ISSN 1725-2520

Den Europæiske Unions

Tidende

L 168

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

50. årgang
28. juni 2007


Indhold

 

I   Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk

Side

 

 

FORORDNINGER

 

*

Rådets forordning (EF) nr. 708/2007 af 11. juni 2007 om brug af fremmede og lokalt fraværende arter i akvakultur

1

 

 

II   Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk

 

 

AFGØRELSER OG BESLUTNINGER

 

 

Rådet

 

 

2007/435/EF

 

*

Rådets beslutning af 25. juni 2007 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Integration af Tredjelandsstatsborgere for perioden 2007-2013 som en del af det generelle program om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme

18

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


I Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk

FORORDNINGER

28.6.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 168/1


RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 708/2007

af 11. juni 2007

om brug af fremmede og lokalt fraværende arter i akvakultur

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 37, og artikel 299, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I overensstemmelse med traktatens artikel 6 skal miljøbeskyttelseskrav integreres i udformningen og gennemførelsen af Fællesskabets politikker og aktioner, især med henblik på at fremme en bæredygtig udvikling.

(2)

Akvakultur er en sektor i hastig vækst, hvor innovation og nye afsætningsmuligheder udforskes. For at tilpasse produktionen til markedsforholdene er det vigtigt, at akvakulturerhvervet diversificerer de opdrættede arter.

(3)

Akvakulturen har draget økonomisk fordel af indførelsen af fremmede arter og omplantninger af lokalt fraværende arter (f.eks. regnbueørred, stillehavsøsters og laks), og det tilstræbte mål for fremtiden er at optimere fordelene ved indførelser og omplantninger, idet man samtidig undgår at ændre økosystemerne, forebygger negativ biologisk interaktion, herunder genetiske ændringer, med de naturligt hjemmehørende populationer og begrænser spredningen af ikke-målarter og skadelige virkninger på de naturlige levesteder.

(4)

Invasive fremmede arter er blevet identificeret som en af hovedårsagerne til tab af naturligt forekommende arter og skade på biodiversiteten. Ifølge artikel 8, litra h), i konventionen om den biologiske mangfoldighed (CBD), som Det Europæiske Fællesskab er part i, skal hver kontraherende part så vidt muligt og alt efter omstændighederne forhindre indførelse af, kontrollere eller udrydde fremmede arter, der truer økosystemer, levesteder eller arter. Partskonferencen under CBD vedtog beslutning VI/23 om fremmede arter, der truer økosystemer, levesteder eller arter, og i bilaget hertil er der fastsat retningslinjer for forebyggelse, indførelse og mildnelse af påvirkningerne fra sådanne fremmede arter.

(5)

Omplantning af arter inden for deres naturlige levested til områder, hvor de lokalt er fraværende af særlige biogeografiske grunde, kan også udgøre risici for økosystemerne i disse områder og bør også omfattes af denne forordning.

(6)

Fællesskabet bør derfor udvikle sin egen ramme for på passende vis at beskytte akvatiske naturtyper mod risici ved brugen af ikke naturligt hjemmehørende arter i akvakultur. Denne ramme bør omfatte procedurer for undersøgelse af de potentielle risici, tiltag, der er baseret på forebyggelses- og forsigtighedsprincipperne, og vedtagelse af beredskabsplaner om nødvendigt. Disse procedurer bør bygge på erfaringen fra de nuværende frivillige rammer, især Det Internationale Havundersøgelsesråds (ICES) Code of Practice on introductions and transfers of marine organisms (Adfærdskodeks for indførelse og overførsel af marine organismer) og Den Rådgivende Europæiske Kommission for Indlandsfiskeris (EIFAC) Code of Practice and Manual of Procedures for consideration of introductions and transfers of marine and freshwater organisms (Adfærdskodeks og håndbog for overvejelse af indførelse og overførsel af salt- og ferskvandsorganismer).

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning bør ikke berøre Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (2), Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (3), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (4), og Rådets direktiv 2006/88/EF af 24. oktober 2006 om dyresundhedsbestemmelser for akvakulturdyr og produkter heraf og om forebyggelse og kontrol af visse sygdomme hos vanddyr (5).

(8)

De potentielle risici, der i nogle tilfælde kan være vidtrækkende, er til at begynde med mere iøjnefaldende lokalt. De lokale vandmiljøer i Fællesskabet har meget forskellige karakteristika, og medlemsstaterne har den fornødne viden og ekspertise til at evaluere og forvalte risiciene i de vandmiljøer, der hører under deres højhedsområde eller jurisdiktion. Det er derfor hensigtsmæssigt, at gennemførelsen af de i denne forordning fastsatte foranstaltninger i første række er medlemsstaternes ansvar.

(9)

Der bør tages hensyn til, at flytninger af fremmede arter og lokalt fraværende arter, der skal holdes i lukkede akvakulturanlæg, som er sikre og har meget lille risiko for undslip, ikke bør underkastes en forudgående miljørisikovurdering.

(10)

I tilfælde, hvor risiciene er betydelige og kan true andre medlemsstater, bør der dog være en fællesskabsordning for høring af de interesserede parter og validering af tilladelser, før medlemsstaterne udsteder dem. Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for fiskeri (STECF), der er oprettet ved Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik (6), bør afgive videnskabelige råd ved denne konsultation, og Den Rådgivende Komité for Fiskeri og Akvakultur, der er nedsat ved Kommissionens afgørelse 1999/478/EF (7), bør afgive råd om akvakultur og miljøbeskyttelse.

(11)

Nogle fremmede arter har længe været almindeligt anvendt i forbindelse med akvakultur i visse dele af Fællesskabet. De dertil knyttede aktiviteter bør derfor nyde fordel af anderledes behandling, som kan lette deres udvikling uden yderligere administrative byrder, forudsat at kilden kan levere en bestand, der er fri for ikke-målarter. Det bør tillades de medlemsstater, der ønsker det, at begrænse brugen af sådanne længe anvendte arter på deres område.

(12)

Intet i denne forordning er til hinder for, at medlemsstaterne ved hjælp af nationale bestemmelser fastsætter regler for hold af fremmede arter eller lokalt fraværende arter i private akvarier og havedamme.

(13)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelsen af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (8).

(14)

Af hensyn til effektiviteten bør proceduren for vedtagelse af de ændringer af bilag I, II, III og IV til denne forordning, som måtte være nødvendige for at tilpasse dem til de tekniske og videnskabelige fremskridt, være forvaltningsproceduren i artikel 30, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2371/2002 —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

KAPITEL I

FORMÅL, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

Artikel 1

Formål

Denne forordning fastsætter en ramme for akvakultur i forbindelse med fremmede og lokalt fraværende arter for at vurdere og begrænse disse arters og deres eventuelle tilknyttede ikke-målarters mulige virkning på akvatiske naturtyper og på denne måde bidrage til en bæredygtig udvikling af sektoren.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1.   Denne forordning finder anvendelse på indførelse af fremmede arter og omplantning af lokalt fraværende arter med henblik på deres brug i akvakultur i Fællesskabet efter den dato, hvor denne forordning træder i kraft, jf. artikel 25, stk. 1.

2.   Forordningen finder ikke anvendelse på omplantninger af lokalt fraværende arter inden for en medlemsstat, undtagen for tilfælde, hvor der på grundlag af videnskabelig rådgivning er grund til at forvente miljørisici i forbindelse med omplantningen. Hvis der er udpeget en rådgivende komité efter artikel 5, er den ansvarlig for at vurdere risiciene.

3.   Forordningen omfatter alle akvakulturaktiviteter inden for medlemsstaternes jurisdiktion uanset deres størrelse eller karakteristika. Den omfatter alle fremmede og lokalt fraværende akvatiske organismer, der opdrættes. Den omfatter akvakultur i enhver form for akvatisk medium.

4.   Forordningen finder ikke anvendelse på vandlevende pryddyr og prydplanter i dyrehandler, havecentre, indesluttede havedamme eller akvarier, der er i overensstemmelse med artikel 6 i Kommissionens beslutning 2006/656/EF af 20. september 2006 om dyresundhedsbetingelser og udstedelse af sundhedscertifikat ved import af prydfisk (9), eller i anlæg, der er udstyret med rensningssystemer, der opfylder målene i artikel 1.

5.   Forordningen, med undtagelse af artikel 3 og 4, finder ikke anvendelse på de arter, der er opført i bilag IV. Den i artikel 9 omhandlede risikovurdering finder ikke anvendelse på de arter, der er opført i bilag IV, bortset fra tilfælde, hvor medlemsstaterne ønsker at træffe foranstaltninger til begrænsning af brugen af de pågældende arter på deres område.

6.   Flytninger af fremmede arter og lokalt fraværende arter, der skal holdes i lukkede akvakulturanlæg, skal ikke underkastes en forudgående miljørisikovurdering bortset fra tilfælde, hvor medlemsstaterne ønsker at træffe relevante foranstaltninger.

7.   Indførelse og omplantning med henblik på brug i »lukkede akvakulturanlæg« kan eventuelt på et senere tidspunkt blive undtaget fra de i kapitel III omhandlede krav om tilladelse på grundlag af ny videnskabelig dokumentation og rådgivning. Der kan forventes fremskridt med hensyn til videnskabelig viden om biosikkerhed i moderne lukkede systemer, blandt andet på baggrund af fællesskabsfinansieret forskning i fremmede arter. Der vil blive truffet afgørelse herom senest den 31. marts 2009 efter proceduren i artikel 24.

Artikel 3

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)

»akvakultur«: en aktivitet som defineret i artikel 3, litra d), i Rådets forordning (EF) nr. 1198/2006 af 27. juli 2006 om Den Europæiske Fiskerifond (10)

2)

»åbent akvakulturanlæg«: et anlæg, hvor akvakulturen finder sted i et akvatisk medium, der ikke er adskilt fra det naturlige akvatiske miljø ved barrierer, der forhindrer udslip af opdrættede enkelteksemplarer eller biologisk materiale, der kan overleve og efterfølgende reproducere

3)

»lukket akvakulturanlæg«: et anlæg, hvor akvakulturen finder sted i et akvatisk medium, hvor vandet recirkuleres, og som er adskilt fra det naturlige akvatiske miljø ved barrierer, der forhindrer udslip af opdrættede enkelteksemplarer eller biologisk materiale, der kan overleve og efterfølgende reproducere

4)

»akvatiske organismer«: enhver art, der lever i vand, og som tilhører dyre-, plante- og protistriget, inkl. enhver del, kønsceller, sæd, æg eller spredningslegemer, der kan overleve og efterfølgende reproducere

5)

»polyploide organismer«: kunstigt frembragte tetraploide organismer (4N). De er akvatiske organismer, hvor antallet af kromosomer i cellerne er fordoblet ved cellemanipulationsteknikker

6)

»fremmede arter«:

a)

en art eller underart af en akvatisk organisme, der forekommer uden for sit kendte naturlige levested og sit naturlige potentielle spredningsområde

b)

polyploide organismer og forplantningsdygtige kunstigt hybridiserede arter uanset deres naturlige levested eller potentielle spredningsområde

7)

»lokalt fraværende arter«: en art eller underart af en akvatisk organisme, der af biogeografiske grunde er lokalt fraværende i en zone inden for dens naturlige spredningsområde

8)

»ikke-målarter«: enhver art eller underart af en akvatisk organisme, der sandsynligvis er skadelig for vandmiljøet, og som uforsætligt flyttes sammen med en akvatisk organisme, der indføres eller omplantes, med undtagelse af sygdomsfremkaldende organismer, der er omfattet af direktiv 2006/88/EF

9)

»flytning«: indførelse og/eller omplantning

10)

»indførelse«: den proces, hvorved en fremmed art forsætligt flyttes til et miljø uden for dens naturlige levested med henblik på brug i akvakultur

11)

»omplantning«: den proces, hvorved en lokalt fraværende art forsætligt flyttes inden for dens naturlige levested med henblik på brug i akvakultur til et område, hvor den tidligere ikke forekom af biogeografiske grunde

12)

»forsøgsudsætning«: indførelse af fremmede arter eller omplantning af lokalt fraværende arter i begrænset omfang med henblik på at vurdere den økologiske interaktion med naturligt hjemmehørende arter og levesteder for at teste den formodede risiko

13)

»ansøger«: den fysiske eller juridiske person eller enhed, der påtænker at varetage indførelsen eller omplantningen af en akvatisk organisme

14)

»karantæne«: en proces, hvorved akvatiske organismer og deres tilknyttede organismer kan holdes fuldstændig isoleret fra det omgivende miljø

15)

»karantæneanlæg«: et anlæg, hvor akvatiske organismer og deres tilknyttede organismer kan holdes fuldstændig isoleret fra det omgivende miljø

16)

»rutineflytning«: flytning af akvatiske organismer fra en kilde, der har lav risiko for at overføre ikke-målarter, og som på grund af de akvatiske organismers karakteristika og/eller den akvakulturmetode, der skal anvendes, f.eks. lukkede systemer som defineret i nr. 3), ikke giver anledning til nogen skadelig økologisk virkning

17)

»ikke-rutineflytning«: enhver flytning af akvatiske organismer, der ikke opfylder kriterierne for rutineflytning

18)

»modtagende medlemsstat«: den medlemsstat, på hvis område den fremmede art indføres eller den lokalt fraværende art omplantes

19)

»afstående medlemsstat«: den medlemsstat, fra hvis område den fremmede art indføres eller den lokalt fraværende art omplantes.

KAPITEL II

MEDLEMSSTATERNES GENERELLE FORPLIGTELSER

Artikel 4

Foranstaltninger for at undgå skadelige virkninger

Medlemsstaterne sørger for, at der træffes passende foranstaltninger for at undgå skadelige virkninger på biodiversiteten, især på arter, levesteder og økosystemer, der kan forventes at opstå ved indførelsen eller omplantningen af akvatiske organismer og ikke-målarter i akvakultur og ved disse arters spredning i naturen.

Artikel 5

Beslutningstagning og rådgivende organer

Medlemsstaterne udpeger den eller de kompetente myndighed(er), der er ansvarlig(e) for, at kravene i denne forordning overholdes (ansvarlig myndighed). Hver ansvarlig myndighed kan til at bistå sig udpege en rådgivende komité, der besidder passende videnskabelig ekspertise (rådgivende komité). Hvis en medlemsstat ikke udpeger en rådgivende komité, skal den eller de ansvarlige myndighed(er) påtage sig de opgaver, som den rådgivende komité tildeles i denne forordning.

KAPITEL III

TILLADELSER

Artikel 6

Ansøgning om tilladelse

1.   Akvakulturvirksomheder, der ønsker at indføre en fremmed art eller omplante en lokalt fraværende art, der ikke er omfattet af artikel 2, stk. 5, ansøger om tilladelse fra den modtagende medlemsstats ansvarlige myndighed. Der kan indgives ansøgninger om gentagne flytninger, der skal finde sted over en periode på højst syv år.

2.   Ansøgeren fremlægger sammen med ansøgningen et dossier, der følger de vejledende retningslinjer i bilag I. Den rådgivende komité afgiver en udtalelse om, hvorvidt ansøgningen indeholder alle de oplysninger, der kræves for at vurdere, om den foreslåede flytning er en rutineflytning eller en ikke-rutineflytning, og i bekræftende fald kan antages, og underretter den ansvarlige myndighed herom.

3.   Ved udgangen af tilladelsesperioden kan der indgives ansøgning om en ny tilladelse ved at henvise til den tidligere tilladelse. Hvis der ikke er dokumenteret skadelige virkninger på miljøet, skal den foreslåede flytning betragtes som en rutineflytning.

Artikel 7

Type foreslået flytning

Den rådgivende komité afgiver udtalelse om, hvorvidt den foreslåede flytning er en rutineflytning eller en ikke-rutineflytning, og hvorvidt der skal være karantæne eller forsøgsudsætning inden udsætningen, og underretter den ansvarlige myndighed om udtalelsen.

Artikel 8

Rutineflytning

I tilfælde af rutineflytninger kan den ansvarlige myndighed udstede en tilladelse med eventuelt krav om karantæne eller forsøgsudsætning som fastsat i kapitel IV og V.

Artikel 9

Ikke-rutineflytning

1.   I tilfælde af ikke-rutineflytninger foretages der en miljørisikovurdering som fastsat i bilag II. Den ansvarlige myndighed beslutter, om ansøgeren eller et uafhængigt organ er ansvarlig(t) for gennemførelsen af miljørisikovurderingen, og hvem der skal bære omkostningerne.

2.   På grundlag af miljørisikovurderingen afgiver den rådgivende komité sin udtalelse om risikoen til den ansvarlige myndighed i den form for den sammenfattende rapport, der er fastsat i bilag II, del 3. Mener den rådgivende komité, at risikoen er lav, kan den ansvarlige myndighed udstede tilladelsen uden videre formaliteter.

3.   Mener den rådgivende komité, at risikoen ved den foreslåede flytning af akvatiske organismer er høj eller middel, jf. bilag II, del 1, gennemgår den ansøgningen sammen med ansøgeren for at fastslå, om der er risikoreducerende procedurer eller teknologier til rådighed, der kan nedsætte risikoniveauet til lav. Den rådgivende komité fremsender resultaterne af sin undersøgelse til den ansvarlige myndighed med redegørelse for risikoniveauet og angivelse af grundene til en eventuel nedsættelse af risikoniveauet i den form, der er fastsat i bilag II, del 3.

4.   Den rådgivende komité kan kun udstede tilladelser til ikke-rutineflytninger i tilfælde, hvor risikovurderingen, inkl. eventuelle risikoreducerende foranstaltninger, viser en lav risiko for miljøet. Ethvert afslag på en tilladelse skal begrundes behørigt på videnskabeligt grundlag og, hvis den videnskabelige dokumentation endnu er utilstrækkelig, på grundlag af forsigtighedsprincippet.

