22.9.2007

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 248/1

---

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1098/2007

af 18. september 2007

om en flerårig plan for torskebestandene i Østersøen og fiskeriet, der udnytter disse bestande, om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 779/97

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 37,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet, (1) og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Ifølge ny videnskabelig rådgivning fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) er torskebestanden i ICES-underafsnit 25-32 i Østersøen faldet til et niveau, hvor den lider under reduceret reproduktionsevne, og den måde, bestanden udnyttes på, er ikke bæredygtig.

(2)	Ifølge ny videnskabelig rådgivning fra ICES overfiskes torskebestanden i ICES-underafsnit 22, 23 og 24 i Østersøen og er nået ned på et niveau, hvor der er risiko for reduceret reproduktionsevne.

(3)	Der bør træffes foranstaltninger til at oprette en flerårig plan for fiskeriforvaltning af torskebestandene i Østersøen.

(4)	Det er planens mål, at østersøtorskebestandene skal kunne udnyttes på en økonomisk, miljømæssigt og socialt bæredygtig måde.

(5)

I Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik (2) er det bl.a. fastsat, at EF for at nå dette mål skal anvende en forsigtighedstilgang ved fastsættelsen af foranstaltninger til beskyttelse og bevarelse af bestandene for at sikre en bæredygtig udnyttelse af dem og sørge for, at fiskeriets indvirkning på de marine økosystemer er mindst mulig. Planen bør tilsigte gradvis gennemførelse af en økosystembaseret tilgang til fiskeriforvaltningen og bidrage til et effektivt fiskeri inden for en økonomisk levedygtig og konkurrencedygtig fiskerisektor, der sikrer en rimelig levestandard for dem, der er afhængige af fiskeriet efter østersøtorsk, og som tager hensyn til forbrugernes interesser.

(6)	For at nå dette mål skal den østlige bestand genopbygges, så den kommer til at befinde sig inden for sikre biologiske grænser, og begge bestande skal op på et sådant niveau, at deres fulde reproduktionsevne bevares, og der kan opnås de størst mulige udbytter på lang sigt.

(7)	Det kan gennemføres ved at der indføres en metode til gradvis nedtrapning af fiskeriindsatsen i torskefiskeriet til et niveau, som er i overensstemmelse med målet, og ved at der for torskebestandene fastsættes samlede tilladte fangstmængder (TAC’er), der er i overensstemmelse med fiskeriindsatsen.

(8)	Da torskefangsterne i fiskeri efter sild og brisling og i garn- og indfiltringsnetfiskeri efter laks er meget begrænsede, bør fiskeriindsatsen ikke nedtrappes gradvis inden for disse fiskerier.

(9)	For at sikre stabile fiskerimuligheder bør der indføres begrænsning for, hvor meget TAC’erne kan svinge fra år til år.

(10)	En passende måde at kontrollere fiskeriindsatsen på er at regulere længden af de perioder, hvor det er tilladt at fiske efter torsk. Medlemsstaterne kan fastsætte fælles dage, hvor alle fællesskabsfartøjer, der fører deres flag, har tilladelse til at være ude af havn.

(11)

Der kræves kontrolforanstaltninger ud over dem eller uanset dem, der er fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 1627/94 af 27. juni 1994 om generelle bestemmelser for de særlige fiskeritilladelser (3), Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93 af 12. oktober 1993 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik (4) og Kommissionens forordning (EØF) nr. 2807/83 af 22. september 1983 om nærmere bestemmelser for registrering af oplysninger om medlemsstaternes fangster (5), for at sikre, at foranstaltningerne i nærværende forordning overholdes.

(12)	I de tre første anvendelsesår bør den flerårige plan betragtes som en genopretningsplan i henhold til artikel 5 i forordning (EF) nr. 2371/2002.

(13)	ICES-underafsnit 27 eller 28 kan blive udelukket fra bestemmelserne om forvaltning af fiskeriindsatsen på grund af minimale fangster i disse ICES-underafsnit.

(14)	Den flerårige plan i denne forordning erstatter den eksisterende forvaltningsordning for fiskeriindsatsen i Østersøen. Derfor bør Rådets forordning (EF) nr. 779/97 af 24. april 1997 om en forvaltningsordning for fiskeriindsatsen i Østersøen (6) ophæves —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

KAPITEL I

GENSTAND, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning opstilles der en flerårig plan for følgende torskebestande (i det følgende benævnt »de pågældende torskebestande«) og fiskeri, der udnytter disse bestande:

a)	torsk i område A

b)	torsk i område B og C.

Artikel 2

Anvendelsesområde

Forordningen gælder for EF-fiskerfartøjer med en længde overalt på mindst otte meter, der udøver fiskeri i Østersøen, og for medlemsstater, der grænser op til Østersøen (i det følgende benævnt »de pågældende medlemsstater«). Artikel 9 gælder dog for fartøjer med en længde overalt på under otte meter, der udøver fiskeri i Østersøen.

Artikel 3

Definitioner

Ved anvendelsen af denne forordning gælder følgende definitioner ud over definitionerne i artikel 3 i forordning (EF) nr. 2371/2002 og artikel 2 i Rådets forordning (EF) nr. 2187/2005 af 21. december 2005 om bevarelse af fiskeressourcerne i Østersøen, Bælterne og Øresund gennem tekniske foranstaltninger (7):

a)	»ICES-områder«: områder som er fastsat af Det Internationale Havundersøgelsesråd og defineret i Rådets forordning (EØF) nr. 3880/91 af 17. december 1991 om indberetning af statistiske oplysninger om fangster taget af medlemsstater, der driver fiskeri i det nordøstlige Atlanterhav (8)

b)	»Østersøen«: ICES-afsnit III b, III c og III d

c)	»samlet tilladt fangstmængde (TAC)«: den mængde der hvert år kan tages af hver bestand

d)	»FOS«: et fartøjsovervågningssystem (FOS) som omhandlet i Kommissionens forordning (EF) nr. 2244/2003 af 18. december 2003 om gennemførelsesbestemmelser vedrørende satellitbaserede fartøjsovervågningssystemer (9) for fartøjer uanset længde

e)	»område A«: ICES-underafsnit 22-24 »område B«: ICES-underafsnit 25-28 »område C«: ICES-underafsnit 29-32

f)	»Dage ud af havn«: enhver sammenhængende periode på 24 timer eller del deraf, hvor et fartøj er ude af havn.

KAPITEL II

MÅLSÆTNING OG MÅL

Artikel 4

Målsætning og mål

Planen skal sikre bæredygtig udnyttelse af de pågældende torskebestande ved, at fiskeridødeligheden gradvis reduceres til og holdes på et niveau, der ikke ligger under:

a)	0,6 for aldersgruppen 3-6 år for torskebestanden i område A og

b)	0,3 for aldersgruppen 4-7 år for torskebestanden i område B og C.

KAPITEL III

SAMLEDE TILLADTE FANGSTMÆNGDER

Artikel 5

Fastsættelse af TAC’er

1.   Rådet fastsætter hvert år på forslag af Kommissionen med kvalificeret flertal TAC’er for det følgende år for de pågældende torskebestande.

2.   TAC’erne for de pågældende torskebestande fastsættes i henhold til artikel 6 og 7.

Artikel 6

Procedure for fastsættelse af TAC’er for de pågældende torskebestande

1.   Rådet vedtager den TAC for de pågældende torskebestande, der ifølge en videnskabelig evaluering foretaget af Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) er den største af de to følgende mængder:

a)	den TAC, der resulterer i en nedgang i fiskeridødeligheden på 10 % i anvendelsesåret i forhold til den anslåede fiskeridødelighed for det foregående år

b)	den TAC, der resulterer i den fiskeridødelighed, som er fastsat i artikel 4.

2.   Hvis anvendelsen af stk. 1 resulterer i en TAC, der ligger mere end 15 % over TAC’en for det foregående år, vedtager Rådet en TAC, som ligger 15 % over TAC’en for det foregående år.

3.   Hvis anvendelsen af stk. 1 resulterer i en TAC, der ligger mere end 15 % under TAC’en for det foregående år, vedtager Rådet en TAC, som ligger 15 % under TAC’en for det foregående år.

4.   Stk. 3 anvendes ikke, hvis det fremgår af en videnskabelig evaluering fra STECF, at fiskeridødeligheden i TAC’ens anvendelsesår vil overstige en værdi på 1 pr. år for aldersgruppen 3-6 år for torskebestanden i område A eller en værdi på 0,6 pr. år for aldersgruppen 4-7 år for torskebestanden i område B og C.

Artikel 7

Fravigelse

Uanset artikel 6 kan Rådet, hvis det finder det berettiget, vedtage en TAC, der er lavere end den TAC, som følger af anvendelsen af artikel 6.

KAPITEL IV

BEGRÆNSNING AF FISKERIINDSATSEN

Artikel 8

Procedure for fastsættelse af perioder, hvor det er tilladt at fiske med visse redskabstyper

1.   Det er forbudt for fiskerfartøjer at fiske med trawl, snurrevod eller lignende redskaber med en maskestørrelse på mindst 90 mm eller med garn, indfiltringsnet eller toggegarn med en maskestørrelse på mindst 90 mm eller med bundforankrede liner eller langliner bortset fra flydende langliner eller håndliner eller pilkeudstyr:

a)	fra 1.-30. april i område A og

b)	fra 1. juli til 31. august i område B.

2.   Ved drivlinefiskeri må der ikke beholdes torsk om bord.

3.   Rådet træffer i henhold til stk. 4 og 5 hvert år afgørelse med kvalificeret flertal om det maksimale antal havdage uden for de perioder, der er fastsat i stk. 1 i det følgende år, hvor det er tilladt at fiske med de redskaber, som er nævnt i stk. 1.

