ISSN 1725-2520

Den Europæiske Unions

Tidende

L 350

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

50. årgang
31. december 2007


Indhold

 

I   Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk

Side

 

 

FORORDNINGER

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 1580/2007 af 21. december 2007 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96, (EF) nr. 2201/96 og (EF) nr. 1182/2007 vedrørende frugt og grøntsager

1

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


I Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk

FORORDNINGER

31.12.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 350/1


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1580/2007

af 21. december 2007

om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96, (EF) nr. 2201/96 og (EF) nr. 1182/2007 vedrørende frugt og grøntsager

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96 af 28. oktober 1996 om den fælles markedsordning for frugt og grøntsager (1), særlig artikel 1, stk. 3,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2201/96 af 28. oktober 1996 om den fælles markedsordning for forarbejdede frugter og grøntsager (2), særlig artikel 1, stk. 3,

under hensyntagen til Rådets forordning (EF) nr. 1182/2007 af 26. september 2007 om særlige regler for frugt og grøntsager og om ændring af direktiv 2001/112/EF og 2001/113/EF og forordning (EØF) nr. 827/68, (EF) nr. 2200/96, (EF) nr. 2201/96, (EF) nr. 2826/2000, (EF) nr. 1782/2003 og (EF) nr. 318/2006 og ophævelse af forordning (EF) nr. 2202/96 (3), særlig artikel 42, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Forordning (EF) nr. 1182/2007 har ændret den tidligere ordning for frugt og grøntsager som fastlagt i forordning (EF) nr. 2200/96, forordning (EF) nr. 2201/96 og Rådets forordning (EF) nr. 2202/96 af 28. oktober 1996 om en støtteordning for producenter af visse citrusfrugter (4).

(2)

De nuværende gennemførelsesbestemmelser for frugt og grøntsager står i en lang række forordninger, hvoraf mange er blevet ændret mange gange. Disse gennemførelsesbestemmelser bør ændres som følge af de ændringer af frugt- og grøntsagsordningen, der er sket ved forordning (EF) nr. 1182/2007, samt på baggrund af erfaringerne. Ændringernes omfang gør det af klarhedshensyn nødvendigt at indarbejde alle disse gennemførelsesbestemmelser i en ny særskilt forordning.

(3)

Følgende kommissionsforordninger bør derfor ophæves:

forordning (EF) nr. 3223/94 af 21. december 1994 om gennemførelsesbestemmelser til importordningen for frugt og grøntsager (5)

forordning (EF) nr. 1555/96 af 30. juli 1996 om gennemførelsesbestemmelser til ordningen for anvendelse af tillægsimporttold for frugt og grøntsager (6)

forordning (EF) nr. 961/1999 af 6. maj 1999 om gennemførelsesbestemmelser for udvidelse af anvendelsesområdet for regler fastsat af producentorganisationer for frugt og grøntsager (7)

forordning (EF) nr. 544/2001 af 20. marts 2001 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96 for så vidt angår ekstra finansiel støtte til driftsfonde (8)

forordning (EF) nr. 1148/2001 af 12. juni 2001 om kontrol af overensstemmelse med handelsnormerne for friske frugter og grøntsager (9)

forordning (EF) nr. 2590/2001 af 21. december 2001 om godkendelse af den kontrol af overensstemmelse med handelsnormerne for friske frugter og grøntsager, som Schweiz foretager inden importen til Det Europæiske Fællesskab (10)

forordning (EF) nr. 1791/2002 af 9. oktober 2002 om godkendelse af den kontrol af overensstemmelse med handelsnormerne for friske frugter og grøntsager, som Marokko foretager inden importen til Det Europæiske Fællesskab (11)

forordning (EF) nr. 2103/2002 af 28. november 2002 om godkendelse af den kontrol af overensstemmelse med handelsnormerne for friske frugter og grøntsager, som Sydafrika foretager inden importen til Det Europæiske Fællesskab (12)

forordning (EF) nr. 48/2003 af 10. januar 2003 om bestemmelser for blandinger af friske frugter og grøntsager af forskellige arter i samme salgspakning (13)

forordning (EF) nr. 606/2003 af 2. april 2003 om godkendelse af den kontrol af overensstemmelse med handelsnormerne for friske frugter og grøntsager, som Israel foretager inden importen til Det Europæiske Fællesskab (14)

forordning (EF) nr. 761/2003 af 30. april 2003 om godkendelse af den kontrol af overensstemmelse med handelsnormerne for friske frugter og grøntsager, som Indien foretager inden importen til Det Europæiske Fællesskab (15)

forordning (EF) nr. 1432/2003 af 11. august 2003 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96 for så vidt angår anerkendelse af producentorganisationer og foreløbig anerkendelse af producentsammenslutninger (16)

forordning (EF) nr. 1433/2003 af 11. august 2003 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96 for så vidt angår ekstra driftsfonde, driftsprogrammer og finansiel støtte (17)

forordning (EF) nr. 1943/2003 af 3. november 2003 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96 for så vidt angår støtte til foreløbigt anerkendte producentsammenslutninger (18)

forordning (EF) nr. 103/2004 af 21. januar 2004 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96 for så vidt angår interventionsordningen for frugt og grøntsager og tilbagekøb fra markedet (19)

forordning (EF) nr. 1557/2004 af 1. september 2004 om godkendelse af den kontrol af overensstemmelse med handelsnormerne for friske frugter, som New Zealand foretager inden importen til EF (20)

forordning (EF) nr. 179/2006 af 1. februar 2006 om en importlicensordning for æbler fra tredjelande (21)

forordning (EF) nr. 430/2006 af 15. marts 2006 om godkendelse af den kontrol af overensstemmelse med handelsnormerne for friske frugter og grøntsager, som Senegal foretager inden importen til Det Europæiske Fællesskab (22)

forordning (EF) nr. 431/2006 af 15. marts 2006 om godkendelse af den kontrol af overensstemmelse med handelsnormerne for friske frugter og grøntsager, som Kenya foretager inden importen til Det Europæiske Fællesskab (23)

forordning (EF) nr. 1790/2006 af 5. december 2006 om godkendelse af den kontrol af overensstemmelse med handelsnormerne for friske frugter og grøntsager, som Tyrkiet foretager inden importen til Det Europæiske Fællesskab (24).

(4)

Der bør vedtages detaljerede bestemmelser for gennemførelsen af forordning (EF) nr. 1182/2007.

(5)

Der bør fastsættes produktionsår for frugt og grøntsager. Eftersom ingen støtteordninger i sektoren længere følger de pågældende produkters høstcyklus, kan alle produktionsår harmoniseres til at følge kalenderåret.

(6)

Med forordning (EF) nr. 1182/2007 får Kommissionen tilladelse til at indføre handelsnormer for frugt og grøntsager, og ifølge artikel 2, stk. 7, skal de eksisterende enkeltstående forordninger vedrørende sådanne normer fortsat finde anvendelse, indtil der er vedtaget nye normer.

(7)

Der skal åbnes mulighed for undtagelser og fritagelser fra anvendelse af handelsnormer i tilfælde af bestemte operationer, som enten er meget marginale og/eller specielle eller finder sted i begyndelsen af distributionskæden, eller når der er tale om produkter til forarbejdning.

(8)

De angivelser, som kræves efter handelsnormerne, skal klart fremgå af emballagen/etiketten.

(9)

Pakninger med forskellige arter af friske frugter og grøntsager finder stadigt større udbredelse på markedet for at imødekomme efterspørgslen fra nogle forbrugere. I henhold til god forretningsskik er friske frugter og grøntsager, der sælges i samme pakning, af samme kvalitet. For produkter, der ikke er fastsat normer for i EU, kan dette sikres ved anvendelse af generiske bestemmelser. Der bør vedtages mærkningsbestemmelser for blandinger af frugt og grøntsager af forskellige arter i pakninger. De bør være forenklede i forhold til bestemmelserne i handelsnormerne for navnlig at tage hensyn til den disponible plads på etiketten.

(10)

Hver medlemsstat bør udpege kontrolorganer, som skal være ansvarlige for, at der foretages overensstemmelseskontrol i alle handelsled. Et af disse organer skal være ansvarligt for kontakt til og koordination mellem alle øvrige udpegede organer.

(11)

Information om de erhvervsdrivende og om de grundlæggende træk ved deres virksomhed er en uundværlig hjælp for medlemsstaterne i deres analyser, og hver medlemsstat bør derfor oprette en database med oplysninger om erhvervsdrivende i sektoren for friske frugter og grøntsager.

(12)

Overensstemmelseskontrollen bør foregå ved hjælp af stikprøver og koncentreres om erhvervsdrivende, hos hvem risikoen for at finde varer, som ikke overholder normerne, er størst. Under hensyntagen til de nationale markeders særpræg bør medlemsstaterne fastsætte regler, som gør det muligt for dem at målrette deres kontrol mod bestemte kategorier erhvervsdrivende. For at sikre åbenhed bør disse regler meddeles Kommissionen.

(13)

Medlemsstaterne bør sikre, at eksport af friske frugter og grøntsager til tredjelande er i overensstemmelse med handelsnormerne og attestere dette, jf. den Genève-protokol om fastsættelse af normer for friske frugter og grøntsager samt tørrede produkter, der er indgået inden for rammerne af De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa, og OECD-ordningen for anvendelse af internationale normer for frugt og grøntsager.

(14)

Friske frugter og grøntsager, der importeres fra tredjelande, bør være i overensstemmelse med handelsnormerne eller tilsvarende normer. Der bør derfor foretages en overensstemmelseskontrol, inden disse varer føres ind på Fællesskabets toldområde, dog ikke af mindre partier, hvor kontrolmyndighederne/-organerne anser risikoen for manglende overensstemmelse for beskeden. I visse tredjelande, som på tilfredsstillende betingelser garanterer, at normerne overholdes, kan kontrolorganerne i de pågældende tredjelande foretage kontrol forud for eksporten. Udnyttes denne mulighed, bør medlemsstaterne regelmæssigt undersøge, hvorvidt den kontrol, som tredjelandenes kontrolorganer har gennemført forud for eksporten, er effektiv/pålidelig, og underrette Kommissionen om resultaterne af disse undersøgelser.

(15)

Det bør sikres, at produkter til industriel forarbejdning, der ikke er underlagt handelsnormer, ikke afsættes på markedet for produkter til forbrug i frisk tilstand. Disse produkter bør mærkes på en passende måde, og i visse tilfælde/når det er muligt ledsages af en attest om industriel anvendelse, som angiver produktets endelige anvendelsesformål og giver mulighed for at kontrollere dette.

(16)

Frugt og grøntsager, der er omfattet af overensstemmelseskontrollen, skal underkastes den samme form for kontrol i alle handelsled. Det vil i denne forbindelse være hensigtsmæssigt at anvende de kontrolbestemmelser, som er blevet anbefalet af De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa, og som svarer til OECD’s anbefalinger på området. Det er dog nødvendigt at fastsætte særlige regler for kontrol ved detailsalg.

(17)

Der bør kunne udstedes anerkendelse af producentorganisationer for de produkter, der er genstand for en ansøgning. Når der udelukkende ansøges om godkendelse for produkter til forarbejdning, bør det sikres, at de rent faktisk leveres til forarbejdning.

(18)

For at nå målene for frugt- og grøntsagsordningen og sikre, at producentorganisationerne gennemfører deres aktioner varigt og effektivt, er det nødvendigt at have en optimal stabilitet i producentorganisationen. Der bør derfor fastsættes en minimumsperiode for en producents medlemskab af en producentorganisation. Medlemsstaterne bør have mulighed for at fastsætte udmeldelsesfrister og tidspunkter, hvor et medlems udmeldelse får virkning.

(19)

En producentorganisations vigtigste og væsentligste aktiviteter skal være knyttet til koncentrationen af udbud og afsætning. En producentorganisations andre aktiviteter af handelsmæssig eller anden art bør dog være tilladt inden for visse grænser. Bl.a. bør samarbejde mellem producentorganisationer fremmes for at sikre, at markedsføringen af frugt og grøntsager, der udelukkende er købt hos en anden anerkendt producentorganisation, hverken tages i betragtning i beregningen af hovedaktiviteten eller i de øvrige aktiviteter. Det er hensigtsmæssigt at udvide mulighederne for tilvejebringelse af tekniske hjælpemidler til, at dette også kan ske via en producentorganisation.

(20)

Producentorganisationer kan besidde kapitalandele i filialer, der bidrager til at forøge værditilvæksten af deres medlemmers produktion. Der bør fastlægges regler for beregning af værdien af en sådan afsat produktion. Disse filialer skal have samme hovedaktiviteter som producentorganisationen med mulighed for en overgangsperiode med henblik på tilpasning.

(21)

Der bør fastlægges detaljerede regler for, hvilke funktioner sammenslutninger af producentorganisationer, tværnationale producentorganisationer og tværnationale sammenslutninger af producentorganisationer i henhold til i forordning (EF) nr. 1182/2007 skal have, samt for anerkendelse af dem. For konsekvensens skyld bør disse i videst muligt omfang afspejle bestemmelserne for producentorganisationer.

(22)

For at lette koncentrationen af udbuddet bør sammenlægning af bestående producentorganisationer fremmes for at skabe nye producentorganisationer gennem fastlæggelsen af regler for de sammenlagte producentorganisationers sammenlagte driftsprogrammer.

(23)

Samtidig med overholdelse af princippet om, at en producentorganisation skal oprettes på producenternes initiativ og kontrolleres af disse, bør der gives medlemsstaterne mulighed for at fastsætte betingelser, som andre fysiske eller juridiske personer skal opfylde for at blive accepteret som medlem af en producentorganisation og/eller en sammenslutning af producentorganisationer.

(24)

For at sikre, at producentorganisationerne rent faktisk repræsenterer et minimumsantal producenter, er det nødvendigt, at medlemsstaterne træffer foranstaltninger for at undgå, at et mindretal medlemmer, der eventuelt tegner sig for størstedelen af den pågældende producentorganisations produktion, majoriserer producentorganisationens forvaltning og drift.

(25)

For at tage hensyn til de forskellige situationer for produktion og markedsføring i Fællesskabet bør medlemsstaterne fastsætte betingelser for foreløbig anerkendelse af producentsammenslutninger, der forelægger en anerkendelsesplan.

(26)

For at fremme oprettelsen af stabile producentorganisationer, der kan bidrage til en varig opfyldelse af målene for den fælles markedsordning for frugt og grøntsager, bør en foreløbig anerkendelse kun indrømmes producentsammenslutninger, der kan godtgøre, at de har mulighed til at opfylde alle betingelserne for anerkendelse inden for et bestemt tidsrum.

(27)

Det bør fastlægges, hvilke oplysninger producentsammenslutningerne skal medtage i anerkendelsesplanen. For at producentsammenslutningerne bedre kan opfylde betingelserne for anerkendelse er det nødvendigt at tillade ændringer i anerkendelsesplanen. Med henblik herpå bør det fastsættes, at medlemsstaterne kan anmode en producentsammenslutning om korrigerende foranstaltninger for at sikre anerkendelsesplanens gennemførelse.

(28)

En producentsammenslutning har ret til at opfylde betingelserne inden afslutningen af anerkendelsesplanen. Der bør fastsættes bestemmelser for, at nævnte sammenslutninger kan indgive en anmodning om anerkendelse sammen med udkast til driftsprogrammer. For konsekvensens skyld bør en anerkendelse af en producentsammenslutning indebære afslutningen af dens anerkendelsesplan, og støtten bør afbrydes. For at tage hensyn til den flerårige finansiering af investeringer bør investeringer, hvortil der kan ydes investeringsstøtte, kunne indgå i driftsprogrammer.

(29)

For at lette den korrekte anvendelse af ordningen for støtte til dækning af udgifterne til oprettelse og administration af producentsammenslutninger, bør denne støtte ydes i form af et fast beløb. Der bør indføres et loft over dette faste beløb af hensyn til de budgetmæssige begrænsninger. For at tage hensyn til de forskellige økonomiske behov hos producentsammenslutninger af forskellig størrelse bør dette loft desuden tilpasses efter værdien af producentsammenslutningernes salgbare produktion.

(30)

For at sikre sammenhængen og en gnidningsløs overgang til status som anerkendt producentsammenslutning bør der gælde de samme regler for producentsammenslutninger som for producentorganisationer med hensyn til deres hovedaktiviteter og værdien af deres afsatte produktion.

(31)

I tilfælde af sammenlægninger bør der være mulighed for at yde støtte til de producentsammenslutninger, der opstår ved sammenlægningen, for at tage hensyn til de nye producentsammenslutningers finansielle behov og sikre, at støtteordningen anvendes korrekt.

(32)

For at lette anvendelsen af støtteordningen på driftsprogrammer bør producentorganisationernes afsatte produktion defineres nøjagtigt, herunder ved angivelse af hvilke produkter der kan tages hensyn til og det afsætningstrin, hvorpå produktionsværdien skal fastlægges. Andre metoder til beregning af den produktion, der kan afsættes, bør også kunne anvendes i tilfælde af årlige forskydninger eller utilstrækkelige data. For at undgå, at ordningen misbruges, bør producentorganisationerne som hovedregel ikke kunne ændre referenceperioder, mens programmet løber.

(33)

For at sikre, at støtten anvendes korrekt, bør der fastlægges så fleksible bestemmelser for forvaltningen af driftsfonde og medlemmernes finansielle bidrag som muligt på betingelse af, at alle producenter kan udnytte driftsfonden og kan deltage demokratisk i beslutningerne om dens anvendelse.

(34)

Der bør fastlægges bestemmelser for omfanget for og opbygningen af den nationale strategi for bæredygtige driftsprogrammer og for de nationale rammer for miljøforanstaltninger. Målet herfor er at optimere allokeringen af finansielle ressourcer og forbedre strategiens kvalitet.

(35)

Med henblik på at forvalte ordningen korrekt bør der fastlægges procedurer for indgivelse og godkendelse af driftsprogrammer, herunder tidsfrister, så myndighederne kan foretage en passende evaluering af oplysningerne om de foranstaltninger og aktiviteter, der skal indgå i eller udelukkes fra programmerne. Da programmerne forvaltes på årsbasis, bør det fastsættes, at programmer, der ikke godkendes inden en given dato, udsættes et år.

(36)

Der bør anvendes en procedure for en årlig ændring af driftsprogrammer for det følgende år, så de kan tilpasses for at tage hensyn til eventuelle nye betingelser, som ikke kunne forudses, da de oprindeligt blev forelagt. Det bør også være muligt at ændre foranstaltninger og driftsfondens beløb i løbet af det år, hvor et program gennemføres. Alle sådanne ændringer bør være underlagt visse grænser og betingelser, der fastlægges af medlemsstaterne, herunder obligatorisk meddelelse af ændringer til myndighederne for at sikre, at godkendte programmer bevarer de overordnede formål.

(37)

Af finansielle grunde og af hensyn til retssikkerheden bør der udarbejdes lister over foranstaltninger og udgifter, der ikke kan omfattes af driftsprogrammer.

(38)

I forbindelse med investeringer i individuelle bedrifter bør der for at undgå, at et medlem, der afbryder tilknytningen til organisationen i den nyttige periode af investeringen, opnår en urimelig berigelse, fastsættes bestemmelser om, at organisationen kan inddrive restværdien af investeringen, uanset om en sådan investering ejes af et medlem eller organisationen.

(39)

For at sikre, at ordningen anvendes korrekt, bør det fastlægges nærmere, hvilke oplysninger der skal anføres i støtteansøgningerne, og hvilke procedurer der skal gælde for støtteudbetalingen. For at undgå likviditetsproblemer bør producentorganisationerne kunne anvende en ordning med udbetaling af forskud, idet der skal stilles sikkerhed. Af de samme årsager bør der kunne anvendes en alternativ ordning til at refundere allerede afholdte udgifter.

(40)

Der bør fastlægges detaljerede bestemmelser om omfang og anvendelse af krisestyrings- og kriseforebyggelsesforanstaltninger. Så vidt muligt bør disse bestemmelser sikre fleksibilitet og hurtig anvendelse under kriser, og det bør derfor overlades til medlemsstater og producentorganisationer selv at tage beslutninger. Disse bestemmelser bør dog hindre misbrug og omfatte grænser for anvendelsen af bestemte foranstaltninger, herunder af økonomisk art. De bør også sikre, at krav til plantesundhed og miljø overholdes.

(41)

Der bør vedtages detaljerede bestemmelser for tilbagekøb fra markedet, hvor der tages hensyn til den pågældende foranstaltnings potentielle betydning. Der bør navnlig fastlægges bestemmelser om ordningen for øget støtte til tilbagekøbte frugter og grøntsager, som velgørende organisationer og andre foretagender og institutioner uddeler gratis som humanitær hjælp. Der bør desuden fastlægges maksimumlofter for støtte til tilbagekøb for at sikre, at disse ikke bliver en permanent alternativ afsætningsmulighed for produkter sammenholdt med at afsætte dem på markedet. For produkter, for hvilke der er fastsat et maksimumloft for EF-tilbagekøbsgodtgørelsen i bilag V til forordning (EF) nr. 2200/96, er det hensigtsmæssigt at bevare dette loft med forbehold af en vis stigning, som skal afspejle, at disse tilbagekøb nu samfinansieres. For andre produkter, hvor erfaringen endnu ikke har vist, at der består en risiko for overdrevne tilbagekøb, er det hensigtsmæssigt at tillade medlemsstaterne at fastsætte maksimale støtteniveauer. Af samme årsager er det dog i alle tilfælde hensigtsmæssigt at fastsætte en kvantitativ grænse for tilbagekøb pr. produkt pr. producentorganisation.

(42)

Der bør indføres detaljerede bestemmelser for den nationale finansielle støtte, som medlemsstater kan yde i områder af Fællesskabet, hvor producenterne kun er organiseret i ringe grad; bestemmelserne bør omfatte en definition af denne lave organiseringsgrad. Der bør også fastlægges procedurer for godkendelse af en sådan national støtte samt for godkendelse og omfang af Fællesskabets refusion af støtten og for refusionens andel, som bør afspejle de nugældende.

(43)

Der bør fastlægges detaljerede bestemmelser, navnlig de nødvendige proceduremæssige bestemmelser, for betingelserne for, hvornår regler fastsat af en producentorganisation for frugt og grøntsager eller en sammenslutning af sådanne organisationer kan udvides til at gælde for alle producenter i et bestemt økonomisk område. Hvor produkter sælges på træ eller busk, bør det også fastlægges, hvilke regler anvendelsesområdet udvides for til også at omfatte producent eller køber.

(44)

Fællesskabets æbleproducenter har i den seneste tid befundet sig i en vanskelig situation, der bl.a. skyldes en markant stigning i importen af æbler fra visse tredjelande på den sydlige halvkugle. Overvågningen af æbleimporten bør derfor forbedres. Med henblik herpå vil det være hensigtsmæssigt at indføre en ordning, hvorefter der udstedes importlicenser på betingelse af, at der stilles sikkerhed for, at de transaktioner, som importlicensen udstedes for, rent faktisk gennemføres. Kommissionens forordning (EF) nr. 1291/2000 om fælles gennemførelsesbestemmelser for ordningen med import- og eksportlicenser og forudfastsættelsesattester for landbrugsprodukter (25) og Kommissionens forordning (EØF) nr. 2220/85 om fælles gennemførelsesbestemmelser for ordningen for sikkerhedsstillelse for landbrugsprodukter (26) bør gælde.

(45)

Der bør fastlægges detaljerede bestemmelser for indgangsprisordningen for frugt og grøntsager. De letfordærvelige frugter og grøntsager, der er tale om, leveres under handelsordningen med levering i kommission, men denne ordning skaber særlige vanskeligheder ved bestemmelsen af værdien i disse produkter. Der bør fastsættes mulige metoder til beregning af den indgangspris, der skal danne grundlag for tariferingen af de indførte produkter i den fælles toldtarif. Navnlig bør der fastsættes faste importværdier på grundlag af det vægtede gennemsnit af produkternes gennemsnitspriser, og det er nødvendigt at fastsætte særlige bestemmelser, såfremt der ikke foreligger noteringer for produkter fra en given oprindelse. Der bør være mulighed for at stille en sikkerhed under visse omstændigheder for at sikre, at ordningen anvendes korrekt.

(46)

Der bør indføres detaljerede bestemmelser om den importtold, der kan pålægges bestemte produkter ud over den told, der er fastsat i den fælles toldtarif. Tillægstolden kan pålægges, hvis den indførte mængde af de pågældende produkter overskrider en udløsningsmængde, der er fastsat for produktet og anvendelsesperioden. Produkter, der er under transport til Fællesskabet, er fritaget for tillægstold, og der bør derfor vedtages særlige bestemmelser for dem.

(47)

Der fastlægges bestemmelser om, at såvel producentorganisationer som medlemsstater foretager passende overvågning og evaluering af igangværende programmer og ordninger for at vurdere deres effektivitet.

(48)

Der bør fastlægges foranstaltninger/bestemmelser for de meddelelser, der er nødvendige for at gennemføre denne forordning, dvs. deres art samt hvilket format de skal have, og hvordan de skal kommunikeres. Det kan bl.a. dreje sig om meddelelser fra producenter og producentorganisationer til medlemsstaterne og fra medlemsstaterne til Kommissionen samt sanktioner i tilfælde af for sen eller unøjagtig meddelelse.

(49)

Der bør fastlægges bestemmelser om, hvilke former for kontrol der er nødvendig for at sikre en korrekt anvendelse af denne forordning og forordning (EF) nr. 1182/2007 og passende sanktioner i tilfælde af, at der konstateres uregelmæssigheder. Disse foranstaltninger bør omfatte både specifikke kontrolforanstaltninger og sanktioner på EU-niveau og supplerende nationale kontrolforanstaltninger og sanktioner. Kontrolforanstaltningerne og sanktionerne bør være effektive, have en afskrækkende virkning og være forholdsmæssigt afpassede. Der bør være mulighed for at løse problemer i tilfælde af åbenlys fejl, force majeure og andre usædvanlige omstændigheder for at sikre, at producenterne får en rimelig behandling. Der bør indføres bestemmelser vedrørende kunstigt skabte situationer, så det undgås, at nogen drager fordel heraf.

(50)

Der bør vedtages bestemmelser for at sikre en gnidningsløs overgang fra den tidligere ordning til den nye ordning i henhold til denne forordning og gennemførelsen af overgangsbestemmelserne i artikel 55 i forordning (EF) nr. 1182/2007.

(51)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelsen fra Forvaltningskomitéen for Frugter og Grøntsager —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

AFSNIT I

INDLEDENDE BESTEMMELSER

Artikel 1

Anvendelsesområde og anvendelse af termer

1.   Ved denne forordning fastsættes gennemførelsesbestemmelser til forordning (EF) nr. 2200/96, (EF) nr. 2201/96 og (EF) nr. 1182/2007.

2.   Udtryk, som anvendes i de forordninger, der er anført i stk. 1, har samme betydning, når de bruges i denne forordning, medmindre andet er fastsat i denne forordning.

Artikel 2

Produktionsår

Produktionsårene for de produkter, der er anført i artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2200/96 og i artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2201/96, løber fra 1. januar til 31. december.

AFSNIT II

KLASSIFICERING AF PRODUKTERNE

KAPITEL I

Almindelige bestemmelser

Artikel 3

Undtagelser og fritagelser fra anvendelsen af handelsnormer

1.   Uanset artikel 2, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1182/2007 er følgende ikke undergivet handelsnormer:

a)

produkter, som sendes til forarbejdningsvirksomheder, hvor der ikke i henhold til denne forordning er fastsat minimumskrav til kvaliteten af produkter, som er bestemt til industriel forarbejdning

b)

produkter, som af producenten på hans bedrift overdrages til forbrugeren til dennes personlige brug

c)

efter en afgørelse, som Kommissionen på anmodning af en medlemsstat har truffet efter proceduren i artikel 46 i forordning (EF) nr. 2200/1996, produkter fra et bestemt område, som sælges i detailhandelen i dette område for at tilgodese en velkendt lokal forbrugstradition.

2.   Uanset artikel 2, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1182/2007 er følgende ikke undergivet handelsnormer inden for et bestemt dyrkningsområde:

a)

produkter, som af producenten sælges eller leveres til sorterings- og emballeringsvirksomheder eller til lagervirksomheder, eller som fra producentens bedrift sendes til disse virksomheder

b)

produkter, som fra lagervirksomheder sendes til sorterings- og emballeringsvirksomheder.

3.   Uanset artikel 2, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1182/2007 kan medlemsstaterne fritage følgende fra kravet om overholdelse af handelsnormerne eller nogle af bestemmelserne i handelsnormerne:

a)

produkter, der udstilles med henblik på salg, udbydes til salg, sælges, leveres eller i øvrigt af producenten bringes i handelen på engroshandelscentre, navnlig produktionsmarkeder, beliggende i dyrkningsområdet

b)

produkter, der fra disse engroshandelscentre sendes til sorterings-, emballerings- eller lagervirksomheder inden for samme dyrkningsområde.

Såfremt første afsnit bringes i anvendelse, underretter den pågældende medlemsstat Kommissionen om de foranstaltninger, den har truffet i så henseende.

4.   Det godtgøres over for den kompetente myndighed i medlemsstaten, at de produkter, der er anført i stk. 1, litra a), og stk. 2, opfylder de fastlagte betingelser, navnlig med hensyn til deres anvendelse.

Artikel 4

Særlige angivelser

1.   De angivelser, som efter handelsnormerne kræves med hensyn til mærkning i henhold til artikel 2 i forordning (EF) nr. 1182/2007, skal med letlæselig og synlig skrift være anbragt på en af emballagens sider, enten som et direkte påtryk på pakken, der ikke kan slettes, eller som en etiket, der indgår i selve pakningen eller er solidt fastgjort til denne.

2.   For produkter, som afsendes uemballeret, løst læsset i et transportmiddel, skal de i stk. 1 omhandlede oplysninger være anført i et dokument, som ledsager varen, eller på en seddel, der er anbragt synligt i transportmidlet.

Artikel 5

Særlige angivelser i detailhandelen

Tilbydes produkterne i detailhandelen i emballage, skal de angivelser, som er fastsat med hensyn til mærkning i artikel 2 i forordning (EF) nr. 1182/2007, være anbragt tydeligt og letlæseligt.

For færdigpakkede produkter som anført i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF (27) skal nettovægten anføres foruden de angivelser, der er foreskrevet i handelsnormerne. For produkter, som normalt sælges stykvis, er der dog ikke pligt til at anføre nettovægten, når antallet af stykker klart kan ses og let kan tælles gennem indpakningen, eller når antallet er anført i mærkningen.

Produkterne kan tilbydes uden emballage, såfremt detailhandleren forsyner de til salg udbudte produkter med et skilt, som med meget tydelig og letlæselig skrift angiver de i handelsnormerne og i artikel 2, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1182/2007 foreskrevne oplysninger vedrørende sort, produktets oprindelsesland og klasse.

Artikel 6

Salgspakninger

1.   Salgspakninger med friske frugter og grøntsager af nettovægt på 3 kg og derunder kan indeholde blandinger af friske frugter og grøntsager af forskellige arter, såfremt:

a)

produkterne er af ensartet kvalitet, og hver art opfylder normerne, jf. stk. 2

b)

etiketten er forsynet med en passende mærkning, jf. stk. 3, og

c)

blandingen ikke vildleder køberne.

2.   Produkterne i pakningerne som anført i stk. 1 skal være af samme handelstypekvalitet som nævnt i bilag 1.

Hvis blandinger indeholder frugter og grøntsager, der ikke er fastsat EF-handelsnormer for, skal produkterne kunne klassificeres i samme klasse ifølge bestemmelserne i bilag I.

3.   Mærkningen af de i stk. 1 nævnte salgspakninger og/eller hver af de kasser, som de er pakket i, omfatter mindst følgende oplysninger:

a)

Pakkeriets og/eller afsenderens navn og adresse. Disse oplysninger kan erstattes med følgende:

i)

for alle emballager med undtagelse af færdigpakninger: den officielt udstedte og anerkendte kode for pakkeriet og/eller afsenderen efter betegnelsen »pakkeri og/eller afsender« (eller en tilsvarende forkortelse)

ii)

for færdigpakninger: navn og adresse på salgsvirksomheden med sæde i Fællesskabet efter anførslen »emballeret for:« eller tilsvarende. I dette tilfælde skal klæbemærket også omfatte koden for pakkeriet og/eller afsenderen. Salgsvirksomheden stiller al information, som kontrolmyndighederne skønner nødvendig, til rådighed om betydningen af den pågældende kode

b)

navn på hvert produkt/hver art, der findes i pakningen

c)

sortsnavn eller handelstype for hvert af de produkter, der indgår i blandingen, og som ifølge EF’s handelsnormer er påkrævet for ikke-blandede produkter

d)

oprindelsesland for hvert produkt i pakningen; oplysningen anføres i umiddelbar nærhed af navnet på de tilsvarende produkter

e)

kvalitetsklasse.

For frugter og grøntsager med EF-handelsnormer anføres disse oplysninger i stedet for oplysningerne i de pågældende handelsnormer.

KAPITEL II

Kontrol af overensstemmelse med handelsnormerne

Afdeling 1

Almindelige bestemmelser

Artikel 7

Anvendelsesområde

Dette kapitel indeholder bestemmelser for den overensstemmelseskontrol, medlemsstaterne foretager i alle handelsled for at fastslå, om produkterne er i overensstemmelse med handelsnormerne i henhold til artikel 2 i forordning (EF) nr. 1182/2007.

Artikel 8

Ansvarlige organer

1.   Hver medlemsstat udpeger:

a)

en myndighed, i det følgende benævnt »koordineringsmyndigheden«, som er eneansvarlig for koordinering og kontakter på de områder, som er omfattet af dette kapitel, og

b)

et eller flere kontrolorganer, i det følgende benævnt »kontrolorganer«, som har ansvaret for anvendelsen af artikel 2, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1182/2007.

2.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen:

a)

navn og postadresse samt elektronisk adresse på den koordineringsmyndighed, de har udpeget i medfør af stk. 1

b)

navn og postadresse samt elektronisk adresse på de kontrolorganer, de har udpeget i medfør af stk. 1

c)

den præcise fastlæggelse af de udpegede kontrolorganers kompetenceområde.

3.   Koordineringsmyndigheden kan være kontrolorganet, et af kontrolorganerne eller et andet organ udpeget efter stk. 1.

4.   Kommissionen offentliggør på en måde, den finder passende, en liste over de koordineringsmyndigheder, som medlemsstaterne har udpeget.

Artikel 9

Database med oplysninger om erhvervsdrivende

1.   Medlemsstaterne opretter en database med oplysninger om de erhvervsdrivende i frugt- og grøntsagssektoren, der på de i denne artikel fastsatte betingelser rummer dataene om de erhvervsdrivende, der deltager i markedsføringen af friske frugter og grøntsager, som der er fastsat normer for i medfør af artikel 2 i forordning (EF) nr. 1182/2007.

I dette kapitel forstås ved »erhvervsdrivende« enhver fysisk eller juridisk person, der ligger inde med friske frugter og grøntsager, som er underlagt handelsnormer, for at udstille disse produkter med henblik på salg, udbyde dem til salg, sælge eller i øvrigt bringe dem i handelen på Fællesskabets område for egen regning eller for tredjemands regning og/eller med henblik på eksport til tredjelande.

2.   Medlemsstaterne bestemmer, på hvilke betingelser følgende erhvervsdrivende enten optages eller ikke optages i databasen:

a)

erhvervsdrivende, hvis virksomhed er af en sådan art, at de i henhold til artikel 3 er fritaget for at overholde handelsnormerne

b)

fysiske eller juridiske personer, hvis aktivitet i frugt- og grøntsagssektoren er begrænset til transport af varer eller til detailsalg af ringe mængder frugt og grøntsager.

3.   Består databasen af flere særskilte elementer, sørger koordineringsmyndigheden for, at databasen og dens forskellige elementer samt ajourføringerne heraf er ensartede. Kontrolorganerne foretager ajourføringerne bl.a. på grundlag af de oplysninger, de indhenter under kontrollen i alle handelsled.

4.   Databasen indeholder for hver erhvervsdrivende registreringsnummer, navn, adresse, de nødvendige oplysninger til klassificering i en af de kategorier, som er nævnt i artikel 10, herunder den erhvervsdrivendes placering i handelskredsløbet, en angivelse af den erhvervsdrivendeshans virksomheds størrelse samt oplysninger om forhold, der er konstateret under tidligere kontroller hos denne erhvervsdrivende, samt al anden information, som anses for at være nødvendig for kontrollen.

5.   De erhvervsdrivende har pligt til at give de oplysninger, som medlemsstaterne anser for nødvendige for oprettelse og ajourføring af databasen. Medlemsstaterne fastlægger betingelser for, hvordan de erhvervsdrivende, der ikke er etableret på deres område, men som opererer på deres område, skal figurere i deres database.

Afdeling 2

Kontroller på det indre marked

Artikel 10

Overensstemmelseskontrol på det indre marked

1.   Medlemsstaterne indfører en kontrolordning, som giver mulighed for ved stikprøver i alle handelsled at efterprøve, om de produkter, som de erhvervsdrivende ligger inde med, er i overensstemmelse med handelsnormerne.

Som led i denne kontrolordning fastlægger medlemsstaterne ud fra en analyse af risikoen for, at en erhvervsdrivende markedsfører produkter, der ikke er i overensstemmelse med handelsnormerne, hvor ofte kontrolorganerne skal foretage kontrol. Der skal foretages kontroller tilstrækkeligt ofte til at sikre overholdelse af Fællesskabets bestemmelser for hver kategori af erhvervsdrivende, som medlemsstaterne forud har defineret.

Den pågældende risikoanalyse baseres på de erhvervsdrivendes størrelse, deres placering i handelskredsløbet, forhold, der blev konstateret under tidligere kontroller, samt eventuelt andre parametre, som fastlægges af medlemsstaterne.

Erhvervsdrivende, som klargør og pakker frugt og grøntsager, især i dyrkningsområdet, vil i denne forbindelse blive kontrolleret hyppigere end andre kategorier erhvervsdrivende. Kontrollen kan endvidere foretages under transporten.

Viser det sig ved kontrollen, at der er begået betydelige uregelmæssigheder, øger kontrolorganerne kontrolhyppigheden hos de berørte erhvervsdrivende.

2.   De erhvervsdrivende har pligt til at give kontrolorganerne de oplysninger, som disse anser for nødvendige for kontrollens tilrettelæggelse og gennemførelse.

3.   Medlemsstaterne kan for en periode på tre år, der kan fornyes, tillade, at hvert kolli, der sendes, påklæbes et klæbemærke som vist i bilag II, hvis de pågældende afsendere giver tilstrækkelig garanti for, at de frugter og grøntsager, som de sender, og som er underlagt handelsnormer, udviser en konstant og høj overensstemmelsesgrad. Tilladelsen gives for tre år og kan fornyes.

For at få adgang til denne mulighed skal de erhvervsdrivende desuden

a)

råde over kontrolpersoner, der har gennemgået en uddannelse, som medlemsstaten har godkendt

b)

råde over passende anlæg til klargøring og emballering af produkterne

c)

forpligte sig til at foretage en overensstemmelseskontrol af de varer, de forsender, og råde over et register med en oversigt over alle de kontroloperationer, de har foretaget.

Giver den erhvervsdrivende ikke længere tilstrækkelig garanti for en konstant og høj overensstemmelsesgrad, eller er en af betingelserne i andet afsnit ikke længere opfyldt, trækker medlemsstaten den erhvervsdrivendes tilladelse til på hvert sendt kolli at påsætte det klæbemærke, hvoraf der er vist en model i bilag II, tilbage.

4.   Den koordinerende myndighed tilstiller Kommissionen bestemmelserne i kontrolordningen som anført i stk. 1. Denne meddelelse skal især indeholde oplysninger om de forskellige kategorier erhvervsdrivende, der er identificeret, og om den kontrolhyppighed, der er fastsat for hver kategori, samt eventuelt de nærmere betingelser for anvendelsen af stk. 3, de nærmere betingelser for anvendelsen af artikel 11, stk. 1, og minimumsomfanget af den kontrol, der skal foretages hos de forskellige berørte erhvervsdrivende. Alle senere ændringer af kontrolordningen skal straks meddeles til Kommissionen.

5.   Kontrolorganerne i en medlemsstat, på hvis område det for et vareparti fra en anden medlemsstat konstateres, at varerne ikke er i overensstemmelse med normerne på grund af produktfejl eller -forringelser, der allerede kunne konstateres under pakningen, sørger for, at sådanne tilfælde af manglende overensstemmelse, der afdækkes til og med engrosleddet, herunder i distributionscentre, meddeles koordineringsmyndighederne i de medlemsstater, der kan være berørt.

Artikel 11

Overensstemmelseskontrol ved eksport

1.   Inden produkterne til eksport til tredjelande forlader Fællesskabets toldområde, sikrer det ansvarlige kontrolorgan i eksportleddet ved en overensstemmelseskontrol, at disse produkter er i overensstemmelse med handelsnormerne.

Eksportørerne har pligt til at give kontrolorganerne de oplysninger, som disse anser for nødvendige for kontrollens tilrettelæggelse og gennemførelse.

2.   Medlemsstaterne kan for hver berørt kategori erhvervsdrivende efter en risikoanalyse fastsætte den minimumsandel af forsendelser og mængder, som det ansvarlige kontrolorgan skal underkaste en overensstemmelseskontrol ved eksport. Denne andel skal være tilstrækkelig til at sikre, at EF-reglerne overholdes. Afslører kontrollen betydelige uregelmæssigheder, øger kontrolorganerne andelen af de forsendelser og mængder, der skal kontrolleres hos de pågældende erhvervsdrivende.

Medlemsstaterne kan anvende ordningen i henhold til andet første afsnit på erhvervsdrivende, der opfylder følgende betingelser:

a)

de giver tilstrækkelig garanti for, at de frugter og grøntsager, som de afsætter, udviser en konstant og høj overensstemmelsesgrad

b)

de har kontrolpersonale, der har gennemgået en uddannelse, som medlemsstaten har godkendt

c)

de forpligter sig til at foretage en overensstemmelseskontrol af de varer, som de afsætter

d)

de forpligter sig til at føre et register med en oversigt over alle de kontroller, de har foretaget.

3.   Efter at have foretaget den i stk. 1 omhandlede kontrol udsteder kontrolorganet den i bilag III fastsatte overensstemmelsesattest for hvert parti til eksport, som det anser for at være i overensstemmelse med normerne. Hvis en eksportforsendelse består af flere partier, kan partiernes overensstemmelse med normerne bekræftes på en og samme attest, for så vidt de forskellige partier, som indgår i forsendelsen, anføres tydeligt hver for sig.

I tilfælde af at de partier, der er omfattet af overensstemmelsesattesten, jf. stk. 2, ikke er blevet kontrolleret af det ansvarlige kontrolorgan ved eksport, skal angivelsen »egenkontrol (artikel 11, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 0000/2007)« være anført i rubrik 13 (Bemærkninger) i attesten.

4.   Den ansvarlige toldmyndighed kan kun antage udførselsangivelsen:

a)

hvis varerne ledsages af enten den attest, der er nævnt i stk. 3, eller af den, der er nævnt i artikel 19, stk. 2, eller

b)

hvis det ansvarlige kontrolorgan på passende måde har underrettet toldmyndigheden om, at der er udstedt en af de to nævnte attester for de pågældende partier.

Artikel 12

Overensstemmelseskontrol ved import

1.   Inden produkter fra tredjelande overgår til fri omsætning, skal det kontrolleres, om de er i overensstemmelse med handelsnormerne.

Importørerne har pligt til at give kontrolorganerne de oplysninger, som disse anser for nødvendige for at tilrettelægge og gennemføre den kontrol, der er anført i stk. 2 og i artikel 16, stk. 1.

2.   Uden at dette berører bestemmelserne i artikel 3, foretager det ansvarlige kontrolorgan en overensstemmelseskontrol ved import af hvert importeret parti og udsteder den i bilag III viste overensstemmelsesattest, hvis produkterne stemmer overens med normerne. Hvis en importforsendelse består af flere partier, kan partiernes overensstemmelse med normerne bekræftes på en og samme attest, for så vidt de forskellige partier, som indgår i forsendelsen, anføres tydeligt hver for sig.

3.   Toldmyndigheden tillader kun overgang til fri omsætning:

a)

hvis varerne ledsages af enten den attest, der er nævnt i stk. 2, den, der er nævnt i artikel 14, stk. 1, eller den, der er nævnt i artikel 19, stk. 2, eller

b)

hvis det ansvarlige kontrolorgan på passende måde har underrettet toldmyndigheden om, at der er udstedt en af de to nævnte attester for de pågældende partier.

4.   Uanset stk. 1, 2 og 3 kan kontrolorganet ved import beslutte ikke at kontrollere bestemte partier, hvis det anser risikoen for manglende overensstemmelse med normerne for beskeden for disse partier. Kontrolorganet meddeler dette til toldmyndigheden ved hjælp af en erklæring forsynet med organets stempel eller underretter toldmyndigheden herom på anden måde, så den kan foretage toldbehandlingen.

Med henblik på anvendelse af første afsnit fastsætter kontrolorganet på forhånd kriterierne for evalueringen af risikoen for manglende overensstemmelse og fastsætter efter en risikoanalyse for hver type import, det har fastlagt, den minimumsandel af forsendelser og mængder, som det ansvarlige kontrolorgan skal underkaste en overensstemmelseskontrol ved import. Under alle omstændigheder skal enhver andel, der fastsættes i henhold til dette stykke, være væsentligt større end andelene i henhold til artikel 16, stk. 1.

5.   For at opnå en mere ensartet anvendelse af stk. 4 i medlemsstaterne fastlægger Kommissionen fælles retningslinjer for anvendelsen. Koordineringsmyndigheden giver straks Kommissionen meddelelse om reglerne for anvendelsen af stk. 4, herunder kriterierne og minimumsandelene i henhold til stk. 4, andet afsnit, og om enhver senere ændring af disse regler.

6.   Hvis det for et vareparti ved import fra tredjelande konstateres, at varerne ikke er i overensstemmelse med normerne, underretter koordineringsmyndigheden i den berørte medlemsstat omgående Kommissionen og koordineringsmyndighederne i de medlemsstater, der kan være berørt, og disse sørger for, at meddelelsen formidles i fornødent omfang på deres område. Meddelelserne til Kommissionen sendes via det elektroniske system, som Kommissionen angiver.

Afdeling 3

Kontrol foretaget af tredjelande

Artikel 13

Godkendelse af den kontrol, som tredjelandene foretager inden import til Fællesskabet

1.   På anmodning fra et tredjeland kan Kommissionen efter proceduren i artikel 46 i forordning (EF) nr. 2200/96 godkende den overensstemmelseskontrol, som tredjelandet foretager inden importen til Fællesskabet.

2.   Den i stk. 1 nævnte godkendelse kan indrømmes tredjelande, der anmoder herom, og på hvis område EF-handelsnormerne eller normer, der mindst svarer hertil, overholdes for produkter, som eksporteres til Fællesskabet.

Ved godkendelsen fastsættes det, hvem der er den officielle myndighed i tredjelandet, på hvis ansvar den i stk. 1 omhandlede kontrol foretages. Denne kontaktperson er ansvarlig for kontakterne til Fællesskabet. Ved godkendelsen fastlægges endvidere de kontrolorganer, der varetager nævnte kontrol, i det følgende benævnt »kontrolorganerne«.

Godkendelsen kan kun gælde produkter med oprindelse i det pågældende tredjeland og kan begrænses til bestemte produkter.

3.   Kontrolorganerne skal være officielle organer eller officielt anerkendt af den i stk. 2 nævnte kontaktperson og frembyde en tilstrækkelig garanti samt råde over personale, udstyr og anlæg i det omfang, det er nødvendigt for, at kontrollen kan gennemføres efter de i artikel 20, stk. 1, omhandlede metoder eller tilsvarende metoder.

4.   Listen over lande, hvis overensstemmelseskontrol er blevet godkendt i henhold til denne artikel, og de berørte produkter er anført i del A i bilag IV. Nærmere oplysninger om deres officielle myndigheder og kontrolorganer er anført i del B i samme bilag, og modellerne til attester, jf. artikel 14, er anført i del C i samme bilag.

Artikel 14

Attester

1.   Kontrolorganerne udsteder for hvert kontrolleret parti, inden det føres ind på Fællesskabets toldområde, den i bilag III viste overensstemmelsesattest eller enhver anden formular, som er aftalt mellem Kommissionen og det pågældende tredjeland. Hvis en importforsendelse består af flere partier, kan partiernes overensstemmelse med normerne bekræftes på en og samme attest, for så vidt de forskellige partier, som indgår i forsendelsen, anføres tydeligt hver for sig.

Modellerne til den formular, som de attester, der er fastsat i første afsnit, er udstedt på, fastlægges som led i den i artikel 13, stk. 1, nævnte godkendelse.

2.   Attesterne kan kun udstedes i ét eksemplar, der markeres som »original«. Hvis det er nødvendigt at udstede yderligere eksemplarer, skal disse være markeret »kopi«. De kompetente myndigheder i Fællesskabet accepterer kun originaleksemplaret af attesten som gyldigt.

Formularens format er 210 × 297 mm med en maksimal længdetolerance på mellem – 5 og + 8 mm. Der skal anvendes hvidt, træfrit og skrivefast papir med en vægt på mindst 40 gram pr. kvadratmeter.

Formularerne skal trykkes og udfyldes på et af Fællesskabets officielle sprog.

Formularerne skal udfyldes ad mekanisk eller lignende vej.

På attesten må ikke forekomme raderinger eller overskrivninger. Foretages der ændringer, skal det gøres ved hjælp af overstregning og eventuelt ved tilføjelse af de ønskede oplysninger. Enhver rettelse af denne art skal godkendes af ophavsmanden hertil og påtegnes af udstedelsesmyndighederne.

På hver attest skal der af hensyn til identifikationen være påført et løbenummer, og attesten skal påføres udstedelsesmyndighedens stempel samt underskrives af den eller de personer, der er bemyndiget hertil.

Udstedelsesmyndigheden beholder en kopi af hver attest, den udsteder.

Artikel 15

Suspension af godkendelse

Godkendelsen kan suspenderes af Kommissionen, hvis det i et betydeligt antal partier og/eller mængder konstateres, at varerne ikke svarer til oplysningerne i de attester, som tredjelandenes kontrolorganer har udstedt, eller når der ikke er svaret tilfredsstillende på de anmodninger om efterfølgende kontrol som anført i artikel 16, stk. 2.

Artikel 16

Supplerende kontroller foretaget af medlemsstaterne

1.   Medlemsstaterne kontrollerer fysisk ved import, om produkter, der importeres på de i nærværende afdeling nævnte vilkår, er i overensstemmelse med normerne ved for hvert berørt tredjeland at foretage overensstemmelseskontrol af en betydelig del af de på disse vilkår importerede forsendelser og mængder. Denne andel skal være tilstrækkelig til at kontrollere, om kontroltjenesterne overholder EF-reglerne. Medlemsstaterne sikrer sig, at foranstaltningerne i artikel 20, stk. 3, anvendes på de således kontrollerede partier, når disse ikke er i overensstemmelse med handelsnormerne.

Afslører kontrollen betydelige uregelmæssigheder, meddeler medlemsstaterne straks dette til Kommissionen, og kontrolorganerne øger andelen af de forsendelser og mængder, som skal kontrolleres efter bestemmelserne i denne artikel.

I tilfælde af at medlemsstaten opkræver et gebyr til dækning af omkostningerne ved overensstemmelseskontrollen i henhold til dette stykke, skal dette gebyr fastsættes på et sådant niveau, at det afspejler den mindre andel af kontrollerede forsendelser og mængder ved denne kontrol end ved kontrollen i henhold til artikel 12.

2.   Hver gang der opstår begrundet tvivl om ægtheden af en attest som anført i artikel 14, stk. 1, første afsnit, eller om korrektheden af angivelserne herpå, foretages der en efterfølgende kontrol.

Den kompetente myndighed i Fællesskabet returnerer attesten eller kopien heraf til den officielle kontaktperson i tredjelandet, jf. artikel 13, stk. 2, andet afsnit, i givet fald med angivelse af de grunde, der kan berettige til en undersøgelse, og alle indhentede oplysninger, der tyder på, at attesten ikke er ægte, eller at angivelserne herpå ikke er rigtige. Kommissionen skal hurtigst muligt underrettes om anmodningerne om efterfølgende kontrol og om resultaterne af de enkelte kontroller.

Når der anmodes om en efterfølgende kontrol, kan importøren af de berørte varer anmode de kompetente kontrolorganer om at gennemføre den overensstemmelseskontrol, der er fastsat i artikel 12.

Artikel 17

Underretningsforpligtelser

1.   Koordineringsmyndigheden giver for hvert kvartal inden udgangen af det kvartal, der følger efter det pågældende kvartal, for hvert tredjeland og hvert produkt Kommissionen meddelelse om det antal partier og de mængder, der er importeret på vilkårene i artikel 13, det antal partier og de mængder, som har været underkastet overensstemmelseskontrol efter artikel 16, stk. 1, samt i hvilke af disse partier varerne ifølge kontrolorganerne ikke var i overensstemmelse med dataene i de overensstemmelsesattester, som kontroltjenesten i tredjelandet har udstedt, sammen med oplysninger for hvert parti om, hvor stor en mængde det drejer sig om, og hvilken type fejl der er konstateret.

2.   Toldmyndighederne arbejder tæt sammen med koordineringsmyndigheden og/eller kontrolorganerne, navnlig med hensyn til anvendelse af artikel 16, stk. 1 og 2, og giver dem alle nødvendige oplysninger.

Artikel 18

Administrativt samarbejde

1.   Anvendelsen af bestemmelserne i denne afdeling sker under forudsætning af, at der indføres en procedure for administrativt samarbejde mellem Fællesskabet og hvert berørt tredjeland.

For at være berettiget til denne procedure skal de pågældende tredjelande tilsende Kommissionen alle relevante oplysninger om kontrolforanstaltningerne, herunder aftryk af de stempler, som kontrolorganerne i tredjelandene anvender, samt i givet fald straks enhver ændring af disse oplysninger. Kommissionen videresender disse oplysninger samt senere ændringer heraf til medlemsstaternes koordineringsmyndigheder, der derefter orienterer toldmyndighederne og andre kompetente myndigheder.

Når det administrative samarbejde er indført samt efter enhver væsentlig ændring af de oplysninger, som et tredjeland har fremsendt inden for rammerne af dette administrative samarbejde med hensyn til den officielle kontaktpersons og kontroltjenesternes navne og adresser, offentliggør Kommissionen en meddelelse herom på en måde, den finder passende.

2.   Den i artikel 13, stk. 4, omhandlede godkendelse af tredjelande gælder fra den dato, hvor meddelelsen, jf. denne artikels stk. 1 vedrørende etablering af administrativt samarbejde mellem Fællesskabet og tredjelandet, offentliggøres af Kommissionen.

Afdeling 4

Produkter bestemt til industriel forarbejdning

Artikel 19

Produkter bestemt til industriel forarbejdning

1.   I forbindelse med nærværende forordning er produkter til industriel forarbejdning frugt og grøntsager, der er underlagt handelsnormer, og som sendes til forarbejdningsvirksomhederne for dér at blive forarbejdet til produkter, hvis position i den kombinerede nomenklatur er forskellig fra det oprindelige friske produkts position.

2.   De ansvarlige kontrolorganer udsteder den i bilag V viste attest om industriel anvendelse for produkter bestemt til eksport til tredjelande og for produkter importeret til Fællesskabet, hvis disse produkter er bestemt til industriel forarbejdning og derfor ifølge artikel 3, stk. 1, litra a), ikke behøver at være i overensstemmelse med handelsnormerne. De skal sikre sig, at de særlige mærkningsbestemmelser i denne artikels stk. 4 overholdes.

3.   Ved import sender det ansvarlige kontrolorgan efter at have udstedt den i stk. 2 nævnte attest omgående koordineringsmyndigheden i den medlemsstat, hvor den industrielle forarbejdning skal finde sted, en kopi af den pågældende attest samt alle oplysninger, der er nødvendige for en eventuel kontrol af forarbejdningen. Efter forarbejdningen returnerer forarbejdningsvirksomheden attesten til det ansvarlige kontrolorgan, som sikrer sig, at produkterne rent faktisk har undergået en industriel forarbejdning.

4.   Pakkeriet skal på synlig måde mærke emballagen på produkter til industriel forarbejdning med angivelsen »industriel anvendelse« eller en tilsvarende angivelse. I tilfælde af varer, der sendes i løs afladning, og som læsses direkte på et transportmiddel, skal denne angivelse anføres på en følgeseddel eller en seddel, der anbringes på et synligt sted inde i transportmidlet.

5.   Medlemsstaterne træffer alle de hensigtsmæssige foranstaltninger, bl.a. med hensyn til samarbejde med de øvrige berørte medlemsstater, for at undgå, at varer, der er bestemt for friskvaremarkedet, sendes fra produktionsområdet som varer, der er bestemt til industriel forarbejdning.

Afdeling 5

Kontrolmetoder

Artikel 20

Kontrolmetoder

1.   Bortset fra overensstemmelseskontrol ved detailsalg til den endelige forbruger foretages den i dette kapitel fastsatte overensstemmelseskontrol efter metoderne i bilag VI, medmindre andet er bestemt i nærværende forordning.

Medlemsstaterne fastsætter særlige regler for overensstemmelseskontrol ved detailsalg til den endelige forbruger.

2.   Hvis det efter kontrol konkluderes, at varerne er i overensstemmelse med handelsnormerne, kan det ansvarlige kontrolorgan udstede den i bilag III viste overensstemmelsesattest. Denne attest skal under alle omstændigheder udstedes ved import og eksport.

3.   I tilfælde af manglende overensstemmelse udsteder kontrolorganet en erklæring om manglende overensstemmelse til den erhvervsdrivende eller dennes repræsentant. Varer, for hvilke der er udstedt en erklæring om manglende overensstemmelse, må ikke flyttes uden tilladelse fra det kontrolorgan, som har udstedt denne erklæring. Denne tilladelse kan være afhængig af, at en række betingelser fastsat af det pågældende kontrolorgan, overholdes.

De erhvervsdrivende kan beslutte at bringe alle eller en del af varerne i overensstemmelse med normerne. Varer, der er bragt i overensstemmelse med normerne, må ikke markedsføres, før det ansvarlige kontrolorgan ved passende midler har sikret sig, at varerne er bragt i overensstemmelse med normerne. Kontrolorganet udsteder i givet fald først den i bilag III viste overensstemmelsesattest for partiet eller en del af partiet, når varerne er bragt i overensstemmelse med normerne.

Hvis et kontrolorgan imødekommer en erhvervsdrivendes anmodning om at bringe varerne i overensstemmelse med normerne i en anden medlemsstat end den, hvor det ved kontrollen er fastslået, at varerne ikke er i overensstemmelse med normerne, træffer de pågældende medlemsstater alle de foranstaltninger, de finder nødvendige, navnlig hvad angår indbyrdes samarbejde, til at efterprøve, at der er opnået overensstemmelse.

Når varerne hverken kan bringes i overensstemmelse med normerne eller gå til foder, industriel forarbejdning eller enhver anden nonfood-anvendelse, kan kontrolorganet, hvis det viser sig at være nødvendigt, anmode de erhvervsdrivende om at træffe de relevante foranstaltninger til at sikre, at de pågældende produkter ikke bringes i handelen.

De erhvervsdrivende forelægger de oplysninger, som medlemsstaterne finder nødvendige for anvendelsen af dette stykke.

4.   Ved anvendelsen af dette kapitel skal fakturaer og ledsagedokumenter for produkter indeholde oplysninger om produkternes kvalitetsklasse, oprindelsesland og eventuelt den industrielle anvendelse. Dette krav gælder ikke ved detailsalg til den endelige forbruger.

AFSNIT III

PRODUCENTORGANISATIONER

KAPITEL I

Betingelser og anerkendelse

Afdeling 1

Definitioner

Artikel 21

Definitioner

1.   I dette afsnit forstås ved:

a)

»producent«: en landbruger som omtalt i artikel 3, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 1182/2007

b)

»filial«: en virksomhed, hvor en eller flere producentorganisationer eller sammenslutninger heraf besidder en kapitalandel, og som bidrager til at opfylde producentorganisationens eller sammenslutningen af producentorganisationers mål

c)

»tværnational producentorganisation«: en organisation, hvor mindst en af producenternes bedrifter ligger i en anden medlemsstat end den, hvor producentorganisationen har sit hovedsæde

d)

»tværnational sammenslutning af producentorganisationer«: en sammenslutning af producentorganisationer, hvor mindst en af de tilsluttede producentorganisationer har sit hovedsæde i en anden medlemsstat end den, hvor sammenslutningen har sit hovedsæde

e)

»konvergensmål«: mål for foranstaltninger til fordel for de mindst udviklede medlemsstater og regioner i henhold til fællesskabslovgivningen vedrørende Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (i det følgende benævnt EFRU), Den Europæiske Socialfond (i det følgende benævnt ESF) og Samhørighedsfonden for perioden fra 1. januar 2007 til 31. december 2013

f)

»foranstaltning«:

i)

aktioner, der sigter mod at planlægge produktionen, herunder erhvervelse af anlægsaktiver

ii)

aktioner, der sigter mod at forbedre eller fastholde produktkvaliteten, herunder erhvervelse af anlægsaktiver

iii)

aktioner, der sigter mod at forbedre afsætningen, herunder erhvervelse af anlægsaktiver, samt andre promotions- og kommunikationsaktiviteter end dem, der henhører under nr. vi)

iv)

forskning og forsøgsmæssig produktion, herunder erhvervelse af anlægsaktiver

v)

uddannelsesaktioner, der ikke henhører under nr. vi), og aktioner, der sigter mod at fremme adgangen til rådgivning

vi)

et af de seks kriseforebyggelses- og krisestyringsinstrumenter, der er anført i artikel 9, stk. 2, første afsnit, litra a) til litra f), i forordning (EF) nr. 1182/2007

vii)

miljøforanstaltninger, jf. artikel 9, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1182/2007, herunder erhvervelse af anlægsaktiver

viii)

øvrige aktioner, herunder erhvervelse af andre anlægsaktiver end dem, der henhører under nr. i), ii), iii), iv) og vii), der opfylder et eller flere af målene i artikel 9, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1182/2007

g)

»aktion«: en specifik aktivitet eller et specifikt instrument, der sigter mod at nå et bestemt operationelt mål, som kan bidrage til at nå et eller flere af de mål, der er anført i artikel 9, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1182/2007

h)

»biprodukt«: et produkt, der fremkommer ved tilberedning og/eller forarbejdning af en frugt eller grøntsag, og som har en positiv økonomisk værdi, men ikke er det tilsigtede hovedresultat

i)

»første forarbejdning«: forarbejdning af en frugt eller grøntsag til et andet produkt som anført i bilag I til EF-traktaten. Vask, opskæring, beskæring, tørring og pakning af friske produkter med henblik på afsætning betragtes ikke som første forarbejdning

j)

»branchegrundlag«, jf. artikel 10, stk. 3, litra b), i forordning (EF) nr. 1182/2007: en eller flere af de aktiviteter, der er anført i artikel 20, litra c), i forordning (EF) nr. 1182/2007, og som er godkendt af medlemsstaten og forvaltes i fællesskab af en producentorganisation eller en sammenslutning af producentorganisationer og mindst én anden aktør i fødevareforarbejdnings- og/eller distributionskæden, og

k)

»udgangsindikator«: enhver indikator, som afspejler en tilstand eller en tendens, der er fremherskende ved starten af en programmeringsperiode, og som kan give nyttige oplysninger:

i)

ved analysen af udgangssituationen med henblik på at fastlægge en national strategi for bæredygtige driftsprogrammer eller et driftsprogram

ii)

som en reference, som resultater og virkninger af en national strategi eller et driftsprogram kan vurderes i forhold til, og/eller

iii)

ved fortolkning af resultater og virkninger af en national strategi eller et driftsprogram.

2.   Medlemsstaterne definerer, hvilke juridiske personer der er berørt på deres område med henblik på artikel 3, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1182/2007, på baggrund af deres nationale juridiske og administrative strukturer. De fastsætter om nødvendigt også bestemmelser for en klar definition af dele af juridiske personer med hensyn til anvendelse af de pågældende artikler.

Afdeling 2

Betingelser for producentorganisationer

Artikel 22

Omfattede produkter

1.   Medlemsstaterne anerkender producentorganisationer i henhold til artikel 4 i forordning (EF) nr. 1182/2007 med hensyn til det produkt eller den kategori af produkter, som specificeres nærmere i ansøgningen om anerkendelse, med forbehold af eventuelle beslutninger truffet i henhold til artikel 4, stk. 1, litra c), i forordningen.

2.   Medlemsstaterne anerkender kun producentorganisationer med hensyn til produkter, der udelukkende er bestemt til forarbejdning, hvis de kan sikre, at de pågældende produkter leveres til forarbejdning, hvad enten det sker gennem leveringskontrakter eller på anden vis.

Artikel 23

Minimumsantal medlemmer

Ved fastlæggelsen af minimumsantallet af medlemmer for en producentorganisation i medfør af artikel 4, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1182/2007 kan medlemsstaterne bestemme, at minimumsantallet af producenter kan beregnes på grundlag af antallet af producenter, der er tilknyttet hver af de juridiske personer eller klart definerede dele af juridiske personer, såfremt en ansøger om anerkendelse helt eller delvis består af medlemmer, der selv er juridiske personer eller klart definerede dele af juridiske personer bestående af producenter.

Artikel 24

Mindste medlemsperiode

1.   En producent skal være tilsluttet en producentorganisation i mindst et år.

2.   Opsigelse af medlemskabet skal meddeles organisationen skriftligt. Medlemsstaterne fastlægger opsigelsesperioder på højst seks måneder og bestemmer, på hvilke datoer udtrædelsen træder i kraft.

Artikel 25

Producentorganisationens strukturer og aktiviteter

Medlemsstaterne sikrer, at producentorganisationerne råder over det personale, den infrastruktur og det udstyr, der er påkrævet for at opfylde de krav, der er fastlagt i artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1182/2007, og for at varetage deres hovedopgaver, bl.a. med hensyn til:

a)

kendskab til medlemmernes produktion

b)

indsamling, sortering, oplagring og behandling af medlemmernes produktion

c)

forretningsmæssig og budgetmæssig forvaltning og

d)

centraliseret bogholderi og faktureringssystem.

Artikel 26

Værdi eller mængde af markedsegnet produktion

Med henblik på artikel 4, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1182/2007 beregnes værdien eller mængden af markedsegnet produktion på samme grundlag som værdien af den afsatte produktion, jf. denne forordnings artikel 52 og 53.

Artikel 27

Tilvejebringelse af tekniske faciliteter

Hvis en producentorganisation er anerkendt med hensyn til et produkt, hvortil der kræves tekniske faciliteter, anses producentorganisationen i medfør af artikel 4, stk. 1, litra e), i forordning (EF) nr. 1182/2007 for at opfylde sin forpligtelse, såfremt den sørger for tekniske faciliteter på et passende niveau, enten selv eller via sine medlemmer, gennem filialer eller ved outsourcing.

Artikel 28

Producentorganisationernes hovedaktivitet

1.   En producentorganisations hovedaktivitet er at koncentrere udbud og afsætning af medlemmernes produkter, som den er anerkendt for.

2.   Værdien af en producentorganisations egne medlemmers og andre producentorganisationers medlemmers afsatte produktion, som den sælger, overstiger værdien af alle de øvrige afsatte produkter, den sælger.

Denne beregning er kun baseret på produkter, producentorganisationen er anerkendt for.

3.   Hvis artikel 52, stk. 7, bringes i anvendelse, gælder stk. 2 tilsvarende for de berørte filialer fra den 1. januar 2012.

Artikel 29

Outsourcing

Outsourcing af en producentorganisations aktivitet betyder, at producentorganisationen indgår en kommerciel aftale med en anden enhed, herunder et af sine medlemmer eller en filial, med henblik på den pågældende aktivitet. Producentorganisationen forbliver dog ansvarlig for at sikre gennemførelsen af aktiviteten og bevarer den overordnede kontrol med og overvågningen af den kommercielle aftale om aktiviteten.

Stk. 1 gælder tilsvarende, hvis en sammenslutning af producentorganisationer outsourcer en aktivitet.

Artikel 30

Tværnationale producentorganisationer

1.   En tværnational producentorganisation skal have sit hovedsæde i en medlemsstat, hvor producentorganisationen råder over betydelige driftsanlæg eller har et betydeligt antal medlemmer og/eller opnår en væsentlig del af den afsatte produktions værdi.

2.   Den medlemsstat, hvor den tværnationale producentorganisation har sit hovedsæde, er ansvarlig for:

a)

anerkendelse af den tværnationale producentorganisation

b)

godkendelse af den tværnationale producentorganisations driftsprogram

c)

etablering af det nødvendige administrative samarbejde med de andre medlemsstater, hvor der er medlemmer, med hensyn til overholdelsen af betingelserne for anerkendelse og ordningen vedrørende kontrol og sanktioner. De andre medlemsstater er forpligtet til at yde al nødvendig bistand til den medlemsstat, hvor hovedsædet er beliggende, og

d)

formidling på anmodning af andre medlemsstater af al relevant dokumentation, herunder gældende lovgivning, til de øvrige medlemsstater, hvor der er medlemmer, oversat til de pågældende medlemsstaters officielle sprog.

Artikel 31

Sammenlægninger af producentorganisationer

1.   Hvis producentorganisationer, der opstår ved en sammenlægning, forinden gennemførte forskellige driftsprogrammer, kan de sideløbende, men særskilt, videreføre disse programmer indtil den 1. januar i året efter sammenlægningen. I disse tilfælde indgiver producentorganisationerne anmodning om en sammenlægning af driftsprogrammerne ved en ændring i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 66. Ellers indgiver producentorganisationerne straks anmodning om en sammenlægning af driftsprogrammerne ved en ændring i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 67.

2.   Medlemsstaterne kan uanset stk. 1 tillade producentorganisationer, der indgiver en velbegrundet anmodning herom, sideløbende at videreføre de forskellige driftsprogrammer særskilt indtil deres normale udløb.

Artikel 32

Medlemmer, der ikke er producenter

1.   Medlemsstaterne kan beslutte, om og på hvilke betingelser en fysisk eller juridisk person, der ikke er producent, kan accepteres som medlem af en producentorganisation.

2.   Ved beslutningen om de i stk. 1 omhandlede betingelser sørger medlemsstaterne for, at artikel 3, stk. 1, litra a), og stk. 4, litra c), i forordning (EF) nr. 1182/2007 overholdes.

3.   De i stk. 1 omhandlede fysiske og juridiske personer må ikke:

a)

medregnes i forbindelse med anerkendelseskriterierne

b)

have direkte fordel af ordninger, der finansieres af Fællesskabet.

Medlemsstaterne kan begrænse eller forbyde deres stemmeret til beslutninger om driftsfonden under overholdelse af betingelserne i stk. 2.

Artikel 33

Demokratisk kontrol med producentorganisationerne

Medlemsstaterne træffer de foranstaltninger, de finder nødvendige for at undgå, at en eller flere producenter misbruger deres beføjelser eller indflydelse i forbindelse med en producentorganisations forvaltning og drift; foranstaltningerne omfatter stemmeret.

Afdeling 3

Sammenslutninger af producentorganisationer

Artikel 34

Anerkendelse af sammenslutninger af producentorganisationer

1.   Medlemsstaterne anerkender alene sammenslutninger af producentorganisationer i henhold til artikel 5 i forordning (EF) nr. 1182/2007 med hensyn til aktiviteter vedrørende det eller de produkter, der er anført i ansøgningen om anerkendelse.

2.   En sammenslutning af producentorganisationer kan anerkendes i henhold til artikel 5 i forordning (EF) nr. 1182/2007 og kan således gennemføre alle en producentorganisations aktiviteter, også selv om afsætningen af de pågældende produkter fortsat varetages af dens medlemmer.

Artikel 35

Sammenslutninger af producentorganisationers hovedaktivitet

Artikel 28, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse på sammenslutninger af producentorganisationer.

Artikel 36

Medlemmer af sammenslutninger af producentorganisationer, der ikke er producentorganisationer

1.   Medlemsstaterne kan beslutte, om og på hvilke betingelser en fysisk eller juridisk person, der ikke er en anerkendt producentorganisation, kan accepteres som medlem af en sammenslutning af producentorganisationer.

2.   Medlemmer af en anerkendt sammenslutning af producentorganisationer, der ikke er anerkendte producentorganisationer, kan ikke:

a)

medregnes i forbindelse med anerkendelseskriterierne

b)

stemme om beslutninger vedrørende driftsfondene

c)

have direkte fordel af ordninger, der finansieres af Fællesskabet.

Artikel 37

Tværnational sammenslutning af producentorganisationer

1.   En tværnational sammenslutning af producentorganisationer har sit hovedsæde i en medlemsstat, hvor sammenslutningen råder over et betydeligt antal tilsluttede producentorganisationer, og/eller de tilsluttede producentorganisationer opnår en væsentlig del af den afsatte produktions værdi.

2.   Den medlemsstat, hvor den tværnationale sammenslutning af producentorganisationer har sit hovedsæde, er ansvarlig for:

a)

anerkendelse af sammenslutningen

b)

eventuelt godkendelse af sammenslutningens driftsprogram

c)

etablering af det nødvendige administrative samarbejde med de andre medlemsstater, hvor der er tilsluttede producentorganisationer, med hensyn til overholdelsen af betingelserne for anerkendelse og ordningen for kontrol og sanktioner. De andre medlemsstater er forpligtet til at yde al nødvendig bistand til den medlemsstat, hvor hovedsædet er beliggende, og

d)

formidling på anmodning af andre medlemsstater af al relevant dokumentation, herunder gældende lovgivning, til de øvrige medlemsstater, hvor der er medlemmer, oversat til de pågældende medlemsstaters officielle sprog.

Afdeling 4

Producentsammenslutninger

Artikel 38

Fremlæggelse af anerkendelsesplanen

1.   En juridisk person eller en klart defineret del af en juridisk person fremlægger anerkendelsesplanen, jf. artikel 7, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1182/2007, for den ansvarlige myndighed i den medlemsstat, hvor den juridiske person har sit hovedsæde.

2.   Medlemsstaterne fastsætter:

a)

de minimumskriterier, som den juridiske person eller klart definerede del af en juridisk person skal opfylde for at kunne forelægge en anerkendelsesplan

b)

reglerne for anerkendelsesplanernes udarbejdelse, indhold og iværksættelse

c)

den periode, hvor et tidligere medlem af en producentorganisation skal være udelukket fra at tilslutte sig en producentsammenslutning efter at have forladt producentorganisationen for de produkter, som producentorganisationen var anerkendt for, og

d)

de administrative procedurer for godkendelse af, kontrol med og gennemførelse af anerkendelsesplaner.

Artikel 39

Anerkendelsesplanens indhold

Udkastet til anerkendelsesplan indeholder mindst følgende elementer:

a)

en beskrivelse af udgangssituationen, bl.a. med hensyn til antallet af deltagende producenter, med en fuldstændig oversigt over medlemmer, produktion, herunder værdien af den afsatte produktion, afsætning og infrastruktur, herunder infrastruktur, der ejes af de enkelte medlemmer af producentsammenslutningen, hvis den skal bruges af producentsammenslutningen selv

b)

den foreslåede startdato for gennemførelse af planen og dens varighed, der ikke må overstige fem år, og

c)

de aktiviteter, der skal gennemføres for at opnå anerkendelse.

Artikel 40

Godkendelse af anerkendelsesplanen

1.   De nationale myndigheder træffer afgørelse om det forelagte udkast til anerkendelsesplan senest tre måneder efter, at de har modtaget planen med den fornødne dokumentation.

2.   Efter den i artikel 113 omtalte kontrol skal den nationale myndighed enten:

a)

godkende planen og give en foreløbig anerkendelse

b)

anmode om ændringer i planen, eller

c)

afvise planen.

Eventuelt kan kun en plan, som indeholder de ændringer, der er anmodet om efter litra b), godkendes.

De nationale myndigheder underretter den juridiske person eller klart definerede del af en juridisk person om afgørelsen.

Artikel 41

Iværksættelse af anerkendelsesplanen

1.   Anerkendelsesplanen iværksættes i årsperioder regnet fra den 1. januar. Medlemsstaterne kan give producentsammenslutninger tilladelse til at inddele disse årsperioder i halvårlige perioder.

Anerkendelsesplanen begynder i overensstemmelse med den foreslåede dato under artikel 39, litra b):

a)

den 1. januar efter datoen for de nationale myndigheders godkendelse af planen eller

b)

straks efter datoen for planens godkendelse.

2.   Medlemsstaterne fastlægger betingelserne for, at producentsammenslutningerne kan anmode om ændringer af planerne i gennemførelsesperioden. Sådanne anmodninger skal vedlægges den fornødne dokumentation.

3.   De nationale myndigheder træffer en beslutning om enhver ændring af planen senest tre måneder efter modtagelsen af ændringsanmodningen efter at have undersøgt den forelagte begrundelse og dokumentation. Alle ændringsansøgninger, der ikke træffes afgørelse om inden for nævnte frist, betragtes som afvist.

Artikel 42

Ansøgninger om anerkendelse som producentorganisation

Producentsammenslutninger, som iværksætter en anerkendelsesplan, kan når som helst indgive en anmodning om anerkendelse i henhold til artikel 4 i forordning (EF) nr. 1182/2007. Sådanne anmodninger skal under alle omstændigheder forelægges inden udgangen af overgangsperioden som anført i artikel 7 i forordning (EF) nr. 1182/2007.

Fra datoen for indgivelsen af denne anmodning kan sammenslutningen forelægge et udkast til et driftsprogram i henhold til artikel 64.

Artikel 43

Producentsammenslutningernes hovedaktivitet

Artikel 28 finder tilsvarende anvendelse på producentsammenslutninger.

Artikel 44

Værdien af den afsatte produktion

1.   Artikel 52 finder tilsvarende anvendelse på producentsammenslutninger.

2.   Hvis værdien af et produkt er blevet forringet af årsager, der er blevet behørigt begrundet over for en medlemsstat, og som producentsammenslutningen hverken kan kontrollere eller holdes ansvarlig for, udgør værdien af den afsatte produktion mindst 65 % af den værdi, der er anført og kontrolleret af medlemsstaten i den eller de tidligere ansøgninger om støtte for den seneste årsperiode, eller såfremt den ikke foreligger, af den værdi, som oprindelig blev anført i den godkendte anerkendelsesplan.

Artikel 45

Finansiering af anerkendelsesplaner

1.   Støttesatserne i artikel 7, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1182/2007 halveres i forhold til afsat produktion, der overstiger 1 000 000 EUR.

2.   Støtten i artikel 7, stk. 3, litra a), i forordning (EF) nr. 1182/2007 kan højst beløbe sig til 100 000 EUR pr. årsperiode for hver producentsammenslutning.

3.   Hvis en del af gennemførelsen ikke forløber i et fuldt kalenderår, reduceres de i stk. 2 omtalte lofter forholdsmæssigt.

4.   Støtten i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1182/2007 udbetales

a)

i årlige eller halvårlige rater ved afslutningen af hver årlig eller halvårlig periode for iværksættelse af anerkendelsesplanen eller

b)

i rater for en årlig periode, hvis planen starter i løbet af den årlige periode, eller hvis der inden afslutningen af en årlig periode meddeles anerkendelse i henhold til artikel 4 i forordning (EF) nr. 1182/2007.

Ved beregningen af raterne kan medlemsstaterne som afsat produktion anvende produktionen i en periode, der er forskellig fra den, for hvilken raten udbetales, hvis dette er påkrævet af hensyn til kontrollen. Forskellen mellem perioderne skal være mindre end længden den pågældende periode.

5.   Vekselkursen for beløbene som anført i stk. 1 og 2 er den sidste vekselkurs, som Den Europæiske Centralbank offentliggør inden den første dag i den periode, som den pågældende støtte ydes for.

Artikel 46

Støtte til de til anerkendelsen nødvendige investeringer

For investeringer i tilknytning til gennemførelsen af anerkendelsesplanerne anført i denne forordnings artikel 39, litra c), som der er ydet støtte til i henhold til artikel 7, stk. 3, litra b), i forordning (EF) nr. 1182/2007, gælder følgende:

a)

investeringer, som kan skabe konkurrenceforvridning, når det gælder producentsammenslutningens øvrige erhvervsaktiviteter, er ikke omfattet, og

b)

investeringer, som direkte eller indirekte gavner sådanne øvrige erhvervsaktiviteter, finansieres i forhold til det omfang, hvori de er til gavn for de sektorer eller de produkter, som er omfattet af den foreløbige anerkendelse.

Artikel 47

Støtteansøgning

1.   En producentsammenslutning indgiver en samlet ansøgning om den støtte, der er anført i artikel 7, stk. 3, litra a) og litra b), i forordning (EF) nr. 1182/2007, i løbet af de tre måneder, der følger efter udløbet af hver af de årlige eller halvårlige perioder, der er nævnt i denne forordnings artikel 45, stk. 4. Ansøgningen skal indeholde en erklæring om værdien af den afsatte produktion for den periode, hvortil der søges støtte.

2.   Ansøgninger om støtte for halvårlige perioder kan alene indgives, hvis anerkendelsesplanen er opsplittet i halvårlige perioder, jf. artikel 41, stk. 1. Enhver ansøgning om støtte skal ledsages af en skriftlig erklæring fra producentsammenslutningen om:

a)

at den overholder og vil overholde bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1182/2007 samt i nærværende forordning, og

b)

at den hverken direkte eller indirekte har modtaget, modtager eller vil modtage dobbelt finansiel EF-støtte eller national støtte til de aktioner under dens anerkendelsesplan, hvortil EF yder finansiel støtte i henhold til nærværende forordning.

3.   Medlemsstaterne fastsætter fristen for betaling af støtten, der under alle omstændigheder ikke kan overstige seks måneder efter modtagelsen af anmodningen.

Artikel 48

Støtteberettigelse

Medlemsstaterne vurderer producentsammenslutningernes berettigelse til støtte i henhold til denne forordning med henblik på at fastslå, at ydelse af støtte er behørigt begrundet under hensyntagen til vilkårene og datoen for eventuel tidligere ydelse af offentlig støtte til de producentorganisationer eller -sammenslutninger, hvorfra medlemmerne af den pågældende producentsammenslutning kommer, samt til eventuelle medlemsbevægelser mellem producentorganisationer og -sammenslutninger.

Artikel 49

EF-bidrag

1.   EF-bidraget til finansieringen af den støtte, der er anført i artikel 7, stk. 3, litra a), i forordning (EF) nr. 1182/2007, andrager:

a)

75 % af de støtteberettigede offentlige udgifter i regioner, der er berettiget til støtte under konvergensmålet, og

b)

50 % af de støtteberettigede offentlige udgifter i de øvrige regioner.

2.   EF-bidraget til finansieringen af den støtte, der er anført i artikel 7, stk. 3, litra b), i forordning (EF) nr. 1182/2007, udtrykt i kapitaltilskud eller i støtteækvivalent i kapital, kan i forhold til de støtteberettigede investeringsudgifter højst udgøre:

a)

50 % i regioner, der er berettiget til støtte under konvergensmålet, og

b)

30 % i de øvrige regioner.

De berørte medlemsstater forpligter sig til at deltage i finansieringen af de støtteberettigede investeringsudgifter med mindst 5 %.

Modtagerne af støtten deltager i finansieringen af de støtteberettigede investeringsudgifter med mindst:

a)

25 % i regioner, der er berettiget til støtte under konvergensmålet

b)

45 % i de øvrige regioner.

Artikel 50

Sammenlægninger

1.   Den i artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1182/2007 omhandlede støtte kan ydes eller fortsat ydes til producentsammenslutninger, der er meddelt foreløbig anerkendelse, og som er dannet ved sammenlægning af to eller flere foreløbigt anerkendte producentsammenslutninger.

2.   Ved beregningen af størrelsen af den i stk. 1 omhandlede støtte træder den producentsammenslutning, der dannes ved sammenlægningen, i stedet for de sammenslutninger, der indgår i sammenlægningen.

3.   Når to eller flere producentsammenslutninger bliver lagt sammen, påtager den nye enhed sig de rettigheder og forpligtelser, der gjaldt for den producentsammenslutning, som blev foreløbigt anerkendt først.

4.   Såfremt en foreløbigt anerkendt producentsammenslutning bliver lagt sammen med en anerkendt producentorganisation, vil den enhed, der dannes ved sammenlægningen, ikke længere være berettiget til foreløbig anerkendelse som en producentsammenslutning og heller ikke til den i artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1182/2007 omhandlede støtte. Denne enhed skal fortsat behandles som den anerkendte producentorganisation, forudsat at den overholder de gældende krav. Om nødvendigt anmoder producentorganisationen om at få ændret sit driftsprogram, og her finder artikel 31 tilsvarende anvendelse.

Aktioner, producentsammenslutninger gennemførte før en sådan sammenlægning, er dog fortsat støtteberettigede på de i anerkendelsesplanen fastsatte betingelser.

Artikel 51

Anerkendelsens virkninger

1.   Indrømmelse af anerkendelsen bevirker, at ydelsen af støtte i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1182/2007 ophører.

2.   Hvis der indgives et driftsprogram i overensstemmelse med denne forordning, sikrer medlemsstaten, at der ikke sker dobbeltfinansiering af de foranstaltninger, der er fastlagt i anerkendelsesplanen.

3.   Investeringer, der opfylder betingelserne vedrørende støtte eller udgifter i artikel 7, stk. 3, litra b), i forordning (EF) nr. 1182/2007, vil kunne optages i driftsprogrammerne, forudsat at de er i overensstemmelse med denne forordning.

4.   Medlemsstaterne fastsætter en periode, som begynder efter gennemførelse af anerkendelsesplanen, inden for hvilken producentsammenslutningen skal anerkendes som producentorganisation. Perioden må højst være på fire måneder.

KAPITEL II

Driftsfonde og driftsprogrammer

Afdeling 1

Værdien af den afsatte produktion

Artikel 52

Beregningsgrundlag

1.   I forbindelse med dette kapitel beregnes værdien af den afsatte produktion for en producentorganisation på grundlag af producentorganisationernes medlemmers produktion, for hvilken producentorganisationen er anerkendt.

2.   I værdien af den afsatte produktion medregnes de medlemmers produktion, der forlader eller tilslutter sig producentorganisationen. Medlemsstaterne fastlægger betingelser, der gør det muligt at undgå overlapning.

3.   Medlemsstaterne kan tillade producentorganisationer at medtage biprodukternes værdi i værdien af den afsatte produktion.

4.   I værdien af den afsatte produktion medregnes værdien af tilbagekøb fra markedet, der er afsat som foreskrevet i artikel 10, stk. 4, litra a) og b), i forordning (EF) nr. 1182/2007, anslået til gennemsnitsprisen for de produkter, producentorganisationen afsatte det foregående år.

5.   Kun produktion fra producentorganisationens medlemmer, som producentorganisationen selv har afsat eller som er i overensstemmelse med artikel 3, stk. 3, litra b) og c), i forordning (EF) nr. 1182/2007, medregnes i værdien af den afsatte produktion.

6.   Den afsatte produktion faktureres »ab producentorganisation«:

a)

i givet fald som emballeret eller klargjort produkt eller som et produkt, der har gennemgået en første forarbejdning

b)

eksklusive moms, og

c)

eksklusive interne transportudgifter i de tilfælde, hvor der er stor afstand mellem producentorganisationens opsamlings- eller emballeringscentral og producentorganisationens distributionssted. Medlemsstaterne fastsætter de nedsættelser, som skal anvendes på den fakturerede værdi af produkter, der er udstedt faktura for på forskellige stadier af forarbejdning eller levering/transport.

7.   Beregningen af den afsatte produktions værdi kan også foretages »ab filial« på samme måde som i stk. 6, hvis mindst 90 % af den i filialen indskudte kapital ejes:

a)

af producentorganisationen eller sammenslutningen af producentorganisationer eller

b)

med forbehold af medlemsstatens godkendelse af medlemmer, der er kooperativer, af producentorganisationerne eller af sammenslutningerne af producentorganisationer, hvis dette bidrager til at opfylde målene i artikel 3, stk. 1, litra b) og c), i forordning (EF) nr. 1182/2007.

8.   Hvis produktionen forringes som følge af vejrforhold, dyre- eller plantesygdomme eller skadedyrsangreb, kan skadesløsholdelse fra forsikringen i henhold til høstforsikringsordninger, jf. afdeling 6 i kapitel III, eller tilsvarende foranstaltninger, der forvaltes af producentorganisationen, medregnes i værdien af den afsatte produktion.

Artikel 53

Referenceperiode

1.   Det årlige loft for støtte, der er anført i artikel 10, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1182/2007, beregnes hvert år på grundlag af værdien af den afsatte produktion i en tolvmåneders referenceperiode, der fastsættes af medlemsstaterne.

2.   Referenceperioden fastsættes af medlemsstaterne for hver producentorganisation som:

a)

en tolvmåneders periode, der begynder tidligst den 1. januar tre år før det år, hvor driftsprogrammet gennemføres, og slutter senest den 1. august samme år, eller

b)

gennemsnitsværdien af tre på hinanden følgende tolvmånedersperioder, der begynder tidligst den 1. januar fem år før det år, hvor driftsprogrammet gennemføres, og slutter senest den 1. august samme år.

3.   Tolvmånedersperioden skal være den berørte producentorganisations regnskabsperiode.

Referenceperioden må ikke variere i løbet af et driftsprogram, medmindre situationen berettiger hertil.

4.   Hvis værdien af et produkt er blevet forringet af årsager, der er blevet tilfredsstillende begrundet over for en medlemsstat, og som producentorganisationen hverken kan kontrollere eller holdes ansvarlig for, udgør værdien af den afsatte produktion som anført i stk. 1 mindst 65 % af værdien af det berørte produkt i den forudgående referenceperiode.

De i første afsnit nævnte årsager skal begrundes.

5.   Hvis nyligt oprettede anerkendte producentorganisationer ikke råder over tilstrækkelige historiske data om den afsatte produktion til anvendelse af stk. 2, kan værdien af den afsatte produktion anses for at være lig med værdien af den markedsegnede produktion, som producentorganisationen har forelagt med henblik på anerkendelse. Den beregnes som gennemsnitsværdien af den afsatte produktion for de tre foregående år for alle producenter, som er medlemmer af den producentorganisation, når ansøgningen om anerkendelse er indsendt.

6.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at indsamle oplysninger om værdien af den afsatte produktion for producentorganisationer, som ikke har forelagt driftsprogrammer.

7.   Uanset stk. 1 og 6 beregnes værdien af den afsatte produktion for referenceperioden i henhold til den lovgivning, der var gældende i den pågældende referenceperiode.

Afdeling 2

Driftsfonde

Artikel 54

Forvaltning

Medlemsstaterne sikrer sig, at driftsfondene forvaltes på en sådan måde, at alle udgifter og indtægter i forbindelse med dem hvert år kan identificeres, kontrolleres og attesteres af eksterne revisorer.

Artikel 55

Finansiering af driftsfonde

Medlemmernes finansielle bidrag til driftsfonden, jf. artikel 8, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1182/2007, fastsættes af producentorganisationen.

Udnyttelsen af driftsfonden skal kunne komme alle producenter til gode, og alle producenter skal kunne være med til på demokratisk vis at træffe beslutning om anvendelsen af producentorganisationens midler og om de finansielle bidrag til driftsfondene.

Artikel 56

Meddelelse af anslået beløb

Producentorganisationerne meddeler de anslåede beløb for Fællesskabets bidrag, medlemmernes bidrag samt producentorganisationens eget bidrag til driftsfondene for det følgende år til medlemsstaterne senest den 15. september sammen med driftsprogrammerne eller anmodningerne om godkendelse af ændringer.

Medlemsstaterne kan fastsætte en senere dato end den 15. september.

Driftsfondenes anslåede beløb beregnes på grundlag af driftsprogrammerne og værdien af den afsatte produktion. Beregningen opdeles på udgifter til kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger samt andre foranstaltninger.

Afdeling 3

Driftsprogrammer

Artikel 57

National strategi

1.   Den nationale strategis overordnede struktur og indhold som anført i artikel 12, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1182/2007 skal fra og med 1. januar 2009 fastlægges i overensstemmelse med retningslinjerne i bilag VII. Medlemsstaterne fastlægger dens overordnede strategi og indhold før denne dato. Den kan bestå af regionale elementer.

Den nationale strategi samler alle de beslutninger, medlemsstaterne træffer, og de bestemmelser, de indfører, i medfør af afsnit III i forordning (EF) nr. 1182/2007 og dette afsnit.

2.   Den nationale strategi, herunder indarbejdelse af de nationale regler, jf. artikel 12, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1182/2007, fastlægges, før udkastet til driftsprogrammer indleveres i et givet år. De nationale regler indarbejdes, efter at de er fremsendt til Kommissionen og eventuelt ændret i overensstemmelse med artikel 12, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1182/2007.

3.   En analyse af udgangssituationen skal indgå i udformningen af den nationale strategi og udarbejdes på medlemsstatens ansvar. Analysen skal afdække, vurdere og prioritere de behov, der skal opfyldes, de mål, der skal nås gennem driftsprogrammerne for at opfylde disse prioriterede behov, de forventede resultater og de kvantificerede mål, der skal opfyldes i forhold til udgangssituationen, samt fastlægge de mest egnede instrumenter og foranstaltninger til at nå disse mål.

4.   Medlemsstaterne sikrer også overvågning og evaluering af den nationale strategi samt gennemførelsen heraf gennem driftsprogrammerne.

Den nationale strategi kan ændres, især på baggrund af overvågningen og evalueringen. Disse ændringer skal foretages før indsendelsen af udkastet til driftsprogrammer i et givet år.

5.   Medlemsstaterne fastsætter i den nationale strategi maksimale procentsatser for, hvor stor en del af fonden der kan bruges på en enkeltforanstaltning og/eller aktionstype og/eller udgift med henblik på at sikre en passende balance mellem de forskellige foranstaltninger.

Artikel 58

Nationale regler for miljøforanstaltninger

1.   Ud over den i artikel 12, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1182/2007 anførte meddelelse underretter medlemsstaterne også Kommissionen om eventuelle ændringer i de nationale regler, som er omfattet af proceduren i artikel 12, stk. 1, andet afsnit, i Rådets forordning (EF) nr. 1182/2007. Kommissionen stiller reglerne til rådighed for andre medlemsstater på den måde, den finder passende.

2.   Reglerne omfatter en ikke-udtømmende liste over miljøforanstaltninger og de betingelser, der gælder herfor i medlemsstaten, jf. artikel 9, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1182/2007, og for hver udvalgt miljøforanstaltning anføres:

a)

den eller de specifikke forpligtelser og

b)

begrundelse for foranstaltningen baseret på dens forventede miljøpåvirkning i forhold til de miljømæssige behov og prioriteringer.

Artikel 59

Supplerende medlemsstatsregler

Medlemsstaterne kan vedtage regler, der supplerer forordning (EF) nr. 1182/2007 og denne forordning vedrørende reglerne for tildeling af støtte til foranstaltninger, aktioner eller udgifter under driftsprogrammer.

Artikel 60

Forhold til programmer for udvikling af landdistrikter

1.   Der ydes ikke støtte efter medlemsstatens landdistriktsudviklingsprogram eller -programmer under forordning (EF) nr. 1698/2005 til aktioner, der dækkes af foranstaltninger efter denne forordning, med forbehold af stk. 2.

2.   Såfremt der undtagelsesvis er bevilget støtte efter forordning (EF) nr. 1698/2005 i overensstemmelse med artikel 5, stk. 6, i forordningen til foranstaltninger, der kunne være støtteberettigede efter nærværende forordning, sikrer medlemsstaterne, at en støttemodtager kun modtager støtte til en given aktion i henhold til én ordning.

Med henblik herpå skal medlemsstaterne, når de medtager foranstaltninger indeholdende sådanne undtagelser i deres programmer for udvikling af landdistrikterne, sikre, at den nationale strategi som anført i denne forordnings artikel 57 indeholder de kriterier og administrative regler, de vil anvende i landdistriktsudviklingsprogrammerne.

Med forbehold af bestemmelserne i artikel 10, stk. 1 og 3, samt artikel 11 i forordning (EF) nr. 1182/2007 må støtteniveauet for foranstaltninger, der er omfattet af denne forordning, hvor det er relevant, ikke overstige det niveau, der finder anvendelse på foranstaltningerne under programmet til udvikling af landdistrikter.

Støtte til miljøaktioner ud over erhvervelse af anlægsaktiver skal være begrænset til de maksimumbeløb, der er fastlagt i bilaget til forordning (EF) nr. 1698/2005 for betalinger til miljøvenligt landbrug. Disse beløb kan i særlige tilfælde hæves, så der tages hensyn til de specifikke forhold, som skal begrundes i den nationale strategi som anført i artikel 57 i denne forordning.

Artikel 61

Driftsprogrammernes indhold samt støtteberettigede udgifter

1.   Driftsprogrammerne indeholder følgende:

a)

en beskrivelse af udgangssituationen, der, hvor det er relevant, er baseret på de udgangsindikatorer, som er anført i bilag XIV

b)

de mål, der er opstillet for driftsprogrammet, under hensyntagen til produktions- og afsætningsmulighederne, og en forklaring på, hvordan programmet bidrager til den nationale strategi, samt en bekræftelse af, at det er i overensstemmelse med den nationale strategi, herunder dennes balance mellem aktiviteterne. I beskrivelsen af målene skal der henvises til de mål, der er defineret i den nationale strategi, og der skal angives målelige mål for at lette overvågningen af de fremskridt, som gradvis sker i gennemførelsen af programmet

c)

en detaljeret beskrivelse af de foranstaltninger og enkeltaktioner, herunder foranstaltninger til kriseforebyggelse og -styring, der skal gennemføres, og de midler, der skal anvendes for at nå målene i hvert af de år, hvori programmet gennemføres. Det anføres i beskrivelsen, i hvor høj grad de forskellige foreslåede foranstaltninger:

i)

supplerer og er i overensstemmelse med andre foranstaltninger, herunder foranstaltninger, der finansieres eller er berettigede til støtte fra andre EF-fonde, og navnlig støtte til udvikling af landdistrikter. I den forbindelse skal der, hvis det er relevant, henvises til foranstaltninger, som er gennemført under tidligere driftsprogrammer

ii)

ikke medfører risiko for dobbeltfinansiering fra EF-fonde

d)

programmets varighed og

e)

de finansielle aspekter, nemlig:

i)

beregningsmetoden og størrelsen af de finansielle bidrag

ii)

proceduren for finansiering af driftsfonden

iii)

information, der er nødvendig for at begrunde forskellige niveauer for bidrag, og

iv)

budgettet og tidsplanen for gennemførelse af foranstaltningerne i hvert år, hvori programmet gennemføres.

2.   Forskellige miljøaktioner kan kombineres, hvis de supplerer hinanden og er forenelige.

Kombineres miljøaktioner, skal der i støtteniveauet tages hensyn til de specifikke indkomsttab og supplerende omkostninger, der opstår som følge af kombinationen.

3.   Investeringer, også i forbindelse med leasingkontrakter, hvor tilbagebetalingsperioden overstiger driftsprogrammets varighed, kan overføres til et efterfølgende driftsprogram, hvis det kan godtgøres, at det er økonomisk berettiget, og navnlig i tilfælde, hvor den skattemæssige afskrivningsperiode er på over fem år.

Såfremt investeringerne fornyes, skal restværdien af de fornyede investeringer:

a)

tilføres producentorganisationens driftsfond eller

b)

fratrækkes fornyelsesomkostningerne.

Der kan foretages investeringer i eller træffes foranstaltninger på producentorganisationens medlemmers individuelle bedrifter, hvis de bidrager til at realisere driftsprogrammets mål. Hvis medlemmet forlader organisationen, sørger medlemsstaterne for, at investeringen eller dens restværdi tilbagebetales, medmindre medlemsstaten træffer andre foranstaltninger.

4.   Driftsprogrammer må ikke indeholde aktioner eller udgifter, der er anført på listen i bilag VIII.

5.   Støtteberettigede udgifter under driftsprogrammerne skal begrænses til de faktisk påløbne omkostninger. Dog kan medlemsstaterne i stedet på forhånd fastsætte behørigt begrundede faste støttesatser i følgende tilfælde:

a)

hvis disse faste støttesatser er anført i bilag VIII

b)

for ekstra kilometeromkostninger til ekstern transport sammenlignet med omkostningerne til landevejstransport, ved brug af jernbane- og/eller skibstransport som en del af en miljøvenlig foranstaltning, og

c)

for ekstra omkostninger og indkomsttab, der er opstået som følge af miljøaktioner, beregnet i overensstemmelse med artikel 53, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1974/2006.

Medlemsstaterne reviderer disse satser mindst hvert femte år.

6.   For at en aktion kan være støtteberettiget, skal over 50 % udtrykt i værdi af de produkter, der er berørt af den, være de produkter, for hvilke producentorganisation er anerkendt. For at kunne indgå i de 50 % skal produkterne komme fra producentorganisationens medlemmer eller medlemmer af en anden producentorganisation. De relevante bestemmelser i artikel 52 finder anvendelse på beregningen af værdien.

Artikel 62

Dokumenter, der skal forelægges

Driftsprogrammer ledsages bl.a. af:

a)

dokumentation for oprettelse af en driftsfond

b)

producentorganisationens skriftlige tilsagn om at ville overholde bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1182/2007 og i denne forordning, og

c)

producentorganisationens skriftlige tilsagn om, at den hverken direkte eller indirekte har modtaget eller vil modtage anden EF-støtte eller national støtte til de foranstaltninger, der kan ydes EF-støtte til i henhold til denne forordning.

Artikel 63

Delvise driftsprogrammer

1.   I medfør af artikel 5 i forordning (EF) nr. 1182/2007 kan en medlemsstat godkende, at en sammenslutning af producentorganisationer fremlægger sit eget delvise driftsprogram, der består af foranstaltninger, som er udpeget, men ikke gennemført, af to eller flere deltagende producentorganisationer i deres driftsprogrammer.

2.   De samme regler gælder for delvise driftsprogrammer som for andre driftsprogrammer, og de gennemgås sammen med de deltagende producentorganisationers driftsprogrammer.

3.   Medlemsstaterne sikrer sig, at:

a)

foranstaltninger finansieres fuldt ud med bidrag fra de deltagende producentorganisationer, der er betalt fra disse organisationers driftsfonde

b)

foranstaltningerne og den dermed forbundne finansielle deltagelse er opført i hver deltagende producentorganisations driftsprogram, og

c)

der ikke er risiko for dobbeltstøtte, og artikel 60 anvendes tilsvarende.

Artikel 64

Frist for forelæggelse

Producentorganisationen forelægger driftsprogrammerne til godkendelse for de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor producentorganisationen er etableret, senest den 15. september året før det år, hvor de skal gennemføres.

Medlemsstaterne kan dog udsætte datoen.

Når en juridisk person eller en klart defineret del af en juridisk person, herunder en producentsammenslutning, indgiver en ansøgning om anerkendelse som producentorganisation, kan den samtidig indgive driftsprogrammet, jf. første afsnit, til godkendelse. Godkendelse af programmet er betinget af, at der opnås anerkendelse senest den sidste dato, der er fastsat i artikel 65, stk. 2.

Artikel 65

Beslutning

1.   Medlemsstaternes myndigheder:

a)

godkender fondsbeløb og programmer, der opfylder betingelserne i forordning (EF) nr. 1182/2007 og i dette kapitel

b)

godkender programmer på den betingelse, at producentorganisationen accepterer visse ændringer, eller

c)

afviser programmer eller dele af programmer.

2.   Medlemsstaternes myndigheder træffer beslutning om programmerne og fondene senest den 15. december i det år, hvor de blev forelagt.

Medlemsstaterne underretter producentorganisationerne om beslutningerne senest den 15. december.

Den kompetente nationale myndighed kan dog efter behørig begrundelse udskyde fristen for at træffe en beslutning om driftsprogrammer og driftsfonde til senest den førstkommende 20. januar efter anmodningens indgivelse. I godkendelsesbeslutningen kan det fastsættes, at udgifter kan være finansieringsberettigede fra den 1. januar i året efter anmodningen.

Artikel 66

Ændringer af driftsprogrammer for efterfølgende år

1.   Producentorganisationerne kan hvert år senest den 15. september anmode om ændringer af driftsprogrammer, herunder om nødvendigt en forlængelse af dets varighed til i alt fem år, som så træder i kraft den 1. januar det følgende år.

Medlemsstaterne kan dog udsætte datoen for indgivelse af anmodninger.

2.   Anmodninger om ændringer ledsages af dokumentation, der redegør for ændringerne og deres art og betydning.

3.   Myndighederne træffer afgørelse om anmodninger om ændringer af driftsprogrammer senest den 15. december.

Medlemsstaterne kan dog efter behørig begrundelse udskyde fristen for at træffe en beslutning om anmodninger om ændring af et driftsprogram til den førstkommende 20. januar efter anmodningens indgivelse. I godkendelsesbeslutningen kan det fastsættes, at udgifter kan være finansieringsberettigede fra den 1. januar i året efter anmodningen.

Artikel 67

Ændringer af driftsprogrammer i årets løb

1.   Medlemsstaterne kan på betingelser, de fastsætter, give tilladelse til ændringer af driftsprogrammer i årets løb.

2.   Medlemsstaternes myndigheder kan give producentorganisationerne tilladelse til i årets løb:

a)

kun delvis at gennemføre deres driftsprogrammer

b)

at ændre indholdet af driftsprogrammet, herunder om nødvendigt at forlænge dets varighed til i alt højst fem år

c)

at øge beløbet for driftsfonden med højst 25 % og sænke det med en procentdel, der fastsættes af medlemsstaten, af det oprindeligt godkendte beløb, hvis de overordnede formål med driftsprogrammet fastholdes. Medlemsstaterne kan øge denne procentdel i tilfælde af sammenlægning af producentorganisationer som anført i artikel 31, stk. 1.

3.   Medlemsstaterne fastsætter, på hvilke betingelser driftsprogrammet kan ændres i årets løb uden medlemsstaternes forhåndsgodkendelse.

Ændringer er kun støtteberettigede, hvis producentorganisationen straks meddeler dem til myndighederne.

Artikel 68

Driftsprogrammernes format

1.   Driftsprogrammerne gennemføres i årlige perioder fra 1. januar til 31. december.

2.   Driftsprogrammer, der godkendes senest den 15. december, gennemføres fra den 1. januar det følgende år.

Gennemførelsen af programmer, der godkendes efter den 15. december, udsættes et år.

Uanset første og andet afsnit i dette stykke påbegyndes iværksættelsen af driftsprogrammer, der er godkendt efter artikel 65, stk. 2, tredje afsnit, eller artikel 66, stk. 3, andet afsnit, senest den førstkommende 31. januar efter, at det er godkendt i overensstemmelse med disse regler.

Afdeling 4

Støtte

Artikel 69

Godkendt støttebeløb

Medlemsstaterne meddeler senest den 15. december producentorganisationer og sammenslutninger af producentorganisationer det godkendte støttebeløb som krævet i artikel 13, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1182/2007.

Finder artikel 65, stk. 2, tredje afsnit, eller artikel 66, stk. 3, andet afsnit, i forordningen anvendelse, meddeler medlemsstaten senest den 20. januar det godkendte støttebeløb.

Artikel 70

Ansøgninger

1.   Producentorganisationerne indgiver deres ansøgninger om støtte eller reststøtte til myndighederne for hvert driftsprogram, der ansøges om støtte for, senest den 15. februar i året efter det år, der ansøges om støtte for.

2.   Ansøgningerne ledsages af dokumentation, der angiver:

a)

den støtte, der ansøges om

b)

værdien af den afsatte produktion

c)

de finansielle bidrag, der er erlagt af producentorganisationens medlemmer og af organisationen selv

d)

de udgifter, der er afholdt i forbindelse med driftsprogrammet

e)

udgifter til kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger fordelt på foranstaltninger

f)

den andel af driftsfonden, der er anvendt til kriseforebyggelse og krisestyring fordelt på foranstaltninger

g)

overholdelse af artikel 9, stk. 2, artikel 9, stk. 3, litra a) eller b), og artikel 10 i forordning (EF) nr. 1182/2007

h)

et skriftligt tilsagn om, at producentorganisationen ikke samtidig vil modtage EF-støtte eller national støtte til de foranstaltninger og/eller aktioner, der kan ydes EF-støtte til i henhold til denne forordning, og

i)

bevis for, at den pågældende foranstaltning er blevet gennemført, hvis der ansøges om betaling på grundlag af en fast standardsats som omhandlet i artikel 61, stk. 4.

3.   Ansøgningerne kan vedrøre planlagte, men endnu ikke afholdte programudgifter, hvis følgende kan dokumenteres:

a)

foranstaltningerne kunne ikke gennemføres senest den 31. december i året for driftsprogrammets gennemførelse af årsager, som ikke kan tilskrives den pågældende producentorganisation

b)

foranstaltningerne kan gennemføres senest den 30. april det følgende år, og

c)

der indgår til stadighed et tilsvarende bidrag fra producentorganisationen i driftsfonden.

Udbetaling af støtten og frigivelse af den sikkerhed, der er stillet i henhold til artikel 72, stk. 3, sker på betingelse af, at der forelægges dokumentation for afholdelse af de planlagte udgifter, der er nævnt i første afsnit, litra b), senest den 30. april året efter det år, som de pågældende udgifter var planlagt for, på grundlag af det fastslåede faktiske krav på støtte.

4.   Hvis ansøgninger indgives senere end datoen i stk. 1, nedsættes støtten med 1 % for hver dag, at fristen overskrides.

I ekstraordinære og behørigt begrundede tilfælde kan myndighederne acceptere ansøgninger, der indgives senere end datoen i stk. 1, hvis den fornødne kontrol er udført, og betalingsfristen i artikel 71 er overholdt.

Artikel 71

Betaling af støtte

Medlemsstaterne udbetaler støtten senest den 15. oktober i året efter det år, hvor programmet gennemføres.

Artikel 72

Betaling af forskud

1.   Medlemsstaterne kan give producentorganisationerne tilladelse til at ansøge om udbetaling af forskud på den andel af støtten, der svarer til de forventede udgifter i forbindelse med driftsprogrammet for den tre- eller firemåneders periode, der begynder i den måned, hvor forskudsansøgningen indgives.

2.   Forskudsansøgninger indgives efter medlemsstatens beslutning enten hver tredje måned i januar, april, juli og oktober eller hver fjerde måned i januar, maj og september.

De samlede forskud for et givet år må ikke overstige 80 % af den oprindeligt godkendte støtte til driftsprogrammet.

3.   Forskud udbetales mod, at der stilles en sikkerhed svarende til 110 % af forskuddet i overensstemmelse med forordning nr. 2220/85.

Medlemsstaterne fastsætter betingelser for at sikre, at de finansielle bidrag til driftsfonden er blevet opkrævet i overensstemmelse med artikel 54 og artikel 55 i denne forordning, og at tidligere forskud faktisk er brugt.

4.   Ansøgninger om frigivelse af sikkerhed kan indgives i det indeværende programs løbetid og ledsages af den relevante dokumentation.

Den stillede sikkerhed frigives for op til 80 % af forskudsbeløbet.

5.   Det i artikel 20 i forordning (EØF) nr. 2220/85 omhandlede primære krav er, at de foranstaltninger, der er anført i driftsprogrammerne, gennemføres under overholdelse af de forpligtelser, som er fastsat i artikel 62, litra b) og c), i nærværende forordning.

Hvis det primære krav ikke overholdes, eller hvis forpligtelserne i artikel 62, litra b) og c), misligholdes i alvorlig grad, inddrages sikkerheden, uden at dette indskrænker anvendelsen af andre sanktioner i henhold til kapitel V, afdeling 3.

Hvis andre krav ikke overholdes, inddrages sikkerheden i forhold til omfanget af den uregelmæssighed, der er konstateret.

6.   Medlemsstaterne kan fastsætte et mindstebeløb og frister for udbetaling af forskud.

Artikel 73

Delvis betaling

Medlemsstaterne kan tillade, at producentorganisationerne ansøger om betaling af den andel af støtten, som svarer til udgifterne i forbindelse med driftsprogrammet.

Ansøgningerne kan indgives på et hvilket som helst tidspunkt, men højst tre gange i løbet af et givet år. De ledsages af passende dokumentation.

De samlede betalinger i forbindelse med ansøgninger om en andel af støtten må ikke overstige 80 % af den oprindeligt godkendte støtte til driftsprogrammet eller af de faktiske udgifter, idet det mindste beløb lægges til grund.

Medlemsstaterne kan fastsætte et mindstebeløb og frister for udbetaling af delvise betalinger.

KAPITEL III

Kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger

Afdeling 1

Almindelige bestemmelser

Artikel 74

Udvælgelse af kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger

Medlemsstaterne kan bestemme, at en eller flere af de foranstaltninger, der er anført i artikel 9, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1182/2007, ikke finder anvendelse på deres område.

Artikel 75

Lån til finansiering af kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger

Lån, som i henhold til artikel 9, stk. 2, tredje afsnit, i forordning (EF) nr. 1182/2007 optages for at finansiere kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger, og for hvilke tilbagebetalingsperioden overstiger driftsprogrammets varighed, kan overføres til et efterfølgende driftsprogram, hvis det godtgøres, at det er økonomisk berettiget.

Afdeling 2

Tilbagekøb fra markedet

Artikel 76

Definition

Denne afdeling indeholder bestemmelser for tilbagekøb fra markedet som anført i artikel 9, stk. 2, litra a), i forordning (EF) nr. 1182/2007. I dette kapitel forstås ved »produkter, der købes tilbage fra markedet«, »tilbagekøbte produkter« og »produkter, der ikke er udbudt til salg« produkter, der på denne måde er købt tilbage fra markedet.

Artikel 77

Handelsnormer

1.   Er der fastsat handelsnormer for et bestemt produkt i henhold til artikel 2, stk. 2 og 7, i forordning (EF) nr. 1182/2007, skal det produkt, der købes tilbage fra markedet, opfylde disse normer undtagen bestemmelserne om præsentation og mærkning af produkter. Produkterne kan købes tilbage i bulk, alle størrelser samlet, såfremt mindstekravene til klasse II overholdes, navnlig for så vidt angår kvalitet og størrelse.

Miniatureprodukter som defineret i de pågældende normer skal dog være i overensstemmelse med de gældende handelsnormer, herunder bestemmelserne om præsentation og mærkning af produkter.

2.   Er der ikke fastsat sådanne handelsnormer for et bestemt produkt, skal de produkter, der købes tilbage fra markedet, overholde mindstekravene i bilag IX. Medlemsstaterne kan ud over disse mindstekrav fastsætte supplerende bestemmelser.

Artikel 78

Treårigt gennemsnit for tilbagekøb af produkter til gratis uddeling

Den grænse på 5 % af den afsatte produktionsmængde, der henvises til i artikel 10, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1182/2007, beregnes på grundlag af et aritmetisk gennemsnit af de samlede mængder produkter, som producentorganisationens anerkendelse omfatter, og som markedsføres af producentorganisationen i de tre foregående år.

For nyligt oprettede anerkendte producentorganisationer lægges følgende oplysninger for de produktionsår, der går forud for anerkendelsen, til grund:

a)

hvis organisationen var en producentsammenslutning, i givet fald de tilsvarende oplysninger for denne producentsammenslutning, eller

b)

den mængde, der anmodes om anerkendelse for.

Artikel 79

Forhåndsmeddelelse om tilbagekøb

1.   Producentorganisationerne og sammenslutningerne af producentorganisationer giver forinden pr. telex, telefax eller e-mail de nationale myndigheder meddelelse om alle tilbagekøb, de påtænker at foretage. Meddelelsen skal bl.a. indeholde en liste over de produkter, der er omfattet af intervention, og deres vigtigste kendetegn ud fra de gældende handelsnormer, et skøn over den tilbagekøbte mængde af hvert produkt, deres forventede anvendelse og det sted, hvor de tilbagekøbte produkter kan blive kontrolleret i henhold til artikel 110. Meddelelserne skal indeholde en attest for, at de tilbagekøbte produkter er i overensstemmelse med gældende handelsnormer eller mindstekrav som anført i artikel 77.

2.   Medlemsstaterne fastsætter nærmere regler for producentorganisationer, for så vidt angår meddelelser i henhold til stk. 1, navnlig med hensyn til fristerne.

3.   Inden for de frister, der er nævnt i stk. 2:

a)

foretager medlemsstaten enten kontrollen i henhold til artikel 110, stk. 1, hvorefter den, hvis der ikke findes nogen uregelmæssigheder, godkender det tilbagekøb, som havde fundet sted på kontroltidspunktet, eller

b)

undlader medlemsstaten i de tilfælde, der er nævnt i artikel 110, stk. 3, at foretage kontrollen i henhold til artikel 110, stk. 1, og i så fald underretter den pr. telex, telefax eller e-mail producentorganisationen om, at den godkender det tilbagekøb, som der er givet meddelelse om.

Artikel 80

Støtte

1.   Støtten for produkter, der købes tilbage fra markedet, hvilket omfatter både Fællesskabets bidrag og producentorganisationens bidrag, må højst udgøre de beløb, der fastsættes i bilag X, for produkter anført i dette bilag. For andre produkter fastsætter medlemsstaterne maksimale støttebeløb.

2.   Tilbagekøb fra markedet må ikke overstige 5 % som andel af omfanget af den afsatte produktion af et givet produkt i en given producentorganisation.

Omfanget af den afsatte produktion beregnes som et gennemsnit af omfanget af den afsatte produktion i de foregående tre år. Hvis denne oplysning ikke foreligger, anvendes omfanget af afsat produktion, som producentorganisationen var anerkendt for.

Procentsatserne i første afsnit skal være årlige gennemsnit over en treårsperiode med en årlig fejlmargen på 3 %.

Artikel 81

De tilbagekøbte produkters anvendelser

1.   Medlemsstaterne bestemmer, hvad de produkter, der købes tilbage fra markedet, må anvendes til. De vedtager bestemmelser for at forhindre, at de tilbagekøbte produkter eller deres anvendelse får negative følger for miljøet eller plantesundheden. Omkostninger, som producentorganisationerne afholder for at overholde disse bestemmelser, er støtteberettigede som en del af støtten til tilbagekøb fra markedet under driftsprogrammet.

2.   De i denne artikel, stk. 1, nævnte anvendelser omfatter gratis uddeling, dvs. anvendelser som anført i artikel 10, stk. 4, litra a) og b) i forordning (EF) nr. 1182/2007 og tilsvarende anvendelser, som medlemsstaterne har godkendt.

Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at fremme kontakter og samarbejde mellem producentorganisationerne og de modtagere, som de efter anmodning har godkendt med henblik på gratis uddeling.

3.   Produkterne kan kun afhændes til forarbejdningsindustrien på betingelse af, at det ikke fører til konkurrencefordrejning for de pågældende industrier i Fællesskabet eller for indførte produkter.

Artikel 82

Transportomkostninger

1.   Transportomkostningerne i forbindelse med gratis uddeling af alle produkter, der er tilbagekøbt fra markedet, kan godtgøres som led i driftsprogrammet på grundlag af faste beløb efter afstanden mellem afhentningsstedet og leveringsstedet, jf. bilag XI.

Ved søtransport fastsætter Kommissionen, hvilke transportomkostninger der kan godtgøres på grundlag af de reelle transportomkostninger og afstanden. Den således fastsatte godtgørelse må ikke overstige omkostningerne ved landtransport ad den korteste vej mellem indskibningsstedet og det hypotetiske udgangssted. De beløb, der er fastsat i bilag XI, multipliceres med en justeringskoefficient på 0,6.

2.   Transportomkostningerne udbetales til den part, der reelt har afholdt omkostningerne ved den pågældende transport.

Godtgørelsen udbetales mod, at der fremlægges bilag til dokumentation af:

a)

modtagerorganisationernes navn

b)

den omhandlede produktmængde

c)

modtagerorganisationernes overtagelse af produkterne og de anvendte transportmidler og

d)

de reelt afholdte transportomkostninger.

Artikel 83

Sorterings- og emballeringsomkostninger

1.   Omkostningerne ved sortering og emballering af tilbagekøbte friske frugter og grøntsager til gratis uddeling kan som led i driftsprogrammet godtgøres inden for et fast beløb på 132 EUR/t nettovægt for produkter i emballager på under 25 kg netto.

2.   Emballager med produkter til gratis uddeling skal være forsynet med EF-symbolet og en eller flere af de angivelser, der er anført i bilag XII.

3.   Sorterings- og emballeringsomkostningerne udbetales til den producentorganisation, der har forestået sorteringen og emballeringen.

Godtgørelsen udbetales mod, at der fremlægges bilag til dokumentation af:

a)

modtagerorganisationernes navn

b)

den omhandlede produktmængde og

c)

modtagerorganisationernes overtagelse af produkterne og produkternes præsentation.

Artikel 84

Betingelser for modtagere af tilbagekøbte produkter

1.   De modtagere af tilbagekøbte produkter, der er anført i artikel 10, stk. 4, litra a) og b), i forordning (EF) nr. 1182/2007, forpligter sig til:

a)

at overholde bestemmelserne i denne forordning

b)

at føre et detaljeret lagerregnskab og finansregnskab

c)

at underkaste sig kontrol som fastsat i EF-reglerne og

d)

at fremlægge bilagene vedrørende de pågældende produkters endelige anvendelse i form af en overtagelsesattest (eller et tilsvarende dokument) for de produkter, der er afhentet af tredjemand med henblik på anvendelse til gratis uddeling.

Medlemsstaterne kan beslutte, at modtagerne ikke behøver at føre regnskaber som anført i første afsnit, litra b), hvis de kun modtager små mængder, og de anser risikoen for at være ubetydelig. Denne beslutning og begrundelsen herfor skal registreres.

2.   Modtagerne af tilbagekøbte produkter til andre anvendelser forpligter sig til:

a)

at overholde bestemmelserne i denne forordning

b)

at føre et detaljeret lagerregnskab og finansregnskab, hvis medlemsstaten finder det hensigtsmæssigt, selv om produktet er blevet denatureret inden leveringen

c)

at underkaste sig kontrol som fastsat i EF-reglerne og

d)

ikke at anmode om supplerende støtte til den alkohol, der fremstilles af de pågældende produkter, når der er tale om tilbagekøbte produkter til destillation.

Afdeling 3

Grøn høst og undladt høst

Artikel 85

Definitioner af grøn høst og undladt høst

1.   Ved grøn høst høstes samtlige uafsættelige produkter i et givet område, inden høsten normalt går i gang. De pågældende produkter må ikke være blevet beskadiget på grund af vejrforhold, sygdom eller andre årsager forud for den grønne høst.

2.   Ved undladt høst foregår der ingen erhvervsmæssig produktion i det pågældende område som led i den normale produktionscyklus. Hvis produkter ødelægges på grund af vejrforhold eller sygdom, betragtes det dog ikke som undladt høst.

3.   Grøn høst og undladt høst skal ses som et supplement og et alternativ til de almindelige dyrkningsmetoder.

Artikel 86

Betingelser for anvendelse af grøn høst og undladt høst

1.   I forbindelse med foranstaltninger vedrørende grøn høst og undladt høst skal medlemsstaterne:

a)

træffe nærmere bestemmelser om gennemførelsen af foranstaltningerne, bl.a. om forhåndsmeddelelser om undladt høst og grøn høst, deres indhold og frister, om den godtgørelse, der skal ydes, og om anvendelsen af foranstaltningerne, og opstille en liste over de produkter, der er omfattet af foranstaltningerne

b)

træffe bestemmelser for at forhindre, at foranstaltningerne får negative følger for miljøet eller plantesundheden

c)

gøre det muligt at kontrollere, at foranstaltningerne gennemføres korrekt, og hvis det ikke er tilfældet, undlade at godkende, at foranstaltningerne anvendes

d)

iværksætte kontrol med henblik på at sikre, at foranstaltningerne gennemføres korrekt, bl.a. i forhold til bestemmelserne i litra a) og b).

2.   Producentorganisationer og sammenslutninger af producentorganisationer giver forinden pr. telex, telefax eller e-mail de kompetente nationale myndigheder meddelelse om al undladt høst og grøn høst, de påtænker at foretage.

Første meddelelse i hvert år skal for et givet produkt indeholde en analyse baseret på den forventede markedssituation, som begrunder at anvende grøn høst som en kriseforebyggelsesforanstaltning.

3.   Der må ikke både anvendes grøn høst og undladt høst for samme produkt og samme område i et givet år eller i to på hinanden følgende år.

4.   Godtgørelsernes størrelse omfattende både Fællesskabets og producentorganisationens bidrag til grøn høst og undladt høst tager form af betalinger pr. hektar, som fastsættes af medlemsstaten i henhold til stk. 1, litra a):

a)

således at de kun dækker de ekstraomkostninger, der er forbundet med at anvende foranstaltningen, under hensyntagen til den miljø- og plantesundhedsmæssige forvaltning, som er nødvendig for at overholde de bestemmelser, der vedtages i medfør af stk.1, litra b), eller

b)

således at de ikke dækker mere end 90 % af det maksimale støtteniveau for tilbagekøb fra markedet som anført i artikel 80.

Afdeling 4

Salgsfremme og kommunikation

Artikel 87

Gennemførelse af salgsfremme- og kommunikationsforanstaltninger

1.   Medlemsstaterne træffer nærmere bestemmelser om gennemførelse af salgsfremme- og kommunikationsforanstaltninger. Bestemmelserne skal gøre det muligt at træffe hurtige foranstaltninger, når der er behov for det.

2.   Aktionerne inden for salgsfremme og kommunikation skal supplere eventuelle igangværende salgsfremme- og kommunikationsaktioner, som de pågældende producentorganisationer har iværksat.

Afdeling 5

Uddannelse

Artikel 88

Gennemførelse af uddannelsesforanstaltninger

Medlemsstaterne træffer nærmere bestemmelser om gennemførelse af disse uddannelsesforanstaltninger.

Afdeling 6

Høstforsikring

Artikel 89

Gennemførelse af høstforsikringsforanstaltninger

Høstforsikringerne forvaltes af en producentorganisation, der bidrager til at beskytte producenternes indtægter og dække markedstab, som afholdes af producentorganisationen og/eller dens medlemmer, når disse berøres af naturkatastrofer, vejrforhold eller eventuelle sygdomme eller skadedyrsangreb.

Artikel 90

Gennemførelse af høstforsikringsforanstaltninger

1.   Medlemsstaterne træffer nærmere bestemmelser om gennemførelse af høstforsikringsforanstaltninger, herunder de bestemmelser, der er nødvendige for at sikre, at høstforsikringsforanstaltningerne ikke fordrejer konkurrencen på forsikringsmarkedet.

2.   Medlemsstaterne kan bevilge supplerende nationale midler til de høstforsikringsforanstaltninger, der finansieres af driftsfonden. Den samlede offentlige støtte til høstforsikringer må dog højst svare til:

a)

80 % af producenternes udgifter til præmier for forsikring mod tab som følge af dårlige vejrforhold, som kan henregnes under naturkatastrofer

b)

50 % af producenternes udgifter til præmier for forsikring mod:

i)

tab som anført i litra a) og andre tab som følge af dårlige vejrforhold

ii)

tab som følge af dyre- eller plantesygdomme eller skadedyrsangreb.

Grænsen i første afsnit, litra b), finder også anvendelse i tilfælde, hvor den finansielle støtte fra Fællesskabet i henhold til artikel 10, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1182/2007 ellers vil kunne dække 60 % af driftsfondens udgifter.

3.   Høstforsikringsforanstaltninger gælder ikke for forsikringserstatninger, der dækker mere end 100 % af producenternes indkomsttab, idet der tages hensyn til eventuelle udbetalinger fra andre støtteordninger i forbindelse med den forsikrede risiko.

4.   I denne artikel defineres »ugunstige vejrforhold, som kan henregnes under en naturkatastrofe« på samme måde som i artikel 2, nr. 8, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1857/2006 (28).

Afdeling 7

Støtte til dækning af administrationsomkostningerne ved oprettelse af gensidige fonde

Artikel 91

Betingelser for støtte til dækning af administrationsomkostningerne ved oprettelse af gensidige fonde

1.   Medlemsstaterne træffer nærmere bestemmelser om gennemførelse af den pågældende foranstaltning vedrørende støtte til dækning af administrationsomkostningerne ved oprettelse af gensidige fonde.

2.   Støtten til dækning af administrationsomkostningerne ved oprettelse af gensidige fonde skal i den gensidige fonds første, andet og tredje driftsår udgøre følgende andel af det bidrag, som producentorganisationen yder til den gensidige fond i dennes første, andet og tredje driftsår:

a)

10 %, 8 % og 4 % i de medlemsstater, der tiltrådte Den Europæiske Union den 1. maj 2004 eller senere

b)

5 %, 4 % og 2 % i de øvrige medlemsstater.

3.   Medlemsstaterne kan fastsætte lofter for de beløb, producentorganisationerne kan modtage i støtte til dækning af administrationsomkostningerne til oprettelse af gensidige fonde.

Afdeling 8

Statsstøtte til kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger

Artikel 92

Nærmere bestemmelser i nationale strategier

Medlemsstater, der udbetaler statsstøtte i overensstemmelse med artikel 43, andet afsnit, litra c), i forordning (EF) nr. 1182/2007, træffer nærmere bestemmelser om gennemførelsen denne bestemmelse i deres nationale strategier.

KAPITEL IV

National finansiel støtte

Artikel 93

Producenternes organiseringsgrad

Med henblik på artikel 11, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1182/2007 anses organiseringsgraden for producenterne i et område af en medlemsstat for at være ringe, hvis under 20 % af værdien af den gennemsnitlige frugt- og grøntsagsproduktion i de seneste tre år, for hvilke der foreligger oplysninger, er blevet afsat gennem producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer og producentsammenslutninger.

Artikel 94

Tilladelse til at yde national finansiel støtte

1.   Medlemsstaterne indgiver en anmodning i henhold til artikel 11, stk. 1, første afsnit, i forordning (EF) nr. 1182/2007 Kommissionen om tilladelse til at yde national finansiel støtte senest den 15. januar i det pågældende kalenderår.

Anmodningen vedlægges dokumentation for, at producenterne i det omhandlede område ifølge definitionen i artikel 93 i denne forordning er organiseret i ringe grad, samt nærmere oplysninger om de pågældende producentorganisationer, den pågældende støtte og andelen af de finansielle bidrag, der ydes i henhold til artikel 8, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 1182/2007.

2.   Kommissionen godkender eller afviser anmodningen senest tre måneder efter indgivelsen. Svarer Kommissionen ikke inden for denne periode, anses anmodningen for at være godkendt.

Artikel 95

Ansøgning om og udbetaling af national finansiel støtte

Producentorganisationerne ansøger om den nationale finansielle støtte, og medlemsstaterne udbetaler støtten i overensstemmelse med artikel 70-73.

Artikel 96

Maksimal national finansiel støtte, der kan refunderes af Fællesskabet

Fællesskabet kan refundere 60 % af den nationale finansielle støtte, der ydes til producentorganisationen.

Artikel 97

Refusion fra Fællesskabet af national finansiel støtte

1.   Medlemsstaterne anmoder Fællesskabet om refusion af den godkendte nationale finansielle støtte, der reelt er udbetalt til producentorganisationerne, inden den 1. marts i året efter det, hvor driftsprogrammerne er iværksat.

Anmodningen vedlægges dokumentation for, at betingelserne i artikel 11, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1182/2007 er blevet overholdt i de tre foregående år, og nærmere oplysninger om de omhandlede producentorganisationer, den støtte, der reelt er betalt, og andelen af de finansielle bidrag, der faktisk er ydet i henhold til artikel 8, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 1182/2007.

2.   Kommissionen træffer beslutning om at godkende eller afvise anmodningen.

3.   Hvis Fællesskabet er indforstået med at refundere støtten, anmeldes de refusionsberettigede udgifter til Kommissionen efter proceduren i artikel 5 i Kommissionens forordning (EF) nr. 883/2006 (29).

KAPITEL V

Almindelige bestemmelser

Afdeling 1

Meddelelser

Artikel 98

Producentorganisationernes rapporter

1.   Producentorganisationerne aflægger årlige rapporter, der ledsager støtteansøgningerne, om driftsprogrammernes gennemførelse.

Rapporterne vedrører følgende:

a)

driftsprogrammer, der blev gennemført det foregående år

b)

større ændringer af driftsprogrammer og

c)

forskelle mellem anslået støtte og den støtte, der er ansøgt om.

2.   Den årlige rapport skal for hvert driftsprogram, der gennemføres:

a)

beskrive, hvilke mål og resultater der er opnået i forbindelse med driftsprogrammet, eventuelt baseret på de fælles output- og resultatindikatorer, der er fastsat i bilag XIV, og om nødvendigt de supplerende output- og resultatindikatorer, der er fastsat i den nationale strategi, og

b)

skitsere de største problemer, der er forbundet med at forvalte programmet, og de foranstaltninger, der måtte være truffet for at sikre kvalitet og effektivitet under programmets gennemførelse.

Hvor det er relevant, skal årsrapporten indeholde en specificering af de effektive foranstaltninger, der i henhold til den nationale strategi og i medfør af artikel 9, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1182/2007 er truffet for at beskytte miljøet mod eventuelt øget pres på grund af investeringer, hvortil der er ydet støtte under driftsprogrammet.

3.   En endelig rapport træder i stedet for den i stk. 1 nævnte rapport for det sidste år, hvori driftsprogrammet anvendes.

De endelige rapporter viser, i hvilket omfang programmålene er opfyldt. De redegør for ændringer i foranstaltninger og/eller metoder og fremhæver faktorer, der har haft betydning for, hvor godt det er lykkedes at gennemføre programmet, som er taget eller skal tages i betragtning ved udarbejdelse af efterfølgende driftsprogrammer eller ændring af igangværende driftsprogrammer.

4.   Hvis en producentorganisation undlader at sende en meddelelse til medlemsstaten, som kræves i henhold til denne forordning eller forordning (EF) nr. 1182/2007, eller hvis meddelelsen ud fra de objektive kendsgerninger, som medlemsstaten er bekendt med, anses for urigtig, suspenderer medlemsstaten sin godkendelse af det relevante driftsprogram for det efterfølgende år, indtil der er fremsendt en korrekt meddelelse, jf. dog de særlige bestemmelser i denne forordning.

Medlemsstaten beretter om sådanne tilfælde i den årlige rapport, der er nævnt i artikel 99, stk. 3 i denne forordning.

Artikel 99

Krævede meddelelser fra medlemsstaterne

1.   Medlemsstaterne udpeger en myndighed, der er eneansvarlig for medlemsstaternes meddelelser til Kommissionen om producentorganisationer, producentsammenslutninger og sammenslutninger af producentorganisationer. De underretter Kommissionen om, hvilken myndighed de har udpeget, og hvordan den kan kontaktes.

2.   Medlemsstaterne meddeler senest den 31. januar Kommissionen den samlede størrelse af den driftsfond, der er godkendt for samtlige driftsprogrammer i indeværende år. Driftsfondens samlede størrelse og den samlede fællesskabsfinansiering af denne driftsfond skal fremgå klart af denne meddelelse. Beløbene fordeles endvidere på kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger og andre foranstaltninger.

3.   Medlemsstaterne sender hvert år senest den 15. november Kommissionen en årlig rapport om producentorganisationer og producentsammenslutninger og om de driftsfonde, driftsprogrammer og anerkendelsesplaner, der fandtes i det foregående år. Den årlige rapport skal navnlig indeholde de i bilag XIII anførte oplysninger.

Afdeling 2

Kontrol

Artikel 100

Entydigt identifikationssystem

Medlemsstaterne sørger for, at der benyttes et entydigt identifikationssystem for alle støtteansøgninger, der indgives af samme producentorganisation eller producentsammenslutning. Systemet skal være foreneligt med det identitetsregistreringssystem, der er nævnt i artikel 18, stk. 1, litra f), i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 (30).

Artikel 101

Støtteansøgninger

Medmindre andet gælder ifølge særlige bestemmelser i denne forordning, fastsætter medlemsstaterne passende procedurer for indsendelse af støtteansøgninger, anmodninger om anerkendelse eller godkendelse af driftsprogrammer samt betalingsanmodninger.

Artikel 102

Stikprøvekontrol

Når det er relevant at foretage kontrol i form af stikprøver, sørger medlemsstaterne gennem arten og hyppigheden af de foretagne prøver og på grundlag af risikoanalyser for, at kontrollen er repræsentativ for den kontrollerede foranstaltning.

Artikel 103

Administrativ kontrol

Der foretages administrativ kontrol af alle støtteansøgninger og betalingsanmodninger, og kontrollen skal omfatte alle de elementer, det er muligt og relevant at kontrollere administrativt. Det sikres, at de gennemførte kontrolforanstaltninger, kontrolresultaterne og de foranstaltninger, der træffes i tilfælde af uoverensstemmelser, registreres.

Artikel 104

Kontrol på stedet

1.   For hver kontrol på stedet udarbejdes der en kontrolrapport for at gøre det muligt at efterprøve de nærmere enkeltheder i forbindelse med den foretagne kontrol. Rapporten skal bl.a. indeholde oplysninger om:

a)

den kontrollerede støtteordning og ansøgning

b)

de tilstedeværende personer

c)

de kontrollerede aktioner, foranstaltninger og dokumenter

d)

kontrolresultaterne.

2.   Modtageren kan få mulighed for at underskrive rapporten for at attestere sin tilstedeværelse ved kontrollen og tilføje bemærkninger. Konstateres der uregelmæssigheder, kan modtageren tilstilles en kopi af kontrolrapporten.

3.   Kontrollen på stedet kan varsles på forhånd, når blot formålet med kontrollen ikke bringes i fare. Varslet begrænses til det absolut korteste tidsrum.

4.   Hvis det er muligt, skal der foretages kontrol på stedet i henhold til bestemmelserne i denne forordning, samtidig med at der foretages anden kontrol som anført i EF-reglerne om landbrugsstøtte. I 2008 kan der dog om nødvendigt udføres kontrol på stedet af forskellige organer på forskellige tidspunkter.

Artikel 105

Godkendelse af anmodninger om anerkendelse og godkendelse af driftsprogrammer

1.   Før medlemsstaterne anerkender en producentorganisation i henhold til artikel 4, stk. 2, litra a), i forordning (EF) nr. 1182/2007, aflægger de producentorganisationen et besøg på stedet for at sikre sig, at betingelserne for anerkendelse er opfyldt.

2.   Før de nationale myndigheder godkender et driftsprogram i henhold til artikel 65, efterprøver de på enhver relevant måde, herunder ved kontrol på stedet, det driftsprogram, der ønskes godkendt, og eventuelle anmodninger om ændring. Det kontrolleres bl.a.:

a)

at de oplysninger, der er afgivet i henhold til artikel 61, stk. 1, litra a), b) og e), er nøjagtige

b)

at programmerne stemmer overens med artikel 9 i forordning (EF) nr. 1182/2007 samt med de nationale regler og den nationale strategi

c)

at foranstaltningerne er støtteberettigede, og at de foreslåede udgifter er støtteberettigede

d)

at programmerne hænger sammen og har den fornødne tekniske kvalitet, at overslagene og støtteplanen er velbegrundede, og at den planlagte gennemførelse er tilfredsstillende. Det skal under kontrollen efterprøves, om der er fastsat målbare mål, således at det kan overvåges, om disse opnås, og om de fastsatte mål vil kunne opnås ved at gennemføre de foreslåede aktioner, og

e)

at de transaktioner, der anmodes om støtte til, stemmer overens med de gældende nationale bestemmelser og EF-bestemmelser, især, hvis det er relevant, bestemmelserne om offentlige indkøb, statsstøtte og andre relevante bindende normer, som er fastsat i den nationale lovgivning eller i de nationale regler eller den nationale strategi.

Artikel 106

Kontrol af ansøgninger om støtte til driftsprogrammer

Før støtten tildeles, foretager medlemsstaterne administrativ kontrol af alle støtteansøgninger og stikprøvekontrol på stedet.

Artikel 107

Administrativ kontrol af ansøgninger om støtte til driftsprogrammer

1.   Den administrative kontrol af støtteansøgninger skal især, og hvis det er relevant for den pågældende betalingsanmodning, omfatte kontrol af:

a)

den årlige eller i givet fald den endelige rapport, der fremsendes sammen med ansøgningen om driftsprogrammets gennemførelse

b)

værdien af den afsatte produktion, bidragene til driftsfonden og de afholdte udgifter

c)

at de pågældende produkter og tjenesteydelser er leveret, og at der er tale om reelle udgifter

d)

at de gennemførte foranstaltninger svarer til dem, der var anført i det godkendte driftsprogram, og

e)

at de finansielle begrænsninger og lofter mv. er overholdt.

2.   Betalinger, der finansieres gennem driftsprogrammet, dokumenteres ved hjælp af fakturaer og dokumenter, der beviser, at betalingen har fundet sted. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, skal der som belæg for betalingerne fremlægges dokumenter med tilsvarende bevisværdi. De anvendte fakturaer skal udstedes i producentorganisationens, sammenslutningen af producentorganisationers, producentsammenslutningernes eller filialernes navn som anført i artikel 52, stk. 7, eller, hvis dette godkendes af medlemsstaterne, i et eller flere af dens medlemmers navn.

Artikel 108

Kontrol på stedet af ansøgninger om støtte som led i driftsprogrammer

1.   Ved efterprøvningen af den støtteansøgning, der er anført i artikel 70, stk. 1, kontrollerer medlemsstaterne producentorganisationerne på stedet for at fastslå, at betingelserne for ydelse af støtte eller dens balance er overholdt for det pågældende år.

Kontrollen omfatter følgende:

a)

anerkendelseskriteriernes overholdelse for det pågældende år

b)

driftsfondens anvendelse i det givne år, herunder hvilke udgifter der er anmeldt som led i anmodninger om betaling af forskud eller delvis betaling, og

c)

kontrol i andet led af udgifter ved tilbagekøb fra markedet, grøn høst og undladt høst.

2.   Kontrollen efter stk. 1 skal hvert år vedrøre en betydelig andel af ansøgningerne. Stikprøven repræsenterer mindst 30 % af det samlede støttebeløb i medlemsstater, hvor der findes mere end ti anerkendte producentorganisationer. I andre tilfælde besøges den enkelte producentorganisation mindst en gang hvert tredje år.

Hver producentorganisation kontrolleres mindst én gang, inden støtten eller dens balance for det sidste år af driftsprogrammet udbetales.

3.   Resultaterne af kontrollen på stedet evalueres for at fastslå, om eventuelle problemer er af systemisk karakter og indebærer en risiko for tilsvarende foranstaltninger, andre støttemodtagere eller andre organer. Ved evalueringen fastslås det også, hvad problemerne skyldes, om der er behov for yderligere undersøgelser, og hvilke korrigerende eller forebyggende foranstaltninger der skal træffes.

Afslører kontrollen betydelige uregelmæssigheder i en region eller en del af en region eller en specifik producentorganisation, foretager medlemsstaten supplerende kontrol det pågældende år og forhøjer andelen af de pågældende ansøgninger, som skal kontrolleres det følgende år.

4.   Medlemsstaten fastlægger, hvilke producentorganisationer der skal kontrolleres, på grundlag af en risikoanalyse.

Ved risikoanalysen tages der især hensyn til følgende:

a)

støttebeløbet

b)

resultaterne af kontrollen de foregående år

c)

et vilkårligt element og

d)

andre parametre, som fastlægges af medlemsstaterne, specielt om producentorganisationerne følger et kvalitetssikringsprogram, som er officielt anerkendt af medlemsstaterne eller af uafhængige certificeringsorganer.

Artikel 109

Kontrol på stedet af foranstaltninger i forbindelse med driftsprogrammer

1.   Medlemsstaternes kontrol på stedet af foranstaltninger i forbindelse med driftsprogrammer sigter navnlig mod at efterprøve:

a)

gennemførelsen af de aktioner, der er omfattet af driftsprogrammet

b)

at gennemførelsen eller den påtænkte gennemførelse af aktionerne er i overensstemmelse med den anvendelse, der er beskrevet i det godkendte driftsprogram

c)

for et passende antal udgiftsposter, at de pågældende udgifter med hensyn til art og afholdelsestidspunkt opfylder Fællesskabets bestemmelser og svarer til de godkendte specifikationer

d)

at de afholdte udgifter kan dokumenteres ved hjælp af regnskabsbilag eller andre dokumenter, og

e)

værdien af den afsatte produktion.

2.   Værdien af den afsatte produktion kontrolleres på grundlag af oplysninger fra det regnskabssystem, som den nationale lovgivning kræver.

Medlemsstaterne kan derfor beslutte, at anmeldelsen af den afsatte produktions værdi skal attesteres på samme måde som de regnskabsoplysninger, den nationale lovgivning kræver.

Kontrollen af anmeldelsen af den afsatte produktions værdi kan udføres, inden den relevante støtteansøgning fremsendes.

3.   Kontrollen skal omfatte et kontrolbesøg på stedet for den pågældende aktion eller, hvis aktionen er immateriel, et kontrolbesøg hos initiativtageren, medmindre der foreligger usædvanlige omstændigheder. I forbindelse med aktiviteter på individuelle bedrifter omfattet af den i artikel 108, stk. 2, omhandlede stikprøve er det særlig vigtigt at aflægge mindst ét kontrolbesøg for at undersøge, om de er gennemført.

Medlemsstaterne kan dog beslutte at undlade at aflægge besøg, når det drejer sig om mindre transaktioner, eller hvis der efter deres opfattelse er ringe risiko for, at betingelserne for at modtage støtte ikke er opfyldt, eller transaktionen ikke er gennemført i virkeligheden. Denne beslutning og begrundelsen herfor skal registreres.

4.   Kontrollen på stedet omfatter alle de forpligtelser for producentorganisationen eller dennes medlemmer, som det er muligt at kontrollere på tidspunktet for kontrolbesøget.

5.   Kun kontrol, der opfylder alle kravene i denne artikel, kan betragtes som en del af den kontrol, som skal foretages i henhold til artikel 108, stk. 2.

Artikel 110

Kontrol i første led af tilbagekøb

1.   Medlemsstaterne foretager kontrol i første led af alle producentorganisationernes tilbagekøb bestående i dokument- og identitetskontrol samt fysisk kontrol, eventuelt ved stikprøvetagning, af de tilbagekøbte produkters vægt og kontrol af overholdelsen af bestemmelserne i artikel 77 i henhold til reglerne i afsnit II i kapitel II. Kontrollen foretages efter modtagelsen af den meddelelse, der er nævnt i artikel 79, stk. 1, inden for de frister, som er fastsat i artikel 79, stk. 2.

2.   Den kontrol i første led, der er nævnt i stk. 1, omfatter 100 % af den mængde produkter, der er tilbagekøbt fra markedet. De tilbagekøbte produkter, dog ikke produkter til gratis uddeling, denatureres eller bortskaffes til fremstillingsindustrien efter kontrollen til fremstillingsindustrien under myndighedernes tilsyn efter de forskrifter, som medlemsstaterne udsteder i henhold til artikel 81.

Hvis produkterne skal omdeles gratis, kan medlemsstaterne nøjes med at kontrollere en mindre procentdel end anført i denne artikels stk. 2, men ikke under 10 % af de pågældende mængder i løbet af produktionsåret. Kontrollen finder sted hos producentorganisationen og/eller modtagerne af de pågældende produkter. Hvis der ved kontrollen konstateres betydelige uregelmæssigheder, foretager myndighederne yderligere kontrol.

Artikel 111

Kontrol i andet led af tilbagekøb

1.   Som led i den kontrol, der er beskrevet i artikel 108, foretager medlemsstaterne kontrol i andet led.

Medlemsstaterne opstiller kriterier, hvorefter de analyserer og vurderer risikoen for, at en bestemt producentorganisation har foretaget tilbagekøb, der ikke er i overensstemmelse med reglerne. Kriterierne opstilles bl.a. ud fra resultaterne af tidligere kontrol i første og andet led og ud fra, om producentorganisationen anvender en kvalitetssikringsordning. På grundlag af disse kriterier fastsættes det for hver producentorganisation, hvor hyppigt der minimum skal føres kontrol i andet led.

2.   Den kontrol, der er anført i stk. 1, består i kontrol på stedet hos producentorganisationerne og modtagerne af de tilbagekøbte produkter for at garantere, at betingelserne for at udbetale EF-støtte overholdes. Kontrollen skal bl.a. omfatte:

a)

gennemgang af det lagerregnskab og det finansregnskab, som alle producentorganisationer, der foretager et eller flere tilbagekøb i løbet af det pågældende produktionsår, skal føre

b)

kontrol af de afsatte mængder som oplyst i støtteansøgningerne, navnlig kontrol af lagerregnskab og finansregnskab, fakturaer og om nødvendigt deres rigtighed og af, om der er overensstemmelse mellem disse oplysninger og de pågældende producentorganisationers regnskabstal og/eller skatte- og afgiftsmæssige oplysninger

c)

kontrol af, om den regnskabsmæssige forvaltning har været korrekt, især kontrol af rigtigheden af de nettoindtægter, som producentorganisationerne har angivet i betalingsanmodningerne, af andelen af eventuelle bogførte tilbagekøbsomkostninger og af de bogførte beløb, som vedrører producentorganisationernes modtagelse af EF-støtten og deres eventuelle overførsel af denne til de tilsluttede medlemmer og sammenhængen mellem beløbene, og

d)

kontrol af de tilbagekøbte produkters anvendelse som angivet i betalingsanmodningen og kontrol af, om der er foretaget en passende denaturering, for at sikre, at producentorganisationerne og modtagerne har overholdt denne forordning.

3.   Den kontrol, der er anført i stk. 2, foretages hos de berørte producentorganisationer og de modtagere, som er tilsluttet disse organisationer. Hver kontrol skal bl.a. omfatte en stikprøve, der mindst repræsenterer 5 % af de mængder, producentorganisationen har tilbagekøbt i løbet af produktionsåret.

4.   I det lagerregnskab og det finansregnskab, der er anført i stk. 2, litra a), skal der for hvert produkt, der er genstand for tilbagekøb, skelnes mellem følgende varebevægelser udtrykt i mængder:

a)

den produktion, som producentorganisationens medlemmer har leveret, og som medlemmer af andre producentorganisationer har leveret i henhold til artikel 3, stk. 3, litra b), og c), i forordning (EF) nr. 1182/2007

b)

producentorganisationens salg, idet der skelnes mellem produkter til markedet for friske produkter og andre typer produkter, herunder råvarer til forarbejdning, og

c)

tilbagekøbte produkter.

5.   Kontrollen af, hvad de produkter, som er nævnt i stk. 4, litra c), er anvendt til, omfatter især:

a)

stikprøvekontrol af det særlige regnskab, som modtagerne skal føre, og eventuelt af, om der er sammenhæng med det regnskab, som skal føres i henhold til national lovgivning, og

b)

kontrol af, at de gældende miljøbetingelser er overholdt.

6.   Hvis der ved kontrollen i andet led konstateres betydelige uregelmæssigheder, udvider myndighederne kontrollen i andet led for det pågældende produktionsår og indfører hyppigere kontrol i andet led i det følgende produktionsår for de berørte producentorganisationer eller sammenslutningerne heraf.

Artikel 112

Grøn høst og undladt høst

1.   Forud for grøn høst sikrer medlemsstaterne sig ved kontrol på stedet, at de omhandlede produkter ikke er beskadiget, og at jordstykket er velplejet. Efter den grønne høst kontrollerer medlemsstaten, at hele det pågældende areal er blevet høstet, og at det høstede produkt er blevet denatureret.

Efter høstperiodens afslutning efterprøver medlemsstaterne analysens pålidelighed på grundlag af den forventede markedssituation som anført i artikel 86, stk. 2. Desuden analyserer de eventuelle afvigelser mellem den forventede markedssituation og den reelle markedssituation.

2.   Forud for undladt høst undersøger medlemsstaterne ved kontrol på stedet, at det omhandlede areal er velplejet, at en del af arealet ikke allerede er blevet høstet, og at produktet er veludviklet og generelt er sundt og af en markedsegnet kvalitet.

Medlemsstaterne sørger for, at produktionen denatureres. Er dette ikke muligt, sikrer de sig ved et besøg på stedet eller kontrolbesøg i høstsæsonen, at der ikke høstes.

3.   Artikel 111, stk. 1, 2, 3 og 6, finder tilsvarende anvendelse.

Artikel 113

Kontroller før godkendelse af anerkendelsesplaner fra producentsammenslutninger

1.   Inden medlemsstaterne godkender en anerkendelsesplan fra en producentsammenslutning i henhold til artikel 7, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1182/2007, kontrollerer de den juridiske enhed eller en klart defineret del af den juridiske enhed på stedet.

2.   Medlemsstaterne sikrer sig på enhver relevant måde, herunder ved kontrol på stedet:

a)

at oplysningerne i anerkendelsesplanen er korrekte

b)

at planen hænger sammen økonomisk og har den fornødne tekniske kvalitet, at overslagene er velbegrundede, og at den planlagte gennemførelse er tilfredsstillende

c)

at foranstaltningerne er støtteberettigede, og at de foreslåede udgifter er støtteberettigede og rimelige, og

d)

at de transaktioner, der anmodes om støtte til, stemmer overens med de gældende nationale bestemmelser og EF-bestemmelser, især bestemmelserne om offentlige indkøb, statsstøtte og andre relevante bindende normer, som er fastsat i den nationale lovgivning eller i de nationale regler eller den nationale strategi.

Artikel 114

Kontrol af støtteansøgninger fra producentsammenslutninger

1.   Før der tildeles støtte, foretager medlemsstaterne administrativ kontrol af alle støtteansøgninger, der indgives af producentsammenslutninger, og stikprøvekontrol på stedet.

2.   Efter indgivelsen af den støtteansøgning, der er anført i artikel 47, kontrollerer medlemsstaterne producentsammenslutningerne på stedet for at fastslå, at betingelserne for ydelse af støtte er overholdt for det pågældende år.

Kontrollen omfatter følgende:

a)

anerkendelseskriteriernes overholdelse for det pågældende år og

b)

værdien af den afsatte produktion samt gennemførelsen af de foranstaltninger, der er omfattet af anerkendelsesplanen, og de afholdte udgifter.

3.   Kontrollen efter stk. 2 skal hvert år vedrøre en betydelig andel af ansøgningerne. Stikprøven repræsenterer mindst 30 % af det samlede støttebeløb.

Alle producentsammenslutninger kontrolleres mindst hvert femte år.

4.   Artikel 107 og 109 finder tilsvarende anvendelse.

Artikel 115

Tværnationale producentorganisationer og tværnationale sammenslutninger af producentorganisationer

1.   Den medlemsstat, hvori en tværnational producentorganisation eller en tværnational sammenslutning af producentorganisationer har sit hovedsæde, har det overordnede ansvar for at organisere kontrollen med denne organisation eller sammenslutning og anvende eventuelle sanktioner over for den.

2.   De andre medlemsstater, som er forpligtet til at etablere det administrative samarbejde, der er anført i artikel 30, stk. 2, litra c), og artikel 37, stk. 2, litra c), gennemfører den administrative kontrol og kontrol på stedet, der kræves af den i denne artikels stk. 1 nævnte medlemsstat og underretter den om resultaterne. De overholder alle tidsfrister, der fastsættes af den i stk. 1 nævnte medlemsstat.

3.   De regler, der gælder i den i stk. 1 nævnte medlemsstat, finder anvendelse på producentorganisationen, driftsprogrammet og driftsfonden. På miljø- og plantesundsområdet og i forbindelse med afhændelse af tilbagekøbte produkter er det dog reglerne i den medlemsstat, hvor produktionen finder sted, der bringes i anvendelse.

Afdeling 3

Sanktioner

Artikel 116

Manglende overholdelse af anerkendelseskriterier

1.   Medlemsstaterne tilbagekalder producentorganisationens anerkendelse, hvis den manglende overholdelse af kriterierne er væsentlig og skyldes, at producentorganisationen har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.

Medlemsstaterne tilbagekalder især producentorganisationens anerkendelse, hvis den manglende overholdelse af anerkendelseskriterierne kan tilskrives:

a)

at kravene i artikel 23, 25, 28, stk. 1 og 2, eller artikel 33 er blevet tilsidesat, eller

b)

at værdien af den afsatte produktion i to på hinanden følgende år har ligget under den grænse, medlemsstaten har fastsat i medfør af artikel 4, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1182/2007.

Tilbagekaldelsen af anerkendelsen i henhold til dette stykke får virkning fra det tidspunkt, hvor betingelserne for anerkendelse ikke længere var opfyldt med forbehold af eventuel gældende horisontal lovgivning om forældelsesfrister på nationalt plan.

2.   Hvor stk. 1 ikke finder anvendelse, suspenderer medlemsstaterne producentorganisationens anerkendelse, hvis den manglende overholdelse af anerkendelseskriterierne er væsentlig, men kun midlertidig.

Der udbetales ikke støtte i suspensionsperioden. Suspensionen får virkning fra det tidspunkt, hvor kontrollen finder sted, og gælder, indtil der er udført en kontrol, som viser, at de pågældende kriterier er overholdt.

Suspensionsperioden må højst være på 12 måneder. Hvis de omhandlede kriterier 12 måneder herefter ikke er overholdt, tilbagekaldes anerkendelsen.

Medlemsstaterne kan foretage betalinger efter fristen i artikel 71, hvis dette er nødvendigt for at kunne anvende denne artikel.

3.   I andre tilfælde end de i stk. 1 og 2 anførte, hvor anerkendelseskriterierne ikke er overholdt, sender medlemsstaterne en varslingsskrivelse, hvori de oplyser, hvilke korrigerende foranstaltninger der skal træffes. Medlemsstaterne kan vente med at udbetale støtte, indtil de korrigerende foranstaltninger er truffet.

Træffes der ikke korrigerende foranstaltninger inden for 12 måneder, betragtes den manglende overholdelse af kriterierne som væsentlig, hvorefter stk. 2 finder anvendelse.

Artikel 117

Svig

1.   Med forbehold af de andre sanktioner, der gælder i henhold til Fællesskabets og medlemsstaternes lovgivning, tilbagekalder medlemsstaterne anerkendelsen af en producentorganisation, en sammenslutning af producentorganisationer eller en producentsammenslutning, hvis det konstateres, at der er begået svig i forbindelse med støtte, som er omfattet af forordning (EF) nr. 1182/2007.

2.   Medlemsstaterne kan suspendere anerkendelsen af en producentorganisation, en sammenslutning af producentorganisationer eller en producentsammenslutning eller suspendere betalingerne til et sådant organ, hvis de mistænkes for at have begået svig i forbindelse med støtte, der er omfattet af forordning (EF) nr. 1182/2007.

Artikel 118

Producentsammenslutninger

1.   Medlemsstaterne anvender tilsvarende sanktionerne i artikel 116 og/eller 119 på anerkendelsesplaner.

2.   Ud over bestemmelserne i stk. 1 skal medlemsstaten, hvis producentsammenslutningen efter afslutningen af den periode, medlemsstaten har fastsat i medfør af artikel 51, stk. 4, ikke er blevet anerkendt som producentorganisation, inddrive:

a)

100 % af den støtte, producentsammenslutningen har modtaget, hvis den manglende anerkendelse skyldes, at producentsammenslutningen har handlet forsætligt eller groft uagtsomt, eller

b)

50 % af den støtte, producentsammenslutningen har modtaget, i alle andre tilfælde.

Artikel 119

Driftsprogram

1.   Betalingerne beregnes på grundlag af, hvad der er fundet støtteberettiget.

2.   Medlemsstaten gennemgår den indsendte støtteansøgning og fastsætter, hvilke beløb der er støtteberettigede. Den fastsætter:

a)

det beløb, der vil skulle betales til støttemodtageren, udelukkende på grundlag af ansøgningen

b)

det beløb, der skal betales til støttemodtageren, efter at det er undersøgt, om ansøgningen opfylder støttekriterierne.

3.   Hvis det beløb, der er fastsat i henhold til stk. 2, litra a), overstiger det beløb, der er fastsat i henhold til stk. 2, litra b), med mere end 3 %, nedsættes det beløb, der reelt skal udbetales til støttemodtageren. Nedsættelsen er lig med forskellen mellem de beløb, der beregnes i henhold til stk. 2, litra a) og b).

Der foretages dog ingen nedsættelse, hvis producentorganisationen eller producentsammenslutningen kan begrunde, at den ikke selv er ansvarlig for, at det beløb, som ikke er støtteberettiget, er anført.

4.   Stk. 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse på ikke støtteberettigede udgifter, der konstateres ved kontrol på stedet.

5.   Såfremt værdien af den afsatte produktion anmeldes og kontrolleres forud for støtteansøgningen, nedsættes værdien af den afsatte produktion ved beregningen af beløbene i overensstemmelse med stk. 2 og 3.

6.   Konstateres det, at en støttemodtager forsætligt har indsendt en urigtig anmeldelse, udelukkes den pågældende transaktion fra at modtage støtte til driftsprogrammet eller anerkendelsesplanen, og beløb, der allerede er udbetalt til denne transaktion, søges tilbagebetalt. Endvidere udelukkes støttemodtageren fra at modtage støtte over driftsprogrammet i forbindelse med den samme transaktion i det efterfølgende år.

Artikel 120

Sanktioner i forlængelse af kontrol i første led af tilbagekøb

Hvis der i forlængelse af kontrollen i artikel 110 konstateres uregelmæssigheder med hensyn til de handelsnormer eller mindstekrav, der er nævnt i artikel 77, skal støttemodtageren:

a)

betale en bøde, som svarer til godtgørelsen og beregnes på basis af de tilbagekøbte mængder produkter, der ikke stemmer overens med handelsnormerne eller mindstekravene, hvis disse mængder ligger 10 % under de mængder, der er givet meddelelse om i henhold til artikel 79 for det pågældende tilbagekøb

b)

betale en bøde, der er dobbelt så stor som godtgørelsen, hvis disse mængder udgør 10-20 % af de mængder, der er givet meddelelse om, eller

c)

betale en bøde, som svarer til godtgørelsen for alle de mængder, der er givet meddelelse om i henhold til artikel 79, når disse mængder overstiger 25 % af de mængder, der er givet meddelelse om.

Artikel 121

Andre sanktioner for producentorganisationer i forbindelse med tilbagekøb

1.   Sanktionerne i artikel 119 vedrører støtte, der er ansøgt om i forbindelse med tilbagekøb, som indgår i driftsprogrammets udgifter.

2.   Udgifter til tilbagekøb anses ikke for støtteberettigede, hvis de produkter, der ikke er blevet udbudt til salg, ikke er blevet afhændet, som medlemsstaten har bestemt i henhold til artikel 81, stk. 1, eller de tilbagekøbte produkter eller deres anvendelse i strid med de bestemmelser, der er vedtaget i henhold til artikel 81, stk. 1, har haft negative følger for miljøet eller plantesundheden.

Artikel 122

Sanktioner for modtagere af tilbagekøbte produkter

Hvis der ved den kontrol, der føres i henhold til artikel 110 og 111, konstateres uregelmæssigheder, som kan tillægges modtageren af tilbagekøbte produkter, anvendes følgende sanktioner:

a)

modtagernes ret til at modtage tilbagekøbte produkter trækkes tilbage, og

b)

modtagere af tilbagekøbte produkter forpligtes til at tilbagebetale værdien af de produkter, de har modtaget, plus de dermed relaterede sorterings-, emballerings- og transportomkostninger i overensstemmelse med medlemsstaternes bestemmelser. I dette tilfælde tilbagebetaler producentorganisationen EF-bidraget.

Sanktionen i litra a) træder i kraft straks for mindst et produktionsår og kan forlænges afhængigt af uregelmæssighedens alvor.

Artikel 123

Grøn høst og undladt høst

1.   Hvis det i forbindelse med grøn høst fastslås, at producentorganisationen ikke har opfyldt sine forpligtelser, betaler producentorganisationen en bøde, der svarer til godtgørelsen i relation til de områder, for hvilke forpligtelsen ikke er overholdt. Forpligtelserne er bl.a. ikke opfyldt i tilfælde, hvor:

a)

medlemsstaterne under den i artikel 112, stk. 1, andet afsnit, omhandlede kontrol konstaterer, at foranstaltningen vedrørende grøn høst ikke var berettiget på grundlag af analysen af den forventede markedssituation på det pågældende tidspunkt

b)

det areal, der er anmeldt med henblik på grøn høst, ikke opfylder kriterierne for grøn høst, eller

c)

hele arealet ikke høstes, eller produktionen ikke denatureres.

2.   Hvis det i forbindelse med undladt høst fastslås, at producentorganisationen ikke har opfyldt sine forpligtelser, betaler producentorganisationen en bøde, der svarer til godtgørelsen i relation til de områder, for hvilke forpligtelsen ikke er overholdt. Forpligtelserne er bl.a. ikke opfyldt i tilfælde, hvor:

a)

det areal, der er anmeldt med henblik på undladt høst, ikke opfylder kriterierne for undladt høst

b)

hele arealet eller en del heraf alligevel er blevet høstet, eller

c)

foranstaltningen har haft negative følger for miljøet eller plantesundheden, som producentorganisationen er ansvarlig for.

3.   Sanktionerne i stk. 1 og 2 finder anvendelse ud over en eventuel reduktion i betalinger, der er foretages i medfør af artikel 119.

Artikel 124

Forhindring af kontrol på stedet

Støtteansøgningen afvises for den omhandlede del af udgifterne, hvis producentorganisationen, medlemmet eller den pågældende repræsentant forhindrer, at der foretages kontrol på stedet.

Artikel 125

Tilbagesøgning af støtte

Uretmæssigt udbetalt støtte tilbagebetales med tillæg af renter af producentorganisationerne, sammenslutningerne af producentorganisationer, producentsammenslutningerne eller andre erhvervsdrivende. Reglerne i artikel 73 i forordning (EF) nr. 796/2004 (31) finder tilsvarende anvendelse.

Iværksættelse af administrative sanktioner og tilbagebetaling af uberettiget udbetalt støtte som anført i denne afdeling udelukker ikke indberetning af uregelmæssigheder til Kommissionen i overensstemmelse med Kommissionens forordning nr. 1848/2006 (32).

Afdeling 4

Overvågning og evaluering af driftsprogrammer og nationale strategier

Artikel 126

Fælles præstationsindikatorer

1.   Både de nationale strategier og driftsprogrammerne gøres til genstand for overvågning og evaluering med henblik på at vurdere, hvilke fremskridt der gøres med opfyldelsen af de mål, der er fastsat for driftsprogrammerne, og hvor effektive og virkningsfulde de er set i forhold til disse mål.

2.   Fremskridt, effektivitet og gennemslagskraft vurderes ved hjælp af et sæt fælles præstationsindikatorer for udgangssituationen og den økonomiske gennemførelse, outputtet, resultaterne og virkningerne af de driftsprogrammer, der iværksættes.

3.   De fælles præstationsindikatorer er opregnet i bilag XIV til denne forordning.

4.   Hvis en medlemsstat finder det hensigtsmæssigt, fastlægges der et begrænset antal supplerende indikatorer, som er specifikke for denne strategi og afspejler nationale og/eller regionale behov, samt betingelser og målsætninger, som er specifikke for de driftsprogrammer, der iværksættes af producentorganisationer. Desuden medtages eventuelle supplerende indikatorer for miljømæssige målsætninger, som ikke er omfattet af de fælles præstationsindikatorer.

Artikel 127

Overvågnings- og evalueringsprocedurer for driftsprogrammer

1.   Producentorganisationerne sikrer overvågningen og evalueringen af deres driftsprogrammer ved brug af relevante indikatorer blandt de fælles præstationsindikatorer, der er anført i artikel 126, og i givet fald de supplerende indikatorer, der er fastlagt i den nationale strategi.

Til dette formål indfører de et system til indsamling, registrering og vedligeholdelse af den information, der kræves for at udarbejde disse indikatorer.

2.   Overvågningen skal sigte mod at vurdere de fremskridt, der gøres med at opfylde de specifikke mål for driftsprogrammet. Det sker ved hjælp af økonomiske indikatorer, outputindikatorer og resultatindikatorer. Resultaterne heraf benyttes til:

a)

at kontrollere programgennemførelsens kvalitet

b)

at påvise eventuelle behov for justeringer eller revision af driftsprogrammet med henblik på at nå de mål, der er opstillet for det, eller at forbedre programmets forvaltning, herunder dets økonomiske forvaltning

c)

at bidrage til opfyldelsen af rapporteringskravene i forbindelse med driftsprogrammets gennemførelse.

Resultaterne af overvågningen beskrives i den årlige rapport, som producentorganisationen i henhold til artikel 98, stk. 1, skal forelægge for den nationale myndighed, der er ansvarlig for forvaltningen af den nationale strategi.

3.   Evalueringen tager form af en særskilt midtvejsevalueringsrapport.

Midtvejsevalueringen, der kan udføres med bistand fra et specialiseret konsulentfirma, skal sigte mod at klarlægge udnyttelsesgraden for de økonomiske ressourcer og driftsprogrammets effektivitet og gennemslagskraft og at vurdere, hvilke fremskridt der er gjort set i forhold til programmets overordnede mål. Der kan i denne forbindelse gøres brug af de fælles indikatorer vedrørende udgangssituationen, resultaterne og, hvis det er relevant, virkningerne.

Hvor det er relevant, omfatter midtvejsevalueringen en kvalitativ vurdering af resultaterne og indvirkningen af de miljømæssige foranstaltninger vedrørende:

a)

forebyggelse af jorderosion

b)

reduktion i brugen og/eller bedre forvaltning af plantebeskyttelsesmidler

c)

beskyttelse af levesteder og biodiversitet eller

d)

bevaring af landskabet.

Resultaterne heraf benyttes til:

a)

at forbedre kvaliteten af de driftsprogrammer, der forvaltes af producentorganisationen

b)

at klarlægge, om der er behov for mere omfattende ændringer af driftsprogrammet

c)

at bidrage til opfyldelsen af rapporteringskravene i forbindelse med driftsprogrammernes gennemførelse og

d)

at høste erfaringer, der kan udnyttes til at forbedre kvaliteten, effektiviteten og gennemslagskraften af de fremtidige driftsprogrammer, som producentorganisationen skal forvalte.

Midtvejsevalueringen udføres under driftsprogrammets gennemførelse og i så god tid, at resultaterne af evalueringen kan indgå i forberedelsen af det efterfølgende driftsprogram.

Midtvejsevalueringsrapporten knyttes som bilag til den tilsvarende årlige rapport, der er nævnt i artikel 98, stk. 1.

Artikel 128

Overvågnings- og evalueringsprocedurer for den nationale strategi

1.   Overvågningen og evalueringen af den nationale strategi foretages ved brug af relevante indikatorer blandt de fælles præstationsindikatorer, der er anført i artikel 126, og i givet fald de supplerende indikatorer, der er fastlagt i den nationale strategi.

2.   Medlemsstaterne indfører et system til indsamling, registrering og vedligeholdelse af den elektroniske information, der kræves for at indsamle de indikatorer, der er anført i artikel 126. Til dette formål benytter de den information, som producentorganisationen har fremsendt, vedrørende overvågningen og evalueringen af deres driftsprogrammer.

3.   Overvågningen skal ske løbende og sigte mod at vurdere de fremskridt, der gøres med at opfylde de overordnede og specifikke mål, der er opstillet for driftsprogrammet. Det sker ved hjælp af økonomiske indikatorer, outputindikatorer og resultatindikatorer. Der gøres i denne forbindelse anvendelse af oplysningerne i de årlige statusrapporter, som producentorganisationen fremsender, vedrørende overvågningen af deres driftsprogrammer. Resultaterne af overvågningen benyttes til:

a)

at kontrollere kvaliteten af driftsprogrammernes gennemførelse

b)

at påvise eventuelle behov for justeringer eller revision af den nationale strategi med henblik på at nå de mål, der er opstillet for denne strategi, eller at forbedre forvaltningen af strategiens gennemførelse, herunder den økonomiske forvaltning af driftsprogrammerne, og

c)

at bidrage til opfyldelsen af rapporteringskravene i forbindelse med den nationale strategis gennemførelse.

4.   Evalueringen skal sigte mod at vurdere, hvilke fremskridt der gøres med at opfylde de overordnede mål for strategien. Den udføres ved hjælp af indikatorer vedrørende udgangssituationen, resultaterne og, hvis det er relevant, virkningerne. Der gøres i denne forbindelse anvendelse af de overvågningsresultater og den midtvejsevaluering af driftsprogrammerne, som findes i de årlige statusrapporter og endelige rapporter, der fremsendes af producentorganisationerne. Resultaterne af evalueringen benyttes til:

a)

at forbedre strategiens kvalitet

b)

at klarlægge, om der er behov for mere omfattende ændringer af strategien

c)

at bidrage til opfyldelsen af rapporteringskravene i forbindelse med den nationale strategis gennemførelse.

Evalueringen omfatter en evaluering, som skal gennemføres i 2012, men således at dens resultater kan medtages i en særskilt evalueringsrapport, som i samme år vedlægges den årlige rapport som anført i artikel 99, stk. 3. Rapporten skal sigte mod at klarlægge udnyttelsesgraden for de økonomiske ressourcer og effektiviteten og gennemslagskraften af de driftsprogrammer, der er gennemført, og at vurdere, hvilke virkninger og konsekvenser disse programmer haft set i forhold til de overordnede og specifikke mål, der er fastsat i strategien, og i givet fald de andre mål, der er fastsat i artikel 9, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1182/2007. Formålet skal være at tage ved lære af erfaringer, der kan bruges til at forbedre fremtidige nationale strategiers kvalitet og navnlig til at afdække mangler i fastlæggelsen af målsætninger, mål eller støtteberettigede foranstaltninger eller behov for at fastlægge nye instrumenter.

KAPITEL VI

Udvidet anvendelse af regler over for producenter i et økonomisk område

Artikel 129

Meddelelse om listen over økonomiske områder

Samtidig med at medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 14, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1182/2007 giver Kommissionen meddelelse om listen over økonomiske områder, giver de Kommissionen alle oplysninger, der er nødvendige for at vurdere, om betingelserne i artikel 14, stk. 2, første afsnit, er opfyldt.

Artikel 130

Meddelelse om bindende regler; repræsentativitet

1.   Når medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EF) nr. 1182/2007 giver Kommissionen meddelelse om de regler, de har gjort bindende for et produkt og for et bestemt økonomisk område, oplyser de samtidig Kommissionen:

a)

hvilke producentorganisationer eller sammenslutninger af producentorganisationer der har anmodet om udvidelsen af reglernes anvendelsesområde

b)

hvor mange producenter der er medlem af den enkelte producentorganisation eller sammenslutning af producentorganisationer, og hvor mange producenter der er i alt i det pågældende økonomiske område, idet disse oplysninger skal vedrøre situationen på tidspunktet for anmodning om udvidelse af reglernes anvendelsesområde

c)

hvor stor den samlede produktion i det økonomiske område er, og hvor stor en produktion den pågældende producentorganisation eller sammenslutning af producentorganisationer markedsførte i det sidste produktionsår, der foreligger tal for

d)

fra hvilken dato de udvidede regler har været gældende for den pågældende producentorganisation eller sammenslutning af producentorganisationer, og

e)

fra hvilken dato og hvor længe udvidelsen gælder.

2.   Med henblik på bestemmelse af, om en producentorganisation eller en sammenslutning af producentorganisationer er repræsentativ efter artikel 14, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1182/2007, fastsætter medlemsstaterne reglerne for udelukkelse af:

a)

producenter, hvis produktion hovedsagelig er bestemt til direkte salg til forbrugeren på bedriften eller i produktionsområdet

b)

direkte salg som nævnt i litra a)

c)

de produkter, der leveres til forarbejdning, og som er nævnt i artikel 14, stk. 4, litra b), i forordning (EF) nr. 1182/2007, undtagen hvis de pågældende regler helt eller delvis gælder for sådanne produkter.

Artikel 131

Finansielle bidrag

Hvis en medlemsstat efter artikel 17 i forordning (EF) nr. 1182/2007 beslutter, at producenter, der ikke er tilsluttet producentorganisationer, skal betale et finansielt bidrag, giver den Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for at kunne vurdere, om betingelserne i denne artikel er opfyldt. Disse oplysninger omfatter bl.a. beregningsgrundlaget, enhedsbeløbet, bidragsmodtageren eller -modtagerne og arten af de forskellige omkostninger, der er nævnt i artikel 21, litra a) og b).

Artikel 132

Udvidelser for mere end ét produktionsår

Hvis det besluttes, at udvidelsen skal gælde i mere end ét produktionsår, kontrollerer medlemsstaterne for hvert produktionsår, om betingelserne om repræsentativitet efter artikel 14, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1182/2007 vedvarende er opfyldt i hele den periode, hvor udvidelsen gælder. Hvis det konstateres, at betingelserne ikke længere er opfyldt, tilbagekalder medlemsstaterne straks udvidelsen med virkning fra begyndelsen af det efterfølgende produktionsår. De underretter straks Kommissionen om en tilbagekaldelse, hvorefter Kommissionen offentliggør disse oplysninger på passende måde.

Artikel 133

Salg af produkter på træ eller busk; købere

1.   Hvis en producent, der ikke er medlem af en producentorganisation, sælger produkterne på træ eller busk, anses køberen for at være producent af de pågældende produkter med henblik på overholdelse af de regler, der er anført i punkt 1, litra e) og f), og punkt 3 i bilag I til forordning (EF) nr. 1182/2007.

2.   Den pågældende medlemsstat kan bestemme, at andre regler nævnt i bilag I til forordning (EF) nr. 1182/2007 end dem, der er anført i stk. 1, kan gøres bindende for køberen, hvis denne er ansvarlig for den pågældende produktions forløb.

AFSNIT IV

HANDEL MED TREDJELANDE

KAPITEL I

Importlicenser

Artikel 134

Importlicenser for æbler

1.   Æbler henhørende under KN-kode 0808 10 80 må kun overgå til fri omsætning under forudsætning af, at der forelægges en importlicens.

2.   Forordning (EF) nr. 1291/2000 gælder for importlicenser, der udstedes i henhold til denne artikel.

3.   Importørerne kan indgive deres importlicensansøgning til myndighederne i en hvilken som helst medlemsstat.

De skal angive oprindelseslandet i licensansøgningens rubrik 8 og sætte kryds ved »ja«.

4.   Importørerne skal sammen med deres licensansøgning stille en sikkerhed, jf. afsnit III i forordning (EØF) nr. 2220/85, som garanti for, at forpligtelsen til at importere i licensens gyldighedsperiode, opfyldes. Sikkerhedsstillelsen fastsættes til 15 EUR/t.

Undtagen i tilfælde af force majeure fortabes sikkerheden helt eller delvis, hvis importen ikke finder sted eller kun delvis finder sted i licensens gyldighedsperiode.

5.   Importlicenser udstedes straks til enhver ansøger, uanset hvor i Fællesskabet vedkommende er etableret.

I importlicensens rubrik 8 angives oprindelseslandet, og der sættes kryds ved »ja«.

6.   Importlicenserne er gyldige i tre måneder.

Importlicenserne er kun gyldige for import med oprindelse i det angivne land.

7.   Medlemsstaterne skal hver uge senest onsdag kl. 12.00 (belgisk tid) underrette Kommissionen om, hvilke mængder æbler der er udstedt importlicenser for i løbet af den foregående uge fordelt på de pågældende oprindelsestredjelande.

Oplysningerne skal sendes via det elektroniske system, som Kommissionen har angivet.

KAPITEL II

Importtold og indgangsprisordning

Afdeling 1

Indgangsprisordning

Artikel 135

Anvendelsesområde og definitioner

1.   Denne afdeling indeholder regler om anvendelsen af artikel 34 i forordning (EF) nr. 1182/2007.

2.   I denne afdeling forstås ved:

a)

»parti«: varer, der er omfattet af en angivelse til overgang til fri omsætning, som kun omfatter varer af samme oprindelse og henhørende under en enkelt kode i den kombinerede nomenklatur, og

b)

»importør«: en klarerer som anført i artikel 4, nr. 18, i forordning (EØF) nr. 2913/92 (33).

Artikel 136

Indberetning af priser

1.   For hvert af produkterne og for perioderne i bilag XV, del A, for hver markedsdag og for hver oprindelse giver medlemsstaterne senest kl. 12 (belgisk tid) den første efterfølgende hverdag Kommissionen meddelelse om:

a)

de repræsentative gennemsnitsnoteringer for produkter indført fra tredjelande, som er afsat på de repræsentative importmarkeder, der er anført i artikel 137, stk. 1, samt de signifikative noteringer, der er konstateret på andre markeder for betydelige mængder indførte produkter eller - såfremt der ikke foreligger noteringer på de repræsentative markeder - de signifikative noteringer, der for indførte produkter er konstateret på andre markeder, og

b)

de samlede mængder, der svarer til de under litra a) omhandlede noteringer.

Er de samlede mængder i litra b) mindre end 1 ton, fremsendes de pågældende noteringer ikke til Kommissionen.

2.   De i stk. 1, litra a), omhandlede noteringer konstateres:

a)

for hvert af produkterne i bilag XV, del A

b)

for alle disponible sorter og størrelser, og

c)

i import/engrosleddet eller i engros-/detailleddet, hvis der ikke er disponible noteringer i import/engrosleddet.

De nedsættes med følgende beløb:

a)

en margen på 15 % for handelscentrene i London, Milano og Rungis og på 8 % for de øvrige handelscentre og

b)

transport- og forsikringsomkostninger inden for EF-toldområdet.

For de transport- og forsikringsomkostninger, der fradrages i henhold til andet afsnit, kan medlemsstaterne fastsætte faste beløb. Disse beløb og beregningsmetoden herfor meddeles straks Kommissionen.

3.   De noteringer, der konstateres efter bestemmelserne i stk. 2, reduceres i engros-/detailleddet på forhånd med et beløb svarende til 9 % for at tage hensyn til grossistens fortjenstmargen og et element på 0,7245 EUR pr. 100 kg for at tage hensyn til udgifterne til håndtering, markedsskatter og -afgifter.

4.   Som repræsentative anses:

a)

noteringerne for produkter i kategori I, for så vidt mængderne i denne kategori udgør mindst 50 % af de samlede afsatte mængder

b)

noteringerne for produkter i kategori I, suppleret, såfremt produkterne i denne kategori udgør under 50 % af de samlede mængder, med noteringerne registreret som de foreligger for produkter i kategori II for mængder, der kan gøre det muligt at dække 50 % af de samlede afsatte mængder

c)

noteringerne registreret som de foreligger for produkter i kategori II, såfremt der ikke foreligger produkter i kategori I, medmindre det besluttes at multiplicere dem med en tilpasningskoefficient, hvis disse produkter på grund af produktionsbetingelserne på det pågældende oprindelsessted i kraft af deres kvalitative egenskaber ikke normalt og traditionelt afsættes i kategori I.

Den i første afsnit, litra c), omhandlede tilpasningskoefficient anvendes på noteringerne efter fradrag af de i stk. 2 angivne beløb.

Artikel 137

Repræsentative markeder

Medlemsstaterne underretter Kommissionen om de normale markedsdage for markeder anført i bilag XVI, der betragtes som repræsentative.

Artikel 138

Faste importværdier

1.   For hvert af produkterne og i perioderne i bilag XV, del A, fastsætter Kommissionen hver arbejdsdag og for hver oprindelse en fast importværdi, der er lig med det vejede gennemsnit af de i artikel 136 omhandlede repræsentative noteringer, nedsat med et fast beløb på 5 EUR/100 kg samt med værditolden.

2.   Er der for produkter og de i bilag XV, del A, anførte anvendelsesperioder fastsat en fast værdi i overensstemmelse med denne afdeling, anvendes den i artikel 152, stk. 1, litra a), i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 (34) omhandlede enhedspris ikke. Den erstattes så med den i stk. 1 omhandlede faste importværdi.

3.   Når ingen fast importværdi er gældende for et produkt af en given oprindelse, er det gennemsnittet af de gældende faste importværdier, der anvendes.

4.   I de i bilag XV, del A, anførte anvendelsesperioder gælder de faste importværdier, så længe de ikke ændres. De gælder dog ikke mere, hvis ingen repræsentative gennemsnitsnoteringer er blevet meddelt Kommissionen for syv på hinanden følgende markedsdage.

Hvis der i henhold til første afsnit ikke gælder en fast importværdi for et produkt, er den faste importværdi for produktet lig med det sidst gældende gennemsnit af de faste importværdier.

5.   Som undtagelse fra stk. 1 anvendes der ikke en fast importværdi fra den første dag i de i bilag XV, del A, anførte anvendelsesperioder, når det ikke har været muligt at beregne en fast importværdi.

6.   Omregningen af de repræsentative noteringer til euro foretages ved hjælp af den repræsentative markedskurs, der er beregnet for den pågældende dag.

7.   De faste importværdier udtrykt i euro offentliggøres på passende måde af Kommissionen.

Artikel 139

Grundlæggende indgangspris

1.   Den indgangspris, på grundlag af hvilken produkterne i bilag XV, del A, tariferes i De Europæiske Fællesskabers fælles toldtarif, er efter importørens valg lig med:

a)

enten produkternes fob-pris i oprindelseslandet, forhøjet med forsikrings- og transportomkostningerne indtil grænsen for Fællesskabets toldområde, for så vidt denne pris og disse omkostninger kendes på tidspunktet for produkternes overgang til fri omsætning. Er ovennævnte priser mere end 8 % højere end den faste importpris, der gælder for det pågældende produkt ved antagelsen af angivelsen med henblik på overgang til fri omsætning, skal importøren stille den i artikel 248, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 2454/93 omhandlede sikkerhed

b)

eller toldværdien, beregnet i overensstemmelse med artikel 30, stk. 2, litra c), i forordning (EØF) nr. 2913/92, som kun anvendes på de berørte indførte produkter. I så fald sker fradraget af tolden på de betingelser, der er fastsat i artikel 138, stk. 1. I dette tilfælde skal importøren stille den i artikel 248, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 2454/93 omhandlede sikkerhed svarende til den told, han skulle have betalt, hvis produkterne var blevet tariferet på grundlag af den faste importværdi, der gælder for det pågældende parti

c)

eller også den faste importværdi, der er beregnet ifølge artikel 138 i nærværende forordning.

2.   Den indgangspris, på grundlag af hvilken produkterne i bilag XV, del B, tariferes i De Europæiske Fællesskabers fælles toldtarif, er efter importørens valg lig med:

a)

enten produkternes fob-pris i oprindelseslandet, forhøjet med forsikrings- og transportomkostningerne indtil Fællesskabets toldområde, for så vidt denne pris og disse omkostninger kendes på tidspunktet for produkternes angivelse til fortoldning. Skønner toldmyndighederne, at der kræves en sikkerhed i henhold til artikel 248 i forordning (EØF) nr. 2454/93, pålægger de importøren at stille en sikkerhed, der svarer til den maksimale told for det pågældende produkt

b)

eller toldværdien, beregnet i overensstemmelse med artikel 30, stk. 2, litra c), i forordning (EØF) nr. 2913/92, som kun anvendes på de berørte indførte produkter. I så fald sker fradraget af tolden på de betingelser, der er fastsat i artikel 138, stk. 1. I dette tilfælde skal importøren stille den i artikel 248 i forordning (EØF) nr. 2454/93 nævnte sikkerhed, svarende til den maksimale told for det pågældende produkt.

3.   Er indgangsprisen beregnet på grundlag af produkternes fob-pris i oprindelseslandet, beregnes toldværdien på grundlag af det salg, der berøres af denne pris.

Er indgangsprisen beregnet efter en af procedurerne i stk. 1, litra b) eller litra c), eller i stk. 2, litra b), beregnes toldværdien på samme grundlag som indgangsprisen.

4.   Importøren har en frist på en måned regnet fra salget af de pågældende produkter, dog således at der ikke går mere end fire måneder fra datoen for antagelsen af erklæringen vedrørende overgang til fri omsætning, til at bevise, at partiet blev afsat på sådanne betingelser, at de bekræfter realiteten af de i stk. 1, litra a), andet afsnit, eller stk. 2, litra a), andet afsnit, omhandlede priser, eller til at fastsætte den i stk. 1, litra b), og stk. 2, litra a), omhandlede toldværdi. Overholdes en af ovennævnte frister ikke, fortabes den stillede sikkerhed, jf. dog stk. 5.

Den stillede sikkerhed frigives i det omfang, der til toldmyndighedernes tilfredshed føres bevis for, på hvilke betingelser afsætningen fandt sted.

I modsat fald fortabes sikkerheden som betaling for importtolden.

5.   Den i stk. 2 omhandlede frist på fire måneder kan forlænges af den kompetente myndighed med højst tre måneder efter behørigt begrundet ansøgning fra importøren.

6.   Hvis myndighederne ved en kontrol konstaterer, at betingelserne i denne artikel ikke er overholdt, opkræver de den skyldige told, jf. artikel 220 i forordning (EØF) nr. 2913/92. Det afgiftsbeløb, der skal opkræves eller efteropkræves, omfatter en rente, som påløber fra datoen for varens overgang til fri omsætning indtil opkrævningsdatoen. Den anvendte rentesats er den, der gælder for inddrivelse i national ret.

Afdeling 2

Tillægsimporttold

Artikel 140

Anvendelsesområde og definitioner

1.   Den i artikel 35, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1182/2007 omhandlede tillægsimporttold, i det følgende benævnt »tillægstold«, kan på betingelserne i denne afdeling pålægges de i bilag XVII anførte produkter i de deri angivne perioder.

2.   Udløsningsmængderne for tillægstolden angives i bilag XVII.

Artikel 141

Indberetning af mængder

1.   For hvert af de produkter, der er anført i bilag XVII, sender medlemsstaterne i de angivne perioder Kommissionen nærmere oplysninger om de mængder, der er bragt i fri omsætning, efter bestemmelserne i artikel 308d i forordning (EØF) nr. 2454/93.

Denne fremsendelse sker senest kl. 12 (belgisk tid) hver onsdag for de mængder, der blev bragt i fri omsætning ugen forinden.

2.   Angivelser til overgang til fri omsætning af produkter omfattet af denne afdeling, som toldmyndighederne på klarererens anmodning kan antage, uden at de indeholder visse af de i bilag 37 til forordning (EØF) nr. 2454/93 omhandlede oplysninger, skal, ud over de i samme forordnings artikel 254 specielt nævnte oplysninger, indeholde en angivelse af nettomassen (kg) for de omhandlede produkter.

Hvor produkter omfattet af denne afdeling angives til fri omsætning efter proceduren for forenklet angivelse som angivet i artikel 260 i forordning (EØF) nr. 2454/93, skal den forenklede angivelse ud over andre informationer indeholde en angivelse af nettomasse (kg) for de omhandlede produkter.

Når hjemstedsordningen som anført i artikel 263 i forordning (EØF) nr. 2454/93 anvendes ved overgang til fri omsætning af produkter omfattet af denne afdeling, skal den i artikel 266, stk. 1, i forordningen omhandlede meddelelse til toldmyndighederne indeholde alle nødvendige oplysninger til identifikation af varerne såvel som en angivelse af nettomasse (kg) for de omhandlede produkter.

Artikel 266, stk. 2, litra b), skal ikke anvendes ved import af produkter omfattet af denne afdeling.

Artikel 142

Opkrævning af tillægstold

1.   Så snart det for et af de produkter og for en af de perioder, der er anført i bilag XVII, konstateres, at de mængder, der overgår til fri omsætning, overskrider den tilsvarende udløsningsmængde, pålægger Kommissionen en tillægstold, medmindre det er usandsynligt, at importen skaber forstyrrelser på fællesskabsmarkedet, eller virkningerne ikke står i forhold til det tilstræbte mål.

2.   Tillægstolden pålægges de mængder, der overgår til fri omsætning efter den dato, hvor tolden pålægges, hvis:

a)

deres tarifering, der foretages efter artikel 139, medfører anvendelse af de højeste specifikke toldsatser, der gælder for indførsler fra den pågældende oprindelse

b)

indførslen foretages i den periode, hvor tillægstolden opkræves.

Artikel 143

Tillægstoldens størrelse

Den tillægstold, der pålægges i henhold til artikel 142, er lig med en tredjedel af den told, der opkræves for det pågældende produkt ifølge den fælles toldtarif.

For indførsler, der er omfattet af toldpræferencer med hensyn til værditold, er tillægstolden dog lig med en tredjedel af den specifikke told for det pågældende produkt, for så vidt artikel 142, stk. 2, finder anvendelse.

Artikel 144

Fritagelser for tillægstold

1.   Fritaget for tillægstold er:

a)

produkter, der indføres i henhold til toldkontingenter, der er anført i bilag VII til den kombinerede nomenklatur

b)

produkter, der er under transport til Fællesskabet, jf. stk. 2.

2.   Som under transport til Fællesskabet betragtes produkter, der:

a)

har forladt oprindelseslandet inden beslutningen om pålæggelsen af tillægstolden, og

b)

transporteres i henhold til et transportdokument, der er gyldigt fra pålæsningsstedet i oprindelseslandet til aflæsningsstedet i Fællesskabet, og som er udfærdiget inden pålæggelsen af nævnte tillægstold.

3.   De pågældende fører til toldmyndighedernes tilfredshed bevis for, at de i stk. 2 omhandlede betingelser er opfyldt.

Myndighederne kan dog anse produkterne for at have forladt oprindelseslandet inden datoen for pålæggelsen af tillægstolden, når et af følgende dokumenter fremlægges:

a)

i tilfælde af søtransport konnossement, hvoraf det fremgår, at lastningen fandt sted inden nævnte dag

b)

i tilfælde af jernbanetransport fragtbrev, der er antaget af jernbanemyndighederne i oprindelseslandet inden nævnte dato

c)

i tilfælde af vejtransport fragtaftale ad landevej (CMR) eller et andet transitdokument, der er udfærdiget i oprindelseslandet inden nævnte dato, hvis betingelserne i de bilaterale eller multilaterale ordninger, der er aftalt i forbindelse med fællesskabsforsendelse eller fælles forsendelse, overholdes

d)

i tilfælde af lufttransport luftfragtbrev, hvoraf det fremgår, at flyselskabet har overtaget produkterne inden nævnte dato.

AFSNIT V

ALMINDELIGE BESTEMMELSER, BESTEMMELSER VEDRØRENDE OPHÆVELSE, OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 145

Kontrol

Medmindre andet gælder ifølge særlige bestemmelser i denne forordning eller andre fællesskabsretsakter, iværksætter medlemsstaterne de kontroller og foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at forordning (EF) nr. 1182/2007 og denne forordning anvendes korrekt. De skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til målet og have en afskrækkende virkning for at sikre den fornødne beskyttelse af Fællesskabernes finansielle interesser.

De skal navnlig sikre:

a)

at alle de støttekriterier, der er fastsat i Fællesskabets eller medlemsstaternes lovgivning eller de nationale regler eller den nationale strategi, er overholdt

b)

at de ansvarlige myndigheder råder over et tilstrækkeligt stort, kvalificeret og erfarent personale til at kunne udføre kontrollen effektivt, og

c)

at kontrollen tilrettelægges således, at der undgås uregelmæssig dobbeltfinansiering af foranstaltningerne i nærværende forordning via andre EF-ordninger eller nationale ordninger.

Artikel 146

Nationale sanktioner

Med forbehold af sanktionerne i denne forordning eller forordning (EF) nr. 1182/2007 sørger medlemsstaterne for, at der på nationalt niveau indføres sanktioner for uregelmæssigheder i forhold til kravene i nærværende forordning og forordning (EF) nr. 1182/2007, og at disse sanktioner er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har en afskrækkende virkning for at sikre den fornødne beskyttelse af Fællesskabernes finansielle interesser.

Artikel 147

Kunstigt skabte situationer

Medmindre andet gælder ifølge særlige bestemmelser i denne forordning eller forordning (EF) nr. 1182/2007, foretages der ingen betaling til modtagere, hvis det konstateres, at de kunstigt har skabt betingelserne for at modtage sådanne betalinger for at få en fordel i strid med den pågældende støtteordnings formål.

Artikel 148

Meddelelser

1.   Medmindre andet gælder ifølge særlige bestemmelser i denne forordning, skal alle meddelelser, som medlemsstaterne sender til Kommissionen i henhold til denne forordning, fremsendes på den måde og i det format, Kommissionen har angivet.

Meddelelser, der ikke sendes på den angivne måde og i det angivne format, kan anses for ikke at være sendt, også med forbehold af stk. 3.

2.   Dette indskrænker ikke anvendelsen af særlige bestemmelser i denne forordning. Medlemsstaterne træffer alle fornødne foranstaltninger til at sikre, at de kan overholde de meddelelsesfrister, der er fastsat i denne forordning.

3.   Hvis en medlemsstat undlader at sende en meddelelse, der kræves i henhold til denne forordning eller forordning (EF) nr. 1182/2007, eller meddelelsen ud fra de objektive kendsgerninger, som Kommissionen er bekendt med, anses for urigtig, kan Kommissionen suspendere alle eller en del af de månedlige betalinger, der er beskrevet i artikel 14 i Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 (35), for så vidt angår sektoren for frugt og grøntsager, indtil der er fremsendt en korrekt meddelelse.

Artikel 149

Indlysende fejl

Alle meddelelser, krav eller anmodninger, der rettes til en medlemsstat i henhold til denne forordning eller forordning (EF) nr. 1182/2007, heriblandt støtteansøgninger, kan på et hvilket som helst tidspunkt efter indgivelsen korrigeres, hvis der foreligger en indlysende fejl, som myndighederne anerkender som sådan.

Artikel 150

Force majeure og usædvanlige omstændigheder

Når der i henhold til denne forordning eller forordning (EF) nr. 1182/2007 skal anvendes en sanktion, eller en fordel eller anerkendelse skal trækkes tilbage, sker dette ikke, hvis der foreligger force majeure eller usædvanlige omstændigheder, jf. artikel 40, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1782/2003.

Tilfælde af force majeure skal imidlertid sammen med en for myndighederne tilfredsstillende dokumentation herfor skriftligt meddeles myndighederne senest ti hverdage efter det tidspunkt, hvor den pågældende er i stand til at gøre det.

Artikel 151

Ophævede retsakter

Forordning (EF) nr. 3223/94, (EF) nr. 1555/96, (EF) nr. 961/1999, (EF) nr. 544/2001, (EF) nr. 1148/2001, (EF) nr. 2590/2001, (EF) nr. 1791/2002, (EF) nr. 2103/2002, (EF) nr. 48/2003, (EF) nr. 606/2003, (EF) nr. 761/2003, (EF) nr. 1432/2003, (EF) nr. 1433/2003, (EF) nr. 1943/2003, (EF) nr. 103/2004, (EF) nr. 1557/2004, (EF) nr. 179/2006, (EF) nr. 430/2006, (EF) nr. 431/2006 og (EF) nr. 1790/2006 ophæves.

De ophævede forordninger finder dog fortsat anvendelse, hvor dette er hensigtsmæssigt, i henhold til artikel 55, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1182/2007.

Artikel 152

Overgangsbestemmelser

1.   De produktionsår, der er fastlagt for produkterne i artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2201/96, og som fandtes før nærværende forordnings ikrafttræden, anvendes uanset forordningens artikel 2 og udelukkende med henblik på anvendelsen af artikel 55, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1182/2007.

2.   Godkendelsesreglerne for alle driftsprogrammer, der er forelagt i 2007, er dem, der var gældende umiddelbart før datoen for nærværende forordnings anvendelse.

Driftsprogrammer kan i medfør af artikel 55, stk. 3, litra a), i forordning (EF) nr. 1182/2007 fortsætte med at løbe indtil deres udløb, forudsat at de opfylder de regler, der var gældende før datoen for nærværende forordnings anvendelse.

Uanset bestemmelserne i forordningens artikel 66 og 67 kan medlemsstaterne vedtage alle de bestemmelser, der er nødvendige for, at producentorganisationerne kan ændre deres driftsprogrammer så snart som muligt efter denne forordnings ikrafttræden med henblik på at anvende artikel 55, stk. 3, litra b) og c), i forordning (EF) nr. 1182/2007.

3.   Med henblik på artikel 55, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1182/2007 er reglerne om mindstekravene til de råvarer, der leveres til forarbejdning, og mindstekravene til færdigvarernes kvalitet, som fortsat finder anvendelse for så vidt angår råvarer høstet i medlemsstater, der gør brug af overgangsordningen i artikel 68b eller artikel 143bc i forordning (EF) nr. 1782/2003, ud over de relevante handelsstandarder, der er nævnt i artikel 2 i forordning (EF) nr. 1182/2007, indeholdt i Kommissionens forordninger som anført i bilag XVIII.

Artikel 153

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2008.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 21. december 2007.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 297 af 21.11.1996, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 6/2005 (EUT L 2 af 5.1.2005, s. 3).

(2)  EFT L 297 af 21.11.1996, s. 29. Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 2003.

(3)  EUT L 273 af 17.10.2007, s. 1.

(4)  EFT L 297 af 21.11.1996, s. 49. Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 2003.

(5)  EFT L 337 af 24.12.1994, s. 66. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 756/2007 (EUT L 172 af 30.6.2007, s. 41).

(6)  EFT L 193 af 3.8.1996, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 977/2007 (EUT L 217 af 22.8.2007, s. 9).

(7)  EFT L 119 af 7.5.1999, s. 23.

(8)  EFT L 81 af 21.3.2001, s. 20.

(9)  EFT L 156 af 13.6.2001, s. 9. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 408/2003 (EUT L 62 af 6.3.2003, s. 8).

(10)  EFT L 345 af 29.12.2001, s. 20.

(11)  EFT L 272 af 10.10.2002, s. 7.

(12)  EFT L 324 af 29.11.2002, s. 11.

(13)  EFT L 7 af 11.1.2003, s. 65.

(14)  EUT L 86 af 3.4.2003, s. 15.

(15)  EUT L 109 af 1.5.2003, s. 7.

(16)  EUT L 203 af 12.8.2003, s. 18.

(17)  EUT L 203 af 12.8.2003, s. 25. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 576/2006 (EUT L 100 af 8.4.2006, s. 4).

(18)  EUT L 286 af 4.11.2003, s. 5. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 222/2005 (EUT L 39 af 11.2.2005, s. 17).

(19)  EUT L 16 af 23.1.2004, s. 3.

(20)  EUT L 283 af 2.9.2004, s. 3.

(21)  EUT L 29 af 2.2.2006, s. 26.

(22)  EUT L 79 af 16.3.2006, s. 7.

(23)  EUT L 79 af 16.3.2006, s. 9.

(24)  EUT L 339 af 6.12.2006, s. 8.

(25)  EFT L 152 af 24.6.2000, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1913/2006 (EUT L 365 af 21.12.2006, s. 52).

(26)  EFT L 205 af 3.8.1985, s. 5. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1913/2006 (EUT L 365 af 21.12.2006, s. 52).

(27)  EFT L 109 af 6.5.2000, s. 29. Senest ændret ved direktiv 2006/142/EF (EUT L 368 af 23.12.2006, s. 110).

(28)  EUT L 358 af 16.12.2006, s. 3.

(29)  EUT L 171 af 23.6.2006, s. 1.

(30)  EUT L 270 af 21.10.2003, s. 1.

(31)  EUT L 141 af 30.4.2004, s. 18.

(32)  EUT L 355 af 15.12.2006, s. 56.

(33)  EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1.

(34)  EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1.

(35)  EUT L 209 af 11.8.2005, s. 1.


BILAG I

BESTEMMELSER OM KVALITETEN AF PRODUKTER, FOR HVILKE DER IKKE GÆLDER EF-HANDELSNORMER, FOR DE I ARTIKEL 6 NÆVNTE SALGSPAKNINGER MED FRISKE FRUGTER OG GRØNTSAGER

Mindstekrav til kvalitet

Generelt for klasserne gælder under hensyn til tolerancer (se nedenfor), at produkterne skal være

hele

sunde; produkter, der er angrebet af råd eller er forringet i en sådan grad, at de er uegnede til konsum, udelukkes

rene, praktisk taget fri for synlige fremmedlegemer

praktisk taget fri for skadedyr

praktisk taget fri for skader forårsaget af skadedyr

fri for unormal ydre fugtighed

fri for fremmed lugt og/eller smag.

Klasse Ekstra

Produkter i denne klasse skal være af fineste kvalitet. De skal have sortens og/eller handelstypens kendetegn.

De må ikke have fejl, bortset fra meget lette overfladefejl, som ikke forringer helhedsindtrykket, kvaliteten, holdbarheden eller præsentationen i emballagen.

Klasse I

Produkter i denne klasse skal være af god kvalitet. De skal have sortens og/eller handelstypens kendetegn.

Små fejl kan dog tillades, hvis de ikke forringer helhedsindtrykket, kvaliteten, holdbarheden eller præsentationen i emballagen.

Klasse II

Denne klasse indbefatter produkter, som ikke kan placeres i de højere klasser, men som opfylder ovennævnte mindstekrav.

Fejl kan dog tillades, hvis produkterne bevarer deres væsentlige kendetegn med hensyn til kvalitet, holdbarhed og præsentation.

Kvalitetstolerancer

Kvalitetstolerancer gælder for hver pakning for produkter, der ikke opfylder kravene i den angivne klasse.

Klasse Ekstra

5 % efter antal eller vægt af produkter, der ikke opfylder kravene til klassen, men som opfylder kravene til klasse I eller undtagelsesvis falder inden for tolerancerne for denne klasse.

Klasse I

10 % efter antal eller vægt af produkter, der ikke opfylder kravene til klassen, men som opfylder kravene til klasse II eller undtagelsesvis falder inden for tolerancerne for denne klasse.

Klasse II

10 % efter antal eller vægt af produkter, der hverken opfylder kravene til klassen eller mindstekravene, dog bortset fra produkter, der er angrebet af råd eller er forringet i en sådan grad, at de er uegnede til konsum.

Ensartethed

Alle produkter i pakningen skal være ensartede med hensyn til oprindelse, sort, handelstype og kvalitet.


BILAG II

MODEL NÆVNT I ARTIKEL 10, STK. 3

Image

EF-handelsnorm

Nr.

(Medlemsstat)


BILAG III

OVERENSSTEMMELSESATTEST VEDRØRENDE OVERENSSTEMMELSE MED FÆLLESSKABETS HANDELSNORMER FOR FRISKE FRUGTER OG GRØNTSAGER I HENHOLD TIL ARTIKEL 11 OG 12

Image


BILAG IV

LANDE, HVIS OVERENSSTEMMELSESKONTROLLER ER BLEVET GODKENDT I HENHOLD TIL ARTIKEL 13

DEL A:   LISTE OVER BERØRTE LANDE OG PRODUKTER

Land

Produkter

Schweiz

Friske frugter og grøntsager ud over citrusfrugter

Marokko

Friske frugter og grøntsager

Sydafrika

Friske frugter og grøntsager

Israel

Friske frugter og grøntsager

Indien

Friske frugter og grøntsager

New Zealand

Æbler, pærer og kiwi

Senegal

Friske frugter og grøntsager

Kenya

Friske frugter og grøntsager

Tyrkiet

Friske frugter og grøntsager

DEL B:   OPLYSNINGER OM OFFICIELLE MYNDIGHEDER OG KONTROLTJENESTER

Land

Officiel myndighed

Kontroltjenester

Schweiz

Office fédéral de l'agriculture

Département fédéral de l'économie

Mattenhofstrasse 5, CH-3003 Berne

Tlf.: (41-31) 324 84 21

Fax: (41-31) 323 05 55

Qualiservice Sàrl

Kapellenstrasse 5 Case postale 7960

CH-3001 Berne

Tlf.: (41-31) 385 36 90

Fax: (41-31) 385 36 99

Marokko

Minister for Agriculture, Rural Development, Water and Forests

Quartier Administratif Place Abdallah Chefchouani BP 607 Rabat Marokko

Tlf.: (212-37) 76 36 57/76 05 29

Fax: (212-37) 76 33 78

E-mail: webmaster@madprm.gov.ma

Établissement Autonome de Contrôle et de Coordination des Exportations (EACCE)

Angle Boulevard Mohamed Smiha et Rue Moulay Mohamed El Baâmrani

Casablanca Marokko

Tlf.: (212-22) 30 51 04/30 51 73/30 50 91/30 51 95

Fax: (212-22) 30 51 68

E-mail: eacce@eacce.org.ma

Sydafrika

National Department of Agriculture DPHQ

Private Bag X258

Pretoria 0001 Sydafrika

Tlf.: (27-12) 3196502

Fax: (27-12) 3265606

Email: smph@nda.agric.za

PPECB (Perishable Products Export Control Board)

PO Box 15289 7500 Panorama, Parow Sydafrika

Tlf.: (27-21) 9301134

Fax: (27-21) 9306046

Email: ho@ppecb.com

Israel

Ministry of Agriculture and Rural Development PPIS (Plant Protection and Inspection Service)

PO Box 78 Bet-Dagan 50250 Israel

Tlf.: (972-3) 968 15 00

Fax: (972-3) 368 15 07

Ministry of Agriculture and Rural Development PPIS (Plant Protection and Inspection Service)

Fresh produce quality control service

PO Box 78 Bet-Dagan 50250 Israel

Tlf.: (972-3) 968 15 20

Fax: (972-3) 368 15 07

Indien

Agricultural Marketing Adviser Ministry of Agriculture,

Govt. of India NH-IV, Faridabad Indien

Tlf.: (91-129) 241 65 68, 241 57 10; (91-11) 23 01 34 45

Fax: (91-129) 241 65 68;

(91-11) 23 01 34 45

E-mail: pkagarwall123@hotmail.com

Directorate of Marketing and Inspection (DMI)

Department of Agriculture and Cooperation

Ministry of Agriculture, Govt. of India NH-IV, Faridabad Indien

Tlf.: (91-129) 241 65 68, 241 57 10

Fax: (91-129) 241 65 68

E-mail: dmifbd@agmark.nic.in

New Zealand

Ministry of Agriculture and Forestry

New Zealand Food Safety Authority

68-86 Jervois Quay, PO Box 2835

Wellington

New Zealand

Tlf.: (64-4) 463 2500

Fax: (64-4) 463 2675

E-mail: nzfsa.info@nzfsa.govt.nz

New Zealand Food Safety Authority

68-86 Jervois Quay, PO Box 2835

Wellington

New Zealand

Tlf.: (64-4) 463 2500

Fax: (64-4) 463 2675

E-mail: nzfsa.info@nzfsa.govt.nz

Senegal

Ministère de l’Agriculture et de l’Hydraulique

Direction de la protection des végétaux

BP 20054 Thiaroye Dakar, Senegal

Tlf.: (221) 834 03 97

Fax: (221) 834 28 54/834 42 90

Email: almhanne@hotmail.com

Ministère de l’Agriculture et de l’Hydraulique

Direction de la protection des végétaux

Bureau qualité de la Division Législation et Contrôle phytosanitaire

Tlf.: (221) 834 03 97

Fax: (221) 834 28 54

Email:

dpv1@sentoo.sn

almhanne@yahoo.fr

Kenya

Kenya Plant Health Inspectorate Service

Kephis Managing Director

PO Box 49592-00100

Nairobi

Tlf.: (254-20) 88 25 84

Fax: (254-20) 88 22 65

E-mail: kephis@nbnet.co.ke

Kenya Plant Health Inspectorate Service, Kephis

PO Box 49592-00100

Nairobi

Tlf.: (254-20) 88 45 45/88 23 08/88 29 33

Fax: (254-20) 88 22 45

E-mail: kephis@nbnet.co.ke

Tyrkiet

General Directorate of Standardisation for Foreign Trade

General Director: Mr. Yavuz MOLLASALİHOĞLU

Head of the Department for Agriculture: Mrs. Çiğdem KILIÇKAYA

Addresse: İnönü Bulv. No: 36 Oda No: 2118

06510 Emek/Ankara

Tlf.: (90-312) 212 58 99

Fax: (90-312) 212 68 64,

(90-312) 205 09 18

E-mail: kilickayac@dtm.gov.tr

Regional Directorate of Western Anatolia

Regional Director: Mr. Muzaffer ERTÜRK

Addresse: Gazi Bulv. No: 126 Kat: 1 35230 Basmane/İzmir

Tlf.: (90-232) 483 40 26

Fax: (90-232) 48 37 72

E-mail: izmirbolge@dtm.gov.tr

Regional Directorate of Southern Anatolia

Regional Director: Mr. Șükrü ÇALIȘKAN

Addresse: Çakmak Cad. Buğdaycı Apt. No: 27 Kat: 6/32 Mersin

Tlf.: (90-324) 237 97 18

Fax: (90-324) 237 19 59

E-mail: mersinbolge@dtm.gov.tr

Regional Directorate of Southeastern Anatolia

Regional Director: Mr. M. Zihni DOĞAN

Addresse: Yeni Valilik Binası Kat: 5 No: 555 27330 Gaziantep

Tlf.: (90-342) 230 78 52

Fax: (90-342) 221 21 44

E-mail: gaziantepbolge@dtm.gov.tr

Regional Directorate of Marmara

Regional Director: Mr. Çağatay ÖZTÜRK

Addresse: Dıș Ticaret Kompleksi D Blok K-1-2 Çobançeșme Mevkii Sanayi Cad

Yenibosna — Bahçelievler/İstanbul

Tlf.: (90-212) 454 08 20

Fax: (90-212) 454 08 22

E-mail: istanbulbolge@dtm.gov.tr

Regional Directorate of Eastern Black Sea

Regional Director: Mr. Ö. Naci GENÇTÜRK

Addresse: Hükümet Konağı Üst Zemin Kat 61040 Trabzon

Tlf.: (90-462) 230 19 82

Fax: (90-462) 229 73 09

E-mail: izmirbolge@dtm.gov.tr

Regional Directorate of Central Anatolia

Regional Director: Mr. Caner SOLMAZ

Addresse: Mithatpașa Cad. No: 18/4

Kızılay/Ankara

Tlf.: (90-312) 430 61 08

Fax: (90-312) 430 61 09

E-mail: ankarabolge@dtm.gov.tr

DEL C:   MODELLER FOR ATTESTER

Image

Image

Image

Image

Image

Image

Image

Image


BILAG V

ATTEST TIL INDUSTRIEL ANVENDELSE SOM ANFØRT I ARTIKEL 19, STK. 2, FOR FRISKE FRUGTER OG GRØNTSAGER OMFATTET AF EF-HANDELSNORMER

Image


BILAG VI

KONTROLMETODER OMHANDLET I ARTIKEL 20, STK. 1

NB: Disse kontrolmetoder er baseret på bestemmelserne i den vejledning for kontrol af friske frugters og grøntsagers kvalitet, som blev vedtaget af arbejdsgruppen for standardisering af letfordærvelige levnedsmidler og forbedring af kvaliteten under ECE/FN (De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa).

1.   DEFINITIONER

a)   Overensstemmelseskontrol

Kontrol i henhold til denne forordning, der foretages af en kontrollør for at efterprøve, om frugter og grøntsager er i overensstemmelse med handelsnormerne som anført i artikel 2 i forordning (EF) nr. 1182/2007.

Denne kontrol omfatter:

en dokument- og identitetskontrol, hvor dette er relevant: kontrol af dokumenter eller certifikater, der ledsager partiet, og/eller af de registre, der er nævnt i artikel 10, stk. 3, andet afsnit, tredje led, og artikel 11, stk. 2, litra d), i denne forordning, og af, om varerne er i overensstemmelse med angivelserne i disse dokumenter

en fysisk kontrol: kontrol af produkterne i et parti ved prøveudtagning for at efterprøve, om partiet opfylder alle de betingelser, der er fastsat ved handelsnormen, herunder bestemmelserne om præsentation og mærkning af kolli og emballager.

b)   Kontrollør

Person, der er behørigt bemyndiget af det ansvarlige kontrolorgan, og som har en passende uddannelse, der løbende videreudbygges, for at han kan foretage overensstemmelseskontrol.

c)   Forsendelse

Mængde produkt, der er beregnet til at blive solgt af en og samme erhvervsdrivende, og som er til stede ved kontrollen og beskrevet i et dokument. Forsendelsen kan bestå af en eller flere typer produkter: Den kan omfatte et eller flere partier friske frugter og grøntsager.

d)   Parti

Mængde produkter, der på kontroltidspunktet har samme karakteristika, hvad angår:

pakkeriets og/eller afsenderens navn

oprindelsesland

produktets art

produktets kategori

størrelse (hvis produktet klassificeres efter størrelse)

sort eller handelstype (efter forskrifterne ifølge normen)

emballagetype og præsentation.

Hvis det ved kontrollen af forsendelsen ikke er muligt at skelne mellem partierne, og/eller det ikke er muligt at præsentere særskilte partier, kan alle partier i en forsendelse dog i dette særlige tilfælde betragtes som et enkelt parti, såfremt de har ensartede karakteristika, hvad angår produkttype, afsender, oprindelsesland, kategori og, hvis det også er fastsat i normen, sort eller handelstype.

e)   Prøveudtagning

Midlertidig udtagning af en vis mængde produkt ved en overensstemmelseskontrol.

f)   Delprøve

Kolli udtaget af partiet eller, hvis varerne er i løs afladning, en mængde, der er udtaget på ét sted i partiet.

g)   Bulkprøve

Flere repræsentative delprøver udtaget af partiet i tilstrækkelig mængde til, at partiet kan vurderes ud fra alle kriterier.

h)   Sekundærprøve

Når det gælder nødder, er en sekundærprøve en repræsentativ mængde produkt, der er udtaget af hver delprøve af bulkprøven og vejer mellem 300 g og 1 kg. Når delprøven indeholder færdigpakkede levnedsmidler, består sekundærprøven af en færdigpakning.

i)   Sammensat prøve

Når det gælder nødder, er en sammensat prøve en blanding på mindst 3 kg af alle sekundærprøverne af en bulkprøve. De nødder, som den sammensatte prøve består af, skal blandes homogent.

j)   Reduceret prøve

Repræsentativ mængde produkt, der er udtaget af bulkprøven og er stor nok til, at der kan foretages en vurdering ud fra en række kriterier.

Når det gælder nødder, omfatter den reducerede prøve mindst 100 enheder, der stammer fra den sammensatte prøve. Der kan udtages flere reducerede prøver af en bulkprøve.

k)   Pakke

Enkeltdel af et parti bestående af emballagen og dens indhold. Pakkens emballage er udformet på en sådan måde, at håndtering og transport af et vist antal salgsemballager eller løse produkter eller produkter i lag gøres lettere, så skader forårsaget af fysisk håndtering eller transport kan undgås. Vej-, jernbane-, skibs- og luftfragtcontainere er ikke pakker. I visse tilfælde udgør pakken en salgsemballage.

l)   Salgsemballage

Enkeltdel af et parti bestående af emballagen og dens indhold. Salgspakkernes emballage er udformet på en sådan måde, at den på salgsstedet udgør en salgsenhed for den endelige bruger eller forbrugeren. Til salgsemballagerne hører også færdigpakninger, hvor emballagen helt eller delvis omgiver indholdet, men på en sådan måde, at indholdet ikke kan ændres, uden at emballagen åbnes eller undergår en ændring.

2.   IVÆRKSÆTTELSE AF OVERENSSTEMMELSESKONTROLLEN

a)   Generelle bemærkninger

Den fysiske kontrol foretages ved vurdering af den bulkprøve, der udtages tilfældigt forskellige steder i det parti, der skal kontrolleres. Bulkprøven anses i princippet for at være repræsentativ for partiet.

b)   Identifikation af partierne og/eller helhedsindtryk af forsendelsen

Partierne identificeres ud fra deres mærkning eller andre kriterier såsom angivelserne ifølge Rådets direktiv 89/396/EØF (1). I forbindelse med forsendelser, der består af flere partier, skal kontrolløren have et helhedsindtryk af forsendelsen ved hjælp af ledsagedokumenter eller erklæringer. Han fastslår derpå på grundlag af sin kontrol, i hvilken grad partierne er i overensstemmelse med oplysningerne i disse dokumenter.

Hvis produkterne skal læsses eller er læsset på et transportmiddel, skal oplysningerne om transportmidlet tjene til at identificere forsendelsen.

c)   Præsentation af produkterne

Kontrolløren udpeger de kolli, han ønsker at undersøge. Disse kolli skal dernæst forelægges ham af den erhvervsdrivende eller af dennes repræsentant. Operationen består således i at fremlægge bulkprøven.

Hvis det er nødvendigt med reducerede prøver eller sekundærprøver, vælger kontrolløren dem fra bulkprøven.

d)   Fysisk kontrol

Vurdering af emballage og præsentation ved hjælp af delprøver:

Det kontrolleres, om emballagen, herunder de anvendte materialer, er i overensstemmelse med normerne og i ren stand. Hvis kun visse emballeringsmåder er tilladt, fastslår kontrolløren, om det er dem, der er anvendt.

Kontrol af mærkning ved hjælp af delprøver: Det skal i første række fastslås, om mærkningen af produkterne er i overensstemmelse med handelsnormerne. Under inspektionen fastslår kontrolløren, om mærkningens karakteristika er korrekte, og/eller om de skal ændres.

Frugt og grøntsager, der er emballeret individuelt i plastfolie, betragtes ikke som færdigpakkede levnedsmidler i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF og skal ikke nødvendigvis være mærket som fastsat i handelsnormerne. I dette tilfælde kan plastfolien blot betragtes som en beskyttelse for skrøbelige produkter.

Kontrol af, om produkterne er i overensstemmelse med normerne, ved hjælp af bulkprøven eller den sammensatte prøve og/eller reducerede prøver: Kontrolløren beslutter, hvor stor bulkprøven skal være, for at han kan foretage en vurdering af partierne. Han udvælger tilfældigt de kolli, der skal kontrolleres, eller i tilfælde af produkter i løs afladning de steder i partiet, hvor delprøverne skal udtages.

Beskadigede kolli kan ikke indgå i bulkprøven. De skal lægges til side og om nødvendigt omfattes af en særskilt undersøgelse og rapport. Hvis det afgøres, at produkterne ikke er i overensstemmelse med normerne, skal prøveudtagningen mindst omfatte nedennævnte mængder:

Emballerede produkter

Antal kolli i partiet

Antal kolli, der skal udtages (delprøver)

Indtil 100

5

Fra 101 til 300

7

Fra 301 til 500

9

Fra 501 til 1 000

10

Over 1 000

15 (minimum)


Produkter i løs afladning

Partiets omfang i kg eller antal enheder i partiet

Delprøvernes omfang i kg eller antal enheder, der skal udtages

Indtil 200

10

Fra 201 til 500

20

Fra 501 til 1 000

30

Fra 1 001 til 5 000

60

Over 5 000

100 (minimum)

Når der er tale om store frugter og grøntsager (over 2 kg pr. stk.) i løs afladning, skal delprøverne omfatte mindst fem stk. Når der er tale om partier, der er sammensat af færre end fem kolli, eller som vejer under 10 kg, skal kontrollen omfatte hele partiet.

Hvis kontrolløren efter en kontrol ikke kan træffe afgørelse, kan han foretage en ny kontrol og benytte den gennemsnitlige procent af den dobbelte kontrol.

Overensstemmelse med hensyn til visse kriterier for udviklingsgrad og/eller modningsgrad eller for tilstedeværelse eller fravær af indre fejl kan kontrolleres ved hjælp af reducerede prøver. Det er især tilfældet, når produktet ødelægges ved kontrollen. Mængden af disse prøver skal begrænses til den minimumsmængde, der er absolut nødvendig til vurdering af partiet. Hvis der konstateres eller er mistanke om sådanne fejl, må den reducerede prøve højst udgøre 10 % af den bulkprøve, som oprindelig blev udtaget til kontrol.

e)   Kontrol af produktet

Det produkt, der skal kontrolleres, skal tages helt ud af emballagen. Kontrolløren kan undlade at gøre det, når det gælder nødder, eller hvis emballagetypen og emballeringsmåden gør det muligt at undersøge indholdet uden at pakke produktet ud. Kontrol af ensartethed, mindstekrav, kvalitetsklasse og størrelse skal ske ved hjælp af bulkprøven, medmindre der er tale om nødder, hvor kontrollen udføres ved hjælp af den sammensatte prøve. Udviser produktet fejl, fastslår kontrolløren den procentvise andel ud fra antallet af produkter, som ikke er i overensstemmelse med normen, eller disse produkters vægt.

Kriterierne for udviklingsgrad og/eller modningsgrad kan kontrolleres ved hjælp af de instrumenter og metoder, der er fastsat til dette formål i handelsnormerne, eller efter anerkendte fremgangsmåder.

f)   Rapporter om kontrolresultaterne

De i artikel 20 omhandlede dokumenter udstedes, hvis det er relevant.

Hvis produktet ikke er i overensstemmelse med normen, skal den erhvervsdrivende eller dennes repræsentant skriftligt underrettes om årsagerne til den manglende overensstemmelse. Hvis det er muligt at bringe produktet i overensstemmelse med normen ved at ændre dets mærkning, skal den erhvervsdrivende eller dennes repræsentant underrettes herom.

Hvis produktet udviser fejl, skal det anføres, hvor stor en procentdel der ikke anses for at være i overensstemmelse med normen.

g)   Forringelse af produktets værdi efter en overensstemmelseskontrol

Efter kontrollen stilles bulkprøven til rådighed for den erhvervsdrivende eller dennes repræsentant.

Kontrolorganet er ikke forpligtet til at godtgøre de dele af bulkprøven, som ødelægges ved kontrollen.


(1)  EFT L 186 af 30.6.1989, s. 21.


BILAG VII

STRUKTUREN I OG INDHOLDET AF EN NATIONAL STRATEGI FOR BÆREDYGTIGE DRIFTSPROGRAMMER OMHANDLET I ARTIKEL 57, STK. 1

1.   Den nationale strategis varighed

Angives af medlemsstaten.

2.   Analyse af situationen på baggrund af styrker, svagheder og udviklingspotentiale, den strategi, der vælges på denne baggrund, samt begrundelse for de valgte prioriteringer.

(Artikel 12, stk. 2, litra a) og b), i forordning (EF) nr. 1182/2007).

2.1.   Analyse af situationen

Beskriv den aktuelle situation i frugt- og grøntsagssektoren ved hjælp af kvantificerede data, idet styrker og svagheder, forskelle, behov og mangler samt udviklingspotentiale belyses på baggrund af de relevante udgangsindikatorer, der er fastlagt i bilag XIV, og andre relevante supplerende indikatorer. Beskrivelsen skal mindst omfatte følgende:

frugt- og grøntsagssektorens resultater, herunder de vigtigste tendenser: sektorens styrker og svagheder, bl.a. med hensyn til konkurrenceevne, samt producentorganisationernes udviklingspotentiale

frugt- og grøntsagsproduktionens indvirkning på miljøet (indvirkning/pres og fordele), herunder de vigtigste tendenser.

2.2.   Valg af strategi på baggrund af styrker og svagheder

Beskrivelse af centrale områder, hvor indgreb forventes at skabe den maksimale værditilførsel:

relevansen af målsætningerne for driftsprogrammerne og af de dertil relaterede forventede resultater og mål for de fastlagte (prioriterede) behov, samt i hvilket omfang det er realistisk at forvente, at de opnås

sammenhæng i strategien samt eksistensen af gensidigt forstærkende samspil og fravær af eventuelle konflikter og modsigelser mellem de forskellige udvalgte aktioners driftsmæssige målsætninger

komplementaritet og sammenhæng mellem de valgte aktioner og med andre nationale/regionale aktioner og navnlig med aktiviteter, hvortil der er ydet EU-støtte, og med foranstaltninger til udvikling af landdistrikter

forventede resultater og indvirkning holdt op mod udgangssituationen og disses bidrag til Fællesskabets målsætninger.

2.3.   Indvirkning af tidligere driftsprogrammer (hvor oplysninger herom foreligger)

Beskrivelse, hvor det er relevant, af indvirkningen af driftsprogrammer, der er gennemført i nyere tid. Fremlæggelse af et sammendrag af de tilgængelige resultater.

3.   Målsætninger for driftsprogrammer og -værktøjer, resultatindikatorer.

(Artikel 12, stk. 2, litra c), i forordning (EF) nr. 1182/2007)

Beskrivelse af aktionstyper, der godkendes som støtteberettigede (ikke-udtømmende liste), og angivelse af, hvilke målsætninger de skal opfylde, kontrollerbare mål og de indikatorer, der gør det muligt at bedømme effektivitet og fremskridt med hensyn til målsætningernes opfyldelse.

3.1.   Krav vedrørende alle eller flere aktionstyper

Fastsættelse af kriterier og administrative bestemmelser til sikring af, der ikke også tildeles støtte under andre af den fælles landbrugspolitiks relevante instrumenter og især støtte til udvikling af landdistrikter til bestemte aktioner, der godkendes som støtteberettigede.

Etablering af effektiv sikring i overensstemmelse med artikel 9, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1182/2007 for at beskytte miljøet mod et eventuelt stigende pres fra investeringer, hvortil der er ydet støtte under driftsprogrammer, og vedtagne kriterier i overensstemmelse med samme forordnings artikel 12, stk. 1, for at sikre, at investeringer i enkeltstående bedrifter, hvortil der er ydet støtte under driftsprogrammer, overholder målsætningerne i traktatens artikel 174 og Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram.

3.2.   Specifik information om aktionstyper (udfyldes kun for valgte aktionstyper)

Følgende specifikke information skal afgives for de påtænkte aktioner:

3.2.1.   Aktioner vedrørende produktionsplanlægning (ikke-udtømmende liste)

3.2.1.1.   Erhvervelse af anlægsaktiver

støtteberettigede investeringstyper (herunder de pågældende anlægsaktivers art)

andre former for støtteberettiget erhvervelse (f.eks. leje eller leasing) (herunder de pågældende anlægsaktivers art)

oplysninger om betingelser for støtteberettigelse.

3.2.1.2.   Andre aktioner

beskrivelse af støtteberettigede aktionstyper

oplysninger om betingelser for støtteberettigelse.

3.2.2.   Aktioner vedrørende forbedring eller opretholdelse af produktkvalitet (ikke-udtømmende liste)

3.2.2.1.   Erhvervelse af anlægsaktiver

støtteberettigede investeringstyper (herunder de pågældende anlægsaktivers art)

andre former for støtteberettiget erhvervelse (f.eks. leje eller leasing) (herunder de pågældende anlægsaktivers art)

oplysninger om betingelser for støtteberettigelse.

3.2.2.2.   Andre aktioner

beskrivelse af støtteberettigede aktionstyper

oplysninger om betingelser for støtteberettigelse.

3.2.3.   Aktioner vedrørende forbedring af afsætning (ikke-udtømmende liste)

3.2.3.1.   Erhvervelse af anlægsaktiver

støtteberettigede investeringstyper (herunder de pågældende anlægsaktivers art)

andre former for støtteberettiget erhvervelse (f.eks. leje eller leasing) (herunder de pågældende anlægsaktivers art)

oplysninger om betingelser for støtteberettigelse.

3.2.3.2.   Andre aktionstyper, herunder salgsfremme- og kommunikationsaktiviteter undtagen aktiviteter, der vedrører kriseforebyggelse og krisestyring

beskrivelse af støtteberettigede aktionstyper

oplysninger om betingelser for støtteberettigelse.

3.2.4.   Forskning og forsøgsmæssig produktion (ikke-udtømmende liste)

3.2.4.1.   Erhvervelse af anlægsaktiver

støtteberettigede investeringstyper (herunder de pågældende anlægsaktivers art)

andre former for støtteberettiget erhvervelse (f.eks. leje eller leasing) (herunder de pågældende anlægsaktivers art)

oplysninger om betingelser for støtteberettigelse.

3.2.4.2.   Andre aktionstyper

beskrivelse af støtteberettigede aktionstyper

oplysninger om betingelser for støtteberettigelse.

3.2.5.   Typer af uddannelsesaktioner (undtagen vedrørende kriseforebyggelse og krisestyring) og aktioner, der sigter mod at fremme adgang til rådgivningstjenester (ikke-udtømmende liste)

beskrivelse af støtteberettigede aktionstyper (herunder uddannelsestyper og/eller spørgsmål, der dækkes af rådgivningstjenesten)

oplysninger om betingelser for støtteberettigelse.

3.2.6.   Kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger

beskrivelse af støtteberettigede aktionstyper

oplysninger om betingelser for støtteberettigelse.

3.2.7.   Typer af miljøaktioner (ikke-udtømmende liste)

bekræftelse af, at de miljøaktioner, der godkendes som støtteberettigede, overholder kravene i artikel 9, stk. 3, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1182/2007

bekræftelse af, at støtten til støtteberettigede miljøaktioner overholder kravene i artikel 9, stk. 3, fjerde afsnit, i forordning (EF) nr. 1182/2007.

3.2.7.1.   Erhvervelse af anlægsaktiver

støtteberettigede investeringstyper (herunder de pågældende anlægsaktivers art)

andre former for støtteberettiget erhvervelse (f.eks. leje eller leasing) (herunder de pågældende anlægsaktivers art)

oplysninger om betingelser for støtteberettigelse.

3.2.7.2.   Andre aktionstyper

liste over støtteberettigede miljøforanstaltninger

beskrivelse af typer af støtteberettigede aktionstyper, herunder den eller de specifikke forpligtelser, de måtte medføre, deres berettigelse baseret på deres forventede miljømæssige indvirkning i relation til miljøbehov og -prioriteringer

eventuelle støttebeløb

kriterier for beregning af støtteniveauer.

3.2.8.   Andre aktionstyper (ikke-udtømmende liste)

3.2.8.1.   Erhvervelse af anlægsaktiver

støtteberettigede investeringstyper (herunder de pågældende anlægsaktivers art)

andre former for støtteberettiget erhvervelse (f.eks. leje eller leasing) (herunder de pågældende anlægsaktivers art)

oplysninger om betingelser for støtteberettigelse.

3.2.8.2.   Andre aktioner

beskrivelse af de andre støtteberettigede aktionstyper

oplysninger om betingelser for støtteberettigelse.

4.   Udpegelse af kompetente myndigheder og ansvarlige organer.

Medlemsstatens udpegelse af den nationale myndighed, der er ansvarlig for den nationale strategis forvaltning, overvågning og evaluering.

5.   En beskrivelse af overvågnings- og evalueringssystemer.

Systemerne skal udarbejdes på grundlag af den fælles liste over præstationsindikatorer i bilag XIV. Hvor det vurderes hensigtsmæssigt, skal den nationale strategi indeholde en specifikation af supplerende indikatorer, der afspejler nationale og/eller regionale behov samt betingelser og målsætninger, der er specifikke for de nationale driftsprogrammer.

5.1.   Vurdering af driftsprogrammer og rapporteringsforpligtelser for producentorganisationer

(Artikel 12, stk. 2, litra d) og e), i forordning (EF) nr. 1182/2007)

Beskrivelse af overvågnings- og evalueringskrav og -procedurer i relation til driftsprogrammer, herunder rapporteringsforpligtelser for producentorganisationer.

5.2.   Overvågning og evaluering af den nationale strategi

Beskrivelse af overvågnings- og evalueringskrav og -procedurer i relation til den nationale strategi.


BILAG VIII

LISTE OVER OPERATIONER OG UDGIFTER, DER IKKE ER STØTTEBERETTIGEDE UNDER DRIFTSPROGRAMMER OMHANDLET I ARTIKEL 61

1.

Almindelige produktionsomkostninger og navnlig plantebeskyttelsesprodukter, herunder integrerede kontrolmaterialer, gødning og andet input, pakningsomkostninger, lageromkostninger, emballageomkostninger, også hvis disse indgår i nye processer, udgifter til pakninger, omkostninger ved indsamling eller transport (intern/ekstern), driftsomkostninger (navnlig el, brændstof og vedligeholdelse) undtagen:

specifikke omkostninger til kvalitetsforbedrende foranstaltninger. Under alle omstændigheder er omkostninger til (heller ikke godkendte) mycelier, frø og etårige planter ikke støtteberettigede

specifikke omkostninger til økologiske plantebeskyttelsesmidler (såsom feromoner og kødædere), uanset om de anvendes inden for økologisk, integreret eller konventionel produktion

specifikke omkostninger til miljøvenlige aktioner, herunder omkostninger genereret af den miljøvenlige håndtering af emballage. Den miljøvenlige håndtering af emballage skal begrundes og overholde kriterierne i bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om emballage og emballageaffald (EFT L 365 af 31.12.1994, s. 10)

specifikke omkostninger til økologisk, integreret eller forsøgsmæssig produktion. Den kompetente nationale myndighed fastlægger støtteberettigelseskriterier for en forsøgsmæssig produktion og tager her hensyn til procedurens eller konceptets nyhedskarakter og de implicerede risici

specifikke omkostninger til at sikre kontrol med overholdelsen af de i denne forordnings afsnit II nævnte normer, bestemmelserne om plantesundhed og tilladte maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer.

Ved specifikke omkostninger forstås ekstraomkostninger beregnet som forskellen mellem traditionelle omkostninger og faktiske omkostninger.

For hver kategori af ovennævnte specifikke støtteberettigede omkostninger kan medlemsstaterne fastsætte behørigt begrundede faste standardstøttesatser for beregning af ekstraomkostninger i forhold til traditionelle omkostninger.

2.

Administrations- og personaleomkostninger med undtagelse af udgifter i relation til gennemførelsen af driftsfonde og driftsprogrammer, omfattende:

a)

faste omkostninger specifikt relateret til driftsfonden eller driftsprogrammet, herunder omkostninger ved forvaltning og personale, rapporter og evalueringsundersøgelser samt omkostninger ved bogføring og forvaltning af regnskaber under anvendelse af betalingen af en fast standardsats på 2 % af den godkendte driftsfond og højst 180 000 EUR. De 2 % består af 1 % EF-støtte og 1 % fra producentorganisationen.

Er der tale om en anerkendt sammenslutning af producentorganisationer, kan den faste standardsats ganges med antallet af medlemmer af sammenslutningens producentorganisationer, dog højst 1 250 000 EUR.

Medlemsstaterne kan begrænse finansieringen til faktiske omkostninger og skal i så fald definere støtteberettigede omkostninger

b)

personaleomkostninger (herunder udgifter i tilknytning til løn, hvis disse afholdes af producentorganisationen), der er et resultat af foranstaltningerne:

i)

for at forbedre eller bevare en miljøbeskyttelse af høj kvalitet

ii)

for at forbedre strategiens kvalitet.

Disse foranstaltninger skal navnlig gennemføres af kvalificeret personale. Hvis producentorganisationen i sådanne tilfælde bruger sine egne medarbejdere eller producenter, der er medlem af organisationen, dokumenteres arbejdstiden.

Hvis en medlemsstat ønsker at tilbyde et alternativ til at begrænse finansieringen til faktiske omkostninger, fastsætter den for alt støtteberettiget personale som anført ovenfor forudgående berettigede faste standardsatser, som dog maksimalt kan udgøre 20 % af den godkendte driftsfond. Denne procentsats kan hæves i behørigt begrundede tilfælde.

Producentorganisationerne skal i anmodningen om faste standardsatser godtgøre, at aktionen er gennemført til medlemsstatens tilfredshed

c)

juridiske og administrative omkostninger ved sammenlægninger af producentorganisationer eller erhvervelse deraf samt juridiske og administrative omkostninger i relation til oprettelsen af tværnationale producentorganisationer eller tværnationale sammenslutninger af producentorganisationer samt gennemførlighedsundersøgelser og forslag bestilt af producentorganisationer i den henseende.

3.

Indkomst- og pristillæg, dog ikke kriseforebyggelse og krisestyring.

4.

Forsikringsudgifter, dog ikke kriseforebyggelse og krisestyring.

5.

Tilbagebetaling af lån, der er optaget til en foranstaltning, som er gennemført inden driftsprogrammets begyndelse, dog ikke foranstaltninger omfattet af artikel 75.

6.

Erhvervelse af en ubebygget grund (der koster over 10 % af alle støtteberettigede udgifter til den pågældende foranstaltning. I særlige og behørigt begrundede tilfælde kan der fastsættes en højere procent for foranstaltninger vedrørende miljøhensyn), undtagen hvis erhvervelsen er nødvendig for en investering, der figurerer i driftsprogrammet.

7.

Udgifter til møder og uddannelsesprogrammer, dog ikke hvis disse vedrører driftsprogrammet, herunder dagpenge samt rejse- og opholdsudgifter (på grundlag af faste satser, når dette er relevant).

8.

Foranstaltninger eller omkostninger vedrørende mængder, der produceres af producentorganisationens medlemmer uden for Fællesskabet.

9.

Foranstaltninger, der kan skabe konkurrencefordrejende vilkår inden for producentorganisationens øvrige erhvervsaktiviteter.

10.

Brugt materiel, der er erhvervet med støtte fra Fællesskabet eller national støtte inden for de foregående syv år.

11.

Investeringer i transportmidler, som en producentorganisation skal anvende til afsætning eller distribution, undtagen investeringer i supplerende udstyr til kølevogne eller vogne med kontrolleret atmosfære.

12.

Leje som alternativ til køb, medmindre medlemsstaten finder det godtgjort, at den pågældende leje er økonomisk berettiget.

13.

Driftsudgifter i forbindelse med det lejede kapitalgode.

14.

Udgifter til leasingkontrakter (gebyrer, renter, forsikringsomkostninger osv.) og driftsudgifter, dog ikke selve leasingen inden for grænserne af genstandens nettomarkedsværdi og i overensstemmelse med betingelserne i artikel 55, stk. 1, første afsnit, litra b), i Kommissionens forordning (EF) nr. 1974/2006 (1).

15.

Reklamekampagner for individuelle varemærker eller med geografiske navne, undtagen

mærker/varemærker for producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer og datterselskaber som anført i artikel 52, stk. 7

generisk reklame og salgsfremstød for kvalitetsmærker. Geografiske navne er kun tilladt, hvis de:

a)

er beskyttede oprindelsesbetegnelser eller geografiske betegnelser, som er omfattet af Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 (2), eller

b)

i alle andre tilfælde end dem, hvor litra a) ikke finder anvendelse, er af sekundær betydning i forhold til hovedbudskabet.

Kampagnemateriale skal bære Det Europæiske Fællesskabs emblem (kun i tilfælde af visuelle medier) og omfatte følgende tekst: »Kampagne finansieret med støtte fra Det Europæiske Fællesskab«.

16.

Kontrakter om underleverancer eller outsourcing i relation til de foranstaltninger og udgifter, der er opført som ikke-støtteberettigede på denne liste.

17.

Moms, undtagen moms, der ikke kan refunderes som anført i artikel 71, stk. 3, litra a), i forordning (EF) nr. 1698/2005.

18.

Renter af gæld, undtagen i tilfælde hvor bidraget erlægges i form af andet end direkte støtte, der ikke skal tilbagebetales.

19.

Erhvervelse af fast ejendom, der er erhvervet med støtte fra Fællesskabet eller national støtte inden for de foregående ti år.

20.

Investeringer i selskabsaktier, hvis investeringen udgør en kapitalanbringelse, undtagen investeringer, der bidrager direkte til at opfylde driftsprogrammets mål.

21.

Omkostninger afholdt af andre parter end producentorganisationen eller dennes medlemmer.

22.

Investeringer eller lignende initiativer, der ikke er rettet mod producentorganisationens, sammenslutningen af producentorganisationers eller datterselskabers bedrifter som anført i artikel 52, stk. 7, eller dennes medlemmers bedrifter.

23.

Foranstaltninger, som producentorganisationen har outsourcet uden for Fællesskabet.


(1)  EUT L 368 af 23.12.2006, s. 15. Ændret ved forordning (EF) nr. 434/2007 (EUT L 104 af 21.4.2007, s. 8).

(2)  EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12.


BILAG IX

MINDSTEKRAV FOR TILBAGEKØBTE PRODUKTER SOM ANFØRT I ARTIKEL 77, STK. 2

1.

Produkterne skal være:

hele

sunde; produkter, der er angrebet af råd eller er forringet i en sådan grad, at de er uegnede til konsum, udelukkes

rene, praktisk taget fri for synlige fremmedlegemer

praktisk taget fri for skadegørere og skader forårsaget af skadegørere

fri for unormal ydre fugtighed

fri for fremmed smag og/eller lugt.

2.

Produkterne skal være tilstrækkeligt udviklede og modne henset til deres type.

3.

Produkterne skal have sortens og/eller handelstypens kendetegn.


BILAG X

MAKSIMALE STØTTEBELØB FOR TILBAGEKØB SOM ANFØRT I ARTIKEL 80, STK. 1

Produkt

Maksimal støtte (EUR/100 kg)

Blomkål

10,52

Tomater

7,25

Æbler

13,22

Grapefrugter

12,03

Abrikoser

21,26

Nektariner

19,56

Ferskner

16,49

Pærer

12,59

Auberginer

5,96

Meloner

6,00

Vandmeloner

6,00

Appelsiner

21,00

Mandariner

19,50

Klementiner

19,50

Satsumaer

19,50

Citroner

19,50


BILAG XI

TRANSPORTUDGIFTER UNDER GRATIS UDDELING SOM ANFØRT I ARTIKEL 82, STK. 1

Afstand mellem tilbagekøbssted og leveringssted

Transportomkostninger

(EUR/t)

Under 25 km

15,5

Fra 25 km til 200 km

32,3

Fra 200 km til 350 km

45,2

Fra 350 km til 500 km

64,5

Fra 500 km til 750 km

83,9

Over 750 km

102

Tillæg ved køletransport: 7,7 EUR/t.


BILAG XII

ERKLÆRING VEDRØRENDE EMBALLERING AF PRODUKTER TIL GRATIS UDDELING SOM ANFØRT I ARTIKEL 83, STK. 2

Продукт, предназначен за безплатна дистрибуция (Регламент (ЕO) № 1580/2007)

Producto destinado a su distribución gratuita [Reglamento (CE) no 1580/2007]

Produkt určený k bezplatné distribuci [nařízení (ES) č. 1580/2007]

Produkt til gratis uddeling (forordning (EF) nr. 1580/2007)

Zur kostenlosen Verteilung bestimmtes Erzeugnis (Verordnung (EG) Nr. 1580/2007)

Tasuta jagamiseks mõeldud tooted [määrus (EÜ) nr 1580/2007]

Προϊόν προοριζόμενο για δωρεάν διανομή [κανονισμός (ΕΚ) αριθ. 1580/2007]

Product for free distribution (Regulation (EC) No 1580/2007)

Produit destiné à la distribution gratuite [règlement (CE) no 1580/2007]

Prodotto destinato alla distribuzione gratuita [regolamento (CE) n. 1580/2007]

Produkts paredzēts bezmaksas izplatīšanai [Regula (EK) Nr. 1580/2007]

Produktas skirtas nemokamai distribucijai [Reglamentas (EB) Nr. 1580/2007]

Térítésmentes terjesztésre szánt termék (1580/2007. sz. EK rendelet)

Prodott destinat għad-distribuzzjoni bla ħlas [Regolament (KE) nru. 1580/2007]

Voor gratis uitreiking bestemd product (Verordening (EG) nr. 1580/2007)

Produkt przeznaczony do bezpłatnej dystrybucji [rozporzadzenie (WE) nr 1580/2007]

Produto destinado a distribuição gratuita [Regulamento (CE) n.o 1580/2007]

Produs destinat distribuției gratuite [Regulamentul (CE) nr. 1580/2007]

Výrobok určený na bezplatnú distribúciu [nariadenie (ES) č. 1580/2007]

Proizvod, namenjen za prosto razdelitev [Uredba (ES) št. 1580/2007]

Ilmaisjakeluun tarkoitettu tuote (asetus (EY) N:o 1580/2007)

Produkt för gratisutdelning (förordning (EG) nr 1580/2007)


BILAG XIII

OPLYSNINGER, DER SKAL INDGÅ I MEDLEMSSTATERNES ÅRLIGE RAPPORT SOM OMHANDLET ARTIKEL 99, STK. 3.

Al information skal vedrøre det år, der er genstand for rapporteringen. Den skal indeholde information om udgifter afholdt efter udgangen af det år, der er genstand for rapporteringen. Det skal være information om kontroller og sanktioner, der er indført i løbet af det pågældende år, herunder indført og anvendt efter dette år. Al information (som varierer i årets løb) skal være den information, der er gældende pr. 31. december i det år, der er genstand for rapporteringen.

DEL A —   INFORMATION TIL MARKEDSFORVALTNING

1.

Administrativ information

a)

national lovgivning vedtaget for at gennemføre afsnit III og IV i forordning (EF) nr. 1182/2007

b)

medlemsstaternes kontaktpunkt for kommunikation

c)

information om producentorganisationer samt sammenslutninger af producentorganisationer og producentsammenslutninger:

kodenummer

navn og kontaktoplysninger

dato for godkendelse (foreløbig godkendelse for producentsammenslutninger)

alle retlige enheder eller klart definerede dele af implicerede retlige enheder og alle implicerede datterselskaber

antal medlemmer (fordelt på producenter og ikke-producenter); ændringer i medlemskab i årets løb

produktdækning og beskrivelse af de solgte slutprodukter

ændringer i struktur i årets løb og navnlig nyligt anerkendte eller oprettede organer, tilbagekøb og suspension af anerkendelser samt fusioner med angivelse af datoer for disse hændelser

d)

information om tværfaglige organisationer:

organisationens navn og kontraktoplysninger

dato for anerkendelse

produktdækning.

2.

Information om udgifter

a)

Producentorganisationer. Økonomiske data pr. modtager (producentorganisation eller sammenslutning af producentorganisationer):

driftsmidler. Samlet beløb, bidrag fra Fællesskabet, medlemsstat (national støtte) samt producentorganisation og medlemmer

beskrivelse af fællesskabsstøttens omfang i henhold til artikel 10 i forordning (EF) nr. 1182/2007

økonomiske data vedrørende driftsprogrammet fordelt på producentorganisationer og sammenslutninger af producentorganisationer

værdien af den afsatte produktion. I alt og fordelt på de forskellige retlige enheder, som producentorganisationen eller sammenslutningerne af producentorganisationer består af

udgifter under driftsprogrammet fordelt på støtteberettigede foranstaltninger og aktionstyper

information om mængden af tilbagekøbte produkter fordelt på produkter og måneder

liste over godkendte organer i henhold til artikel 10, stk. 4, litra a) og b), i forordning (EF) nr. 1182/2007.

b)

Producentsammenslutninger. Økonomiske data pr. modtager:

samlet beløb, bidrag fra Fællesskabet, medlemsstat samt producentsammenslutning og medlemmer

beskrivelse af fællesskabsstøtten i medfør af artikel 7, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1182/2007 og medlemsstatsbidrag med angivelse af subtotaler for producentsammenslutninger i overgangsperiodens første, andet, tredje, fjerde og femte år

udgifter til investeringer, der er nødvendige for at opnå anerkendelse i medfør af artikel 7, stk. 3, litra b), i forordning (EF) nr. 1182/2007 fordelt på bidrag fra Fællesskabet, medlemsstaten og producentsammenslutninger

værdi af den afsatte produktion med subtotaler for producentsammenslutninger i overgangsperiodens første, andet, tredje, fjerde og femte år.

3.

Information om gennemførelsen af den nationale strategi:

Kort beskrivelse af gennemførelsen af driftsprogrammerne fordelt på hver type foranstaltning som anført i artikel 21, stk. 1, litra f). Beskrivelsen baseres på økonomiske og fælles output- og resultatindikatorer og sammenfatter oplysningerne i de årlige statusrapporter vedrørende driftsprogrammerne, som fremsendes af producentorganisationerne

hvis medlemsstaten anvender artikel 43, andet afsnit, litra c), i forordning (EF) nr. 1182/2007, beskrives den pågældende statsstøtte

et sammendrag af resultaterne af midtvejsevalueringerne af driftsprogrammerne fra producentorganisationerne, herunder, hvor det er relevant, de kvalitative vurderinger af resultaterne og indvirkningen af miljøaktioner, der sigter mod forebyggelse af jorderosion, begrænsning af anvendelse og/eller bedre forvaltning af plantebeskyttelsesmidler, beskyttelse af levesteder og biodiversitet eller bevaring af landskaber

et resume af de væsentligste problemer i forbindelse med gennemførelsen af den nationale strategi og forvaltningen deraf samt trufne foranstaltninger, herunder, hvis det er relevant, angivelse af, om den nationale strategi er blevet ajourført og i påkommende tilfælde årsagen hertil. En kopi af den ajourførte strategi vedlægges årsrapporten

et sammendrag af analyserne i overensstemmelse med artikel 112, stk. 1, andet afsnit.

I 2012 skal årsrapporten også omfatte den i artikel 128, stk. 4 omhandlede evalueringsrapporten for 2012.

4.

Listen over godkendte virksomheder, der foretager den første forarbejdning, og indsamlere, fordelt på produkt, for de medlemsstater, der anvender overgangsordningerne i artikel 68b eller artikel 143bc i forordning (EF) nr. 1782/2003.

DEL B —   INFORMATION TIL REGNSKABSAFSLUTNING:

5.

Information om kontroller og sanktioner:

kontroller udført af medlemsstaten: oplysninger om organer, der er blevet kontrolleret, og dato for kontrollen

kontrolfrekvenser

kontrolresultater

indførte sanktioner.


BILAG XIV

LISTE OVER FÆLLES PRÆSTATIONSINDIKATORER OMHANDLET I ARTIKEL 126, STK. 3

Systemet med fælles præstationsindikatorer relateret til aktioner, som iværksættes af produktorganisationer, sammenslutninger af produktorganisationer og deres medlemmer under et driftsprogram omfatter ikke nødvendigvis alle faktorer, der kan gribe ind og påvirke et driftsprogram. I denne sammenhæng skal de data, som præstationsindikatorerne genererer, fortolkes i lyset af kvantitativ og kvalitativ information i relation til andre centrale faktorer, som bidrager til en vellykket gennemførelse af programmet.

1.   FÆLLES INDIKATORER RELATERET TIL DEN FINANSIELLE GENNEMFØRELSE (INPUTINDIKATORER) (ÅRLIGE)

Foranstaltning:

Aktionstype

Inputindikatorer (årlige)

Aktioner rettet mod produktionsplanlægning

a)

Køb af anlægsaktiver

b)

Andre typer erhvervelse af anlægsaktiver, herunder leje og leasing

c)

Andre aktioner

Udgifter (EUR)

Aktioner rettet mod forbedring eller opretholdelse af produktkvalitet

a)

Køb af anlægsaktiver

b)

Andre typer erhvervelse af anlægsaktiver, herunder leje og leasing

c)

Andre aktioner

Udgifter (EUR)

Aktioner rattet mod forbedret afsætning

a)

Køb af anlægsaktiver

b)

Andre typer erhvervelse af anlægsaktiver, herunder leje og leasing

c)

Kampagne- og kommunikationsaktiviteter (undtagen aktiviteter, der vedrører kriseforebyggelse og -styring)

d)

Andre aktioner

Udgifter (EUR)

Forskning og forsøgsmæssig produktion

a)

Køb af anlægsaktiver

b)

Andre typer erhvervelse af anlægsaktiver, herunder leje og leasing

c)

Andre aktioner

Udgifter (EUR)

Uddannelsesaktioner (undtagen i relation til kriseforebyggelse og -styring) og/eller aktioner rettet mod fremme af adgang til rådgivningstjenester

Baseret på et af de omfattede hovedområder:

a)

Økologisk produktion

b)

Integreret produktion eller integreret skadedyrsbekæmpelse

c)

Andre miljøspørgsmål

d)

Produktkvalitet, herunder pesticidrester og sporbarhed

e)

Andre spørgsmål

Udgifter (EUR)

Kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger

a)

Tilbagekøb fra markedet

b)

Grønthøstning eller undladt høst af frugter og grøntsager

c)

Kampagne- og kommunikationsaktiviteter

d)

Uddannelsesaktioner

e)

Høstforsikring

f)

Støtte til de administrative omkostninger ved oprettelse af gensidige forsikringsfonde

Udgifter (EUR)

Miljøaktioner

a)

Køb af anlægsaktiver

b)

Andre typer erhvervelse af anlægsaktiver, herunder leje og leasing

c)

Andre aktioner

(1)

Produktion

i)

Økologisk produktion

ii)

Integreret produktion

iii)

Forbedret udnyttelse og/eller forvaltning af vand, herunder vandbesparelse og -afledning

iv)

Aktioner til jordbevaring (f.eks. arbejdsteknikker til forebyggelse/reduktion af jorderosion, plantedække, bevaring af jordbunden og jorddækning)

v)

Aktioner til etablering af eller sikring af levesteder, der er gunstige for biodiversiteten (f.eks. vådområder), (h) bevaring af landskabet og landbrugsområder med store naturværdier, herunder bevaring af historiske værdier (f.eks. stendiger, terrasser og småskove)

vi)

Aktioner rettet mod energibesparelse

vii)

Aktioner til reduktion af affaldsproduktion og forbedring af affaldshåndtering

viii)

Andre aktioner

(2)

Transport

(3)

Markedsføring

Udgifter (EUR)

Andre aktioner

a)

Køb af anlægsaktiver

b)

Andre typer erhvervelse af anlægsaktiver, herunder leje og leasing

c)

Andre aktioner

Udgifter (EUR)


2.   ALMINDELIGE OUTPUTINDIKATORER (ÅRLIG)

Foranstaltning:

Aktionstype

Outputindikatorer (årlige)

Aktioner rettet mod produktionsplanlægning

a)

Køb af anlægsaktiver

Antal bedrifter, der deltager i aktionerne (1)

Antal gennemførte aktioner

Samlet investeringsvolumen (EUR)  (2)

b)

Andre typer erhvervelse af anlægsaktiver, herunder leje og leasing

Antal bedrifter, der deltager i aktionerne (1)

Antal gennemførte aktioner

c)

Andre aktioner

Antal bedrifter, der deltager i aktionerne

Antal gennemførte aktioner

Aktioner rettet mod forbedring eller opretholdelse af produktkvalitet

a)

Køb af anlægsaktiver

Antal bedrifter, der deltager i aktionerne (1)

Antal gennemførte aktioner

Samlet investeringsvolumen (EUR)  (2)

b)

Andre typer erhvervelse af anlægsaktiver, herunder leje og leasing

Antal bedrifter, der deltager i aktionerne (1)

Antal gennemførte aktioner

c)

Andre aktioner

Antal bedrifter, der deltager i aktionerne

Antal gennemførte aktioner

Aktioner rattet mod forbedret afsætning

a)

Køb af anlægsaktiver

Antal bedrifter, der deltager i aktionerne (1)

Antal gennemførte aktioner

Samlet investeringsvolumen (EUR)  (2)

b)

Andre typer erhvervelse af anlægsaktiver, herunder leje og leasing

Antal bedrifter, der deltager i aktionerne (1)

Antal gennemførte aktioner

c)

Kampagne- og kommunikationsaktiviteter (undtagen aktiviteter, der vedrører kriseforebyggelse og -styring)

Antal gennemførte aktioner (3)

d)

Andre aktioner

Antal bedrifter, der deltager i aktionerne

Antal gennemførte aktioner

Forskning og forsøgsmæssig produktion

a)

Køb af anlægsaktiver

Antal bedrifter, der deltager i aktionerne (1)

Antal gennemførte aktioner

Samlet investeringsvolumen (EUR)

b)

Andre typer erhvervelse af anlægsaktiver, herunder leje og leasing

Antal bedrifter, der deltager i aktionerne (1)

Antal gennemførte aktioner

c)

Andre aktioner

Antal gennemførte aktioner

Antal bedrifter, der deltager i aktionerne (4)

Antal berørte hektar (5)

Uddannelsesaktioner (undtagen i relation til kriseforebyggelse og -styring) og/eller aktioner rettet mod fremme af adgang til rådgivningstjenester

Baseret på et af de omfattede hovedområder:

a)

Økologisk produktion

b)

Integreret produktion eller integreret skadedyrsbekæmpelse

c)

Andre miljøspørgsmål

d)

Sporbarhed

e)

Produktkvalitet, herunder pesticidrester

f)

Andre spørgsmål

Antal gennemførte aktioner (6)  (7)

Antal uddannelsesdage modtaget af deltagerne

Kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger

a)

Tilbagekøb fra markedet

b)

Grønthøstning eller undladt høst af frugter og grøntsager

c)

Kampagne- og kommunikationsaktiviteter

d)

Uddannelsesaktioner

e)

Høstforsikring

f)

Støtte til de administrative omkostninger ved oprettelse af gensidige forsikringsfonde

Antal gennemførte aktioner (3)  (6)  (8)  (9)

Miljøaktioner

a)

Køb af anlægsaktiver (10)

Antal bedrifter, der deltager i aktionerne (1)

Antal gennemførte aktioner

Samlet investeringsvolumen (EUR)

b)

Andre typer erhvervelse af anlægsaktiver, herunder leje og leasing (11)

Antal bedrifter, der deltager i aktionerne (1)

Antal gennemførte aktioner

c)

Andre aktioner

(1)

Produktion

i)

Økologisk produktion

ii)

Integreret produktion

iii)

Forbedret udnyttelse og/eller forvaltning af vand, herunder vandbesparelse og -afledning

iv)

Aktioner til jordbevaring (f.eks. arbejdsteknikker til forebyggelse/reduktion af jorderosion, plantedække, bevaring af jordbunden og jorddækning)

v)

Aktioner til etablering eller sikring af levesteder, der er gunstige for biodiversiteten (f.eks. vådområder), (h) bevaring af landskabet og landbrugsområder med store naturværdier, herunder bevaring af historiske værdier (f.eks. stendiger, terrasser og småskove)

vi)

Aktioner rettet mod energibesparelse

vii)

Aktioner til reduktion af affaldsproduktion og forbedring af affaldshåndtering

viii)

Andre aktioner

Antal bedrifter, der deltager i aktionerne

Antal gennemførte aktioner

Antal berørte hektar

(2)

Transport

(3)

Markedsføring

Antal gennemførte aktioner

Andre aktioner

a)

Køb af anlægsaktiver

Antal bedrifter, der deltager i aktionerne (1)

Antal gennemførte aktioner

Samlet investeringsvolumen (EUR)  (2)

b)

Andre typer erhvervelse af anlægsaktiver, herunder leje og leasing

Antal bedrifter, der deltager i aktionerne (1)

Antal gennemførte aktioner

c)

Andre aktioner

Antal gennemførte aktioner


3.   FÆLLES RESULTATINDIKATORER

NB: Resultatindikatorer skal først meddeles, når resultaterne er blevet bedømt.


Foranstaltning:

Resultatindikatorer (måling)

Aktioner rettet mod produktionsplanlægning

Ændring i afsat produktionsmængde (tons)

Ændring i værdi af samlet afsat produktion (EUR/kg)

Aktioner rettet mod forbedring eller opretholdelse af produktkvalitet

Ændring i afsat produktionsmængde, som opfylder kravene i en bestemt »kvalitetsordning«(tons)  (12)

Ændring i værdi af samlet afsat produktion (EUR/kg)

Skønnet indvirkning på produktionsomkostninger (EUR/kg)

Aktioner rattet mod forbedret afsætning

Ændring i afsat produktionsmængde (ton)

Ændring i værdi af samlet afsat produktion (EUR/kg)

Forskning og forsøgsmæssig produktion

Antal nye teknikker, processer og/eller produkter, der er indført siden driftsprogrammets begyndelse

Uddannelsesaktioner (undtagen i relation til kriseforebyggelse og -styring) og/eller aktioner rettet mod fremme af adgang til rådgivningstjenester

Antal personer, som har afsluttet et fuldt uddannelsesprogram

Antal bedrifter, der benytter sig af rådgivningstjenester

Kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger

 

a)

Tilbagekøb fra markedet

Samlet produktionsmængde, som er blevet taget tilbage (ton)

b)

Grønthøstning eller undladt høst af frugter og grøntsager

Samlet areal til grønthøstning eller undladt høstet (ha)

c)

Kampagne- og kommunikationsaktioner

Skønnet ændring i afsat produktionsmængde for produkter, der er genstand for kampagne-/kommunikationsaktiviteter (ton)

d)

Uddannelsesaktioner

Antal personer, som har afsluttet et fuldt uddannelsesprogram

e)

Høstforsikring

Samlet forsikringsværdi (EUR)

f)

Støtte til de administrative omkostninger ved oprettelse af gensidige forsikringsfonde

Samlet værdi af den oprettede gensidige forsikringsfond (EUR)

Miljøaktioner

 

a)

Køb af anlægsaktiver (13)

Skønnet ændring i årligt forbrug af kunstgødning/ha pr. type gødning (N og P2O3) (ton)

Skønnet ændring i årligt vandforbrug/ha (m 3/ha)

Skønnet ændring i årligt energiforbrug pr. energikilde eller brændstoftype (l/m3/Kwh pr. ton afsat produktion)

b)

Andre typer erhvervelse af anlægsaktiver, herunder leje og leasing (14)

c)

Andre aktioner

(1)

Produktion

Skønnet ændring i årlig mængde genereret affald (ton pr. ton afsat produktion)

Skønnet ændring i årligt emballageforbrug (ton pr. ton afsat produktion)

(2)

Transport

Skønnet ændring i det årlige energiforbrug pr. efter energikilde- eller brændselstype (liter/m3/Kwh pr. ton afsat produktion)

(3)

Markedsføring

Skønnet ændring i årlig mængde genereret affald (ton pr. ton afsat produktion)

Skønnet ændring i årligt emballageforbrug (ton pr. ton afsat produktion)

Andre aktioner

Ændring i afsat produktionsmængde (tons)

Ændring i værdi af samlet afsat produktion (EUR/kg)

Skønnet indvirkning på produktionsomkostninger (EUR/kg)

Noter: Referencen for ændringer er situationen ved programstart.


4.   ALMINDELIGE EFFEKTINDIKATORER

NB: Effektindikatorer skal først meddeles, når effekten er blevet bedømt.


Foranstaltning:

Overordnede målsætninger

Effektindikatorer (måling)

Aktioner rettet mod produktionsplanlægning

Forbedring af konkurrenceevnen

Forbedring af motivationen for medlemskab af producentorganisationen

Skønnet ændring i værdien af den afsatte produktion (EUR)

Ændring i det samlede antal frugt- og grøntsagsproducenter, der er aktive medlemmer (15) af den pågældende PO/SPO (antal)

Ændring i det samlede areal til frugt- og grøntsagsproduktion, som dyrkes af medlemmer af den pågældende PO/SPO (ha)

Aktioner rettet mod forbedring eller opretholdelse af produktkvalitet

Aktioner rattet mod forbedret afsætning

Forskning og forsøgsmæssig produktion

Uddannelsesaktioner (undtagen i relation til kriseforebyggelse og -styring) og/eller aktioner rettet mod fremme af adgang til rådgivningstjenester

Kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger

Miljøaktioner

Vedligeholdelse og beskyttelse af miljøet:

 

Jordbund

Ingen data

Vandkvalitet

Skønnet ændring i det samlede forbrug af kunstgødning pr. gødningstype (N og P2O3) (ton)

Bæredygtig brug af vandressourcer

Skønnet ændring i det samlede vandforbrug (m 3)

Levesteder og biodiversitet

Ingen data

Landskaber

Ingen data

Begrænsning af klimaændringer

Skønnet ændring i det samlede energiforbrug pr. energikilde- eller brændselstype (liter/m3/Kwh)

Affaldsreduktion

Skønnet ændring i det samlede genererede affaldsmængde (ton)

Skønnet ændring i emballageforbrug (ton)

Andre aktioner

Forbedring af konkurrenceevnen

Forbedring af motivationen for medlemskab af producentorganisationen

Skønnet ændring i værdien af den afsatte produktion (EUR)

Ændring i det samlede antal frugt- og grøntsagsproducenter, der er aktive medlemmer (15) af den pågældende PO/SPO (antal)

Ændring i det samlede areal til frugt- og grøntsagsproduktion, som dyrkes af medlemmer af den pågældende PO/SPO (ha)

Noter: Referencen for ændringer er status ved programstart.


5.   FÆLLES UDGANGSINDIKATORER

NB: Udgangsindikatorer er nødvendige for at kunne analysere situationen ved starten af programmeringsperioden. Nogle udgangsindikatorer er kun relevante for de enkelte driftsprogrammer på producentorganisationsplan (f.eks. mængde produktion afsat til under 80 % af den gennemsnitspris, som producentorganisationen/sammenslutningen af producentorganisationer har fået). Andre udgangsindikatorer er også relevante for de nationale strategier på medlemsstatsplan (f.eks. værdien af afsat produktion).

Generelt skal udgangsindikatorer beregnes som treårige gennemsnit. Hvis der ikke er data til rådighed, bør de mindst beregnes ud fra data relateret til ét år.


Målsætninger

Udgangsindikatorer i forbindelse med målsætninger

Indikator

Definition (og måling)

Overordnede målsætninger

Forbedring af konkurrenceevnen

Værdien af den afsatte produktion

Værdien af produktion afsat af producentorganisationen (PO)/sammenslutningen af producentorganisationer (SPO) (EUR)

Forbedring af motivationen for medlemskab af producentorganisationen

Antal frugt- og grøntsagsproducenter, som er aktivt medlem af den pågældende PO/SPO

Antal frugt- og grøntsagsproducenter, som er aktivt medlem (16) af den pågældende PO/SPO

Samlet areal til frugt- og grøntsagsproduktion, som dyrkes af medlemmer af den pågældende PO/SPO

Samlet areal frugt- og grøntsagsproduktion, som dyrkes af medlemmer af PO’en/SPO’en (ha)

Vedligeholdelse og beskyttelse af miljøet

Ingen data

 

Specifikke målsætninger

Fremme af udbudskoncentrationen

Afsat produktionsmængde

Samlet mængde afsat produktion (ton)

Fremme af markedsføringen af medlemmernes produkter

Sikring af, at produktionen tilpasses efterspørgslen, for så vidt angår kvalitet og kvantitet

Den afsatte produktionsmængde, der opfylder kravene i en bestemt »kvalitetsordning« (17), inddelt efter de primære typer »kvalitetsordninger«(ton)

Optimering af produktionsomkostninger

Ingen data

 

Forøgelse af produkternes kommercielle værdi

Gennemsnitlig enhedsværdi for afsat produktion

Værdi af afsat produktion i forhold til afsat produktionsmængde (EUR/kg)

Stabilisering af producentpriser

Udsving i markedspriser

Mængde produktion afsat til under 80 % af den gennemsnitspris, som PO/SPO har fået (ton) (18)

Fremme af viden og forbedring af menneskeligt potentiale

Antal personer, der har deltaget i uddannelsesaktiviteter

Antal personer, som har afsluttet et uddannelsesprogram /en uddannelsesaktivitet i de seneste tre år (antal)

Antal bedrifter, der benytter sig af rådgivningstjenester

Antal bedrifter, der er medlem af PO/SPO, som benytter sig af rådgivningstjenester (antal)

Udvikling af tekniske og økonomiske resultater og fremme af innovation

Ingen data

 

Specifikke målsætninger på miljøområdet

Bidrag til beskyttelse af jorden

Områder udsat for erosionsrisiko med erosionsbekæmpelsesforanstaltninger

Areal til frugt- og grøntsagsproduktion, hvor der er risiko for jorderosion (19), hvor der er gennemført erosionsbekæmpelsesforanstaltninger

Bidrag til opretholdelse og forbedring af vandkvaliteten

Areal med begrænsning af anvendelse/bedre anvendelse af gødning

Areal til frugt- og grøntsagsproduktion omfattet af en begrænsning af anvendelse eller bedre forvaltning af gødning (ha)

Bidrag til bæredygtig udnyttelse af vandressourcer

Areal med vandbesparelsesforanstaltninger

Areal til frugt- og grøntsagsproduktion med vandbesparelsesforanstaltninger (ha)

Bidrag til beskyttelse af levesteder og biodiversitet

Økologisk produktion

Areal til økologisk produktion af frugter og/eller grøntsager (ha)

Integreret produktion

Areal til integreret produktion af frugter og/eller grøntsager (ha)

Andre aktioner, der bidrager til beskyttelse af levesteder og biodiversitet

Areal, der er omfattet andre aktioner, som bidrager til beskyttelse af levesteder og biodiversitet (ha)

Bidrag til bevaring af landskabet

Ingen data

 

Bidrag til begrænsning af klimaændringer — produktion

Drivhusopvarmning — energieffektivitet

Anslået årligt energiforbrug til drivhusopvarmning, inddelt efter energikildetype (ton/liter/m3/Kwh pr. ton afsat produktion)

Bidrag til begrænsning af klimaændringer — transport

Bidrag til opretholdelse og forbedring af luftkvaliteten — transport

Transport — energieffektivitet

Anslået årligt energiforbrug til intern transport (20), inddelt efter brændstoftype (liter/m3/Kwh pr. ton afsat produktion)

Nedbringelse af den genererede affaldsmængde

Ingen data

 

Noter: PO betyder »producentorganisation«, SPO betyder »sammenslutning af producentorganisationer«, ULA betyder »udnyttet landbrugsareal«.


(1)  Kun, hvis medlemmer af producentorganisationen erhverver anlægsaktiver på enkeltstående bedrifter.

(2)  Udfyldes kun for det år, investeringen foretages i.

(3)  Hver dag i en fremstødskampagne tæller som en aktion.

(4)  Kun i tilfælde af aktioner i relation til forsøgsmæssig produktion på lodder, der tilhører medlemmers bedrifter.

(5)  Kun i tilfælde af aktioner i relation til forsøgsmæssig produktion på lodder, der tilhører medlemmers bedrifter og/eller producentorganisationen.

(6)  Hver uddannelsesaktivitet tæller som en aktion uanset dens specifikke indhold og antallet af dage, som deltagerne modtager undervisning i.

(7)  Hver aktivitet rettet mod at forbedre medlemmer af producentorganisationers adgang til rådgivningstjenester tæller som en aktion uanset rådgivningskilden (dvs. gennem en rådgivningstjeneste, der leveres af en producentorganisation eller af eksterne udbydere), det emne, som rådgivningen dækker, og antallet af bedrifter, der benytter sig af den tilbudte rådgivning.

(8)  Tilbagekøb fra markedet af samme produkt i forskellige perioder af året og tilbagekøb fra markedet af forskellige produkter tæller som forskellige aktioner. Hver tilbagekøbsaktivitet fra markedet for et bestemt produkt tæller som en aktion.

(9)  Grøn høst og undladt høst af forskellige produkter tæller som forskellige aktioner.

(10)  Herunder ikke-produktive investeringer i tilknytning til gennemførelse af forpligtelser, der er indgået under andre miljøaktioner.

(11)  Herunder andre former for erhvervelse af anlægsaktiver i tilknytning til gennemførelse af forpligtelser, der er indgået under andre miljøaktioner.

(12)  »Kvalitetskrav« skal her omfatte et sæt detaljerede forpligtelser vedrørende produktionsmetoder, (a) hvis opfyldelse gøres til genstand for en uafhængig kontrol, og (b) som medfører et slutprodukt, hvis kvalitet (i) ligger væsentligt over handelsnormerne, det være sig for folkesundhed, plantesundhed eller miljø, og (ii) som lever op til aktuelle og forventelige markedsmuligheder. Det foreslås, at de primære typer »kvalitetsordninger« dækker følgende: (a) certificeret økologisk produktion, (b) beskyttede geografiske betegnelser og beskyttede oprindelsesbetegnelser, (c) certificeret integreret produktion, (d) private certificerede produktkvalitetsordninger.

(13)  Herunder ikke-produktive investeringer i tilknytning til gennemførelse af forpligtelser, der er indgået under andre miljøaktioner.

(14)  Herunder andre former for erhvervelse af anlægsaktiver i tilknytning til gennemførelse af forpligtelser, der er indgået under andre miljøaktioner.

(15)  Aktive medlemmer er medlemmer, som leverer produkter til producentorganisationen/sammenslutningen af producentorganisationer.

(16)  Aktive medlemmer er medlemmer, som leverer produkter til producentorganisationen/sammenslutningen af producentorganisationer.

(17)  »Kvalitetskrav« omfatter et sæt detaljerede forpligtelser vedrørende produktionsmetoder, (a) hvis opfyldelse gøres til genstand for en uafhængig kontrol, og (b) som medfører et slutprodukt, hvis kvalitet (i) ligger væsentligt over de normale kommercielle standarder, det være sig for folkesundhed, planter eller miljø, og (ii) som lever op til aktuelle og forventelige markedsmuligheder. De primære typer »kvalitetsordninger« skal dække følgende: (a) certificeret økologisk produktion, (b) beskyttede geografiske betegnelser og beskyttede oprindelsesbetegnelser, (c) certificeret integreret produktion, (d) private certificerede produktkvalitetsordninger.

(18)  Beregnes på årsbasis og for hovedprodukterne (udtrykt i værdi af afsat produktion)

(19)  »Hvor der er risiko for jorderosion« forstås som enhver skrånende grund med en hældning på over 10 %, hvad enten der er foretaget erosionsbekæmpelse (f.eks. jorddække, sædskifte osv.) eller ej.

Hvor der findes relevant information, kan en medlemsstat i stedet bruge følgende definition: »Hvor der er risiko for jorderosion« forstås som enhver grund med et forventet tab af jord, som overstiger den naturlige jorddannelse, hvad enten der er foretaget erosionsbekæmpelse (f.eks. jorddække, sædskifte osv.) eller ej.

(20)  Intern transport forstås som transport af produkter fra medlemsbedrifter til levering til PO/SPO.


BILAG XV

INDGANGSPRISSYSTEM OPSTILLET I AFSNIT IV, KAPITEL II, AFDELING 1

Med forbehold af bestemmelserne for fortolkning af den kombinerede nomenklatur anses beskrivelsen af produkterne for udelukkende at være vejledende. Anvendelsesområdet for de ordninger, der er anført i afsnit IV, kapitel II, afdeling 1, er i dette bilag bestemt ved anvendelsesområdet for KN-koderne, som de forelå på tidspunktet for vedtagelsen af den seneste ændring af denne forordning. I de tilfælde, hvor »ex« står anført før KN-koden, bestemmes anvendelsesområdet for tillægstolden både ved anvendelsesområdet for KN-koden og beskrivelsen af produkterne samt den tilsvarende anvendelsesperiode.

DEL A

KN-koder

Beskrivelse

Anvendelsesperiode

ex 0702 00 00

Tomater

Fra 1. januar til 31. december

ex 0707 00 05

Agurker (1)

Fra 1. januar til 31. december

ex 0709 90 80

Artiskokker

Fra 1. november til 30. juni

0709 90 70

Courgetter

Fra 1. januar til 31. december

ex 0805 10 20

Friske søde appelsiner

Fra 1. december til 31. maj

ex 0805 20 10

Klementiner

Fra 1. november til slutningen af februar

ex 0805 20 30

ex 0805 20 50

ex 0805 20 70

ex 0805 20 90

Mandariner, herunder tangeriner, satsumas, wilkings og andre lignende krydsninger af citrusfrugter

Fra 1. november til slutningen af februar

ex 0805 50 10

Citroner (Citrus limon, Citrus limonum)

Fra 1. juni til 31. maj

ex 0806 10 10

Spisedruer

Fra 21. juli til 20. november

ex 0808 10 80

Æbler

Fra 1. juli til 30. juni

ex 0808 20 50

Pærer

Fra 1. juli til 30. april

ex 0809 10 00

Abrikoser

Fra 1. juni til 31. juli

ex 0809 20 95

Kirsebær undtagen surkirsebær

Fra 21. maj til 10. august

ex 0809 30 10

ex 0809 30 90

Ferskner og nektariner

Fra 11. juni til 30. september

ex 0809 40 05

Blommer

Fra 11. juni til 30. september


DEL B

KN-koder

Beskrivelse

Anvendelsesperiode

ex 0707 00 05

Agurker bestemt til forarbejdning

Fra 1. maj til 31. oktober

ex 0809 20 05

Surkirsebær (Prunus cerasus)

Fra 21. maj til 10. august


(1)  Andre agurker en dem, der er nævnt i del B af dette bilag.


BILAG XVI

REPRÆSENTATIVE MARKEDER OMHANDLET I ARTIKEL 137

(Medlemsstat)

Repræsentative markeder

Belgien og Luxembourg

Bruxelles

Bulgarien

Sofia

Den Tjekkiske Republik

Prag

Danmark

København

Tyskland

Hamburg, München, Frankfurt, Köln og Berlin

Estland

Tallinn

Irland

Dublin

Grækenland

Athen og Thessaloniki

Spanien

Madrid, Barcelona, Sevilla, Bilbao, Zaragoza og Valencia

Frankrig

Paris-Rungis, Marseille, Rouen, Dieppe, Perpignan, Nantes, Bordeaux, Lyon og Toulouse

Italien

Milano

Cypern

Nicosia

Letland

Riga

Litauen

Vilnius

Ungarn

Budapest

Malta

Attard

Nederlandene

Rotterdam

Østrig

Wien-Inzersdorf

Polen

Ozarów Mazowiecki-Bronisze og Poznan

Portugal

Lissabon og Porto

Rumænien

Bukarest og Constanta

Slovenien

Ljubljana

Slovakiet

Bratislava

Finland

Helsingfors

Sverige

Helsingborg og Stockholm

Det Forenede Kongerige

London


BILAG XVII

TILLÆGSIMPORTTOLD: AFSNIT IV, KAPITEL II, AFDELING 2

Med forbehold af bestemmelserne for fortolkning af den kombinerede nomenklatur anses beskrivelsen af produkterne for udelukkende at være vejledende. Anvendelsesområdet for tillægstolden i dette bilag er bestemt ved anvendelsesområdet for KN-koderne, som de forelå på tidspunktet for vedtagelsen af denne forordning.

Serienr.

KN-kode

Beskrivelse

Udløsningsperiode

Udløsningsniveau

(ton)

78.0015

0702 00 00

Tomater

1. oktober til 31. maj

325 606

78.0020

1. juni til 30. september

25 103

78.0065

0707 00 05

Agurker

1. maj til 31. oktober

101 736

78.0075

1. november til 30. april

61 547

78.0085

0709 90 80

Artiskokker

1. november til 30. juni

19 799

78.0100

0709 90 70

Courgetter

1. januar til 31. december

117 360

78.0110

0805 10 20

Appelsiner

1. december til 31. maj

454 253

78.0120

0805 20 10

Klementiner

1. november til slutningen af februar

606 155

78.0130

0805 20 30

0805 20 50

0805 20 70

0805 20 90

Mandariner, herunder tangeriner, satsumas, wilkings og andre lignende krydsninger af citrusfrugter

1. november til slutningen af februar

104 626

78.0155

0805 50 10

Citroner

1. juni til 31. december

326 861

78.0160

1. januar til 31. maj

53 842

78.0170

0806 10 10

Spisedruer

21. juli til 20. november

70 731

78.0175

0808 10 80

Æbler

1. januar til 31. august

886 383

78.0180

1. september til 31. december

81 237

78.0220

0808 20 50

Pærer

1. januar til 30. april

241 637

78.0235

1. juli til 31. december

35 748

78.0250

0809 10 00

Abrikoser

1. juni til 31. juli

14 163

78.0265

0809 20 95

Kirsebær undtagen surkirsebær

21. maj til 10. august

114 530

78.0270

0809 30

Ferskner og nektariner

11. juni til 30. september

11 980

78.0280

0809 40 05

Blommer

11. juni til 30. september

5 806


BILAG XVIII

FORORDNINGER ANFØRT I ARTIKEL 152, STK. 3

Kommissionens forordning (EØF) nr. 1764/86 af 27. maj 1986 om minimumskvalitetskrav for produkter, der er fremstillet på basis af tomater, og hvortil der kan ydes producentstøtte (1)

Kommissionens forordning (EØF) nr. 2320/89 af 28. juli 1989 om minimumskvalitetskrav til ferskner i sukkerlage eller naturlig frugtsaft, hvortil der kan ydes producentstøtte (2)

Artikel 2 og bilag I, del A og B i Kommissionens forordning (EF) nr. 464/1999 af 3. marts 1999 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2201/96 for så vidt angår støtteordningen for svesker (3)

Artikel 1, stk. 1 og 2, og bilag II og III i Kommissionens forordning (EF) nr. 1573/1999 af 19. juli 1999 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2201/96 for så vidt angår krav til tørrede figner, der er omfattet af produktionsstøtteordningen (4)

Bilag I og II i Kommissionens forordning (EF) nr. 1621/1999 af 22. juli 1999 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2201/96 for så vidt angår støtte til dyrkning af druer bestemt til produktion af tørrede druer af bestemte sorter (5)

Kommissionens forordning (EF) nr. 1666/1999 af 28. juli 1999 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2201/96 for så vidt angår mindstekrav til handel med visse sorter tørrede druer (6)

Kommissionens forordning (EF) nr. 1010/2001 af 23. maj 2001 om minimumskvalitetskrav til frugtblandinger i forbindelse med ordningen for produktionsstøtte (7)

Artikel 3 i Kommissionens forordning (EF) nr. 217/2002 af 5. februar 2002 om støtteberettigelseskriterier for råvarer under produktionsstøtteordningen i forordning (EF) nr. 2201/96 (8)

Artikel 2 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1535/2003 af 29. august 2003 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2201/96 for så vidt angår støtteordningen for forarbejdede frugter og grøntsager (9)

Artikel 16 og bilag I i Kommissionens forordning (EF) nr. 2111/2003 af 1. december 2003 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2202/96 om en støtteordning for producenter af visse citrusfrugter (10)

Kommissionens forordning (EF) nr. 1559/2006 af 18. oktober 2006 om minimumskvalitetskravene for Williams- og Rochapærer i sukkerlage og/eller naturlig frugtsaft i forbindelse med produktionsstøtteordningen (11).


(1)  EFT L 153 af 7.6.1986, s. 1.

(2)  EFT L 220 af 29.7.1989, s. 54.

(3)  EFT L 56 af 4.3.1999, s. 8.

(4)  EFT L 187 af 20.7.1999, s. 27.

(5)  EFT L 192 af 24.7.1999, s. 21.

(6)  EFT L 197 af 29.7.1999, s. 32.

(7)  EFT L 140 af 24.5.2001, s. 31.

(8)  EFT L 35 af 6.2.2002, s. 11.

(9)  EUT L 218 af 30.8.2003, s. 14.

(10)  EUT L 317 af 2.12.2003, s. 5.

(11)  EUT L 288 af 19.10.2006, s. 22.