Artikel 10

Beslutningsperiode

1.   Ansøgeren underrettes inden for en rimelig frist skriftligt om beslutningen om at udstede eller afslå en tilladelse og under alle omstændigheder senest seks måneder fra datoen for ansøgningen, idet den tid fratrækkes, hvor ansøgeren efter anmodning fra den rådgivende komité fremlægger supplerende oplysninger.

2.   Medlemsstater, der er tilsluttet ICES, kan anmode om at få ansøgninger og risikovurderinger angående marine organismer gennemgået af ICES, inden den rådgivende komité afgiver en udtalelse. I sådanne tilfælde indrømmes der en yderligere frist på seks måneder.

Artikel 11

Flytninger, der påvirker nabomedlemsstater

1.   Risikerer de potentielle eller kendte miljøvirkninger ved en foreslået flytning af en organisme at påvirke nabomedlemsstater, meddeler den ansvarlige myndighed den eller de pågældende medlemsstater og Kommissionen, at den har til hensigt at udstede en tilladelse, ved at fremsende et udkast til beslutning, ledsaget af en begrundelse og et resumé af miljørisikovurderingen som specificeret i bilag II, del 3.

2.   Inden to måneder fra meddelelsen kan de andre berørte medlemsstater forelægge Kommissionen skriftlige bemærkninger.

3.   Inden seks måneder fra meddelelsen bekræfter, afviser eller ændrer Kommissionen den foreslåede beslutning om at udstede en tilladelse efter høring af Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF), der er oprettet ved artikel 33 i forordning (EF) nr. 2371/2002, og Den Rådgivende Komité for Fiskeri og Akvakultur, der er nedsat ved afgørelse 1999/478/EF.

4.   Inden 30 dage fra datoen for Kommissionens beslutning kan de pågældende medlemsstater forelægge afgørelsen for Rådet. Inden en periode på yderligere 30 dage kan Rådet med kvalificeret flertal træffe en anden beslutning.

Artikel 12

Tilbagetrækning af tilladelse

Den ansvarlige myndighed kan når som helst, midlertidigt eller permanent, trække tilladelsen tilbage, hvis der indtræder uforudsete begivenheder med negative virkninger på miljøet eller på naturligt hjemmehørende populationer. Enhver tilbagetrækning af en tilladelse skal begrundes behørigt på videnskabeligt grundlag og, hvis den videnskabelige dokumentation endnu er utilstrækkelig, på grundlag af forsigtighedsprincippet og med passende hensyntagen til nationale administrative regler.

KAPITEL IV

BETINGELSER FOR INDFØRELSE EFTER UDSTEDELSE AF EN TILLADELSE

Artikel 13

Overholdelse af andre fællesskabsbestemmelser

Der kan kun udstedes tilladelse til en indførelse ifølge denne forordning, hvis det er åbenbart, at kravene i anden lovgivning kan opfyldes, især:

a)

dyresundhedsbetingelserne i direktiv 2006/88/EF

b)

betingelserne i Rådets direktiv 2000/29/EF af 8. maj 2000 om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet (11).

Artikel 14

Udsætning i akvakulturanlæg i tilfælde af rutineindførelser

I tilfælde af rutineindførelser tillades udsætning af akvatiske organismer i åbne eller lukkede akvakulturanlæg uden karantæne eller forsøgsudsætning, medmindre den ansvarlige myndighed i undtagelsestilfælde beslutter andet på grundlag af et særligt råd fra den rådgivende komité. Flytninger fra et lukket akvakulturanlæg til et åben akvakulturanlæg skal ikke betragtes som rutine.

Artikel 15

Udsætning i åbne akvakulturanlæg i tilfælde af ikke-rutineindførelser

1.   I tilfælde af ikke-rutineindførelser skal udsætningen af akvatiske organismer i åbne akvakulturanlæg om nødvendigt opfylde betingelserne i stk. 2, 3 og 4.

2.   De akvatiske organismer anbringes i et hertil indrettet karantæneanlæg på Fællesskabets område i overensstemmelse med betingelserne i bilag III for at oprette en gydebestand.

3.   Karantæneanlægget kan befinde sig i en anden medlemsstat end den modtagende medlemsstat, hvis alle de berørte medlemsstater er enige herom, og hvis denne løsning er inkluderet i miljørisikovurderingen under artikel 9.

4.   Hvis det er hensigtsmæssigt, gives der udelukkende mulighed for at bruge afkom af de indførte akvatiske organismer i den modtagende medlemsstats akvakulturanlæg, forudsat at ingen potentielt skadelige ikke-målarter påvises under karantænen. En voksenbestand kan sættes ud i de tilfælde, hvor organismer ikke reproducerer i fangenskab eller er helt produktionsmæssigt sterile, forudsat at det bekræftes, at der ikke forekommer potentielt skadelige ikke-målarter.

Artikel 16

Forsøgsudsætning i åbne akvakulturanlæg

Den ansvarlige myndighed kan kræve, at der inden udsætningen af akvatiske organismer i åbne akvakultursystemer foretages en indledende forsøgsudsætning med særlige indeslutningsforanstaltninger og forebyggende foranstaltninger, der er baseret på den rådgivende komités råd og henstillinger.

Artikel 17

Beredskabsplaner

For alle ikke-rutineindførelser og forsøgsudsætninger skal ansøgeren udarbejde en beredskabsplan, der skal godkendes af den ansvarlige myndighed, og som bl.a. omfatter fjernelse af de indførte arter fra miljøet eller en nedsættelse af belægningsgraden i tilfælde af uforudsete begivenheder med negative virkninger på miljøet eller naturligt hjemmehørende populationer. Indtræder en sådan begivenhed, bliver beredskabsplanerne straks iværksat, og tilladelsen kan midlertidigt eller permanent trækkes tilbage ifølge artikel 12.

Artikel 18

Overvågning

1.   Fremmede arter overvåges efter deres udsætning i åbne akvakulturanlæg i en periode på to år eller en hel generationscyklus, alt efter hvad der er længst, for at vurdere, om virkningerne var nøjagtigt forudsagt, eller om der er yderligere eller anderledes virkninger. Især graden af artens spredning eller indeslutning undersøges. Den ansvarlige myndighed afgør, om ansøgeren besidder den nødvendige ekspertise, eller om et andet organ skal forestå overvågningen.

2.   Afhængigt af den rådgivende komités udtalelse kan den ansvarlige myndighed kræve længere overvågningsperioder for at vurdere eventuelle langsigtede miljøvirkninger, der ikke let kan påvises i den i stk. 1 fastsatte periode.

3.   Den rådgivende komité vurderer resultaterne af overvågningsprogrammet og bemærker især enhver begivenhed, der ikke er korrekt forudset i miljørisikovurderingen. Resultaterne af vurderingen sendes til den ansvarlige myndighed og omfatter et resumé af resultaterne i det nationale register, der er oprettet i henhold til artikel 23.

KAPITEL V

BETINGELSER FOR OMPLANTNINGER EFTER UDSTEDELSE AF EN TILLADELSE

Artikel 19

Overholdelse af andre fællesskabsbestemmelser

Der kan kun udstedes tilladelse til en omplantning ifølge denne forordning, hvis det er åbenbart, at kravene i anden lovgivning kan opfyldes, især:

a)

dyresundhedsbetingelserne i direktiv 2006/88/EF

b)

betingelserne i direktiv 2000/29/EF.

Artikel 20

Ikke-rutineomplantninger til åbne akvakulturanlæg

I tilfælde af ikke-rutineomplantninger til åbne akvakulturanlæg kan den ansvarlige myndighed kræve, at der inden udsætningen af akvatiske organismer foretages en indledende forsøgsudsætning med særlige indeslutningsforanstaltninger og forebyggende foranstaltninger, der er baseret på den rådgivende komités råd og henstillinger.

Artikel 21

Karantæne

Den modtagende medlemsstat kan i undtagelsestilfælde og efter Kommissionens samtykke kræve karantæne i overensstemmelse med artikel 15, stk. 2, 3 og 4, før udsætning af arter fra ikke-rutineomplantninger i åbne akvakulturanlæg. I anmodningen om godkendelse fra Kommissionen anføres grundene til, at der anmodes om karantæne. Kommissionen besvarer sådanne anmodninger inden for 30 dage.

Artikel 22

Overvågning efter omplantning

Efter en ikke-rutineomplantning overvåges arten i overensstemmelse med artikel 18.

KAPITEL VI

REGISTER

Artikel 23

Register

Medlemsstaterne fører et register over indførelser og omplantninger med en historisk oversigt over alle ansøgninger og den hertil knyttede dokumentation, der er indsamlet inden udstedelsen af en tilladelse og i overvågningsperioden.

Registeret stilles frit til rådighed for medlemsstaterne og offentligheden i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger (12).

For at give medlemsstaterne mulighed for at udveksle oplysningerne i deres registre kan der udvikles et særligt oplysningssystem efter proceduren i artikel 30, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2371/2002.

KAPITEL VII

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 24

Nærmere regler og tilpasning til den tekniske udvikling

1.   Ændringer af bilag I, II, III og IV og de dertil svarende bestemmelser, som måtte være nødvendige for at tilpasse dem til de tekniske og videnskabelige fremskridt, vedtages efter proceduren i artikel 30, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2371/2002.

2.   For at en art kan tilføjes i bilag IV, skal den akvatiske organisme have været brugt i akvakultur i lang tid (set i forhold til dens livscyklus) i visse dele af Fællesskabet uden nogen skadelige virkninger, og indførelse og omplantning må kunne ske uden samtidig flytning af potentielt skadelige ikke-målarter.

3.   Kommissionen vedtager efter proceduren i artikel 30, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2371/2002 gennemførelsesbestemmelser vedrørende de nødvendige betingelser for tilføjelse af arter i bilag IV, jf. stk. 2.

4.   Når Kommissionen har vedtaget gennemførelsesbestemmelserne, jf. stk. 3, kan medlemsstaterne anmode Kommissionen om at tilføje arter i bilag IV efter proceduren i stk. 1. Medlemsstaterne kan fremlægge videnskabelige data som bevis for overensstemmelse med de relevante kriterier for tilføjelse af arter i bilag IV. Kommissionen træffer inden for fem måneder efter modtagelsen af ansøgningerne afgørelse om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at imødekomme dem, idet den tid fratrækkes, hvor medlemsstaten efter anmodning fra Kommissionen fremlægger supplerende oplysninger.

5.   Dog skal der inden 1. januar 2009 træffes afgørelse om anmodninger fra medlemsstaterne om tilføjelse af arter i bilag IV, der er modtaget inden datoen for forordningens ikrafttræden.

6.   De medlemsstater, som har regioner i den yderste periferi, jf. artikel 299, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, kan foreslå, at der tilføjes arter i et særligt afsnit af bilag IV med henblik på disse regioner.

Artikel 25

Ikrafttræden

1.   Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse seks måneder efter, at Kommissionens forordning om gennemførelsesbestemmelser, jf. artikel 24, stk. 3, er trådt i kraft, dog senest den 1. januar 2009.

2.   Bestemmelserne i kapitel I og II samt i artikel 24 finder dog anvendelse fra datoen for denne forordnings ikrafttræden.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Luxembourg, den 11. juni 2007.

På Rådets vegne

H. SEEHOFER

Formand


(1)  EUT C 324 af 30.12.2006, s. 15.

(2)  EFT L 175 af 5.7.1985, s. 40. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF (EUT L 156 af 25.6.2003, s. 17).

(3)  EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7. Senest ændret ved direktiv 2006/105/EF (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 368).

(4)  EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1. Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2455/2001 (EFT L 331 af 15.12.2001, s. 1).

(5)  EUT L 328 af 24.11.2006, s. 14.

(6)  EFT L 358 af 31.12.2002, s. 59.

(7)  EFT L 187 af 20.7.1999, s. 70. Ændret ved beslutning 2004/864/EF (EUT L 370 af 17.12.2004, s. 91).

(8)  EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. Ændret ved afgørelse 2006/512/EF (EUT L 200 af 22.7.2006, s. 11).

(9)  EUT L 271 af 30.9.2006, s. 71.

(10)  EUT L 223 af 15.8.2006, s. 1.

(11)  EFT L 169 af 10.7.2000, s. 1.

(12)  EUT L 41 af 14.2.2003, s. 26.


BILAG I

ANSØGNING

(Vejledende retningslinjer for dossieret, som udfyldes af ansøgeren, jf. artikel 6)

Når det er muligt, skal der gives oplysninger med referencer fra videnskabelig litteratur og notater om personlig kommunikation med videnskabelige myndigheder og fiskerieksperter. Ansøgerne rådes til at skelne mellem flytninger til »åbne« eller »lukkede« akvakulturanlæg.

Når der i en ansøgning henvises til en foreslået omplantning frem for en indførelse, skal udtrykkene indførelse/indført med henblik på dette bilag erstattes af omplantning/omplantet.

A.   Resumé

Et kort resumé over dokumentet vedlægges, herunder en beskrivelse af forslaget, de mulige virkninger på indfødte arter og deres levesteder og de forholdsregler, der kan tages for at reducere potentielle virkninger på indfødte arter.

B.   Indledning

1)

Navn (almindeligt og videnskabeligt) på den organisme, der foreslås indført eller omplantet, med angivelse af slægt, art, underart eller en lavere klassifikation, når en sådan findes.

2)

Beskriv kendetegnene, herunder karakteristiske kendetegn, for organismen. Vedlæg en videnskabelig tegning eller et foto.

3)

Beskriv historien inden for akvakultur, forøgelse eller andre indførelser (hvis relevant).

4)

Beskriv formålet med og begrundelsen for den foreslåede indførelse, herunder en forklaring på, hvorfor et sådant mål ikke kan nås ved at anvende en naturligt hjemmehørende art.

5)

Hvilke alternative strategier har man overvejet for at opfylde formålet med forslaget?

6)

Hvad er det geografiske område for den foreslåede indførelse? Beskriv modtagermiljøets levesteder, økosystemer og beskyttelsesstatus. Vedlæg et kort.

7)

Angiv, hvor mange organismer der foreslås indført (til at begynde med, i sidste ende). Kan projektet opdeles i afsnit? Hvis ja, hvor mange organismer omfatter hvert afsnit så?

8)

Beskriv kilden/kilderne til bestanden (anlæg) og den genetiske bestand (hvis kendt).

C.   Livshistorieoplysninger om den art, der skal indføres — for hvert livshistorietrin

1)

Beskriv det naturlige spredningsområde og ændringer i spredningsområde på grund af indførelse.

2)

Har den bestand, fra hvilken indførelsen/omplantningen foretages, forbindelse til kendte ikke-målarter?

3)

Hvordan er spredningen af sådanne ikke-målarter i det område, hvor den bestand, der skal indføres/omplantes, stammer fra?

4)

Angiv hvor arten tidligere er blevet indført og beskriv de økologiske virkninger på miljøet i det modtagende område (rovdyr, bytte, konkurrent, og/eller levestedets strukturelle/funktionelle elementer).

5)

Hvilke faktorer begrænser arten i dens naturlige spredningsområde.

6)

Beskriv de fysiologiske tolerancer (vandkvalitet, temperatur, ilt og saltholdighed) på hvert livshistorietrin (tidlige livshistorietrin, voksen- og formeringstrin).

7)

Beskriv levestedspræferencer og -tolerancer for hvert livshistorietrin.

8)

Beskriv formeringsbiologi.

9)

Beskriv vandringsadfærd.

10)

Beskriv fødepræferencer for hvert livshistorietrin.

11)

Beskriv vækstrate og levetid (også i området for den foreslåede indførelse, hvis kendt).

12)

Angiv den pågældende arts levealder eller det interval, levealderen ligger inden for.

13)

Beskriv adfærdstræk (sociale, territoriale, aggressive).

D.   Interaktion med naturligt forekommende arter

1)

Hvilket potentiel for overlevelse og etablering har den indførte organisme, hvis den undslipper? (Spørgsmålet gælder for flytninger til åbne og lukkede akvakulturanlæg).

2)

Hvilke(t) levested(er) vil den indførte art sandsynligvis indtage i det foreslåede indførelsesområde, og vil dette overlappe med følsomme eller truede arter? (Angiv om det foreslåede indførelsesområde også omfatter tilstødende vandområder).

3)

Med hvilke indfødte arter vil der være nicheoverlapning? Findes der ikke-udnyttede økologiske ressourcer, som arten kan benytte sig af?

4)

Hvad vil den indførte organisme spise i det område, den udsættes i?

5)

Vil dette rov få negative følger for det pågældende økosystem?

6)

Vil de indførte organismer overleve og formå at reproducere i det foreslåede indførelsesområde, eller vil årlig udsætning være nødvendig? (Spørgsmålet vedrører ikke arter, der skal udsættes i lukkede akvakulturanlæg).

7)

Vil de indførte organismer kunne krydse sig med naturligt forekommende arter? Vil naturligt forekommende arter eller bestande kunne uddø lokalt som følge af den foreslåede indførelse? Vil de indførte arter kunne påvirke lokale arters gydningsadfærd og gydepladser?

8)

Vil den foreslåede indførelse kunne få følger for naturtype eller vandkvalitet?

E.   Modtagermiljø og tilstødende vandområder

1)

Angiv fysiske oplysninger om modtagermiljø og tilstødende vandområder som f.eks. sæsonmæssige vandtemperaturer, saltholdighed, uklarhed, opløst ilt, pH-værdi, næringsstoffer og metaller. Svarer disse parametre til tolerancerne/præferencerne for den art, der skal indføres, herunder formeringsbetingelser?

2)

Angiv artssammensætning (vigtigste akvatiske hvirveldyr, hvirvelløse dyr og planter) i det modtagende vandområde.

3)

Angiv oplysninger om naturtype i indførelsesområdet, inkl. tilstødende vandområder, og udpeg den kritiske naturtype. Hvilke af disse parametre svarer til tolerancerne/præferencerne for de organismer, der skal indføres? Kan de indførte organismer forstyrre nogle af de beskrevne naturtyper?

4)

Beskriv naturlige eller menneskeskabte barrierer, der vil kunne forhindre, at indførte organismer flytter til tilstødende vandområder.

F.   Overvågning

Beskriv planerne for efterfølgende vurderinger af, om det er lykkedes at indføre den art, der foreslås indført, og hvordan eventuelle negative følger for naturligt forekommende arter og deres levesteder vil blive vurderet.

G.   Forvaltningsplan

1)

Beskriv forvaltningsplanen for den foreslåede indførelse. Planen bør mindst rumme følgende oplysninger:

a)

forholdsregler, der skal sikre, at ingen andre arter (ikke-målarter) ledsager forsendelsen

b)

hvem vil få lov til at anvende de foreslåede organismer og på hvilke vilkår og betingelser?

c)

vil der være en førkommerciel fase for den foreslåede indførelse?

d)

beskrivelse af beredskabsplanen for fjernelse af arter

e)

beskrivelse af forslagets kvalitetssikringsplan, og

f)

andre retsforskrifter, der skal overholdes.

2)

Beskriv de kemiske, biofysiske og forvaltningsmæssige forholdsregler, der tages for at forhindre, at organismen og ikke-målarter undslipper til og etablerer sig i modtagerøkosystemer, der ikke er måløkosystemer. Anfør oplysninger om vandkilde, spildevandsdestination, eventuel spildevandsbehandling, nærhed af regnvandsafløb, rovdyrkontrol, anlægssikkerhed og forholdsregler, der skal forhindre, at organismer undslipper.

3)

Beskriv beredskabsplaner i tilfælde af utilsigtet, uforsætlig eller uautoriseret frigivelse af organismer fra opdrætnings- eller udklækningsanlæg eller en tilfældig eller uventet udvidelse af koloniseringsområdet efter udsætning.

4)

Hvis hensigten med forslaget er at skabe et fiskeri, gives der oplysninger om fiskerimålet. Hvem vil få fordel af et sådant fiskeri? Giv oplysninger om forvaltningsplanen og anfør i givet fald ændringer af forvaltningsplanerne for de arter, der vil blive påvirket.

H.   Forretningsdata

1)

Anfør ejers og/eller selskabets navn, akvakulturlicensnummer og (hvis relevant) forretningslicens eller navnet på regeringskontoret eller -afdelingen med angivelse af kontaktnavn, telefon, fax og e-mailadresse.

2)

Giv en beskrivelse af det foreslåede projekts økonomiske bæredygtighed.

I.   Referencer

1)

Anfør en detaljeret bibliografi af alle referencer, der blev oplyst under udarbejdelsen af ansøgningen.

2)

Anfør en liste over navne (inkl. adresser) på de videnskabelige myndigheder og fiskerieksperter, der er blevet hørt.


BILAG II

Procedurer for og minimumsoplysninger i en vurdering af miljørisici, jf. artikel 9

For at kunne vurdere risici i forbindelse med indførelse eller omplantning af akvatiske organismer er det nødvendigt at kunne vurdere sandsynligheden for, at organismerne etablerer sig, og følgerne af en sådan etablering.

Proceduren omfatter de vigtigste miljøelementer. Den indebærer en standardiseret procedure for vurdering af risikoen for genetiske og økologiske påvirkninger og potentiellet for at indføre en ikke-målart, som vil kunne påvirke naturligt forekommende arter i de modtagende vandområder.

Ved vurderingen lægges der ikke vægt på klassificeringen, men på de detaljerede biologiske og andre relevante oplysninger, der ligger til grund for den. I tilfælde af videnskabelig usikkerhed bør forsigtighedsprincippet anvendes.

Når der i en ansøgning henvises til en foreslået omplantning, skal udtrykkene indførelse/indført med henblik på dette bilag erstattes af omplantning/omplantet.

DEL 1

VURDERING AF ØKOLOGISKE OG GENETISKE RISICI

Trin 1

Sandsynlighed for etablering og spredning uden for det påtænkte indførelsesområde

Begivenhed

Sandsynlighed

(H, M, L) (1)

Sikkerhed

(VC, RC, RU, VU) (2)

Bemærkninger til støtte for vurderingen (3)

Den indførte eller omplantede art, der er undsluppet eller har bredt sig, foretager en vellykket kolonisering og opretholder en population i det påtænkte indførelsesområde, uden for akvakulturanlæggets kontrol.

 

 

 

Den indførte eller omplantede art, der er undsluppet eller har bredt sig, breder sig uden for det påtænkte indførelsesområde.

 

 

 

Endelig klassificering (4)

 

 

 

Trin 2

Følger af etablering og spredning

Begivenhed

Sandsynlighed

(H, M, L)

Sikkerhed

(VC, RC, RU, VU)

Bemærkninger til støtte for vurderingen (5)

Genetisk sammenblanding med lokale populationer medfører tab af genetisk diversitet.

 

 

 

Konkurrence (føde, område) med eller rov på naturligt forekommende populationer fører til deres udryddelse.

 

 

 

Andre uønskede begivenheder af økologisk art

 

 

 

Nogle af de ovennævnte begivenheder fortsætter selv efter bortskaffelse af den indførte art.

 

 

 

Endelig klassificering (6)

 

 

 

Trin 3

Risikopotentiel i forbindelse med fremmede og lokalt fraværende arter

En enkelt værdi tildeles på basis af vurderingerne i trin 1 og 2:

Komponent

Risikopotentiel

(H, M, L)

Sikkerhed

(VC, RC, RU, VU)

Bemærkninger til støtte for vurderingen (7)

Etablering og spredning (trin 1)

 

 

 

Økologiske følger (trin 2)

 

 

 

Endelig klassificering for det samlede risikopotentiel (8)

 

 

 

Resultatet af vurderingen udtrykkes med følgende risikoniveauer:

En flytning med høj risiko:

a)

indebærer en høj risiko for at skade biodiversiteten via spredning og andre økologiske konsekvenser

b)

foretages under opdrætsvilkår, der øger risikoen for en sådan skade

c)

involverer en akvakulturanlæg, der sælger levende vanddyr til videreopdræt eller udsætning

d)

giver derfor anledning til store betænkeligheder (omfattende risikoreducerende foranstaltninger er nødvendige). Det anbefales at afvise projektet, medmindre der kan udarbejdes risikoreducerende procedurer, som kan reducere risikoen til »lav«.

En flytning med middel risiko:

a)

indebærer en middel risiko for at skade biodiversiteten via spredning og andre økologiske konsekvenser

b)

foretages under opdrætsvilkår, der ikke nødvendigvis øger risikoen for en sådan skade, idet der tages hensyn til arterne og indeslutningsforholdene

c)

involverer en akvakulturanlæg, der hovedsagelig sælger produkter til konsum

d)

giver derfor kun anledning til moderat betænkelighed. Det anbefales at afvise projektet, medmindre der kan udarbejdes risikoreducerende procedurer, som kan reducere risikoen til »lav«.

En flytning med lav risiko:

a)

indebærer en lav risiko for at skade biodiversiteten via spredning og andre økologiske konsekvenser

b)

foretages under opdrætsvilkår, der ikke øger risikoen for en sådan skade

c)

involverer et akvakulturanlæg, der kun sælger produkter til konsum

d)

giver derfor anledning til ubetydelig betænkelighed. Det anbefales at godkende projektet. Risikoreducerende foranstaltninger er ikke nødvendige.

Forslaget kan kun godkendes, som det er fremlagt (ingen risikoreducerende foranstaltninger er nødvendige), hvis det samlede anslåede risikopotentiel er »lav«, og hvis den samlede sikkerhed, som den samlede risiko er blevet anslået for, er »meget sikker« eller »rimeligt sikker«.

Hvis den samlede risiko som resultat af den første analyse tildeles en »høj« eller »middel« kategori, så skal indeslutnings- eller risikoreducerende forslag indarbejdes i ansøgningen, som underkastes efterfølgende risikoanalyse, indtil den endelige klassificering af den samlede risiko bliver »lav« med en »meget sikker« eller »rimeligt sikker« vurdering. Beskrivelser af sådanne supplerende trin og detaljerede specifikationer af indeslutnings- eller risikoreducerende foranstaltninger vil udgøre en integrerende del af risikovurderingen.

DEL 2

VURDERING AF EN IKKE-MÅLART

Trin 1

Sandsynlighed for etablering og spredning af en ikke-målart uden for det påtænkte indførelsesområde

Begivenhed

Sandsynlighed

(H, M, L)

Sikkerhed

(VC, RC, RU, VU)

Bemærkninger til støtte for vurderingen (9)

En ikke-målart indføres som følge af indførelsen eller omplantningen af akvatiske organismer.

 

 

 

Den indførte ikke-målart møder modtagelige naturtyper eller værtsorganismer.

 

 

 

Endelig klassificering (10)

 

 

 

Trin 2

Følger af en ikke-målarts etablering og spredning

Begivenhed

Sandsynlighed

(H, M, L)

Sikkerhed

(VC, RC, RU, VU)

Bemærkninger til støtte for vurderingen (11)

Ikke-målarten konkurrerer med eller driver rov på naturligt forekommende populationer, hvad der fører til deres udryddelse.

 

 

 

Genetisk blanding af ikke-målarten og lokale populationer medfører tab af genetisk diversitet.

 

 

 

Andre uønskede begivenheder af økologisk eller patologisk art

 

 

 

Nogle af ovennævnte begivenheder fortsætter selv efter bortskaffelse af ikke-målarten.

 

 

 

Endelig klassificering (12)

 

 

 

Trin 3

Risikopotentiel i forbindelse med en ikke-målart

En enkelt værdi tildeles på basis af vurderingerne i trin 1 og 2:

Komponent

Risikopotentiel

(H, M, L)

Sikkerhed

(VC, RC, RU, VU)

Bemærkninger til støtte for vurderingen (13)

Etablering og spredning (trin 1)

 

 

 

Økologiske følger (trin 2)

 

 

 

Endelig klassificering (14)

 

 

 

Betingelserne for vurdering af risikopotentiellet i forbindelse med fremmede arter (del 1) finder tilsvarende anvendelse for dette risikopotentiel i forbindelse med ikke-målarter (del 2), herunder forpligtelsen til at indføre indeslutnings- og risikoreducerende foranstaltninger.

DEL 3

SAMLET MILJØRISIKOVURDERING — KORTFATTET RAPPORT

Historie, baggrund og begrundelse for ansøgningen:

Kortfattede oplysninger om risikovurderingen

Resumé af vurderingen af de økologiske og genetiske risici

Resumé af risikovurderingen af ikke-målarter

Bemærkninger:

Risikoreducerende foranstaltninger:

Afsluttende bemærkninger om det samlede risikopotentiel for organismen:

Rådgivning til den ansvarlige myndighed:


(1)  H = Høj, M = Middel, L = Lav.

(2)  VC = Meget sikker, RC = Rimeligt sikker, RU = Rimeligt usikker, VU = Meget usikker.

(3)  Vurderingsmanden vil kunne finde vejledning i tillæg A og tillæg B i ICES-adfærdskodeksen.

(4)  Den endelige klassificering af sandsynligheden for etablering og spredning tildeles værdien for elementet med den laveste klassificering (f.eks. vil en klassificering som henholdsvis høj og lav for ovennævnte elementer resultere i en endelig klassificering som lav). Begge begivenheder — sandsynligheden for, at organismen foretager en vellykket kolonisering og opretholder en population i det påtænkte indførelsesområde (det være sig et lukket miljø som et anlæg eller et naturligt levested) og sandsynligheden for, at organismen breder sig uden for det påtænkte indførelsesområde (anslået som forklaret ovenfor) — skal altså indtræffe, for at der er tale om etablering uden for det påtænkte indførelsesområde.

Den endelige klassificering af sikkerhedsniveauet tildeles værdien for elementet med det laveste sikkerhedsniveau (f.eks. vil klassificeringer som henholdsvis meget sikker og rimeligt sikker resultere i en endelig klassificering som rimeligt sikker). Ved fastlæggelsen af den endelige klassificering bør der tages hensyn til skadeligheden af en etablering og spredning sammenholdt med en afvejning af fordele og risici.

(5)  Vurderingsmanden vil kunne finde vejledning i tillæg A og tillæg B i ICES-adfærdskodeksen.

(6)  Den endelige klassificering af følgerne af etablering og spredning tildeles værdien for elementet (individuel sandsynlighed) med den højeste klassificering, og den endelige klassificering af sikkerhedsniveauet tildeles værdien for elementet med det laveste sikkerhedsniveau.

(7)  Vurderingsmanden vil kunne finde vejledning i tillæg A og tillæg B i ICES-adfærdskodeksen.

(8)  Den endelige kategorisering af risikopotentiellet tildeles værdien for den højeste af de to sandsynligheder, hvis der ikke findes noget sandsynlighedstrin mellem de to estimater (f.eks. hvis risikoen for etablering og spredning er høj og risikoen for økologiske følger er middel, tildeles den endelige klassificering værdien for den højeste af de to sandsynligheder, som er høj). Hvis der er et sandsynlighedsniveau mellem de to estimater (f.eks. en kombination af høj og lav), er middel den endelige værdi.

(9)  Vurderingsmanden vil kunne finde vejledning i tillæg A og tillæg B i ICES-adfærdskodeksen.

(10)  Den endelige klassificering under »sandsynlighed« tildeles værdien for elementet med den laveste risikoklassificering, og den endelige klassificering af sikkerhedsniveauet tildeles også værdien for elementet med det laveste sikkerhedsniveau.

(11)  Vurderingsmanden vil kunne finde vejledning i tillæg A og tillæg B i ICES-adfærdskodeksen.

(12)  Den endelige klassificering af følgerne tildeles værdien for den højeste risikoklassificering, og den endelige klassificering af sikkerhedsniveauet tildeles værdien for elementet med det laveste sikkerhedsniveau.

(13)  Vurderingsmanden vil kunne finde vejledning i tillæg A og tillæg B i ICES-adfærdskodeksen.

(14)  Den endelige klassificering af risikopotentiellet tildeles værdien for elementet med den laveste risikoklassificering, og den endelige klassificering af sikkerhedsniveauet tildeles også værdien for elementet med det laveste sikkerhedsniveau.


BILAG III

Karantæne

Karantæne er en metode til at holde levende dyr og planter og deres eventuelle tilknyttede organismer i fuldstændig isolation fra det omgivende miljø for at forhindre indvirkninger på vildtlevende og opdrættede arter og uønskede ændringer af naturlige økosystemer.

Det er nødvendigt at holde fremmede eller lokalt fraværende arter i karantæne så lang tid, at det er muligt at påvise alle ikke-målarter og bekræfte fravær af patogener eller sygdomme. Enheden indrettes efter de specifikationer, der er fastlagt af den ansvarlige myndighed i den medlemsstat, hvor enheden placeres, og som er ansvarlig for godkendelsen af enheden. Karantænens varighed skal anføres i tilladelsen. Er anlægget ikke beliggende i den modtagende medlemsstat, skal den rådgivende komité, der er ansvarlig for anlægget, og den rådgivende komité i den modtagende medlemsstat i fællesskab aftale karantænens varighed.

Karantæneanlæg drives på følgende vilkår. Driften af anlægget omfatter desuden et kvalitetssikringsprogram og en driftshåndbog.

Når der i en ansøgning henvises til en foreslået omplantning, skal udtrykkene indførelse/indført med henblik på dette bilag erstattes af omplantning/omplantet.

Bortskaffelse af spildevand og affald

Det spildevand og affald, der skabes i anlægget, skal behandles på en måde, der effektivt destruerer alle mulige målarter og deres tilknyttede organismer. For at sikre kontinuerlig drift og fuldstændig indeslutning skal spildevandsanlæg på karantænestationer være forsynet med fejlsikre reservesystemer.

Behandlet spildevand og affald kan indeholde miljøskadelige stoffer (f.eks. begroningshindrende stoffer, »antifouilings«) og skal bortskaffes på en måde, der begrænser miljøpåvirkningerne mest muligt.

Nærmere oplysninger om behandling af spildevand og affald i fast form skal udarbejdes og angive de personer, der er ansvarlige for behandlinger og tidsplaner. Systemet skal overvåges på en sådan måde, at anlæggene drives effektivt og mulige svigt tidligt påvises.

Fysisk adskillelse

Organismer, der er blevet omplantet, skal holdes adskilt fra andre organismer for at sikre indeslutning. Herfra er undtaget varselsarter, der specifikt medtages for at afprøve virkningerne af de indførte arter. Det må forhindres, at fugle, andre dyr, sygsomsagens og forurenende stoffer får adgang.

Personale

Der må kun være adgang for uddannet, autoriseret personale. Fodtøj, hænder og materiale, der anvendes i anlægget, skal desinficeres (se nedenfor), før anlægget forlades.

Udstyr

Livsstadier, tanke, vand, forsendelsesbeholdere og udstyr, der har været i kontakt med den indførte art, herunder også transportmidler, skal ved modtagelse behandles på en sådan måde, at hverken indførte arter eller deres tilknyttede ikke-målarter kan undslippe fra anlægget. Forsendelses- og emballeringsmaterialer skal desinficeres eller forbrændes, hvis forbrænding af materialet er tilladt.

Døde organismer og bortskaffelse

Der skal føres daglige registre over døde organismer, og registrene skal være til rådighed for den ansvarlige myndigheds inspektion. Alle døde organismer skal forblive på stedet. Døde organismer, væv eller skaller må ikke fjernes uden godkendt behandling, der garanterer fuldstændig desinfektion. Varmebehandling (f.eks. autoklavering) eller kemisk sterilisering kan benyttes.

Døde organismer skal indberettes til den ansvarlige myndighed, og medlemsstaterne skal inden for en rimelig frist undersøge årsagerne til dødeligheden. Døde organismer skal opbevares, behandles og bortskaffes efter reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 af 3. oktober 2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum (1).

Inspektion og prøver

Med regelmæssige mellemrum skal der foretages inspektioner for ikke-målarter. Hvis en ikke-målart eller en ikke tidligere påvist sygdom eller parasit påvises i en organisme, skal de fornødne forholdsregler tages for at bringe situationen under kontrol. Forholdsreglerne kan omfatte destruktion af organismerne og desinfektion af anlægget.

Varighed

Hvor længe karantænen skal vare, afhænger af den pågældende organisme, eventuelle ikke-målarters sæsonafhængighed og opdrætningsvilkårene.

Registrering

På karantæneanlæg føres der nøjagtige registre over følgende oplysninger:

personalets indgangs- og udgangstider

antal døde organismer og opbevarings- eller bortskaffelsesmetode

behandling af indkommende vand og spildevand

prøver, der forelægges eksperter til kontrol for ikke-målarter

eventuelle abnorme forhold, der påvirker karantænedriften (strømafbrydelser, bygningsbeskadigelser, alvorlige vejrforhold osv.).

Desinfektion

Desinfektion indebærer anvendelse af desinfektionsmidler i tilstrækkelige koncentrationer og tilstrækkelig lang tid til at dræbe skadelige organismer. Desinfektionsmidler og koncentrationer til karantænedesinfektion skal være baseret på fuldstændig desinfektion af havvand og ferskvand. Tilsvarende koncentrationer skal benyttes til rutinemæssig desinfektion af anlæggene. Det anbefales, at alle desinfektionsmidler neutraliseres, inden de udledes i det omgivende miljø, og anlæg, der benytter havvand, skal behandle de restoxidanter, der produceres under kemisk desinfektion. I tilfælde af en nødsituation som f.eks. påvisning af en indført parasit eller et sygdomsagens, skal tilstrækkelige mængder desinfektionsmidler være til rådighed til at behandle hele anlægget.


(1)  EFT L 273 af 10.10.2002, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2007/2006 (EUT L 379 af 28.12.2006, s. 98).


BILAG IV

Liste over arter omhandlet i artikel 2, stk. 5

 

Regnbueørred, Oncorhynchus mykiss

 

Bækørred, Salvelinus fontinalis

 

Almindelig karpe, Cyprinus carpio

 

Græskarpe, Ctenopharyntgodon idella

 

Sølvkarpe, Hypophthalmichthys molitrix

 

Marmorkarpe, Aristichthys nobilis

 

Stillehavsøsters, Crassostrea gigas

 

Japansk tæppemusling, Ruditapes philippinarum

 

Stormundet ørredaborre, Micropterus salmoides

 

Fjeldørred, Salvelinus alpinus


II Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk

AFGØRELSER OG BESLUTNINGER

Rådet

28.6.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 168/18


RÅDETS BESLUTNING

af 25. juni 2007

om oprettelse af Den Europæiske Fond for Integration af Tredjelandsstatsborgere for perioden 2007-2013 som en del af det generelle program om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme

(2007/435/EF)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 63, nr. 3), litra a),

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1)

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2)

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Med henblik på gradvis at indføre et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed skal der ifølge traktaten vedtages foranstaltninger, der skal sikre fri bevægelighed for personer, og i forbindelse hermed ledsageforanstaltninger vedrørende kontrol ved de ydre grænser, asyl og indvandring, og foranstaltninger vedrørende asyl, indvandring og beskyttelse af tredjelandsstatsborgeres rettigheder.

(2)

Det Europæiske Råd bekræftede på sit møde i Tammerfors den 15. og 16. oktober 1999, at Den Europæiske Union skal sikre en fair behandling af tredjelandsstatsborgere, der lovligt opholder sig på medlemsstaternes territorium. En mere effektiv integrationspolitik bør sigte mod at indrømme dem rettigheder og pligter, der kan sammenlignes med dem, der gælder for EU-borgere. Den bør også fremme ikke-forskelsbehandling i det økonomiske, sociale og kulturelle liv og udforme foranstaltninger til bekæmpelse af racisme og fremmedhad.

(3)

Integration af tredjelandsstatsborgere i medlemsstaterne er et vigtigt led i den styrkelse af den økonomiske og sociale samhørighed, der som anført i traktaten er et af Fællesskabets grundlæggende mål. Den Europæiske Fond for Integration af Tredjelandsstatsborgere (i det følgende benævnt »fonden«) bør dog under hensyn til traktaten primært tage sigte på nyankomne tredjelandsstatsborgere, for så vidt angår samfinansiering af konkrete foranstaltninger til støtte for integrationsprocessen i den pågældende medlemsstat.

(4)

I Haag-programmet af 4. og 5. november 2004 understreger Det Europæiske Råd, at det for at nå målet om stabilitet og samhørighed i medlemsstaternes samfund er vigtigt at udvikle effektive politikker. Det understreger behovet for en mere omfattende koordinering af de nationale integrationspolitikker på grundlag af en fælles ramme og opfordrer medlemsstaterne, Rådet og Kommissionen til at fremme den strukturelle udveksling af erfaringer og oplysninger om integration.

(5)

I overensstemmelse med Haag-programmet fastlagde Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer den 19. november 2004»fælles grundprincipper for politikken for integration af indvandrere i Den Europæiske Union« (i det følgende benævnt »de fælles grundprincipper«). De fælles grundprincipper bistår medlemsstaterne, når de skal udforme integrationspolitikker, ved at tilbyde dem en række velgennemtænkte, vejledende grundprincipper, på baggrund af hvilke de kan bedømme og vurdere deres egen indsats.

(6)

De fælles grundprincipper supplerer og styrker Fællesskabets lovgivningsinstrumenter om indrejse og ophold for tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold for så vidt angår familiesammenføring og fastboende udlændinge, samt andre relevante gældende lovgivningsrammer, herunder rammer for ligestilling mellem mænd og kvinder, ikke-diskrimination og social integration.

(7)

I Rådets konklusioner af 1. og 2. december 2005 henviser Rådet til Kommissionens meddelelse af 1. september 2005 om en fælles dagsorden for integration: en ramme for integration af tredjelandsstatsborgere i EU, og Rådet understreger i den forbindelse behovet for at styrke medlemsstaternes integrationspolitikker og anerkender betydningen af at få fastlagt en ramme på europæisk plan for, hvordan tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold integreres i alle samfundets aspekter, især konkrete foranstaltninger til gennemførelse af de fælles grundprincipper.

(8)

Hvis en medlemsstat ikke udvikler og gennemfører integrationspolitikker, kan det på forskellige måder have negative indvirkninger på andre medlemsstater og Den Europæiske Union.

(9)

For at understøtte integrationsprogrammerne opførte budgetmyndigheden særlige bevillinger på Den Europæiske Unions almindelige budget for perioden 2003 – 2006 til finansiering af pilotprojekter og forberedende foranstaltninger vedrørende integration (i det følgende benævnt »INTI«).

(10)

I lyset af INTI og under henvisning til Kommissionens meddelelser om indvandring, integration og beskæftigelse og den første årsrapport om indvandring og integration anses det desuden for at være nødvendigt fra 2007 at give Fællesskabet et særligt instrument, som skal bidrage til medlemsstaternes nationale indsats for at udvikle og gennemføre integrationspolitikker, som gør det muligt for tredjelandsstatsborgere med forskellig kulturel, religiøs, sproglig og etnisk baggrund at opfylde betingelserne for ophold og lette deres integration i de europæiske samfund i overensstemmelse med de fælles grundprincipper og som et supplement til Den Europæiske Socialfond (i det følgende benævnt »ESF«).

(11)

For at sikre, at Fællesskabets indsats for integration af tredjelandsstatsborgere er sammenhængende, bør de foranstaltninger, som finansieres under fonden, være specifikke og supplere de foranstaltninger, som finansieres under ESF og Den Europæiske Flygtningefond. I den forbindelse bør der udvikles specifikke fælles programmeringsforanstaltninger for at sikre, at Fællesskabets indsats for integration af tredjelandsstatsborgere via ESF og fonden er sammenhængende.

(12)

Da fonden og ESF forvaltes ved delt forvaltning med medlemsstaterne, bør der også på nationalt plan træffes foranstaltninger til at sikre sammenhæng i gennemførelsen. Med henblik herpå bør det kræves, at de myndigheder i medlemsstaterne, som er ansvarlige for gennemførelsen af fonden, etablerer ordninger for samarbejde og koordinering med de myndigheder, som medlemsstaterne har udpeget til at forvalte gennemførelsen af ESF og Den Europæiske Flygtningefond, og sikrer, at foranstaltningerne under fonden er specifikke og supplerer de foranstaltninger, som finansieres under ESF og Den Europæiske Flygtningefond.

(13)

For så vidt den angår samfinansiering af konkrete foranstaltninger til støtte for integrations-processen for tredjelandsstatsborgere i medlemsstaterne, bør denne beslutning primært tage sigte på foranstaltninger for nyankomne tredjelandsstatsborgere. Der kan i den forbindelse henvises til Rådets direktiv 2003/109/EF af 25. november 2003 (4), ifølge hvilket tredjelandsstatsborgere skal have haft lovligt ophold i fem år, før de kan ansøge om status som fastboende udlænding.

(14)

Fonden bør også støtte medlemsstaterne med at øge deres evne til generelt at udvikle, gennemføre, overvåge og evaluere alle integrationsstrategier, -politikker og -foranstaltninger for tredjelandsstatsborgere, samt til at udveksle oplysninger, bedste praksis og til samarbejde i og mellem medlemsstaterne og således bidrage til at øge denne evne.

(15)

Denne beslutning skal indgå i en sammenhængende ramme, som også omfatter Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 573/2007/EF af 23. maj 2007 om oprettelse af Den Europæiske Flygtningefond for perioden 2008-2013 som en del af det generelle program om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme og ophævelse af Rådets beslutning nr. 2004/904/EF (5), Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 574/2007/EF af 23. maj 2007 om oprettelse af Fonden for De Ydre Grænser for perioden 2007-2013 som en del af det generelle program om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme (6) og Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 575/2007/EF af 23. maj 2007 om oprettelse af Den Europæiske Tilbagesendelsesfond for perioden 2008-2013 som en del af det generelle program om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme (7), som har til formål at sikre en rimelig ansvarsfordeling mellem medlemsstaterne for så vidt angår den finansielle byrde, der følger af indførelsen af en integreret forvaltning af EU's ydre grænser og gennemførelsen af fælles politikker for asyl og indvandring, som er udviklet i overensstemmelse med afsnit IV i tredje del af traktaten.

(16)

Fondens støtte ville være mere effektiv og mere målrettet, hvis samfinansieringen af de støtteberettigede foranstaltninger var baseret på en strategisk flerårig programmering, som hver medlemsstat udarbejder i dialog med Kommissionen.

(17)

På grundlag af strategiske retningslinjer, som vedtages af Kommissionen, bør hver medlemsstat udarbejde et flerårigt programmeringsdokument, der tager hensyn til dens specifikke situation og behov og beskriver dens udviklingsstrategi, som bør udgøre rammen for gennemførelsen af de foranstaltninger, der omhandles i de årlige programmer.

(18)

I forbindelse med delt forvaltning, jf. artikel 53, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (8) (i det følgende benævnt »finansforordningen«), bør der fastsættes betingelser, som gør det muligt for Kommissionen at udøve sit ansvar for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget, og forpligtelserne i forbindelse med medlemsstaternes samarbejde bør præciseres. Ved at anvende disse betingelser ville Kommissionen kunne sikre sig, at medlemsstaterne anvender fonden lovligt og korrekt og i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, jf. finansforordningens artikel 27 og artikel 48, stk. 2.

(19)

Der bør indføres objektive kriterier for tildelingen af de årlige disponible midler til medlemsstaterne. Disse kriterier bør tage hensyn til det samlede antal tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold i medlemsstaterne og det samlede antal nyankomne tredjelandsstatsborgere over en given referenceperiode.

(20)

Medlemsstaterne bør træffe passende foranstaltninger til at sikre, at forvaltnings- og kontrolsystemet fungerer effektivt samt kvaliteten af gennemførelsen. Med henblik herpå er det nødvendigt at fastsætte de overordnede principper og nødvendige funktioner, som alle programmerne bør overholde.

(21)

I overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet og proportionalitetsprincippet bør medlemsstaterne have det primære ansvar for gennemførelsen af og kontrollen med fondens aktiviteter.

(22)

Medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til forvaltnings- og kontrolsystemer, godkendelse af udgifter og forebyggelse, afsløring og korrektion af uregelmæssigheder og overtrædelser af fællesskabslovgivningen bør fastlægges for at sikre en effektiv og korrekt gennemførelse af deres flerårige og årlige programmer. Navnlig med hensyn til forvaltning og kontrol er det nødvendigt at fastlægge, hvordan medlemsstaterne sikrer, at de relevante systemer er indført og fungerer tilfredsstillende.

(23)

Uden at dette berører Kommissionens beføjelser med hensyn til finanskontrol, bør der tilskyndes til samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen på dette område.

(24)

Effektiviteten og virkningen af de foranstaltninger, som fonden støtter, afhænger også af evalueringen af disse foranstaltninger og formidlingen af resultaterne. Medlemsstaternes og Kommissionens respektive ansvar på dette område og de ordninger, der skal sikre, at evalueringen er pålidelig samt kvaliteten af de tilhørende oplysninger, bør formaliseres.

(25)

Foranstaltningerne bør evalueres med henblik på en midtvejsrevision og en konsekvensanalyse, og evalueringsprocessen bør integreres i opfølgningen af projekterne.

(26)

Da det er vigtigt, at fællesskabsmidlerne er synlige, bør Kommissionen udstikke retningslinjer for at fremme, at alle myndigheder, ikke-statslige organisationer, internationale organisationer eller andre enheder, der modtager tilskud fra fonden, på passende vis anerkender den modtagne støtte, under hensyn til den praksis, der eksisterer i forbindelse med andre instrumenter med delt forvaltning, f.eks. strukturfondene.

(27)

I denne beslutning fastlægges der for hele programmets varighed en finansieringsramme, jf. punkt 38 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (9), uden at dette berører budgetmyndighedens beføjelser som defineret i traktaten.

(28)

Målet for denne beslutning, nemlig at fremme integration af tredjelandsstatsborgere i værtssamfundene i medlemsstaterne inden for rammerne af de fælles grundprincipper, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af foranstaltningens omfang og virkninger bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne beslutning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(29)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne beslutning, bør vedtages i overensstemmelse med Rådet afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999. juli 20, om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (10).

(30)

For at sikre rettidig gennemførelse af fonden bør denne beslutning finde anvendelse fra den 1. januar 2007.

(31)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne beslutning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark.

(32)

Irland har i medfør af artikel 3 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, ved skrivelse af 6. september 2005 meddelt, at det ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af denne beslutning.

(33)

Det Forenede Kongerige har i medfør af artikel 3 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, ved skrivelse af 27. oktober 2005 meddelt, at det ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af denne beslutning —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

KAPITEL I

EMNE, MÅL OG FORANSTALTNINGER

Artikel 1

Emne og anvendelsesområde

1.   Ved denne beslutning oprettes Den Europæiske Fond for Integration af Tredjelandsstatsborgere (i det følgende benævnt »fonden«) for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2013 som en del af en sammenhængende ramme, der også omfatter beslutning nr. 573/2007/EF, beslutning nr. 574/2007/EF og beslutning nr. 575/2007/EF med henblik på at bidrage til en styrkelse af området med frihed, sikkerhed og retfærdighed og anvendelsen af solidaritetsprincippet mellem medlemsstaterne.

I denne beslutning fastlægges de mål, som fonden bidrager til, betingelserne for gennemførelsen af fonden, de disponible finansielle midler og kriterierne for fordelingen af disse midler.

Desuden fastlægges forvaltningsreglerne for fonden, herunder reglerne for den finansielle forvaltning, og overvågnings- og kontrolordninger, som er baseret på en ansvarsfordeling mellem Kommissionen og medlemsstaterne.

2.   Tredjelandsstatsborgere, som opholder sig på et tredjelands område, og som opfylder de specifikke før-afrejseforanstaltninger og/eller betingelser i national ret, herunder vilkår og betingelser vedrørende de pågældendes evne til at blive integreret i samfundet i den pågældende medlemsstat, hører under denne beslutnings anvendelsesområde.

3.   Tredjelandsstatsborgere, der har ansøgt om asyl, og hvor der endnu ikke er truffet endelig afgørelse, eller som har flygtningestatus eller subsidiær beskyttelsesstatus, eller som kan anerkendes som flygtninge eller er berettiget til subsidiær beskyttelse efter Rådets direktiv 2004/83/EF af 29. april 2004 om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund behøver international beskyttelse, og indholdet af en sådan beskyttelse (11), er udelukket fra dette direktivs anvendelsesområde.

4.   Tredjelandsstatsborger er enhver person, der ikke er unionsborger som omhandlet i traktatens artikel 17, stk. 1.

Artikel 2

Fondens generelle mål

1.   Fondens generelle mål er at støtte medlemsstaternes indsats for at gøre det muligt for tredjelandsstatsborgere med forskellig økonomisk, social, kulturel, religiøs, sproglig og etnisk baggrund at opfylde betingelserne for ophold og lette deres integration i de europæiske samfund.

Fonden fokuserer primært på foranstaltninger med henblik på integration af nyankomne tredjelandsstatsborgere.

2.   For at fremme det mål, som er omhandlet i stk. 1, bidrager fonden til udviklingen og gennemførelsen af nationale strategier for integration af tredjelandsstatsborgere i alle aspekter af samfundet, der navnlig tager hensyn til princippet om, at integration er en dynamisk tovejsproces af gensidig imødekommenhed, der må udvises af alle indvandrere og indbyggere i medlemsstaterne.

