ISSN 1725-2520

Den Europæiske Unions

Tidende

L 54

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

51. årgang
28. februar 2008


Indhold

 

IV   Øvrige retsakter

Side

 

 

DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE SAMARBEJDSOMRÅDE

 

*

EFTA-Tilsynsmyndighedens beslutning nr. 85/06/KOL af 6. april 2006 om den 56. ændring af de proceduremæssige og materielle regler for statsstøtte ved indføjelse af et nyt kapitel 25.B: Statsstøtte med regionalt sigte 2007-2013

1

 

*

EFTA-Tilsynsmyndighedens beslutning nr. 226/06/KOL af 19. juli 2006 om kortet over støtteberettigede områder og støtteniveauerne (Norge)

21

 

*

EFTA-Tilsynsmyndighedens beslutning nr. 378/06/KOL af 6. december 2006 om kort over støtteberettigede områder og støtteniveauer (Island)

28

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


IV Øvrige retsakter

DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE SAMARBEJDSOMRÅDE

28.2.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 54/1


EFTA-TILSYNSMYNDIGHEDENS BESLUTNING

Nr. 85/06/KOL

af 6. april 2006

om den 56. ændring af de proceduremæssige og materielle regler for statsstøtte ved indføjelse af et nyt kapitel 25.B: Statsstøtte med regionalt sigte 2007-2013

EFTA-TILSYNSMYNDIGHEDEN (1) HAR —

under henvisning til aftalen om det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (2), særlig artikel 61 til 63 og protokol nr. 26 til aftalen,

under henvisning til aftalen mellem EFTA-staterne om oprettelse af en Tilsynsmyndighed og en Domstol (3), særlig artikel 24 og artikel 5, stk. 2, litra b),

under henvisning til del I, artikel I i protokol 3 til tilsyns- og domstolsaftalen, og

ud fra følgende betragtninger:

Tilsynsmyndigheden skal i henhold til artikel 24 i tilsyns- og domstolsaftalen sætte EØS-aftalens bestemmelser om statsstøtte i kraft.

Tilsynsmyndigheden skal i henhold til artikel 5, stk. 2, litra b), i tilsyns- og domstolsaftalen udstede meddelelser og retningslinjer for sager, der er behandlet i EØS-aftalen, hvis dette er udtrykkeligt fastsat i denne aftale eller i tilsyns- og domstolsaftalen, eller hvis tilsynsmyndigheden finder det nødvendigt.

De proceduremæssig og materielle regler for statsstøtte (4) blev vedtaget af tilsynsmyndigheden den 19. januar 1994 (5)

Den 4. marts 2006 vedtog Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, i det følgende benævnt »Europa-Kommissionen«, retningslinjer for statsstøtte med regionalt sigte 2007-2013 (6),

Disse retningslinjer er også relevante for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

Der skal sikres en ensartet anvendelse af statsstøttereglerne i hele Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

I henhold til punkt II med overskriften »GENERELT« i slutningen af bilag XV til EØS-aftalen skal tilsynsmyndigheden efter høring af Europa-Kommissionen vedtage retsakter, der svarer til dem, som Europa-Kommissionen vedtager,

efter høring af Europa-Kommissionen

efter tilsynsmyndighedens høring af EFTA-staterne om emnet ved brevveksling af 20. februar 2006 med Island, Liechtenstein og Norge —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Statsstøtteretningslinjerne ændres ved indsættelse af et nyt kapitel 25.B, statsstøtte med regionalt sigte 2007-2013. Det nye kapitel er knyttet som bilag til denne beslutning.

Artikel 2

Det eksisterende kapitel 25.A, Evaluering af retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte i tiden efter den 1. januar 2007 udgår.

Artikel 3

EFTA-staterne underrettes om denne afgørelse ved brev sammen med en kopi af beslutningen samt det nye kapitel 25.B.

Artikel 4

Europa-Kommissionen underrettes i overensstemmelse med litra d) i protokol 27 til EØS-aftalen ved fremsendelse af en kopi af beslutningen og det nye kapitel 25.B.

Artikel 5

Beslutningen offentliggøres med det nye kapitel 25.B i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.

Artikel 6

Kun den engelske udgave er autentisk

Udfærdiget i Bruxelles, den 6. april 2006.

På EFTA-Tilsynsmyndighedens vegne

Bjørn T. GRYDELAND

Formand

Kurt JAEGER

Medlem af kollegiet


(1)  I det følgende benævnt »tilsynsmyndigheden«.

(2)  I det følgende benævnt »EØS-aftalen«.

(3)  I det følgende benævnt »tilsyns- og domstolsaftalen«.

(4)  I det følgende benævnt »retningslinjerne for statsstøtte«.

(5)  Retningslinjer for anvendelse og fortolkning af artikel 61 og 62 i EØS-aftalen og artikel 1 i protokol nr. 3 til aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen, vedtaget og udstedt af EFTA-Tilsynsmyndigheden den 19. januar 1994, offentliggjort i EFT L 231 af 3.9.1994, EØS-tillæg nr. 32. Retningslinjerne blev ændret den 22.3.2006. I det følgende benævnt »retningslinjerne for statsstøtte«.

(6)  EUT C 54 af 4.3.2006, s. 13.


BILAG

»25.B.   STATSSTØTTE MED REGIONALT SIGTE 2007-2013 (1)

25.B.1   Indledning

(1)

I henhold til EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra a) og c), kan støtte til fremme af den økonomiske udvikling i områder i EØS, hvor levestandarden er usædvanlig lav, erklæres forenelig med EØS-aftalen. Denne form for statsstøtte er kendt som statsstøtte med regionalt sigte. Statsstøtte med regionalt sigte består af investeringsstøtte til store virksomheder eller i visse begrænsede tilfælde driftsstøtte, der for begges vedkommende er rettet mod specifikke regioner med det formål at rette op på regionale uligheder. Investeringsstøtte til små og mellemstore virksomheder i ugunstigt stillede områder, som overstiger, hvad der er tilladt i andre områder, betragtes også som regionalstøtte.

(2)

Ved at afhjælpe de dårligt stillede regioners handicap fremmer EFTA-staternes regionalstøtte medlemsstaternes og EFTA-staternes økonomiske, sociale og geografiske samhørighed. Disse særlige geografiske forhold adskiller regionalstøtte fra andre former for horisontal støtte, f.eks. støtte til forskning, udvikling og innovation, beskæftigelse, uddannelse eller miljøbeskyttelse, der forfølger andre mål af fælles interesse, som omhandlet i EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, om end støtteprocenten undertiden vil være højere i de ugunstigt stillede områder i erkendelse af deres særlige vanskeligheder (2).

(3)

Regional investeringsstøtte tager sigte på at fremme udviklingen af de mest ugunstigt stillede regioner ved at fremme investeringer og jobskabelse. Den bidrager til, at virksomhederne i de pågældende regioner kan udvide og diversificere deres økonomiske aktiviteter, især fordi den ansporer nye virksomheder til at etablere sig i regionen.

(4)

De kriterier, som EFTA-tilsynsmyndigheden, i det følgende benævnt »tilsynsmyndigheden«, benytter ved sin vurdering af, om statsstøtte med regionalt sigte er forenelig med EØS-aftalen efter EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra a) og c), er blevet kodificeret i tilsynsmyndighedens retningslinjer for statsstøtte (3), i det følgende benævnt »retningslinjerne«, der dækker perioden 2000-2006 (4). De specifikke regler, der gælder for støtte til store investeringsprojekter, er blevet kodificeret i kapitel 26.A i de multisektorale rammebestemmelser for statsstøtte med regionalt sigte til store investeringsprojekter (5). Den væsentlige politiske og økonomiske udvikling, der har fundet sted siden 1998, herunder udvidelsen af EØS den 1. maj 2004 og Bulgariens og Rumæniens forventede tiltrædelse, har skabt behov for en gennemgribende revision af retningslinjerne, som i deres nye udgave skal gælde fra 2007 til 2013.

(5)

Regionalstøtte kan kun spille en effektiv rolle, hvis den ydes sparsomt og proportionalt og koncentreres om de dårligst stillede regioner i EØS. Især bør de tilladte støttelofter afspejle, hvor alvorlige de problemer, der påvirker udviklingen af de berørte regioner, er. Desuden skal støttens fordele i form af udvikling af en dårligt stillet region veje tungere end de konkurrencefordrejninger, som støtten kan forårsage (6). Den vægt, der tillægges støttens fordele, vil sandsynligvis variere alt efter den anvendte undtagelsesbestemmelse, således at der kan accepteres større konkurrencefordrejninger i forbindelse med regioner, der falder ind under artikel 61, stk. 3, litra a), end i forbindelse med regioner, der falder ind under artikel 61, stk. 3, litra c) (7).

(6)

I et meget begrænset antal veldefinerede tilfælde kan en given regions strukturelle handicap være så alvorlige, at regional investeringsstøtte kombineret med en omfattende horisontal støtteordning ikke er tilstrækkelig til at sætte gang i en regional udviklingsproces. Kun i sådanne tilfælde må regional investeringsstøtte suppleres med regional driftsstøtte.

(7)

Der er mere og mere, der tyder på, at der ligger betydelige hindringer i vejen for etableringen af nye virksomheder i EØS, og at problemet er størst i de ugunstigt stillede regioner. Tilsynsmyndigheden har derfor besluttet at indføre et nyt støtteinstrument i disse retningslinjer for at fremme etableringen af små virksomheder i de ugunstigt stillede regioner med differentierede støttelofter afhængigt af regionerne.

25.B.2   Anvendelsesområde

(8)

Tilsynsmyndigheden vil anvende disse retningslinjer på regionalstøtte til alle sektorer i økonomien, som henhører under EØS-aftalens anvendelsesområde og tilsynsmyndighedens kompetence. Desuden gælder der for visse andre sektorer særlige regler, der tager hensyn til disse sektorers særlige situation, og som helt eller delvis afviger fra disse retningslinjer (8).

Med hensyn til stålindustrien er tilsynsmyndigheden i overensstemmelse med sin hidtidige praksis af den opfattelse, at regionalstøtte til stålindustrien som defineret i bilag I ikke er forenelig med EØS-aftalen. Denne uforenelighed gælder også store individuelle tilskud til fordel for små og mellemstore virksomheder inden for denne sektor, jf. artikel 6 i forordning (EF) nr. 70/2001 (9) eller enhver efterfølgende forordning, som ikke er fritaget ved samme forordning.

Der må heller ikke ydes regional investeringsstøtte til kunstfiberindustrien som defineret i bilag II på grund af dens særlige karakteristika.

(9)

Der må kun ydes støtte til kriseramte virksomheder efter kapitel 16 i retningslinjerne (10) i overensstemmelse med nævnte kapitel (11).

(10)

Som hovedregel bør regionalstøtte ydes som led i en multisektoral støtteordning, der udgør en integrerende del af en regionaludviklingsstrategi med klart definerede målsætninger. En sådan ordning kan også sætte de kompetente myndigheder i stand til at prioritere investeringsprojekter, alt efter hvor interessante de er for den pågældende region. Hvis en medlemsstat undtagelsesvis påtænker at yde individuel ad hoc-støtte til en enkelt virksomhed eller støtte til et enkelt aktivitetsområde, er det den pågældende EFTA-stats ansvar at påvise, at projektet bidrager til en sammenhængende regionaludviklingsstrategi, og at projektet, i kraft af dets karakter og omfang, ikke vil resultere i uacceptable konkurrencefordrejninger. Hvis støtte, der ydes i henhold til en støtteordning, viser sig at være urimeligt koncentreret på en bestemt sektor, kan tilsynsmyndigheden tage ordningen op til revision i henhold til del II, artikel 17, i protokol 3 om tilsynsmyndighedens opgaver og beføjelser på statsstøtteområdet, som er bilagt tilsyns- og domstolsaftalen, i det følgende benævnt »protokol 3 til tilsyns- og domstolsaftalen«, og kan i henhold til del II, artikel 18, stk. 3, i protokollen foreslå, at ordningen ophæves.

(11)

EFTA-staterne skal ikke anmelde regionalstøtteordninger, der opfylder betingelserne i de gruppefritagelsesforordninger for visse kategorier horisontal statsstøtte som indarbejdet i EØS-aftalen ved bilag XV.

25.B.3   Afgrænsning af regioner

25.B.3.1   Regionalstøtteberettiget befolkningsandel i 2007-2013

(12)

Da regionalstøtte principielt kun må ydes undtagelsesvis, mener tilsynsmyndigheden, at de støtteberettigede regioner bør repræsentere en væsentligt mindre andel af EFTA-staternes samlede befolkning end de ikke-støtteberettigede regioner.

(13)

I betragtning af den almindeligt udbredte bekymring for, at investeringsstøtte til store virksomheder fordrejer konkurrencen, mener tilsynsmyndigheden i lighed med Europa-Kommissionen og i overensstemmelse med princippet om en ensartet gennemførelse, anvendelse og fortolkning af EØS-reglerne om statsstøtte, at den samlede befolkningsdækning for regionalstøtteretningslinjerne for 2007-2013 bør begrænses til, hvad der er nødvendigt for at dække de mest ugunstigt stillede regioner såvel som et begrænset antal regioner, der er ugunstigt stillet i forhold til det nationale gennemsnit i den berørte EFTA-stat.

25.B.3.2   Undtagelsesbestemmelsen i artikel 61, stk. 3, litra a)

(14)

Af artikel 61, stk. 3, litra a), fremgår det, at støtte til fremme af den økonomiske udvikling i områder, hvor levestandarden er usædvanlig lav, eller hvor der hersker en alvorlig underbeskæftigelse, kan betragtes som forenelig med EØS-aftalen. Som EF-Domstolen har understreget, viser »anvendelsen af ordene »usædvanlig« og »alvorlig« i undtagelsesbestemmelserne i artikel 87, stk. 3, litra a), at den kun angår områder, hvor den økonomiske situation er meget ugunstig i forhold til Den Europæiske Union som helhed« (12).

(15)

Tilsynsmyndigheden anser derfor betingelserne for at være opfyldt, hvis regionen, der svarer til en geografisk enhed på NUTS II-niveau (13), har et bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger målt i købekraftstandarder (KKS) på under 75 % af EØS-gennemsnittet (14). Der findes imidlertid i øjeblikket ingen regioner på NUTS II-niveau i EFTA-staterne, som opfylder denne betingelse (15). Ingen region i EFTA-staterne kan således henføres under undtagelsen i artikel 61, stk. 3, litra a).

25.B.3.3   Undtagelsesbestemmelsen i artikel 61, stk. 3, litra c)

(16)

EF-Domstolen har i sag 248/84 (16) udtalt følgende om de problemer, der er dækket af den relevante undtagelsesbestemmelse i EF-traktaten, og den referenceramme, der skal lægges til grund for analysen: »Hvad derimod angår undtagelsesbestemmelsen i artikel 87. stk. 3, litra c), har denne en større rækkevidde, idet den indeholder hjemmel til at fremme udviklingen i bestemte områder, uden at de i litra a) nævnte økonomiske betingelser behøver at være opfyldt, mens det dog er en forudsætning, at den herved ydede støtte »ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse«. Bestemmelsen indeholder hjemmel for Kommissionen til at tillade støtte, der har til formål at fremme den økonomiske udvikling i områder i en medlemsstat, hvor den økonomiske situation er dårligere end det nationale gennemsnit«. Det er tilsynsmyndighedens opfattelse, at det samme gælder i henhold til artikel 61, stk. 3, litra c), i EØS-aftalen.

(17)

Regionalstøtte, der er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i artikel 61, stk. 3, litra c), skal imidlertid indgå i en veldefineret regionalpolitik i EFTA-staten og overholde principperne om geografisk koncentration. Eftersom støtten tager sigte på regioner, der er mindre dårligt stillet end artikel 61, stk. 3, litra a)-regionerne, skal både undtagelsens geografiske anvendelsesområde og den tilladte støtteintensitet være stærkt begrænset. Det er således kun en lille del af en EFTA-stats nationale territorium, der normalt vil være berettiget til støtte af denne art.

(18)

For at give de nationale myndigheder et tilstrækkeligt stort spillerum ved udvælgelsen af støtteberettigede regioner, men uden at det går ud over effektiviteten i tilsynsmyndighedens kontrol med denne form for støtte eller den ensartede behandling af alle EFTA-staterne, bør udvælgelsen af de regioner, der kan modtage støtte i henhold til den pågældende undtagelsesbestemmelse, foregå i to etaper, hvor den første består i tilsynsmyndighedens bestemmelse af den maksimale befolkningsdækning for hver EFTA-stat for denne form for støtte, og den anden består i selve udvælgelsen af støtteberettigede regioner.

25.B.3.3.1   Bestemmelse af støtteberettiget befolkningsandel

(19)

Europa-Kommissionen har i sine tilsvarende retningslinjer fastsat, hvilken metode der skal benyttes til at bestemme den støtteberettigede befolkningsandel i medlemsstaterne. Metoden indebærer følgende etaper:

a)

EF-medlemsstaten modtager først en kvote som følge af anvendelsen af EF-undtagelsen svarende til artikel 61, stk. 3, litra a) (17).

b)

EF-medlemsstaten modtager automatisk en kvote svarende til befolkningen i alle regioner, som var støtteberettigede i henhold til EF-undtagelsen svarende til artikel 61, stk. 3, litra a), men som ikke længere opfyldte støtteberettigelsesbetingelserne efter denne artikel på grund af deres økonomiske udvikling (de såkaldte »økonomisk udvikling«-regioner (18)).

c)

For at muliggøre fortsat støtte til tyndtbefolkede regioner vil de pågældende EF-medlemsstater også få en kvote baseret på befolkningen i tyndtbefolkede regioner, som defineres som NUTS III-regioner med under 12,5 indbyggere på km2.

d)

Kvoterne under litra a) til c) ovenfor lægges derefter sammen, og totalen fradrages den generelle befolkningsdækgning på 42 % (19) for EF-25-medlemsstaterne. Restmængden fordeles derefter mellem EF-medlemsstaterne på basis af en fordelingsnøgle, som tager hensyn til den økonomiske situation i sådanne regioner (den detaljerede formel for fordelingen af tallene vedrørende den støtteberettigede befolkning, som tilskrives regionale forskelligheder, findes i bilag IV til Kommissionens retningslinjer)

e)

Endelig benyttes der et sikkerhedsnet for at sikre, at ingen EF-medlemsstat mister mere end 50 % af sin befolkningsdækning efter 1998-retningslinjerne.

(20)

Der er visse træk ved EFTA-staterne, som skal tages i betragtning ved bestemmelse af den støtteberettigede befolkningsdækning:

a)

på grund af det relativ høje BNP på indbygger i EFTA-staterne, kan ingen region henføres under undtagelsen i artikel 61, stk. 3, litra a) (20)

b)

mange regioner i EFTA-staterne er tyndtbefolkede

c)

endelig kan ingen region uden for tyndtbefolkede områder henføres under metoden vedrørende regional skævhed, som er omhandlet i bilag IV til Kommissionens retningslinjer.

(21)

På denne baggrund vil tilsynsmyndigheden fastsætte den nationale befolkningsdækning på basis af tyndtbefolkede regioner i overensstemmelse med artikel 61, stk. 3, litra c).

Norge har ni tyndtbefolkede NUTS III-regioner, som udgør 29,08 % af den norske befolkning. Det nationale befolkningsloft for Norge er således 29,08 %.

Island er i overensstemmelse med NUTS-klassifikationssystemet defineret som en NUTS III-region (såvel som en NUTS I- og NUTS II-region). Befolkningstætheden på Island er på under 12,5 indbyggere pr. km2  (21). Som nævnt ovenfor (punkt (16) og (17)) giver undtagelsen i artikel 61, stk. 3, litra c), tilsynsmyndigheden beføjelse til at tillade støtte til at fremme udviklingen i regioner i en EFTA-stat, som er ugunstigt stillet i forhold til landsgennemsnittet. Kun en lille del af det nationale territorium ville normalt kunne komme i betragtning med hensyn til den pågældende støtte. På denne baggrund vil tilsynsmyndigheden med det specielle befolkningsmønster på Island for øje bestemme befolkningsdækningen for Island på basis af NUTS IV-regioner med lav befolkningstæthed (22). 31,6 % af den islandske befolkning bor i regioner med en befolkning på under 12,5 indbyggere pr. km2. Den nationale befolkningsdækning for Island er således 31,6 %.

Liechtenstein har ingen tyndtbefolkede regioner og dermed ingen regioner, der er støtteberettigede på det grundlag.

25.B.3.3.2   Udvælgelse af støtteberettigede regioner

(22)

Kriterierne for EFTA-staternes udvælgelse af regioner skal være tilstrækkeligt fleksible til, at de dækker de mange forskelligartede situationer, hvor det måske kan være berettiget at yde statsstøtte med regionalt sigte, men de skal samtidig være gennemsigtige og give tilstrækkelig sikkerhed for, at tildelingen af regionalstøtte ikke fordrejer samhandels- og konkurrencevilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse. I overensstemmelse hermed finder tilsynsmyndigheden, at de pågældende EFTA-stater vil kunne udvælge følgende regioner som modtagere af regional investeringsstøtte i henhold til undtagelsesbestemmelsen i artikel 61, stk. 3, litra c (23):

a)

tyndtbefolkede regioner: disse regioner består fortrinsvis af NUTS II-regioner med en befolkningstæthed på under 8 indbyggere pr. km2 eller NUTS III-geografiske regioner, hvad angår Norge, og NUTS IV geografiske regioner, hvad angår Island (24), med en befolkningstæthed på under 12,5 indbyggere pr. km2  (25). Der er imidlertid mulighed for en vis fleksibilitet ved udvælgelsen af disse regioner, dog med følgende begrænsninger:

fleksibiliteten ved udvælgelsen af regionerne må ikke medføre en udvidelse af befolkningsdækningen

i de dele af NUTS III-regionerne, hvor der kan udvises fleksibilitet, skal befolkningstætheden være på under 12,5 indbyggere pr. km2

de skal være sammenhængende med NUTS III-regioner, der opfylder kriterierne med hensyn til status som tyndt befolkede.

b)

regioner, der danner sammenhængende zoner med mindst 100 000 indbyggere, og som er beliggende inden for enten NUTS II-regioner eller NUTS III-regioner med enten et BNP pr. indbygger, der er mindre end EØS-gennemsnittet, eller en ledighedsprocent, der ligger over 115 % af det nationale gennemsnit (i begge tilfælde beregnet som gennemsnittet af Eurostats tal for de seneste tre år)

c)

NUTS III-regioner med under 100 000 indbyggere og med enten et BNP pr. indbygger, der er mindre end EØS-gennemsnittet, eller en ledighedsprocent, der ligger over 115 % af det nationale gennemsnit (i begge tilfælde beregnet som gennemsnittet af Eurostats tal for de seneste tre år)

d)

øer og andre regioner, der er kendetegnet ved en tilsvarende geografisk isolation (26), og som har enten et BNP pr. indbygger, der er mindre end EØS-gennemsnittet, eller en ledighedsprocent, der ligger over 115 % af det nationale gennemsnit (i begge tilfælde beregnet som gennemsnittet af Eurostats tal for de seneste tre år)

e)

øer med under 5 000 indbyggere og andre samfund med under 5 000 indbyggere, der er kendetegnet ved en tilsvarende geografisk isolation

f)

NUTS III-regioner eller dele heraf, der deler en landegrænse eller en søgrænse på under 30 km med et land, der ikke er medlem af EØS eller EFTA

g)

i velbegrundede tilfælde kan EFTA-staterne også udpege andre regioner, som danner sammenhængende zoner med mindst 50 000 indbyggere, der gennemgår større strukturændringer eller er i alvorlig tilbagegang sammenholdt med andre tilsvarende regioner. Hvis EFTA-staterne ønsker at benytte denne mulighed, skal de på grundlag af anerkendte økonomiske indikatorer og sammenligninger med situationen på EØS-plan påvise, at tildeling af regional investeringsstøtte til den pågældende region er berettiget.

(23)

For desuden at sikre EFTA-staterne større fleksibilitet til at kunne målrette deres indsats mod meget lokale regionale skævheder på under NUTS III-niveau kan EFTA-staterne også udvælge andre mindre områder, der ikke opfylder ovennævnte betingelser, forudsat at de har mindst 20 000 indbyggere (27). Det vil påhvile de EFTA-stater, der ønsker at benytte denne mulighed, at påvise, at de pågældende områder har et relativt større behov for økonomisk udvikling end andre områder i regionen, og hertil skal de benytte anerkendte økonomiske indikatorer såsom BNP pr. indbygger, beskæftigelse eller ledighed eller indikatorer for den lokale produktivitet eller de lokale fagkundskaber. Tilsynsmyndigheden vil i disse områder godkende regionalstøtte til fordel for små og mellemstore virksomheder, og den relevante SMV-bonus vil også finde anvendelse. På grund af risikoen for konkurrencefordrejninger som følge af spillover-effekten til fordel for mere velstående naboregioner vil tilsynsmyndigheden ikke godkende støtte til store virksomheders investeringer i disse områder eller støtte til investeringer, hvor de støtteberettigede udgifter overstiger 25 mio. EUR.

(24)

Til vurdering af, om den tilladte samlede dækningsgrad for hver EFTA-stat overholdes, vil der blive taget udgangspunkt i de pågældende regioners befolkningstal, der vil blive hentet fra de seneste almindeligt anerkendte statistikker.

25.B.4   Regional investeringsstøtte

25.B.4.1   Støttens form og støttelofter

25.B.4.1.1   Støttens form

(25)

Regional investeringsstøtte er støtte, der ydes til et initialinvesteringsprojekt.

(26)

Ved initialinvestering forstås en investering i materielle og immaterielle aktiver i forbindelse med:

oprettelse af en ny virksomhed

udvidelse af en eksisterende virksomhed;

diversificering af en virksomheds produktion med nye produkter;

en fundamental ændring af en eksisterende virksomheds samlede produktionsproces.

Ved »materielle aktiver« forstås aktiver vedrørende jord, bygninger og anlæg/maskiner. Ved overtagelse af en virksomhed er det kun omkostningerne ved køb af aktiver fra tredjemand, der tages i betragtning, forudsat at transaktionen har fundet sted på markedsvilkår.

Ved »immaterielle aktiver« forstås aktiver i forbindelse med overførsel af teknologi gennem erhvervelse af patentrettigheder, licenser, knowhow eller upatenteret teknisk viden.

Begrebet dækker dermed ikke erstatningsinvesteringer, der ikke opfylder disse betingelser (28).

(27)

En uafhængig investors overtagelse af en nedlagt virksomhed eller en virksomhed, der ellers ville være blevet nedlagt, hvis den ikke var blevet overtaget, kan også betragtes som en initialinvestering (29).

(28)

Regional investeringsstøtte beregnes på basis af enten de materielle og immaterielle investeringsudgifter som følge af initialinvesteringsprojektet eller lønudgifterne (skøn) forbundet med de arbejdspladser, der oprettes direkte i kraft af investeringsprojektet (30).

(29)

Støtten kan ydes under forskellige former. Den kan eksempelvis tage form af tilskud, lavtforrentede lån eller rentetilskud, statsgarantier, opkøb af kapitalandele eller en alternativ form for kapitalindskud på gunstige vilkår, fritagelse for eller nedsættelse af skatter, socialsikringsbidrag og andre obligatoriske afgifter samt tilrådighedsstillelse af grunde, varer eller tjenesteydelser til gunstige priser.

(30)

Det er vigtigt at sikre, at regionalstøtte får en tilskyndende virkning, så der gennemføres investeringer, der ellers ikke ville være gennemført i de støtteberettigede områder. Der kan derfor kun ydes støtte i henhold til støtteordninger, hvis støttemodtageren har indgivet en støtteansøgning, og den myndighed, der er ansvarlig for forvaltningen af ordningen, derefter skriftligt har bekræftet (31), at projektet, med forbehold af en detaljeret undersøgelse, principielt opfylder betingelserne i den pågældende ordning, inden arbejdet med projektet påbegyndes (32). Alle støtteordninger skal indeholde en udtrykkelig henvisning til begge betingelser (33). I forbindelse med ad hoc-støtte skal den kompetente myndighed have udstedt en hensigtsskrivelse, der er betinget af tilsynsmyndighedens godkendelse af foranstaltningen, om at yde støtte, inden arbejdet med projektet påbegyndes. Hvis arbejdet påbegyndes, inden betingelserne i dette afsnit er opfyldt, vil projektet som helhed miste sin støtteberettigelse.

(31)

Når støtten beregnes på grundlag af materielle eller immaterielle investeringsomkostninger eller overtagelsesomkostningerne i de tilfælde, der er omhandlet i punkt (27) ovenfor, skal støttemodtageren for at sikre, at investeringen er rentabel og sund og opfylder de gældende støttelofter, selv yde et finansielt bidrag på mindst 25 % af de støtteberettigede udgifter, enten over sin egenkapital eller ved fremmed finansiering, i en form, der ikke omfatter offentlig støtte (34).

(32)

For desuden at sikre, at investeringen yder et reelt og vedvarende bidrag til regionaludviklingen, skal investeringsstøtten – gennem de betingelser, der er knyttet til støtten eller udbetalingsmåden – gøres betinget af, at investeringen forbliver i den pågældende region i mindst fem år efter dens gennemførelse (35). Hvis støtten beregnes på basis af lønomkostninger, skal stillingerne desuden være besat senest tre år efter afslutningen af arbejdet. Alle de arbejdspladser, der oprettes i kraft af investeringen, skal bevares i den pågældende region i mindst fem år, efter at stillingerne først blev besat. For så vidt angår små og mellemstore virksomheder kan EFTA-staterne bestemme, at investeringen eller arbejdspladserne blot behøver at forblive i regionen i mindst tre år.

(33)

Støttens niveau defineres som støttens intensitet sammenholdt med referenceomkostninger. Alle støtteintensiteter beregnes som bruttosubventionsækvivalenter (BSÆ) (36). Støtteintensiteten i bruttosubventionsækvivalent svarer til støttens tilbagediskonterede værdi udtrykt i procent af den tilbagediskonterede værdi af de støtteberettigede udgifter. For støtte, der anmeldes individuelt til tilsynsmyndigheden, beregnes bruttosubventionsækvivalenten på anmeldelsestidspunktet. I andre tilfælde tilbagediskonteres de støtteberettigede investeringsudgifter til deres værdi på tidspunktet for tildelingen af støtten. Støtte, der udbetales i flere trancher, tilbagediskonteres til værdien på enten anmeldelsestidspunktet eller tildelingstidspunktet. Den rentesats, der benyttes til tilbagediskonteringen og til beregning af støtteelementet i et blødt lån, skal være den referencesats, der var gældende på tildelingstidspunktet. Når støtten tildeles i form af fritagelser for eller nedsættelse af fremtidige skatter, finder tilbagediskonteringen af støttetrancher sted på basis af referencesatsen på de forskellige tidspunkter, hvor skattefordelene får virkning.

25.B.4.1.2   Støttelofter (maksimale støtteintensiteter) for støtte til store virksomheder

(34)

Støtteintensiteten skal være afpasset efter de regionale problemers art og omfang. Det betyder, at de tilladte støtteintensiteter som udgangspunkt er lavere i de regioner, der falder ind under undtagelsesbestemmelsen i artikel 61, stk. 3, litra c), end i dem, der falder ind under undtagelsesbestemmelsen i artikel 61, stk. 3, litra a).

(35)

Udvidelsen af EØS har ført til større velstandsskævheder i EØS, som betyder, at der i højere grad må opereres med forskellige kategorier af regioner. Tilsynsmyndigheden har derfor af konsekvenshensyn besluttet at følge samme metode som Det Europæiske Fællesskab.

(36)

I artikel 61, stk. 3, litra c)-regioner må regionalstøtteloftet ikke overskride 15 % BSÆ. Det reduceres imidlertid til 10 % BSÆ i regioner med både et BNP pr. indbygger på over 100 % af EØS-gennemsnittet og en arbejdsløshed, der ligger under EØS-gennemsnittet, målt på NUTS III-niveau (baseret på gennemsnittet for de sidste tre år beregnet ved hjælp af Eurostats data) (37).

(37)

Tyndtbefolkede regioner og regioner (svarende til regioner på NUTS III-niveau eller mindre) og NUTS III-regioner eller dele heraf, der deler en landegrænse med et land, der ikke er medlem af EØS eller EFTA, er dog altid berettigede til en støtteintensitet på 15 % BSÆ.

25.B.4.1.3   Bonus til små og mellemstore virksomheder

(38)

I forbindelse med støtte til små og mellemstore virksomheder (38) kan loftet i afsnit 25.B.4.1.2 hæves med 20 % BSÆ ved støtte til små virksomheder og med 10 % ved støtte til mellemstore virksomheder (39).

25.B.4.2   Støtteberettigede udgifter

25.B.4.2.1   Støtte beregnet på basis af investeringsomkostninger

(39)

Udgifter til grunde, bygninger og udstyr (40) er berettigede til initialinvesteringsstøtte.

(40)

For små og mellemstore virksomheder kan udgifter til forundersøgelser og konsulentbistand i tilknytning til investeringen også tages med i betragtning op til en støtteintensitet på 50 % af de faktisk påløbne udgifter.

(41)

I forbindelse med overtagelser som omhandlet i punkt (27), er det kun udgifterne forbundet med køb af aktiver (41) fra tredjemand, der bør tages i betragtning (42). Transaktionen skal gennemføres på markedsvilkår.

(42)

Udgifter forbundet med køb af andre aktiver end leasede grunde og bygninger må kun tages med i betragtning, hvis der er tale om finansiel leasing, og leasingaftalen indeholder en forpligtelse til at købe aktiverne ved aftalens udløb. I forbindelse med leasing af jord og bygninger skal leasingaftalen have en løbetid på mindst fem år efter det tidspunkt, hvor investeringsprojektet forventes afsluttet, når det gælder store virksomheder, og tre år for SMV.

(43)

Undtagen i forbindelse med SMV og overtagelser skal de erhvervede aktiver være nye. I forbindelse med virksomhedsovertagelser skal der ske fradrag for aktiver, til køb af hvilke der allerede er ydet støtte før overtagelsen.

(44)

For små og mellemstore virksomheder kan de fulde udgifter til investering i immaterielle aktiver ved overførsel af teknologi gennem erhvervelse af patentrettigheder, licenser, knowhow eller upatenteret teknisk viden altid tages med i betragtning. For store virksomheder er sådanne udgifter kun støtteberettigede op til en grænse på 50 % af de samlede støtteberettigede investeringsudgifter, der er forbundet med projektet.

(45)

Der vil i alle tilfælde blive knyttet bestemte betingelser til tildelingen af støtte til køb af immaterielle aktiver for at sikre, at de forbliver i den regionalstøtteberettigede region og således ikke overføres til andre regioner, navnlig regioner, der ikke er berettigede til regionalstøtte. Støtteberettigede immaterielle aktiver skal således især opfylde følgende betingelser:

de må udelukkende anvendes i den virksomhed, hvortil regionalstøtten er ydet

de skal være afskrivningsberettigede

de skal være erhvervet fra tredjemand på markedsvilkår

de skal være opført blandt virksomhedens aktiver og forblive i den støttemodtagende virksomhed i mindst fem år (tre år for SMV).

25.B.4.2.2   Støtte beregnet på basis af lønomkostninger

(46)

Som nævnt i afsnit 25.B.4.1.1 kan regionalstøtte også beregnes med henvisning til de forventede lønomkostninger (43), der er forbundet med den jobskabelse, som et initialinvesteringsprojekt vil resultere i.

(47)

Ved jobskabelse forstås en nettoforøgelse af antallet af ansatte (44), som er direkte beskæftiget i en bestemt virksomhed, sammenlignet med gennemsnittet i de forudgående tolv måneder. De arbejdspladser, der eventuelt er blevet nedlagt i løbet af de pågældende tolv måneder, skal derfor trækkes fra antallet af nye arbejdspladser, der er blevet oprettet i samme periode (45).

(48)

Støttebeløbet må ikke overstige en bestemt procentdel af lønomkostningerne forbundet med den nyansatte beregnet over en periode på to år. Denne procentdel er lig med den støtteintensitet, der gælder for investeringsstøtte i samme område.

25.B.4.3   Støtte til store investeringsprojekter

(49)

I disse retningslinjer forstås ved et »stort investeringsprojekt« en »initialinvestering« som defineret i disse retningslinjer med støtteberettigede udgifter på over 50 mio. EUR (46). For at forhindre at et stort investeringsprojekt kunstigt opdeles i delprojekter for ikke at blive omfattet af bestemmelserne i disse retningslinjer, vil et stort investeringsprojekt blive betragtet som et enkelt investeringsprojekt, når initialinvesteringen, som foretages af en eller flere virksomheder i en periode på tre år, består af aktiver kombineret på en økonomisk udelelig måde (47).

(50)

Til beregning af, om de støtteberettigede udgifter til store investeringsprojekter når de i disse retningslinjer fastsatte tærskler, tages der udgangspunkt i de af de støtteberettigede udgifter, der i værdi er de højeste af enten de traditionelle investeringsomkostninger eller lønomkostningerne.

(51)

I to successive multisektorale rammebestemmelser for regionalstøtte til store investeringsprojekter i 1998 (48) og i 2004 (49) har tilsynsmyndigheden nedsat de maksimalt tilladte støtteintensiteter for store investeringsprojekter for at begrænse konkurrencefordrejningerne. Af forenklings- og gennemsigtighedshensyn har tilsynsmyndigheden besluttet at integrere de multisektorale rammebestemmelser af 2004 i retningslinjerne for regionalstøtte for 2007-2013.

(52)

De multisektorale rammebestemmelser af 2004 vil derfor ophøre med at finde anvendelse på støtte, der tildeles eller anmeldes (50) efter den 31. december 2006, og vil blive erstattet af disse retningslinjer (51).

25.B.4.3.1   Øget gennemsigtighed og kontrol med store investeringsprojekter

(53)

EFTA-staterne skal indgive individuel anmeldelse til tilsynsmyndigheden af enhver støtte, der ydes til investeringsprojekter som led i en eksisterende støtteordning, hvis den samlede støtte overstiger den maksimalt tilladte støtte til en investering med støtteberettigede udgifter på over 100 mio. EUR i henhold til den skala og de regler, der er fastsat i punkt (56) (52).

Anmeldelsestærsklerne for de forskellige regioner med de mest almindelige støtteintensiteter efter disse retningslinjer er angivet i nedenstående skema.

(EUR)

Støtteintensitet

10 %

15 %

20 %

30 %

40 %

50 %

Anmeldelsestærskel

7,5 mio.

11,25 mio.

15,0 mio.

22,5 mio.

30,0 mio.

37,5 mio.

(54)

Når der ydes regionalstøtte på basis af eksisterende støtteordninger til store investeringsprojekter, der ikke er anmeldelsespligtige, skal EFTA-staterne senest tyve arbejdsdage efter den kompetente myndigheds tildeling af støtte sende tilsynsmyndigheden en række oplysninger ved hjælp af standardformularen i bilag III. Tilsynsmyndigheden vil offentliggøre disse oplysninger på sit websted (www.eftasurv.int/fieldsofwork/fieldstateaid).

(55)

EFTA-staterne skal føre detaljerede fortegnelser over tildelingen af støtte til alle store investeringsprojekter. Sådanne fortegnelser, som skal indeholde alle de informationer, som er nødvendige for at fastlægge, om den maksimalt tilladte støtteintensitet er overholdt, skal opbevares i 10 år at regne fra den dag, støtten tildeles.

25.B.4.3.2   Regler for vurdering af store investeringsprojekter

(56)

Der gælder et justeret regionalstøtteloft (53) for regionalinvesteringsstøtte til store investeringsprojekter, jf. skalaen nedenfor.

Tilskudsberettigede udgifter

Justeret støtteloft

Op til 50 mio. EUR

100 % af regionalt loft

For andelen mellem 50 mio. EUR og 100 mio. EUR

50 % af regionalt loft

For andelen over 100 mio. EUR

34 % af regionalt loft

Den tilladte støtte til et stort investeringsprojekt vil således blive beregnet efter følgende formel: maksimalt støttebeløb = R × (50 + 0,50 × B + 0,34 × C), hvor R er det ujusterede regionalstøtteloft, B er de støtteberettigede udgifter mellem 50 og 100 mio. EUR, og C er støtteberettigede udgifter over 100 mio. EUR. Beregningen foretages ved hjælp af de officielle vekselkurser på dagen for tildelingen af støtten eller på anmeldelsesdatoen, hvis der kræves individuel anmeldelse af støtten.

(57)

Når den samlede støtte fra alle kilder overstiger 75 % af det maksimale støttebeløb, der kan ydes til en investering med støtteberettigede udgifter på 100 mio. EUR på grundlag af det gældende standardstøtteloft for store virksomheder i det godkendte regionalstøttekort på det tidspunkt, hvor støtten ydes, og når

a)

støttemodtageren inden investeringen tegner sig for over 25 % af salget af det pågældende produkt på det (de) relevante marked(er) eller efter investeringen vil tegne sig for over 25 %, eller

b)

den produktionskapacitet, der skabes i kraft af projektet, udgør over 5 % af markedet beregnet ved hjælp af data for det beregnede forbrug (54) af det pågældende produkt, medmindre den gennemsnitlige årlige vækst i det beregnede forbrug af produktet i de sidste fem år har ligget over den gennemsnitlige BNP-vækstrate i EØS,

vil tilsynsmyndigheden kun godkende regional investeringsstøtte, hvis den efter indledningen af proceduren i del I, artikel 1, stk. 2, i protokol 3 til tilsyns- og domstolsaftalen påviser, at støtten er nødvendig for at skabe en tilskyndelsesvirkning for investeringen, og at fordelene ved støtteforanstaltningen opvejer den deraf følgende konkurrencefordrejning og påvirkning af handelen mellem de kontraherende parter (55).

(58)

»Det pågældende produkt« er normalt det produkt, som investeringsprojektet omfatter (56). Når projektet vedrører et mellemprodukt, og en betydelig del af produktionen ikke afsættes på markedet, kan udtrykket »det pågældende produkt« også omfatte produkter fremstillet i efterfølgende produktionsled. Det relevante produktmarked omfatter det pågældende produkt og de produkter, der betragtes som substituerbare herfor af enten forbrugerne (i kraft af produktets egenskaber, pris og anvendelsesformål) eller producenten (i kraft af den fleksible anvendelse af produktionsudstyret).

(59)

Det er EFTA-staten, der skal bevise, at der ikke foreligger en af de situationer, som er beskrevet i punkt (57), litra a) og b) (57). Ved anvendelse af litra a) og b), vil salget og det beregnede forbrug normalt blive defineret i EØS på det relevante niveau i henhold til Prodcom-klassifikationen (58), eller der vil, hvis sådanne oplysninger ikke foreligger eller er relevante, blive benyttet en anden almindeligt anerkendt markedssegmentering, hvorom der foreligger lettilgængelige statistiske oplysninger.

25.B.4.4   Regler for kumulering af støtte

(60)

De støtteintensitetslofter, der er fastsat i afsnit 25.B.4.1 og 25.B.4.3 ovenfor, gælder for den samlede støtte:

når der samtidig ydes støtte over flere regionalstøtteordninger eller i kombination med ad hoc-støtte

uanset om støtten ydes med lokale, regionale eller nationale midler eller EØS-midler.

(61)

Når støtte beregnet på basis af materielle eller immaterielle investeringsudgifter kombineres med støtte beregnet på basis af lønomkostninger, skal støtteintensitetsloftet for den pågældende region overholdes (59).

(62)

Når de regionalstøtteberettigede udgifter helt eller delvis er berettigede til anden form for støtte, vil der for den del, der er berettiget til begge former for støtte, gælder det højeste støtteloft i henhold til de gældende regler.

(63)

Når en EFTA-stat bestemmer, at statsstøtte i henhold til én ordning kan kombineres med statsstøtte i henhold til andre ordninger, skal den i reglerne for hver enkelt ordning præcisere, hvilken metode den vil benytte til at sikre, at ovennævnte betingelser overholdes.

(64)

Regional investeringsstøtte må ikke kumuleres med de minimis-støtte til de samme støtteberettigede udgifter for at omgå den maksimale støtteintensitet, der er fastlagt i disse retningslinjer.

25.B.5   Driftsstøtte (60)

(65)

Regionalstøtte, der ydes med henblik på at nedbringe en virksomheds løbende udgifter (driftsstøtte), er i princippet forbudt. Denne form for støtte kan dog undtagelsesvist ydes i områder, der falder ind under undtagelsesbestemmelsen i artikel 61, stk. 3, litra a), på betingelse af, i) at den findes velbegrundet på grundlag af dens bidrag til den regionale udvikling og støttens karakter, og ii) at dens omfang står i forhold til de ulemper, den skal opveje (61). Det er op til EFTA-staten at påvise disse ulemper og deres omfang. Desuden kan visse særlige former for driftsstøtte accepteres i regioner med ringe befolkningstæthed og i de tyndest befolkede områder.

(66)

Der bør i princippet kun ydes driftsstøtte til dækning af et sæt på forhånd afgrænsede støtteberettigede udgifter (62), og støtten skal være begrænset til en bestemt andel af disse udgifter.

(67)

På grund af de særlige kendetegn ved finansieringsvirksomhed og forretningsservice som defineret i hovedafdeling J (hovedgruppe 65, 66 og 67) og forretningsservice, der falder ind under hovedafdeling K (hovedgruppe 74) i NACE, er der kun ringe sandsynlighed for, at driftsstøtte til disse aktiviteter vil fremme regionaludviklingen, hvorimod der er meget stor risiko for, at den vil fordreje konkurrencevilkårene, som omhandlet i kapitel 17.B i retningslinjerne (63). Tilsynsmyndigheden vil derfor ikke godkende nogen form for driftsstøtte til den finansielle servicesektor eller til forretningsservice i henhold til disse retningslinjer, medmindre en sådan støtte ydes i henhold til generelle ordninger, der gælder for samtlige sektorer, og som tager sigte på at udligne meromkostningerne ved transport eller beskæftigelse. Driftsstøtte til fremme af eksporten er ligeledes udelukket.

(68)

Da driftsstøtte har til formål at løse problemer i form af forsinkelser og flaskehalse inden for regionaludviklingen, med undtagelse af det i punkt (69) og (70) omhandlede, bør den altid være af midlertidig karakter, reduceres i tidens løb og udfases, når de berørte regioner opnår reel konvergens med de mere velstående dele af EØS (64).

(69)

Som en fravigelse af det foregående stykke kan driftsstøtte, der ikke er både degressiv og tidsbegrænset, kun tillades i de tyndest befolkede regioner, for så vidt de er bestemt til at forhindre eller bremse den vedvarende affolkning af disse regioner (65). De tyndest befolkede regioner består af eller tilhører regioner på NUTS II-niveau for Norges vedkommende og NUTS IV-niveau for Islands vedkommende (66) med en befolkningstæthed på otte indbyggere pr. km2 eller derunder og inkluderer tilstødende mindre områder, der opfylder samme befolkningstæthedskriterium.

(70)

I de tyndtbefolkede regioner kan støtte, der ikke er både degressiv og tidsbegrænset, og som ydes som kompensation for en del af meromkostningerne ved transport, dog godkendes på følgende betingelser:

støtten må kun tjene til dækning af meromkostningerne ved transport, og der skal tages hensyn til andre transportstøtteordninger. Støtten kan beregnes på et repræsentativt grundlag, men systematisk overkompensation skal undgås

støtten må kun ydes til dækning af meromkostningerne ved transport af varer, der produceres i de tyndt befolkede regioner inden for det pågældende lands grænser. Støtten må ikke udvikle sig til eksportstøtte. Der må ikke ydes støtte til transport eller transmission af produkter fra virksomheder uden noget alternativ til deres beliggenhed (udvindingsindustrien, vandkraftværker osv.)

støtten skal kunne kvantificeres objektivt på forhånd på grundlag af nøgletallet »støtte pr. ton/kilometer«, og der skal udarbejdes en årlig rapport, som bl.a. viser, hvorledes de(t) nævnte nøgletal fungerer

beregningen af meromkostningerne skal ske på grundlag af det billigste transportmiddel og den korteste vej mellem fremstillings- eller forarbejdningsstedet og afsætningsstederne; eksterne omkostninger for miljøet bør også tages i betragtning.

(71)

I alle tilfælde bør behovet for driftsstøtte og støttens niveau undersøges regelmæssigt for at sikre, at den på længere sigt er relevant for den pågældende region. Tilsynsmyndigheden vil derfor kun godkende driftsstøtteordninger i disse retningslinjers gyldighedsperiode.

(72)

Af hensyn til kontrollen af driftsstøtteordningers virkninger for handel og konkurrence skal EFTA-staterne årligt aflægge en rapport for hver NUTS II-region (67), hvor der ydes driftsstøtte; rapporten skal indeholde en opdeling af de samlede udgifter eller det forventede indkomsttab for hver driftsstøtteordning, der er godkendt i den pågældende region, samt oplysninger om de ti største modtagere af driftsstøtte i den pågældende region (68) med særlig angivelse af, i hvilke sektorer støttemodtagerne udøver aktiviteter, og det støttebeløb, de hver især har modtaget.

25.B.6   Støtte til nyoprettede små virksomheder

(73)

Selv om nyoprettede små virksomheder støder på vanskeligheder overalt i EEA, bremses den økonomiske udvikling i de støtteberettigede regioner af en forholdsvis ringe iværksætterkultur og især i et antal nyoprettede virksomheder, der er lavere end gennemsnittet. Det er derfor nødvendigt at indføre en ny form for støtte, der kan ydes ud over regional investeringsstøtte for at tilskynde til etablering af nye virksomheder og udvikling af nyoprettede små virksomheder i de støtteberettigede områder.

(74)

For at sikre, at denne form for støtte målrettes effektivt, bør den gradueres efter de vanskeligheder, som de enkelte regioner står over for. For desuden at undgå en uacceptabel risiko for konkurrencefordrejninger, herunder risikoen for at presse eksisterende virksomheder ud af markedet, bør støtten, i hvert fald indledningsvis, udelukkende ydes til små virksomheder, være begrænset rent beløbsmæssigt og være degressiv.

(75)

Tilsynsmyndigheden vil derfor godkende støtteordninger, hvorigennem der ydes støtte på op til 1 mio. EUR pr. virksomhed (69) til små virksomheder med økonomiske aktiviteter i regioner, der er støtteberettigede i henhold til undtagelsesbestemmelsen i artikel 61, stk. 3, litra c). De årlige støttebeløb til nyoprettede virksomheder må ikke overstige 33 % af ovennævnte samlede støtte pr. virksomhed.

(76)

De støtteberettigede udgifter er omkostninger til advokatbistand, rådgivning, konsulentvirksomhed og administration, der er direkte knyttet til oprettelsen af virksomheden, samt følgende omkostninger, forudsat at de rent faktisk afholdes inden for de første fem år efter virksomhedens oprettelse (70)

renter af fremmedkapital og et afkast af den anvendte egenkapital, som ikke må overstige referencesatsen

udgifter til leje af produktionsfaciliteter/-udstyr

energi, vand, varme, skatter (bortset fra moms og selskabsskat) og administrationsgebyrer

afskrivninger, leasing af produktionsfaciliteter/-udstyr og lønomkostninger, herunder de obligatoriske socialsikringsbidrag, kan også medregnes, forudsat at der ikke er ydet andre former for støtte til de underliggende investeringer eller jobskabelsen og ansættelsesforanstaltningerne.

(77)

Støtteintensiteten må ikke overstige 25 % af de støtteberettigede omkostninger i de første tre år efter virksomhedens oprettelse og 15 % i de to følgende år.

(78)

Støtteintensiteten hæves med 5 % i regioner med en befolkningstæthed på under 12,5 indbyggere pr. km2 og på små øer med en befolkning på under 5 000 og andre samfund af samme størrelse, som lider under samme isolation.

(79)

EFTA-staten skal indføre det nødvendige system for at sikre, at de øvre grænser for støttebeløbet og den relevante støtteintensitet i forhold til de pågældende støtteberettigede omkostninger ikke overskrides. Især må støtten, der er omhandlet i dette kapitel, ikke kumuleres med anden offentlig støtte (herunder de minimis-støtte) for at omgå de maksimale støtteintensiteter eller -beløb, der er fastlagt.

(80)

Støtte, der udelukkende er beregnet på nyoprettede små virksomheder, kan skabe uheldige incitamenter for eksisterende små virksomheder til at lukke og genåbne for at modtage denne type støtte. EFTA-staterne bør være opmærksomme på denne risiko og bør udforme støtteordningerne på en sådan måde, at dette problem undgås, f.eks. ved at fastlægge begrænsninger for ansøgninger fra indehavere af nyligt lukkede virksomheder.

25.B.7   Regionalstøttekort og forenelighedserklæring

(81)

De regioner i en EFTA-stat, der er berettigede til regional investeringsstøtte i henhold til undtagelsesbestemmelserne, og de lofter over støtteintensiteten i forbindelse med initialinvesteringer (71), der er blevet godkendt for hver enkelt region, danner tilsammen EFTA-statens regionalstøttekort. Regionalstøttekortet viser også, hvilke regioner der må yde iværksætterstøtte. Driftsstøtteordninger er ikke omfattet af regionalstøttekortet og vurderes fra sag til sag efter anmeldelse fra den berørte EFTA-stat i overensstemmelse med del I, artikel 1, stk. 3, i protokol 3 til tilsyns- og domstolsaftalen.

(82)

EF-Domstolen har fastslået, at Europa-Kommissionens beslutninger vedrørende medlemsstaternes regionalstøttekort udgør en integrerende del af retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte og kun er bindende, hvis de er blevet accepteret af EF-medlemsstaterne (72). Tilsynsmyndigheden skønner, at det samme gælder tilsynsmyndighedens beslutninger.

(83)

Der erindres endvidere om, at regionalstøttekortene også definerer rækkevidden af enhver gruppefritagelse, der fritager regionalstøtte for anmeldelsespligten i henhold til del I, artikel 1, stk. 3, i protokol 3 til tilsyns- og domstolsaftalen, hvad enten støtten ydes på basis af forordning (EF) nr. 70/2001 (73) eller på basis af en eventuel fremtidig fritagelse gældende for andre former for regionalstøtte.

(84)

Efter disse retningslinjer vil regionalstøttekortet, afhængigt af den socioøkonomiske situation i medlemsstaterne, bestå af regioner, der af EFTA-staterne udpeges til at være berettigede til regionalstøtte i overensstemmelse med artikel 61, stk. 3, litra c), op til den grænse for befolkningsdækning, der er beregnet i overensstemmelse med afsnit 25.B.3.3.1.

(85)

Det er op til EFTA-staterne selv at afgøre, om de ønsker at yde regional investeringsstøtte og i givet fald op til hvilket niveau, forudsat at de overholder betingelserne i disse retningslinjer. Samtlige EFTA-stater bør således snarest muligt efter retningslinjernes vedtagelse og i overensstemmelse med del I, artikel 1, stk. 3, i protokol 3 til tilsyns- og domstolsaftalen anmelde et samlet regionalstøttekort til tilsynsmyndigheden, der dækker hele deres nationale område.

(86)

Tilsynsmyndigheden vil undersøge anmeldelserne i henhold til proceduren i del I, artikel 1, stk. 3, i protokol 3 til tilsyns- og domstolsaftalen. Når undersøgelsen er afsluttet, vil den offentliggøre de godkendte regionalstøttekort i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg. Disse kort vil træde i kraft den 1. januar 2007 eller senest på det tidspunkt, hvor tilsynsmyndigheden godkender dem, og vil blive betragtet som en integrerende del af disse retningslinjer.

(87)

Anmeldelsen skal indeholde klare oplysninger om de regioner, der foreslås som støtteberettigede efter artikel 61, stk. 3, litra c), og den planlagte støtteintensitet for store virksomheder, idet der tages hensyn til justeringerne i regionalstøtteloftet for store investeringsprojekter.

(88)

Der bør fremlægges detaljerede oplysninger, som foruden den økonomiske udvikling, den lave befolkningstæthed og grænseregionerne kan begrunde udpegelsen af artikel 61, stk. 3, litra c)-regioner, herunder en detaljeret identificering af de berørte regioner, befolkningsdata, oplysninger om BNP og ledighed i de berørte regioner samt alle andre relevante oplysninger.

(89)

Af hensyn til kontinuiteten, som er væsentlig for regionaludviklingen på længere sigt, bør listen over regioner, som EFTA-staterne har anmeldt, principielt gælde i hele perioden 2007-2013. Der kan dog foretages en midtvejsevaluering i 2010 (74). EFTA-stater, der ønsker at ændre listen over regioner, der er støtteberettigede efter artikel 61, stk. 3, litra c), eller støtteintensiteterne, skal indgive en anmeldelse til tilsynsmyndigheden inden den 1. april 2010. Eventuelle ændringer med hensyn til regionerne i denne forbindelse må ikke overskride 50 % af den samlede dækning, der er tilladt for EFTA-staten efter artikel 61, stk. 3, litra c). Regioner, der ved midtvejsevalueringen mister deres status som regionalstøtteberettigede, vil ikke være berettigede til nogen overgangsstøtte. Desuden kan EFTA-staterne på et hvilket som helst tidspunkt indgive en anmeldelse til tilsynsmyndigheden med anmodning om at få sat flere regioner på listen, indtil den relevante befolkningsdækning er nået.

25.B.8   Ikrafttræden, gennemførelse, gennemsigtighed og revision

(90)

Tilsynsmyndigheden agter at anvende disse retningslinjer på al regionalstøtte, der ydes efter den 31. december 2006. Regionalstøtte, der tildeles før 2007, vil blive vurderet på basis af retningslinjerne for regionalstøtte af 1999.

(91)

Da regionalstøtteordninger skal være forenelige med regionalstøttekortet, kan anmeldelser af sådanne ordninger eller af ad hoc-støtte, der skal ydes efter den 31. december 2006, normalt ikke betragtes som fuldstændige, før regionalstøttekortet for den pågældende EFTA-stat er blevet vedtaget i overensstemmelse med den fremgangsmåde, der er beskrevet i afsnit 25.B.7. Tilsynsmyndigheden vil derfor normalt først behandle anmeldelser af regionalstøtteordninger, der skal finde anvendelse efter den 31. december 2006, eller af ad hoc-støtte, der skal ydes efter dette tidspunkt, når regionalstøttekortet for den pågældende EFTA-stat, er vedtaget (75). Det samme gælder støtteordninger for nyoprettede små virksomheder, som omhandlet i afsnit 25.B.6 i disse retningslinjer.

(92)

Gennemførelsen af disse retningslinjer vil efter tilsynsmyndighedens opfattelse føre til betydelige ændringer af reglerne for regionalstøtte overalt i EFTA-staterne. Der synes desuden at være behov for at undersøge, om alle de forskellige regionalstøtteordninger, inkl. såvel investerings- som driftsstøtteordninger, fortsat er berettigede og effektive. Tilsynsmyndigheden vil derfor foreslå EFTA-staterne følgende passende foranstaltninger i henhold til del I, artikel 1, stk. 1, i protokol 3 til tilsyns- og domstolsaftalen:

uden at det påvirker artikel 10, stk. 2, i forordning (EF) nr. 70/2001 om anvendelse af traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte til små og mellemstore virksomheder, som ændret ved forordning (EF) nr. 364/2004, som indarbejdet i EØS-aftalen gennem bilag XV, punkt 1f) ved Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 131/2004 af 24.9.2004 (EUT L 64 af 10.3.2005, s. 67, og EØS-tillæg nr. 12, s. 42), og artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2204/2002 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte til beskæftigelse, som indarbejdet i EØS-aftalen gennem bilag XV, punkt 1g) ved Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 83/2004 af 20.6.2003 (EUT L 257 af 9.10.2003, s. 39, og EØS-tillæg nr. 51, s. 250), skal EFTA-staterne gøre anvendelsen af alle eksisterende regionalstøtteordninger på støtte, der ydes inden den 31. december 2006, tidsbegrænset

når ordningerne for miljøstøtte tillader regional investeringsstøtte til miljøinvesteringer i henhold til fodnote 31 i kapitel 15 i retningslinjerne (76), skal EFTA-staterne ændre de relevante ordninger for at sikre, at der kun kan ydes støtte efter den 31. december 2006, hvis den er i overensstemmelse med det regionalstøttekort, der gælder på det tidspunkt, hvor støtten ydes,

om nødvendigt skal EFTA-staterne ændre andre eksisterende støtteordninger for at sikre, at eventuel regional bonus, som f.eks. til uddannelsesstøtte, støtte til forskning og udvikling eller miljøstøtte, kun kan ydes efter den 31. december 2006 i områder, som er støtteberettigede under artikel 61, stk. 3, litra c), i overensstemmelse med de af tilsynsmyndigheden godkendte regionalstøttekort, der gælder på det tidspunkt, hvor støtten ydes.

Tilsynsmyndigheden opfordrer EFTA-staterne til inden en måned at bekræfte, at de accepterer disse forslag.

(93)

Tilsynsmyndigheden finder desuden, at der er behov for yderligere foranstaltninger for at forbedre regionalstøttens gennemsigtighed. Det forekommer især nødvendigt at sikre, at EFTA-staterne, økonomiske beslutningstagere, interesserede parter og tilsynsmyndigheden selv får ubesværet adgang til den fulde ordlyd af alle gældende regionalstøtteordninger i EFTA-staterne. Det er tilsynsmyndighedens opfattelse, at dette nemt vil kunne lade sig gøre ved at etablere websteder, der er knyttet sammen med links. Når tilsynsmyndigheden undersøger regionalstøtteordninger, vil den derfor systematisk søge at få et tilsagn fra den berørte EFTA-stat om, at den endelige støtteordnings fulde ordlyd vil blive offentliggjort på internettet, og at internet-adressen vil blive meddelt tilsynsmyndigheden. Projekter, hvortil der blev afholdt udgifter inden det tidspunkt, hvor ordningen blev offentliggjort, vil ikke være regionalstøtteberettigede.

(94)

Tilsynsmyndigheden kan beslutte at tage disse retningslinjer op til revision eller at ændre dem på et hvilket som helst tidspunkt, hvis det skulle vise sig nødvendigt af konkurrencepolitiske årsager eller af hensyn til andre EØS-politikker og internationale forpligtelser.

BILAG I

Definition af stålindustrien

I forbindelse med disse retningslinjer består stålindustrien af de virksomheder, der producerer nedenstående stålprodukter:

Produkt

Kode i den kombinerede nomenklatur (77)

Råjern

7201

Ferrolegeringer

7202 11 20, 7202 11 80, 7202 99 11

Jern- og stålprodukter fremstillet ved direkte reduktion af jernmalm eller andre porøse jern- og stålprodukter

7203

Jern og ulegeret stål

7206

Halvfabrikata af jern og ulegeret stål

7207 11 11; 7207 11 14; 7207 11 16; 7207 12 10; 7207 19 11; 7207 19 14; 7207 19 16; 7207 19 31; 7207 20 11; 7207 20 15; 7207 20 17; 7207 20 32; 7207 20 51; 7207 20 55; 7207 20 57; 7207 20 71

Fladvalsede produkter af jern og ulegeret stål

7208 10 00; 7208 25 00; 7208 26 00; 7208 27 00; 7208 36 00; 7208 37; 7208 38; 7208 39; 7208 40; 7208 51; 7208 52; 7208 53; 7208 54; 7208 90 10; 7209 15 00; 7209 16; 7209 17; 7209 18; 7209 25 00; 7209 26; 7209 27; 7209 28; 7209 90 10; 7210 11 10; 7210 12 11; 7210 12 19; 7210 20 10; 7210 30 10; 7210 41 10; 7210 49 10; 7210 50 10; 7210 61 10; 7210 69 10; 7210 70 31; 7210 70 39; 7210 90 31; 7210 90 33; 7210 90 38; 7211 13 00; 7211 14; 7211 19; 7211 23 10; 7211 23 51; 7211 29 20; 7211 90 11; 7212 10 10; 7212 10 91; 7212 20 11; 7212 30 11; 7212 40 10; 7212 40 91; 7212 50 31; 7212 50 51; 7212 60 11; 7212 60 91

Varmtvalsede stænger i uregelmæssigt oprullede ringe, af jern og ulegeret stål

7213 10 00; 7213 20 00; 7213 91; 7213 99

Andre stænger af jern og ulegeret stål

7214 20 00; 7214 30 00; 7214 91; 7214 99; 7215 90 10

Profiler af jern og ulegeret stål

7216 10 00; 7216 21 00; 7216 22 00; 7216 31; 7216 32; 7216 33; 7216 40; 7216 50; 7216 99 10

Rustfrit stål

7218 10 00; 7218 91 11; 7218 91 19; 7218 99 11; 7218 99 20

Fladvalsede produkter af rustfrit stål

7219 11 00; 7219 12; 7219 13; 7219 14; 7219 21; 7219 22; 7219 23 00; 7219 24 00; 7219 31 00; 7219 32; 7219 33; 7219 34; 7219 35; 7219 90 10; 7220 11 00; 7220 12 00; 7220 20 10; 7220 90 11; 7220 90 31

Stænger af rustfrit stål

7221 00; 7222 11; 7222 19; 7222 30 10; 7222 40 10; 7222 40 30

Fladvalsede produkter af andet legeret stål

7225 11 00; 7225 19; 7225 20 20; 7225 30 00; 7225 40; 7225 50 00; 7225 91 10; 7225 92 10; 7225 99 10; 7226 11 10; 7226 19 10; 7226 19 30; 7226 20 20; 7226 91; 7226 92 10; 7226 93 20; 7226 94 20; 7226 99 20

Stænger af andet legeret stål

7224 10 00; 7224 90 01; 7224 90 05; 7224 90 08; 7224 90 15; 7224 90 31; 7224 90 39; 7227 10 00; 7227 20 00; 7227 90; 7228 10 10; 7228 10 30; 7228 20 11; 7228 20 19; 7228 20 30; 7228 30 20; 7228 30 41; 7228 30 49; 7228 30 61; 7228 30 69; 7228 30 70; 7228 30 89; 7228 60 10; 7228 70 10; 7228 70 31; 7228 80

Spunsvægjern

7301 10 00

Skinner og kontraskinner

7302 10 31; 7302 10 39; 7302 10 90; 7302 20 00; 7302 40 10; 7302 10 20

Rør og hule profiler

7303; 7304

Svejsede rør af jern og stål med en udvendig diameter på over 406,4 mm

7305

BILAG II

Definition af kunstfiberindustrien

I disse retningslinjer defineres kunstfiberindustrien som:

ekstrudering/teksturering af alle generiske typer fiber og garn fremstillet på basis af polyester, polyamid, akryl eller polypropylen uden hensyntagen til deres endelige anvendelse

polymerisation (herunder polykondensation), når den er integreret med ekstruderingen på produktionsmaskinplan, eller

enhver anden industriproces forbundet med samtidig installation af ekstruderings-/tekstureringskapacitet hos den potentielle støttemodtager eller hos en anden virksomhed i samme koncern, og som i forbindelse med denne specifikke erhvervsaktivitet normalt er integreret med denne kapacitet på produktionsmaskinplan.

BILAG III

Kortfattede oplysninger om støtte til store investeringsprojekter som omhandlet i punkt (54)

Image

«

(1)  Kapitel 25.B svarer til Kommissionens meddelelse om retningslinjer for statsstøtte med regionalt sigte 2007-2013, EUT C 54 af 4.3.2006, s. 13.

(2)  Regionale tillæg i forbindelse med støtte til sådanne formål betragtes derfor ikke som regionalstøtte.

(3)  Tilsynsmyndighedens retningslinjer findes på følgende netsted: http://www.eftasurv.int/fieldsofwork/fieldstateaid/guidelines/

(4)  Afsnit 25.4, nr. (7) i 1999-udgaven af kapitel 25, statsstøtte med regionalt sigte, blev ændret ved kapitel 16 i Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder (EFT C 288 af 9.10.1999, s. 2).

(5)  Svarende til Kommissionens meddelelse om multisektorale rammebestemmelser for regionalstøtte til store investeringsprojekter, EFT C 70 af 19.3.2002, s. 8, ændret i EUT C 263 af 1.11.2003, s. 3.

(6)  Jf. EF-Domstolens dom i sag 730/79, Philip Morris, Sml. 1980, s. 2671, præmis 17, og i sag C-169/95, Spanien mod Kommissionen, Sml. 1997 I, s. 135, præmis 20.

(7)  Jf. dom afsagt af EF-Retten i Første Instans i sag T-380/94, AIUFFASS og AKT mod Kommissionen, Sml. 1996 II, s. 2169, præmis 54.

(8)  De sektorer, for hvilke der i dag gælder særlige regler foruden disse retningslinjer, er transportsektoren og skibsbygningsindustrien.

(9)  Forordning (EF) nr. 70/2001 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte til små og mellemstore virksomheder, ændret ved forordning (EF) nr. 364/2004, som indarbejdet i EØS-aftalen gennem bilag XV, punkt 1f) ved Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 131/2004 af 24.9.2004 (EUT L 64 af 10.3.2005, s. 67 og EØS-tillæg nr. 12, s. 42).

(10)  Tilsynsmyndighedens retningslinjer findes på følgende netsted: http://www.eftasurv.int/fieldsofwork/fieldstateaid/guidelines/

(11)  Især skal støtte til store eller mellemstore virksomheder i omstruktureringsperioden altid anmeldes individuelt til tilsynsmyndigheden, selv om den ydes som led i en godkendt ordning.

(12)  Sag 248/84, Tyskland mod Kommissionen, Sml.1987, s. 4013, præmis 19.

(13)  Som defineret i »Statistical regions in the EFTA countries and in the candidate countries«, 2001-udgaven fra Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber og De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor.

(14)  Den underliggende hypotese er således, at bruttonationalproduktet må formodes at afspejle en syntese af begge fænomener. I denne og alle følgende henvisninger til BNP pr. indbygger i disse retningslinjer er BNP målt i købekraftstandarder. De tal for de enkelte regioners BNP pr. indbygger og EØS-gennemsnittet, der benyttes i analysen, beregnes af De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor (Eurostat).

(15)  Skulle dette forhold ændre sig, kan tilsynsmyndigheden eventuelt vedtage nye retningslinjer for at tage hensyn hertil.

(16)  Se fodnote 12.

(17)  Ved bestemmelsen af, hvilken befolkningsandel der er berettiget til regionalstøtte i henhold til den tilsvarende undtagelse i artikel 61, stk. 3, litra a), går Europa-Kommissionen frem i to omgange: først bestemmer den befolkningsandelen ved anvendelse af den i punkt (15) beskrevne test med 75 % BNP pr. indbygger. For det andet tager den hensyn til »statistisk virkning«-regioner, dvs. regioner, i hvilke BNP pr. indbygger overstiger 75 % af EF-25 gennemsnittet udelukkende på grund af den statistiske virkning af udvidelsen. Det drejer sig om regioner på NUTS II-niveau med et BNP pr. indbygger på over 75 % af EF-25-gennemsnittet, men på under 75 % af EF-15-gennemsnittet. Europa-Kommissionen anfører i sine tilsvarende retningslinjer, at sådanne regioner fortsat skal kunne henføres under EF-undtagelsen svarende til artikel 61, stk. 3, litra a), i en overgangsperiode indtil den 31. december 2010.

(18)  Disse regioner skal betragtes særskilt fra »statistisk virkning«-regioner (se fodnote 17). Det drejer sig om de regioner, hvor BNP pr. indbygger udgjorde mindre end 75 % af EF-15-gennemsnittet, og som i kraft af deres økonomiske udvikling ikke længere opfylder denne betingelse på EF-15-basis.

(19)  Europa-Kommissionen har fastsat den generelle befolkningsdækning til 42 % af den aktuelle EF-25-befolkning (som følge af en korrektionsordning, som sikrer, at ingen af EF-15-medlemsstaterne mister mere end 50 % af deres befolkningsdækning i de nuværende regionalstøttekort, er loftet i praksis 43,1 %).

(20)  Det skal forstås på den måde, at ingen region i EFTA–staterne i) opfylder den i punkt (15) beskrevne test vedrørende BNP på 75 % pr. indbygger og ii) kan klassificeres enten som »statistisk virkning«-region eller »økonomisk udvikling«-region.

(21)  Det faktiske tal er på 2,9 indbyggere pr. km2.

(22)  Ifølge den aktuelle NUTS-klassifikation udgør Island som sådan en enkelt NUTS III-region. Hvis denne klassifikation skulle blive ændret med indførelse af mere end én NUTS III-region, vil den nationale befolkningsdækning blive anslået på NUTS III-niveau.

(23)  For Island er det i betragtning af dets beskedne størrelse tilstrækkeligt, at de udvalgte regioner har enten et BNP pr. indbygger, der ligger under EFTA-gennemsnittet, eller en arbejdsløshedsprocent, der er højere end 115 % af det nationale gennemsnit og en befolkning på mindst 10 000 indbyggere.

(24)  I resten af disse retningslinjer forstås i Islands tilfælde NUTS III-regioner som NUTS IV-regioner, hvor dette er relevant. Skulle den statistiske klassifikation af Island blive ændret som omtalt i fodnote 22, forstås der NUTS III-regioner, hvor dette er relevant.

(25)  For at undgå dobbelttælling anvendes dette kriterium på restbasis, efter at der er taget hensyn til de pågældende regioners relative velstand.

(26)  For eksempel halvøer og bjergområder.

(27)  Denne minimumgrænse kan sænkes i forbindelse med øer og andre områder, der er kendetegnet ved en tilsvarende geografisk isolation.

(28)  Erstatningsinvesteringer kan dog betragtes som driftsstøtte under visse betingelser, som fastsat i afsnit 25.B.5.

(29)  Køb af en virksomheds aktier betragtes derfor ikke som en initialinvestering.

(30)  En arbejdsplads anses for at være oprettet direkte via et investeringsprojekt, hvis den har relation til den aktivitet, hvori der er investeret, og hvis den oprettes senest tre år efter gennemførelsen af investeringen, herunder arbejdspladser, der oprettes som følge af en øget kapacitetsudnyttelse i kraft af investeringen.

(31)  Når der er tale om støtte, som skal anmeldes individuelt og godkendes af tilsynsmyndigheden, skal bekræftelsen gøres betinget af, at tilsynsmyndigheden træffer beslutning om godkendelse af støtten.

(32)  Ved »påbegyndelsen af arbejdet« forstås enten påbegyndelsen af bygge- og anlægsarbejdet eller det første bindende tilsagn om bestilling af udstyr med undtagelse af forundersøgelser.

(33)  Den eneste undtagelse fra disse regler forekommer i forbindelse med fiskale støtteordninger, hvor der automatisk indrømmes skattefritagelser eller skattelettelser uden skønsbeføjelser fra myndighedernes side.

(34)  Dette gælder f.eks. ikke for rentelettede lån, offentlige egenkapitallån eller offentlige kapitalinteresser, der ikke opfylder det markedsøkonomiske investorprincip, statsgarantier, der omfatter støtteelementer, og offentlig støtte i henhold til de minimis-reglen.

(35)  Denne regel må ikke forhindre en udskiftning af anlæg eller udstyr, der er blevet forældet i løbet af denne femårige periode på grund af den hurtige teknologiske udvikling, forudsat at den økonomiske aktivitet bevares i den pågældende region i den fastsatte minimumsperiode.

(36)  Tilsynsmyndigheden går bort fra sin hidtidige praksis med at konvertere regionalstøtte anmeldt af EFTA-staterne til nettosubventionsækvivalenter for at tage hensyn til Førsteinstansrettens dom af 15. juni 2000 i sag T-298/97, Alzetta Mauro m.fl. mod Kommissionen, hvori den fastslog følgende: »Kommissionen har ikke inden for traktatens kontrolordning for statsstøtte beføjelse til at tage hensyn til beskatningen af de udbetalte støttebeløb ved vurderingen af, om støtten er forenelig med traktaten. Sådanne byrder vedrører ikke specielt selve støtten, men opkræves på et senere stadium og pålægges den pågældende støtte i lighed med alle andre indtægter. De kan derfor ikke anses for en relevant oplysning ved bedømmelsen af støttens særlige betydning for samhandelen og konkurrencen, og særligt for vurderingen af den fordel, støttemodtagerne har fået i forhold til konkurrerende virksomheder, som ikke har fået nogen støtte, og hvis indtægter også beskattes«. Tilsynsmyndigheden mener desuden, at brugen af bruttosubventionsækvivalenter, der også benyttes til at beregne intensiteten af andre former for statsstøtte, vil bidrage til at forenkle statsstøttekontrolsystemet og gøre det mere gennemskueligt og være bedre egnet til at tage hensyn til, at en stigende del af statsstøtten tildeles i form af skattefritagelser.

(37)  Der kan undtagelsesvis accepteres en højere støtteintensitet i regioner på NUTS III-niveau eller mindre, der grænser op til en artikel 61, stk. 3, litra a)-region, hvis det er nødvendigt for at sikre, at forskellen mellem de to regioner ikke overskrider 20 procentpoint.

(38)  Bilag I til Kommissionens forordning (EF) nr. 364/2004 af 25. februar 2004 om ændring af forordning (EF) nr. 70/2001, EUT L 63 af 28.2.2004, s. 22, som indarbejdet i EØS-aftalen gennem bilag XV, punkt 1f) ved Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 131/2004 af 24.9.2004 (EUT L 64 af 10.3.2005, s. 67 og EØS-tillæg nr. 12, s. 42) eller eventuelle efterfølgende forordninger.

(39)  Sådan bonus findes ikke i forbindelse med støtte i transportsektoren.

(40)  Inden for transportsektoren må der ved indkøb af transportudstyr (løsøre) ikke ydes støtte til initialinvesteringer.

(41)  Når overtagelsen ledsages af andre initialinvesteringer, skal udgifterne hertil lægges oven i købsprisen.

(42)  Undtagelsesvis kan støtten i stedet beregnes på grundlag af lønomkostningerne (skøn) i forbindelse med bevarede eller nyoprettede arbejdspladser som følge af overtagelsen. I så fald skal der indgives individuelle anmeldelser til tilsynsmyndigheden.

(43)  Ved lønomkostninger forstås det samlede beløb, der rent faktisk skal udbetales af støttemodtageren i forbindelse med den pågældende arbejdskraft, herunder bruttoløn (før skat) og de obligatoriske socialsikringsbidrag.

(44)  Antallet af ansatte svarer til antallet af årsarbejdsenheder, dvs. antallet af fuldtidsansatte i et år, idet deltidsansatte og sæsonansatte indgår som brøkdele af en årsarbejdsenhed.

(45)  Denne definition gælder både eksisterende og nye virksomheder.

(46)  De 50 mio. EUR beregnes med udgangspunkt i de priser og valutakurser, der gælder på datoen for tildelingen af støtten, eller – når der er tale om store investeringsprojekter, hvor der stilles krav om individuel anmeldelse - med udgangspunkt i priserne og valutakurserne på anmeldelsesdatoen.

(47)  For at vurdere om en initialinvestering er økonomisk udelelig, vil tilsynsmyndigheden tage hensyn til de tekniske, funktionelle og strategiske forbindelser og den umiddelbare geografiske placering. Den økonomiske udelelighed vil blive vurderet uafhængigt af ejerforhold. Ved bestemmelsen af, om et stort investeringsprojekt udgør ét enkelt investeringsprojekt, betyder det, at vurderingen skal være den samme, hvad enten projektet gennemføres af en enkelt virksomhed, af flere virksomheder, der deler investeringsomkostningerne, eller af flere virksomheder, der bærer omkostningerne forbundet med særskilte investeringer inden for samme investeringsprojekt (f.eks. i forbindelse med et joint venture).

(48)  Indsat i kapitel 26. Multisektorale rammebestemmelser for regionalstøtte til store investeringsprojekter svarende til Kommissionens meddelelse om multisektorale rammebestemmelser for regionalstøtte til store investeringsprojekter (EFT C 107 af 7.4.1998, s. 7), slettet ved tilsynsmyndighedens beslutning nr. 371/04/KOL af 15. december 2004.

(49)  Indsat i kapitel 26.A.

(50)  Investeringsprojekter, der skal anmeldes individuelt, vurderes i henhold til de gældende regler på anmeldelsestidspunktet.

(51)  I betragtning af disse retningslinjers brede og generelle rækkevidde besluttede tilsynsmyndigheden, at det ikke er teknisk muligt at opstille en liste over sektorer, hvor der hersker strukturelle vanskeligheder.

(52)  Individuel ad hoc-støtte skal altid anmeldes til tilsynsmyndigheden. Da denne form for støtte har tydelig indflydelse på samhandels- og konkurrencevilkårene, gælder kravet om en specifik begrundelse for forbindelsen til regionaludviklingen i endnu højere grad, når det drejer sig om individuel ad hoc-støtte til store individuelle investeringsprojekter.

(53)  Udgangspunktet for beregningen af det justerede støtteloft er altid den maksimalt tilladte støtteintensitet for store virksomheder, jf. afsnit 25.B.4.1.2. Der må ikke ydes nogen form for SMV-bonus til store investeringsprojekter.

(54)  Det beregnede forbrug af produktet er lig med produktion plus import minus eksport.

(55)  Tilsynsmyndigheden vil eventuelt senere udarbejde en yderligere vejledning om de kriterier, den vil anvende ved denne vurdering.

(56)  Når et investeringsprojekt omfatter produktion af flere forskellige produkter, må hvert af produkterne tages i betragtning.

(57)  Hvis EFTA-staten kan påvise, at støttemodtageren skaber et nyt produktmarked, er det ikke nødvendigt at gennemføre testen i punkt (57), litra a) og b), og støtten vil blive godkendt efter skalaen i punkt (56).

(58)  Rådets forordning (EØF) nr. 3924/91 af 19. december 1991 om iværksættelse af en fællesskabsundersøgelse vedrørende industriproduktionen (EFT L 374 af 31.12.1991, s. 1). Forordningen blev indarbejdet i EØS-aftalen (bilag XXI) ved Det Blandede Udvalgs afgørelse nr. 7/94.

(59)  Denne betingelse anses for at være opfyldt, når summen af støtten til initialinvesteringen udtrykt i procent af investeringens værdi og jobskabelsesstøtten udtrykt i procent af lønomkostningerne ikke overstiger det mest fordelagtige af de beløb, der fremkommer ved at anvende det loft, der er fastsat for regionen efter kriterierne i enten afsnit 25.B.4.1 eller afsnit 25.B.4.3.

(60)  Ligesom andre former for regionalstøtte er driftsstøtte altid underlagt de særlige regler, der måtte gælde inden for bestemte sektorer.

(61)  Driftsstøtte ydes især i form af skattefritagelser eller nedsatte socialsikringsbidrag uden tilknytning til støtteberettigede investeringsomkostninger.

(62)  F.eks. erstatningsinvesteringer, transportomkostninger eller arbejdskraftomkostninger.

(63)  Tilsynsmyndighedens retningslinjer findes på følgende netsted: http://www.eftasurv.int/fieldsofwork/fieldstateaid/guidelines/

(64)  Princippet om, at driftsstøtte skal være degressiv, skal også overholdes, når der anmeldes nye driftsstøtteordninger til erstatning for de eksisterende ordninger. Der kan dog tillades fleksibilitet med hensyn til anvendelsen af dette princip i de tilfælde, hvor driftsstøtteordninger tager sigte på at rette op på de geografiske handicap i bestemte områder inden for artikel 61, stk. 3, litra a)-regioner.

(65)  Det er EFTA-staten, der skal påvise, at den påtænkte støtte er nødvendig og egnet til at bremse affolkningen.

(66)  Skulle der blive foretaget en ændring af NUTS-klassifikationen på Island, se fodnote 22, vil det gældende NUTS-niveau blive ændret tilsvarende.

(67)  For Islands vedkommende det relevante NUTS-niveau.

(68)  Det udbetalte støttebeløb.

(69)  Støtteberettigede virksomheder er små virksomheder som omhandlet i artikel 2 i bilag I til Kommissionens forordning (EF) nr. 364/2004, som indarbejdet i EØS-aftalen gennem bilag XV, punkt 1f) ved Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 131/2004 af 24.9.2004 (EUT L 64 af 10.3.2005, s. 67 og EØS-tillæg nr. 12, s. 42) eller enhver forordning, der måtte afløse den, når disse virksomheder er uafhængige som fastsat i artikel 3 i bilaget til Kommissionens forordning (EF) nr. 364/2004 og er blevet etableret for mindre end fem år siden.

(70)  Moms og direkte virksomhedsfortjeneste/indkomstskatter medregnes ikke i de støtteberettigede udgifter.

(71)  Som justeret i overensstemmelse med punkt (56) i forbindelse med støtte til store investeringsprojekter, der skal anmeldes individuelt.

(72)  EF-Domstolens dom af 18. juni 2002 i sag C-242/00 Tyskland mod Kommissionen.

(73)  Kommissionens forordning (EF) nr. 70/2001 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte til små og mellemstore virksomheder, ændret ved forordning (EF) nr. 364/2004, som indarbejdet i EØS-aftalen gennem bilag XV, punkt 1f) ved Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 131/2004 af 24.9.2004 (EUT L 64 af 10.3.2005, s. 67 og EØS-tillæg nr. 12, s. 42), som ændrer forordning (EF) nr. 70/2001 med hensyn til udvidelse af anvendelsesområdet med forskning og udvikling (EUT L 63 af 28.2.2004, s. 22).

(74)  Bestemmelserne om midtvejsevaluering må ikke være til hinder for en eventuel ændring af den nationale befolkningsdækning for Islands vedkommende inden 2010, hvis NUTS-klassifikationen i landet skulle blive ændret, jf. fodnote 22, inden det tidspunkt.

(75)  Tilsynsmyndigheden skal meddele EFTA-staterne, at Europa-Kommissionen med henblik på at indskrænke anmeldelsespligten mest muligt agter at benytte beføjelserne til at fritage alle gennemsigtige regionale investeringsstøtteordninger, der er i overensstemmelse med det for den pågældende medlemsstat godkendte regionalstøttekort, for anmeldelsespligten i henhold til traktatens artikel 88, stk. 3. Individuel ad hoc-støtte og driftsstøtteordninger vil under en sådan ordning ikke være fritaget for anmeldelsespligten. Desuden vil de informations- og anmeldelseskrav, der gælder i forbindelse med store individuelle støtteprojekter, blive fastholdt, også i de tilfælde, hvor støtten ydes i henhold til ordninger, der er fritaget. Indtil Europa-Kommissionen formelt har vedtaget en sådan forordning, og indtil denne er blevet indarbejdet i EØS-aftalen, gælder de almindelige anmeldelseskrav imidlertid for denne type investeringsstøtteordninger, jf. del I og del II, artikel 2, i protokol 3 til tilsyns- og domstolsaftalen.

(76)  Tilsynsmyndighedens retningslinjer findes på følgende netsted: http://www.eftasurv.int/fieldsofwork/fieldstateaid/guidelines/

(77)  EFT L 279 af 23.10.2001, s. 1.


28.2.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 54/21


EFTA-TILSYNSMYNDIGHEDENS BESLUTNING

Nr. 226/06/KOL

af 19. juli 2006

om kortet over støtteberettigede områder og støtteniveauerne (Norge)

EFTA-TILSYNSMYNDIGHEDEN (1) HAR —

Under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (2), særlig artikel 61-63 og protokol nr. 26,

Under henvisning til aftalen mellem EFTA-staterne om oprettelse af en Tilsynsmyndighed og en Domstol (3), særlig artikel 24,

Under henvisning til artikel 1, stk. 3, i del I og artikel 4, stk. 3, i del II i protokol nr. 3 til tilsyns- og domstolsaftalen,

Under henvisning til Tilsynsmyndighedens retningslinjer (4) for anvendelsen og fortolkningen af EØS-aftalens artikel 61 og 62, særlig kapitel 25.B om »Statsstøtte med regionalt sigte for 2007–2013«, og

ud fra følgende betragtninger:

I.   SAGSFREMSTILLING

1.   Sagsforløb

Ved brev af 12. juni 2006 fra Fornyings- og Administrationsdepartementet, som Tilsynsmyndigheden modtog og registrerede den 12. juni 2006 (ref. 377954), indgav de norske myndigheder efter artikel 1, stk. 3, i del I i protokol nr. 3 til tilsyns- og domstolsaftalen anmeldelse af det nye statsstøttekort og de nye statsstøtteniveauer i Norge, der skal gælde fra 1. januar 2007 til 31. december 2013.

2.   Baggrund

Ved brev af 6. april 2006 til den norske mission ved Den Europæiske Union (ref. 369211) underrettede Tilsynsmyndigheden de norske myndigheder om, at Tilsynsmyndigheden havde vedtaget nye retningslinjer for statsstøtte med regionalt sigte for 2007-2013 i form af et nyt kapitel 25.B i statsstøtteretningslinjerne.

Tilsynsmyndigheden har i medfør af artikel 1, stk. 1, i del I i protokol nr. 3 til tilsyns- og domstolsaftalen foreslået de norske myndigheder at acceptere de passende foranstaltninger, der er nævnt i kapitel 25.B.8 i statsstøtteretningslinjerne (5).

Ved brev af 10. maj 2006 fra Norges mission ved Den Europæiske Union, som blev modtaget og registreret i Tilsynsmyndigheden den 11. maj 2006 (ref. 373737), accepterede de norske myndigheder de foreslåede passende foranstaltninger.

I det nye kapitel 25.B i statsstøtteretningslinjerne fastsættes det, at der kan ydes national investeringsstøtte til fremme af den økonomiske udvikling i visse ugunstigt stillede områder. For at EFTA-stater skal kunne yde sådan støtte, skal de have anmeldt og opnået Tilsynsmyndighedens godkendelse af et statsstøttekort.

Tyndtbefolkede regioner, der som udgangspunkt er defineret som NUTS III-regioner (6) med under 12,5 indbyggere pr. kvadratkilometer, opfylder betingelserne for at blive opført på statsstøttekortet. Der er imidlertid mulighed for en vis fleksibilitet, hvad angår definitionen af støtteberettigede områder. Dele af NUTS III-regioner vil også kunne opfylde betingelserne, hvis de har en lav befolkningstæthed, hvis det ikke resulterer i en forøgelse af den samlede befolkning i de støttede områder, og hvis disse områder støder op til de NUTS III-regioner, der opfylder befolkningstæthedskriterierne.

3.   Beskrivelse af det anmeldte kort

3.1.   Metodologi og dækning: geografiske enheder

I Norge svarer NUTS III-niveauet til fylker og NUTS V-niveauet til kommuner. Der findes i dag 19 fylker og 431 kommuner i Norge (7).

Norge har ni NUTS III-regioner med under 12,5 indbyggere pr. km2. Der er tale om fylkerne Finnmark, Troms, Nordland, Nord-Trøndelag, Sogn og Fjordane, Hedmark, Oppland, Telemark og Aust-Agder.

Det foreslås, at fire hele NUTS III-regioner – Finnmark, Troms, Nordland samt Sogn og Fjordane – skal være regionalstøtteberettigede.

Kun bestemte dele af de andre fem tyndtbefolkede regioner (Nord-Trøndelag, Hedmark, Oppland, Telemark og Aust-Agder) foreslås opført på statsstøttekortet.

De norske myndigheder finder, at et regionalstøttekort, der udelukkende er baseret på NUTS III-niveauet, ikke ville afspejle de faktiske forhold i Norge, hvad angår de regionale problemer, som lav befolkningstæthed, klimaforhold og økonomiske handicap rejser. De norske myndigheder har derfor på basis af fleksibilitetsreglen foreslået, at man inden for de fem tyndtbefolkede regioner ser bort fra visse dele, der ikke anses for at have behov for regionalstøtte, og i stedet medtager »NUTS III-dele«, der opfylder befolkningstætheds-kriterierne i tilstødende NUTS III-regioner med højere befolkningstæthed. Det vil sætte de norske myndigheder i stand til at udelukke »stærke« kommuner i fylker, der opfylder befolkningstæthedskriteriet, og medtage »svage« kommuner i fylker, der ellers ikke opfylder dette kriterium.

Tabel 1 nedenfor angiver de områder, som de norske myndigheder har udelukket fra de NUTS III-regioner, der opfylder kriteriet for lav befolkningstæthed.

Tabel 1

Fylke

Kommune

Nord-Trøndelag

Stjørdal, Levanger

Aust-Agder

Iveland, Birkenes, Froland, Lillesand, Arendal, Grimstad

Telemark

Bamble, Siljan, Skien, Porsgrunn

Oppland

Gran, Lunner, Jevnaker, Vestre Toten, Østre Toten, Gjøvik, Lillehammer, Øyer

Hedmark

Elverum, Sør-Odal, Nord-Odal, Stange, Løten, Ringsaker, Hamar

De udelukkede områder har en samlet befolkning på 445 006 indbyggere.

Tabel 2 nedenfor viser, hvilke områder i fylker med over 12,5 indbyggere pr. km2 de norske myndigheder har medtaget på regionalstøttekortet på basis af fleksibilitetsreglerne.

Tabel 2

Fylke

Kommune

Sør-Trøndelag

Tydal, Selbu, Midtre Gauldal, Holtålen, Røros, Meldal, Rennebu, Oppdal, Osen, Roan, Åfjord, Bjugn, Rissa, Agdenes, Ørland, Frøya, Hitra, Snillfjord, Hemne

Møre og Romsdal

Aure, Smøla, Halsa, Rindal, Surnadal, Sunndal, Tingvoll, Gjemnes, Averøy, Eide, Aukra, Sandøy, Midsund, Nesset, Rauma, Vestnes, Haram, Stordal, Stranda, Norddal, Ørsta, Volda, Herøy, Sande, Vanylven, Kristiansund, Frei

Hordaland

Masfjorden, Fedje, Modalen, Vaksdal, Austevoll, Samnanger, Kvam, Voss, Granvin, Ulvik, Eidfjord, Ullensvang, Odda, Jondal, Kvinnherad, Tysnes, Fitjar, Etne

Rogaland

Vindafjord, Utsira, Kvitsøy, Finnøy, Sauda, Suldal, Hjelmeland, Lund, Sokndal

Vest-Agder

Sirdal, Kvinesdal, Hægebostad, Audnedal, Åseral, Marnardal, Flekkefjord, Farsund

Buskerud

Nore og Uvdal, Rollag, Flesberg, Krødsherad, Sigdal, Hol, Ål, Hemsedal, Gol, Nes, Flå

Østfold

Rømskog, Marker, Aremark

De medtagne områder har en samlet befolkning på 374 739 indbyggere og en gennemsnitlig befolkningstæthed på 5,8 indbyggere pr. km2

Tabel 3 nedenfor angiver indbyggertallet og befolkningstætheden i alle de NUTS III-regioner/NUTS III-dele, der foreslås udvalgt som regionalstøtteberettigede.

Tabel 3

NUTS III-regioner/dele af NUTS III-regioner

Indbyggertal 2005

Befolkningstæthed(/km2)

Østfold (8)

5 331

6,0

Hedmark (9)

71 875

3,2

Oppland (9)

70 611

3,3

Buskerud (8)

32 291

3,1

Telemark (9)

65 680

4,7

Aust-Agder (9)

25 826

3,8

Vest-Agder (8)

31 942

6,0

Rogaland (8)

29 510

6,2

Hordaland (8)

73 630

5,9

Sogn og Fjordane (10)

107 032

5,7

Møre og Romsdal (8)

132 586

9,9

Sør-Trøndelag (8)

68 480

4,1

Nord-Trøndelag (9)

90 881

4,4

Nordland (10)

236 825

6,2

Troms (10)

152 741

5,9

Finnmark (10)

73 074

1,5

I alt

1 268 515

4,5

I alt 286 kommuner er anmeldt som regionalstøtteberettigede, med en samlet befolkning på 1 268 515 indbyggere pr. 1. januar 2005, svarende til 27,5 % af Norges befolkning.

3.2.   Støttelofter

De norske myndigheder foreslår, at de maksimale støtteintensiteter skal gælde for alle områder opført på kortet.

De anmeldte støtteintensiteter er angivet i tabel 4 nedenfor.

Tabel 4

Geografisk område

Generelt støtteloft

(BSÆ) (11)

Tillæg for mellemstore virksomheder (12)

(BSÆ)

Tillæg for små virksomheder

(BSÆ) (13)

Alle støtteberettigede områder

15 %

10 %

20 %

II.   VURDERING

1.   Anmeldelsesformaliteter

I kapitel 25.B.7 i statsstøtteretningslinjerne (14) fastsættes det, at »de regioner i en EFTA-stat, der er berettigede til regional investeringsstøtte i henhold til undtagelses-bestemmelserne, og de lofter over støtteintensiteten i forbindelse med initialinvesteringer, der er blevet godkendt for hver enkelt region, danner tilsammen EFTA-statens regional-støttekort«.

Udarbejdelsen af støttekortet indebærer ikke i sig selv nogen direkte støtte som omhandlet i EØS-aftalens artikel 61, stk. 1. Men godkendelsen af kortet skaber sammen med retningslinjerne for regionalstøtte rammerne for, hvilken støtte der kan ydes under regionalstøtteordningerne.

Med sin accept af de foreslåede passende foranstaltninger indvilligede den norske regering i at anmelde ét regionalstøttekort i overensstemmelse med artikel 1, stk. 3, i del I i protokol nr. 3 til tilsyns- og domstolsaftalen (15). Anmeldelsen af 12. juni 2006 (ref. 377954) udgør en fuldstændig anmeldelse. De norske myndigheder har dermed opfyldt deres forpligtelser i forbindelse med deres accept af de foreslåede passende foranstalt-ninger og med artikel 1, stk. 3, i del I i protokol nr. 3 til tilsyns- og domstolsaftalen. I overensstemmelse med kapitel 25.B.7, nr. 86, vil Tilsynsmyndigheden derfor tage stilling til anmeldelsen efter proceduren i artikel 1, stk. 3, i del I i protokol nr. 3 til tilsyns- og domstolsaftalen.

Tilsynsmyndigheden har vurderet anmeldelsen på grundlag af de kriterier, der er opstillet i kapitel 25.B.3-4 i statsstøtteretningslinjerne.

2.   Anvendelse af de relevante statsstøtteregler

2.1.   Metodologi og dækning

Metodologi og dækning I overensstemmelse med kapitel 25.B.3.3.2 i statsstøtteretningslinjerne har de norske myndigheder til udvælgelse af de regioner, der opfylder undtagelsesbetingelserne i EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra c), foreslået en metode baseret på to geografiske enheder.

De norske myndigheder har anmeldt fylkerne Finnmark, Troms, Nordland samt Sogn og Fjordane på grundlag af kapitel 25.B.3.3.2, nr. (22), i statsstøtteretningslinjerne, hvori det fastsættes:

»Tilsynsmyndigheden finder, at de pågældende EFTA-stater vil kunne udvælge følgende regioner som modtagere af regional investeringsstøtte i henhold til undtagelsesbestemmelsen i artikel 61, stk. 3, litra c):

a)

tyndtbefolkede regioner: Disse regioner består fortrinsvis af NUTS II-regioner med en befolkningstæthed på under 8 indbyggere pr. km2 eller for Norges vedkommende (…) NUTS III-regioner med en befolkningstæthed på under 12,5 indbyggere pr. km2«.

Finnmark har en befolkningstæthed på 1,5 indbyggere pr. km2 (en samlet befolkning på 73 074 indbyggere). Troms har en befolkningstæthed på 5,9 indbyggere pr. km2 (en samlet befolkning på 152 741 indbyggere). Nordland har en befolkningstæthed på 6,2 indbyggere pr. km2 (samlet befolkningstal 236 825). Sogn og Fjordane har en befolkningstæthed på 5,7 indbyggere pr. km2 (en samlet befolkning på 107 032).

Tilsynsmyndigheden finder derfor, at denne del af forslaget opfylder kriterierne i kapitel 25.B.3.3.2.

I nr. 22, a) i kapitel 25.B.3.3.2 i statsstøtteretningslinjerne hedder det videre:

»Der er imidlertid mulighed for en vis fleksibilitet ved udvælgelsen af disse regioner, dog med følgende begrænsninger:

fleksibiliteten ved udvælgelsen af regionerne må ikke medføre en udvidelse af befolkningsdækningen

i de dele af NUTS III-regionerne, hvor der kan udvises fleksibilitet, skal befolkningstætheden være på under 12,5 indbyggere pr. km2

de skal være sammenhængende med NUTS III-regioner, der opfylder kriterierne med hensyn til status som tyndtbefolkede«.

Statsstøtteretningslinjerne åbner udtrykkeligt mulighed for en vis fleksibilitet ved udvælgelsen af regionalstøtteberettigede regioner, når følgende tre betingelser er opfyldt:

i)

Fleksibiliteten ved udvælgelsen af regionerne må ikke medføre en udvidelse af befolkningsdækningen

Tilsynsmyndigheden finder, at denne betingelse er opfyldt, eftersom de områder, der ikke er opført på kortet, men som ligger i tyndtbefolkede regioner, der som udgangspunkt opfylder betingelserne for at blive betragtet som tyndtbefolkede, har en befolkning på 445 006 indbyggere (se tabel 1 ovenfor). De områder, der er medtaget på kortet i henhold til fleksibilitetsreglerne, har et indbyggertal på 374 739, jf. tabel 2 ovenfor.

ii)

I de dele af NUTS III-regionerne, hvor der kan udvises fleksibilitet, skal befolkningstætheden være på under 12,5 indbyggere pr. km2

De dele af NUTS III-regioner, der opfylder fleksibilitetsreglen i henseende til befolkningstæthed, er følgende (16): Østfold (6,0 indbyggere pr. km2), Buskerud (3,1 indbyggere pr. km2), Vest-Agder (6,0 indbyggere pr. km2), Rogaland (6,2 indbyggere pr. km2), Hordaland (5,9 indbyggere pr. km2), Møre og Romsdal (9,9 indbyggere pr. km2) og Sør-Trøndelag (4,1 indbyggere pr. km2).

Tilsynsmyndigheden finder, at betingelsen om, at disse NUTS III-dele for at opfylde fleksibilitetsreglen skal have en befolkningstæthed på under 12,5 indbyggere pr. km2, er opfyldt.

iii)

Disse NUTS III-dele skal være sammenhængende med NUTS III-regioner, der opfylder kriterierne med hensyn til status som tyndtbefolkede

De NUTS III-dele, der opfylder fleksibilitetskriterierne (Østfold, Buskerud, Vest-Agder, Rogaland, Hordaland, Møre og Romsdal, Sør-Trøndelag), er sammenhængende med de NUTS III-regioner, der opfylder befolkningstæthedskriteriet (Hedmark, Oppland, Telemark, Aust-Agder, Sogn og Fjordane, Nord- Trøndelag, Nordland, Troms og Finnmark), således som det fremgår af det geografiske kort over områder, der foreslås udvalgt som regionalstøtteberettigede områder, som findes i bilag 1 til denne beslutning (17).

Tilsynsmyndigheden finder derfor, at denne betingelse er opfyldt.

Endelig overstiger den samlede befolkningsdækning på 27,5 %, som foreslås af de norske myndigheder, ikke det loft over den støtteberettigede befolkningsandel, der i kapitel 25.B.3.3.1 er sat til 29.08 % (18). Bilag 2 til denne beslutning angiver alle de kommuner, der af de norske myndigheder foreslås udvalgt som regionalstøtteberettigede.

2.2.   Støttelofter

De norske myndigheder har foreslået at sætte de generelle maksimale støttelofter for alle områderne på regionalstøttekortet til 15 % i BSÆ for store virksomheder med et tillæg på 10 % for mellemstore virksomheder og et tillæg på 20 % for små virksomheder.

En sådan fremgangsmåde stemmer overens med bestemmelserne i kapitel 25.B.4.1.2 i statsstøtteretningslinjerne (19) hvor det fastsættes, at »tyndtbefolkede regioner (svarende til regioner på NUTS III-niveau eller mindre og NUTS III-regioner eller dele heraf, der deler en landegrænse med et land, der ikke er medlem af EØS eller EFTA, er dog altid berettigede til en støtteintensitet på 15 % BSÆ«.

I statsstøtteretningslinjerne fastsættes det videre (20) at» i forbindelse med støtte til små og mellemstore virksomheder kan lofterne i kapitel 25.B.4.1.2 (se nr. 37 ovenfor) hæves med 20 % BSÆ ved støtte til små virksomheder og med 10 % ved støtte til mellemstore virksomheder«.

Tilsynsmyndigheden har derfor draget den konklusion, at de maksimale støtteintensiteter for regional investeringsstøtte, som de norske myndigheder har foreslået, stemmer overens med statsstøtteretningslinjerne.

3.   Beslutningens rækkevidde og kumulation af støtte

Kortet over støtteberettigede områder skal i princippet gælde fra 1. januar 2007 og indtil 31. december 2013. Det kan dog, jf. kapitel 25.B.7 i statsstøtteretningslinjerne (21), underkastes en midtvejsrevision i 2010.

Denne beslutning indskrænker ikke Tilsynsmyndighedens beføjelse til at revidere kortet i overensstemmelse med artikel 1, stk. 1, i del I i protokol nr. 3 til tilsyns- og domstolsaftalen, hvis det bliver nødvendigt før udløbet af den ovennævnte periode.

De norske myndigheders opmærksomhed henledes på, at ved anvendelsen af regionalstøtteordninger i værftsindustrien må støtteloftet på 12,5 % for artikel 61, stk. 3, litra c)-regioner ikke overskrides, jf. kapitel 24.B.3.3.6 i statsstøtteretningslinjerne (22) sammenholdt med kapitel 24.B i statsstøtteretningslinjerne.

De foreslåede støttelofter er kumulative, dvs. at lofterne er den øvre grænse for, hvad der må ydes i regional investeringsstøtte fra alle offentlige kilder til et konkret investeringsprojekt.

For at forhindre en omgåelse af de maksimale støtteintensiteter, der er fastsat i statsstøtteretningslinjerne, gælder desuden, at regional investeringsstøtte ikke må kumuleres med de minimis-støtte til de samme støtteberettigede udgifter.

Enhver regionalstøtteordning, der ikke er omfattet af en gruppefritagelse og iværksættes efter den 31. december 2006, skal anmeldes til Tilsynsmyndigheden i overensstemmelse med artikel 1, stk. 3, i del I i protokol nr. 3 til tilsyns- og domstolsaftalen.

De norske myndigheders opmærksomhed henledes endvidere på, at i overensstemmelse med kapitel 25.B.8 i statsstøtteretningslinjerne skal enhver eksisterende regionalstøtteordning, der omfatter investeringsstøtte ydet efter 31. december 2006, og som ikke er omfattet af en gruppefritagelse, ændres i det fornødne omfang og anmeldes til Tilsynsmyndigheden i overensstemmelse med artikel 1, stk. 3, i del I i protokol nr. 3 til tilsyns- og domstolsaftalen.

4.   Konklusion

Det anmeldte kort over støtteberettigede områder afspejler de krav, der opstilles i statsstøtteretningslinjerne, og Tilsynsmyndigheden kan godkende kortet over støtteberettigede regioner efter EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra c) —

HAR VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Tilsynsmyndigheden har besluttet at godkende det forslag til et kort over støtteberettigede områder og maksimale støtteintensiteter i Norge, som den fik anmeldt ved brev af 12. juni 2006. Bilag 1 til denne beslutning, der indeholder regionalstøttekortet for Norge for årene 2007-2013, udgør en integrerende del af kapitel 25.B i statsstøtteretningslinjerne. Bilag 2 til denne beslutning angiver alle de kommuner, der er regionalstøtteberettigede.

Artikel 2

Medmindre andet gælder i henhold til artikel 1, stk. 1, i del I i protokol nr. 3 til tilsyns- og domstolsaftalen, skal kortet over områder, hvor der må ydes regional investeringsstøtte, gælde fra 1. januar 2007 og indtil 31. december 2013.

Artikel 3

Denne beslutning er rettet til Kongeriget Norge.

Artikel 4

Den engelske udgave er den eneste autentiske.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. juli 2006.

På EFTA-Tilsynsmyndighedens vegne

Bjørn T. GRYDELAND

Formand

Kristján Andri STEFÁNSSON

Medlem af kollegiet


(1)  Herefter benævnt »Tilsynsmyndigheden«.

(2)  Herefter benævnt »EØS-aftalen«.

(3)  Herefter benævnt »tilsyns- og domstolsaftalen«.

(4)  Retningslinjer for anvendelse og fortolkning af EØS-aftalens artikel 61 og 62 og artikel 1 i protokol nr. 3 til tilsyns- og domstolsaftalen, vedtaget og udstedt af EFTA-Tilsynsmyndigheden den 19.1.1994, offentliggjort i EFT L 231 af 3.9.1994, EØS-tillæg nr. 32 af 3.9.1994 og senest ændret den 9.4.2006. Disse retningslinjer benævnes i det følgende »statsstøtteretningslinjerne«. De kan findes på http://www.eftasurv.int/fieldsofwork/fieldstateaid/guidelines/

(5)  Punkt 92.

(6)  Som defineret i »Statistical regions in the EFTA-countries and in the candidate countries«, udsendt i 2001 af Europa-Kommissionen og De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor.

(7)  De nedenstående befolkningsdata er tallene pr. 1.1.2005.

(8)  Dele af NUTS III-regioner, der foreslås udvalgt som regionalstøtteberettigede på basis af fleksibilitetsreglerne (se tabel 2 ovenfor).

(9)  

(°)

Tyndtbefolkede regioner, der ikke anmeldes som regionalstøtteberettigede i deres helhed. Tallene refererer til de anmeldte dele.

(10)  

(')

Tyndtbefolkede fylker, der anmeldes som regionalstøtteberettigede i deres helhed.

(11)  Bruttosubventionsækvivalent.

(12)  Bilag 1 til Kommissionens forordning (EF) nr. 364/2004 af 25.2.2004 om ændring af forordning (EF) nr. 70/2001 (EUT L 63 af 28.2.2004, s. 22), inkorporeret i EØS-aftalens bilag XV, nr. 1f), ved Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse nr. 131/2004 af 24.9.2004 (EUT L 64 af 10.3.2005, s. 67, og EØS-tillæg nr. 12, s. 42), eller enhver anden efterfølgende forordning.

(13)  Se fodnote 7.

(14)  Nr. 81.

(15)  Nr. 85.

(16)  Se tabel 3 ovenfor.

(17)  Kommunerne Aremark, Rømskog og Marker (som ligger i NUTS III-regionen Østfold) hænger ganske vist ikke helt sammen med resten af kortet over støtteberettigede områder, men er medtaget, fordi afstanden mellem disse kommuner og NUTS III-regionen Hedmark udgør under 10 km, og fordi de har en meget lav befolkningstæthed (gennemsnitligt 6 indbyggere pr. km2). Det samlede indbyggertal i disse kommuner ligger på 5 331.

(18)  Punkt 21.

(19)  Punkt 37.

(20)  Punkt 38.

(21)  Punkt 89.

(22)  Punkt 26c.


BILAG I

Regional støttekort for Norge 2007-2013

Befolkningsdækning: 27,5 %

Image


BILAG II

Liste over de kommuner, som de norske myndigheder foreslår udvalgt som regionalstøtteberettigede

Af tabellen nedenfor fremgår, hvilke kommuner der af de norske myndigheder foreslås udvalgt som berettigede til at modtage national regionalstøtte:

Fylke

Kommuner

Finnmark

Sør-Varanger, Båtsfjord, Unjárga-Nesseby, Deatnu-Tana, Berlevåg, Gamvik, Lebesby, Kárásjohka-Karasjok, Porsanger, Nordkapp, Måsøy, Kvalsund, Hasvik, Loppa, Alta, Guovdageaidnu-Kautokeino, Hammerfest, Vadsø, Vardø

Troms

Kvænangen, Nordreisa, Skjervøy, Gáivuotna-Kåfjord, Storfjord, Lyngen, Karlsøy, Balsfjord, Lenvik, Berg, Torsken, Tranøy, Dyrøy, Sørreisa, Målselv, Salangen, Bardu, Lavangen, Gratangen, Ibestad, Bjarkøy, Skånland, Kvæfjord, Tromsø, Harstad

Nordland

Moskenes, Andøy, Sortland, Øksnes, Bø, Hadsel, Vågan, Vestvågøy, Flakstad, Værøy, Røst, Ballangen, Evenes, Tjeldsund, Lødingen, Tysfjord, Hamarøy, Steigen, Sørfold, Fauske, Saltdal, Beiarn, Gildeskål, Meløy, Rødøy, Træna, Lurøy, Rana, Hemnes, Nesna, Dønna, Hattfjelldal, Grane, Vesfn, Leirfjord, Alstahaug, Herøy, Vevelstad, Vega, Brønnøy, Sømna, Bindal, Narvik, Bodø

Nord-Trøndelag

Leka, Nærøy, Vikna, Flatanger, Fosnes, Overhalla, Høylandet, Grong, Namsskogan, Røyrvik, Lierne, Snåsa, Inderøy, Namdalseid, Verran, Mosvik, Verdal, Leksvik, Frosta, Meråker, Namsos, Steinkjer

Sør-Trøndelag

Tydal, Selbu, Midtre Gauldal, Holtålen, Røros, Meldal, Rennebu, Oppdal, Osen, Roan, Åfjord, Bjugn, Rissa, Agdenes, Ørland, Frøya, Hitra, Snillfjord, Hemne

Møre og Romsdal

Aure, Smøla, Halsa, Rindal, Surnadal, Sunndal, Tingvoll, Gjemnes, Averøy, Eide, Aukra, Sandøy, Midsund, Nesset, Rauma, Vestnes, Haram, Stordal, Stranda, Norddal, Ørsta, Volda, Herøy, Sande, Vanylven, Kristiansund, Frei

Sogn og Fjordane

Flora, Gulen, Solund, Hyllestad, Høyanger, Vik, Balestrand, Leikanger, Sogndal, Aurland, Lærdal, Årdal, Luster, Askvoll, Fjaler, Gaular, Jølster, Førde, Naustdal, Bremanger, Vågsøy, Selje, Eid, Hornindal, Gloppen, Stryn

Hordaland

Masfjorden, Fedje, Modalen, Vaksdal, Austevoll, Samnanger, Kvam, Voss, Granvin, Ulvik, Eidfjord, Ullensvang, Odda, Jondal, Kvinnherad, Tysnes, Fitjar, Etne

Rogaland

Vindafjord, Utsira, Kvitsøy, Finnøy, Sauda, Suldal, Hjemeland, Lund, Sokndal

Vest-Agder

Sirdal, Kvinesdal, Hægebostad, Audnedal, Åseral, Marnadal, Flekkefjord, Farsund

Aust-Agder

Risør, Gjerstad, Vegårshei, Tvedestrand, Åmli, Evje og Hornnes, Bygland, Valle, Bykle

Telemark

Notodden, Kragerø, Drangedal, Nome, Bø, Sauherad, Tinn, Hjartdal, Seljord, Kviteseid, Nissedal, Fyresdal, Tokke, Vinje

Buskerud

Nore og Uvdal, Rollag, Flesberg, Krødsherad, Sigdal, Hol, Ål, Hemsedal, Gol, Nes, Flå

Oppland

Dovre, Lesja, Sjåk, Lom, Vågå, Nord-Fron, Sel, Sør-Fron, Ringebu, Gausdal, Søndre Land, Nordre Land, Sør-Aurdal, Etnedal, Nord-Aurdal, Vestre Slidre, Øystre Slidre, Vang

Hedmark

Kongsvinger, Eidskog, Grue, Åsnes, Våler, Trysil, Åmot, Stor-Elvdal, Rendalen, Engerdal, Tolga, Tynset, Alvdal, Folldal, Os

Østfold

Rømskog, Marker, Aremark


28.2.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 54/28


EFTA-TILSYNSMYNDIGHEDENS BESLUTNING

Nr. 378/06/KOL

af 6. december 2006

om kort over støtteberettigede områder og støtteniveauer (Island)

EFTA-TILSYNSMYNDIGHEDEN (1) HAR —

under henvisning til aftalen om det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (2), særlig artikel 61-63 og protokol nr. 26 til aftalen,

under henvisning til aftalen mellem EFTA-staterne om oprettelse af en Tilsynsmyndighed og en Domstol (3), særlig artikel 24,

under henvisning til artikel 1, stk. 3, i del I og artikel 4, stk. 3, i del II i protokol nr. 3 til tilsyns- og domstolsaftalen,

under henvisning til Tilsynsmyndighedens retningslinjer for anvendelsen og fortolkningen af EØS-aftalens artikel 61 og 62 (4), særlig kapitel 25.B om »Statsstøtte med regionalt sigte for 2007-2013« i aftalen, og

ud fra følgende betragtninger:

I.   SAGSFREMSTILLING

1.   Procedure

Ved brev af 10. juli 2006 fra den islandske mission ved Den Europæiske Union med brev fra finansministeriet dateret den 7. juli 2006, der begge blev modtaget og registreret af Tilsynsmyndigheden den 11. juli 2006 (ref. nr. 380966), anmeldte de islandske myndigheder i medfør af artikel 1, stk. 3, i del I i protokol nr. 3 til tilsyns- og domstolsaftalen et nyt kort over støtteberettigede områder og støtteniveauer i Island, der skal gælde fra 1. januar 2007 til 31. december 2013. Anmeldelsen var baseret på en ny NUTS-klassificering af Island, der inddeler landet i to NUTS III-regioner, og blev indgivet med forbehold af, at Eurostat accepterede den islandske regerings forslag om den ny klassificering.

Ved brev af 13. juli 2006 (ref. nr. 381227) meddelte Tilsynsmyndigheden de islandske myndigheder, at den ikke kunne tage stilling til det foreslåede kort, før der forelå bekræftelse for, at Eurostat formelt havde accepteret forslaget om, at Island skulle opdeles i to NUTS III-regioner.

Ved brev af 20. oktober 2006 fra den islandske mission ved Den Europæiske Union med brev fra finansministeriet dateret den 20. oktober 2006, der begge blev modtaget og registreret af Tilsynsmyndigheden den 25. oktober 2006 (ref. nr. 395420), anmeldte de islandske myndigheder en ændring til anmeldelsen af regionalstøttekortet for Island for 2007-2013.

Ved brev af 25. oktober 2006 (ref. nr. 396970) anmodede Tilsynsmyndigheden de islandske myndigheder om supplerende oplysninger.

Ved brev af 16. november 2006 (ref. nr. 398727) fremsendte finansministeriet de supplerende oplysninger til Tilsynsmyndigheden.

2.   Baggrund

Ved brev af 6. april 2006 fra Tilsynsmyndigheden til den islandske mission ved Den Europæiske Union (ref. nr. 369212), blev de islandske myndigheder underrettet om, at Tilsynsmyndigheden havde vedtaget nye retningslinjer for statsstøtte med regionalt sigte for 2007-2013 i form af et nyt kapitel 25.B i retningslinjerne for statsstøtte.

medfør af artikel 1, stk. 1, i del I i protokol nr. 3 til tilsyns- og domstolsaftalen foreslog Tilsynsmyndigheden desuden de islandske myndigheder at acceptere de passende foranstaltninger, der er nævnt i kapitel 25.B.8 i retningslinjerne for statsstøtte (5).

Ved brev af 11. april 2006 fra den islandske mission ved Den Europæiske Union, der blev modtaget og registreret af Tilsynsmyndigheden den 12. april 2006 (ref. nr. 369986), accepterede de islandske myndigheder de foreslåede passende foranstaltninger.

Det nye kapitel 25.B i retningslinjerne for statsstøtte fastsætter, at der kan ydes national investeringsstøtte til fremme af den økonomiske udvikling i visse ugunstigt stillede områder. For at EFTA-stater skal kunne yde sådan støtte, skal de have anmeldt og opnået Tilsynsmyndighedens godkendelse af et statsstøttekort.

Det nye kapitel 25.B fastsætter, at tyndtbefolkede regioner, der som udgangspunkt er defineret som NUTS III-regioner (6) med under 12,5 indbyggere pr. km2, opfylder betingelserne for at blive opført på statsstøttekortet. Island er imidlertid i henhold til det nuværende NUTS-klassifikationssystem defineret som en NUTS III-region (såvel som en NUTS I- og en NUTS II-region). Befolkningstætheden på Island er på under 12,5 indbyggere pr. km2  (7). I betragtning af det specielle befolkningsmønster på Island har Tilsynsmyndigheden besluttet at bestemme befolkningsdækningen for Island på basis af NUTS IV-regioner med lav befolkningstæthed. 31,6 % af den islandske befolkning bor i regioner med en befolkning på under 12,5 indbyggere pr. km2. Den nationale befolkningsdækning for Island er således 31,6 %.

Med henblik på en kommende reform af den islandske NUTS-klassificering har Tilsynsmyndigheden i det nye kapitel 25.B til retningslinjerne for statsstøtte (8) imidlertid udtrykkelig fastsat, at kortet over støtteberettigede områder kan fastlægges på basis af NUTS III-regioner, hvis der bliver indført mere end en NUTS-III region i Island.

Ved brev af 25. oktober 2006 fra de islandske myndigheder blev Tilsynsmyndigheden underrettet om, at Eurostat havde godkendt den nye NUTS-klassificering for Island baseret på to NUTS III-regioner fra 1. januar 2008.

3.   Beskrivelse af de anmeldte kort

De islandske myndigheder har anmeldt to kort over støtteberettigede områder, der er baseret på to successive NUTS-klassificeringer: én baseret på den nuværende NUTS klassificering for perioden 1. januar 2007-31. december 2007 og en anden baseret på den nye NUTS-klassificering for perioden 1. januar 2008-31. december 2013.

3.1.   Foreslået kort for perioden 1. januar 2007-31. december 2007

3.1.1.   Metodologi og dækning

I Island findes seks NUTS IV-regioner med under 12,5 indbyggere pr. km2: Austurland, Norðurland eystra, Norðurland vestra, Suðurland, Vestfirðir og Vesturland. Alle disse NUTS IV-regioner foreslås berettigede til national regionalstøtte.

De pågældende områder har en samlet befolkning på 96 010 indbyggere og en gennemsnitlig befolkningstæthed på 0,95 indbyggere pr. km2  (9). Befolkningen i disse områder udgør 31,4 % af den samlede islandske befolkning.

Det foreslåede kort over støtteberettigede områder for 1. januar 2007-31. december 2007 består af de seks ovennævnte NUTS IV-regioner, som vist på kortet, der er vedlagt som bilag 1 til denne beslutning.

I bilag 2 til denne beslutning findes en liste over de kommuner, der er omfattet af regionalstøttekortet i perioden 1. januar 2007-31. december 2007.

3.1.2.   Støttelofter

De islandske myndigheder foreslår, at alle de områder, der er opført på kortet, skal være berettigede til maksimal støtteintensitet, jf. Tilsynsmyndighedens retningslinjer om regionalstøtte.

De anmeldte støtteintensiteter er angivet i tabel 1 nedenfor.

Tabel 1

Geografisk område

Generelt støtteloft

(BSÆ) (10)

Tillæg for mellemstore virksomheder (11)

(BSÆ)

Tillæg for små virksomheder (11)

(BSÆ)

Alle støtteberettigede områder

15 %

10 %

20 %

3.2.   Foreslået kort for perioden 1. januar 2008-31. december 2013

3.2.1.   Metodologi og dækning

Ved brev af 9. juni 2006 anmodede de islandske myndigheder formelt Eurostat om at vedtage en ny NUTS-klassificering for Island baseret på to NUTS III-regioner. De to NUTS III-regioner er hovedstadsregionen (»Höfuðborgarsvæði«) på den ene side og Island uden for hovedstadsregionen (»Landsbyggð«) på den anden side. NUTS III-regionen »Island uden for hovedstadsregionen« svarer til valgkredsene Nordvest, Nordøst og Syd.

Ved brev af 27. september 2006 meddelte generaldirektøren for Eurostat de islandske myndigheder, at den nye opdeling af Island i to NUTS III-regioner ville træde i kraft den 1. januar 2008.

De pågældende områder har en samlet befolkning på 113 485 indbyggere og en gennemsnitlig befolkningstæthed på 1,2 indbygger pr. km2  (12). Befolkningen i disse områder udgør 37,5 % af den samlede islandske befolkning.

Det foreslåede kort over støtteberettigede områder for 2008-2013 består af de tre landlige valgkredse, som vist på kortet i bilag 3 til denne beslutning.

I bilag 4 til denne beslutning findes en liste over de kommuner, der er omfattet af regionalstøttekortet i perioden 1. januar 2008-31. december 2013.

3.2.2.   Støttelofter

De islandske myndigheder foreslår maksimale støtteintensiteter for alle de områder, der er opført på kortet.

De anmeldte støtteintensiteter er vist i tabel 2 nedenfor.

Tabel 2

Geografisk område

Generelt støtteloft

(BSÆ) (13)

Tillæg for mellemstore virksomheder (14)

(BSÆ)

Tillæg for små virksomheder (14)

(BSÆ)

Alle støtteberettigede områder

15 %

10 %

20 %

II.   VURDERING

1.   Anmeldelsesformaliteter

Det er fastsat i kapitel 25.B.7 i retningslinjerne for statsstøtte (15) at »de regioner i en EFTA-stat, der er berettigede til regional investeringsstøtte i henhold til undtagelsesbestemmelserne, og de lofter over støtteintensiteten i forbindelse med initialinvesteringer, der er blevet godkendt for hver enkelt region, tilsammen danner EFTA-statens regionalstøttekort«.

Udarbejdelsen af et støttekort indebærer ikke i sig selv, at der er ydet direkte støtte i betydningen i artikel i EØS-aftalens artikel 61, stk. 1. Men godkendelsen af kortet danner sammen med retningslinjerne for regionalstøtte rammerne for, at der kan ydes støtte under regionalstøtteordningerne.

Ved at acceptere de foreslåede foranstaltninger indvilligede den islandske regering i at anmelde et samlet regionalstøttekort, jf. artikel 1, stk. 3, i del I i protokol nr. 3 til tilsyns- og domstolsaftalen (16). Anmeldelsen, som var dateret den 7. juli 2006 (ref. nr. 380966), ændret ved ændringen af 25. oktober 2006 (ref. nr. 395420) og suppleret ved brev af 16. november 2006, udgør en fuldstændig anmeldelse. De islandske myndigheder har dermed opfyldt deres forpligtelser i medfør af deres accept af de foreslåede passende foranstaltninger og af artikel 1, stk. 3, i del I i protokol nr. 3 til tilsyns- og domstolsaftalen. I overensstemmelse med kapitel 25.B.7, punkt 86, vil Tilsynsmyndigheden derfor undersøge anmeldelsen i henhold til proceduren i artikel 1, stk. 3, i del I i protokol nr. 3 til tilsyns- og domstolsaftalen.

Tilsynsmyndigheden undersøger anmeldelsen på grundlag af de kriterier, der er opstillet i kapitel 25.B.3-4 i retningslinjerne for statsstøtte.

2.   Anvendelse af de relevante statsstøtteregler

2.1.   Regionalstøttekort 1. januar 2007-31. december 2007

2.1.1.   Metodologi og dækning

I overensstemmelse med kapitel 25.B.3.3.2 i retningslinjerne for statsstøtte har de islandske myndigheder foreslået en metode baseret på NUTS IV-regioner med en befolkningstæthed på under 12,5 indbyggere pr. km2.

Tilsynsmyndigheden bemærker, at det foreslåede støtteberettigede område har en samlet befolkning på 96 010 og en befolkningstæthed på 0,95 indbyggere pr. km2. Det foreslåede kort over støtteberettigede områder dækker 31,4 % af Islands samlede befolkning. Den samlede befolkningsdækning på 31,4 %, som foreslås støtteberettiget af de islandske myndigheder, overstiger ikke det nationale befolkningsloft, der i kapitel 25.B.3.3.1 er sat til 31,6 % (17).

Tilsynsmyndigheden finder, at denne del af forslaget opfylder de relevante kriterier i kapitel 25B i retningslinjerne for statsstøtte.

2.1.2.   Støttelofter

De islandske myndigheder har foreslået at fastsætte de generelle maksimale støttelofter for alle områderne på regionalstøttekortet til 15 % BSÆ for store virksomheder, med et tillæg på 10 % for mellemstore virksomheder og på 20 % for små virksomheder.

Denne fremgangsmåde er i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 25.B.4.1.2 i retningslinjerne for statsstøtte (18): »Tyndtbefolkede regioner (svarende til regioner på NUTS III-niveau eller mindre) og NUTS III-regioner eller dele heraf, der deler en landegrænse med et land, der ikke er medlem af EØS eller EFTA, er dog altid berettigede til en støtteintensitet på 15 % BSÆ« (fremhævelse tilføjet).

Retningslinjerne for statsstøtte fastsætter endvidere (19) at »i forbindelse med støtte til små og mellemstore virksomheder kan loftet i kapitel 25.B.4.1.2 hæves med 20 % BSÆ ved støtte til små virksomheder og med 10 % ved støtte til mellemstore virksomheder«.

Tilsynsmyndigheden slutter derfor, at de maksimale støtteintensiteter for regional investeringsstøtte, som er foreslået af de islandske myndigheder, er i overensstemmelse med retningslinjerne for statsstøtte.

2.2.   Regionalstøttekort 1. januar 2008-31. december 2013

2.2.1.   Metodologi og dækning

I overensstemmelse med kapitel 25.B.3.3.2 i retningslinjerne for statsstøtte har de islandske myndigheder foreslået en metode baseret på NUTS III-regioner med en befolkningstæthed på under 12,5 indbyggere pr. km2.

Tilsynsmyndigheden bemærker, at det foreslåede støtteberettigede område har en samlet befolkning på 113 485 og en befolkningstæthed på 1,2 indbyggere pr. km2. Det foreslåede kort over støtteberettigede områder dækker 37,5 % af Islands samlede befolkning. Den samlede befolkningsdækning på 37,5 %, som foreslås støtteberettiget af de islandske myndigheder, overstiger det nationale befolkningsloft, der er nævnt i kapitel 25.B.3.3.1 (20). Tilsynsmyndigheden har imidlertid åbnet mulighed for at revurdere befolkningsdækningen for Island, hvis klassificeringen ændres ved indførelse af mere end en NUTS III-region (21). Den højere befolkningsdækning kan derfor accepteres.

Tilsynsmyndigheden finder, at denne del af forslaget opfylder de relevante kriterier i kapitel 25.B i retningslinjerne for statsstøtte.

2.2.2.   Støttelofter

De islandske myndigheder har foreslået at fastsætte de generelle maksimale støttelofter for alle områderne på regionalstøttekortet til 15 % BSÆ for store virksomheder, med et tillæg på 10 % for mellemstore virksomheder og et tillæg på 20 % for små virksomheder.

Denne fremgangsmåde er i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 25.B.4.1.2 i retningslinjerne for statsstøtte (22)»Tyndtbefolkede regioner (svarende til regioner på NUTS III-niveau eller mindre) og NUTS III-regioner eller dele heraf, der deler en landegrænse med et land, der ikke er medlem af EØS eller EFTA, er dog altid berettigede til en støtteintensitet på 15 % BSÆ« (fremhævelse tilføjet).

Retningslinjerne for statsstøtte fastsætter endvidere (23) at »i forbindelse med støtte til små og mellemstore virksomheder kan loftet i kapitel 25.B.4.1.2 hæves med 20 % BSÆ ved støtte til små virksomheder og med 10 % ved støtte til mellemstore virksomheder«.

Tilsynsmyndigheden slutter derfor, at de maksimale støtteintensiteter for regional investeringsstøtte, som er foreslået af de islandske myndigheder, er i overensstemmelse med retningslinjerne for statsstøtte.

3.   Beslutningens rækkevidde og kumulation af støtte

Kortene over støtteberettigede områder skal i princippet gælde fra 1. januar 2007 til 31. december 2013. Der kan dog, jf. kapitel 25.B.7 i retningslinjerne for statsstøtte (24) foretages en midtvejsevaluering i 2010.

Denne beslutning indskrænker ikke Tilsynsmyndighedens beføjelse til at revidere kortene før udløbet af ovennævnte periode i overensstemmelse med artikel 1, stk. 1, i del I i protokol nr. 3 til tilsyns- og domstolsaftalen, hvis det bliver nødvendigt.

De islandske myndigheders opmærksomhed henledes på, at ved anvendelsen af regionalstøtteordninger i skibsbygningsindustrien må støtteloftet på 12,5 % for regioner under artikel 61, stk. 3, litra c), ikke overskrides, jf. kapitel 24.B.3.3.6 i retningslinjerne for statsstøtte (25) sammenholdt med kapitel 45.B i disse retningslinjer.

De foreslåede støttelofter er kumulative, dvs. at de angiver den øvre grænse for regional investeringsstøtte fra alle offentlige kilder til et konkret investeringsprojekt.

Regional investeringsstøtte må endvidere ikke kumuleres med de minimis-støtte til de samme støtteberettigede udgifter for at omgå den maksimale støtteintensitet, der er fastsat i retningslinjerne for statsstøtte.

Alle regionalstøtteordninger, der ikke er omfattet af en gruppefritagelse, og som træder i kraft efter den 31. december 2006 (26) skal anmeldes til Tilsynsmyndigheden i overensstemmelse med artikel 1, stk. 3, i del I i protokol nr. 3 til tilsyns- og domstolsaftalen.

De islandske myndigheders opmærksomhed henledes endvidere på, at i henhold til kapitel 25.B.8 i retningslinjerne for statsstøtte skal alle eksisterende regionalstøtteordninger, der omfatter investeringsstøtte ydet efter den 31. december 2006, og som ikke er omfattet af en gruppefritagelse, ændres i det fornødne omfang og anmeldes til Tilsynsmyndigheden i medfør af artikel 1, stk. 3, i del I i protokol nr. 3 til tilsyns- og domstolsaftalen.

4.   Konklusion

De anmeldte kort over støtteberettigede områder opfylder de krav, der er fastsat i kapitel 25.B i retningslinjerne for statsstøtte, og Tilsynsmyndigheden kan godkende kortene over de regioner, der er berettiget til støtte i henhold til EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra c) —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Tilsynsmyndigheden har besluttet at godkende de foreslåede kort over støtteberettigede områder og maksimale støtteintensiteter i Island, som den fik anmeldt ved brev af 10. juli 2006 (ref. nr. 380966), som ændret ved brev af 25. oktober 2006 (ref. nr. 395420) og suppleret ved brev af 16. november 2006. Bilag 1 og 3 til denne beslutning, som indeholder regionalstøttekortene for Island for henholdsvis perioden 1. januar 2007-31. december 2007 (bilag 1) og perioden 1. januar 2008-31. december 2013 (bilag 3), udgør en integrerende del af kapitel 25.B i retningslinjerne for statsstøtte. Bilag 2 og 4 til denne beslutning viser lister over alle de kommuner, der er berettigede til regionalstøtte i perioden 1. januar 2007-31. december 2007 (bilag 2) og i perioden 1. januar 2008-31. december 2013 (bilag 4).

Artikel 2

Kortene over de områder, der er berettigede til regional investeringsstøtte, vil gælde fra 1. januar 2007 og indtil 31. december 2013, jf. dog artikel 1, stk. 1, i del I i protokol nr. 3 til tilsyns- og domstolsaftalen.

Artikel 3

Denne beslutning er rettet til Republikken Island.

Artikel 4

Kun den engelske udgave er autentisk.

Udfærdiget i Bruxelles, den 6. december 2006.

På EFTA-Tilsynsmyndighedens vegne

Bjørn T. GRYDELAND

Formand

Kristján Andri STEFÁNSSON

Medlem af Kollegiet


(1)  I det følgende benævnt »Tilsynsmyndigheden«.

(2)  I det følgende benævnt »EØS-aftalen«.

(3)  I det følgende benævnt »tilsyns- og domstolsaftalen«.

(4)  Retningslinjer for anvendelse og fortolkning af artikel 61 og 62 i EØS-aftalen og artikel 1 i protokol nr. 3 til tilsyns- og domstolsaftalen, vedtaget og udstedt af EFTA-Tilsynsmyndigheden den 19. januar 1994, offentliggjort i EFT L 231 af 3.9.1994, EØS-tillæg nr. 32. Retningslinjerne blev senest ændret den 25. oktober 2006. I det følgende benævnt »retningslinjerne for statsstøtte«. Retningslinjerne for statsstøtte findes på: http://www.eftasurv.int/fieldsofwork/fieldstateaid/guidelines/

(5)  Punkt 92.

(6)  Som defineret i »Statistical regions in the EFTA-countries and in the candidate countries«, udsendt i 2001 af Europa-Kommissionen og De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor.

(7)  Det faktiske tal er på 2,9 indbyggere pr. km2.

(8)  Punkt 21.

(9)  Befolkningstallene er baseret på anslåede befolkningsdata pr. 1.10.2006.

(10)  Bruttosubventionsækvivalent.

(11)  Som defineret i bilag I til Kommissionens forordning (EF) nr. 364/2004 af 25. februar 2004 om ændring af forordning (EF) nr. 70/2001, EUT L 63 af 28.2.2004, s. 22, indarbejdet i EØS-aftalen ved bilag XV, punkt 1f) ved Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 131/2004 af 24.9.2004 (EUT L 64 af 10.3.2005, s. 67, og EØS-tillæg nr. 12, s. 42) eller efterfølgende forordninger.

(12)  Befolkningstallet er baseret på anslåede befolkningsdata pr. 1.4.2006.

(13)  Bruttosubventionsækvivalent.

(14)  Som defineret i bilag I til Kommissionens forordning (EF) nr. 364/2004 af 25. februar 2004 om ændring af forordning (EF) nr. 70/2001, EUT L 63 af 28.2.2004, s. 22, indarbejdet i EØS-aftalen ved bilag XV, punkt 1f) ved Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 131/2004 af 24.9.2004 (EUT L 64 af 10.3.2005, s. 67, og EØS-tillæg nr. 12, s. 42) eller efterfølgende forordninger.

(15)  Punkt 81.

(16)  Punkt 85.

(17)  Punkt 21.

(18)  Punkt 37.

(19)  Punkt 38.

(20)  Punkt 21.

(21)  Punkt 37.

(22)  Punkt 37.

(23)  Punkt 38.

(24)  Punkt 89.

(25)  Punkt 26, litra c).

(26)  Punkt 11 og 90 i kapitel 25.B i retningslinjerne for statsstøtte.


BILAG 1

REGIONALSTØTTEKORT 2007

Image


BILAG 2

LISTE OVER DE KOMMUNER, DER MEDTAGES PÅ REGIONALSTØTTEKORTET I PERIODEN 1. JANUAR 2007-31.DECEMBER 2007

NUTS IV-regioner

Kommuner

Vestregionen (Vesturland)

Akraneskaupstaður

Hvalfjarðarsveit

Skorradalshreppur

Borgarbyggð

Grundarfjarðarbær

Helgafellssveit

Stykkishólmsbær

Eyja- og Miklaholtshreppur

Snæfellsbær

Dalabyggð

Vestfjordene (Vestfirðir)

Bolungarvíkurkaupstaður

Ísafjarðarbær

Reykhólahreppur

Tálknafjarðarhreppur

Vesturbyggð

Súðavíkurhreppur

Árneshreppur

Kaldrananeshreppur

Bæjarhreppur

Strandabyggð

Nordvestregionen (Norðurland-vestra)

Sveitarfélagið Skagafjörður

Húnaþing vestra

Blönduóssbær

Húnavatnshreppur

Höfðahreppur

Skagabyggð

Akrahreppur

Nordøstregionen (Norðurland-eystra)

Akureyrarkaupstaður

Norðurþing

Fjallabyggð

Dalvíkurbyggð

Grímseyjarhreppur

Arnarneshreppur

Eyjafjarðarsveit

Hörgárbyggð

Svalbarðsstrandarhreppur

Grýtubakkahreppur

Skútustaðahreppur

Aðaldælahreppur

Tjörneshreppur

Þingeyjarsveit

Svalbarðshreppur

Langanesbyggð

Østregionen (Austurland)

Seyðisfjarðarkaupstaður

Fjarðabyggð

Vopnafjarðarhreppur

Fljótsdalshreppur

Borgarfjarðarhreppur

Breiðdalshreppur

Djúpavogshreppur

Fljótsdalshérað

Sveitarfélagið Hornafjörður

Sydregionen (Suðurland)

Vestmannaeyjabær

Sveitarfélagið Árborg

Mýrdalshreppur

Skaftárhreppur

Ásahreppur

Rangárþing eystra

Rangárþing ytra

Hrunamannahreppur

Hveragerðisbær

Sveitarfélagið Ölfus

Grímsnes- og Grafningshreppur

Skeiða- og Gnúpverjahreppur

Bláskógabyggð

Flóahreppur


BILAG 3

REGIONALSTØTTEKORT FOR PERIODEN 1. JANUAR 2008-31. DECEMBER 2013

Image


BILAG 4

LISTE OVER DE KOMMUNER, DER MEDTAGES PÅ REGIONALSTØTTEKORTET I PERIODEN 1. JANUAR 2008-31. DECEMBER 2013

NUTS III-region Island uden for hovedstadsområdet

Kommuner

Valgkreds nordvest

Akraneskaupstaður

Hvalfjarðarsveit

Skorradalshreppur

Borgarbyggð

Grundarfjarðarbær

Helgafellssveit

Stykkishólmsbær

Eyja- og Miklaholtshreppur

Snæfellsbær

Dalabyggð

Bolungarvíkurkaupstaður

Ísafjarðarbær

Reykhólahreppur

Tálknafjarðarhreppur

Vesturbyggð

Súðavíkurhreppur

Árneshreppur

Kaldrananeshreppur

Bæjarhreppur

Strandabyggð

Sveitarfélagið Skagafjörður

Húnaþing vestra

Blönduósbær

Húnavatnshreppur

Höfðahreppur

Skagabyggð

Akrahreppur

Valgkreds nordøst

Akureyrarkaupstaður

Norðurþing

Fjallabyggð

Dalvíkurbyggð

Grímseyjarhrepppur

Arnarneshreppur

Eyjafjarðarsveit

Hörgárbyggð

Svalbarðsstrandarhreppur

Grýtubakkahreppur

Skútustaðahreppur

Aðaldælahreppur

Tjörneshreppur

Þingeyjarsveit

Svalbarðshreppur

Langanesbyggð

Seyðisfjarðarkaupstaður

Fjarðabyggð

Vopnafjarðarhreppur

Fljótsdalshreppur

Borgarfjarðarhreppur

Breiðdalshreppur

Djúpavogshreppur

Fljótsdalshérað

Valgkreds syd

Reykjanesbær

Grindavíkurbær

Sandgerðisbær

Sveitarfélagið Garður

Sveitarfélagið Vogar

Sveitarfélagið Hornafjörður

Vestmannaeyjabær

Sveitarfélagið Árborg

Mýrdalshreppur

Skaftárhreppur

Ásahreppur

Rangárþing eystra

Rangárþing ytra

Hrunamannahreppur

Hveragerðisbær

Sveitarfélagið Ölfus

Grímsnes- og Grafningshreppur

Skeiða- og Gnúpverjahreppur

Bláskógabyggð

Flóahreppur