BILAG I

Angivelser i artikel 3, stk. 1

—	:	på bulgarsk	:	»Baby beef« (Регламент (ЕО) № 1577/2007)
—	:	på spansk	:	»Baby beef« (Reglamento (CE) no 1577/2007)
—	:	på tjekkisk	:	»Baby beef« (Nařízení (ES) č. 1577/2007)
—	:	på dansk	:	»Baby beef« (Forordning (EF) nr. 1577/2007)
—	:	på tysk	:	»Baby beef« (Verordnung (EG) Nr. 1577/2007)
—	:	på estisk	:	»Baby beef« (Määrus (EÜ) nr 1577/2007)
—	:	på græsk	:	»Baby beef« (Κανονισμός (ΕΚ) αριθ. 1577/2007)
—	:	på engelsk	:	»Baby beef« (Regulation (EC) No 1577/2007)
—	:	på fransk	:	»Baby beef« (Règlement (CE) no 1577/2007)
—	:	på italiensk	:	»Baby beef« (Regolamento (CE) n. 1577/2007)
—	:	på lettisk	:	»Baby beef« (Regula (EK) Nr. 1577/2007)
—	:	på litauisk	:	»Baby beef« (Reglamentas (EB) Nr. 1577/2007)
—	:	på ungarsk	:	»Baby beef« (1577/2007/EK rendelet)
—	:	på maltesisk	:	»Baby beef« (Regolament (KE) Nru 1577/2007)
—	:	på nederlandsk	:	»Baby beef« (Verordening (EG) nr 1577/2007)
—	:	på polsk	:	»Baby beef« (Rozporządzenie (WE) nr 1577/2007)
—	:	på portugisisk	:	»Baby beef« (Regulamento (CE) n.o 1577/2007)
—	:	på rumænsk	:	»Baby beef« (Regulamentul (CE) nr. 1577/2007)
—	:	på slovakisk	:	»Baby beef« (Nariadenie (ES) č. 1577/2007)
—	:	på slovensk	:	»Baby beef« (Uredba (ES) št. 1577/2007)
—	:	på finsk	:	»Baby beef« (Asetus (EY) N:o 1577/2007)
—	:	på svensk	:	»Baby beef« (Förordning (EG) nr 1577/2007)

BILAG II

Udstedende myndigheder:

—	Republikken Kroatien: Croatian Livestock Center, Zagreb, Kroatien.

—	Bosnien-Hercegovina:

—	Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien: Univerzitet Sv. Kiril I Metodij, Institut za hrana, Fakultet za veterinarna medicina, »Lazar Pop-Trajkov 5-7«, 1000 Skopje

—	Montenegro: Veterinary Directorate, Bulevar Svetog Petra Cetinjskog br.9, 81000 Podgorica, Montenegro

—	Toldområdet Serbien (1): »YU Institute for Meat Hygiene and Technology, Kacanskog 13, Beograd, Jugoslavien«

—	Toldområdet Kosovo:

---

(1)  Ekskl. Kosovo, jf. FN's Sikkerhedsråds resolution 1244 af 10. juni 1999.

BILAG III

BILAG IV

BILAG V

BILAG VI

BILAG VII

BILAG VIII

BILAG IX

Oplysninger om (udstedte) importlicenser — forordning (EF) nr. 1577/2007

Medlemsstat: …

Anvendelse af artikel 8 i forordning (EF) nr. 1577/2007

Produktmængder, som der er udstedt importlicens for

Fra: … til: …

Løbenummer	Produktkategori eller -kategorier (1)	Mængde (kg produktvægt eller antal kreaturer)
09.4503
09.4504
09.4505
09.4198
09.4199

---

(1)  Produktkategori eller -kategorier, jf. bilag II A til forordning (EF) nr. 1445/95.

BILAG X

Oplysninger om importlicenser (uudnyttede mængder) — forordning (EF) nr. 1577/2007

Medlemsstat: …

Anvendelse af artikel 8 i forordning (EF) nr. 1577/2007

Produktmængder, som importlicenserne ikke er udnyttet for

Fra: … til …

Løbenummer	Produktkategori eller -kategorier (1)	Uudnyttet mængde (kg produktvægt eller antal kreaturer)
09.4503
09.4504
09.4505
09.4198
09.4199

---

(1)  Produktkategori eller -kategorier, jf. bilag II A til forordning (EF) nr. 1445/95.

BILAG XI

Oplysninger om produktmængder, der er overgået til fri omsætning — forordning (EF) nr. 1577/2007

Medlemsstat: …

Anvendelse af artikel 8 i forordning (EF) nr. 1577/2007

Produktmængder, der er overgået til fri omsætning:

Fra: … til: … (importtoldkontingentperiode).

Løbenummer	Produktkategori eller -kategorier (1)	Produktmængder, der er overgået til fri omsætning (kg produktvægt eller antal kreaturer)
09.4503
09.4504
09.4505
09.4198
09.4199

---

(1)  Produktkategori eller -kategorier, jf. bilag II A til forordning (EF) nr. 1445/95.

BILAG I

DET FEMÅRIGE STATISTISKE PROGRAM: TVÆRGÅENDE EMNER

Dette bilag vedrører tværgående aspekter af strategisk betydning for udviklingen i EF-statistikkerne på mellemlang og lang sigt. Der gøres først rede for, hvordan selve politikken på det statistiske område bidrager til den europæiske integration; dernæst beskrives de generelle kendetegn ved det europæiske statistiske system (ESS) og samarbejdet med brugere og producenter af data; til sidst gøres der rede for de vigtigste af de instrumenter, fællesskabsmyndigheden anvender i samarbejde med de nationale myndigheder. For hvert af disse aspekter sammenfattes i dette bilag de vigtigste målsætninger og de initiativer, der skal tages i denne femårige periode.

1.   Statistikkens rolle for den europæiske integration

Pålidelige statistiske oplysninger om den økonomiske, sociale og miljømæssige situation i EU og om de tilsvarende forhold på nationalt og regionalt plan er en nødvendig forudsætning for den europæiske integration. Disse faktuelle oplysninger er nødvendige, for at EU’s institutioner, medlemsstaterne og borgerne kan vurdere behovet for og udviklingen i europæiske politikinitiativer. Harmoniserede og sammenlignelige statistikker er desuden nødvendige for den almene befolknings kendskab til EU, for borgernes deltagelse i debatten og den demokratiske proces vedrørende EU’s fremtid samt for de økonomiske aktørers deltagelse i det indre marked.

Det mere udvidede og integrerede EU kommer til udtryk i ESS. Der sker således som led i ESS’s strategier og foranstaltninger en kontinuerlig harmonisering af begreber, definitioner og metoder. Desuden sker der, når det er nødvendigt, en integration af produktionsprocesserne, og der iværksættes fælles, interoperable systemer. Det er imidlertid vigtigt, at ESS videreudvikler sine strukturer, strategier og foranstaltninger, så det kan sikres, at systemet fortsat har den nødvendige kvalitet og effektivitet til at kunne opfylde alle brugerbehov, og også forbedrer sig i den henseende. Forskning i officielle statistikker kan bl.a. bidrage til den videre udvikling af EF-statistikkernes infrastruktur, effektivitet og kvalitet.

Målsætningerne i programperioden er at:

—

harmonisere, udvikle og implementere yderligere det »fælles statistiske sprog«, der består af begreber, nomenklaturer og metodologier. Revideringen af det europæiske nationalregnskabssystem og gennemførelsen af NACE rev. 2-nomenklaturen for økonomiske aktiviteter er nogle af de vigtigste aktioner på dette område

—	udarbejde et europæisk statistisk register over multinationale grupper af foretagender, og integrere dette i statistikproduktionsprocessen

—

videreudvikle og implementere standarder og fælles værktøjer til effektiv og sikker udveksling af statistiske data og metadata inden for ESS i samarbejde med andre relevante tjenestegrene i Kommissionen, det europæiske centralbanksystem og internationale organisationer. Disse standarder vil blive indført på alle relevante områder

—	udvikle og implementere et metadatalager — med adgang for både brugere og producenter — så data og metadata kan forbindes med hinanden igennem hele dataproduktionscyklussen

—	fremme brugen af internet, ikke kun til formidling til slutbrugerne, men også til andre dele af den statistiske produktionsproces

—

udvikle og implementere politikker og værktøjer til en harmoniseret forvaltning af fortrolige oplysninger i ESS. Der skal navnlig udvikles og implementeres harmoniserede metoder, som kan give godkendte forskere optimal adgang til anonymiserede mikrodata, der er indsamlet med henblik på udarbejdelse af fællesskabsstatistikker. Risikoen for videregivelse vil blive behørigt evalueret, og der vil blive udviklet tekniske metoder, der kan lette adgangen til og udvekslingen af statistiske data

—	udvikle metoder til udveksling af værktøjer inden for ESS og fremme anvendelsen af software med åben kildekode (Open Source Software) til dette formål, og

—	indføre metoder til bedre praktisk udnyttelse af resultaterne af forskning i officielle statistikker.

2.   Forbindelser med berørte parter

2.1.   Det Europæiske Statistiske System

Eurostat har ansvaret for at sikre udarbejdelsen af EF-statistikker som grundlag for EU’s politikker. Effektiv udarbejdelse af de statistikker, der er omfattet af dette program, hvor medlemsstaternes myndigheder er ansvarlige for udarbejdelsen af harmoniserede nationale statistikker, og hvor Eurostat er ansvarlig for udarbejdelsen af EF-statistikker på grundlag af data, som leveres fortrinsvis af de nationale statistikmyndigheder, kræver et tæt og koordineret samarbejde. Dette samarbejde opnås gennem ESS.

ESS er det partnerskab, der omfatter Eurostat, de nationale statistiske kontorer og andre nationale statistikmyndigheder, som i det enkelte medlemsstater er ansvarlige for udarbejdelse og formidling af europæiske statistikker i overensstemmelse med principperne i adfærdskodeksen for europæiske statistikker. Eurostat påtager sig den nødvendige forvaltning og koordinering af dette system for at sikre rettidig levering af statistikker til støtte for EU’s politikker.

Udveksling af erfaringer, bedste praksis, knowhow og vigtige metodologiske teknikker mellem partnerne i ESS er også en grundlæggende forudsætning for, at systemet kan fungere uden problemer. Dette fremmes gennem udviklingen af det europæiske uddannelsesprogram inden for statistik.

Målsætningerne i programperioden er at:

—	for Kommissionen og medlemsstaterne tage passende initiativer med henblik på at efterleve adfærdskodeksen for europæiske statistikker

—	nedsætte et rådgivende organ for statistisk styring på europæisk plan for at komplettere styringsstrukturen

—	undersøge mulighederne for kvalitetsmærkning af officielle europæiske statistiske aggregater i forbindelse med gennemførlighedsundersøgelser med henblik på udarbejdelse af procedurer, standarder og kriterier, der kan gøre det muligt at nå denne målsætning, og

—

sikre at det europæiske uddannelsesprogram inden for statistik har til formål at forbedre den generelle kvalitet af de europæiske statistikker gennem en højnelse af statistikernes kvalifikationer og fremme af deres uafhængighed, tilskyndelse til både teoretisk og praktisk uddannelse samt udveksling af bedste erfaringer og praksis.

2.2.   Samarbejde med brugerne

Det er yderst vigtigt, at der føres en tæt, løbende dialog med brugerne af Fællesskabets statistikker om deres behov, de formål, de rent faktisk anvender dataene til, og deres prioriteringer. Det nuværende samarbejde med brugerne er meget gavnligt og omfatter bl.a. aktiviteterne i Det Europæiske Rådgivende Udvalg for Statistisk Information på det Økonomiske og Sociale Område (CEIES) (1), samarbejdet med de europæiske brancheorganisationer og de formelle drøftelser af det statistiske arbejdsprogram i Kommissionens tjenestegrene. Men da antallet af brugere af Fællesskabets statistikker vokser og brugerne får mere forskelligartede behov, vil Eurostat yderligere styrke dialogen mellem det europæiske statistiske system og dets brugere.

Målsætningerne i programperioden er at:

—	mindske afstanden mellem brugere og producenter af data ved at forbedre kommunikationen med forskellige brugergrupper og -netværk

—	foretage en proaktiv undersøgelse af brugerbehovene og sætte det europæiske statistiske system i stand til at imødekomme nye behov mere effektivt, og

—	styrke CEIES og medvirke til at gøre udviklingen af Fællesskabets statistikker mere brugerorienteret.

2.3.   Teknisk samarbejde med tredjelande

I samspillet mellem EU og dets nabolande samt med andre regioner og lande i hele verden er det nødvendigt med pålidelige officielle statistikker om disse landes økonomiske og sociale forhold. Der finder et omfattende teknisk samarbejde sted med det formål at opbygge de pågældende landes statistiske kapacitet og levere de statistikker, som er nødvendige for forvaltningen af EU’s politikker. Dette gælder især kandidatlandene. Som led i samarbejdet udnyttes den ekspertise, som mange partnere i ESS er i besiddelse af.

Målsætningen i programperioden er at:

—	udarbejde og gennemføre regionale udviklingsprogrammer og sikre, at der er tæt forbindelse mellem de statistiske aktioner og EU-programmernes bredere målsætninger.

