I Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk

II Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk

8.2.2008

Den Europæiske Unions Tidende

L 34/3

KOMMISSIONENS AFGØRELSE

af 19. december 2007

om Det Europæiske Atomenergifællesskabs tiltrædelse af konventionen om fysisk beskyttelse af nukleare materialer og nukleare anlæg

(2008/99/EF, Euratom)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 101,

Under henvisning til Rådets afgørelse 2007/513/Euratom af 10. juli 2007 om godkendelse af Det Europæiske Atomenergifællesskabs tiltrædelse af konventionen om fysisk beskyttelse af nukleare materialer og nukleare anlæg (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Ifølge artikel 2, litra e), i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom-traktaten) skal Det Europæiske Atomenergifællesskab (Fællesskabet) ved passende kontrol garantere, at nukleare materialer ikke anvendes til andre formål end dem, de er bestemt til.

(2)	Konventionen om fysisk beskyttelse af nukleare materialer (Convention on the Physical Protection of Nuclear Materials — (CPPNM)) blev vedtaget i 1979 og trådte i kraft i 1987. 128 stater og Fællesskabet er parter i CPPNM (2). Alle medlemsstater er parter i konventionen.

(3)

De Europæiske Fællesskabers Domstol (Domstolen) (3) har truffet den afgørelse, at medlemsstaternes deltagelse i CPPNM kun er forenelig med Euratom-traktaten, såfremt Fællesskabet på de områder, der henhører under dets egen kompetence, som sådant deltager som part i konventionen på lige fod med medlemsstaterne, og at visse forpligtelser i CPPNM for Fællesskabets vedkommende kun kan sættes i kraft, såfremt der under forhandlings- og indgåelsesproceduren såvel som i forbindelse med opfyldelsen af de påtagne forpligtelser etableres en snæver forbindelse mellem Fællesskabet og medlemsstaterne —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Tiltrædelse af konventionen om fysisk beskyttelse af nukleare materialer og nukleare anlæg godkendes på vegne af Det Europæiske Atomenergifællesskab.

Teksten til konventionen om fysisk beskyttelse af nukleare materialer og nukleare anlæg (bilag 1) og en erklæring fra Det Europæiske Atomenergifællesskab (bilag 2) i henhold til konventionens artikel 18, stk. 4, og artikel 17, stk. 3, er knyttet som bilag til denne afgørelse.

Artikel 2

Tiltrædelsesinstrumentet deponeres ved brev underskrevet af lederen af Europa-Kommissionens delegation ved de internationale organisationer i Wien hurtigst muligt efter, at denne afgørelse er vedtaget, hos generaldirektøren for Den Internationale Atomenergiorganisation, som er depositar for konventionen om fysisk beskyttelse af nukleare materialer og nukleare anlæg.

Artikel 3

Europa-Kommissionens medlem med ansvar for eksterne forbindelser bekræfter i en note, der er knyttet som bilag til denne afgørelse (bilag 3, »Fuldmagt«), at lederen af Europa-Kommissionens delegation ved de internationale organisationer i Wien udpeges til hurtigst muligt efter, at denne afgørelse er vedtaget, at deponere den erklæring, der er knyttet til afgørelsen, hos generaldirektøren for Den Internationale Atomenergiorganisation, som er depositar for konventionen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. december 2007.

På Kommissionens vegne

Andris PIEBALGS

Medlem af Kommissionen

(1) EUT L 190 af 21.7.2007, s. 12.

(2) Pr. 31.5.2007.

(3) Afgørelse 1/78 af 14.11.1978, Sml. 1978, s. 2151, navnlig første del af selve afgørelsen og præmis 34.

BILAG 1

Konvention om fysisk beskyttelse af nukleare materialer og nukleare anlæg

DE STATER, DER ER PART I NÆRVÆRENDE KONVENTION, (»DELTAGERSTATERNE«) ER —

I ERKENDELSE AF alle staters ret til at fremstille og anvende atomenergi til fredelige formål og deres legitime interesser i de potentielle fordele, der kan opnås ved fredelig udnyttelse af atomenergi,

I OVERBEVISNING OM, at der er behov for at lette det internationale samarbejde og overførsel af nuklear teknologi med henblik på atomenergiens fredelige udnyttelse,

UNDER HENSYNTAGEN TIL, at fysisk beskyttelse er af afgørende betydning for beskyttelsen af folkesundheden, den offentlige sikkerhed, miljøet og den nationale og internationale sikkerhed,

MED TANKE PÅ formålene og principperne i De Forenede Nationers pagt om opretholdelse af mellemfolkelig fred og sikkerhed samt fremme af godt naboskab, venskabelige forhold og samarbejde mellem stater,

UNDER HENVISNING TIL artikel 2, stk. 4, i De Forenede Nationers pagt, der lyder således: »Alle medlemmer skal i deres mellemfolkelige forhold afholde sig fra trussel om magtanvendelse eller brug af magt, det være sig mod nogen stats territoriale integritet eller politiske uafhængighed eller på nogen anden måde, der er uforenelig med de Forenede Nationers formål«,

I ERINDRING AF erklæringen om foranstaltninger til udryddelse af international terrorisme, der er knyttet som bilag til Generalforsamlingens resolution 49/60 af 9. december 1994,

I ØNSKET OM at afværge de potentielle farer, der ligger i ulovlig handel med nukleare materialer, ulovlig tilegnelse og brug af nukleare materialer samt sabotage mod nukleare materialer og nukleare anlæg, og i konstatering af at der både på nationalt og internationalt plan lægges stigende vægt på spørgsmålet om fysisk beskyttelse mod sådanne handlinger,

I DYB BEKYMRING over optrapningen verden over af terroristiske handlinger i alle former og udtryk og over den trussel, som international terrorisme og organiseret kriminalitet udgør,

I OVERBEVISNING OM, at fysisk beskyttelse spiller en vigtig rolle i indsatsen mod spredning af atomvåben og terrorisme,

I ØNSKET OM gennem nærværende konvention at bidrage til, at den fysiske beskyttelse af nukleare materialer og nukleare anlæg til fredelige formål styrkes på verdensplan,

I OVERBEVISNING OM, at lovovertrædelser i forbindelse med nukleare materialer og nukleare anlæg giver grund til alvorlig bekymring, og at der er et påtrængende behov for at vedtage hensigtsmæssige og effektive foranstaltninger eller styrke eksisterende foranstaltninger for at sikre, at sådanne overtrædelser forebygges, opdages og straffes,

I ØNSKET OM yderligere at styrke det internationale samarbejde med henblik på, i overensstemmelse med hver deltagerstats nationale lovgivning og med nærværende konvention, at tilvejebringe effektive foranstaltninger til fysisk beskyttelse af nukleare materialer og nukleare anlæg,

I OVERBEVISNING OM, at nærværende konvention vil bidrage til sikker brug, oplagring og transport af nukleare materialer og sikker drift af nukleare anlæg,

I ERKENDELSE AF, at der på internationalt plan er opstillet anbefalinger om fysisk beskyttelse, der ajourføres jævnligt, og som kan tjene som retningslinjer for, hvilke midler der findes i dag til at opnå et effektivt niveau af fysisk beskyttelse,

I ERKENDELSE AF, at ansvaret for effektiv fysisk beskyttelse af nukleare materialer og nukleare anlæg, der anvendes til militære formål, ligger hos den stat, der er i besiddelse af sådant materiale og sådanne anlæg, samt i forståelse af, at sådant materiale og sådanne anlæg er og fortsat vil være omfattet af strenge fysiske beskyttelsesforanstaltninger —

BLEVET ENIGE om følgende:

Artikel 1

I nærværende konvention forstås ved:

»nukleare materialer«: plutonium, bortset fra plutonium med en isotopkoncentration på mere end 80 % i plutonium-238; uran-233; uran, der er beriget med isotop 235 eller 233; uran, der indeholder en blanding af isotoper i naturligt forekommende form bortset fra i form af malm eller residualmalm; ethvert materiale som indeholder et eller flere af de nævnte stoffer

b)	»uran, der er beriget med uranisotoperne 235 eller 233«: uran, der indeholder uranisotoperne 235 og/eller 233 i en sådan mængde, at isotopforholdet mellem summen af disse isotoper og uranisotop 238 er større end det naturlige forhold mellem isotop 235 og isotop 238

»international nuklear transport«: befordring af et parti nukleare materialer med et hvilket som helst transportmiddel, der er beregnet på at skulle gå uden for territoriet af den stat, hvor forsendelsen har sin oprindelse, regnet fra afgangen fra afsenderens anlæg i denne stat til ankomsten til modtagerens anlæg i slutdestinationsstaten

»nukleart anlæg«: et anlæg (herunder tilhørende bygninger og udstyr), hvor der fremstilles, forarbejdes, anvendes, håndteres, oplagres eller bortskaffes nukleare materialer, og hvor det gælder, at beskadigelse eller forstyrrelse af anlægget kan føre til udslip af væsentlige mængder stråling eller radioaktivt materiale

»sabotage«: enhver forsætlig handling rettet mod et nukleart anlæg eller nukleare materialer under anvendelse, oplagring eller transport, der direkte eller indirekte kan bringe personalets, offentlighedens eller miljøets sundhed og sikkerhed i fare gennem udsættelse for stråling eller udslip af radioaktive stoffer.

Artikel 1a

Formålet med nærværende konvention er at opnå og opretholde en verdensomspændende effektiv fysisk beskyttelse af nukleare materialer og nukleare anlæg, der anvendes til fredelige formål, at forebygge og bekæmpe lovovertrædelser i forbindelse med sådanne materialer og anlæg på verdensplan samt at fremme samarbejdet mellem parterne med henblik herpå.

Artikel 2

1. Nærværende konvention finder anvendelse på nukleare materialer, der anvendes til fredelige formål, under brug, oplagring og transport, og for nukleare anlæg, der anvendes til fredelige formål, idet dog artikel 3 og 4 samt artikel 5, stk. 4, kun gælder for sådanne nukleare materialer under international nuklear transport.

2. Ansvaret for udformning, gennemførelse og opretholdelse af en ordning for fysisk beskyttelse i en deltagerstat påhviler udelukkende deltagerstaten selv.

3. Med undtagelse af de tilsagn, der udtrykkelig er afgivet af deltagerstaterne i medfør af nærværende konvention, må intet i nærværende konvention fortolkes, således at det berører en stats suveræne rettigheder.

a)	Intet i nærværende konvention berører deltagerstaternes øvrige rettigheder, forpligtelser og ansvar i henhold til folkeretten, herunder særlig formålene og principperne i De Forenede Nationers pagt og den humanitære folkeret.
b)	Væbnede styrkers aktiviteter under en væbnet konflikt — forstået sådan som disse udtryk benyttes i den humanitære folkeret — som er underlagt den humanitære folkeret, er ikke omfattet af nærværende konvention, og aktiviteter, der udøves af en stats militære styrker som led i deres officielle opgaver, er, for så vidt som de er underlagt andre folkeretlige bestemmelser, ikke omfattet af nærværende konvention.
c)	Intet i nærværende konvention kan betragtes som en lovlig bemyndigelse til at bruge magt eller true med at bruge magt mod nukleare materialer eller nukleare anlæg, der anvendes til fredelige formål.
d)	Intet i nærværende konvention undskylder eller lovliggør handlinger, der ellers er ulovlige, eller udelukker retsforfølgelse i henhold til anden lovgivning.

5. Nærværende konvention finder ikke anvendelse på nukleare materialer, der anvendes eller opbevares til militære formål, eller på nukleare anlæg, der indeholder sådanne materialer.

Artikel 2a

1. Hver deltagerstat udformer, gennemfører og opretholder en passende ordning for fysisk beskyttelse af nukleare materialer og nukleare anlæg under dens jurisdiktion med det formål at:

a)	sikre, at nukleare materialer under brug, oplagring og transport beskyttes mod tyveri og anden ulovlig tilegnelse

b)	sikre, at der indføres omfattende foranstaltninger med henblik på hurtigt at lokalisere stjålet nukleart materiale samt, hvor det er relevant, få det tilbage; hvis materialet befinder sig uden for deltagerstatens territorium; deltagerstaten skal handle i overensstemmelse med artikel 5

c)	beskytte nukleare materialer og nukleare anlæg mod sabotage og

d)	afbøde eller minimere de strålingsmæssige følger af sabotage.

2. I forbindelse med gennemførelsen af stk. 1 skal hver deltagerstat:

a)	fastlægge og opretholde lovgivnings- og forskriftsmæssige rammer for fysisk beskyttelse

b)	oprette eller udpege en eller flere kompetente myndigheder med ansvar for gennemførelsen af de lovgivnings- og forskriftsmæssige rammer og

c)	træffe andre passende foranstaltninger, der måtte være nødvendige for den fysiske beskyttelse af nukleare materialer og nukleare anlæg.

