(1)

Siden forordning (EØF) nr. 386/90 (1) trådte i kraft, har en række medlemsstater omorganiseret deres toldmyndigheder, hvilket har medført, at antallet af toldsteder er blevet betydeligt reduceret. På grund af indførelsen af elektroniske toldudførselsprocedurer, der kontrolleres centralt, er det blevet mindre relevant at anvende udførselstoldstedet som basis for anvendelsen af kontrolsatser.

(2)

På grund af anvendelsen af risikoforvaltningsteknikker, herunder risikoanalyse, bør den fysiske kontrol desuden spredes til alle eksportører. Kravet om, at der skal foretages en minimumskontrol på hvert udførselstoldsted er dog til hinder for en effektiv fordeling af kontrollen på de sektorer eller eksportører, som bør prioriteres højest. Af effektivitets- og forenklingshensyn og i henhold til princippet om delt forvaltning bør de medlemsstater, der anvender risikoanalyse i overensstemmelse med EU-retten, derfor have mulighed for at anvende minimumskontrolsatsen på nationalt plan frem for på hvert udførselstoldsted.

(3)

Forordning (EØF) nr. 386/90 bør ændres i overensstemmelse hermed —

(1)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 2100/94 af 27. juli 1994 om EF-sortsbeskyttelse (1) er der indført en EF-ordning for plantesorter, som gør det muligt at opnå EF-sortsbeskyttelse, der gælder i hele Fællesskabet.

(2)

For at lette handelen bør der gives bekvem adgang til at opnå EF-sortsbeskyttelse. Betingelserne for at være berettiget til at ansøge om EF-sortsbeskyttelse bør derfor forenkles, og der bør indføres én ansøgningsordning for alle ansøgere.

(3)

Forordning (EF) nr. 2100/94 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Artikel 12 affattes således:

2)

I artikel 41, stk. 2, udgår »artikel 12, stk. 1, litra b),«

3)

Artikel 52, stk. 4, affattes således:

(1)

I forordning (EF) nr. 1580/2007 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)

Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

(1)

I henhold til artikel 32 i forordning (EF) nr. 318/2006 kan forskellen mellem priserne på verdensmarkedet for de produkter, der er nævnt i artikel 1, stk. 1, litra b), i forordningen, og priserne på disse produkter inden for Fællesskabet udlignes ved en eksportrestitution.

(2)

I betragtning af den nuværende situation på markedet for sukker bør eksportrestitutioner fastsættes i henhold til bestemmelserne og visse kriterier, der er fastlagt i artikel 32 og 33 i forordning (EF) nr. 318/2006.

(3)

Artikel 33, stk. 2, første afsnit, i forordning (EF) nr. 318/2006 fastsætter, at verdensmarkedssituationen eller særlige krav på nogle markeder kan gøre det nødvendigt at differentiere eksportrestitutionen alt efter bestemmelsessted.

(4)

Eksportrestitutioner bør kun ydes til produkter, som kan cirkulere frit inden for Fællesskabet, og som opfylder kravene i forordning (EF) nr. 318/2006.

(5)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Sukker —

(1)

I henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 900/2007 af 27. juli 2007 om en løbende licitation indtil udgangen af produktionsåret 2007/08 med henblik på fastsættelse af en eksportrestitution for hvidt sukker (2) skal der holdes dellicitationer.

(2)

I henhold til artikel 8, stk. 1, i forordning (EF) nr. 900/2007 er det efter en gennemgang af de bud, der blev indgivet til den dellicitation, der udløb den 10. januar 2008, hensigtsmæssigt at fastsætte det maksimale restitutionsbeløb for den pågældende dellicitation.

(3)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Sukker —

(1)

I henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1060/2007 af 14. september 2007 om en løbende licitation for salg til eksport af sukker, som interventionsorganerne i Belgien, Tjekkiet, Spanien, Irland, Italien, Ungarn, Polen, Slovakiet og Sverige ligger inde med (2) skal der holdes dellicitationer.

(2)

I henhold til artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1060/2007 er det efter en gennemgang af de bud, der blev indgivet til den dellicitation, der udløb den 9. januar 2008, hensigtsmæssigt at fastsætte det maksimale restitutionsbeløb for den pågældende dellicitation.

(3)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Sukker —

(1)

Rådet vedtog den 24. januar 2006 afgørelse 2006/116/EF om beskikkelse af medlemmerne af og suppleanterne til Regionsudvalget for perioden 26. januar 2006 til 25. januar 2010 (1).

(2)

Der er blevet en plads ledig som suppleant til Regionsudvalget efter Elisabeth MORINs fratræden —

(1)

Rådet vedtog den 24. januar 2006 afgørelse 2006/116/EF om beskikkelse af medlemmerne af og suppleanterne til Regionsudvalget for perioden 26. januar 2006 til 25. januar 2010 (1).

(2)

Der er blevet en plads ledig som medlem af Regionsudvalget, efter at Yves LETERMEs mandat er udløbet. Der bliver en plads ledig som suppleant, når Johan SAUWENS beskikkes som medlem —

a)

som medlem:

Johan SAUWENS, medlem af det flamske parlament

og

b)

som suppleant:

Ludwig CALUWE, medlem af det flamske parlament.

(1)

Rådet vedtog den 24. januar 2006 afgørelse 2006/116/EF om beskikkelse af medlemmer af og suppleanter til Regionsudvalget for perioden 26. januar 2006 til 25. januar 2010 (1).

(2)

Der er blevet en plads ledig som suppleant til Regionsudvalget, efter at Santiago GÓMEZ-REINO LECOQs mandat er udløbet —

(1)

Rådet vedtog den 24. januar 2006 afgørelse 2006/116/EF om beskikkelse af medlemmer af og suppleanter til Regionsudvalget for perioden 26. januar 2006 til 25. januar 2010 (1).

(2)

Der er blevet en plads ledig som suppleant til Regionsudvalget efter Håkan NORDMANs fratræden —

(1)

Den 15. maj 2007 forelagde de græske myndigheder i overensstemmelse med proceduren i artikel 19, stk. 2, i direktiv 2000/13/EF Kommissionen et udkast til forskrift med specifikke bestemmelser om obligatorisk mærkning af bagværk fremstillet af frossen dej.

(2)

Ifølge det meddelte udkast skal bagværk fremstillet af frossen dej mærkes med produktionsdatoen og oprindelsesstedet for den frosne dej.

(3)

Kommissionen hørte i overensstemmelse med artikel 19, stk. 2, i direktiv 2000/13/EF medlemsstaterne i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed.

(4)

Direktiv 2000/13/EF indeholder bestemmelser om mærkning med fødevarers oprindelsessted (artikel 3, stk. 1, nr. 7 og 8) og datoangivelser for fødevarer (artikel 9, stk. 5). I henhold til disse bestemmelser er angivelse af det sted, hvor en fødevare har oprindelse eller kommer fra, i mærkningen af en fødevare kun obligatorisk i de tilfælde, hvor undladelse heraf ville kunne vildlede forbrugeren med hensyn til fødevarens virkelige oprindelsessted eller det sted, hvor fødevaren egentlig kommer fra (artikel 3, stk. 1, nr. 8).

(5)

Krav om obligatorisk angivelse af den frosne dejs oprindelsesland i mærkningen ville være en ekstra byrde for de fødevarevirksomheder, der fremstiller brød af dej fra en anden EU-medlemsstat, og er derfor en potentiel hindring for varernes frie bevægelighed og for et velfungerende indre marked. Artikel 18, stk. 2, i direktiv 2000/13/EF indeholder en udtømmende liste over de tilfælde, hvor ikke-harmoniserede nationale bestemmelser vedrørende mærkning af og præsentationsmåder for bestemte fødevarer eller fødevarer i almindelighed kan accepteres. Ud over bestemmelser begrundet i hensynet til beskyttelse af den offentlige sundhed kan sådanne foranstaltninger kun tillades, hvis de er begrundet i bekæmpelse af bedrageri eller beskyttelse af industriel og kommerciel ejendomsret samt angivelse af det sted, varen kommer fra, oprindelsesbetegnelse og bekæmpelse af illoyal konkurrence.

(6)

Begrundelsen for den græske meddelelse er hygiejnehensyn og dermed beskyttelse af den offentlige sundhed. Der tages i den græske meddelelse ikke hensyn til, at der er fastsat et fælles regelsæt for fødevarehygiejne, først og fremmest ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (2). Det godtgøres ikke i den græske meddelelse, at de meddelte foranstaltninger er nødvendige for at opnå et højere niveau for beskyttelse af folkesundheden.

(7)

I henhold til artikel 9, stk. 5, femte led, i direktiv 2000/13/EF kræves der ingen anførelse af holdbarhedsdatoen for bageri- og konditorvarer, med forbehold af fællesskabsbestemmelser, der fastsætter andre datoangivelser. Fællesskabslovgivningen indeholder ingen regler om andre datoangivelser ud over undtagelsen for bagerivarer vedrørende angivelse af holdbarhedsdatoen.

(8)

Krav om obligatorisk angivelse af produktionsdatoen for den frosne dej i mærkningen ville især have betydning for produkter fra andre medlemsstater, som kun kan markedsføres efter at være blevet underkastet en konserveringsprocedure såsom frysning. En sådan forpligtelse er derfor en potentiel hindring for varernes frie bevægelighed og for et velfungerende indre marked.

(9)

Retspraksis tilsiger, at de kompetente nationale myndigheder skal godtgøre, at de skitserede foranstaltninger på den ene side er nødvendige for at opfylde den målsætning, de nu engang skal opfylde, og på den anden side at foranstaltningerne er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet (jf. dom af 30. november 1983, sag 227/82 (Van Bennekom), Sml. 1983, s. 3883, præmis 40, dom af 13. marts 1997, sag C-358/95 (Morellato), Sml. 1997 I, s. 1431, præmis 14, og dom af 8. maj 2003, sag C-14/02 (ATRAL), Sml. 2003 I, s. 4431, præmis 67).

(10)

Det er højst sandsynligt, at de meddelte foranstaltninger, hvis Den Hellenske Republik anvender dem unilateralt og uden forskel, ville skabe uforholdsmæssigt store hindringer for samhandelen inden for Fællesskabet. Det ville være nødvendigt for producenter eller virksomheder, der videreforarbejder dej fra andre medlemsstater, at anvende særlig mærkning.

(11)

Kommissionen vil fortsætte drøftelserne med medlemsstaterne om oprindelsesmærkning af fødevarer.

(12)

På baggrund af ovenstående har Kommissionen gjort indsigelse i henhold til artikel 19, stk. 3, i direktiv 2001/13/EF.

(13)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

(1)

Teriaka Ltd Paulig Group indgav den 12. oktober 2004 en ansøgning til de kompetente myndigheder i Finland om tilladelse til at markedsføre risdrik tilsat phytosteroler som et nyt levnedsmiddel eller en ny levnedsmiddelingrediens.

(2)

De kompetente finske fødevaremyndigheder afgav den 12. januar 2005 den første vurderingsrapport. I rapporten konkluderedes det, at risdrik tilsat phytosteroler ikke udgør en sundhedsrisiko for mennesker.

(3)

Kommissionen fremsendte denne første vurderingsrapport til alle medlemsstaterne den 31. januar 2005.

(4)

Inden for det tidsrum på 60 dage, der er fastsat i artikel 6, stk. 4, i forordning (EF) nr. 258/97, blev der fremsat begrundede indsigelser mod markedsføring af produktet i henhold til denne bestemmelse.

(5)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) blev derfor hørt den 28. oktober 2005.

(6)

Den 15. februar 2006 vedtog EFSA erklæringen fra Ekspertpanelet for Diætetiske Produkter, Ernæring og Allergier om en anmodning fra Kommissionen vedrørende anvendelse af risdrik tilsat phytosteroler som et nyt levnedsmiddel.

(7)

Det konkluderedes i panelets erklæring, at der ikke er grund til at antage, at introduktionen af risdrik tilsat phytosteroler/phytostanoler vil øge risikoen for overforbrug af phytosteroler.

(8)

På grundlag af den videnskabelige vurdering er det godtgjort, at risdrik tilsat phytosteroler/phytostanoler opfylder kriterierne i artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 258/97.

(9)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 608/2004 af den 31. marts 2004 om mærkning af fødevarer eller fødevareingredienser tilsat phytosteroler, phytosterolestere, phytostanoler og/eller phytostanolestere (2) sikres det, at forbrugerne får de oplysninger, der er nødvendige for at undgå for stort indtag af tilsatte phytosteroler.

(10)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —