ISSN 1725-2520

Den Europæiske Unions

Tidende

L 127

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

51. årgang
15. maj 2008


Indhold

 

I   Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk

Side

 

 

FORORDNINGER

 

*

Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 420/2008 af 14. maj 2008 om tilpasning med virkning fra den 1. juli 2007 af vederlag og pensioner til tjenestemændog øvrige ansatte ved De Europæiske Fællesskaber

1

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 421/2008 af 14. maj 2008 om faste importværdier med henblik på fastsættelsen af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

7

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 422/2008 af 14. maj 2008 om fastsættelse af en tildelingskoefficient for udstedelse af importlicenser, der blev ansøgt om fra den 5. maj til den 9. maj 2008, for produkter fra sukkersektoren i forbindelse med toldkontingenter og præferenceaftaler

9

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 423/2008 af 8. maj 2008 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 og om en EF-kodeks for ønologiske fremgangsmåder og behandlingsmetoder (kodificeret udgave)

13

 

 

II   Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk

 

 

RETSAKTER VEDTAGET AF ORGANER OPRETTET VED INTERNATIONALE AFTALER

 

 

Kommissionen

 

 

2008/367/EF

 

*

Afgørelse nr. 2/2007 truffet af luftfartsudvalget Fællesskabet/Schweiz, der er oprettet i henhold til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart af 15. december 2007 om udskiftning af bilaget til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart

58

 

 

III   Retsakter vedtaget i henhold til traktaten om Den Europæiske Union

 

 

RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN

 

*

Rådets fælles aktion 2008/368/FUSP af 14. maj 2008 om støtte til gennemførelsen af De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 1540 (2004) inden for rammerne af gennemførelsen af EU’s strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben

78

 

*

Rådets fælles holdning 2008/369/FUSP af 14. maj 2008 om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Republik Congo og om ophævelse af fælles holdning 2005/440/FUSP

84

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


I Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk

FORORDNINGER

15.5.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 127/1


RÅDETS FORORDNING (EF, EURATOM) Nr. 420/2008

af 14. maj 2008

om tilpasning med virkning fra den 1. juli 2007 af vederlag og pensioner til tjenestemændog øvrige ansatte ved De Europæiske Fællesskaber

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til protokollen vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter, særlig artikel 13,

under henvisning til vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og til ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne, som fastsat ved Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 (1), særlig artikel 63, 65 og 82 samt bilag VII, XI og XIII i vedtægten og artikel 20, 64 og 92 i ansættelsesvilkårene,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Italien har på grundlag af en national lov vedtaget i december 2007 fremsendt nye oplysninger om en forhøjelse med tilbagevirkende kraft af realindkomsten for tjenestemænd i denne medlemsstats centraladministration med virkning fra 1. februar 2007, som falder inden for referenceperioden 1. juli 2006 til 1. juli 2007, og Eurostat har derfor ændret den specifikke indikator for referenceperioden.

(2)

Eftersom disse data ikke var tilgængelige, dengang Kommissionen fremlagde forslaget om referenceperioden 1. juli 2006 til 1. juli 2007, blev der ikke i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1558/2007, der blev vedtaget på baggrund af dette forslag, taget højde for den faktiske forhøjelse af aflønningen inden for den italienske offentlige administration.

(3)

For at sikre tjenestemændene og de øvrige ansatte ved De Europæiske Fællesskaber en købekraftsudvikling, der er parallel med udviklingen for de nationale tjenestemænd i medlemsstaterne, bør der foretages en tilpasning af vederlag og pensioner for tjenestemænd og øvrige ansatte ved De Europæiske Fællesskaber ved en supplerende undersøgelse —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Med virkning fra den 1. juli 2007 udskiftes i vedtægtens artikel 66 den tabel over den månedlige grundløn, som danner grundlag for beregningen af vederlag og pensioner, med følgende tabel:

1.7.2007

Løntrin

Lønklasse

1

2

3

4

5

16

15 824,35

16 489,31

17 182,21

 

 

15

13 986,08

14 573,79

15 186,20

15 608,71

15 824,35

14

12 361,36

12 880,80

13 422,07

13 795,49

13 986,08

13

10 925,38

11 384,48

11 862,87

12 192,91

12 361,36

12

9 656,21

10 061,97

10 484,79

10 776,50

10 925,38

11

8 534,47

8 893,10

9 266,80

9 524,62

9 656,21

10

7 543,05

7 860,02

8 190,31

8 418,17

8 534,47

9

6 666,80

6 946,94

7 238,86

7 440,26

7 543,05

8

5 892,33

6 139,94

6 397,95

6 575,95

6 666,80

7

5 207,84

5 426,68

5 654,72

5 812,04

5 892,33

6

4 602,86

4 796,28

4 997,82

5 136,87

5 207,84

5

4 068,16

4 239,11

4 417,24

4 540,14

4 602,86

4

3 595,57

3 746,66

3 904,10

4 012,72

4 068,16

3

3 177,89

3 311,43

3 450,58

3 546,58

3 595,57

2

2 808,72

2 926,75

3 049,73

3 134,58

3 177,89

1

2 482,44

2 586,76

2 695,45

2 770,45

2 808,72

Artikel 2

Med virkning fra den 1. juli 2007 fastsættes den godtgørelse under forældreorlov, der er omhandlet i vedtægtens artikel 42a, stk. 2 og 3, til 852,74 EUR og til 1 136,98 EUR for enlige forsørgere.

Artikel 3

Med virkning fra den 1. juli 2007 fastsættes grundbeløbet for det husstandstillæg, der er omhandlet i vedtægtens bilag VII, artikel 1, stk. 1, til 159,49 EUR.

Med virkning fra den 1. juli 2007 fastsættes det børnetilskud, der er omhandlet i vedtægtens bilag VII, artikel 2, stk. 1, til 348,50 EUR.

Med virkning fra den 1. juli 2007 fastsættes det uddannelsestillæg, der er omhandlet i vedtægtens bilag VII, artikel 3, stk. 1, til 236,46 EUR.

Med virkning fra den 1. juli 2007 fastsættes det uddannelsestillæg, der er omhandlet i vedtægtens bilag VII, artikel 3, stk. 2, til 85,14 EUR.

Med virkning fra den 1. juli 2007 fastsættes det minimumsbeløb for udlandstillægget, der er omhandlet i vedtægtens artikel 69 og bilag VII, artikel 4, stk. 1, andet afsnit, til 472,70 EUR.

Artikel 4

Med virkning fra den 1. januar 2008 tilpasses den kilometergodtgørelse, der er omhandlet i vedtægtens bilag VII, artikel 8, stk. 2, andet afsnit, således:

 

0 EUR pr. km for strækningen mellem 0 og 200 km

 

0,3545 EUR pr. km for strækninger mellem 201 og 1 000 km

 

0,5908 EUR pr. km for strækninger mellem 1 001 og 2 000 km

 

0,3545 EUR pr. km for strækninger mellem 2 001 og 3 000 km

 

0,1181 EUR pr. km for strækninger mellem 3 001 og 4 000 km

 

0,0569 EUR pr. km for strækninger mellem 4 001 og 10 000 km

 

0 EUR pr. km for en strækning ud over 10 000 km.

Ovennævnte kilometergodtgørelse forhøjes med et fast tillægsbeløb på:

177,22 EUR, hvis afstanden med jernbane mellem tjenestestedet og hjemstedet er på mellem 725 km og 1 450 km

354,41 EUR, hvis afstanden med jernbane mellem tjenestestedet og hjemstedet er på 1 450 km eller derover.

Artikel 5

Med virkning fra den 1. juli 2007 fastsættes det dagpengebeløb, der er omhandlet i vedtægtens bilag VII, artikel 10, stk. 1, til:

36,63 EUR for en tjenestemand, der har ret til husstandstillæg

29,53 EUR for en tjenestemand, der ikke har ret til husstandstillæg.

Artikel 6

Med virkning fra den 1. juli 2007 fastsættes det minimumsbeløb for bosættelsespenge, der er omhandlet i artikel 24, stk. 3, i ansættelsesvilkårene for øvrige ansatte, til:

1 042,85 EUR for en ansat, der har ret til husstandstillæg

620,08 EUR for en ansat, der ikke har ret til husstandstillæg

Artikel 7

Med virkning fra den 1. juli 2007 fastsættes i forbindelse med den arbejdsløshedsunderstøttelse, der er omhandlet i artikel 28a, stk. 3, andet afsnit, i ansættelsesvilkårene for øvrige ansatte, minimumsbeløbet til 1 250,67 EUR og maksimumsbeløbet til 2 501,35 EUR, og det faste fradrag fastsættes til 1 136,98 EUR.

Artikel 8

Med virkning fra den 1. juli 2007 udskiftes tabellen over den månedlige grundløn i artikel 63 i ansættelsesvilkårene for øvrige ansatte med følgende tabel:

1.7.2007

 

Løntrin

Kategori

Gruppe

1

2

3

4

A

I

6 374,10

7 163,65

7 953,20

8 742,75

II

4 626,21

5 077,00

5 527,79

5 978,58

III

3 887,62

4 060,79

4 233,96

4 407,13

B

IV

3 734,56

4 100,17

4 465,78

4 831,39

V

2 933,43

3 126,80

3 320,17

3 513,54

C

VI

2 789,91

2 954,16

3 118,41

3 282,66

VII

2 497,07

2 582,03

2 666,99

2 751,95

D

VIII

2 256,96

2 389,89

2 522,82

2 655,75

IX

2 173,54

2 203,82

2 234,10

2 264,38

Artikel 9

Med virkning fra den 1. juli 2007 udskiftes tabellen over den månedlige grundløn i artikel 93 i ansættelsesvilkårene for øvrige ansatte med følgende tabel:

Ansættel-Sesgruppe

1.7.2007

Løntrin

Lønklasse

1

2

3

4

5

6

7

IV

18

5 455,05

5 568,49

5 684,30

5 802,51

5 923,17

6 046,35

6 172,09

17

4 821,32

4 921,58

5 023,93

5 128,40

5 235,05

5 343,92

5 455,05

16

4 261,20

4 349,82

4 440,28

4 532,62

4 626,88

4 723,10

4 821,32

15

3 766,16

3 844,48

3 924,43

4 006,04

4 089,35

4 174,39

4 261,20

14

3 328,63

3 397,85

3 468,51

3 540,64

3 614,28

3 689,44

3 766,16

13

2 941,93

3 003,11

3 065,56

3 129,31

3 194,39

3 260,82

3 328,63

III

12

3 766,10

3 844,42

3 924,36

4 005,97

4 089,27

4 174,31

4 261,11

11

3 328,60

3 397,82

3 468,48

3 540,60

3 614,23

3 689,38

3 766,10

10

2 941,92

3 003,10

3 065,55

3 129,30

3 194,37

3 260,80

3 328,60

9

2 600,17

2 654,24

2 709,43

2 765,77

2 823,29

2 881,99

2 941,92

8

2 298,11

2 345,90

2 394,68

2 444,48

2 495,31

2 547,20

2 600,17

II

7

2 600,10

2 654,18

2 709,39

2 765,74

2 823,27

2 881,99

2 941,93

6

2 297,99

2 345,79

2 394,58

2 444,38

2 495,22

2 547,12

2 600,10

5

2 030,98

2 073,23

2 116,35

2 160,37

2 205,30

2 251,17

2 297,99

4

1 795,00

1 832,33

1 870,45

1 909,35

1 949,06

1 989,60

2 030,98

I

3

2 211,30

2 257,19

2 304,04

2 351,86

2 400,67

2 450,49

2 501,35

2

1 954,88

1 995,46

2 036,87

2 079,14

2 122,29

2 166,34

2 211,30

1

1 728,20

1 764,07

1 800,68

1 838,05

1 876,20

1 915,14

1 954,88

Artikel 10

Med virkning fra den 1. juli 2007 fastsættes det minimumsbeløb for bosættelsespenge, der er omhandlet i artikel 94 i ansættelsesvilkårene for øvrige ansatte, til:

784,40 EUR for en ansat, der har ret til husstandstillæg

465,05 EUR for en ansat, der ikke har ret til husstandstillæg.

Artikel 11

Med virkning fra den 1. juli 2007 fastsættes i forbindelse med den arbejdsløshedsunderstøttelse, der er omhandlet i artikel 96, stk. 3, andet afsnit, i ansættelsesvilkårene for øvrige ansatte, minimumsbeløbet til 938,01 EUR og maksimumsbeløbet til 1 876,01 EUR, og det faste fradrag fastsættes til 852,74 EUR.

Artikel 12

Med virkning fra den 1. juli 2007 fastsættes de i artikel 1, stk. 1, første afsnit, i Rådets forordning (EKSF, EØF, Euratom) nr. 300/76 (2) fastsatte tillæg for skifteholdsarbejde og arbejde i døgndrift til 357,45 EUR, 539,51 EUR, 589,88 EUR og 804,20 EUR.

Artikel 13

Med virkning fra den 1. juli 2007 multipliceres beløbene i artikel 4 i Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 260/68 (3) med en koefficient på 5,159819.

Artikel 14

Med virkning fra den 1. juli 2007 udskiftes tabellen i vedtægtens bilag XIII, artikel 8, stk. 2, med følgende tabel:

1.7.2007

Løntrin

Lønklasse

1

2

3

4

5

6

7

8

16

15 824,35

16 489,31

17 182,21

17 182,21

17 182,21

17 182,21

 

 

15

13 986,08

14 573,79

15 186,20

15 608,71

15 824,35

16 489,31

 

 

14

12 361,36

12 880,80

13 422,07

13 795,49

13 986,08

14 573,79

15 186,20

15 824,35

13

10 925,38

11 384,48

11 862,87

12 192,91

12 361,36

 

 

 

12

9 656,21

10 061,97

10 484,79

10 776,50

10 925,38

11 384,48

11 862,87

12 361,36

11

8 534,47

8 893,10

9 266,80

9 524,62

9 656,21

10 061,97

10 484,79

10 925,38

10

7 543,05

7 860,02

8 190,31

8 418,17

8 534,47

8 893,10

9 266,80

9 656,21

9

6 666,80

6 946,94

7 238,86

7 440,26

7 543,05

 

 

 

8

5 892,33

6 139,94

6 397,95

6 575,95

6 666,80

6 946,94

7 238,86

7 543,05

7

5 207,84

5 426,68

5 654,72

5 812,04

5 892,33

6 139,94

6 397,95

6 666,80

6

4 602,86

4 796,28

4 997,82

5 136,87

5 207,84

5 426,68

5 654,72

5 892,33

5

4 068,16

4 239,11

4 417,24

4 540,14

4 602,86

4 796,28

4 997,82

5 207,84

4

3 595,57

3 746,66

3 904,10

4 012,72

4 068,16

4 239,11

4 417,24

4 602,86

3

3 177,89

3 311,43

3 450,58

3 546,58

3 595,57

3 746,66

3 904,10

4 068,16

2

2 808,72

2 926,75

3 049,73

3 134,58

3 177,89

3 311,43

3 450,58

3 595,57

1

2 482,44

2 586,76

2 695,45

2 770,45

2 808,72

 

 

 

Artikel 15

Med virkning fra den 1. juli 2007 fastsættes det børnetilskud, der er omhandlet i vedtægtens bilag XIII, artikel 14, således:

1.7.2007-31.12.2007

320,54 EUR

1.1.2008-31.12.2008

334,51 EUR

Artikel 16

Med virkning fra den 1. juli 2007 fastsættes det uddannelsestillæg, der er omhandlet i vedtægtens bilag XIII, artikel 15, således:

1.7.2007-31.8.2007

51,07 EUR

1.9.2007-31.8.2008

68,10 EUR

Artikel 17

Med virkning fra den 1. juli 2007 og med henblik på anvendelse af vedtægtens bilag XIII, artikel 18, stk. 1, fastsættes den faste godtgørelse, der var nævnt i artikel 4a i bilag VII til vedtægten i dennes affattelse inden den 1. maj 2004, til:

123,31 EUR pr. måned for tjenestemænd i lønklasse C4 og C5

189,06 EUR pr. måned for tjenestemænd i lønklasse C1, C2 og C3.

Artikel 18

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 14. maj 2008.

På Rådets vegne

A. BAJUK

Formand


(1)  EFT L 56 af 4.3.1968, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF, Euratom) nr. 1558/2007 (EUT L 340 af 22.12.2007, s. 1).

(2)  Rådets forordning (EKSF, EØF, Euratom) nr. 300/76 af 9. februar 1976 om fastsættelse af de berettigede kategorier og af betingelserne for ydelse af tillæg samt satserne herfor, til tjenestemænd, som skal udføre deres arbejde i skifteholdstjeneste (EFT L 38 af 13.2.1976, s. 1). Suppleret ved forordning (Euratom, EKSF, EØF) nr. 1307/87 (EFT L 124 af 13.5.1987, s. 6) og senest ændret ved forordning (EF, EKSF, Euratom) nr. 1558/2007.

(3)  Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 260/68 af 29. februar 1968 om fastlæggelse af betingelserne for og fremgangsmåden ved opkrævning af skat til De Europæiske Fællesskaber (EFT L 56 af 4.3.1968, s. 8). Senest ændret ved forordning (EF, Euratom) nr. 1558/2007.


15.5.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 127/7


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 421/2008

af 14. maj 2008

om faste importværdier med henblik på fastsættelsen af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1580/2007 af 21. december 2007 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96, (EF) nr. 2201/96 og (EF) nr. 1182/2007 vedrørende frugt og grøntsager (1), særlig artikel 138, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I forordning (EF) nr. 1580/2007 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)

Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier, der er omhandlet i artikel 138 i forordning (EF) nr. 1580/2007, fastsættes som anført i tabellen i bilaget.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 15. maj 2008.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 14. maj 2008.

På Kommissionens vegne

Jean-Luc DEMARTY

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EUT L 350 af 31.12.2007, s. 1.


BILAG

til Kommissionens forordning af 14. maj 2008 om faste importværdier med henblik på fastsættelsen af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

(EUR/100 kg)

KN-kode

Tredjelandskode (1)

Fast importværdi

0702 00 00

MA

50,7

TN

111,0

TR

105,3

ZZ

89,0

0707 00 05

EG

167,2

JO

196,3

MK

40,9

TR

163,9

ZZ

142,1

0709 90 70

TR

124,2

ZZ

124,2

0805 10 20

EG

44,5

IL

59,9

MA

50,9

TN

52,0

TR

55,2

US

49,8

ZZ

52,1

0805 50 10

AR

151,8

MK

58,7

TR

147,5

US

129,7

ZA

131,1

ZZ

123,8

0808 10 80

AR

93,2

BR

80,4

CA

95,7

CL

91,0

CN

87,7

MK

65,0

NZ

109,3

US

116,4

UY

76,3

ZA

79,5

ZZ

89,5


(1)  Den statistiske landefortegnelse, der er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 1833/2006 (EUT L 354 af 14.12.2006, s. 19). Koden »ZZ« repræsenterer »anden oprindelse«.


15.5.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 127/9


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 422/2008

af 14. maj 2008

om fastsættelse af en tildelingskoefficient for udstedelse af importlicenser, der blev ansøgt om fra den 5. maj til den 9. maj 2008, for produkter fra sukkersektoren i forbindelse med toldkontingenter og præferenceaftaler

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 318/2006 af 20. februar 2006 om den fælles markedsordning for sukker (1),

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 950/2006 af 28. juni 2006 om gennemførelsesbestemmelser for produktionsåret 2006/07, 2007/08 og 2008/09 for import og raffinering af sukkerprodukter i forbindelse med visse toldkontingenter og præferenceaftaler (2), særlig artikel 5, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I perioden fra den 5. maj til den 9. maj 2008 blev der indgivet importlicensansøgninger til myndighederne i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 950/2006 eller Kommissionens forordning (EF) nr. 1832/2006 af 13. december 2006 om overgangsbestemmelser for sukker som følge af Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse (3), for en samlet mængde, der svarer til eller overstiger den disponible mængde for løbenummer 09.4337 (2008-2009).

(2)

Kommissionen bør derfor fastsætte en tildelingskoefficient, der gør det muligt at udstede licenser i forhold til den disponible mængde og, når grænsen er nået, at underrette medlemsstaterne herom —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

For de importlicensansøgninger, der blev indgivet fra den 5. maj til den 9. maj 2008 i henhold til artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 950/2006 eller artikel 5 i forordning (EF) nr. 1832/2006, udstedes der licenser inden for de i bilaget anførte mængder.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 14. maj 2008.

På Kommissionens vegne

Jean-Luc DEMARTY

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EUT L 58 af 28.2.2006, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1260/2007 (EUT L 283 af 27.10.2007, s. 1). Med virkning fra den 1. oktober 2008 erstattes forordning (EF) nr. 318/2006 af forordning (EF) nr. 1234/2007 (EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1).

(2)  EUT L 178 af 1.7.2006, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 371/2007 (EUT L 92 af 3.4.2007, s. 6).

(3)  EUT L 354 af 14.12.2006, s. 8.


BILAG

Præferencesukker AVS-Indien

Afsnit IV i forordning (EF) nr. 950/2006

Produktionsår 2007/08

Løbenummer

Land

%, der skal udstedes, af de mængder, der blev ansøgt om i ugen fra 5.5.2008-9.5.2008

Grænse

09.4331

Barbados

100

 

09.4332

Belize

0

Nået

09.4333

Côte d’Ivoire

100

 

09.4334

Republikken Congo

100

 

09.4335

Fiji

100

 

09.4336

Guyana

100

 

09.4337

Indien

0

Nået

09.4338

Jamaica

100

 

09.4339

Kenya

100

 

09.4340

Madagaskar

100

 

09.4341

Malawi

100

 

09.4342

Mauritius

100

 

09.4343

Mozambique

0

Nået

09.4344

Saint Christopher og Nevis

 

09.4345

Surinam

 

09.4346

Swaziland

100

 

09.4347

Tanzania

100

 

09.4348

Trinidad og Tobago

100

 

09.4349

Uganda

 

09.4350

Zambia

100

 

09.4351

Zimbabwe

100

 


Præferencesukker AVS-Indien

Afsnit IV i forordning (EF) nr. 950/2006

Produktionsår 2008/09

Løbenummer

Land

%, der skal udstedes, af de mængder, der blev ansøgt om i ugen fra 5.5.2008-9.5.2008

Grænse

09.4331

Barbados

 

09.4332

Belize

100

 

09.4333

Côte d’Ivoire

 

09.4334

Republikken Congo

 

09.4335

Fiji

 

09.4336

Guyana

 

09.4337

Indien

100

Nået

09.4338

Jamaica

 

09.4339

Kenya

 

09.4340

Madagaskar

 

09.4341

Malawi

 

09.4342

Mauritius

 

09.4343

Mozambique

100

 

09.4344

Saint Christopher og Nevis

 

09.4345

Surinam

 

09.4346

Swaziland

 

09.4347

Tanzania

 

09.4348

Trinidad og Tobago

 

09.4349

Uganda

 

09.4350

Zambia

 

09.4351

Zimbabwe

 


Supplerende sukker

Afsnit V i forordning (EF) nr. 950/2006

Produktionsår 2007/08

Løbenummer

Land

%, der skal udstedes, af de mængder, der blev ansøgt om i ugen fra 5.5.2008-9.5.2008

Grænse

09.4315

Indien

100

 

09.4316

Lande, der har undertegnet AVS-protokollen

100

 


CXL-indrømmelsessukker

Afsnit VI i forordning (EF) nr. 950/2006

Produktionsår 2007/08

Løbenummer

Land

%, der skal udstedes, af de mængder, der blev ansøgt om i ugen fra 5.5.2008-9.5.2008

Grænse

09.4317

Australien

0

Nået

09.4318

Brasilien

0

Nået

09.4319

Cuba

0

Nået

09.4320

Andre tredjelande

0

Nået


Balkan-sukker

Afsnit VII i forordning (EF) nr. 950/2006

Produktionsår 2007/08

Løbenummer

Land

%, der skal udstedes, af de mængder, der blev ansøgt om i ugen fra 5.5.2008-9.5.2008

Grænse

09.4324

Albanien

100

 

09.4325

Bosnien-Hercegovina

0

Nået

09.4326

Serbien, Montenegro og Kosovo

100

 

09.4327

Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien

100

 

09.4328

Kroatien

100

 


Sukker — undtagelsesvis import og import til industrien

Afsnit VIII i forordning (EF) nr. 950/2006

Produktionsår 2007/08

Løbenummer

Type

%, der skal udstedes, af de mængder, der blev ansøgt om i ugen fra 5.5.2008-9.5.2008

Grænse

09.4380

Undtagelsesvis

 

09.4390

Industrien

 


Import af sukker i forbindelse med de midlertidige toldkontingenter for Bulgarien og Rumænien

Kapitel 1, afsnit 2, i forordning (EF) nr. 1832/2006

Produktionsår 2007/08

Løbenummer

Type

%, der skal udstedes, af de mængder, der blev ansøgt om i ugen fra 5.5.2008-9.5.2008

Grænse

09.4365

Bulgarien

0

Nået

09.4366

Rumænien

100

 


15.5.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 127/13


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 423/2008

af 8. maj 2008

om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 og om en EF-kodeks for ønologiske fremgangsmåder og behandlingsmetoder

(kodificeret udgave)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for vin (1), særlig artikel 46 og 80, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionens forordning (EF) nr. 1622/2000 af 24. juli 2000 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 om den fælles markedsordning for vin og om en EF-kodeks for ønologiske fremgangsmåder og behandlingsmetoder (2) er blevet ændret væsentligt ved flere lejligheder (3). Forordningen bør af klarheds- og rationaliseringshensyn kodificeres.

(2)

Afsnit V, kapitel I, i forordning (EF) nr. 1493/1999 og flere bilag til nævnte forordning indeholder generelle bestemmelser om ønologiske fremgangsmåder og behandlingsmetoder og derudover henvisninger til gennemførelsesbestemmelser, som skal vedtages af Kommissionen.

(3)

Af hensyn til de erhvervsdrivende i EF og de myndigheder, der skal anvende EF-bestemmelserne, bør alle disse bestemmelser være samlet i en kodeks for ønologiske fremgangsmåder og behandlingsmetoder.

(4)

En sådan EF-kodeks bør kun indeholde de gennemførelsesbestemmelser, som Rådet udtrykkeligt har anført i forordning (EF) nr. 1493/1999. Herudover skulle bestemmelserne i traktatens artikel 28 ff. være tilstrækkelige til at sikre den fri bevægelighed for vinprodukter, for så vidt angår de ønologiske krav.

(5)

Det bør endvidere præciseres, at denne kodeks ikke indebærer nogen indskrænkning af de særlige bestemmelser, der er fastsat på andre områder. Sådanne særlige bestemmelser kan bl.a. være fastsat eller blive fastsat i fødevarelovgivningen.

(6)

Artikel 42, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1493/1999 åbner mulighed for, at der til fremstilling af de produkter, der er anført i nævnte artikel, kan anvendes druer af andre sorter end dem, der i den klassificering, der er opstillet efter artikel 19 i nævnte forordning, er opført som druesorter til persning, og deraf afledte produkter. Der bør opstilles en liste over de sorter, for hvilke der er fastsat sådanne undtagelser.

(7)

På grundlag af bilag V til forordning (EØF) nr. 1493/1999 bør der udarbejdes en liste over de kvalitetshedvine fra bestemte dyrkningsområder (khvbd), som der er tilladt særlige fremstillingsregler for. For lettere at identificere produkterne og fremme samhandelen i EF bør der henvises til den varebeskrivelse, der er fastlagt i EF-bestemmelserne eller eventuelt i de nationale bestemmelser.

(8)

Der bør også på grundlag af bilag IV til forordning (EF) nr. 1493/1999 fastsættes grænseværdier for anvendelsen af bestemte stoffer og betingelser for anvendelsen af nogle af disse stoffer.

(9)

Ved en række forsøg i to medlemsstater med anvendelse af lysozym ved fremstilling af vin er det blevet bekræftet, at dette stof med fordel kan anvendes til stabilisering af vin og gør det muligt at fremstille kvalitetsvin med et reduceret svovldioxidindhold. Det bør derfor være tilladt at bruge dette stof, men samtidig bør der være grænser for, hvor store doser der må anvendes, svarende til de teknologiske behov, som er påvist ved forsøgene.

(10)

Ifølge artikel 44 i Rådets forordning (EØF) nr. 337/79 (4), som ændret ved forordning (EØF) nr. 3307/85 (5), skulle det maksimale indhold af svovldioxid i andre vine end mousserende vine, hedvine og visse kvalitetsvine reduceres med 15 mg/l fra den 1. september 1986. For at der ikke skulle opstå problemer med at afsætte vine som følge af denne ændring af produktionsbestemmelserne, blev det tilladt også efter denne dato til direkte konsum at afsætte vine med oprindelse i EF, bortset fra Portugal, fremstillet inden nævnte dato, og i en overgangsperiode på ét år regnet fra nævnte dato, vine med oprindelse i tredjelande eller Portugal, når det samlede indhold af svovldioxid er i overensstemmelse med de EF-bestemmelser og i givet fald de spanske bestemmelser, der var gældende før den 1. september 1986. Denne foranstaltning bør forlænges, da der stadig findes sådanne vine på lager.

(11)

Ifølge artikel 12 og 16 i Rådets forordning (EØF) nr. 358/79 af 5. februar 1979 om mousserende vine fremstillet i Fællesskabet og defineret under punkt 13 i bilag II til forordning (EØF) nr. 337/79 (6) skulle maksimumsindholdet af svovldioxid i mousserende vine, mousserende kvalitetsvine og mousserende kvalitetsvine fra bestemte dyrkningsområder nedsættes med 15 mg/l fra den 1. september 1986. Med hensyn til mousserende vine med oprindelse i EF, bortset fra Portugal, åbnedes der i artikel 22, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 358/79 mulighed for at afsætte disse produkter, indtil lagrene var opbrugt, hvis de er fremstillet i overensstemmelse med forordning (EØF) nr. 358/79 i den affattelse, der var gældende inden den 1. september 1986. Der bør fastsættes overgangsbestemmelser for importerede mousserende vine og mousserende vine med oprindelse i Spanien og Portugal, der er fremstillet inden den 1. september 1986, for at undgå afsætningsvanskeligheder for disse produkter. Det bør tillades, at disse produkter kan udbydes i en overgangsperiode efter denne dato, hvis deres totalindhold af svovldioxid overholder de EF-bestemmelser, der var gældende inden den 1. september 1986.

(12)

Maksimumsindholdet af flygtig syre i vin er fastsat i afsnit B, punkt 1, i bilag V til forordning (EØF) nr. 1493/1999. Der kan fastsættes undtagelser for visse kvbd og visse bordvine, der benævnes ved en geografisk betegnelse, og for vine med et alkoholindhold på 13 % eller derover. Nogle vine med oprindelse i Tyskland, Spanien, Frankrig, Italien, Østrig og Det Forenede Kongerige henhørende under disse kategorier har normalt som følge af særlige fremstillingsmetoder og deres høje alkoholindhold et højere indhold af flygtig syre end det i nævnte bilag V fastsatte. For at disse vine fortsat kan fremstilles efter de traditionelle metoder, der giver dem deres karakteristiske egenskaber, bør der fastsættes undtagelser fra afsnit B, punkt 1, i nævnte bilag V.

(13)

Efter afsnit D, punkt 3, i bilag V til forordning (EF) nr. 1493/1999 bør de vindyrkningsområder, hvor saccharose traditionelt er blevet tilsat i overensstemmelse med de pr. 8. maj 1970 gældende regler, nærmere angives.

(14)

Eftersom vindyrkningen er af begrænset omfang i Luxembourg, kan myndighederne foretage en systematisk analytisk kontrol af alle partier af produkter, der anvendes til vinfremstilling. Så længe det forholder sig sådan, er det ikke absolut nødvendigt at kræve anmeldelse af planlagt tilsætning.

(15)

I afsnit G, punkt 5, i bilag V til forordning (EF) nr. 1493/1999 er det fastsat, at hver tilsætnings-, syrings- og afsyringsproces skal anmeldes til myndighederne. Det samme gælder med hensyn til de mængder sukker, koncentreret druemost eller rektificeret koncentreret druemost, som de fysiske eller juridiske personer, der udfører processerne, ligger inde med. Anmeldelserne skal gøre det muligt at føre kontrol med nævnte processer. Derfor skal anmeldelserne sendes til myndighederne i den medlemsstat, på hvis område den pågældende proces foregår, og de skal være så nøjagtige som muligt og være myndighederne i hænde tidsnok til, at processen kan kontrolleres effektivt, når det drejer sig om forhøjelse af alkoholindholdet. Med hensyn til syring og afsyring er en efterfølgende kontrol tilstrækkelig. Derfor, og for at lette administrationen, bør det tillades, at anmeldelserne, bortset fra den første i produktionsåret, afgives ved ajourføring af fortegnelser, der regelmæssigt kontrolleres af myndighederne.

(16)

I afsnit F, punkt 1, i bilag V til forordning (EF) nr. 1493/1999 er der fastsat en række bestemmelser for sødning af vin. Disse bestemmelser vedrører navnlig bordvin. De gælder i første række for bordvine, men efter afsnit G, punkt 2, i bilag VI til samme forordning gælder de også for kvbd.

(17)

Sødning af vin må ikke medføre en yderligere tilsætning i forhold til de grænseværdier, der er fastsat i afsnit C i bilag V til forordning (EF) nr. 1493/1999. For at tage hensyn hertil, er der i afsnit F, punkt 1, i bilag V til samme forordning fastsat særlige bestemmelser. Endvidere har kontrolforanstaltninger vist sig at være ubetinget nødvendige for at sikre, at de pågældende bestemmelser overholdes.

(18)

For at gøre kontrollen mere effektiv bør sødning af vin kun finde sted i produktionsleddet eller i et led, der ligger så tæt som muligt op ad produktionen. Sødning af vin bør derfor begrænses til produktions- og engroshandelsleddet.

(19)

Kontrolorganet skal underrettes om den sødning, der agtes foretaget. Med dette formål for øje bør det fastsættes, at enhver, der vil foretage en sødning, skriftligt anmelder dette til kontrolorganet. Denne fremgangsmåde kan dog lempes, hvis der i en virksomhed ofte eller til stadighed foretages sødning.

(20)

Formålet med anmeldelsen er at gøre det muligt at føre kontrol med den pågældende proces. Det er derfor nødvendigt, at anmeldelserne sendes til myndighederne i den medlemsstat, på hvis område den pågældende proces foregår, at de er så nøjagtige som muligt, og at de er myndighederne i hænde inden processens påbegyndelse.

(21)

For at kontrollen kan blive effektiv, er det nødvendigt, at der indgives en anmeldelse for de mængder druemost og koncentreret druemost, som den pågældende ligger inde med inden sødningen. Denne anmeldelse opfylder dog kun sit formål, hvis den kobles sammen med en forpligtelse til at føre ind- og udgangsbøger over de produkter, der anvendes til sødningen.

(22)

For at undgå, at der anvendes saccharose til sødning af hedvine, bør det tillades, at der foruden koncentreret druemost også kan anvendes rektificeret koncentreret druemost.

(23)

Forskæring er en gængs ønologisk fremgangsmåde, og af hensyn til de mulige virkninger heraf er det nødvendigt at opstille bestemmelser for brugen af denne fremgangsmåde, navnlig for at undgå misbrug.

(24)

I tilfælde af vin eller most fra samme vindyrkningszone i EF eller fra samme produktionsområde i et tredjeland er det af stor betydning for handelsværdien, at den geografiske oprindelse eller druesorten angives. Som forskæring bør derfor også betragtes blanding af vin eller druemost, der kommer fra samme område, men fra forskellige geografiske delområder inden for dette, og blanding af vin og druemost fremstillet af forskellige druesorter eller fra forskellige høstår, når dette er angivet i beskrivelsen af den vare, som opnås ved processen.

(25)

Der bør gives medlemsstaterne mulighed for at tillade, at der i en begrænset periode i forsøgsøjemed anvendes visse ønologiske fremgangsmåder og behandlingsmetoder, der ikke er medtaget i forordning (EF) nr. 1493/1999.

(26)

Ifølge artikel 46, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1493/1999 skal der fastsættes analysemetoder, som gør det muligt at fastslå sammensætningen af de produkter, der er omfattet af artikel 1 i nævnte forordning, og regler, som gør det muligt at konstatere, om de pågældende produkter har undergået en behandling, der er i strid med de tilladte ønologiske fremgangsmåder.

(27)

Afsnit J, punkt 1, i bilag VI til forordning (EF) nr. 1493/1999 indeholder bestemmelser om en analytisk undersøgelse, der mindst omfatter værdierne af de faktorer, der er nævnt i punkt 3 i det pågældende afsnit, og som er karakteristiske for den pågældende kvbd.

(28)

Kontrollen med oplysningerne i dokumenterne for de pågældende produkter nødvendiggør, at der indføres ensartede analysemetoder til sikring af præcise og sammenlignelige oplysninger. Disse metoder bør følgelig være obligatoriske for alle handelstransaktioner og al kontrol. Under hensyn til nødvendigheden af kontrol og de begrænsede muligheder i handelsleddet i så henseende bør der tillades et vist antal forenklede fremgangsmåder, der muliggør en hurtig og tilstrækkeligt sikker bestemmelse af de faktorer, som ønskes konstateret.

(29)

EF-analysemetoder for vin er fastsat ved Kommissionens forordning (EØF) nr. 2676/90 (7). Da de deri beskrevne metoder stadig er fuldt gyldige, bør forordningen forblive i kraft, idet de almindelige metoder dog med tiden ikke længere vil blive beskrevet.

(30)

Forvaltningskomitéen for Vin har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand

EF-bestemmelserne om ønologiske fremgangsmåder og behandlingsmetoder er fastsat i afsnit V, kapitel I, i forordning (EF) nr. 1493/1999 og i bilagene til nævnte forordning samt i denne kodeks, uden at dette dog indskrænker anvendelsen af de generelle bestemmelser, der gælder for alle fødevarer.

Denne kodeks indeholder gennemførelsesbestemmelser til forordning (EF) nr. 1493/1999, navnlig for produkter bestemt til vinfremstilling (afsnit I) og de i EF tilladte ønologiske fremgangsmåder og behandlingsmetoder (afsnit II og III).

AFSNIT I

FORSKRIFTER OM BESTEMTE DRUER OG DRUEMOST

Artikel 2

Anvendelse af druer af bestemte sorter

1.   Vinfremstilling af druer af sorter, der udelukkende er klassificeret som spisedruer, er forbudt.

2.   Som en undtagelse fra artikel 42, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1493/1999 kan druer af de sorter, der er anført i bilag I til nærværende forordning, i EF anvendes til fremstilling af de i ovennævnte bestemmelse anførte produkter.

Artikel 3

Anvendelse af visse produkter, der ikke har det foreskrevne naturlige alkoholindhold til fremstilling af mousserende vin, mousserende vin tilsat kulsyre eller perlevin tilsat kulsyre

De år, i hvilke produkter fra vindyrkningszone A og B, der som følge af ugunstige vejrforhold ikke har det for den pågældende vindyrkningszone fastsatte naturlige minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen, må anvendes til fremstilling af mousserende vin, mousserende vin tilsat kulsyre eller perlevin tilsat kulsyre på de betingelser, der er fastsat i artikel 44, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1493/1999, er anført i bilag II til nærværende forordning.

Artikel 4

Anvendelse af druemost af bestemte druesorter til fremstilling af aromatisk mousserende kvalitetsvin og mkvbd af aromatisk type samt undtagelser fra denne anvendelse

1.   Listen over de druesorter, hvoraf der efter afsnit I, punkt 3, litra a), i bilag V til forordning (EF) nr. 1493/1999 og afsnit K, punkt 10, litra a), i bilag VI til samme forordning skal anvendes druemost eller delvis gæret druemost til sammensætning af cuvée'en til fremstilling af aromatisk mousserende kvalitetsvin og mkvbd af aromatisk type, er anført i del A i bilag III til nærværende forordning.

2.   De undtagelser, der er nævnt i afsnit I, punkt 3, litra a), i bilag V til forordning (EF) nr. 1493/1999 og afsnit K, punkt 10, litra a), i bilag VI til samme forordning, vedrørende druesorterne og produkterne til sammensætning af cuvée'en, er fastsat i del B i bilag III til nærværende forordning.

AFSNIT II

ØNOLOGISKE FREMGANGSMÅDER OG BEHANDLINGSMETODER

KAPITEL I

Grænseværdier og betingelser for anvendelsen af visse tilladte stoffer til ønologiske formål

Artikel 5

Grænseværdier for visse stoffer

De tilladte stoffer til ønologiske formål, der er fastsat i bilag IV til forordning (EF) nr. 1493/1999, må kun anvendes inden for de grænseværdier, der er anført i bilag IV til nærværende forordning.

Artikel 6

Nærmere bestemmelser om renheden og identiteten af de stoffer, der anvendes i forbindelse med ønologiske fremgangsmåder

De nærmere bestemmelser om renheden og identiteten af de stoffer, der anvendes i forbindelse med ønologiske fremgangsmåder, der er omhandlet i artikel 46, stk. 2, litra c), i forordning (EF) nr. 1493/1999, er dem, der er fastsat i Kommissionens direktiv 96/77/EF (8). Om nødvendigt suppleres disse renhedskriterier med specifikke forskrifter i nærværende forordning.

Artikel 7

Calciumtartrat

Calciumtartrat, der i medfør af punkt 3, litra v), i bilag IV til forordning (EF) nr. 1493/1999 kan anvendes til at fremme udfældningen af vinsten, må kun anvendes, hvis stoffet opfylder forskrifterne i bilag V til nærværende forordning.

Artikel 8

Vinsyre

1.   Vinsyre, der i medfør af punkt 1, litra m), i bilag IV til forordning (EF) nr. 1493/1999 og punkt 3, litra l) i bilag IV, til samme forordning kan anvendes til afsyring, må kun anvendes for produkter:

a)

der stammer fra vinstoksorterne Elbling og Riesling, og

b)

der er fremstillet af druer høstet i følgende vindyrkningsområder i den nordlige del af vinavlszone A:

Ahr

Rheingau

Mittelrhein

Mosel

Nahe

Rheinhessen

Pfalz

Moselle luxembourgeoise.

2.   Vinsyre (L-vinsyre), hvis anvendelse er fastsat i punkt 1, litra l) og m), og punkt 3, litra k) og l), i bilag IV til forordning (EF) nr. 1493/1999, skal stamme fra landbrugsprodukter og bl.a. være udvundet af vinprodukter. Den skal også overholde de renhedskriterier, der er fastsat i direktiv 96/77/EF.

Artikel 9

Aleppofyrharpiks

1.   Aleppofyrharpiks, der kan anvendes i medfør af punkt 1, litra n), i bilag IV til forordning (EF) nr. 1493/1999, må kun anvendes til fremstilling af »retsina«-bordvin. Denne ønologiske fremgangsmåde må kun anvendes:

a)

på Grækenlands geografiske område

b)

i forbindelse med druemost fremstillet af druer, for hvilke sort, produktionsområde og vinfremstillingsområde er blevet fastlagt i de græske bestemmelser, der var gældende den 31. december 1980

c)

ved tilsætning af højst 1 000 g harpiks pr. hl af det anvendte produkt inden gæringen eller, hvis det virkelige alkoholindhold udtrykt i volumen ikke udgør mere end en tredjedel af det totale alkoholindhold udtrykt i volumen, under gæringen.

2.   Hvis Grækenland ønsker at ændre de i stk. 1, litra b), nævnte bestemmelser, underrettes Kommissionen forudgående herom. Hvis Kommissionen ikke inden to måneder fra en sådan underretning har reageret herpå, kan Grækenland iværksætte de pågældende ændringer.

Artikel 10

Betaglucanase

Betaglucanase, der kan anvendes i medfør af punkt 1, litra j), og punkt 3, litra m), i bilag IV til forordning (EF) nr. 1493/1999, må kun anvendes, hvis stoffet opfylder forskrifterne i bilag VI til nærværende forordning.

Artikel 11

Mælkesyrebakterier

Mælkesyrebakterier, der kan anvendes i medfør af punkt 1, litra q), og punkt 3, litra z), i bilag IV til forordning (EF) nr. 1493/1999, må kun anvendes, hvis bakterierne opfylder forskrifterne i bilag VII til nærværende forordning.

Artikel 12

Lysozym

Lysozym, der kan anvendes i medfør af punkt 1, litra r), og punkt 3, litra zb), i bilag IV til forordning (EF) nr. 1493/1999, må kun anvendes, hvis stoffet opfylder forskrifterne i bilag VIII til nærværende forordning.

Artikel 13

Ionbyttende harpikser

De ionbyttende harpikser, der kan anvendes i medfør af punkt 2, litra h), i bilag IV til forordning (EF) nr. 1493/1999, er copolymerer af styren eller divinylbenzen indeholdende grupper af sulfonsyre eller ammonium. De skal opfylde bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1935/2004 (9), og de bestemmelser, der på EF-plan og på nationalt plan er vedtaget til gennemførelse af denne forordning. Ved kontrol baseret på den analysemetode, der er anført i bilag IX til nærværende forordning, må de ionbyttende harpikser i hvert af de nævnte opløsningsmidler endvidere ikke afgive mere end 1 mg/1 organisk stof. Ionbyttende harpikser regenereres ved hjælp af stoffer, der er godkendt i forbindelse med fremstilling af levnedsmidler.

Ionbyttende harpikser må kun anvendes under kontrol af en ønolog eller en tekniker og på anlæg, der er godkendt af myndighederne i den medlemsstat, på hvis område disse harpikser anvendes. Myndighederne fastlægger de godkendte ønologers og teknikeres opgaver og ansvar.

Artikel 14

Kaliumferrocyanid

Kaliumferrocyanid, der kan anvendes i medfør af punkt 3, litra p), i bilag IV til forordning (EF) nr. 1493/1999, må kun anvendes, hvis behandlingen udføres under kontrol af en ønolog eller en tekniker, der er godkendt af myndighederne i den medlemsstat, på hvis område behandlingen udføres, og for hvem omfanget af ansvaret i givet fald fastlægges af den pågældende medlemsstat.

Vinen skal efter behandling med kaliumferrocyanid indeholde spor af jern.

Bestemmelserne for kontrol med anvendelsen af det produkt, der er omhandlet i denne artikel, fastsættes af medlemsstaterne.

Artikel 15

Calciumphytat

Calciumphytat, der kan anvendes i medfør af punkt 3, litra p), i bilag IV til forordning (EF) nr. 1493/1999, må kun anvendes, hvis hver enkelt behandling udføres under kontrol af en ønolog eller en tekniker, der er godkendt af myndighederne i den medlemsstat, på hvis område behandlingerne udføres, og for hvem omfanget af ansvaret i givet fald fastlægges af den pågældende medlemsstat.

Vinen skal efter behandlingen indeholde spor af jern.

Bestemmelserne for kontrol med anvendelsen af de produkter, der er omhandlet i stk. 1, fastsættes af medlemsstaterne.

Artikel 16

DL-vinsyre

DL-vinsyre, der kan anvendes i medfør af punkt 3, litra s), i bilag IV til forordning (EF) nr. 1493/1999, må kun anvendes, hvis behandlingen udføres under kontrol af en ønolog eller en tekniker, der er godkendt af myndighederne i den medlemsstat, på hvis område behandlingen udføres, og for hvem omfanget af ansvaret i givet fald fastlægges af den pågældende medlemsstat.

Bestemmelserne for kontrol med anvendelsen af det produkt, der er omhandlet i denne artikel, fastsættes af medlemsstaterne.

Artikel 17

Dimethyldicarbonat

Den tilsætning af dimethyldicarbonat, der er fastsat i punkt 3, litra zc), i bilag IV til forordning (EF) nr. 1493/1999, må kun foregå inden for de grænseværdier, der er fastsat i bilag IV til nærværende forordning, og hvis den opfylder bestemmelserne i bilag X til nærværende forordning.

Artikel 18

Behandling med elektrodialyse

Behandling med elektrodialyse, der i medfør af punkt 4, litra b), i bilag IV til forordning (EF) nr. 1493/1999 kan foretages for at sikre vinens stabilisering med hensyn til vinsyreindholdet, må kun foretages, hvis den opfylder forskrifterne i bilag XI til nærværende forordning.

Artikel 19

Urease

Urease, der i medfør af punkt 4, litra c), i bilag IV til forordning (EF) nr. 1493/1999 kan anvendes til at nedsætte urinstofindholdet i vin, må kun anvendes, hvis den opfylder forskrifterne og renhedskriterierne i bilag XII til nærværende forordning.

Artikel 20

Tilsætning af ilt

Tilsætning af ilt, der kan foretages i medfør af punkt 4, litra a), i bilag IV til forordning (EF) nr. 1493/1999, skal ske i form af ren luftformig ilt.

Artikel 21

Overhældning af vin på vinbærme eller presserester af druer eller presset »aszú«

Overhældning af vin på vinbærme eller presserester af druer eller presset »aszú« som omhandlet i punkt 4, litra d), i bilag IV til forordning (EF) nr. 1493/1999 foretages som følger i overensstemmelse med de ungarske bestemmelser, der er i kraft pr. 1. maj 2004.

a)

»Tokaji fordítás« forberedes ved at hælde most eller vin på presset »aszú«

b)

»Tokaji máslás« forberedes ved at hælde most eller vin på vinbærme af »szamorodni« eller »aszú«.

Artikel 22

Anvendelse af stykker af egetræ ved vinfremstillingen

Anvendelse af stykker af egetræ ved vinfremstillingen som omhandlet i punkt 4, litra e), i bilag IV til forordning (EF) nr. 1493/1999 kan kun foretages, hvis den opfylder forskrifterne i bilag XIII til nærværende forordning.

KAPITEL II

Særlige grænseværdier og betingelser

Artikel 23

Svovldioxidindhold

1.   Ændringerne af listerne over vinene i afsnit A, punkt 2, i bilag V til forordning (EF) nr. 1493/1999 er anført i bilag XIV til nærværende forordning.

2.   Nedenstående vine kan, indtil lagrene er opbrugt, afsættes til direkte konsum:

vine med oprindelse i EF, bortset fra Portugal, fremstillet inden den 1. september 1986, med undtagelse af mousserende vin og hedvin

vine med oprindelse i tredjelande eller Portugal, der er importeret til EF inden den 1. september 1987, med undtagelse af mousserende vin og hedvin

hvis totale svovldioxidindhold ved vinens overgang til direkte konsum ikke overstiger:

a)

175 mg/l for rødvin

b)

225 mg/l for hvidvin og rosévin

c)

225 mg/l for rødvin og 275 mg/l for hvidvin og rosévin, som en undtagelse fra litra a) og b) for vin med et restsukkerindhold udtrykt i invertsukker på 5 g/l eller derover.

Desuden kan følgende vine afsættes til direkte konsum i deres produktionsland og til udførsel til tredjelande, indtil lagrene er opbrugt:

vine med oprindelse i Spanien fremstillet inden den 1. september 1986, hvis totale svovldioxidindhold ikke overstiger det indhold, der var fastsat i de indtil denne dato gældende spanske bestemmelser

vine med oprindelse i Portugal fremstillet inden den 1. januar 1991, hvis totale svovldioxidindhold ikke overstiger det indhold, der var fastsat i de indtil denne dato gældende portugisiske bestemmelser.

3.   Indtil lagrene er opbrugt, kan der til direkte konsum afsættes mousserende vine med oprindelse i tredjelande eller Portugal, der er importeret til EF inden den 1. september 1987, og hvis totale svovldioxidindhold ikke overstiger henholdsvis:

250 mg/l for mousserende vine

200 mg/l for mousserende kvalitetsvine.

Desuden kan følgende vine afsættes til direkte konsum i deres produktionsland og til eksport til tredjelande, indtil lagrene er opbrugt:

vine med oprindelse i Spanien fremstillet inden den 1. september 1986, hvis totale svovldioxidindhold ikke overstiger det indhold, der var fastsat i de indtil denne dato gældende spanske bestemmelser

vine med oprindelse i Portugal fremstillet inden den 1. januar 1991, hvis totale svovldioxidindhold ikke overstiger det indhold, der var fastsat i de indtil denne dato gældende portugisiske bestemmelser.

4.   Listen over de tilfælde, hvor medlemsstaterne på grund af vejrforholdene kan give tilladelse til, at det maksimale totale svovldioxidindhold på under 300 gm/l, jf. bilag V, del A, til forordning (EF) nr. 1493/1999, for bestemte vine, som er fremstillet i bestemte vindyrkningszoner på deres område, forhøjes med højst 40 mg/l, er anført i bilag XV til nærværende forordning.

Artikel 24

Indhold af flygtig syre

De vine, for hvilke der gælder undtagelser fra maksimumsindholdet af flygtig syre, jf. afsnit B, punkt 3, i bilag V til forordning (EF) nr. 1493/1999, er anført i bilag XVI til nærværende forordning.

Artikel 25

Anvendelse af calciumsulfat til bestemte hedvine

Undtagelserne i afsnit J, punkt 4, litra b), i bilag V til forordning (EF) nr. 1493/1999 vedrørende anvendelsen af calciumsulfat gælder kun for følgende spanske vine:

a)

»vino generoso« som defineret i afsnit L, punkt 8, i bilag VI til forordning (EF) nr. 1493/1999

b)

»vino generoso de licor« som defineret i afsnit L, punkt 11, i bilag VI til forordning (EF) nr. 1493/1999.

AFSNIT III

ØNOLOGISKE FREMGANGSMÅDER

KAPITEL I

Tilsætning

Artikel 26

Tilladelse til tilsætning af saccharose

De vindyrkningsområder, hvor tilsætning af saccharose er tilladt i medfør af afsnit D, punkt 3, i bilag V til forordning (EF) nr. 1493/1999, er følgende:

a)

vindyrkningszone A

b)

vindyrkningszone B

c)

vindyrkningszone C, med undtagelse af vinarealerne i Italien, Grækenland, Spanien, Portugal og i de franske departementer, der hører under appeldomstolen i:

Aix-en-Provence

Nîmes

Montpellier

Toulouse

Agen

Pau

Bordeaux

Bastia.

Tilsætning ved tørsukring kan dog undtagelsesvis tillades af de nationale myndigheder i de franske departementer, der er nævnt i litra c). Frankrig underretter straks Kommissionen og de øvrige medlemsstater om sådanne tilladelser.

Artikel 27

Tilsætning efter usædvanligt dårlige vejrforhold

De år, hvor en forhøjelse af alkoholindholdet udtrykt i volumen som omhandlet i afsnit C, punkt 3, i bilag V til forordning (EF) nr. 1493/1999 er tilladt efter proceduren i artikel 75, stk. 2 i nævnte forordning som følge af usædvanligt dårlige vejrforhold, jf. punkt 4 i afsnit C i nævnte bilag, er anført i bilag XVII til nærværende forordning, i givet fald suppleret med vindyrkningszone, geografisk område og sort.

Artikel 28

Tilsætning til cuvée'en til fremstilling af mousserende vin

I medfør af afsnit H, punkt 4, og afsnit I, punkt 5, i bilag V til forordning (EF) nr. 1493/1999 og afsnit K, punkt 11, i bilag VI til samme forordning kan hver medlemsstat tillade tilsætning til en cuvée på det sted, hvor den mousserende vin fremstilles, på betingelse af:

a)

at ingen af cuvée'ens bestanddele allerede har været genstand for tilsætning

b)

at disse bestanddele udelukkende hidrører fra druer, der er høstet på dens eget område

c)

at tilsætningsprocessen gennemføres i én arbejdsgang

d)

at følgende grænseværdier ikke overskrides:

i)

3,5 % vol. for en cuvée, der er sammensat af bestanddele fra vindyrkningszone A, forudsat at det naturlige alkoholindhold i enhver af cuvée'ens bestanddele er på mindst 5 % vol.

ii)

2,5 % vol. for en cuvée, der er sammensat af bestanddele fra vindyrkningszone B, forudsat at det naturlige alkoholindhold i enhver af cuvée'ens bestanddele er på mindst 6 % vol.

iii)

2 % vol. for en cuvée, der er sammensat af bestanddele fra vindyrkningszone C I a), C I b), C II og C III, forudsat at det naturlige alkoholindhold i enhver af cuvée'ens bestanddele mindst er på henholdsvis 7,5 % vol., 8 % vol., 8,5 % vol. og 9 % vol.

e)

at den anvendte metode består i tilsætning af saccharose, koncentreret druemost eller rektificeret koncentreret druemost.

Grænseværdierne i første afsnit, litra d), udelukker ikke anvendelse af artikel 44, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1493/1999 for cuvée'er bestemt til fremstilling af mousserende vin som omhandlet i punkt 15 i bilag I til nævnte forordning.

Artikel 29

Administrative bestemmelser om tilsætning

1.   Den anmeldelse af forhøjelse af alkoholindholdet, der er omhandlet i afsnit G, punkt 5, i bilag V til forordning (EF) nr. 1493/1999, indgives af de fysiske eller juridiske personer, der foretager de pågældende behandlinger, inden udløbet af den tidsfrist og på de kontrolbetingelser, som fastsættes af myndighederne i den medlemsstat, på hvis område behandlingen finder sted.

2.   Den i stk. 1 omhandlede anmeldelse indgives skriftligt og skal indeholde følgende oplysninger:

a)

anmelderens navn og adresse

b)

stedet, hvor behandlingen foretages

c)

dato og klokkeslæt for behandlingens påbegyndelse

d)

betegnelsen for det produkt, der behandles

e)

den proces, der anvendes ved behandlingen, og arten af det produkt, der anvendes.

3.   Medlemsstaterne kan tillade, at der til myndighederne indgives en forudgående anmeldelse, som gælder for flere behandlinger eller for en bestemt periode. En sådan anmeldelse kan kun godtages, hvis anmelderen fører en fortegnelse over de enkelte tilsætninger, jf. stk. 6, og over de i stk. 2 nævnte oplysninger.

4.   Medlemsstaterne fastlægger de betingelser, på hvilke en anmelder, der på grund af force majeure hindres i at foretage behandlingen på det i anmeldelsen anførte tidspunkt, indgiver en ny anmeldelse til myndighederne, så der kan foretages fornøden kontrol.

Medlemsstaterne meddeler skriftligt Kommissionen disse bestemmelser.

5.   Den i stk. 1 omhandlede anmeldelse er ikke påkrævet i Luxembourg.

6.   Oplysningerne om behandlinger til forhøjelse af alkoholindholdet indføres i fortegnelsen umiddelbart efter selve behandlingens afslutning, jf. bestemmelserne vedtaget efter artikel 70 i forordning (EF) nr. 1493/1999.

Hvis en forudgående anmeldelse, som vedrører flere behandlinger, ikke indeholder dato og klokkeslæt for behandlingernes begyndelse, skal disse oplysninger desuden indføres i fortegnelsen forud for hver behandling.

KAPITEL II

Syring og afsyring

Artikel 30

Administrative bestemmelser om syring og afsyring

1.   Den anmeldelse af syring og afsyring, der er omhandlet i afsnit G, punkt 5, i bilag V til forordning (EF) nr. 1493/1999, indgives af de erhvervsdrivende senest den anden dag efter, at den første behandling i et produktionsår er blevet foretaget. Den gælder for alle behandlinger i produktionsåret.

2.   Den i stk. 1 omhandlede anmeldelse indgives skriftligt og skal indeholde følgende oplysninger:

a)

anmelderens navn og adresse

b)

behandlingens art

c)

stedet, hvor behandlingen er foretaget.

3.   Oplysningerne om de enkelte behandlinger til syring og afsyring indføres i fortegnelsen, jf. bestemmelserne vedtaget efter artikel 70 i forordning (EF) nr. 1493/1999.

KAPITEL III

Fællesbestemmelser om tilsætning, syring og afsyring

Artikel 31

Syring af og tilsætning til ét og samme produkt

De tilfælde, hvor syring af og tilsætning til ét og samme produkt som defineret i bilag I til forordning (EF) nr. 1493/1999, er tilladt, jf. afsnit E, punkt 7, i bilag V til samme forordning, besluttes efter proceduren i artikel 75, stk. 2 i forordning (EF) nr. 1493/1999 og er anført i bilag XVIII til nærværende forordning.

Artikel 32

Generelle bestemmelser om tilsætning til og syring og afsyring af andre produkter end vin

De behandlinger, der er omhandlet i afsnit G, punkt 1, i bilag V til forordning (EF) nr. 1493/1999, skal foretages i én arbejdsgang. Medlemsstaterne kan dog fastsætte, at nogle af disse behandlinger kan foretages i flere arbejdsgange, hvis en sådan fremgangsmåde giver en bedre slutprodukt. I så fald gælder de grænseværdier, der er fastsat i bilag V til forordning (EF) nr. 1493/1999, for den samlede proces.

Artikel 33

Undtagelse fra de frister, der er fastsat for tilsætning, syring og afsyring

Som en undtagelse fra de frister, der er fastsat i afsnit G, punkt 7, i bilag V til forordning (EF) nr. 1493/1999, kan tilsætning, syring og afsyring foretages inden udløbet af de frister, der er anført i bilag XIX til nærværende forordning.

KAPITEL IV

Sødning

Artikel 34

Tekniske bestemmelser om sødning

Sødning af bordvin og af kvbd er kun tilladt i produktions- og engroshandelsleddet.

Artikel 35

Administrative bestemmelser om sødning

1.   Fysiske og juridiske personer, der foretager sødning af vin, indgiver en anmeldelse heraf til myndighederne i den medlemsstat, på hvis område sødningen skal foregå.

2.   Sådanne anmeldelser indgives skriftligt. De skal være myndighederne i hænde mindst 48 timer før den dag, hvor sødningsprocessen påbegyndes.

Hvis der i en virksomhed ofte eller til stadighed foretages sødning af vin, kan medlemsstaterne dog tillade, at der til myndighederne indgives en anmeldelse vedrørende flere processer eller for en bestemt periode. En sådan anmeldelse kan kun godtages, hvis virksomheden fører en fortegnelse over de enkelte sødningsprocesser og over de i stk. 3 nævnte oplysninger.

3.   Anmeldelsen skal indeholde følgende oplysninger:

a)

ved sødning som omhandlet i afsnit F, punkt 1, litra a), i bilag V til forordning (EF) nr. 1493/1999 og i afsnit G, punkt 2, i bilag VI til samme forordning:

i)

mængde og totalt og faktisk alkoholindhold i den pågældende bordvin eller kvbd

ii)

mængde og totalt og faktisk alkoholindhold i den druemost, der skal tilsættes

iii)

totalt og faktisk alkoholindhold i den pågældende bordvin eller kvbd efter sødningen.

b)

ved sødning som omhandlet i afsnit F, punkt 1, litra b), i bilag V til forordning (EF) nr. 1493/1999 og i afsnit G, punkt 2, i bilag VI til samme forordning:

i)

mængde og totalt og faktisk alkoholindhold i den pågældende bordvin eller kvbd

ii)

mængde og totalt og faktisk alkoholindhold i druemosten eller eventuelt mængde og angivelse af vægtfylden af den koncentrerede druemost, der skal tilsættes

iii)

totalt og faktisk alkoholindhold i den pågældende bordvin eller kvbd efter sødningen.

4.   De i stk. 1 anførte personer fører ind- og udgangsbøger over druemost og koncentreret druemost, som de ligger inde med til sødning.

Artikel 36

Sødning af visse importerede vine

Sødning af importeret vin som omhandlet i afsnit F, punkt 3, i bilag V til forordning (EF) nr. 1493/1999 er undergivet betingelserne i artikel 34 og 35 i nærværende forordning.

Artikel 37

Særlige bestemmelser om sødning af hedvine

1.   Sødning på betingelserne i afsnit J, punkt 6, litra a), andet led, i bilag V til forordning (EF) nr. 1493/1999 er tilladt for »vino generoso de licor« som defineret i afsnit L, punkt 11, i bilag VI til samme forordning.

2.   Sødning på betingelserne i afsnit J, punkt 6, litra a), tredje led, i bilag V til forordning (EF) nr. 1493/1999 er tilladt for khvbd »Madeira«.

KAPITEL V

Forskæring

Artikel 38

Definitioner

1.   Ved forskæring som omhandlet i artikel 46, stk. 2, litra b), i forordning (EF) nr. 1493/1999 forstås: blanding af vin eller most fra:

a)

forskellige lande

b)

forskellige vindyrkningszoner i EF, jf. bilag III til forordning (EF) nr. 1493/1999, eller forskellige produktionsområder i et tredjeland

c)

samme vindyrkningszone i EF eller samme produktionsområde i et tredjeland, men af forskellig geografisk oprindelse, af forskellige druesorter eller fra forskellige produktionsår, hvis angivelserne vedrørende de disse oprindelser, druesorter eller produktionsår er givet eller skal gives i beskrivelsen af det pågældende produkt, eller

d)

forskellige kategorier vin eller most.

2.   Følgende vin- og mostkategorier betragtes som forskellige:

a)

rødvin, hvidvin og most eller vin, hvoraf en af disse vinkategorier kan produceres

b)

bordvin, kvbd og most eller vin, hvoraf en af disse vinkategorier kan produceres.

Ved anvendelsen af dette stykke betragtes rosévin som rødvin.

3.   Følgende betragtes ikke som forskæring:

a)

tilsætning af koncentreret druemost eller rektificeret koncentreret druemost med henblik på at forøge det naturlige alkoholindhold i det pågældende produkt

b)

sødning

i)

af bordvin

ii)

af en kvbd, hvis sødemidlet er fremstillet i det bestemte dyrkningsområde, som det har navn efter, eller består af rektificeret koncentreret druemost

c)

fremstilling af en kvbd ved en traditionel fremgangsmåde som omhandlet i afsnit D, punkt 2, i bilag VI til forordning (EF) nr. 1493/1999.

Artikel 39

Generelle bestemmelser om forskæring

1.   Det er forbudt at blande og forskære de følgende produkter, hvis en af bestanddelene ikke er i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1493/1999 eller nærværende forordning:

a)

bordvine med hinanden, eller

b)

vine egnet til fremstilling af bordvin med hinanden eller med bordvin, eller

c)

forskellige kvbd med hinanden,

2.   En blanding af friske druer, druemost, delvis gæret druemost eller ung ikke-færdiggæret vin — hvor et af disse produkter ikke har alle de kendetegn, som kræves til fremstilling af vin, som er egnet til fremstilling af bordvin, eller af bordvin — med produkter, af hvilke sådan vin kan fremstilles, eller med bordvin, kan hverken resultere i en vin egnet til fremstilling af bordvin eller i en bordvin.

3.   Ved forskæring anses, med forbehold af bestemmelserne i nedenstående stykker, som bordvin alene sådanne produkter, der fremstilles ved forskæring af bordvine indbyrdes og af bordvine med vine egnede til fremstilling af bordvin, hvis de pågældende egnede vines naturlige totale alkoholindhold ikke overstiger 17 % vol.

4.   Uden at det i øvrigt berører artikel 44, stk. 7, i forordning (EF) nr. 1493/1999 kan der ved forskæring af en vin egnet til fremstilling af bordvin med:

a)

en bordvin kun fremstilles en bordvin, hvis den pågældende forskæring finder sted i den vindyrkningszone, hvor den til fremstilling af bordvin egnede vin er blevet produceret

b)

en anden vin egnet til fremstilling af bordvin kun fremstilles en bordvin, hvis:

i)

denne anden vin, der er egnet til fremstilling af bordvin, er produceret i samme vindyrkningszone, og

ii)

forskæringen finder sted i samme vindyrkningszone.

5.   Det er forbudt at forskære druemost eller bordvin, som har været genstand for den ønologiske fremgangsmåde, der er omhandlet i punkt 1, litra n), i bilag IV til forordning (EF) nr. 1493/1999, med en druemost eller vin, som ikke har været genstand for denne ønologiske fremgangsmåde.

KAPITEL VI

Tilsætning af andre produkter

Artikel 40

Tilsætning af destillat til hedvin og visse khvbd

Kendetegnene for de vindestillater og destillater af tørrede druer, som i medfør af afsnit J, punkt 2, litra a), nr. i), andet led, i bilag V til forordning (EF) nr. 1493/1999 kan tilsættes hedvin og visse khvbd, er fastsat i bilag XX til nærværende forordning.

Artikel 41

Tilsætning af andre produkter og anvendelse af druemost ved fremstilling af visse khvbd

1.   Listen over de khvbd, til hvis fremstilling der efter afsnit J, punkt 1, i bilag V til forordning (EF) nr. 1493/1999 anvendes druemost eller en blanding heraf med vin, er anført i del A i bilag XXI til nærværende forordning.

2.   Listen over de khvbd, til hvilke det er tilladt at tilsætte de produkter, der er nævnt i afsnit J, punkt 2, litra b), i bilag V til forordning (EF) nr. 1493/1999, er anført i del B i bilag XXI til nærværende forordning.

Artikel 42

Tilsætning af alkohol til perlevin

Efter artikel 42, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1493/1999 må tilsætning af alkohol til perlevin ikke medføre, at det totale alkoholindhold i perlevin, udtrykt i volumen, forøges med mere end 0,5 % vol. Alkohol må kun tilsættes i form af ekspeditionslikør, og kun hvis der er tale om en metode, der er tilladt efter de gældende bestemmelser i producentmedlemsstaten, og Kommissionen og de øvrige medlemsstater har fået meddelelse om disse bestemmelser.

KAPITEL VIII

Visse betingelser vedrørende lagring

Artikel 43

Lagring af visse hedvine

Lagring på de betingelser, der er foreskrevet i afsnit J, punkt 6, litra c), i bilag V til forordning (EF) nr. 1493/1999, er tilladt for khvbd »Madeira«.

AFSNIT IV

ANVENDELSE AF NYE ØNOLOGISKE FREMGANGSMÅDER I FORSØGSØJEMED

Artikel 44

Generelle regler

1.   De enkelte medlemsstater kan i forsøgsøjemed som omhandlet i artikel 46, stk. 2, litra f), i forordning (EF) nr. 1493/1999 for en periode på højst tre år tillade anvendelse af visse ønologiske fremgangsmåder eller behandlingsmetoder, der ikke er tilladt i forordning (EF) nr. 1493/1999 eller i nærværende forordning, hvis:

a)

de pågældende fremgangsmåder eller behandlingsmetoder opfylder betingelserne i artikel 42, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1493/1999

b)

de mængder, der gøres til genstand for de pågældende fremgangsmåder eller behandlingsmetoder, højst andrager 50 000 hl pr. år og pr. forsøg

c)

de derved fremstillede produkter ikke sendes uden for den medlemsstat, på hvis område forsøget er gennemført

d)

den pågældende medlemsstat ved forsøgets begyndelse underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater om betingelserne for hver tilladelse.

Et forsøg omfatter den eller de processer, der indgår i et forskningsprojekt, som skal være nøje defineret og beskrevet i én forsøgsprotokol.

2.   Inden udløbet af den periode, der er omhandlet i stk. 1, sender den pågældende medlemsstat Kommissionen en meddelelse om det tilladte forsøg. Den underretter de øvrige medlemsstater om forsøgsresultaterne. Den pågældende medlemsstat kan i givet fald afhængigt af resultaterne indgive en anmodning til Kommissionen om tilladelse til at fortsætte forsøget, eventuelt med en større mængde end ved det første forsøg, for en ny periode på højst tre år. Medlemsstaten indsender den fornødne dokumentation til støtte for anmodningen.

3.   Kommissionen træffer efter proceduren i artikel 75, stk. 2 i forordning (EF) nr. 1493/1999 afgørelse om den anmodning, der er omhandlet i stk. 2 i nærværende forordning. Samtidig kan Kommissionen afgøre, om forsøget kan fortsættes i andre medlemsstater på samme betingelser.

4.   Efter at have indsamlet alle oplysninger om det pågældende forsøg forelægger Kommissionen i givet fald ved udløbet af den i stk. 1 eller stk. 2 omhandlede periode Rådet et forslag med henblik på en endelig godkendelse af den ønologiske fremgangsmåde eller behandlingsmetode, som forsøget har vedrørt.

AFSNIT V

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 45

Vine fremstillet før den 1. august 2000

Vine, der er fremstillet før den 1. august 2000, kan udbydes og leveres til direkte konsum, forudsat at de er i overensstemmelse med de EF-bestemmelser eller nationale bestemmelser, der var gældende inden denne dato.

Artikel 46

Betingelser for destillation, omsætning og anvendelse af produkter, der ikke er i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1493/1999 eller med nærværende forordning

1.   Produkter, som efter artikel 45, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1493/1999 ikke må udbydes eller leveres til direkte konsum, skal destrueres. Medlemsstaterne kan dog tillade, at visse produkter, som de selv fastsætter kendetegnene for, kan anvendes på destillerier eller eddikefabrikker eller til industrielt brug.

2.   Sådanne produkter må ikke uden gyldig grund opbevares af en producent eller en handlende og må kun omsættes, hvis de er bestemt til et destilleri, en eddikefabrik, en virksomhed, som anvender dem til industriformål eller til industriprodukter, eller et bortskaffelsesanlæg.

3.   Medlemsstaterne kan med henblik på en bedre identificering af vine som omhandlet i stk. 1 lade disse tilsætte denatureringsmidler eller indikatorer. De kan også, hvis der foreligger en rimelig begrundelse, forbyde de i stk. 1 omhandlede anvendelser og lade produkterne bortskaffe.

Artikel 47

EF-analysemetoder

Forordning (EØF) nr. 2676/90 anvendes for produkter omfattet af forordning (EF) nr. 1493/1999.

Artikel 48

Ophævelse

Forordning (EF) nr. 1622/2000 ophæves.

Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag XXIII.

Artikel 49

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 8. maj 2008.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EFT L 179 af 14.7.1999, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1791/2006 (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 1).

(2)  EFT L 194 af 31.7.2000, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1300/2007 (EUT L 289 af 7.11.2007, s. 8).

(3)  Se bilag XXII.

(4)  EFT L 54 af 5.3.1979, s. 1.

(5)  EFT L 367 af 31.12.1985, s. 39.

(6)  EFT L 54 af 5.3.1979, s. 130.

(7)  EFT L 272 af 3.10.1990, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1293/2005 (EUT L 205 af 6.8.2005, s. 12).

(8)  EFT L 339 af 30.12.1996, s. 1.

(9)  EUT L 338 af 13.11.2004, s. 4.


BILAG I

Liste over druesorter, hvis druer som en undtagelse fra artikel 42, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1493/1999 må anvendes til fremstilling af de i nævnte bestemmelse anførte produkter

(Artikel 2 i denne forordning)

(p. m.)


BILAG II

År, i hvilke de produkter fra vindyrkningszone A og B, der ikke har det minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1493/1999, må anvendes til fremstilling af mousserende vin, mousserende vin tilsat kulsyre eller perlevin tilsat kulsyre

(Artikel 3 i denne forordning)

(p. m.)


BILAG III

A.   Liste over de druesorter, hvis druer kan anvendes til sammensætning af cuvée’en til fremstilling af aromatisk mousserende kvalitetsvin og mkvbd af aromatisk type

(Artikel 4, stk. 1, i denne forordning)

 

Aleatico N

 

Ασύρτικο (Assyrtiko)

 

Bourboulenc B

 

Brachetto N

 

Clairette B

 

Colombard B

 

Csaba gyöngye B

 

Cserszegi fűszeres B

 

Freisa N

 

Gamay N

 

Gewürztraminer Rs

 

Girò N

 

Γλυκερίθρα (Glykerythra)

 

Huxelrebe

 

Irsai Olivér B

 

Macabeu B

 

Alle Malvoise’erne

 

Mauzac blanc og rosé

 

Monica N

 

Μοσχοφίλερο (Moschofilero)

 

Müller-Thurgau B

 

Alle Muscat’erne

 

Nektár

 

Pálava B

 

Parellada B

 

Perle B

 

Piquepoul B

 

Poulsard

 

Prosecco

 

Ροδίτης (Roditis)

 

Scheurebe

 

Torbato

 

Zefír B

B.   Undtagelser som omhandlet i afsnit I, punkt 3, litra a), i bilag V til forordning (ef) nr. 1493/1999 og afsnit K, punkt 10, litra a), i bilag VI til samme forordning vedrørende sammensætningen af cuvée'en til fremstilling af aromatisk mousserende kvalitetsvin og mkvbd af aromatisk type

Artikel 4, stk. 2, i denne forordning

Som undtagelse fra afsnit K, punkt 10, litra a), i bilag VI kan en mkvbd af aromatisk type fremstilles ved til sammensætningen af cuvée'en at anvende vin fremstillet af druer af sorten »Prosecco« høstet i følgende bestemte dyrkningsområder med oprindelsesbetegnelse: »Conegliano-Valdobbiadene« og »Montello e Colli Asolani«.


BILAG IV

Grænseværdier for visse stoffer

(Artikel 5 i denne forordning)

Ved brug af de stoffer, der er nævnt i bilag IV til forordning (EF) nr. 1493/1999, gælder foruden de i nævnte bilag anførte betingelser følgende grænseværdier:

Stof

Brug i forbindelse med friske druer, druemost, delvis gæret druemost, delvis gæret druemost af let tørrede druer, koncentreret druemost samt ung ikke-færdiggæret vin

Brug i forbindelse med delvis gæret druemost bestemt til direkte konsum i denne tilstand, vin egnet til fremstilling af bordvin, bordvin, mousserende vin, mousserende vin tilsat kulsyre, perlevin, perlevin tilsat kulsyre og kvbd

gærskorpepræparater

40 g/hl

40 g/hl

kulsyre

 

maksimalt indhold i den behandlede vin: 2 g/l

L-ascorbinsyre

250 mg/l

250 mg/l; den behandlede vin må maksimalt indeholde 250 mg/l

citronsyre

 

maksimalt indhold i den behandlede vin: 1 g/l

metavinsyre

 

100 mg/l

kobbersulfat

 

1 g/hl på betingelse af, at det behandlede produkt ikke har et kobberindhold på over 1 mg/l

kul til ønologisk brug

100 g tørstof/hl

100 g tørstof/hl

næringssalte: diammoniumfosfat eller ammoniumsulfat

1 g/l (udtrykt som saltet) (1)

0,3 g/l (udtrykt som saltet), ved fremstilling af mousserende vin

ammoniumsulfit eller ammoniumbisulfit

0,2 g/l (udtrykt som saltet) (2)

 

vækstfremmende faktorer: thiamin i form af thiamin-hydrochlorid

0,6 mg/l (udtrykt som thiamin)

0,6 mg/l (udtrykt som thiamin), ved fremstilling af mousserende vin

polyvinylpolypyrrolidon

80 g/hl

80 g/hl

calciumtartrat

 

200 g/hl

calciumphytat

 

8 g/hl

lysozym

500 mg/l (3)

500 mg/l (4)

dimethyldicarbonat

 

200 mg/l; restkoncentrationer må ikke kunne påvises i den markedsførte vin.


(1)  Disse stoffer kan også anvendes inden for en samlet grænseværdi på 1 g/l, dog således at ovennævnte grænseværdi på 0,2 g/l ikke overskrides.

(2)  Disse stoffer kan også anvendes inden for en samlet grænseværdi på 1 g/l, dog således at ovennævnte grænseværdi på 0,2 g/l ikke overskrides.

(3)  Når stoffet tilsættes til most og vin, må den samlede mængde ikke overstige 500 mg/l.

(4)  Når stoffet tilsættes til most og vin, må den samlede mængde ikke overstige 500 mg/l.


BILAG V

Forskrifter for calciumtartrat

(Artikel 7 i denne forordning)

ANVENDELSESOMRÅDE

Calciumtartrat tilsættes til vin som teknisk hjælpestof for at fremme udfældningen af vinsten og for at bidrage til en stabilisering af vinens vinsyreindhold gennem en mindskelse af den endelige koncentration af natriumhydrogentartrat og af calciumtartrat.

FORSKRIFTER

den maksimale dosis er fastsat i bilag IV til denne forordning

i forbindelse med tilsætningen af kalciumtartrat foretages omrøring og afkøling af vinen, hvorefter de dannede krystaller fjernes ved fysiske processer.


BILAG VI

Forskrifter for betaglucanase

(Artikel 10 i denne forordning)

1.   International kode for betaglucanaser: E.C. 3-2-1-58.

2.   Betaglucanhydrolase (der nedbryder glucan i Botrytis cinerea).

3.   Oprindelse: Trichoderma harzianum.

4.   Anvendelsesområde: nedbrydning af betaglucaner i vin, bl.a. i vin af druer med Botrytis cinerea

5.   Maksimumsdosis: 3 g enzympræparat med 25 % total organisk tørstof (TOS) pr. hektoliter.

6.   Specifikationer for kemisk og mikrobiologisk renhed:

Tørringstab

Under 10 %

Tungmetaller

Under 30 ppm

Pb

Under 10 ppm

As

Under 3 ppm

Coliforme i alt:

Ingen

Escherichia coli

Ingen i en prøve på 25 g

Salmonella spp:

Ingen i en prøve på 25 g

Aerobe kim i alt

Under 5 × 104 kim/g


BILAG VII

Mælkesyrebakterier

(Artikel 11 i denne forordning)

FORSKRIFTER

Mælkesyrebakterierne, hvis anvendelse er fastsat i punkt 1, litra q), og punkt 3, litra z), i bilag IV til forordning (EØF) nr. 1493/1999, skal høre til slægterne Leuconostoc, Lactobacillus og/eller Pediococcus. De skal kunne omdanne æblesyren fra vin eller druesaft til mælkesyre uden at forårsage smagsfejl. De skal være isoleret fra druer, druesaft, vin eller produkter, der er fremstillet af druer. Navnet på deres art og slægt, samt deres stamme skal fremgå af mærkningen ligesom oprindelsen og udvælgeren af denne stamme.

Udførelse af genteknologi på mælkesyrebakterier kræver en særlig tilladelse.

FORM

De anvendes enten i væskeform eller i frossen tilstand, og/eller i pulverform opnået ved frysetørring som renkultur eller som sammensat kultur.

IMMOBILISEREDE BAKTERIER

Bærestoffet til fremstilling af immobiliserede mælkesyrebakterier skal være inert og godkendt til anvendelse i vinfremstilling.

KONTROL

Kemisk kontrol

Samme krav for de undersøgte stoffer som for andre ønologiske præparater, specielt for tungmetaller.

Mikrobiologisk kontrol:

indholdet af formeringsdygtige mælkesyrebakterier skal være 108/g eller 107/ml eller derover

indholdet af mælkesyrebakterier af anden art end de ovenfor nævnte stammer skal være mindre end 0,01 % af det totale antal formeringsdygtige mælkesyrebakterier

indholdet af aerobe bakterier skal være mindre end 103 pr. g pulver eller pr. ml

det totale indhold af gær skal være mindre end 103 pr. g pulver eller pr. ml

indholdet af skimmel skal være mindre end 103 pr. g pulver eller pr. ml.

TILSÆTNINGSSTOFFER

De anvendte tilsætningsstoffer til forberedelse af mælkesyrebakteriekulturer eller til deres reaktivering skal være stoffer, der er tilladt til anvendelse i næringsmidler, og skal anføres i mærkningen.

FREMSTILLINGSDATO

Udgangsdatoen fra produktionsstedet skal fremgå af mærkningen.

ANVENDELSE

Fremgangsmåden eller reaktiveringsmetoden skal meddeles af fabrikanten.

KONSERVERING

Konserveringsbetingelserne skal tydeligt fremgå af mærkningen.

ANALYTISKE METODER

mælkesyrebakterier på substrat A (1), B (2) eller C (3) efter den metode for anvendelse af stammen, som er anbefalet af fabrikanten

aerobe bakterier: substrat Bacto-Agar

gær: substrat Malt-Wickerham

skimmel: substrat Malt-Wickerham eller Czapeck.

Substrat A

Gærekstrakt

5 g

Kødekstrakt

10 g

Tryptisk pepton

15 g

Natriumacetat

5 g

Ammoniumacetat

2 g

Tween 80

1 g

MnSO4

0,050 g

MgSO4

0,200 g

Glucose

20 g

Destilleret vand, op til:

1 000 ml

pH

5,4


Substrat B

Tomatsaft

250 ml

Gærekstrakt Difco

5 g

Pepton

5 g

L-æblesyre

3 g

Tween 80

1 dråbe

MnSO4

0,050 g

MgSO4

0,200 g

Destilleret vand, op til

1 000 ml

pH

4,8


Substrat C

Glucose

5 g

Trypton Difco

2 g

Pepton Difco

5 g

Leverekstrakt

1 g

Tween 80

0,05 g

Tomatsaft, fortyndet 4,2 gange, filtreret på Whatman nr. 1

1 000 ml

pH

5,5


BILAG VIII

Forskrifter for lysozym

(Artikel 12 i denne forordning)

ANVENDELSESOMRÅDE

Lysozym kan tilsættes til druemost, delvis gæret druemost og vin med følgende formål: kontrol med forøgelsen af de bakterier, der forårsager æble-mælkesyregæringen i disse produkter, og med disse bakteriers aktivitet.

FORSKRIFTER

Den maksimalt tilladte dosis er fastsat i bilag IV til denne forordning.

Det anvendte stof skal opfylde de renhedskriterier, der er fastsat i direktiv 96/77/EF.


BILAG IX

Bestemmelse af ionbyttende harpiksers tab af organisk stof

(Artikel 13 i denne forordning)

1.   FORMÅL OG ANVENDELSESOMRÅDE

Bestemmelse af ionbyttende harpiksers tab af organisk stof.

2.   DEFINITIONER

Ionbyttende harpiksers tab af organisk stof. Tabet bestemmes efter den nedenfor beskrevne metode.

3.   PRINCIP

Ekstraktionsvæsker hældes gennem klargjorte harpikser, og det ekstraherede organiske stof bestemmes gravimetrisk.

