10.8.2007

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 210/1

---

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 946/2007

af 9. august 2007

om faste importværdier med henblik på fastsættelsen af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 3223/94 af 21. december 1994 om gennemførelsesbestemmelser til importordningen for frugt og grøntsager (1), særlig artikel 4, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I forordning (EF) nr. 3223/94 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)	Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier, der er omhandlet i artikel 4 i forordning (EF) nr. 3223/94, fastsættes som anført i tabellen i bilaget.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 10. august 2007.

---

(1)  EFT L 337 af 24.12.1994, s. 66. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 756/2007 (EUT L 172 af 30.6.2007, s. 41).

---

---

10.8.2007

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 210/3

---

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 947/2007

af 9. august 2007

om fastsættelse af eksportrestitutionerne for hvidt sukker og råsukker i uforarbejdet stand

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 318/2006 af 20. februar 2006 om den fælles markedsordning for sukker (1), særlig artikel 33, stk. 2, andet afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	I henhold til artikel 32 i forordning (EF) nr. 318/2006 kan forskellen mellem priserne på verdensmarkedet for de produkter, der er nævnt i artikel 1, stk. 1, litra b), i forordningen, og priserne på disse produkter inden for Fællesskabet udlignes ved en eksportrestitution.

(2)	I betragtning af den nuværende situation på markedet for sukker bør eksportrestitutioner fastsættes i henhold til bestemmelserne og visse kriterier, der er fastlagt i artikel 32 og 33 i forordning (EF) nr. 318/2006.

(3)	Artikel 33, stk. 2, første afsnit, i forordning (EF) nr. 318/2006 fastsætter, at verdensmarkedssituationen eller særlige krav på nogle markeder kan gøre det nødvendigt at differentiere eksportrestitutionen alt efter bestemmelsessted.

(4)	Eksportrestitutioner bør kun ydes til produkter, som kan cirkulere frit inden for Fællesskabet, og som opfylder kravene i forordning (EF) nr. 318/2006.

(5)	De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Sukker —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Der ydes eksportrestitutioner som omhandlet i artikel 32 i forordning (EF) nr. 318/2006 for de produkter og de beløb, der er anført i bilaget til denne forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 10. august 2007.

---

(1)  EUT L 58 af 28.2.2006, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 247/2007 (EUT L 69 af 9.3.2007, s. 3).

---

---

10.8.2007

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 210/5

---

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 948/2007

af 9. august 2007

om fastsættelse af det maksimale restitutionsbeløb ved udførsel af hvidt sukker under den løbende licitation omhandlet i forordning (EF) nr. 900/2007

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 318/2006 af 20. februar 2006 om den fælles markedsordning for sukker (1), særlig artikel 33, stk. 2, andet afsnit, og tredje afsnit, litra b), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	I henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 900/2007 af 27. juli 2007 om en løbende licitation indtil udgangen af produktionsåret 2007/08 med henblik på fastsættelse af en eksportrestitution for hvidt sukker (2) skal der holdes dellicitationer.

(2)	I henhold til artikel 8, stk. 1, i forordning (EF) nr. 900/2007 er det efter en gennemgang af de bud, der blev indgivet til den dellicitation, der udløb den 9. august 2007, hensigtsmæssigt at fastsætte det maksimale restitutionsbeløb for den pågældende dellicitation.

(3)	De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Sukker —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

For den dellicitation, der udløb den 9. august 2007, fastsættes den maksimale eksportrestitution for det produkt, der omhandles i artikel 1, stk. 1, i forordning (EF) nr. 900/2007, til 41,751 EUR/100 kg.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 10. august 2007.

---

(1)  EUT L 58 af 28.2.2006, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 247/2007 (EUT L 69 af 9.3.2007, s. 3).

(2)  EUT L 196 af 28.7.2007, s. 26.

---

10.8.2007

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 210/6

---

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 949/2007

af 9. august 2007

om fastsættelse af det maksimale restitutionsbeløb ved udførsel af hvidt sukker under den løbende licitation omhandlet i forordning (EF) nr. 38/2007

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 318/2006 af 20. februar 2006 om den fælles markedsordning for sukker (1), særlig artikel 33, stk. 2, andet afsnit, og tredje afsnit, litra b), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	I henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 38/2007 af 17. januar 2007 om en løbende licitation for salg til eksport af sukker, som interventionsorganerne i Belgien, Tjekkiet, Spanien, Irland, Italien, Ungarn, Polen, Slovakiet og Sverige ligger inde med (2) skal der holdes dellicitationer.

(2)	I henhold til artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 38/2007 er det efter en gennemgang af de bud, der blev indgivet til den dellicitation, der udløb den 8. august 2007, hensigtsmæssigt at fastsætte det maksimale restitutionsbeløb for den pågældende dellicitation.

(3)	De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Sukker —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

For den dellicitation, der udløb den 8. august 2007, fastsættes den maksimale eksportrestitution for det produkt, der omhandles i artikel 1, stk. 1, i forordning (EF) nr. 38/2007, til 471,16 EUR/t.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 10. august 2007.

---

(1)  EUT L 58 af 28.2.2006, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 247/2007 (EUT L 69 af 9.3.2007, s. 3).

(2)  EUT L 11 af 18.1.2007, s. 4. Ændret ved forordning (EF) nr. 203/2007 (EUT L 61 af 28.2.2006, s. 3).

---

10.8.2007

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 210/7

---

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 950/2007

af 9. august 2007

om fastsættelse af eksportrestitutionerne for produkter forarbejdet på basis af korn og ris

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1784/2003 af 29. september 2003 om den fælles markedsordning for korn (1), særlig artikel 13, stk. 3,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1785/2003 af 29. september 2003 om den fælles markedsordning for ris (2), særlig artikel 14, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 13 i forordning (EF) nr. 1784/2003 og artikel 14 i forordning (EF) nr. 1785/2003 kan forskellen mellem noteringerne eller priserne for de produkter, som er nævnt i artikel 1 i disse forordninger, og priserne på disse produkter inden for Fællesskabet udlignes ved en eksportrestitution.

(2)

I henhold til artikel 13 i forordning (EF) nr. 1785/2003 skal restitutionerne fastsættes under hensyntagen til situationen og den forventede udvikling dels med hensyn til de disponible mængder af korn, ris og brudris samt disse produkters pris på Fællesskabets marked, dels med hensyn til priserne for korn, ris, brudris og kornprodukter på verdensmarkedet. Ifølge de samme artikler er det ligeledes vigtigt at sikre ligevægt på korn- og rismarkederne og en naturlig udvikling for så vidt angår priser og samhandel samt at tage hensyn til de påtænkte udførslers økonomiske aspekter og til interessen i at undgå forstyrrelser på Fællesskabets marked.

(3)	Ved artikel 2 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1518/95 (3) om regler for indførsel og udførsel af produkter forarbejdet på basis af korn og ris fastsættes de særlige kriterier, der skal tages hensyn til ved beregningen af restitutionen for disse produkter.

(4)

Den restitution, der skal ydes visse forarbejdede produkter, bør alt efter produkterne gradueres i forhold til deres indhold af aske, råcellulose, avner, proteiner, fedtstoffer eller stivelse, idet indholdet heraf er særlig betegnende med hensyn til mængden af det basisprodukt, som faktisk indeholdes i det forarbejdede produkt.

(5)

For så vidt angår maniokrødder og andre tropiske rødder og rodfrugter såvel som mel heraf gør de påtænkte udførslers økonomiske aspekt, særlig under hensyntagen til disse produkters art og oprindelse, ikke for tiden fastsættelse af en eksportrestitution påkrævet. På grund af Fællesskabets ringe andel i verdenshandelen med visse produkter forarbejdet på basis af korn er fastsættelse af en eksportrestitution for disse ikke for tiden nødvendig.

(6)	Situationen på verdensmarkedet eller visse markeders særlige krav kan gøre det nødvendigt at differentiere restitutionen for visse produkter alt efter bestemmelsesstedet.

(7)	Restitutionen skal fastsættes en gang om måneden. Den kan ændres i mellemtiden.

(8)	Visse produkter forarbejdet på basis af majs kan undergå en varmebehandling, der kan medføre ydelse af en restitution, der ikke svarer til produktets kvalitet. Det bør anføres, at produkter med indhold af prægelatineret stivelse ikke kan omfattes af eksportrestitutioner.

(9)	Forvaltningskomitéen for Korn har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Eksportrestitutionerne for de i artikel 1 i forordning (EF) nr. 1518/95 omhandlede produkter fastsættes i overensstemmelse med bilaget til denne forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 10. august 2007.

---

(1)  EUT L 270 af 21.10.2003, s. 78. Ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1154/2005 (EUT L 187 af 19.7.2005, s. 11).

(2)  EUT L 270 af 21.10.2003, s. 96. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1549/2004 (EUT L 280 af 31.8.2004, s. 13).

(3)  EFT L 147 af 30.6.1995, s. 55. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2993/95 (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 25).

---

---

10.8.2007

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 210/10

---

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 951/2007

af 9. august 2007

om gennemførelsesbestemmelser for programmer for grænseoverskridende samarbejde, der finansieres under Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1638/2006 om almindelige bestemmelser om oprettelse af et europæisk naboskabs- og partnerskabsinstrument

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1638/2006 af 24. oktober 2006 om almindelige bestemmelser om oprettelse af et europæisk naboskabs- og partnerskabsinstrument (1), særlig artikel 11, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Det grænseoverskridende samarbejde mellem Den Europæiske Unions medlemsstater og partnerlande i områder, der støder op til deres fælles del af Den Europæiske Unions ydre grænse, med det formål at skabe et område med velstand og gode naboskabsforbindelser (i det følgende benævnt »det grænseoverskridende ENPI-samarbejde«) udgør et af indsatsområderne under forordning (EF) nr. 1638/2006.

(2)

Ifølge artikel 11 i forordning (EF) nr. 1638/2006 skal Kommissionen vedtage særlige gennemførelsesbestemmelser om gennemførelsen af afsnit III »Grænseoverskridende samarbejde«, som vedrører spørgsmål som f.eks. samfinansiering, udarbejdelse af fælles operationelle programmer, udpegning af fælles myndigheder og fastsættelse af deres opgaver, fastsættelse af rolle og funktion for de fælles overvågningsudvalg og det fælles sekretariat, udgifternes støtteberettigelse, udvælgelse af fælles projekter, forberedelsesfasen, teknisk og finansiel forvaltning af fællesskabsbistanden, finansiel kontrol og revision, overvågning og evaluering, synliggørelse og informationsaktiviteter for potentielle modtagere.

(3)	Artikel 21 i forordning (EF) nr. 1638/2006 fastsætter, at gennemførelsesbestemmelserne også skal indeholde regler om udbud og kontrakter for det grænseoverskridende ENPI-samarbejde.

(4)	Det strategidokument, der er omhandlet i artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1638/2006, fastsætter de strategiske rammer for den støtte, der ydes af Kommissionen til det grænseoverskridende ENPI-samarbejde, og indeholder det vejledende program for dette samarbejde.

(5)	Fællesskabsstøtten under det grænseoverskridende ENPI-samarbejde ydes under fælles operationelle programmer, der er fastlagt i strategidokumentet.

(6)

Der bør fastlægges gennemførelsesbestemmelser med særlige fælles regler for det grænseoverskridende samarbejde under forordning (EF) nr. 1638/2006, der sikrer de deltagende lande en vis fleksibilitet med hensyn til fastsættelsen af de nærmere detaljer i forbindelse med tilrettelæggelse og gennemførelse af hvert enkelt program under hensyn til dets særlige karakter. På baggrund af det princip og i overensstemmelse med nærværende forordning skal de deltagende lande i fællesskab fastlægge detaljerede bestemmelser om deres grænseoverskridende ENPI-samarbejde i dokumentet for det fælles operationelle program, der vedtages af Kommissionen i henhold til artikel 9, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1638/2006.

(7)

Inddragelsen af samtlige deltagerlande i beslutningsstrukturerne for programmet samtidigt med, at ansvaret for gennemførelsen er overdraget til en fælles forvaltningsmyndighed i et af deltagerlandene, kræver, at der fastlægges fælles regler med henblik på fordeling af funktionerne mellem de forskellige programforvaltningsstrukturer.

(8)

Eftersom programmerne gennemføres ved delt forvaltning, bør forvaltnings- og kontrolsystemerne under programmet opfylde kravene i fællesskabslovgivningen. Kommissionens vedtagelse af programmet bør svare til en forudgående godkendelse af disse systemer. Kommissionen bør følge gennemførelsen af hvert program ved eventuel deltagelse i det fælles overvågningsudvalg og gennem rapporter, som den fælles forvaltningsmyndighed fremlægger for den.

(9)

For at sikre, at partnerlandenes potentielle støttemodtagere deltager fuldt ud i programmet for at anvende samme forvaltningsmetode for aktører, der er etableret i EU-medlemsstaterne og i partnerlandene, og for så vidt som bevillingerne til det grænseoverskridende ENPI-samarbejde forvaltes inden for rammerne af EU's udenrigspolitik, bør de kontraktprocedurer, der anvendes på eksterne foranstaltninger, som finansieres af Europa-Kommissionen, anvendes på samtlige projekter, der finansieres inden for rammerne af det grænseoverskridende samarbejde, som er omhandlet i forordning (EF) nr. 1638/2006.

(10)	For at sikre en effektiv gennemførelse af programmet bør procedurerne for evaluering og opfølgning præciseres.

(11)	De foranstaltninger, der er fastsat i nærværende forordning, er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat i henhold til forordning (EF) nr. 1638/2006 —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

KAPITEL I

INDLEDNING

Artikel 1

Formål og anvendelsesområde

Ved denne forordning fastsættes der gennemførelsesbestemmelser til forordning (EF) nr. 1638/2006, hvad angår programmerne for grænseoverskridende samarbejde.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)	»teknisk bistand«: foranstaltninger vedrørende forberedelse, forvaltning, overvågning, evaluering, information, revision og kontrol samt eventuelle aktiviteter til styrkelse af den administrative kapacitet, der er nødvendige med henblik på gennemførelse af fælles operationelle programmer

2)

»støttemodtager«: organ, der undertegner en kontrakt om støtte sammen med den fælles forvaltningsmyndighed og påtager sig fuldt juridisk og finansielt ansvar for gennemførelsen af projektet i forhold til denne myndighed; støttemodtagerne modtager finansiel støtte fra den fælles forvaltningsmyndighed, forvalter støtten og foretager eventuel fordeling heraf i overensstemmelse med de aftaler, der er indgået med partnerne; støttemodtagerne er de eneste ansvarlige i forhold til den fælles forvaltningsmyndighed og rapporterer direkte til denne myndighed om aktiviteternes operationelle og finansielle forløb

3)	»kontrahent«: organ, der undertegner en kontrakt om tjenesteydelser, arbejde eller leverancer sammen med den fælles forvaltningsmyndighed og påtager sig fuldt juridisk og finansielt ansvar for gennemførelsen af kontrakten i forhold til denne myndighed

4)	»strategidokument«: dokument, som er omhandlet i artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1638/2006, og hvori der bl.a. opstilles en liste over fælles operationelle programmer, de vejledende flerårige tildelinger og de territoriale enheder, der er støtteberettigede under hvert program

5)	»deltagerlande«: samtlige medlemsstater og partnerlande, der deltager i det fælles operationelle program

6)	»partnerlande«: de lande og områder, der er opført i bilaget til forordning (EF) nr. 1638/2006

7)

»projekter af betydeligt omfang«: projekter, der omfatter en række arbejder, aktiviteter eller tjenesteydelser, der tager sigte på gennemførelse af en uopdelelig og nøje defineret foranstaltning, som har tydeligt fastlagte mål og er af fælles interesse med henblik på gennemførelse af grænseoverskridende investeringer

8)	»egne ressourcer for de lande, der deltager i det fælles operationelle program«: finansielle ressourcer hidrørende fra deltagerlandenes nationale, regionale eller lokale budgetter

9)	»operationel overvågning af projekter«: overvågning af foranstaltninger, der finansieres under programmet, gående lige fra programmering til evaluering og omfattende teknisk overvågning af gennemførelse.

KAPITEL II

BAGGRUNDSDOKUMENTER

AFDELING 1

Fælles operationelle programmer

Artikel 3

Forberedelse af fælles operationelle programmer

Hvert fælles operationelt program udarbejdes efter fælles overenskomst mellem deltagerlandene i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1638/2006, strategidokumentet og nærværende forordning.

Artikel 4

Indholdet af de fælles operationelle programmer

Hvert fælles operationelt program beskriver mål, prioriteter og foranstaltninger vedrørende de aktioner, der skal gennemføres, og redegør for deres sammenhæng med andre igangværende eller planlagte bilaterale og multilaterale programmer i de berørte lande og regioner, navnlig inden for rammerne af de programmer, der finansieres af Den Europæiske Union.

Hvert enkelt fælles operationelt program:

a)	angiver de støtteberettigede territoriale enheder, herunder eventuelle tilgrænsende regioner, hvor der kan finansieres projekter under programmet som defineret i forordning (EF) nr. 1638/2006 og i strategidokumentet

b)	fastlægger regler for, hvordan der kan sikres programdeltagelse for tilgrænsende regioner i tredjelande, der ikke er omfattet af forordning (EF) nr. 1638/2006, men som gives mulighed for at deltage i samarbejdet på grundlag af strategidokumentet

c)	fastlægger prioriteter og foranstaltninger, som er i overensstemmelse med de mål, der er opstillet i strategidokumentet

d)	fastlægger sammensætningen af det fælles overvågningsudvalg i henhold til bestemmelserne i artikel 11 i nærværende forordning

e)	angiver det organ, som deltagerlandene har valgt til at varetage funktionen som fælles forvaltningsmyndighed

f)

beskriver den struktur, som den fælles forvaltningsmyndighed skal etablere til forvaltning af programmet i henhold til nærværende forordnings artikel 14, 15, 16 og 17. Denne beskrivelse skal være tilstrækkeligt detaljeret til at give Kommissionen rimelig sikkerhed for, at der er etableret en effektiv intern kontrol, som er baseret på bedste internationale praksis

g)	indeholder en finansieringsoversigt, der beskriver den planlagte årlige fordeling af forpligtelser og betalinger under programmet, og som er udarbejdet på baggrund af prioriteterne og navnlig præciserer de beløb, der er afsat til teknisk bistand

h)	beskriver metoder til gennemførelse af programmet i overensstemmelse med de kontraktprocedurer, der er omhandlet i artikel 23 i nærværende forordning

i)	specificerer den planlagte vejledende tidsplan for gennemførelse af procedurer og udvælgelse af de projekter, der skal finansieres

j)	beskriver eventuelle retsforskrifter med hensyn til undersøgelser af miljøkonsekvenser og angiver den planlagte vejledende tidsplan for gennemførelsen af disse undersøgelser

k)	fastsætter, hvilket eller hvilke sprog der anvendes i forbindelse med programmet

l)	indeholder den informations- og kommunikationsplan, der er omhandlet i artikel 42.

Den oversigt, der er omhandlet i stk. 2, litra g), angiver Det Europæiske Fællesskabs bidrag og fordeler de planlagte og vejledende beløb, som Kommissionen forpligter sig til at anvende årligt indtil 2013 (beløbene for perioden 2011-2013 skal bekræftes på ny i det vejledende program for perioden 2011-2013). De vejledende samfinansieringsbeløb, der er planlagt på baggrund af deltagerlandenes egne ressourcer, indgår ligeledes i denne oversigt.

For så vidt angår stk. 2, litra h), udvælges de projekter, der finansieres under programmet, som hovedregel på baggrund af procedurer med forslagsindkaldelse. Deltagerlandene kan imidlertid også efter fælles overenskomst med Europa-Kommissionen udvælge grænseoverskridende projekter af et betydeligt omfang, som ikke er genstand for forslagsindkaldelse; disse projekter skal i så fald nævnes udtrykkeligt i programmet eller gøres til genstand for en beslutning truffet efterfølgende af det fælles overvågningsudvalg, der er nævnt i artikel 11 til 13, hvis de er i overensstemmelse med programmets prioriteter og foranstaltninger, og der er udarbejdet et særligt budget til det formål.

Artikel 5

Vedtagelse af det fælles operationelle program

1.   Hvert fælles operationelt program indsendes til Kommissionen af den fælles forvaltningsmyndighed, efter at det er udtrykkeligt godkendt af samtlige de lande, der har deltaget i og bidraget til programmets udarbejdelse.

2.   Kommissionen gennemgår det fælles operationelle program for at kontrollere, om det indeholder alle de oplysninger, der er omhandlet i artikel 4, herunder ved:

a)	at vurdere, om det er i overensstemmelse med strategidokumentet

b)	at vurdere den analytiske holdbarhed og sammenhængen mellem analysen og de foreslåede prioriteter og foranstaltninger samt sammenhængen med andre igangværende eller planlagte bilaterale og multilaterale programmer i de regioner, programmet vedrører

c)	at kontrollere, om programmet er i overensstemmelse med den gældende fællesskabslovgivning

d)	at kontrollere, om de eventuelt nødvendige undersøgelser vedrørende miljøkonsekvenser er blevet gennemført eller planlagt inden gennemførelsen af de foreslåede projekter

e)	at sikre, at der er sammenhæng mellem finansieringsoversigten for programmet, navnlig med hensyn til de beløb, Kommissionen skal indgå forpligtelser for

f)

at sikre sig, at den fælles forvaltningsmyndighed har tilstrækkelig kapacitet i forhold til omfanget, indholdet og kompleksiteten af de foranstaltninger, der er planlagt inden for rammerne af programmet. Kommissionen kontrollerer i den forbindelse, at den fælles forvaltningsmyndighed råder over dels menneskelige ressourcer, der fuldt ud er helliget programmet, og som er kvalificerede og tilstrækkelige, dels de nødvendige it-redskaber til forvaltning og regnskabsføring samt finansielle kredsløb, der er i overensstemmelse med den gældende fællesskabslovgivning. Denne kontrol kan gennemføres ved hjælp af en forudgående revision på stedet, hvis Kommissionen finder den nødvendig, og

g)	ved at sikre sig, at den fælles forvaltningsmyndighed har planlagt og etableret tilfredsstillende systemer til intern kontrol og revision, som er baseret på bedste internationale praksis.

3.   Efter gennemgangen af det fælles operationelle program kan Kommissionen opfordre deltagerlandene til at fremlægge supplerende oplysninger eller til eventuelt at revidere visse punkter.

4.   Vedtagelsen af hvert enkelt fælles operationelt program er ensbetydende med Kommissionens godkendelse af de forvaltnings- og kontrolstrukturer, der er etableret af den fælles forvaltningsmyndighed.

5.   Hvert fælles operationelt program vedtages ved kommissionsbeslutning, som gælder for hele dets varighed.

Artikel 6

Overvågning og evaluering af det fælles operationelle program

1.   Overvågning og evaluering af hvert fælles operationelt program tager sigte på at forbedre kvalitet, effektivitet og sammenhæng i forbindelse med dets gennemførelse. Der tages i forbindelse med den videre programmering hensyn til evalueringsresultaterne.

2.   Der gennemføres en midtvejsevaluering af det fælles operationelle program i forbindelse med en revision af programmet i overensstemmelse med strategidokumentet.

Denne evaluering gennemføres af Kommissionen, og resultaterne heraf, som meddeles det fælles overvågningsudvalg og den fælles forvaltningsmyndighed for programmet, kan føre til justeringer af den vejledende programmering.

3.   Bortset fra denne midtvejsevaluering kan Kommissionen til enhver tid gennemføre en evaluering af det fælles operationelle program eller en del af dette.

4.   Året efter afslutningen af gennemførelsesfasen for projekter, der finansieres under det fælles operationelle program, gennemfører Kommissionen en efterfølgende evaluering af programmet.

Artikel 7

Revision af fælles operationelle programmer

1.   Tilpasninger af finansieringsoversigten for det fælles operationelle program, som blot vedrører overførsel af fællesskabsmidler fra én prioritet til en anden, der beløber sig til højst 20 % af de oprindeligt fastlagte beløb for hver enkelt prioritet, kan uden videre gennemføres af den fælles forvaltningsmyndighed efter forudgående godkendelse af det fælles overvågningsudvalg. Den fælles forvaltningsmyndighed giver Kommissionen meddelelse om sådanne ændringer.

Denne regel kan kun anvendes på teknisk bistand, der finansieres med fællesskabsbevillinger, hvis der forinden foreligger en skriftlig tilladelse fra Kommissionen.

2.   På begrundet anmodning fra det fælles overvågningsudvalg eller på foranledning af Kommissionen i forståelse med det fælles overvågningsudvalg kan de fælles operationelle programmer gennemgås på ny og eventuelt revideres i følgende tilfælde:

a)	for at tage hensyn til vigtige samfundsøkonomiske ændringer eller grundlæggende ændringer af fællesskabsprioriteterne eller de nationale eller regionale prioriteter for det område, der er omfattet af programmet

b)	som følge af vanskeligheder med gennemførelse, der navnlig medfører betydelige forsinkelser af gennemførelsen

c)	i tilfælde af overførsel af fællesskabsmidler fra en prioritet til en anden, som går ud over den fleksibilitetsmargin, der er omhandlet i stk. 1 i denne artikel

d)	på baggrund af de evalueringer, der er omhandlet i artikel 6, stk. 2 og 3

e)	ved eventuel indstilling af programmet som omhandlet i artikel 44.

3.   Revision af et fælles operationelt program som planlagt i de tilfælde, som er omhandlet i stk. 2, vedtages ved kommissionsbeslutning og kræver indgåelse af en tillægsaftale til de finansieringsaftaler, der er omhandlet i artikel 10.

Artikel 8

Brug af sprog

1.   I forbindelse med hvert fælles operationelt program anvendes der et eller flere af Den Europæiske Unions officielle sprog som arbejdssprog inden for programmets forvaltningsstrukturer.

2.   Af hensyn til programmernes partneraspekt kan støttemodtagerne under projekterne forelægge den fælles forvaltningsmyndighed alle dokumenter vedrørende deres projekt på deres nationale sprog, hvis denne mulighed udtrykkeligt nævnes i programmet, og det fælles overvågningsudvalg tager højde for, at der træffes de nødvendige tolknings- og oversættelsesforanstaltninger via den fælles forvaltningsmyndighed.

3.   Udgifter til tolkning og oversættelser for de programsprog, der vælges, dækkes:

a)	inden for rammerne af de enkelte fælles operationelle programmer, via budgetposten for teknisk bistand

b)	inden for rammerne af de enkelte projekter, via budgettet for hvert enkelt projekt.

Artikel 9

Startfase for fælles operationelle programmer

1.   Efter vedtagelse af det fælles operationelle program ved kommissionsbeslutning iværksættes programmet øjeblikkeligt i medlemsstaterne med bevillinger til grænseoverskridende samarbejde hidrørende fra udgiftsområde 1 B i de finansielle overslag (Interinstitutionel aftale 2006/C 139/01) (2) under det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument. Der kan også træffes fælles foranstaltninger, der er nødvendige for programmets gennemførelse, f.eks.:

a)	igangsættelse af arbejdet i den fælles forvaltningsmyndighed og i det fælles tekniske sekretariat

b)	afholdelse af de første møder i det fælles overvågningsudvalg, herunder med deltagelse af repræsentanterne for de partnerlande, der endnu ikke har undertegnet finansieringsaftalen

c)	forberedelse og gennemførelse af udbudsprocedurer og procedurer til indkaldelse af forslag, eventuelt med en suspensionsklausul knyttet til finansieringsaftalernes undertegnelse.

2.   Den kommissionsbeslutning, som er omhandlet i stk. 1, anvendes på alle de lande, der deltager i programmet, når der er indgået en finansieringsaftale med disse lande i henhold til artikel 10.

AFDELING 2

Finansieringsaftale

Artikel 10

Undertegnelse af finansieringsaftalen

1.   Der indgås en finansieringsaftale mellem Kommissionen og hvert af de partnerlande, der deltager i det pågældende fælles operationelle program. Den fælles forvaltningsmyndighed, som er udpeget inden for rammerne af hvert fælles operationelt program, kan medundertegne finansieringsaftalen.

2.   Det fælles operationelle program, der er vedtaget af Kommissionen, udgør det tekniske bilag til finansieringsaftalen.

3.   De enkelte finansieringsaftaler indgås senest inden udgangen af det år, der følger efter året for kommissionsbeslutningen om godkendelse af det fælles operationelle program (»N+1«-reglen).

4.   Hvis aftalen ikke indgås inden for den fastsatte frist, kan den eksterne del af det fælles operationelle program ikke iværksættes for det pågældende partnerlands vedkommende.

Når et program omfatter flere partnere, kan det iværksættes med hvert af de berørte partnerlande, når de har undertegnet deres egen finansieringsaftale.

5.   Hvis intet partnerland undertegner en finansieringsaftale inden for den fastsatte frist, bliver den eksterne del af det fælles operationelle program ugyldigt, og de regler, der er omhandlet i artikel 44, stk. 3 og 4, finder anvendelse.

KAPITEL III

FORVALTNINGSSTRUKTURER FOR FÆLLES OPERATIONELLE PROGRAMMER

AFDELING 1

Fælles overvågningsudvalg

Artikel 11

Sammensætning af det fælles overvågningsudvalg

1.   Det fælles overvågningsudvalg er sammensat af repræsentanter, der af de enkelte deltagerlandene er bemyndiget til at træffe alle beslutninger vedrørende det fælles operationelle program inden for rammerne af udvalgets beføjelser. Medlemmerne af udvalget har funktionel og ikke personlig bemyndigelse til at repræsentere deres land. Udvalget omfatter ligeledes en formand og en sekretær. Sekretæren skal udvælges blandt medlemmerne af den fælles forvaltningsmyndighed.

2.   Bortset fra parternes bemyndigede repræsentanter er det vigtigt, at deltagerlandene sikrer passende repræsentation af civilsamfundet (lokale administrative myndigheder, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet), således at de forskellige lokale parter i vidt omfang inddrages i gennemførelsen af det fælles operationelle program.

3.   Kommissionen inviteres til at deltage i hvert møde i det fælles overvågningsudvalg på samme tid som deltagerlandene, og den informeres om de resultater, der opnås med arbejdet. Den kan på eget initiativ deltage i hele mødet eller en del af overvågningsudvalgets møde som observatør men uden beføjelse til at træffe beslutning.

Artikel 12

Arbejdet i det fælles overvågningsudvalg

1.   De bemyndigede medlemmer af overvågningsudvalget vedtager dets forretningsorden med enstemmighed.

2.   Det fælles overvågningsudvalg træffer beslutning efter fælles overenskomst. Det kan imidlertid i visse tilfælde anvende en afstemningsprocedure, navnlig når der er tale om at træffe et endeligt valg om projekter og den støtte, der bevilliges hertil. I forbindelse med denne afstemningsprocedure har hvert land én stemme uanset antallet af repræsentanter for landene.

3.   De bemyndigede repræsentanter vælger en formand. Udvalget kan beslutte at betro formandskabet til en repræsentant for den fælles forvaltningsmyndighed eller en anden ekstern person.

Formanden for det fælles overvågningsudvalg indtager rollen som dommer og leder drøftelserne. Han bevarer sin stemmeret, medmindre formandskabet er betroet til en repræsentant for den fælles forvaltningsmyndighed eller en anden ekstern person. I sidstnævnte tilfælde har formanden ingen stemmeret.

4.   Overvågningsudvalget holder møde efter behov, men mindst en gang om året. Det indkaldes af formanden på foranledning af den fælles forvaltningsmyndighed eller på begrundet anmodning fra et af dets bemyndigede medlemmer eller fra Kommissionen. Det kan ligeledes træffe beslutning ved skriftlig procedure på foranledning af formanden, den fælles forvaltningsmyndighed eller et af deltagerlandene. I tilfælde af uenighed kan hvert enkelt medlem anmode om sagsbehandling på et møde.

5.   Efter hvert møde i det fælles overvågningsudvalg udarbejdes der en protokol, der undertegnes af formanden og sekretæren. Den fremsendes til alle udvalgets medlemmer og til Kommissionen.

Artikel 13

Opgaver for det fælles overvågningsudvalg

Udvalget har bl.a. følgende opgaver i forbindelse med det fælles operationelle program:

a)	Det godkender arbejdsprogrammet for den fælles forvaltningsmyndighed.

b)	Det træffer beslutning om omfanget og anvendelsen af programressourcerne til teknisk bistand og menneskelige ressourcer.

c)	På hvert møde gennemgår det de forvaltningsforanstaltninger, som den fælles forvaltningsmyndighed har truffet.

d)	Det nedsætter udvalgene med ansvar for projektudvælgelse.

e)	Det fastlægger kriterierne til projektudvælgelse og træffer de endelige valg med hensyn til projekter og den støtte, der bevilliges hertil.

f)	På hvert af udvalgets møder og på baggrund af dokumenter, der fremlægges af den fælles forvaltningsmyndighed, evaluerer det og fører tilsyn med de resultater, der opnås i forsøget på at nå målene for det fælles operationelle program.

g)	Det gennemgår alle de rapporter, der fremlægges af den fælles forvaltningsmyndighed, og træffer eventuelt egnede foranstaltninger.

h)	Det gennemgår tilfælde af omtvistet opkrævning, som den fælles forvaltningsmyndighed har gjort opmærksom på.

Hvis det fælles overvågningsudvalg, når det træffer de beslutninger, der er omhandlet i stk. 1, litra e), beslutter ikke at følge alle eller en del af udvælgelsesudvalgets henstillinger, bør det begrunde sin beslutning skriftligt. Denne beslutning videregives derefter af den fælles forvaltningsmyndighed til Kommissionen med henblik på forudgående godkendelse. Kommissionen afgiver udtalelse til den fælles forvaltningsmyndighed inden for en frist på 15 arbejdsdage.

Forvaltningsmyndighedens aktiviteter bør gennemføres i overensstemmelse med de gældende forordninger og bestemmelser. Forvaltningsmyndigheden har til opgave at sikre sig, at overvågningsudvalgets beslutninger er i overensstemmelse med disse regler.

AFDELING 2

Fælles forvaltningsmyndighed

Artikel 14

Tilrettelæggelse af arbejdet i den fælles forvaltningsmyndighed

1.   Den fælles forvaltningsmyndighed er generelt et nationalt, regionalt eller lokalt offentligretligt organ. Den fælles forvaltningsmyndighed kan også være et privatretligt organ, der har til opgave at yde offentlige tjenesteydelser.

Dette organ bør give tilstrækkelige finansielle garantier og opfylde de betingelser, der er fastsat i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (3), særlig artikel 54, og i Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 (4), særlig artikel 38, 39 og 41.

2.   Deltagerlandene pålægger den fælles forvaltningsmyndighed at varetage de opgaver til gennemførelse af det fælles operationelle program, som de er betroet i forbindelse med forvaltningen af programmet. De har ansvaret for, inden for rammerne af det fælles overvågningsudvalg, at kontrollere, at anvendelsen af midlerne er i overensstemmelse med de regler og principper, der er gældende for forvaltningen af programmet.

3.   Den fælles forvaltningsmyndigheds arbejde kan finansieres med fællesskabsbevillinger til teknisk bistand og ved samfinansiering, navnlig ved bidrag i form af naturalier som omhandlet i artikel 19, stk. 3.

4.   De regnskaber, der udarbejdes af den fælles forvaltningsmyndighed, underkastes årligt en efterfølgende ekstern revision, der gennemføres af et uafhængigt organ som omhandlet i artikel 31.

5.   Tilrettelæggelsen af arbejdet i den fælles forvaltningsmyndighed er baseret på bedste internationale praksis, hvad angår forvaltning og intern kontrol, og der anvendes systemer til forvaltning og intern kontrol, der er tilpasset gennemførelsen af dens opgaver, således at der sikres lovlighed, formel rigtighed og god finansiel forvaltning af foranstaltningerne.

Den operationelle forvaltning og den finansielle forvaltning varetages således uafhængigt inden for rammerne af den fælles forvaltningsmyndighed. Funktionerne som henholdsvis anvisningsberettiget og regnskabsfører er adskilte og indbyrdes uforenelige.

6.   Den fælles forvaltningsmyndighed råder over en intern revisionstjeneste, som er uafhængig af de enheder, der varetager funktionerne som henholdsvis anvisningsberettiget, regnskabsfører og forvaltningsansvarlig enhed.

7.   Den fælles forvaltningsmyndighed anvender procedurer, der skal sikre, at de oplyste programudgifter er velbegrundede og lovmæssige, og den benytter sig til det formål af pålidelige og it-baserede systemer til regnskabsføring, overvågning og finansiel information.

8.   Den fælles forvaltningsmyndighed overvåger navnlig, at betingelser og betalingsfrister efterleves i forbindelse med udbetaling af støtte og kontrakter, som den undertegner med tredjeparter. Ved hjælp af velegnede kontrolprocedurer sikrer den sig, at de midler, der udbetales i forbindelse med støtte og kontrakter, udelukkende anvendes til de godkendte formål.

Den anvender et generelt system til regnskabsføring og til administrativ og finansiel overvågning af støtte og kontrakter (udveksling af korrespondance, overvågning eller erindringsskrivelser, modtagelse af rapporter osv.).

9.   Den fælles forvaltningsmyndighed underretter øjeblikkeligt Kommissionen og det fælles overvågningsudvalg om enhver ændring af sine procedurer eller sin organisation eller enhver anden omstændighed, som kan have indflydelse på programmets gennemførelse.

10.   Den fælles forvaltningsmyndighed er, ligesom de forskellige støttemodtagere, kontrahenter og partnere, der er omfattet af de kontrakter, som den undertegner med henblik på gennemførelse af projekter, underlagt kontrol foretaget af Kommissionen, De Europæiske Fællesskabers Revisionsret og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF).

Artikel 15

Den fælles forvaltningsmyndigheds opgaver

1.   Den fælles forvaltningsmyndighed varetager forvaltning og gennemførelse af det fælles operationelle program, herunder teknisk bistand, under overholdelse af princippet for god finansiel forvaltning og i overensstemmelse med principperne om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet, og den gennemfører de nødvendige kontroller på de vilkår og måder, der er fastsat i den gældende lovgivning.

2.   Den fælles forvaltningsmyndigheds opgaver omfatter bl.a.:

a)	tilrettelæggelse og sekretariatsopgaver i forbindelse med møder i det fælles overvågningsudvalg, herunder udarbejdelse af mødereferater

b)	udarbejdelse af detaljerede årlige programbudgetter og af anmodninger om nødvendige bevillinger til Europa-Kommissionen

c)	udarbejdelse af operationelle og finansielle årsrapporter og indsendelse heraf til det fælles overvågningsudvalg og til Kommissionen

d)	gennemførelse, ved myndighedens egen interne revisionstjeneste, af et program for revision af interne kredsløb og korrekt anvendelse af procedurer inden for den fælles forvaltningsmyndighed; de årlige interne revisionsrapporter skal fremsendes til det fælles overvågningsudvalg og til Kommissionen

e)	gennemførelse af udbudsprocedurer og indkaldelse af forslag med henblik på udvælgelse af projekter efter det fælles overvågningsudvalgs godkendelse

f)	modtagelse af ansøgninger og varetagelse af tilrettelæggelse, formandskab og sekretariatsopgaver i forbindelse med udvælgelseskomitéer samt indsendelse til det fælles overvågningsudvalg og til Kommissionen af rapporter med udvælgelseskomitéernes anbefalinger

g)	indgåelse af kontrakter om de forskellige projekter med støttemodtagere og kontrahenter efter det fælles overvågningsudvalgs udvælgelse af projekter

h)	operationel opfølgning og finansiel forvaltning af projekter

i)	øjeblikkelig underretning af det fælles overvågningsudvalg om alle tilfælde af omtvistet opkrævning

j)	gennemførelse af eventuelle undersøgelser vedrørende miljøkonsekvenser på programniveau

k)	gennemførelse af den plan for information og synliggørelse, der er omhandlet i artikel 42.

Artikel 16

Fælles teknisk sekretariat

1.   Hver fælles forvaltningsmyndighed kan efter forudgående godkendelse fra det fælles overvågningsudvalg lade sig bistå i den daglige forvaltning af det fælles operationelle program af et fælles teknisk sekretariat, der råder over de nødvendige midler.

Aktiviteterne i det fælles tekniske sekretariat finansieres med bevillingerne til teknisk bistand.

2.   Det fælles tekniske sekretariat kan eventuelt råde over mindre lokale kontorer i deltagerlandene, som kan informere potentielle støttemodtagere i de berørte lande om de aktiviteter, der er planlagt inden for rammerne af programmet.

Artikel 17

Kontinuitetsprincippet

I det tilfælde, at en allerede eksisterende fælles forvaltningsmyndighed, der råder over en struktur, som Kommissionen har godkendt til forvaltning af igangværende eller tidligere programmer, på ny udpeges til at varetage forvaltningen af et fælles operationelt program, er det ikke nødvendigt at ændre den eksisterende organisation for denne fælles forvaltningsmyndighed, hvis den eksisterende struktur opfylder kravene i nærværende forordning.

KAPITEL IV

FINANSIEL FORVALTNING AF FÆLLES OPERATIONELLE PROGRAMMER

AFDELING 1

Finansiering

Artikel 18

Teknisk bistand finansieret ved fællesskabsbidrag

Den tekniske bistand, der er berettiget til fællesskabsfinansiering, er højst 10 % af det samlede fællesskabsbidrag til det fælles operationelle program.

Fra sag til sag og med henvisning til udgiftsniveauet de foregående programår og til forventede og begrundede programbehov er det ved en revision af programmet imidlertid muligt at overveje en forhøjelse af de beløb til teknisk bistand, der oprindeligt var fastsat for programmet.

Artikel 19

Samfinansieringskilder

1.   Samfinansiering finder sted med landenes egne ressourcer eller ressourcer fra organer, der deltager i de fælles operationelle programmer.

2.   Deltagerlandene kan selv træffe beslutning om samfinansieringskilder, beløbsstørrelse og fordeling på mål og prioriteter for samfinansieringen under hvert fælles operationelt program.

3.   Den fælles forvaltningsmyndigheds bidrag i naturalier kan efter Kommissionens forudgående godkendelse betragtes som samfinansiering. Det bør i så tilfælde udtrykkeligt nævnes i programdokumentet.

Artikel 20

Samfinansieringssats

1.   Samfinansieringen udgør mindst 10 % af fællesskabsbidraget til det fælles operationelle program bortset fra støtten til teknisk bistand, som finansieres via fællesskabsbidraget.

2.   Samfinansieringen fordeles om muligt jævnt over hele programperioden, således at minimumsmålet på 10 % nås ved programmets afslutning.

Artikel 21

Bankkonto for det fælles operationelle program og forfinansieringsrenter

1.   Den enhed, der varetager regnskabsførerfunktionen under den fælles forvaltningsmyndighed, åbner og forvalter én bankkonto i euro, som er specifik for programmet. Ved anvendelse af denne konto kræves det, at både den anvisningsberettigede og regnskabsføreren for den fælles forvaltningsmyndighed undertegner.

2.   Hvis der tilskrives renter på bankkontoen, anvendes renter hidrørende fra forfinansieringsbetalinger til det pågældende fælles operationelle program og opgives til Kommissionen i den endelige rapport, der er omhandlet i artikel 32.

Artikel 22

Regnskab for det fælles operationelle program

Regnskabet for det fælles operationelle program føres af den enhed under den fælles forvaltningsmyndighed, som har ansvaret for de finansielle operationer. Dette regnskab er autonomt og særskilt og vedrører kun foranstaltninger under det fælles operationelle program. Det gør det muligt at gennemføre en analytisk overvågning af programmet for de enkelte mål, prioriteter og foranstaltninger.

Den fælles forvaltningsmyndighed redegør for afstemningen af dette regnskab med saldoen for programbankkontoen over for det fælles overvågningsudvalg for programmet og Kommissionen i tilknytning til årsrapporten og ved enhver anmodning om supplerende forfinansiering.

Artikel 23

Kontraktprocedurer

1.   De kontraktprocedurer for indkøbsaftaler og støtte, som er nødvendige for den fælles forvaltningsmyndigheds gennemførelse af det fælles operationelle program, er dem, der er gældende for eksterne aktioner, og de er fastsat i artikel 162-170 i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 og artikel 231-256 i forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002.

De gældende procedurer og standarddokumenterne og de tilhørende kontraktmodeller findes i den praktiske vejledning for kontraktprocedurer i forbindelse med eksterne aktioner (Practical Guide to Contracts Procedures for EC External Actions) og de tilhørende bilag, der er gældende på tidspunktet for gennemførelse af udbudsprocedurer eller indkaldelse af forslag.

2.   Reglerne for støtteberettigelse i forbindelse med udbud og indkaldelse af forslag er fastsat i artikel 14 i forordning (EF) nr. 1638/2006 og i artikel 40 og 41 i nærværende forordning.

3.   Disse bestemmelser er gældende på hele det geografiske område for programmet, både på medlemsstaternes område og deltagerlandenes område.

AFDELING 2

Betaling

Artikel 24

Kommissionens årlige forpligtelser

Ud over den indledende budgetmæssige forpligtelse, som ledsager beslutningen om godkendelse af det fælles operationelle program, indgår Kommissionen hvert år de ledsagende budgetforpligtelser senest den 31. marts det pågældende år. Forpligtelsesbeløbet fastsættes ud fra finansieringsoversigten over den planlagte årlige fordeling, som er angivet i det fælles operationelle program, de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af programmet, og inden for rammerne af de disponible bevillinger. Kommissionen informerer den fælles forvaltningsmyndighed om den nøjagtige dato for indgåelse af de årlige forpligtelser.

Artikel 25

Fælles regler for betalinger

1.   Alle Kommissionens betalinger af fællesskabsbidrag sker inden for rammerne af de disponible midler. Kommissionen modregner automatisk enhver betaling til den fælles forvaltningsmyndighed i den første årlige rate af forpligtelsesbevillingen, indtil dette ratebeløb er opbrugt. Når den første årlige rate af forpligtelsesbevillingen er opbrugt, kan man begynde at bruge den næste rate.

2.   Betalingerne foretages i euro på bankkontoen for det fælles operationelle program.

3.   Betalingerne kan tage form af forfinansiering eller betaling af saldo.

Artikel 26

Forfinansiering

1.   Hvert år, når den er blevet underrettet om indgåelse af en budgetforpligtelse, kan den fælles forvaltningsmyndighed højst anmode om, at 80 % af fællesskabsbidraget til finansiering af det igangværende regnskabsår udbetales i form af forfinansiering.

Fra det fælles operationelle programs andet år ledsages anmodningen om forfinansiering af den midlertidige årlige finansieringsrapport, der dækker alle udgifter og indtægter for det foregående år, og som endnu ikke er godkendt ved en ekstern revisionsrapport; rapporten skal være ledsaget af et budgetoverslag over den fælles forvaltningsmyndigheds forpligtelser og udgifter for det efterfølgende år.

Efter gennemgang af denne rapport og efter evaluering af programmets reelle finansieringsbehov og verifikation af disponible bevillinger gennemfører Kommissionen betaling af hele eller en del af den forfinansiering, der er anmodet om.

2.   Den fælles forvaltningsmyndighed kan i løbet af året anmode om udbetaling af hele eller en del af saldoen af det årlige fællesskabsbidrag som supplerende forfinansiering.

Den fælles forvaltningsmyndighed baserer sin ansøgning på en midlertidig finansiel rapport, som dokumenterer, at de udgifter, der er afholdt eller efter planen vil skulle afholdes i løbet af det pågældende år, overstiger de tidligere forfinansieringsbeløb.

Denne supplerende udbetaling udgør en supplerende forfinansiering, for så vidt som den ikke er godkendt ved en ekstern revisionsrapport.

3.   I anden halvdel af hvert programgennemførelsesår sammenholder Kommissionen tidligere forfinansieringer med de faktisk afholdte og støtteberettigede udgifter som godkendt i den eksterne årlige revisionsrapport, jf. artikel 31.

Kommissionen foretager på baggrund heraf eventuelt nødvendige finansielle tilpasninger.

Artikel 27

Inddrivelse

1.   Den fælles forvaltningsmyndighed er ansvarlig for inddrivelse af uberettigede eller ikke-støtteberettigede udgifter og for forholdsmæssigt tilpasset tilbagebetaling til Kommissionen af dennes bidrag til programmet.

Hvis der ved modtagelse af en endelig rapport i forbindelse med en kontrakt, eller det efter en kontrol eller revision konstateres, at der er foretaget udbetalinger for ikke-støtteberettigede udgifter, udsteder den fælles forvaltningsmyndighed indtægtsordrer over for de pågældende støttemodtagere og kontrahenter.

2.   Hvis inddrivelsen vedrører en fordring hos en støttemodtager, en kontrahent eller en partner, der er etableret i en medlemsstat, og den fælles forvaltningsmyndighed ikke formår at inddrive fordringen inden for et år efter udstedelsen af indtægtsordren, betaler den medlemsstat, hvor støttemodtageren, kontrahenten eller den berørte partner er etableret, det skyldige beløb til den fælles forvaltningsmyndighed, inden den søger fyldestgørelse hos støttemodtageren, kontrahenten eller partneren.

3.   Hvis inddrivelsen vedrører en fordring hos en støttemodtager, en kontrahent eller en partner, der er etableret i et partnerland, og den fælles forvaltningsmyndighed ikke formår at inddrive fordringen inden for et år efter udstedelsen af indtægtsordren, forelægger den fælles forvaltningsmyndighed sagen for Kommissionen, som på grundlag af et komplet dossier overtager inddrivelsen af fordringen hos støttemodtageren, kontrahenten eller partneren, der er etableret i partnerlandet, eller direkte hos det pågældende lands nationale myndigheder.

4.   Det dossier, der videregives til medlemsstaten eller Kommissionen, indeholder alle de dokumenter, der er nødvendige for at gennemføre inddrivelsen, samt dokumentation for de foranstaltninger, den fælles forvaltningsmyndighed har truffet i forhold til støttemodtageren eller kontrahenten for at inddrive de skyldige beløb.

5.   Den fælles forvaltningsmyndighed skal bestræbe sig på at sikre tilbagebetaling inden for en frist på et år fra udstedelsen af indtægtsordren. Den skal navnlig sikre sig, at fordringen er sikker, opgjort og eksigibel. Når den fælles forvaltningsmyndighed påtænker at give afkald på en fastlagt fordring, sikrer den sig, at afkaldet formelt er i orden og i overensstemmelse med principperne for forsvarlig økonomisk forvaltning og om proportionalitet. Beslutningen om afkald skal være begrundet og er underlagt det fælles overvågningsudvalgs og Kommissionens forudgående godkendelse.

6.   Hvis det ikke har været muligt at inddrive fordringen, eller det ikke har været muligt at oversende et komplet dossier, jf. stk. 4, til medlemsstaten eller Kommissionen på grund af fejl eller forsømmelighed fra den fælles forvaltningsmyndigheds side, er den fælles forvaltningsmyndighed ansvarlig for inddrivelse efter udløbet af fristen på et år, og de skyldige beløb erklæres for ikke-berettigede til fællesskabsstøtte.

7.   I henhold til stk. 2 og 3 indeholder kontrakter, der er indgået af den fælles forvaltningsmyndighed under programmet, en bestemmelse, der gør det muligt for Kommissionen eller den pågældende medlemsstat at foretage inddrivelse hos støttemodtageren, kontrahenten eller partneren, hvis fordringen stadig er gældende et år efter den fælles forvaltningsmyndigheds udstedelse af indtægtsordren.

AFDELING 3

Rapportering

Artikel 28

Den fælles forvaltningsmyndigheds årlige rapporter

1.   Senest den 30. juni hvert år forelægger forvaltningsmyndigheden Kommissionen en årsrapport, der er godkendt ved den revisionsrapport, der er omhandlet i artikel 31 og vedrører gennemførelsen af det operationelle program fra 1. januar til 31. december det foregående år, som forinden er godkendt af det fælles overvågningsudvalg. Den første årsrapport fremlægges senest den 30. juni i løbet af det andet programår.

2.   Hver årsrapport indeholder:

a)

en teknisk del, der beskriver: — de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af programmet og dets prioriteter — en detaljeret liste over undertegnede kontrakter og eventuelle konstaterede vanskeligheder — aktiviteter, der er gennemført som led i teknisk bistand i løbet af det foregående år — foranstaltninger, der er truffet med hensyn til overvågning, evaluering og revision af projekter, resultater heraf og aktioner, der sættes i gang for at afhjælpe de konstaterede problemer — informations- og kommunikationsaktiviteter — programmet over aktiviteter, der skal sættes i gang det kommende år

b)

et finansielt afsnit med detaljerede oplysninger for hver prioritet (beløbsangivelse i euro): — de beløb, der er afsat til den fælles forvaltningsmyndighed af Kommissionen som fællesskabsbidrag og af deltagerlandene til samfinansiering samt andre eventuelle indtægter under programmet — betalinger og inddrivelse, der gennemføres af den fælles forvaltningsmyndighed i forbindelse med teknisk bistand og til fordel for projekter, samt afstemning med programbankkontoen — omfanget af støtteberettigede udgifter, der er afholdt i forbindelse med projekterne, således som de er angivet af støttemodtagerne i deres rapporter og betalingsanmodninger — budgetoverslag over den fælles forvaltningsmyndigheds forpligtelser og udgifter for det efterfølgende år

c)

en erklæring undertegnet af repræsentanten for den fælles forvaltningsmyndighed om, at de systemer til forvaltning og kontrol, som er etableret under programmet i løbet af det foregående år, fortsat er i overensstemmelse med den model, Kommissionen har godkendt, og at de har fungeret på en sådan måde, at der er rimelig vished for rigtigheden af de udgiftsanmeldelser, der er angivet i den finansielle rapport, og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed.

Artikel 29

Den interne revisionstjenestes årsrapport

1.   Den fælles forvaltningsmyndigheds interne revisionstjeneste iværksætter årligt et program for kontrol med de interne kredsløb og korrekt anvendelse af procedurerne i den fælles forvaltningsmyndighed. Den udarbejder en årsrapport, som den fremsender til repræsentanten for den fælles forvaltningsmyndighed.

2.   Den fælles forvaltningsmyndighed fremsender den rapport, som er omhandlet i stk. 1, til Kommissionen og til det fælles overvågningsudvalg som bilag til sin årsrapport, jf. artikel 28.

Artikel 30

Årsrapport om gennemførelsen af programmet for projektrevision

1.   Den fælles forvaltningsmyndighed udarbejder hvert år en rapport om gennemførelsen det foregående år af et projektrevisionsprogram som omhandlet i artikel 37. Denne rapport indeholder en detaljeret beskrivelse af den metode, som den fælles forvaltningsmyndighed har brugt til at udvælge et repræsentativt udsnit af projekterne, af de gennemførte kontroller, de formulerede anbefalinger og de konklusioner, der er draget af den fælles forvaltningsmyndighed med hensyn til den finansielle forvaltning af de pågældende projekter.

2.   Den fælles forvaltningsmyndighed fremsender den rapport, som er omhandlet i stk. 1, til Kommissionen og til det fælles overvågningsudvalg som bilag til sin årsrapport, jf. artikel 28.

Artikel 31

Ekstern revisionsrapport

1.   Uafhængigt af de eksterne revisioner, der gennemføres i forhold til den fælles forvaltningsmyndighed af myndighederne i det land, hvor den er etableret, benytter den fælles forvaltningsmyndighed et uafhængigt offentligt organ eller en uafhængig autoriseret revisor, som er medlem af et internationalt anerkendt tilsynsorgan for lovpligtig revision, til hvert år at foretage en efterfølgende kontrol, som er i overensstemmelse med normerne og de etiske regler for International Federation of Accountants (IFAC), af de udgifter og indtægter, som den fælles forvaltningsmyndighed har angivet i sin årlige finansrapport.

2.   Den eksterne revision dækker udgifter, der er afholdt direkte af den fælles forvaltningsmyndighed i forbindelse med teknisk bistand og projektforvaltning (betalinger). Med den eksterne revisionsrapport attesteres de udgifter og indtægter, den fælles forvaltningsmyndighed har angivet i sin årlige finansrapport og navnlig, at de anmeldte udgifter er afholdt, og at de er nøjagtige og støtteberettigede.

3.   Den fælles forvaltningsmyndighed fremsender den eksterne revisionsrapport til Kommissionen og til det fælles overvågningsudvalg som bilag til sin årsrapport, jf. artikel 28.

Artikel 32

Afsluttende rapport

Den afsluttende rapport om gennemførelsen af det operationelle program indeholder med de nødvendige ændringer de samme oplysninger som årsrapporterne, herunder deres bilag, i hele programperioden. Den fremlægges senest den 30. juni 2016.

AFDELING 4

Støtteberettigede udgifter under det fælles operationelle program

Artikel 33

Støtteberettigede udgifter under det fælles operationelle program

1.   For at være berettigede til fællesskabsfinansiering bør udgifterne under det operationelle program være afholdt i løbet af programgennemførelsesperioden, jf. artikel 43.

2.   For at kunne betragtes som støtteberettigede udgifter til teknisk bistand i forbindelse med den fælles forvaltningsmyndigheds gennemførelse af programmet skal disse udgifter opfylde følgende kriterier:

a)

De skal være nødvendige for gennemførelse af programmet i henhold til de kriterier, der er fastsat for programmet og af det fælles overvågningsudvalg, og være i overensstemmelse med principperne for forsvarlig økonomisk forvaltning, herunder navnlig princippet om sparsommelighed og omkostningseffektivitet.

b)	De skal være opført i programregnskabet, være identificerbare og kontrollerbare og attesteret ved originale bilag, og

c)	de skal være afholdt som led i anvendelsen af de gældende kontraktprocedurer.

3.   Med forbehold af stk. 1 og 2 er følgende omkostninger støtteberettigede:

a)

udgifter til personale, der er beskæftiget under programmet, i form af lønninger inkl. arbejdsgiverbidrag og andre udgifter, der indgår i aflønningen. De bør ikke overstige de lønninger og udgifter, der normalt afholdes af den struktur, der understøtter den fælles forvaltningsmyndighed, eller det fælles tekniske sekretariat, medmindre det kan dokumenteres, at et højere niveau er nødvendigt for gennemførelsen af det fælles operationelle program

b)

rejse- og opholdsudgifter for personalet og andre personer, der deltager i det fælles operationelle program, forudsat at de svarer til den sædvanlige praksis for de myndigheder, der er udpeget til at forvalte programmet. Ved afholdelse efter faste satser af opholdsudgifter, bør satserne desuden ikke overstige de grænser, der er offentliggjort af Europa-Kommissionen ved godkendelsen af det fælles operationelle program

c)

udgifter til køb eller leje af udstyr (nyt eller brugt) og leverancer til specifik brug for den fælles forvaltningsmyndighed eller det fælles tekniske sekretariat med henblik på at gennemføre det fælles operationelle program samt udgifter til tjenesteydelser, for så vidt som disse udgifter svarer til dem, der er gældende på markedet

d)	udgifter til forbrugsgoder

e)	indirekte udgifter til afholdelse af administrative generalomkostninger

f)	udliciteringsudgifter

g)	udgifter, der er direkte affødt af de krav, der er fastsat i nærværende forordning og i programmet (f.eks. foranstaltninger til information og synliggørelse, evalueringer, eksterne revisioner, oversættelser osv.), herunder udgifter til finansielle tjenester (f.eks. udgifter til bankoverførsler).

Artikel 34

Ikke-støtteberettigede udgifter under det fælles operationelle program

Følgende udgifter til teknisk bistand i forbindelse med den fælles forvaltningsmyndigheds gennemførelse af programmet er ikke-støtteberettigede:

a)	gæld og hensættelser til dækning af tab eller gæld

b)	renter af gæld

c)	udgifter, der allerede er finansieret inden for andre rammer

d)	køb af arealer eller ejendom

e)

kurstab

f)	afgifter, herunder moms, medmindre den fælles forvaltningsmyndighed ikke kan opkræve dem, og hvis den gældende lovgivning ikke forhindrer deres afholdelse

g)	bevillinger til eksterne organer

h)

bøder.

Artikel 35

Bidrag i form af naturalier til det fælles operationelle program

Eventuelle bidrag i form af naturalier fra deltagerlandene og eventuelt fra andre kilder bør angives særskilt i budgettet for det fælles operationelle program og er ikke-støtteberettigede.

Denne form for bidrag kan ikke betragtes som en del af deltagerlandenes samfinansiering for så vidt angår det minimum på 10 %, der er omhandlet i artikel 20, bortset fra de startbidrag fra den fælles forvaltningsmyndighed, der er omhandlet i artikel 19, stk. 3, i nærværende forordning.

Udgifter til personale fra deltagerlandene, der er beskæftiget med teknisk bistand under programmet, betragtes ikke som bidrag i naturalier og kan ikke betragtes som samfinansiering i programbudgettet.

Artikel 36

Støtteberettigede udgifter på projektniveau

1.   Udgifterne for hvert projekt bør være afholdt i løbet af gennemførelsesperioden for hver enkelt berørt kontrakt.

2.   Støtteberettigede udgifter, ikke-støtteberettigede udgifter og muligheden for at yde bidrag i form af naturalier på projektniveau er fastlagt i de kontrakter, der er undertegnet med støttemodtagere og kontrahenter.

AFDELING 5

Kontrol

Artikel 37

Årligt program for projektrevision

1.   Fra det første år af det fælles operationelle programs gennemførelse fastlægger den fælles forvaltningsmyndighed hvert år et revisionsprogram for de projekter, som den finansierer.

2.   De kontroller, der er omhandlet i stk. 1, gennemføres på grundlag af regnskabsbilag og på stedet for et udsnit af projekter, der udvælges af den fælles forvaltningsmyndighed efter en vilkårlig statistisk stikprøvemetode, der er baseret på internationalt anerkendte revisionsnormer, navnlig under hensyn til de risikofaktorer, der er forbundet med projektbeløbene, foranstaltningernes art, arten af støttemodtagere eller andre relevante forhold. Stikprøven er tilstrækkeligt repræsentativ til at garantere et acceptabelt sikkerhedsniveau, hvad angår den fælles forvaltningsmyndigheds kontrol vedrørende den faktiske rigtighed, nøjagtigheden og støtteberettigelsen for de udgifter, der er oplyst for de enkelte projekter.

Artikel 38

Fællesskabskontrol

Kommissionen, OLAF, Revisionsretten for De Europæiske Fællesskaber og enhver ekstern revisor, der er bemyndiget af disse institutioner, kan kontrollere regnskabsbilag og gennemføre kontrol på stedet vedrørende den fælles forvaltningsmyndigheds og de forskellige støttemodtageres og projektpartneres anvendelse af fællesskabsmidler.

Denne kontrol kan være en generel revision på grundlag af dokumenter, konti og regnskabsbilag og enhver anden dokumentation vedrørende finansiering af det fælles operationelle program (herunder, for den fælles forvaltningsmyndigheds vedkommende, alle dokumenter vedrørende udvælgelse og kontrakter) og af projektet.

Artikel 39

Nationalt overvågningssystem

Medlemsstaterne kan etablere et nationalt kontrolsystem, der gør det muligt at kontrollere gyldigheden af de anmeldte udgifter til foranstaltninger eller dele af foranstaltninger, der gennemføres på deres område, og overensstemmelsen af disse udgifter og foranstaltninger eller dele af hertil knyttede foranstaltninger med fællesskabsreglerne og de nationale regler.

KAPITEL V

PROJEKTER, DER FINANSIERES UNDER DE FÆLLES OPERATIONELLE PROGRAMMER

Artikel 40

Deltagere i projekter under det fælles operationelle program

1.   Projekterne fremlægges af ansøgere, der repræsenterer partnerskaber omfattende mindst en partner fra en medlemsstat, der deltager i programmet, og mindst en partner fra et partnerland, der deltager i programmet.

2.   De ansøgere og de partnere, der er omhandlet i stk. 1, er etableret i de regioner, der er angivet i artikel 4, litra a) og b), og de opfylder de kriterier for støtteberettigelse, der er fastsat i artikel 23, stk. 2, i nærværende forordning.

I tilfælde af, at projektmålene ikke kan nås uden deltagelse af partnere, der er etableret i andre regioner end dem, der er omhandlet i første afsnit, kan en sådan deltagelse godkendes.

Artikel 41

Projekternes art

Der kan være tale om tre typer projekter:

a)	integrerede projekter, hvor partnerne gennemfører en del af projektforanstaltningerne på deres respektive område

b)	symmetriske projekter, hvor der gennemføres ens foranstaltninger parallelt dels i medlemsstaterne, dels i partnerlandene

c)	projekter, der hovedsagelig eller udelukkende gennemføres i én medlemsstat eller ét partnerland, men til fordel for alle eller en del af partnerne i det fælles operationelle program.

Projekterne gennemføres i de regioner, der er omhandlet i artikel 4, litra a) og b), i nærværende forordning.

I særlige tilfælde kan projekterne gennemføres delvist i andre regioner end dem, der er fastsat i stk. 2, hvis det er nødvendigt for at nå projektmålene.

Artikel 42

Information og synliggørelse i forbindelse med det fælles operationelle program

1.   Den fælles forvaltningsmyndighed har ansvaret for information om og synliggørelse af det fælles operationelle program. Den fælles forvaltningsmyndighed træffer i den forbindelse de nødvendige foranstaltninger til at sikre synligheden af Fællesskabets finansierings- eller samfinansieringsindsats, af dens egne aktiviteter og aktiviteter under projekter, der finansieres under programmet. Disse foranstaltninger bør følge de regler, der er gældende for synliggørelse af eksterne foranstaltninger, som fastlægges og offentliggøres af Kommissionen.

2.   Lokalkontorer under det fælles tekniske sekretariat, som eventuelt oprettes i deltagerlande, har til opgave at udbrede kendskabet til aktiviteterne under det fælles operationelle program og informere eventuelt interesserede organer herom.

KAPITEL VI

AFSLUTNING AF FÆLLES OPERATIONELLE PROGRAMMER

Artikel 43

Varigheden af det fælles operationelle program

1.   Gennemførelsesperioden for hvert fælles operationelt program begynder, når Kommissionen vedtager det, og afsluttes senest den 31. december 2016.

2.   Gennemførelsesperioden omfatter følgende faser:

a)

en fase med gennemførelse af det fælles operationelle program af en varighed på højst syv år, der senest afsluttes den 31. december 2013. Efter denne dato kan der hverken igangsættes udbudsprocedurer eller indkaldes forslag, og der kan ikke undertegnes kontrakter, medmindre der er tale om revisions- eller evalueringskontrakter

b)	en fase med gennemførelse af projekter, der finansieres under det fælles operationelle program, og som begynder samtidigt med programgennemførelsesperioden og afsluttes senest den 31. december 2014. Projektaktiviteter, der finansieres under programmet, bør afsluttes senest denne dato

c)

en fase med finansiel afslutning af det fælles operationelle program, som omfatter den finansielle afslutning af alle kontrakter, der er indgået under programmet, efterfølgende evaluering af programmet, fremlæggelse af den endelige rapport og Kommissionens afsluttende betaling eller opkrævning, og denne fase afsluttes senest den 31. december 2016.

Artikel 44

Eventuel indstilling af programmet

1.   I de tilfælde, der er omhandlet i artikel 9, stk. 10, litra c) og d), i forordning (EF) nr. 1638/2006 eller i andre behørigt begrundede tilfælde, kan Kommissionen, på foranledning af det fælles overvågningsudvalg eller på eget initiativ efter høring af det fælles overvågningsudvalg, beslutte at afslutte det fælles operationelle program inden den planlagte afslutning af gennemførelsesperioden.

2.   I så tilfælde forelægger den fælles forvaltningsmyndighed denne anmodning for Kommissionen og fremlægger den endelige rapport senest tre måneder efter Kommissionens beslutning. Efter afslutning af tidligere forfinansiering gennemfører Kommissionen den afsluttende betaling eller udsteder eventuelt en endelig indtægtsordre over for den fælles forvaltningsmyndighed. Kommissionen frigør ligeledes saldobeløbet for forpligtelserne.

3.   Hvis programmet indstilles, fordi partnerlandene ikke har undertegnet finansieringsaftalerne inden for den fastsatte frist, forbliver de budgetforpligtelser, der allerede er indgået i form af bevillinger under det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument til grænseoverskridende samarbejde under udgiftsområde 1 B i de finansielle overslag (Interinstitutionel aftale 2006/C 139/01), tilgængelige i den normalt fastsatte periode, men kan kun anvendes på foranstaltninger, som udelukkende finder sted i de berørte medlemsstater. De budgetforpligtelser, der allerede er indgået i form af bevillinger under det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument til grænseoverskridende samarbejde under udgiftsområde 4 i de finansielle overslag (Interinstitutionel aftale 2006/C 139/01), frigøres.

4.   Hvis partnerlandene ikke undertegner finansieringsaftalen, eller Kommissionen beslutter at indstille det fælles operationelle program før dets planlagte afslutning, anvendes følgende procedure:

a)

Hvad angår bevillingerne fra det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument under udgiftsområde 1 B i de finansielle overslag (Interinstitutionel aftale 2006/C 139/01), anvendes de beløb, der er afsat til efterfølgende årlige forpligtelser under det pågældende fælles operationelle program, inden for rammerne af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) efter de procedurer, der er fastsat i artikel 9, stk. 10, i forordning (EF) nr. 1638/2006.

b)

Hvad angår bevillingerne fra det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument under udgiftsområde 4 i de finansielle overslag (Interinstitutionel aftale 2006/C 139/01), anvendes de beløb, der er afsat til efterfølgende årlige forpligtelser under det pågældende fælles operationelle program, til at finansiere andre programmer eller projekter, der er støtteberettigede under forordning (EF) nr. 1638/2006.

Artikel 45

Opbevaring af dokumenter

Den fælles forvaltningsmyndighed og de forskellige støttemodtagere og projektpartnere bør i en periode på syv år fra betalingen af saldoen for programmet eller hvert projekt opbevare alle dokumenter vedrørende det fælles operationelle program og projektet, navnlig rapporter og dokumentation og regnskaber og regnskabsbilag samt ethvert andet dokument vedrørende finansiering af det fælles operationelle program (herunder, for den fælles forvaltningsmyndigheds vedkommende, alle dokumenter vedrørende udvælgelse og kontrakter) eller de enkelte projekter.

Artikel 46

Afslutning af programmet

1.   Et fælles operationelt program anses for at være afsluttet, når der er truffet følgende foranstaltninger:

a)	Samtlige kontrakter, der er indgået under programmet, er afsluttet.

b)	Saldoen er betalt eller tilbagebetalt.

c)	Kommissionen har frigivet bevillinger.

2.   Afslutningen af det fælles operationelle program berører ikke Kommissionens ret til eventuelt efterfølgende at gennemføre finansielle korrektioner i forhold til den fælles forvaltningsmyndighed eller støttemodtagere under projekter, hvis det som følge af kontrol foretaget efter afslutningsdatoen er nødvendigt at revidere det endelige støtteberettigede beløb for programmer eller projekter.

KAPITEL VII

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 47

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EUT L 310 af 9.11.2006, s. 1.

(2)  Interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1).

(3)  EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.

(4)  EFT L 357 af 31.12.2002, s. 1.

---

10.8.2007

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 210/26

---

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 952/2007

af 9. august 2007

om annullering af registreringen af en betegnelse, der er optaget i registeret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Newcastle Brown Ale (BGB))

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 af 20. marts 2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer (1), særlig artikel 12, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	I overensstemmelse med artikel 12, stk. 2, i forordning (EF) nr. 510/2006 og i henhold til artikel 17, stk. 2, i nævnte forordning er Det Forenede Kongeriges anmodning om annullering af registreringen af betegnelsen »Newcastle Brown Ale« blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (2).

(2)	Eftersom Kommissionen ikke har modtaget indsigelser som omhandlet i artikel 7 i forordning (EF) nr. 510/2006, bør denne betegnelses registrering annulleres.

(3)	På denne baggrund bør betegnelsen slettes i »Register over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser«.

(4)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Beskyttede Geografiske Betegnelser og Beskyttede Oprindelsesbetegnelser —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Registreringen af den betegnelse, der er angivet i bilaget til denne forordning, annulleres.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12. Ændret ved forordning (EF) nr. 1791/2006 (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 1).

(2)  EUT C 280 af 18.11.2006, s. 13.

---

---

10.8.2007

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 210/28

---

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 953/2007

af 9. august 2007

om fastsættelse af eksportrestitutionerne for sirup og andre sukkerprodukter i uforarbejdet stand

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 318/2006 af 20. februar 2006 om den fælles markedsordning for sukker (1), særlig artikel 33, stk. 2, andet afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	I henhold til artikel 32 i forordning (EF) nr. 318/2006 kan forskellen mellem priserne på verdensmarkedet for de produkter, der er nævnt i artikel 1, stk. 1, litra c), d) og g), i forordningen, og priserne på disse produkter inden for Fællesskabet udlignes ved en eksportrestitution.

(2)	I betragtning af den nuværende situation på markedet for sukker bør eksportrestitutioner fastsættes i henhold til bestemmelserne og visse kriterier, der er fastlagt i artikel 32 og 33 i forordning (EF) nr. 318/2006.

(3)	Artikel 33, stk. 2, første afsnit, i forordning (EF) nr. 318/2006 fastsætter, at verdensmarkedssituationen eller særlige krav på nogle markeder kan gøre det nødvendigt at differentiere eksportrestitutionen alt efter bestemmelsessted.

(4)

Eksportrestitutioner bør kun ydes til produkter, som kan cirkulere frit inden for Fællesskabet, og som opfylder kravene i Kommissionens forordning (EF) nr. 951/2006 af 30. juni 2006 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EF) nr. 318/2006 for så vidt angår handel med tredjelande inden for sukkersektoren (2).

(5)

Der kan fastsættes eksportrestitutioner for at udligne prisforskellen mellem EF’s og tredjelandes eksportprodukter. EF’s eksport til visse nære destinationer og til tredjelande, der anvender en præferenceimportordning for EF-produkter, står for tiden i en særlig gunstig konkurrencestilling. Restitutionerne for eksport til disse bestemmelsessteder bør derfor ophæves.

(6)	De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Sukker —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1.   Der ydes eksportrestitutioner som omhandlet i artikel 32 i forordning (EF) nr. 318/2006 for de produkter og de beløb, der er anført i bilaget til nævnte forordning, i henhold til betingelserne i stk. 2.

2.   For at der kan ydes restitutioner i henhold til stk. 1, skal produkterne opfylde de relevante krav i artikel 3 og 4, i forordning (EF) nr. 951/2006.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 10. august 2007.

---

(1)  EUT L 58 af 28.2.2006, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 247/2007 (EUT L 69 af 9.3.2007, s. 3).

(2)  EUT L 178 af 1.7.2006, s. 24. Ændret ved forordning (EF) nr. 2031/2006 (EUT L 414 af 30.12.2006, s. 43).

---

---

10.8.2007

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 210/30

---

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 954/2007

af 9. august 2007

om ændring af restitutionerne for visse varer fra sukkersektoren, der udføres i form af varer, som ikke omfattes af traktatens bilag I

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 318/2006 af 20. februar 2006 om den fælles markedsordning for sukker (1), særlig artikel 33, stk. 2, litra a), stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	De restitutionssatser, som fra den 20. juli 2007 skal anvendes for de i bilaget nævnte produkter udført i form af varer, som ikke henhører under bilag I til traktaten, er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 851/2007 (2).

(2)	Anvendelsen af de regler og kriterier, der er nævnt i forordning (EF) nr. 851/2007, på de oplysninger, som Kommissionen for øjeblikket råder over, fører til en ændring af de nugældende restitutionssatser i overensstemmelse med bilaget til denne forordning —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De i forordning (EF) nr. 851/2007 fastsatte restitutionssatser ændres i overensstemmelse med bilaget til denne forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 10. august 2007.

---

(1)  EUT L 58 af 28.2.2006, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 247/2007 (EUT L 69 af 9.3.2007, s. 3).

(2)  EUT L 188 af 20.7.2007, s. 7.

---

---

10.8.2007

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 210/32

---

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 955/2007

af 9. august 2007

om fastsættelse af restitutionssatserne for visse produkter fra korn- og rissektoren, der udføres i form af varer, som ikke er omfattet af traktatens bilag I

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1784/2003 af 29. september 2003 om den fælles markedsordning for korn (1), særlig artikel 13, stk. 3,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1785/2003 af 29. september 2003 om den fælles markedsordning for ris (2), særlig artikel 14, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 13, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1784/2003 og artikel 14, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1785/2003 kan forskellen mellem noteringerne eller priserne på verdensmarkedet for de produkter, der er nævnt i artikel 1 i hver af de to forordninger, og priserne inden for Fællesskabet udlignes ved en eksportrestitution.

(2)

I Kommissionens forordning (EF) nr. 1043/2005 af 30. juni 2005 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 3448/93 hvad angår eksportrestitutionsordningen og kriterier for fastsættelse af restitutionsbeløbet for visse landbrugsprodukter, der udføres i form af varer, der ikke er omfattet af traktatens bilag I (3), præciseres det, for hvilke af disse produkter der skal fastsættes en restitutionssats, der gælder ved disse produkters udførsel i form af varer, som er anført i bilag III til forordning (EF) nr. 1784/2003 eller i bilag IV til forordning (EF) nr. 1785/2003.

(3)	I henhold til artikel 14, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1043/2005 fastsættes restitutionssatsen hver måned pr. 100 kg af hvert af de pågældende basisprodukter.

(4)

Hvis der forudfastsættes høje restitutionssatser, er der risiko for, at de forpligtelser, der indgås om restitutioner, der kan ydes ved udførsel af landbrugsprodukter, der er iblandet varer uden for traktatens bilag I, ikke kan opfyldes. Der bør derfor træffes beskyttelsesforanstaltninger i disse situationer, uden at indgåelsen af langfristede kontrakter dermed forhindres. Fastsættelse af en særlig restitutionssats for forudfastsættelse af restitutioner er en foranstaltning, der kan sikre, at disse forskellige målsætninger bliver opfyldt.

(5)

Som følge af ordningen mellem Det Europæiske Fællesskab og Amerikas Forenede Stater om Fællesskabets eksport af pastaprodukter til De Forenede Stater, der godkendtes ved Rådets afgørelse 87/482/EØF (4), er det nødvendigt at differentiere restitutionen for varer henhørende under KN-kode 1902 11 00 og 1902 19 alt efter varernes bestemmelsessted.

(6)

I henhold til artikel 15, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 1043/2005 skal der fastsættes en nedsat eksportrestitutionssats, idet der tages hensyn til produktionsrestitutionen i henhold til Kommissionens forordning (EØF) nr. 1722/93 (5) for det anvendte basisprodukt i den periode, hvor varerne anses for fremstillet.

(7)

Spiritusholdige drikkevarer anses for at være mindre følsomme over for prisen på korn, der anvendes ved fremstillingen heraf. I protokol nr. 19 til akten om Danmarks, Irlands og Det Forenede Kongeriges tiltrædelse bestemmes det imidlertid, at der skal vedtages de nødvendige foranstaltninger for at lette anvendelsen af korn fra Fællesskabet til fremstilling af spiritus på basis af korn. Den restitutionssats, der skal anvendes for korn, der udføres i form af spiritusholdige drikkevarer, bør derfor justeres.

(8)	Forvaltningskomitéen for Korn har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Restitutionssatserne for de i bilag I til forordning (EF) nr. 1043/2005 og de i artikel 1 i forordning (EF) nr. 1784/2003 eller i artikel 1 i forordning (EF) nr. 1785/2003 anførte basisprodukter, som udføres i form af varer, der er anført henholdsvis i bilag III til forordning (EF) nr. 1784/2003 eller i bilag IV til forordning (EF) nr. 1785/2003, fastsættes som anført i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 10. august 2007.

---

(1)  EUT L 270 af 21.10.2003, s. 78. Ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1154/2005 (EUT L 187 af 19.7.2005, s. 11).

(2)  EUT L 270 af 21.10.2003, s. 96. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 797/2006 (EUT L 144 af 31.5.2006, s. 1).

(3)  EUT L 172 af 5.7.2005, s. 24. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 447/2007 (EUT L 106 af 24.4.2007, s. 31).

(4)  EFT L 275 af 29.9.1987, s. 36.

(5)  EFT L 159 af 1.7.1993, s. 112. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1584/2004 (EUT L 280 af 31.8.2004, s. 11).

---

---

10.8.2007

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 210/36

---

KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 9. august 2007

om visse beskyttelsesforanstaltninger mod mund- og klovesyge i Det Forenede Kongerige og om ophævelse af beslutning 2007/552/EF

(meddelt under nummer K(2007) 3901)

(EØS-relevant tekst)

(2007/554/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 89/662/EØF af 11. december 1989 om veterinærkontrol i samhandelen i Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (1), særlig artikel 9, stk. 4,

under henvisning til Rådets direktiv 90/425/EØF af 26. juni 1990 om veterinærkontrol og zooteknisk kontrol i samhandelen med visse levende dyr og produkter inden for Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (2), særlig artikel 10, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Der er anmeldt udbrud af mund- og klovesyge i Det Forenede Kongerige.

(2)	Mund- og klovesygesituationen i Det Forenede Kongerige vil kunne udgøre en fare for besætningerne i andre medlemsstater på grund af handelen med levende klovbærende dyr og markedsføringen af visse produkter deraf.

(3)

Det Forenede Kongerige har truffet foranstaltninger inden for rammerne af Rådets direktiv 2003/85/EF af 29. september 2003 om EF-foranstaltninger til bekæmpelse af mund- og klovesyge, om ophævelse af direktiv 85/511/EØF og beslutningerne 89/531/EØF og 91/665/EØF og om ændring af direktiv 92/46/EØF (3), og har truffet yderligere foranstaltninger i de ramte områder.

(4)	Sygdomssituationen i Det Forenede Kongerige kræver, at de britiske foranstaltninger til bekæmpelse af mund- og klovesyge understøttes.

(5)

Som det var tilfældet med beslutning 2007/552/EF af 6. august 2007 om midlertidige beskyttelsesforanstaltninger mod mund- og klovesyge i Det Forenede Kongerige (4), er det nu hensigtsmæssigt at fastsætte høj- og lavrisikoområderne i de berørte medlemsstater som permanente foranstaltninger og at indføre et forbud mod forsendelse af modtagelige dyr fra høj- og lavrisikoområderne og mod forsendelse af produkter hidrørende fra modtagelige dyr fra højrisikoområderne. Beslutningen bør også fastsætte regler for forsendelse af sikre produkter fra disse områder, som enten er produceret før indførelsen af restriktionerne, er fremstillet af råvarer med oprindelse uden for de områder, der er underlagt restriktioner, eller har gennemgået en behandling, der har vist sig effektiv til inaktivering af eventuel mund- og klovesygevirus.

(6)

Størrelsen af de fastlagte risikoområder er afledt direkte af resultatet af sporingen af mulige kontakter til den smittede bestand og tager hensyn til mulighederne for at gennemføre tilstrækkelig kontrol med dyrs og produkters bevægelser. På nuværende tidspunkt bør hele Storbritannien på grundlag af de oplysninger, der er modtaget fra Det Forenede Kongerige, forblive et højrisikoområde.

(7)

Forbuddet mod forsendelse bør kun omfatte produkter hidrørende fra dyr af modtagelige arter, der kommer fra eller hidrører fra dyr med oprindelse i de højrisikoområder, der er anført i bilag I, og det bør ikke berøre transit gennem disse områder af produkter, der kommer fra eller hidrører fra dyr med oprindelse i andre områder.

(8)	Rådets direktiv 64/432/EØF (5) vedrører dyresundhedsmæssige problemer ved handel inden for Fællesskabet med kvæg og svin.

(9)	Rådets direktiv 91/68/EØF (6) vedrører dyresundhedsmæssige betingelser for samhandelen med får og geder inden for Fællesskabet.

(10)

Rådets direktiv 92/65/EØF af 13. juli 1992 om dyresundhedsmæssige betingelser for samhandel med og indførsel til Fællesskabet af dyr samt sæd, æg og embryoner, der for så vidt angår disse betingelser ikke er underlagt specifikke fællesskabsbetingelser som omhandlet i bilag A, del I, til direktiv 90/425/EØF (7) vedrører bl.a. handel med andre klovbærende dyr og med sæd, æg og embryoner fra får og geder samt med embryoner fra svin.

(11)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (8) vedrører bl.a. sundhedsbetingelserne for produktion og afsætning af fersk kød, hakket kød, maskinsepareret kød, tilberedt kød, kød af opdrættet vildt, kødprodukter, herunder behandlede maver, blærer og tarme samt mejeriprodukter.

(12)	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 af 29. april 2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum (9) vedrører bl.a. sundhedsmærkning af fødevarer af animalsk oprindelse.

(13)

Rådets direktiv 2002/99/EF af 16. december 2002 om dyresundhedsbestemmelser for produktion, tilvirkning, distribution og indførsel af animalske produkter til konsum (10) indeholder bestemmelser om særlig behandling af kødprodukter, som sikrer, at mund- og klovesygevirusset inaktiveres i produkter af animalsk oprindelse.

(14)

Kommissionens beslutning 2001/304/EF af 11. april 2001 om mærkning og anvendelse af visse animalske produkter i forbindelse med beslutning 2001/172/EF om beskyttelsesforanstaltninger mod mund- og klovesyge i Det Forenede Kongerige (11) vedrører et særligt sundhedsmærke, der skal påføres bestemte produkter af animalsk oprindelse, hvis afsætning begrænses til det nationale marked.

(15)

Ved Rådets direktiv 92/118/EØF (12) fastsættes der dyresundhedsmæssige og sundhedsmæssige betingelser for samhandel med og indførsel til Fællesskabet af produkter, der for så vidt angår disse betingelser ikke er underlagt specifikke fællesskabsbestemmelser, som omhandlet i bilag A, kapitel I, i direktiv 89/662/EØF, og for så vidt angår patogener, i direktiv 90/425/EØF.

(16)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 af 3. oktober 2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum (13) indeholder bestemmelser om en række behandlinger af animalske biprodukter, der er egnede til at inaktivere mund- og klovesygevirusset.

(17)	Ved Rådets direktiv 88/407/EØF (14) fastsættes der veterinærpolitimæssige krav i forbindelse med handelen inden for Fællesskabet med frosset tyresæd og indførsel heraf.

(18)	Rådets direktiv 89/556/EØF (15) vedrører veterinærpolitimæssige betingelser i forbindelse med handel inden for Fællesskabet med embryoner af tamkvæg samt med indførsel heraf fra tredjelande.

(19)	Ved Rådets direktiv 90/429/EØF (16) fastsættes der dyresundhedsmæssige krav i forbindelse med handelen inden for Fællesskabet med ornesæd og indførsel heraf.

(20)	Rådets direktiv 90/426/EØF (17) vedrører dyresundhedsmæssige betingelser for enhovede dyrs bevægelser og indførsel af enhovede dyr fra tredjelande.

(21)	Ved Rådets beslutning 90/424/EØF (18) af 26. juni 1990 om visse udgifter på veterinærområdet indføres en ordning til kompensation til berørte bedrift for tab som følge af foranstaltninger til sygdomsbekæmpelse.

(22)

For så vidt som lægemidler defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for veterinærlægemidler (19), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler (20), og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/20/EF af 4. april 2001 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om anvendelse af god klinisk praksis ved gennemførelse af kliniske forsøg med lægemidler til human brug (21) ikke længere falder ind under anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 1774/2002, bør de undtages fra de restriktioner i relation til dyresundhed, som er fastlagt i denne beslutning.

(23)

I henhold til artikel 6 i Kommissionens beslutning 2007/275/EF af 17. april 2007 om lister over dyr og produkter, der skal underkastes kontrol ved grænsekontrolsteder i henhold til Rådets direktiv 91/496/EØF og 97/78/EF (22), er visse produkter, der indeholder animalske produkter, fritaget for veterinærkontrol. Det er hensigtsmæssigt at tillade forsendelse af sådanne produkter fra højrisikoområderne efter en forenklet certifikatudstedelsesordning.

(24)	Andre medlemsstater end Det Forenede Kongerige bør støtte de foranstaltninger til sygdomsbekæmpelse, der er gennemført i de berørte områder, ved at sikre, at levende modtagelige dyr ikke sendes til disse områder.

(25)	Situationen tages op til fornyet vurdering på mødet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, som er berammet til den 23. august 2007, og foranstaltningerne tilpasses om nødvendigt.

(26)	De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Levende dyr

1.   Uden at de foranstaltninger, som Det Forenede Kongerige har vedtaget i henhold til direktiv 2003/85/EF, og uden af oprettelsen af en midlertidig kontrolzone, jf. artikel 7, stk. 1, og indførelse af et forbud mod flytning, jf. artikel 7, stk. 3, i nævnte forordning derved tilsidesættes, sørger Det Forenede Kongerige for, at de betingelse, der er anført i stk. 2 til 7 i denne artikel, opfyldes.

2.   Der må ikke flyttes levende kvæg, får, geder, svin eller andre klovbærende dyr mellem de områder, der er nævnt i bilag I og bilag II.

3.   Levende kvæg, får, geder, svin eller andre klovbærende dyr må ikke sendes fra eller flyttes gennem områder, der er nævnt i bilag I og bilag II.

4.   Som undtagelse fra bestemmelserne i stk. 3 kan de kompetente myndigheder i Det Forenede Kongerige tillade direkte transit uden afbrydelse af klovbærende dyr gennem de områder, der er nævnt i bilag I og bilag II, ad hovedveje og pr. bane.

5.   De sundhedscertifikater, der er omhandlet i direktiv 64/432/EØF for levende kvæg og svin, og i direktiv 91/68/EØF for levende får og geder, og som ledsager dyr, der sendes fra dele af Det Forenede Kongeriges område, som ikke er nævnt i bilag I og bilag II, til andre medlemsstater, skal være forsynet med følgende påtegning:

6.   De sundhedscertifikater, der ledsager klovbærende dyr, bortset fra de dyr, der er omfattet af de i stk. 5 nævnte certifikater, der sendes fra dele af Det Forenede Kongeriges område, som ikke er nævnt i bilag I og bilag II, til andre medlemsstater, skal være forsynet med følgende påtegning:

7.   Det er kun tilladt at transportere dyr, der er ledsaget af et sundhedscertifikat som nævnt i stk. 5 eller 6, til andre medlemsstater, hvis veterinærmyndigheden i Det Forenede Kongerige tre dage før transporten har sendt den centrale veterinærmyndighed og de lokale veterinærmyndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten meddelelse herom.

Artikel 2

Kød

1.   Ved »kød« forstås i denne artikel »fersk kød«, »hakket kød«, »maskinsepareret kød« og »tilberedt kød« som defineret i punkt 1.10, 1.13, 1.14 og 1.15 i bilag I til forordning (EF) nr. 853/2004.

2.   Det Forenede Kongerige må ikke afsende kød af kvæg, får, geder, svin eller andre klovbærende dyr, der kommer fra eller hidrører fra dyr med oprindelse i de områder, som er nævnt i bilag I.

3.   Kød, der i henhold til denne beslutning ikke må afsendes fra Det Forenede Kongerige, mærkes i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, andet afsnit, i direktiv 2002/99/EF eller i overensstemmelse med beslutning 2001/304/EF.

4.   Forbuddet i stk. 2 finder ikke anvendelse på kød, der er forsynet med et sundhedsmærke som omhandlet i kapitel III i del I i bilag I til forordning (EF) nr. 854/2004/EF, hvis:

a)	kødet er tydeligt identificeret og siden fremstillingsdatoen er blevet transporteret og oplagret adskilt fra kød, der i henhold til denne beslutning ikke må sendes ud af de områder, der er nævnt i bilag I

b)

kødet opfylder en af følgende betingelser: i) det blev fremstillet før den 15. juli 2007, eller ii) det hidrører fra dyr, der mindst 90 dage før slagtningen er opdrættet og slagtet uden for de i bilag II nævnte områder, eller når det drejer sig om kød fra vildt af arter, der er modtagelige for mund- og klovesyge, er nedlagt uden for de i bilag II nævnte områder.

5.   Kontrol med, at betingelserne i stk. 3 og 4 overholdes, føres af den ansvarlige veterinærmyndighed under tilsyn af de centrale veterinærmyndigheder.

6.   Det i stk. 2 nævnte forbud gælder ikke for fersk kød, der hidrører fra dyr, som er opdrættet uden for de områder, der er nævnt i bilag I og bilag II, og som som undtagelse fra artikel 1, stk. 2 og 3, er transporteret under officielt tilsyn i plomberede transportmidler direkte til et slagteri, som ligger uden for beskyttelseszonen i de områder, der er nævnt i bilag I, til omgående slagtning.

Sådant kød må kun markedsføres i de områder, der er nævnt i bilag I og bilag II, hvis det opfylder følgende betingelser:

a)	alt sådant kød er mærket i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, andet afsnit, i direktiv 2002/99/EF eller i overensstemmelse med beslutning 2001/304/EF

b)	slagteriet drives under streng dyrlægekontrol

c)	det ferske kød skal være tydeligt identificeret og transporteres og oplagres adskilt fra kød, som det er tilladt at sende ud af Det Forenede Kongerige.

Kontrol med, at betingelserne i første afsnit overholdes, føres af den ansvarlige veterinærmyndighed under tilsyn af de centrale veterinærmyndigheder.

De centrale veterinærmyndigheder sender de øvrige medlemsstater og Kommissionen en liste over de virksomheder, de har godkendt i henhold til dette stykke.

7.   Det i stk. 2 nævnte forbud gælder ikke for fersk kød, der er fremstillet på opskæringsvirksomheder, som ligger i de områder, der er nævnt i bilag I, på følgende betingelser:

a)	Kun fersk kød som beskrevet i stk. 4, litra b), der tilvirkes på opskæringsvirksomheden på en og samme dag. Der skal rengøres og desinficeres, efter at der er tilvirket kød, som ikke opfylder dette krav.

b)	Alt kød skal være forsynet med et sundhedsmærke i overensstemmelse med kapitel III i del I i bilag I til forordning (EF) nr. 854/2004.

c)	Opskæringsvirksomheden skal drives under streng dyrlægekontrol.

d)	Det ferske kød skal være tydeligt identificeret og transporteres og oplagres adskilt fra kød, der ikke må sendes ud af de områder, der er anført i bilag I.

Kontrol med, at betingelserne i første afsnit overholdes, føres af den ansvarlige veterinærmyndighed under tilsyn af de centrale veterinærmyndigheder.

De centrale veterinærmyndigheder sender de øvrige medlemsstater og Kommissionen en liste over de virksomheder, de har godkendt i henhold til dette stykke.

8.   Kød, der sendes fra Det Forenede Kongerige til andre medlemsstater, skal være ledsaget af et officielt certifikat med følgende påtegning:

Artikel 3

Kødprodukter

1.   Det Forenede Kongerige må ikke afsende kødprodukter, herunder behandlede maver, blærer og tarme af kvæg, får, geder, svin eller andre klovbærende dyr (»kødprodukter«), der kommer fra de områder, som er nævnt i bilag I, eller kødprodukter tilvirket af kød fra dyr med oprindelse i disse områder.

2.   Forbuddet i stk. 1 finder ikke anvendelse på kødprodukter, der er forsynet med et sundhedsmærke som omhandlet i kapitel III i del I i bilag I til forordning (EF) nr. 854/2004/EF, hvis kødprodukterne:

a)	er tydeligt identificeret og siden fremstillingsdatoen er blevet transporteret og oplagret adskilt fra kødprodukter, der i henhold til denne beslutning ikke må sendes ud af de områder, der er nævnt i bilag I

b)	opfylder en af følgende betingelser: i) er fremstillet af kød som beskrevet i artikel 2, stk. 4, litra b), eller ii) har været underkastet mindst en af de relevante behandlinger, der er fastsat for mund- og klovesyge i del 1 i bilag III til direktiv 2002/99/EF.

Kontrol med, at betingelserne i første afsnit overholdes, føres af den ansvarlige veterinærmyndighed under tilsyn af de centrale veterinærmyndigheder.

De centrale veterinærmyndigheder sender de øvrige medlemsstater og Kommissionen en liste over de virksomheder, de har godkendt i henhold til dette stykke.

3.   Kødprodukter, der sendes fra Det Forenede Kongerige til andre medlemsstater, skal være ledsaget af et officielt certifikat med følgende påtegning:

4.   Uanset stk. 3 er det, når det gælder kødprodukter, der opfylder kravene i stk. 2, og som er blevet forarbejdet på en virksomhed, som anvender HACCP (Hazard Analysis and Critical Control Points (risikoanalyse og kritiske kontrolpunkter)) og en kontrollerbar standardprocedure, som sikrer, at behandlingsnormerne opfyldes og registreres, tilstrækkeligt, at det i det handelsdokument, der ledsager sendingen og er attesteret i henhold til artikel 9, stk. 1, er anført, at de betingelser, der gælder for den i stk. 2, første afsnit, litra b), nr. ii), fastsatte behandling, er opfyldt.

5.   Uanset stk. 3 er det tilstrækkeligt, at kødprodukter, der er varmebehandlet i overensstemmelse med stk. 2, første afsnit, litra b), nr. ii), i hermetisk lukkede beholdere, så de kan holde sig, ledsages af et handelsdokument, hvoraf det fremgår, hvilken varmebehandling der er anvendt.

Artikel 4

Mælk

1.   Det Forenede Kongerige må ikke afsende mælk til konsum eller anden anvendelse end konsum fra de områder, der er nævnt i bilag I.

2.   Forbuddet i stk. 1 finder ikke anvendelse på mælk fra dyr holdt i områder anført i bilag I, som har undergået en behandling i henhold til:

a)	Del A i bilag IX til direktiv 2003/85/EF, hvis mælken er beregnet til konsum, eller

b)	Del B i bilag IX til direktiv 2003/85/EF, hvis mælken ikke er beregnet til konsum eller er beregnet til foder til dyr af arter, der er modtagelige for mund- og klovesyge.

3.   Forbuddet i stk. 1 gælder ikke for mælk, der er behandlet på virksomheder, som er beliggende i de områder, der er nævnt i bilag I, på følgende betingelser:

a)	al mælk, der anvendes på virksomhederne, skal enten være i overensstemmelse med betingelserne i stk. 2 eller hidrøre fra dyr, der er opdrættet og malket uden for de områder, som er nævnt i bilag I

b)	virksomhederne drives under streng dyrlægekontrol

c)	mælken skal være tydeligt identificeret og transporteres og opbevares adskilt fra mælk og mejeriprodukter, som ikke må sendes ud af de områder, der er anført i bilag I

d)

transporten af rå mælk fra bedrifter, der ligger uden for de områder, som er anført i bilag I, til virksomheder beliggende i områderne anført i bilag I, foregår i køretøjer, der er rengjort og desinficeret før transporten og ikke siden har været i kontakt med bedrifter i de områder, som er nævnt i bilag I, hvor der holdes dyr af arter, der er modtagelige for mund- og klovesyge.

Kontrol med, at betingelserne i første afsnit overholdes, føres af den ansvarlige veterinærmyndighed under tilsyn af de centrale veterinærmyndigheder.

De centrale veterinærmyndigheder sender de øvrige medlemsstater og Kommissionen en liste over de virksomheder, de har godkendt i henhold til dette stykke.

4.   Mælk, der sendes fra Det Forenede Kongerige til andre medlemsstater, skal være ledsaget af et officielt certifikat med følgende påtegning:

5.   Uanset stk. 4 er det, når det gælder mælk, der opfylder kravene i stk. 2, og er blevet forarbejdet på en virksomhed, der anvender HACCP og en kontrollerbar standardprocedure, som sikrer, at behandlingsnormerne opfyldes og registreres, tilstrækkeligt, at det i det handelsdokument, der ledsager sendingen og er attesteret i henhold til artikel 9, stk. 1, er anført, at ovennævnte krav er opfyldt.

6.   Uanset stk. 4 er det tilstrækkeligt, at mælk, der opfylder kravene i stk. 2, litra a) eller b), og som er varmebehandlet i hermetisk lukkede beholdere, så den kan holde sig, ledsages af et handelsdokument, hvoraf det fremgår, hvilken varmebehandling der er anvendt.

Artikel 5

Mejeriprodukter

1.   Det Forenede Kongerige må ikke afsende mejeriprodukter til konsum eller anden anvendelse end konsum fra de områder, der er anført i bilag I.

2.   Forbuddet i stk. 1 gælder ikke for mejeriprodukter:

a)	der er fremstillet før den 15. juli 2007, eller

b)	der er fremstillet af mælk, som opfylder betingelserne i artikel 4, stk. 2 eller 3, eller

c)	som skal eksporteres til et tredjeland, hvis importbetingelserne tillader, at produkterne underkastes andre end de i artikel 4, stk. 2, fastsatte behandlinger, som sikrer, at mund- og klovesygevirusset inaktiveres.

3.   Uden at bestemmelserne i kapitel II i del IX i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004 derved tilsidesættes, gælder forbuddet i denne artikels stk. 1 ikke for følgende mejeriprodukter til konsum:

a)

mejeriprodukter der er fremstillet af mælk med en pH-værdi på under 7,0, og som har undergået en varmebehandling ved en temperatur på mindst 72° C i mindst 15 sekunder, idet denne behandling ikke er nødvendig for færdigvarer, hvis ingredienser opfylder de respektive dyresundhedsbetingelser i artikel 2, 3 og 4 i denne beslutning

b)

mejeriprodukter, der er fremstillet af rå mælk fra køer, får eller geder, der i mindst 30 dage har været holdt på en bedrift, der ligger i et område, som er nævnt i bilag I, i centrum af en cirkel med en radius på mindst 10 km, hvor der ikke har været nogen udbrud af mund- og klovesyge i de sidste 30 dage, før den rå mælk blev produceret, og som underkastes en modningsproces på mindst 90 dage, hvorunder pH-værdien sænkes til under 6,0 i hele massen, og skorpen er blevet behandlet med 0,2% citronsyre umiddelbart før indpakningen eller emballeringen.

4.   Forbuddet i stk. 1 gælder ikke for mejeriprodukter, der er behandlet på virksomheder, som er beliggende i de områder, der er nævnt i bilag I, på følgende betingelser:

a)	al mælk, der anvendes på virksomhederne, skal enten være i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, eller hidrøre fra dyr uden for det område, der er nævnt i bilag I

b)	alle mejeriprodukter, der anvendes i færdigvaren, skal enten være i overensstemmelse med stk. 2, litra a) og b), eller stk. 3, eller være fremstillet af mælk, der hidrører fra dyr uden for de områder, som er nævnt i bilag I

c)	virksomhederne drives under streng dyrlægekontrol

d)	mejeriprodukterne skal være tydeligt identificeret og transporteres og opbevares adskilt fra mælk og mejeriprodukter, som ikke må sendes ud af de områder, som er anført i bilag I.

Kontrol med, at betingelserne i første afsnit overholdes, føres af den ansvarlige veterinærmyndighed under tilsyn af de centrale veterinærmyndigheder.

De centrale veterinærmyndigheder sender de øvrige medlemsstater og Kommissionen en liste over de virksomheder, de har godkendt i henhold til dette stykke.

5.   Forbuddet i stk. 1 finder ikke anvendelse på mejeriprodukter fremstillet i virksomheder beliggende uden for de i bilag I anførte områder af mælk fra før den 15. juli 2007, hvis mejeriprodukterne er tydeligt identificeret og transporteres og opbevares adskilt fra mejeriprodukter, som ikke må sendes ud af disse områder.

6.   Mejeriprodukter, der sendes fra Det Forenede Kongerige til andre medlemsstater, skal være ledsaget af et officielt certifikat med følgende påtegning:

7.   Uanset stk. 6 er det, når det gælder mejeriprodukter, der opfylder kravene i stk. 2, litra a) og b), samt stk. 3 og 4, og er blevet forarbejdet på en virksomhed, der anvender HACCP og en kontrollerbar standardprocedure, som sikrer, at behandlingsnormerne opfyldes og registreres, tilstrækkeligt, at det i det handelsdokument, der ledsager sendingen og er attesteret i henhold til artikel 9, stk. 1, er anført, at ovennævnte krav er opfyldt.

8.   Uanset stk. 6 er det tilstrækkeligt, at mejeriprodukter, der opfylder kravene i stk. 2, litra a) og b), samt stk. 3 og 4, og som er varmebehandlet i hermetisk lukkede beholdere, så den kan holde sig, ledsages af et handelsdokument, hvoraf det fremgår, hvilken varmebehandling der er anvendt.

Artikel 6

Sæd, æg og embryoner

1.   Det Forenede Kongerige må ikke afsende sæd, æg og embryoner fra kvæg, får, geder, svin eller andre klovbærende dyr (»sæd, æg og embryoner«) fra de områder, der er nævnt i bilag I og bilag II.

2.   Forbuddet i stk. 1 gælder ikke for:

a)	sæd, æg og embryoner, der er fremstillet før den 15. juli 2007;

b)

frossen tyresæd og ornesæd og frosne embryoner fra kvæg, der er importeret til Det Forenede Kongerige i henhold til direktiv 88/407/EØF, 90/429/EØF og 89/556/EØF, og som siden ankomsten til Det Forenede Kongerige er blevet oplagret og transporteret adskilt fra sæd og embryoner, der i henhold til stk. 1 ikke må forsendes.

Før afsendelse af sæden sender de centrale veterinærmyndigheder de øvrige medlemsstater og Kommissionen en liste over de stationer og hold, de har godkendt i henhold til dette stykke.

3.   Det sundhedscertifikat, der er omhandlet i direktiv 88/407/EØF, og som ledsager frossen tyresæd, der sendes fra Det Forenede Kongerige til andre medlemsstater, skal være forsynet med følgende påtegning:

4.   Det sundhedscertifikat, der er omhandlet i direktiv 90/429/EØF, og som ledsager frossen ornesæd, der sendes fra Det Forenede Kongerige til andre medlemsstater, skal være forsynet med følgende påtegning:

5.   Det sundhedscertifikat, der er omhandlet i direktiv 89/556/EØF, og som ledsager kvægembryoner, der sendes fra Det Forenede Kongerige til andre medlemsstater, skal være forsynet med følgende påtegning:

Artikel 7

Huder og skind

1.   Det Forenede Kongerige må ikke afsende huder og skind fra kvæg, får, geder, svin eller andre klovbærende dyr (»huder og skind«) fra de områder, der er nævnt i bilag I.

2.   Forbuddet i stk. 1 gælder ikke for huder og skind, som:

a)	blev fremstillet i Det Forenede Kongerige før den 15. juli 2007, eller

b)	opfylder kravene i punkt 2, c) eller d), i del A i kapitel VI i bilag VIII til forordning (EF) nr. 1774/2002, eller

c)	blev fremstillet uden for de i bilag I anførte områder i overensstemmelse med betingelserne fastlagt i forordning (EF) nr. 1774/2002, og siden ankomsten til Det Forenede Kongerige er blevet oplagret og transporteret adskilt fra huder og skind, der ikke må forsendes efter stk. 1.

Behandlede huder og skind skal holdes adskilt fra ubehandlede huder og skind.

3.   Det Forenede Kongerige sørger for, at huder og skind, der skal sendes til andre medlemsstater, ledsages af et officielt certifikat, som er forsynet med følgende påtegning:

4.   Uanset stk. 3 er det, når det gælder huder og skind, der opfylder kravene i punkt 1, b) til e), i del A i kapitel VI i bilag VIII til forordning (EF) nr. 1774/2002, tilstrækkeligt, at de ledsages af et handelsdokument, hvori det er anført, at ovennævnte krav er opfyldt.

5.   Uanset stk. 3 er det, når det gælder huder og skind, der opfylder kravene i punkt 2, c) eller d), i del A i kapitel VI i bilag VIII til forordning (EF) nr. 1774/2002, tilstrækkeligt, at de ledsages af et handelsdokument, der er attesteret i henhold til artikel 9, stk. 1, hvori det er anført, at ovennævnte krav er opfyldt.

Artikel 8

Andre animalske produkter

1.   Det Forenede Kongerige må ikke afsende animalske produkter af kvæg, får, geder, svin eller andre klovbærende dyr, der ikke er nævnt i artikel 2 til 7, som er fremstillet efter den 15. juli 2007 og kommer fra de områder, som er nævnt i bilag I, eller er tilvirket af kød fra dyr med oprindelse i de områder, der er anført i bilag I.

Det Forenede Kongerige må ikke afsende gødning fra kvæg, får, geder, svin eller andre klovbærende dyr fra de områder, der er nævnt i bilag I.

2.   Forbuddet i stk. 1, første afsnit, gælder ikke for:

a)

animalske produkter, som: i) har undergået varmebehandling — i en hermetisk lukket beholder med en Fo-værdi på mindst 3,00, eller — hvor centrumstemperaturen bringes op på mindst 70° C eller ii) blev fremstillet uden for de i bilag I anførte områder i overensstemmelse med betingelserne fastlagt i forordning (EF) nr. 1774/2002, og siden ankomsten til Det Forenede Kongerige er blevet oplagret og transporteret adskilt fra animalske produkter, der ikke må forsendes efter stk. 1.

b)

blod og blodprodukter som defineret i punkt 4 og 5 i bilag I til forordning (EF) nr. 1774/2002, der mindst har undergået en af de behandlinger, der er omhandlet i punkt 3, a), ii), i del A i kapitel IV i bilag III til forordning (EF) nr. 1774/2002, efterfulgt af en effektivitetstest, eller er blevet importeret i overensstemmelse med del A i kapitel IV til bilag VII til forordning (EF) nr. 1774/2002

c)	svinefedt og afsmeltede fedtstoffer, der har undergået den varmebehandling, som er fastsat i punkt 2, d), iv), i del B i kapitel IV i bilag VII til forordning (EF) nr. 1774/2002

d)	dyretarme, der opfylder betingelserne i del A i kapitel 2 i bilag I til direktiv 92/118/EØF, og som er renset og skrabet og derpå enten saltet, bleget eller tørret, og bagefter effektivt beskyttet mod rekontaminering

e)	fåreuld, hår af drøvtyggere og svinebørster, der er blevet vasket på fabrikken eller stammer fra garvning, og uforarbejdet fåreuld, uforarbejdede hår af drøvtyggere og uforarbejdede svinebørster, som er forsvarligt emballeret og tørre

f)	foder til selskabsdyr, der opfylder kravene i punkt 2, 3 og 4 i del B i kapitel II i bilag VIII til forordning (EF) nr. 1774/2002

g)	sammensatte produkter, der ikke undergår yderligere behandling, og som består af animalske produkter, idet behandlingen ikke er nødvendig for færdigvarer, hvis ingredienser opfylder de respektive dyresundhedsbetingelser i denne beslutning

h)	jagttrofæer i henhold til punkt 1, 3 eller 4 i del A i kapitel VII i bilag VIII til forordning (EF) nr. 1774/2002

i)	emballerede animalske produkter, der skal anvendes som in vitro-diagnostiske reagenser eller laboratoriereagenser

j)	lægemidler som defineret i direktiv 2001/83/EF, veterinærlægemidler som defineret i direktiv 2001/82/EF og testpræparater som defineret i direktiv 2001/20/EF.

3.   Det Forenede Kongerige sørger for, at de animalske produkter, der er nævnt i stk. 2, og som skal sendes til andre medlemsstater, ledsages af et officielt certifikat, som er forsynet med følgende påtegning:

4.   Uanset stk. 3 er det, når det gælder de produkter, der er nævnt i stk. 2, litra b), c) og d), tilstrækkeligt, at overholdelsen af de behandlingsbetingelser, der er anført i det handelsdokument, som kræves i henhold til de respektive EF-bestemmelser, attesteres i henhold til artikel 9, stk. 1.

5.   Uanset stk. 3 er det, når det gælder de produkter, der er nævnt i stk. 2, litra e), tilstrækkeligt, at de er ledsaget af et handelsdokument, hvori det enten er anført, at de er vasket på fabrikken eller stammer fra garvning eller opfylder betingelserne i punkt 1 og 4 i del A i kapitel VIII i bilag VIII til forordning (EF) nr. 1774/2002.

6.   Uanset stk. 3 er det, når det gælder de produkter, der er nævnt i stk. 2, litra f) og g), og som er fremstillet på en virksomhed, der anvender HACCP og en kontrollerbar standardprocedure, som sikrer, at de forbehandlede bestanddele opfylder de respektive dyresundhedsbetingelser i denne beslutning, tilstrækkeligt, at dette er anført i det handelsdokument, der ledsager sendingen, og som er attesteret i henhold til artikel 9, stk. 1.

7.   Uanset stk. 3 er det, når det gælder de produkter, der er nævnt i stk. 2, litra i) og j), tilstrækkeligt, at de ledsages af et handelsdokument, hvoraf det fremgår, at de skal anvendes som in vitro-diagnostiske reagenser, laboratoriereagenser eller lægemidler, såfremt produkterne er tydeligt mærket »kun til in vitro-diagnosticering«, »kun til laboratoriebrug« eller »lægemidler«.

8.   Uanset bestemmelserne i stk. 3, er det, når det drejer sig om sammensatte produkter, der opfylder kravene i artikel 6, stk. 1, i Kommissionens beslutning 2007/275/EF, tilstrækkeligt, at de ledsages af et handelsdokument med følgende ordlyd:

Artikel 9

Attestering

1.   Når der henvises til denne artikel, sørger de britiske myndigheder for, at det handelsdokument, som kræves i henhold til EF-bestemmelserne om samhandelen inden for EF, attesteres ved, at der vedhæftes en kopi af et officielt certifikat, hvori det er anført:

a)

at de pågældende produkter er fremstillet i) i en produktionsproces, der er blevet kontrolleret og fundet i overensstemmelse med de relevante krav i EF-bestemmelserne og er egnet til at destruere mund- og klovesygevirus, eller ii) er fremstillet af forbehandlede materialer, som der er udstedt certifikat for og

b)	at der er truffet foranstaltninger til at undgå eventuel rekontamination med mund- og klovesygevirusset efter behandling.

Certifikatet om kontrol af produktionsprocessen skal indeholde en henvisning til denne beslutning, skal være gyldigt i 30 dage, skal angive udløbsdatoen og skal kunne fornys efter kontrol af virksomheden.

2.   Når det drejer sig om produkter til detailsalg til den endelige forbruger kan kompetente myndigheder i Det Forenede Kongerige tillade, at blandede sendinger af andre produkter end fersk kød, hakket kød, maskinsepareret kød og tilberedt kød, som det hver for sig er tilladt at sende i henhold til denne beslutning, ledsages af et handelsdokument, der attesteres ved, at der vedhæftes en kopi af et officielt veterinærcertifikat, der bekræfter, at:

a)	afsendelsesstedet råder over et system der sikrer, at der kun kan afsendes varer, hvis de kan spores tilbage til dokumentation for, at de er i overensstemmelse med denne beslutning, og

b)	at det i litra a) omhandlede system er blevet undersøgt og fundet tilfredsstillende.

Certifikatet om sporingssystemet skal indeholde en henvisning til denne beslutning, være gyldig i 30 dage og indeholde en angivelse af udløbsdatoen, og den må kun fornys, efter at virksomheden er blevet undersøgt med tilfredsstillende resultat.

De kompetente myndigheder i Det Forenede Kongerige sender de øvrige medlemsstater og Kommissionen en liste over de virksomheder, de har godkendt i henhold til dette stykke.

Artikel 10

Rengøring og desinfektion

1.   Det Forenede Kongerige sørger for, at køretøjer, der har været anvendt til transport af levende dyr i de områder, der er nævnt i bilag I og bilag II, rengøres og desinficeres, hver gang de har været anvendt, og at sådan rengøring og desinfektion dokumenteres i henhold til artikel 12, stk. 2, litra d), i direktiv 64/432/EØF.

2.   Det Forenede Kongerige drager omsorg for, at havnemyndighederne i Det Forenede Kongerige sørger for, at dækkene på lastbiler, der forlader Det Forenede Kongerige, desinficeres.

Artikel 11

Visse fritagede produkter

Restriktionerne i artikel 3, 4, 5 og 8 gælder ikke for forsendelse fra de områder, der er nævnt i bilag I, af de animalske produkter, der er omhandlet i disse artikler, hvis produkterne:

a)	ikke er fremstillet i Det Forenede Kongerige og er blevet opbevaret i den originale emballage, hvorpå oprindelseslandet er angivet, eller

b)

er fremstillet på en godkendt virksomhed, som ligger i de områder, der er nævnt i bilag I, af forbehandlede produkter, som ikke stammer fra disse områder, og som i) siden de blev ført ind på Det Forenede Kongeriges område, er blevet transporteret, oplagret og forarbejdet adskilt fra produkter, der ikke må sendes ud af de områder, der er nævnt i bilag I ii) er ledsaget af et handelsdokument eller et officielt certifikat som fastsat i denne beslutning.

Artikel 12

Heste

1.   Det Forenede Kongerige sørger for, at heste, der sendes fra de områder, der er nævnt i bilag I, til andre dele af dets område eller til en anden medlemsstat, ledsages af et sundhedscertifikat som vist i bilag C til direktiv 90/426/EØF.

2.   Det sundhedscertifikat, der i henhold til stk. 1 ledsager heste, der sendes fra Det Forenede Kongerige til en anden medlemsstat, forsynes med følgende påtegning:

Artikel 13

Foranstaltninger, der skal gennemføres af andre medlemsstater end Det Forenede Kongerige

1.   Andre medlemsstater end Det Forenede Kongerige sikrer, at levende dyr af modtagelige arter ikke sendes til de i bilag I anførte områder.

2.   Med forbehold af bestemmelserne i artikel 6 i Rådets beslutning 90/424/EØF og de foranstaltninger, der allerede er truffet af medlemsstaterne, gennemfører andre medlemsstater end Det Forenede Kongerige passende beskyttelsesforanstaltninger med hensyn til modtagelige dyr afsendt fra Det Forenede Kongerige mellem den 15. juli og den 6. august 2007, herunder isolering og klinisk undersøgelse, om nødvendigt kombineret med laboratoriekontrol for at påvise eller udelukke infektion med mund- og klovesygevirus, og om nødvendigt foranstaltningerne i artikel 4 i direktiv 2003/85/EF.

Artikel 14

Samarbejde mellem medlemsstaterne

Medlemsstaterne samarbejder om overvågningen af personlig bagage tilhørende passagerer, som rejser fra de områder, der er nævnt i bilag I, og om oplysningskampagner, der gennemføres for at forebygge, at animalske produkter føres ind på andre medlemsstaters område end Det Forenede Kongeriges.

Artikel 15

Gennemførelse

Medlemsstaterne ændrer de foranstaltninger, de anvender i handelen, for at bringe dem i overensstemmelse med nærværende beslutning. De underretter straks Kommissionen herom.

Artikel 16

Kommissionens beslutning 2007/552/EF ophæves.

Artikel 17

Denne beslutning anvendes indtil den 25. august 2007.

Artikel 18

Adressater

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

---

(1)  EFT L 395 af 30.12.1989, s. 13. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/41/EF (EUT L 157 af 30.4.2004, s. 33). Berigtiget i EUT L 195 af 2.6.2004, s. 12).

(2)  EFT L 224 af 18.8.1990, s. 29. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/33/EF (EFT L 315 af 19.11.2002, s. 14).

(3)  EUT L 306 af 22.11.2003, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2006/104/EF (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 352).

(4)  EFT L 206 af 7.8.2007, s. 10.

(5)  EFT 121 af 29.7.1964, s. 1977/64. Senest ændret ved direktiv 2006/104/EF.

(6)  EFT L 46 af 19.2.1991, s. 19. Senest ændret ved direktiv 2006/104/EF.

(7)  EFT L 268 af 14.9.1992, s. 54. Senest ændret ved Kommissionens beslutning 2007/265/EF (EUT L 114 af 1.5.2007, s. 17).

(8)  EUT L 139 af 30.4.2004, s. 55. Berigtiget i EUT L 226 af 25.6.2004, s. 22. Senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1791/2006 (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 1).

(9)  EUT L 139 af 30.4.2004, s. 206. Berigtiget i EUT L 226 af 25.6.2004, s. 83. Senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1791/2006.

(10)  EFT L 18 af 23.1.2003, s. 11.

(11)  EFT L 104 af 13.4.2001, s. 6. Senest ændret ved beslutning 2002/49/EF (EUT L 21 af 24.1.2002, s. 30).

(12)  EFT L 62 af 15.3.1993, s. 49. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 445/2004 (EUT L 72 af 11.3.2004, s. 60).

(13)  EFT L 273 af 10.10.2002, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 829/2007 (EUT L 191 af 21.7.2007, s. 1).

(14)  EFT L 194 af 22.7.1988, s. 10. Senest ændret ved direktiv 2006/16/EF (EUT L 11 af 17.1.2006, s. 21).

(15)  EFT L 302 af 19.10.1989, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens beslutning 2006/60/EF (EUT L 31 af 3.2.2006, s. 24).

(16)  EFT L 224 af 18.8.1990, s. 62. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 806/2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 1).

(17)  EFT L 224 af 18.8.1990, s. 42. Senest ændret ved direktiv 2006/104/EF.

(18)  EFT L 224 af 18.8.1990, s. 19.

(19)  EFT L 311 af 28.11.2001, s. 1. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/28/EF (EUT L 136 af 30.4.2004, s. 58).

(20)  EFT L 311 af 28.11.2001, s. 67. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1901/2006 (EUT L 378 af 27.12.2006, s. 1).

(21)  EFT L 121 af 1.5.2001, s. 34. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1901/2006.

(22)  EUT L 116 af 4.5.2007, s. 9.

---

---

---