer sig om en BTO-afgørelse, at de angivne varer på alle måder svarer til de i afgørelsen beskrevne varer

b)	hvis det drejer sig om en BOO-afgørelse, at de pågældende varer og de omstændigheder, der er bestemmende for opnåelsen af oprindelsesstatus, på alle måder svarer til de i afgørelsen beskrevne varer og omstændigheder.

5.   Uanset artikel 16, stk. 6, og artikel 18 annulleres BTO- og BOO-afgørelser, hvis de bygger på urigtige eller ufuldstændige oplysninger fra ansøgerne.

6.   BTO- og BOO-afgørelser tilbagekaldes i overensstemmelse med artikel 16, stk. 6, og artikel 19.

De kan ikke ændres.

7.   Kommissionen vedtager foranstaltninger til gennemførelse af stk. 1-5 i denne artikel efter proceduren i artikel 184, stk. 2.

8.   Foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den med bestemmelser om:

a)	under hvilke betingelser og på hvilket tidspunkt en BTO- eller BOO-afgørelse ophører med at være gyldig

b)	under hvilke betingelser og i hvor lang tid en afgørelse i litra a) fortsat kan anvendes i forbindelse med bindende kontrakter, der er baseret på afgørelsen og indgået, inden dens gyldighed udløber

c)	under hvilke betingelser Kommissionen kan udstede afgørelser, hvori medlemsstater anmodes om at tilbagekalde eller ændre en afgørelse vedrørende bindende oplysninger, som indeholder bindende oplysninger, der afviger fra andre afgørelser om samme emne

vedtages efter forskriftproceduren med kontrol i artikel 184, stk. 4, jf. dog artikel 19.

9.   Foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den med bestemmelser om, under hvilke betingelser der skal udstedes andre afgørelser vedrørende bindende oplysninger, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 184, stk. 4.

Afdeling 5

Sanktioner

Artikel 21

Anvendelse af sanktioner

1.   Hver enkelt medlemsstat indfører sanktioner for manglende overholdelse af Fællesskabets toldlovgivning. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

2.   Hvis administrative sanktioner anvendes, kan de eksempelvis antage en af følgende former eller begge:

a)	et pengekrav fra toldmyndighederne, herunder, hvor det er relevant, et forlig i stedet for en strafferetlig sanktion

b)	tilbagekaldelse, suspension eller ændring af enhver tilladelse, som indehaves af den pågældende person.

3.   Medlemsstaterne giver senest seks måneder efter denne artikels anvendelsesdato, som fastlagt i overensstemmelse med artikel 188, stk. 2, Kommissionen meddelelse om gældende nationale bestemmelser jf. stk. 1 og underretter den hurtigst muligt om senere ændringer, som påvirker dem.

Afdeling 6

Klager

Artikel 22

Afgørelser truffet af en retsinstans

Artikel 23 og 24 anvendes ikke på klager indgivet med henblik på annullering, tilbagekaldelse eller ændring af en afgørelse vedrørende anvendelse af toldlovgivningen truffet af en retsinstans eller af toldmyndigheder, der handler som retsinstanser.

Artikel 23

Klageadgang

1.   Enhver person kan indgive klage over enhver afgørelse, der træffes af toldmyndighederne om anvendelse af toldlovgivningen, og som berører den pågældende umiddelbart og individuelt.

Klage kan endvidere indgives af enhver person, der har anmodet toldmyndighederne om en afgørelse, og som ikke har opnået en afgørelse inden for fristerne i artikel 16, stk. 2.

2.   Klagen kan indgives til mindst to instanser:

a)	i første instans til toldmyndighederne eller en retsinstans eller et andet organ, der er udpeget af medlemsstaterne til det formål

b)	i anden instans til en højere, uafhængig instans, der kan være en domstol eller et tilsvarende specialiseret organ, i overensstemmelse med de gældende bestemmelser i medlemsstaterne.

3.   Klagen skal indgives i den medlemsstat, hvor afgørelsen er truffet, eller hvor der er anmodet om en sådan afgørelse.

4.   Medlemsstaterne sørger for, at klageproceduren giver mulighed for en hurtig bekræftelse eller korrektion af afgørelser truffet af toldmyndighederne.

Artikel 24

Suspension af gennemførelsen

1.   Indgivelse af en klage har ikke opsættende virkning for gennemførelsen af den anfægtede afgørelse.

2.   Toldmyndighederne kan imidlertid udsætte gennemførelsen af afgørelsen helt eller delvis, hvis de har begrundet formodning om, at den anfægtede afgørelse ikke er i overensstemmelse med toldlovgivningen, eller hvis der må frygtes uoprettelig skade for den pågældende.

3.   I de i stk. 2 omhandlede tilfælde, hvor den anfægtede afgørelse bevirker, at der skal betales import- eller eksportafgifter, er udsættelse af afgørelsen betinget af, at der stilles sikkerhed, medmindre det på grundlag af en dokumenteret vurdering konstateres, at en sådan sikkerhedsstillelse vil kunne give debitor alvorlige vanskeligheder af økonomisk eller social art.

Kommissionen kan vedtage foranstaltninger til gennemførelse af første afsnit efter proceduren i artikel 184, stk. 2.

Afdeling 7

Kontrol med varer

Artikel 25

Toldkontrol

1.   Toldmyndighederne kan udføre alle de toldkontroller, de skønner nødvendige.

Toldkontrol kan især omfatte undersøgelse af varerne, udtagelse af prøver, verifikation af dataene i en angivelse og af dokumenters eksistens og ægthed, gennemgang af de økonomiske operatørers regnskaber og andre optegnelser, kontrol af transportmidler, af bagage og af andre effekter, som personer fører med sig, og administrative undersøgelser og lignende handlinger.

2.   Anden toldkontrol end stikprøvekontrol baseres hovedsagelig på risikoanalyse ved hjælp af edb med henblik på at identificere og evaluere risiciene og udvikle de nødvendige modforanstaltninger på grundlag af kriterier, der er udviklet på nationalt plan, på fællesskabsplan og eventuelt på internationalt plan.

Medlemsstaterne udvikler, vedligeholder og udnytter i samarbejde med Kommissionen en fælles ramme for risikoforvaltning, som skal bygge på udveksling af oplysninger om og analyser af risici mellem toldadministrationerne, og som blandt andet skal fastlægge fælles kriterier for risikoforvaltning samt kontrolforanstaltninger og prioriterede kontrolområder.

Kontrol på grundlag af sådanne oplysninger og kriterier gennemføres med forbehold af andre kontrolforanstaltninger, der gennemføres i medfør af stk. 1 og 2 eller andre gældende bestemmelser.

3.   Med forbehold af denne artikels stk. 2 vedtager Kommissionen efter proceduren i artikel 184, stk. 2, gennemførelsesforanstaltninger vedrørende følgende:

a)	en fælles ramme for risikoforvaltning

b)	fælles kriterier og prioriterede kontrolområder

c)	oplysninger om og analyser af risici, der skal udveksles mellem toldadministrationerne.

Artikel 26

Samarbejde mellem myndigheder

1.   Hvis der for de samme varer skal foretages anden kontrol end toldkontrol af andre kompetente myndigheder end toldmyndighederne, skal toldmyndighederne i nært samarbejde med disse andre myndigheder tilstræbe, at denne kontrol, så vidt det overhovedet er muligt, foretages på samme tid og sted som toldkontrollen (one-stop-shop), idet toldmyndighederne spiller den koordinerende rolle med henblik herpå.

2.   Inden for rammerne af den kontrol, der henvises til i denne afdeling, kan toldmyndighederne og andre kompetente myndigheder, hvis det er nødvendigt for at minimere risikoen og bekæmpe svig, med hinanden og med Kommissionen udveksle data, de har modtaget i forbindelse med indpassage, udpassage, transit, overførsel, oplagring og særlige anvendelsesformål, herunder posttrafik, for så vidt angår varebevægelser mellem Fællesskabets toldområde og andre områder, samt tilstedeværelse og bevægelser inden for toldområdet af ikke-fællesskabsvarer og varer med særligt anvendelsesformål, og resultaterne af eventuel kontrol. Toldmyndighederne og Kommissionen kan også udveksle sådanne data indbyrdes for at sikre ensartet anvendelse af Fællesskabets toldlovgivning.

Artikel 27

Kontrol efter frigivelse

Efter at have frigivet varerne kan toldmyndighederne foretage kontrol af alle dokumenter og data vedrørende transaktioner med de pågældende varer eller vedrørende tidligere eller senere erhvervsmæssige transaktioner med de pågældende varer for at sikre sig, at oplysningerne på den summariske angivelse eller toldangivelsen er rigtige. Disse myndigheder kan også undersøge varerne og/eller udtage stikprøver, så længe det stadig er muligt.

Kontrollen kan gennemføres hos ihændehaveren af varerne eller dennes repræsentant, hos enhver anden person, som direkte eller indirekte er forretningsmæssigt involveret i disse transaktioner, eller hos enhver anden person, som måtte være i besiddelse af de nævnte dokumenter og data i erhvervsøjemed.

Artikel 28

Rejser med fly og skib inden for Fællesskabet

1.   Der skal kun foretages toldkontrol eller opfyldes formaliteter for så vidt angår håndbagage og indchecket bagage tilhørende personer, der foretager enten en fly- eller en skibsrejse inden for Fællesskabet, for så vidt denne kontrol eller disse formaliteter er fastsat i toldlovgivningen.

2.   Stk. 1 finder anvendelse med forbehold af følgende:

a)	sikkerheds- og sikringskontrol

b)	kontrol i tilknytning til forbud eller restriktioner.

3.   Kommissionen vedtager efter proceduren i artikel 184, stk. 2, foranstaltninger til gennemførelse af nærværende artikel, hvori det fastsættes, i hvilke tilfælde og under hvilke betingelser toldformaliteter og toldkontrol finder anvendelse for følgende:

a)

håndbagage og indchecket bagage tilhørende: i) personer, der rejser med et luftfartøj, som kommer fra en lufthavn i et tredjeland, og som efter mellemlanding i en fællesskabslufthavn skal fortsætte flyvningen til en anden fællesskabslufthavn ii) personer, der rejser med et luftfartøj, som mellemlander i en fællesskabslufthavn, inden det fortsætter flyvningen til en lufthavn i et tredjeland iii) personer, der benytter en forbindelse ad søvejen, som indebærer flere på hinanden følgende strækninger, og som varetages af et og samme skib, der påbegynder eller afslutter rejsen i en havn i et tredjeland eller anløber en sådan havn undervejs iv) personer om bord på et lystfartøj, et privatfly eller et forretningsfly

b)

håndbagage og indchecket bagage: i) der ankommer til en fællesskabslufthavn om bord på et luftfartøj fra en lufthavn i et tredjeland, og som i fællesskabslufthavnen omlades til et andet luftfartøj, der foretager en flyvning inden for Fællesskabet ii) der i en fællesskabslufthavn bringes om bord i et luftfartøj, der foretager en flyvning inden for Fællesskabet, med henblik på i en anden fællesskabslufthavn at blive omladet til et luftfartøj med en lufthavn i et tredjeland som bestemmelsessted.

Afdeling 8

Opbevaring af dokumenter og andre oplysninger; afgifter og omkostninger

Artikel 29

Opbevaring af dokumenter og andre oplysninger

1.   En person skal med henblik på toldkontrol opbevare de dokumenter og oplysninger, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, i mindst tre kalenderår i en form, som toldmyndighederne har adgang til og kan acceptere.

I tilfælde af, at varer overgår til fri omsætning under andre omstændigheder end dem, der er omhandlet i tredje afsnit, eller at varer angives til eksport, gælder denne frist fra udgangen af det år, hvor toldangivelserne om overgang til fri omsætning eller til eksport er blevet antaget.

I tilfælde af, at varer overgår til fri omsætning afgiftsfrit eller til en nedsat importafgift på grund af deres særlige anvendelsesformål, gælder denne frist fra udgangen af det år, hvor de ophører med at være undergivet toldtilsyn.

I tilfælde af, at varer er henført under en anden toldprocedure, gælder denne frist fra udgangen af det år, hvor toldproceduren ophørte.

2.   Hvis en toldkontrol vedrørende en toldskyld viser, at det er nødvendigt at korrigere bogføringen heraf, og den berørte person er blevet underrettet herom, opbevares dokumenterne og oplysningerne i yderligere tre år ud over den i stk. 1 fastsatte frist, jf. dog artikel 68, stk. 4.

Hvis der er indgivet en klage eller indledt retsforfølgning, skal dokumenterne og oplysningerne opbevares i det tidsrum, der er fastsat i stk. 1 i denne artikel, eller indtil klageproceduren eller retsforfølgningen er afsluttet, alt eller hvilken dato der er den seneste.

Artikel 30

Afgifter og omkostninger

1.   Toldmyndighederne pålægger ikke afgifter for gennemførelse af toldkontrol eller anden anvendelse af toldlovgivningen inden for deres kompetente toldsteders officielle åbningstid.

Toldmyndighederne kan dog pålægge afgifter eller kræve dækning for omkostninger, når der udføres særlige tjenesteydelser, navnlig følgende:

a)	toldpersonales tilstedeværelse uden for officiel åbningstid eller andre steder end på toldmyndighedernes lokaliteter efter anmodning

b)	analyser eller ekspertudtalelser om varer og portoudgifter til returnering af varer til en ansøger, især for så vidt angår afgørelser, der træffes i medfør af artikel 20, eller meddelelse af oplysninger som omhandlet i artikel 8, stk. 1

c)	undersøgelse eller prøveudtagning af varer i verifikationsøjemed eller tilintetgørelse af varer, hvis der er andre omkostninger forbundet hermed end anvendelse af toldpersonale

d)	ekstraordinære kontrolforanstaltninger, hvor det er nødvendigt som følge af varernes art eller en potentiel risiko.

2.   Foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den med foranstaltninger til gennemførelse af stk. 1, andet afsnit, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 184, stk. 4.

KAPITEL 3

Valutaomregning og tidsfrister

Artikel 31

Valutaomregning

1.   Den kurs, der benyttes, skal offentliggøres og/eller gøres tilgængelig på internettet af de kompetente myndigheder, når det er nødvendigt at omregne en valuta af en af følgende årsager:

a)	De elementer, der benyttes til at ansætte toldværdien af en vare, er angivet i en anden valuta end valutaen i den medlemsstat, hvor toldværdien ansættes.

b)	Modværdien af euroen i national valuta er nødvendig for at fastlægge toldtariferingen af varer samt import- og eksportafgiftsbeløbet, herunder tærskelværdier i den fælles toldtarif.

2.   Hvis det er nødvendigt at omregne valutaen af andre årsager end de i stk. 1 nævnte, fastsættes den modværdi af euroen i national valuta, der skal anvendes som led i toldlovgivningen, mindst en gang om året.

3.   Kommissionen vedtager foranstaltninger til gennemførelse af denne artikel efter proceduren i artikel 184, stk. 2.

Artikel 32

Tidsfrister

1.   Når der fastsættes perioder, datoer eller tidsfrister i toldlovgivningen, kan en sådan periode ikke forlænges eller forkortes og en dato eller tidsfrist ikke udskydes eller rykkes frem, medmindre det udtrykkeligt er fastsat i de pågældende bestemmelser.

2.   De regler for perioder, datoer og tidsfrister, der er fastsat i Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971 om fastsættelse af regler om tidsfrister, datoer og tidspunkter (10), finder anvendelse, undtagen hvor Fællesskabets toldlovgivning indeholder andre specifikke bestemmelser.

AFSNIT II

ELEMENTER, PÅ GRUNDLAG AF HVILKE IMPORT- ELLER EKSPORTAFGIFTER OG ANDRE FORANSTALTNINGER, DER ER FASTSAT SOM LED I VAREHANDELEN, FINDER ANVENDELSE

KAPITEL 1

Den fælles toldtarif og tarifering af varer

Artikel 33

Den fælles toldtarif

1.   Import- og eksportafgifter, der skal betales, baseres på den fælles toldtarif.

Andre foranstaltninger, der er fastsat ved særlige fællesskabsbestemmelser vedrørende varehandelen, finder anvendelse i overensstemmelse med varernes tarifering i tariffen, hvor det er relevant.

2.   Den fælles toldtarif består af følgende:

a)	den kombinerede nomenklatur indført ved Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif (11)

b)	enhver anden nomenklatur, som helt eller delvis er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som har yderligere underopdelinger, og som er opstillet i henhold til særlige fællesskabsbestemmelser med henblik på anvendelse af tarifmæssige foranstaltninger i forbindelse med varehandelen

c)	de bundne eller normale autonome toldsatser, der anvendes på varer, som er omfattet af den kombinerede nomenklatur

d)	de præferencetoldforanstaltninger, der er fastsat i aftaler, som Fællesskabet har indgået med visse lande eller områder uden for Fællesskabets toldområde eller grupper af sådanne lande eller områder

e)	de præferencetoldforanstaltninger, der vedtages ensidigt af Fællesskabet til fordel for visse lande eller områder uden for Fællesskabets toldområde eller grupper af sådanne lande eller områder

f)	de autonome foranstaltninger, hvorved der fastsættes nedsættelse af eller fritagelse for told for visse varer

g)	de toldlempelser, som gælder for visse varer på grund af deres art eller deres særlige anvendelsesformål, inden for rammerne af foranstaltninger, der er nævnt under litra c)-f) eller h)

h)	andre toldmæssige foranstaltninger, der er fastsat ved landbrugs-, handels- eller andre fællesskabsforskrifter.

3.   Når de pågældende varer opfylder de betingelser, der indgår i foranstaltningerne i stk. 2, litra d)-g), finder foranstaltningerne i disse bestemmelser anvendelse på klarererens anmodning i stedet for de i litra c) i samme stykke omhandlede foranstaltninger. En sådan anmodning kan indgives efterfølgende, forudsat at de tidsfrister og betingelser, der er fastsat i den pågældende foranstaltning eller i kodeksen, er opfyldt.

4.   Er anvendelsen af de i stk. 2, litra d)-g), omhandlede foranstaltninger eller den i litra h) i samme stykke omhandlede fritagelse for foranstaltninger begrænset til kun at omfatte en vis import- eller eksportmængde, ophører en sådan anvendelse eller fritagelse for så vidt angår toldkontingenter, når den specificerede import- eller eksportmængde er nået.

For så vidt angår importlofter ophører en sådan anvendelse, når Fællesskabet udsteder en retsakt herom.

5.   Kommissionen vedtager foranstaltninger til gennemførelse af stk. 1 og 4 i denne artikel efter proceduren i artikel 184, stk. 3.

Artikel 34

Tarifering af varer

1.   I forbindelse med anvendelse af den fælles toldtarif består »tarifering« af en vare i at fastslå, hvilken underposition eller yderligere underopdeling i den kombinerede nomenklatur den pågældende vare skal henføres under.

2.   I forbindelse med anvendelse af ikke-toldmæssige foranstaltninger består »tarifering« af en vare i at fastslå, hvilken underposition eller yderligere underopdeling i den kombinerede nomenklatur eller i enhver anden nomenklatur, der er fastsat ved fællesskabsbestemmelser, og som helt eller delvis er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som har yderligere underopdelinger heraf, den pågældende vare skal klassificeres under.

3.   En underposition eller yderligere underopdeling, der er fastsat i overensstemmelse med stk. 1 og 2, benyttes med henblik på anvendelse af de foranstaltninger, der er knyttet til den pågældende underposition.

KAPITEL 2

Varers oprindelse

Afdeling 1

Ikke-præferenceoprindelse

Artikel 35

Anvendelsesområde

Artikel 36, 37 og 38 indeholder regler for fastsættelse af varers ikke-præferenceoprindelse i forbindelse med anvendelse af følgende:

a)	den fælles toldtarif med undtagelse af de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 33, stk. 2, litra d) og e)

b)	andre foranstaltninger end toldmæssige, som er fastsat i særlige fællesskabsbestemmelser, som gælder for varehandelen

c)	andre fællesskabsforanstaltninger vedrørende varers oprindelse.

Artikel 36

Erhvervelse af oprindelsesstatus

1.   Varer, der er fuldt ud fremstillet i et enkelt land eller område, anses for at have oprindelse i dette land eller område.

2.   Varer, ved hvis fremstilling der er involveret mere end et land eller område, anses for at have oprindelse i det land eller område, hvor den sidste væsentlige bearbejdning har fundet sted.

Artikel 37

Bevis for oprindelse

1.   Hvis der er blevet anført en oprindelse i toldangivelsen i henhold til toldlovgivningen, kan toldmyndighederne kræve, at klarereren beviser varernes oprindelse.

2.   Hvis beviset for varernes oprindelse fremlægges i henhold til toldlovgivningen eller andre særlige fællesskabsforskrifter, kan toldmyndighederne, når der foreligger begrundet tvivl, kræve yderligere dokumentation forelagt for at sikre, at oprindelsen er i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i fællesskabsforskrifterne herom.

3.   Der kan udstedes et dokument i Fællesskabet, der beviser oprindelsen, hvis det er nødvendigt af hensyn til handelen.

Artikel 38

Gennemførelsesforanstaltninger

Kommissionen vedtager foranstaltninger til gennemførelse af artikel 36 og 37 efter proceduren i artikel 184, stk. 2.

Afdeling 2

Præferenceoprindelse

Artikel 39

Varers præferenceoprindelse

1.   For at være omfattet af de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 33, stk. 2, litra d) eller e), eller af ikke-toldmæssige præferenceforanstaltninger, skal varer opfylde de regler om præferenceoprindelse, der er omhandlet i stk. 2-5 i denne artikel.

2.   Hvis varer er omfattet af præferenceforanstaltninger i aftaler, som Fællesskabet har indgået med visse lande eller områder uden for Fællesskabets toldområde eller grupper af sådanne lande eller områder, skal præferenceoprindelsesreglerne fremgå af disse aftaler.

3.   Hvis varer er omfattet af præferenceforanstaltninger, der er vedtaget ensidigt af Fællesskabet over for visse andre lande eller områder uden for Fællesskabets toldområde eller andre grupper af sådanne lande eller områder end dem, der er omhandlet i stk. 5, vedtager Kommissionen efter proceduren i artikel 184, stk. 2, foranstaltninger, der fastsætter regler om præferenceoprindelse.

4.   Hvis varer er omfattet af de præferenceforanstaltninger, der gælder for handel mellem Fællesskabets toldområde og Ceuta og Melilla, og som fremgår af protokol 2 til tiltrædelsesakten af 1985, vedtages reglerne om præferenceoprindelse i overensstemmelse med denne protokols artikel 9.

5.   Hvis varer er omfattet af præferenceforanstaltninger i præferenceordninger til fordel for oversøiske lande og territorier, der er knyttet til Fællesskabet, vedtages præferenceoprindelsesreglerne i overensstemmelse med traktatens artikel 187.

6.   Kommissionen vedtager de nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af reglerne i stk. 2-5 efter proceduren i artikel 184, stk. 2.

KAPITEL 3

Varers toldværdi

Artikel 40

Anvendelsesområde

I forbindelse med anvendelse af den fælles toldtarif og de ikke-toldmæssige foranstaltninger, der er fastsat i særlige fællesskabsbestemmelser som led i varehandelen, ansættes toldværdien i henhold til artikel 41, 42 og 43.

