II Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk

27.2.2008

Den Europæiske Unions Tidende

L 53/3

RÅDETS AFGØRELSE

af 28. januar 2008

om indgåelse, på Det Europæiske Fællesskabs vegne, af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om kriterier og mekanismer for fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning indgivet i en medlemsstat eller i Schweiz

(2008/147/EF)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 63, stk. 1, litra a), sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første afsnit, første punktum, og artikel 300, stk. 3, første afsnit,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I fortsættelse af den bemyndigelse, som Kommissionen fik den 17. juni 2002, er forhandlingerne med de schweiziske myndigheder vedrørende kriterier og mekanismer for fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning indgivet i en medlemsstat eller i Schweiz, afsluttet.

(2)

I overensstemmelse med Rådets afgørelse af 25. oktober 2004, og med henblik på aftalens endelige indgåelse på et senere tidspunkt, er aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om kriterier og mekanismer for fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning indgivet i en medlemsstat eller i Schweiz blevet undertegnet på Det Europæiske Fællesskabs vegne den 26. oktober 2004.

(3)	Aftalen bør nu godkendes.

(4)	I henhold til aftalen oprettes et blandet udvalg med beslutningsmyndighed på visse områder, og det er derfor nødvendigt at fastslå, hvem der repræsenterer Fællesskabet i udvalget.

(5)	Det er desuden nødvendigt at fastsætte en procedure for, hvorledes Fællesskabets holdning vedtages.

(6)	I medfør af artikel 3 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Det Forenede Kongerige og Irland i vedtagelsen og anvendelsen af denne afgørelse.

(7)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om kriterier og mekanismer for fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylsansøgning indgivet i en medlemsstat eller i Schweiz, og de tilknyttede dokumenter, bestående af slutakten og fælleserklæringen om fælles møder i de blandede udvalg, vedtages herved på Det Europæiske Fællesskabs vegne.

Teksten til aftalen, slutakten og fælleserklæringen er knyttet til denne afgørelse.

Artikel 2

Formanden for Rådet bemyndiges herved til at udpege den person, som på Det Europæiske Fællesskabs vegne er beføjet til at deponere det godkendelsesinstrument, der er omhandlet i aftalens artikel 12, med henblik på at udtrykke Det Europæiske Fællesskabs samtykke i at blive bundet af aftalen.

Artikel 3

Fællesskabet repræsenteres af Kommissionen i det blandede udvalg, der oprettes i henhold til artikel 3 i aftalen.

Artikel 4

1. Fællesskabets holdning i det blandede udvalg med hensyn til vedtagelse af udvalgets forretningsorden, jf. aftalens artikel 3, stk. 2, fastlægges af Kommissionen efter høring af et særligt udvalg udpeget af Rådet.

2. Hvad angår alle andre afgørelser, som det blandede udvalg træffer, fastlægges Fællesskabets holdning af Rådet med kvalificeret flertal, efter forslag fra Kommissionen.

Artikel 5

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. januar 2008.

På Rådets vegne

D. RUPEL

Formand

AFTALE

mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet i en medlemsstat eller i Schweiz

DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB

DET SCHWEIZISKE FORBUND,

i det følgende benævnt »de kontraherende parter«,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at Rådet for Den Europæiske Union har vedtaget forordning (EF) nr. 343/2003 af 18. februar 2003 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne (1) (i det følgende benævnt »Dublinforordningen«), der er trådt i stedet for Dublinkonventionen om fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der indgives i en af De Europæiske Fællesskabers medlemsstater, undertegnet i Dublin den 15. juni 1990 (2) (i det følgende benævnt »Dublinkonventionen«), og at Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber har vedtaget forordning (EF) nr. 1560/2003 af 2. september 2003 om gennemførelsesforanstaltninger til Rådets forordning (EF) nr. 343/2003 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne (3) (i det følgende benævnt »forordningen om gennemførelsesbestemmelser til Dublinforordningen«),

SOM TAGER I BETRAGTNING, at Rådet for Den Europæiske Union har vedtaget forordning (EF) nr. 2725/2000 af 11. december 2000 om oprettelse af »Eurodac« til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af Dublinkonventionen for at lette fastsættelsen af, hvilken medlemsstat der i henhold til Dublinkonventionen er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning (4) (i det følgende benævnt »Eurodac-forordningen«), og forordning (EF) 407/2002 af 28. februar 2002 om visse gennemførelsesbestemmelser til forordning (EF) nr. 2725/2000 om oprettelse af »Eurodac« til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af Dublinkonventionen (5) (i det følgende benævnt »forordning om gennemførelsesbestemmelser til Eurodac«),

SOM TAGER I BETRAGTNING, at Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (6) (i det følgende benævnt »direktiv om beskyttelse af personoplysninger«) af Det Schweiziske Forbund bør anvendes på samme måde, som det anvendes af Den Europæiske Unions medlemsstater, når de behandler oplysninger i henhold til denne aftale,

SOM TAGER HENSYN TIL Det Schweiziske Forbunds geografiske beliggenhed,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at Det Schweiziske Forbunds deltagelse i den del af fællesskabsreglerne, der dækkes af forordningerne »Dublin« og »Eurodac« (i det følgende benævnt »Dublin/Eurodac-reglerne«), vil gøre det muligt at styrke samarbejdet mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at Det Europæiske Fællesskab har indgået en aftale med Republikken Island og Kongeriget Norge om kriterier og mekanismer for fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning indgivet i en medlemsstat eller i Island eller Norge (7), baseret på Dublinkonventionen,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at det er ønskeligt, at Det Schweiziske Forbund associeres på lige fod med Island og Norge i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af »Dublin/Eurodac«-reglerne,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at der mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund bør indgås en aftale, der indebærer rettigheder og forpligtelser svarende til dem, der er aftalt mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Island og Norge på den anden side,

SOM ER OVERBEVISTE OM, at det er nødvendigt at organisere samarbejdet mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om gennemførelsen, den praktiske anvendelse og den videre udvikling af »Dublin/Eurodac«-reglerne,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at det er nødvendigt, for at associere Det Schweiziske Forbund i Det Europæiske Fællesskabs aktiviteter på de områder, der er omfattet af nærværende aftale, og for at muliggøre dets deltagelse i de nævnte aktiviteter, at nedsætte et udvalg efter den institutionelle model, der blev etableret i forbindelse med associeringen af Island og Norge,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at samarbejdet på de områder, der dækkes af forordningerne »Dublin« og »Eurodac«, er baseret på principperne om frihed, demokrati, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, som er garanteret bl.a. ved den europæiske konvention om beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder af 4. november 1950,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at bestemmelserne i afsnit IV i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og i de retsakter, der er vedtaget på grundlag af nævnte afsnit, ikke finder anvendelse på Kongeriget Danmark i medfør af protokollen om Danmarks stilling, der ved Amsterdamtraktaten er knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, men at der bør skabes mulighed for, at Det Schweiziske Forbund og Danmark, i deres indbyrdes forbindelser, kan anvende de grundlæggende bestemmelser i denne aftale,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at det bør sikres, at de stater, med hvilke Det Europæiske Fællesskab har oprettet en associering med henblik på gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af »Dublin/Eurodac«-reglerne, også anvender disse regler i deres indbyrdes forbindelser,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at det, for at »Dublin/Eurodac«-reglerne kan fungere efter hensigten, er nødvendigt, at nærværende aftale anvendes samtidigt med aftalerne mellem de forskellige parter, der er associeret i gennemførelsen og udviklingen af »Dublin/Eurodac«-reglerne, til regulering af deres indbyrdes forbindelser,

SOM HENVISER TIL associeringen af Det Schweiziske Forbund i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne,

SOM HENVISER til forbindelsen mellem Schengenreglerne og »Dublin/Eurodac«-reglerne,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at denne forbindelse kræver samtidig anvendelse af »Dublin/Eurodac«-reglerne og Schengenreglerne,

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE BESTEMMELSER:

Artikel 1

1. Bestemmelserne i

—	»Dublin« forordningen

—	»Eurodac«-forordningen

—	forordningen om »gennemførelsesbestemmelser til Eurodac« og

—	forordningen om »gennemførelsesbestemmelser til Dublin«

iværksættes af Det Schweiziske Forbund, i det følgende benævnt »Schweiz«, og anvendes i dets forbindelser med Den Europæiske Unions medlemsstater, i det følgende benævnt »medlemsstaterne«.

2. Medlemsstaterne anvender de i stk. 1 nævnte forordninger i forbindelserne med Schweiz.

3. Også de retsakter og andre foranstaltninger vedtaget af Det Europæiske Fællesskab, der ændrer eller supplerer de i stk. 1 nævnte bestemmelser, og de afgørelser, der træffes efter de i nævnte bestemmelser fastsatte procedurer, accepteres, gennemføres og anvendes af Schweiz, jf. dog artikel 4.

4. Bestemmelserne i direktivet om beskyttelse af personoplysninger, således som de gælder for medlemsstaterne med hensyn til oplysninger, de behandler i forbindelse med gennemførelsen og anvendelsen af de i artikel 1 nævnte bestemmelser, gennemføres og anvendes, med de fornødne tilpasninger, af Schweiz.

5. I forbindelse med stk. 1 og 2 anses de henvisninger til »medlemsstaterne«, der er indeholdt i de i stk. 1 nævnte bestemmelser, for også at omfatte Schweiz.

Artikel 2

1. Ved udarbejdelsen af nye lovgivningsmæssige bestemmelser, der ændrer eller supplerer de i artikel 1 nævnte bestemmelser, vil Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, i det følgende benævnt »Kommissionen«, foretage en uformel høring af de schweiziske eksperter på samme måde, som den hører medlemsstaternes eksperter ved udarbejdelsen af sine forslag.

2. Når Kommissionen fremsender de i stk. 1 nævnte forslag til Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union, i det følgende benævnt »Rådet«, sender den kopi heraf til Schweiz.

Efter anmodning fra en af de kontraherende parter kan der finde en indledende drøftelse sted i det blandede udvalg, der nedsættes i henhold til artikel 3.

3. På væsentlige tidspunkter i tiden forud for vedtagelse af ny lovgivning som omhandlet i stk. 1 konsulterer de kontraherende parter på ny hinanden i det blandede udvalg, efter anmodning fra en af parterne, som led i en løbende informations- og konsultationsproces.

4. De kontraherende parter samarbejder helhjertet i informations- og konsultationsfasen med henblik på ved processens afslutning at lette det blandede udvalgs varetagelse af sine opgaver i overensstemmelse med denne aftale.

5. Repræsentanterne for den schweiziske regering har ret til at fremsætte forslag i det blandede udvalg for så vidt angår de spørgsmål, der er nævnt i stk. 1.

6. Kommissionen sikrer, at de schweiziske eksperter kommer til at deltage mest muligt — afhængigt af det berørte område — i forberedelsen af udkast til foranstaltninger, der derefter forelægges de udvalg, som bistår Kommissionen under udøvelsen af dennes gennemførelsesbeføjelser. Ved udarbejdelse af foranstaltninger hører Kommissionen således de schweiziske eksperter på samme måde, som den hører medlemsstaternes eksperter.

7. I tilfælde af, at Rådet får forelagt forslag i overensstemmelse med den procedure, der gælder for det berørte udvalg, videregiver Kommissionen de schweiziske eksperters synspunkter.

Artikel 3

1. Der nedsættes et blandet udvalg bestående af repræsentanter for de kontraherende parter.

2. Det blandede udvalg vedtager sin forretningsorden ved konsensus.

3. Det blandede udvalg mødes på initiativ af sin formand eller efter anmodning fra et af sine medlemmer.

4. Det blandede udvalg holder møde på et passende niveau, alt efter behov, for at undersøge den praktiske gennemførelse og anvendelse af de i artikel 1 nævnte bestemmelser og for at drøfte udarbejdelsen af retsakter og foranstaltninger, der ændrer eller supplerer de i artikel 1 nævnte bestemmelser.

Enhver udveksling af oplysninger i henhold til denne aftale anses for at have fundet sted inden for rammerne af det blandede udvalgs kommissorium.

5. Formandskabet for det blandede udvalg udøves efter tur, for en periode af seks måneder, af repræsentanten for Det Europæiske Fællesskab og repræsentanten for den schweiziske regering.

Artikel 4

1. Når Rådet vedtager retsakter eller foranstaltninger, der ændrer eller supplerer de i artikel 1 nævnte bestemmelser, og når retsakter eller foranstaltninger vedtages efter de i disse bestemmelser fastsatte procedurer, anvendes disse retsakter eller foranstaltninger samtidig af medlemsstaterne og af Schweiz, medmindre disse udtrykkeligt har truffet anden afgørelse, jf. dog stk. 2.

2. Kommissionen giver straks Schweiz meddelelse om vedtagelsen af de i stk. 1 nævnte retsakter eller foranstaltninger. Schweiz udtaler sig om, hvorvidt det vil acceptere indholdet heraf og gennemføre det i sin interne retsorden. Beslutningen herom meddeles Kommissionen senest 30 dage efter vedtagelsen af de pågældende retsakter eller foranstaltninger.

3. Hvis indholdet af ovennævnte retsakter eller foranstaltninger først kan være bindende for Schweiz, når landets forfatningsmæssige krav er opfyldt, meddeler Schweiz Kommissionen dette samtidig med ovennævnte beslutning. Schweiz giver snarest Kommissionen skriftlig meddelelse, når alle forfatningsmæssige krav er opfyldt. Hvis der ikke kræves folkeafstemning, gives meddelelsen umiddelbart efter udløbet af fristen for afgørelse af, om der skal afholdes folkeafstemning. Hvis der kræves folkeafstemning, har Schweiz en frist på højst to år, regnet fra Kommissionens meddelelse, til at give meddelelse om sin beslutning. Fra den fastsatte dato for retsaktens eller foranstaltningens ikrafttræden for Schweiz og indtil meddelelsen om, at de forfatningsmæssige krav er opfyldt, anvender Schweiz midlertidigt indholdet af den pågældende retsakt eller foranstaltning, hvor det er muligt.

4. Hvis Schweiz ikke kan anvende den pågældende retsakt eller foranstaltning midlertidigt, og hvis dette skaber vanskeligheder, der virker forstyrrende på Dublin/Eurodac-samarbejdet, drøftes situationen i det blandede udvalg. Det Europæiske Fællesskab kan over for Schweiz træffe passende og nødvendige foranstaltninger, der kan sikre, at Dublin/Eurodac-samarbejdet fungerer efter hensigten.

5. Schweiz' accept af de i stk. 1 nævnte retsakter og foranstaltninger skaber rettigheder og forpligtelser mellem Schweiz og Den Europæiske Unions medlemsstater.

6. I tilfælde af at

a)	Schweiz meddeler sin beslutning om ikke at acceptere indholdet af en retsakt eller foranstaltning som omhandlet i stk. 1, hvor proceduren i denne aftale er blevet anvendt, eller

b)	Schweiz ikke giver meddelelse inden for den frist på 30 dage, der er fastsat i stk. 2, eller

Schweiz ikke giver meddelelse efter udløbet af fristen for afgørelse af, om der skal afholdes folkeafstemning, eller, i tilfælde af folkeafstemning, inden for den frist på to år, der er fastsat i stk. 3, eller ikke sørger for midlertidig anvendelse af retsakter eller foranstaltninger fra den fastsatte dato for retsaktens eller foranstaltningens ikrafttræden,

suspenderes nærværende aftale.

7. Det blandede udvalg undersøger det spørgsmål, der har ført til aftalens suspension, og søger inden for en frist på 90 dage at afhjælpe årsagerne til, at den pågældende retsakt eller foranstaltning ikke blev accepteret eller ratificeret. Efter gennemgang af alle yderligere muligheder for at videreføre aftalen, herunder også muligheden for at tage hensyn til ækvivalent lovgivning, kan udvalget med enstemmighed beslutte at genoptage aftalen. Hvis denne aftale fortsat er suspenderet efter 90 dage, finder den ikke længere anvendelse.

Artikel 5

1. For at opfylde de kontraherende parters mål om at nå frem til en så ensartet anvendelse og fortolkning som muligt af de i artikel 1 nævnte bestemmelser, overvåger det blandede udvalg løbende udviklingen af retspraksis ved De Europæiske Fællesskabers Domstol (i det følgende benævnt »Domstolen«), samt udviklingen i retspraksis ved de kompetente domstole i Schweiz vedrørende sådanne bestemmelser. Med henblik herpå enes de kontraherende stater om at sikre ufortøvet gensidig udveksling af oplysninger om denne retspraksis.

2. Schweiz har ret til at forelægge processkrifter eller skriftlige bemærkninger for Domstolen i tilfælde, hvor en domstol i en medlemsstat har forelagt den et præjudicielt spørgsmål vedrørende fortolkningen af en af de i artikel 1 nævnte bestemmelser.

Artikel 6

1. Schweiz aflægger hvert år rapport til det blandede udvalg om, hvordan landets administrative myndigheder og domstole har anvendt og fortolket de i artikel 1 nævnte bestemmelser, i givet fald som fortolket af Domstolen.

2. Hvis det blandede udvalg ikke har været i stand til at sikre en ensartet anvendelse og fortolkning senest to måneder efter, at det er blevet underrettet om en væsentlig forskel i Domstolens og de schweiziske domstoles retspraksis eller om en væsentlig forskel mellem de berørte medlemsstaters myndigheder og Schweiz' myndigheder med hensyn til anvendelsen af de i artikel 1 omhandlede bestemmelser, finder proceduren i artikel 7 anvendelse.

Artikel 7

1. Hvis der opstår en tvist om anvendelsen eller fortolkningen af denne aftale eller en situation som omhandlet i artikel 6, stk. 2, opføres spørgsmålet officielt på det blandede udvalgs dagsorden som et omtvistet spørgsmål.

2. Det blandede udvalg har 90 dage regnet fra datoen for vedtagelse af den dagsorden, hvor tvisten er opført, til at bilægge tvisten.

3. Hvis det blandede udvalg ikke kan bilægge tvisten inden for den i stk. 2 nævnte frist på 90 dage, gives der en yderligere frist på 90 dage til endelig bilæggelse af tvisten. Hvis det blandede udvalg ved udløbet af denne periode ikke har truffet afgørelse, ophører denne aftale med at finde anvendelse ved slutningen af den sidste dag i nævnte periode.

Artikel 8

1. Hvad angår administrations- og driftsomkostningerne i forbindelse med oprettelsen og driften af Eurodacs centrale enhed bidrager Schweiz til De Europæiske Fællesskabers almindelige budget med et beløb svarende til 7,286 % af et oprindeligt referencebeløb på 11 675 000 EUR og, fra regnskabsåret 2004, med et årligt bidrag på 7,286 % af de hertil afsatte budgetbevillinger for det pågældende regnskabsår.

Hvad angår de øvrige administrations- eller driftsomkostninger i forbindelse med anvendelsen af denne aftale, bidrager Schweiz til De Europæiske Fællesskabers almindelige budget med et årligt beløb svarende til den andel, som landets bruttonationalprodukt udgør i forhold til alle de deltagende staters bruttonationalprodukt.

2. Schweiz har ret til at modtage alle dokumenter vedrørende denne aftale på et af De Europæiske Fællesskabers officielle sprog og til, på møderne i det blandede udvalg, at anmode om tolkning til et af disse sprog, efter eget valg.

Artikel 9

Schweiz' nationale myndighed for beskyttelse af personoplysninger og den uafhængige kontrolinstans oprettet i henhold til artikel 286, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, samarbejder i det omfang, det er nødvendigt for varetagelsen af deres hverv, i særdeleshed ved at udveksle alle relevante oplysninger. Disse to myndigheder fastlægger efter fælles overenskomst de nærmere vilkår for deres samarbejde.

