12.12.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 326/1

(1)

I 1991 indførte Rådet ved forordning (EØF) nr. 3433/91 (2) en endelig antidumpingtold på 16,9 % på importen af lommetændere med fyrsten, med gas som brændstof, ikke til genopfyldning, med oprindelse i bl.a. Folkerepublikken Kina (i det følgende benævnt »Kina«).

(2)

I 1995 blev den oprindelige værditold, der var blevet indført ved Rådets forordning (EF) nr. 1006/95 (3), erstattet af en særtold på 0,065 ECU pr. lommetænder.

(3)

Efter en undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 13 (4) blev overnævnte foranstaltninger udvidet ved Rådets forordning (EF) nr. 192/1999 (5) til at omfatte 1) importen af lommetændere med fyrsten, med gas som brændstof, ikke til genopfyldning, afsendt fra eller med oprindelse i Taiwan og til 2) importen af visse lommetændere med fyrsten, til genopfyldning, med oprindelse i Kina eller afsendt fra eller med oprindelse i Taiwan, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet, under 0,15 EUR pr. stk.

(4)

I 2001 bekræftede Rådet ved forordning (EF) nr. 1824/2001 (6) den endelige antidumpingtold, der indførtes ved forordning (EF) nr. 1006/95, som udvidet ved forordning (EF) nr. 192/1999 (i det følgende benævnt »de gældende foranstaltninger«) jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(5)

Efter offentliggørelsen af en meddelelse den 16. juni 2006 om det forestående udløb (7) af gyldigheden af de gældende foranstaltninger modtog Kommissionen en anmodning om fornyet undersøgelse af disse foranstaltninger i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(6)

Anmodningen blev indgivet af BIC SA, en EF-producent, der tegner sig for mere end 80 % af den samlede EF-produktion af lommetændere med fyrsten, med gas som brændstof, ikke til genopfyldning. Anmodningen om en udløbsundersøgelse blev indgivet, fordi foranstaltningernes udløb sandsynligvis ville resultere i fortsat eller fornyet dumping og deraf følgende skade for EF-erhvervsgrenen.

(7)

Efter høring af det rådgivende udvalg fastslog Kommissionen, at der var tilstrækkelige beviser til at indlede en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2, og indledte denne undersøgelse den 16. september 2006 (8) ved meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (i det følgende benævnt »indledningsmeddelelse«).

(8)

Undersøgelsen af sandsynligheden for fortsat og/eller fornyet dumping med deraf følgende skade omfattede perioden fra den 1. juli 2005 til den 30. juni 2006 (i det følgende benævnt »undersøgelsesperioden« eller »UP«). Undersøgelsen af de relevante tendenser for vurderingen af sandsynligheden for fortsat og/eller fornyet skade omfattede perioden fra den 1. januar 2003 til udgangen af undersøgelsesperioden, i det følgende benævnt »den betragtede periode«.

(9)

Kommissionen underrettede officielt den ansøgende EF-producent, de øvrige to EF-producenter, eksportørerne/producenterne i Kina, de importører, som den vidste var berørt, og myndighederne i Kina og Taiwan om indledningen af udløbsundersøgelsen. De berørte parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for tidsfristen i indledningsmeddelelsen.

(10)

Den ansøgende EF-producent, de øvrige to EF-producenter, der var imod opretholdelsen af antidumpingforanstaltningen, samt en importørsammenslutning tilkendegav deres mening. Alle berørte parter, som anmodede om det og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(11)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at der kunne udtages stikprøver blandt eksportører/producenter i Kina. Da ingen af de kendte eksportører/producenter i Kina gav sig til kende, blev det besluttet, at stikprøver ikke var påkrævede.

(12)

Der blev udsendt spørgeskemaer til den ansøgende EF-producent, de to andre EF-producenter, de 62 kendte eksportører/producenter i Kina og 33 importører samt til The European Lighter Importers’ Association (i det følgende benævnt »ELIAS«). Desuden blev der taget kontakt til producenten i det foreslåede referenceland, Brasilien, og til 8 producenter i andre mulige referencelande, og de blev tilsendt et spørgeskema. Der blev kun modtaget besvarelser fra den ansøgende EF-producent og producenten i Brasilien såvel som fra en virksomhed i Malaysia, der var blevet kontaktet som et alternativt referenceland. Ingen af de kendte producenter/eksportører i Kina besvarede spørgeskemaet. Endvidere indsendte ingen af importørerne besvarelser på spørgeskemaet med angivelse af, at de ikke importerer den pågældende vare, men derimod kun elektroniske tændere (piezo-tændere).

(13)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på undersøgelsen, og aflagde kontrolbesøg hos følgende virksomheder:

(14)

Den pågældende vare er den samme som i den undersøgelse, der førte til indførelsen af de gældende foranstaltninger, dvs. lommetændere med fyrsten, med gas som brændstof, ikke til genopfyldning. Som beskrevet i betragtning 3 blev varedækningen i 1999 udvidet til at omfatte lommetændere med fyrsten, med gas som brændstof og en plastbeholder til genopfyldning (i det følgende benævnt »lommetændere« eller »den pågældende vare«). Den pågældende vare tariferes i øjeblikket under KN-kode ex 9613 10 00 og ex 9613 20 90 (Taric-kode 9613100011, 9613100019, 9613209021 og 9613209029).

(15)

En af de EF-producenter, der ikke havde klaget, hævdede, at varer fremstillet og solgt i referencelandet, Brasilien, ikke var identiske med varer fremstillet i og eksporteret fra Kina til Fællesskabet. Producenten anførte især, at lommetændere fremstillet i Brasilien var af højere kvalitet og havde længere levetid end lommetændere fremstillet i Kina. Kvalitetsforskelle som sådan er imidlertid ikke afgørende, når man afgør, om der er tale om samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4. Undersøgelsen afslørede, at lommetændere fremstillet i Kina og lommetændere fremstillet i Brasilien faktisk havde de samme grundlæggende tekniske, fysiske og kemiske egenskaber og endelige anvendelsesformål. Påstanden blev derfor afvist.

(16)

Som det fremgik af de tidligere undersøgelser omtalt i betragtning 1-4 og bekræftet af den igangværende undersøgelse, er lommetændere med fyrsten, med gas som brændstof, ikke til genopfyldning, fremstillet af kinesiske eksporterende producenter og solgt i Kina og på EF-markedet, og den vare, der blev fremstillet og solgt af den ansøgende EF-producent på EF-markedet derfor i alle henseender identiske, eller de har i det mindste samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber, og der er heller ikke er nogen forskel i deres anvendelse. Det samme gælder for varer fremstillet og solgt i Brasilien. Disse varer er derfor identiske, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(17)

Som det var tilfældet i de tidligere fornyede undersøgelser, samarbejdede de kinesiske eksporterende producenter ikke. Derfor kunne der ikke indsamles pålidelige oplysninger direkte fra de eksporterende producenter om importen af den pågældende vare til Fællesskabet i undersøgelsesperioden. Under disse omstændigheder og i henhold til grundforordningens artikel 18 besluttede Kommissionen at anvende de tilgængelige oplysninger, dvs. oplysninger fra Eurostat, anmodningen om indledningen af undersøgelsen og oplysninger offentliggjort den 30. januar 2007 af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (i det følgende benævnt »OLAF«) om omgåelse af den gældende antidumpingtold (OLAF/07/01).

(18)

De gældende foranstaltninger består af én enkelt landsdækkende told på al import til Fællesskabet af den pågældende vare med oprindelse i Kina. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 9, anvendte Kommissionen samme metode som i den oprindelige undersøgelse. Den normale værdi blev derfor fastsat ud fra oplysninger fra et tredjeland med markedsøkonomi (i det følgende benævnt »referenceland«).

(19)

Referencelandet i den oprindelige undersøgelse var Thailand. I de efterfølgende undersøgelser blev Filippinerne imidlertid anvendt som referenceland, da de thailandske producenter nægtede at samarbejde, og Filippinerne blev anset for at være et hensigtsmæssigt valg af referenceland bl.a. med hensyn til hjemmemarkedets størrelse og åbenhed.

(20)

I indledningsmeddelelsen vedrørende den nuværende undersøgelse angav Kommissionen, at den havde til hensigt at anvende Brasilien som et egnet referenceland med henblik på at fastsætte den normale værdi for Kina. Brasilien blev anset for at være egnet med hensyn til hjemmemarkedets størrelse og åbenhed, og fordi en brasiliansk producent havde indvilget i at samarbejde fuldt ud i forbindelse med undersøgelsen. Interesserede parter blev opfordret til at fremsætte bemærkninger til dette valg.

