7.5.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 120/1

(1)

I forordning (EF) nr. 1580/2007 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)

Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

7.5.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 120/3

(1)

Kommissionens forordning (EØF) nr. 2622/71 af 9. december 1971 om de nærmere regler for indførsel af rug fra Tyrkiet (2) er blevet ændret væsentligt ved flere lejligheder (3). Forordningen bør af klarheds- og rationaliseringshensyn kodificeres.

(2)

I forordning (EF) nr. 2008/97 har Rådet vedtaget regler for gennemførelse af den særlige ordning for indførsel af rug fra Tyrkiet, som er fastsat i tillægsprotokollen til associeringsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Tyrkiet.

(3)

I denne særlige ordning fastsættes under visse betingelser en nedsættelse af den toldsats, der opkræves ved indførsel af rug fra Tyrkiet. Med henblik herpå skal der foreligge bevis for, at eksportøren faktisk har erlagt den særlige eksportafgift, som han skal betale.

(4)

Der bør i henhold til artikel 5 i forordning (EF) nr. 2008/97 fastsættes nærmere bestemmelser vedrørende beviset for, at den særlige eksportafgift er erlagt.

(5)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for korn —

7.5.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 120/6

(1)

Artikel 12 i Kommissionens forordning (EF) nr. 950/2006 af 28. juni 2006 om gennemførelsesbestemmelser for produktionsåret 2006/07, 2007/08 og 2008/09 for import og raffinering af sukkerprodukter i forbindelse med visse toldkontingenter og præferenceaftaler (2) indeholder de nærmere regler for fastlæggelse af leveringsforpligtelserne ved import til nultold af produkter henhørende under KN-kode 1701, udtrykt i hvidt sukker, med oprindelse i lande, der har undertegnet AVS-protokollen og aftalen med Indien.

(2)

Kommissionen har på grundlag af artikel 3 og 7 i AVS-protokollen, artikel 3 og 7 i aftalen med Indien og artikel 12, stk. 3, og artikel 14 og 15 i forordning (EF) nr. 950/2006 beregnet leveringsforpligtelserne for leveringsperioden 2008/09 for hvert eksportland på basis af de foreliggende oplysninger.

(3)

Det er derfor nødvendigt at fastlægge leveringsforpligtelserne for 2008/09 foreløbigt, jf. artikel 12, stk. 2, litra a), i forordning (EF) nr. 950/2006.

(4)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Sukker -

7.5.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 120/8

(1)

Efter proceduren i artikel 7, stk. 4, i forordning (EØF) nr. 2092/91 har visse medlemsstater forelagt oplysninger for de øvrige medlemsstater og for Kommissionen med henblik på at få bestemte produkter optaget i bilag II til nævnte forordning.

(2)

Kommissionen har anmodet en ad hoc-ekspertgruppe om i lyset af de principper, der gælder for økologisk landbrug, at fremsætte anbefalinger om, hvorvidt spinosad, kaliumbicarbonat og kobberoctanoat bør godkendes til anvendelse i økologisk landbrug, og hvorvidt ethylen fortsat bør kunne anvendes som et middel til eftermodning af citrusfrugter og hindring af spiring i kartofler og løg.

(3)

Den 22. og 23. januar 2008 fremsendte ekspertgruppen en rapport (2) til Kommissionen, hvori den anbefaler, at spinosad, kaliumbicarbonat og kobberoctanoat godkendes på visse betingelser, og at ethylen fortsat bør kunne anvendes på visse betingelser til eftermodning af citrusfrugter og hindring af spiring i kartofler og løg. I lyset af rapporten fra denne ekspertgruppe og de faktorer, der er fremført nedenfor, mener Kommissionen, at produkterne bør godkendes til økologisk landbrug, og at ethylen fortsat bør kunne anvendes.

(4)

Spinosad er et nyt insektbekæmpelsesmiddel af mikrobiel oprindelse, der har vist sig at være effektivt til bekæmpelse af visse vigtige skadedyr, og som ved andre kombinationer af afgrøder og skadegørere bidrager til at gøre produktionssystemet mere bæredygtigt. Ved anvendelsen af produktet bør risikoen for andre organismer uden for målgruppen dog begrænses mest muligt.

(5)

I forbindelse med optagelsen af spinosad i bilaget skal det præciseres, at mikroorganismer generelt er tilladt i økologisk landbrug til bekæmpelse af skadegørere og sygdomme, mens produkter, der produceres af mikroorganismer, skal opføres særskilt.

(6)

Kaliumbicarbonat har vist sig at være effektivt til bekæmpelse af forskellige svampesygdomme på en række afgrøder, ligesom det muligvis kan bidrage til at reducere anvendelsen af kobber og svovl i visse kombinationer af afgrøder og skadegørere.

(7)

Kobberoctanoat er en kobberforbindelse, der kan anvendes til de samme formål som andre kobberforbindelser, der allerede er opført i del B i bilag II til forordning (EØF) nr. 2092/91. Ved anvendelsen af kobberoctanoat er de samlede mængder kobber, der anvendes pr. sæson, mindre.