Artikel 10

1. Denne aftale berører ikke på nogen måde de øvrige aftaler, der er indgået mellem Det Europæiske Fællesskab og Schweiz.

2. Denne aftale berører ikke på nogen måde eventuelle fremtidige aftaler, som Det Europæiske Fællesskab måtte indgå med Schweiz.

Artikel 11

1. Kongeriget Danmark kan anmode om at deltage i denne aftale. Betingelserne for en sådan deltagelse fastlægges i en protokol til denne aftale af de kontraherende parter, med Kongeriget Danmarks samtykke.

2. Schweiz indgår en aftale med Republikken Island og Kongeriget Norge om indførelse af gensidige rettigheder og forpligtelser i henhold til deres respektive associeringer i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Dublin/Eurodac-reglerne.

Artikel 12

1. Denne aftale skal ratificeres eller godkendes af de kontraherende parter. Ratifikations- eller godkendelsesinstrumenterne deponeres hos generalsekretæren for Rådet, der fungerer som depositar.

2. Denne aftale træder i kraft den første dag i måneden efter, at depositaren har underrettet de kontraherende parter om, at det sidste ratifikations- eller godkendelsesinstrument er deponeret.

3. Artikel 2 og 3 og artikel 4, stk. 2, første punktum, finder midlertidig anvendelse fra den dato, hvor denne aftale undertegnes.

Artikel 13

Med hensyn til retsakter eller foranstaltninger, der vedtages efter undertegnelsen af aftalen, men inden dens ikrafttræden, regnes den frist på 30 dage, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, sidste punktum, fra den dato, hvor denne aftale træder i kraft.

Artikel 14

1. Denne aftale anvendes kun, hvis de i artikel 11 nævnte aftaler også bringes i anvendelse.

2. Endvidere finder denne aftale kun anvendelse, hvis aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Schweiz om dette lands associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne også bringes i anvendelse.

Artikel 15

1. Liechtenstein kan tiltræde denne aftale.

2. Liechtensteins tiltrædelse giver anledning til udfærdigelse af en til denne aftale knyttet protokol, der fastlægger alle følger af tiltrædelsen, herunder indførelse af rettigheder og forpligtelser mellem Liechtenstein og Schweiz og mellem, på den ene side, Liechtenstein og, på den anden side, Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, for så vidt de er bundet af denne aftale.

Artikel 16

1. Hver kontraherende part kan opsige denne aftale ved at indgive en skriftlig erklæring til depositaren. En sådan erklæring får virkning seks måneder efter indgivelsen.

2. Denne aftale betragtes som opsagt, hvis Schweiz opsiger en af de i artikel 11 nævnte aftaler eller den i artikel 14, stk. 2, nævnte aftale.

Artikel 17

1. Denne aftale er udfærdiget i to eksemplarer på dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, lettisk, litauisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.

2. Tekstudgaven af denne aftale på maltesisk vil blive bekræftet af de kontraherende parter på grundlag af en brevveksling. Den får samme gyldighed som teksterne på de i stk. 1 nævnte sprog.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede befuldmægtigede undertegnet denne aftale.

Hecho en Luxemburgo, el veintiséis de octubre de dos mil cuatro.

V Lucemburku dne dvacátého šestého října dva tisíce čtyři.

Udfærdiget i Luxembourg den seksogtyvende oktober to tusind og fire.

Geschehen zu Luxemburg am sechsundzwanzigsten Oktober zweitausendvier.

Kahe tuhande neljanda aasta oktoobrikuu kahekümne kuuendal päeval Luxembourgis.

Έγινε στo Λουξεμβούργο, στις είκοσι έξι Οκτωβρίου δύο χιλιάδες τέσσερα.

Done at Luxembourg on the twenty-sixth day of October in the year two thousand and four.

Fait à Luxembourg, le vingt-six octobre deux mille quatre.

Fatto a Lussemburgo, addì ventisei ottobre duemilaquattro.

Luksemburgā, divi tūkstoši ceturtā gada divdesmit sestajā oktobrī.

Priimta du tūkstančiai ketvirtų metų spalio dvidešimt šeštą dieną Liuksemburge.

Kelt Luxembourgban, a kettőezer-negyedik év október havának huszonhatodik napján.

Magħmula fil-Lussemburgu fis-sitta u għoxrin jum ta' Ottubru tas-sena elfejn u erbgħa.

Gedaan te Luxemburg, de zesentwintigste oktober tweeduizend vier.

Sporządzono w Luksemburgu dnia dwudziestego szóstego października roku dwa tysiące czwartego.

Feito no Luxemburgo, em vinte e seis de Outubro de dois mil e quatro.

V Luxemburgu dvadsiateho šiesteho októbra dvetisícštyri.

V Luxembourgu, dne šestindvajsetega oktobra leta dva tisoč štiri.

Tehty Luxemburgissa kahdentenakymmenentenäkuudentena päivänä lokakuuta vuonna kaksituhattaneljä.

Som skedde i Luxemburg den tjugosjätte oktober tjugohundrafyra.

Por la Comunidad Europea

Za Evropské společenství

For Det Europæiske Fællesskab

Für die Europäische Gemeinschaft

Euroopa Ühenduse nimel

Για την Ευρωπαϊκή Κοινότητα

For the European Community

Pour la Communauté européenne

Per la Comunità europea

Eiropas Kopienas vārdā

Europos bendrijos vardu

az Európai Közösség részéről

Għall-Komunità Ewropea

Voor de Europese Gemeenschap

W imieniu Wspólnoty Europejskiej

Pela Comunidade Europeia

Za Európske spoločenstvo

Za Evropsko skupnost

Euroopan yhteisön puolesta

På Europeiska gemenskapens vägnar

Für die Schweizerische Eidgenossenschaft

Pour la Confédération suisse

Per la Confederazione svizzera

(1) EUT L 50 af 25.2.2003, s. 1.

(2) EFT C 254 af 19.8.1997, s. 1.

(3) EUT L 222 af 5.9.2003, s. 3.

(4) EFT L 316 af 15.12.2000, s. 1.

(5) EFT L 62 af 5.3.2002, s. 1.

(6) EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31. Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 3.10.2003, s. 1).

(7) EFT L 93 af 3.4.2001, s. 38.

SLUTAKT

De befuldmægtigede har vedtaget følgende fælleserklæringer, der er knyttet til nærværende slutakt:

1.	De kontraherende parters fælleserklæring om en tæt dialog

2.	De kontraherende parters fælleserklæring om Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF om beskyttelse af personoplysninger.

De befuldmægtigede har desuden noteret sig følgende erklæringer, der er knyttet til nærværende slutakt:

1.	Schweiz’ erklæring vedrørende artikel 4, stk. 3, om fristen for accept af videreudviklingen af Dublin/Eurodac-reglerne.

2.	Europa-Kommissionens erklæring om de udvalg, der bistår Europa-Kommissionen under udøvelsen af dennes gennemførelsesbeføjelser.

Hecho en Luxemburgo, el veintiséis de octubre de dos mil cuatro.

V Lucemburku dne dvacátého šestého října dva tisíce čtyři.

Udfærdiget i Luxembourg den seksogtyvende oktober to tusind og fire.

Geschehen zu Luxemburg am sechsundzwanzigsten Oktober zweitausendvier.

Kahe tuhande neljanda aasta oktoobrikuu kahekümne kuuendal päeval Luxembourgis.

Έγινε στo Λουξεμβούργο, στις είκοσι έξι Οκτωβρίου δύο χιλιάδες τέσσερα.

Done at Luxembourg on the twenty-sixth day of October in the year two thousand and four.

Fait à Luxembourg, le vingt-six octobre deux mille quatre.

Fatto a Lussemburgo, addì ventisei ottobre duemilaquattro.

Luksemburgā, divi tūkstoši ceturtā gada divdesmit sestajā oktobrī.

Priimta du tūkstančiai ketvirtų metų spalio dvidešimt šeštą dieną Liuksemburge.

Kelt Luxembourgban, a kettőezer-negyedik év október havának huszonhatodik napján.

Magħmula fil-Lussemburgu fis-sitta u għoxrin jum ta' Ottubru tas-sena elfejn u erbgħa.

Gedaan te Luxemburg, de zesentwintigste oktober tweeduizend vier.

Sporządzono w Luksemburgu dnia dwudziestego szóstego października roku dwa tysiące czwartego.

Feito no Luxemburgo, em vinte e seis de Outubro de dois mil e quatro.

V Luxemburgu dvadsiateho šiesteho októbra dvetisícštyri.

V Luxembourgu, dne šestindvajsetega oktobra leta dva tisoč štiri.

Tehty Luxemburgissa kahdentenakymmenentenäkuudentena päivänä lokakuuta vuonna kaksituhattaneljä.

Som skedde i Luxemburg den tjugosjätte oktober tjugohundrafyra.

Por la Comunidad Europea

Za Evropské společenství

For Det Europæiske Fællesskab

Für die Europäische Gemeinschaft

Euroopa Ühenduse nimel

Για την Ευρωπαϊκή Κοινότητα

For the European Community

Pour la Communauté européenne

Per la Comunità europea

Eiropas Kopienas vārdā

Europos bendrijos vardu

az Európai Közösség részéről

Għall-Komunità Ewropea

Voor de Europese Gemeenschap

W imieniu Wspólnoty Europejskiej

Pela Comunidade Europeia

Za Európske spoločenstvo

Za Evropsko skupnost

Euroopan yhteisön puolesta

På Europeiska gemenskapens vägnar

Für die Schweizerische Eidgenossenschaft

Pour la Confédération suisse

Per la Confederazione svizzera

DE KONTRAHERENDE PARTERS FÆLLESERKLÆRINGER

DE KONTRAHERENDE PARTERS FÆLLESERKLÆRING OM EN TÆT DIALOG

De kontraherende parter understreger vigtigheden af en tæt og produktiv dialog mellem alle, der beskæftiger sig med gennemførelsen af de bestemmelser, der er omhandlet i aftalens artikel 1, stk. 1.

Under overholdelse af artikel 3, stk. 1, indbyder Kommissionen eksperter fra medlemsstaterne til møder i det blandede udvalg for at udveksle synspunkter med Schweiz om alle spørgsmål omfattet af aftalen.

De kontraherende parter har noteret sig medlemsstaternes vilje til at tage imod sådanne indbydelser og deltage i sådanne meningsudvekslinger med Schweiz om alle spørgsmål omfattet af aftalen.

DE KONTRAHERENDE PARTERS FÆLLESERKLÆRING OM EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 95/46/EF OM BESKYTTELSE AF PERSONOPLYSNINGER

Inden for rammerne af aftalen er de kontraherende parter enige om, at når repræsentanter for Det Schweiziske Forbund deltager i udvalgsarbejde vedrørende Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger, foregår det efter den fremgangsmåde, der er fastlagt ved brevvekslingen vedrørende de udvalg, der bistår Europa-Kommissionen under udøvelsen af dennes gennemførelsesbeføjelser, knyttet som bilag til aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne.

ANDRE ERKLÆRINGER

ERKLÆRING FRA SCHWEIZ VEDRØRENDE ARTIKEL 4, STK. 3, OM FRISTEN FOR ACCEPT AF VIDEREUDVIKLINGER AF DUBLIN/EURODAC-REGLERNE

Den maksimale frist på to år, der er nævnt i artikel 4, stk. 3, dækker både vedtagelsen og iværksættelsen af den pågældende retsakt eller foranstaltning. Den omfatter følgende faser:

—	den forberedende fase

—	den parlamentariske procedure

—	fristen for afgørelse af, om der skal afholdes folkeafstemning (100 dage regnet fra den officielle offentliggørelse af retsakten) og i givet fald

—	folkeafstemningen (tilrettelæggelse og afstemning).

Det schweiziske forbundsråd giver straks Rådet og Kommissionen meddelelse om afslutningen af hver af disse faser.

Det schweiziske forbundsråd forpligter sig til at bringe alle de midler i anvendelse, som det har til rådighed, så hver af ovennævnte faser kan forløbe så hurtigt som muligt.

EUROPA-KOMMISSIONENS ERKLÆRING OM DE UDVALG, DER BISTÅR EUROPA-KOMMISSIONEN UNDER UDØVELSEN AF DENNES GENNEMFØRELSESBEFØJELSER

Følgende udvalg bistår for øjeblikket Europa-Kommissionen under udøvelsen af dennes gennemførelsesbeføjelser på området gennemførelse, anvendelse og udvikling af »Dublin/Eurodac«-reglerne:

—	det udvalg, der er nedsat ved artikel 27 i forordning (EF) nr. 343/2003 (»Dublinudvalget«) og

—	det udvalg, der er nedsat ved forordning (EF) nr. 2725/2000 (»Eurodac-udvalget«).

FÆLLESERKLÆRING OM FÆLLES MØDER I DE BLANDEDE UDVALG

Europa-Kommissionens delegation,

de delegationer, der repræsenterer regeringerne for Republikken Island og Kongeriget Norge,

den delegation, der repræsenterer Det Schweiziske Forbund,

—

har besluttet, at møderne i de blandede udvalg, der er nedsat dels i henhold til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Island og Norge om kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet i en af medlemsstaterne eller i Island eller Norge, dels i henhold til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet i en medlemsstat eller i Schweiz, skal afholdes som fælles møder

—

noterer sig, at afholdelsen af disse møder som fælles møder kræver en pragmatisk løsning af spørgsmålet om, hvem der har formandskabet, når dette påhviler de associerede stater i henhold til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet i en medlemsstat eller i Schweiz, eller aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Island og Kongeriget Norge om kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet i en af medlemsstaterne eller i Island eller Norge

—

noterer sig, at de associerede stater ønsker, om nødvendigt, at give afkald på udøvelsen af deres formandskab og at lade dette rotere blandt sig efter landenavnenes alfabetiske rækkefølge fra det tidspunkt, hvor aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet i en medlemsstat eller i Schweiz, træder i kraft.

27.2.2008

Den Europæiske Unions Tidende

L 53/19

RÅDETS AFGØRELSE

af 22. marts 2007

om indgåelse af en aftale i form af brevveksling til bekræftelse af den fælles forståelse om fornyelse og ændring af aftalen om internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde inden for intelligente fremstillingssystemer (IMS) mellem Det Europæiske Fællesskab og Australien, Canada, EFTA-landene Norge og Schweiz, Korea, Japan og Amerikas Forenede Stater

(2008/148/EF)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 170 sammenholdt med artikel 300, stk. 2 og stk. 3, første afsnit,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ifølge Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1513/2002/EF af 27. juni 2002 om Det Europæiske Fællesskabs sjette rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration som bidrag til realiseringen af det europæiske forskningsrum og til innovation (2002-2006) (2) skal der samarbejdes internationalt inden for forskning på fremstillingsområdet.

(2)	I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1982/2006/EF af 18. december 2006 om Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) (3) skal det internationale samarbejde fortsætte.

(3)

En aftale blev indgået i form af brevveksling om bekræftelse af den fælles forståelse af principperne for internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde inden for intelligente fremstillingssystemer (i det følgende benævnt »IMS-aftalen«) mellem Fællesskabet og Australien, Canada, EFTA-landene Norge og Schweiz, Korea, Japan og Amerikas Forenede Stater (4). IMS-aftalen udløb i april 2005. Da den så ud til at fremme forskningen inden for intelligente fremstillingssystemer, anmodede Kommissionen om et forhandlingsmandat for at få IMS-aftalen fornyet.

(4)	Ved afgørelse af 29. november 2005 bemyndigede Rådet Kommissionen til på Fællesskabets vegne at forhandle med Australien, Canada, EFTA-landene Norge og Schweiz, Korea, Japan og Amerikas Forenede Stater om fornyelse og ændring af IMS-aftalen.

(5)

Forhandlingerne blev ført i overensstemmelse med forhandlingsmandatet, og resultaterne er taget med i kommissoriet for det internationale samarbejde inden for intelligente fremstillingssystemer, som fastsætter rammen for samarbejdet. Dette kommissorium er knyttet til en aftale i form af brevveksling til bekræftelse af den fælles forståelse om fornyelse og ændring af aftalen om internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde inden for intelligente fremstillingssystemer (IMS) mellem Det Europæiske Fællesskab og Australien, Canada, EFTA-landene Norge og Schweiz, Korea, Japan og Amerikas Forenede Stater (i det følgende benævnt »aftalen i form af brevveksling«). Ændringerne af den tidligere ordning vedrører styringen af IMS og budgetgennemførelsen.

(6)	I IMS-kommissoriet fastslås det, at formandskabet for IMS-styringen går på skift mellem deltagerne i IMS-ordningen. For at Fællesskabet skal kunne opfylde denne forpligtelse, er det fastsat, at det skal kunne være vært for det tværregionale IMS-sekretariat i Europa.

(7)	Aftalen i form af brevveksling bør godkendes —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Aftalen i form af brevveksling til bekræftelse af den fælles forståelse om fornyelse og ændring af aftalen om internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde inden for intelligente fremstillingssystemer (IMS) mellem det Europæiske Fællesskab og Australien, Canada, EFTA-landene Norge og Schweiz, Korea, Japan og Amerikas Forenede Stater godkendes herved på vegne af Fællesskabet.

Teksten til aftalen i form af brevveksling er knyttet til denne afgørelse.

Artikel 2

Formanden for Rådet bemyndiges til at udpege den person, der er beføjet til at undertegne aftalen i form af brevveksling med bindende virkning for Fællesskabet (5).

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. marts 2008.

På Rådets vegne

W. TIEFENSEE

Formand

(1) Udtalelse af 14.12.2006 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(2) EFT L 232 af 29.8.2002, s. 1. Ændret ved afgørelse nr. 786/2004/EF (EUT L 138 af 30.4.2004, s. 7).

(3) EUT L 412 af 30.12.2006, s. 1.

(4) EFT L 161 af 18.6.1997, s. 2, og EFT L 151 af 7.6.2001, s. 35.

(5) Datoen for aftalens ikrafttræden offentliggøres i EUT på foranledning af Generalsekretariatet for Rådet.

AFTALE

i form af brevveksling til bekræftelse af den fælles forståelse om fornyelse og ændring af aftalen om internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde inden for intelligente fremstillingssystemer (IMS) mellem Det Europæiske Fællesskab og Australien, Canada, EFTA-landene Norge og Schweiz, Korea, Japan og Amerikas Forenede Stater

Hr. ambassadør

Jeg henviser til aftalen om forskning og udvikling inden for intelligente fremstillingssystemer (IMS), der blev indgået henholdsvis i 1997 og 2001 mellem Det Europæiske Fællesskab og Australien, Canada, EFTA-landene Norge og Schweiz, Korea, Japan og Amerikas Forenede Stater.

Formålet med dette brev er at bekræfte den fælles forståelse af, at denne samarbejdsaftale fornyes og ændres i overensstemmelse med kommissoriet, der er knyttet til brevet.

De deltagende regioner samarbejder om at øge industriens konkurrenceevne, løse problemer i forbindelse med fremstilling på verdensplan og udvikle avancerede fremstillingsteknologier og -systemer. Samarbejdet skal sikre balance mellem udbytte og indsats, være af industriel relevans og baseret på princippet om gensidig interesse og forståelse.

Finansieringen af samarbejdet er betinget af, at der er midler til rådighed, og af de deltagende regioners gældende love og bestemmelser. Hver deltagende region finansierer sin egen deltagelse og bidrager — økonomisk eller med naturalydelser — på ligelig vis til afholdelsen af det tværregionale IMS-sekretariats udgifter. Sekretariatet fungerer og arbejder i overensstemmelse med principperne i kommissoriet. Det Europæiske Fællesskab er rede til at være vært for det tværregionale sekretariat, når de deltagende regioner i fællesskab, vedtager, at det står for tur.

Samarbejdsaftalen har en varighed på ti år. Hver deltagende region kan når som helst trække sig ud med 12 måneders varsel. Deltagerne tager ordningen op til fornyet overvejelse fem år efter dens iværksættelse.

Det Europæiske Fællesskab og Norge forbeholder sig ret til at handle som én enkelt europæisk region.

Dette brev og de deltagende regioners accept af det indebærer godkendelse af kommissoriet og bekræftelse af den fælles forståelse af samarbejdsprincipperne for IMS. Jeg beder Dem derfor snarest muligt bekræfte denne forståelse.

På Det Europæiske Fællesskabs vegne

ANNEX

TERMS OF REFERENCE FOR A SCHEME FOR INTERNATIONAL COOPERATION IN ADVANCED MANUFACTURING FOR INTELLIGENT MANUFACTURING SYSTEMS

TABLE OF CONTENTS

PREAMBLE

PURPOSE

RATIONALE

4.	OPERATING PRINCIPLES

5.	STRUCTURE AND FUNDING

6.	MANAGEMENT STRUCTURE

7.	TRANSITION TO AND COMMENCEMENT OF THE IMS SCHEME

8.	DURATION OF THE IMS SCHEME

9.	ADMISSION OF NEW PARTICIPANTS

10.	FORMATION AND EVALUATION OF PROJECT CONSORTIA AND OTHER COLLABORATIVE INSTRUMENTS

11.	SMALL AND MEDIUM-SIZED ENTERPRISES

12.	DISSEMINATION OF RESULTS

Technical Appendix 1:

Intellectual property rights provisions for research and development projects

Technical Appendix 1.A:

Convention establishing the World Intellectual Property Organisation (Stockholm, 14 July 1967)

Technical Appendix 2:

financial accountability and principles for setting up and executing the IRS budget

Technical Appendix 3:

IMS technical themes

Technical Appendix 4:

Responsibilities of the IMS Inter-Regional Secretariat

Technical Appendix 5:

Responsibilities of the IMS Regional Secretariats

Technical Appendix 6:

Admission of new participants

Technical Appendix 7:

Project consortia formation and evaluation

Technical Appendix 8:

Role Of IMS vis-à-vis small and medium-sised enterprises (SMEs), universities and government research institutes

1. PREAMBLE

This document sets forth the terms of reference for the partners of the intelligent manufacturing systems (IMS) scheme for international cooperation in research and development in intelligent manufacturing systems. These terms of reference are not intended to create obligations under international or domestic law.

2. PURPOSE

The IMS scheme is an international and multilateral cooperation scheme in which Participants work cooperatively to boost industrial competitiveness, solve problems facing manufacturing worldwide, and develop advanced manufacturing technologies and systems to benefit humanity. Its purposes are to:

—	enhance knowledge-based manufacturing in industry to improve the quality of life and citizens and improve the global environment,

—	share manufacturing knowledge and to transfer it to future generations,

—	increase the participation of SMEs in international collaborative activities,

—	adapt educational and training activities to support the knowledge-based manufacturing industries, and

—	contribute to establishing common, global norms and standards.

3. RATIONALE

Manufacturing has been and continues to be an important element in the global economy. It remains a primary generator of wealth and is critical to establishing a sound economic basis for economic growth.

Properly managed international cooperation in research and development in advanced manufacturing can help improve manufacturing operations (1). IMS provides the framework within which cooperative research and development activities can flourish. IMS:

—	provides a structure for global, ‘forward-thinking’ syntheses (e.g. roadmaps, analyses, foresight),

—	fosters the creation of networks to reinforce interaction and collaborative research and development,

—	fosters the development of consortia to undertake collaborative research and development projects (including cooperative work on pre-standardisation topics),

—	provides an intellectual property rights management framework (Technical Appendix 1) for international collaboration and dissemination activities, and

—	disseminates research results broadly.

4. OPERATING PRINCIPLES

IMS collaborative activities proceed on the following bases:

—	contributions to, and benefits from such cooperation, are equitable and balanced,

—	collaborative projects have industrial relevance,

—	collaborative project should include where possible academic participation,

—	collaborative projects are carried out by inter-regional, geographically distributed consortia,

—	collaborative projects can occur throughout the full innovation cycle,

—	IMS project activities under government sponsorship or using government resources should not involve competitive research and development,

—	results of collaborative projects are shared through a process of controlled information diffusion, and

—	there should be protection for an equitable allocation of any intellectual property right created or furnished during cooperation projects.

5. STRUCTURE AND FUNDING

IMS is governed by a management structure that consists of:

—	an International Steering Committee,

—	an Inter-Regional Secretariat, and

—	Regional Secretariats.

5.1. Funding for the management structure

—	Each participant will fund its own participation,

—	Each participant will determine the method by which its own participation will be funded,

—	Each participant will contribute in an equitable manner in funding or in kind to defray the costs of operating the Inter-Regional Secretariat,

—	Each participant will be responsible for supporting its own delegation, and

—	Each Participant will have the right to audit the operations of the management structure.

—	Principles for setting up and executing the IRS budget shall be in accordance with Technical Appendix 2.

5.2. Funding for the Projects

—	Each participant will fund its own participation, and

—	Each participant will determine the method by which its own participation will be funded.

6. MANAGEMENT STRUCTURE

6.1. IMS International Steering Committee

The IMS International Steering Committee will oversee the IMS scheme. Members must be eminent representatives of the participants' industrial, academic, or governmental/public administration sectors who are knowledgeable in manufacturing issues. Members must be willing and able to devote the necessary time and effort involved in guiding the IMS scheme.

6.1.2.

Composition. Two members and one observer from each participant will normally comprise a participant's delegation.

Selection of delegation members is at the discretion of each participant, in accordance with the appropriate laws and provisions of their respective participant governments/public administrations. Designation of alternate delegation members is recommended, but not mandatory.

Each delegation will have a head of delegation who will serve as the chief spokesperson for the delegation. Selection of the head of delegation is at the discretion of each participant, in accordance with the appropriate laws and provisions of their respective participant governments/public administrations.

Each participant's delegation to the meetings of the IMS International Steering Committee may be accompanied by two representatives from its designated Regional Secretariat. Additional attendance is at the discretion of the chair of the IMS International Steering Committee.

6.1.3.

Consensus. The IMS International Steering Committee will reach decisions by consensus of its members.

6.1.4.

Chair. The chair of the IMS International Steering Committee will rotate among the participants and will be decided by the IMS International Steering Committee. The term of each chair will last for 30 months. During the term when a participant chairs, that participant also is responsible for organising the Inter-Regional Secretariat. The participant which is to take the following term will serve as vice chair.

6.1.5.

Responsibilities. The IMS International Steering Committee will determine policies and strategies for undertaking, and for the evolution of, the IMS scheme, including the matter of new participants. It will also:

—	provide overall guidance, set strategic priorities, review, amend, and update Technical Appendices 3, 4, 5, 7, and 8 and additional Technical Appendices within the scope of these terms of reference, and oversee the implementation of IMS,

—	oversee the Inter-Regional Secretariat and approve its budget,

—	provide international promotion for IMS and for manufacturing as a generic discipline,

—	endorse projects as provided in Section 10,

—	set performance metrics of the scheme and provide a regular report in respect of same,

—	ensure activities undertaken under this scheme are done in a manner consistent with the purpose, principles and structure agreed upon by the participants,

—	foster communication among the International IMS Steering Committee, the Inter-Regional Secretariats, and the project consortium members,

—	sponsor and approve new IMS documents, and

—	form interim task forces or committees (e.g., for technical or legal issues), if necessary, to accomplish its work.

6.2. Inter-Regional Secretariat

The participant that chairs the International Steering Committee will be responsible for organising and managing the Inter-Regional Secretariat. The Inter-Regional Secretariat's primary role is to execute the policies and actions as decided by the IMS International Steering Committee. The responsibilities of the IMS Inter-Regional Secretariat are listed in Technical Appendix 4.

6.3. Regional Secretariats

The governments/public administrations and public organisations of the participants will organise and manage their respective Regional Secretariats in a manner they see fit. The responsibilities of the IMS Regional Secretariat are listed in Technical Appendix 5.

7. TRANSITION TO AND COMMENCEMENT OF THE IMS SCHEME

7.1. Transition

It is the intention of the participants that IMS projects endorsed under the original scheme should be considered to be continued to be endorsed by the current ISC and its successor upon commencement of the new IMS scheme. Other IMS activities, including processing of applications to become a participant, shall continue without interruption.

7.2. Commencement

The IMS scheme will commence upon:

—	the ratification of the Terms of Reference for the IMS Scheme by at least three (3) participants. participants under the pre-existing IMS Scheme become new participants under this scheme when they ratify these Terms of Reference;

—	the appointment of the members to the IMS International Steering Committee; and,

—	the designation of the Regional Secretariats.

8. DURATION OF THE IMS SCHEME

participants will review the scheme every five years to determine whether it should be continued, modified or terminated. A participant may withdraw at any time subject to 12 months' notice to other participants.

9. ADMISSION OF NEW PARTICIPANTS

The IMS International Steering Committee can admit new participants. The procedures for admission of new participants are set forth in Technical Appendix 6.

10. FORMATION AND EVALUATION OF PROJECT CONSORTIA AND OTHER COLLABORATIVE INSTRUMENTS

The IMS International Steering Committee shall have the authority to set the procedures for: (i) project consortia and formation, evaluation and review; these procedures are set forth in Technical Appendix 7; and (ii) other collaborative instruments within the scope of these Terms of Reference.

11. SMALL AND MEDIUM-SIZED ENTERPRISES

The participants individually and the IMS International Steering Committee will develop mechanisms to enlist SMEs directly and indirectly in the IMS scheme. A representative list of these mechanisms is in Technical Appendix 8.

12. DISSEMINATION OF RESULTS

Dissemination of information is of the utmost importance and is required in the IMS scheme. However, all information dissemination must comply with the intellectual property rights provisions in Technical Appendix 1. This includes the dissemination of interim and final project technical results.

Information dissemination will occur at the project, regional and inter-regional levels. This dissemination shall be, but not limited to, written reports, international symposia, and publications by members of the academic sector.

Technical Appendix 1

Intellectual property rights provisions for research and development projects

OBJECTIVES

These provisions lay down mandatory requirements as well as recommended principles for PARTNERS which wish to participate in a PROJECT conducted within the Intelligent Manufacturing Systems Scheme (IMS SCHEME). The objectives of these provisions are to provide adequate protection for intellectual property rights used in and generated during joint research and development PROJECTS under the IMS SCHEME while ensuring:

—	that contributions and benefits by PARTICIPANTS, from cooperation in such PROJECTS, are equitable and balanced,

—	that the proper balance is struck between the need for flexibility in PARTNERS' negotiations and the need for uniformity of procedure among PROJECTS and among PARTNERS, and

—	that the results of the research will be shared by the PARTNERS through a process that protects and equitably allocates any intellectual property rights created or furnished during the cooperation.

Article 1

Definitions

1.1.	ACCOUNTING. The sharing of any consideration such as royalties or other license fees by one PARTNER with another PARTNER when the first PARTNER which solely or jointly owns FOREGROUND discloses, licenses or assigns it to a third party.

1.2.

AFFILIATE. Any legal entity directly or indirectly owned or controlled by, or owning or controlling, or under the same ownership or control as, any PARTNER. Common ownership or control through government does not in itself create AFFILIATE status.

Ownership or control shall exist through the direct or indirect:

—	ownership of more than 50 % of the nominal value of the issued equity share capital, or

—	ownership of more than 50 % of the shares entitling the holders to vote for the election of directors or persons performing similar functions, or right by any other means to elect or appoint directors, or persons performing similar functions, who have a majority vote, or,

—	ownership of 50 % of the shares, and the right to control management or operation of the company through contractual provisions.

1.3.	BACKGROUND: All information and INTELLECTUAL PROPERTY RIGHTS except BACKGROUND RIGHTS owned or controlled by a PARTNER or its AFFILIATE and which are not FOREGROUND.

1.4.

BACKGROUND RIGHTS: Patents for inventions and design and utility models, and applications therefor as soon as made public, owned or controlled by a PARTNER or its AFFILIATES, a license for which is necessary for the work in a PROJECT or for the commercial exploitation of FOREGROUND, and which are not FOREGROUND.

1.5.	CONFIDENTIAL INFORMATION: All information which is not made generally available and which is only made available in confidence by law or under written confidentiality agreements.

1.6.	CONSORTIUM: Three or more GROUPS which have agreed to carry out jointly a PROJECT.

1.7.	COOPERATION AGREEMENT: The one or more signed agreements among all PARTNERS in a CONSORTIUM concerning the conduct of the PROJECT.

1.8.	FOREGROUND: All information and INTELLECTUAL PROPERTY RIGHTS first created, conceived, invented or developed in the course of work in a PROJECT.

1.9.	GROUP: All PARTNERS in a given PROJECT from the geographic area of a PART ICIPANT.

1.10.

IMS SCHEME: The Intelligent Manufacturing Systems Scheme.

1.11.

INTELLECTUAL PROPERTY RIGHTS: All rights defined by Article 2(viii) of the Convention Establishing the World Intellectual Property Organisation signed at Stockholm on 14 July 1967 (see Technical Appendix 1.A.), excluding trademarks, service marks and commercial names and designations.

1.12.

NON-PROFIT INSTITUTIONS: Any legal entity, either public or private, established or organised for purposes other than profit-making, which does not itself commercially exploit FOREGROUND.

1.13.

PARTICIPANT: Australia, Canada, the European Union and Norway, Japan, Korea, Switzerland, the United States and any other country or geographic region whose participation in the IMS SCHEME may be approved in the manner determined by the PARTICIPANTS.

1.14.

PARTNER: Any legal or natural person participating as a contracting party to the COOPERATION AGREEMENT for a given PROJECT.

1.15.

PROJECT: Any research and development project carried out by a CONSORTIUM within the IMS SCHEME.

1.16.

SUMMARY INFORMATION: A description of the objectives, status and results of a PROJECT which does not disclose CONFIDENTIAL INFORMATION.

Article 2

Mandatory provisions

Each COOPERATION AGREEMENT must contain substantive terms and conditions that are fully consistent with each of the provisions 2.1 through 2.13 in this Article and the definitions used in each COOPERATION AGREEMENT shall be those specified in Article 1 of this document.

Where a PROJECT or a potential PARTNER or its AFFILIATES is subject to government requirements, whether by law or agreement, and such requirements will affect rights or obligations pursuant to the COOPERATION AGREEMENT, the potential PARTNER shall disclose to the other PARTNERS all such requirements of which it is aware prior to signing the COOPERATION AGREEMENT. PARTNERS must ensure that ownership, use, disclosure and licensing of FOREGROUND will comply with these mandatory provisions if the PROJECT is subject to government requirements.

PARTNERS will, at the outset of a PROJECT, promptly notify one another of their AFFILIATES which will be involved in the performance of the PROJECT, and will notify one another of any changes in the AFFILIATES so involved during the life of the PROJECT. At the time of entering into a COOPERATION AGREEMENT, and immediately after new legal entities have come to meet the AFFILIATE definition, PARTNERS may exclude AFFILIATES from the rights and obligations set forth in these provisions in accordance with the terms of the COOPERATION AGREEMENT.

Written Agreement

2.1.	PARTNERS shall enter into a written COOPERATION AGREEMENT that governs their participation in a PROJECT consistent with this document.

Ownership

2.2.	FOREGROUND shall be owned solely by the PARTNER or jointly by the PARTNERS creating it.

2.3.	A PARTNER which is the sole owner of FOREGROUND may disclose and non-exclusively license that FOREGROUND to third parties without ACCOUNTING to any other PARTNER.

2.4.	A PARTNER which is a joint owner of FOREGROUND may disclose and non-exclusively license that FOREGROUND to third parties without the consent of and without ACCOUNTING to any other PARTNER, unless otherwise agreed in the COOPERATION AGREEMENT.

2.5.

A PARTNER may assign its sole and/or joint ownership interests in its BACKGROUND, BACKGROUND RIGHTS and FOREGROUND to third parties without the consent of and without ACCOUNTING to any other PARTNER.

PARTNERS who assign any of their rights to BACKGROUND RIGHTS or FOREGROUND must make each assignment subject to the COOPERATION AGREEMENT and must require each assignee to agree in writing to be bound to the assignor's obligations under the COOPERATION AGREEMENT in respect of the assigned rights.

Dissemination of information

2.6.	SUMMARY INFORMATION shall be available to all PARTNERS in other PROJECTS and to the committees formed under the IMS SCHEME.

2.7.	The CONSORTIUM will make available at the end of the PROJECT a public report setting out SUMMARY INFORMATION about the PROJECT.

License rights

Foreground

2.8.

Each PARTNER and its AFFILIATES may use FOREGROUND, royalty-free, for research and development and for commercial exploitation. Commercial exploitation includes the rights to use, make, have made, sell and import.

However, in exceptional circumstances,

—	PARTNERS may agree in their COOPERATION AGREEMENT to pay a royalty to PARTNERS which are NON-PROFIT INSTITUTIONS for commercial exploitation of FOREGROUND which is solely owned by such NON-PROFIT INSTITUTIONS; and

—

PARTNERS may agree in their COOPERATION AGREEMENT to pay a royalty to PARTNERS which are NON-PROFIT INSTITUTIONS for commercial exploitation of FOREGROUND which is jointly owned with such NON-PROFIT INSTITUTIONS, provided such royalties are both small and consistent with the principle that contributions and benefits in the IMS SCHEME must be balanced and equitable.

2.9.

A non-owning PARTNER and its AFFILIATES may not disclose or sub-license FOREGROUND to third parties except that each PARTNER or its AFFILIATES may, in the normal course of business:

—	disclose FOREGROUND in confidence solely for the purposes of manufacturing, having manufactured, importing or selling products,

—	sub-license any software forming part of FOREGROUND in object code, or

—	engage itself in the rightful provision of products or services that inherently disclose the FOREGROUND.

Background

2.10.

A PARTNER in a PROJECT may, but is not obligated to, supply or license its BACKGROUND to other PARTNERS.

2.11.

PARTNERS and their AFFILIATES may use another PARTNER'S or its AFFILIATES' BACKGROUND RIGHTS solely for research and development in the PROJECT without additional consideration, including, but not limited to, financial consideration.

2.12.

PARTNERS and their AFFILIATES must grant to other PARTNERS and their AFFILIATES a license of BACKGROUND RIGHTS on normal commercial conditions when such license is necessary for the commercial exploitation of FOREGROUND unless:

—	the owning PARTNER or its AFFILIATE is by reason of law or by contractual obligation existing before signature of the COOPERATION AGREEMENT unable to grant such licenses and such BACKGROUND RIGHTS are specifically identified in the COOPERATION AGREEMENT; or

—	the PARTNERS agree, in exceptional cases, on the exclusion of BACKGROUND RIGHTS specifically identified in the COOPERATION AGREEMENT.

Survival of rights

2.13.

The COOPERATION AGREEMENT shall specify that the rights and obligations of PARTNERS and AFFILIATES concerning FOREGROUND, BACKGROUND and BACKGROUND RIGHTS shall survive the natural expiration of the term of the COOPERATION AGREEMENT.

Article 3

Provisions that need to be addressed in the Cooperation Agreement

PARTNERS shall address each of the following items in their COOPERATION AGREEMENT:

Publication of results

3.1.	PARTNERS shall address the issue of the consent required, if any, from the other PARTNERS for publication of the results from the PROJECT other than SUMMARY INFORMATION.

3.2.	PARTNERS shall address the issue of whether PARTNERS which are NON-PROFIT INSTITUTIONS may, for academic purposes, publish FOREGROUND which they solely own, provided that adequate procedures for protecting FOREGROUND are taken in accordance with Articles 3.3 and 3.4.

Protection of foreground

3.3.

PARTNERS shall identify the steps they will take to seek legal protection of FOREGROUND by means of INTELLECTUAL PROPERTY RIGHTS and upon making an invention shall notify other PARTNERS in the same PROJECT in a timely manner of the protection sought and provide a summary description of the invention.

3.4.

PARTNERS shall address the issue of prompt notification of all other PARTNERS in the same PROJECT and, upon request and on mutually agreed conditions, disclosure of the invention and reasonably cooperate in such protection being undertaken by another PARTNER in the same PROJECT in the event and to the extent that a PARTNER or PARTNERS which own FOREGROUND do not intend to seek such protection.

Confidential information

3.5.	PARTNERS shall identify the measures they will take to ensure that any PARTNER which has received CONFIDENTIAL INFORMATION only uses or discloses this CONFIDENTIAL INFORMATION by itself or its AFFILIATES as far as permitted under the conditions under which it was supplied.

Dispute settlement and applicable laws

3.6.	PARTNERS shall agree in their COOPERATION AGREEMENT on the manner in which disputes will be settled.

3.7.	PARTNERS shall agree in their COOPERATION AGREEMENT on the law which will govern the COOPERATION AGREEMENT

Article 4

Optional provisions

PARTNERS may, but are not required to address each of the following provisions in their COOPERATION AGREEMENT:

—	AFFILIATE PROVISIONS,

—	ANTITRUST/COMPETITION LAW ISSUES,

—	CANCELLATION AND TERMINATION,

—	EMPLOYER/EMPLOYEE RELATIONSHIPS,

—	EXPORT CONTROLS AND COMPLIANCE,

—	FIELD OF THE AGREEMENT,

—	INTENT OF THE PARTIES,

—	LICENSING PARTNERS IN OTHER PROJECTS,

—	LICENSOR'S LIABILITY ARISING FROM LICENSEE'S USE OF LICENSED TECHNOLOGY,

—	LOANED OR ASSIGNED EMPLOYEES AND RESULTING RIGHTS,

—	NEW PARTNERS AND WITHDRAWAL OF PARTNERS FROM PROJECTS,

—	POST COOPERATION AGREEMENT BACKGROUND,

—	PROTECTION, USE AND NON-DISCLOSURE OBLIGATIONS REGARDING CONFIDENTIAL INFORMATION,

—	RESIDUAL INFORMATION,

—	ROYALTY RATES FOR BACKGROUND RIGHT LICENSES,

—	SOFTWARE SOURCE CODE,

—

TAXATION,

—	TERM/DURATION OF AGREEMENT.

There are likely to be other provisions the PARTNERS will need to put into their COOPERATION AGREEMENTS depending on the particular circumstances of their PROJECT. PARTNERS should seek their own expert advice on this and note that no additional terms may conflict with Articles 1 and 2 of these provisions.

Technical Appendix 1.A

Convention establishing the World Intellectual Property Organisation (Stockholm, 14 July 1967)

Article 2(viii) defines Intellectual Property to include:

‘… the rights to literary, artistic and scientific works; performances of performing artists; phonograms, and broadcasts; inventions in all fields of human endeavour; scientific discoveries; industrial designs; trade marks, service marks, and commercial names and designations; protection against unfair competition; and all other rights resulting from intellectual activity in the industrial, scientific, literary or artistic fields.’

Technical Appendix 2

Financial accountability and principles for setting up and executing the IRS budget

ISC and IRS members should avoid conflicts of interest in so far as decisions relating to the IRS budget are concerned.

All revenue and expenditures must be incorporated in a single set of accounts (2) to be approved by the ISC.

The balance between revenue and expenditure must be respected at all times (3).

The budget shall be annual with exceptional carry-overs (4).

There should be no transfers of appropriations between line items of budget expenditure, unless formally approved by the ISC.

All revenues shall constitute a common pool (5).

All expenditures shall be reasonable, justified and in accordance with the principles of sound financial management.

The IRS shall respond to all reasonable requests to report on its financial activities.

Regional contributions shall be based on fair principles, and will be paid in accordance with a defined schedule subject to late fees. Regional contributions will be based on the approved IRS budget and will be structured in different tiers, related directly to the size and level of development of each participant's economy. The Initial participants will be allocated in two tiers as follows:

—	Tier 1: European Union and Norway, Japan, United States,

—	Tier 2: Australia, Canada, Korea, Switzerland.

The maximum amounts for the contributions will be CAD 200 000 or equivalent per annum for Tier 1; and CAD 125 000 or equivalent per annum for Tier 2.

The foregoing principles shall be incorporated in a document on IRS operational guidelines.

Technical Appendix 3

IMS technical themes

In general, any project that addresses the IMS Scheme objectives as set forth in these terms of reference is considered an appropriate topic for an IMS Project. IMS projects might also address one or more of the following technical themes:

Total product life cycle issues

—	Future general models of manufacturing systems. Examples for that theme are the proposals of ‘agile manufacturing’, ‘fractal factory’, ‘bionic manufacturing’, ‘holistic enterprise integration’, etc.

—	Intelligent communication network systems for information processes in manufacturing. To understand the productivity of global distribution and global sourcing, the communication networks and tools and their applications have to be improved.

—

Environment protection, minimum use of energy and materials. Environment, energy and materials questions have reached a complexity that can only be handled via cooperation with a variety of specialists. Due to the fact that the conditions in that field are very different in different regions a common understanding and harmonised views for the response of manufacturing technologies to environment protection are necessary.

—	New ideas and methods for recyclability that are globally accepted should be developed under the IMS umbrella.

Harmonised assessment and economic justification models for new manufacturing systems.

Process issues

To enable the needs for rapid response to changing requirements and to saving human and material resources and to improving working conditions for employees the following themes can be identified.

—	Clean manufacturing processes that can minimise effects on environment. Process emission minimised systems. Process disposal minimised systems.

—	Factory (process) life-cycle pre-assessed systems.

Minimum consumption of energy. Energy efficient processes that can meet manufacturing requirements with minimum consumption of energy. Integrated cycled process for less energy consumption.

—	Modules of energy conservation type. Production management technology of energy conservation type.

—	Technology innovation in manufacturing processes. Methods that can quickly produce different products through ‘Rapid Prototyping Methods’. Manufacturing processes that can flexibly respond to changes in labour conditions, changes of products or materials.

—

Improvement in the flexibility and autonomy of processing modules that compose manufacturing systems. Open distributed systems and their modules that can match both unmanned, man-machine mixed and labour intensive systems, and can metamorphologically architect system components in correspondence with changes of products.

—	Improvement in interaction or harmony among various components and functions of manufacturing. Open infrastructure for manufacturing. Inter-connected information systems such as ‘remote ID’ among respective modules.

Strategy/planning/design tools

Manufacturing takes place in a global economy. How and where raw materials are transformed is a strategic decision. The decision is complicated in terms of what to make and where to make or buy it, in what is becoming a single global economy.

Many of today's manufacturing organisations are designed using vertical and hierarchical structures. The move towards hierarchical structures is and will continue to require major changes in organisations, systems and work practices. We need methodologies and tools to help us to define appropriate manufacturing strategies and to design appropriate organisations and business/work processes.

Methods and tools to support business process re-engineering. Modelling tools to support the analyses and development of manufacturing strategies.

Design support tools to support planning in an extended enterprise or virtual enterprise environment.

Human/organisation/social issues

—

Promotion and development projects for improved image of manufacturing. Manufacturing engineers tend to be at the bottom of the pay scale relevant to other engineers, and the profession as a whole has a lower stature. Therefore ITC considers as projects globally recognised, strong professional societies and educational institutions for the promotion of manufacturing as a discipline. These proposals include the creation of international organisations to promote manufacturing.

—

Improved capability of manufacturing workforce/education, training. Engineering education has often tended to emphasise theory over process. In addition, basic education has not always met the needs of industry, producing graduates with often-inadequate skills. This has led to industries that are poor at turning innovation into successful products. This necessitates a change in priorities and closer ties between industry and educational institutions. As well, changes in system organisation means that training within companies is a continuous process which seeks to update the skills and increase the potential of employees — the crucial elements in any system.

—

Autonomous offshore plants (integration of supplementary business functions in subsidiaries). Offshore plants were originally meant to increase market share and decrease production costs: development of the transplant labour forces were a secondary consideration. However, giving more autonomy to these plants enables them to react more flexibly to changing conditions in the areas where they are based, and is consistent with organisational ideas of decentralisation, empowerment and hierarchy flattening. It also serves to contribute to domestic development in the countries where the plants are located and further the IMS goal of spreading widely basic manufacturing knowledge.

—

Corporate technical memory — keeping, developing, accessing. Often in a manufacturing enterprise knowledge and sources of information are isolated or locked. ‘Organisational learning’ is a strategy for translating such knowledge into a framework or a model that leads to better decision-making and could be an important theme within IMS.

—

Appropriate performance measures for new paradigms. New paradigms of manufacturing must offer superiority in performance from the points of view of costs, quality, delivery and flexibility. The first three are familiar performance criteria used for mass production, while flexibility is a key attribute of new paradigm manufacturing. To increase the acceptance of new paradigms performance evaluation methods should be developed.

Virtual/extended enterprise issues

The extended enterprise is an expression of the market-driven requirement to embrace external resources in the enterprise without owning them. Core business focus is the route to excellence but product/service delivery requires the amalgam of multiple world-class capabilities. Changing markets require a fluctuating mix of resources. The extended enterprises which can be likened to the ultimate customisable, reconfigurable, manufacturing resource is the goal. The operation of the extended enterprise requires take up of communications and database technologies that are near to the current state of the art. However, the main challenge is organisational rather than technological.

Research and development opportunities in this area are:

—	methodologies to determine and support information processes and logistics across the value chain in the extended enterprise,

—	architecture (business, functional and technical) to support engineering cooperation across the value chain, e.g., concurrent engineering across the extended enterprise,

—	methods and approaches to assign cost/liability/risk and reward to elements of the extended enterprise,

—	team working across individual units within the extended enterprise.

Technical Appendix 4

Responsibilities of the IMS Inter-Regional Secretariat

The Inter-Regional Secretariat will have responsibility to:

1.	provide logistics for inter-regional meetings and proposals,

2.	maintain and distribute IMS meeting materials and other documents,

3.	provide logistics for inter-regional publicity at the direction of the International Steering Committee,

4.	educate new and prospective participants,

5.	disseminate information during, and upon the conclusion of, projects,

6.	assist with inter-regional consortia formation,

7.	organise and arrange studies and/or work as requested by the International IMS Steering Committee, and

8.	undertake other appropriate tasks as assigned by the International Steering Committee.

Technical Appendix 5

Responsibilities of the IMS Regional Secretariats

To support the IMS Scheme, the Regional Secretariats will:

1.	provide regional logistics for inter-regional meetings and proposals,

2.	maintain and distribute IMS meeting materials and other documents within respective regions,

3.	provide logistics for regional meetings and promotion,

4.	disseminate information during and upon the conclusion of projects within respective regions,

5.	assist in consortium formation within and across respective regions,

6.	support regional delegations in attending the International IMS Steering Committee meetings,

7.	facilitate regional selections and reviews, and

8.	work with regional infrastructure groups to facilitate the IMS Scheme.

Technical Appendix 6

Admission of new participants

Procedures for admission of new participants to the IMS scheme are as follows:

1.	The admission process begins with a letter of inquiry/interest from a ministerial or senior government/public administration level in the prospective participant, addressed to the chair of the IMS International Steering Committee.

2.	Each IMS head of delegation shall be alerted to the receipt of this letter of inquiry/interest. Each IMS participant is chartered to evaluate the application and respond through its respective head of delegation to the chair of the IMS International Steering Committee.

3.	If all IMS participants accept the application, the chair of the IMS International Steering Committee shall inform, in writing, the applicant that if the applicant can ratify these Terms of Reference, then the IMS scheme will admit the applicant as a full participant.

This process shall be completed as soon as practical, and in no case should take longer than three months after receipt of the letter of inquiry/interest.

Technical Appendix 7

Project consortia formation and evaluation

The Regional Secretariats together with the Inter-Regional Secretariat provide assistance in forming consortia for IMS projects.

A. Basic consortium formation document

Each consortium will prepare a basic document that explains the:

—	IMS technical themes addressed by the project,

—	industrial relevance of the project,

—	project work plans, organisation and structure,

—	basic information, including contact information, of project partners,

—	a consortium cooperation agreement that addresses the intellectual property provisions and other legal requirements for the consortium, and

—	other relevant information to facilitate project endorsement.

B. International coordinating partner

An international coordinating partner must be appointed by each consortium. The appointed international coordinating partner must be an entity with the necessary resources and expertise to lead the project to its completion. International coordinating partner duties include:

—	coordinate consortia formation,

—	coordinate preparation of full proposal and cooperation agreements,

—	act as the primary contact for all communication between the consortium and the International Steering Committee and Inter-Regional Secretariat, and

—	facilitate successful execution of the project.

C. List of interested entities

Within a region, its Regional Secretariat will distribute to all organisations in the industrial, academic and governmental sectors identified as potential project partners the basic document, the domestic funding opportunities, and the domestic agenda for the IMS scheme. The Regional Secretariat will compile a list of interested entities. The list must include the area of interest and the capabilities of each of the interested entities.

D. Exchange of project proposals

Any entity can submit preliminary proposals to its Regional Secretariat for transmittal to, and posting by, the Inter-Regional Secretariat.

Regional Secretariats will distribute these proposals to interested entities within their Regions. Based on the information, potential partners can strive to form international consortia.

E. Evaluation, selection and review of projects

Proposals and projects must be consistent with the purpose and the principles of the scheme, and the intellectual property provisions set forth in Technical Appendix 1.

1. Project selection criteria

—	Industrial relevance

—	Compliance with the technical themes in Appendix 3 as may be amended from time to time by the IMS International Steering Committee

—	Scientific and technical merit

—	Adoption, commercialisation and exploitation potential

—	The IMS International Steering Committee shall assess compliance with the IPR provisions in Technical Appendix 1

—	Value-added.

2. Consortium SELECTION Criteria

—	Inter-Regional DISTRIBUTION OF PARTNERS. Consortium partners must be from at least three participants. Partners from applicant Regions may participate in consortia on a case-by-case basis.

—	Balanced Contributions and Benefits. The consortium partners will show how the contributions to, and the benefits from, participation are equitable and balanced. To this end, partners' contributions to the project should be identified by scale and scope.

—	Inter-regional leadership. The inter-regional consortium must appoint an international coordinating partner for the consortium to carry out the duties described in Section B above.

—	Dissemination of results. The consortium must commit to and submit a plan to disseminate project results, including the lessons learned in forming and managing IMS consortium, and non-proprietary technical results permitted by the IPR provisions.

3. Project endorsement

The project endorsement process consists of three stages. The IMS International Steering Committee and Inter-Regional Secretariat will endeavour to move the entire endorsement process expeditiously.

—

Project abstract evaluation. The consortium must submit an abstract of the planned research. This abstract shall be submitted to the Regional Secretariats for initial regional reviews. Each delegation will make a recommendation to the International IMS Steering Committee. Proposers of unapproved projects will be given feedback as to why they did not receive support.

—

Full proposal evaluation. The consortium must submit a final proposal using a standardised format for detailed evaluation by all regions. The final proposal shall include the formal commitment of each partner to the principles, the structure and the IPR provisions of the IMS scheme, and will include a signed consortium cooperation agreement.

—	Final endorsement. Final endorsement will be made by the IMS International Steering Committee based on the regional recommendations and the submitted proposals.

F. Project review

The IMS International Steering Committee, through the Inter-Regional Secretariat, will monitor and review progress regularly. To facilitate this, each consortium will submit an annual summary report, in a standardised format, to the IMS International Steering Committee.

Any region may review progress of partner(s) from its region at any time as it sees fit.

Technical Appendix 8

Role of IMS vis-à-vis small and medium-sized enterprises (SMEs), universities and government research institutes

All regions should consider activities such as:

A.	Clear and well documented advice on IPR issues.

B.	A ‘road map’ of existing constraints in law or custom in the participants' territories, and their practical implications.

C.	Help desks for answering simple queries.

D.	An electronic partner search facility specifically oriented to SMEs.

E.	An electronic register of ‘expressions of interest’ by SMEs, which are looking for opportunities to join existing or emerging project clusters.

F.	An ongoing ‘case-book’ of IMS experiences with donations from project teams.

G.	Dissemination events specifically geared to various SME sectors.

The list is not exhaustive, and research should continue alongside the evolving scheme, to monitor the participation of SMEs, and to identify further needs.

The items listed above also are useful for encouraging the participating of universities and government research institutes. Harnessing the educational role of universities in dissemination of results of research through to the next generation of practitioners is necessary.

Jeg anerkender hermed modtagelsen af Deres brev af ........ med følgende ordlyd:

»Jeg henviser til aftalen om forskning og udvikling inden for intelligente fremstillingssystemer (IMS), der blev indgået henholdsvis i 1997 og 2001 mellem Det Europæiske Fællesskab og Australien, Canada, EFTA-landene Norge og Schweiz, Korea, Japan og Amerikas Forenede Stater.

Formålet med dette brev er at bekræfte den fælles forståelse af, at denne samarbejdsaftale fornyes og ændres i overensstemmelse med kommissoriet, der er knyttet til brevet.

Finansieringen af samarbejdet er betinget af, at der er midler til rådighed, og underlagt de deltagende regioners gældende love og bestemmelser. Hver deltagende region finansierer sin egen deltagelse og bidrager — økonomisk eller med naturalydelser — på ligelig vis til afholdelsen af det tværregionale IMS-sekretariats udgifter. Sekretariatet fungerer og arbejder i overensstemmelse med principperne i kommissoriet. Det Europæiske Fællesskab er rede til at være vært for det tværregionale sekretariat, når de deltagende regioner i fællesskab vedtager, at det står for tur.

Det Europæiske Fællesskab og Norge forbeholder sig ret til at handle som én enkelt europæisk region.

Med dette brev og de deltagende regioners accept af det godkendes kommissoriet, og den fælles forståelse af samarbejdsprincipperne for IMS bekræftes. De bedes snarest bekræfte denne forståelse.«

Jeg har den ære hermed at bekræfte, at min regering er indforstået med indholdet af den pågældende skrivelse.

For regeringen for Australien

Jeg anerkender hermed modtagelsen af Deres brev af ........ med følgende ordlyd:

Formålet med dette brev er at bekræfte den fælles forståelse af, at denne samarbejdsaftale fornyes og ændres i overensstemmelse med kommissoriet, der er knyttet til brevet.

Det Europæiske Fællesskab og Norge forbeholder sig ret til at handle som én enkelt europæisk region.

Jeg har den ære hermed at bekræfte, at min regering er indforstået med indholdet af den pågældende skrivelse.

For regeringen for Canada

Jeg anerkender hermed modtagelsen af Deres brev af ........ med følgende ordlyd:

Formålet med dette brev er at bekræfte den fælles forståelse af, at denne samarbejdsaftale fornyes og ændres i overensstemmelse med kommissoriet, der er knyttet til brevet.

Det Europæiske Fællesskab og Norge forbeholder sig ret til at handle som én enkelt europæisk region.

Jeg har den ære hermed at bekræfte, at min regering er indforstået med indholdet af den pågældende skrivelse.

For regeringen for Norge

Jeg anerkender hermed modtagelsen af Deres brev af ........ med følgende ordlyd:

Formålet med dette brev er at bekræfte den fælles forståelse af, at denne samarbejdsaftale fornyes og ændres i overensstemmelse med kommissoriet, der er knyttet til brevet.

Det Europæiske Fællesskab og Norge forbeholder sig ret til at handle som én enkelt europæisk region.

Jeg har den ære hermed at bekræfte, at min regering er indforstået med indholdet af den pågældende skrivelse.

For regeringen for Det Schweiziske Forbund

Jeg anerkender hermed modtagelsen af Deres brev af ........ med følgende ordlyd:

Formålet med dette brev er at bekræfte den fælles forståelse af, at denne samarbejdsaftale fornyes og ændres i overensstemmelse med kommissoriet, der er knyttet til brevet.

Det Europæiske Fællesskab og Norge forbeholder sig ret til at handle som én enkelt europæisk region.

Jeg har den ære hermed at bekræfte, at min regering er indforstået med indholdet af den pågældende skrivelse.

For regeringen for Republikken Korea

Jeg anerkender hermed modtagelsen af Deres brev af ........ med følgende ordlyd:

Formålet med dette brev er at bekræfte den fælles forståelse af, at denne samarbejdsaftale fornyes og ændres i overensstemmelse med kommissoriet, der er knyttet til brevet.

Det Europæiske Fællesskab og Norge forbeholder sig ret til at handle som én enkelt europæisk region.

Jeg har den ære hermed at bekræfte, at min regering er indforstået med indholdet af den pågældende skrivelse.

For regeringen for Japan

Jeg anerkender hermed modtagelsen af Deres brev af ........ med følgende ordlyd:

Formålet med dette brev er at bekræfte den fælles forståelse af, at denne samarbejdsaftale fornyes og ændres i overensstemmelse med kommissoriet, der er knyttet til brevet.

Det Europæiske Fællesskab og Norge forbeholder sig ret til at handle som én enkelt europæisk region.

Jeg har den ære hermed at bekræfte, at min regering er indforstået med indholdet af den pågældende skrivelse.

For regeringen for Amerikas Forenede Stater

(1) The IMS collaboration scheme was launched in 1995, following the conclusion of a successful Feasibility Study. The duration of the initial IMS collaboration scheme was set at ten years up to 2005. Based on the experience gained in this initial phase, the partners to the IMS scheme decided to expand and improve on the initial phase. The Next-Phase IMS Working Group set up by the parties of IMS and the IMS International Steering Committee recommended that the partners to IMS renew the scheme with a modified framework for international multilateral collaboration in IMS.

(2) Revenue and expenditures need to be in one single budgetary document; which is subject to approval.

(3) Expenditures should not be increased simply to keep revenues and expenditures in balance.

(4) By way of example, an ‘exceptional carry over’ may be made as a provision against negative cashflow from year to year, to preserve operational flexibility.

(5) All contributions shall form a common pool and no members' contribution/revenue can be designated for use with a certain purpose only; concomitantly, no expenditure may be assigned to a particular contribution.

27.2.2008

Den Europæiske Unions Tidende

L 53/50

RÅDETS AFGØRELSE

af 28. januar 2008

om indgåelse, på Den Europæiske Unions vegne, af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne

(2008/149/RIA)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 24 og 38,

under henvisning til formandskabets henstilling, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	I fortsættelse af den bemyndigelse, som formandskabet, bistået af Kommissionen, fik den 17. juni 2002, er forhandlingerne med de schweiziske myndigheder om Schweiz' associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne blevet afsluttet.

(2)

I overensstemmelse med Rådets afgørelse 2004/849/EF (1), og med henblik på dens indgåelse på et senere tidspunkt, er aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne blevet undertegnet på Det Europæiske Fællesskabs vegne den 26. oktober 2004.

(3)	Aftalen bør nu godkendes.

(4)

For så vidt angår udviklingen af Schengenregler, der henhører under afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union, finder Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og den videre udvikling af Schengenreglerne (2), tilsvarende anvendelse på forbindelserne med Schweiz.

(5)

Denne afgørelse berører ikke Det Forenede Kongeriges stilling i henhold til protokollen om integration af Schengenreglerne i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, og Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne (3).

(6)

Denne afgørelse berører ikke Irlands stilling i henhold til protokollen om integration af Schengenreglerne i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, og Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne (4) —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, og de tilknyttede dokumenter, bestående af slutakten, aftalen i form af brevvekslingen om de udvalg, der bistår Kommissionen ved udøvelsen af dennes gennemførelsesbeføjelser, og fælleserklæringen om fælles møder i de blandede udvalg, godkendes herved på Den Europæiske Unions vegne.

Teksten til aftalen, slutakten, brevvekslingen og fælleserklæringen er knyttet til denne afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse finder anvendelse på de områder, der er omfattet af bestemmelserne i aftalens bilag A og B, og på udviklingen i bestemmelserne i det omfang, de har, eller det i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/436/EF (5) er fastsat, at de har retsgrundlag i traktaten om Den Europæiske Union.

Artikel 3

Artikel 1-4 i afgørelse 1999/437/EF finder anvendelse, på samme måde, på associeringen af Schweiz i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af de Schengenregler, der henhører under afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union.

Artikel 4

Formanden for Rådet bemyndiges herved til at udpege den person, som på Den Europæiske Unions vegne er beføjet til at deponere det godkendelsesinstrument, der er omhandlet i aftalens artikel 14, med henblik på at udtrykke Den Europæiske Unions samtykke i at blive bundet af aftalen.

Artikel 5

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. januar 2008.

På Rådets vegne

D. RUPEL

Formand

(1) EUT L 368 af 15.12.2004, s. 26.

(2) EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31.

(3) EFT L 131 af 1.6.2000, s. 43.

(4) EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20.

(5) EFT L 176 af 10.7.1999, s. 17.

AFTALE

mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne

DEN EUROPÆISKE UNION,

DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB,

DET SCHWEIZISKE FORBUND,

i det følgende benævnt »de kontraherende parter«,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at Den Europæiske Union i forbindelse med ikrafttrædelsen af Amsterdamtraktaten har sat sig som mål at bevare og udbygge Unionen som et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, hvor der er fri bevægelighed for personer, kombineret med passende foranstaltninger vedrørende kontrol ved de ydre grænser, asyl, indvandring og forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at Schengenreglerne, som er integreret i Den Europæiske Union, udgør en del af bestemmelserne om virkeliggørelse af dette område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, eftersom disse regler indebærer et område uden kontrol ved de indre grænser sammen med modforanstaltninger, som muliggør et højt sikkerhedsniveau,

SOM TAGER HENSYN TIL Det Schweiziske Forbunds geografiske beliggenhed,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at Det Schweiziske Forbunds deltagelse i Schengenreglerne og i deres videreudvikling vil gøre det muligt dels at fjerne visse hindringer for personers frie bevægelighed, som skyldes Det Schweiziske Forbunds geografiske beliggenhed, dels at styrke samarbejdet mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund inden for de områder, der er omfattet af Schengenreglerne,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at Republikken Island og Kongeriget Norge (1) gennem den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union den 18. maj 1999 indgik med disse to lande, er blevet associeret i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at det er ønskeligt, at Det Schweiziske Forbund associeres på lige fod med Island og Norge i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at der mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund bør indgås en aftale, der indebærer rettigheder og forpligtelser svarende til dem, der er aftalt mellem Rådet for Den Europæiske Union på den ene side og Island og Norge på den anden side,

SOM ER OVERBEVIST OM, at det er nødvendigt at organisere samarbejdet mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om gennemførelsen, den praktiske anvendelse og den videre udvikling af Schengenreglerne,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at det er nødvendigt at nedsætte et udvalg efter den institutionelle model, der blev etableret i forbindelse med associeringen af Island og Norge, for at associere Det Schweiziske Forbund med Den Europæiske Unions aktiviteter på de områder, der er omfattet af nærværende aftale, og for at muliggøre dets deltagelse i nævnte aktiviteter,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at Schengensamarbejdet er baseret på principperne om frihed, demokrati, retsstaten og overholdelse af menneskerettighederne, som er garanteret bl.a. ved den europæiske konvention om beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder af 4. november 1950,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at bestemmelserne i afsnit IV i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og i de retsakter, der er vedtaget på grundlag af det nævnte afsnit, ikke finder anvendelse på Kongeriget Danmark i medfør af protokollen om Danmarks stilling, der ved Amsterdamtraktaten er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, og at de afgørelser om udvikling af Schengenreglerne i henhold til nævnte afsnit, som Danmark har gennemført i sin nationale lovgivning, kun vil kunne skabe folkeretlige forpligtelser mellem Danmark og de øvrige medlemsstater,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland samt Irland, i overensstemmelse med de afgørelser, der er truffet i henhold til protokollen om integration af Schengenreglerne i Den Europæiske Union, der ved Amsterdamtraktaten er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (2), deltager i visse bestemmelser i Schengenreglerne,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at det bør sikres, at de stater, med hvilke Den Europæiske Union har oprettet en associering med henblik på gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, også anvender disse regler i deres indbyrdes forbindelser,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at det, for at Schengenreglerne kan fungere korrekt, er nødvendigt, at nærværende aftale anvendes samtidig med aftalerne mellem de forskellige parter, der er associeret i, eller deltager i gennemførelsen og udviklingen af Schengenreglerne til regulering af deres indbyrdes forbindelser,

SOM HENVISER TIL aftalen om associeringen af Det Schweiziske Forbund i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af EU's regelværk om kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, som indgives i en af Fællesskabernes medlemsstater, og om oprettelsen af »Eurodac«-systemet,

SOM HENVISER TIL forbindelsen mellem Schengenreglerne og det nævnte EU-regelværk,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at denne forbindelse kræver, at Schengenreglerne og EF's regelværk om kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, som indgives i en af Fællesskabernes medlemsstater, og om oprettelsen af »Eurodac«-systemet bringes i anvendelse samtidig,

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE BESTEMMELSER:

Artikel 1

1. Det Schweiziske Forbund, i det følgende benævnt »Schweiz«, associeres i Det Europæiske Fællesskabs og Den Europæiske Unions aktiviteter på de områder, der er omfattet af de i bilag A og B til denne aftale nævnte bestemmelser og den videre udvikling heraf.

2. Denne aftale skaber gensidige rettigheder og forpligtelser i overensstemmelse med de procedurer, der er fastsat heri.

Artikel 2

1. Schweiz gennemfører og anvender de bestemmelser i Schengen-reglerne, der er anført i bilag A til denne aftale, således som de gælder for Den Europæiske Unions medlemsstater, i det følgende benævnt »medlemsstaterne«.

2. Schweiz gennemfører og anvender bestemmelserne i de EU- og EF-retsakter, der er opført på listen i bilag B til denne aftale, for så vidt de erstatter og/eller udbygger tilsvarende bestemmelser i konventionen om gennemførelse af aftalen om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet i Schengen den 19. juni 1990, i det følgende benævnt »Schengenkonventionen«, eller er vedtaget i medfør heraf.

3. Schweiz accepterer, gennemfører og anvender også de retsakter og foranstaltninger, som Den Europæiske Union og Det Europæiske Fællesskab har vedtaget med henblik på at ændre eller udbygge de i bilag A og B nævnte bestemmelser, som procedurerne i denne aftale har været gældende for, jf. dog artikel 7.

Artikel 3

1. Der nedsættes et blandet udvalg, bestående af repræsentanter for Schweiz' regering, medlemmer af Rådet for Den Europæiske Union, i det følgende benævnt »Rådet«, og medlemmer af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, i det følgende benævnt »Kommissionen«.

2. Det blandede udvalg vedtager sin forretningsorden ved konsensus.

3. Det blandede udvalg mødes på initiativ af sin formand eller efter anmodning fra et af sine medlemmer.

4. Det blandede udvalg holder møde på ministerplan, højt embedsmandsplan eller ekspertniveau, alt efter behov, jf. dog artikel 4, stk. 2.

5. Formandskabet for det blandede udvalg varetages:

—	på ekspertniveau: af repræsentanten for Den Europæiske Union

—	på højt embedsmandsplan eller ministerplan: på skift for seks måneder ad gangen af repræsentanten for Den Europæiske Union og repræsentanten for Schweiz' regering.

Artikel 4

1. Det blandede udvalg behandler i overensstemmelse med denne aftale alle spørgsmål, der er omhandlet i artikel 2, og sikrer, at der tages behørigt hensyn til alle Schweiz' ønsker.

2. I det blandede udvalg på ministerplan har Schweiz' repræsentanter mulighed for:

—	at gøre rede for de problemer, de måtte have i forbindelse med en bestemt retsakt eller foranstaltning, eller reagere på de problemer, som de øvrige delegationer måtte have

—	at udtale sig om alle spørgsmål vedrørende udviklingen af bestemmelser af betydning for dem eller gennemførelsen heraf.

3. Møderne i det blandede udvalg på ministerplan forberedes af det blandede udvalg på højt embedsmandsplan.

4. Repræsentanten for Schweiz' regering har ret til at fremsætte forslag i det blandede udvalg vedrørende de i artikel 1 omhandlede spørgsmål. Efter endt drøftelse kan Kommissionen eller enhver af Den Europæiske Unions medlemsstater overveje disse forslag med henblik på i overensstemmelse med Den Europæiske Unions regler at fremsætte et forslag eller tage et initiativ, der sigter på vedtagelse af en retsakt eller foranstaltning under Det Europæiske Fællesskab eller Den Europæiske Union.

Artikel 5

Det blandede udvalg underrettes, hvis Rådet forbereder eventuelle retsakter eller foranstaltninger, der kan være relevante for denne aftale, jf. dog artikel 4.

Artikel 6

Ved udarbejdelsen af ny lovgivning på et område, der er omfattet af denne aftale, rådfører Kommissionen sig uformelt med eksperter i Schweiz på samme måde, som den rådfører sig med eksperter i medlemsstaterne i forbindelse med udarbejdelsen af sine forslag.

Artikel 7

1. Vedtagelsen af nye retsakter eller foranstaltninger i forbindelse med spørgsmål, der er omhandlet i artikel 2, forbeholdes Den Europæiske Unions kompetente institutioner. Sådanne retsakter eller foranstaltninger træder i kraft samtidig for Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og de berørte medlemsstater og for Schweiz, medmindre andet er udtrykkeligt fastsat i disse retsakter eller foranstaltninger. I denne forbindelse tages der behørigt hensyn til det tidsrum, som Schweiz i det blandede udvalg har anført som nødvendigt, for at Schweiz kan opfylde sine forfatningsmæssige krav.

Rådet giver straks Schweiz meddelelse om vedtagelsen af de i stk. 1 omhandlede retsakter eller foranstaltninger, hvor procedurerne i denne aftale er anvendt. Schweiz udtaler sig om, hvorvidt det vil acceptere indholdet heraf og gennemføre det i sin interne retsorden. Beslutningen herom meddeles Rådet og Kommissionen senest 30 dage efter vedtagelsen af de pågældende retsakter eller foranstaltninger.

Hvis indholdet af ovennævnte retsakter eller foranstaltninger først kan være bindende for Schweiz, når landets forfatningsmæssige krav er opfyldt, meddeler Schweiz Rådet og Kommissionen dette samtidig med ovennævnte beslutning. Schweiz giver snarest Rådet og Kommissionen skriftlig meddelelse, når alle forfatningsmæssige krav er opfyldt. Hvis der ikke kræves folkeafstemning, gives meddelelsen umiddelbart efter udløbet af fristen for afgørelse af, om der skal afholdes folkeafstemning. Hvis der kræves folkeafstemning, har Schweiz en frist på højst to år at regne fra Rådets meddelelse, til at give meddelelse om sin beslutning. Fra den fastsatte dato for retsaktens eller foranstaltningens ikrafttræden for Schweiz og indtil meddelelsen om, at de forfatningsmæssige krav er opfyldt, anvender Schweiz midlertidigt indholdet af den pågældende retsakt eller foranstaltning, hvor det er muligt.

Hvis Schweiz ikke kan anvende indholdet af den pågældende retsakt eller foranstaltning midlertidigt, og hvis dette skaber vanskeligheder, der virker forstyrrende på Schengensamarbejdet, drøftes situationen i det blandede udvalg. Den Europæiske Union og Det Europæiske Fællesskab kan over for Schweiz træffe passende og nødvendige foranstaltninger, der kan sikre, at Schengensamarbejdet fungerer efter hensigten.

3. Schweiz' accept af de i stk. 2 omhandlede retsakter og foranstaltninger skaber rettigheder og forpligtelser mellem Schweiz på den ene side, og, alt efter sagens art, Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og disses medlemsstater, for så vidt de er bundet af disse retsakter og foranstaltninger, på den anden side.

4. I tilfælde af, at:

a)	Schweiz meddeler sin beslutning om ikke at acceptere indholdet af en retsakt eller foranstaltning som omhandlet i stk. 2, hvor proceduren i denne aftale er blevet anvendt, eller

b)	Schweiz ikke giver meddelelse inden for den frist på 30 dage, der er fastsat i stk. 2, litra a), eller i stk. 5, litra a), eller

Schweiz ikke giver meddelelse efter udløbet af fristen for afgørelse af, om der skal afholdes folkeafstemning, eller, i tilfælde af folkeafstemning, inden for den frist på to år, der er fastsat i stk. 2, litra b), eller ikke, som fastsat i samme litra, sørger for midlertidig anvendelse fra den fastsatte dato for retsaktens eller foranstaltningens ikrafttræden,

finder denne aftale ikke længere anvendelse, medmindre det blandede udvalg, efter nøje at have undersøgt mulighederne for at fortsætte aftalen, træffer anden afgørelse inden for en frist på 90 dage. Denne aftale finder ikke længere anvendelse tre måneder efter udløbet af fristen på de 90 dage.

Hvis bestemmelserne i en ny retsakt eller en ny foranstaltning medfører, at medlemsstaterne ikke længere kan kræve, at efterkommelse af en retsanmodning om gensidig retshjælp i straffesager eller efterkommelse af en retsanmodning om ransagning og/eller beslaglæggelse af bevismidler fra en anden medlemsstat undergives de betingelser, der er omhandlet i artikel 51 i Schengenkonventionen, kan Schweiz inden for den frist på 30 dage, der er anført i stk. 2, litra a), meddele Rådet, at Schweiz ikke accepterer og ikke vil gennemføre indholdet af disse bestemmelser i sin interne retsorden, i det omfang disse finder anvendelse på retsanmodninger om ransagning eller beslaglæggelse i forbindelse med efterforskning af eller retsforfølgning for lovovertrædelser vedrørende direkte beskatning, som, hvis de var begået i Schweiz, ikke ville blive straffet med frihedsberøvelse efter schweizisk ret. I så tilfælde ophører nærværende aftale ikke med at finde anvendelse på trods af bestemmelserne i stk. 4.

Det blandede udvalg træder sammen senest to måneder efter anmodning herom fra et af dets medlemmer og drøfter, under hensyntagen til den internationale udvikling, den situation, der foreligger som følge af en meddelelse givet i henhold til litra a).

Så snart det blandede udvalg med enstemmighed er nået til enighed, ifølge hvilken Schweiz accepterer og fuldt ud gennemfører de relevante bestemmelser i den nye retsakt eller foranstaltning, finder stk. 2, litra b), og stk. 3 og 4 anvendelse. Den meddelelse, der er omhandlet i stk. 2, litra b), første punktum, gives inden for 30 dage efter, at der er opnået enighed i det blandede udvalg.

Artikel 8

1. For at opfylde de kontraherende parters mål om at nå frem til en så ensartet anvendelse og fortolkning som muligt af de i artikel 2 nævnte bestemmelser, overvåger det blandede udvalg løbende udviklingen af retspraksis ved De Europæiske Fællesskabers Domstol, i det følgende benævnt »Domstolen«, samt udviklingen i retspraksis ved de kompetente domstole i Schweiz vedrørende sådanne bestemmelser. Med henblik herpå indføres en mekanisme, der skal sikre regelmæssig gensidig udveksling af sådan retspraksis.

2. Schweiz har mulighed for at forelægge processkrifter eller skriftlige bemærkninger for Domstolen, i tilfælde hvor en domstol i en medlemsstat har forelagt denne et præjudicielt spørgsmål vedrørende fortolkningen af en af de i artikel 2 omhandlede bestemmelser.

Artikel 9

1. Schweiz aflægger hvert år rapport til det blandede udvalg om, hvordan dets administrative myndigheder og domstole har anvendt og fortolket de i artikel 2 nævnte bestemmelser, i givet fald som fortolket af Domstolen.

2. Hvis det blandede udvalg ikke har været i stand til at sikre en ensartet anvendelse og fortolkning, senest to måneder efter at det er blevet underrettet om en væsentlig forskel mellem Domstolens og de schweiziske domstoles retspraksis eller om en væsentlig forskel mellem de berørte medlemsstaters myndigheder og Schweiz' myndigheder med hensyn til anvendelsen af de i artikel 2 omhandlede bestemmelser, indledes proceduren i artikel 10.

Artikel 10

1. Hvis der opstår en tvist om anvendelsen af denne aftale eller en situation som omhandlet i artikel 9, stk. 2, opføres spørgsmålet officielt på dagsordenen for det blandede udvalg på ministerplan som et omtvistet spørgsmål.

2. Det blandede udvalg har 90 dage regnet fra datoen for vedtagelse af den dagsorden, hvor tvisten er opført, til at bilægge tvisten.

3. Hvis det blandede udvalg ikke kan bilægge tvisten inden for den i stk. 2 nævnte frist på 90 dage, gives der en yderligere frist på 30 dage til endelig bilæggelse af tvisten. Hvis der ikke kan opnås endelig bilæggelse af tvisten, ophører denne aftale med at finde anvendelse seks måneder efter udløbet af fristen på 30 dage.

Artikel 11

1. Hvad angår administrationsomkostningerne i forbindelse med anvendelsen af denne aftale bidrager Schweiz årligt til De Europæiske Fællesskabers almindelige budget med 7,286 % af et beløb på 8 100 000 EUR, med forbehold af en årlig justering i forhold til inflationsraten i Den Europæiske Union.

2. Hvad angår omkostningerne i forbindelse med udviklingen af Schengen II-informationssystemet, bidrager Schweiz med et årligt beløb i de pågældende regnskabsår i overensstemmelse med den procentdel, som dets bruttonationalprodukt udgør i forhold til alle de deltagende staters bruttonationalprodukt, begyndende med regnskabsåret 2002.

Bidraget vedrørende de regnskabsår, der går forud for denne aftales ikrafttræden, er skyldigt på tidspunktet for aftalens ikrafttræden.

3. Hvis driftsomkostningerne i forbindelse med anvendelsen af denne aftale ikke opføres på De Europæiske Fællesskabers almindelige budget, men pålægges de deltagende medlemsstater direkte, bidrager Schweiz til disse omkostninger i overensstemmelse med den procentdel, som dets bruttonationalprodukt udgør i forhold til alle de deltagende staters bruttonationalprodukt.

Hvis driftsomkostningerne opføres på De Europæiske Fællesskabers almindelige budget, bidrager Schweiz til dette budget med et årligt beløb i overensstemmelse med den procentdel, som dets bruttonationalprodukt udgør i forhold til alle de deltagende staters bruttonationalprodukt.

4. Schweiz har ret til efter eget valg at modtage dokumenter vedrørende denne aftale udarbejdet af Kommissionen eller Rådet, på et af De Europæiske Fællesskabers officielle sprog, og til på møderne i det blandede udvalg at anmode om tolkning til et af disse sprog.

Artikel 12

1. Denne aftale berører ikke på nogen måde aftaler indgået mellem Det Europæiske Fællesskab og Schweiz, eller aftaler indgået mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Schweiz på den anden side.

2. Denne aftale berører ikke aftaler mellem Schweiz på den ene side og en eller flere medlemsstater på den anden side, i det omfang de er forenelige med denne aftale. I tilfælde af uforenelighed mellem disse aftaler og denne aftale, gælder bestemmelserne i denne aftale.

3. Denne aftale berører ikke på nogen måde eventuelle fremtidige aftaler, der indgås af Det Europæiske Fællesskab med Schweiz, eller aftaler, som indgås mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Schweiz på den anden side, eller aftaler, som indgås på grundlag af artikel 24 og 38 i traktaten om Den Europæiske Union.

Artikel 13

1. Schweiz indgår en aftale med Kongeriget Danmark om indførelsen af rettigheder og forpligtelser mellem Danmark og Schweiz for så vidt angår de i artikel 2 omhandlede bestemmelser, som henhører under afsnit IV i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, og som protokollen om Danmarks stilling, som ved Amsterdamtraktaten er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, således gælder for.

2. Schweiz indgår en aftale med Republikken Island og Kongeriget Norge om indførelsen af gensidige rettigheder og forpligtelser i henhold til deres respektive associeringer i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne.

Artikel 14

1. Denne aftale træder i kraft en måned efter den dato, hvor generalsekretæren for Rådet, der er depositar, har sikret sig, at alle formelle krav er opfyldt for så vidt angår det samtykke til at være bundet af denne aftale, der er udtrykt af parterne eller på deres vegne.

2. Artikel 1, 3, 4, 5, 6 og artikel 7, stk. 2, litra a), første punktum, finder midlertidig anvendelse fra den dato, hvor denne aftale undertegnes.

3. Med hensyn til retsakter eller foranstaltninger, der vedtages efter undertegnelsen af aftalen, men inden dens ikrafttræden, regnes den frist på 30 dage, der er omhandlet i artikel 7, stk. 2, litra a), sidste punktum, fra den dato, hvor denne aftale træder i kraft.

Artikel 15

1. De i bilag A og B nævnte bestemmelser samt de bestemmelser, der allerede er vedtaget i medfør af artikel 2, stk. 3, får virkning for Schweiz på en dato, der fastsættes af Rådet; Rådet træffer afgørelse med enstemmighed blandt de medlemmer, der repræsenterer de af medlemsstaterne, der anvender alle de i bilag A og B omhandlede bestemmelser, efter høring af det blandede udvalg og efter at have sikret sig, at Schweiz opfylder forudsætningerne for gennemførelse af de relevante bestemmelser, og at kontrollen ved dets ydre grænser er effektiv.

De medlemmer af Rådet, der repræsenterer regeringerne for Irland og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, deltager i vedtagelsen af denne afgørelse, i det omfang den vedrører de bestemmelser i Schengenreglerne og de retsakter, der bygger derpå eller på anden måde har tilknytning dertil, som disse medlemsstater anvender.

De medlemmer af Rådet, der repræsenterer regeringerne for medlemsstater, som i henhold til tiltrædelsestraktaten kun anvender en del af de bestemmelser, der er omhandlet i bilag A og B, deltager i vedtagelsen af denne afgørelse, i det omfang den vedrører de bestemmelser i Schengenreglerne, som de allerede anvender.

2. Anvendelsen af de i stk. 1 omhandlede bestemmelser skaber rettigheder og forpligtelser mellem Schweiz, på den ene side, og, alt efter tilfælde, Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og disses medlemsstater, for så vidt de er bundet af disse bestemmelser, på den anden side.

3. Denne aftale finder kun anvendelse, hvis de i artikel 13 omhandlede aftaler ligeledes finder anvendelse.

4. Desuden finder denne aftale kun anvendelse, hvis aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Schweiz om kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning indgivet i en medlemsstat eller i Schweiz, ligeledes finder anvendelse.

Artikel 16

1. Liechtenstein kan tiltræde denne aftale.

2. Liechtensteins tiltrædelse giver anledning til udfærdigelse af en til denne aftale knyttet protokol, der fastslår alle følger af tiltrædelsen, herunder indførelsen af rettigheder og forpligtelser mellem Liechtenstein og Schweiz, og mellem Liechtenstein på den ene side, og, på den anden side, Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, i det omfang disse er bundet af bestemmelserne i Schengen-reglerne.

Artikel 17

1. Denne aftale kan opsiges af Schweiz eller af Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed blandt sine medlemmer. Opsigelsen meddeles depositaren. Den får virkning seks måneder efter meddelelsen.

2. Denne aftale betragtes som opsagt, hvis Schweiz opsiger en af de i artikel 13 omhandlede aftaler eller den i artikel 15, stk. 4, omhandlede aftale.

Artikel 18

2. Tekstudgaven af denne aftale på maltesisk vil blive bekræftet af de kontraherende parter på grundlag af en brevveksling. Den får samme gyldighed som teksterne på de i stk. 1 nævnte sprog.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede befuldmægtigede undertegnet denne aftale.

Hecho en Luxemburgo, el veintiséis de octubre de dos mil cuatro.

V Lucemburku dne dvacátého šestého října dva tisíce čtyři.

Udfærdiget i Luxembourg den seksogtyvende oktober to tusind og fire.

Geschehen zu Luxemburg am sechsundzwanzigsten Oktober zweitausendvier.

Kahe tuhande neljanda aasta oktoobrikuu kahekümne kuuendal päeval Luxembourgis.

Έγινε στo Λουξεμβούργο, στις είκοσι έξι Οκτωβρίου δύο χιλιάδες τέσσερα.

Done at Luxembourg on the twenty-sixth day of October in the year two thousand and four.

Fait à Luxembourg, le vingt-six octobre deux mille quatre.

Fatto a Lussemburgo, addì ventisei ottobre duemilaquattro.

Luksemburgā, divi tūkstoši ceturtā gada divdesmit sestajā oktobrī.

Priimta du tūkstančiai ketvirtų metų spalio dvidešimt šeštą dieną Liuksemburge.

Kelt Luxembourgban, a kettőezer-negyedik év október havának huszonhatodik napján.

Magħmula fil-Lussemburgu fis-sitta u għoxrin jum ta' Ottubru tas-sena elfejn u erbgħa.

Gedaan te Luxemburg, de zesentwintigste oktober tweeduizend vier.

Sporządzono w Luksemburgu dnia dwudziestego szóstego października roku dwa tysiące czwartego.

Feito no Luxemburgo, em vinte e seis de Outubro de dois mil e quatro.

V Luxemburgu dvadsiateho šiesteho októbra dvetisícštyri.

V Luxembourgu, dne šestindvajsetega oktobra leta dva tisoč štiri.

Tehty Luxemburgissa kahdentenakymmenentenäkuudentena päivänä lokakuuta vuonna kaksituhattaneljä.

Som skedde i Luxemburg den tjugosjätte oktober tjugohundrafyra.

Por la Unión Europea

Za Evropskou unii

For Den Europæiske Union

Für die Europäische Union

Euroopa Liidu nimel

Για την Ευρωπαϊκή Ένωση

For the European Union

Pour l'Union européenne

Per l'Unione europea

Eiropas Savienības vārdā

Europos Sąjungos vardu

az Európai Unió részéről

Għall-Unjoni Ewropea

Voor de Europese Unie

W imieniu Unii Europejskiej

Pela União Europeia

Za Európsku úniu

Za Evropsko unijo

Euroopan unionin puolesta

På Europeiska unionens vägnar

Por la Comunidad Europea

Za Evropské společenství

For Det Europæiske Fællesskab

Für die Europäische Gemeinschaft

Euroopa Ühenduse nimel

Για την Ευρωπαϊκή Κοινότητα

For the European Community

Pour la Communauté européenne

Per la Comunità europea

Eiropas Kopienas vārdā

Europos bendrijos vardu

az Európai Közösség részéről

Għall-Komunità Ewropea

Voor de Europese Gemeenschap

W imieniu Wspólnoty Europejskiej

Pela Comunidade Europeia

Za Európske spoločenstvo

za Evropsko skupnost

Euroopan yhteisön puolesta

På Europeiska gemenskapens vägnar

Für die Schweizerische Eidgenossenschaft

Pour la Confédération suisse

Per la Confederazione svizzera

(1) EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36.

(2) EFT L 131 af 1.6.2000, s. 43, og EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20.

BILAG A

(Artikel 2, stk. 1)

1. del af dette bilag vedrører Schengenaftalen fra 1985 og konventionen om aftalens gennemførelse, undertegnet i Schengen den 19. juni 1990. 2. del vedrører tiltrædelsesinstrumenterne og 3. del de relevante sekundære Schengenretsakter.

1. DEL

Bestemmelserne i aftalen mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet den 14. juni 1985 i Schengen.

Alle bestemmelser i konventionen, undertegnet i Schengen den 19. juni 1990 mellem Kongeriget Belgien, Forbundsrepublikken Tyskland, Den Franske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg og Kongeriget Nederlandene om gennemførelse af Schengenaftalen af 14. juni 1985 bortset fra følgende bestemmelser:

artikel 2, stk. 4, vedrørende kontrol af varer

artikel 4 for så vidt angår kontrol af bagage

artikel 10, stk. 2

artikel 19, stk. 2

artikel 28-38 og de dertil hørende definitioner

artikel 60

artikel 70

artikel 74

artikel 77-91, i det omfang de er omfattet af Rådets direktiv 91/477/EØF af 18. juni 1991 om kontrol med erhvervelse og besiddelse af våben

artikel 120-125 vedrørende varers bevægelighed

artikel 131 til 133

artikel 134

artikel 139 til 142

slutakten: erklæring 2

slutakten: erklæring 4, 5 og 6

protokol

fælleserklæring

erklæring afgivet af ministrene og statssekretærerne.

2. DEL

Bestemmelserne i de tiltrædelsesinstrumenter til Schengenaftalen og Schengenkonventionen, der er undertegnet med Den Italienske Republik (den 27. november 1990 i Paris), Kongeriget Spanien og Den Portugisiske Republik (den 25. juni 1991 i Bonn), Den Hellenske Republik (den 6. november 1992 i Madrid), Den Østrigske Republik (den 28. april 1995 i Bruxelles) og Kongeriget Danmark, Den Finske Republik og Kongeriget Sverige (den 19. december 1996 i Luxembourg) undtagen følgende bestemmelser:

Protokollen, undertegnet i Paris den 27. november 1990, om Den Italienske Republiks regerings tiltrædelse af aftalen mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet i Schengen den 14. juni 1985.

Følgende bestemmelser i aftalen, undertegnet i Paris den 27. november 1990, om Den Italienske Republiks tiltrædelse af konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet i Schengen den 19. juni 1990, med tilhørende slutakt og erklæringer:

artikel 1

artikel 5 og 6

slutakt: del I

slutakt, del II, erklæring 2 og 3

erklæring afgivet af ministrene og statssekretærerne.

Protokollen, undertegnet i Bonn den 25. juni 1991, om Kongeriget Spaniens regerings tiltrædelse af aftalen mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet i Schengen den 14. juni 1985, som ændret ved protokollen om Den Italienske Republiks regerings tiltrædelse, undertegnet i Paris den 27. november 1990, med tilhørende erklæringer.

Følgende bestemmelser i aftalen, undertegnet i Bonn den 25. juni 1991, om Kongeriget Spaniens tiltrædelse af konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet i Schengen den 19. juni 1990, som Den Italienske Republik har tiltrådt ved aftalen undertegnet i Paris den 27. november 1990, med tilhørende slutakt og erklæringer:

artikel 1

artikel 5 og 6

slutakt, del I

slutakt, del II, erklæring 2 og 3

slutakt, del III, erklæring 3 og 4

erklæring afgivet af ministrene og statssekretærerne.

Protokollen, undertegnet i Bonn den 25. juni 1991, om Den Portugisiske Republiks regerings tiltrædelse af aftalen mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet i Schengen den 14. juni 1985, som ændret ved protokollen om Den Italienske Republiks regerings tiltrædelse, undertegnet i Paris den 27. november 1990, med tilhørende erklæringer.

Følgende bestemmelser i aftalen, undertegnet i Bonn den 25. juni 1991, om Den Portugisiske Republiks tiltrædelse af konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet i Schengen den 19. juni 1990, som Den Italienske Republik har tiltrådt ved aftalen undertegnet i Paris den 27. november 1990, med tilhørende slutakt og erklæringer:

artikel 1

artikel 7 og 8

slutakt, del I

slutakt, del II, erklæring 2 og 3

slutakt, del III, erklæring 2, 3, 4 og 5

erklæring afgivet af ministrene og statssekretærerne.

Protokollen, undertegnet i Madrid den 6. november 1992, om Den Hellenske Republiks regerings tiltrædelse af aftalen mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet i Schengen den 14. juni 1985, som ændret ved protokollerne om Den Italienske Republiks regerings tiltrædelse, undertegnet i Paris den 27. november 1990, og Kongeriget Spaniens og Den Portugisiske Republiks regerings tiltrædelse, undertegnet i Bonn den 25. juni 1991, med tilhørende erklæringer.

Følgende bestemmelser i aftalen, undertegnet i Madrid den 6. november 1992, om Den Hellenske Republiks tiltrædelse af konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet i Schengen den 19. juni 1990, som Den Italienske Republik har tiltrådt ved aftalen undertegnet i Paris den 27. november 1990, og Kongeriget Spanien og Den Portugisiske Republik ved aftalerne undertegnet i Bonn den 25. juni 1991, med tilhørende slutakt og erklæringer:

artikel 1

artikel 6 og 7

slutakt, del I

slutakt, del II, erklæring 2, 3 og 4

slutakt, del III, erklæring 1 og 3

erklæring afgivet af ministrene og statssekretærerne.

Protokollen, undertegnet i Bruxelles den 28. april 1995, om Republikken Østrigs regerings tiltrædelse af aftalen mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet i Schengen den 14. juni 1985, som ændret ved protokollerne om Den Italienske Republiks regerings tiltrædelse, Kongeriget Spaniens og Den Portugisiske Republiks regerings tiltrædelse samt Den Hellenske Republiks regerings tiltrædelse, undertegnet hhv. den 27. november 1990, den 25. juni 1991 og den 6. november 1992.

10.

Følgende bestemmelser i aftalen, undertegnet i Bruxelles den 28. april 1995, om Republikken Østrigs tiltrædelse af konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet i Schengen den 19. juni 1990, som Den Italienske Republik, Kongeriget Spanien og Den Portugisiske Republik samt Den Hellenske Republik har tiltrådt ved aftalerne undertegnet hhv. den 27. november 1990, den 25. juni 1991 og den 6. november 1992, med tilhørende slutakt:

artikel 1

artikel 5 og 6

slutakt, del I

slutakt, del II, erklæring 2

slutakt, del III

11.	Protokollen, undertegnet i Luxembourg den 19. december 1996, om Kongeriget Danmarks regerings tiltrædelse af aftalen om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet i Schengen den 14. juni 1985, med tilhørende erklæring.

12.

Følgende bestemmelser i aftalen, undertegnet i Luxembourg den 19. december 1996, om Kongeriget Danmarks tiltrædelse af konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen af 14. juni 1985 om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet i Schengen den 19. juni 1990, med tilhørende slutakt og erklæring:

artikel 1

artikel 7 og 8

slutakt, del I

slutakt, del II, erklæring 2

slutakt, del III

erklæring afgivet af ministrene og statssekretærerne.

13.	Protokollen, undertegnet i Luxembourg den 19. december 1996, om Republikken Finlands regerings tiltrædelse af aftalen om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet i Schengen den 14. juni 1985, med tilhørende erklæring.

14.

Følgende bestemmelser i aftalen, undertegnet i Luxembourg den 19. december 1996, om Republikken Finlands tiltrædelse af konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen af 14. juni 1985 om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet i Schengen den 19. juni 1990, med tilhørende slutakt og erklæring:

artikel 1

artikel 6 og 7

slutakt, del I

slutakt, del II, erklæring 2

slutakt, del III, med undtagelse af erklæringen om Ålandsøerne

erklæring afgivet af ministrene og statssekretærerne.

15.	Protokollen, undertegnet i Luxembourg den 19. december 1996, om Kongeriget Sveriges regerings tiltrædelse af aftalen om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet i Schengen den 14. juni 1985, med tilhørende erklæring.

16.

Følgende bestemmelser i aftalen, undertegnet i Luxembourg den 19. december 1996, om Kongeriget Sveriges tiltrædelse af konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen af 14. juni 1985 om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet i Schengen den 19. juni 1990, med tilhørende slutakt og erklæring:

artikel 1

artikel 6 og 7

slutakt, del I

slutakt, del II, erklæring 2

slutakt, del III

erklæring afgivet af ministrene og statssekretærerne.

DEL 3

A. Følgende afgørelser truffet af Eksekutivkomitéen:

SCH/Com-ex (93) 10

14.12.1993

Bekræftelse af erklæringerne fra ministrene og statssekretærerne af 19.6.1992 og 30.6.1993 om ikrafttrædelse

SCH/Com-ex (93) 14

14.12.1993

Forbedring af det praktiske retlige samarbejde om at bekæmpe ulovlig narkotikahandel

SCH/Com-ex (93) 21

14.12.1993

Forlængelse af det ensartede visum

SCH/Com-ex (93) 24

14.12.1993

Fælles procedurer for annullation eller ophævelse af det ensartede visum eller afkortelse af dets gyldighedsperiode

SCH/Com-ex (94) 1 rev. 2

26.4.1994

Tilpasningsforanstaltninger med henblik på at fjerne hindringer og restriktioner for vejtrafikken ved de indre grænseovergangssteder

SCH/Com-ex (94) 15 rev.

21.11.1994

Indførelse af en edb-procedure for høring af de centrale myndigheder, der er omhandlet i artikel 17, stk. 2, i konventionen

SCH/Com-ex (94) 16 rev.

21.11.1994

Erhvervelse af fælles ind- og udrejsestempler

SCH/Com-ex (94) 17 rev. 4

22.12.1994

Indførelse og anvendelse af Schengensystemet i lufthavne og på flyvepladser

SCH/Com-ex (94) 25

22.12.1994

Udveksling af statistiske oplysninger om udstedelse af ensartede visa

SCH/Com-ex (94) 28 rev.

22.12.1994

Den i artikel 75 omhandlede attest for medbringelse af narkotika og psykotrope stoffer

SCH/Com-ex (94) 29 rev. 2

22.12.1994

Ikrafttrædelse af konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen af 19.6.1990

SCH/Com-ex (95) PV 1 rev.

(punkt nr. 8)

Fælles visumpolitik

SCH/Com-ex (95) 20 rev. 2

20.12.1995

Godkendelse af dok. SCH/I(95) 40 rev. 6 om proceduren for anvendelse af artikel 2, stk. 2, i konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen

SCH/Com-ex (95) 21

20.12.1995

Hurtig udveksling mellem Schengenstaterne af statistiske og konkrete oplysninger om mulige mangler ved de ydre grænser

SCH/Com-ex (96) 13 rev.

27.6.1996

Principper for udstedelse af Schengenvisa i overensstemmelse med artikel 30, stk. 1, litra a), i konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen

SCH/Com-ex (97) 39 rev.

15.12.1997

Retningslinjer for bevismidler og indicier i forbindelse med tilbagetagelsesaftaler mellem Schengenstater

SCH/Com-ex (98) 1 rev. 2

21.4.1998

Taskforcens aktiviteter

SCH/Com-ex (98) 12

21.4.1998

Udveksling på stedet af statistiske oplysninger om visumudstedelse

SCH/Com-ex (98) 18 rev.

23.6.1998

Foranstaltninger, der skal træffes over for lande, som volder problemer med hensyn til udstedelse af dokumenter, som er nødvendige for udsendelse fra Schengenområdet

TILBAGETAGELSE — VISA

SCH/Com-ex (98) 19

23.6.1998

Monaco

VISA — YDRE GRÆNSER — SIS

SCH/Com-ex (98) 21

23.6.1998

Stempling af visumansøgeres pas

VISA

SCH/Com-ex (98) 26 def.

16.9.1998

Nedsættelse af et stående udvalg for evaluering og anvendelse af Schengenreglerne

SCH/Com-ex (98) 29 rev.

23.6.1998

Opsamlingsklausul, som skal dække samtlige tekniske Schengenregler

SCH/Com-ex (98) 35 rev. 2

16.9.1998

Videregivelse af den fælles håndbog til ansøgerlandene

SCH/Com-ex (98) 37 def. 2

27.10.1998

Foranstaltninger til bekæmpelse af illegal indvandring

SCH/Com-ex (98) 51 rev. 3

16.12.1998

Grænseoverskridende politisamarbejde om forebyggelse og opklaring af strafbare handlinger

SCH/Com-ex (98) 52

16.12.1998

Håndbog om det grænseoverskridende politisamarbejde

SCH/Com-ex (98) 56

16.12.1998

Håndbog over dokumenter, der kan forsynes med visum

SCH/Com-ex (98) 57

16.12.1998

Indførelse af en ensartet udformet garantierklæring vedrørende invitation, underhold og logi

SCH/Com-ex (98) 59 rev.

16.12.1998

Koordineret anvendelse af dokumentrådgivere

SCH/Com-ex (99) 1 rev. 2

28.4.1999

Schengen-normer på narkotikaområdet

SCH/Com-ex (99) 5

28.4.1999

Ajourføring af SIRENE-håndbogen

SCH/Com-ex (99) 6

28.4.1999

Reglerne for telekommunikation

SCH/Com-ex (99) 7 rev. 2

28.4.1999

Forbindelsesofficerer

SCH/Com-ex (99) 8 rev. 2

28.4.1999

Aflønning af informanter

SCH/Com-ex (99) 10

28.4.1999

Ulovlig våbenhandel

SCH/Com-ex (99) 13

28.4.1999

Ophævelse af tidligere udgaver af håndbogen og de fælles konsulære instrukser og godkendelse af de nye udgaver

SCH/Com-ex (99) 14

28.4.1999

Håndbog om dokumenter, der kan forsynes med visum

SCH/Com-ex (99) 18

28.4.1999

Forbedring af politisamarbejdet om forebyggelse og opklaring af strafbare handlinger

B. Følgende erklæringer fra Eksekutivkomitéen:

Erklæring	Emne
SCH/Com-ex (96) decl. 5 18.4.1996	Definition af begrebet udlænding
SCH/Com-ex (96) decl. 6 rev. 2 26.6.1996	Udlevering
SCH/Com-ex (97) decl. 13 rev. 2 9.2.1998	Bortførelse af mindreårige

C. Følgende afgørelser truffet af Centralgruppen:

Afgørelse

Emne

SCH/C (98) 117

27.10.1998

Vedtagelse af foranstaltninger til bekæmpelse af illegal indvandring

SCH/C (99) 25

22.3.1999

Generelle principper for aflønning af informanter

BILAG B

(Artikel 2, stk. 2)

Schweiz anvender nedenstående retsakter fra den dato, Rådet fastsætter i overensstemmelse med artikel 15.

Hvis en konvention eller en protokol, hvortil der refereres i en af nedenstående retsakter, som er forsynet med en asterisk, på denne dato ikke er trådt i kraft for alle EU-medlemsstaternes vedkommende på tidspunktet for vedtagelsen af den pågældende retsakt, anvender Schweiz først de relevante bestemmelser i disse instrumenter fra den dato, hvor den pågældende konvention eller protokol er i trådt kraft for alle medlemsstaternes vedkommende.

—

Rådets direktiv 91/477/EØF af 18. juni 1991 om kontrol med erhvervelse og besiddelse af våben (EFT L 256 af 13.9.1991, s. 51) og Kommissionen henstilling 93/216/EØF af 25. februar 1993 om Det Europæiske Våbenpas (EFT L 93 af 17.4.1993, s. 39), ændret ved Kommissionens henstilling 96/129/EF af 12. januar 1996 (EFT L 30 af 8.2.1996, s. 47)

—

Rådets forordning (EF) nr. 1683/95 af 29. maj 1995 om ensartet udformning af visa (EFT L 164 af 14.7.1995, s. 1), som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 334/2002 af 18. februar 2002 (EFT L 53 af 23.2.2002, s. 7); Kommissionens beslutning af 7. februar 1996 og Kommissionens beslutning af 3. juni 2002 om yderligere tekniske specifikationer for en ensartet udformning af visa (ikke offentliggjort)

—	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31)

—	Rådets retsakt af 29. maj 2000 om udarbejdelse i henhold til artikel 34 i traktaten om Den Europæiske Union af konventionen om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater [bestemmelserne i artikel 2, stk. 1, i konventionen] (EFT C 197 af 12.7.2000, s. 1)*

—

Rådets afgørelse 2000/586/RIA af 28. september 2000 om indførelse af en procedure til ændring af artikel 40, stk. 4 og 5, artikel 41, stk. 7, og artikel 65, stk. 2, i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser (EFT L 248 af 3.10.2000, s. 1)

—	Rådets afgørelse 2000/645/EF af 17. oktober 2000 om berigtigelse af Schengen-reglerne indeholdt i Schengen-eksekutivkomitéens afgørelse SCH/Com-ex (94) 15 rev. (EFT L 272 af 25.10.2000, s. 24)

—

Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 af 15. marts 2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (EFT L 81 af 21.3.2001, s. 1), ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 2414/2001 af 7. december 2001 (EFT L 327 af 12.12.2001, s. 1) og ved Rådets forordning (EF) nr. 453/2003 af 6. marts 2003 (EFT L 69 af 13.3.2003, s. 10)

—	Rådets beslutning 2001/329/EF af 24. april 2001 om ajourføring af del VI og bilag 3, 6 og 13 til de fælles konsulære instrukser samt af bilag 5a, 6a og 8 til Den Fælles Håndbog (EFT L 116 af 26.4.2002, s. 32)

—	Rådets forordning (EF) nr. 1091/2001 af 28. maj 2001 om fri bevægelighed for indehavere af visum til længerevarende ophold (EFT L 150 af 6.6.2002, s. 4)

—

Rådets beslutning 2001/420/EF af 28. maj 2001 om tilpasning af del V og VI og bilag 13 til de fælles konsulære instrukser om visa samt bilag 6 (a) til Den Fælles Håndbog, for så vidt angår visum til længerevarende ophold med samme gyldighed som visum til kortvarigt ophold (EFT L 150 af 6.6.2001, s. 47)

—

Rådets direktiv 2001/40/EF af 28. maj 2001 om gensidig anerkendelse af afgørelser om udsendelse af tredjelandsstatsborgere (EFT L 149 af 2.6.2001, s. 34) og Rådets beslutning 2004/191/EF af 23. februar 2004 om fastsættelse af kriterier og nærmere bestemmelser for udligning af de finansielle ubalancer, som følger af anvendelsen af direktiv 2001/40/EF om gensidig anerkendelse af afgørelser om udsendelse af tredjelandsstatsborgere (EFT L 60 af 27.2.2004, s. 55)

—	Rådets direktiv 2001/51/EF af 28. juni 2001 om fastsættelse af supplerende bestemmelser til artikel 26 i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 (EFT L 187 af 10.7.2001, s. 45)

—	Rådets retsakt af 16. oktober 2001 om udarbejdelse i henhold til artikel 34 i traktaten om Den Europæiske Union af protokollen til konventionen om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater [bestemmelsen i artikel 15 i protokollen] (EFT C 326 af 12.7.2001, s. 1)*

—	Rådets forordning (EF) nr. 2424/2001 af 6. december 2001 om udviklingen af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II) (EFT L 328 af 13.12.2001, s. 4)

—	Rådets afgørelse 2001/886/RIA af 6. december 2001 om udviklingen af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II) (EFT L 328 af 13.12.2001, s. 1)

—	Rådets beslutning 2002/44/EF af 20. december 2001 om ændring af del VII og bilag 12 til de fælles konsulære instrukser samt bilag 14a til den fælles håndbog (EFT L 20 af 23.1.2002, s. 5)

—

Rådets forordning (EF) nr. 333/2002 af 18. februar 2002 om ensartet udformning af ark til påføring af visum udstedt af medlemsstater til personer, hvis rejsedokumenter ikke anerkendes af den medlemsstat, der udarbejder det pågældende ark (EFT L 53 af 23.2.2002, s. 4) og Kommissionens beslutning af 12. august 2002 om fastsættelse af de tekniske specifikationer for den ensartede udformning af ark til påføring af visum udstedt af medlemsstater til personer, hvis rejsedokumenter ikke anerkendes af den medlemsstat, der udarbejder det pågældende ark (ikke offentliggjort)

—	Rådets beslutning 2002/352/EF af 25. april 2002 om revision af Den Fælles Håndbog (EFT L 123 af 9.5.2002, s. 47)

—	Rådets beslutning 2002/354/EF af 25. april 2002 om tilpasning af del III og tilføjelse af et bilag 16 i de fælles konsulære instrukser (EFT L 123 af 9.5.2002, s. 50)

—

Rådets forordning (EF) nr. 1030/2002 af 13. juni 2002 om ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere (EFT L 157 af 15.6.2002, s. 1) og Kommissionens beslutning af 14. august 2002 om fastsættelse af tekniske specifikationer for den ensartede udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere (ikke offentliggjort)

—	Rådets beslutning 2002/585/EF af 12. juli 2002 om tilpasning af del III og VIII i de fælles konsulære instrukser (EFT L 187 af 16.7.2002, s. 44)

—	Rådets beslutning 2002/586/EF af 12. juli 2002 om ændring af del VI i de fælles konsulære instrukser (EFT L 187 af 16.7.2002, s. 48)

—	Rådets beslutning 2002/587/EF af 12. juli 2002 om revision af Den Fælles Håndbog (EFT L 187 af 16.7.2002, s. 50)

—	Rådets rammeafgørelse 2002/946/RIA af 28. november 2002 om styrkelse af de strafferetlige rammer med henblik på bekæmpelse af hjælp til ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold (EFT L 328 af 5.12.2002, s. 1)

—	Rådets direktiv 2002/90/EF af 28. november 2002 om definition af hjælp til ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold (EFT L 328 af 5.12.2002, s. 17)

—	Rådets forordning (EF) nr. 415/2003 af 27. februar 2003 om udstedelse af visum ved grænsen, herunder udstedelse af visum til søfolk i transit (EUT L 64 af 7.3.2003, s. 1)

—

Bestemmelserne i konventionen fra 1995 om forenklet udleveringsprocedure mellem medlemsstaterne i Den Europæiske Union (EFT C 78 af 30.3.1995, s. 2) og i konventionen fra 1996 om udlevering mellem Den Europæiske Unions medlemsstater (EFT C 313 af 23.10.1996, s. 12), hvortil der refereres i Rådets afgørelse 2003/169/RIA af 27. februar 2003 om fastsættelse af de bestemmelser i 1995-konventionen om forenklet udleveringsprocedure mellem medlemsstaterne i Den Europæiske Union og i 1996-konventionen om udlevering mellem Den Europæiske Unions medlemsstater, der udgør en udvikling af Schengen-reglerne i henhold til aftalen om Republikken Islands og Kongeriget Norges associering i anvendelsen, gennemførelsen og udviklingen af Schengen-reglerne (EUT L 67 af 12.3.2003, s. 25)*

—	Rådets afgørelse 2003/170/RIA af 27. februar 2003 om fælles benyttelse af forbindelsesofficerer udsendt af medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder [undtagen artikel 8] (EUT L 67 af 12.3.2003, s. 27)

—	Rådets forordning (EF) nr. 693/2003 af 14. april 2003 om indførelse af et særligt, forenklet transitdokument (FTD) og et forenklet jernbanetransitdokument (FRTD) samt om ændring af de fælles konsulære instrukser og Den Fælles Håndbog (EUT L 99 af 17.4.2003, s. 8)

—	Rådets forordning (EF) nr. 694/2003 af 14. april 2003 om ensartet udformning af forenklede transitdokumenter (FTD) og forenklede jernbanetransitdokumenter (FRTD) som omhandlet i forordning (EF) nr. 693/2003 (EUT L 99 af 17.4.2003, s. 15)

—	Rådets beslutning 2003/454/EF af 13. juni 2003 om ændring af bilag 12 i de fælles konsulære instrukser til de diplomatiske og konsulære repræsentationer og bilag 14a i Den Fælles Håndbog om visumgebyrer (EUT L 152 af 20.6.2003, s. 82)

—	Rådets forordning (EF) nr. 1295/2003 af 15. juli 2003 om foranstaltninger med henblik på at lette procedurerne for ansøgning om og udstedelse af visum til medlemmer af den olympiske familie, der deltager i De Olympiske eller De Paralympiske Lege i Athen i 2004 (EUT L 183 af 22.7.2003, s. 1)

—	Rådets beslutning 2003/585/EF af 28. juli 2003 om ændring af bilag 2, liste A, i de fælles konsulære instrukser til de diplomatiske og konsulære repræsentationer og bilag 5, liste A, i Den Fælles Håndbog om visumkrav for indehavere af pakistanske diplomatpas (EUT L 198 af 6.8.2003, s. 13)

—

Rådets beslutning 2003/586/EF af 28. juli 2003 om ændring af bilag 3, del I, i de fælles konsulære instrukser til de diplomatiske og konsulære repræsentationer og bilag 5a, del I, i Den Fælles Håndbog om statsborgere fra tredjelande, som er underlagt kravet om lufthavnstransitvisum (EUT L 198 af 6.8.2003, s. 15)

—	Rådets afgørelse 2003/725/RIA af 2. oktober 2003 om ændring af bestemmelserne i artikel 40, stk. 1 og 7, i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser (EUT L 260 af 11.10.2003, s. 37)

—	Rådets direktiv 2003/110/EF af 25. november 2003 om bistand ved gennemrejse i forbindelse med udsendelse med fly (EUT L 321 af 6.12.2003, s. 26)

—	Rådets beslutning 2004/14/EF af 22. december 2003 om ændring af del V, tredje afsnit (væsentlige kriterier for gennemgangen af ansøgninger) i de fælles konsulære instrukser (EUT L 5 af 9.1.2004, s. 74)

—	Rådets beslutning 2004/15/EF af 22. december 2003 om ændring af del II, punkt 1.2, i de fælles konsulære instrukser og oprettelse af et nyt bilag til disse instrukser (EUT L 5 af 9.1.2004, s. 76)

—

Rådets beslutning 2004/17/EF af 22. december 2003 om ændring af del V, punkt 1.4, i de fælles konsulære instrukser og af del I, punkt 4.1.2, i den fælles håndbog for så vidt angår tilføjelse af et krav om, at en rejsesygeforsikring skal indgå i den dokumentation, der kræves for at få udstedt et ensartet indrejsevisum (EUT L 5 af 9.1.2004, s. 79)

—	Rådets forordning (EF) nr. 377/2004 af 19. februar 2004 om oprettelse af et netværk af indvandringsforbindelsesofficerer (EUT L 64 af 2.3.2004, s. 1)

—	Rådets beslutning 2004/466/EF af 29. april 2004 om ændring af den fælles håndbog med henblik på at indarbejde bestemmelser om målrettet grænsekontrol af ledsagede mindreårige (EUT L 157 af 30.4.2004, s. 136)

—	Berigtigelse til Rådets beslutning 2004/466/EF af 29. april 2004 om ændring af Den Fælles Håndbog med henblik på at indarbejde bestemmelser om målrettet grænsekontrol af ledsagede mindreårige (EUT L 195 af 2.6.2004, s. 44)

—	Rådets forordning (EF) nr. 871/2004 af 29. april 2004 om indførelse af nye funktioner i Schengen-informationssystemet, bl.a. med henblik på terrorismebekæmpelse (EUT L 162 af 30.4.2004, s. 29)

—	Rådets direktiv 2004/82/EF af 29. april 2004 om transportvirksomheders forpligtelse til at fremsende oplysninger om passagerer (EUT L 261 af 6.8.2004, s. 24)

—	Rådets beslutning 2004/573/EF af 29. april 2004 om tilrettelæggelse af samlet udsendelse med fly fra to eller flere medlemsstaters område af tredjelandsstatsborgere, der er omfattet af individuelle afgørelser om udsendelse (EUT L 261 af 6.8.2004, s. 28)

—	Rådets beslutning 2004/574/EF af 29. april 2004 om ændring af Den Fælles Håndbog (EUT L 261 af 6.8.2004, s. 36)

—	Rådets beslutning 2004/581/EF af 29. april 2004 om fastsættelse af mindstekrav i forbindelse med skiltning ved grænseovergangssteder (EUT L 261 af 6.8.2004, s. 119)

—	Rådets beslutning 2004/512/EF af 8. juni 2004 om indførelse af visuminformationssystemet (VIS) (EUT L 213 af 15.6.2004, s. 5)

SLUTAKT

De befuldmægtigede har vedtaget de i det følgende anførte fælleserklæringer, som er knyttet til denne slutakt:

1.	De kontraherende parters fælleserklæring om parlamentarisk konsultation

2.	De kontraherende parters fælleserklæring om eksterne forbindelser

3.	De kontraherende parters fælleserklæring om artikel 23, stk. 7, i konventionen af 29. maj 2000 om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater.

De befuldmægtigede har ligeledes taget de i det følgende anførte erklæringer, som er knyttet til denne slutakt, til efterretning:

1.	Erklæring fra Schweiz om gensidig retshjælp i straffesager

2.	Erklæring fra Schweiz om artikel 7, stk. 2, litra b), vedrørende fristen for accept af nye udviklinger i Schengenreglerne

3.	Erklæring fra Schweiz om anvendelsen af den europæiske konvention om gensidig retshjælp i straffesager og den europæiske konvention om udlevering

4.	Erklæring fra Europa-Kommissionen om fremsendelse af forslag

5.	Erklæring fra Europa-Kommissionen om de udvalg, der bistår Europa-Kommissionen ved udøvelsen af dens gennemførelsesbeføjelser

Hecho en Luxemburgo, el veintiséis de octubre de dos mil cuatro.

V Lucemburku dne dvacátého šestého října dva tisíce čtyři.

Udfærdiget i Luxembourg den seksogtyvende oktober to tusind og fire.

Geschehen zu Luxemburg am sechsundzwanzigsten Oktober zweitausendvier.

Kahe tuhande neljanda aasta oktoobrikuu kahekümne kuuendal päeval Luxembourgis.

Έγινε στo Λουξεμβούργο, στις είκοσι έξι Οκτωβρίου δύο χιλιάδες τέσσερα.

Done at Luxembourg on the twenty-sixth day of October in the year two thousand and four.

Fait à Luxembourg, le vingt-six octobre deux mille quatre.

Fatto a Lussemburgo, addì ventisei ottobre duemilaquattro.

Luksemburgā, divi tūkstoši ceturtā gada divdesmit sestajā oktobrī.

Priimta du tūkstančiai ketvirtų metų spalio dvidešimt šeštą dieną Liuksemburge.

Kelt Luxembourgban, a kettőezer-negyedik év október havának huszonhatodik napján.

Magħmula fil-Lussemburgu fis-sitta u għoxrin jum ta' Ottubru tas-sena elfejn u erbgħa.

Gedaan te Luxemburg, de zesentwintigste oktober tweeduizend vier.

Sporządzono w Luksemburgu dnia dwudziestego szóstego października roku dwa tysiące czwartego.

Feito no Luxemburgo, em vinte e seis de Outubro de dois mil e quatro.

V Luxemburgu dvadsiateho šiesteho októbra dvetisícštyri.

V Luxembourgu, dne šestindvajsetega oktobra leta dva tisoč štiri.

Tehty Luxemburgissa kahdentenakymmenentenäkuudentena päivänä lokakuuta vuonna kaksituhattaneljä.

Som skedde i Luxemburg den tjugosjätte oktober tjugohundrafyra.

Por la Unión Europea

Za Evropskou unii

For Den Europæiske Union

Für die Europäische Union

Euroopa Liidu nimel

Για την Ευρωπαϊκή Ένωση

For the European Union

Pour l'Union européenne

Per l'Unione europea

Eiropas Savienības vārdā

Europos Sąjungos vardu

az Európai Unió részéről

Għall-Unjoni Ewropea

Voor de Europese Unie

W imieniu Unii Europejskiej

Pela União Europeia

Za Európsku úniu

Za Evropsko unijo

Euroopan unionin puolesta

På Europeiska unionens vägnar

Por la Comunidad Europea

Za Evropské společenství

For Det Europæiske Fællesskab

Für die Europäische Gemeinschaft

Euroopa Ühenduse nimel

Για την Ευρωπαϊκή Κοινότητα

For the European Community

Pour la Communauté européenne

Per la Comunità europea

Eiropas Kopienas vārdā

Europos bendrijos vardu

az Európai Közösség részéről

Għall-Komunità Ewropea

Voor de Europese Gemeenschap

W imieniu Wspólnoty Europejskiej

Pela Comunidade Europeia

Za Európske spoločenstvo

za Evropsko skupnost

Euroopan yhteisön puolesta

På Europeiska gemenskapens vägnar

Für die Schweizerische Eidgenossenschaft

Pour la Confédération suisse

Per la Confederazione svizzera

DE KONTRAHERENDE PARTERS FÆLLESERKLÆRINGER

DE KONTRAHERENDE PARTERS FÆLLESERKLÆRING OM PARLAMENTARISK KONSULTATION

De kontraherende parter finder det hensigtsmæssigt, at spørgsmål, der falder ind under denne aftale, drøftes på de interparlamentariske møder mellem Europa-Parlamentet og Schweiz.

DE KONTRAHERENDE PARTERS FÆLLESERKLÆRING OM EKSTERNE FORBINDELSER

De kontraherende parter er enige om, at det Europæiske Fællesskab forpligter sig til at tilskynde de tredjelande og internationale organisationer, med hvilke de indgår aftaler inden for et område, der er knyttet til Schengensamarbejdet, til at indgå lignende aftaler med Det Schweiziske Forbund, uden at dette berører Det Schweiziske Forbunds kompetence til at indgå sådanne aftaler.

DE KONTRAHERENDE PARTERS FÆLLESERKLÆRING OM ARTIKEL 23, STK. 7, I KONVENTIONEN AF 29. MAJ 2000 OM GENSIDIG RETSHJÆLP I STRAFFESAGER MELLEM DEN EUROPÆISKE UNIONS MEDLEMSSTATER

De kontraherende parter er enige om, at Schweiz i forbindelse med en bestemt sag kan kræve, at personoplysninger kun kan anvendes til de formål, der er omhandlet i artikel 23, stk. 1, litra a) og b), i konventionen om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater med Schweiz' forudgående samtykke i forbindelse med sager, hvor Schweiz kunne have afslået eller begrænset videregivelsen eller anvendelsen af personoplysninger i overensstemmelse med bestemmelserne i denne konvention eller de instrumenter, der er omhandlet i dennes artikel 1, medmindre den pågældende medlemsstat har opnået den pågældende persons samtykke, jf. dog bestemmelserne i artikel 23, stk. 1, litra c), i denne konvention.

Hvis Schweiz i en bestemt sag nægter at give sit samtykke efter en anmodning fra en medlemsstat i henhold til ovennævnte bestemmelser, skal Schweiz skriftligt begrunde sin beslutning herom.

ANDRE ERKLÆRINGER

ERKLÆRING FRA SCHWEIZ OM GENSIDIG RETSHJÆLP I STRAFFESAGER

Schweiz erklærer, at overtrædelser af skattelovgivningen på området direkte beskatning, som retsforfølges af de schweiziske myndigheder, på tidspunktet for denne aftales ikrafttrædelse ikke kan indankes for en domstol med kompetence navnlig i straffesager.

ERKLÆRING FRA SCHWEIZ OM ARTIKEL 7, STK. 2, LITRA b),

vedrørende fristen for accept af nye udviklinger i Schengenreglerne

Den maksimale tidsfrist på to år, der er omhandlet i artikel 7, stk. 2, litra b), omfatter både godkendelsen og gennemførelsen af retsakten eller foranstaltningen. Den omfatter følgende faser:

—	den forberedende fase

—	den parlamentariske procedure

—	fristen for afgørelse af, om der skal afholdes folkeafstemning (100 dage at regne fra den officielle offentliggørelse af retsakten), og i givet fald,

—	folkeafstemningen (tilrettelæggelse og afstemning).

Forbundsrådet underretter omgående Rådet og Kommissionen om gennemførelsen af hver af disse faser.

Forbundsrådet forpligter sig til at anvende alle de midler, det har til rådighed, for at sikre, at de forskellige ovennævnte faser afvikles så hurtigt som muligt.

ERKLÆRING FRA SCHWEIZ VEDRØRENDE ANVENDELSEN AF DEN EUROPÆISKE KONVENTION OM GENSIDIG RETSHJÆLP I STRAFFESAGER OG DEN EUROPÆISKE KONVENTION OM UDLEVERING

Schweiz forpligter sig til ikke at påberåbe sig de forbehold og erklæringer, det fremsatte i forbindelse med ratifikationen af den europæiske konvention om udlevering af 13. december 1957 og den europæiske konvention om gensidig retshjælp i straffesager af 20. april 1959, i det omfang de er uforenelige med denne aftale.

ERKLÆRING FRA EUROPA-KOMMISSIONEN OM FREMSENDELSE AF FORSLAG

Når Europa-Kommissionen fremsender forslag, der er relevante for denne aftale, til Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Parlamentet, fremsender den kopi heraf til Schweiz.

ERKLÆRING FRA EUROPA-KOMMISSIONEN OM DE UDVALG, DER BISTÅR EUROPA-KOMMISSIONEN VED UDØVELSEN AF DENS GENNEMFØRELSESBEFØJELSER

Ud over det udvalg, der er nedsat ved artikel 31 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger, bistår følgende udvalg Kommissionen på nuværende tidspunkt ved udøvelsen af dens gennemførelsesbeføjelser i forbindelse med gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne:

—	det udvalg, der er nedsat ved artikel 6 i Rådets forordning (EF) nr. 1683/95 af 29. maj 1995 om ensartet udformning af visa (Visum-udvalget) og

—	det udvalg, der er nedsat ved artikel 5 i Rådets afgørelse 2001/886/RIA af 6. december 2001 og ved artikel 5 i Rådets forordning (EF) nr. 2424/2001 af 6. december 2001, idet de to instrumenter omhandler udviklingen af Schengen-informationssystemet af anden generation (SIS II) (SIS II-udvalget).

AFTALE

i form af brevveksling mellem Rådet for Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om de udvalg, der bistår Europa-Kommissionen under udøvelsen af dennes gennemførelsesbeføjelser

Hr. ,

Under henvisning til forhandlingerne om aftalen om associering af Det Schweiziske Forbund i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne noterer Rådet sig Det Schweiziske Forbunds anmodning om at blive fuldt ud inddraget i arbejdet i de udvalg, der bistår Europa-Kommissionen under udøvelsen af dens gennemførelsesbeføjelser, ud fra ønsket om at deltage i beslutningsprocessen på de områder, der er omfattet af aftalen, og med henblik på at bidrage til, at aftalen fungerer efter hensigten.

Rådet noterer sig, at når disse procedurer anvendes på de områder, der er omfattet af aftalen, vil Det Schweiziske Forbund faktisk skulle inddrages i arbejdet i disse udvalg, bl.a. for at sikre, at procedurerne i aftalen er anvendt på de berørte retsakter og foranstaltninger, således at disse kan blive bindende for Det Schweiziske Forbund.

Det Europæiske Fællesskab forpligter sig til at forhandle om passende arrangementer, med henblik på at inddrage Det Schweiziske Forbund i disse udvalgs arbejde.

Hvad angår Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger:

—

forpligter Europa-Kommissionen sig til at sikre, at Det Schweiziske Forbunds eksperter, når et specifikt punkt vedrører anvendelsen af Schengenreglerne, og kun i forbindelse med et sådant punkt, kommer til at deltage mest muligt i forberedelsen af udkast til foranstaltninger, der senere skal forelægges det udvalg, der er nedsat ved artikel 31 i nævnte direktiv, og som bistår Europa-Kommissionen under udøvelsen af dennes gennemførelsesbeføjelser. I forbindelse med udarbejdelsen af sine forslag hører Europa-Kommissionen således Det Schweiziske Forbunds eksperter, på samme måde som den hører medlemsstaternes eksperter;

—

kan Det Schweiziske Forbund, i overensstemmelse med ovennævnte direktivs artikel 29, stk. 2, andet afsnit, udpege en person, der repræsenterer det eller de tilsynsmyndigheder, som Det Schweiziske Forbund har udpeget, til som observatør uden stemmeret at deltage i møderne i gruppen vedrørende beskyttelse af personer i forbindelse med behandling af personoplysninger. Denne deltagelse sker efter en »ad hoc«-indbydelse, når et specifikt punkt vedrører anvendelsen af Schengen-reglerne, og kun i forbindelse med et sådant punkt.

Jeg ville være Dem taknemmelig, såfremt De vil meddele mig, at Deres regering er indforstået med det ovenfor anførte.

Modtag, hr. …….., forsikringen om min mest udmærkede højagtelse.

Hr. ,

Jeg har hermed æren af at kvittere for modtagelsen af det brev, som De sendte mig den …., og som havde følgende ordlyd:

»Under henvisning til forhandlingerne om aftalen om associering af Det Schweiziske Forbund i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne noterer Rådet sig Det Schweiziske Forbunds anmodning om at blive fuldt ud inddraget i arbejdet i de udvalg, der bistår Europa-Kommissionen under udøvelsen af dens gennemførelsesbeføjelser, ud fra ønsket om at deltage i beslutningsprocessen på de områder, der er omfattet af aftalen, og med henblik på at bidrage til, at aftalen fungerer efter hensigten.

Det Europæiske Fællesskab forpligter sig til at forhandle om passende arrangementer, med henblik på at inddrage Det Schweiziske Forbund i disse udvalgs arbejde.

—

forpligter Europa-Kommissionen sig til at sikre, at Det Schweiziske Forbunds eksperter, når et specifikt punkt vedrører anvendelsen af Schengenreglerne, og kun i forbindelse med et sådant punkt, kommer til at deltage mest muligt i forberedelsen af udkast til foranstaltninger, der senere skal forelægges det udvalg, der er nedsat ved artikel 31 i nævnte direktiv, og som bistår Europa-Kommissionen under udøvelsen af dennes gennemførelsesbeføjelser. I forbindelse med udarbejdelsen af sine forslag hører Europa-Kommissionen således Det Schweiziske Forbunds eksperter på samme måde som den hører medlemsstaternes eksperter;

—

Jeg ville være Dem taknemmelig, såfremt De vil meddele mig, at Deres regering er indforstået med det ovenfor anførte.«

Jeg har æren af at meddele Dem, at Det Schweiziske Forbund er indforstået med det ovenfor anførte.

Modtag, hr., forsikringen om min mest udmærkede højagtelse.

FÆLLESERKLÆRING OM FÆLLES MØDER I DE BLANDEDE UDVALG

De delegationer, der repræsenterer regeringerne i Den Europæiske Unions medlemsstater,

Europa-Kommissionens delegation,

De delegationer, der repræsenterer regeringerne i Republikken Island og Kongeriget Norge,

Den delegation, der repræsenterer Det Schweiziske Forbunds delegation,

—

har besluttet, at møderne i de blandede udvalg, der er nedsat dels ved aftalen om associering af Island og Norge i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, dels ved aftalen om associering af Schweiz i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, afholdes som fælles møder, uanset på hvilket niveau mødet finder sted

—

noterer sig, at afholdelsen af disse møder som fælles møder kræver en pragmatisk løsning af spørgsmålet om, hvem der har formandskabet for de pågældende møder, når dette påhviler de associerede stater i henhold til aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund vedrørende Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne eller aftalen indgået af Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om sidstnævntes associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne

—

noterer sig, at de associerede stater ønsker, om nødvendigt, at give afkald på udøvelsen af deres formandskab og at lade dette rotere blandt sig efter landenavnenes alfabetiske rækkefølge fra det tidspunkt, hvor aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund vedrørende sidstnævntes associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne træder i kraft.

		ISSN 1725-2520
Den Europæiske Unions Tidende		L 53

Dansk udgave	Retsforskrifter	51. årgang 27. februar 2008

Indhold		II Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk	Side
		AFGØRELSER OG BESLUTNINGER
		Rådet
		2008/146/EF
	*	Rådets afgørelse af 28. januar 2008 om indgåelse, på Det Europæiske Fællesskabs vegne, af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne	1
		2008/147/EF
	*	Rådets afgørelse af 28. januar 2008 om indgåelse, på Det Europæiske Fællesskabs vegne, af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om kriterier og mekanismer for fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning indgivet i en medlemsstat eller i Schweiz	3
		Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet i en medlemsstat eller i Schweiz	5
	*	Meddelelse om ikrafttrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne og af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om kriterier og mekanismer for fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning indgivet i en medlemsstat eller i Schweiz	18
		2008/148/EF
	*	Rådets afgørelse af 22. marts 2007 om indgåelse af en aftale i form af brevveksling til bekræftelse af den fælles forståelse om fornyelse og ændring af aftalen om internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde inden for intelligente fremstillingssystemer (IMS) mellem Det Europæiske Fællesskab og Australien, Canada, EFTA-landene Norge og Schweiz, Korea, Japan og Amerikas Forenede Stater	19
		Aftale i form af brevveksling til bekræftelse af den fælles forståelse om fornyelse og ændring af aftalen om internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde inden for intelligente fremstillingssystemer (IMS) mellem Det Europæiske Fællesskab og Australien, Canada, EFTA-landene Norge og Schweiz, Korea, Japan og Amerikas Forenede Stater	21
	*	Meddelelse om ikrafttrædelse af en aftale i form af brevveksling til bekræftelse af den fælles forståelse om fornyelse og ændring af aftalen om internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde inden for intelligente fremstillingssystemer (IMS) mellem Det Europæiske Fællesskab og Australien, Canada, EFTA-landene Norge og Schweiz, Korea, Japan og Amerikas Forenede Stater	49

	III Retsakter vedtaget i henhold til traktaten om Den Europæiske Union
	RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT VI I EU-TRAKTATEN
	2008/149/RIA
*	Rådets afgørelse af 28. januar 2008 om indgåelse, på Den Europæiske Unions vegne, af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne	50
	Aftale mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne	52