21.7.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 190/1

(1)

Ved forordning (EF) nr. 215/2002 (2) indførte Rådet en endelig antidumpingtold på importen af ferromolybden henhørende under KN-kode 7202 70 00 (den pågældende vare) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (i det følgende benævnt »Kina«). Antidumpingtolden blev fastsat til 22,5 %.

(2)

Ved Kommissionens afgørelse 2006/714/EF (3) suspenderede Kommissionen den endelige antidumpingtold, der indførtes ved forordning (EF) nr. 215/2002 på importen af ferromolybden med oprindelse i Kina, for en periode på ni måneder.

(3)

Afgørelsen om at suspendere den endelige antidumpingtold, der indførtes ved forordning (EF) nr. 215/2002, blev truffet i overensstemmelse med bestemmelserne i grundforordningens artikel 14, stk. 4, hvori det fastsættes, at antidumpingforanstaltninger kan suspenderes i Fællesskabets interesse, hvis markedsvilkårene midlertidigt har ændret sig i et omfang, der giver grund til at formode, at der ikke vil ske skade som følge af suspensionen, forudsat at den pågældende erhvervsgren i Fællesskabet har haft lejlighed til at fremsætte bemærkninger, og der er blevet taget hensyn til disse bemærkninger.

(4)

Kommissionen konkluderede i afgørelse 2006/714/EF, at den skade, der var forbundet med importen af den pågældende vare med oprindelse i Kina, sandsynligvis ikke ville gentage sig som følge af suspensionen på grund af den midlertidige ændring i markedsvilkårene, især det høje prisniveau for den pågældende vare, som blev praktiseret på EF-markedet, og som lå langt over den skadestærskel, der blev konstateret i den oprindelige undersøgelse, sammenholdt med den påståede mangel på forsyning af den pågældende vare.

(5)

Kommissionen forpligtede sig ved afgørelse 2006/714/EF til at overvåge udviklingen i importen og i priserne på den pågældende vare nøje og ophæve suspensionen, hvis der fra Kina blev importeret øgede mængder af den pågældende vare til dumpede priser til skade for EF-erhvervsgrenen.

(6)

Som offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (4) indledte Kommissionen på eget initiativ den 31. oktober 2006 en fuldstændig interimsundersøgelse, fordi det af de beviser, som Kommissionen rådede over, fremgik, at de omstændigheder, der lå til grund for indførelsen af de eksisterende foranstaltninger, havde ændret sig så meget, at de eksisterende foranstaltninger muligvis ikke længere var hensigtsmæssige, og at nogle af disse ændringer syntes at være af varig karakter.

(7)

Ifølge artikel 14, stk. 4, i grundforordningen kan antidumpingforanstaltninger i Fællesskabets interesse suspenderes i en periode på ni måneder, men suspensionen kan forlænges med højst et år, hvis Rådet på forslag fra Kommissionen træffer afgørelse herom.

(8)

Siden suspensionen af foranstaltningen er der ikke sket ændringer i situationen som beskrevet i betragtning 5-10 i afgørelse 2006/714/EF for så vidt angår importen af og priserne på den pågældende vare. Der er kun importeret ubetydelige mængder ferromolybden med oprindelse i Kina til Fællesskabet.

(9)

Med hensyn til den fuldstændige interimsundersøgelse, der blev indledt på Kommissionens eget initiativ, skal det nævnes, at undersøgelsen skal være afsluttet senest 15 måneder efter indledningen, dvs. senest den 31. januar 2008.

(10)

Da situationen i Fællesskabet er forblevet uændret efter suspensionen af antidumpingtolden i oktober 2006, og da interimsundersøgelsen endnu ikke er afsluttet, bør suspensionen af de gældende foranstaltninger forlænges i overensstemmelse med grundforordningens artikel 14, stk. 4. På grundlag af det generelle princip for handelsstrømmes forudsigelighed og i afventning af resultaterne af den igangværende interimsundersøgelse konkluderes det, at suspensionen af de gældende foranstaltninger bør forlænges indtil den 31. januar 2008, dvs. indtil sidste frist for afslutning af interimsundersøgelsen. Det har ikke kunnet konstateres, at forlængelsen af suspensionen ikke ville være i Fællesskabets interesse.

(11)

Kommissionen har i overensstemmelse med grundforordningens artikel 14, stk. 4, meddelt EF-erhvervsgrenen, at den har til hensigt at suspendere de gældende antidumpingforanstaltninger. EF-erhvervsgrenen har fået mulighed for at fremsætte bemærkninger, men bemærkningerne ændrer ikke ved den konklusion, at situationen fortsat er som beskrevet i afgørelse 2006/714/EF.

(12)

Kommissionen mener således, at alle betingelser for forlængelse af suspension af den antidumpingtold, der er pålagt den pågældende vare, er opfyldt, jf. grundforordningens artikel 14, stk. 4. Suspensionen af den antidumpingtold, der indførtes ved forordning (EF) nr. 215/2002, bør derfor forlænges indtil den 31. januar 2008.

(13)

Kommissionen vil fortsat overvåge udviklingen i importen og i priserne på den pågældende vare nøje. Hvis der på noget tidspunkt skulle opstå en situation, hvor der importeres øgede mængder af den pågældende vare til dumpede priser fra Kina, og dette skader EF-erhvervsgrenen, vil Kommissionen foreslå, at antidumpingtolden genindføres ved at ophæve denne suspension —

21.7.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 190/3

(1)

I forordning (EF) nr. 3223/94 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)

Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

21.7.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 190/5

(1)

I Kommissionens forordning (EF) nr. 341/2007 (3) er der fastsat bestemmelser om åbning og forvaltning af toldkontingenter og om en ordning med importlicenser og oprindelsescertifikater for hvidløg og andre landbrugsprodukter, der importeres fra tredjelande.

(2)

De mængder, for hvilke traditionelle importører og nye importører indgav ansøgninger om A-licenser i de første fem arbejdsdage af juli 2007 i henhold til artikel 10, stk. 1, i forordning (EF) nr. 341/2007, overstiger de disponible mængder for produkter med oprindelse i Kina og alle tredjelande undtagen Kina og Argentina.

(3)

I henhold til artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1301/2006 bør det derfor bestemmes, i hvilket omfang de ansøgninger om A-licenser, som Kommissionen har modtaget pr. 15. juli 2007, jf. artikel 12 i forordning (EF) nr. 341/2007 kan imødekommes —

21.7.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 190/7

(1)

Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 indeholder en liste over de personer, grupper og enheder, der ifølge forordningen er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer.

(2)

Sanktionskomitéen under FN’s Sikkerhedsråd besluttede den 9. juli 2007 at ændre listen over de personer, grupper og enheder, over for hvem indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer skal gælde. Bilag I bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

21.7.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 190/10

(1)

De repræsentative priser og tillægstolden ved import af hvidt sukker, råsukker og visse sirupper for produktionsåret 2006/07 blev fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1002/2006 (3). Disse repræsentative priser og denne tillægstold er senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 710/2007 (4).

(2)

Under hensyn til de oplysninger, som Kommissionen for tiden råder over, bør de pågældende beløb ændres i overensstemmelse med bestemmelserne og betingelserne i forordning (EF) nr. 951/2006 —

21.7.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 190/12

(1)

Ifølge artikel 2, litra e), i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom-traktaten) skal Det Europæiske Atomenergifællesskab (Fællesskabet) ved passende kontrol garantere, at nukleart materiale ikke anvendes til andre formål end dem, det er bestemt til.

(2)

Konventionen om fysisk beskyttelse af nukleare materialer (Convention on the Physical Protection of Nuclear Materials — (CPPNM)) blev vedtaget i 1979 og trådte i kraft i 1987. 118 stater og Fællesskabet var parter i CPPNM. Alle medlemsstater er parter i konventionen.

(3)

Der blev den 4. juli 2005 afholdt en ændringskonference under IAEA's auspicier og i overensstemmelse med artikel 20 i CPPNM. Slutakten om ændringer til konventionen om fysisk beskyttelse af nukleare materialer blev undertegnet af Europa-Kommissionen på Fællesskabets vegne den 8. juli 2005.

(4)

De Europæiske Fællesskabers Domstol (Domstolen) (1) har truffet den afgørelse, at medlemsstaternes deltagelse i CPPNM kun er forenelig med Euratom-traktaten, såfremt Fællesskabet på de områder, der henhører under dets egen kompetence, som sådant deltager som part i konventionen på lige fod med medlemsstaterne, og at visse forpligtelser i CPPNM for Fællesskabets vedkommende kun kan sættes i kraft, såfremt der under forhandlings- og indgåelsesproceduren såvel som i forbindelse med opfyldelsen af de påtagne forpligtelser etableres en snæver forbindelse mellem Fællesskabet og medlemsstaterne.

(5)

Domstolen bekræftede endvidere, at Fællesskabet i Euratom-traktatens artikel 2, litra e), pålægges den opgave ved passende kontrol at garantere, at nukleart materiale ikke anvendes til andre formål end dem, det er bestemt til, uden at der opstilles sondringer med hensyn til arten af den uretmæssige anvendelse og forudsætninger for, at den kan forekomme. Endelig har selve ordet »sikkerhedskontrol«, som i traktaten anvendes som betegnelse for bestemmelserne i kapitel VII, større rækkevidde end det simple forhold, at det, brugeren har angivet som de nukleare materialers bestemmelse, erstattes af en anden bestemmelse. Ifølge Domstolen omfatter dette derfor også foranstaltninger vedrørende den fysiske beskyttelse (2). Domstolen fastslog også i sin afgørelse 1/78, at bestemmelser vedrørende strafferetlig forfølgning og udlevering klart vedrører områder, som omfattes af medlemsstaternes kompetence (3).

(6)

I henhold til artikel 18, stk. 4, i CPPNM skal Fællesskabet, når det bliver part i konventionen, forelægge depositaren en erklæring om, hvilke artikler i CPPNM der ikke finder anvendelse på det. Denne erklæring findes i bilaget til denne afgørelse.

(7)

I henhold til artikel 7 i CPPNM skal hver af deltagerstaterne gøre visse forbrydelser strafbare med passende sanktioner, der tager hensyn til handlingernes alvorlige natur. Det ligger fast, at denne bestemmelse overlader det til parterne at vælge karakteren og arten af samt niveauet for de sanktioner, der skal indføres. Den kræver navnlig ikke, at parterne gør den heri beskrevne adfærd strafbar med strafferetlige sanktioner. Artikel 7 finder derfor i det mindste til en vis grad anvendelse på Fællesskabet.

(8)

Det Europæiske Atomenergifællesskabs tiltrædelse af CPPNM bør derfor godkendes —

21.7.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 190/15

(1)

Udvalgsmedlemmernes mandat udløb den 28. marts 2007.

(2)

Der skal foretages udnævnelse af medlemmer af udvalget for perioden fra den 29. marts 2007 til den 28. marts 2009 under hensyn til de kandidatlister, som medlemsstaternes regeringer har indgivet —

21.7.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 190/18

(1)

Efter at have modtaget klager om påstået støtte til fordel for Bavaria Film GmbH (herefter »BAV«), indledte Kommissionen den 23. juli 2003 den formelle undersøgelsesprocedure. Tyskland fremsatte bemærkninger hertil den 20. oktober 2003. Der fremkom ikke bemærkninger fra konkurrenter og andre interesserede parter. Den 3. maj 2005 anmodede Kommissionen om oplysninger, som Tyskland fremsendte ved brev af 1. juli 2005. I tilslutning til et møde den 12. oktober 2005 forelagde Tyskland supplerende oplysninger den 9. november 2006 og den 21. november 2006.

(2)

I 1999 blev der på BAV's grund påbegyndt opførelse af et filmstudie efter de mest moderne principper (herefter »Studio«). BAV har sit hovedsæde her, den såkaldte Filmstadt Geiselgasteig i delstaten Bayern. BAV er et privatretligt filmproduktionsselskab (2).

(3)

Ovennævnte investering blev gennemført via Bayerische Filmhallen GmbH (herefter »BFH« ), et special-purpose-selskab, der var oprettet med dette mål for øje.

(4)

BFH har en egenkapital på 50 000 EUR. 49 % ejes af LfA Förderbank Bayern (herefter »LfA«), 21 % i trust af privatpersonen Lothar Wedel (3), medens de resterende 30 % ejes af BAV. Den nominelle værdi af BAV's kapitalandel er derfor 15 000 EUR. LfA's og BAV's kapitalandele blev fastsat på grundlag af deres respektive bidrag til etableringen af BFH.

(5)

Ud over kapitalindskuddet bevilgede LfA BFH et tilskud på 3,8 mio. EUR samt en mellemfinansieringskredit på 3,1 mio. EUR (4) (der senere blev omdannet til et tilskud). Det samlede beløb på 6,9 mio. EUR skulle anvendes til at finansiere totalomkostningerne ved bygningen af det nye studie.

(6)

Ud over kapitalindskuddet på 15 000 EUR indrømmede BAV BFH gratis brugsret til grunden i 25 år. Efter udløbet af de 25 år skulle ejendomsretten til den nye BFH-bygning med tilhørende udstyr gratis overføres til BAV.

(7)

BAV driver produktionsstedet for BFH. Ifølge »Geschäftsbesorgungsvertrag« (driftsaftalen) blev indtægterne af udlejningen af studiet i de tre første år fra oktober 1999 til oktober 2002 modregnet som følger:

(8)

Driftsaftalen bestemmer, at indtægterne efter en treårig indkøringsfase, dvs. ved begyndelsen af fjerde år i oktober 2002, hidrørende fra udlejning af det nye studie efter fradrag af udgifter til reparation, vedligeholdelse, forsikring og marketing, skal fordeles mellem ejerne i forhold til deres andele i BFH (7).

Tabel 2 viser de faktiske indtægter af leje af det nye studie fra 2002 til 2005 og fordelingen heraf:

Tabel 2

Indtægter og betalinger 2002-2005

(9)

Ved procedurens indledning var Kommissionen af den opfattelse, at de betingelser, hvortil de respektive parter havde investeret i BFH var af en sådan art, at LfA's investering udgjorde støtte efter EF-traktatens artikel 87, stk. 1. Den udtrykte tvivl med hensyn til, hvorvidt finansieringen var forenelig med fællesmarkedet. Kommissionen tvivlede især på, hvorvidt LfA's kapitalandel i BFH var i overensstemmelse med det markedsøkonomiske investorprincip, da BAV og LfA ikke havde investeret i BFH på samme vilkår. LfA havde i realiteten erhvervet en andel på 70 % af BfH's egenkapital til gengæld for en kontant investering på 6,9 mio. EUR samt en kontant betaling for BFH-andelene, medens BAV havde erhvervet en andel på 30 % til gengæld for 15 000 EUR plus 25 års gratis brugsret til grunden, hvis værdi forsigtigt blev anslået til ca. 3 mio. EUR.

(10)

I sin beslutning om procedurens indledning hævdede Kommissionen, at LfA er en offentlig bank, og at den investering, som banken havde finansieret ved hjælp af statslige midler til fordel for BAV, muligvis ikke var forenelig med fællesmarkedet.

(11)

Tyskland var hovedsagelig af den opfattelse, at der ikke er tale om statsstøtte, fordi det drejer sig om en infrastrukturinvestering, som ikke er til gavn for nogen bestemt virksomhed. Hvis der skulle være tale om støtte, ville en sådan støtte efter tysk opfattelse være omfattet af den såkaldte kulturelle undtagelsesbestemmelse i EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra d).

(12)

Studiet udlejes til filmproduktion. Ved udlejning af studiet gælder der ifølge Tyskland de samme betingelser for alle lejere, altså også for BAV og BAV's datterselskaber. Det blev også fastsat i driftsaftalen, som regulerer den måde, hvorpå BAV administrerer komplekset og driver studiet. Ifølge denne aftale har BAV derfor ikke nogen fortrinsstilling.

(13)

Tyskland fremlagde en oversigt over de film, der er produceret i studiet. Det fremgår heraf, at over to tredjedele af disse film produceres af virksomheder, som ikke har nogen forbindelse til BAV (8).

(14)

Som dokumentation for, at hverken BAV eller andre brugere af produktionsstudiet har opnået nogen fortrinsstilling, forelagde Tyskland i 2005 en prisliste over udlejningspriser for 25 filmstudier (der i størrelse varierede fra 748 m2 til 4 225 m2), som bl.a. var beliggende i Tyskland, Tjekkiet, Slovakiet, Bulgarien, Det Forenede Kongerige og Italien. Udlejningspriserne lå mellem 0,27 EUR/m2 (Italien) og 4,34 EUR/m2 (Det Forenede Kongerige). I 2005 var udlejningsprisen for det nye BFH-studie på 3 060 m2 1,02 EUR/m2. Alle brugere, inkl. BAV, skulle betale denne pris.

(15)

For at rydde enhver tvivl om støtte af vejen og gøre proceduren mere gennemsigtig foreslog Tyskland følgende ændring efter procedurens indledning (herefter »en ny approach«):

(16)

Den foranstaltning, der oprindelig skulle undersøges, vedrørte LfA's investering på 6,9 mio. EUR i det nye studie og bankens kapitalandel i BFH.

(17)

Som anført i beslutningen om procedurens indledning kunne transaktionen indebære statsstøtte efter EF-traktatens artikel 87, stk. 1, til fordel for BAV. Det skyldes følgende forhold:

(18)

Tyskland har forberedt alle de ændringer, der er nødvendige for at anvende den nye approach, har fjernet alle mulige tidligere og fremtidige støtteelementer og har forpligtet sig til at anvende denne approach, så snart Kommissionens beslutning foreligger.

(19)

LfA køber BAV's andel på 30 % i BFH til en pris på 15 000 EUR. Denne pris var fastsat i BFH's stiftelsesoverenskomst og svarer nøjagtig til den pris, som Bavaria oprindelig betalte for sine andele. BAV opnår ikke nogen fordel ved salget af sine andele i BFH, som kan vurderes som støtte. LfA ejer 100 % af andelene og modtager derfor 100 % af BFH's indtjening.

(20)

I fremtiden vil BAV hvert år sende BFH faktura over »de faktiske omkostninger« i forbindelse med administrationen af det nye studie. Ifølge de oplysninger, Tyskland fremlagde i november 2006, androg de årlige omkostninger i 2006 106 405 EUR. De faktisk afholdte omkostninger beregnes og opkræves hvert år, og omkostningerne revideres af en uafhængig sagkyndig. Det sikres, at BAV kun får betaling for faktisk udførte tjenester, så at der ikke bliver tale om overkompensation. Derfor får BAV ikke nogen fordele i form af for høje kompensationsbetalinger i forbindelse med administrationen, som vil kunne betragtes som støtte.

(21)

Indtil 2024 betaler BFH BAV leje for grunden, der svarer til den gældende pris på markedet. Denne andrager 5 % af den af en uafhængig sagkyndig vurderede grundværdi (10). Den kan for så vidt betragtes som markedsprisen, da den sikrer BAV et rimeligt afkast af sin ejendom. BAV betaler imidlertid ikke lejen kontant hver måned, men kan akkumulere den ubetalte leje som gæld med tillæg af renter (11). Det sikres, at BAV kun får betaling for brugen af anlægget, således at en eventuel overkompensation udelukkes.

(22)

I 2024, efter 25 års forløb, vurderes markedsværdien af det nye studie af en uafhængig sagkyndig. BAV kan købe det nye studie af BFH til den pris og eventuelt modregne denne med de akkumulerede ubetalte lejebeløb med tillæg af renter. Hvis bygningens markedsværdi i 2024 overstiger fordringen på BAV, udligner BAV differencen. Det kan derfor udelukkes, at BAV opnår nogen fordel ved erhvervelsen af studiet (12). Det konkluderes derfor, at den nye approach giver sikkerhed for, at BAV ikke i fremtiden opnår nogen fordel efter EF-traktatens artikel 87, stk. 1, af driften af det nye studie, og at der derfor ikke er tale om en mulig fremtidig statsstøtte til fordel for BAV. BAV giver afkald på sin andel på 30 % og fakturerer BFH de faktiske udgifter til administration af det nye studie og leje af bygningerne. Efter 25 års forløb skal BAV desuden betale en pris for overtagelsen af studiet svarende til markedsprisen. Det var oprindelig planen, at ejendomsretten til den nye BFH-bygning med tilhørende udstyr skulle overgå vederlagsfrit til BAV efter 25 års forløb.

(23)

Tabel 1 og 2 indeholder oplysninger om de betalinger, som BAV har modtaget fra 1999 til 2005. Disse betalinger kan inddeles i to kategorier: kompensation for administration af studiet og BAV's aftalte andel af indtægterne. De kan sammenfattes som følger:

Tabel 4

Betalinger til BAV — Kompensation og overskud

(24)

De betalinger, som BAV har modtaget for driften af produktionsstedet (se linje C henholdsvis de detaljerede oplysninger i linje D og E i tabel 4) afspejler til dels de faktiske udgifter og til dels de forud fastsatte beløb i driftsaftalen. Disse betalinger ligger i »rekordårene« 2002 og 2004, da betalingerne til BAV androg 103 000 EUR, klart under de detaljerede omkostningsprojektioner, der viste et beløb på over 106 405 EUR for 2006 (se tabel 3) og har ikke indbragt BAV nogen uberettiget fordel.

(25)

BAV's overskudsandel var tænkt som udligning for den gratis brugsret. Disse betalinger ligger under markedsprisen for leje af anlægget, der i øjeblikket beløber sig til 183 500 EUR om året (se betragtning 15).

(26)

Det fremgår af tabel 4, at selv ved en sammenlægning af BAV's samlede indtægter (hidrørende fra administration og overskud, se linje I) ligger summen af alle de betalinger, som BAV har opnået i perioden 1999 til 2005 alt i alt under den skønnede markedsværdi for brug af anlægget (der i øjeblikket andrager 183 500 EUR om året). Det var forudset i den oprindelige plan, ifølge hvilken ejendomsretten til den nye BFH-bygning med tilhørende udstyr efter 25 års forløb gratis skulle overgå til BAV, hvilket ville have medført en »supplerende« fordel for BAV. Ifølge den nye approach skal BAV imidlertid overtage studiet til markedsprisen. Det resulterer i, at BAV ikke har opnået en fordel efter EF-traktatens artikel 87, stk. 1, i årene 1999 til 2005.

(27)

Det kan derfor fastslås, at BAV ikke har opnået nogen statsstøtte i forbindelse med den hidtidige drift af studiet.

(28)

Ud over den mulige overkompensation af BAV i forbindelse med driften af studiet (se tabel 4 ovenfor) kunne BAV have opnået præferencebehandling i forbindelse med brugen af studiet.

(29)

Ifølge de tyske oplysninger blev de fleste film produceret af virksomheder, der ikke har nogen forbindelse med BAV (13). Tyskland bekræftede, at BAV ikke har haft nogen fortrinsstilling i forbindelse med adgang til studiet. Endvidere kunne alle filmproducenter benytte studiet på samme betingelser og til samme pris som BAV, hvilket fortsat er tilfældet. Kommissionen fik sikkerhed for, at BAV behandles akkurat på samme måde som alle konkurrenter, og ikke har eller har haft nogen fortrinsstilling, således at selskabet ikke har haft og ikke vil få nogen fordel efter EF-traktatens artikel 87, stk. 1, ved brugen af det nye studio.

(30)

Med hensyn til det markedsøkonomiske investorprincip, som der henvises til i beslutningen om procedurens indledning, skal det anføres, at det handler om, at LfA og BAV ikke investerede i BFH på samme vilkår, og at det blev betragtet som støtte til fordel for BAV. Dette problem løses i forbindelse med den nye approach, idet LfA bliver eneejer af BFH. Ifølge den nye approach vil BFH's indtægter hidrørende fra udlejning af studiet til markedsprisen fuldstændig tilfalde LfA i lighed med al udbytte fra BFH. Endelig vil LfA i 2024 opnå markedsprisen ved salg af studiet. Derfor må man ved første øjekast gå ud fra, at LfA's investering i BFH er i overensstemmelse med det markedsøkonomiske investorprincip.

(31)

På baggrund af det ovenfor anførte konstaterer Kommissionen, at den omhandlede foranstaltning ikke indebærer nogen fordel for BAV efter den nye approach og derfor ikke indebærer statsstøtte efter EF-traktatens artikel 87, stk. 1, til fordel for BAV —

21.7.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 190/25

(1)

Ved beslutning 90/424/EØF er der fastsat procedurer vedrørende EF-tilskud til specifikke veterinærforanstaltninger, herunder tekniske og videnskabelige foranstaltninger. Det er fastsat, at Fællesskabet skal iværksætte eller bistå medlemsstaterne ved iværksættelsen af de tekniske og videnskabelige foranstaltninger, der er nødvendige for at udvikle EF-veterinærbestemmelser og for at udvikle undervisning og uddannelse på veterinærområdet.

(2)

Ifølge rapporten fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) om tendenser i og kilder til zoonoser, zoonotiske agenser og antimikrobiel resistens i Fællesskabet i 2005 (2) blev der i 22 medlemsstater indberettet i alt 194 695 tilfælde af campylobakteriose hos mennesker. Kyllingekød anses for at være den almindeligste infektionskilde. Der blev rapporteret om op til 66,4 % positive prøver af kyllingekød. Af prøverne fra flokke af slagtekyllinger blev 0,2-86 % indberettet som positive.

(3)

Endvidere blev der ifølge EFSA-rapporten indberettet i alt 168 929 tilfælde af salmonellose hos mennesker i 22 medlemsstater i 2005. Andelen af inficeret fersk fjerkrækød svinger typisk fra 4 til 10 %, og det er den højeste andel blandt alle analyserede fødevarer.

(4)

EFSA oplyser endvidere i rapporten, at en relativt stor andel af campylobacter- og salmonellaisolater fra dyr og fødevarer var resistente over for antimikrobielle stoffer, der almindeligvis anvendes til behandling af sygdomme hos mennesker. Det gælder især for fluorquinolonresistens hos campylobacterisolater fra fjerkræ, hvor op til 94 % af isolaterne ifølge indberetningerne var ciprofloxacinresistente. Fødevarebårne infektioner med disse resistente bakterier udgør en særlig risiko for mennesker, idet behandlinger kan slå fejl.

(5)

I henhold til Kommissionens beslutning 2005/636/EF af 1. september 2005 om EF-tilskud til en referenceundersøgelse af forekomsten af Salmonella spp. i flokke af slagtekyllinger af arten Gallus gallus, som skal gennemføres i medlemsstaterne (3), blev der indsamlet sammenlignelige oplysninger om forekomsten af salmonella i sådanne flokke. Det er imidlertid meget vanskeligt at sammenligne forekomsten i forskellige medlemsstater af campylobacter i flokke af slagtekyllinger og i kyllingekød og af salmonella i kyllingekød, da der ikke er nogen harmoniseret overvågning.

(6)

I henhold til artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/99/EF af 17. november 2003 om overvågning af zoonoser og zoonotiske agenser, om ændring af Rådets beslutning 90/424/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 92/117/EØF (4) kan der tilrettelægges samordnede overvågningsprogrammer, navnlig når det fastslås, at der er et særligt behov for at vurdere risici eller for at fastlægge basisværdier for zoonoser og zoonotiske agenser i medlemsstaterne.

(7)

Videnskabelige eksperter har i samarbejde med EFSA udarbejdet tekniske specifikationer for en referenceundersøgelse vedrørende harmoniseret overvågning af campylobacter i flokke af slagtekyllinger. I 2006 blev der arrangeret kurser for laboratoriepersonale i alle medlemsstater om metoder til påvisning af campylobacter i sådanne flokke, og i 2007 er der planlagt kurser om metoden til tælling af campylobacter i fjerkrækroppe.

(8)

EFSA’s taskforce for indsamling af data om zoonoser vedtog den 16. og 17. oktober 2006 en rapport om et forslag til tekniske specifikationer for et samordnet program for overvågning af salmonella og campylobacter i kyllingekød i EU (5).

(9)

Taskforcen vedtog desuden den 20. februar 2007 en rapport med et forslag til en harmoniseret overvågningsordning vedrørende antimikrobiel resistens hos salmonella i fjerkræ (Gallus gallus), kalkuner og svin og hos Campylobacter jejuni og C. coli i slagtekyllinger (6). Rapporten indeholder anbefalinger vedrørende en harmoniseret overvågningsordning og en harmoniseret metodik med hensyn til test for følsomhed.

(10)

I henhold til artikel 7, stk. 3, og bilag II, del B, i direktiv 2003/99/EF bør der fastsættes nærmere bestemmelser om overvågning af antimikrobiel resistens hos Campylobacter jejuni og Campylobacter coli i fjerkræ. Det er nødvendigt, at der indsamles data, for at sådanne bestemmelser kan fastsættes. Test af antimikrobiel resistens bør derfor indgå i undersøgelsen med henblik på at indsamle de nødvendige data.

(11)

Set i lyset af det store antal salmonella- og campylobactertilfælde hos mennesker, betydningen af slagtekyllinger og kyllingekød som infektionskilde og den voksende bekymring vedrørende udvikling af antimikrobiel resistens bør der indsamles sammenlignelige data om forekomsten af campylobacter i slagtekyllinger og kyllingekød og af salmonella i kyllingekød i medlemsstaterne med henblik på at se nærmere på behov, gennemførlighed, udgifter og fordele i forbindelse med EU-dækkende bekæmpelsesforanstaltninger.

(12)

Undersøgelsen har til formål at tilvejebringe de tekniske data, der er nødvendige for at udvikle Fællesskabets veterinærbestemmelser, herunder bestemmelser om anvendelsen af antimikrobielle stoffer i programmer til bekæmpelse af zoonoser hos fjerkræ. I betragtning af hvor vigtigt det er, at der indsamles sammenlignelige oplysninger om forekomsten af salmonella og campylobacter i slagtekyllinger og kyllingekød og om antimikrobiel resistens hos campylobacter i flokke af slagtekyllinger i medlemsstaterne, bør der ydes EF-tilskud til medlemsstaterne til gennemførelsen af de specifikke opgaver, der skal udføres som led i undersøgelsen. Udgifter til laboratorieprøver bør godtgøres 100 % op til et vist maksimumsbeløb. Alle øvrige udgifter, f.eks. til prøveudtagning, rejseudgifter og administration, bør ikke være EF-tilskudsberettigede.

(13)

Der bør ydes EF-tilskud, under forudsætning af at undersøgelsen gennemføres i overensstemmelse med EF-retsforskrifterne og under overholdelse af visse andre betingelser.

(14)

Der bør ydes EF-tilskud, under forudsætning af at de planlagte foranstaltninger gennemføres som planlagt og at de kompetente myndigheder fremlægger alle nødvendige oplysninger inden for de frister, der er fastsat i denne beslutning.

(15)

Af hensyn til den administrative effektivitet skal alle udgifter, der forelægges med henblik på EF-tilskud, angives i euro. I overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (7) skal omregningskursen for udgifter i en anden valuta end euro være den sidste vekselkurs, som Den Europæiske Centralbank har fastsat inden den første dag i den måned, i hvilken betalingsanmodningen indgives af den berørte medlemsstat.

(16)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

a)

Campylobacter spp. i flokke af slagtekyllinger og deres antimikrobielle resistens

b)

Campylobacter spp. og Salmonella spp. i slagtekyllingekroppe.

a)

»flok«: alt fjerkræ (f.eks. slagtekyllinger) med samme sundhedsstatus, der holdes i samme rum eller samme indelukke, og som udgør en enkelt epidemiologisk enhed; for fjerkræ i bygninger omfatter dette alle fugle, der er fælles om en given luftmængde

b)

»slagtebatch«: en sending slagtekyllinger, der er opdrættet i samme flok, og som leveres til et slagteri på én og samme dag

c)

»kompetent myndighed«: en medlemsstats myndighed eller myndigheder efter betydningen i artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2160/2003 (8).

a)

Campylobacter spp. i flokke af slagtekyllinger og deres antimikrobielle resistens

b)

Campylobacter spp. i slagtekyllingekroppe

c)

Salmonella spp. i slagtekyllingekroppe

a)

De skal have dokumenteret erfaring med anvendelse af de metoder, der kræves til analysearbejdet.

b)

De skal have et kvalitetssikringssystem, som er i overensstemmelse med EN/ISO 17025-standarden.

c)

De skal arbejde under de relevante nationale referencelaboratoriers tilsyn.

a)

De love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at gennemføre undersøgelsen, skal træde i kraft senest den 31. december 2007.

b)

En statusrapport med de oplysninger, der er omhandlet i bilag I, del E, punkt 1, for de første tre måneder af undersøgelsen skal forelægges Kommissionen senest den 31. maj 2008.

c)

En endelig rapport om gennemførelsen af undersøgelsen med alle oplysninger omhandlet i bilag I, del E, punkt 1 og 2, og dokumentation for medlemsstaternes udgifter til prøveudtagning og analyser samt resultaterne fra perioden 1. januar 2008 til 31. december 2008 skal forelægges Kommissionen senest den 28. februar 2009, og dokumentationen for de afholdte udgifter skal som et minimum indeholde de i bilag III angivne oplysninger.

d)

Undersøgelsen skal gennemføres som planlagt.

a)

20 EUR pr. test til påvisning af Campylobacter spp. og Salmonella spp.

b)

30 EUR pr. bekræftelse, artsbestemmelse og tælling af isolater af Campylobacter spp. og serotypning af isolater af Salmonella spp.

c)

30 EUR til test for antimikrobiel resistens hos campylobacterisolater fra flokke af slagtekyllinger.

21.7.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 190/38

(1)

Den 15. september 2006 vedtog Rådet fælles aktion 2006/623/FUSP (1), som udløber den 31. juli 2007.

(2)

På baggrund af det samlede forslag til statusløsning for Kosovo af 26. marts 2007, hvorefter der skal være en international civil repræsentant i Kosovo, der også skal være særlig EU-repræsentant, og som skal støttes af et internationalt civilt kontor (ICO) i Kosovo, herunder en særlig EU-repræsentant, bør ICM/EUSR-forberedelsesgruppen skifte navn til ICO/EUSR-forberedelsesgruppen.

(3)

Mandatet for ICM/EUSR-forberedelsesgruppen bør ændres og forlænges indtil den 30. november 2007 eller indtil 30 dage efter vedtagelsen af en ny resolution fra FN's Sikkerhedsråd til erstatning for UNSCR 1244 og godkende udnævnelsen af en international civil repræsentant, hvis en sådan ny resolution fra FN's Sikkerhedsråd vedtages inden den 1. november 2007.

(4)

Fælles aktion 2006/623/FUSP bør derfor ændres og forlænges —

1)

Henvisningerne til »den internationale civile mission«, »ICM« og »ICM/EUSR-forberedelsesgruppen« læses som henvisninger til henholdsvis det »internationale civile kontor«, »ICO« og »ICO/EUSR-forberedelsesgruppen«.

2)

Følgende nummer tilføjes til artikel 2:

3)

Artikel 4, stk. 1, affattes således:

»1.   Jonas Jonsson udnævnes hermed til chef for ICO/EUSR-forberedelsesgruppen pr. 1. august 2007.«

4)

I artikel 9, stk. 1, tilføjes følgende afsnit:

»Det finansielle referencegrundlag, der skal dække udgifterne i forbindelse med ICO/EUSR-forberedelsesgruppen fra den 1. august til den 30. november 2007, er på 1 875 000 EUR.«

5)

Artikel 14, stk. 2, affattes således:

»2.   Den udløber den 30 november 2007 eller 30 dage efter vedtagelsen af en resolution fra FN's Sikkerhedsråd, der erstatter UNSCR 1244 og godkender udnævnelsen af en international civil repræsentant, hvis en sådan resolution vedtages inden den 1. november 2007.«

21.7.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 190/s3