(1)

I henhold til EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra a) og c), kan støtte til fremme af den økonomiske udvikling i områder i EØS, hvor levestandarden er usædvanlig lav, erklæres forenelig med EØS-aftalen. Denne form for statsstøtte er kendt som statsstøtte med regionalt sigte. Statsstøtte med regionalt sigte består af investeringsstøtte til store virksomheder eller i visse begrænsede tilfælde driftsstøtte, der for begges vedkommende er rettet mod specifikke regioner med det formål at rette op på regionale uligheder. Investeringsstøtte til små og mellemstore virksomheder i ugunstigt stillede områder, som overstiger, hvad der er tilladt i andre områder, betragtes også som regionalstøtte.

(2)

Ved at afhjælpe de dårligt stillede regioners handicap fremmer EFTA-staternes regionalstøtte medlemsstaternes og EFTA-staternes økonomiske, sociale og geografiske samhørighed. Disse særlige geografiske forhold adskiller regionalstøtte fra andre former for horisontal støtte, f.eks. støtte til forskning, udvikling og innovation, beskæftigelse, uddannelse eller miljøbeskyttelse, der forfølger andre mål af fælles interesse, som omhandlet i EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, om end støtteprocenten undertiden vil være højere i de ugunstigt stillede områder i erkendelse af deres særlige vanskeligheder (2).

(3)

Regional investeringsstøtte tager sigte på at fremme udviklingen af de mest ugunstigt stillede regioner ved at fremme investeringer og jobskabelse. Den bidrager til, at virksomhederne i de pågældende regioner kan udvide og diversificere deres økonomiske aktiviteter, især fordi den ansporer nye virksomheder til at etablere sig i regionen.

(4)

De kriterier, som EFTA-tilsynsmyndigheden, i det følgende benævnt »tilsynsmyndigheden«, benytter ved sin vurdering af, om statsstøtte med regionalt sigte er forenelig med EØS-aftalen efter EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra a) og c), er blevet kodificeret i tilsynsmyndighedens retningslinjer for statsstøtte (3), i det følgende benævnt »retningslinjerne«, der dækker perioden 2000-2006 (4). De specifikke regler, der gælder for støtte til store investeringsprojekter, er blevet kodificeret i kapitel 26.A i de multisektorale rammebestemmelser for statsstøtte med regionalt sigte til store investeringsprojekter (5). Den væsentlige politiske og økonomiske udvikling, der har fundet sted siden 1998, herunder udvidelsen af EØS den 1. maj 2004 og Bulgariens og Rumæniens forventede tiltrædelse, har skabt behov for en gennemgribende revision af retningslinjerne, som i deres nye udgave skal gælde fra 2007 til 2013.

(5)

Regionalstøtte kan kun spille en effektiv rolle, hvis den ydes sparsomt og proportionalt og koncentreres om de dårligst stillede regioner i EØS. Især bør de tilladte støttelofter afspejle, hvor alvorlige de problemer, der påvirker udviklingen af de berørte regioner, er. Desuden skal støttens fordele i form af udvikling af en dårligt stillet region veje tungere end de konkurrencefordrejninger, som støtten kan forårsage (6). Den vægt, der tillægges støttens fordele, vil sandsynligvis variere alt efter den anvendte undtagelsesbestemmelse, således at der kan accepteres større konkurrencefordrejninger i forbindelse med regioner, der falder ind under artikel 61, stk. 3, litra a), end i forbindelse med regioner, der falder ind under artikel 61, stk. 3, litra c) (7).

(6)

I et meget begrænset antal veldefinerede tilfælde kan en given regions strukturelle handicap være så alvorlige, at regional investeringsstøtte kombineret med en omfattende horisontal støtteordning ikke er tilstrækkelig til at sætte gang i en regional udviklingsproces. Kun i sådanne tilfælde må regional investeringsstøtte suppleres med regional driftsstøtte.

(7)

Der er mere og mere, der tyder på, at der ligger betydelige hindringer i vejen for etableringen af nye virksomheder i EØS, og at problemet er størst i de ugunstigt stillede regioner. Tilsynsmyndigheden har derfor besluttet at indføre et nyt støtteinstrument i disse retningslinjer for at fremme etableringen af små virksomheder i de ugunstigt stillede regioner med differentierede støttelofter afhængigt af regionerne.

(8)

Tilsynsmyndigheden vil anvende disse retningslinjer på regionalstøtte til alle sektorer i økonomien, som henhører under EØS-aftalens anvendelsesområde og tilsynsmyndighedens kompetence. Desuden gælder der for visse andre sektorer særlige regler, der tager hensyn til disse sektorers særlige situation, og som helt eller delvis afviger fra disse retningslinjer (8).

Med hensyn til stålindustrien er tilsynsmyndigheden i overensstemmelse med sin hidtidige praksis af den opfattelse, at regionalstøtte til stålindustrien som defineret i bilag I ikke er forenelig med EØS-aftalen. Denne uforenelighed gælder også store individuelle tilskud til fordel for små og mellemstore virksomheder inden for denne sektor, jf. artikel 6 i forordning (EF) nr. 70/2001 (9) eller enhver efterfølgende forordning, som ikke er fritaget ved samme forordning.

Der må heller ikke ydes regional investeringsstøtte til kunstfiberindustrien som defineret i bilag II på grund af dens særlige karakteristika.

(9)

Der må kun ydes støtte til kriseramte virksomheder efter kapitel 16 i retningslinjerne (10) i overensstemmelse med nævnte kapitel (11).

