(1)

I forordning (EF) nr. 3223/94 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)

Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

(1)

Kommissionens forordning (EF) nr. 1623/2000 af 25. juli 2000 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 om den fælles markedsordning for vin for så vidt angår markedsmekanismer (2) indeholder bl.a. gennemførelsesbestemmelser om afsætning af alkohollagre, der er opstået som følge af destillationer som omhandlet i artikel 35, 36 og 39 i Rådets forordning (EØF) nr. 822/87 af 16. marts 1987 om den fælles markedsordning for vin (3), jf. artikel 27, 28 og 30 i forordning (EF) nr. 1493/1999, og som interventionsorganerne ligger inde med.

(2)

Der bør efter artikel 92 i forordning (EF) nr. 1623/2000 gennemføres en licitation med henblik på salg af vinalkohol, der udelukkende skal anvendes som bioethanol i EF’s brændstofsektor, for at reducere lagrene af EF-vinalkohol og sikre kontinuiteten i forsyningerne til de godkendte virksomheder, der er omhandlet i artikel 92 i forordning (EF) nr. 1623/2000.

(3)

Siden den 1. januar 1999 har budpriserne og sikkerhedsstillelserne skullet angives i euro, og betalingerne foretages i euro, i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 2799/98 af 15. december 1998 om den agromonetære ordning for euroen (4).

(4)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Vin —

(1)

Ifølge artikel 3, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1973/2004 (2) skal der indgives en række oplysninger til Kommissionen om de fastslåede arealer, hvortil der kan ydes støtte til energiafgrøder. Ifølge artikel 4 i forordning (EF) nr. 1973/2004 fastsættes koefficienten for nedsættelse af de fastslåede arealer på grundlag af de oplysninger, der er meddelt i henhold til artikel 3, stk. 1, i samme forordning. I nogle tilfælde er henvisningen til bestemmelserne i artikel 3, stk. 1, ikke korrekt, og den bør derfor berigtiges.

(2)

I artikel 32, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1973/2004 fastsættes der underordnede krav til opkøbere og første forarbejdningsvirksomheder. Sikkerhedsstillelse bør også være et underordnet krav til opkøbere af råvarer til produktion af energiprodukter.

(3)

For at åbne mulighed for dyrkning og forarbejdning af nye afgrøder på bedriften med henblik på energiproduktion bør medlemsstaterne kunne ajourføre listen over råvarer, der kan dyrkes på udtagne arealer og er berettigede til støtte til energiafgrøder.

(4)

Det er påkrævet at tydeliggøre reglerne for den fakultative godkendelsesordning og de bestemmelser, der gælder for handel med råvarer til energianvendelse mellem medlemsstater, hvoraf den ene har valgt ikke at anvende den fakultative godkendelsesordning i artikel 37 i forordning (EF) nr. 1973/2004.

(5)

I artikel 39, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1973/2004 henvises der fejlagtigt til artikel 32, stk. 2, i stedet for hele artikel 32. Denne fejl bør berigtiges.

(6)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 270/2007 af 13. marts 2007 om ændring af forordning (EF) nr. 1973/2004 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 for så vidt angår støtteordningerne i henhold til afsnit IV og IVa i nævnte forordning og anvendelse af udtagne arealer til produktion af råvarer (3) er artikel 136 i forordning (EF) nr. 1973/2004 ændret. Ved den efterfølgende ændring af nævnte artikel ved Kommissionens forordning (EF) nr. 381/2007 (4) er der ved en fejl ikke taget hensyn til ændringen ved forordning (EF) nr. 270/2007. Artikel 136 i forordning (EF) nr. 1973/2004 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed med virkning fra datoen for anvendelse af forordning (EF) nr. 270/2007.

(7)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 972/2007 (5) er artikel 53 i Kommissionens forordning (EF) nr. 796/2004 (6) ændret, således at betalingsnedsættelser undgås i tilfælde af forsætlig overanmeldelse af arealer, når den kun er af mindre omfang. Den bestemmelse bør også finde anvendelse på enkeltbetalingsordningen. Artikel 138 i forordning (EF) nr. 1973/2004 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(8)

Der er ved forordning (EF) nr. 270/2007 indført ændringer, der har forenklet reglerne for støtte til energiafgrøder i kapitel 8 i forordning (EF) nr. 1973/2004. Det er hensigtsmæssigt at indarbejde nogle af de nye elementer i reglerne for anvendelse af udtagne arealer til produktion af råvarer i kapitel 16 i forordning (EF) nr. 1973/2004.

(9)

Korn og oliefrø, der anvendes på bedriften, skal denatureres, hvilket udtrykkeligt er fastsat i artikel 146 i forordning (EF) nr. 1973/2004. Eftersom en sådan produktion kan være af meget begrænset størrelse, og en sådan proces er teknisk vanskelig, bør det overlades til medlemsstaterne at give ansøgerne tilladelse til at anvende andre bestemte landbrugsråvarer end dem, der er fastsat, forudsat at medlemsstaterne træffer de fornødne kontrolforanstaltninger. Det samme bør gælde beregningen af, hvor store mængder råvarer der er høstet.

(10)

For at gøre ordningen for anvendelse af udtagne arealer til produktion af råvarer lettere at administrere er det tilstrækkeligt at bestemme, at kun ansøgeren behøver at forelægge den myndighed, vedkommende sorterer under, en genpart af den kontrakt, der er indgået mellem ansøgeren og en opkøber eller en første forarbejdningsvirksomhed.

(11)

For at opnå støtte til energiafgrøder kræves det af de erhvervsdrivende, at de stiller sikkerhed over for den ansvarlige myndighed inden sidste frist for ændringer af betalingsansøgninger. Der bør indføres noget tilsvarende i reglerne for anvendelse af udtagne arealer til produktion af råvarer.

(12)

Ordningen med sikkerhedsstillelser garanterer, at de råvarer, der dyrkes på arealer, der ydes udtagningsstøtte til, og leveres til opkøbere eller første forarbejdningsvirksomheder, endeligt forarbejdes til råvarer, der ikke er bestemt til konsum eller foderbrug. Medlemsstaterne bør dog i stedet for ordningen med sikkerhedsstillelser kunne anvende en alternativ ordning med godkendelse af erhvervsdrivende, hvis den er lige så effektiv. Godkendte erhvervsdrivende skal overholde nogle mindstekrav, og der vil, hvis de ikke overholder deres forpligtelser, blive iværksat sanktioner over for dem i henhold til nationale regler, som de ansvarlige myndigheder skal fastsætte.

(13)

I henhold til artikel 145, stk. 3, tredje afsnit, i forordning (EF) nr. 1973/2004 skal en første forarbejdningsvirksomhed eller opkøber, der vælger at erstatte råvarer, mellemprodukter eller biprodukter med tilsvarende mængder, underrette myndighederne herom. Ifølge samme artikel skal medlemsstaternes myndigheder informere hinanden, hvis transaktionerne vedrører flere medlemsstater, således at medlemsstaternes myndigheder har tilstrækkelige informationer herom. Derfor er forpligtelsen til at anvende kontroleksemplar T5, jf. artikel 160 og 161 i samme forordning, ikke påkrævet, og den bør bortfalde.

(14)

I overensstemmelse med artikel 143b, stk. 5, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1782/2003 har Bulgarien og Rumænien anmodet om at fastsætte det minimumsareal pr. bedrift, for hvilket der kan ansøges om betalinger i henhold til den generelle arealbetalingsordning, højere end 0,3 ha. Størrelsen var fastsat til 1 ha for Bulgarien og Rumænien (7). For Bulgariens vedkommende kan dog bedrifter med mindst 0,5 ha med permanente afgrøder ansøge om betalinger. Dette bør fastsættes i bilag XX til forordning (EF) nr. 1973/2004.

(15)

I bilag XXI til forordning (EF) nr. 1973/2004 fastsættes landbrugsområdet under den generelle arealbetalingsordning til 4 355 000 hektar for Ungarn. Det korrekte areal, der skal benyttes, efter at skønnet over landbrugsområdet under den generelle arealbetalingsordning i Ungarn på ny er revideret i overensstemmelse med artikel 143b, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1782/2003, er imidlertid 4 829 000 hektar. Dette tal bør fastsættes i bilag XXI til forordning (EF) nr. 1973/2004.

(16)

Bulgarien og Rumænien har anslået størrelsen af deres udnyttede landbrugsareal, der er holdt i god landbrugsmæssig stand, og har foreslået, at det tilpasses i overensstemmelse med minimumsstørrelsen af det støtteberettigede areal pr. bedrift. Dette landbrugsareal er fastsat til 3 805 638 ha for Bulgarien og 8 716 370 ha for Rumænien (8). Disse tal bør fastsættes i bilag XXI til forordning (EF) nr. 1973/2004.

(17)

Forordning (EF) nr. 1973/2004 bør derfor ændres og berigtiges i overensstemmelse hermed.

(18)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Direkte Betalinger —

1)

I artikel 4 ændres udtrykket »artikel 3, stk. 1, litra b), b)a og c)« til »artikel 3, stk. 1, litra b) og c)«.

2)

Artikel 32, stk. 3, affattes således:

3)

I artikel 33, stk. 1, tilføjes følgende afsnit:

»Medlemsstaterne kan vælge at give ansøgeren tilladelse til at anvende andre bestemte landbrugsråvarer end dem, der er fastsat i første afsnit, litra a), forudsat at der træffes alle fornødne kontrolforanstaltninger.«

4)

I artikel 37 foretages følgende ændringer:

5)

I artikel 39, stk. 3, ændres udtrykket »artikel 32, stk. 2« til »artikel 32«.

6)

I artikel 136 udgår udtrykket »artikel 30, stk. 3«.

7)

Artikel 138, stk. 2, første afsnit, affattes således:

»Hvis en forskel mellem det anmeldte areal og det fastslåede areal skyldes forsætlige uregelmæssigheder, udbetales den støtte, som landbrugeren har ret til, ikke for det pågældende kalenderår, hvis forskellen er større end 0,5 % af det fastslåede areal eller 1 ha.«

8)

Artikel 144, litra c), affattes således:

9)

Artikel 146 affattes således:

10)

I artikel 147 foretages følgende ændringer:

11)

Artikel 155, stk. 1, litra b), affattes således:

12)

Artikel 157, stk. 1, udgår.

13)

Artikel 158, stk. 1, affattes således:

14)

I artikel 159 foretages følgende ændringer:

15)

Kapitel 16, afdeling 8, affattes således:

16)

Bilag XX og XXI erstattes af teksten i bilaget til nærværende forordning.

(1)

Aviær influenza er en infektiøs virussygdom hos fjerkræ og andre fugle, som kan være dødelig og forårsage forstyrrelser, der hurtigt kan udvikle sig til en epizooti, som kan udgøre en alvorlig trussel mod dyresundheden og under visse omstændigheder mod menneskers sundhed og desuden gå ud over fjerkræopdrættets rentabilitet.

(2)

Der er blevet isoleret højpatogen aviær influenza A-virus af subtype H5N1 fra fjerkræ og vilde fugle i visse dele af Fællesskabet og i tredjelande. Sandsynligheden for, at virusset spredes til fjerkræflokke, navnlig fra vilde fugle, er stigende i Fællesskabet.

(3)

Der er i hele Nederlandene indført systemer for tidlig påvisning og biosikkerhedsforanstaltninger med henblik på at reducere risikoen for overførsel af aviær influenza til fjerkræflokke.

(4)

Ekspertpanelet for Dyrs Sundhed og Velfærd under Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har i sine videnskabelige udtalelser om dyresundheds- og dyrevelfærdsaspekter i forbindelse med aviær influenza, om vilde fugles rolle i spredningen af aviær influenza og om vaccination af fjerkræ, fugle i fangenskab og fugle i zoologiske haver anbefalet, at forebyggende vaccination kan komme på tale, hvis der konstateres en høj risiko for indslæbning af virus især til områder med høj fjerkræbelægningsgrad.

(5)

EFSA udtaler endvidere, at der under en aviær influenza-epidemi altid er en betydelig risiko for, at fugle, der holdes som hobby- og selskabsdyr, holdes skjult og udgør en permanent infektionsrisiko. Denne risiko bør tages i betragtning, og i stedet for masseaflivning af de pågældende fugle kan der anbefales en politik med øget overvågning og biosikkerhed. Desuden kan karantæne og forebyggende vaccination være en mulighed for de pågældende fugletyper. En sådan praksis bør dog ikke gå ud over de strenge biosikkerhedsforanstaltninger og andre foranstaltninger, der i sådanne områder bør være iværksat for at eliminere enhver indslæbning af virus. Der kan navnlig foretages forebyggende vaccination af flokke omfattet af generelle produktionsstyringssystemer, der udelukker, at fuglene til stadighed holdes indendørs eller er tilstrækkeligt beskyttede mod kontakt med vilde fugle.

(6)

Ved Kommissionens beslutning 2006/147/EF af 24. februar 2006 om forebyggende vaccination mod højpatogen aviær influenza H5N1 og dertil knyttede flytningsbestemmelser i Nederlandene (2) godkendtes den plan for forebyggende vaccination mod højpatogen aviær influenza H5N1 (i det følgende benævnt »planen for forebyggende vaccination«), som Nederlandene forelagde for Kommissionen den 21. februar 2006, samt ændringerne af planen, herunder videreførelsen af planen indtil den 31. juli 2007. Den foreskriver visse foranstaltninger, der skal anvendes i Nederlandene, når der foretages forebyggende vaccination på bestemte fjerkræbedrifter med særlig risiko for indslæbning af smitte, herunder bestemmelser om flytninger af vaccineret fjerkræ.