(21)

En importørsammenslutning var imod valget af Brasilien som referenceland og anførte, at der kun var én stor producent i Brasilien, og at hjemmemarkedspriserne var ekstremt høje. En af de EF-producenter, der ikke havde klaget, hævdede, at konkurrenceniveauet i Brasilien var lavere end på det kinesiske hjemmemarked, og at markederne derfor ikke kunne sammenlignes. Selv om antallet af producenter i Brasilien var lavere end det påståede antal producenter i Kina, bekræftede undersøgelsen imidlertid, at der var to producenter af den pågældende vare i Brasilien, og at der var tale om import fra EU og Kina. Med hensyn til lommetændere importeret fra Kina, fremgik det af de fakturaer, som var fremkommet ved kontrol på stedet i Brasilien, at varerne blev importeret til meget lave priser, hvilket var med til at trykke priserne på det brasilianske marked. Desuden indvilgede ingen af de kendte producenter, som blev kontaktet i andre mulige referencelande, herunder Filippinerne, i at samarbejde. En virksomhed i Malaysia besvarede spørgeskemaet for producenter i referencelandet, men da det viste sig, at denne virksomhed ikke selv producerede lommetændere, kunne Malaysia ikke betragtes som referenceland.

(22)

På baggrund af ovenstående konkluderedes det, at det var mest hensigtsmæssigt at anvende Brasilien som referenceland, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7.

(23)

Den normale værdi blev fastsat på grundlag af efterprøvede oplysninger fra producenten i referencelandet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a).

(24)

Kommissionen fastslog først, at den brasilianske producents samlede hjemmemarkedssalg fandt sted i tilstrækkelige mængder og dermed kunne anses for at være repræsentativt i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 2.

(25)

Det blev senere undersøgt, om referencelandets salg i repræsentative mængder af hver type af den pågældende vare på hjemmemarkedet kunne anses for at have fundet sted i normal handel i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 4. Det blev konstateret, at salgsmængden for hver type vare, der solgtes til en nettopris på eller over produktionsomkostningerne, udgjorde mindst 80 % af den samlede salgsmængde, og den vejede gennemsnitspris for den pågældende type lå på eller over produktionsomkostningerne. Følgelig kunne de faktiske hjemmemarkedspriser, der blev beregnet som et vejet gennemsnit af priserne på alt salg på hjemmemarkedet i undersøgelsesperioden, anvendes, uanset om der var tale om fortjenstgivende salg eller ej.

(26)

Den normale værdi blev derfor fastsat i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 1, ud fra den pris, som uafhængige kunder betalte eller skulle betale i normal handel på referencelandets hjemmemarked.

(27)

Eftersom ingen af de kinesiske producenter samarbejdede, blev eksportprisen på den pågældende vare beregnet ud fra de tilgængelige oplysninger, i dette tilfælde oplysninger fra Eurostat, i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, stk. 1.

(28)

For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Der blev i alle tilfælde foretaget justeringer for forskelle i omkostninger til transport, forsikring og kreditter, hvor dette var berettiget, korrekt og kunne dokumenteres.

(29)

En af de EF-producenter, der ikke havde klaget, hævdede, at lommetænderne i Brasilien blev fremstillet til højere priser på grund af højere kvalitetsstandarder, men fremlagde ingen beviser som dokumentation for denne påstand. Som følge af manglende samarbejde fra de kinesiske eksporterende producenter afslørede undersøgelsen ikke noget, der kunne berettige en tilpasning af den normale værdi som følge af påståede kvalitetsforskelle. Påstanden blev derfor afvist.

(30)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11, blev den vejede gennemsnitlige normale værdi fastsat for referencelandet sammenlignet med den vejede gennemsnitlige eksportpris ab fabrik. Denne sammenligning viste en betydelig dumping og en dumpingmargen på mere end 150 %.

(31)

Der mindes om, at foranstaltningerne har fundet anvendelse siden 1991. Der er imidlertid en lang række eksempler på omgåelse af foranstaltningerne. I 1999 blev der konstateret to former for omgåelse, nemlig afsendelse via Taiwan og indsættelse af falske ventiler i lommetænderne, således at de ligner lommetændere til genopfyldning, for derigennem at undgå betaling af antidumpingtold. Følgelig blev foranstaltningerne som anført i betragtning 3 udvidet i 1999 for at modvirke disse former for omgåelse. I 2001 viste en udløbsundersøgelse af de gældende foranstaltninger, at foranstaltningerne burde forlænges yderligere fem år på grund af sandsynligheden for fortsat og fornyet dumping og deraf følgende skade.

(32)

Importmængden af den pågældende vare fra Kina og Taiwan i undersøgelsesperioden var ifølge Eurostat på 11,7 mio. lommetændere. I virkeligheden er importen til Fællesskabet imidlertid meget højere, eftersom der er tale om massiv omgåelse i forbindelse med, at de kinesiske lommetændere afsendes via Malaysia og Indonesien, hvilket for nylig blev påvist af OLAF. Ifølge oplysninger, som OLAF offentliggjorde i januar 2007, er der blevet afsendt mere end 300 mio. lommetændere med fyrsten af kinesisk oprindelse via Malaysia bare inden for de seneste fire år. Formålet med afsendelserne var udelukkende at sløre varernes egentlige kinesiske oprindelse og dermed undgå betaling af antidumpingtold.

(33)

Af OLAF-undersøgelsen fremgik det også, at en stor del af de lommetændere, der blev importeret fra Indonesien, faktisk ikke stammede fra dette land. Undersøgelsen af deres egentlige oprindelse er endnu ikke afsluttet. Ansøgeren har til hensigt at klage over omgåelse i forbindelse med seks fjernøstlige lande.

(34)

Ud over den omgåelse gennem afsendelse, der var blevet påvist af OLAF, fremlagde ansøgeren i sin anmodning om undersøgelse beviser for, at lommetændere med fyrsten (den pågældende vare) fejlagtigt var blevet angivet som såkaldte elektroniske lommetændere (eller piezo-tændere) (ikke den pågældende vare) for at undgå betaling af antidumpingtold.

(35)

Importørsammenslutningen ELIAS og én importør hævdede, at Kommissionen drager endelige konklusioner ud fra OLAF’S igangværende undersøgelse, og anførte, at man ikke var i stand til på gyldig måde at udøve sine rettigheder til at forsvare sig og fremlægge kommentarer til de konklusioner, som Kommissionen har draget ud fra disse fortrolige undersøgelser.

(36)

I den henseende bør det bemærkes, at Kommissionen kun har anvendt offentliggjorte oplysninger, som alle berørte parter har haft adgang til, og at resultaterne var så indlysende, at man ikke kunne se bort fra dem i forbindelse med denne procedure.

(37)

I mangel af samarbejde fra de kinesiske eksporterende producenter i forbindelse med den igangværende og de tidligere undersøgelser findes der ingen tilgængelige oplysninger om deres kapacitet og kapacitetsudnyttelse. Ifølge ansøgerens vurdering beløber den samlede årlige produktionskapacitet i Kina sig til ca. 3,9 mia. lommetændere, hvoraf størstedelen formodentlig er lommetændere med fyrsten. Denne vurdering stemmer overens med oplysninger på hjemmesiderne for de kinesiske producenter af lommetændere. For eksempel angiver en kinesisk producent, Zhuoye Lighter Manufacturing Co. Ltd, på sin hjemmeside, at produktionen på dens tre fabrikker er på 700 mio. lommetændere om året. Den pågældende producent uddyber imidlertid ikke, hvordan fordelingen er mellem den pågældende vare og andre former for lommetændere. Ifølge ansøgeren kan produktionen imidlertid nemt omstilles mellem lommetændere med fyrsten og elektroniske lommetændere (piezo-tændere).

(38)

Ud fra ovenstående kan det konkluderes, at i lyset af den store kapacitet, der findes i Kina, og den formodede fleksibilitet i produktionsprocessen, som gør det nemt at skifte mellem forskellige former for lommetændere, er der stor sandsynlighed for øget import til Fællesskabet, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe. Den påviste omgåelsespraksis viser yderligere, at de kinesiske eksportører er stærkt interesseret i EF-markedet.

(39)

Da ingen af de kinesiske eksporterende producenter samarbejdede, findes der ingen tilgængelige oplysninger om eksporten af lommetændere med fyrsten til andre tredjelande. Eftersom der i de tilgængelige statistikker over tredjelande ikke skelnes mellem lommetændere med fyrsten og elektroniske lommetændere (piezo-tændere), er det endvidere ikke muligt at sammenligne eksportpriserne til Fællesskabet og eksportpriserne til andre tredjelande.

(40)

EF-erhvervsgrenen har vist, at den med held har kunnet konkurrere med kinesisk import på det amerikanske marked, hvor kineserne har mistet markedsandele. Det tyder på, at der kunne være et klart incitament for kinesiske producenter til at omlægge deres eksport til EF-markedet, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe.

(41)

Importørerne afviste ovennævnte konklusioner og hævdede, at EF-erhvervsgrenens præstationer på det amerikanske marked måske ikke skyldes dens konkurrencedygtighed, men en forretningsbeslutning om at flytte indtjeningen fra Fællesskabet til USA. Importørerne hævdede yderligere, at som følge af de højere fortjenstmargener i USA ville de kinesiske eksporterende producenter ikke have noget incitament til at omlægge eksporten til EF-markedet.

(42)

Importørerne fremlagde ingen bevis eller yderligere begrundelse hverken for den påståede flytning af EF-erhvervsgrenens fortjeneste til USA eller de kinesiske eksporterende producenters påståede højere fortjenstmargener på markedet i USA. Disse påstande blev heller ikke bekræftet gennem de kontrollerede oplysninger, der var tilgængelige i undersøgelsesdokumenterne. De var derfor af ren spekulativ art og blev afvist.

(43)

Det bør bemærkes, at konkurrenceniveauet på det amerikanske marked ikke kan anses for at være den eneste grund til at konkludere, at EF-erhvervsgrenen opnår mindre fortjeneste. Andre elementer, som f.eks. kundernes forventninger og prisniveauer, bør også tages i betragtning.

(44)

Dertil kommer, at importørerne hævdede, at markederne i Fællesskabet og i USA ligner hinanden i den forstand, at de samme sikkerhedskrav skal opfyldes på begge markeder; det blev konstateret, at der siden 1994 havde eksisteret skærpede krav på det amerikanske marked til børnesikrede lommetændere, hvorimod sådanne standarder først var blevet indført i Fællesskabet i marts 2007.

(45)

Af undersøgelsen fremgik det, at mens importen af den pågældende vare var relativt lav i undersøgelsesperioden, var dumpingniveauet for denne import betydeligt.

(46)

I lyset af den store kapacitet, der findes i Kina, og EF-markedets tilsyneladende attraktivitet over for de kinesiske eksporterende producenter, hvilket fremgår af den omfattende omgåelsespraksis, kan det konkluderes, at der er stor sandsynlighed for, at importmængden til dumpingpriser til Fællesskabet vil være omfattende, hvis de gældende foranstaltninger får lov til at udløbe.

(47)

Samme vare fremstilles i Fællesskabet af tre producenter, der tegner sig for den samlede produktion i Fællesskabet af samme vare, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(48)

Det bør bemærkes, at sammenlignet med den oprindelige undersøgelse er ansøgerens produktion stadig hovedsageligt placeret i EU (Frankrig og Spanien), hvilket ikke er tilfældet for Swedish Match og Flamagas.

(49)

Den ansøgende EF-producent, BIC SA, tegner sig for mere end 80 % af produktionen i Fællesskabet af lommetændere, ikke til genopfyldning, og udgør derfor EF-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4. De øvrige EF-producenter blev ikke anset for at være en del af EF-erhvervsgrenen, da de ikke fuldt ud samarbejdede, men kun indsendte visse oplysninger om foranstaltningernes indvirkning på deres aktiviteter.

(50)

Af de i betragtning 16 omhandlede grunde blev analysen af situationen på markedet i Fællesskabet baseret på de indsamlede data vedrørende lommetændere med fyrsten, med gas som brændstof, ikke til genopfyldning og lommetændere med fyrsten, med gas som brændstof, til genopfyldning (i det følgende benævnt »lommetændere med fyrsten« eller »den pågældende vare«).

(51)

Som nævnt ovenfor var det desuden ikke muligt at indhente oplysninger om aktiviteterne hos to EF-producenter, som har produktionsanlæg på EF-markedet. Derfor anvendte Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18 de oplysninger, der var tilgængelige, i de tilfælde, hvor mere detaljerede oplysninger ikke var tilgængelige fra andre berørte parter.

(52)

Da der kun kunne indhentes oplysninger om salg og produktion hos én interesseret part, nemlig ansøgeren, blev det anset for hensigtsmæssigt at undlade at anføre de absolutte tal. De er derfor blevet erstattet med symbolet »—«, og indekstallene er anført.

(53)

Det synlige forbrug af lommetændere med fyrsten blev vurderet ud fra salgsmængden i Fællesskabet som oplyst af EF-erhvervsgrenen og importen fra ikke-EU-lande som oplyst af Eurostat. Disse tal omfatter ikke salget fra de EF-producenter, som ikke samarbejdede.

Tabel 1 —   Forbruget i Fællesskabet af lommetændere med fyrsten (i 1 000)

(54)

Det synlige forbrug i Fællesskabet steg med 37 % mellem 2003 og undersøgelsesperioden.

(55)

I den betragtede periode steg importmængden af lommetændere med fyrsten fra Kina og Taiwan med 136 % mellem 2003 og undersøgelsesperioden, selv om den stadig var lav, og nåede op på mere end 11 mio. lommetændere i undersøgelsesperioden. Det betød en markedsandel på 1,6 %. Markedsandelene steg fra 0,9 % i 2003 til 1,6 % i undersøgelsesperioden.

Tabel 2 —   Importen fra Kina og Taiwan af lommetændere med fyrsten og markedsandel (i 1 000)

(56)

Importen fra andre lande steg fra ca. 276 mio. lommetændere til ca. 487 mio. Det bør imidlertid bemærkes, at der er tegn på, at en væsentlig del af denne import faktisk stammer fra Kina og Taiwan.

Tabel 3 —   Importen af lommetændere med fyrsten fra andre lande og markedsandel (i 1 000)

(57)

Som anført i betragtning 12 og i mangel af samarbejde fra de kinesiske eksporterende producenter fandtes der ingen kontrollerede oplysninger om prisniveauerne på lommetændere med fyrsten. OLAF fandt for nylig beviser for omgåelse via Indonesien og Malaysia, og der er tegn på omgåelse via en række andre asiatiske lande (Laos, Thailand, Vietnam og Filippinerne). Tilsyneladende kan fabrikker til omgåelse af foranstaltningerne etableres i Østasien i løbet af nogle få uger. Denne vellykkede form for omgåelse af foranstaltningerne kan være en forklaring på, at ingen af de kinesiske eksportører samarbejdede i forbindelse med denne procedure.

(58)

Der kan således ikke drages endelige konklusioner om prisudviklingen og prisadfærden i forbindelse med importen af den pågældende vare.

(59)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, undersøgte Kommissionen alle relevante økonomiske faktorer og forhold, der har indflydelse på EF-erhvervsgrenens situation.

(60)

EF-erhvervsgrenens samlede produktion af lommetændere med fyrsten steg støt i den betragtede periode, dvs. med 22 %.

Tabel 4 —   Produktionsmængde

(61)

Da produktionen steg hurtigere end stigningen i produktionskapaciteten, steg kapacitetsudnyttelsen også i den betragtede periode. Overordnet set har kapacitetsudnyttelsesgraden fulgt samme tendens som produktionen med en stigning mellem 2003 og undersøgelsesperioden på 3 procentpoint.

Tabel 5 —   Produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(62)

Lagerbeholdningerne var stabile i den betragtede periode. Den spidsværdi, der kan konstateres i undersøgelsesperioden, skyldes en bevidst ophobning af lagrene som følge af produktionsaktiviteternes ophør i sommerperioden og forventes normaliseret efter denne periode. Denne faktor blev derfor ikke anset for at være relevant i forbindelse med fastsættelsen af skade.

Tabel 6 —   Lagre

(63)

EF-erhvervsgrenens salg på EF-markedet faldt med 5 % mellem 2003 og undersøgelsesperioden, uden at dette dog svarede til stigningen i forbruget i Fællesskabet, som steg markant (med 37 %) i samme periode. Denne stigning i forbruget betyder, at det samlede fald i EF-erhvervsgrenens markedsandel er på mere end 14 procentpoint (i det følgende benævnt »pp«) i den betragtede periode.

(64)

De gennemsnitlige salgspriser, som faldt lidt mellem 2003 og undersøgelsesperioden, faldt med 2 % mellem 2005 og undersøgelsesperioden.

Tabel 7 —   Salgsmængde, priser og markedsandel

(65)

I den betragtede periode steg beskæftigelsen med 5 %, dvs. med en lavere hastighed end produktionen i mængde, hvilket medførte en betydelig stigning i produktiviteten (15 %). Det bør bemærkes, at stigningen i beskæftigelsen var resultatet af ansættelsen af nyt personale, der skulle uddannes, for at kunne erstatte personale, der gik på pension.

(66)

I den betragtede periode steg EF-erhvervsgrenens arbejdsomkostninger rent faktisk kun en smule (+ 7 %). Som følge heraf forblev lønomkostningernes andel af de samlede produktionsomkostninger stabil.

Tabel 8 —   Beskæftigelse, produktivitet og lønninger

(67)

Rentabiliteten faldt med 4,6 procentpoint.

Tabel 9 —   Rentabilitet

(68)

Investeringerne steg kraftigt mellem 2003 og undersøgelsesperioden, dvs. med 60 %, og igen meget kraftigt i 2005, med ca. 65 %, hvilket skyldes EF-erhvervsgrenens udvikling af nye produktionsanlæg. Disse investeringer vedrørte hovedsageligt omstruktureringen af produktionen fra 2005, der skulle sikre nye produktionskapaciteter. Denne stigning, som fandt sted med en begrænset stigning i arbejdskraften, betød, at virksomheden kunne øge sin produktivitet udtrykt som produktion pr. ansat.

Tabel 10 —   Investeringer

(69)

Det konstateredes, at EF-erhvervsgrenen ikke havde vanskeligheder med at tilvejebringe kapital i den betragtede periode.

(70)

Likviditeten faldt betydeligt i den betragtede periode (– 50 %). Denne negative tendens viser, at erhvervsgrenen er under pres. Udviklingen stemmer overens med udviklingen i den overordnede rentabilitet i den betragtede periode. Det bør bemærkes, at likviditeten i undersøgelsesperioden kun repræsenterede ca. 1 % af det samlede salg i Fællesskabet og dermed ikke kan betragtes som værende for høj.

Tabel 11 —   Likviditet

(71)

Mellem 2003 og undersøgelsesperioden, hvor forbruget i Fællesskabet steg med 37 %, faldt EF-erhvervsgrenens salg på EF-markedet med 7 %. EF-erhvervsgrenens markedsandel faldt med mere end 14,7 procentpoint, mens importen fra Fjernøsten øgede sin markedsandel.

(72)

Undersøgelsen har vist, at markedet for lommetændere med fyrsten i de seneste år er vokset, om end det er rigtigt, at markedsandelen for lommetændere med fyrsten og elektroniske lommetændere (piezo-tændere) har været kendetegnet af et langsomt skift fra lommetændere med fyrsten til elektroniske lommetændere. Undersøgelsen afslørede, at lommetændere med fyrsten stadig udgør ca. 70 % af EF-markedet, og at det stadig vokser på grund af den generelle stigning i EF-forbruget. EF-erhvervsgrenen kunne imidlertid ikke udnytte væksten på markedet, hvilket fremgik af tabet af markedsandele.

(73)

I forbindelse med analysen af dumpingens omfang skal der tages hensyn til, at der allerede er indført foranstaltninger for at fjerne skadevoldende dumping. Som fastslået i betragtning 32 viser de foreliggende oplysninger, at de kinesiske eksporterende producenter fortsat sælger til Fællesskabet til dumpingpriser. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11, sammenlignedes den normale værdi beregnet som et vejet gennemsnit for referencelandet med den vejede gennemsnitlige eksportpris. Denne sammenligning viste en betydelig dumping og en dumpingmargen på mere end 150 %.

(74)

I lyset af ovennævnte, dvs. den høje dumpingmargen, den store kapacitet i Kina, og de former for omgåelse, som OLAF og ansøgeren har påvist, kan det konkluderes, at dumpingimporten fra Kina sandsynligvis vil stige betydeligt, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe.

(75)

EF-erhvervsgrenens situation blev ikke forbedret i den betragtede periode siden udvidelsen af foranstaltningerne i 2001 til afslutningen af den foregående udløbsundersøgelse. Selv om man kunne fastslå, at EF-erhvervsgrenen var rentabel i hele den betragtede periode, faldt fortjenesten dog støt i perioden. Selv om erhvervsgrenen opretholdt en stor del af markedsandelen, faldt den dog også støt i den betragtede periode. Men presset fra kinesisk import er fortsat stort som følge af omgåelse, og de ovenfor nævnte indikatorer viser også, at EF-erhvervsgrenen stadig befinder sig i en udsat og sårbar situation.

(76)

Det fremgik af undersøgelsen, at EF-erhvervsgrenens eksportaktivitet udviklede sig således:

Tabel 12 —   EF-erhvervsgrenens eksport

(77)

EF-erhvervsgrenens eksportmængde steg kraftigt fra 2003 til undersøgelsesperioden. Denne generelt positive tendens blev ledsaget af en lille stigning i gennemsnitspriserne, som blev forklaret med en bedre konkurrencemæssig position på tredjelandsmarkederne, som f.eks. USA.

(78)

Salgsmængden faldt med 5 % mellem 2003 og undersøgelsesperioden, hvilket betød tab af markedsandel fra 47,7 % i 2003 til 33 % i undersøgelsesperioden. Enhedspriserne faldt lidt fra 2003 til undersøgelsesperioden, dvs. med 3 % trods stigninger i råvarepriserne. EF-erhvervsgrenens rentabilitet faldt i undersøgelsesperioden. Produktionen, produktionskapaciteten og kapacitetsudnyttelsesgraden steg, hvilket imidlertid hovedsageligt skyldtes stigningen i EF-erhvervsgrenens eksportaktiviteter. Historisk set har sektoren altid haft en meget høj rentabilitet, hvilket er nødvendigt for at kunne tjene de investeringer ind igen, som kræves for at tilpasse produktionen de nye sikkerhedskrav og forbedre virksomhedens overordnede konkurrenceevne. Det skal bemærkes, at skadesmargenen for undersøgelsesperioden var på mere end 60 %. Importen fra Kina og Taiwan underbød EF-erhvervsgrenens priser med et gennemsnit på 39 %.

(79)

De årlige investeringer i den samme vare udviklede sig positivt i den betragtede periode, dvs. at de steg med 60 %. Disse investeringer vedrørte hovedsageligt omstruktureringen af produktionen fra 2005, der skulle etablere nye produktionskapaciteter. Beskæftigelsen steg med 5 %. Likviditeten fulgte den samme udviklingstendens som fortjenesten i undersøgelsesperioden og faldt med 50 %.

(80)

Af betragtning 69 og 70 fremgår det, at de væsentlige skadesfaktorer (salgspriser, salgsmængde, markedsandel og rentabilitet) faldt i den betragtede periode, og at EF-erhvervsgrenen stadig led skade trods de gældende foranstaltninger. Skaden giver sig hovedsageligt udslag i tabte markedsandele trods et stigende forbrug, men også i et fald i rentabiliteten som følge af pres på priserne forårsaget af importen fra Kina og Taiwan. Derfor kunne der ikke kompenseres for stigningen i råvareomkostningerne ved hjælp af højere salgspriser.

(81)

Historisk set har sektoren altid haft en meget høj rentabilitet. I den oprindelige undersøgelse og med henblik på at fastsætte skadestærkslen blev det anslået, at enhver foranstaltning burde gøre det muligt for EF-erhvervsgrenen at få sine produktionsomkostninger dækket og opnå en rimelig fortjeneste, dvs. 15 % af omsætningen. Denne procentdel er nødvendig for at kunne tjene de investeringer ind igen, som kræves for at tilpasse produktionen de nye sikkerhedskrav og forbedre virksomhedens overordnede konkurrenceevne.

(82)

EF-erhvervsgrenens noget negative situation trods de gældende foranstaltninger kan forklares gennem den meget høje grad af omgåelse, som kendetegner sektoren, jf. OLAF.

(83)

Importørerne gjorde indsigelse mod Kommissionens resultater i forbindelse med EF-erhvervsgrenens økonomiske situation. De tal, der var blevet fremlagt som bevis for deres påstand, vedrørte imidlertid ikke EF-erhvervsgrenens situation i Europa, for så vidt angår importen af lommetændere med fyrsten, med gas som brændstof, ikke til genopfyldning, men derimod de globale aktiviteter, der udføres af EF-producentens samlede sektor for lommetændere. Disse oplysninger var irrelevante i forbindelse med fastsættelsen af EF-erhvervsgrenens situation, og påstanden blev derfor afvist.

(84)

Importørerne påstod, at EF-producenten havde flyttet en betydelig del af EF-produktionen fra lommetændere med fyrsten til piezo-tændere. Derfor viste markedsandelen for lommetændere med fyrsten en faldende tendens. Af undersøgelsen fremgik det, at denne påstand ikke er korrekt. Faktisk har det samlede marked i Fællesskabet for lommetændere været faldende i de seneste år, og andelen af lommetændere med fyrsten ud af det samlede marked for lommetændere er gået lidt tilbage, men forblev på 70 % i 2006. I den forbindelse bør man erindre, at forbruget på markedet for lommetændere med fyrsten steg i den betragtede periode, og at andelen af lommetændere med fyrsten, som blev solgt af EF-erhvervsgrenen, faldt i den betragtede periode. Argumenterne afvises derfor.

(85)

Importørerne indvendte, at EF-producenten indtager en monopolstilling i Fællesskabet, og antidumpingforanstaltningerne vil derfor forstærke denne position yderligere. Denne påstand er ikke korrekt, idet der importeres betydelige mængder fra tredjelande til EF-markedet. Endvidere konkurrerede den ansøgende EF-producent også med andre producenter i Fællesskabet. Dertil kommer også, at der ikke blev fremlagt beviser for eller på anden måde var tegn på, at EF-erhvervsgrenen misbrugte en påstået dominerende stilling.