(10)

Som hovedregel bør regionalstøtte ydes som led i en multisektoral støtteordning, der udgør en integrerende del af en regionaludviklingsstrategi med klart definerede målsætninger. En sådan ordning kan også sætte de kompetente myndigheder i stand til at prioritere investeringsprojekter, alt efter hvor interessante de er for den pågældende region. Hvis en medlemsstat undtagelsesvis påtænker at yde individuel ad hoc-støtte til en enkelt virksomhed eller støtte til et enkelt aktivitetsområde, er det den pågældende EFTA-stats ansvar at påvise, at projektet bidrager til en sammenhængende regionaludviklingsstrategi, og at projektet, i kraft af dets karakter og omfang, ikke vil resultere i uacceptable konkurrencefordrejninger. Hvis støtte, der ydes i henhold til en støtteordning, viser sig at være urimeligt koncentreret på en bestemt sektor, kan tilsynsmyndigheden tage ordningen op til revision i henhold til del II, artikel 17, i protokol 3 om tilsynsmyndighedens opgaver og beføjelser på statsstøtteområdet, som er bilagt tilsyns- og domstolsaftalen, i det følgende benævnt »protokol 3 til tilsyns- og domstolsaftalen«, og kan i henhold til del II, artikel 18, stk. 3, i protokollen foreslå, at ordningen ophæves.

(11)

EFTA-staterne skal ikke anmelde regionalstøtteordninger, der opfylder betingelserne i de gruppefritagelsesforordninger for visse kategorier horisontal statsstøtte som indarbejdet i EØS-aftalen ved bilag XV.

(12)

Da regionalstøtte principielt kun må ydes undtagelsesvis, mener tilsynsmyndigheden, at de støtteberettigede regioner bør repræsentere en væsentligt mindre andel af EFTA-staternes samlede befolkning end de ikke-støtteberettigede regioner.

(13)

I betragtning af den almindeligt udbredte bekymring for, at investeringsstøtte til store virksomheder fordrejer konkurrencen, mener tilsynsmyndigheden i lighed med Europa-Kommissionen og i overensstemmelse med princippet om en ensartet gennemførelse, anvendelse og fortolkning af EØS-reglerne om statsstøtte, at den samlede befolkningsdækning for regionalstøtteretningslinjerne for 2007-2013 bør begrænses til, hvad der er nødvendigt for at dække de mest ugunstigt stillede regioner såvel som et begrænset antal regioner, der er ugunstigt stillet i forhold til det nationale gennemsnit i den berørte EFTA-stat.

(14)

Af artikel 61, stk. 3, litra a), fremgår det, at støtte til fremme af den økonomiske udvikling i områder, hvor levestandarden er usædvanlig lav, eller hvor der hersker en alvorlig underbeskæftigelse, kan betragtes som forenelig med EØS-aftalen. Som EF-Domstolen har understreget, viser »anvendelsen af ordene »usædvanlig« og »alvorlig« i undtagelsesbestemmelserne i artikel 87, stk. 3, litra a), at den kun angår områder, hvor den økonomiske situation er meget ugunstig i forhold til Den Europæiske Union som helhed« (12).

(15)

Tilsynsmyndigheden anser derfor betingelserne for at være opfyldt, hvis regionen, der svarer til en geografisk enhed på NUTS II-niveau (13), har et bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger målt i købekraftstandarder (KKS) på under 75 % af EØS-gennemsnittet (14). Der findes imidlertid i øjeblikket ingen regioner på NUTS II-niveau i EFTA-staterne, som opfylder denne betingelse (15). Ingen region i EFTA-staterne kan således henføres under undtagelsen i artikel 61, stk. 3, litra a).

(16)

EF-Domstolen har i sag 248/84 (16) udtalt følgende om de problemer, der er dækket af den relevante undtagelsesbestemmelse i EF-traktaten, og den referenceramme, der skal lægges til grund for analysen: »Hvad derimod angår undtagelsesbestemmelsen i artikel 87. stk. 3, litra c), har denne en større rækkevidde, idet den indeholder hjemmel til at fremme udviklingen i bestemte områder, uden at de i litra a) nævnte økonomiske betingelser behøver at være opfyldt, mens det dog er en forudsætning, at den herved ydede støtte »ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse«. Bestemmelsen indeholder hjemmel for Kommissionen til at tillade støtte, der har til formål at fremme den økonomiske udvikling i områder i en medlemsstat, hvor den økonomiske situation er dårligere end det nationale gennemsnit«. Det er tilsynsmyndighedens opfattelse, at det samme gælder i henhold til artikel 61, stk. 3, litra c), i EØS-aftalen.

(17)

Regionalstøtte, der er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i artikel 61, stk. 3, litra c), skal imidlertid indgå i en veldefineret regionalpolitik i EFTA-staten og overholde principperne om geografisk koncentration. Eftersom støtten tager sigte på regioner, der er mindre dårligt stillet end artikel 61, stk. 3, litra a)-regionerne, skal både undtagelsens geografiske anvendelsesområde og den tilladte støtteintensitet være stærkt begrænset. Det er således kun en lille del af en EFTA-stats nationale territorium, der normalt vil være berettiget til støtte af denne art.

(18)

For at give de nationale myndigheder et tilstrækkeligt stort spillerum ved udvælgelsen af støtteberettigede regioner, men uden at det går ud over effektiviteten i tilsynsmyndighedens kontrol med denne form for støtte eller den ensartede behandling af alle EFTA-staterne, bør udvælgelsen af de regioner, der kan modtage støtte i henhold til den pågældende undtagelsesbestemmelse, foregå i to etaper, hvor den første består i tilsynsmyndighedens bestemmelse af den maksimale befolkningsdækning for hver EFTA-stat for denne form for støtte, og den anden består i selve udvælgelsen af støtteberettigede regioner.

(19)

Europa-Kommissionen har i sine tilsvarende retningslinjer fastsat, hvilken metode der skal benyttes til at bestemme den støtteberettigede befolkningsandel i medlemsstaterne. Metoden indebærer følgende etaper:

(20)

Der er visse træk ved EFTA-staterne, som skal tages i betragtning ved bestemmelse af den støtteberettigede befolkningsdækning:

(21)

På denne baggrund vil tilsynsmyndigheden fastsætte den nationale befolkningsdækning på basis af tyndtbefolkede regioner i overensstemmelse med artikel 61, stk. 3, litra c).