(7)

Erfaringerne fra forebyggende vaccination under naturlige forhold indhøstet fra gennemførelsen af planen for forebyggende vaccination tilsiger, at pilotprojektet bør videreføres med henblik på at opnå større indsigt i udvikling og omfang af fugles immunitet under kontrollerede betingelser.

(8)

Nederlandene forelagde i det øjemed den 29. juni 2007 et opdateret plan for forebyggende vaccination, som skal anvendes indtil den 31. juli 2009. Kommissionen har behandlet den opdaterede plan i samarbejde med Nederlandene og anser den for — efter visse justeringer — at være i overensstemmelse med Fællesskabets relevante dyresundhedsbestemmelser. Den opdaterede plan for forebyggende vaccination bør derfor godkendes.

(9)

Til sådan forebyggende vaccination bør der kun anvendes vacciner, der er godkendt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for veterinærlægemidler (3) eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 af 31. marts 2004 om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse og overvågning af human- og veterinærmedicinske lægemidler og om oprettelse af et europæisk lægemiddelagentur (4).

(10)

Når der anvendes forebyggende vaccination i Nederlandene, bør vaccinerede og uvaccinerede fjerkræflokke overvåges, og der bør gennemføres flytningsrestriktioner for vaccinerede fugle for at undgå eventuel viruscirkulation i vaccinerede flokke, hvis de eksponeres for naturligt forekommende virus.

(11)

Der bør desuden gælde visse flytningsrestriktioner for fjerkræ og fjerkræprodukter, som er berørt af de foranstaltninger vedrørende forebyggende vaccination, der er fastsat i denne beslutning. Sådanne restriktioner bør tage hensyn til bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (5), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (6) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 af 29. april 2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum (7).

(12)

Af hensyn til klarheden i fællesskabslovgivningen bør beslutning 2006/147/EØF ophæves.

(13)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

a)

»hobbyfjerkræ«: høns, kalkuner og andre arter, der tilhører ordenen Galliformes, og ænder, gæs og andre arter, der tilhører ordenen Anseriformes, og som holdes af deres ejere:

b)

»økologiske æglæggende høner« og »fritgående æglæggende høner«:

a)

til andre bedrifter, hvor der foretages forebyggende vaccination, i Nederlandene

b)

til et slagteri til omgående slagtning i Nederlandene, eller

c)

til et slagteri i en anden medlemsstat til omgående slagtning, hvis bestemmelsesmedlemsstaten har givet sit samtykke hertil.

a)

Konsumæggene hidrører fra fjerkræ, der har oprindelse på bedrifter, der i henhold til planen for forebyggende vaccination regelmæssigt er blevet kontrolleret og testet for højpatogen aviær influenza med negativt resultat, idet kontroldyr er undersøgt med særlig opmærksomhed, og

b)

konsumæggene transporteres direkte:

(1)

Ved Kommissionens beslutning 2006/415/EF af 14. juni 2006 om visse beskyttelsesforanstaltninger over for højpatogen aviær influenza af subtype H5N1 hos fjerkræ i Fællesskabet og om ophævelse af beslutning 2006/135/EF (3) er der fastsat visse beskyttelsesforanstaltninger, der skal anvendes for at hindre sygdommen i at sprede sig, herunder oprettelse af et område A og et område B efter mistanke om udbrud eller et bekræftet udbrud af sygdommen.

(2)

Tyskland har underrettet Kommissionen om et udbrud af H5N1 i en fjerkræbesætning i landet, nemlig i delstaten Bayern, og har truffet de relevante foranstaltninger i overensstemmelse med beslutning 2006/415/EF, herunder oprettelse af et område A og et område B, jf. artikel 4 i samme beslutning.

(3)

Kommissionen har gennemgået de pågældende foranstaltninger sammen med Tyskland og finder det godtgjort, at grænserne for område A og B som oprettet af Tysklands kompetente myndighed ligger tilstrækkelig langt fra udbrudsstedet. Afgrænsningen af område A og B i Tyskland kan derfor bekræftes, og varigheden af denne regionalisering fastlægges.

(4)

Beslutning 2006/415/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

Denne beslutning bør tages op til revision på næste møde i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —