21.12.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 337/1

(1)

Den Europæiske Union har oprettet Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (fonden) for at vise solidaritet med befolkningen i katastroferamte regioner.

(2)

Den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 giver mulighed for at anvende fonden inden for et årligt loft på 1 mia. EUR.

(3)

Forordning (EF) nr. 2012/2002 indeholder de bestemmelser, hvorefter fonden kan anvendes.

(4)

Tyskland og Frankrig har fremsendt anmodninger om anvendelse af fonden i forbindelse med to katastrofer, der er forårsaget af henholdsvis en voldsom storm og en tropisk cyklon —

21.12.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 337/2

(1)

I artikel 17, stk. 1, i partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Kasakhstan på den anden side (1) er det fastsat, at handelen med visse stålprodukter skal være genstand for en særlig aftale om kvantitative arrangementer.

(2)

Den bilaterale aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Kasakhstans regering om handel med visse stålprodukter (2), der blev indgået den 19. juli 2005, udløb den 31. december 2006. I 2007 regulerede de autonome foranstaltninger indført ved Rådets forordning (EF) nr. 1870/2006 (3) handelen med visse stålprodukter mellem Det Europæiske Fællesskab og Kasakhstan.

(3)

Begge parter er villige til at indgå en ny aftale for 2008 og de efterfølgende år.

(4)

Indtil den nye aftale er underskrevet og trådt i kraft, skal der fastsættes kvantitative lofter for 2008.

(5)

I betragtning af at de betingelser, som lå til grund for fastsættelsen af de kvantitative lofter for 2007, stort set fortsat gælder, er det hensigtsmæssigt at fastsætte de kvantitative lofter for 2008 på samme niveau som i 2007.

(6)

Denne ordning må kunne forvaltes i Fællesskabet på en sådan måde, at det letter gennemførelsen af den nye aftale, i og med at der i videst muligt omfang fastsættes tilsvarende bestemmelser.

(7)

Det er nødvendigt at sikre, at de pågældende produkters oprindelse kontrolleres, og at der indføres egnede metoder for et passende administrativt samarbejde med henblik herpå.

(8)

Produkter, der er anbragt i frizone eller indført i henhold til procedurerne for toldoplag, midlertidig indførsel eller aktiv forædling (suspensionsordningen), bør ikke afskrives på de kvantitative lofter for de pågældende produkter.

(9)

For at denne forordning kan anvendes effektivt, skal der indføres et krav om en EF-importlicens for overgang til fri omsætning i Fællesskabet af de pågældende produkter.

(10)

For at sikre at disse kvantitative lofter ikke overskrides, er det nødvendigt at fastlægge en særlig forvaltningsprocedure, hvorefter de kompetente myndigheder i medlemsstaterne ikke udsteder importlicens uden Kommissionens bekræftelse af, at der fortsat er mængder til rådighed af det pågældende kvantitative loft —

—

to bogstaver som betegnelse for eksportlandet:

—

følgende to bogstaver som betegnelse for den forventede bestemmelsesmedlemsstat:

—

et etcifret tal til identifikation af kontingentåret svarende til det sidste ciffer i det pågældende år, f.eks. »4« for 2004

—

et tocifret tal til identifikation af det kontor i eksportlandet, der har udstedt dokumentet

—

et fortløbende femcifret tal fra 00 001 til 99 999, som tildeles den pågældende bestemmelsesmedlemsstat.

a)

eksportørens fulde navn og adresse

b)

importørens fulde navn og adresse

c)

en nøjagtig beskrivelse af varerne og Taric-koden eller -koderne

d)

varernes oprindelsesland

e)

afsendelseslandet

f)

produktgruppe og -mængde

g)

nettovægt efter Taric-position

h)

produkternes værdi cif Fællesskabets grænse efter Taric-position

i)

de pågældende produkters kvalitet som eventuelt sekundavarer eller deklasserede varer

j)

i givet fald betalings- og leveringsdato samt en kopi af konnossement og købekontrakt

k)

eksportlicensens dato og nummer

l)

alle interne koder til administrativ brug

m)

dato og importørens underskrift.

21.12.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 337/19

(1)

I artikel 1 i Rådets forordning (EØF) nr. 3491/90 (1) er der fastsat bestemmelser om nedsættelse af afgiften ved indførsel af ris med oprindelse i dette land. Nedsættelserne svarer dels til de i ecu fastsatte beløb, dels til det beløb, der er bestemt til beskyttelse af industrien, og som er fastsat i artikel 14, stk. 3, i Rådets forordning (EØF) nr. 1418/76 af 21. juni 1976 om den fælles markedsordning for ris (2).

(2)

Siden denne ordning blev vedtaget, er der gennemført en lang række ændringer af de horisontale bestemmelser på dette område, uden at dette har medført ændringer af forordning (EØF) nr. 3491/90. De elementer, som er fastsat i nævnte forordnings artikel 1, der lægges til grund ved beregningen af den afgift ved indførsel, skal anvendes under hensyntagen til de pågældende horisontale bestemmelser, og det kan medføre forskellige fortolkninger.

(3)

Navnlig blev de variable importafgifter omlagt til toldsatser pr. 1. juli 1995 gennem vedtagelsen af Rådets forordning (EF) nr. 3290/94 af 22. december 1994 om de tilpasninger og overgangsforanstaltninger, der er nødvendige i landbrugssektoren for gennemførelsen af de aftaler, som er indgået under de multilaterale handelsforhandlinger i Uruguay-rundens regi (3).

(4)

Begrebet »det beløb, der er bestemt til beskyttelse af industrien« blev afskaffet fra den 1. juli 2006 ved Rådets forordning (EF) nr. 797/2006 af 22 maj 2006, der ændrede forordning (EF) nr. 1785/2003 af 29. september 2003, hvad angår ordningerne for import af ris (4).

(5)

Den »switch-over«-mekanisme, der i 1984 blev indført i Fællesskabets agromonetære ordning, og som skulle forhindre en udvikling i landbrugsomregningskurserne på samme vilkår som de monetære kurser, blev afskaffet pr. 1. februar 1995 ved Rådets forordning (EF) nr. 150/95 af 23. januar 1995 om ændring af forordning (EØF) nr. 3813/92 om den regningsenhed og de omregningskurser, der skal anvendes i den fælles landbrugspolitik (5). Da forordning (EØF) nr. 3813/92 pr. 1. januar 1999 blev ophævet ved Rådets forordning (EF) nr. 2799/98 af 15. december om den agromonetære ordning for euroen (6), blev den fælles landbrugspolitiks priser og beløb, der var udtrykt i ecu, sideløbende multipliceret med en korrektionsfaktor 1,207509, for at neutralisere virkningerne af en tilbagevenden til det reelle niveau for de kurser for omregning til national valuta, der blev anvendt i forbindelse med den fælles landbrugspolitik, og de beløb, der var fastsat i artikel 1 i forordning (EØF) nr. 3491/90, blev derfor multipliceret med den samme koefficient på 1,207509 fra den 1. februar 1995.

(6)

Forordning (EØF) nr. 3491/90 bør derfor tilpasses, så det klart fastslås, hvilke elementer der skal lægges til grund ved beregningen af afgifter ved indførsel af ris med oprindelse i Bangladesh, der importeres i henhold til nævnte forordning —

1)

Artikel 1, stk. 1, affattes således:

»1.   Ved indførsel af ris med oprindelse i Bangladesh og inden for de i artikel 2 fastsatte mængder er den afgift, der anvendes ved indførsel af ris henhørende under KN-kode 1006 10 (undtagen KN-kode 1006 10 10), 1006 20 og 1006 30:

2)

Artikel 2, stk. 1, ændres således:

3)

Fodnote 4 affattes således:

4)

Artikel 3 affattes således:

»Artikel 3

Gennemførelsesbestemmelserne til denne forordning fastsættes efter fremgangsmåden i artikel 26 i forordning (EF) nr. 1785/2003.«

21.12.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 337/21

(1)

Ved forordning (EF) nr. 2015/2006 (3) fastsættes der fiskerimuligheder for EF-fartøjer for visse dybhavsbestande for 2007 og 2008.

(2)

Kommissionen for Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav (NEAFC) besluttede på sit ekstraordinære møde i juni 2007 at udvide anbefalingerne om et forbud mod at fiske efter orange savbug i NEAFC’s reguleringsområde til at omfatte andet halvår af 2007. Disse anbefalinger bør gennemføres i fællesskabsretten.

(3)

Betingelserne, der er knyttet til fiskeri i visse zoner, bør afklares for at sikre en korrekt anvendelse af aftalen af 19. december 1966 mellem Norge, Danmark og Sverige om gensidig adgang til fiskeri i Skagerrak og Kattegat. En ændring er derfor nødvendig.

(4)

Ved forordning (EF) nr. 41/2007 (4) fastsættes der fiskerimuligheder for 2007 og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger.

(5)

Efter konsultationer mellem Fællesskabet og Island den 28. marts 2007 blev der indgået en aftale om de kvoter, som islandske fartøjer frem til den 30. april 2007 kan tage af den EF-kvote, der er tildelt i henhold til aftalen med den danske regering og det grønlandske landsstyre, og en aftale om de kvoter, som EF-fartøjer, der fisker efter rødfisk i den islandske økonomiske zone, kan tage fra juli til december. Denne aftale bør gennemføres i fællesskabsretten.

(6)

Betingelserne, der er knyttet til fiskeri i visse zoner for en række TAC’er, bør afklares for at sikre en korrekt anvendelse af aftalen af 19. december 1966 mellem Norge, Danmark og Sverige om gensidig adgang til fiskeri i Skagerrak og Kattegat. En ændring er derfor nødvendig.

(7)

I forbindelse med anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 847/96 af 6. maj 1996 om supplerende betingelser for forvaltningen af TAC og kvoter fra år til år (5) bør visse bestandes videnskabelige status afklares.

(8)

Hvis over 75 % af en præventiv TAC er udnyttet inden den 31. oktober i det år, den gælder for, kan en medlemsstat med en kvote for den bestand, som den pågældende TAC er fastsat for, anmode om en forhøjelse af TAC’en, jf. forordning (EF) nr. 847/96. En sådan anmodning fra Nederlandene er blevet fundet berettiget i forbindelse med TAC’en for pighvar og slethvar i EF-farvande i IIa og IV og bør gennemføres.

(9)

Efter skriftlige konsultationer mellem Fællesskabet og Færøerne blev der indgået en aftale om adgang for så vidt angår sild i EF-farvand og internationalt farvand i ICES-område I og II. Denne aftale bør gennemføres i fællesskabsretten.

(10)

I overensstemmelse med protokollen til fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Grønland (6) har Fællesskabet fået tildelt en supplerende mængde hellefisk i Østgrønland i 2007. Denne aftale bør gennemføres i fællesskabsretten.

(11)

Kommissionen for Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav (NEAFC) vedtog på sit ekstraordinære møde i juni 2007 anbefalinger om bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger i NEAFC’s reguleringsområde i 2007 for rødfisk i internationalt farvand i ICES-område I og II. Disse anbefalinger bør gennemføres i fællesskabsretten.

(12)

Betingelserne for fartøjer, som erstattes eller udtages, i forbindelse med allokering af ekstra dage vedrørende fiskeri, som ophører endeligt, bør afklares, idet henvisningen til visse fartøjer, som berøres af fiskeriindsatsbegrænsninger, ikke er korrekt.

(13)

Fritagelsen fra rapporteringskravene i bilag IIA, IIB og IIC til forordning (EF) nr. 41/2007 for fartøjer, der er udstyret med fartøjsovervågningssystemer, bør afklares for så vidt angår meddelelser om fiskeriindsats.

(14)

Titlen på bilag IIB til forordning (EF) nr. 41/2007 bør rettes, så den svarer til bilagets anvendelsesområde.

(15)

På baggrund af de gældende regler for mærkning og identifikation af passive fiskeredskaber i Kommissionens forordning (EF) nr. 356/2005 af 1. marts 2005 om nærmere bestemmelser for mærkning og identifikation af passive fiskeredskaber og bomtrawl (7) og visse specifikke bestemmelser for anvendelsen af garn bør den anførte længde for passive fiskeredskaber ændres fra 2,5 km til 5 sømil for at garantere en sikker håndtering af nettene.

(16)

Forordning (EF) nr. 2015/2006 og (EF) nr. 41/2007 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Artikel 10 affattes således:

»Artikel 10

Adgangsbegrænsninger

1.   EF-fartøjer må ikke fiske i Skagerrak inden for 12 sømil fra Norges basislinjer. Fartøjer, der fører dansk eller svensk flag, kan dog fiske indtil 4 sømil fra Norges basislinjer.

2.   EF-fartøjers fiskeri i farvande, der hører under Islands jurisdiktion, er begrænset til det område, der er afgrænset af rette linjer mellem følgende skæringspunkter:

2)

Bilag IA, IB, IIA, IIB, IIC og III til forordning (EF) nr. 41/2007 ændres som angivet i bilag II til nærværende forordning.

21.12.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 337/33

(1)

I forordning (EF) nr. 3223/94 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)

Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

21.12.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 337/35

(1)

I henhold til forordning (EF) nr. 994/98 kan Kommissionen udstede en forordning om, at støtteforanstaltninger, der ligger under et bestemt loft, ikke anses for at opfylde alle kriterier i traktatens artikel 87, stk. 1, og derfor ikke er omfattet af anmeldelsespligten i traktatens artikel 88, stk. 3.

(2)

Kommissionen har i mange beslutninger anvendt traktatens artikel 87 og 88 og bl.a. præciseret støttebegrebet som omhandlet i traktatens artikel 87, stk. 1. Kommissionen har også bekendtgjort, hvordan den forholder sig til et de minimis-loft, under hvilket artikel 87, stk. 1, ikke finder anvendelse, første gang i sin meddelelse om de minimis-støtteordninger (3) og siden i Kommissionens forordning (EF) nr. 69/2001 af 12. januar 2001 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på de minimis-støtte (4), der den 1. januar 2007 blev afløst af Kommissionens forordning (EF) nr. 1998/2006 af 15. december 2006 om anvendelse af traktatens artikel 87 og 88 på de minimis-støtte (5). Under hensyn til de særlige regler, der anvendes i landbrugssektoren, og de for denne sektor gældende risici for, at selv lave støttebeløb kan opfylde kriterierne i traktatens artikel 87, stk. 1, blev landbrugssektoren ved forordning (EF) nr. 69/2001 udelukket fra nævnte forordnings anvendelsesområde. Ved forordning (EF) nr. 1998/2006 blev produktion af landbrugsprodukter udelukket fra dens anvendelsesområde.

(3)

Da flere års erfaringer viser, at selv meget små støttebeløb, der ydes i landbrugssektoren, i givet fald heller ikke vil kunne opfylde kriterierne i traktatens artikel 87, stk. 1, når visse betingelser er opfyldt, har Kommissionen fastsat bestemmelser om ydelse af de minimis-støtte i nævnte sektor i Kommissionens forordning (EF) nr. 1860/2004 af 6. oktober 2004 om anvendelse af traktatens artikel 87 og 88 på de minimis-støtte i landbrugssektoren (6). Forordningen, hvorefter det samlede de minimis-støttebeløb, der ydes til én og samme virksomhed, ikke anses for at opfylde alle kriterier i traktatens artikel 87, stk. 1, hvis det ikke overstiger 3 000 EUR pr. modtager over en treårig periode eller et kumuleret beløb pr. medlemsstat svarende til 0,3 % af den årlige produktion i landbrugssektoren, omfatter både primærproduktion og forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter.

(4)

Da der er mange lighedspunkter mellem dels forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter, dels industriaktiviteter, blev forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter inkluderet i anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 1998/2006, der regulerer de minimis-støtten for industriaktiviteterne. Disse aktiviteter blev derfor udelukket fra anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 1860/2004. For at kunne anvende klare bestemmelser bør forordning (EF) nr. 1860/2004 derfor ophæves og erstattes med en ny forordning, der alene gælder for produktion af landbrugsprodukter.

(5)

På grundlag af Kommissionens erfaringer kan det fastslås, at det maksimale støttebeløb på 3 000 EUR pr. modtager over en treårig periode kan forhøjes til 7 500 EUR, og at loftet på 0,3 % af den årlige produktion i landbrugssektoren kan forhøjes til 0,75 %, uden at det påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne, uden at det fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene og uden at de støttebeløb, der ydes inden for disse grænser, derfor falder ind under traktatens artikel 87, stk. 1, forudsat at visse betingelser er opfyldt. Forhøjelsen vil også lempe de administrative byrder. De år, der skal lægges til grund, er regnskabsårene som benyttes af virksomheden i den pågældende medlemsstat. Den relevante treårsperiode er glidende i den forstand, at man, hver gang der ydes ny de minimis-støtte, skal fastlægge den samlede de minimis-støtte, der er ydet i det indeværende og de to foregående regnskabsår. Støtte over loftet på 7 500 EUR bør ikke kunne opdeles i flere mindre dele for at kunne henføres under denne forordnings anvendelsesområde.

(6)

Forordningen bør ikke finde anvendelse på eksportstøtte eller støtte, der begunstiger indenlandske produkter på bekostning af importerede produkter. Den bør navnlig ikke finde anvendelse på støtte til finansiering af etablering og drift af distributionsnet i andre lande. Støtte til dækning af omkostningerne ved deltagelse i varemesser eller ved undersøgelser eller konsulenttjenester, der er nødvendige for lancering af et nyt eller eksisterende produkt på et nyt marked, betragtes normalt ikke som eksportstøtte.

(7)

Når EF ved lovgivning har indført en fælles markedsordning i en given landbrugssektor, har medlemsstaterne ifølge EF-Domstolen pligt til at afstå fra enhver foranstaltning, der kan underminere eller fravige en sådan ordning (7). Forordningen bør derfor ikke gælde for støtte, hvis størrelse fastsættes ud fra prisen for eller mængden af produkter, der indkøbes eller bringes på markedet.

(8)

For at sikre gennemsigtighed, ligebehandling og korrekt anvendelse af de minimis-loftet bør alle medlemsstater anvende den samme beregningsmetode. For at lette beregningen bør støttebeløb, der ikke udbetales som kontante tilskud, omregnes til bruttosubventionsækvivalent. Subventionsækvivalenten for andre former for gennemsigtig støtte end tilskud eller for rateudbetalt støtte beregnes på grundlag af de gældende markedsrenter på støttetidspunktet. Med henblik på en ensartet, gennemsigtig og enkel anvendelse af statsstøttereglerne bør markedsrentesatserne i forbindelse med denne forordning anses for at svare til de referencesatser, der med regelmæssige mellemrum fastsættes af Kommissionen på grundlag af objektive kriterier og offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende eller på internettet. Det kan dog være nødvendigt at lægge yderligere basispoint til minimumssatsen på grund af den stillede sikkerhed eller den risiko, der er knyttet til støttemodtageren.

(9)

Med henblik på samme gennemsigtighed, ligebehandling og korrekte anvendelse af de minimis-loftet bør forordningen kun finde anvendelse på de minimis-støtte, som er gennemsigtig. Gennemsigtig støtte er støtte, hvis bruttosubventionsækvivalent kan forudberegnes præcist, uden at det er nødvendigt at foretage en risikovurdering. En sådan præcis beregning kan f.eks. foretages i forbindelse med tilskud, rentetilskud og begrænsede skattefritagelser. Støtte i form af lån med rentegodtgørelse bør behandles som gennemsigtig de minimis-støtte, når bruttosubventionsækvivalenten er blevet beregnet på grundlag af de gældende markedsrenter på støttetidspunktet. Støtte indeholdt i kapitaltilførsler bør ikke betragtes som gennemsigtig de minimis-støtte, medmindre det samlede beløb i forbindelse med den offentlige kapitaltilførsel holdes under de minimis-loftet pr. modtager. Støtte indeholdt i transaktioner med risikokapital, jf. EF-retningslinjerne for statsstøtte til fremme af risikokapitalinvesteringer i små og mellemstore virksomheder (8), bør ikke betragtes som gennemsigtig de minimis-støtte, medmindre den kapital, der leveres gennem risikokapitalordningen, holdes under de minimis-loftet for hver enkelt virksomhed.

(10)

Det er nødvendigt at skabe retssikkerhed med hensyn til garantiordninger, som ikke vil kunne påvirke samhandelen og fordreje konkurrencen, og for hvilke der foreligger tilstrækkelige oplysninger til, at der kan foretages en pålidelig vurdering af de potentielle virkninger. Forordningen bør derfor fastsætte et garantispecifikt loft, der er baseret på det garanterede beløb af det lån, som ligger til grund for garantien. Dette specifikke loft bør beregnes efter en metode til vurdering af det statsstøttebeløb, der er indeholdt i garantiordninger for lån til rentable virksomheder. Loftet bør hverken gælde for individuel ad hoc-støtte, som ydes uden for en garantiordnings anvendelsesområde, eller for garantier for underliggende transaktioner, der ikke udgør et lån, såsom garantier for aktietransaktioner. Det specifikke loft bør fastsættes på grundlag af det forhold, at en garanti på 56 250 EUR kan anses for at have en bruttosubventionsækvivalent svarende til det generelle minimis-loft på 7 500 EUR, når der tages hensyn til en maksimumssats (nettokonkursrate) på 13 %, der repræsenterer det mest pessimistiske scenario for garantiordninger i EF. Kun garantier, der dækker op til 80 % af det underliggende lån, bør være omfattet af dette specifikke loft. En metode, som Kommissionen har godkendt på grundlag af en anmeldelse i henhold til en kommissionsforordning på statsstøtteområdet, kan også anvendes af medlemsstaterne til vurdering af en garantis bruttosubventionsækvivalent, hvis den godkendte metode udtrykkeligt tager sigte på den type garantier og underliggende transaktioner, der er relevante i forbindelse med anvendelsen af denne forordning.

(11)

Forordningen bør ikke anvendes på kriseramte virksomheder som omhandlet i EF’s rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder (9) i betragtning af vanskelighederne med at fastlægge bruttosubventionsækvivalenten for støtte til sådanne virksomheder.

(12)

I overensstemmelse med de principper, der gælder for statsstøtte, som er omfattet af traktatens artikel 87, stk. 1, bør de minimis-støtte anses for at være ydet på det tidspunkt, hvor virksomheden har opnået ret til at modtage støtten i henhold til den gældende nationale ordning.

(13)

For at forhindre en omgåelse af den maksimale støtteintensitet, som er omhandlet i forskellige fællesskabsinstrumenter, bør de minimis-støtte ikke kunne kumuleres med statsstøtte til de samme støtteberettigede omkostninger, hvis en sådan kumulering vil medføre en støtteintensitet, der er højere end den, som er fastsat for de enkelte specifikke tilfælde, der er fastsat i EF-lovgivningen.

(14)

Forordningen udelukker ikke, at en foranstaltning vedtaget af en medlemsstat eventuelt ikke skal betragtes som statsstøtte efter traktatens artikel 87, stk. 1, af andre grunde end de i denne forordning nævnte, f.eks. i tilfælde af kapitaltilførsler eller garantier, hvor foranstaltningen er vedtaget i overensstemmelse med markedsinvestorprincippet.

(15)

Kommissionen skal overvåge, at statsstøttereglerne overholdes, og navnlig at støtte, der ydes i henhold til de minimis-reglen, opfylder betingelserne herfor. I overensstemmelse med samarbejdsprincippet i traktatens artikel 10 skal medlemsstaterne lette udførelsen af denne opgave ved at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at den samlede støtte, der ydes i henhold til de minimis-reglen, overstiger hverken loftet på 7 500 EUR pr. modtager eller de af Kommissionen fastsatte samlede lofter på grundlag af værdien af produktionen i landbrugssektoren. Når medlemsstaterne yder de minimis-støtte, bør de derfor meddele den pågældende virksomhed støttebeløbet og støttens karakter af de minimis-støtte med henvisning til denne forordning. Inden medlemsstaten yder en sådan støtte, bør den også indhente en erklæring fra virksomheden om anden de minimis-støtte, som virksomheden har modtaget i det indeværende og de to foregående regnskabsår, og medlemsstaten bør nøje kontrollere, at de minimis-loftet ikke overskrides som følge af den nye de minimis-støtte. Det kan også ved hjælp af et centralt register sikres, at lofterne overholdes. Hvad angår garantiordninger, som Den Europæiske Investeringsfond har oprettet, kan fonden selv opstille en liste over støttemodtagere og pålægge medlemsstaterne at underrette støttemodtagerne om den de minimis-støtte, de har modtaget.

(16)

Forordning (EF) nr. 1860/2004 udløber den 31. december 2008. Da nærværende forordning skal træde i kraft inden nævnte dato, bør følgerne af dens anvendelse på støtte til virksomheder, der producerer landbrugsprodukter i henhold til forordning (EF) nr. 1860/2004, fastlægges nærmere.

(17)

Under hensyn til Kommissionens erfaringer og især den hyppighed, hvormed det generelt er nødvendigt at revidere statsstøttepolitikken, bør forordningens anvendelsesperiode begrænses. Hvis forordningen ikke forlænges, inden den udløber, bør medlemsstaterne have en tilpasningsperiode på seks måneder for den de minimis-støtte, der var omfattet af denne forordning —

a)

støtte, der fastsættes på grundlag af prisen for eller mængden af produkter, der bringes på markedet

b)

støtte til eksportrelaterede aktiviteter og navnlig støtte, der er direkte forbundet med de eksporterede mængder, etablering og drift af distributionsnet eller andre løbende udgifter i forbindelse med eksportvirksomhed

c)

støtte, som er betinget af, at der anvendes indenlandske produkter frem for importerede

d)

støtte til kriseramte virksomheder.

1)

»virksomheder i landbrugsproduktionssektoren«: virksomheder, der beskæftiger sig med primærproduktion af landbrugsprodukter

2)

»landbrugsprodukter«: produkter, der er opført i traktatens bilag I, med undtagelse af fiskevarer og akvakulturprodukter, som henhører under anvendelsesområdet for Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 (10).

a)

Støtte indeholdt i lån behandles som gennemsigtig støtte, når bruttosubventionsækvivalenten er blevet beregnet på grundlag af gældende markedsrenter på det tidspunkt, hvor støtten blev ydet.

b)

Støtte indeholdt i kapitaltilførsler betragtes ikke som gennemsigtig støtte, medmindre det samlede beløb i forbindelse med den offentlige kapitaltilførsel holdes under de minimis-loftet.

c)

Støtte indeholdt i risikokapitalinvesteringer betragtes ikke som gennemsigtig støtte, medmindre den kapital, der tilføres gennem risikokapitalinvesteringen, holdes under de minimis-loftet for hver virksomhed.

d)

Individuel støtte, der ydes til virksomheder, som ikke er kriseramte, i henhold til en garantiordning, betragtes som de minimis-støtte, når den garanterede del af det underliggende lån ikke overstiger 56 250 EUR pr. virksomhed. Hvis den garanterede del af det underliggende lån kun tegner sig for en given andel af dette loft, anses garantiens bruttosubventionsækvivalent for at svare til den samme andel af loftet i stk. 2. Garantien må ikke overstige 80 % af det underliggende lån.

i)

Kommissionen har inden ordningens gennemførelse godkendt metoden til beregning af garantiens bruttosubventionsækvivalent med henblik på denne forordning efter bestemmelser, som den har vedtaget på statsstøtteområdet.

ii)

den godkendte metode tager udtrykkeligt sigte på den type garantier og underliggende transaktioner, der er relevante i forbindelse med anvendelsen af denne forordning.

a)

på grundlag af oplysninger, som finansielle formidlere skal give Den Europæiske Investeringsfond, opstiller denne på årsbasis en liste over støttemodtagere og den støtte udtrykt i bruttosubventionsækvivalent, de hver især har modtaget. Den Europæiske Investeringsfond sender disse oplysninger til den pågældende medlemsstat og Kommissionen, og

b)

den pågældende medlemsstat videregiver disse oplysninger til de endelige støttemodtagere inden tre måneder efter, at den har modtaget dem fra Den Europæiske Investeringsbank, og

c)

den pågældende medlemsstat indhenter en erklæring fra de enkelte støttemodtagere om, at den samlede de minimis-støtte, som de har modtaget, ikke overstiger de minimis-loftet. Hvis loftet overskrides, sikrer den pågældende medlemsstat sig, at den støtte, der har medført overskridelsen af beløbet, enten anmeldes til Kommissionen eller tilbagebetales af støttemodtageren.

a)

for individuel de minimis-støtte i ti år fra det tidspunkt, hvor støtten ydes

b)

for de minimis-støtteordninger i ti år fra det tidspunkt, hvor der sidst blev udbetalt støtte i henhold til ordningen.

21.12.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 337/42

(1)

Kommissionen har modtaget en anmodning om en fornyet undersøgelse vedrørende en ny eksportør i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 4. Anmodningen blev indgivet af Yingkou Dalmond Refractories Co. Ltd (herefter benævnt »ansøgeren«), som er en eksporterende producent i Folkerepublikken Kina (herefter benævnt »det pågældende land«).

(2)

Den vare, der er genstand for undersøgelsen, er kemisk agglomererede, ubrændte magnesiasten, hvis magnesiakomponent indeholder mindst 80 % MgO, også med indhold af magnesit, med oprindelse i Folkerepublikken Kina (herefter benævnt »den pågældende vare«), henhørende under KN-kode ex 6815 91 00, ex 6815 99 10 og ex 6815 99 90 (Taric-kode 6815910010, 6815991020 og 6815999020). KN-koderne er kun anført til orientering.

(3)

De i øjeblikket gældende foranstaltninger består i en endelig antidumpingtold indført ved Rådets forordning (EF) nr. 1659/2005 (2), ifølge hvilken importen til Fællesskabet af den pågældende vare med oprindelse i Folkerepublikken Kina, herunder den pågældende vare fremstillet af ansøgeren, er genstand for en endelig antidumpingtold på 39,9 %, dog med undtagelse af en række specifikt nævnte virksomheder, som pålægges individuelle toldsatser.

(4)

Ansøgeren hævder, at virksomheden opererer på markedsøkonomiske vilkår som defineret i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), eller kræver subsidiært individuel behandling i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 5, at virksomheden ikke eksporterede den pågældende vare til Fællesskabet i den undersøgelsesperiode, der lå til grund for antidumpingforanstaltningerne, dvs. i perioden fra 1. april 2003 til 31. marts 2004 (herefter benævnt »den oprindelige undersøgelsesperiode«), og at den ikke er forretningsmæssigt forbundet med nogen af de eksporterende producenter af varen, som er omfattet af ovennævnte antidumpingforanstaltninger.

(5)

Ansøgeren hævder desuden, at virksomheden begyndte at eksportere den pågældende vare til Fællesskabet efter udløbet af den oprindelige undersøgelsesperiode.

(6)

De producenter i Fællesskabet, der vides berørt af sagen, er blevet underrettet om ovenstående anmodning og har haft lejlighed til at fremsætte bemærkninger hertil.

(7)

Efter at have undersøgt de foreliggende oplysninger konkluderer Kommissionen, at der foreligger tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en fornyet undersøgelse vedrørende en »ny eksportør« i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 4, med henblik på at fastslå, om ansøgeren driver virksomhed på markedsøkonomiske vilkår, som defineret i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), eller alternativt om ansøgeren opfylder betingelserne for en individuel told, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 5, og i givet fald fastsætte ansøgerens individuelle dumpingmargen og, hvis der konstateres dumping, hvilken told der skal gælde for importen af den pågældende vare til Fællesskabet.

(8)

Hvis det konstateres, at ansøgeren opfylder betingelserne for fastsættelse af en individuel told, kan det blive nødvendigt at ændre den toldsats, der for øjeblikket gælder for importen af den pågældende vare fra virksomheder, der ikke er udtrykkeligt nævnt i artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1659/2005.

(9)

I henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 4, skal den gældende antidumpingtold ophæves, for så vidt angår importen af den pågældende vare, som fremstilles og sælges af ansøgeren med henblik på eksport til Fællesskabet. Samtidig skal denne import gøres til genstand for registrering i overensstemmelse med grundforordningens artikel 14, stk. 5, for at sikre, at der kan opkræves antidumpingtold med tilbagevirkende kraft fra datoen for indledningen af denne fornyede undersøgelse, hvis den fører til en konklusion om, at ansøgeren sælger varer til dumpingpriser. Størrelsen af ansøgerens eventuelle fremtidige afgiftstilsvar kan ikke vurderes på dette stade i proceduren.

(10)

For at sikre en forsvarlig forvaltning bør der fastsættes frister, inden for hvilke:

(11)

Hvis en af de berørte parter nægter at give adgang til nødvendige oplysninger eller undlader at meddele dem inden for fristerne eller lægger væsentlige hindringer i vejen for undersøgelsen, kan der i henhold til grundforordningens artikel 18 træffes afgørelser, positive eller negative, på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger.

(12)

Konstateres det, at en berørt part har meddelt urigtige eller vildledende oplysninger, ses der bort fra disse oplysninger, og der kan i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18 gøres brug af de foreliggende faktiske oplysninger. Hvis en interesseret part udviser manglende eller begrænset samarbejdsvilje, og undersøgelsesresultaterne derfor må baseres på de foreliggende faktiske oplysninger, kan resultatet blive mindre gunstigt for den pågældende, end hvis der var udvist samarbejdsvilje.

(13)

Det skal bemærkes, at personoplysninger, som indsamles i forbindelse med denne undersøgelse, vil blive behandlet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (3).

(14)

Det skal endvidere bemærkes, at hvis der opstår vanskeligheder i forbindelse med parternes udøvelse af retten til at forsvare sig, kan høringskonsulenten fra Generaldirektoratet for Handel anmodes om at gribe ind. Høringskonsulenten optræder som formidler mellem de berørte parter og Kommissionens tjenestegrene og kan om nødvendigt mægle i proceduremæssige spørgsmål, der vedrører beskyttelse af parternes interesser i forbindelse med denne procedure, navnlig hvad angår spørgsmål om aktindsigt, fortrolige oplysninger, forlængelse af frister og behandling af skriftlige og/eller mundtlige henvendelser. Yderligere oplysninger og oplysninger om kontakt findes på høringskonsulentens websider på webstedet for Generaldirektoratet for Handel (http://ec.europa.eu/trade) —

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Handel

Direktorat H

Kontor: J-79 4/23

B-1049 Bruxelles.

Fax (+32-2) 295 65 05

21.12.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 337/46

(1)

Der kan på visse betingelser ydes udligningsgodtgørelse efter artikel 27 i forordning (EF) nr. 104/2000 til EF’s tunproducentorganisationer for den mængde tun, der er leveret til forarbejdningsindustrien i det kvartal, som priskonstateringerne gælder, hvis både den gennemsnitlige salgspris på EF-markedet i det pågældende kvartal og importprisen, i givet fald forhøjet med udligningsafgiften, på samme tid er lavere end 87 % af EF-producentprisen for den pågældende vare.

(2)

En analyse af situationen på EF-markedet har vist, at både den gennemsnitlige kvartalsmarkedssalgspris og importprisen, jf. artikel 27 i forordning (EF) nr. 104/2000, for hvid tun (Thunnus alalunga) i perioden 1. januar-31. marts 2007 var lavere end 87 % af den gældende EF-producentpris som fastsat ved Rådets forordning (EF) nr. 1969/2006 (2).

(3)

Retten til godtgørelse bestemmes ud fra det salg, der blev faktureret i det pågældende kvartal, og som lå til grund for beregningen af den gennemsnitlige månedlige salgspris, jf. artikel 4 i Kommissionens forordning (EF) nr. 2183/2001 af 9. november 2001 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 for så vidt angår ydelse af udligningsgodtgørelse for tunfisk til konservesindustrien (3).

(4)

Ifølge artikel 27, stk. 2, i forordning (EF) nr. 104/2000 må godtgørelsen under ingen omstændigheder overstige forskellen mellem udløsningstærsklen og den pågældende vares gennemsnitssalgspris på EF-markedet eller et fast beløb svarende til 12 % af denne tærskel.

(5)

Den mængde, for hvilken der kan ydes udligningsgodtgørelse, må for det pågældende kvartal under ingen omstændigheder overstige de grænser, der er fastsat i artikel 27, stk. 3, i forordning (EF) nr. 104/2000.

(6)

Mængden af hvid tun (Thunnus alalunga) solgt og leveret til forarbejdningsindustrien inden for EF’s toldområde var i det pågældende kvartal større end mængden solgt og leveret i samme kvartal i de tre foregående fangstår. Da mængden overskrider den grænse, der er fastsat i artikel 27, stk. 3, i forordning (EF) nr. 104/2000, bør den samlede mængde af disse varer, som der kan ydes godtgørelse for, begrænses.

(7)

I artikel 27, stk. 4, i forordning (EF) nr. 104/2000 er der fastsat et maksimum for godtgørelsen til hver producentorganisation, og den godtgørelsesberettigede mængde bør derfor fordeles mellem de pågældende producentorganisationer efter disses respektive produktion i samme kvartal i fangstårene 2004, 2005 og 2006.

(8)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Fiskevarer —

21.12.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 337/49

(1)

Artikel 3 i Kommissionens forordning (EF) nr. 327/98 (3) begrænser gyldigheden af eksportlicenser udstedt af visse tredjelande med henblik på indgivelse af importlicensansøgninger i det pågældende kontingentår.

(2)

Denne bestemmelse udgør en administrativ belastning for EF-myndighederne, selv om spørgsmålet om disse licensers gyldighed og kontrollen af dem hovedsagelig hører under eksportlandenes myndigheder. Det er således hverken rimeligt eller nødvendigt at opretholde bestemmelsen som betingelse for importlicensansøgningernes berettigelse. Den bør derfor ophæves.

(3)

Forordning (EF) nr. 327/98 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(4)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn —

21.12.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 337/50

(1)

I artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1670/2006 er det fastsat, at restitutionen ydes for de mængder korn, som den restitutionsberettigede har anbragt under kontrol og destilleret, multipliceret med en koefficient, der fastsættes hvert år for hver af de pågældende medlemsstater. Koefficienten udtrykker forholdet mellem de samlede eksporterede mængder og de samlede markedsførte mængder af den pågældende alkoholholdige drikkevare på grundlag af den konstaterede tendens i udviklingen af disse mængder i det antal år, der svarer til den gennemsnitlige lagringsperiode for den pågældende alkoholholdige drikkevare.

(2)

På grundlag af oplysninger fra Det Forenede Kongerige om perioden fra 1. januar til 31. december 2006 androg den gennemsnitlige lagringsperiode i 2006 seks år for Scotch whisky.

(3)

Koefficienterne for perioden fra 1. oktober 2007 til 30. september 2008 bør fastsættes i overensstemmelse hermed.

(4)

Ifølge artikel 10 i protokol nr. 3 til aftalen om EØS må der ikke ydes eksportrestitutioner ved eksport til Liechtenstein, Island og Norge. Desuden har Fællesskabet indgået aftaler med visse tredjelande, der indebærer afskaffelse af eksportrestitutioner. I medfør af artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1670/2006 bør der tages hensyn hertil ved beregningen af koefficienterne for perioden 2007/08 —

21.12.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 337/52

(1)

I henhold til artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1670/2006 ydes der restitution for de mængder korn, som er anbragt under kontrol og destilleret i en bestemt destillationsperiode, multipliceret med en koefficient, der fastsættes hvert år for hver af de pågældende medlemsstater. Koefficienten udtrykker for de pågældende alkoholholdige drikkevarer forholdet mellem de samlede eksporterede mængder og de samlede markedsførte mængder af den pågældende alkoholholdige drikkevare på grundlag af den konstaterede tendens i udviklingen af disse mængder i det antal år, der svarer til den gennemsnitlige lagringsperiode for den pågældende alkoholholdige drikkevare.

(2)

Ifølge oplysningerne fra Irland vedrørende perioden 1. januar til 31. december 2006 var den gennemsnitlige lagringsperiode i 2006 fem år for Irish whiskey.

(3)

Koefficienterne for perioden 1. oktober til 30. september 2008 bør derfor fastsættes.

(4)

I henhold til artikel 10 i protokol nr. 3 til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde må der ikke ydes restitutioner ved eksport til Liechtenstein, Island og Norge. EF har desuden indgået aftaler med visse tredjelande, som indebærer afskaffelse af eksportrestitutioner. I medfør af artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1670/2006 bør der tages hensyn hertil ved beregningen af koefficienterne for perioden 2007/08 —