(8)

Ethylen er allerede optaget i del B i bilag II til forordning (EØF) nr. 2092/91 som et stof, der traditionelt anvendes i økologisk landbrug. Betingelserne for at anvende det nævnte stof bør udvides til at omfatte to yderligere anvendelser, der anses for at være meget vigtige: eftermodning af citrusfrugter, hvis en sådan behandling er en del af en strategi til at forebygge skader forårsaget af bananfluer, og spiring i kartofler og løg.

(9)

Bilag II til forordning (EØF) nr. 2092/91 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(10)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er oprettet i henhold til artikel 14 i forordning (EØF) nr. 2092/91 —

7.5.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 120/11

(1)

I henhold til direktiv 2001/95/EF må producenter kun markedsføre sikre produkter.

(2)

I henhold til direktiv 2001/95/EF formodes et produkt at være sikkert for så vidt angår de risici og risikokategorier, der er omfattet af de pågældende nationale standarder, når det er i overensstemmelse med ikke-bindende nationale standarder, der gennemfører europæiske standarder.

(3)

Det er i direktiv 2001/95/EF fastsat, at europæiske standardiseringsorganer bør fastlægge europæiske standarder. Sådanne standarder bør sikre, at produkter opfylder direktivets almindelige sikkerhedskrav.

(4)

Lightere er i sig selv farlige produkter, da de frembringer en flamme eller varme, og fordi de indeholder en brændbar væske eller luftart, der ofte står under tryk. De mest åbenlyse potentielle risici forbundet med forkert brug af lightere er brande, forbrændinger og beskadigelser, der i nærheden af en varmekilde kan forårsage en eksplosion.

(5)

Lightere er ikke beregnet til børn. Alligevel forekommer der hyppigt forkert brug af lightere, navnlig blandt børn, og dette skal tages i betragtning ved en vurdering af sådanne produkters sikkerhed. Dette er særlig relevant i forbindelse med engangslightere, der sælges i stort antal, ofte i flerstykspakker, og bruges som billige smid-væk-produkter, og lightere, der virker særligt tiltrækkende på små børn, fordi de har en form eller kan være underholdende på en måde, der anses for at være attraktiv for børn.

(6)

Børns forkerte brug af lightere kan føre til brande og forårsage betydelig personskade og økonomisk skade, herunder dødsfald. Lightere udgør derfor en alvorlig risiko, når de bruges forkert af børn.

(7)

Kommissionen udstedte i 1998 standardiseringsmandat nr. M/266 til CEN vedrørende forbrugeres og børns sikkerhed for så vidt angår lightere, og dette udmundede i europæisk standard EN 13869:2002: Lighters — Child-resistance for lighters — Safety requirements and test methods (Lightere — Børnesikring af lightere — Sikkerhedskrav og testmetoder)

(8)

Da forbrugernes sundhed og sikkerhed er udsat for risiko, især fordi små børn kan og sandsynligvis vil bruge lightere og bruge dem forkert, og da denne risiko kun fjernes effektivt gennem passende fællesskabsforanstaltninger, vedtog Kommissionen den 11. maj 2006 — i overensstemmelse med artikel 13 i direktiv 2001/95/EF — beslutning 2006/502/EF om et krav til medlemsstaterne om at træffe foranstaltninger til at sikre, at der kun markedsføres børnesikrede lightere, og forbyde markedsføringen af lightere, der kan henføres under kategorien gadgets (2).

(9)

Da de beslutninger, der træffes i henhold til artikel 13 i direktiv 2001/95/EF, er midlertidige foranstaltninger, der gælder i en periode på højst et år og kan forlænges med yderligere perioder, hver gang med højst et år, vedtog Kommissionen den 12. april 2007 beslutning 2007/231/EF (3) om forlængelse af gyldighedsperioden for beslutning 2006/502/EF med et år.

(10)

Selv om der ikke har været en henvisning til EN 13869 i Den Europæiske Unions Tidende i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 2001/95/EF, giver Kommissionens beslutning 2006/502/EF formodning om overensstemmelse for lightere, der er i overensstemmelse med de nationale standarder til gennemførelse af EN 13869.

(11)

Eftersom der skal foretages hensigtsmæssige tekniske evalueringer af lighteres børnesikring, har medlemsstaterne og Kommissionen i samarbejde med de europæiske standardiseringsorganisationer og efter høring af de berørte parter konstateret, at det er nødvendigt at revidere EN 13869.

(12)

Det største problem ved den nuværende standard er, at man er afhængig af børnepaneltest for at fastslå, om en lighter rent faktisk er børnesikret. Selv om børnepaneltest har vist sig at være en pålidelig metode, ville det være hensigtsmæssigt at finde alternative metoder — som skal være mindst lige så effektive og pålidelige — til bestemmelse af lighteres børnesikring. Dertil kommer, at den eksisterende definition af lightere, som virker særlig tiltrækkende på børn (dvs. lightere, der kan henføres under kategorien gadgets), kan fortolkes på flere forskellige måder, hvilket kan føre til uensartet anvendelse af forbuddet mod sådanne lightere. Endelig skal en række andre spørgsmål tages op for at sikre, at standarden er fuldstændig dækkende og indeholder passende tekniske løsninger.

(13)

De særlige krav til lighteres børnesikring bør fastsættes i henhold til artikel 4 i direktiv 2001/95/EF med det formål at anmode standardiseringsorganerne om at revidere EN 13869, jf. direktiv 98/34/EF om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter (4), og for at gøre det muligt at offentliggøre den reviderede standard i Den Europæiske Unions Tidende.

(14)

Når den reviderede standards reference er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, vil lightere fremstillet i overensstemmelse med denne standard formodes at opfylde de almindelige sikkerhedskrav i direktiv 2001/95/EF om produktsikkerhed i almindelighed, for så vidt angår de særlige krav til børnesikring i henhold til standarden.

(15)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra det i henhold til direktiv 2001/95/EF nedsatte udvalg —

»Lighter«: en manuelt betjent flammefrembringende anordning, der bruger et brændstof og normalt anvendes til bevidst tænding af navnlig cigaretter, cigarer og piber, og som kan forventes at blive anvendt til at tænde andre materialer såsom papir, lampevæger, stearinlys og lanterner, og som er fremstillet med integreret brændstofforsyning, hvad enten den er beregnet til at blive genopfyldt eller ej.

»Børnesikret lighter«: en lighter, der udformes og fremstilles på en sådan måde, at den ikke til normale eller med rimelighed forventelige anvendelsesformål kan betjenes af børn, der er under 51 måneder gamle, enten på grund af f.eks. de kræfter, der kræves for at betjene den, eller på grund af dens udformning eller beskyttelse af tændmekanismen eller på grund af de vanskelige manøvrer eller rækkefølgen af manøvrer, der er nødvendige for antændingen.

»Lighter, der virker tiltrækkende på børn«: en lighter, hvis design på mindste måde ligner andre genstande, som almindeligvis vides at virke tiltrækkende på eller være beregnet til at blive brugt af børn, der er under 51 måneder gamle.

a)

lightere skal være børnesikrede, således at sandsynligheden for, at børn, der er under 51 måneder gamle, kan betjene dem, mindskes mest muligt

b)

lightere må ikke virke tiltrækkende på børn, der er under 51 måneder gamle.

a)

en skriftlig garanti fra producentens side på mindst to år for den enkelte lighter i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF (5)

b)

praktisk mulighed for reparation og sikker genopfyldning i hele produktets levetid, herunder navnlig en tændmekanisme, der kan repareres

c)

dele, som ikke er til engangsbrug, men som risikerer at blive slidt op eller gå i stykker, skal kunne udskiftes eller repareres af et autoriseret eller specialiseret eftersalgsservicecenter i Den Europæiske Union.

7.5.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 120/14

(1)

Ved afgørelse 2005/380/EF blev der nedsat en gruppe af ikke-statslige eksperter i virksomhedsledelse og selskabsret, der skal tjene som en tænketank og et debat- og rådgivningsforum, som kan bistå Kommissionen i dennes arbejde med virksomhedsledelse og selskabsret. Afgørelse 2005/380/EF anvendes indtil 27. april 2008.

(2)

Ekspertgruppens arbejde har været værdifuldt, især med hensyn til Kommissionens løbende initiativer inden for virksomhedsledelse og selskabsret, herunder navnlig initiativet vedrørende en europæisk privat selskabsvedtægt og forenklingen af selskabsret, som indgår i Kommissionens lovgivnings- og arbejdsprogram for 2008 (1) samt evalueringen af anvendelsen af eksisterende lovgivning inden for virksomhedsledelse og selskabsret. For at sikre kontinuitet og støtte til en tilfredsstillende gennemførelse af disse projekter bør gruppens mandat forlænges indtil juni 2009.

(3)

Det er vigtigt at sikre, at gruppens medlemmer yder objektiv ekspertrådgivning.

(4)

Alle personoplysninger angående gruppemedlemmerne behandles i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (2).

(5)

Afgørelse 2005/380/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

I artikel 3 indsættes følgende stykke:

»Medlemmerne skal hvert år afgive en skriftlig erklæring, ifølge hvilken de forpligter sig til at handle i almenhedens interesse, og en erklæring om, hvorvidt der består interessekonflikter, som kan skade deres uafhængighed.«

2)

I artikel 5 indsættes følgende stykke:

»Medlemmernes navne indhentes, behandles og offentliggøres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 (3).

3)

Artikel 9 affattes således:

»Denne afgørelse gælder indtil 30. juni 2009.«

7.5.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 120/15

(1)

I henhold til traktatens artikel 157, stk. 1, sørger Fællesskabet og medlemsstaterne for, at de nødvendige betingelser for udviklingen af fællesskabsindustriens konkurrenceevne er til stede. I artikel 157, stk. 2, hedder det navnlig, at medlemsstaterne rådfører sig med hinanden i kontakt med Kommissionen og at de om nødvendigt samordner deres aktioner. Kommissionen kan tage de initiativer, den finder hensigtsmæssige for at fremme deres samordning.

(2)

I sin meddelelse »Midtvejsevaluering af industripolitikken: Et bidrag til EU's strategi for vækst og beskæftigelse« (1) bekendtgjorde Kommissionen, at den havde til hensigt at iværksætte et initiativ vedrørende EU's fødevareindustris konkurrenceevne.

(3)

Det er derfor nødvendigt at oprette en gruppe på højt plan hovedsageligt sammensat af personer med ekspertise vedrørende EU's fødevareindustris konkurrenceevne og dermed beslægtede områder såsom fødevaresikkerhed, sundhed og miljø og at definere gruppens opgaver og struktur.

(4)

Gruppen bør beskæftige sig med spørgsmål, der er og også i fremtiden vil være afgørende for EU's fødevareindustris konkurrenceevne. Gruppens drøftelser bør føre til formulering af en række sektorspecifikke politiske anbefalinger med henblik på at øge fødevareindustriens konkurrenceevne i overensstemmelse med EU's politikker og navnlig med målene på områderne fødevaresikkerhed og sundhed, landbrug og bæredygtig udvikling.

(5)

Gruppen bør sammensættes af repræsentanter for Kommissionen, medlemsstaterne og berørte parter, især fødevareproducenter og brugere i efterfølgende led, forbrugere og civilsamfundsorganisationer.

(6)

Der bør fastsættes regler for gruppemedlemmernes videregivelse af oplysninger, uden at det i øvrigt påvirker Kommissionens sikkerhedsforskrifter i bilaget til Kommissionens afgørelse 2001/844/EF, EKSF, Euratom (2).

(7)

Personoplysninger om gruppens medlemmer bør behandles i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (3) —

1)

at behandle spørgsmål, der er og også i fremtiden vil være afgørende for EU's fødevareindustris konkurrenceevne, og andre dermed beslægtede udfordringer

2)

at indkredse faktorer, der påvirker EU's fødevareindustris stilling og bæredygtighed i konkurrencemæssig henseende, herunder fremtidige udfordringer og tendenser af betydning for konkurrenceevnen

3)

at formulere en række sektorspecifikke anbefalinger til politiske beslutningstagere på EU-plan.

a)

8 repræsentanter for medlemsstaterne

b)

13 repræsentanter for fødevareindustrien

c)

6 repræsentanter for civilsamfundsorganisationer og erhvervssammenslutninger.

a)

hvis medlemmet fratræder

b)

hvis medlemmet ikke længere kan bidrage effektivt til gruppens drøftelser

c)

hvis medlemmet ikke efterlever traktatens artikel 287.

7.5.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 120/17

(1)

Der var udbrud af aviær influenza i Nederlandene i 2003. Sygdommens forekomst udgjorde en alvorlig fare for bestandene i Fællesskabet.

(2)

For at forebygge, at sygdommen breder sig, og bidrage til, at den udryddes så hurtigt som muligt, skal Fællesskabet i henhold til beslutning 90/424/EØF yde finansiel støtte til medlemsstatens støtteberettigede udgifter til hasteforanstaltninger til bekæmpelse af sygdommen.

(3)

Ved Kommissionens beslutning 2003/678/EF af 24. september 2003 om EF-tilskud til de støtteberettigede udgifter til udryddelse af aviær influenza i Nederlandene i 2003 (2) blev der bevilget EF-tilskud til Nederlandene til dækning af udgifterne til de hasteforanstaltninger til bekæmpelse af aviær influenza, der blev gennemført i 2003.

(4)

I henhold til nævnte beslutning skulle der udbetales et forskud på 40 000 000 EUR.

(5)

I henhold til nævnte beslutning skal restbeløbet af EF-tilskuddet udbetales på grundlag af de anmodninger, Nederlandene fremlagde den 14. marts 2004, den 26. juli 2005 og den 2. november 2006.

(6)

På baggrund af ovenstående bør det samlede EF-tilskud til dækning af de støtteberettigede udgifter til udryddelse af aviær influenza i Nederlandene i 2003 nu fastsættes.

(7)

Ifølge resultaterne af Kommissionens kontrol i henhold til EF-forskrifterne på veterinærområdet og betingelserne for tildeling af EF-tilskud er det ikke alle de indberettede udgifter, der kan godkendes som støtteberettigede.

(8)

Kommissionens bemærkninger og metode til beregning af de støtteberettigede udgifter samt Kommissionens endelige konklusion blev meddelt Nederlandene ved breve af 12. juli 2007, 26. oktober 2007 og 5. december 2007.

(9)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

7.5.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 120/18

(1)

Ved beslutning 90/424/EØF er der fastsat procedurer for Fællesskabets finansielle tilskud til særlige veterinærforanstaltninger, navnlig med hensyn til informationspolitikken vedrørende dyresundhed, dyrevelfærd og fødevaresikkerhed, tekniske og videnskabelige foranstaltninger og kontrol.

(2)

Det bestemmes i artikel 37a, stk. 1, litra b), i beslutning 90/424/EØF, at der kan ydes tilskud fra Fællesskabet til datamatisering af veterinærprocedurerne vedrørende hosting, forvaltning og vedligeholdelse af integrerede edb-veterinærsystemer, herunder grænseflader med nationale databaser, hvor det er relevant. Der bør derfor ydes et finansielt tilskud fra Fællesskabet til hosting, forvaltning og vedligeholdelse af det integrerede veterinærinformationssystem Traces (TRAde Control and Expert System), der blev etableret ved Kommissionens beslutning 2003/24/EF af 30. december 2002 om udvikling af et integreret veterinærinformationssystem (2), for at sikre, at systemet er tilgængeligt og sikkert og bliver ajourført.

(3)

Det bestemmes i artikel 37, stk. 1, i beslutning 90/424/EØF, at der kan ydes finansiel støtte fra Fællesskabet til indførelse af systemer for identifikation af dyrene og for underretning om sygdomme som led i reglerne om veterinærkontrol i samhandelen i Fællesskabet med levende dyr med henblik på gennemførelsen af det indre marked. Der bør derfor ydes et finansielt tilskud fra Fællesskabet til ajourføring og nødvendige tekniske forbedringer af systemet for anmeldelse af dyresygdomme (ADNS), der er baseret på Κommissionens beslutning 2005/176/EF af 1. marts 2005 om fastsættelse af kodeformen og koderne for anmeldelse af dyresygdomme i henhold til Rådets direktiv 82/894/EØF (3).

(4)

I meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om en ny dyresundhedsstrategi for Den Europæiske Union (2007-2013) — »Det er bedre at forebygge end at helbrede« (4), i det følgende benævnt »meddelelsen om en ny dyresundhedsstrategi«, fastslås det, at Kommissionen er fast besluttet på at forbedre kommunikationen til forbrugere og andre berørte parter.

(5)

Det er i artikel 16 i beslutning 90/424/EØF fastsat, at Fællesskabet skal bidrage finansielt til at etablere en informationspolitik vedrørende dyresundhed, dyrevelfærd og fødevaresikkerhed for animalske produkter. Der bør derfor ydes et finansielt tilskud fra Fællesskabet til gennemførelse af foranstaltninger, der sigter mod at forbedre kommunikationen til forbrugere og andre berørte parter om dyresundhed og dyrevelfærd inden for rammerne af meddelelsen om en ny dyresundhedsstrategi.

(6)

I henhold til artikel 19 i beslutning 90/424/EØF kan Kommissionen iværksætte eller bistå medlemsstaterne eller internationale organisationer ved iværksættelsen af de tekniske og videnskabelige foranstaltninger, der er nødvendige for at udvikle Fællesskabets veterinærbestemmelser og for at udvikle undervisning og uddannelse på veterinærområdet.

(7)

Gradvis indførelse af elektronisk identifikation af drøvtyggere er et af strategiens forventede resultater. Derfor er det nødvendigt at gennemføre en undersøgelse af costbenefitforholdet og omkostningseffektiviteten i forbindelse med elektronisk identifikation af kvæg, inden der indføres nye bestemmelser på dette område. EF-referencelaboratorierne kan spille en større rolle, men først anses det for nødvendigt at evaluere deres funktion og indsats. Resultaterne af undersøgelserne og evalueringerne skal danne grundlag for en revision af lovgivningen på disse områder, hvis det skønnes nødvendigt. Der bør derfor ydes et finansielt tilskud fra Fællesskabet til finansiering af undersøgelser og evalueringer af fødevaresikkerhed, dyresundhed og -velfærd samt zooteknik. Det bør fastsættes, hvor stort et beløb der maksimalt vil kunne tildeles sådanne foranstaltninger. Der offentliggøres i 2008 udbud vedrørende særlige kontrakter om gennemførelse af undersøgelser og evalueringer af fødevaresikkerhed, dyresundhed og -velfærd samt zooteknik. Ifølge Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (5) skal veterinærforanstaltninger finansieres via den Europæiske Garantifond for Landbruget. Med hensyn til finanskontrol gælder forordningens artikel 9, 36 og 37.

(8)

For at Fællesskabets finansielle tilskud kan udbetales, kræves det, at de programmerede aktioner reelt er blevet gennemført, og at myndighederne indgiver alle de nødvendige oplysninger.

(9)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

a)

1 000 000 EUR til hosting

b)

500 000 EUR til anskaffelse af logistik, der er nødvendig for at yde hjælp til brugerne

c)

300 000 EUR til indkøb af vedligeholdelsestjenesteydelser, der er nødvendige for at bringe systemet i overensstemmelse med den retlige og tekniske udvikling

d)

200 000 EUR til nødvendig databehandlingsudvikling

e)

250 000 EUR til udvikling af en grænseflade mellem de nationale databaser for kvægidentifikation.

a)

2 500 000 EUR vedrørende dyresundhed

b)

150 000 EUR vedrørende dyrevelfærd.

a)

en undersøgelse af costbenefitforholdet i forbindelse med elektronisk identifikation af kvæg

b)

en evaluering af EF-referencelaboratorierne for så vidt angår dyresundhed og zooteknik.

7.5.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 120/20

(1)

Ekstern kvalitetssikring i forbindelse med lovpligtig revision er af afgørende betydning for en høj revisionskvalitet. Den styrker troværdigheden af offentliggjorte finansielle oplysninger og sikrer en bedre beskyttelse af aktionærer, investorer, kreditorer og andre berørte parter. Ethvert eksternt kvalitetssikringssystem bør derfor være objektivt og uafhængigt af revisionserhvervet.

(2)

I artikel 29 og 43 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, om ændring af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 84/253/EØF (1) fastsættes høje kriterier for kvalitetssikringssystemer i forbindelse med alle lovpligtige revisorer og revisionsfirmaer. Direktivet omfatter nogle af de tanker, der er indeholdt i Kommissionens henstilling 2001/256/EF af 15. november 2000 om kvalitetssikring i forbindelse med lovpligtig revision i EU: Mindstekrav (2).

(3)

Dele af den henstilling, som angår lovpligtig revision af virksomheder af interesse for offentligheden, er imidlertid blevet overhalet af den seneste internationale udvikling og tendensen til, at der for sådanne revisioner indføres eksterne kvalitetssikringssystemer, som administreres uafhængigt af revisionserhvervet, og hvor kvalitetssikringskontrollen foretages af andre personer end praktiserende revisorer.

(4)

De kriterier, der er fastsat i direktiv 2006/43/EF, giver stadig mulighed for store forskelle med hensyn til, hvordan de eksterne kvalitetssikringssystemer i forbindelse med lovpligtige revisorer og revisionsfirmaer i øjeblikket organiseres i medlemsstaterne. Navnlig i betragtning af artikel 34 i direktiv 2006/43/EF bør det undgås, at revisionskvaliteten i forbindelse med lovpligtige revisorer og revisionsfirmaer opfattes forskelligt i de enkelte medlemsstater. Direktiv 2006/43/EF tilskynder også medlemsstaternes offentlige tilsynssystemer til at finde en koordineret metode til udførelse af kvalitetskontrol.

(5)

Samarbejdet mellem medlemsstaterne er af største betydning i forbindelse med revision af virksomheder af interesse for offentligheden. Lovpligtige revisorer og revisionsfirmaer, der foretager revision i sådanne virksomheder, bør have adgang til yderligere retningslinjer vedrørende kvalitetssikringssystemerne. Det er derfor passende at udarbejde en ny henstilling, som er mere i overensstemmelse med den aktuelle situation end henstilling 2001/256/EF, og som tager hensyn til den seneste internationale udvikling samt medlemsstaternes specifikke behov. Der er imidlertid ikke behov for detaljeret vejledning med hensyn til kvalitetssikringssystemerne i forbindelse med lovpligtige revisorer og revisionsfirmaer, der reviderer andre virksomheder end virksomheder af interesse for offentligheden.

(6)

Kontrollerne bør bidrage til at øge revisionskvaliteten hos en kontrolleret lovpligtig revisor eller et revisionsfirma og bør være af regelmæssig og præventiv karakter. De bør tjene til at opbygge og fastholde tilliden til den lovpligtige revision og dermed i sidste instans til finansmarkederne. Denne henstilling skal derfor ikke angå ad hoc-undersøgelser, der er resultatet af eventuelle overtrædelser af love og forskrifter.

(7)

For at forbedre kvaliteten af revisioner inden for Fællesskaberne bør uafhængige tilsynsorganer spille en mere aktiv rolle i kontrollen af revisionsfirmaer. Der bør vejledes med hensyn til uafhængigheden af kontrolsystemet. Hvad angår gennemførelsen af kontrollen, bør de offentlige tilsynsmyndigheders, faglige sammenslutningers og andre relevante organers samt eksperters rolle afklares. Det er også nødvendigt at afklare finansieringen af kvalitetssikringssystemet.

(8)

I artikel 43 i direktiv 2006/43/EF fastsættes det, at kvalitetssikringskontrollen i forbindelse med lovpligtige revisorer og revisionsfirmaer, der reviderer virksomheder af interesse for offentligheden, skal udføres mindst hvert tredje år. Et offentligt tilsynssystem kan få vanskeligt ved at rekruttere et tilstrækkeligt antal inspektører til at foretage en undersøgelse på stedet i forbindelse med hver enkelt kontrol. Der bør derfor være mulighed for, at eksperter, som ikke er inspektører, under visse omstændigheder også deltager i kontrol på stedet.

(9)

For at sikre, at den pågældende lovpligtige revisor eller det pågældende revisionsfirma retter sig efter den endelige kontrolrapport, og at rapporten giver dem tilstrækkelige retningslinjer til at undgå de konstaterede problemer fremover, bør der foregå en effektiv kommunikation mellem inspektørerne og den lovpligtige revisor eller revisionsfirmaet både før vedtagelsen af den endelige rapport og under opfølgningsfasen.

(10)

For at forbedre pålideligheden af kvalitetssikringssystemet og sammenligneligheden inden for Fællesskabet bør den årlige rapport om de samlede kontrolresultater indeholde centrale resultatmæssige oplysninger, som gør det muligt at foretage en vurdering af både de anvendte ressourcer og effektiviteten og virkningen af kvalitetssikringssystemet.

(11)

På baggrund af den seneste internationale udvikling, især deltagelsen af relevante organer og eksperter i gennemførelsen af kontrollen, har Kommissionen til hensigt at vurdere situationen i 2011,

1.

Denne henstilling indeholder en vejledning for gennemførelse af uafhængige kvalitetssikringssystemer i forbindelse med lovpligtige revisorer og revisionsfirmaer, der foretager revision af virksomheder af interesse for offentligheden i overensstemmelse med artikel 29 og 43 i direktiv 2006/43/EF.

2.

Såfremt en medlemsstat har besluttet at fritage visse virksomheder af interesse for offentligheden i overensstemmelse med artikel 39 i direktiv 2006/43/EF, bør medlemsstaten også fritage sådanne virksomheder af interesse for offentligheden for anvendelsesområdet for foranstaltninger, der er vedtaget på baggrund af denne henstilling.

3.

De definitioner, der er anført i artikel 2 i direktiv 2006/43/EF, gælder for denne henstilling. Med henblik på denne henstilling finder følgende definitioner ligeledes anvendelse:

4.

En offentlig tilsynsmyndighed bør have det endelige ansvar for det eksterne kvalitetssikringssystem i forbindelse med lovpligtige revisorer og revisionsfirmaer, der reviderer virksomheder af interesse for offentligheden. Medlemsstaterne bør ikke udpege en sammenslutning eller et organ, der er tilknyttet regnskabs- eller revisionserhvervet, til offentlig tilsynsmyndighed.

5.

Lovpligtige revisorer og revisionsfirmaer, der reviderer virksomheder af interesse for offentligheden, bør være omfattet af en kontrol, der udføres af en offentlig tilsynsmyndighed, enten alene eller sammen med et andet relevant organ i overensstemmelse med punkt 6.

6.

Der bør være mulighed for, at opgaver, som er forbundet med udførelsen af kontrollen, kan overdrages til et andet relevant organ, forudsat at det sikres, at et sådant organ er ansvarligt over for den offentlige tilsynsmyndighed, og at sidstnævnte bevarer mindst følgende ansvarsområder:

7.

Den offentlige tilsynsmyndighed bør have ret til at deltage i kontrollen og få adgang til kontroldokumenter, revisionsarbejdspapirer og andre relevante dokumenter.

8.

Alle finansieringsarrangementer i forbindelse med kvalitetssikringssystemet, herunder arrangementer vedrørende omfanget af finansieringen og den finansielle kontrol, bør ikke være underlagt godkendelse eller veto af personer eller organisationer, der er repræsentanter for eller på anden måde tilknyttet regnskabserhvervet, revisionserhvervet eller et revisionsfirma. Finansieringen bør være af et sådant omfang, at den offentlige tilsynsmyndighed kan blive tilstrækkeligt udstyret med personale, der kan støtte den under gennemførelsen af punkt 6 og 7.

9.

Hvis lovpligtige revisorer eller revisionsfirmaer, der er underlagt kontrol, bidrager med midler til kvalitetssikringssystemet, bør eventuelle honorarer eller andre bidrag, som de skal betale, være obligatoriske og betales fuldt ud inden for den fastsatte frist.

10.

En offentlig tilsynsmyndighed bør sikre, at der indføres passende politikker og procedurer i relation til personalets uafhængighed og objektivitet, herunder inspektørerne, og forvaltningen af kontrolsystemet.

11.

En person, som er praktiserende lovpligtig revisor eller er ansat hos eller på anden måde tilknyttet en lovpligtig revisor eller et revisionsfirma, bør ikke fungere som inspektør.

12.

En person bør ikke fungere som inspektør i forbindelse med kontrol af en lovpligtig revisor eller et revisionsfirma, før der er gået mindst to år, efter at denne person ophørte med at være partner med, ansat hos eller på anden måde knyttet til denne revisor eller dette revisionsfirma.

13.

Inspektørerne bør erklære, at der ikke er nogen interessekonflikter mellem dem og den lovpligtige revisor og det revisionsfirma, der skal kontrolleres. Inspektører, som afgiver en ufuldstændig eller falsk erklæring, bør udelukkes fra at foretage kontrol, og der bør iværksættes effektive, forholdsmæssige og præventive sanktioner over for disse.

14.

I forbindelse med kontrollen bør inspektørerne kun aflønnes af den offentlige tilsynsmyndighed eller af det organ, som har fået til opgave at gennemføre kontrollen. Inspektørerne bør ikke modtage noget honorar af den kontrollerede lovpligtige revisor, revisionsfirmaet eller disses netværker.

15.

Hvis en offentlig kontrolmyndighed mener, at det er nødvendigt med særlig sagkundskab for den korrekte gennemførelse af en kontrol, bør inspektørerne bistås af eksperter. Sådanne eksperter bør handle under direkte kontrol af en inspektør og være underlagt kravene i punkt 10 og 12-14.

16.

Når der midlertidigt ikke er et tilstrækkeligt antal inspektører i en medlemsstat til at foretage kontrol på stedet, bør en offentlig tilsynsmyndighed have ret til at beslutte, at eksperter foretager kontrol på stedet, forudsat at disse eksperter opfylder de krav, der er anført i artikel 29, stk. 1, litra d), i direktiv 2006/43/EF, at de er fuldt ansvarlige over for den offentlige tilsynsmyndighed, og at inspektørerne foretager kontrol på stedet hos den samme lovpligtige revisor eller revisionsfirmaet mindst hvert sjette år.

17.

Kontrollen bør omfatte følgende områder:

18.

Mindst følgende interne kontrolpolitikker og –procedurer hos den lovpligtige revisor eller revisionsfirmaet bør kontrolleres:

19.

Med henblik på afprøvning af overensstemmelsen bør der mindst udvælges en signifikant andel af revisionsfiler på grundlag af en analyse af risikoen for en utilstrækkelig udførelse af den lovpligtige revision.

20.

De kontrolresultater og –konklusioner, som henstillingerne er baseret på, herunder resultater og konklusioner i relation til en gennemsigtighedsberetning, bør på passende vis meddeles til og drøftes med den kontrollerede lovpligtige revisor eller revisionsfirmaet, før der udarbejdes en endelig kontrolrapport. Den kontrollerede lovpligtige revisor eller revisionsfirmaet bør senest 12 måneder efter offentliggørelsen af kontrolrapporten træffe foranstaltninger med hensyn til henstillingerne vedrørende revisionsfirmaets interne kvalitetskontrolsystem. Hvis den kontrollerede lovpligtige revisor eller revisionsfirmaet ikke i tilstrækkelig grad har fulgt henstillingerne op, bør den offentlige tilsynsmyndighed offentliggøre de vigtigste mangler, der er konstateret i det interne kvalitetskontrolsystem.

21.

Et offentligt tilsynssystem bør under iagttagelse af de gældende regler i den pågældende medlemsstat have ret til at træffe disciplinære foranstaltninger eller iværksætte sanktioner over for lovpligtige revisorer og revisionsfirmaer.

22.

Den offentlige tilsynsmyndighed bør mindst underrette offentligheden i tide og på passende vis om eventuelle endelige disciplinære foranstaltninger, der er truffet, eller sanktioner, der er iværksat over for lovpligtige revisorer og revisionsfirmaer i relation til gennemførelsen af den lovpligtige revision. Myndigheden bør identificere den pågældende lovpligtige revisor eller det pågældende revisionsfirma og beskrive de vigtigste mangler, der har givet anledning til sådanne foranstaltninger eller sanktioner.

23.

Såfremt det under en kontrol er fastslået, at en gennemsigtighedsberetning, der er offentliggjort af en lovpligtig revisor eller et revisionsfirma i overensstemmelse med artikel 40 i direktiv 2006/43/EF, indeholder oplysninger, herunder oplysninger om effektiviteten af revisionsfirmaets interne kvalitetskontrolsystem, som en offentlig tilsynsmyndighed anser for at være klart misvisende, bør denne sikre, at gennemsigtighedsberetningen omgående ændres i overensstemmelse hermed.

24.

De offentlige tilsynsmyndigheder bør en gang om året aflægge rapport om de samlede resultater af kvalitetssikringssystemet. Rapporten bør indeholde oplysninger om udstedte henstillinger, opfølgning af henstillingerne, de disciplinære foranstaltninger, der er truffet, og de sanktioner, der er iværksat. Den bør endvidere indeholde kvantitative oplysninger og andre centrale resultatmæssige oplysninger om finansielle ressourcer og personale samt om effektiviteten og virkningen af kvalitetssikringssystemet.

25.

Medlemsstaterne opfordres til at underrette Kommissionen om de foranstaltninger, der er truffet på baggrund af denne henstilling senest den 6. maj 2009.

26.

Denne henstilling er rettet til medlemsstaterne.