Artikel 41

Metode til toldværdiansættelse baseret på transaktionsværdien

1.   Det primære grundlag for varers toldværdi er transaktionsværdien, dvs. den pris, som faktisk er betalt eller skal betales for varerne ved salg til eksport til Fællesskabets toldområde, om nødvendigt justeret i overensstemmelse med foranstaltninger, der vedtages i henhold til artikel 43.

2.   Den pris, der faktisk er betalt eller skal betales, er den fulde betaling, som køberen yder eller skal yde sælgeren eller tredjemand til fordel for sælgeren for de importerede varer, og som omfatter alle de betalinger, som er erlagt eller skal erlægges som betingelse for salget af de importerede varer.

3.   Transaktionsværdien gælder, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

a)

Der er ikke fastsat restriktioner med hensyn til køberens rådighed over eller anvendelse af varerne ud over en eller flere af følgende: i) restriktioner pålagt eller krævet ifølge lovgivningen eller af de offentlige myndigheder i Fællesskabet ii) begrænsninger af det geografiske område, hvor varerne kan videresælges iii) restriktioner, som ikke i væsentlig grad påvirker varernes toldværdi.

b)	Salget eller prisen er ikke betinget af vilkår eller ydelser, hvis værdi ikke kan bestemmes med hensyn til de varer, som skal værdiansættes.

c)	Ingen del af provenuet ved senere videresalg, overdragelse eller anvendelse af varerne fra købers side tilfalder direkte eller indirekte sælgeren, medmindre der kan foretages en passende justering i overensstemmelse med foranstaltninger, der vedtages i henhold til artikel 43.

d)	Køberen og sælgeren er ikke indbyrdes afhængige, eller afhængighedsforholdet har ikke påvirket prisen.

Artikel 42

Sekundære metoder til toldværdiansættelse

1.   Når varers toldværdi ikke kan fastsættes i henhold til artikel 41, fastsættes denne i medfør af det i nævnte rækkefølge første litra i nærværende artikels stk. 2, litra a)-d), efter hvilket varernes toldværdi kan fastsættes.

Litra c) og d) kan finde anvendelse i omvendt rækkefølge, hvis klarereren anmoder herom.

2.   I medfør af stk. 1 er toldværdien:

a)	transaktionsværdien af tilsvarende varer, som sælges til eksport til Fællesskabets toldområde og eksporteres på samme eller næsten samme tidspunkt som de varer, der skal værdiansættes

b)	transaktionsværdien af lignende varer, som sælges til eksport til Fællesskabets toldområde og eksporteres på samme eller næsten samme tidspunkt som de varer, der skal værdiansættes

c)	en værdi baseret på enhedsprisen ved salg i Fællesskabets toldområde af den største samlede mængde af de importerede varer eller tilsvarende eller lignende importerede varer til personer, der ikke er afhængige af sælgerne

d)	den beregnede værdi.

3.   Hvis toldværdien ikke kan fastsættes i henhold til stk. 1, fastsættes den på grundlag af tilgængelige data i Fællesskabets toldområde og ifølge rimelige fremgangsmåder, der er forenelige med principperne og de almindelige bestemmelser i følgende:

a)	aftalen om anvendelse af artikel VII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel

b)	artikel VII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel

c)	dette kapitel.

Artikel 43

Gennemførelsesforanstaltninger

Kommissionen vedtager efter proceduren i artikel 184, stk. 2, foranstaltninger, som fastsætter følgende:

a)	de elementer, der ved fastsættelsen af toldværdien skal lægges til den pris, der faktisk er betalt eller skal betales, eller hvilke der kan udelukkes

b)	de elementer, der skal anvendes til fastsættelsen af den beregnede værdi

c)	metoden til fastsættelse af toldværdien i særlige tilfælde og med hensyn til varer, for hvilke der er opstået toldskyld efter anvendelsen af en særlig procedure

d)	eventuelt yderligere betingelser, bestemmelser og regler, der er nødvendige for anvendelsen af artikel 41 og 42.

AFSNIT III

TOLDSKYLD OG SIKKERHEDSSTILLELSE

KAPITEL 1

Toldskyldens opståen

Afdeling 1

Toldskyld ved import

Artikel 44

Overgang til fri omsætning og midlertidig import

1.   Toldskyld ved import opstår, når ikke-fællesskabsvarer, der er importafgiftspligtige, henføres under en af følgende toldprocedurer:

a)	overgang til fri omsætning, herunder i henhold til bestemmelserne om særligt anvendelsesformål

b)	midlertidig import med delvis fritagelse for importafgifter.

2.   Toldskylden opstår på tidspunktet for antagelsen af toldangivelsen.

3.   Klarereren er debitor. Ved indirekte repræsentation er den person, på hvis vegne toldangivelsen er foretaget, også debitor.

Udfærdiges en toldangivelse for en af de i stk. 1 nævnte procedurer på basis af oplysninger, som fører til, at alle eller dele af importafgifterne ikke opkræves, er den person, der har meddelt de oplysninger, der var nødvendige for at udfærdige toldangivelsen, og som vidste eller som med rimelighed burde have vidst, at de pågældende oplysninger var forkerte, også debitor.

Artikel 45

Særlige bestemmelser vedrørende varer uden oprindelsesstatus

1.   Hvis der er et forbud mod godtgørelse af eller fritagelse for importafgifter for varer uden oprindelsesstatus, der anvendes til fremstilling af produkter, for hvilke der udstedes eller udfærdiges et oprindelsesbevis som led i en præferenceaftale mellem Fællesskabet og visse lande eller områder uden for Fællesskabets toldområde eller grupper af sådanne lande eller områder, opstår der en toldskyld ved import for så vidt angår disse varer uden oprindelsesstatus ved antagelse af meddelelsen om reeksport vedrørende de pågældende produkter.

2.   Hvis der opstår toldskyld i medfør af stk. 1, fastsættes det importafgiftsbeløb, der svarer til denne skyld, på samme måde, som hvis det drejede sig om en toldskyld, der var opstået ved en antagelse samme dag af toldangivelsen om overgang til fri omsætning for de varer uden oprindelsesstatus, der blev anvendt til fremstilling af de pågældende produkter for at bringe proceduren for aktiv forædling til ophør.

3.   Artikel 44, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse. Dog er den person, som indgiver reeksportmeddelelsen i tilfælde af ikke-fællesskabsvarer, jf. artikel 179, debitor. Ved indirekte repræsentation er den person, på hvis vegne meddelelsen er indgivet, også debitor.

Artikel 46

Toldskyld, der opstår som følge af manglende overholdelse

1.   For så vidt angår varer, der er importafgiftspligtige, opstår der toldskyld ved import ved manglende overholdelse af:

a)	en af forpligtelserne i toldlovgivningen ved import af ikke-fællesskabsvarer i Fællesskabets toldområde, ved deres fjernelse fra toldtilsyn eller ved transport, forædling, oplagring, midlertidig import eller bortskaffelse af sådanne varer inden for dette område

b)	en af forpligtelserne i toldlovgivningen om varers særlige anvendelsesformål inden for Fællesskabets toldområde

c)	en betingelse for at henføre ikke-fællesskabsvarer under en toldprocedure eller for at indrømme afgiftsfritagelse eller en nedsat importafgift på grund af varernes særlige anvendelsesformål.

2.   Toldskylden opstår på et af følgende tidspunkter:

a)	i det øjeblik, hvor den forpligtelse, hvis manglende opfyldelse giver anledning til toldskylden, ikke er overholdt eller ophører med at være overholdt

b)

i det øjeblik, hvor en toldangivelse antages med henblik på at henføre varer under en toldprocedure, hvor det efterfølgende viser sig, at en af betingelserne for at henføre varerne under den pågældende procedure eller for at indrømme afgiftsfritagelse eller en nedsat importafgift på grund af varernes særlige anvendelsesformål reelt ikke var opfyldt.

3.   I de tilfælde, der er omhandlet i stk. 1, litra a) og b), er debitor en af følgende:

a)	enhver person, som det påhvilede at opfylde de pågældende forpligtelser

b)

enhver person, som vidste eller med rimelighed burde have vidst, at en af forpligtelserne i toldforskrifterne ikke var opfyldt, og som handlede på vegne af den person, der var forpligtet til at opfylde forpligtelsen, eller som medvirkede i den handling, der førte til manglende opfyldelse af forpligtelsen

c)	enhver person, der erhvervede eller opbevarede de pågældende varer, og som på det tidspunkt, hvor den pågældende erhvervede eller modtog varerne, vidste eller med rimelighed burde have vidst, at en af forpligtelserne i henhold til toldlovgivningen ikke var opfyldt.

4.   I de tilfælde, der er angivet i stk. 1, litra c), er debitor den person, som det påhviler at overholde de betingelser, der gælder for henførsel af varerne under en toldprocedure eller for angivelse af de pågældende varer under denne procedure eller for indrømmelse af afgiftsfritagelse eller nedsat importafgift på grund af varernes særlige anvendelsesformål.

Hvis der udfærdiges en toldangivelse for en af de i stk. 1 nævnte procedurer, eller toldmyndighederne modtager oplysninger, som skal indgives i henhold til toldlovgivningen vedrørende betingelserne for at henføre varerne under en toldprocedure, og det fører til, at alle eller dele af importafgifterne ikke opkræves, er den person, der har meddelt de for toldangivelsen fornødne oplysninger, og som vidste eller med rimelighed burde have vidst, at de pågældende oplysninger var forkerte, også debitor.

Artikel 47

Fradrag af et allerede betalt importafgiftsbeløb

1.   Når der opstår toldskyld i henhold til artikel 46, stk. 1, for varer, der er overgået til fri omsætning til nedsat importafgift på grund af deres særlige anvendelsesformål, trækkes det importafgiftsbeløb, der blev betalt ved overgang til fri omsætning, fra det importafgiftsbeløb, der svarer til toldskyldsbeløbet.

Første afsnit finder tilsvarende anvendelse, hvis der opstår toldskyld for affald og skrot efter tilintetgørelse af sådanne varer.

2.   Når der opstår toldskyld i henhold til artikel 46, stk. 1, for varer, der er henført under proceduren for midlertidig import med delvis fritagelse for importafgifter, trækkes det toldafgiftsbeløb, der blev betalt i medfør af delvis fritagelse, fra det importafgiftsbeløb, der svarer til toldskyldsbeløbet.

Afdeling 2

Toldskyld ved eksport

Artikel 48

Eksport og passiv forædling

1.   Der opstår toldskyld ved eksport, når eksportafgiftspligtige varer henføres under eksportproceduren eller proceduren for passiv forædling.

2.   Toldskylden opstår på tidspunktet for antagelsen af toldangivelsen.

3.   Klarereren er debitor. Ved indirekte repræsentation er den person, på hvis vegne toldangivelsen er foretaget, også debitor.

Hvis der udfærdiges en toldangivelse på grundlag af oplysninger, der fører til, at alle eller dele af eksportafgifterne ikke opkræves, er den person, der har meddelt de for toldangivelsen fornødne oplysninger, og som vidste eller med rimelighed burde have vidst, at de pågældende oplysninger var forkerte, også debitor.

Artikel 49

Toldskyld, der opstår som følge af en manglende efterlevelse

1.   For så vidt angår varer, der er eksportafgiftspligtige, opstår der toldskyld ved eksport ved manglende overholdelse af:

a)	en af forpligtelserne i toldlovgivningen om udpassage af varer

b)	de betingelser, på hvilke varerne kunne forlade Fællesskabets toldområde med fuldstændig eller delvis fritagelse for eksportafgifter.

2.   Toldskylden opstår på et af følgende tidspunkter:

a)	på det tidspunkt, hvor varerne faktisk forlader Fællesskabets toldområde uden en toldangivelse

b)	på det tidspunkt, hvor varerne anvendes til et andet formål end det, der var hensigten med deres eksport fra Fællesskabets toldområde med fuldstændig eller delvis fritagelse for eksportafgifter

c)	hvis toldmyndighederne ikke kan fastslå det tidspunkt, der omhandles i litra b), på det tidspunkt, hvor fristen udløber for fremlæggelse af bevis for, at de fastsatte betingelser for opnåelse af denne fritagelse, er blevet opfyldt.

3.   I de i stk. 1, litra a), nævnte tilfælde er debitor en af følgende:

a)	enhver person, som det påhvilede at opfylde den pågældende forpligtelse

b)	enhver person, som vidste eller med rimelighed burde have vidst, at den pågældende forpligtelse ikke var opfyldt, og som handlede på vegne af den person, der var forpligtet til at opfylde forpligtelsen

c)	enhver person, der har medvirket i den handling, som førte til manglende opfyldelse af forpligtelserne, og som vidste eller med rimelighed burde have vidst, at der ikke var, men burde have været indgivet en toldangivelse.

4.   I de i stk. 1, litra b), nævnte tilfælde er debitor enhver person, som skal overholde de betingelser, på hvilke varerne havde tilladelse til at forlade Fællesskabets toldområde med fuldstændig eller delvis fritagelse for eksportafgifter.

Afdeling 3

Fælles bestemmelser for toldskyld, der er opstået ved import og eksport

Artikel 50

Forbud og restriktioner

1.   Der opstår toldskyld ved import eller eksport, selv om den vedrører varer, der er omfattet af forbud eller restriktioner ved import eller eksport, uanset varernes art.

2.   Der opstår imidlertid ikke toldskyld:

a)	hvis der ulovligt føres falske penge ind i Fællesskabets toldområde

b)	hvis der i Fællesskabets toldområde indføres narkotika og psykotrope stoffer, medmindre de er genstand for det af de kompetente myndigheder strengt kontrollerede salg med henblik på anvendelse til medicinske og videnskabelige formål.

3.   Med henblik på sanktioner, som gælder for overtrædelser af toldlovgivningen, betragtes toldskylden dog som opstået, når en medlemsstats lovgivning fastsætter, at tolden eller eksistensen af en toldskyld danner grundlag for fastsættelsen af sanktioner.

Artikel 51

Flere debitorer

Når flere personer er betalingspligtige for et import- eller eksportafgiftsbeløb, der svarer til en og samme toldskyld, hæfter disse solidarisk for betalingen af hele skylden.

Artikel 52

Almindelige regler for beregning af import- eller eksportafgiftsbeløbet

1.   Import- eller eksportafgiftsbeløbet fastsættes på grundlag af de regler for beregning af afgiften, der var gældende for de pågældende varer på det tidspunkt, hvor toldskylden, som vedrørte dem, opstod.

2.   Når det ikke er muligt nøjagtigt at fastslå tidspunktet for toldskyldens opståen, regnes der med det tidspunkt, hvor toldmyndighederne konstaterer, at varen befinder sig i en situation, hvori der er opstået en toldskyld.

Er toldmyndighederne med de oplysninger, de råder over, i stand til at fastslå, at toldskylden opstod på et tidspunkt forud for denne konstatering, anses toldskylden dog for at være opstået på det tidligste tidspunkt, hvor en sådan situation kan fastslås.

Artikel 53

Særlige regler for beregning af importafgiftsbeløbet

1.   Er der påløbet omkostninger til oplagring eller sædvanlige behandlinger i Fællesskabets toldområde for varer, der er henført under en toldprocedure, tages sådanne omkostninger eller værdistigningen ikke i betragtning ved beregningen af importafgiftsbeløbet, når klarereren har forelagt tilfredsstillende bevis for disse omkostninger.

Toldværdien, mængden, arten og oprindelsen af ikke-fællesskabsvarer, der anvendes i behandlingerne, tages dog med i betragtning ved beregningen af importafgiftsbeløbet.

2.   Ændres tariferingen af varer, der er henført under en toldprocedure, som følge af sædvanlige behandlinger i Fællesskabets toldområde, anvendes den oprindelige tarifering af varerne under proceduren efter anmodning fra klarereren.

3.   Opstår der toldskyld for forædlingsprodukter, der er resultatet af proceduren for aktiv forædling, fastsættes det importafgiftsbeløb, der svarer til denne skyld, efter anmodning fra klarereren, på grundlag af tariferingen, toldværdien, mængden, arten og oprindelsen af de varer, der blev henført under proceduren for aktiv forædling på det tidspunkt, hvor toldangivelsen vedrørende disse varer blev antaget.

4.   Når toldlovgivningen hjemler toldlempelser for en vare eller fuldstændig eller delvis fritagelse for import- eller eksportafgifter i medfør af artikel 33, stk. 2, litra d)-g), artikel 130-133 eller artikel 171-174 eller i medfør af Rådets forordning (EØF) nr. 918/83 af 28. marts 1983 om en fællesskabsordning vedrørende fritagelse for import- og eksportafgifter (12), finder toldlempelserne og fritagelsen også anvendelse i de tilfælde, hvor der opstår toldskyld i henhold til denne forordnings artikel 46 eller 49, forudsat at den forsømmelse, der førte til, at der opstod en toldskyld, ikke udgjorde et forsøg på at begå svig.

Artikel 54

Gennemførelsesforanstaltninger

Foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den med følgende:

a)	regler for beregning af import- eller eksportafgiftsbeløbet for en vare

b)	yderligere særlige regler for specifikke procedurer

c)	undtagelser fra artikel 52 og 53, især for at undgå omgåelse af de i artikel 33, stk. 2, litra h), nævnte toldforanstaltninger

vedtages efter forskriftproceduren med kontrol i artikel 184, stk. 4.

Artikel 55

Stedet, hvor toldskylden opstår

1.   En toldskyld opstår det sted, hvor den i artikel 44, 45 og 48 omhandlede toldangivelse eller meddelelse om reeksport indgives, eller hvor den i artikel 110, stk. 3, omhandlede supplerende angivelse skal indgives.

I alle andre tilfælde er det sted, hvor der opstår toldskyld, det sted, hvor de omstændigheder, der er årsag til toldskylden, indtræffer.

Er det ikke muligt at fastslå dette sted, opstår toldskylden det sted, hvor toldmyndighederne konstaterer, at varerne befinder sig i en situation, hvor der er opstået toldskyld.

2.   Er varerne blevet henført under en toldprocedure, som ikke er afsluttet, og stedet ikke kan bestemmes i henhold til stk. 1, andet eller tredje afsnit, inden for en nærmere angivet tidsfrist, opstår toldskylden det sted, hvor varerne enten blev henført under den pågældende procedure eller blev ført ind i Fællesskabets toldområde under denne procedure.

Foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den med bestemmelser, som fastsætter den i første afsnit i dette stykke omhandlede tidsfrist, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 184, stk. 4.

3.   Er toldmyndighederne med de oplysninger, de råder over, i stand til at fastslå, at der kan være opstået toldskyld på flere steder, anses toldskylden for at være opstået på det sted, hvor den opstod først.

4.   Fastslår en toldmyndighed, at der er opstået en toldskyld i henhold til artikel 46 eller artikel 49 i en anden medlemsstat, og hvis det import- eller eksportafgiftsbeløb, der svarer til denne skyld, er lavere end 10 000 EUR, anses toldskylden for at være opstået i den medlemsstat, hvor dens opståen er konstateret.

KAPITEL 2

Sikkerhedsstillelse for en potentiel eller eksisterende toldskyld

Artikel 56

Almindelige bestemmelser

1.   Dette kapitel finder anvendelse på sikkerhedsstillelse for såvel toldskyld, der er opstået, som for toldskyld, der kan være opstået, medmindre andet er angivet.

2.   Toldmyndighederne kan kræve, at der stilles sikkerhed for betaling af det import- eller eksportafgiftsbeløb, der svarer til en toldskyld. Når de relevante forskrifter indeholder bestemmelser herom, kan den sikkerhed, der kræves, også omfatte andre afgifter i medfør af andre relevante gældende bestemmelser.

3.   Kræver toldmyndighederne, at der stilles sikkerhed, stilles denne af debitor eller af den person, som kan blive debitor. De kan også tillade, at sikkerheden stilles af en anden person end den person, af hvem der kræves sikkerhedsstillelse.

4.   Uanset artikel 64 kan toldmyndighederne kun kræve én sikkerhedsstillelse for nærmere angivne varer eller for en bestemt angivelse.

Den sikkerhed, der stilles for en given angivelse, gælder for det import- eller eksportafgiftsbeløb, der svarer til toldskylden og andre afgifter for alle varer, der er omfattet af eller frigivet i henhold til denne angivelse, uanset om angivelsen er korrekt.

Er sikkerheden ikke frigivet, kan den også anvendes inden for grænserne af det beløb, der stilles som sikkerhed, til inddrivelse af import- eller eksportafgiftsbeløb og andre afgifter, der skal betales som følge af kontrollen af disse varer efter frigivelse.

5.   Efter anmodning fra den i stk. 3 i denne artikel omhandlede person kan toldmyndighederne i overensstemmelse med artikel 62, stk. 1 og 2, tillade, at der stilles en samlet sikkerhed til dækning af det import- eller eksportafgiftsbeløb, der svarer til toldskylden, for to eller flere transaktioner, angivelser eller toldprocedurer.

6.   Der kræves ikke sikkerhedsstillelse af stater, regionale og lokale forvaltninger eller andre offentligretlige organer for aktiviteter, hvor de forpligter sig som offentlig myndigheder.

7.   Toldmyndighederne kan undlade at kræve sikkerhedsstillelse, hvis det import- eller eksportafgiftsbeløb, der skal stilles sikkerhed for, ikke overstiger den statistiske tærskel, der fastsættes i henhold til artikel 12 i Rådets forordning (EF) nr. 1172/95 af 22. maj 1995 om statistikker over Fællesskabets og dets medlemsstaters udveksling af goder med tredjelande (13).

8.   En sikkerhedsstillelse, der er accepteret eller tilladt af toldmyndighederne, er gyldig i hele Fællesskabets område for de formål med henblik på hvilke, den blev givet.

9.   Foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den med følgende:

—	betingelserne for gennemførelsen af denne artikel

—	andre end de i denne artikels stk. 6 omhandlede tilfælde, hvor der ikke kræves sikkerhedsstillelse

—	undtagelser fra denne artikels stk. 8

vedtages efter forskriftproceduren med kontrol i artikel 184, stk. 4.

Artikel 57

Obligatorisk sikkerhedsstillelse

1.   Er sikkerhedsstillelsen obligatorisk, fastsætter toldmyndighederne, med forbehold af de i medfør af stk. 3 vedtagne regler, størrelsen af sikkerhedsstillelsen til et beløb, der er nøjagtig lig med det import- eller eksportafgiftsbeløb, der svarer til toldskylden og andre omkostninger, hvis dette beløb kan beregnes nøjagtigt på det tidspunkt, hvor sikkerheden kræves.

Er det ikke muligt at fastsætte det nøjagtige beløb, fastsættes størrelsen af sikkerhedsstillelsen til det af toldmyndighederne anslåede højeste import- eller eksportafgiftsbeløb, der svarer til den toldskyld og andre omkostninger, der er opstået eller vil kunne opstå.

2.   Med forbehold af artikel 62, fastsættes størrelsen af sikkerhedsstillelsen, hvis der er stillet samlet sikkerhed for det import- eller eksportafgiftsbeløb, der svarer til toldskylden og andre omkostninger, hvor beløbet varierer over tid, således, at den på ethvert tidspunkt dækker det import- eller eksportafgiftsbeløb, der svarer til toldskylden og de andre omkostninger.

3.   Kommissionen vedtager foranstaltninger til gennemførelse af stk. 1 i denne artikel efter proceduren i artikel 184, stk. 2.

Artikel 58

Fakultativ sikkerhedsstillelse

Er sikkerhedsstillelsen fakultativ, kræver toldmyndighederne i alle tilfælde denne sikkerhed, hvis de anser det for at være usikkert, om det import- eller eksportafgiftsbeløb, der svarer til en toldskyld og andre omkostninger, vil blive betalt inden for den fastsatte frist. Sikkerhedsstillelsen fastsættes af disse myndigheder til et beløb, der ikke overstiger det i artikel 57 omhandlede niveau.

Foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den med bestemmelser om, hvornår en sikkerhedsstillelse er fakultativ, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 184, stk. 4.

Artikel 59

Former for sikkerhedsstillelse

1.   Der kan stilles sikkerhed under følgende former:

a)	som kontant depositum eller ved ethvert andet betalingsmiddel, der anerkendes af toldmyndighederne som sidestillet med et kontant depositum, udstedt i euro eller i den medlemsstats valuta, hvor der kræves sikkerhedsstillelse

b)	ved et tilsagn fra en kautionist

c)	ved enhver anden form for sikkerhedsstillelse, som giver tilsvarende forsikring om, at det import- eller eksportafgiftsbeløb, der svarer til toldskylden og andre omkostninger, vil blive betalt.

Foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den med bestemmelser om, hvilke former for sikkerhedsstillelse der falder ind under første afsnit, litra c), i dette stykke, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 184, stk. 4.

2.   Et kontant depositum eller hermed sidestillede deposita skal stilles i overensstemmelse med gældende bestemmelser i den medlemsstat, hvor der kræves sikkerhedsstillelse.

Artikel 60

Valg af sikkerhedsstillelse

Den person, der skal stille sikkerhed, kan vælge mellem de forskellige former for sikkerhedsstillelse, der er fastsat i artikel 59, stk. 1.

Toldmyndighederne kan dog afvise den foreslåede form for sikkerhedsstillelse, hvis den er uforenelig med den pågældende toldprocedures korrekte afvikling.

Toldmyndighederne kan kræve, at den valgte form for sikkerhedsstillelse fastholdes i en bestemt periode.

Artikel 61

Kautionist

1.   Den i artikel 59, stk. 1, litra b), nævnte kautionist skal være en tredjemand, der er etableret i Fællesskabets toldområde. Kautionisten skal godkendes af de toldmyndigheder, der kræver sikkerhedsstillelsen, medmindre kautionisten er et kreditinstitut, en finansiel institution eller et forsikringsselskab, der er akkrediteret i Fællesskabet i henhold til gældende fællesskabsbestemmelser.

2.   Kautionisten skal give skriftligt tilsagn om at ville betale det beløb, der stilles som sikkerhed for det import- eller eksportafgiftsbeløb, der svarer til toldskylden og andre omkostninger.

3.   Toldmyndighederne kan afslå at godkende den foreslåede kautionist eller form for sikkerhedsstillelse, når ingen af dem synes at sikre, at det import- eller eksportafgiftsbeløb, der svarer til toldskylden og andre omkostninger, vil blive betalt inden for den fastsatte frist.

Artikel 62

Samlet sikkerhedsstillelse

1.   Den i artikel 56, stk. 5, omhandlede tilladelse gives kun til personer, der opfylder følgende betingelser:

a)	De er etableret i Fællesskabets toldområde.

b)	De har tidligere opfyldt told- og skattereglerne.

c)	De anvender regelmæssigt de pågældende toldprocedurer eller er kendt af toldmyndighederne for at være i stand til at opfylde deres forpligtelser i forbindelse med disse procedurer.

2.   Skal der stilles en samlet sikkerhed for toldskyld og andre omkostninger, der kan opstå, kan en økonomisk operatør få tilladelse til at anvende en samlet sikkerhedsstillelse med et nedsat beløb eller opnå fritagelse for sikkerhedsstillelse, forudsat at han opfylder følgende kriterier:

a)	et tilfredsstillende system til forvaltning af bogholderi og, hvor det er relevant, af transportdokumenter, som gør det muligt at gennemføre passende toldkontrol

b)	bevis for solvens.

3.   Kommissionen vedtager foranstaltninger for forskriftsproceduren for tildeling af de i stk. 1 og 2 i denne artikel omhandlede tilladelser efter proceduren i artikel 184, stk. 2.

Artikel 63

Supplerende bestemmelser for brug af sikkerhedsstillelse

1.   I de tilfælde, hvor der kan opstå toldskyld inden for rammerne af særlige procedurer, finder stk. 2 og 3 anvendelse.

2.   Fritagelser for sikkerhedsstillelse i henhold til artikel 62, stk. 2, gælder ikke for varer, der anses for at udgøre en øget risiko for svig.

3.   Kommissionen vedtager efter proceduren i artikel 184, stk. 2, foranstaltninger vedrørende:

a)	gennemførelse af denne artikels stk. 2

b)	midlertidigt forbud mod, at der anvendes en samlet sikkerhedsstillelse med et nedsat beløb som omhandlet i artikel 62, stk. 2

c)	undtagelsesvis og under særlige omstændigheder midlertidigt forbud mod, at der anvendes en samlet sikkerhedsstillelse for varer, som inden for rammerne af en samlet sikkerhedsstillelse har været genstand for svig i større omfang.

Artikel 64

Supplerende sikkerhedsstillelse eller erstatning af sikkerhedsstillelse

Konstaterer toldmyndighederne, at sikkerhedsstillelsen ikke eller ikke længere helt sikkert eller fuldt ud garanterer rettidig betaling af det import- eller eksportafgiftsbeløb, der svarer til toldskylden og andre omkostninger, kræver de af en af de i artikel 56, stk. 3, omhandlede personer, at den pågældende efter eget valg enten stiller en supplerende sikkerhed eller erstatter den oprindelige sikkerhed med en ny.

Artikel 65

Frigivelse af sikkerhedsstillelse

1.   Toldmyndighederne frigiver omgående sikkerhedsstillelsen, når toldskylden eller betalingspligten vedrørende andre omkostninger er ophørt eller ikke længere vil kunne opstå.

2.   Når toldskylden eller betalingspligten vedrørende andre omkostninger er delvis ophørt eller kun kan opstå for en del af sikkerhedsstillelsesbeløbet, frigives den tilsvarende del af dette beløb, hvis den pågældende person anmoder herom, medmindre det pågældende beløbs størrelse ikke gør noget sådant berettiget.

3.   Kommissionen kan vedtage foranstaltninger til gennemførelse af denne artikel efter proceduren i artikel 184, stk. 2.

KAPITEL 3

Opkrævning og betaling af afgifter og godtgørelse af og fritagelse for import- og eksportafgiftsbeløbet

Afdeling 1

Fastsættelse af import- eller eksportafgiftsbeløbet, meddelelse af toldskyld og bogføring

Artikel 66

Fastsættelse af import- eller eksportafgiftsbeløbet

1.   Størrelsen af den skyldige import- eller eksportafgift fastsættes af de toldmyndigheder, der er ansvarlige for det sted, hvor toldskylden er opstået eller anses for at være opstået i henhold til artikel 55, så snart de har de fornødne oplysninger.

2.   Med forbehold af artikel 27 kan toldmyndighederne godkende størrelsen af den skyldige import- eller eksportafgift, som klarereren har fastsat.

Artikel 67

Meddelelse af toldskyld

1.   Toldskylden meddeles debitor i den form, der er foreskrevet på det sted, hvor toldskylden er opstået eller anses for at være opstået i henhold til artikel 55.

Den i første afsnit omhandlede meddelelse gives ikke i følgende situationer:

a)	når der i afventning af en endelig afgørelse om import- eller eksportafgiftsbeløbets størrelse er indført en midlertidig handelspolitisk foranstaltning, der har form af en afgift

b)	når størrelsen af den skyldige import- eller eksportafgift overstiger det beløb, der blev fastsat på grundlag af en afgørelse truffet i henhold til artikel 20

c)	når den oprindelige afgørelse om ikke at meddele toldskylden eller at meddele den med et lavere import- eller eksportafgiftsbeløb end det skyldige import- eller eksportbeløb blev truffet på grundlag af almindelige bestemmelser, som senere er fundet ugyldige ved en retsafgørelse

d)	når toldmyndighederne i medfør af toldlovgivningen er fritaget for at meddele toldskylden.

Kommissionen vedtager foranstaltninger til gennemførelse af andet afsnit, litra d), i dette stykke efter proceduren i artikel 184, stk. 2,

2.   Når det skyldige import- eller eksportafgiftsbeløb er det samme som det beløb, der er anført i toldangivelsen, sidestilles toldmyndighedernes frigivelse af varerne med en meddelelse til debitor af toldskylden.

3.   Når stk. 2 ikke finder anvendelse, meddeles toldskylden debitor senest 14 dage efter den dato, hvor toldmyndighederne er i stand til at fastsætte det skyldige import- eller eksportafgiftsbeløb.

Artikel 68

Forældelse af toldskylden

1.   Der meddeles ikke nogen toldskyld til debitor efter udløbet af en periode på tre år, regnet fra datoen for toldskyldens opståen.

2.   Er toldskylden opstået på grund af en handling, der på det tidspunkt, hvor den blev begået, kunne give anledning til strafferetlig forfølgning, forlænges den treårsperiode, der er fastsat i stk. 1, til en tiårsperiode.

3.   Indgives der en klage i henhold til artikel 23, suspenderes de i stk. 1 og 2 i nærværende artikel fastsatte perioder under hele klageproceduren fra den dato, hvor klagen indgives.

4.   Hvis der genindføres betalingspligt for en toldskyld i medfør af artikel 79, stk. 5, anses de perioder, der er fastsat i stk. 1 og 2 i nærværende artikel, for at være suspenderet fra den dato, hvor anmodningen om godtgørelse eller fritagelse blev indgivet i henhold til artikel 84, indtil der træffes en afgørelse om godtgørelse eller fritagelse.

Artikel 69

Bogføring

1.   De i artikel 66 omhandlede toldmyndigheder bogfører i overensstemmelse med national lovgivning det skyldige import- eller eksportafgiftsbeløb, der er fastsat i henhold til nævnte artikel.

Første afsnit finder ikke anvendelse i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 67, stk. 1, andet afsnit.

Toldmyndighederne kan undlade at bogføre import- eller eksportafgiftsbeløb, der i henhold til artikel 68 svarer til en toldskyld, som ikke længere kan meddeles debitor.

2.   De praktiske procedurer for bogføringen af import- eller eksportafgiftsbeløbene fastlægges af medlemsstaterne. Disse procedurer kan være forskellige, afhængigt af om toldmyndighederne på baggrund af forholdene omkring toldskyldens opståen har sikkerhed for, at de nævnte beløb betales.

Artikel 70

Frist for bogføring

1.   Når der opstår en toldskyld ved antagelsen af toldangivelsen af varer til en anden toldprocedure end midlertidig import med delvis fritagelse for importafgifter, eller ved en hvilken som helst anden handling, der har samme retsvirkning som denne antagelse, skal toldmyndighederne bogføre det skyldige import- eller eksportafgiftsbeløb senest 14 dage efter frigivelsen af varerne.

Dog kan, for så vidt der er stillet sikkerhed for deres betaling, samtlige import- eller eksportafgiftsbeløb vedrørende varer, der er frigivet til en og samme person i løbet af en af toldmyndighederne fastsat periode, som højst må være 31 dage, bogføres samlet ved slutningen af denne periode. Denne bogføring skal ske senest 14 dage efter den pågældende periodes udløb.

2.   Når varer kan frigives under visse betingelser, som enten vedrører fastlæggelsen af det skyldige import- eller eksportafgiftsbeløb eller opkrævningen heraf, skal bogføringen finde sted senest 14 dage efter den dag, hvor det skyldige import- eller eksportafgiftsbeløb er fastsat, eller hvor forpligtelsen til at betale denne afgift er fastslået.

Vedrører toldskylden imidlertid en foreløbig handelspolitisk foranstaltning, der har form af en told, skal det skyldige import- eller eksportafgiftsbeløb bogføres senest to måneder efter, at forordningen om indførelse af en endelig handelspolitisk foranstaltning er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende.

3.   Hvis der opstår en toldskyld under omstændigheder, der ikke er omhandlet i stk. 1, bogføres det skyldige import- eller eksportafgiftsbeløb senest 14 dage efter den dag, hvor toldmyndighederne kan fastsætte størrelsen af det pågældende import- eller eksportafgiftsbeløb og træffe afgørelse.

4.   Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse for et import- eller eksportafgiftsbeløb, der skal opkræves eller endnu ikke er opkrævet, hvis det skyldige import- eller eksportafgiftsbeløb ikke er bogført i henhold til stk. 1, 2 og 3 eller er fastsat og bogført for lavt i forhold til det beløb, der skal betales.

5.   De tidsfrister for bogføring, der er fastsat i stk. 1, 2 og 3, gælder ikke i tilfælde af hændelige omstændigheder eller force majeure.

Artikel 71

Gennemførelsesforanstaltninger

Foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den med regler for bogføring, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 184, stk. 4.

Afdeling 2

Betaling af import- eller eksportafgiftsbeløbet

Artikel 72

Almindelige tidsfrister for betaling og afbrydelse af betalingsfristen

1.   Import- eller eksportafgiftsbeløb, der svarer til en toldskyld, som er meddelt i henhold til artikel 67, skal betales af debitor inden for den frist, der er fastsat af toldmyndighederne.

Med forbehold af artikel 24, stk. 2, må denne frist højst være på ti dage fra det tidspunkt, hvor debitor har fået meddelt toldskylden. Hvis der har fundet samlet bogføring sted på de i artikel 70, stk. 1, andet afsnit, anførte betingelser, fastsættes den således, at debitor ikke derved opnår en længere betalingsfrist, end tilfældet ville have været, hvis den pågældende havde fået henstand med betalingen i henhold til artikel 74.

Toldmyndighederne kan efter anmodning fra debitor indrømme en forlænget frist, når det skyldige import- eller eksportafgiftsbeløb er blevet fastsat under en kontrol efter frigivelse som omhandlet i artikel 27. En således indrømmet forlænget frist kan ikke overstige den tid, der er nødvendig for, at debitor kan træffe de fornødne foranstaltninger til at opfylde sin forpligtelse, jf. dog artikel 77, stk. 1.

2.   Hvis der er indrømmet debitor en af de i artikel 74-77 fastsatte betalingslempelser, skal betalingen finde sted inden for den eller de frister, der er fastsat i forbindelse med disse betalingslempelser.

3.   Foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den med bestemmelser om, på hvilke betingelser fristen for betaling af det import- eller eksportafgiftsbeløb, der svarer til toldskylden, kan udsættes i følgende situationer:

a)	når der indgives en ansøgning om fritagelse for afgifter i henhold til artikel 84

b)	når en vare skal konfiskeres, tilintetgøres eller afstås til staten

c)	når toldskylden opstod i medfør af artikel 46, og der er mere end én debitor

vedtages efter forskriftproceduren med kontrol i artikel 184, stk. 4.

Disse foranstaltninger tjener navnlig til at fastsætte, hvor meget fristen kan udsættes, under hensyntagen til hvad der er en rimelig tid til at afslutte formaliteterne eller opkræve det import- eller eksportafgiftsbeløb, der svarer til toldskylden.

Artikel 73

Betaling

1.   Betaling skal finde sted i rede penge eller i form af ethvert andet betalingsmiddel, som har tilsvarende frigørende virkning, herunder modregning i henhold til national lovgivning.

2.   Betaling kan foretages af tredjemand i stedet for debitor.

3.   Debitor kan i alle tilfælde betale hele eller en del af import- eller eksportafgiften uden at afvente udløbet af den frist for betaling, han har fået.

Artikel 74

Betalingshenstand

Med forbehold af artikel 79 indrømmer toldmyndighederne efter anmodning fra den pågældende person og mod, at der stilles sikkerhed, henstand med betaling af den skyldige afgift på en af følgende måder:

a)	særskilt for hvert enkelt import- eller eksportafgiftsbeløb, der bogføres i overensstemmelse med artikel 70, stk. 1, første afsnit, eller artikel 70, stk. 4

b)	samlet for alle de import- eller eksportafgiftsbeløb, der bogføres i overensstemmelse med artikel 70, stk. 1, første afsnit, i en periode, der fastsættes af toldmyndighederne, og som højst må være på 31 dage

c)	samlet for alle de import- eller eksportafgiftsbeløb, der bogføres samlet i overensstemmelse med artikel 70, stk. 1, andet afsnit.

Artikel 75

Tidsfrister for betalingshenstand

1.   Betalingshenstand efter artikel 74 er på 30 dage.

2.   Hvis der gives betalingshenstand i henhold til artikel 74, litra a), regnes perioden fra dagen efter den dag, hvor toldskylden meddeles debitor.

3.   Hvis der gives betalingshenstand i henhold til artikel 74, litra b), regnes perioden fra dagen efter den dag, hvor perioden for samlet bogføring ophører. Den nedsættes med et antal dage svarende til halvdelen af det antal dage, som den pågældende periode omfatter.

4.   Hvis der gives betalingshenstand i henhold til artikel 74, litra c), regnes perioden fra dagen efter ophøret af den periode, der er fastsat til frigivelse af de pågældende varer. Den nedsættes med et antal dage svarende til halvdelen af det antal dage, som den pågældende periode omfatter.

5.   Hvis de i stk. 3 og 4 omhandlede perioder omfatter et ulige antal dage, er det antal dage, der skal fratrækkes perioden på 30 dage i henhold til bestemmelserne i disse stykker, lig med halvdelen af det lige antal dage umiddelbart under dette ulige antal.

6.   Hvis de i stk. 3 og 4 omhandlede perioder er kalenderuger, kan medlemsstaterne bestemme, at det import- eller eksportafgiftsbeløb, for hvilket der er givet betalingshenstand, skal betales senest om fredagen i den fjerde uge efter den pågældende kalenderuge.

Hvis disse perioder er kalendermåneder, kan medlemsstaterne bestemme, at det import- eller eksportafgiftsbeløb, for hvilket der er givet betalingshenstand, skal betales senest den 16. dag i måneden efter den pågældende kalendermåned.

Artikel 76

Gennemførelsesforanstaltninger

Foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den med regler for betalingshenstand i tilfælde, hvor toldangivelsen er forenklet i henhold til artikel 109, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 184, stk. 4.

Artikel 77

Andre betalingslempelser

1.   Toldmyndighederne kan indrømme debitor andre betalingslempelser end betalingshenstand på betingelse af, at der stilles en sikkerhed.

Når der er indrømmet lempelser i henhold til første afsnit, opkræves der lånerente af import- eller eksportafgiftsbeløbet. Lånerenten er den rentesats, som Den Europæiske Centralbank har anvendt i forbindelse med sin seneste væsentlige refinansieringsaktion inden den første kalenderdag i det pågældende halvår (»referencesatsen«), plus et procentpoint.

For så vidt angår en medlemsstat, der ikke deltager i tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union, er referencesatsen den tilsvarende sats fastsat af medlemsstatens centralbank. I dette tilfælde fastsættes referencesatsen på det niveau, der var gældende på første kalenderdag i det pågældende halvår, med virkning for de følgende seks måneder.

2.   Toldmyndighederne kan undlade at kræve sikkerhed eller at opkræve lånerente, når det på grundlag af en dokumenteret vurdering af debitors situation fastslås, at dette vil kunne give anledning til alvorlige økonomiske eller sociale vanskeligheder.

3.   Kommissionen kan vedtage foranstaltninger til gennemførelse af stk. 1 og 2 efter proceduren i artikel 184, stk. 2.

Artikel 78

Tvangsinddrivelse af betaling og morarenter

1.   Hvis det skyldige import- eller eksportafgiftsbeløb ikke er blevet betalt inden for den fastsatte frist, gør toldmyndighederne brug af alle de muligheder, de har i henhold til den pågældende medlemsstats lovgivning, for at sikre, at beløbet betales.

Foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den med bestemmelser om, hvordan det sikres, at kautionister betaler inden for rammerne af en særlig procedure, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 184, stk. 4.

2.   Der opkræves morarente af import- eller eksportafgiftsbeløbet fra den dag, hvor den fastsatte frist udløber, og indtil den dag, betalingen finder sted.

Morarenten er den rentesats, som Den Europæiske Centralbank har anvendt i forbindelse med sin seneste væsentlige refinansieringsaktion inden den første kalenderdag i det pågældende halvår (»referencesatsen«), plus to procentpoint.

For så vidt angår en medlemsstat, der ikke deltager i tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union, er referencesatsen den tilsvarende sats fastsat af medlemsstatens centralbank. I dette tilfælde fastsættes referencesatsen på det niveau, der var gældende på første kalenderdag i det pågældende halvår, med virkning for de følgende seks måneder.

3.   Hvis der er meddelt toldskyld i henhold til artikel 67, stk. 3, opkræves der ud over import- eller eksportafgiftsbeløbet morarente fra den dag, hvor toldskylden opstod, og indtil datoen for meddelelsen.

Morarentesatsen fastsættes i overensstemmelse med stk. 2.

4.   Toldmyndighederne kan undlade at opkræve morarente, når det på grundlag af en dokumenteret vurdering af debitors situation fastslås, at opkrævning af morarente vil kunne give anledning til alvorlige økonomiske eller sociale vanskeligheder.

5.   Foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den med bestemmelser om, i hvilke tilfælde toldmyndighederne for så vidt angår tidspunkt og beløb kan undlade at opkræve morarente, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 184, stk. 4.

Afdeling 3

Godtgørelse af og fritagelse for import- eller eksportafgiftsbeløbet

Artikel 79

Godtgørelse og fritagelse

1.   Med forbehold af de betingelser, der er fastsat i denne afdeling, og forudsat at det beløb, der skal ydes godtgørelse af eller fritagelse for, overstiger et vist beløb, skal der ydes godtgørelse af eller fritagelse for import- eller eksportafgiftsbeløb på grundlag af følgende:

a)	for meget opkrævede import- eller eksportafgiftsbeløb

b)	defekte eller ikke-bestillingssvarende varer

c)	fejl begået af de kompetente myndigheder

d)	rimelighed.

Desuden godtgøres disse import- eller eksportafgiftsbeløb, hvis de er blevet betalt, og den pågældende toldangivelse erklæres for ugyldig i medfør af artikel 114.

2.   Med forbehold af kompetencereglerne for en afgørelse yder toldmyndighederne på eget initiativ godtgørelse eller fritagelse, når de selv inden for de i artikel 84, stk. 1, omhandlede frister konstaterer, at der skal ydes godtgørelse af eller fritagelse for import- eller eksportafgiftsbeløb i medfør af artikel 80, 82 eller 83.

3.   Der indrømmes ikke godtgørelse eller fritagelse, når den situation, der førte til meddelelsen af toldskylden, skyldes, at debitor har gjort sig skyldig i urigtigheder.

4.   Godtgørelse giver ikke anledning til, at de pågældende toldmyndigheder skal betale rente.

Der betales dog rente, når en afgørelse om at indrømme godtgørelse ikke er gennemført senest tre måneder efter den dato, hvor denne afgørelse blev truffet, medmindre den manglende overholdelse af tidsfristen skyldes forhold, som toldmyndighederne ikke havde kontrol over.

I så fald betales der rente fra datoen for tremånedersperiodens udløb indtil datoen for godtgørelsen. Rentesatsen fastsættes i overensstemmelse med artikel 77.

5.   Hvis den kompetente myndighed med urette har indrømmet godtgørelse eller fritagelse, genindføres den oprindelige toldskyld, for så vidt opkrævningen af den ikke er forældet i henhold til artikel 68.

I sådanne tilfælde skal de renter, der eventuelt er betalt i henhold til stk. 4, andet afsnit.

Artikel 80

Godtgørelse af og fritagelse for for meget opkrævede import- eller eksportafgiftsbeløb

Der ydes godtgørelse af eller fritagelse for et import- eller eksportafgiftsbeløb, hvis det beløb, der svarer til den oprindeligt meddelte toldskyld, overstiger det skyldige beløb, eller toldskylden var meddelt debitor i strid med artikel 67, stk. 1, litra c) eller d).

Artikel 81

Defekte varer eller ikke-bestillingssvarende varer

1.   Der ydes godtgørelse af eller fritagelse for et importafgiftsbeløb, hvis meddelelsen af toldskylden vedrører varer, som er blevet afvist af importøren, fordi de på det tidspunkt, hvor de blev frigivet, var defekte eller ikke svarede til betingelserne i den kontrakt, på grundlag af hvilken varerne blev importeret.

Med defekte varer sidestilles varer, som er blevet beskadiget inden frigivelsen.

2.   Godtgørelse af eller fritagelse for importafgifter er betinget af, at varerne ikke er blevet taget i anvendelse, bortset fra den anvendelse, der var nødvendig for at konstatere, at de var defekte eller ikke-bestillingssvarende, og forudsat, at de eksporteres fra Fællesskabets toldområde.

3.   Toldmyndighederne tillader på den berørte persons anmodning, at varerne i stedet for at blive eksporteret henføres under proceduren for aktiv forædling, herunder med henblik på tilintetgørelse, eller proceduren for ekstern forsendelse eller toldoplag- eller frizoneproceduren.

Artikel 82

Godtgørelse eller fritagelse på grund af fejl begået af de kompetente myndigheder

1.   I andre situationer end dem, der er omhandlet i artikel 79, stk. 1, andet afsnit, og i artikel 80, 81 og 83, ydes der godtgørelse af eller fritagelse for et import- eller eksportafgiftsbeløb, når det beløb, der svarer til den oprindeligt meddelte toldskyld, er lavere end det skyldige beløb på grund af en fejl, som de kompetente myndigheder har begået, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

a)	debitor kunne ikke med rimelighed forventes at have opdaget fejlen

b)	debitor handlede i god tro.

2.   Er præferencebehandlingen af varen indrømmet på grundlag af et administrativt samarbejde med myndighederne i et land eller område uden for Fællesskabets toldområde, anses et ukorrekt certifikat udstedt af disse myndigheder for en fejl, som ikke med rimelighed kunne forventes opdaget, jf. stk. 1, litra a).

Udstedelse af et ukorrekt certifikat anses dog ikke for en fejl, når certifikatet er baseret på eksportørens ukorrekte fremstilling af de faktiske forhold, medmindre det er klart, at de udstedende myndigheder var bekendt med eller burde have været bekendt med, at varen ikke var berettiget til præferencebehandling.

Debitor anses for at have handlet i god tro, når han kan påvise, at han i den periode, hvor de pågældende forretningsaktiviteter fandt sted, har udvist omhu for at sikre sig, at samtlige betingelser for præferencebehandling var opfyldt.

Debitor kan ikke påberåbe sig at have handlet i god tro, hvis Kommissionen har offentliggjort en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende om, at der foreligger begrundet tvivl om, at det præferenceberettigede land eller område har anvendt præferenceordningen korrekt.

Artikel 83

Godtgørelse og fritagelse ud fra rimelighed

I andre situationer end dem, der er omhandlet i artikel 79, stk. 1, andet afsnit, og i artikel 80, 81 og 82, ydes der af hensyn til rimelighed godtgørelse af eller fritagelse for et import- eller eksportafgiftsbeløb, når der er opstået toldskyld under særlige omstændigheder, hvor debitor ikke har gjort sig skyldig i svig eller åbenbar forsømmelighed.

Artikel 84

Fremgangsmåde ved godtgørelse og fritagelse

1.   Ansøgninger om godtgørelse og fritagelse i henhold til artikel 79 indgives til det relevante toldsted inden for følgende frister:

a)	i tilfælde af for meget opkrævede afgifter, fejl begået af de kompetente myndigheder eller ret og rimelighed, senest tre år efter datoen for meddelelse af toldskylden

b)	i tilfælde af defekte varer eller varer, der er ikke-bestillingssvarende, senest et år efter datoen for meddelelse af toldskylden

c)	i tilfælde af, at en toldangivelse bliver erklæret ugyldig, inden for den frist, der er angivet i reglerne for ugyldiggørelse.

Den i første afsnit, litra a) og b), anførte frist forlænges, hvis ansøgeren godtgør, at han har været forhindret i at indgive anmodning inden for den fastsatte frist som følge af hændelige omstændigheder eller force majeure.

2.   Hvis der er indgivet en klage i henhold til artikel 23 over meddelelsen af toldskylden, suspenderes den relevante frist, der er angivet i stk. 1, første afsnit, i nærværende artikel, fra den dato, hvor klagen indgives, og under hele klageproceduren.

Artikel 85

Gennemførelsesforanstaltninger

Kommissionen vedtager foranstaltninger til gennemførelse af denne afdeling efter proceduren i artikel 184, stk. 2. Af disse foranstaltninger skal det navnlig fremgå, i hvilke tilfælde det er Kommissionen, der efter proceduren i artikel 184, stk. 3, skal afgøre, hvorvidt det er berettiget at yde godtgørelse af eller fritagelse for et import- eller eksportafgiftsbeløb.

KAPITEL 4

Toldskyldens ophør

Artikel 86

Ophør

1.   Med forbehold af artikel 68 og den gældende bestemmelse om de tilfælde, hvor det import- eller eksportafgiftsbeløb, der svarer til toldskylden, ikke kan inddrives, fordi debitor ad rettens vej er erklæret insolvent, ophører toldskylden ved import eller eksport på en af følgende måder:

a)	når import- eller eksportafgiftsbeløbet betales

b)	med forbehold af stk. 4, når der fritages for import- eller eksportafgiftsbeløbet

c)	når toldangivelsen for varer, der er angivet til en toldprocedure, som indebærer forpligtelse til at betale afgifter, erklæres for ugyldig

d)	når import- eller eksportafgiftspligtige varer konfiskeres

e)	når import- eller eksportafgiftspligtige varer beslaglægges og samtidig eller senere konfiskeres

f)	når import- og eksportafgiftspligtige varer tilintetgøres under toldtilsyn eller afstås til staten

g)

når varernes forsvinden eller manglende opfyldelse af forpligtelser i henhold til toldlovgivningen skyldes, at disse varer er fuldstændig tilintetgjort eller uigenkaldeligt tabt som følge af varernes egen beskaffenhed eller hændelige omstændigheder eller force majeure eller som en konsekvens af ordre fra toldmyndighederne; i forbindelse med dette litra, anses varer for at være uigenkaldeligt tabt, når de er gjort uanvendelige for enhver

h)

når toldskylden opstod i henhold til artikel 46 eller 49, og når følgende betingelser er opfyldt: i) den forsømmelse, som førte til, at der opstod en toldskyld, havde ikke væsentlige følger for den pågældende toldprocedures korrekte forløb, og der var ikke gjort forsøg på at begå urigtigheder ii) alle de formaliteter, der er nødvendige for at bringe forholdene for de pågældende varer i overensstemmelse med reglerne, opfyldes efterfølgende

i)	når varer, der er overgået til fri omsætning uden told eller til en nedsat importafgiftssats på grund af deres særlige anvendelsesformål, er blevet eksporteret med toldmyndighedernes tilladelse

j)	når toldskylden opstod i henhold til artikel 45, og når de formaliteter, der er opfyldt med henblik på indrømmelse af den i pågældende artikel omhandlede præferencetoldbehandling, annulleres

k)	når toldskylden opstod i henhold til artikel 46, og det på tilfredsstillende måde godtgøres over for toldmyndighederne, at varerne ikke er blevet anvendt eller forbrugt og er blevet eksporteret fra Fællesskabets toldområde, jf. dog stk. 5 i nærværende artikel.

2.   Ved konfiskation som anført i stk. 1, litra d), anses toldskylden dog af hensyn til sanktioner, der anvendes for overtrædelser af toldlovgivningen, for ikke at være ophørt, når told eller en opstået toldskyld i henhold til en medlemsstats lovgivning danner grundlag for idømmelse af sanktioner.

3.   Når en toldskyld i overensstemmelse med stk. 1, litra g), ophører for varer, der er overgået til fri omsætning uden told eller til nedsat importafgiftssats på grund af deres særlige anvendelsesformål, anses affald og skrot fra denne tilintetgørelse for at være ikke-fællesskabsvarer.

4.   Når flere personer er betalingspligtige for det import- eller eksportafgiftsbeløb, der svarer til toldskylden, og der indrømmes fritagelse, ophører forpligtelsen til at betale toldskylden kun for den eller de personer, som fritagelsen indrømmes for.

5.   I det tilfælde, der omhandles i stk. 1, litra k), ophører forpligtelsen til at betale toldskylden ikke for den eller de personer, der har forsøgt at begå urigtigheder.

6.   Når toldskylden opstod i henhold til artikel 46, ophører forpligtelsen til at betale den for den person, hvis adfærd ikke indebar forsøg på urigtigheder, og som var med til at bekæmpe svig.

7.   Kommissionen kan vedtage foranstaltninger til gennemførelse af denne artikel efter proceduren i artikel 184, stk. 2.

AFSNIT IV

VARER, DER FØRES IND I FÆLLESSKABETS TOLDOMRÅDE

KAPITEL 1

Summarisk indpassageangivelse

Artikel 87

Forpligtelse til at indgive en summarisk indpassageangivelse

1.   Varer, der føres ind i Fællesskabets toldområde, skal være omfattet af en summarisk indpassageangivelse, bortset fra transportmidler, som indføres midlertidigt, og transportmidler og varer, som transporteres herpå, og som kun passerer gennem Fællesskabets søterritorium eller luftrum uden stop i området.

2.   Medmindre andet er angivet i toldlovgivningen, skal der indgives en summarisk indpassageangivelse på det kompetente toldsted, inden varerne føres ind i Fællesskabets toldområde.

Toldmyndighederne kan tillade, at indgivelsen af den summariske indpassageangivelse erstattes med indgivelsen af en meddelelse og adgang til dataene i den summariske indpassageangivelse i den økonomiske operatørs edb-system.

3.   Foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den med bestemmelser om følgende:

a)	de tilfælde, hvor kravet om en summarisk indpassageangivelse kan fraviges eller tilpasses, bortset fra de i stk. 1 omhandlede, og betingelserne herfor

b)	den frist, inden for hvilken den summariske indpassageangivelse skal indgives eller gøres tilgængelig, inden varerne føres ind i Fællesskabets toldområde

c)	reglerne for undtagelser fra og variationer i den frist, der er nævnt i litra b)

d)	regler for fastlæggelse af, på hvilket kompetent toldsted den summariske indpassageangivelse skal indgives eller gøres tilgængelig, og hvor risikoanalyse og risikobaseret indpassagekontrol skal udføres

vedtages efter forskriftproceduren med kontrol i artikel 184, stk. 4.

Ved vedtagelsen af disse foranstaltninger tages der hensyn til følgende:

a)	særlige omstændigheder

b)	anvendelsen af disse foranstaltninger på visse typer godstrafik, transportformer eller økonomiske operatører

c)	internationale aftaler, der omhandler særlige sikkerhedsordninger.

Artikel 88

Indgivelse og ansvarlig person

1.   Den summariske indpassageangivelse indgives ved hjælp af edb. Der kan benyttes handels-, havne- eller transportoplysninger, forudsat at de indeholder de nødvendige oplysninger for en summarisk indpassageangivelse.

Toldmyndighederne kan under særlige omstændigheder antage papirbaserede summariske indpassageangivelser, forudsat at de opfylder samme niveau for risikoforvaltning som det, der gælder for summariske indpassageangivelser, hvor der anvendes edb, og at kravene til udveksling af sådanne data med andre toldsteder kan opfyldes.

2.   Den summariske indpassageangivelse indgives af den person, som fører varerne ind i Fællesskabets toldområde, eller som har ansvaret for transporten af varerne ind i dette område.

3.   Uden at dette berører den i stk. 2 nævnte persons forpligtelser, kan den summariske indpassageangivelse i stedet indgives af en af følgende personer:

a)	importøren eller modtageren eller en anden person, i hvis navn eller på hvis vegne den i stk. 2 nævnte person handler

b)	enhver person, som er i stand til at frembyde de pågældende varer eller få dem frembudt for den kompetente toldmyndighed.

4.   Når den summariske indpassageangivelse indgives af en anden person end brugeren af det transportmiddel, der anvendes til at indføre varerne i Fællesskabets toldområde, skal den pågældende bruger indgive følgende til det relevante toldsted: en ankomstmeddelelse i form af en fragtliste, følgeseddel eller ladningsangivelse med angivelse af alle de oplysninger, der er nødvendige for identificeringen af alle de transporterede varer, for hvilke der skal indgives en summarisk indpassageangivelse.

Kommissionen vedtager efter proceduren i artikel 184, stk. 2, foranstaltninger vedrørende de oplysninger, der skal fremgå af ankomstmeddelelsen.

Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på den ankomstmeddelelse, der er nævnt i første afsnit i nærværende stykke.

Artikel 89

Ændring af den summariske indpassageangivelse

1.   Den person, der indgiver den summariske indpassageangivelse, skal, hvis den pågældende anmoder herom, have tilladelse til at ændre en eller flere oplysninger i denne angivelse, efter at den er indgivet.

Det er dog ikke muligt at foretage sådanne ændringer, når der er sket følgende:

a)	Toldmyndighederne har meddelt den person, der indgav den summariske indpassageangivelse, at de agter at undersøge varerne.

b)	Toldmyndighederne har fastslået, at de pågældende oplysninger ikke er korrekte.

c)	Toldmyndighederne har tilladt, at varerne fjernes fra det sted, hvor de blev frembudt.

2.   Foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den med bestemmelser om undtagelser fra stk. 1, litra c), navnlig med fastsættelse af følgende:

a)	kriterier for at foretage ændringer, efter at varerne er fjernet

b)	de dataelementer, der kan ændres

c)	tidsfristen for at tillade ændringer, efter at varerne er fjernet

vedtages efter forskriftproceduren med kontrol i artikel 184, stk. 4.

Artikel 90

Toldangivelse i stedet for summarisk indpassageangivelse

Det kompetente toldsted kan fritage for indgivelse af en summarisk indpassageangivelse for så vidt angår varer, for hvilke der er indgivet en toldangivelse før udløbet af den frist, der er omhandlet i artikel 87, stk. 3, første afsnit, litra b). I så fald skal toldangivelsen mindst indeholde de oplysninger, der er nødvendige for den summariske indpassageangivelse. Indtil toldangivelsen er antaget i overensstemmelse med artikel 112, har den samme status som den summariske indpassageangivelse.

KAPITEL 2

Varers ankomst

Afdeling 1

Varers indpassage i Fællesskabets toldområde

Artikel 91

Toldtilsyn

1.   Varer, der føres ind i Fællesskabets toldområde, bliver straks ved indpassagen undergivet toldtilsyn og kan underkastes toldkontrol. Hvor det er relevant, er de omfattet af sådanne forbud og restriktioner, som er begrundet i hensynet til bl.a. den offentlige moral, den offentlige orden, den offentlige sikkerhed, beskyttelse af menneskers og dyrs liv og sundhed, beskyttelse af planter, beskyttelse af miljøet, beskyttelse af nationale skatte af kunstnerisk, historisk eller arkæologisk værdi og beskyttelse af industriel og kommerciel ejendom, herunder kontrol af narkotikaprækursorer, varer, der krænker visse intellektuelle ejendomsrettigheder og penge, der føres ind i Fællesskabet, samt gennemførelsen af foranstaltninger til bevarelse og forvaltning af fiskeressourcerne og handelspolitiske foranstaltninger.

De forbliver under tilsyn, så længe det er nødvendigt for at fastslå deres toldmæssige status, og må ikke fjernes herfra uden toldmyndighedernes tilladelse.

Med forbehold af artikel 166 undergives fællesskabsvarer ikke toldtilsyn, når først deres toldmæssige status er fastslået.

Ikke-fællesskabsvarer forbliver under toldtilsyn, indtil de skifter toldmæssig status, eller de reeksporteres eller tilintetgøres.

2.   Ihændehaveren af varer under toldtilsyn kan med toldmyndighedernes tilladelse til hver en tid undersøge varerne eller udtage stikprøver, navnlig med henblik på at fastslå varernes tarifering, toldværdi eller toldmæssige status.

Artikel 92

Transport til det rette sted

1.   Den person, som fører varer ind i Fællesskabets toldområde, skal omgående transportere dem ad den af toldmyndighederne anviste vej og i givet fald på den af dem anviste måde til det af toldmyndighederne anviste toldsted eller til et andet af disse myndigheder anvist eller godkendt sted eller til en frizone.

Varer, der føres ind i en frizone, skal føres direkte ind i denne frizone enten ad sø- eller luftvejen eller over land uden at passere gennem en anden del af Fællesskabets toldområde, hvor frizonen støder op til en landegrænse mellem en medlemsstat og et tredjeland.

Varerne frembydes for toldmyndighederne i overensstemmelse med artikel 95.

2.   Enhver person, som har ansvar for transporten af varerne, efter at de er blevet ført ind i Fællesskabets toldområde, hæfter for opfyldelsen af den i stk. 1 omhandlede forpligtelse.

3.   Med varer, der føres ind i Fællesskabets toldområde, sidestilles varer, som, selv om de endnu befinder sig uden for dette toldområde, kan underkastes toldkontrol af en medlemsstats toldmyndigheder som følge af en overenskomst indgået med det pågældende land eller område uden for Fællesskabets toldområde.

4.   Stk. 1 er ikke til hinder for anvendelse af særlige bestemmelser vedrørende breve, postkort, tryksager eller deres elektroniske ækvivalenter på andre medier, eller varer der transporteres af rejsende, varer, der transporteres i grænseområder eller i rørledninger og kabler, samt anden trafik af uvæsentlig økonomisk betydning, forudsat at toldtilsynet og mulighederne for toldkontrol ikke indskrænkes herved.

5.   Stk. 1 finder ikke anvendelse på transportmidler og varer, som transporteres herpå, og som kun passerer gennem Fællesskabets søterritorium eller luftrum uden stop i området.

Artikel 93

Transport inden for Fællesskabet med fly eller skib

1.   Artikel 87-90, artikel 92, stk. 1, og artikel 94-97 finder ikke anvendelse på varer, som midlertidigt har forladt Fællesskabets toldområde, når de transporteres med fly eller skib mellem to steder i dette område, forudsat at transporten er foregået direkte med fly eller skib i fast rutefart uden stop uden for Fællesskabets toldområde.

2.   Foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den med særlige regler for transport med fly eller skib i fast rutefart, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 184, stk. 4.

Artikel 94

Transport under særlige omstændigheder

1.   Kan den i artikel 92, stk. 1, omhandlede forpligtelse ikke opfyldes som følge af hændelige omstændigheder eller force majeure, skal den person, som forpligtelsen påhviler, eller enhver anden person, der handler på denne persons vegne, omgående underrette toldmyndighederne om dette forhold. Er varerne ikke blevet fuldstændig tilintetgjort som følge af disse hændelige omstændigheder eller dette tilfælde af force majeure, skal toldmyndighederne endvidere underrettes om det nøjagtige sted, hvor varerne befinder sig.

2.   Er et skib eller luftfartøj som omhandlet i artikel 92, stk. 5, som følge af hændelige omstændigheder eller force majeure nødt til at anløbe en havn eller forblive midlertidigt i Fællesskabets toldområde uden at kunne opfylde den i artikel 92, stk. 1, omhandlede forpligtelse, underretter den person, der har ført det pågældende skib eller luftfartøj ind i Fællesskabets toldområde, eller enhver anden person, der handler på denne persons vegne, omgående toldmyndighederne om dette forhold.

3.   Toldmyndighederne bestemmer, hvilke forholdsregler der skal træffes, for at der kan føres toldtilsyn med de varer, der er omhandlet i stk. 1, eller med skibet eller luftfartøjet og varer, som transporteres herpå, på de betingelser, der er fastsat i stk. 2, for at det i givet fald kan sikres, at varerne senere transporteres til et toldsted eller ethvert andet af toldmyndighederne anvist eller godkendt sted.

Afdeling 2

Frembydelse, losning og undersøgelse af varer

Artikel 95

Frembydelse af varer for toldmyndighederne

1.   Varer, som føres ind i Fællesskabets toldområde, frembydes for toldmyndighederne umiddelbart efter ankomsten på det udpegede toldsted eller et andet sted, som toldmyndighederne har udpeget eller godkendt, eller i frizonen af en af følgende personer:

a)	den person, som førte varerne ind i Fællesskabets toldområde

b)	den person, i hvis navn eller på hvis vegne den person, som førte varerne ind i dette område, handler

c)	den person, som havde ansvaret for transporten af varerne, efter at de var ført ind i Fællesskabets toldområde.

2.   Uden at dette berører den i stk. 1 nævnte persons forpligtelser, kan varerne i stedet frembydes af en af følgende personer:

a)	enhver person, som øjeblikkeligt henfører varerne under en toldprocedure

b)	indehaveren af en tilladelse til at drive lagervirksomhed eller enhver anden person, som driver virksomhed i en frizone.

3.   Den person, der frembyder varerne, skal henvise til den summariske indpassageangivelse eller den toldangivelse, der er indgivet for varerne.

4.   Stk. 1 er ikke til hinder for anvendelse af særlige bestemmelser vedrørende breve, postkort, tryksager eller deres elektroniske ækvivalenter på andre medier eller varer, der transporteres af rejsende, varer, der transporteres i grænseområder eller i rørledninger og kabler, samt al anden trafik af uvæsentlig økonomisk betydning, forudsat at toldtilsynet og mulighederne for toldkontrol ikke indskrænkes herved.

Artikel 96

Losning og undersøgelse af varer

1.   Varerne kan kun med toldmyndighedernes tilladelse losses eller omlades fra det transportmiddel, hvorpå de befinder sig, og kun på steder anvist eller godkendt af disse myndigheder.

En sådan tilladelse er imidlertid ikke nødvendig, når en overhængende fare nødvendiggør, at alle varerne eller en del af dem losses. Toldmyndighederne underrettes i så fald omgående herom.

2.   Toldmyndighederne kan til hver en tid kræve, at varer losses og pakkes ud, for at de kan undersøge dem, tage stikprøver eller undersøge det transportmiddel, hvorpå varerne befinder sig.

3.   Varer, der frembydes for toldmyndighederne, må ikke uden toldmyndighedernes tilladelse fjernes fra det sted, hvor de blev frembudt.

Afdeling 3

Formaliteter efter frembydelse

Artikel 97

Forpligtelse til at henføre ikke-fællesskabsvarer under en toldprocedure

1.   Med forbehold af artikel 125, 126 og 127 henføres ikke-fællesskabsvarer, der er frembudt for toldmyndighederne, under en toldprocedure.

2.   Medmindre andet er fastsat, kan klarereren frit vælge, hvilken toldprocedure han ønsker at henføre varerne under, på de betingelser der gælder for denne procedure, uden hensyn til deres art eller mængde eller deres oprindelsesland, afsendelsesland eller bestemmelsesland.

Artikel 98

Varer, der anses for at være under midlertidig opbevaring

1.   Medmindre varer øjeblikkeligt henføres under en toldprocedure, og der er antaget en toldangivelse herfor, eller de anbringes i en frizone, anses ikke-fællesskabsvarer, der er frembudt for toldmyndighederne, for at være under midlertidig opbevaring i overensstemmelse med artikel 151.

2.   Med forbehold af den i artikel 87, stk. 2, fastsatte forpligtelse og de i medfør af artikel 87, stk. 3, indførte undtagelser eller fritagelser, og hvis det konstateres, at ikke-fællesskabsvarer, som er frembudt for toldmyndighederne, ikke er dækket af en summarisk indpassageangivelse, skal ihændehaveren af varerne øjeblikkeligt indgive en sådan angivelse.

Afdeling 4

Varer, der er blevet transporteret under en forsendelsesprocedure

Artikel 99

Fritagelse for varer, der ankommer under forsendelse

Artikel 92, bortset fra stk. 1, første afsnit, samt artikel 95-98 finder ikke anvendelse på varer, som allerede er under en forsendelsesprocedure, når de føres ind i Fællesskabets toldområde.

Artikel 100

Bestemmelser, der gælder for ikke-fællesskabsvarer, efter at en forsendelsesprocedure er afsluttet

Artikel 96, 97 og 98 finder anvendelse på ikke-fællesskabsvarer, der er blevet transporteret under en forsendelsesprocedure, så snart sådanne varer er blevet frembudt ved et bestemmelsestoldsted i Fællesskabets toldområde, efter gældende regler for forsendelse.

AFSNIT V

ALMINDELIGE REGLER FOR TOLDMÆSSIG STATUS, HENFØRSEL AF VARER UNDER EN TOLDPROCEDURE, VERIFIKATION, FRIGIVELSE OG BORTSKAFFELSE AF VARER

KAPITEL 1

Varers toldmæssige status

Artikel 101

Formodning om varers toldmæssige status som fællesskabsvarer

1.   Med forbehold af artikel 161 formodes alle varer inden for Fællesskabets toldområde at have toldmæssig status som fællesskabsvarer, medmindre det bliver fastslået, at de ikke er fællesskabsvarer.

2.   Foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den med bestemmelser om følgende:

a)	de tilfælde, hvor den formodning, der er nævnt i stk. 1, ikke gælder

b)	de metoder, efter hvilke varers toldmæssige status som fællesskabsvarer kan fastslås

c)

de tilfælde, hvor varer, som fuldt ud er fremstillet inden for Fællesskabets toldområde, ikke har toldmæssig status som fællesskabsvarer, hvis de er fremstillet af varer, der er henført under proceduren for ekstern forsendelse, en oplagringsprocedure, proceduren for midlertidig import eller proceduren for aktiv forædling

vedtages efter forskriftproceduren med kontrol i artikel 184, stk. 4.

Artikel 102

Tab af varers toldmæssige status som fællesskabsvarer

Fællesskabsvarer bliver til ikke-fællesskabsvarer i følgende tilfælde:

a)	når de midlertidigt føres ud af Fællesskabets toldområde, for så vidt reglerne om intern forsendelse eller de foranstaltninger, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 103, ikke finder anvendelse

b)	når de er blevet henført under proceduren for ekstern forsendelse, en oplagringsprocedure eller proceduren for aktiv forædling, for så vidt toldlovgivningen tillader det

c)	når de er blevet henført under proceduren for særligt anvendelsesformål og efterfølgende enten afstås til staten, eller er blevet tilintetgjort og omdannet til affald

d)	når angivelsen om overgang af varer til fri omsætning erklæres ugyldig efter frigivelsen i henhold til bestemmelser vedtaget efter artikel 114, stk. 2, andet afsnit.

Artikel 103

Fællesskabsvarer, der forlader toldområdet midlertidigt

Foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den med bestemmelser om, under hvilke betingelser fællesskabsvarer uden at være omfattet af nogen toldprocedure kan føres fra et sted til et andet inden for Fællesskabets toldområde og midlertidigt føres ud af dette område, uden at deres toldmæssige status ændres, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 184, stk. 4.

KAPITEL 2

Henførsel af varer under en toldprocedure

Afdeling 1

Almindelige bestemmelser

Artikel 104

Toldangivelse af varer og toldtilsyn med fællesskabsvarer

1.   For alle varer, som skal henføres under en toldprocedure, bortset fra frizoneproceduren, skal der indgives en toldangivelse, som passer til den særlige procedure.

2.   Fællesskabsvarer, som angives til eksport, intern fællesskabsforsendelse eller passiv forædling, er undergivet toldtilsyn fra antagelsen af den i stk. 1 nævnte toldangivelse og indtil det tidspunkt, hvor de forlader Fællesskabets toldområde eller afstås til staten eller tilintetgøres, eller indtil toldangivelsen erklæres ugyldig.

Artikel 105

Kompetente toldsteder

1.   Medmindre andet er fastsat i fællesskabslovgivningen, fastlægger medlemsstaterne placering og kompetence for de forskellige toldsteder, der er beliggende på deres område.

Medlemsstaterne sørger for, at der for disse steder fastsættes officielle åbningstider, der er rimelige og hensigtsmæssige, under hensyntagen til trafikkens og varernes art og til de toldprocedurer, som varerne skal henføres under, således at den internationale trafikstrøm hverken forhindres eller forstyrres.

2.   Kommissionen vedtager efter proceduren i artikel 184, stk. 2, foranstaltninger, der definerer de kompetente toldsteders forskellige roller og ansvarsområder, og især:

a)	toldstedet for indpassage, import, eksport eller udpassage

b)	det toldsted, der gennemfører formaliteterne for henførsel af varer under en toldprocedure

c)	det toldsted, der tildeler bevillinger og overvåger toldprocedurer.

Artikel 106

Centraliseret toldbehandling

1.   Toldmyndighederne kan tillade, at en person til det toldsted, der er ansvarligt for det sted, hvor personen er etableret, indgiver en toldangivelse for varer, der frembydes for toldmyndighederne på et andet toldsted, eller gør den tilgængelig for førstnævnte toldsted. I så fald anses toldskylden for at være opstået på det toldsted, hvor toldangivelsen er indgivet eller gjort tilgængelig.

2.   Det toldsted, hvor toldangivelsen indgives eller gøres tilgængelig, skal opfylde formaliteterne i forbindelse med verifikation af angivelsen, inddrivelse af det import- eller eksportafgiftsbeløb, der svarer til en eventuel toldskyld, og frigivelse af varerne.

3.   Det toldsted, hvor varerne frembydes, foretager, uden at dette berører dets egen sikkerheds- og sikringskontrol, de undersøgelser, som det toldsted, hvor toldangivelsen er indgivet eller gjort tilgængelig, med rimelighed måtte anmode om, og giver tilladelse til at frigive varerne under hensyntagen til de oplysninger, der modtages fra dette toldsted.

4.   Foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den med bestemmelser om navnlig følgende:

a)	tildelingen af den tilladelse, der er omhandlet i stk. 1

b)	de tilfælde, hvor tilladelsen skal revideres

c)	betingelserne for tildelingen af tilladelsen

d)	den toldmyndighed, der er kompetent til at tildele tilladelsen

e)	konsultation af og meddelelse af oplysninger til andre toldmyndigheder, hvor det er relevant

f)	betingelserne for, hvornår tilladelsen kan suspenderes eller inddrages

g)	de involverede kompetente toldsteders særlige rolle og ansvarsområder, især med hensyn til, hvilken kontrol der skal anvendes

h)	formen af og en eventuel tidsfrist for gennemførelsen af formaliteter

vedtages efter forskriftproceduren med kontrol i artikel 184, stk. 4.

Disse foranstaltninger skal tage hensyn til følgende:

—	med hensyn til litra c), hvor mere end én medlemsstat er involveret, ansøgerens opfyldelse af kriterierne i artikel 14 for indrømmelse af status som autoriseret økonomisk operatør

—	med hensyn til litra d), det sted, hvor ansøgerens hovedbogholderi i forbindelse med told føres eller er tilgængeligt, så der lettere kan foretages revisionsbaseret kontrol, og hvor i det mindste en del af de aktiviteter, der skal omfattes af tilladelsen, udføres.

Artikel 107

Typer af toldangivelse

1.   Toldangivelsen indgives ved hjælp af it. Toldmyndighederne kan tillade, at toldangivelsen har form af en indskrivning i klarererens regnskaber, forudsat at toldmyndighederne har adgang til disse data i klarererens elektroniske system, og at kravene til den fornødne udveksling af data mellem toldsteder opfyldes.

2.   Hvor dette er tilladt i henhold til toldlovgivningen, kan toldmyndighederne acceptere en skriftlig toldangivelse eller en mundtlig toldangivelse eller enhver anden handling, hvorved varer kan henføres under en toldprocedure.

3.   Kommissionen vedtager foranstaltninger til gennemførelse af denne artikel efter proceduren i artikel 184, stk. 2.

Afdeling 2

Standardtoldangivelser

Artikel 108

Indholdet af en angivelse og bilag

1.   Toldangivelser skal indeholde alle de oplysninger, der er nødvendige for anvendelsen af de bestemmelser, der gælder for den toldprocedure, som varerne angives til. Toldangivelser, der indgives ved hjælp af edb, skal indeholde en elektronisk signatur eller et andet autentifikationsmiddel. Angivelser på papir skal være underskrevet.

Kommissionen vedtager efter proceduren i artikel 184, stk. 2, foranstaltninger vedrørende de specifikationer, som toldangivelser skal opfylde.

2.   De bilag, der er nødvendige for anvendelsen af de bestemmelser, der gælder for den toldprocedure, som varerne angives til, skal gøres tilgængelige for toldmyndighederne på det tidspunkt, hvor angivelsen indgives.

3.   Indgives en toldangivelse ved hjælp af edb, kan toldmyndighederne også tillade, at bilag indgives ved hjælp af denne teknik. I stedet for indgivelse af disse dokumenter kan toldmyndighederne acceptere adgang til de relevante data i den økonomiske operatørs edb-system.

Toldmyndighederne kan dog efter anmodning fra klarereren tillade, at disse bilag gøres tilgængelige efter frigivelsen af varerne.

4.   Kommissionen vedtager foranstaltninger til gennemførelse af stk. 2 og 3 i denne artikel efter proceduren i artikel 184, stk. 2.

Afdeling 3

Forenklede toldangivelser

Artikel 109

Forenklet angivelse

1.   Hvis betingelserne i stk. 2 og 3 er opfyldt, skal toldmyndighederne tillade enhver at få varer henført under en toldprocedure på grundlag af en forenklet angivelse, hvori nogle af de i artikel 108 omhandlede oplysninger og bilag kan være udeladt.

2.   Foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den med bestemmelser om, under hvilke betingelser tilladelsen i stk. 1 tildeles, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 184, stk. 4.

3.   Kommissionen kan efter proceduren i artikel 184, stk. 2, vedtage foranstaltninger vedrørende de specifikationer, som de forenklede angivelser skal opfylde.

Artikel 110

Supplerende angivelse

1.   I tilfælde af en forenklet angivelse i henhold til artikel 109, stk. 1, skal en klarerer levere en supplerende angivelse med de ekstra oplysninger, der er nødvendige for udfærdigelsen af en toldangivelse til den pågældende toldprocedure.

Den supplerende angivelse kan være af samlet, periodisk eller opsummerende art.

Foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den med bestemmelser om undtagelser fra første afsnit i dette stykke, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 184, stk. 4.

2.   Den supplerende angivelse anses for sammen med den i artikel 109, stk. 1, omhandlede forenklede angivelse at udgøre et enkelt og samlet dokument, som er gyldigt fra den dato, hvor den forenklede angivelse bliver antaget i overensstemmelse med artikel 112.

Hvis den forenklede angivelse erstattes med en indskrivning i klarererens regnskaber, og toldmyndighederne har adgang til disse data, er angivelsen gyldig fra den dato, hvor varerne indskrives i regnskaberne.

3.   Det sted, hvor den supplerende angivelse skal indgives i henhold til tilladelsen, anses, for så vidt angår artikel 55, for at være det sted, hvor toldangivelsen er blevet indgivet.

Afdeling 4

Fællesbestemmelser for toldangivelser

Artikel 111

Den person, der indgiver en angivelse

1.   En toldangivelse kan foretages af enhver person, som kan fremlægge eller gøre alle de dokumenter tilgængelige, der er nødvendige for anvendelsen af de bestemmelser, der gælder for den toldprocedure, som varerne angives til, jf. dog artikel 110, stk. 1. Denne person skal også kunne frembyde de pågældende varer eller få dem frembudt for det kompetente toldsted.

Hvis antagelsen af en toldangivelse medfører særlige forpligtelser for en bestemt person, skal angivelsen dog foretages af denne person eller af dennes repræsentant.

2.   Klarereren skal være etableret i Fællesskabets toldområde. Der stilles dog ikke krav om, at følgende klarerere er etableret i Fællesskabet:

—	personer, der indgiver angivelse om forsendelse eller midlertidig import

—	personer, der lejlighedsvis angiver varer, forudsat, at toldmyndighederne finder det berettiget.

3.   Foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den med bestemmelser om, i hvilke tilfælde og på hvilke betingelser kravene i stk. 2 kan fraviges, vedtages efter forskriftproceduren med kontrol i artikel 184, stk. 4.

Artikel 112

Antagelse af en angivelse

1.   Angivelser, der opfylder betingelserne i dette kapitel, antages straks af toldmyndighederne, forudsat at de varer, angivelserne vedrører, er blevet frembudt for toldmyndighederne eller til toldmyndighedernes tilfredshed gøres tilgængelige for toldkontrollen.

Hvis angivelsen erstattes med en indskrivning i klarererens regnskaber, og toldmyndighederne har adgang til disse data, anses angivelsen for at være antaget på det tidspunkt, hvor varerne indskrives i regnskaberne. Toldmyndighederne kan, uden at dette berører klarererens lovmæssige forpligtelser eller udøvelsen af sikkerheds- og sikringskontrol, fritage klarereren for forpligtelsen til at frembyde eller stille varerne til rådighed for toldkontrol.

2.   Hvis en toldangivelse indgives til et andet toldsted end det, hvor varerne frembydes, antages angivelsen, når det sted, hvor varerne frembydes, bekræfter, at varerne er tilgængelige for toldkontrollen, jf. dog artikel 110, stk. 2, eller stk. 1, andet afsnit, i nærværende artikel.

3.   Datoen for toldmyndighedernes antagelse af toldangivelsen er, medmindre andet er fastsat, den dato, der lægges til grund for anvendelsen af de bestemmelser, der gælder for den toldprocedure, som varerne angives til, og for alle andre import- eller eksportformaliteter.

4.   Kommissionen vedtager foranstaltninger til gennemførelse af denne artikel efter proceduren i artikel 184, stk. 2.

Artikel 113

Berigtigelse af en angivelse

1.   Klarereren kan efter anmodning få tilladelse til at berigtige en eller flere oplysninger i angivelsen, efter at toldmyndighederne har antaget angivelsen. Ændringen må ikke medføre, at der tilføjes andre varer til angivelsen end dem, som den oprindeligt vedrørte.

2.   En sådan berigtigelse kan ikke tillades, hvis der anmodes herom efter en af følgende begivenheder:

a)	Toldmyndighederne har meddelt klarereren, at de agter at undersøge varerne.

b)	Toldmyndighederne har fastslået, at de pågældende oplysninger ikke er korrekte.

c)	Toldmyndighederne har frigivet varerne.

3.   Foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den med bestemmelser om undtagelser fra stk. 2, litra c), vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 184, stk. 4.

Artikel 114

Ugyldiggørelse af en angivelse

1.   Toldmyndighederne erklærer efter anmodning fra klarereren en allerede antaget angivelse for ugyldig i følgende tilfælde:

a)	når de har sikkerhed for, at varerne øjeblikkeligt henføres under en anden toldprocedure

b)	når de har sikkerhed for, at henførslen af varerne under den toldprocedure, som de var angivet til, som følge af særlige omstændigheder ikke længere er berettiget.

Hvis toldmyndighederne har underrettet klarereren om, at de agter at foretage en undersøgelse af varerne, kan anmodningen om at få angivelsen erklæret ugyldig ikke godtages, før undersøgelsen har fundet sted.

2.   Angivelsen kan ikke erklæres ugyldig, efter at varerne er blevet frigivet.

Foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den med bestemmelser om undtagelser fra første afsnit i dette stykke, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 184, stk. 4.

Afdeling 5

Andre forenklinger

Artikel 115

Lettelser i forbindelse med udarbejdelsen af toldangivelser for varer, der henhører under forskellige underpositioner i toldtariffen

Når en forsendelse er sammensat af varer, der henhører under forskellige underpositioner i toldtariffen, og toldbehandlingen af hver af disse varer efter deres tarifering i forbindelse med udfærdigelsen af toldangivelsen således ville medføre en arbejdsbyrde og omkostninger, som ikke står i forhold til størrelsen af de importafgifter, de er pålagt, kan toldmyndighederne på klarererens begæring tillade, at hele forsendelsen afgiftsbelægges efter tariferingen af den vare i forsendelsen, der er omfattet af den højeste import- eller eksportafgift.

Kommissionen kan vedtage foranstaltninger til gennemførelse af denne artikel efter proceduren i artikel 184, stk. 2.

Artikel 116

Forenkling af toldformaliteter og -kontrol

1.   Toldmyndighederne kan tillade andre forenklinger af toldformaliteter og -kontrol end dem, der er omhandlet i afdeling 3 i dette kapitel.

2.   Foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den med bestemmelser om især følgende:

a)	tildelingen af de tilladelser, der er omhandlet i stk. 1

b)	de tilfælde, hvor tilladelserne skal revideres og betingelserne for deres anvendelse skal overvåges af toldmyndighederne

c)	betingelserne for tildelingen af tilladelserne

d)	betingelserne for, hvornår en økonomisk operatør kan få tilladelse til at gennemføre visse toldformaliteter, der i princippet bør gennemføres af toldmyndighederne, herunder egen beregning af import- og eksportafgifter, og til at foretage visse kontroller under toldtilsyn

e)	identifikation af den toldmyndighed, der er kompetent til at tildele tilladelsen

f)	konsultation af og meddelelse af oplysninger til andre toldmyndigheder, hvor det er relevant

g)	betingelserne for, hvornår tilladelserne kan suspenderes eller inddrages

h)	de involverede kompetente toldsteders særlige rolle og ansvarsområde, især med hensyn til, hvilken kontrol der skal anvendes

i)	formen af og en eventuel tidsfrist for gennemførelsen af formaliteter

vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 184, stk. 4.

Disse foranstaltninger skal tage hensyn til følgende:

—	de toldformaliteter, der skal foretages, og den toldkontrol, der skal udføres af sikkerheds- og sikringshensyn af varer, der føres ind i eller forlader Fællesskabets toldområde

—	de regler, der vedtages i medfør af artikel 25, stk. 3

—	med hensyn til litra d), hvor mere end én medlemsstat er involveret, skal ansøgeren have status som autoriseret økonomisk operatør i henhold til artikel 14

—	med hensyn til litra e), det sted, hvor ansøgerens hovedbogholderi i forbindelse med told føres eller er tilgængeligt, så der lettere kan foretages revisionsbaseret kontrol, og hvor i det mindste en del af de aktiviteter, der skal omfattes af tilladelsen, udføres.

KAPITEL 3

Verifikation og frigivelse af varer

Afdeling 1

Verifikation

Artikel 117

Verifikation af en toldangivelse

Toldmyndighederne kan med henblik på at verificere, at oplysningerne i en toldangivelse, de har antaget, er rigtige:

a)	undersøge angivelsen og alle bilag

b)	kræve, at klarereren forelægger andre dokumenter

c)	undersøge varerne

d)	udtage stikprøver med henblik på analyse eller dybtgående kontrol af varerne.

Artikel 118

Undersøgelse og prøveudtagning af varer

1.   Transport af varerne til det sted, hvor undersøgelsen og prøveudtagningen skal finde sted, og alle nødvendige behandlinger i forbindelse hermed foretages af klarereren eller på dennes ansvar. Udgifterne hertil afholdes af klarereren.

2.   Klarereren har ret til at overvære eller lade sig repræsentere ved undersøgelsen af varerne og prøveudtagningerne. Hvis toldmyndighederne har rimelig grund hertil, kan de forlange, at klarereren selv eller dennes repræsentant er til stede under undersøgelsen af varerne eller prøveudtagningen, eller at han giver dem den assistance, der er nødvendig for at lette undersøgelsen eller prøveudtagningen.

3.   Toldmyndighederne yder ikke erstatning for prøver, som de udtager, når det i øvrigt sker efter gældende bestemmelser, men de afholder analyse- og kontrolomkostningerne.

Artikel 119

Undersøgelse af en del af varerne og prøveudtagning

1.   Hvis undersøgelsen kun vedrører en del af de varer, der er omfattet af en og samme toldangivelse, eller der kun udtages prøver, anses resultatet af delundersøgelsen eller af analysen eller undersøgelsen af de udtagne prøver for at gælde for alle de varer, der er omfattet af samme angivelse.

Klarereren kan dog anmode om en yderligere undersøgelse eller prøveudtagning af varerne, når han skønner, at resultatet af delundersøgelsen eller af analysen eller undersøgelsen af de udtagne prøver ikke gælder for resten af de angivne varer. Anmodningen tages til følge, forudsat at varerne ikke er blevet frigivet, eller, hvis de er blevet frigivet, at klarereren godtgør, at de ikke er blevet ændret på nogen måde.

2.   Når en toldangivelse omfatter flere vareposter, anses oplysningerne for hver varepost for at udgøre en særskilt angivelse med henblik på anvendelsen af nærværende artikels stk. 1.

3.   Kommissionen vedtager efter proceduren i artikel 184, stk. 3, foranstaltninger vedrørende den procedure, der skal anvendes, hvis undersøgelserne i henhold til nærværende artikels stk. 1 ikke giver samme resultat.

Artikel 120

Resultater af verifikationen

1.   Resultatet af verifikationen af toldangivelsen tjener som grundlag for anvendelsen af de bestemmelser, der gælder for den toldprocedure, som varerne henføres under.

2.   Hvis der ikke er foretaget verifikation af toldangivelsen, finder stk. 1 anvendelse på oplysningerne i angivelsen.

3.   Resultatet af toldmyndighedernes verifikation har samme retskraft i hele Fællesskabets toldområde.

Artikel 121

Identifikationsforanstaltninger

1.   Toldmyndighederne eller i givet fald de økonomiske operatører, der af toldmyndighederne har fået tilladelse dertil, træffer de fornødne foranstaltninger til at identificere varerne, når dette er nødvendigt for at sikre overholdelsen af de bestemmelser, der er fastsat for benyttelsen af den toldprocedure, som disse varer er blevet angivet til.

Disse identifikationsforanstaltninger har samme retskraft i hele Fællesskabets toldområde.

2.   Identifikationsmærker, der er påsat varer eller transportmidler, må kun fjernes eller tilintetgøres af toldmyndighederne eller af økonomiske operatører, der har fået tilladelse hertil af toldmyndighederne, medmindre det på grund af hændelige omstændigheder eller force majeure er absolut påkrævet at fjerne eller tilintetgøre dem af hensyn til beskyttelse af varerne eller transportmidlerne.

Artikel 122

Gennemførelsesforanstaltninger

Kommissionen vedtager foranstaltninger til gennemførelse af denne afdeling efter proceduren i artikel 184, stk. 2.

Afdeling 2

Frigivelse

Artikel 123

Frigivelse af varerne

1.   Hvis betingelserne for henførsel af varerne under den pågældende procedure er opfyldt, og forudsat at eventuelle restriktioner er bragt i anvendelse, og der ikke gælder forbud for varerne, frigiver toldmyndighederne varerne, så snart oplysningerne i toldangivelsen er blevet verificeret eller godtaget uden verifikation, jf. dog artikel 117.

Første afsnit finder også anvendelse, hvis en verifikation som nævnt i artikel 117 ikke kan afsluttes inden for en rimelig frist, og hvis varernes tilstedeværelse ikke længere er påkrævet af hensyn til verifikationen.

2.   Frigivelsen sker på én gang for samtlige varer, der er omfattet af en og samme angivelse.

Når en toldangivelse omfatter flere vareposter, anses oplysningerne for hver varepost for at udgøre en særskilt toldangivelse med henblik på anvendelsen af første afsnit.

3.   Når varerne frembydes ved et andet toldsted end det, hvor toldangivelsen er blevet antaget, udveksler de involverede toldmyndigheder de oplysninger, der er nødvendige for frigivelsen, med forbehold af relevant kontrol.

Artikel 124

Frigivelse afhængig af betaling af det import- eller eksportafgiftsbeløb, der svarer til toldskylden, eller sikkerhedsstillelse

1.   Hvis der opstår toldskyld som følge af, at varer henføres under en toldprocedure, frigives varerne først, når det import- eller eksportafgiftsbeløb, der svarer til toldskylden, er blevet betalt, eller der er stillet sikkerhed til dækning af denne skyld.

Med forbehold af tredje afsnit finder første afsnit dog ikke anvendelse for midlertidig import med delvis fritagelse for importafgifter.

Når toldmyndighederne i medfør af bestemmelserne for den toldprocedure, som varerne angives til, forlanger, at der stilles en sikkerhed, frigives de nævnte varer ikke til den pågældende toldprocedure, før der er stillet en sådan sikkerhed.

2.   Kommissionen kan vedtage foranstaltninger vedrørende undtagelser fra stk. 1, første og tredje afsnit, efter proceduren i artikel 184, stk. 2.

KAPITEL 4

Bortskaffelse af varer

Artikel 125

Tilintetgørelse af varer

Hvis toldmyndighederne har rimelig grund hertil, kan de kræve, at varer, der har været frembudt for toldmyndighederne, tilintetgøres, og de skal underrette ihændehaveren af varerne herom. Udgifterne i forbindelse med tilintetgørelsen påhviler ihændehaveren af varerne.

Artikel 126

Foranstaltninger, som skal træffes af toldmyndighederne

1.   Toldmyndighederne træffer alle nødvendige foranstaltninger, herunder konfiskering og salg eller tilintetgørelse, for at bortskaffe varer i følgende tilfælde:

a)	hvis en af forpligtelserne i toldlovgivningen med hensyn til at føre ikke-fællesskabsvarer ind i Fællesskabets toldområde ikke er opfyldt, eller varerne er blevet unddraget toldtilsyn

b)

hvis varerne ikke kan frigives af en af følgende årsager: i) fordi undersøgelsen af varerne af årsager, der kan tilskrives klarereren ikke har kunnet indledes eller fortsættes inden for den af toldmyndighederne fastsatte frist ii) fordi de dokumenter, der er en betingelse for varernes henførsel under eller frigivelse til den angivne toldprocedure, ikke er gjort tilgængelige iii) fordi de import- eller eksportafgifter, der skulle have været betalt, eller for hvilke der skulle have været stillet sikkerhed, enten ikke er blevet betalt, eller der ikke er blevet stillet sikkerhed herfor inden for den fastsatte frist iv) fordi de er genstand for forbud eller restriktioner

c)	hvis varerne ikke er blevet fjernet inden for en rimelig tid efter deres frigivelse

d)	hvis det efter varernes frigivelse konstateres, at de ikke opfyldte betingelserne for denne frigivelse

e)	hvis varer afstås til staten i henhold til artikel 127.

2.   Ikke-fællesskabsvarer, der er afstået til staten, beslaglagt eller konfiskeret, anses for at være henført under proceduren for midlertidig opbevaring.

Artikel 127

Afståelse

1.   Ikke-fællesskabsvarer og varer med særligt anvendelsesformål kan med toldmyndighedernes forudgående tilladelse afstås til staten af brugeren af proceduren eller i givet fald af ihændehaveren af varerne.

2.   Afståelse må ikke medføre omkostninger for staten. Brugeren af proceduren eller i givet fald ihændehaveren af varerne afholder udgifterne til tilintetgørelse eller anden bortskaffelse af varer.

Artikel 128

Gennemførelsesforanstaltninger

Foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den med bestemmelser om gennemførelsen af dette kapitel, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 184, stk. 4.

AFSNIT VI

OVERGANG TIL FRI OMSÆTNING OG FRITAGELSE FOR IMPORTAFGIFTER

KAPITEL 1

Overgang til fri omsætning

Artikel 129

Anvendelsesområde og indvirkning

1.   Ikke-fællesskabsvarer, der skal bringes i omsætning på Fællesskabets marked eller er bestemt til privat forbrug eller fortæring inden for Fællesskabet, henføres under overgang til fri omsætning.

2.   Overgang til fri omsætning indebærer følgende:

a)	opkrævning af eventuelle skyldige importafgifter

b)	i givet fald opkrævning af andre omkostninger i medfør af relevante gældende bestemmelser om opkrævning af sådanne omkostninger

c)	anvendelse af handelspolitiske foranstaltninger samt forbud og restriktioner, hvis de ikke allerede er blevet anvendt på et tidligere stade

d)	opfyldelse af de øvrige formaliteter, der er fastlagt for import af varerne.

3.   Ved overgang til fri omsætning får ikke-fællesskabsvarer toldmæssig status som fællesskabsvarer.

KAPITEL 2

Fritagelse for importafgifter

Afdeling 1

Returvarer

Artikel 130

Anvendelsesområde og indvirkning

1.   Ikke-fællesskabsvarer, som, efter oprindelig at være blevet eksporteret fra Fællesskabets toldområde som fællesskabsvarer, inden for en frist på tre år igen føres ind i toldområdet og angives til fri omsætning, fritages efter anmodning fra den berørte person for importafgifter.

2.   Den i stk. 1 omhandlede frist på tre år kan overskrides under særlige omstændigheder.

3.   Hvis returvarer inden deres eksport fra Fællesskabets toldområde er blevet bragt i fri omsætning afgiftsfrit eller til en nedsat importafgiftssats som følge af et særligt anvendelsesformål, kan den i stk. 1 omhandlede afgiftsfritagelse kun indrømmes, på betingelse af at varerne overgår til fri omsætning til samme anvendelsesformål.

Hvis det særlige anvendelsesformål, som de pågældende varer skal bringes i fri omsætning til, ikke længere er det samme, foretages der i importafgiftsbeløbet et fradrag af ethvert beløb, som blev opkrævet, da disse varer første gang blev bragt i fri omsætning. Hvis sidstnævnte beløb er større end det, der fremkommer ved returvarernes overgang til fri omsætning, ydes der ingen godtgørelse.

4.   Hvis fællesskabsvarer har mistet deres toldmæssige status som fællesskabsvarer i medfør af artikel 102, litra b), og efterfølgende bringes i fri omsætning, finder stk. 1, 2 og 3 i denne artikel tilsvarende anvendelse.

5.   Fritagelsen for importafgifter indrømmes kun, hvis varerne genindføres i samme stand, som de forefandtes i ved deres eksport.

Artikel 131

Tilfælde, hvor der ikke indrømmes fritagelse for importafgifter

Den i artikel 130 omhandlede fritagelse for importafgifter indrømmes ikke i følgende tilfælde:

a)	varer, der er eksporteret fra Fællesskabets toldområde under proceduren for passiv forædling, medmindre i) disse varer stadig er i samme uforandrede stand som ved deres eksport ii) de regler, der er vedtaget i henhold til artikel 134, giver mulighed herfor

b)	varer, som har været omfattet af foranstaltninger i henhold til den fælles landbrugspolitik, der indebærer, at de skal eksporteres fra Fællesskabets toldområde, medmindre de regler, der er vedtaget i henhold til artikel 134, giver mulighed herfor.

Artikel 132

Varer, der tidligere var henført under proceduren for aktiv forædling

1.   Artikel 130 finder tilsvarende anvendelse på forædlingsprodukter, der oprindelig blev reeksporteret fra Fællesskabets toldområde efter at have været henført under en procedure for aktiv forædling.

2.   Efter anmodning fra klarereren fastsættes importafgiftsbeløbet for de i stk. 1 i denne artikel omhandlede varer i overensstemmelse med artikel 53, stk. 3, forudsat at klarereren forelægger de nødvendige oplysninger. Datoen for antagelse af reeksportmeddelelsen betragtes som datoen for varernes overgang til fri omsætning.

3.   Fritagelsen for importafgifter som omhandlet i artikel 130 indrømmes ikke for forædlingsprodukter, som blev udført i overensstemmelse artikel 142, stk. 2, litra b), medmindre der er sikkerhed for, at der ikke er nogen varer, der vil blive henført under proceduren for aktiv forædling.

Afdeling 2

Havfiskeri og produkter optaget fra havet

Artikel 133

Produkter, som hidrører fra havfiskeri, og andre produkter, der optages fra havet

Med forbehold af artikel 36, stk. 1, er følgende produkter fritaget for importafgifter ved overgang til fri omsætning:

a)	produkter fra havfiskeri og andre produkter, der optages fra et søterritorium, der hører under et land eller et område uden for Fællesskabets toldområde, af skibe, som udelukkende er registreret i en medlemsstat eller anmeldt til dens skibsregister og fører statens flag

b)	produkter, der er fremstillet på grundlag af de under litra a) nævnte produkter om bord på fabriksskibe, der opfylder de under samme litra fastsatte betingelser.

Afdeling 3

Gennemførelsesforanstaltninger

Artikel 134

Gennemførelsesforanstaltninger

Foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den med bestemmelser til gennemførelse af dette kapitel, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 184, stk. 4.

AFSNIT VII

SÆRLIGE PROCEDURER

KAPITEL 1

Almindelige bestemmelser

Artikel 135

Anvendelsesområde

Varer kan henføres under en af følgende kategorier af særlige procedurer:

a)	forsendelse, der omfatter ekstern og intern forsendelse

b)	oplagring, der omfatter midlertidig opbevaring, toldoplag og frizoner

c)	særlig anvendelse, der omfatter midlertidig import og anvendelse til særligt formål

d)	forædling, der omfatter aktiv og passiv forædling.

Artikel 136

Bevilling

1.   Der kræves bevilling fra toldmyndighederne til:

—	at benytte proceduren vedrørende aktiv eller passiv forædling, proceduren vedrørende midlertidig import eller proceduren vedrørende anvendelse til særligt formål

—	at drive lagervirksomhed med henblik på midlertidig opbevaring eller oplæggelse på toldoplag af varer, medmindre det er toldmyndigheden selv, der driver lagervirksomheden.

De betingelser, under hvilke det er tilladt at benytte en eller flere af ovennævnte procedurer eller at drive lagervirksomhed, skal fremgå af bevillingen.

2.   Foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den med bestemmelser om navnlig følgende:

a)	tildelingen af den bevilling, der er omhandlet i stk. 1

b)	de tilfælde, hvor bevillingen skal revideres

c)	betingelserne for tildelingen af bevillingen

d)	den toldmyndighed, der er kompetent til at tildele bevillingen

e)	konsultation af og meddelelse af oplysninger til andre toldmyndigheder, hvor det er relevant

f)	betingelserne for, hvornår bevillingen kan suspenderes eller inddrages

g)	de involverede kompetente toldsteders særlige rolle og ansvarsområder, især med hensyn til, hvilken kontrol der skal udøves

h)	formen af og en eventuel tidsfrist for gennemførelsen af formaliteter

vedtages efter forskriftproceduren med kontrol i artikel 184, stk. 4.

Disse foranstaltninger skal tage hensyn til følgende:

a)	med hensyn til første afsnit, litra c), hvor mere end én medlemsstat er involveret, ansøgerens opfyldelse af kriterierne i artikel 14 for indrømmelse af status som autoriseret økonomisk operatør

b)	med hensyn til første afsnit, litra d), det sted, hvor ansøgerens hovedbogholderi i forbindelse med told føres eller er tilgængeligt, så der lettere kan foretages revisionsbaseret kontrol, og hvor i det mindste en del af de aktiviteter, der skal omfattes af bevillingen, udføres.

3.   Medmindre andet er fastsat i toldlovgivningen, indrømmes den i stk. 1 omhandlede bevilling kun til følgende personer:

a)	personer, der er etableret i Fællesskabets toldområde

b)	personer, som yder den nødvendige sikkerhed for, at transaktionerne forløber korrekt, og som i de tilfælde, hvor der kan opstå toldskyld, eller andre afgifter kan pålægges varer, der er henført under en særlig procedure, stiller sikkerhed i overensstemmelse med artikel 56

c)	i forbindelse med proceduren for midlertidig import eller aktiv forædling, den person, der henholdsvis anvender eller lader varerne anvende, eller som udfører eller lader udføre forædlingsprocesser.

Foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den med bestemmelser om undtagelser fra første afsnit i dette stykke, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 184, stk. 4.

4.   Medmindre andet er bestemt og ud over stk. 3, tildeles den i stk. 1 omhandlede bevilling kun, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a)	Toldmyndighederne er i stand til at foretage toldtilsyn, uden at der skal træffes administrative forholdsregler, som ikke står i rimeligt forhold til de økonomiske behov i forbindelse hermed.

b)	Fællesskabsproducenternes væsentlige interesser berøres ikke negativt af en bevilling til forædlingsproceduren (økonomiske forudsætninger).

Fællesskabsproducenternes væsentlige interesser anses ikke for at blive negativt berørt, jf. første afsnit, litra b), medmindre der er bevis for det modsatte, eller hvis det fremgår af toldlovgivningen, at de økonomiske forudsætninger anses for at være opfyldt.

Hvis der er bevis for, at fællesskabsproducenternes væsentlige interesser sandsynligvis vil blive negativt berørt, foretages der en undersøgelse af de økonomiske forudsætninger i henhold til artikel 185.

Kommissionen vedtager efter proceduren, der henvises til i artikel 184, stk. 2, foranstaltninger, der vedrører følgende:

a)	undersøgelse af de økonomiske forudsætninger

b)	fastlæggelse af, i hvilke tilfælde fællesskabsproducenternes væsentlige interesser sandsynligvis vil blive negativt berørt, under hensyntagen til landbrugs- og handelspolitiske foranstaltninger

c)	fastlæggelse af, i hvilke tilfælde de økonomiske forudsætninger anses for at være opfyldt.

5.   Bevillingshaveren skal underrette toldmyndighederne om alle forhold, der indtræder, efter at bevillingen blev tildelt, og som kan formodes at have betydning for bevillingens opretholdelse eller indhold.

Artikel 137

Regnskaber

1.   Bortset fra ved forsendelsesproceduren, eller hvis andet er fastsat i toldlovgivningen, skal bevillingshaveren, brugeren af proceduren og alle de, der udøver en virksomhed omfattende oplagring, bearbejdning eller forædling af varer eller salg eller køb af varer i frizoner, føre regnskaber i en af toldmyndighederne godkendt form.

Regnskaberne skal gøre det muligt for toldmyndighederne at føre tilsyn med den pågældende procedure, især med hensyn til identifikation af varer, der er henført under proceduren, deres toldmæssige status og deres bevægelser.

2.   Foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den med bestemmelser om gennemførelsen af denne artikel, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 184, stk. 4.

Artikel 138

Afslutning af en procedure

1.   I andre tilfælde end forsendelsesproceduren og med forbehold af artikel 166 afsluttes en særlig procedure, når de under proceduren henførte varer eller forædlingsprodukterne er henført under en efterfølgende toldprocedure, har forladt Fællesskabets toldområde eller er blevet tilintetgjort og ikke omdannet til affald eller er afstået til staten i henhold til artikel 127.

2.   Forsendelsesproceduren afsluttes af toldmyndighederne, når de på grundlag af en sammenligning mellem de oplysninger, der foreligger på afgangstoldstedet, og de oplysninger, der foreligger på bestemmelsestoldstedet, kan konstatere, at proceduren er ophørt på korrekt vis.

3.   Toldmyndighederne træffer enhver foranstaltning, der er nødvendig for at bringe forholdene for de varer, for hvilke en procedure ikke er blevet afsluttet på de fastsatte vilkår, i overensstemmelse med reglerne.

Artikel 139

Overdragelse af rettigheder og pligter

De rettigheder og pligter, som brugeren af en procedure har med hensyn til varer, der er henført under en særlig procedure, dog ikke forsendelsesproceduren, kan på betingelser, der fastsættes af toldmyndighederne, helt eller delvis overdrages til andre personer, som opfylder de for den pågældende procedure fastlagte betingelser.

Artikel 140

Varebevægelser

1.   Varer, der er henført under en særlig procedure, dog ikke forsendelses- eller frizoneproceduren, kan transporteres mellem forskellige steder i Fællesskabets toldområde, forudsat at bevillingen eller toldlovgivningen indeholder bestemmelse herom.

2.   Kommissionen vedtager foranstaltninger til gennemførelse af denne artikel efter proceduren i artikel 184, stk. 2.

Artikel 141

Sædvanlige behandlinger

Varer, der opbevares på toldoplag eller henført under en forædlingsprocedure eller anbragt i en frizone, kan underkastes de sædvanlige behandlinger, som tjener til at sikre deres bevarelse eller til at forbedre deres udseende eller handelskvalitet eller til at forberede deres distribution eller videresalg.

Artikel 142

Ækvivalente varer

1.   Ækvivalente varer er fællesskabsvarer, som oplagres, anvendes eller forædles i stedet for varer, der er henført under en særlig procedure.

Under proceduren for passiv forædling er ækvivalente varer ikke-fællesskabsvarer, som forædles i stedet for fællesskabsvarer, der er henført under proceduren for passiv forædling.

Ækvivalente varer skal have samme ottecifrede kode i den kombinerede nomenklatur, samme handelskvalitet og samme tekniske egenskaber som de varer, de træder i stedet for.

Foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den med bestemmelser om undtagelser fra tredje afsnit i dette stykke, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 184, stk. 4.

2.   Toldmyndighederne tillader følgende, forudsat at der er sikkerhed for, at proceduren forløber korrekt, især med hensyn til toldtilsyn:

a)	anvendelse af ækvivalente varer under en særlig procedure, bortset fra proceduren for forsendelse, midlertidig import og midlertidig opbevaring

b)	ved proceduren for aktiv forædling, eksport af forædlingsprodukter, som er fremstillet af ækvivalente varer forud for importen af de varer, de træder i stedet for

c)	ved proceduren for passiv forædling, import af forædlingsprodukter, som er fremstillet af ækvivalente varer forud for eksporten af de varer, de træder i stedet for.

Foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den med bestemmelser om, i hvilke tilfælde toldmyndighederne kan tillade anvendelse af ækvivalente varer under midlertidig import, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 184, stk. 4.

3.   Anvendelsen af ækvivalente varer er ikke tilladt i følgende tilfælde:

a)	hvis der kun foretages sædvanlige behandlinger som fastlagt i artikel 141 under proceduren for aktiv forædling

b)

hvis der er forbud mod godtgørelse af eller fritagelse for importafgifter for varer uden oprindelsesstatus, der anvendes til fremstilling af forædlingsprodukter under proceduren for aktiv forædling, for hvilke der udstedes eller udfærdiges et oprindelsesbevis som led i en præferenceaftale mellem Fællesskabet og visse lande eller områder uden for Fællesskabets toldområde eller grupper af sådanne lande eller områder, eller

c)	hvis det kan føre til en uberettiget importafgiftsfordel.

Foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den med bestemmelser om andre tilfælde, hvor der ikke må anvendes ækvivalente varer, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 184, stk. 4.

4.   I det tilfælde, der henvises til i stk. 2, litra b), i denne artikel, og såfremt forædlingsprodukterne ville blive pålagt eksportafgifter, hvis de ikke blev eksporteret i forbindelse med proceduren for aktiv forædling, skal bevillingshaveren stille sikkerhed for, at disse afgifter betales i tilfælde af, at ikke-fællesskabsvarerne ikke importeres inden for den i artikel 169, stk. 3, fastsatte frist.

Artikel 143

Gennemførelsesforanstaltninger

Kommissionen vedtager foranstaltninger vedrørende forløbet af de under dette afsnit omhandlede procedurer efter proceduren i artikel 184, stk. 2.

KAPITEL 2

Forsendelse

Afdeling 1

Ekstern og intern forsendelse

Artikel 144

Ekstern forsendelse

1.   Under proceduren for ekstern forsendelse kan ikke-fællesskabsvarer forsendes fra et sted til et andet inden for Fællesskabets toldområde uden at skulle gøres til genstand for:

a)	importafgifter

b)	andre omkostninger som fastsat i andre relevante gældende bestemmelser

c)	handelspolitiske foranstaltninger, såfremt de ikke indeholder et forbud mod indpassage eller udpassage af varer til eller fra Fællesskabets toldområde.

2.   Foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den med bestemmelser om, i hvilke tilfælde og under hvilke betingelser fællesskabsvarer skal henføres under ekstern forsendelse, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 184, stk. 4.

3.   Den i stk. 1 nævnte forsendelse finder sted på en af følgende måder:

a)	under proceduren for ekstern fællesskabsforsendelse

b)	i overensstemmelse med TIR-konventionen, forudsat at forsendelsen: i) er påbegyndt eller skal ophøre uden for Fællesskabets toldområde, eller ii) foretages mellem to steder i Fællesskabets toldområde gennem et land eller et område uden for Fællesskabets toldområde

c)	i overensstemmelse med ATA-konventionen/Istanbul-konventionen, hvis der er tale om en transitforsendelse

d)	i henhold til Rhin-manifestet (artikel 9 i den reviderede konvention om Rhin-sejlads)

e)	i henhold til formular 302, der er indført som led i overenskomsten mellem parterne i Den Nordatlantiske Traktats Organisation vedrørende status for deres styrker, undertegnet i London den 19. juni 1951

f)	med post i overensstemmelse med Verdenspostunionens bestemmelser, når varer forsendes af eller for indehavere af rettigheder og pligter i henhold til disse bestemmelser.

4.   Ekstern forsendelse finder anvendelse med forbehold af bestemmelserne i artikel 140.

Artikel 145

Intern forsendelse

1.   Under proceduren for intern forsendelse og på de betingelser, der er fastlagt i stk. 2 og 3, kan fællesskabsvarer forsendes fra et sted til et andet inden for Fællesskabets toldområde og passere gennem et andet område uden for dette område uden ændring af deres toldmæssige status.

2.   Den i stk. 1 nævnte forsendelse finder sted på en af følgende måder:

a)	under proceduren for intern fællesskabsforsendelse, hvis denne mulighed gives i en international aftale

b)	i overensstemmelse med TIR-konventionen

c)	i overensstemmelse med ATA-konventionen/Istanbul-konventionen, hvis der er tale om en transitforsendelse

d)	i henhold til Rhin-manifestet (artikel 9 i den reviderede konvention om Rhin-sejlads)

e)	i henhold til formular 302, der er indført som led i overenskomsten mellem parterne i Den Nordatlantiske Traktats Organisation vedrørende status for deres styrker, undertegnet i London den 19. juni 1951

f)	med post i overensstemmelse med Verdenspostunionens bestemmelser, når varer forsendes af eller for indehavere af rettigheder og pligter i henhold til disse bestemmelser.

3.   I de i stk. 2, litra b)-f), omhandlede tilfælde bevarer varer kun deres toldmæssige status som fællesskabsvarer, hvis denne status er godtgjort på bestemte betingelser og ved hjælp af metoder, der er fastsat i toldlovgivningen.

Foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den med bestemmelser om, på hvilke betingelser og ved hjælp af hvilke metoder denne toldmæssige status kan godtgøres, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 184, stk. 4.

Afdeling 2

Fællesskabsforsendelse

Artikel 146

Pligter, der påhviler en bruger af proceduren for fællesskabsforsendelse og en transportør eller modtager af varer, der forsendes under proceduren for fællesskabsforsendelse

1.   Brugeren af proceduren for fællesskabsforsendelse er ansvarlig for følgende:

a)	at varerne frembydes på bestemmelsestoldstedet i intakt stand sammen med de nødvendige oplysninger inden for den fastsatte frist og under iagttagelse af de af toldmyndighederne trufne foranstaltninger til varernes identificering

b)	at de for proceduren gældende toldbestemmelser overholdes

c)	medmindre andet er fastsat i toldlovgivningen, at der stilles sikkerhed for betaling af det import- eller eksportafgiftsbeløb, der svarer til toldskyld eller andre afgifter, som kan pålægges varerne, som omhandlet i andre gældende relevante bestemmelser.

2.   De pligter, der påhviler brugeren af proceduren, er opfyldt, og forsendelsesproceduren ophører, når de under proceduren henførte varer og de nødvendige oplysninger foreligger på bestemmelsestoldstedet i henhold til toldlovgivningen.

3.   En transportør eller varemodtager, der accepterer varerne med kendskab til, at det er varer, der forsendes under proceduren for fællesskabsforsendelse, er ligeledes ansvarlig for frembydelse af dem i intakt stand for bestemmelsestoldstedet inden for den fastsatte frist og under iagttagelse af de af toldmyndighederne trufne foranstaltninger til varernes identificering.

Artikel 147

Varer, der passerer gennem et område i et land uden for Fællesskabets toldområde under proceduren for ekstern fællesskabsforsendelse

1.   Proceduren for ekstern fællesskabsforsendelse anvendes på varer, der passerer gennem et område uden for Fællesskabets toldområde, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

a)	En sådan mulighed er fastsat i en international aftale.

b)	Forsendelsen gennem et sådant område sker på grundlag af et og samme transportdokument, som er udfærdiget i Fællesskabets toldområde.

2.   I det tilfælde, der er omhandlet i stk. 1, litra b), suspenderes virkningen af proceduren for ekstern fællesskabsforsendelse, så længe varerne befinder sig uden for Fællesskabets toldområde.

KAPITEL 3

Oplagring

Afdeling 1

Fælles bestemmelser

Artikel 148

Anvendelsesområde

1.   Under en oplagringsprocedure kan ikke-fællesskabsvarer oplagres i Fællesskabets toldområde uden at skulle gøres til genstand for:

a)	importafgifter

b)	andre omkostninger som fastsat i andre relevante gældende bestemmelser

c)	handelspolitiske foranstaltninger, såfremt de ikke indeholder et forbud mod indpassage eller udpassage af varer til eller fra Fællesskabets toldområde.

2.   Fællesskabsvarer kan henføres under proceduren for toldoplag eller frizoner i overensstemmelse med toldlovgivningen eller fællesskabslovgivningen vedrørende specifikke områder eller for at blive omfattet af en afgørelse, der indrømmer godtgørelse af eller fritagelse for importafgifter.

Foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den med bestemmelser om, i hvilke tilfælde og under hvilke betingelser fællesskabsvarer kan henføres under procedurerne for toldoplag eller frizoner, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 184, stk. 4.

Artikel 149

Forpligtelser, der påhviler bevillingshaveren eller brugeren af en procedure

1.   Bevillingshaveren og brugeren af proceduren er ansvarlige for følgende:

a)	at sikre, at varer under procedurerne for midlertidig opbevaring eller toldoplag ikke unddrages toldtilsyn

b)	at de forpligtelser, der følger af oplagring af varer, der er dækket af procedurerne for midlertidig opbevaring eller toldoplag, opfyldes

c)	at de særlige betingelser, der er fastsat i bevillingen til drift af et toldoplag eller midlertidig opbevaringsvirksomhed, overholdes.

2.   Uanset stk. 1 kan det i bevillingen, når den vedrører et offentligt toldoplag, fastsættes, at det i stk. 1, litra a) eller b), omhandlede ansvar udelukkende påhviler brugeren af proceduren.

3.   Brugeren af proceduren er ansvarlig for opfyldelsen af de forpligtelser, der følger af varernes henførsel under procedurerne for midlertidig opbevaring eller toldoplag.

Artikel 150

En oplagringsprocedures varighed

1.   Varer kan forblive under en oplagringsprocedure uden tidsbegrænsning.

2.   I følgende tilfælde kan toldmyndighederne dog fastsætte en tidsfrist for, hvornår en oplagringsprocedure skal være afsluttet:

a)	hvis en lagervirksomhed drives af toldmyndighederne og kan benyttes af alle til midlertidig opbevaring af varer i henhold til artikel 151

b)	under særlige omstændigheder, navnlig hvis varernes art og egenskaber, såfremt der er tale om langvarig oplagring, kan udgøre en trussel mod folkesundheden eller dyre- eller plantesundheden eller mod miljøet.

3.   Foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den og fastsætte de bestemmelser, der er omhandlet i stk. 2, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 184, stk. 4.

Afdeling 2

Midlertidig opbevaring

Artikel 151

Anbringelse af varer under midlertidig opbevaring

1.   Hvis de ikke på anden måde er angivet til en toldprocedure, anses følgende ikke-fællesskabsvarer for at være angivet til proceduren for midlertidig opbevaring af ihændehaveren af varerne på det tidspunkt, hvor de er blevet frembudt for toldmyndighederne:

a)	varer, som føres ind i Fællesskabets område, dog ikke direkte ind i en frizone

b)	varer, som føres fra en frizone ind i en anden del af Fællesskabets toldområde

c)	varer, for hvilke proceduren for ekstern forsendelse er ophørt.

Toldangivelsen anses for at være indgivet og antaget af toldmyndighederne i det øjeblik, hvor varerne frembydes for toldmyndighederne.

2.   Den summariske indpassageangivelse eller et forsendelsesdokument, der træder i stedet for den, er at sidestille med toldangivelsen til proceduren for midlertidig opbevaring.

3.   Toldmyndighederne kan kræve, at ihændehaveren af varerne stiller sikkerhed for betaling af det import- eller eksportafgiftsbeløb, der svarer til toldskylden, eller af andre omkostninger, der kan blive pålagt, som omhandlet i andre relevante gældende bestemmelser.

4.   Hvis varer af en eller anden grund ikke kan henføres eller ikke længere kan bevares under proceduren for midlertidig opbevaring, træffer toldmyndighederne straks alle nødvendige foranstaltninger for at regulere situationen for varerne. Artikel 125, 126 og 127 finder tilsvarende anvendelse.

5.   Kommissionen kan vedtage foranstaltninger til gennemførelse af denne artikel efter proceduren i artikel 184, stk. 2.

Artikel 152

Varer under midlertidig opbevaring

1.   Varer under proceduren for midlertidig opbevaring må kun anbringes i godkendte lagre til midlertidig opbevaring.

2.   Varer under proceduren for midlertidig opbevaring må kun underkastes behandlinger, der tjener til varernes bevarelse i uændret stand, uden at præsentationsmåden eller de tekniske egenskaber ændres, jf. dog artikel 91, stk. 2.

Afdeling 3

Toldoplag

Artikel 153

Oplagring på toldoplag

1.   Under toldoplagsproceduren kan ikke-fællesskabsvarer opbevares i lagre eller andre lokaler, der er godkendt til denne procedure af toldmyndighederne og under toldtilsynet, i det følgende benævnt »toldoplag«.

2.   Toldoplag kan benyttes af alle til oplæggelse af varer (offentligt oplag), eller de kan benyttes af en indehaver af en bevilling til toldoplag til oplagring af varer (privat oplag).

3.   Varer, der er henført under toldoplagsproceduren, kan midlertidigt fraføres toldoplaget. Bortset fra i tilfælde af force majeure skal der indhentes forhåndstilladelse til en sådan fraførsel hos toldmyndighederne.

Artikel 154

Fællesskabsvarer, særligt anvendelsesformål og forædlingsaktiviteter

1.   Når der er et økonomisk behov herfor, og toldtilsynet ikke berøres heraf, kan toldmyndighederne tillade følgende i et toldoplag:

a)	oplagring af fællesskabsvarer

b)	forædling af varer under proceduren for aktiv forædling eller særligt anvendelsesformål på de for disse procedurer fastsatte betingelser.

2.   I de i stk. 1 omhandlede tilfælde anses varerne ikke for at være henført under toldoplagsproceduren.

Afdeling 4

Frizoner

Artikel 155

Udpegning af frizoner

1.   Medlemsstaterne kan udpege dele af Fællesskabets toldområde som frizoner.

For hver frizone fastlægger medlemsstaten, hvilket område frizonen dækker, og hvor tilførsels- og fraførselsstederne er.

2.   Frizonerne er indhegnede.

Frizonernes grænser og tilførsels- og fraførselssteder er underlagt toldtilsyn.

3.   Personer, varer og transportmidler, der ankommer til eller forlader en frizone, kan underkastes toldkontrol.

Artikel 156

Bygninger og aktiviteter i frizoner

1.   Opførelse af bygninger i en frizone kræver en forhåndstilladelse fra toldmyndighederne.

2.   Med forbehold af toldlovgivningen tillades aktiviteter af industriel eller kommerciel art samt tjenesteydelser i en frizone. Udøvelsen af sådanne aktiviteter anmeldes forinden til toldmyndighederne.

3.   Toldmyndighederne kan forbyde eller begrænse de i stk. 2 omhandlede aktiviteter under hensyn til arten af de pågældende varer, behovet for toldtilsyn eller sikkerheds- og sikringskrav.

4.   Toldmyndighederne kan nægte personer, der ikke yder den nødvendige sikkerhed for overholdelse af toldlovgivningen, adgang til at udøve en aktivitet i en frizone.

Artikel 157

Frembydelse af varer og deres henførsel under proceduren

1.   Varer, der anbringes i en frizone, skal frembydes for toldmyndighederne og gøres til genstand for de foreskrevne toldformaliteter i følgende tilfælde:

a)	hvis de anbringes i frizonen direkte fra et sted uden for Fællesskabets toldområde

b)	hvis de er henført under en toldprocedure, som er ophørt eller afsluttet, når de henføres under proceduren for frizoner

c)	hvis de henføres under proceduren for frizoner for at blive omfattet af en beslutning om indrømmelse af godtgørelse af eller fritagelse for importafgifter

d)	hvis der i anden lovgivning end toldlovgivningen er fastsat sådanne formaliteter.

2.   Varer, der anbringes i en frizone under andre omstændigheder end dem, der er omfattet af stk. 1, behøver ikke at blive frembudt for toldmyndighederne.

3.   Med forbehold af artikel 158 anses varer, der anbringes i en frizone, for at være henført under proceduren for frizoner

a)	i det øjeblik, de føres ind i en frizone, medmindre de allerede er blevet henført under en anden toldprocedure

b)	i det øjeblik, hvor en forsendelsesprocedure afsluttes, medmindre de omgående henføres under en efterfølgende toldprocedure.

Artikel 158

Fællesskabsvarer i frizoner

1.   Fællesskabsvarer kan føres ind i eller oplagres, flyttes, benyttes, forædles eller forbruges i en frizone. I så fald betragtes varerne ikke som omfattet af frizoneproceduren.

2.   På anmodning af den berørte person udsteder toldmyndighederne for følgende varer en attest vedrørende deres toldmæssige status som fællesskabsvarer:

a)	fællesskabsvarer, som føres ind i en frizone

b)	fællesskabsvarer, som har været genstand for forædlingsprocesser i en frizone

c)	varer, der er overgået til fri omsætning i en frizone.

Artikel 159

Ikke-fællesskabsvarer i frizoner

1.   Mens ikke-fællesskabsvarer befinder sig i en frizone, kan de overgå til fri omsætning eller henføres til proceduren for aktiv forædling, midlertidig import eller særligt anvendelsesformål på de vilkår, der er fastsat for disse procedurer.

I så fald betragtes varerne ikke som omfattet af frizoneproceduren.

2.   Med forbehold af bestemmelserne for levering og proviantopbevaring, er stk. 1, i det omfang den pågældende procedure tillader det, ikke til hinder for anvendelse eller forbrug af varer, som ved overgang til fri omsætning eller ved midlertidig import ikke ville være pålagt importafgifter eller undergivet foranstaltninger i henhold til den fælles landbrugspolitik eller handelspolitiske foranstaltninger.

I tilfælde af sådan anvendelse eller sådant forbrug er en toldangivelse om overgang til fri omsætning eller om midlertidig import ikke nødvendig.

En angivelse kræves dog, hvis sådanne varer er omfattet af et toldkontingent eller et importloft.

Artikel 160

Varer, der føres ud af en frizone

Med forbehold af lovgivningen på andre områder end toldområdet kan varer i en frizone eksporteres eller reeksporteres fra Fællesskabets toldområde eller føres ind i en anden del af Fællesskabets toldområde.

Artikel 91-98 finder tilsvarende anvendelse på varer, der føres ind i andre dele af Fællesskabets toldområde.

Artikel 161

Toldmæssig status

Hvis varer føres ud af en frizone og ind i en anden del af Fællesskabets toldområde eller henføres under en toldprocedure, betragtes de som ikke-fællesskabsvarer, medmindre deres toldmæssige status som fællesskabsvarer er bevist ved hjælp af den i artikel 158, stk. 2, omhandlede attest eller et andet dokument i medfør af Fællesskabets toldlovgivning.

Når der skal anvendes eksportafgifter og eksportlicenser eller eksportkontrolforanstaltninger i henhold til den fælles landbrugspolitik eller handelspolitiske foranstaltninger, betragtes varerne dog som fællesskabsvarer, medmindre det bliver fastslået, at de ikke har toldmæssig status som fællesskabsvarer.

KAPITEL 4

Særlig anvendelse

Afdeling 1

Midlertidig import

Artikel 162

Anvendelsesområde

1.   Under proceduren for midlertidig import kan ikke-fællesskabsvarer, der er bestemt til reeksport, anvendes i Fællesskabets toldområde med fuldstændig eller delvis fritagelse for importafgifter og uden at skulle gøres til genstand for:

a)	andre omkostninger som fastsat i andre relevante gældende bestemmelser

b)	handelspolitiske foranstaltninger, såfremt de ikke indeholder et forbud mod indpassage eller udpassage af varer til eller fra Fællesskabets toldområde.

2.   Proceduren for midlertidig import kan kun anvendes, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a)	Varerne er ikke bestemt til at skulle ændres på nogen måde, bortset fra deres normale værdiforringelse som følge af brug.

b)

Det er muligt at sikre, at de varer, der er henført under proceduren, kan identificeres, bortset fra når det skønnes, at varernes art eller den påtænkte anvendelse ikke vil kunne give anledning til misbrug af proceduren, selv om der ikke træffes identifikationsforanstaltninger, eller, for så vidt angår det i artikel 142 omhandlede tilfælde, når det kan verificeres, at de betingelser, der er fastlagt for ækvivalente varer, er opfyldt.

c)	Brugeren af proceduren er etableret uden for Fællesskabets toldområde, medmindre andet er fastsat i toldlovgivningen.

d)	De betingelser for fuldstændig eller delvis afgiftsfritagelse, der er fastlagt i Fællesskabets toldlovgivning, er opfyldt.

Artikel 163

Frist for, hvor længe varer kan forblive under proceduren for midlertidig indførsel

1.   Toldmyndighederne fastsætter en frist for, hvornår varer, der er henført under proceduren for midlertidig import, senest skal reeksporteres eller henføres under en efterfølgende toldprocedure. Fristen skal være så lang, at formålet med den bevilgede anvendelse kan opfyldes.

2.   Det maksimale tidsrum, hvor varer kan forblive under proceduren for midlertidig import til det samme formål og under samme bevillingshavers ansvar, er 24 måneder, også selv om proceduren blev afsluttet ved, at varerne blev henført under en anden særlig procedure og efterfølgende igen blev henført under proceduren for midlertidig import.

3.   Hvis den bevilgede anvendelse under særlige omstændigheder ikke kan fuldføres inden de i stk. 1 og 2 omhandlede frister, kan toldmyndighederne efter behørigt begrundet anmodning fra bevillingshaveren forlænge disse frister med en periode af rimelig varighed.

Artikel 164

Situationer, der er dækket af midlertidig import

Foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den med bestemmelser om, i hvilke tilfælde og på hvilke betingelser proceduren for midlertidig import kan anvendes, og der kan indrømmes fuldstændig eller delvis fritagelse for importafgifter, vedtages efter forskriftproceduren med kontrol i artikel 184, stk. 4.

Ved vedtagelsen af disse foranstaltninger tages der hensyn til internationale aftaler og varernes art og anvendelse.

Artikel 165

Størrelsen af importafgiften i tilfælde af midlertidig import med delvis fritagelse for importafgifter

1.   Importafgiftsbeløbet for varer henført under proceduren for midlertidig import med delvis fritagelse for importafgifter, fastsættes til 3 % af det importafgiftsbeløb, der skulle have været betalt for de pågældende varer, hvis de var overgået til fri omsætning på det tidspunkt, hvor de blev henført under proceduren for midlertidig import.

Dette beløb skal betales pr. måned eller pr. del af en måned, i hvilken varerne har været henført under proceduren for midlertidig import med delvis fritagelse for importafgift.

2.   Importafgiftsbeløbet må ikke være højere end det, der skulle have været betalt, hvis de pågældende varer var overgået til fri omsætning på det tidspunkt, hvor de blev henført under proceduren for midlertidig import.

Afdeling 2

Særligt anvendelsesformål

Artikel 166

Proceduren for særligt anvendelsesformål

1.   Under proceduren for særligt anvendelsesformål kan varer overgå til fri omsætning med toldfritagelse eller til en nedsat toldsats på grund af deres anvendelse til særlige formål. De forbliver under toldtilsyn.

2.   Toldtilsynet under proceduren for særligt anvendelsesformål ophører i følgende tilfælde:

a)	når varerne er blevet anvendt til de formål, der er fastsat for anvendelse af afgiftsfritagelse eller nedsat afgiftssats

b)	når varerne eksporteres, tilintetgøres eller afstås til staten

c)	når varerne er blevet anvendt til andre formål end dem, der er fastsat for anvendelse af afgiftsfritagelse eller nedsat afgiftssats, og de gældende importafgifter er blevet betalt.

3.   Hvis der kræves en udbyttesats, finder artikel 167 tilsvarende anvendelse på proceduren for særligt anvendelsesformål.

KAPITEL 5

Forædling

Afdeling 1

Almindelige bestemmelser

Artikel 167

Udbyttesats

Bortset fra når der er angivet en udbyttesats i særlige fællesskabsforskrifter, fastsætter toldmyndighederne enten udbyttesatsen eller den gennemsnitlige udbyttesats for forædlingsprocessen, eller eventuelt metoden til fastsættelse af nævnte sats.

Udbyttesatsen eller den gennemsnitlige udbyttesats fastsættes på grundlag af de faktiske omstændigheder, hvorunder forædlingsprocesserne foretages eller skal foretages. Satsen kan i givet fald justeres i overensstemmelse med artikel 18 og 19.

Afdeling 2

Aktiv forædling

Artikel 168

Anvendelsesområde

1.   Med forbehold af artikel 142 kan der under proceduren for aktiv forædling anvendes ikke-fællesskabsvarer i Fællesskabets toldområde i en eller flere forædlingsprocesser, uden at de gøres til genstand for følgende:

a)	importafgifter

b)	andre omkostninger som fastsat i andre relevante gældende bestemmelser

c)	handelspolitiske foranstaltninger, såfremt de ikke indeholder et forbud mod indpassage eller udpassage af varer til eller fra Fællesskabets toldområde.

2.   Proceduren for aktiv forædling kan kun anvendes i andre tilfælde end reparation og tilintetgørelse, når de varer, der henføres under proceduren, kan identificeres i forædlingsprodukterne; dette berører dog ikke anvendelsen af produktionstilbehør.

I det i artikel 142 omhandlede tilfælde kan proceduren anvendes, når det kan verificeres, at de for ækvivalente varer fastsatte betingelser er opfyldt.

3.   Ud over stk. 1 og 2 kan proceduren for aktiv forædling også anvendes på følgende varer:

a)	varer, som er bestemt til at underkastes behandlinger for at sikre, at de er i overensstemmelse med tekniske krav for deres overgang til fri omsætning

b)	varer, som skal underkastes sædvanlige former for behandling i henhold til artikel 141.

Artikel 169

Frist for afslutning

1.   Toldmyndighederne fastsætter den frist, inden for hvilken proceduren for aktiv forædling skal afsluttes i overensstemmelse med artikel 138.

Fristen løber fra den dato, på hvilken ikke-fællesskabsvarerne henføres under proceduren, og der skal tages hensyn til det tidsrum, der er nødvendigt til at gennemføre forædlingsprocesserne og til at afslutte proceduren.

2.   Toldmyndighederne kan forlænge den i henhold til stk. 1 fastsatte frist med en periode af rimelig varighed, hvis bevillingshaveren fremsætter en behørigt begrundet anmodning herom.

Af bevillingen kan det fremgå, at frister, som begynder i løbet af en kalendermåned, et kvartal eller et halvår, udløber henholdsvis ved udgangen af en efterfølgende kalendermåned, et efterfølgende kvartal eller et efterfølgende halvår.

3.   I tilfælde af forudgående eksport i henhold til artikel 142, stk. 2, litra b), fastsætter toldmyndighederne den frist, inden for hvilken ikke-fællesskabsvarer skal være angivet til proceduren. Denne frist løber fra datoen for antagelsen af eksportangivelsen for de forædlingsprodukter, der er fremstillet af de dertil svarende ækvivalente varer.

Artikel 170

Midlertidig reeksport til yderligere forædling

Forudsat at toldmyndighederne har givet tilladelse hertil, kan alle varer, der er henført under proceduren for aktiv forædling, eller alle forædlingsprodukter eller en del heraf eksporteres midlertidigt med henblik på yderligere forædling uden for Fællesskabets toldområde på de betingelser, der er fastsat for proceduren for passiv forædling.

Afdeling 3

Passiv forædling

Artikel 171

Anvendelsesområde

1.   Under proceduren for passiv forædling kan fællesskabsvarer eksporteres midlertidigt fra Fællesskabets toldområde med henblik på at lade dem undergå forædlingsprocesser. De forædlingsprodukter, der fremstilles af disse varer, kan overgå til fri omsætning med fuldstændig eller delvis fritagelse for importafgifter, hvis bevillingshaveren eller en anden person, der er etableret i Fællesskabets toldområde, anmoder herom, forudsat at nævnte anden person har opnået bevillingshaverens samtykke, og betingelserne i bevillingen er opfyldt.

2.   Passiv forædling er ikke tilladt for følgende fællesskabsvarer:

a)	varer, for hvilke der ved eksport indrømmes godtgørelse af eller fritagelse for importafgifter

b)	varer, der forud for deres eksport var overgået til fri omsætning med afgiftsfritagelse eller til en nedsat afgiftssats på grund af deres anvendelse til særlige formål, så længe formålene med deres særlige anvendelse ikke er opfyldt, medmindre der skal foretages reparation af disse varer

c)	varer, for hvilke der ved eksport ydes eksportrestitutioner

d)	varer, for hvilke der indrømmes en anden finansiel fordel end de i litra c) nævnte restitutioner som led i den fælles landbrugspolitik på grund af eksporten af disse varer.

3.   I tilfælde, der ikke er omfattet af artikel 172 og 173, og hvor der indgår værditold, beregnes importafgiftsbeløbet ud fra omkostningerne til den forædling, der er foregået uden for Fællesskabets toldområde.

Foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den med regler for denne beregning og med de regler, der skal gælde i tilfælde af særlige afgifter, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 184, stk. 4.

4.   Toldmyndighederne fastsætter den frist, inden for hvilken midlertidigt eksporterede varer skal være importeret i Fællesskabets toldområde som forædlingsprodukter og henført under overgang til fri omsætning for at kunne opnå fuldstændig eller delvis fritagelse for importafgifter. De kan forlænge denne frist med en periode af rimelig varighed, hvis bevillingshaveren fremsætter behørigt begrundet anmodning herom.

Artikel 172

Varer, der repareres vederlagsfrit

1.   Hvis det på tilfredsstillende måde kan godtgøres over for toldmyndighederne, at varerne er blevet repareret vederlagsfrit på grund af en garantiforpligtelse i henhold til kontrakt, i henhold til lovgivningen eller som følge af en fabrikations- eller materialefejl, kan de opnå fuldstændig fritagelse for importafgifter.

2.   Bestemmelserne i stk. 1 gælder ikke, når der har været taget hensyn til fabrikations- eller materialefejlen på det tidspunkt, hvor de pågældende varer første gang overgik til fri omsætning.

Artikel 173

Fremgangsmåden med standardombytning

1.   Under fremgangsmåden med standardombytning kan et importeret produkt, i det følgende benævnt »ombytningsvare«, i medfør af stk. 2-5 træde i stedet for et forædlingsprodukt.

2.   Toldmyndighederne tillader anvendelse af fremgangsmåden med standardombytning, hvis forædlingsprocessen består i en reparation af defekte fællesskabsvarer, bortset fra varer, der er omfattet af foranstaltninger under den fælles landbrugspolitik eller af de særordninger, der anvendes på visse varer, som fremstilles ved forarbejdning af landbrugsprodukter.

3.   Ombytningsvarer skal have samme ottecifrede kode i den kombinerede nomenklatur, samme handelskvalitet og samme tekniske egenskaber som de defekte varer, hvis disse varer havde undergået reparation.

4.   Hvis de defekte varer har været brugt før eksporten, skal ombytningsvarerne også have været brugt.

Toldmyndighederne fraviger dog det i første afsnit omhandlede krav, hvis ombytningsvaren er leveret vederlagsfrit på grund af en garantiforpligtelse i henhold til kontrakt, i henhold til lovgivningen eller som følge af en materiale- eller fabrikationsfejl.

5.   De bestemmelser, der gælder for forædlingsprodukterne, finder ligeledes anvendelse på ombytningsvarerne.

Artikel 174

Forudgående import af ombytningsvarer

1.   Toldmyndighederne tillader på betingelser, som de fastsætter, og efter anmodning fra den pågældende person, at ombytningsvarer importeres, før de defekte varer eksporteres.

I tilfælde af en sådan forudgående import af en ombytningsvare, skal der stilles en sikkerhed, der dækker det importafgiftsbeløb, som vil skulle betales, hvis de defekte varer ikke eksporteres i overensstemmelse med stk. 2.

2.   De defekte varer skal være eksporteret senest to måneder efter den dato, hvor toldmyndighederne antog angivelsen om ombytningsvarernes overgang til fri omsætning.

3.   Hvis de defekte varer under særlige omstændigheder ikke kan eksporteres inden den i stk. 2 nævnte frist, kan toldmyndighederne efter behørigt begrundet anmodning fra den pågældende person forlænge denne frist med en periode af rimelig varighed.

AFSNIT VIII

VARERS AFGANG FRA FÆLLESSKABETS TOLDOMRÅDE

KAPITEL 1

Varer, der forlader toldområdet

Artikel 175

Forpligtelse til at indgive en angivelse forud for afgang

1.   Varer, der er bestemt til at skulle forlade Fællesskabets toldområde, skal være omfattet af en angivelse forud for afgang, der indgives eller gøres tilgængelig på det kompetente toldsted, før varerne føres ud af Fællesskabets toldområde.

Første afsnit finder dog ikke anvendelse på varer, der transporteres på transportmidler, som kun passerer gennem Fællesskabets søterritorium eller luftrum uden stop i området.

2.   Angivelsen forud for afgang skal have form af enten:

a)	den relevante toldangivelse, hvis varer, der forlader Fællesskabets toldområde, henføres under en toldprocedure, der kræver en toldangivelse

b)	en meddelelse om reeksport i medfør af artikel 179

c)	den i artikel 180 omhandlede summariske udpassageangivelse, hvis der hverken kræves en toldangivelse eller en meddelelse om reeksport.

3.   Angivelsen forud for afgang skal mindst indeholde de oplysninger, der er nødvendige for den summariske udpassageangivelse.

Artikel 176

Foranstaltninger vedrørende fastsættelse af visse detaljer

1.   Foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den med bestemmelser om følgende:

a)	de tilfælde, hvor varer, der forlader Fællesskabets toldområde, ikke skal være omfattet af en angivelse forud for afgang, og betingelserne herfor

b)	de betingelser, på hvilke kravet om en angivelse forud for afgang kan fraviges eller tilpasses

c)	den frist, inden for hvilken angivelsen forud for afgang skal være indgivet eller gjort tilgængelig, inden varerne føres ud af Fællesskabets toldområde

d)	undtagelser fra og variationer i den frist, der er nævnt i litra c)

e)	fastlæggelse af, på hvilket kompetent toldsted angivelsen forud for afgang skal indgives eller gøres tilgængelig, og hvor risikoanalyse og risikobaseret eksport- og udpassagekontrol skal udføres

vedtages efter forskriftproceduren med kontrol i artikel 184, stk. 4.

2.   Ved vedtagelsen af disse foranstaltninger tages der hensyn til følgende:

a)	særlige omstændigheder

b)	anvendelsen af disse foranstaltninger på visse typer af godstrafik, transportformer eller økonomiske operatører

c)	internationale aftaler, der omhandler særlige sikkerhedsordninger.

Artikel 177

Toldtilsyn og udpassageformaliteter

1.   Varer, der forlader Fællesskabets toldområde, skal underkastes toldtilsyn og kan underkastes toldkontrol. Om nødvendigt kan toldmyndighederne i overensstemmelse med de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til stk. 5, fastlægge, hvilken rute der skal følges, og hvilken tidsfrist der skal overholdes, når varerne skal forlade Fællesskabets toldområde.

2.   Varer, der er bestemt til at skulle forlade Fællesskabets toldområde, skal frembydes for toldmyndighederne på det toldsted, der er kompetent for det sted, hvor varerne forlader Fællesskabets toldområde, og vil blive omfattet af udpassageformaliteter, som alt efter omstændighederne består af følgende:

a)	godtgørelse af eller fritagelse for importafgifter eller betaling af eksportrestitutioner

b)	opkrævning af eksportafgifter

c)	de formaliteter, der kræves i henhold til gældende bestemmelser om andre afgifter

d)

anvendelse af forbud og restriktioner, som er begrundet i hensynet til bl.a. den offentlige moral, den offentlige orden, den offentlige sikkerhed, beskyttelse af menneskers og dyrs liv og sundhed, beskyttelse af planter, beskyttelse af miljøet, beskyttelse af nationale skatte af kunstnerisk, historisk eller arkæologisk værdi og beskyttelse af industriel og kommerciel ejendom, herunder over for narkotikaprækursorer, varer, der krænker visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og penge, der føres ud af Fællesskabet, samt hensynet til gennemførelsen af foranstaltninger til bevarelse og forvaltning af fiskeressourcerne og handelspolitiske foranstaltninger.

3.   Varer, der forlader Fællesskabets toldområde, frembydes for toldmyndighederne af en af følgende personer:

a)	den person, som fører varerne ud af Fællesskabets toldområde

b)	den person, i hvis navn eller på hvis vegne den person, som førte varerne ud af dette område, handler

c)	den person, som havde ansvaret for transporten af varerne, inden de blev bragt ud af Fællesskabets toldområde.

4.   For at varer kan frigives til udpassage, skal de pågældende varer forlade Fællesskabets toldområde i samme stand som den, de var i, da angivelsen forud for afgang blev antaget.

5.   Kommissionen vedtager foranstaltninger til gennemførelse af stk. 1, 2 og 3 i denne artikel efter proceduren i artikel 184, stk. 2.

KAPITEL 2

Eksport og reeksport

Artikel 178

Fællesskabsvarer

1.   Fællesskabsvarer, som er bestemt til at forlade Fællesskabets toldområde, skal henføres under eksportproceduren.

2.   Stk. 1 finder ikke anvendelse på følgende varer:

a)	varer, der er henført under proceduren for særligt anvendelsesformål eller passiv forædling

b)	varer, der er henført under proceduren for intern forsendelse, eller som forlader Fællesskabets toldområde midlertidigt, jf. artikel 103.

3.   Kommissionen vedtager efter proceduren i artikel 184, stk. 2, foranstaltninger vedrørende eksportformaliteter, der gælder for varer henført under eksportproceduren, proceduren for særligt anvendelsesformål eller proceduren for passiv forædling.

Artikel 179

Ikke-fællesskabsvarer

1.   Ikke-fællesskabsvarer, som er bestemt til at forlade Fællesskabets toldområde, skal gøres til genstand for en reeksportmeddelelse, der skal indgives ved det kompetente toldsted, og for udpassageformaliteter.

2.   Artikel 104-124 finder tilsvarende anvendelse på reeksportmeddelelsen.

3.   Stk. 1 finder ikke anvendelse på følgende varer:

a)	varer, der er henført under proceduren for ekstern forsendelse, og som kun passerer gennem Fællesskabets toldområde

b)	varer, der omlades i eller reeksporteres direkte fra en frizone

c)	varer under proceduren for midlertidig opbevaring, der reeksporteres direkte fra et godkendt lager til midlertidig opbevaring

Artikel 180

Summarisk udpassageangivelse

1.   Når varer er bestemt til at forlade Fællesskabets toldområde, og der ikke kræves en toldangivelse eller en reeksportmeddelelse, skal der indgives en summarisk udpassageangivelse ved det kompetente toldsted i overensstemmelse med artikel 175.

2.   Den summariske udpassageangivelse skal indgives ved hjælp af edb. Der kan benyttes handels-, havne- eller transportoplysninger, forudsat at de indeholder de nødvendige oplysninger for en summarisk udpassageangivelse.

3.   Toldmyndighederne kan under særlige omstændigheder antage papirbaserede summariske udpassageangivelser, forudsat at de opfylder samme niveau for risikoforvaltning som det, der gælder for summariske udpassageangivelser, hvor der anvendes edb, og at kravene til udveksling af sådanne data med andre toldsteder kan opfyldes.

Toldmyndighederne kan i stedet for den summariske udpassageangivelse antage en meddelelse og adgang til oplysningerne i den summariske angivelse i den økonomiske operatørs edb-system.

4.   Den summariske udpassageangivelse skal indgives af en af følgende personer:

a)	den person, som fører varerne ud af Fællesskabets toldområde, eller som påtager sig ansvaret for transporten af varerne herfra

b)	eksportøren eller afsenderen eller en anden person, i hvis navn eller på hvis vegne den i litra a) nævnte person handler

c)	enhver person, som er i stand til at frembyde de pågældende varer eller få dem frembudt for den kompetente toldmyndighed.

Artikel 181

Ændring af den summariske udpassageangivelse

Klarereren skal, hvis han anmoder herom, have tilladelse til at ændre en eller flere oplysninger i den summariske udpassageangivelse, efter at den er indgivet.

Det er dog ikke muligt at foretage ændringer, når der er sket et af følgende:

a)	Toldmyndighederne har meddelt den person, der indgav den summariske angivelse, at de agter at undersøge varerne.

b)	Toldmyndighederne har fastslået, at de pågældende oplysninger ikke er korrekte.

c)	Toldmyndighederne har allerede tilladt, at varerne fjernes.

Foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den med bestemmelser om undtagelser fra stk. 2, litra c), i denne artikel, vedtages efter forskriftproceduren med kontrol i artikel 184, stk. 4.

KAPITEL 3

Fritagelse for eksportafgifter

Artikel 182

Midlertidig eksport

1.   Med forbehold af artikel 171 kan fællesskabsvarer midlertidigt eksporteres fra Fællesskabets toldområde og være omfattet af fritagelse for eksportafgift under forudsætning af genimport.

2.   Kommissionen vedtager foranstaltninger til gennemførelse af denne artikel efter proceduren i artikel 184, stk. 2.

AFSNIT IX

TOLDKODEKSUDVALGET OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

KAPITEL 1

Toldkodeksudvalget

Artikel 183

Andre gennemførelsesforanstaltninger

1.   Kommissionen vedtager efter proceduren i artikel 184, stk. 2, regler for interoperabilitet mellem medlemsstaternes elektroniske toldsystemer og de relevante fællesskabskomponenter for at få et bedre samarbejde baseret på elektronisk dataudveksling mellem toldmyndigheder indbyrdes, mellem toldmyndigheder og Kommissionen og mellem toldmyndigheder og økonomiske operatører.

2.   Foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den med bestemmelser om følgende:

a)

betingelserne for, at Kommissionen kan træffe beslutninger om, at medlemsstater skal anmodes om at tilbagekalde eller ændre en afgørelse, bortset fra dem, der henvises til i artikel 20, stk. 8, litra c), truffet inden for rammerne af toldlovgivningen, der afviger fra tilsvarende afgørelser truffet af andre kompetente myndigheder, og som derfor hindrer en ensartet anvendelse af toldlovgivningen

b)	andre gennemførelsesforanstaltninger, der måtte være nødvendige, blandt andet hvor Fællesskabet har godkendt tilsagn og forpligtelser i henhold til internationale aftaler, der kræver justering af bestemmelserne i denne kodeks

c)	i hvilke andre tilfælde og på hvilke andre betingelser anvendelsen af denne kodeks kan forenkles

vedtages efter forskriftproceduren med kontrol i artikel 184, stk. 4.

Artikel 184

Udvalg

1.   Kommissionen bistås af Toldkodeksudvalget, i det følgende benævnt »udvalget«.

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.

3.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Perioden i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.

4.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Artikel 185

Andre anliggender

Udvalget kan undersøge ethvert spørgsmål vedrørende toldlovgivningen, som rejses af formanden enten på Kommissionens initiativ eller efter anmodning fra en medlemsstats repræsentant, og som især vedrører følgende:

a)	ethvert problem, der måtte opstå som følge af anvendelse af toldlovgivningen

b)	enhver holdning, som Fællesskabet skal indtage i udvalg, arbejdsgrupper og paneler, der er oprettet af eller i henhold til internationale aftaler, der omhandler toldlovgivning.

KAPITEL 2

Afsluttende bestemmelser

Artikel 186

Ophævelse

Forordning (EØF) nr. 3925/91, (EØF) nr. 2913/92 og (EF) nr. 1207/2001 ophæves.

Henvisninger til de ophævede forordninger betragtes som henvisninger til nærværende forordning og skal læses efter sammenligningstabellerne i bilaget.

Artikel 187

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 188

Anvendelse

1.   Artikel 1, stk. 3, andet afsnit, artikel 5, stk. 1, andet afsnit, artikel 5, stk. 2, første afsnit, artikel 10, stk. 2, artikel 11, stk. 3, artikel 12, stk. 2, andet afsnit, artikel 15, stk. 1, artikel 16, stk. 5, artikel 18, stk. 4, artikel 19, stk. 5, artikel 20, stk. 7, artikel 20, stk. 8, artikel 20, stk. 9, artikel 24, stk. 3, andet afsnit, artikel 25, stk. 3, artikel 28, stk. 3, artikel 30, stk. 2, artikel 31, stk. 3, artikel 33, stk. 5, artikel 38, artikel 39, stk. 3, artikel 39, stk. 6, artikel 43, artikel 54, artikel 55, stk. 2, andet afsnit, artikel 56, stk. 9, artikel 57, stk. 3, artikel 58, stk. 2, artikel 59, stk. 1, andet afsnit, artikel 62, stk. 3, artikel 63, stk. 3, artikel 65, stk. 3, artikel 67, stk. 1, tredje afsnit, artikel 71, artikel 72, stk. 3, første afsnit, artikel 76, artikel 77, stk. 3, artikel 78, stk. 1, andet afsnit, artikel 78, stk. 5, artikel 85, artikel 86, stk. 7, artikel 87, stk. 3, første afsnit, artikel 88, stk. 4, andet afsnit, artikel 89, stk. 2, artikel 93, stk. 2, artikel 101, stk. 2, artikel 103, artikel 105, stk. 2, artikel 106, stk. 4, første afsnit, artikel 107, stk. 3, artikel 108, stk. 1, andet afsnit, artikel 108, stk. 4, artikel 109, stk. 2, artikel 109, stk. 3, artikel 110, stk. 1, tredje afsnit, artikel 111, stk. 3, artikel 112, stk. 4, artikel 113, stk. 3, artikel 114, stk. 2, andet afsnit, artikel 115, stk. 2, artikel 116, stk. 2, første afsnit, artikel 119, stk. 3, artikel 122, artikel 124, stk. 2, artikel 128, artikel 134, artikel 136, stk. 2, første afsnit, artikel 136, stk. 3, andet afsnit, artikel 136, stk. 4, fjerde afsnit, artikel 137, stk. 2, artikel 140, stk. 2, artikel 142, stk. 1, fjerde afsnit, artikel 142, stk. 2, andet afsnit, artikel 142, stk. 3, andet afsnit, artikel 143, artikel 144, stk. 2, artikel 145, stk. 3, andet afsnit, artikel 148, stk. 2, andet afsnit, artikel 150, stk. 3, artikel 151, stk. 5, artikel 164, stk. 1, artikel 171, stk. 3, andet afsnit, artikel 176, stk. 1, artikel 177, stk. 5, artikel 178, stk. 3, artikel 181, stk. 3, artikel 182, stk. 2, artikel 183, stk. 1, og artikel 183, stk. 2, anvendes fra den 24. juni 2008.

2.   Alle øvrige bestemmelser finder anvendelse, så snart de gennemførelsesbestemmelser, der er vedtaget på grundlag af de i stk. 1 nævnte artikler, finder anvendelse. Gennemførelsesbestemmelserne træder i kraft tidligst den 24. juni 2009.

Uanset gennemførelsesbestemmelsernes ikrafttræden anvendes de bestemmelser i denne forordning, der er nævnt i dette stykke, senest den 24. juni 2013.

3.   Artikel 30, stk. 1, anvendes fra den 1. januar 2011.

---

(1)  EUT C 309 af 16.12.2006, s. 22.

(2)  Europa-Parlamentets udtalelse af 12.12.2006, Rådets fælles holdning af 15.10.2007 (EUT C 298 E af 11.12.2007, s. 1) og Europa-Parlamentets holdning af 19.2.2008.

(3)  EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1791/2006 (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 1).

(4)  EUT L 86 af 3.4.2003, s. 21. Ændret ved afgørelse 2004/485/EF (EUT L 162 af 30.4.2004, s. 113).

(5)  EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2008/8/EF (EUT L 44 af 20.2.2008, s. 11).

(6)  EUT L 117 af 4.5.2005, s. 13.

(7)  EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. Ændret ved afgørelse 2006/512/EF (EUT L 200 af 22.7.2006, s. 11).

(8)  EFT L 374 af 31.12.1991, s. 4. Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).

(9)  EFT L 165 af 21.6.2001, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 75/2008 (EUT L 24 af 29.1.2008, s. 1).

(10)  EFT L 124 af 8.6.1971, s. 1 (Den danske specialudgave: serie I kapitel 1971 (II), s. 311).

(11)  EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 275/2008 (EUT L 85 af 27.3.2008, s. 3).

(12)  EFT L 105 af 23.4.1983, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 274/2008 (EUT L 85 af 27.3.2008, s. 1).

(13)  EFT L 118 af 25.5.1995, s. 10. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003.

---

---