4.9.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 232/1

—

mandag til fredag fra kl. 9.30 til kl. 12.00

—

mandag til torsdag fra kl. 14.30 til kl. 17.30 og — uden for de i procesreglementets artikel 34, stk. 1, nævnte retsferier — fredag fra kl. 14.30 til kl. 16.30.

—

fuldmagtens eksistens

—

den juridiske persons eksistens

—

underskriverens bemyndigelse og stilling samt

—

fuldmagtens lovlige oprettelse.

4.9.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 232/7

1.

Fremsendelse til Justitskontoret af en genpart af det underskrevne originaleksemplar af et processkrift, som omhandlet i procesreglementets artikel 43, stk. 6, kan ske:

2.

Fremsendelse pr. elektronisk post accepteres kun som fremsendelse af en scannet genpart af det underskrevne originaleksemplar. Den blotte fremsendelse af en elektronisk fil, af en fil indeholdende en elektronisk signatur eller af en elektronisk fremstillet faksimile af underskriften opfylder ikke betingelserne i procesreglementets artikel 43, stk. 6. Post vedrørende en sag, som modtages af Retten blot i form af en e-mail, vil ikke blive taget i betragtning.

Det er ønskeligt, at scannede dokumenter er scannet med en 300 dpi-opløsning og er fremsendt i pdf-format (såvel billeder som tekst) ved hjælp af programmerne Acrobat eller Readiris 7 Pro.

3.

Indlevering af et dokument pr. telefax eller elektronisk post kan kun anses for at være rettidig, såfremt det underskrevne originaleksemplar indgår til Justitskontoret inden for den frist, der er fastsat i procesreglementets artikel 43, stk. 6, dvs. senest ti dage efter indleveringen. Det underskrevne originaleksemplar skal fremsendes uden ophold, straks efter fremsendelsen af genparten, uden at der er tilført det rettelser eller ændringer, heller ikke selv om disse kun er af mindre betydning. I tilfælde af, at det underskrevne originaleksemplar afviger fra den tidligere indleverede genpart, vil kun datoen for indleveringen af det underskrevne originaleksemplar blive taget i betragtning.

4.

En erklæring fra en part i henhold til procesreglementets artikel 44, stk. 2, om, at parten indvilliger i, at forkyndelser for ham sker pr. telefax eller ved ethvert andet teknisk kommunikationsmiddel, skal indeholde en angivelse af det telefax-nummer og/eller den e-mail-adresse, hvor Justitskontoret kan foretage sådanne forkyndelser. Modtagerens computer skal disponere over et program (f.eks. Acrobat eller Readiris 7 Pro), som gør det muligt at visualisere Justitskontorets forkyndelser, der fremsendes i pdf-format.

5.

Følgende oplysninger fremgår af indlæggets første side:

6.

Hvert afsnit i indlægget nummereres.

7.

Indlægget afsluttes med partens advokats eller befuldmægtigedes originale underskrift. Såfremt der er flere repræsentanter, er det tilstrækkeligt, at en af disse underskriver indlægget.

8.

De indlæg, som parterne indleverer, skal udformes på en sådan måde, at det er muligt for Retten at behandle dem elektronisk og navnlig at scanne dokumenterne og praktisere tegngenkendelse.

Med henblik på at muliggøre benyttelsen af disse teknikker bør følgende krav være opfyldt:

Såfremt der fremlægges bilag til et indlæg, skal nummereringen foretages i overensstemmelse med punkt 52 i nærværende praktiske anvisninger.

9.

På hver genpart af de processkrifter, som parterne har pligt til at indlevere i henhold til procesreglementets artikel 43, stk. 1, andet afsnit, skal den pågældende parts advokat eller befuldmægtigede med sin underskrift bekræfte genpartens rigtighed.

10.

Det maksimale antal sider i indlæggene er, alt efter det omhandlede sagsområde og sagens omstændigheder, fastsat som følger:

Disse maksimale antal kan kun overskrides i sager, der retligt eller faktisk er særligt komplicerede.

11.

Procesreglementet indeholder bestemmelser, der specifikt regulerer sager om intellektuel ejendomsret (artikel 130-136). Reglerne vedrørende stævninger og svarskrifter i disse sager (D.1.2) er derfor anført særskilt fra reglerne vedrørende stævninger og svarskrifter, der indgives i andre sager (D.1.1).

12.

De obligatoriske oplysninger, som stævningen skal indeholde, er angivet i procesreglementets artikel 44.

13.

Af praktiske årsager skal stævningens indledende del indeholde følgende oplysninger:

14.

Den indledende del af stævningen bør efterfølges af en kort sagsfremstilling.

15.

Den retlige argumentation bør struktureres i henhold til de anbringender, som gøres gældende. Det vil i almindelighed være hensigtsmæssigt at indlede den retlige argumentation med en oversigt over anbringenderne.

16.

Påstandene skal affattes med nøjagtighed i stævningens indledende eller afsluttende del.

17.

En stævning i et annullationssøgsmål skal være vedlagt en kopi af den anfægtede retsakt med angivelse af, at det er denne retsakt, som anfægtes.

18.

Sammen med stævningen fremlægges — adskilt fra dokumenter, der er vedlagt stævningen som bilag til støtte for de nedlagte påstande — de dokumenter, som er omhandlet i procesreglementets artikel 44, stk. 3, og artikel 44, stk. 5, litra a) og b).

19.

Stævningen skal vedlægges en sammenfatning af anbringenderne og de væsentligste argumenter med henblik på at lette udformningen af den meddelelse, som udarbejdes af Justitskontoret i henhold til procesreglementets artikel 24. Sammenfatningen må højst fylde to sider.

20.

Påberåbelse af beviser skal foretages på præcis og udtrykkelig vis og med en klar angivelse af de faktiske omstændigheder, som skal bevises:

21.

Hvis stævningen indgives efter indgivelse af en ansøgning om retshjælp, der bevirker, at søgsmålsfristen udsættes i medfør af procesreglementets artikel 96, stk. 4, skal denne oplysning angives i stævningens indledende del.

Hvis stævningen indgives efter meddelelse af den kendelse, hvorved der træffes afgørelse om ansøgningen om retshjælp, skal den dato, hvor denne kendelsen blev forkyndt for sagsøgeren, også angives i stævningen.

22.

De obligatoriske oplysninger, svarskriftet skal indeholde, er angivet i procesreglementets artikel 46, stk. 1.

23.

Af praktiske årsager skal svarskriftets indledende del, ud over sagens nummer og sagsøgerens navn, indeholde følgende oplysninger:

24.

Sagsøgtes påstande skal affattes med nøjagtighed i svarskriftets indledende eller afsluttende del.

25.

Punkt 15, 18 og 20 i nærværende praktiske anvisninger finder tilsvarende anvendelse på svarskriftet.

26.

Såfremt en part vil bestride faktiske omstændigheder, som er fremført af modparten, skal dette ske udtrykkeligt og med en nøjagtig angivelse af de faktiske omstændigheder, der er tale om.

27.

De obligatoriske oplysninger, som stævningen skal indeholde, er angivet i procesreglementets artikel 44 og artikel 132, stk. 1.

28.

Af praktiske årsager skal stævningens indledende del indeholde følgende oplysninger:

29.

En stævning i et annullationssøgsmål skal være vedlagt en kopi af den anfægtede retsakt med angivelse af, at det er denne retsakt, som anfægtes. Datoen for meddelelse af afgørelsen til sagsøgeren skal anføres.

30.

Punkt 10, andet led, punkt 14, 15, 16, 18, 20 og 21 i nærværende praktiske anvisninger finder tilsvarende anvendelse på stævninger i sager om intellektuel ejendomsret.

31.

De obligatoriske oplysninger, svarskriftet skal indeholde, er angivet i procesreglementets artikel 46, stk. 1.

32.

Svarskriftets indledende del skal således, ud over sagens nummer og sagsøgerens navn, indeholde:

33.

Sagsøgtes eller intervenientens påstande skal affattes med nøjagtighed i svarskriftets indledende eller afsluttende del.

34.

Punkt 10, andet led, punkt 15, 18, 20 og 26 i nærværende praktiske anvisninger finder tilsvarende anvendelse på svarskriftet.

35.

Appelskriftets indhold skal opfylde de krav, der er fastsat i procesreglementets artikel 138, stk. 1.

36.

Appelskriftets indledende del skal indeholde:

37.

Appelskriftet skal i dets indledende eller afsluttende del indeholde en nøjagtig angivelse af appellantens påstande (procesreglementets artikel 139, stk. 1).

38.

Det er i almindelighed ikke nødvendigt at foretage en beskrivelse af tvistens baggrund og genstand; det er tilstrækkeligt at henvise til EU-Personalerettens afgørelse.

39.

Det anbefales at foretage en kortfattet og skematisk opregning af anbringenderne i appelskriftets indledende del. Den retlige argumentation bør struktureres i henhold til de anbringender, der gøres gældende til støtte for appellen, herunder i henhold til de påberåbte retlige fejl.

40.

Appelskriftet skal være vedlagt en kopi af den afgørelse fra EU-Personaleretten, som appelleres.

41.

Appelskriftet skal vedlægges en sammenfatning af anbringenderne og de væsentligste argumenter med henblik på at lette udformningen af den meddelelse til Den Europæiske Unions Tidende, som er omhandlet i procesreglementets artikel 24, stk. 6. Sammenfatningen må højst fylde to sider.

42.

Sammen med appelskriftet fremlægges det dokument, som er omhandlet i procesreglementets artikel 44, stk. 3 (dokumentation for, at advokaten har beskikkelse i en medlemsstat eller i en anden stat, som er part i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde), medmindre appellanten er en af Fællesskabets institutioner eller en medlemsstat og er repræsenteret ved en befuldmægtiget.

43.

Svarskriftet skal opfylde de krav, som er fastsat i procesreglementets artikel 141, stk. 2.

44.

Svarskriftets indledende del skal således, ud over sagens nummer og angivelse af appellanten, indeholde:

45.

Svarskriftet skal i dets indledende eller afsluttende del indeholde en nøjagtig angivelse af indstævntes påstande (procesreglementets artikel 142, stk. 1).

46.

Hvis der i svarskriftet er nedlagt påstand om, at EU-Personalerettens afgørelse helt eller delvis ophæves, støttet på et anbringende, som ikke er gjort gældende i appellen, skal dette angives i overskriften til svarskriftet (»Indstævntes svarskrift — kontraappel«).

47.

Den retlige argumentation bør så vidt muligt struktureres i henhold til de anbringender, appellanten har gjort gældende, og/eller, i givet fald, i henhold til de anbringender, der er gjort gældende i en kontraappel.

48.

Eftersom de faktiske og retlige omstændigheder allerede er gengivet i den appellerede dom, gentages de kun helt undtagelsesvis i indstævntes svarskrift, såfremt fremstillingen heraf i appelskriftet bestrides eller kræver præcisering. Såfremt indstævnte vil bestride faktiske eller retlige omstændigheder, skal dette ske udtrykkeligt og med en nøjagtig angivelse af de faktiske eller retlige omstændigheder, der er tale om.

49.

Sammen med svarskriftet fremlægges det dokument, som er omhandlet i procesreglementets artikel 44, stk. 3 (dokumentation for, at advokaten har beskikkelse i en medlemsstat eller i en anden stat, som er part i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde), medmindre indstævnte er en af Fællesskabets institutioner eller en medlemsstat og er repræsenteret ved en befuldmægtiget.

50.

Som bilag til indlæg kan kun fremlægges dokumenter, der er nævnt i indlæggene, og som er nødvendige med henblik på at bevise eller belyse indholdet heraf.

51.

Fremlæggelse af bilag vil kun blive accepteret, såfremt der samtidig fremlægges en bilagsfortegnelse. Af bilagsfortegnelsen skal for hvert enkelt dokument, der fremlægges som bilag, fremgå følgende:

Nummereringen af bilagene bør indeholde en henvisning til det indlæg, dokumentet er fremlagt som bilag til (f.eks. bilag A.1, A.2, ... for bilag til stævningen, B.1, B.2, ... for svarskriftet, C.1, C.2, ... for replikken, D.1, D.2, ... for duplikken).

52.

Siderne i bilagene til et indlæg nummereres øverst til højre i stigende rækkefølge. Nummereringen af bilagenes sider kan enten foretages fortløbende som en fortsættelse af nummereringen i det indlæg, som bilaget vedrører, eller særskilt fra det pågældende indlæg. Nummereringen har til formål at muliggøre, at det ved en optælling af siderne kan sikres, at alle sider kommer med, når bilagene scannes.

53.

Såfremt der er bilag til bilagene, skal disse nummereres og fremtræde på en måde, så enhver mulighed for forveksling undgås, eventuelt ved benyttelse af fanekort.

54.

Enhver henvisning til et fremlagt dokument sker med benyttelse af det pågældende bilags nummer, som det fremgår af bilagsfortegnelsen, herunder med angivelse af det indlæg, med hvilket bilaget er fremlagt, efter den fremgangsmåde, der er angivet ovenfor i punkt 51.

55.

Hvis en stævning ikke opfylder følgende betingelser, som er omhandlet i procesreglementets artikel 44, stk. 3-5, forkyndes den ikke for sagsøgte, og der fastsættes en rimelig frist med henblik på berigtigelse:

56.

I sager om intellektuel ejendomsret, hvormed der rejses spørgsmål om lovligheden af en afgørelse fra et appelkammer i KHIM, forkyndes en stævning, der ikke opfylder følgende betingelser, som er omhandlet i procesreglementets artikel 132, ikke for den anden part/de andre parter, og der fastsættes en rimelig frist med henblik på berigtigelse:

57.

Hvis en stævning ikke opfylder følgende formkrav, udsættes forkyndelsen, og der fastsættes en rimelig frist med henblik på berigtigelse:

58.

Hvis en stævning ikke opfylder følgende formforskrifter, foretages forkyndelsen, og der fastsættes en rimelig frist med henblik på berigtigelse:

59.

En stævning, hvis sideantal overstiger det maksimale antal sider, der er fastsat i nærværende praktiske anvisningers punkt 10, med mere end 40 %, giver anledning til berigtigelse, medmindre præsidenten bestemmer andet.

En stævning, hvis sideantal overstiger det maksimale antal sider, der er fastsat i nærværende praktiske anvisningers punkt 10, med mindre end 40 %, kan give anledning til berigtigelse, hvis præsidenten bestemmer dette.

Når sagsøgeren anmodes om at foretage en berigtigelse, udsættes forkyndelsen for sagsøgte af den stævning, som på grund af sin længde skal berigtiges.

60.

De tilfælde af berigtigelse, der er nævnt ovenfor, finder i det omfang, der er behov herfor, tilsvarende anvendelse på andre indlæg end stævningen.

61.

Antallet af sider i en stævning, i relation til hvilken der fremsættes begæring om, at der træffes afgørelse efter en hasteprocedure, bør som udgangspunkt ikke overstige 25. Stævningen skal fremsættes under overholdelse af de forskrifter, der er omhandlet ovenfor i punkt 12-19.

62.

Begæringen om, at Retten træffer afgørelse efter en hasteprocedure, fremsættes i et særskilt dokument i medfør af procesreglementets artikel 76a og skal indeholde en kort begrundelse vedrørende sagens særlige uopsættelighed og andre relevante omstændigheder. Bestemmelserne ovenfor i afsnit B og E finder tilsvarende anvendelse.

63.

Det anbefales, at den part, der fremsætter begæring om anvendelse af hasteproceduren, i begæringen angiver de anbringender, argumenter eller afsnit i det pågældende indlæg (stævning eller svarskrift), som kun fremføres for det tilfælde, at der ikke træffes afgørelse efter denne procedure. Disse angivelser, der er omhandlet i procesreglementets artikel 76a, stk. 1, andet afsnit, skal være klart formuleret i begæringen med angivelse af de pågældende afsnitsnumre.

64.

Det anbefales ligeledes, at begæringen om, at der træffes afgørelse efter en hasteprocedure, som indeholder de i forrige punkt omhandlede angivelser, vedlægges en forkortet version af det pågældende indlæg.

Når der vedlægges en forkortet version, skal denne være i overensstemmelse med følgende anvisninger:

For at kunne behandles inden for den kortest mulige frist skal den forkortede version være i overensstemmelse med anvisningerne ovenfor.

65.

Når Retten anmoder om fremlæggelse af en forkortet version af et indlæg i medfør af procesreglementets artikel 76a, stk. 4, skal den forkortede version, medmindre andet angives, udfærdiges i overensstemmelse med anvisningerne ovenfor.

66.

Hvis sagsøgeren ikke i begæringen har angivet de anbringender, argumenter og afsnit i stævningen, som kun skal tages i betragtning for det tilfælde, at der ikke træffes afgørelse efter hasteproceduren, skal sagsøgte besvare stævningen inden for en frist på en måned.

Hvis sagsøgeren i begæringen har angivet de anbringender, argumenter og afsnit i stævningen, som kun skal tages i betragtning for det tilfælde, at der ikke træffes afgørelse efter hasteproceduren, skal sagsøgte inden for en frist på en måned besvare de anbringender og argumenter, der er fremført i stævningen, i lyset af de angivelser, der er givet i begæringen om en hasteprocedure.

Hvis sagsøgeren har vedlagt sin begæring en forkortet version af stævningen, skal sagsøgte inden for en frist på en måned besvare de anbringender og argumenter, der er indeholdt i denne forkortede version af stævningen.

67.

Hvis Retten beslutter ikke at imødekomme begæringen om en hasteprocedure, før sagsøgte har indgivet svarskriftet, forlænges den frist på en måned, der er omhandlet i procesreglementets artikel 76a, stk. 2, første afsnit, for indgivelse af dette indlæg, med yderligere en måned.

Hvis Retten beslutter ikke at imødekomme begæringen om en hasteprocedure, efter at sagsøgte har indgivet svarskriftet inden for den frist på en måned, der er omhandlet i procesreglementets artikel 76a, stk. 2, første afsnit, indrømmes denne part en ny frist på en måned til at supplere svarskriftet.

68.

Begæringen skal fremsættes i et særskilt dokument. Den skal være umiddelbart forståelig, således at det ikke er nødvendigt at sammenholde den med stævningen i hovedsagen.

69.

Begæringen om udsættelse af gennemførelsen eller om andre foreløbige forholdsregler skal meget kortfattet og præcist angive tvistens genstand, de faktiske og retlige grunde, som søgsmålet i hovedsagen støttes på, og som fører til, at dette umiddelbart forekommer velbegrundet (fumus boni juris), samt de omstændigheder, der medfører uopsættelighed. Bestemmelserne i afsnit B, D og E ovenfor finder anvendelse.

70.

Eftersom en begæring om foreløbige forholdsregler skal gøre det muligt at foretage en bedømmelse af, om der foreligger fumus boni juris i forbindelse med en summarisk procedure, må den under ingen omstændigheder udgøre en fuldstændig gengivelse af stævningen i hovedsagen.

71.

Med henblik på at en begæring om foreløbige forholdsregler kan behandles uopsætteligt, bør det maksimale antal sider, alt efter det omhandlede sagsområde og sagens omstændigheder, som udgangspunkt ikke overstige 25.

72.

Retten tager kun hensyn til dokumenter, som parternes advokater og befuldmægtigede har kunnet gøre sig bekendt med, og som de har kunnet udtale sig om, jf. dog procesreglementets artikel 67, stk. 3, andet og tredje afsnit (procesreglementets artikel 67, stk. 3, første afsnit).

73.

En part kan imidlertid anmode om, at visse oplysninger eller aktstykker i en sag:

74.

En begæring fra en part om, at visse oplysninger eller aktstykker i en sag i henhold til procesreglementets artikel 116, stk. 2, som følge af deres hemmelige eller fortrolige karakter ikke tilstilles en intervenient, skal fremsættes i et særskilt dokument.

75.

En sådan begæring om fortrolig behandling skal begrænses til det strengt nødvendige. Den kan under ingen omstændigheder omfatte et helt indlæg og kan kun undtagelsesvis omfatte et helt bilag til et indlæg. Det vil nemlig normalt være muligt uden skade for de involverede interesser at tilstille intervenienten en ikke-fortrolig version af et dokument, hvori visse passager, ord eller tal er udeladt. En begæring, der ikke er tilstrækkelig præcis, kan ikke tages i betragtning.

76.

En begæring om fortrolig behandling skal indeholde en præcis angivelse af de pågældende oplysninger eller passager og en meget kortfattet begrundelse for den hemmelige eller fortrolige karakter af hver af disse oplysninger eller passager.

77.

Der skal som bilag til en begæring om fortrolig behandling fremlægges en ikke-fortrolig version af det pågældende indlæg eller dokument, hvori de oplysninger eller passager, som begæringen omfatter, er udeladt.

78.

En begæring fra en part i en sag om, at visse oplysninger eller aktstykker i en sag i henhold til procesreglementets artikel 50, stk. 2, som følge af deres hemmelige eller fortrolige karakter ikke gøres tilgængelig for en part i en forenet sag, skal fremsættes i et særskilt dokument.

79.

Punkt 75-77 i nærværende praktiske anvisninger finder tilsvarende anvendelse på begæringer om fortrolig behandling fremsat med hensyn til forenede sager.

80.

Præsidenten kan efter begæring indgivet inden for den frist, der er omhandlet i procesreglementets artikel 143, stk. 1, i henhold til denne bestemmelse tillade, at der afgives replik, hvis dette er nødvendigt for at give appellanten mulighed for at gøre sine synspunkter gældende eller for at skabe grundlag for afgørelsen om appellen.

81.

En sådan begæring må ikke, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, fylde mere end 2-3 sider, og skal begrænse sig til en kortfattet angivelse af de særlige grunde til, at det efter appellantens opfattelse er nødvendigt at afgive replik. Begæringen skal være umiddelbart forståelig, således at det ikke er nødvendigt at slå efter i appelskriftet eller i indstævntes svarskrift.

82.

Retten i Første instans kan beslutte at træffe afgørelse om appellen, uden at retsforhandlingerne omfatter et mundtligt stadium, medmindre en part fremsætter en anmodning om at få lejlighed til at udtale sig inden for den frist, der er omhandlet i procesreglementets artikel 146.

83.

Anmodningen skal angive grundene til, at parten ønsker at få lejlighed til at udtale sig. Begrundelsen skal være støttet på en konkret vurdering af nytten for den pågældende part af, at der afholdes et sådant retsmøde, og angive de elementer i sagens akter eller i argumentationen, som parten finder det nødvendigt at udbygge eller imødegå mere udførligt i et retsmøde. En begrundelse af generel karakter, som vedrører sagens betydning eller betydningen af de spørgsmål, som skal afgøres, er ikke tilstrækkelig.

84.

Ansøgningen om retshjælp indgives på en formular. Formularen er tilgængelig på Domstolens internetside på følgende adresse www.curia.europa.eu

Formularen kan også fås ved henvendelse til Rettens Justitskontor (tlf.: (352) 4303-3477), ved at sende en e-mail til følgende e-mail-adresse CFI.Registry@curia.europa.eu med angivelse af navn og adresse eller ved sende et brev til følgende adresse:

85.

Der vil ikke blive taget hensyn til en ansøgning om retshjælp, der indgives på anden måde end på formularen. En sådan ansøgning vil give anledning til et svar fra justitssekretæren, hvor der henvises til, at ansøgningen skal indgives på den formular, der er vedlagt som bilag til svaret.

86.

Den originale ansøgning om retshjælp skal være underskrevet af ansøgeren eller af dennes advokat.

87.

Hvis ansøgningen om retshjælp indgives af ansøgerens advokat før indgivelsen af stævningen, skal ansøgningen vedlægges dokumentation for, at advokaten har beskikkelse i en medlemsstat eller i en anden stat, som er part i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

88.

Formularen har til formål at gøre det muligt for Retten i overensstemmelse med procesreglementets artikel 95, stk. 2, at komme i besiddelse af de oplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelse om ansøgningen om retshjælp. Dvs.:

Ansøgeren skal sammen med formularen vedlægge dokumentation for sine erklæringer.

89.

Den udfyldte formular og dokumentationen skal være umiddelbart forståeligt, således at det ikke er nødvendigt at sammenholde dem med eventuelt andre skrivelser indgivet til Retten af ansøgeren.

90.

Uanset Rettens mulighed for at anmode om oplysninger eller om, at der fremlægges supplerende dokumenter i henhold til procesreglementets artikel 64, kan ansøgningen om retshjælp ikke suppleres af senere tilføjelser. Sådanne tilføjelser vil, hvis de indgives, uden at Retten har anmodet om dem, blive tilbagesendt. I særlige tilfælde kan dokumentation for, at ansøgeren er ubemidlet, imidlertid accepteres efterfølgende, forudsat at der fremlægges en passende forklaring for den sene fremlæggelse.

91.

Ved indgivelsen af en ansøgning om retshjælp udsættes fristen for anlæggelse af det søgsmål, som ansøgningen vedrører, i henhold til procesreglementets artikel 96, stk. 4, indtil datoen for meddelelsen af den kendelse, hvorved der træffes afgørelse om ansøgningen, eller når der ikke er udpeget en advokat til at repræsentere vedkommende i denne kendelse, indtil forkyndelsen af den kendelse, hvorved der udpeges en advokat til at repræsentere sagsøgeren.

Udsættelsen har virkning fra datoen for indlevering af formularen, eller når ansøgningen om retshjælp er indgivet uden anvendelse af formularen, fra datoen for indgivelsen af denne ansøgning, forudsat at formularen fremsendes inden for den frist, der er fastsat af Justitskontoret herfor i den skrivelse, der er nævnt ovenfor i punkt 85. Hvis formularen ikke fremsendes inden for den fastsatte frist, har udsættelsen virkning fra datoen for indgivelsen af formularen.

92.

Hvis formularen indgives pr. telefax eller pr. elektronisk post, skal det underskrevne originaleksemplar indgå til Rettens Justitskontor senest ti dage efter denne indgivelse, for at der tages hensyn til datoen for indgivelsen af telefaxen eller den elektroniske post med hensyn til udsættelsen af søgsmålsfristen. Hvis originalen ikke indgives inden for denne frist på ti dage, får udsættelsen af søgsmålsfristen virkning fra datoen for indgivelsen af originaleksemplaret. Hvis der er forskel mellem det underskrevne originaleksemplar og den tidligere indgivne kopi, vil der udelukkende blive taget hensyn til det underskrevne originaleksemplar, og der vil med hensyn til udsættelsen af søgsmålsfristen blive taget hensyn til datoen for indgivelsen af originaleksemplaret.

93.

Formålet med den mundtlige forhandling er:

94.

Det tilkommer den pågældende advokat eller rettergangsfuldmægtig i lyset af det i foregående punkt nævnte formål med den mundtlige forhandling at vurdere, om det virkelig er nødvendigt med et mundtligt indlæg, eller om det vil kunne være tilstrækkeligt at meddele, at parten henholder sig til sine skriftlige indlæg. Den mundtlige forhandling kan i givet fald begrænses til en besvarelse af spørgsmål fra Retten. Når en advokat eller anden rettergangsfuldmægtig finder det nødvendigt at afgive et mundtligt indlæg, står det ham altid frit for at indskrænke sig til en redegørelse for nærmere udvalgte spørgsmål og med hensyn til de øvrige at henholde sig til de skriftlige indlæg.

95.

Afstår en part fra at afgive selvstændigt mundtligt indlæg, vil dette aldrig kunne opfattes som en accept af indholdet af et mundtligt indlæg fra modparten, såfremt det heri anførte allerede er blevet imødegået skriftligt. Et manglende selvstændigt indlæg er ikke til hinder for, at den pågældende tager til genmæle mod et mundtligt indlæg fra modparten.

96.

Under visse omstændigheder vil Retten kunne være af den opfattelse, at den mundtlige forhandling bør indledes med spørgsmål fra Rettens medlemmer til parternes advokater eller rettergangsfuldmægtige. I sådanne tilfælde bør disse tage hensyn hertil, såfremt de herefter ønsker at afgive et kort mundtligt indlæg.

97.

Af klarhedshensyn og med henblik på, at Rettens medlemmer uden vanskeligheder skal kunne forstå de mundtlige indlæg, er det i almindelighed at foretrække, at indlægget har form af et frit foredrag på grundlag af notater i stedet for en oplæsning af et manuskript. Advokater og andre rettergangsfuldmægtige opfordres ligeledes til at gøre deres fremstilling af sagen så enkel som muligt. Korte sætninger er altid at foretrække frem for lange og indviklede. Endvidere opfordres advokater og andre rettergangsfuldmægtige til at disponere deres indlæg og til inden afgivelsen af selve dette at redegøre for dispositionen.

Hvis indlægget imidlertid er forberedt skriftligt, anbefales det, at der i redigeringen af manuskriptet tages hensyn til, at det skal præsenteres mundtligt, og at det således ligger tættest muligt op ad en mundtlig fremstilling. For at lette tolkningen bør de befuldmægtigede og advokaterne forudgående indsende manuskriptet eller noterne til deres indlæg til Tolkeafdelingen enten pr. telefax ((352) 4303-3697) eller pr. elektronisk post (interpret@curia.europa.eu).

Indsendte noter til mundtlige indlæg behandles fortroligt. For at undgå enhver misforståelse skal partens navn angives. Noter til mundtlige indlæg indgår i sagsakterne.

98.

Alt efter processproget er det kun nogle af Rettens medlemmer, der påhører indlægget på originalsproget, mens andre medlemmer lytter til simultantolkningen. Med henblik på at sikre, at den mundtlige forhandling forløber bedst muligt, og at kvalitetsstandarden af simultantolkningen opretholdes, opfordres advokater og andre rettergangsfuldmægtige til at tale langsomt og ind i mikrofonen.

Når advokater og rettergangsfuldmægtige agter at citere passager i dokumenter ordret, herunder navnlig i dokumenter, som ikke optræder i sagens akter, bør dette meddeles tolkene før retsmødet. Der kan ligeledes være behov for at underrette tolkene om eventuelle svært oversættelige udtryk eller begreber.

99.

Da Rettens retssale er udstyret med et automatisk lydgengivelsessystem, skal man for at aktivere mikrofonen trykke på den knap, som befinder sig på denne, og afvente, at den optiske indikator tændes, inden man begynder at tale. Man skal undlade at trykke på knappen, mens dommere eller andre taler, således at man ikke slukker for deres mikrofon.

100.

Indlæggenes varighed kan variere afhængig af sagens sværhedsgrad og eksistensen eller fraværet af nye faktiske omstændigheder. Hver parts mundtlige indlæg bør ikke vare mere end ca. 15 min., og intervenienternes ikke mere end 10 min., medmindre Justitskontoret har meddelt noget andet. Denne begrænsning gælder kun selve det mundtlige indlæg og omfatter ikke den tid, der anvendes til at besvare spørgsmål, som stilles under retsmødet.

Såfremt omstændighederne tilsiger det, kan der anmodes om tilladelse til at fravige disse normale tidsrammer. En sådan anmodning, der skal tilstilles Justitskontoret senest to uger før retsmødet (eller på et senere tidspunkt, såfremt der foreligger usædvanlige omstændigheder, som er behørigt begrundet), skal være begrundet og indeholde en angivelse af, hvor lang en taletid der må antages at være behov for. Fremsættes en sådan anmodning, får den pågældende advokat eller anden rettergangsfuldmægtig meddelelse om den taletid, han eller hun vil råde over.

101.

Er en part repræsenteret af flere advokater eller andre rettergangsfuldmægtige, kan højst to af disse principielt tage ordet, og deres samlede mundtlige indlæg bør ikke overstige de ovenfor angivne taletider. Andre end de advokater eller rettergangsfuldmægtige, som har afgivet mundtlige indlæg, kan dog besvare spørgsmål, som dommerne måtte stille, og afgive indlæg til imødegåelse af indlæg fra modparten.

Når flere parter for Retten forfægter de samme synspunkter (dette kan navnlig forekomme i sager med intervenienter og i sager, der er blevet forenet), bør deres advokater eller andre rettergangsfuldmægtige før retsmødet samordne deres indlæg, således at gentagelser undgås.

102.

Retsmøderapporten, som udarbejdes af den refererende dommer, er en objektiv sammenfatning af sagen, som ikke gengiver parternes argumentation i alle detaljer. Formålet med rapporten er dels at give parterne mulighed for at sikre sig, at deres anbringender og argumenter er rigtigt forstået, dels at gøre det lettere for de andre dommere at sætte sig ind i sagens akter.

Retten vil bestræbe sig på at fremsende retsmøderapporten til parternes advokater eller andre rettergangsfuldmægtige tre uger før retsmødet. Retsmøderapporten tjener udelukkende til at forberede den mundtlige forhandling.

103.

Skulle retsmøderapporten indeholde fejl med hensyn til faktum, bør der inden retsmødet gives Justitskontoret skriftlig meddelelse herom. Såfremt retsmøderapporten ikke korrekt gengiver kernen i en parts argumentation, kan den pågældende advokat eller anden rettergangsfuldmægtig ligeledes stille forslag om sådanne ændringer, som vedkommende skønner hensigtsmæssige.

Såfremt en advokat eller anden rettergangsfuldmægtig under den mundtlige forhandling fremsætter bemærkninger om retsmøderapporten, tages disse til efterretning af justitssekretæren eller den fungerende justitssekretær.

104.

Citeres domme fra Domstolen, Retten eller EU-Personaleretten, bør der angives de nødvendige henvisninger, herunder parternes navne og i givet fald den side i Samling af Afgørelser, hvor citatet stammer fra.

105.

Dokumenter, som fremlægges under den mundtlige forhandling, vil kun blive taget i betragtning af Retten, såfremt ganske usædvanlige omstændigheder tilsiger det, og efter at Retten har hørt parterne herom.

106.

Anmodning om anvendelse af visse tekniske midler med henblik på en præsentation skal fremsættes i god tid. Den nærmere fremgangsmåde ved anvendelsen af sådanne midler fastsættes sammen med justitssekretæren, herunder med henblik på, at der tages hensyn til eventuelle tekniske eller praktiske begrænsninger.

107.

Nærværende praktiske anvisninger ophæver og erstatter praktiske anvisninger til parterne af 14. marts 2002 (EFT L 87 af 4.4.2002, s. 48) samt »Vejledning for advokater og andre rettergangsfuldmægtige, der deltager i en mundtlig forhandling«.

108.

Nærværende praktiske anvisninger offentliggøres Den Europæiske Unions Tidende. De træder i kraft dagen efter offentliggørelsen.