4.   REAGENSER

Alle reagenser skal være af analytisk kvalitet.

Ekstraktionsvæsker:

4.1.   Destilleret vand eller afioniseret vand af tilsvarende renhedsgrad.

4.2.   Ethanol, 15 % v/v, klargøres ved at blande 15 dele absolut ethanol (efter rumfang) med 85 dele vand (efter rumfang) (punkt 4.1).

4.3.   Eddikesyre, 5 % m/m, klargøres ved at blande 5 dele (efter vægt) iseddikesyre med 95 dele (efter vægt) vand (punkt 4.1).

5.   APPARATUR

5.1.   Kromatografiske ionbytterkolonner

5.2.   Cylindriske måleglas, kapacitet 2 l.

5.3.   Inddampningsdigler, der kan tåle opvarmning til 850 °C i muffelovn.

5.4.   Tørreovn, termostatstyret til 105 °C ± 2 °C.

5.5.   Muffelovn, termostatstyret til 850 °C ± 25 °C.

5.6.   Analysevægt med en nøjagtighed på 0,1 mg.

5.7.   Inddampningsapparat, varmeplade eller IR-inddampningsapparat.

6.   FREMGANGSMÅDE

6.1.   Den ionbyttende harpiks, der skal prøves, vaskes og behandles efter fabrikantens anvisning på, hvordan den skal klargøres, inden den anvendes i forbindelse med levnedsmidler, derefter hældes 50 ml af harpiksen i tre forskellige kromatografiske ionbytterkolonner (punkt 5.1).

6.2.   Ved anionbytterharpikser: De tre ekstraktionsvæsker (punkt 4.1, 4.2 og 4.3) hældes i hver sin klargjorte kolonne (punkt 6.1) med en strømningshastighed på 350-450 ml/h. Den første liter fra alle tre kolonner kasseres, og de følgende to liter opsamles i måleglas (punkt 5.2). Ved kationsbytterharpikser: Kun de to ekstraktionsvæsker i punkt 4.1 og 4.2 hældes gennem de klargjorte kolonner.

6.3.   De tre eluater inddampes over varmeplade eller IR-inddampningsapparat (punkt 5.7) i hver sin inddampningsdigel (punkt 5.3), som forud rengøres og vejes (m0). Derefter anbringes de tre digler i ovn (punkt 5.4) og tørres til konstant vægt (ml).

6.4.   Når den konstante vægt (punkt 6.3) er registreret, anbringes inddampningsdiglen i muffelovn (punkt 5.5), hvor indholdet foraskes til konstant vægt (m2).

6.5.   Beregn det ekstraherede organiske stof (punkt 7.1). Hvis resultatet er over 1 mg/1 udføres en blindprøve på reagenserne, og indholdet af det ekstraherede organiske stof beregnes på ny.

For at finde vægten m3 og m4 i henholdsvis punkt 6.3 og 6.4 udføres blindprøven ved at gentage punkt 6.3 og 6.4, men med to l ekstraktionsvæske.

7.   ANGIVELSE AF RESULTATERNE

7.1.   Formler og beregning af resultater.

 

Den fra de ionbyttende harpikser ekstraherede mængde organisk stof, angivet i mg/l findes ved:

500 (ml – m2)

hvor m1 og m2 angives i g.

 

Den fra de ionbyttende harpikser ekstraherede og korrigerede mængde organisk stof angivet i mg/1 findes ved:

500 (ml – m2 – m3 + m4)

hvor m1, m2 m3 og m4 angives i g.

7.2.   Forskellen mellem resultaterne af to parallelle bestemmelser, der udføres på den samme harpiksprøve, må ikke overstige 0,2 mg/l.


BILAG X

Bestemmelser om dimethyldicarbonat

(Artikel 17 i denne forordning)

ANVENDELSESOMRÅDE

Dimethyldicarbonat kan tilsættes til vin med følgende formål for øje: at sikre den mikrobiologiske stabilisering af aftappet vin, der indeholder gæringsdygtigt sukker.

BESTEMMELSER

Tilsætning skal foretages kort tid før aftapningen, der defineres som erhvervsmæssig påfyldning af det pågældende produkt på beholdere med et indhold på 60 liter eller derunder.

Behandling må kun ske af vin med et sukkerindhold på 5 g/l og derover.

Den maksimale mængde, der må anvendes, er fastsat i bilag IV, og produktet må ikke kunne påvises i den markedsførte vin.

Det anvendte produkt skal opfylde renhedskriterierne i direktiv 96/77/EF.

Behandlingen skal registreres i de til- og afgangsbøger, der er omhandlet i artikel 70, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1493/1999.


BILAG XI

Forskrifter for behandling med elektrodialyse

(Artikel 18 i denne forordning)

Formålet med denne behandling er at sikre vinens stabilisering for så vidt angår kaliumhydrogentartrat og calciumtartrat (og andre calciumsalte) ved fjernelse af overskydende ioner i vinen under indflydelse af et elektrisk felt ved hjælp af membraner, der kun er permeable for anioner, og membraner, der kun er permeable for kationer.

1.   BESTEMMELSER VEDRØRENDE MEMBRANERNE

1.1.   Membranerne skal være anbragt skiftevis i et system af typen »filterpresse« eller ethvert andet egnet system, som adskiller den væske, der behandles (vin), fra spildevandet.

1.2.   De kationpermeable membraner skal kun lade kationer passere, navnlig K+og Ca++..

1.3.   De anionpermeable membraner skal kun lade anioner passere, navnlig vinsyreanioner.

1.4.   Membranerne må ikke give anledning til overdreven ændring af vinens fysisk-kemiske egenskaber og organoleptiske egenskaber. De skal opfylde følgende betingelser:

de skal være fremstillet i overensstemmelse med god fremstillingspraksis af stoffer, der er tilladt til fremstilling af de plastmaterialer, bestemt til at komme i berøring med levnedsmidler, der er anført i bilag II til Kommissionens direktiv 2002/72/EF (1)

brugeren af elektrodialyseinstallationen skal godtgøre at de anvendte membraner er dem, der har de ovenfor beskrevne karakteristika, og at udskiftninger er blevet foretaget af specialiseret personale

de må ikke frigive noget stof i mængder, der medfører fare for menneskers sundhed eller skader levnedsmidlernes smag eller lugt, og de skal opfylde kriterierne i direktiv 2002/72/EF

ved anvendelsen må der ikke forekomme indbyrdes påvirkning af membranens og vinens bestanddele, der vil kunne give anledning til dannelse i det behandlede produkt af nye forbindelser, som kan have toksikologisk virkning.

Stabiliteten af nye elektrodialysemembraner fastslås ved hjælp af en simulator, der simulerer vinens fysisk-kemiske sammensætning, med henblik på undersøgelse af eventuel migration af visse stoffer fra elektrodialysemembranerne.

Den anbefalede forsøgsmetode er følgende:

Simulatoren er en vandig alkoholopløsning, der er indstillet til vinens pH og ledningsevne. Den har følgende sammensætning:

absolut ethanol: 11 l

kaliumhydrogentartrat: 380 g

kaliumchlorid: 60 g

koncentreret svovlsyre: 5 ml

destilleret vand: op til 100 l.

Denne opløsning anvendes til forsøg med vandring i lukket kredsløb i et elektrodialyseapparat under spænding (1 volt/celle) i et omfang af 50 l/m2 anion- og kationmembraner, indtil opløsningen er demineraliseret med 50 %. Spildevandskredsløbet fyldes indledningsvis med en 5 g/l kaliumchloridopløsning. De vandrende stoffer bestemmes både i simulatoren og i elektrodialysespildevandet.

De organiske molekyler, der indgår i membranens sammensætning og som vil kunne vandre over i den behandlede opløsning, bestemmes. Der foretages en særlig bestemmelse for hver af disse bestanddele af et godkendt laboratorium. Simulatorens indhold skal være lavere end 50 μg/l for alle bestemte forbindelser.

Generelt gælder de almindelige regler for kontrol af materialer, der kommer i berøring med levnedsmidler, for membranerne.

2.   BESTEMMELSER VEDRØRENDE ANVENDELSEN AF MEMBRANERNE

Det membranpar, der anvendes til behandlingen med henblik på stabilisering af vinens indhold af vinsyre ved elektrodialyse, defineres på en sådan måde, at følgende betingelser er opfyldt:

formindskelsen af vinens pH-indhold overstiger ikke 0,3 pH-enheder

formindskelsen af det flygtige syreindhold er mindre end 0,12 g/l (2 milliækvivalenter udtrykt som eddikesyre)

behandlingen med elektrodialyse påvirker ikke vinens ikke-ionbestanddele, navnlig polyphenoler og polysaccharider

diffusionen af små molekyler såsom ethanol begrænses og medfører ikke en formindskelse af vinens alkoholindhold på over 0,1 % vol.

opbevaringen og rensningen af membranerne skal foregå ved hjælp af anerkendte teknikker med stoffer, hvis anvendelse er godkendt til tilberedning af levnedsmidler

membranerne mærkes for at muliggøre kontrol af, at de er anbragt skiftevis

det anvendte materiel styres af en kommando- og kontrolmekanisme, som tager hensyn til hver enkelt vins ustabilitet, således at kun overskuddet af kaliumhydrogentartrat og calciumsalte fjernes

behandlingen sker under ansvar af en ønolog eller kvalificeret tekniker.

Denne behandling skal indføres i den fortegnelse, der er omhandlet i artikel 70, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1493/1999.


(1)  EFT L 220 af 15.8.2002, s. 18.


BILAG XII

Forskrifter for urease

(Artikel 19 i denne forordning)

1.   International kode for urease: EC nr. 3-5-1-5, CAS nr. 9002-13-5.

2.   Aktivitet: urease (aktiv i surt miljø) nedbryder urinstof til ammoniak og kuldioxid. Aktiviteten er mindst 5 enheder/mg, hvor 1 enhed defineres som den enzymmængde, der frigør 1 μmol NH3 pr. minut ved 37 °C ved en urinstofkoncentration på 5 g/l (pH 4).

3.   Oprindelse: Lactobacillus fermentum

4.   Anvendelsesområde: nedbrydning af urinstof i vin, som skal modnes i længere tid, hvis den oprindelige urinstofkoncentration er over 1 mg/l.

5.   Maksimumsdosis: 75 mg enzympræparat pr. liter behandlet vin med højst 375 ureaseenheder pr. liter vin. Ved behandlingens slutning skal enhver resterende enzymaktivitet fjernes ved filtrering af vinen (porediameter under 1 μm).

6.   Specifikationer for kemisk og mikrobiologisk renhed:

Tørringstab

Under 10 %

Tungmetaller

Under 30 ppm

Pb

Under 10 ppm

As

Under 2 ppm

Coliforme i alt:

Ingen

Salmonella spp:

Ingen i en prøve på 25 g

Aerobe kim i alt

Under 5 × 104 kim/g

Urease til behandling af vin skal produceres på tilsvarende betingelser som den urease, som Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler afgav udtalelse om den 10. december 1998.


BILAG XIII

Forskrifter for stykker af egetræ

(Artikel 22 i denne forordning)

FORMÅL, OPRINDELSE OG ANVENDELSESOMRÅDE

Egetræsstykkerne anvendes til vinfremstilling og til at tilføre vinen visse bestanddele, som stammer fra egetræ.

Træstykkerne skal udelukkende stamme fra Quercus-arter.

De er enten i naturlig tilstand eller tilført varme i lettere, middel eller kraftig grad, men må ikke være forbrændt, heller ikke på overfladen, ikke være forkullede eller skøre ved berøring. De må ikke være behandlet med kemikalier, enzymer eller fysisk, bortset fra varmetilførsel. De må ikke være tilsat et produkt med henblik på at øge den naturlige aromagivende kraft eller de ekstraherbare phenolderivater.

PRODUKTETS ETIKETTERING

Etiketten skal nævne oprindelsen for egetræsarten eller arterne, eventuel varmetilførselsgrad, opbevaringsforhold og sikkerhedsforskrifter.

DIMENSIONER

Træspånernes størrelse skal være sådan, at mindst 95 vægtprocent tilbageholdes af en si med 2 mm masker (dvs. 9 mesh).

RENHED

Egetræsstykkerne må ikke frigive stoffer i koncentrationer, der eventuelt kan være sundhedsskadelige.

Denne behandling skal indføres i den fortegnelse, der er omhandlet i artikel 70, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1493/1999.


BILAG XIV

Undtagelser vedrørende indholdet af svovldioxid

(Artikel 23, stk. 1 i denne forordning)

Som supplement til afsnit A i bilag V til forordning (EF) nr. 1493/1999 forhøjes det maksimale svovldioxidindhold, for så vidt angår vin med et restsukkerindhold udtrykt i invertsukker på 5 g/l eller derover, til:

a)

300 mg/l for:

hvid kvbd, der er berettiget til den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Gaillac«

kvbd, der er berettiget til den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Alto Adige« og »Trentino«, og som benævnes »passito« og/eller »vendemmia tardiva«

kvbd, der er berettiget til oprindelsesbetegnelsen »Colli orientali del Friuli — Picolit«

kvbd »Moscato di Pantelleria naturale« og »Moscato di Pantelleria«

bordvine med nedenstående geografiske betegnelser, hvis det totale alkoholindhold udtrykt i volumen er højere end 15 % vol., og restsukkerindholdet er på over 45 g/l:

Vin de pays de Franche Comté

Vin de pays des coteaux de l'Auxois

Vin de pays de Saône-et-Loire

Vin de pays des coteaux de l'Ardèche

Vin de pays des collines rhodaniennes

Vin de pays du comté Tolosan

Vin de pays des côtes de Gascogne

Vin de pays du Gers

Vin de pays du Lot

Vin de pays des côtes du Tarn

Vin de pays de Corrèze

Vin de pays de l'île de Beauté

Vin de pays d'Oc

Vin de pays des côtes de Thau

Vin de pays des coteaux de Murviel

Vin de pays du Jardin de la France

Vin de pays Portes de Méditerranée

Vin de pays des comtés rhodaniens

Vin de pays des côtes de Thongue

Vin de pays de la Côte Vermeille

kvbd, der er beskrevet ved udtrykket »pozdní sběr«

kvbd, der er beskrevet ved udtrykket »neskorý zber«

b)

400 mg/l for:

hvid kvbd, der er berettiget til de kontrollerede oprindelsesbetegnelser Alsace, Alsace grand cru efterfulgt af benævnelsen »vendanges tardives« eller »sélection de grains nobles«, Anjou-Coteaux de la Loire, Chaume-Premier cru des Coteaux du Layon, Coteaux du Layon efterfulgt oprindelseskommunens navn, Coteaux du Layon efterfulgt af navnet Chaume, Coteaux de Saumur, Pacherenc du Vic Bilh og Saussignac

hedvin af overmodne druer og af let tørrede druer med oprindelse i Grækenland med et restsukkerindhold udtrykt i invertsukker på 45 g/l eller derover, der er berettiget til oprindelsesbetegnelserne Sámos (Σάμος), Rhodos (Ρόδος), Patra (Πάτρα), Río Pátra (Ρίο Πατρών), Kefallinía (Κεφαλληνία), Límnos (Λήμνος), Sitía (Σητεία), Santoríni (Σαντορίνη), Neméa (Νεμέα), Dafnés (Δαφνές)

kvbd, der er beskrevet ved udtrykkene »výběr z bobulí«, »výběr z cibéb«, »ledové víno« og »slámové víno«

kvbd, der er beskrevet ved udtrykket »bobuľový výber«, »hrozienkový výber« og »ľadový výber«

kvbd, der er berettiget til oprindelsesbetegnelsen »Albana di Romagna«, og som betegnes som »passito«

luxembourgske kvbd, der betegnes som »vendanges tardives«, »vin de glace« eller »vin de paille«

c)

350 mg/l for:

kvbd, der er beskrevet ved udtrykket »výběr z hroznů«

kvbd, der er beskrevet ved udtrykket »výber z hrozna«.

Som supplement til del A i bilag V til forordning (EF) nr. 1493/1999 forhøjes det maksimale svovldioxidindhold til 400 mg/l for hvidvin med oprindelse i Canada, der har et restsukkerindhold udtrykt i invertsukker på 5 g/l eller derover, og som har ret til betegnelsen »Icewine«.


BILAG XV

Forhøjelse af det maksimale totale svovldioxidindhold, hvis vejrforholdene har gjort det nødvendigt

(Artikel 23, stk. 4 i denne forordning)

 

År

Medlemsstat

Vindyrkningszone(r)

Berørte vine

1.

2000

Tyskland

Alle vindyrkningsområder på tysk område

Al vin fremstillet af druer høstet i 2000

2.

2006

Tyskland

Alle vindyrkningszoner i delstaterne Baden-Württemberg, Bayern, Hessen og Rheinland-Pfalz

Al vin fremstillet af druer høstet i 2006

3.

2006

Frankrig

Alle vindyrkningszoner i departementerne Bas-Rhin og Haut-Rhin

Al vin fremstillet af druer høstet i 2006


BILAG XVI

Indhold af flygtig syre

(Artikel 24 i denne forordning)

Som en undtagelse fra afsnit B, punkt 1, i bilag V til forordning (EF) nr. 1493/1999 fastsættes maksimumsindholdet af flygtig syre:

a)

for tyske vine til:

 

30 milliækvivalenter/l for kvbd, som opfylder betingelserne for at kunne betegnes som »Eiswein« eller »Beerenauslese«

 

35 milliækvivalenter/l for kvbd, som opfylder betingelserne for at kunne betegnes som »Trockenbeerenauslese«

b)

for franske vine til:

 

25 milliækvivalenter/l: for følgende kvbd:

Barsac

Cadillac

Cérons

Loupiac

Monbazillac

Sainte-Croix-du-Mont

Sauternes

Anjou-Coteaux de la Loire

Bonnezeaux

Coteaux de l’Aubance

Coteaux du Layon

Coteaux du Layon, efterfulgt af navnet på oprindelseskommunen

Coteaux du Layon, efterfulgt af betegnelsen »Chaume«

Quarts de Chaume

Coteaux de Saumur

Jurançon

Pacherenc du Vic Bilh

Alsace og Alsace grand cru, der betegnes og præsenteres med benævnelsen »vendanges tardives« eller »sélection de grains nobles«

Arbois, efterfulgt af betegnelsen »vin de paille«

Côtes du Jura, efterfulgt af betegnelsen »vin de paille«

L'Etoile, efterfulgt af betegnelsen »vin de paille«

Hermitage, efterfulgt af betegnelsen »vin de paille«

Chaume-Premier cru des Coteaux du Layon

Graves supérieurs

Saussignac

 

for bordvine med nedenstående geografiske betegnelser, hvis det totale alkoholindhold udtrykt i volumen er højere end 15 % vol., og restsukkerindholdet er på over 45 g/l:

Vin de pays de Franche-Comté

Vin de pays des coteaux de l’Auxois

Vin de pays de Saône-et-Loire

Vin de pays des coteaux de l’Ardèche

Vin de pays des collines rhodaniennes

Vin de pays du comté Tolosan

Vin de pays des côtes de Gascogne

Vin de pays du Gers

Vin de pays du Lot

Vin de pays des côtes du Tarn

Vin de pays de la Corrèze

Vin de pays de l’Ile de Beauté

Vin de pays d’Oc

Vin de pays des côtes de Thau

Vin de pays des coteaux de Murviel

Vin de pays du Jardin de la France undtagen vine, der er fremstillet i vinavlszonen med den kontrollerede oprindelsesbetegnelse og på arealer, der er beplantet med sorten Chenin, i departementerne Maine et Loire og Indre et Loire

Vin de pays Portes de Méditerranée

Vin de pays des comtés rhodaniens

Vin de pays des côtes de Thongue

Vin de pays de la Côte Vermeille

 

for følgende khvbd, der betegnes og præsenteres med benævnelsen »vin doux naturel«:

Banyuls

Banyuls rancio

Banyuls grand cru

Banyuls grand cru rancio

Frontignan

Grand Roussillon

Grand Roussillon rancio

Maury

Maury rancio

Muscat de Beaumes-de-Venise

Muscat de Frontignan

Muscat de Lunel

Muscat de Mireval

Muscat de Saint-Jean-de-Minervois

Rasteau

Rasteau rancio

Rivesaltes

Rivesaltes rancio

Vin de Frontigan

Muscat du Cap Corse

c)

for italienske vine til:

i)

25 milliækvivalenter/l for:

khvbd Marsala

kvbd Moscato di Pantelleria naturale, Moscato di Pantelleria og Malvasia delle Lipari

kvbd Colli orientali del Friuli efterfulgt af betegnelsen »Picolit«

kvbd og khvbd, som opfylder betingelserne for at kunne betegnes som »vin santo«, »passito«, »liquoroso« og/eller »vendemmia tardiva«, undtagen kvbd, der er berettiget til oprindelsesbetegnelsen Alto Adige, og som betegnes »passito« og/eller »vendemmia tardiva«

bordvine med geografiske betegnelser, som opfylder betingelserne for at kunne betegnes som »vin santo«, »passito«, »liquoroso« og/eller »vendemmia tardiva«

bordvine, der er fremstillet af sorten »Vernaccia di Oristano B« høstet på Sardinien, og som opfylder betingelserne for at kunne betegnes som »Vernaccia di Sardegna«

ii)

40 milliækvivalenter/l for kvbd, der er berettiget til oprindelsesbetegnelsen Alto Adige, og som betegnes »passito« og/eller »vendemmia tardiva«

d)

for østrigske vine til:

30 milliækvivalenter/l for kvbd, som opfylder betingelserne for at kunne betegnes som »Beerenauslese« eller »Eiswein«, undtagen vin fra 2003-høsten, der betegnes som »Eiswein«

40 milliækvivalenter/l for kvbd, som opfylder betingelserne for at kunne betegnes som »Ausbruch«, »Trockenbeerenauslese« eller »Strohwein«, samt kvbd fra 2003-høsten, der betegnes som »Eiswein«.

e)

for vine med oprindelse i Det Forenede Kongerige til:

25 milliækvivalenter/l for kvbd, der betegnes og præsenteres med benævnelsen »botrytis« eller noget dertil svarende, »noble late harvested« eller »special late harvested« eller »noble harvest«, og som opfylder betingelserne for anvendelsen af en sådan betegnelse.

f)

for vine med oprindelse i Spanien til:

i)

25 milliækvivalenter/l for kvbd, som opfylder betingelserne for at kunne betegnes som »vendimia tardía«

ii)

35 milliækvivalenter/l for:

kvbd af overmodne druer, der er berettiget til oprindelsesbetegnelsen Ribeiro

khvbd, der betegnes som »generoso« eller »generoso de licor«, og som er berettiget til oprindelsesbetegnelsen Condado de Huelva, Jerez-Xerez-Sherry, Manzanilla-Sanlúcar de Barrameda, Málaga og Montilla-Moriles

g)

for vine med oprindelse i Canada til:

35 milliækvivalenter/l for vin, der er beskrevet ved udtrykket »Icewine«

h)

for ungarske vine til:

 

25 milliækvivalenter/1 for følgende kvbd:

Tokaji máslás

Tokaji fordítás

aszúbor

töppedt szőlőből készült bor

Tokaji szamorodni

késői szüretelésű bor

válogatott szüretelésű bor

 

35 milliækvivvalenter/1 for følgende kvbd:

Tokaji aszú

Tokaji aszúeszencia

Tokaji eszencia

i)

for tjekkiske vine til:

 

30 milliækvivalenter/l for kvbd, der er beskrevet ved udtrykkene »výběr z bobulí« og »ledové víno«

 

35 milliækvivalenter/l for kvbd, der er beskrevet ved udtrykkene »slámové víno« og »výběr z cibéb«

j)

for græske vine til:

30 milliækvivalenter/l for følgende kvbd med et totalt alkoholindhold udtrykt i volumen på 13 % vol. og derover og et restsukkerindhold på mindst 45 g/l:

Samos (Σάμος)

Rhodes (Ρόδος),

Patras (Πάτρα)

Rio Patron (Ρίο Πατρών)

Cephalonie (Κεφαλονιά)

Limnos (Λήμνος)

Sitia (Σητεία)

Santorini (Σαντορίνη)

Nemea (Νεμέα)

Daphnes (Δαφνές)

k)

for cypriotiske vine til:

25 milliækvivalenter/l: for khvbd »Κουμανδαρία« (Commandaria)

l)

for slovakiske vine til:

 

25 milliækvivalenter/1 for følgende kvbd:

tokajské samorodné

 

35 milliækvivalenter/l for:

tokajský výber

m)

for slovenske vine til:

 

30 milliækvivvalenter/1 for følgende kvbd:

vrhunsko vino ZGP - jagodni izbor

vrhunsko vino ZGP - ledeno vino

 

til 35 milliækvivalenter/1 for følgende kvbd:

vrhunsko vino ZGP - suhi jagodni izbor.

n)

for luxembourgske vine til:

25 milliækvivalenter/l for luxembourgske kvbd, som opfylder betingelserne for at kunne betegnes som »vendanges tardives«

30 milliækvivalenter/l for luxembourgske kvbd, som opfylder betingelserne for at kunne betegnes som »vin de paille« og »vin de glace«.

o)

for rumænske vine:

25 milliækvivalenter/l for kvbd, som opfylder betingelserne for at kunne betegnes som »DOC-CT«

30 milliækvivalenter/l for kvbd, som opfylder betingelserne for at kunne betegnes som »DOC-CIB«


BILAG XVII

Tilsætning efter usædvanligt dårlige vejrforhold

(Artikel 27 i denne forordning)

 

År

Vindyrkningszone

Geografisk område

Sort (evt.)

1.

2000

A

England, Wales

Auxerrois, Chardonnay, Ehrenfelser, Faber, Huxelrebe, Kerner, Pinot blanc, Pinot gris, Pinot noir, Riesling, Schonburger, Scheurebe, Seyval blanc og Wurzer


BILAG XVIII

Tilfælde, hvor syring af og tilsætning til ét og samme produkt er tilladt

(Artikel 31 i denne forordning)

(p.m.)


BILAG XIX

Datoer, inden hvilke tilsætning, syring og afsyring som følge af ugunstige vejrforhold kan foretages

(Artikel 33 i denne forordning)

(p.m.)


BILAG XX

Kendetegnene for de vindestillater og destillater af tørrede druer, som må tilsættes hedvin og visse khvbd

(Artikel 40 i denne forordning)

1.

Organoleptiske egenskaber

Ingen påviselig smag, som ikke hidrører fra råvaren

2.   

Alkoholindhold udtrykt i volumen

minimumsindhold

52 % vol.

maksimumsindhold

86 % vol.

3.

Samlet indhold af flygtige stoffer, bortset fra ethanol og methanol

Mindst 125 g/hl alkohol (100 % vol.)

4.

Maksimumsindhold af methanol

< 200 g/hl alkohol (100 % vol.)


BILAG XXI

Liste over de khvbd, for hvis fremstilling der gælder særlige regler

A.   LISTE OVER KHVBD, TIL HVIS FREMSTILLING DER ANVENDES DRUEMOST ELLER EN BLANDING AF DRUEMOST MED VIN

(Artikel 41, stk. 1, i denne forordning)

GRÆKENLAND

Σάμος (Sámos), Μοσχάτος Πατρών (muskatvin fra Pátra), Μοσχάτος Ρίου Πατρών (muskatvin fra Río ved Pátra), Μοσχάτος Κεφαλληνίας (muskatvin fra Kefallinía), Μοσχάτος Ρόδου (muskatvin fra Rhódos), Μοσχάτος Λήμνου (muskatvin fra Lémnos), Σητεία (Sitía), Νεμέα (Neméa), Σαντορίνη (Santoríni), Δαφνές (Dafnés), Μαυροδάφνη Κεφαλληνίας (mavrodáfni fra Kefallinía) og Μαυροδάφνη Πατρών (mavrodáfni fra Pátra).

SPANIEN

Khvbd

Produktets betegnelse som fastlagt i EF's eller medlemsstatens bestemmelser

Alicante

Moscatel de Alicante

Vino dulce

Cariñena

Vino dulce

Jerez-Xérès-Sherry

Pedro Ximénez

Moscatel

Montilla-Moriles

Pedro Ximénez

Priorato

Vino dulce

Tarragona

Vino dulce

Valencia

Moscatel de Valencia

Vino dulce

ITALIEN

Cannonau di Sardegna, Giró di Cagliara, Malvasia di Bosa, Malvasia di Cagliari, Marsala, Monica di Cagliara, Moscato di Cagliara, Moscato di Sorso-Sennori, Moscato di Trani, Nasco di Cagliari, Oltrepó Pavese moscato, San Martino della Battaglia, Trentino og Vesuvio Lacrima Christi.

B.   LISTE OVER KHVBD, HVIS FREMSTILLING INDEBÆRER TILSÆTNING AF DE PRODUKTER, DER ER NÆVNT I AFSNIT J, PUNKT 2, LITRA B), I BILAG V TIL FORORDNING (EF) NR. 1493/1999

(Artikel 41, stk. 2, i denne forordning)

1.   Liste over khvbd, hvis fremstilling indebærer tilsætning af alkohol af vin eller af tørrede druer, hvis alkoholindhold er på mindst 95 % vol. og højst 96 % vol.

(Afsnit J, punkt 2, litra b), nr. ii), første led, i bilag V til forordning (EF) nr. 1493/1999)

GRÆKENLAND

Σάμος (Sámos), Μοσχάτος Πατρών (muskatvin fra Pátra), Μοσχάτος Ρίου Πατρών (muskatvin fra Río ved Pátra), Μοσχάτος Κεφαλληνίας (muskatvin fra Kefallinía), Μοσχάτος Ρόδου (muskatvin fra Rhódos), Μοσχάτος Λήμνου (muskatvin fra Lémnos), Σητεία (Sitía), Σαντορίνη (Santoríni), Δαφνές (Dafnés), Μαυροδάφνη Πατρών (mavrodáfni fra Pátra) og Μαυροδάφνη Κεφαλληνίας (mavrodáfni fra Kefallinía).

SPANIEN

Contado de Huelva, Jerez-Xérès-Sherry, Manzanilla-Sanlúcar de Barrameda, Málaga, Montilla-Moriles og Rueda.

CYPERN

Κουμανδαρία (Commandaria).

2.   Liste over khvbd, hvis fremstilling indebærer tilsætning af vinbrændevin eller brændevin af presserester fra vindruer, og hvis alkoholindhold er på mindst 52 % vol. og højst 86 % vol.

(Afsnit J, punkt 2, litra b), nr. ii), andet led, i bilag V til forordning (EF) nr. 1493/1999)

GRÆKENLAND

Μαυροδάφνη Πατρών (Mavrodáfni fra Pátra), Μαυροδάφνη Κεφαλληνίας (Mavrodáfni fra Kefallinía), Σητεία (Sitía), Σαντορίνη (Santoríni), Δαφνές (Dafnés), Νεμέα (Neméa).

FRANKRIG

Pineau des Charentes eller Pineau charentais, Floc de Gascogne og Macvin du Jura.

CYPERN

Κουμανδαρία (Commandaria).

3.   Liste over khvbd, hvis fremstilling indebærer tilsætning af brændevin af tørrede druer, og hvis alkoholindhold er på mindst 52 % vol., men under 94,5 % vol.

(Afsnit J, punkt 2, litra b), nr. ii), tredje led, i bilag V til forordning (EF) nr. 1493/1999)

GRÆKENLAND

Μαυροδάφνη Πατρών (Mavrodáfni fra Pátra) og Μαυροδάφνη Κεφαλληνίας (Mavrodáfni fra Kefallinía).

4.   Liste over khvbd, hvis fremstilling indebærer tilsætning af delvis gæret druemost af let tørrede druer

(Afsnit J, punkt 2, litra b), nr. iii), første led, i bilag V til forordning (EF) nr. 1493/1999)

SPANIEN

Khvbd

Produktets betegnelse som fastlagt i EF's eller medlemsstatens bestemmelser

Jerez-Xérès-Sherry

Vino generoso de licor

Málaga

Vino dulce

Montilla-Moriles

Vino generoso de licor

ITALIEN

Aleativo di Gradoli, Giro di Cagliari, Malvasia delle Lipari, Malvasia di Cagliari og Moscato passito di Pantelleria.

CYPERN

Κουμανδαρία (Commandaria).

5.   Liste over khvbd, hvis fremstilling indebærer tilsætning af koncentreret druemost, der er fremstillet ved direkte opvarmning, og som bortset fra denne behandling svarer til definitionen af koncentreret druemost

(Afsnit J, punkt 2, litra b), nr. iii), andet led, i bilag V til forordning (EF) nr. 1493/1999)

SPANIEN

Khvbd

Produktets betegnelse som fastlagt i EF's eller medlemsstatens bestemmelser

Alicante

 

Condado de Huelva

Vino generoso de licor

Jerez-Xérès-Sherry

Vino generoso de licor

Málaga

Vino dulce

Montilla-Moriles

Vino generoso de licor

Navarra

Moscatel

ITALIEN

Marsala

6.   Liste over khvbd, hvis fremstilling indebærer tilsætning af koncentreret druemost

(Afsnit J, punkt 2, litra b), nr. iii), tredje led, i bilag V til forordning (EF) nr. 1493/1999)

SPANIEN

Khvbd

Produktets betegnelse som fastlagt i EF's eller medlemsstatens bestemmelser

Málaga

Vino dulce

Montilla-Moriles

Vino dulce

Tarragona

Vino dulce

ITALIEN

Oltrepó Pavese Moscato, Marsala og Moscato di Trani.


BILAG XXII

Ophævet forordning med oversigt over ændringer

Kommissionens forordning (EF) nr. 1622/2000

(EFT L 194 af 31.7.2000, s. 1)

 

Forordning (EF) nr. 2451/2000

(EFT L 282 af 8.11.2000, s. 7)

 

Forordning (EF) nr. 885/2001

(EFT L 128 af 10.5.2001, s. 54)

Udelukkende artikel 2

Forordning (EF) nr. 1609/2001

(EFT L 212, 7.8.2001, p. 9)

 

Forordning (EF) nr. 1655/2001

(EFT L 220 af 15.8.2001, s. 17)

 

Forordning (EF) nr. 2066/2001

(EFT L 278 af 23.10.2001, s. 9)

 

Forordning (EF) nr. 2244/2002

(EFT L 341 af 17.12.2002, s. 27)

 

Forordning (EF) nr. 1410/2003

(EUT L 201 af 8.8.2003, s. 9)

 

Punkt 6.A.30 i bilag II til tiltrædelsesakten af 2003

(EUT L 236 af 23.9.2003, s. 346)

 

Forordning (EF) nr. 1427/2004

(EUT L 263 af 10.8.2004, s. 3)

 

Forordning (EF) nr. 1428/2004

(EUT L 263 af 10.8.2004, s. 7)

 

Forordning (EF) nr. 1163/2005

(EUT L 188 af 20.7.2005, s. 3)

 

Forordning (EF) nr. 643/2006

(EUT L 115 af 28.4.2006, s. 6)

Udelukkende artikel 1

Forordning (EF) nr. 1507/2006

(EUT L 280 af 12.10.2006, s. 9)

Udelukkende artikel 1

Forordning (EF) nr. 2030/2006

(EUT L 414 af 30.12.2006, s. 40)

Udelukkende artikel 2

Forordning (EF) nr. 388/2007

(EUT L 97 af 12.4.2007, s. 3)

 

Forordning (EF) nr. 389/2007

(EUT L 97 af 12.4.2007, s. 5)

 

Forordning (EF) nr. 556/2007

(EUT L 132 af 24.5.2007, s. 3)

 

Forordning (EF) nr. 1300/2007

(EUT L 289 af 7.11.2007, s. 8)

 


BILAG XXIII

Sammenligningstabel

Forordning (EF) nr. 1622/2000

Nærværende forordning

Artikel 1-7

Artikel 1-7

Artikel 8, stk. 1, indledning

Artikel 8, stk. 1, indledning

Artikel 8, stk. 1, første led

Artikel 8, stk. 1, litra a)

Artikel 8, stk. 1, andet led

Artikel 8, stk. 1, litra b)

Artikel 8, stk. 2

Artikel 8, stk. 2

Artikel 9, stk. 1, indledning

Artikel 9, stk. 1, indledning

Artikel 9, stk. 1, første led

Artikel 9, stk. 1, litra a)

Artikel 9, stk. 1, andet led

Artikel 9, stk. 1, litra b)

Artikel 9, stk. 1, tredje led

Artikel 9, stk. 1, litra c)

Artikel 9, stk. 2

Artikel 9, stk. 2

Artikel 10 og 11

Artikel 10 og 11

Artikel 11a

Artikel 12

Artikel 12

Artikel 13

Artikel 13

Artikel 14

Artikel 14

Artikel 15

Artikel 15

Artikel 16

Artikel 15a

Artikel 17

Artikel 16

Artikel 18

Artikel 17

Artikel 19

Artikel 18

Artikel 20

Artikel 18a

Artikel 21

Artikel 18b

Artikel 22

Artikel 19

Artikel 23

Artikel 20

Artikel 24

Artikel 21

Artikel 25

Artikel 22

Artikel 26

Artikel 23

Artikel 27

Artikel 24, indledning

Artikel 28, stk. 1, indledning

Artikel 24, litra a)

Artikel 28, stk. 1, litra a)

Artikel 24, litra b)

Artikel 28, stk. 1, litra b)

Artikel 24, litra c)

Artikel 28, stk. 1, litra c)

Artikel 24, litra d), indledning

Artikel 28, stk. 1, litra d), indledning

Artikel 24, litra d), første led

Artikel 28, stk. 1, litra d), nr. i)

Artikel 24, litra d), andet led

Artikel 28, stk. 1, litra d), nr. ii)

Artikel 24, litra d), tredje led

Artikel 28, stk. 1, litra d), nr. iii)

Artikel 24, litra d), afslutning

Artikel 28, stk. 2

Artikel 24, litra e)

Artikel 28, stk. 1, litra e)

Artikel 25, stk. 1

Artikel 29, stk. 1

Artikel 25, stk. 2, indledning

Artikel 29, stk. 2, indledning

Artikel 25, stk. 2, første led

Artikel 29, stk. 2, litra a)

Artikel 25, stk. 2, andet led

Artikel 29, stk. 2, litra b)

Artikel 25, stk. 2, tredje led

Artikel 29, stk. 2, litra c)

Artikel 25, stk. 2, fjerde led

Artikel 29, stk. 2, litra d)

Artikel 25, stk. 2, femte led

Artikel 29, stk. 2, litra e)

Artikel 25, stk. 3 til 6

Artikel 29, stk. 3 til 6

Artikel 26, stk. 1

Artikel 30, stk. 1

Artikel 26, stk. 2, indledning

Artikel 30, stk. 2, indledning

Artikel 26, stk. 2, første led

Artikel 30, stk. 2, litra a)

Artikel 26, stk. 2, andet led

Artikel 30, stk. 2, litra b)

Artikel 26, stk. 2, tredje led

Artikel 30, stk. 2, litra c)

Artikel 26, stk. 3

Artikel 30, stk. 3

Artikel 27

Artikel 31

Artikel 28

Artikel 32

Artikel 29

Artikel 33

Artikel 30

Artikel 34

Artikel 31

Artikel 35

Artikel 32

Artikel 36

Artikel 33

Artikel 37

Artikel 34, stk. 1

Artikel 38, stk. 1

Artikel 34, stk. 2, indledning

Artikel 38, stk. 2, indledning

Artikel 34, stk. 2, første led

Artikel 38, stk. 2, litra a)

Artikel 34, stk. 2, andet led

Artikel 38, stk. 2, litra b)

Artikel 34, stk. 2, afslutning

Artikel 38, stk. 2, afslutning

Artikel 34, stk. 3

Artikel 38, stk. 3

Artikel 35, stk. 1, indledning

Artikel 39, stk. 1, indledning

Artikel 35, stk. 1, første led

Artikel 39, stk. 1, litra a)

Artikel 35, stk. 1, andet led

Artikel 39, stk. 1, litra b)

Artikel 35, stk. 1, tredje led

Artikel 39, stk. 1, litra c)

Artikel 35, stk. 1, afslutning

Artikel 39, stk. 1, indledning

Artikel 35, stk. 2 og 3

Artikel 39, stk. 2 og 3

Artikel 35, stk. 4, indledning

Artikel 39, stk. 4, indledning

Artikel 35, stk. 4, litra a)

Artikel 39, stk. 4, litra a)

Artikel 35, stk. 4, litra b), indledning

Artikel 39, stk. 4, litra b), indledning

Artikel 35, stk. 4, litra b), første led

Artikel 39, stk. 4, litra b), nr. i)

Artikel 35, stk. 4, litra b), andet led

Artikel 39, stk. 4, litra b), nr. ii)

Artikel 35, stk. 5

Artikel 39, stk. 5

Artikel 37

Artikel 40

Artikel 38

Artikel 41

Artikel 39

Artikel 42

Artikel 40

Artikel 43

Artikel 41, stk. 1, første afsnit, indledning

Artikel 44, stk. 1, første afsnit, indledning

Artikel 41, stk. 1, første afsnit, første led

Artikel 44, stk. 1, første afsnit, litra a)

Artikel 41, stk. 1, første afsnit, andet led

Artikel 44, stk. 1, første afsnit, litra b)

Artikel 41, stk. 1, første afsnit, tredje led

Artikel 44, stk. 1, første afsnit, litra c)

Artikel 41, stk. 1, første afsnit, fjerde led

Artikel 44, stk. 1, første afsnit, litra d)

Artikel 41, stk. 1, andet afsnit

Artikel 44, stk. 1, andet afsnit

Artikel 41, stk. 2, 3 og 4

Artikel 44, stk. 2, 3 og 4

Artikel 42

Artikel 45

Artikel 43

Artikel 46

Artikel 44, stk. 1

-

Artikel 44, stk. 2

Artikel 47

-

Artikel 48

Artikel 45

Artikel 49

Bilag I

Bilag I

Bilag II

Bilag II

Bilag III

Bilag III

Bilag IV

Bilag IV

Bilag VI

Bilag V

Bilag VII

Bilag VI

Bilag VIII

Bilag VII

Bilag VIIIa

Bilag VIII

Bilag IX

Bilag IX

Bilag IXa

Bilag X

Bilag X

Bilag XI

Bilag XI

Bilag XII

Bilag XIa

Bilag XIII

Bilag XII

Bilag XIV

Bilag XIIa

Bilag XV

Bilag XIII

Bilag XVI

Bilag XIV

Bilag XVII

Bilag XV

Bilag XVIII

Bilag XVI

Bilag XIX

Bilag XVII

Bilag XX

Bilag XVIII

Bilag XXI

-

Bilag XXII

-

Bilag XXIII


II Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk

RETSAKTER VEDTAGET AF ORGANER OPRETTET VED INTERNATIONALE AFTALER

Kommissionen

15.5.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 127/58


AFGØRELSE Nr. 2/2007 TRUFFET AF LUFTFARTSUDVALGET FÆLLESSKABET/SCHWEIZ, DER ER OPRETTET I HENHOLD TIL AFTALEN MELLEM DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB OG DET SCHWEIZISKE FORBUND OM LUFTFART

af 15. december 2007

om udskiftning af bilaget til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart

(2008/367/EF)

LUFTFARTSUDVALGET FÆLLESSKABET/SCHWEIZ HAR —

under henvisning til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart, i det følgende benævnt »aftalen«, særlig artikel 23, stk. 4 —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Eneste artikel

Bilaget til aftalen affattes som anført i bilaget til denne afgørelse.

Udfærdiget i Bruxelles, den 15. december 2007.

På det blandede udvalgs vegne

Leder af Fællesskabets delegation

Daniel CALLEJA CRESPO

Leder af den schweiziske delegation

Raymond CRON


BILAG

For denne aftales vedkommende gælder følgende:

når retsakterne i dette bilag omtaler Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater eller betingelserne for forbindelsen mellem dem, gælder omtalen også Schweiz eller betingelserne for forbindelser med Schweiz

udtrykket »EF-luftfartsselskab« omfatter i følgende EF-direktiver og -forordninger også luftfartsselskaber, der er godkendt i overensstemmelse med Rådets forordning (EØF) nr. 2407/92 i Schweiz og har deres vigtigste forretningsområde og eventuelle hovedkontor der.

1.   Den tredje luftfartspakke om liberalisering og andre bestemmelser om civil luftfart

Nr. 2407/92

Rådets forordning af 23. juli 1992 om udstedelse af licenser til luftfartsselskaber.

(Artikel 1-18)

Henvisningen til EF-traktatens artikel 226 i artikel 13, stk. 3, skal forstås som en henvisning til procedurerne i denne aftale.

Nr. 2408/92

Rådets forordning af 23. juli 1992 om EF-luftfartsselskabers adgang til luftruter inden for Fællesskabet.

(Artikel 1-10, 12-15)

(Bilagene ændres, så de kommer til at omfatte schweiziske lufthavne).

(De ændringer af bilag I, der hidrører fra bilag II, kapitel 8 (Transportpolitik), afsnit G (Lufttransport), punkt 1, i akten vedrørende vilkårene for Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union, er gældende).

Nr. 2409/92

Rådets forordning af 23. juli 1992 om billetpriser og rater inden for luftfart.

(Artikel 1-11)

Nr. 2000/79

Rådets direktiv af 27. november 2000 om iværksættelse af den europæiske aftale om tilrettelæggelse af arbejdstiden for mobile arbejdstagere i civil luftfart, som er indgået af Sammenslutningen af Europæiske Luftfartsselskaber (AEA), European Transport Workers' Federation (ETF), European Cockpit Association (ECA), Den Europæiske Organisation for Regionale Luftfartsselskaber (ERA) og Den Internationale Charterflysammenslutning (IACA).

Nr. 93/104

Rådets direktiv af 23. november 1993 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, senest ændret ved:

Direktiv nr. 2000/34/EF af 22. juni 2000.

Nr. 437/2003

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) af 27. februar 2003 om indberetning af statistiske oplysninger om passager-, fragt- og postflyvning.

Nr. 1358/2003

Kommissionens forordning af 31. juli 2003 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 437/2003 om indberetning af statistiske oplysninger om passager-, fragt- og postflyvning og om ændring af bilag I og II hertil.

Nr. 785/2004

Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 21. april 2004 om forsikringskrav til luftfartsselskaber og luftfartøjsoperatører.

Nr. 91/670

Rådets direktiv af 16. december 1991 om gensidig anerkendelse af personcertifikater, der giver adgang til udøvelse af funktioner i civil luftfart.

(Artikel 1-8)

Nr. 95/93

Rådets forordning af 18. januar 1993 om fælles regler for tildeling af ankomst- og afgangstidspunkter i Fællesskabets lufthavne (artikel 1-12), senest ændret ved:

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 793/2004 af 21. april 2004 (artikel 1-2).

Nr. 96/67

Rådets direktiv af 15. oktober 1996 om adgang til ground handling-markedet i Fællesskabets lufthavne.

(Artikel 1-9, 11-23 og 25)

Nr. 2027/97

Rådets forordning af 9. oktober 1997 om luftfartsselskabers erstatningsansvar i tilfælde af ulykker (artikel 1-8) , senest ændret ved:

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 889/2002 af 13. maj 2002. (Artikel 1-2)

2.   Konkurrenceregler

Enhver henvisning til traktatens artikel 81 og 82 i følgende tekster skal forstås som en henvisning til denne aftales artikel 8 og 9.

Nr. 17/62

Rådets forordning af 6. februar 1962 om anvendelse af bestemmelserne i traktatens artikel 81 og 82 (artikel 8, stk. 3), senest ændret ved:

Forordning nr. 59/62

Forordning nr. 118/63

Forordning nr. 2822/71

Forordning nr. 1216/99

Forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 (artikel 1-13, 15-45).

Nr. 2988/74

Rådets forordning af 26. november 1974 om forældelse af adgangen til at pålægge økonomiske sanktioner inden for Det Europæiske Fællesskabs transport- og konkurrenceret og adgangen til tvangsfuldbyrdelse af disse sanktioner (artikel 1-7), senest ændret ved:

Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 (artikel 1-13, 15-45).

Nr. 3975/87

Rådets forordning af 14. december 1987 om fastsættelse af fremgangsmåden ved anvendelse af konkurrencereglerne på virksomheder i luftfartssektoren (artikel 1-7, artikel 8, stk. 1-2, artikel 9-11, artikel 12, stk. 1-2 og 4-5, artikel 13, stk. 1-2, og artikel 14-19), senest ændret ved:

Rådets forordning nr. 1284/91 af 14. maj 1991 (artikel 1)

Rådets forordning nr. 2410/92 af 23. juli 1992 (artikel 1)

Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 (artikel 1-13, 15-45).

Nr. 3976/87

Rådets forordning af 14. december 1987 om anvendelse af traktatens artikel 85, stk. 3, på visse kategorier af aftaler og samordnet praksis inden for luftfartssektoren (artikel 1-5 og 7), senest ændret ved:

Rådets forordning (EØF) nr. 2344/90 af 24. juli 1990 (artikel 1)

Rådets forordning (EØF) nr. 2411/92 af 23. juli 1992 (artikel 1)

Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 (artikel 1-13, 15-45).

Nr. 1617/93(2)

Kommissionens forordning af 25. juni 1993 om anvendelse af traktatens artikel 81, stk. 3, på visse kategorier af aftaler, vedtagelser og samordnet praksis vedrørende fælles udarbejdelse og samordning af fartplaner, fælles drift, konsultationer om passager- og fragttakster inden for ruteflyvning samt tildeling af ankomst- og afgangstidspunkter i lufthavne (slots) (artikel 1-7), senest ændret ved:

Kommissionens forordning (EF) nr. 1523/96 af 24. juli 1996 (artikel 1 og 2)

Kommissionens forordning (EF) nr. 1083/1999 af 26. maj 1999

Kommissionens forordning (EF) nr. 1324/2001 af 29. juni 2001

Nr. 4261/88

Kommissionens forordning af 16. december 1988 om klager, ansøgninger og høringer i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 3975/87.

(Artikel 1-14)

Nr. 80/723

Kommissionens direktiv af 25. juni 1980 om gennemskueligheden af de økonomiske forbindelser mellem medlemsstaterne og de offentlige virksomheder (artikel 1-9), senest ændret ved:

Kommissionens direktiv nr. 85/413/EØF af 24. juli 1985 (artikel 1-3).

Nr. 1/2003

Rådets forordning af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82

(Artikel 1-13 og 15-45)

(For så vidt denne forordning er relevant for anvendelsen af denne aftale. Indsættelsen af denne forordning berører ikke opgavefordelingen i henhold til denne aftale).

Nr. 773/2004

Kommissionens forordning af 7. april 2004 om Kommissionens gennemførelse af procedurer i henhold til EF-traktatens artikel 81 og 82.

Nr. 139/2004

Rådets forordning af 20. januar 2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (»EF-fusionsforordningen«).

(Artikel 1-18, artikel 19, stk. 1, artikel 20-23)

Med hensyn til fusionsforordningens artikel 4, stk. 5, gælder følgende mellem Det Europæiske Fællesskab og Schweiz:

(1)

Hvad angår fusioner som defineret i artikel 3 i forordning (EF) nr. 139/2004 og som ikke har fællesskabsdimension som defineret i artikel 1 i nævnte forordning, og som vil kunne efterprøves i henhold til den nationale konkurrencelovgivning i mindst tre medlemsstater og Schweiz, kan de i nævnte forordnings artikel 4, stk. 2, nævnte personer eller virksomheder før anmeldelsen til de kompetente myndigheder ved en begrundet erklæring meddele Europa-Kommissionen, at fusionen bør behandles af Kommissionen.

(2)

Europa-Kommissionen videresender omgående alle erklæringer i henhold til artikel 4, stk. 5, i forordning (EF) nr. 139/2004 og det foregående stk. 1 til Det Schweiziske Forbund.

(3)

Har Det Schweiziske Forbund tilkendegivet, at det ikke indvilliger i anmodningen om at henvise sagen, bevarer den kompetente schweiziske konkurrencemyndighed sin kompetence, og sagen henvises ikke fra Det Schweiziske Forund i henhold til dette stykke.

Med hensyn til tidsfristerne i fusionsforordningens artikel 4, stk. 4 og 5, artikel 9, stk. 2 og 6, og artikel 22, stk. 2, gælder følgende:

(1)

Europa-Kommissionen videresender omgående alle de relevante dokumenter i henhold til artikel 4, stk. 4 og 5, artikel 9, stk. 2 og 6, og artikel 22, stk. 2, til den kompetente schweiziske konkurrencemyndighed.

(2)

De frister, der er nævnt i artikel 4, stk. 4 og 5, artikel 9, stk. 2 og 6, og artikel 22, stk. 2, i forordning (EF) nr. 139/2004 begynder for Det Schweiziske Forbunds vedkommende at løbe fra den dag, hvor den kompetente schweiziske konkurrencemyndighed har modtaget de relevante dokumenter.

Nr. 802/2004

Kommissionens forordning af 7. april 2004 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser.

(Artikel 1-24)

3.   Luftfartssikkerhed

Nr. 3922/91

Rådets forordning af 16. december 1991 om harmonisering af tekniske krav og administrative procedurer inden for civil luftfart (artikel 1-3, artikel 4, stk. 2, artikel 5-11 og 13), ændret ved:

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1899/2006 af 12. december 2006

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1900/2006 af 20. december 2006.

Nr. 94/56/EF

Rådets direktiv af 21. november 1994 om fastlæggelse af de grundlæggende principper for undersøgelse af flyvehavarier og flyvehændelser inden for civil luftfart.

(Artikel 1-13)

Nr. 2004/36

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 21. april 2004 om sikkerhed forbundet med tredjelandes luftfartøjer, der benytter Fællesskabets lufthavne.

(Artikel 1-9 og 11-14)

Nr. 768/2006

Kommissionens forordning af 19. maj 2006 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/36/EF med hensyn til indsamling og udveksling af oplysninger om sikkerhed i forbindelse med luftfartøjer, der benytter Fællesskabets lufthavne, og forvaltning af informationssystemet.

Nr. 2003/42

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 13. juni 2003 om indberetning af hændelser inden for civil luftfart.

(Artikel 1-12)

Nr. 1592/2002

Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 15. juli 2002 om fælles regler for civil luftfart og om oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur (i det følgende benævnt »forordningen«), senest ændret ved:

Forordning nr. 1643/2003 af 22. juli 2003

Forordning nr. 1701/2003 af 24. september 2003

Kommissionens forordning (EF) nr. 334/2007 af 28. marts 2007

Kommissionens forordning (EF) nr. 103/2007 af 2. februar 2007 om forlængelse af den overgangsperiode, der er omhandlet i artikel 53, stk. 4.

Det udvalg, der er nedsat i henhold til forordning (EF) nr. 1592/2002.

Luftfartssikkerhedsagenturet (EASA) har også i Schweiz de beføjelser, der er overdraget det i medfør af forordningens bestemmelser.

Kommissionen har også i Schweiz de beføjelser, der er overdraget den i forbindelse med afgørelser i henhold til artikel 10, stk. 2, stk. 4 og stk. 6, artikel 16, stk. 4, artikel 29, stk. 3, litra i), artikel 31, stk. 3, artikel 32, stk. 5, og artikel 53, stk. 4.

Uanset den horisontale tilpasning i det første led i bilaget til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart, er Schweiz ikke omfattet af henvisningen til »medlemsstater« i forordningens artikel 54 eller i bestemmelserne i Rådets afgørelse 1999/468/EF, som der henvises til i denne bestemmelse.

Intet i denne forordning må fortolkes på en sådan måde, at EASA bemyndiges til at handle på Schweiz' vegne i forbindelse med internationale aftaler, medmindre der er tale om at bistå med overholdelsen af dets forpligtelser i henhold til sådanne aftaler.

Forordningens bestemmelser gælder i forbindelse med aftalen med følgende tilpasninger:

a)

Artikel 9 ændres således:

i)

I stk. 1 indsættes ordene »eller Schweiz« efter udtrykket »Fællesskabet«

ii)

I stk. 2, litra a), indsættes ordene »eller Schweiz« efter udtrykket »Fællesskabet«

iii)

Stk. 2, litra b) og c), udgår

iv)

Følgende stykke tilføjes:

»3.   Når Fællesskabet forhandler med et tredjeland for at indgå en aftale, som fastsætter, at en medlemsstat eller agenturet må udstede certifikater på grundlag af certifikater udstedt af det pågældende tredjelands luftfartsmyndigheder, bestræber det sig på at opnå et tilbud til Schweiz om en lignende aftale med det pågældende tredjeland. Schweiz bestræber sig på sin side på at indgå aftaler med tredjelande, som svarer til Fællesskabets aftaler med disse«.

b)

I artikel 20 tilføjes følgende stykke:

»4.   Uanset artikel 12, stk. 2, litra a), i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne kan schweiziske statsborgere, som råder over alle deres borgerrettigheder, blive ansat på kontrakt af agenturets administrerende direktør.«

c)

I artikel 21 tilføjes følgende stykke:

»Schweiz anvender over for agenturet protokollen vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter, jf. bilag A til nærværende bilag, i overensstemmelse med tillægget til bilag A.«

d)

I artikel 28 tilføjes følgende stykke:

»Schweiz deltager fuldt ud i bestyrelsen og har i denne de samme rettigheder og forpligtelser som EU-medlemsstater, undtagen stemmeret«.

e)

I artikel 48 tilføjes følgende stykke:

»8.   Schweiz deltager i det finansielle bidrag, der er omhandlet i stk. 1, litra a), i henhold til følgende formel:

S (0,2/100) + S [1 – (a+b) 0,2/100] c/C

hvor:

S

=

den del af agenturets budget, som ikke dækkes af de gebyrer og betalinger, der er omhandlet i stk. 1, litra b) og c)

a

=

antallet af associerede stater

b

=

antallet af EU-medlemsstater

c

=

Schweiz' bidrag til ICAO's budget

C

=

EU-medlemsstaternes og de associerede staters samlede bidrag til ICAO's budget.«

f)

I artikel 50 tilføjes følgende stykke:

»Bestemmelserne om Fællesskabets finanskontrol i Schweiz af deltagerne i agenturets aktiviteter findes i bilag B til nærværende bilag.«

g)

Bilag II til forordningen udvides til at omfatte følgende luftfartøjer som produkter, der er omfattet af artikel 2, stk. 3, litra a), punkt ii), i Kommissionens forordning (EF) nr. 1702/2003 af 24. september 2003 om gennemførelsesbestemmelser for luftdygtigheds- og miljøcertificering af luftfartøjer og hermed forbundet materiel, dele og apparatur og for certificering af konstruktions- og produktionsorganisationer (1):

 

A/c — [HB IDJ] — type CL600-2B19,

 

A/c — [HB-IGM] — type Gulfstream G-V-SP,

 

A/c — [HB-IIS, HB-IIY, HB-IMJ, HB-IVL, HB-IVZ, HB-JES] — type Gulfstream G-V,

 

A/c — [HB-IBX, HB-IKR, HB-IMY, HB-ITF, HB-IWY] — type Gulfstream G-IV,

 

A/c — [HB-XJF, HB-ZCW, HB-ZDF, HB-ZDO] — type MD 900.

Nr. 736/2006

Kommissionens forordning af 16. maj 2006 om Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagenturs arbejdsmetoder ved standardinspektioner.

Nr. 1702/2003

Kommissionens forordning af 24. september 2003 om gennemførelsesbestemmelser for luftdygtigheds- og miljøcertificering af luftfartøjer og hermed forbundet materiel, dele og apparatur og for certificering af konstruktions- og produktionsorganisationer, senest ændret ved:

Kommissionens forordning (EF) nr. 381/2005 af 7. marts 2005

Kommissionens forordning (EF) nr. 706/2006 af 8. maj 2006

Kommissionens forordning (EF) nr. 335/2007 af 28. marts 2007

Kommissionens forordning (EF) nr. 375/2007 af 30. marts 2007.

I forbindelse med aftalen gælder bestemmelserne i forordning nr. 1702/2003 med følgende tilpasning:

Artikel 2 ændres således:

I stk. 3, 4, 6, 8, 10, 11, 13 og 14 ændres datoen »28. september 2003« til »ikrafttrædelsesdatoen for afgørelsen truffet af Luftfartsudvalget Fællesskabet/Schweiz, som indføjer forordning nr. 1592/2002 i bilaget til forordningen.«

Nr. 2042/2003

Kommissionens forordning af 20. november 2003 om vedvarende luftdygtighed af luftfartøjer og luftfartøjsmateriel, -dele og -apparatur og om godkendelse af organisationer og personale, der deltager i disse opgaver, senest ændret ved:

Kommissionens forordning (EF) nr. 707/2006 af 8. maj 2006

Kommissionens forordning (EF) nr. 376/2007 af 30. marts 2007.

Nr. 104/2004

Kommissionens forordning af 22. januar 2004 om fastsættelse af regler for organisation og sammensætning af klagenævnet for Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur.

Nr. 488/2005

Kommissionens forordning af 21. marts 2005 om Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagenturs vederlag og gebyrer.

Nr. 779/2006

Kommissionens forordning af 24. maj 2006 om ændring af forordning (EF) nr. 488/2005 om Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagenturs vederlag og gebyrer.

Nr. 593/2007

Kommissionens forordning af 31. maj 2007 om Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagenturs gebyrer og afgifter (14.2).

Nr. 2111/2005

Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 14. december 2005 om opstilling af en fællesskabsliste over luftfartsselskaber med driftsforbud i Fællesskabet og oplysning til passagerer om det transporterende luftfartsselskabs identitet, samt ophævelse af artikel 9 i direktiv 2004/36/EF.

Nr. 473/2006

Kommissionens forordning af 22. marts 2006 om gennemførelsesbestemmelser til den fællesskabsliste over luftfartsselskaber med driftsforbud i Fællesskabet, der er omhandlet i kapitel II i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2111/2005.

Denne forordning finder anvendelse, så længe den er i kraft i EU.

4.   Luftfartssikkerhed

Nr. 2320/2002

Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 16. december 2002 om fastsættelse af fælles bestemmelser om sikkerhed inden for civil luftfart (artikel 1-8 og 10-13), senest ændret ved:

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 849/2004 af 29. april 2004.

Nr. 622/2003

Kommissionens forordning af 4. april 2003 om foranstaltninger til gennemførelse af grundlæggende fælles normer for luftfartssikkerhed, senest ændret ved:

Kommissionens forordning (EF) nr. 68/2004 af 15. januar 2004

Kommissionens forordning (EF) nr. 781/2005 af 24. maj 2005 (artikel 1-2)

Kommissionens forordning (EF) nr. 857/2005 af 6. juni 2005 (artikel 1-2)

Kommissionens forordning nr. 831/2006 af 2. juni 2006

Kommissionens forordning (EF) nr. 1448/2006 af 29. september 2006

Kommissionens forordning (EF) nr. 1546/2006 af 4. oktober 2006

Kommissionens forordning (EF) nr. 1862/2006 af 15. december 2006,

Kommissionens forordning (EF) nr. 65/2006 af 13. januar 2006,

Kommissionens forordning (EF) nr. 240/2006 af 10. februar 2006,

Kommissionens forordning (EF) nr. 437/2007 af 20. april 2007.

Nr. 1217/2003

Kommissionens forordning af 4. juli 2003 om specifikationer for nationale kvalitetskontrolprogrammer vedrørende sikkerhed inden for civil luftfart.

Nr. 1486/2003

Kommissionens forordning af 22. august 2003 om fastlæggelse af procedurer for Kommissionens inspektioner af sikkerheden inden for civil luftfart.

(Artikel 1-13 og 15-18)

Nr. 1138/2004

Kommissionens forordning af 21. juni 2004 om en fælles definition af kritiske zoner i security-beskyttede områder i lufthavne.

5.   Lufttrafikstyring

Nr. 549/2004

Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 10. marts 2004 om rammerne for oprettelse af et fælles europæisk luftrum (»rammeforordningen«).

Kommissionen besidder i Schweiz den kompetence, som den er tildelt i henhold til artikel 6, artikel 8, stk. 1, artikel 10, artikel 11 og artikel 12.

Uanset den horisontale tilpasning beskrevet i det første led i bilaget til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart, gælder henvisningerne til »medlemslandene« i artikel 5 i forordning (EF) nr. 549/2004 og i bestemmelserne i afgørelse 1999/468/EF ikke for Schweiz.

Udvalget oprettet i henhold til forordning 549/2004 (Udvalget for det Fælles Luftrum).

Nr. 550/2004

Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 10. marts 2004 om udøvelse af luftfartstjenester i det fælles europæiske luftrum (»luftfartstjenesteforordningen«).

Kommissionen besidder i Schweiz den kompetence, som den er tildelt i henhold til artikel 16, som ændret i det følgende.

I forordningens bestemmelser foretages i forbindelse med aftalen følgende ændringer:

a)

I artikel 3 foretages følgende ændringer:

I stk. 2 indsættes ordene »og Schweiz« efter ordet »Fællesskabet«.

b)

I artikel 7 foretages følgende ændringer:

I stk. 1 og 6 indsættes ordene »og Schweiz« efter ordet »Fællesskabet«.

c)

I artikel 8 foretages følgende ændringer:

I stk. 1 indsættes ordene »og Schweiz« efter ordet »Fællesskabet«.

d)

I artikel 10 foretages følgende ændringer:

I stk. 1 indsættes ordene »og Schweiz« efter ordet »Fællesskabet«.

e)

Artikel 16, stk. 3, affattes således:

Kommissionen fremsender sin afgørelse til medlemsstaterne og underretter tjenesteudøveren herom, for så vidt denne er retligt berørt.

Nr. 551/2004

Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 10. marts 2004 om organisation og udnyttelse af det fælles europæiske luftrum (»luftrumsforordningen«).

Kommissionen besidder i Schweiz den kompetence, som den er tildelt i henhold til artikel 2, artikel 3, stk. 5, og artikel 10.

Nr. 552/2004

Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 10. marts 2004 om interoperabilitet i det fælles europæiske lufttrafikstyringsnet (»interoperabilitetsforordningen«).

Kommissionen besidder i Schweiz den kompetence, som den er tildelt i henhold til artikel 4, artikel 7 og artikel 10, stk. 3.

forordningens bestemmelser foretages i forbindelse med aftalen følgende ændringer:

a)

I artikel 5 foretages følgende ændringer:

I stk. 2 indsættes ordene »eller Schweiz« efter ordet »Fællesskabet«.

b)

I artikel 7 foretages følgende ændringer:

I stk. 4 indsættes ordene »eller Schweiz« efter ordet »Fællesskabet«.

c)

I bilag III foretages følgende ændringer:

I afsnit 3, andet og sidste led, indsættes ordene »eller Schweiz« efter ordet »Fællesskabet«.

Nr. 2096/2005

Kommissionens forordning af 20. december 2005 om fælles krav til udøvelse af luftfartstjenester (EØS-relevant tekst).

Kommissionen besidder i Schweiz den kompetence, som den er tildelt i henhold til artikel 9.

Nr. 2150/2005

Kommissionens forordning af 23. december 2005 om fælles regler for fleksibel udnyttelse af luftrummet.

Nr. 2006/23

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 5. april 2006 om et EF-flyveledercertifikat.

Nr. 730/2006

Kommissionens forordning af 11. maj 2006 om luftrumsklassifikation og adgang til flyvninger udført efter visuelflyvereglerne over flyveniveau 195.

Nr. 1033/2006

Kommissionens forordning af 4. juli 2006 om procedurekravene for flyveplaner i fasen før flyvning i det fælles europæiske luftrum.

Nr. 1032/2006

Kommissionens forordning af 6. juli 2006 om krav til automatiske systemer til udveksling af flyvedata med henblik på anmeldelse, koordination og overdragelse af flyvninger mellem flyvekontrolenheder.

Nr. 1794/2006

Kommissionens forordning af 6. december 2006 om en fælles afgiftsordning for luftfartstjenester.

Nr. 219/2007

Rådets forordning af 27. februar 2007 om oprettelse af et fællesforetagende til udvikling af en ny generation af det europæiske lufttrafikstyringssystem (SESAR).

Nr. 633/2007

Kommissionens forordning af 7. juni 2007 om krav til anvendelse af en flyvedataoverførselsprotokol med henblik på anmeldelse, samordning og overdragelse af flyvninger mellem flyvekontrolenheder.

6.   Miljø og støj

Nr. 2002/30

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 26. marts 2002 med henblik på bestemmelser og procedurer for indførelse af støjrelaterede driftsrestriktioner i Fællesskabets lufthavne.

(Artikel 1-12 og 14-18)

(De ændringer af bilag I, der hidrører fra bilag II, kapitel 8 (Transportpolitik), afsnit G (Lufttransport), punkt 2, i akten vedrørende vilkårene for Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union, er gældende).

Nr. 80/51

Rådets direktiv af 20. december 1979 om begrænsning af støj fra subsoniske luftfartøjer (artikel 1-9), senest ændret ved:

Direktiv 83/206/EØF.

Nr. 89/629

Rådets direktiv af 4. december 1989 om begrænsning af støjemissionen fra civile subsoniske jetfly.

(Artikel 1-8)

Nr. 92/14

Rådets direktiv af 2. marts 1992 om begrænsning af operationen af flyvemaskiner, der henhører under bind 1, del II, kapitel 2 i bilag 16 til konventionen angående international civil luftfart, anden udgave (1988).

(Artikel 1-11)

7.   Forbrugerbeskyttelse

Nr. 90/314

Rådets direktiv af 13. juni 1990 om pakkerejser, herunder pakkeferier og pakketure.

(Artikel 1-10)

Nr. 93/13

Rådets direktiv af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler.

(Artikel 1-11)

Nr. 2299/89

Rådets forordning af 24. juli 1989 om en adfærdskodeks for edb-reservationssystemer (artikel 1-22), senest ændret ved:

Rådets forordning nr. 3089/93

Rådets forordning nr. 323/1999 af 8. februar 1999.

Nr. 261/2004

Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning nr. 295/91.

(Artikel 1-18)

8.   Diverse

Nr. 2003/96

Rådets direktiv af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet.

(Artikel 14, stk. 1, litra b), og artikel 14, stk. 2).

Bilag:

A:

Protokol vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter

B:

Finanskontrol af schweiziske deltagere i Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagenturs aktiviteter

C:

Rådets erklæring om Schweiz' deltagelse i udvalg.


(1)  EUT L 243 af 27.9.2003, s. 6.

BILAG A

PROTOKOL VEDRØRENDE DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS PRIVILEGIER OG IMMUNITETER

DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at De Europæiske Fællesskaber og Den Europæiske Investeringsbank i henhold til artikel 28 i traktaten om oprettelse af et fælles Råd og en fælles Kommission for disse Fællesskaber, på medlemsstaternes områder skal nyde de for opfyldelsen af deres opgaver nødvendige privilegier og immuniteter,

ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser, der knyttes som bilag til denne traktat.

KAPITEL I

DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS EJENDOM, PENGEMIDLER, AKTIVER OG FORRETNINGER

Artikel 1

Fællesskabernes lokaler og bygninger er ukrænkelige. De er fritaget for ransagning, rekvisition, beslaglæggelse og ekspropriation.

Fællesskabernes ejendom og aktiver kan ikke uden bemyndigelse fra Domstolen gøres til genstand for tvangsforanstaltninger, hvad enten disse er af administrativ eller judiciel art.

Artikel 2

Fællesskabernes arkiver er ukrænkelige.

Artikel 3

Fællesskaberne, deres aktiver, indtægter og øvrige ejendom er fritaget for alle direkte skatter.

Medlemsstaternes regeringer skal, hver gang det er muligt, træffe egnede forholdsregler med henblik på eftergivelse eller tilbagebetaling af indirekte skatter og afgifter, der indgår i prisen for fast ejendom eller løsøre, når Fællesskaberne til tjenestebrug foretager større indkøb, hvis pris omfatter skatter og afgifter af denne art. Anvendelsen af disse bestemmelser må dog ikke fordreje konkurrencevilkårene inden for Fællesskaberne.

Der indrømmes ingen fritagelse for afgifter, skatter og gebyrer, som blot udgør betaling for almennyttige offentlige ydelser.

Artikel 4

Fællesskaberne er fritaget for al told, såvel som for forbud og restriktioner vedrørende indførsel og udførsel af genstande, der er bestemt til tjenestebrug; de således indførte genstande må ikke afhændes i det land, til hvilket de er blevet importeret – hverken mod eller uden vederlag – medmindre det sker på betingelser, som godkendes af det pågældende lands regering.

Fællesskaberne er endvidere fritaget for al told samt for forbud og restriktioner vedrørende indførsel og udførsel af deres publikationer.

Artikel 5

Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab må ligge inde med valuta af enhver art og have konti i enhver møntsort.

KAPITEL II

MEDDELELSER OG PASSÉRSEDLER

Artikel 6

Fællesskabernes institutioner skal med hensyn til deres tjenstlige meddelelser og forsendelse af alle deres dokumenter på enhver medlemsstats område tilstås samme behandling, som den pågældende stat tilstår diplomatiske repræsentationer.

Fællesskabernes institutioners tjenstlige korrespondance og andre tjenstlige meddelelser må ikke være genstand for censur.

Artikel 7

1.   Formændene for Fællesskabernes institutioner kan for disse institutioners medlemmer og ansatte udstede passérsedler, hvis form bestemmes af Rådet, og som skal anerkendes af medlemsstaternes myndigheder som gyldig rejselegitimation. Disse passérsedler udstedes til tjenestemænd og andre ansatte i henhold til de betingelser, der er fastsat i vedtægten for tjenestemænd og i ansættelsesvilkårene for andre ansatte i Fællesskaberne.

Kommissionen kan indgå aftaler om anerkendelse af disse passérsedler som gyldig rejselegitimation på tredjelands område.

2.   Bestemmelserne i artikel 6 i protokollen vedrørende privilegier og immuniteter for Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab finder dog fortsat anvendelse på de medlemmer og andre ansatte i institutionerne, der ved denne traktats ikrafttræden er i besiddelse af den i nævnte artikel omhandlede passérseddel, indtil bestemmelserne i stk. 1 ovenfor tages i anvendelse.

KAPITEL III

MEDLEMMER AF EUROPA-PARLAMENTET

Artikel 8

Europa-Parlamentets medlemmer er hverken administrativt eller på anden måde undergivet nogen begrænsning i deres bevægelsesfrihed på vej til eller fra Europa-Parlamentets mødested.

Med hensyn til toldforhold og valutakontrol tilstås Europa-Parlamentets medlemmer:

a)

af deres egen regering samme lettelser som tilstås højere tjenestemænd, der begiver sig til udlandet i midlertidigt officielt hverv

b)

af de øvrige medlemsstaters regeringer samme lettelser, som tilstås repræsentanter fra fremmede regeringer i midlertidigt officielt hverv.

Artikel 9

Europa-Parlamentets medlemmer kan hverken eftersøges, tilbageholdes eller retsligt forfølges på grund af meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser under udøvelsen af deres hverv.

Artikel 10

Under Europa-Parlamentets mødeperioder nyder medlemmerne:

a)

på deres eget lands område de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres lands lovgivende forsamling

b)

på en anden medlemsstats område fritagelse for enhver form for tilbageholdelse og retsforfølgning.

De er ligeledes dækket af immuniteten på vej til eller fra Europa-Parlamentets mødested.

Immuniteten kan ikke påberåbes af et medlem, som gribes på fersk gerning, og kan ikke hindre Europa-Parlamentets ret til at ophæve et af dets medlemmers immunitet.

KAPITEL IV

REPRÆSENTANTER FOR MEDLEMSSTATERNE, SOM DELTAGER I ARBEJDET I DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS INSTITUTIONER

Artikel 11

Repræsentanterne for medlemsstaterne, som deltager i arbejdet i Fællesskabernes institutioner, såvel som deres rådgivere og tekniske eksperter, nyder under udøvelsen af deres hverv og under rejse til og fra mødestedet sædvanlige privilegier, immuniteter og lettelser.

Denne artikel finder ligeledes anvendelse på medlemmerne af Fællesskabets rådgivende organer.

KAPITEL V

DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS TJENESTEMÆND OG ØVRIGE ANSATTE

Artikel 12

Fællesskabernes tjenestemænd og øvrige ansatte skal, uanset deres nationalitet, på hver af medlemsstaternes områder nyde følgende privilegier og immuniteter:

a)

fritagelse for retsforfølgning for de i embeds medfør foretagne handlinger, herunder mundtlige og skriftlige ytringer, dog med det forbehold, at bestemmelserne i traktaterne dels om reglerne vedrørende tjenestemænds og andre ansattes ansvar over for Fællesskaberne, dels om Domstolens kompetence til at afgøre tvister mellem Fællesskaberne og deres tjenestemænd og øvrige ansatte, finder anvendelse. Denne fritagelse gælder også efter tjenesteforholdets ophør

b)

fritagelse sammen med deres ægtefæller og familiemedlemmer, der forsørges af dem, for indvandringsrestriktioner og bestemmelser om registrering af udlændinge

c)

med hensyn til valuta- og omvekslingsbestemmelser de samme lettelser, som sædvanligvis indrømmes tjenestemænd i internationale organisationer

d)

ret til ved deres tiltræden af stillingen i det pågældende land toldfrit at indføre deres bohave og ejendele, samt ret til ved udløbet af deres tjenestetid i det pågældende land toldfrit at genudføre deres bohave og ejendele, i begge tilfælde under forbehold af de betingelser, som regeringen i det land, hvori retten udøves, måtte finde fornødne

e)

ret til toldfrit til personligt brug at indføre deres motorkøretøj, såfremt det er erhvervet i deres sidste bopælsland eller i det land, hvor de er statsborgere, under de vilkår, der gælder på dette lands hjemmemarked, samt ret til toldfrit at genudføre det, i begge tilfælde under forbehold af de betingelser, som regeringen i det pågældende land måtte finde fornødne.

Artikel 13

Løn, vederlag og honorarer, som Fællesskaberne udbetaler sine tjenestemænd og øvrige ansatte, beskattes til fordel for Fællesskaberne på de betingelser og efter den fremgangsmåde, som fastsættes af Rådet på grundlag af forslag fra Kommissionen.

Tjenestemændene og de øvrige ansatte fritages for national beskatning af løn, vederlag og honorarer, som de modtager fra Fællesskaberne.

Artikel 14

Fællesskabernes tjenestemænd og øvrige ansatte, som udelukkende med henblik på virksomhed i Fællesskabernes tjeneste tager ophold på en anden medlemsstats område end den stat, hvori de ved deres tiltræden i Fællesskabernes tjeneste havde bopæl i skattemæssig henseende, skal med hensyn til beskatning af indkomst og formue og til arveafgift samt til anvendelsen af de mellem Fællesskabernes medlemsstater indgåede overenskomster til undgåelse af dobbeltbeskatning af begge de nævnte stater betragtes, som om de havde bevaret deres tidligere bopæl, under forudsætning af, at denne var beliggende i en af Fællesskabernes medlemsstater. Denne bestemmelse finder ligeledes anvendelse på ægtefællen i det omfang, denne ikke er selverhvervende, og på børn, som de i denne artikel nævnte personer tager vare på og forsørger.

Løsøre, der tilhører de i foregående stykke omhandlede personer, og som befinder sig på opholdslandets område, fritages for arveafgift i denne stat; ved fastsættelsen af sådan afgift betragtes løsøret, med forbehold af tredjelands ret og af eventuel anvendelse af bestemmelser i internationale overenskomster vedrørende dobbeltbeskatning som om det befandt sig i den stat, hvor det skattemæssige hjemsted findes.

En bopæl, der udelukkende er erhvervet med henblik på virksomhed i andre internationale organisationers tjeneste, tages ikke i betragtning ved anvendelsen af denne artikels bestemmelser.

Artikel 15

På forslag af Kommissionen fastlægger Rådet med enstemmighed den ordning for sociale ydelser, som skal gælde for Fællesskabernes tjenestemænd og øvrige ansatte.

Artikel 16

På forslag af Kommissionen og efter høring af andre interesserede institutioner, bestemmer Rådet, på hvilke grupper af Fællesskabernes tjenestemænd og øvrige ansatte bestemmelserne i artiklerne 12, 13, stk. 2, og 14 finder anvendelse helt eller delvis.

Medlemsstaternes regeringer vil med regelmæssige mellemrum blive underrettet om navn, stilling og adresse på de tjenestemænd og øvrige ansatte, der tilhører disse grupper.

KAPITEL VI

PRIVILEGIER OG IMMUNITETER FOR DE REPRÆSENTATIONER FOR TREDJELANDE, DER ER AKKREDITERET HOS DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Artikel 17

Den medlemsstat, på hvis område Fællesskabernes hovedsæde befinder sig, indrømmer de af tredjeland hos Fællesskaberne akkrediterede repræsentationer sædvanlige diplomatiske privilegier og immuniteter.

KAPITEL VII

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 18

Privilegier, immuniteter og lettelser indrømmes Fællesskabernes tjenestemænd og øvrige ansatte udelukkende i Fællesskabernes interesse.

Enhver af Fællesskabernes institutioner skal ophæve den en tjenestemand eller anden ansat tilståede immunitet, såfremt den skønner, at ophævelse af immuniteten ikke strider mod Fællesskabernes interesser.

Artikel 19

Ved anvendelse af denne protokol handler Fællesskabernes institutioner i gensidig forståelse med de pågældende medlemsstaters ansvarlige myndigheder.

Artikel 20

Artiklerne 12-15 og 18 finder anvendelse på Kommissionens medlemmer.

Artikel 21

Artiklerne 12-15 og 18 finder anvendelse på Domstolens dommere, generaladvokater, justitssekretær og assisterende referenter med forbehold af bestemmelserne i artikel 3 i protokollen om Domstolens statut vedrørende dommernes og generaladvokaternes fritagelse for retsforfølgning.

Artikel 22

Denne protokol finder ligeledes anvendelse på Den Europæiske Investeringsbank, på medlemmerne af dens organer, på dens personale og på de repræsentanter for medlemsstaterne, der deltager i dens arbejde, dog med forbehold af bestemmelserne i protokollen om Bankens vedtægter.

Den Europæiske Investeringsbank er i øvrigt fritaget for alle skatter og lignende afgifter i anledning af udvidelser af dens kapital, såvel som for de forskellige formaliteter, som måtte være forbundet hermed i det land, hvor den har sit sæde. Tilsvarende skal dens opløsning og likvidation heller ikke give anledning til nogen skatteopkrævning. Endelig skal Bankens og dens organers arbejde, for så vidt det udøves under de i vedtægterne fastlagte betingelser, ikke medføre pålæggelse af omsætningsafgifter.

Artikel 23

Denne protokol gælder også for Den Europæiske Centralbank, for medlemmerne af dens besluttende organer og for dens personale med forbehold af bestemmelserne i protokollen om statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank.

Den Europæiske Centralbank er i øvrigt fritaget for alle skatter og afgifter eller lignende i anledning af kapitaludvidelser såvel som for forskellige formaliteter, som måtte være forbundet hermed i den stat, hvor banken har sit hjemsted. Bankens og dens besluttende organers virksomhed i henhold til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank pålægges ikke nogen form for omsætningsafgift.

Ovennævnte bestemmelser gælder også for Det Europæiske Monetære Institut. Opløsning eller likvidation af instituttet giver ikke anledning til beskatning.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede befuldmægtigede underskrevet denne protokol.

Udfærdiget i Bruxelles, den ottende april nitten hundrede og femogtres.

TILLÆG

NÆRMERE BESTEMMELSER FOR ANVENDELSEN AF PROTOKOLLEN VEDRØRENDE DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS PRIVILEGIER OG IMMUNITETER I SCHWEIZ

1.   Udvidelsen af anvendelsen til Schweiz

Henvisninger til medlemsstaterne i protokollen om De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter (i det følgende benævnt »protokollen«) omfatter også Schweiz, medmindre andet udtrykkeligt fastsættes i de følgende bestemmelser.

2.   Agenturets fritagelse for indirekte skatter (herunder moms)

Der opkræves ikke moms for goder og tjenester, der eksporteres fra Schweiz. Moms, der opkræves ved levering af goder og tjenester til tjenestebrug til agenturet i Schweiz, skal ifølge protokollens artikel 3, stk. 2, tilbagebetales. Momsfritagelsen gives, hvis godets eller tjenestens samlede faktiske fakturerede købspris andrager i alt mindst 100 schweiziske francs (CHF) (inkl. skatter og afgifter).

Momsen tilbagebetales efter indsendelse af de relevante schweiziske formularer til »Administration fédérale des contributions, Division principale de la TVA«. Ansøgningerne behandles i princippet inden for tre måneder fra indsendelsen af ansøgningen og de nødvendige bilag.

3.   Nærmere bestemmelser for anvendelsen af reglerne for agenturets personale

For så vidt angår protokollens artikel 13, stk. 2, fritager Schweiz ifølge egne retsprincipper agenturets tjenestemænd og øvrige ansatte, jf. artikel 2 i Rådets forordning (EKSF, Euratom, EØF) nr. 549/69 (1), for alle skatter, der opkræves af de føderale, kantonale og kommunale myndigheder af lønninger, vederlag og honorarer, der udbetales af Fællesskabet og som beskattes til fordel for Fællesskabet.

Schweiz betragtes ikke som en medlemsstat i betydningen i punkt 1 ovenfor med henblik på anvendelsen af protokollens artikel 14.

Agenturets tjenestemænd og øvrige ansatte samt medlemmerne af deres familie, der er tilsluttet ordningen for sociale ydelser for Fællesskabets tjenestemænd og øvrige ansatte, tilsluttes ikke obligatorisk den schweiziske socialforsikringsordning.

Kun EF-Domstolen er kompetent i alle spørgsmål vedrørende forholdet mellem agenturet eller Kommissionen og dets personale med hensyn til anvendelsen af Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 (2) og andre bestemmelser i fællesskabsretten om arbejdsforhold.


(1)  Rådets forordning (Euratom, EKSF, EØF) nr. 549/69 af 25. marts 1969 om fastsættelse af de grupper af De Europæiske Fællesskabers tjenestemænd og øvrige ansatte, på hvilke bestemmelserne i artikel 12, artikel 13, stk. 2, og artikel 14 i protokollen vedrørende Fællesskabernes privilegier og immuniteter skal finde anvendelse (EFT L 74 af 27.3.1969, s. 1). Senest ændret ved Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1749/2002 (EFT L 264 af 2.10.2002, s. 13.)

(2)  Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 af 29. februar 1968 om vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og om ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i disse Fællesskaber samt om særlige midlertidige foranstaltninger for tjenestemænd i Kommissionen (Vilkårene for de øvrige ansatte) (EFT L 56 af 4.3.1968, s. 1). Senest ændret ved Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2104/2005 (EUT L 337 af 22.12.2005, s. 7).

BILAG B

FINANSKONTROL AF SCHWEIZISKE DELTAGERE I DET EUROPÆISKE LUFTFARTSSIKKERHEDSAGENTURS AKTIVITETER

Artikel 1

Direkte kommunikation

Agenturet og Kommissionen kommunikerer direkte med de deltagere i agenturets aktiviteter, der enten som kontrahenter, deltagere i agenturets programmer, modtagere af en betaling over agenturets eller Kommissionens budget eller som underkontrahenter er hjemmehørende i Schweiz. De pågældende kan direkte til Kommissionen og agenturet sende alle oplysninger og relevante dokumenter, som de skal meddele i henhold til de instrumenter, der henvises til i denne afgørelse, samt til de kontrakter og aftaler, der er indgået, og de beslutninger, der er truffet i medfør af disse instrumenter.

Artikel 2

Kontrol

1.   Ifølge Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (1) og den finansforordning, som agenturets bestyrelse vedtog den 26. marts 2003 i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 23. december 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1602/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (2) og ifølge de øvrige bestemmelser, som nærværende afgørelse henviser til, kan det i kontrakter og aftaler, der indgås, og beslutninger, der træffes med modtagere hjemmehørende i Schweiz fastsættes, at agenturets og Kommissionens ansatte eller andre, som de har givet beføjelse dertil, til enhver tid kan foretage videnskabelig, finansiel, teknologisk og anden revision hos dem og deres underkontrahenter.

2.   Ansatte i agenturet eller Kommissionen eller andre af agenturet eller Kommissionen hertil bemyndigede personer skal have uhindret adgang til arbejdssteder, arbejder og dokumenter samt alle nødvendige informationer, herunder også i elektronisk form, med henblik på gennemførelse af denne revision. Denne adgang skal udtrykkeligt fremgå af kontrakter eller aftaler, der indgås ifølge de instrumenter, som nærværende afgørelse henviser til.

3.   Den Europæiske Revisionsret har samme rettigheder som Kommissionen.

4.   Revisionen kan finde sted fem år efter nærværende afgørelses ophør eller i overensstemmelse med bestemmelserne i kontrakterne og aftalerne eller de pågældende beslutninger.

5.   Den schweiziske forbundsfinanskontrol underrettes på forhånd om revisioner, der gennemføres på schweizisk område. Denne underretning er ikke en retlig forudsætning for gennemførelsen af disse revisioner.

Artikel 3

Kontrol på stedet

1.   Som led i denne aftale bemyndiges Kommissionen (OLAF) til at foretage kontrol og inspektion på stedet på schweizisk område i overensstemmelse med betingelserne og reglerne i Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (3).

2.   Kommissionen forbereder og gennemfører kontrol og inspektion på stedet i nært samarbejde med den schweiziske forbundsfinanskontrol eller andre af denne udpegede kompetente schweiziske myndigheder, som underrettes i god tid om kontrollens og inspektionens indhold, formål og retsgrundlag, således at de kan yde den fornødne bistand. Med henblik herpå kan de kompetente schweiziske myndigheder deltage i kontrollen og inspektionen på stedet.

3.   Hvis de berørte kompetente schweiziske myndigheder ønsker det, gennemføres den pågældende kontrol og inspektion på stedet af Kommissionen og de kompetente schweiziske myndigheder i fællesskab.

4.   Hvis deltagerne i programmet modsætter sig kontrol eller inspektion på stedet, yder de schweiziske myndigheder i overensstemmelse med de nationale bestemmelser Kommissionens inspektører den bistand, der er nødvendig for, at de kan udføre den kontrol og inspektion på stedet, som de er blevet pålagt.

5.   Kommissionen meddeler hurtigst muligt den schweiziske forbundsfinanskontrol alle oplysninger om uregelmæssigheder eller mistanke om uregelmæssigheder, som den har fået kendskab til under gennemførelsen af kontrollen eller inspektionen på stedet. Kommissionen skal under alle omstændigheder underrette ovennævnte myndighed om resultatet af kontrollen eller inspektionen.

Artikel 4

Information og konsultation

1.   For at sikre at dette bilag gennemføres korrekt, foretager de kompetente myndigheder i Schweiz og i Fællesskabet jævnligt udveksling af oplysninger, og de iværksætter konsultationer, når den ene eller den anden af parterne anmoder herom.

2.   De kompetente schweiziske myndigheder underretter straks agenturet og Kommissionen om alle elementer, de får kendskab til, som kan give formodning om eventuelle uregelmæssigheder i forbindelse med indgåelsen og gennemførelsen af kontrakter, der indgås i henhold til de instrumenter, som denne afgørelse henviser til.

Artikel 5

Tavshedspligt

Alle oplysninger, der er blevet meddelt eller modtaget i medfør af dette bilag, er, uanset formen, omfattet af tavshedspligt og nyder den samme beskyttelse som den, lignende oplysninger har efter den schweiziske lovgivning og efter de tilsvarende bestemmelser, der gælder for Fællesskabets institutioner. Oplysningerne må ikke meddeles til andre end dem, der i fællesskabsinstitutionerne, medlemsstaterne eller i Schweiz i kraft af deres hverv skal have kendskab til dem, eller anvendes til andre formål end til at sikre en effektiv beskyttelse af parternes finansielle interesser.

Artikel 6

Administrative foranstaltninger og sanktioner

Uden at det berører anvendelsen af den schweiziske strafferet kan agenturet eller Kommissionen pålægge administrative foranstaltninger og sanktioner i overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 og Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 samt Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (4).

Artikel 7

Inddrivelse og tvangsfuldbyrdelse

Agenturets eller Kommissionens beslutninger, der vedtages som led i anvendelsen af denne afgørelse, og som indebærer en forpligtelse for andre end stater til at betale en pengeydelse, kan tvangsfuldbyrdes i Schweiz.

Fuldbyrdelsespåtegning skal efter en prøvelse, der kun omfatter ægtheden af det pågældendes fuldbyrdelsesgrundlag, påføres af den myndighed, som den schweiziske regering har udpeget og anmeldt for agenturet og Kommissionen. Tvangsfuldbyrdelsen skal finde sted efter de schweiziske retsplejeregler. Lovligheden af den beslutning, der udgør fuldbyrdelsesgrundlaget, er underlagt De Europæiske Fællesskabers Domstols kontrol.

Afgørelser, der træffes af De Europæiske Fællesskabers Domstol i medfør af en voldgiftsbestemmelse, har fuldbyrdelseskraft på samme betingelser.


(1)  EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.

(2)  EFT L 357 af 31.12.2002, s. 72.

(3)  EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2.

(4)  EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1.

BILAG C

RÅDETS ERKLÆRING OM SCHWEIZ' DELTAGELSE I UDVALG

Rådet for Den Europæiske Union har vedtaget, at erklæringen om Schweiz' deltagelse i udvalg, der er knyttet til slutakten i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart, fremover gælder med indføjelsen af følgende yderligere led:

»—

Udvalget oprettet i henhold til forordning 549/2004 (Udvalget for det Fælles Luftrum)«.

Rådet for Den Europæiske Union erklærer sig enig i, at erklæringen om Schweiz' deltagelse i udvalg, der er knyttet til slutakten i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund, som blev undertegnet den 21. juni 1999 og vedtaget af Rådet den 4. april 2002, fremover læses, så den omfatter følgende yderligere led:

»—

Det udvalg, der er nedsat i henhold til forordning (EF) nr. 1592/2002«.


III Retsakter vedtaget i henhold til traktaten om Den Europæiske Union

RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN

15.5.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 127/78


RÅDETS FÆLLES AKTION 2008/368/FUSP

af 14. maj 2008

om støtte til gennemførelsen af De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 1540 (2004) inden for rammerne af gennemførelsen af EU’s strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 14, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Det Europæiske Råd vedtog den 12. december 2003 EU’s strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben, som i kapitel III indeholder en oversigt over foranstaltninger til bekæmpelse af en sådan spredning, som det er nødvendigt at træffe både i EU og i tredjelande.

(2)

EU er aktivt i gang med at gennemføre denne strategi og er i færd med at iværksætte de foranstaltninger, der nævnt i dennes kapitel III, især gennem frigørelse af finansielle midler til støtte for specifikke projekter under ledelse af multilaterale institutioner, ydelse af teknisk bistand og ekspertbistand til stater, der har behov herfor, med hensyn til en bred vifte af ikke-spredningsforanstaltninger, og understøttelse af FN’s Sikkerhedsråds rolle.

(3)

Den 28. april 2004 vedtog FN’s Sikkerhedsråd resolution 1540 (2004)(UNSCR 1540), som er det første internationale instrument, der omhandler masseødelæggelsesvåben og disses fremføringsmidler og dertil knyttet materiel på en integreret og samlet måde. UNSCR 1540 indførte bindende forpligtelser for alle stater med henblik på at forebygge og afskrække ikke-statslige aktører fra at tilegne sig sådanne våben og sådant våbenrelateret materiel. Den opfordrede også staterne til at aflægge rapport til det udvalg under Sikkerhedsrådet, der blev nedsat ved UNSCR 1540 (1540-Udvalget), om de skridt, de har taget eller agter at tage for at gennemføre UNSCR 1540.

(4)

Den 27. april 2006 vedtog FN’s Sikkerhedsråd resolution 1673 (2006) og slog fast, at udvalget skulle intensivere sine bestræbelser på at fremme en fuldstændig gennemførelse af UNSCR 1540 ved hjælp af arbejdsprogrammer, outreachaktiviteter, bistand, dialog og samarbejde. Resolutionen opfordrede også 1540-Udvalget til sammen med stater og internationale, regionale og subregionale organisationer at udforske, hvordan man kan udveksle erfaringer og drage lære heraf, og undersøge, hvilke programmer der findes, som vil kunne lette gennemførelsen af UNSCR 1540.

(5)

I april 2006 anbefalede 1540-Udvalget i sin rapport, at de regionale og subregionale outreachaktiviteter blev udvidet og intensiveret med henblik på — på en struktureret måde — at give staterne en rettesnor for opfyldelsen af deres forpligtelser i henhold til UNSCR 1540, idet 62 stater på daværende tidspunkt endnu ikke havde fremlagt deres første nationale rapport, medens 55 af de stater, der havde fremlagt deres første nationale rapport, endnu ikke havde fremlagt de supplerende oplysninger og præciseringer, som 1540-Udvalget har udbedt sig.

(6)

Den 12. juni 2006 vedtog Den Europæiske Union Rådets fælles aktion 2006/419/FUSP (1) om støtte til gennemførelsen af UNSCR 1540 inden for rammerne af gennemførelsen af EU’s strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben. Denne fælles aktion tog sigte på at skabe øget bevidsthed om de krav, der knytter sig til UNSCR 1540, samt bidrage til at styrke tredjelandes administrative kapacitet med hensyn til at udarbejde nationale rapporter om gennemførelsen af UNSCR 1540.

(7)

Gennemførelsen af Rådets fælles aktion 2006/419/FUSP førte til afholdelse af fem regionale seminarer i Afrika, Mellemøsten, Latinamerika, Caribien og Asien-Stillehavsområdet. Disse aktiviteter har bidraget til markant at reducere antallet af stater, der ikke har fremlagt en rapport, og antallet af stater, der ikke har fremlagt de supplerende oplysninger, som 1540-Udvalget har udbedt sig efter at have modtaget ufuldstændige rapporter.

(8)

1540-Udvalget understregede i december 2007 over for FN’s Sikkerhedsråd, at det praktiske arbejde i udvalget bør skifte fokus fra national rapportering til gennemførelse af alle aspekter i UNSCR 1540. I den forbindelse kan skræddersyede outreachaktiviteter og bistand, der tilgodeser regionale forhold og andre specifikke forhold, hjælpe staterne med at tackle udfordringerne i forbindelse med gennemførelsen af UNSCR 1540. 1540-Udvalget gjorde også opmærksom på i sit arbejdsprogram, at nationale planer eller køreplaner for gennemførelsen kan være nyttige planlægningsværktøjer for staterne, og at denne fremgangsmåde yderligere bør fremmes. De pågældende lande bør også få mere bistand til udvikling af deres nationale handlingsplaner.

(9)

Kontoret for Nedrustning i FN-sekretariatet, som har ansvaret for at yde materiel og logistisk støtte til 1540-Udvalget og dets eksperter, bør varetage den tekniske gennemførelse af de projekter, der skal gennemføres i henhold til denne fælles aktion.

(10)

Denne fælles aktion bør gennemføres i overensstemmelse med den finansielle og administrative rammeaftale, som Europa-Kommissionen og De Forenede Nationer har indgået om forvaltning af finansielle bidrag fra Den Europæiske Union til programmer eller projekter administreret af FN —

VEDTAGET FØLGENDE FÆLLES AKTION:

Artikel 1

1.   I overensstemmelse med EU’s strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben, der har som mål at understøtte FN’s Sikkerhedsråds rolle og øge dets sagkundskab med hensyn til at tackle de udfordringer, der er forbundet med spredning, skal EU yderligere støtte gennemførelsen af FN’s Sikkerhedsråds resolution 1540 (2004) (UNSCR 1540).

2.   Projekterne til støtte for gennemførelsen af UNSCR 1540, der svarer til foranstaltninger i EU-strategien, vil bestå i en række tematiske workshopper i flere udvalgte subregioner.

Workshopperne har to formål:

at øge kapaciteten og kompetencerne hos de embedsmænd i målstaterne, der er ansvarlige for at forvalte alle de forskellige dimensioner af eksportkontrolproceduren, så de på det praktiske plan bliver i stand til at gennemføre UNSCR 1540

at sætte embedsmænd fra de målstater, der deltager i projekterne, i stand til klart at identificere mangler og behov under hensyntagen til forskellige synsvinkler (regeringens og erhvervslivets), så anmodninger om bistand kan formuleres på en hensigtsmæssig måde.

En detaljeret beskrivelse af projekterne findes i bilaget.

Artikel 2

1.   Formandskabet, der bistås af Rådets generalsekretær/den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, er ansvarligt for gennemførelsen af denne fælles aktion. Kommissionen inddrages fuldt ud.

2.   Den tekniske gennemførelse af de i artikel 1, stk. 2, omhandlede projekter forestås af FN-sekretariatet (Kontoret for Nedrustning) (FN-sekretariatet (ODA)). Det udfører denne opgave under tilsyn af generalsekretæren/den højtstående repræsentant, der bistår formandskabet. Med henblik herpå indgår generalsekretæren/den højtstående repræsentant de nødvendige arrangementer med FN-sekretariatet (ODA).

3.   Formandskabet, generalsekretæren/den højtstående repræsentant og Kommissionen holder regelmæssigt hinanden orienteret om gennemførelsen af denne fælles aktion i overensstemmelse med deres respektive beføjelser.

Artikel 3

1.   Det finansielle referencegrundlag for gennemførelsen af de i artikel 1, stk. 2, omhandlede projekter er på 475 000 EUR, som skal finansieres over Den Europæiske Unions almindelige budget.

2.   De udgifter, der finansieres af det i stk. 1 angivne beløb, forvaltes i overensstemmelse med Fællesskabets procedurer og regler for Den Europæiske Unions almindelige budget.

3.   Kommissionen overvåger den korrekte forvaltning af de i stk. 2 omhandlede udgifter, der ydes i form af gavebistand. Med henblik herpå indgår Kommissionen en finansieringsaftale med FN-sekretariatet (ODA). Det skal fremgå af aftalen, at FN-sekretariatet (ODA) sørger for, at EU’s bidrag bliver synligt i en grad, der svarer til dets størrelse.

4.   Kommissionen bestræber sig på at indgå den finansieringsaftale, der er omhandlet i stk. 3, snarest muligt efter denne fælles aktions ikrafttræden. Den underretter Rådet om eventuelle vanskeligheder i forbindelse med denne proces og om datoen for indgåelsen af finansieringsaftalen.

Artikel 4

Formandskabet, der bistås af generalsekretæren/den højtstående repræsentant, aflægger rapport til Rådet om gennemførelsen af denne fælles aktion på grundlag af regelmæssige rapporter fra FN-sekretariatet (ODA). Disse rapporter danner udgangspunkt for Rådets evaluering. Kommissionen knyttes fuldt ud hertil og forelægger oplysninger om de finansielle aspekter af gennemførelsen af denne fælles aktion.

Artikel 5

Denne fælles aktion har virkning fra dagen for vedtagelsen.

Den udløber 24 måneder efter indgåelsen af den i artikel 3, stk. 3, nævnte finansieringsaftale eller tre måneder efter datoen for vedtagelsen, hvis der ikke er indgået nogen finansieringsaftale inden for denne periode.

Artikel 6

Denne fælles aktion offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 14. maj 2008.

På Rådets vegne

A. BAJUK

Formand


(1)  EUT L 165 af 17.6.2006, s. 30.


BILAG

EU’s støtte til gennemførelsen af De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 1540 (2004)

1.   Generel baggrund

1540-Udvalget konkluderede i sin rapport fra april 2006, at 62 stater endnu ikke havde fremlagt deres første nationale rapport, og at 55 stater havde fremlagt en sådan rapport, men endnu ikke havde fremlagt supplerende oplysninger og præciseringer. Eftersom disse stater var koncentreret på tre geografiske områder (Afrika, Caribien og Det Sydlige Stillehav), og eftersom manglerne i de nationale rapporter fulgte visse regionale mønstre, foreslog 1540-Udvalget, at aktiviteter med henblik på at bistå staterne med at opfylde kravene vedrørende gennemførelsen af UNSCR 1540 burde fokusere på de regioner og områder, hvor der var konstateret specifikke behov.

Som følge heraf bestod EU’s støtte til 1540-Udvalgets aktiviteter i perioden 2004-2007 af to former for tiltag:

EU foretog demarcher over for tredjelande for at tilskynde dem til at fremlægge nationale rapporter i henhold til UNSCR 1540.

EU vedtog den 12. juni 2006 fælles aktion 2006/419/FUSP om ydelse af finansiel støtte til fem outreachaktiviteter, hvis målgruppe er fem forskellige regioner i udviklingslandene. Outreachaktiviteterne i form af seminarer tog sigte på at skabe øget bevidsthed i udviklingslandene om landenes forpligtelser i henhold til UNSCR 1540 samt bidrage til at styrke tredjelandes nationale administrative kapacitet med hensyn til at udarbejde nationale rapporter om gennemførelsen af UNSCR 1540.

Ifølge den orientering, som formanden for 1540-Udvalget gav FN’s Sikkerhedsråd den 17. december 2007, er der sket betydelige fremskridt med hensyn til FN’s medlemsstaters rapporteringsforpligtelser, men der er brug for en yderligere indsats i den kommende periode for at opnå fuld gennemførelse af alle resolutionens aspekter. I marts 2008 havde 144 stater allerede fremlagt deres første rapporter, og 99 stater har allerede fremlagt de ønskede supplerende oplysninger. Følgelig fremgik det af 1540-Udvalgets tematiske drøftelser af outreachaktiviteterne i oktober 2007, at der er behov for en trinvis gennemførelse, og det blev anbefalet, at fremtidige outreachaktiviteter i mindre grad fokuserer på rapportering og i højere grad lægger vægt på at bistå staterne med gennemførelsesproblematikken.

Det blev også understreget i december 2007-orienteringen, at det praktiske arbejde i 1540-Udvalget bør skifte fokus fra rapportering til gennemførelse af alle aspekter i UNSCR 1540. I den forbindelse kan individuelt tilpassede outreachaktiviteter og bistand, der tilgodeser regionale forhold og andre specifikke forhold, hjælpe medlemsstaterne med at tackle udfordringerne i forbindelse med gennemførelsen. Som udvalget gjorde opmærksom på i sit arbejdsprogram, kan nationale planer eller køreplaner for gennemførelsen være nyttige planlægningsværktøjer for staterne, og denne fremgangsmåde bør yderligere fremmes. De pågældende lande bør få mere bistand til udvikling af deres nationale handlingsplaner. Ligeledes bør man styrke medlemsstaternes kapacitet med hensyn til at formulere anmodninger om bistand på en hensigtsmæssig måde.

2.   Projektbeskrivelse

Projekterne til støtte for gennemførelse af UNSCR 1540 vil have form af seks workshopper med det sigte at øge kapaciteten hos de embedsmænd, der er ansvarlige for at forvalte eksportkontrolproceduren i seks subregioner (Afrika, Mellemamerika, Mercosur, Mellemøsten og Golfregionen, Stillehavsøerne samt Sydøstasien), så de på det praktiske plan bliver i stand til at gennemføre UNSCR 1540. De foreslåede workshopper vil blive specifikt skræddersyet til grænse- og toldembedsmænd samt tilsynsførende embedsmænd og vil omfatte de vigtigste elementer i en eksportkontrolprocedure, herunder de love, der skal anvendes (herunder de nationale og internationale retlige aspekter), kontrol med reglerne (herunder licensudstedelse, slutbrugerkontrol og bevidstgørelsesprogrammer) og håndhævelse (herunder vareidentifikation, risikovurdering og detektionsmetoder).

På workshoppen vil staterne blive opfordret til at konferere med hinanden og dele erfaringer om praktiske spørgsmål vedrørende gennemførelsen. Staterne vil få lejlighed til at sammenligne deres eksportkontrolprocedurer og ved at foretage disse sammenligninger indkredse de fremgangsmåder, hvor andres erfaringer med fordel kan udnyttes. Hvis staterne har behov for bistand for at kunne anvende de mest effektive fremgangsmåder, kan der eventuelt udarbejdes bistandsprogrammer.

De foreslåede aktiviteter bør også sætte de ovenfor nævnte embedsmænd i stand til klart at identificere mangler og behov under hensyntagen til forskellige synsvinkler (regeringens og erhvervslivets), så anmodninger om bistand med hensyn til uddannelse, udstyr og andre aktivitetsområder kan formuleres på en hensigtsmæssig måde. Sådanne anmodninger skal rettes til 1540-Udvalget — med henblik på udsendelse til stater — eller direkte til stater samt til internationale, regionale og ikke-statslige organisationer. Workshopperne vil benytte sig af 1540-Udvalgets eksperter, men vil desuden få behov for at benytte sig af den ekspertise, der er til rådighed internationalt. Donorlandene samt internationale mellemstatslige organisationer kan derfor også bidrage med en kompetence, der er veletableret eller almindelig kendt, ved at stille deres eksperter til rådighed i den periode, workshoppen afholdes.

Denne nye fælles aktion bygger på og forstærker den indsats, der blev gjort med den tidligere fælles aktion 2006/419/FUSP, som især fokuserede på skabelse af øget bevidsthed og på rapporteringsforpligtelser. Den vil tilføre projekterne en klar operativ og subregional dimension ved at inddrage ca. tre embedsmænd (fagfolk på ekspertniveau med praktisk erfaring) fra hvert deltagende land i workshopperne, som skal vare tre til fire dage.

Den klare identifikation af mangler og behov, som de workshopper, der finansieres gennem denne fælles aktion, vil bidrage til, vil være overordentlig nyttig for Den Europæiske Union, navnlig med henblik på udvælgelse af lande, som kan drage fordel af kapacitetsopbygningsprojekter finansieret via det nye stabilitetsinstrument. En sådan identifikation vil også bidrage til præcist at indkredse de områder, hvor der er størst behov for en yderligere EU-indsats. Deltagerne i workshopperne vil blive opfordret til fremsætte specifikke anmodninger om bistand. EU vil fastlægge rammerne for bistanden under hensynstagen til, hvad andre potentielle donorer har til hensigt at gøre, og vil sikre størst mulig synergi med EU’s øvrige finansielle instrumenter (f.eks. komplementaritet mellem denne fælles aktion og aktiviteter under stabilitetsinstrumentet, der vedrører eksportkontrol i tredjelande).

Projektresultater:

bedre forståelse fra deltagernes side af nationale, regionale og internationale bestræbelser på at hindre spredning af masseødelæggelsesvåben og disses fremføringsmidler

større klarhed over de nuværende gennemførelses- og håndhævelsesforanstaltninger og styrkelse af allerede trufne eller planlagte tiltag med henblik på fuld gennemførelse af UNSCR 1540

bedre risikovurderings-, detektions- og undersøgelsesteknikker

bedre samspil og informationsdeling mellem nationale og regionale eksportkontrolmyndigheder og retshåndhævelsesmyndigheder

øget forståelse for varebevægelser og metoder, der anvendes til at omgå eksportkontrolprocedurer

øget forståelse for muligheden for dobbelt anvendelse af visse varer og øget kapacitet til at udpege de varer med dobbelt anvendelse, der kan sættes i forbindelse med masseødelæggelsesvåben og disses fremføringsmidler

øget samarbejde mellem de tilsynsførende og retshåndhævende myndigheder og industrien

resultat af workshoppen for deltagerne:

a)

udarbejdelse af potentielle nationale handlingsplaner

b)

udarbejdelse af bistandsanmodninger med henblik på fremtidig opfølgning på mere specifikke områder i denne workshop og, hvis det er relevant, forbedring af samarbejdet med mellemstatslige organisationer og subregionale organisationer i forbindelse med ydelsen af sådan bistand, og

c)

rapportering om arbejdet på seminaret.

3.   Varighed

Projekternes samlede anslåede varighed er 24 måneder.

4.   Deltagende stater

Stater, der er udvalgt til at deltage, er blevet valgt ud fra flere kriterier. Landenes rapporteringsmodeller om gennemførelsen af UNSCR 1540 er blevet gennemgået med henblik på at udpege de stater, der kan have brug for bistand på områderne risikovurdering, grænse- og omladningskontrol, vareidentifikation og detektionsteknikker.

Nedennævnte stater er blevet foreslået som deltagere i projekterne blandt andet under hensyntagen til deres forskellige niveauer med hensyn til gennemførelse og kapacitet. Ligheder med hensyn til regionale spørgsmål, som f.eks. omladning, giver en rød tråd og giver mulighed for at indkredse og udvikle synergier mellem stater.

Desuden har de udvalgte stater deltaget i outreachaktiviteter, der tidligere er blevet iværksat i de pågældende subregioner.

Staterne vil blive anmodet om at udnævne embedsmænd på gennemførelsesniveauet, der er bekendt med eksport- og grænsekontrolprocedurerne. Disse vil omfatte repræsentanter for følgende forvaltningsområder:

tilsynsmyndigheder, og

grænsehåndhævelse (herunder told- og politimyndigheder; der vil blive lagt særlig vægt på procedurer på tværs af ministerier og myndigheder).

Andre myndigheder, der udpeges som centrale for eksportkontrolproceduren, vil blive indbudt, når det er hensigtsmæssigt, i henhold til en beslutning truffet af EU’s formandskab, der bistås af generalsekretæren/den højtstående repræsentant.

Det vil også blive overvejet at opfordre de relevante mellemstatslige og regionale organisationer til at overvære og deltage i workshoppen.

Det er vigtigt at understrege, at nogle af de deltagende stater helt utilsigtet kan blive udsat for en risiko for spredning af masseødelæggelsesvåben på grund af deres geografiske beliggenhed, den politiske situation eller deres nationale energiplaner. Flere af dem har allerede indledt en konstruktiv dialog om ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben med EU, blandt andet gennem forhandling og undertegnelse af bilaterale aftaler, der indeholder bestemmelser om ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben. Derfor er tilrettelæggelsen af denne række workshopper en god anledning for EU til at opfylde sine forpligtelser i henhold til disse bestemmelser og til at vise, hvor vigtigt den mener, det er at yde bistand til udviklingslandene også gennem multilaterale foranstaltninger.

De stater, der er udvalgt til at deltage i workshopperne, omfatter:

1.

Projektet for Afrika

Republikken Congo, Egypten, Ghana, Kenya, Libyen, Marokko, Nigeria, Sydafrika, Tanzania og Uganda.

2.

Projektet for Mellemamerika

Belize, Costa Rica, El Salvador, Guatemala, Honduras, Mexico, Nicaragua og Panama.

3.

Projektet for Mercosur-staterne

Argentina, Bolivia, Brasilien, Chile, Colombia, Ecuador, Paraguay, Peru, Uruguay og Venezuela.

4.

Projektet for Mellemøsten og Golfregionen

Bahrain, De Forenede Arabiske Emirater, Irak, Jordan, Kuwait, Oman, Saudi-Arabien og Syrien.

5.

Projektet for Stillehavsøstaterne

Fijiøerne, Marshalløerne, Mikronesien (Mikronesiens Forenede Stater), Nauru, Palau, Papua Ny Guinea, Salomonøerne, Timor-Leste, Tuvalu og Vanuatu.

6.

Projektet for de sydøstasiatiske stater

Cambodja, Filippinerne, Indonesien, Malaysia, Myanmar, Singapore, Thailand og Vietnam.

5.   Ansvar for gennemførelse

Formandskabet er med bistand fra generalsekretæren/den højtstående repræsentant ansvarligt for gennemførelsen af denne fælles aktion. Formandskabet overdrager ansvaret for den tekniske gennemførelse til FN-sekretariatet (ODA). FN-sekretariatet (ODA) vil undertegne en aftale om støtte fra værtsnationen med de stater, der udpeges til at være værtsnationer. Værtsnationen deltager i gennemførelsen af de projekter, der er finansieret ved denne fælles aktion. Indkøb foretaget af FN-sekretariatet (ODA) af varer, arbejdsydelser eller tjenesteydelser fra værtsnationerne i forbindelse med denne fælles aktion sker i overensstemmelse med gældende FN-regler og -procedurer som anført i finansieringsaftalen med FN-sekretariatet (ODA) (artikel 3, stk. 3, i denne fælles aktion).


15.5.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 127/84


RÅDETS FÆLLES HOLDNING 2008/369/FUSP

af 14. maj 2008

om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Republik Congo og om ophævelse af fælles holdning 2005/440/FUSP

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 15, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Efter De Forenede Nationers Sikkerhedsråds vedtagelse den 18. april 2005 af resolution 1596 (2005) (i det følgende benævnt »UNSCR 1596 (2005)«) vedtog Rådet fælles holdning 2005/440/FUSP (1) af 13. juni 2005 om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Republik Congo.

(2)

FN’s Sikkerhedsråd vedtog den 31. marts 2008 resolution 1807 (2008) (UNSCR 1807 (2008)) om nye undtagelser fra de restriktive foranstaltninger vedrørende våbenembargo, indefrysning af aktiver og rejseforbud med en liste over de udpegningskriterier, der er fastlagt af den sanktionskomité, der blev nedsat i henhold til FN’s Sikkerhedsråds resolution 1533 (2004) (UNSCR 1533 (2004)), for enkeltpersoner og enheder, der er omfattet af indefrysning af værdier og rejseforbud, og om forlængelse af foranstaltningerne indtil den 31. december 2008.

(3)

Af klarhedshensyn bør de foranstaltninger, der er indført i medfør af fælles holdning 2005/440/FUSP, og de foranstaltninger, der skal indføres i medfør af UNSCR 1807 (2008), indarbejdes i én enkelt retsakt.

(4)

Fælles holdning 2005/440/FUSP bør derfor ophæves.

(5)

En handling fra Fællesskabets side er nødvendig for at gennemføre visse foranstaltninger —

VEDTAGET FØLGENDE FÆLLES HOLDNING:

Artikel 1

1.   Direkte eller indirekte levering, salg eller overførsel af våben og alle typer materiel i tilknytning hertil, herunder våben og ammunition, militærkøretøjer og militært udstyr, paramilitært udstyr samt reservedele hertil fra statsborgere i medlemsstaterne eller fra medlemsstaternes områder eller ved anvendelse af skibe eller luftfartøjer, der fører deres flag, til alle ikke-statslige enheder og enkeltpersoner, der opererer på Den Demokratiske Republik Congos område, er forbudt, uanset om de hidrører fra medlemsstaterne eller ej.

2.   Det er ligeledes forbudt:

a)

at yde, sælge, levere eller overføre teknisk bistand, at udøve mæglervirksomhed eller levere andre tjenester i tilknytning til militære aktiviteter og levering, fremstilling, vedligeholdelse og brug af våben og alle typer materiel i tilknytning hertil, herunder våben og ammunition, militærkøretøjer og militært udstyr, paramilitært udstyr samt reservedele hertil direkte eller indirekte til alle ikke-statslige enheder og enkeltpersoner, der opererer på Den Demokratiske Republik Congos område

b)

at levere finansieringsmidler eller finansiel bistand i tilknytning til militære aktiviteter, herunder navnlig gavebistand, lån og eksportkreditforsikring, i forbindelse med salg, levering, overførsel eller eksport af våben og materiel i tilknytning hertil, eller i forbindelse med ydelse, salg, levering eller overførsel af teknisk bistand i tilknytning hertil, udøvelse af mæglervirksomhed og levering af andre tjenester direkte eller indirekte til alle ikke-statslige enheder og enkeltpersoner, der opererer på Den Demokratiske Republik Congos område.

Artikel 2

1.   Artikel 1 finder ikke anvendelse på:

a)

levering, salg eller overførsel af våben og alt materiel i tilknytning hertil og levering af teknisk bistand, finansieringsmidler, udøvelse af mæglervirksomhed og levering af andre tjenester i forbindelse med våben og materiel i tilknytning hertil, som udelukkende er bestemt til støtte eller brug for De Forenede Nationers mission i Den Demokratiske Republik Congo (MONUC)

b)

salg, levering eller overførsel af beskyttelsesbeklædning, herunder skudsikre veste og militærhjelme, der midlertidigt udføres til Den Demokratiske Republik Congo udelukkende til personlig brug for personel fra FN, repræsentanter for medierne, humanitært hjælpepersonale, ulandsfrivillige og tilknyttet personale

c)

levering, salg eller overførsel af militærudstyr, der ikke er bestemt til at dræbe, men som udelukkende er til humanitær brug eller beskyttelsesbrug, eller levering af teknisk bistand og uddannelse i forbindelse med sådant ikke-dræbende udstyr.

2.   Levering, salg eller overførsel af våben og materiel i tilknytning hertil eller levering af tjenester eller ydelse af teknisk bistand og uddannelse, som nævnt i stk. 1, kræver forudgående tilladelse fra medlemsstaternes kompetente myndigheder.

3.   Medlemsstaterne meddeler på forhånd den sanktionskomité, der er nedsat i henhold til UNSCR 1533 (2004) (sanktionskomitéen), enhver overførsel af våben og materiel i tilknytning hertil til Den Demokratiske Republik Congo eller enhver levering af teknisk bistand, finansieringsmidler, udøvelse af mæglervirksomhed og levering af andre tjenester i tilknytning til militære aktiviteter i Den Demokratiske Republik Congo bortset fra de i stk. 1, litra a) og b), nævnte. Disse meddelelser skal indeholde alle relevante oplysninger, herunder bl.a. oplysninger om slutbrugeren, foreslået leveringsdato og forsendelsernes rute.

4.   Medlemsstaterne tager stilling til eventuelle leverancer i henhold til stk. 1 i hvert enkelt tilfælde under fuld hensyntagen til kriterierne i Den Europæiske Unions adfærdskodeks for våbeneksport. Medlemsstaterne kræver tilstrækkelige garantier mod misbrug af godkendelser, der er givet i henhold til stk. 2, og træffer om nødvendigt foranstaltninger med henblik på tilbageførsel af de leverede våben og materiel i tilknytning hertil.

Artikel 3

Restriktive foranstaltninger som omhandlet i artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 1 og 2, indføres over for følgende personer og i givet fald enheder, som er udpeget af sanktionskomitéen:

personer eller enheder, der bryder våbenembargoen og dertil knyttede foranstaltninger som omhandlet i artikel 1

politiske og militære ledere af udenlandske væbnede grupper, der opererer i Den Demokratiske Republik Congo, og som hindrer afvæbning og frivillig hjemsendelse eller genbosættelse af kombattanter, der tilhører sådanne grupper

politiske og militære ledere af congolesiske militser, der modtager støtte uden for Den Demokratiske Republik Congo, og som forhindrer deres kombattanter i at deltage i afvæbnings-, demobiliserings- og reintegrationsprocesser

politiske og militære ledere, der opererer i Den Demokratiske Republik Congo, og som rekrutterer eller anvender børn i væbnede konflikter i strid med gældende folkeret

enkeltpersoner, der opererer i Den Demokratiske Republik Congo, og som begår alvorlige krænkelser af folkeretten, der bl.a. er rettet mod børn eller kvinder i væbnede konflikter, herunder drab og lemlæstelse, seksuelle overgreb, bortførelse og tvangsfordrivelse.

De pågældende personer og enheder er opført på listen i bilaget.

Artikel 4

1.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at hindre indrejse i eller transit gennem deres område for de personer, der er nævnt i artikel 3.

2.   Stk. 1 forpligter dog ikke en medlemsstat til at nægte sine egne statsborgere indrejse på medlemsstatens eget område.

3.   Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis sanktionskomitéen:

a)

på forhånd og ved en vurdering i hvert enkelt tilfælde fastslår, at sådan indrejse eller transit er berettiget af humanitære hensyn, herunder religiøse forpligtelser

b)

konkluderer, at en undtagelse vil fremme relevante sikkerhedsrådsresolutioners mål, dvs. fred og national forsoning i Den Demokratiske Republik Congo og stabilitet i regionen

c)

på forhånd og ved en vurdering i hvert enkelt tilfælde tillader transit for enkeltpersoner, der vender tilbage til den stat, hvor de er statsborgere, eller deltager i bestræbelser på at bringe gerningsmænd til grove overtrædelser af menneskerettighederne eller humanitær folkeret for en domstol.

4.   I tilfælde, hvor en medlemsstat i medfør af stk. 3 tillader indrejse i eller transit gennem sit område for personer udpeget af sanktionskomitéen, gælder tilladelsen udelukkende det formål, til hvilket den er udstedt, og de berørte personer.

Artikel 5

1.   Alle pengemidler, andre finansielle aktiver og økonomiske ressourcer, der direkte eller indirekte ejes eller kontrolleres af de personer eller enheder, som er nævnt i artikel 3, eller som indehaves af enheder, der direkte eller indirekte ejes eller kontrolleres af dem eller af personer eller enheder, der handler på deres vegne eller efter deres anvisninger, og som er identificeret i bilaget, indefryses.

2.   Ingen midler, andre finansielle aktiver eller økonomiske ressourcer må hverken direkte eller indirekte stilles til rådighed for eller være til fordel for de personer eller enheder, der er nævnt i stk. 1.

3.   Medlemsstaterne kan tillade undtagelser fra de i stk. 1 og 2 nævnte foranstaltninger med hensyn til pengemidler, andre finansielle aktiver og økonomiske ressourcer, der:

a)

er nødvendige for at afholde basale udgifter, herunder betaling af fødevarer, husleje eller renter og afdrag på hypotekslån, medicin og lægebehandling, skat, forsikringspræmier og offentlige forbrugsafgifter

b)

alene er bestemt til betaling af rimelige honorarer og godtgørelse af udgifter i forbindelse med juridisk bistand

c)

alene er bestemt til betaling af afgifter eller gebyrer i overensstemmelse med national lovgivning til rutinemæssig opbevaring eller forvaltning af indefrosne midler eller andre finansielle aktiver og økonomiske ressourcer

d)

er nødvendige til afholdelse af ekstraordinære udgifter, såfremt den pågældende medlemsstat har underrettet og opnået godkendelse fra sanktionskomitéen

e)

er genstand for en retslig, administrativ eller voldgiftsmæssig afgørelse om tilbageholdelsesret eller en dom, hvor pengemidlerne, de andre finansielle aktiver eller de økonomiske ressourcer kan anvendes til at opfylde afgørelsen om tilbageholdelsesret eller dommen, forudsat at afgørelsen om tilbageholdelsesret eller dommen var registreret forud for sanktionskomitéens udpegning af den pågældende person eller enhed og ikke er til fordel for en person eller enhed, der er omhandlet i artikel 3, efter at den pågældende medlemsstat har underrettet sanktionskomitéen.

4.   De undtagelser, der er omhandlet i stk. 3, litra a), b) og c), kan indrømmes, efter at den pågældende medlemsstat har underrettet sanktionskomitéen om, at den, når det er hensigtsmæssigt, har til hensigt at godkende adgangen til sådanne pengemidler, andre finansielle aktiver og økonomiske ressourcer, og såfremt sanktionskomitéen ikke har truffet negativ afgørelse herom senest fire arbejdsdage efter en sådan underretning.

5.   Stk. 2 gælder ikke beløb, der tilføres indefrosne konti i form af:

a)

renter eller anden form for afkast fra disse konti, eller

b)

forfaldne betalinger i henhold til kontrakter, aftaler eller forpligtelser, der var indgået eller opstået forud for den dato, hvor disse konti blev underlagt de restriktive foranstaltninger

forudsat at sådanne renter eller anden form for afkast og betalinger fortsat er omfattet af stk. 1.

Artikel 6

Rådet udarbejder listen i bilaget og foretager ændringer heraf på grundlag af afgørelser truffet af sanktionskomitéen.

Artikel 7

Denne fælles holdning har virkning fra dagen for vedtagelsen.

Artikel 8

Denne fælles holdning revideres, ændres eller ophæves om nødvendigt på baggrund af afgørelser truffet af De Forenede Nationers Sikkerhedsråd.

Artikel 9

Fælles holdning 2005/440/FUSP ophæves.

Artikel 10

Denne fælles holdning offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 14. maj 2008.

På Rådets vegne

A. BAJUK

Formand


(1)  EUT L 152 af 15.6.2005, s. 22. Senest ændret ved fælles holdning 2008/179/FUSP (EUT L 57 af 1.3.2008, s. 37).


BILAG

a)   Liste over personer som nævnt i artikel 3, 4 og 5

 

Efternavn

Fornavn

Alias

Køn

Titel, stilling

Adresse

(husnummer, gadenavn, postnummer, by, land)

Fødselsdato

Fødested

(by, land)

Pas- eller identitetskortnummer

(herunder udstedende land og udstedelsesdato og sted):

Nationalitet

Udpegningsdato

Andre oplysninger

1.

BWAMBALE

Frank Kakolele

Frank Kakorere, Frank Kakorere Bwambale

M

 

 

 

 

 

 

1.11.2005

Tidligere RCD-ML-leder, der har politisk indflydelse og fortsat har kommando over og kontrol med de aktiviteter, der udøves af RCD-ML-styrkerne, en af de væbnede grupper og militser, der er omhandlet i punkt 20 i resolution 1493 (2003), og som er ansvarlige for våbenhandel i strid med våbenembargoen.

2.

KAKWAVU BUKANDE

Jérôme

Jérôme Kakwavu

M

 

 

 

 

 

Congolesisk

1.11.2005

Alias: »Commandant Jérôme«. Tidligere formand for UCD/FAPC (l’Union des Congolais pour la Démocratie/les Forces Armées du Peuple Congolais). FAPC kontrollerer ulovlige grænseposter mellem Uganda og Den Demokratiske Republik Congo — en central transitrute for våbenoverførsler. Som formand for FAPC har han politisk indflydelse, og han har fortsat kommando over og kontrol med de aktiviteter, der udøves af FAPC-styrkerne, som har været involveret i våbenhandel og dermed brud på våbenembargoen. Opnåede i december 2004 rang af general i FARDC (Forces Armées de la République démocratique du Congo).

3.

KATANGA

Germain

 

M

 

 

 

 

 

Congolesisk

1.11.2005

I husarrest i Kinshasa siden marts 2005 på grund af brud på menneskerettighederne, der involverede FRPI (Force de Résistance Patriotique en Ituri). Udleveret til Den Internationale Straffedomstol af Den Demokratiske Republik Congos regering den 18. oktober 2007. Leder af FRPI. Blev i december 2004 udnævnt til general i FARDC. Involveret i våbenoverførsler i strid med våbenembargoen.

4.

KAMBALE

Kisoni

Dr. Kisoni, Kidubai, Kambale KISONI

M

 

 

24.5.1961

Mulashe, Den Demokratiske Republik Congo

C0323172

Congolesisk

29.3.2007

Guldhandler, ejer af Butembo Airlines og Congocom Trading House i Butembo. Afgået ved døden den 5. juli 2007 i Butembo, Den Demokratiske Republik Congo. Kisoni var med til at finansiere militser gennem guldhandel (købte af FNI og solgte til Uganda Commercial Impex (UCI Ltd) og smuglede over grænsen mellem Den Demokratiske Republik Congo og Uganda. Kisonis støtte til en illegal væbnet gruppe (FNI) gennem en personlig handelsmæssig forbindelse med NJABU (en person allerede omfattet af sanktioner i henhold til resolution 1596 (2005)) er en overtrædelse af våbenembargoen i henhold til resolution 1493 (2003) og 1596 (2005)

5.

LUBANGA

Thomas

 

M

 

 

 

Ituri

 

Congolesisk

1.11.2005

Fængslet i Kinshasa siden marts 2005 på grund af brud på menneskerettighederne, der involverede UPC/L (l’Union des Patriotes Congolais/Lubanga). Formand for UPC/L, en af de væbnede grupper og militser, der er omhandlet i punkt 20 i resolution 1493 (2003), og som er involveret i våbenhandel i strid med våbenembargoen.

6.

MANDRO

Khawa Panga

Kawa Panga, Kawa Panga Mandro, Kawa Mandro, Yves Andoul Karim, Mandro Panga Kahwa, Yves Khawa Panga Mandro

M

 

 

20.8.1973

Bunia

 

Congolesisk

1.11.2005

Alias: »Chief Kahwa«, »Kawa«. Tidligere formand for PUSIC (Parti pour l’Unité et la Sauvegarde de l’Intégrité du Congo), en af de væbnede grupper og militser, der er omhandlet i punkt 20 i resolution 1493 (2003), og som er involveret i våbenhandel i strid med våbenembargoen. Fængslet i Bunia siden april 2005 for sabotage mod fredsprocessen i Ituri.

7.

MPAMO

Iruta Douglas

Mpano, Douglas Iruta Mpamo

M

 

Bld Kanyamuhanga 52, Goma

28.12.1965/29.12.1965

Bashali, Masisi/Goma, Den Demokratiske Republik Congo

(tidligere Zaire)

 

Congolesisk

1.11.2005

Bor i Goma. Ejer/direktør for Compagnie Aérienne des Grands Lacs og for Great Lakes Business Company, hvis fly er blevet benyttet til at bistå væbnede grupper og militser, der er omhandlet i punkt 20 i resolution 1493 (2003). Også ansvarlig for at dække over oplysninger om flyvninger og fragtgods tilsyneladende for at muliggøre overtrædelse af våbenembargoen.

8.

MUDACUMURA

Sylvestre

 

M

 

 

 

 

 

Rwandisk

1.11.2005

Alias:»Radja«, »Mupenzi Bernard«, »General Major Mupenzi«. Øverstbefalende i felten for FDLR (Forces démocratiques de libération du Rwanda), har politisk indflydelse og har fortsat kommando over og kontrol med de aktiviteter, der udøves af FDLR-styrkerne, en af de væbnede grupper og militser, der er omhandlet i punkt 20 i resolution 1493 (2003), og som er involveret i våbenhandel i strid med våbenembargoen.

9.

MURWANASHY-AKA

Dr Ignace

Ignace

M

 

 

14.5.1963

Butera (Rwanda)/Ngoma, Butare (Rwanda)

 

Rwandisk

1.11.2005

Bosiddende i Tyskland. Formand for FDLR, har politisk indflydelse og har fortsat kommando over og kontrol med de aktiviteter, der udøves af FDLR-styrkerne, en af de væbnede grupper og militser, der er omhandlet i punkt 20 i resolution 1493 (2003), og som er involveret i våbenhandel i strid med våbenembargoen.

10.

MUSONI

Straton

IO Musoni

M

 

 

6.4.1961

(muligvis 4.6.1961)

Mugambazi, Kigali, Rwanda

 

Rwandisk pas udløbet den 10.9.2004

29.3.2007

Bosiddende i Neuffen, Tyskland. Første næstformand for Forces Démocratiques de Libération du Rwanda (FDLR) i Europa. Gennem sit lederskab af FDLR, en udenlandsk væbnet gruppe, der opererer i Den Demokratiske Republik Congo, forhindrer Musoni afvæbning og frivillig hjemsendelse eller genbosættelse af kombattanter, der tilhører sådanne grupper, hvilket er et brud på resolution 1649 (2005).

11.

MUTEBUTSI

Jules

Jules Mutebusi, Jules Mutebuzi

M

 

 

 

Det sydlige Kivu

 

Congolesisk

(Det sydlige Kivu)

1.11.2005

I øjeblikket tilbageholdt i Rwanda. Alias: »Colonel Mutebutsi«. Tidligere regional militær næstkommanderende i FARDC for 10. militærregion i april 2004, blev afskediget for udisciplineret adfærd og sluttede sig til andre desertører fra det tidligere RCD-G (Rassemblement Congolais pour la Démocratie-Goma), der indtog Bukavu med magt i maj 2004. Har været inddraget i modtagelse af våben uden for FARDC-regi og levering af forsyninger til væbnede grupper og militser, der er omhandlet i punkt 20 i resolution 1493 (2003), i strid med våbenembargoen.

12.

NGUDJOLO

Matthieu Cui

Cui Ngudjolo

M

 

 

 

 

 

 

1.11.2005

Kaldes »oberst« eller »general«. Stabschef for FNI (Front nationaliste et intégrationniste) og tidligere stabschef for FRPI, har politisk indflydelse og har fortsat kommando over og kontrol med de aktiviteter, der udøves af FRPI-styrkerne, en af de væbnede grupper og militser, der er omhandlet i punkt 20 i resolution 1493 (2003), og som er ansvarlige for våbenhandel i strid med våbenembargoen. Arresteret af MONUC i oktober 2003 i Bunia.

13.

NJABU

Floribert Ngabu

Floribert Njabu, Floribert Ndjabu, Floribert Ngabu Ndjabu

M

 

 

 

 

 

 

1.11.2005

Arresteret og anbragt i husarrest i Kinshasa fra marts 2005 på grund af brud på menneskerettighederne, der involverede FNI. Formand for FNI, en af de væbnede grupper og militser, der er omhandlet i punkt 20 i resolution 1493 (2003), og som er involveret i våbenhandel i strid med våbenembargoen.

14.

NKUNDA

Laurent

Laurent Nkunda Bwatare, Laurent Nkundabatware, Laurent Nkunda Mahoro Batware, Laurant Nkunda Batware

M

 

 

6.2.1967/2.2.1967

Det nordlige Kivu/Rutshuru

 

Congolesisk

1.11.2005

Nuværende opholdssted ukendt. Er observeret i Rwanda og Goma. Alias: »General Nkunda«. Tidligere general i RCD-G. Sluttede sig til andre desertører fra det tidligere RCD-G, der indtog Bukavu i maj 2004. Har taget imod våben uden for FARDC-regi i strid med våbenembargoen.

Stifter af National Congress for the People’s Defense, 2006; Senior Officer, Rally for Congolese Democracy-Goma (RCD-G), 1998-2006; officer i Rwandan Patriotic Front (RPF), 1992-1998.

15.

NYAKUNI

James

 

M

 

 

 

 

 

Ugandisk

1.11.2005

Forretningsmæssigt partnerskab med »Commandant Jérôme«, navnlig smugling over grænsen mellem Den Demokratiske Republik Congo og Uganda, bl.a. mistanke om smugling af våben og militært materiel i lastbiler, der ikke er blevet kontrolleret. Overtrædelse af våbenembargoen og bistand til væbnede grupper og militser, der er omhandlet i punkt 20 i resolution 1493 (2003), herunder finansiel støtte, så de kan operere militært.

16.

OZIA MAZIO

Dieudonné

Ozia Mazio

M

 

 

6.6.1949

Ariwara, Den Demokratiske Republik Congo

 

Congolesisk

1.11.2005

Alias: »Omari«, »Mr Omari«. Formand for FEC (Fédération des Entreprises du Congo) i Aru-området. Finansielle arrangementer med »Commandant Jérôme« og FAPC og smugling over grænsen mellem Den Demokratiske Republik Congo og Uganda, der skaffer »Commandant Jérôme« og hans tropper forsyninger og kontanter. Overtrædelse af våbenembargoen, bl.a. bistand til væbnede grupper og militser, der er omhandlet i punkt 20 i resolution 1493 (2003).

17.

TAGANDA

Bosco

Bosco Ntaganda, Bosco Ntagenda

M

 

 

 

 

 

Congolesisk

1.11.2005

Alias: »Terminator«, »Major«. Militær øverstbefalende for UPC/L, har politisk indflydelse og har fortsat kommando over og kontrol med de aktiviteter, der udøves af UPC/L, en af de væbnede grupper og militser, der er omhandlet i punkt 20 i resolution 1493 (2003), og som er involveret i våbenhandel i strid med våbenembargoen. Han blev udnævnt til general i FARDC i december 2004, men afslog at modtage forfremmelsen og står derfor fortsat uden for FARDC.


b)   Liste over enheder som nævnt i artikel 3, 4 og 5

 

Navn

Alias

Adresse

(husnummer, gadenavn, postnummer, by, land)

Registreringssted

(by, land)

Registreringsdato

Registreringsnummer

Hovedsæde

Udpegningsdato

Andre oplysninger

18.

BUTEMBO AIRLINES (BAL)

 

 

Butembo, DRC

 

 

 

29.3.2007

Privatejet flyselskab, drives fra Butembo. Kambale Kisoni brugte sit flyselskab til transport af guld, forsyninger og våben for FNI mellem Mongbwalu og Butembo. Dette er ensbetydende med ydelse af bistand til illegale væbnede grupper, hvilket er et brud på våbenembargoen i henhold til resolution 1493 (2003) og 1596 (2005).

19.

CONGOCOM TRADING HOUSE

 

 

Butembo, DRC

(tlf. (253) (0) 99 983 784)

 

 

 

29.3.2007

Guldhandelshus i Butembo. CONGOCOM ejes af Kambale Kisoni. Kisoni får næsten hele guldproduktionen i Mongbwalu-distriktet, som kontrolleres af FNI. FNI har væsentlige indtægter fra afgifter på denne produktion. Dette er ensbetydende med ydelse af bistand til illegale væbnede grupper, hvilket er et brud på våbenembargoen i henhold til resolution 1493 (2003) og 1596 (2005).

20.

COMPAGNIE AERIENNE DES GRANDS LACS (CAGL), GREAT LAKES BUSINESS

 

CAGL, Avenue Président Mobutu, Goma DRC (CAGL har også et kontor i Gisenyi, Rwanda); GLBC, PO Box 315, Goma, Den Demokratiske Republik Congo (GLBC har også et kontor i Gisenyi, Rwanda)

 

 

 

 

29.3.2007

CAGL og GLBC er selskaber ejet af Douglas MPAMO, en person allerede omfattet af sanktioner i henhold til resolution 1596 (2005). CAGL og GLBC blev brugt til transport af våben og ammunition i strid med våbenembargoen i henhold til resolution 1493 (2003) og 1596 (2005).

21.

MACHANGA

 

Kampala, Uganda

 

 

 

 

29.3.2007

Guldeksportselskab i Kampala (direktør Rajua). MACHANGA opkøbte guld gennem en fast handelsforbindelse med handlere i Den Demokratiske Republik Congo med nær tilknytning til militser. Dette er ensbetydende med ydelse af bistand til illegale væbnede grupper, hvilket er et brud på våbenembargoen i henhold til resolution 1493 (2003) og 1596 (2005).

22.

TOUS POUR LA PAIX ET LE DEVELOPPEMENT (NGO)

TPD

Goma, det nordlige Kivu

 

 

 

 

1.11.2005

Involveret i overtrædelse af våbenembargoen gennem bistand til RCD-G, navnlig ved at have skaffet lastbiler til transport af våben og tropper samt ved i begyndelsen af 2005 at have transporteret våben til udlevering til visse befolkningsgrupper i Masisi og Rutshuru i det nordlige Kivu.

23.

UGANDA COMMERCIAL IMPEC (UCI) LTD

 

Kajoka Street,

Kisemente Kampala, Uganda

(tlf. (256) 41 533 578/9);

alternativ adresse: PO Box 22709, Kampala, Uganda

 

 

 

 

29.3.2007

Guldeksportselskab i Kampala. UCI opkøbte guld gennem en handelsforbindelse med handlere i Den Demokratiske Republik Congo med nær tilknytning til militser. Dette er ensbetydende med ydelse af bistand til illegale væbnede grupper, hvilket er et brud på våbenembargoen i henhold til resolution 1493 (2003) og 1596 (2005).