Norge har ni tyndtbefolkede NUTS III-regioner, som udgør 29,08 % af den norske befolkning. Det nationale befolkningsloft for Norge er således 29,08 %.

Island er i overensstemmelse med NUTS-klassifikationssystemet defineret som en NUTS III-region (såvel som en NUTS I- og NUTS II-region). Befolkningstætheden på Island er på under 12,5 indbyggere pr. km2  (21). Som nævnt ovenfor (punkt (16) og (17)) giver undtagelsen i artikel 61, stk. 3, litra c), tilsynsmyndigheden beføjelse til at tillade støtte til at fremme udviklingen i regioner i en EFTA-stat, som er ugunstigt stillet i forhold til landsgennemsnittet. Kun en lille del af det nationale territorium ville normalt kunne komme i betragtning med hensyn til den pågældende støtte. På denne baggrund vil tilsynsmyndigheden med det specielle befolkningsmønster på Island for øje bestemme befolkningsdækningen for Island på basis af NUTS IV-regioner med lav befolkningstæthed (22). 31,6 % af den islandske befolkning bor i regioner med en befolkning på under 12,5 indbyggere pr. km2. Den nationale befolkningsdækning for Island er således 31,6 %.

Liechtenstein har ingen tyndtbefolkede regioner og dermed ingen regioner, der er støtteberettigede på det grundlag.

(22)

Kriterierne for EFTA-staternes udvælgelse af regioner skal være tilstrækkeligt fleksible til, at de dækker de mange forskelligartede situationer, hvor det måske kan være berettiget at yde statsstøtte med regionalt sigte, men de skal samtidig være gennemsigtige og give tilstrækkelig sikkerhed for, at tildelingen af regionalstøtte ikke fordrejer samhandels- og konkurrencevilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse. I overensstemmelse hermed finder tilsynsmyndigheden, at de pågældende EFTA-stater vil kunne udvælge følgende regioner som modtagere af regional investeringsstøtte i henhold til undtagelsesbestemmelsen i artikel 61, stk. 3, litra c (23):

(23)

For desuden at sikre EFTA-staterne større fleksibilitet til at kunne målrette deres indsats mod meget lokale regionale skævheder på under NUTS III-niveau kan EFTA-staterne også udvælge andre mindre områder, der ikke opfylder ovennævnte betingelser, forudsat at de har mindst 20 000 indbyggere (27). Det vil påhvile de EFTA-stater, der ønsker at benytte denne mulighed, at påvise, at de pågældende områder har et relativt større behov for økonomisk udvikling end andre områder i regionen, og hertil skal de benytte anerkendte økonomiske indikatorer såsom BNP pr. indbygger, beskæftigelse eller ledighed eller indikatorer for den lokale produktivitet eller de lokale fagkundskaber. Tilsynsmyndigheden vil i disse områder godkende regionalstøtte til fordel for små og mellemstore virksomheder, og den relevante SMV-bonus vil også finde anvendelse. På grund af risikoen for konkurrencefordrejninger som følge af spillover-effekten til fordel for mere velstående naboregioner vil tilsynsmyndigheden ikke godkende støtte til store virksomheders investeringer i disse områder eller støtte til investeringer, hvor de støtteberettigede udgifter overstiger 25 mio. EUR.

(24)

Til vurdering af, om den tilladte samlede dækningsgrad for hver EFTA-stat overholdes, vil der blive taget udgangspunkt i de pågældende regioners befolkningstal, der vil blive hentet fra de seneste almindeligt anerkendte statistikker.

(25)

Regional investeringsstøtte er støtte, der ydes til et initialinvesteringsprojekt.

(26)

Ved initialinvestering forstås en investering i materielle og immaterielle aktiver i forbindelse med:

Ved »materielle aktiver« forstås aktiver vedrørende jord, bygninger og anlæg/maskiner. Ved overtagelse af en virksomhed er det kun omkostningerne ved køb af aktiver fra tredjemand, der tages i betragtning, forudsat at transaktionen har fundet sted på markedsvilkår.

Ved »immaterielle aktiver« forstås aktiver i forbindelse med overførsel af teknologi gennem erhvervelse af patentrettigheder, licenser, knowhow eller upatenteret teknisk viden.

Begrebet dækker dermed ikke erstatningsinvesteringer, der ikke opfylder disse betingelser (28).

(27)

En uafhængig investors overtagelse af en nedlagt virksomhed eller en virksomhed, der ellers ville være blevet nedlagt, hvis den ikke var blevet overtaget, kan også betragtes som en initialinvestering (29).

(28)

Regional investeringsstøtte beregnes på basis af enten de materielle og immaterielle investeringsudgifter som følge af initialinvesteringsprojektet eller lønudgifterne (skøn) forbundet med de arbejdspladser, der oprettes direkte i kraft af investeringsprojektet (30).

(29)

Støtten kan ydes under forskellige former. Den kan eksempelvis tage form af tilskud, lavtforrentede lån eller rentetilskud, statsgarantier, opkøb af kapitalandele eller en alternativ form for kapitalindskud på gunstige vilkår, fritagelse for eller nedsættelse af skatter, socialsikringsbidrag og andre obligatoriske afgifter samt tilrådighedsstillelse af grunde, varer eller tjenesteydelser til gunstige priser.

(30)

Det er vigtigt at sikre, at regionalstøtte får en tilskyndende virkning, så der gennemføres investeringer, der ellers ikke ville være gennemført i de støtteberettigede områder. Der kan derfor kun ydes støtte i henhold til støtteordninger, hvis støttemodtageren har indgivet en støtteansøgning, og den myndighed, der er ansvarlig for forvaltningen af ordningen, derefter skriftligt har bekræftet (31), at projektet, med forbehold af en detaljeret undersøgelse, principielt opfylder betingelserne i den pågældende ordning, inden arbejdet med projektet påbegyndes (32). Alle støtteordninger skal indeholde en udtrykkelig henvisning til begge betingelser (33). I forbindelse med ad hoc-støtte skal den kompetente myndighed have udstedt en hensigtsskrivelse, der er betinget af tilsynsmyndighedens godkendelse af foranstaltningen, om at yde støtte, inden arbejdet med projektet påbegyndes. Hvis arbejdet påbegyndes, inden betingelserne i dette afsnit er opfyldt, vil projektet som helhed miste sin støtteberettigelse.

(31)

Når støtten beregnes på grundlag af materielle eller immaterielle investeringsomkostninger eller overtagelsesomkostningerne i de tilfælde, der er omhandlet i punkt (27) ovenfor, skal støttemodtageren for at sikre, at investeringen er rentabel og sund og opfylder de gældende støttelofter, selv yde et finansielt bidrag på mindst 25 % af de støtteberettigede udgifter, enten over sin egenkapital eller ved fremmed finansiering, i en form, der ikke omfatter offentlig støtte (34).

(32)

For desuden at sikre, at investeringen yder et reelt og vedvarende bidrag til regionaludviklingen, skal investeringsstøtten – gennem de betingelser, der er knyttet til støtten eller udbetalingsmåden – gøres betinget af, at investeringen forbliver i den pågældende region i mindst fem år efter dens gennemførelse (35). Hvis støtten beregnes på basis af lønomkostninger, skal stillingerne desuden være besat senest tre år efter afslutningen af arbejdet. Alle de arbejdspladser, der oprettes i kraft af investeringen, skal bevares i den pågældende region i mindst fem år, efter at stillingerne først blev besat. For så vidt angår små og mellemstore virksomheder kan EFTA-staterne bestemme, at investeringen eller arbejdspladserne blot behøver at forblive i regionen i mindst tre år.

(33)

Støttens niveau defineres som støttens intensitet sammenholdt med referenceomkostninger. Alle støtteintensiteter beregnes som bruttosubventionsækvivalenter (BSÆ) (36). Støtteintensiteten i bruttosubventionsækvivalent svarer til støttens tilbagediskonterede værdi udtrykt i procent af den tilbagediskonterede værdi af de støtteberettigede udgifter. For støtte, der anmeldes individuelt til tilsynsmyndigheden, beregnes bruttosubventionsækvivalenten på anmeldelsestidspunktet. I andre tilfælde tilbagediskonteres de støtteberettigede investeringsudgifter til deres værdi på tidspunktet for tildelingen af støtten. Støtte, der udbetales i flere trancher, tilbagediskonteres til værdien på enten anmeldelsestidspunktet eller tildelingstidspunktet. Den rentesats, der benyttes til tilbagediskonteringen og til beregning af støtteelementet i et blødt lån, skal være den referencesats, der var gældende på tildelingstidspunktet. Når støtten tildeles i form af fritagelser for eller nedsættelse af fremtidige skatter, finder tilbagediskonteringen af støttetrancher sted på basis af referencesatsen på de forskellige tidspunkter, hvor skattefordelene får virkning.

(34)

Støtteintensiteten skal være afpasset efter de regionale problemers art og omfang. Det betyder, at de tilladte støtteintensiteter som udgangspunkt er lavere i de regioner, der falder ind under undtagelsesbestemmelsen i artikel 61, stk. 3, litra c), end i dem, der falder ind under undtagelsesbestemmelsen i artikel 61, stk. 3, litra a).

(35)

Udvidelsen af EØS har ført til større velstandsskævheder i EØS, som betyder, at der i højere grad må opereres med forskellige kategorier af regioner. Tilsynsmyndigheden har derfor af konsekvenshensyn besluttet at følge samme metode som Det Europæiske Fællesskab.

(36)

I artikel 61, stk. 3, litra c)-regioner må regionalstøtteloftet ikke overskride 15 % BSÆ. Det reduceres imidlertid til 10 % BSÆ i regioner med både et BNP pr. indbygger på over 100 % af EØS-gennemsnittet og en arbejdsløshed, der ligger under EØS-gennemsnittet, målt på NUTS III-niveau (baseret på gennemsnittet for de sidste tre år beregnet ved hjælp af Eurostats data) (37).

(37)

Tyndtbefolkede regioner og regioner (svarende til regioner på NUTS III-niveau eller mindre) og NUTS III-regioner eller dele heraf, der deler en landegrænse med et land, der ikke er medlem af EØS eller EFTA, er dog altid berettigede til en støtteintensitet på 15 % BSÆ.

(38)

I forbindelse med støtte til små og mellemstore virksomheder (38) kan loftet i afsnit 25.B.4.1.2 hæves med 20 % BSÆ ved støtte til små virksomheder og med 10 % ved støtte til mellemstore virksomheder (39).

(39)

Udgifter til grunde, bygninger og udstyr (40) er berettigede til initialinvesteringsstøtte.

(40)

For små og mellemstore virksomheder kan udgifter til forundersøgelser og konsulentbistand i tilknytning til investeringen også tages med i betragtning op til en støtteintensitet på 50 % af de faktisk påløbne udgifter.

(41)

I forbindelse med overtagelser som omhandlet i punkt (27), er det kun udgifterne forbundet med køb af aktiver (41) fra tredjemand, der bør tages i betragtning (42). Transaktionen skal gennemføres på markedsvilkår.

(42)

Udgifter forbundet med køb af andre aktiver end leasede grunde og bygninger må kun tages med i betragtning, hvis der er tale om finansiel leasing, og leasingaftalen indeholder en forpligtelse til at købe aktiverne ved aftalens udløb. I forbindelse med leasing af jord og bygninger skal leasingaftalen have en løbetid på mindst fem år efter det tidspunkt, hvor investeringsprojektet forventes afsluttet, når det gælder store virksomheder, og tre år for SMV.

(43)

Undtagen i forbindelse med SMV og overtagelser skal de erhvervede aktiver være nye. I forbindelse med virksomhedsovertagelser skal der ske fradrag for aktiver, til køb af hvilke der allerede er ydet støtte før overtagelsen.

(44)

For små og mellemstore virksomheder kan de fulde udgifter til investering i immaterielle aktiver ved overførsel af teknologi gennem erhvervelse af patentrettigheder, licenser, knowhow eller upatenteret teknisk viden altid tages med i betragtning. For store virksomheder er sådanne udgifter kun støtteberettigede op til en grænse på 50 % af de samlede støtteberettigede investeringsudgifter, der er forbundet med projektet.

(45)

Der vil i alle tilfælde blive knyttet bestemte betingelser til tildelingen af støtte til køb af immaterielle aktiver for at sikre, at de forbliver i den regionalstøtteberettigede region og således ikke overføres til andre regioner, navnlig regioner, der ikke er berettigede til regionalstøtte. Støtteberettigede immaterielle aktiver skal således især opfylde følgende betingelser:

(46)

Som nævnt i afsnit 25.B.4.1.1 kan regionalstøtte også beregnes med henvisning til de forventede lønomkostninger (43), der er forbundet med den jobskabelse, som et initialinvesteringsprojekt vil resultere i.

(47)

Ved jobskabelse forstås en nettoforøgelse af antallet af ansatte (44), som er direkte beskæftiget i en bestemt virksomhed, sammenlignet med gennemsnittet i de forudgående tolv måneder. De arbejdspladser, der eventuelt er blevet nedlagt i løbet af de pågældende tolv måneder, skal derfor trækkes fra antallet af nye arbejdspladser, der er blevet oprettet i samme periode (45).

(48)

Støttebeløbet må ikke overstige en bestemt procentdel af lønomkostningerne forbundet med den nyansatte beregnet over en periode på to år. Denne procentdel er lig med den støtteintensitet, der gælder for investeringsstøtte i samme område.

(49)

I disse retningslinjer forstås ved et »stort investeringsprojekt« en »initialinvestering« som defineret i disse retningslinjer med støtteberettigede udgifter på over 50 mio. EUR (46). For at forhindre at et stort investeringsprojekt kunstigt opdeles i delprojekter for ikke at blive omfattet af bestemmelserne i disse retningslinjer, vil et stort investeringsprojekt blive betragtet som et enkelt investeringsprojekt, når initialinvesteringen, som foretages af en eller flere virksomheder i en periode på tre år, består af aktiver kombineret på en økonomisk udelelig måde (47).

(50)

Til beregning af, om de støtteberettigede udgifter til store investeringsprojekter når de i disse retningslinjer fastsatte tærskler, tages der udgangspunkt i de af de støtteberettigede udgifter, der i værdi er de højeste af enten de traditionelle investeringsomkostninger eller lønomkostningerne.

(51)

I to successive multisektorale rammebestemmelser for regionalstøtte til store investeringsprojekter i 1998 (48) og i 2004 (49) har tilsynsmyndigheden nedsat de maksimalt tilladte støtteintensiteter for store investeringsprojekter for at begrænse konkurrencefordrejningerne. Af forenklings- og gennemsigtighedshensyn har tilsynsmyndigheden besluttet at integrere de multisektorale rammebestemmelser af 2004 i retningslinjerne for regionalstøtte for 2007-2013.

(52)

De multisektorale rammebestemmelser af 2004 vil derfor ophøre med at finde anvendelse på støtte, der tildeles eller anmeldes (50) efter den 31. december 2006, og vil blive erstattet af disse retningslinjer (51).

(53)

EFTA-staterne skal indgive individuel anmeldelse til tilsynsmyndigheden af enhver støtte, der ydes til investeringsprojekter som led i en eksisterende støtteordning, hvis den samlede støtte overstiger den maksimalt tilladte støtte til en investering med støtteberettigede udgifter på over 100 mio. EUR i henhold til den skala og de regler, der er fastsat i punkt (56) (52).

Anmeldelsestærsklerne for de forskellige regioner med de mest almindelige støtteintensiteter efter disse retningslinjer er angivet i nedenstående skema.

(54)

Når der ydes regionalstøtte på basis af eksisterende støtteordninger til store investeringsprojekter, der ikke er anmeldelsespligtige, skal EFTA-staterne senest tyve arbejdsdage efter den kompetente myndigheds tildeling af støtte sende tilsynsmyndigheden en række oplysninger ved hjælp af standardformularen i bilag III. Tilsynsmyndigheden vil offentliggøre disse oplysninger på sit websted (www.eftasurv.int/fieldsofwork/fieldstateaid).

(55)

EFTA-staterne skal føre detaljerede fortegnelser over tildelingen af støtte til alle store investeringsprojekter. Sådanne fortegnelser, som skal indeholde alle de informationer, som er nødvendige for at fastlægge, om den maksimalt tilladte støtteintensitet er overholdt, skal opbevares i 10 år at regne fra den dag, støtten tildeles.

(56)

Der gælder et justeret regionalstøtteloft (53) for regionalinvesteringsstøtte til store investeringsprojekter, jf. skalaen nedenfor.

Den tilladte støtte til et stort investeringsprojekt vil således blive beregnet efter følgende formel: maksimalt støttebeløb = R × (50 + 0,50 × B + 0,34 × C), hvor R er det ujusterede regionalstøtteloft, B er de støtteberettigede udgifter mellem 50 og 100 mio. EUR, og C er støtteberettigede udgifter over 100 mio. EUR. Beregningen foretages ved hjælp af de officielle vekselkurser på dagen for tildelingen af støtten eller på anmeldelsesdatoen, hvis der kræves individuel anmeldelse af støtten.

(57)

Når den samlede støtte fra alle kilder overstiger 75 % af det maksimale støttebeløb, der kan ydes til en investering med støtteberettigede udgifter på 100 mio. EUR på grundlag af det gældende standardstøtteloft for store virksomheder i det godkendte regionalstøttekort på det tidspunkt, hvor støtten ydes, og når

vil tilsynsmyndigheden kun godkende regional investeringsstøtte, hvis den efter indledningen af proceduren i del I, artikel 1, stk. 2, i protokol 3 til tilsyns- og domstolsaftalen påviser, at støtten er nødvendig for at skabe en tilskyndelsesvirkning for investeringen, og at fordelene ved støtteforanstaltningen opvejer den deraf følgende konkurrencefordrejning og påvirkning af handelen mellem de kontraherende parter (55).

(58)

»Det pågældende produkt« er normalt det produkt, som investeringsprojektet omfatter (56). Når projektet vedrører et mellemprodukt, og en betydelig del af produktionen ikke afsættes på markedet, kan udtrykket »det pågældende produkt« også omfatte produkter fremstillet i efterfølgende produktionsled. Det relevante produktmarked omfatter det pågældende produkt og de produkter, der betragtes som substituerbare herfor af enten forbrugerne (i kraft af produktets egenskaber, pris og anvendelsesformål) eller producenten (i kraft af den fleksible anvendelse af produktionsudstyret).

(59)

Det er EFTA-staten, der skal bevise, at der ikke foreligger en af de situationer, som er beskrevet i punkt (57), litra a) og b) (57). Ved anvendelse af litra a) og b), vil salget og det beregnede forbrug normalt blive defineret i EØS på det relevante niveau i henhold til Prodcom-klassifikationen (58), eller der vil, hvis sådanne oplysninger ikke foreligger eller er relevante, blive benyttet en anden almindeligt anerkendt markedssegmentering, hvorom der foreligger lettilgængelige statistiske oplysninger.

(60)

De støtteintensitetslofter, der er fastsat i afsnit 25.B.4.1 og 25.B.4.3 ovenfor, gælder for den samlede støtte:

(61)

Når støtte beregnet på basis af materielle eller immaterielle investeringsudgifter kombineres med støtte beregnet på basis af lønomkostninger, skal støtteintensitetsloftet for den pågældende region overholdes (59).

(62)

Når de regionalstøtteberettigede udgifter helt eller delvis er berettigede til anden form for støtte, vil der for den del, der er berettiget til begge former for støtte, gælder det højeste støtteloft i henhold til de gældende regler.

(63)

Når en EFTA-stat bestemmer, at statsstøtte i henhold til én ordning kan kombineres med statsstøtte i henhold til andre ordninger, skal den i reglerne for hver enkelt ordning præcisere, hvilken metode den vil benytte til at sikre, at ovennævnte betingelser overholdes.

(64)

Regional investeringsstøtte må ikke kumuleres med de minimis-støtte til de samme støtteberettigede udgifter for at omgå den maksimale støtteintensitet, der er fastlagt i disse retningslinjer.

(65)

Regionalstøtte, der ydes med henblik på at nedbringe en virksomheds løbende udgifter (driftsstøtte), er i princippet forbudt. Denne form for støtte kan dog undtagelsesvist ydes i områder, der falder ind under undtagelsesbestemmelsen i artikel 61, stk. 3, litra a), på betingelse af, i) at den findes velbegrundet på grundlag af dens bidrag til den regionale udvikling og støttens karakter, og ii) at dens omfang står i forhold til de ulemper, den skal opveje (61). Det er op til EFTA-staten at påvise disse ulemper og deres omfang. Desuden kan visse særlige former for driftsstøtte accepteres i regioner med ringe befolkningstæthed og i de tyndest befolkede områder.

(66)

Der bør i princippet kun ydes driftsstøtte til dækning af et sæt på forhånd afgrænsede støtteberettigede udgifter (62), og støtten skal være begrænset til en bestemt andel af disse udgifter.

(67)

På grund af de særlige kendetegn ved finansieringsvirksomhed og forretningsservice som defineret i hovedafdeling J (hovedgruppe 65, 66 og 67) og forretningsservice, der falder ind under hovedafdeling K (hovedgruppe 74) i NACE, er der kun ringe sandsynlighed for, at driftsstøtte til disse aktiviteter vil fremme regionaludviklingen, hvorimod der er meget stor risiko for, at den vil fordreje konkurrencevilkårene, som omhandlet i kapitel 17.B i retningslinjerne (63). Tilsynsmyndigheden vil derfor ikke godkende nogen form for driftsstøtte til den finansielle servicesektor eller til forretningsservice i henhold til disse retningslinjer, medmindre en sådan støtte ydes i henhold til generelle ordninger, der gælder for samtlige sektorer, og som tager sigte på at udligne meromkostningerne ved transport eller beskæftigelse. Driftsstøtte til fremme af eksporten er ligeledes udelukket.

(68)

Da driftsstøtte har til formål at løse problemer i form af forsinkelser og flaskehalse inden for regionaludviklingen, med undtagelse af det i punkt (69) og (70) omhandlede, bør den altid være af midlertidig karakter, reduceres i tidens løb og udfases, når de berørte regioner opnår reel konvergens med de mere velstående dele af EØS (64).

(69)

Som en fravigelse af det foregående stykke kan driftsstøtte, der ikke er både degressiv og tidsbegrænset, kun tillades i de tyndest befolkede regioner, for så vidt de er bestemt til at forhindre eller bremse den vedvarende affolkning af disse regioner (65). De tyndest befolkede regioner består af eller tilhører regioner på NUTS II-niveau for Norges vedkommende og NUTS IV-niveau for Islands vedkommende (66) med en befolkningstæthed på otte indbyggere pr. km2 eller derunder og inkluderer tilstødende mindre områder, der opfylder samme befolkningstæthedskriterium.

(70)

I de tyndtbefolkede regioner kan støtte, der ikke er både degressiv og tidsbegrænset, og som ydes som kompensation for en del af meromkostningerne ved transport, dog godkendes på følgende betingelser:

(71)

I alle tilfælde bør behovet for driftsstøtte og støttens niveau undersøges regelmæssigt for at sikre, at den på længere sigt er relevant for den pågældende region. Tilsynsmyndigheden vil derfor kun godkende driftsstøtteordninger i disse retningslinjers gyldighedsperiode.

(72)

Af hensyn til kontrollen af driftsstøtteordningers virkninger for handel og konkurrence skal EFTA-staterne årligt aflægge en rapport for hver NUTS II-region (67), hvor der ydes driftsstøtte; rapporten skal indeholde en opdeling af de samlede udgifter eller det forventede indkomsttab for hver driftsstøtteordning, der er godkendt i den pågældende region, samt oplysninger om de ti største modtagere af driftsstøtte i den pågældende region (68) med særlig angivelse af, i hvilke sektorer støttemodtagerne udøver aktiviteter, og det støttebeløb, de hver især har modtaget.

(73)

Selv om nyoprettede små virksomheder støder på vanskeligheder overalt i EEA, bremses den økonomiske udvikling i de støtteberettigede regioner af en forholdsvis ringe iværksætterkultur og især i et antal nyoprettede virksomheder, der er lavere end gennemsnittet. Det er derfor nødvendigt at indføre en ny form for støtte, der kan ydes ud over regional investeringsstøtte for at tilskynde til etablering af nye virksomheder og udvikling af nyoprettede små virksomheder i de støtteberettigede områder.

(74)

For at sikre, at denne form for støtte målrettes effektivt, bør den gradueres efter de vanskeligheder, som de enkelte regioner står over for. For desuden at undgå en uacceptabel risiko for konkurrencefordrejninger, herunder risikoen for at presse eksisterende virksomheder ud af markedet, bør støtten, i hvert fald indledningsvis, udelukkende ydes til små virksomheder, være begrænset rent beløbsmæssigt og være degressiv.

(75)

Tilsynsmyndigheden vil derfor godkende støtteordninger, hvorigennem der ydes støtte på op til 1 mio. EUR pr. virksomhed (69) til små virksomheder med økonomiske aktiviteter i regioner, der er støtteberettigede i henhold til undtagelsesbestemmelsen i artikel 61, stk. 3, litra c). De årlige støttebeløb til nyoprettede virksomheder må ikke overstige 33 % af ovennævnte samlede støtte pr. virksomhed.

(76)

De støtteberettigede udgifter er omkostninger til advokatbistand, rådgivning, konsulentvirksomhed og administration, der er direkte knyttet til oprettelsen af virksomheden, samt følgende omkostninger, forudsat at de rent faktisk afholdes inden for de første fem år efter virksomhedens oprettelse (70)

(77)

Støtteintensiteten må ikke overstige 25 % af de støtteberettigede omkostninger i de første tre år efter virksomhedens oprettelse og 15 % i de to følgende år.

(78)

Støtteintensiteten hæves med 5 % i regioner med en befolkningstæthed på under 12,5 indbyggere pr. km2 og på små øer med en befolkning på under 5 000 og andre samfund af samme størrelse, som lider under samme isolation.

(79)

EFTA-staten skal indføre det nødvendige system for at sikre, at de øvre grænser for støttebeløbet og den relevante støtteintensitet i forhold til de pågældende støtteberettigede omkostninger ikke overskrides. Især må støtten, der er omhandlet i dette kapitel, ikke kumuleres med anden offentlig støtte (herunder de minimis-støtte) for at omgå de maksimale støtteintensiteter eller -beløb, der er fastlagt.

(80)

Støtte, der udelukkende er beregnet på nyoprettede små virksomheder, kan skabe uheldige incitamenter for eksisterende små virksomheder til at lukke og genåbne for at modtage denne type støtte. EFTA-staterne bør være opmærksomme på denne risiko og bør udforme støtteordningerne på en sådan måde, at dette problem undgås, f.eks. ved at fastlægge begrænsninger for ansøgninger fra indehavere af nyligt lukkede virksomheder.

(81)

De regioner i en EFTA-stat, der er berettigede til regional investeringsstøtte i henhold til undtagelsesbestemmelserne, og de lofter over støtteintensiteten i forbindelse med initialinvesteringer (71), der er blevet godkendt for hver enkelt region, danner tilsammen EFTA-statens regionalstøttekort. Regionalstøttekortet viser også, hvilke regioner der må yde iværksætterstøtte. Driftsstøtteordninger er ikke omfattet af regionalstøttekortet og vurderes fra sag til sag efter anmeldelse fra den berørte EFTA-stat i overensstemmelse med del I, artikel 1, stk. 3, i protokol 3 til tilsyns- og domstolsaftalen.

(82)

EF-Domstolen har fastslået, at Europa-Kommissionens beslutninger vedrørende medlemsstaternes regionalstøttekort udgør en integrerende del af retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte og kun er bindende, hvis de er blevet accepteret af EF-medlemsstaterne (72). Tilsynsmyndigheden skønner, at det samme gælder tilsynsmyndighedens beslutninger.

(83)

Der erindres endvidere om, at regionalstøttekortene også definerer rækkevidden af enhver gruppefritagelse, der fritager regionalstøtte for anmeldelsespligten i henhold til del I, artikel 1, stk. 3, i protokol 3 til tilsyns- og domstolsaftalen, hvad enten støtten ydes på basis af forordning (EF) nr. 70/2001 (73) eller på basis af en eventuel fremtidig fritagelse gældende for andre former for regionalstøtte.

(84)

Efter disse retningslinjer vil regionalstøttekortet, afhængigt af den socioøkonomiske situation i medlemsstaterne, bestå af regioner, der af EFTA-staterne udpeges til at være berettigede til regionalstøtte i overensstemmelse med artikel 61, stk. 3, litra c), op til den grænse for befolkningsdækning, der er beregnet i overensstemmelse med afsnit 25.B.3.3.1.

(85)

Det er op til EFTA-staterne selv at afgøre, om de ønsker at yde regional investeringsstøtte og i givet fald op til hvilket niveau, forudsat at de overholder betingelserne i disse retningslinjer. Samtlige EFTA-stater bør således snarest muligt efter retningslinjernes vedtagelse og i overensstemmelse med del I, artikel 1, stk. 3, i protokol 3 til tilsyns- og domstolsaftalen anmelde et samlet regionalstøttekort til tilsynsmyndigheden, der dækker hele deres nationale område.

(86)

Tilsynsmyndigheden vil undersøge anmeldelserne i henhold til proceduren i del I, artikel 1, stk. 3, i protokol 3 til tilsyns- og domstolsaftalen. Når undersøgelsen er afsluttet, vil den offentliggøre de godkendte regionalstøttekort i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg. Disse kort vil træde i kraft den 1. januar 2007 eller senest på det tidspunkt, hvor tilsynsmyndigheden godkender dem, og vil blive betragtet som en integrerende del af disse retningslinjer.

(87)

Anmeldelsen skal indeholde klare oplysninger om de regioner, der foreslås som støtteberettigede efter artikel 61, stk. 3, litra c), og den planlagte støtteintensitet for store virksomheder, idet der tages hensyn til justeringerne i regionalstøtteloftet for store investeringsprojekter.

(88)

Der bør fremlægges detaljerede oplysninger, som foruden den økonomiske udvikling, den lave befolkningstæthed og grænseregionerne kan begrunde udpegelsen af artikel 61, stk. 3, litra c)-regioner, herunder en detaljeret identificering af de berørte regioner, befolkningsdata, oplysninger om BNP og ledighed i de berørte regioner samt alle andre relevante oplysninger.

(89)

Af hensyn til kontinuiteten, som er væsentlig for regionaludviklingen på længere sigt, bør listen over regioner, som EFTA-staterne har anmeldt, principielt gælde i hele perioden 2007-2013. Der kan dog foretages en midtvejsevaluering i 2010 (74). EFTA-stater, der ønsker at ændre listen over regioner, der er støtteberettigede efter artikel 61, stk. 3, litra c), eller støtteintensiteterne, skal indgive en anmeldelse til tilsynsmyndigheden inden den 1. april 2010. Eventuelle ændringer med hensyn til regionerne i denne forbindelse må ikke overskride 50 % af den samlede dækning, der er tilladt for EFTA-staten efter artikel 61, stk. 3, litra c). Regioner, der ved midtvejsevalueringen mister deres status som regionalstøtteberettigede, vil ikke være berettigede til nogen overgangsstøtte. Desuden kan EFTA-staterne på et hvilket som helst tidspunkt indgive en anmeldelse til tilsynsmyndigheden med anmodning om at få sat flere regioner på listen, indtil den relevante befolkningsdækning er nået.

(90)

Tilsynsmyndigheden agter at anvende disse retningslinjer på al regionalstøtte, der ydes efter den 31. december 2006. Regionalstøtte, der tildeles før 2007, vil blive vurderet på basis af retningslinjerne for regionalstøtte af 1999.

(91)

Da regionalstøtteordninger skal være forenelige med regionalstøttekortet, kan anmeldelser af sådanne ordninger eller af ad hoc-støtte, der skal ydes efter den 31. december 2006, normalt ikke betragtes som fuldstændige, før regionalstøttekortet for den pågældende EFTA-stat er blevet vedtaget i overensstemmelse med den fremgangsmåde, der er beskrevet i afsnit 25.B.7. Tilsynsmyndigheden vil derfor normalt først behandle anmeldelser af regionalstøtteordninger, der skal finde anvendelse efter den 31. december 2006, eller af ad hoc-støtte, der skal ydes efter dette tidspunkt, når regionalstøttekortet for den pågældende EFTA-stat, er vedtaget (75). Det samme gælder støtteordninger for nyoprettede små virksomheder, som omhandlet i afsnit 25.B.6 i disse retningslinjer.

(92)

Gennemførelsen af disse retningslinjer vil efter tilsynsmyndighedens opfattelse føre til betydelige ændringer af reglerne for regionalstøtte overalt i EFTA-staterne. Der synes desuden at være behov for at undersøge, om alle de forskellige regionalstøtteordninger, inkl. såvel investerings- som driftsstøtteordninger, fortsat er berettigede og effektive. Tilsynsmyndigheden vil derfor foreslå EFTA-staterne følgende passende foranstaltninger i henhold til del I, artikel 1, stk. 1, i protokol 3 til tilsyns- og domstolsaftalen:

Tilsynsmyndigheden opfordrer EFTA-staterne til inden en måned at bekræfte, at de accepterer disse forslag.

(93)

Tilsynsmyndigheden finder desuden, at der er behov for yderligere foranstaltninger for at forbedre regionalstøttens gennemsigtighed. Det forekommer især nødvendigt at sikre, at EFTA-staterne, økonomiske beslutningstagere, interesserede parter og tilsynsmyndigheden selv får ubesværet adgang til den fulde ordlyd af alle gældende regionalstøtteordninger i EFTA-staterne. Det er tilsynsmyndighedens opfattelse, at dette nemt vil kunne lade sig gøre ved at etablere websteder, der er knyttet sammen med links. Når tilsynsmyndigheden undersøger regionalstøtteordninger, vil den derfor systematisk søge at få et tilsagn fra den berørte EFTA-stat om, at den endelige støtteordnings fulde ordlyd vil blive offentliggjort på internettet, og at internet-adressen vil blive meddelt tilsynsmyndigheden. Projekter, hvortil der blev afholdt udgifter inden det tidspunkt, hvor ordningen blev offentliggjort, vil ikke være regionalstøtteberettigede.

(94)

Tilsynsmyndigheden kan beslutte at tage disse retningslinjer op til revision eller at ændre dem på et hvilket som helst tidspunkt, hvis det skulle vise sig nødvendigt af konkurrencepolitiske årsager eller af hensyn til andre EØS-politikker og internationale forpligtelser.