11.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 265/1

(1)

Kommissionen indførte ved forordning (EF) nr. 390/2007 (2) (i det følgende benævnt »forordningen om midlertidig told«) en midlertidig antidumpingtold på import af peroxosulfat (persulfat), som for øjeblikket tariferes under KN-kode 2833 40 00 og ex 2842 90 80, med oprindelse i Amerikas Forenede Stater (i det følgende benævnt »USA«), Folkerepublikken Kina (i det følgende benævnt »Kina«) og Taiwan.

(2)

Som omhandlet i betragtning 12 i forordningen om midlertidig told omfattede dumping- og skadesundersøgelsen perioden fra den 1. juli 2005 til den 30. juni 2006 (i det følgende benævnt »undersøgelsesperioden« eller »UP«). Hvad angår de relevante tendenser for skadesvurderingen, undersøgte Kommissionen oplysninger fra perioden fra den 1. januar 2003 til udgangen af undersøgelsesperioden (i det følgende benævnt »den betragtede periode«).

(3)

Efter indførelsen af en midlertidig antidumpingtold på importen af persulfat med oprindelse i USA, Kina og Taiwan indsendte en række interesserede parter skriftlige bemærkninger. Parter, der anmodede om det, fik også lejlighed til at blive hørt mundtligt. Kommissionen fortsatte bestræbelserne på at indhente og efterprøve alle oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på endeligt at fastslå de faktiske omstændigheder.

(4)

Alle parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det påtænktes at anbefale indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af persulfat med oprindelse i USA, Kina og Taiwan og endelig opkrævning af de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig told. De fik også en frist, inden for hvilke de kunne fremsætte bemærkninger til disse oplysninger.

(5)

Kommissionen intensiverede sin undersøgelse vedrørende Fællesskabets interesser og foretog en analyse af de oplysninger, som en bruger i Fællesskabet indgav i besvarelsen af spørgeskemaet efter indførelsen af midlertidige antidumpingforanstaltninger.

(6)

Der blev aflagt et yderligere kontrolbesøg hos følgende virksomhed:

(7)

Der blev taget stilling til de mundtlige og skriftlige bemærkninger fra parterne, og undersøgelsesresultaterne er, hvor det har været relevant, blevet ændret i overensstemmelse hermed.

(8)

Der mindes om, at den pågældende vare som nævnt i betragtning 14 i forordningen om midlertidig told omfatter følgende fire hovedvaretyper: ammoniumpersulfat (NH4)2S2O8), natriumpersulfat (Na2S2O8), kaliumpersulfat (K2S2O8) og kaliummonopersulfat (2KHSO5 * KHSO4 * K2SO4).

(9)

En eksporterende producent i USA gentog sin påstand om at udelukke kaliummonopersulfat fra undersøgelsen med den begrundelse, at kaliummonopersulfat havde forskellige kemiske egenskaber og blev anvendt til andre formål end de øvrige tre varetyper. Denne eksporterende producent hævdede, at den indbyrdes ombyttelighed mellem alle varetyper begrænsede sig til visse nicheanvendelser. Kun en meget lille mængde af vedkommendes eksport af kaliummonopersulfat til Fællesskabet ville derfor blive benyttet til de typiske anvendelsesformål for de øvrige tre varetyper. Til støtte for sin påstand anførte den eksporterende producent, at kaliummonopersulfat blev solgt til konstant højere priser, hvilket viste, at det blev solgt til andre typer kunder til andre anvendelsesformål end de øvrige tre varetyper.

(10)

Den samme eksporterende producent henviste også til Rådets forordning (EF) nr. 2961/95 (3), som indførte en endelig antidumpingtold på importen af peroxodisulfat med oprindelse i Kina. Eftersom den pågældende vare, der var berørt af den undersøgelse, ikke omfattede kaliummonopersulfat, hævdede producenten, at de foreløbige resultater af den aktuelle undersøgelse var i modstrid med resultaterne af denne tidligere undersøgelse. Navnlig ville de kriterier, som er nævnt i betragtning 7 i forordning (EF) nr. 2961/95 for at fastlægge den pågældende vare, ikke kunne anvendes på kaliummonopersulfat, hvilket viser, at det drejer sig om en anden vare. Denne eksporterende producent henviste desuden til en antidumpingundersøgelse, som de amerikanske myndigheder gennemførte, og som omfattede persulfat, men ikke kaliummonopersulfat (4).

(11)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede den samme eksporterende producent også, at kaliummonopersulfat behandledes anderledes end de andre typer i forbindelse med transport samt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF af 16. februar 1998 om markedsføring af biocidholdige produkter (i det følgende benævnt »biociddirektivet«) (5). Denne forskel i behandlingen tydede på, at det drejer sig om forskellige varer.

(12)

Endelig fremførte ovennævnte eksporterende producent, at det eneste kriterium, som kaliummonopersulfat har til fælles med de andre tre varetyper, er, at de er »stærke oxidanter«, hvilket er en bred definition, som også anvendes på mange andre kemiske stoffer, som f.eks. hydrogenperoxid og natriumhypochlorit, som også benyttes som oxidationsmidler. Derfor bør kaliummonopersulfat enten udelukkes fra denne varedækning, eller også bør andre oxidationsmidler medtages.

(13)

For så vidt angår de påståede forskelle i kemiske egenskaber fremførte ovennævnte eksporterende producent ingen nye oplysninger eller beviser, men gentog hovedsageligt de argumenter, der blev fremsat før indførelsen af de midlertidige foranstaltninger. Det understreges, at det i betragtning 17 i forordningen om midlertidig told erkendes, at hver type, herunder kaliummonopersulfat, har forskellige kemiske formler. Det konstateredes dog også, at trods disse forskelligheder har alle typer en fælles struktur (SO3-O2) og samme eller sammenlignelige fysiske eller kemiske egenskaber. Alle typer har således for eksempel et sammenligneligt udseende (hvidt krystallinsk salt), samme bulkdensitet og sammenligneligt indhold af aktivt oxygen. Alle typer blev defineret som salte af oxosyrer af svovl på oxidationstrin VI, som måler oxidationsgraden af et atom i et stof. Det konkluderedes derfor, at alle varetyper havde de samme kemiske egenskaber. Ingen af de oplysninger, som den eksporterende producent havde fremlagt, gav anledning til at ændre disse undersøgelsesresultater.

(14)

Ovennævnte egenskaber blev anset for at være unikke for persulfat og adskilte det fra andre varer. Det fremgik navnlig af undersøgelsen, at hydrogenperoxid er en farveløs væske med en kemisk formel, der er forskellig fra persulfats (H2O2). Dette stof indeholder ikke svovl, og dets indhold af aktive oxidanter er ca. 10 gange højere end i den pågældende vare. Hydrogenperoxid anvendes desuden til andre formål end persulfat. Også natriumhypochlorit har en kemisk struktur, der adskiller sig fra den pågældende vares (NA+OCl–), og indeholder ikke oxygen/oxygenbinding eller svovl. NA+OCl– er et fast stof, men sælges normalt som en vandig opløsning. Da det ikke indeholder aktivt oxygen, anvendes det til klorbaseret blegning. Det blev derfor konkluderet, at de førnævnte varer havde forskellige egenskaber og anvendelsesformål, og at de ikke var sammenlignelige med persulfat. Påstanden om, at varedefinitionen var for bred, blev derfor afvist.

(15)

Med hensyn til påstanden om, at kaliummonopersulfat har væsentligt anderledes endelige anvendelsesformål end de øvrige tre varetyper, blev de argumenter, der blev fremført før indførelsen af de midlertidige foranstaltninger, i det store og hele gentaget. Den eksporterende producent hævdede især, at kaliummonopersulfat i vid udstrækning blev anvendt til rengøring og desinficering af svømmebassiner, hvorimod persulfat angiveligt ikke kunne anvendes, fordi det var hudirriterende. Man fandt dog, at ikke kun kaliummonopersulfat, men også andre persulfattyper ifølge den relevante europæiske standard kunne anvendes til drikkevand (6). Man fandt også, at andre persulfattyper faktisk blev anvendt til rengøring og desinficering, uanset om de var hudirriterende eller ej. Argumentet måtte derfor afvises.

(16)

Ovennævnte eksporterende producent fremførte endvidere, at kaliummonopersulfat ikke kan anvendes i polymerisationsprocesser, som er det vigtigste anvendelsesområde for de andre persulfattyper. Det fremgik imidlertid af undersøgelsen, at kaliummonopersulfat kunne anvendes i polymerisationsprocesser, og dette argument måtte derfor også afvises. Endelig konstateredes det, som nævnt i betragtning 17 i forordningen om midlertidig told, at der trods delvis forskellig anvendelse fandtes en række overlappende anvendelsesformål, for eksempel behandling af metal (mikroætsning og bejdsning) og genopløsning af vådstærkt papir. Det blev derfor konkluderet, at alle varetyper havde overlappende anvendelsesformål uden klare skillelinjer.

(17)

Som nævnt i betragtning 9 fremførte den pågældende eksporterende producent, at selv om anvendelsesformålene i et vist omfang overlappede hinanden, gjorde dette sig ikke gældende for en betydelig del af vedkommendes eksportsalg, og det burde derfor anses for uvæsentligt. Det bør i den forbindelse bemærkes, at det nøjagtige forbrug af hver varetype til et bestemt anvendelsesformål i løbet af undersøgelsesperioden ikke kunne fastslås på grund af det ringe samarbejde mellem de berørte brugere og manglen på relevante oplysninger. Den eksporterende producent fremlagde ikke afgørende beviser i den henseende, men udelukkende udokumenterede skøn. Desuden samarbejdede kun to brugere i den aktuelle undersøgelse, og de tegnede sig kun for en lille del af det samlede forbrug (7 %). Under alle omstændigheder fandt man det irrelevant at fastslå nøjagtigt, i hvilken udstrækning en bestemt varetype anvendtes til et bestemt formål i løbet af en bestemt tidsperiode. Hvorvidt en særlig varetype kan anvendes til et bestemt formål, skal fastsættes på basis af de fysiske, tekniske og kemiske egenskaber. Brugere kan anvende en bestemt varetype på et vist tidspunkt, men kan også let skifte fra en varetype til en anden til et og samme anvendelsesformål. Argumentet måtte derfor afvises.

(18)

Hvad angår forskellige prisniveauer for de forskellige varetyper, hedder det allerede i betragtning 17 i forordningen om midlertidig told, at prisforskelle mellem varetyper ikke i sig selv gør det berettiget at konkludere, at en bestemt varetype bør betragtes som en anden vare. Selv om kaliummonopersulfats salgspris ganske vist er højere end salgsprisen for de andre persulfattyper, er der også prisforskelle mellem de øvrige tre varetyper. Det bør bemærkes, at disse forskelle ses i alle producentlande, herunder også i Fællesskabet. De forskellige prisniveauer skyldes først og fremmest det begrænsede antal producenter af kaliummonopersulfat i verden (i Fællesskabet, USA og i en vis grad Kina) og afspejles ikke nødvendigvis i produktionsomkostningerne. Som en konsekvens heraf og set i lyset af, at der ingen klare skillelinjer var mellem de forskellige anvendelsesformål for de forskellige varetyper, jf. ovenstående, måtte denne påstand også afvises.

(19)

For så vidt angår den forskel i behandlingen af kaliummonopersulfat og de andre tre varetyper i forbindelse med emballering til transport og i henhold til biociddirektivet, bør det noteres, at der var tale om nye argumenter, der blev fremført efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger og derfor ikke inden for de krævede frister. Under alle omstændigheder har undersøgelsen vist, at emballagestandarderne for alle typer stort set var ens, dog under forskellige klassificeringer. Det var også opfattelsen, at emballagestandarder i sig selv ikke var et afgørende kriterium for fastlæggelse af, om forskellige varetyper var en og samme vare. Som beskrevet i det foregående er hovedkriteriet for definition af den pågældende vare i en antidumpingundersøgelse de grundlæggende kemiske, tekniske og fysiske egenskaber og det endelige anvendelsesformål.

(20)

Hvad angår biociddirektivet skal det bemærkes, at forskellen i behandlingen skyldes, at EF-erhvervsgrenen påbegyndte den krævede registreringsprocedure i henhold til dette direktiv for kaliummonopersulfat, men ikke for de andre tre varetyper. Registreringsprocedurerne er ikke påbegyndt for de andre typer, hvilket skyldes hensyn, som intet har at gøre med deres kemiske egenskaber og anvendelsesformål, således som det blev påstået af den pågældende eksporterende producent. Registreringsomkostningerne for varetypen kaliummonopersulfat blev delt mellem de to vigtigste producenter af den varetype (den ene i Fællesskabet og den anden i USA), men registreringsprocedurerne blev anset for meget kostbare og tidskrævende og ville kunne håndteres mere omkostnings- og tidseffektivt inden for rammerne af den nye europæiske kemikalieforordning (REACH), som trådte i kraft den 1. juni 2007 (7). At varetyperne behandles forskelligt i henhold til biociddirektivet, er derfor ikke ensbetydende med, at de er forskellige hvad angår deres kemiske egenskaber og/eller anvendelsesformål. Det blev derfor anset for irrelevant i forbindelse med definitionen af den pågældende vare, og den eksporterende producents påstand blev afvist.

(21)

For så vidt angår resultaterne for den pågældende vare i de i betragtning 10 nævnte undersøgelser bør det bemærkes, at kaliummonopersulfat i ingen af disse undersøgelser blev udtrykkeligt udelukket, dvs. ingen resultater viste, at kaliummonopersulfat og de andre tre varetyper havde forskellige kemiske egenskaber og anvendelsesformål og derfor ikke burde anses for at være en og samme vare. Kaliummonopersulfat var ikke medtaget i ovennævnte klager (eller andragender, hvor dette er relevant), fordi det ikke blev eksporteret i undersøgelsesperioden for denne undersøgelse (Fællesskabet), eller fordi den klagende indenlandske erhvervsgren (USA) ikke producerede kaliummonopersulfat på det pågældende tidspunkt.

(22)

Det skal især bemærkes, at kriterierne i betragtning 7 i forordning (EF) nr. 2961/95 (om indførelse af en endelig antidumpingtold på import af peroxodisulfater fra Kina) ikke havde til formål at sondre mellem kaliummonopersulfat på den ene side og de tre andre varetyper på den anden, men snarere søgte at definere de vigtigste egenskaber, som var fælles for de tre typer, som udgjorde den pågældende vare i undersøgelsen. De er derfor specifikt tilpasset til de tre varetyper og er ikke udtømmende. De vigtigste undersøgelsesresultater gælder dog også for kaliummonopersulfat, dvs. at de væsentlige egenskaber (persulfatanion) og de endelige anvendelsesformål (initiator og oxideringsmiddel) er de samme, at de i en vis udstrækning er indbyrdes ombyttelige, og at prisforskelle anses for irrelevante. Med hensyn til det sidste kriterium, betydningen for produktionsprocessen i aftagerindustrien, hævdede den eksporterende producent, at kaliummonopersulfat udgjorde en stor procentdel af brugernes produktionsomkostninger. I den forbindelse blev det i undersøgelsen fastslået (betragtning 112-120 nedenfor), at selv om kaliummonopersulfat tegner sig for en større andel af omkostningerne, er virkningerne for brugernes rentabilitet ubetydelige. Under alle omstændigheder var det opfattelsen, at dette ikke burde forhindre Fællesskabets institutioner i at betragte kaliummonopersulfat som den pågældende vare set i lyset af ovenstående konklusion om, at alle varetyper er indbyrdes ombyttelige.

(23)

Endelig skal det bemærkes, at ingen af de andre interesserede parter, navnlig ingen af de kinesiske eksporterende producenter af kaliummonopersulfat, anfægtede varedefinitionen i den aktuelle procedure eller gjorde indsigelser mod, at kaliummonopersulfat blev medtaget i varetypen i den aktuelle undersøgelse.

(24)

På baggrund af ovenstående bekræftes hermed de foreløbige konklusioner i betragtning 17 i forordningen om midlertidig told, nemlig at alle fire typer bør anses for at være en og samme vare i forbindelse med denne procedure.

(25)

I mangel af bemærkninger vedrørende samme vare bekræftes hermed betragtning 18 og 19 i forordningen om midlertidig told.

(26)

I mangel af bemærkninger med hensyn til den generelle metode bekræftes hermed betragtning 20-39 i forordningen om midlertidig told.

(27)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger anførte en eksporterende producent, at den justering, der var foretaget i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i), og som er beskrevet i betragtning 47 i forordningen om midlertidig told, førte til dobbelt medregning af fortjenesten hos den forretningsmæssigt forbundne forhandler i Schweiz. Den eksporterende producent kunne dog ikke underbygge sin påstand, og ved en kontrol blev der ikke konstateret dobbelt medregning i forbindelse med beregningen.

(28)

I mangel af andre bemærkninger vedrørende fastlæggelse af dumping for så vidt angår USA, bekræftes hermed betragtning 40-50 i forordningen om midlertidig told.

(29)

To eksporterende producenter, som blev nægtet markedsøkonomisk behandling, bestred Kommissionens konklusioner. De fremsatte dog ingen nye argumenter, og konklusionerne vedrørende markedsøkonomisk behandling for disse to eksporterende producenter i forordningen om foreløbig told blev derfor ikke ændret.

(30)

En af disse to eksporterende producenter fremførte endvidere, at hvis man fastholdt beslutningen om at afvise anmodningen om markedsøkonomisk behandling, så burde vedkommende i det mindste indrømmes individuel behandling. Denne eksporterende producent var dog ikke i stand til at bevise, at dennes erhvervsmæssige beslutninger var truffet på markedsvilkår og uden væsentlig indgriben fra statens side, som beskrevet i betragtning 56 i forordningen om midlertidig told. Af samme grund kan det ikke udelukkes, og den eksporterende producent har da heller ikke fremlagt beviser for andet, at statens indgriben ville muliggøre omgåelse af foranstaltninger, hvis der for denne eksporterende producent blev fastsat en individuel toldsats. Det fastholdes derfor, at denne eksporterende producent bør nægtes individuel behandling i overensstemmelse med artikel 9, stk. 5, i grundforordningen.

(31)

I betragtning 53 i forordningen om midlertidig told fastslås det, at for en af de eksporterende producenter, der blev indrømmet markedsmæssig behandling, var beslutningen herom betinget af yderligere undersøgelser af oplysninger indkommet senere, men som ikke på dette stadium havde kunnet undersøges til fulde. De oplysninger, man havde modtaget, tillige med yderligere oplysninger, som blev modtaget efter offentliggørelsen af forordningen om foreløbig told, blev undersøgt, og et kontrolbesøg hos den eksporterende producent blev gennemført for at tjekke om oplysningerne var korrekte. De nye oplysninger, som kom frem i løbet af undersøgelsens sidste faser, medførte betydelige ændringer i de faktiske forhold, som lå til grund for vurderingen af kriterium 1 og 2.

(32)

Med hensyn til kriterium 1 blev det konstateret, at den eksporterende producent tidligere havde tilbageholdt vigtige oplysninger vedrørende sine nuværende ledere og ejere og deres rolle i virksomheden før dens privatisering. Denne bevidste undladelse såede også tvivl om alle de øvrige oplysninger om privatiseringen, som var blevet forelagt. Endvidere kunne virksomheden ikke på overbevisende måde forklare baggrunden for, at det var blevet ydet to lån med nedsat rentesats af en statskontrolleret bank, hvilket tyder på statslig indgriben. Disse særlige lån var ikke blevet undersøgt til at begynde med, da de blev ydet efter undersøgelsesperioden. Dette har dog helt klart en betydning for virksomhedens nuværende situation, og i overensstemmelse med retspraksis fandt man det hensigtsmæssigt at tage højde herfor. Af ovennævnte grunde, som er baseret på oplysninger, som Kommissionens tjenestegrene ikke med rimelighed kunne kende til på tidspunktet for den indledende undersøgelse om markedsøkonomisk behandling, kan det ikke længere udelukkes, at der har været tale om statslig indgriben i forbindelse med virksomhedens drift, og virksomheden har ikke fremlagt beviser for andet.

(33)

Med hensyn til kriterium 2 konstateredes det, at de finansielle udgifter var blevet ansat for lavt i den eksporterende producents regnskaber i strid med de generelle regler for regnskabsmæssig periodisering og mere specifikt de internationale regnskabsstandarder (IAS) nr. 23. Det bør bemærkes, at en unøjagtig rapportering af virksomhedens lån i dets anmodning om markedsøkonomisk behandling i alvorlig grad har hæmmet den indledende undersøgelse på dette punkt, og at Kommissionens tjenestegrene derfor ikke med rimelighed kunne kende til den konstaterede uoverensstemmelse ved indledningen af undersøgelsen.

(34)

I lyset af ovenstående blev det konkluderet, at den eksporterende producents anmodning om markedsøkonomisk behandling burde afvises. Den pågældende eksporterende producent er informeret og har fået lejlighed til at fremsætte bemærkninger til disse undersøgelsesresultater. Følgelig skulle der foretages en ny beregning af dumpingmargenen for alle eksporterende producenter, der ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, efter den metode, der er beskrevet i betragtning 96 i forordningen om midlertidig told.

(35)

Endelig fremsatte en eksporterende producent, som ikke var blevet indrømmet markedsøkonomisk behandling, to krav om ny beregning af normal værdi og eksportpriser, hvilket ikke blev anset for tilstrækkeligt til at begrunde en justering. Endnu et krav fra samme eksporterende producent om, at visse logistikomkostninger, som den forretningsmæssigt forbundne importør havde haft, skulle henføres til virksomhedens samlede omsætning i stedet for den pågældende producents omsætning, fordi de vedrørte en generel omstrukturering, som fandt sted i virksomheden i undersøgelsesperioden, blev anset for tilstrækkeligt dokumenteret og blev accepteret. Under alle omstændigheder måtte denne eksporterende producents dumpingmargen beregnes på ny, efter at vedkommendes forretningsmæssigt forbundne importør i Fællesskabet havde foretaget korrektioner i listen over de enkelte transaktioner, der var fremlagt til støtte for videresalgspriserne for persulfat i Fællesskabet.

(36)

På dette grundlag udgør dumpingmargenerne udtrykt i procent af cif-importprisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet, følgende:

(37)

I mangel af andre bemærkninger vedrørende fastlæggelse af dumping for så vidt angår Kina bekræftes hermed betragtning 51-97 i forordningen om midlertidig told.

(38)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger fremsatte den samarbejdende eksporterende producent på ny to krav om justering af handelsled og provision, således som anført i betragtning 101 og 102 i forordningen om midlertidig told. Den eksporterende producents forklaringer, som ikke var væsentligt forskellige fra de forklaringer, som var givet tidligere i proceduren, blev ikke fundet overbevisende. Den eksporterende producent kunne navnlig ikke imødegå visse af argumenterne til støtte for beslutningen om at afvise dennes krav, som anført i forordningen om midlertidig told, og modsagde delvis tidligere erklæringer, der var fremsat under kontrolbesøget på virksomheden.

(39)

I mangel af andre bemærkninger vedrørende fastslåelse af dumping for så vidt angår Taiwan bekræftes hermed betragtning 98-105 i forordningen om midlertidig told.

(40)

En eksporterende producent i USA fremsatte på ny et krav om, at den EF-producent, som importerede den pågældende vare fra den forretningsmæssigt forbundne virksomhed i Kina, skulle udelukkes fra definitionen af EF-erhvervsgrenen. Det hævdedes, at den kendsgerning, at produktionen var outsourcet til et tredjeland, som er genstand for en antidumpingundersøgelse, i sig selv ville være tilstrækkeligt til at konkludere, at den pågældende producent var beskyttet mod virkningerne af dumpingimport. Den eksporterende producent hævdede også, at den pågældende producent havde en anden adfærd end en ikke-forretningsmæssigt forbundet EF-producent, hvilket især fremgik af den pågældende producents investeringsaktiviteter i Kina.

(41)

Det forhold, at en EF-producent har outsourcet sin produktion, anses ikke i sig selv for tilstrækkeligt til at udelukke denne producent fra definitionen af EF-erhvervsgrenen. Det burde først undersøges, om den pågældende EF-producent var beskyttet mod virkningerne af dumpingimport. Det blev i den forbindelse konstateret, jf. betragtning 106 og 151 i forordningen om midlertidig told, at de mængder, der blev importeret fra den forretningsmæssigt forbundne virksomhed i Kina, ikke var særligt store, og at importen kun gennemførtes for at beholde globale kunder. Denne import udgjorde under 7 % af denne producents samlede salg på EF-markedet. Dette tydede på, at den pågældende producent var engageret i produktionen i Fællesskabet, og at importen snarere var en form for selvforsvar. For så vidt angår EF-producentens investeringer i Kina forklarede den klagende eksporterende producent ikke, hvordan disse investeringer havde beskyttet EF-producenten mod virkningerne af dumpingimporten, således som det hævdedes. Ovennævnte argumenter måtte derfor afvises.

(42)

Samme eksporterende producent hævdede, at et af hovedkriterierne for at konkludere, at den pågældende EF-producent var en del af EF-erhvervsgrenen, var, at videresalgspriserne på EF-markedet lå på et højere niveau end importpriserne fra Kina. Den eksporterende producent fremførte, at videresalgspriserne burde være sammenlignet med den gennemsnitlige importpris fra alle berørte lande og ikke kun med importpriserne fra Kina.

(43)

Niveauet for videresalgspriserne var dog kun en af de supplerende faktorer, der var taget i betragtning (jf. også betragtning 106 i forordningen om midlertidig told). Videresalgsprisen viste, at EF-producenten ikke lå under de kinesiske konkurrenters priser, hvilket ville have skadet EF-erhvervsgrenen.

(44)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende EF-produktionen og EF-erhvervsgrenen, bekræftes hermed betragtning 106 i forordningen om midlertidig told.

(45)

En eksporterende producent i USA hævdede, at dennes eksportsalg til en forretningsmæssigt forbundet bruger i Fællesskabet burde udelukkes ved fastsættelsen af det samlede forbrug i Fællesskabet, idet dette salg ikke gik til »handelsmarkedet«.

(46)

Forbrug defineres som al import til Fællesskabet fra alle kilder og alt salg af den pågældende vare fra EF-erhvervsgrenen på EF-markedet. Det forhold, at import sker til forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Fællesskabet, er irrelevant og er ikke til hinder for at tage dette salg i betragtning ved beregningen af det samlede EF-forbrug. Den eksporterende producents påstand måtte derfor afvises.

(47)

I mangel af bemærkninger vedrørende EF-forbruget bekræftes hermed betragtning 107, 108 og 109 i forordningen om midlertidig told.

(48)

De to amerikanske eksportører fremførte, at importen af persulfat med oprindelse i USA ikke burde kumuleres ved vurdering af den skade, der var påført EF-erhvervsgrenen. Begge eksporterende producenter anførte, at importpriserne fra USA lå på et højere niveau og viste en anden tendens end importpriserne fra Kina og Taiwan. Dette skulle angiveligt vise, at varen, der var eksporteret fra USA, blev solgt under andre markedsvilkår. En af de eksporterende producenter gjorde desuden gældende, at dennes salg til en forretningsmæssigt forbundet bruger i Fællesskabet burde behandles særskilt, fordi det fandt sted på andre markedsvilkår og viste en anden tendens. Denne eksporterende producent påstod således, at importmængden fra USA til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder ikke voksede eller kun voksede ubetydeligt. Begge eksporterende producenter krævede, at importpriserne blev oplyst for hvert enkelt land.

(49)

Med hensyn til priser blev det som nævnt i betragtning 112 i forordningen om midlertidig told konstateret, at eksportpriserne fra Kina, Taiwan og USA viste ens tendenser (faldende) i den betragtede periode, og at EF-priserne i betragtelig grad blev underbudt. Det bemærkes, at de foreløbige konklusioner bygger på verificerede faktiske eksportdata, der er fremlagt af de samarbejdende eksporterende producenter. Disse data blev anset for at udgøre den mest pålidelige informationskilde, der var til rådighed. Den gennemsnitlige importpris som oplyst af de eksporterende producenter måtte derfor afvises.

(50)

Følgende gennemsnitlige importpriser er fastsat for hvert af de pågældende lande. Nedenstående tabel viser, at importpriserne fra alle de pågældende lande havde den samme, dvs. faldende, tendens.

Tabel 1

Gennemsnitlige importpriser for hvert af de pågældende lande

(51)

Med hensyn til importmængder bekræftes undersøgelsesresultaterne i betragtning 111 i forordningen om midlertidig told, dvs. at eksportmængden fra USA var betydelig i den i grundforordningens artikel 3, stk. 4, anvendte betydning, og at tendensen var stigende. Eksporten fra USA blev også i betydelig grad dumpet, og der blev konstateret et betragteligt underbud. Alle varetyper blev eksporteret fra USA af de to samarbejdende eksporterende producenter, og halvdelen af eksporten af kaliummonopersulfat skete til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder. Det blev derfor konkluderet, at varen, der blev eksporteret fra USA, blev solgt gennem de samme salgskanaler og til den samme type kunder i Fællesskabet, som den vare, der produceredes og solgtes af EF-erhvervsgrenen på EF-markedet, og den vare, der importeredes fra de øvrige pågældende lande.

(52)

Selv hvis den pågældende eksporterende producents salg af kaliummonopersulfat til den forretningsmæssigt forbundne bruger i Fællesskabet blev udelukket fra analysen, ville dette ikke ændre ved det overordnede billede. Markedsandelene fra USA ville stadig være over bagatelgrænsen og stadig vise en stigende tendens. Samtidig ville importpriserne stadig vise en faldende tendens.

(53)

På baggrund af ovenstående blev de to eksporterende producenters krav om ikke at kumulere importen fra USA ved vurdering af den væsentlige skade, der var påført EF-erhvervsgrenen, anset for uberettiget og afvist.

(54)

En importør hævdede, at importen fra leverandøren i Taiwan faldt, hvis man tog en længere periode i betragtning, end den periode, der var omfattet af denne undersøgelse. Importøren fremlagde imidlertid ingen tal til støtte for sin påstand eller nogen angivelse af den tidsperiode, han refererede til. I analysen af tendenser har det længe været EF-institutionernes praksis at betragte en periode, der omfatter undersøgelsesperioden plus de foregående tre eller fire år, hvilket anses for en rimelig periode til vurdering af tendenser, og der er ingen objektiv begrundelse for at fravige denne praksis. Det noteres også, at importen fra Taiwan, jf. betragtning 114 i forordningen om midlertidig told (tabel 2), steg med næsten 20 % i den betragtede periode, hvilket medførte en lille stigning i markedsandelen (jf. betragtning 115 i forordningen om midlertidig told) i den betragtede periode. Importøren fremsatte ingen anden begrundelse for, at Taiwan ikke skulle kumuleres med de øvrige lande, og det fremgik heller ikke af undersøgelsen, at der skulle være grund til det. Importørens påstand måtte derfor afvises.

(55)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger i denne forbindelse, bekræftes undersøgelsesresultaterne i betragtning 110-113 i forordningen om midlertidig told.

(56)

På baggrund af undersøgelsesresultaterne i betragtning 31-34 skulle den kinesiske eksporterende producents eksportsalg, som man anså for at være dumpet, medtages i analyserne af importmængde, markedsandel og priser for Kina, og tallene i tabel 2-4 (betragtning 114-116 i forordningen om midlertidig told) tilpasses i overensstemmelse hermed:

Tabel 2

Import fra de pågældende lande

(57)

Importen fra de pågældende lande steg med 53 % mellem 2003 og undersøgelsesperioden. Denne import udgjorde 9 839 ton i 2003, men voksede til 15 065 ton i undersøgelsesperioden. Importstigningen var særligt markant mellem 2003 og 2004, hvor importen steg med 38 %.

Tabel 3

De pågældende landes markedsandele

(58)

De pågældende landes markedsandele steg mellem 2003 og undersøgelsesperioden fra 25,3 % til 36,1 %, dvs. med 10,8 procentpoint. Denne stigning var særligt markant mellem 2003 og 2004, hvor den var på 7 procentpoint.

Tabel 4

Priserne på de importerede varer

(59)

Fra 2003 til undersøgelsesperioden faldt importpriserne fra de pågældende lande med 13 %. De faldt således fra 902 EUR/ton i 2003 til 784 EUR/ton i undersøgelsesperioden.

(60)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger i denne forbindelse, bekræftes undersøgelsesresultaterne i betragtning 114-119 i forordningen om midlertidig told.

(61)

De to eksporterende producenter i USA hævdede, at EF-erhvervsgrenen havde »rimelige« fortjenstmargener i undersøgelsesperioden, og at den i hvert fald ikke led tab, og det kan derfor ikke konkluderes, at den led væsentlig skade i undersøgelsesperioden. En af de amerikanske eksporterende producenter fremførte endvidere, at den høje fortjenstmargen i 2003 også var et tegn på, at EF-erhvervsgrenen ikke led nogen væsentlig skade.

(62)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, skal undersøgelsen af dumpingimportens virkninger på EF-erhvervsgrenen omfatte en vurdering af alle relevante faktorer og forhold, der har indflydelse på EF-erhvervsgrenens situation. I den forbindelse er ingen af faktorerne isoleret set udslagsgivende. Analysen af EF-erhvervsgrenens situation begrænses derfor ikke til EF-erhvervsgrenens rentabilitet, men skal tillige omfatte alle de faktorer, der er anført i nævnte artikel. Som nævnt i betragtning 131 i forordningen om midlertidig told faldt rentabiliteten betragteligt i den betragtede periode, dvs. med 80 %, og som følge heraf forværredes EF-erhvervsgrenens finansielle situation dramatisk. Det blev i den forbindelse ikke anset for relevant, om EF-erhvervsgrenen virkelig led tab i undersøgelsesperioden. Det bemærkes også, at den fortjenstmargen, som EF-erhvervsgrenen med rimelighed kunne forventes at opnå uden dumpingimport, blev i betragtning 169 i forordningen om midlertidig told fastsat til 12 %, hvilket bekræftes i betragtning 154, dvs. betydeligt højere end fortjenstmargenen i undersøgelsesperioden.

(63)

Hvad angår påstanden om, at de høje fortjenstmargener i 2003 var et tegn på, at EF-erhvervsgrenen ikke led væsentlig skade, bemærkes det, at selv hvis man ser bort fra fortjenstmargenerne det pågældende år, ville tendensen stadig være negativ. Fortjenesten faldt således med næsten 60 % mellem 2004 og undersøgelsesperioden. Dette ændrer således ikke den overordnede konklusion, at EF-erhvervsgrenen led væsentlig skade i undersøgelsesperioden.

(64)

En amerikansk eksporterende producent fremførte, at faldet i EF-erhvervsgrenens rentabilitet kunne skyldes en afskrivning på 830 mio. EUR af immaterielle aktiver i forbindelse med købet af Laporte i 2005. Det bør dog bemærkes, at den nedadgående tendens i rentabiliteten, jf. forordningen om midlertidig told, er konstant i den betragtede periode og ikke knyttet til et specifikt år. Hertil kommer, at det af undersøgelsen fremgik, at omkostningerne i forbindelse med købet af Laporte blev båret af holdingselskabet og ikke af Degussa Initiators Co. Ltd. Dette forhold havde derfor ingen indflydelse på rentabilitetstendenserne som nævnt i forordningen om midlertidig told.

(65)

Endelige hævdede en af de amerikanske eksporterende producenter, at skadesanalysen var baseret på forkerte forventninger fra EF-erhvervsgrenens side om at opnå fortjenstmargener, som ligger over gennemsnittet for denne erhvervsgren. Med hensyn til dette argument skal det for det først bemærkes, at det af betragtning 120-139 i forordningen om midlertidig told fremgår, at skadesanalysen var baseret på udviklingen i alle skadesindikatorer i den betragtede periode og således på EF-erhvervsgrenens faktiske situation i denne periode, hvilket gav et objektivt billede, der var baseret på kontrollerede faktiske data. Med andre ord blev Fællesskabets forventninger som sådan ikke anvendt som grundlag for en skadesanalyse, og dette argument blev derfor afvist.

(66)

En bruger fremførte, at der ikke var noget prisfald på EF-markedet, men fremlagde ingen beviser til støtte for denne påstand. Eftersom de verificerede oplysninger fremlagt af de pågældende eksporterende producenter og EF-erhvervsgrenen tydeligt viste en nedadgående tendens i de gennemsnitlige salgspriser i den betragtede periode, måtte denne påstand afvises.

(67)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende EF-erhvervsgrenens situation, bekræftes betragtning 120-139 i forordningen om midlertidig told.

(68)

I mangel af andre bemærkninger vedrørende dumpingimportens virkninger bekræftes hermed undersøgelsesresultaterne i betragtning 141-143 i forordningen om midlertidig told.

(69)

Begge eksporterende producenter i USA fremførte, at import fra andre lande, navnlig Tyrkiet, kan have forvoldt EF-erhvervsgrenen skade, fordi priserne angiveligt var lavere end de amerikanske priser. Der skulle navnlig have været en betydelig import til dumpingpriser, der lå langt under EF-erhvervsgrenens priser. Begge eksporterende producenter hævdede, at importen fra Tyrkiet havde skadet EF-erhvervsgrenen mindst lige så meget som importen fra USA, hvis ikke mere.

(70)

For det første bør det noteres, at Tyrkiet ikke var omfattet af klagen, fordi klagerne ikke havde fundet nogen dokumentation for skadelig dumping fra Tyrkiet. På det tidspunkt, da proceduren blev indledt, havde Kommissionen ingen dokumentation, der modsagde klagernes påstand. For det andet kan det forhold, at de tyrkiske eksportpriser synes at ligge under de amerikanske priser, hvis man ser på gennemsnitspriserne i Eurostats handelsstatistikker, skyldes, at de to lande eksporterer forskellige varesortimenter. Det fremgår af de foreliggende oplysninger, at den amerikanske eksport i stort omfang består af kaliummonopersulfat, hvorimod der hverken på det indledende stadium eller i forbindelse med undersøgelsen forelå nogen dokumentation for, at den tyrkiske eksport til Fællesskabet udgøres af samme varesortiment. Der kan derfor ikke drages nogen anvendelig konklusion ud fra forskelle i de gennemsnitlige Eurostat-priser. Endelig bør det erindres, at de pågældende eksporterende producenter heller ikke fremlagde nogen sådan dokumentation.

(71)

Af de årsager, der er anført i betragtning 48-55 blev virkningerne af alle tre eksporterende landes dumpingimport vurderet kumulativt i analysen af EF-erhvervsgrenens situation. Man fandt det derfor ikke hensigtsmæssigt, at analysen vedrørende årsagssammenhæng skulle tage udgangspunkt i hvert enkelt land for sig. Men selv hvis man betragter den amerikanske eksport separat, er tendensen i importen fra USA og Tyrkiet forskellig. Medens importmængderne fra Tyrkiet faldt betydeligt i den betragtede periode (med 42 %), steg den amerikanske importmængde og markedsandel. Med hensyn til priser fremlagde den eksporterende producent ingen dokumentation for dumping fra Tyrkiets side, og en sådan dokumentation var heller ikke på anden vis tilgængelig. Hvad angår underbud, fremgår det af den foreliggende dokumentation, at varesortimentet, som eksporteredes fra Tyrkiet, var forskelligt fra varesortimentet fra USA, navnlig var der ingen produktion af kaliummonopersulfat i Tyrkiet. Ved sammenligning af gennemsnitspriser fra USA eksklusive eksport af kaliummonopersulfat og gennemsnitspriser fra Tyrkiet blev det konstateret, at de tyrkiske priser var højere end de amerikanske.

(72)

På dette grundlag bekræftes konklusionerne i betragtning 144-148 i forordningen om midlertidig told.

(73)

Flere af de interesserede parter fremførte på ny, at en EF-producents import af den pågældende vare fra dennes forretningsmæssigt forbundne selskab i Kina blev dumpet og underbød EF-erhvervsgrenens priser, hvilket var årsag til prisfald på EF-markedet. En eventuel skade ville derfor være forårsaget af denne import og således selvforskyldt.

(74)

EF-erhvervsgrenens import fra sin forretningsmæssigt forbundne virksomhed i Kina tegnede sig kun for en mindre del af forbruget i Fællesskabet (under 4 %) og under 8 % af den pågældende EF-producents salg, og den gennemførtes kun for at beholde globale kunder, som ellers ville have købt den pågældende vare fra kinesiske leverandører til dumpingpriser. Ingen af de ovennævnte interesserede parter fremlagde nogen dokumentation eller forklarede, hvordan disse relativt små mængder (sammenlignet med dumpingimporten til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder i Fællesskabet) kunne være hovedårsagen til prisfaldet på EF-markedet, og denne påstand måtte derfor afvises.

(75)

En af de amerikanske eksporterende producenter hævdede, at den nedadgående tendens i EF-erhvervsgrenens investeringer, jf. tabel 8 i forordningen om midlertidig told, skyldtes, at en af EF-producenterne øgede sine investeringer i sin forretningsmæssigt forbundne virksomhed i Kina, og således ikke skyldtes dumpingimport.

(76)

Det bemærkes at EF-erhvervsgrenens uudnyttede kapacitet var høj og nåede næsten op på 30 % i undersøgelsesperioden. Under disse omstændigheder og i betragtning af, at dumpingimporten steg betydeligt i den betragtede periode og overtog en del af EF-erhvervsgrenens markedsandele, var det opfattelsen, at det ikke ville have været rimeligt at investere i en øget produktionskapacitet på EF-markedet. Som nævnt i betragtning 129 i forordningen om midlertidig told havde investeringerne til formål at opretholde eksisterende produktionskapacitet. Under de givne omstændigheder blev dette anset for en rimelig erhvervsmæssig beslutning på baggrund af dumpingimporten. Det konkluderedes derfor, at de faldende investeringer på EF-markedet ikke havde forbindelse til denne producents investeringer på det kinesiske marked og derfor ikke indikerede, at den lidte skade var selvforskyldt. Argumentet måtte derfor afvises.

(77)

En ikke-forretningsmæssigt forbundet importør hævdede, at produktionen, produktionskapaciteten og udnyttelsen faldt som følge af en af EF-producenternes forbindelse til en af de eksporterende producenter i Kina. Denne importør fremførte, at den forretningsmæssigt forbundne kinesiske producent ville forsyne det sydasiatiske marked med persulfat til en lavere pris, som var produceret af den forretningsmæssigt forbundne virksomhed i Kina, og at EF-producenten derfor mindskede sin eksport til dette område betydeligt, hvilket var grunden til faldet i produktionsmængden i Fællesskabet.

(78)

Det bør noteres, at udviklingen for produktionsmængde, kapacitet og kapacitetsudnyttelse som nævnt i betragtning 120 i forordningen om midlertidig told (tabel 5) hænger sammen med produktionsmængden for varer, der solgtes i Fællesskabet. Det påståede fald i en af EF-producenternes eksport havde derfor ingen indvirkning, og importørens påstand måtte derfor afvises.

(79)

En af de amerikanske eksporterende producenter påstod, at der i forordningen om midlertidig told ikke blev taget hensyn til, at stigende produktionsomkostninger kunne være en plausibel grund til den skade, som EF-erhvervsgrenen havde lidt.

(80)

Denne påstand måtte afvises. Årsagen til stigningen i EF-erhvervsgrenens enhedsomkostninger er beskrevet i betragtning 125 i forordningen om midlertidig told. Den er et resultat af faldet i produktionsmængden som følge af dumpingimporten, samtidig med at kapaciteten var stabil. Som et resultat blev SA&G-omkostninger fordelt på mindre produktionsmængder, hvilket fik enhedsomkostningerne til at stige. Eftersom der er en direkte forbindelse til dumpingimporten, måtte den pågældende eksporterende producents argument afvises.

(81)

Den samme amerikanske eksporterende producent hævdede, at grundene til den høje rentabilitet i 2003 burde have været yderligere analyseret og taget i betragtning i årsagssammenhængsanalysen.

(82)

Denne eksporterende producent kunne heller ikke forklare eller dokumentere, hvordan rentabiliteten i 2003 kunne have brudt årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den skade, som EF-erhvervsgrenen havde lidt. Spørgsmålet om, hvorvidt fortjenstmargenerne i 2003 kunne indikere, at EF-erhvervsgrenen ikke led væsentlig skade i undersøgelsesperioden, er behandlet i betragtning 63.

(83)

Den anden eksporterende producent i USA hævdede, at omkostningsstigningen og dermed faldet i EF-erhvervsgrenens rentabilitet i undersøgelsesperioden skyldtes, at en af EF-producenterne købte en virksomhed, og at dette medførte en betydelig afskrivning af immaterielle aktiver i deres regnskaber.

(84)

Den nedadgående tendens i rentabiliteten, som anført i tabel 9 i betragtning 130 i forordningen om midlertidig told, er konstant og ikke knyttet til et specifikt år i den betragtede periode. Hertil kommer, at det af undersøgelsen fremgik, at omkostningerne i forbindelse med købet ikke blev båret af EF-producenten, men af dennes holdingselskab. Denne påstand måtte derfor afvises.

(85)

En bruger hævdede, at de kinesiske producenter, der var forretningsmæssigt forbundne med EF-erhvervsgrenen, tilbød den pågældende vare på EF-markedet til priser, der lå langt over markedspriserne, medens de samme producenter var i stand til at tilbyde varen til meget lavere priser på et hvilket som helst andet marked, ja endog til priser, der lå under deres konkurrenters priser på disse tredjelandsmarkeder. Denne bruger fremførte, at de pågældende producenter burde have vidst, at sådanne pristilbud ville være uacceptable for enhver potentiel kunde, og hævdede, at EF-erhvervsgrenen gennem sine forbindelser til disse producenter forsætligt afholdt sig fra at sælge varen til visse kunder i Fællesskabet. Derfor skyldtes de faldende salgsmængder og markedsandele på EF-markedet denne konkurrencefjendtlige adfærd og ikke dumpingimporten.

(86)

Det konstateredes, at kun en af de ovennævnte producenter eksporterede den pågældende vare til Fællesskabet i undersøgelsesperioden. Argumenterne vedrørende den anden producent blev derfor fundet irrelevante og afvist.

(87)

For så vidt angår producenten i Kina, eksporterede denne rent faktisk den pågældende vare i undersøgelsesperioden (jf. også betragtning 74). Man fandt dog, at de erhvervsmæssige beslutninger blev truffet helt uafhængigt af den pågældende EF-producent, og især var der ikke aftalt en prisstrategi på EF-markedet. Den pågældende bruger fremlagde ingen dokumentation til støtte for sin påstand om, at EF-erhvervsgrenen skulle gøres ansvarlig for erhvervsmæssige beslutninger truffet af dens forretningsmæssigt forbundne producent i Kina. Denne påstand blev på grundlag af de foreliggende oplysninger derfor afvist.

(88)

Det bør endvidere bemærkes, at den dokumentation vedrørende priser, som denne bruger fremlagde, var rent opspind og ikke kunne verificeres, da den ikke var fremlagt inden for de krævede frister og i en meget sen fase af proceduren. Under alle omstændigheder var de pristilbud, som blev forelagt, tilbud før forhandling og derfor ikke endelige. De vedrørte heller ikke undersøgelsesperioden. Desuden lå EF-erhvervsgrenens faktiske verificerede gennemsnitlige salgspriser en del under ovennævnte tilbud. Det noteres også, at i betragtning 117-119 i forordningen om midlertidig told blev det gennemsnitlige underbudsniveau anset for betydeligt. Dumpingimporten udløste et prisfald på EF-markedet, og under disse omstændigheder dannes »markedsprisen« på urimelige vilkår og kan ikke nødvendigvis anvendes som benchmark. Dette er under alle omstændigheder irrelevant, fordi dumping er defineret i artikel 1, stk. 2, i grundforordningen, hvor der ikke henvises til »rimelige« eller »markedspriser«.

(89)

Med hensyn til denne eksporterende producents prisniveauer på andre tredjelandsmarkeder var den fremlagte dokumentation rent opspind og kunne heller ikke verificeres. Desuden havde disse priser ingen relation til situationen på EF-markedet og var derfor ikke relevante for årsagssammenhængsanalysen. Der forelå ingen tilgængelig dokumentation eller information om de forskellige markedsvilkår på disse markeder. Man fandt, at der på grundlag af den fremlagte dokumentation ikke kunne drages nogen anvendelige konklusioner om sammenligneligheden af priserne på de forskellige markeder. Vilkårene for produktion og prisfastsættelse i Kina, hvor en af EF-producenternes forretningsmæssigt forbundne virksomheder lå, kan heller ikke nødvendigvis sammenlignes med vilkårene på EF-markedet, som imidlertid kan begrunde forskelle i prisniveauerne. Denne påstand måtte derfor afvises.

(90)

En af de eksporterende producenter i USA hævdede derimod, at EF-erhvervsgrenen var ansvarlig for prisfaldet på EF-markedet, da den førte en underbudspolitik i forhold til konkurrenterne på EF-markedet. Den eksporterende producent underbyggede dette argument ved at give flere eksempler på, hvordan han havde været nødt til at sænke prisen for at komme på niveau med EF-erhvervsgrenens pristilbud.

(91)

Den fremlagte dokumentation blev anset for rent opspind, og der kunne ikke drages nogen generelle beslutninger på grundlag heraf. Som nævnt i betragtning 85 og 89 er der givet andre eksempler på den modsatte situation. Af de tilgængelige oplysninger fremgår det, at konkurrencen på EF-markedet er stor, men det kan ikke konkluderes, at EF-erhvervsgrenen drev priserne ned på EF-markedet, og dette argument måtte derfor afvises.

(92)

En importør fremførte, at EF-erhvervsgrenens salgsnedgang var en følge af situationen på verdensmarkedet, hvor internationale kunder centraliserede deres indkøbsstrategier. Denne importør kunne dog ikke vise, hvordan denne ændrede strategi kunne have en indvirkning på EF-erhvervsgrenens forbrug og på årsagssammenhængen mellem dumpingimport og den væsentlige skade, og dette argument måtte derfor afvises.

(93)

En kinesisk eksporterende producent hævdede, at det skulle have været undersøgt, om EF-erhvervsgrenens omkostningsstigning kunne have forårsaget den væsentlige skade, som EF-erhvervsgrenen led.

(94)

Udviklingen i enhedsomkostninger i den betragtede periode er ikke anført i grundforordningens artikel 3, stk. 5, og tages derfor ikke systematisk i betragtning, når EF-erhvervsgrenens situation skal vurderes. Men som led i analysen af den væsentlige skade bliver salgspriser og rentabilitet systematisk behandlet, hvilket indebærer, at produktionsomkostningerne også tages i betragtning. Som anført i betragtning 125 i forordningen om midlertidig told blev der taget hensyn til enhedsomkostninger i de midlertidige bestemmelser.

(95)

I betragtning 125 i forordningen om midlertidig told forklares det, at EF-erhvervsgrenens enhedsomkostninger steg med 5 % som følge af fald i produktionen, samtidig med at kapaciteten var stabil. Produktionen faldt som følge af faldende salgsmængder og tab af markedsandele, hvilket var en konsekvens af pristrykket fra dumpingimporten. Det konkluderedes derfor, at EF-erhvervsgrenens stigende produktionsomkostninger kun havde begrænset (hvis overhovedet nogen) betydning for EF-erhvervsgrenens negative udvikling.

(96)

Det bekræftes, at den væsentlige skade, som EF-erhvervsgrenen har lidt, jf. betragtning 137 i forordningen om midlertidig told, og som var kendetegnet af en negativ udvikling i alle skadesindikatorer, var forårsaget af den pågældende dumpingimport. Ikke-dumpingimporten fra andre tredjelande, navnlig fra Tyrkiet, EF-erhvervsgrenens investeringer og andre aktiviteter i Kina, omkostninger i forbindelse med købet af en tredje virksomhed, stigningen i enhedsomkostningerne, EF-erhvervsgrenens påstående mangel på effektivitet og dens konkurrencefjendtlige adfærd samt situationen på verdensmarkedet havde kun begrænset (hvis overhovedet nogen) betydning for EF-erhvervsgrenens negative udvikling.

(97)

På baggrund af ovenstående analyse, hvor der er gjort behørigt rede for virkningerne af alle kendte faktorer for EF-erhvervsgrenens situation og sondret mellem disse virkninger og dumpingimportens skadevoldende virkninger, bekræftes det, at disse andre faktorer ikke i sig selv ændrer det forhold, at den konstaterede skade må tilskrives dumpingimporten.

(98)

På baggrund af ovenstående konkluderes det, at dumpingimporten af persulfat fra Kina, USA og Taiwan har forvoldt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 6.

(99)

I mangel af andre bemærkninger hertil bekræftes konklusionerne i betragtning 140-153 i forordningen om midlertidig told hermed.

(100)

En af brugerne, som ikke besvarede spørgeskemaet, men indsendte kommentarer efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger, hævdede, at EF-erhvervsgrenen var ved at overvinde virkningerne af dumpingimporten, og at priserne på persulfat i Fællesskabet var steget efter undersøgelsesperioden og inden indførelsen af de midlertidige foranstaltninger. Der ville derfor ikke være noget behov for at indføre antidumpingforanstaltninger for at forbedre EF-erhvervsgrenens situation.

(101)

Denne bruger anfægtede også konklusionerne i betragtning 158 i forordningen om midlertidig told, hvori det hedder, at indførelsen af antidumpingtold ville give EF-erhvervsgrenen mulighed for bl.a. at genvinde markedsandele og derved udnytte fordelene ved stordrift bedre. Det fremførtes, at undersøgelsesresultaterne vedrørende EF-erhvervsgrenens markedsandele viser, at den er en af de største aktører i og uden for Fællesskabet, og at der derfor ikke var yderligere muligheder for væsentlige stordriftsfordele. Den samme bruger anfægtede EF-erhvervsgrenens planer om at investere i sine produktionsfaciliteter i Fællesskabet og fremførte, at konklusionerne i betragtning 158 i forordningen om midlertidig told var spekulative.

(102)

Den samme bruger hævdede, at virkningerne af antidumpingtold ikke ville genskabe redelige konkurrencevilkår, således som det konkluderes i betragtning 158 i forordningen om midlertidig told. Antidumpingforanstaltninger ville snarere styrke EF-erhvervsgrenens allerede dominerende position og dermed mindske konkurrencen på EF-markedet.

(103)

Med hensyn til argumentet, at EF-erhvervsgrenen allerede var ved at overvinde virkningerne af dumpingimporten, bør det bemærkes, at de oplysninger, som brugeren indsendte, var anekdotiske og vedrørte begivenheder efter undersøgelsesperioden. De kunne ikke verificeres, da de blev fremlagt i en meget sen fase af proceduren, dvs. efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger. Den fremlagte dokumentation blev derfor anset for utilstrækkelig. Det bemærkes, at det ikke er usædvanligt med bevægelser på markedet og navnlig prisstigninger i løbet af en undersøgelsesperiode. Som nævnt nedenfor i betragtning 126 er prisstigninger faktisk en forventet virkning af en antidumpingtold. Desuden kan der også have været andre grunde til den påståede prisstigning, f.eks. stigende omkostninger. Dette anses ikke i sig selv som en grund til at afholde sig fra indførelsen af endelige foranstaltninger, hvis betingelserne i grundforordningen er opfyldt. Argumentet måtte derfor afvises.

(104)

For så vidt angår EF-erhvervsgrenens evne til at udnytte stordriftsfordele, ansås den fremlagte dokumentation heller ikke for tilstrækkelig. Som bekendt blev det på basis af de verificerede data, som EF-erhvervsgrenen havde indsendt som svar på spørgeskemaet, fastslået, at produktionen faldt, samtidig med at produktionskapaciteten var stabil, og at enhedsomkostningerne derfor steg. Ved at øge produktionsmængden er der derfor mulighed for stordriftsfordele i det mindste med henblik på at nå enhedsomkostningsniveauet fra før dumpingimporten. EF-erhvervsgrenens markedsandel i eller uden for Fællesskabet blev anset for irrelevant i denne forbindelse.

(105)

Med hensyn til påstandene om, at EF-erhvervsgrenen ikke ville investere i sine produktionsfaciliteter i Fællesskabet, også selv om dens finansielle situation blev forbedret, fremførte brugeren, at dette kan konkluderes ud fra EF-erhvervsgrenens adfærd før indførelsen af endelig antidumpingtold på import af persulfat med oprindelse i Kina i 1995 ved forordning (EF) nr. 2961/95 (jf. betragtning 10). Denne bruger hævdede således, at EF-erhvervsgrenen ikke investerede i sine produktionsfaciliteter, selv om der var indført antidumpingforanstaltninger, ellers ville EF-erhvervsgrenen ifølge denne bruger ikke have lidt nogen skade i undersøgelsesperioden.

(106)

Det bør i den forbindelse bemærkes, at den pågældende bruger ikke fremlagde nogen dokumentation til støtte for disse påstande. Han kunne navnlig ikke fremlægge nogen oplysninger, der kunne tyde på manglende investeringer efter indførelsen af endelig antidumpingtold i 1995, eller som viste, at der var en forbindelse mellem denne påståede mangel på investeringer og den skade, der blev forvoldt i den aktuelle undersøgelsesperiode. På den anden side — og som understreget i betragtning 140-153 i forordningen om midlertidig told og bekræftet i betragtning 68-99 — var den væsentlige skade, som var forvoldt EF-erhvervsgrenen, rent faktisk forårsaget af dumpingimporten fra de pågældende lande. Navnlig på baggrund af konklusionerne i betragtning 75 og 76 var det ikke urimeligt at antage, at EF-erhvervsgrenen er engageret i EF-markedet, og at den vil fortsætte sine investeringer, hvis situationen på EF-markedet tillader det. Ingen af de fremførte argumenter kunne svække disse konklusioner, og påstandene måtte derfor afvises.

(107)

Med hensyn til konkurrencesituationen på EF-markedet burde antidumpingforanstaltninger under normale omstændigheder skabe lige konkurrencevilkår for EF-erhvervsgrenens salg på EF-markedet og importen fra de pågældende lande, fordi foranstaltninger kompenserer for den gennemførte dumping. Med hensyn til EF-erhvervsgrenens påståede dominerende stilling — og som nævnt i betragtning 124-130 — var der ikke noget, som tydede på en overtrædelse af artikel 82 i traktaten, og det konkluderedes derfor, at konkurrencen inden for Fællesskabet var fair. Den pågældende brugers argument måtte derfor afvises.

(108)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger i denne forbindelse, bekræftes undersøgelsesresultaterne i betragtning 157-160 i forordningen om midlertidig told.

(109)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede én forretningsmæssigt forbundet importør, at i modsætning til konklusionen i betragtning 163 i forordningen om midlertidig told vil antidumpingtold have en betydelig indvirkning på dennes samlede rentabilitet, hvilket kan føre til lukning af virksomheden.

(110)

Denne importør fremlagde dog ikke nogen dokumentation, som kunne have ændret de foreløbige konklusioner, som derfor bekræftes.

(111)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger i denne forbindelse, bekræftes undersøgelsesresultaterne i betragtning 161-164 i forordningen om midlertidig told.

(112)

Som nævnt i betragtning 6 opfordrede Kommissionen, efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger, en af de amerikanske eksporterende producenters forretningsmæssigt forbundne brugere til at besvare et spørgeskema. Til trods for at denne bruger indtil da ikke havde samarbejdet i forbindelse med undersøgelsen, blev dette anset for hensigtsmæssigt som følge af antidumpingtoldens påståede store betydning for denne brugers rentabilitet. Det blev især hævdet, at antidumpingtoldens indvirkning på brugerens rentabilitet ville være betydelig.

(113)

Den pågældende bruger købte kaliummonopersulfat hos sin forretningsmæssigt forbundne leverandør i USA og producerede desinfektionsmidler, som landmænd anvender til at beskytte deres landbrug mod vira, f.eks. i tilfælde af aviær influenza.

(114)

En kontrol af de oplysninger, som ovennævnte bruger havde indsendt, afslørede, at virksomheden havde store fortjenstmargener på EF-markedet. Selv om det hævdedes, at kaliummonopersulfat tegnede sig for en væsentlig del af brugerens produktionsomkostninger, var den maksimale indvirkning på virksomhedens rentabilitet ubetydelig, nemlig 0,2 %. På baggrund af denne virksomheds høje fortjenstmargen blev det konkluderet, at den minimale omkostningsstigning let kunne absorberes. Som følge af, at der på EF-markedet ikke fandtes nogen særlig konkurrence for denne vare, antages det også, at omkostningsstigningen let kan videregives til denne virksomheds kunder.

(115)

Denne bruger hævdede også, at man til trods for de høje fortjenstmargener på EF-markedet også sælger varen via andre tredjelandsmarkeder. Af regnskabsmæssige årsager konsolideres rentabiliteten for alle disse operationer ved eliminering af afregningspriserne, og dermed bliver de samlede fortjenstmargener negative. I den aktuelle analyse kan kun data vedrørende den pågældende vare og EF-markedet tages i betragtning. Informationer om salgspriser og omkostninger vedrørende tredjelandsmarkeder og oplysninger til regnskabsformål var desuden ikke tilgængelige og kunne derfor ikke verificeres. Argumentet måtte derfor afvises.

(116)

Den anden samarbejdende bruger i Fællesskabet påstod at være en af de største brugere af persulfat af typen APS i Fællesskabet og hævdede at tegne sig for ca. 3,5 % af det samlede forbrug i Fællesskabet. Denne bruger fremførte, at selv en lille omkostningsstigning ville have stor indvirkning på brugerens overordnede finansielle situation. Selv om brugeren anslog virkningen af antidumpingtolden til at være 0,2 %, hævdede vedkommende, at man brugte store mængder af den pågældende vare, og at det derfor i forbindelse med analysen af Fællesskabets interesser ville være mere hensigtsmæssigt at betragte den samlede told, der skulle betales.

(117)

Denne bruger producerer latexbindemidler, som videresælges til producenter af belagt papir. Brugeren producerer også varer til vandrensning. Brugeren hævdede, at en eventuel omkostningsstigning ikke kunne overvæltes på kunderne, fordi brugeren måtte konkurrere med lavprisimport fra Asien. Brugeren fremførte desuden, at papirindustrien står over for store problemer og er i tilbagegang som følge af de elektroniske mediers fremgang. Derfor er efterspørgslen efter latexbindemidler også faldende. Brugeren fremførte, at fortjenstmargenen allerede var meget lille og tæt på break-even.

(118)

Den pågældende bruger besvarede ikke spørgeskemaet, men fremlagde nogle oplysninger om salg og rentabilitet. På grundlag af disse oplysninger konkluderedes det, at den maksimale virkning for denne brugers rentabilitet vedrørende det forretningssegment, der anvender den pågældende vare, kun beløb sig til 0,03 %. Denne virkning var minimal og ansås ikke for tilstrækkelig til at kunne udløse en udflytning eller jobtab i denne særlige aftagerindustri, således som det hævdedes.

(119)

Ingen af de oplysninger, som denne bruger fremlagde vedrørende Fællesskabets interesser, kunne derfor bekræftes i forbindelse med undersøgelsen. Det var opfattelsen, at der som følge af antidumpingtolden under alle omstændigheder ville ske en generel prisstigning i Fællesskabet. Desuden var der ingen indikation af, at importen fra tredjelande af varer på et senere produktionstrin ville underbyde brugernes priser i Fællesskabet, og den pågældende bruger fremlagde heller ingen dokumentation herfor. Argumentet måtte derfor afvises.

(120)

Som den pågældende bruger nævnte, står papirindustrien ydermere over for problemer, der ikke har noget at gøre med antidumpingtolden, og det er derfor usikkert, om antidumpingtolden overhovedet vil have nogen virkning, eftersom den kun udgør en meget lille del af brugerens omkostninger, eller om andre faktorer, som f.eks. det vigende marked for papir, kunne være årsag til denne industris tilbagegang. Man antog derfor, at indførelsen af antidumpingtold ikke ville have en kraftig negativ indvirkning på aftagerindustrien.

(121)

Hermed bekræftes således betragtning 165 og 166 i forordningen om midlertidig told.

(122)

Den anden bruger i Fællesskabet hævdede, at EF-erhvervsgrenen ikke ville være i stand til at dække efterspørgslen på EF-markedet på grund af utilstrækkelig kapacitet. Denne bruger fremførte også, at de andre tilgængelige forsyningskilder, som f.eks. Tyrkiet og Japan, ikke kan være reelle alternativer, fordi produktionsmængden i disse lande er for lille i sammenligning med produktionen i Kina, og i Japans tilfælde er produktionen næsten udelukkende rettet mod det japanske hjemmemarked.

(123)

Ovennævnte bruger fremlagde ingen dokumentation til støtte for sin påstand. Desuden fremgik det af verificerede faktiske oplysninger, at EF-produktionskapaciteten praktisk taget var lig med efterspørgslen på EF-markedet. Det bør bemærkes, at antidumpingtold ikke har til formål at stoppe import fra tredjelande til EF-markedet, men at sikre ensartede konkurrencevilkår. Argumentet måtte derfor afvises.

(124)

De to eksporterende producenter fra USA og en af brugerne udtrykte bekymring for, at indførelsen af endelig antidumpingtold ville styrke EF-erhvervsgrenens allerede dominerende stilling, fordi den ville beskytte de to EF-producenter mod reel konkurrence.

(125)

Brugeren argumenterede, at priserne fra leverandører, der ikke var pålagt antidumpingtold, steg efter indførelsen af forordningen om midlertidig told, hvilket viste, at foranstaltningerne havde forvridende effekt. Det hævdedes, at denne prisstigning kun skyldtes indførelsen af antidumpingtold, og at der ingen anden begrundelse var herfor.

(126)

Den forventede virkning af antidumpingtold er højere priser på EF-markedet, hvilket kompenserer for det pristryk, som EF-erhvervsgrenen har lidt under som følge af dumpingimporten. Det bemærkes, at ikke-dumpingimporten konkurrerer med dumpingimporten og endog kan udsættes for samme pristryk. Det er derfor ikke usædvanligt, at en eksporterende producent med en ubetydelig dumpingmargen forhøjer sine priser efter indførelsen af en antidumpingtold. Denne adfærd er ikke nødvendigvis et tegn på markedsforvridning, og påstandene blev derfor afvist.

(127)

Brugeren fremførte desuden, at der var en tæt forbindelse mellem de to EF-producenter. De to producenter havde således fælles produktionssted, og den ene EF-producent leverede energi til den andens produktionsproces. Endvidere har flere af de interesserede parter fremført, at de to EF-producenter tidligere havde kontrolleret priserne på EF-markedet gennem konkurrencebegrænsende praksis.

(128)

Undersøgelsen bekræftede imidlertid ikke disse påstande. Der blev ikke fremlagt nogen dokumentation, som tydede på en konkurrencebegrænsende adfærd, dvs. misbrug af en påstået dominerende stilling. Med hensyn til de påståede forbindelser mellem de to EF-producenter har undersøgelsen vist, at forretningsbeslutninger blev truffet uafhængigt af hinanden, og at de to producenters ledelser var helt adskilte. Man fandt heller ikke, at EF-erhvervsgrenen havde unormalt høje fortjenstmargener, men derimod led under en rentabilitet, der forværredes betydeligt. Det konstateres, jf. betragtning 85-91, at flere leverandører af persulfat konkurrerede på EF-markedet, og at der foregik prisforhandlinger med kunderne.

(129)

Som allerede nævnt i betragtning 107 skulle antidumpingforanstaltninger skabe lige konkurrencevilkår mellem EF-erhvervsgrenens salg på EF-markedet og importen til EF-markedet. Formålet med tolden er faktisk kun at hæve importpriserne til et niveau, der giver EF-erhvervsgrenen mulighed for af opnå en normal fortjeneste. Det bemærkes også, at trods andre mulige forsyningskilder som f.eks. Tyrkiet, Japan og Indien er der også en eksporterende producent i Kina, hvis dumping blev anset for at være minimal, og denne import vil derfor komme ind på EF-markedet uden betaling af antidumpingtold.

(130)

I betragtning af ovenstående måtte de interesserede parters påstande afvises.

(131)

En eksporterende producent i USA og to samarbejdende brugere fremførte, at indførelsen af antidumpingtold ville fremskynde aftagerindustriens udflytningsproces.

(132)

Den amerikanske eksportør, hævdede, at varetypen kaliummonopersulfat tegnede sig for en stor del af aftagerindustriens produktionsomkostninger, og at antidumpingtold ville have en betydelig indvirkning på disse virksomheders rentabilitet.

(133)

En af brugerne hævdede, at antallet af ansatte i aftagerindustrien var væsentligt højere end antallet af ansatte i EF-erhvervsgrenen for persulfat, dvs. at langt flere arbejdspladser stod på spil.

(134)

Som nævnt i betragtning 112-121 blev antidumpingforanstaltningernes indvirkning på aftagerindustriernes produktionsomkostninger fundet ubetydelig. Dette gjaldt alle varetyper, også kaliummonopersulfat. På grundlag heraf kunne det ikke konkluderes, at antidumpingtold ville føre til udlicitering af aftagerindustriens produktion til tredjelande. Det bemærkes ligeledes, at antallet af arbejdspladser i aftagerindustrien ikke er direkte sammenligneligt med antallet af ansatte i EF-erhvervsgrenen for persulfat. Den pågældende bruger fremlagde f.eks. ingen oplysninger om eller dokumentation for, hvor mange af arbejdspladserne i aftagerindustrien der var direkte forbundet med den pågældende vare og dermed kunne påvirkes af indførelsen af antidumpingtold.

(135)

På baggrund af ovenstående måtte påstandene derfor afvises.

(136)

En af brugerne hævdede, at den væsentlige skade, som EF-erhvervsgrenen led i den aktuelle undersøgelsesperiode, viste, at de antidumpingforanstaltninger, der blev indført for peroxodisulfat i 1995, ikke var effektive. Det er derfor ikke i Fællesskabets interesse at indføre nye antidumpingforanstaltninger for en lignende vare, som også kan forventes at være ineffektive. Det er navnlig ikke i Fællesskabets interesse at indføre foranstaltninger, som ikke vil være til gavn for EF-erhvervsgrenen, men være til skade for aftagerindustrien.

(137)

Det bør for det første bemærkes, at de endelige antidumpingforanstaltninger, der refereredes til, ophørte i 2002 (8) som følge af, at EF-erhvervsgrenen trak en anmodning om en fornyet undersøgelse tilbage i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2. Det blev konstateret, at det ikke var i Fællesskabets interesse at fortsætte undersøgelsen. Da EF-erhvervsgrenen ikke var interesseret i at fortsætte undersøgelsen, kan det med rimelighed antages, at der ikke forelå en skadevoldende situation, og at foranstaltningerne rent faktisk var effektive.

(138)

For det andet blev det i løbet af den aktuelle undersøgelse konstateret, at den væsentlige skade, der var forvoldt EF-erhvervsgrenen, skyldtes dumpingimporten efter afslutningen af ovennævnte procedure. Det konkluderedes derfor, at denne brugers antagelser vedrørende antidumpingforanstaltningernes effektivitet var forkerte og måtte afvises.

(139)

Indførelsen af endelige dumpingforanstaltninger var endvidere i EF-erhvervsgrenens interesse og forventedes at være til gavn for EF-erhvervsgrenen og forbedre dens finansielle situation, hvilket konkluderedes i betragtning 157-160 i forordningen om midlertidig told og bekræftes i den aktuelle undersøgelse. På den anden side forventes antidumpingforanstaltningerne at få ubetydelig virkning for brugere og importører, hvilket også konkluderes ovenfor.

(140)

Ovennævnte argumenter måtte derfor afvises.

(141)

En af de amerikanske eksporterende producenter hævdede, at eftersom vedkommendes forretningsmæssigt forbundne producent i Fællesskabet sandsynligvis stopper sin produktion i Fællesskabet, kan forsyningen af det desinfektionsmiddel, der anvendes i tilfælde af aviær influenza, ikke længere i tilstrækkeligt omfang garanteres. Da denne vare ville skulle købes uden for Fællesskabet, ville det forlænge forsyningskæden og forringe Fællesskabets evne til at reagere i tilfælde af et udbrud af denne sygdom.

(142)

Der henvises i dette tilfælde til undersøgelsesresultaterne i betragtning 112-120, som viser, at den finansielle virkning af antidumpingtolden skønnes at være meget lav, og at det derfor ikke er ret sandsynligt, at aftagerindustrien vil foretage en udflytning af deres produktionsanlæg som følge af antidumpingtolden, men snarere som følge af et konsolideret negativt forretningsresultat.

(143)

Det konstateredes også, at det desinfektionsmiddel, som denne virksomhed fremstillede, ikke var det eneste, der blev brugt til desinficering, og at der derfor var andre varer til rådighed, selv om denne virksomhed skulle stoppe sin produktion i Fællesskabet.

(144)

Påstandene måtte derfor afvises.

(145)

På baggrund af ovenstående bekræftes konklusionerne i betragtning 167 i forordningen om midlertidig told, dvs. at der for så vidt angår Fællesskabets interesser ikke er tvingende årsager til at konkludere, at indførelsen af antidumpingforanstaltninger ikke er i Fællesskabets interesse.

(146)

Flere interesserede parter anfægtede de midlertidige undersøgelsesresultater, som viste, at en profitmargen på 12 % ville være den profitmargen før skat, som med rimelighed kunne forventes for en erhvervsgren af denne type i sektoren under normale konkurrencevilkår.

(147)

En eksporterende producent i USA hævdede, at persulfat er et kemisk basisprodukt, og at det længe har været fællesskabsinstitutionernes praksis at anse 5-8 % for hensigtsmæssig ved fastsættelse af skadestærsklen. Denne eksporterende producent hævdede også, at den fortjenstmargen, der blev fastsat til dette formål i en tidligere undersøgelse vedrørende en lignende vare, var 5 %, og at denne procentsats for at skabe konsekvens også skal anvendes i den aktuelle undersøgelse.

(148)

Den samme eksporterende producent fremførte, at fortjenstmargenen på 12 % ikke kunne opnås under normale konkurrencevilkår, og at den derfor var for høj. Den burde derfor ikke tages i betragtning. Til støtte for denne påstand fremlagde den eksporterende producent offentligt tilgængelige rentabilitetstal for en af EF-producenterne, og disse tal viste en fortjenstmargen på 5,1 %.

(149)

Det fremførtes, at man skulle se på den fortjenstmargen, der er nødvendig for at sikre EF-erhvervsgrenens levedygtighed, eller den fortjenstmargen, der svarede til et rimeligt afkast af den investerede kapital.

(150)

Først skal det bemærkes, at de i betragtning 149 nævnte kriterier er irrelevante for fastsættelse af skadestærsklen. Fællesskabets institutioner skal basere deres fastsættelse på en evaluering af den fortjenstmargen, som EF-erhvervsgrenen med rimelighed kan forventes at opnå uden dumpingimport ved salg af samme vare på EF-markedet. Fortjenstmargenen ved begyndelsen af den betragtede periode anses i almindelighed for at være den fortjenstmargen, der ville være opnået, hvis der ikke havde været dumpingimport. Det bemærkes, at det i Fællesskabets institutioner ikke er praksis at anvende samme rentabilitetsniveau for lignende erhvervsgrene, således som det hævdes af en af de amerikanske eksporterende producenter. De fortjenstmargener, der anvendes til fastsættelse af det ikke-skadevoldende prisniveau i EF-erhvervsgrenen, bestemmes på grundlag af faktiske verificerede data i hver enkelt undersøgelse og er derfor sagsspecifikke.

(151)

Af ovenstående grunde afvises det at anvende en af EF-producenternes samlede fortjenstmargen, fordi den ikke er relateret til den pågældende vare eller til EF-markedet eller til den samlede EF-erhvervsgren.

(152)

Med hensyn til den tidligere antidumpingundersøgelse vedrørende en lignende vare, som der henvises til, bemærkes det, at varetypen kaliummonopersulfat ikke var omfattet af den undersøgelse, hvilket kan have indvirket på EF-erhvervsgrenens samlede rentabilitet.

(153)

Endelig skal det for så vidt angår EF-erhvervsgrenens påståede konkurrencefjendtlige adfærd noteres, at disse påstande — som beskrevet i betragtning 124-130 — ikke blev bekræftet i den aktuelle undersøgelse, og påstandene måtte derfor afvises.

(154)

Det konkluderes derfor, at rentabiliteten på 12 % var passende og blev anvendt i de endelige undersøgelsesresultater. I mangel af andre bemærkninger til skadestærsklen bekræftes hermed betragtning 168-171 i forordningen om midlertidig told.

(155)

På baggrund af ovenstående og i overensstemmelse med artikel 9, stk. 4, i grundforordningen bør der indføres en endelig antidumpingtold på et niveau, der er tilstrækkeligt til at afhjælpe den skade, der er forårsaget af importen, men som ikke overstiger den konstaterede dumpingmargen.

(156)

På grundlag af ovenstående fastsættes den endelige told til følgende:

(157)

Antidumpingtoldsatserne for individuelle virksomheder i denne forordning blev fastsat ud fra resultaterne af denne undersøgelse. De afspejler derfor den situation, der under undersøgelsen blev konstateret for disse virksomheder. Disse toldsatser finder (i modsætning til den landsdækkende told for »alle andre virksomheder«) udelukkende anvendelse på import af varer med oprindelse i de pågældende lande og fremstillet af virksomhederne og således af de nævnte specifikke retlige enheder. Varer, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning med navn og adresse, herunder forretningsmæssigt forbundne enheder til de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af disse satser, men er omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«.

(158)

Alle anmodninger om anvendelse af disse individuelle toldsatser (f.eks. efter ændring af den pågældende virksomheds navn eller efter oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) fremsendes straks til Kommissionen (9) sammen med alle relevante oplysninger, især om ændringer af virksomhedens aktiviteter i forbindelse med fremstilling og hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til f.eks. den pågældende navneændring eller ændring vedrørende produktions- og salgsenheder. Forordningen vil i givet fald blive ændret i overensstemmelse dermed gennem ajourføring af listen over de virksomheder, der er omfattet af individuelle toldsatser.

(159)

For at sikre en korrekt håndhævelse af antidumpingtolden bør resttoldsatsen ikke blot anvendes på de ikke-samarbejdende eksportører, men også på de virksomheder, der ikke foretog eksport i undersøgelsesperioden. Hvis de sidstnævnte virksomheder opfylder kravene i grundforordningens artikel 11, stk. 4, andet afsnit, opfordres de imidlertid til at fremsætte anmodning om en fornyet undersøgelse i henhold til nævnte artikel, så deres situation kan blive undersøgt individuelt.

(160)

På grund af størrelsen af de konstaterede dumpingmargener og den skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen, anses det for nødvendigt, at de beløb, der er stillet som sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold, indført ved forordningen om midlertidig told, dvs. forordning (EF) nr. 390/2007, opkræves endeligt med et beløb svarende til den endelige told. Hvis den endelige told er lavere end den midlertidige told, bør beløb, for hvilke der midlertidigt er stillet sikkerhed ud over den endelige told, frigives. Hvis den endelige told er højere end den midlertidige told, opkræves kun de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed med niveauet for den midlertidige told, endeligt.

(161)

For at minimere risikoen for omgåelse som følge af den store forskel i toldsatser, konkluderes det, at det i dette tilfælde er nødvendigt med særlige foranstaltninger for at sikre en korrekt anvendelse af antidumpingtolden. Disse særlige foranstaltninger, som kun finder anvendelse på virksomheder, for hvilke der indføres individuelle toldsatser, omfatter forelæggelse for toldmyndighederne i medlemsstaterne af en gyldig handelsfaktura, der overholder kravene i bilaget. Import, der ikke er ledsaget af en sådan faktura, er omfattet af den restdumpingtold, som gælder for alle andre eksportører.

(162)

Det skal nævnes, at hvis der er en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra virksomheder, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, efter indførelsen af antidumpingforanstaltninger, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 1. Under sådanne omstændigheder og forudsat, at betingelserne er opfyldt, kan der indledes en omgåelsesundersøgelse. Ved denne undersøgelse kan det bl.a. overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og pålægge en landsdækkende told —

11.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 265/20

(1)

I forordning (EF) nr. 3223/94 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)

Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

11.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 265/22

(1)

Bulgarien og Rumænien har i henhold til artikel 6, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1788/2003 meddelt Kommissionen tal for mængder af leverancer og direkte salg for 2006.

(2)

En gennemgang af tallene har vist, at der for Bulgarien og Rumænien bør foretages en tilpasning af opdelingen mellem leverancer og direkte salg som fastsat i tabellen i litra f) i bilag I til forordning (EF) nr. 1788/2003.

(3)

Forordning (EF) nr. 1788/2003 bør derfor ændres.

(4)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Mælk og Mejeriprodukter —

1)

Rækken for Bulgarien affattes således:

2)

Rækken for Rumænien affattes således:

11.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 265/23

(1)

I perioden fra den 1. til den 5. oktober 2007 blev der indgivet importlicensansøgninger til myndighederne i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 950/2006 eller Kommissionens forordning (EF) nr. 1832/2006 af 13. december 2006 om overgangsbestemmelser for sukker som følge af Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse (3), for en samlet mængde, der svarer til eller overstiger den disponible mængde for løbenummer 09.4317, 09.4318, 09.4319, 09.4320 og 09.4325 (2007-2008).

(2)

Kommissionen bør derfor fastsætte en tildelingskoefficient, der gør det muligt at udstede licenser i forhold til den disponible mængde og, når grænsen er nået, at underrette medlemsstaterne herom —