3.   Fonden bidrager til finansieringen af teknisk bistand på medlemsstaternes eller Kommissionens initiativ.

Artikel 3

Specifikke mål

Fonden bidrager til følgende specifikke mål:

a)

at lette tilrettelæggelsen og gennemførelsen af indrejseprocedurer, der vedrører og støtter integrationsprocessen for tredjelandsstatsborgere

b)

at udvikle og gennemføre integrationsprocessen for nyankomne tredjelandsstatsborgere i medlemsstaterne

c)

øge medlemsstaternes evne til at udvikle, gennemføre, overvåge og evaluere de politikker og foranstaltninger, der tager sigte på integration af tredjelandsstatsborgere.

d)

at udveksle oplysninger, bedste praksis og samarbejde i og mellem medlemsstaterne om udvikling, gennemførelse, overvågning og evaluering af politikker og foranstaltninger med henblik på integration af tredjelandsstatsborgere.

Artikel 4

Støtteberettigede foranstaltninger i medlemsstaterne

1.   Med hensyn til det mål, som er fastsat i artikel 3, litra a), støtter fonden foranstaltninger i medlemsstaterne, der:

a)

gør det lettere for medlemsstaterne at udvikle og gennemføre indrejseprocedurer ved bl.a. ved at støtte høringen af relevante parter og ekspertrådgivning eller informationsudveksling om metoder, som sigter mod specifikke nationaliteter eller kategorier af tredjelandsstatsborgere

b)

gør indrejseprocedurer mere effektive og lettere tilgængelige for tredjelandsstatsborgere, bl.a. gennem anvendelse af brugervenlig kommunikations- og informationsteknologi, informationskampagner og udvælgelsesprocedurer

c)

forbereder tredjelandsstatsborgere på at blive integreret i værtssamfundet på en bedre måde ved at støtte foranstaltninger forud for afrejsen, der sætter dem i stand til at erhverve sig den viden og de færdigheder, som er nødvendig for deres integration, såsom erhvervsuddannelse, informationspakker, omfattende samfundsundervisning og sprogundervisning i hjemlandet.

2.   Med hensyn til det mål, som er fastsat i artikel 3, litra b), støtter fonden foranstaltninger i medlemsstaterne, der:

a)

etablerer programmer og aktiviteter for tredjelandsstatsborgere, som sigter mod at introducere nyankomne tredjelandsstatsborgere til værtssamfundet og gøre det muligt for dem at erhverve en grundlæggende viden om værtssamfundets sprog, historie, institutioner, socioøkonomiske forhold, kulturliv og grundlæggende normer og værdier, samt supplerer sådanne eksisterende programmer og aktiviteter

b)

udvikler og forbedrer kvaliteten af sådanne programmer og aktiviteter på lokalt og regionalt plan med særlig vægt på samfundsundervisning

c)

styrker sådanne programmers og aktiviteters mulighed for at nå ud til bestemte grupper, såsom personer, der forsørges af tredjelandsstatsborgere, som underkastes en indrejseprocedure, børn, kvinder, ældre, analfabeter eller handicappede

d)

øger fleksibiliteten i sådanne programmer og aktiviteter, specielt gennem deltidskurser, intensive kurser, fjernundervisnings- og e-læringssystemer eller tilsvarende modeller, som gør det muligt for tredjelandsstatsborgere at gennemføre programmerne og aktiviteterne, samtidig med at de arbejder eller studerer

e)

udvikler og gennemfører sådanne programmer eller aktiviteter, der er målrettet mod unge tredjelandsstatsborgere, som har særlige sociale og kulturelle problemer i forbindelse med identitetsspørgsmål

f)

udvikler sådanne programmer eller aktiviteter, som tilskynder til højt kvalificerede og kvalificerede tredjelandsstatsborgeres indrejse og støtter deres integrationsproces.

3.   Med hensyn til de mål, som er fastsat i artikel 3, litra c) og d), støtter fonden foranstaltninger i og mellem medlemsstaterne, som:

a)

forbedrer tredjelandsstatsborgeres adgang til offentlige og private goder og tjenesteydelser, bl.a. ved at sørge for formidlingstjenester, tolke- og oversættelsestjenester og ved at forbedre personalets tværkulturelle kompetencer

b)

opbygger holdbare organisationsstrukturer for integration og mangfoldighedsledelse, fremmer varig og bæredygtig deltagelse i det civile og kulturelle liv og udvikler metoder for samarbejde mellem forskellige relevante aktører, som gør det muligt for medarbejderne på de forskellige niveauer hurtigt at indhente oplysninger om erfaringer og praksis andre steder og samle ressourcerne, når det er muligt

c)

udvikler og gennemfører tværkulturel uddannelse, kapacitetsopbygning og mangfoldighedsledelse, uddannelse af personale inden for offentlige og private leverandører af tjenesteydelser, herunder uddannelsesinstitutioner

d)

styrker mulighederne for at koordinere, gennemføre, overvåge og evaluere de nationale integrationsstrategier for tredjelandsstatsborgere på tværs af de forskellige myndighedsniveauer

e)

bidrager til evalueringen af indrejseprocedurerne eller de i stk. 2 omhandlede programmer og aktiviteter ved at støtte repræsentative undersøgelser blandt tredjelandsstatsborgere, som har nydt godt af dem, og/eller blandt relevante parter, såsom virksomheder, ikke-statslige organisationer og regionale eller lokale myndigheder

f)

indfører og gennemfører ordninger for indsamling og analyse af oplysninger om behovene hos forskellige kategorier af tredjelandsstatsborgere på lokalt eller regionalt plan ved at inddrage fora for høring af tredjelandsstatsborgere og for udveksling af oplysninger mellem de interesserede parter og ved at foretage undersøgelser i indvandrersamfundene af, hvordan disse behov bedst kan opfyldes

g)

bidrager til den tovejsproces, der er fundamentet for integrationspolitikkerne, ved at udvikle platforme til høring af tredjelandsstatsborgere, udveksling af oplysninger mellem de interesserede parter og platforme for tværkulturel, tværreligiøs og religiøs dialog mellem de forskellige samfund og/eller mellem samfundene og politikskabende og beslutningstagende myndigheder

h)

udvikler indikatorer og benchmarking med henblik på at måle fremskridtene på nationalt plan

i)

udvikler overvågningsredskaber og evalueringsordninger af høj kvalitet for integrationspolitikker og -foranstaltninger

j)

øger accepten af migration i værtssamfundene og af integrationsforanstaltninger gennem informationskampagner, navnlig i medierne.

Artikel 5

Fællesskabsforanstaltninger

1.   På Kommissionens initiativ kan op til 7 % af fondens disponible midler anvendes til at finansiere tværnationale foranstaltninger eller foranstaltninger af interesse for Fællesskabet som helhed (i det følgende benævnt »fællesskabsforanstaltninger«) vedrørende indvandrings- og integrationspolitikken.

2.   For at være berettiget til støtte skal fællesskabsforanstaltninger specielt:

a)

fremme samarbejdet på fællesskabsplan om gennemførelsen af fællesskabslovgivningen og god praksis på indvandringsområdet og gennemførelsen af god praksis med hensyn til integration

b)

støtte etablering af tværnationale samarbejdsnetværk og pilotprojekter baseret på tværnationale partnerskaber mellem organer fra to eller flere medlemsstater, der har til formål at fremme innovationen, gøre det lettere at udveksle erfaringer og god praksis og forbedre integrationspolitikkernes kvalitet

c)

støtte tværnationale oplysningskampagner

d)

støtte undersøgelser og formidling og udveksling af oplysninger om bedste praksis og alle andre aspekter af indvandrings- og integrationspolitikker, bl.a. om anvendelse af den nyeste teknologi

e)

støtte pilotprojekter og undersøgelser, som ser på mulighederne for nye former for samarbejde på fællesskabsplan på indvandrings- og integrationsområdet og fællesskabslovgivning om indvandring

f)

støtte medlemsstaternes udvikling og anvendelse af fælles statistiske værktøjer, metoder og indikatorer til måling af udviklingen i politikken på indvandrings- og integrationsområdet.

3.   Det årlige arbejdsprogram med fastsættelse af prioriteterne for fællesskabsforanstaltningerne vedtages efter proceduren i artikel 52, stk. 2.

KAPITEL II

PRINCIPPER FOR STØTTE

Artikel 6

Komplementaritet, sammenhæng og overensstemmelse

1.   Fonden yder støtte, der supplerer nationale, regionale og lokale foranstaltninger, hvori Fællesskabets prioriteter er integreret.

Specielt bør de foranstaltninger, som finansieres under fonden, være specifikke og supplere de foranstaltninger, som finansieres under Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Flygtningefond, for at sikre, at Fællesskabets indsats for integration af tredjelandsstatsborgere er konsekvent.

2.   Kommissionen og medlemsstaterne sikrer, at der er sammenhæng mellem fondens og medlemsstaternes støtte og Fællesskabets aktiviteter, politikker og prioriteter. Denne sammenhæng anføres specielt i det flerårige program, der er omhandlet i artikel 16.

3.   Foranstaltninger, der finansieres af fonden, skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i traktaten og de retsakter, der er vedtaget i henhold hertil.

Artikel 7

Programmering

1.   Fondens mål søges virkeliggjort inden for rammerne af den flerårige programmeringsperiode fra 2007 til 2013, som underkastes en midtvejsrevision i henhold til artikel 20. Det flerårige programmeringssystem omfatter prioriteterne og en proces for forvaltning, beslutningstagning, revision og godkendelse.

2.   De flerårige programmer, som Kommissionen har godkendt, gennemføres ved hjælp af årlige programmer.

Artikel 8

Subsidiær og proportional indsats

1.   Gennemførelsen af de flerårige og årlige programmer, der er omhandlet i artikel 17 og 19, henhører under medlemsstaternes ansvar på det rette territoriale niveau i overensstemmelse med det institutionelle system, der kendetegner den enkelte medlemsstat. Ansvaret udøves i overensstemmelse med denne beslutning.

2.   Med hensyn til revisionsbestemmelserne varierer de midler, som Kommissionen og medlemsstaterne anvender, efter fællesskabsstøttens størrelse. Det samme princip anvendes med hensyn til bestemmelserne om evaluering og rapporterne om de flerårige og årlige programmer.

Artikel 9

Gennemførelsesmetoder

1.   Det fællesskabsbudget, der afsættes til fonden, gennemføres i henhold til artikel 53, stk. 1, litra b), i finansforordningen, dog ikke hvad angår de fællesskabsforanstaltninger, der er omhandlet i artikel 5, og den tekniske bistand, der er omhandlet i artikel 14. Medlemsstaterne og Kommissionen sikrer, at princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning overholdes.

2.   Kommissionen udøver sit ansvar for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget ved at:

a)

kontrollere, at der findes velfungerende forvaltnings- og kontrolsystemer i medlemsstaterne, efter procedurerne i artikel 30

b)

tilbageholde eller suspendere alle eller en del af betalingerne efter procedurerne i artikel 39 og 40, hvis de nationale forvaltnings- og kontrolsystemer svigter, og anvende enhver anden nødvendig finansiel korrektion efter procedurerne i artikel 43 og 44.

Artikel 10

Partnerskab

1.   Hver medlemsstat tilrettelægger efter gældende nationale regler og national praksis et partnerskab med de myndigheder og organer, der er involveret i gennemførelsen af det flerårige program, eller som ifølge den pågældende medlemsstat kan yde et værdifuldt bidrag til udviklingen af det.

Sådanne myndigheder og organer kan omfatte kompetente regionale, lokale og kommunale myndigheder og andre offentlige myndigheder, internationale organisationer og organer, der repræsenterer civilsamfundet, såsom ikke-statslige organisationer, herunder indvandrerorganisationer, eller arbejdsmarkedets parter.

Dette partnerskab skal mindst omfatte de gennemførelsesmyndigheder, som medlemsstaterne har udpeget med henblik på forvaltning af Den Europæiske Socialfonds interventioner, og den ansvarlige myndighed for Den Europæiske Flygtningefond.

2.   Et sådant partnerskab gennemføres i fuld overensstemmelse med de forskellige partneres kategoriers respektive institutionelle, juridiske og finansielle beføjelser.

KAPITEL III

FINANSIEL RAMME

Artikel 11

Samlede midler

1.   Finansieringsrammen for gennemførelsen af foranstaltninger finansieret af fonden i perioden fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2013 fastsættes til 825 mio. EUR.

2.   De årlige bevillinger til fonden godkendes af budgetmyndigheden inden for rammerne af den finansielle ramme.

3.   Kommissionen fastlægger den vejledende årlige fordeling af midlerne på de enkelte medlemsstater efter kriterierne i artikel 12.

Artikel 12

Den årlige fordeling af midlerne til støtteberettigede foranstaltninger i medlemsstaterne

1.   Hver medlemsstat modtager et fast beløb på 500 000 EUR fra fondens årlige bevilling.

Dette beløb fastsættes til 500 000 EUR pr. år for medlemsstater, der tiltræder Den Europæiske Union i perioden 2007-2013, for den resterende del af perioden 2008-2013, at regne fra året efter deres tiltrædelse.

2.   Den resterende del af de årlige disponible midler fordeles således mellem medlemsstaterne:

a)

40 % af midlerne fordeles i forhold til det gennemsnitlige samlede antal tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold i medlemsstaterne i de foregående tre år, og

b)

60 % af midlerne fordeles i forhold til det antal tredjelandsstatsborgere, som af en medlemsstat har fået tilladelse til at opholde sig på medlemsstatens område i løbet af de foregående tre år.

3.   I forbindelse med den beregning, som er omhandlet i stk. 2, litra b), medregnes følgende kategorier af personer dog ikke:

a)

sæsonarbejdere, som defineret i national ret

b)

tredjelandsstatsborgere, som har fået indrejsetilladelse med henblik på studier, elevudveksling, ulønnet erhvervsuddannelse eller volontørtjeneste som omhandlet i Rådets direktiv 2004/114/EF (12)

c)

tredjelandsstatsborgere, som har fået indrejsetilladelse med henblik på videnskabelig forskning i overensstemmelse med Rådets direktiv 2005/71/EF (13)

d)

tredjelandsstatsborgere, som har fået fornyet en tilladelse, som er udstedt af en medlemsstat, eller som har skiftet status, herunder tredjelandsstatsborgere, som opnår status som fastboende udlænding efter Rådets direktiv 2003/109/EF.

4.   Referencetallene er de seneste statistikker, som er udarbejdet af Kommissionen (Eurostat) på grundlag af data fra medlemsstaterne i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen.

Hvis medlemsstaterne ikke har indsendt de pågældende statistikker til Kommissionen (Eurostat), skal de fremlægge foreløbige data så hurtigt som muligt.

Inden Kommissionen (Eurostat) accepterer disse data som referencetal, vurderer den de statistiske oplysningers kvalitet, sammenlignelighed og fuldstændighed efter de normale operationelle procedurer. På Kommissionen (Eurostats) anmodning leverer medlemsstaterne alle de nødvendige oplysninger til dette formål.

Artikel 13

Finansieringsstruktur

1.   Finansielle bidrag fra fonden har form af tilskud.

2.   Foranstaltninger, der støttes af fonden, skal samfinansieres af offentlige eller private kilder og være af almennyttig karakter og må ikke modtage støtte fra andre kilder, som er omfattet af Den Europæiske Unions almindelige budget.

3.   Midlerne fra fonden skal udgøre et supplement til offentlige eller tilsvarende tilskud, som medlemsstaterne yder til foranstaltninger, der er omfattet af denne beslutning.

4.   Fællesskabets bidrag til de støttede projekter kan ikke overstige 50 % af de samlede omkostninger til en specifik foranstaltning for så vidt angår foranstaltninger, der gennemføres i medlemsstaterne i henhold til artikel 4.

Denne andel kan forhøjes til 75 % for projekter, der vedrører specifikke prioriteter, som er fastsat i de strategiske retningslinjer, jf. artikel 16.

Fællesskabsandelen forhøjes til 75 % i de medlemsstater, der er omfattet af Samhørighedsfonden.

5.   Inden for rammerne af gennemførelsen af den nationale programmering, jf. kapitel IV, udvælger medlemsstaterne projekter til finansiering på basis af følgende minimumskriterier:

a)

situationen og behovene i medlemsstaten

b)

omkostningseffektivitet, bl.a. i forhold til antallet af personer, der er omfattet af projektet

c)

ansøgerorganisationens og eventuelle partnerorganisationers erfaringsgrundlag, ekspertise, pålidelighed og finansielle bidrag

d)

omfanget af projekternes komplementaritet med andre foranstaltninger, der får støtte fra Den Europæiske Unions almindelige budget eller som led i nationale programmer.

6.   Generelt yder Fællesskabet finansiel støtte til foranstaltninger inden for rammerne af fonden i højst tre år, med forbehold af de regelmæssige rapporter om de fremskridt, der er gjort.

Artikel 14

Teknisk bistand på Kommissionens initiativ

1.   Fonden kan på Kommissionens initiativ og/eller vegne anvende op til 500 000 EUR af sin årlige bevilling til at finansiere forberedende foranstaltninger, foranstaltninger vedrørende overvågnings- og administrative og tekniske støtteforanstaltninger såvel som foranstaltninger vedrørende evaluering, revision og inspektion, der er nødvendige for at gennemføre denne beslutning.

2.   Disse foranstaltninger omfatter:

a)

undersøgelser, evalueringer, ekspertrapporter og statistikker, også af generel art, vedrørende fondens virksomhed

b)

informationsforanstaltninger, der henvender sig til medlemsstaterne, de endelige støttemodtagere og den brede offentlighed, bl.a. oplysningskampagner og en fælles database med de projekter, der finansieres af fonden

c)

oprettelse, drift og sammenkobling af elektroniske systemer til forvaltning, overvågning, inspektion og evaluering

d)

udarbejdelse af en fælles ramme for evaluering og overvågning samt et system til fastlæggelse af indikatorer, der tager hensyn til nationale indikatorer, hvor det er relevant

e)

forbedring af evalueringsmetoderne og udveksling af oplysninger om praksis på dette område.

f)

informations- og uddannelsesforanstaltninger, der henvender sig til de myndigheder, der er udpeget af medlemsstaterne i henhold til kapitel V, og som supplerer medlemsstaternes vejledning af deres myndigheder, jf. artikel 30, stk. 2.

Artikel 15

Teknisk bistand på medlemsstaternes initiativ

1.   På en medlemsstats initiativ kan fonden for hvert årligt program finansiere forberedende foranstaltninger, foranstaltninger vedrørende forvaltning, overvågning, evaluering, information og kontrol og foranstaltninger, der skal styrke den administrative kapacitet med henblik på gennemførelsen af fonden.

2.   Det beløb, der afsættes til teknisk bistand for hvert årligt program, kan ikke overstige:

a)

for perioden 2007-2010, 7 % af den samlede årlige samfinansiering, som denne medlemsstat har fået tildelt, plus 30 000 EUR, og

b)

for perioden 2011-2013, 4 % af den samlede årlige samfinansiering, som denne medlemsstat har fået tildelt, plus 30 000 EUR.

KAPITEL IV

PROGRAMMERING

Artikel 16

Vedtagelse af strategiske retningslinjer

1.   Kommissionen vedtager strategiske retningslinjer, som indeholder en ramme for fondens arbejde under hensyntagen til fremskridtene i udviklingen og gennemførelsen af fællesskabslovgivningen om indvandring og andre områder, som har forbindelse med integration af tredjelandsstatsborgere, samt den vejledende fordeling af fondens finansielle midler for den pågældende periode.

2.   For hvert af fondens mål skal disse retningslinjer navnlig føre Fællesskabets prioriteter ud i livet med henblik på at fremme de fælles grundprincipper.

3.   Kommissionen vedtager de strategiske retningslinjer vedrørende den flerårige programmeringsperiode senest den 31. juli 2007.

4.   De strategiske retningslinjer vedtages efter proceduren i artikel 52, stk. 2.

Artikel 17

Udarbejdelse og godkendelse af nationale flerårige programmer

1.   Hver medlemsstat fremlægger på grundlag af de strategiske retningslinjer, som er omhandlet i artikel 16, et udkast til et flerårigt program, der indeholder følgende:

a)

en beskrivelse af den nuværende situation i medlemsstaten med hensyn til gennemførelsen af nationale integrationsstrategier i lyset af de fælles grundprincipper og med hensyn til udviklingen og gennemførelsen af nationale indrejse- og introduktionsprogrammer, når sådanne findes

b)

en analyse af kravene i den pågældende medlemsstat med hensyn til de nationale integrationsstrategier og med hensyn til indrejse- og introduktionsprogrammer, når sådanne findes, med angivelse af de operationelle mål, der er fastsat med henblik på at opfylde disse behov i den periode, som det flerårige program omfatter

c)

en hensigtsmæssig strategi for, hvordan disse mål skal nås, med angivelse af prioriteterne i forbindelse med gennemførelsen af målene, og en beskrivelse af de foranstaltninger, der er planlagt med henblik på gennemførelsen af disse prioriteter

d)

en tilkendegivelse af, hvorvidt denne strategi er forenelig med andre regionale og nationale instrumenter og fællesskabsinstrumenter

e)

oplysninger om prioriteterne og de specifikke mål for disse. De pågældende mål skal kvantificeres ved hjælp af et begrænset antal indikatorer under hensyntagen til proportionalitetsprincippet. Indikatorerne gør det muligt at måle fremskridtene i forhold til udgangssituationen og effektiviteten af de mål, gennem hvilke prioriteterne gennemføres

f)

en beskrivelse af den fremgangsmåde, der er valgt til gennemførelse af det partnerskabsprincip, der er fastlagt i artikel 10

g)

et udkast til en finansieringsplan, som for hver prioritet og for hvert årligt program indeholder oplysninger om det planlagte finansielle bidrag fra fonden og størrelsen af den samlede offentlige eller private samfinansiering

h)

en beskrivelse af de foranstaltninger, som er truffet for at sikre komplementaritet mellem foranstaltningerne og de foranstaltninger, som finansieres under ESF

i)

de bestemmelser, som er fastsat for at sikre, at det flerårige program offentliggøres.

2.   Medlemsstaterne forelægger Kommissionen deres udkast til det flerårige program senest fire måneder efter, at Kommissionen har fremlagt de strategiske retningslinjer for den pågældende periode.

3.   Med henblik på godkendelse af udkastet til det flerårige program gennemgår Kommissionen:

a)

udkastet til det flerårige programs overensstemmelse med fondens mål og de strategiske retningslinjer, som er omhandlet i artikel 16

b)

relevansen af de foranstaltninger, der er beskrevet i udkastet til det flerårige program, i lyset af den foreslåede strategi

c)

om de forvaltnings- og kontrolsystemer, som medlemsstaterne har indført med henblik på gennemførelsen af fondens foranstaltninger, overholder bestemmelserne i denne beslutning

d)

om udkastet til det flerårige program overholder fællesskabslovgivningen og specielt den fællesskabslovgivning, der skal sikre fri bevægelighed for personer, og i forbindelse hermed direkte tilknyttede ledsageforanstaltninger vedrørende kontrol ved de ydre grænser, asyl og indvandring.

4.   Hvis Kommissionen mener, at et udkast til et flerårigt program ikke stemmer overens med de strategiske retningslinjer eller ikke overholder bestemmelserne i denne beslutning om forvaltnings- og kontrolsystemer eller fællesskabslovgivningen, opfordrer den den pågældende medlemsstat til at fremsende de nødvendige oplysninger og, hvor det er relevant, til at revidere udkastet til det flerårige program i overensstemmelse hermed.

5.   Kommissionen godkender hvert flerårigt program inden tre måneder efter, at det formelt er fremlagt, efter proceduren i artikel 52, stk. 2.

Artikel 18

Revision af flerårige programmer

1.   På den pågældende medlemsstats eller Kommissionens initiativ underkastes det flerårige program en fornyet undersøgelse og revideres om nødvendigt for resten af programmeringsperioden for at tage større eller anderledes hensyn til Fællesskabets prioriteter. De flerårige programmer kan underkastes en fornyet undersøgelse på baggrund af evalueringer og/eller som følge af gennemførelsesvanskeligheder.

2.   Kommissionen træffer beslutning om godkendelse af revisionen af det flerårige program hurtigst muligt efter, at den pågældende medlemsstat formelt har indgivet anmodning herom. Revisionen af det flerårige program foretages efter proceduren i artikel 52, stk. 2.

Artikel 19

Årlige programmer

1.   De flerårige programmer, som Kommissionen har godkendt, gennemføres ved hjælp af årlige programmer.

2.   Kommissionen forelægger senest den 1. juli hvert år medlemsstaterne et skøn over de beløb, de vil få tildelt det følgende år inden for rammerne af de samlede bevillinger, der afsættes under den årlige budgetprocedure, beregnet efter reglerne i artikel 12.

3.   Medlemsstaterne forelægger senest den 1. november hvert år Kommissionen et udkast til det årlige program for det følgende år, som er udarbejdet i overensstemmelse med det flerårige program, og som omfatter:

a)

de generelle regler for udvælgelse af de projekter, der skal finansieres under det årlige program

b)

en beskrivelse af de foranstaltninger, der skal støttes under det årlige program

c)

den foreslåede finansielle fordeling af fondens bidrag på de forskellige foranstaltninger under programmet samt en angivelse af det beløb, der anmodes om til teknisk bistand, jf. artikel 15, med henblik på gennemførelsen af det årlige program.

4.   Kommissionen gennemgår medlemsstatens udkast til det årlige program under hensyntagen til den endelige størrelse af de bevillinger, fonden har fået tildelt under budgetproceduren.

Kommissionen meddeler senest en måned efter den formelle forelæggelse af udkastet til det årlige program den pågældende medlemsstat, om den kan godkende det. Hvis udkastet til det årlige program ikke er i overensstemmelse med det flerårige program, opfordrer Kommissionen denne medlemsstat til at fremsende de nødvendige supplerende oplysninger og, hvor det er relevant, til at revidere udkastet til det årlige program i overensstemmelse hermed.

Kommissionen træffer senest den 1. marts det pågældende år beslutning om finansiering og godkender dermed det årlige program. I beslutningen anføres det beløb, som den pågældende medlemsstat får tildelt, samt den periode, hvori udgifterne er støtteberettigede.

Artikel 20

Midtvejsrevision af det flerårige program

1.   Kommissionen tager de strategiske retningslinjer op til revision og vedtager om fornødent senest den 31. marts 2010 reviderede strategiske retningslinjer for perioden 2011-2013.

2.   Hvis der vedtages sådanne reviderede strategiske retningslinjer, tager hver medlemsstat sit flerårige program op til fornyet overvejelse og reviderer det, hvis det er relevant.

3.   Reglerne i artikel 17 om udarbejdelse og godkendelse af nationale flerårige programmer finder tilsvarende anvendelse på udarbejdelse og godkendelse af disse reviderede flerårige programmer.

4.   De reviderede strategiske retningslinjer vedtages efter proceduren i artikel 52, stk. 2.

KAPITEL V

FORVALTNINGS- OG KONTROLSYSTEMER

Artikel 21

Gennemførelse

Kommissionen er ansvarlig for gennemførelsen af denne beslutning og vedtager de gennemførelsesbestemmelser, der måtte være nødvendige.

Artikel 22

Almindelige principper for forvaltnings- og kontrolsystemer

De forvaltnings- og kontrolsystemer, som medlemsstaterne indfører i forbindelse med de flerårige programmer, omfatter:

a)

en definition af forvaltnings- og kontrolorganernes opgaver og en opgavefordeling inden for hvert organ

b)

overholdelse af princippet om opgaveadskillelse mellem og inden for sådanne organer

c)

tilstrækkelige midler til, at de enkelte organer eller afdelinger kan udføre de opgaver, de har fået tildelt, i hele gennemførelsesperioden for de foranstaltninger, som samfinansieres af fonden

d)

procedurer til sikring af, at de udgifter, der anmeldes under de årlige programmer, er korrekte og formelt rigtige

e)

pålidelige elektroniske systemer for regnskabsføring, overvågning og finansiel rapportering

f)

et rapporterings- og overvågningssystem, hvis det ansvarlige organ uddelegerer opgavernes udførelse til et andet organ

g)

procedurehåndbøger vedrørende de opgaver, der skal udføres

h)

ordninger for revision af, at systemerne fungerer

i)

systemer og procedurer til sikring af et tilstrækkeligt revisionsspor

j)

rapporterings- og overvågningsprocedurer vedrørende uregelmæssigheder og inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb.

Artikel 23

Udpegning af myndigheder

1.   Medlemsstaten udpeger med henblik på gennemførelsen af sit flerårige program og sine årlige programmer:

a)

en ansvarlig myndighed: et administrativt organ under medlemsstaten eller en national offentlig myndighed eller et nationalt offentligt organ, som er udpeget af medlemsstaten, eller et organ, der er underlagt medlemsstatens privatret og har fået overdraget en offentlig tjenesteydelsesopgave, som har ansvaret for forvaltningen af det flerårige program og de årlige programmer, der støttes af fonden, og varetager al kommunikation med Kommissionen

b)

en godkendelsesmyndighed: en national offentlig myndighed, et nationalt offentligt organ eller en person, der har et sådant organs eller en sådan myndigheds beføjelser, og som er udpeget af en medlemsstat til at godkende udgiftsanmeldelser, før de sendes til Kommissionen

c)

en revisionsmyndighed: en national offentlig myndighed eller et nationalt offentligt organ, der arbejder uafhængigt af den ansvarlige myndighed og godkendelsesmyndigheden, og som er udpeget af medlemsstaten og har ansvaret for at efterprøve, at forvaltnings- og kontrolsystemet fungerer effektivt

d)

i givet fald en myndighed, til hvilken der uddelegeres opgaver.

2.   Medlemsstaten fastsætter regler for sit forhold til de myndigheder og organer, der er omhandlet i stk. 1, og for deres forhold til Kommissionen.

3.   Med forbehold af artikel 22, litra b), kan nogle af eller alle de myndigheder, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, placeres i det samme organ.

4.   Kommissionen vedtager gennemførelsesbestemmelserne til artikel 24-28 efter proceduren i artikel 52, stk. 2.

Artikel 24

Ansvarlig myndighed

1.   Den ansvarlige myndighed skal opfylde følgende minimumskrav. Den skal:

a)

være en juridisk person, medmindre den er et administrativt organ under medlemsstaten

b)

have den nødvendige infrastruktur for let at kommunikere med en bred vifte af brugere og med de ansvarlige myndigheder i de andre medlemsstater og Kommissionen

c)

fungere i en administrativ kontekst, som gør det muligt at varetage opgaverne på en forsvarlig måde og undgå enhver interessekonflikt

d)

kunne anvende fællesskabsreglerne om forvaltning af midler

e)

have en økonomisk og forvaltningsmæssig kapacitet, som står i forhold til omfanget af de fællesskabsmidler, den skal forvalte

f)

råde over personale, som har de nødvendige faglige og sproglige kvalifikationer til at kunne varetage administrative opgaver i et internationalt miljø.

2.   Medlemsstaten sikrer den ansvarlige myndighed en tilstrækkelig finansiering, så den fortsat kan varetage sine opgaver korrekt og uden afbrydelser i hele perioden 2007-2013.

3.   Kommissionen kan bistå medlemsstaterne med uddannelse af personale, navnlig for så vidt angår den korrekte anvendelse af kapitel V-IX.

Artikel 25

Den ansvarlige myndigheds opgaver

1.   Den ansvarlige myndighed har ansvaret for forvaltningen og gennemførelsen af det flerårige program i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning.

Den skal navnlig:

a)

høre parterne i henhold til artikel 10

b)

forelægge Kommissionen forslag til de flerårige og årlige programmer, der er omhandlet i artikel 17 og 19

c)

indføre en ordning for samarbejde med de forvaltningsmyndigheder, som medlemsstaten har udpeget med henblik på gennemførelsen af foranstaltningerne under ESF og Den Europæiske Flygtningefond

d)

tilrettelægge og offentliggøre indkaldelser af bud og forslag, hvis det er hensigtsmæssigt

e)

tilrettelægge udvælgelsen af projekter til samfinansiering under fonden, i overensstemmelse med kriterierne i artikel 13, stk. 5

f)

modtage betalinger fra Kommissionen og foretage udbetalinger til de endelige støttemodtagere

g)

sikre sammenhæng og komplementaritet mellem samfinansieringen fra fonden og fra andre relevante finansielle instrumenter på nationalt plan og på fællesskabsplan

h)

overvåge, at de samfinansierede produkter og tjenesteydelser leveres, og kontrollere at de anmeldte udgifter til foranstaltninger rent faktisk er afholdt og er i overensstemmelse med fællesskabsreglerne og de nationale regler

i)

sørge for, at der er et system til elektronisk registrering og lagring af regnskabsdata for hver foranstaltning, der er omfattet af de årlige programmer, og at de gennemførelsesdata, som er nødvendige for den økonomiske forvaltning, overvågningen, kontrollen og evalueringen, indsamles

j)

sikre, at de endelige støttemodtagere og andre organer, der medvirker ved gennemførelsen af de foranstaltninger, som samfinansieres af fonden, enten har et særskilt regnskabssystem eller en passende regnskabskode for alle transaktioner med tilknytning til foranstaltningen, uden at dette dog berører nationale regnskabsregler

k)

sørge for, at evalueringerne af fonden, jf. artikel 47, foretages inden for de frister, der er fastsat i artikel 48, stk. 2, og opfylder de kvalitetsstandarder, som er aftalt mellem Kommissionen og medlemsstaten

l)

indføre procedurer til sikring af, at alle dokumenter om udgifter og revisioner, som er nødvendige for at sikre et passende revisionsspor, opbevares i overensstemmelse med kravene i artikel 41

m)

sikre, at revisionsmyndigheden modtager alle de nødvendige oplysninger om de anvendte forvaltningsprocedurer og de projekter, der samfinansieres af fonden, med henblik på at gennemføre de revisioner, som er omhandlet i artikel 28, stk. 1

n)

sikre, at godkendelsesmyndigheden modtager alle de nødvendige oplysninger om de anvendte procedurer og gennemførte kontroller vedrørende udgifter med henblik på godkendelse

o)

udarbejde og forelægge Kommissionen fremskridtsrapporter og endelige rapporter om gennemførelsen af de årlige programmer, udgiftsanmeldelser, som er godkendt af godkendelsesmyndigheden, og betalingsanmodninger, eller, hvor det er relevant, erklæringer om godtgørelse

p)

gennemføre informations- og rådgivningsaktiviteter og formidle resultaterne af de støttede foranstaltninger

q)

samarbejde med Kommissionen og de ansvarlige myndigheder i de andre medlemsstater

r)

kontrollere de endelige støttemodtageres gennemførelse af retningslinjerne i artikel 31, stk. 6.

2.   Den ansvarlige myndigheds forvaltningsaktiviteter i forbindelse de projekter, som gennemføres i medlemsstaterne, kan finansieres som teknisk bistand, jf. artikel 15.

Artikel 26

Den ansvarlige myndigheds uddelegering af opgaver

1.   Når alle eller nogle af den ansvarlige myndigheds opgaver uddelegeres til en anden myndighed, fastlægger den ansvarlige myndighed præcist de uddelegerede opgavers omfang, og den fastlægger detaljerede procedurer for gennemførelsen af de uddelegerede opgaver, som skal opfylde betingelserne i artikel 24.

2.   Det skal indgå i disse procedurer, at den ansvarlige myndighed regelmæssigt skal gives oplysninger om, hvorvidt de uddelegerede opgaver udføres effektivt, og en beskrivelse af de anvendte midler.

Artikel 27

Godkendelsesmyndighed

1.   Godkendelsesmyndigheden skal:

a)

attestere, at:

i)

udgiftsanmeldelsen er nøjagtig, følger af pålidelige regnskabssystemer og er baseret på kontrollerbare bilag

ii)

de anmeldte udgifter er i overensstemmelse med de relevante fællesskabsregler og nationale regler og er afholdt i forbindelse med foranstaltninger, som er udvalgt i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat for programmet, under overholdelse af fællesskabsreglerne og de nationale regler

b)

med henblik på godkendelse sikre sig, at den fra den ansvarlige myndighed har modtaget tilstrækkelige oplysninger om de fulgte procedurer og de kontroller, som er foretaget, i forbindelse med udgifter, der er medtaget i udgiftsanmeldelserne

c)

med henblik på godkendelse tage hensyn til resultaterne af alle revisioner, der er foretaget af revisionsmyndigheden eller under dennes ansvar

d)

føre regnskaber i elektronisk form over de udgifter, der er anmeldt til Kommissionen

e)

kontrollere, at enhver fællesskabsfinansiering, som konstateres uretmæssigt udbetalt som følge af uregelmæssigheder, inddrives, i givet fald med renter

f)

og føre regnskab over de beløb, der skal inddrives, og de beløb, der er inddrevet til Den Europæiske Unions almindelige budget, om muligt ved fradrag i den følgende udgiftsanmeldelse.

2.   Godkendelsesmyndighedens aktiviteter i forbindelse med de projekter, som gennemføres i medlemsstaterne, kan finansieres som teknisk bistand, jf. artikel 15, forudsat at denne myndigheds beføjelser efter artikel 23 respekteres.

Artikel 28

Revisionsmyndighed

1.   Revisionsmyndigheden skal:

a)

sikre, at der foretages revisioner med henblik på at efterprøve, om forvaltnings- og kontrolsystemet fungerer effektivt

b)

sikre, at revisionerne af foranstaltningerne foretages på grundlag af en passende stikprøve med henblik på at efterprøve de anmeldte udgifter; stikprøven skal omfatte mindst 10 % af de samlede støtteberettigede udgifter til hvert årligt program

c)

inden for seks måneder efter godkendelsen af det flerårige program forelægge Kommissionen en revisionsstrategi, som omfatter de organer, der skal foretage den i litra a) og b) omhandlede revision, og som sikrer, at de vigtigste modtagere af samfinansiering fra fonden revideres, og at revisionerne er jævnt fordelt over hele programmeringsperioden.

2.   Når den udpegede revisionsmyndighed efter denne beslutning også er den udpegede revisionsmyndighed efter beslutning nr. 573/2007/EF, beslutning nr. 574/2007/EF og beslutning nr. 575/2007/EF, eller når der anvendes fælles systemer for to eller flere af disse fonde, kan der fremlægges en fælles kombineret revisionsstrategi efter stk. 1, litra c).

3.   Revisionsmyndigheden udarbejder for hvert årligt program en rapport, som omfatter:

a)

en årlig revisionsrapport med angivelse af resultaterne af de revisioner, der er foretaget i overensstemmelse med revisionsstrategien vedrørende det årlige program, og af alle konstaterede mangler ved systemerne til forvaltning og kontrol af programmet

b)

en udtalelse, der på grundlag af de kontroller og revisioner, der er foretaget under revisionsmyndighedens ansvar, udarbejdes om, hvorvidt forvaltnings- og kontrolsystemet giver rimelig vished for, at de udgiftsanmeldelser, der er forelagt Kommission, er korrekte, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige

c)

en erklæring, hvori gyldigheden af anmodningen om betaling eller erklæringen om godtgørelse af saldoen og de pågældende udgifters lovlighed og formelle rigtighed, vurderes.

4.   Revisionsmyndigheden sikrer, at revisionsarbejdet udføres i overensstemmelse med internationalt accepterede revisionsstandarder.

5.   Revisionerne i forbindelse med de projekter, som gennemføres i medlemsstaterne, kan finansieres som teknisk bistand, jf. artikel 15, forudsat at revisionsmyndighedens beføjelser efter artikel 23 respekteres.

KAPITEL VI

ANSVAR OG KONTROL

Artikel 29

Medlemsstaternes ansvar

1.   Medlemsstaterne er ansvarlige for at sikre, at den økonomiske forvaltning af de flerårige programmer er forsvarlig, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige.

2.   Medlemsstaterne sørger for, at de ansvarlige myndigheder, de myndigheder, til hvilke der er uddelegeret opgaver, godkendelsesmyndighederne, revisionsmyndighederne og alle andre relevante organer modtager den nødvendige vejledning i, hvordan de forvaltnings- og kontrolsystemer, der er omhandlet i artikel 22-28, skal oprettes for at sikre, at fællesskabsmidlerne anvendes effektivt og korrekt.

3.   Medlemsstaterne forebygger, afslører og korrigerer uregelmæssigheder. De giver Kommissionen meddelelse herom og holder den underrettet om udviklingen i sager, hvor der er indledt administrativ eller retslig forfølgning.

Når beløb, der er udbetalt uretmæssigt til den endelige støttemodtager, ikke kan inddrives, er den pågældende medlemsstat ansvarlig for tilbagebetalingen af de tabte beløb til Den Europæiske Unions almindelige budget, hvis det kan lægges til grund, at tabet skyldes uregelmæssigheder eller forsømmelighed fra medlemsstatens side.

4.   Medlemsstaterne har det primære ansvar for finanskontrollen med foranstaltningerne og sørger for, at forvaltnings- og kontrolsystemerne og revisionerne gennemføres således, at der sikres en korrekt og effektiv anvendelse af fællesskabsmidlerne. De sender Kommissionen en beskrivelse af disse systemer.

5.   De detaljerede gennemførelsesbestemmelser til stk. 1-4 vedtages efter proceduren i artikel 52, stk. 2.

Artikel 30

Forvaltnings- og kontrolsystemer

1.   Inden Kommissionen godkender det flerårige program efter proceduren i artikel 52, stk. 2, sikrer medlemsstaterne, at der er indført forvaltnings- og kontrolsystemer i overensstemmelse med artikel 22-28. De er ansvarlige for, at systemerne fungerer effektivt i hele programmeringsperioden.

2.   Sammen med deres udkast til det flerårige program forelægger medlemsstaterne Kommissionen en beskrivelse af organisationen af og procedurerne i de ansvarlige myndigheder, de myndigheder, til hvilke der er uddelegeret opgaver, og godkendelsesmyndighederne, og en beskrivelse af de interne revisionssystemer, som anvendes af de pågældende myndigheder og organer, revisionsmyndigheden og alle andre organer, der foretager revisioner under dennes ansvar.

3.   Kommissionen gennemgår anvendelsen af denne bestemmelse som led i udarbejdelsen af rapporten for perioden 2007-2013, jf. artikel 48, stk. 3.

Artikel 31

Kommissionens ansvar

1.   Kommissionen sikrer efter proceduren i artikel 30, at medlemsstaterne har indført forvaltnings- og kontrolsystemer, der er i overensstemmelse med artikel 22-28, og den sikrer på grundlag af de årlige revisionsrapporter og sine egne revisioner, at systemerne fungerer effektivt i programmeringsperioden.

2.   Uden at dette berører de revisioner, som foretages af medlemsstaterne, kan Kommissionens tjenestemænd eller bemyndigede repræsentanter for Kommissionen med mindst tre arbejdsdages varsel foretage kontrol på stedet for at kontrollere, om forvaltnings- og kontrolsystemerne fungerer effektivt, herunder revisioner af foranstaltninger, der indgår i de årlige programmer. Tjenestemænd eller bemyndigede repræsentanter fra den pågældende medlemsstat kan deltage i disse kontroller.

3.   Kommissionen kan anmode en medlemsstat om at foretage kontrol på stedet for at undersøge, om systemerne fungerer korrekt, eller om en eller flere transaktioner er forskriftsmæssige. Kommissionens tjenestemænd eller bemyndigede repræsentanter for Kommissionen kan deltage i disse kontroller.

4.   Kommissionen sikrer i samarbejde med medlemsstaterne passende oplysning om og offentlig omtale og opfølgning af de foranstaltninger, som fonden støtter.

5.   Kommissionen sikrer i samarbejde med medlemsstaterne, at der er sammenhæng og komplementaritet mellem foranstaltningerne og andre relevante fællesskabspolitikker, -instrumenter og -initiativer.

6.   Kommissionen vedtager retningslinjer med henblik på at sikre synligheden af de midler, der tildeles i henhold til denne beslutning.

Artikel 32

Samarbejde med medlemsstaternes revisionsmyndigheder

1.   Kommissionen samarbejder med revisionsmyndighederne med henblik på at samordne deres respektive revisionsplaner og -metoder og udveksler straks resultaterne af revisionerne af forvaltnings- og kontrolsystemerne med henblik på at udnytte kontrolressourcerne bedst muligt og undgå unødigt dobbeltarbejde.

Kommissionen fremsætter sine bemærkninger til den revisionsstrategi, der fremlægges i henhold til artikel 28, senest tre måneder efter modtagelsen.

2.   Ved fastsættelsen af sin egen revisionsstrategi identificerer Kommissionen de årlige programmer, som den finder tilfredsstillende på grundlag af sin viden om forvaltnings- og kontrolsystemerne.

For de pågældende programmers vedkommende kan Kommissionen konkludere, at den først og fremmest kan henholde sig til revisionsmaterialet fra medlemsstaterne, og at den kun vil foretage egne kontroller på stedet, hvis der er tegn på mangler ved systemerne.

KAPITEL VII

ØKONOMISK FORVALTNING

Artikel 33

Støtteberettigelse — udgiftsanmeldelser

1.   Alle udgiftsanmeldelser skal omfatte de udgifter, som de endelige støttemodtagere har afholdt i forbindelse med gennemførelsen af foranstaltningerne, og den tilsvarende offentlige eller private støtte.

2.   Udgifterne skal svare til de betalinger, som de endelige støttemodtagere har foretaget. De skal dokumenteres med kvitterede fakturaer eller regnskabsbilag med tilsvarende bevisværdi.

3.   For at være berettiget til støtte fra fonden skal en udgift være faktisk afholdt tidligst 1. januar det år, som den finansieringsbeslutning, der godkender det årlige program, jf. artikel 19, stk. 4, tredje afsnit, vedrører. De samfinansierede foranstaltninger må ikke være afsluttet før støtteberettigelsens begyndelsesdato.

Den periode, hvori udgifterne er støtteberettigede, fastsættes undtagelsesvis til tre år for udgifter i forbindelse med gennemførelse af de foranstaltninger, der modtager støtte fra de årlige programmer for 2007.

4.   Reglerne for udgifters støtteberettigelse i forbindelse med foranstaltninger, der gennemføres i medlemsstaterne og samfinansieres af fonden i overensstemmelse med artikel 4, vedtages efter proceduren i artikel 52, stk. 2.

Artikel 34

Ubeskårne betalinger til de endelige støttemodtagere

Medlemsstaterne sørger for, at den ansvarlige myndighed sikrer, at de endelige støttemodtagere modtager den fulde offentlige støtte så hurtigt som muligt. Der må ikke fradrages eller tilbageholdes nogen beløb eller opkræves yderligere særlige omkostninger eller andre omkostninger med tilsvarende virkning, som reducerer det beløb, der udbetales til de endelige støttemodtagere, forudsat at de endelige støttemodtagere opfylder alle krav med hensyn til foranstaltningernes og udgifternes støtteberettigelse.

Artikel 35

Anvendelse af euroen

1.   Beløb i udkastet til medlemsstaternes flerårige og årlige programmer, jf. henholdsvis artikel 17 og 19, godkendte udgiftsanmeldelser, betalingsanmodninger, jf. artikel 25, stk. 1, litra o), og udgifter, der er omhandlet i fremskridtsrapporten om gennemførelsen af det årlige program, jf. artikel 37, stk. 4, samt den endelige rapport om gennemførelsen af det årlige program, jf. artikel 49, angives i euro.

2.   Kommissionens finansieringsbeslutninger, som godkender medlemsstaternes årlige programmer, jf. artikel 19, stk. 4, tredje afsnit og Kommissionens forpligtelser og betalinger angives og gennemføres i euro.

3.   De medlemsstater, der ikke har indført euroen som national valuta på datoen for betalingsanmodningen, omregner udgifterne i national valuta til euro. Beløbet omregnes til euro til Kommissionens månedlige regnskabsvekselkurs for den måned, hvor udgifterne er bogført i de regnskaber, som den ansvarlige myndighed for det pågældende program fører. Kommissionen offentliggør hver måned denne kurs elektronisk.

4.   Når en medlemsstat indfører euroen som national valuta, finder omregningsproceduren i stk. 3 fortsat anvendelse på alle udgifter, der er opført i godkendelsesmyndighedens regnskaber inden ikrafttrædelsesdatoen for den faste omregningskurs mellem den nationale valuta og euroen.

Artikel 36

Forpligtelser

Fællesskabets budgetmæssige forpligtelser indgås hvert år på grundlag af den finansieringsbeslutning fra Kommissionen, som godkender det årlige program, jf. artikel 19, stk. 4, tredje afsnit.

Artikel 37

Betalinger — forfinansiering

1.   Kommissionen udbetaler bidragene fra fonden i overensstemmelse med de budgetmæssige forpligtelser.

2.   Udbetalingerne sker i form af forfinansiering og betaling af saldoen. Beløbene udbetales til den ansvarlige myndighed, som medlemsstaten har udpeget.

3.   Der udbetales en første forfinansiering til medlemsstaten på 50 % af det beløb, der er tildelt i henhold til finansieringsbeslutningen, der godkender det årlige program, senest 60 dage efter, at denne beslutning er vedtaget.

4.   Der udbetales endnu en forfinansiering senest tre måneder efter, at Kommissionen inden for to måneder efter den formelle fremlæggelse af en betalingsanmodning fra en medlemsstat har godkendt en fremskridtsrapport om gennemførelsen af det årlige program og en godkendt udgiftsanmeldelse, som er udarbejdet i overensstemmelse med artikel 27, stk. 1, litra a), og artikel 33, og som godtgør, at udgifterne har udgjort mindst 60 % af den første forfinansiering.

Den anden forfinansiering fra Kommissionen kan ikke overstige 50 % af det samlede beløb, der er tildelt i henhold til den finansieringsbeslutning, der godkender det årlige program, og, såfremt en medlemsstat nationalt har indgået udgiftsforpligtelser for et beløb, der er mindre end beløbet i den finansieringsbeslutning, der godkender det årlige program, under alle omstændigheder forskellen mellem de fællesskabsmidler, som medlemsstaten rent faktisk har indgået udgiftsforpligtelser for de projekter, der er udvalgt inden for rammerne af det årlige program, og den første forfinansiering.

5.   De renter, som forfinansieringen eventuelt afkaster, konteres det pågældende årlige program, idet det betragtes som en indtægt for medlemsstaten som nationalt offentligt bidrag og skal anmeldes til Kommissionen i forbindelse med udgiftsanmeldelsen vedrørende den endelige rapport vedrørende gennemførelsen af det pågældende årlige program.

6.   De beløb, der er udbetalt som forfinansiering, udlignes i regnskaberne, når det årlige program afsluttes.

Artikel 38

Betaling af saldo

1.   Kommissionen betaler saldoen, forudsat at den senest ni måneder efter den slutdato for udgifternes støtteberettigelse, som er fastsat i den finansieringsbeslutning, der godkender det årlige program, har modtaget følgende dokumenter:

a)

en godkendt udgiftsanmeldelse, der er behørigt udarbejdet i overensstemmelse med artikel 27, stk. 1, litra a), og artikel 33, og en anmodning om betaling af saldoen eller en erklæring om godtgørelse

b)

den afsluttende rapport om gennemførelse af det årlige program, der er omhandlet i artikel 49

c)

den årlige revisionsrapport, udtalelse og erklæring, som er omhandlet i artikel 28, stk. 3.

Saldoen betales kun, hvis den endelige rapport om gennemførelse af det årlige program og erklæringen om, at anmodningen om betaling af saldoen er gyldig, accepteres.

2.   Hvis den ansvarlige myndighed ikke inden fristens udløb fremlægger de dokumenter, som er anført i stk. 1, i et acceptabelt format, frigør Kommissionen den del af den budgetmæssige forpligtelse for det tilsvarende årlige program, som ikke er blevet brugt til betaling af forfinansieringen.

3.   Den procedure med automatisk frigørelse, som er omhandlet i stk. 2, suspenderes med hensyn til beløbet for de pågældende projekter, når der på medlemsstatsplan verserer en retssag eller administrativ klage med opsættende virkning på det tidspunkt, hvor de dokumenter, som er anført i stk. 1, fremlægges. Medlemsstaten giver i den endelige rapport, som den fremlægger, detaljerede oplysninger om disse projekter og indsender hver sjette måned rapporter om de fremskridt, der er gjort med hensyn til disse projekter. Senest tre måneder efter afslutningen af retssagen eller den administrative klageprocedure fremlægger medlemsstaten de dokumenter, der i stk. 1 kræves for de pågældende projekter.

4.   Den frist på ni måneder, som er omhandlet i stk. 1, ophøre med at løbe, hvis Kommissionen har vedtaget en beslutning om suspension af udbetalingerne af samfinansieringen til det relevante årlige program i overensstemmelse med artikel 40. Fristen begynder at løbe igen fra den dato, hvor Kommissionens beslutning som omhandlet i artikel 40, stk. 3, er blevet meddelt medlemsstaten.

5.   Med forbehold af artikel 39 informerer Kommissionen senest seks måneder efter, at den har modtaget de dokumenter, som er anført i nærværende artikels stk. 1, medlemsstaten om det udgiftsbeløb, som Kommissionen anerkender, at fonden skal dække, og om de finansielle korrektioner, som måtte følge af forskellen mellem de anmeldte udgifter og de anerkendte udgifter. Medlemsstaten har tre måneder til at fremsætte bemærkninger.

6.   Senest tre måneder efter, at Kommissionen har modtaget medlemsstatens bemærkninger, træffer den beslutning om det udgiftsbeløb, som det anerkendes, at fonden skal dække, og inddriver den saldo, der fremkommer som forskellen mellem de endeligt anerkendte udgifter og de beløb, som allerede er udbetalt til denne medlemsstat.

7.   Forudsat at der er tilstrækkelige budgetmidler til rådighed, betaler Kommissionen saldoen senest 60 dage efter den dato, hvor den accepterer de dokumenter, som er anført i stk. 1. Resten af den budgetmæssige forpligtelse frigøres seks måneder efter betalingen.

Artikel 39

Tilbageholdelse af betalinger

1.   Betalingen tilbageholdes af den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede som omhandlet i finansforordningen nr. i en periode på højst seks måneder, hvis:

a)

der i en rapport fra et nationalt revisionsorgan eller et fællesskabsrevisionsorgan er tegn på betydelige mangler ved forvaltnings- og kontrolsystemerne

b)

den anvisningsberettigede er nødt til at foretage yderligere kontrol, fordi han har fået kendskab til oplysninger, der peger i retning af, at udgifter i en godkendt udgiftsanmeldelse er behæftet med en væsentlig uregelmæssighed, som ikke er korrigeret.

2.   Medlemsstaten og den ansvarlige myndighed underrettes straks om begrundelsen for tilbageholdelsen af betalingen. Betalingen tilbageholdes indtil medlemsstaten træffer de fornødne foranstaltninger.

Artikel 40

Suspension af betalinger

1.   Kommissionen kan suspendere alle eller en del af forfinansierings- og saldobetalingerne, hvis:

a)

der er konstateret en væsentlig mangel ved forvaltnings- og kontrolsystemet for programmet, som berører pålideligheden af proceduren for attestering af betalinger, og der ikke er truffet korrigerende foranstaltninger på dette punkt, eller

b)

udgifterne i en godkendt udgiftsanmeldelse er behæftet med en væsentlig uregelmæssighed, som ikke er korrigeret, eller

c)

en medlemsstat ikke har efterkommet de forpligtelser, der påhviler den i henhold til artikel 29 og 30.

2.   Kommissionen kan beslutte at suspendere forfinansierings- og saldobetalingerne efter at have givet medlemsstaten mulighed for at fremsætte bemærkninger inden for en frist på tre måneder.

3.   Kommissionen bringer suspensionen af forfinansierings- og saldobetalingerne til ophør, når den finder, at medlemsstaten har truffet de foranstaltninger, som er nødvendige for, at suspensionen kan ophæves.

4.   Hvis medlemsstaten ikke træffer de nødvendige foranstaltninger, kan Kommissionen træffe beslutning om at annullere hele eller en del af fællesskabstilskuddet til det årlige program i henhold til artikel 44.

Artikel 41

Opbevaring af dokumenter

Uden at dette berører bestemmelserne om statsstøtte i traktatens artikel 87, sikrer den ansvarlige myndighed, at alle bilag vedrørende udgifter og revisioner i forbindelse med de pågældende programmer opbevares til brug for Kommissionen og Revisionsretten i en periode på fem år efter afslutningen af programmerne i overensstemmelse med artikel 38, stk. 1.

Denne periode afbrydes, hvis der indledes en retssag, eller hvis Kommissionen fremsætter begrundet anmodning herom.

Bilagene opbevares enten i de originale udgaver eller bekræftede kopier på almindeligt anerkendte datamedier.

KAPITEL VIII

FINANSIELLE KORREKTIONER

Artikel 42

Finansielle korrektioner foretaget af medlemsstaterne

1.   Medlemsstaterne har i første instans ansvaret for at undersøge uregelmæssigheder og reagerer på tegn på større ændringer, som har indflydelse på arten af eller betingelserne for gennemførelsen af eller kontrollen med programmerne og foretager de nødvendige finansielle korrektioner.

2.   Medlemsstaterne foretager de nødvendige finansielle korrektioner med hensyn til de enkeltstående eller systemrelaterede uregelmæssigheder, som afsløres i forbindelse med foranstaltninger eller årlige programmer.

De korrektioner, som medlemsstaterne foretager, består i annullering og om muligt inddrivelse af hele eller en del af Fællesskabets bidrag, og hvis beløbet ikke tilbagebetales inden for den frist, som den pågældende medlemsstat har fastsat, skal der betales morarenter, som beregnes ved anvendelse af den rentesats, som er omhandlet i artikel 45, stk. 2. Medlemsstaterne tager hensyn til uregelmæssighedernes art og alvor og det økonomiske tab for fonden.

3.   I tilfælde af systemrelaterede uregelmæssigheder udvider den pågældende medlemsstat sine undersøgelser til at omfatte alle transaktioner, som kan tænkes at være berørt.

4.   Medlemsstaterne medtager i den endelige rapport om gennemførelsen af det årlige program, jf. artikel 49, en liste over annullationsprocedurer, der er indledt for det pågældende årlige program.

Artikel 43

Kommissionens revision af regnskaberne og finansielle korrektioner

1.   Uden at dette berører Revisionsrettens beføjelser og den kontrol, som medlemsstaterne foretager i henhold til nationale love og administrative bestemmelser, kan Kommissionens tjenestemænd eller bemyndigede repræsentanter for Kommissionen med mindst tre arbejdsdages varsel foretage kontrol på stedet, herunder stikprøvekontrol, af de foranstaltninger, der finansieres af fonden, og af forvaltnings- og kontrolsystemerne. Kommissionen underretter den pågældende medlemsstat herom, så den kan modtage den nødvendige bistand. Tjenestemænd eller bemyndigede repræsentanter fra den pågældende medlemsstat kan deltage i denne kontrol.

Kommissionen kan anmode den pågældende medlemsstat om at foretage kontrol på stedet for at undersøge nøjagtigheden af en eller flere transaktioner. Kommissionens tjenestemænd eller bemyndigede repræsentanter for Kommissionen kan deltage i denne kontrol.

2.   Hvis Kommissionen efter at have foretaget den nødvendige kontrol konkluderer, at en medlemsstat ikke har opfyldt sine forpligtelser i henhold til artikel 29, suspenderer den forfinansierings- eller saldobetalingen i overensstemmelse med artikel 40.

Artikel 44

Kriterier for korrektionerne

1.   Kommissionen kan foretage finansielle korrektioner ved at annullere hele eller en del af Fællesskabets bidrag til et årligt program, hvis den efter den nødvendige gennemgang konkluderer, at:

a)

der er en alvorlig mangel ved forvaltnings- og kontrolsystemet for programmet, som har bragt det bidrag fra Fællesskabet, der allerede er udbetalt til programmet, i fare

b)

udgifterne i en godkendt udgiftsanmeldelse er ukorrekte og ikke er blevet korrigeret af medlemsstaten, inden korrektionsproceduren blev indledt i henhold til dette stykke

c)

en medlemsstat ikke har overholdt sine forpligtelser i henhold til artikel 29, inden korrektionsproceduren blev indledt i henhold til dette stykke.

Kommissionen træffer beslutning under hensyntagen til eventuelle bemærkninger fra medlemsstaten.

2.   Kommissionen baserer sine finansielle korrektioner på konstaterede enkeltstående uregelmæssigheder, idet den tager hensyn til, om uregelmæssigheden er systemrelateret, ved afgørelsen af, om der bør anvendes en fast korrektion eller en ekstrapoleret korrektion. Hvis uregelmæssigheden har tilknytning til en udgiftsanmeldelse, for hvilken revisionsmyndigheden tidligere i henhold til artikel 28, stk. 3, litra b) har afgivet en positiv erklæring, formodes det, at der er tale om et systemrelateret problem, som giver anledning til anvendelse af en fast korrektion eller en ekstrapoleret korrektion, medmindre medlemsstaten inden for tre måneder kan fremlægge et bevis, som afkræfter denne formodning.

3.   Når Kommissionen fastsætter korrektionens størrelse, tager den hensyn til uregelmæssighedens omfang og omfanget og de finansielle virkninger af de mangler, der er konstateret ved det pågældende årlige program.

4.   Når Kommissionen baserer sin holdning på forhold, som er fastslået af revisorer uden for dens egne tjenestegrene, drager den sine egne konklusioner vedrørende de finansielle følger efter gennemgang af de foranstaltninger, som den pågældende medlemsstat har truffet i henhold til artikel 30, rapporterne om anmeldte uregelmæssigheder og eventuelle svar fra medlemsstaten.

Artikel 45

Tilbagebetaling

1.   Alle tilbagebetalinger til Den Europæiske Unions almindelige budget skal ske før den forfaldsdato, der er angivet på indtægtsordren, som udarbejdes i overensstemmelse med artikel 72 i finansforordningen nr. . Denne forfaldsdato skal være den sidste dag i den anden måned, der følger efter udstedelsen af indtægtsordren.

2.   Enhver forsinkelse med tilbagebetalingen giver anledning til betaling af morarenter fra forfaldsdatoen og til datoen for den faktiske betaling. Rentesatsen er den sats, som Den Europæiske Centralbank pr. den første kalenderdag i forfaldsmåneden anvender på sine væsentligste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, Serie C, forhøjet med tre og et halvt procentpoint.

Artikel 46

Medlemsstaternes forpligtelser

En finansiel korrektion foretaget af Kommissionen berører ikke medlemsstatens forpligtelse til at foretage inddrivelser i henhold til artikel 42.

KAPITEL IX

OVERVÅGNING, EVALUERING OG RAPPORTER

Artikel 47

Overvågning og evaluering

1.   Kommissionen overvåger regelmæssigt fonden i samarbejde med medlemsstaterne.

2.   Fonden evalueres af Kommissionen i partnerskab med medlemsstaterne for at vurdere de iværksatte foranstaltningers relevans, effektivitet og virkninger i lyset af det generelle mål, der er fastsat i artikel 2, i forbindelse med udarbejdelsen af den rapport, der er omhandlet i artikel 48, stk. 3.

3.   Kommissionen vurderer også komplementariteten mellem de foranstaltninger, der gennemføres under fonden, og de foranstaltninger, der henhører under andre relevante fællesskabspolitikker, -instrumenter og -initiativer.

Artikel 48

Rapporteringsforpligtelser

1.   Den ansvarlige myndighed i hver medlemsstat træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at projekterne overvåges og evalueres.

Med henblik herpå skal aftaler og kontrakter, som den indgår med de organisationer, der er ansvarlige for gennemførelsen af foranstaltningerne, indeholde bestemmelser om, at der regelmæssigt skal fremlægges detaljerede rapporter om, hvor langt man er nået med gennemførelsen og opfyldelsen af de fastsatte mål, og disse rapporter skal danne grundlag for henholdsvis fremskridtsrapporten og den endelige rapport om gennemførelsen af det årlige program.

2.   Medlemsstaterne forelægger Kommissionen følgende rapporter:

a)

senest den 30. juni 2010 en evalueringsrapport om gennemførelsen af de foranstaltninger, der er samfinansieret af fonden

b)

senest den 30. juni 2012 for perioden 2007-2010 og den 30. juni 2015 for perioden 2011-2013 en evalueringsrapport om resultaterne og virkningerne af de foranstaltninger, der er samfinansieret af fonden.

3.   Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget følgende rapporter:

a)

senest den 30. juni 2009 en rapport om og en gennemgang af anvendelsen af de kriterier for den årlige fordeling af midlerne mellem medlemsstaterne, som er fastsat i artikel 12, om nødvendigt ledsaget af forslag til ændringer

b)

senest den 31. december 2010 en foreløbig rapport om de opnåede resultater og de kvalitative og kvantitative aspekter af gennemførelsen af fonden, ledsaget af forslag vedrørende fondens fremtidige udvikling

c)

senest den 31. december 2012 for perioden 2007-2010 og den 31. december 2015 for perioden 2011-2013 en efterfølgende evalueringsrapport.

Artikel 49

Endelig rapport om gennemførelsen af det årlige program

1.   Den endelige rapport om gennemførelsen af det årlige program skal indeholde følgende oplysninger for at sikre et klart overblik over gennemførelsen af programmet:

a)

den finansielle og operationelle gennemførelse af det årlige program

b)

de fremskridt, der er gjort med hensyn til at gennemføre det flerårige program og dets prioriteter i forhold til de særlige kontrollerbare mål, idet der, når det er muligt, foretages en kvantificering af indikatorerne.

c)

de foranstaltninger, som den ansvarlige myndighed har truffet for at sikre en korrekt og effektiv gennemførelse, navnlig:

i)

overvågnings- og evalueringsforanstaltninger, herunder foranstaltninger vedrørende dataindsamling

ii)

en oversigt over alle større problemer i forbindelse med gennemførelsen af det operationelle program og de foranstaltninger, som er truffet

iii)

anvendelsen af teknisk bistand

d)

de foranstaltninger, der er truffet for at informere om og sikre offentlig omtale af de årlige og flerårige programmer.

2.   Rapporten kan godkendes, når den indeholder alle de oplysninger, der er nævnt i stk. 1. Kommissionen træffer inden for to måneder efter at have modtaget alle de oplysninger, der er nævnt i stk. 1, en afgørelse om indholdet af den rapport, som den ansvarlige myndighed har forelagt, og afgørelsen meddeles medlemsstaterne. Hvis Kommissionen ikke reagerer inden udløbet af den fastsatte frist, betragtes rapporten som godkendt.

KAPITEL X

OVERGANGSBESTEMMELSER

Artikel 50

Forberedelse af det flerårige program

1.   Uanset artikel 17 sørger medlemsstaterne for

a)

snarest muligt efter den 29. juni 2007, men senest den 14. juli 2007, at udpege den nationale ansvarlige myndighed, jf. artikel 24, stk. 1, litra a), samt eventuelt den myndighed, til hvilken der uddelegeres opgaver

b)

senest den 30. september 2007 at fremlægge en beskrivelse af de forvaltnings- og kontrolsystemer, der er omhandlet i artikel 31, stk. 2.

2.   Senest den 1. juli 2007 forelægger Kommissionen medlemsstaterne

a)

et skøn over de beløb, de vil få tildelt for regnskabsåret 2007

b)

skøn over de beløb, de vil få tildelt for regnskabsårene 2008-2013 på grundlag af en ekstrapolation af beregningen af skønnet for regnskabsåret 2007, idet der tages hensyn til de foreslåede årlige bevillinger for årene 2007-2013, som er fastsat i den finansielle ramme.

Artikel 51

Udarbejdelse af de årlige programmer for 2007 og 2008

1.   Uanset artikel 19 gælder følgende tidsplan for gennemførelsen i regnskabsåret 2007 og 2008:

a)

senest den 1. juli 2007 forelægger Kommissionen medlemsstaterne et skøn over de beløb, de vil få tildelt i regnskabsåret 2007

b)

senest den 1. december 2007 fremlægger medlemsstaterne udkastet til det årlige program for 2007 for Kommissionen.

c)

senest den 1. marts 2008 forelægger medlemsstaterne udkastet til det årlige program for 2008 for Kommissionen.

2.   For så vidt angår det årlige program for 2007 kan de udgifter, der faktisk er betalt mellem den 1. januar 2007 og datoen for vedtagelsen af den finansieringsbeslutning, der godkender medlemsstatens årlige program, være berettiget til støtte fra fonden.

3.   For at give mulighed for i 2008 at vedtage finansieringsbeslutninger, der godkender det årlige program for 2007, indgår Kommissionen Fællesskabets budgetmæssige forpligtelser for 2007 på grundlag af et skøn over det beløb, medlemsstaterne vil få tildelt, beregnet efter reglerne i artikel 12.

KAPITEL XI

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 52

Udvalg

1.   Kommissionen bistås af det fælles udvalg for solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme, som nedsættes ved beslutning nr. 574/2007/EF.

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF.

Artikel 53

Revision

Rådet tager denne beslutning op til revision på grundlag af et forslag fra Kommissionen senest den 30. juni 2013.

Artikel 54

Ikrafttræden og anvendelse

Denne beslutning træder i kraft på dagen efter dens offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne beslutning anvendes fra den 1. januar 2007.

Artikel 55

Adressater

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

Udfærdiget i Luxembourg, den 25. juni 2007.

På Rådets vegne

A. SCHAVAN

Formand


(1)  Udtalelse af 14.2.2006 (EUT C 88 af 11.4.2006, s. 15).

(2)  Udtalelse af 16.11.2006 (EUT C 115 af 16.5.2006, s. 47).

(3)  Udtalelse af 14.12.2006 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(4)  EUT L 16 af 23.1.2006, s. 44.

(5)  EUT L 144 af 6.6.2007, s. 1.

(6)  EUT L 144 af 6.6.2007, s. 22.

(7)  EUT L 144 af 6.6.2007, s. 45.

(8)  EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1. Ændret ved forordning (EF, Euratom) nr. 1995/2006 (EUT L 390 af 30.12.2006, s. 1).

(9)  EUT C 139, 14.6.2006, s. 1.

(10)  EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. Ændret ved afgørelse 2006/512/EF (EUT L 200 af 22.7.2006, s. 11).

(11)  EUT L 304 af 30.9.2004, s. 12.

(12)  EUT L 375 af 23.12.2004, s. 12.

(13)  EUT L 289 af 3.11.2005, s. 15.