(1)

EU's borgere betragter hunde og katte som kæledyr, og det er derfor ikke acceptabelt at anvende pelsskind fra hunde og katte samt produkter, hvori sådanne pelsskind indgår. Der foreligger materiale, der viser, at der i Fællesskabet findes ikke-mærket pelsskind fra hunde og katte samt produkter, hvori sådanne pelsskind indgår. Forbrugerne er derfor blevet bekymrede over, at de kan komme til at købe pelsskind fra hunde og katte samt produkter, hvori sådanne pelsskind indgår. Den 18. december 2003 (3) vedtog Europa-Parlamentet en erklæring, hvori det gav udtryk for sine betænkeligheder ved handel med sådanne skind og produkter og anmodede om, at der blev sat en stopper for denne handel for at genoprette tilliden hos de europæiske forbrugere og detailhandlere. På samlingerne i Rådet (Landbrug og fiskeri) den 17. november 2003 og 30. maj 2005 blev det også fremhævet, at det er nødvendigt snarest muligt at vedtage regler om handel med hunde- og katteskind samt produkter, hvori sådanne skind indgår.

(2)

Det bør præciseres, at kun pelsskind fra husdyrarter af hunde og katte bør omfattes af denne forordning. Da det imidlertid ikke er videnskabeligt muligt at skelne pelsskind fra husdyrkatte fra pelsskind fra andre underarter af katte, der ikke er husdyr, bør definitionen af kat som felis silvestris, hvori også indgår underarter af katte, der ikke er husdyr, anvendes i denne forordning.

(3)

For at imødegå forbrugernes bekymringer har flere medlemsstater indført lovgivning, der skal forhindre produktion og markedsføring af pelsskind fra hunde og katte.

(4)

Der er indbyrdes forskelle mellem de bestemmelser, medlemsstaterne har indført om handel med og indførsel, produktion og mærkning af skind og skindprodukter, og som tager sigte på at undgå, at pelsskind fra hunde og katte markedsføres eller på anden vis anvendes i erhvervsmæssigt øjemed. Nogle medlemsstater har indført et totalt forbud mod produktion af skind fra hunde og katte ved at forbyde opdræt eller aflivning af de pågældende dyr med henblik på skindproduktion, mens andre har indført restriktioner i produktionen og/eller indførslen af skind og produkter, hvori sådanne skind indgår. Nogle medlemsstater har indført mærkningskrav. Borgernes voksende opmærksomhed på problemet vil sandsynligvis få endnu flere medlemsstater til at vedtage yderligere restriktive foranstaltninger på nationalt plan.

(5)

Visse pelsskindhandlere i EU har derfor indført en frivillig adfærdskodeks med henblik på at afholde sig fra handel med pelsskind fra hunde og katte samt produkter, hvori sådanne pelsskind indgår. Denne adfærdskodeks har imidlertid vist sig ikke at være tilstrækkeligt til at hindre indførsel og salg af pelsskind fra hunde og katte, især når pelsskindhandlerne køber og sælger pelsskind, for hvilke den art, de stammer fra, ikke er angivet og heller ikke er let genkendelig, eller køber produkter, hvori sådanne pelsskind indgår, og pelsskindhandlerne risikerer derfor enten, at de pågældende produkter ikke kan handles lovligt i en eller flere medlemsstater, eller at handelen i en eller flere medlemsstater er pålagt yderligere krav, som skal forhindre, at der anvendes pelsskind fra hunde og katte.

(6)

Forskellene mellem de nationale foranstaltninger vedrørende pelsskind fra hunde og katte udgør hindringer for handelen med pelsskind i almindelighed. Foranstaltningerne hindrer det indre markeds funktion, eftersom forekomsten af forskellige retlige krav hæmmer produktionen af pelsskind i almindelighed og vanskeliggør den frie bevægelighed i Fællesskabet for pelsskind, der indføres eller fremstilles lovligt i Fællesskabet. De forskellige retlige krav i de enkelte medlemsstater medfører yderligere byrder og omkostninger for pelsskindhandlere.

(7)

Offentligheden er desuden forvirret over den manglende ensartethed i de retlige krav i medlemsstaterne, hvilket i sig selv udgør en hindring for handelen.

(8)

Foranstaltningerne i denne forordning bør derfor harmonisere bestemmelserne i medlemsstaterne om forbud mod salg, udbud til salg og distribution af skind fra hunde og katte samt produkter, hvori sådanne skind indgår, og således forhindre forstyrrelser af det indre marked for alle andre lignende produkter.

(9)

For at afhjælpe den nuværende opsplitning af det indre marked er det nødvendigt at indføre harmonisering, idet det instrument, der er mest effektivt og stemmer bedst overens med proportionalitetsprincippet med hensyn til at modvirke de handelshindringer, der opstår som følge af forskellene i nationale krav, vil være et forbud mod markedsføring i samt indførsel i og udførsel fra Fællesskabet af pelsskind fra hunde og katte samt produkter, hvori sådanne pelsskind indgår.

(10)

Et mærkningskrav ville ikke være egnet til at nå det samme resultat, da det ville medføre en uforholdsmæssig stor byrde for beklædningsindustrien, herunder for erhvervsdrivende, der specialiserer sig i imiteret pelsskind, og være forbundet med uforholdsmæssigt store omkostninger, når pelsskind kun udgør en meget lille del af produktet.

(11)

Der er ingen tradition for opdræt af hunde og katte til pelsskindproduktion i Fællesskabet, selv om der er set eksempler på, at der er fremstillet pelsskind fra hunde og katte. Langt de fleste produkter af hunde- og kattepelsskind i Fællesskabet synes at stamme fra tredjelande. For at være mere effektivt bør forbuddet mod samhandelen inden for Fællesskabet derfor suppleres med et forbud mod indførsel af de pågældende produkter i Fællesskabet. Et sådant importforbud ville også imødekomme de betænkeligheder, som forbrugerne har ytret med hensyn til den mulige indførsel i Fællesskabet af pelsskind fra hunde og katte, særlig da der er flere forhold, der peger på, at de pågældende dyr holdes og aflives på en inhuman måde.

(12)

Et eksportforbud bør desuden sikre, at der ikke i Fællesskabet fremstilles pelsskind fra hunde og katte samt produkter, hvori sådanne pelsskind indgår, til udførsel.

(13)

Det bør dog fastsættes, at det generelle forbud mod markedsføring, indførsel i og udførsel fra Fællesskabet af pelsskind fra hunde og katte samt produkter, hvori sådanne pelsskind indgår, kan fraviges i begrænset omfang. Dette gælder pelsskind fra hunde og katte, der indføres og markedsføres til uddannelsesformål eller med henblik på udstopning.

(14)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 (4) fastsættes sundheds- og dyresundhedsbestemmelser for afsætning og indførsel eller udførsel af animalske biprodukter, herunder hunde- og katteskind. Det er derfor hensigtsmæssigt at afklare anvendelsesområdet for forordningen, som bør være en eneste gældende retsakt vedrørende markedsføring og indførsel eller udførsel af hunde- og kattepelsskind, herunder råskind, i alle etaper af produktionen. Imidlertid bør nærværende forordning ikke have indvirkning på forpligtelserne i henhold til forordning (EF) nr. 1774/2002 vedrørende bortskaffelse af hunde- og katteskind af hensyn til beskyttelse af folkesundheden.

(15)

Foranstaltninger, der har henblik på forbuddet mod anvendelse af katte og hunde til pelsskindproduktion, bør anvendes ensartet i hele Fællesskabet. Hvilke metoder der i øjeblikket anvendes til at identificere pelsskind fra hunde og katte, f.eks. DNA-analyse, mikroskopi og MALDI-TOF-massespektrometri, varierer imidlertid fra medlemsstat til medlemsstat. Oplysningerne om de pågældende metoder bør stilles til rådighed for Kommissionen, så de retshåndhævende organer løbende holdes underrettet om nye udviklinger på området, og det kan vurderes, om der bør stilles krav om anvendelse af en ensartet metode.

(16)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (5).

(17)

Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelse til at udvikle analysemetoder til at identificere, hvilken art pelsskindet stammer fra, og undtagelsesvis vedtage foranstaltninger, som gør det muligt at fravige forbuddet i denne forordning. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning, herunder ved at supplere den med nye ikke-væsentlige bestemmelser, skal foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.

(18)

Medlemsstaterne bør fastsætte regler for, hvilke sanktioner der skal anvendes ved overtrædelse af denne forordnings bestemmelser, og sikre, at de iværksættes. Sanktionerne bør være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Navnlig bør medlemsstater, som beslaglægger leverancer af pelsskind fra hunde og katte som led i anvendelsen af denne forordning, vedtage love, der giver mulighed for konfiskation og destruktion af sådanne leverancer og til suspension eller tilbagekaldelse af de pågældende næringsdrivendes import- eller eksportlicenser. Medlemsstaterne bør tilskyndes til at anvende strafferetlige sanktioner, hvis dette er muligt i henhold til national ret.

(19)

Målet med denne forordning, nemlig fjernelse af hindringer for det indre markeds funktion ved på fællesskabsplan at harmonisere de nationale forbud angående handel med skind fra hunde og katte samt produkter, hvori sådanne pelsskind indgår, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål —

1)

»kat«: dyr af arten felis silvestris

2)

»hund«: dyr af underarten canis lupus familiaris

3)

»markedsføring«: besiddelse af hunde- og/eller kattepelsskind eller et produkt, hvori sådanne pelsskind indgår, med henblik på salg, herunder udbud til salg, salg og distribution

4)

»indførsel«: overgang til fri omsætning, som defineret i artikel 79 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (6), med undtagelse af indførsel i ikke-erhvervsmæssigt øjemed, som defineret i artikel 45, stk. 2, litra b) i Rådets forordning (EØF) nr. 918/83 af 28. marts 1983 om en fællesskabsordning vedrørende fritagelse for import- og eksportafgifter (7)

5)

»udførsel«: procedure for udførsel, der giver mulighed for, at en fællesskabsvare føres ud af Fællesskabets toldområde, som defineret i artikel 161 i forordning (EØF) nr. 2913/92.

(1)

I henhold til artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2004/2003 (2), skal Europa-Parlamentet offentliggøre en rapport om anvendelsen af forordningen og i givet fald foreslå ændringer af finansieringsordningen.

(2)

I sin beslutning af 23. marts 2006 om politiske partier på europæisk plan (3) anførte Europa-Parlamentet, at forordning (EF) nr. 2004/2003 burde forbedres på en række punkter i lyset af den erfaring, der er opnået siden forordningens ikrafttræden i 2004, med det altovervejende mål at forbedre finansieringssituationen for disse politiske partier samt fonde tilknyttet dem.

(3)

Der bør indføres bestemmelser om finansiel støtte til politiske fonde på europæisk plan, da politiske fonde på europæisk plan, der er knyttet til de politiske partier på europæisk plan, gennem deres aktiviteter kan støtte de mål, de politiske partier på europæisk plan forfølger, navnlig ved at bidrage til debatten om europæiske politiske spørgsmål og om den europæiske integrationsproces, f.eks. ved at være katalysator for nye idéer, analyser og politiske løsninger. Midlerne til denne finansielle støtte bør opføres på Den Europæiske Unions almindelige budget under sektionen vedrørende Parlamentet, ligesom det er tilfældet med politiske partier på europæisk plan.

(4)

Det er et vigtigt mål at sikre den bredest mulige borgerdeltagelse i Den Europæiske Unions demokratiske liv. I den forbindelse kan politiske ungdomsorganisationer spille en særlig rolle ved at skabe interesse for og konkret viden om Den Europæiske Unions politiske system hos unge mennesker og derved aktivt fremme deres deltagelse i den demokratiske proces på europæisk niveau.

(5)

For at forbedre betingelserne for finansieringen af politiske partier på europæisk plan, samtidig med at disse opfordres til at sikre en passende langsigtet finansiel planlægning, er det nødvendigt at justere mindstekravene til medfinansiering. Der bør fastsættes samme mindstekrav til medfinansiering for politiske fonde på europæisk plan.

(6)

Med henblik på yderligere at understrege og fremme det europæiske aspekt ved valg til Europa-Parlamentet bør det klart fastslås, at bevillinger fra Den Europæiske Unions almindelige budget også kan anvendes til at finansiere kampagner, der føres af politiske partier på europæisk plan i forbindelse med valg til Europa-Parlamentet, forudsat at dette ikke udgør en direkte eller indirekte finansiering af nationale politiske partier eller kandidater. Politiske partier på europæisk plan gennemfører navnlig aktiviteter i forbindelse med valg til Europa-Parlamentet med henblik på at tydeliggøre disse valgs europæiske karakter. I overensstemmelse med artikel 8 i akten om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet, der er knyttet som bilag til Rådets afgørelse 76/787/EKSF, EØF, Euratom (4), er finansiering af og grænser for valgomkostninger ved valg til Europa-Parlamentet underlagt nationale bestemmelser i de enkelte medlemsstater. Den nationale lovgivning gælder også for valgomkostninger ved nationale valg og folkeafstemninger —

1)

I artikel 2 tilføjes følgende numre:

(*1)  Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1). Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1525/2007 (EUT L 343 af 27.12.2007, s. 9).« "

2)

I artikel 3 bliver den eksisterende tekst stk. 1, og følgende stykker tilføjes:

3)

I artikel 4 foretages følgende ændringer:

4)

I artikel 5 tilføjes følgende stykker:

5)

Artikel 6, 7 og 8 affattes således:

6)

Artikel 9, stk. 1, 2 og 3, affattes således:

7)

Følgende artikel indsættes:

8)

Artikel 10, stk. 2, affattes således:

9)

Artikel 12 affattes således:

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2004/2003 af 4. november 2003 om statut for og finansiering af politiske partier på europæisk plan (1) fastsættes bl.a. bestemmelser om finansiering af politiske partier på europæisk plan over Den Europæiske Unions almindelige budget.

(2)

Artikel 12 i forordning (EF) nr. 2004/2003 bestemmer, at Europa-Parlamentet skal offentliggøre en rapport om anvendelsen af forordningen og i givet fald foreslå ændringer til finansieringsordningen.

(3)

I beslutning af 23. marts 2006 om politiske partier på europæisk plan (2) anførte Europa-Parlamentet, at forordning (EF) nr. 2004/2003 burde forbedres på en række punkter i lyset af den erfaring, der var opnået siden dens ikrafttræden i 2004.

(4)

Reglerne for finansiering af politiske partier på europæisk plan bør tilpasses, så de i højere grad tager hensyn til de særlige betingelser, som politiske partier arbejder under, herunder skiftende politiske udfordringer og dagsordener, der har budgetmæssige virkninger, som de politiske partier ikke kan forudsige, når de udarbejder deres årlige arbejdsprogrammer og budgetter. Der bør med henblik herpå indføres en begrænset mulighed for at overføre midler fra et givet år til første kvartal i det følgende år.

(5)

For at fremme partiernes muligheder for langsigtet finansiel planlægning, tage højde for finansieringsbehov, der varierer fra år til år, og styrke partiernes incitamenter til ikke udelukkende at basere sig på offentlig finansiering, bør de politiske partier på europæisk plan have mulighed for at opbygge begrænsede finansielle reserver baseret på egne midler, der stammer fra andre kilder end Den Europæiske Unions almindelige budget. Ovennævnte særlige undtagelser fra forbuddet mod fortjeneste er en undtagelse og bør ikke danne præcedens.

(6)

Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (3) bør ændres i overensstemmelse hermed —