(86)

Ansøgerens overordnede positive økonomiske situation kan delvis forklares ved dennes evne til at sælge den pågældende vare, som er fremstillet i USA og i EU, til en højere enhedspris på det amerikanske marked, da den højere sikkerhedsstandard og børnesikringsanordning (i det følgende benævnt »sikringsanordning«) på den pågældende vare giver ansøgeren mulighed for at sælge den pågældende vare til en højere pris. Endelig bør det bemærkes, at lommetændere med fyrsten er massivt repræsenteret på det amerikanske marked, og at den relative vækst på dette marked, trods et konstant fald i antallet af rygere, viser, at EF-erhvervsgrenen har været i stand til at skabe vækstmargener på et meget konkurrencepræget marked.

(87)

Selv om OLAF’s konklusioner understøtter, at der fortsat er tale om væsentlig skade som følge af en urigtig erklæring i forbindelse med den pågældende vare og omgåelse i forbindelse med den pågældende vare med oprindelse i Kina via andre asiatiske lande (jf. betragtning 33), fokuserede analysen på sandsynligheden for fornyet skade. I den forbindelse blev to hovedparametre analyseret, nemlig 1) en eventuel omlægning af eksporten af den pågældende vare fra det amerikanske marked til EF-markedet og 2) indvirkningen på EF-erhvervsgrenen af det pågældende lands forventede eksportmængder og -priser.

(88)

Kinesiske lommetænderes faldende markedsandel i USA viser, at store mængder kan omlægges til EF-markedet til en meget lav pris. Som nævnt i betragtning 37 findes der desuden store produktionskapaciteter for den pågældende vare i Kina, som kan overføres til EU. Hvis foranstaltningerne ophæves, vil importen med oprindelse i Kina efter al sandsynlighed blive foretrukket med udsigten til et højere prisniveau end i udviklingslandene.

(89)

Hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe, er det klart, at i betragtning af den lavere pris og den eksisterende kapacitet hos de kinesiske eksporterende producenter vil de fleste af de skadesindikatorer (hovedsageligt salgsmængde, produktionsomkostninger og rentabilitet), som gør sig gældende for EF-erhvervsgrenen, aftage betydeligt.

(90)

I lyset af ovennævnte og i betragtning af, at skadesmargenen for undersøgelsesperioden var på mere end 60 %, og at importen fra Kina og Taiwan underbød EF-erhvervsgrenens priser med et gennemsnit på 39 %, er konklusionen derfor, at foranstaltningernes bortfald efter al sandsynlighed vil medføre, at EF-erhvervsgrenen igen påføres væsentlig skade.

(91)

En af de EF-producenter, der ikke havde klaget, gjorde indsigelse over for disse konklusioner ved at hævde, at eftersom lommetændere til lave priser importeres fra forskellige kilder, vil et bortfald af de gældende foranstaltninger ikke have nogen virkning på EF-erhvervsgrenens nuværende situation. Det blev anført, at hvis der er tale om skade, findes den allerede og skyldes importen fra disse andre kilder. Imidlertid bestred denne EF-producent ikke, at der findes store uudnyttede kapaciteter i Kina, og at de kinesiske eksporterende producenter har et incitament til at omlægge eksporten til EF-markedet. På samme måde fremlagde producenten heller ikke oplysninger om eller beviser for en forbindelse mellem importen af lommetændere fra andre tredjelande og indvirkningen på EF-erhvervsgrenens finansielle situation. Ingen af disse argumenter havde derfor betydning for konklusionerne, som anført i betragtning 87-90. Påstanden blev derfor afvist.

(92)

Det blev i henhold til grundforordningens artikel 21 undersøgt, om en videreførelse af de bestående antidumpingforanstaltninger ville stride mod Fællesskabets interesser som helhed. Fastlæggelsen af Fællesskabets interesser baseredes på en vurdering af alle de forskellige involverede interesser, dvs. de interesser, som EF-erhvervsgrenen, de andre fællesskabsproducenter og importørerne af den pågældende vare har.

(93)

Det bør erindres, at det i de tidligere undersøgelser flere gange er blevet fastslået, at det ikke var i strid med Fællesskabets interesser at indføre foranstaltninger og efterfølgende forlænge dem.

(94)

På dette grundlag blev det undersøgt, om der til trods for konklusionen om sandsynligheden for fortsat eller fornyet skadevoldende dumping er tvingende grunde til at konkludere, at det ikke er i Fællesskabets interesse at opretholde foranstaltningerne i dette bestemte tilfælde.

(95)

Hvis antidumpingforanstaltningerne blev ophævet, vil importen til Fællesskabet til dumpingpriser og til lave priser stige voldsomt og fremskynde forværringen af EF-erhvervsgrenens situation.

(96)

EF-erhvervsgrenen er i strukturel henseende levedygtig, hvilket fremgår af dens positive resultater på markeder uden for EU f.eks. USA. Den har løbende foretaget investeringer, hvilket har være muligt takket være den høje rentabilitet. Det kan imidlertid konkluderes, at dens situation højst sandsynligt vil forværres, hvis antidumpingforanstaltningerne ikke videreføres.

(97)

En af de EF-producenter, som ikke besvarede spørgeskemaet, hævdede, at de gældende antidumpingforanstaltninger skader den europæiske forbruger. Producenten hævdede bl.a., at prisniveauerne i Fællesskabet er højere end på tredjelandemarkederne som følge af de gældende foranstaltninger. Endvidere hævdede denne producent, som har flyttet en del af sin produktion til Kina, at eftersom de gældende foranstaltninger også finder anvendelse på eksporten til Fællesskabet af den pågældende vare fremstillet i Kina, vil disse foranstaltninger skade denne virksomheds interesser og følgelig ikke være i Fællesskabets interesse.

(98)

Denne producent indvendte også, at eftersom EF-erhvervsgrenen ikke havde genvundet sin styrke, var de gældende foranstaltninger ineffektive og burde ikke fornyes. Endelig blev det hævdet, at eventuelle skader skyldtes, at EF-erhvervsgrenen ikke tilpassede sig det nye globale marked.

(99)

For så vidt angår den påståede negative indvirkning på forbrugerne af foranstaltningerne, fremlagde den pågældende EF-producent ingen beviser for denne påstand.

(100)

Producenten hævdede, at antidumpingforanstaltningerne hindrer udviklingen af dens aktiviteter i Kina og har en negativ indvirkning på ekspansionen i Fjernøsten såvel som en afsmittende virkning på de europæiske produktionssteder. Producenten anførte, at de gældende foranstaltninger havde en negativ indvirkning på dens samlede rentabilitet. Virksomheden antydede imidlertid, at den for nylig havde øget sin produktion på anlæggene i EU og fortsat søgte at opnå synergieffekter i forbindelse med produktionsanlæg i Fjernøsten for at udvide sit varesortiment. Af den grund kunne den påståede negative indvirkning af foranstaltningerne på produktionsanlæggene i EU ikke efterprøves.

(101)

Den pågældende EF-producent benægtede at have flyttet sin produktion og hævdede i stedet, at der kun var blevet etableret yderligere produktionsanlæg i Kina, hvor der blev fremstillet andre varetyper end i Fællesskabet, hvilket således var en udvidelse af varesortimentet. Det havde angiveligt en positiv virkning på produktionen i Fællesskabet, som forøgedes. Som allerede nævnt besvarede denne producent ikke spørgeskemaet og samarbejdede dermed ikke i tilstrækkelig grad i denne procedure. Ingen af de indsendte oplysninger, der til dels blev indsendt efter de fastsatte frister, kunne derfor efterprøves. Desuden hverken forklarede eller viste producenten forbindelsen mellem produktionsforøgelsen i Kina og den påståede stigning i produktionen i Fællesskabet. Ud fra oplysningerne i sagen var der ikke nogen åbenlys forbindelse. Producenten kunne heller ikke forklare, hvordan disse oplysninger kunne påvirke eller underminere konklusionerne i betragtning 100. Påstanden måtte derfor afvises.

(102)

På samme måde bør denne virksomheds import heller ikke drage fordel af dumping på bekostning af EF-erhvervsgrenen. Under alle omstændigheder bør det bemærkes, at der på denne producents resterende produktionsanlæg i Fællesskabet kun fremstilles den pågældende vare. I Kina og Indien fremstilles der nye og mindre lommetændere med fyrsten, som også er underlagt den gældende foranstaltning.

(103)

Med hensyn til de øvrige EF-producenters interesser henvendte begge sig og gjorde indsigelse mod de gældende foranstaltninger og deres fortsættelse. De kunne imidlertid ikke begrunde deres indsigelser og bevise, at foranstaltningerne havde en skadelig indvirkning på dem.

(104)

Ud fra ovenstående blev det konkluderet, at de gældende foranstaltninger ikke vil få en betydelig negativ indvirkning på de øvrige EF-producenter og ikke i nævneværdig grad vil påvirke deres finansielle interesser negativt.

(105)

Importørsammenslutningen ELIAS gjorde på vegne af sine medlemmer indsigelse mod de gældende foranstaltninger sammen med Polyconcept, som også er en importør.

(106)

Det bør bemærkes, at ingen af de enkelte importører udfyldte spørgeskemaet med angivelse af, at de ikke importerer den pågældende vare. Der var derfor ingen dokumentation, der kunne anvendes til at præcisere indvirkningen af foranstaltningerne på importørerne.

(107)

ELIAS og Polyconcept anførte nogle begrundelser for, hvorfor de gældende foranstaltninger burde udløbe. Med hensyn til deres kommentarer om manglende skade og ansøgerens økonomiske situation blev det konkluderet, at dennes situation højst sandsynligt ville blive forværret, hvis antidumpingforanstaltningerne ikke videreføres.

(108)

ELIAS og Polyconcept indvendte, at efterspørgslen på EF-markedet har bevæget sig fra lommetændere med fyrsten til elektroniske lommetændere (piezo-tændere), og at denne tendens vil fortsætte i fremtiden. Selv om der er en voksende tendens blandt forbrugerne til at anvende elektroniske lommetændere (piezo-tændere), udgør lommetændere med fyrsten stadig ca. 70 % af markedet. Forbruget af lommetændere med fyrsten har været stigende, som nævnt i betragtning 53, hvilket fremgår af væksten på markedet, men EF-erhvervsgrenen kunne ikke drage fordel af denne vækst, da den ikke bare mistede en del af salget, men også markedsandele på markedet for lommetændere med fyrsten.

(109)

ELIAS og Polyconcept hævdede, at en af grundene til den påståede svage præstation var ansøgerens manglende evne til at erkende ændringer i efterspørgslen på EF-markedet. EF-erhvervsgrenen fremstiller imidlertid allerede elektroniske lommetændere (piezo-tændere) og er derfor i stand til at imødekomme ny efterspørgsel efter elektroniske lommetændere (piezo-tændere).

(110)

Tilbagegangen i antallet af rygere er også en tendens i USA, hvorimod EF-erhvervsgrenen har kunnet øge sin markedsandel på det, som kan anses for at være et meget konkurrencepræget marked, når man betragter antallet af producenter, hvad enten de kommer fra Fjernøsten eller EU. For så vidt angår produktionsomkostningerne, viser eksemplet med USA, at EF-erhvervsgrenen kan konkurrere med andre EF-producenter, der har flyttet deres aktiviteter til asiatiske lande.

(111)

Forbrugerne eller forbrugerorganisationerne gav sig ikke til kende i denne undersøgelse.

(112)

Det blev imidlertid anslået, at indvirkningerne af foranstaltningerne som følge af ovennævnte grunde ikke ville få betydelig indvirkning på salgsprisen til den endelige kunde.

(113)

På grundlag af ovenstående konkluderes det, at der ikke er nogen tvingende grunde hvad angår Fællesskabets interesser til ikke at opretholde de gældende antidumpingforanstaltninger.

(114)

Alle interesserede parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for, at Kommissionen påtænker at anbefale en opretholdelse af de gældende foranstaltninger. De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til disse oplysninger. Der blev ikke fremlagt beviser for, at den ved forordning (EF) nr. 192/1999 indførte udvidelse af foranstaltningerne burde ophøre.

(115)

Det følger af ovenstående jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2, at antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af lommetændere med fyrsten, med gas som brændstof, ikke til genopfyldning, og importen af visse lommetændere med fyrsten, til genopfyldning, med oprindelse i Folkerepublikken Kina eller afsendt fra eller med oprindelse i Taiwan, indført ved forordning (EØF) nr. 3433/91 som ændret ved forordning (EF) nr. 1006/95 og udvidet ved forordning (EF) nr. 192/1999 og forordning (EF) nr. 1824/2001 bør opretholdes —

12.12.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 326/18

(1)

I august 1999 indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 1796/1999 (2) en endelig antidumpingtold på importen af tovværk og kabler af stål med oprindelse i bl.a. Sydafrika.

(2)

På grundlag af en udløbsundersøgelse, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2, besluttede Rådet i november 2005 ved forordning (EF) nr. 1858/2005 (3) at opretholde antidumpingforanstaltningerne ved import af den pågældende vare med oprindelse i bl.a. Sydafrika.

(3)

Ved afgørelse 1999/572/EF (4) godtog Kommissionen et pristilsagn fra et sydafrikansk selskab, Scaw Metals Group Haggie Steel Wire Rope (i det følgende benævnt »selskabet«).

(4)

Import til Fællesskabet af den pågældende vare af sydafrikansk oprindelse blev derfor, forudsat at den var fremstillet af selskabet og af den type, der var omfattet af tilsagnet (i det følgende benævnt »vare omfattet af tilsagnet«), fritaget for den endelige antidumpingtold.

(5)

I den forbindelse bør det bemærkes, at visse typer tovværk og kabler af stål, som på nuværende tidspunkt fremstilles af selskabet, ikke var omfattet af tilsagnet. Der skal således betales antidumpingtold, når denne form for tovværk og kabler af stål overgår til fri omsætning i Fællesskabet.

(6)

Selskabet har som følge af sit tilsagn pligt til bl.a. at eksportere den af tilsagnet omfattede vare til Fællesskabet til priser, der ligger over bestemte mindsteimportpriser (MIP), som er fastlagt i tilsagnet.

(7)

Selskabet har accepteret, at for at opnå den fritagelse for antidumpingtold, som er forbundet med tilsagnet, er det en betingelse, at der fremlægges en tilsagnsfaktura for EF-toldmyndighederne. Herudover har virksomheden forpligtet sig til ikke at udstede tilsagnsfakturaer ved salg af de typer af den pågældende vare, som ikke er omfattet af tilsagnet, og som derfor er underlagt antidumpingtold. Selskabet accepterede også, at de tilsagnsfakturaer, som udstedes, skal indeholde de oplysninger, som er fastsat i bilaget til forordning (EF) nr. 1858/2005.

(8)

Ifølge tilsagnsbetingelserne har selskabet desuden pligt til regelmæssigt at give Kommissionen en række detaljerede oplysninger i form af en kvartalsrapport om dets salg til Fællesskabet af den pågældende vare. Rapporterne skal dække salget af både de varer, der er omfattet af tilsagnet og som sådan er fritaget for antidumpingtold, og de typer tovværk og kabler af stål, som ikke er omfattet af tilsagnet, og som derfor skal pålægges antidumpingtold.

(9)

Det er klart, at førnævnte salgsrapporter ved fremlæggelsen bør være fuldstændige, udtømmende og korrekte i enhver henseende, og at transaktionerne fuldt ud skal være i overensstemmelse med tilsagnsbetingelserne.

(10)

For at sikre at tilsagnet overholdes, forpligtede selskabet sig desuden til at tillade kontrolbesøg i dets lokaler med henblik på undersøgelse af, om oplysningerne i de omtalte kvartalsrapporter er nøjagtige og sande, og at fremskaffe enhver oplysning, som Kommissionen finder nødvendig.

(11)

Det bør bemærkes, at selskabet allerede havde modtaget en advarselsskrivelse fra Kommissionens tjenestegrene den 28. oktober 2003 på grund af misligholdelse af tilsagnet i form af udstedelse af tilsagnsfakturaer for varer, som ikke var omfattet af tilsagnet og således var omfattet af antidumpingforanstaltningerne. Det fremgik af advarselsskrivelsen, at i betragtning af de særlige omstændigheder, hvorunder misligholdelsen fandt sted, var det ikke hensigten at trække godtagelsen af tilsagnet tilbage, men det blev også understreget, at enhver fremtidig misligholdelse af tilsagnet uanset omfanget ville gøre det vanskeligt for Kommissionen at opretholde godtagelsen af tilsagnet fra selskabet.

(12)

Selskabet blev aflagt et kontrolbesøg i lokalerne i Sydafrika fra den 5. til den 6. februar 2007.

(13)

I forbindelse med kontrolbesøget blev det konstateret, at selskabet udstedte tilsagnsfakturaer for tovværk og kabler af stål, som ikke var omfattet af tilsagnet og således var omfattet af antidumpingforanstaltningerne. Det blev også konstateret, at selskabet ved en lejlighed misligholdt sin forpligtelse til at overholde mindsteimportpriserne. Derudover udstedte selskabet tilsagnsfakturaer, som ikke var i overensstemmelse med bilaget til forordning (EF) nr. 1858/2005. Ydermere blev det under kontrolbesøget konstateret, at de kvartalsrapporter om tilsagnssalget, som selskabet har forelagt, ikke var fuldstændige, udtømmende og korrekte i enhver henseende.

(14)

Arten af de konstaterede overtrædelser er mere detaljeret beskrevet i Kommissionens afgørelse 2007/1459/EF (5) —

12.12.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 326/20

(1)

I forordning (EF) nr. 3223/94 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)

Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

12.12.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 326/22

(1)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 41/2007 af 21. december 2006 om fastsættelse for 2007 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger (3), fastsættes der kvoter for 2007.

(2)

Ifølge de oplysninger Kommissionen har modtaget, har fiskeriet efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i den pågældende medlemsstat, nået et sådant omfang, at den tildelte kvote for 2007 er opbrugt.

(3)

Det er derfor nødvendigt at forbyde fiskeri efter den pågældende bestand samt opbevaring om bord, omladning og landing af fangster af denne bestand —

12.12.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 326/24

(1)

Bilag I til forordning (EF) nr. 872/2004 indeholder en liste over fysiske og juridiske personer, organer eller enheder, der er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer i henhold til nævnte forordning.

(2)

Den 28. november 2007 besluttede sanktionskomitéen under FN's Sikkerhedsråd at ændre listen over de personer, grupper og enheder, over for hvem indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer bør gælde. Bilag I bør ændres i overensstemmelse hermed —

12.12.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 326/25

(1)

I august 1999 indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 1796/1999 (2) en endelig antidumpingtold på importen af tovværk og kabler af stål med oprindelse i bl.a. Sydafrika.

(2)

På grundlag af en udløbsundersøgelse, jf. artikel 11, stk. 2, i grundforordningen, besluttede Rådet i november 2005 ved forordning (EF) nr. 1858/2005 (3) at opretholde antidumpingforanstaltningerne ved import af den pågældende vare med oprindelse i bl.a. Sydafrika.

(3)

Ved afgørelse 1999/572/EF af 13. august 1999 (4) godtog Kommissionen et pristilsagn fra et sydafrikansk selskab, Scaw Metals Group Haggie Steel Wire Rope (i det følgende benævnt »Haggie« eller »selskabet«).

(4)

Ved afgørelse 1999/572/EF godtog Kommissionen også pristilsagn fra følgende selskaber: Usha Martin Industries & Usha Beltron Ltd Indien, Aceros Camesa SA de CV, Mexico og Joint Stock Company Silur, Ukraine. Kommissionen trak godtagelsen af tilsagnet fra Joint Stock Company Silur, Ukraine, tilbage ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1678/2003 (5). Antidumpingforanstaltningerne vedrørende tovværk og kabler af stål med oprindelse i Mexico udløb den 12. august 2004 (6). Kommissionen trak godtagelsen af tilsagnet fra Usha Martin Industries & Usha Beltron Ltd tilbage ved Kommissionens afgørelse 2006/38/EF.

(5)

Import til Fællesskabet af den pågældende vare af sydafrikansk oprindelse blev derfor, forudsat at den var fremstillet af selskabet og af den type, der var omfattet af tilsagnet (i det følgende benævnt »vare omfattet af tilsagnet«), fritaget for den endelige antidumpingtold.

(6)

I den forbindelse bør det bemærkes, at visse typer tovværk og kabler af stål, som på nuværende tidspunkt fremstilles af Haggie, ikke var omfattet af tilsagnet. Der skal således betales antidumpingtold, når denne form for tovværk og kabler af stål overgår til fri omsætning i Fællesskabet.

(7)

Selskabet har som følge af sit tilsagn pligt til bl.a. at eksportere den af tilsagnet omfattede vare til Fællesskabet til priser, der ligger over bestemte mindsteimportpriser (MIP), som fastlagt i tilsagnet.

(8)

Selskabet har desuden accepteret, at for at opnå den fritagelse for antidumpingtold, som er forbundet med tilsagnet, er det en betingelse, at der fremlægges en tilsagnsfaktura for EF-toldmyndighederne. Herudover har virksomheden forpligtet sig til ikke at udstede tilsagnsfakturaer ved salg af de typer af den pågældende vare, som ikke er omfattet af tilsagnet, og som derfor er underlagt antidumpingtold. Selskabet accepterede også, at de tilsagnsfakturaer, som udstedes, skal indeholde de oplysninger, som først blev fastsat i bilaget til forordning (EF) nr. 1796/1999 og efterfølgende i bilaget til forordning (EF) nr. 1858/2005.

(9)

Ifølge tilsagnsbetingelserne har selskabet desuden pligt til regelmæssigt at give Kommissionen en række detaljerede oplysninger i form af en kvartalsrapport om dets salg til Fællesskabet af den pågældende vare. Rapporterne skal dække salget af både de varer, der er omfattet af tilsagnet og som sådan er fritaget for antidumpingtold, og de typer tovværk og kabler af stål, som ikke er omfattet af tilsagnet, og som derfor skal pålægges antidumpingtold ved import til Det Europæiske Fællesskab.

(10)

Det er klart, at førnævnte salgsrapporter ved fremlæggelsen bør være fuldstændige, udtømmende og korrekte i enhver henseende, og at transaktionerne fuldt ud skal være i overensstemmelse med tilsagnsbetingelserne.

(11)

For at sikre at tilsagnet overholdes, forpligtede selskabet sig desuden til at tillade kontrolbesøg i dets lokaler med henblik på undersøgelse af, om oplysningerne i de omtalte kvartalsrapporter er nøjagtige og sande, og at fremskaffe enhver oplysning, som Kommissionen finder nødvendig.

(12)

Det bør bemærkes, at selskabet allerede modtog en advarselsskrivelse fra Kommissionens tjenestegrene den 28. oktober 2003 på grund af misligholdelse af tilsagnet i form af udstedelse af tilsagnsfakturaer for varer, som ikke var omfattet af tilsagnet og således var omfattet af antidumpingforanstaltningerne. Det fremgik af advarselsskrivelsen, at i betragtning af de særlige omstændigheder, hvorunder misligholdelsen fandt sted, var det ikke hensigten at trække godtagelsen af tilsagnet tilbage, men det blev også understreget, at enhver fremtidig misligholdelse af tilsagnet uanset omfanget ville gøre det vanskeligt for Kommissionen at opretholde godtagelsen af tilsagnet fra selskabet.

(13)

I den forbindelse blev selskabet aflagt et kontrolbesøg i lokalerne i Sydafrika fra den 5. til den 6. februar 2007. Kontrolbesøget dækkede perioden fra 1. januar 2004 til 31. december 2006.

(14)

I forbindelse med kontrolbesøget blev det konstateret, at selskabet ved to lejligheder havde udstedt tilsagnsfakturaer (tilsagnsfaktura nr. 935515 og 935516) for varer, som var pålagt antidumpingforanstaltningen, men som ikke var omfattet af tilsagnet. Disse transaktioner var således ulovligt blevet fritaget for antidumpingtolden ved importen.

(15)

I forbindelse med kontrolbesøget blev det konstateret, at selskabet ved en lejlighed havde forsømt at tilpasse enhedssalgsprisen på baggrund af betalingsbetingelserne. Denne manglende tilpasning for de finansielle omkostninger forbundet med det faktiske betalingstidspunkt medførte en enhedssalgspris, som lå under den mindsteimportpris, der fandt anvendelse.

(16)

Ydermere afslørede kontrolbesøget, at selskabet ved flere lejligheder havde udstedt tilsagnsfakturaer, som ikke var i overensstemmelse med bilaget til forordning (EF) nr. 1858/2005, idet følgende ordlyd var anført på fakturaerne: »For sale offshore, not to be sold within the European Union«.

(17)

En undersøgelse af de tilsagnsfakturaer, der var blevet udstedt i den periode, som kontrolbesøget dækkede, viste, at en af transaktionerne ikke var medtaget i den kvartalsrapport om tilsagnssalget, som var blevet forelagt Kommissionen. Ydermere blev det også konstateret, at selskabet indberettede transaktioner vedrørende varer, der ikke var angivet til overgang til fri omsætning i Fællesskabet, som om de var angivet til fri omsætning i Fællesskabet. I forbindelse med kontrolbesøget blev det også konstateret, at en række transaktioner var blevet angivet som transitsalg, mens varerne i virkeligheden var overgået til fri omsætning i Fællesskabet. Derudover blev der konstateret uoverensstemmelser mellem kvartalsrapporterne om tilsagnssalget og fakturaerne for det pågældende salg.

(18)

Selskabets udstedelse af tilsagnsfakturaer for varer, som ikke var omfattet af tilsagnet, og det forhold, at disse transaktioner blev fritaget for den antidumpingtold, som kun varer omfattet af tilsagnet er fritaget for, betragtes som misligholdelse af tilsagnet.

(19)

Selskabet levede ikke op til sin forpligtelse til at overholde mindsteimportprisen ved alt salg af den omfattede vare.

(20)

Udstedelse af tilsagnsfakturaer, som ikke er i overensstemmelse med bilaget til forordning (EF) nr. 1858/2005, ved salg af den omfattede vare, kan være forvirrende for toldmyndighederne og forhindrer dem i at foretage en effektiv overvågning af tilsagnet, hvorved det bliver umuligt at gennemføre tilsagnet i praksis.

(21)

De i betragtning 17 omhandlede kendsgerninger har ført til den konklusion, at de kvartalsrapporter om tilsagnssalget, som selskabet har forelagt, ikke var fuldstændige, udtømmende og korrekte i enhver henseende, hvorfor rapporterne ikke var tilstrækkeligt pålidelige til at blive anvendt til overvågning af tilsagnet. Opfyldes indberetningskravene ikke, anses det også for misligholdelse af tilsagnet.

(22)

Selskabet anerkendte i sin skriftlige redegørelse, at der forekom fejl ved udstedelsen af tilsagnsfakturaerne og udarbejdelsen af rapporterne om tilsagnssalget, fordi selskabet ikke havde forstået tilsagnets tekniske bestemmelser, havde misforstået teksten og/eller ikke i tilstrækkelig grad havde sat sig ind i teksten. I selskabets skriftlige redegørelse og ved høringen den 26. april 2007 blev det også anført, at ændringer i den øverste ledelse og omstrukturering af organisationen bidrog til manglende forståelse af tilsagnets komplekse krav.

(23)

Selskabet bekræftede også modtagelsen af advarselsskrivelsen fra Kommissionens tjenestegrene den 28. oktober 2003. Selskabet gjorde dog gældende, at det havde forventet, men ikke modtaget en kontrolrapport med en redegørelse for den konkrete fejl. Selskabet gjorde også gældende, at det forhold, at det ikke var blevet gjort opmærksom på de konkrete fejl, også bidrog til, at det ikke ændrede praksis for udarbejdelse af rapporterne om tilsagnssalget eller øgede sit kendskab til tilsagnets bestemmelser.

(24)

Som svar på disse argumenter skal det bemærkes, at selskabet den 18. september 2003 modtog en skrivelse fra Kommissionen med en detaljeret redegørelse for den konstaterede misligholdelse. Advarselsskrivelsen af 28. oktober 2003 omfattede ganske vist ikke endnu en detaljeret redegørelse for misligholdelsen, men henviste til tidligere korrespondance mellem Kommissionen og selskabet.

(25)

Det bør også bemærkes, at selskabet muligvis har været forvirret, da det henviste til en kontrolrapport. Kommissionen gennemførte ikke et kontrolbesøg før udarbejdelsen af advarsesskrivelsen den 28. oktober 2003, da den misligholdelse, som førte til advarselsskrivelsen, blev konstateret på grundlag af en skrivebordsanalyse af rapporterne om tilsagnssalget. Kommissionen foretog ganske vist en kontrol i maj 2004, men da kontrollen ikke gav anledning til yderligere foranstaltninger, var det ikke nødvendigt at sende nogen skrivelse til selskabet.

(26)

Derudover sagde selskabet under høringen, at det efter kontrolbesøget havde revideret hele sit system på grundlag af de bemærkninger, der var blevet fremsat under kontrolbesøget i selskabets lokaler, for at foretage de ændringer, som var nødvendige for at leve op til kravene i tilsagnet.

(27)

De argumenter, som selskabet fremsatte til sit forsvar, for så vidt angår dets manglende forståelse af tilsagnet, har ikke ændret på Kommissionens opfattelse af, at selskabet ikke har levet op til sine forpligtelser i henhold til tilsagnet. Det skal også bemærkes, at selskabet allerede tidligere modtog en advarselsskrivelse på grund af misligholdelse af tilsagnet, og at det ikke gennemførte de foranstaltninger, som var nødvendige for at forhindre fremtidig misligholdelse. Den manglende forståelse af tilsagnets krav medfører en stor risiko for utilstrækkelig og upålidelig overvågning af tilsagnet.

(28)

Hvad angår omgåelsen af pristilsagnet, indrømmede selskabet, at det ved en lejlighed havde omgået pristilsagnet, fordi det ikke havde foretaget de nødvendige tilpasninger af salgsprisen ved for sen indbetaling. Det blev dog hævdet, at salgspriserne ved alle andre transaktioner fuldt ud var i overensstemmelse med mindsteimportpriserne. Ydermere blev det gjort gældende, at den for sene indbetaling skyldtes uforudsete omstændigheder, da den pågældende kunde normalt betaler for varerne forud for afsendelsen.

(29)

Som svar på disse argumenter bør det understreges, at i henhold til tilsagnet påtog selskabet sig at sikre, at nettosalgsprisen ved alt salg omfattet af tilsagnet mindst skal svare til de mindsteimportpriser, der er fastsat i tilsagnet.

(30)

Hvad angår proportionalitet, indeholder grundforordningen ydermere intet direkte eller indirekte krav om, at misligholdelse af et tilsagn skal vedrøre en minimumsandel af salget eller en minimumsandel af mindsteimportprisen.

(31)

Denne udlægning bekræftes desuden af retspraksis ved Retten i Første Instans, idet den har fastslået, at enhver misligholdelse af et tilsagn er tilstrækkeligt som begrundelse for at trække godkendelsen af et tilsagn tilbage (7).

(32)

Virksomhedens bemærkninger vedrørende proportionalitet har således ikke ændret på Kommissionens opfattelse af, at tilsagnet er blevet misligholdt, og at godtagelsen af tilsagnet bør trækkes tilbage.

(33)

Selskabet gjorde gældende, at det på tidspunktet for indsendelse af de regelmæssige rapporter til Kommissionen mente, at rapporterne var fuldstændige, udtømmende og korrekte i enhver henseende.

(34)

Selskabet forsøgte på intet tidspunkt at indberette ukorrekte oplysninger eller at tilbageholde de oplysninger, der blev anmodet om.

(35)

Selskabet understregede også i både sin skriftlige redegørelse og under høringen, at det udelukkende i to tilfælde opnåede fordele ved misligholdelsen af tilsagnet, og at fejlene ikke blev begået som led i en overordnet plan for omgåelse.

(36)

Med henvisning til betragtningerne ovenfor skal det bemærkes, at det ikke anses, at selskabet bevidst forsøgte at drage fordel af misligholdelsen af tilsagnets krav eller at hindre overvågningen. De gentagne fejl gør det dog umuligt at foretage en korrekt overvågning af tilsagnet.

(37)

I betragtning af ovenstående bør godtagelsen af tilsagnet trækkes tilbage, og Kommissionens afgørelse 1999/572/EF bør ophæves. Følgelig bør den endelige antidumpingtold, der blev indført ved artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1858/2005, finde anvendelse —

12.12.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 326/29

(1)

Kommissionen bør vedtage strategiske retningslinjer, der indeholder en ramme for fondens arbejde i den flerårige programmeringsperiode 2008-2013.

(2)

Retningslinjerne bør fastlægge prioriteterne og i medfør af artikel 14, stk. 4, i beslutning nr. 573/2007/EF de specifikke prioriteter, som sætter de medlemsstater, der ikke er dækket af Samhørighedsfonden, i stand til at øge samfinansieringen af EF-bidraget til 75 % for projekter, som samfinansieres af fonden.

(3)

I medfør af artikel 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, er denne beslutning ikke bindende for og finder ikke anvendelse i Danmark.

(4)

Irland har i henhold til artikel 3 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, ved skrivelse af 6. september 2005 meddelt, at det ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af beslutning nr. 573/2007/EF.

(5)

Det Forenede Kongerige har i henhold til artikel 3 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, ved skrivelse af 27. oktober 2005 meddelt, at det ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af beslutning nr. 573/2007/EF.

(6)

De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra det fælles udvalg for solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme, som er nedsat ved artikel 56 i Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 574/2007/EF af 23. maj 2007 om oprettelse af Fonden for De Ydre Grænser for perioden 2007-2013 som en del af det generelle program om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme (2) —

12.12.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 326/32

(1)

Ved Kommissionens beslutning 2006/415/EF af 14. juni 2006 om visse beskyttelsesforanstaltninger over for højpatogen aviær influenza af subtype H5N1 hos fjerkræ i Fællesskabet og om ophævelse af beslutning 2006/135/EF (3) er der fastsat visse beskyttelsesforanstaltninger, der skal anvendes for at hindre sygdommen i at sprede sig, herunder oprettelse af et område A og et område B efter mistanke om udbrud eller et bekræftet udbrud af sygdommen.

(2)

Efter udbrud af højpatogen aviær influenza af subtype H5N1 i Polen, Rumænien og Det Forenede Kongerige blev beslutning 2006/415/EF senest ændret ved beslutning 2007/785/EF af 3. december 2007 om ændring af beslutning 2006/415/EF for så vidt angår visse beskyttelsesforanstaltninger over for højpatogen aviær influenza af subtype H5N1 hos fjerkræ i de pågældende medlemsstater.

(3)

Da der har været yderligere et udbrud af sygdommen i Polen uden for det område, der er undergivet restriktioner, bør afgrænsningen af det område, der er undergivet restriktioner, og varigheden af foranstaltningerne ændres for at tage hensyn til den epidemiologiske situation.

(4)

Beslutning 2006/415/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

Denne beslutning bør tages op til revision på næste møde i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —