30.11.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 312/1

(1)

Ifølge artikel 4 i forordning (EF) nr. 2371/2002 skal Rådet vedtage de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre adgang til farvande og ressourcer og fortsat bæredygtigt fiskeri under hensyntagen til den foreliggende videnskabelige rådgivning, især rapporten fra Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri.

(2)

Ifølge artikel 20 i forordning (EF) nr. 2371/2002 skal Rådet fastsætte maksimale fiskerimuligheder for de enkelte fiskerier eller fiskerigrupper og fordele disse muligheder mellem medlemsstaterne.

(3)

For at fiskerimulighederne skal kunne forvaltes effektivt, bør der fastsættes nærmere betingelser for fiskeriet.

(4)

Det er nødvendigt på fællesskabsplan at fastlægge principper og visse procedurer for fiskeriforvaltning, så medlemsstaterne kan forvalte de fartøjer, der fører deres flag.

(5)

Artikel 3 i forordning (EF) nr. 2371/2002 indeholder definitioner, der er relevante for fordelingen af fiskerimuligheder.

(6)

Ifølge artikel 2 i forordning (EF) nr. 847/96 skal det fastlægges, hvilke bestande de deri fastsatte forskellige foranstaltninger skal gælde for.

(7)

Fiskerimulighederne bør udnyttes i overensstemmelse med den gældende fællesskabslovgivning på området, navnlig Kommissionens forordning (EØF) nr. 1381/87 af 20. maj 1987 om fastsættelse af mærknings- og dokumentationsbestemmelser for fiskerfartøjer (4), Kommissionens forordning (EØF) nr. 2807/83 af 22. september 1983 om nærmere bestemmelser for registrering af oplysninger om medlemsstaternes fangster (5), Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93 af 12. oktober 1993 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik (6), Kommissionens forordning (EF) nr. 2244/2003 af 18. december 2003 om gennemførelsesbestemmelser vedrørende satellitbaserede fartøjsovervågningssystemer (7), Rådets forordning (EØF) nr. 2930/86 af 22. september 1986 om definition af fiskerfartøjers karakteristika (8), Rådets forordning (EØF) nr. 3880/91 af 17. december 1991 om indberetning af statistiske oplysninger om fangster taget af medlemsstater, der driver fiskeri i det nordøstlige Atlanterhav (9), Rådets forordning (EF) nr. 2187/2005 af 21. december 2005 om bevarelse af fiskeressourcerne i Østersøen, Bælterne og Øresund gennem tekniske foranstaltninger (10) og forordning (EF) nr. 1098/2007.

(8)

Der bør i overensstemmelse med Kommissionens erklæring på samlingen i Rådet den 11.-12. juni 2007 tages hensyn til de bestræbelser, som medlemsstaterne har gjort for at justere flådekapaciteten i Østersøen i de seneste år, uden at det overordnede mål i indsatsordningen i forordning (EF) nr. 1098/2007 bringes i fare.

(9)

Som hjælp til bevarelsen af fiskebestandene bør der i 2008 iværksættes en række supplerende foranstaltninger vedrørende tekniske betingelser for fiskeri —

a)

»ICES-områder«: områder som fastsat af Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) og defineret i forordning (EØF) nr. 3880/91

b)

»Østersøen«: ICES-afsnit IIIb, IIIc og IIId

c)

»samlet tilladt fangstmængde (TAC)«: den mængde, der hvert år kan tages af hver bestand

d)

»kvote«: en andel af den TAC, som er tildelt Fællesskabet, en medlemsstat eller et tredjeland

e)

»dage ude af havn«: enhver sammenhængende periode på 24 timer eller del deraf, hvor et fartøj er ude af havn.

a)

udvekslinger, jf. artikel 20, stk. 5, i forordning (EF) nr. 2371/2002

b)

omfordelinger, jf. artikel 21, stk. 4, artikel 23, stk. 1, og artikel 32, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 2847/93

c)

supplerende landinger, jf. artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96

d)

tilbageholdelse af mængder, jf. artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96

e)

nedsættelser, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 847/96.

a)

fangsterne er taget af fartøjer fra en medlemsstat, der har en kvote, og denne kvote ikke er opbrugt, eller

b)

andre arter end sild og brisling er blandet med andre arter, og fangsterne er taget med trawl, snurrevod eller lignende redskaber med en maskestørrelse på under 32 mm, og fangsterne hverken sorteres om bord eller ved landing.

30.11.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 312/10

(1)

I forordning (EF) nr. 3223/94 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)

Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

30.11.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 312/12

(1)

Kommissionen har modtaget en anmodning om en fornyet undersøgelse vedrørende en ny eksportør i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 4. Anmodningen blev indgivet af Fuyang Genebest Chemical Industry Co. Ltd (ansøgeren), som er en eksporterende producent i Folkerepublikken Kina (det pågældende land).

(2)

Den vare, der er genstand for undersøgelsen, er vinsyre med oprindelse i Folkerepublikken Kina (den pågældende vare), som i øjeblikket tariferes under KN-kode 2918 12 00. KN-koden angives kun til orientering.

(3)

De i øjeblikket gældende foranstaltninger består i en endelig antidumpingtold indført ved Rådets forordning (EF) nr. 130/2006 (2), ifølge hvilken importen til Fællesskabet af den pågældende vare med oprindelse i Folkerepublikken Kina, herunder den pågældende vare fremstillet af ansøgeren, er genstand for en endelig antidumpingtold på 34,9 %, dog med undtagelse af en række specifikt nævnte virksomheder, som pålægges individuelle toldsatser.

(4)

Ansøgeren hævder, at virksomheden opererer på markedsøkonomiske vilkår som defineret i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), eller kræver subsidiært individuel behandling i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 5, at virksomheden ikke eksporterede den pågældende vare til Fællesskabet i den undersøgelsesperiode, der lå til grund for antidumpingforanstaltningerne, dvs. i perioden fra 1. juli 2003 til 30. juni 2004 (den oprindelige undersøgelsesperiode), og at den ikke er forretningsmæssigt forbundet med nogen af de eksporterende producenter af varen, som er omfattet af ovennævnte antidumpingforanstaltninger.

(5)

Ansøgeren hævder desuden, at virksomheden begyndte at eksportere den pågældende vare til Fællesskabet efter udløbet af den oprindelige undersøgelsesperiode.

(6)

De producenter i Fællesskabet, der vides berørt af sagen, er blevet underrettet om ovenstående anmodning og har haft lejlighed til at fremsætte bemærkninger hertil. Der er ikke modtaget nogen bemærkninger.

(7)

Efter at have undersøgt de foreliggende oplysninger konkluderer Kommissionen, at der foreligger tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en fornyet undersøgelse vedrørende en ny eksportør i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 4, med henblik på at fastslå, om ansøgeren driver virksomhed på markedsøkonomiske vilkår som defineret i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), eller alternativt om ansøgeren opfylder betingelserne for en individuel told, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 5, og i givet fald fastsætte ansøgerens individuelle dumpingmargen og, hvis der konstateres dumping, hvilken told der skal gælde for importen fra ansøgeren af den pågældende vare til Fællesskabet.

(8)

Hvis det konstateres, at ansøgeren opfylder betingelserne for fastsættelse af en individuel told, kan det blive nødvendigt at ændre den toldsats, der for øjeblikket gælder for importen af den pågældende vare fra virksomheder, der ikke er udtrykkeligt nævnt i artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 130/2006.

(9)

I henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 4, skal den gældende antidumpingtold ophæves, for så vidt angår importen af den pågældende vare, som fremstilles og sælges af ansøgeren med henblik på eksport til Fællesskabet. Samtidig skal denne import gøres til genstand for registrering i overensstemmelse med grundforordningens artikel 14, stk. 5, for at sikre, at der kan opkræves antidumpingtold med tilbagevirkende kraft fra datoen for indledningen af denne fornyede undersøgelse, hvis den fører til en konklusion om, at ansøgeren sælger varer til dumpingpriser. Størrelsen af ansøgerens eventuelle fremtidige afgiftstilsvar kan ikke vurderes på dette stade i proceduren.

(10)

For at sikre en forsvarlig forvaltning bør der fastsættes frister, inden for hvilke:

(11)

Hvis en af de berørte parter nægter at give adgang til de nødvendige oplysninger eller undlader at meddele dem inden for fristerne eller lægger væsentlige hindringer i vejen for undersøgelsen, kan der i henhold til grundforordningens artikel 18 træffes afgørelser, positive eller negative, på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger.

Konstateres det, at en berørt part har meddelt urigtige eller vildledende oplysninger, ses der bort fra disse oplysninger, og der kan i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18 gøres brug af de foreliggende faktiske oplysninger. Hvis en berørt part udviser manglende eller begrænset samarbejdsvilje, og der gøres brug af de foreliggende faktiske oplysninger, kan resultatet blive mindre gunstigt for denne part, end hvis den pågældende havde udvist samarbejdsvilje.

(12)

Det skal bemærkes, at personoplysninger, som indsamles i forbindelse med denne undersøgelse, vil blive behandlet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (3).

(13)

Det skal bemærkes, at hvis der opstår vanskeligheder i forbindelse med parternes udøvelse af retten til at forsvare sig, kan høringskonsulenten fra Generaldirektoratet for Handel anmodes om at gribe ind. Høringskonsulenten optræder som formidler mellem de berørte parter og Kommissionens tjenestegrene og kan om nødvendigt mægle i proceduremæssige spørgsmål, der vedrører beskyttelse af parternes interesser i forbindelse med denne procedure, navnlig hvad angår spørgsmål om aktindsigt, fortrolige oplysninger, forlængelse af frister og behandling af skriftlige og/eller mundtlige henvendelser. Yderligere oplysninger og oplysninger om kontakt findes på høringskonsulentens websider på webstedet for Generaldirektoratet for Handel (http://ec.europa.eu/trade) —

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Handel

Direktorat H

Kontor: J-79 4/23

B-1049 Bruxelles

Fax (32-2) 295 65 05

30.11.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 312/16

(1)

I overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, første afsnit, og i henhold til artikel 17, stk. 2, i forordning (EF) nr. 510/2006 er Den Tjekkiske Republiks ansøgning om registrering af betegnelsen »Třeboňský kapr« offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (2).

(2)

Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser i medfør af artikel 7 i forordning (EF) nr. 510/2006, bør denne betegnelse registreres —

30.11.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 312/17

(1)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 41/2007 af 21. december 2006 om fastsættelse for 2007 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger (3), er der fastsat kvoter for 2007.

(2)

Ifølge de oplysninger Kommissionen har modtaget, har fiskeriet efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i den pågældende medlemsstat, nået et sådant omfang, at den tildelte kvote for 2007 er opbrugt.

(3)

Det er derfor nødvendigt at forbyde fiskeri efter den pågældende bestand samt opbevaring om bord, omladning og landing af fangster af denne bestand —

30.11.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 312/19

(1)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 41/2007 af 21. december 2006 om fastsættelse for 2007 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger (3), er der fastsat kvoter for 2007.

(2)

Ifølge de oplysninger, Kommissionen har modtaget, har fiskeriet efter den bestand, der er omhandlet i bilaget, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i den pågældende medlemsstat, nået et sådant omfang, at den tildelte kvote for 2007 er opbrugt.

(3)

Fiskeri efter den pågældende bestand samt opbevaring om bord, omladning og landing af fangster af denne bestand bør derfor forbydes —

30.11.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 312/21

(1)

I henhold til artikel 13, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 2759/75 kan forskellen mellem verdensmarkedspriserne og priserne i EF for de produkter, der er anført i forordningens artikel 1, udlignes ved en eksportrestitution.

(2)

I lyset af den aktuelle situation på markedet for svinekød bør der derfor fastsættes eksportrestitutioner efter bestemmelserne og kriterierne i artikel 13 i forordning (EØF) nr. 2759/75.

(3)

I henhold til artikel 13, stk. 3, i forordning (EØF) nr. 2759/75 kan situationen på verdensmarkedet eller særlige krav på visse markeder gøre det nødvendigt at differentiere restitutionen for de produkter, der er anført i artikel 1 i forordning EØF nr. 2759/75, alt efter bestemmelsesstedet.

(4)

Der bør kun ydes restitutioner for produkter, der må omsættes frit i EF, og som er forsynet med et sundhedsmærke som omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (2). Produkterne skal ligeledes overholde kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (3) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 af 29. april 2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum (4).

(5)

Forvaltningskomitéen for Svinekød har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist —

30.11.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 312/23

(1)

I Kommissionens forordning (EF) nr. 2032/2003 af 4. november 2003 om den anden fase af det tiårs arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 16, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF om markedsføring af biocidholdige produkter, og om ændring af forordning (EF) nr. 1896/2000 (2) er der opstillet en liste over aktive stoffer, som skal vurderes med henblik på eventuel optagelse i bilag I, I A eller I B til direktiv 98/8/EF. Denne liste omfatter difethialon.

(2)

I henhold til forordning (EF) nr. 2032/2003 er difethialon vurderet i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i direktiv 98/8/EF til anvendelse i produkttype 14, rodenticider, jf. bilag V til direktiv 98/8/EF.

(3)

Norge blev udpeget som rapporterende stat og sendte den kompetente myndigheds rapport sammen med en henstilling til Kommissionen den 11. oktober 2005 i overensstemmelse med artikel 10, stk. 5 og 7, i forordning (EF) nr. 2032/2003.

(4)

Medlemsstaterne og Kommissionen har gennemgået den kompetente myndigheds rapport. I overensstemmelse med artikel 11, stk. 4, i forordning (EF) nr. 2032/2003 er resultaterne af vurderingen indføjet i en vurderingsrapport i det stående udvalg for biocidholdige produkter den 21. juni 2007.

(5)

Vurderingen af difethialon afdækkede ingen uafklarede spørgsmål eller problemer, som skulle behandles af Den Videnskabelige Komité for Sundheds- og Miljørisici (VKSM).

(6)

Undersøgelserne viser, at biocidholdige produkter, som anvendes som rodenticider, og som indeholder difethialon, tilsyneladende kan forventes ikke at udgøre en risiko for mennesker, når der ses bort fra utilsigtede hændelser, der involverer børn. Der er konstateret en risiko for dyr uden for målgruppen og for miljøet. For indeværende betragtes difethialon imidlertid som afgørende for sundheds- og hygiejneforholdene. Det er derfor berettiget at optage difethialon i bilag I for at sikre, at der i alle medlemsstater kan gives, ændres eller tilbagekaldes godkendelser af biocidholdige produkter, der anvendes som rodenticider og indeholder difethialon, i overensstemmelse med artikel 16, stk. 3, i direktiv 98/8/EF.

(7)

I lyset af resultaterne i vurderingsrapporten bør der i forbindelse med produkttilladelsen stilles krav om, at der træffes specifikke risikobegrænsende foranstaltninger for produkter, som indeholder difethialon, og som anvendes som rodenticider. Sådanne foranstaltninger bør sigte mod at begrænse risikoen for primær og sekundær udsættelse af mennesker og dyr uden for målgruppen og at begrænse stoffets langtidsvirkninger på miljøet.

(8)

Grundet de konstaterede risici og særlige egenskaber, der gør difethialon potentielt persistent, potentielt bioakkumulerende og toksisk, eller meget persistent og meget potentielt bioakkumulerende, bør det kun optages i bilag I for en femårsperiode, og der bør foretages en sammenlignende risikovurdering i overensstemmelse med artikel 10, stk. 5, nr. i), andet led, inden dets optagelse i bilag I forlænges.

(9)

Det er vigtigt at anvende dette direktivs bestemmelser samtidigt i alle medlemsstaterne for at sikre ligebehandling af biocidholdige produkter indeholdende det aktive stof difethialon på markedet og også lette den korrekte funktion af markedet for biocidholdige produkter generelt.

(10)

Før et aktivt stof optages i bilag I, bør medlemsstaterne og de berørte parter have en rimelig frist til at forberede sig, så de kan opfylde de nye krav, optagelsen medfører, og for at sikre, at ansøgere, der har udarbejdet dossierer, fuldt ud kan udnytte databeskyttelsesperioden på ti år, der i henhold til artikel 12, stk. 1, litra c), nr. ii), i direktiv 98/8/EF indledes på datoen for optagelsen.

(11)

Efter optagelsen bør medlemsstaterne have en rimelig frist til at gennemføre bestemmelserne i artikel 16, stk. 3, i direktiv 98/8/EF og især til at give, ændre eller tilbagekalde godkendelser af biocidholdige produkter i produkttype 14 indeholdende difethialon med henblik på at sikre, at direktiv 98/8/EF er opfyldt.

(12)

Direktiv 98/8/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(13)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Biocidholdige Produkter —

30.11.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 312/26

(1)

I Kommissionens forordning (EF) nr. 2032/2003 af 4. november 2003 om den anden fase af det tiårs arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 16, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF om markedsføring af biocidholdige produkter, og om ændring af forordning (EF) nr. 1896/2000 (2) er der opstillet en liste over aktive stoffer, som skal vurderes med henblik på eventuel optagelse i bilag I, I A eller I B til direktiv 98/8/EF. Denne liste omfatter kuldioxid.

(2)

I henhold til forordning (EF) nr. 2032/2003 er kuldioxid vurderet i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i direktiv 98/8/EF til anvendelse i produkttype 14, rodenticider, jf. bilag V til direktiv 98/8/EF.

(3)

Frankrig blev udpeget som rapporterende medlemsstat og sendte den kompetente myndigheds rapport sammen med en henstilling til Kommissionen den 15. maj 2006 i overensstemmelse med artikel 10, stk. 5 og 7, i forordning (EF) nr. 2032/2003.

(4)

Medlemsstaterne og Kommissionen har gennemgået den kompetente myndigheds rapport. I overensstemmelse med artikel 11, stk. 4, i forordning (EF) nr. 2032/2003 er resultaterne af vurderingen indføjet i en vurderingsrapport i det stående udvalg for biocidholdige produkter den 21. juni 2007.

(5)

Vurderingen af kuldioxid afdækkede ingen uafklarede spørgsmål eller problemer, som skulle behandles af Den Videnskabelige Komité for Sundheds- og Miljørisici (VKSM).

(6)

Det fremgår af de forskellige undersøgelser, at biocidholdige produkter, der anvendes som rodenticider og indeholder kuldioxid, kan forventes at frembyde en lav risiko for mennesker, dyr og miljø og at opfylde kravene i artikel 5 i direktiv 98/8/EF, især med hensyn til de anvendelsesformål, der er undersøgt og udførligt beskrevet i vurderingsrapporten. Det er derfor hensigtsmæssigt at optage kuldioxid i bilag I A for at sikre, at der i alle medlemsstater kan gives, ændres eller tilbagekaldes godkendelser eller registreringer af biocidholdige produkter, der anvendes som rodenticider og indeholder kuldioxid, i overensstemmelse med artikel 16, stk. 3, i direktiv 98/8/EF.

(7)

Det er vigtigt at anvende dette direktivs bestemmelser samtidigt i alle medlemsstaterne for at sikre ligebehandling af biocidholdige produkter indeholdende det aktive stof kuldioxid på markedet og også lette den korrekte funktion af markedet for biocidholdige produkter generelt.

(8)

Før et aktivt stof optages i bilag I A, bør medlemsstaterne og de berørte parter have en rimelig frist til at forberede sig, så de kan opfylde de nye krav, optagelsen medfører, og for at sikre, at ansøgere, der har udarbejdet dossierer, fuldt ud kan udnytte databeskyttelsesperioden på ti år, der i henhold til artikel 12, stk. 1, litra c), nummer ii), i direktiv 98/8/EF indledes på datoen for optagelsen.

(9)

Efter optagelsen bør medlemsstaterne have en rimelig frist til at gennemføre bestemmelserne i artikel 16, stk. 3, i direktiv 98/8/EF og især til at give, ændre eller tilbagekalde godkendelser eller registreringer af biocidholdige produkter i produkttype 14 indeholdende kuldioxid med henblik på at sikre, at direktiv 98/8/EF er opfyldt.

(10)

Direktiv 98/8/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(11)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Biocidholdige Produkter —

30.11.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 312/29

(1)

Udviklingen af nuklear medicin i Den Europæiske Union bidrager til målet om sikring af sundhedsbeskyttelsen. Dette kræver øget brug af forsøgsreaktorer til medicinske formål.

(2)

Rådet vedtog den 19. februar 2004 en beslutning om vedtagelse af et supplerende forskningsprogram, som Det Fælles Forskningscenter skal udføre for Det Europæiske Atomenergifællesskab (1). Programmet blev vedtaget for en periode af tre år, indtil den 1. januar 2007.

(3)

Inden for rammerne af det europæiske forskningsrum er det supplerende forskningsprogram for højfluxreaktoren i Petten (HFR) et af de vigtigste midler, hvormed Den Europæiske Union kan bidrage til støtte og afprøvning af medicinske diagnosticerings- og behandlingsmetoder, til udvikling af materialeforskningsdisciplinerne og til problemløsning inden for nuklearenergiområdet.

(4)

HFR er i operativ stand frem til mindst 2015, og en ny driftstilladelse blev udstedt til reaktoroperatøren i februar 2005. Det supplerende forskningsprogram bør derfor forlænges med yderligere et år for at gøre brug af de tilgængelige tekniske faciliteter. Forlængelsen bør have tilbagevirkende kraft for at dække programmets igangværende aktiviteter i perioden fra den 1. januar 2007.

(5)

De finansielle bidrag, der er nødvendigt til denne forlængelse af det supplerende forskningsprogram, vil blive ydet direkte fra Nederlandene og Frankrig.

30.11.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 312/32

(1)

Den 23. oktober 2006 bemyndigede Rådet Kommissionen til på Det Europæiske Fællesskabs og dets medlemsstaters vegne at føre forhandlinger med Den Arabiske Republik Egypten med henblik på at tilpasse Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Egypten på den anden side (1) (i det følgende benævnt »Euro-Middelhavsaftalen«) for at tage hensyn til Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Den Europæiske Union.

(2)

Forhandlingerne er siden blevet ført til ende til Kommissionens tilfredshed.

(3)

Ifølge artikel 9, stk. 2, i den med Egypten forhandlede protokol anvendes protokollen midlertidigt, inden den træder i kraft.

(4)

Protokollen til Euro-Middelhavsaftalen bør undertegnes på Fællesskabets og dets medlemsstaters vegne med forbehold af senere indgåelse og anvende den midlertidigt —

30.11.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 312/44

(1)

I august 1999 indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 1796/1999 (2) en endelig antidumpingtold på importen af tovværk og kabler af stål med oprindelse i bl.a. Sydafrika.

(2)

På grundlag af en udløbsundersøgelse, jf. artikel 11, stk. 2, i grundforordningen, besluttede Rådet i november 2005 ved forordning (EF) nr. 1858/2005 (3) at opretholde antidumpingforanstaltningerne ved import af den pågældende vare med oprindelse i bl.a. Sydafrika.

(3)

Ved afgørelse 1999/572/EF af 13. august 1999 (4) godtog Kommissionen et pristilsagn fra et sydafrikansk selskab, Scaw Metals Group Haggie Steel Wire Rope (i det følgende benævnt »Haggie« eller »selskabet«).

(4)

Ved afgørelse 1999/572/EF godtog Kommissionen også pristilsagn fra følgende selskaber: Usha Martin Industries & Usha Beltron Ltd Indien, Aceros Camesa SA de CV, Mexico og Joint Stock Company Silur, Ukraine. Kommissionen trak godtagelsen af tilsagnet fra Joint Stock Company Silur, Ukraine, tilbage ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1678/2003 (5). Antidumpingforanstaltningerne vedrørende tovværk og kabler af stål med oprindelse i Mexico udløb den 12. august 2004 (6). Kommissionen trak godtagelsen af tilsagnet fra Usha Martin Industries & Usha Beltron Ltd tilbage ved Kommissionens afgørelse 2006/38/EF.

(5)

Import til Fællesskabet af den pågældende vare af sydafrikansk oprindelse blev derfor, forudsat at den var fremstillet af selskabet og af den type, der var omfattet af tilsagnet (i det følgende benævnt »vare omfattet af tilsagnet«), fritaget for den endelige antidumpingtold.

(6)

I den forbindelse bør det bemærkes, at visse typer tovværk og kabler af stål, som på nuværende tidspunkt fremstilles af Haggie, ikke var omfattet af tilsagnet. Der skal således betales antidumpingtold, når denne form for tovværk og kabler af stål overgår til fri omsætning i Fællesskabet.

(7)

Selskabet har som følge af sit tilsagn pligt til bl.a. at eksportere den af tilsagnet omfattede vare til Fællesskabet til priser, der ligger over bestemte mindsteimportpriser (MIP), som fastlagt i tilsagnet.

(8)

Selskabet har desuden accepteret, at for at opnå den fritagelse for antidumpingtold, som er forbundet med tilsagnet, er det en betingelse, at der fremlægges en tilsagnsfaktura for EF-toldmyndighederne. Herudover har virksomheden forpligtet sig til ikke at udstede tilsagnsfakturaer ved salg af de typer af den pågældende vare, som ikke er omfattet af tilsagnet, og som derfor er underlagt antidumpingtold. Selskabet accepterede også, at de tilsagnsfakturaer, som udstedes, skal indeholde de oplysninger, som først blev fastsat i bilaget til forordning (EF) nr. 1796/1999 og efterfølgende i bilaget til forordning (EF) nr. 1858/2005.

(9)

Ifølge tilsagnsbetingelserne har selskabet desuden pligt til regelmæssigt at give Kommissionen en række detaljerede oplysninger i form af en kvartalsrapport om dets salg til Fællesskabet af den pågældende vare. Rapporterne skal dække salget af både de varer, der er omfattet af tilsagnet og som sådan er fritaget for antidumpingtold, og de typer tovværk og kabler af stål, som ikke er omfattet af tilsagnet, og som derfor skal pålægges antidumpingtold ved import til Det Europæiske Fællesskab.

(10)

Det er klart, at førnævnte salgsrapporter ved fremlæggelsen bør være fuldstændige, udtømmende og korrekte i enhver henseende, og at transaktionerne fuldt ud skal være i overensstemmelse med tilsagnsbetingelserne.

(11)

For at sikre at tilsagnet overholdes, forpligtede selskabet sig desuden til at tillade kontrolbesøg i dets lokaler med henblik på undersøgelse af, om oplysningerne i de omtalte kvartalsrapporter er nøjagtige og sande, og at fremskaffe enhver oplysning, som Kommissionen finder nødvendig.

(12)

Det bør bemærkes, at selskabet allerede modtog en advarselsskrivelse fra Kommissionens tjenestegrene den 28. oktober 2003 på grund af misligholdelse af tilsagnet i form af udstedelse af tilsagnsfakturaer for varer, som ikke var omfattet af tilsagnet og således var omfattet af antidumpingforanstaltningerne. Det fremgik af advarselsskrivelsen, at i betragtning af de særlige omstændigheder, hvorunder misligholdelsen fandt sted, var det ikke hensigten at trække godtagelsen af tilsagnet tilbage, men det blev også understreget, at enhver fremtidig misligholdelse af tilsagnet uanset omfanget ville gøre det vanskeligt for Kommissionen at opretholde godtagelsen af tilsagnet fra selskabet.

(13)

I den forbindelse blev selskabet aflagt et kontrolbesøg i lokalerne i Sydafrika fra den 5. til den 6. februar 2007. Kontrolbesøget dækkede perioden fra 1. januar 2004 til 31. december 2006.

(14)

I forbindelse med kontrolbesøget blev det konstateret, at selskabet ved to lejligheder havde udstedt tilsagnsfakturaer (tilsagnsfaktura nr. 935515 og 935516) for varer, som var pålagt antidumpingforanstaltningen, men som ikke var omfattet af tilsagnet. Disse transaktioner var således ulovligt blevet fritaget for antidumpingtolden ved importen.

(15)

I forbindelse med kontrolbesøget blev det konstateret, at selskabet ved en lejlighed havde forsømt at tilpasse enhedssalgsprisen på baggrund af betalingsbetingelserne. Denne manglende tilpasning for de finansielle omkostninger forbundet med det faktiske betalingstidspunkt medførte en enhedssalgspris, som lå under den mindsteimportpris, der fandt anvendelse.

(16)

Ydermere afslørede kontrolbesøget, at selskabet ved flere lejligheder havde udstedt tilsagnsfakturaer, som ikke var i overensstemmelse med bilaget til forordning (EF) nr. 1858/2005, idet følgende ordlyd var anført på fakturaerne: »For sale offshore, not to be sold within the European Union«.

(17)

En undersøgelse af de tilsagnsfakturaer, der var blevet udstedt i den periode, som kontrolbesøget dækkede, viste, at en af transaktionerne ikke var medtaget i den kvartalsrapport om tilsagnssalget, som var blevet forelagt Kommissionen. Ydermere blev det også konstateret, at selskabet indberettede transaktioner vedrørende varer, der ikke var angivet til overgang til fri omsætning i Fællesskabet, som om de var angivet til fri omsætning i Fællesskabet. I forbindelse med kontrolbesøget blev det også konstateret, at en række transaktioner var blevet angivet som transitsalg, mens varerne i virkeligheden var overgået til fri omsætning i Fællesskabet. Derudover blev der konstateret uoverensstemmelser mellem kvartalsrapporterne om tilsagnssalget og fakturaerne for det pågældende salg.

(18)

Selskabets udstedelse af tilsagnsfakturaer for varer, som ikke var omfattet af tilsagnet, og det forhold, at disse transaktioner blev fritaget for den antidumpingtold, som kun varer omfattet af tilsagnet er fritaget for, betragtes som misligholdelse af tilsagnet.

(19)

Selskabet levede ikke op til sin forpligtelse til at overholde mindsteimportprisen ved alt salg af den omfattede vare.

(20)

Udstedelse af tilsagnsfakturaer, som ikke er i overensstemmelse med bilaget til forordning (EF) nr. 1858/2005, ved salg af den omfattede vare, kan være forvirrende for toldmyndighederne og forhindrer dem i at foretage en effektiv overvågning af tilsagnet, hvorved det bliver umuligt at gennemføre tilsagnet i praksis.

(21)

De i betragtning 17 omhandlede kendsgerninger har ført til den konklusion, at de kvartalsrapporter om tilsagnssalget, som selskabet har forelagt, ikke var fuldstændige, udtømmende og korrekte i enhver henseende, hvorfor rapporterne ikke var tilstrækkeligt pålidelige til at blive anvendt til overvågning af tilsagnet. Opfyldes indberetningskravene ikke, anses det også for misligholdelse af tilsagnet.

(22)

Selskabet anerkendte i sin skriftlige redegørelse, at der forekom fejl ved udstedelsen af tilsagnsfakturaerne og udarbejdelsen af rapporterne om tilsagnssalget, fordi selskabet ikke havde forstået tilsagnets tekniske bestemmelser, havde misforstået teksten og/eller ikke i tilstrækkelig grad havde sat sig ind i teksten. I selskabets skriftlige redegørelse og ved høringen den 26. april 2007 blev det også anført, at ændringer i den øverste ledelse og omstrukturering af organisationen bidrog til manglende forståelse af tilsagnets komplekse krav.

(23)

Selskabet bekræftede også modtagelsen af advarselsskrivelsen fra Kommissionens tjenestegrene den 28. oktober 2003. Selskabet gjorde dog gældende, at det havde forventet, men ikke modtaget en kontrolrapport med en redegørelse for den konkrete fejl. Selskabet gjorde også gældende, at det forhold, at det ikke var blevet gjort opmærksom på de konkrete fejl, også bidrog til, at det ikke ændrede praksis for udarbejdelse af rapporterne om tilsagnssalget eller øgede sit kendskab til tilsagnets bestemmelser.

(24)

Som svar på disse argumenter skal det bemærkes, at selskabet den 18. september 2003 modtog en skrivelse fra Kommissionen med en detaljeret redegørelse for den konstaterede misligholdelse. Advarselsskrivelsen af 28. oktober 2003 omfattede ganske vist ikke endnu en detaljeret redegørelse for misligholdelsen, men henviste til tidligere korrespondance mellem Kommissionen og selskabet.

(25)

Det bør også bemærkes, at selskabet muligvis har været forvirret, da det henviste til en kontrolrapport. Kommissionen gennemførte ikke et kontrolbesøg før udarbejdelsen af advarsesskrivelsen den 28. oktober 2003, da den misligholdelse, som førte til advarselsskrivelsen, blev konstateret på grundlag af en skrivebordsanalyse af rapporterne om tilsagnssalget. Kommissionen foretog ganske vist en kontrol i maj 2004, men da kontrollen ikke gav anledning til yderligere foranstaltninger, var det ikke nødvendigt at sende nogen skrivelse til selskabet.

(26)

Derudover sagde selskabet under høringen, at det efter kontrolbesøget havde revideret hele sit system på grundlag af de bemærkninger, der var blevet fremsat under kontrolbesøget i selskabets lokaler, for at foretage de ændringer, som var nødvendige for at leve op til kravene i tilsagnet.

(27)

De argumenter, som selskabet fremsatte til sit forsvar, for så vidt angår dets manglende forståelse af tilsagnet, har ikke ændret på Kommissionens opfattelse af, at selskabet ikke har levet op til sine forpligtelser i henhold til tilsagnet. Det skal også bemærkes, at selskabet allerede tidligere modtog en advarselsskrivelse på grund af misligholdelse af tilsagnet, og at det ikke gennemførte de foranstaltninger, som var nødvendige for at forhindre fremtidig misligholdelse. Den manglende forståelse af tilsagnets krav medfører en stor risiko for utilstrækkelig og upålidelig overvågning af tilsagnet.

(28)

Hvad angår omgåelsen af pristilsagnet, indrømmede selskabet, at det ved en lejlighed havde omgået pristilsagnet, fordi det ikke havde foretaget de nødvendige tilpasninger af salgsprisen ved for sen indbetaling. Det blev dog hævdet, at salgspriserne ved alle andre transaktioner fuldt ud var i overensstemmelse med mindsteimportpriserne. Ydermere blev det gjort gældende, at den for sene indbetaling skyldtes uforudsete omstændigheder, da den pågældende kunde normalt betaler for varerne forud for afsendelsen.

(29)

Som svar på disse argumenter bør det understreges, at i henhold til tilsagnet påtog selskabet sig at sikre, at nettosalgsprisen ved alt salg omfattet af tilsagnet mindst skal svare til de mindsteimportpriser, der er fastsat i tilsagnet.

(30)

Hvad angår proportionalitet, indeholder grundforordningen ydermere intet direkte eller indirekte krav om, at misligholdelse af et tilsagn skal vedrøre en minimumsandel af salget eller en minimumsandel af mindsteimportprisen.

(31)

Denne udlægning bekræftes desuden af retspraksis ved Retten i Første Instans, idet den har fastslået, at enhver misligholdelse af et tilsagn er tilstrækkeligt som begrundelse for at trække godkendelsen af et tilsagn tilbage (7).

(32)

Virksomhedens bemærkninger vedrørende proportionalitet har således ikke ændret på Kommissionens opfattelse af, at tilsagnet er blevet misligholdt, og at godtagelsen af tilsagnet bør trækkes tilbage.

(33)

Selskabet gjorde gældende, at det på tidspunktet for indsendelse af de regelmæssige rapporter til Kommissionen mente, at rapporterne var fuldstændige, udtømmende og korrekte i enhver henseende.

(34)

Selskabet forsøgte på intet tidspunkt at indberette ukorrekte oplysninger eller at tilbageholde de oplysninger, der blev anmodet om.

(35)

Selskabet understregede også i både sin skriftlige redegørelse og under høringen, at det udelukkende i to tilfælde opnåede fordele ved misligholdelsen af tilsagnet, og at fejlene ikke blev begået som led i en overordnet plan for omgåelse.

(36)

Med henvisning til betragtningerne ovenfor skal det bemærkes, at det ikke anses, at selskabet bevidst forsøgte at drage fordel af misligholdelsen af tilsagnets krav eller at hindre overvågningen. De gentagne fejl gør det dog umuligt at foretage en korrekt overvågning af tilsagnet.

(37)

I betragtning af ovenstående bør godtagelsen af tilsagnet trækkes tilbage, og Kommissionens afgørelse 1999/572/EF bør ophæves. Følgelig bør den endelige antidumpingtold, der blev indført ved artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1858/2005, finde anvendelse —

30.11.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 312/48

(1)

Kommissionen skal i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 92/34/EØF træffe afgørelse om, hvorvidt frugtplanteformeringsmateriale og frugtplanter, der er produceret i et tredjeland og frembyder de samme garantier med hensyn til leverandørens forpligtelser, identitet, karakteristika, plantesundhed, vækstmedium, emballering, inspektionsordninger, mærkning og lukning, på alle disse punkter kan ligestilles med frugtplanteformeringsmateriale og frugtplanter, der er produceret i Fællesskabet og opfylder kravene og betingelserne i nævnte direktiv.

(2)

Der foreligger imidlertid endnu ikke tilstrækkelige oplysninger om de gældende betingelser i tredjelande til, at Kommissionen på nuværende tidspunkt kan træffe afgørelse vedrørende noget tredjeland.

(3)

For ikke at ødelægge handelsmønstrene bør det fortsat være tilladt for medlemsstaterne ved import fra tredjelande af frugtplanteformeringsmateriale og frugtplanter at anvende betingelser, der svarer til dem, der gælder for tilsvarende EF-produkter, jf. artikel 16, stk. 2, i direktiv 92/34/EØF. Anvendelsesperioden for fravigelsen i henhold til direktiv 92/34/EØF for sådan import bør derfor forlænges til efter den 31. december 2007.

(4)

Direktiv 92/34/EØF bør således ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Formeringsmateriale og Planter af Frugtslægter og –arter —

30.11.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 312/49

(1)

Ved Kommissionens beslutning 2005/432/EF af 3. juni 2005 om dyre- og folkesundhedsbetingelser og standardcertifikater for import fra tredjelande af kødprodukter til konsum og om ophævelse af beslutning 97/41/EF, 97/221/EF og 97/222/EF (3) er der fastsat dyre- og folkesundhedsmæssige bestemmelser og certifikatkrav for import til Fællesskabet af sendinger af visse kødprodukter, herunder lister over tredjelande og dele af tredjelande, hvorfra det er tilladt at importere disse produkter.

(2)

Med beslutning 2005/432/EF, som ændret ved Kommissionens beslutning 2006/801/EF (4), er der taget hensyn til de sundhedsmæssige krav og definitionerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (5), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (6) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 af 29. april 2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum (7).

(3)

Bilag I til forordning (EF) nr. 853/2004 indeholder særskilte definitioner for henholdsvis kødprodukter og behandlede maver, blærer og tarme.

(4)

Med de særlige behandlinger, der er fastsat for de enkelte tredjelande ved beslutning 2005/432/EF, tages der udgangspunkt i de behandlinger, der er beskrevet i direktiv 2002/99/EF, idet formålet er at fjerne den dyresundhedsrisiko, som det ferske kød, der anvendes til tilberedningen af kødprodukterne, kan frembyde. Behandlede maver, blærer og tarme frembyder den samme risiko for dyresundheden som kødprodukter. De bør derfor underkastes de samme særlige behandlinger som fastsat i beslutning 2005/432/EF og efterfølgende gøres til genstand for den harmoniserede veterinærcertificeringsprocedure, inden de importeres til Fællesskabet.

(5)

Beslutning 2003/779/EF (8) indeholder dyresundhedsmæssige betingelser for indførsel af tarme i EU. De produkter, der er omfattet af beslutning 2003/779/EF, bør derfor ikke være omfattet af definitionen af kødprodukter og behandlede maver, blærer og tarme i denne beslutning.

(6)

Kommissionens beslutning 2004/432/EF af 29. april 2004 om godkendelse af overvågningsplaner for restkoncentrationer, som tredjelande har forelagt i henhold til Rådets direktiv 96/23/EF (9), indeholder en liste over tredjelande, som er godkendt til at eksportere til Fællesskabet på grundlag af deres godkendte overvågningsplaner for restkoncentrationer.

(7)

Ved Rådets direktiv 97/78/EF af 18. december 1997 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for tredjelandsprodukter, der føres ind i Fællesskabet (10), er der fastsat bestemmelser, herunder visse certifikatkrav, vedrørende veterinærkontrollen af animalske produkter, der føres ind i Fællesskabet fra tredjelande som import eller til transitforsendelse.

(8)

Det er nødvendigt at fastsætte særlige betingelser for forsendelse af kødprodukter i transit gennem Fællesskabet til og fra Rusland på grund af Kaliningrads geografiske beliggenhed og under hensyntagen til klimaproblemer, der gør, at nogle havne ikke kan anvendes på visse tider af året.

(9)

Ved Kommissionens beslutning 2001/881/EF af 7. december 2001 om en liste over grænsekontrolsteder, der er godkendt til at føre veterinærkontrol med dyr og animalske produkter fra tredjelande, og om opdatering af de nærmere bestemmelser om den kontrol, som skal gennemføres af Kommissionens eksperter (11), specificeres det, hvilke grænsekontrolposter der er bemyndiget til at foretage kontrol af transitforsendelser af kødprodukter til og fra Rusland via Fællesskabet.

(10)

I bilag II til Rådets beslutning 79/542/EØF af 21. december 1976 om en liste over tredjelande og dele af tredjelande og om dyre- og folkesundhedsbetingelser og udstedelse af veterinærcertifikat ved import til EF af levende dyr og fersk kød (12) er der opstillet en liste over tredjelande og dele af tredjelande, hvorfra det er tilladt for medlemsstaterne at importere fersk kød af visse dyr. Island figurerer i bilag II til nævnte beslutning som et land, der er godkendt til eksport af fersk kød af visse dyr. Det bør derfor være tilladt at importere kødprodukter og behandlede maver, blærer og tarme af de pågældende dyr fra Island, uden at disse underkastes særlige behandlinger.

(11)

Bilag 11 til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter (13) indeholder dyre- og folkesundhedsmæssige og zootekniske foranstaltninger for handelen med levende dyr og animalske produkter. Kødprodukter og behandlede maver, blærer og tarme fra Det Schweiziske Forbund bør behandles i overensstemmelse med nævnte aftale. Det er derfor ikke nødvendigt at lade bilaget til nærværende beslutning omhandle disse behandlinger.

(12)

Bilag IX til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier (14) er blevet ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 722/2007 af 25. juni 2007 om ændring af bilag II, V, VI, VIII, IX og XI til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 (15) og ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1275/2007 om ændring af bilag IX til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier (16). Der bør i certifikatet indføjes nye krav vedrørende BSE-statussen for tredjelande, der eksporterer kødprodukter og behandlede tarme til Fællesskabet.

(13)

I Kommissionens beslutning 2007/453/EF af 29. juni 2007 om fastsættelse af BSE-status for medlemsstater eller tredjelande eller deres regioner i henhold til deres BSE-risiko (17) opdeles lande eller regioner i tre grupper: med ubetydelig BSE-risiko, med en kontrolleret BSE-risiko og med en ikke-fastsat BSE-risiko. Der bør i certifikatet henvises til denne liste.

(14)

Af hensyn til klarheden i fællesskabslovgivningen bør beslutning 2005/432/EF ophæves og afløses af nærværende beslutning.

(15)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

a)

kødprodukter som defineret i punkt 7.1 i bilag I til forordning (EF) nr. 853/2004 og

b)

behandlede maver, blærer og tarme som defineret i punkt 7.9 i samme bilag, som er blevet underkastet en af de behandlinger, der er omhandlet i del 4 i bilag II til denne beslutning.

a)

fjerkræ, herunder høns, kalkuner, perlehøns, ænder, gæs, vagtler, duer, fasaner og agerhøns, der opdrættes eller holdes i fangenskab med henblik på avl, produktion af kød eller konsumæg eller levering af vildt til udsætning

b)

husdyr af følgende arter: kvæg, herunder Bubalus bubalis og Bison bison, svin, får, geder og dyr af hestefamilien

c)

kaniner og harer samt opdrættet vildt som defineret i punkt 1.6 i bilag I til forordning (EF) nr. 853/2004

d)

vildtlevende vildt som defineret i punkt 1.5 i bilag I til forordning (EF) nr. 853/2004.

a)

opfylder betingelserne vedrørende oprindelse og behandling i bilag I, punkt 1 og 2, og

b)

har oprindelse i følgende tredjelande og dele af tredjelande:

a)

Kun sendinger af kødprodukter og behandlede maver, blærer og tarme, der er fremstillet af fersk kød som defineret i punkt 1.10 i bilag I til forordning (EF) nr. 853/2004, som opfylder Fællesskabets folkesundhedskrav, importeres til Fællesskabet.

b)

Kun sendinger af kødprodukter og behandlede maver, blærer og tarme, som opfylder kravene i standardfolke- og dyresundhedscertifikatet i bilag III, importeres til Fællesskabet.

c)

Dette certifikat ledsager sådanne sendinger, idet det skal være behørigt udfyldt og underskrevet af embedsdyrlægen i afsendelsestredjelandet.

a)

De kommer fra et tredjeland eller en del af et tredjeland, som er opført i bilag II, og er blevet underkastet den deri foreskrevne minimumsbehandling for import af kødprodukter og behandlede maver, blærer og tarme af de pågældende arter.

b)

De opfylder de særlige dyresundhedsbetingelser for de pågældende arter som fastsat i standardfolke- og dyresundhedscertifikatet i bilag III.

c)

De er ledsaget af et dyresundhedscertifikat, der er i overensstemmelse med modellen i bilag IV, og som er behørigt underskrevet af en embedsdyrlæge i det pågældende tredjeland.

d)

Embedsdyrlægen på det grænsekontrolsted, hvor sendingen føres ind i Fællesskabet, har i det fælles veterinærdokument til brug ved import attesteret, at de kan godkendes til transit eller oplagring, alt efter hvad der er relevant.

a)

Sendingen er af embedsdyrlægen under den kompetente myndighed for det grænsekontrolsted, hvor sendingen føres ind i Fællesskabet, plomberet med en plombe med løbenummer.

b)

De dokumenter, der ledsager sendingen, jf. artikel 7 i direktiv 97/78/EF, er på hver side stemplet »KUN TIL TRANSIT TIL RUSLAND VIA EF« af embedsdyrlægen under den kompetente myndighed for det grænsekontrolsted, hvor sendingen føres ind i Fællesskabet.

c)

De proceduremæssige krav, der er fastsat i artikel 11 i direktiv 97/78/EF, skal være opfyldt.

d)

Embedsdyrlægen under den kompetente myndighed på det grænsekontrolsted, hvor sendingen føres ind i Fællesskabet, har i det fælles veterinærdokument til brug ved import attesteret, at sendingen kan godkendes til transit.