31.7.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 198/1

(1)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 2042/2000 (2) blev der indført endelig antidumpingtold på importen af fjernsynskamerasystemer med oprindelse i Japan, for øjeblikket henhørende under KN-kode ex 8525 80 19, ex 8528 49 35, ex 8528 49 91, ex 8528 59 90, ex 8529 90 92, ex 8529 90 97, ex 8537 10 91, ex 8537 10 99 og 8543 70 90 (KN-koder siden 1.1.2007).

(2)

I december 2006 bekræftede Rådet ved forordning (EF) nr. 1910/2006 (3) disse foranstaltninger efter en udløbsundersøgelse, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2 (de »oprindelige foranstaltninger«).

(3)

Den 4. april 2006 modtog Kommissionen en klage vedrørende angiveligt skadevoldende dumpingimport af visse kamerasystemer med oprindelse i Japan.

(4)

Klagen blev indgivet af Grass Valley Nederland BV på vegne af EF-producenter, der tegner sig for en betydelig del af den samlede produktion i Fællesskabet af visse kamerasystemer, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4.

(5)

Klagen indeholdt umiddelbare beviser for, at der fandt dumping sted, og at der forvoldtes væsentlig skade som følge deraf, hvilket blev anset for tilstrækkeligt til at gøre det berettiget at indlede en antidumpingprocedure.

(6)

Kommissionen offentliggjorde derfor en meddelelse (indledningsmeddelelsen) i Den Europæiske Unions Tidende  (4) om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende import til Fællesskabet af visse kamerasystemer med oprindelse i Japan, for øjeblikket henhørende under KN-kode ex 8525 80 19, ex 8525 80 91, ex 8528 49 10, ex 8528 49 35, ex 8528 49 91, ex 8528 59 10, ex 8528 59 90, ex 8529 90 92, ex 8529 90 97, ex 8537 10 91, ex 8537 10 99, ex 8543 70 90 og ex 9002 90 00 (KN-koder siden 1.1.2007).

(7)

I indledningsmeddelelsen blev varen defineret som visse kamerasystemer med oprindelse i Japan bestående af:

importeret enten samlet eller separat og med oprindelse i Japan.

Kamerasystemerne skal ikke nødvendigvis altid omfatte alle de ovennævnte komponenter.

De forskellige ovennævnte komponenter (bortset fra kamerahovedet) af et kamerasystem kan ikke fungere separat og kan kun anvendes inden for en bestemt producents kamerasystem.

Objektiver og recordere, som ikke er indbygget i samme hus som et kamerahoved, indgår ikke i definitionen af den pågældende vare.

Den pågældende vare kan anvendes til fjernsynsudsendelse, indsamling af nyheder, digital filmproduktion eller andre professionelle anvendelser. Sidstnævnte omfatter (men er ikke begrænset til) anvendelse af disse systemer til udarbejdelse af undervisnings- og underholdningsmateriale, reklamer og dokumentarfilm, både til intern og ekstern distribution.

(8)

Den vare, som er omfattet af de oprindelige foranstaltninger, svarer fuldstændigt til ovenstående varedefinition.

(9)

Kommissionen indledte derfor også ved samme meddelelse en interimsundersøgelse med hensyn til forordning (EF) nr. 2042/2000, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 3. Formålet med interimsundersøgelsen var at ændre eller ophæve forordning (EF) nr. 2042/2000, hvis det skulle blive besluttet at træffe foranstaltninger vedrørende visse kamerasystemer med oprindelse i Japan, som derfor også ville omfatte de fjernsynskamerasystemer, der er underlagt foranstaltninger i henhold til forordning (EF) nr. 2042/2000. I så fald ville en opretholdelse af de foranstaltninger, der blev indført ved forordning (EF) nr. 2042/2000, ikke længere være hensigtsmæssig, og forordning (EF) nr. 2042/2000 ville skulle ændres i overensstemmelse hermed.

(10)

Forordning (EF) nr. 2042/2000 skulle udløbe den 29. december 2006. Inden den dato, jf. betragtning 2, forlængede Rådet de gældende endelige antidumpingforanstaltninger over for importen af fjernsynskamerasystemer ved forordning (EF) nr. 1910/2006, som trådte i kraft den 22. december 2006. Den undersøgelse, der blev iværksat med hensyn til forordning (EF) nr. 2042/2000, blev derfor automatisk udvidet til at omfatte forordning (EF) nr. 1910/2006.

(11)

Kommissionen underrettede officielt de eksporterende producenter, importørerne og sammenslutninger af importører og eksportører, som den vidste var berørte af sagen, repræsentanterne for det eksporterende land, brugere, leverandører af råmaterialer og den klagende EF-producent om indledningen af undersøgelsen. De interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen, og der blev sendt et spørgeskema til alle de interesserede parter.

(12)

Ved skrivelse af 12. april 2007 til Kommissionen trak Grass Valley Nederland BV officielt sin klage tilbage. Ved samme skrivelse trak Grass Valley også sin støtte til de oprindelige foranstaltninger over for importen af fjernsynskamerasystemer med oprindelse i Japan, der blev indført ved forordning (EF) nr. 1910/2006 efter en udløbsundersøgelse, tilbage, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(13)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 1, kan en procedure afsluttes, hvis klagen trækkes tilbage, medmindre en sådan afslutning ikke vil være i Fællesskabets interesse.

(14)

Derfor har Kommissionen ved afgørelse 2007/539/EF (5) afsluttet proceduren vedrørende importen til Fællesskabet af visse kamerasystemer med oprindelse i Japan, da undersøgelsen ikke har vist, at en sådan afslutning ikke ville være i Fællesskabets interesse.

(15)

Som nævnt i betragtning 8 er der også indført endelig antidumpingtold på importen af fjernsynskamerasystemer med oprindelse i Japan, som svarer til de varer, proceduren vedrørende visse kamerasystemer omfatter.

(16)

Som nævnt i betragtning 12 trak EF-erhvervsgrenen ved ovennævnte skrivelse officielt sin støtte til disse foranstaltninger tilbage og anmodede om, at de blev ophævet.

(17)

De gældende foranstaltninger bør derfor ophæves, da undersøgelsen ikke har vist, at en sådan ophævelse ikke ville være i Fællesskabets interesse.

(18)

De interesserede parter blev underrettet herom og fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger. Der blev ikke modtaget bemærkninger, hvoraf det fremgik, at afslutningen af interimsundersøgelsen og ophævelsen af de gældende antidumpingforanstaltninger ikke ville være i Fællesskabets interesse.

(19)

Det konkluderes derfor, at undersøgelsen bør afsluttes og den gældende endelige antidumpingtold på importen af fjernsynskamerasystemer med oprindelse i Japan ophæves —

31.7.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 198/4

(1)

I marts 1995 indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 477/95 (2) en endelig antidumpingtold på importen af urinstof med oprindelse i Den Russiske Føderation (i det følgende benævnt »Rusland«). Den told, der blev pålagt, var forskellen mellem 115 ECU pr. ton og nettoprisen, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet, hvis sidstnævnte pris var lavere. Den undersøgelse, som førte til disse foranstaltninger, vil i det følgende blive benævnt »den oprindelige undersøgelse«. Efter en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2, besluttede Rådet ved forordning (EF) nr. 901/2001 (3), at ovennævnte foranstaltninger skulle opretholdes. De gældende foranstaltninger er i form af en variabel told baseret på minimumsimportprisen på 115 EUR pr. ton (i det følgende benævnt »gældende foranstaltninger«). Den fornyede undersøgelse, som førte til opretholdelse af disse foranstaltninger, vil blive benævnt »den tidligere udløbsundersøgelse«.

(2)

I december 2003 afsluttede Rådet ved forordning (EF) nr. 2228/2003 (4) uden at ændre de gældende foranstaltninger en delvis interimsundersøgelse, som var blevet iværksat af Kommissionen i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3, for at undersøge, om de gældende foranstaltningers form var hensigtsmæssig.

(3)

I august 2005 (5) offentliggjorde Kommissionen en meddelelse om det forestående udløb af de gældende foranstaltninger. Den 9. februar 2006 modtog Kommissionen en anmodning om en udløbsundersøgelse af disse foranstaltninger i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2, og en anmodning om en delvis interimsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3, begrænset til foranstaltningernes form.

(4)

Anmodningerne blev indgivet af European Fertilizer Manufacturers Association (EFMA — i det følgende benævnt »ansøgeren«) på vegne af producenter, der tegner sig for en betydelig del, i dette tilfælde over 50 %, af den samlede EF-produktion af urinstof.

(5)

Ansøgeren hævdede og forelagde umiddelbare beviser for, at udløbet af foranstaltningerne sandsynligvis ville føre til fortsat eller fornyet dumping og medføre skade for EF-erhvervsgrenen i forbindelse med importen af urinstof med oprindelse i Rusland (i det følgende benævnt »det pågældende land«), og at foranstaltningernes nuværende form ikke er tilstrækkelig til at modvirke de skadelige virkninger af dumping.

(6)

Den 14. september 2006 havde man endvidere modtaget en anmodning om en delvis interimsundersøgelse af forordning (EF) nr. 901/2001 fra Joint Stock Company »Mineral and Chemical Company EuroChem« (i det følgende benævnt »EuroChem«), som var en eksporterende producent af urinstof i Rusland og underlagt de gældende antidumpingforanstaltninger.

(7)

I anmodningen i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3, fremlagde EuroChem umiddelbare beviser for sine påstande om, at de omstændigheder, der havde dannet grundlag for foranstaltningernes indførelse for EuroChems vedkommende, havde ændret sig, og at disse ændringer var af varig art. EuroChem fremlagde beviser for, at en sammenligning mellem virksomhedens egne omkostninger og eksportpriser ville føre til en formindskelse af dumpingen til et niveau betydeligt under de gældende foranstaltninger. Derfor hævdede EuroChem, at den fortsatte opretholdelse af foranstaltninger på det nuværende niveau, som byggede på den tidligere konstaterede skadesmargin, ikke længere var nødvendig for at afhjælpe dumping.

(8)

Kommissionen fastslog efter høring af det rådgivende udvalg, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2, og to delvise interimsundersøgelser i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3, og indledte disse tre undersøgelser gennem offentliggørelsen af indledningsmeddelelser i Den Europæiske Unions Tidende  (6).

(9)

For så vidt angår udløbsundersøgelsen, omfattede undersøgelsen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping perioden fra den 1. april 2005 til den 31. marts 2006 (i det følgende benævnt »undersøgelsesperioden« eller »UP«). Undersøgelsen af de tendenser, der var relevante for en vurdering af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra 2002 til udløbet af undersøgelsesperioden (i det følgende benævnt »den betragtede periode«). Den periode, der blev anvendt i den delvise interimsundersøgelse af, hvorvidt foranstaltningernes form var hensigtsmæssig, er den samme som den betragtede periode i udløbsundersøgelsen. Undersøgelsesperioden for den delvise interimsundersøgelse, der var begrænset til undersøgelsen af dumping vedrørende EuroChem, omfattede perioden fra den 1. oktober 2005 til den 30. september 2006.

(10)

Kommissionen underrettede officielt de eksporterende producenter i Rusland, importører og brugere, som den vidste var berørt af sagen, samt disses sammenslutninger, repræsentanterne for det pågældende eksportland, ansøgeren og de kendte EF-producenter om indledningen af de to undersøgelser. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen.

(11)

Kommissionen underrettede officielt EuroChem, de russiske repræsentanter samt ansøgeren i forbindelse med den delvise interimsundersøgelse, der var begrænset til undersøgelsen af dumping. Interesserede parter fik lejlighed til at fremføre deres synspunkter skriftligt og til at anmode om en høring inden for den i indledningsmeddelelsen fastsatte tidsfrist.

(12)

Alle berørte parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(13)

For så vidt angår udløbsundersøgelsen og den delvise interimsundersøgelse, der var begrænset til foranstaltningernes form, og i betragtning af det åbenlyse store antal EF-producenter og importører i Fællesskabet og eksporterende producenter i Rusland blev det fundet passende at undersøge, hvorvidt der burde udtages stikprøver, jf. grundforordningens artikel 17. For at sætte Kommissionen i stand til at afgøre, om det var nødvendigt at anvende stikprøver, og i bekræftende fald at udtage en sådan, blev ovennævnte parter i henhold til grundforordningens artikel 17, stk. 2, anmodet om at give sig til kende senest 15 dage efter indledningen af undersøgelsen og meddele Kommissionen de oplysninger, der blev anmodet om i indledningsmeddelelsen.

(14)

Med hensyn til importører i Fællesskabet afgav kun én enkelt importør de oplysninger, der blev anmodet om i indledningsmeddelelsen, og gav udtryk for, at virksomheden var rede til at samarbejde yderligere med Kommissionens tjenestegrene. Følgelig blev det besluttet, at der ikke var behov for stikprøveudtagning blandt importørerne.

(15)

Ni EF-producenter besvarede stikprøveskemaet korrekt og indvilgede formelt i at samarbejde yderligere i forbindelse med undersøgelsen. Fire ud af de ni virksomheder blev udtaget til stikprøven, da det konstateredes, at de var repræsentative for EF-erhvervsgrenen med hensyn til produktionsmængde og salg af urinstof i Fællesskabet. De fire EF-producenter, som indgik i stikprøven, tegnede sig for ca. 50 % af den samlede produktion i EF-erhvervsgrenen i undersøgelsesperioden, jf. betragtning 63, mens ovennævnte ni EF-producenter tegnede sig for ca. 60 % af den samlede produktion i Fællesskabet. Denne stikprøve udgjorde den størst mulige repræsentative produktionsmængde og salg af urinstof i Fællesskabet, som med rimelighed kunne undersøges inden for den fastsatte frist.

(16)

Fem eksporterende producenter besvarede stikprøveskemaet korrekt inden for den fastsatte frist og indvilgede formelt i at samarbejde yderligere i forbindelse med undersøgelsen. Disse fem eksporterende producenter tegnede sig for 60 % af den samlede russiske eksport til Fællesskabet i undersøgelsesperioden.

(17)

På baggrund af den største eksportmængde af urinstof til Fællesskabet, blev der udtaget en stikprøve på tre eksporterende producenter, som med rimelighed kunne undersøges inden for den fastsatte frist i henhold til grundforordningens artikel 17. Disse tre eksporterende producenter, der deltog i stikprøven, tegnede sig for 50 % af den samlede russiske eksport til Fællesskabet i undersøgelsesperioden.

(18)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, blev de berørte parter hørt i forbindelse med stikprøven og gjorde ikke indsigelse.

(19)

Som følge af de yderligere oplysninger, der var til rådighed, blev det senere konstateret, at én af de tre eksporterende producenter i stikprøven faktisk ikke var blandt de producenter, som havde den største eksportmængde til Fællesskabet. Denne eksporterende producent blev derfor udelukket fra stikprøven og erstattet med den eksporterende producent, som indtog fjerdepladsen. Den således ændrede stikprøve tegnede sig for 48 % af den samlede russiske eksport til Fællesskabet i undersøgelsesperioden.

(20)

Derfor blev der fremsendt spørgeskemaer til de fire EF-producenter og de tre russiske eksporterende producenter, der indgik i stikprøven, såvel som til alle importører og brugere, der havde givet sig selv til kende.

(21)

Der blev modtaget besvarelser af spørgeskemaet fra de fire EF-producenter og de tre eksporterende producenter i Rusland, der indgik i stikprøven, samt fra én importør, der ikke var forretningsmæssigt forbundet, og fra syv brugere i Fællesskabet. Desuden indsendte en række importører og brugere og deres sammenslutninger kommentarer uden at besvare spørgeskemaet.

(22)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for sine analyser, og udførte kontrolbesøg hos følgende virksomheder:

(23)

Den pågældende vare er den samme som i den oprindelige undersøgelse og i den tidligere udløbsundersøgelse, dvs. urinstof henhørende under KN-kode 3102 10 10 og 3102 10 90 med oprindelse i Rusland.

(24)

Urinstof fremstilles hovedsageligt af ammoniak, der igen fremstilles af naturgas. Varen kan have flydende eller fast form. Urinstof i fast form kan benyttes til landbrugsmæssige og industrielle formål. Urinstof af landbrugskvalitet kan benyttes enten som gødningsstof, der spredes på jorden, eller som tilsætningsstof i dyrefoder. Urinstof af industriel kvalitet er et råmateriale til fremstilling af visse former for lim og plastik. Urinstof i flydende form kan benyttes både som gødningsstof og til industrielle formål. Selv om urinstof findes i de forskellige former, der er nævnt ovenfor, er de kemiske egenskaber stort set de samme og kan i forbindelse med denne procedure anses for at være én og samme vare.

(25)

Som det blev konstateret i den oprindelige undersøgelse og den tidligere udløbsundersøgelse, bekræftede de igangværende undersøgelser, at den pågældende vare og urinstof fremstillet og solgt af EF-producenterne på EF-markedet såvel som urinstof fremstillet og solgt på det russiske hjemmemarked har samme grundlæggende kemiske egenskaber og stort set det samme anvendelsesområde. De anses derfor at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(26)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, blev det undersøgt, om der fandt dumping sted i undersøgelsesperioden, og i bekræftende fald, om foranstaltningernes udløb sandsynligvis ville føre til fortsat dumping.

(27)

Som nævnt i betragtning 16 samarbejdede fem russiske eksporterende producenter af urinstof i undersøgelsen. De fem producenter repræsenterede 60 % af eksporten af urinstof til Fællesskabet med oprindelse i Rusland i undersøgelsesperioden, hvilket svarede til 1,39 mio. tons. Importen af den pågældende vare med oprindelse i Rusland til Fællesskabet udgjorde 16 % af Fællesskabets forbrug, som var på 8,98 mio. tons i undersøgelsesperioden.

(28)

Samarbejdsniveauet var altså højt.

(29)

Det bør bemærkes, at én af de eksporterende producenter kontrollerer to virksomheder, der er forretningsmæssigt forbundet, og som begge producerer og eksporterer urinstof. Den stikprøve, der er omtalt i betragtning 19, omfatter derfor fire virksomheder.

(30)

Det blev først konstateret for hver enkelt af de fire virksomheder, hvorvidt deres samlede hjemmemarkedssalg af urinstof var repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2, dvs. om det tegnede sig for 5 % eller mere af den samlede salgsmængde af den pågældende vare, som blev eksporteret til Fællesskabet. Af undersøgelsen fremgik det, at alle fire virksomheder solgte repræsentative mængder urinstof på hjemmemarkedet.

(31)

For at fastslå, hvorvidt salget af urinstof på hjemmemarkedet foregik i normal handel, var det nødvendigt at fastslå fremstillingsomkostningerne. I den forbindelse bør det bemærkes, at energiomkostningerne til f.eks. elektricitet og gas udgør den største del af fremstillingsomkostningerne og en betydelig del af de samlede produktionsomkostninger. Det blev derfor undersøgt i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 5, om omkostningerne i forbindelse med produktion og salg af den pågældende vare var afspejlet i passende omfang i de berørte parters regnskaber.

(32)

Undersøgelsen viste ingen tegn på, at elektricitetsposten ikke var rimeligt afspejlet i regnskaberne. I den forbindelse skal det bl.a. bemærkes, at den elektricitetspris, som de russiske producenter betalte i undersøgelsesperioden, var i overensstemmelse med priserne på det internationale marked, når man sammenlignede med andre lande, f.eks. Canada og Norge. Det samme kunne dog ikke siges om gaspriserne.

(33)

Med hensyn til gasleverancerne blev det faktisk konstateret ud fra oplysninger offentliggjort af internationalt anerkendte kilder med speciale i energimarkeder, at den pris, som de russiske producenter betalte, var unormalt lav. Som eksempel kan nævnes, at de udgjorde en femtedel af eksportprisen på naturgas fra Rusland, og at de også var betydeligt lavere end den gaspris, som EF-producenterne betalte. I den forbindelse tyder alle tilgængelige oplysninger på, at hjemmemarkedspriserne på gas i Rusland var regulerede priser, der ligger langt under markedspriserne på uregulerede markeder for naturgas. Eftersom gasomkostningerne ikke var rimeligt afspejlet i de fire virksomheders regnskaber, skulle de tilpasses i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 5. Fremstillingsomkostningerne hos virksomhederne i stikprøven blev derfor tilpasset.

(34)

Da der ikke var tale om normale gaspriser på det russiske hjemmemarked, var det nødvendigt at fastsætte gaspriserne ud fra ethvert andet rimeligt grundlag herunder oplysninger fra andre repræsentative markeder i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 5. I dette tilfælde var den justerede pris baseret på gennemsnitsprisen for russisk gas, når den blev solgt til eksport ved den tysk/tjekkiske grænse (Waidhaus) efter fradrag af transportomkostninger. Waidhaus, der er midtpunktet for det russiske salg af gas til EU, som er både det største marked for russisk gas, og hvis priser i rimeligt omfang afspejler omkostningerne, kan anses for at være et repræsentativt marked.

(35)

Efter en justering af fremstillingsomkostningerne som beskrevet ovenfor havde kun to virksomheder et repræsentativt hjemmemarkedssalg i normal handel. For disse to virksomheder blev den normale værdi baseret på deres hjemmemarkedssalg af den samme vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2.

(36)

For de to øvrige virksomheder blev den normale værdi fastsat ud fra hjemmemarkedsprisen for de to producenter, der havde et repræsentativt hjemmemarkedssalg i normal handel som nævnt i betragtning 35, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 1. Af fortrolighedshensyn kunne denne oplysning ikke offentliggøres i detaljer, da én af de to virksomheder, hvor oplysningen stammede fra, var forretningsmæssigt forbundet med en virksomhed, hvor der var konstateret normal værdi. Det ville derfor have været muligt for denne virksomhed at rekonstruere fortrolige oplysninger vedrørende den anden virksomhed, hvis disse oplysninger var blevet frigivet.

(37)

I alle tilfælde, hvor den pågældende vare blev eksporteret til uafhængige kunder i Fællesskabet, blev eksportprisen fastsat i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 8, altså på grundlag af de eksportpriser, der faktisk var betalt eller skulle betales.

(38)

Hvad angår den ene af de eksporterende producenter, hvor salget foregik via en forretningsmæssigt forbundet forhandler i Schweiz, blev eksportprisen udregnet ud fra den forretningsmæssigt forbundne forhandlers videresalgspriser over for uafhængige kunder. Der blev foretaget justeringer for alle de omkostninger, der opstod mellem køb og videresalg, herunder fragt, salgs-, administrations- og andre generalomkostninger samt en rimelig fortjeneste.

(39)

Den normale værdi og eksportprisen blev sammenlignet på grundlag af priserne ab fabrik. For at sikre en rimelig sammenligning af den normale værdi og eksportprisen blev der i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, korrigeret for forskelle, som påvirkede prisen og prissammenligneligheden. Følgelig blev der justeret for forskelle i transport-, håndterings- og lasteomkostninger samt dermed forbundne omkostninger, kreditomkostninger og provision såvel som emballeringsomkostninger, hvor dette var berettiget og kunne dokumenteres.

(40)

Dumpingmargenen for den enkelte eksporterende producent blev fastsat på grundlag af en sammenligning af den vejede gennemsnitlige normale værdi og den vejede gennemsnitlige eksportpris i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(41)

Af undersøgelsen fremgik det, at der i undersøgelsesperioden fandt dumping sted oftest på et lavere niveau end i den tidligere udløbsundersøgelse. Dumpingmargenerne udtrykt som en procentdel af cif-prisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet, er ikke desto mindre væsentlige, dvs. i størrelsesordenen 6 % til 23 %.

(42)

Som nævnt i betragtning 1 har de gældende foranstaltninger form af en minimumsimportpris på 115 EUR pr. ton. Minimumsimportprisen havde oprindeligt en indvirkning på de russiske eksportpriser på urinstof til Fællesskabet, men disse priser har siden 2003 ligget betydeligt over minimumsimportpriserne, jf. betragtning 67, og i undersøgelsesperioden har de gennemsnitlige russiske eksportpriser ligget 68 % over minimumsimportprisen.

(43)

Det kan derfor konkluderes, at de gældende foranstaltninger ikke havde nogen indvirkning på hverken eksportpriser eller -mængder for urinstof med oprindelse i Rusland. Følgelig er det usandsynligt, at en eventuel ophævelse af foranstaltningerne vil have en virkning på eksportpriser eller -mængder for urinstof med oprindelse i Rusland.

(44)

På trods af ovenstående blev de mulige indvirkninger af i) den eksisterende uudnyttede kapacitet og eventuelle nye kapacitet i Rusland og ii) sandsynligheden for, at anden form for salg omdirigeres til Fællesskabet, også behandlet i undersøgelsen, jf. nedenfor.

(45)

Ansøgeren har forelagt dokumentation i sin anmodning om fornyet undersøgelse for, at der vil være ni projekter i alt, som vil kunne give en væsentlig ny kapacitet i Rusland i perioden 2005-2007 som følge af modernisering, opgradering og afskaffelse af flaskehalse, hvilket betyder en stigning på mindst 10 % af den eksisterende kapacitet.

(46)

De eventuelle indvirkninger af den nuværende uudnyttede kapacitet blev undersøgt. Det lykkedes de russiske producenter i stikprøven at øge deres produktionskapacitet med ca. 5 %, samtidig med at de øgede deres produktion med ca. 15 % i den betragtede periode. Derfor er deres nominelle uudnyttede kapacitet faldet betydeligt til 170 000 tons eller ca. 6 % af produktionskapaciteten.

(47)

I alt fem projekter ud af de ni, som er nævnt i anmodningen, vedrørte samarbejdende eksporterende producenter. To projekter var allerede afsluttet i den betragtede periode og betød derfor ikke yderligere kapacitet i forhold til undersøgelsesperioden. For ét af de anførte projekter blev der kun fastslået en ubetydelig kapacitetsstigning.

(48)

Med hensyn til de to største projekter, som tegner sig for den største del af den kapacitetsforøgelse, der er omtalt i betragtning 46, blev det fastslået, at virksomheden ikke kun investerer i urinstofkapacitet, men også i produktionsfaciliteter i det videre forløb for produkter, som f.eks. ureaformaldehydharpikser og opløsninger af urinstof og ammoniumnitrat. Disse projekter befinder sig enten på et avanceret stadium, eller de er allerede afsluttet efter undersøgelsesperioden. Det kan derfor antages, at den største del af kapaciteten i dette projekt ikke vil blive solgt til uafhængige kunder, men vil blive brugt til bunden anvendelse som råmateriale for produkter i det videre produktionsforløb. Den del tages der derfor ikke højde for i det følgende afsnit.

(49)

Af ovenstående følger, at de tre projekter vil føre til en yderligere kapacitet på ca. 150 000-200 000 tons, som vil kunne sælges til uafhængige kunder. Det svarer til 10-15 % af den samlede russiske eksport til Fællesskabet i undersøgelsesperioden eller en potentiel markedsandel på 1,5-2 % af EF-markedet.

(50)

Den samlede uudnyttede kapacitet udtrykt som en procentdel af produktionskapaciteten i Rusland er i overensstemmelse med den uudnyttede kapacitet, der er blevet konstateret for de samarbejdende producenter, jf. ansøgerens oplysninger. Det antages derfor, at de ikke-samarbejdende producenter også har en uudnyttet kapacitet på ca. 5 % af produktionskapaciteten, der blev anset for at være på ca. 140 000 tons i undersøgelsesperioden.

(51)

I alt fire projekter ud af de ni, som er nævnt i anmodningen, vedrørte ikke-samarbejdende eksporterende producenter. Disse projekter blev evalueret ud fra de oplysninger, der var til rådighed. For ét projekt blev det konstateret, at det ikke handlede om den pågældende vare, men om metanol. Et projekt var allerede afsluttet i den betragtede periode og betød derfor ikke yderligere kapacitet i forhold til undersøgelsesperioden. I forbindelse med ét projekt var der tale om en ubetydelig investering på mindre end 1 mio. EUR pr. år, og det blev derfor ikke anset for at have en væsentlig indvirkning på den russiske kapacitet. Det resterende projekt kunne føre til en kapacitetsforøgelse på ca. 100 000 tons (svarende til ca. 7 % af den samlede russiske eksport til Fællesskabet i undersøgelsesperioden eller en potentiel markedsandel på 1 % af EF-markedet).

(52)

Undersøgelsen viste, at den yderligere kapacitet, som på mellemlangt sigt vil være til rådighed, er tæt på 500 000 tons. Men da en betydelig del af den yderligere mængde som følge af modernisering, opgradering og afskaffelse af flaskehalse vil blive anvendt som råmateriale for produkter i det videre produktionsforløb, konkluderes det, at kun ca. halvdelen af denne mængde vil være til rådighed med henblik på salg til uafhængige kunder.

(53)

Da det russiske hjemmemarked er lille, og der ikke er tegn på, at det kan tænkes at blive ændret i fremtiden, vil enhver produktionsstigning blive eksporteret. Da de russiske producenters nominelle kapacitetsanvendelse ligger på ca. 95 %, er kun begrænsede yderligere mængder til rådighed for eksporten.

(54)

Den nuværende uudnyttede kapacitet og ikke-bunden yderligere kapacitet, der forventes skabt i den nærmeste fremtid, udgør i alt ca. 550 000 - 600 000 tons, hvilket svarede til ca. 40 % af den samlede russiske eksport til Fællesskabet i undersøgelsesperioden, dvs. en potentiel markedsandel på ca. 6 % af EF-markedet. Men ifølge prognoser udarbejdet af konsulenter med speciale i gødningsstoffer og tilvejebragt af ansøgeren forventes den globale efterspørgsel efter urinstof at stige med en hastighed, der svarer til stigningen i den globale kapacitet. Derfor kan yderligere mængder, som er til rådighed for eksporten, blive ledt til de regioner, hvor der findes yderligere efterspørgsel. Det er derfor sandsynligt, at den russiske eksport til Fællesskabet kun stiger betydeligt, hvis der findes en tilsvarende stigning i efterspørgslen, dvs. en sådan yderligere eksport bør ikke have en negativ indvirkning på prisniveauet på EF-markedet.

(55)

Det kan derfor ikke konkluderes, at mængden af russisk dumpingeksport til Fællesskabet vil blive påvirket af den uudnyttede kapacitet i Rusland.

(56)

I undersøgelsesperioden var eksportpriserne til Fællesskabet ab fabrik hos de eksporterende producenter i stikprøven ca. 1-5 % lavere end eksportpriserne over for andre tredjelande. Hjemmemarkedspriserne var også højere end eksportpriserne til Fællesskabet, især for virksomheder i afsidesliggende områder som følge af en betydelig forskel i transportomkostningerne.

(57)

Ansøgeren fremfører, at der foretages betydelige investeringer i produktionskapaciteten for urinstof, især i Nordafrika og i Mellemøsten. Denne nye kapacitet vil angiveligt resultere i færre muligheder for russiske eksportører på andre markeder og føre til øgede eksportmængder af russisk urinstof til Fællesskabet. Det blev ud fra prognoserne i betragtning 54 imidlertid fastslået, at disse investeringer ikke vil få stor indflydelse på balanceforholdet mellem det globale udbud og den globale efterspørgsel, idet den globale efterspørgsel forventes at stige i tråd med den globale kapacitet.

(58)

Det kan derfor ikke konkluderes, at mængden af russisk dumpingeksport til Fællesskabet vil blive påvirket af en omdirigering af varer til Fællesskabet.

(59)

Ud fra ovenstående analyse og især som følge af de gældende foranstaltningers manglende indvirkning på eksportpriserne til Fællesskabet, konkluderes det, at der er sandsynlighed for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne ophæves.

(60)

I Fællesskabet fremstilles den samme vare af 16 producenter, hvis produktion anses for at udgøre den samlede produktion i Fællesskabet, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1. Otte af de 16 virksomheder er blevet en del af EF-producenterne som følge af udvidelsen af EU i 2004.

(61)

Af de 16 EF-producenter samarbejdede ni virksomheder i forbindelse med undersøgelsen, og de blev alle omtalt i anmodningen om en fornyet undersøgelse. Tre andre producenter gav sig til kende inden for fristerne og indsendte de oplysninger, der blev anmodet om med henblik på stikprøveudtagningen. De ønskede dog ikke at samarbejde derudover. Ingen EF-producent modsatte sig anmodningen om en fornyet undersøgelse.

(62)

Således indvilgede følgende ni producenter i at samarbejde:

(63)

Eftersom disse ni EF-producenter tegnede sig for ca. 60 % af den samlede EF-produktion i undersøgelsesperioden, blev det fastslået, at ovenstående ni EF-producenter tegner sig for størstedelen af den samlede EF-produktion af samme vare. De anses derfor for at udgøre erhvervsgrenen i Fællesskabet (i det følgende benævnt »EF-erhvervsgrenen«), jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4. De resterende syv EF-producenter, der ikke samarbejdede, vil herefter blive omtalt som »de øvrige EF-producenter«.

(64)

Som anført ovenfor blev fire virksomheder udtaget til en stikprøve. Alle de udvalgte EF-producenter samarbejdede og besvarede spørgeskemaerne inden for de fastsatte frister. Desuden fremlagde de resterende fem samarbejdende producenter visse generelle oplysninger til analysen af spørgsmålet om skade.

(65)

Det synlige forbrug af urinstof i Fællesskabet blev fastslået ud fra ansøgerens oplysninger og Eurostatdata for hele EU-importen. Som følge af udvidelsen af Den Europæiske Union i 2004 og af hensyn til analysens klarhed og sammenhæng blev forbruget fastsat ud fra markedet for EU-25 i den betragtede periode. Da denne undersøgelse blev iværksat inden den yderligere udvidelse af Fællesskabet med Bulgarien og Rumænien, er analysen begrænset til situationen for EU-25.

(66)

Mellem 2002 og undersøgelsesperioden steg forbruget i Fællesskabet med 4 %.

(67)

Udviklingen i mængder, markedsandele og gennemsnitspriser vedrørende importen fra Rusland kan ses nedenfor. Tendenserne med hensyn til mængder og pris er baseret på oplysninger fra Eurostat.

(68)

Mængden af den russiske import såvel som markedsandelen forblev relativt stabil i hele den betragtede periode med undtagelse af et kraftigt udsving i 2004, som forklares ved fyldte lagre i de ti EU-medlemsstater inden udvidelsen den 1. maj 2004. Priserne på den russiske import steg fra 119 til 193 EUR pr. ton i den betragtede periode. Denne udvikling afspejler de gunstige markedsvilkår, som også er beskrevet i betragtning 85.

(69)

De russiske importpriser viser, at fra begyndelsen af den betragtede periode (2002) har de russiske producenter eksporteret til Fællesskabet til en pris et godt stykke over minimumsimportprisen på 115 EUR pr. ton.

(70)

Med henblik på beregning af prisunderbuddet i undersøgelsesperioden blev EF-erhvervsgrenens priser ab fabrik til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder sammenlignet med importpriserne cif Fællesskabets grænse for de samarbejdende eksporterende producenter i det pågældende land, behørigt justeret for at afspejle hjemtagelsesprisen. Sammenligningen viste, at importen fra Rusland ikke underbød EF-erhvervsgrenens priser.

(71)

Importmængden fra andre tredjelande i den betragtede periode fremgår af tabellen nedenfor. Tendenserne med hensyn til mængder og pris er også baseret på oplysninger fra Eurostat.

(72)

Det bør bemærkes, at både Egypten og Rumænien reducerede deres eksportmængde mellem 2002 og undersøgelsesperioden, hvorimod Kroatiens eksportmængde steg fra 126 000 tons i 2002 til 187 000 tons i undersøgelsesperioden. Kroatiens EF-markedsandel forblev imidlertid stabil på 1-2 %. Med hensyn til eksportpriserne eksporterede Egypten til Fællesskabet til priser, der lå over EF-erhvervsgrenens priser i den betragtede periode, og det samme gælder Rumænien fra 2004. Til gengæld var de kroatiske priser lavere end EF-erhvervsgrenens priser i hele den betragtede periode. Kroatien øgede imidlertid ikke sin markedsandel på EF-markedet i den betragtede periode. Det bør bemærkes, at importen fra Kroatien siden januar 2002 i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 92/2002 (8) har været pålagt en antidumpingtold på 9,01 EUR pr. ton.

(73)

I henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 5, undersøgte Kommissionen alle relevante økonomiske faktorer og forhold, der har indflydelse på EF-erhvervsgrenens situation.

(74)

I tilfælde, hvor der anvendes stikprøver, foretages der i overensstemmelse med fast praksis en analyse af visse skadesindikatorer (produktion, produktionskapacitet, produktivitet, lagerbeholdninger, salgsmængde, markedsandel, vækst og beskæftigelse) for EF-erhvervsgrenen som helhed, mens de skadesindikatorer, som vedrører hver enkelt virksomheds resultater, dvs. priser, rentabilitet, lønninger, investeringer, investeringsafkast, likviditet og evne til at rejse kapital, undersøges på grundlag af oplysninger indhentet hos de EF-producenter, der indgår i stikprøven.

(75)

EF-erhvervsgrenens samlede produktionsmængde, inklusive produktion til bunden anvendelse, forblev stabil på 4,3 mio. tons mellem 2002 og undersøgelsesperioden med undtagelse af en mindre midlertidig stigning i 2003. Også andelen af produktionen, der anvendes til bunden overførsel ud af den samlede produktion, forblev praktisk talt stabil på ca. 20 %, hvilket viser, at den ikke har nogen skadevoldende indvirkning på EF-erhvervsgrenen.

(76)

Produktionskapaciteten steg lidt fra 2002 til undersøgelsesperioden (5 %). Set i lyset af, at den resterende EF-erhvervsgrens produktionsmængde forblev stabil, faldt kapacitetsudnyttelsen lidt i den betragtede periode fra 84 % i 2002 til 81 % i undersøgelsesperioden. Som det imidlertid allerede er anført i den tidligere udløbsundersøgelse, kan den ammoniak, der anvendes til urinstofproduktion, også anvendes til at producere andre gødningsstoffer. Kapacitetsudnyttelsen i forbindelse med urinstofproduktionen påvirkes derfor også af udviklingen af andre gødningsstoffer og er derfor ikke en fornuftig skadesindikator.

(77)

EF-erhvervsgrenens slutlagre var udsat for udsving i hele den betragtede periode. Der blev registreret en stigning på 27 % fra 2002 til 2005, men til gengæld et kraftigt fald i de sidste tre måneder af undersøgelsesperioden (januar-marts 2006). De kraftige udsving i slutlagrene kan forklares med salgets sæsonprægede karakter, og ved at urinstof til bunden anvendelse lagres sammen med urinstof solgt på det frie marked. Derfor anses slutlagrene ikke for en fornuftig skadesindikator.

(78)

EF-erhvervsgrenens salg på EF-markedet faldt lidt (med 3 %) mellem 2002 og undersøgelsesperioden.

(79)

EF-erhvervsgrenens markedsandel faldt også lidt i den betragtede periode, fra 36,5 % i 2002 til 34,0 % i undersøgelsesperioden.

(80)

EF-erhvervsgrenen mistede en vis del af sin markedsandel (1,5 procentpoint) på et let stigende marked (4 %) i den betragtede periode. Den markedsandel, som EF-erhvervsgrenen mistede, blev ikke overtaget af den russiske import, idet markedsandelen for russisk import forblev stabil fra 2002 til undersøgelsesperioden som anført i betragtning 67. På baggrund af den omstændighed, at markedsandelen for import fra andre lande faldt med 3,5 procentpoint, må det også konkluderes, at den markedsandel, som EF-erhvervsgrenen mistede, blev overtaget af andre EF-producenter.

(81)

Beskæftigelsen i EF-erhvervsgrenen faldt med 6 % mellem 2002 og undersøgelsesperioden, hvorimod produktionen steg lidt, hvilket således afspejlede en produktivitetsstigning.

(82)

Den årlige produktion pr. ansat i EF-erhvervsgrenen steg betydeligt med 6 % mellem 2002 og undersøgelsesperioden, hvilket skyldes det reducerede beskæftigelsesniveau i samme størrelsesorden og en stabil produktion i EF-erhvervsgrenen.

(83)

For så vidt angår indvirkningen på EF-erhvervsgrenen af omfanget af den faktiske dumpingmargen, der blev konstateret i undersøgelsesperioden, set i lyset af i) at importmængden fra Rusland er forblevet på et relativt stabilt niveau i den betragtede periode, ii) at de russiske importpriser er steget betydeligt i den samme periode, iii) at der var ikke noget prisunderbud i undersøgelsesperioden og iv) EF-erhvervsgrenens generelle finansielle situation, anses denne indvirkning ikke for at være betydelig, og indikatoren har ingen betydning.

(84)

De indikatorer, der blev undersøgt ovenfor, og som behandles i det følgende, viser en klar forbedring i EF-erhvervsgrenens økonomiske og finansielle situation.

(85)

Den gennemsnitlige enhedspris, som EF-producenterne i stikprøven afkræver de kunder, der ikke er forretningsmæssigt forbundet, steg betydeligt mellem 2002 og undersøgelsesperioden og afspejlede således de fremherskende gunstige internationale markedsvilkår for urinstof i samme periode.

(86)

Mellem 2002 og undersøgelsesperioden fandt der en moderat stigning sted på 11 % i de årlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat.

(87)

De fire udtagne producenters årlige investeringer i samme vare udviklede sig positivt i den betragtede periode, dvs. at de steg med 10 % fra 2002 til undersøgelsesperioden, om end der dog var udsving.

(88)

De udtagne producenters rentabilitet viser en betydelig forbedring fra 2002 til undersøgelsesperioden, hvor den nåede op på 16,9 %. I denne sammenhæng skal det bemærkes, at det i forbindelse med den oprindelige undersøgelse var blevet fastslået, at der kunne opnås en fortjenstmargen på 5 % uden skadevoldende dumping. Investeringsafkastet, udtrykt som fortjenesten i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne, fulgte i brede træk rentabilitetsudviklingen. Det steg med mere end det tredobbelte i den betragtede periode.

(89)

Likviditeten steg med mere end det tredobbelte i den betragtede periode. Denne udvikling stemmer overens med udviklingen i den samlede rentabilitet og investeringsafkastet i den betragtede periode.

(90)

Undersøgelsen afslørede ingen vanskeligheder hos de udvalgte EF-producenter med hensyn til at rejse kapital.

(91)

Mellem 2002 og undersøgelsesperioden faldt EF-erhvervsgrenens markedsandel lidt, og det samme skete for salgsmængden på EF-markedet. Imidlertid er EF-erhvervsgrenens overordnede økonomiske situation blevet markant forbedret i den betragtede periode sammenlignet med den periode, der gik forud for den tidligere udløbsundersøgelse, som i 2001 resulterede i opretholdelsen af de gældende foranstaltninger, som har været gældende siden 1995.

(92)

I den betragtede periode steg rentabiliteten for producenterne i stikprøven betydeligt og oversteg for hvert år i den betragtede periode markant det rentabilitetsniveau, der var fastsat som mål i den oprindelige undersøgelse. Også investeringsafkastet og likviditeten steg mange gange. EF-erhvervsgrenens produktionsmængde forblev stabil. Salgspriserne for producenterne i stikprøven udviklede sig positivt i hele den betragtede periode. Lønudviklingen var moderat, og EF-erhvervsgrenen fortsatte med at investere.

(93)

Det bør bemærkes, at den overvældende positive udvikling inden for EF-erhvervsgrenens rentabilitet fandt sted på et tidspunkt, hvor de russiske eksportpriser til Fællesskabet lå betydeligt over minimumsimportprisen trods dumping. Derfor har de russiske eksportpriser ikke påvirket EF-erhvervsgrenen i den betragtede periode.

(94)

Ansøgeren har fremført efter at have modtaget resultaterne af Kommissionen, at kravene om rentabilitet på langt sigt målt som fortjeneste ved salg bør ligge på 25 % efter skat for urinstofindustrien. Det vil betyde en fortjeneste på ca. 36 % af omsætningen før skat. Ansøgeren fremførte, at dette er berettiget som følge af omkostningerne ved at etablere et nyt ammonium/urinstof-anlæg, som vil kræve et investeringsafkast på 11 % (angiveligt svarende til en fortjeneste af omsætningen på 36 % før skat). I den forbindelse bemærkes det, at ansøgeren aldrig har krævet en så høj fortjeneste som målsætning i forbindelse med denne procedure, og i den oprindelige undersøgelse blev der fastsat en fortjeneste på 5 %, som ville kunne nås uden skadelig dumping. Endvidere har Retten i Første Instans i sin dom i sag T-210/95 bekræftet at »…den fortjenstmargen, Rådet skal lægge til grund ved beregningen af den indikativpris, der kan afhjælpe skaden, skal begrænses til den fortjenstmargen, fællesskabsindustrien med rimelighed kan påregne under normale konkurrencevilkår uden dumpingimport« (9). I samme sag blev det bekræftet, at »… [et] argument, hvorefter den fortjenstmargen, som fællesskabsinstitutionerne skal lægge til grund, er den, som er nødvendig for at sikre fællesskabsindustriens overlevelse og/eller et rimeligt afkast af industriens kapital, finder ingen støtte i grundforordningen« (10). Faktisk har ansøgeren i den konkrete sag ikke forelagt beviser for, at EF-erhvervsgrenen uden dumpingimport ville være i stand til at opnå sådanne afkast. Ansøgeren har heller ikke godtgjort, hvilken fortjenstmargen EF-erhvervsgrenen ville være i stand til at opnå uden dumpingimport. Derfor blev denne påstand afvist.

(95)

På grundlag af ovenstående konkluderes det, at der ikke fortsat blev forårsaget væsentlig skade for EF-erhvervsgrenen.

(96)

Da der ikke er tale om fortsat væsentlig skade på grund af importen fra det pågældende land, fokuseredes der i analysen på sandsynligheden for fornyet skade, hvis de gældende foranstaltninger ophæves. I den forbindelse blev den manglende indvirkning af de gældende foranstaltninger på russiske importmængder og -priser analyseret. Desuden undersøgtes de eventuelle indvirkninger af den eksisterende uudnyttede kapacitet og eventuelle nye kapacitet i Rusland såvel som sandsynligheden for, at de russiske producenter omdirigerer anden form for salg til Fællesskabet.

(97)

Som vist i tabellen nedenfor har de russiske eksportpriser til Fællesskabet på den pågældende vare siden 2002 konstant ligget over minimumsimportprisen på 115 EUR pr. ton, mens disse priser fra 2003 og indtil udgangen af den betragtede periode lå betydeligt over minimumsimportprisen. I undersøgelsesperioden lå de gennemsnitlige russiske eksportpriser til Fællesskabet 68 % over minimumsimportprisen. Det viser klart, at russiske eksportpriser ikke har været påvirket af de gældende foranstaltninger i hvert fald siden 2003.

(98)

Derfor er der alt andet lige ingen grund til at antage, at russiske eksporterende producenter skulle anvende lavere priser, hvis de gældende foranstaltninger ophæves, i betragtning af at det er lykkes dem at opretholde meget højere priser tidligere.

(99)

Desuden har de russiske eksportører holdt deres eksportmængder til EF-markedet på et relativt stabilt niveau i hele den betragtede periode som nævnt i betragtning 67 til trods for, at de gældende foranstaltninger ikke har haft nogen praktisk indflydelse på eksportpriserne siden 2002 og følgelig ikke har udgjort nogen hindring for en stigende russisk eksport.

(100)

Derfor er det alt andet lige usandsynligt, at de russiske eksporterende producenter vil sælge yderligere mængder på EF-markedet, hvis de gældende foranstaltninger ophæves, idet de gældende foranstaltninger ikke har påvirket de russiske eksportmængder.

(101)

Det konkluderes derfor, at eftersom de gældende foranstaltninger ikke har haft nogen indvirkning hverken på de russiske eksportørers eksportpriser eller på de priser, som EF-importørerne har betalt for den samme import, eller på mængderne af russisk eksport til EF, er det usandsynligt, at en afskaffelse af foranstaltningerne vil have en indvirkning på disse priser eller mængder. En afskaffelse af foranstaltningerne vil derfor ikke få indvirkning på EF-erhvervsgrenens situation. Det kan derfor ikke konkluderes, at der er sandsynlighed for fornyet skade for EF-erhvervsgrenen, hvis de gældende foranstaltninger ophæves.

(102)

På trods af konklusionen ovenfor blev de forskellige påstande fremsat af EF-erhvervsgrenen om de mulige indvirkninger af den eksisterende uudnyttede kapacitet og eventuelle nye kapacitet i Rusland og om sandsynligheden for, at russiske producenters anden form for salg omdirigeres til Fællesskabet, også behandlet i undersøgelsen, jf. behandlet nedenfor.

(103)

Som forklaret i betragtning 46 og 50 var der ingen af de russiske virksomheder i stikprøven, som havde uudnyttet kapacitet af nogen betydning i undersøgelsesperioden, og den samlede uudnyttede kapacitet hos alle russiske producenter blev anslået til at ligge på ca. 5 %. Resultaterne af undersøgelserne er i den henseende helt i overensstemmelse med de af ansøgeren fremsatte bemærkninger.

(104)

Som allerede omtalt i betragtning 52 er det også blevet fastslået, at de ni projekter, som ansøgeren har henvist til, ikke forventes at få betydelig negativ indvirkning på EF-markedet, idet en betydelig del af den yderligere kapacitet, som sådanne projekter medfører, vil indgå i bunden anvendelse. Desuden vil russisk eksport til Fællesskabet som omtalt i betragtning 54 sandsynligvis kun øges betydeligt, men kun hvis der sker en tilsvarende stigning i efterspørgslen, og dermed bør en sådan yderligere eksport ikke få negativ indvirkning på prisniveauet på EF-markedet.

(105)

Ud fra ovenstående konkluderes det, at de russiske producenter kun vil have begrænsede yderligere mængder til rådighed til at øge salget gennem modernisering, opgradering og afskaffelse af flaskehalse. Det tyder på, at de russiske producenter ikke vil have mulighed for at øge deres eksportsalg til EF-markedet væsentligt ved hjælp af uudnyttede kapaciteter i Rusland.

(106)

Som anført i betragtning 67 har importen fra Rusland til EF-markedet være relativt stabil i den betragtede periode og har tegnet sig for ca. 16 % af EF-forbrugets markedsandel i den betragtede periode, med undtagelse af en kraftig stigning i 2004 (ca. 20 %). Det er til trods for, at de gældende foranstaltninger praktisk talt ikke har haft nogen indvirkning på eksportpriserne og -mængderne i hele den betragtede periode som vist ovenfor, og følgelig ikke har betydet en hindring for øget russisk eksport.

(107)

Af undersøgelsen fremgik det, at de eksportpriser ab fabrik, som de eksporterende producenter i stikprøven har krævet i undersøgelsesperioden over for EF, var ca. 1- 5 % lavere end eksportpriserne over for andre tredjelande. Som anført i betragtning 56 var også de russiske salgspriser ab fabrik på hjemmemarkedet højere end eksportpriserne til Fællesskabet, især for virksomheder i afsidesliggende områder som følge af betydelige forskelle i transportomkostninger som allerede omtalt. På det grundlag kan det konkluderes, at, for så vidt angår priserne, er EF-markedet ikke særligt attraktivt sammenlignet med andre vigtige markeder for russiske producenter.

(108)

Endvidere har ansøgeren som nævnt i betragtning 57 fremført, at den produktion, der hidrører fra yderligere kapaciteter, som især opstår i Nordafrika (Algeriet og Egypten) og i Mellemøsten (Iran), vil betyde et pres på verdensmarkedspriserne og dermed reducere de russiske eksportørers evne til at trænge ind på disse markeder med det resultat, at de øger deres eksportmængde til EF-markedet. I den forbindelse blev det ud fra prognoserne i betragtning 54 fastslået, at disse investeringer ikke vil få en betydelig indvirkning på balanceforholdet mellem det globale udbud eller den globale efterspørgsel, idet den globale efterspørgsel forventes at stige i tråd med den globale kapacitet. Desuden har undersøgelsen vist, at russerne allerede har mistet betydelige andele på de asiatiske markeder (især Folkerepublikken Kina) og på de afrikanske markeder, og at de modstår presset fra de latinamerikanske markeder ret godt. I betragtning af det forventede balanceforhold mellem det globale udbud og den globale efterspørgsel forekommer argumentet om, at de russiske eksporterende producenter kan tabe yderligere markedsandele overalt på nær Europa usandsynligt.

(109)

Ansøgeren har fremført, at den uberettigede omkostningsfordel, som de russiske producenter har som følge af den dobbelte prisfastsættelse på gas, kan føre til et betydeligt underbud fra de russiske eksportørers side, bl.a. hvis det internationale balanceforhold mellem udbud og efterspørgsel bliver ufordelagtigt. Selv om dette ikke kan udelukkes, fordi undersøgelsen har vist, at de russiske eksportørers omkostningsstruktur rent faktisk er kraftigt forvredet som følge af Ruslands dobbelte prisfastsættelse på gas, ville det potentielle underbud ikke være en direkte konsekvens af en afskaffelse af foranstaltningerne, men skyldes andre omstændigheder.

(110)

Det kan derfor ikke konkluderes, at de russiske producenter vil have til hensigt at omdirigere en betydelig del af de mængder, der i øjeblikket eksporteres til tredjelande eller sælges på hjemmemarkedet, til EF-markedet eller sænke deres priser som følge af en afskaffelse af foranstaltningerne, selv om det ikke kan udelukkes, at det vil kunne ske som følge af andre omstændigheder

(111)

Som det fremgår af ovennævnte, har de gældende foranstaltninger ikke haft nogen indvirkning hverken på de russiske eksportørers eksportpriser eller på de priser, som EF-importørerne har betalt for den samme import, eller på den russiske eksportmængde til EF-markedet. Samtidig har EF-erhvervsgrenen trods den fortsatte dumpingimport fra Rusland ikke lidt nogen skade. Derfor vil ophævelsen af de gældende foranstaltninger ikke have nogen indvirkning på de russiske eksportpriser eller -mængder og dermed ingen indvirkning på EF-erhvervsgrenens situation.

(112)

Dertil kommer, at analysen af andre udefra kommende faktorer, som ansøgeren har nævnt, ikke stiller spørgsmål ved ovennævnte konklusion, da der ikke er noget, der tyder på, at disse udefra kommende faktorer skulle kunne øge mængderne og sænke priserne på den russiske import til EF-markedet.

(113)

På grundlag af ovenstående kan det ikke konkluderes, at der er sandsynlighed for fornyet skade for EF-erhvervsgrenen, hvis de gældende foranstaltninger ophæves.

(114)

Alle parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det er hensigten at anbefale, at de nuværende foranstaltninger ophæves. De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til disse oplysninger.

(115)

Det følger af ovenstående, at antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af urinstof med oprindelse i Rusland bør ophæves, og proceduren afsluttes, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(116)

I betragtning af overvejelserne i betragtning 109, dvs. at de russiske eksportørers omkostningsstruktur er kraftigt forvredet som følge af Ruslands dobbelte prisfastsættelse på gas, anses det for nødvendigt nøje at følge udviklingen i importen af urinstof med oprindelse i Rusland med henblik på at lette en hurtig og hensigtsmæssig indsats, hvis situationen kræver det.

(117)

Da de gældende foranstaltninger bør ophæves, og proceduren afsluttes, jf. ovennævnte betragtninger, bør den delvise interimsundersøgelse af, om foranstaltningernes form er hensigtsmæssig, og den delvise interimsundersøgelse, der var begrænset til undersøgelsen af dumping vedrørende EuroChem, også afsluttes —

31.7.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 198/20

(1)

I forordning (EF) nr. 3223/94 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)

Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

31.7.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 198/22

(1)

I henhold til artikel 13 i forordning (EF) nr. 1784/2003 kan forskellen mellem noteringerne eller priserne på verdensmarkedet for de produkter, der er nævnt i artikel 1 i forordningen, og priserne på disse produkter inden for Fællesskabet udlignes ved en eksportrestitution.

(2)

Restitutionerne skal fastsættes under hensyntagen til de elementer, der er nævnt i artikel 1 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1501/95 af 29. juni 1995 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 1766/92 for så vidt angår ydelse af eksportrestitutioner for korn samt om de foranstaltninger, der skal træffes inden for kornsektoren i tilfælde af markedsforstyrrelser (2).

(3)

Restitutionen for mel, grove gryn og fine gryn af hvede og rug skal beregnes under hensyntagen til de kornmængder, der er nødvendige til fremstilling af de pågældende varer. Disse mængder er fastsat i forordning (EF) nr. 1501/95.

(4)

Situationen på verdensmarkedet eller visse markeder kan nødvendiggøre, at restitutionen for visse varer differentieres efter deres bestemmelsessted.

(5)

Restitutionen skal fastsættes mindst en gang om måneden. Den kan ændres inden for dette tidsrum.

(6)

Anvendelsen af disse bestemmelser på den nuværende markedssituation for korn, særlig på noteringerne eller priserne på disse produkter inden for Fællesskabet og på verdensmarkedet, fører til at fastsætte restitutionen til de beløb, som er angivet i bilaget.

(7)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn —

31.7.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 198/24

(1)

I henhold til artikel 14, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1784/2003 skal den eksportrestitution for korn, der gælder på dagen for indgivelse af ansøgning om eksportlicens, efter anmodning herom anvendes på en eksportforretning, der skal gennemføres inden for licensens gyldighedsperiode. I så fald kan restitutionsbeløbet korrigeres.

(2)

Kommissionens forordning (EF) nr. 1501/95 af 29. juni 1995 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 1766/92 for så vidt angår ydelse af eksportrestitutioner for korn samt om de foranstaltninger, der skal træffes inden for kornsektoren i tilfælde af markedsforstyrrelser (2) giver mulighed for at fastsætte et korrektionsbeløb for de produkter, der er nævnt i artikel 1, litra a), b) og c), i forordning (EF) nr. 1784/2003. Dette korrektionsbeløb skal beregnes under hensyntagen til de elementer, der er anført i artikel 1 i forordning (EF) nr. 1501/95.

(3)

Situationen på verdensmarkedet eller de særlige krav på visse markeder kan gøre det nødvendigt at differentiere korrektionsbeløbet efter bestemmelsesstedet.

(4)

Korrektionsbeløbet skal fastsættes efter samme procedure som restitutionen. Det kan ændres inden for tidsrummet mellem to fastsættelser.

(5)

Det følger af ovennævnte bestemmelser, at korrektionsbeløbet skal fastsættes som angivet i bilaget til denne forordning.

(6)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn —

31.7.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 198/26

(1)

I henhold til artikel 13 i forordning (EF) nr. 1784/2003 kan forskellen mellem noteringerne eller priserne på verdensmarkedet for de produkter, der er nævnt i artikel 1 i forordningen, og priserne på disse produkter inden for Fællesskabet udlignes ved en eksportrestitution.

(2)

Restitutionerne skal fastsættes under hensyntagen til de elementer, der er nævnt i artikel 1 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1501/95 af 29. juni 1995 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 1766/92 for så vidt angår ydelse af eksportrestitutioner for korn samt om de foranstaltninger, der skal træffes inden for kornsektoren i tilfælde af markedsforstyrrelser (2).

(3)

Restitutionen for malt skal beregnes under hensyntagen til de kornmængder, der er nødvendige til at fremstille den pågældende vare. Mængderne er fastsat i forordning (EF) nr. 1501/95.

(4)

Situationen på verdensmarkedet eller visse markeders særlige krav kan gøre det nødvendigt at differentiere restitutionen for visse produkter alt efter deres bestemmelsessted.

(5)

Restitutionen skal fastsættes en gang om måneden. Den kan ændres i mellemtiden.

(6)

Anvendelsen af disse bestemmelser på den nuværende markedssituation for korn, særlig på noteringerne eller priserne på disse produkter inden for Fællesskabet og på verdensmarkedet, fører til at fastsætte restitutionen til de beløb, som er angivet i bilaget.

(7)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn —

31.7.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 198/28

(1)

I henhold til artikel 14, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1784/2003 skal den eksportrestitution for korn, der gælder på dagen for indgivelse af ansøgning om udstedelse af eksportlicens, efter anmodning herom anvendes på en eksportforretning, der skal gennemføres inden for licensens gyldighedsperiode. I så fald kan restitutionsbeløbet korrigeres.

(2)

Kommissionens forordning (EF) nr. 1501/95 af 29. juni 1995 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 1766/92 for så vidt angår ydelse af eksportrestitutioner for korn samt om de foranstaltninger, der skal træffes inden for kornsektoren i tilfælde af markedsforstyrrelser (2) giver mulighed for at fastsætte et korrektionsbeløb for malt, der er nævnt i artikel 1, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 1784/2003. Dette korrektionsbeløb skal beregnes under hensyntagen til de elementer, der er anført i artikel 1 i forordning (EF) nr. 1501/95.

(3)

Det følger af de ovennævnte bestemmelser, at korrektionsbeløbet skal fastsættes som angivet i bilaget til denne forordning.

(4)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn —

31.7.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 198/30

(1)

I artikel 2 i Rådets forordning (EØF) nr. 2681/74 af 21. ocktober 1974 om fællesskabsfinansiering af udgifter i forbindelse med levering af landbrugsvarer som fødevarehjælp (3) er det fastsat, at den del af udgifterne, der svarer til eksportrestitutionerne fastsat på dette område i overensstemmelse med fællesskabsbestemmelserne, henhører under Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, Garantisektionen.

(2)

Med henblik på at lette udarbejdelsen og forvaltningen af budgettet for Fællesskabets foranstaltninger i forbindelse med fødevarehjælp og for at medlemsstaterne kan få kendskab til omfanget af Fællesskabets medfinansiering af den nationale fødevarehjælp, bør størrelsen af restitutionerne for denne hjælp fastsættes.

(3)

De almindelige regler og gennemførelsesbestemmelser, der er fastsat i artikel 13 i forordning (EF) nr. 1784/2003 og i artikel 13 i forordning (EF) nr. 1785/2003 for eksportrestitutioner, anvendes for ovennævnte transaktioner med de fornødne ændringer.

(4)

I artikel 14 i forordning (EF) nr. 1785/2003 fastsættes de særlige kriterier, der skal tages i betragtning ved beregningen af eksportrestitutionen for ris.

(5)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn —

31.7.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 198/32

(1)

Kommissionen modtog den 4. april 2006 en klage, hvori det blev gjort gældende, at visse kamerasystemer med oprindelse i Japan blev indført til skadevoldende dumpingpriser.

(2)

Klagen blev indgivet af Grass Valley Nederland BV på vegne af producenter i Fællesskabet, der tegner sig for en betydelig del af Fællesskabets produktion af visse kamerasystemer, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4.

(3)

Klagen indeholdt umiddelbare beviser for, at der fandt dumping sted, og at der forvoldtes væsentlig skade som følge heraf, hvilket blev anset for tilstrækkeligt til at gøre det berettiget at indlede en antidumpingprocedure.

(4)

Kommissionen offentliggjorde en meddelelse (indledningsmeddelelsen) i Den Europæiske Unions Tidende  (2) om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen til Fællesskabet af visse kamerasystemer med oprindelse i Japan, som i øjeblikket tariferes under KN-kode ex 8525 80 19, ex 8528 49 35, ex 8528 49 91, ex 8528 59 90, ex 8529 90 92, ex 8529 90 97, ex 8537 10 91, ex 8537 10 99 og 8543 70 90 (KN-koder siden 1. januar 2007).

(5)

I indledningsmeddelelsen defineres den pågældende vare »visse kamerasystemer med oprindelse i Japan« som bestående af:

importeret enten samlet eller separat, og med oprindelse i Japan.

Kamerasystemerne skal ikke nødvendigvis altid omfatte alle de ovennævnte komponenter.

De forskellige ovennævnte komponenter (bortset fra kamerahovedet) af et kamerasystem kan ikke fungere separat og kan kun anvendes inden for en bestemt producents kamerasystem.

Objektiver og recordere, som ikke er indbygget i samme hus som et kamerahoved, indgår ikke i definitionen af den pågældende vare.

Den pågældende vare kan anvendes til fjernsynsudsendelse, indsamling af nyheder, digital filmproduktion eller andre professionelle anvendelser. Sidstnævnte omfatter (men er ikke begrænset til) anvendelse af disse systemer til udarbejdelse af undervisnings- og underholdningsmateriale, reklamer og dokumentarfilm, både til intern og ekstern distribution.

(6)

Varen, der er omfattet af Rådets forordning (EF) nr. 2042/2000, (3) dvs. fjernsynskamerasystemer med oprindelse i Japan, tariferes i øjeblikket under KN-kode ex 8525 80 19, ex 8528 49 35, ex 8528 49 91, ex 8528 59 90, ex 8529 90 92, ex 8529 90 97, ex 8537 10 91, ex 8537 10 99 og 8543 70 90 (KN-koder siden 1. januar 2007), er fuldt ud omfattet af ovenstående varedefinition. I december 2006 bekræftede Rådet ved forordning (EF) nr. 1910/2006 (4) disse foranstaltninger i forbindelse med en udløbsundersøgelse i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2 (oprindelige foranstaltninger). De oprindelige foranstaltninger behandles i Rådets forordning (EF) nr. 906/2007 (5).

(7)

Kommissionen underrettede officielt de eksporterende producenter, importører og importør- og eksportørsammenslutninger, som den vidste var berørt af sagen, repræsentanterne for det pågældende eksportland, brugerne, forbrugerorganisationerne og klageren, producenterne i Fællesskabet, om indledningen af undersøgelsen. De berørte parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen, og der blev sendt et spørgeskema til alle de berørte parter.

(8)

Ved brev af 12. april 2007 til Kommissionen trak Grass Valley Nederland BV officielt sin klage tilbage.

(9)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 1, kan en procedure afsluttes, hvis klagen trækkes tilbage, medmindre en sådan afslutning ikke vil være i Fællesskabets interesse.

(10)

Kommissionen fandt, at proceduren burde afsluttes, da undersøgelsen ikke havde vist, at en sådan afslutning ikke vil være i Fællesskabets interesse. De berørte parter blev underrettet og fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger, hvoraf det fremgik, at en sådan afslutning ikke ville være i Fællesskabets interesse.

(11)

Kommissionen konkluderer derfor, at antidumpingproceduren vedrørende importen til Fællesskabet af visse kamerasystemer med oprindelse i Japan bør afsluttes uden indførelse af antidumpingforanstaltninger.

(12)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra det rådgivende udvalg —

31.7.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 198/35

(1)

Kommissionen er i forbindelse med sin gennemgang i henhold til artikel 4, stk. 4, nr. iv), i forordning (EF) nr. 2037/2000 og efter samråd med medlemsstaterne nået frem til nedenstående med hensyn til anvendelsen af halon 2402.

(2)

Produktionen af halon 2402 ophørte i industrilandene den 1. januar 1994 i overensstemmelse med Montreal-protokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget. Siden har behovet for halon 2402 måttet dækkes fra specialiserede lagre, hvor der opbevares haloner, som er blevet erstattet med alternativer.

(3)

Halon 2402 anvendes stadig i nogle sammenhænge i Bulgarien til brand- og eksplosionsbekæmpelse i militærkøretøjer, marinefartøjer og luftfartøjer. Rumænien har meddelt, at halon 2402 ikke anvendes.

(4)

Ved udskiftning af halonbrandslukningsudstyr med alternative brandslukningsmidler må der tages hensyn til, hvilke teknisk og økonomisk gennemførlige alternativer eller teknologier der kan accepteres ud fra miljø- og sundhedshensyn. Omstilling til udstyr, som ikke indeholder haloner, til beskyttelse mod brande og eksplosioner i militæranlæg må planlægges på en sådan måde, at der ikke opstår nogen uacceptabel risiko for medlemsstaternes forsvarsevne. Særlige budgetmidler og en omstillingsperiode er ofte påkrævet for at tilpasse alternative brandsikringsmidler, så de kan fungere sikkert og effektivt. Der findes i øjeblikket ikke nogen teknisk og økonomisk gennemførlige alternativer til sådanne anvendelser.

(5)

Ifølge artikel 4, stk. 4, nr. v), i forordning (EF) nr. 2037/2000 skal udstyr, der indeholder haloner, og som ikke er omfattet af de kritiske anvendelsesområder i bilag VII, være taget ud af brug inden den 31. december 2003, og halonerne genvindes i overensstemmelse med artikel 16. For at kunne gøre en undtagelse for kritiske anvendelsesområder, der tillader fortsat anvendelse af halon 2402 i Bulgarien, som tiltrådte EU den 1. januar 2007, bør bilag VII til forordning (EF) nr. 2037/2000 ændres, så dette brandslukningsmiddel kan anvendes til særlige formål.

(6)

Forordning (EF) nr. 2037/2000 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(7)

De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 18, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2037/2000 —