22.2.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 48/1

(1)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 130/2006 (2) (»den oprindelige forordning«) indførtes en endelig antidumpingtold på importen af vinsyre med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«).

(2)

Kommissionen modtog en anmodning fra en tysk importør, CU Chemie Uetikon GmbH (»ansøgeren«), om en delvis interimsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3. Ansøgeren hævdede, at den såkaldte D-(-)-vinsyre er en særskilt vare, der adskiller sig fra andre typer vinsyre ved sin særlige molekylestruktur, som til gengæld giver særlige kemiske egenskaber, der ikke findes hos andre typer af den pågældende vare, og bør derfor ikke være omfattet af de ovennævnte foranstaltninger.

(3)

Kommissionen fastslog efter høring af det rådgivende udvalg, at der forelå tilstrækkelige beviser til at indlede en delvis interimsundersøgelse, og indledte den 17. marts 2007 en undersøgelse (3) i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3. Undersøgelsen var begrænset til en præcisering af, hvilke varer, der er omfattet af de gældende foranstaltninger.

(4)

Kommissionen underrettede officielt ansøgeren, myndighederne i eksportlandet og alle parter, som den vidste var berørt af sagen, om indledningen af denne undersøgelse. Der blev sendt spørgeskemaer til EF-producenter, importører, brugere og eksporterende producenter, der samarbejdede i forbindelse med den undersøgelse, der førte til de gældende foranstaltninger. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den frist, der er angivet i indledningsmeddelelsen.

(5)

Der blev modtaget to besvarelser på spørgeskemaet, og en part blev hørt.

(6)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at afgøre, om anvendelsesområdet for foranstaltningen burde ændres, og aflagde kontrolbesøg hos følgende virksomheder:

(7)

Undersøgelsen omfattede perioden fra den 1. januar 2006 til den 31. december 2006.

(8)

Den pågældende vare er, jf. den oprindelige forordning, vinsyre med oprindelse i Folkerepublikken Kina, som i øjeblikket tariferes under KN-kode 2918 12 00. Den pågældende vare benyttes i vin, i tilsætningsstoffer til drikke- og fødevarer, som størkningsforsinkende stof i gips og i mange andre varer. Varen fremkommer enten som biprodukt ved fremstilling af vin, hvilket er tilfældet for alle fællesskabsproducenter, eller af petrokemiske forbindelser ved kemisk syntese, hvilket er tilfældet for alle eksporterende producenter i Kina.

(9)

Vinsyre er et chiralmolekyle, dvs. at det findes i forskellige geometriske udformninger. Typerne L-(+) og D-(-) (»L-vinsyre« og »D-vinsyre«), hvis molekyler er et spejlbillede af hinanden, er af særlig relevans. Der sondres mellem disse typer vinsyre i alment anerkendte industrireferencer såsom Chemical Abstract Services (»CAS«) eller den europæiske fortegnelse over markedsførte kemiske stoffer (»Einecs«). De kan umiddelbart skelnes fra hinanden ved en test, som måler rotationen af det polariserede lys. Rotatationsretningen for L-vinsyre er positiv, mens retningen for D-vinsyre er negativ.

(10)

I den undersøgelse, der førte til de gældende foranstaltninger, blev der fokuseret på naturligt forekommende vinsyre. Det blev konkluderet, at den vare, der fremstilles og sælges af de kinesiske producenter, havde de samme grundlæggende egenskaber som EF-erhvervsgrenens vare og konkurrerede med sidstnævnte i hovedparten af de ovennævnte anvendelser.

(11)

D-vinsyre forekommer derimod ikke naturligt og fremkommer kun ved kemisk syntese. Denne type vinsyre fremstilles ikke af EF-erhvervsgrenen og er ikke anerkendt som fødevaretilsætningsstof i Fællesskabet. Denne type vinsyre anvendes i lægemiddelindustrien, til fremstilling af visse hjælpestoffer, som også anvendes til fremstilling af virksomme stoffer i lægemidler. Både L- og D-vinsyre kan anvendes til dette formål i lægemiddelindustrien afhængigt af, hvilke egenskaber den færdige vare skal have. De to typer vinsyre kan dog ikke erstatte hinanden i de enkelte anvendelser. Disse konklusioner blev bekræftet, idet ansøgeren, som fremstiller hjælpestoffer til lægemiddelindustrien, købte og anvendte både L- og D-vinsyre til fremstilling af sine varer i stedet for kun at anvende en (billigere) type vinsyre.

(12)

Undersøgelsen viste desuden, at prisen på D-vinsyre er 4 til 5 gange højere end prisen på andre typer vinsyre, hvilket skyldes, at der anvendes forskellige produktionsmetoder ved fremstillingen. Den høje pris begrænser markedet for D-vinsyre til ovennævnte formål, hvor andre, billigere, typer vinsyre ikke kan anvendes. Som følge af de forskellige priser og anvendelser anslås markedet for D-vinsyre at udgøre mindre end 1 % af det samlede marked for vinsyre.

(13)

Sammenfattende har undersøgelsen vist, at D-vinsyre har grundlæggende andre fysiske og kemiske egenskaber end L-vinsyre, som fremstilles af EF-erhvervsgrenen, hvilket vil sige, at de to typer vinsyre ikke kan erstatte hinanden og ikke konkurrerer på fællesmarkedet. På grund af forskellene mellem D-vinsyre og den undersøgte vare konkluderes det, at D-vinsyre ikke bør være omfattet af foranstaltningerne.

(14)

Ovenstående konklusioner var baseret på egenskaberne hos ren D-vinsyre og gælder derfor ikke blandinger af D-vinsyre med andre produkter.

(15)

De interesserede parter blev informeret om ovenstående konklusioner.

(16)

EF-erhvervsgrenen betvivlede ikke resultaterne af undersøgelsen, men udtrykte dog bekymring over, at undtagelsen af en varetype kunne øge risikoen for omgåelse af foranstaltningerne.

(17)

Det skønnes dog, at omgåelse af foranstaltningerne hurtigt kan opdages i de statistiske data på grund af forskellene i pris og mængder. Desuden kan D-vinsyre umiddelbart skelnes fra andre typer vinsyre ved en optisk test, jf. ovenfor.

(18)

Kommissionen vil overvåge importtallene for D-vinsyre og andre typer vinsyre, som er omfattet af foranstaltningerne. Hvis mængderne og/eller priserne ved import af D-vinsyre til medlemsstaterne afviger fra den normale tendens, vil Kommissionen straks advare de pågældende toldmyndigheder.

(19)

Det anses derfor for hensigtsmæssigt at ændre den oprindelige forordning for at præcisere varedefinitionen og undtage D-vinsyre fra foranstaltningerne.

(20)

Da den fornyede undersøgelse er begrænset til en præcisering af varedækningen, og da det ikke var hensigten, at denne type vare skulle være omfattet af de oprindelige foranstaltninger, anses det for passende, for at forhindre enhver heraf følgende skade for importører af varen, at undersøgelsesresultaterne anvendes fra den dato, hvor den oprindelige forordning trådte i kraft, herunder import, som var omfattet af midlertidig told mellem den 30. juli 2005 og den 28. januar 2006. Da den oprindelige forordning først for nyligt er trådt i kraft, og der kun forventes et begrænset antal anmodninger om tilbagebetaling, er der ingen altovervejende årsager til ikke at fastsætte en anvendelse med tilbagevirkende kraft.

(21)

Der bør derfor indrømmes godtgørelse af eller fritagelse for den endelige antidumpingtold, der er blevet betalt eller bogført i henhold til artikel 1, stk. 1. i forordning (EF) nr. 130/2006 i den oprindelige version, for varer, der ikke er omfattet af artikel 1, stk. 1, i forordning (EF) nr. 130/2006 som ændret ved denne forordning.

(22)

Anmodninger om godtgørelse eller fritagelse indgives til de nationale toldmyndigheder i overensstemmelse med gældende toldbestemmelser.

(23)

Denne fornyede undersøgelse berører ikke den dato, hvor forordning (EF) nr. 130/2006 udløber, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2 —

22.2.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 48/4

(1)

I forordning (EF) nr. 1580/2007 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)

Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

22.2.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 48/6

(1)

I Kommissionens forordning (EF) nr. 581/2004 af 26. marts 2004 om en løbende licitation for eksportrestitutioner for visse typer smør (2) er der fastsat bestemmelser om åbning af en løbende licitation.

(2)

I henhold til artikel 5 i Kommissionens forordning (EF) nr. 580/2004 af 26. marts 2004 om en licitationsprocedure for fastsættelse af eksportrestitutioner for visse mejeriprodukter (3) og på grundlag af en gennemgang af de indgivne bud bør der ikke ydes restitution for den licitationsperiode, der udløber den 19. februar 2008.

(3)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Mælk og Mejeriprodukter —

22.2.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 48/7

(1)

I henhold til artikel 13, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 2759/75 kan forskellen mellem verdensmarkedspriserne og priserne i EF for de produkter, der er anført i forordningens artikel 1, udlignes ved en eksportrestitution.

(2)

I lyset af den aktuelle situation på markedet for svinekød bør der derfor fastsættes eksportrestitutioner efter bestemmelserne og kriterierne i artikel 13 i forordning (EØF) nr. 2759/75.

(3)

I henhold til artikel 13, stk. 3, i forordning (EØF) nr. 2759/75 kan situationen på verdensmarkedet eller særlige krav på visse markeder gøre det nødvendigt at differentiere restitutionen for de produkter, der er anført i artikel 1 i forordning EØF nr. 2759/75, alt efter bestemmelsesstedet.

(4)

Der bør kun ydes restitutioner for produkter, der må omsættes frit i EF, og som er forsynet med et sundhedsmærke som omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (2). Produkterne skal ligeledes overholde kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (3) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 af 29. april 2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum (4).

(5)

Forvaltningskomitéen for Svinekød har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist —

22.2.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 48/9

(1)

I henhold til artikel 31, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1255/1999 kan forskellen mellem verdensmarkedspriserne for de i artikel 1, litra a), b), c), d), e) og g), i nævnte forordning omhandlede produkter og priserne inden for Fællesskabet udlignes ved en eksportrestitution.

(2)

I Kommissionens forordning (EF) nr. 1043/2005 af 30. juni 2005 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 3448/93 for så vidt angår eksportrestitutionsordningen for visse landbrugsprodukter, der udføres i form af varer, der ikke er omfattet af bilag I til traktaten og kriterierne for fastsættelse af restitutionsbeløbet (2) præciseres det, for hvilke af disse produkter der skal fastsættes en restitutionssats, der gælder ved disse produkters udførsel i form af varer, der er anført i bilag II til forordning (EF) nr. 1255/1999.

(3)

I henhold til artikel 14, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1043/2005 fastsættes restitutionssatsen hver måned pr. 100 kg af hvert af de pågældende basisprodukter.

(4)

I forbindelse med visse mejeriprodukter, der udføres i form af varer, som ikke er omfattet af traktatens bilag I, er der imidlertid, hvis der forudfastsættes høje restitutionssatser, risiko for, at de forpligtelser, der indgås i tilknytning til disse restitutioner, ikke kan opfyldes. For at undgå dette er det nødvendigt at træffe passende beskyttelsesforanstaltninger, uden at indgåelsen af langfristede kontrakter dermed forhindres. Fastsættelse af særlige restitutionssatser i forbindelse med forudfastsættelse af restitutioner for disse produkter skulle gøre det muligt at opfylde disse to målsætninger.

(5)

Artikel 15, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1043/2005 bestemmer, at der ved fastsættelsen af restitutionssatsen i givet fald tages hensyn til produktionsrestitutioner, støtte eller andre foranstaltninger med tilsvarende virkning, der finder anvendelse på de basisprodukter, der er anført i bilag I til forordning (EF) nr. 1043/2005, eller dermed ligestillede produkter i alle medlemsstaterne i henhold til forordningen om den fælles markedsordning for den pågældende sektor.

(6)

I henhold til artikel 12, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1255/1999 ydes der støtte til skummetmælk, som er produceret i Fællesskabet og forarbejdet til kasein, hvis mælken og det kasein, som er fremstillet af denne mælk, opfylder bestemte betingelser.

(7)

I henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1898/2005 af 9. november 2005 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 for så vidt angår foranstaltninger til afsætning af fløde, smør og koncentreret smør (3) bør der leveres smør og fløde til nedsatte priser til industrier, der fremstiller visse varer.

(8)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Mælk og Mejeriprodukter —

22.2.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 48/12

(1)

For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til forordning (EØF) nr. 2658/87, bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af de i bilaget omhandlede varer.

(2)

Forordning (EØF) nr. 2658/87 har fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. Disse bestemmelser finder også anvendelse ved fortolkningen af enhver anden nomenklatur, der helt eller delvist er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som tilføjer yderligere underopdelinger, og som er fastlagt på grundlag af specifikke fællesskabsforskrifter med henblik på anvendelsen af tarifmæssige eller andre foranstaltninger vedrørende samhandelen med varer.

(3)

Ved anvendelse af nævnte almindelige tariferingsbestemmelser skal de varer, der er anført i kolonne 1 i skemaet i bilaget til denne forordning, tariferes i de i kolonne 2 nævnte KN-koder i henhold til de begrundelser, der er anført i kolonne 3.

(4)

Med forbehold af de foranstaltninger, der er i kraft i Fællesskabet, med hensyn til ordningen med dobbeltkontrol og forudgående og efterfølgende fællesskabstilsyn ved indførsel af tekstilvarer til Fællesskabet er det hensigtsmæssigt at fastlægge, at bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder vedrørende tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur, og som ikke er i overensstemmelse med denne forordning, fortsat kan påberåbes af indehaveren i et tidsrum på 60 dage i henhold til bestemmelserne i artikel 12, stk. 6, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (2).

(5)

Toldkodeksudvalget har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist —

22.2.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 48/14

(1)

Tilsætningsstoffet monensinnatrium (Coxidin) blev tilladt på visse betingelser i henhold til forordning (EF) nr. 1831/2003. Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 109/2007 (2) blev tilsætningsstoffet godkendt i ti år til anvendelse i slagtekyllinger og kalkuner, idet godkendelsen blev knyttet til indehaveren af godkendelsen til markedsføring af tilsætningsstoffet.

(2)

I henhold til forordning (EF) nr. 1831/2003 kan godkendelsen af et tilsætningsstof ændres efter anmodning fra indehaveren af godkendelsen og på basis af en udtalelse fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA).

(3)

Indehaveren af godkendelsen af fodertilsætningsstoffet monensinnatrium (Coxidin) har indsendt en anmodning, hvori det foreslås, at godkendelsesbetingelserne ændres, ved at minimumsindholdet af dette tilsætningsstof mindskes for så vidt angår anvendelse i kalkuner.

(4)

EFSA har i sin udtalelse, som blev vedtaget den 18. september 2007, foreslået at mindske minimumsindholdet af tilsætningsstoffet til anvendelse i kalkuner fra 90 mg til 60 mg pr. kg fuldfoder, fordi det anses som effektivt til bekæmpelse af coccidiosis (3).

(5)

Forordning (EF) nr. 109/2007 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

22.2.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 48/16

(1)

Ifølge artikel 41, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 105/2008 af 5. februar 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 for så vidt angår interventionsforanstaltninger på markedet for smør (2) skal det støttebeløb for privat oplagring, der er omhandlet i artikel 6, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1255/1999, fastsættes hvert år.

(2)

Ifølge artikel 6, stk. 3, tredje afsnit, i forordning (EF) nr. 1255/1999 fastsættes støtten ud fra udgifterne til oplagring og den forventede udvikling i priserne for frisk smør og lagersmør.

(3)

Hvad angår udgifterne til oplagring, navnlig udgifterne til indlagring og udlagring af de pågældende produkter, bør der tages hensyn til de daglige udgifter til oplagring på kølelager og finansieringsomkostningerne.

(4)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Mælk og Mejeriprodukter —

—

15,62 EUR for de faste omkostninger

—

0,23 EUR pr. kontraktmæssig oplagringsdag for udgifterne til kølelagring

—

et beløb pr. kontraktmæssig oplagringsdag, der beregnes på grundlag af 90 % af den interventionspris for smør, der gælder på dagen for den kontraktmæssige oplagrings påbegyndelse, og en rentesats på 4,25 % om året.

22.2.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 48/17

(1)

I overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, første afsnit, og i henhold til artikel 17, stk. 2, i forordning (EF) nr. 510/2006 er Tysklands ansøgninger om registrering af betegnelserne »Salate von der Insel Reichenau«, »Gurken von der Insel Reichenau«, »Feldsalat von der Insel Reichenau« og »Tomaten von der Insel Reichenau« offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (2).

(2)

Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser i medfør af artikel 7 i forordning (EF) nr. 510/2006, bør disse betegnelser registreres —

22.2.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 48/19

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 800/1999 af 15. april 1999 om fælles gennemførelsesbestemmelser for eksportrestitutioner for landbrugsprodukter (3) og Kommissionens forordning (EF) nr. 2090/2002 af 26. november 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 386/90 for så vidt angår fysisk kontrol ved udførsel af landbrugsprodukter, der giver ret til udbetaling af restitutioner (4), fastsættes der regler for toldmyndighedernes fysiske kontrol og ombytningskontrol af eksportprodukter, som der ansøges om eksportrestitution for. På baggrund af de indvundne erfaringer, de problemer, som medlemsstaterne har påpeget i deres årsrapporter om fysisk kontrol, og Den Europæiske Revisionsrets henstillinger er der behov for passende ændringer.

(2)

Før forsegling bør udførselstoldstedet visuelt kontrollere, om de restitutionsberettigede produkter og dokumenterne stemmer overens. Formålet med visuel overensstemmelseskontrol er at forbedre de generelle kontrolforanstaltninger som led i toldproceduren, og denne kontrol er af en anden art end ombytningskontrol som beskrevet i artikel 10, stk. 4, i forordning (EF) nr. 2090/2002 eller fysisk kontrol som beskrevet i artikel 5 i samme forordning. Toldmyndighederne forvisser sig gennem visuel overensstemmelseskontrol om, at de lastede produkter er af samme slags som anført i dokumenterne. I princippet aflæsses varer ikke, og emballager hverken åbnes eller fjernes. Hvis det ved visuel overensstemmelseskontrol afsløres, at der kan være tvivl om overensstemmelsen, kan toldmyndighederne beslutte at foretage fysisk kontrol efter forordning (EØF) nr. 386/90. En visuel overensstemmelseskontrol på mindst 10 % anses for at være effektiv, stå i rimeligt forhold til risikoen og virke afskrækkende. Toldstedet bør i informationsøjemed anføre overensstemmelseskontrollen i T5-kontroleksemplaret eller det dertil svarende dokument.

(3)

Toldmyndighederne bør informeres om, hvilke eksportrestitutionssatser der er tale om, når de udvælger udførselsangivelser til fysisk kontrol eller ombytningskontrol. Denne oplysning bør derfor være anført i udførselsangivelsen og i T5-kontroleksemplaret eller det dertil svarende dokument. I visse medlemsstater har de relevante myndighed allerede denne oplysning. Derfor kan eksportører fritages for forpligtelsen til at anføre denne oplysning enten i udførselsangivelsen eller i T5-kontroleksemplaret eller det dertil svarende dokument eller i begge.

(4)

For at sikre, at forpligtelsen til at anføre eksportrestitutionssatsen anvendes effektivt, bør der fastsættes bestemmelser, der skal få eksportører til at afholde sig fra at anføre urigtige oplysninger. Der bør derfor indføres en passende sanktionsordning. Hvis restitutionen beregnet efter den anførte eksportrestitutionssats afviger markant fra den faktiske eksportrestitution, ville toldmyndighederne blive vildledt til ikke at foretage den fornødne kontrol. Hvis eksportøren for eksempel anfører en sats, der resulterer i en eksportrestitution på under 1 000 EUR, og den faktiske restitution udgør over 10 000 EUR, bør sanktionen være effektiv, stå i rimeligt forhold til det involverede beløb og virke afskrækkende.

(5)

For at koncentrere kontrollen mere om eksportprodukter, hvor restitutionsbeløbet er relativt højt, bør udvælgelsestærsklerne, under hvilke kontrol generelt ikke medregnes i minimumskontrolprocenterne, udtrykt i mængde eller restitutionsbeløb hæves.

(6)

Toldmyndighederne bør videst muligt undgå, at toldkontrollen bliver forudsigelig på grund af et fast kontrolmønster. Derfor bør toldmyndighederne aflægge besøg hos eksportører og foretage kontrol på forskellige tidspunkter. Parallelt hermed bør eksportører være mere fast bundet af kravet om ikke at ombytte produkter, efter at de har indgivet udførselsangivelse, og før toldmyndighederne kommer til stede, ved at identificere eksportprodukterne, før de læsses. Registreringen af toldmyndighedernes fysiske kontrol bør justeres tilsvarende.

(7)

Hvis en medlemsstat anvender artikel 3, stk. 2, tredje afsnit, i forordning (EØF) nr. 386/90, bør det være muligt at anvende de specifikke bestemmelser i artikel 6 i Rådets forordning (EF) nr. 2090/2002.

(8)

Der bør foretages ombytningskontrol af al eksport, som ikke er blevet fysisk kontrolleret ved procedurens begyndelse. Antallet af ombytningskontroller og særlige ombytningskontroller bør tilsammen dække en repræsentativ del af eksporten fra Fællesskabets toldområde. Antallet af sådanne kontroller bør derfor snarere baseres på en procentdel af antallet af T5-kontroleksemplarer eller de dertil svarende dokumenter end på antallet af dage, hvor restitutionsprodukter forlader Fællesskabets toldområde.

(9)

Udgangstoldstedet bør, for at afgøre, om der skal foretages ombytningskontrol eller særlig ombytningskontrol, aktivt kontrollere, om der er foretaget forsegling, og om forseglingerne er intakte. En forseglingskontrol på mindst 10 % anses for at være effektiv, stå i rimeligt forhold til risikoen og virke afskrækkende.

(10)

Bestemmelserne for årsrapporter, jf. bilag III til forordning (EF) nr. 2090/2002, bør justeres tilsvarende.

(11)

Forordning (EF) nr. 800/1999 og (EF) nr. 2090/2002 bør derfor ændres tilsvarende.

(12)

De berørte forvaltningskomitéer har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist —

1)

I artikel 5 foretages følgende ændringer:

2)

Som artikel 8a indsættes:

»Artikel 8a

Eksportøren angiver eksportrestitutionssatsen i euro pr. produkt/vareenhed på forudfastsættelsesdatoen, jf. eksportlicensen eller forudfastsættelsesattesten i forordning (EF) nr. 1291/2000 eller restitutionslicensen i kapitel III i forordning (EF) nr. 1043/2005 (5), i rubrik 44 i udførselsangivelsen eller den elektroniske udgave heraf og i rubrik 106 i T5-kontroleksemplaret eller det dertil svarende dokument. Hvis eksportrestitutionen ikke er blevet forudfastsat, kan der anvendes oplysninger om tidligere restitutionsbetalinger for de samme produkter eller varer, idet oplysningerne dog højst må være 12 måneder gamle. Hvis det produkt eller den vare, der skal eksporteres, ikke krydser grænsen til en anden medlemsstat, og hvis den nationale valuta ikke er euro, kan restitutionssatserne anføres i national valuta.

De kompetente myndigheder kan fritage eksportøren for kravene i stk. 1, hvis myndighederne har indført et system, der giver de berørte tjenester de samme oplysninger.

Eksportøren kan for udførselsangivelser og T5-kontroleksemplarer og dertil svarende dokumenter, der vedrører eksportrestitutioner på under 1 000 EUR, vælge at anføre en af angivelserne i bilag XIV.

3)

I artikel 51 indsættes som stk. 1a:

»1a.   Hvis det konstateres, at eksportrestitutionssatsen i henhold til artikel 8a ikke er anført, anses satsen for at være nul, jf. dog artikel 8a, stk. 2. Hvis det konstateres, at eksportrestitutionen beregnet efter oplysningerne i henhold til artikel 8a er lavere end den gældende restitution, er restitutionen for den relevante eksport den, der gælder for de faktisk eksporterede produkter, nedsat med:

Stk. 1 anvendes ikke, hvis eksportøren på en for de kompetente myndigheder tilfredsstillende måde godtgør, at situationen omhandlet i stk. 1 skyldes force majeure eller en åbenlys fejl eller eventuelt beror på korrekte oplysninger om tidligere betalinger.

Stk. 1 anvendes ikke, når artikel 51, stk. 1, anvendes for sanktioner, der er baseret på de samme oplysninger, som af retten til eksportrestitutioner er fastsat ud fra.«

4)

Bilag XIII og XIV, der er affattet i bilag I til denne forordning, indsættes.

1)

I artikel 2 foretages følgende ændringer:

2)

I artikel 5, stk. 2, indsættes følgende afsnit:

»Medlemsstaterne skal sørge for at variere starttidspunktet for fysisk kontrol hos eksportøren i forhold til det anførte starttidspunkt for læsning, jf. artikel 5, stk. 7, i forordning (EF) nr. 800/1999.«

3)

I artikel 6 indsættes følgende afsnit:

»Hvis artikel 3, stk. 2, tredje afsnit, i forordning (EF) nr. 386/90 anvendes, kan medlemsstaterne anvende reglerne i første afsnit.«

4)

Artikel 8, stk. 2, affattes således:

»2.   Den kompetente toldembedsmand udarbejder en detaljeret kontrolrapport efter hver fysisk kontrol.

Sådanne kontrolrapporter skal mindst indeholde følgende:

Rapporterne skal opbevares og kunne konsulteres på det toldsted, der foretog den fysiske kontrol, eller på et andet sted i medlemsstaten i tre år fra eksportåret.«

5)

I artikel 10 foretages følgende ændringer:

6)

I bilag I, punkt 1, indsættes som litra c):

7)

Bilag III ændres som angivet i bilag II til nærværende forordning.

22.2.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 48/27

(1)

I overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, første afsnit, og i henhold til artikel 17, stk. 2, i forordning (EF) nr. 510/2006 er Italiens ansøgninger om registrering af betegnelserne »Pane di Matera« og »Tinca Gobba Dorata del Pianalto di Poirino« offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (2).

(2)

Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser i medfør af artikel 7 i forordning (EF) nr. 510/2006, bør disse betegnelser registreres —

22.2.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 48/29

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1484/95 (4) er der fastsat gennemførelsesbestemmelser til ordningen for tillægsimport og repræsentative priser for fjerkrækød og æg og ægalbumin.

(2)

Det fremgår af den regelmæssige kontrol af de data, som bestemmelsen af de repræsentative priser for fjerkrækød og æg og ægalbumin er baseret på, at de repræsentative priser bør ændres under hensyn til prisudsving efter oprindelse. De repræsentative priser bør derfor offentliggøres.

(3)

Af hensyn til markedssituationen bør ændringen gennemføres snarest.

(4)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Fjerkrækød og Æg —

22.2.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 48/31

(1)

Protokollen om fastsættelse for perioden 18. januar 2005-17. januar 2011 af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i aftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Republikken Seychellerne om fiskeri ud for Seychellerne, er vedtaget ved Rådets forordning (EF) nr. 115/2006 (1) den 23. januar 2006.

(2)

I betragtning af den meget tilfredsstillende udnyttelse af fiskerimulighederne i den nuværende fiskeriaftale, de seychelliske myndigheders bestræbelser på at styrke partnerskabet og EF-myndighedernes bestræbelser på at bringe denne protokol på linje med de øvrige tunprotokoller har de to parter paraferet ændringer af den nugældende protokol i form af en brevveksling. Resultaterne af disse ændringer er gengivet i en brevveksling, og de omfatter en forøgelse af referencemængden, indførelse af partnerskabsstøtte og en ændring af den andel af betalingerne, som skal afholdes henholdsvis af rederne og over fællesskabsbudgettet.

(3)

For at ændringerne af den nugældende protokol kan anvendes fra den 18. januar 2008, bør aftalen i form af brevveksling underskrives med forbehold af Rådets endelige indgåelse af den.

(4)

Disse ændringer berører ikke fordelingen af fiskerimulighederne blandt medlemsstaterne —

22.2.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 48/37

(1)

Fællesskabet har med Republikken Côte d’Ivoire forhandlet en fiskeripartnerskabsaftale på plads, der giver EF-fiskerfartøjer mulighed for at fiske i farvande, som fiskerimæssigt hører ind under Côte d’Ivoires højhedsområde eller jurisdiktion.

(2)

Som følge heraf paraferedes en ny fiskeripartnerskabsaftale den 5. april 2007.

(3)

Den nye fiskeripartnerskabsaftale ophæver fiskeriaftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Republikken Elfenbenskysten om fiskeri ud for Elfenbenskysten (1).

(4)

For ikke at afbryde EF-fartøjernes fiskeri bør den nye fiskeripartnerskabsaftale anvendes hurtigst muligt. Begge parter har derfor paraferet en aftale i form af brevveksling om midlertidig anvendelse af den paraferede protokol til den nye fiskeripartnerskabsaftale fra den 1. juli 2007.

(5)

Det er i Fællesskabets interesse at godkende nævnte aftale i form af brevveksling.

(6)

Det bør fastlægges, hvordan fiskerimulighederne skal fordeles mellem medlemsstaterne —

22.2.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 48/64

(1)

Rådet vedtog den 24. januar 2006 afgørelse 2006/116/EF om beskikkelse af medlemmerne af og suppleanterne til Regionsudvalget for perioden 26. januar 2006 til 25. januar 2010 (1).

(2)

Der er blevet en plads ledig som medlem, efter at GALLEGO CUESTAs mandat er udløbet. Der er blevet to pladser ledige som suppleanter til Regionsudvalget, efter at MARTÍN MALLÉNs og SUÁREZ RODRÍGUEZ’ mandatperiode er udløbet —

a)

som medlem:

og

b)

som suppleanter:

22.2.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 48/65

(1)

Ved brev af 15. juni 2004 underrettede en borger i Det Forenede Kongerige Kommissionen om, at Shetland Islands Council, den offentlige myndighed på Shetlandsøerne i Det Forenede Kongerige, havde ydet støtte, som muligvis var ulovlig statsstøtte, til fiskerisektoren. Ved brev af 24. august 2004, 4. februar 2005, 11. maj 2005 og 16. december 2005 anmodede Kommissionen Det Forenede Kongerige om at indsende oplysninger om en sådan støtte. Ved brev af 10. december 2004, 6. april 2005, 8. september 2005 og 31. januar 2006 sendte Det Forenede Kongerige Kommissionen yderligere oplysninger.

(2)

Ved brev af 13. september 2006 underrettede Kommissionen Det Forenede Kongerige om, at den havde besluttet at indlede proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, over for støtteforanstaltningen. Det Forenede Kongerige fremsatte bemærkninger til støtten ved brev af 16. oktober 2006 og 6. februar 2007.

(3)

Kommissionens beslutning om at indlede proceduren blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (3). Kommissionen opfordrede de interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger til støtten.

(4)

Kommissionen modtog ingen bemærkninger fra de interesserede parter.

(5)

Shetland Islands Council har foretaget betalinger til fiskerisektoren i henhold til to generelle støtteforanstaltninger med betegnelsen »Aid to the Fish Catching and Processing Industry« og »Aid to the Fish Farming Industry«, som rent faktisk bestod af flere forskellige typer støtteordninger, som har været i kraft siden 1970'erne. En af disse ordninger var »Fishing Vessel Modernisation Scheme« (ordning for modernisering af fiskerfartøjer) (»ordningen«). Under ordningen, som mindst har været anvendt siden 1980'erne til den 14. januar 2005, kunne der ydes støtte til modernisering af fiskerfartøjer i forbindelse med en væsentlig forbedring som f.eks. bedre fangstopbevaring, udskiftning af motor, forbedring af arbejdsforholdene eller sikkerheden for besætningen.

(6)

Støtten udgjorde op til 10 % af de samlede omkostninger ved forbedringsprojektet, dog højst 40 000 GBP pr. fartøj. Der kunne kun indgives en ansøgning om året. Forbedringsprojekter, der oversteg 50 % af prisen på et nyt fartøj af samme type, var ikke støtteberettigede, og heller ikke arbejder på fartøjer, der var under fem år gamle. Alle arbejder skulle opfylde de krævede standarder, som er fastsat af Shetland Seafood Quality Control.

(7)

Alle ansøgere skal være i besiddelse af et såkaldt »pressure stock licence« og andre relevante sønæringsbeviser, og de skal være medlem af Shetlands Fishermen’s Association.

(8)

Støttemodtageren skulle forpligte sig til at udnytte fartøjet på fuld tid, bevare ejendomsretten til fartøjet og give besætningen fuldtidsbeskæftigelse i en periode på mindst fem år fra modtagelsen af støtten. Endelig skulle støttemodtagerne årligt aflægge rapport for at bevise, at alle betingelser var blevet opfyldt, og ordningen indeholdt en bestemmelse om tilbagebetaling af støtten i tilfælde af manglende overholdelse af betingelserne.

(9)

Kommissionen nærede alvorlig tvivl om, hvorvidt den støtte, der var ydet under ordningen efter den 1. juli 2001, kunne anses for forenelig med kravene i retningslinjerne for gennemgangen af statsstøtte til fiskeri og akvakultur fra 2001 (4) (»2001-retningslinjerne«) i forbindelse med artikel 9 i Rådets forordning (EF) nr. 2792/1999 af 17. december 1999 om de nærmere regler og betingelser for Fællesskabets strukturforanstaltninger for fiskeriet (5), særlig betingelserne om, at der ikke må ydes støtte til modernisering af fiskerfartøjer, hvis den vedrører kapacitet i tonnage eller motorkraft.

(10)

Ved brev af 16. oktober 2006 og 6. februar 2007 indsendte Det Forenede Kongerige yderligere oplysninger om de individuelle støtteforanstaltninger, der er indrømmet i henhold til ordningen efter den 1. juli 2001. I perioden fra august 2002 til juni 2005 blev der ydet støtte 23 gange til modernisering af fartøjer, herunder fiskehåndteringssystemer, brandbekæmpelsesudstyr, støtte til spil eller dækkraner og til udskiftning af motorer. Støttebeløbet lå mellem 403 GBP og 7 090 GBP pr. støttemodtager.

(11)

For så vidt angår opfyldelsen af betingelsen i artikel 9 i forordning (EF) nr. 2792/1999, hvorefter der ikke må ydes støtte, når moderniseringen vedrører kapacitet i tonnage eller motorkraft, anførte Det Forenede Kongerige, at ingen af de forbedringer, der er ydet støtte til, påvirkede et fartøjs bruttotonnage eller motorkraft.

(12)

Det Forenede Kongerige fremlagde endvidere oplysninger, som viste, at støtten i ingen tilfælde oversteg 40 % af de støtteberettigede omkostninger.

(13)

Endelig hævdede Det Forenede Kongerige, at hvis Kommissionen vedtager en negativ beslutning, bør der ikke kræves tilbagebetaling af støtte ydet før den 3. juni 2003, idet det ville være i strid med princippet om beskyttelse af berettigede forventninger. I den forbindelse henviste Det Forenede Kongerige til Kommissionens beslutning 2003/612/EF af 3. juni 2003 om lån til opkøb af fangstkvoter på Shetlandsøerne (Det Forenede Kongerige) (6) og Kommissionens beslutning 2006/226/EF af 7. december 2005 om investeringer foretaget på Shetlandsøerne af Shetland Leasing and Property Developments (Det Forenede Kongerige) (7) og anførte, at indtil den 3. juni 2003 anså Shetland Islands Council med rette de midler, der blev anvendt til en sådan støtte, for at være private og ikke offentlige.

(14)

Det skal først afgøres, om foranstaltningen kan anses for statsstøtte, og om den i så fald er forenelig med fællesmarkedet. Støtten er ydet til et begrænset antal virksomheder i fiskerisektoren og er således af selektiv art. Støtten er ydet af Shetland Islands Council ved hjælp af statsmidler. Støtten kom modtagere til gode, som konkurrerer direkte med andre virksomheder i fiskerisektoren, både i Det Forenede Kongerige og i andre medlemsstater. Derfor fordrejer eller truer foranstaltningerne med at fordreje konkurrencevilkårene og skal anses for statsstøtte i henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 1.

(15)

For så vidt angår statsstøtte til fiskerisektoren, anses statsstøtten for at være forenelig med fællesmarkedet, hvis den opfylder betingelserne i retningslinjerne for behandling af statsstøtte til fiskeri og akvakultur (8) fra 2004 (»2004-retningslinjerne«). I andet afsnit i punkt 5.3 i 2004-retningslinjerne hedder det: »ulovlig støtte i betydningen i artikel 1, litra f), i forordning (EF) nr. 659/1999 bedømmes efter de retningslinjer, som var gældende på det tidspunkt, hvor den retsakt, som indførte støtten, trådte i kraft«. Dette er også i overensstemmelse med de generelle regler, der kommer til udtryk i Kommissionens meddelelse om fastlæggelse af reglerne for vurdering af ulovlig statsstøtte (9). Støtten skal således vurderes med hensyn til dens forenelighed med 2001-retningslinjerne og 2004-retningslinjerne.

(16)

I henhold til punkt 2.2.3.2 i 2001-retningslinjerne, som gælder for eksisterende støtte fra den 1. juli 2001, kan støtte til modernisering af fiskerfartøjer i aktivitet betragtes som forenelig med fællesmarkedet, hvis den opfylder de relevante betingelser i forordning (EF) nr. 2792/1999.

(17)

Ifølge artikel 6, 7, 9 og 10 i forordning (EF) nr. 2792/1999 og det tilhørende bilag III skal al tilførsel af ny kapacitet kompenseres ved udtagning af kapacitet uden offentlig støtte, der mindst svarer til den nye kapacitet, der tilføres i de pågældende kategorier. Indtil den 31. december 2001 skulle kapacitetsudtagningen være mindst 30 % større end tilgangen af ny kapacitet, hvis målene for fiskerflådens størrelse endnu ikke var overholdt.

(18)

Støtten må kun ydes, når medlemsstaten har indgivet oplysninger om anvendelsen af det flerårige udviklingsprogram (FUP), har opfyldt sine forpligtelser i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 2930/86 af 22. september 1986 om definition af fiskerfartøjers karakteristika (10), har gennemført de vedvarende ordninger for fornyelse og modernisering af fiskerflåden i henhold til artikel 6 i forordning (EF) nr. 2792/1999 og har overholdt de overordnede FUP-mål.

(19)

Støtten til modernisering af fiskerflåderne kan desuden kun ydes, såfremt denne ikke vedrører kapacitet i tonnage eller motorkraft.

(20)

Endelig skal fartøjerne være registreret i fortegnelsen over fiskerfartøjer, og eventuelle ændringer i fartøjernes karakteristika skal meddeles til denne fortegnelse. Udskiftning af fiskeredskaber er ikke støtteberettiget.

(21)

Eftersom Shetland er en mål I-region, kan støtten ydes med op til 40 % af de samlede støtteberettigede omkostninger.

(22)

Den 1. januar 2003 blev de relevante artikler og bilag i forordning (EF) nr. 2792/1999 ændret ved forordning (EF) nr. 2369/2002 (11). Foruden de eksisterende betingelser i forordning (EF) nr. 2792/1999 blev støtten til modernisering af fiskerfartøjer begrænset yderligere i den forstand, at en sådan støtte kun må ydes, forudsat at støtten ikke tjener til at øge fangstredskabernes effektivitet.

(23)

For så vidt angår den betingelse, at støtten ikke må vedrøre kapacitet i tonnage eller motorkraft, indførte ændringerne i forordning (EF) nr. 2369/2002 en undtagelse fra denne begrænsning, idet sådanne typer støtte tillades, når de er i overensstemmelse med artikel 11, stk. 5, i forordning (EF) nr. 2371/2002 (12), som tillader kapacitetsudvidelser i tilfælde af modernisering over hoveddækket for at forbedre sikkerhed om bord, arbejdsforhold, hygiejne og produktkvalitet.

(24)

For så vidt angår betingelserne vedrørende udskiftning af fiskeredskaber, blev forordning (EF) nr. 2792/1999 senere ændret ved forordning (EF) nr. 1421/2004 (13), som trådte i kraft den 26. august 2004. I henhold til den således ændrede forordning (EF) nr. 2792/1999 kan udskiftning af fiskeredskaber anses for støtteberettiget, såfremt fartøjet er omfattet af en genopretningsplan og skal bringe sin deltagelse inden for det pågældende fiskeri til ophør og fiske efter andre arter med andre fiskeredskaber. I så fald kan Kommissionen beslutte, at den første udskiftning af fiskeredskaber, hvor fiskerimulighederne begrænses væsentligt af en genopretningsplan, kan anses for støtteberettiget.

(25)

2004-retningslinjerne skulle finde anvendelse på alle eksisterende ordninger fra den 1. januar 2005. Hvad angår støtten til modernisering af fiskerfartøjer, henvises der i disse retningslinjer til artikel 9 og 10 i, samt punkt 1.4 i bilag III til, forordning (EF) nr. 2792/1999, og de samme betingelser finder således fortsat anvendelse.

(26)

Ud fra de oplysninger, som Det Forenede Kongerige har indsendt, kan det udledes, at der i perioden fra august 2002 til juni 2005 i 23 tilfælde blev ydet støtte til modernisering af fiskerfartøjer, herunder fem gange til udskiftning af motorer og en gang til et projekt vedrørende hjælpemotor, pumpe og koblingsenhed.

(27)

Ifølge Det Forenede Kongerige påvirkede ingen af disse forbedringer, som var muliggjort af støtten, bruttotonnagen eller motorkraften på nogen fartøjer, og støtteforanstaltningerne var derfor forenelige med betingelserne i de respektive retningslinjer.

(28)

For så vidt angår de 17 tilskud til modernisering af fartøjer — undtagen udskiftningen af motorer og projektet vedrørende hjælpemotor, pumpe og koblingsenhed — har Det Forenede Kongerige fremlagt oplysninger, som viser, at støtten er i overensstemmelse med betingelserne i de gældende retningslinjer på det tidspunkt, hvor støtten blev ydet.

(29)

For så vidt angår de resterende seks støtteforanstaltninger, må støtten i henhold til artikel 9, stk. 1, litra c), nr. i), i forordning (EF) nr. 2792/1999 imidlertid ikke »vedrøre kapacitet i tonnage eller motorkraft«. Udskiftningen af en motor på et fiskerfartøj vedrører fartøjets kapacitet i motorkraft, og der må således ikke ydes støtte til et sådant formål. Dette blev desuden bekræftet over for alle medlemsstater ved brev af 5. maj 2003 (reference D(2003) 37148) fra Jörgen Holmquist, generaldirektør for fiskeri. På samme måde kan støtten til projektet vedrørende hjælpemotor, pumpe og koblingsenhed ikke tillades.

(30)

Hvad angår ændringerne af forordning (EF) nr. 2792/1999, som der henvises til i betragtning 23, har alle disse seks moderniseringsprojekter fundet sted under dækket, og de kan derfor ikke anses for at falde ind under anvendelsesområdet for artikel 11, stk. 5, i forordning (EF) nr. 2371/2002.

(31)

På baggrund af ovenstående betragtning 26-30 mener Kommissionen, at den støtte, der i henhold til ordningen er ydet til de seks moderniseringsprojekter vedrørende fartøjets kapacitet i tonnage eller motorkraft, er uforenelig med artikel 9, stk. 1, litra c), nr. i), i forordning (EF) nr. 2792/1999 og derfor uforenelig med 2001- og 2004-retningslinjerne. Den øvrige støtte, der er ydet under ordningen, er imidlertid forenelig med disse betingelser.

(32)

Ifølge artikel 14, stk. 1, i forordning (EF) nr. 659/1999 fastsætter Kommissionen i sine negative beslutninger om ulovlig støtte, at den pågældende medlemsstat skal træffe alle nødvendige foranstaltninger til at kræve støtten tilbagebetalt fra støttemodtageren.

(33)

Det Forenede Kongerige har fremført, at Kommissionen ikke skal kræve støtten tilbagebetalt, hvis dette ville være i strid med princippet om beskyttelse af berettigede forventninger, og hævder, at dette princip gælder i dette tilfælde.

(34)

De midler, der er anvendt til finansieringen af ordningen, er de samme midler, som er anvendt til de støtteforanstaltninger, der er omfattet af de negative beslutninger, Kommissionen har vedtaget i beslutning 2003/612/EF og 2006/226/EF, jf. betragtning 13 i nærværende beslutning. I de tilfælde mente Kommissionen, at disse midler skulle anses for statsmidler med henblik på EF-traktatens artikel 87. Samtidig anerkendte Kommissionen, at der under de særlige omstændigheder i de pågældende sager gennem en kombination af en række elementer taget under ét var blevet skabt berettigede forventninger hos Shetland Islands Council og de involverede organer med hensyn til den private karakter af de pågældende midler, hvilket udelukkede tilbagebetaling af den uforenelige statsstøtte.

(35)

Det er imidlertid Kommissionens opfattelse, at i denne sag kan de elementer, der tages i betragtning i disse to kommissionsbeslutninger, ikke anvendes på samme måde, og der er ikke skabt berettigede forventninger. Kommissionen henviser især til de handlinger og erklæringer fra Det Forenede Kongerige, som tydeligt viser, at på de respektive tidspunkter, hvor støtten blev ydet, var de ansvarlige myndigheder overbevist om, at ordningen rent faktisk var en statsstøtteordning, og at statsstøttereglerne fandt anvendelse.

(36)

Kommissionen baserer sin konklusion på det forhold, at i modsætning til de støtteforanstaltninger, der er omfattet af beslutning 2003/612/EF og 2006/226/EF, er den pågældende ordning etableret som en normal støtteordning og vedrører direkte tilskud til fiskere, ydet direkte af Shetland Islands Council. Desuden viser de særlige omstændigheder i denne sag tydeligt, at myndighederne i Det Forenede Kongerige selv mente, at statsstøttereglerne fandt anvendelse, idet de løbende medtog udgifterne under ordningen i de årlige britiske statsstøtterapporter, som blev forelagt for Kommissionen i overensstemmelse med fællesskabsforpligtelserne. Som svar på en række spørgsmål fra Kommissionen anførte Det Forenede Kongerige rent faktisk i sit brev af 10. december 2004, at »betalinger under ordningen er i mange år medtaget i den årlige statsstøtteoversigt og som krævet indberettet til Kommissionen en gang om året«, og i sit brev af 6. april 2005, at »mine myndigheder har igennem mange år handlet i god tro og ud fra den overbevisning, at ordningerne var i overensstemmelse med retningslinjerne for statsstøtte«.

(37)

I betragtning af disse erklæringer og under hensyntagen til sagens omstændigheder mener Kommissionen, at et krav om tilbagebetaling af støtten ikke kan anses for at være i strid med det generelle princip i fællesskabsretten. I overensstemmelse med artikel 14, stk. 1, i forordning (EF) nr. 659/1999 mener Kommissionen således, at Det Forenede Kongerige skal træffe alle nødvendige foranstaltninger til at søge støtten tilbagebetalt fra støttemodtagerne under ordningen, dog ikke i sager, der falder ind under anvendelsesområdet for Kommissionens forordning (EF) nr. 875/2007 af 24. juli 2007 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på de minimis-støtte i fiskerisektoren og om ændring af forordning (EF) nr. 1860/2004 (14).

(38)

For at sikre, at den effektive konkurrence genetableres, skal det i denne forbindelse påpeges, at i overensstemmelse med artikel 14, stk. 2, i forordning (EF) nr. 659/1999 skal den støtte, der skal tilbagebetales, indeholde renter. Beløbet beregnes med renters rente i overensstemmelse med kapitel V i forordning (EF) nr. 794/2004 (15).

(39)

Kommissionen beder Det Forenede Kongerige om at tilbagesende vedlagte spørgeskema vedrørende den nuværende udvikling i tilbagesøgningsproceduren og udarbejde en liste over støttemodtagere, som er omfattet af tilbagebetalingen.

(40)

På baggrund af vurderingen i afsnit IV finder Kommissionen, at Det Forenede Kongerige i strid med EF-traktatens artikel 88, stk. 3, ulovligt har ydet støtte under ordningen Fishing Vessel Modernisation Scheme.

(41)

Kommissionen mener, at den støtte, der er ydet under denne ordning, er forenelig med fællesmarkedet, dog med undtagelse af den støtte, der er ydet til moderniseringsprojekter vedrørende kapacitet i tonnage eller motorkraft —

a)

listen over støttemodtagere, der har modtaget den støtte, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, i denne beslutning, og som ikke opfylder betingelserne i forordning (EF) nr. 875/2007, samt det samlede støttebeløb, som hver enkelt har modtaget

b)

det samlede beløb (hovedstol og renter), som hver enkelt støttemodtager skal tilbagebetale

c)

en detaljeret beskrivelse af de foranstaltninger, der allerede er truffet eller er planlagt for at efterkomme beslutningen, og

d)

dokumentation for, at støttemodtagerne har fået påbud om at tilbagebetale støtten.

22.2.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 48/71

(1)

Ved skrivelse af 15. juni 2004 blev Kommissionen af en borger i Det Forenede Kongerige informeret om en ulovlig støtte, som Shetland Islands Council, de offentlige myndigheder på Shetlandsøerne i Det Forenede Kongerige, har ydet. Ved skrivelse af 24. august 2004, 4. februar 2005, 11. maj 2005 og 16. december 2005 anmodede Kommissionen Det Forenede Kongerige om at fremlægge oplysninger om denne støtte. Det Forenede Kongerige fremlagde yderligere oplysninger for Kommissionen ved skrivelse af 10. december 2004, 6. april 2005, 8. september 2005 og 31. januar 2006.

(2)

Ved skrivelse af 13. september 2006 meddelte Kommissionen Det Forenede Kongerige, at den havde besluttet at indlede den i EF-traktatens artikel 88, stk. 2, fastsatte procedure. Det Forenede Kongerige fremsatte sine bemærkninger til sagen i skrivelse af 16. oktober 2006 og 30. januar 2007.

(3)

Kommissionens beslutning om at indlede proceduren blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende af 28. november 2006 (3). Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger til den omhandlede støtte. Der er ikke modtaget nogen bemærkninger.

(4)

Shetland Islands Council har tildelt støtte til fiskerisektoren under anvendelsesområdet for to generelle støtteforanstaltninger benævnt »Aid to the Fish Catching and Processing Industry« og »Aid to the Fish Farming Industry«, som faktisk består af flere forskellige typer støtteforanstaltninger, hvoraf en af dem er den såkaldte »Fish Factory Improvement Scheme« (foranstaltning til forbedring af fiskefabrikker).

(5)

Under foranstaltningen til forbedring af fiskefabrikker (i det følgende benævnt »foranstaltningen«) kunne støtte ydes til indkøb af nye forarbejdningsmaskiner og -udstyr og til opførelse, vedligeholdelse og udvidelse af fiskefabrikker. Udgifter til reparation af maskineri og bygninger var imidlertid ikke støtteberettigede. Støtte til indkøb af brugt udstyr blev kun ydet under særlige omstændigheder og skulle inspiceres eller godkendes som fuldt funktionsdygtigt af en uafhængig tekniker.

(6)

Der blev tildelt støtte op til maksimalt 20 % af de støtteberettigede omkostninger, med et maksimumbeløb af 20 000 GBP til fabrikker med en omsætning på mindre end 1 000 000 GBP, 25 000 GBP til fabrikker med en omsætning på mellem 1 000 000 GBP og 3 000 000 GBP og 30 000 GBP til fabrikker med en omsætning på mere end 3 000 000 GBP.

(7)

Fra den 13. august 1993 til den 15. december 2004 blev der tildelt støtte under foranstaltningen til Shetland Fish Products Limited, som er en virksomhed, der producerer fiskemel og fiskeolie, der ikke er bestemt til konsum. Der blev ydet følgende tilskud til virksomheden:

(8)

I Kommissionens beslutning om at påbegynde proceduren mente Kommissionen, at foranstaltningens betingelser og hovedparten af den tildelte støtte var forenelige med fællesmarkedet, da de opfylder bestemmelserne i Rådets forordning (EF) nr. 3699/93 af 21. december 1993 om kriterier og betingelser for EF- strukturinterventioner inden for fiskeri, akvakultur og forarbejdning og afsætning af fiskevarer og akvakulturprodukter (4) og Rådets forordning (EF) nr. 2792/1999 af 17. december 1999 om de nærmere regler og betingelser for Fællesskabets strukturforanstaltninger for fiskeriet (5), som anvendes i forbindelse med de tidspunkter, hvor støttebeløb bliver udbetalt.

(9)

Kommissionen tvivler imidlertid alvorligt på, at den støtte, der blev tildelt Shetland Fish Products Limited, er forenelig med fællesmarkedet, da denne støtte blev ydet til investeringer i forarbejdningen og afsætningen af fiskevarer og akvakulturprodukter, der anvendes og forarbejdes til andre formål end konsum, hvilket ikke er tilladt i henhold til forordning (EF) nr. 3699/93 og forordning (EF) nr. 2792/1999.

(10)

I sit svar af 16. oktober 2006 fremlagde Det Forenede Kongerige yderligere oplysninger om de tilskud, der var blevet tildelt Shetland Fish Products Limited.

(11)

Det Forenede Kongerige bekræftede, at de tilskud, der var blevet tildelt virksomheden, ikke kunne anses for at opfylde betingelserne i forordning (EF) nr. 3699/93 og forordning (EF) nr. 2792/1999. Det Forenede Kongerige meddelte, at de, der administrerede foranstaltningen, ikke på det tidspunkt, støtten blev tildelt, var bevidste om, at støtte til forarbejdning og afsætning af fiskevarer og akvakulturprodukter, der anvendes og forarbejdes til andre formål end konsum, ikke er tilladt i henhold til disse forordninger.

(12)

Det Forenede Kongerige understregede dog, at mindst én af investeringerne, tilskuddet på 1 592 GBP af 3. september 1998 i forbindelse med miljøforbedringer, dvs. nye facader på en af virksomhedens bygninger, havde til formål at støtte forseglingen af bygningen og dermed reducere luftforureningen. Ifølge Det Forenede Kongerige kunne denne støtte betragtes som forenelig med bilag III, punkt 2.0, litra b), til forordning (EF) nr. 3699/93.

(13)

Sluttelig fastholdt Det Forenede Kongerige, at hvis Kommissionen vedtager en negativ afgørelse, bør den støtte, der er tildelt før den 3. juni 2003, ikke skulle tilbagebetales, da dette ville være i strid med princippet om beskyttelse af berettigede forventninger. I denne forbindelse refererede Det Forenede Kongerige til Kommissionens beslutning 2003/612/EF af 3. juni 2003 om lån til opkøb af fangstkvoter på Shetlandsøerne (Det Forenede Kongerige) (6) og Kommissionens beslutning af 7. december 2005 om investeringer foretaget på Shetlandsøerne af Shetland Leasing and Property Developments Ltd (Det Forenede Kongerige) (7), der anfører, at Shetland Islands Council indtil den 3. juni 2003 retmæssigt fandt, at de midler, der blev benyttet til denne støtte, skulle betragtes som private i stedet for offentlige.

(14)

Det skal først fastlægges, om forordningen kan betragtes som statsstøtte, og i givet fald om den er forenelig med fællesmarkedet.

(15)

Der er blevet tildelt støtte til en virksomhed i fiskerisektoren, og støtten er derfor af en selektiv karakter. Støtten er blevet tildelt fra statsmidler af Shetland Islands Council til Shetland Fish Products Limited, der er i direkte konkurrence med andre virksomheder i fiskerisektoren både i Det Forenede Kongerige og i andre medlemsstater. Derfor fordrejer støtten eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene og fremstår som statsstøtte i henhold til artikel 87 i EF-traktaten.

(16)

Ifølge Det Forenede Kongerige blev de to støtteforanstaltninger indført, før Det Forenede Kongerige tiltrådte Det Europæiske Økonomiske Fællesskab. Det Forenede Kongerige har på grund af manglen på tidligere registrerede oplysninger imidlertid ikke været i stand til at føre bevis for, at støtteforanstaltningerne allerede eksisterede før Det Forenede Kongeriges tiltrædelse af Fællesskabet. Derudover har Det Forenede Kongerige bekræftet, at støtteforanstaltningerne er blevet ændret i årenes løb, uden at Kommissionen er blevet informeret i henhold til artikel 88, stk. 3, i EF-traktaten (tidligere artikel 93, stk. 3). Derfor må støtteforanstaltningerne betragtes som ny støtte.

(17)

Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 fastsætter ingen forældelsesfrist for behandlingen af »ulovlig støtte«, som defineret i artikel 1, litra f), dvs. støtte, der er blevet indført, før Kommissionen har været i stand til at konkludere, om støtten er forenelig med fællesmarkedet eller ej. Forordningens artikel 15 fastsætter imidlertid, at Kommissionens beføjelser til at kræve tilbagebetaling af støtte forældes efter ti år, og at forældelsesfristen løber fra det tidspunkt, hvor den ulovlige støtte tilkendes støttemodtageren, og at den pågældende frist afbrydes, hvis Kommissionen træffer foranstaltninger. Følgelig finder Kommissionen, at det ikke er nødvendigt i dette tilfælde at undersøge den støtte, der er omfattet af forældelsesperioden, dvs. støtte, der er tildelt mere end ti år før, Kommissionen traf nogen foranstaltning desangående.

(18)

Kommissionen finder, at forældelsesfristen i dette tilfælde blev afbrudt af anmodningen om oplysninger, der blev sendt til Det Forenede Kongerige den 24. august 2004. Derfor er støtte, der er tildelt støttemodtagere før den 24. august 1994, forældet. Som følge heraf har Kommissionen begrænset sin vurdering til støtte, der er tildelt efter den 24. august 1994.

(19)

Statsstøtte kan erklæres for forenelig med fællesmarkedet, hvis den er i overensstemmelse med en af undtagelserne i EF-traktaten. Hvad angår statsstøtte til fiskerisektoren, kan statsstøtte betragtes som værende forenelig med fællesmarkedet, hvis den opfylder betingelserne i retningslinjerne for behandling af statsstøtte til fiskeri og akvakultur fra 2004 (8). I henhold til andet afsnit i punkt 5.3 i disse retningslinjer »vil en «ulovlig støtte» i betydningen i artikel 1, litra f), i forordning (EF) nr. 659/1999 blive bedømt efter de retningslinjer, som var gældende på det tidspunkt, hvor den retsakt, som indførte støtten, trådte i kraft«. Støtten skal derfor vurderes på baggrund af dens forenelighed med retningslinjerne for behandling af statsstøtte til fiskeri og akvakultur fra 1997 (9) og retningslinjerne for behandling af statsstøtte til fiskeri og akvakultur fra 2001 (10).

(20)

Ifølge punkt 2.3 i retningslinjerne fra 1997 og 2001 kan investeringsstøtte til forarbejdning og afsætning af fiskevarer betragtes som forenelig med fællesmarkedet, hvis den tildeles på betingelser, der svarer til dem, som er fastsat i henholdsvis forordning (EF) nr. 3699/93 og forordning (EF) nr. 2792/1999 og er mindst lige så strenge, og hvis støtten endvidere udtrykt i subventionsækvivalenter ikke overstiger den samlede sats for statsstøtte og EF-støtte, som er fastsat i bilag IV til de nævnte forordninger.

(21)

I henhold til både artikel 11 i forordning (EF) nr. 3699/93 og punkt 2.4 i forordningens bilag III samt artikel 13 i forordning (EF) nr. 2792/1999 og punkt 2.4 i forordningens bilag III skal støtteberettigede investeringer især gælde opførelse og erhvervelse af bygninger og anlæg, erhvervelse af nyt udstyr og nye anlæg, der er nødvendige for tidspunktet for landing, og afsætning af fiskevarer og akvakulturprodukter mellem tidspunktet for landing og færdigvarer samt anvendelse af ny teknologi, der især skal forbedre konkurrenceevnen.

(22)

I henhold til disse bestemmelser er investeringer kun støtteberettigede, når det gælder fiskevarer og akvakulturprodukter til anvendelse og forarbejdning med henblik på konsum med undtagelse af investeringer, der udelukkende gælder behandling, forarbejdning og afsætning af affald fra fiskevarer og akvakulturprodukter.

(23)

Det Forenede Kongerige har bekræftet, at den støtte, Shetland Fish Products Limited har modtaget, vedrørte forarbejdning og afsætning af fiskevarer og akvakulturprodukter til andre formål end konsum. Støtten er således ikke i overensstemmelse med bestemmelserne i betragtning 22 og er dermed heller ikke i overensstemmelse med retningslinjerne fra 1997 og 2001, hvilket betyder, at støtten er uforenelig med fællesmarkedet.

(24)

Det Forenede Kongerige har imidlertid oplyst, at det tildelte støttebeløb på 1 592 GBP af 3. september 1998 vedrørte investeringer i miljøforbedringer, hvilket er foreneligt med punkt 2.0, litra b), i bilag III til forordning (EF) nr. 3699/93.

(25)

I henhold til punkt 2.0, litra b), i bilag III til forordning (EF) nr. 3699/93 kan der på alle områder under afsnit III tildeles støtte til materielle investeringer, der kan forbedre hygiejne- og sundhedsforholdene for mennesker og dyr, forbedre produkternes kvalitet eller nedsætte miljøgener. Et af områderne under afsnit III er »forarbejdning og afsætning af fiskevarer og akvakulturprodukter« (afsnittets punkt 2.4). Selvom støtten vedrører en virksomhed, der forarbejder og afsætter produkter, der ikke er til konsum, kan investeringsstøtte til forarbejdning og afsætning således betragtes som forenelig med fællesmarkedet, hvis investeringen anvendes til at nedsætte miljøgener.

(26)

Der blev tildelt støtte til nye facader på en af virksomhedens bygninger med det formål at forsegle bygningen og dermed reducere luftforureningen. Kommissionen mener, at en sådan støtte kan betragtes som forenelig med punkt 2.0, litra b), i bilag III til forordning (EF) nr. 3699/93, og at ydelsen på 1 592 GBP således er forenelig med fællesmarkedet.

(27)

I artikel 14, stk. 1, i forordning (EF) nr. 659/1999 fastsættes det, at når der træffes negative beslutninger om ulovlig støtte, skal Kommissionen bestemme, at den pågældende medlemsstat skal træffe alle de nødvendige foranstaltninger til at kræve støtten tilbagebetalt fra støttemodtageren.

(28)

Det Forenede Kongerige har anmodet om, at Kommissionen ikke kræver støtten tilbagebetalt, hvis dette strider mod princippet om beskyttelse af berettigede forventninger, og Det Forenede Kongerige hævder, at dette princip gør sig gældende i denne sag.

(29)

De midler, der er blevet anvendt til at finansiere støtteforanstaltningen, er de samme midler, som Kommissionen har truffet negativ beslutning om i beslutning 2003/612/EF og beslutning 2006/226/EF, som der henvises til i betragtning 13. I disse sager fandt Kommissionen, at ydelserne skulle betragtes som statsmidler i henhold til artikel 87, stk. 1, i EF-traktaten. Samtidig anerkender Kommissionen, at de offentlige myndigheder på Shetlandsøerne under de særlige omstændigheder i de pågældende sager havde haft berettigede forventninger til støttens private karakter på baggrund af en række faktorer, der udelukker tilbagebetaling af den uforenelige statsstøtte.

(30)

Kommissionen finder imidlertid, at de faktorer, der tages i betragtning i beslutning 2003/612/EF og 2006/226/EF, ikke gælder på samme måde i denne sag, og der er ikke skabt berettigede forventninger til støtten. Kommissionen bemærker især, at forordninger og udtalelser fra Det Forenede Kongerige tydeligt viser, at på det tidspunkt, hvor støtten blev tildelt, mente de ansvarlige myndigheder, at foranstaltningen faktisk var en statsstøtteforanstaltning, og at reglerne for statsstøtte var gældende.

(31)

Denne konklusion er opnået på baggrund af Kommissionens konstatering af, at ulig støttebeløbene i beslutning 2003/612/EF og 2006/226/EF er foranstaltningen i dette tilfælde påbegyndt som en normal støtteforanstaltning og omhandler direkte ydelser fra Shetland Islands Council til fiskere. Yderligere viser de særlige omstændigheder ved denne sag tydeligt, at Det Forenede Kongerige betragtede statsstøttereglerne som gældende, da medlemsstaten løbende har registreret udgifterne til foranstaltningen i de årlige statsstøtterapporter fra Det Forenede Kongerige til Kommissionen i overensstemmelse med EF-forpligtelserne. Det Forenede Kongerige oplyste i en skrivelse af 10. december 2004 som svar på Kommissionens spørgsmål, at: »ydelser under støtteforanstaltningerne i mange år er blevet registreret i den årlige opgørelse over statsstøtte og er som krævet sendt til Kommissionen på en årlig basis«, og i en skrivelse af 6. april 2005, at: »myndighederne gennem mange år har været i god tro og ment, at foranstaltningerne var i overensstemmelse med retningslinjerne for statsstøtte«.

(32)

Med hensyn til sagens udtalelser og omstændigheder finder Kommissionen, at det ikke kan betragtes som værende i strid med fællesskabsretten at kræve støttebeløbet tilbagebetalt. I overensstemmelse med artikel 14, stk. 1, i forordning (EF) nr. 659/1999 finder Kommissionen derfor, at Det Forenede Kongerige skal tage alle nødvendige forholdsregler for at inddrive den tildelte støtte fra støttemodtageren med forbehold af sager, der falder inden for forordning (EF) nr. 875/2007 af 24. juli 2007 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på de minimis-støtte i fiskerisektoren og om ændring af forordning (EF) nr. 1860/2004 (11).

(33)

I overensstemmelse med artikel 14, stk. 2, i forordning (EF) nr. 659/1999 skal det i den forbindelse understreges, at tilbagebetalingen bør inkludere renter for at sikre, at en effektiv konkurrence bliver genoprettet. Beløbet beregnes med renters rente i overensstemmelse med kapitel V i forordning (EF) nr. 794/2004 (12).

(34)

Kommissionen anmoder Det Forenede Kongerige om at returnere det vedhæftede spørgeskema om den nuværende status for tilbagebetalingen.

(35)

Set i lyset af den vurdering, der er foretaget i afsnit IV, finder Kommissionen, at Det Forenede Kongerige i modstrid med artikel 88, stk. 3, i EF-traktaten ulovligt har tildelt støtte til Shetland Fish Products Limited under foranstaltningen til forbedring af fiskefabrikker.

(36)

Kommissionen finder, at denne støtte ikke er forenelig med fællesmarkedet, for så vidt angår de støttebeløb, der blev tildelt den 13. august 1997, den 7. januar 1999, den 25. februar 1999, den 10. december 1999, den 19. januar 2001 og den 15. december 2004 til et samlet beløb på 92 009 GBP.

(37)

Støttebeløbet af 3. september 1998 til et samlet beløb på 1 592 GBP betragtes som foreneligt med fællesmarkedet —

a)

det samlede beløb (hovedstol og renter), som støttemodtageren skal tilbagebetale, og som ikke opfylder betingelserne i forordning (EF) nr. 875/2007

b)

en detaljeret beskrivelse af de foranstaltninger, der allerede er truffet eller er planlagt for at efterkomme beslutningen

c)

dokumentation for, at støttemodtageren har fået påbud om at tilbagebetale støtten.

22.2.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 48/77

I.

Godkendelse af motorer med kompressionstænding (KT-motorer) for så vidt angår emission af synlige forurenende stoffer II

II.

Godkendelse af motorkøretøjer for så vidt angår montering af KT-motorer af en godkendt type

III.

Godkendelse af motorkøretøjer med KT-motorer for så vidt angår motorens emission af synlige forurenende stoffer

IV.

Måling af en KT-motors effekt

22.2.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 48/78

»2.7.

»Lastvogn«: et motorkøretøj i klasse N1, som udelukkende eller hovedsagelig er konstrueret og bygget til godstransport.

2.8.

»Varevogn«: en lastvogn, hvor førerhuset er indbygget i karrosseriet.«