2.4.   Samarbejde med internationale organisationer

Statistikker skal ikke kun være sammenlignelige EU-medlemsstaterne imellem, men også på det bredere internationale plan, og mange af områderne i ESS er da også baseret på internationalt anerkendt metodologi. I mange tilfælde fører ESS an og udvikler standarder, inden de globale standarder udvikles. I sådanne tilfælde er det meget vigtigt, at de globale metodologier tager hensyn til den europæiske udvikling. Det internationale samarbejde omfatter også fælles forvaltning af store projekter og koordinering af arbejdsprogrammer og dataindsamlingsaktiviteter for at undgå dobbeltarbejde.

Erfaringen viser, at en koordineret fælles holdning er vigtig, hvis EU’s prioriteringer skal have indflydelse på dagsordenen for de internationale statistiske systemer og disses udvikling og harmonisering. Der er derfor blevet indledt et intensivt arbejde med fastlæggelse og koordinering af EU’s holdninger forud for internationale møder på højt plan.

Målsætningerne i programperioden er at:

—	sørge for, at EU konsekvent er repræsenteret — og, når det er relevant, koordinerer sine holdninger — i de vigtigste internationale statistiske fora, og når det gælder emneområder, som prioriteres højt i forbindelse med EU’s politikker, og

—	fremme internationalt samarbejde og koordinering af arbejdsprogrammer for at undgå dobbeltarbejde og forbedre de internationale statistikkers sammenlignelighed.

3.   Instrumenter

3.1.   Bedre lovgivning

I artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 322/97 er der fastsat tre former for »særlige statistiske aktioner«, der kan anvendes til at gennemføre Fællesskabets statistiske program: for det første lovgivning, der vedtages efter den fælles beslutningsprocedure, og som kan give Kommissionen visse gennemførelsesbeføjelse; for det andet foranstaltninger, der træffes direkte af Kommissionen, men som er underkastet strenge begrænsninger, nemlig at foranstaltningerne ikke må vare over ét år, at de data, der skal indsamles, skal foreligge eller være tilgængelige forlods hos de ansvarlige nationale myndigheder, og at alle de ekstraomkostninger på nationalt plan, der måtte følge af foranstaltningen, skal afholdes af Kommissionen; for det tredje aftaler mellem Eurostat og medlemsstaternes myndigheder.

I de fleste situationer, hvor det er nødvendigt at indsamle statistiske oplysninger, bør det foretrukne valg være at vedtage lovgivning i overensstemmelse med traktatens bestemmelser. Denne lovgivning skal være baseret på en realistisk lovgivningspolitik i overensstemmelse med Kommissionens politik for enklere og mere målrettet lovgivning. Nye lovgivningsinitiativer vil i alle enkeltheder blive udarbejdet i samarbejde med de berørte parter og skal modsvare brugernes behov, undgå at lægge for stor en byrde på respondenterne og tage behørigt hensyn til prioriteringer, omkostninger og mulighederne for at opnå de ønskede resultater.

Målsætningerne i programperioden er at tage initiativer til at:

—	afløse aftaler med fællesskabslovgivning på bestemte områder, hvor den regelmæssige udarbejdelse har gjort EF-statistikkerne modne til det

—	omarbejde og forenkle lovgivningen på statistiske områder, hvor fællesskabslovgivningen er meget sammensat, og

—	ophæve eller revidere lovgivningen på statistiske områder, hvor fællesskabslovgivningen ikke effektivt modsvarer brugernes behov, prioriteringerne og den socioøkonomiske og teknologiske situation.

3.2.   Kontrol med overholdelsen af lovgivningen

Kriterierne for kvaliteten af Fællesskabets statistikker omfatter — ud over de videnskabelige krav — det grundlæggende krav om overensstemmelse med principperne i traktaten og den afledte lovgivning. En streng og systematisk overvågning af anvendelsen af lovgivningen er derfor en prioritet. I den forbindelse vil der blive fulgt en sammenhængende helhedstrategi for overholdelse af lovgivningen. Den vil tage udgangspunkt i principperne om en realistisk lovgivningspolitik, medlemsstaternes forpligtelse til systematisk at anvende statistiklovgivningen samt en sammenhængende og systematisk kontrol med overholdelsen af lovgivningen. En del af processen med at overvåge, om lovgivningen overholdes, består i at have tætte kontakter til de kompetente nationale myndigheder i alle faser.

Målsætningen i programperioden er følgende:

—	at sikre systematisk kontrol med overholdelsen af fællesskabslovgivningen.

3.3.   Bedre opfyldelse af brugernes behov

For at forbedre statistikservicen over for brugerne og ESS’s effektivitet generelt skal der i højere grad fokuseres på de centrale behov i forbindelse med EU’s politikker. Her vil man i specifikke tilfælde gå frem efter den »europæiske statistiske metode«, en pragmatisk strategi, der skal lette udarbejdelsen af europæiske statistiske aggregater, som er særlig vigtige for Fællesskabets politikker. Herudover skal ESS’s fleksibilitet og evne til hurtigt at imødekomme ændrede brugerbehov styrkes.

Målsætningerne i programperioden er at:

—	forbedre kohærensen på tværs af de statistiske systemer. Dette vil styrke mulighederne for at imødekomme brugernes behov ved at kombinere forskellige statistiske kilder

—	gøre større brug af ad hoc-moduler i forbindelse med fællesskabsundersøgelser i bestemte tilfælde og øge lydhørheden over for nye behov

—	i højere grad differentiere efter landenes vægtning i de europæiske statistiske aggregater og mindske omkostningerne betydeligt for nogle nationale myndigheder, ligesom det vil mindske byrden for respondenterne, og desuden forbedre de statistiske EU-aggregaters aktualitet, og

—	i bestemte tilfælde anvende europæiske stikprøver med det formål at sørge for god datakvalitet for så vidt angår de europæiske aggregater og forbedre kohærensen og sammenligneligheden samt strømline produktionsprocesserne.

3.4.   Finansiel støtte til aktioner, der bidrager til Fællesskabets målsætninger

For at sikre rettidig opfyldelse af brugernes behov kan Kommissionen yde støtte til statistikudvikling og kapacitetsopbygning i ESS ved at indgå tjenesteydelseskontrakter eller tilskudsaftaler. Denne støtte skal tage hensyn til den finansielle byrdefordeling mellem EU’s og medlemsstaternes budgetter for programmets gennemførelse (og til situationen i de enkelte medlemsstater), navnlig når den europæiske statistiske metode anvendes.

Målsætningerne i programperioden er at:

—	indgå tjenesteydelseskontrakter og tilskudsaftaler med henblik på at sikre en optimal statistikudvikling og kapacitetsopbygning i det europæiske statistiske system, idet de disponible ressourcer udnyttes bedst muligt, og

—	gøre en indsats for at effektivisere og forenkle procedurerne for forvaltning af tilskud med forbehold af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (2).

3.5.   Udnyttelse af partnernes ekspertise i fællesskabssammenhæng

For at opfylde ESS’s målsætninger og sikre den forbedring af programmer, processer og produkter, der er nødvendig for at imødekomme de stadig større brugerbehov, kræves der ikke kun tilstrækkelige ressourcer; der skal også sættes ind med alle ESS’s kreative kræfter og kompetencer. Der skal derfor indføres nye metoder til at strukturere den praktiske tilrettelæggelse af visse aktiviteter — idet man udnytter den ekspertise og bedste praksis, der er til rådighed — for at frigøre synergieffekter og forbedre effektiviteten og kvaliteten generelt.

Målsætningen i programperioden er at:

—

indføre eller videreudvikle fælles strukturer, værktøjer og processer (f.eks. ESSnet, der er samarbejdsnet mellem partnerne i ESS, der har til formål at undgå dobbeltarbejde og dermed øge effektiviteten); det skal ske med deltagelse af de nationale myndigheder og relevante tjenestegrene i Kommissionen, og således at man fremmer visse medlemsstaters specialisering i bestemte former for statistisk virksomhed til gavn for ESS som helhed.

3.6.   Formidling

I programperioden vil der ske væsentlige ændringer i formidlingsmål og -værktøjer, som ikke blot vil ændre selve formidlingsfunktionens karakter betydeligt, men også i høj grad indvirke på de øvrige faser af den statistiske produktionsproces.

Den hurtige udvikling i internettets kapacitet og tilgængelighed vil gøre dette til det vigtigste værktøj til formidling af statistiske data i fremtiden. Det vil øge antallet af potentielle brugere betydeligt og dermed skabe nye muligheder for formidling. Det vil desuden give mulighed for et mere intensivt samarbejde mellem Eurostat og de nationale statistiske kontorer. Internettet vil imidlertid også medføre store nye udfordringer med hensyn til at præsentere dataene brugervenligt, således at brugerne nemmere kan finde statistiske oplysninger, få dem frem på skærmen og forstå dem. Den formidling, der i dag foregår via papirpublikationer og offline elektroniske medier, skal overgå til at blive en supplerende form for formidling. Passende strukturer til brugerbistand og kommunikation med brugergrupper er vigtige bestanddele i en effektiv formidling.

Målsætningerne i programperioden er at:

—	forbedre Eurostat’s hjemmeside med hensyn til indhold, brugervenlighed og funktioner og sikre, at den lever op til bedste praksis

—	i højere grad at samarbejde med andre formidlingsplatforme i ESS og i andre af Kommissionens tjenestegrene for at lette anvendelsen af netsteder og forbedre værdien af de statistiske oplysninger for brugerne.

3.7.   Cost-benefit-balancen

ESS skal nøje overvåge balancen mellem på den ene side behovet for oplysninger til brug for Fællesskabets politik og på den anden side de ressourcer, der er nødvendige både på EU-plan og på nationalt og regionalt plan for at kunne levere disse oplysninger. Det er specielt vigtigt at få fremskaffet de nødvendige ressourcer på nationalt plan for at kunne opfylde de behov, der er for statistiske oplysninger, når der skal træffes beslutninger om EU-politikker. Det er imidlertid også vigtigt at bevare tilstrækkelig fleksibilitet med henblik på at gøre det muligt for de nationale myndigheder at opfylde Fællesskabets statistiske behov på den mest omkostningseffektive måde.

Fastsættelsen af prioriteringer skal baseres på tre overordnede, vejledende principper:

—	vurdering af brugernes behov, herunder af relevansen for politikudformningen på fællesskabsplan

—	vurdering af omkostningerne for respondenterne, medlemsstaterne og Kommissionen, med anvendelse af f.eks. EU’s nettoomkostningsmodel eller standardomkostningsmodellen, og

—

vurdering af specifikke statistiske spørgsmål, som har betydning for en bestemt statistiks omkostningseffektivitet, herunder afvejning af de forskellige komponenter, der udgør kvaliteten af statistikkerne, f.eks. »nøjagtighed« og »aktualitet«, og mulighederne for fleksible indberetningsforpligtelser med fokus på EU’s centrale behov.

Disse principper vil blive anvendt på en gennemsigtig måde og i overensstemmelse med de praktiske retningslinjer, der skal udvikles og styres af Eurostat i samarbejde med de nationale statistikmyndigheder. Formålet er at optimere den overordnede omkostningseffektivitet og opnå en afbalanceret prioritering af aktiviteterne i de årlige statistiske arbejdsprogrammer.

Målsætningerne i programperioden er at:

—

indføre metoder med henblik på en gennemgribende etapevis revidering af Fællesskabets eksisterende statistikområder og en vurdering af nye eller betydeligt ændrede brugerbehov. Dette er vigtigt for den løbende forbedring af EF-statistikkerne, da det vil sikre afdækning af krav, som kan neddrosles eller sløjfes, og for indførelsen af reviderede eller nye initiativer inden for statistik

—

underkaste alle de områder, der er omfattet af dette statistiske program, en analyse af omkostningseffektiviteten, der indledes med et skøn over omkostningsbyrden, så der kan ske en systematisk revidering af prioriteterne inden udgangen af programperioden 2008-2012. Der vil blive iværksat en handlingsplan for hele processen inden for de første seks måneder af programperioden 2008-2012

—	underkaste alle nye statistiske projekter eller større revisioner af eksisterende statistikker, der med sandsynlighed vil medføre væsentlige ekstra byrder for dataleverandørerne, navnlig virksomheder, en analyse af omkostningseffektiviteten, inden de gennemføres

—	fastsætte mål for begrænsning eller nedbringelse af de samlede omkostninger og byrder, og disse mål skal styre revisions- og omprioriteringsprocessen

—

indberetningsbyrden bør stå i forhold til brugernes behov og bør ikke være uforholdsmæssig stor for respondenterne, navnlig for så vidt angår små og mellemstore virksomheder. Der skal indføres foranstaltninger til overvågning af byrden, og der skal iværksættes foranstaltninger til at mindske den. Et vigtigt redskab hertil vil være øget anvendelse af administrative data til statistiske formål, og

—	skal så vidt muligt anvende eksisterende data til at opfylde nye statistiske krav.

---

(1)  Kommissionen har foreslået at erstatte CEIES med Det Europæiske Rådgivende Udvalg vedrørende Statistik.

(2)  EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF, Euratom) nr. 1995/2006 (EUT L 390 af 30.12.2006, s. 1).