3. I forbindelse med varetagelsen af forpligtelserne i stk. 1 og 2 skal hver deltagerstat, hvor det er rimeligt og praktisk gennemførligt, anvende følgende grundprincipper for fysisk beskyttelse af nukleare materialer og nukleare anlæg, uden at dette dog indskrænker anvendelsen af de øvrige bestemmelser i nærværende konvention:

GRUNDPRINCIP A: Statens ansvar

Ansvaret for udformning, gennemførelse og opretholdelse af en ordning for fysisk beskyttelse i en stat påhviler udelukkende staten selv.

GRUNDPRINCIP B: Ansvar under international transport

En stats ansvar for at sikre, at nukleare materialer beskyttes tilstrækkeligt, omfatter den internationale transport heraf, indtil dette ansvar, hvor det er relevant, er behørigt overdraget til en anden stat.

GRUNDPRINCIP C: Lovgivnings- og forskriftsmæssige rammer

Staten er ansvarlig for at udarbejde og opretholde lovgivnings- og forskriftsmæssige rammer for fysisk beskyttelse. Disse rammer bør indeholde bestemmelser om opstilling af relevante krav til fysisk beskyttelse og omfatte en ordning for evaluering og udstedelse af tilladelser eller andre godkendelsesprocedurer. Rammerne bør omfatte en ordning for inspektion af nukleare anlæg og transporter med det formål at kontrollere, at de gældende krav og betingelserne for tilladelsen eller et lignende dokument er overholdt, samt at tilvejebringe et middel til håndhævelse af de gældende krav og betingelser, herunder effektive sanktioner.

GRUNDPRINCIP D: Kompetent myndighed

Staten bør oprette eller udpege en kompetent myndighed, som skal være ansvarlig for gennemførelsen af de lovgivnings- og forskriftsmæssige rammer, og som udstyres med tilstrækkelig myndighed og kompetence samt finansielle og menneskelige ressourcer til at kunne udføre de opgaver, den pålægges. Staten bør tage skridt til at sikre reel uafhængighed mellem den kompetente myndigheds funktioner og de funktioner, der varetages af eventuelle andre organer med ansvar for fremme eller udnyttelse af nuklear energi.

GRUNDPRINCIP E: Tilladelseshaverens ansvar

Det bør fastlægges klart, hvem der har ansvaret for gennemførelsen af de forskellige led i den fysiske beskyttelse i en stat. Staten bør sikre, at hovedansvaret for gennemførelsen af den fysiske beskyttelse af nukleare materialer og nukleare anlæg påhviler indehaverne af de pågældende tilladelser eller lignende dokumenter (dvs. operatører og afsendere af nukleare materialer).

GRUNDPRINCIP F: Sikkerhedskultur

Alle organisationer, der er involveret i gennemførelsen af fysisk beskyttelse, bør lægge behørig vægt på deres sikkerhedskultur og på den videreudvikling og opretholdelse af sikkerhedskulturen, der er nødvendig for at sikre, at den har effekt i hele organisationen.

GRUNDPRINCIP G: Trussel

En stats fysiske beskyttelse bør være baseret på statens til enhver tid gældende vurdering af truslen.

GRUNDPRINCIP H: Gradueret fremgangsmåde

Kravene om fysisk beskyttelse bør være baseret på en gradueret fremgangsmåde, hvor der tages hensyn til den til enhver tid gældende vurdering af truslen, materialets relative attråværdighed, materialets art og de følger, der kan være forbundet med uautoriseret fjernelse af nukleare materialer og med sabotage mod nukleare materialer eller nukleare anlæg.

GRUNDPRINCIP I: Dybdeforsvar

Statens krav til den fysiske beskyttelse bør afspejle et koncept, der omfatter flere beskyttelseslag og -metoder (strukturelle, tekniske, personalemæssige og organisatoriske), som en modstander er nødt til at overvinde eller omgå for at nå sit mål.

GRUNDPRINCIP J: Kvalitetssikring

Der bør fastlægges og gennemføres en kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsprogrammer med det formål at skabe vished for, at nærmere angivne krav til alle aktiviteter af betydning for den fysiske beskyttelse er opfyldt.

GRUNDPRINCIP K: Beredskabsplaner

Alle indehavere af tilladelser og berørte myndigheder bør opstille beredskabsplaner (nødplaner), der kan iværksættes i tilfælde af uautoriseret fjernelse af nukleare materialer eller sabotage mod nukleare anlæg eller nukleare materialer, eller forsøg herpå; disse planer bør være gennemprøvet på passende vis.

GRUNDPRINCIP L: Fortrolighed

Staten bør opstille krav om beskyttelse af fortrolige oplysninger, hvis uautoriserede udbredelse kan bringe den fysiske beskyttelse af nukleare materialer eller nukleare anlæg i fare.

Bestemmelserne i denne artikel gælder ikke for nukleart materiale, om hvilket deltagerstaten med rimelighed afgør — på baggrund af materialets art, mængde og relative attråværdighed, de strålingsmæssige og andre følger, der kan være forbundet med en uautoriseret handling rettet mod det, samt den til enhver tid gældende vurdering af truslen mod det — at materialet ikke behøver være omfattet af den ordning for fysisk beskyttelse, der er indført i henhold til stk. 1.

Nukleare materialer, der i medfør af litra a) ikke er omfattet af bestemmelserne i denne artikel, bør beskyttes i overensstemmelse med forsigtig forvaltningspraksis.

Artikel 3

Hver enkelt deltagerstat skal tage behørige skridt til, inden for rammerne af sin nationale lovgivning og i overensstemmelse med folkeretten, så vidt muligt at sikre, at nukleare materialer under international nuklear transport inden for deltagerstatens territorium eller ombord på et skib eller fly under dens jurisdiktion (i det omfang dette skib eller fly deltager i transporten til eller fra denne stat) er beskyttet i henhold til de niveauer, der er beskrevet i bilag I.

Artikel 4

1. En deltagerstat må ikke eksportere eller tillade eksport af nukleare materialer, medmindre den har modtaget forsikring om, at disse materialer vil blive beskyttet under den internationale nukleare transport i henhold til de niveauer, der er beskrevet i bilag I.

2. En deltagerstat må ikke importere eller tillade import af nukleare materialer fra en stat, der ikke er part i nærværende konvention, medmindre den pågældende deltagerstat har modtaget forsikring om, at disse materialer vil blive beskyttet under den internationale nukleare transport i henhold til de niveauer, der er beskrevet i bilag I.

3. En deltagerstat må ikke tillade transit gennem sit territorium til lands eller ad indre vandveje eller via sine havne eller lufthavne af nukleare materialer mellem stater, der ikke er part i nærværende konvention, medmindre den pågældende deltagerstat så vidt muligt har modtaget forsikring om, at dette materiale vil blive beskyttet under den internationale nukleare transport i henhold til de niveauer, der er beskrevet i bilag I.

4. Hver deltagerstat skal inden for rammerne af sin nationale lovgivning anvende de niveauer for fysisk beskyttelse, der er beskrevet i bilag I, på nukleare materialer, der befordres fra et sted i denne stat til et andet sted i samme stat gennem internationalt farvand eller luftrum.

5. Den deltagerstat, der i medfør af stk. 1 til 3 er ansvarlig for at modtage forsikring om, at det nukleare materiale vil blive beskyttet i henhold til de niveauer, der er beskrevet i bilag I, skal finde frem til og på forhånd underrette de stater, som det nukleare materiale forventes at passere til lands eller ad indre vandveje, eller hvis havne eller lufthavne det forventes at anløbe.

6. Ansvaret for at indhente de forsikringer, der er omtalt i stk. 1, kan ved fælles aftale overføres til den deltagerstat, der er involveret i transporten som importerende stat.

7. Intet i denne artikel kan fortolkes, således at det på nogen måde berører en stats territoriale suverænitet og jurisdiktion, herunder over dens luftrum og territorialfarvand.

Artikel 5

1. Deltagerstaterne skal udpege og direkte eller via Den Internationale Atomenergiorganisation meddele hinanden deres kontaktpunkt, for så vidt angår spørgsmål, der ligger inden for nærværende konventions anvendelsesområde.

2. I tilfælde af tyveri, røveri eller anden ulovlig tilegnelse af nukleare materialer eller en sandsynlig trussel derom skal deltagerstaterne, i overensstemmelse med deres nationale lovgivning, i videst mulig udstrækning samarbejde og bistå stater, der anmoder om det, med at få de pågældende materialer tilbage og beskytte dem. Navnlig skal:

en deltagerstat tage behørige skridt til så hurtigt som muligt at informere andre stater, som forekommer den at være berørt, om ethvert tyveri, røveri eller anden ulovlig tilegnelse af nukleare materialer eller en sandsynlig trussel derom, og — efter omstændighederne — underrette Den Internationale Atomenergiorganisation og andre relevante internationale organisationer

de pågældende deltagerstater i den forbindelse, alt efter omstændighederne, udveksle oplysninger med hinanden, Den Internationale Atomenergiorganisation og andre relevante internationale organisationer med henblik på at beskytte truede nukleare materialer, kontrollere transportbeholderens uskadthed, eller få ulovligt tilegnede nukleare materialer tilbage, og skal:

i)	koordinere deres indsats gennem diplomatiske eller andre aftalte kanaler

ii)	yde bistand, såfremt der anmodes derom

iii)	sikre, at genfundne nukleare materialer, der var stjålet eller savnet som følge af ovennævnte hændelser, tilbageleveres.

De nærmere bestemmelser om, hvordan dette samarbejde gennemføres, fastsættes af de berørte deltagerstater.

3. I tilfælde af sabotage mod nukleare materialer eller et nukleart anlæg eller af en sandsynlig trussel herom skal deltagerstaterne i størst muligt omfang, i henhold til deres nationale lovgivning og i overensstemmelse med relevante forpligtelser i henhold til folkeretten, samarbejde på følgende måder:

Hvis en deltagerstat er vidende om en sandsynlig trussel om sabotage mod nukleare materialer eller et nukleart anlæg i en anden stat, afgør førstnævnte stat, hvilke skridt der bør tages for hurtigst muligt at underrette den anden stat og, alt efter omstændighederne, Den Internationale Atomenergiorganisation og andre relevante internationale organisationer om denne trussel for at forhindre sabotagen.

I tilfælde af sabotage mod nukleare materialer eller et nukleart anlæg i en deltagerstat, hvor der efter denne stats opfattelse er sandsynlighed for, at andre stater vil blive berørt af stråling, tager førstnævnte stat, uden at det indskrænker dens øvrige forpligtelser i henhold til folkeretten, passende skridt til hurtigst muligt at underrette den eller de stater, der sandsynligvis vil blive berørt af stråling, samt, alt efter omstændighederne, Den Internationale Atomenergiorganisation og andre relevante internationale organisationer, med henblik på at minimere eller afbøde de strålingsmæssige følger.

Hvis en deltagerstat i situationerne i litra a) eller b) anmoder om bistand, skal enhver deltagerstat, hvortil der rettes en sådan anmodning om bistand, øjeblikkeligt afgøre og, direkte eller via Den Internationale Atomenergiorganisation, meddele den bistandssøgende deltagerstat, hvorvidt den er i stand til at yde den ønskede bistand, samt angive omfanget af og vilkårene for den bistand, der eventuelt kan ydes.

d)	Koordinering af samarbejdet i henhold til litra a)-c) sker via diplomatiske eller andre aftalte kanaler. De nærmere bestemmelser om, hvordan dette samarbejde gennemføres, fastsættes bilateralt eller multilateralt af de berørte deltagerstater.

4. Deltagerstaterne skal, hvor det er hensigtsmæssigt, samarbejde og rådføre sig med hinanden, enten direkte eller via Den Internationale Atomenergiorganisation og andre relevante internationale organisationer, med henblik på at indhente vejledning om konstruktion, vedligeholdelse og forbedring af systemer til fysisk beskyttelse af nukleare materialer under international transport.

5. En deltagerstat kan, hvor det er hensigtsmæssigt, rådføre sig og samarbejde med andre deltagerstater, enten direkte eller via Den Internationale Atomenergiorganisation og andre relevante internationale organisationer, med henblik på at indhente vejledning om konstruktion, vedligeholdelse og forbedring af sit nationale system til fysisk beskyttelse af nukleare materialer under brug, oplagring eller transport i hjemlandet og af nukleare anlæg.

Artikel 6

1. Deltagerstaterne skal træffe passende foranstaltninger i overensstemmelse med deres nationale lovgivning til at beskytte fortroligheden af alle oplysninger, de måtte modtage i fortrolighed i kraft af nærværende konventions bestemmelser fra en anden deltagerstat eller gennem deltagelse i en aktivitet, der udføres med henblik på gennemførelsen af nærværende konvention. Hvis deltagerstaterne leverer oplysninger i fortrolighed til internationale organisationer eller til stater, der ikke er part i nærværende konvention, skal de tage skridt til at sikre, at disse oplysningers fortrolighed beskyttes. En deltagerstat, der har modtaget oplysninger fra en anden deltagerstat, må kun videregive disse oplysninger til tredjemand med den anden deltagerstats samtykke.

2. Deltagerstaterne påtager sig ikke gennem nærværende konvention pligt til at levere oplysninger, som de i henhold til national lovgivning ikke har tilladelse til at afgive eller som ville bringe den pågældende stats sikkerhed, eller den fysiske beskyttelse af nukleare materialer eller nukleare anlæg, i fare.

Artikel 7

1. Det forhold, at der forsætligt begås:

a)	en handling uden lovlig bemyndigelse, der indebærer modtagelse, besiddelse, brug, overdragelse, ændring, bortskaffelse eller spredning af nukleare materialer og som forvolder eller sandsynligvis vil forvolde død eller alvorlig overlast for personer eller betydelig tingsskade eller miljøoverlast

b)	et tyveri eller røveri af nukleare materialer

c)	underslæb eller svigagtig tilegnelse af nukleare materialer

d)	en handling, der består i at medbringe, sende eller flytte nukleare materialer til eller fra en stat uden lovlig bemyndigelse

en handling, der er rettet mod et nukleart anlæg, eller som forstyrrer driften af et nukleart anlæg, hvor gerningsmanden forsætligt forvolder død eller alvorlig overlast for personer eller betydelig tingsskade eller miljøoverlast gennem udsættelse for stråling eller udslip af radioaktive stoffer, eller hvor vedkommende ved, at handlingen sandsynligvis vil have sådanne følger; dog med undtagelse af sådanne handlinger, der udføres i overensstemmelse med national lovgivning i den deltagerstat, på hvis territorium det nukleare anlæg er beliggende

f)	en handling, der indebærer et krav om nukleare materialer ved trusler eller brug af magt eller enhver anden form for tvang

en trussel:

i)	om at anvende nukleare materialer til at forvolde død eller alvorlig overlast for personer eller betydelig tingsskade eller miljøoverlast, eller om at begå en lovovertrædelse som beskrevet i litra e), eller

ii)	om at begå en lovovertrædelse som beskrevet i litra b) og e) for at tvinge en fysisk eller juridisk person, en international organisation eller en stat til at udføre eller afholde sig fra at udføre en handling

h)	et forsøg på at begå en lovovertrædelse som beskrevet i litra a)-e)

i)	en handling, som indebærer medvirken til en lovovertrædelse som beskrevet i litra a)-h)

j)	en handling, der består i at tilrettelægge eller beordre andre at begå en lovovertrædelse som beskrevet i litra a)-h) og

en handling, der bidrager til, at en gruppe mennesker, der handler med et fælles formål, kan begå en lovovertrædelse som beskrevet i litra a)-h); en sådan handling skal være forsætlig og skal enten:

i)	være udført med det mål at støtte gruppens kriminelle aktivitet eller formål, hvor denne aktivitet eller dette formål omfatter begåelse af en lovovertrædelse som beskrevet i litra a)-g), eller

ii)	være udført i viden om, at gruppen har til hensigt at begå en lovovertrædelse som beskrevet i litra a)-g) skal af hver af deltagerstaterne behandles som en strafbar handling i medfør af statens nationale lovgivning.

2. Hver af deltagerstaterne skal fastsætte, at de lovovertrædelser, der er beskrevet i denne artikel, straffes med passende sanktioner, der tager hensyn til handlingernes alvorlige karakter.

Artikel 8

1. Hver deltagerstat skal træffe de foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at håndhæve statens jurisdiktion med hensyn til de lovovertrædelser, der er anført i artikel 7, i følgende tilfælde:

a)	når lovovertrædelsen begås på den pågældende stats territorium eller ombord på et skib eller fly, der er indregistreret i denne stat

b)	når den, der påstås at have begået lovovertrædelsen, er statsborger i den pågældende stat.

2. Hver deltagerstat skal ligeledes træffe de foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at håndhæve statens jurisdiktion vedrørende disse lovovertrædelser i tilfælde, hvor den påståede lovovertræder befinder sig på dens territorium og den ikke udleverer vedkommende i medfør af artikel 11 til nogen af de i stk. 1 nævnte stater.

3. Nærværende konvention udelukker ikke nogen strafferetlig jurisdiktion, der udøves i henhold til national lovgivning.

4. Foruden de i stk. 1 og 2 nævnte deltagerstater kan hver deltagerstat, i overensstemmelse med folkeretten, håndhæve sin jurisdiktion med hensyn til de lovovertrædelser, der er anført i artikel 7, når den er involveret i international nuklear transport som eksporterende eller importerende stat.

Artikel 9

Når det ligger klart, at omstændighederne taler derfor, skal den deltagerstat, på hvis territorium den påståede lovovertræder befinder sig, træffe passende foranstaltninger — herunder tilbageholdelse — i henhold til sin nationale lovgivning for at sikre lovovertræderens tilstedeværelse med henblik på retsforfølgelse eller udlevering. Foranstaltninger, der træffes i medfør af nærværende artikel, skal uden forsinkelse meddeles til de stater, der i henhold til artikel 8 skal håndhæve jurisdiktion, samt efter omstændighederne andre berørte stater.

Artikel 10

Den deltagerstat, på hvis territorium den påståede lovovertræder befinder sig, skal — medmindre den udleverer lovovertræderen — uden undtagelse og uden unødig forsinkelse forelægge sagen for sine kompetente myndigheder med henblik på retsforfølgelse i henhold til den pågældende stats lovgivning.

Artikel 11

1. De lovovertrædelser, der er nævnt i artikel 7, skal i enhver udleveringstraktat, der består mellem deltagerstaterne, anses for at give grundlag for udlevering. Deltagerstaterne påtager sig at indføje disse lovovertrædelser i reglerne om udlevering i enhver fremtidig aftale, der indgås mellem dem.

2. Hvis en deltagerstat, der gør udlevering afhængig af tilstedeværelsen af en traktat, modtager en anmodning om udlevering fra en anden deltagerstat, som den ikke har nogen udleveringstraktat med, kan den efter eget valg betragte nærværende konvention som retsgrundlaget for udlevering i forbindelse med ovennævnte lovovertrædelser. Udleveringen er underkastet de vilkår, der fremgår af lovgivningen i den stat, der anmodes om udlevering.

3. Deltagerstater, der ikke gør udlevering afhængig af tilstedeværelsen af en traktat, skal indbyrdes anerkende ovennævnte lovovertrædelser som grundlag for udlevering, med forbehold for de vilkår, der fremgår af lovgivningen i den stat, der anmodes om udlevering.

4. For så vidt angår udlevering mellem deltagerstaterne skal hver af ovennævnte lovovertrædelser behandles, som om den var begået ikke blot på det sted, hvor den skete, men også på de deltagerstaters territorier, der skal håndhæve deres jurisdiktion i henhold til artikel 8, stk. 1.

Artikel 11a

I forbindelse med udlevering og gensidig retlig bistand anses ingen af de lovovertrædelser, der er anført i artikel 7, for en politisk forbrydelse, eller for en lovovertrædelse, der har forbindelse med politiske forbrydelser, eller for en lovovertrædelse, der udspringer af politiske motiver. Følgelig kan en anmodning om udlevering eller gensidig retlig bistand på grundlag af en sådan lovovertrædelse ikke afvises udelukkende med henvisning til, at der er tale om en politisk forbrydelse eller en lovovertrædelse, der har forbindelse med politiske forbrydelser, eller en lovovertrædelse, der udspringer af politiske motiver.

Artikel 11b

I tilfælde hvor en deltagerstat, der anmodes om udlevering på grund af lovovertrædelser, som anført i artikel 7, eller om gensidig retlig bistand i forbindelse med sådanne lovovertrædelser, har vægtige grunde til at tro, at anmodningen er fremsat med det formål at retsforfølge eller straffe en person på grund af dennes race, religion, nationalitet, etniske oprindelige eller politiske anskuelser, eller at efterkommelse af anmodningen vil skade den pågældendes stilling af en af disse årsager, må intet i nærværende konvention fortolkes som en forpligtelse til at efterkomme en sådan anmodning om udlevering eller gensidig retlig bistand.

Artikel 12

Personer, der retsforfølges i forbindelse med en af de lovovertrædelser, der er anført i artikel 7, skal garanteres retfærdig behandling på alle sagens stadier.

Artikel 13

1. Deltagerstaterne skal yde hinanden den størst mulige bistand i forbindelse med straffesager, der er anlagt med hensyn til de lovovertrædelser, der er anført i artikel 7, herunder levering af bevismateriale, de måtte ligge inde med, og som er nødvendigt for sagens førelse. Lovgivningen i den stat, der anmodes om bistand, finder anvendelse i alle sager.

2. Bestemmelserne i stk. 1 berører ikke forpligtelser i henhold til nogen anden traktat, den være sig bilateral eller multilateral, der helt eller delvis er eller vil være gældende for gensidig bistand i strafferetlige forhold.

Artikel 13 a

Intet i nærværende konvention berører overførsel af nuklear teknologi til fredelige formål, der sker for at styrke den fysiske beskyttelse af nukleare materialer og nukleare anlæg.

Artikel 14

1. Hver deltagerstat skal underrette depositaren om dens love og bekendtgørelser, der sætter nærværende konvention i kraft. Depositaren skal jævnligt videregive disse oplysninger til alle deltagerstater.

2. Den deltagerstat, hvor en påstået lovovertræder retsforfølges, skal om muligt først meddele det endelige resultat af retssagen til de direkte berørte stater. Denne deltagerstat skal også meddele det endelige resultat til depositaren, der underretter alle stater.

3. I tilfælde, hvor en lovovertrædelse omfatter nukleare materialer til brug, oplagring eller transport i hjemlandet og både den påståede lovovertræder og det nukleare materiale stadig er til stede på den deltagerstats territorium, hvor lovovertrædelsen blev begået, eller hvor en lovovertrædelse omfatter et nukleart anlæg og den påståede lovovertræder stadig er til stede på den deltagerstats territorium, hvor lovovertrædelsen blev begået, kan intet i nærværende konvention fortolkes på en sådan måde, at det pålægger den pågældende deltagerstat at levere oplysninger vedrørende straffesager, der opstår som følge af den nævnte lovovertrædelse.

Artikel 15

Bilagene udgør en integreret del af nærværende konvention.

Artikel 16

1. Fem år efter, at den ændring, der blev vedtaget den 8. juli 2005, er trådt i kraft, skal depositaren indkalde en konference af deltagerstaterne, der skal gennemgå konventionens gennemførelse og tilstrækkelighed for så vidt angår præamblen, den operative del og bilagene i lyset af den gældende situation på det pågældende tidspunkt.

2. Derefter kan en majoritet af deltagerstaterne med mindst fem års mellemrum opnå, at der indkaldes yderligere konferencer med samme formål, ved at forelægge depositaren et forslag herom.

Artikel 17

1. Hvis der opstår en tvist mellem to eller flere deltagerstater om nærværende konventions fortolkning eller anvendelse, skal disse deltagerstater konferere med henblik på en bilæggelse af tvisten ved forhandling eller ved andre mindelige midler til bilæggelse af tvister, der kan accepteres af tvistens parter.

2. En tvist af ovennævnte art, som ikke kan bilægges på den i stk. 1 anførte måde, skal på anmodning af en af tvistens parter henvises til voldgift eller forelægges Den Internationale Domstol til afgørelse. Hvis en tvist henvises til voldgift, og hvis tvistens parter ikke er i stand til at opnå enighed om voldgiftens tilrettelæggelse inden for seks måneder efter, at anmodningen er fremsat, kan en af parterne anmode præsidenten for Den Internationale Domstol eller De Forenede Nationers generalsekretær om at udpege en eller flere voldgiftsmænd. Hvis der er modstrid mellem de anmodninger, der fremsættes af tvistens parter, skal anmodningen til De Forenede Nationers generalsekretær have forrang.

3. Enhver deltagerstat kan på tidspunktet for undertegnelse, ratifikation, accept eller godkendelse af nærværende konvention eller tiltrædelse af denne erklære, at den ikke anser sig for bundet af den ene eller begge de fremgangsmåder for bilæggelse af tvister, der er fastsat i stk. 2. De andre deltagerstater er ikke bundet af en i stk. 2 fastsat fremgangsmåde for bilæggelse af tvister med en deltagerstat, der har taget forbehold over for denne fremgangsmåde.

4. En deltagerstat, der har taget forbehold i henhold til stk. 3, kan til enhver tid tilbagekalde dette forbehold ved meddelelse til depositaren.

Artikel 18

1. Nærværende konvention står åben for undertegnelse af alle stater på Den Internationale Atomenergiorganisations hovedkontor i Wien og på De Forenede Nationers hovedkontor i New York fra 3. marts 1980 indtil dens ikrafttræden.

2. Signatarstaterne er først bundet af nærværende konvention, når de har ratificeret, accepteret eller godkendt konventionen.

3. Efter sin ikrafttrædelse kan konventionen tiltrædes af alle stater.

a)	Nærværende konvention står åben for undertegnelse eller tiltrædelse af internationale organisationer og regionale organisationer af integrations- eller anden art, forudsat at sådanne organisationer udgøres af suveræne stater og har kompetence med hensyn til forhandling, indgåelse og anvendelse af internationale aftaler inden for forhold, som konventionen vedrører.
b)	Inden for deres kompetenceområde udøver og opfylder sådanne organisationer på egne vegne de rettigheder og forpligtelser, som konventionen giver deltagerstaterne.
c)	Når en sådan organisation bliver underskriver af nærværende konvention, skal den overlevere depositaren en erklæring, hvoraf det fremgår, hvilke stater der er medlem af den, samt hvilke artikler i konventionen der ikke finder anvendelse på den.
d)	En sådan organisation har ingen stemmer, ud over hvad der er tillagt dens medlemsstater.

5. Ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenterne deponeres hos depositaren.

Artikel 19

1. Nærværende konvention træder i kraft på den tredivte dag efter den dato, hvor det enogtyvende ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrument deponeres hos depositaren.

2. For hver stat, der ratificerer, accepterer, godkender eller tiltræder konventionen efter den dato, hvor det enogtyvende ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrument deponeres, træder konventionen i kraft på den tredivte dag efter den dato, hvor den pågældende stat har deponeret sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument.

Artikel 20

1. En deltagerstat kan foreslå ændringer til nærværende konvention, uden at dette i øvrigt indskrænker anvendelsen af artikel 16. Ændringsforslaget skal forelægges depositaren, som straks skal rundsende det til alle deltagerstater. Hvis en majoritet af deltagerstaterne anmoder depositaren om at indkalde en konference til at behandle de foreslåede ændringer, skal depositaren opfordre alle deltagerstater til at deltage i en sådan konference, der skal indledes tidligst 30 dage, efter, at opfordringerne er udsendt. Eventuelle ændringer, der vedtages på konferencen af mindst to tredjedele af alle deltagerstaterne, skal af depositaren straks rundsendes til alle deltagerstater.

2. Ændringerne træder i kraft for hver deltagerstat, der deponerer sit instrument om ratifikation, accept eller godkendelse af ændringen på den tredivte dag efter den dato, hvor to tredjedele af deltagerstaterne har deponeret deres ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrument hos depositaren. Derefter træder ændringen i kraft for enhver anden deltagerstat på den dato, hvor den pågældende deltagerstat deponerer sit instrument til ratifikation, accept eller godkendelse af ændringen.

Artikel 21

1. Enhver deltagerstat kan opsige nærværende konvention ved skriftlig meddelelse til depositaren.

2. Opsigelsen træder i kraft 180 dage efter den dato, hvor depositaren har modtaget meddelelsen herom.

Artikel 22

Depositaren skal ufortøvet underrette alle stater om:

a)	hver enkelt undertegnelse af nærværende konvention

b)	hver enkelt deponering af et ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument

c)	ethvert forbehold og enhver tilbagekaldelse i henhold til artikel 17

d)	enhver meddelelse, der fremsættes af en organisation i henhold til artikel 18, stk. 4, litra c)

e)	datoen for konventionens ikrafttræden

f)	ikrafttræden af enhver ændring til nærværende konvention og

g)	enhver opsigelse foretaget i henhold til artikel 21.

Artikel 23

Nærværende konventions originalversion, hvoraf den arabiske, kinesiske, engelske, franske, russiske og spanske tekst har samme gyldighed, deponeres hos generaldirektøren for Den Internationale Atomenergiorganisation, som sender bekræftede kopier af denne til alle stater.

BILAG I

Niveauer af fysisk beskyttelse, der finder anvendelse i forbindelse med international transport af nukleare materialer af den i bilag II klassificerede art

Niveauerne af fysisk beskyttelse af nukleare materialer under oplagring i forbindelse med international nuklear transport omfatter:

a)	for materialer i Kategori III: opbevaring inden for et område, hvortil adgangen kontrolleres

for materialer i Kategori II: opbevaring inden for et område, der er under konstant overvågning af vagter eller elektronisk apparatur, omgivet af en fysisk hindring med et begrænset antal indgangssteder, der er under behørig kontrol, eller et område, der frembyder en tilsvarende grad af fysisk beskyttelse

for materialer i Kategori I: opbevaring inden for et beskyttet område som defineret for Kategori II, hvortil adgangen desuden er begrænset til personer, hvis pålidelighed er fastslået, og som overvåges af vagter, der står i nær kontakt med passende reaktionsstyrker. Særlige foranstaltninger, der træffes i denne sammenhæng, bør have til formål at konstatere og forebygge ethvert angreb, uvedkommende adgang eller uautoriseret fjernelse af materialer.

Niveauerne af fysisk beskyttelse af nukleare materialer under international transport omfatter:

for materialer i Kategori II og III: Transporten skal finde sted under særlige sikkerhedsforanstaltninger, herunder forudgående ordninger mellem afsender, modtager og transportør, samt forudgående aftale mellem fysiske eller juridiske personer, der er underkastet de eksporterende og importerende staters jurisdiktion og regelsæt, og som fastsætter tidspunktet, stedet og procedurerne for overdragelse af ansvaret for transporten

b)	for materialer i Kategori I: Transporten skal finde sted under særlige sikkerhedsforanstaltninger som nærmere beskrevet for materialer i Kategori II og III, og desuden under konstant overvågning af eskorter og under betingelser, der sikrer nær kontakt med passende reaktionsstyrker

c)	for naturligt forekommende uran i anden form end malm eller residualmalm: Transportbeskyttelsen for mængder, der overstiger 500 kilogram uran, skal omfatte forudgående anmeldelse af forsendelsen med angivelse af transportform, forventet ankomsttid og bekræftelse af forsendelsens modtagelse.

BILAG II

Tabel: klassificering af nukleare materialer

Materiale

Form

Kategori

III (3)

1.	Plutonium (1)

Ubestrålet (2)

2 kg eller mere

Under 2 kg men mere end 500 g

500 g eller mindre, men mere end 15 g

Uran-235

Ubestrålet (2)

—	uran beriget til et indhold af 20 % 235U eller mere

5 kg eller mere

Under 5 kg men mere end 1 kg

1 kg eller mindre, men mere end 15 g

—	uran beriget til et indhold af 10 % 235U men mindre end 20 %

10 kg eller mere

Under 10 kg men mere end 1 kg

—	uran beriget til et højere indhold af 235U end naturligt uran, men mindre end 10 % 235U

10 kg eller mere

Uran-233

Ubestrålet (2)

2 kg eller mere

Under 2 kg men mere end 500 g

500 g eller mindre, men mere end 15 g

4.	Bestrålet brændsel

Forarmet eller naturligt uran, thorium eller lavt beriget brændsel) (mindre end 10 % fissilt indhold) (4) (5)

(1) Alt plutonium, bortset fra plutonium med isotopkoncentrationer, der overstiger 80 % plutonium-238.

(2) Materiale, der ikke er bestrålet i en reaktor, eller materiale bestrålet i en reaktor, men med et strålingsniveau, der er mindre end eller lig med en Gy/h (100 rad/h) på 1 meters afstand (uafskærmet).

(3) Mængder, der ikke falder ind under Kategori III, samt naturlig uran bør beskyttes i overensstemmelse med fornuftig driftspraksis.

(4) Omend dette beskyttelsesniveau anbefales, er det tilladt staterne — efter en vurdering af de specifikke omstændigheder — at tildele en anden fysisk beskyttelseskategori.

(5) Andet brændsel, der i kraft af sit oprindelige indhold af fissilt materiale klassificeres under kategori I og II før bestråling, kan sættes en kategori ned, selv om strålingsniveauet fra brændselet overstiger 1 Gy/h (100 rad/t) på 1 meters afstand (uafskærmet).

BILAG 2

Det Europæiske Atomenergifællesskabs erklæring i henhold til konventionens artikel 18, stk. 4, og artikel 17, stk. 3

Følgende stater er i øjeblikket medlemmer af Det Europæiske Atomenergifællesskab: Kongeriget Belgien, Republikken Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Danmark, Forbundsrepublikken Tyskland, Republikken Estland, Irland, Den Hellenske Republik, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Republikken Cypern, Republikken Letland, Republikken Litauen, Storhertugdømmet Luxembourg, Republikken Ungarn, Republikken Malta, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik, Rumænien, Republikken Slovenien, Den Slovakiske Republik, Republikken Finland, Kongeriget Sverige og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.

Fællesskabet erklærer, at artikel 8-13 samt artikel 14, stk. 2 og 3, i konventionen om fysisk beskyttelse af nukleare materialer og nukleare anlæg ikke finder anvendelse for det.

Fællesskabet erklærer endvidere i henhold til artikel 17, stk. 3, i nærværende konvention, at da kun stater kan være parter i sager for Den Internationale Domstol, er Fællesskabet kun bundet af den ene af de to fremgangsmåder i artikel 17, stk. 2, nemlig henvisning til voldgift.

BILAG 3

FULDMAGT

Undertegnede, …, medlem af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber med ansvar for eksterne forbindelser og den europæiske naboskabspolitik bekræfter herved udpegningen af:

Hr./Fru …

leder af Europa-Kommissionens delegation

ved de internationale organisationer i Wien

til at deponere Det Europæiske Atomenergifællesskabs tiltrædelsesinstrument vedrørende konventionen om fysisk beskyttelse af nukleare materialer og nukleare anlæg hos generaldirektøren for Den Internationale Atomenergiorganisation.

Bruxelles, den

8.2.2008

Den Europæiske Unions Tidende

L 34/19

AFGØRELSE Nr. 1/2007 TRUFFET AF LUFTFARTSUDVALGET FÆLLESSKABET/SCHWEIZ NEDSAT VED AFTALEN MELLEM DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB OG DET SCHWEIZISKE FORBUND OM LUFTFART

af 5. december 2007

om ændring af bilaget til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart

(2008/100/EF)

LUFTFARTSUDVALGET FÆLLESSKABET/SCHWEIZ HAR —

under henvisning til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart, i det følgende benævnt »aftalen«, særlig artikel 23, stk. 4 —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Eneste artikel

Aftalens bilag affattes som bilaget til nærværende afgørelse.

Udfærdiget i Bruxelles, den 5. december 2007.

På det fælles udvalgs vegne

Daniel CALLEJA CRESPO

Leder af Fællesskabets delegation

Raymond CRON

Leder af den schweiziske delegation

BILAG

For denne aftales vedkommende gælder følgende:

—	Når retsakterne i dette bilag omtaler Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater eller omtaler krav om tilknytning til dem, gælder omtalen inden for rammerne af denne aftale også Schweiz eller krav om samme tilknytning til Schweiz.

—

Hvis ikke andet gælder efter denne aftales artikel 15, omfatter udtrykket »EF-luftfartsselskab«, når det anvendes i nedenstående EF-direktiver og -forordninger, også luftfartsselskaber, der er driftsgodkendt og har deres vigtigste forretningsområde og eventuelle hovedkontor i Schweiz, jf. Rådets forordning (EØF) nr. 2407/92.

1. Den tredje luftfartspakke om liberalisering og andre bestemmelser for civil luftfart

Nr. 2407/92

Rådets forordning af 23. juli 1992 om udstedelse af licenser til luftfartsselskaber

(Artikel 1-18)

Henvisningen til EF-traktatens artikel 226 i artikel 13, stk. 3, skal forstås som en henvisning til procedurerne i denne aftale.

Nr. 2408/92

Rådets forordning af 23. juli 1992 om EF-luftfartsselskabers adgang til luftruter inden for Fællesskabet

(Artikel 1-10 og 12-15)

(Bilagene ændres, så de kommer til at omfatte schweiziske lufthavne.)

(Bilag I anvendes med de ændringer, der følger af bilag II, kapitel 8 (Transportpolitik), afdeling G (Lufttransport), punkt 1, til akt vedrørende vilkårene for Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union.)

Nr. 2409/92

Rådets forordning af 23. juli 1992 om billetpriser og rater inden for luftfart

(Artikel 1-11)

2000/79

Rådets direktiv af 27. november 2000 om iværksættelse af den europæiske aftale om tilrettelæggelse af arbejdstiden for mobile arbejdstagere i civil luftfart, som er indgået af Sammenslutningen af Europæiske Luftfartsselskaber (AEA), European Transport Workers’ Federation (ETF), European Cockpit Association (ECA), Den Europæiske Organisation for Regionale Luftfartsselskaber (ERA) og Den Internationale Charterflysammenslutning (IACA)

93/104

Rådets direktiv af 23. november 1993 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, ændret ved:

—	direktiv 2000/34/EF af 22. juni 2000

Nr. 437/2003

Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 27. februar 2003 om indberetning af statistiske oplysninger om passager-, fragt- og postflyvning

Nr. 1358/2003

Kommissionens forordning af 31. juli 2003 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 437/2003 om indberetning af statistiske oplysninger om passager-, fragt- og postflyvning og om ændring af bilag I og II hertil

Nr. 785/2004

Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 21. april 2004 om forsikringskrav til luftfartsselskaber og luftfartøjsoperatører

91/670

Rådets direktiv af 16. december 1991 om gensidig anerkendelse af personcertifikater, der giver adgang til udøvelse af funktioner i civil luftfart

(Artikel 1-8)

Nr. 95/93

Rådets forordning af 18. januar 1993 om fælles regler for tildeling af ankomst- og afgangstidspunkter i Fællesskabets lufthavne, artikel 1-12, som ændret ved:

—	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 793/2004 af 21. april 2004 (artikel 1-2).

96/67

Rådets direktiv af 15. oktober 1996 om adgang til ground handling-markedet i Fællesskabets lufthavne

(Artikel 1-9, 11-23 og 25)

Nr. 2027/97

Rådets forordning af 9. oktober 1997 om luftfartsselskabers erstatningsansvar i tilfælde af ulykker (artikel 1-8), ændret ved:

—	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 889/2002 af 13. maj 2002 (artikel 1-2)

2. Konkurrenceregler

I nedenstående tekster forstås henvisninger til traktatens artikel 81 og 82 som henvisninger til denne aftales artikel 8 og 9.

Nr. 17/62

Rådets forordning af 6. februar 1962 om anvendelse af bestemmelserne i traktatens artikler 81 og 82 (artikel 8, stk. 3), ændret ved:

—	forordning nr. 59/62

—	forordning nr. 118/63/EØF

—	forordning (EØF) nr. 2822/71

—	forordning (EF) nr. 1216/1999

—	forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 (artikel 1-13, 15-45)

Nr. 2988/74

Rådets Forordning af 26. november 1974 om forældelse af adgangen til at pålægge økonomiske sanktioner inden for Det europæiske Fællesskabs transport- og konkurrenceret og af adgangen til tvangsfuldbyrdelse af disse sanktioner (artikel 1-7), ændret ved:

—	Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 (artikel 1-13, 15-45)

Nr. 3975/87

Rådets forordning af 14. december 1987 om fastsættelse af fremgangsmåden ved anvendelse af konkurrencereglerne på virksomheder i luftfartssektoren (artikel 1-7, artikel 8, stk. 1 og 2, artikel 9-11, artikel 12, stk. 1, 2, 4 og 5, artikel 13, stk. 1 og 2, samt artikel 14-19), ændret ved:

—	Rådets forordning (EØF) nr. 1284/91 af 14. maj 1991 (artikel 1)

—	Rådets forordning (EØF) nr. 2410/92 af 23 juli 1992 (artikel 1)

—	Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 (artikel 1-13, 15-45)

Nr. 3976/87

Rådets forordning af 14. december 1987 om anvendelse af traktatens artikel 85, stk. 3, på visse kategorier af aftaler og samordnet praksis inden for luftfartssektoren (artikel 1, 5 og 7), ændret ved:

—	Rådets forordning (EØF) nr. 2344/90 af 24. juli 1990 (artikel 1)

—	Rådets forordning (EØF) nr. 2411/92 af 23. juli 1992 (artikel 1)

—	Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 (artikel 1-13, 15-45)

Nr. 1617/93(2)

Kommissionens forordning af 25. juni 1993 om anvendelse af Traktatens artikel 85, stk. 3, på visse kategorier af aftaler, vedtagelser og samordnet praksis vedrørende fælles udarbejdelse og samordning af fartplaner, fælles drift, konsultationer om passager- og fragttakster inden for ruteflyvning samt tildeling af ankomst- og afgangstidspunkter i lufthavne (slots) (artikel 1-7), ændret ved:

—	Kommissionens forordning (EF) nr. 1523/96 af 24. juli 1996 (artikel 1 og 2)

—	Kommissionens forordning (EF) nr. 1083/1999 af 26. maj 1999

—	Kommissionens forordning (EF) nr. 1324/2001 af 29. juni 2001

Nr. 4261/88

Kommissionens forordning af 16. december 1988 om klager, ansøgninger og høringer i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 3975/87

(Artikel 1-14)

80/723

Kommissionens direktiv af 25. juni 1980 om gennemskueligheden af de økonomiske forbindelser mellem medlemsstaterne og de offentlige virksomheder (artikel 1-9), ændret ved:

—	Kommissionens direktiv 85/413/EØF af 24. juli 1985 (artikel 1-3)

Nr. 1/2003

Rådets forordning af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82

(Artikel 1-13 og 15-45)

(I det omfang denne forordning er relevant for anvendelsen af denne aftale. Indsættelsen af denne forordning berører ikke opgavefordelingen i henhold til denne aftale.)

Nr. 773/2004

Kommissionens forordning af 7. april 2004 om Kommissionens gennemførelse af procedurer i henhold til EF-traktatens artikel 81 og 82

Nr. 139/2004

Rådets forordning af 20. januar 2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (»EF-fusionsforordningen«)

(Artikel 1-18, artikel 19, stk. 1 og 2, og artikel 20-23)

Hvad angår fusionsforordningens artikel 4, stk. 5, gælder følgende i forholdet mellem Det Europæiske Fællesskab og Schweiz:

Hvad angår fusioner, som de er defineret i artikel 3 i forordning (EF) nr. 139/2004, og som ikke har fællesskabsdimension som defineret i samme forordnings artikel 1, og som vil kunne efterprøves i henhold til den nationale konkurrencelovgivning i mindst tre medlemsstater og Schweiz, kan personer eller virksomheder som anført i samme forordnings artikel 4, stk. 2, før anmeldelsen til de kompetente myndigheder ved en begrundet erklæring meddele Europa-Kommissionen, at fusionen bør behandles af Kommissionen.

2)	Europa-Kommissionen videresender omgående alle erklæringer i henhold til artikel 4, stk. 5, i forordning (EF) nr. 139/2004 og ovenstående afsnit til Det Schweiziske Forbund.

3)	Har Det Schweiziske Forbund tilkendegivet, at det ikke indvilliger i anmodningen om at henvise sagen, forbliver kompetencen hos den kompetente schweiziske konkurrencemyndighed, og sagen henvises ikke fra Det Schweiziske Forbund i henhold til dette afsnit.

Hvad angår de i fusionsforordningens artikel 4, stk. 4 og 5, artikel 9, stk. 2 og 6, og artikel 22, stk. 2, nævnte tidsfrister, gælder følgende:

1)	Europa-Kommissionen fremsender omgående alle relevante dokumenter i henhold til artikel 4, stk. 4 og 5, artikel 9, stk. 2 og 6, og artikel 22, stk. 2, til den kompetente schweiziske konkurrencemyndighed.

2)	De tidsfrister, der er anført i forordning (EF) nr. 139/2004, artikel 4, stk. 4 og 5, artikel 9, stk. 2 og 6, og artikel 22, stk. 2, begynder for Det Schweiziske Forbunds vedkommende at løbe fra den kompetente schweiziske konkurrencemyndigheds modtagelse af de relevante dokumenter.

Nr. 802/2004

Kommissionens forordning af 7. april 2004 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser

(Artikel 1-24)

3. Flyvesikkerhed

Nr. 3922/91

Rådets forordning af 16. december 1991 om harmonisering af tekniske krav og administrative procedurer inden for civil luftfart

(Artikel 1-3, artikel 4, stk. 2, artikel 5-11, artikel 13)

94/56/EF

Rådets direktiv af 21. november 1994 om fastlæggelse af de grundlæggende principper for undersøgelse af flyvehavarier og flyvehændelser inden for civil luftfart

(Artikel 1-13)

2004/36

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 21. april 2004 om sikkerhed forbundet med tredjelandes luftfartøjer, der benytter Fællesskabets lufthavne

(Artikel 1-9 og 11-14)

2003/42

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 13. juni 2003 om indberetning af hændelser inden for civil luftfart

(Artikel 1-12)

Nr. 1592/2002

Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 15. juli 2002 om fælles regler for civil luftfart og om oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur (i det følgende benævnt »forordningen«), ændret:

—	ved forordning (EF) nr. 1643/2003 af 22. juli 2003

—	ved forordning (EF) nr. 1701/2003 af 24. september 2003

—	ved Kommissionens forordning (EF) nr. 334/2007 af 28. marts 2007

—	ved Kommissionens forordning (EF) nr. 103/2007 af 2. februar 2007 om forlængelse af den overgangsperiode, der er omhandlet i artikel 53, stk. 4

—	af det udvalg, der er nedsat ved forordning (EF) nr. 1592/2002

Luftfartssikkerhedsagenturet (EASA) har også i Schweiz de beføjelser, som forordningens bestemmelser tillægger det.

Kommissionen har også i Schweiz de beføjelser, der er overdraget den i forbindelse med afgørelser i henhold til artikel 10, stk. 2, 4 og 6, artikel 16, stk. 4, artikel 29, stk. 3, litra i), artikel 31, stk. 3, artikel 32, stk. 5, og artikel 53, stk. 4.

Uanset den generelle forståelse, der er anført i første afsnit i bilaget til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart, er Schweiz ikke omfattet af betegnelsen »medlemsstat« i denne forordnings artikel 54 eller i de bestemmelser i afgørelse 1999/468/EF, som der henvises til dér.

Intet i forordningen må fortolkes på en sådan måde, at EASA bemyndiges til at handle på Schweiz’ vegne i forbindelse med internationale aftaler, medmindre der er tale om at bistå med overholdelsen af dets forpligtelser i henhold til sådanne aftaler.

Inden for rammerne af denne aftale skal forordningens bestemmelser læses med følgende justeringer:

I artikel 9 foretages følgende ændringer:

i)	I stk. 1 indsættes »eller Schweiz« efter »Fællesskabet«.

ii)	I stk. 2, litra a), indsættes »eller Schweiz« efter »Fællesskabet«.

iii)	Stk. 2, litra b), og stk. 2, litra c), udgår.

iv)

Følgende indsættes som stk. 3:

»3. Når Fællesskabet forhandler med et tredjeland for at indgå en aftale, som fastsætter, at en medlemsstat eller EASA må udstede certifikater på grundlag af certifikater udstedt af det pågældende tredjelands luftfartsmyndigheder, bestræber det sig på at opnå et tilbud fra Schweiz om en lignende aftale med det pågældende tredjeland.

Schweiz bestræber sig på sin side på at indgå aftaler med tredjelande, som svarer til Fællesskabets aftaler med disse.«

b)	I artikel 20 indsættes følgende stykke: »4. Uanset artikel 12, stk. 2, litra a), i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne kan agenturets administrerende direktør kontraktansætte schweiziske statsborgere, som råder over alle deres borgerrettigheder.«

c)	I artikel 21 tilføjes følgende stykke: »Schweiz anvender protokollen vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter, jf. bilag A til nærværende bilag, på agenturet i overensstemmelse med tillægget til bilag A«.

d)	I artikel 28, stk. 2, tilføjes følgende stykke: »Schweiz deltager fuldt ud i bestyrelsen og har i denne de samme rettigheder og forpligtelser som EU-medlemsstater, undtagen stemmeret.«

I artikel 48 indsættes følgende stykke:

»8. Schweiz medvirker til at yde det finansielle bidrag, der er omhandlet i stk. 1, litra a), efter følgende formel:

S (0,2/100) + S [1 – (a + b) 0,2/100] c/C

hvor:

S	=	den del af EASA’s budget, som ikke dækkes af de gebyrer og betalinger, der er omhandlet i stk. 1, litra b) og c)
a	=	antallet af associerede stater
b	=	antallet af medlemsstater i EU
c	=	Schweiz’ bidrag til ICAO’s budget
C	=	medlemsstaternes og de associerede staters samlede bidrag til ICAO’s budget.«

f)	I artikel 50 tilføjes følgende stykke: »Bestemmelser om den finanskontrol, Fællesskabet udøver i Schweiz over for deltagerne i EASA’s aktiviteter, findes i bilag B til nærværende bilag.«

Bilag II til forordningen udvides til at omfatte følgende luftfartøjer som produkter, der er omfattet af artikel 2, stk. 3, litra a), nr. ii), i Kommissionens forordning (EF) nr. 1702/2003 af 24. september 2003 om gennemførelsesbestemmelser for luftdygtigheds- og miljøcertificering af luftfartøjer og hermed forbundet materiel, dele og apparatur og for certificering af konstruktions- og produktionsorganisationer (1):

A/c — [HB IDJ] — type CL600-2B19

A/c — [HB-IGM] — type Gulfstream G-V-SP

A/c — [HB-IIS, HB-IIY, HB-IMJ, HB-IVL, HB-IVZ, HB-JES] — type Gulfstream G-V

A/c — [HB-IBX, HB-IKR, HB-IMY, HB-ITF, HB-IWY] — type Gulfstream G-IV

A/c — [HB-XJF, HB-ZCW, HB-ZDF, HB-ZDO] — type MD 900.

Nr. 736/2006

Kommissionens forordning af 16. maj 2006 om Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagenturs arbejdsmetoder ved standardinspektioner

Nr. 768/2006

Kommissionens forordning af 19. maj 2006 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/36/EF med hensyn til indsamling og udveksling af oplysninger om sikkerhed i forbindelse med luftfartøjer, der benytter Fællesskabets lufthavne, og forvaltning af informationssystemet

Nr. 779/2006

Kommissionens forordning af 24. maj 2006 om ændring af forordning (EF) nr. 488/2005 om Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagenturs vederlag og gebyrer

Nr. 2111/2005

Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 14. december 2005 om opstilling af en fællesskabsliste over luftfartsselskaber med driftsforbud i Fællesskabet og oplysning til passagerer om det transporterende luftfartsselskabs identitet, samt ophævelse af artikel 9 i direktiv 2004/36/EF

Nr. 473/2006

Kommissionens forordning af 22. marts 2006 om gennemførelsesbestemmelser til den fællesskabsliste over luftfartsselskaber med driftsforbud i Fællesskabet, der er omhandlet i kapitel II i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2111/2005

Denne forordning finder anvendelse, så længe den er i kraft i EU.

Nr. 1702/2003

Kommissionens forordning af 24. september 2003 om gennemførelsesbestemmelser for luftdygtigheds- og miljøcertificering af luftfartøjer og hermed forbundet materiel, dele og apparatur og for certificering af konstruktions- og produktionsorganisationer, ændret ved:

—	Kommissionens forordning (EF) nr. 381/2005 af 7. marts 2005

—	Kommissionens forordning (EF) nr. 706/2006 af 8. maj 2006

—	Kommissionens forordning (EF) nr. 335/2007 af 28. marts 2007

—	Kommissionens forordning (EF) nr. 375/2007 af 30. marts 2007

Inden for rammerne af denne aftale skal bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1702/2003 forstås således:

I artikel 2 foretages følgende ændringer:

I stk. 3, 4, 6, 8, 10, 11, 13 og 14 ændres datoen »28. september 2003« til »ikrafttrædelsesdatoen for den afgørelse i Luftfartsudvalget Fællesskabet/Schweiz, som indarbejder forordning (EF) nr. 1592/2002 i bilaget til forordningen«.

Nr. 2042/2003

Kommissionens forordning af 20. november 2003 om vedvarende luftdygtighed af luftfartøjer og luftfartøjsmateriel, -dele og -apparatur og om godkendelse af organisationer og personale, der deltager i disse opgaver, ændret ved:

—	Kommissionens forordning (EF) nr. 707/2006 af 8. maj 2006

—	Kommissionens forordning (EF) nr. 376/2007 af 30. marts 2007

Nr. 104/2004

Kommissionens forordning af 22. januar 2004 om fastsættelse af regler for organisation og sammensætning af klagenævnet for Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur

Nr. 488/2005

Kommissionens forordning af 21. marts 2005 om Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagenturs vederlag og gebyrer

4. Sikkerhedsbeskyttelse af luftfarten

Nr. 2320/2002

Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 16. december 2002 om fastsættelse af fælles bestemmelser om sikkerhed inden for civil luftfart (artikel 1-8 og 10-13), ændret ved:

—	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 849/2004 af 29. april 2004

Nr. 622/2003

Kommissionens forordning af 4. april 2003 om foranstaltninger til gennemførelse af grundlæggende fælles normer for luftfartssikkerhed, ændret ved:

—	Kommissionens forordning (EF) nr. 68/2004 af 15. januar 2004

—	Kommissionens forordning (EF) nr. 781/2005 af 24. maj 2005 (artikel 1-2)

—	Kommissionens forordning (EF) nr. 857/2005 af 6. juni 2005 (artikel 1-2)

Nr. 1217/2003

Kommissionens forordning af 4. juli 2003 om specifikationer for nationale kvalitetskontrolprogrammer vedrørende sikkerhed inden for civil luftfart

Nr. 1486/2003

Kommissionens forordning af 22. august 2003 om fastlæggelse af procedurer for Kommissionens inspektioner af sikkerheden inden for civil luftfart

(Artikel 1-13 og 15-18)

Nr. 1138/2004

Kommissionens forordning af 21. juni 2004 om en fælles definition af kritiske zoner i security-beskyttede områder i lufthavne

Nr. 65/2006

Kommissionens forordning af 13. januar 2006 om ændring af forordning (EF) nr. 622/2003 om foranstaltninger til gennemførelse af grundlæggende fælles normer for luftfartssikkerhed

Nr. 240/2006

Kommissionens forordning af 10. februar 2006 om ændring af forordning (EF) nr. 622/2003 om foranstaltninger til gennemførelse af grundlæggende fælles normer for luftfartssikkerhed

Nr. 831/2006

Kommissionens forordning af 2. juni 2006 om ændring af forordning (EF) nr. 622/2003 om foranstaltninger til gennemførelse af grundlæggende fælles normer for luftfartssikkerhed

5. Lufttrafikstyring

Nr. 549/2004

Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 10. marts 2004 om rammerne for oprettelse af et fælles europæisk luftrum (»rammeforordningen«)

Kommissionen besidder i Schweiz den kompetence, som den er tildelt i henhold til artikel 6, artikel 8, stk. 1, samt artikel 10 til 12.

Uanset den horisontale tilpasning beskrevet i det første led i bilaget til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart, er Schweiz ikke omfattet af henvisningerne til »medlemslandene« i rammeforordningens artikel 5 og i bestemmelserne i afgørelse 1999/468/EF.

—	Det udvalg, der er nedsat i medfør af forordning (EF) nr. 549/2004 (Udvalget for det Fælles Luftrum).

Nr. 550/2004

Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 10. marts 2004 om udøvelse af luftfartstjenester i det fælles europæiske luftrum (»luftfartstjenesteforordningen«)

Kommissionen besidder i Schweiz den kompetence, som den er tildelt i henhold til artikel 16, som ændret i det følgende.

Inden for rammerne af denne aftale skal forordningens bestemmelser læses med følgende justeringer:

a)	I artikel 3 foretages følgende ændringer: I stk. 2 indsættes ordene »og Schweiz« efter ordet »Fællesskabet«.

b)	I artikel 7 foretages følgende ændringer: I stk. 1 og stk. 6 indsættes ordene »og Schweiz« efter ordet »Fællesskabet«.

c)	I artikel 8 foretages følgende ændringer: I stk. 1 indsættes ordene »og Schweiz« efter ordet »Fællesskabet«.

d)	I artikel 10 foretages følgende ændringer: I stk. 1 indsættes ordene »og Schweiz« efter ordet »Fællesskabet«.

e)	Artikel 16, stk. 3, affattes således: »3. Kommissionen fremsender sin afgørelse til medlemsstaterne og underretter tjenesteudøveren herom, for så vidt denne er retligt berørt.«

Nr. 551/2004

Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 10. marts 2004 om organisation og udnyttelse af det fælles europæiske luftrum (»luftrumsforordningen«)

De beføjelser, Kommissionen har i henhold til artikel 2, artikel 3, stk. 5, og artikel 10, har den også i Schweiz.

Nr. 552/2004

Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 10. marts 2004 om interoperabilitet i det europæiske lufttrafikstyringsnet (»interoperabilitetsforordningen«)

De beføjelser, Kommissionen har i henhold til artikel 4 og 7 samt artikel 10, stk. 3, har den også i Schweiz.

Inden for rammerne af denne aftale skal forordningens bestemmelser læses med følgende justeringer:

a)	I artikel 5 foretages følgende ændringer: I stk. 2 indsættes ordene »eller Schweiz« efter ordet »Fællesskabet«.

b)	I artikel 7 foretages følgende ændringer: I stk. 4 indsættes ordene »eller Schweiz« efter ordet »Fællesskabet«.

c)	Bilag III ændres således: I punkt 3, andet og sidste led, indsættes ordene »eller Schweiz« efter ordet »Fællesskabet«.

Nr. 2096/2005

Kommissionens forordning af 20. december 2005 om fastsættelse af fælles krav til udøvelse af luftfartstjenester

De beføjelser, Kommissionen har i henhold til artikel 9, har den også i Schweiz.

Nr. 2150/2005

Kommissionens forordning af 23. december 2005 om fastsættelse af fælles regler for fleksibel udnyttelse af luftrummet

2006/23

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 5. april 2006 om et EF-flyveledercertifikat

Nr. 730/2006

Kommissionens forordning af 11. maj 2006 om luftrumsklassifikation og adgang til flyvninger udført efter visuelflyvereglerne over flyveniveau 195

Nr. 1033/2006

Kommissionens forordning af 4. juli 2006 om procedurekravene for flyveplaner i fasen før flyvning i det fælles europæiske luftrum

Nr. 1032/2006

Kommissionens forordning af 6. juli 2006 om krav til automatiske systemer til udveksling af flyvedata med henblik på anmeldelse, koordination og overdragelse af flyvninger mellem flyvekontrolenheder

6. Miljø og støj

2002/30

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 26. marts 2002 om bestemmelser og procedurer med henblik på indførelse af støjrelaterede driftsrestriktioner i Fællesskabets lufthavne (artikel 1-12 og 14-18)

(Bilag I anvendes med de ændringer, der følger af bilag II, kapitel 8 (Transportpolitik), afdeling G (Lufttransport), punkt 2, til akt vedrørende vilkårene for Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union.)

80/51

Rådets direktiv af 20. december 1979 om begrænsning af støj fra subsoniske luftfartøjer (artikel 1-9), ændret ved:

—	direktiv 83/206/EØF

89/629

Rådets direktiv af 4. december 1989 om begrænsning af støjemissionen fra civile subsoniske jetfly

(Artikel 1-8)

92/14

Rådets direktiv af 2. marts 1992 om begrænsning af operationen af flyvemaskiner, der henhører under bind 1, del II, kapitel 2, i bilag 16 til konventionen angående international civil luftfart, anden udgave (1988)

(Artikel 1-11)

7. Forbrugerbeskyttelse

90/314

Rådets direktiv af 13. juni 1990 om pakkerejser, herunder pakkeferier og pakketure

(Artikel 1-10)

93/13

Rådets direktiv af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler

(Artikel 1-11)

Nr. 2299/89

Rådets forordning af 24. juli 1989 om en adfærdskodeks for edb-reservationssystemer (artikel 1-22), ændret ved:

—	Rådets forordning (EØF) nr. 3089/93

—	Rådets forordning (EF) nr. 323/1999 af 8. februar 1999

Nr. 261/2004

Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91

(Artikel 1-18)

8. Andet

2003/96

Rådets direktiv af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet

(Artikel 14, stk. 1, litra b), og artikel 14, stk. 2)

Bilag:

A: Protokol vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter

B: Bestemmelser om den finanskontrol, Fællesskabet udøver i Schweiz over for deltagerne i EASA’s aktiviteter

C: Erklæringer fra Rådet om Schweiz’ deltagelse i udvalg

(1) EUT L 243 af 27.9.2003, s. 6.

BILAG A

PROTOKOL VEDRØRENDE DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS PRIVILEGIER OG IMMUNITETER

DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at De Europæiske Fællesskaber og Den Europæiske Investeringsbank i henhold til artikel 28 i traktaten om oprettelse af et fælles Råd og en fælles Kommission for disse Fællesskaber, på medlemsstaternes områder skal nyde de for opfyldelsen af deres opgaver nødvendige privilegier og immuniteter,

ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser, der knyttes som bilag til denne traktat.

KAPITEL I

DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS EJENDOM, PENGEMIDLER, AKTIVER OG FORRETNINGER

Artikel 1

Fællesskabernes lokaler og bygninger er ukrænkelige. De er fritaget for ransagning, rekvisition, beslaglæggelse og ekspropriation.

Fællesskabernes ejendom og aktiver kan ikke uden bemyndigelse fra Domstolen gøres til genstand for tvangsforanstaltninger, hvad enten disse er af administrativ eller judiciel art.

Artikel 2

Fællesskabernes arkiver er ukrænkelige.

Artikel 3

Fællesskaberne, deres aktiver, indtægter og øvrige ejendom er fritaget for alle direkte skatter.

Medlemsstaternes regeringer skal, hver gang det er muligt, træffe egnede forholdsregler med henblik på eftergivelse eller tilbagebetaling af indirekte skatter og afgifter, der indgår i prisen for fast ejendom eller løsøre, når Fællesskaberne til tjenestebrug foretager større indkøb, hvis pris omfatter skatter og afgifter af denne art. Anvendelsen af disse bestemmelser må dog ikke fordreje konkurrencevilkårene inden for Fællesskaberne.

Der indrømmes ingen fritagelse for afgifter, skatter og gebyrer, som blot udgør betaling for almennyttige offentlige ydelser.

Artikel 4

Fællesskaberne er fritaget for al told såvel som for forbud og restriktioner vedrørende indførsel og udførsel af genstande, der er bestemt til tjenestebrug; de således indførte genstande må ikke afhændes i det land, til hvilket de er blevet importeret — hverken mod eller uden vederlag — medmindre det sker på betingelser, som godkendes af det pågældende lands regering.

Fællesskaberne er endvidere fritaget for al told samt for forbud og restriktioner vedrørende indførsel og udførsel af deres publikationer.

Artikel 5

Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab må ligge inde med valuta af enhver art og have konti i enhver møntsort.

KAPITEL II

MEDDELELSER OG PASSÉRSEDLER

Artikel 6

Fællesskabernes institutioner skal med hensyn til deres tjenstlige meddelelser og forsendelse af alle deres dokumenter på enhver medlemsstats område tilstås samme behandling, som den pågældende stat tilstår diplomatiske repræsentationer.

Fællesskabernes institutioners tjenstlige korrespondance og andre tjenstlige meddelelser må ikke være genstand for censur.

Artikel 7

1. Formændene for Fællesskabernes institutioner kan for disse institutioners medlemmer og ansatte udstede passérsedler, hvis form bestemmes af Rådet, og som skal anerkendes af medlemsstaternes myndigheder som gyldig rejselegitimation. Disse passérsedler udstedes til tjenestemænd og andre ansatte i henhold til de betingelser, der er fastsat i vedtægten for tjenestemænd og i ansættelsesvilkårene for andre ansatte i Fællesskaberne.

Kommissionen kan indgå aftaler om anerkendelse af disse passérsedler som gyldig rejselegitimation på tredjelands område.

2. Bestemmelserne i artikel 6 i protokollen vedrørende privilegier og immuniteter for Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab finder dog fortsat anvendelse på de medlemmer og andre ansatte i institutionerne, der ved denne traktats ikrafttræden er i besiddelse af den i nævnte artikel omhandlede passérseddel, indtil bestemmelserne i stk. 1 tages i anvendelse.

KAPITEL III

MEDLEMMER AF EUROPA-PARLAMENTET

Artikel 8

Europa-Parlamentets medlemmer er hverken administrativt eller på anden måde undergivet nogen begrænsning i deres bevægelsesfrihed på vej til eller fra Europa-Parlamentets mødested.

Med hensyn til toldforhold og valutakontrol tilstås Europa-Parlamentets medlemmer:

a)	af deres egen regering samme lettelser, som tilstås højere tjenestemænd, der begiver sig til udlandet i midlertidigt officielt hverv

b)	af de øvrige medlemsstaters regeringer samme lettelser, som tilstås repræsentanter fra fremmede regeringer i midlertidigt officielt hverv.

Artikel 9

Europa-Parlamentets medlemmer kan hverken eftersøges, tilbageholdes eller retsligt forfølges på grund af meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser under udøvelsen af deres hverv.

Artikel 10

Under Europa-Parlamentets mødeperioder nyder medlemmerne:

a)	på deres eget lands område de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres lands lovgivende forsamling

b)	på en anden medlemsstats område fritagelse for enhver form for tilbageholdelse og retsforfølgning.

De er ligeledes dækket af immuniteten på vej til eller fra Europa-Parlamentets mødested.

Immuniteten kan ikke påberåbes af et medlem, som gribes på fersk gerning, og kan ikke hindre Europa-Parlamentets ret til at ophæve et af dets medlemmers immunitet.

KAPITEL IV

REPRÆSENTANTER FOR MEDLEMSSTATERNE, SOM DELTAGER I ARBEJDET I DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS INSTITUTIONER

Artikel 11

Repræsentanterne for medlemsstaterne, som deltager i arbejdet i Fællesskabernes institutioner, såvel som deres rådgivere og tekniske eksperter, nyder under udøvelsen af deres hverv og under rejse til og fra mødestedet sædvanlige privilegier, immuniteter og lettelser.

Denne artikel finder ligeledes anvendelse på medlemmerne af Fællesskabets rådgivende organer.

KAPITEL V

DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS TJENESTEMÆND OG ØVRIGE ANSATTE

Artikel 12

Fællesskabernes tjenestemænd og øvrige ansatte skal, uanset deres nationalitet, på hver af medlemsstaternes områder nyde følgende privilegier og immuniteter:

fritagelse for retsforfølgning for de i embeds medfør foretagne handlinger, herunder mundtlige og skriftlige ytringer, dog med det forbehold, at bestemmelserne i traktaterne dels om reglerne vedrørende tjenestemænds og andre ansattes ansvar over for Fællesskaberne, dels om Domstolens kompetence til at afgøre tvister mellem Fællesskaberne og deres tjenestemænd og øvrige ansatte, finder anvendelse. Denne fritagelse gælder også efter tjenesteforholdets ophør

b)	fritagelse sammen med deres ægtefæller og familiemedlemmer, der forsørges af dem, for indvandringsrestriktioner og bestemmelser om registrering af udlændinge

c)	med hensyn til valuta- og omvekslingsbestemmelser de samme lettelser, som sædvanligt indrømmes tjenestemænd i internationale organisationer

ret til ved deres tiltræden af stillingen i det pågældende land toldfrit at indføre deres bohave og ejendele samt ret til ved udløbet af deres tjenestetid i det pågældende land toldfrit at genudføre deres bohave og ejendele, i begge tilfælde under forbehold af de betingelser, som regeringen i det land, hvori retten udøves, måtte finde fornødne

ret til toldfrit til personligt brug at indføre deres motorkøretøj, såfremt det er erhvervet i deres sidste bopælsland eller i det land, hvor de er statsborgere, under de vilkår, der gælder på dette lands hjemmemarked, samt ret til toldfrit at genudføre det, i begge tilfælde under forbehold af de betingelser, som regeringen i det pågældende land måtte finde fornødne.

Artikel 13

Løn, vederlag og honorarer, som Fællesskaberne udbetaler sine tjenestemænd og øvrige ansatte, beskattes til fordel for Fællesskaberne på de betingelser og efter den fremgangsmåde, som fastsættes af Rådet på grundlag af forslag fra Kommissionen.

Tjenestemændene og de øvrige ansatte fritages for national beskatning af løn, vederlag og honorarer, som de modtager fra Fællesskaberne.

Artikel 14

Fællesskabernes tjenestemænd og øvrige ansatte, som udelukkende med henblik på virksomhed i Fællesskabernes tjeneste tager ophold på en anden medlemsstats område end den stat, hvori de ved deres tiltræden i Fællesskabernes tjeneste havde bopæl i skattemæssig henseende, skal med hensyn til beskatning af indkomst og formue og til arveafgift samt til anvendelsen af de mellem Fællesskabernes medlemsstater indgåede overenskomster til undgåelse af dobbeltbeskatning af begge de nævnte stater betragtes, som om de havde bevaret deres tidligere bopæl, under forudsætning af, at denne var beliggende i en af Fællesskabernes medlemsstater. Denne bestemmelse finder ligeledes anvendelse på ægtefællen i det omfang, denne ikke er selverhvervende, og på børn, som de i denne artikel nævnte personer tager vare på og forsørger.

Løsøre, der tilhører de i foregående stykke omhandlede personer, og som befinder sig på opholdslandets område, fritages for arveafgift i denne stat; ved fastsættelsen af sådan afgift betragtes løsøret, med forbehold af tredjelands ret og af eventuel anvendelse af bestemmelser i internationale overenskomster vedrørende dobbeltbeskatning, som om det befandt sig i den stat, hvor det skattemæssige hjemsted findes.

En bopæl, der udelukkende er erhvervet med henblik på virksomhed i andre internationale organisationers tjeneste, tages ikke i betragtning ved anvendelsen af denne artikels bestemmelser.

Artikel 15

På forslag af Kommissionen fastlægger Rådet med enstemmighed den ordning for sociale ydelser, som skal gælde for Fællesskabernes tjenestemænd og øvrige ansatte.

Artikel 16

På forslag af Kommissionen og efter høring af andre interesserede institutioner, bestemmer Rådet, på hvilke grupper af Fællesskabernes tjenestemænd og øvrige ansatte bestemmelserne i artiklerne 12, 13, stk. 2, og 14 finder anvendelse helt eller delvis.

Medlemsstaternes regeringer vil med regelmæssige mellemrum blive underrettet om navn, stilling og adresse på de tjenestemænd og øvrige ansatte, der tilhører disse grupper.

KAPITEL VI

PRIVILEGIER OG IMMUNITETER FOR DE REPRÆSENTATIONER FOR TREDJELANDE, DER ER AKKREDITERET HOS DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Artikel 17

Den medlemsstat, på hvis område Fællesskabernes hovedsæde befinder sig, indrømmer de af tredjeland hos Fællesskaberne akkrediterede repræsentationer sædvanlige diplomatiske privilegier og immuniteter.

KAPITEL VII

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 18

Privilegier, immuniteter og lettelser indrømmes Fællesskabernes tjenestemænd og øvrige ansatte udelukkende i Fællesskabernes interesse.

Enhver af Fællesskabernes institutioner skal ophæve den en tjenestemand eller anden ansat tilståede immunitet, såfremt den skønner, at ophævelse af immuniteten ikke strider mod Fællesskabernes interesser.

Artikel 19

Ved anvendelse af denne protokol handler Fællesskabernes institutioner i gensidig forståelse med de pågældende medlemsstaters ansvarlige myndigheder.

Artikel 20

Artiklerne 12-15 og 18 finder anvendelse på Kommissionens medlemmer.

Artikel 21

Artiklerne 12-15 og 18 finder anvendelse på Domstolens dommere, generaladvokater, justitssekretær og assisterende referenter med forbehold af bestemmelserne i artikel 3 i protokollerne om Domstolens statut vedrørende dommernes og generaladvokaternes fritagelse for retsforfølgning.

Artikel 22

Denne protokol finder ligeledes anvendelse på Den Europæiske Investeringsbank, på medlemmerne af dens organer, på dens personale og på de repræsentanter for medlemsstaterne, der deltager i dens arbejde, dog med forbehold af bestemmelserne i protokollen om bankens vedtægter.

Den Europæiske Investeringsbank er i øvrigt fritaget for alle skatter og lignende afgifter i anledning af udvidelser af dens kapital såvel som for de forskellige formaliteter, som måtte være forbundet hermed i det land, hvor den har sit sæde. Tilsvarende skal dens opløsning og likvidation heller ikke give anledning til nogen skatteopkrævning. Endelig skal bankens og dens organers arbejde, for så vidt det udøves under de i vedtægterne fastlagte betingelser, ikke medføre pålæggelse af omsætningsafgifter.

Artikel 23

Denne protokol gælder også for Den Europæiske Centralbank, for medlemmerne af dens besluttende organer og for dens personale med forbehold af bestemmelserne i protokollen om statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank.

Den Europæiske Centralbank er i øvrigt fritaget for alle skatter og afgifter eller lignende i anledning af kapitaludvidelser såvel som forskellige formaliteter, som måtte være forbundet hermed i den stat, hvor banken har sit hjemsted. Bankens og dens besluttende organers virksomhed i henhold til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank pålægges ikke nogen form for omsætningsafgift.

Ovennævnte bestemmelser gælder også for Det Europæiske Monetære Institut. Opløsning eller likvidation af instituttet giver ikke anledning til beskatning.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede befuldmægtigede underskrevet denne protokol.

Udfærdiget i Bruxelles, den ottende april nitten hundrede og femogtres.

TILLÆG

BESTEMMELSER OM ANVENDELSEN AF PROTOKOLLEN VEDRØRENDE DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS PRIVILEGIER OG IMMUNITETER I SCHWEIZ

1. Udvidelse af anvendelsen til Schweiz

Henvisninger til medlemsstaterne i protokollen vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter (i det følgende benævnt »protokollen«), omfatter også Schweiz, medmindre andet udtrykkeligt fastsættes i de følgende bestemmelser.

2. Agenturets fritagelse for indirekte skatter (herunder moms)

Der opkræves ikke moms for goder og tjenester, der eksporteres fra Schweiz. Moms, der opkræves ved levering af goder og tjenester til tjenestebrug til agenturet i Schweiz, skal ifølge protokollens artikel 3, stk. 2, tilbagebetales. Momsfritagelsen gives, hvis godets eller tjenestens samlede faktiske fakturerede købspris andrager i alt mindst 100 CHF (inkl. skatter og afgifter).

Momsen tilbagebetales efter indsendelse af de relevante schweiziske formularer til »Administration fédérale des contributions, Division principale de la TVA«. Ansøgningerne behandles i princippet inden for tre måneder fra indsendelsen af ansøgningen og de nødvendige bilag.

3. Bestemmelser om anvendelsen af reglerne for agenturets personale

For så vidt angår protokollens artikel 13, stk. 2, fritager Schweiz ifølge egne retsprincipper agenturets tjenestemænd og øvrige ansatte, jf. artikel 2 i forordning (Euratom, EKSF, EØF) nr. 549/69 (1), for alle skatter, der opkræves af de føderale, kantonale og kommunale myndigheder af lønninger, vederlag og honorarer, der udbetales af Fællesskabet, og som beskattes til fordel for Fællesskabet.

Schweiz betragtes ikke som en medlemsstat i betydningen i punkt 1 i dette tillæg med henblik på anvendelsen af protokollens artikel 14.

Agenturets tjenestemænd og øvrige ansatte samt medlemmerne af deres familie, der er tilsluttet ordningen for sociale ydelser for Fællesskabets tjenestemænd og øvrige ansatte, tilsluttes ikke obligatorisk den schweiziske socialforsikringsordning.

Kun EU-domstolen er kompetent i alle spørgsmål vedrørende forholdet mellem agenturet eller Kommissionen og dets personale med hensyn til anvendelsen af Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 (2) og andre bestemmelser i EU-retten om arbejdsforhold.

(1) Rådets forordning (Euratom, EKSF, EØF) nr. 549/69 af 25. marts 1969 om fastsættelse af de grupper af De europæiske Fællesskabers tjenestemænd og øvrige ansatte, på hvilke bestemmelserne i artikel 12, artikel 13, stk. 2, og artikel 14 i protokollen vedrørende Fællesskabernes privilegier og immuniteter skal finde anvendelse (EFT L 74 af 27.3.1969, s. 1). Senest ændret ved forordning (EF, Euratom) nr. 1749/2002 (EFT L 264 af 2.10.2002, s. 13).

(2) Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 af 29. februar 1968 om vedtægten for tjenestemænd i De europæiske Fællesskaber og om ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i disse Fællesskaber samt om særlige midlertidige foranstaltninger for tjenestemænd i Kommissionen (Vilkårene for de øvrige ansatte) (EFT L 56 af 4.3.1968, s. 1). Senest ændret ved forordning (EF, Euratom) nr. 2104/2005 (EFT L 56 af 4.3.1968, s. 1). Senest ændret ved forordning (EF, Euratom) nr. 2104/2005 (EUT L 337 af 22.12.2005, s. 7).

BILAG B

FINANSKONTROL AF SCHWEIZISKE DELTAGERE I DET EUROPÆISKE LUFTFARTSSIKKERHEDSAGENTURS AKTIVITETER

Artikel 1

Direkte kommunikation

Agenturet og Kommissionen kommunikerer direkte med de deltagere i agenturets aktiviteter, der enten som kontrahenter, deltagere i agenturets programmer, modtagere af en betaling over agenturets eller Kommissionens budget eller som underkontrahenter er hjemmehørende i Schweiz. De pågældende kan direkte til Kommissionen og agenturet sende alle oplysninger og relevante dokumenter, som de skal meddele i henhold til de instrumenter, der henvises til i denne aftale, samt til de kontrakter og aftaler, der er indgået, og de beslutninger, der er truffet i medfør af disse instrumenter.

Artikel 2

Kontrol

1. Ifølge Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (1) og den finansforordning, som agenturets bestyrelse vedtog den 26. marts 2003 i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 23. december 2002 om rammefinansiering for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (2), og ifølge de øvrige bestemmelser, som nærværende aftale henviser til, kan det i kontrakter og aftaler, der indgås, og beslutninger, der træffes med modtagere hjemmehørende i Schweiz fastsættes, at agenturets og Kommissionens ansatte eller andre, som de har givet beføjelse dertil, til enhver tid kan foretage videnskabelig, finansiel, teknologisk og anden revision hos dem og deres underkontrahenter.

2. Ansatte i agenturet eller Kommissionen eller andre af agenturet eller Kommissionen hertil bemyndigede personer skal have uhindret adgang til arbejdssteder, arbejder og dokumenter samt alle nødvendige informationer, herunder også i elektronisk form, med henblik på gennemførelse af denne revision. Denne adgang skal udtrykkeligt fremgå af kontrakter eller aftaler, der indgås ifølge de instrumenter, som nærværende aftale henviser til.

3. Revisionsretten har samme rettigheder som Kommissionen.

4. Revisionen kan finde sted fem år efter nærværende aftales ophør eller i overensstemmelse med bestemmelserne i kontrakterne og aftalerne eller de pågældende beslutninger.

5. Den schweiziske forbundsfinanskontrol underrettes på forhånd om de revisioner, der gennemføres på schweizisk område. Denne underretning er ikke en retlig forudsætning for gennemførelsen af revisionerne.

Artikel 3

Kontrol på stedet

1. Som led i denne afgørelse bemyndiges Kommissionen (OLAF) til at foretage kontrol og inspektion på stedet på schweizisk område i overensstemmelse med betingelserne og reglerne i Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (3).

2. Kommissionen forbereder og gennemfører kontrol og inspektion på stedet i nært samarbejde med den schweiziske forbundsfinanskontrol eller andre af denne udpegede kompetente schweiziske myndigheder, som underrettes i god tid om kontrollens og inspektionens indhold, formål og retsgrundlag, således at de kan yde den fornødne bistand. Med henblik herpå kan de kompetente schweiziske myndigheder deltage i kontrollen og inspektionen på stedet.

3. Hvis de berørte schweiziske myndigheder ønsker det, gennemføres den pågældende kontrol og inspektion på stedet af Kommissionen og disse myndigheder i fællesskab.

4. Hvis deltagerne i programmet modsætter sig kontrol eller inspektion på stedet, yder de schweiziske myndigheder i overensstemmelse med de nationale bestemmelser Kommissionens inspektører den bistand, der er nødvendig for, at de kan udføre den kontrol og inspektion på stedet, som de er blevet pålagt.

5. Kommissionen meddeler hurtigst muligt den schweiziske forbundsfinanskontrol alle oplysninger om uregelmæssigheder eller mistanke om uregelmæssigheder, som den har fået kendskab til under gennemførelsen af kontrollen eller inspektionen på stedet. Kommissionen skal under alle omstændigheder underrette ovennævnte myndighed om resultatet af kontrollen og inspektionen.

Artikel 4

Information og konsultation

1. For at sikre at dette bilag gennemføres korrekt, foretager de kompetente myndigheder i Schweiz og i Fællesskaberne jævnligt udveksling af oplysninger, og de iværksætter konsultationer, når den ene eller den anden af parterne anmoder herom.

2. De kompetente schweiziske myndigheder underretter straks agenturet og Kommissionen om alle elementer, de får kendskab til, som kan give formodning om eventuelle uregelmæssigheder i forbindelse med indgåelsen og gennemførelsen af kontrakter, der indgås i henhold til de instrumenter, som denne aftale henviser til.

Artikel 5

Tavshedspligt

Alle oplysninger, der er blevet meddelt eller modtaget i medfør af dette bilag, er, uanset formen, omfattet af tavshedspligt og nyder den samme beskyttelse som den, lignende oplysninger har efter den schweiziske lovgivning og efter de tilsvarende bestemmelser, der gælder for Fællesskabets institutioner. Oplysningerne må ikke meddeles til andre end dem, der i fællesskabsinstitutionerne, medlemsstaterne eller i Schweiz i kraft af deres hverv skal have kendskab til dem, eller anvendes til andre formål end til at sikre en effektiv beskyttelse af parternes finansielle interesser.

Artikel 6

Administrative foranstaltninger og sanktioner

Uden at det berører anvendelsen af den schweiziske strafferet, kan agenturet eller Kommissionen pålægge administrative foranstaltninger og sanktioner i overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 og Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 samt Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (4).

Artikel 7

Inddrivelse og tvangsfuldbyrdelse

Agenturets eller Kommissionens beslutninger, der vedtages som led i anvendelsen af denne aftale, og som indebærer en forpligtelse for andre end stater til at betale en pengeydelse, kan tvangsfuldbyrdes i Schweiz.

Fuldbyrdelsespåtegning skal efter en prøvelse, der kun omfatter ægtheden af det pågældende fuldbyrdelsesgrundlag, påføres af den myndighed, som den schweiziske regering har udpeget og anmeldt for agenturet og Kommissionen. Tvangsfuldbyrdelsen finder sted efter de schweiziske retsplejeregler. Lovligheden af den beslutning, der udgør fuldbyrdelsesgrundlaget, er underlagt De Europæiske Fællesskabers Domstols kontrol.

Afgørelser, der træffes af De Europæiske Fællesskabers Domstol i medfør af en voldgiftsbestemmelse, har fuldbyrdelseskraft på samme betingelser.

(1) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.

(2) EFT L 357 af 31.12.2002, s. 72.

(3) EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2.

(4) EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1.

BILAG C

ERKLÆRINGER FRA RÅDET OM SCHWEIZ’ DELTAGELSE I UDVALG

—

Rådet for Den Europæiske Union godkender, at erklæringen om Schweiz’ deltagelse i udvalg, der er knyttet til slutakten om aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart, herefter også indeholder følgende led: »— det udvalg, der er nedsat i medfør af forordning (EF) nr. 549/2004 (Udvalget for det Fælles Luftrum)«.

—

Rådet for Den Europæiske Union har vedtaget, at den erklæring om Schweiz’ deltagelse i udvalg, der er knyttet som bilag til slutakten om aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart, undertegnet den 21. juni 1999 og vedtaget af Rådet den 4. april 2002, herefter læses med følgende yderligere led: »— det udvalg, der er nedsat ved forordning (EF) nr. 1592/2002«.

		ISSN 1725-2520
Den Europæiske Unions Tidende		L 34

Dansk udgave	Retsforskrifter	51. årgang 8. februar 2008

Indhold	I Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk	Side
	FORORDNINGER
	Kommissionens forordning (EF) nr. 115/2008 af 7. februar 2008 om faste importværdier med henblik på fastsættelsen af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager	1

	III Retsakter vedtaget i henhold til traktaten om Den Europæiske Union
	RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN
*	Rådets afgørelse 2008/101/FUSP af 28. januar 2008 om iværksættelse af Den Europæiske Unions militæroperation i Republikken Tchad og Den Centralafrikanske Republik (EUFOR Tchad/RCA)	39

(EUR/100 kg)
KN-kode	Tredjelandskode (1)	Fast importværdi
0702 00 00	IL	143,2
	JO	84,0
	MA	48,6
	TN	111,3
	TR	93,2
	ZZ	96,1
0707 00 05	EG	208,2
	JO	187,5
	MA	130,0
	TR	126,0
	ZZ	162,9
0709 90 70	MA	56,3
	TR	149,9
	ZZ	103,1
0805 10 20	EG	44,1
	IL	50,8
	MA	62,0
	TN	50,0
	TR	66,4
	ZZ	54,7
0805 20 10	IL	106,7
	MA	106,8
	TR	101,8
	ZZ	105,1
0805 20 30, 0805 20 50, 0805 20 70, 0805 20 90	CN	41,9
	EG	76,3
	IL	70,6
	JM	97,3
	MA	133,4
	TR	115,1
	US	60,6
	ZZ	85,0
0805 50 10	EG	73,4
	IL	135,3
	MA	83,2
	TR	116,4
	ZZ	102,1
0808 10 80	CA	103,0
	CN	91,7
	MK	39,9
	US	113,2
	ZZ	87,0
0808 20 50	CN	65,9
	US	107,7
	ZA	99,1
	ZZ	90,9

	II Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk
	AFGØRELSER OG BESLUTNINGER
	Kommissionen
	2008/99/EF, Euratom
*	Kommissionens afgørelse af 19. december 2007 om Det Europæiske Atomenergifællesskabs tiltrædelse af konventionen om fysisk beskyttelse af nukleare materialer og nukleare anlæg	3
	RETSAKTER VEDTAGET AF ORGANER OPRETTET VED INTERNATIONALE AFTALER
	Kommissionen
	2008/100/EF
*	Afgørelse nr. 1/2007 truffet af Luftfartsudvalget Fællesskabet/Schweiz nedsat ved aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart af 5. december 2007 om ændring af bilaget til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart	19