4.   Hvis STECF har anslået fiskeridødeligheden for en af de pågældende torskebestande til at være mindst 10 % større end den minimumsfiskeridødelighed, som er fastsat i artikel 4, nedsættes det samlede antal dage, hvor det er tilladt at fiske med de redskaber, som er nævnt i stk. 1, med 10 % i forhold til det samlede antal dage, hvor det er tilladt i det igangværende år.

5.   Hvis STECF har anslået fiskeridødeligheden for en af de pågældende torskebestande til at være under 10 % større end den minimumsfiskeridødelighed, der er fastsat i artikel 4, er det samlede antal dage, hvor det er tilladt at fiske med de redskaber som er nævnt i stk. 1, lig med det samlede antal dage, der er tilladt i det igangværende år, multipliceret med den minimumsfiskeridødelighed som er fastsat i artikel 4, og divideret med den fiskeridødelighed, som STECF har skønnet.

6.   Uanset stk. 1 er det tilladt EF-fiskerfartøjer med en længde overalt på under 12 meter at anvende op til fem dage pr. måned opdelt i perioder af mindst to på hinanden følgende dage af det maksimale antal havdage, der følger af anvendelsen af stk. 3-5 i de lukkede perioder, der er omhandlet i stk. 1. På disse dage må fiskerfartøjer kun nedsænke deres net og lande fisk fra kl. 6.00 mandag morgen til kl. 18.00 fredag samme uge.

Artikel 16 finder anvendelse for de i første afsnit nævnte fiskerfartøjer, der ikke har tilladelse til torskefiskeri.

7.   Medlemsstaterne lægger på Kommissionens eller en medlemsstats anmodning en beskrivelse af den ordning, der anvendes for at sikre, at stk. 3, 4 og 5 overholdes, ind på deres websted eller sender beskrivelsen til Kommissionen og alle medlemsstaterne.

Artikel 9

Områdemæssige begrænsninger af fiskeriet

1.   Det er fra 1. maj til 31. oktober forbudt at fiske inden for de områder, der afgrænses af geodætiske linjer mellem følgende punkter målt efter WGS84-koordinatsystemet:

a)	Område 1 — 55°45′ N, 15°30′ Ø — 55°45′ N, 16°30′ Ø — 55°00′ N, 16°30′ Ø — 55°00′ N, 16°00′ Ø — 55°15′ N, 16°00′ Ø — 55°15′ N, 15°30′ Ø — 55°45′ N, 15°30′ Ø

b)	Område 2 — 55°00′ N, 19°14′ Ø — 54°48′ N, 19°20′ Ø — 54°45′ N, 19°19′ Ø — 54°45′ N, 18°55′ Ø — 55°00′ N, 19°14′ Ø

c)	Område 3 — 56°13′ N, 18°27′ Ø — 56°13′ N, 19°31′ Ø — 55°59′ N, 19°13′ Ø — 56°03′ N, 19°06′ Ø — 56°00′ N, 18°51′ Ø — 55°47′ N, 18°57′ Ø — 55°30′ N, 18°34′ Ø — 56°13′ N, 18°27′ Ø

2.   Uanset stk. 1 er det tilladt at fiske med garn, indfiltringsnet og toggegarn med en maskestørrelse på mindst 157 mm eller med drivliner. Der må ikke findes andre redskaber om bord.

3.   Ved fiskeri med de redskabstyper, der er omhandlet i stk. 2, må der ikke beholdes torsk om bord.

KAPITEL V

KONTROL, INSPEKTION OG OVERVÅGNING

Artikel 10

Særlig tilladelse til torskefiskeri i Østersøen

1.   Uanset artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1627/94 skal alle EF-fartøjer med en længde overalt på mindst 8 m, der medfører eller anvender redskaber til torskefiskeri i Østersøen i henhold til artikel 3 i forordning (EF) nr. 2187/2005, have en særlig tilladelse til at fiske efter torsk i Østersøen.

2.   Medlemsstaterne må kun udstede den særlige tilladelse til torskefiskeri, som er nævnt i stk. 1, til EF-fartøjer, der i 2005 havde en særlig tilladelse til torskefiskeri i Østersøen i henhold til punkt 6.2.1 i bilag III til Rådets forordning (EF) nr. 27/2005 af 22. december 2004 om fastsættelse for 2005 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger (10). En medlemsstat kan dog udstede en særlig tilladelse til torskefiskeri til et EF-fartøj, der fører dens flag, og som ikke havde en særlig fiskeritilladelse i 2005, hvis den sørger for, at der mindst forhindres tilsvarende kapacitet målt i kilowatt (kW) i at fiske i Østersøen med redskaber som nævnt i stk. 1.

3.   Hver af de pågældende medlemsstater opstiller og ajourfører en liste over fartøjer, der har en særlig tilladelse til torskefiskeri i Østersøen, og lægger den ud på sit officielle websted.

4.   Føreren af et fartøj eller dennes bemyndigede repræsentant, som af en medlemsstat har fået udstedt en særlig tilladelse til torskefiskeri i Østersøen, skal opbevare en kopi af denne tilladelse om bord på fiskerfartøjet.

Artikel 11

Logbøger

1.   Uanset artikel 6, stk. 4, i Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93 skal førere af EF-fartøjer med en længde overalt på mindst 8 m føre en logbog over deres aktiviteter i henhold til artikel 6 i nævnte forordning.

Uanset første afsnit skal fiskerfartøjer med en længde overalt på mellem 8 og 10 meter med torsk om bord fanget i område C føre en logbog, der følger bestemmelserne i punkt 2 i bilag IV til forordning (EØF) nr. 2807/83.

2.   For fartøjer, der er udstyret med FOS, kontrollerer medlemsstaterne ved hjælp af FOS-data, at de data, som fiskeriovervågningscentret (FOC) modtager, svarer til de aktiviteter, der er registreret i logbogen. Krydskontrollen registreres i elektronisk form for en periode på tre år.

3.   Hver medlemsstat opstiller en liste over kontaktsteder, hvortil logbøger, landingsopgørelser og forudgående meddelelser, jf. artikel 17, skal sendes, og lægger den ud på sit officielle websted.

Artikel 12

Elektronisk registrering og fremsendelse af fangstdata

Uanset artikel 1 i forordning (EØF) nr. 2807/83 kan medlemsstaterne give føreren af et fiskerfartøj, der er udstyret med FOS, tilladelse til at registrere de krævede data elektronisk i logbogen. Dataene sendes dagligt til flagmedlemsstatens FOC, når fiskeriet på den pågældende kalenderdag er afsluttet. Dataene i logbogen stilles efter anmodning fra kyststatens FOC til rådighed i den periode, hvor fartøjet befinder sig i kyststatens farvande, og efter anmodning i forbindelse med en inspektion.

Artikel 13

Registrering af fiskeriindsatsdata

1.   Uanset artikel 19b i forordning (EØF) nr. 2847/93 skal føreren af et EF-fiskerfartøj, der medfører redskabstyper som omhandlet i denne forordnings artikel 8, stk. 1, når fartøjet forlader eller anløber en havn eller ved indsejling i eller udsejling af Østersøen, sende en indsatsrapport med følgende data til flagmedlemsstatens FOC:

a)	ved afsejling fra havn eller indsejling i Østersøen i) fartøjets navn, havnekendingsnummer og radiokaldesignal ii) den dato og det tidspunkt, hvor fartøjet forlader havnen eller sejler ind i Østersøen (lokal tid) iii) det område, fartøjet vil fiske i, jf. artikel 3, litra e)

b)	ved anløb af havn eller udsejling af Østersøen i) fartøjets navn, havnekendingsnummer og radiokaldesignal ii) den dato og det tidspunkt, hvor fartøjet anløber havn eller sejler ud af Østersøen (lokal tid).

2.   Stk. 1, litra a), nr. i) og ii) og stk. 1, litra b), nr. i) og ii), finder ikke anvendelse på fartøjer udstyret med FOS.

3.   Flagmedlemsstatens FOC registrerer indsatsrapporten i sin elektroniske database.

4.   Flagmedlemsstaten giver efter anmodning kystmedlemsstaten de data, der er omhandlet i stk. 1.

Artikel 14

Kontrol af fiskeriindsatsen

Flagmedlemsstatens myndigheder fører kontrol med, at følgende overholdes:

a)	de fiskeriindsatsbegrænsninger, der er fastsat i artikel 8

b)	de fiskeribegrænsninger, der er fastsat i artikel 9.

Artikel 15

Tolerance i forbindelse med logbogen

Uanset artikel 5, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 2807/83 er den tilladte tolerance i forbindelse med vurdering af, hvor stor en mængde fisk, for hvilke der er fastsat TAC, udtrykt i kg, der er om bord på fartøjerne, 10 % af tallet i logbogen, undtagen for torsk, hvor tolerancen udgør 8 %.

For fangster, der fanges i område A og B og landes usorteret, udgør den tilladte tolerance ved vurderingen af mængder 10 % af den samlede mængde, der er om bord.

Artikel 16

Indsejling i eller udsejling af bestemte områder

1.   Et fiskerfartøj med en særlig tilladelse til torskefiskeri kan kun fiske enten i område A, B eller C på en fangstrejse.

2.   Et fiskerfartøj må kun begynde at fiske i EF-farvande enten i område A, B eller C uden torsk om bord.

Hvis fiskerfartøjet anløber en havn i det område, det har fisket i, uden at lande sine fisk kan fartøjet fortsætte sit fiskeri i området med torsk om bord.

3.   Når et fiskerfartøj sejler ud af område A, B eller C med torsk om bord, skal det:

a)	sejle direkte til en havn uden for det område, det har fisket i, og lande fisken

b)

ved udsejling af det område, fartøjet har fisket i, stuve redskaberne i overensstemmelse med følgende betingelser, så de ikke umiddelbart kan bruges: i) Redskabets net, synk og lignende udstyr skal være adskilt fra dets skovle og dets slæbe- og trawlliner samt wirer. ii) Redskaber, der befinder sig på eller over dækket, skal være solidt fastgjort til en del af overbygningen.

4.   Uanset stk. 1, 2 og 3 kan et fiskerfartøj fiske i område A og B på en fangstrejse og må kun begynde at fiske i et af områderne med mindre end 150 kg torsk om bord i år 2008. Medlemsstaterne træffer de fornødne foranstaltninger til at sikre effektiv kontrol. Medlemsstaterne aflægger rapport om disse foranstaltninger til Kommissionen senest den 31. januar 2008.

Artikel 17

Forudgående meddelelse

1.   Føreren af et EF-fiskerfartøj, der sejler ud af område A, B eller C med over 300 kg torsk udtrykt i levende vægt om bord, skal mindst en time før udsejlingen af området give myndighederne i den kyststat, hvor han vil lande fisken, meddelelse om følgende:

a)	udsejlingstidspunkt og -position

b)	mængden af torsk og den samlede vægt af andre arter, der opbevares om bord, angivet i levende vægt

c)	navnet på landingsstedet

d)	det anslåede tidspunkt for ankomsten til landingsstedet.

Kyststaten giver flagstaten underretning om landingen.

2.   Når et EF-fiskerfartøj har til hensigt at anløbe en havn i det område, hvor det har fisket, med over 300 kg torsk udtrykt i levende vægt om bord, skal føreren af fartøjet underrette kyststatens kompetente myndigheder, og kyststaten skal, mindst en time før havnen anløbes, give flagstaten de data, der er omhandlet i stk. 1, litra b), c), og d).

3.   Fremsendelsen af dataene i stk. 1, litra a) og b), finder ikke anvendelse på fartøjer, der er omfattet af artikel 12.

4.   Stk. 1, litra a), finder ikke anvendelse på fartøjer, der er udstyret med FOS.

5.   Den i stk. 1 og 2 nævnte meddelelse kan også gives af EF-fiskerfartøjsførerens repræsentant.

Artikel 18

Udpegede havne

1.   Et fartøj, der har over 750 kg torsk om bord udtrykt i levende vægt, må kun lande torsken i udpegede havne.

2.   Hver medlemsstat kan udpege havne, hvor landinger på over 750 kg østersøtorsk udtrykt i levende vægt skal foregå.

3.   Senest den 10. oktober 2007 ajourfører hver medlemsstat, der har udfærdiget en liste over udpegede havne, sin liste og lægger den ud på sit officielle websted.

Artikel 19

Vejning af torsk, der landes første gang

Føreren af et fiskerfartøj skal sikre, at enhver mængde torsk, der er fanget i Østersøen, og som landes i en fællesskabshavn, vejes før salg, eller inden den transporteres bort fra landingshavnen. De vægte, der anvendes til vejningen, skal godkendes af de kompetente nationale myndigheder. Resultaterne af vejningen anvendes i den opgørelse, der henvises til i artikel 8 i forordning (EØF) nr. 2847/93.

Artikel 20

Inspektionsmål

Medlemsstaterne omkring Østersøen fastsætter hver især særlige inspektionsmål. Målene revideres med regelmæssige mellemrum, efter at de opnåede resultater er analyseret. Inspektionsmålene skal udvikles gradvis, indtil de referencemål, der er fastsat i bilag I, er nået.

Artikel 21

Forbud mod gennemsejling og omladning

1.   Det er forbudt at gennemsejle områder, der er lukket for torskefiskeri, medmindre fiskeredskaberne om bord er forsvarligt fastsurret og stuvet i henhold til artikel 16, stk. 3, litra b).

2.   Omladning af torsk er forbudt.

Artikel 22

Transport af østersøtorsk

Uanset artikel 8, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 2847/93 skal føreren af et fiskerfartøj med en længde overalt på mindst 8 meter udfylde en landingsopgørelse, når der transporteres fisk til et andet sted end landingsstedet.

Uanset artikel 13, stk. 4, i forordning (EØF) nr. 2847/93 vedlægges landingsopgørelsen de transportdokumenter, der er omhandlet i artikel 13, stk. 1, i nævnte forordning vedrørende de transporterede mængder. Undtagelsen i artikel 13, stk. 4, litra b), i nævnte forordning finder ikke anvendelse.

Artikel 23

Fælles overvågning og udveksling af kontrollører

De pågældende medlemsstater foretager fælles inspektion og overvågning.

Artikel 24

Nationale kontrolhandlingsprogrammer

1.   Medlemsstaterne omkring Østersøen opstiller hver et nationalt kontrolhandlingsprogram for Østersøen i henhold til bilag II.

2.   Medlemsstaterne omkring Østersøen opstiller særlige inspektionsmål i henhold til bilag I. Målene revideres med regelmæssige mellemrum, efter at de opnåede resultater er analyseret. Inspektionsmålene skal udvikles gradvis, indtil de referencemål, der er fastsat i bilag I, er nået.

3.   Inden den 31. januar hvert år lægger medlemsstaterne omkring Østersøen deres nationale kontrolhandlingsprogram, jf. stk. 1, tillige med en gennemførelsesplan ud på deres officielle websted, så Kommissionen og de øvrige medlemsstater, der grænser op til Østersøen, kan se dem.

4.   Kommissionen indkalder mindst én gang om året til møde i Komitéen for Fiskeri og Akvakultur med henblik på at evaluere, om de nationale kontrolhandlingsprogrammer for torskefiskeri i Østersøen overholdes, og de opnåede resultater.

Artikel 25

Det særlige kontrolprogram

Uanset artikel 34c, stk. 1, femte afsnit, i forordning (EØF) nr. 2847/93 kan det særlige kontrol- og inspektionsprogram for de pågældende torskebestande vare i mere end tre år.

KAPITEL VI

OPFØLGNING

Artikel 26

Evaluering af planen

1.   På grundlag af rådgivning fra STECF og Det Regionale Rådgivende Råd for Østersøen evaluerer Kommissionen forvaltningsforanstaltningernes indvirkning på de pågældende bestande og på fiskeriet efter disse bestande det tredje år, forordningen anvendes, og hvert af de følgende år.

2.   Kommissionen indhenter videnskabelig rådgivning fra STECF om, hvilken udvikling der er sket med hensyn til at nå de mål, der er sat i artikel 4, det tredje år, forordningen anvendes, og hvert af de følgende år. Fremgår det af rådgivningen, at det ikke er sandsynligt, at målene bliver nået, træffer Rådet med kvalificeret flertal afgørelse om et forslag fra Kommissionen om yderligere og/eller alternative foranstaltninger, der skal træffes, for at målene kan nås.

Artikel 27

Revision af minimumsfiskeridødeligheden

Finder Kommissionen på grundlag af rådgivning fra STECF, at den minimumsfiskeridødelighed, der er anført i artikel 4, er i uoverensstemmelse med forvaltningsplanens mål, træffer Rådet på grundlag af et forslag fra Kommissionen afgørelse med kvalificeret flertal om at revidere minimumsfiskeridødeligheden, så den bliver i overensstemmelse med målene.

Artikel 28

Den Europæiske Fiskerifond

I de første tre anvendelsesår skal den flerårige plan betragtes som en genopretningsplan i henhold til artikel 5 i forordning (EF) nr. 2371/2002 og med henblik på artikel 21, litra a), nr. i), i forordning (EF) nr. 1198/2006.

Artikel 29

ICES-underafsnit 27 og 28

1.   Medlemsstater, der fisker i område B, sender inden den 31. oktober hvert år Kommissionen en rapport om alle torskefangster, -bifangster og -udsmid i de foregående 12 måneder i område B for hvert ICES-underafsnit og hver redskabstype som defineret i artikel 8, stk. 1.

2.   Hvis der er bevis for, at torskefangsterne i ICES-underafsnit 27 og/eller 28.2 er under 3 % af de samlede torskefangster i område B, kan Kommissionen inden den 15. december hvert år i overensstemmelse med den procedure, der er fastlagt i artikel 30, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2371/2002, og på baggrund af en videnskabelig udtalelse fra Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri beslutte at udelukke ICES-underafsnit 27 og/eller 28.2 fra begrænsningerne i artikel 8, stk. 1, litra b), og stk. 3, 4 og 5, og artikel 13.

3.   Udelukkelsen af ICES-underafsnit 27 og/eller 28.2 får virkning fra den 1. januar til den 31. december det efterfølgende år.

4.   Artikel 8, stk.1, litra b), og stk. 3, 4 og 5 finder ikke anvendelse på ICES-underafsnit 28.1. Hvis der er bevis for, at torskefangsterne er over 1,5 % af de samlede torskefangster i område B, finder artikel 8, stk. 1, litra b), og stk. 3, 4 og 5 anvendelse, og stk. 1, 2 og 3 i nærværende artikel anvendes.

KAPITEL VII

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 30

Ophævelse

1.   Rådets forordning (EF) nr. 779/97 ophæves.

2.   Artikel 19a, stk. 1a, i forordning (EØF) nr. 2847/93 ophæves.

Artikel 31

Ikrafttrædelse

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2008.

---

(1)  Udtalelse af 7.6.2007 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(2)  EFT L 358 af 31.12.2002, s. 59.

(3)  EFT L 171 af 6.7.1994, s. 7.

(4)  EFT L 261 af 20.10.1993, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1967/2006 (EUT L 409 af 30.12.2006, s. 11).

(5)  EFT L 276 af 10.10.1983, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1804/2005 (EUT L 290 af 4.11.2005, s. 10).

(6)  EFT L 113 af 30.4.1997, s. 1.

(7)  EUT L 349 af 31.12.2005, s. 1.

(8)  EFT L 365 af 31.12.1991, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 448/2005 (EUT L 74 af 19.3.2005, s. 5).

(9)  EUT L 333 af 20.12.2003, s. 17.

(10)  EUT L 12 af 14.1.2005, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1936/2005 (EUT L 311 af 26.11.2005, s. 1).

---

---

---

22.9.2007

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 248/11

---

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1099/2007

af 18. september 2007

om ændring af forordning (EF) nr. 601/2004 om kontrolforanstaltninger gældende for fiskeri i det område, der er omfattet af konventionen om bevarelse af de marine levende ressourcer i Antarktis

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 37,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Ved Rådets forordning (EF) nr. 601/2004 (2) gennemføres visse bevarelsesforanstaltninger, som Kommissionen for Bevarelse af de Marine Levende Ressourcer i Antarktis, i det følgende benævnt »CCAMLR« (Conservation of Antarctic Marine Living Ressources), har vedtaget.

(2)	CCAMLR vedtog på sit 23., 24. og 25. årlige møde i november 2004, 2005 og 2006 en række ændringer af bevarelsesforanstaltningerne for bl.a. at forbedre licensvilkår, beskytte miljøet, forbedre den videnskabelige undersøgelse af Dissostichus spp. og bekæmpe ulovligt fiskeri.

(3)	Forordning (EF) nr. 601/2004 bør ændres i overensstemmelse hermed —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 601/2004 foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 3, stk. 2, affattes således: »2.   Senest tre dage efter udstedelsen af den tilladelse, der er nævnt i stk. 1, sender medlemsstaterne Kommissionen følgende oplysninger ad elektronisk vej om det fartøj, som tilladelsen gælder: a) fartøjets navn b) fartøjstype c) længde d) fartøjets eventuelle IMO-nummer e) byggested og -dato f) eventuelt tidligere flag g) internationalt radiokaldesignal h) rederens/redernes navn og adresse og den eller de retmæssige ejeres navn og adresse, hvis bekendt i) farvefotos af fartøjet bestående af: i) et foto på mindst 12 × 7 cm af fartøjets styrbordsside, der viser fartøjet i dets fulde længde og alle strukturelle træk ii) et foto på mindst 12 × 7 cm af fartøjets bagbordsside, der viser fartøjet i dets fulde længde og alle strukturelle træk iii) et foto på mindst 12 × 7 cm, der viser agterstavnen, taget direkte bagfra j) den periode, hvor det er tilladt at fiske i konventionsområdet, med angivelse af dato for fiskeriets begyndelse og ophør k) fiskeriområdet eller -områderne l) målart eller -arter m) anvendte fiskeredskaber n) foranstaltninger, der er truffet for at forhindre, at der pilles ved den satellitovervågningsanordning, som er installeret om bord. Medlemsstaterne giver så vidt muligt også Kommissionen følgende oplysninger om fartøjer med tilladelse til at fiske i CCAMLR-området: a) navn og adresse på brugeren, hvis denne ikke er den samme som fartøjets ejer/ejere b) førerens navn og nationalitet og eventuelt den fiskeriansvarliges navn og nationalitet c) fangstmetode eller -metoder d) bom (m) e) BRT f) kommunikationstyper og -numre (Inmarsat A-, B- og C-numre) g) normal besætning h) hovedmaskinens eller hovedmaskinernes effekt (kW) i) lastekapacitet (t), antal fiskelastrum og deres kapacitet (m3) j) anden information (f.eks. isklassifikation), der anses for relevant. Kommissionen videresender straks disse oplysninger til CCAMLR’s sekretariat.«

2)

Artikel 4, stk. 3, affattes således: »3.   Hver medlemsstat sammenholder oplysningerne i stk. 2 med de oplysninger, den har modtaget via FOS om bord på EF-fiskerfartøjer, der fører dens flag. Medlemsstaten videresender FOS-oplysningerne til CCAMLR’s sekretariat ad elektronisk vej senest to dage efter at have modtaget dem og på fortrolig måde i overensstemmelse med de regler om fortrolighed, der er fastsat af CCAMLR.«

3)

Følgende artikel indføjes: »Artikel 5a Hensigtserklæring om at deltage i lyskrebsfiskeri Enhver kontraherende part, der agter at fiske efter lyskrebs i konventionsområdet, underretter sekretariatet om sin hensigt mindst fire måneder før CCAMLR’s ordinære årlige møde umiddelbart forud for den sæson, hvor den påtænker at fiske.«

4)

Artikel 6, stk. 3, affattes således: »3.   Flagmedlemsstaten giver mindst fire måneder før CCAMLR’s årlige møde Kommissionen meddelelse om, at et EF-fiskerfartøj påtænker at indlede et nyt fiskeri i konventionsområdet. Medlemsstaten må ikke indlede et nyt fiskeri, før proceduren vedrørende undersøgelse af dette fiskeri som fastsat af CCAMLR er afsluttet. Meddelelsen skal være ledsaget af så mange af følgende oplysninger, som medlemsstaten råder over: a) det påtænkte fiskeris art, herunder målarter, fangstmetoder, foreslået område og minimumsfangster, der vil kræves for at udvikle et levedygtigt fiskeri b) biologiske oplysninger baseret på omfattende forsknings-/undersøgelsestogter, såsom oplysninger om fordeling, forekomst, demografi og bestandenes identitet c) nærmere oplysninger om afhængige og tilknyttede arter og sandsynligheden for, at disse arter på nogen måde bliver berørt af det påtænkte fiskeri d) oplysninger baseret på andet fiskeri i området eller tilsvarende fiskeri andetsteds, der kan være til hjælp ved vurderingen af det potentielle udbytte e) hvis det påtænkte fiskeri indebærer anvendelse af bundtrawl, oplysninger om de kendte og forventede virkninger af dette redskab på sårbare marine økosystemer, herunder bentos og bentiske samfund.«.

5)

Følgende artikler indføjes: »Artikel 7a Særlige krav til forsøgsfiskeri For fiskerfartøjer, der deltager i forsøgsfiskeri, gælder følgende yderligere bestemmelser: a) Fartøjerne har forbud mod at udlede eller kaste følgende over bord: i) olie eller olieprodukter eller olierester, undtagen hvis det er tilladt i henhold til bilag I til den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe (MARPOL 73/78) ii) affald iii) madaffald, der ikke kan passere gennem en sigte med en maskevidde på højst 25 mm iv) fjerkræ eller dele heraf (inkl. æggeskaller) v) spildevand inden for 12 sømil fra land eller isshelfe eller spildevand, når skibet sejler med en hastighed på under 4 knob, eller vi) aske fra forbrændingsanlæg. b) Der må ikke bringes levende fjerkræ eller andre levende fugle ind i underområde 88.1 og 88.2, og eventuelt ikke-udtaget fjerkræ, som ikke er spist, skal tages med ud af underområde 88.1 og 88.2. c) Det er forbudt at fiske efter Dissostichus spp. i underområde 88.1 og 88.2 inden for 10 sømil fra Balleny Øernes kyst. Artikel 7b Mærkningsprogram 1.   Hvert fiskerfartøj, der deltager i forsøgsfiskeri, skal iværksætte følgende mærkningsprogram: a) Dissostichus spp.-individer skal mærkes og genudsættes i overensstemmelse med bestemmelserne i CCAMLR-mærkningsprogrammet og -protokollen for Dissostichus spp. i forsøgsfiskeri. Fartøjerne må først ophøre med mærkningen, når de har mærket 500 individer, eller ophøre med fiskeriet efter at have mærket Dissostichus spp. med den angivne frekvens. b) Målgruppen for programmet er individer i alle størrelser med henblik på at opfylde mærkningskravet; kun isfisk i god stand mærkes. Alle genudsatte individer skal dobbeltmærkes, og genudsætningen skal ske over så stort et geografisk område som muligt; i de områder, hvor begge Dissostichus-arter forekommer, skal mærkningsfrekvensen så vidt muligt stå i forhold til arten og størrelsen af de Dissostichus spp., der indgår i fangsterne. c) På alle mærker skal der tydeligt være trykt et individuelt løbenummer og en returadresse, så det kan spores, hvor mærkerne kommer fra, hvis de mærkede individer fanges igen; fra 1. september 2007 skal alle de mærker, der anvendes i forsøgsfiskeriet, være leveret af sekretariatet. d) Genfangede mærkede individer (dvs. fangede fisk, der er mærket ved en tidligere lejlighed) genudsættes ikke, selv om de kun har været genudsat i en kort periode. e) Der skal udtages biologiske prøver af alle genfangede mærkede individer (længde, vægt, køn, gonadeudvikling), der skal tages et digitalt datomærket foto af fiskene, ørestenene skal udtages og mærket fjernes. f) Alle relevante mærkningsdata og data om genfangster af mærkede individer skal indberettes elektronisk i CCAMLR-format til CCAMLR, senest tre måneder efter at fartøjet er ophørt med dette fiskeri. g) Alle relevante mærkningsdata, data om genfangede mærkede individer og prøver fra genfangede individer skal indberettes elektronisk i CCAMLR-format til det relevante regionale mærkningsdataarkiv, jf. CCAMLR-mærkningsprotokollen. 2.   Isfisk, der mærkes og genudsættes, tælles ikke med i fangstbegrænsningerne.«

6)

Artikel 9, stk. 4, affattes således: »4.   Senest tre dage efter hver rapporteringsperiodes udgang sender medlemsstaterne ad elektronisk vej til CCAMLR med kopi til Kommissionen fangst- og indsatsrapporten fra hvert enkelt fiskerfartøj, der fører deres flag og er registreret på deres område. Den pågældende rapporteringsperiode skal være angivet i fangst- og indsatsrapporten.«

7)	Artikel 9, stk. 5, udgår.

8)	Artikel 13, stk. 4, affattes således: »4.   Ved udgangen af hver kalendermåned sender medlemsstaterne de data, der er nævnt i stk. 1, 2 og 3, til CCAMLR med kopi til Kommissionen.«

9)	Artikel 14, stk. 4, affattes således: »4.   Ved udgangen af hver måned sender medlemsstaterne de modtagne oplysninger til CCAMLR.«

10)	Artikel 16, stk. 1, affattes således: »1.   Medlemsstaterne meddeler den 31. juli hvert år CCAMLR med kopi til Kommissionen de samlede fangster, som EF-fartøjer, der fører deres flag, har taget det foregående år, fordelt på de enkelte fartøjer, jf. dog artikel 15 i forordning (EØF) nr. 2847/93.«

11)	Artikel 17, stk. 2, affattes således: »2.   Medlemsstaterne samler de detaljerede fangst- og indsatsdata pr. rektangel på 10 × 10 sømil og pr. tidagesperiode og sender dem til CCAMLR med kopi til Kommissionen senest den 1. marts hvert år.«

12)

Artikel 18, stk. 1 og 2, affattes således: »1.   EF-fiskerfartøjer, der fisker efter krabber i det statistiske FAO-underområde 48.3, sender senest den 25. september hvert år til CCAMLR med kopi til Kommissionen data om, hvordan fiskeriet er forløbet, og hvor store krabbefangster der er taget inden den 31. august samme år. 2.   Dataene om de fangster, der er taget fra den 31. august hvert år, skal meddeles CCAMLR med kopi til Kommissionen senest to måneder efter, at fiskeriet er lukket.«

13)

Artikel 19, stk. 1, affattes således: »1.   EF-fiskerfartøjer, der fisker efter blæksprutter (Martialia hyadesi) i det statistiske FAO-underområde 48.3, sender den 25. september hvert år detaljerede fangst- og indsatsdata om dette fiskeri til CCAMLR med kopi til Kommissionen. Dataene skal omfatte antallet af havfugle og havpattedyr, der er fanget og genudsat eller aflivet.«

14)

Følgende artikel 26a indføjes: »Artikel 26a Indberetning af observerede fiskerfartøjer 1.   Hvis en fører af et fiskerfartøj med licens til at fiske observerer et fiskerfartøj inden for konventionsområdet, dokumenterer denne så vidt muligt flest mulige oplysninger om enhver sådan observation, herunder: a) fartøjets navn og en beskrivelse af fartøjet b) fartøjets radiokaldesignal c) fartøjets registreringsnummer og Lloyds/IMO-nummer d) fartøjets flagstat e) fotos af fartøjet for at underbygge rapporten f) alle andre relevante oplysninger vedrørende det observerede fartøjs aktiviteter. 2.   Føreren fremsender en rapport, som indeholder de i stk. 1 omhandlede oplysninger, til sin flagstat hurtigst muligt. Flagstaten fremsender sådanne rapporter til CCAMLR’s sekretariat, hvis det observerede fartøj udøver IUU-virksomhed i henhold til CCAMLR’s regler.«

15)

Artikel 28, stk. 1, affattes således: »1.   Ved anvendelsen af denne afdeling kan en kontraherende parts fartøj formodes at have udøvet IUU-virksomhed, der har undergravet CCAMLR-bevarelsesforanstaltningernes effektivitet, hvis det har: a) udøvet fiskeri i konventionsområdet uden den særlige fiskeritilladelse, der er nævnt i artikel 3, eller hvis det drejer sig om et fartøj, der ikke er et EF-fiskerfartøj, uden en licens, der er udstedt i henhold til CCAMLR-bevarelsesforanstaltningerne, eller i strid med betingelserne i tilladelsen eller licensen b) undladt at registrere eller anmelde de fangster, det har taget i konventionsområdet, i henhold til rapporteringssystemet for det fiskeri, de har udøvet, eller afgivet urigtige anmeldelser c) fisket i perioder, hvor fiskeriet er lukket, eller i lukkede områder i strid med CCAMLR-bevarelsesforanstaltningerne d) anvendt forbudte redskaber i strid med CCAMLR-bevarelsesforanstaltningerne e) omladet fangster fra fartøjer, der står på CCAMLR’s IUU-fartøjsliste, eller deltaget i fælles fiskeri med, ydet støtte til eller genforsynet disse fartøjer f) undladt at forelægge et gyldigt Dissostichus spp.-fangstdokument, der kræves ved Rådets forordning (EF) nr. 1035/2001 g) udøvet fiskeri i strid med andre CCAMLR-bevarelsesforanstaltninger på en måde, der undergraver konventionens mål, jf. artikel XXII i konventionen, eller h) udøvet fiskeri i farvande, der støder op til øer inden for konventionsområdet, og som alle parter anerkender som henhørende under en stats højhedsområde, på en måde, der undergraver målene i CCAMLR-bevarelsesforanstaltningerne.«

16)

Artikel 30, stk. 1 og 2, affattes således: »1.   Medlemsstaterne træffer i henhold til deres nationale lovgivning og EF-lovgivningen alle de foranstaltninger, der er nødvendige, for: a) at der ikke udstedes nogen særlig fiskeritilladelse som nævnt i artikel 3 til at fiske i konventionsområdet til EF-fiskerfartøjer, som står på IUU-fartøjslisten b) at der ikke udstedes nogen licens eller særlig fiskeritilladelse til at fiske i farvande under deres højhedsområde eller jurisdiktion til fartøjer, som står på IUU-fartøjslisten c) at fartøjer, som står på IUU-fartøjslisten, ikke får lov at føre deres flag d) at fartøjer opført på IUU-liste nægtes adgang til havne, medmindre der er tale om retshåndhævende foranstaltninger, force majeure eller bistand til fartøjer eller personer på disse fartøjer, som er i fare eller nød. Fartøjer, der får tilladelse til anløb af havn, skal inspiceres i henhold til artikel 27 e) at hvis sådanne fartøjer får tilladelse til anløb af havn: i) undersøges dokumentationen og de øvrige oplysninger, herunder i givet fald Dissostichus-fangstopgørelserne, med henblik på verifikation af det område, hvori fangsten er taget, og hvis oprindelsen ikke kan verificeres behørigt, tilbageholdes fangsten og enhver form for landing eller omladning af fangsten nægtes, og ii) om muligt: — konfiskeres fangsten, hvis det viser sig, at den er taget i modstrid med CCAMLR-bevarelsesforanstaltningerne. — Enhver form for støtte til sådanne fartøjer, herunder brændstofpåfyldning, genforsyning og reparation, er forbudt, medmindre der er tale om nødstilfælde f) at importører, transportvirksomheder og andre berørte parter tilskyndes til at afholde sig fra at handle med og omlade fisk, fanget af fartøjer, som står på IUU-fartøjslisten. 2.   Følgende aktiviteter er forbudt: a) som undtagelse fra artikel 11 i forordning (EØF) nr. 2847/93, at EF-fiskerfartøjer, hjælpefartøjer, forsyningsskibe, moderskibe og fragtskibe på nogen måde deltager i omladning eller fælles fiskeri med, yder støtte til eller genforsyner fartøjer, som står på IUU-fartøjslisten b) at befragte fartøjer, som står på IUU-fartøjslisten c) at importere, eksportere eller geneksportere Dissostichus spp. fra fartøjer, som står på IUU-fartøjslisten.«

17)

Artikel 31 affattes således: »Artikel 31 Ordning til fremme af EU-borgernes overholdelse af CCAMLR-bevarelsesforanstaltningerne 1.   Selv om det primært er flagstatens ansvar, træffer medlemsstaterne passende foranstaltninger i henhold til og i overensstemmelse med egne love og forskrifter med henblik på, at a) undersøge, om fysiske eller juridiske personer, der hører ind under deres jurisdiktion, udøver IUU-virksomhed som omhandlet i artikel 28 b) træffe passende foranstaltninger til imødegåelse af dokumenteret virksomhed som omhandlet i stk. 1, litra a), og c) samarbejde med henblik på iværksættelse af de foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1, litra a). Med dette for øje kan relevante organer i medlemsstaterne samarbejde for at gennemføre CCAMLR-bevarelsesforanstaltningerne og søge at opnå et samarbejde med erhvervet inden for deres jurisdiktion. 2.   Medlemsstaterne forelægger CCAMLR’s sekretariat samt de kontraherende parter og de ikke-kontraherende parter, der samarbejder med CCAMLR, med henblik på gennemførelsen af dokumentationsordningen for fangster af Dissostichus spp. rapporter om de foranstaltninger, der er truffet i overensstemmelse med stk. 1; rapporterne forelægges i god tid med kopi til Kommissionen til hjælp for gennemførelsen af denne bevarelsesforanstaltning.«

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  Udtalelse af 10.7.2007 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(2)  EUT L 97 af 1.4.2004, s. 16.

---

22.9.2007

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 248/17

---

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1100/2007

af 18. september 2007

om foranstaltninger til genopretning af bestanden af europæisk ål

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 37,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 19. juli 2004 vedtog Rådet sine konklusioner vedrørende Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet af 1. oktober 2003 om udvikling af en EU-handlingsplan for forvaltning af ål, der indeholdt en anmodning til Kommissionen om at fremsætte forslag om langsigtet forvaltning af ål i Europa.

(2)	Den 15. november 2005 vedtog Europa-Parlamentet en beslutning, hvori Kommissionen opfordres til øjeblikkeligt at forelægge et forslag til forordning om genopretning af bestanden af europæisk ål.

(3)

I den seneste videnskabelige rådgivning fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) om europæisk ål fastslås det, at bestanden er uden for sikre biologiske grænser, og at det nuværende fiskeri ikke er bæredygtigt. ICES anbefaler, at der hurtigst muligt udarbejdes en genopretningsplan for hele bestanden af europæisk ål, og at udnyttelse af bestanden og andre menneskelige aktiviteter, der påvirker fiskeriet eller bestanden, reduceres så meget som muligt.

(4)

Der er forskellige forhold og behov i Fællesskabet, som kræver forskellige specifikke løsninger. Der bør tages hensyn til denne diversitet ved planlægningen og gennemførelsen af foranstaltninger til beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af populationen af europæisk ål. Beslutninger bør træffes så tæt som muligt på de steder, hvor ålen udnyttes. Der bør gives forrang til de foranstaltninger, som medlemsstaterne træffer gennem opstilling af åleforvaltningsplaner afstemt efter de regionale og lokale forhold.

(5)

Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (2) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (3) har bl.a. til formål at beskytte, bevare og forbedre vandmiljøet dér, hvor ålen tilbringer en del af sin livscyklus, og det er nødvendigt at sikre, at foranstaltninger, der træffes i henhold til denne forordning, koordineres med og hænger sammen med foranstaltninger, der træffes i henhold til nævnte direktiver. Åleforvaltningsplaner bør navnlig omfatte vandløbsoplande som defineret i direktiv 2000/60/EF.

(6)

For at foranstaltningerne til genopretning af bestanden af europæisk ål kan få den ønskede virkning, kræves der nært samarbejde og samordnet handling på EF-plan og regionalt plan, på medlemsstatsplan og på lokalt plan, ligesom det er en forudsætning, at de relevante offentlige sektorer informeres, konsulteres og inddrages. Med henblik herpå kan støtte fra Den Europæiske Fiskerifond bidrage til den effektive gennemførelse af åleforvaltningsplaner.

(7)	Hvis vandløbsoplande på en medlemsstats nationale territorium ikke kan identificeres og fastlægges som naturlige levesteder for den europæiske ål, bør det være muligt for denne medlemsstat at blive fritaget for forpligtelsen til at opstille en åleforvaltningsplan.

(8)	For at sikre, at foranstaltningerne til genopretning af ålebestanden bliver effektive og velafbalancerede, skal medlemsstaterne informere bredt om, hvilke foranstaltninger de agter at træffe, og hvilke områder de skal omfatte, ligesom foranstaltningernes effektivitet skal evalueres.

(9)	Åleforvaltningsplaner bør godkendes af Kommissionen på grundlag af en teknisk og videnskabelig vurdering foretaget af Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri.

(10)

I et vandløbsopland, hvor fiskeri og anden menneskelig aktivitet, der påvirker ål, kan have grænseoverskridende virkninger, bør alle programmer og foranstaltninger koordineres for hele det pågældende vandløbsopland. Koordinationen må dog ikke ske på bekostning af en hurtig indførelse af de nationale dele af åleforvaltningsplanerne. For vandløbsoplande, der strækker sig ud over EF’s grænser, bør EF tilstræbe at sikre den nødvendige koordination med de berørte tredjelande.

(11)

I forbindelse med den grænseoverskridende koordination såvel i som uden for Fællesskabet bør opmærksomheden især rettes mod Østersøen og europæiske kystvande, som ligger uden for anvendelsesområdet for direktiv 2000/60/EF. Behovet for en sådan koordination bør dog ikke være til hinder for, at medlemsstaterne kan træffe hasteforanstaltninger.

(12)	Der bør som del af en åleforvaltningsplan gennemføres særlige foranstaltninger til at øge antallet af ål, der er under 12 cm lange, og som udsættes i europæiske farvande, samt for overførsel af ål, der er under 20 cm lange, til udsætning.

(13)

Inden 31 juli 2013 bør 60 % af den årlige fangst af ål, der er under 12 cm lange, forbeholdes til udsætning. Udviklingen af markedspriser for ål, der er under 12 cm lange, bør overvåges hvert år. I tilfælde af et markant fald i de gennemsnitlige markedspriser for ål, der er under 12 cm lange, og som anvendes til udsætning i ålevandløbsoplande, som defineret af medlemsstaterne, sammenlignet med prisen for ål, der er under 12 cm lange, og som anvendes til andre formål, bør Kommissionen kunne træffe passende foranstaltninger, der kan omfatte en midlertidig nedsættelse af den procentdel af ål, der er under 12 cm lange, og som skal forbeholdes til udsætning.

(14)

Fangster af ål i Fællesskabets farvande, der befinder sig på havsiden af grænsen for de ålevandløbsoplande, som medlemsstaterne har defineret som naturlige levesteder for ål, bør reduceres gradvist ved at reducere fiskeriindsatsen eller fangsterne med mindst 50 % i forhold til den gennemsnitlige fiskeriindsats eller de gennemsnitlige fangster i årene 2004-2006.

(15)	På grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne bør Kommissionen udarbejde en rapport om resultatet af gennemførelsen af åleforvaltningsplanerne og om nødvendigt foreslå eventuelle relevante foranstaltninger til med stor sandsynlighed at sikre, at bestanden af europæiske ål genoprettes.

(16)

Medlemsstaterne bør indføre et kontrol- og overvågningssystem, der er tilpasset omstændighederne og de retlige rammer, der allerede gælder for indvandsfiskeri, der skal være i overensstemmelse med Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93 af 12. oktober 1993 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik (4). I den forbindelse bør medlemsstaterne fremlægge visse oplysninger og skøn vedrørende erhvervsmæssigt fiskeri og fritidsfiskeri for om nødvendigt at støtte rapporter om og evaluering af åleforvaltningsplaner samt kontrol- og håndhævelsesforanstaltninger. Medlemsstater bør endvidere træffe foranstaltninger til at sikre kontrol og håndhævelse vedrørende import og eksport af ål —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand

1.   Ved denne forordning fastsættes der rammebestemmelser for beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af bestanden af europæisk ål af arten Anguilla anguilla i EF-farvande, i kystlaguner og strandsøer, i vandløbsmundinger og i vandløb og dermed forbundne indre vandveje i medlemsstaterne, der løber ud i havet i ICES-underområde III, IV, VI, VII, VIII og IX eller ud i Middelhavet.

2.   Hvad angår Sortehavet og de dermed forbundne flodsystemer træffer Kommissionen senest den 31. december 2007 afgørelse efter proceduren i artikel 30, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik, efter høring af Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (5), om hvorvidt disse farvande udgør naturlige levesteder for den europæiske ål i overensstemmelse med denne forordnings artikel 3.

3.   Foranstaltninger i henhold til denne forordning skal vedtages og gennemføres, uden at de relevante bestemmelser i direktiv 92/43/EØF og direktiv 2000/60/EF tilsidesættes.

Artikel 2

Opstilling af åleforvaltningsplaner

1.   Medlemsstaterne identificerer og fastlægger de individuelle vandløbsoplande på deres nationale territorium, som udgør naturlige levesteder for den europæiske ål (»ålevandløbsoplande«), der kan omfatte marine farvande. Hvis der gives en fyldestgørende begrundelse, kan en medlemsstat fastlægge hele sit nationale område eller en eksisterende regional administrativ enhed som ét ålevandløbsopland.

2.   Ved fastlæggelse af ålevandløbsoplande tager medlemsstaterne størst muligt hensyn til de administrative ordninger, der er omhandlet i artikel 3 i direktiv 2000/60/EF.

3.   Medlemsstaterne opstiller en åleforvaltningsplan for hvert ålevandløbsopland, som er fastlagt efter stk. 1.

4.   Formålet med den enkelte åleforvaltningsplan er at reducere menneskeskabt dødelighed for at skabe stor sandsynlighed for, at det lykkes for mindst 40 % af biomassen af blankål at undslippe tilbage til havet set i forhold til det bedste skøn over den undslipning, der ville have været, hvis bestanden ikke var blevet udsat for menneskeskabt indflydelse. Åleforvaltningsplanen udarbejdes med det formål at opfylde dette mål på lang sigt.

5.   Målniveauet for undslipningen bestemmes under hensyntagen til de tilgængelige data for hvert ålevandløbsopland på en eller flere af følgende tre måder:

a)	anvendelse af data, der er indsamlet i den mest hensigtsmæssige periode før 1980, hvis disse er til rådighed i tilstrækkelig mængde og kvalitet

b)	levestedsbaseret vurdering af den potentielle åleproduktion, hvis der ikke er menneskeskabte dødelighedsfaktorer

c)	med henvisning til tilsvarende flodsystemers økologi og hydrografi.

6.   Den enkelte åleforvaltningsplan skal indeholde en beskrivelse og en analyse af den aktuelle situation for ålepopulationen i ålevandløbsoplandet og sætte den i relation til målniveauet for undslipning i stk. 4.

7.   Den enkelte åleforvaltningsplan skal indeholde foranstaltninger til at nå, overvåge og kontrollere målet i stk. 4. Medlemsstaterne kan fastlægge dette afhængigt af lokale og regionale forhold.

8.   En åleforvaltningsplan kan indeholde, men er ikke begrænset til, følgende foranstaltninger:

—	reduktion af det erhvervsmæssige fiskeri

—	begrænsning af fritidsfiskeriet

—	udsætningsforanstaltninger

—	strukturelle foranstaltninger med henblik på at gøre floder passable og forbedre levestederne i floderne samt andre miljøforanstaltninger

—	transport af blankål fra indvande til vande, hvorfra de frit kan undslippe til Sargassohavet

—	bekæmpelse af prædatorer

—	midlertidig slukning af vandkraftturbiner

—	foranstaltninger vedrørende akvakultur.

9.   Hver åleforvaltningsplan skal indeholde en tidsplan for, hvornår målniveauet for undslipning i stk. 4 skal være nået, ved at gå gradvist frem og afhængigt af et forventet rekrutteringsniveau. Den skal indeholde foranstaltninger, der vil blive anvendt fra åleforvaltningsplanens første anvendelsesår.

10.   Den enkelte medlemsstat skal i åleforvaltningsplanen så hurtigt som muligt gennemføre passende foranstaltninger til reduktion af åledødeligheden forårsaget af faktorer uden for fiskeriet, herunder vandkraftturbiner, pumper eller prædatorer, med mindre dette ikke er nødvendigt for at opfylde planens formål.

11.   Hver åleforvaltningsplan skal omfatte en beskrivelse af de kontrol- og håndhævelsesforanstaltninger, der finder anvendelse i andre vande end EF-farvande i overensstemmelse med artikel 10.

12.   En åleforvaltningsplan udgør en forvaltningsplan, der er vedtaget på nationalt plan inden for rammerne af Fællesskabets bevarelsesforanstaltninger, jf. artikel 24, stk. 1, nr. v), i Rådets forordning (EF) nr. 1198/2006 af 27. juli 2006 om Den Europæiske Fiskerifond (6).

Artikel 3

Fritagelse for forpligtelsen til at opstille en åleforvaltningsplan

1.   En medlemsstat kan blive fritaget for forpligtelsen til at opstille en åleforvaltningsplan, hvis der gives en fyldestgørende begrundelse for, at vandløbsoplande eller maritime farvande på dens territorium ikke udgør naturlige levesteder for den europæiske ål.

2.   Medlemsstaterne sender senest den 1. januar 2008 Kommissionen en anmodning om fritagelse udarbejdet i overensstemmelse med stk. 1.

3.   På basis af en teknisk og videnskabelig vurdering foretaget af Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri eller andre relevante videnskabelige organer godkendes fritagelsen af Kommissionen efter proceduren i artikel 30, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2371/2002.

4.   Når Kommissionen godkender en anmodning om fritagelse, finder artikel 4 ikke anvendelse på den pågældende medlemsstat.

Artikel 4

Meddelelse af åleforvaltningsplaner

1.   Medlemsstaterne meddeler senest den 31. december 2008 Kommissionen de åleforvaltningsplaner, som er opstillet efter artikel 2.

2.   En medlemsstat, der ikke senest den 31. december 2008 har forelagt Kommissionen en åleforvaltningsplan, skal enten reducere fiskeriindsatsen med mindst 50 % i forhold til den gennemsnitlige indsats i årene 2004-2006 eller reducere fiskeriindsatsen for at sikre en reduktion af ålefangsten med mindst 50 % i forhold til den gennemsnitlige fangst i årene 2004-2006 enten ved at afkorte ålefiskerisæsonen eller ved hjælp af andre tiltag. Denne reduktion iværksættes fra den 1. januar 2009.

3.   Fangstreduktionen i stk. 2 kan helt eller delvis erstattes af øjeblikkelige foranstaltninger vedrørende andre menneskeskabte dødelighedsfaktorer, der vil give en mængde vandrende blankål, der svarer til den mængde, fangstreduktionen ville indebære, mulighed for at undslippe til havet for at gyde.

Artikel 5

Godkendelse og iværksættelse af åleforvaltningsplaner

1.   På basis af en teknisk og videnskabelig vurdering foretaget af Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri eller andre relevante videnskabelige organer godkendes åleforvaltningplanerne af Kommissionen efter proceduren i artikel 30, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2371/2002.

2.   Medlemsstaterne iværksætter åleforvaltningsplanerne, som Kommissionen har godkendt i overensstemmelse med stk. 1, fra den 1. juli 2009 eller fra det tidligst mulige tidspunkt før denne dato.

3.   Fiskeri efter ål af arten Anguilla anguilla er fra den 1. juli 2009 eller fra den tidligere dato, hvor åleforvaltningsplanen iværksættes, tilladt hele året rundt, hvis fiskeriet overholder specifikationer og restriktioner i en åleforvaltningsplan, som Kommissionen har godkendt i overensstemmelse med stk. 1.

4.   En medlemsstat, der senest den 31. december 2008 har forelagt Kommissionen en åleforvaltningsplan, som Kommissionen ikke kan godkende i overensstemmelse med stk. 1, skal enten reducere fiskeriindsatsen med mindst 50 % i forhold til den gennemsnitlige indsats i årene 2004-2006 eller reducere fiskeriindsatsen for at sikre en reduktion af ålefangsten med mindst 50 % i forhold til den gennemsnitlige fangst i årene 2004-2006 enten ved at afkorte ålefiskerisæsonen eller ved hjælp af andre tiltag. Denne reduktion iværksættes inden tre måneder efter beslutningen om ikke at godkende planen.

5.   Fangstreduktionen i stk. 4 kan helt eller delvis erstattes af øjeblikkelige foranstaltninger vedrørende andre menneskeskabte dødelighedsfaktorer, der vil give en mængde vandrende blankål, der svarer til den mængde, fangstreduktionen ville indebære, mulighed for at undslippe til havet for at gyde.

6.   Hvis Kommissionen ikke kan godkende en åleforvaltningsplan, kan medlemsstaten forelægge en revideret plan senest tre måneder efter beslutningen om ikke at godkende planen.

Den reviderede åleforvaltningsplan skal godkendes i overensstemmelse med proceduren i stk. 1. Gennemførelsen af fangstreduktionen omhandlet i stk. 4 finder ikke anvendelse, hvis Kommissionen godkender en revideret plan.

Artikel 6

Grænseoverskridende åleforvaltningsplaner

1.   For vandløbsoplande, der strækker sig over mere end én medlemsstats territorium, opstiller de berørte medlemsstater i fællesskab en åleforvaltningsplan.

Hvis koordinationen kan medføre en forsinkelse, som gør det umuligt at forelægge åleforvaltningsplanen rettidigt, kan medlemsstaterne forelægge åleforvaltningsplaner for deres nationale del af vandløbsoplandet.

2.   For ålevandløbsoplande, der strækker sig ud over Fællesskabets territorium, bestræber de pågældende medlemsstater sig på at opstille en åleforvaltningsplan i koordination med de berørte tredjelande, og enhver relevant fiskeriorganisations kompetence respekteres. Hvis de berørte tredjelande ikke deltager i den fælles opstilling af en åleforvaltningsplan, kan de pågældende medlemsstater forelægge åleforvaltningsplaner for den del af ålevandløbsoplandet, der ligger i deres territorium med henblik på at nå målniveauet for undslipning fastsat i artikel 2, stk. 4.

3.   Artikel 2, 4 og 5 finder tilsvarende anvendelse på de grænseoverskridende planer, der er omhandlet i stk. 1 og 2.

Artikel 7

Udsætningsforanstaltninger

1.   Hvis en medlemsstat tillader fiskeri efter ål, der er under 12 cm lange, enten som del af en åleforvaltningsplan opstillet i overensstemmelse med artikel 2, eller som del af en reduktion af fangstindsatsen i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, eller artikel 5, stk. 4, skal den forbeholde mindst 60 % af de ål, der er under 12 cm lange, som hvert år fanges i den pågældende medlemsstat, til markedsføring med henblik på anvendelse til udsætning i ålevandløbsoplande som fastsat af medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, for at opnå et højere undslipningsniveau for blankål.

2.   De 60 % til bestandsgenopbygning skal fastsættes i en åleforvaltningsplan, der opstilles i henhold til artikel 2. Der startes med mindst 35 % i en åleforvaltningsplans første anvendelsesår, og derefter sker der en trinvis forhøjelse med mindst 5 % pr. år. Niveauet på 60 % skal være nået inden den 31. juli 2013.

3.   For at sikre, at de respektive procentdele i stk. 2 af de fangne ål, der er under 12 cm lange, anvendes som led i et udsætningsprogram, skal medlemsstaterne indføre et passende rapporteringssystem.

4.   Overførslen af ål til udsætning skal indgå i en åleforvaltningsplan som defineret i artikel 2. Åleforvaltningsplanerne fastlægger den mængde ål under 20 cm lange, som er nødvendig til udsætning for at opnå højere undslipningsniveauer for blankål.

5.   Kommissionen aflægger årligt rapport til Rådet om udviklingen i markedspriserne for ål, der er under 12 cm lange. Med henblik herpå opretter de berørte medlemsstater en egnet ordning til overvågning af priserne og aflægger årligt rapport til Kommissionen om disse priser.

6.   I tilfælde af et markant fald i de gennemsnitlige markedspriser for ål til udsætning sammenlignet med priserne for ål, der anvendes til andre formål, underretter de berørte medlemsstater Kommissionen. Kommissionen træffer efter proceduren i artikel 30, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2371/2002 passende foranstaltninger til at imødegå denne situation, herunder eventuelt en midlertidig nedsættelse af procentdelene i stk. 2.

7.   Kommissionen aflægger senest den 1. juli 2011 rapport til Rådet og evaluerer foranstaltningerne vedrørende udsætning, herunder udviklingen i markedspriserne. På grundlag af denne evaluering træffer Rådet med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen afgørelse om passende foranstaltninger, der skal afbalancere foranstaltningerne vedrørende udsætning, samtidig med, at de procentdele, der er omhandlet i stk. 2, nås.

8.   Udsætning betragtes som en bevaringsforanstaltning som defineret i artikel 38, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1198/2006, såfremt

—	den er en del af en åleforvaltningsplan opstillet i overensstemmelse med artikel 2

—	den vedrører ål, der er under 20 cm lange, og

—	den bidrager til at nå målniveauet for undslipning på 40 % omhandlet i artikel 2, stk. 4.

Artikel 8

Foranstaltninger vedrørende Fællesskabets farvande

1.   Hvis en medlemsstat udøver fiskeri efter ål i Fællesskabets farvande, skal medlemsstaten enten reducere sin fiskeriindsats med mindst 50 % i forhold til den gennemsnitlige fiskeriindsats i årene 2004-2006 eller reducere fiskeriindsatsen for at sikre en reduktion af ålefangsten med mindst 50 % i forhold til den gennemsnitlige fangst i årene 2004-2006. Denne reduktion gennemføres gradvis, i begyndelsen med 15 % om året i de første to år over en 5-års-periode fra den 1. juli 2009.

2.   I stk. 1 forstås ved Fællesskabets farvande de farvande, der befinder sig på havsiden af grænsen for de ålevandløbsoplande, der udgør naturlige levesteder for ål som defineret af medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1.

Artikel 9

Rapporter og evaluering

1.   Hver medlemsstat aflægger rapport til Kommissionen, i første omgang hvert tredje år, idet den første rapport skal aflægges senest den 30. juni 2012. Antallet af rapporter nedsættes til én hvert sjette år, efter at de første tre treårige rapporter er forelagt. Rapporterne skal redegøre for overvågningen, effektiviteten og resultaterne og skal navnlig give de bedste skøn over

a)	den andel af biomassen af blankål, der for hver medlemsstat undslipper tilbage til havet for at gyde, eller den andel af biomassen af blankål, der forlader den pågældende medlemsstats territorium som led i en vandring mod havet for at gyde set i relation til undslipningsniveauet i artikel 2, stk. 4

b)	omfanget af fiskeriindsatsen efter ål for hvert år, og den reduktion, der er foretaget i henhold til artikel 4, stk. 2, og artikel 5, stk. 4

c)	omfanget af dødelighedsfaktorer uden for fiskeriet, og den reduktion, der er foretaget i henhold til artikel 2, stk. 10

d)	mængden af fangede ål, der er under 12 cm lange, og de andele heraf, som anvendes til forskellige formål.

2.   Kommissionen forelægger senest den 31. december 2013 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport med en statistisk og videnskabelig evaluering af resultatet af åleforvaltningsplanernes gennemførelse og en udtalelse fra Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri.

3.   Kommissionen foreslår på baggrund af den i stk. 2 omhandlede rapport eventuelle relevante foranstaltninger til med stor sandsynlighed at sikre, at bestanden af europæisk ål bliver genoprettet, og Rådet træffer med kvalificeret flertal afgørelse om alternative foranstaltninger til at nå målniveauet for undslipning omhandlet i artikel 2, stk. 4, eller en reduktion af fangstindsatsen i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, og artikel 5, stk. 4.

Artikel 10

Kontrol og håndhævelse i andre vande end Fællesskabets farvande

1.   Medlemsstaterne opretter et kontrol- og fangstovervågningssystem, der er tilpasset de omstændigheder og retlige rammer, der allerede gælder for indvandsfiskeriet i de pågældende medlemsstater, og som skal være i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i forordning (EØF) nr. 2847/93.

2.   Kontrol- og fangstovervågningssystemet skal indeholde en grundig beskrivelse af alle systemer for tildeling af fiskerirettigheder i ålevandløbsoplande, der udgør naturlige levesteder for ål som defineret af medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, herunder privatejede vande.

Artikel 11

Oplysninger om fiskeriaktiviteter

1.   Inden den 1. januar 2009 fremlægger hver medlemsstat følgende oplysninger om erhvervsmæssigt fiskeri:

—	en liste over alle fiskerfartøjer, der fører dens flag, og som har tilladelse til at fiske efter ål i Fællesskabets farvande i overensstemmelse med artikel 8, uanset fartøjets længde overalt

—	en liste over alle fiskerfartøjer, kommercielle enheder eller fiskere, der har tilladelse til at fiske efter ål i ålevandløbsoplande, der udgør naturlige levesteder for ål som defineret af medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1.

—	en liste over alle auktionscentre eller andre organer eller personer, der har fået tilladelse af medlemsstaterne til at foretage den første markedsføring af ål.

2.   Medlemsstaterne udarbejder regelmæssigt et skøn over antallet af fritidsfiskere og deres fangster af ål.

3.   På anmodning af Kommissionen giver medlemsstaterne de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1 og 2.

Artikel 12

Kontrol og håndhævelse vedrørende import og eksport af ål

Senest den 1. juli 2009 skal medlemsstaterne:

—	træffe de nødvendige foranstaltninger til at identificere oprindelsen og sikre sporbarheden af alle levende ål, der importeres til eller eksporteres fra deres territorium

—	afgøre, om ål, der er fanget i Fællesskabet og eksporteret fra deres område, er fanget på en måde, der stemmer overens med Fællesskabets bevarelsesforanstaltninger

—	træffe foranstaltninger til at afgøre, om ål fanget i en relevant fiskeriorganisations farvande og importeret til deres territorium, er fanget på en måde, der stemmer overens med de regler, der er aftalt med den pågældende regionale fiskeriorganisation.

Artikel 13

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  Udtalelse af 16.5.2006 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(2)  EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7. Senest ændret ved direktiv 2006/105/EF (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 368).

(3)  EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1. Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2455/2001/EF (EFT L 331 af 15.12.2001, s. 1).

(4)  EFT L 261 af 20.10.1993, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1967/2006 (EUT L 409 af 30.12.2006, s. 11. Berigtiget i EUT L 36 af 8.2.2007, s. 6).

(5)  EFT L 358 af 31.12.2002, s. 59.

(6)  EUT L 223 af 15.8.2006, s. 1.

---

22.9.2007

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 248/24

---

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1101/2007

af 21. september 2007

om faste importværdier med henblik på fastsættelsen af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 3223/94 af 21. december 1994 om gennemførelsesbestemmelser til importordningen for frugt og grøntsager (1), særlig artikel 4, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I forordning (EF) nr. 3223/94 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)	Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier, der er omhandlet i artikel 4 i forordning (EF) nr. 3223/94, fastsættes som anført i tabellen i bilaget.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 22. september 2007.

---

(1)  EFT L 337 af 24.12.1994, s. 66. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 756/2007 (EUT L 172 af 30.6.2007, s. 41).

---

---

22.9.2007

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 248/26

---

Berigtigelse til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 723/2004 af 22. marts 2004 om ændring af vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og af ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne

( Den Europæiske Unions Tidende L 124 af 27. april 2004 )

Side 16, bilag I »Ændringer til vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber«, punkt 41, litra b) (ændring af artikel 41, stk. 3, syvende afsnit):

I stedet for:

»… den vægtning, der er nævnt i artikel 3, stk. 5, første afsnit, i bilag XI, …«

læses:

»… den vægtning, der er nævnt i artikel 3, stk. 5, litra a), i bilag XI, …«.

Side 45, bilag I »Ændringer til vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber«, punkt 98, litra k) (ændring af artikel 12, stk. 1, litra a), i bilag VIII):

I stedet for:

»a)

hvis han har tilbagelagt en tjenestetid på mindst et år og ikke har gjort brug af ordningen i artikel 11, stk. 2, udtrædelsespenge svarende til tre gange det beløb, der er tilbageholdt af grundlønnen som alderspension, fraregnet beløb, der eventuelt er udbetalt i henhold til artikel 42 og 112 i vilkårene for de øvrige ansatte«

læses:

»a)

hvis han har tilbagelagt en tjenestetid på mindre end et år og ikke har gjort brug af ordningen i artikel 11, stk. 2, udtrædelsespenge svarende til tre gange det beløb, der er tilbageholdt af grundlønnen som alderspension, fraregnet beløb, der eventuelt er udbetalt i henhold til artikel 42 og 112 i vilkårene for de øvrige ansatte«.

Side 57, bilag I »Ændringer til vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber«, punkt 100, litra f), nr. ii), litra b) (ændring af artikel 9, stk. 2, første afsnit, i bilag X):

I stedet for:

»b)	Andet punktum udgår.«

læses:

»b)	Andet og tredje punktum udgår.«

---

22.9.2007

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 248/26

---

Berigtigelse til Rådets forordning (Euratom, EKSF, EØF) nr. 1473/72 af 30. juni 1972 om ændring af forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 om vedtægten for tjenestemænd i De europæiske Fællesskaber og om ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne

( De Europæiske Fællesskabers Tidende L 160 af 16. juli 1972 )

Side 677, artikel 38 (ny affattelse af artikel 90, stk. 2, første afsnit, første punktum, i vedtægten for tjenestemænd):

I stedet for:

»… indbringe en klage over en akt, der indeholder et klagepunkt imod ham;«

læses:

»… indbringe en klage over en akt, der går ham imod;«.

Side 677, artikel 38 (ny affattelse af artikel 90, stk. 2, første afsnit, andet led, i vedtægten for tjenestemænd):

I stedet for:

»… Hvis en afgørelse af individuel karakter kan skade tredjemand, løber fristen for tredjemand fra den dag, han har fået kendskab til afgørelsen, dog senest fra den dag den offentliggøres;«

læses:

»… Hvis en afgørelse af individuel karakter går imod tredjemand, løber fristen for tredjemand fra den dag, han har fået kendskab til afgørelsen, dog senest fra den dag den offentliggøres;«.

Side 678, artikel 39 (ny affattelse af artikel 91, indledningen, i vedtægten for tjenestemænd):

I stedet for:

læses:

Side 678, artikel 39 (ny affattelse af artikel 91, stk. 1, i vedtægten for tjenestemænd):

I stedet for:

»… lovligheden af en akt, der indeholder et klagepunkt imod denne person …«

læses:

»… lovligheden af en akt, der går imod denne person …«.

---