BILAG II

DET FEMÅRIGE STATISTISKE PROGRAM: MÅLSÆTNINGER OG AKTIONER

Dette bilag indeholder en oversigt over de fællesskabsstatistikker, der er nødvendige til gennemførelse af Den Europæiske Unions politikker. Efter et indledende afsnit om tværgående statistisk virksomhed til støtte for de overordnede politikprioriteringer beskrives statistikbehovene opdelt efter afsnittene i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (EF-traktaten). Dette vil give en del gentagelser, da nogle af de statistiske aktiviteter bidrager til mere end ét afsnit. I dette bilag gøres der for hvert politikområde rede for den retlige ramme, den nuværende situation og de vigtigste initiativer, der skal tages i denne femårige periode.

Kommissionen vil hvert år drøfte sine prioriteringer med medlemsstaterne, så der kan fremkomme forslag til forenkling af statistikkravene. Disse forslag skal integreres i arbejdet med vedtagelse af nye retsgrundlag og gennemførelsesforanstaltninger hertil. For at fremme forenkling og modernisering af dataindsamlingsmetoderne og dermed lette indberetningsbyrden vil der desuden jævnligt blive drøftet bedste praksis for dataindsamling med medlemsstaterne, og denne praksis vil blive gjort til genstand for udveksling medlemsstaterne imellem.

TVÆRGÅENDE STATISTISK VIRKSOMHED TIL STØTTE FOR FÆLLESSKABETS OVERORDNEDE POLITIKPRIORITERINGER

Strukturindikatorer og indikatorer for bæredygtig udvikling

Den retlige ramme

Lissabon-strategien, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd den 23. og 24. marts 2000, dannede grundlag for en række strukturindikatorer, hovedsagelig vedrørende økonomisk vækst og beskæftigelse, jf. de integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse 2005 (EF-traktatens artikel 99). Strategien for bæredygtig udvikling, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd i Bruxelles den 15. og 16. juni 2006, har tilvejebragt et nyt grundlag for indikatorer for bæredygtig udvikling.

Den nuværende situation

Det kræver statistiske oplysninger og indikatorer at overvåge gennemførelsen og virkningerne af Lissabon-strategien og strategien for bæredygtig udvikling, som begge er af tværgående karakter. Der foretages hele tiden justeringer af indikatorerne for at tilpasse dem til de faktiske behov og for at forbedre kvaliteten af de oplysninger, der leveres til den almene befolkning.

Nogle områder — f.eks. fødevaresikkerhed og -kvalitet, kemiske produkter og pesticider, sundhed og miljø, virksomhedernes ansvar, biologisk mangfoldighed, naturressourcer, transport, marine økosystemer, god forvaltningsskik og finansielle tjenesteydelser — er endnu ikke tilstrækkelig dækket af indikatorer.

De vigtigste initiativer 2008-2012:

—	Strukturindikatorerne og indikatorerne for bæredygtig udvikling skal tilpasses de nye brugerbehov og specifikke nationale programmer under hensyntagen til generelle rammer såsom nationalregnskabet.

—

Der skal udvikles nye indikatorer for bæredygtig udvikling i samarbejde med andre tjenestegrene i Kommissionen og Det Europæiske Miljøagentur for bedre at opfylde eksisterende og kommende behov, især inden for fødevaresikkerhed og -kvalitet, kemiske produkter og pesticider, sundhed og miljø, virksomhedernes ansvar, biologisk mangfoldighed, naturressourcer, transport, marine økosystemer, arealanvendelse og god forvaltningsskik; de regionale opdelinger vil blive videreudviklet efter behov.

—	De eksisterende indikatorers kvalitet skal forbedres, og oplysningerne om kvaliteten af offentliggjorte indikatorer skal kompletteres.

—	Kommunikation om både strukturindikatorer og indikatorer for bæredygtig udvikling skal styrkes i overensstemmelse med de underliggende strategiers betydning.

Udvidelsen

Den retlige ramme

I forbindelse med tiltrædelsesforhandlingerne skal Kommissionen have et komplet sæt pålidelige statistikker til rådighed, som metodologisk set er sammenlignelige med Den Europæiske Unions medlemsstaters statistikker. Den statistiske bistand til nye medlemsstater, kandidatlande og potentielle kandidatlande er stærkt reguleret, bl.a. af tiltrædelsesakterne og Rådets forordning (EF) nr. 1085/2006 af 17. juli 2006 om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (Ipa) (1).

Den nuværende situation

EU lever op til sine målsætninger inden for statistisk bistand, men står nu over for tre udfordringer af en lidt anden karakter:

—	at integrere de potentielle nye medlemmer i alle fællesskabsmekanismerne, f.eks. budgetterne for egne indtægter og strukturfondene og alle andre emner og programmer

—	at sørge for god forberedelse af kandidatlandene forud for tiltrædelsen ved at deltage i forhandlingsforløbet og følge op på de forpligtelser, de indgår under forhandlingerne og frem til tiltrædelsen

—	at fortsætte med at forberede de resterende kandidatlande og hjælpe dem med at nå frem til fuldstændig overholdelse af den gældende fællesskabslovgivning.

Dette stiller store krav til kandidatlandenes statistikproduktion. Grundlæggende økonomiske statistikker er uundværlige, herunder statistiske oplysninger om den sektormæssige og regionale fordeling af bruttonationalproduktet, befolkningen, beskæftigelsen osv. Andre vigtige statistikker måler gennemførelsen af det indre marked, f.eks. med hensyn til handel med varer og tjenesteydelser, etableringsretten, betalingsbalancen, kapitalstrømme, personmobilitet, industriproduktion og -struktur osv. Der er desuden behov for statistikker til støtte for EU’s politikker på vigtige områder, som er følsomme i forbindelse med tiltrædelsesforhandlingerne, f.eks. landbrug, transport, regionale forhold og miljø.

De vigtigste initiativer 2008-2012:

—	Indsamlingen af sammenlignelige data til vigtige politikker skal konsolideres med henblik på forhandlinger og til intern brug i Kommissionen.

—	Der skal fortsat ydes bistand til nye medlemsstater, kandidatlande og potentielle kandidatlande for at tilpasse deres statistiske systemer til Fællesskabets krav.

AFSNIT I

FRIE VAREBEVÆGELSER

Den retlige ramme

EF-traktatens artikel 133 (den fælles handelspolitik).

Retsakter, der dækker relevante statistiske områder: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 638/2004 af 31. marts 2004 om statistikker over varehandelen mellem medlemsstaterne (2) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 184/2005 af 12. januar 2005 om fællesskabsstatistikker over betalingsbalance, international handel med tjenester og udenlandske direkte investeringer (3).

Den nuværende situation

Nogle af de vigtigste resultater i den foregående programperiode var justeringerne af lovgivningen om handelsstatistik, hovedsagelig hvad angår Intrastat-forordningen, gennemførelsen af Intrastat-indberetningssystemet i de nye medlemsstater og nedbringelsen af antallet af positioner i den kombinerede nomenklatur. Dette arbejde blev udført for bedre at imødekomme brugernes behov for statistiske data på både fællesskabsplan og medlemsstatsplan, idet det muliggjorde en korrekt fortolkning af den makroøkonomiske udvikling og en vurdering af EU’s og medlemsstaternes konkurrenceevne. Samtidig blev indsamlingen og bearbejdningen af de statistiske data effektiviseret, og den administrative byrde for leverandørerne af statistiske oplysninger blev som følge heraf reduceret. Disse resultater svarer i det store og hele til Lissabon-dagsordenens målsætninger.

I perioden 2008-2012 vil målet være at fortsætte forenklingsarbejdet, harmoniseringen af de forskellige typer statistikker over internationale varebevægelser og betalingsbalancestatistikken og samtidig undersøge mulighederne for at forbinde handelsstatistiske data og nomenklaturer med andre typer statistikker, fortrinsvis erhvervsstatistik og nomenklaturer for økonomiske aktiviteter. Dette vil være endnu et skridt i retning af en enklere og mere gennemsigtig og forståelig ramme for udarbejdelse og anvendelse af handelsstatistik, hvilket yderligere vil mindske den administrative byrde for virksomhederne og dermed gavne den europæiske økonomis konkurrencestilling. Samtidig vil man ved at forbinde de forskellige typer statistikker med hinanden formentlig gøre det muligt at anvende nye former for analyse af den økonomiske og strukturelle udvikling og af bæredygtig anvendelse af ressourcer i EU.

De vigtigste initiativer 2008-2012:

—	Kommissionen vil senest i 2010 foreslå et envejssystem eller iværksættelse af en anden metode, der væsentligt vil nedbringe den statistiske indberetningsbyrde i forbindelse med Intrastat, under skyldig hensyntagen til gennemførlighedsundersøgelser af kvaliteten, herunder statistikkernes aktualitet.

—	Der vil blive udviklet metoder og værktøjer med henblik på en bedre integration af de forskellige typer statistiske oplysninger, der afkræves virksomhederne.

—

Konsistensen mellem varehandelsstatistikken og betalingsbalancestatistikken vil blive forbedret yderligere. På lang sigt er målet at udvikle en integreret statistisk handelsordning, der giver et sammenhængende og metodologisk homogent billede af strømmen af varer og tjenesteydelser og andre handelsrelaterede strømme over grænserne.

AFSNIT II

LANDBRUG

Den retlige ramme

Landbrugsstatistikken afspejler landbrugets store integration i EU, den fælles landbrugspolitiks store vægt i EU’s budget og den væsentlige rolle, denne statistik spiller for beslutningstagningen i forbindelse med den fælles landbrugspolitik.

Den nuværende situation

Den traditionelle landbrugsstatistik, der fortsat vil have afgørende betydning for den fælles landbrugspolitik (markedsforvaltning), skal konsolideres og forenkles. På den anden side vil de nye politikområder (udvikling af landdistrikterne, overholdelse af miljølovgivningen og miljøpåvirkning samt fødevaresikkerhed) kræve strukturelle statistikker, som eventuelt skal udarbejdes mindre hyppigt, men som skal opfylde behovet for detaljerede og i nogle tilfælde specifikke geografiske opdelinger svarende til f.eks. rumlige data (geodata) om jord, vandskel og biologisk mangfoldighed. Landbrugstællingen i 2010 vil være en meget værdifuld kilde i den forbindelse.

Et af de vigtigste forslag i Kommissionens meddelelse fra 2004 »EU-aktionsplan for økologiske fødevarer og økologisk landbrug« fokuserer på udviklingen af markedet for økologiske fødevarer på grundlag af statistiske oplysninger. Med henblik herpå vil man overveje at indsamle statistiske data om både produktion og markedsføring af økologiske produkter. Den retlige struktur af EU’s landbrugsstatistiksystem skal i nær fremtid forenkles og derefter gennemføres i både EU- og kandidatlandene.

Der vil blive lagt særlig vægt på udviklingen af specifikke indikatorer for miljøforvaltning og bæredygtig forvaltning af skove og træforarbejdningsindustrien. Der vil være behov for overvågning af EU-handlingsplanen for skovbruget efter lanceringsfasen, som er planlagt i 2006-2007.

Fiskeristatistikprogrammet skal bl.a. omfatte fortsat gennemførelse af den eksisterende lovgivning, også for akvakulturstatistik, udvikling af socioøkonomiske indikatorer og indikatorer for bæredygtig udvikling samt udarbejdelse af forsyningsbalancer for fiskevarer. Eurostat vil følge udviklingen i den foreslåede havpolitik og tilpasse sit arbejdsprogram i overensstemmelse hermed.

De vigtigste initiativer 2008-2012:

—	Ifølge lovgivningen skal der i princippet gennemføres en landbrugstælling i 2009-2010 samt en tiårig undersøgelse af vindyrkningsarealer. Resultaterne af 2007-undersøgelsen af landbrugsbedrifternes struktur skal foreligge i 2008 (sammen med resultaterne af 2007-undersøgelsen vedrørende frugttræer).

—	Ifølge lovgivningen skal der gennemføres undersøgelser af produktionsmetoder i landbruget, arealanvendelse, anvendelse af input og økologisk landbrug.

—	De løbende undersøgelser af vegetabilsk og animalsk produktion skal gennemføres efter den reviderede lovgivning, som sigter mod at konsolidere og forenkle den eksisterende lovgivning og nedbringe indberetningsbyrden.

—	Den igangværende gennemførlighedsundersøgelse af indkomsten i sektoren landbrugshusstande skal evalueres.

—	Indikatorerne for udvikling af landdistrikterne og landbrugsmiljøindikatorerne vil blive videreudviklet og gjort tilgængelige.

—	Der vil blive lagt særlig vægt på udviklingen af et mere effektivt system til indsamling og validering af landbrugsstatistikker.

—	Der skal udarbejdes nye statistiske oplysninger til vejledende brug i forbindelse med den foreslåede havpolitik, der er under udarbejdelse i Kommissionen.

AFSNIT III

DEN FRIE BEVÆGELIGHED FOR PERSONER, TJENESTEYDELSER OG KAPITAL (4)

Den retlige ramme

Den frie bevægelighed for kapital og tjenesteydelser er meget vigtig for det indre marked i EU. Den hører til de såkaldte »grundlæggende frihedsrettigheder«, som er kernen i det indre marked. Kommissionen har i forbindelse med sit ansvar for overvågning af korrekt og rettidig gennemførelse af EF-traktatens bestemmelser om den frie bevægelighed for kapital og tjenesteydelser behov for pålidelige og sammenlignelige statistiske oplysninger.

De relevante traktatbestemmelser om den frie bevægelighed for kapital findes i EF-traktatens artikel 56-60. Retten til fri udveksling af tjenesteydelser på tværs af grænserne er fastsat i EF-traktatens artikel 49.

Retsakter, der dækker relevante statistiske områder: Forordning (EF) nr. 184/2005, Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1608/2003/EF af 22. juli 2003 om produktion og udvikling af fællesskabsstatistikker om videnskab og teknologi (5), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 716/2007 af 20. juni 2007 om EF-statistikker over udenlandske datterselskabers struktur og aktiviteter (6) samt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om statistik over erhvervsstrukturer.

Den nuværende situation

Da den frie bevægelighed for tjenesteydelser og kapital får stadig større betydning, stiger efterspørgslen efter statistikker af høj kvalitet. Udfordringen består i at offentliggøre relevante data rettidigt og tilpasse systemet til de politiske beslutningstageres ændrede krav, samtidig med at indberetningsbyrden holdes på et lavt niveau.

Fra 2006 vil gennemførelsen af betalingsbalanceforordningen forbedre kvaliteten af dataene om handel med tjenesteydelser og direkte investeringer. Herudover vil statistikker over udenlandske datterselskaber gøre det muligt at måle globaliseringen af produktionssystemerne. De udarbejdede statistikker vil fortsat dække både handel udenfor og indenfor EU og dermed opfylde det indre markeds behov.

Det forhold, at multinationale virksomheder får stadig større betydning, vil nødvendiggøre nye former for dataindsamling. I henhold til den nye forordning om virksomhedsregistre skal der bl.a. indberettes individuelle data om grupper af multinationale foretagender til Eurostat, og der skal sendes harmoniserede oplysninger tilbage til medlemsstaterne, så der kan oprettes et fællesskabsregister over multinationale grupper af foretagender (EuroGroups), som skal implementeres fuldt ud fra og med 2008.

De politiske beslutningstagere i EU, de nationale tilsynsmyndigheder og postvirksomhederne har brug for, at der regelmæssigt udarbejdes statistikker af høj kvalitet over posttjenester til støtte for udviklingen i retning af et åbent postmarked og derefter. De nærmere bestemmelser om dataindsamlingen vil blive baseret på vurderingen af pilotprojektet fra 2006 for at sikre data af høj kvalitet.

Internationaliseringen af forskning og udvikling og af de menneskelige ressourcer, der er forbundet hermed, er altafgørende for, hvordan den europæiske økonomi vil klare sig. Det er derfor vigtigt at indsamle FoU-data i forbindelse med betalingsbalancen, statistikker over udenlandske datterselskaber og foranstaltninger vedrørende multinationale virksomheder.

De vigtigste initiativer 2008-2012:

—	Nomenklatur for økonomiske aktiviteter NACE rev. 2, der indeholder en mere detaljeret opdeling af tjenesteydelser, vil blive anvendt på alle relevante områder.

—	Det skal sikres, at vigtig lovgivning (om betalingsbalancen, international handel med tjenesteydelser, udenlandske direkte investeringer og udenlandske datterselskaber) gennemføres og ajourføres.

—	Der skal tilsigtes bedre måling af internationaliseringen af forskning og udvikling.

—	Arbejdet med statistikker over opholdstilladelser — omfattende både EU-borgere og tredjelandsstatsborgere — vil fortsætte, så længe der er behov for denne type data i forbindelse med Fællesskabets politikker.

AFSNIT IV

VISUM, ASYL, INDVANDRING OG ANDRE POLITIKKER I FORBINDELSE MED DEN FRIE BEVÆGELIGHED FOR PERSONER (7)

Den retlige ramme

Der vil, i det omfang det er nødvendigt for udførelsen af Fællesskabets aktiviteter, blive udviklet statistikker over migration og asyl samt kriminalitet og strafferetspleje for at opfylde de nye behov for statistikker til støtte for Kommissionens handlingsplan om gennemførelse af Haag-programmet om styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed. Denne handlingsplan omfatter bl.a. forslag til forvaltning af migrationsstrømme, migranters sociale og økonomiske integration, grænsekontrol, asyl og styrkelse af sikkerheden gennem fælles tiltag til bekæmpelse af kriminalitet, især organiseret kriminalitet. Der skal stilles betydeligt flere og bedre statistikker til rådighed for at kunne støtte disse foranstaltninger. Det gælder specielt for gennemførelsen af de fire nye fonde, der er foreslået i rammeprogrammet om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme for perioden 2007-2013. Arbejdet hermed vil begynde inden 2008 og fortsætte i hele dette statistiske programs livscyklus og derefter.

Den nuværende situation

Fællesskabets statistikker over migration og asyl er i øjeblikket berørt af alvorlige problemer med manglende data og ringe harmonisering. Der er iværksat foranstaltninger til afhjælpning af disse svagheder, og arbejdet hermed vil fortsætte i hele programperioden. Disse forbedringer vil ske i kraft af gennemførelsen af ny lovgivning om EF-statistikker over migration og asyl i de første år af dette program. Potentialet på kriminalstatistikområdet vil blive undersøgt yderligere i overensstemmelse med EU-handlingsplanen 2006-2010 for en overordnet og sammenhængende EU-strategi for måling af kriminalitet og strafferetlig behandling deraf. Det vil blive undersøgt, hvorvidt det er muligt og ønskeligt at indføre et retsgrundlag for disse statistikker.

I erkendelse af de store forskelle i medlemsstaternes administrative og statistiske systemer for migration og asyl og for kriminalitet og strafferetspleje vil foranstaltningerne til forbedring af statistikkernes sammenlignelighed sætte fokus på harmonisering af statistikproduktionen snarere end på indførelsen af fælles datakilder og procedurer. I nogle tilfælde kan det dog være nødvendigt at udvikle nye datakilder (f.eks. til statistikker over organiseret kriminalitet).

De vigtigste initiativer 2008-2012:

—	Lovgivningen om Fællesskabets migrations- og asylstatistikker skal gennemføres fuldt ud. Det vil give et grundlag for løbende foranstaltninger, der kan styrke disse statistikkers tilgængelighed, sammenlignelighed, aktualitet og politikrelevans.

—

Der skal udvikles statistikker, der kønsopdeles, hvor det er relevant, som kan give socioøkonomiske oplysninger om indvandrergrupper, bl.a. ved gennemførelse af ad hoc-moduler i arbejdsstyrkeundersøgelsen og indsamling af oplysninger om indvandrere som led i Fællesskabets folketællingsprogram for 2011.

—	Den igangværende forskning i potentialet for EF-statistikker over kriminalitet (herunder organiseret kriminalitet), viktimisering og strafferetspleje skal fortsættes.

AFSNIT V

TRANSPORT

Den retlige ramme

EU’s transportpolitik har udviklet sig meget hurtigt i de sidste 15 år. Formålet med denne politik er fastlagt i hvidbøgerne om transport fra 1992 og 2001 samt i Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet »Hold Europa i bevægelse — Bæredygtig mobilitet på vores kontinent — Midtvejsevaluering af Kommissionens hvidbog fra 2001 om transportpolitikken« fra juni 2006. Politikken sigter mod at optimere transportsystemet ved at sørge for, at individuelle transportformer og disses samspil i intermodale transportkæder fungerer effektivt, konkurrencedygtigt, sikkert og miljøvenligt. Det er nødvendigt med renere og mere effektiv transport, for at den øgede mobilitet ikke skal få negative konsekvenser. EU’s transportpolitik er et vigtigt element i EU’s strategi for bæredygtig udvikling og Lissabon-dagsordenen for vækst og beskæftigelse.

Den nuværende situation

Fællesskabets transportstatistikker skal udvikle sig til et fuldstændigt transportinformationssystem bestående af data om gods- og passagerstrømme, trafik, infrastruktur, transportformer, materiel, personmobilitet, sikkerhed, energiforbrug, miljøpåvirkning, transportomkostninger, infrastrukturinvesteringer, transportvirksomheder og strukturindikatorer og indikatorer for bæredygtig udvikling.

Dækningen af statistikkerne over gods- og passagerstrømme og trafik er tilfredsstillende for alle transportformer, undtagen for passagertransport ad landevej og ikke-motoriserede transportformer. Herudover mangler der i øjeblikket i trafikstatistikken for alle transportformer vigtige data, som er nødvendige for at kunne overvåge færdselstætheden, emissioner til luft og anden negativ miljøpåvirkning. Godstransportstatistikkerne drejer sig fortsat hovedsagelig om enkelte transportformer og giver ikke tilstrækkelige oplysninger om intermodale transportkæder.

Der mangler på nuværende tidspunkt indikatorer, som belyser de reelle inter- og intramodale konkurrencevilkår, især hvad angår driftsbetingelsernes forskellige elementer: beskatningsniveau, vej- eller brugsafgifter, lønomkostninger og priser.

I det nuværende transportinformationssystem mangler der oplysninger om investeringer i og omkostninger i forbindelse med transportinfrastruktur, ligesom der mangler geografisk opdelte oplysninger om transportnet og -strømme med forbindelser mellem den geografiske repræsentation af trafiknettet og de data, der indsamles om dette net. Disse oplysninger er nødvendige til støtte for investeringer i den europæiske transportinfrastruktur og Fællesskabets regionalpolitik.

De vigtigste initiativer 2008-2012:

—

Dækningen af alle transportformer i form af retsgrundlag for Fællesskabets transportstatistikker skal konsolideres og kompletteres. Det igangværende arbejde med udarbejdelse af indikatorer for fordelingen på forskellige transportformer af både passager- og godstransport skal fortsættes. Der vil blive lagt særlig vægt på passagertransport ad landevej.

—

Indsamlingen af supplerende statistikker over intermodale transportkæder og bytransport samt udarbejdelsen af indikatorer, som er nødvendige for at kunne overvåge integreringen af miljø- og sikkerhedshensyn i transportpolitikken, skal fremmes under skyldig hensyntagen til omkostningsbyrden og cost benefit aspekter. Indsamlingen af data om infrastrukturinvesteringer og -omkostninger skal tages op til revision. Der skal også tages hensyn til behovet for indikatorer for logistikresultater. Der vil blive lagt særlig vægt på indsamlingen af data udtrykt i køretøjkilometer.

—	Der skal udvikles indikatorer med henblik på analyse af transportsektorens konkurrenceevne og af både de intra- og intermodale konkurrencevilkår, de relevante data skal indsamles, og resultaterne formidles i passende form.

AFSNIT VI

DE FÆLLES REGLER OM KONKURRENCE, FISKALE SPØRGSMÅL OG INDBYRDES TILNÆRMELSE AF LOVGIVNINGERNE

Der er ikke behov for et egentligt statistisk program. De statistiske oplysninger til dette afsnit afledes efter behov af de data og indikatorer, der udarbejdes i forbindelse med andre afsnit i programmet.

AFSNIT VII

DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE POLITIK

Den retlige ramme

EF-traktatens artikel 99 (koordinering og overvågning af den økonomiske politik), artikel 104 (overvågning af den finanspolitiske udvikling), artikel 105 (monetær politik og prisstabilitet), artikel 133 (den fælles handelspolitik) og artikel 269 (egne indtægter).

De vigtigste retsakter: Rådets forordning (EF) nr. 2223/96 af 25. juni 1996 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Fællesskabet (ENS 95) (8), Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1287/2003 af 15. juli 2003 om harmonisering af bruttonationalindkomsten i markedspriser (»BNI-forordningen«) (9), Rådets afgørelse 2007/436/EF, Euratom af 7. juni 2007 om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter (10), Rådets forordning (EF) nr. 3605/93 af 22. november 1993 om gennemførelse af den protokol om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (11), Rådets forordning (EF) nr. 2494/95 af 23. oktober 1995 om harmoniserede forbrugerprisindekser (12), Rådets forordning (EF) nr. 1165/98 af 19. maj 1998 om konjunkturstatistik (13), forordning (EF) nr. 184/2005 samt Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 723/2004 af 22. marts 2004 om ændring af vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne (14).

Den nuværende situation

Overvågningen og koordineringen af den makroøkonomiske politik i EU, gennemførelsen af den monetære politik i Den Økonomiske og Monetære Union samt Fællesskabets strukturpolitikker skal baseres på pålidelig statistisk information. Desuden er tilvejebringelsen af statistikker til administrativ brug i EU yderst vigtig.

Eurostat og medlemsstaterne skal sikre, at dataindberetningsprogrammet under det europæiske nationalregnskabssystem gennemføres efter hensigten. De pågældende data er meget vigtige i forbindelse med konjunktur- og strukturanalyser. Der vil blive gjort en stor indsats for at forbedre målingen af produktivitet, der fremmes af EU KLEMS-projektet.

Tilvejebringelsen af statistikker til administrativ brug i EU er fortsat yderst vigtig. Det drejer sig bl.a. om BNI- og momsdata til beregning af egne indtægter, makroøkonomiske data, som er nødvendige i forbindelse med strukturpolitikkerne (især købekraftspariteter), og data, som er nødvendige i forbindelse med EU-tjenestemænds vederlag og pensioner.

Der vil blive ført tilsyn med harmoniseringen og sammenligneligheden af de data, der anvendes i forbindelse med den budget- og finanspolitiske overvågning, for at sikre, at de politiske beslutningstagere råder over sammenlignelige statistiske instrumenter af høj kvalitet, der kan danne grundlag for velfunderede vurderinger af situationen i de enkelte medlemsstater.

