I Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk

3.10.2007

Den Europæiske Unions Tidende

L 257/3

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1146/2007

af 2. oktober 2007

om vedtagelse af en plan for tildeling til medlemsstaterne af midler, der skal afholdes over 2008-budgettet, og som skal dække udgifterne til levering af fødevarer fra interventionslagre til de socialt dårligst stillede personer i Fællesskabet

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 3730/87 af 10. december 1987 om almindelige regler for levering til visse organisationer af levnedsmidler fra interventionslagre med henblik på uddeling til de socialt dårligst stillede personer i Fællesskabet (1), særlig artikel 6,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2799/98 af 15. december 1998 om den agromonetære ordning for euroen (2), særlig artikel 3, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Efter artikel 2 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 3149/92 af 29. oktober 1992 om gennemførelsesbestemmelser for levering af levnedsmidler fra interventionslagre til de socialt dårligst stillede i Fællesskabet (3) bør Kommissionen vedtage en uddelingsplan, der skal finansieres over de disponible bevillinger for regnskabsåret 2008. I planen bør det for hver af de medlemsstater, der anvender foranstaltningen, fastlægges, hvilke midler der maksimalt stilles til rådighed til gennemførelse af deres del af planen, og hvilke mængder af hvert produkt der skal udtages fra interventionsorganernes lagre.

(2)	De medlemsstater, der er berørt af planen for regnskabsåret 2008, har givet de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 1 i forordning (EØF) nr. 3149/92.

(3)	Ved fordelingen af midlerne bør der tages hensyn til erfaringerne, og i hvilket omfang medlemsstaterne har udnyttet de midler, de fik tildelt i de foregående regnskabsår.

(4)

Ifølge artikel 2, stk. 3, nr. 1), litra c), i forordning (EØF) nr. 3149/92 skal der afsættes bevillinger til opkøb på markedet af produkter, der midlertidigt ikke er disponible på interventionslagrene. Da interventionsorganernes lagre af korn, skummetmælkspulver og ris for tiden er meget små, og eftersom der allerede er truffet foranstaltninger med henblik på salg af disse lagre på markedet og uddeling heraf under forordning (EØF) nr. 3149/92, samt under hensyntagen til, at det ikke er planlagt at indkøbe sådanne produkter i 2007, er det nødvendigt at fastsætte de pågældende bevillinger, så den mængde korn, skummetmælkspulver og ris, der er nødvendig for at gennemføre planen for 2008, kan blive opkøbt på markedet.

(5)

Ifølge artikel 7, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 3149/92 overføres der produkter, som ikke er disponible på interventionslagerne i den medlemsstat, hvor der er brug for dem for at kunne gennemføre en årsplan, fra én medlemsstat til en anden. Den overførsel mellem medlemsstaterne, der er nødvendig for at gennemføre 2008-planen, bør derfor tillades på betingelserne i artikel 7 i forordning (EØF) nr. 3149/92.

(6)	Ved gennemførelse af planen bør begyndelsesdatoen for regnskabsåret for forvaltning af offentlige lagre være den udløsende begivenhed, jf. artikel 3 i forordning (EF) nr. 2799/98.

(7)	I henhold til artikel 2, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 3149/92 har Kommissionen ved udarbejdelsen af denne plan rådført sig med de vigtigste organisationer, der er bekendte med de problemer, som de socialt dårligst stillede personer i Fællesskabet har.

(8)	Forvaltningskomitéen for Korn har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

For 2008 uddeles der levnedsmidler til de socialt dårligst stillede personer i Fællesskabet, jf. forordning (EØF) nr. 3730/87, efter den årsuddelingsplan, der er fastsat i bilag I til nærværende forordning.

Artikel 2

Bevillingerne til medlemsstaterne til opkøb på markedet af den mængde korn, skummetmælkspulver og ris, der er brug for til den uddelingsplan, som er omhandlet i artikel 1, er fastsat i bilag II.

Artikel 3

Overførsel mellem medlemsstaterne af de produkter, der er anført i bilag III til denne forordning, er tilladt på betingelserne i artikel 7 i forordning (EØF) nr. 3149/92.

Artikel 4

Ved gennemførelsen af den årsuddelingsplan, der er omhandlet i artikel 1, er datoen for den udløsende begivenhed, der er omhandlet i artikel 3 i forordning (EF) nr. 2799/98, den 1. oktober 2007.

Artikel 5

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 2. oktober 2007.

På Kommissionens vegne

Jean-Luc DEMARTY

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter

(1) EFT L 352 af 15.12.1987, s. 1. Ændret ved forordning (EF) nr. 2535/95 (EFT L 260 af 31.10.1995, s. 3).

(2) EFT L 349 af 24.12.1998, s. 1.

(3) EFT L 313 af 30.10.1992, s. 50. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 758/2007 (EUT L 172 af 30.6.2007, s. 47).

BILAG I

ÅRSUDDELINGSPLAN FOR REGNSKABSÅRET 2008

Finansielle midler, der stilles til rådighed for planens gennemførelse i de enkelte medlemsstater:

(EUR)
Medlemsstat	Tildeling
Belgique/België	8 461 690
България	6 883 712
Česká republika	155 443
Eesti	192 388
Éire/Ireland	155 965
Elláda	13 228 830
España	50 419 083
France	48 605 224
Italia	66 367 975
Latvija	153 910
Lietuva	4 249 149
Luxembourg	81 090
Magyarország	7 788 270
Malta	360 603
Polska	47 640 750
Portugal	12 568 188
România	23 126 824
Slovenija	1 429 303
Suomi/Finland	2 631 603
I alt	294 500 000

Mængde af hver produkttype, der skal udtages fra EF-interventionslagre til uddeling i de enkelte medlemsstater inden for de beløb, som er fastsat i litra a):

(tons)
Medlemsstat	Sukker
Belgique/België	4 154
България	6 385
Česká republika	67
España	6 500
France	3 718
Italia	7 000
Lietuva	2 889
Magyarország	1 544
Malta	397
Polska	14 826
Portugal	1 627
România	15 157
Slovenija	769
I alt	65 034

BILAG II

Bevillinger til medlemsstaterne til indkøb af produkter på EF-markedet inden for de beløb, der er fastsat i bilag I, litra a):

(EUR)
Medlemsstat	Korn	Ris	Skummetmælkspulver
Belgique/België	2 120 960	800 000	3 300 000
България	1 990 461	1 768 251
Česká republika	36 472		81 843
Eesti	182 358
Éire/Ireland			147 834
Elláda	4 535 189		8 003 986
España	11 144 100	1 800 000	32 030 700
France	8 718 857	5 225 181	30 516 427
Italia	10 637 550	2 800 000	46 438 083
Latvija	145 886
Lietuva	1 463 223	606 607	706 455
Luxembourg			76 864
Magyarország	5 713 309		1 000 000
Malta	62 275	25 078	82 327
Polska	16 569 956		22 164 340
Portugal	1 208 732	1 423 588	8 575 856
România	15 355 270
Slovenija	173 087	102 509	746 140
Suomi/Finland	1 620 960		873 450
Total	81 678 645	14 551 214	154 744 304

BILAG III

Overførsel af sukker mellem medlemsstaterne tilladt efter planen for regnskabsåret 2008

	Mængde (tons)	Indehaver	Modtager
1.	3 718	BIRB, Belgique	ONIGC, France
2.	2 889	BIRB, Belgique	The Lithuanian Agricultural and Food Products Market regulation Agency, Lietuva
3.	6 385	MVH, Magyarország	ДФЗ, България
4.	14 826	MVH, Magyarország	ARR, Polska
5.	15 157	MVH, Magyarország	APIA, România
6.	769	MVH, Magyarország	AAMRD, Slovenija
7.	397	AGEA, Italia	National Research and Development Centre, Malta
8.	1 627	FEGA, España	INGA, Portugal

3.10.2007

Den Europæiske Unions Tidende

L 257/13

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2007/51/EF

af 25. september 2007

om ændring af Rådets direktiv 76/769/EØF for så vidt angår restriktioner for markedsføringen af visse måleinstrumenter med indhold af kviksølv

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 95,

under henvisning til forslag fra Kommissionen

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter proceduren i traktatens artikel 251 (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Det konkluderes i Kommissionens meddelelse af 28. januar 2005 om en fællesskabsstrategi for kviksølv, der omhandler alle anvendelsesformål for kviksølv, at det vil være hensigtsmæssigt at indføre restriktioner på EU-plan for markedsføring af visse ikke-elektriske eller ikke-elektroniske måle- og kontrolapparater, der indeholder kviksølv, som er den største kviksølvholdige produktgruppe, der endnu ikke er underkastet fællesskabstiltag.

(2)	Hvis der indføres restriktioner for markedsføringen af måleinstrumenter, som indeholder kviksølv, vil det betyde fordele for miljøet og på langt sigt for menneskers sundhed, idet kviksølv forhindres i at blive udledt i affaldsstrømmen.

(3)

Under hensyntagen til den tekniske og økonomiske gennemførlighed viser den foreliggende dokumentation om måle- og kontrolinstrumenter, at umiddelbare restriktive foranstaltninger kun bør omfatte de måleinstrumenter, der er beregnet til at blive solgt til den brede offentlighed, og især alle lægetermometre.

(4)

Importen af kviksølvholdige måleinstrumenter, der er ældre end 50 år, vedrører enten antikviteter eller kulturgoder som defineret i Rådets forordning (EØF) nr. 3911/92 af 9. december 1992 om udførsel af kulturgoder (3). Denne handel er af begrænset omfang og forekommer ikke at frembyde nogen risiko for menneskers sundhed eller for miljøet og bør derfor ikke pålægges restriktioner.

(5)

Kviksølvbarometre fremstilles i dag kun af et lille antal specialvirksomheder og sælges til den brede offentlighed hovedsagelig som prydgenstande. Der bør fastsættes en supplerende afviklingsperiode for markedsføringen af barometre, så fabrikanterne får tid til at tilpasse deres virksomhed til restriktionerne og gå over til at fremstille kviksølvfrie barometre.

(6)

For at minimere frigivelsen af kviksølv i miljøet og sikre afviklingen af de resterende kviksølvholdige måleinstrumenter, der bruges erhvervsmæssigt og i industrien, navnlig blodtryksmålere i sundhedssektoren, bør Kommissionen undersøge, om der findes pålideligere og sikrere alternativer, som er teknisk og økonomisk gennemførlige. I forbindelse med blodtryksmålere bør lægelige eksperter høres for at sikre, at der tages tilstrækkeligt hensyn til behovene for diagnose og behandling af specifikke sygdomstilstande.

(7)	I henhold til nærværende direktiv bør kun markedsføringen af nye måleinstrumenter være omfattet af restriktionerne. Disse restriktioner bør derfor ikke finde anvendelse på instrumenter, der allerede er taget i brug, eller som sælges brugte.

(8)

Forskellene mellem de love og administrative bestemmelser, som medlemsstaterne har vedtaget vedrørende restriktioner for kviksølv i forskellige måle- og kontrolinstrumenter, kan skabe hindringer for handelen, forvride konkurrencen i Fællesskabet og derved indvirke direkte på, hvordan det indre marked gennemføres og fungerer. Det er derfor nødvendigt at tilpasse medlemsstaternes love om måle- og kontrolinstrumenter ved at indføre harmoniserede bestemmelser for de produkter, der indeholder kviksølv, og derigennem beskytte det indre marked og samtidig sikre et højt niveau for beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet.

(9)	Rådets direktiv 76/769/EØF af 27. juli 1976 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater (4) bør ændres i overensstemmelse hermed.

(10)

Nærværende direktiv berører ikke Fællesskabets minimumsforskrifter for beskyttelse af arbejdstagerne, herunder Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (5) og særdirektiverne på grundlag heraf, særlig Rådets direktiv 98/24/EF af 7. april 1998 om beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet mod risici i forbindelse med kemiske agenser (6).

(11)

I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning (7) tilskyndes medlemsstaterne til, både i egen og Fællesskabets interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dette direktiv og gennemførelsesforanstaltningerne —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Bilag I til direktiv 76/769/EØF ændres som angivet i bilaget til nærværende direktiv.

Artikel 2

1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 3. oktober 2008 de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme dette direktiv. De underretter straks Kommissionen herom.

Medlemsstaterne anvender disse love og bestemmelser fra den 3. april 2009.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 3

Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 4

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Strasbourg, den 25. september 2007.

På Europa-Parlamentets vegne

H.-G. PÖTTERING

Formand

På Rådets vegne

M. LOBO ANTUNES

Formand

(1) EUT C 318 af 23.12.2006, s. 115.

(2) Europa-Parlamentets udtalelse af 14. november 2006 (endnu ikke offentliggjort i EUT), Rådets fælles holdning af 19. april 2007 (EUT C 109 E af 15.5.2007, s. 1) og Europa-Parlamentets holdning af 10. juli 2007 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(3) EFT L 395 af 31.12.1992, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 806/2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 1).

(4) EFT L 262 af 27.9.1976, s. 201. Senest ændret ved Kommissionens direktiv 2006/139/EF (EUT L 384 af 29.12.2006, s. 94).

(5) EFT L 183 af 29.6.1989, s. 1. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/30/EF (EUT L 165 af 27.6.2007, s. 21).

(6) EFT L 131 af 5.5.1998, s. 11. Ændret ved direktiv 2007/30/EF.

(7) EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1.

BILAG

Følgende punkt indsættes i bilag I til direktiv 76/769/EØF:

»19a.

Kviksølv

CAS-nr.: 7439-97-6

Må ikke markedsføres:

a)	i lægetermometre

b)	i andre måleinstrumenter, der er beregnet til at blive solgt til den brede offentlighed (f.eks. manometre, barometre, blodtryksmålere, andre termometre end lægetermometre).

Restriktionen i punkt 1, litra b), finder ikke anvendelse på:

a)	måleinstrumenter, der er ældre end 50 år den 3. oktober 2007

b)	barometre (undtagen barometre, der er omfattet af litra a)) indtil den 3. oktober 2009.

Senest den 3. oktober 2009 undersøger Kommissionen, om der findes pålidelige og sikrere alternativer, som er teknisk og økonomisk gennemførlige, til kviksølvholdige blodtryksmålere og andre måleinstrumenter i sundhedssektoren og til anden erhvervsmæssig og industriel brug.

På grundlag af denne undersøgelse, eller så snart der foreligger nye oplysninger om pålidelige og sikrere alternativer til blodtryksmålere og andre måleinstrumenter med indhold af kviksølv, fremsætter Kommissionen, hvis det er relevant, et forslag til retsakt, der skal udvide restriktionerne i punkt 1 til også at omfatte blodtryksmålere og andre måleinstrumenter i sundhedssektoren og til anden erhvervsmæssig og industriel brug, så kviksølv i måleinstrumenter afvikles, så snart det er teknisk og økonomisk gennemførligt.«

AFGØRELSER OG BESLUTNINGER VEDTAGET AF EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET I HENHOLD TIL DEN FÆLLES BESLUTNINGSPROCEDURE

3.10.2007

Den Europæiske Unions Tidende

L 257/16

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE Nr. 1149/2007/EF

af 25. september 2007

om et særprogram om civilret for perioden 2007-2013 som en del af det generelle program om grundlæggende rettigheder og retfærdighed

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 61, litra c), og artikel 67, stk. 5,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

efter proceduren i traktatens artikel 251 (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Fællesskabet har sat sig som mål at bevare og udbygge et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, hvor der er fri bevægelighed for personer. Med henblik herpå bør Fællesskabet bl.a. vedtage de foranstaltninger vedrørende samarbejde om civilretlige spørgsmål, der er nødvendige for det indre markeds funktion.

(2)

I forlængelse af tidligere programmer som f.eks. Grotius-programmet (2) og Robert Schuman-aktionen (3) blev der ved Rådets forordning (EF) nr. 743/2002 (4) for perioden 2002-2006 fastlagt en generel fællesskabsramme for aktiviteter med henblik på at lette iværksættelsen af det civilretlige samarbejde.

(3)	Det Europæiske Råd vedtog på mødet i Bruxelles den 4. og 5. november 2004 Haag-programmet: styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed i Den Europæiske Union (5) (i det følgende benævnt »Haag-programmet«).

(4)	Rådet og Kommissionen vedtog i juni 2005 handlingsplanen om gennemførelse af Haag-programmet (6).

(5)	De ambitiøse mål i traktaten og i Haag-programmet bør nås ved at oprette et fleksibelt og effektivt program, der vil lette planlægning og gennemførelse.

(6)	Programmet om civilret bør give mulighed for foranstaltninger, der iværksættes af Kommissionen i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, foranstaltninger til støtte for organisationer, der fremmer og letter det civilretlige samarbejde, og foranstaltninger til støtte for specifikke projekter.

(7)	Et generelt program på det civilretlige område, der skal forbedre det gensidige kendskab til medlemsstaternes retssystemer, vil bidrage til at mindske hindringerne for samarbejdet om civilretlige spørgsmål, hvilket vil forbedre det indre markeds funktion.

(8)

I henhold til Haag-programmet kræver en styrkelse af den gensidige tillid en aktiv indsats til forbedring af den gensidige forståelse mellem de judicielle myndigheder og de forskellige retssystemer. I den forbindelse bør europæiske netværk af nationale offentlige myndigheder nyde særlig fremme og støtte.

(9)

Denne afgørelse bør give mulighed for at medfinansiere visse europæiske netværks aktiviteter, for så vidt udgifterne opstår som led i forfølgelsen af mål af almen europæisk interesse. En sådan medfinansiering bør dog ikke indebære, at et fremtidigt program omfatter sådanne netværk, ligesom den heller ikke bør afskære andre europæiske netværk fra at få støtte til deres aktiviteter i henhold til afgørelsen.

(10)	Alle institutioner, sammenslutninger og netværk, der modtager tilskud via programmet om civilret, bør anerkende den fællesskabsstøtte, de modtager, i overensstemmelse med de retningslinjer for synliggørelse, Kommissionen skal fastlægge.

(11)

I denne afgørelse fastlægges der for programmets samlede varighed en finansieringsramme, der udgør det primære referencegrundlag for budgetmyndigheden under den årlige budgetprocedure, jf. punkt 37 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (7).

(12)

Målene for denne afgørelse kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af programmets omfang og virkninger bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne afgørelse ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(13)

Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (8) (i det følgende benævnt »finansforordningen«) og Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (9), som beskytter Fællesskabets finansielle interesser, finder anvendelse under hensyntagen til principperne om enkelhed og konsekvens i valget af budgetinstrumenter, begrænsningen af de tilfælde, hvor Kommissionen bevarer det direkte ansvar for programmernes gennemførelse og forvaltning, og det krævede forhold mellem ressourcer og den administrative byrde, der er forbundet med deres anvendelse.

(14)

I overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (10), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet (11) samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (12) bør der desuden træffes passende foranstaltninger for at forhindre uregelmæssigheder og svig og tages skridt til at geninddrive midler, som er tabt, uregelmæssigt udbetalt eller ukorrekt anvendt.

(15)	Ifølge finansforordningen skal der foreligge en basisretsakt til dækning af driftstilskud.

(16)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelsen af denne afgørelse, bør vedtages i overensstemmelse med Rådet afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (13) med en sondring mellem foranstaltninger efter forvaltningsproceduren og foranstaltninger efter rådgivningsproceduren, idet rådgivningsproceduren i nogle tilfælde kan være den mest hensigtsmæssige med henblik på øget effektivitet.

(17)

I overensstemmelse med artikel 7, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF bør Europa-Parlamentet holdes underrettet af Kommissionen om udvalgenes arbejde vedrørende gennemførelsen af dette program. Europa-Parlamentet bør navnlig modtage udkastet til årsprogram, når det forelægges for forvaltningsudvalget. Desuden bør Europa-Parlamentet modtage afstemningsresultater og kortfattede referater fra møderne i det pågældende udvalg.

(18)

Det Forenede Kongerige og Irland har i henhold til artikel 3 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, meddelt, at de ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af denne afgørelse.

(19)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark.

(20)	Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg har afgivet udtalelse om nærværende afgørelse (14).

(21)	Med henblik på at sikre en effektiv og rettidig gennemførelse af programmet bør denne afgørelse finde anvendelse fra den 1. januar 2007 —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Oprettelse af programmet

1. Ved denne afgørelse oprettes et særprogram om civilret (i det følgende benævnt »programmet«) som en del af det generelle program om grundlæggende rettigheder og retfærdighed for at bidrage til gradvis at indføre området med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

2. Programmet dækker perioden fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2013.

3. I denne afgørelse forstås ved »medlemsstat« alle medlemsstater med undtagelse af Danmark.

Artikel 2

Generelle mål

1. Programmet har følgende generelle mål:

a)	at fremme det retlige samarbejde for at bidrage til oprettelsen af et ægte europæisk civilretligt område baseret på gensidig anerkendelse og gensidig tillid

b)	at fremme fjernelsen af hindringer for en smidig afvikling af grænseoverskridende civile retssager i medlemsstaterne

c)	at forbedre hverdagen for privatpersoner og erhvervsdrivende ved at give dem mulighed for at gøre deres rettigheder gældende overalt i Den Europæiske Union, bl.a. ved at fremme adgangen til domstolene

d)	at forbedre kontakter, udveksling af oplysninger og netværkssamarbejde mellem de retslige og de administrative myndigheder og de juridiske erhverv, bl.a. gennem støtte til uddannelse af aktører inden for retsvæsenet, med henblik på bedre gensidig forståelse blandt sådanne myndigheder og fagfolk.

2. Uden at det berører Fællesskabets mål og beføjelser, bidrager programmets generelle mål til at udvikle fællesskabspolitikkerne og mere specifikt til oprettelsen af et retligt område.

Artikel 3

Specifikke mål

Programmet har følgende specifikke mål:

at styrke det civilretlige samarbejde med henblik på at:

i)	sikre retssikkerheden og forbedre adgangen til domstolene

ii)	fremme den gensidige anerkendelse af afgørelser på det civil- og handelsretlige område

iii)	fjerne hindringer for grænseoverskridende retssager, der skyldes forskelle i civilretten og civilprocessen, og fremme den nødvendige forenelighed af lovgivningen i dette øjemed

iv)	sikre en korrekt retspleje ved at undgå kompetencekonflikter

b)	at forbedre det gensidige kendskab til medlemsstaternes civile retssystemer og fremme og styrke netværkssamarbejde, gensidigt samarbejde samt udveksling og formidling af oplysninger, erfaringer og god praksis

c)	at sikre en forsvarlig gennemførelse, en korrekt og konkret anvendelse og en evaluering af fællesskabsinstrumenterne inden for samarbejdet på det civil- og handelsretlige område

d)	at forbedre informationen om retssystemerne i medlemsstaterne og adgangen til domstolene

e)	at fremme uddannelse i EU-ret og fællesskabsret for aktører inden for retsvæsenet

f)	at evaluere de generelle betingelser, der er nødvendige for at styrke den gensidige tillid, samtidig med at domstolenes uafhængighed respekteres fuldt ud

g)	at lette det praktiske arbejde i det europæiske retlige netværk på det civil- og handelsretlige område, der blev oprettet ved Rådets beslutning 2001/470/EF (15).

Artikel 4

Foranstaltninger

Med henblik på at opfylde de generelle og specifikke mål, der er anført i artikel 2 og 3, støtter programmet følgende typer foranstaltninger på de betingelser, der er fastsat i de årlige arbejdsprogrammer som omhandlet i artikel 9, stk. 2:

specifikke foranstaltninger iværksat af Kommissionen, såsom analyser og forskning, opinionsundersøgelser og andre undersøgelser, udarbejdelse af indikatorer og fælles metoder, indsamling, udvikling og formidling af data og statistikker, seminarer, konferencer og ekspertmøder, offentlige kampagner og arrangementer, opbygning og vedligeholdelse af websteder, udarbejdelse og formidling af informationsmateriale, støtte til og forvaltning af netværk af nationale eksperter samt analyse-, overvågnings- og evalueringsaktiviteter, eller

specifikke tværnationale projekter af interesse for Fællesskabet, der fremlægges af en myndighed eller et andet organ i en medlemsstat, en international organisation eller en ikke-statslig organisation (ngo), og som i alle tilfælde involverer mindst to medlemsstater eller mindst én medlemsstat og én anden stat, der kan være enten et tiltrædende land eller et kandidatland, eller

c)	aktiviteter udført af ngo'er eller andre organisationer, der forfølger mål af almen europæisk interesse i forhold til programmets generelle mål, på de betingelser, der er fastsat i de årlige arbejdsprogrammer, eller

driftstilskud til medfinansiering af udgifter i forbindelse med de faste arbejdsprogrammer for Det Europæiske Netværk af Domstolsadministrationer og Netværket af Præsidenterne for Den Europæiske Unions Øverste Domstole, for så vidt de opstår som led i forfølgelsen af mål af almen europæisk interesse ved at fremme udveksling af synspunkter og erfaringer om spørgsmål vedrørende disse netværks medlemmers retspraksis, organisation og funktionsmåde i forbindelse med udøvelsen af deres retslige og/eller rådgivende funktioner vedrørende fællesskabsretten.

Artikel 5

Deltagelse

1. Følgende lande kan deltage i programmets foranstaltninger: tiltrædende lande, kandidatlande samt lande på det vestlige Balkan, der deltager i stabiliserings- og associeringsprocessen, i overensstemmelse med betingelserne i de associeringsaftaler eller tillægsprotokoller dertil om deltagelse i Fællesskabets programmer, der er indgået eller vil blive indgået med de pågældende lande.

2. Projekterne er åbne for aktører inden for retsvæsenet fra Danmark, fra kandidatlande, der ikke deltager i programmet, såfremt dette kan bidrage til deres tiltrædelsesforberedelser, og fra andre tredjelande, der ikke deltager i programmet, såfremt dette tjener projekternes mål.

Artikel 6

Målgrupper

1. Programmet er bl.a. rettet mod aktører inden for retsvæsenet, nationale myndigheder og EU-borgere generelt.

2. I denne afgørelse forstås ved »aktører inden for retsvæsenet« dommere, offentlige anklagere, advokater, notarer, akademiske og videnskabelige medarbejdere, ministerielle embedsmænd, embedsmænd tilknyttet retsvæsenet, fogeder, retstolke og andre fagfolk med tilknytning til det civilretlige område inden for retsvæsenet.

Artikel 7

Adgang til programmet

Programmet er åbent for institutioner og offentlige og private organisationer, herunder faglige organisationer, universiteter, forskningsinstitutter og institutter for uddannelse og efteruddannelse af aktører inden for retsvæsenet, internationale organisationer og ngo'er i medlemsstaterne.

Artikel 8

Støtteformer

1. Fællesskabets finansiering kan antage følgende retlige former:

tilskud

b)	offentlige indkøbsaftaler.

2. Tilskud fra Fællesskabet ydes efter indkaldelse af forslag og ydes i form af driftstilskud og tilskud til foranstaltninger. Den maksimale medfinansieringssats fastsættes i de årlige arbejdsprogrammer.

3. Derudover kan der ydes støtte til ledsageforanstaltninger i form af offentlige indkøbsaftaler, hvor indkøb af varer og tjenesteydelser dækkes med fællesskabsmidler. Dermed dækkes bl.a. udgifter til information og kommunikation samt forberedelse, gennemførelse, overvågning, kontrol og evaluering af projekter, politikker, programmer og lovgivning.

Artikel 9

Gennemførelsesforanstaltninger

1. Kommissionen yder fællesskabsstøtten i overensstemmelse med finansforordningen.

2. Med henblik på gennemførelsen af programmet vedtager Kommissionen inden for rammerne af de generelle mål i artikel 2 årlige arbejdsprogrammer, der indeholder specifikke mål, tematiske prioriteringer, ledsageforanstaltninger som omhandlet i artikel 8, stk. 3, og om nødvendigt en liste over andre foranstaltninger.

3. De årlige arbejdsprogrammer vedtages efter proceduren i artikel 10, stk. 2.

4. Evaluerings- og tildelingsprocedurerne i forbindelse med tilskud til foranstaltninger tager bl.a. hensyn til følgende kriterier:

a)	den foreslåede foranstaltnings overensstemmelse med det årlige arbejdsprogram, målene i artikel 2 og 3 og de typer foranstaltninger, der er fastsat i artikel 4

b)	den foreslåede foranstaltnings kvalitet med hensyn til udformning, tilrettelæggelse, præsentation og forventede resultater

c)	størrelsen af den søgte fællesskabsfinansiering og dens relevans i forhold til de forventede resultater

d)	de forventede resultaters indvirkning på målene i artikel 2 og 3 og på de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 4.

5. Ansøgninger om driftstilskud, jf. artikel 4, litra d), vurderes ud fra:

a)	overensstemmelse med programmets mål

b)	kvaliteten af de planlagte aktiviteter

c)	aktiviteternes forventede multiplikatoreffekt over for borgerne

d)	aktiviteternes geografiske rækkevidde

e)	inddragelse af borgerne i de pågældende organers strukturer

f)	cost-benefit-forholdet i den foreslåede aktivitet.

6. Kommissionen gennemgår hvert forslag til foranstaltning, som den får forelagt i medfør af artikel 4, litra b) og c). Der træffes afgørelse om disse foranstaltninger efter proceduren i artikel 11, stk. 2.

Artikel 10

Forvaltningsudvalg

1. Kommissionen bistås af et forvaltningsudvalg.

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Perioden i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.

Artikel 11

Rådgivende udvalg

1. Kommissionen bistås af et rådgivende udvalg.

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 3 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Artikel 12

Komplementaritet

1. Der søges opnået synergi og komplementaritet med andre fællesskabsinstrumenter, herunder med særprogrammet om strafferet som en del af det generelle program om grundlæggende rettigheder og retfærdighed og de generelle programmer om sikkerhed og beskyttelse af frihedsrettigheder og om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme. De statistiske oplysninger om civilret udarbejdes i samarbejde med medlemsstaterne, om nødvendigt ved hjælp af Fællesskabets statistiske program.

2. Programmet kan undtagelsesvis dele midler med andre fællesskabsinstrumenter, herunder med særprogrammet om strafferet som en del af det generelle program om grundlæggende rettigheder og retfærdighed for at gennemføre foranstaltninger, der opfylder målene i begge programmer.

3. Projekter, der finansieres i henhold til denne afgørelse, må ikke modtage finansiel støtte til samme formål fra andre af EU's eller Fællesskabets finansielle instrumenter. Programmets støttemodtagere oplyser Kommissionen om støtte, der modtages fra Den Europæiske Unions almindelige budget og andre kilder, samt om indgivne finansieringsansøgninger under behandling.

Artikel 13

Budgetmidler

1. Finansieringsrammen for gennemførelsen af denne afgørelse er på 109 300 000 EUR for den periode, der er fastsat i artikel 1.

2. Budgetmidlerne til de foranstaltninger, der er omhandlet i dette program, opføres som årlige bevillinger i Den Europæiske Unions almindelige budget. De disponible årlige bevillinger godkendes af budgetmyndigheden inden for den finansielle ramme.

Artikel 14

Overvågning

1. Kommissionen sikrer, at støttemodtageren for alle foranstaltninger, der finansieres via programmet, indsender tekniske og finansielle rapporter om arbejdets forløb, og at der fremlægges en endelig rapport senest tre måneder efter foranstaltningens afslutning. Kommissionen fastsætter rapporternes form og indhold. Kommissionen gør disse rapporter tilgængelige for medlemsstaterne.

2. Uden at det berører den kontrol, Revisionsretten foretager sammen med de kompetente nationale revisionsinstitutioner eller myndigheder efter traktatens artikel 248, og den kontrol, der gennemføres i henhold til traktatens artikel 279, stk. 1, første afsnit, litra b), kan tjenestemænd og andre ansatte i Kommissionen foretage kontrol på stedet, bl.a. ved stikprøver, af de foranstaltninger, som finansieres via programmet.

3. Kommissionen sikrer, at kontrakter og aftaler, der følger af gennemførelsen af programmet, navnlig fastsætter, at Kommissionen (eller dennes befuldmægtigede repræsentant) sikrer overvågning og finanskontrol, om nødvendigt på stedet, og at Revisionsretten foretager revisioner.

4. Kommissionen sikrer, at støttemodtageren i fem år efter den sidste udbetaling til en foranstaltning holder al dokumentation vedrørende udgifterne til foranstaltningen til disposition for Kommissionen.

5. På grundlag af de rapporter og kontroller via stikprøver, der er omhandlet i stk. 1 og 2, sikrer Kommissionen, at der om nødvendigt sker en tilpasning af omfanget eller tildelingskriterierne for så vidt angår den oprindeligt godkendte finansielle støtte samt af tidsplanen for udbetalingerne.

6. Kommissionen sikrer, at alle andre nødvendige skridt tages for at kontrollere, at de finansierede foranstaltninger gennemføres korrekt og i overensstemmelse med bestemmelserne i denne afgørelse og finansforordningen.

Artikel 15

Beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser

1. Kommissionen sikrer i forbindelse med gennemførelsen af foranstaltninger, der finansieres i henhold til denne afgørelse, at Fællesskabets finansielle interesser beskyttes gennem forholdsregler mod svig, korruption og andre former for ulovlig adfærd, gennem effektiv kontrol og gennem inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb og, såfremt der konstateres uregelmæssigheder, gennem sanktioner, der skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning, i overensstemmelse med forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95, forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 og forordning (EF) nr. 1073/1999.

2. Hvad angår fællesskabsforanstaltninger, der finansieres i henhold til denne afgørelse, finder forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 anvendelse på alle overtrædelser af bestemmelser i fællesskabsretten, herunder misligholdelse af kontraktlige forpligtelser fastsat på grundlag af programmet, som kan tilskrives en handling eller undladelse fra en økonomisk beslutningstagers side, og som skader eller kunne skade Den Europæiske Unions almindelige budget eller budgetter, der forvaltes af De Europæiske Fællesskaber, ved afholdelse af en uretmæssig udgift.

3. Kommissionen sikrer, at den finansielle støtte til en foranstaltning nedsættes, suspenderes eller inddrives, hvis der konstateres uregelmæssigheder, herunder manglende overholdelse af bestemmelserne i denne afgørelse eller i den individuelle afgørelse eller kontrakten eller aftalen om ydelse af den pågældende finansielle støtte, eller hvis det viser sig, at der uden Kommissionens godkendelse er foretaget en væsentlig ændring af foranstaltningen, som er i modstrid med selve projektet eller med projektets gennemførelsesbetingelser.

4. Hvis fristerne ikke overholdes, eller hvis de fremskridt, der gøres med gennemførelsen af en foranstaltning, kun giver ret til en del af den tildelte finansielle støtte, skal modtageren indgive bemærkninger til Kommissionen inden for en nærmere bestemt frist. Giver modtageren ikke en tilfredsstillende begrundelse, sikrer Kommissionen, at resten af den finansielle støtte kan annulleres, og at allerede udbetalte beløb kræves tilbagebetalt.

5. Kommissionen sikrer, at ethvert uretmæssigt udbetalt beløb tilbagebetales til Kommissionen. Beløb, der ikke betales tilbage i rette tid, pålægges morarente i henhold til betingelserne i finansforordningen.

Artikel 16

Evaluering

1. Programmet overvåges løbende for at følge gennemførelsen af de planlagte foranstaltninger.

2. Kommissionen sørger for regelmæssig, uafhængig og ekstern evaluering af programmet.

3. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet:

a)	en årlig redegørelse for gennemførelsen af programmet

b)	en midtvejsevalueringsrapport om de opnåede resultater og om de kvalitative og kvantitative aspekter af gennemførelsen af programmet, herunder om arbejde udført af modtagerne af driftstilskud som omhandlet i artikel 4, litra d), senest den 31. marts 2011

c)	en meddelelse om videreførelsen af programmet senest den 30. august 2012

d)	en efterfølgende evalueringsrapport senest den 31. december 2014.

Artikel 17

Offentliggørelse af foranstaltninger

Hvert år offentliggør Kommissionen en liste over de foranstaltninger, der finansieres via programmet, med en kort beskrivelse af hvert projekt.

Artikel 18

Synlighed

Kommissionen vedtager retningslinjer med henblik på at sikre synligheden af den finansielle støtte, der tildeles i henhold til denne afgørelse.

Artikel 19

Ikrafttræden

Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2007.

Udfærdiget i Strasbourg, den 25. september 2007.

På Europa-Parlamentets vegne

H.-G. PÖTTERING

Formand

På Rådets vegne

M. LOBO ANTUNES

Formand

(1) Europa-Parlamentets udtalelse af 14.12.2006 (endnu ikke offentliggjort i EUT ), Rådets fælles holdning af 13.6.2007 (EUT C 171E af 24.7.2007, s. 1) og Europa-Parlamentets holdning af 11.7.2007 (endnu ikke offentliggjort i EUT ). Rådets afgørelse af 18.9.2007.

(2) Fælles aktion 96/636/RIA af 28.10.1996 vedtaget af Rådet på grundlag af artikel K.3 i traktaten om Den Europæiske Union vedrørende et tilskyndelses- og udvekslingsprogram for aktørerne inden for retsvæsenet (Grotius) (EFT L 287 af 8.11.1996, s. 3); Rådets forordning (EF) nr. 290/2001 af 12.2.2001 om videreførelse af tilskyndelses- og udvekslingsprogrammet for aktørerne inden for retsvæsenet for så vidt angår det civilretlige område — Grotius-programmet (civilret) (EFT L 43 af 14.2.2001, s. 1).

(3) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1496/98/EF af 22.6.1998 om et program for forbedring af juristers indsigt i fællesskabsretten (Robert Schuman-aktionen) (EFT L 196 af 14.7.1998, s. 24).

(4) EFT L 115 af 1.5.2002, s. 1.

(5) EUT C 53 af 3.3.2005, s. 1.

(6) EUT C 198 af 12.8.2005, s. 1.

(7) EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.

(8) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1. Ændret ved forordning (EF, Euratom) nr. 1995/2006 (EUT L 390 af 30.12.2006, s. 1).

(9) EFT L 357 af 31.12.2002, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF, Euratom) nr. 478/2007 (EUT L 111 af 28.4.2007, s. 13).

(10) EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1.

(11) EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2.

(12) EFT L 136 af 31.5.1999, s. 1.

(13) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. Ændret ved afgørelse 2006/512/EF (EUT L 200 af 22.7.2006, s. 11).

(14) EUT C 69 af 21.3.2006, s. 1.

(15) EFT L 174 af 27.6.2001, s. 25.

3.10.2007

Den Europæiske Unions Tidende

L 257/23

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE Nr. 1150/2007/EF

af 25. september 2007

om et særprogram for perioden 2007-2013 »Forebyggelse af narkotikamisbrug og information af offentligheden« som en del af det generelle program om grundlæggende rettigheder og retfærdighed

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 152,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),

efter proceduren i traktatens artikel 251 (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Det fastslås i traktaten, at der skal sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau ved fastlæggelsen og gennemførelsen af alle Fællesskabets politikker og aktiviteter. Fællesskabets indsats skal indebære bidrag til opnåelse af et højt sundhedsbeskyttelsesniveau.

(2)	Fællesskabets foranstaltninger bør supplere de nationale politikker vedrørende forbedring af folkesundheden, imødegåelse af risici for menneskers sundhed og begrænsning af narkotikarelaterede helbredsskader, herunder informations- og forebyggelsespolitikker.

(3)	Et betydeligt antal sygdomstilfælde og dødsfald blandt europæiske borgere hænger ifølge forskningen sammen med narkotikamisbrug, og narkotikarelaterede helbredsskader er derfor et stort problem for folkesundheden.

(4)	Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om resultaterne af slutevalueringen af EU’s narkotikastrategi og handlingsplan for bekæmpelse af narkotikamisbrug (2000-2004) understregede behovet for regelmæssigt at høre civilsamfundet om fastlæggelsen af EU’s narkotikapolitik.

(5)

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1786/2002/EF af 23. september 2002 om vedtagelse af et program for Fællesskabets indsats inden for folkesundhed (2003-2008) (4) nævner narkotikamisbrug som en af de vigtige livsstilsrelaterede sundhedsdeterminanter og formulerer strategier og foranstaltninger til bekæmpelse heraf.

(6)

I henstilling 2003/488/EF af 18. juni 2003 om forebyggelse og reduktion af helbredsskader forbundet med narkotikamisbrug (5) anbefalede Rådet, at medlemsstaterne satte sig som mål på folkesundhedsområdet at forebygge narkotikamisbrug og reducere de dermed forbundne risici samt at udvikle og implementere dertil svarende helhedsstrategier.

(7)

I december 2004 godkendte Det Europæiske Råd EU’s narkotikastrategi 2005-2012, der dækker alle EU’s narkotikarelaterede aktiviteter og opstiller overordnede mål. Disse mål omfatter opnåelse af et højt niveau for sundhedsbeskyttelse, trivsel og social samhørighed ved at forebygge og begrænse såvel brugen og afhængigheden af narkotika som de narkotikarelaterede skader for sundheden og samfundet.

(8)

Rådet har vedtaget EU’s narkotikahandlingsplan (2005-2008) (6) som et vigtigt instrument for at omsætte EU’s narkotikastrategi 2005-2012 til konkret handling. Handlingsplanens endelige mål er markant at mindske udbredelsen af brug af narkotika i befolkningen og reducere de sociale og helbredsmæssige skader, som brugen af og handelen med ulovlige stoffer medfører.

(9)

Særprogrammet »Forebyggelse af narkotikamisbrug og information af offentligheden«, som oprettes ved denne afgørelse (i det følgende benævnt »programmet«) har til formål at gennemføre målene i EU’s narkotikastrategi 2005-2012 og EU’s narkotikahandlingsplaner 2005-2008 og 2009-2012 ved at yde støtte til projekter, der tager sigte på at forebygge brug af narkotika, bl.a. ved at begrænse narkotikarelaterede skader og anvende behandlingsmetoder, der tager hensyn til den seneste videnskabelige viden.

(10)

Det er vigtigt og nødvendigt at erkende narkotikaens alvorlige umiddelbare og mere langsigtede virkninger for den enkelte, familien og samfundet for så vidt angår sundhed, psykisk og social udvikling og de pågældende personers lige muligheder samt at erkende de høje sociale og økonomiske omkostninger for samfundet som helhed.

(11)	Der bør lægges særlig vægt på at forebygge brug af narkotika blandt unge, der er den mest sårbare gruppe i befolkningen. Den største udfordring for forebyggelsen er at tilskynde unge til en sund levevis.

(12)	Det Europæiske Fællesskab kan tilføre de foranstaltninger, som medlemsstaterne skal iværksætte vedrørende forebyggelse og oplysning, herunder behandling og begrænsning af narkotikarelaterede skader, merværdi ved at supplere disse og skabe synergier.

(13)

I henhold til artikel 7, stk. 3, i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (7), bør Europa-Parlamentet holdes underrettet af Kommissionen om udvalgenes arbejde vedrørende implementeringen af dette program. Europa-Parlamentet bør navnlig modtage udkastet til det årlige program, når det forelægges i forvaltningsudvalget. Europa-Parlamentet bør ligeledes modtage afstemningsresultater og mødeprotokoller fra nævnte udvalgs møder.

(14)

Der bør sikres komplementaritet med den tekniske ekspertise i Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (i det følgende benævnt »centret«) ved at gøre brug af metoder og god praksis udviklet af centret og ved at inddrage centret i udarbejdelsen af det årlige arbejdsprogram.

(15)

Målene for denne afgørelse kan på grund af behovet for en informationsudveksling på fællesskabsniveau og for en udbredelse af god praksis på fællesskabsplan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af behovet for en koordineret og tværfaglig tilgang og programmets omfang og virkninger bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne afgørelse ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(16)	Da det er vigtigt, at fællesskabsmidlerne er synlige, bør Kommissionen udstikke retningslinjer for at sikre, at alle myndigheder, ikke-statslige organisationer, internationale organisationer eller andre enheder, der modtager tilskud fra programmet, på passende vis anerkender den modtagne støtte.

(17)

(18)

Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (9), (i det følgende benævnt »finansforordningen«) og Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (10), som beskytter Fællesskabets finansielle interesser, bør finde anvendelse under hensyntagen til principperne om enkelhed og konsekvens i valget af budgetinstrumenter, begrænsningen af de tilfælde, hvor Kommissionen bevarer det direkte ansvar for programmernes gennemførelse og forvaltning, og det krævede forhold mellem ressourcer og den administrative byrde, der er forbundet med deres anvendelse.

(19)

Der bør desuden træffes relevante foranstaltninger for at forebygge uregelmæssigheder og svig, og der bør tages de nødvendige skridt for at inddrive midler, der er gået tabt, er udbetalt uretmæssigt eller er anvendt forkert, i overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (11), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (12) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (13).

(20)	Ifølge finansforordningen skal der vedtages en basisretsakt til dækning af driftstilskud.

(21)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne afgørelse bør vedtages i overensstemmelse med afgørelse 1999/468/EF, idet der skelnes mellem foranstaltninger, der skal vedtages efter forvaltningsproceduren, og foranstaltninger, der skal vedtages efter rådgivningsproceduren, eftersom rådgivningsproceduren i visse tilfælde af effektivitetshensyn er den bedst egnede.

(22)	For at sikre en effektiv og rettidig gennemførelse af programmet, bør denne afgørelse anvendes fra den 1. januar 2007 —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Oprettelse og rækkevidden af programmet

1. Ved denne afgørelse oprettes særprogrammet »Forebyggelse af narkotikamisbrug og information af offentligheden« (i det følgende benævnt »programmet«) som en del af det generelle program om grundlæggende rettigheder og retfærdighed for at bidrage til at sikre et højt sundhedsbeskyttelsesniveau og begrænse narkotikarelaterede helbredsskader.

2. Programmet dækker perioden fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2013.

Artikel 2

Generelle mål

Programmet har følgende generelle mål:

a)	at forebygge og begrænse brug af narkotika, narkotikaafhængighed og narkotikarelaterede skader

b)	at bidrage til bedre information om brug af narkotika, og

c)	at støtte gennemførelsen af EU’s narkotikastrategi.

Artikel 3

Specifikke mål

Programmet har følgende specifikke mål:

at fremme tværnationale foranstaltninger med henblik på at:

i)	oprette tværfaglige netværk

ii)	sikre udvidelse af videnbasen, udveksling af oplysninger og identifikation og udbredelse af god praksis, herunder gennem uddannelse, studiebesøg og personaleudveksling

iii)	gøre opmærksom på sundhedsmæssige og sociale problemer, der skyldes brug af narkotika, og opfordre til en åben dialog for at få en bedre forståelse af narkotikaproblematikken, og

iv)	støtte foranstaltninger, der tager sigte på at forebygge brug af narkotika, bl.a. ved at begrænse narkotikarelaterede skader og anvende behandlingsmetoder, der tager hensyn til den seneste videnskabelige viden

b)	at involvere civilsamfundet i gennemførelsen og udviklingen af EU’s narkotikastrategi og EU’s handlingsplaner, og

c)	at overvåge, gennemføre og evaluere gennemførelsen af særlige foranstaltninger inden for rammerne af narkotikahandlingsplanerne for 2005-2008 og 2009-2012. Europa-Parlamentet inddrages i evalueringsprocessen gennem dets deltagelse i Kommissionens styregruppe for evalueringer.

Artikel 4

Foranstaltninger

Med henblik på at forfølge de generelle og specifikke mål, der er fastsat i artikel 2 og 3, ydes der via programmet støtte til følgende typer foranstaltninger på de betingelser, der er fastsat i det årlige arbejdsprogram, som omhandlet i artikel 9, stk. 2:

specifikke foranstaltninger iværksat af Kommissionen, bl.a. analyser og forskning, opinionsundersøgelser og andre undersøgelser, udarbejdelse af indikatorer og fælles metoder, indsamling, udvikling og formidling af data og statistik, seminarer, konferencer og ekspertmøder, offentlige kampagner og arrangementer, opbygning og vedligeholdelse af websteder, udarbejdelse og formidling af informationsmateriale, støtte til og udvikling af netværk af nationale eksperter, analyse-, overvågnings- og evalueringsaktiviteter

b)	specifikke tværnationale projekter af interesse for Fællesskabet, der fremlægges af mindst to medlemsstater eller af mindst én medlemsstat og én anden stat, som kan være enten et tiltrædende land eller et kandidatland, på de betingelser, der er fastsat i det årlige arbejdsprogram, eller

c)	aktiviteter udført af ikke-statslige organisationer eller andre organisationer, der forfølger mål af almen europæisk interesse i forhold til programmets generelle mål, på de betingelser, der er fastsat i det årlige arbejdsprogram.

Artikel 5

Deltagelse

Følgende lande kan deltage i programmets foranstaltninger:

a)	de EFTA-lande, der er part i EØS-aftalen, i overensstemmelse med bestemmelserne i nævnte aftale, og

kandidatlande og de lande på det vestlige Balkan, der deltager i stabiliserings- og associeringsprocessen, i overensstemmelse med betingelserne i de associeringsaftaler eller tillægsprotokoller dertil om deltagelse i Fællesskabets programmer, der er indgået med eller vil blive indgået med disse lande.

Kandidatlande, der ikke deltager i programmet, kan blive tilknyttet projekter, såfremt dette kan bidrage til deres tiltrædelsesforberedelser, lige som dette er tilfældet med andre tredjelande eller internationale organisationer, der ikke deltager i programmet, såfremt dette tjener projekternes mål.

Artikel 6

Målgrupper

1. Programmet henvender sig til alle grupper, der direkte eller indirekte arbejder med narkotikaproblematikken.

2. I narkotikasammenhæng betragtes unge, kvinder, udsatte grupper og personer bosiddende i socialt belastede områder som risikogrupper og dermed som målgrupper. Andre målgrupper omfatter lærere og undervisningspersonale, forældre, socialarbejdere, lokale og nationale myndigheder, medicinsk og paramedicinsk personale, retsembedsmænd, retshåndhævende myndigheder og fængselsmyndigheder, ikke-statslige organisationer, fagforeninger og religiøse samfund.

Artikel 7

Adgang til programmet

Programmet er åbent for offentlige og private organisationer og institutioner (lokale myndigheder på det relevante niveau, universitetsinstitutter og forskningscentre), der arbejder med information om og forebyggelse af brug af narkotika, herunder begrænsning og behandling af narkotikarelaterede skader.

Profitorienterede organer og organisationer har kun adgang til tilskud via programmet sammen med non-profitorganisationer eller statslige organisationer.

Artikel 8

Støtteformer

1. Fællesskabets finansiering kan antage følgende retlige former:

a)	tilskud, eller

b)	offentlige indkøbsaftaler.

2. Fællesskabet yder tilskud efter indkaldelse af forslag, undtagen i behørigt begrundede undtagelsestilfælde som fastsat i finansforordningen; tilskuddet ydes i form af driftstilskud og støtte til foranstaltninger.

I det årlige arbejdsprogram fastsættes minimumssatsen for den årlige udgift til tilskud og den maksimale medfinansieringssats.

Artikel 9

Gennemførelsesforanstaltninger

1. Kommissionen yder fællesskabsstøtten i overensstemmelse med finansforordningen.

2. Med henblik på programmets gennemførelse vedtager Kommissionen inden for rammerne af de generelle mål i artikel 2 et årligt arbejdsprogram under hensyn til centrets tekniske ekspertise. Programmet skal indeholde de specifikke mål, den tematiske prioritering, en beskrivelse af ledsageforanstaltninger, jf. artikel 8, og om nødvendigt en liste over andre foranstaltninger.

Det første årlige arbejdsprogram vedtages senest 23. januar 2008.

3. Det årlige arbejdsprogram vedtages efter forvaltningsproceduren i artikel 10, stk. 3.

4. Evaluerings- og tildelingsprocedurerne for tilskud til foranstaltninger skal bl.a. tage hensyn til følgende kriterier:

a)	den foreslåede foranstaltnings overensstemmelse med det årlige arbejdsprogram, målene i artikel 2 og 3 og de typer foranstaltninger, der er fastsat i artikel 4

b)	den foreslåede foranstaltnings kvalitet med hensyn til udformning, tilrettelæggelse, præsentation og forventede resultater

c)	størrelsen af den søgte fællesskabsfinansiering og dens relevans i forhold til de forventede resultater, og

d)	de forventede resultaters indvirkning på målene i artikel 2 og 3 og på de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 4.

5. Ansøgninger om driftstilskud, jf. artikel 4, litra c), vurderes på baggrund af:

a)	overensstemmelse med programmets mål

b)	kvaliteten af de planlagte aktiviteter

c)	aktiviteternes forventede multiplikatoreffekt over for borgerne

d)	aktiviteternes geografiske rækkevidde og samfundsmæssige følger

e)	omfanget af borgernes inddragelse i de pågældende organers strukturer

f)	cost-benefit-forholdet i den foreslåede aktivitet.

6. Afgørelser vedrørende foreslåede foranstaltninger som omhandlet i artikel 4, litra a), træffes af Kommissionen efter forvaltningsproceduren i artikel 10, stk. 3. Afgørelser vedrørende projekter og aktiviteter som omhandlet i henholdsvis artikel 4, litra b) og c), træffes af Kommissionen efter rådgivningsproceduren i artikel 10, stk. 2.

Afgørelser vedrørende ansøgninger om tilskud, der involverer profitorienterede organer og organisationer, træffes af Kommissionen efter forvaltningsproceduren i artikel 10, stk. 3.

Artikel 10

Udvalgsprocedure

1. Kommissionen bistås af et udvalg.

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 3 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Perioden i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.

Artikel 11

Komplementaritet

1. Det vil blive tilstræbt at skabe synergi og komplementaritet med andre fællesskabsinstrumenter, navnlig det generelle program om sikkerhed og beskyttelse af frihedsrettigheder, 7. rammeprogram for forskning og udvikling og Fællesskabets program om folkesundhed. Der sikres komplementaritet med metoder og god praksis udviklet af centret, især med hensyn til statistiske oplysninger om narkotika.

2. Programmet kan dele midler med andre fællesskabsinstrumenter, navnlig de generelle programmer om sikkerhed og beskyttelse af frihedsrettigheder og om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme samt 7. rammeprogram for forskning og udvikling, for at gennemføre foranstaltninger, der opfylder målene i alle programmerne.

3. Projekter, der finansieres i henhold til denne afgørelse, kan ikke modtage finansiel støtte til samme formål fra andre finansielle fællesskabsinstrumenter. Kommissionen kræver, at programmets støttemodtagere oplyser Kommissionen om støtte, der modtages fra Den Europæiske Unions almindelige budget og fra andre kilder, samt om indgivne finansieringsansøgninger under behandling.

Artikel 12

Budgetmidler

1. Finansieringsrammen for gennemførelsen af denne afgørelse fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2013 er på 21 350 000 EUR.

2. Budgetmidlerne til de foranstaltninger, der er omhandlet i programmet, opføres som årlige bevillinger i Den Europæiske Unions almindelige budget. De disponible årlige bevillinger godkendes af budgetmyndigheden inden for den finansielle ramme.

Artikel 13

Overvågning

1. Kommissionen sikrer, at støttemodtageren for alle foranstaltninger, der finansieres via programmet, fremlægger tekniske og finansielle rapporter om arbejdets forløb, og at der fremlægges en endelig rapport senest tre måneder efter foranstaltningens afslutning. Kommissionen fastsætter rapporternes form og indhold.

2. Kommissionen sikrer, at kontakter og aftaler, der følger af gennemførelsen af programmet, navnlig indeholder bestemmelser om overvågning og finanskontrol, der foretages af Kommissionen (eller dennes befuldmægtigede repræsentant), om nødvendigt ved hjælp af kontrol på stedet, herunder stikprøvekontrol, og om revision, der foretages af Revisionsretten.

3. Kommissionen kræver, at støttemodtageren i fem år efter den sidste betaling til en foranstaltning holder al dokumentation vedrørende udgifterne til foranstaltningen til rådighed for Kommissionen.

4. På grundlag af rapporter og kontroller på stedet, jf. stk. 1 og 2, tilpasser Kommissionen om nødvendigt omfanget af eller tildelingskriterierne for den oprindeligt godkendte finansielle støtte samt tidsplanen for udbetalingerne.

5. Kommissionen tager alle nødvendige skridt for at kontrollere, at de finansierede foranstaltninger gennemføres korrekt og i overensstemmelse med bestemmelserne i denne afgørelse og finansforordningen.

Artikel 14

Beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser

1. Kommissionen sikrer i forbindelse med gennemførelsen af foranstaltninger, der finansieres i henhold til denne afgørelse, at Fællesskabets finansielle interesser beskyttes gennem forholdsregler mod svig, korruption og andre ulovligheder, gennem effektiv kontrol og gennem inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb samt, hvis der konstateres uregelmæssigheder, gennem sanktioner, der skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til uregelmæssighedens omfang og have en afskrækkende virkning, i overensstemmelse med forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95, forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 og forordning (EF) nr. 1073/1999.

2. Hvad angår fællesskabsforanstaltninger, der finansieres via denne afgørelse, finder forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 anvendelse på alle overtrædelser af bestemmelser i fællesskabsretten, herunder misligholdelse af kontraktlige forpligtelser, der er fastsat på grundlag af programmet, som kan tilskrives en økonomisk beslutningstagers handling eller undladelse, og som skader eller kunne skade Den Europæiske Unions almindelige budget eller budgetter, der forvaltes af Fællesskaberne, ved afholdelse af en uretmæssig udgift.

3. Kommissionen begrænser eller udskyder udbetalingen af en finansiel støtte til en foranstaltning eller kræver den tilbagebetalt, hvis den konstaterer uregelmæssigheder, herunder manglende overholdelse af bestemmelserne i denne afgørelse eller i den individuelle afgørelse, kontrakt eller aftale om ydelse af den pågældende finansielle støtte, eller hvis det viser sig, at der uden Kommissionens godkendelse er foretaget en væsentlig ændring af projektet, der strider mod dettes art eller mod gennemførelsesbetingelserne.

4. Hvis fristerne ikke overholdes, eller hvis gennemførelsen af en foranstaltning kun kan give ret til en del af den tildelte finansielle støtte, anmoder Kommissionen modtageren om at fremsætte sine bemærkninger inden for en nærmere bestemt frist. Hvis modtageren ikke giver en tilfredsstillende begrundelse, kan Kommissionen annullere resten af støtten og kræve tidligere udbetalte beløb tilbagebetalt.

5. Kommissionen sikrer, at ethvert uretmæssigt udbetalt beløb tilbagebetales til Kommissionen. Beløb, der ikke betales tilbage i rette tid, pålægges morarenter i henhold til betingelserne i finansforordningen.

Artikel 15

Evaluering

1. Programmet overvåges løbende for at følge gennemførelsen af de planlagte foranstaltninger.

2. Kommissionen sikrer en regelmæssig, uafhængig og ekstern evaluering af programmet.

3. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet:

a)	en årlig redegørelse for gennemførelsen af programmet

b)	en midtvejsevalueringsrapport om de opnåede resultater og om de kvalitative og kvantitative aspekter af gennemførelsen af programmet senest den 31. marts 2011

c)	en meddelelse om videreførelsen af programmet senest den 30. august 2012, og

d)	en efterfølgende evalueringsrapport senest den 31. december 2014.

Artikel 16

Offentliggørelse af projekter

Kommissionen offentliggør hvert år en liste over projekter, der finansieres via programmet, sammen med en kort beskrivelse af hvert projekt.

Artikel 17

Synliggørelse

Kommissionen vedtager retningslinjer med henblik på at sikre synligheden af de midler, der tildeles i henhold til denne afgørelse.

Artikel 18

Ikrafttræden

Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2007, bortset fra artikel 9, stk. 2 og 3, og artikel 10, stk. 3, der anvendes fra den dato, hvor denne afgørelse træder i kraft.

Udfærdiget i Strasbourg, den 25. september 2007.

På Europa-Parlamentets vegne

H.-G. PÖTTERING

Formand

På Rådets vegne

M. LOBO ANTUNES

Formand

(1) EUT C 69 af 21.3.2006, s. 1.

(2) EUT C 192 af 16.8.2006, s. 25.

(3) Europa-Parlamentets udtalelse af 14.12.2006 (endnu ikke offentliggjort i EUT), Rådets fælles holdning af 23.7.2007 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Europa-Parlamentets holdning af 6.9.2007 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(4) EFT L 271 af 9.10.2002, s. 1. Ændret ved afgørelse nr. 786/2004/EF (EUT L 138 af 30.4.2004, s. 7).

(5) EUT L 165 af 3.7.2003, s. 31.

(6) EUT C 168 af 8.7.2005, s. 1.

(7) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. Senest ændret ved afgørelse 2006/512/EF (EUT L 200 af 22.7.2006, s. 11).

(8) EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.

(9) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF, Euratom) nr. 1995/2006 (EUT L 390 af 30.12.2006, s. 1).

(10) EFT L 357 af 31.12.2002, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF, Euratom) nr. 478/2007 (EUT L 111 af 28.4.2007, s. 13).

(11) EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1.

(12) EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2.

(13) EFT L 136 af 31.5.1999, s. 1.

II Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk

3.10.2007

Den Europæiske Unions Tidende

L 257/30

KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 28. september 2007

om EF-tilskud til en undersøgelse af forekomsten af Salmonella spp. i besætninger af avlssvin, som skal gennemføres i medlemsstaterne

(meddelt under nummer K(2007) 4434)

(2007/636/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets beslutning 90/424/EØF af 26. juni 1990 om visse udgifter på veterinærområdet (1), særlig artikel 20, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved beslutning 90/424/EØF er der fastsat procedurer vedrørende EF-tilskud til specifikke veterinærforanstaltninger, herunder tekniske og videnskabelige foranstaltninger. Det er fastsat, at Fællesskabet skal iværksætte eller bistå medlemsstaterne ved iværksættelsen af de tekniske og videnskabelige foranstaltninger, der er nødvendige for at udvikle EF-veterinærbestemmelser og for at udvikle undervisning og uddannelse på veterinærområdet.

(2)

I henhold til artikel 4 i og bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2160/2003 af 17. november 2003 om bekæmpelse af salmonella og andre bestemte fødevarebårne zoonotiske agenser (2) skal der opstilles et EF-mål for mindskelse af forekomsten af salmonella i besætninger af avlssvin.

(3)	Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA) taskforce for indsamling af data om zoonoser vedtog den 30. april 2007 en rapport om et forslag til tekniske specifikationer for en referenceundersøgelse af forekomsten af salmonella i avlssvin (3) (i det følgende benævnt »EFSA-rapporten«).

(4)

Med henblik på opstilling af et sådant EF-mål er der behov for sammenlignelige oplysninger om andelen af salmonellainficerede bedrifter med avlssvin i medlemsstaterne. Sådanne oplysninger foreligger ikke, og der bør derfor gennemføres en særlig undersøgelse for at registrere forekomsten af salmonella i avlssvin, idet undersøgelsen skal dække et passende tidsrum, så der tages hensyn til eventuelle sæsonbetingede udsving. Undersøgelsen bør baseres på EFSA-rapporten.

(5)	I EFSA-rapporten anbefales der endvidere en supplerende prøveudtagning med henblik på at foretage et skøn over forekomsten internt på den enkelte bedrift. En sådan prøveudtagning bør foretages af et antal medlemsstater, der er beliggende med en repræsentativ geografisk spredning i Fællesskabet.

(6)

Undersøgelsen har til formål at tilvejebringe de tekniske data, der er nødvendige for at udvikle Fællesskabets veterinærbestemmelser. I betragtning af hvor vigtigt det er, at der indsamles sammenlignelige oplysninger om forekomsten af salmonella i avlssvin i medlemsstaterne, bør der ydes EF-tilskud til medlemsstaterne til gennemførelsen af de specifikke opgaver, der skal udføres som led i undersøgelsen. Udgifter til laboratorieprøver bør godtgøres 100 % op til et vist maksimumsbeløb. Alle øvrige udgifter, f.eks. til prøveudtagning, transport og administration, bør ikke være EF-tilskudsberettigede.

(7)	EF-tilskuddet bør ydes, under forudsætning af at undersøgelsen gennemføres i overensstemmelse med de relevante EF-retsforskrifter og under overholdelse af visse andre betingelser.

(8)	EF-tilskuddet bør ydes, under forudsætning af at de planlagte foranstaltninger gennemføres som planlagt og at myndighederne fremlægger alle nødvendige oplysninger inden for de fastsatte frister.

(9)

Af hensyn til administrativ effektivitet skal alle udgifter, der forelægges med henblik på EF-tilskud, angives i euro. I overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (4) skal omregningskursen for udgifter i en anden valuta end euro være den sidste vekselkurs, som Den Europæiske Centralbank har fastsat inden den første dag i den måned, i hvilken betalingsanmodningen indgives af den berørte medlemsstat.

(10)	Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Formål og anvendelsesområde

I denne beslutning fastsættes der bestemmelser om EF-tilskud til en referenceundersøgelse, som skal gennemføres i medlemsstaterne, med henblik på at vurdere forekomsten af Salmonella spp. i Fællesskabet i avlssvin ved udtagning af prøver på bedrifterne (i det følgende benævnt »undersøgelsen«).

Resultaterne af undersøgelsen benyttes som grundlag for opstilling af EF-mål i overensstemmelse med artikel 4 i forordning (EF) nr. 2160/2003 og til en refleksion over, hvordan man fremover bedst kan evaluere, om målet nås.

Artikel 2

Definition

I denne beslutning forstås ved »kompetent myndighed« en medlemsstats myndighed eller myndigheder efter betydningen i artikel 3 i forordning (EF) nr. 2160/2003.

Artikel 3

Undersøgelsens genstand

1. Medlemsstaterne gennemfører en undersøgelse med henblik på at vurdere forekomsten af Salmonella spp. i avlssvin ved udtagning af prøver på bedrifterne, jf. bilag I.

2. Undersøgelsen gennemføres over en etårig periode og indledes den 1. januar 2008.

Artikel 4

Prøveudtagning og analyse

Prøveudtagning og analyse foretages af den kompetente myndighed eller under den kompetente myndigheds tilsyn i overensstemmelse med de tekniske specifikationer i bilag I.

Artikel 5

Betingelser for EF-tilskuddet

1. EF-tilskuddet til finansiering af udgifterne til analyser ydes til medlemsstaterne op til det maksimale medfinansieringsbeløb, der er fastsat i bilag II, for den periode, hvor undersøgelsen gennemføres.

2. EF-tilskuddet i henhold til stk. 1 udbetales til medlemsstaterne, under forudsætning af at undersøgelsen gennemføres i overensstemmelse med de relevante EF-retsforskrifter, herunder konkurrencereglerne og bestemmelserne om indgåelse af offentlige kontrakter, og på følgende betingelser:

a)	De nationale love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at gennemføre undersøgelsen, skal træde i kraft senest den 1. januar 2008.

b)	En statusrapport med de oplysninger, der er omhandlet i punkt 5.1 i bilag I, for perioden 1. januar 2008 til 31. marts 2008 skal forelægges Kommissionen senest den 31. maj 2008.

c)	Senest den 28. februar 2009 forelægges Kommissionen en endelig rapport om gennemførelsen af undersøgelsen, ledsaget af dokumentation for medlemsstaternes udgifter til analyser og de opnåede resultater i perioden 1. januar 2008 til 31. december 2008.

d)	Undersøgelsen skal gennemføres som planlagt.

Bilagene til dokumentation for de afholdte udgifter, jf. stk. 2, litra c), skal som et minimum indeholde de i bilag III angivne oplysninger.

3. Manglende overholdelse af den i stk. 2, litra c), angivne tidsfrist medfører en gradvis nedsættelse af det EF-tilskud, der udbetales, med 25 % af det samlede beløb den 31. marts 2009, 50 % den 30. april 2009 og 100 % den 31. maj 2009.

Artikel 6

Maksimale refusionsbeløb

EF-tilskuddet til finansiering af de udgifter, der godtgøres medlemsstaterne, til analyser, der indgår i undersøgelsen, må ikke overstige følgende maksimumsbeløb:

a)	20 EUR pr. test til bakteriologisk påvisning af Salmonella spp.

b)	30 EUR pr. serotypning af salmonellaisolater.

Artikel 7

Indsamling af data, vurdering og rapportering

1. Den kompetente myndighed med ansvar for udarbejdelse af den årlige nationale rapport, jf. artikel 9, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/99/EF (5), indsamler og evaluerer resultaterne af undersøgelsen.

2. Kommissionen videresender de nationale data og vurderingen omhandlet i stk. 1 til Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, som ser nærmere på dem.

3. Nationale data og resultater gøres offentligt tilgængelige på en måde, der sikrer overholdelse af princippet om fortrolighed.

Artikel 8

Omregningskurs for udgifter

Hvis en medlemsstats udgifter er i en anden valuta end euro, skal den berørte medlemsstat omregne udgifterne til euro på basis af den sidste vekselkurs, som Den Europæiske Centralbank har fastsat inden den første dag i den måned, i hvilken betalingsanmodningen om EF-tilskud indgives af medlemsstaten.

Artikel 9

Anvendelse

Denne beslutning anvendes fra den 1. januar 2008.

Artikel 10

Adressater

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. september 2007.

På Kommissionens vegne

Markos KYPRIANOU

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 224 af 18.8.1990, s. 19. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1791/2006 (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 1).

(2) EUT L 325 af 12.12.2003, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1791/2006.

(3) EFSA Journal (2007) 99, s. 1-28.

(4) EUT L 209 af 11.8.2005, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 378/2007 (EUT L 95 af 5.4.2007, s. 1).

(5) EUT L 325 af 12.12.2003, s. 31.

BILAG I

Tekniske specifikationer, jf. artikel 3, stk. 1, artikel 4 og artikel 5, stk. 2, litra b)

1. OVERSIGT OVER UNDERSØGELSEN

Undersøgelsen gennemføres som vist i figur 1.

Figur 1: Oversigt over undersøgelsen

2. STIKPRØVEGRUNDLAG

2.1. Afgrænsning af populationen

Undersøgelsen skal omfatte bedrifter, der tegner sig for mindst 80 % af avlssvinepopulationen i en medlemsstat. Der skal helst udtages prøver fra bedrifter med mindst 50 avlssvin. Hvis bedrifterne med mindst 50 avlssvin ikke omfatter 80 % af den nationale bestand af avlssvin, skal der dog også udtages prøver fra mindre bedrifter med færre end 50 avlssvin.

Bedrifter med avlssvin klassificeres som enten »avlsbedrifter« eller »produktionsbedrifter«. Avlsbedrifter sælger gylte og/eller orner til avl. De sælger typisk 40 % eller derover af de gylte, de opdrætter, til avl, mens resten sælges til slagtning. Derimod sælger produktionsbedrifter primært svin til opfedning eller slagtning.

Salmonellaforekomsten skal måles separat for henholdsvis avlsbedrifter (undersøgelsens del 1) og produktionsbedrifter (undersøgelsens del 2), der repræsenterer de besætninger, der er vist i figur 2, men ikke smågrise/slagtesvinebesætninger.

Figur 2: Oversigt over bedrifter.

2.2. Prøveudtagning og prøvetagningsmetode

Begge dele af undersøgelsen skal udformes på samme måde med prøveudtagning i to faser. I den første fase udtages der i alle medlemsstater tilfældigt udvalgte stikprøver fra avlsbedrifterne og også tilfældigt udvalgte stikprøver fra produktionsbedrifterne. Antallet af krævede bedrifter er omhandlet i afsnit 2.3. I den anden fase udvælges der et antal stier til prøveudtagning på hver af de udvalgte bedrifter (jf. afsnit 2.2.2).

2.2.1. Første fase: udvælgelse af bedrifter

Alle medlemsstater skal opstille to stikprøvegrundlag. Det første skal omfatte en liste over alle relevante avlsbedrifter (normalt de bedrifter, der har mindst 50 avlssvin, jf. afsnit 2.1), og det andet skal omfatte en liste over alle relevante produktionsbedrifter. Det krævede antal bedrifter til hver del af undersøgelsen vælges dernæst ved tilfældig udvælgelse fra hver liste. Hensigten med den tilfældige udvælgelse er at sikre, at undersøgelsen omfatter bedrifter med en bred vifte af besætningsstørrelser og fra alle en medlemsstats regioner, hvor der holdes svin. Det anerkendes, at i visse medlemsstater kan nogle få bedrifter (f.eks. mindre end 10 % af alle relevante bedrifter) have meget store besætninger. Det kan således ske, at den tilfældige udvælgelse resulterer i, at ingen af disse meget store besætninger er blandt de udvalgte. En medlemsstat kan anvende et stratificeringskriterium forud for udvælgelsen af bedrifter, f.eks. for at definere et stratum, der omfatter de 10 % største besætninger, og bestemme, at 10 % af de krævede prøver tages fra dette stratum. Ligeledes kan en medlemsstat stratificere prøveudtagningen på tværs af administrative regioner i forhold til andelen af relevante besætninger i de enkelte regioner. Alle former for stratificering, der overvejes, bør beskrives i den rapport, medlemsstaterne skal forelægge for Kommissionen i henhold til afsnit 5.1.

Hvis der ikke kan udtages prøver fra en udvalgt bedrift (f.eks. hvis den ikke længere eksisterer på prøveudtagningstidspunktet), vælges der ved tilfældig udvælgelse en ny bedrift fra det samme stikprøvegrundlag. Hvis der var anvendt en stratificering (f.eks. med hensyn til besætningsstørrelse eller region), bør den nye bedrift udvælges fra samme stratum.

Antallet af primære stikprøver (antallet af bedrifter, der udtages prøver fra) fordeles så vidt muligt nogenlunde jævnt over hele året, så de forskellige årstider er dækket. Hver måned udtages der prøver fra ca. 1/12 af antallet af bedrifter.

Bedrifter med udendørshold skal være omfattet af undersøgelsen, men for denne produktionstype er der ikke obligatorisk stratificering.

2.2.2. Anden fase: prøveudtagning på bedriften

I hver af de udvalgte avlsbesætninger og produktionsbesætninger vælges ved tilfældig udvælgelse, hvilke stier, løsdriftsstalde eller grupper af avlssvin på over 6 måneder der skal udtages prøver fra.

Antallet af stier, løsdriftsstalde eller grupper, der skal udtages prøver fra, skal være forholdsmæssigt fordelt på samme måde som antallet af avlssvin i de forskellige produktionstrin (drægtige, ikke-drægtige og andre kategorier af avlssvin). Det fastsættes ikke nøjagtigt, hvilke alderskategorier der skal udtages prøver af, men disse oplysninger indhentes i forbindelse med prøveudtagningen.

Undersøgelsen omfatter ikke avlssvin, der for nylig er indsat i besætninger, og som holdes i karantæne.

2.3. Beregning af antallet af stikprøver

2.3.1. Antal primære stikprøver (antal stikprøver i første fase)

Der foretages en forskriftsmæssig beregning af antallet af primære stikprøver først fra avlsbedrifterne og dernæst fra produktionsbedrifterne. Ved antallet af primære stikprøver forstås antallet af avlsbedrifter, der skal udtages prøver fra, og antallet af produktionsbedrifter, der skal udtages prøver fra, i hver medlemsstat, og antallet bestemmes ved at tage hensyn til følgende kriterier, idet der foretages simpel tilfældig stikprøveudtagning:

a)	det samlede antal avlsbedrifter (avlsbedrifter, undersøgelsens del 1)

b)	det samlede antal produktionsbedrifter (produktionsbedrifter, undersøgelsens del 2)

c)	forventet årlig prævalens (p): 50 %

d)	ønsket konfidensniveau (Z): 95 %, svarende til en Zα-værdi på 1,96

e)	nøjagtighed (L): 7,5 %;

f)	denne formel anvendes med de angivne værdier:

Beregningen foretages først for avlsbedrifterne og dernæst for produktionsbedrifterne. I begge tilfælde er antagelserne i ovenstående litra c)-e) de samme.

Hvis der er 100 000 bedrifter eller mere i enten stikprøvegrundlaget for avlsbesætningerne eller stikprøvegrundlaget for produktionsbesætningerne, kan den pågældende population af praktiske hensyn anses for at være uendelig, og det antal bedrifter, der skal udvælges tilfældigt fra stikprøvegrundlaget, er 171 (jf. tabel 1). Hvis antallet af avlsbesætninger eller produktionsbesætninger er mindre end 100 000, anvendes en endelig korrektionsfaktor for populationen, og der skal udtages prøver fra et mindre antal bedrifter, jf. tabel 1.

Hvis der f.eks. i en medlemsstat er 1 000 bedrifter i gruppen af produktionsbedrifter og 250 bedrifter i gruppen af avlsbedrifter, skal der udtages prøver fra 147 bedrifter i gruppen af produktionsbedrifter og 102 bedrifter i gruppen af avlsbedrifter.

Tabel 1

Antal bedrifter med avlssvin, der skal udtages prøver fra i hver af undersøgelsens dele, som en funktion af den endelige populationsstørrelse (samlet antal bedrifter med avlssvin i medlemsstaten)

Antal bedrifter med avlssvin (N)	Antal stikprøver (n) for endelige populationsstørrelser (nøjagtighed 7,5 %)
100 000	171
10 000	169
5 000	166
2 000	158
1 000	147
500	128
250	102
150	80
125	73
100	64
90	59
80	55
70	50
60	45
50	39
40	33
30	26
20	18
10	10

Der skal tages højde for bortfald, f.eks. ved at udtage 10 % flere prøver fra hver gruppe end det angivne antal. Uegnede bedrifter erstattes af andre bedrifter som led i undersøgelsen (jf. afsnit 2.2.1).

Hvis det ikke inden undersøgelsens begyndelse er muligt at foretage et skøn over antallet af avlsbedrifter, udvælges der et antal bedrifter til stikprøveudtagning som angivet i tabel 1 på grundlag af det samlede antal sobedrifter (X bedrifter). Det antal bedrifter, der skal udtages prøver fra, forhøjes med mindst 30 % ((X + 30 %) bedrifter). Forud for undersøgelsen udpeger den kompetente myndighed et antal avlsbedrifter mindst svarende til disse ekstra 30 %. Under besøgene på bedrifterne, klassificeres de som avls- eller produktionsbedrifter ud fra ovenstående definitioner.

2.3.2. Antal sekundære stikprøver (antal stikprøver i anden fase)

I hver af de udvalgte bedrifter udtages der rutinegødningsprøver (jf. afsnit 3.1) fra 10 tilfældigt udvalgte stier, løsdriftsstalde eller grupper af avlssvin. Om nødvendigt (f.eks. i farestalde, eller hvor der holdes søer i mindre grupper (under 10 dyr)) kan en gruppe omfatte mere end én sti. Hver rutineprøve skal omfatte materiale fra mindst 10 avlssvin.

Hvis antallet af stier, løsdriftsstalde eller grupper er under 10 på små bedrifter eller bedrifter med et stort antal avlssvin, der holdes udendørs i folde, skal der dog tages prøver fra den samme sti, løsdriftsstald eller gruppe, således at der fås i alt 10 rutineprøver.

3. INDSAMLING AF PRØVER I BESÆTNINGERNE

3.1. Nærmere oplysninger om rutineprøven og dens type

Det materiale, der indsamles til bakteriologisk analyse, skal være helt frisk gødning. Da hver bedrift er unik, besluttes det, inden prøveudtagning begynder, hvilke stier, løsdriftsstalde eller grupper på bedriften der udtages prøver fra. Den udtagne prøve anbringes i en særskilt beholder, idet krydskontaminering skal undgås, og den sendes til laboratoriet.

Hver samleprøve skal bestå af mindst 25 g, og der kan anvendes to fremgangsmåder til at indsamle de pågældende samleprøver af gødning:

Hvis der er en ansamling af blandet gødning på et område af en sti eller løsdriftsstald, kan der anvendes en stor svaber (f.eks. 20 cm × 20 cm), som føres gennem gødningsmassen, idet det sikres, at der indsamles mindst 25 g blandet materiale. Det kan f.eks. ske ved at bevæge svaberen i en 2 meter lang zigzaglinje, således at den bliver grundigt dækket med gødning. Om nødvendigt (f.eks. på grund af varmt vejr eller spaltegulve) kan svaberen fugtes med en passende væske, f.eks. drikkevand.

Hvis der ikke er en sådan ansamling af gødning, f.eks. på en mark, en stor løsdriftsstald, i en sostald eller i stier eller andre stalde med et lavt antal svin pr. gruppe, udtages der småprøver fra individuelle mængder eller steder med frisk gødning, således at prøver fra mindst 10 dyr bidrager til en samlet prøvemængde på mindst 25 g. De steder, hvorfra småprøverne udtages, bør være repræsentativt fordelt over hele det pågældende areal.

Fremgangsmåde 1 foretrækkes, hvis praktisk muligt. Ved denne fremgangsmåde skal der være materiale fra mindst 10 svin i hver prøve, ellers anvendes fremgangsmåde 2.

3.2. Supplerende prøveudtagning med henblik på undersøgelsen af forekomsten internt på den enkelte bedrift

I alt foretages der mere intensiv prøveudtagning fra 10 bedrifter, der er tilfældigt udvalgt blandt det samlede antal stikprøver fra avlsbedrifter og produktionsbedrifter. På disse bedrifter udtages der 10 rutineprøver som beskrevet ovenfor (afsnit 3.1). Desuden udtages der 10 enkeltprøver på mindst 30 g i hver af de udvalgte stier, og de skal id-mærkes således, at disse 10 enkeltprøver kan relateres til rutineprøverne fra stien. Der skal således fra hver af de 10 bedrifter udtages 10 rutineprøver og 100 (10 × 10) enkeltprøver. Prøverne behandles som beskrevet i afsnit 4.3.1.

Denne prøveudtagning foretages i Tjekkiet, Danmark, Rumænien, Slovenien, Sverige og Det Forenede Kongerige.

3.3. Oplysninger om prøverne

Alle relevante oplysninger, prøven giver, skal registreres på et prøveskema, som den kompetente myndighed har udarbejdet, for at rapporteringskravene i del 5 kan opfyldes.

Hver prøve og det tilhørende prøveskema skal mærkes med et entydigt nummer, som skal anvendes fra prøveudtagning til analyse, og med stiens kode. Den kompetente myndighed skal sørge for, at et system med entydig nummerering oprettes og anvendes.

3.4. Transport af prøver

Prøverne bør opbevares ved +2 til +8 °C beskyttet mod ekstern kontaminering under transporten. Prøverne sendes hurtigst muligt ekspres eller med kurer højst 36 timer efter prøveudtagningen og skal være laboratoriet i hænde senest 72 timer efter prøveudtagningen.

4. LABORATORIEANALYSEMETODER

4.1. Laboratorier

Analyse og serotypning foretages på det nationale referencelaboratorium. Hvis det nationale referencelaboratorium ikke råder over den nødvendige kapacitet til at foretage alle analyserne, eller hvis det ikke er referencelaboratoriet, der rutinemæssigt foretager påvisning, kan de kompetente myndigheder dog beslutte at udpege et begrænset antal andre laboratorier, som tager del i den offentlige salmonellakontrol, til at foretage analyserne. Disse laboratorier skal have dokumenteret erfaring med anvendelse af den krævede påvisningsmetode, de bør have etableret et kvalitetssikringssystem, som er i overensstemmelse med ISO 17025-standarden, og de skal arbejde under det nationale referencelaboratoriums tilsyn.

4.2. Modtagelse af prøver

På laboratoriet opbevares prøverne nedkølet, indtil den bakteriologiske undersøgelse, som bør foretages senest 24 timer efter modtagelsen og senest 96 timer efter prøveudtagningen.

4.3. Analyser af prøver

Medlemsstaterne sikrer, at alle involverede parter har en tilstrækkelig uddannelse til at foretage analyserne.

4.3.1. Prøveforberedelse

På laboratoriet blandes rutineprøverne omhyggeligt og grundigt, inden der udtages 25 g til analyse.

Med henblik på evalueringen af forekomsten internt på de enkelte bedrifter, jf. afsnit 3.2, skal hver af de separat indsamlede enkeltprøver (30 g) deles i to dele. Den ene del, der vejer mindst 25 g, skal blandes omhyggeligt og grundigt, hvorefter prøverne dyrkes enkeltvis. Den anden del skal anvendes til at forberede en kunstigt puljet prøve fra de 10 enkeltprøver fra den udvalgte sti, gruppe eller løsdriftsstald. Denne sidste del forberedes, ved at 10 × 2,5 g af enkeltprøverne samles til en kunstigt puljet prøve på 25 g. De kunstigt puljede prøver blandes omhyggeligt og grundigt inden analysen. I alt skal der analyseres 10 rutineprøver, 10 kunstigt puljede prøver og 100 enkeltprøver fra hver af de 10 bedrifter, der er udvalgt med henblik på et skøn over forekomsten internt på den enkelte bedrift.

4.3.2. Påvisnings- og identifikationsmetoder

4.3.2.1. Påvisning af salmonella

Den metode, der anbefales af EF-referencelaboratoriet for salmonella i Bilthoven, Nederlandene, skal anvendes. Metoden er beskrevet i bilag D til ISO 6579: »Bestemmelse af Salmonella spp. i dyrefæces og i prøver fra primærproduktionsleddet«. Den seneste udgave af bilag D skal anvendes.

4.3.2.2. Serotypning af salmonella

Alle stammer, der er isoleret og bekræftet som værende Salmonella spp., serotypebestemmes efter Kaufmann-White-skemaet af det nationale referencelaboratorium for salmonella.

Som led i kvalitetssikringen sendes 16 af de typbare stammer og 16 af de ikke-typbare isolater til EF-referencelaboratoriet for salmonella. En del af disse isolater sendes til EF-referencelaboratoriet hvert kvartal. Hvis der er isoleret færre stammer, sendes alle.

4.3.2.3. Fagtypning af salmonella

Hvis der foretages fagtypning af isolater af Salmonella enteritidis og Salmonella typhimurium (fakultativt), anvendes de metoder, der er beskrevet af WHO’s referencecenter for fagtypning af salmonella under Health Protection Agency (HPA), Colindale, London.

5. RAPPORTERING FRA MEDLEMSSTATERNE

5.1. Overordnet beskrivelse af undersøgelsens gennemførelse

En rapport i tekstformat skal mindst omfatte følgende:

a)	medlemsstat

beskrivelse af populationen af bedrifter med avlssvin

avlsbedrifter

i)	samlet antal avlsbedrifter

ii)	samlet antal kernebedrifter

iii)	samlet antal opformeringsbedrifter

iv)	antal avlsbedrifter, det planlægges at udtage prøver fra, og antal avlsbedrifter, der faktisk er udtaget prøver fra; antal bedrifter, det var planlagt at udtage prøver fra, men hvorfra der ikke blev udtaget prøver, inkl. begrundelse

v)	bemærkninger til, hvor repræsentative avlsbedrifterne i prøveudtagningsprogrammet generelt er

produktionsbedrifter

i)	samlet antal produktionsbedrifter

ii)	samlet antal sobedrifter

iii)	samlet antal slagtesvinebedrifter

iv)	antal produktionsbedrifter, det planlægges at udtage prøver fra, og antal produktionsbedrifter, der faktisk er udtaget prøver fra; antal bedrifter, det var planlagt at udtage prøver fra, men hvorfra der ikke blev udtaget prøver, inkl. begrundelse

v)	eventuelle bemærkninger til, hvor repræsentative produktionsbedrifterne i prøveudtagningsprogrammet generelt er

antal udtagne og analyserede prøver

i)	fra avlsbedrifter

ii)	fra produktionsbedrifter

iii)	fra bedrifter, der er udtaget prøver fra med henblik på undersøgelsen af forekomsten internt på den enkelte bedrift

overordnede resultater

i)	prævalens af avlsbedrifter og af produktionsbedrifter, der er inficeret med salmonella og salmonellaserovarer

ii)	udfald af undersøgelsen af forekomsten internt på den enkelte bedrift

liste over de ansvarlige laboratorier i referenceundersøgelsen for salmonella

påvisning

ii)	serotypning

iii)	fagtypning (hvis den foretages).

5.2. Fuldstændige oplysninger om hver bedrift, der er udtaget prøver fra, og resultaterne af de gennemførte analyser

Medlemsstaterne forelægger på elektronisk vis resultaterne af undersøgelsen i form af rådata ved anvendelse af en dataordbog og dataindsamlingsskemaer, som Kommissionen har udleveret. Dataordbogen og skemaerne udarbejdes af Kommissionen.

5.2.1. Følgende oplysninger indsamles i medlemsstaterne for hver bedrift, der er udvalgt med henblik på prøveudtagning:

a)	bedriftens identifikationskode

produktionstype på bedriften

i)	indendørs eller »i en eller flere af produktionsfaserne holdes dyrene udendørs«

ii)	kernebesætning, opformeringsbesætning, sobesætning, enhedsbesætning eller so-/smågrisebesætning

c)	bedriftsstørrelse: antal avlssvin til stede på prøveudtagningstidspunktet (tælling af voksne dyr)

d)	politik vedrørende indsættelse af erstatningsdyr: alle avlssvin til erstatning er indkøbt, nogle avlssvin til erstatning er af eget opdræt eller alle avlssvin til erstatning er af eget opdræt

e)	(fakultativt:) kliniske symptomer på diarré: Har der været symptomer på diarré i de sidste 3 måneder før prøveudtagningen?

5.2.2. Følgende oplysninger indsamles i medlemsstaterne for hver prøve, der sendes til laboratoriet:

a)	prøvens kode

b)	kode for det laboratorium, der foretager den første analyse

c)	prøveudtagningsdato

d)	dato for start på laboratorieanalyse

e)	påvisning af salmonella: kvalitativt resultat (positivt/negativt)

f)	serotypning af salmonella: påvist serovar(er) (kan være mere end én)

g)	svinenes alder: alle gylte eller avlssvin af forskellig alder

h)	køn: udelukkende søer, søer og orner eller udelukkende orner

i)	produktionsfase: med pattegrise, løbning, drægtighed (andet?)

j)	opstaldning: spaltegulv (fuldspaltegulv/delvist spaltegulv), fast gulv, dybstrøelse eller andet

k)	foder: fodres svinene i den pågældende sti, løsdriftsstald eller gruppe udelukkende med foderblandinger?

l)	fodertilskud: er foderet tilsat salmonellareducerende stoffer (f.eks. organisk syre eller et probiotikum)?

m)	systematisk anvendelse af antibiotika: Anvendes der antibiotika (uanset administrationsvej) til alle dyr i gruppen?

n)	hvornår har dyrene sidst fået antimikrobielle stoffer (inden for de sidste 4 uger)?

5.2.3. Følgende supplerende oplysninger indsamles i medlemsstaterne for hver enkeltprøve, der sendes til laboratoriet, i forbindelse med prøveudtagningen med henblik på undersøgelsen af forekomsten internt på den enkelte bedrift

a)	samleprøvens kode

b)	påvisning af salmonella i hver enkeltprøve: kvalitativt resultat (positivt/negativt)

c)	serotypning af salmonella i hver enkeltprøve: påvist serovar(er) (kan være mere end én)

BILAG II

Maksimalt EF-tilskud til medlemsstaterne, jf. artikel 5

Medlemsstat	Maksimalt medfinansieringsbeløb til analyser (EUR)
Belgien — BE	59 800
Bulgarien — BG	52 260
Tjekkiet — CZ	102 960
Danmark — DK	98 280
Tyskland — DE	57 980
Estland — EE	9 360
Irland — IE	43 420
Grækenland — EL	39 260
Spanien — ES	82 680
Frankrig — FR	82 680
Italien — IT	79 300
Cypern — CY	20 020
Letland — LV	3 380
Litauen — LT	13 780
Luxembourg — LU	11 960
Ungarn — HU	74 360
Malta — MT	0
Nederlandene — NL	87 100
Østrig — AT	59 020
Polen — PL	85 020
Portugal — PT	54 860
Rumænien — RO	107 900
Slovenien — SI	81 120
Slovakiet — SK	54 080
Finland — FI	64 740
Sverige — SE	81 120
Det Forenede Kongerige — UK	102 960
I alt	1 609 400

BILAG III

		ISSN 1725-2520
Den Europæiske Unions Tidende		L 257

Dansk udgave	Retsforskrifter	50. årgang 3. oktober 2007

Indhold		I Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk	Side
		FORORDNINGER
		Kommissionens forordning (EF) nr. 1145/2007 af 2. oktober 2007 om faste importværdier med henblik på fastsættelsen af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager	1
	*	Kommissionens forordning (EF) nr. 1146/2007 af 2. oktober 2007 om vedtagelse af en plan for tildeling til medlemsstaterne af midler, der skal afholdes over 2008-budgettet, og som skal dække udgifterne til levering af fødevarer fra interventionslagre til de socialt dårligst stillede personer i Fællesskabet	3
	*	Kommissionens forordning (EF) nr. 1147/2007 af 1. oktober 2007 om forbud mod fiskeri efter hellefisk i NAFO-afsnit 3 LMNO fra fartøjer, der fører portugisisk flag	9
	*	Kommissionens forordning (EF) nr. 1148/2007 af 2. oktober 2007 om forbud mod fiskeri efter berycider i ICES-område I, II, III, IV, V, VI, VII, VIII, IX, X, XII og XIV (EF-farvande og farvande, der ikke hører under tredjelandes højhedsområde eller jurisdiktion) fra fartøjer, der fører spansk flag	11
		DIREKTIVER
	*	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/51/EF af 25. september 2007 om ændring af Rådets direktiv 76/769/EØF for så vidt angår restriktioner for markedsføringen af visse måleinstrumenter med indhold af kviksølv ( 1 )	13
		AFGØRELSER OG BESLUTNINGER VEDTAGET AF EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET I HENHOLD TIL DEN FÆLLES BESLUTNINGSPROCEDURE
	*	Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1149/2007/EF af 25. september 2007 om et særprogram om civilret for perioden 2007-2013 som en del af det generelle program om grundlæggende rettigheder og retfærdighed	16
	*	Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1150/2007/EF af 25. september 2007 om et særprogram for perioden 2007-2013 Forebyggelse af narkotikamisbrug og information af offentligheden som en del af det generelle program om grundlæggende rettigheder og retfærdighed	23

(EUR/100 kg)
KN-kode	Tredjelandskode (1)	Fast importværdi
0702 00 00	MK	42,1
	TR	97,2
	XS	28,3
	ZZ	55,9
0707 00 05	EG	135,3
	JO	151,2
	TR	110,0
	ZZ	132,2
0709 90 70	JO	139,2
	TR	115,1
	ZZ	127,2
0805 50 10	AR	83,7
	TR	91,9
	UY	82,6
	ZA	70,8
	ZZ	82,3
0806 10 10	BR	275,6
	IL	284,6
	MK	11,8
	TR	104,7
	US	230,0
	ZZ	181,3
0808 10 80	AR	87,7
	AU	173,8
	BR	45,1
	CL	83,4
	NZ	91,9
	US	96,7
	ZA	79,6
	ZZ	94,0
0808 20 50	CN	69,7
	TR	124,2
	ZA	78,1
	ZZ	90,7

Nr.	21
Medlemsstat	Portugal
Bestand	GHL/N3LMNO
Art	Hellefisk (Reinhardtius hippoglossoides)
Område	NAFO 3LMNO
Dato	28.8.2007

Nr.	38
Medlemsstat	Spanien
Bestand	ALF/1X14-
Art	Berycider (Beryx spp.)
Område	EF-farvande og farvande, der ikke hører under tredjelandes højhedsområde eller jurisdiktion i område I, II, III, IV, V, VI, VII, VIII, IX, X, XII og XIV
Dato	10.8.2007

	II Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk
	AFGØRELSER OG BESLUTNINGER
	2007/636/EF
*	Kommissionens beslutning af 28. september 2007 om EF-tilskud til en undersøgelse af forekomsten af Salmonella spp. i besætninger af avlssvin, som skal gennemføres i medlemsstaterne (meddelt under nummer K(2007) 4434)	30


	(1) EØS-relevant tekst