6.11.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 288/1

(1)

Rådet indførte ved forordning (EF) nr. 1676/2001 (2), senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1424/2006 (3), en endelig antidumpingtold på importen af polyethylenterephthalatfolie (PET-folie) med oprindelse i bl.a. Indien. De foranstaltninger, der nu gøres til genstand for de aktuelle undersøgelser, blev indført i form af en værditold på mellem 0 % og 18 % på importen af varer fra individuelt nævnte eksportører og en resttold på 17,3 % på importen af varer fra alle andre selskaber. Den undersøgelse, som førte til forordning (EF) nr. 1676/2001 som ændret, vil i det følgende blive benævnt »den oprindelige undersøgelse«.

(2)

De foranstaltninger, der blev indført på importen fra Indien i forbindelse med den oprindelige undersøgelse, blev ved forordning (EF) nr. 1975/2004 (4) udvidet til importen af PET-folie afsendt fra Brasilien og Israel, uanset om varen var angivet med oprindelse i Brasilien eller Israel eller ej.

(3)

Kommissionen godtog ved afgørelse 2001/645/EF (5) tilsagn fra fem indiske producenter i forbindelse med den oprindelige undersøgelse. Disse tilsagn blev ophævet ved afgørelse 2006/173/EF (6).

(4)

Rådet indførte ved forordning (EF) nr. 367/2006, senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1124/2007 (7), en endelig udligningstold på importen af PET-folie med oprindelse i Indien. Foranstaltningerne havde form af værditold på mellem 7 % og 19,1 % på importen fra individuelt nævnte eksportører og en resttold på 19,1 % på importen fra alle andre selskaber. Den undersøgelse, som førte til forordning (EF) nr. 367/2006 som ændret, vil i det følgende blive benævnt »den tidligere antisubsidieundersøgelse«.

(5)

En anmodning om en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2, og en anmodning om en delvis interimsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3, som var begrænset til den dumping, der blev foretaget af Jindal Poly Films Limited (i det følgende benævnt »Jindal«), blev henholdsvis den 23. maj 2006 og den 3. juli 2006 indgivet af følgende EF-producenter: Du Pont Teijin Films, Mitsubishi Polyester Film GmbH og Nuroll SpA (i det følgende benævnt »klagerne«). Klagerne tegner sig for en væsentlig del af produktionen af PET-folie i Fællesskabet.

(6)

Klagerne hævdede og fremlagde tilstrækkeligt umiddelbart bevis for: a) at der er sandsynlighed for fortsat eller fornyet dumping og skade for EF-erhvervsgrenen, og b) at de omstændigheder i forbindelse med dumpingen, der lå til grund for indførelsen af foranstaltningerne over for Jindal, har ændret sig, og at disse ændringer er af varig art.

(7)

Kommissionen fastslog efter høring af det rådgivende udvalg, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2, og en delvis interimsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3, og indledte disse to undersøgelser gennem offentliggørelse af indledningsmeddelelser i Den Europæiske Unions Tidende henholdsvis den 22. august 2006 (8) og den 25. august 2006 (9).

(8)

Den delvise interimsundersøgelse var begrænset til undersøgelse af Jindals dumping. Den fornyede undersøgelsesperiode omfattede for begge undersøgelser perioden fra den 1. juli 2005 til den 30. juni 2006. Undersøgelsen af de tendenser, der var relevante for en vurdering af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra 2003 til udløbet af den fornyede undersøgelsesperiode (i det følgende benævnt »den betragtede periode«).

(9)

Kommissionen underrettede officielt de eksporterende producenter, repræsentanterne for eksportlandet, EF-producenterne, importørerne og brugerne, som den vidste var berørt af sagen, om indledningen af udløbsundersøgelsen. I forbindelse med begge undersøgelser fik de interesserede parter lejlighed til at fremsætte bemærkninger skriftligt og anmode om at blive hørt inden for den frist, der var fastsat i meddelelsen om indledningen af proceduren.

(10)

Alle berørte parter, som anmodede om det og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(11)

Hvad angår udløbsundersøgelsen, blev det i betragtning af det åbenbart store antal eksporterende producenter af PET-folie i Indien, som var nævnt i klagen, i indledningsmeddelelsen påtænkt at anvende stikprøver, jf. grundforordningens artikel 17. For at afgøre, om det ville være nødvendigt at anvende stikprøver, og i givet fald udvælge en stikprøve, blev alle eksporterende producenter anmodet om at give sig til kende og afgive grundlæggende oplysninger om deres aktiviteter i forbindelse med PET-folie i den fornyede undersøgelsesperiode som nærmere specificeret i indledningsmeddelelsen. Seks eksporterende producenter i Indien gav udtryk for vilje til at samarbejde. Blandt disse seks eksporterende producenter blev der udvalgt tre selskaber (Ester Industries Limited, Garware Polyester Limited og Jindal) til at indgå i stikprøven, og disse modtog et spørgeskema. Disse selskaber fandtes at tegne sig for den største repræsentative mængde af eksport til Fællesskabet af PET-folie, som med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed, jf. grundforordningens artikel 17, stk. 1.

(12)

Derudover sendte Kommissionen spørgeskemaer til alle andre parter, som den vidste var berørt af sagen, eller som gav sig til kende inden for de frister, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. Der blev modtaget fuldt besvarede spørgeskemaer fra fire EF-producenter, de tre eksporterende producenter, der indgik i stikprøven, en importør/bruger og fire brugere.

(13)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at træffe en afgørelse om dumping og skade samt for at fastslå, om der var sandsynlighed for fortsat eller fornyet dumping og skade, og om det ville være i Fællesskabets interesse at opretholde foranstaltningerne. Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende interesserede parter:

(14)

Den pågældende vare er den samme som i den oprindelige undersøgelse, dvs. polyethylenterephthalatfolie (PET-folie) med oprindelse i Indien, der normalt tariferes under KN-kode ex 3920 62 19 og ex 3920 62 90.

(15)

Som i den oprindelige undersøgelse blev det konstateret, at PET-folie, der fremstilles og sælges på hjemmemarkedet i Indien, og PET-folie, der eksporteres til Fællesskabet fra Indien, samt PET-folie, der fremstilles og sælges af EF-producenterne, har de samme fysiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål. De er derfor samme varer, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(16)

For at fastsætte den normale værdi blev det først undersøgt, om Jindals samlede salg på hjemmemarkedet var repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2, dvs. om det udgjorde mindst 5 % af det samlede eksportsalg af den pågældende vare til Fællesskabet.

(17)

Det blev derefter undersøgt, om det samlede salg på hjemmemarkedet af hver varetype udgjorde mindst 5 % af det samlede eksportsalg af samme type til Fællesskabet.

(18)

For de varetyper, hvor hjemmemarkedssalget udgjorde mindst 5 % af eksportsalget af samme type til Fællesskabet, blev det undersøgt, om de var blevet solgt i tilstrækkelige mængder i normal handel, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4. For hver varetype, hvor mere end 80 % af hjemmemarkedssalget fandt sted til priser, der var højere end produktionsomkostningerne, blev den normale værdi fastsat på grundlag af den vejede gennemsnitlige pris, der faktisk var betalt for det samlede hjemmemarkedssalg. For de varetyper, hvor de fortjenstgivende transaktioner udgjorde 80 % eller derunder, men ikke under 10 %, af salget, fastsattes den normale værdi på grundlag af den vejede gennemsnitlige pris, der faktisk var betalt for det hjemmemarkedssalg, der var fortjenstgivende. For de varetyper, hvor mindre end 10 % (udtrykt i mængde) blev solgt på hjemmemarkedet til priser ikke under enhedsproduktionsomkostningerne, blev det konkluderet, at den pågældende varetype ikke blev solgt i normal handel, og at den normale værdi derfor skulle fastsættes i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 3.

(19)

For de varetyper, hvor den eksporterende producents hjemmemarkedspriser ikke kunne anvendes til fastsættelse af den normale værdi, fordi salget ikke var tilstrækkeligt repræsentativt, eller andelen af salget, der fandt sted i normal handel, ikke var tilstrækkeligt stor, blev den normale værdi beregnet på grundlag af den pågældende eksporterende producents fremstillingsomkostninger plus et rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (i det følgende benævnt »SA&G-omkostninger«) samt fortjeneste, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 3 og 6.

(20)

SA&G-omkostningerne blev baseret på den eksporterende producents omkostninger i forbindelse med det hjemmemarkedssalg af den pågældende vare, der blev konstateret at være repræsentativt. Fortjenstmargenen blev beregnet på grundlag af selskabets vejede gennemsnitlige fortjenstmargen for de varetyper, der blev solgt på hjemmemarkedet i tilstrækkelige mængder i normal handel.

(21)

Langt størstedelen af eksportsalget af den pågældende vare til Fællesskabet i den fornyede undersøgelsesperiode havde fundet sted til uafhængige kunder. Eksportprisen blev derfor fastsat på grundlag af den pris, der faktisk blev betalt eller skulle betales, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(22)

En del af eksportsalget er blevet foretaget til et forretningsmæssigt forbundet selskab i Fællesskabet. Det forretningsmæssigt forbundne selskab videresolgte ikke varerne direkte, men foretog en omfattende forarbejdning af dem, og det blev således fundet, at beregning af den eksporterede vares eksportpris på grundlag af videresalgsprisen for den forarbejdede vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 9, var for besværligt. De priser, som Jindal krævede af dette forretningsmæssigt forbundne selskab, blev sammenlignet med de priser, som Jindal krævede af ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Fællesskabet for samme varetyper i den fornyede undersøgelsesperiode. Da det blev konstateret, at der for hver enkelt varetype var overensstemmelse mellem disse priser, blev det konkluderet, at de priser, som Jindal krævede af det forretningsmæssigt forbundne selskab i Fællesskabet, var pålidelige og kunne anvendes til beregning af eksportprisen.

(23)

Den normale værdi og eksportprisen blev sammenlignet på grundlag af priserne ab fabrik. For at sikre en rimelig sammenligning blev der i form af justeringer taget hensyn til forskelle i faktorer, der påvirkede prissammenligneligheden, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Der blev således justeret for forskelle i rabatter, afslag, transport-, forsikrings-, håndterings- og lastomkostninger samt dermed forbundne omkostninger, emballeringsomkostninger, kreditomkostninger og provision, hvor dette var påkrævet og kunne dokumenteres.

(24)

Jindal anmodede om en justering af den normale værdi for importtold, der ikke var opkrævet under forhåndslicensordningen på importen af råmaterialer til fremstilling af eksportvarer. Forhåndslicensordningen giver mulighed for at indføre råmaterialer toldfrit, forudsat at selskabet udfører færdigvarer i en tilsvarende mængde og til en tilsvarende værdi, der fastsættes i henhold til officielle standard input/output-normer. De indførte varer under forhåndslicensordningen kan enten anvendes til fremstilling af eksportvarer eller til genopfyldning af de indenlandske lagre af råmaterialer, der anvendes til fremstilling af disse varer. Selskabet hævdede, at eksporten af den pågældende vare til Fællesskabet fandt sted for at opfylde de krav, der under forhåndslicensordningen var knyttet til de indførte råmaterialer. Det blev ikke konkluderet om en justering var berettiget, da det blev fundet, at selskabet under alle omstændigheder ikke dumpede i den fornyede undersøgelsesperiode, og en sådan justering ville således ikke påvirke det endelige resultat af den fornyede undersøgelse.

(25)

Dumpingmargenen blev fastlagt på grundlag af en sammenligning af den normale værdi beregnet som et vejet gennemsnit og det vejede gennemsnit af eksportpriserne, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11.

(26)

Det fremgik af denne sammenligning, at dumpingmargenen var negativ.

(27)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 3, blev det også undersøgt, om resultaterne af denne undersøgelse med rimelighed kunne anses for at være af varig karakter.

(28)

I den sammenhæng mindes der om, at det i forbindelse med to på hinanden følgende undersøgelser, som blev afsluttet ved Rådets forordning (EF) nr. 1676/2001 og Rådets forordning (EF) nr. 390/2005 (10), blev konstateret, at Jindal ikke foretog dumping. Konklusionen om, at selskabet ikke dumpede, er blevet bekræftet af nærværende undersøgelse, og der er ingen tegn på, at denne situation ikke vil være af varig karakter.

(29)

Det fastslås derfor, at de gældende foranstaltninger over for Jindal giver de ønskede resultater og bør forblive uændrede.

(30)

Ifølge Eurostat blev der importeret 23 472 tons af den pågældende vare fra Indien til Fællesskabet i den fornyede undersøgelsesperiode. De tre eksporterende producenter, der indgik i stikprøven, stod for ca. 97 % heraf i den fornyede undersøgelsesperiode, og Jindal alene stod for ca. 90 % af den samlede mængde, der blev eksporteret fra Indien til Fællesskabet i den fornyede undersøgelsesperiode.

(31)

I undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse (1. april 1999 til 31. marts 2000) var importmængden fra Indien på 50 590 tons. I undersøgelsesperioden for den tidligere antisubsidieundersøgelse (1. oktober 2003 til 30. september 2004) var importmængden fra Indien på 12 679 tons.

(32)

Som nævnt i betragtning 11 indgik tre eksporterende producenter i stikprøven. Resultaterne i betragtning 16 til 26 gælder for Jindal.

(33)

For at fastsætte den normale værdi for Garware og Ester blev det først undersøgt, om det indberettede samlede salg på hjemmemarkedet for hver enkelt eksporterende producent var repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2, dvs. om det udgjorde mindst 5 % af det indberettede samlede eksportsalg af den pågældende vare til Fællesskabet.

(34)

Det blev derefter undersøgt, om det samlede salg på hjemmemarkedet af hver varetype udgjorde mindst 5 % af det samlede eksportsalg af samme type til Fællesskabet.

(35)

For de varetyper, hvor hjemmemarkedssalget udgjorde mindst 5 % af eksportsalget af samme type ved eksport til Fællesskabet, blev det undersøgt, om de var blevet solgt i tilstrækkelige mængder i normal handel, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4. For hver varetype, hvor mere end 80 % af hjemmemarkedssalget fandt sted til priser, der var højere end produktionsomkostningerne, blev den normale værdi fastsat på grundlag af den vejede gennemsnitlige pris, der faktisk var betalt for det samlede hjemmemarkedssalg. For de varetyper, hvor de fortjenstgivende transaktioner udgjorde 80 % eller derunder, men ikke under 10 %, af salget, fastsattes den normale værdi på grundlag af den vejede gennemsnitlige pris, der faktisk var betalt for det hjemmemarkedssalg, der var fortjenstgivende. For de varetyper, hvor mindre end 10 % (udtrykt i mængde) blev solgt på hjemmemarkedet til priser ikke under enhedsproduktionsomkostningerne, blev det konkluderet, at den pågældende varetype ikke blev solgt i normal handel, og at den normale pris derfor måtte fastsættes i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 3.

(36)

For de varetyper, hvor den eksporterende producents hjemmemarkedspriser ikke kunne anvendes til at fastsætte den normale værdi, fordi salget ikke var tilstrækkelig repræsentativt, eller andelen af salget, der fandt sted i normal handel, ikke var tilstrækkelig stor, blev den normale værdi beregnet på grundlag af den pågældende eksporterende producents fremstillingsomkostninger plus et rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (i det følgende benævnt »SA&G-omkostninger«) samt fortjeneste, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 3 og 6.

(37)

SA&G-omkostningerne blev baseret på den eksporterende producents omkostninger i forbindelse med det hjemmemarkedssalg af den pågældende vare, der blev konstateret at være repræsentativt. Fortjenstmargenen blev beregnet på grundlag af selskabets vejede gennemsnitlige fortjenstmargen for de varetyper, der blev solgt på hjemmemarkedet i tilstrækkelige mængder i normal handel.

(38)

Hvad angår fastsættelsen af eksportpriser, bør der mindes om, at nærværende undersøgelse skal fastslå, om der vil finde fortsat eller fornyet dumping sted, hvis beskyttelsesforanstaltningerne ophæves. I den forbindelse er det ikke muligt at begrænse fastsættelsen af de eksportpriser, der anvendes ved dumpingberegningen, til en undersøgelse af eksportørernes tidligere adfærd, men det er derimod også nødvendigt at undersøge den sandsynlige udvikling i eksportpriserne i fremtiden. Med andre ord er det nødvendigt at få fastslået, om tidligere eksportpriser er pålidelige som en angivelse af, hvordan eksportpriserne sandsynligvis vil blive i fremtiden.

(39)

Da der forelå pristilsagn i en del af den fornyede undersøgelsesperiode, blev det i denne sag navnlig undersøgt, om disse tilsagn havde påvirket de tidligere eksportpriser i en sådan grad, at det gjorde dem upålidelige ved en beregning af fremtidig eksportadfærd. Ydermere skal det bemærkes, at Garwares og Esters pristilsagn blev trukket tilbage den 9. marts 2006, mens den fornyede undersøgelsesperiode dækker perioden fra 1. juli 2005 til 30. juni 2006. For både Garwares og Esters vedkommende blev det konstateret, at de eksporttransaktioner, som blev foretaget i den del af den fornyede undersøgelsesperiode, hvor pristilsagnet var gældende, blev foretaget til priser, som lå tilstrækkeligt tæt på mindsteprisen til at udløse tvivl om, hvorvidt disse priser kunne betragtes som varige og fastsat uafhængigt af mindsteprisen. Der er allerede redegjort for en lignende begrundelse i betragtning 28 i Rådets forordning (EF) nr. 366/2006 (11).

(40)

For Garwares vedkommende dækker de transaktioner, der blev foretaget i den fornyede undersøgelsesperiode efter tilbagetrækning af tilsagnene, ca. 20 % af den samlede eksportmængde, og der er blevet foretaget tilsvarende transaktioner efter tilbagetrækning af tilsagnet. Set i lyset af de mængder, der er blevet eksporteret efter udløb af tilsagnet den 8. marts 2006, betragtes priserne ved disse transaktioner som et relevant udtryk for den prispolitik, som Garware ville have haft, hvis ikke der var blevet afgivet tilsagn. Følgelig blev priserne ved disse transaktioner anvendt ved beregningen af eksportprisen for al Garwares eksport i hele den fornyede undersøgelsesperiode.

(41)

For Esters vedkommende dækker de transaktioner, der blev foretaget i perioden efter tilbagetrækning af tilsagnene, kun 5 % af den samlede mængde, og de var begrænset til en meget kort periode umiddelbart efter tilbagetrækning af tilsagnet. Priserne ved disse transaktioner kan derfor ikke betragtes som repræsentative for de eksportpriser, som selskabet ville have opkrævet uden tilsagnet. Som allerede anført i betragtning 39 lå Esters priser ved eksport til Fællesskabet før tilbagetrækning af tilsagnet meget tæt på mindstepriserne. Esters priser ved eksport til andre tredjelande lå også betydeligt under priserne til Fællesskabet, både hvis de blev betragtet på grundlag af et vejet gennemsnit og for hver enkelt type, hvilket gjorde det sandsynligt, at disse salgspriser til Fællesskabet i en situation uden tilsagn ville blive fastsat på linje med priserne for samme type ved salg til andre tredjelande. Konklusionen var derfor, at Esters priser ved eksport til Fællesskabet, mens tilsagnet var gældende, ikke kunne anvendes til fastsættelse af pålidelige eksportpriser i forbindelse med nærværende udløbsundersøgelse, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8. Da Ester i den fornyede undersøgelsesperiode solgte den pågældende vare i betydelige mængder på verdensmarkedet, blev det besluttet at fastsætte eksportprisen på grundlag af de priser, der faktisk blev betalt eller skulle betales ved salg til alle tredjelande, for de modeller, som blev solgt til Fællesskabet i den del af den fornyede undersøgelsesperiode, hvor tilsagnet var gældende. For den del af undersøgelsesperioden, der ligger efter tilbagetrækningen af tilsagnet, blev eksportprisen fastsat på grundlag af de priser, der faktisk blev betalt eller skulle betales ved salg til Fællesskabet.

(42)

Den normale værdi og eksportprisen blev sammenlignet på grundlag af priserne ab fabrik. For at sikre en rimelig sammenligning blev der i form af justeringer taget hensyn til forskelle i faktorer, der påvirkede prissammenligneligheden, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Der blev således justeret for forskelle i transport-, forsikrings-, håndterings- og lastomkostninger samt dermed forbundne omkostninger, provisioner samt emballerings- og kreditomkostninger, hvor dette var påkrævet og kunne dokumenteres.

(43)

De eksporterende producenter anmodede om en justering af eksportprisen i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra k), for en begrænset eksportmængde på grundlag af de fordele, der blev opnået i henhold til Duty Entitlement Passbook Scheme (toldgodtgørelsesordningen) (»DEPB«) på efter-eksportbasis. I henhold til denne ordning kan de kreditter, der modtages ved udførslen af den pågældende vare, benyttes til at udligne told, der normalt skal betales på indførsel af enhver vare, eller sælges frit til andre selskaber. De importerede varer skal desuden ikke udelukkende benyttes i produktionen af den eksporterede vare. Producenterne påviste ikke, at fordelen i henhold til DEPB-ordningen på efter-eksportbasis berørte prissammenligneligheden, og navnlig at kunderne konsekvent betalte forskellige priser på hjemmemarkedet på grund af DEPB-fordelene. Påstanden blev derfor afvist.

(44)

Dumpingmargenen blev fastlagt på grundlag af en sammenligning af den normale værdi beregnet som et vejet gennemsnit og det vejede gennemsnit af eksportpriserne, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11. I tilfælde, hvor eksportpriserne var baseret på priserne til tredjelande, blev passende cif-værdier beregnet ved at forhøje priserne ab fabrik til tredjelande med den vejede gennemsnitlige forskel for hver enkelt varetype mellem priserne ab fabrik og cif-priserne til Fællesskabet.

(45)

Denne sammenligning viste en dumpingmargen på 15-25 %. Der mindes om, at der var blevet konstateret en negativ dumpingmargen for Jindal (jf. betragtning 26 ovenfor).

(46)

Alle kendte indiske eksportørers uudnyttede kapacitet i den fornyede undersøgelsesperiode blev anslået til 32 000 tons. Det bør dog bemærkes, at 25 000 tons heraf tilskrives indiske eksportører, der er pålagt en antidumpingtold på 0 %. En eventuel ophævelse af antidumpingforanstaltningerne vil sandsynlig få ringe betydning for disse selskabers eksportpolitik. Derfor tilskrives kun ca. 7 000 tons indiske eksportører, der er pålagt en antidumpingtold, der ikke er på 0 %. Sidstnævnte uudnyttede kapacitet, som i den fornyede undersøgelsesperiode udgjorde ca. 30 % af den samlede importmængde af den pågældende vare fra Indien til Fællesskabet og 3 % af forbruget i Fællesskabet, kunne blive dirigeret til Fællesskabet, hvis foranstaltningerne ophæves.

(47)

På grundlag af en sammenligning model for model fremgik det, at eksportpriserne ved salg til tredjelande for de indiske eksportører, der indgik i stikprøven og havde en dumpingmargen, der ikke var på 0 %, i den fornyede undersøgelsesperiode var 20-30 % lavere end de samme eksporterende producenters eksportpriser ved salg til Fællesskabet. Disse to eksportører havde et betydeligt salg til tredjelande, nemlig 80-90 % af det samlede eksportsalg. Prisniveauet ved eksport til andre tredjelande blev derfor anset som en indikator for, hvordan prisniveauet sandsynligvis ville blive ved eksport til Fællesskabet, hvis foranstaltningerne bortfaldt.

(48)

Nogle af verdens største eksportmarkeder for PET-folie er beskyttet af en høj told. Navnlig er importen af PET-folie fra Indien til USA pålagt antidumpingtold på mellem 2,32 % og 24,11 % samt udligningstold på mellem 9 % og 25,27 % alt afhængigt af, hvilken indisk eksportør der er tale om.

(49)

På baggrund af de forskellige prisniveauer, den uudnyttede kapacitet og de incitamenter, der er beskrevet ovenfor, konkluderes det således, at der er sandsynlighed for: i) fortsat dumping og ii) en stigning i de mængder, der eksporteres til Fællesskabet, hvis de gældende antidumpingforanstaltninger ophæves.

(50)

Fire EF-producenter (Dupont Teijin Films, Mitsubishi Polyester Film GmbH, Nuroll SpA og Toray Plastics Europe) samarbejdede fuldt ud i forbindelse med undersøgelsen. I den fornyede undersøgelsesperiode tegnede de sig for ca. 95 % af produktionen i Fællesskabet. Disse producenter udgør således erhvervsgrenen i Fællesskabet, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4.

(51)

Det skal bemærkes, at situationen med hensyn til produktionen af PET-folie i Fællesskabet har ændret sig siden den oprindelige undersøgelse. Kodak Industrie (Frankrig) producerer rent faktisk ikke længere PET-folie i Fællesskabet, og 3M har flyttet sine aktiviteter til I.T.P. SpA (Italien), som er i færd med at omstille sit anlæg til andre og nye produktioner. Det skal også understreges, at da Tjekkiet blev medlem af EU den 1. maj 2004, udgør den produktion, som Fatra a.s. (etableret i Tjekkiet) har, nu en del af produktionen i Fællesskabet.

(52)

Fastsættelsen af det samlede forbrug i Fællesskabet var baseret på importstatistikker fra Eurostat, EF-erhvervsgrenens salg til Fællesskabet og andre EF-producenters salg.

Tabel 1

(53)

Set i forhold til 2003 steg forbruget i den fornyede undersøgelsesperiode med 1 % eller mere end 3 000 tons.

(54)

Den mængde, som Fællesskabet importerede fra Indien, steg med 86 % mellem 2003 og den fornyede undersøgelsesperiode, og markedsandelen steg fra 5 % til 9 %, mens priserne faldt med 12 %. Oplysningerne er baseret på Eurostats statistikker.

Tabel 2

(55)

Importen fra Brasilien og Israel, i forbindelse med hvilken der er konstateret omgåelse som nævnt i betragtning 2 ovenfor, faldt drastisk, efter at denne import blev omfattet af de antidumpingforanstaltninger, der var blevet indført over for importen fra Indien. Priserne på PET-folie med oprindelse i disse lande steg med 219 % efter indførelsen af antiomgåelsesforanstaltninger.

Tabel 3

(56)

Der skal dog tages hensyn til, at det i forbindelse med nærværende undersøgelse blev konstateret, at Jindal ikke foretog dumping, og at det i forbindelse med tidligere undersøgelser var blevet konstateret, at andre selskaber (navnlig Flex Industries Limited og Polyplex Corporation Limited) heller ikke foretog dumping. Følgelig vil kun dumpingimport fra Indien og import, for hvilken der er blevet konstateret omgåelse, blive taget i betragtning i forbindelse med nærværende undersøgelse. Dumpingimport fra Indien og import, som er blevet pålagt antiomgåelsestold, er faldet med 70 % mellem 2003 og den fornyede undersøgelsesperiode — jf. tabel 4 nedenfor. Det markante fald i denne import kan i stort omfang tilskrives indførelsen af antiomgåelsesforanstaltninger over for import fra Brasilien og Israel.

Tabel 4

(57)

Importen fra andre tredjelande steg med 24 % i den betragtede periode (fra ca. 62 000 tons i 2003 til ca. 77 000 tons i den fornyede undersøgelsesperiode), og markedsandelen i Fællesskabet for denne import steg med 5 procentpoint (fra 25 % til 30 %). Størstedelen af importen kom fra Sydkorea, USA, Thailand og De Forenede Arabiske Emirater. Den gennemsnitlige pris pr. tons faldt med 11 % mellem 2003 og den fornyede undersøgelsesperiode. Tallene er baseret på Eurostats data.

Tabel 5

(58)

I henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 5, undersøgte Kommissionen alle relevante økonomiske faktorer og forhold, der har indflydelse på EF-erhvervsgrenens situation.

(59)

I den betragtede periode forblev kapaciteten stabil (ca. 190 000 tons), og produktionen og kapacitetsudnyttelsen faldt med 4 %.

Tabel 6

(60)

Lagrene af den pågældende vare faldt mellem 2003 og 2004 fra 23 929 tons til 22 241 ton, steg lidt i 2005 og faldt til 21 272 tons i den fornyede undersøgelsesperiode. Faldet skyldtes hovedsageligt en nedgang i produktionen.

Tabel 7

(61)

Den mængde, som EF-erhvervsgrenen solgte til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder i Fællesskabet, faldt med 5 % mellem 2003 og 2005, dvs. fra 142 755 tons til 135 956 tons, hvorefter den steg lidt mellem 2005 og den fornyede undersøgelsesperiode, men dog kun nåede op på 98 % af salgsmængden i 2003. Salget til forretningsmæssigt forbundne selskaber var ubetydeligt (mellem 200 og 300 tons hvert år i den betragtede periode). Derudover faldt EF-erhvervsgrenens markedsandel med 2 procentpoint mellem 2003 og den fornyede undersøgelsesperiode.

Tabel 8

(62)

Enhedssalgsprisen faldt med 2 % i den betragtede periode (fra 2 891 EUR/tons i 2003 til 2 819 EUR/tons i den fornyede undersøgelsesperiode), og de gennemsnitlige omkostninger pr. tons faldt fra 3 216 EUR/tons i 2003 til 3 137 EUR/tons i den fornyede undersøgelsesperiode. Dette fald i omkostningerne indtraf, på trods af at gennemsnitsomkostningerne til de fleste råmaterialer steg betragteligt på grund af de kraftigt stigende oliepriser. Disse tal viser, at for at undgå at tabe for store markedsandele kunne EF-erhvervsgrenen ikke fuldt ud dække sine produktionsomkostninger ved hjælp af salgspriserne.

Tabel 9

(63)

EF-erhvervsgrenen mistede markedsandele på baggrund af en lidt stigende efterspørgsel i den betragtede periode.

(64)

Beskæftigelsen i EF-erhvervsgrenen faldt med 13 % mellem 2003 og den fornyede undersøgelsesperiode. Selv om gennemsnitslønnen pr. ansat steg med 5 %, medførte rationaliseringer, at produktiviteten pr. ansat steg med 9 %. Arbejdskraftomkostningerne pr. produceret ton faldt således med 4 %.

Tabel 10

(65)

Rentabiliteten af salget er den fortjeneste, der opnås ved salg af den pågældende vare i Fællesskabet. Investeringsafkastet er blevet beregnet på grundlag af afkastet af de samlede aktiver.

(66)

Rentabiliteten og investeringsafkastet vedrørende salget af den pågældende vare til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder i Fællesskabet har på trods af små forbedringer i 2004 og 2005 været negative i hele den betragtede periode. I den fornyede undersøgelsesperiode var rentabiliteten og investeringsafkastet særligt lave (rentabilitet: – 11 % og investeringsafkast: – 3,1 %) efter at være faldet igen efter 2005.

Tabel 11

(67)

Tendensen for likviditeten blev forværret, navnlig i den fornyede undersøgelsesperiode.

Tabel 12

(68)

Mellem 2003 og den fornyede undersøgelsesperiode faldt investeringerne i produktionen af PET-folie med 18 %. I den fornyede undersøgelsesperiode steg værdien af investeringerne med 6 % set i forhold til 2005, men i sammenligning med 2003 forblev den på et lavere niveau. I forbindelse med undersøgelsen blev det konstateret, at investeringerne hovedsageligt havde til formål at forbedre varens kvalitet og at opretholde produktionskapaciteten.

(69)

De lave investeringer kan i stort omfang forklares med, at EF-erhvervsgrenens moderselskaber ikke syntes at være interesserede i at investere eller at garantere investeringer i ikke-rentable aktiviteter som f.eks. produktion af PET-folie i Europa.

(70)

I forbindelse med analysen af dumpingens omfang tages der hensyn til, at der allerede er indført foranstaltninger med henblik på at fjerne den skadevoldende dumping. Som anført ovenfor viser de foreliggende oplysninger, at en af de eksporterende producenter, der indgik i stikprøven, fortsat sælger til Fællesskabet til dumpingpriser. Selv om den konstaterede dumpingmargen er betydelig, har dens virkninger for EF-erhvervsgrenens situation i den fornyede undersøgelsesperiode ikke været betydelig, fordi markedsandelen for dumpingimport fra Indien og import, i forbindelse med hvilken der er konstateret omgåelse, kun udgjorde 1 % af det samlede forbrug i Fællesskabet. Jindal bidrog uden tvivl til at forværre situationen for EF-erhvervsgrenen. Det skal dog også tages i betragtning, at selv om importen fra Jindal ikke medtages i analysen, havde EF-erhvervsgrenen ikke været i stand til at overvinde virkningerne af tidligere dumping efter indførelsen af antidumpingforanstaltninger i 2001 på grund af omgåelse (som blev gjort til genstand for foranstaltninger, som først blev vedtaget i slutningen af 2004) og mangelfulde tilsagn, som først blev ophævet sidste år. Der mindes om, at før indførelsen af antiomgåelsestold og ophævelse af tilsagnene var størrelsen af importen fra indiske selskaber, som konstateredes at foretage dumping, mere en tre gange større end i den fornyede undersøgelsesperiode.

(71)

Forbruget af PET-folie på markedet i Fællesskabet steg med 1 %, mens EF-erhvervsgrenens salg faldt med 2 %.

(72)

EF-erhvervsgrenens økonomiske situation blev forværret, hvad angår de fleste skadesfaktorer: produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse (– 4 %), salgsmængde (– 2 %) og salgsværdi (– 5 %), markedsandel (– 2 procentpoint), likviditet og rentabilitet samt investeringsaktivitet og investeringsafkast.

(73)

EF-erhvervsgrenens omstruktureringsbestræbelser, hvad angår beskæftigelsen, omkostningsbesparelser og forøgelse af produktiviteten pr. ansat, kunne ikke udligne virkningerne af stigningen i råmaterialepriserne i den betragtede periode. Produktionsomkostningerne var højere end salgsprisen. Dette faldt sammen med de lave priser på dumpingimporten med oprindelse i Indien og andre lande, i forbindelse med hvilke der er konstateret omgåelse. Det skal dog bemærkes, at det pristryk, som EF-erhvervsgrenen var udsat for, delvist skyldtes importen fra Jindal, som konstateredes ikke at foretage dumping i den fornyede undersøgelsesperiode, og som stod for ca. 90 % af den samlede import af PET-folie fra Indien.

(74)

På baggrund af ovenstående er EF-erhvervsgrenen stadig i en udsat situation, og enhver forøgelse af dumpingimporten vil efter al sandsynlighed forværre denne situation.

(75)

Som anført ovenfor befinder EF-erhvervsgrenen sig stadig i en udsat situation. Der vil blive en betydelig stigning i dumpingimporten, hvis antidumpingforanstaltningerne bortfalder. Som anført i betragtning 46 har de indiske eksportører, der er pålagt antidumpingtold, mulighed for at øge deres eksport betydeligt, og som anført i betragtning 48 er nogle af de største eksportmarkeder for PET-folie i verden beskyttet af en høj told, hvilket navnlig gælder markedet for PET-folie i USA.

(76)

Uden antidumpingtold ville dumpingimport fra Indien kunne øve et betydeligt pristryk på markedet i Fællesskabet. Derfor er der klart sandsynlighed for fornyet skade.

(77)

I betragtning af ovenstående ville det forårsage yderligere forværring af EF-erhvervsgrenens finansielle situation, hvis den udsættes for øget import fra Indien til dumpingpriser. Konklusionen er derfor, at bortfald af foranstaltningerne over for Indien efter al sandsynlighed vil betyde, at EF-erhvervsgrenen igen påføres skade.

(78)

Det blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 21 undersøgt, om det ville være imod Fællesskabets interesser som helhed at opretholde de eksisterende antidumpingforanstaltninger.

(79)

Det blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 21 undersøgt, om bestemmelsen af Fællesskabets interesse blev baseret på en vurdering af alle involverede parters interesser, dvs. interesserne blandt EF-erhvervsgrenen, importørerne og brugerne af den pågældende vare.

(80)

Det bør erindres, at vedtagelsen af foranstaltninger ikke blev anset for at stride imod Fællesskabets interesser i den oprindelige undersøgelse. Endvidere gjorde det forhold, at den aktuelle undersøgelse er en fornyet undersøgelse af allerede eksisterende antidumpingforanstaltninger, det muligt at vurdere eventuelle uønskede negative virkninger af de nuværende antidumpingforanstaltninger på de pågældende parter.

(81)

På dette grundlag blev det undersøgt, om der trods konklusionerne om sandsynligheden for fornyet skadevoldende dumping var tvingende grunde til at konkludere, at det ikke er i Fællesskabets interesse at opretholde foranstaltninger i dette særlige tilfælde.

(82)

For at vurdere, hvilke virkninger det sandsynligvis ville få, hvis der henholdsvis indførtes eller ikke indførtes foranstaltninger, anmodede Kommissionen om oplysninger fra alle interesserede parter, som den vidste var berørt af sagen, eller som gav sig til kende. På dette grundlag sendte Kommissionen spørgeskemaer til EF-erhvervsgrenen, til ni ikke-forretningsmæssigt forbundne importører og til 23 brugere. Derudover henvendte Kommissionen sig også til alle andre kendte EF-producenter, som ikke havde afgivet de oplysninger, som var nødvendige for samarbejde i forbindelse med undersøgelsen, for at få basisoplysninger om deres produktion og salg.

(83)

Det skal erindres, at EF-erhvervsgrenen stadig er i en udsat situation som beskrevet i betragtning 58-74.

(84)

Opretholdelse af foranstaltninger forventes at mindske markedsforvridningen og prisfald. Foranstaltninger ville sætte EF-erhvervsgrenen i stand til at opretholde sit salg og udnytte stordriftsfordele.

(85)

Hvis antidumpingforanstaltningerne på den anden side bortfalder, er det sandsynligt, at den negative udvikling i EF-erhvervsgrenens finansielle situation vil fortsætte eller endog forværres. EF-erhvervsgrenen er især mærket af et indtægtstab på grund af trykkede priser og tabte markedsandele.

(86)

Det vil derfor være i EF-erhvervsgrenens interesse at antidumpingforanstaltningerne opretholdes.

(87)

Kun en importør/bruger og fire brugere har samarbejdet i forbindelse med undersøgelsen og besvaret spørgeskemaet fuldt ud. De står for 16,3 % af det samlede forbrug af PET-folie i Fællesskabet, og de har anført, at en forlængelse af antidumpingtolden ikke ville få større betydning for deres selskaber.

(88)

Når alle de ovennævnte faktorer tages i betragtning, kan det konkluderes, at en indførelse af foranstaltninger ikke ville have væsentlige virkninger — hvis der overhovedet kan blive tale om nogen virkninger — for brugerne og importørerne af den pågældende vare.

(89)

På dette grundlag konkluderes det, at der ikke er nogen tvingende grunde af hensyn til Fællesskabets interesser til ikke at opretholde antidumpingforanstaltninger.

(90)

Alle parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det er hensigten at anbefale, at de nuværende foranstaltninger opretholdes. De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til de offentliggjorte oplysninger.

(91)

På grundlag af ovenstående kendsgerninger og betragtninger konkluderes det i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 3, at den delvise interimsundersøgelser, der er begrænset til Jindal, bør afsluttes, og at den antidumpingtold på 0 %, der blev indført i forbindelse med den oprindelige undersøgelse, på importen af PET-folie, der fremstilles og eksporteres til Fællesskabet af Jindal, bør opretholdes.

(92)

Hvad angår udløbsundersøgelsen, bør antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af PET-folie fra Indien opretholdes, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2 —

—

at selskabet ikke eksporterede de i stk. 1 omhandlede varer i perioden fra 1. april 1999 til 31. marts 2000 og i perioden fra 1. juli 2005 til 30. juni 2006,

—

at selskabet ikke er forretningsmæssigt forbundet med eksportører eller producenter, der er omfattet af de foranstaltninger, der er indført ved forordning (EF) nr. 366/2006, og

—

at selskabet faktisk har eksporteret de pågældende varer efter perioden fra 1. juli 2005 til 30. juni 2006, eller at det har indgået en uigenkaldelig kontraktmæssig forpligtelse til at eksportere en væsentlig mængde til Fællesskabet,

Terphane Ltda BR 101, km 101, City of Cabo de Santo Agostinho, State of Pernambuco, Brasilien (Taric-tillægskode A569)

Jolybar Filmtechnic Converting Ltd (1987), Hacharutsim str. 7, Ind. Park Siim 2000, Natania South, 42504, POB 8380, Israel (Taric-tillægskode A570)

Hanita Coatings Rural Cooperative Association Ltd., Kibbutz Hanita, 22885, Israel (Taric-tillægskode A691).

6.11.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 288/17

(1)

Der blev indført en endelig antidumpingtold på importen af compactdiske til indspilning med oprindelse i Taiwan den 18. juni 2002 ved Rådets forordning (EF) nr. 1050/2002 af 13. juni 2002 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af compactdiske til indspilning med oprindelse i Taiwan og om endelig opkrævning af den midlertidige told (3) (»den oprindelige antidumpingprocedure«). Den var på mellem 17,7 % og 38,5 %. Disse foranstaltninger udløb ipso jure den 18. juni 2007 i henhold til Kommissionens meddelelse om ophør af antidumpingforanstaltninger (4).

(2)

Der blev indført en endelig udligningstold på importen af compactdiske til indspilning (»CD-R-diske«) fra Indien den 5. juni 2003 ved Rådets forordning (EF) nr. 960/2003 af 2. juni 2003 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af compactdiske til indspilning med oprindelse i Indien (5) (»den oprindelige antisubsidieprocedure«). Den var på 7,3 %.

(3)

Ved afgørelse 2006/753/EF (6) afsluttede Kommissionen en antidumpingprocedure vedrørende importen af CD-R-diske med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«), Hongkong og Malaysia som følge af manglende fællesskabsinteresse i indførelse af foranstaltninger (»afslutningsafgørelsen«). Det konkluderedes, at EF-erhvervsgrenen på grund af sin ringe markedsandel formentlig ikke ville få nævneværdigt udbytte af indførelsen af foranstaltninger. Indførelsen af foranstaltninger betragtedes derfor som uforholdsmæssig på baggrund af de væsentlige negative følger for importører, distributører, detailhandlere og forbrugere.

(4)

Den 22. marts 2007 blev der i Den Europæiske Unions Tidende offentliggjort en meddelelse om indledning af en delvis interimsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af compactdiske til indspilning med oprindelse i Taiwan og en delvis interimsundersøgelse af udligningsforanstaltningerne vedrørende importen af compactdiske til indspilning med oprindelse i Indien (»indledningsmeddelelsen«) (7).

(5)

Undersøgelserne, der blev iværksat på Kommissionens eget initiativ, blev begge begrænset til en gennemgang af Fællesskabets interesser, og beslutningen herom ville muligvis få tilbagevirkende kraft fra den 5. november 2006, dvs. datoen for afslutningsafgørelsens ikrafttræden. Af hensyn til proceduremæssig effektivitet blev både gennemgangen af antidumpingtold på importen af CD-R-diske fra Taiwan og udligningstold på importen af CD-R-diske fra Indien samlet i en undersøgelse.

(6)

Som nævnt ovenfor udløb antidumpingforanstaltningerne over for import med oprindelse i Taiwan den 18. juni 2007. Som følge heraf er undersøgelsen vedrørende Taiwan blevet indstillet. Den blev imidlertid formelt gennemført indtil den dato, og Kommissionen overvejede meget nøje spørgsmålet om ophævelse med tilbagevirkende kraft af den told, der var blevet betalt mellem den 5. november 2006 og den 18. juni 2007.

(7)

Kommissionen samlede af hensyn til behovet for proceduremæssig effektivitet og for at sikre overensstemmelse imellem sine foranstaltninger konklusionerne i forbindelse med begge undersøgelser i denne forordning.

(8)

Kommissionen underrettede officielt producenter, importører og brugere i Fællesskabet og eksportører i og repræsentanter for Indien og Taiwan om indledningen af proceduren. De berørte parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den frist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen. Da undersøgelserne blev begrænset til at omfatte aspekterne vedrørende Fællesskabets interesser, opfordrede Kommissionen kun parter etableret i Fællesskabet, dvs. fællesskabsproducenter, -importører og -brugere, til at udfylde spørgeskemaerne. Kommissionen modtog spørgeskemabesvarelser fra 1 producent, 14 importører og 10 brugere.

(9)

Kommissionen modtog også et brev fra Committee of European CD-R Manufacturers (»CECMA«), som repræsenterede klageren i den oprindelige antidumping- og antisubsidieprocedure og i proceduren forud for afslutningsafgørelsen, og et brev fra den tidligere repræsentant for virksomheden D, jf. afslutningsafgørelsen.

(10)

Endvidere modtog Kommissionens tjenestegrene redegørelser fra andre berørte parter, navnlig en indisk eksportørs distributører og leverandører.

(11)

Kommissionens tjenestegrene analyserede nøje alle de redegørelser og argumenter, som de berørte parter bidrog med. I betragtning af fællesskabsproduktionens situation begrænser konklusionerne af denne fornyede undersøgelse sig imidlertid til afgrænsning af EF-erhvervsgrenen.

(12)

Undersøgelsen af aspekterne vedrørende Fællesskabets interesser omfattede perioden fra 1. januar 2006 til 31. december 2006 (»undersøgelsesperioden« eller »UP«). Undersøgelsen af tendenser, der var relevante for vurderingen af Fællesskabets interesser, omfattede perioden fra 1. januar 2003 til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

(13)

Undersøgelsens genstand er compactdiske til indspilning (CD-R-diske) med oprindelse i Indien (»den pågældende vare«), i øjeblikket tariferet under KN-kode 8523 40 11. KN-koden angives kun til orientering.

(14)

Den samme vare med oprindelse i Taiwan var genstand for en fornyet undersøgelse mellem 22. marts 2007, hvor indledningsmeddelelsen blev offentliggjort, og 18. juni 2007, hvor antidumpingtolden på import af CD-R-diske fra Taiwan udløb.

(15)

Den pågældende vare fremstilles af polycarbonat, der belægges med et farvelag, et lag af et reflekterende materiale og et beskyttelseslag. Selv om indspilning af sådanne diske kan foretages ad flere omgange, kan de indspillede data ikke slettes. Compactdisken er et optisk medium til lagring af digitale data eller digital lyd.

(16)

CD-R-diske kan inddeles efter typen af de lagrede data (data-CD-R eller musik-CD-R), lagringskapacitet, det reflekterende metallag, og om der er bagsidetryk på CD-R-disken. Alle typer CD-R-diske har samme fysiske og tekniske egenskaber og samme anvendelsesformål. De kan derfor anses for en og samme vare.

(17)

I forbindelse med disse procedurer blev der ikke fremsat nogen bemærkninger, som satte spørgsmålstegn ved sammenligneligheden mellem CD-R-diske importeret til og fremstillet i Fællesskabet. På dette grundlag anses alle slags CD-R-diske med oprindelse i Indien eller Taiwan og fremstillet i Fællesskabet for at være samme vare, jf. artikel 1, stk. 4, i antidumpingrundforordningen og artikel 1, stk. 5, i antisubsidiegrundforordningen.

(18)

I forbindelse med denne procedure (jf. betragtning 28 og 58 ff. i afslutningsafgørelsen) fastslog Kommissionens tjenestegrene, at EF-produktionen, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, udgjordes af 10 producenter. Kun én af dem ansås for at udgøre EF-erhvervsgrenen, jf. artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4, i antidumpinggrundforordningen (Manufacturing Advanced Media (»MAM-E«)).

(19)

Ingen af de producenter, der ansås for at tegne sig for EF-produktionen i afslutningsafgørelsen, samarbejdede i denne procedure.

(20)

Endvidere modtog Kommissionen dokumentation for, at den eneste virksomhed, som udgjorde EF-erhvervsgrenen i den procedure, der førte til afslutningsafgørelsen, var trådt i likvidation. Dette blev bekræftet i et brev fra dens tidligere repræsentant. Kommissionen modtog også en kopi af en domstolsafgørelse, hvori likvidationsproceduren indledtes, og hvorved virksomhedens aktiviteter ophørte. Det spørgeskema, som Kommissionen sendte ud, blev returneret med påtegningen »liquidation judiciaire«.

(21)

Endvidere indsendte CECMA ingen spørgeskemaer eller oplysninger på vegne af EF-producenter, der er medlemmer af sammenslutningen, på trods af at den gav udtryk for, at den støttede fortsatte foranstaltninger.

(22)

En anden virksomhed (virksomhed A, jf. afslutningsafgørelsen) orienterede Kommissionen om, at den havde nedlagt produktionen i Fællesskabet.

(23)

Endelig modtog Kommissionen også et svar fra virksomhed B (jf. afslutningsafgørelsen). Der fremkom ingen oplysninger, som var i uoverensstemmelse med resultaterne i afslutningsafgørelsen, dvs. at virksomhed B ikke skulle være omfattet af definitionen på EF-erhvervsgrenen, og at dens produktion ikke skulle være omfattet af definitionen på EF-produktion (jf. afslutningsafgørelsens betragtning 40).

(24)

Af disse grunde konkluderes det, at der ikke er nogen EF-erhvervsgren tilbage og derfor ingen fællesskabsinteresser.

(25)

I lyset af ovenstående resultater bør antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af CD-R-diske med oprindelse i Taiwan og udligningsforanstaltningerne vedrørende importen af CD-R-diske med oprindelse i Indien ophæves med tilbagevirkende kraft til den dato, hvor afslutningsafgørelsen trådte i kraft.

(26)

Derfor bør der indrømmes godtgørelse af eller fritagelse for den endelige antidumpingtold, der er blevet betalt eller bogført, jf. forordning (EF) nr. 1050/2002, på importen af CD-R-diske med oprindelse i Taiwan og den endelige udligningstold, der er blevet betalt eller er bogført, jf. forordning (EF) nr. 960/2003, på importen af compactdiske til indspilning med oprindelse i Indien, som er overgået til fri omsætning fra 5. november 2006.

(27)

Anmodninger om godtgørelse eller fritagelse indgives til de nationale toldmyndigheder i overensstemmelse med gældende toldbestemmelser —

6.11.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 288/20

(1)

I forordning (EF) nr. 3223/94 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)

Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

6.11.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 288/22

(1)

Den vare, der er berørt af denne registrering, er tilberedte eller konserverede mandariner (herunder tangeriner og satsumas), klementiner, wilkings og andre lignende krydsninger af citrusfrugter, ikke tilsat alkohol, også tilsat sukker eller andre sødemidler, og som defineret i KN-pos. 2008, med oprindelse i Folkerepublikken Kina (i det følgende benævnt »den pågældende vare«), henhørende under KN-kode 2008 30 55, 2008 30 75 og ex 2008 30 90.

(2)

Efter at have modtaget en klage fra den spanske nationale føderation af sammenslutninger for forarbejdningsindustrien for frugt og grøntsager (FNACV) (i det følgende benævnt »ansøgeren«) besluttede Kommissionen, at der var tilstrækkelige beviser for at indlede en procedure og offentliggjorde derfor i henhold til grundforordningens artikel 5, ved en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (i det følgende benævnt »indledningsmeddelelse«), at der ville blive indledt en antidumpingprocedure vedrørende importen af visse tilberedte eller konserverede citrusfrugter (mandariner osv.) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (2).

(3)

Ansøgeren anmoder også om, at importen af den pågældende vare bliver gjort til genstand for registrering i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 5, således at der senere kan anvendes foranstaltninger over for denne import fra datoen for en sådan registrering.

(4)

I øjeblikket er den pågældende vare i vid udstrækning genstand for endelige beskyttelsesforanstaltninger, som er indført ved Kommissionens forordning (EF) nr. 658/2004 (3). Disse foranstaltninger udløber den 8. november 2007.

(5)

I henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 1, må der ikke indføres midlertidige foranstaltninger tidligere end 60 dage efter tidspunktet for indledningen. Men i henhold til grundforordningens artikel 10, stk. 4, kan der opkræves endelig antidumpingtold på varer, der er overgået til fri omsætning, højst 90 dage før den dato, på hvilken anvendelsen af midlertidige foranstaltninger trådte i kraft, under forudsætning af, at betingelserne i det stykke er opfyldt, og at importen er blevet registreret i henhold til artikel 14, stk. 5. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 14, stk. 5, kan Kommissionen efter høring af det rådgivende udvalg pålægge toldmyndighederne at tage de nødvendige skridt til at registrere importen, således at der senere kan anvendes foranstaltninger over for denne import fra datoen for registreringen. Importen kan gøres til genstand for registrering efter anmodning fra den pågældende EF-erhvervsgren, hvis anmodningen herom indeholder tilstrækkelige beviser til at begrunde en sådan foranstaltning.

(6)

Anmodningen indeholder tilstrækkelige beviser til at begrunde registrering. Den underbygges yderligere af dokumentation fra andre kilder.

(7)

For så vidt angår dumping, har Kommissionen tilstrækkelige umiddelbare beviser for, at importen af den pågældende vare med oprindelse i Folkerepublikken Kina sker til dumpingpriser, og at eksportørerne foretager dumping. Antidumpingklagen og anmodningen om registrering indeholder beviser vedrørende eksportpriserne for sæsonen 2006/07. Det forhold er yderligere dokumenteret af oplysninger fra Eurostat og en række tilbud eller erklæringer i forbindelse med eksportpriser fra forskellige kilder og henvendt til forskellige importører. Beviserne vedrørende normal værdi, som er indeholdt i antidumpingklagen og i anmodningen om registrering, består på nuværende tidspunkt og under forbehold af yderligere oplysninger, der måtte fremkomme i løbet af undersøgelsen, af detaljerede oplysninger om hjemmemarkedspriserne og produktionsomkostningerne fra alle eller næsten alle producenter i et referenceland. På nuværende tidspunkt forekommer disse oplysninger, der er behørigt tilpasset anslåede transportomkostninger og andre omkostninger, umiddelbart at vedrøre den samme vare og tidsperiode og det samme handelsniveau, og forekommer derfor stort set sammenlignelige. Overordnet set og i betragtning af omfanget af den påståede dumpingmargen er der tilstrækkelige beviser for på nuværende tidspunkt, at de pågældende eksportører foretager dumping.

(8)

For så vidt angår skade, har Kommissionen tilstrækkelige umiddelbare beviser for, at eksportørernes dumpingpraksis forvolder skade eller vil forvolde skade. Beviserne består af detaljerede oplysninger i antidumpingklagen og i anmodningen om registrering, som underbygges af oplysninger fra andre kilder, om relevante skadesfaktorer, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5. Endvidere underbygger beviserne fra den foregående undersøgelse om beskyttelsesforanstaltninger det synspunkt, at hvis beskyttelsesforanstaltningerne bortfalder, vil importmængden stige betydeligt, og EF-erhvervsgrenen vil lide yderligere skade.

(9)

Kommissionen har også tilstrækkelige umiddelbare beviser i antidumpingklagen og i anmodningen om registrering, som underbygges af oplysninger fra andre kilder, for, at importørerne var klar over, eller burde have været klar over, at eksportørerne foretog dumping, der var skadevoldende for EF-erhvervsgrenen, eller at der var sandsynlighed for, at den var skadevoldende. Kommissionen har offentliggjort en meddelelse om indledning af en undersøgelse af den påståede skadevoldende dumping. Endvidere tyder en række artikler i fagpressen, som er fremkommet over et længere tidsrum, på, at EF-erhvervsgrenen kan lide skade på grund af lavprisimport fra Kina. Endelig og i betragtning af omfanget af den dumping, der tilsyneladende finder sted, er det rimeligt at konkludere, at importørerne er klar over, eller burde være klar over situationen.

(10)

Desuden har Kommissionen også tilstrækkelige umiddelbare beviser for, at der forvoldes en sådan skade, eller at den vil blive forvoldt som følge af en massiv dumpingimport over et relativt kort tidsrum, som på grund af tidsplanlægningen og mængden af dumpingimport og andre forhold (f.eks. hurtigt opståede lagre) i alvorlig grad vil kunne underminere den afhjælpende virkning af en endelig antidumpingtold, medmindre en sådan told indføres med tilbagevirkende kraft. Beviserne i antidumpingklagen og i anmodningen om registrering, som underbygges af oplysninger fra andre kilder, består af oplysninger om varens art, herunder dens fungible og sæsonprægede karakter, og at der er tale om konserves, som let kan opbevares i længere perioder og let kan transporteres. Det gør det også muligt hurtigt at etablere lagre. Endvidere underbygger beviserne fra undersøgelsen om beskyttelsesforanstaltninger det synspunkt, at hvis beskyttelsesforanstaltningerne bortfalder, vil importmængden sandsynligvis igen stige drastisk. Det gælder især i betragtning af, at beskyttelsesforanstaltningerne udløber kort tid efter begyndelsen af konserveringssæsonen.

(11)

Betingelserne for registrering er derfor i dette tilfælde opfyldt.

(12)

I lyset af ovenstående har Kommissionen konkluderet, at ansøgerens anmodning indeholder tilstrækkelige beviser for at registrere importen af den pågældende vare i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 5.

(13)

Alle berørte parter opfordres til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og fremlægge dokumentation herfor. Kommissionen kan desuden høre interesserede parter, hvis de anmoder skriftligt herom og kan godtgøre, at der er særlige grunde til, at de bør høres.

(14)

I henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 5, bør der indføres registrering af importen af den pågældende vare for at sikre, at der med tilbagevirkende kraft, hvis de nødvendige betingelser er opfyldt, kan opkræves antidumpingtold i overensstemmelse med gældende retsforskrifter, hvis undersøgelsen skulle føre til indførelsen af en sådan told.

(15)

Ethvert fremtidigt ansvar udspringer af resultaterne af antidumpingundersøgelsen. De påstande i klagen, hvori der anmodes om indledning af en undersøgelse, overstiger 50 % for dumping og 30 % for skade

(16)

Personoplysninger, som indsamles i forbindelse med denne undersøgelse, vil blive behandlet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (4) —

6.11.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 288/25

(1)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 41/2007 af 21. december 2006 om fastsættelse for 2007 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger (3), fastsættes der kvoter for 2007.

(2)

Ifølge de oplysninger Kommissionen har modtaget, har fiskeriet efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i den pågældende medlemsstat, nået et sådant omfang, at den tildelte kvote for 2007 er opbrugt.

(3)

Det er derfor nødvendigt at forbyde fiskeri efter den pågældende bestand samt opbevaring om bord, omladning og landing af fangster af denne bestand —

6.11.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 288/27

(1)

Oversvømmelser kan forårsage dødsfald, evakueringer og skader på miljøet, alvorlige farer for den økonomiske udvikling og underminering af Fællesskabets økonomiske aktiviteter.

(2)

Oversvømmelser er et naturfænomen, som ikke kan forhindres. Nogle menneskelige aktiviteter (såsom det stigende antal bebyggelser og økonomiske aktiver på flodsletterne og begrænsningen af jordens vandbindingsevne på grund af arealanvendelsen) og klimaændringer medvirker imidlertid til at øge risikoen for oversvømmelser og til at forværre deres skadevirkninger.

(3)

Det er muligt og ønskeligt i forbindelse med oversvømmelser at reducere risikoen for negative følger navnlig for menneskers sundhed og liv, miljø, kulturarv, økonomisk aktivitet og infrastruktur. Foranstaltningerne til at reducere denne risiko bør dog så vidt muligt samordnes i hele vandløbsoplandet, hvis de skal være effektive.

(4)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (3) kræver, at der udarbejdes vandområdeplaner for hvert vandområdedistrikt med henblik på at opnå en god økologisk og kemisk tilstand, og det vil bidrage til at mindske virkningerne af oversvømmelser. Mindskelse af oversvømmelsesrisikoen er imidlertid ikke et af det pågældende direktivs væsentligste målsætninger, og det tager heller ikke de fremtidige ændringer i oversvømmelsesrisikoen som følge af klimaændringer i betragtning.

(5)

Kommissionens meddelelse af 12. juli 2004 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om »styring af oversvømmelsesrisikoen — oversvømmelsesforebyggelse, oversvømmelsessikring og oversvømmelsesbekæmpelse« indeholder en analyse af og tilgang til risikostyring på fællesskabsplan med hensyn til oversvømmelser og en erklæring om, at en harmoniseret og samordnet indsats på fællesskabsplan vil kunne forbedre den samlede oversvømmelsessikring betydeligt og give den øget værdi.

(6)

Effektiv forebyggelse og begrænsning af oversvømmelser kræver ud over indbyrdes koordinering mellem medlemsstaterne samarbejde med tredjelande. Dette er i tråd med direktiv 2000/60/EF og de internationale principper for styring af risikoen for oversvømmelser, der navnlig er udarbejdet i henhold til De Forenede Nationers konvention om beskyttelse og udnyttelse af grænseoverskridende vandløb og internationale søer, som er godkendt ved Rådets afgørelse 95/308/EF (4) og senere aftaler om dens gennemførelse.

(7)

Rådets beslutning 2001/792/EF, Euratom af 23. oktober 2001 om indførelse af en fællesskabsordning til fremme af styrket samarbejde om indsatser på civilbeskyttelsesområdet (5) tilvejebringer støtte og assistance fra medlemsstaterne i tilfælde af katastrofer, herunder oversvømmelser. Civilbeskyttelse kan yde en passende indsats hvad angår de berørte befolkninger og kan forbedre beredskabet og indsatsen.

(8)

I henhold til Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 af 11. november 2002 om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (6) er det muligt at yde hurtig økonomisk bistand i katastrofetilfælde for at hjælpe de berørte personer, naturområder, regioner og lande med at genoprette så normale forhold som muligt. Det er imidlertid kun muligt at yde katastrofehjælp fra fonden og ikke hjælp til de faser, der går forud for en katastrofesituation.

(9)

Ved udformningen af politikker om vand- og arealanvendelse bør medlemsstaterne og Fællesskabet tage hensyn til de potentielle virkninger, som sådanne politikker kan få for oversvømmelsesrisikoen og styringen heraf.

(10)

Oversvømmelser af forskellig art opstår overalt i Fællesskabet, f.eks. floder, der går over deres bredder, styrtfloder, oversvømmelser i byer og oversvømmelser fra havet i kystområder. De skader, som oversvømmelserne forårsager i Fællesskabets forskellige lande og regioner, kan også variere. Derfor bør målsætningerne for styring af risikoen for oversvømmelser fastlægges af medlemsstaterne selv og baseres på de lokale og regionale forhold.

(11)

Oversvømmelsesrisikoen i visse områder af Fællesskabet kan anses for ringe, f.eks. i tyndtbefolkede eller ubefolkede områder eller i områder med begrænsede økonomiske aktiver eller økologiske værdier. I hvert enkelt vandområdedistrikt eller forvaltningsenhed bør der foretages en vurdering af oversvømmelsesrisikoen og behovet for yderligere foranstaltninger, f.eks. evaluering af mulighederne for forebyggelse af oversvømmelser.

(12)

For at kunne tilvejebringe et effektivt informationsværktøj og et solidt grundlag for prioritering og yderligere tekniske, finansielle og politiske afgørelser om styring af risikoen for oversvømmelser må der udarbejdes kort over faren for oversvømmelser og kort over risikoen for oversvømmelser, som viser de potentielle negative følger, der er forbundet med forskellige oversvømmelsesscenarier, herunder information om potentielle kilder til miljøforurening som følge af oversvømmelser. I denne forbindelse bør medlemsstaterne vurdere aktiviteter, der øger risikoen for oversvømmelser.

(13)

Med henblik på at undgå og reducere skadevirkningerne af oversvømmelser i de pågældende områder er det hensigtsmæssigt at opstille risikostyringsplaner for oversvømmelser. Årsagerne til og følgerne af oversvømmelser varierer i Fællesskabets forskellige lande og regioner. Risikostyringsplaner for oversvømmelser bør derfor tage hensyn til de særlige forhold i det område, de omfatter, og indeholde skræddersyede løsninger afhængigt af behovene og prioriteterne i disse områder og samtidig sikre relevant samordning inden for vandområdedistrikterne og fremme opfyldelsen af de miljømål, der er fastsat i fællesskabslovgivningen. Medlemsstaterne bør navnlig undlade at træffe foranstaltninger eller udøve virksomhed, som i væsentlig grad øger risikoen for oversvømmelser i andre medlemsstater, medmindre disse foranstaltninger er samordnet, og de berørte medlemsstater har aftalt en løsning.

(14)

Risikostyringsplanerne for oversvømmelser bør fokusere på forebyggelse, sikring og beredskab. Med henblik på at give floderne mere plads bør der i risikostyringsplanerne, hvis det er muligt, tages hensyn til vedligeholdelse og/eller genskabelse af flodsletter samt foranstaltninger til forebyggelse og begrænsning af skader på menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomiske aktiviteter. Elementerne i risikostyringsplanerne for oversvømmelser bør revideres med jævne mellemrum og, hvis det er nødvendigt, ajourføres under hensyntagen til klimaændringernes sandsynlige indvirkning på forekomsten af oversvømmelser.

(15)

Solidaritetsprincippet er meget vigtigt i forbindelse med styring af risikoen for oversvømmelser. I lyset heraf bør medlemsstaterne tilskyndes til at søge en retfærdig deling af ansvar, når der i fællesskab træffes foranstaltninger vedrørende styring af risikoen for oversvømmelser langs vandveje, som kommer alle til gode.

(16)

For at undgå dobbeltarbejde bør medlemsstaterne have ret til at anvende allerede eksisterende foreløbige vurderinger af risikoen for oversvømmelser, kort over faren og risikoen for oversvømmelser og risikostyringsplaner for oversvømmelser for at nå målene og imødekomme kravene i dette direktiv.

(17)

Udarbejdelse af vandområdeplaner i henhold til direktiv 2000/60/EF og risikostyringsplaner for oversvømmelser i henhold til dette direktiv indgår i den integrerede vandområdeforvaltning. De to forløb bør derfor udnytte muligheden for fælles synergier og fordele under hensyntagen til de miljømål, der er fastsat i direktiv 2000/60/EF, og sikre effektivitet og forsvarlig ressourceanvendelse, idet de kompetente myndigheder og forvaltningsenhederne dog vil kunne være forskellige i henhold til dette direktiv og direktiv 2000/60/EF.

(18)

Medlemsstaterne bør basere deres vurderinger, kort og planer på relevant »bedste praksis« og »bedste tilgængelige teknologier«, der ikke medfører urimelige omkostninger, inden for styring af risikoen for oversvømmelser.

(19)

I de tilfælde, hvor vandområder anvendes flersidigt til forskellige former for bæredygtige menneskelige aktiviteter (f.eks. styring af risikoen for oversvømmelser, miljøbeskyttelse, sejlads på indre vandveje eller vandkraft), og hvor en sådan anvendelse påvirker vandområderne, indeholder direktiv 2000/60/EF bestemmelser om klare og gennemskuelige procedurer for sådanne anvendelser og virkninger, herunder eventuelle undtagelser fra målet om »god tilstand« eller »ingen forringelse« i direktivets artikel 4. Direktiv 2000/60/EF indeholder bestemmelser om omkostningsdækning i artikel 9.

(20)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (7).

(21)

Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelse til at tilpasse bilaget til videnskabelige og tekniske fremskridt. Da der er tale om foranstaltninger af generel karakter, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, skal foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol, jf. artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.

(22)

I dette direktiv overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som anerkendes i bl.a. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Det sigter navnlig mod at fremme integreringen af et højt miljøbeskyttelsesniveau i Fællesskabets politik i overensstemmelse med princippet om bæredygtig udvikling som fastsat i artikel 37 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

(23)

Målet for dette direktiv, nemlig etableringen af en ramme for foranstaltninger til reduktion af risikoen for oversvømmelsesskader, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af handlingens omfang og virkninger bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(24)

I overensstemmelse med proportionalitets- og subsidiaritetsprincippet og protokollen om anvendelsen af subsidiaritets- og proportionalitetsprincippet knyttet til traktaten og under hensyn til medlemsstaternes eksisterende muligheder bør det lokale og regionale plan overlades betydelig fleksibilitet, navnlig med hensyn til myndighedernes organisation og ansvar.

(25)

I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning (8) tilskyndes medlemsstaterne til, både i egen og Fællesskabets interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dette direktiv og gennemførelsesforanstaltningerne —

1)

»Oversvømmelse«: en midlertidig vanddækning af arealer, der normalt ikke er dækket af vand. Dette omfatter oversvømmelser hidrørende fra vandløb, bjergstrømme, efemerale vandløb i Middelhavsområdet samt oversvømmelser fra havet i kystområder og kan udelukke oversvømmelser fra spildevandssystemer.

2)

»Oversvømmelsesrisiko«: kombinationen af sandsynligheden for en oversvømmelse og de potentielle negative følger for menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomiske aktiviteter, der er forbundet med oversvømmelser.

a)

udpege andre ansvarlige myndigheder end dem, der er udpeget i medfør af artikel 3, stk. 2, i direktiv 2000/60/EF

b)

afgrænse visse kystområder eller individuelle vandløbsoplande og henlægge dem under en anden forvaltningsenhed end dem, de er underlagt i henhold til artikel 3, stk. 1, i direktiv 2000/60/EF.

a)

topografiske kort i passende skala, der også viser arealanvendelsen, over vandområdedistriktet, herunder grænserne for vandløbsoplandene, deloplande og, hvor de findes, tilknyttede kystområder

b)

en beskrivelse af de oversvømmelser, der har fundet sted tidligere og har forårsaget omfattende skader på menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomiske aktiviteter, og som sandsynligvis vil kunne gentage sig i fremtiden, herunder en beskrivelse af oversvømmelsernes omfang og strømningsveje samt en vurdering af de skader, der er sket

c)

en beskrivelse af større oversvømmelser, der har fundet sted tidligere, hvor der kan forventes omfattende skader som følge af lignende hændelser i fremtiden

og, afhængigt af medlemsstaternes særlige behov, også:

d)

en vurdering af, hvilke skader fremtidige oversvømmelser vil kunne forårsage på menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomiske aktiviteter, idet forhold såsom topografi, vandløbenes beliggenhed og deres generelle hydrologiske og geomorfologiske kendetegn, herunder flodsletter som naturligt overløbsområde, effektiviteten af de eksisterende menneskeskabte infrastrukturer til oversvømmelsessikring, befolkningsområders beliggenhed, områder med økonomisk aktivitet og udviklinger på lang sigt, herunder klimaændringers indvirkning på forekomsten af oversvømmelser så vidt muligt tages i betragtning.

a)

ringe sandsynlighed for oversvømmelse eller ekstreme hændelser

b)

middelstor sandsynlighed for oversvømmelse (sandsynligvis højst en gang hvert 100. år)

c)

stor sandsynlighed for oversvømmelse, hvor det er relevant.

a)

oversvømmelsesgrad

b)

vanddybde eller vandstand, alt efter hvad der er relevant

c)

strømhastighed eller relevante vandmængder, hvor det er relevant.

a)

anslået antal indbyggere, der potentielt vil blive berørt

b)

arten af økonomisk aktivitet i det område, der potentielt vil blive berørt

c)

anlæg som omhandlet i bilag I til Rådets direktiv 96/61/EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (9), der vil kunne forårsage forureningsuheld i tilfælde af oversvømmelse, og potentielt berørte beskyttede områder som defineret i bilag IV, punkt 1, nr. i), iii) og v), til direktiv 2000/60/EF

d)

andre oplysninger, som medlemsstaterne finder nyttige, såsom angivelse af områder, hvor der kan forekomme oversvømmelser med et stort indhold af sediment og debris, og oplysninger om andre vigtige forureningskilder.

1)

De første kort over faren for oversvømmelse og kort over risikoen for oversvømmelse og de efterfølgende revisioner heraf, jf. nærværende direktivs artikel 6 og 14, udarbejdes således, at oplysningerne heri er i overensstemmelse med de relevante oplysninger, der anføres i henhold til direktiv 2000/60/EF. Kortene samordnes med og kan integreres i den revision, der er omhandlet i artikel 5, stk. 2, i direktiv 2000/60/EF.

2)

Udarbejdelsen af de første risikostyringsplaner for oversvømmelser og de efterfølgende revisioner heraf, jf. nærværende direktivs artikel 7 og 14, samordnes med og kan integreres i revisionerne af de vandområdeplaner, der er omhandlet i artikel 13, stk. 7, i direktiv 2000/60/EF.

3)

Den aktive inddragelse af alle interesserede parter i henhold til nærværende direktivs artikel 10 koordineres i det relevante omfang med aktiv inddragelse af de berørte parter i henhold til artikel 14 i direktiv 2000/60/EF.

a)

allerede har foretaget en risikovurdering, hvori de inden den 22. december 2010 har fastslået, at der er en potentiel væsentlig risiko for oversvømmelse, eller at en sådan må anses for sandsynlig, hvorfor området er blevet identificeret som værende blandt de områder, der er nævnt i artikel 5, stk. 1, eller

b)

inden den 22. december 2010 har besluttet at udarbejde kort over faren for oversvømmelse og kort over risikoen for oversvømmelse og at udarbejde risikostyringsplaner for oversvømmelser i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i dette direktiv.

6.11.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 288/35

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (1) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (2) indeholder visse strukturelle krav til virksomheder, der er omfattet af disse forordninger.

(2)

I bilag VII, kapitel 5, afdeling B, underafdeling I, litra a), til akten vedrørende Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse er det fastsat, at visse strukturelle krav i ovennævnte forordninger ikke gælder for virksomheder i Rumænien, der er opført i tillæg B til bilag VII til tiltrædelsesakten (herefter benævnt »listen over virksomheder«), indtil den 31. december 2009, forudsat at visse betingelser er opfyldt.

(3)

Listen over virksomheder er blevet ajourført ved Kommissionens beslutning 2007/23/EF af 22. december 2006 om ændring af tillæg B til bilag VII til tiltrædelsesakten af 2005 for så vidt angår visse virksomheder i sektorerne for kød, for mælk og mejeriprodukter og for fisk i Rumænien (3).

(4)

I Rumænien har visse virksomheder i sektorerne for kød, for fjerkrækød, for fisk og for mælk og mejeriprodukter afsluttet forbedringen af deres anlæg og er nu i fuld overensstemmelse med de relevante EF-retsforskrifter. Derudover er visse virksomheder lukket. Listen over virksomheder bør derfor ændres i overensstemmelse med disse ændringer.

(5)

Endvidere har visse virksomheder i sektorerne for kød, for fjerkrækød, for fisk og for mælk og mejeriprodukter i Rumænien tekniske vanskeligheder med at overholde de relevante strukturelle krav i forordning (EF) nr. 852/2004 og (EF) nr. 853/2004. Disse virksomheder behøver længere tid til at færdiggøre forbedringen af deres anlæg for helt at opfylde de relevante strukturelle krav i nævnte forordninger. De pågældende virksomheder bør tilføjes på listen over virksomheder, der er omfattet af overgangsordningen.

(6)

Virksomhederne har givet garantier for, at de har de nødvendige økonomiske midler til at udbedre de resterende mangler inden for overgangsperioden. Der foreligger nærmere oplysninger om manglerne i de enkelte virksomheder.

(7)

Af hensyn til klarheden i fællesskabslovgivningen bør listen over virksomheder i tillæg B til bilag VII til akten vedrørende Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse erstattes af listen i bilaget til denne beslutning.

(8)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —