10.4.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 98/1

(1)

I forordning (EF) nr. 1580/2007 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)

Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

10.4.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 98/3

(1)

For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til forordning (EØF) nr. 2658/87, bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af de i bilaget omhandlede varer.

(2)

Forordning (EØF) nr. 2658/87 har fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. Disse bestemmelser finder også anvendelse ved fortolkningen af enhver anden nomenklatur, der helt eller delvist er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som tilføjer yderligere underopdelinger, og som er fastlagt på grundlag af specifikke fællesskabsforskrifter med henblik på anvendelsen af tarifmæssige eller andre foranstaltninger vedrørende samhandelen med varer.

(3)

Ved anvendelse af nævnte almindelige tariferingsbestemmelser skal de varer, der er anført i kolonne 1 i skemaet i bilaget, tariferes i de i kolonne 2 nævnte KN-koder i henhold til de begrundelser, der er anført i kolonne 3.

(4)

Det er hensigtsmæssigt, at bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder i forbindelse med tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur, og som ikke er i overensstemmelse med fællesskabsretten fastsat i denne forordning, fortsat kan påberåbes af modtageren i henhold til bestemmelserne i artikel 12, stk. 6, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (2), i et tidsrum på tre måneder.

(5)

Toldkodeksudvalget har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist —

10.4.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 98/5

(1)

For at overvåge medlemsstaternes anvendelse af forordning (EF) nr. 725/2004 skal Kommissionen påbegynde sine inspektioner seks måneder efter, at forordningen er trådt i kraft. Inspektioner under Kommissionens tilsyn er nødvendige for at kontrollere effektiviteten af de nationale kvalitetskontrolsystemer og foranstaltninger, procedurer og strukturer inden for maritim sikring.

(2)

I henhold til artikel 13, stk. 3, i direktiv 2005/65/EF skal Kommissionen føre tilsyn med medlemsstaternes gennemførelse af direktivet samtidig med inspektionerne i henhold til forordning (EF) nr. 725/2004.

(3)

Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1406/2002 (3), skal yde Kommissionen teknisk bistand i udførelsen af dens opgaver i forbindelse med inspektion af skibe, relevante rederier og anerkendte sikringsorganisationer.

(4)

Kommissionen bør koordinere tidsplanen for sine inspektioner og forberedelsen heraf med medlemsstaterne. Kommissionens inspektionshold bør i muligt omfang kunne indkalde kvalificerede nationale inspektører.

(5)

Kommissionens inspektioner bør gennemføres i henhold til en fastsat procedure, herunder efter en standardmetode.

(6)

Følsomme oplysninger angående inspektioner bør behandles fortroligt.

(7)

Kommissionens forordning (EF) nr. 884/2005 af 10. juni 2005 om fastlæggelse af procedurer for Kommissionens inspektioner inden for maritim sikring (4) bør derfor ophæves.

(8)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 11, stk. 1, i forordning (EF) nr. 725/2004 —

1)

»Kommissionens inspektion«: en undersøgelse af medlemsstaternes nationale kvalitetskontrolsystemer, foranstaltninger, procedurer og strukturer inden for maritim sikring, som foretages af Kommissionens inspektører for at fastslå, om forordning (EF) nr. 725/2004 overholdes, og direktiv 2005/65/EF gennemføres

2)

»Kommissionens inspektør«: en person, der opfylder kravene i artikel 7, og som er ansat af Kommissionen eller af Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed, eller en national inspektør, der er bemyndiget af Kommissionen til at deltage i Kommissionens inspektioner

3)

»national inspektør«: en person, der er ansat af en medlemsstat som maritim sikringsinspektør, og som besidder de af den pågældende medlemsstat fastsatte kvalifikationer

4)

»objektive beviser«: kvantitative eller kvalitative oplysninger, optegnelser eller undersøgelsesresultater vedrørende sikring eller vedrørende eksistensen og opfyldelsen af et krav i henhold til forordning (EF) nr. 725/2004 eller direktiv 2005/65/EF, der bygger på observation, måling eller prøvning, og som kan verificeres

5)

»observation«: et undersøgelsesresultat, der er fremkommet under en af Kommissionens inspektioner, og som understøttes af objektive beviser

6)

»afvigelse«: en observeret situation, hvor det fremgår af de objektive beviser, at et krav i henhold til forordning (EF) nr. 725/2004 eller direktiv 2005/65/EF ikke er opfyldt, således at der må træffes udbedrende foranstaltninger

7)

»grov afvigelse«: en påviselig afvigelse, som udgør en alvorlig trussel mod den maritime sikring, der kræver omgående udbedrende foranstaltninger, og som omfatter undladelse af effektivt og systematisk at opfylde et krav i forordning (EF) nr. 725/2004 eller direktiv 2005/65/EF

8)

»kontaktpunkt«: det organ, som de enkelte medlemsstater har udpeget som kontaktpunkt for Kommissionen og andre medlemsstater, og som ansvarligt for at fremme, følge op på og informere om gennemførelsen af de foranstaltninger til maritim sikring, der er fastsat i forordning (EF) nr. 725/2004 og til de foranstaltninger til havnesikring, der er fastsat i direktiv 2005/65/EF

9)

»relevant rederi«: en enhed, der skal udpege et rederis, et skibs eller en havnefacilitets sikringsansvarlige, eller som har ansvaret for gennemførelsen af et skibs eller en havnefacilitets sikringsplan, eller som er en af en medlemsstat anerkendt sikringsorganisation

10)

»prøvning«: afprøvning af maritime sikringsforanstaltninger, hvorunder der simuleres hensigt til at begå en ulovlig handling, med henblik på at undersøge effektiviteten under gennemførelsen af de eksisterende sikringsforanstaltninger

11)

»havn«: området inden for den afgrænsning, medlemsstaterne har foretaget i medfør af artikel 2, stk. 3, i direktiv 2005/65/EF og meddelt til Kommissionen i henhold til direktivets artikel 12.

a)

det nationale program til gennemførelse af forordning (EF) nr. 725/2004, som er omhandlet i forordningens artikel 9, stk. 3

b)

de oplysninger, der er afgivet af kontaktpunktet, og de kontrolrapporter, som er omhandlet i artikel 9, stk. 4, i forordning (EF) nr. 725/2004

c)

resultatet af medlemsstaternes overvågning af gennemførelsen af havnesikringsplanerne.

a)

et indgående kendskab til maritim sikring og til, hvordan dette anvendes på de aktiviteter, der undersøges

b)

et godt praktisk kendskab til sikkerhedsteknologier og metoder

c)

kendskab til inspektionsprincipper, procedurer og metoder

d)

praktisk kendskab til de aktiviteter, der undersøges.

a)

være godkendt af Kommissionen

b)

omfatte et grundkursus og løbende efteruddannelse

c)

sikre, at arbejdet er af en standard, der er tilstrækkelig med henblik på at kontrollere, om sikringsforanstaltningerne er gennemført i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 725/2004 og direktiv 2005/65/EF.

a)

inspektionen skal omfatte skibe i den pågældende havnefacilitet eller andre steder i havnen under inspektionen, og

b)

inspektionen vil omfatte tilsyn med havnen i henhold til artikel 13, stk. 2, i direktiv 2005/65/EF.

a)

underrette de relevante kompetente myndigheder i medlemsstaten om inspektionen

b)

meddele Kommissionen, hvem disse relevante myndigheder er.

a)

skibets flagstat ikke er en medlemsstat, eller

b)

skibet ikke var nævnt i de oplysninger, der blev meddelt i medfør af nærværende artikels stk. 4.

a)

fuld overensstemmelse

b)

overensstemmelsen bør forbedres

c)

afvigelse

d)

grov afvigelse

e)

ikke relevant

f)

ikke bekræftet.

a)

kommenterer observationerne og henstillingerne, og

b)

forelægger en handlingsplan med specificerede tiltag og tidsfrister for udbedring af eventuelle påpegede mangler.

a)

forelægge medlemsstaten sine bemærkninger eller anmode om yderligere oplysninger for at afklare svaret eller dele af dette

b)

udføre en opfølgende inspektion eller et opfølgende tilsyn for at kontrollere gennemførelsen af de udbedrende foranstaltninger; en sådan opfølgende inspektion anmeldes mindst to uger i forvejen

c)

indlede en overtrædelsesprocedure mod den pågældende medlemsstat.

10.4.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 98/11

(1)

Kommissionens forordning (EF) nr. 831/2002 af 17. maj 2002 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 322/97 om EF-statistikker, for så vidt angår adgang til fortrolige data til videnskabelige formål (2), fastlægger med henblik på at gøre det muligt at drage statistiske konklusioner til videnskabelige formål betingelserne for at give adgang til fortrolige data, der indberettes til EF-myndigheden, og regler for samarbejdet mellem Fællesskabet og de nationale myndigheder for at lette denne adgang.

(2)

I Kommissionens beslutning 2004/452/EF (3) fastlægges listen over organer, hvis forskere kan gives adgang til fortrolige data til videnskabelige formål.

(3)

Direktoratet for forskning, undersøgelser og statistik under det franske arbejdsministerium (Direction de l'Animation de la Recherche, des Études et des Statistiques — DARES — Ministère du Travail, des Relations sociales et de la Solidarité), Paris, Frankrig, Research Foundation of State University of New York (RFSUNY), Albany, USA og det finske pensionskontor (Eläketurvakeskus — ETK), Finland, må betragtes som organer, der opfylder betingelserne, og bør derfor tilføjes til listen over organer, organisationer og institutioner, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra e), i forordning (EF) nr. 831/2002.

(4)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Fortrolige Statistiske Oplysninger —

10.4.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 98/14

(1)

Ved forordning (EF) nr. 1100/2007 fastsættes der rammebestemmelser for beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af bestanden af europæisk ål i EF-farvande og i kystlaguner og strandsøer, i vandløbsmundinger og i vandløb og dermed forbundne indre vandveje i medlemsstaterne.

(2)

Medlemsstaterne skal identificere og fastlægge de individuelle vandløbsoplande på deres nationale territorium, som udgør naturlige levesteder for den europæiske ål. For hvert ålevandløbsopland skal medlemsstaterne opstille en åleforvaltningsplan.

(3)

Da den europæiske ål kun forekommer i begrænset antal i Sortehavet og de dermed forbundne flodsystemer, er det usikkert, om disse farvande er et naturligt levested for denne art.

(4)

Ifølge forordning (EF) nr. 1100/2007 bemyndiges Kommissionen derfor til at træffe afgørelse om, hvorvidt Sortehavet og de dermed forbundne flodsystemer er et naturligt levested, som kræver, at der skal gennemføres genopretningsforanstaltninger.

(5)

Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri har oplyst Kommissionen om, at Sortehavet og de dermed forbundne flodsystemer udgør den yderste grænse for den europæiske åls udbredelse, og at den naturlige forekomst af ål var sporadisk, før der blev iværksat udsætningsforanstaltninger. Inden da var forekomsten af europæisk ål i disse farvande alt for lille til, at der kunne drives erhvervsmæssigt fiskeri efter ål på noget som helst udviklingsstadium.

(6)

Det er usandsynligt, at et større antal ål, der er udsat i de floder, som er forbundet med Sortehavet, vil kunne blive gydemodne og gennemføre gydevandringen til Sargassohavet. Desuden er det usandsynligt, at et større antal ungål vil kunne vandre op i de floder, som er forbundet med Sortehavet, blive gydemodne og nå helskindet frem til gydepladserne.

(7)

De eventuelle fordele, som genopretningsforanstaltninger i Sortehavet og de dermed forbundne flodsystemer ville kunne indebære for bestanden af europæisk ål, ville være ubetydelige og dermed ikke stå i forhold til den administrative og økonomiske byrde, som de pågældende medlemsstater ville blive pålagt.

(8)

Det bør derfor fastslås, at Sortehavet og de dermed forbundne flodsystemer ikke er et naturligt levested for den europæiske ål, med henblik på anvendelsen af forordning (EF) nr. 1100/2007.

(9)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for Fiskeri og Akvakultur —

10.4.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 98/16

(1)

Kommissionens beslutning 2006/784/EF (2) godkender brugen af fem metoder (Capteur Gras/Maigre — Sydel (CGM), CSB Ultra-Meater, den manuelle metode (ZP), Autofom og UltraFom 300) til klassificering af svinekroppe i Frankrig.

(2)

Frankrig har anmodet Kommissionen om at godkende to nye metoder til klassificering af svinekroppe og har sendt del II af protokollen med resultaterne af sine dissektionsprøver i henhold til artikel 3, stk. 3, i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2967/85 af 24. oktober 1985 om fastsættelse af gennemførelsesbestemmelser til Fællesskabets handelsklasseskema for svinekroppe (3).

(3)

En gennemgang af anmodningen har vist, at de betingelser, der kræves for godkendelse af nævnte klassificeringsmetoder, er opfyldt.

(4)

Beslutning 2006/784/EF bør ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Svinekød —

1)

I artikel 1, stk. 1, tilføjes følgende som litra f) og g):

2)

Bilaget affattes som angivet i bilaget til nærværende beslutning.

10.4.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 98/19

(1)

i2010-initiativet — den strategiske ramme for informationssamfundet i Europa (2) — har som mål at fremme en åben og konkurrencebaseret digital økonomi i EU og lægger særlig vægt på ikt som drivkraft for integration i informationssamfundet og livskvalitet. Udvikling af yderligere kommunikationsmidler kan gavne arbejdsproduktiviteten og skabe øget vækst på mobiltelefonimarkedet.

(2)

Luftbårne kommunikationssystemer er af natur fælleseuropæiske, da de for det meste vil blive brugt under flyvning på tværs af grænserne i og uden for EU. En samordnet strategi for regulering af mobilkommunikationstjenester om bord på fly (MCA-tjenester) vil støtte målene for det indre marked.

(3)

En harmonisering af reglerne for brug af radiofrekvenser i hele Fællesskabet vil bidrage til en rettidig indførelse og udbredelse af MCA-tjenester i Fællesskabet.

(4)

Kommerciel drift af MCA-tjenester kommer på nuværende tidspunkt kun i betragtning for så vidt angår GSM-systemer, der anvender frekvensbåndet 1 710-1 785 MHz til uplink-forbindelser (terminal til basisstation) og frekvensbåndet 1 805-1 880 MHz til downlink-forbindelser (basisstation til terminal), i overensstemmelse med ETSI-standarderne EN 301 502 og EN 301 511. Senere kan der imidlertid også blive tale om kommerciel drift af andre jordbaserede offentlige mobilkommunikationssystemer, der drives efter andre standarder og i andre frekvensbånd.

(5)

I henhold til artikel 4, stk. 2, i beslutning nr. 676/2002/EF har Kommissionen givet Den Europæiske Konference af Post- og Teleadministrationer (i det følgende »CEPT«) mandat (3) til at gennemføre alle nødvendige aktiviteter for at vurdere bestemte spørgsmål om teknisk kompatibilitet mellem drift af luftbårne GSM 1800-systemer og en række potentielt berørte radiotjenester. Nærværende beslutning er baseret på de tekniske undersøgelser, som CEPT har gennemført i henhold til Kommissionens mandat, og som er forelagt i CEPT's rapport 016 (4).

(6)

Det MCA-system, som CEPT's rapport behandler, består af en netkontrolenhed (NCU) og en basisstation (base transceiver station — BTS) i flyet. Systemet er udformet med henblik på at sikre, at signaler, der udsendes af jordbaserede mobilsystemer, ikke kan opfanges inde i flyets kabine, og at brugerterminalerne om bord på flyet kun sender med minimal effekt. De tekniske parametre for netkontrolenheden og flyets BTS er udledt af teoretiske modeller.

(7)

Jordbaserede elektroniske mobilkommunikationsnets brug af radiofrekvenser falder uden for anvendelsesområdet for denne beslutning. Dette emne vil bl.a. blive behandlet i en kommissionsbeslutning om harmoniseret brug af frekvensbåndene 900 MHz og 1 800 MHz til jordbaserede systemer, der er i stand til at levere europadækkende elektroniske kommunikationstjenester.

(8)

Tilladelsesvilkårene for MCA-tjenester falder også uden for anvendelsesområdet for denne beslutning. Samordning af nationale tilladelsesvilkår for MCA-tjenester er genstand for Kommissionens henstilling 2008/295/EF (5) i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet) (6).

(9)

Udstyr til MCA-tjenester, der er omfattet af denne beslutning, hører under anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/5/EF af 9. marts 1999 om radio- og teleterminaludstyr samt gensidig anerkendelse af udstyrets overensstemmelse (7). Formodning om overensstemmelse med de væsentlige krav i direktiv 1999/5/EF for udstyr, der anvendes til MCA-tjenester i EU, kan påvises ved overensstemmelse med ETSI's harmoniserede standard EN 302 480 eller ved at anvende de andre procedurer for overensstemmelsesvurdering, der er fastlagt i direktiv 1999/5/EF.

(10)

Hensynet til luftfartssikkerheden er af allerstørste betydning, og bestemmelserne i denne beslutning bør ikke hindre, at de bedste mulige sikkerhedsvilkår opretholdes.

(11)

MCA-tjenester må kun udbydes på betingelse af, at de opfylder kravene til luftfartssikkerhed, således som godtgjort ved passende luftdygtighedscertificering og andre gældende bestemmelser om luftfartssikkerhed, og at de opfylder kravene til elektronisk kommunikation. Luftdygtighedscertifikater, der er gyldige i hele Fællesskabet, udstedes af Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1702/2003 af 24. september 2003 om gennemførelsesbestemmelser for luftdygtigheds- og miljøcertificering af luftfartøjer og hermed forbundet materiel, dele og apparatur og for certificering af konstruktions- og produktionsorganisationer (8).

(12)

Denne beslutning behandler ikke frekvensspørgsmål vedrørende de kommunikationsforbindelser mellem flyet, satellitrumstationen og jorden, der også er nødvendige for at levere MCA-tjenester.

(13)

For at sikre, at vilkårene i denne beslutning til enhver tid er relevante, og som følge af de hastige ændringer på radiofrekvensområdet, bør de nationale myndigheder, hvor det er muligt, overvåge, hvorledes udstyr til MCA-tjenester benytter radiofrekvenserne, således at denne beslutning følges aktivt op. Ved en sådan opfølgning bør den teknologiske udvikling tages i betragtning, og det bør kontrolleres, at de indledende antagelser om drift af MCA-tjenester fortsat er relevante.

(14)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Frekvensudvalget —

1)

»mobilkommunikationstjenester om bord på fly (MCA-tjenester)«: elektroniske kommunikationstjenester, som defineret i artikel 2, litra c), i direktiv 2002/21/EF, der leveres af en virksomhed for at give flypassagerer mulighed for at benytte offentlige kommunikationsnet under flyvning uden at etablere direkte forbindelse med jordbaserede mobilnet

2)

»ikke-interferensskabende og ikke-beskyttet grundlag«: at der ikke må skabes skadelig interferens for nogen radiokommunikationstjeneste, og at der ikke kan kræves nogen beskyttelse af udstyret mod skadelig interferens fra radiokommunikationstjenester

3)

»basisstation (base transceiver station — BTS) i fly«: en eller flere mobilkommunikationsstationer, der er placeret i flyet, og som kan fungere i de frekvensbånd og systemer, der er opført i tabel 1 i bilaget

4)

»netkontrolenhed (NCU)«: udstyr, der anbringes i flyet, og som sikrer, at signaler, der udsendes af de jordbaserede elektroniske mobilkommunikationssystemer, der er opført i tabel 2 i bilaget, ikke kan opfanges inde i flykabinen, idet udstyret øger grundstøjen på modtagefrekvenserne til mobilkommunikation inde i flykabinen.

10.4.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 98/24

(1)

EU's politik for informationssamfundet og i2010-initiativet lægger vægt på fordelene ved nem adgang til informations- og kommunikationsressourcer inden for alle hverdagslivets områder. En koordineret fremgangsmåde for regulering af mobilkommunikationstjenester om bord på fly (mobile communication services on aircraft — MCA-tjenester) vil medvirke til at virkeliggøre disse fordele og gøre det lettere at udbyde grænseoverskridende elektroniske kommunikationstjenester i hele EU.

(2)

Når medlemsstaterne udsteder tilladelser til MCA-tjenester, skal de overholde rammedirektivet og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/20/EF af 7. marts 2002 om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (tilladelsesdirektivet) (2).

(3)

Ifølge rammedirektivet skal de nationale tilsynsmyndigheder i medlemsstaterne bidrage til udviklingen af det indre marked bl.a. ved at fjerne tilbageværende hindringer for udbud af elektroniske kommunikationsnet, dertil hørende faciliteter og tjenester samt elektroniske kommunikationstjenester på europæisk plan og ved at anspore til etablering og udvikling af transeuropæiske net og paneuropæiske tjenesters interoperabilitet samt end-to-end-forbindelse.

(4)

I henhold til tilladelsesdirektivet bør der bruges et system, der er så lidt indgribende som muligt, for tilladelser til udbud af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester med henblik på at fremme udviklingen af nye elektroniske kommunikationstjenester og paneuropæiske kommunikationsnet og -tjenester, og så tjenesteudbyderne og forbrugerne kan udnytte enhedsmarkedets stordriftsfordele. Disse mål kan i almindelighed bedst nås gennem brug af generelle tilladelser for alle elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.

(5)

De tekniske betingelser, der er nødvendige for at reducere risikoen for, at driften af MCA-tjenester forårsager skadelig interferens med jordbaserede mobilnet, behandles særskilt i Kommissionens beslutning 2008/294/EF (3).

(6)

Det tekniske grundlag for beslutning 2008/294/EF er rapport 016 fra Den Europæiske Konference af Post- og Teleadministrationer (CEPT), der er udarbejdet på grundlag af Kommissionens mandat til CEPT vedrørende MCA-tjenester af 12. oktober 2006.

(7)

ETSI's harmoniserede standard EN 302 480 danner grundlag for formodning om overensstemmelse med de væsentlige krav i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/5/EF af 9. marts 1999 om radio- og teleterminaludstyr samt gensidig anerkendelse af udstyrets overensstemmelse (4), for så vidt angår udstyr, der benyttes til MCA-tjenester i EU.

(8)

Hensynet til luftfartssikkerheden er af allerstørste betydning, og MCA-tjenester må kun udbydes på betingelse af, at de opfylder kravene til luftfartssikkerhed, således som godtgjort ved passende luftdygtighedscertificering og andre gældende bestemmelser om luftfartssikkerhed, og at de opfylder kravene til elektronisk kommunikation. Luftdygtighedscertifikater, der er gyldige i hele Fællesskabet, udstedes af Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA).

(9)

Forudsat at de tekniske betingelser, der er fastsat i beslutning 2008/294/EF og i den harmoniserede standard EN 302 480 eller tilsvarende standarder og relevante luftdygtighedscertifikater opfylder de relevante krav, vil risikoen for skadelig interferens være minimal, og det bør derfor overvejes at udstede generelle tilladelser for MCA-tjenester.

(10)

Ansvaret for udstedelse af tilladelser vedrørende MCA-tjenester bør ligge hos det land, hvor luftfartøjet er registreret, og være i overensstemmelse med dette lands tilladelsesordning.

(11)

Adgang til og udveksling af fyldestgørende oplysninger burde medvirke til at løse eventuelle grænseoverskridende interferensproblemer forårsaget af MCA-tjenester.

(12)

Medlemsstaterne skal levere nogle af de nødvendige oplysninger til Det Europæiske Radiokommunikationskontors frekvensinformationssystem (EFIS) i henhold til Kommissionens beslutning af 2007/344/EF 16. maj 2007 om ensartet fremlæggelse af oplysninger om brugen af frekvenser i Fællesskabet (5). Andre relevante oplysninger kan fås fra operatørerne af MCA-tjenester eller fra de civile luftfartsmyndigheder.

(13)

Et særligt register over relevante oplysninger for alle MCA-bærende luftfartøjer, der flyver inden for EU, samt til og fra EU, kunne være med til at løse interferensproblemer, ved at alle oplysningerne indsamles i rette tid og i et fælles format. I første omgang vil et sådant register skulle føres af de pågældende MCA-operatører og stilles til rådighed for Kommissionen og medlemsstaterne; en sådan ordning bør jævnligt tages op til fornyet overvejelse.

(14)

Bestemmelserne i ITU’s internationale radioreglement om anmeldelse og registrering af frekvenstildelinger og om rapportering af skadelig interferens kan også medvirke til at løse interferensproblemer mellem medlemsstaterne.

(15)

Det vil lette udstedelsen af tilladelser til MCA-bærende fly, der flyver inden for medlemsstaternes luftrum, men som er registreret uden for EU, hvis industrien stiller relevante oplysninger fra sit særlige MCA-register til rådighed, og hvis der gøres brug af relevante bestemmelser i ITU’s radioreglement. En fælles politik for aftaler med lande, hvor ikke-EU-fly er registreret, om gensidig anerkendelse af MCA-tilladelser, kan ligeledes være nyttig.

(16)

Medlemsstaterne har allerede tildelt rettigheder til brug af frekvenser til jordbaseret mobilkommunikation. Disse tilladelser omfatter ikke MCA-tjenester og er generelt begrænset til jordbaserede mobiltjenester.

(17)

I forbindelse med denne henstilling anses et flys kabine for at være underlagt registreringslandets jurisdiktion og kontrol.

(18)

Brugen af MCA-tjenester kan også have følger for den offentlige sikkerhed. Der kan træffes passende foranstaltninger på nationalt plan eller i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2320/2002 af 16. december 2002 om fastsættelse af fælles bestemmelser om sikkerhed inden for civil luftfart (6) for at sikre, at mobiltelefoner om bord på fly ikke bruges til ulovlige formål.

(19)

Det bør jævnligt undersøges nøje, om de retlige og tekniske elementer af den fælles politik for tilladelser til MCA-tjenester i EU fortsat udgør et tilfredsstillende grundlag for at nå det overordnede mål om at undgå skadelig interferens; hvis dette ikke er tilfældet, bør der overvejes korrigerende foranstaltninger.

(20)

Foranstaltningerne i denne henstilling er i overensstemmelse med udtalelse fra Kommunikationsudvalget —

1)

Formålet med denne henstilling er at samordne de nationale tilladelsesvilkår og -procedurer vedrørende brug af radiofrekvenser til mobilkommunikationstjenester om bord på fly (MCA-tjenester) for at lette indførelsen af disse tjenester i Fællesskabet og undgå, at MCA-tjenester forårsager skadelig interferens under flyvninger på tværs af landegrænserne.

Spørgsmål vedrørende den menneskelige faktor i forbindelse med brugen af MCA-tjenester og satellitkommunikation mellem fly og rumstationer ligger uden for denne henstillings rækkevidde.

De nationale tilladelsesvilkår og -regler, der henvises til i denne henstilling, tilsidesætter ikke de retlige forpligtelser vedrørende luftfartssikkerhed og den offentlige sikkerhed.

2)

Ved »mobilkommunikationstjenester om bord på fly (MCA-tjenester)« forstås elektroniske kommunikationstjenester, som defineret i artikel 2, litra c), i rammedirektivet, der leveres af en virksomhed for at give flypassagerer mulighed for at benytte offentlige kommunikationsnet under flyvning uden at etablere direkte forbindelse med jordbaserede mobilnet.

3)

Medlemsstaterne bør senest seks måneder efter vedtagelsen af denne henstilling træffe alle foranstaltninger, der er nødvendige for, at de kan tillade udbud af MCA-tjenester i fly, der er registreret under deres jurisdiktion.

Medlemsstaterne bør udstede tilladelser til MCA-tjenester efter de principper, der opstilles i denne henstilling. Bestemmelserne i henstillingen bør ikke hindre, at de bedste mulige sikkerhedsvilkår opretholdes.

Medlemsstaterne bør ikke kræve, at der indhentes yderligere tilladelse til drift af MCA-tjenester over deres område i fly, der er registreret i andre medlemsstater i overenstemmelse med de vilkår, der er vedtaget i medfør af punkt 4.

MCA-tjenester i fly, der er registreret uden for Fællesskabet, bør også fritages for krav om tilladelse i Fællesskabet, forudsat at de opfylder de betingelser, der er vedtaget i medfør af punkt 4 og registreret i overensstemmelse med de relevante ITU-regler.

4)

Medlemsstaterne bør kun udstede tilladelse til MCA-tjenester, der opfylder de tekniske betingelser, som er fastlagt i beslutning 2008/294/EF.

5)

Medlemsstaterne bør overveje at lade udbud af MCA-tjenester i fly, der er registreret under deres jurisdiktion, være omfattet af generelle tilladelser.

Hvor brug af frekvenser til drift af MCA-tjenester gøres betinget af individuelle tilladelser, bør medlemsstaterne jævnligt tage behovet for sådanne individuelle tilladelser op til fornyet overvejelse i lyset af de høstede erfaringer; målet bør være at indarbejde de betingelser, der er knyttet til disse tilladelser, i en generel tilladelse.

I sådanne tilfælde bør medlemsstaterne sikre, at MCA-tjenester og jordbaserede elektroniske mobilkommunikationstjenester inden for samme frekvensbånd drives i henhold til særskilte tilladelser.

6)

Medlemsstaterne bør hurtigst muligt underrette Kommissionen og hinanden om, hvilke MCA-tjenester de har godkendt til drift i fly, der er registreret under deres jurisdiktion, samt om anmodninger om tilladelse til drift i deres nationale luftrum af MCA-tjenester i fly, der er registreret uden for EU.

Hvor det er nødvendigt, bør medlemsstaterne bede operatører af MCA-tjenester forelægge de oplysninger, der er brug for til det formål, som er anført i foregående afsnit.

7)

Medlemsstaterne bør samarbejde aktivt, konstruktivt og i en solidarisk ånd og benytte de eksisterende ITU-procedurer, hvor det er hensigtsmæssigt, til at løse eventuelle problemer med skadelig interferens, der menes forårsaget af driften af MCA-tjenester.

I tilfælde af problemer med skadelig interferens, der menes forårsaget af MCA-tjenester, som er godkendt i en anden medlemsstat, bør medlemsstaterne straks underrette den medlemsstat, der er ansvarlig for godkendelsen af den pågældende MCA-tjeneste, samt Kommissionen. Hvor det er hensigtsmæssigt, bør Kommissionen underrette Kommunikationsudvalget og Frekvensudvalget om ovennævnte problemer med henblik på at finde en løsning.

Medlemsstater, der har udstedt tilladelse til MCA-tjenester, som mistænkes for at forårsage skadelig interferens med tjenester på en anden medlemsstats område, bør omgående gribe ind og løse problemet.

8)

Medlemsstaterne bør nøje følge brugen af frekvenser til MCA-tjenester, særlig hvad angår faktiske eller potentielle tilfælde af skadelig interferens, og de bør indberette deres konklusioner til Kommissionen med sigte på rettidig nyvurdering af denne henstilling, hvor det er nødvendigt.

9)

Denne henstilling er rettet til medlemsstaterne.

10.4.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 98/28