I de senere år er udviklingen i de harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) blevet langsommere, og der skal gøres en mere målrettet indsats for at forbedre kvaliteten af forbrugerprisindeksene (navnlig hvad angår ejerboliger, kvalitetsjusteringer og prøveudtagning).

Der er behov for løbende at forbedre aktualiteten, dækningen og formidlingen af de vigtigste europæiske økonomiske indikatorer (PEEI). Dette bør stå i et rimeligt forhold til de risici, det indebærer for den statistiske kvalitet, navnlig med hensyn til tidlige skøns troværdighed. Hvad angår konjunkturstatistikken skal der ske forbedringer i dækningen af tjenesteydelser, specielt med hensyn til produktionspriser for tjenesteydelser, længden af tidsserierne og dataenes aktualitet.

For så vidt angår betalingsbalancestatistikken består de nuværende udfordringer bl.a. i at levere passende input til nationalregnskaberne og opretholde kvaliteten af kildedataene i de medlemsstater, hvor tærsklerne for bankernes indberetning hæves.

De vigtigste initiativer 2008-2012:

—	Aktiv deltagelse i revideringen af de internationale standarder for nationalregnskaber (SNA 93) og betalingsbalancestatistik (BPM5 — IMF’s betalingsbalancemanual).

—	Implementering af det reviderede europæiske nationalregnskabssystem (ENS 95).

—	NACE rev. 2-nomenklaturen i forbindelse med nationalregnskaberne, betalingsbalancen og konjunkturstatistikken og anden vigtig lovgivning vil blive gennemført.

—	Et europæisk system for forbrugerprisstatistikker baseret på HICP vil blive indført, forenkling og konsolidering af den retlige ramme for HICP og sikring af HICP’s troværdighed gennem en mere effektiv kommunikationspolitik og strategi for overholdelse af lovgivningen.

—	Sammenhængen mellem arbejdsmarkedsstatistikker og nationalregnskab vil blive forbedret.

AFSNIT VIII

BESKÆFTIGELSE

Den retlige ramme

Udviklingen inden for EU’s arbejdskraftstatistik vil være præget af den reviderede Lissabon-strategi, der nu er fokuseret på vækst og beskæftigelse i Europa, de mål og benchmarks, der er fastsat i forbindelse med den europæiske beskæftigelsesstrategi, og Den Økonomiske og Monetære Union, der kræver et fuldstændigt sæt statistikker omfattende kortere perioder end et år for at beskrive udviklingen på arbejdsmarkedet i euroområdet og Den Europæiske Union.

Den nuværende situation

Arbejdsmarkedsstatistikken bygger på et stærkt retsgrundlag, der sikrer regelmæssig indberetning af data til beregning af skøn over beskæftigelse, arbejdsløshed, lønninger og lønomkostninger. Alligevel vil det i forbindelse med nye politikområder være nødvendigt at udvide statistiklovgivningen til også at omfatte andre områder såsom:

i)	statistikker over ledige stillinger, som evaluerer efterspørgselssiden af arbejdsmarkedet og supplerer statistikkerne over beskæftigelse og arbejdsløshed

ii)	indvandreres situation på arbejdsmarkedet med henblik på en bedre integration af denne befolkningsgruppe

iii)	ældre arbejdstageres situation på arbejdsmarkedet, og

iv)	overgangen fra skole til arbejdsliv, hvorved man vil støtte politikker, der kan sikre, at de unge integreres problemløst på arbejdsmarkedet.

Andre områder såsom kvalitet i arbejdet og beskæftigelse set på baggrund af en aldrende arbejdsstyrke, arbejdstagernes og virksomhedernes tilpasningsevne samt informationssamfundets krav til arbejdsmarkedet vil fortsat være i centrum for statistikudviklingen.

Beskæftigelses- og arbejdsløshedsstatistikkerne tjener hovedsagelig makroøkonomiske formål. Dermed giver de et ufuldstændigt billede af de gældende regionale forskelle, især i visse byområder.

De seneste års forbedringer af arbejdsstyrkeundersøgelsen har gjort denne undersøgelse og dens årlige moduler til hovedkilden til udarbejdelse af sammenlignelige data om arbejdsmarkedet. Arbejdsstyrkeundersøgelsen er en husstandsundersøgelse, hvis resultater skal suppleres med virksomhedsdata såsom struktur- og konjunkturstatistikker over lønninger og lønomkostninger. Der er dog behov for yderligere kvalitetsmæssige forbedringer af arbejdsmarkedsstatistikken, f.eks. med henblik på at skabe bedre kohærens med beskæftigelsesdata fra nationalregnskaberne og fra andre erhvervs- og landbrugsundersøgelser og indføre europæiske ordninger for stikprøveudtagning og flash-estimater for at forbedre aktualiteten af de formidlede indikatorer. Der bør desuden gøres en indsats for at få de eksisterende datakilder grundigt analyseret, forbedre formidlingen af anonymiserede individuelle data, der er indsamlet med henblik på Fællesskabets statistikker, til forskersamfundet og indføre en revideret fagklassifikation (ISCO) i 2011, som i højere grad afspejler jobstrukturen og gør det muligt at foretage bedre internationale sammenligninger.

De vigtigste initiativer 2008-2012:

—

Ad hoc-modulet i arbejdsstyrkeundersøgelsen 2008 om arbejdsmarkedssituationen for indvandrere og deres efterkommere, ad hoc-modulet i arbejdsstyrkeundersøgelsen 2009 om overgangen fra skole til arbejdsliv og arbejdsstyrkeundersøgelsens program med ad hoc-moduler 2010-2012 skal fastlægges og gennemføres.

—	Dækningen af undersøgelserne af løn- og lønomkostningsstrukturerne skal udvides til at omfatte hele økonomien, og 2008-lønomkostningsundersøgelserne og 2010-lønstrukturundersøgelsen skal gennemføres.

—	Der kan i forbindelse med de kortsigtede arbejdsmarkedsstatistikker indføres europæiske ordninger for stikprøveudtagning baseret på en mere udstrakt brug af eksisterende data, så der kan udarbejdes aktuelle kvartalvise og månedlige beskæftigelses- og arbejdsløshedsaggregater for euroområdet.

—

Der kan indføjes mere detaljerede regionale indikatorer i beskæftigelses- og arbejdsløshedsstatistikkerne, især for byområder og bymæssige bebyggelser, som gør det muligt i højere grad at afdække forskelle i beskæftigelses- og arbejdsløshedsfænomenernes geografiske fordeling. Senest i 2010 undersøges behovet for og udgifterne ved en eventuel indførelse af årlige statistikker for bymæssige bebyggelser med over 500 000 indbyggere.

—	Arbejdskraftstatistikken skal gøre det muligt at overvåge beskæftigelsen i informationssamfundet.

—	Fuldstændig gennemførelse af den fremtidige rådsforordning om statistikker over ledige stillinger.

—	Indførelse af NACE rev. 2-nomenklaturen for økonomiske aktiviteter i undersøgelserne af løn- og lønomkostningsstrukturerne, kvartalsindekset over lønomkostninger og den løbende arbejdsstyrkeundersøgelse.

AFSNIT IX

DEN FÆLLES HANDELSPOLITIK

Den retlige ramme

Kommissionens ansvar for at forhandle handelsaftaler med tredjelande, herunder handelsaftaler om tjenesteydelser, er fastsat i EF-traktatens artikel 133. Retsakter, der dækker relevante statistiske områder: Rådets forordning (EF) nr. 1172/95 af 22. maj 1995 om statistikker over Fællesskabets og dets medlemsstaters udveksling af goder med tredjelande (15), forordning (EF) nr. 184/2005 samt forordning (EF) nr. 716/2007.

Den nuværende situation

Databehovene bliver større, i takt med at nye handelskonkurrenter og -partnere (f.eks. Kina, Indien, Brasilien og andre latinamerikanske lande) gør sig gældende på verdensscenen, og også som følge af strukturelle ændringer inden for handel med varer og tjenesteydelser. Desuden prioriteres indsamling, analyse og harmonisering af data af høj kvalitet fra kandidatlandene og EU’s vigtigste partnerlande fortsat højt.

Samtidig vil der blive gjort en indsats for at opretholde kvalitetsstandarderne for grænseoverskridende handel med tjenesteydelser, udenlandske direkte investeringer og udenlandske datterselskabers handel. I den forbindelse vil gennemførelsen af forordning (EF) nr. 184/2005 og forordning (EF) nr. 716/2007 være særdeles vigtig.

De vigtigste initiativer 2008-2012:

—	Der skal gennemføres ny lovgivning om Extrastat, som har til hovedformål at stille yderligere relevante toldoplysninger og supplerende statistikker til rådighed gennem anvendelsen af registre over handelsvirksomheder.

—	Det skal sikres, at vigtig lovgivning (om betalingsbalancen, international handel med tjenesteydelser, udenlandske direkte investeringer og udenlandske datterselskaber) gennemføres og ajourføres.

—	Den Internationale Valutafonds nye internationale metodologiske standarder skal anvendes i EU i forbindelse med udarbejdelsen af betalingsbalancestatistikker.

—	Håndbogen om statistik over international handel med tjenesteydelser (Manual on Statistics of International Trade in Services) og den reviderede udgave heraf skal gennemføres i EU.

AFSNIT X

TOLDSAMARBEJDE

Der er ikke behov for et egentligt statistisk program. De statistiske oplysninger til dette afsnit afledes efter behov af de data og indikatorer, der udarbejdes i forbindelse med andre afsnit i programmet.

AFSNIT XI

SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIKKEN, UDDANNELSE, ERHVERVSUDDANNELSE OG UNGDOM

Den retlige ramme

Statistikkerne på dette område vil tage udgangspunkt i den åbne koordinationsmetode for så vidt angår social udstødelse, pensioner og sundhedspleje og langvarig pleje; strategien for bæredygtig udvikling; EF-traktatens artikel 143 (rapporter om den sociale og arbejdsmarkedsmæssige situation) og artikel 13 (bekæmpelse af forskelsbehandling); strategien for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen; Rådets resolution fra 2003 om fremme af handicappedes beskæftigelse og sociale integration og Kommissionens meddelelse om lige muligheder for handicappede: En europæiske handlingsplan. I UN/ECE’s »Strategy for Education for Sustainable Development« slås der også til lyd for dataudvikling.

Den nuværende situation

Systemet af statistikker over levevilkår og social beskyttelse hviler på to grundpiller, nemlig ESSPROS (systemet af statistikker for social beskyttelse) og EU-SILC (statistikker over indkomstforhold og levevilkår), som danner grundlaget for Laeken-indikatorerne og pensionsindikatorerne i den åbne koordinationsmetode. Der skal ske yderligere fremskridt med hensyn til udvikling af indikatorer for fattigdom på regionalt plan og børnefattigdom.

For så vidt angår de demografiske ændringer i EU vil der inden for rammerne af den åbne koordinationsmetode og i samarbejde med de relevante grupper i Rådet blive videreudviklet indikatorer og statistiske analyser om aldring, finansiel holdbarhed, produktivitet og erhvervsfrekvens.

Dataene om livslang uddannelse dækker formel og ikke-formel uddannelse og uformel læring. Der er på grundlag af eksisterende uddannelsesstatistikker blevet udarbejdet nye data om erhvervsuddannelse i virksomhederne (der måler virksomhedernes engagement i og bidrag til de ansattes erhvervsuddannelse) og voksenuddannelse. Der foreligger data om ungdomsanliggender i eksisterende undersøgelser, og disse vil blive udnyttet fuldt ud, inden der gøres en yderligere indsats for at integrere ungdomsaspekterne bedre i eksisterende undersøgelser.

Hvad angår sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen vil der ved dataindsamling og -analyse blive fokuseret på årsager, omstændigheder og omkostninger i forbindelse med arbejdsulykker, på erhvervsbetingede sygdomme og arbejdsrelaterede sundhedsproblemer samt på faktorer, der kan skade arbejdstagernes sundhed. Indsamlingen af statistikker, specielt harmoniserede undersøgelsesmoduler om handicap, vil blive videreudviklet. Statistikkerne vil blive yderligere forbedret for at støtte udviklingen af en tilgængelig og varig sundhedspleje og langvarig pleje af høj kvalitet.

Hovedmålet med befolkningsstatistikken vil være at tilvejebringe de fuldstændige data og analyser, der er nødvendige for at vurdere konsekvenserne af de demografiske ændringer i Europa. Dette skal opnås ved at forbedre indsamlingen af demografiske data, både med hensyn til metoder og indhold, gennemføre lovgivning med henblik på folke- og boligtællingerne i 2011 og regelmæssigt udarbejde langsigtede befolkningsfremskrivninger.

De vigtigste initiativer 2008-2012:

—	Et instrument, der indeholder et begrænset antal kernevariabler og et nyt instrument (European System of Social Statistical Survey Modules (E4SM)).

—	Konsolidering af EU-SILC-projektet, den longitudinelle formidling og fuldstændig ibrugtagning af bruttoindkomstbegrebet.

—	Udvikling af indikatorer for fattigdom på regionalt plan (ved hjælp af estimeringsmetoder for mindre områder, hvor der ikke foreligger nationale data om regionerne) og børnefattigdom.

—	Udarbejdelse af gennemførelsesforordninger til ESSPROS for at forbedre dataenes dækning, sammenlignelighed og aktualitet.

—	Vedtagelse af forslaget til forordning om statistikker over uddannelse og livslang læring og gennemførelse heraf.

—	Forbedring af den eksisterende ramme for statistikker over livslang uddannelse med hensyn til kvalitet.

—	Senest i 2010 undersøges muligheden for at implementere FN’s indeks for menneskelig udvikling i EU, idet der også tages hensyn til bolig- og beskæftigelses-/arbejdsløshedsfaktorer.

—	Der skal gradvist udarbejdes statistikker over unge på alle uddannelsesniveauer og over unges økonomiske og sociale integration ved hjælp af eksisterende kilder og om nødvendigt ved at integrere disse bedre i eksisterende undersøgelser.

—	Der skal udarbejdes børnestatistikker, under henvisning til den internationalt vedtagne aldersgrænse for børn, som er 18 år, i overensstemmelse med FN’s konvention om barnets rettigheder, vedrørende børns sociale forhold og fattigdom blandt børn.

—	Alle sociale og arbejdsmarkedsmæssige data, der indsamles om enkeltpersoner på EU-plan, skal kønsopdeles, og der vil blive fastlagt en række kerneindikatorer for ligestilling mellem mænd og kvinder.

—	Et aftalememorandum vil blive udarbejdet i samarbejde med Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder med henblik på at fastlægge de nærmere regler for det praktiske samarbejde.

—	Mulighederne for at udvikle en fælles metodologi med henblik på at indsamle og forbedre eksisterende statistiske data om omfanget og virkningerne af forskelsbehandling vil blive undersøgt.

AFSNIT XII

KULTUR

Der udarbejdes i øjeblikket kun kulturstatistikker i begrænset omfang. Der findes desuden ikke nogen fuldstændig og sammenhængende ramme for kulturstatistikker og heller ikke nogen særskilt lovgivning herom.

For at den kulturelle og den kreative sektor kan bidrage til virkeliggørelsen af Lissabon-målene, vil det være nødvendigt også at konsolidere kulturstatistikkerne og sørge for, at der udarbejdes data regelmæssigt og på et varigt grundlag (med udgangspunkt i forskellige datakilder). Det er derfor nødvendigt at foretage et forholdsvist omfattende metodologisk arbejde, f.eks. for bedre at måle den sociale og økonomiske indvirkning af den kulturelle og den kreative sektor i en videnbaseret økonomi.

AFSNIT XIII

FOLKESUNDHED

Den retlige ramme

Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (16), Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1786/2002/EF af 23. september 2002 om vedtagelse af et program for Fællesskabets indsats inden for folkesundhed (2003-2008) (17) og Kommissionens forslag af 7. februar 2007 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fællesskabsstatistikker over folkesundhed og arbejdsmiljø.

Den nuværende situation

Sundhedsinformationssystemet, der blev oprettet i forbindelse med Fællesskabets tidligere handlingsprogrammer for folkesundhed, vil blive videreudviklet gennem aktioner inden for »viden og oplysninger om sundhed« under det kommende program for Fællesskabets indsats inden for folkesundhed (2007-2013). Eurostat vil i tæt samarbejde med medlemsstaterne, kandidatlandene og EØS- og EFTA-landene i ESS videreudvikle den statistiske del af dette informationssystem, især hvad angår EU’s sundhedsindikatorer (ECHI).

Statistiske data om folkesundhed er også nødvendige i forbindelse med indikatorer for bæredygtig udvikling, strukturindikatorer, kontekstindikatorer for handicap og indikatorer udviklet som led i den åbne koordinationsmetode til støtte for de nationale strategier for udvikling af en tilgængelig og varig sundhedspleje og langvarig pleje af høj kvalitet.

I samarbejde med aktørerne under Fællesskabets folkesundhedsprogram, de relevante EU-organer og internationale organisationer med kompetence inden for folkesundhedsstatistikker (WHO, OECD og UN/ECE) fokuseres der på den videre udvikling og gennemførelse af metodologien, især inden for sundhedstilstand, sundhedsdeterminanter (f.eks. livsstils- og miljøfaktorer), sundhedspleje (herunder sundhedsudgifter) og dødsårsager.

De vigtigste initiativer 2008-2012:

—	Når det er muligt, vil der blive vedtaget kommissionsforordninger til gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets fremtidige forordning om fællesskabsstatistikker over folkesundhed og arbejdsmiljø.

—	Infrastrukturen i det grundlæggende system af folkesundhedsstatistikker skal styrkes, idet der tages særlig hensyn til undersøgelse, konsolidering og gennemførelse af de relevante metodologier som f.eks. interviewundersøgelsen vedrørende sundhed i EU (EHIS) og System of Health Accounts (SHA).

—	Folkesundhedsstatistikkernes — herunder de kønsopdelte handicap- og sundhedsplejestatistikkers — tilgængelighed, sammenlignelighed, aktualitet og politikrelevans skal forbedres, idet der især skal ske en videreudvikling af metodologien og tages hensyn til forholdene i de enkelte lande.

AFSNIT XIV

FORBRUGERBESKYTTELSE

Den retlige ramme

Forbrugerpolitikken har fået en meget højere profil i de seneste år (EF-traktatens artikel 153). Eurostats arbejde vil tage udgangspunkt i strategien for sundhed og forbrugerbeskyttelse og i forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om oprettelse af et EF-handlingsprogram inden for sundhed og forbrugerbeskyttelse (2007-2013), der blev vedtaget af Kommissionen i april 2005.

Det overordnede område »forbrugerbeskyttelse« omfatter to underområder: »forbrugerspørgsmål« og »fødevaresikkerhed«.

Den nuværende situation

Hvad angår forbrugerspørgsmål udarbejder Eurostat hvert år en publikation i Panorama-serien med titlen »Consumers in Europe: facts and figures« og har nedsat en taskforce på tværs af tjenestegrenene vedrørende detaljerede prisstatistikker.

Fødevaresikkerhed er et vigtigt emne i forbindelse med forbrugerbeskyttelsespolitikken, og EU har udviklet en lang række lovgivningsmæssige og andre aktioner, der har til formål at sikre effektive kontrolsystemer i hele kæden, herunder lovfæstede miljø- og dyrevelfærdsstandarder.

Formålet med Eurostats indsats inden for fødevaresikkerhedsstatistikker er at yde metodologisk rådgivning og levere statistiske data af interesse ikke kun for politiske beslutningstagere, men også for private parter og offentligheden i almindelighed.

De vigtigste initiativer 2008-2012 (forbrugerspørgsmål):

—	Udvikling af »hård« officiel statistik (f.eks. detaljerede priser, grænseoverskridende udgifter til forbrug og business-to-consumer) og metodologisk bistand til »blød« statistik, der udvikles af andre offentlige eller private organer.

—	Udarbejdelse af en handlingsplan på grundlag af konklusionerne fra taskforcen på tværs af tjenestegrenene vedrørende detaljerede prisstatistikker.

—	Igangsættelse af en grundig undersøgelse vedrørende et modul om forbrugerbeskyttelsesspørgsmål, der skal integreres i det nye E4SM-instrument, som Eurostat er i færd med at udvikle.

De vigtigste initiativer 2008-2012 (fødevaresikkerhed):

—	Udviklingen af statistikker, som er relevante for overvågning af fødevaresikkerheden, skal fortsættes.

—	Udbuddet og kvaliteten af statistikkerne over mærkede produkter (økologiske produkter, produkter baseret på genetisk modificerede organismer osv.) skal forbedres.

ASNIT XV

TRANSEUROPÆISKE NET

Der er ikke behov for et egentligt statistisk program. De statistiske oplysninger til dette afsnit afledes efter behov af de data og indikatorer, der udarbejdes i forbindelse med andre afsnit i programmet.

AFSNIT XVI

INDUSTRI

Erhvervsstatistik

Der er behov for europæisk erhvervsstatistik til støtte for analyser af konkurrenceevne, produktivitet og vækst og for at råde over vigtige oplysninger til overvågning af de fremskridt, der gøres med de reviderede Lissabon-mål.

Den retlige ramme

Rådets forordning (EØF) nr. 3924/91 af 19. december 1991 om iværksættelse af en fællesskabsundersøgelse vedrørende industriproduktionen (18); Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 58/97 af 20. december 1996 om statistik over erhvervsstrukturer (19), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 48/2004 af 5. december 2003 om udarbejdelse af årlige EF-statistikker om stålindustrien for referenceårene 2003-2009 (20), Kommissionens forordning (EF) nr. 1450/2004 af 13. august 2004 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1608/2003/EF om produktion og udvikling af fællesskabsstatistikker om innovation (21); forordning (EF) nr. 716/2007, Kommissionens forslag af 5. april 2005 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om virksomhedsregistre.

Den nuværende situation

Statistikken over erhvervsstrukturer anvendes til detaljerede analyser af den europæiske erhvervssektor. Set fra brugernes synspunkt er de vigtigste problemer dataenes utilstrækkelige aktualitet og den langsommelige tilpasning til nye politikbehov, f.eks. utilstrækkelige oplysninger om servicesektoren, iværksættervirksomhed, globalisering og overgangen til bæredygtige produktionsmønstre. I visse fremstillingssektorer er produktionsstatistikker et væsentligt supplement til forståelsen af sektorens resultater.

Fællesskabets innovationsstatistikker er det vigtigste værktøj til måling af innovation i Europa. Disse statistikker udarbejdes hvert andet år fra og med 2004. Der gives så vidt muligt adgang til mikrodata fra Fællesskabets innovationsundersøgelse (CIS).

Statistikkerne over udenlandske datterselskaber er under udvikling, og med den nye forordning vil der være et sæt grundlæggende variabler til rådighed til måling af globaliseringen. Fællesskabsregisteret over multinationale grupper af foretagender (EuroGroups), der indføres ved den nye forordning om virksomhedsregistre, befinder sig i en pilotfase.

De vigtigste initiativer 2008-2012:

—

Det skal sikres, at vigtig lovgivning gennemføres fuldt ud (omarbejdning af forordningen om statistik over erhvervsstrukturer, forordningen om EF-statistikker over udenlandske datterselskaber, EuroGroups-registeret). De pilotundersøgelser, der er fastsat i lovgivningen, skal gennemføres og underkastes en fuldstændig evaluering.

—

Hvad angår fællesskabsstatistikkerne om innovation skal Oslo-manualen 2005 efter planen gennemføres fuldt ud i forbindelse med Fællesskabets innovationsundersøgelse (CIS) i 2008. Desuden skal datakvaliteten og -adgangen forbedres yderligere i forbindelse med Fællesskabets innovationsundersøgelse i 2010 og efterfølgende CIS-undersøgelser.

—	Der skal udvikles nye statistikker med henblik på at øge forståelsen af økonomiens globalisering og iværksætterånd.

—	Brugernes klagepunkter med hensyn til manglende aktualitet og træghed i opfyldelsen af nye behov skal takles ved at teste nye fleksible dataindsamlingsmetoder via ad hoc-undersøgelser og europæisk stikprøveudtagning.

—	Samtidig med at virksomhedernes ret til at holde deres data fortrolige vil blive beskyttet, vil der blive udviklet metoder til at offentliggøre de europæiske aggregater på så detaljeret et aktivitetsniveau som muligt.

—	Nomenklatur for økonomiske aktiviteter (NACE rev. 2) vil blive anvendt i forbindelse med alle erhvervsstatistikker fra og med referenceåret 2008.

—	Der vil blive udarbejdet et særligt program til at omstrukturere erhvervs- og handelsstatistikken. Inden for dette program vil der blive udviklet metoder til at begrænse den byrde, der lægges på virksomhederne.

Statistikker om informationssamfundet

Anvendelsen af informations- og kommunikationsteknologi (ikt) er en af de faktorer, der har størst betydning for fremskridt i retning af et rummeligt samfund, bedre job og øget konkurrenceevne for europæiske virksomheder. Eurostats statistikker vedrørende informationssamfundet er uundværlige som grundlag for europæiske beslutningstageres vurderinger af de strukturelle ændringer i retning af en videnbaseret økonomi og bidrager til overvågning af de fremskridt, der gøres med de reviderede Lissabon-mål.

Den retlige ramme

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 808/2004 af 21. april 2004 om EF-statistikker om informationssamfundet (22).

Den nuværende situation

Eurostat har i en årrække bidraget til benchmarking af informationssamfundet ved at levere indikatorer for både virksomheders og husstandes/enkeltpersoners anvendelse af ikt. Denne aktivitet vil blive fortsat og forbedret af hensyn til politikkrav såsom »i2010-initiativet«, der er baseret på den reviderede Lissabon-strategi, og andre politikinitiativer. Der er derfor behov for et tilstrækkeligt retsgrundlag, når den nuværende lovgivning udløber.

For at gå ud over aspekterne ikt-parathed og -anvendelse vil der som supplement til de igangværende fællesskabsundersøgelser blive indsamlet data om ikt-investeringer og om ikt’s betydning for virksomhedernes resultater og adfærd samt for samfundet. Behovene for at tilpasse retsgrundlaget for statistikker om informationssamfundet med henblik på at sikre tilvejebringelse af fuldstændige, aktuelle og nationalregnskabskompatible data om ikt-sektorerne og elektronisk kommunikation vil blive evalueret.

De vigtigste initiativer 2008-2012:

—	Indikatorerne for informationssamfundet, herunder indikatorerne for ikt-sektoren og dennes konkurrenceevne, skal løbende tilpasses de ændrede politikbehov under hensyntagen til det bredere internationale samarbejde om ikt-måling.

—	Statistikkerne over ikt-investeringer og -anvendelse skal videreudvikles for bedre at opfylde målet om at måle den bæredygtige udvikling og virkningerne af informationssamfundet.

Turismestatistikker

Turisme er en vigtig økonomisk aktivitet i EU med et stort potentiale for at bidrage til større beskæftigelse og økonomisk vækst såvel som til udvikling og socioøkonomisk integration, også i landdistrikter, randområder og underudviklede områder.

Den retlige ramme

Rådets direktiv 95/57/EF af 23. november 1995 om indsamling af statistiske oplysninger vedrørende turisme (23).

Den nuværende situation

I øjeblikket indsamles der statistikker over udbud af og efterspørgsel efter turistindlogering samt over de økonomiske aspekter i forbindelse med turistadfærd. De områder, der især fokuseres på, er imidlertid at opnå bedre sammenlignelighed mellem de eksisterende statistikker og at få indført harmoniserede satellitregnskaber for turisme inden for rammerne af den bredere målsætning om bæredygtig turisme, for hvilken relevante indikatorer skal fastlægges og beregnes. På grund af de umiddelbare virkninger, som f.eks. terrorangreb eller spredningen af smitsomme sygdomme har på turistsektoren, er et af de vigtigste fokusområder forbedringen af dataenes aktualitet.

De vigtigste initiativer 2008-2012:

—	De nuværende turismestatistikker og deres retsgrundlag skal moderniseres og, hvor det er muligt, forenkles.

—	Der skal indføres harmoniserede satellitregnskaber for turisme (herunder indikatorer for bæredygtig turisme).

Energistatistik

Sikker og miljøvenlig forsyning af energiprodukter til en rimelig pris er kernen i EU’s energipolitik. Systemet af energistatistikker er blevet udviklet som svar på behovene i forbindelse med denne politik.

Den retlige ramme

Systemet af energistatistikker er i stor udstrækning baseret på en aftale. Ud over Rådets direktiv 90/377/EØF af 29. juni 1990 om en fællesskabsprocedure med hensyn til gennemsigtigheden af prisen på gas og elektricitet til den endelige forbruger i industrien (24) findes der visse retlige forpligtelser, som dækker specifikke aspekter af systemet.

Den nuværende situation

I de seneste par år er oliemarkederne blevet meget svingende og uforudsigelige, mens priserne er steget meget. EU bliver stadig mere afhængig af energi, og energiefterspørgslen er stigende, hvilket sår tvivl om, hvorvidt emissionerne af drivhusgasser kan reduceres, samtidig med at EU’s el- og gasmarkeder endnu ikke har udviklet sig til et egentligt konkurrencedygtigt indre marked. På denne politiske baggrund har Kommissionen — som svar på stats- og regeringschefernes opfordring i 2005 — reageret med en række forslag (grønbog med titlen »En europæisk energistrategi: bæredygtighed, konkurrenceevne og forsyningssikkerhed«), f.eks. oprettelse af et europæisk observationscenter for forsyningssikkerhed, der skal holde øje med efterspørgslens og forsyningernes udvikling på EU’s energimarkeder, et nyt fællesskabsdirektiv om varme og køling, overvågning/fastlæggelse af målsætninger for vedvarende energi efter 2010 (herunder elektricitet og flydende biobrændsler) og overvågning af forbedringer af energieffektiviteten i slutanvendelserne.

De vigtigste initiativer 2008-2012:

—	En forordning om energistatistik, der dækker de nuværende krav og dermed forbedrer kvaliteten, skal vedtages.

—	En retlig forpligtelse til at indsamle statistikker over de priser, der betales af husstandene for elektricitet og gas, skal indføres.

—	En metodologi/tilgang med henblik på at identificere oplysninger om de egentlige oprindelseslande og bestemmelseslande for hhv. import og eksport af gas skal etableres.

—	Metodologi og nomenklaturer med henblik på indsamling af statistikker over flydende biobrændsler skal forbedres.

—	Indikatorer og dataindsamling til vurdering af energieffektiviteten som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/32/EF af 5. april 2006 om energieffektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester (25) skal defineres.

—	Flere konkurrenceindikatorer til vurdering af effektiviteten af konkurrencen på og integreringen af gas- og elmarkederne indføres om nødvendigt.

AFSNIT XVII

ØKONOMISK OG SOCIAL SAMMENHØRIGHED

Den retlige ramme

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 af 26. maj 2003 om indførelse af en fælles nomenklatur for regionale enheder (NUTS) (26) samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab (Inspire) (27).

Den nuværende situation

Der indsamles regionale statistiske data om en række generelle statistiske områder, hvoraf nogle er omfattet af en retsakt og andre af en aftale. Typisk sendes dataene løbende til Eurostat. Data om byernes udvikling til Urban audit-projektet indsamles hvert tredje år siden 2003.

Der indsamles og opbevares geografisk information i GISCO-databasen til brug for Eurostat og alle Kommissionens generaldirektorater. I mangel af standarder og en harmoniseret ramme for indsamlingen af oplysninger kræver det betydelige ressourcer at vedligeholde og ajourføre databasen korrekt. På den anden side øger den stadig større bevidsthed om potentialet ved at kombinere geografisk information med statistiske og tematiske oplysninger efterspørgslen efter kortlægning, analyser og anvendelser.

De vigtigste initiativer 2008-2012:

—

Det arbejde, der skal udføres som led i det statistiske program for perioden 2008-2012, vil blive bestemt af formen af Fællesskabets nye regionalpolitik i strukturfondenes nye programmeringsperiode. Arbejdet med konsolideringen af de eksisterende data vil blive fortsat, navnlig i forbindelse med Urban audit-projektet, transport, miljø samt forskning og udvikling. Gennemførelsen af en lovgivningsramme for regionale befolkningsdata og den forventede revision af forordningen om ENS 95, der også omfatter regionalregnskabsdata, vil få stor betydning for arbejdet med strukturindikatorerne. De regionale statistikkers metodologiske konsistens skal forbedres ved i forbindelse med revisionen af den relevante lovgivningsramme at indføre en mere stringent metodologi og ved at udvide anvendelsen af de kvalitetsstandarder, der allerede er taget i brug i forbindelse med regionalregnskabsdataene, til også at omfatte andre regionale statistikker, så man sikrer sammenlignelighed og aktualitet. Iværksættelsen af NACE rev. 2-nomenklatur for økonomiske aktiviteter vil kræve omregning af tidsserier for perioderne forud for revisionen.

—

Gennemførelsen af direktivet vedrørende infrastrukturen for geografisk information i Fællesskabet (Inspire), der har til formål at udvikle en europæisk geodatainfrastruktur til støtte for bl.a. miljøpolitikken, vil revolutionere udbuddet og tilgængeligheden af geografisk information i hele EU. Dette vil få stor betydning for organiseringen og anvendelsen af sådanne oplysninger i Kommissionens tjenestegrene. I denne programperiode vil Eurostats arbejdsgruppe vedrørende geografisk information ikke kun skulle bidrage til den tekniske gennemførelse og sørge for den organisatoriske infrastruktur (herunder oprette og styre Inspire-udvalget), men også medvirke til at støtte gennemførelsen af Inspire i hele EU. For brugere i Kommissionen vil man fortsat fremme teknikker til rumlige analyser, der kombinerer statistiske og geografiske data; det øgede udbud af rumlige data efter oprettelsen af infrastrukturen vil i høj grad forbedre potentialet for definition af nøjagtige indikatorer.

AFSNIT XVIII

FORSKNING OG TEKNOLOGISK UDVIKLING

Den retlige ramme

Videnskabs-, teknologi- og innovationsstatistik:

Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1608/2003/EF af 22. juli 2003 om produktion og udvikling af fællesskabsstatistikker om videnskab og teknologi (28), Kommissionens forordning (EF) nr. 753/2004 af 22. april 2004 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1608/2003/EF af 22. juli 2003 for så vidt angår statistikker om videnskab og teknologi (29), forordning (EF) nr. 1450/2004.

Statistisk forskning, metodologi og nomenklaturer: Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1982/2006/EF af 18. december 2006 om Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) (30).

Forvaltning af mikrodata og disses fortrolighed: Forordning (EF) nr. 1104/2006.

Den nuværende situation

Videnskabs-, teknologi- og innovationsstatistik: EU’s politikker inden for videnskab, teknologi og innovation er et bærende element i Lissabon-strategien, således som det blev fremhævet i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Barcelona den 15. og 16. marts 2002 og i midtvejsrevisionen i 2005. Der er i de senere år sket store forbedringer med hensyn til udarbejdelse og formidling af statistikker over forskning og udvikling, menneskelige ressourcer inden for videnskab og teknologi, patenter og højteknologiske industrier samt videnbaserede tjenesteydelser. Udarbejdelsen af disse statistikker er baseret på sektorens egne oplysninger, administrative kilder og andre officielle og uofficielle datakilder. Lovgivningsrammen er på plads.

Statistisk forskning, metodologi og nomenklaturer: På grund af ændringerne i arbejdsmiljøet, hovedsagelig i forbindelse med udvidelsen, globaliseringen og it, og udgifterne til indsamling af statistikker er der behov for at forbedre samtlige de elementer, der bidrager til datakvaliteten, som omhandlet i forordning (EF) nr. 322/97, imødekomme nye krav fra bl.a. EU’s politiske beslutningstagere og tilpasse statistikkerne til ændringerne i samfundet.

Forvaltning af mikrodata og disses fortrolighed: Det er vigtigt, at forskerne har nem adgang til mikrodata, der er indsamlet på europæisk plan som led i udarbejdelsen af statistikker i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 285. Adgangen skal overholde den relevante fortrolighedslovgivning, f.eks. forordning (EF) nr. 322/97 og Rådets forordning (Euratom, EØF) nr. 1588/90 af 11. juni 1990 om fremsendelse af fortrolige statistiske oplysninger til De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor (31). Der skal findes nye sikre løsninger.

De vigtigste initiativer 2008-2012:

—

Videnskabs-, teknologi- og innovationsstatistik: I de kommende år vil arbejdet med disse statistikker fokusere på opnåelse af bedre datakvalitet, forbedring af de statistiske metoder, nomenklaturer, begreber og definitioner (f.eks. med henblik på bedre måling af videnstrømme ved hjælp af den internationalt harmoniserede rådatakilde Patstat), åbning over for supplerende datakilder og fuldstændig gennemførelse af statistikkerne over ph.d.ers karriereudvikling, ajourføring af den eksisterende lovgivning om de forskellige statistiske områder samt bedre input til nationalregnskaberne.

—

Statistisk forskning, metodologi og nomenklaturer: I det syvende rammeprogram skal forbedringen af tematiske områder, men også forskning, der har til formål at forbedre datakvaliteten gennem innovative metodologier, herunder modellering, estimering og imputation, prioriteres højt. Den funktionsorienterede forskning i officielle statistikker skal genaktiveres ved at tilskynde til netværksdannelse. Formidlingen og anvendelsen af resultaterne af forskningen i officielle statistikker under det sjette og det syvende rammeprogram og den praktiske ibrugtagning af disse resultater skal fremmes og lettes. Der skal også gøres mere for at forbedre de anvendte nomenklaturer (f.eks. europæiske undersøgelser af grupper af foretagender, der foretager forskning og udvikling) og for at anvende og udvide den europæiske infrastruktur af registre over grupper af foretagender.

—	Forvaltning af mikrodata og disses fortrolighed: En integreret tilgang til og metodologi for udvikling af europæiske infrastrukturer, der kan lette forskeres adgang til anonymiserede data inden for rammerne af den nuværende lovgivning, skal fremmes.

AFSNIT XIX

MILJØ

Den retlige ramme

EU’s miljøstatistikker er baseret på efterspørgsel efter fuldstændige, pålidelige og relevante statistikker, regnskaber og indikatorer af høj kvalitet for yderligere at udvikle, gennemføre og overvåge Fællesskabets miljøpolitik, specielt det sjette miljøhandlingsprogram og dets »temastrategier«, miljømålsætningerne i EU’s strategi for bæredygtig udvikling og Lissabon-strategien samt Cardiff-processen om integrering af miljøhensyn i alle politikker. I øjeblikket indsamles der kun statistikker over affald (32) og miljøudgifter (33) med hjemmel i lovgivningen.

Den nuværende situation

I øjeblikket ligger Det Europæiske Miljøagentur, Det Fælles Forskningscenter, Kommissionens Generaldirektorat for Miljø (GD ENV) og Eurostat inde med miljødata. Denne »firepartsgruppe« har indgået en teknisk aftale om fordeling af ansvarsområder og arbejdsopgaver med henblik på oprettelse af miljødatacentre (34). Der vil blive sørget for øget interoperabilitet mellem de fire parters it-infrastrukturer. Det tætte samarbejde med internationale organisationer (FN, OECD) om metoder (f.eks. manualer) og dataindsamling (Eurostats og OECD’s fælles spørgeskema) supplerer rammen for miljøstatistikker og -regnskaber.

Den vigtigste prioritering er at opfylde databehovene i forbindelse med »temastrategierne«, f.eks. strategierne for affaldsforebyggelse og -genanvendelse, bæredygtig anvendelse af naturressourcer og bæredygtig anvendelse af pesticider. Udarbejdelsen af grundlæggende miljøstatistikker fortsættes. Det samme gælder leveringen til de andre miljødatacentre af statistikker over og indikatorer for vand, luft, biologisk mangfoldighed, jord, skove og arealanvendelse.

For bedre at kunne analysere og kvantificere forbindelsen mellem den økonomiske og miljømæssige søjle i strategien for bæredygtig udvikling skal det miljøøkonomiske regnskab videreudvikles. Der er store huller i miljøoplysningerne på visse underområder, og de eksisterende oplysninger er ikke altid ajourført. Kun en lille del af miljøstatistikkerne og -regnskaberne har hjemmel i EU-lovgivningen, og man bør derfor overveje at indføre retsgrundlag for andre kerneområder.

De vigtigste initiativer 2008-2012:

Arbejdet i perioden 2008-2012 vil med henblik på bedre synergi, planlægning og gennemførelse af miljøstatistikker blive koordineret gennem »Directors’ Meeting on Environment Statistics and Accounts« (DIMESA), hvor både firepartsgruppen og medlemsstaterne er repræsenteret.

—	Datacentrene for affald, naturressourcer og produkter samt forordningerne om affaldsstatistik og pesticider (planlagt) vil producere data af høj kvalitet til opfyldelse af databehovene i forbindelse med temastrategierne.

—

De eksisterende miljøindikatorer vil blive effektiviseret, der vil blive udarbejdet nye indikatorer, og der vil blive ydet teknisk bistand til beregning af indikatorer på EU-plan og revurdering af indberetningsforpligtelserne med henblik på mere målrettet og omkostningseffektiv indsamling af miljødata.

—	Den metodologiske udvikling og forskningen i miljøøkonomiske regnskaber vil blive fremmet yderligere, og der vil blive iværksat vigtige moduler om miljøregnskaber.

—	Metoderne til estimering og udarbejdelse af korttidsprognoser med henblik på at udfylde datahullerne og øge miljøstatistikkernes aktualitet vil blive yderligere forbedret.

—	Der vil blive udviklet retsgrundlag i relevante tilfælde af kerneområder i indsamlingen af miljødata, som endnu ikke er omfattet af retsakter.

AFSNIT XX

UDVIKLINGSSAMARBEJDE

God statistik er væsentlig for at kunne vurdere udviklingspolitikkens succes. Den er nødvendig for udviklingslandene med henblik på evidensbaseret politikudformning. I forbindelse med konsolideringen af demokrati og retsstatsforhold og overholdelse af menneskerettighederne er statistikker desuden et eksempel på god forvaltningsskik, der kan bidrage til fremme af god regeringsførelse og gennemsigtighed, forudsat at statistikproduktionen opfylder relevante kvalitetsstandarder, og at de officielle statistikkers tilgængelighed og formidling sikres.

Den retlige ramme

EF-traktatens artikel 180.

Den nuværende situation

Der venter et stort arbejde i udviklingslandene for at øge deres statistiske kapacitet. Det overordnede mål er at støtte EU’s udenrigspolitik ved at levere passende og målrettet statistisk-teknisk bistand med henblik på at styrke den statistiske kapacitet i lande, der modtager støtte fra EU. Denne bistand skal være af varig karakter. I den henseende skal der gøres en indsats for at sikre, at statistikker udgør en integrerende del af nationale og regionale udviklingsplaner.

Det mest signifikante politikelement er et øget og eksplicit fokus på fattigdomsbekæmpelsen i EU’s udviklingspolitik, især hvad angår AVS-landene og specielt Afrika. Det statistiske samarbejde er derfor i højere grad fokuseret på en styrkelse af målingen og overvågningen af fattigdommen med særlig vægt på indikatorerne for årtusindudviklingsmålene.

Der ydes teknisk rådgivning og bistand til måling af virkningerne af EU’s udviklingsprogrammer og hvad angår det statistiske element i EU’s regionale udviklingsprogrammer generelt.

Regional integration er fortsat et af de prioriterede områder i programmet, hvilket afspejler de voksende bestræbelser i de enkelte lande for at styrke deres regionale strukturer. Der ydes bistand på bl.a. områderne multilateral overvågning, forbedring af nationalregnskaberne, prisstatistik, landbrugsstatistik, statistik over naturressourcer og miljøbelastning, udenrigshandelsstatistik, erhvervsstatistik og statistikrelateret uddannelse.

Det europæiske statistiske system fortsætter med at øge sine bestræbelser på at forbedre koordineringen blandt donorlandene (dvs. bilaterale og multilaterale donorer). I overensstemmelse hermed støtter Eurostat og medlemsstaterne det arbejde, der udføres, især i OECD/DAC’s, FN’s og Verdensbankens regi, med henblik på at vurdere, hvilken indvirkning udviklingssamarbejdet har på realiseringen af årtusindudviklingsmålene. I den forbindelse spiller Eurostat en aktiv rolle i Paris 21-initiativet. Det tekniske samarbejde understreger bl.a. betydningen af, at der fokuseres på brugerne, og fremmer værdien af en flerårig programmering.

De vigtigste initiativer 2008-2012:

—	Statistikkernes synlighed i de nationale og regionale udviklingsplaner skal øges.

—

Der skal ydes teknisk rådgivning og videnskabelig bistand, når det er muligt, til gennemførelsen af statistiske udviklingsprogrammer, specielt på regionalt plan, til støtte for projekter med statistiske konsekvenser og harmonisering af statistikkerne i lande, der modtager støtte fra EU, og for at bidrage til vurderingen af de statistiske prioriteringer i forbindelse med planlægningen og programmeringen af EU’s aktiviteter som led i det statistiske samarbejde.

—	Der skal under hensyntagen til kønsaspektet især lægges vægt på måling og overvågning af fattigdom, fremgang i retning af social samhørighed, miljømæssig bæredygtighed og indikatorerne for årtusindudviklingsmålene.

AFSNIT XXI

ØKONOMISK, FINANSIELT OG TEKNISK SAMARBEJDE MED TREDJELANDE

Den retlige ramme

Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 1279/96 af 25. juni 1996 om bistand til den økonomiske reform- og genopretningsproces i de nye uafhængige stater og Mongoliet (35) og Kommissionens meddelelse af 9. december 2004 til Rådet om Kommissionens forslag til handlingsplaner inden for rammerne af EU’s naboskabspolitik.

Den nuværende situation

Det statistiske samarbejde med de lande, der er omfattet af EU’s naboskabspolitik, har til formål at støtte udviklingen af disse landes statistiske systemer med henblik på levering af grundlæggende harmoniserede data, der opfylder EU’s krav på områder, hvor der er behov for disse data i forbindelse med EU’s politikker. Den statistiske bistand til disse lande ydes gennem det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument.

De vigtigste initiativer 2008-2012:

—

Vigtige områder, der skal udvikles, er økonomisk statistik, nationalregnskabs- og prisstatistik, udenrigshandelsstatistik, migrationsstatistik og social- og arbejdsmarkedsstatistik. Herudover kan andre områder såsom energi- og miljøstatistik — og mere generelt, indikatorer for bæredygtig udvikling — forventes gradvist at blive et vigtigt input i forbindelse med politikudformning.

—	Samarbejdet skal også sigte mod opbygning og styrkelse af de nationale statistiske kontorers institutionelle kapacitet og af det interinstitutionelle samarbejde.

---

(1)  EUT L 210 af 31.7.2006, s. 82.

(2)  EUT L 102 af 7.4.2004, s. 1.

(3)  EUT L 35 af 8.2.2005, s. 23. Ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 602/2006 (EUT L 106 af 19.4.2006, s. 10).

(4)  Den frie bevægelighed for personer er omhandlet i afsnit IV.

(5)  EUT L 230 af 16.9.2003, s. 1.

(6)  EUT L 171 af 29.6.2007, s. 17.

(7)  Vedtagelsen af foranstaltninger inden for politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager er ikke omfattet af afsnit IV i EF-traktaten, men er en del af afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union. De er medtaget under afsnit IV i dette program, fordi både indvandringspolitikken samt politisamarbejdet og det retlige samarbejde henhører under området med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

(8)  EFT L 310 af 30.11.1996, s. 1. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1267/2003 (EUT L 180 af 18.7.2003, s. 1).

(9)  EUT L 181 af 19.7.2003, s. 1.

(10)  EUT L 163 af 23.6.2007, s. 17.

(11)  EFT L 332 af 31.12.1993, s. 7. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2103/2005 (EUT L 337 af 22.12.2005, s. 1).

(12)  EFT L 257 af 27.10.1995, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003.

(13)  EFT L 162 af 5.6.1998, s. 1. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 (EUT L 393 af 30.12.2006, s. 1).

(14)  EUT L 124 af 27.4.2004, s. 1).

(15)  EUT L 118 af 25.5.1995, s. 10. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003.

(16)  EFT L 183 af 29.6.1989, s. 1. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/30/EF (EUT L 165 af 27.6.2007, s. 21).

(17)  EFT L 271 af 9.10.2002, s. 1. Ændret ved afgørelse nr. 786/2004/EF (EUT L 138 af 30.4.2004, s. 7).

(18)  EFT L 374 af 31.12.1991, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

(19)  EFT L 14 af 17.1.1997, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

(20)  EUT L 7 af 13.1.2004, s. 1. Ændret ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

(21)  EUT L 267 af 14.8.2004, s. 32. Ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 973/2007 (EUT L 216 af 21.8.2007, s. 10).

(22)  EUT L 143 af 30.4.2004, s. 49. Ændret ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

(23)  EFT L 291 af 6.12.1995, s. 32. Senest ændret ved direktiv 2006/110/EF (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 418).

(24)  EFT L 185 af 17.7.1990, s. 16. Senest ændret ved Kommissionens afgørelse 2007/394/EF (EUT L 148 af 9.6.2007, s. 11).

(25)  EUT L 114 af 27.4.2006, s. 64.

(26)  EUT L 154 af 21.6.2003, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 105/2007 (EUT L 39 af 10.2.2007, s. 1).

(27)  EUT L 108 af 25.4.2007, s. 1.

(28)  EUT L 230 af 16.9.2003, s. 1.

(29)  EUT L 118 af 23.4.2004, s. 23. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 973/2007.

(30)  EUT L 412 af 30.12.2006, s. 1.

(31)  EFT L 151 af 15.6.1990, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003.

(32)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2150/2002 af 25. november 2002 om affaldsstatistik (EFT L 332 af 9.12.2002, s. 1) Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

(33)  Forordning (EF, Euratom) nr. 58/97.

(34)  Teknisk aftale af 14. november 2005 om oprettelse af miljødatacentre indgået mellem de fire fællesskabsorganer, der beskæftiger sig med miljørapportering og formidling af miljødata.

(35)  EFT L 165 af 4.7.1996, s. 1.

BILAG I

I bilaget til beslutning nr. 2119/98/EF foretages følgende ændringer:

1)	Ottende led affattes således: »— Overførbare sygdomme, der kan medføre potentielle krisesituationer af international betydning, som er identificeret i henhold til bilag 2 til det internationale sundhedsregulativ.«

2)	Sidste led erstattes af følgende: »— Vektorbårne sygdomme — Zoonotiske sygdomme — Andre overførbare sygdomme af betydning for folkesundheden, herunder sygdomme forårsaget af forsætlig spredning.«

BILAG II

I bilag I til beslutning 2000/96/EF foretages følgende ændringer:

1)	I punkt 2.5.2 indsættes følgende: »SARS (Severe Acute Respiratory Syndrome)«.

2)	I punkt 2.5.3 indsættes følgende: »Aviær influenza hos mennesker Infektion med West Nile-virus«.

BILAG

UDRYDDELSESPROGRAMMER

Tegnforklaring:

a= År for gennemførelsen af udryddelsesprogrammet.

AFSNIT I

Programmer, for hvilke EF-tilskuddet svarer til 50 % af de tilskudsberettigede udgifter

Medlemsstat	Skadegørere, der bekæmpes	Berørte planter	År	Tilskudsberettigede udgifter (EUR)	Maksimalt EF-tilskud (EUR) pr. program
Belgien	Diabrotica virgifera	Majs	2005 og 2006	67 331	33 665
Finland	Bemisia tabaci	Euphorbia pulcherrima	2006 og 2007	109 262	54 631
Frankrig	Diabrotica virgifera	Majs	2005 og 2006	871 548	435 774
Nederlandene	Diabrotica virgifera	Majs	2005	282 557	141 278

AFSNIT II

Programmer, for hvilke EF-tilskuddet er nedtrappet

Medlemsstat	Skadegørere, der bekæmpes	Berørte planter	År	a	Tilskudsberettigede udgifter (EUR)	Procentsats	Maksimalt EF-tilskud (EUR)
Tyskland	Anoplophora glabripennis	Diverse træer	2006	3	26 950	45	12 127
Nederlandene	Diabrotica virgifera	Majs	2005 (Alsmeer-området)	3	37 330	45	16 798

Samlet EF-tilskud (EUR)

694 273

BILAG